generelle oplysninger læseplan for faget · 20 min. eksamen: - starter med at høre om, hvad vi...

[email protected]

Mogens Dilling-Hansen: Professor i Innovation ManagementIværksætteri / entrepreneurship

Christian KockProfessor i teknologibaseret forretningsudviklingSociologisk tilgang - Politik i organisationer

Michael Nørager:

Ledelse-

Strategi-

Netværksrelationen-

HRM aktiviteter-

Hvad har ledelse og de centrale medarbejdere fokus på - det påvirker roller og handlinger - det påvirker så de fire overordnede punkter.

Når perceptionen drejer eller ændres, så forandrer de grundlæggende organisatoriske processer sig også. Man bruger det langsomme tankesystem med den smalle båndbredde og det holder os fastlåst. I stedet skal man bruge det hurtige tankesystem som har en langt bredere båndbredde. Når idéerne så opstår, så låser man fast og bruger det langsomme tankesystem igen.

Hvad karakteriserer transformationen fra at være ikke innovativ til at blive det:

Læringskrav:

H

Have kendskab til:

Blooms taxonomi:Gengive/reflektereAnalyseniveauSammenstille/synteseGeneralisering

Læseplan for fagetGenerelle oplysninger25. februar 201115:14

Innovationsledelse side 1

Husk nu at få defineret jeres grundbegreber, så læseren ved hvordan jeg har valgt at forstå dem!!!

Jeg vælger denne definition af et grundbegreb, FORDI….. (begrund hvorfor du har valgt netop denne definition)

Reflekter over sammenhængen mellem teori og empiri.

Teori: Antagelse 1Antagelse 2Antagelse 3...Er der sammenhæng mellem teori og empiri.Gør vi det teorien anbefaler eller?Jeg tjekker hele tiden mit hovedspørgsmål i samspillet mellem teori og empiri - (DEDUKTIV metode)Hvad tror jeg mest på teorien eller det vi har gået og gjort i virkeligheden.

Empiri:Vi gør i virkeligheden 1Vi gør i virkeligheden 2Vi gør i virkeligheden 3...

DeduktivJeg tjekker teorien op mod empirien/praksis

Teori

Empiri

InduktivJeg tjekker praksisOp mod teorien

20 min. Eksamen:

Starter med at høre om, hvad vi har skrevet om i synopsen.-

Så åbner Michael med et par spørgsmål-

Så springer vi ud i pensum-

Synopsen:

Få spottet de to eller tre grundbegreber, der er en del af hovedspørgsmålet.

Vi må godt gå ind og forestille os hvad en analyse ville vise ud fra hvad vi tror.

Eksempel på en opgave:

Baggrund og motivation -Undring ud fra observationer af virkelighed

Indledning -Indkredsning - afgræsning og definitionerBegreberne er kontekstafhængige og derfor er der netop valgt dem som er.

Problemformulering:Korte præcise sætninger ud fra nogle antagelser som du fremfører bagefter. Problemformuleringen kan laves som et hovedspørgsmål med nogle underspørgsmål.

Herefter skal der laves en tragt hvor vi begrunder hvorfor vi vælger netop den eller de teoretiske indgangsvinkler jeg har valgt.

Den empiriske/praktiske del. Hvordan skal jeg så operationalisere mit teoretiske fundament i forhold til organisationen. Hvilket niveau i organisationen skal jeg perspektivere det i forhold til. Det skal være refleksioner over hvordan det teoretiske udspiller sig i praksis.

Synopsis 1 14-06-10 m4

Hvad vil jeg bruge teorien til - husk at skrive det. Husk at skrive hvad jeg vil bruge teorien til i forhold til min praksis. Vil jeg syreteste, vil jeg vise når teorien ikke virker, vil jeg vise hvordan den kan bruges så jeg kan komme videre. Vi kan teste om teorien om teorien passer på den empiri vi kigger på (teorite stning) - vi gør det godt eller vi gør det skidt. Husk at lave afgrænsninger som Michael skriver i tragten. I bring it down till what I think is askable. Det kan også være at jeg syne s at den valgte teori mangler nogle elementer, som jeg så vil udvikle på, så det bliver en videreudvikling af teorien. Noget jeg kan spørge ud fra. Sammenstilling mellem teori og emp iri.F.eks. :

Teori Emperi

Herlau Praksisfeltet

T = E

Yes ≠ No Hvordan kan man så gøre det - anbefaling

No ≠ Yes Her ender jeg nogen gange med teoriudvikling

Vælg et meget simpelt hovedspørgsmål (problemformulering).Brug siderne til at præsentere teorien og beskriv praksisfeltet.

Hvordan er min forståelse af teorien i forhold til den virkelighed vi har.Normalt vil man dekomponere teorien altså oversætte den eller simplificere den.

Hypotese:

Har man en hypotese i sin synopsis. Det er dog lettere at håndtere et spørgsmål. Ellers kan hele synopsen behandles som en hypotese., som der kan laves en større undersøgelse af.

Analysedelen: vi skal ikke lave en analyse.

Lav en proces hvor vi reflekterer over teorien op imod praksis.

Synopsen tager et centralt hovedspørgsmål/tema op. Hvilken teori il være interessant at tage op. Hvad ville Herlav f.eks. Svare på dette spørgsmål. Det her er teoriens bud på et svar på mit spørgsmål, og hvor er vi så lige nu i forhold til praksis. Kan jeg være sikker på at det er bedste bud.

Det bedste bud på en teori, er det jeg begrunder som det bedste. Men husk at være kritisk.

Når vi har hovedspørgsmålet så kom ned og få fat i en enkelt teori som er den centrale i dette spørgsmål. Vi skal ned i tragten og have fat i en teori. Du må gerne åbne flere teorier men jeg skal ned i tragten og stramme til.

Synopsisform25. februar 201115:21


tragten og stramme til.

Drop al metodebeskrivelse i synopsen.

Den mundtlige eksamen:

Michael starter med at stille et spørgsmål: Hvad er de vigtigste pointer, og hvad bidrager den til?

Lodtrækning.

Tur rundt i pensum vha. en perspektivering.

Referencer er som vi selv gør det.


Ideer:

Hvad sker der inden vi handler - Sharmers teori U. Hvad gør kunstmaleren før han maler??

Michael tror vi skal blive meget bedre til at forstå de mekanismer, hvor hjernen kommer med på disse forandringer. Så medarbejderne er med.

Det kunne være interessant at se på de to dias som handler om målstyring kontra formålsstyring.

Hvilken konstruktivistisk opfattelse af virkeligheden opstår i tænketanken? Keld Fredens tre mentale modeller og svingningerne mellem billedtænkning og sproglig tænkning.

Bason siger at vi koncentrerer os om innovation, som kun giver kortsigtede gevinster.

Det skal være nyt for os - det skal fungere og bidrage til indtjening.

Jernhenrik siger at jeg skyder en god fart - men jeg er faret vild.

Velfædsinnovation handler om et paradigmeskift.

Hvis vi fortsætter med at innovere på produktivitet, så får vi mere af det samme. Det vil blot forlænge den samme tænkning.

Hvordan kan vi måske frisætte vores personale til at komme med gode idéer i hverdagen.

Hvorfor fører dokumentationskravet i Danmark ikke til en innovationskultur i Folkeskolen.

Hvordan kan vi skabe flere U-situationer i vores organisationer - Keld Fredens det hurtige hjernesystem.

Ledere som forvaltere af en "meningskapacitet". Hvor meget mening kan vi tillade at sive ind i organisationen for ikke at blive deterministisk på dikotomiskalaen. Hvordan forvalter vi meningstilskrivelse.

Jeg kan inddrage Luhman og hans systemteori med selvreferentielle og autopoetiske systemer som grundlag for Christians aktørnetværksteori. Det hævder Christian at man ikke kan men det er forsøgt bl.a. af Giddens. Men det system som Luhman referer til eksisterer ikke i aktørnetværksteorien. Man kunne måske bruge begge teorier og se på relationen mellem teori og emperi med de to teorier for at se, hvad der virker bedst.

