dyrlaegen udgave 2/6 2015

DYRLÆGEN

DYRLÆGEN 2/2015 · April 8. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

FagveterinærsygeplejerskerInvestering i efteruddannelse af veterinærsygeplejersker har styrket den samlede faglighed på Familie-dyrlægernes tre dyrehospitaler.

vet club styrker din professionelle karakter

Royal Canin A/S • Gammel Stationsvej 9 • 8940 Randers SV

Meld dig ind i VetClub –Et nyt fagligt forum for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Få adgang til masser af

spændende indhold:

• Den nyeste viden om ernæring, som

kan styrke din behandling

• Smart visuelt værktøj, der viser

hundens/kattens anatomi lag for lag

• Videnskabelige magasiner

• Rekvisitioner og bestillingsark

• Vores produktbog

Nutidens ejere af kæledyr er mere og

mere engagerede i deres dyrs helbred,

og derfor er den moderne dyrlægeprak-

sis nødt til at være opdateret på den

nyeste viden, så den bedst muligt kan

være til hjælp.

Gå gå www.vetclub.dk og få masser af

ny og spændende viden.

STYRKER DIN

PROFESIONELLE

KARAKTER

3DYRLÆGEN • 2/2015

”Ergopur” memory foam

Trykaflastende hundemadrasser…når kun det bedste er

godt nok til din bedste ven!

Dyrlægens sikre samarbejdspartner

• Dansk produceret ErgoPur madras• Designet til at give din hund den optimale søvn og hvile• Trykudlignende og former sig efter hundens krop• Skånsom for led og knogler• Velegnet hvis din hund er blevet gammel og stivbenet• Velegnet hvis din hund netop er blevet opereret

Kommende kurser på

28-29. april Frakturbehandling af lange rørknogler 12. juni Malocclusion/fejlbid – hvad er normalt og hvad bør rettes?18. juni TightRope – ny behandling af lig cruciatum ruptur

5. SEPTEMBER 2015 ÅBENT HUS se www.evet.dk under VBKC

Forhandles kun gennem E-vet

000058_Ann_DYRLÆGEN_Ergopur.indd 1 27/03/15 12.37

Pressemeddelse

Forskning afdækker kattes livsvilkårNyt forskningsprojekt kortlægger danske ejerkattes liv.

Hold af katte er gennem det sidste halve århundrede blevet stadig mere populært hos danskerne, og antallet af privatejede katte har lige som i andre vestlige lande forlængst overhalet antallet af hunde. På trods af dette ved vi langt mere om de danske hunde, og de forhold de lever under, end for kattene, og det samme gør sig gældende internationalt.

Fra litteraturen ved vi, at ejerkatte har en række velfærdspro-blemer, som blandt andet hænger sammen med, om de bliver holdt inde eller får lov at komme ud, deres race, deres fodring og graden af aktivering og pleje. Derimod kender vi meget lidt til basisfakta omkring katte og hold af katte i Danmark, for eksempel andelen af katte som ikke har adgang til at komme ud, andelen af racekatte og i hvilket omfang kattene kommer til dyrlægen. Denne undersøgelse skal via et spørgeskema sendt ud til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning rette op på denne mangel.

Ved at spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen som helhed, bliver det også muligt at afdække omfanget af nu-værende og tidligere katteejere samt den generelle holdning til katte. På baggrund af undersøgelsen vil der blive skabt en basisviden om ejerkattes livsvilkår, der gør det muligt for myndigheder, dyrlæger og organisationer med interesse for katte at målrette initiativer til fremme af ejerkattes velfærd.

PROJEKTET VIL FOKUSERE PÅ FEM FORSKELLIGE OMRÅDER

1. Hvor stor en del af befolkningen holder kat eller har holdt kat tidligere.

2. Lever kattene inde eller har de adgang til at komme ud, og hvad er de velfærdsmæssige konsekvenser heraf.

3. Fordelingen mellem race- og ”huskatte”.

4. Hvor meget investerer ejerne i dyrlægeomkostninger og anden pleje af deres katte.

5. Hvad gør ejere for at aktivere deres katte.

6. kattes forventelige levealder og årsager til aflivning.

7. Danskernes holdning til katte - både deres egne, andres og vilde katte.

Projektleder: Professor Björn Forkman , Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Uni-versitet, Grønnegårdsvej 2, 1870 Frederiksberg C, [email protected]

vet club styrker din professionelle karakter

Royal Canin A/S • Gammel Stationsvej 9 • 8940 Randers SV

Meld dig ind i VetClub –Et nyt fagligt forum for dyrlæger og veterinærsygeplejersker

Få adgang til masser af

spændende indhold:

• Den nyeste viden om ernæring, som

kan styrke din behandling

• Smart visuelt værktøj, der viser

hundens/kattens anatomi lag for lag

• Videnskabelige magasiner

• Rekvisitioner og bestillingsark

• Vores produktbog

Nutidens ejere af kæledyr er mere og

mere engagerede i deres dyrs helbred,

og derfor er den moderne dyrlægeprak-

sis nødt til at være opdateret på den

nyeste viden, så den bedst muligt kan

være til hjælp.

Gå gå www.vetclub.dk og få masser af

ny og spændende viden.

STYRKER DIN

PROFESIONELLE

KARAKTER

4 DYRLÆGEN • 2/2015

14

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: [email protected],www.jjkommunikation.dk

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyr-

læger, veterinærstuderende, der er medlemmer

af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinær-

sygeplejersker, der er medlem af Veterinærsyge-

plejerskernes Fagforening.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for

skribenternes egne holdninger og repræsenterer

således ikke nødvendigvis synspunkter hos fag-

magasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Faglig redaktion:Hanne Kortegaard, dyrlæge, Ph.D,

Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme

Layout: JJ Kommunikation ApS

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Oplag: 3.300

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til [email protected]

Næste nr. udkommer 1. juni, deadline for indlæg er 8. maj. Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller [email protected]

Forsiden: Heidi Lund Sørensen og Anja Larsen er begge fagveterinærsygeplejersker hos Familiedyrlægerne Hobro.

Foto: Lars Møller.

INDHOLD

6 34

6 Inspirerende VSP-dag

8 Bliv klædt på til ledelse

10 Diagnosen stilles over nettet

12 Stil diagnosen hjemme fra sofaen

14 Behandling af hunde med cancer hjælper mennesker

18 Forsker afklarer, om stråling hæmmer effekten af kemoterapi

20 Dyreetisk klumme: Skal det være slut med herreløse katte i Danmark?

22 Fagveterinærsygeplejersker hæver fagligt niveau i praksis

28 Ny efteruddannelse i radiografi

30 Dyreveldfærd: Danmark samler internationale eksperter om svinevelfærd

32 Krybdyrenes dyrlæge

34 Stresshåndtering handler om at træffe bevidste valg

37 Pas på præstationsfælden

38 Økonomi: Gør regnskabet til en aktiv medspiller


Denne plads er reserveret:www.merial.com


Af TinA Løvbom PeTersen

Fra første kop morgenkaffe gik snakken lystigt ved de runde caféborde på Hansenberg uden for Kolding, der lørdag 7. marts lagde lokaler til den årlige Veterinærsygeplejerskernes Dag. Mere end 100 veterinærsygeplejersker og -elever var mødt op, lige-som en stribe af udstillere stod klar til at vise nye spændende produkter og løsninger frem.

»Vi er utrolig glade for den store interesse, der har været for vores arrangement – og vi sætter da også deltagerrekord i går,« lød det fra formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening, Malene Brendorp Meyer, da hun lørdag morgen bød velkommen til en spændende dag.

Forud for dagen havde deltagerne valgt sig ind på de work-shops, de ønskede at følge. I alt blev der afholdt fem forskellige workshops; Specialdyrlæge Dipl. EVDC Jens Ruhnau satte fokus på udvikling af periodontal sygdom, Karen Frost fra Hund & Træ-ning fortalte om læring i hjernen og adfærdstræning, dyrlæge Ayoe Klingenberg holdt oplæg om støtteterapi til allergihunde, journalist Christina Kabel havde en workshop om sociale medier

og nyhedsbreve – og endelig handlede den sidste workshop om anæstesi, hvor fagveterinærsygeplejerske Malene Bak Jensen holdt oplæg om anæstesi i smådyrspraksis.

Positive evalueringerEfterfølgende har evalueringer fra dagen vist, at deltagerne var rigtig godt tilfredse med såvel det faglige indhold som udstil-lingerne og det rent praktiske, fortæller Malene Brendorp Meyer.

»Vi har haft en fantastisk dag, og deltagerne har tilkendegi-vet, at de har været rigtig godt tilfredse med arrangementet. Alt forløb godt lige fra forplejning til det faglige indhold,« siger hun.

Midt på dagen blev der afholdt generalforsamling i Veteri-nærsygeplejerskernes Fagforening – også her med rekordstor deltagelse.

Malene Brendorp Meyer blev genvalgt som formand, og der blev valgt tre nye ind i bestyrelsen. Tina Kruse Gucz fra Køben-havns Dyrehospital blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem, mens Saranda Pupovci Larsen fra Københavns Dyrehospital og Sara Kruse blev valgt som suppleanter.

Inspirerende VSP-dag Over 100 deltagere var lørdag 7. marts samlet til Veterinærsygeplejerskernes Dag på Hansenberg ved Kolding, hvor der blev afholdt workshops inden for emner som sociale medier, anæstesi, adfærd, allergi og tandbehandling.

