inspirationshæfte 0-2 klassetrin

aktiv

rundt i

danmark

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte 0.-2. klassetrin

s2

AKTIV RUNDT I DANMARK

inspirationshæfte o. - 2. klassetrin

udarbejdet af:

arrangørerUniversity College SyddanmarkARLAlayout og grafIsk arbejdeOddFischleinkarla IllustratIonerJulie FlansmosefotoForsidefoto: Ida Schmidt, fotomanipulation: OddFischlein

Inspirationshæfte 0.-2. klassetrin | Aktiv rundt i Danmark

s3

indholdsfortegnelseforord 5

de 8 kostrÅd I børneHøjde 6

PoWer Pauser 20

dansk beVÆgelse 28

street Handball 40

MateMatIk og beVÆgelse 52

aktIV sCIenCe 64

”kampagnen beror på sund-hedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters daglig motion samt fødevarestyrelsens anbefalinger om kost”


s5

arrangører:

forordDette hæfte er lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen ”Aktiv rundt i Danmark 2011”. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning.

Målet med kampagnen er at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktive i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kam-pagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner, gode søvnvaner samt at komme mere ud i naturen.

Der er lavet fire inspirationshæfter, der henvender sig til henholdsvis 0.-2. klassetrin, 3.-5. klassetrin, 6.-7. klassetrin samt 8.-10. klassetrin. De første tre hæfter er bygget op af kapitler med forskellige forfattere, som beskriver aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet på en sjov og motiverende måde, og hvordan du i undervisningen kan arbejde med sunde kostvaner. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi, hvor det er muligt, valgt at tage udgangspunkt i Fælles Mål. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og inden for hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktivite-terne kan evalueres, samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider.

Materialet til 8.-10. klassetrin er noget anderledes og indeholder inspiration til to-tre undervisningslektioner i det lovpligtige, men timefrie fag ”sundheds- og seksualunder-visning og familiekundskab”, som er beskrevet i Faghæfte 21 under Fælles Mål 2009. Konceptet er inspireret af ”sutte-træet”, hvor små børn hænger deres sut op i et træ og på den måde siger farvel til vanen med at bruge sut. Ideen er, ligesom med ”sutte-træet”, at eleverne afleverer deres dårlige vaner synligt for verden og sætter nogle andre og mere sundhedsfremmende vaner ind som erstatning. De dårlige vaner kan i år ”sendes væk” til kampagnelederen og klassen deltager da i en ekstra konkurrence. Klassetrinnet 8,-10. klassetrin får, ligesom på de øvrige klassetrin, udleveret et aktivi-tetskort, men har mulighed for selv at definere, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter/vaner, de ønsker at arbejde med i de tre uger, kampagnen varer.

Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet samt mange gode ideer til din undervisning!

Venlig hilsen

Lise Hostrup Sønnichsen og Anders FlaskagerKampagneledere, Aktiv rundt i DanmarkUC Syddanmark

Forord


s6

dE 8 kOstrÅd i

BØrnEHØJdE

HeIdI kjølHede larsen

Konsulent for fødevarestyrelsen. uddannet folKesKolelÆrer oG PB I ernÆrInG oG sundHed.


s7

De 8 kostråd i børnehøjde

dE 8 kOstrÅd i

BØrnEHØJdE

fØdeVarestYrelsenFødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Visionen i ministeriet er at gøre Danmark til det land i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt at producere og spise sund mad. I Fødevarestyrelsen er der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og børneinstitutioner sundere. Fødevarestyrelsens portal www.altomkost.dk oplyser om de nyeste tendenser inden for ernæring og sundhed, og her kan du downloade og bestille materialer til brug i undervisningen.

BalanCe MelleM Mad og BeVægelseat forstÅ fIdusenAt lære at skelne mellem sundt og usundt behøver ikke være så svært – heller ikke som barn. Når først man har lært at genkende sund mad, forstået fidusen ved at spise sig mæt i den til hverdag og oplevet fornøjelsen ved at bevæge sig, er man allerede godt på vej til at vælge en sund livsstil.

MÅlet Med kaPItletI kapitlet her skal I arbejde jer gennem de 8 kostråd ved hjælp af kostkompasset, så eleverne kan opdage, hvordan de kan finde en sund balance mellem hvad og hvor meget de spiser, og hvor meget de bevæger sig. Målet er, at eleverne gennem deres arbejde med kapitlet vil reflektere over deres egen sundhed og bruge deres nye viden til at træffe flere sunde valg.

forberedelse af underVIsnIngenDownload pjecen ”Kostkompasset – vejen til en sund balance” på www.altomkost.dk – materialer og undervisning – undervisningsmaterialer om kostkompasset – og brug den som baggrundsinformation for undervisningen. Til hvert kostråd i kapitlet hører en eller to opgaver, som I kan arbejde med. Bagest i kapitlet finder du kopisider med udfyldningsskemaer, som hører til opgaverne. De 8 kostråd hænger sammen, derfor skal I arbejde med dem alle i jeres forløb.Forløbet i dette kapitel kobler sig til relevante trinmål for 3. klassetrin (der er ingen trinmål beskrevet for 2. klassetrin) i faghæfte 21 og kan også bruges i forbindelse med undervisningen i andre fag, hvor I skal arbejde med sund mad og bevægelse. I kan selv vælge, hvor meget tid I vil afsætte, brug opgaverne som inspiration og fyld selv mere information på efter behov. I kan bestille det gratis arbejdshæfte ”Dig og de 8 kostråd” til 5./6.klasse på www.sundkom.dk.

Det er i øvrigt værd at huske, at sundhed ikke kun handler om at fylde kroppen med næringsstoffer og være fysisk aktiv. Mad og bevægelse er også en kilde til velvære, præcis som de sunde vaner skal være det.


s8


opgaVer – klar – parat – startDet er langt fra sikkert, at eleverne har de samme forestillinger om, hvordan og hvornår de er sunde. Start derfor med en fælles samtale i klassen hvor eleverne skal fuldføre sætningerne:Jeg er sund, når jeg…………./Jeg ved noget om sundhed fra…………../Hvem bestemmer, hvad der er sundt og usundt?

Introducer bagefter eleverne til de 8 kostråd og kostkompasset og lad evt. eleverne teste sig selv på www.altomkost.dk – test dig selv – kostkompasset.

eValuerIngSidst i kapitlet finder du et skema, hvor eleverne kan evaluere deres nye viden og huske sig selv på, hvordan de kan bruge kostrådene i deres hverdag. Som alternativ til at skrive deres evaluering kan de lave tegneserie, hvor de ud for hvert kostråd tegner sig selv, mens de gør brug af kostrådet. I kan samle svarene til en fælles idébank og hænge den op i klassen ved siden af kostkompasplakaten.

Husk dIne kostrÅd

MATERIALER:Hhuskeseddel til at bruge kostrådene i hverdagen – kopiark bagest i kapitlet, papir og farver til at lave tegneserier eller idébank

Tal med eleverne om, hvordan de kan huske at bruge kostrådene i hverdagen. De kan skrive eller tegne deres huskeråd til en fælles idébank.

kostrÅd og kostkoMpas De 8 kostråd er de officielle danske ernæringsanbefalinger. De er hverdagens gode råd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Kostkompasset viser de 8 kostråd med enkle ikoner, som gør det nemt at huske dem. På www.sundkom.dk kan du bestille kostkompasplakater til at hænge op i klassen.


s9


tjek dIg selV – HVor Meget sPIser du?

MATERIALER: Tjek dig selv-skema – fra kopiark bagest i kapitlet

Lad eleverne udfylde skemaet hjemme. Tal sammen i klassen om resultaterne – hvor-dan kan man sørge for at få frugt og grønt nok hver dag?

sMagefest

MATERIALER: Forskellige frugter og grøntsager, en kniv

Bed eleverne medbringe 1 stk. frugt eller grøntsag hver. Skær det hele ud i små, mundrette stykker. Del eleverne ind i par og giv den ene bind for øjnene. Den, som ikke kan se, skal nu smage 3-4 forskellige stykker frugt/grøntsag og gætte, hvad det er. Bagefter er det kammeratens tur til at gøre det samme.Tal bagefter om:• Smagte de noget nyt?• Hvilke frugter/grøntsager de godt kan lide/ikke lide?• Hvornår de spiser frugt/grøntsager?• Hvordan de tror, maden ville se ud/smage helt uden frugt og grøntsager?• Kender de noget slik, som smager af frugt? Hvorfor mon det gør det?


s10


InsPIratIon tIl fIsk

MATERIALER: Papkasser, fiskesnører, lim, saks, papir, farver, trylledej. Billeder af fiskpindemadder med fiskepålæg

Skriv en fælles inspirationsliste på tavlen med alle de fisk og skaldyr, I kender (fx sild, makrel, rejer…), og tal om, hvorfor det er sundt at spise fisk.Find billeder af fisk og skaldyr i bøger/på internettet.Del eleverne op i små grupper.Lad dem dekorere papkasserne, så de ligner akvarier.Bed eleverne tegne/male/modellere forskellige fisk og hæng dem op i fiskesnører i papkasse-akvarierne.Lav en udstilling med papkasse-akvarierne og hold fernisering med fiskepindemadder. Inviter parallelklassen.Lad evt. eleverne præsentere deres fisk i akvariet og fortælle om fiskene og om, hvor-vidt de kender en ret med de enkelte fisk (fx makrelmadder).

På www.sundkom.dk kan du bestille publikationen ”Ruth og Rasmus fanger fisk”, som er en lille højtlæsningsbog med information om fisk, eller du kan downloade den på www.fvst.dk - publikationer.


s11


restaurant kartoffelguf

MATERIALER: Adgang til skolekøkkenet. opskrifter med kartofler og ingredienser

Fortæl eleverne, at de nu skal være kartoffelkokke i restaurant Kartoffelguf. Lav en fælles brainstorm med alle jeres forslag til retter med kartofler på tavlen. Fx kartoffelpizza, kartoffelmad, kartoffelsalat osv.Vælg 1-3 retter, find opskrifter, skaf ingredienserne og gå i skolekøkkenet. Lav retterne og inviter evt. parallelklassen til at komme og smage.Få inspiration til opskrifter på www.altomkost.dk eller www.kartoffel-info.dk.

HVad er fuldkorn?Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner, fx knæk-kede eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med – også skaldele og kim. Det er nemlig her, at de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Gå efter produk-ter med fuldkornslogo på, når du køber morgenmadsprodukter, mel, brød, knækbrød, ris og pasta. Læs mere på www. fuldkorn.dk.

fInd fuldkorn

MATERIALER: Adgang til internettet

Download publikationen ”Ruth og Rasmus finder fuldkorn” til jeres smartboard på www.fvst.dk – publikationer eller bestil den hos www.sundkom.dk. Læs historien fra publikationen højt for eleverne og tal bagefter om:• Hvorfor det er sundt at spise fuldkorn?• Hvordan man kan finde fuldkorn ved hjælp af fuldkornslogoet

sMag – Med og uden fuldkorn

MATERIALER: Forskelllige produkter med og uden fuldkornslogo

Lad eleverne smage for forskellige former for brød, knækbrød, morgenmadsprodukter og pasta, både med og uden fuldkorn.Lad eleverne dele produkterne ind i dem, de mener har fuldkorn-slogo, og dem, som ikke har.Tal med dem om deres opdeling.


s12


test dig selv på

læs mere på altomkost.dk

lille sodavandsis1 g fedt

saft 2 dlnul fedt

mælkesnitte8 g fedt

flødeboller 2 stk5 g fedt

digestive 2 stk6 g fedt

kanelgifler 2 stk6 g fedt

frugtyoghurt 2 g fedt blandet slik 80 g

nul fedt

lakridspibenul fedt

tofifee 3 stk7 g fedt

2 stk

= 2 g tilsat sukker

20 stk10 stk

9 stk 8 stk

5 stk

4 stk

5 stk

3 stk

6 stk


s13


Plakaterne kan bestilles på www.sundhedsoplysningen.dk eller downloades på www.altomkost.dk.

