1

Nr. 2 Oktober 2013

2

Jeg har været rimelig sur på det sidste. Etagerengøringen flyder – igen. Det er som om, at den ugentlige rengørings eneste funktion er at tyde-liggøre, hvor meget vi egentlig formår at svine på en uge. Skraldeposerne er overfyldte. Så snart affaldet når toppen af posen, tilføjes et lag mere. De rigtigt sofisti-kerede kan få ikke-sammenpressede mælkekartoner til at balancere på toppen af den monumentale skral-dekonstruktion. Madresterne er et andet kapitel. Alt fra frikadeller til kogt kål får lov at stå dagevise i åbne gryder på gulv, borde og køleskabe, hvor de fungerer som unikke luftfriskere. Jeg kunne blive ved. Kort sagt: jeg har været træt af kollegielivet på det sidste. Følelsen varede ved i en uges tid. I glimt var jeg hen-givet til tanken om egen lejlighed. Fuld ejerskab over, samt bestemmelse af placeringen af, ostehøvle, tal-lerkner og skåle. Inden længe ville jeg kunne udleve drømmen om at være indehaver af et spisestel fra Royal Copenhagen (jeg joker her, hvis nogen skulle være i tvivl). Som skrevet varede følelsen ikke ved. Jeg begyndte at gennemtænke årsager til, at jeg stadig bor på kollegie. Som jeg det meste af tiden jo egentlig er rigtig glad for. Jeg begyndte at tænke på de søde mennesker jeg har lært at kende. På alle de kompetencer jeg har tilegnet mig. Og på de oplevelser – især fester – jeg har haft. Fælles for det hele er, at det først rigtig begyndte at ske, da jeg engagerede mig i nogle af kollegiets forskel-lige udvalg.

I udvalgene er vi ikke så mange mennesker, i hvert fald ikke sammenlignet med antallet af beboere på kollegiet. Det er til tider et stort arbejde – men med det kommer også et stort afkast. For eksempel var jeg som festud-valgsmedlem med til at arrangere midsommerfesten i juni. Forberedelserne begyndte flere måneder før. Hvervning af fem bands, plakat-design, oprettelse af facebook-event, indhentelse af politi-tilladelse og en masse andet. På dagen skulle der blandt andet opstilles en scene, lyden skulle fikses, der skulle laves mad til 120 personer – for ikke at snakke om, at baren skulle bemandes hele dagen og natten. For mig var det en fest. Der var bare én ting: vi var ikke mere end 10-11 personer til at få det hele til at køre rundt. Det får mig til at tænke over, hvad vi i udvalgene gør ‘forkert’, når vi ikke har flere medlemmer. Mit ‘arbejde’ i kollegiets udvalg ser jeg som en unik mulighed for kompetenceudvikling samtidig med, at jeg lærer en masse mennesker at kende. Jeg tror ikke jeg kunne forestille mig et mere givende frivilligt arbejde, og jeg tror ikke, at man finder samme muligheder mange andre steder end på et kollegie. Det er ikke fordi jeg mener, at alle skal være medlem af et udvalg – det kan der være utallige årsager til ikke at have lyst til. Men jeg tror, at selve det at engagere sig er vigtigt. Det er underordnet om det er i et udvalg eller på sin etage, hvor man sørger for, at rengøringen ikke sejler. Det er til tider et stort arbejde – men det giver altid meget igen.

Intro + Redaktion

Intro

RedaktionenSol Uddannelse: Studerer religionsvidenskab på 5. semester og tager pt. tilvalg på filosofi. Alder: 21 hårde vintre - og en ny på vej Etage: Los boom-tastic funkfloor NO. #8

Jeg elsker … At være bipolar. Det er det værste, jeg ved.

Susanne Uddannelse: Snart kandidat i Nano Science fra Københavns Universitet. Alder: 25 Etage: 2.

Jeg elsker ... At slappe af med en kop te og en god bog.

Rasmus Uddannelse: Digital design og kommunikation på ITU. Alder: 23 Etage: 8.

Jeg elsker ... Ost. Rap. Ord. Løb. Originalitet. Koncise og præcise formuleringer. Nyskabelse. At løse problemer.

af Rasmus Blomqvist

Charlotte Uddannelse: Folkesundhedsvidenskab. Alder: 24 Etage: 8.

Jeg elsker ... At sove i ske. Mennesker med rødt hår. At tage en lur på sofaen i køkkenet, mens Beverly kører i baggrunden. Soltørrede tomater. Kollegiet.

Kira Uddannelse: 1. semester på teologi på Københavns Universitet. Alder: 23 Etage: 7.

Jeg elsker ... Vinterbadning.

Mike Uddannelse: Grafisk Design på Danmarks Designskole. Alder: 24 Etage: 4.

Jeg elsker … Når min under/overbo spiller Rasmus Nøhrs ’Det Glade Pizzabud’.

Cecilie Uddannelse: Bachelor i arkitektur, tager pt. et fjumreår og læser til Grafisk Tekniker på et halvårligt grundforløb på KTS. Alder: 22 Etage: 4.

Jeg elsker ... Min dyne. Kaffe. Duften af nyslået græs, paperbacks og ...

3

Fodboldfest

Kollegiets legendariske fodboldfest løb af stablen

7. september. Festen blev gæstet af imponerende

90 personer til spisning. Oplev eller genoplev

Snehvide og de syv 6’ede dværges, zombiernes,

fårenes og de øvrige etagers kamp om den efter-

tragtede pokal.

4

Mød Erik – kollegiets nye inspektør

I sidste udgave sagde vi farvel til Ole, der gik på

pension efter 16 år som kollegiets inspektør. I

denne udgave siger vi velkommen til Erik, der er

kollegiets nye inspektør.

17

Copenhagen for newbies

Starting this issue, we have dedicated four pages

to the English-speaking residents at Hørhus. This

article lists seven various things you should go

ahead and do if you’re new in Copenhagen – or

if your parents are visiting and you’re not quite

sure what to show them.

26

Mod naturen! Kalvebod Fælled

Amager byder på et væld af åndehuller – du skal

ikke mere end en rask cykeltur væk fra kollegiet,

før natur og stilhed er alt, der omgiver dig. I dette

tema zoomer vi ind på forskellige naturspots – og

i denne udgave handler det om Kalvebod Fælled.

18

Mød en indflytter/udflytter

Mød Juliane, der lige er flyttet ind på 2., og Diana,

der lige er flyttet ud fra 4.

22

Til middag hos...

2. og 5. etage er i denne udgave af HØRT! oppe

imod hinanden i dysten om at blive Hørhus

Kollegiets bedste madklub. Begge etager facilite-

rede nogle fantastiske madklubber. Se afgørelsen

i bladet.

12

8 Side 9-damen og side 11-manden

Temaet for denne udgaves side 9-dame og side

11-mand er magt! Kom tættere på to af kolle-

giets mest magtfulde personer, der afslører den

beskidte vej til tops (vi taler her metaforisk, ikke

om kollegiets brandtrappe).

Pizza? Sì, por favor!

Har du overvejet, hvor mange pizzeriaer der

findes på Amager? Og hvor tit du ender på Øens?

Vi guider dig til lokalområdets bedste pizzaer.

30

24 Drypper din SU væk?

Kollegiets vandforbrug er højt – alt for højt. Vi

har interviewet Jannie, der er god til at spare på

vandet.

Historisk tilbageblik

Det føles som meget lang tid siden, at pangfarver,

trompetbukser og en IBM-skærm på størrelse med

en mikrobølgeovn var på mode. Se hvordan kolle-

giet så ud for 10-20 år siden i denne billedcollage.

38

Værelses-tour

Samme 12 m2

, samme plantegning, men 192 for-

skellige måder at indrette værelserne på. I denne

artikelserie vil vi sætte fokus på indretning, og på

hvordan forskellige hørhusianere har formået at

udnytte den sparsomme plads. Kig med – måske

finder du lidt inspiration.

42

De gamle i gårde

Vi har taget en snak med Morten, der har været

meget engageret i hans seks år på kollegiet.

34

Flashback til Hørhus i 70’erne:

En tidligere beboers erfaringer

Bladets udsendte har været udflugt i et villakvar-

ter ved Ørestaden. Her har hun mødt Steen Lund,

beboer på Hørhus Kollegiet fra 1. august 1973 – 1.

januar 1978.

37

Indhold

For fire måneder siden udkom HØRT! for første gang. Vi sigter fra nu af mod tre årlige udgivelser – i februar, juni og oktober.

Dette blad indeholder artikler med beboere på kollegiet, anmeldelser af etagernes madklubber, værelses-tours, reportager fra

nærområdets natur- og kulturtilbud og meget mere.

Har du idéer til næste udgave, eller til hvad vi kan gøre bedre, så hører vi meget gerne fra dig på: kollegieblad@gmail.com!