Mere end 100 veterinær-sygeplejersker og -elever samt en række udstillere var samlet på Hansenberg ved Kolding lørdag 7. marts for at deltage i Veterinær-sygeplejerskernes Dag.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

1504-DanishA4Advert-v1a-FINAL-PRESS.pdf 1 01/04/2015 17:04:26



36 dage med ledelsesviden, hvor teori kædes sammen med praksis, erfaringsud-veksling med andre uddannede veterinær-sygeplejersker og muligheden for at danne netværk. Det er i meget korte træk, hvad man får, hvis man gennemfører den kom-mende fagveterinærsygeplejerskeuddan-nelse i ledelse, som blev introduceret for deltagerne på Veterinærsygeplejersker- nes dag 2015.

Der er tale om en mellemlederuddan-nelse, der klæder veterinærsygeplejersker på til en lederstilling i veterinær praksis. Første hold er klar til start sidst i septem-ber, hvor første modul af i alt fire skydes i gang på Hansenberg Organia ved Kolding.

»Det er i dag blevet langt mere udbredt at inddrage veterinærsygeplejersker i le-delsesarbejdet på rigtig mange klinikker. Men ofte er ledelsesarbejdet ikke sat i fa-ste rammer, og veterinærsygeplejerskerne har ikke altid de nødvendige værktøjer. Denne uddannelse er skruet sammen, så deltagerne over to et halvt år bliver un-dervist i alle aspekter inden for ledelse og får både teorien og alle redskaberne på plads,« fortæller Lotte Westergaard, faglærer på Hansenberg.

I alt består uddannelsen af fire moduler fordelt over to et halvt år. De fire moduler er strategi, forretnings- og økonomifor-ståelse, salg og markedsføring, ledelse samt HR (se boks).

Får lov til at øve sigStina Løndahl Henriksen, indehaver af konsulentvirksomheden FirmaSynergi, er Hansenbergs eksterne sparringspartner og selv en af flere undervisere på den nye mellemlederuddannelse. Hun mener, det er helt afgørende, at veterinærsygeplejer-skerne i forløbet får mulighed for at se klinikken fra et helhedsperspektiv.

»Ledelsesarbejdet bliver sat ind i en sammenhæng, hvor de lærer at arbejde bevidst med strategi, økonomi og mar-keting. Men hvad der måske er endnu vigtigere er, at de på uddannelsen får lov til at øve sig i den svære rolle, det

Bliv klædt på til ledelseMed en ny mellemlederuddannelse, der skydes i gang i september, får veterinærsygeplejersker mulighed for at blive godt klædt på i forhold til at arbejde med ledelse i veterinær praksis.

På Veterinærsygeplejerskernes Dag 7. marts var der opsat en særlig stand, hvor deltagerne kunne blive klogere på den nye mellemlederuddannelse. Uddannelsen var repræsenteret ved Hansensbergs eksterne sparringspartner, Stina Løndahl Henriksen (tv) og faglærer på Hansenberg, Lotte Westergaard (th).


Bliv klædt på til ledelse er at være mellemleder,« siger hun og tilføjer, at deltagerne får mulighed for at udfordre sig selv både fagligt og personligt med udgangspunkt i den hver-dag, de kender.

»I et fortroligt forum får de lov til at øve sig i de svære ting, der følger med jobbet som leder. Hvordan man holder en god medarbejderudviklingssamtale, hvordan man håndterer stress, sygefravær og konflikter – og kæder ledelse sammen med strategi og økonomi. På uddannelsen kan de øve sig, så de står stærkere, når det virkelig gælder,« siger Stina Løndahl Henriksen.

Samtidig er uddannelsen en oplagt mulighed for at opbygge et stærkt netværk, hvor man både kan diskutere faglige og personlige udfordringer, lyder det fra Lotte Westergaard.

»Vi giver dem en masse idéer og modeller til, hvor-dan de kan arbejde med ledelse. Og i forløbet håber vi, at deltagerne vil udnytte den unikke chance for at udveksle erfaringer og etablere netværk undervejs,« siger hun.

Fik teorien på pladsI 2005 eksisterede der en næsten tilsvarende ud-dannelse som den, der nu indledes på Hansenberg i efteråret. Veterinærsygeplejerske Rikke Schnoor var heldig at være med på det eneste hold, hvilket hun har stor glæde af i dag i sit arbejde som daglig leder hos Haderslev Dyrehospital.

»Da jeg tog uddannelsen, var jeg lige blevet medejer, så jeg havde virkelig brug for de værktøjer, jeg fik på uddannelsen. Både omkring de økonomiske aspekter ved at lede en klinik og omkring håndtering af per-sonale har uddannelsen hjulpet mig rigtig meget,« siger hun.

Især er Rikke Schnoor glad for den teoretiske ballast, uddannelsen gav hende.

»Når man lærer om ledelse på det niveau, så slip-per man for at prøve sig frem i hverdagen, fordi man ved, hvad der virker – og hvorfor. Det er så afgørende at få teorien på plads. Og jeg fik da en helt anden indgangsvinkel til rigtig mange ting i mit arbejde lige fra, hvordan man arrangerer et møde til, hvordan man coacher en kollega eller håndterer en konflikt på ar-bejdspladsen,« siger hun.

De nødvendige værktøjerNår mellemlederuddannelsen går i luften i september, er veterinærsygeplejerske Anette Frandsen fra Ribeeg-nens Dyrelæger tilmeldt som en af deltagerne. Og hun håber netop, at hun med uddannelsen får opbygget et solidt teoretisk grundlag for sit daglige arbejde med ledelse.

»I mit arbejde er jeg meget ind over den daglige ledelse. Jeg har ansvaret for vores laboratorier, jeg kører vagtplaner og står også for alt omkring vores elever. Jeg synes, det er helt fantastisk med denne her uddannelse og glæder mig til at få de rigtige værktøjer til at udføre mit arbejde. For det er nødvendigt, synes jeg,« siger Anette Frandsen.

Selv vil hun gerne være bedre til at håndtere de

mange små og store personalespørgsmål, hun støder på i hverdagen.

»Jeg vil gerne styrke vores MUS-samtaler, ligesom jeg godt vil have nogle redskaber til, hvordan jeg giver konstruktiv feedback til vores elever, så de ikke føler sig stødt. I det hele taget satser jeg på at få en masse teori på plads, der styrker mit arbejde med ledelse,« lyder det fra Anette Frandsen.

FAGVETERINÆRSYGEPLEJERSKE I LEDELSE

Den nye mellemlederuddannelse for veterinærsygeplejersker

er udviklet af HANSENBERG i samarbejde med Veterinærsyge-

plejerskernes Fagforening, Den Danske Dyrlægeforening og

Det Faglige Udvalg for Veterinærsygeplejerskeuddannelsen.

Uddannelsen går i luften i september 2015 og er opdelt i fire

moduler på i alt 36 dage fordelt på to et halvt år.

MODUL 1: STRATEGI, FORRETNINGS- OG ØKONOMIFORSTÅELSE

Her undervises deltagerne blandt andet i god forretnings-

forståelse, bestyrelsens rolle i virksomheden, drift, virksom-

hedsstrategi og økonomistyring, og der lægges vægt på,

hvordan de forskellige aspekter påvirker hinanden.

MODUL 2: SALG – OG MARKEDSFØRING

Her får deltagerne indsigt i markedsføringens strategiske

og taktiske placering i organisationen og lærer at håndtere

markedsføring samt salgsledelse.

MODUL 3: LEDELSE

På dette modul arbejder deltagerne med ledelse og sam-

arbejde, bevidsthed om egen lederstil og får fokus på egen

rolle i forhold til virksomhedens øvrige ledelse. De undervises

også i mødeledelse, situationsbestemt ledelse og anerken-

dende ledelse samt ledelse af forandringsprocesser.

MODUL 4: HR

I dette modul indgår medarbejder- og gruppeudviklings-

samtaler, håndtering af personalejuridiske opgaver, gennem-

førelse af personalesamtaler, kommunikation som ledelses-

værktøj samt kommunikation og konflikthåndtering.

Tilmelding til uddannelsen eller til de enkelte moduler kan ske

på hansenberg.dk


Af Lotte Overbjerg – Foto Idexx Laboratories

Send et røntgenbillede afsted på mail og få diagnose og be-handlingsforslag tilbage fra en ekspert et par timer senere. Telemedicinering er en nem og hurtig måde at diagnosticere på, og det kommer både klienter og dyrlæger til gode. Teknikken har været brugt i USA i en årrække, og herhjemme har cirka 100 dyreklinikker og dyrehospitaler fået en radiograf til at give diagnose via mail.

Det sidste halve år har Byens Dyreklinik i Nakskov brugt telemedicin et par gange om måneden.

»Det fungerer ganske upåklageligt. Vi er glade for at kunne sende vores røntgenbilleder afsted til en ekspert, hvis vi er tvivl. Vi får hurtigt svar, og radiograferne i den anden ende har mere erfaring i at læse røntgenbilleder, end vi selv har,« fortæller dyrlæge Annette Creutzberg.

Hjælp til dyrlæger og dyreejereNormalt sender Byens Dyreklinik de billeder, de er i tvivl om, til den ortopæd, som eventuelt senere skal forestå en operation. Men sidste efterår stødte Annette Creutzberg og hendes kolleger på en case, de havde svært ved at udrede.