Vi kan se på vores pædagogiske tænketank ud fra en netværks- aktørteori som et alternativ til OPP som eksempel.

Hvis jeg kigger på Kjeld Freden, hvordan kan jeg så fremme den mere selvcoachende adfærd hos mine medarbejdere.

Vi har ifølge Herlovs model om internaliseret viden og eksternaliseret viden eksternaliseret vores ressourcecenter, så følelsen af at stå alene ikke er der og vi ikke går rundt med vores egen viden, men det bliver til noget vi kan tale om. Ressourcecenteret er blevet til noget eksternt og ikke interne tanker. GOD IDE!!!!!! Jeg kunne se på hvordan man var socialiseret ind i vores organisation som det sted,

Synopsisidéer26. februar 201110:39


GOD IDE!!!!!! Jeg kunne se på hvordan man var socialiseret ind i vores organisation som det sted, hvor vi sendte elever til udredning og testning, så det lå uden for mig. Vi eksternaliserede dette v.h.a. pocedurer og beskrivelser, og så skal den nye metode være med til at internalisere den rigtige form for tænkning. Herlavs 3 grundbegreber (kodificering, abstration, diffussion) er rigtig gode til at beskrive, hvordan vi arbejder med fælles sprog for rummelighed. Her ligger vi al tilgængelig og implicit viden frem og kigger på det, og finder fænomener, og finder nye veje. Det kunne være interessant at se hvilke barrierer, der er for kollaborativ læring i innovative netværk omkring netværksmøder i samarbejdet omkring børn og familier. Der er bl.a. lovgivning. Hvad er kubusnetværk i denne sammenhæng.

Bud på problemformuleringer:

Hvordan kan Herlaus teorier være med til at beskrive den kulturforandring vi er i gang med mod at blive mere rummelige.

Start opgaven med at tegne et karrikeret billede af hvordan vi tænker om umulige elever og taler dem ud og ekskluderer i stedet for at være nysgerrige på hvordan de tænker og hvordan vi kommer videre med dem.

Hvordan kan vors tænkning på skoleområdet være med til at skabe økonomisk vækst ved at bruge typologien fra Dilling Hansens firkant med de fire kvadranter.

Hvordan har man i Folkeskolen arbejdet med de kulturelle faktorer fra Schøtt. Dilling sagde at dem kan man ikke arbejde med, men det er jeg bestem uenig med ham i.

Hvordan kan teorierne om innovation være med til at beskrive udviklingen af rummelighed i Folkeskolen.

Vi bruger alt for mange langsomme hjernesvingninger i vores udvikling. Det bliver langt vigtigere at vi økonomiserer med folks læring. Hvilke ting kan vi få ud af i højrere grad at få de hurtigere hjernesvingninger i gang.

Brug Bason der taler om innovation.

Problemformuleringer:

Hvordan kan Herlav og Kjeld Fredens teorier være med til at fremme rummeligheden i Folkeskolen?


Obligatoriske passagepunkter:

FagforeningerLovgivning

Billund laver Børneuniverset

Silkeborg skolevæsen25. februar 201117:12


FMOL innovationsledelse intro ck_ februar 2011

metode MOL 2011

Kjeld Fredens 45-77

fulgsang og sundbo 2011

Drejer back to basic and MOL 2011

Bason pp 63-112

Bason kap 1 f2011

Dias modul 1 og 220. marts 201110:42


Bason kapitel 4

Bason kapitel 5

Bason kapitel 6

Bason kapitel 7

Fredens kapitel 2, 6, 7 og 8

Fredens kapitel 3, 4 og 5

Regner - induktiv versus deduktiv strategi

Steensen top down styring skader

case kommunal aktivering

Dias modul 3 og 424. marts 201117:48


Bason kapitel 8 og 9

FMOL ANT 29 april ck 2011

Herlau

Innovation OPP 29 04 2011

Dias modul 5 og 629. april 201110:38


2011-MOL-Innovationsledelse-Modul 7-MDH

Dias modul 7 og 826. maj 201117:30


Modul 1:31. januar 201122:59


-

Bayes' teorem:

Kreativitet:

En veludviklet tænkeevne, der kan se fremad (Bevidsthed)-

En handleevne (Krop)-

En kultur, der vurderer værdien af det , man har fundet på (Verden)-

Retningssystem

Værdisystem

Betydningssystem

Bevidst tænkningHjernens langsomme system = Ræsonnering : processer der konstruerer g evaluerer betydningen af forskellige propositioner (udsagn, påstand, dom)

Ubevidst tænkningHjernens hurtige system = samspil mellem perception, følelser og intuition = perceptionPerception = er en samtale mellem noget ydre og noget indre, og kroppen er formidleren.

Rent ubevidste processer-

Bevidst tænkning vi ikke kan kontrollere-

Analoge processer som understøtter bevidst slutning-

3 niveauer for perception:

Kreativitet: vekselvirkningen mellem det hurtige og langsomme system.

Hukommelse-

Vurdering-

Opmærksomhed-

Information-

Forarbejdning-

Perception-

Når tænkning skal udføres er man afhængig af en række færdigheder, der beskrives som kognitive domæner:

-

Kognition betyder tænkning, d.v.s for eksempel at kunne erkende, tolke, problemløse, tage beslutninger og anvende viden.

HukommelseEvnen til at indlære, at fastholde det indlærte samt at genkalde sig og genkende (huske) oplevelser, ord, viden og færdigheder.

Styrende og kontrollerende (eksekutive) funktionerEvnen til at tage initiativ, planlægge og tilpasse adfærden, såmålet kan nås.

Opmærksomhed og koncentrationEvnen til at opretholde årvågenhed, adskille relevante fra irrelevante påvirkninger og fastholde planer, tanker og handlinger.SprogEvnen til at kommunikere vha. ord. Indbefatter forståelsen såvel som udtryksevnen inden for både tale-og skriftsprog.

Kognition:

Kap. 3: Innovation og ledelse23. februar 201120:04


Vigtigt: intentionen eller visionen om at gøre noget bestemt fremmer vores mulighed for at få øje på det, der er brug for, at der sker.

"De fleste opfindelser er gjort af personer, der er drevet af nysgerrighed og kærlighed til at fuske lidt med tingene" (Jared Diamond (2005, s. 242) i denne bog side 57.

Bricolage = en tænkemåde, der, modsat regeltænkningen mestrer at finde nye løsninger


K: The organizatinal Innovation System: Three Modes23. februar 201121:22


Dikotomi i relation til at lede & fremme innovation i den offentlige sektor

Adam SmithTeknologisk & økonomisk rationel optimering.Optimering og rationalisering.Topstyring.Deterministiske strategiprocesser."Culture always beat strategy" - husk det!

Sådan her tænkes der og måles der i den offentlige sektor.X-menneskesyn

Ralph StaceyStrategisk refleksiv transformation.Frie hænder/selvorganisering.Konstruktivistisk læringsorienterede strategiprocesser.Y - menneskesyn

Komplementaritet: Bohr - hvordan skaber vi en sammenhæng mellem to modsatrettede ting.

BasonFredensRegnerSteensenJobpoint

Teori

Empiri

DeduktivInduktiv

2 tilgange til strategi (Regner):

Skærmklip taget: 25-03-2011 13:42

Dikotomi-linjen

50 % arv10 % materialisme40 % din perception

Setpoint

Forelæsning modul 325. marts 201110:38


Martin Seligman: 11th Reason to be Optimistic

www.authentichappiness.org

3 lykkelige liv:

Positiv pyskologi

Hollywood happines - mange sociale relationerDet behagelig liv - arveligt - det udvandes

1.

Flow - engagement - "Du er et med…… (tiden stopper) - Der er ingen følelser

2.

