biorytmer - og hvad så, udgave 3

Søren Østerskov Nielsen

Biorytmer - og hvad så. ████████████████████████████████████████████████

████████████████████████████████████████████████

En e-bog fra http://srentospace.multiply.com

Udgave : 3

Dato : 1. november 2010.

Kontakt : [email protected]

███████████████████████████████████████████████

ISBN 978-87-992683-8-2

-150

-100

-50

0

50

100

150

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28

Dage

pro

cen

t Fysisk rytmeFølelse rytmeIntellektuel rytme

2

Søren Østerskov Nielsen : Biorytmer – og hvad så.

Indhold.

Forord side 3 Resume side 3 Definition side 3 Biorytmer side 3 Bøger side 4 Død side 5 Fødsel side 10 Flere undersøgelser side 11

Helbred side 11 Sport side 11 Styrke side 12 Psyke side 15 Reaktionstid side 16 Reaktionstid, anden omgang side 17

Konklusion side 19 Indvendinger side 20 Og hvad så side 21 Clairvoyance side 22

3


Forord: I denne tredje udgave har jeg faktisk ændret noget mening, idet hvor jeg i første og anden udgave ikke rigtig gav biorytmerne nogle chance, har jeg nu fået nogle resultater, som gør at jeg må tage ideen om biorytmer lidt mere alvorlig, et slag på tasken giver 10 % chance.

Resume: I denne lille e-bog fremlægger jeg mine resultater for mine

undersøgelser af biorytmer. Jeg har først undersøgt død og fødsel i relation til den

påståede fysiske rytme på 23 dage uden nogen særlige resultater. Faktisk er undersøgelsen af emnet død så grundig, at jeg er helt sikker på, at der ingen sammenhæng er.

Dernæst fortsatte jeg, med mig selv som forsøgsperson, om jeg kunne finde sammenhæng mellem fysiske og mentale evner og så biorytmerne.

Det gav faktisk lidt resultat på de mentale evner, men knap så meget på de fysiske. Selve den måde som biorytmerne bliver præsenteret på i diverse hjemmesider er jeg stadig meget skeptisk overfor, og jeg mener rent ud sagt at ingen har så meget forstand på biorytmer, at de kan tillade sig at tage penge for det.

Emner som andre rytmer end de tre mest kendte, par analyse med biorytmer og ulykkes statistik har jeg enten ikke ville lave eller kunne ikke lave. Til sidst kommer et kort afsnit om clairvoyance, hvor jeg faktisk får et positivt resultat. Ikke at det er et bevis, men man kunne godt kalde det en indikation.

Definition: Biorytmer er påståede sinusrytmer på 23, 28 og 33 dage, men kan specielt i engelsksprogede hjemmesider forveksles med døgnrytmer.

Døgnrytmer (cirkadianske rytmer) er videnskabeligt accepterede og målbare ændringer i kroppen hen over døgnet, hvorimod biorytmer jo er i det grå felt i den alternative branche.

Biorytmer: Biorytme-teorien startede i begyndelsen af 1900-tallet, hvor

nogle europæiske forskere lavede nogle statistiske undersøgelser af bla.a fødselsdage, dødsdage, drømme og intellektuelle præstationer og påstod

at der var nogle uforanderlige rytmer, som styrede mennesker liv.

4


Disse sinusrytmer starter på fødselsdagen, og de tre kendteste rytmer er den fysiske på 23 dage, den emotionelle på 28 dage og den intellektuelle på 33 dage.

De tre kendteste forskere på dette felt er Hermann Swoboda,

Wilhelm Fliess og Alfred Teltscher. Der har været påstande om, at noget af det har været kendt før i tiden,

men det er ikke lykkedes mig at finde noget om det. Påstand 1: Ayurveda har 23 døgns rytmer, KENDES IKKE.

Påstand 2: Hippocrates kendte til kritiske dage, men dette er ikke noget der ligner biorytmer, måske kommer det fra malarias opførsel.

Loeb Classical Library, Epidemics I, xxvi og Prognostic, xx. Desuden har jeg set en påstand om, at det har været undersøgt på Max

Planck Institutet, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Det der har været undersøgt er døgnrytmer, såkaldte cirkadianske rytmer.

Bøger: Der er fire bøger på dansk, denne inklusive, som man kan

vælge at læse. Alice Laursen : Politikens bog om biorytmer. Selvom jeg ikke får de

samme resultater som hende synes jeg det er en god bog. Hun har dog en begrænsning idet hun ikke læser engelsk og derfor ikke ved hvad der foregår ude i verden på dette område.