»Tilbage i september havde vi en hund med voldsomme symp-tomer i nakken, som vi havde svært ved at diagnosticere. Lidt som et forsøg sendte vi billederne afsted for at få en vurdering. Kort tid efter kom der et yderst kvalificeret svar med alternative diagnostiske forslag tilbage. Det gjorde os klogere og hjalp både hund og ejer,« siger Annette Creutzberg.

Populært i USAIdexx Laboratories har i 20 år praktiseret telemedicin i USA, hvor det i dag er almindelig udbredt, fortæller Simon Kirk Nissen, der er dyrlæge og ansvarlig for Telemedicin hos Idexx Laboratories.

»I USA er det i dag kutyme, at man ved den mindste tvivl sen-der sine røntgenbilleder og scanninger til en radiograf. Mange steder har man simpelthen udliciteret diagnosticeringen, fordi det er billigere og bedre. En smådyrspraksis har ikke råd til og mulighed for at have specialister inden for alle områder ansat, derfor bruger man eksterne eksperter til diagnosticering,« siger Simon Kirk Nissen.

Han fortæller, at ideen er tyvstjålet fra den humane verden, hvor det også er almindeligt at konsultere eksterne specialister.

»På hospitalerne har man længe brugt at få second opinions – her vil man jo heller ikke lade en hudspecialist diagnosticere hjertefejl eller omvendt,« siger Simon Kirk Nissen.

For nylig måtte Byens Dyreklinik i Nakskov have hjælp fra langdistance-diagnosticeringen.

»Vi havde en hund med en stor prostata, der lå foran bækken-randen, så vi kunne ikke nå ind og undersøge den tilstrækkeligt.

Diagnosen stilles over nettetTelemedicin, hvor røntgenbilleder og scanninger bliver sendt direkte til en specialist for diagnosticering, er populært i USA. Nu vinder metoden også indpas i Danmark, hvor cirka 100 praksisser benytter sig af langdistance-diagnosticering.

En af de førende radiologer i Europa, Jennifer Kinns, vil i løbet af 2015 stå for en række gratis web-seminarer, hvor dyrlæger kan lære mere om telemedicinering og deltage i diagnosticering hjemme foran deres egen computer.


Heldigvis var der en radiolog i netværket, som var specialist i bløddelssradiologi, som kunne hjælpe os, så vi fandt frem til den bedste behandling for hunden,« fortæller Annette Creutzberg.

Eksperter på vagt hele døgnetIdexx har i dag samlet omkring 70 eks-perter fra hele verden i deres faglige net-værk. Alle er uddannede dyrlæger med flere års erfaring og er specialiserede i radiografi eller kardiologi.

Specialisterne diagnosticerer røntgen-billeder, ultralyd, MR-scanninger og CT-scanninger, og afsenderen modtager altid en detaljeret skriftlig tolkning af casen efterfølgende.

»Efterhånden som efterspørgslen er steget, er netværket blevet udvidet. Vi lover altid svar inden for fire timer, så selvom en dansk dyrlæge sender en case ind om natten, er der altid en ekspert et eller andet sted i verden, der kan svare,« fortæller Simon Kirk Nissen.

Ved hastesager kan man mod merbe-taling endda få svar inden for en time.

Sparer tid og pengeMarkedet for telemedicin vokser, og Idexx har store forventninger til, at diagnosti-cering fra distancen bliver lige så stor i

Europa, som det er i USA. I øjeblikket har virksomheden cirka 100 aktive kunder i Danmark, og der er flere på vej.

»Jeg får rigtig god respons både fra små og store praksisser. De danske dyr-læger kan se, at de kan spare tid og

Telemedicinering foregår ved, at billeder og scanninger sendes via mail. En af de 70 eksper-ter, der er tilknyttet netværket i hele verden, vil så sende en diagnose og behandlingsfor-slag tilbage inden for fire timer – og inden for en time, hvis det er en hastesag.

Cirka 100 danske dyreklinikker og -hospitaler får deres røntgenbilleder og scanninger diagnosticeret over nettet.


penge. I en mindre praksis med få med-arbejdere kan dyrlægen savne støtte og sparring, og i en større praksis kan det give bedre effektivitet at lade en specialist se på sagen med det samme fremfor, at den skal cykle rundt mellem de forskellige dyrlæger i huset,« siger Simon Kirk Nissen.

Prisen for at få en case diagnostice-ret ligger normal på 431 kroner uanset antallet af billeder. Faktisk foretrækker Idexx Laboratories at få flere billeder til samme case, da det gør radiologens ar-bejde lettere. Og følge dyrlæge Annette Creutzberg fra Byens Dyreklinik i Nakskov er prisen rimelig, når regningen sendes videre til ejerne.

»Vi har endnu ikke fået nej fra en kli-ent, når vi har fortalt, at vi gerne vil have en specialist til at se på deres dyr. Det viser også klienten, at vi tager deres sag alvorligt og vil gøre alt for at finde den bedste behandling til deres dyr,« siger Annette Creutzberg.

Stil diagnosen hjemme fra sofaenHenover foråret vil Idexx Laboratories tilbyde en række gratis web-seminarer, hvor dyrlæger fra hele verden over nettet kan deltage i diagnosticeringen af udvalgte cases.

Det skal være effektivt og lærerigt for deltagerne, når Idexx Laboratories i løbet af i år udbyder en række web-seminarer om telemedicinering.

»Vi har spurgt dyrlægerne, hvordan de helst vil deltage i sådan et seminar, og resultatet er, at vi kører det på nettet på hverdagsaftener klokken 20.30,« fortæller Simon Kirk Nissen, der er dyrlæge og ansvarlig for Telemedicin hos Idexx Laboratories

Det første seminar kommer til at handle om diagnostik af thoraxrøntgen (brysthulen) og vil vare cirka 45 minutter. Der er planlagt seks seminarer, hvoraf den første del bliver afholdt i foråret og den sidste del i efteråret.

Europæisk ekspertSeminarerne kommer til at foregå på den måde, at der bliver lagt en case op, som deltagerne kan analysere og gætte med på. Derefter kommer den korrekte diagnose samt forslag til behandling.

»Det bliver kort, interaktivt og lærerigt, og samtidig bliver det uforplig-tende, fordi folk kan sidde hjemme hos sig selv og deltage. Måske kan man endda konkurrere om, hvem der stiller den rigtige diagnose,« fortæller Simon Kirk Nissen.

Web-seminarerne bliver afholdt af den anerkendte radiolog Jen-nifer Kinns. Hun er blandt de fø-rende radiologer i Europa, leder af Idexx’ europæiske radiologer og fungerer blandt andet som censor ved radiolog-uddannelsen.

Simon Kirk Nissen, dyrlæge og ansvarlig for Telemedicin hos

Idexx Laboratories, fortæller, at markedet for telemedicin vokser.

Idexx har derfor store forventninger til, at diagnosticering fra distancen

bliver lige så stor i Europa, som det er i USA.

DELTAG PÅ IDEXX LABORATORIES’ NÆSTEGRATIS WEBINAR

Akut abdomen – skal jeg åbne hunden? Ledes af Jennifer Kinns, BSc, VetMB, DECVDI, DACVR

Den 5. maj 2015 fra klokken 20.30-21.15

DATOER FOR KOMMENDE WEBINARER I 2015:

9. juni: Hvorfor er den unge hund halt?

22. september: Er denne mislyd på hjertet signifikant?

27. oktober: Hvor kommer tumoren fra?

17. november: Patienten med dyspnø – har røntgen svaret?

Tilmelding sker via Idexx’ nyheds-brev, hvor deltagerne også vil modtage links til webinarerne.

Denne plads er reserveret:www.elanco.dk


Af meTTe KrogsgAArd

To forskningsprojekter i cancer kan nu komme både kræftsyge mennesker og hunde til gode. Kræft hos hunde og men-nesker har nemlig mange ligheder både i forhold til årsag og type, og derfor kan erfaringerne fra forskningsprojekterne med hunde resultere i en mere indivi-duel behandling af mennesker med kræft. Det er dyrlæge og ph.d-studerende ved

KU SUND, Betina Børresen, der står bag forskningsprojekterne, som kan forbedre cancerbehandling for både dyr og men-nesker. Derfor har hun brug for patienter, som hun kan behandle og ad den vej få vigtig information om blandt andet mu-ligheden for at forudsige, hvordan patien-ten vil reagere på kemoterapi.

Mens det ene projekt fokuserer på lym-fekræft, kredser det andet om, hvordan strålebehandling påvirker mikromiljøet i tumoren. Selvom det er to forskellige pro-jekter, er fokus det samme – den såkaldte EPR-effekt (Enhanced permeability and retention effect). EPR-effekten opstår, når tumoren begynder at danne sin egen blodforsyning, som typisk er kaotisk og hullet (fenestreret). Samtidig er lymfe-drænagen typisk væsentligt nedsat i en tumor med EPR-effekt. Det betyder alt i alt, at tumoren ophober stoffer, for dels kommer stofferne lettere ud i tumoren på grund af blodkarenes mange huller, dels kan lymfekarrene ikke føre stofferne væk igen.

