erhvervsøkonomi c, grundbog 2. udgave 2015

2. UDGAVE

NIVEAU C

ERHVERVSØKONOMI

TROJKA

Helle Borup JakobsenMette Bregendahl KristensenPeter Manniche Riber

29815.indb 2 29/06/15 12.41

Forord

Erhvervsøkonomi, niveau C, 2. udgave omfatter grundbog, opgavesamling, vejledning til e-conomic samt e-læringsmateriale på bogens website.

e-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fag-planer for fagområdet erhvervsøkonomi, niveau C og materialet er udar-bejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på EUD og EUX.

Her er beskrevet nogle af fordelene ved den nye 2. udgave:Alt er samlet i én grundbog og én opgavesamlingAlle kapitler er skrevet i et sprog, som passer til målgruppenKapitlerne er emneopdelt og dermed velegnet til både holdunder-visning og projektorienteret undervisningEmnerne har en logisk placering, der giver sammenhængLæreren kan nemt gøre e-conomic til en integreret del af den dagli-ge undervisning, da der er opgaver til de enkelte kapitlerEt helt nyt kapitel med handelsregning træner eleverne i de grund-læggende matematiske færdigheder, som bliver brugt løbende i bogen. Kapitlet kan også bruges som et opslagsværk af eleverne selvAl bogføring i handels-og servicevirksomheder er samlet i 11 kapitlerStørre fokus på produktionsvirksomhederHelt nye kapitler om logistik

I både grundbog og opgavesamling er der lagt vægt på, at eleverne som en naturlig og integreret del af undervisningen kan benytte IT. Det gælder både regneark, tekstbehandling og økonomistyringssystem.

På bogens website findes kontoplaner, skabeloner i Excel og Word samt PowerPoints med figurer fra lærebogen. For undervisere er der adgang til vejledende løsninger til opgaverne. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget.

Juni 2015Forfatterne

29815.indb 3 29/06/15 12.41

29815.indb 4 29/06/15 12.41

INdHoLd

INdLedNINg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151. Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

1.1 Husholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.2 Virksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.3 Udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.4 Den offentlige sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.5 Pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

2. Erhvervsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172.1 Virksomhedens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172.2 Økonomiafdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

2.2.1 Regnskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183. Introduktion til SportsMagasinet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

KapIteL 1ɅVirksomhedstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191. Virksomhedstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

1.1 Produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191.2 Handelsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

1.2.1 Grossist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201.2.2 Detailhandelsvirksomheder/butik . . . . . . . . . . . . . . . . 21

1.3 Distributionskæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221.4 Servicevirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

KapIteL 2Ʌetablering og ejerformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261. Etablering og iværksætteri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

1.1 Økonomiske overvejelser ved opstart af virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271.1.1 Økonomiske overvejelser omkring virksomhedstype . 271.1.2 Økonomiske overvejelser omkring ansatte . . . . . . . . . . 28

1.2 Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281.3 Interessenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291.4 Registrering af virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311.5 Økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

2. Ejerformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342.1 Økonomiske overvejelser omkring ejerforhold . . . . . . . . . . . 362.2 Enkeltmandsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362.3 Interessentskab I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372.4 Anpartsselskab ApS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382.5 Iværksætterselskab IVS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 392.6 Aktieselskab A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

KapIteL 3Ʌorganisering og arbejdsdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 441. Organisationsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

1.1 Myndighed og ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

29815.indb 5 29/06/15 12.41

6 indHoLd

2. Organisationsprincipper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 462.1 Linjeprincippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 472.2 Linje- og stabsprincippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

3. Funktioner i virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 494. Arbejdsdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

4.1 Arbejdsdeling mellem afdelingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 524.1.1 Objektprincippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 524.1.2 Funktionsprincippet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

KapIteL 4ɅHandelsregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 561. Tal skal højrestilles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 562. Tusindtalsseparator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 573. Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

3.1 Afrunding til hele tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 583.2 Afrunding til 1 decimal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

4. Tal i 1.000 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 595. Procentregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

5.1 Beregn en bestemt % af et tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 605.2 De ”nemme” procenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 615.3 Hvor mange % udgør et tal af et andet tal? . . . . . . . . . . . . . . 61

6. Beregning af moms på 25 % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 626.1 Beregning af prisen på en vare inklusiv moms . . . . . . . . . . . 626.2 Beregning af moms og derefter pris inklusiv moms . . . . . . . 626.3 Beregning af varens pris inklusiv moms . . . . . . . . . . . . . . . . . 636.4 Beregning af en vares pris eksklusiv moms

(at regne baglæns) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 647. Beregning af tal til budgetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

7.1 Beregning af en stigning i procent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 657.2 Beregning af et fald i procent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

8. Indekstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 669. Fordeling af procenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6810. Rentesregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

10.1 Rentedage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6910.2 Beregning af renten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

11. Valutaregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7011.1 Valutakurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7111.2 Omregning til danske kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7111.3 Omregning til udenlandsk valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

12. Grafer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

KapIteL 5Ʌgrundlæggende bogføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 751. Virksomhedens kontoplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

1.2 En konto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 761.3 Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

1.3.1 Eksterne bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 761.3.2 Interne bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

29815.indb 6 29/06/15 12.41

7 indHoLd

1.4 Kontokort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 781.5 Kontoskitser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 791.6 Debet/kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 791.7 Opdeling af kontoplanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

2. Resultatopgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 812.1 Omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 832.2 Indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

3. Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 843.1 Aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 853.2 Passiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 863.3. Sammenfatning om balancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

4. Grundlæggende bogføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 874.1 Hvordan bogfører man? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 874.2 Bogføring på kasse eller bank . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 884.3 Bogføring af et bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

5. Bogføring hvor fejl bliver rettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 946. At udregne saldoen på en konto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

6.1 Regneregler i forbindelse med debet og kredit . . . . . . . . . . . . 956.2 Startsaldo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

7. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

KapIteL 6ɅMoms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1001. Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Købsmoms: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100Salgsmoms: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1001.1 Beregning af moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

2. Momsregnskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1013. Købsmoms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

3.1 Køb af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1023.2 Købsmoms ved køb af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1023.3 Andre eksterne omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

3.3.1 Købsmoms ved andre eksterne omkostninger . . . . . . 1033.4 Anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

3.4.1 Købsmoms ved køb af anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . 1044. Salgsmoms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

4.1 Salgsmoms ved salg af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1045. Emballage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

5.1 Bogføring med emballage og moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1056. Undtagelser omkring moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

6.1 Omkostninger uden købsmoms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1076.2 Omkostninger med moms, hvor man ikke må bogføre

købsmoms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1077. Opgørelse af moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

7.1 Momsafregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1087.2 Hvor tit skal virksomheden momsafregne? . . . . . . . . . . . . . . 110

8. Betaling af moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

29815.indb 7 29/06/15 12.41

8 indHoLd

9. Bogføring af momsafregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11110. Moms ved regnskabsårets afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11311. Kontokort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

KapIteL 7ɅKøb på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1161. At købe på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116

1.2 Kreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1172. Køb af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1173. Køb af varer på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

3.1 Kreditnota . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1193.2 Betaling til varekreditor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

4. Andre kreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1215. Hvordan påvirker en bogføring virksomhedens resultat? . . . . . . 1226. Kreditorer ved regnskabsårets afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

KapIteL 8 Salg på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1241. Salg af varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1242. Salg af varer på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

2.1 Kreditnota til varedebitor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1262.2 Indbetaling fra varedebitor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126

3. Debitorer ved regnskabsårets afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1274. Konteringsark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1275. Opsummering omkring køb og salg på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

KapIteL 9ɅVareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1301. Vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

1.1 Bogføring af vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1311.2 Indkøbspriser og salgspriser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1311.3 Bruttofortjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1331.4 Beregning af bruttoavanceprocent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1341.5 Metoder til at opgøre vareforbruget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137

1.5.1 Direkte opgørelse af vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1371.5.2 Indirekte opgørelse af vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . 137

KapIteL 10Ʌpengestrøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1401. Udgift, udbetaling og omkostning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

1.1 Udgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1401.2 Udbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

1.2.1 Udgift og udbetaling ved kontant varekøb . . . . . . . . . . 1411.3 Omkostning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1431.4 Tidslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143

2. Indtægt og indbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1432.1 Indtægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1432.2 Indbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1442.3 Tidslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

29815.indb 8 29/06/15 12.41

9 indHoLd

3. Konsekvenser af forskellige betalingsbetingelser . . . . . . . . . . . . . 1453.1 Påvirkning af resultatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1453.2 Påvirkning af pengebeholdningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1463.3 Mere om betalingsbetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

KapIteL 11Ʌanlægsaktiver og afskrivninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1501. Aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

1.1 Anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1511.2 Omsætningsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

2. Køb af biler og inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1512.1 Biler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1522.2 Inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

3. Afskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1533.1 Bogføring af årets afskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1543.2 Bogført værdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1553.3 Bogført værdi ved årsregnskabet afslutning . . . . . . . . . . . . . . 155

4. Afskrivningsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1584.1 Den lineære metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

4.1.1 Formel til den lineære metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1594.1.2 Hvad er typisk ved den lineære metode? . . . . . . . . . . . 1604.1.3 Hvornår er den lineære metode velegnet? . . . . . . . . . . 160

4.2 Saldometoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1604.2.1 Formel til saldometoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1614.2.2 Hvad er typisk ved saldometoden? . . . . . . . . . . . . . . . . 1624.2.3 Hvornår er saldometoden velegnet? . . . . . . . . . . . . . . . 162

4.3 Straksafskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162

KapIteL 12ɅLikvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1641. Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1642. Kasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

2.1 Kasseafstemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1652.2 Kassedifference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166

3. Bankindestående . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1683.1 Renteindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1693.2 Gebyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

4. Hvordan bliver likviditeten påvirket af et bilag? . . . . . . . . . . . . . . 170

KapIteL 13 egenkapital og privatforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172Opstart af virksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172

1. Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1722. Privatforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173

2.1 Bogføringer med privatforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1752.1.1 Ejer hæver kontanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1752.1.2 Ejers private regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1752.1.3 B-skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176

29815.indb 9 29/06/15 12.41

10 indHoLd

2.1.4 Ejer tager varer fra lageret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1762.2 En blandet regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177

3. Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1784. Egenkapital ved regnskabsårets afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1785. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178

KapIteL 14ɅFinansiering ved lån og kassekredit . . . . . . . . . . . . . . . 1801. Passiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180

1.1 Kortfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1811.2 Langfristet gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181

1. Kassekredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1822.1 Kassekredit maksimum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1832.2 Kassekredit gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1832.3 Kassekredit disponibel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1832.4 Renter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1872.5 Provision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1882.6 Gebyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1882.7 Afstemning af kassekredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189

3. Langfristet lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1923.1 Renter på langfristet lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1933.2 Afdrag på gælden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193

4. Sammenligning af kassekredit og langfristet lån . . . . . . . . . . . . . . 195

KapIteL 15ɅLønseddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1981. Lønseddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198

1.1 ATP-bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1991.2 AM-bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2001.3 A-skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

2. Lønsedlen bliver lavet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2003. Bogføring af løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203

3.2 Betaling af de skyldige beløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2053.3 Øvrige personaleomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206

KapIteL 16ɅLønformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2081. Tidløn (fast løn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2082. Præstationsløn (resultatløn) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211

2.1 Akkordløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2112.2 Salgsprovision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214

3. Kombination af tidløn og præstationsløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2154. Andre løngoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216

4.1 Bonus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2164.2 Medarbejderaktier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216

29815.indb 10 29/06/15 12.41

11 indHoLd

KapIteL 17Ʌet års regnskabsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2181. Årets gang i virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2182. Opstilling af et simpelt regnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220

2.1 Opstilling af resultatopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2222.2 Opstilling af balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223

KapIteL 18Ʌafslutningsposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2251. Afslutningsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2252. Efterposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226

2.1 Periodisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2262.1.1 Forudbetalte regninger og beholdninger . . . . . . . . . . . 2272.1.2 Skyldige regninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228

KapIteL 19ɅÅrsregnskab med noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2351. Resultatopgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2352. Balancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2363. Sammenligning med resultatopgørelse fra tidligere år . . . . . . . . . 240

KapIteL 20ɅNyt regnskabsår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2421. Åbningsposter i balancen i det nye regnskabsår . . . . . . . . . . . . . . 2422. Opløsning af afslutningsposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244

KapIteL 21ɅÅrsregnskab for et selskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2481. Resultatopgørelsen for selskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2482. Balancen for selskaber (ApS eller A/S) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250

KapIteL 22Ʌetableringsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2541 Etableringsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2542. Åbningsbalance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257

KapIteL 23Ʌdriftsbudget (resultatbudget) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2591. Driftsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2592. Bruttoavancebudget (delbudget) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2633. Budgetkontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266

KapIteL 24ɅLikviditetsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2691. Opbygning af likviditetsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2702. Likviditetsbudget for et helt år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2723. Opdelt likviditetsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274

KapIteL 25Ʌomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2771. Kapacitetsomkostninger i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . 280

1.1 KO og KE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2812. Variable omkostninger i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . 283

29815.indb 11 29/06/15 12.41

12 indHoLd

3. Opdeling af variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2854. Degressive variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2865. Proportionale variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2886. Progressive variable omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2907. Samlede omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292

KapIteL 26ɅKalkulationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2951. Hvilke faktorer har betydning for salgsprisens størrelse? . . . . . . 2952. Kalkulationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296

2.1 Forkalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2972.2 Efterkalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297

3. Bidragskalkulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2983.1 Kalkulation i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2983.2 Bidragskalkulation ved køb af varer i Danmark . . . . . . . . . . . 2993.3 Kalkulation ved køb af én vare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2993.4 Kalkulation af et helt parti varer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3013.5 Køb af varer i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303

3.5.1 Køb i fremmed valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3033.5.2 Hjemtagelsesomkostninger fra udlandet . . . . . . . . . . . 303

3.6 Bidragskalkulation ved køb af varer i udlandet . . . . . . . . . . . 3054. Beregning af varens salgspris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 306

4.1 Efterkalkulation sammenlignet med forkalkulation . . . . . . . 307

KapIteL 27 prisoptimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3111. Det største dækningsbidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3112. Den optimale salgspris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3123. Sammenhæng mellem salgspris og afsætning . . . . . . . . . . . . . . . . 3154. Metoder til prisoptimering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316

4.1 Totalmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3164.2 Enhedsmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317

KapIteL 28ɅNulpunktsberegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3191. Nulpunktsberegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319

1.1 Salgsprisændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3201.2 Kvalitetsændring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3221.3 Ændring i den salgsfremmende indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . 324

KapIteL 29ɅBeregning af nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3261. Nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327

1.1 Bruttoavanceprocent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3281.2 Dækningsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3291.3 Overskudsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331

2. Sammenligning af nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333

29815.indb 12 29/06/15 12.41

13 indHoLd

KapIteL 30Ʌ3HUVRQDOHHHNWLYLWHW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3361. Medarbejdernes bidrag til omsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337

1.1 Nettoomsætning pr. lønkrone. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3381.2 Nettoomsætning pr. fuldtidsansat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339