Carl Nielsen : Biorytmerne. Carl Nielsen var en nu afdød plattenslager

som belemrede verden med en skodbog om biorytmer. F.eks. er alle de læger, som han påstår han har arbejdet sammen med, ganske ubekendte med Carl Nielsen. Det blev afsløret første gang i Aalborg Stiftstidende i 1987. Jeg kan kun anbefale at man smider bogen i pejsen.

Peter West : Biorytmer. Oversat fra engelsk. Også en ganske udmærket

bog men med den bemærkning at Peter West tror at der er større dødelighed hvor den fysiske rytme skærer nullinien, en ganske almindelig fejltagelse i biorytme-miljøet.

Og så er der selvfølgelig denne bog. Den er ikke genial, men jeg har

kigget på emnet på bedste laboratorie maner og har nogle resultater.

5


Død : Jeg startede denne undersøgelse med at samle data ind og se, hvordan folk døde i forhold til deres fødselsdag. Det er det, jeg vil kalde mit astrologi-projekt.

Jeg har fået mine data fra dødsannoncer i Amagerbladet, en ugeavis her på amager, i perioden 1970 – 2005, og fra en database over danske forfattere, www.litteraturpriser.dk/henv/a.htm.

Det jeg så regnede ud var, hvor dødsdagen lå i forhold til fødselsdagen, f.eks. ved en person, der er født den 1. februar og er død den 1. maj, så er der gået 3 måneder. Jeg delte data op i den måde, at man kunne ende i tre grupper for hver måned, f.eks.:

1 måned og 26 dage til 2 måneder og 5 dage 2 måneder og 6 dage til 2 måneder og 15 dage 2 måneder og 16 dage til 2 måneder og 25 dage. Det giver i alt 36 grupper for et helt år. Jeg har aftegnet det på en graf på side 7, og som man kan se, er der ikke

rigtig noget at komme efter. Der er lidt variation omkring de 8 – 10 måneder, men det er mest sandsynligt statistisk snavs, og der, hvor jeg kunne forvente, at der måske var en forskel, nemlig når dødsdagen kom meget tæt på fødselsdagen (konjunktion) eller var helt modsat (6 måneder = opposition), fik jeg meget nøjagtigt gennemsnittet.

Og det var så det astrologi! De samme data brugte jeg til at undersøge for biorytmer. Jeg beskriver her metoden, fordi det har en vis betydning for vurderingen

af nøjagtigheden og tolkningen.

a. Først blev dataene fundet i avisen og skrevet ned med blyant. b. Dernæst blev dataene skrevet ind i en word-fil, hvor de blev skrevet i

rækkefølge for at undgå gentagelser. c. Word-filen blev printet ud. d. Fra dette stykke papir blev dataene omregnet til antal hele dage i det

specielle liv på www.netspirit.dk/media/index.html e. Dette tal blev skrevet ned på papiret med blyant. f. Derfra blev det skrevet ind i et basic-program, hvor computeren så

kunne regne ud fra forskellige dage/rytmelængder.

6


Det er godt nok mange operationer, som tog lang tid, men jeg har en vis medfødt evne for tal og jeg har arbejdet med tal på den ene eller anden måde i mange år. Her er det basic-program jeg brugte: Linie 1 -459 Data ………. 460 Data 23830,27156,25968,0 1000 input x:dim(x+1) 1010 Read a: if a=0 then 1100 1020 b=Int(a/x) 1030 c=b*x 1040 d=a-c 1050 f(d+1)=f(d+1)+1 1060 Goto 1010 1100 for i=1 to x 1110 print i-1,f(i):q=q+f(i) 1120 next i 1125 r=q/x 1127 print:print r 1130 End r = gennemsnit Eksempel: x=23 (fysisk rytme) a=20267 1020 b=int(20267/23)=881 1030 c=881*23=20263 1040 d=20267-20263=4 Hvorved så dette er en 4 dag. Dette program tæller alle dagene sammen for en hel periode, d.v.s. 23 sæt data for en 23 dages rytme.

7


Dette er grafen over mit astrologiforsøg beskrevet side 5.

