hørt! (3. udgave)
DESCRIPTION
Hørhus Kollegiets kollegieblad, 3. udgave, august 2014TRANSCRIPT
1
Nr. 3 August 2014
2
Jeg har i et stykke tid været på udkig efter et par nye sneakers. Mine to tro følgesvende fra Nike gik hul-lede og udvaskede på pension tre måneder forinden jeg skrev dette. Forleden fandt jeg mig selv slentrede ned ad Købmagergade, med plastikposer fyldt til randen i hver hånd, 4000 kroner fattigere, og et par sneakers, trøjer og bukser rigere. Big spender Lars Løkke vil nok fnyse over, at jeg kun brugte 900 kr. på mine nykøbte sneakers, mens visse af vores hjemløse naboer på Hørhuset nok vil anse mine forbrugsvaner som luksuriøse. Det fik mig til at reflektere lidt over om den traditionelle fremstilling af studerende som pasta-med-ketchup-spisende-og-yderst-hårdtarbej-dende-og-fattigere-end-kirkerotter holder vand. For når jeg snakker med bekendte, der har været nogle år på arbejdsmarkedet, så er det ofte sådan de ser tilbage på deres egne år som studerende. Og når jeg fortæller, at jeg bor på 12,3 m2, så ryger der hurtigt nogle floskler på bordet så som, at det jo er midlertidigt, og at man skal tage det som en oplevelse at bo på kollegie. Så for at sætte ting lidt i perspektiv, har jeg, helt uvidenska-beligt, kigget på hvordan vi studerende kollegianere har det relativt set.
Har vi mange penge? SU’en er på knap 6.000 kroner. Den gennemsnitlige indkomst i Danmark er på omkring 37.000 kroner. Hvis den eneste indkomst er SU’en, så tjener man altså som studerende omkring en syven-dedel af gennemsnittet i Danmark. Sammenligner man med Pakistan, så ser tallet dog helt anderledes ud. Her er den gennemsnitlige indkomst på knap 1.400 kroner om måneden.
Har vi meget plads at boltre os på? Et værelse på Hørhus er 12,3 m2 (eksklusiv gang, skabsplads, toilet og altan, så det bliver altså lidt mere samlet), hvilket brin-ger os godt under gennemsnittet i Danmark, der ligger på 65 m2. I Kina er tallet 20 m2, mens det i Australien er 89 m2.
Arbejder vi meget? Som fuldtidsstuderende i Danmark er en arbejdsuge på 37 timer. I Seychellerne er den på 55 timer. Med lidt hurtig hovedregning, så arbejder vi danske studerende 936 timer mindre hvert år, end de gør i Seychellerne. Eller hvad der svarer til 39 dage. Eller lidt over fem år i den normale arbejdsalder.
Er vi intelligente? Hong Kong topper listen med en gennemsnitlig IQ på 107, mens Danmark ligger på en delt 19.-plads med en gennemsnitlig IQ på 98. Ækvatorialguinea ligger nederst med en gennemsnitlig IQ på 59.
Jeg ved ikke hvor meget man kan konkludere om vores velstand ud fra den her lille uvidenskabelige sammen-ligning. Kigger man ud i verden, så er vi forholdsvist højt placeret, men kigger man på Danmark, så er vi forholdsvist lavt placeret. Pointen var heller ikke så meget at lægge tørre facts på bordet, men snarere at skabe refleksion over den krævementalitet, der i mediebilledet ofte bliver tegnet af danske studerende. Dette sker blandt andet, når fælleskaber så som Dansk Studerendes Fællesråd med en ensidig agenda repræ-senteres entydigt som de studerendes stemme.
Introaf Rasmus Blomqvist
RedaktionenSol Etage: 8.
Rasmus Etage: 8.
Susanne Etage: 2. - nu flyttet
Charlotte Etage: 8.
Kira Etage: 7.
Mike Etage: 4.
Cecilie Etage: 4.
3
Spil & Spas-extravaganza i Café Coma
Januar var måneden, hvor Hørhus Kollegiets
første Spil & Spas-aften meldte sin ankomst og
pustede liv i et ellers eksamensramt og vinterkoldt
kollegium.
4 Kollegiereportage: Kvintus Kollegiet
Kvintus Kollegiet blev, ligesom Hørhus Kollegiet,
opført i start-70’erne. Det ligger med et anonymt
ydre på en sidevej til Øresundsvej, og hvis ikke
lige man kender kollegiet, lægger man nok ikke
mærke til det på sin vej mod Amager Strand. Vi
har været et smut forbi kollegiet for at høre, hvor-
dan det er at bo der.