2. Medarbejdernes bidrag til virksomhedens overskud . . . . . . . . . . . 3402.1 Overskud pr. lønkrone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3402.2 Overskud pr. fuldtidsansat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341

KapIteL 31ɅLogistik i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . 3441. Logistik i handelsvirksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3452. Fra varekøb til varesalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3463. Valg af leverandør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347

3.1 Indkøb baseret på konkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3473.2 Indkøb baseret på samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348

4. Optimering af varekøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3495. Varelageret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350

5.1 Motiver for at oprette et varelager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3526. Beregninger på varelageret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354

6.1 Varelagerets omsætningshastighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3556.2 Lagerdage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 356

KapIteL 32Ʌ/RJLVWLVN�HHNWLYLWHW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3591. Leveringsservice . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3593. Logistikomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3634. Balancen mellem logistikomkostninger og logistisk effektivitet . 366

KapIteL 33ɅStart af en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . 3691. Forskelle på handels- og produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . 3692. Ejerform og registrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3723. Investering i aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3734. Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3765. Producere selv/Outsourcing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3796. Opstart af SportProduktion ApS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379

KapIteL 34ɅBogføring i en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . . . . 3811. Kontoplan i produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381

1.2 Årsregnskab i produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . 3812. Omkostninger bliver delt op i funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382

2.1 Bogføring af omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3833. Varelagre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 386

3.1 Bogføring på varelagrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3874. Løn i produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 391

4.1 Bogføring af løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3914.2 Lønfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 393

5. Anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 394

29815.indb 13 29/06/15 12.41

14 indHoLd

KapIteL 35ɅÅrsregnskab i en produktions virksomhed . . . . . . . . . 3981. Saldobalancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3992. Afslutningsposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4013. Resultatopgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4064. Balancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4065. Driftsbudget i en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 409

KapIteL 36ɅMiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4131. Samfundsudviklingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 413

1.1 Hvad handler miljø om? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4131.2 Grønne regnskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4141.3 Virksomhedens miljøinteressenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4151.4 CSR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4171.5 Miljømærker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 418

1.5.1 Blomsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4191.5.2 Svanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 419

1.6 Sammenhæng mellem miljø og økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . 4201.6.1 Spare på forbrug af resurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4201.6.2 Bruge miljø i markedsføringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 421

2. Analyse af data om miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4212.1 Indekstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4222.2 Miljøindikatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 426

3. Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 427

appeNdIX a-e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 429

StIKordSregISter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 447

29815.indb 14 29/06/15 12.41

19Kapitel 1 ȏ�9LUNVRPKHGVW\SHU

Når du ser på de enkelte virksomheder, synes du måske ikke, at de har så meget tilfælles, da de sælger meget forskellige produkter og serviceydel-ser. Men hvis vi kigger lidt nærmere på virksomhederne, er det muligt at inddele virksomhederne i forskellige virksomhedstyper.

1. VirksomhedstyperVi vil nu se nærmere på, hvilke virksomhedstyper du skal have kendskab til, og hvad der kendetegner dem.

Du skal kende til disse 3 virksomhedstyper:ProduktionsvirksomhederHandelsvirksomheder – herunder grossister og detailhandelServicevirksomheder

1.1 produktionsvirksomhederProduktionsvirksomheder producerer deres egne varer. De køber råvarer og de forskellige komponenter eller dele, som de skal bruge i produktio-nen fra deres råvareleverandører, som også kaldes for underleverandører. Når varerne er færdigproducerede, bliver de oftest solgt videre til han-delsvirksomheder.

produktionsvirksomheder�SURGXFHUHU�GHUHV�HJQH�YDUHU�RJ�V¨OJHU�GHP�SULP¨UW�YLGHUH�WLO�KDQGHOVYLUNVRPKHGHU�

Produktionsvirksomheder kan variere meget i størrelse. Du vil kunne fin-de mindre producenter, som fx mikro-bryggerier, økologiske gårde, glas-pusterier, og så er der de helt store producenter, som sælger deres varer til hele verden som fx Arla og Carlsberg. Andre eksempler på produktions-virksomheder er landmænd, slagterier, gartnerier og bagere.

VirksomhedstyperKApiTel 1

efter at have læst dette kapitel kan du:

x� )RUNODUH�RP�GH��YLUNVRPKHGVW\SHUx� Beskrive forskellige distributionskæder

29815.indb 19 29/06/15 12.41

20 Kapitel 1 ȏ�9LUNVRPKHGVW\SHU

eksempler på produktionsvirksomheder

Virksomhed producerer

Q $XGLRV\VWHPHU�RJ�WY�DQO¨J

Q 3XPSHU

Q 9LQGPºOOHU

Q /HJHWºM

)Ζ*85��Ʌ(NVHPSOHU�S§�SURGXNWLRQVYLUNVRPKHGHU�

1.2 HandelsvirksomhederHandelsvirksomheder producerer ikke fysiske varer. Til gengæld handler de med varer. Det vil sige, at en handelsvirksomhed køber varer hjem fra producenter og derefter sælger de varerne videre, uden der bliver ændret på dem. Der findes 2 typer handelsvirksomheder: grossister og detail-handels virksomheder.

Handelsvirksomheder�HU�HQ�I¨OOHV�EHWHJQHOVH�IRU�JURVVLVW��RJ��GHWDLOKDQGHOVYLUNVRPKHGHU�

1.2.1 grossistGrossister kaldes også for engroshandelsvirksomheder, men vi benytter os af ordet grossist igennem denne bog. Grossister er ikke placeret i gå-gaden eller i et storcenter, men er oftest beliggende i et industrikvarter el-ler i den ydre del af byen, hvor det er nemt at komme til med bil og vare-vogn. Derfor kender du måske ikke denne type virksomhed. Det er nemlig ikke muligt for os almindelige forbrugere at købe varer hos en grossist. Det er kun virksomheder, som kan købe varer hos en grossist. Det vil sige, at en grossist sælger videre til andre virksomheder. Dermed er det to virk-somheder, som handler med hinanden.

29815.indb 20 29/06/15 12.41


grossister�NºEHU�VWRUH�P¨QJGHU�KRV�SURGXFHQWHU�RJ�V¨OJHU�PLQGUH�P¨QJGHU�WLO�GHWDLOEXWLNNHU�

Grossister kan tit kendes på, at de hedder noget med »en gros«, grossist eller »gros«.

eKSeMpel 1.1

SportsMagasinet køber selv de fleste varer hos de enkelte producenter af sportsudstyr. Der er dog nogle varer, som SportsMagasinet køber igennem grossisten SportEngros ApS. Det er bl.a. håndvægte og små fodboldmål, som SportsMagasinet derefter sælger videre til sine egne kunder.

1.2.2 detailhandelsvirksomheder/butikDetailhandelsvirksomheder kender vi også som detailbutikker. De sælger deres varer direkte til forbrugerne – det vil sige fx dig eller mig. Du kender dem fra gågaden eller i et storcenter. Du kan som almindelig forbruger gå ind i en butik og købe en vare, og du kan tage varen med hjem fx fra et su-permarked, byggemarked, tøjbutik eller blomsterforretning.

detailhandelsvirksomheder/detailbutikker�NºEHU�YDUHU�KMHP�IUD�HQ�producent eller en grossist, hvorefter butikken sælger varerne videre til den

endelige forbruger.

eKSeMpel 1.2

SportsMagasinet er en detailhandelsvirksomhed – eller i daglig tale en bu-tik eller forretning. Butikken køber sportstøj, sko og udstyr hos flere for-skellige producenter og grossister. Når varerne er kommet hjem til butik-ken, sælges de videre til forbrugerne.

29815.indb 21 29/06/15 12.41


FIgur 1.2Ʌ(NVHPSOHU�S§�KDQGHOVYLUNVRPKHGHU�

1.3 distributionskædeFælles for produktions- og handelsvirksomheder er, at de er en del af en distributionskæde. I det daglige tænker vi ikke over det. Vi køber rugbrød i supermarkedet, køber fodboldstøvler i sportsforretningen og køber en ny kjole i tøjbutikken. Men hvor mange led skal varerne igennem, før de når ud til forbrugerne?

distributionskæden�YLVHU�YDUHQV�YHM�IUD�SURGXFHQWHQ�RJ�XG�WLO�GHQ�HQNHOWH�forbruger.

)Ζ*85��Ʌdistributionskæden.

Jo flere led en vare skal igennem, jo dyrere vil den blive for forbrugeren. Både producent, grossist og detailhandel vil naturligvis indregne en fortje-neste i varens salgspris. Ellers vil de ikke tjene noget på varen. Hvis ikke det er muligt at få en fortjeneste på varen, er den ikke interessant at hand-le med for virksomheden, da varen ikke vil kunne bidrage til virksomhe-dens indtjening.

eksempler på handelsvirksomheder

Grossister sælger Detailhandel sælger

Q dagligvarer Q 6SRUWVXGVW\U

Q dæk og fælge Q %ROLJWLOEHKºU

Q vvs og eL Q ΖVHQNUDP

Detailhandel ForbrugerGrossistProducent

Distributionskæden

29815.indb 22 29/06/15 12.41


I dag er mange detailbutikker medlemmer af eller ejet af en stor butiks-kæde. Dermed har de mulighed for at gå sammen og købe stort ind direk-te hos producenterne. På den måde går en butikskæde udenom grossisten og bliver sin egen grossist. Et eksempel er Dansk Supermarked, som ejer butikskæderne Netto, Føtex og Bilka. Derfor kan det være forskelligt, hvor mange led den enkelte vare skal igennem, før den ender hos forbrugerne.

eKSeMpel 1.3

Vi vil nu vise nogle forskellige eksempler på distributionskæder.

Eksempler på forskellige distributionskæder

Producent

MålXperten

Grossist

SportEngros

Detailhandel

SportsMagasinetForbruger

Producent

MålXperten

Detailhandel

SportsMagasinetForbruger

Producent

MålXpertenForbruger

1. Distributionskæde med grossist og detailhandel

Når SportsMagasinet køber små fodboldmål hjem, købes de gennem grossisten SportEngros. Denne grossist køber målene fra producenten MålXperten. Dermed går varen igennem 3 led, før den når ud til forbrugeren.

2. Distributionskæde uden grossist SportsMagasinet køber målmandshandsker direkte hos MålXperten. Dermed er der ingen grossist, som skal tjene penge på varen.

3. Distributionskæde med direkte salg fra producenten til forbrugeren I dag har vi som forbrugere ofte mulighed for at gå direkte ind på producentens hjemmeside, hvor vi kan købe produkterne hjem uden at skulle ind i en butik. Hermed er der ingen fordyrende mellemled mellem producenten og dig. Derfor vil producenten tjene flere penge ved direkte salg over hjemmesiden, da prisen på hjemmesiden vil ligne den pris, som du finder på en lignende vare i en butik. Ellers ville producenten ikke sælge mange varer i butikkerne, hvis man kunne få deres varer meget billigere på deres website.

29815.indb 23 29/06/15 12.41


1.4 ServicevirksomhederVi vil nu se nærmere på den tredje virksomhedstype – nemlig servicevirk-somheder. Denne type virksomhed adskiller sig meget fra de andre, da der sælges serviceydelser. Det vil sige, de sælger et uhåndgribeligt produkt som fx rådgivning, ferierejser, oplevelser eller viden. Serviceydelser fore-går tit ved, at kunden og virksomheden laver en aftale om, hvordan ydelsen skal være. Det er desuden typisk for serviceydelser, at de ikke lig-ger på lager, som fysiske varer gør.

Nogle servicevirksomheder sælger både serviceydelser og fysiske produkter. En frisør lever af at sælge serviceydelser som fx klip af hår, men du kan også købe fysiske produkter som shampoo, voks og andre hårprodukter.

Servicevirksomheder�V¨OJHU�VHUYLFH\GHOVHU��VRP�HU�XK§QGJULEHOLJH�SURGXNWHU�WLO�NXQGHU��I[�NOLS�DI�K§U�KRV�HQ�IULVºU�HOOHU�DGYRNDWELVWDQG�IUD�HQ�advokat.

eksempler på servicevirksomheder

Virksomhed Serviceydelse

advokat advokatbistand

Revisor 8GDUEHMGHOVH�DI�UHJQVNDE

)ULVºU Klip og farvning

Mekaniker 5HSDUDWLRQ�VHUYLFHHIWHUV\Q

Fitness center %HQ\WWHOVH�DI�XGVW\U�� YHMOHGQLQJ

Café servering

)Ζ*85��Ʌ(NVHPSOHU�S§�VHUYLFHYLUNVRPKHGHU�

29815.indb 24 29/06/15 12.41


Vigtige begreber med forklaring

Begreb Forklaring

3URGXNWLRQV�YLUNVRPKHG

3URGXFHUHU�GHUHV�HJQH�YDUHU�RJ�VÖJHU�GHP�SULPÜW�YLGHUH�WLO�KDQGHOVYLUNVRPKHGHU�

+DQGHOVYLUNVRPKHG (U�HQ�IÖOHV�EHWHJQHOVH�IRU�JURVVLVW�RJ�GHWDLO�KDQGHOVYLUNVRPKHGHU�

grossist .ºEHU�VWRUH�P¨QJGHU�KRV�SURGXFHQWHU�RJ�VÖJHU�PLQGUH�P¨QJGHU�WLO�GHWDLOEXWLNNHU�

'HWDLOKDQGHOV�YLUNVRPKHG�EXWLN

.ºEHU�YDUHU�KMHP�IUD�HQ�SURGXFHQW�HOOHU�HQ�JURVVLVW��hvorefter butikken sælger varerne videre til den

endelige forbruger.

6HUYLFHYLUNVRPKHG 6ÖJHU�VHUYLFH\GHOVHU��VRP�HU�XK§QGJULEHOLJH�SURGXNWHU�WLO�NXQGHU��I[�NOLS�DI�K§U�KRV�HQ�IULVºU�HOOHU�advokatbistand fra en advokat.

distributionskæde 9LVHU�YDUHQV�YHM�IUD�SURGXFHQWHQ�RJ�XG�WLO�GHQ�HQNHOWH�forbruger.

29815.indb 25 29/06/15 12.41

26 Kapitel 2 ȏ�(WDEOHULQJ�RJ�HMHUIRUPHU

I dette kapitel vil vi fokusere på, hvad der skal til økonomisk, hvis man vil etablere sin egen virksomhed. Du går måske rundt med en lille idé eller drøm om, at du engang gerne vil opstarte din egen virksomhed. Det kun-ne måske være en café, en blomsterforretning eller noget helt tredje. Men spørgsmålet er, hvad skal der til, for at din idé kan blive til virkelighed? Hvilke tanker skal du have gjort dig omkring økonomi og hvilke tiltag skal der gøres, for at du kan etablere din egen virksomhed?

I den sidste del af kapitlet vil vi se nærmere på, hvilke ejerformer, som fin-des og som du skal have kendskab til, hvis du vil starte din egen virksom-hed.