lÆkkerIer PÅ flere MÅderKig på plakaterne og tal med eleverne om:• Har kroppen brug for sukker?• Hvad der kan ske, når vi spiser for meget sukker? • Hvornår det er i orden at spise slik, kager eller drikke sodavand?• Er det svært at spare på sukkeret, og hvorfor?Lav opskrifter og smagsprøver på sunde snacks sammen med eleverne. Find opskrifter på www.madklassen.dk, www.frugtfest.dk, www.6omdagen.dk.

test dig selv på

læs mere på altomkost.dk

1 glas saft, 2 dlfortyndet 1:4

20 g sukker, nul fedt

blandet slik 80 g40 g sukker, nul fedt

6 kiks med creme 66 g28 g sukker, 14 g fedt

1 glas sodavand, 2 dl20 g sukker, nul fedt

chokolade 100 g50 g sukker, 34 g fedt

chokoladebar 58 g28 g sukker, 14 g fedt

muffin 75 g16 g sukker, 15 g fedt

lille sodavandsis 50 g8 g sukker, 1 g fedt

blandet slik 15 g8 g sukker, nul fedt

frossen banan 50 gnul sukker, nul fedt

vand 5 dlnul sukker, nul fedt

nødder, frugt og tørret frugt, 40 g

nul sukker, 6 g fedt

1,5 dl yoghurt naturelmed 100 g frisk frugt2 g sukker, 0,5 g fedt

smoothie 2 dlnul sukker, nul fedt

1 glas saft, 2 dlfortyndet 1:8


1/2 skive rugbrødmed pålægschokolade

2 g sukker, 2 g fedt

knækbrød med kanel 16 g


chokoladebar 29 g14 g sukker, 8 g fedt

1,5 dl yoghurt naturelog 30 g müsli


minimælk 2,5 dlnul sukker, 1 g fedt

snack grøntsager nul sukker, nul fedt

frisk frugt 100 gnul sukker, nul fedt

knækbrød med banan og rosiner

nul sukker, 1 g fedt

1/2 skive rugbrødmed æble og kanelnul sukker, nul fedt

stor flødeis med chokolade 80 g24 g sukker, 16 g fedt

2 kanelgifler 45 g10 g sukker, 6 g fedt

1/2 skive rugbrødmed syltetøj


chokolade 25 g12 g sukker, 9 g fedt

digestivekiks 15 g2 g sukker, 3 g fedt

fuldkornsbolle2 g sukker, 2 g fedt

= 2 g tilsat sukker

10 stk 8 stk

14 stk

20 stk

25 stk

14 stk 10 stk

12 stk

5 stk

3 stk

4 stk

1 stk

1 stk

7 stk

4 stk

4 stk

1 stk

2 stk

6 stk

1 stk


s14


fakta oM nøgleHulsMÆrketVarer med nøglehulsmærket må højst indeholde en bestemt mængde sukker, fedt og salt. Samtidig skal de indeholde et bestemt minimum af kostfibre og fuldkorn. Du kan finde Nøglehulsmærket på: mælk, yoghurt, ost, frugt, bær, kartofler, grøntsager, brød, gryn, ris, morgenmadsprodukter, mysli, pasta, mel, olie, fisk, kylling, kød, kødpålæg og færdigretter. Nøglehulsmærket er for dig, der gerne vil spise sundere. Læs mere på www.noeglehullet.dk.

sPar PÅ fedtet Med nøgleHulsMÆrket

MATERIALER: Emballage fra mejeriprodukter, fx minimælk, sødmælk, yoghurt, ost

Fortæl eleverne om Nøglehulsmærket og bed dem lede efter det på de forskellige emballager fra mejeriprodukter. Vis eleverne, fx ved hjælp af margarine, hvor meget fedt der er i en helt liter af de forskellige slags mælkeprodukter. Tal sammen om, hvilken slags mælkeprodukter man skal drikke/spise mest af til hverdag. Spørg eleverne, hvordan de nemt kan finde de sunde varer i butikkerne.


s15


giV Madpakken en hÅndFødevarestyrelsen har udarbejdet en madpakkehånd, som viser, hvad en varieret og sund madpakke består af: • Grønt: gnavegrønt, salat eller pålæg• Brød: helst rugbrød eller fuldkornsbrød• Pålæg: kød, ost eller æg• Fisk: mindst en slags fiskepålæg• Frugt: det friske og søde

gIV MadPakken en HÅnd

MATERIALER: Elevernes egene madpakker. madpakkehånden fra kopisiden bagest i kapitlet.

En madpakke skal give energi til en lang dag i skolen. Og den skal være varieret. Tal med eleverne om, hvorvidt de spiser madpakke hver dag, og hvad de kan lide at have med i madpakken.Skriv en fælles liste med alle de fødevarer/produkter, I kan komme i tanker om inden for hver madpakkefinger. Bed eleverne tegne tingene ud fra fingrene på madpakkehånden på kopisiden.Bed eleverne komme med forslag til, hvordan man kan lave en sund madpakke.


s16


HVad drIkker du?

MATERIALER: Hvad drikker du - skema fra kopiside

Tal med eleverne om, at sodavand, saft og mange andre søde drikke indeholder om-trent lige meget sukker. Der er ca. 25 sukkerknalder i ½ liter sodavand. Er det lidt eller meget?Hvad gør søde drikke ved tænderne?Kan man putte sunde ting i vandet for at få det til at smage ekstra lækkert?Find mere inspiration på www.maksenhalvliter.dk og www.altomkost.dk.

HVad slukker tørsten

MATERIALER: Emballage fra læskedrikke (fx sodavand eller iste)

Læs ingredienslisten på en læskedrik for eleverne. Lad dem diskutere, hvilke(n) af ingredienserne der slukker tørsten. Diskuter i fællesskab, hvorfor de ingredienser, som ikke slukker tørsten, er tilsat, og tal evt. om, de er sunde eller usunde. Læs mere om tilsætningsstoffer på www.altomkost.dk og www.madklassen.dk – læs på mærkerne.


s17


MotIon PÅ Vej tIl skole

MATERIALER: Skema til motion på vej til skole – bagest i kapitlet

Hvem får mest motion på vej til skole? Spørg parallelklassen , om de tør tage udfor-dringen op. Bed eleverne notere i skemaet, hvor mange minutter de hver dag går eller cykler til skole i løbet af en uge. Hvis de kører med skolebus, så bed dem tælle minutterne, de går for at komme til og fra bussen.Udregn tilsidst det samlede resultat for hele klassen.

kend dIt kondItalLav et fælles tjek af hele klassens kondital. I kan fx prøve en løbetest, en gåtest eller en steptest.Se hvordan på www.altomkost.dk – test din sundhed – test din kondition.


s18


kopiark til opgaVerne

tjek dIg selV – HVor Meget sPIser du?

Stykker frugt

Stykker grønt

Glas juice

Morgen

Formiddag

Frokost

Eftermiddag

Aften

Ialt

Cyklet Gået

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Minutter i alt

MotIon PÅ Vej tIl skoleHvem får mest motion på vej til skole? Spørg parallelklassen, om de tør tage udfordringen op. Skriv i skemaet, hvor mange minut-ter du hver dag går eller cykler til skole. Hvis du kører med skole-bus, så tæl minutterne, du går for at komme til og fra bussen.

Udregn det samlede resultat for hele klassen til sidst.Tilsammen har hele klassen gået _______ minutterTilsammen har hele klassen cyklet ______ minutterKan I gøre det bedre i næste uge?

Vand fra hanen

Vand på flaske

Sodavand Saft Juice Mælk Kakao

Flere gange om dagen

En gang om dagen

Et par gange om ugen

Sjældent

Aldrig

HVad drIkker du?Tjek dig selv. Mon du får meget sukker fra det, du drikker? Udfyld, hvor tit du drikker væskerne i skemaet. Sæt ét kryds i hver søjle.

Drikker du 1-1½ liter væske om dagen? Sæt x Ja __ Nej __


s19


dig og de 8 kostrÅd - hUskeseddel

Nu har du arbejdet med de 8 kostråd og kostkompasset.Forhåbentlig har du fået lyst til at finde en sund balance mellem den mad, du spiser, og hvor meget du bevæger dig. Her får du plads til at huske dig selv på, hvordan du kan bruge kostrådene i din hverdag.

• Hvis jeg vil spise 6 om dagen (3-5 om dagen), kan jeg:_________________________________________________________________________________________________

• Hvis jeg vil spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, kan jeg:_______________________________________________________________________________________

• Hvis jeg vil spise kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag, kan jeg:______________________________________________________________________________

• Hvis jeg vil spare på sukker – især fra sodavand, slik og kager – kan jeg: __________________________________________________________________________________

• Hvis jeg vil spare på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød – kan jeg:___________________________________________________________________________________

• Hvis jeg vil spise varieret og bevare normalvægten, kan jeg: ____________________________________________________________________________________________

• Hvis jeg vil slukke tørsten i vand, kan jeg:____________________________________________________________________________________________________________

• Hvis jeg vil være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen, kan jeg: _____________________________________________________________________________________

• PS: Hvorfor tror du, at hver sætning starter med ordet ”hvis”…..

links Hent Mere InsPIratIon tIl underVIsnIngen PÅ:www.altomkost.dk www.noeglehullet.dk www.fuldkorn.dk www.fvst.dk www.madklassen.dk www.maksenhalvliter.dk www.sundhedsoplysningen.dk www.kartoffel-info.dkwww.frugtfest.dkwww.6omdagen.dkwww.skolefrugt.dk

trinMÅl – sUndheds- og seksUalUnderVisning og faMiliekUndskaB (faghæfte 21)

trInMÅl efter 3. klasse:Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegenet sig kundskaber og fær-digheder, der sætter dem i stand til at:• Årsager og betydning

- give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners sundhed, bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne

- fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie, velvære og sund mad

• Visioner og alternativer - opstille ideer til en sund klasse og en sund skole

• Handling og forandring - beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema,

fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen

POWEr PausEr

tHoMas lund jørgensen

forfatter tIl BoGen Power Pause, uddannet folKesKolelÆrer med lInjefaG I en-

GelsK oG IdrÆt, PÆd. dIPlom I GruPPe- o

G orGanIsatIonsPsyKoloGI

indledning

Artiklen her præsenterer ideen bag power pauser og forskellige måder at arbejde med dem på. Power pauser er tænkt som et supplement til den almindelige undervisning i klassen. Formålet med power pauser er at imødekomme elevernes behov for at bevæge sig, når de mest trænger til det. Som lærer ved man, at det ikke altid er lige nemt at efterkomme elevernes behov for at bevæge sig i den aktuelle undervisningssituation, da det langt fra er al undervisning, der indbyder til fysisk aktivitet. Og hvor-dan stabler man lige en fysisk aktivitet på benene, når behovet melder sig hos eleverne? Det er dette spørgsmål, der gives et bud på i denne artikel om power pauser. Artiklen bygger og byg-ger videre på bogen Power Pause (Lund Jørgensen, 2005).

anerkendende beVÆgelseskulturKan man skemalægge børns behov for at bevæge sig? De fleste vil nok svare og have erfaret, at det kan man selvfølge-lig ikke. Trods det er det vel netop, hvad vi forsøger at gøre med den traditionelle organisation af vores skoler. Her er den fysiske aktivitet hovedsageligt henlagt til frikvartererne, som er skarpt adskilt fra undervisningen, og til få ugentlige idrætstimer. Med denne organisering af skolen ligger der et tydeligt signal til bør-nene om, at undervisning og bevægelse ikke hænger sammen, samt at deres behov for at bevæge sig ikke kan anerkendes i hovedparten af undervisningen.Hvis man ønsker, at børnene skal opbygge en sund og aktiv bevægelseskultur, må det være vigtigt, at deres behov for at bevæge sig anerkendes i hele skolens organisation og dermed også i den daglige undervisning i klassen, som jo er det, skolen som udgangspunkt drejer sig om. Skolen må med andre ord

repræsentere en anerkendende bevægelseskultur. At integrere muligheden for fysisk aktivitet kommer naturligvis ikke i første række i planlægningen af undervisningen og må ikke blive en tidskrævende opgave. Derfor er det vigtigt at have nogle enkle og let tilgængelige aktiviteter, som kan tages i brug, når bør-nene har behov for at bevæge sig og dermed også er motiverede for det. Power pauser er et bud på sådanne aktiviteter.Professor og overlæge dr.med. Bente Klarlund Pedersen, også kendt fra tv-programmet ”Ha det godt”, har forsket meget i børns motionsvaner. Hun skriver i sin bog ”Børn og motion” (2005), at ”indtil pubertetens indtræden er børn spontant meget fysisk aktive. I stedet for at dysse børnene ned burde man må-ske i langt højere grad anerkende deres behov for bevægelse. Er det rigtigt, at børns behov for bevægelse kun skal dækkes af skemalagte pauser i form af frikvarterer og idrætstimer? ... Er det muligt at undervise og samtidig acceptere og tolerere eller ligefrem motivere børn til at tage bevægepauser, når behovet for bevægelse indfinder sig?” Hun henviser endvidere til bogen Power Pause som et eksempel på, hvordan undervisning og bevægelse kan tænkes sammen.