10
Kom i kontakt med din indre viking!
Vinterbadning er sundt og rart - i hvert fald, når
man er oppe igen. Vi guider dig i gang og viser
vej til de lokale ’vintersportslokationer’.
12
Værelsestour
Samme 12 m2
, samme plantegning, men 192 for-
skellige måder at indrette værelserne på. I denne
artikelserie sætter vi fokus på indretning, og på
hvordan forskellige hørhusianere har formået at
udnytte den sparsomme plads. Kig med – måske
finder du lidt inspiration.
8
6 (Gen)opdag Hørgårdens
nærgenbrugsstation
Hørhus Kollegiet ligger bogstaveligt talt et sten-
kast fra Hørgårdens nærgenbrugsstation - nogle
vil mene, at det omvendte også gælder. Så hvad
kan du egentlig bruge nærgenbrugsstationen til?
Læs artiklen, og find ud af det.
Til middag hos...
Denne udgave af HØRT! byder på et lokalopgør i
gastronomi mellem 7. og 8. etage.
14
How to be a real Dane
Ever laid out a strategy of integration? This
article will guide you through some of the
unwritten cultural rules Danes live by, and for.
16
Indhold
Korrektioner
I sidste udgave skrev vi, at en liter vand koster 39,11 kroner. Dette var selvfølgelig lidt af en overdrivelse, da en liter
vand ikke koster mere end 3,91 øre. Vi skrev også, at Morten Hvidemose boede på værelse 430. Han boede dog selv-
følgelig ikke på fjerde, men derimod på tredje på værelse 340. Sidst, men ikke mindst, skrev vi, at Diana kommer fra
Birkerød. Hun kommer dog fra Rumænien.
Rasmus Etage: 8.
Cecilie Etage: 4.
Støtte fra Tuborgs Grønne Fond
Tuborgs Grønne Fond har meget gavmildt done-
ret 15.000 kroner til indkøb af en ny scene, der
blandt andet blev brugt ved midsommerfestivalen.
13Brand på 1. etage
I december sidste år udbrød der brand på 1. etage.
Hvad skete der egentlig, og hvilke forholdsregler
bør man tage for at sikre sig bedst muligt imod
brand?
7
3
4 Reportage
Spil & Spas-extravaganza i Café ComaAf Charlotte Pedersen
Januar er en trist måned. Askese, slankekure, eksamenslæsning og D-vitaminmangelsinducerede ’winter blues’ er ikke ligefrem noget at råbe hurra for, men så er det jo godt, at vi nedstammer fra folkefærdet, som opfandt ’hygge’. En særligt kold og mørk januaraf-ten sørgede det nyligt etablerede Spil & Spas-udvalg (med vores ærede eksformand Martin Bressing i spid-sen) for en aften i hyggens tegn, da Café Coma lagde lokaler til den første i en forhåbentlig lang række Spil & Spas-aftener.
Aftenen startede roligt ud med brætspil: 8.’s paratvi-den blev sat på prøve i Bezzerwizzer, mens 5. lærte nye sider af hinanden at kende med Den Fede Pingvin. Blandt beboerne fra 3. rullede terningerne i en nerve-pirrende omgang Yatzy, mens 7. satsede på hinandens færdigheder i Bet Your Brain. Til de, der ikke får det store kick af brætspil, var der arrangeret en turnering i Playstation 3-spillet Little Big Planet Karting (for de uindviede er det et racerspil for to spillere ad gan-gen). Der blev i den grad gået til stålet, og man kunne næsten fornemme lugten af brændt gummi i kælderge-makkerne. Efter nogle heftige runder løb 2. etages helt egen Søren Borg af med sejren og det lækre gavekort til fem drinks i baren. Derefter stod den på fri leg med Buzz, hvor først Cecilie (4. etage) og Sol (8. etage) slog de andre deltagere af pinden. Udover brætspil og Playstation stod den som vanligt i Café Coma på pool, bordfodbold og bordtennis, så der var noget for enhver smag og ethvert konkurrencemenneske. For de, som elsker konkurrencen, men ikke kan tåle nederlaget (undertegnede inklusiv), var baren åben og kunne diske op med forskellige drikkevarer alt efter nederlagets bitterhed eller sejrens sødme. Til at slutte aftenen af med var der dyst på tværs af etagerne i Den Fede Pingvin, så mens folkemængden i caféen tyndedes ud, steg humøret i takt med de afslørede hemme-ligheder og lumre anekdoter hos den hårde kerne af spilentusiaster.