0 #################¦ (345) #################¦# (360) #################¦ (339) 1 #################¦ (345) #################¦# (364) #################¦ (333) 2 ################ ¦ (326) ################ ¦ (320) #################¦ (343) 3 #################¦ (332) #################¦# (355) ################ ¦ (310) 4 #################¦ (335) #################¦# (364) #################¦ (347) 5 #################¦# (354) ################ ¦ (319) #################¦ (337) 6 #################¦ (344) #################¦ (342) #################¦ (335) 7 #################¦ (347) #################¦# (353) #################¦# (357) 8 #################¦## (387) #################¦ (341) #################¦ (344) 9 #################¦## (371) ############### ¦ (308) ################ ¦ (329) 10 #################¦## (371) #################¦# (354) ################ ¦ (320) 11 ################ ¦ (327) #################¦ (349) #################¦# (359)

8


Her er totalt 12366 data med et gennemsnit på 343,5. Til biorytme-undersøgelsen brugte jeg 12354 af dataene, der var nogle enkelte data, jeg måtte kassere. I den næste graf viser jeg hvordan dødeligheden ligger i forhold til den fysiske rytme på 23 dage. Dag 1 er der, hvor sinuskurven starter på nullinien, dag 6 er der, hvor sinuskurven er i max, dag 12 og 13, er der hvor sinuskurven krydser nullinien nedad, og dag 18 er sinuskurven minimum.

Dag 24 er bare taget med for at få computeren til at tegne, som jeg vil have den til. Gennemsnittet er 537, og selvom der er lidt svingninger, er der ikke noget signifikant, selvom jeg må indrømme, at maksimummet på dag 6 og 7 jagtede jeg i lang tid. En af de ting, som jeg var meget interesseret i, var om der var forskelle på den positive (dag 2-11) og den negative (dag 14-23) rytme, det er der ikke. Tallene er 5457 for den positive og 5325 for den negative, d.v.s. ingen forskel.

Død i forhold til fysisk rytme.

0

100

200

300

400

500

600

700

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23

Dag

An

tal

da

ta.

Serie1

9


Mit basic-program gav mig mulighed for at teste flere forskellige rytmer, så jeg testede alle rytmer fra 1 dag op til 24 dages rytme. Jeg tog det største tal, trak det mindste fra, og så dividerede jeg med gennemsnittet. Dette giver for hver rytme en vurdering af, hvor store svingninger, der er. Teoretisk skal der være større svingning, jo mindre gennemsnittet for hver rytme er, og det fik jeg da også, men – der var meget store svingninger for den kurve (som er nedenunder), og det viser, at man måske skal op på 100.000 data for at undgå statistisk snavs. En så stor undersøgelse kræver en professionel statistiker, og resultatet, vil jeg gætte på, er at der ingen sammenhæng er med nogle rytmer som helst. Som det ses, er der ikke noget som helst specielt ved 23-dages rytmen. Yderligere data kan findes i ”Biorhythm & death”, ISBN 978-87-992683-0-6.

0

5

10

15

20

25

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23

Rytme

Afv

ige

lse

Serie1

10


Fødsel: I denne undersøgelse kiggede jeg på, hvor i den fysiske rytme moderen fik sit barn, og der er ikke rigtig noget at komme efter. Jeg brugte 2518 data, som jeg fik fra slægtstavler fra internettet, og det jeg kiggede på er simpelthen sammenhængen mellem moderens fødselsdag og barnets fødselsdag. Jeg brugte samme metodik som ved undersøgelsen af død. Jeg kiggede også på alle mulige rytmer mellem 2 og 45 dage, og der er ikke noget interessant.

Hvorledes de tidlige biorytme-folk mente at kunne finde frem til noget ud fra død og fødsel, er mig ærligt noget af en gåde, og så uden computere.

23 days rhythm.

0

20

40

60

80

100

120

140

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23

Serie1

11


Flere undersøgelser: Jeg har kigget på en del emner angående biorytmer, og jeg vil her gå igennem de forskellige emner. Helbred: Jeg stødte første gang på biorytmer engang i min ungdom i forbindelse med en hæmoride, jeg har. Der var nogle gange, hvor den blødte, og det var i bunden af den fysiske rytme. Det gentog sig engang ca. 20 år senere, da jeg kiggede efter igen, og så var jeg sådan set overbevist om, at der var noget om biorytmer. I 2008, hvor jeg begyndte at arbejde seriøst med det, havde jeg tre blødninger på det år, ingen af dem var i bunden af den fysiske rytme. Og det var så det. I en biorytmebog havde jeg læst, at den seksuelle styrke eller lyst var stærkest i toppen af den fysiske rytme. Ja, nogen gange passede det, men der var da også, hvor lysten lå i bunden af den fysiske rytme, så det var så det. Sport: Jeg har kigget lidt på sport, både med et noget tvivlsomt

resultat, og et mere interessant resultat. Først var det boksning (www.boxrec.com) , hvor jeg ud af 21 kampe fandt, at de 10 kampe sådan set passede med de to bokseres biorytmer, 8 af kampene var lidt måske, mens 3 af kampene simpelthen ikke passede med biorytmerne.