4

Fodboldfest til folket

Man kunne næsten ikke have bedt om bedre vejr, da fodboldfesten 2013 blev skudt i gang.

Sensommersolen satte et markant præg på humøret, da de glade, udklædte hørhusianere gav

den gas på plænen i kampen om den store fodboldpokal.

Fodboldfest

Af Cecilie Kiilerich

Postkasserummet summede af forventning, mens de sidste etager fik deres mere eller mindre oplagte beboere stuvet ned i kælderen, så en lettere forsinket indmarch kunne begynde. Den herlige musik, som vi efterhånden har lært at forbinde med fodboldfesten, var sat på anlægget, og stuen, i et flot udført Pacman-tema, kunne som de første indtage plænen, efterfulgt af de øvrige etager, indtil 8. etages zom-bier som de sidste var kommet op fra kælderens dyb.

Konkurrenternes kostumer blev tjekket ud, inden den skønneste Snehvide, Pernille fra 6., endnu engang indtog skamlen og stod for opvarmningen af de mange del-tagere. Der blev prustet og grinet under de mange øvelser, og her blev det tydeligt, at mens nogle var friske på kamp, var der andre, der muligvis var gået til flaskerne og havde indledt morgenen med noget lidt stærkere end rundstykker.

Med Morten Hvidemose bag mikrofonen til at forklare de (knap så) simple regler, var der klar til kick-off på de to baner. Der blev kæmpet hårdt i de indledende runder af puljespillet, hvor råbene fra haven endda tiltrak tilskuere fra Hørbrækkerhuset. Efter puljespillet stod det klart, at spøgelserne fra 2. skulle direkte i taberfinalen mod sommerfuglene fra 3. De hjemløse fra 5. og de sportslige fra 7. toppede hver deres pulje og var garanteret en plads i semifinalerne, hvor de skulle møde 6. og stuen. Fårene fra 4. og zombierne fra 8. måtte se sig slået ud i kvartfinalerne og kunne nyde resten af dagen med et par øl i hånden.

5Fodboldfest

I mellemtiden blev der spillet op med musik og fremragende under-holdning fra barteltet, hvor der blev solgt kølige drikke til de tørstige spillere. Der var en afslappet loun-gestemning blandt de hold, der ikke længere var på banen, men i stedet kunne nyde de sjove, og til tider indforståede, kommentarer fra bartenderne. Årets fodboldfest bød også på en afrikansk straffesparks-konkurrence med formand Martin Bressing på mål i kampen om shots til en repræsentant fra hver etage – og så var der selvfølgelig også shots til de modige dommere.

6

Vinderne af den drama-tiske finale, der trak ud i overtid, blev Snehvide og hendes syv 6’ede dværge fra 6. Der blev naturligvis jublet over sejren, mens de trætte beboere slæbte sig op på etagerne for at smide udklædningen og gøre sig klar til aftens-mad i haveteltet. Stuen og 7. havde sørget for en menu af pitabrød med bland-selv-salat, saf-tig kylling og tun som tilbehør. Vinderne af turneringen blev udråbt og 6. kunne modtage det store fodboldtrofæ, og kan nu kalde sig mestre indtil næste års turne-ring. Vinderne af prisen for bedste udklædning blev ligeledes 6., der havde imponeret med deres simple, men flot udførte tema.

Da tallerknerne så småt var tomme, blev festfol-ket ledt op på 8., hvor der var pyntet op til lir med dansegulv og billig bar. I havekøkkenet havde 8. sørget for ren hygge med god sofaplads

og ’pejs’ til at varme stemningen op. På dan-segulvet blev der givet gas til et blandet udvalg af musik, og de sidste feststemte folk nægtede at gå i seng før klokken syv. Rygterne siger også, at enkelte beboere havde fundet frem til kollegi-ets bedste udsigtspost, hvor en stjerneklar himmel satte punktum på en fremragende dag, aften og nat i Hørhus Kollegiets bedste ånd.

På festudvalgets vegne takker vi for denne gang, og vi er glade for at se så mange engagerede beboere være med til at gøre fodboldfesten til et af de bedste arrange-menter på kollegiet. Vi håber i holder humø-ret højt og fortsætter den gode feststemning til Oktoberfesten d. 26. oktober!

Fodboldfest

7Fodboldfest

8

Side 9-damen

af Charlotte Pedersen

Hvor længe har du været kasserer her på Hørhus? Et år.

Og du er også næstformand for kollegiet? Ja, det har jeg været i halvandet år.

Synes du, det var en naturlig udvikling, at du fik mere og mere magt? Nah... Kassererrollen tog jeg på mig, fordi der ikke var andre, der gad, og så sagde jeg, at jeg godt kunne tage den.

Hvilken slags kasserer er du? Nærig eller gavmild? Det skal man jo nok spørge de folk, der vil have penge, om. Jeg synes selv, jeg er forholdsvis gavmild, hvis jeg kan se fornuften i det, folk skal bruge penge til. Etagerne er jo – desværre – selv herrer over, hvad de bruger deres penge på...

Hvad bruger du selv dine SU-midler på – druk, hor eller hornmusik? Husleje! Og mad! Der er ikke ret meget druk. Og der er intet hor! ... Eller... (Susanne får på dette tidspunkt et umiskendeligt lummert blik i øjnene, men skynder sig at runde svaret af, red.) Og hornmusik er der sgu heller ikke så meget af.

Har du et tip til at overleve på et SU-budget? Lad være med at gå i byen hver weekend, men hvis det endelig skal være, skal man bruge kollegiebaren, som er billig (og det er da vist ikke kun øllene, der er det..., red.), og hvor man lærer sine medkollegianere rigtig godt at kende.

Har du altid haft ambitioner om at sidde på magtens tinde? Nej, det har jeg ikke. Jeg har tidligere været den, der fik tingene gjort, men jeg har aldrig haft magten til at sige, hvad andre skulle gøre. Men jeg har det egentlig rigtig godt med at sidde på magten nu. Det er kommet meget naturligt. Nu sidder jeg også i bestyrelsen for min fod-boldklub (Arctos, red.).

Har du nogen reel magt dér? Altså nu har jeg endnu ikke været til et bestyrelses-møde, så det tror jeg ikke, haha.

Hvordan passer din uddannelse ind i din magtambi-tion? Jeg vil gerne forske i medicin, så jeg får desværre nok ikke så mange underordnede, fordi man oftest indgår i et team. Man har selvfølgelig en magt over, hvilke projekter, man synes, er interessante at gå ind i, men det er jo ikke sådan, at man har magt over andre mennesker.

Kunne du som forsker finde på at finde frem til et bestemt resultat, hvis du fik penge for det? Nej, som forsker skal man lade resultater tale for dem selv.

Du er netop indtrådt i kollegiebladet HØRT!s redak-tion. Hvad er dine bevæggrunde for dette? Er det endnu et skridt i dit forsøg på at holde på magten, nemlig at styre den ellers frie presse? Nej, det er det ikke.

Pludselig opstår der tumult i trekanten på 2. etage, hvor interviewet foregår, da en mandsperson, som ønsker at forblive anonym (*host*Andreas*host*) erklærer, at Susanne i virkeligheden er mere vild med sin magt end hun foregiver, idet hun også styrer pengestrømmene fra etagens pengekasse. Susanne prøver dog at overbevise Deres udsendte reporter om, at hun i virkeligheden kun er indkøbsansvarlig. Uskyldig og ufortrødent fortsætter Susanne interviewet: Jeg synes bare, det kunne være sjovt at prøve at være med i et blad.

Helt ærligt: Er der fejet noget ind under gulvtæppet? Nej, det er der ikke...!

Det er alment kendt, at du flytter fra kollegiet primo 2014, fordi du bliver færdig med din uddannelse. Hvordan vil du sørge for, at din magt ikke undermi-neres i dit fravær? Har du f.eks. planer om at lave

Du tror måske, at det er beboerrådsformanden, som styrer

kollegiet, men sådan forholder det sig ikke! Som med alle

andre forhold her i livet, er det nemlig pengemændene (og

ikke mindst - kvinderne), som sidder med et jerngreb om

magten. I dette nummer af HØRT! stiller vi skarpt på de bebo-

ere, der sidder på kollegiets pengekasser, og her på side 9 er

det kollegiets kasserer Susanne, som er i den varme stol.

Interview

Navn: Susanne (2. etage) Alder: 25 år Uddannelse: Skriver speciale i Nano Science på Københavns Universitet Flyttede ind: April 2009 Civilstatus: Single

9

et program ala Donald Trumps ‘The Apprentice’? Nu har jeg ingen idé om, hvad det program går ud på (til Susannes og andre uvidendes information, er ‘The Apprentice’ et elimi-neringsprogram, som den højtstående amerikanske forretningsmand Donald Trump har udviklet, og hvor vinderen sikrer sig en direktørstilling for et af Trumps virksomheder, red.).