1. etablering og iværksætteri Når man vil etablere sin egen virksomhed, er det meget vigtigt, at man la-ver forskellige analyser, så man kan vurdere, om det er fornuftigt at gå vi-dere med sin idé. I faget Afsætning vil du blandt andet lære at udarbejde en SWOT-analyse og en konkurrentanalyse, som er vigtige værktøjer at arbejde med, hvis man vil være iværksætter. Som iværksætter vil man også arbejde med virksomhedens idé og se på, hvordan man realiserer sin idé. Dette vil du også lære mere om i Afsætning.

etablering�EHW\GHU�DW�IDVWO¨JJH�HOOHU�DW�RSUHWWH��(WDEOHULQJ�DI�YLUNVRPKHG�HU�GHW�VDPPH�VRP�RSVWDUW�DI�YLUNVRPKHG�

I dette kapitel vil vi se nærmere på nogle af de grundlæggende økonomiske elementer, som bør overvejes meget nøje, før man starter som selvstæn-dig. Man skal på forhånd vide, at det kræver rigtig mange resurser og me-

etablering og ejerformerKApiTel 2


x� 2SVWLOOH�QRJOH�ºNRQRPLVNH�RYHUYHMHOVHU�YHG�HWDEOHULQJ�DI�HQ�YLUNVRPKHGx� 2SVWLOOH�ºNRQRPLVNH�P§Ox� %HVNULYH�YLUNVRPKHGHQV�LQWHUHVVHQWHUx� .HQGH�IRUVNHO�S§�GH�IRUVNHOOLJH�HMHUIRUPHUx� Forklare begreberne indskud og hæftelse

29815.indb 26 29/06/15 12.41

27Kapitel 2 ȏ�(WDEOHULQJ�RJ�HMHUIRUPHU

gen tid at starte selvstændig virksomhed. Det er ikke noget, man bare gør fra den ene dag til den anden.

Økonomiske overvejelser�RPIDWWHU�GH�IRUVNHOOLJH�IRUKROG��VRP�S§YLUNHU�YLUNVRPKHGHQ�ºNRQRPLVN�RJ�PDQ�EºU�Y¨UH�RSP¨UNVRP�S§�YHG��HWDEOHULQJ�DI�YLUNVRPKHG��I[�HMHUIRUKROG�RJ�DQWDO�DQVDWWH�

1.1 Økonomiske overvejelser ved opstart af virksomhedDet er sjældent gratis at starte op som iværksætter. Derfor er det vigtigt, at man har gjort sig nogle grundige overvejelser omkring økonomien.

1.1.1 Økonomiske overvejelser omkring virksomhedstypeI kapitel 1 så vi på de forskellige virksomhedstyper, nemlig produktions-virksomheder, handelsvirksomheder og servicevirksomheder. Afhængig af hvilken virksomhed du vil starte op, så vil det også være meget forskel-ligt, hvor stor en kapital du har brug for til opstarten.

produktionsvirksomhedHvis du vil starte op med en mindre produktion af fx borde, så skal du gøre dig nogle økonomiske overvejelser omkring, hvor denne produktion skal finde sted. Hvad koster det fx at leje nogle lagerlokaler? Hvad vil det koste at få sendt varerne ud til nogle forhandlere? Har du brug for noget produktionsudstyr eller værktøj?

HandelsvirksomhedGår overvejelserne på at starte en handelsvirksomhed op, så skal du blandt andet ind og se på, hvor din virksomhed skal placeres. Hvad koster det at leje lokaler? Hvor mange varetyper skal du sælge? Hvor stort et va-relager har du brug for til opstart? Du kan selv komme med mange flere økonomiske overvejelser, som er vigtige ved opstart af handelsvirksom-hed.

ServicevirksomhedVed opstart af en servicevirksomhed skal der også skaffes noget kapital. Men det kan være meget forskelligt, hvor stor en kapital du har brug for i forhold til, hvad det er, du vil starte op. Vil du starte op som revisor, hvor du har brug for en computer og en mobil, så er du næsten i gang. Eller vil du starte op med en café, hvor du har brug for lokaler, møbler, inventar, ansatte mm.?

29815.indb 27 29/06/15 12.41


1.1.2 Økonomiske overvejelser omkring ansatteHvis du vil starte op som iværksætter, er det vigtigt at overveje, om du kan klare det hele selv, eller om du har behov for at ansætte nogle medar-bejdere. Har du eventuelt behov for at ansætte en medarbejder til produktionen? Én til at sidde på kontor og lave alt det administrative ar-bejde? Én som måske kan komme nogle timer hver uge? Har du brug for at ansætte medarbejdere, skal du dermed indregne i dine budgetter, at der skal være råd til at betale løn. Hvis det er vigtigt for dig med en eller flere medarbejdere, for at virksomheden kan fungere, er det vigtigt, at der er kapital til dem.

Senere i dette kapitel vil vi se nærmere på, hvordan man kan opstille bud-getter, som giver et overblik over den økonomiske situation ved etablering af virksomhed.

Igennem bogen vil du løbende oparbejde viden omkring forskellige øko-nomiske forhold, som kan have større eller mindre betydning for virk-somheden, og som bør tages med i de økonomiske overvejelser. Disse økonomiske forhold kunne fx være omkring ejerforhold, indskud af egen-kapital, lån mm.

1.2 MålI faget Afsætning vil du komme til at arbejde med den model, der hedder SWOT-analyse. SWOT-analysen har til formål at give et øjebliksbillede af, hvilke stærke og svage sider der er i virksomheden. Derudover inddrager modellen også den eksterne del, hvor man ser nærmere på, hvilke mulig-heder og trusler, virksomheden står overfor.

Ud fra SWOT-analysen, som også kaldes virksomhedens idégrundlag, kan man udarbejde virksomhedens idé. Virksomhedens idé skal fortælle noget om, hvad virksomheden sælger, hvem man vil sælge til, og hvordan man vil gøre det.

På baggrund af de overordnede retningslinjer fra SWOT-analysen og virk-somhedens idé kan vi nu fokusere på nogle af virksomhedens delopgaver, som bl.a. består i at opstille økonomiske mål, man kan bruge som målpin-de til at holde styr på økonomien.

Det er vigtigt at opstille mål, som virksomheden skal forsøge at realisere, og som man kan arbejde hen imod.

29815.indb 28 29/06/15 12.41


Mål�HU�XGWU\N�IRU�HQ�ºQVNHW�IUHPWLGLJ�WLOVWDQG��VRP�YLUNVRPKHGHQ�DUEHMGHU�KHQ�LPRG�

Der skal sættes tal og tid på, og det skal være muligt at afgøre, om man har nået målene. Man siger også, at målene skal være operationelle. Det bety-der, at målene skal være realistiske, konkrete, tidsbestemte og forenelige. Det er beskrevet nærmere i figur 2.1.

Krav til målene

Realistiske 'HW�VNDO�YÜH�PXOLJW�DW�Q§�P§OHQH�

Konkrete 0§OHQH�VNDO�NXQQH�P§OHV�I[�YHG�DW�V¨WWH�WDO�S§�

7LGVEHVWHPWH 'HU�VNDO�YÜH�WLG�S§��KYRUQ§U�P§OHQH�VNDO�YÜH�Q§HW�

Forenelige 0§OHQH�VNDO�SDVVH�VDPPHQ�RJ�P§�LNNH�PRGDUEHMGH�KLQDQGHQ�

FIgur 2.1Ʌ.UDY�WLO�P§O�

Ved at opstille mål har ejeren nogle seriøse og præcise ønsker, som han kan arbejde efter. I nedenstående figur 2.2 er givet eksempler på økonomiske mål.

eksempler på mål

Q 2YHUVNXGGHW�VNDO�VWLJH�PHG��L�GHW�NRPPHQGH�§U� Q 2PV¨WQLQJHQ�VNDO�YÜH�NU��GHW�IºUVWH�§U� Q 'HU�VNDO�DQV¨WWHV��HOHY�LQGHQIRU��P§QHGHU� Q %UXWWRDYDQFHQ�VNDO�YÜH�S§��GHW�IºUVWH�§U�

FIgur 2.2Ʌ(NVHPSOHU�S§�P§O��

eKSeMpel 2.1

Frederik har opstillet følgende mål for SportsMagasinet:1. Opnå en omsætning på kr. 4,8 mio. i år 1.2. Der må højst være klager fra 3 % af kunderne i år 1.3. Der indrykkes en annonce i lokalavisen den 1. lørdag i hver måned.4. SportsMagasinet skal ansætte en elev i løbet af 6 måneder.

1.3 InteressenterVirksomheder har nogle interessenter, som på den ene eller anden måde har interesse i den enkelte virksomhed, fx ejere, kunder, leverandører el-ler samarbejdspartnere.

29815.indb 29 29/06/15 12.41


Interessenter�HU�SHUVRQHU�HOOHU�DQGUH�YLUNVRPKHGHU��VRP�GHQ�HQNHOWH��YLUNVRPKHG�HU�DIK¨QJLJ�DI��'HU�YLO�Y¨UH�HW�DIK¨QJLJKHGVIRUKROG�PHOOHP�GHQ�HQNHOWH�YLUNVRPKHG�RJ�GHQV�LQWHUHVVHQWHU��'HW�YLO�VLJH��DW�YLUNVRP�KHGHQ�JLYHU�QRJHW�WLO�VLQH�LQWHUHVVHQWHU�RJ�I§U�QRJHW�WLO�JHQJ¨OG�

I figur 2.3 er interessentmodellen vist i forhold til SportsMagasinet.

FIgur 2.3ɅΖQWHUHVVHQWPRGHOOHQ�IRU�6SRUWV0DJDVLQHW�

eKSeMpel 2.2

Frederik vil gerne skabe sig et overblik over sine interessenter. Dermed gør han det synligt, hvem der har interesse i SportsMagasinet og om-vendt. På denne måde kan han se, hvordan relationen er fra SportsMaga-sinet ud til den enkelte interessent, og hvad SportsMagasinet modtager til gengæld fra interessenten.

Det er vigtigt at skabe gode relationer til virksomhedens interessenter, da parterne er afhængige af hinanden. Frederik er selvfølgelig interesseret i, at det går SportsMagasinet godt, da han er ejer og lægger mange penge og megen arbejdskraft i butikken. Til gengæld træffer han alle beslutninger omkring butikken og håber desuden, at butikken kommer ud med et over-skud allerede efter det første år. Medarbejderne er meget vigtige for butik-ken, da det er dem, som skal sælge varerne, og til gengæld for deres ar-bejde i virksomheden, får de løn. Kunderne er dem, som SportsMagasinet

Virksomhedens interessenter

SportsMagasinet Leverandører

MedarbejdereKunder

BankSKAT

Ejer

29815.indb 30 29/06/15 12.41


skal leve af, da de køber butikkens varer mod betaling. Leverandørerne har også stor betydning for butikken, da de skal sikre, at varerne bliver le-veret til tiden i den rette kvalitet. Når SportsMagasinet har fået varerne, får leverandørerne betaling for dem. Banken er også en interessent, da Frederik har lånt penge. Til gengæld skal Frederik betale renter, gebyrer og afdrag til banken. Den sidste interessent, som Frederik kan komme i tan-ke om, er myndighederne. Frederik skal naturligvis betale skat, hvis der er et overskud. Til gengæld kan Frederik ringe til kommunen eller SKAT, hvis han har nogle spørgsmål, som han skal have afklaret i forhold til butikken.

SportsMagasinets interessenter

interessenter Ydelse fra virksomheden Ydelse til virksomheden

(MHU 2YHUVNXG�RJ�P\QGLJKHG�WLO�DW�WU¨H�YLJWLJH�EHVOXWQLQJHU�

indskud af kapital, viden

RJ�DUEHMGVNUDIW�

investorer 8GE\WWH� Kapital.

0HGDUEHMGHUQH /ºQ� $UEHMGVNUDIW�RJ�YLGHQ�

Kunder 9DUHU�RJ�VHUYLFH\GHOVHU� Betaling.

/HYHUDQGºUHU Betaling. 9DUHU�RJ�VHUYLFH\GHOVHU�

Banken %HWDOLQJ�DI�UHQWHU��JHE\UHU�RJ�afdrag.

/§Q�RJ�U§GJLYQLQJ�

0\QGLJKHGHU skat og afgifter. 5§GJLYQLQJ��XGGDQQHOVH�og infrastruktur.

FIgur 2.4Ʌ6SRUWV0DJDVLQHWV�LQWHUHVVHQWHU�RJ�GHUHV�\GHOVH�IUD�RJ�WLO�YLUNVRPKHGHQ��

1.4 registrering af virksomhedNår man som iværksætter skal registrere sin virksomhed, sker det elek-tronisk. Det kan bl.a. gøres på www.virk.dk, hvor man logger sig på med NemId, NemId Erhverv eller medarbejdersignatur. Denne portal er virk-somhedernes digitale indgang til det offentlige. Her har man mulighed for at registrere sin virksomhed samt indberette til det offentlige om fx moms, arbejdsulykker, refusion af sygedagpenge m.fl.

Når man skal registrere sin virksomhed, skal der bl.a. gives oplysninger om følgende:

Virksomhedens navn og adresse mm.VirksomhedstypeVirksomhedens ejerVirksomhedens brancheAntal ansatte

29815.indb 31 29/06/15 12.41


Herefter behandles og godkendes registreringen, hvorefter der tilsendes et registreringsbevis med bl.a. virksomhedens CVR-nummer. Et CVR-num-mer er et unikt nummer, som kan identificere virksomheden, ligesom alle personer har et CPR-nummer.

CVR står for Det Centrale Virksomhedsregister. Dette register holder styr på de forskellige oplysninger, som indberettes af virksomhederne. Op-lysningerne er offentligt tilgængelige, og du kan søge på en virksomhed, hvorefter der vil komme oplysninger frem med bl.a. adresse, virksom-hedstype, ejerforhold, antal ansatte og branche.

CVr-nummer�HU�HW��FLIUHW�QXPPHU��VRP�HU�KHOW�XQLNW�IRU�GHQ�HQNHOWH��YLUNVRPKHG�

CVR-nummeret bruges til at identificere sig overfor myndigheder ved fx indberetninger og overfor private kunder ved fx udstedelse af faktura.

eKSeMpel 2.3

Oplysninger til registrering af SportsMagasinet

Oplysninger Registrering

navn og adresse sportsMagasinet

Hovedgaden 20

��+LOOHUºG

9LUNVRPKHGVW\SH detailhandel

9LUNVRPKHGHQ�HMHU )UHGHULN�6PLGW

Branche sport og fritid

antal ansatte 6

FIgur 2.5Ʌ2SO\VQLQJHU�WLO�UHJLVWUHULQJ�DI�6SRUWV0DJDVLQHW��

Kort tid efter, at Frederik har registreret sin virksomhed på nettet, mod-tager han en bekræftelse på, at SportsMagasinet er blevet registreret og han modtager følgende CVR-nr. 37 27 17 07 for virksomheden.

29815.indb 32 29/06/15 12.42


1.5 ØkonomiØkonomien er grundlag for, om man kan drive virksomhed eller ej. Hvis man ikke har opsparet nok penge til at etablere den nye virksomhed, må man optage et lån i banken eller skaffe investorer, som vil indskyde pen-ge.

Det er vigtigt, at man udarbejder både et etableringsbudget og et finansi-eringsbudget, så man helt præcist kan se, hvad man skal bruge penge på. Herved kan man se, hvor mange penge man som ejer skal indskyde i virk-somheden. Hvis man ikke har så stor en opsparing, at man kan finansiere alle etableringsudgifter, må man låne de resterende penge.