”er det muligt at undervise og

samtidig acceptere og tolerere

eller ligefrem motivere børn til at

tage bevægepauser, når behovet

for bevægelse indfinder sig?”Bente Klarlund Pedersen: ”Børn og motion” (2005)


s21

Power pauser

POWEr PausEr

PoWer Pauser…Er lettilgængelige for alleKræver ikke videre forberedelseKan gennemføres på og i klassen uden videre foranstaltningerKan gennemføres med en klasse på 3-5 minutterAdspreder og aktiverer eleverne fysiskAppellerer til eleverne

fÆlles MÅlArbejdet med power pauser i 0.-2. klasse kan relateres til følgende Fælles mål: • Sundheds- og seksualundervisning og familiekendskab (faghæfte 21)

trInMÅl efter 3. klasse: - give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres venners

sundhed, herunder bevægelse, mad og måltider, søvn og hygiejne - lytte til egen krop og dens reaktioner - fortælle om sundhed som et bredt og positivt begreb, fx gode venner, familie,

velvære og sund mad - opstille ideer til en sund klasse og en sund skole - beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret sundhedstema, fx klas-

selokalets indretning eller bevægelse på skolen

IdrÆtFORMÅL FOR FAGET:Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.


s22

Power pauser

aktiViteterDer kan arbejdes med power pauser på forskellige måder, målet er dog altid at have et antal bevægelsesprogrammer, som er afgrænsede, og som kan udføres i klassen på 3-5 minutter, når eleverne har behov for at bevæge sig. Det er vigtigt, at bevægelses-programmer er enkle og lette at udføre for alle. Desuden er det vigtigt, at program-merne er illustrerede og har en lille, instruerende tekst. De færdige programmer giver en tydelig struktur på aktiviteten, så eleverne er med på, hvornår aktiviteten starter, og hvornår den slutter, så man kan genoptage undervisningen. Det er en god ide at have power pauserne liggende et fast sted i klassen, så de altid er nemme at finde frem.

prØV en poWer paUse

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: Ca. 20 minutterMATERIALER: Et power pause-program

Her præsenteres en power pause i sin færdige form, lige til at prøve af med eleverne. Som det fremgår, har alle øvelserne et navn, en illustration og en lille tekst, som er skrevet instruerende. Start med at gennemgå power pausen med eleverne ved for hver øvelse at sige øvelsens navn, læse den lille tekst højt og derefter udføre øvelsen sam-men med eleverne. Lad nu to elever melde sig til at instruere power pausen for resten af klassen. Eleverne kan, alt efter alder og læsefærdigheder, vælge enten at læse både øvelsernes navne og tekster højt, nøjes med at læse øvelsernes navne højt eller blot se illustrationen og derefter vise øvelsen for klassen, som følger med. For de mindste klasser kan det være en god ide, at læreren de første par gange styrer aktiviteten. Når eleverne har vænnet sig lidt til konceptet med power pauser, er det en god ide at opfordre dem til selv at sige til, når de føler behov for at røre sig. Dermed lærer de også at blive opmærksomme på deres behov for fysisk aktivitet. Det er desuden oplagt at tale med eleverne om, hvordan kroppen reagerer, når vi bevæger os. Hvordan æn-drer puls, åndedræt, kropstemperatur og specielt humøret sig, når man lige har været fysisk aktiv som ved en power pause?


s23

Power pauser

prØV en poWer paUse:


s24

Power pauser

Bølger. Flet fingrene foran brystet med håndfladerne nedad og lav bølgebevæ-gelser med armene. Prøv begge veje. 10 gange hver vej.

Twist. Twist, mens du går ned i knæ og op igen 10 gange.

Muse-step. Lav små hurtige step i gul-vet, mens du langsomt tæller til 10.

Høje knæløft. Løft skiftevis højre og venstre knæ så langt op, du kan. 20 gange.

Høje hop. Ned at røre gulvet og hop så højt, du kan, 10 gange.

laV klassens egne poWer paUser

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: Ca. 3 lektionerMATERIALER: Power pause-skemaer

Når eleverne er blevet bekendte med ideen bag power pauser, kan de selv være med til at udvikle flere bevægelsesprogrammer. Eleverne i de små klasser har allerede en masse erfaringer med bevægelser, der nemt vil kunne indgå i en power pause. Lad dem to og to finde på et antal bevægelser, som de viser for klassen. Resten af klassen hjæl-per med at give bevægelserne navne, som skrives op på tavlen. Når klassen har fundet 10–15 bevægelser, skriver læreren bevægelsernes navne ind i power pause-skemaerne og tegner en hurtig illustration med tændstikmand til hver bevægelse. Læreren kan nu vælge at lade eleverne skrive den lille tekst til bevægelsen eller skrive den selv. Når alle bevægelserne er skrevet og tegnet i skemaerne, kopieres de og klippes ud. Elever-ne kan nu i grupper sætte power pauserne sammen ved at udvælge de bevægelser, de vil have med, og lime dem op på et tomt skema. Der skal max være seks bevægelser i en power pause. Klassens power pauser sættes i en mappe og kan nu bruges fremover.

SÅDAN LAVES BEVæGELSESKORTENE SÅDAN LAVES POwER PAUSE-SKEMAET

sådan ser de færdige bevægelseskort ud ( her lavet af en 4. klasse)

sådan ser de færdige powerpauser ud ( her lavet af en 4. klasse) de kan evt. lamineres


s25

Power pauser

Vælg en BeVægelse

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: Ca. 5 minutterMATERIALER: Ingen

En anden og hurtig måde at lave en power pause på er at lade eleverne vælge bevæ-gelser, de kan huske. Eleven viser bevægelsen for klassen, som følger med. Også her kan eleverne vælge at vise bevægelsen to og to. Det er vigtigt, at læreren starter med at fortælle, hvor mange bevægelser klassen kan lave, så eleverne på forhånd ved, hvornår power pausen er slut, og man genoptager undervisningen.

underVIsnIngs-dIfferentIerIngNår man laver power pauser med klassen, er det ikke vigtigt, hvordan de enkelte bevægelser udføres, fokus er på at få bevæget sig og frem for alt at få en god og sjov oplevelse med fysisk aktivitet. Den enkelte elev udfører bevægelserne efter fysisk og motorisk formåen. Når eleverne instruerer hinanden i power pauserne, er det også en øvelse i at stå foran klassen. Eleverne bestemmer selv, om de blot vil se illustrationen, læse eller huske bevægelsens navn eller læse den lille, instruerende tekst højt. Når man arbejder med at lave klassens egne power pauser, er det muligt at lade eleverne arbejde med forskellige faser i processen. Man kan vælge at lade nogle stå for at tegne bevægelserne, nogle kan skrive bevægelsernes navne, og andre kan skrive den lille tekst. På denne måde kan hele klassen være med i udviklingen af power pauserne.

eValuerIngSom tidligere nævnt er det oplagt at tale med eleverne om, hvordan fysisk aktivitet på-virker kroppen. Efter en power pause kan samtalen i klassen have sit fokus på, hvordan puls, åndedræt og kropstemperatur ændres, når man er fysisk aktiv. Disse tre faktorer er nemme at måle, lad eleverne mærke hinandens puls, lytte til åndedræt og mærke hinanden på panden. Endelig er det oplagt at tale lidt med eleverne om, hvordan vores humør påvirkes, når vi bevæger os, og om, hvorvidt det er sjovest at bevæge sig alene eller sammen med andre. Man vil oftest opleve, at humøret i klassen stiger betydeligt efter en power pause, hvad skyldes det?


s26

Power pauser


s27

Power pauser

referenCer, litteratUr, links • “Børn og motion” Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch A/S 2005• ”Power Pause” Thomas Lund Jørgensen, Kroghs Forlag A/S, 2005 (p.t. ved Dafolo Forlag)

www.faellesmaal.uvm.dk (Fælles Mål 2009)

dansk

BEvÆGELsE

lene faaborg stenger

uddannet folKesKolelÆrer, IdrÆtsInstruKtør, KluBleder,

oPlÆGsHolder oG forfatter tIl ”aKtIv lÆrInG – HjernenÆrInG"

tIne VInd broMerHolM

uddannet folKesKolelÆrer, IdrÆtsInstruKtør, oPlÆGsHolder

oG forfatter tIl ”aKtIv lÆrInG – HjernenÆrInG

indledning ”øV, er det allerede frIkVarter”

De fleste børn har et naturligt behov for at være fysisk aktive. Trods det beder vi dem for det meste om at være inaktive i den traditionelle undervisning. Undervisning og bevægelse er ofte skarpt adskilte.

I vores undervisning har vi oplevet, at læring, hvor kroppen aktiveres, har en god og motiverende effekt. Dels bliver børnene mere engagerede og koncentrerede, og dels glemmer de ofte, at der er tale om faglig undervisning.

Når vi er ude at lave oplæg/afholde inspirationskurser, sker det, at vi overhører en lærer sige: ”Jeg har simpelthen ikke tid til at lave denne slags aktiviteter, hvor det fag-faglige kombineres med bevægelse. Det sluger for meget tid fra alle de fælles mål, jeg skal leve op til.” Vi kan så ikke lade være med at spørge: ”Har du tid til at lade være?” For os handler det i undervisningen meget om motivation, og alle ved, at motiverede elever lærer mere end dem, der ikke gider. Vores erfaring er, at eleverne holder meget af at få nogle breaks i det at sidde stille i undervisningen. Det giver en god variation, og eleverne giver også udtryk for, at de efterfølgende har mere energi og bedre kan koncentrere sig, hvilket vi også selv obser-verer i undervisningen. Bevægelse kan være det bare at rejse sig fra stolen, der skal ikke så meget til for at give variation fra den stillesiddende undervisning.

Med aktiviteterne i vores artikler om matematik/dansk og bevægelse ønsker vi at inspirere til at integrere bevægelse i den daglige undervisning. Vi har forsøgt at gøre aktiviteterne lettilgængelige og med brug af få rekvisitter. Med få ændringer kan aktivi-teterne tilpasses andre klassetrin, fag eller fokusområder.

Vi håber, at brugen af aktiviteterne i undervisningen vil give jer den samme oplevelse, som vi har haft, og som af og til får eleverne til at udbryde: ”Øv, er det allerede frikvarter!”

dansk

BEvÆGELsE


s29

Dansk bevægelse

MÅlsætningaktIVIteterne kan oPfylde følgende trInMÅl for faget IdrÆt efter 2. klassetrIn:

- udføre enkle former for løb, spring og kast - kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest

gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje - deltage i og forstå enkle idrætslige lege - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe,

sparke - deltage i idrætsaktiviteter i uderummet - samarbejde med en eller flere om at lege - overholde enkle spilleregler - kende til og gennemføre nye og gamle lege

aktiViteterpostMand per

KLASSETRIN: 0.-3. klassetrinVARIGHED: 10-30 minutterMATERIALER: ”Postkasser” til kuverter samt kuverter med billeder, der passer til ordene på postkasserne. evt. kendingsme-lodien til ”postmand per” beskrIVelse:Der hænges “postkasser” op i lokalet/uderummet. Eleverne skal ud med posten i form af kuverter. Kuverterne skal bringes ud til den rigtige adresse/postkasse. På kuverterne er f.eks. klistret billede eller skrevet et ord. Eleven skal finde den postkasse, som passer til ordet eller bil-ledet på kuverten.Når kuverten er afleveret i postkassen, får man en ny kuvert. Der kan evt. bruges stemningsmusik med kendingsmelodien fra Postmand Per. Måden at bevæge sig hen til postkassen på kan varieres.