Siden hen kiggede jeg på tennis, jeg fulgte lidt med i Caroline Wozniacki’s karriere, og i begyndelsen var der faktisk lidt fornuft i det. Dog kom der på et tidspunkt en kamp, som jeg forsøgte at forudsige, og hvor jeg gættede, at den kunne hun simpelthen ikke vinde. Det gjorde hun, dog blev hun syg bagefter. Her er spørgsmålet, om det bare er biorytmerne, der er noget pjat, eller om hun havde anstrengt sig så meget, at hun var blevet syg af det. I første og anden udgave mente jeg, at det var biorytmerne, der var noget pjat, men jeg er faktisk kommet lidt i tvivl, så jeg har fulgt hende igen. Her var der en vis sammenhæng i perioder, mens andre passer dårligt. Faktisk følte jeg på et tidspunkt at jeg havde fat i hende, sådan rent psykisk set, i hvert fald er hun, hvis der er altså er noget om biorytmer, delvist styret af sin emotionelle rytme. Det skal bemærkes, at jeg i en engelsksproget bog om biorytmer har læst, at de fleste kvinder og nogle mænd får styret deres fysik af den emotionelle rytme, så lidt interessant er det.

12


Styrke: For at undersøge den fysiske rytmes påståede indflydelse på styrken eller energien, har jeg prøvet at lave noget styrketræning. Første gang var det for at sammenligne med en ide angående månens bevægelser, hvor det syntes, at der var en vis sammenhæng med biorytmer, men ikke med månen. Anden gang lavede jeg et program, hvor jeg lige kom kroppen igennem, og så trænede maximalt på brystmusklerne, og der syntes jeg, at jeg fandt en ret god sammenhæng med den fysiske biorytme. På grundlag af dette og noget andet var jeg faktisk blevet overbevist om, at der var noget om biorytmer. Så i 2008 lavede jeg forsøget en gang til, men hvor jeg trænede rygmusklerne i stedet, og der kom der et helt andet resultat ud af det. Dato styrke fysisk biorytme 6/12 78 13,6 % 9/12 85 -63,1 % 12/12 86 -99,7 % 16/12 87 -51,9 % 19/12 92 26,9 % 23/12 88 99,7 % Sammenlign 6/12-9/12 og 19/12-23/12, der er ingen sammenhæng. Det er der for øvrigt heller ikke med den emotionelle og intellektuelle rytme.

-150

-100

-50

0

50

100

150

1 2 3 4 5 6

Fysisk præstationFysisk biorytme

13


Jeg spekulerede så lidt på, om der var forskel på de forskellige kropsdele, og lavede dette forsøg. Jeg testede bagsiden af overarmene (triceps), forsiden af overarmene (biceps), rygmusklerne og ydersiden af brystmusklerne. Der blev lavet en øvelse hver dag, så vidt som jeg nu kunne få mig taget sammen, og altid på nøjagtig samme måde. Disse øvelser blev lavet i 2009, og jeg er for øvrigt født 13/10 1959. Triceps: 10/2 15 16/2 23 23/2 15 28/2 16 6/3 16 14/3 18 23/3 12 31/3 27 5/4 18 12/4 19 I dette tilfælde kunne det godt ligne en sammenhæng med den emotionelle rytme. Biceps: 11/2 5 18/2 5 24/2 6 1/3 6 7/3 6 16/3 8 24/3 7 1/4 6 6/4 6 13/4 7 Ingen kendte rytmer passer med dette. I øvrigt kan styrken ikke sammenlignes mellem de forskellige øvelser.