Når en ny virksomhed skal låne penge i banken, er det oftest et krav, at banken skal se budgetter.

(WDEOHULQJ�RJ�ȴQDQVLHULQJFor at kunne etablere en virksomhed vil der være en række udgifter, som er nødvendige. Der skal bl.a. bruges penge på inventar, varebil, varelager, forudbetalt husleje, brevpapir, indretning af lokaler mm.

etableringsbudgettet�YLVHU��KYLONH�Y¨UGLHU�YLUNVRPKHGHQ�VNºQQHU�DW�VWDUWH�RS�PHG��RJ�GHU�VNDO�VNDHV�NDSLWDO�WLO�

Finansieringsbudgettet�YLVHU��KYRUGDQ�YLUNVRPKHGHQ�YLO�VNDH�NDSLWDO�WLO�etableringen.

I figur 2.6 er givet et eksempel på, hvad et etablerings- og finansierings-budget kan indeholde.

29815.indb 33 29/06/15 12.42


(WDEOHULQJV��RJ�ȴQDQVLHULQJVEXGJHW

etablerings-

budget

eksempler Finansierings-

budget

eksempler

inventar )[�3&��PºEOHU��K\OGHU��NDVVH�apparat.

egenkapital 'HW�EHOºE�VRP�HMH�ren har indskudt i

YLUNVRPKHGHQ�

Bil )[�KYLV�YLUNVRP�heden skal levere

varer til kunder.

varekreditorer gæld til vareleve�UDQGºUHU�

varelager varer der skal

sælges videre.

/§Q /§Q�L�EDQNHQ�

.DVVH� beholdning

Penge i kasseap�paratet.

%DQN� LQGHVW§HQGH

3HQJH�VW§HQGH�S§�en bankkonto.

i alt i alt

FIgur 2.6Ʌ(WDEOHULQJV��RJ�ȴQDQVLHULQJVEXGJHW�

I kapitel 22 Etableringsbudget vil vi uddybe etablerings- og finansierings-budgettet, hvor vi også vil tilføje taleksempler.

2. ejerformerVi vil nu se nærmere på, hvordan man kan eje en virksomhed. Der er flere forskellige muligheder. Hvis man skal etablere sin egen virksomhed, bør man gøre sig seriøse overvejelser omkring, hvilken ejerform der vil være mest fordelagtig. Valg af ejerform kan bl.a. få store økonomiske konse-kvenser, hvis virksomheden går konkurs.

Vi skelner imellem offentlige virksomheder og private virksomheder. Den primære forskel på offentlige og private virksomheder er, at offentlige virksomheder arbejder ud fra et fastlagt budget, som de skal overholde. Dermed skal offentlige virksomheder ikke give overskud, men det skal private virksomheder for at kunne overleve. De offentlige virksomheder styres af kommuner, regioner eller staten. Du kender mange offentlige virksomheder som fx børnehaver, skoler, biblioteker og sygehuse. I denne bog vil vi kun se nærmere på de privatejede virksomheder. De virksomhe-der, som er placeret ude i industrikvarteret eller i gågaden, er oftest privat-ejede.

29815.indb 34 29/06/15 12.42


Nedenfor i figur 2.7 er vist en oversigt over de forskellige ejerformer for en virksomhed.

FIgur 2.7Ʌ2YHUVLJW�RYHU�IRUVNHOOLJH�HMHUIRUPHU�IRU�HQ�YLUNVRPKHG�

Vi vil i det følgende se nærmere på de private ejerformer:EnkeltmandsvirksomhedInteressentskab I/SAnpartsselskab ApSIværksætterselskab IVSAktieselskab A/S

Der er nogle fællestræk for de 5 ejerformer, som er interessante at se nær-mere på. Det drejer sig om indskud og hæftelse.

Hvis man vil etablere sin egen virksomhed, er der brug for kapital. Det vil sige, at der er behov for nogle penge, for at virksomheden kan købe ind til varelager, betale husleje, købe inventar mm. Måske låner man penge i banken, men oftest indskyder ejeren også selv kapital i virksomheden. Når ejeren indskyder penge i virksomheden, er der tale om et indskud, som også kaldes for egenkapital.

Virksomhed

Ejerformer

Personligt ejet

Enkeltmands-virksomhed

InteressentskabI/S

AnpartsselskabApS

AktieselskabA/S

Stat Region Kommune

PrivatOffentlig

Selskaber

Iværksætter-selskab

IVS

29815.indb 35 29/06/15 12.42


Indskud�HU�GH�SHQJH��VRP�HMHUHQ�LQGVN\GHU�L�YLUNVRPKHGHQ�

Det andet fællestræk ved ejerformerne er, hvordan ejeren hæfter for virk-somhedens gæld, som kaldes hæftelse.

Hæftelse�IRUW¨OOHU��KYDG�HMHUHQ�NDQ�PLVWH��KYLV�YLUNVRPKHGHQ�J§U�NRQNXUV�

2.1 Økonomiske overvejelser omkring ejerforholdprivatejet virksomhedVælger du at starte op som en privatejet virksomhed, kan du enten starte op alene som en enkeltmandsvirksomhed eller sammen med flere og op-rette et interessentskab. Man hæfter personligt ved begge ejerformer, og kan dermed risikere at miste hele sin personlige formue. Hvis man opretter et interessentskab, hæfter man også solidarisk. Det vil sige, at alle ejerne hæfter for hele virksomhedens gæld. Så hvis kompagnonen ikke kan betale sin del af gælden, så kan man selv komme til at stå med en meget stor gæld.

SelskabVælger man i stedet at oprette sin virksomhed som et selskab frem for en personligt ejet virksomhed, har det igen nogle økonomiske konsekvenser. Det kræver et indskud på minimum kr. 50.000 at oprette et anpartsselskab og kr. 500.000 for et aktieselskab. Et iværksætterselskab kan oprettes for kr. 1, men til gengæld kan det være svært at låne penge pga. et lille ind-skud samt begrænset hæftelse.

Vi vil nu se nærmere på de forskellige ejerformer.

2.2 enkeltmandsvirksomhedDen mest almindelige ejerform er enkeltmandsvirksomheder. Her er der én ejer, men der kan godt være flere ansatte i virksomheden. Der stilles ikke de store krav til etablering af en enkeltmandsvirksomhed og derfor kan den hurtigt komme i gang. Det er en fordel, at der ikke er noget krav om indskud, hvis man ønsker at etablere en enkeltmandsvirksomhed. Den helt store ulempe ved denne ejerform er, at der er personlig hæftelse og dermed hæfter ejeren med sin personlige formue. Det vil sige, at ejeren risikerer at skulle sælge sin bil, hus eller andre private ejendele, hvis virk-somheden går konkurs.

personlig hæftelse�EHW\GHU��DW�HMHUHQ�K¨IWHU�PHG�KHOH�VLQ�SHUVRQOLJH�IRUPXH�

29815.indb 36 29/06/15 12.42


enkeltmandsvirksomhed

Fordele Ulemper

Q� Let at etablere.

Q� Kræver ingen indskud.

Q� (MHU�NDQ�KXUWLJW�WU¨H� beslutninger.

Q� 1HPW�DW�RSWDJH�O§Q�

Q� (MHU�KÏWHU�PHG�KHOH�VLQ�SHUVRQOL�JH�IRUPXH�

Q� .XQ�«Q�HMHU�WLO�DW�VNDH�NDSLWDO�Q� 9LUNVRPKHGHQ�HU�DIK¨QJLJ�DI�HMH�

UHQ�YHG�V\JGRP�Q� (MHUHQ�KDU�HYHQWXHOW�EHJU¨QVHW�

YLGHQ�RP�ȵHUH�DI�YLUNVRPKHGHQV�DUEHMGVRSJDYHU�VRP�I[�ERJIºULQJ�HOOHU�PDUNHGVIºULQJ�

FIgur 2.8Ʌ)RUGHOH�RJ�XOHPSHU�YHG�HQNHOWPDQGVYLUNVRPKHG��

2.3 Interessentskab I/SMan kan se et interessentskab som en udvidelse af en enkeltmandsvirk-somhed. I en enkeltmandsvirksomhed er der 1 ejer, mens der i et interes-sentskab skal være 2 eller flere ejere. Det vil sige, at virksomheden er per-sonligt ejet ligesom en enkeltmandsvirksomhed. Der kræves stadig ikke noget indskud. Ejerne eller interessenterne, som de også kaldes, starter alligevel oftest op med at indskyde noget kapital, da det vil være nødven-digt for at kunne etablere en virksomhed. Der vil almindeligvis være brug for penge til fx en computer, mobil, markedsføring, husleje mm.

I et interessentskab hæfter ejerne både personligt og solidarisk. Det bety-der, at ejerne hæfter med hele deres personlige formue – ligesom i en en-keltmandsvirksomhed. Derudover hæfter ejerne også solidarisk, som vil sige, at hver ejer hæfter for hele virksomhedens gæld. Hvis der er 2 ejere i et firma og det går konkurs, så kan den ene ejer risikere at skulle betale hele virksomhedens gæld, hvis den anden ikke har mulighed for at betale.

Solidarisk hæftelse�EHW\GHU��DW�KYHU�HMHU�KÏWHU�IRU�KHOH�YLUNVRPKHGHQV�JÖG�

Ejerne i et interessentskab vælger oftest at indgå en interessentskabskon-trakt. I denne kontrakt kan der skrives oplysninger om bl.a. følgende forhold:

Hvor stort er beløbet, som hver ejer har indskudt?Hvordan skal overskud og underskud fordeles mellem ejerne?ArbejdsdelingHvilke betingelser skal være gældende, hvis en af ejerne ønsker at komme ud af virksomheden?

29815.indb 37 29/06/15 12.42


interessentskab i/S

Fordele 8OHPSHU

Q� Let at etablere.

�Q ΖQJHQ�NUDY�RP�LQGVNXG��Q )OHUH�RP�DW�VNDH�NDSLWDO��Q )OHUH�RP�DW�ELGUDJH�PHG�YLGHQ�RJ�DUEHMGVNUDIW�

�Q (MHUQH�K¨IWHU�E§GH�SHUVRQOLJW�RJ�solidarisk.

�Q 8HQLJKHG�PHOOHP�HMHUQH�

FIgur 2.9Ʌ)RUGHOH�RJ�XOHPSHU�YHG�LQWHUHVVHQWVNDE�Ζ�6��

eKSeMpel 2.4

For nogle år siden snakkede Frederik med sin kammerat Oliver om at star-te virksomhed sammen. Her kunne et interessentskab have været en mu-lighed i forhold til valg af ejerform. Frederik valgte hurtigt at droppe idéen om at starte virksomhed sammen med Oliver, da det viste sig, at Oliver ikke var seriøs omkring projektet. Han ville hellere spille fodbold på højt plan, og desuden vidste Frederik, at Oliver til tider havde pengeproblemer.

Vi er nu færdige med at se på de personligt ejede virksomheder, og vil nu se nærmere på de 3 selskabsejede virksomheder.

2.4 anpartsselskab apSEt anpartsselskab er selskabsejet og derfor er der strengere krav til, hvordan virksomheden skal drives. Både anpartsselskaber, iværksætter-selskaber og aktieselskaber er omfattet af selskabsloven1.

Man kan som enkeltperson godt vælge at etablere et anpartsselskab, men der er også mulighed for at være flere ejere. Ønsker man at opstarte et an-partsselskab, kræves der et minimumsindskud på kr. 50.000 enten som penge eller værdier fx en bil.

Følgende gælder bl.a. for anpartsselskaber jf. selskabsloven1:I virksomhedens navn skal der indgå ordet anpartsselskab eller for-kortelsen ApS.Der skal afholdes generalforsamling hvert år.Ejerne har begrænset hæftelse.Regnskabet skal sendes ind til Erhvervsstyrelsen.Selskabet skal have en direktør eller direktion.Virksomheden skal betale selskabsskat af overskuddet.

�� ZZZ�UHWVLQIRUPDWLRQ�GN

29815.indb 38 29/06/15 12.42


Begrænset hæftelse�EHW\GHU��DW�HMHUQH�LNNH�NDQ�VWLOOHV�SHUVRQOLJW�WLO�DQVYDU�IRU�YLUNVRPKHGHQV�JÖG��'HUPHG�NDQ�HMHUQH�NXQ�PLVWH�GHW�EHOºE��VRP�GH�KDU�LQGVNXGW�L�YLUNVRPKHGHQ�

Anpartsselskab ApS

Fordele Ulemper

�Q Begrænset hæftelse.

�Q (YW��ȵHUH�NDQ��LQGVN\GH�NDSLWDO�Q� 0DQJH�IRUPHOOH�NUDY�VNDO�RSI\OGHV�

VRP�I[�RHQWOLJJºUHOVH�DI�UHJQVNDE�KRV�(UKYHUYVVW\UHOVHQ�

�Q 'HU�VNDO�PLQGVW�LQGVN\GHV�NU�b��

�Q .DQ�YÜH�VYÜW�DW�I§�ORY�WLO�DW�O§QH�SHQJH��GD�GHQQH�HMHUIRUP�KDU�begrænset hæftelse, og kapitalind�skuddet ikke er særlig stort.

FIgur 2.10Ʌ)RUGHOH�RJ�XOHPSHU�YHG�DQSDUWVVHOVNDE�$S6��

eKSeMpel 2.5

At oprette et anpartsselskab kunne også være en mulig ejerform for Fre-deriks sportsforretning. Dog er Frederik lidt betænkelig ved de mange for-melle krav, som gælder, når der nu er tale om et selskab. Han kan se den helt store fordel ved begrænset hæftelse, men han er også bange for, at han ikke kan få lov til at låne penge i banken, hvis han vælger denne ejer-form. Han har nemlig ikke selv kr. 50.000, som han kan skyde ind i virk-somheden.

2.5 Iværksætterselskab IVSFra den 1. januar 2014 har anpartsselskaber fået en” lillebror” – iværksæt-terselskabet IVS. Et iværksætterselskab ligner på mange måder et anparts-selskab, men kan stiftes med en selskabskapital på kun kr. 1.

For iværksætterselskaber gælder der følgende:Indskud kr. 1 – 49.999.Begrænset hæftelse.Skal udarbejde årsrapporter efter årsregnskabsloven, som skal sen-des til Erhvervsstyrelsen.Der skal afholdes generalforsamling 1 gang om året.

29815.indb 39 29/06/15 12.42


Selskabskapitalen opspares løbende som minimum 25 % af det årlige overskud, indtil den samlede kapital udgør kr. 50.000. Herefter kan man omregistrere selskabet til et almindeligt anpartsselskab.

iværksætterselskab iVS

Fordele Ulemper

Q� Begrænset hæftelse.

Q� (YW��ȵHUH�NDQ�LQGVN\GH�NDSLWDO�Q� 0XOLJKHG�IRU�VWDUWNDSLWDO�S§�NU��

Q� 0DQJH� IRUPHOOH� NUDY� VNDO� RSI\OGHV��VRP�I[�RHQWOLJJºUHOVH�DI� UHJQVNDE�KRV�(UKYHUYVVW\UHOVHQ�

Q� .DQ� YÜH� VYÜW� DW� O§QH� SHQJH�� GD�GHU�HU�EHJU¨QVHW�KÏWHOVH�PHG�ODYW�kapitalindskud.