ProgressIon og VarIatIon:• For de yngste kan det være at finde et bogstav eller tal. • Ord på kuverterne i en bestemt bøjningsform. F.eks. ”bogen”.

Nu skal postkassen ”navneord-ental-bestemt” findes. • Kan bruges som evaluering af et fagområde. • På kuverterne kan der være ufuldstændige sætninger. Det

ord, der mangler, skal findes på en postkasse. • Titler på læste tekster hænges på postkasserne. Uddrag af

teksten skal placeres i de rigtige postkasser. • Differentiere ved at bruge korte/lange ord.• Kort med ord samt kort med en sætning.• Arbejde med nye ord/begreber.• Arbejde med genrekendskab – billede fra eventyr til eventyr-

postkassen osv.

trInMÅl for dansk efter 2. klassetrIn: - anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til

læsning af almindeligt brugte ord - opnå passende læsehastighed og præcision - kende betydningen af de vigtigste ord og begreber - kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg


s30

Dansk bevægelse

kleMMestafet

KLASSETRIN: 0.-6. KLASSETRINVARIGHED: 15-30 minutterMATERIALER: Aflange kort med konsonanter, klemmer med vokaler, kegler til marke-ring af rækker

beskrIVelse:• Klassen deles ind i grupper.• Et aflangt kort placeres i den ene ende med konsonanter skrevet ud for hver gruppe. • Grupperne er placeret på rækker i modsat ende af ”konsonantkortet”. • Gruppen udstyres med klemmer med en vokal, svarende til antal konsonanter

på kortet. • På signal tager den forreste en klemme med f.eks. ”u” og løber hen og placerer

klemmen på kortet ved ”r”, så der kommer til at stå ”ur”. • Den første løber tilbage og klapper den næste i hånden. Dette er tegn på, at den

næste må løbe med en ny klemme. • Den gruppe, der først får kortet fyldt, og hvor alle ord giver mening, har vundet. • Det kan blive nødvendigt at bytte rundt på nogle af vokalerne efterhånden.

ProgressIon og VarIatIon: • Variere sådan, at der skal kombineres modsat, dvs. vokalerne er givet på forhånd.• Laves som en stafet, hvor der kun anvendes papir og blyant. Evt. lave kopi på forhånd

med bogstaver på.• Stille krav til antallet af bogstaver i det færdige ord.• Angive et begyndelsesbogstav eller en endelse, der skal bruges.

trInMÅl for dansk: - skrive de små og store bogstaver i håndskrift - stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster - vide, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser


s31

Dansk bevægelse

staVeleg

KLASSETRIN: 0.-4. klassetrinVARIGHED: 5-15 minutterMATERIALER: Bogstaver sat på kegler eller andet, man kan flytte med

beskrIVelse:Gruppen udstyres med kegler, hvorpå der står bogstaver f.eks. S, K, O, L, E og N. Gruppen skal løse følgende opgaver: • Dan det længste ord. • Dan det korteste ord. • Stil bogstaverne i alfabetisk rækkefølge. • Dan så mange ord som muligt og skriv dem ned på en liste, hver gang et ord

er dannet. • Dan et bestemt ord, som læreren siger højt eller viser på et billede. ProgressIon og VarIatIon:• Keglerne med bogstaver kan stilles på en række. Det gælder om at finde et kort

med et billede eller ord, som starter med det bogstav og lægge det ved keglen med bogstavet.

• Eleven får en kegle med et ord/bogstav, som eleven skal starte en historie med. • En anden elev får en kegle og skal fortsætte historien. En elev i midten kan udlevere

keglerne.

trInMÅl for dansk: - stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster - bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og

at ytre sig - fremlægge, referere, fortælle og dramatisere


s32

Dansk bevægelseDansk bevægelse

ordJagt

KLASSETRIN: 0.-9. klassetrinVARIGHED: 10-25 minutterMATERIALER: Ord, tekst eller bog i passende sværhedsgrad

beskrIVelse:Denne aktivitet kan laves med hele klassen, i grupper eller individuelt. Gå på jagt efter ord fra en tekst, eller hvad man kan se rundt omkring på skolen.

• Skrive navnene på de ting, man ser, ned. • Ordene bøjes mundtligt eller skriftligt. • Formulere en sætning, hvori ordet indgår. • Formulere en sætning, hvor ordet anvendes i en anden bøjning. • Ved udsagnsord kan ordet vises som et lille drama, en makker gætter hvilket ord. • Mime det ord, der er valgt. • Arbejde med endelser. • Finde ord, der begynder med... • Finde ord, der ender på... • Svære ord, som kan være gode at øve stavning med. • Udenlandske ord, hvilket land mon de kommer fra? ProgressIon og VarIatIon: • I stedet for at skrive kunne ordene optages på MP3/MP4. • Differentiere gennem valg af opgave samt tekst

trInMÅl for dansk efter 2. klassetrIn: - forstå, at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder - vide. at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser - skrive de små og store bogstaver i håndskrift - udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk - udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form


s33

Dansk bevægelseDansk bevægelse

Banko

KLASSETRIN: 0.-3. klassetrinVARIGHED: 5-20 minutterMATERIALER: 30 kegler, bankoplader, farveblyanter

beskrIVelse:Klassen deles ind i grupper på 2 eller flere. Alle grupper får udleveret en bankoplade med 10 bogstaver på. Små ord og en farveblyant placeres under kegler, som er fordelt i lokalet.

Eleverne skal nu rundt og vippe kegler og stave ordene. Hvis bogstavet på pladen indgår i ordet, skal man sætte et mærke med den farvebly-ant, der ligger ved keglen. Når pladen er fyldt, får man en ny.

Aktiviteten kan laves parvis eller enkeltvis. ProgressIon og VarIatIon:• Ordene kan stå på bankopladerne, og billeder ligger ved keglerne.• Der kan være en fanger. Hvis man bliver rørt af en fanger, skal man aflevere sin

bankoplade, rollerne byttes. • Små norske eller svenske ord, der skal oversættes.• Ord fra en læst tekst er på pladen. Sætninger eller tekstuddrag er placeret under

keglerne.• Evaluering efter et forløb om f.eks. ældre litteratur.

trInMÅl for dansk efter 2. klassetrIn: - forstå enkle norske og svenske ord og udtryk - anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt

brugte ord i alderssvarende tekster - opnå passende læsehastighed og præcision - vide, at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vor tids tekster


s34

Dansk bevægelse

"sejt – ska´ vi ud og lære udenfor igen.."Dreng i 2. klasse.

klog stÅtrold

KLASSETRIN: 0.-3. klassetrinVARIGHED: 10-20 minutterMATERIALER: Kegler til markering af bane, evt. trøje/bånd til fanger. evt. kort med spørgsmål til fagligt område.

beskrIVelse:Der vælges et passende antal fangere, som udstyres med kort, der indeholder spørgsmål, der knytter sig til et fagligt område, som klassen har arbejdet med.

Det gælder for fangeren om at fange så mange som muligt. Når en af deltagerne er taget, udleverer fangeren et kort til denne, og den fangede skal stille sig med spredte ben.

For at kunne deltage i legen igen, skal der komme en og kravle igennem benene og høre, om den fangede kan svare på spørgsmålet på kortet. Hvis svaret er korrek, kan den fangede deltage i legen igen, og kortet afleveres til læreren.

Hvis ikke der kan svares, og den, der er kravlet igennem, heller ikke kan hjælpe, skal den fangede blive stående og vente på, at en ny kommer og evt. kan hjælpe med svaret. Det kan blive nødvendigt at få lærerens hjælp, hvis ikke andre kan hjælpe.

ProgressIon og VarIatIon:• Staveord på kortene, som staves, for at man bliver ”fri” igen.• Bogstaver – stav et ord, hvor bogstavet indgår.• Et billede af en figur - fortæl en historie, hvor den figur er med.• Et billede af f.eks. en mand, der laver ansigter – gør, som du ser på billedet.• Læse en lille tekst og forklare indholdet.

trInMÅl I dansk efter 2. klassetrIn: - anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt

brugte ord - genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste - udvikle begyndende læserutiner - stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster - udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form


s35

Dansk bevægelse

troldelØB

KLASSETRIN: 0.-5. klassetrinVARIGHED: 20-30 minutterMATERIALER: “Foldebog”/kontrolkort (eller andet at notere på), blyant, kegler, bogstaver, kort med ord

I den ene ende af banen ligger en masse kort med forskellige ord = ordbank. Kortene med ordene skal nu ned i den rigtige ”bogstavskasse”, som er placeret i den modsatte ende. Man må kun løbe med et kort ad gangen og placere et kort i den kasse, hvor der er et bogstav fra ordet. Hver elev er også udstyret med et kontrolkort, hvor det bliver noteret, når man har afleveret et kort rigtigt. Dette kan være lærerens eller hjælperens opgave. Det gælder om at få sit kontrolkort fyldt.

Kontrolkort/Foldebog 1 2 3 osv.

I den midterste zone befinder en ”trold” sig. Hvis man bliver rørt af denne, skal man bytte roller, så den fangede afleverer sit kontrolkort og bliver ”trold”, mens den anden fortsætter med kontrolkortet. Der kan løbes parvis.

ProgressIon og VarIatIon:• Ordet på kortet skal begynde med det bogstav, det placeres ved.• Arbejde med ”stumme” bogstaver.• ”Drilleord”, hvor vokalen lyder anderledes, skal placeres ved de rigtige vokaler.• Kort med bogstaver, som danner ord, når de kombineres med bogstavet fra ”bog-

stavkassen”.

trInMÅl for dansk efter 2. klassetrIn: - udvikle begyndende læserutiner - skrive de små og store bogstaver i håndskrift - stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster


s36

Dansk bevægelse

ordkaos

KLASSETRIN: 0.-3. klassetrinVARIGHED: 5-15 minutterMATERIALER: Musik, kort med ord

beskrIVelse:En masse ordkort placeres på gulvet, spredt ud over hele lokalet. Musikken startes, og eleverne løber rundt mellem ordene. Ved musikstop løbes hen til et ord fra den på forhånd aftalte ordklasse, f.eks tillægsord. Nogle af ordene siges højt for at se, om det er den rigtige ordklasse, der er fundet. Enkelte ord sættes ind i en sætning eller staves. Skift mellem ordklasserne, hver gang musikken startes igen. ProgressIon og VarIatIon: • Hvordan bøjes ordet? • Lave en sætning, hvor ordet indgår.• Lave en historie med ordet. • Forklare med andre ord, hvad ordet betyder. • Finde på et ord, der begynder med det bogstav, man stopper ved (bogstavkort).• De spørgsmål, der stilles undervejs, giver mulighed for differentiering.• Ordene kan være i forskellige sværhedsgrader ligesom diktatord, marker med farver

eller tal, hvilke ord den enkelte skal arbejde med.

trInMÅl for dansk efter 2. klassetrIn: - kende betydningen af de vigtigste ord og begreber - vide, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser - opnå passende læsehastighed og præcision - bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og

at ytre sig


s37

Dansk bevægelse

CirkelBane

KLASSETRIN: 0.-3. klassetrinVARIGHED: 30-40 minutterMATERIALER: Kegler (gerne med tal på), evt. musik, gerne opdelt i intervaller

Klassen inddeles i par eller små grupper. På cirkelbanen er der 10 poster. Holdene fordeler sig ved posterne. Ved hver post er der en opgave, der skal løses på tid. Når tiden er gået, rykker man videre til næste post.