Om man er til spas, gak og løjer eller ej, så var den første Spil & Spas-aften en herlig aften. Næsten alle etager var repræsenteret (og en enkelt fra Scandis!), gækken var løs, og de fire timer (fra 19-23) gik overra-skende hurtigt. Derudover har (så vidt undertegnede reporter ved) ingen fra stuen klaget over larm, og hvis det er sandt, så må Spil & Spas-udvalget virkelig klappe sig selv på skulderen og være stolt over denne succes af en aften.
Næste Spil & Spas-aften Glæd dig til næste Spil & Spas-aften d. 28. august!
5Reportage
6 Fokus
(Gen)opdag Hørgårdens nærgenbrugsstationAf Sol Andersson
Nærgenbrugen er mere end bare forskelligt mærkede containere; den er et socialt mødested og en hjæl-pende hånd til livet som fattig studerende. På pladsen er der opstillet et havebord med stole, der er ble-vet bygget en grill, en scene og plante- og urtebede som nabolaget er mere end velkomne til at benytte. Herudover er der også opstillet en stor byttecontainer, hvor man kan stille ting, som man ikke længere selv har glæde af og finde nye, brugbare ting.
Jeg har selv haft stor glæde og nytte af nærgenbrugen – både som enkeltperson og som del af fællesskabet på ottende etage. Særligt nærgenbrugens byttecontainer har vist sig at rumme mange skatte. Ottende etages fællesarealer er nemlig blevet beriget med to dejlige sofaer, en famøs og fantastisk lænestol og diverse køkkentilbehør som for eksempel tallerkener, glas og bestik. Lidt nips til køkkenerne skal der bestemt heller ikke kimses af og fyrfadslysestager og kogebøger fra byttehylderne er nu med til at skabe en hyggelig stemning.
Jeg har selv blandt andet gjort mig disse fund – og alle i god stand, vel at mærke: En stor, vamset (læse-)
lænestol, LP’er, bøger (blandt andet kvalitetsudgivel-ser fra Penguin Classics og Gyldendals Tranebøger og navne som Hemingway, Melville, Joyce, Follett, Strindberg og Rifbjerg), vinterstøvler i Gore-Tex kvali-tet, en hel del tøj (blandt andet en trenchcoat, leggings, skjorter, T-shirts, hættetrøjer og en stiktrøje), et gulv-tæppe til altanen, stearinlys og diverse fine krukker til omplantning af urter og potteplanter.
Denne artikels fordring står derfor klar: Skynd dig ned i nærgenbrugen. Jeg er sikker på, at du vil finde noget godt og møde nogle søde mennesker fra kvarteret – især hvis du er ihærdig med at kigge i byttecontaineren. Nærgenbrugsstationen har åbent onsdag, fredag og søndag fra 12-17. God fornøjelse.
For to år siden brændte den tidligere nærgenbrugsstation.
Den første omgang af renoveringsarbejde er nu færdigt, og
den nye nærgenbrug, lige på den anden side af vejen, byder på
mere end man umiddelbart skulle tro...