Mening - bruge dine kompetencer… i forhold til ….. Noget der er større end dig selv.

3.

LS = DBL + FLOW + Mening det medfører at helbredet stiger - produktiviteten stiger -livslængden stiger

LS = LifesatisfactionDBL = Det behagelige liv

Design, teknologi og underholdning.

Forelæsning modul 426. marts 201113:40


www.authentichappiness.org

Bason23. februar 201122:04


8 innovationsdrivkræfter: Brændende platform

Skattestoppet og effektiviseringskravene1.Voksende privatforbrug skaber forventninger til det offentliges standarter2.Globaliseringen3.Øget konkurrence - fritvalgsordninger - markedsvilkår - benchmarking4.Demografiske forandringer - flere ældre og mindre ungdomsårgange5.Eksterne chok - Berlinmurens fald - 11. september - Tsunamien6.Teknologiske udvikling - for dyre og ineffektive systemer som ikke skaber merværdi7.Mediernes jagt på den gode historie sætter os under pres8.

5 Innovationskilder Forskning og udvikling - forskning i offentlige virksomheder som erhvervs ph.d.er1.Teknologi - techonology push eller market pull2.Pris - optimering af produktionsprocesser, logistik og markedsføring - effektiv leverance i ydelserne3.Medarbejdere4.Brugere - hvilken værdi får borgeren -lead users5.

Strategisk model Entreprenuerial innovation: den enkeltes nysgerrighed og engagement - finde løsninger på fejl eller skabe nyt.Institutionel innovation: stiafhængighed og inerti i eget systemÅben innovation: brugerdreven innovation - interaktion med omverdenenStrategisk refleksiv innovation:

Fornyelsesgrad Inkrementel eller radikal

Innovationsrum ProcesinnovationProduktinnovationPositionsinnovation - MBA som eksempelParadigmeinnovation

Værdiskabelse Administrativ innovation -Serviceinnovation -Innovation i policy -Demokrativinnovation -

Indledning23. februar 201122:05





Kapitel 123. februar 201122:04


Eksternt pres1.Internt reformpres2.

Ad 1:



Den dobbelte innovationsdagsorden:

Kapitel 224. februar 201120:27


Rammer for offentlig innovation

3 præmisser for offentlig innovation:

Demokratisk, politisk styre1.Myndigheder2.Offentlige myndigheder er ikke i konkurrence3.

Der er en dobbelt innovationsdagsorden:

En lang række drivkræfter transformerer omverdenen1.Reformer stiller krav her og nu2.

Opgaver og omgivelser( side 117)

De institutionelle omgivelser ( andre off. Org., borgere, medier, interesseorg.) fylder mere i det offentlig end i det private.


Innovationsdilemmaer i den offentlige sektor

Hvis man bevæger sig ud over målene for kommunen kan man komme til at træde andre over foden i kommunen.


Kapitel 420. marts 201111:26



Offentlige ledere er mere styret af begrænsninger end af organisationens mål.

Brugerne af den offentlige sektor

3 eksempler på krav om en demokratisk offentlig sektor:

Retssikkerhed og ensartet service - lige behandling og lige rettighed1.Nulfejl og kvalitet - der skal mere til at vælte folk i det private end i det offentlige pga. fejl2.Glasklokken - borgere kan kigge ind og overvåge den offentlige organisation - aktindsigt3.

Innovationsdilemmaer i den offentlige sektor

Hvis man bevæger sig ud over målene for kommunen kan man komme til at træde andre over foden i kommunen.

Det kan være man får en knald god idé som man ikk selv har råd til at føre ud i livet og derfor strander den.

Lighedshensynet1.Retssikkerheden - loven skal overholdes2.Siger "3.

Flere grunde til vigtige udliciteringer:

OPS = offentlig private samspil

PLI = private leverandørindikator - andel af kommunernes brug af private leverandører


Man skal ikke diskutere OM man skal have privat udlicitering, men snarere HVORDAN man gør det.



Mangfoldighed eller effektivitet

Den offentlige sektor optræder monolistisk hvilket ikke er godt for innovationen i flg. Goldman go Eggers. Side 138

Fordele og ulemper ved procesregulering ( måden vi udfører sagsbehandling på og hvor meget lovregulering der er inde over):


4 perspektiver hvis innovationspotentialet skal øges i den offentlige sektor (side 144)

Leverandørdreven innovation -partnerskaber og udbudsinnovation1.Innovationslovgivning - dispensationer fra lovgivningsrammerne - frikommuneforsøg2.


Innovationslovgivning - dispensationer fra lovgivningsrammerne - frikommuneforsøg2.Offentlige innovationsinkubatorer - det at få midler til innovation - megen innovation kommer i virkeligheden når ressourcerne er knappe3.En "innovations musketer ed" - vi tager det lange seje træk som innovation kræver - loyalitet og tålmodighed kræves der.4.



Hvis velfærdsinnovation i Danmark skal løftes til et nyt niveau, skal forandringsindsatsen foregå på tværs af yndighedsgrænser o g-niveauer og meget mere proaktiv.

Strategisk innovation (Anders Drejer)


Værktøj: 4 trin til en innovationsstrategi Modellen giver svar på hvor organisationens strategiske innovationsbehov ligger og hvor skal vi sætte ind for at styrke kapaciteten til at innovere.


Trin 1: Innovationsdiagnose




Trin 2: kapacitetskortlægning


Trin 3: Gabanalyse





Offentlige innovationspartnerskaber


Særlige innovationsenheder


"Prejekter"


Innovationsenheder første og anden generation


Innovationsenheder første og anden generation


LEAN






Innovation kræver forandringsledelse (Kotter)


Værktøj til at tjekke om vi har en innovationskultur




Metoder til brugerdreven innovation


Jagten på LEAD-users:



Det 20. og 21. århundrede




Kanaler til offentlig brugerkommunikation



Idegenerering- skil tingene ad

1.

Forsøg2.

Opskalering3.

Effektmåling4.

Ny videnKreative idéer kontra effektiv organisationKultur

AfprøvningNy læring & tilpasning

Bason sætter en rammeHan kommer til kort, når vi kommer lidt dybere

Kritisk fase% tradition for konceptualisering% incitament for overbevisning

4 bundlinjerPoduktivitetServiceResultater og demokrati

Dansk model for innovation:vi deler det med de lande vi sammenligner os med

Effektivisering1.Kvalitet2.Professionalisme3.Digital forvaltning4.Deregulering og simplificering5.Transparens og demokrati6.

6 globale trends:

Topledelsens innovationsdagsorden:

Samspil mellem bier og træer-

Gab mellem overordnet strategi og daglig drift -

Resultat og læringsmål-

Eksekvering:

Disciplin-

Arbejdsfelt-

kultur-

Lav magt distanceInvolveringForandringsparathedHøj social tillid og social relation

Status quo (inkrementelt)

El.

Velfærdsinnovation(radikal forandring -revolutionen)

InnovaitonsprocesKontraNew Public Management

Kapitel 8-1028. maj 201108:48


Kjeld Fredens: Innovation og ledelse - Hjernen som medspiller24. marts 201118:13


Flemming Andersen:

Simon Sinek har et klip på youtube om at man skal kunne spørge WHY i stedet for HOW and WHEN!

Litteratur26. februar 201111:02


’Entreprenørskab’ betegner den aktivitet, der omfatter at opdage og udnytte muligheder ved at starte og drive foretagender.

Entreprenørskab

Intraprenørskab

Iværksætteri Ledelse

Innovation

Innovation

Kommercielt entreprenørskab = overskudsmaksimeringSocialt entreprenørskab = samfundsmæssigt

Afgrænsning:Ikke ejerskabsforhold i definitionen.Ikke aflønning og professionalisering i definitionen.Ikke handel af produkt eller ydelse i definitionen.Brug af overskud ikke i definitionen.Geninvestering indgår ikke i definitionen.Iværksætter-

Leder-

Selvstændig erhvervsdrivende-

Entreprenør:

Individualisme som en kulturel værdi,1.prestige af iværksætteren som erhvervsbekæftigelse,2.uddannelse og træning i entreprenørskab, 3.befolkningens færdigheder i entreprenørskab4.