Okay, intet indoktrine-ringsprogram, men hvad er så din plan? Når jeg flytter herfra, er der andre, der må over-tage magten, og så må de jo styre det så godt, de kan. Det har jeg ikke tænkt mig at styre udefra.

Nu er du jo en fuldblods 2300-pige. Regner du med at blive boende på Amager? Haha ja, det kan jeg jo ikke løbe fra! Det er ikke et krav, det skal være på Amager, men jeg kan sagtens forestille mig at blive boende i København. Jeg går først og fremmest efter et sted, som ikke er alt for dyrt.

Og med dette svar kan man konstatere, at Susanne – trods sin erklæ-ring om at være gavmild

– er en nærigpind.

10

Side 11-manden

af Charlotte Pedersen

Hvor længe har du været kasserer? Et halvt års tid eller lignende. Siden posten blev oprettet.

Hvilken slags kasserer er du? Nærig eller gavmild? Jeg synes selv, jeg er forholdsvis gavmild – så længe jeg får bonerne!

Hvad bruger du selv dine SU-midler på – druk, hor eller hornmusik? Jeg tror, det må være druk. Og så selvfølgelig mad... Og lidt for meget slik, hehe.

Hvad er dit bedste tip til at over-leve på et SU-budget? Det må først og fremmest være at sørge for at lægge budgettet og være realistisk. Lad være med at slå dig selv i hovedet, når det går galt. Det gør det jo engang imellem – vi er jo kun mennesker.

Det er selvfølgelig rigtigt nok (sig det til min far!, red.), men hvis du nu derimod skulle være en Disney-figur, hvilken en skulle det så være og hvorfor? Jeg tror, jeg ville være Dori fra ’Find Nemo’, for hun er simpelthen så genial og forvirrende, men samtidig super smart. Jeg tror, at Dori passer meget godt til min personlighed...

Apropos pigefisk – hvis du var det modsatte køn i en måned, hvad ville du så gøre? Jeg ville først og fremmest prøve at finde ud af, om mænd virkelig er så lette at manipulere, som piger påstår (nu er det mig, der spørger: Hvem har sladret?!, red.).

Nå, tilbage på pengekassen, so to speak. Har du altid haft ambitioner om at sidde på magtens tinde? Ja!

Hvor stammer den ambition fra? Den stammer tilbage fra folkeskolen, da vi havde avisprojekt, og alle ville være chefredaktør, og det viste sig, at jeg var rigtig god og rigtig strid, hehe, og jeg kunne godt lide det! Jeg styrede folk med hård hånd!

Hvordan passer din uddannelse ind i den ambition? Jeg tænker, at min uddannelse er dejligt bred og peger mod ministe-rier og erhvervslivets top. Så det tror jeg er et meget godt valg, hvis det er dét, man vil.

Helt ærligt: Er der fejet noget ind under gulvtæppet? Jeg har ikke noget gulvtæppe, så nej. Jeg har forsøgt mig med gulvtæppet i trekanten, men det var ikke rigtig muligt at få noget ind under.

Rygtet vil vide, at du stiller op som beboerrådsformand. Er der hold i de rygter? Ikke af hvad jeg selv har hørt.

Du er ikke ude på at få mere magt? Man skal selvfølgelig ikke udelukke noget, men i betragtning af, at jeg nok selv flytter inden næste som-mer, såeh...

Du flytter altså fra kollegiet medio 2014, fordi du bliver færdig med din uddannelse. Hvordan vil du sørge for, at din magt ikke under-mineres i dit fravær? Jeg går ind for, at man skal stoppe, mens legen er god og lade nye kræfter komme til. Ellers ender man med at blive træt af det, og ikke mindst at andre bliver trætte af én.

Med denne slet skjulte opfordring til Morten Hvidemose, vil vi afslutte temaet om kollegiets magtmennesker. Over and out!

Intet udvalg uden et bundløst h... øh... en pengekasse, og

derfor intet udvalg uden en pengemand. De såkaldte ‘tre-

partsforhandlinger’ i beboerrådet i foråret resulterede i, at

Café Comas, festudvalgets og Spil & Spas-udvalgets finanser

blev fusioneret. Siden har Stephen styret de

pågældende udvalgs økonomi med hård hånd, og han er

derfor side 11-mand i denne udgave af HØRT!

Navn: Stephen (7. etage) Alder: 26 år Uddannelse: Kandidatuddannelsen i økonomi på Københavns Universitet Flyttede ind: Oktober 2011 Civilstatus: Single

Interview

11

12

Til middag hos...

Til middag hos...

af Kira Puk

5. etage

Stemningen Familien på 5. er samlet til spisning en kold septem-beraften. Omkring halvdelen af etagen har afsat tid og taget plads omkring bordet i trekanten. Samtalen sprudler fra starten på kryds og tværs af bordet og er stærkt inkluderende, så redaktøren og jeg i perioder helt glemmer at spise. Inden længe føler vi os fuldt ud som medlemmer af familien. Der tales alsidigt om hverdagen, politik, specialeskrivning og reality-tv. Rollerne er fordelt – 5. har mødre, småbrødre, onkler og tanter. De hyggelige onkler og tanter kvidrer, små-brødrene joker, og mødrene sørger for venlig betjening. Når bæltet sidder stramt, og den sidste bid er slugt, sørger mor - Ellen for at gå en kærlig runde mere med fadene – ingen skal gå sultne i seng på 5.

Bedømmelse

13

Maden Madklubben er populær på 5. – og dét har den al mulig grund til at være. Måltidet er rent ud sagt fantastisk. Vi spiser falafel, der minder undertegnede om mors frikadeller – og som er en kærkommen håndsrækning til de vegetarer, der måtte være på etagen. Alt er hjemmelavet. Både de krydrede limegrønne falafler, de to friske og sommerlige dressinger, de bastante og ikke så hævede (men alligevel super lækre) pitabrød og de to slags kager til dessert. Det er flot, friskt og festligt. Gourmet på hverdagsfa-con, på den vilde måde.

Pris: 18,- // Billigt! Bedømmelse

Til middag hos...

”Når bæltet sidder stramt, og

den sidste bid er slugt, sørger

Mor-Ellen for at gå en kærlig

runde mere med fadene – ingen

skal gå sultne i seng på 5.”

14 Til middag hos...

2. etage

Stemningen Bladets udsendte træder ud af elevatoren på 2. og møder den lifligste jazz, der fylder hele etagen. Der summer af glæde. Det viser sig, at vi er kommet til dob-belt fødselsdag. Instrumenterne er trompet og el-bas. Ikke nok med, at etagens madklub i dagens anledning er transformeret til en intimkoncert, så befolkes eta-gen af 20 gæster fra etagen plus et par stykker udefra

– rekordstort antal besøgende for bladets hidtidige fire anmeldelser. 2. har fået flere nye beboere på det sidste, og de er frygtløst mødt op for at lære deres naboer at kende. Samtalerne vandrer frit efter kort tid, og da alle ikke kan lytte til alt ved det store bord, er man inkluderet i en samtale, hvor end man nu sidder. I den ene ende lytter jeg med beundring til beretninger om 2. etages tur til Bornholm i sommerferien, mens der i den anden ende snakkes om opskriften på kokkens lagkage. Senere på aftenen stikker samtalerne af for de fleste, og det bliver den seneste madklub jeg har været til i min tid. Efter knap tre timer må jeg træt, mæt og fornøjet forlade selskabet og se tilbage på en aften, der endte med whisky og stearinlys på bordene og et husorkester, der både spillede fødselsdagssange og op til vals.

Bedømmelse

”Efter knap tre timer må

jeg træt, mæt og fornøjet

forlade selskabet og se

tilbage på en aften, der

endte med whisky og

stearinlys på bordene og

et husorkester, der både

spillede fødselsdagssange

og op til vals.”

15

Maden Hjemmelavede burgere, ovnkartofler, guaca-mole, grøntsager og burgerboller til hovedret samt lagkage til dessert – igen er alt hjemme-lavet. Bøfferne er saftige og smagfulde, præcis som de skal være. Jeg vælger at toppe min burger med en ondskabsfuld chilisauce, der får mig til at hikke voldsomt. Kartoflerne er skræl-lede, krydrede og varme – og guacamolen er utvivlsomt den bedste, jeg længe har fået. Det eneste udestående, jeg har med kokken, er den klassiske smelteost, hvor skiverne er indpakket separat i tyndt plastik – det er næsten synd for den hjemmelavede, lækre mad. Da vi er så heldige at dumpe ned i en dobbelt fødselsdag, er der både øl til maden – perfekt kombination

– og utrolig lækker lagkage til dessert. Omtalte kage er et overflødighedshorn af chokolade – chokolademoussen er fyldt med mokka og de mange lag er omsluttet af kakaobunde, mens det hele er pakket ind i en tyk nutella-glasur

– mums!