Gør brug af ny viden»Det er EPR-effekten, som vi er interes-serede i. For når stoffer ophober sig mere i tumor end i resten af kroppen, er der mu-lighed for at give en høj dosis kemoterapi til tumor uden at forværre bivirkningerne, og det er til fordel for patienten,« siger Betina Børresen om den måde, som hun vil udnytte EPR-effekten på i forsknings-projektet, der handler om lymfekræft.

Selve behandlingsformen med liposom-indkapslet behandling af hunde med can-cer er ikke ny. Det nye er, at det i dag er muligt at foretage en bestemt form for

non invasiv scanning (PET/CT-scanning) inden behandlingen og på den måde få afspejlet EPR-effekten. Ved at inkorpo-rere en PET/CT radiomarkør i liposomer (vesikler) kan man afgøre niveauet af EPR-effekt i tumor. For modsat antagel-sen hidtil er EPR-effekten ikke tilstede i alle tumorer, og derfor er det forskelligt, om liposom-indkapslet kemoterapi er den mest optimale behandling.

»På scanningen kan vi se, om EPR-ef-fekten er til stede, og på den måde kan vi forhåbentligt forudsige, hvor godt patien-ten responderer på liposom-behandling. Hele humlen er, at hvis man har en me-get stor EPR-effekt i sin tumor eller i sin lymfekræft, så bør man også have et bedre respons på liposom-indkapslet behandling,« siger Betina Børresen.

Forskel på EPR-effektÅrsagen til, at EPR-effekten er forskel-lig fra patient til patient, kendes ikke. Men aspekter som trykket i tumoren og antallet af celler og kollagen menes at have betydning for, hvor effektiv behand-lingen bliver. Hvis forskernes hypotese viser sig at holde stik, vil det i fremti-den være muligt på forhånd at finde ud af, om liposom-indkapslet behandling er den optimale behandling til den enkelte patient ved en PET/CT-scanning.

»Det er det, vi håber på at bevæge os hen imod, for vi ved, at der helst skal være en EPR-effekt i tumor, hvis den specifikke liposom-behandling skal virke. Andre former for kemoterapi er oftest mere uspecifikke og dræber bare hurtigt delende celler. Vi har brug for at kunne undersøge for behandlingens target, el-

Behandling af hunde med cancer hjælper menneskerHunde med kræft får udsigt til et længere liv ved at deltage i et af de to nye forskningsprojekter på Universitetshospitalet for familiedyr. Landets dyrlæger opfordres til at henvise patienter, og resultaterne fra projektet skal bruges til at forbedre kræftbehandlingen af både mennesker og dyr.

»Ingen patienter er tvunget til at fortsætte i forløbet, hvis det ikke fungerer for dem. Som dyrlæger har vi også kun interesse i at vores patienter har det godt,« siger Betina Børresen, der vil hjælpe kræftsyge hunde, mens hun samtidig forsker i forbedret can-cerbehandling af mennesker.


lers er det svært at sige på forhånd, om den enkelte patient er modtagelig eller ej,« siger Betina Børresen om den van-skelige opgave at forudsige effekten af en behandling.

»Forudsigelse af behandlingsrespons er ikke så simpel, som det lyder. Men den dag vi over en bredere kam finder ud af,

hvordan vi kan gøre det, kan vi virkeligt forbedre cancerbehandlingen«.

Hunde scannes på RigshospitaletPET/CT-scanningen, som indgår i begge forskningsprojekter, har kun ganske få dyrehospitaler i verden adgang til – Universitetshospitalet for Familiedyr er

ikke et af dem. Men et samarbejde med Rigshospitalet har åbnet muligheden for, at hundene fra forskningsprojektet kan scannes på Danmarks største humane ho-spital på de ydertidspunkter, hvor scan-neren alligevel ikke er i brug.

»En af præmisserne for at det kan lade sig gøre, er naturligvis, at ingen men-

En hund med et sarkom bliver scannet i en af Rigshospitalets kombinerede PET/CT-

scannere. Scanningerne foretages altid efter normal arbejdstid, hvor udstyret alligevel

ikke er i brug.

Højvangsvej 15 I 2640 Hedehusene I Tlf. 4355 1155 I [email protected] I www.adakrem.dk

• Landsdækkende service • Mere end 25 års erfaring • Flest valgmuligheder til kæledyrsejerne • Mindetekst skrevet på urnen

Det sidste farvel til dit kæledyr


nesker må vente på at komme til scanning på grund af en hund,« si-ger Betina Børresen og understre-ger den etiske balancegang, hun går som forsker.

»Det er vigtigt for mig, at dyr-

lægerne ved, at vi arbejder med henblik på det, der er bedst for den enkelte hund. Derfor kan projektet også afbrydes, hvis det ikke funge-rer for den enkelte hund,« forsikrer Betina Børresen.

HUNDE SØGES TIL FORSKNINGSPROJEKTER

• Projektet dækker alle udgifter til prøver, scanninger og behand-ling med kemo- eller stråleterapi. Ejer skal dog selv betale for transporten til og fra Universitetshospitalet for Familiedyr.

• Hunde med lymfekræft må ikke få binyrebarkhormon inden inklusion, og hunde med en solid tumor må ikke få tumoren fjernet inden.

• Hvis ejer er gravid eller prøver at blive gravid, bør hunden ikke deltage i projektet, der undersøger lymfekræft.

• Når hunde kemobehandles, er dosis lavere end ved behandling af mennesker. Det betyder, at hundene får ingen eller kun begræn-sede bivirkninger af medicinen, og målet er, at de har det godt under behandlingen. Samtidig er konsekvensen dog, at behandlin-gen primært er livsforlængende, fordi canceren ikke kan slås helt ned med den lavere dosis.

• Stråleterapien tilrettes den enkelte patient, så antal behandlinger planlægges, som det er relevant for patient og tumorform. Bivirk-ninger efter stråleterapi er lokale og oftest milde og forbigående. Eksempelvis kan der ses rødme og hårløshed i strålefeltet.

• Hvis hundens livskvalitet ikke kan opretholdes, udgår hunden af projektet.

• Dyrlæger kan få mere information hos dyrlæge og ph.d-studerende Betina Børresen.

En hund med en mastcelletumor på bagbenet modtager radioterapi på en af Rigshospitalets strålemaskiner. Patienten fik en behandling om ugen i fire uger.

Denne plads er reserveret:

www.bayer.dk


Denne plads er reserveret:www.bayer.dk


Af meTTe KrogsgAArd

Efter mange års forskning i EPR-effekten (Enhanced permeability and retention ef-fect) er der stadig væsentlige huller i vi-denskaben på området. En drilsk faktor er for eksempel, at forskellige studier i mus, der modtager strålebehandling, ikke viser

samme resultat på EPR-effekten. Derfor vil forskere fra Universitetshospitalet for Familiedyr i samarbejde med Rigshospi-talet nu afklare strålingens påvirkning af mikromiljøet i tumoren.

»Mange humane patienter bliver både strålebehandlet og kemobehandlet. Der-for er det interessant at vide, om strå-

lebehandlingen fremmer EPR-effekten, for så ville det jo være oplagt at give strålebehandling sammen med liposom-indkapslet kemobehandling. Hvis vi om-vendt ser, at EPR-effekten er tilstede, inden vi strålebehandler, men forsvinder under behandlingen, så tyder det jo på, at strålingen ødelægger effekten af ke-moterapien,« siger Betina Børresen, der er dyrlæge, ph.d-studerende på KU SUND og ansvarlig for forskningsprojektet.

Ny dyremodel giver svaretI dag er der flere kræftformer, der ikke behandles med liposom-indkapslet kemo-terapi. Men Betina Børresen og de andre forskere på projektet har en formodning om, at strålebehandlingen fremmer EPR-effekten og dermed også behandlings-responset på den liposom-indkapslede kemobehandling.

Projektet med kræftramte hunde, som spontant har udviklet canceren, kom-mer formodentlig til at gøre en forskel i forhold til de tidligere forsøg på im-munkompromitterede mus, der har fået induceret en tumor under huden, mener Betina Børresen.

»Museforsøgene er foretaget i et me-get kunstigt miljø. Selvom vi kan komme rigtig langt med at undersøge mus, så er en spontan hundetumor en noget mere realistisk model for, hvad der sker i men-nesker,« siger hun om baggrunden for at bruge en anden dyremodel i projektet.

Søger hunde til stråleterapiDen store udfordring i projektet er dog at skaffe patienter nok til at kunne konklu-dere på resultaterne, for inklusionskriteriet er smalt. Projektet kan kun bruge patienter med en tumor, som kræver strålebehand-ling og ikke kirurgi alene. Formålet er at

Forsker afklarer, om stråling hæmmer effekten af kemoterapiNyt forskningsprojekt skal afgøre, om strålebehandling af tumor fremmer eller hæmmer effekten af liposom-indkapslet kemoterapi.

Hundene lægges i en overfladisk narkose til både PET/CT-scanninger og radioterapi, da begge dele kræver, at hunden ligger helt stille for nøjagtig diagnostik og behandling. En dyrlæge og en veterinærsygeplejerske fra Universitetshospitalet for Familiedyr foretager narkoserne.


finde svaret på, hvad der sker med ERP-effekten, når en tumor strålebehandles.

»Vi håber, at de danske dyrlæger vil hjælpe os med at rekruttere cancerpa-tienter, som vil have gavn af stråleterapi. Glæden for ejer og patient er jo, at de får adgang til de avancerede scanninger, som kan bruges til at se efter, om kræften er andre steder i kroppen. Og så får de muligheden for stråleterapi,« siger Betina Børresen.