4 kulturelle vilkår:mulighederne for entreprenørskab, 1.finansielle ressourcer,2.regeringspolitik for entreprenørskab, 3.offentlige støtteprogrammer, 4.overførsel af teknologi til erhvervslivet, 5.kommerciel og juridisk infrastruktur, 6.markedets åbenhed for ny virksomhed, 7.den teknisk-fysiske infrastruktur, 8.ophavsrettigheder og patentsystem,9.samt støtteforanstaltninger til vækst-entreprenørskab.10.

10 institutionelle vilkår:

To typer af iværksætteri

Thomas Schøtt: Social and commercial Entrepreneurship in Denmark26. maj 201117:36


- efterforskning eller har til hensigt at starte en ny virksomhed inden for overskuelig fremtid.1.- at starte en virksomhed, aktivt, såsom ved at lede efter faciliteter og finansiering.2.- nye driftsøkonomiske, betale løn eller godtgørelse, men endnu ikke for længe.3.- etableret driftsøkonomiske, betale løn eller erstatning for længe.4.- ophørende eller lukke virksomheden.5.at investere i en virksomhed6.

Vi skelner seks faglige aktiviteter:

- prospektive starteren1.- starteren2.- ejer-leder af en ny virksomhed3.- ejer-leder af en etableret virksomhed4.- ex-ejer-manager5.- investor6.



6 personer:

Startere: som da vi svarede på en seddel i undervisningen.Øvelsen for i dag er at der er nogle facts, man ikke kan løbe fra. Der er sket en halvering i iværksætteraktiviteten de sidste 10 år.

Et alvorligt fald!!!

Vi er i top tre med tilbagegang i antallet af nye virksomheder.

Kapitel 326. maj 201119:20


Entrepreneurship

Uddannelse og træning i entreprenørskab, 1.Befolkningens færdigheder i entreprenørskab2.Individualisme som en kulturel værdi,3.Prestige af iværksætteren som erhvervsbekæftigelse,4.

4 kulturelle vilkår:finansielle ressourcer,5.regeringspolitik for entreprenørskab,6.offentlige støtteprogrammer, 7.overførsel af teknologi til erhvervslivet, 8.kommerciel og juridisk infrastruktur, 9.markedets åbenhed for ny virksomhed, 10.den teknisk-fysiske infrastruktur,11.ophavsrettigheder og patentsystem,12.støtteforanstaltninger til vækst-entreprenørskab.13.mulighederne for entreprenørskab, 14.

10 institutionelle vilkår:

Ad 1:



Ad 2:


- I Danmark kender mange mennesker, hvordan man starter og styre en høj vækst virksomhed.- I Danmark kender mange mennesker, hvordan man starter og styre en lille virksomhed.- I Danmark har mange mennesker oplever i at starte en ny virksomhed.- I Danmark kan mange mennesker reagere hurtigt på gode muligheder for en ny virksomhed.- I Danmark har mange mennesker mulighed for at organisere de nødvendige ressourcer til en nyforretning.

Indsat fra <http://translate.google.dk/?hl=da&tab=wT>

- I Danmark opfordrer undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne kreativitet, selvforsyning,og personligt initiativ.- I Danmark giver undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne passendeinstruktion i markedsøkonomiske principper.- I Danmark giver undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne passendeopmærksomhed på iværksætteri og nye virksomheder skabelse.- I Danmark giver gymnasier og universiteter god og tilstrækkelig forberedelse tilopstart og vækst nye virksomheder.- I Danmark, give den grad af erhvervs-og lederuddannelse god ogtilstrækkeligt grundlag for opstart og vækst nye virksomheder.- I Danmark giver de faglige, professionelle og efteruddannelse systemer godog tilstrækkelig forberedelse til at starte op og voksende nye virksomheder.


Kapitel 4:26. maj 201119:44


http://translate.google.dk/?hl=da&tab=wT


Ad 3:



Ad 4:



- I Danmark er den nationale kultur stærkt ind for individuel succes opnåetgennem egne personlige indsats.- I Danmark, fremhæver den nationale kultur selvforsyning, autonomi og personligeinitiativ.- I Danmark opfordrer den nationale kultur entrepreneurielle risikovillighed.- I Danmark opfordrer den nationale kultur kreativitet og innovationsevne.- I Danmark, fremhæver den nationale kultur ansvaret for, at den enkelte (i stedetend kollektiv) har i forvaltningen hans eller hendes eget liv ..


- I Danmark er oprettelsen af nye ventures betragtes som en passende måde at blive rig.- I Danmark mener de fleste mennesker at blive iværksætter som en ønskværdig karrierevalg.- I Danmark har succesfulde iværksættere en høj grad af status og respekt.- I Danmark vil man ofte se historier i de offentlige medier om succesrige iværksættere.- I Danmark tror, de fleste mennesker af iværksættere som kompetente, ressourcestærke individer.


Alle 4 kulturelementer tilsammen:






Ad 5:



Ad 6:


- I Danmark er der tilstrækkelig egenkapital til rådighed for nye og voksende virksomheder- I Danmark er der tilstrækkelig gæld midler til rådighed for nye og voksende virksomheder- I Danmark er der tilstrækkeligt statstilskud til rådighed for nye og voksendevirksomheder- I Danmark er der tilstrækkelige midler til rådighed fra privatpersoner (andreend grundlæggere) for nye og voksende virksomheder- I Danmark er der tilstrækkelig venturekapitalister midler til rådighed for nye og voksendevirksomheder- I Danmark er der tilstrækkelige midler til rådighed gennem første offentligetilbud (IPO) for nye og voksende virksomheder.


- I Danmark, regeringens politikker (f.eks, offentlige indkøb) konsekvent fordel nye virksomheder.- I Danmark er støtten til nye og voksende virksomheder en høj prioritet for politikken på detstatsligt niveau.- I Danmark er støtten til nye og voksende virksomheder en høj prioritet for politikken på den lokaleregeringsniveau.




Ad 7:



Ad 8:


prioritet for politikken på detstatsligt niveau.- I Danmark er støtten til nye og voksende virksomheder en høj prioritet for politikken på den lokaleregeringsniveau.- I Danmark kan nye virksomheder få de fleste af de nødvendige tilladelser og licenser i omkring en uge.- I Danmark er mængden af skatter ikke er en byrde for nye og voksende virksomheder.- I Danmark er skatter og andre offentlige forskrifter, der anvendes til nye og voksendevirksomheder i en forudsigelig og konsekvent måde.- I Danmark, håndtering af regeringens bureaukrati, regler og licenskravDet er ikke urimeligt vanskeligt for nye og voksende virksomheder.


- I Danmark kan en bred vifte af offentlig støtte til nye og voksende virksomheder væreopnået gennem kontakt med et enkelt agentur.- I Danmark giver forskerparker og virksomhedsvæksthuse effektiv støtte til nye ogvoksende virksomheder.- I Danmark er der et tilstrækkeligt antal offentlige programmer til nye og voksendevirksomhederne.- I Danmark er de mennesker, der arbejder for offentlige myndigheder kompetente og effektive istøtte nye og voksende virksomheder.- I Danmark, næsten alle, der har brug for hjælp fra en statsligt program for en ny ellervoksende virksomhed kan finde, hvad de har brug for.- I Danmark er statslige programmer, der sigter på at støtte nye og voksende firmaer effektiv.