Eks. på post: - fortæl en historie, der foregår på Grønland, for din makker. - sæt følgende ord i alfabetisk orden.

ProgressIon og VarIatIon: • Opgaver til det område, man arbejder med, f.eks. vokaler.• Både en fysisk og en skriftlig opgave.• Bevæge sig på en bestemt måde fra post til post. • Alle poster giver et spor til en stor opgave, der først kan løses, når alle poster er

besvaret. • Differentiere på tid eller opgaveformuleringer samt arbejde sammen med en

jævnbyrdig makker.• Besvarelseskravene kan varieres og tilpasses den enkelte elev.

trInMÅl for dansk efter 2. klassetrIn:Alt efter opgavernes udformning arbejdes der med forskellige trinmål.


s38

Dansk bevægelse


s39

Dansk bevægelse

litteratUr og linkslItteratur• ”Aktiv læring – hjernenæring”, udgivet af Tønder Kommune, Sundhedsafdelingen,

i samarbejde med lærere og idrætsinstruktører Tine Vind Bromerholm og Lene Faaborg Stenger.

• Fælles mål, dansk• Fælles mål, idræt

lInkswww.skoveniskolen.dkwww.legepatruljen.dkwww.fdf.dk – legedatabaseKøbenhavns kommune: ”Motion i klassen – et projekt i faglighed for alle” Rita Dunn: ”Artikelsamling om læringsstile”, Dafolo ForlagSpencer Kagan og Jette Stenlev, Cooperative learning, Alinea


s40

strEEt

HandBaLL

street Handball organIsatIonen

data (lasse Boesen, torBen sørensen & ole Bruun andersen)

(nyt, sjovt oG lÆrerIGt sPIl tIl sKolerne)

”Bolden er nem at gribe og kontrollere. den gør ikke ondt at få ind på kroppen og hopper ikke væk. den er perfekt til spil og leg for alle og som indlæringsbold til børn og unge – ja, man vil faktisk ikke slippe den.”Lasse Boesen, landsholdspiller i håndbold


s41

Street handball

street handBallHåndbold er som bekendt en dansk opfindelse, udviklet til skolebrug i 1897 af Rasmus Ernst Pedersen fra Nyborg. Meget er sket siden, og håndboldspillet er i dag en populær idrætsgren, som de fleste danskere kender fra fjernsynet. Spillere og personligheder som Anja Andersen, Lars Christiansen, Mikkel Hansen og Ulrik wilbæk har eksponeret sporten på fornemmeste vis, og Danmark har vundet adskillige mesterskaber og titler. Men til trods for håndboldsportens popularitet og høje status som foreningsaktivitet, så har den svære vilkår i skolen og i uorganiserede miljøer. Det skyldes spillets rammer, hvor der er behov for baner (hal) med standardiserede streger og mål og en bold, som er hård og svær at holde. Desuden er reglerne utrolig komplicerede, og den fysiske kontakt tenderer til ”organiseret vold”. Dette skal ændres med Street Handball.

HVad er street Handball?Street Handball er en ny, sjov og lærerig aktivitet - udviklet ud fra nogle klare værdier og holdninger – som skal mangfoldiggøre håndboldsporten i idrætsundervisningen og skolegården. Street Handball fokuserer på bold, leg, bevægelse og den gode oplevelse frem for konkurrence med vindere og tabere.

strEEt

HandBaLL


s42

Street handball

VÆrdIer og HoldnInger:• Et spil for alle

- Uanset alder, køn, håndbolderfaring og motorisk niveau• Kan spilles alle steder

- Udendørs, indendørs, alle slags underlag. Ikke behov for en hal med mål og streger• Kan spilles uorganiseret

- Uden træner, lærer, dommer og et bestemt antal spillere• Minimalt udstyr:

- Behøver kun den grønne Street Handball-bold• Motorisk udfordrende miljø

- Brug omgivelserne til spillet og de individuelle udfordringer

Når man spiller Street Handball, er man hverken afhængig af en hal, en optegnet bane eller et særligt underlag. Spillet kan spilles inde som ude – i skolegården, i haven, på gaden eller parkeringspladsen – ja, faktisk hvor som helst. Alt, hvad man behøver, er den helt særlige grønne bold. Bolden er blød - kan føles, styres og beherskes med hænderne. Spillet kan derfor foregå på tværs af alder, niveau og køn. Der fokuseres på kommunikation, respekt, ligeværdighed og fairplay. Der er ingen dommer i spillet, og deltagerne skal derfor selv styre aktiviteten og ”legen”.Alle kan deltage i Street Handball, da der ingen krav er til det motoriske niveau, hånd-bolderfaring eller kropsstørrelse.

Street Handball kan inddeles i 2 kategorier, nemlig selve Street Handball-spillet og Street Handball-aktiviteterne. Street Handball-aktiviteterne handler primært om leg, jonglering og udfordring med bold. Hvad kan ’jeg’ og ’vi’ med bolden og omgivelserne, uden at der er nogle rigtige eller forkerte løsninger. Det handler om at være i kontakt med bolden så meget som muligt og derved skabe tillid og tryghed til bolden og fremme øje-hånd koordinationen samtidig med, at man bevæger sig. Der fokuseres på at fremme individets individuelle kompetencer med bold og derved motivere og skabe boldglæde.

I Street Handball-spillet er alle svære elementer fra almindelig håndbold justeret eller fjernet samtidig med, at der er hentet inspiration fra blandt andet Street Basket. Der er få og enkle regler for spillet.

sIMPle reglerDisse regler er grundlæggende for spillet, men reglerne må gerne ændres, således de passer til jer.

300 cm

100 cm

300 cm

150 cm

400

cm

WWW.STREETHANDBALL.ORG

Simple regler• Fair play• Ingen berøringer• Ingen driblinger• 3 skridt • Målmand med i angrebet• Spil til et mål


s43

Street handball

sÅdan sPIlles street Handball:• 3 eller 4 spillere på hvert hold. Kan spilles af alle aldersgrupper og køn i én og

samme kamp. • Der spilles til ét mål. Street Handball-målet kan hurtigt samles og opsættes overalt

(b: 2 m, h: 1,8 m), eller man kan tegne med kridt, bruge en dør m.m. • Målfeltet er 5-kantet og markeret med punkter (ca. 20-30 cm) af tape, kridt, sko

eller andet, hvilket gør, at der er mere plads og bedre vinkler at skyde fra. Der er ingen sidelinjer.

• Målmanden er en ekstra markspiller for det angribende hold - overtallet giver god mulighed for afslutninger hver gang. Der er ingen faste positioner, så alle kan ek-sempelvis være målmand i samme kamp.

• Ingen fysisk kontakt – tacklingerne er fjernet, så bolden kan kun erobres, når den er ”fri”.• Forsvarsholdet får bolden, når den erobres, målmanden redder et skud, der laves

mål, eller bolden er bagved målet. • Et nyt angreb kan først begynde, når alle angrebsspillere har været ude ved start-

punktet (8-10 m fra målet).• Der er ingen dommer, så spillerne er ansvarlige for, at spillet kommer til at ”flyde”,

så man ikke hele tiden får spilstop f.eks. ved et ”lille” overtrådt, 4 skridt osv.• Fokuser ikke på konkurrence og måltælling – men på legen og den gode oplevelse

(fÆlles MÅl)Udvalgte trinmål for faget idræt efter 2. klassetrin, som de valgte øvelser kan opfylde:

- udføre enkle former for løb, spring og kast - kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke,

vende og dreje - udføre simple balancer og krydsfunktioner - deltage i og forstå enkle idrætslige lege - vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber - udvise grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning,

spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer - udføre enkle grundtræningselementer - kende til kroppens reaktion på fysisk aktivitet - deltage i idrætsaktiviteter i uderummet

IdrÆttens VÆrdIer: - samarbejde med en eller flere om at lege - kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre - overholde enkle spilleregler

WWW.streethandBall.dkPå Street Handball-hjemmesiden www.streethandball.dk kan du finde inspiration til at implementere Street Handball i skolen. Her er videoklip og billeder af de øvelser, som er i dette hæfte. Desuden kan lærer og elever oprette en profil og uploade egne øvelser og oplevelser med Street Handball. Her kan du også følge alle Street Handball-arrangementer, events og kurser. Opret en profil og bliv en del af Street Handball Community.


s44

Street handball

street handBall i praksis

Når man arbejder med Street Handball, er det vigtigt at distancere sig fra den normale tilgang til håndboldundervisning og træning med faste løsninger og måder at spille på. Tværtimod skal elevernes egne initiativer og handlekompetencer fremelskes, således de ser muligheder frem for begrænsninger. Legen, glæden og mulighederne med bol-den og selve spillet står centralt i alle Street Handball-aktiviteter frem for resultatregi-strering og vinderkultur.Der anbefales en coachende og vejledende lærerrolle, hvor eleverne har mulighed for at gøre sig nogle erfaringer igennem kaos og derved motivere dem til at udfordre sig selv, bolden og omgivelserne. Rammerne justeres løbende, således at aktivitetsniveau-et er højt, og eleverne selv tager ansvar for at komme i en sindstilstand, som skaber den gode oplevelse. Differentiering er i den henseende et vigtigt redskab. Den største prøvelse ved denne lærerrolle er at lade kaos være styrende for aktiviteten, og fornem-melsen af at gøre sig selv ”overflødig” er det hele værd. Det anbefales, at læreren deltager i aktiviteterne og selv har prøvet boldens muligheder i praksis: ”Hvad kan jeg med bolden?”. I Street Handball er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert.

udstyr og MaterIaler Mange af de beskrevne øvelser kræver, at man har bolde til alle elever eller til hver anden elev. Det anbefales, at hele gruppen laver øvelserne samtidig og derved bliver inspireret af hinanden, men kan dette ikke lade sig gøre pga. manglende bolde, organi-seres øvelserne i stationer og forskellige grupper. Målene til Street Handball kan enten være de fleksible Street Handball-mål, som er nemme at samle og lette at transportere i den medfølgende taske, eller man kan bru-ge de eksisterende mål på skolen eller bruge fantasien – en dør, optegning på væggen eller mellem to træer. Målene må bare ikke blive for store. Desuden er det vigtigt at bruge de ting, som findes i omgivelserne, eksempelvis legepladsen, bænke m.m. til at udfordre elevernes bevægelse og balance med bolden. Her kan elementer fra parkour, gymnastik og lignende inddrages. Det kan anbefales at bruge musik til at skabe et Street-miljø.


s45

Street handball

BoldtilVænning og BeVægelse

BOLDEN PÅ KROPPENMATERIALER: 1 bold pr. elev (evt. hveranden)

beskrIVelseHver elev har en bold og udfordres på nedenstående punkter. Det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge med bolden og får en fornemmelse af, man ikke slår sig på den.• Klemme bolden som en snebold

- Holde bolden imellem: Albue og mave - Hage og bryst - Øre og skulder - Knæ og albue - Hæl og balde - Ect.