Hvis det efter strålebehandlingen viser sig, at en hund har brug for, at resten af tumor fjernes kirurgisk, kan hundens egen dyrlæge foretage indgrebet, men udgiften ligger hos ejer. Efter stråle- behandlingen bør tumoren være betydeligt formindsket og derfor lettere at fjerne.

PROJEKTET FOR HUNDE MED SOLIDE TUMORER INDEBÆRER

• Klinisk undersøgelse

• Blodprøve: Hæmogram og biokemisk profil

• Urinanalyse

• Evt. undersøgelse af drænerende lymfeknuder

• Evt. bioptering af tumor

• PET/CT-scanning før radioterapi

• Radioterapi

• PET/CT-scanning under eller efter radioterapi.

Fusionerede CT- og PET- scanninger. CT-scanningen giver bagrundsinformation om det anatomiske, mens PET-scanningen giver funktionel information.

PROJEKTET FOR HUNDE MED MULTICENTRISK MALIGNT LYMFOM INDEBÆRER

• Klinisk undersøgelse

• Blodprøver: Hæmogram, koagulation og biokemisk profil

• Urinanalyse

• Bioptering af lymfeknuder

• Hjertescanning

• PET/CT-scanning før kemoterapi

• Kemoterapi

• PET/CT-scanning under og efter kemoterapi.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

BundsolidProfessionel

Personlig

Har du en bank, der har specialiseret sig i dit fag?

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30


”Lille kat, lille kat på vejen, hvis er du?” Således starter Piet Heins berømte Gruk fra 1940. Og det vil være svært at finde en dansker af den ældre generation, som ikke prompte kan citere slutningen af digtet: ”– jeg er sgu min egen”.

Digtet handler i virkeligheden nok mere om besatte danskere end om katte, men samtidig trækker det på en dengang ud-bredt forestilling om katte som selvstæn-dige væsner, der i modsætning til hunde ikke lader sig helt og fuldt domesticere.

Skal man tro en arbejdsgruppe nedsat af en række organisationer, der har sat sig for at slå et slag for ”bedre velfærd hos Danmarks katte”, er dette dog en forfej-let opfattelse. Hovedbudskabet hos de i alt otte organisationer med Den Danske Dyrlægeforening og Dyrenes Beskyttelse i spidsen er, at kattene i Danmark ikke kan tage vare på sig selv. Danskerne må derfor tage et ansvar for kattene – og det skal ikke bare ske individuelt, men også kollektivt via kommuneskatten.

500.000 herreløse katte i DanmarkI Danmark er der angiveligt lidt over en million katte. Godt halvdelen af disse er såkaldte ejerkatte, som ifølge arbejdsgrup-pen for hovedpartens vedkommende ”lever et trygt og godt liv hos ejere, der tager ansvar, passer og plejer dem”. Fokus i det nye initiativ er derfor ikke på disse katte, men på den resterende gruppe af katte, som af organisationerne anslås til at bestå af ”op imod 500.000 individer”, som er ”herreløse”.

Selve udtrykket ”herreløs” udtrykker en interessant kontrast til Piet Heins forestil-ling, idet det underforstås, at en kat, der lever på egen hånd, mangler noget essen-tielt i sit liv, nemlig en herre. Ser man med biologiske øjne på katten, ligger sandheden om huskattens natur dog nok et sted midt

i mellem Piet Heins og de bekymrede or-ganisationers forestilling.

Katte er opportunisterTamkatten er oprindeligt indvandret eller indbragt fra sydlige himmelstrøg og har været i Danmark siden jernalderen. Den er ikke et typisk vildt dyr, men har tydeligvis som strategi at leve tæt på mennesker. Det gælder også hovedparten af de herreløse katte i dagens Danmark, der, selv om de ikke er ejet af nogen, lever tæt på men-nesker, for eksempel på landejendomme, på havne, ved campingpladser, ved bolig-blokke eller i villakvarterer, hvor de ernærer sig af en blanding af vilde dyr, som de fanger, og af hvad mennesker giver dem eller efterlader til dem.

Derimod er der ikke noget, som peger på, at disse katte savner at have en menneske-lig herre. Generelt synes katte i høj grad at være opportunister, som snildt kan lade sig beværte af flere mennesker på samme tid. Det er velkendt både fra katteejere, som lader deres katte komme ud, og fra forskningen, at selv egentlige ejerkatte kan leve parallelle liv i flere familier eller kan flytte fra den ene familie til den anden. Af samme grund er der også en del herreløse katte, som ender med at befinde sig i en gråzone mellem at være deres egen og at høre til et bestemt sted og til nogle be-stemte mennesker.

Hvem har ansvar for strejfende katte?Arbejdsgruppen skelner på den baggrund mellem to grupper af herreløse katte. Den ene gruppe er, hvad arbejdsgruppen kalder ”herreløse vildtlevende katte”, som strejfer om og lever af, hvad de kan finde. Den anden gruppe er katte, som holder fast til i et område, fordi der i området er nogle mennesker, som fodrer dem. For den sidste gruppes vedkommende mener arbejdsgrup-

Skal det være slut med herreløse katte i Danmark?

Peter Sandøe, professor Københavns Universitet

Dette er den 26. i en serie af klum-mer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

DY R E E T I S K K L U M M E

En arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. Den Danske Dyrlægeforening og Dyrenes Beskyttelse foreslår at enhver, der fodrer en herreløs kat, skal vedkende sig ejerskab. Professor Peter Sandøe kritiserer arbejdsgruppens forslag, som han mener i praksis vil forværre forholdene for de herre-løse katte.


pen, at der er tale om, hvad de kalder ”et moralsk ejerskab”. Det er tydeligvis arbejdsgruppens ambition, at dette moralske ejerskab skal gøres til et juridisk ejerskab.

Den vigtigste måde at vedkende sig ejerskab på er i følge arbejdsgruppen gennem mærkning og registrering. Så tanken er tilsyneladende, at gråzonekattene alle via lovkrav skal gøres til ejerkatte, hvor ejerskabet kan fastslås via et øremærke eller en chip. Det betyder, at hvis nogen giver sig til at fodre en herreløs kat, så følger der en lang række forpligtelser med. De skal i så fald også tage katten til dyrlæge og få den øre- eller chipmærket, og de skal tage ansvar for katten resten af dens liv ved at fodre den og tage den til dyrlæge, når den bliver syg. Endvidere har de ansvaret for kattens eventuelle afkom – og dette ansvar opfylder de ifølge arbejdsgruppen bedst ved at lade katten kastrere eller sterilisere.

Bekymret for om folk vil sige fraJeg synes, det er en rigtig god og sympatisk tanke, at men-nesker skal tage et langsigtet ansvar, når de indlader sig på at fodre eller på anden måde tage sig af en herreløs kat. Dog er det tvivlsomt, om det konkrete forslag vil have den ønskede effekt. Man kan nemlig frygte, at rigtig mange mennesker, som ellers ville påtage sig at være med til at fodre en herreløs kat, vil sige fra, hvis det medfører alle de nævnte forpligtelser. Dermed vil en del katte rykke over i gruppen af såkaldte her-reløse vildtlevende katte.

Hvem skal have ansvaret for denne restgruppe? Ifølge arbejdsgruppen er dette en opgave, som ”naturligt” tilfalder kommunerne. Der siges ikke så meget om, hvad kommunerne skal stille op ud over at sikre sig, at disse kattes føde-grundlag reduceres, så de ikke kan formere sig – i sig selv en ikke særlig velfærdsvenlig fremgangsmåde. Det fremgår dog indirekte, at man ud over at sulte de katte, som ingen vil kendes ved, også vil aflive en del af dem, idet den orga-nisation, Kattens Værn, som allerede påtager sig at hjælpe

en del af kommunerne, i følge det oplyste afliver omkring 5000 katte om året.

Lad katte være herreløseJeg kan godt forstå, at det kan være nødvendigt at aflive over-skydende katte, hvis de enten er til gene for mennesker eller vilde dyr, eller hvis de er syge eller på anden måde nødlidende. Derimod har jeg det lidt svært med den ”Ordnung muss sein”-mentalitet, som jeg synes gennemsyrer projektet, og som i realiteten medfører, at enhver herreløs kat bliver fredløs.

Det er selvfølgelig rigtigt, at herreløse katte, som det siges af arbejdsgruppen, ”bliver født med risiko for et kummerligt liv med døden til følge”. Det samme kan man dog også sige om spurve, harer, grævlinger og andre vilde dyr. Men dem lader vi typisk leve, blandt andet fordi de jo også har muligheden for at leve et godt liv, så længe det varer. Og der er intet i den tilgængelige forskning, som indikerer, at herreløse katte lever et mere kummerligt liv end sammenlignelige vilde dyr.

Den store forskel er, at katten kigger bedende på os mennesker med positive eller negative følelser til følge. Nogle dyrevenner vil tilsyneladende hellere aflive den herreløse kat end at leve med tanken om, at den måske bliver syg og kommer til at sulte. Personligt ser jeg hellere, at vi fortsat lader en del af kattene leve som herreløse – på godt og ondt.

En flok herreløse katte, formodentlig fra et Sydeuropæisk land. I Danmark skønnes der at leve 500.000 katte, som ikke har en ejer.