Triceps

0

5

10

15

20

25

30

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Dage

Sty

rke

Serie1

Biceps

0123456789

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Dage

Sty

rke

Serie1

14


Ryg: 13/2 85 3/4 94 19/2 86 8/4 97 25/2 86 15/4 95 2/3 87 10/3 93 19/3 87 26/3 88 Ingen kendte rytmer passer med resultaterne for rygøvelserne, og det ligner slet noget i nærheden af en sinusrytme. Bryst: 14/2 78 22/2 76 26/2 77 3/3 87 12/3 78 22/3 77 28/3 79 4/4 77 11/4 79 Her ses nogle meget stabile resultater, lige bortset fra d. 3/3. Den 3/3 er både den fysiske og den emotionelle rytme meget tæt på maksimum, Faktisk det eneste resultat i denne undersøgelse som jeg bliver nødt til at tage alvorligt, et af de tilfælde hvor biorytmerne synes at stikke næsen frem. (I denne serie er der kun 9 resultater, for så fik jeg en skade, som stoppede undersøgelsen). En slags konklusion: Jeg ledte efter en sammenhæng med biorytmer, og det fandt jeg ikke rigtig.

Ryg

75

80

85

90

95

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Dage

Sty

rke

Serie1

Bryst

70

75

80

85

90

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Dage

Sty

rke

Serie1

15


Den fysiske rytme burde sådan set have domineret, men for eksempel har jeg den 31/3 en god præstation på triceps og den 3/4 en god præstation på rygmuskler, og i den periode var min fysiske rytme ifølge computeren på vej ned mod minimum. Så jeg må afvise den fysiske rytme som alene bestemmende. Jeg ledte også efter sammenhæng med de andre biorytmer, og måske var der en enkelt øvelse, hvor det mindede om den emotionelle rytme. Bagefter kommer så to øvelser hvor der overhovedet ingen sammenhæng er! Hvorefter jeg har en øvelse hvor den kombinerede virkning af fysisk og emotionel rytme giver et markant resultat. Det som jeg til gengæld mener at have dokumenteret er, at man ikke er ens hver dag, hvilket jo næppe kommer som en overraskelse for sportsfolk, og at det åbenbart ser ud til, at forskellige dele af kroppen kan have deres eget liv, så at sige. Psyke: Gennem ca. et halvt år havde jeg en meget dårlig dag følelsesmæssigt på den dag, hvor den emotionelle rytme (28 dage) krydsede nullinien nedad. Dette forsvandt godt nok derefter, men sammen med min hæmoride og mine første forsøg med styrketræning, var jeg på et tidspunkt temmelig sikker på, at der absolut var noget om de der biorytmer. I min generelle iagttagelse af mig selv har jeg haft flere af de der ”nogle gange” tilfælde. F.eks. ved toppen af den intellektuelle rytme har jeg nogle gange tænkt rigtigt hurtigt, men desværre uden jordforbindelse (sådanne tilfælde er beskrevet i biorytme litteraturen), nogle gange passer det faktisk hvis jeg har følt mig meget træt eller syg, men igen, kun nogle gange. Som det ses er det jo meget speget, det virker som om det kun er nogle gange disse påståede biorytmer dukker op, men i mine næste forsøg kommer der i det mindste noget, der minder om et resultat.

16


Reaktionstid: Jeg havde læst i en biorytmebog, at der var en ændring af reaktionstiden afhængig af den fysiske biorytme, og dette prøvede jeg at eftergøre. Jeg lavede et computerprogram, som 20 gange skrev et tilfældigt tal, og som jeg skulle skrive ind igen. Programmet målte så tiden jeg var om det. 10 CLS 20 Input” Date ”,a1 30 Input” Month ”,a2 40 Input” Year ”,a3 50 Input” Time ”,a4 60 a = a1 + a2 + a3 + a4 70 Randomize (a) 71 For I = 1 to 5 72 For j = 1 to 1000000 73 Next j 74 Beep 75 Next i 80 k = 0 : c1 = timer 90 for I = 1 to 20 100 b = Int(10000 * rnd) 110 Print b 120 Input d 130 If d = b then k = k+1 140 Next i 150 c2 = timer 160 c= c2 – c1 170 print : print c , k 180 End I denne forsøgsrække lavede jeg en enkeltbestemmelse hver dag. Der hvor der er et maximum, var en dag, hvor min emotionelle biorytme var helt i bund, og det kunne sådan set godt passe.

Enkelttest

0

10

20

30

40

50

60

1 4 7 10 13 16 19 22

Dage

Sek

un

der

Enkelttest

17


Den næste undersøgelsesrække er med gennemsnittet af tre test lavet hver dag. Den største top er der, hvor den intellektuelle rytme krydser nullinien, og den andenstørste top er igen der, hvor den emotionelle rytme er i bund. Reaktionstid, anden omgang. Denne gang lavede jeg en enkeltbestemmelse med 50 tal, og hvor jeg giver point i stedet. Måden jeg gør det på er at regne 2 minutter minus reaktionstiden, f.eks. 1 min. og 50 sekunder giver 10 points og 1 min. og 40 sekunder giver 20 points. På den måde får jeg forstærket forskellen. Jeg lavede en bestemmelse hver dag i 43 dage, fra den 7/1 til den 18/2 2011.