Pris: 35,- // Halvdyrt for en fattig studerende. Bedømmelse

Til middag hos...

16 Til middag hos...

Vil jeres etage have besøg af os næste gang? Send en mail til: kollegieblad@gmail.com

Bedømmelse Det har været ekstremt svært at lande en afgørelse i dysten mellem 2. og 5. etages madklubber. Begge har ydet en ypperlig indsats udover det sædvanlige, der mere end fortjener et ’sturt’ femtal. 5. etage kræsede om gæsterne og serverede ekstrem billig, lækker vegetarvenlig mad. 2. etage tog næsten dobbelt så meget for fornøjelsen, hvilket trækker en smule ned, men kvitterede til gengæld med et overflødighedshorn af lækker mad og drikke, mens husorkestret sørgede for en eminent stem-ning. Alle disse for- og imod-overvejelser placerer sig ganske stabilt på vægtskålen, og kampen mel-lem etagerne ender således uafgjort.

Præmie

En flaske sprut + sodavand til deling ved Oktoberfesten d. 26/10.

W L XScoreboard

4. Etage

2. Etage

5. Etage

3. Etage

1

1

1

1

Michelin-niveau

Pølsevogn

Studenter-ret

Som mor ville lave det

Pizzeria

17

Hvilken person er du privat? Jeg er 54 år og bor på Amager. Jeg er familiefar til to piger på 12 og 18 år. Jeg bruger en del tid på fodbold – både på at se det og på at være ungdomstræner for et hold fra 8’erne (B1908, red.).

Hvad er din job-baggrund? Jeg har tidligere arbejdet med syn af ejendomme i for-bindelse med udlejning.

Hvad er dit første indtryk af Hørhus? Mit indtryk er, at det er et meget harmonisk kollegie, hvor der er mange aktive beboere, der sørger for, at kollegiet fungerer. Det virker til, at der er et godt sam-arbejde mellem kollegium og bestyrelse.

Hvad ser du frem til i jobbet? Jeg glæder mig til et godt samarbejde med kollegiets beboere.

Hvad frygter du i jobbet? Jeg frygter, eller håber ikke, at den ballade, der har været i kvarteret, vil eskalere.

Hvad er dine fremtidsplaner arbejdsmæssigt? Jeg har i mit tidligere arbejdsliv været meget frem og tilbage. Derfor regner jeg nu med at blive i dette job til jeg skal pensioneres, og jeg håber at få et godt forhold til stedet og dets beboere.

Hvad lavede du selv, da du var ung? Efter folkeskolen var jeg i militæret, og efter det var det ellers direkte ud på arbejdsmarkedet.

Ole havde i sidste blad en historie om pigen, der troede en dildo var en rotte – har du en sjov anekdote fra dit arbejdsliv? Dem kommer der forhåbentlig nogle af i fremtiden.

Mød Erik - kollegiets nye inspektørAf Rasmus Blomqvist

OBS: Inspektøren har fået ny mail: inspector@hhkol.dk

Interview

18

Mod naturen!

Mod naturen! er en eskapistisk artikel-

serie, som vil sætte fokus på Amagers

dejlige, og ofte oversete, natur.

Har du brug for et pusterum fra studi-

erne og storbyens trummerum, er det

her du skal kigge.

Af Sol Andersson

Del 1 – Kalvebod Fælled

20

Det kan være hårdt at bo i en stor by. Særligt hvis man er tilflyttet fra en lille by, hvor naturen altid var nær, kan det være svært at vænne sig til det larmende liv mellem betonblokkene. Livet som stu-derende kan vise sig at være lige så stressende og frustrerende – i særdeleshed i de grumme eksamen-sperioder. Men frygt ikke, hjælpen er nær! Undertegnede har nemlig ingen problemer med at nikke i kor med eventuelle samstemmende læsere og står parat med hjælp. Vi skal nemlig mod naturen, som for-fatteren Tomas Espedal udtrykker det.

Jeg har i de sidste to år selv brugt Kalvebod Fælled som et personligt åndehul. Et sted, hvor jeg kan tage hen og mærke tyngder løfte sig fra mine skuldre. Et sted, hvor det ikke handler om meget andet end at være.

Fra Hørhus er der omkring fem kilometer til indgangen til Kalvebod. Det kan anbefales at cykle, men metroen (stop: Vestamager) kan også tage dig direkte til døren, hvis modvinden er for hård. Når du kommer ind på området, vil du via Granatvej komme forbi Naturcenter Amager.

Ved Naturcenter Amager er det blandt andet muligt at låne, leje eller købe forskellige friluftsud-styr. Du kan leje cykler, rulleskøjter og diverse båludstyr. Der er flere muligheder, hvis du vil lave bål. Du kan cykle ud til et bålsted og håbe at der stadig ligger noget tilbage af det som skovfogeden har lagt ud, du kan selv save noget ved siden af Naturcenteret eller du kan med-bringe en pose grillkul (men det er ikke helt det samme, vel?). Du kan også købe fem kilo brænde for 30 kroner, hvis du vil være på den sikre side. Muligheder er der nok af – og der er ikke meget, som kan overgå et godt bål.

Reportage

21

Overnat i det fri I Kalvebod findes fire forskellige sheltere. De er af varierende stør-relse, hvoraf Viben er det største shelter og det eneste, som har en vandpost. Det er muligt at booke et shelter i forvejen via www.natursty-relsen.dk, men som udgangspunkt er der plads til alle. Hvis man vil være helt sikker på at sove for sig selv, er det derfor smartest at tage et telt med. Uanset hvorledes du foretrækker at overnatte i det fri, så husk på, at det er dig, som er gæst. Husk derfor at behandle omgivel-serne med respekt og efterlad ikke affald.

Kalvebod Fælled ligger tæt på Københavns Lufthavn og flyene letter stort set lige over fælleden. Hvis det passer dit temperament bedre at udskifte de lettende fly med bilers fjerne summen, så læs med næste gang, hvor HØRT! sætter fokus på Amager Fælleds gemte godter. Du kan godt begynde at glæde dig.

Reportage

”Uanset hvorledes du

foretrækker at over-

natte i det fri, så husk

på, at det er dig, som

er gæst. Husk derfor at

behandle omgivelserne

med respekt og efterlad

ikke affald.”

22

Mød en indflytteraf Charlotte Pedersen

Hvordan har din første tid på kollegiet været? Det har været hyggeligt, og folk har været rigtig søde. De har taget godt imod mig og været rigtig gode til at sætte mig ind i hvordan tingene fungerer. Så var der fodboldfesten, og der er fællesspis-ning på etagen. Jeg er positivt overrasket over, at etagen er så social.

Hvorfor valgte du Hørhus? Jamen, det var jo sådan set ret tilfældigt. Jeg var skrevet op på diverse ventelister, og så fik jeg en plads her.

Hvad har du af forventninger til at bo her? At det er hyggeligt, og at folk er søde, men jeg tager det lidt, som det kommer egentlig. Jeg havde ikke regnet med, at folk ville være så åbne. I går til madklub-ben havde vi livemusik. Det var nice, og

det forventer jeg fra nu af. Hehe ej, jeg synes bare, det er hyggeligt, at der f.eks. er madklub, så man ikke behøver at cykle langt væk, før der sker noget. At det er dér, hvor man er.

Havde du hørt om Hørhus, før du flyt-tede ind? Ja, for min kæreste (Frederik, red.) bor på 6. etage. Frederik flyttede ind for halvan-det år siden, så da hørte jeg om Hørhus første gang.

Hvor længe forventer du at blive boende? Det ved jeg ikke! Det kommer an på så meget. Jeg er lige startet på andet år på bacheloren, så i hvert fald nogle år endnu. Og det er vi glade for – velkommen til Juliane!

Navn: Juliane (2. etage) Alder: 22 Uddannelse: Interkulturel markedskommunikation på CBS Hjemby: Birkerød Sidste bolig: Birkerød Flyttede ind: 15. august 2013

Interview

23

Describe your time at Hørhus with three words. Fun, distracting and cozy. In the beginning of my time at Hørhus I was very social. I was in the party committee for almost a year and it was difficult for me to take time for my studies. Every single time I went out of my room to the kitchen, it took me at least half an hour to get back. One of my friends told me she was going to get me a timer for my birthday so I would know when to stop talking and get back to my studies.

What has been your best and worst experience in your time at the dorm? Meeting new people and making good friends was my best experi-ences. When you come to Denmark from a foreign country it is pretty

hard to integrate. It is not easy to make friends here. It takes a long time for people to let you in. The best experience with Hørhus was that it made me feel like home.