Laboklin_ZE.indd 1 10.02.12 10:09


Af meTTe KrogsgAArd – foTo LArs møLLer

Dagens tre første tandpatienter er an-kommet til Familiedyrlægerne i Hobro. Yorkshire terrieren Charlie er første hund på operationsbordet, og klinikkens to fag-

veterinærsygeplejersker står bøjet over ham. EKG-målingen kører hen over skær-men, droppet med væske drypper derudaf, og fagveterinærsygeplejerske Anja Larsen følger blodtrykket tæt.

Det bliver også taget billeder af Char-

lies tænder. Det står Heidi Lund Sørensen for – hun er fagveterinærsygeplejerske i tandbehandling.

»Billederne gør det lettere at forklare ejeren, hvad vi har lavet, hvorfor vi har lavet det og hvad resultatet er,« siger Heidi Lund Sørensen og begynder tand-rensningen, mens Anja Larsen forsigtigt trykker Charlie ved det ene øje.

Der er reflekser, så hun øger doseringen af isofluran og holder øje med blodtryk-ket, som er et af de vigtigste parameter i vurderingen af patientens tilstand.

»Det må ikke blive for lavt. Blodtryk-ket skal ligge på en middelværdi over de 60, for så ved jeg, at de vitale organer får ilt nok. Men nogle af de medikamen-ter, som vi bedøver med, kan godt give et lavt blodtryk, fordi det udvider kar-rene,« forklarer Anja Larsen med øjnene på skærmen.

Mere sikker anæstesiDe seneste års specialisering på danske dyrlægeklinikker har præget veterinær-sygeplejerskernes arbejde. I takt med at dyrlægerne foretager mere avancerede operationer og behandler lidelser, som før i tiden ville koste dyrene livet, er ve-terinærsygeplejerskernes arbejdsopgaver blevet flere.

Fagveterinærsyge- plejersker hæver fagligt niveau i praksisInvestering i efteruddannelse af to veterinærsygeplejersker har styrket den samlede faglighed hos Familiedyrlægerne. Fagveterinærsygeplejerskerne gør nemlig meget ud af videndeling med kollegerne. Samtidig har dyrlægerne fået frigjort tid til flere patienter og andre opgaver.

Hundes og kattes tænder bør passes og efterses præcis som menneskers. Derfor er Heidi Lund Sørensen begyndt at bruge mere tid på at vise ejerne, hvordan skal børste tænder på deres dyr. Samtidig er proceduren hos Familiedyrlægerne, at alle patienter i narkose får tjekket tænder.


Fagveterinærsyge- plejersker hæver fagligt niveau i praksis

De fleste dyrlæger har både anæstesi og tænder på programmet hver eneste dag. Dyrlæge Torben Lindbjerg, direktør for Familiedyrlægerne, ser det som oplagt for veterinærsygeplejersker at efteruddanne sig inden for netop de to områder – som Heidi Lund Sørensen (tv) og Anja Larsen (th) har gjort.


Og når veterinærsygeplejerskerne be-væger sig ind i de snævre niche-områder på klinikkerne, stiger behovet for efter-uddannelse. Sådan er det også på de tre dyrehospitaler under Familiedyrlægerne. Her har direktør Torben Lindbjerg, som er dyrlæge med særligt fokus på tandom-rådet, valgt at lade udvalgte veterinær-sygeplejersker fordybe sig i henholdsvis tandbehandling og anæstesi. Til sommer er der på hver af de tre klinikker ansat veterinærsygeplejersker med efteruddan-nelse i anæstesi og tandbehandlinger.

I dag foretager dyrlægerne hos Fami-

liedyrlægerne flere og større kirurgiske indgreb. Selv om det stadig er dyrlægens ansvar, at bedøvelsen foregår forsvarligt, har den dygtige fagveterinærsygeple-jerske gjort en stor forskel for Torben Lindbjergs arbejde. Nu kan han nemlig koncentrere sig 100 procent om opera-tionerne, for Anja Larsen holder øje med monitoreringen og observerer patienten.

»I dag har vi en langt bedre anæstesi, fordi der er en, som kun koncentrerer sig om det. Samtidig er kendskabet til far-makologi øget, og paletten af forskellige former for narkoser er blevet større. Det

har gjort det hele mere sikkert,« siger Torben Lindbjerg.

Han medgiver, at anæstesi og tand-behandlinger for de fleste dyrlæger ikke altid er yndlingsopgaver. Derfor bliver tandbehandlinger nogle gange foretaget af ufaglært personale. Men det, mener han, er en dårlig idé.

»Et resultat er for eksempel, at man som ufaglært primært renser tænderne, for man er ikke trænet i at rense tand-lommerne. Men skidtet på tænderne er egentlig mest kosmetik. Det er alt det, der sidder i lommerne, som skaber pro-


blemer. Samtidig vil jeg sige, at de vete-rinærsygeplejersker, der er efteruddannet i tandbehandling, er langt mere grundige, end dyrlægerne typisk er,« siger Torben Lindbjerg.

En ny sparringspartnerHeidi Lund Sørensen er færdig med at rense patientens tænder og tager jour-nalen og sine notater frem. Torben Lind-bjerg sætter sig til rette og bøjer sig over Charlie, som nu skal have undersøgt sine tænder.

»Der var en f1 på 6’eren sidste gang,«

siger Heidi Lund Sørensen, og Torben Lindbjerg nikker.

»Ja, jeg ville foretrække at fjerne 7’eren,« siger han.

Mens han gennemgår tænderne, skriver hun alt ned.

»2’eren p2, 3’eren er okay…,« lyder det fra dyrlægen.

Heidi Lund Sørensen ser i sine nota-ter fra tandrensningen og bemærker, at 7’eren er roteret. Det er et udbredt pro-blem hos små hunde med kort kranie, at deres tænder roterer. Og et røntgenbillede fastslår da også hurtigt, at tanden bør

fjernes, ellers vil de to nabotænder tage skade – og den ene er en rovtand.

Mens dyrlægen ringer til Charlies ejer, gør Anja Larsen en sprøjte klar. Udsigten til, at patienten bliver tre tænder fatti-gere, kalder på en ny type smertelindring. På grund af hundens størrelse er dosis så lille, at det er nødvendigt at blande præparatet med lidt saltvand for at få det hele med. Det er et forholdsvist nyt præparat på klinikken, men det har længe været i brug på humanområdet. Fentanyl hedder det hurtigtvirkende stof.

Torben Lindbjerg kommer tilbage på operationsstuen, og de kan begynde indgrebet. Heidi Lund Sørensen holder hoved og læbe på plads, mens dyrlægen borer. Efter mange års samarbejde om det firhændige tandarbejde behøver Heidi Lund Sørensen og Torben Lindbjerg ikke at kommunikere en masse under arbejdet.

Charlie blev grundigt smertedækket, inden arbejdet gik i gang, så det er først nu, hvor pulsen stiger fra 60 til 100, og hunden begynder at hyperventilere, at der er brug for sprøjten med fentanyl og saltvand. Anja Larsen har lært at gå anæstesiens svære balancegang, for pa-tienten skal smertedækkes men må ikke komme for dybt i anæstesien.

»Han skal være lige under overfladen, så derfor holder jeg hele tiden øje med puls og blodtryk,« siger hun.

Fentanyl skal gives langsomt, fordi stoffet kan give respirationsdepression. Derfor hviler Anja Larsens øjne koncen-treret på hundens vejrtrækning, mens hun langsomt trykker stemplet i bund.

Fagligheden udvikles konstantDe to fagveterinærsygeplejersker er med i hver sin erfa-gruppe, og det er med til at holde deres faglige udvikling på spo-ret, når der kommer ny viden på deres fagområde. De begge to gør meget ud af at videndele på klinikken, smitter deres færdigheder og indsigt af på kollegerne.

Torben Lindbjerg og de andre dyrlæger på stedet har ligefrem været nødsaget til at stikke hovederne i lærebøgerne igen. Særligt på anæstesiområdet har de været udfordrede, for der er sket

Både Heidi Lund Sørensen (tv) og Anja Larsen har som fagveterinærsygeplejersker valgt at efteruddanne sig inden for hen-holdsvis tandbehandling og anæstesi. Deres specialisering har betydet, at dyrlægerne får frigjort tid til flere patienter og andre opgaver.


meget på det felt de seneste år, og den nye viden har Anja Larsen bragt med sig hjem til klinikken i Hobro. Den helt store forandring, som Anja Larsens efteruddannelse har medført på klinikken, er, at dyrene nu smertebe-handles langt mere både under og efter operation.

»Det har virkelig været en aha-ople-velse. Det har givet resultater med det samme, for jeg kan både se det på dyret og på monitoreringen,« siger hun.

Torben Lindbjerg medgiver, at han måske var lidt tilbageholdende med at skifte bedøvelsesmetode, da Anja Larsen de første gange fortalte om den nye viden på området.

»Hvis en dyrlæge er tryg ved en me-tode, så laver han typisk ikke om på den. Det er ofte det kirurgiske arbejde frem for anæstesien, der har dyrlægens store interesse. Men når Anja snakkede om far-makologi og diverse receptorer, tænkte jeg: ”Åh, hvad er det nu, det er?”. Så jeg er blevet nødt til at læse op på tingene. Nogle gange har jeg spurgt ind til hendes

metode med lidt censor-attitude, men det har faktisk mest været for at lære noget af hende. Vi har alle sammen lært en masse om anæstesi, efter hun har været af sted. Den viden kommer os alle til gode,« siger han.