- I Danmark er ny teknologi, videnskab, og anden viden effektivt overføres frauniversiteter og offentlige forskningscentre til nye og voksende virksomheder.- I Danmark har nye og voksende virksomheder lige så meget adgang til ny forskning og teknologisom store, etablerede virksomheder.- I Danmark, kan nye og voksende virksomheder har råd til den nyeste teknologi.- I Danmark er der tilstrækkelig statstilskud til nye og voksende virksomheder at erhverveny teknologi.- I Danmark, videnskab og teknologiske grundlag effektivt støtter oprettelsen af verdensklasseny teknologi-baserede projekter i mindst ét område.- I Danmark er der god støtte til rådighed for ingeniører og forskere at få deresideer kommercialiseres gennem nye og voksende virksomheder.Teknologioverførsel i Danmark har ændret sig gennem årene, tabel 4,17. Teknologioverførslen er støt stigende over tid.







Ad 9:


Ad 10:



Ad 11:


Teknologioverførsel i Danmark har ændret sig gennem årene, tabel 4,17. Teknologioverførslen er støt stigende over tid.


- I Danmark er der nok underleverandører, leverandører og konsulenter til støtte nyeog voksende virksomheder.- I Danmark, kan nye og voksende virksomheder har råd til omkostningerne ved at bruge underleverandører, leverandører,og konsulenter.- I Danmark er det let for nye og voksende firmaer for at få gode underleverandører, leverandører,og konsulenter.- I Danmark er det let for nye og voksende virksomheder at få gode, professionelle juridiske og regnskabsmæssigetjenester.- I Danmark er det let for nye og voksende firmaer for at få gode banktjenester (eftersynkonti, valutatransaktioner, remburser, og lignende).


- I Danmark ændre markedet for forbrugsvarer og tjenesteydelser dramatisk fra årtil år.- I Danmark markederne for business-to-business-varer og tjenester ændrer sig dramatiskfra år til år.- I Danmark, kan nye og voksende firmaer nemt komme ind på nye markeder.- I Danmark kan den nye og voksende virksomheder har råd til udgifterne til markedet.- I Danmark, kan nye og voksende virksomheder ind på markederne uden at blive uretfærdigt blokeretaf etablerede virksomheder.- I Danmark er anti-trust lovgivningen effektiv og godt håndhæves.


- I Danmark, den fysiske infrastruktur (veje, offentlige værker, kommunikation, bortskaffelse af affald)giver god støtte til nye og voksende virksomheder.- I Danmark er det ikke for dyrt for en ny eller voksende firma for at få god adgang til kommunikation(telefon, internet osv.).







Ad 12:



Ad 13:


(telefon, internet osv.).- I Danmark kan en ny eller voksende virksomhed få god adgang til kommunikation (telefon,internet osv.) i omkring en uge.- I Danmark, kan nye og voksende virksomheder har råd til pris for basale værker (gas, vand, elektricitet,kloak).- I Danmark, kan nye eller voksende firmaer få god adgang til værker (gas, vand, elektricitet,kloak) i omkring en måned.


- I Danmark er Intellectual Property Rights (IPR) lovgivningen er omfattende- I Danmark er Intellectual Property Rights (IPR) lovgivningen håndhæves effektivt.- I Danmark er ulovlige salg af »piratkopierede"software, videoer, cd'er og andet ophavsretligt beskyttet ellervaremærkede produkter ikke er omfattende.Nationale betingelser for kommerciel iværksætteri i Danmark og andre samfund42 Social-og Handelsretten Entrepreneurship i Danmark 2009- I Danmark, kan nye og voksende virksomheder har tillid til, at deres patenter, copyrights, og varemærkervil blive respekteret.- I Danmark er det almindeligt anerkendt, at opfinderens rettigheder til deres opfindelser, børrespekteres.


- I Danmark er der mange at støtte initiativer, der er specielt skræddersyet til høj vækstiværksætteraktivitet.- I Danmark er de politiske beslutningstagere opmærksom på vigtigheden af høj vækst iværksættereaktivitet.- I Danmark, arbejdende mennesker i entrepreneurship-support-initiativer har tilstrækkelige kvalifikationerog kompetence til at støtte virksomheder med høj vækstrate.- I Danmark er potentiale for hurtig vækst ofte brugt som et udvælgelseskriterium, når de vælgermodtagere af iværksætteri støtte.- I Danmark støtter en hurtig fast-vækst en høj prioritet i iværksætterpolitikken.







Ad 14:



Alle 10 institutionelle elementer tilsammen:



Alle 14 elementer tilsammen

modtagere af iværksætteri støtte.- I Danmark støtter en hurtig fast-vækst en høj prioritet i iværksætterpolitikken.


- I Danmark er der masser af gode muligheder for etablering af nye virksomheder.- I Danmark er der flere gode muligheder for etablering af nye virksomheder, end der erfolk i stand til at drage fordel af dem.- I Danmark har gode muligheder for nye virksomheder steget betydeligt i de seneste femår.- I Danmark kan personer nemt forfølge entrepreneurielle muligheder.- I Danmark er der masser af gode muligheder for at skabe virkelig høj vækst virksomheder.





Konklusionen er, i de udviklede samfund, både den kulturelle og den institutionelle rammebetingelser i høj grad fremme kommerciel iværksætteraktiviteten i mærkbarmåder, kulturelle vilkår forbedre iværksætterfærdigheder af befolkningen, og grundlæggendeinstitutionelle betingelser skabe muligheder for befolkningen for at bringe deres kompetencer iiværksætteri.Denne stramme kobling mellem ramme og iværksætteri i udviklede samfundillustreres af USA. Den amerikanske rammer har tilsyneladende været bedre end ide andre lande, og dermed niveauet af iværksætteri i USA er ogsåblandt de højeste blandt de udviklede lande.Danmark viser også dette tæt kobling mellem ramme og niveau entrepre-

Effekter af rammebetingelser på niveau af iværksætterkultur56 Social-og Handelsretten Entrepreneurship i Danmark 2009iværksætteri. Danmark har en grad af iværksætterånd, der handler om typisk for de udvikledelande (kapitel 3), og Danmark har en ramme, der er om typiske (kapitel4). Det er let at forstå. Når landet har en ramme, der er omkringtypisk, så vi også forudse den deraf følgende aktivitetsniveau at være omkring typiske.Efter at have undersøgt iværksætteri i en national sammenhæng, vi nu undersøge iværksætterii en regional sammenhæng.


Kapitel 5: Rammefaktorer26. maj 201120:57



KONKLUSIONERFormålet har været at redegøre for størrelsen af den kommercielle iværksætteri i RegionSyddansk Danmark. Iværksætteri angiver den aktivitet, der består i at opdagenye muligheder og være i stand til at organisere gennemførelsen af disse muligheder.Analysen blev baseret på vores GEM-interview med en nogenlunde repræsentativt udsnitof 22.099 voksne i Danmark.Er niveauet af kommercielle iværksætteri i det sydlige Danmark i lighed med resten afland?Niveauet er ikke det samme, som størrelsen af den kommercielle iværksætteri i det sydligeDanmark er betydeligt mindre i forhold til resten af Danmark. Især potentiellestartere er mindre hyppige i det sydlige Danmark.Er den værdi, der er knyttet til kald af iværksætteren et grundlag for indrejse i kommercieliværksætteri i det sydlige Danmark som i resten af landet?Værdi blev undersøgt for værdien af karriere, værdi af besættelsen og værdi i medierne.Disse tre særlige former for værdi blev fremtrædende i det sydlige Danmark som i resten afi landet. Faktisk er værdien knyttet til iværksætterområdet kald havde ingen signifikanteffekt på faglig hensigt. Så værdier kan ikke hjælpe os med at forklare, hvorfor omfanget afiværksætteri er lavere i det sydlige Danmark end i resten af Danmark.Er kompetencer grundlag for indrejse i kommerciel iværksætteri i det sydlige Danmarkligesom i resten af landet?Kompetencer her omfatter tre slags: At have færdigheder til at starte en virksomhed, dervillige til at tage risici og være opmærksom på muligheder. Blandt de lå befolkningDet sydlige Danmark og resten af landet, er der ingen signifikante forskelle mellemkompetencer. Kompetencer har en betydelig indvirkning på faglig hensigt.Men selvom kompetencer anliggende for faglig valg, kan kompetencer ikke forklaredet lavere niveau af iværksætteri i det sydlige Danmark.Er uddannelse et grundlag for indrejse i kommercielt iværksætteri i det sydlige Danmarkligesom i resten af landet?Syddansk Danmark er markant anderledes end resten af landet i en størremåde: Blandt voksne i det sydlige Danmark færre har en lang videregående uddannelse. Uddannelsesager til faglig valg i netop denne henseende: Lang videregående uddannelse forbedrerintentionen om at blive iværksætter. Derfor har færre med langVideregående uddannelse reducerer antallet af iværksættere og kan forklare, hvorfor Syddansk Danmarkhar mindre iværksætteri end resten af Danmark. Den pædagogiske ulempeSyddansk Danmark bliver dermed en ulempe i iværksætteri.Historien kan genfortælles i form af personer «liv. Personer i det sydlige Danmark ermindre tilbøjelige til at forfølge lange videregående uddannelser og mere tilbøjelige