7/1-18/2 - 2011

0

5

10

15

20

1 5 9 13 17 21 25 29 33 37 41

Days

Points

Serie1

3-test

3637383940414243

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21

Dage

Se

ku

nd

er

3-test

18


Jeg har valgt 10 point som grænsen, og man ser let, at der er 7 punkter under den grænse. De to punkter kan jeg ikke finde nogen grund til, men ellers er der et punkt hvor den intellektuelle rytme krydser nullinien, to punkter hvor den fysiske rytme krydser den emotionelle rytme og to punkter hvor den fysiske rytme krydser den intellektuelle rytme. Det var her, at jeg fandt ud af, at jeg blev nødt til at lave denne tredje udgave! Dette gentog jeg på samme måde over 48 dage fra 3/7 til 19/8 2011. Denne her gang viser jeg det på en anden måde. Dato point I- p/e p/i 0307 20 0407 14 0507 20 x 0607 05 Begynderproblem 0707 02 med programmet 0807 21 0907 14 1007 15 x 1107 01x 1207 12 x 1307 11 1407 14 1507 15 1607 17 1707 11 1807 10 1907 13 2007 19 2107 09x 2207 18 x x 2307 19 2407 18 2507 15 2607 02x 2707 17 x 2807 20 2907 16 3007 20 3107 16 0108 16 0208 19 0308 13 0408 19 x 0508 17 0608 18 0708 11 x 0808 18 0908 17 1008 14 1108 18 1208 16 1308 16 1408 21 1508 20 1608 18 1708 08x x 1808 20 1908 16

19


I- betyder der hvor den intellektuelle rytme krydser nullinien. p/e betyder der hvor den fysiske rytme krydser den emotionelle rytme. p/i betyder der hvor den fysiske rytme krydser den intellektuelle rytme. Først en tolkning på dem under 10 points. 6/7 og 7/7: Jeg havde lavet en tidsforsinkelse hvis jeg tastede forkert ind, og den skulle jeg lige vænne mig til. 11/7: Her er der en kandidat en dag før (p/e) og en dag efter (p/i). 21/7: Her er der to kandidater dagen efter. 26/7: Her er der kun en kandidat dagen efter. 17/8: Her er der en kandidat på selve dagen. Dernæst en tolkning af alle I-, p/e og p/i. 5/7: I- svarer til et lavpunkt dagen før, 14 point mod 20 point før og efter. 10/7 og 12/7: p/e og p/i svarende til 1 point 11/7. Lidt mærkelig kombination. 22/7: I- og p/e svarende til 9 point dagen før. 27/7: p/i svarende til 2 point dagen før. p/i er i begge tilfælde meget lave points. 4/8 : p/e svarende til 13 point dagen før omgivet af 19 points før og efter. 7/8 : I- svarende til et lavpunkt samme dag. 11 point omgivet af 18 points. 17/8 : p/e givende lavpunkt samme dag. Konklusion: Selvom der ved de fleste er en dag forskudt, synes jeg simpelthen, at dette kan man ikke ignorere. At kunne finde ”årsager” i biorytmen til nogle specielle dage er måske ikke så svært, men at kunne gå den anden vej er ret usædvanligt.

Dette sammenholdt med de andre mere springende resultater gør, at jeg gerne vil give det 10 % chance for at der er noget om biorytmer!

20


Undervejs i mit arbejde med dette emne har jeg opdaget nogle indvendinger mod biorytmer, som jeg lige vil gennemgå her. 1. Biorytmeteorien blev først lavet i starten af 1900-tallet, men der har

været guruer, kloge koner og vise mænd i mange tusinde år. Tja, enten er biorytmen noget vrøvl, eller også er alle de vise ikke helt så

vise, men på den anden side kan biorytmer være så komplicerede at man skal bruge moderne forsøgsmetoder for at finde det.

2. De tre påståede hoved-biorytmer er på nøjagtig 23, 28 og 33 dage

uden sammenhæng med noget. Jeg har læst meget om alternative emner gennem mit liv, men har faktisk

aldrig mødt noget, der ligner. Dog har jeg fundet dette: a. Kvindens menstruationscyklus er i gennemsnit 28 dage. b. Månens omdrejning om jorden i forhold til stjernerne er 27 dage. c. Månens omdrejning om jorden i forhold til solen er 29-30 dage. d. Solens rotation om sig selv ved ækvator i forhold til jorden er 27

dage og 6 timer. Al dette kunne ligne noget med den emotionelle rytme, men læg mærke, det er ikke præcist 28 dage. Og så kommer vi til præcisionen, som længe var den sværeste del af det.