» Særligt nærgenbrugens byttecontainer
har vist sig at rumme mange skatte. Ottende
etages fællesarealer er nemlig blevet beriget
med to dejlige sofaer, en famøs og fantastisk
lænestol og diverse køkkentilbehør som for
eksempel tallerkener, glas og bestik. «
7
» Tag stikket ud af elektriske køkkenapparater (fx brødrister og elkedel), når de ikke bruges
» Rens emhættefiltre jævnligt
» Efterlad aldrig pander og gryder uden opsyn, når du laver mad
» Hold tøj, tæpper, gardiner, håndklæder og andre genstande, der nemt kan antændes, væk fra komfurer og andre varme steder
» Hold orden på gangarealer
» Tjek om der er nedslidte ledninger, og at de ikke sidder i klemme under møbler
» Vær forsigtig med brug af brændbare væsker som fx benzin, sprit og acetone
» Efterlad aldrig cigaretter uden opsyn, ryg aldrig i sengen, og sluk cigaretter helt
» Hav en flugtplan klar og sørg for, at den bliver øvet igennem hver måned
»
»
» Ild i friture eller olie: Læg et grydelåg på, det kvæler ilden. Brug aldrig vand
» Ild i levende lys af stearin: Kvæl ilden med en lyseslukker eller et låg
» Ild i træ, stof, møbler eller papir: Sluk ilden ved at sjaske vand på fra spand eller vandkande
» Ild i elektriske apparater: Afbryd strømmen og træk stikket ud af kontakten, sluk så med vand
» Ild i kemiske produkter: Kvæl ilden med brandtæppe/håndklæde
» Intet vand? Kvæl ilden med brand tæppe eller jakke og fjern materialet omgående efter slukning
» Ild i dig selv: Køl med vand, ellers rul rundt på jorden/gulvet
» Få dig, din familie og eventuelle gæster ud sikrest og hurtigst muligt
» Udpeg et mødested og hold jer samlet
» Åbn aldrig en dør, der er varm! Ilden ligger på lur på den anden side
» Er jeres eneste vej ud gennem røg, så kravl lavt under røgen og dæk munden til hele tiden
» Når I er ude, så bliv ude
» Ring 1-1-2 for Brandvæsenet eller få en anden til det
Fokus
Brand på 1. etageAf Rasmus Blomqvist
Hvordan opstod branden? Der gik ild i en gryde med olie i. Gryden var blevet glemt på et blus ved høj varme og olien antændte på grund af den høje temperatur. Der er formentlig gået 1-2 minutter, før det blev opdaget, og der var derfor en stor røgudvikling, der kunne lugtes på det meste af kollegiet. Flammerne stod cirka 30 centimeter op fra gryden, og kunne have spredt sig til ventilationsanlæg-get, men nåede heldigvis ikke at sprede sig dertil.
Hvad gjorde I, da branden opstod? Der blev brugt en skumslukker til at slukke ilden. En skumslukker kvæler ilden, men kommer der ilt til, så kan ilden blusse op igen. Branden blev slukket efter et par gentagne forsøg, men optimalt set havde man lagt et låg eller brandtæppe over gryden. En anden person ringede 112 og fortalte om brandens omstændigheder.
Hvad gjorde brandvæsenet? Brandvæsenet stod udenfor i et par minutter for at få et overblik over situationen. De bad os om et overblik over gangarealerne for at kunne tjekke, at branden var helt slukket og ikke havde spredt sig til andre etager.
Derefter gik de igang med at lufte ud, fordi der var så meget røg, og der kom et rengøringshold, som fjernede alt i skabe og skuffer og begyndte at gøre rent. Det gjorde de, fordi sodpartiklerne fra en brand kan være kræftfremkaldende.
Kunne branden være undgået? Ja, man bør aldrig efterlade noget på et varmt blus – uanset hvor meget der er skruet op. Det samme gælder for al madlavning med høje temperaturer. Hvis man vil forlade et varmt blus, så bør man spørge en anden i nærheden om at holde øje med det.
Er der sket skader på jeres etage? Væggene og loftet blev dækket af sod. Vi har derfor fået slebet og malet vores loft og væggene over skabs- lågerne. De øvrige vægge i køkkenet skal slibes ned og males til sommer. Olien har ætset pletter på gulvet, og disse pletter skal ligeledes behandles til sommer. Vi kan desuden se frem til at få nogle nye emhætter i køkkenet, der skulle fungere bedre. Kollegiets forsikring dækker heldigvis.
Ungå brand Sluk selv mindre brande
Hvis du ikke selv kan slukke branden
På mindre end 30 sekunder kan en lille flamme blive til en større brand.
Den 11. december opstod der en mindre brand på 1. etages køkken mod DR
Byen. Vi har taget en snak med 1. etage om, hvad der skete.
Kilde http://www.brand.kk.dk/RaadOgVejledning.aspx
8 Værelsestour
VærelsestourAf Rasmus Blomqvist
Navn: Ahmed Værelse: 839 Studie: Økonomi på KU Jeg er glad for: Stearinlys
”Jeg har stort set altid nogle lys tændt.”
9
Samme 12 m2
, samme plantegning, men 192 forskellige måder at indrette værelserne på.
I denne artikelserie sætter vi fokus på indretning, og på hvordan forskellige hørhusianere
har formået at udnytte den sparsomme plads. Kig med – måske finder du lidt inspiration.