Sparringspartner for kollegerOgså Heidi Lund Sørensen har lært fra sig på klinikken, efter hun har taget sin efteruddannelse. Hun har skrevet infor-mationsmateriale om både behandling og tandsygdomme til de andre ansatte og fungerer nu som sparringspartner for veterinærsygeplejerskerne.

Samtidig er hun begyndt at bruge mere tid på at fortælle klienterne om den be-handling, dyrene har fået, ligesom hun også gør mere ud af at vise, hvordan ejerne skal børste tænder på deres dyr.

»Vores behandling skal jo helst ikke stå alene, og det er mange af vores klienter begyndt at forstå. De er mere lydhøre,« siger Heidi Lund Sørensen.

Torben Lindbjerg tillægger fagveteri-næruddannelserne stor værdi. Men han

mener også, at den høje faglighed kom-mer af selve fordybelsen.

»Det er jo ikke kun det, man lærer i lø-bet af det år, som fagveterinæruddannel-sen varer. Det handler lige så meget om, at man får lyst til at opsøge mere viden og følge med i udviklingen på området. Derfor får vi alle sammen jo gavn af sådan en efteruddannelse. Når man selv mærker, at man bliver god til noget, så bliver man endnu bedre,« siger han og fremhæver, at Heidi Lund Sørensen ofte optager rønt-genbilleder, inden han kommer ned på stuen, og at hun på den måde har zoomet ind på områder, som skal have ekstra op-mærksomhed ved undersøgelsen.

Hotline i HobroAnja Larsen bliver engang i mellem rin-get op af kolleger fra Familiedyrlæger-nes klinikker i Svendstup og Aars, når de skal bedøve deres patienter. En kat med nyreproblemer kræver for eksempel en særlig behandling, for at anæstesien kan gå godt. Den må eksempelvis aldrig få lavt blodtryk. Tilsvarende er det ikke

Med sin efteruddannelse inden for anæstesi ved Anja Larsen, hvordan de forskellige stoffer påvirker kroppen, og hvilke stoffer der egner sig til de forskellige indgreb og patienttyper. Hun har derfor udformet skemaer, som hjælper kollegerne med at beregne doser og finde de rigtige medikamenter.


alle anæstesimidler, der bør bruges til hunde med leversyg-domme. En del medikamenter nedbrydes i leveren, og derfor er en hund med leversygdom længere tid om at komme sig oven på en anæstesi, fordi leveren ikke kan nedbryde stofferne nær så effektivt.

Det er Anja Larsens opgave at hjælpe sine kolleger ved at fortælle om, hvordan de forskellige stoffer påvirker kroppen, og hvilke stoffer der egner sig til de forskellige indgreb og patienttyper. For nogle stoffer er i kroppen i tyve minutter, og derfor kan det give en dårlig opvågning, hvis operationen er kortvarig og patienten vækkes for tidligt.

»Der er mange parametre, der spiller ind, når jeg skal vælge præparater. For eksempel er der er forskel på, om det er en gammel syg hund, der skal bedøves, eller om det er en ung frisk hund. Men indgrebets størrelse og varighed er også væsentlige præparametre. Det er tit sådan med anæstesi, at vi kan få en synergieffekt, hvis vi bruger de rigtige medikamenter. Når vi for eksempel giver metadon og plegicil inden et indgreb, er det selvfølgelig for at sikre, at dyrene er smertedækket. Men det sparer også rigtig meget på anæstesien, som vi helst vil bruge så lidt af som muligt,« siger Anja Larsen.

Anbefaler blodprøveMen det er ikke altid, at hverken dyrlæger eller Anja Larsen ved, om en patient har problemer med organernes funktioner. Derfor anbefaler de, at patienter over syv år får taget en blodprøve, inden de bedøves. På den måde kan de for eksempel fastslå, om et dyr har massivt nyresvigt og måske skal have fred frem for operation.

Da en 11-årig boxer lå på operationsbordet forleden, var det dog et ekstra sæt øjne og ikke en blodprøve, der reddede dens liv. Hunden skulle have fjernet sin livmoder og var temmeligt dårlig. Torben Lindbjerg var fokuseret på sin kirurgiske opgave, og Anja Larsen stod som altid for anæstesien. Derfor holder hun også øje med skærmen, og her får et underligt udsving på kurven hende til at undre sig.

»Anja fortæller mig, at der er en underlig tak på kurven, men jeg slår det lidt hen, for jeg er dybt koncentreret. Men hun er jo

ikke sådan at slå af pinden, så hun tager alligevel lige et billede af skærmen og viser det bagefter til vores interne mediciner, Niels Henrik,« siger Torben Lindbjerg.

Niels Henrik Lund konstaterer, at der er tale om en sjælden hjertesygdom og udskriver betablokkere til boxeren.

»Så nu falder hunden i hvert fald ikke om med hjertestop på grund af denne her hjertesygdom,« slår dyrlægen fast.

Den sidste dokumentationPå operationsstuen summer polermaskinen, og Heidi Lund Sørensen sidder igen bøjet over Charlie. Hun skyller pelsen omkring munden og tager de sidste billeder af tandsættet. Om lidt skal hun forklare ejeren hele processen frem til det endelig resultat.

Anja Larsen slukker for narkosen og tager hunden op. Han skal ind i det bur, hvor han skal vente på sin ejer. Reflek-serne er så småt tilbage, og vejrtrækningen bliver hurtigere. Charlie hoster, da hun tager tubus ud, og han lægger sig til rette på tæppet.

Længere nede ad gangen giver Heidi Lund Sørensen og to kolleger labradoren Mickey den første dosis bedøvelse. Han er her egentlig for at få fjernet en lille tumor, men ejeren vil gerne have tænderne set efter, nu hvor hunden alligevel er i narkose.

Et fælles løft over til rullebordet, og Mickey køres ind på operationsstuen – klar til at Heidi Lund Sørensen ordner gebisset.

www.vet-allergy.com · [email protected]: 7027 2535 · Fax: 9835 7701

Heska® & Dr. Baddaky- Scandinavian Road Show 2015 - What’s New in Allergy - A lot...

Tirsdag den 19. maj 2015

Hotel Bella Sky - København

Professor Douglas DeBoerDipl ACVD, University of Wisconsin, Madison, USA

Dr. Albert Carre-LlopisHeska, Fribourg, Schweiz

Atopisk Dermatitis – Klinisk præsentation og diagnostik Allergitest

NYT fra HeskaMedicinsk behandling af Atopisk Dermatitis Behandling af sekundære følgesygdomme

Immunoterapi

For yderligere information og tilmelding send en mail til [email protected]

Seneste tilmelding 30. april 2015Deltagergebyr: 1200,- kr. excl. moms

Vet-Allergy

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

Tag en værdig afsked med dit kæledyr

Miljøvej 10 • 9800 Hjørring • Tlf 9623 6680 www.kaeledyrskrematoriet.dk


Af meTTe KrogsgAArd – foTo LArs møLLer

Det er i stigende grad veterinærsygeple-jersker og ikke dyrlæger, der optager rønt-genbilleder på de danske dyreklinikker. Men det kræver både praktisk træning og teoretisk viden at få optimale røntgen-billeder, påpeger Dorte Hald Nielsen, der er ph.d. og specialdyrlæge i diagnostisk radiologi på KU SUND.

Hun har derfor taget initiativ til en ny fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i radiografi.

»Man kan ikke lave korrekt diagnostik, hvis man ikke har optimale røntgen-billeder at se på. Forudsætningen for diagnostik er optimale røntgenbilleder,« siger hun og tilføjer, at selvom veteri-nærsygeplejersker har fået undervisning i radiografi, vil der ofte være behov for efteruddannelse. Den ny teknologi med digital røntgen resulterer ikke af sig selv i bedre billeder.

»Selvom det i dag er muligt at mani-pulere med røntgenbillederne, har det ikke øget kvaliteten. Det kræver viden og træning at kunne bruge udstyret kor-rekt,« lyder det fra Dorte Hald Nielsen, som ofte sidder med røntgenbilleder fra praktiserende dyrlæger, der har brug for en second opinion.

Licens til at screenePlanen for de studerendes udbytte af den kommende efteruddannelse i radiografi er klar. De skal lære at se, hvad et optimalt røntgenbillede er, hvordan opnår de det, identificere de typiske fejl ved røntgenbil-leder – og så skal de vide, hvordan fejlene kan rettes.

»Korrekt positionering er en videnskab for sig selv. Der er utallige positioner at lære. Der er ikke noget i verden, der er lettere end at lægge en hund på rønt-genbordet og tage et billede. Men der er ingen, der siger, at man kan bruge billedet til noget som helst bagefter, hvis ikke positioneringen er korrekt,« siger Dorte Hald Nielsen.

I mange år har hun screenet hunde for HD, AD og OCD i Dansk Kennel Klub. Også i kraft af det arbejde ved hun, at der er plads til forbedringer på røntgenområdet på landets dyreklinikker.

»Det er svært at sætte en finger på en bestemt ting, som skal forbedres, for der kan både være udfordringer i forhold til positionering og den tekniske kvalitet. Nogle billeder kan jeg simpelthen ikke

diagnosticere på baggrund af,« siger Dorte Hald Nielsen, som har planer om, at de kommende fagveterinærsygeplejer-sker i radiografi også skal certificeres til at optage røntgenbilleder til screening for HD, AD og OCD.