FIgur 2.11Ʌ)RUGHOH�RJ�XOHPSHU�YHG�HW�LYÜNV¨WWHUVHOVNDE�Ζ96�

eksempel 2.6

Frederik har overvejet at opstarte SportsMagasinet som et iværksætter-selskab, da der ikke er krav om et særlig stort kapitalindskud, og samtidig er der begrænset hæftelse. Men Frederik har behov for at købe mange ting til butikken. Der vil være brug for reoler, stativer, kasseapparat mm. Deru-dover skal der købes varer til varelageret. Hvis han vælger at oprette sin virksomhed som et iværksætterselskab, så er han bange for, at han ikke vil kunne få kredit (udsættelse af betaling) ved sine vareleverandører, hvilket han har behov for, da han ikke har alle pengene selv.

2.6 aktieselskab a/SDen mest almindelige ejerform for større virksomheder er aktieselskab. Aktieselskaber skal opfylde endnu skrappere krav end anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Aktieselskaber er også underlagt selskabsloven. I et aktieselskab er der oftest flere ejere, også kaldet aktionærer, men det er muligt at oprette et aktieselskab som en enkeltperson, hvis man har kapital til det. Det kræver nemlig som minimum kr. 500.000 at opstarte et aktieselskab. Det kan dog besluttes, at der skal ske en delvis indbetaling af selskabskapitalen, når aktieselskabet stiftes. Det betyder, at der som minimum skal indbetales kr. 125.000 ved opstart. Dermed skylder ejeren det resterende indskud op til kr. 500.000, og hæfter samtidig for det, indtil det er blevet indbetalt.

29815.indb 40 29/06/15 12.42


Følgende gælder bl.a. for aktieselskaber jf. selskabsloven:I virksomhedens navn skal der indgå ordet aktieselskab eller for-kortelsen A/S.Der skal afholdes generalforsamling hvert år, hvor alle aktionærer har ret til at komme.Ejerne har begrænset hæftelse.Regnskabet skal sendes ind til Erhvervsstyrelsen.Selskabet skal have en bestyrelse og en direktør eller direktion.Virksomheden skal betale selskabsskat af overskuddet.

Generalforsamlingen er den øverste myndighed i et aktieselskab. Her har alle aktionærer ret til at komme og de har stemmeret. På generalforsam-lingen vælges der en bestyrelse, som har den overordnede ledelse af sel-skabet. Herefter udvælger bestyrelsen en direktør eller en direktion, som tager sig af den daglige ledelse og har ansvaret for virksomheden.

Aktieselskab A/S

Fordele Ulemper

�Q Begrænset hæftelse.

�Q Mulighed for at udvide aktiekapi�talen.

�Q 0DQJH�IRUPHOOH�NUDY�VNDO�RSI\OGHV�VRP�I[�RHQWOLJJºUHOVH�DI�UHJQVNDE�KRV�(UKYHUYVVW\UHOVHQ�

�Q strenge regnskabskrav.

�Q 'HU�VNDO�PLQGVW�LQGVN\GHV�NU�b��

FIgur 2.12Ʌ)RUGHOH�RJ�XOHPSHU�YHG�DNWLHVHOVNDE�$�6��

29815.indb 41 29/06/15 12.42


Nedenfor i figur 2.13 er vist en oversigt over de 5 ejerformer.

)Ζ*85��Ʌ.DUDNWHULVWLND�IRU�GH��HMHUIRUPHU�2

eKSeMpel 2.7

Frederik synes ikke på nuværende tidspunkt, at et aktieselskab er en mu-lig ejerform for hans virksomhed. Et aktieselskab har endnu strengere krav end et anpartsselskab, hvilket Frederik ikke kan overskue, da han skal styre alt omkring virksomheden. Desuden skal der også indskydes kr. 500.000, som Frederik ikke har mulighed for at indskyde ved etablerings-start. Måske på længere sigt kan det være en mulighed at ændre ejerform fra personligt ejet til et selskab.

�6HOVNDEVVNDWWHVDWVHQ�YLO�L��IDOGH�WLO��

Karakteristika for de 5 ejerformer

personlig ejet Selskabsejet

(QNHOWPDQGV�

YLUNVRPKHG

interessent�

skab i/s

iværksættersel�

skab ivs

anparts selskab

aps

aktieselskab

a/s

$QWDO�HMHUH 1 ��HOOHU�ȵHUH ��HOOHU�ȵHUH ��HOOHU�ȵHUH ��HOOHU�ȵHUH

.UDY�RP�

indskud

ingen krav ingen krav Kr. 1 Mindst kr.

50.000

Mindst kr.

500.000

Hæftelse Personlig

hæftelse.

Personlig og

solidarisk

hæftelse.

Begrænset

hæftelse.

Begrænset

hæftelse.

Begrænset

hæftelse.

skat (MHUHQ�EHWDOHU�

skat af overskud�

GHW��VRP�PHGUHJ�

nes i den person�

OLJH�LQGNRPVW�

(MHUQH�EHWDOHU�

skat af deres

andel af over�

skuddet.

%HWDOHU��L�

selskabsskat af

overskuddet.

%HWDOHU��L�

selskabsskat af

overskuddet.

%HWDOHU��L�

selskabsskat af

overskuddet.

29815.indb 42 29/06/15 12.42



Begreb Forklaring

etablering %HW\GHU�DW�RSUHWWH��(WDEOHULQJ�DI�YLUNVRPKHG�HU�GHW�VDPPH�VRP�DW�VWDUWH�YLUNVRPKHG�RS�

�NRQRPLVNH�RYHUYHMHOVHU

2PIDWWHU�GH�IRUVNHOOLJH�IRUKROG��VRP�S§YLUNHU�YLUNVRPKHGHQ�ºNRQRPLVN�RJ�VRP�PDQ�EºU�YÜH�RSPÜNVRP�S§�YHG�HWDEOH�ULQJ�DI�YLUNVRPKHG��VRP�I[�HMHUIRUKROG�RJ�DQWDO�DQVDWWH�

0§O (U�XGWU\N�IRU�HQ�ºQVNHW�IUHPWLGLJ�WLOVWDQG��VRP�YLUNVRPKHGHQ�DUEHMGHU�KHQ�LPRG�

interessenter (Q�SHUVRQ�HOOHU�DQGUH�YLUNVRPKHGHU��VRP�GHQ�HQNHOWH�YLUN�VRPKHG�HU�DIK¨QJLJ�DI��'HU�YLO�YÜH�HW�DIK¨QJLJKHGVIRUKROG�PHOOHP�GHQ�HQNHOWH�YLUNVRPKHG�RJ�GHQV�LQWHUHVVHQWHU��'HW�YLO�VLJH��DW�YLUNVRPKHGHQ�JLYHU�QRJHW�WLO�VLQH�LQWHUHVVHQWHU�RJ�I§U�noget til gengæld.

&95�QXPPHU (W��FLIUHW�QXPPHU��VRP�HU�KHOW�XQLNW�IRU�GHQ�HQNHOWH�YLUNVRP�hed.

(WDEOHULQJV�budget

9LVHU��KYLONH�YÜGLHU�YLUNVRPKHGHQ�VNºQQHU�DW�VWDUWH�RS�PHG��RJ�VRP�GHU�VNDO�VNDHV�NDSLWDO�WLO�

Finansierings�budget

9LVHU��KYRUGDQ�YLUNVRPKHGHQ�YLO�VNDH�NDSLWDO�WLO�HWDEOHULQJHQ�

(MHUIRUPHU 'HU�HU��IRUVNHOOLJH�HMHUIRUPHU�IRU�SULYDWHMHGH�YLUNVRPKHGHU��x� (QNHOWPDQGVYLUNVRPKHGx� interessentskab i/s

x� anpartsselskab aps

x� iværksætterselskab ivs

x� aktieselskab a/s

6H�ȴJXU��PHG�HQ�VDPOHW�RYHUVLJW�RYHU��KYDG�GHU�HU�NDUDN�WHULVWLVN�YHG�GH�IRUVNHOOLJH�HMHUIRUPHU�

indskud 'H�SHQJH�VRP�HMHUHQ�LQGVN\GHU�L�YLUNVRPKHGHQ�

Hæftelse )RUWÖOHU�KYDG�HMHUHQ�HYW��NDQ�PLVWH��KYLV�YLUNVRPKHGHQ�J§U�konkurs.

Personlig

hæftelse

(MHUHQ�KÏWHU�PHG�VLQ�SHUVRQOLJH�IRUPXH�

solidarisk

hæftelse

+YHU�HMHU�KÏWHU�IRU�KHOH�YLUNVRPKHGHQV�JÖG�

Begrænset

hæftelse

(MHUQH�NDQ�NXQ�PLVWH�GHW�EHOºE��VRP�GH�KDU�LQGVNXGW�L�YLUN�VRPKHGHQ�

29815.indb 43 29/06/15 12.42

44 Kapitel 3 ȏ�2UJDQLVHULQJ�RJ�DUEHMGVGHOLQJ

En virksomhed består oftest af flere forskellige afdelinger og arbejdsfunk-tioner. Jo større virksomheden er, jo mere kompleks bliver den. I større virksomheder kan det være relevant at udarbejde en oversigt over, hvordan virksomheden er opbygget. På den måde får man et overblik over de forskellige afdelinger. Desuden kan det være relevant at have en over-sigt over, hvilke arbejdsdelinger og funktioner, der er i virksomheden. Det vil sige, hvem skal gøre hvad i de forskellige afdelinger.

1. organisationsplanTil at give det overordnede overblik over, hvordan virksomheden er sam-mensat, kan det være en god idé at tage udgangspunkt i en organisations-plan. En organisationsplan kaldes også for et organisationsdiagram.

en organisationsplan��RJV§�NDOGHW�HW�RUJDQLVDWLRQVGLDJUDP��HU�HQ�RYHUVLJW�HOOHU�HW�GLDJUDP�RYHU��KYRUGDQ�YLUNVRPKHGHQ�HU�RSE\JJHW��+HU�YLO�GX�NXQQH�se, hvilke afdelinger der er og hvordan de er placeret i forhold til hinanden.

'HUXGRYHU�VHV�GHW��KYRUGDQ�PHGDUEHMGHUQH�HU�SODFHUHW�L�YLUNVRPKHGHQ�

Det kan være en god idé at uddele en organisationsplan til nye medar-bejdere eller gøre organisationsplanen tilgængelig på virksomhedens hjemmeside. På den måde kan alle, som har interesse i virksomheden, gå ind og se nærmere på dens opbygning.

I små virksomheder, hvor der kun er 2 eller 3 ansatte, er det ikke så rele-vant at lave en organisationsplan. Her ved medarbejderne oftest godt, hvad de hver især har ansvar for og hvilke arbejdsopgaver, de skal løse. I mellemstore og store virksomheder, hvor der er mange afdelinger og

organisering og arbejdsdelingKApiTel 3


x� Lave en organisationsplan

x� )RUNODUH�EHJUHEHUQH�P\QGLJKHG�RJ�DQVYDUx� )RUW¨OOH�RPNULQJ�RUJDQLVDWLRQVSULQFLSSHUx� )RUNODUH�GH�IRUVNHOOLJH�SULQFLSSHU�RPNULQJ�DUEHMGVGHOLQJ

29815.indb 44 29/06/15 12.42

45Kapitel 3 ȏ�2UJDQLVHULQJ�RJ�DUEHMGVGHOLQJ

mange ansatte, vil det være en god idé at udarbejde en organisationsplan for at give overblik over virksomhedens opbygning.

1.1 Myndighed og ansvarUdover at en organisationsplan giver overblik over virksomhedens opbyg-ning og afdelinger, kan det også ses, hvem der har myndighed og hvem der har ansvar.

MyndighedDer vil altid være en eller flere personer, som har den overordnede myn-dighed i virksomheden. Derudover kan der være flere personer, som er mellemledere og har ansatte under sig. Det vil sige, at en person har myn-dighed, når vedkommende har ret til at træffe beslutninger og uddelegere ordrer til andre i virksomheden. Myndighed er placeret hos ledelsen, og bevæger sig ned i organisationen. Fx har direktøren myndighed overfor mellemlederne, der igen har myndighed over de ansatte i deres afde-linger.

Myndighed�EHW\GHU��DW�HQ�SHUVRQ�HOOHU�ȵHUH�SHUVRQHU�NDQ�WU¨H��EHVOXWQLQJHU�RJ�XGGHOHJHUH�RUGUHU�WLO�PHOOHPOHGHUQH�HOOHU�PHGDUEHMGHUQH� L�GHQ�HQNHOWH�DIGHOLQJ��}KYHP�HU�FKHIm��

ansvarDe fleste ansatte har ikke myndighed, men til gengæld står de til ansvar. At stå til ansvar betyder, at den enkelte medarbejder står til ansvar over-for sin nærmeste leder. Dermed skal den enkelte medarbejder udføre de arbejdsopgaver, som han/hun bliver pålagt.

ansvar�EHW\GHU��DW�GHQ�HQNHOWH�PHGDUEHMGHU�KDU�DQVYDU�IRU�DW�XGIºUH�GH�RSJDYHU�RJ�RUGUHU��GHU�EOLYHU�S§ODJW��RJ�PHGDUEHMGHUHQ�HU�DQVYDUOLJ�RYHUIRU�GHQ�Q¨UPHVWH�OHGHU��}KYHP�HU�PHGDUEHMGHUm��

29815.indb 45 29/06/15 12.42


Nedenfor i figur. 3.1 er opstillet en organisationsplan der viser, at myndig-hed kommer oppefra og bevæger sig ned. Til gengæld kommer ansvaret nedefra og op mod den nærmeste leder.

FIgur 3.1Ʌ0\QGLJKHG�RJ�DQVYDU�L�HQ�RUJDQLVDWLRQVSODQ�

En mellemleder har både myndighed og ansvar. Mellemlederen har myn-dighed overfor sine ansatte og kan give ordre til dem. Men derudover står mellemlederen til ansvar overfor sin leder/direktør, hvor han/hun skal stå til regnskab for, hvad der sker i netop hans/hendes afdeling.

Ved at have fastlagt myndighed og ansvar i virksomheden er der nogle retningslinjer for kommandovejene op og ned igennem virksomheden. Det er vigtigt, at både medarbejdere og chefer holder sig til disse kom-mandoveje, så der ikke opstår konflikter. Det vil sige, at man skal følge linjerne i organisationsplanen.

2. organisationsprincipperEn organisationsplan kan opbygges efter forskellige principper. Vi ser nærmere på følgende principper:

Linjeprincippet ogLinje- og stabsprincippet

Myndighed og ansvar i en organisation

AnsvarMyndighed

Salgschef Økonomichef

Indkøbsassistent Sælger BogholderElev Elev

Direktør

Indkøbschef

29815.indb 46 29/06/15 12.42


2.1 LinjeprincippetDe fleste mindre virksomheder er opdelt efter linjeprincippet. Det bety-der, at den enkelte medarbejder tilhører en enkelt afdeling og dermed har én chef. På denne måde er det meget tydeligt, hvilken afdeling den enkel-te medarbejder hører til, og hvem man er ansvarlig overfor.