Maybe the worst experience was the way the kitchen functioned in some periods.

What do you take with you from your stay at the dorm? Morten.. And Danish. It helped me alot hearing and reading it all the time. I also take a lot of good mem-ories with me. It is always nice to meet new people, talk to them, and hear different opinions.

Do you have any tips for people moving in? Embrace it. Participate in anything you can. It is so much fun and you make so many friends. It is an ama-zing feeling opening the door and saying hello to like 20 people on the way out.

Name: Diana Age: 25 Education: Master at CBS in Marketing Communications Management Comes from: Birkerød Time at the dorm: A little more than two years

Mød en udflytteraf Rasmus Blomqvuist

This part of the article is in English, as Diana speaks English.

Interview

24 Fokus

På Hørhus Kollegiet har vi et relativt højt vandforbrug. Dette kan skyldes, at mange godt kan lide lange, varme bade, og at der er nogle, der ikke tænker over det, hvis de starter en vaskemaskine for kun at vaske et par bukser eller to t-shirts. Derfor har beboerrådet valgt at nedsætte et udvalg til at kigge på, hvor der even-tuelt kan spares, og lave en kampagne der skal gøre resten af beboerne opmærksomme på dette. Vi har inter-viewet Jannie fra stuen, der er med i udvalget og selv gør forskellige tiltag for at spare på vandet.

Drypper din SU væk?Af Susanne Lund Mølgaard

25Fokus

Hvad gør du for at spare på vandet i din dagligdag? Generelt prøver jeg at lade være med at skrue alt for meget op for vandet, uanset om jeg skal vaske op, vaske hænder, rense grøntsager eller tage et bad. Når jeg tager bad, prøver jeg altid at tage korte brusebad, og jeg sørger for at lukke for vandet, når jeg skal til at vaske hår og andet. Derudover samler jeg det kolde vand, der kom-mer ud af bruseren i en beholder, mens jeg venter på, at vandet bliver varmt. Dette vand bruger jeg efter-følgende til at vande mine planter. Det lyder måske lidt fjollet, men på den måde undgår jeg at det kolde vand bare går til spilde.Noget andet jeg er begyndt på, er at fylde en kande vand, som jeg har stående i mit køleskab. Det er jeg begyndt på, så jeg altid har koldt drikkevand, når jeg har behov for det, uden at skulle spilde vand på, at vandet i vandha-nen bliver koldt. Det har jeg specielt haft glæde af i løbet af sommeren, når vejret har været varmt. Jeg prøver også at spare på van-det, når jeg skal vaske tøj ved altid at fylde en vaskemaskine helt op, i stedet for kun at vaske to bluser eller ét par bukser. På denne måde undgår jeg, at der går vand til spilde ved flere små vaske. Hvis jeg skulle komme i en situation, hvor jeg har noget tøj, jeg gerne vil have vasket, men det ikke er muligt for mig at fylde en hel vaskemaskine, tager jeg altid tøjet og vasker det i hånden i stedet for. Ved toiletbesøg bruger jeg kun den store skylleknap, hvis jeg finder det nødvendigt, ellers prøver jeg for så vidt muligt kun at bruge den lille skylleknap for også her at undgå vandspild. Hvis jeg skulle opdage, at mit toilet eller min vandhane løber, kontakter jeg hurtigst muligt kollegiets inspektør for at få rettet op på det.

Finder du det besværligt at skulle tænke over dit vandforbrug? Nej, besværligt synes jeg ikke det er. Jeg vil sige, at udfordringen for mig ligger i at komme ind i nogle gode vaner for at prøve at spare på mit eget vandforbrug, og ikke så meget det at blive bevidst om, hvor meget vand jeg bruger, og hvad jeg kan spare af vand, på hvilke områder. For mit vedkommende hjalp det mig til at komme ind i flere gode vaner til at spare på mit eget vandforbrug, da jeg i foråret blev oplyst om at kollegiets samlede vandforbrug var lidt for højt.

Hvordan vil du råde andre, der også gerne vil spare på vandet, til at komme i gang med nogle gode rutiner? Jeg vil generelt råde andre til at prøve at blive mere bevidste om, hvor meget vand de bruger i dag-ligdagen, og tilegne sig nogle gode vaner for, hvordan de kan spare på deres eget vandforbrug og på hvilke områder det kan lade sig gøre. Ellers kan det være, at andre måske kan finde inspiration i nogle af mine egne vaner. En metode, andre måske kan bruge til at spare på deres vandforbrug, kunne være at hænge nogle sedler op i en periode i de rum, hvor man bruger vand, som en påmindelse om at spare på sit vandforbrug.

Det er altså slet ikke så svært at spare på vandet. Det kræver blot, at du er opmærksom på, om du har utætte vandinstallationer, og at du tænker over, hvordan du bruger vand i hverdagen.

Generelt Navn: Jannie Ørsted Nielsen Værelse: 126 Alder: 29 år Uddannelse: Kinastudier på KU

Et løbende toilet

kan koste mange

penge. Løber det så

lidt, at man næsten

ikke kan se det,

kan det koste over

5.000 kr. på et år.

Løber vandet

meget, kan det

koste helt op til

18.400 kr. om året.

Et løbende toilet

spilder ca. 109.500 L

vand årligt.

Pr. 1. januar 2013 er

prisen på vand

39,11 kr./L.

Find mere info om,

hvordan du sparer

på vandet på:

www.vandhelt.dk.

Kilde: Københavns Energi

26

These pages are dedicated to the English-speaking residents at Hørhus. In this edition, we have listed seven various things you should go ahead and do if you’re new in Copenhagen – or if your parents are visiting and you’re not quite sure what to show them.

N Y H A V NC H R I S T I A N I A

F R E E T O W N

Forget about the little mermaid – Christiania, or Staden, is the true pearl of Copenhagen. Here you will find a lovely place for chilling out and smok-ing a cigarette or whatever you feel like smoking... But if smoking isn’t your thing, then don’t worry – Christiania is absolutely open for everybody and you will find a wide variety of events taking place at Christiania.

And you can of course always just go for a walk and enjoy the nature, the quirky buildings and why not some falafel? Take the metro or bus 4A to Christianshavn station and ask your way – it’s not more than a five min-utes walk away from the station. But then again, if you have a bike – bike. But remember to lock it!

Munch your lunch in one of the cafés along Nyhavn and enjoy the charming and beautiful setting. While you’re there, go on one of the guided canal cruises. The tickets are about 90 DKK and the guided cruises lasts for about an hour.

Foto

: Kie

ran

Lyna

m

C O P E N H A G E N for N E W B I E S

27

If you’re already fully aware of what the city has to offer, then congrat-ulations! You have succeeded in making the best of living in Copenhagen – and congratulations to me for writing an unnecessary article...

By Sol Andersson

N Y H A V N

Copenhagen’s famous shopping street is located between the City Square and Nyhavn. During the daytime, Strøget is mostly avoided by the majority of Copenhageners due to the vast amount of tourists and teenage girls from the suburbs spending their

parents’ money on overpriced cloth-ing – but that counts as an experience as well, right? The best thing about Strøget is definitely the side streets – this is where you’ll find the good bars and cute shops.

This is a great way of seeing some of Copenhagen’s trademarks (the little mermaid, the opera house, the old port of Christianshavn etc.) and you will realize how small the city actually is. Tip: Bring a bottle of wine and/or a six-pack of beer. It will only make the entire experience better.

S T R Ø G E T

Foto

: Jac

ob M

arti

n

Foto

: Ken

ny L

ouie

C O P E N H A G E N

N E W B I E S

28

Located just behind the National Museum of Art and surrounded by the trees of Østre Anlæg, you’ll find this wonderful museum. The collection holds some of the most iconic paint-ings from the Danish Golden Age and from The Modern Breakthrough.

The museum also holds the largest collection of P. S. Krøyer paintings, so one might think of a visit to The Hirschsprung Collection as a (much cheaper) way of experiencing the beautiful lights of Skagen – which P. S. Krøyer so famously and ele-gantly captured in his paintings. The entrance fee is 65 DKK.

Kalvebod Commons is a large nature resort taking up roughly one fourth of Amager. Take the metro to Vestamager station and you’re practi-cally at the entrance to the commons. At the Nature Center you can rent a bike or some in-liners to help you explore the area.

You can a l so buy a bucket of chopped wood and go to one of the shelters (where you can stay the night as well) or one of the fire-places and enjoy a good bonfire in the beautiful and relaxing setting. Turn to page 18 to find a Danish introduction to the commons – and some pictures, if reading Danish isn’t your thing.