Navn: Jannie Værelse: 126 Studie: Kinastudier på KU Jeg er glad for: Rispapirbillede købt i Chengde, Kina
”Jeg var et semester på udveksling i Kina i 2009. Jeg købte billedet i en familieejet forretning, der beskæftigede sig med at lave rispapirudklip.
Billedet forestiller en kon-kubine fra Qing dynastiet, der sidder og spiller på en kinesisk fløjte i kejserens sommerpalads i Chengde.”
Værelsestour
10
Kollegiereportage: Kvintus KollegietAf Charlotte Pedersen
Reportage
HØRT!’s reporter har mødt Casper, der er 30 år og læser softwareudvikling på Copenhagen Business Academy i Lyngby, og Mette, der er 24 år og læser til konservator på KU. Begge bor de på Kvintus, og de fortæller her lidt om fordelene og ulemperne ved kollegiet.
Casper: ”At vi har egne lejligheder er både det bedste og det dårligste”.
Mette synes derimod, at beliggenheden er det bedste. Det er tæt på indre by og tæt på Amagerbrogade, uden at det er så tæt på, at man kan høre støj.
Mette: ”Det er meget rart, at der er mere pri-vatliv. Der er ikke nogen, der står lige uden for og kigger, hvis man lukker en person ud lørdag eller søndag morgen, haha.”
Selvom Kvintus ikke har fælleskøkkener, rummer kollegiet alligevel en række fælles-faciliteter: Vaskeri, bar med bordfodbold og billardbord samt et motionsrum. Derudover er der en tagterrasse med borde, bænke og grills, så om sommeren er der derfor ofte spontane grillaftener, både interne og eksterne.
Mette og Casper fortæller, at der er mange, der flytter til Kvintus efter at have boet på et kollegium med fælleskøkken, fordi de ønsker mere privatliv, men at de stadig ønsker et fællesskab.
Kvintus har blandt andet et aktivitetsudvalg, som arrangerer filmaftener og spilleaftener cirka en gang om måneden. Derudover har festudvalget ambitioner om at holde fest hver måned, eller i hvert fald en gang hver anden.
Kvintus Kollegiet blev opført i 1970 og ligger på Kvintus Allé, tæt på Lergravsparkens metrostation. Kollegiet er en selvejende insti-tution og rummer cirka 125 beboere fordelt på fire etager. Der er både enkelt- og dobbeltværelser; enkeltværelserne er 19 m2 + gang og badeværelse og koster 3.345 kroner om måneden. Beboerne har mulighed for at søge boligstøtte, da de ikke har fælleskøkkener, men derimod egne trinettekøkkener.
11
I foråret havde de semesterstartsfest den 22. februar og pre-summer party den 26. april.–
For at tiltrække flere til de åbne beboerrådsmøder arrangerer aktivi-tetsudvalget gratis madklub for alle før møderne. På den måde håber de at kunne styrke beboerdemokratiet på kollegiet.
Mette og Casper ville gerne have nogle etagefester, men der er ikke nok sociale på hver etage, til at man kan lave en gedigen fest. Selvom der ikke er så mange folk, der er sociale, så lærer man til gengæld de, som er, rigtig godt at kende. Derfor er der god mulighed for at udvikle stærke venskaber, hvilket Mette og Caspers venskab – på trods af at de ikke bor på samme etage – er et vidne om.
I kor: ”Skriv lige, at alle gerne må komme til vores fester!”
Mette: ”Vi bider ikke – medmindre vi får lov!”
Selvom der ikke altid er så mange folk til deres fester, så forstår kvintusserne at give den gas og skabe deres egen fest.
Casper: ”Jeg ville overhovedet ikke drikke, hvis jeg ikke boede her.”
Med den afsluttende kommentar forlader HØRT!’s reporter de to kolle-gianere og Kvintus. Undertegnede har selv været til fest på Kvintus i efteråret, og hvilken fest det var! Herfra skal der i hvert fald lyde en opfordring til alle om at stikke forbi Kvintus næste gang, de holder fest!
Reportage
12 Reportage
Kom i kontakt med din indre viking!Af Kira Puk
Det er ikke kun stenalderkost, der kan give os nordboere
følelsen af integritet og oprindelighed. HØRT! anbefaler
vinterbadning.