Kapitel 6: Syddanmark26. maj 201121:07


mindre tilbøjelige til at forfølge lange videregående uddannelser og mere tilbøjelige til at forfølge erhvervsuddannelseend folk andre steder i landet. Men det er netop personer med lange videregåendeuddannelse, som er mere tilbøjelige end andre til at blive iværksættere, især fordide typisk også blevet mere ekspansionsorienterede kompetente end andre. Når personeri det sydlige Danmark er mindre trukket ind i lange videregående uddannelser, de er derformindre tilbøjelige end andre til at blive iværksættere.




Praktiske implikationerDen økonomiske recession står Danmark og andre lande skal behandles med det sammesom langsigtede konsekvenser af at forsømme iværksætteri er skadeligefor den fremtidige økonomiske vækst. Især det danske samfund er sårbare i den økonomiskerecession og i de følgende opsving perioden siden vores økonomi er byggetpå kompetencer og innovationer, der hovedsageligt finder sted, når erhvervsdrivende udøveaktivt i den handling kreativ destruktion. Derfor, ledere, konsulenter, politikere,og andre aktører, der har nogen aktiver i fremtiden for det danske samfund, er nødt til at udvidederes perspektiver. Den kortsigtede perspektiv, der synes at dominere, hvordan problemerne erbehandlet med skal udskiftes eller i det mindste kombineret med fokus på langsigtet udvikling.Det langsigtede perspektiv kan sikres gennem forskellige aktiviteter:

Generelt politikere er opmærksomme på den betydning, små og hurtigt voksende nyevirksomheder spiller i det danske samfund. Men stadig mange hensyn iværksætterånd som en kom-Virkningen af den økonomiske afmatning på kommercielle iværksætter skibSocial-og Handelsretten Entrepreneurship i Danmark 2009 81mercielle aktivitet, der kun solo eller små grupper af uafhængige iværksættereinvolveret i. Også dette er snæver en forståelse. Iværksætteri foregår overalt.Iværksætteri sker i for-profit sektor, den ikke-for-profit sektor,og den offentlige og kulturelle sektor. Iværksætteri er oprettet og udnyttes i eksisterendevirksomheder og organisationer gennem nye projekter eller nye separate (business)områder. Støtte iværksætterånd ordentligt en bredere forståelse af mulighederneaf iværksætteri skal udvikles og accepteret.

Konsulenter kan fungere som mæglere mellem de mindre virksomheder, der trives underøkonomisk recession, og dem, der stræber efter. Kognitive begrænsninger kan behandleshvis konsulenterne vække nye "måder at gøre tingene på" ved at lede efter nye muligheder, der er skjult eller forsømt i daglige aktiviteter. For eksempel, nogle mindrevirksomheder med succes at deltage i spin-off-aktiviteter; aktiviteter, der betragtes somperifere og ubetydelig ved første øjekast, men er bærere af vækstpotentiale og fremtidigeudvikling.

Ledere i større virksomheder kan se på, hvordan nogle af deres kolleger har lavetkuvøser, der fungerer som videncentre virksomhed sagkundskab, når gode ideer bliverplejes. Disse kuvøser »tendens til at være mindre belastet af administrativt orienteredeog risikoaverse virksomhedsledere på grund af deres delvist ledelsesmæssige autonomi ogselvfinansierende kapacitet. Kuvøser derfor oprette et repertoire af nye teknologier

Kapitel 7: Recessionens betydning26. maj 201121:08


selvfinansierende kapacitet. Kuvøser derfor oprette et repertoire af nye teknologiermoderselskaber kan henvende sig til i fremtiden selv under lavkonjunktur.




DISKUSSION OG KONKLUSIONI begyndelsen af dette kapitel vil vi spurgt, om danske virksomheder reelt falde sommeget bag på deres sociale ansvar i forhold til virksomheder i andre vestligelande og om danske virksomheder undlader at udnytte de muligheder, fravirksomhedernes sociale ansvar.Tilsyneladende er der nogle specifikke begrænsninger i GEM data, der forbyder os fragive et ligetil svar på disse spørgsmål. I første omgang har vi ikke specifikt undersøgervirksomhedernes sociale ansvar, men i stedet finde indikationer ved at bede omprominens af samfundsmæssige mål. For det andet har vi ikke direkte måle og analysere forholdetmellem virksomhedernes sociale ansvar, samfundsmæssige mål og virksomhedens præstationer.For det tredje, prøven omfatter både sociale og virksomheder med en oversampling afsociale virksomheder, hvilket betyder, at nogle forsigtighed skal træffes, når de overvejerresultaterne af analyserne for danske virksomheder generelt og særligt dansk erhvervslivvirksomheder.Imidlertid er data om organisatoriske værdier baseret på en stikprøve af danske startereog ledere, som giver os mulighed for at undersøge forskelle mellem dissevirksomheder, der stræber efter at blive etableret og de virksomheder, der allerede harvist deres levedygtighed. Tilsvarende data tillader os at samtidigt sammenligne effektertværs af både organisatoriske karakteristika såsom alder og størrelse, og egenskaberiværksættere, der udvikler de organisatoriske politikker.Når man ser på prominens givet til samfundsmæssige mål i organisatoriske politikker,data fra GEM-undersøgelsen viser, at i almindelighed danske virksomheder har tendens til at give mereprominens på samfundsmæssige end økonomiske mål. Så selv hvis de danske virksomheder ikke formeltRapporten deres sociale ansvar aktiviteter, og selv da GEM datahar en overrepræsentation af sociale virksomheder i forhold til virksomheder, derer gode tegn på, at danske virksomheder tager deres sociale ansvar ganskealvorligt.Om spørgsmålet, om danske virksomheder står til at gå glip af muligheder fra rapporterer ikkederes sociale ansvar aktiviteter, vil svaret fortsat uklare fra denneundersøgelse. På den ene side virker det indlysende, at en stor del af de danske virksomhederat indarbejde samfundsmæssige mål i deres organisatoriske politik bør stå tilopnå yderligere fra at gøre disse mål mere synlige for en bredere gruppe af potentielle interessenter.Rapportering virksomhedernes sociale ansvar aktiviteter formelt kunne være en mådeat gøre det. Derudover arbejder formelt med virksomhedernes sociale ansvar kanhjælpe danske virksomheder med fokus deres sociale ansvar aktiviteter, således at