FIgur 3.2Ʌ2UJDQLVDWLRQVSODQ�HIWHU�OLQMHSULQFLSSHW�

linjeprincippet

Fordele Ulemper

�Q 7\GHOLJ�IRUGHOLQJ�DI�P\QGLJKHG�RJ�ansvar.

�Q 'HQ�HQNHOWH�PHGDUEHMGHU�KDU�«Q�direkte overordnet.

�Q /DQJH�NRPPDQGRYHMH�PHOOHP�afdelinger.

�Q .DQ�Y¨UH�YDQVNHOLJW�DW�JºUH�EUXJ�DI�specialistviden.

FIgur 3.3Ʌ)RUGHOH�RJ�XOHPSHU�YHG�OLQMHSULQFLSSHW��

2.2 Linje- og stabsprincippetI store og mellemstore virksomheder er linje- og stabsprincippet det mest almindelige. Her bliver der taget udgangspunkt i linjeprincippet, hvor der bliver tilføjet stabsfunktioner, som i følgende figur 3.4 tegnes som cirkler i organisationsplanen.

Bogholder

Organisationsplan efter linjeprincippet

Indkøbschef

Direktør

ØkonomichefSalgschef

SalgskonsulentIndkøbsassistent

29815.indb 47 29/06/15 12.42


FIgur 3.4Ʌ2UJDQLVDWLRQVSODQ�HIWHU�OLQMH��RJ�VWDEVSULQFLSSHW�

I større virksomheder er det almindeligt at oprette afdelinger med speci-alviden som fx IT-administration eller personaleafdeling. Disse afdelinger kaldes for stabsfunktioner, som rådgiver og vejleder de andre afdelinger, men de har ingen myndighed overfor dem. Ved at tilknytte stabsfunktio-ner er det nemmere at anvende specialviden, som disse afdelinger er i be-siddelse af. Det betyder, at i stedet for at der skal være en eller flere IT-kyn-dige personer i hver enkelt afdeling, så kan IT-personalet samles i én afdeling og hjælpe til i de andre afdelinger, når der er behov. Stabsfunktio-ner kan blive placeret overalt i virksomhedens organisationsplan.

linje- og stabsprincippet

Fordele Ulemper

�Q 7\GHOLJ�IRUGHOLQJ�DI�P\QGLJKHG�RJ�ansvar.

�Q .DQ�JºUH�EUXJ�DI�VWDEVPHGDU�EHMGHUQHV�YLGHQ�

�Q /DQJH�NRPPDQGRYHMH��Q 'HU�NDQ�RSVW§�NRQȵLNWHU�PHOOHP�

stabschefer og funktionschefer.

FIgur 3.5Ʌ)RUGHOH�RJ�XOHPSHU�YHG�OLQMH��RJ�VWDEVSULQFLSSHW��

eKSeMpel 3.1

Efter at Frederik har åbnet SportsMagasinet, har han gjort sig nogle tanker omkring, hvordan butikken skal organiseres. Han synes, at det er vigtigt, at hans medarbejdere ved, hvem der har myndighed over andre, og hvem man skal stå til ansvar for. SportsMagasinet er startet op med 6 ansatte,

Organisationsplan efter linje- og stabsprincippet

Produktionschef

Direktør

ØkonomichefSalgschef

Sælgere

Perso-nale

ITafd.

Ind-køb

Produk-tion

Bog-holderi Løn

29815.indb 48 29/06/15 12.42


derfor er det meget overskueligt, hvordan myndighed og ansvar er place-ret i butikken. Frederik vælger at organisere butikken efter linjeprincip-pet, da der ikke er behov for stabsfunktioner. Linjeprincippet giver desu-den klare kommandoveje for medarbejderne, og de ved, hvem de skal gå til, hvis der opstår problemer.

3. Funktioner i virksomhedenI en virksomhed er der mange arbejdsopgaver, som skal løses. Nogle ar-bejdsopgaver ligner hinanden, mens andre arbejdsopgaver er meget for-skellige. Det er vigtigt at samle de arbejdsopgaver, der ligner hinanden nogenlunde. På den måde kommer der struktur på arbejdsopgaverne. Når man samler disse arbejdsopgaver, oprettes der funktioner.

Funktioner�HU�DUEHMGVRSJDYHU��VRP�QDWXUOLJW�KºUHU�VDPPHQ�

Typiske funktioner i en virksomhed er:ØkonomifunktionIndkøbsfunktionLagerfunktionProduktionsfunktionSalgsfunktionPersonalefunktion

ØkonomifunktionØkonomifunktionen har til formål at indsamle og varetage alle økonomiske data, der måtte være for virksomheden.

Økonomifunktionens vigtigste opgaver

x� %RJIºULQJ�DI�YLUNVRPKHGHQV�ELODJx� 6W\ULQJ�DI�YDUHGHELWRUHU�RJ�YDUHNUHGLWRUHU��NXQGHU�RJ�OHYHUDQGºUHU�x� 8GDUEHMGH�UHJQVNDEHUx� 8GDUEHMGH�EXGJHWWHUx� Foretage budgetkontrol

x� )RUHWDJH�EHUHJQLQJHU�DI�QºJOHWDO

29815.indb 49 29/06/15 12.42


IndkøbsfunktionIndkøbsafdelingen står for indkøbsfunktionerne. Det betyder, at de skal sikre, at indkøbene sker på den økonomisk mest attraktive måde.

indkøbsfunktionens vigtigste opgaver

x� ΖQGNºEH�GHQ�ULJWLJH�P¨QJGHx� %HVWLOOH�YDUHU�KMHPx� indhente tilbud

x� )LQGH�GHQ�EHGVWH�OHYHUDQGºUx� 2SQ§�GH�EHGVWH�LQGNºEVSULVHU�RJ�UDEDWWHU

LagerfunktionPå lageret i en produktionsvirksomhed modtager de alle indkøbte råvarer og komponenter, som skal bruges i produktionen. Herefter sørger lager-medarbejderne for, at varerne lagres, indtil de skal bruges i produktions-afdelingen. I en handelsvirksomhed modtager fx grossisten sine han-delsvarer fra en producent. Herefter lægges varerne på lageret, indtil de bliver solgt videre til en detailbutik.

lagerfunktionens vigtigste opgaver

x� 0RGWDJH�RJ�NRQWUROOHUH�GH�NºEWH�YDUHUx� 2SEHYDUH�U§YDUHU�RJ�NRPSRQHQWHU��LQGHQ�GH�VNDO�EUXJHV�L�SURGXNWLRQHQx� opbevare de færdigproducerede varer, indtil de sælges

x� $QVYDU�IRU�ODJHUVW\ULQJ

produktionsfunktionProduktionsafdelingen varetager alle opgaver omkring produktionsfunk-tionen i en produktionsvirksomhed.

produktionsfunktionens vigtigste opgaver

x� Producere varer

x� 8GQ\WWH�SURGXNWLRQVXGVW\UHW�RSWLPDOW

SalgsfunktionSalgsfunktionen styres af salgsafdelingen. Alle funktioner i virksomhe-den er vigtige, men især salgsfunktionen er meget vigtig, da det er på bag-grund af virksomhedens salg af varer, at den skal overleve. Salget af varer-

29815.indb 50 29/06/15 12.42


ne skal dække virksomhedens omkostninger, og derudover bør der være et overskud.

Salgsfunktionens vigtigste opgaver

x� 7LOE\GH�GH�UHWWH�YDUHUx� Fastsætte salgspris

x� sælge varer til kunderne

x� +ROGH�ºMH�PHG�NRQNXUUHQWHUQHx� 7LOUHWWHO¨JJH�HQ�HHNWLY�PDUNHGVIºULQJ

personalefunktionPersonalefunktionen er ofte en stabsfunktion, som har til opgave at styre virksomhedens personaleforhold. Det betyder, at medarbejderne i denne afdeling blandt andet sidder med ansættelser af nyt personale, persona-lepolitikker, trivsel og kompetenceudvikling. Personalefunktionen bliver også kaldt for HR-funktionen.

personalefunktionens vigtigste opgaver

x� Personalepolitik

x� Trivsel

x� $INODULQJ�DI�PHGDUEHMGHUQHV�UHVXUVHU�x� Planlægge efteruddannelse

x� skabe læring i organisationen

x� Planlægge ferie

x� $GPLQLVWUHUH�XGEHWDOLQJ�DI�OºQ

4. arbejdsdelingOvenfor gennemgik vi, hvordan virksomheden kan være organiseret i for-hold til de forskellige afdelinger. Nu vil vi se nærmere på, hvordan ar-bejdsdelingen kan være i den enkelte afdeling. Alle medarbejdere kan ikke have de samme arbejdsopgaver. I nogle afdelinger kan den enkelte medarbejder have flere forskellige arbejdsopgaver, hvilket betyder, at medarbejderen kan være fleksibel og nyttig i flere situationer. I andre af-delinger er medarbejderne specialister, hvilket betyder, at de kun udfører specifikke og ofte krævende arbejdsopgaver.

29815.indb 51 29/06/15 12.42


arbejdsdeling�HU�GHQ�P§GH��VRP�YLUNVRPKHGHQ�Y¨OJHU�DW�IRUGHOH�DUEHMGV�RSJDYHUQH�PHOOHP�DIGHOLQJHUQH�

Vi vil i næste afsnit se nærmere på 2 arbejdsdelingsprincipper, samt hvil-ke fordele og ulemper der er ved de enkelte principper.

4.1 arbejdsdeling mellem afdelingerneEn virksomhed kan vælge, at arbejdsopgaverne skal fordeles efter ét af følgende 2 principper:

ObjektprincippetFunktionsprincippet

4.1.1 objektprincippetAt arbejde efter objektprincippet betyder, at virksomhedens funktioner som salg, indkøb og økonomi er samlet omkring det enkelte objekt.

Et objekt kan fx være:Et produktEn kundegruppeEt geografisk område

Det vil oftest være store virksomheder, som har mange forskellige produkter, mange kundegrupper eller arbejder indenfor et stort geogra-fisk område.

objektprincippet:�'HU�WDJHV�XGJDQJVSXQNW�L�GHW�HQNHOWH�REMHNW��8QGHU�KYHUW�REMHNW�ȴQGHU�YL�GH�HQNHOWH�IXQNWLRQHU�VRP�I[�LQGNºE��VDOJ�RJ�ºNRQRPL�

eKSeMpel 3.2

Frederik vil gerne se nærmere på, hvilken betydning objektprincippet vil-le få for SportsMagasinet. Derfor stiller han de enkelte objekter op, hvor-efter han placerer de forskellige funktioner under hvert objekt.

29815.indb 52 29/06/15 12.42


)Ζ*85��Ʌ$UEHMGVGHOLQJ�HIWHU�REMHNWSULQFLSSHW�

Da Frederik har set nærmere på ovenstående objektprincip, synes han ikke, at det er det optimale arbejdsdelingsprincip for SportsMagasinet. Det er ikke nødvendigt med alle de forskellige funktioner under hvert ob-jekt. Ud fra ovenstående figur 3.6 vil medarbejderne have specialiseret sig indenfor den enkelte varegruppe. Det vil kræve meget kommunikation mellem medarbejderne, da de ikke nødvendigvis ved, hvad der sker under de andre objekter.

I figur 3.7 er vist fordele og ulemper ved objektprincippet mellem afde-lingerne.

Arbejdsdeling efter objektprincippet mellem afdelinger

Fordele Ulemper

�Q +YHU�DIGHOLQJ�VW\UHU�VHOY�DOW�RP�NULQJ�LQGNºE��VDOJ�RJ�ºNRQRPL�

�Q 6WRUW�IRNXV�S§�GHW�HQNHOWH�REMHNW�

�Q ΖNNH�RSWLPDO�XGQ\WWHOVH�DI�PDVNLQHU�og inventar, da hver afdeling kun har

IRNXV�S§�GHW�HQNHOWH�REMHNW��Q 'HU�HU�PDQJH�PHGDUEHMGHUH��VRP�OD�YHU�GH�VDPPH�IXQNWLRQVRSJDYHU��PHQ�IRU�KYHU�GHUHV�REMHNW�

�Q 'H�HQNHOWH�PHGDUEHMGHUH�YHG�LNNH�QRJHW�RP�DQGUH�YDUHJUXSSHU�

�Q 0DQJOHQGH�XGQ\WWHOVH�DI�VSHFLDOLVWHU�

)Ζ*85��Ʌ)RUGHOH�RJ�XOHPSHU�YHG�REMHNWSULQFLSSHW�PHOOHP�DIGHOLQJHU��

Arbejdsdeling efter objektprincippet

Direktør

Golf!Objekter!

Funktioner!IndkøbSalgØkonomi

IndkøbSalgØkonomi

IndkøbSalgØkonomi

Indendørssport Løb

29815.indb 53 29/06/15 12.42


4.1.2 FunktionsprincippetArbejdsdeling efter funktionsprincippet er en anden måde at inddele ar-bejdet på i virksomheden. Her tages der udgangspunkt i de forskellige funktioner som fx salg, indkøb, lager, økonomi og produktion. Hver funk-tion varetager sine opgaver for alle objekter. Fx sørger indkøbsafdelingen for indkøb af alle varer til hele virksomheden.

Funktionsprincippet tager udgangspunkt i den enkelte funktion.

8QGHU�KYHU�IXQNWLRQ�ȴQGHU�YL�GH�HQNHOWH�REMHNWHU�VRP�I[�SURGXNW�� NXQGHJUXSSH�HOOHU�JHRJUDȴVN�RPU§GH�

eKSeMpel 3.3

Frederik vil nu opstille arbejdsdelingen for SportsMagasinet efter funk-tionsprincippet og håber, at arbejdsdelingen vil være mere effektiv efter dette princip.

)Ζ*85��Ʌ$UEHMGVGHOLQJ�HIWHU�IXQNWLRQVSULQFLSSHW�

Denne arbejdsdeling efter funktionsprincippet vil være optimal for Sports-Magasinet. Frederik synes, at denne opstilling giver større effektivitet i de forskellige funktioner, selvom der er flere forskellige varegrupper, der skal fokuseres på. På denne måde bliver medarbejdernes viden udnyttet bedst muligt, da de har speciale indenfor et bestemt område, men de ved stadig alt omkring SportsMagasinets produkter.

Arbejdsdeling efter funktionsprincippet

Direktør

Indkøb!Funktioner!

Objekter!GolfIndendørssportLøb

GolfIndendørssportLøb

GolfIndendørssportLøb

Salg! Økonomi

29815.indb 54 29/06/15 12.42


I figur 3.9 er vist fordele og ulemper ved funktionsprincippet mellem afde-linger.

Arbejdsdeling efter funktionsprincippet mellem afdelingerne

Fordele Ulemper

�Q 8GQ\WWHOVH�DI�VSHFLDOLVWHU��Q 8GQ\WWHOVH�DI�PDVNLQHU�RJ�LQYHQ�WDU��I[�NDQ�HQ�SDNNHPDVNLQH�EUXJHV�WLO�ȵHUH�REMHNWHU�

�Q $OOH�PHGDUEHMGHUH�YHG�QRJHW�RP�DOOH�REMHNWHU�

�Q 'HU�NDQ�RSVW§�NRQȵLNWHU�PHOOHP�DIGHOLQJHUQH��GD�GH�KDU�IRNXV�S§�deres egen afdeling.