• Balancere med bolden liggende på knyttet næve (som isvaffel)• Balancere med bolden liggende på håndfladerne - håndryg og håndflade• Lade bolden trille fra skulder og ned ad arm og grib• Lade bolden trille fra pande og ned over bryst og grib • Bolden på håndryggen – tril ud over fingerspidserne og grib den med håndfladen nedad • Lade bolden trille ud over håndsiden • Kast bolden op i luften og gribe den igen

- Stå på ét ben - Hop, når bolden kastes - Hop, når bolden gribes - Drej rundt om sig selv - Slå en kolbøtte

• Kast bolden op i luften og lad den ramme en kropsdel og grib den igen - Hoved - Skulder - Knæ

VarIatIonAlle øvelserne kan kombineres med grundlæggende bevægelser, først og fremmestgå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje.Ved kasteøvelserne kan bolden kastes med den ene hånd og gribes med den anden hånd. Desuden kan højden af kastene varieres.

eValuerIngVed samtale i forbindelse med en kort pause kan der tales om boldens beskaffen-hed – hvorfor der ikke er luft i, hvorfor bolden er blød, hvordan bolden føles, og hvilke muligheder der er med bolden. Gør det ondt at gribe bolden? eller når den rammer skulderen? Hopper bolden væk fra én, når den ikke gribes? Hvad skal man gøre for at balancere med bolden på håndfladen eller som en isvaffel? Desuden kan der tales om, hvordan man holder bolden. Er det fingrene, der holder bolden eller ligger den i en skål i håndfladen?


s46

Street handball

leg Med Bold

JONGLERINGER MATERIALER: 1 bold pr. elev (evt. hveranden)

beskrIVelseHver elev har en bold og skal jonglere med den på håndfladerne (håndryg og hånd-flade, evt. knyttet næve), således at øje-hånd-koordinationen fremmes. Forvent ikke, at de kan lave mere end et par jongleringer ad gangen, før bolden tabes. I jongleringerne kan man eventuelt lade bolden ramme forskellige kropsdele såsom:• Albue• Knæ • Hoved• Skulder • Finde nye muligheder

VarIatIonLav en leg om, at bolden kun må være kort tid på jorden, så hver gang den tabes, skal eleverne hurtigst muligt fange den og samle den op.

sJoVe kast

MATERIALER: 1 bold pr. elev (evt. hveranden)

beskrIVelseBolden skal kastes op i luften på så mange forskellige måder som muligt:• Under ét ben• Bagom ryggen• Igennem begge ben – forfra og bagfra• Finde nye muligheder

VarIatIonBolden skal gribes igen, inden den rammer jorden

eValuerIngVed samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om kroppens muligheder med bolden. Hvordan kan de forskellige legemsdele inddrages i legen med bolden, og hvad sker der, når bolden eksempelvis rammer albuen eller hovedet? Hvad skal der til for at kunne jonglere flere gange med bolden? Hvordan griber man bolden, når den eksempelvis kastes igennem benene?


s47

Street handball

kaste og griBe

MATERIALER: 1 bold pr. elev (evt. hveranden)

beskrIVelseHver elev har en bold, kaster bolden op ad en væg og griber den igen, inden den ram-mer jorden. Lad eleverne være kreative og finde forskellige ting at kaste på, det kunne f.eks. være:• Legehus• Basketballplade • Træ• Døre• Fri fantasi

VarIatIon• Kast med forskellige afstande til væggen • Løb rundt og find nye ting at kaste på • Kast skiftevis med højre og venstre hånd

2 kaster saMMen

MATERIALER: 1 bold pr. 2 elever

beskrIVelse2 elever er sammen om 1 bold. De kaster til hinanden, og bolden skal gribes, inden den rammer jorden. Varier med eksempelvis: • Kort og lang afstand imellem hinanden • Hop, når der afleveres • Slå en mølle med bolden i hånden og aflever• Drej rundt om sig selv, inden der afleveres

VarIatIonLøb rundt imellem hinanden Kast skiftevis med højre og venstre hånd

eValuerIngVed samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om, hvordan man kontrol-lerer bolden, når der kastes og gribes. Hvordan gribes bolden? Og hvordan kastes bolden? Er det lige nemt at kaste med højre og venstre hånd? Hvad sker der, når man afleverer over store afstande? Er der forskel på, hvor hårdt man kaster, når bolden skal op ad væggen, og når man kaster til en kammerat?


s48

Street handball

forskellige skUd

PRæCISIONSSKUD MATERIALER: 1 bold pr. elev (evt. hveranden)

beskrIVelseHver elev har en bold, 2 elever arbejder sammen. De finder et punkt eller en ting, som skal rammes med bolden. De finder en passende afstand at kaste fra og forsøger at ramme punktet. Hvis punktet ikke rammes, forsøger eleven igen derfra, hvor bolden landede. Når punktet er ramt, findes et nyt sted at skyde fra.

VarIatIonHver gang det udvalgte punkt er ramt, findes et nyt punkt eller en ny ting, som skal rammes.

skUd pÅ MÅl

MATERIALER: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) + forskellige mål

beskrIVelseDer skal bruges 4-6 mål, som opstilles tilfældigt rundt på området. Til hvert mål vælges en målmand – målmanden skiftes løbende, således at alle elever prøver at være målmand. De resterende elever har hver sin bold og skal rundt at skyde på alle målene. Det er vigtigt at forklare eleverne, at det ikke handler om at skyde hårdt, men om at finte målmanden og placere bolde, således at alle får en god oplevelse. Når eleverne har skudt på ét mål, løber de hen til et nyt mål. Det er vigtigt, at eleverne er i konstant bevægelse og ikke står for lang tid i kø for at skyde.

VarIatIonDer kan opsættes forskellige ting/forhindringer, som eleverne skal forholde sig til, inden de skyder, f.eks.:• Bænk eller lignende, som der hoppes op på eller ned fra samtidig med, at der skydes • Gymnastikredskaber eller ting fra legepladsen, som bruges til hop og balance

eValuerIngVed samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om, hvordan man kontrol-lerer bolden, når der skal laves præcisionsskud og laves mål. Er der en bestemt måde, som gør det nemt at kaste/skyde præcist? Er det lige nemt at skyde præcist med begge hænder? Hvordan skyder man nemmest mål? Hvordan kan man finte målman-den i skuddet?Desuden er dette vigtigt at få snakket om målmandsrollen og om, hvordan målmanden får en god oplevelse. Hvordan bliver det sjovt for både målmanden og den, der skyder på mål? Hvordan kan man som målmand nemmest tage bolden? Er det sjovt at stå på mål, hvis der er nogen, der skyder rigtig hårdt?

street handBall - BoldenDen specielle grønne Street Handball - bold produceres af Select og forhandles i

sportsforretninger, online-shops og leverandører af sportsudstyr til skolerne. Hos Tress

kan købes boldpakker af 15 eller 25 stk. Kontakt Thomas Johnsen, mail: [email protected]


s49

Street handball

koordination og BalanCe Med Bold

KOORDINATIONS- OG BALANCEBANEMATERIALER: 1 bold pr. elev (evt. hveranden) + mål

beskrIVelseHver elev har en bold og skal igennem en koordinations- og balancebane. Banen skal indeholde forskellige øvelser som f.eks. hoppe med samlede ben, hinke på ét ben, dreje rundt med kroppen, løbe rundt om markeringer, gå på line osv. Banen afsluttes med et skud på mål. Inddrag de ting, der er i omgivelserne, til banen. Banen kan indeholde følgende elementer:• Gå på line (en kridtstreg eller kanten af en sandkasse), mens bolden kastes op i

luften over hovedhøjde og gribes igen.+ Baglæns• Gå med et ben på hver side af stregen, højre på venstre side og modsat. Bolden skal

flyttes rundt om kroppen.+ Løb fremad+ Gå baglæns+ Løb baglæns• Hink fremad med rytmen (HHH, VVV, kast bolden op i luften og grib, VVV, HHH og forfra)+ Sværere rytme• Hop zigzag med samlede ben, så der landes skiftevis på højre og venstre side af en

streg. Bolden kastes samtidig op i luften+ Bolden kastes fra hånd til hånd• Tril bolden fremad i den rette fart, slå en koldbøtte, og fang bolden igen• Løb gadedrengeløb fremad, bolden flyttes rundt om kroppen + Bolden skal under det ben der er i luften• Løb fremad samtidig med, at der snurres rundt om sig selv. Bolden trilles fremad,

inden der drejes, og fanges derefter igen• Hop ned fra en bænk eller stol - bolden holdes i hånden• Hop med samlede ben hen over nogle streger • Slalomløb rundt om nogle markeringer

VarIatIonDer er mange muligheder for at inddrage forskellige bevægelses-, koordinations- og balanceøvelser på sådan en bane. Brug evt. legepladsmiljøet til banen.

eValuerIngVed samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om muligheder for at kom-binere forskellige bevægelser og bolden. Er der nogle bevægelser fra andre idrætsgre-ne, som kan laves samtidig med, at man leger med den grønne Street Handball-bold?


s50

Street handball

street handBall-spillet

MATERIALER: 1 bold + 1 mål pr. bane

beskrIVelseSe afsnit:- Simple regler- Sådan spilles Street HandballSelve Street Handball-spillet skal der ikke bruges meget tid på ved disse klassetrin. Når der skal spilles, så lav hold á max 3 personer, dog vil 2 mod 2 også være en mu-lighed. I starten er det ikke nødvendigt at bruge et målfelt. Det vigtigste er, at eleverne lærer, at de ikke må røre hinanden, skal løbe sig fri til at få en aflevering og erobre bolden imellem afleveringerne.

eValuerIngVed samtale i forbindelse med en kort pause kan man tale om muligheder for at blive fri til at modtage en aflevering og om, hvordan bolden erobres. Hvordan bliver man fri til at få en aflevering? Hvordan kan man få bolden fra de andre? Hvornår skal man skyde på mål?

street handBall organisationen Street Handball er udviklet af landsholdspiller Lasse Boesen samt de tidligere elite-håndboldspillere og trænere Torben Sørensen og Ole Bruun Andersen i håb om at vide-reudvikle håndboldsporten i skoleregi og uorganiserede miljøer og lære børn og unge de sociale værdier, der ligger i sporten.

Street Handball Organisationens (SHO) formål er at fremme interessen og mangfoldig-gøre Street Handball, leg, bevægelse og fysisk aktivitet, især blandt børn og unge, som ikke tidligere har fundet vejen til et aktivt liv.SHO arbejder ud fra princippet om aktiviteter-for-alle (sport-for-all). Målet er at virke sundhedsfremmende og igennem Street Handball-aktiviteter skabe den gode oplevelse, som styrker individets selvværd og sociale kompetencer.

Se mere på www.streethandball.dk.


s51

Street handball

referenCer, litteratUr, links • ”Håndbold i 100 år – et overblik”, Bjarne Andersen, Erik Larsen, Niels Kayser

Nielsen & Ole worm, DHFs forlag

• ”Holdbold”, Bjarne Andersen, Michael Andersen, Ole Nedergaard, Forlaget Sy-

stem a/s• ”Den reflekterende praktiker”, Donald A. Schön, Forlaget Klim

• ”Krop & læring”, Kirsten Kaya Roessler m.fl., Forlaget Klim

• ”Bolden i spil – teambold i teori og praksis”, Anders Halling, Bjarne Andersen,

Charlotte S. Agergaard, Charlotte worm, Syddansk Universitetsforlag

• Street Håndbold – spillet med den unikke bold – trænerkursus, Street Handball

Organisationen & DGI, DGI kommunikation

matEmatik OG

BEvÆGELsE

lene faaborg stenger

uddannet folKesKolelÆrer, IdrÆtsInstruKtør, KluBleder,

oPlÆGsHolder oG forfatter tIl ”aKtIv lÆrInG – HjernenÆrInG"

tIne VInd broMerHolM

uddannet folKesKolelÆrer, IdrÆtsInstruKtør, oPlÆGsHolder

oG forfatter tIl ”aKtIv lÆrInG – HjernenÆrInG

matEmatik OG

BEvÆGELsE

indledning ”øV, er det allerede frIkVarter”

De fleste børn har et naturligt behov for at være fysisk aktive. Trods det beder vi dem for det meste om at være inaktive i den traditionelle undervisning. Undervisning og bevægelse er ofte skarpt adskilte.

I vores undervisning har vi oplevet, at læring, hvor kroppen aktiveres, har en god og motiverende effekt. Dels bliver børnene mere engagerede og koncentrerede, og dels glemmer de ofte, at der er tale om faglig undervisning.

Når vi er ude at lave oplæg/afholde inspirationskurser, sker det, at vi overhører en lærer sige: ”Jeg har simpelthen ikke tid til at lave denne slags aktiviteter, hvor det fag-faglige kombineres med bevægelse. Det sluger for meget tid fra alle de fælles mål, jeg skal leve op til.” Vi kan så ikke lade være med at spørge: ”Har du tid til at lade være?” For os handler det i undervisningen meget om motivation, og alle ved, at motiverede elever lærer mere end dem, der ikke gider. Vores erfaring er, at eleverne holder meget af at få nogle breaks i det at sidde stille i undervisningen. Det giver en god variation, og eleverne giver også udtryk for, at de efterfølgende har mere energi og bedre kan koncentrere sig, hvilket vi også selv obser-verer i undervisningen. Bevægelse kan være det bare at rejse sig fra stolen, der skal ikke så meget til for at give variation fra den stillesiddende undervisning.