Om vinteren er der koldt udenfor og dagene er korte og grå, så måske lyder havvand omkring 0° C ikke direkte tillokkende. Men for nogen opridser disse fakta tilsammen en livgivende vintertradition. Det kolde vand sætter gang i forbrænding og blodomløb, deraf følger en voldsom produktion af endorfiner, og du får et fysisk og psykisk kick på samme tid
For nogen hører vinterbadning til i kategorien ekstremsport, der kræver disciplin at hoppe i anden gang, for kroppen glemmer ikke umiddelbart hvor-dan det føltes første gang. Det skal holdes ved lige, hvis du ønsker det maksimale udbytte.
Pande-bihulebetændelse er en lille risiko, men hvis du tager nedenstående råd alvorligt, er der ingen fare på færde. Har du en hjertesygdom, højt blodtryk eller lignende, er det dog hensigtsmæssigt at konsul-tere din læge, inden du kaster dig ud i din nye hobby.
Hvor? Vinterbadet på Islands Brygge er ikke så lækkert som Helgoland, en historisk, ærværdig og luksuriøs klub, der eftersigende skulle være enhver vinterba-ders våde – og iskolde – drøm. Til gengæld er der på Bryggen ingen venteliste, det er ikke overvældende dyrt, og der er sauna og betryggende sikkerheds-foranstaltninger, altså det mest fornødne plus lidt ekstra på plads. Desuden ligger det blot to kilometer fra vores kollegium. På kortet nedenfor kan du se, hvor Vinterbadet på Islands Brygge ligger.
Hvornår? Begynd at bade regelmæssigt allerede fra efteråret, så kroppen tilvænnes stille og roligt. På Bryggen bliver der afholdt gæstebadning 1-2 gange om måne-den, altid på en søndag.
Hvorledes? Bad aldrig alene. Gå i vandet via stigen indtil du er erfaren, først herefter kan du hoppe i – dette inde-bærer et kuldechok for din krop. Hvorledes 2.0? Dyp højest hovedet et par sekunder, da du ellers risikerer hovedpine og i yderste potent pande-bihu-lebetændelse. Ifør dig gerne hue til cykelturen hjem, våde ører og – hår i koldt vejr er ikke godt for nogen.
Hvor længe? Du behøver kun være i vandet i 20-30 sekunder for at opnå effekt.
Hvorfor? Hvis du vælger at gøre det, og bliver bidt, er det en af de bedste investeringer du kommer til at gøre i dit liv. Følelsen af total lykke, midt i vinterkul-den, er uvurderlig. Vinter, med hvad deraf følger af depression, træthed, julestress, kulde, fugt og blæst, vil være en tilbagevendende faktor, hvis du påtænker fortsat at bo i Danmark. Det at have en flugt fra det er genialt.
Mere info Tjek vinterbadbryggen.dk for mere information.
Meddelelse
Fra festudvalget skal der lyde et kæmpe TAK til Tuborgs Grønne Fond,
der har doneret 15.000 kr. til en ny scene til kollegiet
Scenen blev med stor succes brugt ved kollegiets midsommerfestival.
Scenen vil fremover kunne bruges til optædener, der kræver en scene.
Scenen er 24 m2 og står på kollegiets lager.
13
14
Til middag hos...Af Susanne Mølgaard
Anmeldelse
Stemningen Selvom det var en lille forsamling af beboere, der del-tog i madklubben på 8., var stemningen hyggelig og afslappet. Der blev drillet godmodigt på tværs af bordet, hvilket var hyggeligt for den udsendte at overvære.
Bedømmelse
Maden Der blev serveret en virkelig lækker vegetarlasagne indeholdende spinat, aubergine, tomat og majs med hvidløgsflute som tilbehør. Lasagnen var ret “svam-pet” i konsistens, som en rigtig lasagne skal være det. Ydermere er hvidløgsflute med til at gøre stort set alt mad en lille smule bedre.
Bedømmelse
Pris: 25,-
8. ETAGE
15Anmeldelse
Stemningen Hos 7. var stemningen yderst hyggelig, med tændte stea-rinlys på bordet, der også varmer lidt denne januaraften. Madklubben havde deltagelse af syv beboere fra etagen samt de to udsendte fra bladet.
Bedømmelse
Maden Kira Puks okseret og Kira Puks champignonret med ris. Da der er en vegetar til stede er der taget højde for dette ved at lave to forskellige versioner af retten, så alle kan være med. Dette var meget betænksomt af kokken selvom det også er med til at gøre madklubben lidt dyr for en studerende, der er på SU.