Kapitel 8: Økonomiske mål versus samfundsmæssige mål26. maj 201121:12


hjælpe danske virksomheder med fokus deres sociale ansvar aktiviteter, således atde vil være mere på linje med de økonomiske målsætninger i virksomhederne. Dette ville ikkeØkonomiske mål versus samfundsmæssige mål i virksomheder i Danmark98 Social-og Handelsretten Entrepreneurship i Danmark 2009kun omfatter formelle rapportering, men også strategiske overvejelser af relationer til vigtigeinteressentgrupper.På den anden side også synes det klart, at ikke alle former for virksomheder står til atdrage lige fra at give prominens til samfundsmæssige mål. En særlig observation fraGEM data er, at organisationer, som endnu ikke bevist deres levedygtighed på markedetformentlig har en bedre chance for at overleve i det lange løb, hvis de i løbet af start-upfase prioritere økonomiske snarere end samfundsmæssige mål.Desuden er resultaterne fra GEM data viser, at organisationens størrelsespiller en vigtig rolle i at forklare, i hvilket omfang samfundsmål finde deres vejtil organisatoriske politikker. Som beskrevet ovenfor, vi tolker dette resultat som en indikationat fordelene fra virksomhedernes sociale ansvar på samme måde vil være højere for størreorganisationer. Af denne grund alene, ville vi forvente, at de mange danske virksomheder,som falder ind under kategorien af små og mellemstore virksomheder vil være under mindrepres for at inkludere samfundsmæssige mål i deres corporate politik, ligesom de ville formentligoverveje omkostningerne ved at udvikle ekspertise i den retning som værende forholdsvis høj.Nu skal danske virksomheder lægge mere prominens til samfundsmæssige mål og virksomhedsledelsesociale ansvar? Fra et ledelsesmæssigt og økonomisk perspektivSvaret på dette spørgsmål vil være, at nogle skal dog ikke, at andre skal ikke, og atSvaret afhænger af udviklingstrin og størrelsen af organisationen. Sandsynliganden faktor, såsom nationale kultur, retssystemer osv. kan også spille en rolle, mendisse faktorer har ikke været undersøgt i denne undersøgelse.Til sidst, bør vi imidlertid ikke glemme de etiske spørgsmål i forbindelse besvaredette spørgsmål. Idealistiske samfundsmæssige mål samt de økonomiske mål er vigtige drivkræfter fororganisatoriske aktiviteter og værdiskabelse på et samfundsmæssigt niveau. Som det fremgår af resultaternefra GEM-undersøgelsen, er organisatorisk politik ikke et simpelt spørgsmål om rationel økonomiskcalculus, men er gennemsyret af personlige værdier af iværksættere i ledende stillinger.Således, ligesom rationel økonomisk kalkyle bør omfatte overvejelser af de fremherskendenormer for samfundsmæssige ansvar og sociale adfærd, så gør personlige etik af dem medbeslutningskompetence arbejde for at forme disse normer og konstant ændre de mulighederog begrænsninger af økonomiske såvel som sociale virksomheder.







Kapitel 9: Folks deltagelse i social entrepreneurship i Danmark26. maj 201121:15




Konklusioner

KONKLUSIONERDette kapitel er baseret på en undersøgelse på 4.000 voksne i Danmark, som spurgte om deresengagement i social entrepreneurship som en del af 2009 Global EntrepreneurshipMonitor (GEM) befolkningsundersøgelse (APS). Kapitlet vi rapporterer om inddragelsei socialt entreprenørskab, der adskiller denne ud i forskellige roller for at starte, styreeller arbejder i social entrepreneurship.Der generelt var en imponerende højt niveau af deltagelse i social entrepreneurshipmed omkring 1/3rd af danske voksne involveret i nogle rolle eller andre, men omkring halvdelen(16%) af deltagerne er arbejdere, mens 10% af alle voksne er involveret i forvaltningen ensocial virksomhed, og 6% med start én.Der er en tendens til, at ældre mennesker at blive involveret i social entrepreneurship: somarbejdere, ledere og startere. Uddannelse er en vigtig faktor i forbindelse med deltagelsei socialt entreprenørskab for alle roller (arbejdstager, manager, starteren).Med hensyn til motivation, er folk ikke motiverede økonomisk, men de er motiveredeførst og fremmest ved et ønske om at løse et problem og faglig tilfredsstillelse.Et karakteristisk mønster i dansk social entrepreneurship er, at frivillige synes atvære motor for en model for social entreprenørskab. Der synes at være klare forskellemellem arbejdstagere og de to andre kategorier; arbejdstagere i det store og (ubetalte)frivillige, der arbejder kun et par timer om ugen. Interessant nok synes at være en blanding af


blanding afressourcer med en betydelig del af forretter og ledere modtager betaling,også både en tendens til at arbejde på deltid. Og der er en tendens (59%) for social entrepreneurshipat være uden den daglige job.Hvad angår hensyn til behovs-, kvinder var mere tilbøjelige til at overveje organisationen,aktivitet, eller et initiativ deltager til en ny eller hidtil ubemandede markedsniche eller kunder.Ledere og startere var mere forbundet med dette resultat. Motivation til at løse en socialProblemet var også forbundet med arrangering deltage til nye behov.






Oversættelse fra Engelsk til Dansk

KONKLUSIONERDen organisatoriske undersøgelsen tilføjer vigtige data til det generelle billede af social entrepreneurshipi Danmark som værende domineret af manglen på en tilstrækkelig støtte struktur,Organisering af sociale virksomheder i Danmark124 Social-og Handelsretten Entrepreneurship i Danmark 2009dominans uformel adgang til rådgivning og netværk primært bestående af venner,kolleger og familie og af et stort antal frivillige, formentlig også i forhold tilandre lande. Når det kommer til mål, vi endnu ikke se en tendens, der er begyndt at påvirkeden internationale diskurser af social entrepreneurship, nemlig miljømål som værende lige så vigtigt at sociale mål. I Danmark social entrepreneurshiper først og fremmest fokuseret på sociale mål og til en vis grad også en blanding af mål.Kun lige over halvdelen af startere og ledere er tilfredse med mulighederne forstøtte og rådgivning fra offentlige myndigheder. Dette kunne være en vigtig årsag til denhøj procentdel af startere og ledere, der stole på uformelle rådgivere. Undersøgelsenkunne føre til en antagelse om, at ville imidlertid behov for yderligere forskning: Social entrepreneurshipog social virksomhed er i Danmark supplerende til tjeneste bestemmelser fraden offentlige sektor. Dette støttes desuden af det faktum, at social entrepreneurshipi Danmark ledes af et stort antal frivillige. Denne konklusion kan føre til enten

Kapitel 10: Organisering af social enterprise26. maj 201121:24


i Danmark ledes af et stort antal frivillige. Denne konklusion kan føre til entenaf følgende konklusioner: a) En uformel rådgivning-og netværksstruktur er tilstrækkeligfor sociale entreprenører til at opfylde funktionen som et supplement til statenleverede tjenester, eller b) Da social entrepreneurship er et ekspanderende felt med detegen dagsorden og forankring i den europæiske sociale økonomi og en tredje sektor et programfor støtte, rådgivning og politik kunne være et vigtigt supplement til den nuværendesituation.