Med aktiviteterne i vores artikler om matematik/dansk og bevægelse ønsker vi at inspirere til at integrere bevægelse i den daglige undervisning. Vi har forsøgt at gøre aktiviteterne lettilgængelige og med brug af få rekvisitter. Med få ændringer kan aktivi-teterne tilpasses andre klassetrin, fag eller fokusområder.

Vi håber, at brugen af aktiviteterne i undervisningen vil give jer den samme oplevelse, som vi har haft, og som af og til får eleverne til at udbryde: ”Øv, er det allerede frikvarter!”


s53

Matematik og bevægelse

MÅlsætningfÆlles MÅl Aktiviteterne kan opfylde følgende trinmål for faget IDRæT efter 2. klassetrin

- udføre enkle former for løb, spring og kast - kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke,

vende og dreje - deltage i og forstå enkle idrætslige lege - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - deltage i idrætsaktiviteter i uderummet - samarbejde med en eller flere om at lege - overholde enkle spilleregler - kende til og gennemføre nye og gamle lege

De trinmål, som den enkelte aktivitet kan opfylde i matematik, er nævnt ved hver enkelt aktivitet.


s54


aktiViteterBatMan

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: 5-10 minutterMATERIALER: Batmans kappe

beskrIVelseDer vælges en Batman. Batman placeres i den ene ende af rummet med en kappe om sig.

Eleverne står i den anden ende og råber: ”Batman, hvad har du under din kappe i dag?”

Batman siger f.eks.: ”Jeg har 1+2 sprællemænd.” Når en af eleverne har sagt højt, at resultatet er ”3”, må alle elever løbe ned til Batman, lave 3 sprællemænd og løbe tilbage igen. Aktiviteten starter forfra med et nyt regnestykke (+,-) og evt. en anden øvelse end sprællemand (hop, skihop, armsving, rotationer eller lign.)

ProgressIon og VarIatIon: • Hvis svaret er 3, skal eleverne finde et kort, hvor tallet 3 står, før de må løbe ned

og aflevere det til Batman og løbe retur igen. Antal kort med det samme facit skal svare til det antal, der deltager, og være placeret i den ende, hvor eleverne står.

• Samtale om regnestykkerne (addition og subtraktion). Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan gør vi?

• Efterfølgende prøver eleverne selv at lave lignende regnestykker til hinanden 2 og 2.

trInMÅl for MateMatIk:• Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matema-

tik.• Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt

forbinde dem med dagligdags sprog.• Kende de naturlige tals opbygning og orden, herunder titalssystemet.• Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på baggrund af egen forståelse.• Bestemme antal ved hjælp af addition og subtraktion samt enkel multiplikation og

division inden for de naturlige tal.• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger

og matematiske opgaver.


s55


postMand per

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: 5-15 minutterMATERIALER: “Postkasser” til kuverter, kuverter med regnestykker, evt. cd med ken-dingsmelodien til postmand per

beskrIVelse Der hænges ”postkasser” op i lokalet/uderummet. Eleverne skal ud med posten i form af kuverter. Kuverterne skal bringes ud til den rigtige adresse/postkasse. På kuverterne er påklistret et regnestykke (+,-). Facit regnes ud, og eleven skal finde den postkasse, hvor netop det facit står. Når kuverten er afleveret i postkassen, får man en ny kuvert.

ProgressIon og VarIatIon:• Måden at bevæge sig hen til postkassen på kan varieres. • Eleverne laver selv kuverter med lignende opgaver.• Samtale om regnestykkerne (addition og subtraktion). Hvilke var lette, svære og

hvorfor? Hvordan gør vi?

trInMÅl for MateMatIk:• Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik.• Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt





s56


eVentYrterning

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: 10-20 minutterMATERIALER: Eventyrterning, 6 poster med opgaver, evt. småredskaber, materialer, spil osv.

beskrIVelse Eleverne skiftes til at kaste med eventyr-terningen (Evt. i grupper.) Når terningen er kastet, løber man hen til den post, som terningen viser. Hvis terningen f.eks. viser en konge, skal man hen til posten med kongen. Ved hver post ligger der en opgave. Opgaven løses, og man løber tilbage til eventyr-terningen. Der kastes igen.

På posterne kan der f.eks. være følgende matematikopgaver: Hop 2-tabellen i sjippetovet, ringspil-læg point sammen, læg 4 ærteposer af forskellig farve i så mange forskellige rækkefølger som muligt og farvelæg et skema, spil et matematikspil, lav et puslespil, regn opgaverne ud.

ProgressIon og VarIatIon:• Opgaverne ved posterne kan varieres alt efter, hvilke faglige områder man ønsker,

der skal arbejdes med.• Samtale om opgaverne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan løste vi opga-

ven? Kan man gøre det på andre måder?

trInMÅl for MateMatIk:• Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik.• Afhængig af, hvilke matematikemner der arbejdes med ved opgaverne, kan der op-

fyldes trinmål inden for emnerne tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed.• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger



s57


find dit tal

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: 10-15 minutterMATERIALER: Terninger, 60 kort med tallene 1-60

beskrIVelseKlassen deles ind i grupper af 2 og 2 eller flere. Hver gruppe udstyres med en terning og finder på en ”kaldelyd”.På gulvet er der placeret 60 kort med tallene fra 1-60 med bagsiden opad. Der kastes med terningen. Det bliver f.eks. 5. Nu gælder det om at finde det kort, hvor tallet 5 står på. Når man har fundet tallet 5, samles man ved brug af den aftalte kaldelyd. Gruppen kaster igen med terningen. Det bliver f.eks. 3. Nu lægges 3 til tallet 5, og det gælder om at finde 8, da 5 + 3 er 8. Sådan bliver man ved, indtil den første gruppe er nået op på 60 eller derover. Når man er færdig, sætter man sig på gulvet ved læreren.

ProgressIon og VarIatIon: • Man kan starte ved 60 og trække det fra, som terningen viser. • Samtale om regnestykkerne (addition og subtraktion). Hvilke var lette, svære og







s58


"sejt – ska´ vi ud og lære udenfor igen.."Dreng i 2. klasse.

regneBanko

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: 10-25 minutterMATERIALER: 30 kegler, regnestykker, bankoplader og farveblyanter

beskrIVelse Klassen deles ind i grupper af 2 og 2 eller flere. Alle grupper får udleveret en bankoplade med 10 tal mellem 1-30. Regnestykker (+,-) og en farveblyant placeres under kegler, som er fordelt i lokalet.

Eleverne skal nu rundt og vippe kegler og regne opgaven ud. Hvis facit er på ens plade, skal man sætte et mærke med den farveblyant, der ligger ved keglen.

Når pladen er fyldt, får man en ny.

ProgressIon og VarIatIon:• På pladen kan tallene stå med bogstaver og ved keglen som tal (talkendskab).• Samtale om regnestykkerne (addition og subtraktion). Hvilke var lette, svære og







s59


talBoWling

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: 5-10 minutterMATERIALER: Bowlingkegler og bold

beskrIVelseBowlingkegler med tal placeres i den ene ende. Eleverne skiftes til at vælte keglerne med en bold. De kegler, der vælter, lægges sammen og noteres. Næste elev forsøger.

Det gælder om at få det største pointtal efter et vist antal aftalte runder.

ProgressIon og VarIatIon:• Eleverne starter ved 50, og så trækkes hver væltet kegle fra 50. Hvem får det mind-

ste tal efter et vist antal aftalte runder?• Der kan laves en regnehistorie ud fra de kegler, der er væltet. • Samtale om regnestykkerne (addition og subtraktion). Hvilke var lette, svære og


trInMÅl for MateMatIk:• Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik.• Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger.• Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt


division inden for de naturlige tal.• Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som

indeholder matematikfaglige udtryk.• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger



s60


fYsisk aktiVitet = natUrligt integreret i tiMerneBørn og unge tilbringer mange af ugens timer i skolen sammen med klassekamme-

raterne. Børns lyst til at lege og bevæge sig er stor, men de fysiske rammer for leg og

bevægelse på skolerne kan styrkes væsentligt. Det gælder om at få tænkt bevægelse

ind i skoletiden. Hvordan bliver der plads til mere bevægelsesaktivitet i løbet af skole-

dagen, hvilket styrker den samlede undervisning.

Kræftens bekæmpelse

regnestafetter

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: 5-10 minutterMATERIALER: Kegler, terning, papir og 1 blyant pr. hold, kort med regnestykker og ark med regnestykker

beskrIVelseEleverne deles ind i grupper, og der stilles op til stafetter:

1Den første løber ned og kaster med terningen. Løber tilbage, og tallet skrives på et stykke papir. Næste må løbe ned og kaste med terningen. Når denne kommer tilbage, lægges tallet til det forrige, og når facit er regnet ud, må næste løbe. Når alle har løbet x antal gange, ser man, hvem der var hurtigst, og hvem der fik det højeste facit.

2Kort med regnestykker er placeret i modsatte ende af deltagerne. Hver regningsart har sin farve. Et kort hentes, og facit regnes ud og skrives ned. Det gælder om at få lavet så mange regnestykker som muligt og med flest rigtige facit.

3Et ark med diverse regnestykker ligger placeret i modsatte ende af deltagerne. Der løbes på skift ned for at løse en opgave. Den række, der først får løst alle opgaverne, har vundet, og facit tjekkes.

ProgressIon og VarIatIon:• Samtale om regnestykkerne (addition og subtraktion). Hvilke var lette, svære og




division inden for de naturlige tal• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger



s61


talkegler – find en Ven

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: 5-10 minutterMATERIALER: Kegler med tal, 1 fluesmækker eller “avis-kølle” pr. gruppe

beskrIVelseKlassen deles ind i grupper af ca. 5 og 5.

Alle grupper stiller sig på rækker i den ene ende, og den forreste i hver række udstyres med en fluesmækker eller ”avis-kølle”. I den anden ende er kegler med tal placeret. Deltageren med fluesmækkeren er den, der løber. Der løbes på skift.

Læreren spørger: ”Hvem er gode venner med 6?”Det gælder om for den med fluesmækkeren at nå hen til keglen med tallet 6 og ramme den, før de andre gør det. Den gruppe, der er først, får et point.

ProgressIon og VarIatIon:• Læreren siger et regnestykke, og eleven skal hen at ramme keglen med det rigtige facit.• Læreren fortæller en regnehistorie, hver gang et tal nævnes skal eleven hen at

ramme keglen med tallet.• Eleverne laver selv regnestykker og regnehistorier til hinanden.• Samtale om regnestykkerne (addition og subtraktion). Hvilke var lette, svære og


trInMÅl for MateMatIk:• Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik.• Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske problemstillinger.• Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt


division inden for de naturlige tal.• Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som

indeholder matematikfaglige udtryk.• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger



s62


CirkelBane

KLASSETRIN: 0.-2. klassetrinVARIGHED: 10-20 minutterMATERIALER: Kegler, evt. med tallene 1-10 på, evt. musik med intervaler, der passer ved aktivitetsskift

beskrIVelseKlassen inddeles i par eller små gruppper. På cirkelbanen er der 10 poster. Holdene fordeler sig ved posterne. Ved hver post er der en opgave, der skal løses på tid. Når tiden er gået, rykker man videre til næste post.

Eksempler på opgaver: - plusstykker - minusstykker - bygge en model af legoklodser - puslespil - tegne figurer - osv.

ProgressIon og VarIatIon:• Samtale om opgaverne. Hvilke var lette, svære og hvorfor? Hvordan løste vi opga-

ven? Kan man gøre det på andre måder?

trInMÅl for MateMatIk:• Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik.• Afhængig af, hvilke matematikemner der arbejdes med ved opgaverne, kan der op-

fyldes trinmål inden for emnerne tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed.• Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problemstillinger


litteratUr og linkslItteratur• ”Aktiv læring – hjernenæring”, udgivet af Tønder Kommune,

Sundhedsafdelingen, i samarbejde med lærere og idræts-

instruktører Tine Vind Bromerholm og Lene Faaborg Stenger.