Bedømmelse
Pris: 46,-
Den vindende etage af denne udgave af “Til middag hos…” er ottende, med deres yderst lækre
vegetar-lasagne.
7. ETAGEOttende kan glæde sig over
at have vundet en fadøl eller sodavand til alle etagens
deltagere ved åreste fodboldfest.
16
How to be a real DaneAf Rasmus Blomqvist
In English16
After
having read the title,
you might be wondering why you
would want to be a Dane. After having
written this article, I am a bit too. Well, I believe
it is all about the word ’integration’. This article should
make it easier for you to integrate. Maybe you do not like
the word integration. If integration is not on your agenda, you
can still use this article. After having read it, you will be able to
adapt a Danish mindset whenever you need to pretend that you
understand your Danish friends. In the following, I will outline six
topics that is of very high importance to many Danes. Whenever
you find yourself in a situation that touches upon these, beware not
to step on the toes of the real Dane.
Disclaimer
This article presents the subjective view of the author. Some
points might be (edit: is) overly simplified to exemplify
the topics. Remember, it is not possible to put every-
one in the same box. The article is an attempt to
present some traits of the typical Dane
by applying Danish sarcasm
and humor.
17
How to be a real DaneAf Rasmus Blomqvist
In English 17
After
having read the title,
you might be wondering why you
would want to be a Dane. After having
written this article, I am a bit too. Well, I believe
it is all about the word ’integration’. This article should
make it easier for you to integrate. Maybe you do not like
the word integration. If integration is not on your agenda, you
can still use this article. After having read it, you will be able to
adapt a Danish mindset whenever you need to pretend that you
understand your Danish friends. In the following, I will outline six
topics that is of very high importance to many Danes. Whenever
you find yourself in a situation that touches upon these, beware not
to step on the toes of the real Dane.
Disclaimer
This article presents the subjective view of the author. Some
points might be (edit: is) overly simplified to exemplify
the topics. Remember, it is not possible to put every-
one in the same box. The article is an attempt to
present some traits of the typical Dane
by applying Danish sarcasm
and humor.
1818
Danes' meat consumption is
among the highest in the world. A typical Dane's dinner plate consists of
pork, situated in the middle, decorated with a few potatoes and covered in gravy. If you challenge this distribution of meat to starch or wheat, you will
be greeted by incomprehension. The reasons for eating so much meat are several. First and foremost, meat is why
we are here today and homo sapiens is not extinct. Meat plays a whopp(er)ing role in human evolution. The protein added to
humans' diet millions of years ago developed humans' brains in an
until then unseen pace. Furthermore, the vikings ate a lot of meat. It is also very unlikely that you will get enough of your vital protein, iron, zink, selen, B6 and B12 if you do not eat meat. And meat is
just too delicious to give up on. If you are a vegetarian, then bad luck for you. If you do not already, you can begin baking
cakes to your fellow Danes as it will shift focus from meat to cake, which Danes love too. Last, but not least, meat is manly. You will want to eat tremendous
amounts of thinly sliced cuts of the side of a pig to assume the role of the alpha
male.
1. Meat is
what you eat
Danes believe that the ’system’
is the problem. The income tax is too high. As is the corporate tax. And
the property tax. Cars and gas are too expen-sive. As is public transportation. The unemployment benefits are inhumane. The student grants are so low
that it is not beneficial to pursue an education. Due to all the previous, dirty money is socially acceptable to make. The
fact is, Denmark is among the richest and most equal countries in the world. But everyone wants to cut their piece of the cake
as big as possible. So you should want more too. You are probably
smarter than your Danish counterparts in many ways. You need to be careful speaking about that, though. Individual success and
achievements are seen as unworthy and inappropriate to talk about. That is what the Law of Jante says, at least.
2. Ask not what you can do for the country,
ask what the country can do for you
Danes’ alcohol consumption
is among the highest in Europe. Alcohol makes us relax. We drink it to
stress less. Alcohol makes us socially outgoing and courageous. We drink to be able to go to parties without it being awkward and anxiety-provoking. We
drink alcohol whenever we get to. At receptions, at lunches and at parties. Sometimes at work. At least we used to until it
was prohibited by law. We drink whenever there is something to celebrate. Even in the morning, we tend to grab an aquavit called Gammel Dansk. Carpe Diem, as the saying goes. Do not mind the
negative side-effects of this excessive alcohol consumption. When living in Denmark, you descend from the vikings and can survive
almost anything. So, my advice to you is; never reject a Dane’s offer to drink. If you do so, prepare to get ignored, or in mild
cases, to get asked if you are training for a marathon. And, if you someday get kids in Denmark, raise them to get
a healthy relationship with alcohol. That is, expose them to alcohol in small quantities from an early
age in a controlled environment, usually your home. Danes actually do that,
no kidding.