K A L V E B O DC O M M O N S

Foto

: Sol

And

erss

onFo

to: W

ikim

edia

H I R S C H S P R U N GT H E

C O L L E C T I O N

29

Amagerbrogade is basically a way better and more ‘hyggelig’ version of Strøget (bias alert). Amagerbrogade is not a pedestrian street, so you’ll have to watch out for the cars – but possibly not for long. Actually, the city coun-cil is currently debating whether or not Amagerbrogade should be a com-pletely car-free zone.

Until then you will have to live with the cars, but the charm of Amagerbrogade stays still. Here you will find whatever you’re looking for

– whether it be thrift shops, cute cafés or a wide variety of restaurants, book-shops etc.

Dragør is located quite far away from the city center, but taking the trip to the charming old port is well worth it. Dragør is located right at the south-eastern tip of Amager, facing Sweden. Most of the old, historic buildings are well preserved.

C a f é S y l t e n i s w e l l r e c o m -mended – here you can enjoy a tasty meal whilst enjoying the great view of the sea and the bridge to Sweden from the front row. You can take bus 350S – but why not bike?

D R A G Ø R

A M A G E RB R O G A D E

Foto

: Fra

nk D

auga

ard

Foto

: Chr

isto

pher

Mac

sura

k

30 Anmeldelse

Pizza? Sì, per favore!Af Kira, Rasmus og Susanne

’Den nære’Navn: Øen Amager’s Pizzaria & Burgerbar Hvor? Brydes Allé 36 (97 meter) Åbningstider: Mandag-lørdag 11-22, søndag 12-22 Bestilling: Vegetar – tomatsauce, ost, artiskok, oliven, champignon, ananas, peberfrugt, rødløg Pris: 51 kr. Ventetid: 10 min. Betjening: Venlig, ikke meget snak, pizza serveres, betaling når man går Smag: Frisk, meget fyld, man kan ikke smage osten, for lidt salt, ananasens sødme er meget fremtrædende Bund: Tynd, sprød på trods af meget fyld Skorpe: Kedelig, lidt for blød, jævn, symmetrisk Udseende: Flot, indbydende, mange farver Stemning/lokaler: Stort, mange borde, ingen larm, tv Bonus: God chili ved forespørgsel

Kommentar: Pizzaens fyld er som det ofte er på en vegetariana – alt godt fra supermarkedernes kon-serves-afdeling. Oplevelsen er i det hele taget meget middelmådig – hele vejen igennem. Gennemsnitlig størrelse, gennemsnitlig cirkelform, gennemsnitlig slice-størrelse. Næsten lidt for standard-masseprodu-ceret-tyrker-pizzeria-pizza. Man ved dog hvad man får og pizzaen er rygende varm mens betjeningen venlig. Derudover skal man næsten ikke flytte sig fra sin residens for at få sit pizza-fix – med andre ord den perfekte tømmermændspizza.

31Anmeldelse

Har du overvejet, hvor mange pizzeriaer der findes på Amager? Og hvor tit

du ender på Øens? Vi har besøgt fire pizzeriaer og gjort mindst dobbelt så

mange opdagelser – blandt andet et helt nyt yndlingspizzeria.

’Den sene’Navn: Vagabondo’s Pizza Bar Hvor? Amagerbrogade 63 (650 meter) Åbningstider: Mandag-torsdag 11-02, fredag 11-05, lørdag 12-05, søndag 12-02 Bestilling: Don Pedro – tomatsauce, ost, kylling, bacon, rød og grøn peberfrugt Pris: 69 kr. Ventetid: 6 min. Betjening: Venlig, ikke meget snak, pizza serveres, betaling når man bestiller Smag: Meget fyld, kylling er marineret i karry, bacon er sprød, osten viger i baggrunden for kødet, bacon og kylling fungerer godt sammen, meget salt, peberfrugt kan ikke smages Bund: Sprød, tynd, lidt brændt Skorpe: Meget hvid, sprød Udseende: Flot, indbydende, mange farver Stemning/lokaler: Meget larm fra Amagerbrogade, ikke mange siddepladser, kun barstole Bonus: Natteåbent, freaky navn

Kommentar: Vagabondo’s pizzaer er dyre – rigtig dyre! Især i forhold til, at de er mindst lige så middelmådige som Øens. Vagabondo’s er bestemt heller ikke stedet man sætter sig og spiser. Medmindre selvfølgelig, at man elsker larm fra Amagerbrogade. Men, en pizza er en pizza. Og når man kan få den serveret på seks minutter klokken fem om natten, så er det alligevel ikke helt skidt.

32

’Den italienske’Navn: Massimo pizzeria Hvor? Amager Boulevard 134 (1,2 kilometer) Åbningstider: Mandag-lørdag 11-22, søndag 12-22 Bestilling: Verdure – tomatsauce, ost, grillet peber-frugt, squash, aubergine Pris: 70 kr. Ventetid: 16 minutter Betjening: Flabet, humoristisk Smag: Ikke så meget fyld, tilpas salt, godt med stegt squash og aubergine Bund: Melet, tynd Skorpe: Lidt brændt Udseende: Ikke så mange farver, kedelig Stemning og lokaler: Meget lille, tre siddepladser, larm fra Amagerbrogade Bonus: Hjemmebagt italiensk brød

Kommentar: Hvis du nogensinde har været på ferie omkring Middelhavet, så ved du nok, at blufærdig-heden hos de unge mænd, når det kommer at flirte med kvinder, er ikke-eksisterende. Det samme gør sig gældende hos Massimo. Som kvinde kan du for-vente smørede smil, blink og corny score-jokes. Alle står sådan set for skud, når hverdagen skal pyntes en smule. Middelhavs-mentaliteten er desværre et gen-nemført tema hos Massimo, der således heller ikke er synderligt effektive. Massimo vinder lidt på at tilbyde simple pizzaer, der smager udmærket. Er man vild med pseudo-middelhavsstemning og illusionen af en 20-minutters rejse til Italien, så er Massimo dog det perfekte sted.

Anmeldelse

33

’Den ægte’Navn: Sardegna Hvor? Gullandsgade 2 (400 meter) Åbningstider: 12-22 hver dag Bestilling: Rucolina – tomatsauce, mozzarella, rucola, parmesan, cherrytomater, olivenolie Pris: 60 kr. Ventetid: 8 min. Betjening: Meget venlig, formel Smag: Meget saftig, meget salt, god balance mellem ost, salat og tomat Bund: Tynd Skorpe: Rustik, stor Udseende: Rustik, indbydende, grøn/rød/hvid, slices i meget varierende størrelser Stemning og lokaler: Hyggeligt, mellemstort, rent Bonus: Rigtig mange forskellige pizzaer

Kommentar: Sardegna er denne anmeldelses entydige vinder. Betjeningen er venlig og afdæmpet. Pizzeriaet er rent og rummeligt. De har et kæmpe udvalg af piz-zaer, men de er ikke tilfældige blandinger af bearnaise, kødsauce og pommes frites – det kan man selvfølge-lig slet ikke købe hos Sardegna. Pizzeriaet serverede anmeldelsens bedste pizza. Den var rustik, saftig, sprød, salt og sød – og generelt bare lækker. Det var uden tvivl den bedste smagsoplevelse og så var den endda både forholdsvis billig og hurtigt lavet.

Anmeldelse

34

Hvad lavede du, inden du flyttede til Hørhus? Jeg var en af dem, der ikke klarede sig så godt i folkeskolen. Mest af alt, fordi jeg havde nogle dårlige lærere. Jeg fik ikke de bedste karakterer. Jeg gad ikke noget, især ikke i 10. klasse. Så det lå i kortene, at jeg skulle på håndværkerskolen. Ikke at der er noget galt med håndværkerskolen, og jeg gjorde det også. Jeg gik i gang med et teknisk introduktionskursus, hvor jeg tog en masse håndværksfag. Derefter gik jeg i gang med bage-ruddannelsen og var i praktik som bager i tre måneder på Færøerne. Da jeg kom jeg hjem til Danmark gik jeg i gang med tømreruddannelsen. Efter et år tænkte jeg, at det ikke rigtig stemte. Jeg bad og tiggede så om at få lov til at komme ind på HF. Jeg fik lov, selvom mine karakterer var rimelig ringe. Mine karakterer røg i vejret. Jeg var blevet mere moden og havde nogle andre lærere. Jeg kunne jo godt. Så jeg blev engageret og fortsatte på RUC. Der gik jeg et år, indtil jeg ikke længere kunne se mig selv der. Så jeg tog et sabbatår. Derefter begyndte jeg på læreruddannelsen og var på den i to år, men så blev jeg syg i en længere periode. Jeg stoppede derfor og gik direkte i gang med pædagogstudiet. Det var det år, jeg flyttede ind på kollegiet. Det var i 2007.