• Fælles mål, matematik• Fælles mål, idræt

lInkswww.skoveniskolen.dkwww.legepatruljen.dkwww.fdf.dk – legedatabaseKøbenhavns kommune: ”Motion i klassen – et projekt i faglighed for alle”

Rita Dunn: ”Artikelsamling om læringsstile”, Dafolo Forlag

Spencer Kagan og Jette Stenlev, Cooperative learning, Alinea

IllustratIoner• Keld B. Thomsen


s63


aktiv sciEncE

MarIa WandaHl

educatIon manaGer, danfoss unIverse


s65

Active science

indledning

Hos Danfoss Universe arbejder og lever vi efter mottoet ”Vildt klog på naturligvis”.

Det gør vi ved at skabe begejstring for videnskab og tekno-logi, når vi tilbyder børnene et meningsfyldt, udfordrende og stimulerende læringsmiljø. Børn lærer bedst, når de får lov til at lave noget, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag – og derfor har vi skabt et univers, hvor børnenes spirende interesse får lov til at gro, når de tager udgangspunkt i deres eget liv. På den måde får børnene kompetencer til at være aktive aktører i fremtidens samfund.

Børn har nemlig en helt naturlig motivation for at lære. Faktisk søger den menneskelige hjerne hele tiden nye muligheder for at lære og blive stimuleret, og den naturlige læreproces er at ef-terligne, undersøge og afprøve, som vi ser i primitive kulturer og i vores egen kulturhistorie. Ifølge den konstruktivistiske lærings-teori er det børnenes nysgerrighed og lyst til at udforske, der er den stærkeste motor i læreprocessen. Og kigger man nærmere på indholdet, viser det sig, at det er en klart motiverende faktor at arbejde med problemstillinger, der er realistiske og relevante for børnenes eget hverdagsliv.

Oplevelsen af, at noget er relevant og af betydning, er i det hele taget vigtig for interessedannelsen. Interesse opstår ikke ud af intet, men er baseret på en tidligere oplevelse af interesse. Der er altså tale om, at interesse opstår, når der kan skabes relation til noget andet, som i forvejen er interessant eller væsentligt for den person, der skal lære. Man deler interesse op i faser. Først kommer den situationelle interesse, som er interesse, der knytter sig til bestemte situationer, og som ofte opstår på baggrund af ydre påvirkninger. Fastholdes denne interesse over tid, vil den udvikle sig til at være en del af personligheden – en individuel interesse.

Interesse kan altså udvikles gennem de oplevelser, vi har med bestemte fagområder – og oplevelsen af, at noget er relevant, væsentligt, spændende og vedkommende, er bærende for at

fastholde udviklingen. Men negative følelser kan hurtigt spænde ben for udviklingen af interessen – og dermed er det at skabe gode situationer og positive oplevelser vigtigt, og også et fælles ansvar.

Samtidig lærer børn bedst, når de lærer med både krop og ho-ved. I dag er det fx anerkendt viden, at børn lærer gennem fysisk aktivitet. Aktiviteterne giver os en række praktiske erfaringer, der bidrager til og giver basis for den grundlæggende forståelse af fænomener og principper. Man kan fx lære om de fysiske love om bevægelse, hastighed og tyngdekraft ved bare at lytte, men ved også at afprøve, øve sig og mærke det rent fysisk ved fx at cykle, får man noget konkret at bygge sin viden op på. Det er netop kernen i det konstruktivistiske læringssyn, at ny læring konstrueres på allerede eksisterende forståelser og oplevelser - og dermed lettere bliver lært. Samtidig styrkes interessedan-nelsen og nysgerrigheden ved, at man ikke bare “har set det”, men har oplevet det på egen krop.

I situationer, hvor man involverer det hele af sig selv i en læringsproces, kan man opleve flow. Flow beskrives af Knoop og Csikszentmihályi som en tilstand, hvor der er et passende forhold mellem udfordringer og kompetencer. Maslow beskriver et fænomen, som han kalder kulminationsoplevelser. Dette kan sammenlignes med Csikzentmiháliys tanker om flow. Flow er altså en tilstand, man befinder sig i, når man oplever total fordy-belse i noget, man foretager sig. En kulminationsoplevelse har individet i centrum. Det beskrives som en situation med intens koncentration og en oplevelse af at være uden for tid og rum – at alt går op i en højere enhed. Flow menes at have en positiv indflydelse på den kognitive udvikling.aktiv sciEncE


s66

Active science

læring og aktiVitet i danfoss UniVerse

Vores aktiviteter er alle udtænkt, så de læner sig op ad vores billede af, hvordan mennesket lærer, og derfor indeholder de involvering af krop og sanser – efterligning, undersøgelse, aktivitet og undring.På vore parkeringsplads foran parken har vi fx aktiviteten ”løft en bil”.

Børn og voksne undres til stadighed over, at de ved blot at bruge kroppen til at trække ned i snoren kan løfte bilen. Man oplever med kroppen, hvad vægtstangsprincippet er og kan; man undres og bliver nysgerrig og er forhåbentlig motiveret til at søge mere viden. Dermed er det første skridt i retning af at udvikle en interesse for naturvidenska-ben taget.

danfoss UniVerseÅbnede I 2005• Arbejder sammen med forskere og videnskapaciteter i hele verden• Har 200 attraktioner, der alle udfordrer gæsten til at bruge kroppen og sanserne• Har åbent fra den 16. april til den 23. oktober i 2011• Oplev mere på: www.danfossuniverse.com


s67

Active science

aktiViteterVi har lavet et par aktiviteter, der kan gennemføres hos jer på skolen, som sætter kroppen i relation til videnskaben, og som I kan arbejde videre med, hvis I besøger Danfoss Universe.Aktiviteterne forsøger alle at inddrage kroppen i læreprocessen og har indhold, der er relevant i forhold til fagenes mål. Et overblik over dette findes i sammenhæng med de enkelte aktiviteter.

hop i positionssYsteMetet forløb tIl MateMatIk I IndskolIngen.

Aktiviteten lægger op til, at eleverne gennem krop og tale får erfaringer med tallenes navne. Mange især mindre børn oplever det som et stort problem, at tallene ikke udta-les i samme rækkefølge, som de læses og skrives.

Aktiviteten kan tilrettelægges i grupper, par eller som fælles aktivitet, og er vejret til det, kan aktivteten foregå ude.

MATERIALER: A4-ark med tallene fra 0-9, gerne flere af hvert tal.Et tal på hvert ark. Hvis arkene lamineres, holder de til at blive brugt flere gange.

beskrIVelseLad en elev lægge 3 tal ud på jorden. Det kunne f.eks. være 2, 5 og 7.Gruppens elever hopper nu tallet på skift, mens de siger det højt.De hopper hen på 2 og siger: ”to hundrede”.Så hen på 7 og siger: ”og syv”.Så hen på 5 og siger: ”og halvtreds”.

Aktivteten kan gentages så mange gange, som man vurderer, at det er sjovt.

fÆlles MÅl 2:

FORMÅL FOR MATEMATIKFormålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen, således at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

TRINMÅL - afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt

forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence) - kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder titalssystemet - arbejde eksperimenterende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer


s68

Active science

Vi har masser af matematik i danfoss Universe

– oplev for eksempel omkredsen på et hamster-

hjul ved at gå hele vejen rundt.


s69

Active science

flYt Vandet.et forløb I natur og teknIk, MateMatIk og IdrÆt

En stafet hvor men flytter vand med en svamp - og en oplevelse af én liter.Aktiviteten lægger op til at eleverne gennem oplevelse og fysisk aktivitetfår erfaringer med at flytte vand.

Aktiviteten tilrettelægges så den foregår i grupper eller somfællesaktivitet og bør foregå udenfor. Konkurrence elementet giveraktiviteten et ekstra pust.

MATERIALER: I skal bruge et passende antal spande, baljer og svampe (opvaskesvam-pe) til stafetten. En række forskellige gennemsigtige beholdere der kan indeholdemindst 1 liter. Vandfast tusch til hver gruppe. Et litermål til hver gruppe.

sÅdan gør IDel klassen op i et passende antal hold.Aktiviteten starter med en stafetkonkurrence mellem holdene om hvem der kanflytte mest vand med svampen på tid. Ex 3 minutter. Holdene kan entenflytte vandet fra en spand der er fyldt til en tom spand eller fra etvandløb/vandhul til en spand.

Vandet skal nu fyldes over i de medbragte forskellige beholdere - 1 liter ihver. Der markeres hvor vandet går til i beholderen. De forskelligebeholdere med 1 liter i sammenligenes. Med udgangspunkt i dette kan mantage en snak om hvor meget 1 liter er og at den "fylder" forskelligt iforskellige beholdere.

I Danfoss Universe udforsker vi også vandet på mange måder.


s70

Active science

fÆllesMÅl 2:

FORMÅL FOR NATUR OG TEKNIK:Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egneoplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter.

TRINMÅL FOR NATUR OG TEKNIK: - undersøge hverdagsfænomener - opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle - undersøgelser og eksperimenter. - anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler

fÆllesMÅl 2:

FORMÅL FOR MATEMATIK:Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennemdialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematikfordrer og fremmer kreativ virksomhed.

TRINMÅL FOR MATEMATIK: - indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med mate-

matik - ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge

andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) - foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt - undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. med brug af it og konkrete

materialer - erhverve en begyndende forståelse for matematik som beskrivelsesmiddel.

find BalanCenet forløb I natur og teknIk

Aktiviteten lægger op til, at eleverne gennem oplevelse og fysisk aktivitet får erfaringer med balance og vægtstangsprincippet.

Aktiviteten kan tilrettelægges, så den foregår i grupper eller som fællesaktivitet, og kan foregå udenfor.

MATERIALER: En lav vippe – evt. fremstillet af en kævle eller et trekantet midter-stykke og et kraftigt bræt til at lægge over. Er men heldig og bor i nærheden af en skov eller naturområder, kan aktiviteten udføres med udgangspunkt i de naturmaterialer, man kan finde.

sÅdan gør IDel gruppen op i to hold og lad dem eksperimentere med at stille sig på vippen, så der er ligevægt. Man kan også lade de to hold placere store sten i forskellige afstand fra vippens centrum og forsøge på at skabe ligevægt.


s71

Active science

fÆllesMÅl 2:

FORMÅL FOR NATUR OG TEKNIK:Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfarin-ger, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter.

TRINMÅL: - undersøge hverdagsfænomener - kende menneskets sanser - opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser

og eksperimenter - anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler

referenCer, litteratUr, links bøger og artIkler• Peter Østergaard Andersen og Hans Henrik Knoop: ”Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund”, Billesø & Baltzer 2002• Hidi and Renninger: ”The four-phase model of interest development”, Educational Psychologist 2006• Andreas Krapp: “Structural and dynamic aspects of interest development – theoretical considerations from an ortogenetic perspective”, Elsevir Science 2002• Hans Henrik Knoop og Jørgen Lyhne: ”Et nyt læringslandskab – flow, intelligens og det gode læringsmiljø”, Dansk Psykologisk Forlag 2007• Liv Lassen m.fl.: ”Læring og læringsstile”, Dansk Psykologisk Forlag 2002• Svein Sjøberg: ”Naturfag som almendannelse”, Forlaget Klim 2007• Undervisningministeriet: ”Fælles mål 2009 – Matematik og Natur og teknik”• Maria wandahl: ”E-projektet – interesseudvikling i et undervisningsforløb om energiforsyning og en intro-duktion af modellen for den vedkommende undervisning” i ”10´ernes naturfaglige undervisning”, SDU 2011

www.danfossuniverse.comwww.blivklog.dkwww.universefonden.dk

i danfoss Universe kan man også

udforske balance, vægtstang og vipper.

arrangører: SamarbejdSpartnere og SponSorer:

inspirationshæfte 0-2 klassetrin

Documents