I starten troede jeg der var en ydre rytme, som styrede biorytmerne, men der er et godt argument imod dette, nemlig at blot en mindre unøjagtighed i denne rytme vil bevirke, at rytmerne bliver unøjagtige når man kommer op i alderen. Efter at have set mine egne resultater, hvor der højst er en dags forskel mellem begivenheden og biorytmen, er der faktisk kun en meget simpel løsning tilbage, nemlig at det er selve dagene der styrer rytmen. Jeg forestiller mig at det sker på samme måde som døgnrytmen, hvor der er en indre rytme, som bliver korrigeret af dagslys. På samme måde forestiller jeg mig, at hvis der findes noget der ligner biorytmer så er det en indre rytme som bliver korrigeret af døgnrytmen. Dette medfører nogle konklusioner, nemlig at så må biorytmerne, hvis de findes, være af fysisk natur (biokemisk), idet døgnrytmen som styrer er af fysisk natur. Hvis det er af fysisk natur, må generne også være blandet ind i det, og så må der også være individuelle variationer.

21


3. I teorien skulle alle have de samme biorytmer ved samme alder, og det burde betyde, at der burde være alment kendte farlige dage i ens liv.

F.eks. kunne man forestille sig, at når et barn har levet et bestemt antal dage, så ville forældrene sige, at i morgen er en typisk bræk-et-ben dag, og man derfor ikke måtte klatre i træer den dag, men disse er ikke kendte.

Hvis biorytmerne var som de bliver præsenteret på hjemmesiderne, ville

denne problemstilling være relevant, men det kunne forklares med de individuelle variationer.

OG HVAD SÅ? Jeg har været cirka 5 år om dette arbejde og har lavet det som jeg kan, og jeg har ikke mere at byde på, så hvad så?

Det bedste ville være, hvis der var nogen som følte sig inspirerede af denne bog og selv lavede nogle forsøg, for så havde vi noget at sammenligne, også hvis det kun er mig, der får resultater. Nu ved jeg af erfaring at de fleste alternative er nogle fjollehoveder og slet ikke egnet til at lave videnskabeligt arbejde, så det bliver nok ved denne bog. Man kunne jo også forestille sig, at der kom et geni forbi, men desværre findes genier næppe i den alternative verden, de er alle sammen beskæftiget med matematik, atomfysik eller lignende.

Så er der den sidste mulighed tilbage, nemlig at den medicinske verden tager over, og da det sådan set også er i deres verden eventuelle biorytmer findes, må det jo være det rigtige.

Jeg forestiller mig, at man på et tidspunkt kan indoperere små sensorer, som kan måle en bestemt egenskab ved legemets funktioner. Disse målinger bliver opsamlet i en lille chip (som også er indopereret), og som så bliver scannet ind en gang i døgnet over til en computer.

Ved at lave målinger over mange måneder må man på et eller andet tidspunkt få nogle interessante resultater. Hvis det sker, vil det næppe blive kaldt biorytmer, men jeg forventer at man på et eller andet tidspunkt kan forklare de observationer, som vi på nuværende tidspunkt kalder biorytmer.

Der kan sagtens gå 100 eller 200 år, før teknologien er kommet så langt, så måske skal vi bare vente.

22


Clairvoyance. Som et led i min undersøgelse af biorytmer, prøvede jeg også at se, om jeg kunne se nogen effekt på clairvoyance. Det kunne jeg absolut ikke, men jeg fandt forbavsende nok om ikke et bevis, så en indikation på clairvoyance. Jeg testede det på et computerprogram, som tilfældigvis valgte mellem et og nul, og som jeg så skulle gætte. Dette gør programmet 100 gange, og teoretisk set skal man så gætte rigtigt de 50 gange. Programmet: 10 cls 20 input ” Date ”,a1 30 input ” Month “,a2 40 input “ Year “,a3 50 input “ Time “,a4 60 a=a1+a2+a3+a4 70 Randomize(a) 80 for i=1 to 100 90 b=rnd 100 if b<0.5 then c=0 else c=1 110 input “ 0/1 “,d 120 if c=d then e=e+1 else beep 130 print 140 next i 150 print: print e Jeg lavede tre forsøgsrækker, den første, og største, var hvor jeg gjorde det lidt over en måned hver dag. Det ses ret tydeligt, at der generelt er en faldende tendens, hvilket der efter statistikkens love ikke skal være. Den anden forsøgsrække var 5 test lavet med to dages mellemrum. Også her er der en faldende tendens, data 30/8-2009: 60/ 1/9:55/ 3/9:48/ 5/9:46/ 7/9:54. Den tredje forsøgsrække var 8 tests med en uges mellemrum. Her var der også en tendens med, at jeg starter med en højere score. Generelt bliver jeg ret træt af at lave sådanne forsøg i længere tid, og jeg var meget glad for at stoppe dem.