KAPITEL 11. KONKLUSIONER126 Social-og Handelsretten Entrepreneurship i Danmark 2009forstået. Når landet har en ramme, som er typisk, så vi også forudsigederaf følgende niveau for aktivitet på at være typisk.De stramme kobling mellem rammer og præstationer er også eksemplificeret iUSA. USA har de bedste rammer generelt. Denne ramme indebærer, at entrepreneuriellepræstation i USA er meget høj, ja, den amerikansk-niveau er blandt de højesteblandt de udviklede samfund.Hvad er dynamikken i kommercielle iværksætteri i en region i det sydlige Danmark?Mere specifikt, svarede kapitel 6 spørgsmålene: Hvad er det lokale niveau af kommercielleiværksætteri i regionen versus resten af landet? Kan det lokale niveau af iværksætterkulturregnskabsmæssigt blive behandlet efter den værdi, der er knyttet til det entrepreneurielle besættelsen i regionenversus resten af landet? Eller kan det lokale niveau af iværksætterkultur gøres rede foraf den foretagsomme kompetence i befolkningen i regionen versus resten af landet?Eller kan det lokale niveau af iværksætterkultur regnskabsmæssigt blive behandlet efter uddannelsessystemet iregionen versus resten af landet?Størrelsen af den kommercielle iværksætteri i det sydlige Danmark er lavere end iresten af landet. Dette lavere niveau af iværksætterkultur i teorien kunne skyldes enmindre værdi knyttet til iværksættere kald, eller som følge af mindre iværksætterekompetence i befolkningen, eller som følge af mindre uddannelsesmuligheder i regionen.Værdien knyttet til det entrepreneurielle kald i det sydlige Danmark er ganskesvarende til værdien vedlagte i resten af landet, så ingen forskel værdi kan forklaredet lavere niveau af iværksætteri i det sydlige Danmark. Det entrepreneuriellefærdigheder af befolkningen i regionen er også ganske svarer til den kompetence i restenaf landet, ingen forskel kompetenceudvikling, så kan forklare det lavere niveau af iværksætterkulturi regionen.Uddannelsesmuligheder, dog forskellige. Syddansk Danmark giver færre muligheder fortil lange videregående uddannelser og flere muligheder for erhvervsuddannelse endresten af landet. Og folk med lange videregående uddannelser er særligt tilbøjelige til atforfølge iværksætteri. Dermed færre mennesker, og især færre mennesker med langvideregående uddannelse, i det sydlige Danmark end andre steder, forfølge iværksætteri.Hvordan er kommerciel iværksættere i Danmark oplever økonomisk recession?Mere specifikt rettet kapitel 7 de problemstillinger, Hvordan er de at ændre deressyn på vækst, muligheder og lettere at starte? Hvordan er udsigt formet af karakteristiskeaf iværksættere og deres virksomheder? Er den økonomiske recession rammer hårdere eller letterei Danmark end i andre lande?Danske kommercielle iværksættere rapporterede, at der begynder var blevet mere vanskelig iåret, da recessionen hit, som forretningsmuligheder var blevet færre, og at

Kapitel 11: Konklusioner26. maj 201121:28


året, da recessionen hit, som forretningsmuligheder var blevet færre, og atde havde reduceret deres forventninger til vækst. Den økonomiske recession har reduceretlet iværksætteri mere i Danmark end i de fleste andre udviklede lande, ogisær har begyndende blevet meget vanskeligere i Danmark end andre steder.Iværksættere er forskellige i deres opfattelser af skiftende let iværksætteri. Riskwillingog mulighed-aware iværksættere opfatter forandring som mindre slemt end iværksættereder er risikoavers og ikke se muligheder. Desuden iværksættere ismå virksomheder opfatter ændringer, der skal mindre slemt end iværksættere i større virksomheder.Virksomheder af både kommercielle og sociale sorter blev undersøgt næste:Hvad er de samfundsmæssige mål versus de økonomiske målsætninger i virksomheder i Danmark? MereKonklusionerSocial-og Handelsretten Entrepreneurship i Danmark 2009 127specifikt rettet kapitel 8 spørgsmål, Hvad er prominens af samfundsmæssige mål versusøkonomiske mål? Hvordan er prominens af samfundsmæssige mål formet af nærmere oplysninger om virksomheden?Hvordan er prominens af samfundsmæssige mål formet af karakteristika iværksætter?De fleste virksomheder har en blanding af samfundsmæssige mål og økonomiske mål. I nogle virksomhedersamfundsmæssige mål er stærkere, og i andre økonomiske mål er mere fremtrædende. Samfundsmæssigemål har en tendens til at være mere fremtrædende i den indledende fase end i driftsfasen, istore virksomheder end i små virksomheder, med kvinder-ledede virksomheder end hos mandlige-lededevirksomheder, og i enteprises med smalle net end i virksomheder med bredenetværk.Socialt entreprenørskab blev undersøgt i de sidste kapitler:Hvordan er folk der deltager i socialt entreprenørskab i Danmark? Mere specifikt,Kapitel 9 behandlede spørgsmål, Hvad er den sats, blandt voksne, for at deltage i det socialeiværksætteri? Er deltagelse bred eller formet af demografien som køn, alder oguddannelse? Hvad motiverer folk til at deltage i social entrepreneurship? Hvad erdeltagernes bekostning af tid og erstatning heraf? Er de passer behovsamfund?I populationen af voksne i Danmark, ved vores brede definition, er omkring 32%, der er involvereti socialt entreprenørskab, nemlig 6% er begyndt, 10% klarer (og ikkestart), og 16% er ansat (og hverken start eller styre).Denne inddragelse er meget bredt og ikke specifikt udvalgt fra en bestemtgrupper, såsom en af kønnene, vis alder-strata, eller særlige uddannelsesniveauer.Folk er motiverede for at blive involveret i socialt entreprenørskab primært ved et ønskeat bidrage til løsningen et samfundsmæssigt problem, og sekundært ved et ønske om at anvende deressærlige kvalifikationer, og sjældent af et ønske om personlig økonomisk vinding som en løn. Ja,de fleste frivillige deres arbejdskraft, typisk et par timer ugentligt, uden løn.De typisk anser deres virksomheder entydigt deltage på nogle behov i samfundet.Deltagelse i socialt entreprenørskab er således lidt af en bred bevægelsebaseret på en sekulariseret etik næstekærlighed.Hvordan er social entrepreneurship organiseret i Danmark? Mere specifikt, kapitel 10


Hvordan er social entrepreneurship organiseret i Danmark? Mere specifikt, kapitel 10rettes spørgsmålene, Hvad er de samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske mål i det socialeiværksætteri? Hvad er innovation i socialt entreprenørskab? Hvad er de retligeformer for sociale virksomheder? Hvad er finansiering af sociale virksomheder? Hvad er geninvesteringaf overskud i udvikling af sociale mål? Hvad er den offentlige opbakning af sociale virksomheder?Hvad er netværk for rådgivning? Hvad er ledelse og bemanding af sociale virksomheder?Hvad er størrelsen af sociale virksomheder og forventninger til vækst?Sociale virksomheder, naturligvis, give de prominens til deres sociale mål, men økonomiskemål har også nogle saliency, mens miljømålene er langt mindre fremtrædende. Densociale iværksætterne betragter deres virksomheder til at være temmelig nyskabende i forhold til at skabeprodukter eller tjenester, som er nye, for at bruge teknologi, der er ny, af brug af forskellige metoderlevering, som er nye, og brug af forskellige metoder for markedsføring, som er nye. Omkring halvdelen af demhar en vis indkomst ved salg af produkter eller gebyrer for tjenesteydelser og for dem meddisse indtægter, indtægter fra salg og afgifter er næsten to tredjedele af deres samlede indkomst.Omkring halvdelen af virksomhederne få nogle offentlige finansiering. Dem med indtægter frasalg eller afgifter er mindre tilbøjelige til at have offentlig finansiering end dem uden indtægter fraKonklusioner128 Social-og Handelsretten Entrepreneurship i Danmark 2009salg eller afgifter. Langt de fleste sociale virksomheder geninvestere langt det meste af deres overskud, hvisde får et eventuelt overskud, i yderligere udvikling og fremme af deres sociale mål. Mestsociale iværksættere er tilfredse med den offentlige rådgivning og støtte, de får, og deofte anvender en bred vifte af uformelle og formelle rådgivere. Både ledere og medarbejderemeget ofte frivillige i stedet for lønnet. Sociale virksomheder er ofte store, og typiskstørre end kommercielle virksomheder (som oftest meget lille). Sociale iværksætteresjældent forventer, at deres virksomheder til at optage i en overskuelig fremtid, menoftere forventer dem til at forblive stabil i størrelse eller endda udvide og vokse.




Flerfaglighed: Løsning af kendte problemstillinger med kendt mål.Tværfaglighed: forskellig faglighed der sammen danner ny viden.

Autopoesis:

Herlau1. juni 201111:04



15. august 201117:40


generelle oplysninger læseplan for faget · 20 min. eksamen: - starter med at høre om, hvad vi...

Documents