)Ζ*85��Ʌ)RUGHOH�RJ�XOHPSHU�YHG�IXQNWLRQVSULQFLSSHW�PHOOHP�DIGHOLQJHU��


Begreb Forklaring

organisa�tionsplan

(Q�RYHUVLJW�HOOHU�HW�GLDJUDP�RYHU��KYRUGDQ�YLUNVRPKHGHQ�HU�RSE\JJHW��'X�YLO�S§�HQ�RUJDQLVDWLRQVSODQ�NXQQH�VH��KYLONH�DIGHOLQJHU�GHU�HU�RJ�KYRUGDQ�de er placeret i forhold til hinanden.

0\QGLJKHG (Q�SHUVRQ�KDU�GHQ�RYHURUGQHGH�P\QGLJKHG�RYHU�YLUNVRPKHGHQ�HOOHU�HQ�DIGHOLQJ�RJ�NDQ�GHUIRU�WU¨H�EHVOXWQLQJHU�RJ�XGGHOHJHUH�RUGUHU�WLO�PHO�OHPOHGHUQH�L�YLUNVRPKHGHQ�HOOHU�PHGDUEHMGHUQH�L�GHQ�HQNHOWH�DIGHOLQJ�

ansvar 'HQ�HQNHOWH�PHGDUEHMGHU�KDU�DQVYDU�IRU�DW�XGIºUH�GH�RSJDYHU�RJ�RUGUHU��VRP�KDQ�KXQ�EOLYHU�S§ODJW��RJ�PHGDUEHMGHUHQ�HU�DQVYDUOLJ�RYHUIRU�GHQ�QÜPHVWH�OHGHU�

/LQMH�princip

'HQ�HQNHOWH�PHGDUEHMGHU�KDU�«Q�RYHURUGQHW�FKHI�RJ�GHUPHG�HU�GHU�NODUH�NRPPDQGRYHMH�PHOOHP�GHQ�HQNHOWH�PHGDUEHMGHU�RJ�FKHIHQ�

/LQMH�� RJ�VWDEV�princip

'HQ�HQNHOWH�PHGDUEHMGHU�KDU�«Q�RYHURUGQHW�RJ�GHU�NDQ�JºUHV�EUXJ�DI�VSH�FLDOYLGHQ�S§�WYÜV�DI�VWDEVIXQNWLRQHUQH�

$UEHMGV�deling

'HQ�P§GH�VRP�YLUNVRPKHGHQ�YÖJHU��DW�DUEHMGVRSJDYHUQH�VNDO�IRUGHOHV�PHOOHP�DIGHOLQJHUQH��$UEHMGVGHOLQJHQ�NDQ�IRUGHOHV�HIWHU�REMHNWSULQFLSSHW�eller funktionsprincippet.

2EMHNW�princippet

'HU�WDJHV�XGJDQJVSXQNW�L�GHW�HQNHOWH�REMHNW��8QGHU�KYHUW�REMHNW�ȴQGHU�YL�GH�HQNHOWH�IXQNWLRQHU�VRP�I[�LQGNºE��VDOJ�RJ�ºNRQRPL�

Funktions�princippet

'HU�WDJHV�XGJDQJVSXQNW�L�GHQ�HQNHOWH�IXQNWLRQ��8QGHU�KYHU�IXQNWLRQ�ȴQGHU�YL�GH�HQNHOWH�REMHNWHU�VRP�I[�SURGXNW��NXQGHJUXSSH�HOOHU�JHRJUDȴVN�RPU§GH�

29815.indb 55 29/06/15 12.42

56 Kapitel 4 ȏ Handelsregning


x� afrunde tal

x� $UEHMGH�PHG�SURFHQWUHJQLQJx� %HUHJQH�SULVHU�LQNOXVLY�RJ�HNVNOXVLY�PRPVx� Beregne indekstal

x� $UEHMGH�PHG�UHQWHVUHJQLQJx� 2PUHJQH�YDOXWDx� Tegne grafer

I dette kapitel kommer vi til at gennemgå nogle af de grundlæggende reg-neregler, som du skal kunne bruge senere i bogen. Vi arbejder også med at få nogle gode vaner i behandlingen af tal. Du vil altid kunne gå tilbage til dette kapitel og se, hvordan man regner de forskellige ting ud.

1. tal skal højrestillesFørste gode vane er at skrive tal, så de bliver højrestillet. Så bliver tallene nemmere at overskue, og man undgår at lave fejl, når de skal regnes ud. Tallene skal skrives sådan, at kommaerne er under hinanden.

eksempel 4.1

Spørgsmål: Skriv disse tal og læg dem sammen: (1,22); (10,10); (133,55); (1.423,00); (25.678,90)

Svar:

Rigtigt opstillet

(= højrestillet)

Forkert opstillet Forkert opstillet

1,22 1,22 1,22

� 10,10 10,10 10,10

� 133,55 133,55 133,55

� 1.423,00 1.423,00 1.423,00

� 25.678,90 25.678,90 25.678,90

i alt 27.246,77 27.246,77 27.246,77

FIgur 4.1Ʌ7DO�VNDO�KºMUHVWLOOHV�

HandelsregningKApiTel 4

29815.indb 56 29/06/15 12.42

57Kapitel 4 ȏ Handelsregning

2. tusindtalsseparatorI erhvervsøkonomi arbejder vi tit med store tal, og her er det velegnet at bruge tusindtalsseparator.

Tusindtalsseparator er det lille punktum, som bliver sat ind for at adskille tusinder og millioner.

Du kan se nogle eksempler i figur 4.2.

Uden

tusindtalsseparator

Med

tusindtalsseparator

Kr. 6780 Kr. 6.780

Kr. 1223489 Kr. 1.223.489

Kr. 633567900 Kr. 633.567.900

)Ζ*85��Ʌ(NVHPSOHU�S§�WDO�PHG�WXVLQGWDOVVHSDUDWRU�

Som du kan se, bliver tallene nemmere at overskue, når man indsætter tusindtalsseparator.

Vi anbefaler, at du gør det til en vane altid at skrive tusindtalsseparator, når du løser opgaver i opgavebogen.

Til gengæld skal du ikke skrive tusindtalsseparator, når du løser en op-gave i Excel eller regner tal ud på din lommeregner.

I Excel findes denne knap:

Hvis du bruger din lommeregner, er den indstillet til automatisk at sætte tusindtalsseparator ind.

Du må ikke forveksle tusindtalsseparator med komma. Komma bliver brugt til at skille kroner og ører, og du skal altid skrive kommaet, uanset om du arbejder i opgavebogen, i Excel eller på lommeregner. Se forskellen på tusindtalsseparator og komma i figur 4.3.

Når du markerer dine celler og trykker på knappen, vil alle dine tal automatisk blive skrevet med tu-sindtalsseparator.

29815.indb 57 29/06/15 12.42


Forskellen på tusindtalsseparator og komma:

FIgur 4.3Ʌ)RUVNHO�S§�WXVLQGWDOVVHSDUDWRU�RJ�NRPPD�

3. afrunding Man kan nogle gange komme ud for at skulle afrunde et tal, og her er det nødvendigt at kende til reglerne for afrunding.

3.1 afrunding til hele tal Når man afrunder til et helt tal, betyder det, at man fjerner tallene efter kommaet. Tallene efter kommaet kaldes for decimaler. Det er 1. decimal efter kommaet, som bestemmer, om man runder op eller ned. Hvis tallet er 0,1,2,3 eller 4, skal man runde ned (dvs. lade det tal blive stående, der står foran kommaet). Hvis tallet er 5 eller derover, skal man runde op til det næste tal. Se figur 4.4.

Afrunding til hele tal

Oprindeligt tal Afrundet til helt tal

2,3 2

2,5 3

2,7 3

34,8 35

100,1 100

100,9 101

1.567,5 1.568

FIgur 4.4Ʌ$IUXQGLQJ�WLO�KHOH�WDO�

3.2 afrunding til 1 decimalHvis man i en opgave bliver bedt om at afrunde et tal til 1 decimal, betyder det, at man skal ende med 1 tal efter kommaet og alle øvrige decimaler skal fjernes. Her vil det blive 2. decimal, som afgør, om tallet skal rundes op eller ned. I figur 4.5 er 2. decimal markeret med blå farve. Hvis 2. deci-mal er under 5, skal man runde ned. Hvis 2. decimal er fra 5 og over, skal man runde op.

42.590,50

ɅɅɅɅɅɅɅɅɅɅ7XVLQGWDOVVHSDUDWRUɅɅ.RPPD

29815.indb 58 29/06/15 12.42


Afrunding til 1 decimal

Oprindeligt tal Afrundet til 1 decimal

7,34 7,3

7,37 7,4

55,06 55,1

107,55 107,6

2.310,09 2.310,1

5.468,95 5.469,0

FIgur 4.5Ʌ$IUXQGLQJ�WLO��GHFLPDO�

4. tal i 1.000 kr.Som sagt arbejder man tit med store tal, og nogle gange kan det give me-ning at gøre tallene enklere. Det er specielt, når man arbejder med bud-getter, hvor man kigger ud i fremtiden og prøver at forudse, hvordan øko-nomien vil se ud. Her er det vigtigt at få et nogenlunde overblik, og derfor kan man tillade sig at se bort fra detaljerne.

Når man skal forenkle tallene, skriver man dem i 1.000 kr. Se figur 4.6.

Tal i 1.000 kr.

Oprindeligt tal Tal i 1.000 kr.

13.913 14

135.845 136

122.444 122

3.743.238 3.743

55.410.572 55.411

FIgur 4.6Ʌ7DO�VNUHYHW�L��NU�

Når tallene er skrevet i 1.000 kr., skal du forestille dig, at de sidste 3 tal (hundrede, tiere og enere) er gjort usynlige. Man skal stadig huske at runde op og ned efter de regler, som blev nævnt i afsnit 3.1.

29815.indb 59 29/06/15 12.42


5. procentregningProcent betyder ”hundrededel” og bruges rigtig meget i alle mulige for-skellige sammenhænge. Du kan fx se det ved udsalg i butikker, hvor du kan spare 10 % på alle varer. Det betyder, at du sparer 10 kr. hver gang du køber for 100 kr. af en vare.

Man kan også tale om, at 90 % af eleverne i klassen bestod en prøve. Det betyder, at hvis der er 100 elever i klassen, så har 90 af eleverne bestået. Hvis der kun er 50 elever i klassen, er det 45 af eleverne, der har bestået.

Man kan også have et eksempel med, at 26 % af æblerne var rådne. Det betyder, at ud af 100 æbler var 26 æbler rådne. Hvis man havde 1.000 æbler, ville 260 af dem være rådne. Og havde man 50 æbler, ville 13 af dem være rådne.

5.1 Beregn en bestemt % af et talHvis du får et regnestykke, hvor du skal beregne en bestemt % af et tal, får du altid oplyst, hvor stor procenten er og hvor stort tallet er.

Du skal bruge denne formel, når du skal beregne en bestemt % af et tal:

Tal u��

100

Her betyder u, at du skal gange.

eksempel 4.2

Spørgsmål: Beregn 5 % af kr. 200

6YDU�200 u 5

= Kr. 10

100

eksempel 4.3

Spørgsmål: Beregn 1,2 % af kr. 1.200

6YDU�1.200 u 1,2

= Kr. 14,40

100

29815.indb 60 29/06/15 12.42


De ”nemme” procenter

% Brøkdel Det betyder at: eksempel:

1 1/100 'X�VNDO�GLYLGHUH�WDOOHW�PHG��HOOHU�JDQJH�PHG��

��DI��

500/100 = 5 500 × 0,01 = 5


��DI��

760/10 = 76 760 × 0,10 = 76


��DI��

600/5 = 120 600 × 0,20 = 120

25 1/4 du skal tage ¼ af tallet

HOOHU�JDQJH�PHG��DI��

1.000/4 = 250 1.000 × 0,25 = 250

50 1/2 du skal tage ½ af tallet


1.200/2 = 600 1.200 × 0,50 = 600

75 3/4 du skal tage ¾ af tallet


800 × 3/4 = 600 800 × 0,75 = 600

100 det er hele tallet ��DI��

5.2 de ”nemme” procenterDer er nogle procenter, som næsten kan regnes ud i hovedet. Her får du en liste med nogle af de ”nemme” procenter. Se figur 4.7. Her betyder /, at du skal dividere.

FIgur 4.7Ʌ'H�ȋQHPPHȋ�SURFHQWHU�

5.3 Hvor mange % udgør et tal af et andet tal?Nogle gange får du ikke oplyst procenten, men skal selv regne den ud. Så skal du bruge denne formel:

Tal u 100

Totaltal

eksempel 4.4

Spørgsmål: Der er i alt 40 elever i en klasse. 10 drenge og 30 piger. Hvor mange % udgør pigerne?

6YDU�30 u 100

= ��40

29815.indb 61 29/06/15 12.42


eksempel 4.5

Spørgsmål: En forretning sælger en vare til kr. 160. Forretningens fortjene-ste er på 50 kr. Hvor mange % udgør fortjenesten af salgsprisen?

6YDU�50 u 100

= ��160

6. Beregning af moms på 25 %I bogen kommer du mange gange til at skulle beregne moms. Moms er en afgift, som bliver lagt oven i prisen på varer. I Danmark er momssatsen på 25%.

eksempel 4.6

Spørgsmål: Beregn momsen på en vare, som koster kr. 5.600 eksklusiv moms (eksklusiv betyder uden moms).

6YDU�5.600 u 25

= Kr. 1.400

100

Her har vi brugt den formel, som er vist i afsnit 5.1. Lige nøjagtig når det drejer sig om moms på 25 %, kan man også regne det ud ved at sige:

5.600 × 0,25 = kr. 1.400

Det er nøjagtig det samme og vil altid give det samme resultat.

6.1 Beregning af prisen på en vare inklusiv momsNogle gange skal du selv beregne prisen på en vare inklusiv moms (inklu-siv betyder med moms), når du kender varens pris eksklusiv moms.

Det kan man gøre på 2 måder, som bliver vist i de to næste afsnit.

6.2 Beregning af moms og derefter pris inklusiv momsI nogle tilfælde er det en god idé først at regne momsen ud og derefter va-rens pris inklusiv moms. Det kan fx være, når en virksomhed skal udfylde en faktura/regning, hvor kunden skal kunne se alle beløb.

29815.indb 62 29/06/15 12.42


I figur 4.8 kan du se tankegangen bag beregningen.

FIgur 4.8Ʌ%HUHJQLQJ�DI�PRPV�S§�HQ�YDUH�RJ�GHUHIWHU�SULV�LQNOXVLY�PRPV�

eksempel 4.7

Spørgsmål: Vis og beregn varens pris inklusiv moms, når prisen eksklusiv moms er kr. 188.

Svar:

6.3 Beregning af varens pris inklusiv momsI andre tilfælde er det kun interessant at finde varens pris inklusiv moms. Selve momsbeløbet er ligegyldigt. Du kan selvfølgelig gøre ligesom i eksempel 4.7, men der findes en hurtigere regnemetode:

3ULV�LQNOXVLY�PRPV� �SULV�HNVNOXVLY�PRPV�u 1,25

I figur 4.9 kan du se tankegangen bag beregningen.