23


Første forsøgsrække. Første diagram hvor hver enkelt bestemmelse er indtegnet. Her er indtegnet de samme data, men hvor hvert punkt er gennemsnittet af 5 dage.

0

10

20

30

40

50

60

70

1 5 9 13 17 21 25 29 33 37 41

Dage

Væ

rdi.

Serie1

Gennemsnit af 5 dage.

0

10

20

30

40

50

60

1 2 3 4 5 6 7 8

Gruppe

Ge

nn

em

sn

it

Serie1

24


Anden forsøgsrække. Tredje forsøgsrække.

2-dages clairvoyance.

0

10

20

30

40

50

60

70

1 2 3 4 5

Dag

Væ

rdi

Serie1

1-uges clairvoyance.

0

5

10

15

20

25

30

35

1 2 3 4 5 6 7 8

Uge

Væ

rdi

Serie1

25


Dataene til tredje forsøgsrække er her: (Her er kun brugt 50 gæt). 14/9 2009: 29 21/9: 23 28/9: 26 5/10: 27 12/10: 20 19/10: 29 26/10: 22 2/11: 19 Et år senere lavede jeg et forsøg af tilsvarende slags, hvor jeg gættede over 30 dage (fastlagt på forhånd). Min attitude over for clairvoyance var ændret her, og det bilder jeg mig ind, at man kan se på resultaterne. Faktisk er gennemsnittet her 49,5 og er meget tæt på hvordan tilfældighed ser ud. Det der imidlertidig skete var, at de første 4 gæt, hvor jeg teoretisk skulle have haft 15 rigtige, fik jeg mindre eller lige med 5 rigtige. Min egen konklusion er, at jeg lige skulle starte op og overvinde min modvilje mod clairvoyance, d.v.s. et typisk eksempel på negativ clairvoyance.

Clairvoyance - part 2.

0

10

20

30

40

50

60

70

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28

Days

Hit

s

Serie1

26


Konklusion. I tre forsøgsrækker får jeg nogenlunde det samme resultat med hensyn til clairvoyance, plus et ekstra forsøg med et anderledes resultat, men dog stadig afvigende fra tilfældighed. Dette kan videnskabeligt set kun regnes for en indikation, ikke et bevis. Til et bevis kræves der meget mere lavet af mange personer. Så vidt jeg husker, var der engang en kendt videnskabsmand, som sagde, at til usædvanlige påstande kræves der usædvanlige beviser. For mit vedkommende har jeg besluttet, at mine forsøg koblet sammen med nogle noget gamle forsøg, som gav den samme tendens, plus mine erfaringer med de tidspunkter i ens liv, hvor man bare simpelthen har en fornemmelse af, hvad et eller andet resultat bliver, gør at jeg personligt er overbevist om at clairvoyance eksisterer og dermed også, at der er et eller andet mellem himmel og jord, som naturvidenskaben ikke kan forklare. For eksempel havde jeg nogle dage, hvor jeg simpelthen bare kunne gætte, hvor mange svar jeg havde fået på mit korrespodanceskak på internettet. For lige at koble det sammen med biorytmerne, var det absolut bare ikke i en periode, hvor biorytmerne sagde, jeg skulle være god til intuition, tværtimod. Angående clairvoyance vil jeg sige, at jeg er glad for at have ”bevist” det for mig selv, og jeg er glad for at det sikkert varer lang tid før jeg skal lave sådanne forsøg med mig selv, for det føles ret trættende og noget irriterende at lave. Jeg har set i fjernsynet, at forskningen i clairvoyance og lignende emner så småt er kommet over i det videnskabelige felt, idet man nu er begyndt at kunne gentage forsøgene med succes, så vi må se, hvad der kommer.

SLUT!

biorytmer - og hvad så, udgave 3

Documents