4. Alcohol is
your best friend
Danes like to think that their
mastery of the English language is perfect and flawless. Nonetheless do
they not like to speak English. If you start a conversation with a Dane in English, the reply will
more often than not be stammering and broken with the vocabulary of a child. Our recently resigned Minister of
Foreign Affairs, Villy Søvndal, is a fine specimen of that. Villy is, in his own words, a great bewonder of American culture which in
Danish English means a great admirer of American culture. You will probably find a few typos or grammar errors in this article as well.
I am Danish after all. Danish is not an easy language to learn, but learning it might be the easiest shortcut to get integrated. If you
speak Norwegian or Swedish, it might be tempting just to use your native language as they are closely related to the Danish
language. Do not do it. Danes unfortunately do not want to use those languages. Or maybe they simply do not under-
stand them. Instead, they tend to frown upon those who use them.
5. Danish is
what you speak
In English
1919
Danes believe that the ’system’
is the problem. The income tax is too high. As is the corporate tax. And
the property tax. Cars and gas are too expen-sive. As is public transportation. The unemployment benefits are inhumane. The student grants are so low
that it is not beneficial to pursue an education. Due to all the previous, dirty money is socially acceptable to make. The
fact is, Denmark is among the richest and most equal countries in the world. But everyone wants to cut their piece of the cake
as big as possible. So you should want more too. You are probably
smarter than your Danish counterparts in many ways. You need to be careful speaking about that, though. Individual success and
achievements are seen as unworthy and inappropriate to talk about. That is what the Law of Jante says, at least.
2. Ask not what you can do for the country,
ask what the country can do for you
Danes are reserved. If you
greet, talk or simply smile to a stranger, you are regarded strange.
Whenever you find yourself in a public place, you should keep your head down and put on a
neutral facial expression. If you do not know the other person in the elevator, then do not talk. The person will be surprised and bewildered. It is like an extreme form of effi-
ciency where every word spoken is regarded a waste of energy. Beside being reserved, Danes are scared of conflicts. If there is a conflict, then do not mention anything that could spark a discus-
sion about it. If you wait long enough, the problem will suddenly be forgotten. Unless it is on Facebook. There, posts are archived, and
people actually want to discuss and sometimes harass. It is not uncommon to encounter the bystander effect. If you do so, join
the game of silence. To protect yourself from being a victim of the bystander effect, always bring a pepper spray with
you.
3. Don’t talk,
don’t smile
Danes like to think that their
mastery of the English language is perfect and flawless. Nonetheless do
they not like to speak English. If you start a conversation with a Dane in English, the reply will
more often than not be stammering and broken with the vocabulary of a child. Our recently resigned Minister of
Foreign Affairs, Villy Søvndal, is a fine specimen of that. Villy is, in his own words, a great bewonder of American culture which in
Danish English means a great admirer of American culture. You will probably find a few typos or grammar errors in this article as well.
I am Danish after all. Danish is not an easy language to learn, but learning it might be the easiest shortcut to get integrated. If you
speak Norwegian or Swedish, it might be tempting just to use your native language as they are closely related to the Danish
language. Do not do it. Danes unfortunately do not want to use those languages. Or maybe they simply do not under-
stand them. Instead, they tend to frown upon those who use them.
5. Danish is
what you speak
79.1 % of the Danish
population are members of the Evangelical Lutheran Danish National
Church. Studies show that 38 % consider them-selves to be non-believers. Wait, what? Yes, you got
that right. Danes are members of a church and pay taxes to support its existence, but many do not believe in god.
Only 4 % are organizing their day based on a religious tradi-tion. I have to be careful what I argue now, because Danes are
very private about their religion too. The reasons for the prece-ding might be many, but one thing is certain; Danes like traditions.
Most of the Danish traditions are Christian. The Danes can then use the church like a goodie bag of Matador Mix. They can take what
they like, and leave the rest in the bag.
6. Religion is
tradition
In English