Nu er jeg igang med pædagogisk sociologi på DPU. Så jeg har lavet lidt af hvert førhen. Jeg boede på kollegium i Roskilde, da jeg stu-derede på RUC. Det var faktisk meget sjovt, men det var også fedt at komme til København. Mens jeg studerede på RUC, flyttede min

folkeskolekammerat Anders ind på Hørhus. Så jeg besøgte faktisk kollegiet første gang, da Anders flyttede ind for cirka 10 år siden. Jeg kom her ind en vinterdag – hans første vinter på kollegiet. Vi skulle spille poker på 6. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at vi godt nok var langt ude på Amager. Bunden af bun-den. Jeg syntes, at elevatoren var noget værre lort, og jeg kom ind på gangen og tænkte ’nej, her skal jeg aldrig nogensinde bo’. Og sådan havde jeg det også, da jeg tog væk derfra. Så jeg ved ikke, hvordan jeg fandt på, at jeg skulle bo her. Jeg må have glemt de tanker. Jeg var i hvert fald meget glad for kollegiet, da jeg flyttede ind.

Hvordan har din tid på Hørhus været? Tryg, hjemlig og livlig. Der er gulv-tæppe på gangen, så man kan gå ud i trekanten i strømpesokker og tale med sine venner. Når jeg tænker på, hvor jeg er fra, er det ikke Haslev – det er Hørhus.

Jeg boede på 6. i et halvt år og flyttede ned på 3. i januar 2008. Jeg fremlejede Anders’ værelse, mens han var på udlandsophold. Da jeg flyttede fra 6., var vi en meget fast-tømret gruppe. Vi havde en masse sjov sammen. Jeg var lidt ked af at skulle flytte fra alt det. Det var svært at komme ind på 3. Jeg tror, der gik op mod et halvt år, før jeg rigtig blev en del af etagen, fordi jeg stadig hang ud med de andre fra 6.

Det er hårdt, når dem, man har det

De gamle i gårde: Morten Hvidemose

Interview

Morten har boet på kollegiet i omkring seks år og er netop

flyttet med kæresten til Scandis. Han har om nogen været

engageret i kollegielivet på Hørhus. Som tidligere beboerråds-

formand og medlem af næsten alle udvalg er han måske den

person, der ved allermest om kollegielivet på Hørhus. Vi har

taget en snak med Morten om hans tid på Hørhus.

Af Kira Puk og Rasmus Blomqvist

bedst med, flytter. Jeg har flere gange troet, min tid var forbi, men der kom altid nye mennesker til. Det sidste halve år har jeg følt, at jeg har haft en form for tredje ungdom. Det skete lidt i takt med, at gamle folk flyttede ud. Når man er længere tid på et sted som et kollegium, så når man på et tidspunkt at skabe en ny vennegruppe. Så er alt fedt igen. Man tager i baren og har nogle lange aftener. Man er afslappet og har det fedt. Folk flytter på et tidspunkt ud, og vennegruppen dør ud. Man tænker ’shit, nu må jeg også bare se at komme videre’. Man

Navn: Morten Hvidemose Værelse: 430 Alder: 31 år Uddannelse: Færdiguddannet pædagog 2011, læser pædagogisk sociologi på DPU Tid på Hørhus: Seks år

“Jeg kan huske, at jeg

tænkte, at vi godt nok

var langt ude på Amager.

Bunden af bunden. Jeg

syntes, at elevatoren var

noget værre lort, og jeg

kom ind på gangen og

tænkte 'nej, her skal jeg

aldrig nogensinde bo'.”

35Interview

er den eneste tilbage af de gamle. Der går faktisk noget tid, før der dukker nogle nye op på etagen. De nye når at bo der noget tid, før der egentlig sker noget. Folk har af og til kon-flikter på kryds og tværs. Det kan man jo ikke undgå. De to køkkener fungerer ikke altid perfekt sammen. Så der går lidt tid, før man finder ud af, at man egentlig kan sammen, og at det er fedt at bruge noget tid sammen. Det er det samme med folk fra andre etager. Det er lidt ligesom at få en ungdom igen, hvor man troede, alt var slut.

Jeg var egentlig ret glad for at skulle slutte på den måde. Ikke at skulle slutte med en

lang kedelig periode. Så det blev en ret sjov ende på min tid på Hørhus. Det er ligesom et andet liv, når man kommer på kolle-gium. Der sker noget nyt en gang hvert halve år. Jeg gik virkelig med tanken om, at nu er det slut, jeg er 30 år gammel, nu er det slut. Så skete der noget nyt, og så blev jeg 31, og følte mig egent-lig stadig ung.

Hvad har været din bedste og værste oplevelse i din tid på Hørhus? Der har været mange gode oplevelser. Den første fodboldfest, jeg deltog i, var noget helt særligt for mig. Men den vigtigste var, da min daværende nabo nogle måneder efter, jeg var flyttet ind, foreslog, at jeg skulle være med i caféen. Jeg sagde nej, da jeg ville koncentrere mig om mine studier. Det godtog hun ikke, og nogle måneder senere var jeg formand for caféen og med i bebo-errådet. Det er en rigtig rar følelse, når nogen hiver fat i dig, vil have dig med, og ikke accepterer et nej, fordi de synes, du er en dejlig person at være sammen med.

Den værste oplevelse var efterårsferien 2011, hvor sten nær-mest regnede ind ad vinduerne på 3. og 4. Det var frygteligt at høre sine venner græde, fordi de var bange for at være på deres værelser, og det var frygteligt at se medkollegianere blive ramt af sten. Vi holdt vagt på skift i køkkenerne. Det lykkedes os at pågribe en af stenkasterne, hvorefter der var fuldstændig ro i nogle måneder.

Kan du fortælle lidt mere om din oplevelse af de problemer, der har været mellem kollegiet og kvarterets unge? Jeg har altid haft en ret stor retfærdighedssans. Hvis der er noget, der er uretfærdigt, så er det, at mennesker skal diskri-minere andre ved at kaste sten gennem deres ruder. Når jeg ser reaktionen hos dem, jeg bor sammen med, så går det mig på. Og så bliver jeg vred. Stenkastningen skete jo efter alle de indbrud, vi havde, og de to ting hænger selvfølgelig ikke sammen. Men der fik vi også bare nok. Jeg er ikke rigtig bange for noget, så hvis der er en lille chance for, at jeg kan fange nogen, så løber jeg efter dem. Vi var også heldige, at vi fangede nogle af dem. Nu sagde jeg jo, at jeg føler mig meget hjemme på Hørhus – så de angriber jo faktisk mit hjem.

Jeg snakkede med en knægt derovre, der spurgte, hvorfor vi løb efter dem, og hvorfor vi ikke bare kunne lade dem smadre vores ruder og lade forsikringen dække. Det mente han oprigtig talt. Han mente, det var os, der gjorde noget forkert ved at løbe efter dem. Det synes jeg ikke. Det er vores liv, det handler om. Det er rigtige mennesker, der bliver nødt til at flytte, fordi de ikke tør bo her. Jeg sad tilfældigvis i beboerrådet og bestyrelsen på det tidspunkt, så pludselig havde jeg også det ansvar. Jeg var både personen, der kunne se det fra mit køkkenvindue, og personen, der skulle snakke med kommunen. Hvis jeg ikke havde siddet i beboerrådet, så havde jeg måske bare været personen, der havde været pisse sur og løbet efter dem.

Jeg hørte, at der var en, der hev fat i dem nede ved brandtrappen. Jeg ved ikke, hvem det var, men jeg synes der er fedt, når man siger fra. Det er heldigvis slut nu. Jeg spillede faktisk fodbold med mange af de unge i går. Vi spillede en kamp mod Fremad

36

Amager – og det vil åbenbart sige Hørgården. Der var nok 40 tilskuere derhenne. Det var en fin kamp, og der var ikke noget had overhovedet.

Du tænker, at balladen er slut nu? Ja, for mig er det i hvert fald, da jeg er flyttet. Men de kaster jo heller ikke så meget mere. Stenkastningen stoppede meget brat, da vi fik fat i nogle af dem. Så gik der en lang periode, hvor der ikke skete så meget. Så skete der lidt igen, men så fik politiet og de sociale myndigheder fat i dem. Så det er ikke ligesom den-gang, hvor der blev smadret 20-30 ruder.

Hvad tager du med dig fra din tid på Hørhus? Oprindeligt havde jeg ingen interesse i ledelse – det har kollegi-elivet bragt. Da ledelse nu er min vision med den uddannelse, jeg er ved at tage, må det siges at være af stor betydning, at jeg har boet her og har været involveret i den grad, som jeg har. Derudover er jeg nok blevet mere social samt mere åben og tole-rant på nogle punkter – og måske mindre på andre. Jeg er blevet meget mere tolerant og forstående for, hvorfor forskellige men-nesker gør, som de gør engang imellem. Hvis nogen gør noget mod mig, jeg ikke synes er fedt, så er det nok for mig med en undskyldning. Det synes jeg, at jeg har lært af at bo på kollegiet. Man skal ikke lade den slags hænge fast. Det gør det så alligevel lidt engang imellem, hvis man ikke får løst situationen.