FIgur 4.9Ʌ%HUHJQLQJ�DI�HQ�YDUHV�SULV�LQNOXVLY�PRPV�

Beregning af moms på en vare og derefter pris inklusiv moms

u 0,25

varens pris

eksklusiv

PRPV��PRPV

varens pris

inklusiv

PRPV� =

Beregning af en vares pris inklusiv moms

u 1,25

varens pris

eksklusiv

PRPV��PRPV

varens pris

inklusiv

PRPV� =

3ULV�HNVNOXVLY�PRPV 188 kr.

��PRPV 47 kr. ��HOOHU��

3ULV�LQNOXVLY�PRPV 235 kr. ��


eksempel 4.8

Spørgsmål: Beregn varens pris inklusiv moms, når pris eksklusiv moms er på kr. 188.

6YDU� 188 u 1,25 = kr. 235

6.4 Beregning af en vares pris eksklusiv moms (at regne baglæns)Nogle gange kan du komme ud for en opgave, hvor du skal gøre det mod-satte af det, som er vist i figur 4.9. Her får du nemlig oplyst varens pris in-klusiv moms og skal derefter beregne dig frem til varens oprindelige pris eksklusiv moms.

Du laver beregningen på denne måde:

3ULV�HNVNOXVLY�PRPV =3ULV�LQNOXVLY�PRPV

1,25

I figur 4.10 kan du se, hvad det er, der sker i beregningen.

FIgur 4.10Ʌ%HUHJQLQJ�DI�HQ�YDUHV�SULV�HNVNOXVLY�PRPV�

Beregning af en vares pris eksklusiv moms

� 1,25

varens pris

eksklusiv

PRPV��PRPV

varens pris

inklusiv

PRPV� =


eksempel 4.9

Spørgsmål: Beregn varens oprindelige pris eksklusiv moms, når prisen in-klusiv moms er kr. 235.

6YDU�235

= Kr. 188

1,25

7. Beregning af tal til budgetterNår virksomheder udarbejder budgetter, foregår det tit på den måde, at de laver forventninger om, at deres økonomiske tal fra det foregående år skal stige eller falde med en vis %.

7.1 Beregning af en stigning i procentHer er et par eksempler på, hvordan man skal arbejde med %-stigninger.

Metoden er, at man tager 100 + % og sætter et komma, så tallet bliver med 2 decimaler.

Hvis et tal skal stige med 25 %, skal du gange det gamle tal med 1,25 (100 + 25 % =125 % = 1,25).Hvis et tal skal stige med 2 %, skal du gange det gamle tal med 1,02.Hvis et tal skal stige med 7 %, skal du gange det gamle tal med 1,07.Hvis et tal skal stige med 11 %, skal du gange det gamle tal med 1,11.

eksempel 4.10

Spørgsmål: En virksomhed har i år 1 et varesalg på kr. 1.290.000. De regner med, at varesalget vil stige med 6 % i år 2. Beregn varesalget i år 2.

Svar: Det gamle tal skal ganges med 1,06. Varesalget i år 2 = 1.290.000 × 1,06 = Kr. 1.367.400

7.2 Beregning af et fald i procentHer ser du, hvordan man arbejder med et fald i %.

Ved et fald i % er metoden, at man tager 100 - % og sætter et komma, så tallet bliver med 2 decimaler.

29815.indb 65 29/06/15 12.42


et par eksempler:

Hvis et tal skal falde med 9 %, skal du gange det gamle tal med 0,91 (100 - 9 % = 91 % = 0,91).Hvis et tal skal falde med 5 %, skal du gange det gamle tal med 0,95.Hvis et tal skal falde med 12 %, skal du gange det gamle tal med 0,88.Hvis et tal skal falde med 30 %, skal du gange det gamle tal med 0,70.

eksempel 4.11

Spørgsmål: En virksomhed har i år 1 betalt løn til personalet for kr. 4.678.000. I år 2 forventer virksomheden, at lønnen vil falde med 4 %. Be-regn lønnen i år 2.

Svar: Tal fra år 1 skal ganges med 0,96.Løn i år 2 = 4.678.000 × 0,96 = Kr. 4.490.880

8. IndekstalTit kan man i økonomi komme ud for at have nogle tal fra flere år, som man skal sammenligne. Her kan det være praktisk, hvis alle tallene bliver regnet om på en måde, så man kan se, hvordan tallene har udviklet sig over en periode. Det kaldes at regne tallene om til indekstal. Med indekstal kan man se, hvor mange procent tallene udvikler sig.

Formlen til at regne indekstal er:

indekstal ='HW�Q\H�WDO�u 100

%DVLV§UHWV�WDO

eksempel 4.12

En virksomhed har opgjort varesalget for år 1, 2 og 3. Tallene ser således ud:

Varesalg i kr.

År 1 År 2 År 3

varesalg Kr. 2.430.000 Kr. 2.675.000 Kr. 2.773.400

Hvis man ser på tallene, kan man godt se, at varesalget er steget fra år 1 til år 2 og videre til år 3, men det er ikke umiddelbart til at se, hvor stor stignin-gen har været i procent. Det vil derimod blive tydeligt, hvis tallene bliver la-vet om til indekstal. Indekstallene og beregningerne bliver vist i næste tabel.

29815.indb 66 29/06/15 12.42


Når man beregner indekstal, bliver år 1 (= basisåret) sat til et tal på 100 (det kaldes for indeks 100). Når de øvrige tal bliver regnet ud i forhold til basisåret, kan man se, hvordan tallene har udviklet sig.

Basisåret bliver altid sat til indeks 100, og her i bogen er det altid det før-ste år, der er basisåret.

Tallene viser, at varesalget er steget fra indeks 100 til indeks 110 fra år 1 til år 2. Det er det samme som en stigning på 10 %.

Fra år 2 til år 3 stiger indeks fra 110 til 114. I alt fra år 1 til år 3 er varesalget steget med 14 %.

eksempel 4.13

Virksomheden har også opgjort, hvor mange fuldtidsansatte de har haft i år 1, 2 og 3. Du ser tallene herunder.

Når antal fuldtidsansatte bliver regnet om til indekstal, ser tallene sådan ud:

indekstal for varesalg

År 1 (basisår) År 2 År 3

varesalg 1002.675.000 u 100

2.430.000= 110

2.773.400 u 100

2.430.000= 114

Antal fuldtidsansatte

År 1 År 2 År 3

antal 5 4 6

indekstal for antal fuldtidsansatte

År 1 År 2 År 3

antal 1004 u 100

5= 80

6 u100

5= 120

29815.indb 67 29/06/15 12.42


Fra år 1 til år 2 er der sket et fald i antal fuldtidsansatte fra indeks 100 til 80. Det svarer til et fald på 20 %. Fra år 2 til år 3 er tallet steget fra indeks 80 til 120. Dvs. fra år 1 til år 3 er der i alt sket en stigning med 20 %, dog med et fald i år 2.

9. Fordeling af procenterDu kan komme ud for opgaver, hvor du skal fordele procenter.

eksempel 4.14

En virksomhed sælger is, som er en sæsonbetonet vare. Dvs. at salget for-deler sig ujævnt hen over året. Virksomheden regner med at sælge varer for i alt kr. 4.300.000 i år 2, og man regner med, at salget fordeler sig såle-des i løbet af år 2:

Spørgsmål: Opstil en tabel, som viser varesalget i kr. pr. kvartal i år 2.

Svar:

10. rentesregningDer findes både gode og dårlige renter. De gode renter (renteindtægter) får man, hvis man har penge stående på en bankkonto. Det kan både være en almindelig bankkonto og fx en børneopsparing. Renterne er en ”beløn-ning” for at spare op.

Varesalg i % pr. kvartal i år 2

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal i alt

varesalg ��

Varesalg i kr. pr. kvartal og i alt i år 2

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal i alt

varesalg

4.300.000 u 10

100

= 430.000

4.300.000 u 35

100

= 1.505.000

4.300.000 u 45

100

= 1.935.000

4.300.000 u 10

100

= 430.000 4.300.000

29815.indb 68 29/06/15 12.42


Hvis man har gæld, betaler man de dårlige renter (renteomkostninger). Både ved renteindtægter og renteomkostninger aftaler man, hvor stor rentesatsen (procenten) er.

Rentesatsen på et lån kan fx være 3,5 % p.a. Forkortelse p.a. står for pro anno, som betyder pr. år. I det her tilfælde skal man altså betale en rente på 3,5 % om året som omkostning for at låne pengene.

Rente bliver beregnet på denne måde:

Rente =%HOºE u rentesats

100

Beløb skal her forstås som det beløb, man starter med at låne eller opspare.

eksempel 4.15

Spørgsmål: Du overvejer at låne kr. 140.000 til at købe en bil. Bilforhandle-ren oplyser, at rentesatsen er på 6,3 % p.a. Hvor meget skal du betale i ren-te det første år?

6YDU� Rente140.000 u 6,3

= Kr. 8.820

100

10.1 rentedageI forbindelse med at regne renten ud er det nødvendigt at vide, hvad ren-tedage er.

1 måned i kalenderen = 30 rentedage. Dvs. at 1 år = 12 måneder u 30 dage = 360 rentedage.

eksempel 4.16

Spørgsmål: Hvor mange rentedage er der fra 25. januar til 30. april?

Svar: Fra 25. januar til 25. april er der 3 måneder = 3 x 30 dage = 90 rentedageFra 25. april til 30. april er der 5 dageI alt 95 rentedage (90+5)

29815.indb 69 29/06/15 12.42


10.2 Beregning af rentenNår man skal regne ud, hvor meget renteomkostningen eller renteind-tægten bliver, kan man bruge denne formel:

Rente =%HOºE u rentesats u�antal rentedage

100 u�360

eksempel 4.17

Spørgsmål: Den 25. januar vil du låne kr. 5.000 til at købe en fladskærm. Lånet skal tilbagebetales den 30. april med renter. Rentesatsen er på 7 % p.a. Hvor meget skal du i alt tilbagebetale den 30. april?

6YDU�� Rente =5.000 u 7 u 95

= Kr. 92,36

100 u 360

Du skal i alt tilbagebetale kr. 5.092,36.

eksempel 4.18

Spørgsmål: Du sætter kr. 11.000 ind på en bankkonto den 5. januar og vil gerne regne ud, hvor meget du får i renter resten af året. Rentesatsen er på 1,25 % p.a.

Svar: 5. januar – 5. december = 11 måneder u 30 dage = 330 rentedage.5. december – 30. december = 25 rentedage.I alt er der 355 rentedage.

Rente =11.000 u 1,25 u 355

= Kr. 135,59

100 u 360

Du får altså kr. 135,59 i renteindtægter.

11. ValutaregningValutaregning handler om at regne en udenlandsk valuta om til DKK, dvs. danske kroner (Kr.).

29815.indb 70 29/06/15 12.42


11.1 ValutakurserNår man skal lave valutaberegninger, skal man kende kursen på den udenlandske valuta. Valutakurs betyder, hvor mange danske kroner man skal betale for at få 100 af den udenlandske valuta.

Valutakurserne ændrer sig hele tiden, men som regel kun med små ud-sving fra dag til dag. Dagens aktuelle kurs kan du finde på: www.valutakurser.dk eller www.nationalbanken.dk.

Du kan i figur 4.11 se kurser for de 6 mest brugte udenlandske valutaer i Danmark.

FIgur 4.11Ʌ9DOXWDNXUVHU�IUD�1DWLRQDOEDQNHQ�

Hvis man vil købe SEK 100,00 skal man altså betale DKK 77,32. Hvis man vil købe USD 100,00, skal man betale DKK 610,02.

11.2 omregning til danske kr.Man omregner beløb fra udenlandsk valuta til danske kroner med denne formel:

%HOºE�L�'.. =%HOºE�L�XGHQODQGVN�YDOXWD�u valutakurs

= dKK

100

Valutakurser fra Nationalbanken

land Valuta Forkortelse Kurs

us dollar usd 610,02

euRo euR 744,04

schweizisk franc CHF 618,59

svensk krone seK 77,32

norsk krone noK 82,24

Pund sterling gBP 948,79

29815.indb 71 29/06/15 12.42


eksempel 4.19

Spørgsmål: Hvor mange DKK skal man betale for 2.500 EUR?

6YDU�2.500 u 744,04

= dKK 18.601,00100

eksempel 4.20

Spørgsmål: Du har set en vare på en engelsk hjemmeside, som koster 50,50 GBP. Hvor meget skal du betale for varen i DKK?

6YDU�50,50 u 948,79

= dKK 479,14100

11.3 omregning til udenlandsk valutaNogle gange kan du komme ud for at skulle beregne, hvor meget fx DKK 10.000 svarer til i udenlandsk valuta.

%HOºE�L�XGHQODQGVN�YDOXWD� %HOºE�L�'..�u 100

= udenlandsk valutavalutakurs

eksempel 4.21

Spørgsmål: Hvor meget svarer DKK 20.000 til i USD?

6YDU� %HOºE�L�86'� 20.000 u 100

= usd 3.278,58610,02

12. graferNogle gange får man nogle tal i en opgave, som bagefter skal tegnes i en graf. En graf er en illustration af tallene, så man kan danne sig et overblik over, hvordan tallene ser ud og udvikler sig.

Grafer tegner man i et koordinatsystem, som består af en X-akse og en Y-akse. Her kan man sætte punkter ind eller man kan forbinde punkter med linjer. Grafer kan tegnes på papir, men der findes også hjælpepro-grammer, så man kan gøre det både i Word og Excel.

29815.indb 72 29/06/15 12.42


I figur 4.12 er vist et koordinatsystem, som består af en X-akse og en Y-akse. X-aksen er altid den vandrette akse og Y-aksen er altid den lod-rette akse.

FIgur 4.12Ʌ.RRUGLQDWV\VWHP�PHG�;�DNVH�RJ�<�DNVH�

I den efterfølgende figur 4.13 bliver koordinatsystemet brugt til et eksem-pel. X-aksen skal vise antal solgte stk. og Y-aksen skal vise fortjenesten i kr.

De punkter, som er vist i grafen i figur 4.13, har følgende tal:

Antal solgte stk. Fortjeneste i kr.

(X-aksen) (Y-aksen)

2 10

4 30

6 50

Punkterne er derefter blevet forbundet med en streg, for at man tydeligt kan se, hvordan fortjenesten hænger sammen med antal solgte stk.

Koordinatsystem<�DNVH

60

50

40

30

20

10

0

0 1 2 3 4 5 6 7

;�DNVH

29815.indb 73 29/06/15 12.42


FIgur 4.13Ʌ*UDI�RYHU�IRUWMHQHVWH�

eksempel 4.22

Tegn en graf med disse tal:

produktion i stk. Omkostninger i alt (kr.)

(X-aksen) (Y-aksen)

100 40.000

200 50.000

300 60.000

400 70.000

Svar:

FIgur 4.14Ʌ*UDI�RYHU�RPNRVWQLQJHU�L�DOW�

FortjenesteFoUWMHQHVWH�L�NU�

60

50

40

30

20

10

0

0 1 2 3 4 5 6 7

antal

solgte

stk.

omkostninger i altKr.

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

0 100 200 300 400 500

antal

stk.

29815.indb 74 29/06/15 12.42

erhvervsøkonomi c, grundbog 2. udgave 2015

Documents