Der er også det, forskellige mennesker gør, når de deler et køkken. Der er nogen, der rydder op efter sig og gør noget for kollegiet, fordi det er det passende at gøre. Man hjælper hin-anden, man tilbyder noget. Man behøver ikke at være den, der hænger billeder op altid og laver alt det praktiske. Men man giver noget til de andre. Som Blachman siger: Man skal give lige så meget, som man tager. Men så er der også nogle mennesker, der lever efter kalkulationen: Hvordan kan jeg selv få mest ud af det? Det er jeg blevet ekstremt intolerant over for. Jeg kan ikke have, at man kan flytte ind på et kollegium, hvor principperne inden for alt er, at man hjælper hinanden. Vi er allesammen med til at betale til de samme ting og gør nogle ting fælles. Og så er der alligevel nogen, der har en beregnende tilgang til verden og er pisse ligeglade med alle andre. Jeg kan ikke have, at folk flytter ind og tror, at hvis de selv læser avisen, så vil de gerne have, at alle folk betaler til den, men hvis de ikke selv læser den, så gider de satme ikke betale til den. At løfte ting i fællesskab er fedt. Hvis folk flytter ind og ikke har forstået det, så burde de måske ikke være flyttet ind. Det er ikke fordi, jeg har noget imod gangspø-gelser. Der har været nogle på min etage, jeg har mødt efter et halvt år og har haft det pisse fedt med. Men det kun at engagere sig, hvis man selv får noget ud af det, det kan jeg ikke have.

Hvad skal lederuddannelsen føre til? Jeg vil rigtig gerne være der hvor de store beslutninger bliver truffet, men jeg har ikke nødvendigvis noget ønske om at være ’lederen’. Jeg synes, det er fedt at sidde i en bestyrelse og være med til at træffe nogle overordnede beslutninger. Det startede i fodboldklubben. Der havde jeg intet ønske om at prøve at være formand. Når jeg tænker fremad, vil jeg være med til at sørge for, at ting fungerer, og at mennesker kan arbejde under gode forhold. Så jeg skal være den, der er med til at skabe de gode forhold.

Det er ikke et mål at tjene gode penge, og det er ikke et mål at opnå en høj stilling. Mit mål med livet er at have det sjovt og opleve nogle ting. Jeg vil hellere arbejde lidt mindre og bruge lidt mere tid på de mennesker, der er tæt på. Så jeg vil gerne have den her uddan-nelse for at blive leder af en lille institution. Det betyder ikke så meget hvilken institution. Et sted, hvor jeg ikke skal lave små lavprakti-ske ting. Jeg er vant til at sidde der, hvor der sker noget – også før min tid på kollegiet. Jeg har lært, at man ikke får en stor tak for at lave de praktiske ting. Man får som regel mest brok, men det er sådan set også okay. Jeg har ikke længere brug for tak. Simon Bille (beboer på 2., red.) og jeg har altid snakket om, at vi bruger så meget tid på det, og så får vi ingen tak for det. Undervejs finder man ud af, at det egentlig også er okay. Så kan man i hvert fald selv se, at der er sket noget. Det har da også været sådan, at vi har fået tak for noget af det vi har lavet, og det er selvfølgelig rart. Ikke mindst, når det kommer fra de mennesker, der betyder noget for en. Det er fedt, når folk bakker op om det, man laver. Når folk aner-kender det og hjælper en. Det er helt vildt fedt. Men det skulle gerne være lysten, der driver værket.

Har du et tip til nyindflyttere? Hav mod til at engagere dig og få snakket med dem, der bor her – så får du en god tid. Hørhus er ikke som alle andre kollegier, det er varmere. Det giver meget at bo her.

Interview

37

Flashback til Hørhus i 70’erne: En tidligere beboers erfaringer

Interview

Bladets udsendte er taget på udflugt til et villakvarter ved

Ørestaden. Her skal hun møde Steen Lund, der boede på

Hørhus Kollegiet fra 1. august 1973 – 1. januar 1978.

Af Kira Puk

Da jeg møder Steen, er jeg ikke i tvivl om, at inde bag hans skæg og venlige smil, findes en politisk bevidsthed på et helt andet niveau end hos mig. 70’erne var en helt anden tid end i dag. Steen er født 25. april 1954 i Rudkøbing på Langeland. Han flyttede ind på værelse 246 på Hørhus, da han som 19-årig skulle læse biokemi på KU.

I løbet af tiden på kollegiet gik det op for Steen, at den hvide kittel og laboratoriet ikke var det rigtige for ham. I dag er han folkeskolelærer og underviser på Sundbyøster skole. Han betegner det som et lykkeligt tilfælde, at han blev lærer.

”Det skete nok mest fordi jeg kunne tage på aftenskole ved siden af jobbet, men det viste sig at være det helt rigtige for mig.”

Steen beskriver Hørhus som et sted, hvor det var både svært og let at bo.

”Der var på alle måder gode forhold på kollegiet, men det krævede noget at skulle bo sammen med så mange mennesker af fuldstændig besyn-derlig karakter, som man ikke selv har valgt.”

Der er ikke noget, han i dag savner ved kollegiet. Som han beskriver det, var det fornuftigt at flytte ind, men også fornuftigt at flytte ud.

”Kollegiet er et midlertidigt hjem, af den dannende og erfaringsgivende slags. Det jeg syntes var sjovt i star-ten, var knapt så sjovt efter nogle år. Fester stort set hver weekend, lar-men og ånden på stedet som sådan.”

I slutningen af 1974, små halvandet år siden Steen flyttede ind, blev der varslet store huslejestigninger, der ikke matchede de unges indtægt. Rundt om i hele landet foretog stu-derende et såkaldt husleje-boykot, hvor de indbetalte deres oprin-delige leje til en lukket bankkonto. Daværende boligminister Erling Olsen lavede i 1976 et forlig, der i nogle år frem løste problemerne for de studerende.

Steen husker hvordan denne begivenhed rystede Hørhus-folket sammen. Tidsånden var desuden med til at gøre de unge meget bevidste om at tage stilling til, og sætte handling bag, når der var utilfredshed.

Også dengang var trekanten et socialt samlingspunkt. Der var, lige-som i dag, ofte madklub på anden etage. Fodboldfesten er desuden en gammel tradition.

Der er nogle små glæder ved at bo så tæt. Steen husker især en periode, hvor hans underbo havde natarbejde.

”Da han kom hjem ved tretiden om natten, satte han noget rædsels-fuldt, græsk musik på.”

Heldigvis kunne Steens anlæg spille højere end underboens. Det blev en kort krig: efter tre nætter hørte Steen ikke mere til den græske kunstner.

Da Steen fik mulighed for at flytte til en andelslejlighed i Nansensgade i slutningen af 1977, slog han til. Det var en chance han ikke kunne lade gå fra sig. I 1996 flyttede han med sin hustru tilbage til Amager. Steen har ad omveje holdt kontakten til kollegiet. Ole, der var inspektør på stedet i mange år, var gift med en af Steens kollegaer. På den måde har han hørt lidt i ny og næ.

Da jeg spørger efter en anekdote, husker Steen dette.

”På døren lige overfor, på den anden side af gangen, sad der et klister-mærke med Nuser. Han lå på ryggen på sit hundehus og filosoferede. ’Vi er nogle der har en svag, men til gengæld meget smuk, karakter’ stod der.”

Således slutter mit besøg i et villa-kvarter i Ørestaden.

Et historisk

tilbageblik

42

Værelses-tourAf Kira Puk

Værelses-tour

Navn: Kira Puk Alder: 23 Hjemby: Errindlev på Lolland Studie: Teologi Yndlingsting: Isolde

”Isolde er en teleskopslør-hale, og oprindeligt var der også en Tristan, men han gik desværre bort i foråret. Han manglede appetit på livet.”

43

Samme 12 m2, samme plantegning, men 192 forskellige måder at indrette værelserne på.

I denne artikelserie vil vi sætte fokus på indretning, og på hvordan forskellige hørhusianere

har formået at udnytte den sparsomme plads. Kig med – måske finder du lidt inspiration.

Værelses-tour

Navn: Peter Alder: 23 Hjemby: Brønshøj, København Studie: Farmaceut Yndlingsting: Bas

”Normalt står den i en vogn op ad væggen, men den her er en mindre lånebas så den passer ikke i stati-vet. Derfor ligger den på gulvet lige for tiden.”

Må vi se dit værelse? Send en mail til redaktionen på kollegieblad@gmail.com