Strålehygiejne sikrer de ansatteKorrekt positionering giver ikke kun en forbedret billedkvalitet. Det har også be-tydning for strålehygiejnen og dermed for de ansattes helbred. Sekundær stråling er ifølge Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagfor-ening, noget, som der burde være mere respekt for. Derfor er hun er glad for, at veterinærsygeplejerskerne nu får endnu en mulighed for at dygtiggøre sig på det radiografiske område.

»Det er kun to år siden, en veterinær- sygeplejerske fik cancer i skjoldbugskirt-len efter at have arbejdet med røntgen. Og så kan man spørge, om hun var en enlig svale, eller om vi om ti år har flere veterinærsygeplejersker og dyrlæger med den sygdom,« siger Malene Brendorp Meyer.

Hun begrunder sin frygt med, at det i dag ikke koster ret meget at tage et eks-tra røntgenbillede. Derfor tages der flere billeder i dag, end der gjorde for ti år siden. På den baggrund ser hun frem til, at veterinærsygeplejerskerne kan lære at optage kvalitetsbilleder i første for- søg.

Første hold på fagveterinærsygeple-jerskeuddannelsen i radiografi oprettes i 2016. Underviserne bliver initiativta-geren Dorte Hald Nielsen og radiolog Connie Sørensen, som er kursusansvarlig for radiografi-området på KU SUND. Det præcise program for efteruddannelsen er på tegnebrættet, men strukturen bliver den samme som fagveterinærsygeplejer-skeuddannelsen i anæstesi, som KU SUND også udbyder.

Ny efteruddannelse i radiografiKU SUND udbyder fra 2016 en fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i radiografi. Med uddannelsen er det håbet at forbedre kvaliteten af røntgenbilleder.

Første hold på fagveterinærsygeplejerske-uddannelsen i radiografi oprettes i 2016. I forløbet skal de studerende blandt andet oparbejde den viden og træning, der er nød-vendig, for at kunne bruge røntgenudstyr korrekt.


Denne plads er reserveret:www.bayer.dk


Danmark går forrest i bestræbelserne på at forbedre svins velfærd. Men det er vi også forpligtede til. Vores intensive svineproduktion giver os nemlig et sær-ligt ansvar.

Både i Danmark og Europa skal svin have bedre velfærd. Problemerne er vel-kendte. Alt for mange svin får mavesår, bliver halekuperet, kastreret og fikseret.

Det kan man ikke kun lovgive sig ud af nationalt. Vejen frem er også at finde nye løsninger, som på sigt kan indføres i hele EU.

Derfor samler jeg nogle af verdens dyg-tigste eksperter i København til konfe-rencen “Improving pig welfare – what are the ways forward?” 29. og 30. april 2015.

Konferencen er én af flere direkte udløbere af den topmødeerklæring og handlingsplan for bedre velfærd for svin, som jeg i 2014 lavede sammen med repræsentanter for dansk landbrug, slagterierne, dyreværnsorganisationer- ne, forbrugerorganisationer, detailhand- len og dyrlægerne. Vores fælles mål er, at finde nye og bedre løsninger for dyrevelfærden i Danmarks og Europas svinestalde.

Dyrlæger har central rolleDyrlægeforeningen har spillet en central rolle i tilblivelsen af både erklæring og handlingsplan – og dyrlægerne skal også fremover spille en central rolle, når vi skal finde nye løsninger både på og efter konferencen.

Konferencen har en række internatio-nalt anerkendte forskere og eksperter på

talerlisten, blandt andre professor David Fraser fra University of British Columbia og professor Sandra Edwards fra New-castle University.

Ud over eksperterne deltager også ministre fra Holland, Tyskland og Sve-rige, samt EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis. Lige nu er der stor villighed til at se nær-mere på dyrevelfærden i alle tre lande. Det kom blandt andet til udtryk, da jeg og mine tyske og hollandske ministerkol-leger i december underskrev en fælles erklæring i den hollandske by Vught, hvor vi blandt andet forpligter os på, at arbejde for bedre svinevelfærd i vores egne lande og resten af EU.

Hvis vi for eksempel kan finde løs-ninger på, hvordan vi undgår, at fritgå-ende søer ligger deres pattegrise ihjel, så giver det EU bedre mulighed for at indføre højere standarder for alle vores europæiske naboer. Dermed kan vi både højne dyrevelfærden i hele EU og samti-dig styrke dansk konkurrenceevne.

Jeg har store forventninger til, at kon-ferencen vil resultere i gode og brug-bare løsninger på, hvordan vi – også internationalt – skaber de nødvendige velfærdsforbedringer i dialog med inte-ressenterne. Løsninger, som vores mange dygtige danske dyrlæger skal hjælpe med at omsætte, kvalificere og implementere i fremtiden. Jeg håber at se mange af jer til konferencen.

Danmark samler internationale eksperter om svinevelfærdI slutningen af april samler jeg eksperter fra hele verden til konference i København. Sammen skal vi finde nye veje til bedre velfærd for svin i både Danmark og Europa.

Dan Jørgensen, fødevareminister

Født: 1975 i Odense. Vokset op i Morud på Nordfyn.

Uddannelse:• Har studeret statskundskab på

Aarhus Universitet og University of Washington.

• Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2004.

Politisk karriere:• Formand for Frit Forum,

2001-2002.• Medlem af Europa-Parlamentet

siden 2004. Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet siden 2009.

• Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

• 12. december 2013: Afløser Karen Hækkerup (S) på posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Andre hverv:• Ekstern lektor på Institut for

Statskundskab på Aarhus Universitet, 2010.

• Ekstern lektor i miljøpolitik på Danish Institute for Study Abroad, 2011.

DY R E V E L F Æ R D

TrygFonden ønsker at fremme brugen af de positive effekter af samværet mellem mennesker og dyr. Mere end 500 besøgshunde og deres frivillige ejere skaber i dag gennem TrygFonden Besøgshunde glæde blandt udfordrede og sårbare mennesker på institutioner i hele Danmark. Men samværet med dyr kan løfte mere end livskvalitet. Når dyr integreres i veldefinerede, målrettede behandlingsforløb, kaldes det dyreassisteret terapi. En medicinfri intervention, der kan motivere og skabe sammenhold. Dyr kan berolige, sænke modstand og flytte fokus. På dette minisymposium deler danske og udenlandske eksperter viden om og erfaringer med brug af dyr som behandlingsform. Forskere, praktikere og terapeuter giver øjenåbnende eksempler på, hvordan arbejdet med dyr bruges aktivt i forskellige former for terapi. Alle er velkomne til en inspirerende formiddag.

Hvornår: Torsdag den 28. maj 2015, kl. 9.30-11.30

Hvem:Alle med interesse for det, der sker mellem dyr og mennesker: terapeuter, forskere, hundeejere, ledere og ansatte på institutioner og borgere.

Hvor: Festauditoriet på Københavns Universitet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg

Pris: Deltagelse er gratis, men vi har et begrænset antal pladser. Tilmeld dig senest den 21. maj på besøgshunde.dk Her kan du også se det fulde program.

Kan dyr hele?Kom til minisymposium om dyreassisteret terapi

TrygFonden er medlem af IAHAIO(International Association of Human-Animal Interaction Organizations)

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikrings selskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

Tryg

Fonden s

mba

(Try

ghedsG

ruppen s

mba)

, H

um

melt

oft

eve

j 49, 2830

Vir

um

11345 BH annonce 210x297.indd 1 13/04/15 13.52


Af meTTe KrogsgAArd Beth Fledelius har altid fokuseret på krybdyr i sit arbejde som dyrlæge. Dy-regruppen fascinerer hende, for det er stort at stå med en ”dinosaur” mellem hænderne.

»Den her dyregruppe er det tætteste, jeg kommer på Jurassic Park. Jeg sy-nes simpelthen, det er så fantastisk at

tænke på, at denne dyregruppe stadig kan opfattes som små dinosaurer. Mange af dem har evolutionsmæssigt ændret sig meget lidt. At tænke på at arter, der har levet samtidig med dinosaurerne, i dag har samme udseende, som de havde dengang, synes jeg er utroligt fascine-rende,« siger Beth Fledelius om sit ar-

Krybdyrenes dyrlægeDyrlæge Beth Fledelius har helliget sig arbejdet med krybdyr. Det er det tætteste kun kommer på Jurassic Park, mener hun.

Beth Fledelius har klienter fra hele landet. Hun er blevet ’hende, der arbejder med krybdyr’. Her sundhedstjekker hun en leguan.


bejde med blandt andet padder, skildpadder, slanger, leguaner, agamer og andre øgler.

Da en klient troppede op med en nyfødt skildpadde med to hoveder, var det alligevel en såkaldt førstegangsoplevelse for den rutinerede dyrlæge, der ejer Hjortekær Dyreklinik i Lyngby.

»Det sker utroligt sjældent, at dyr bliver født med to hove-der. Jeg har aldrig hørt om tilfælde i Danmark, hvor dyret ikke allerede er dødt i ægget,« siger krybdyrseksperten, der kender flere eksempler på lidelsen, polycephali fra blandt andet slanger i udlandet.

Levetiden kan variere fra en enkelt dag til et par år. Den tohovedede skildpadde blev indlagt til nærmere undersøgelse, men døde, da den var knap 14 dage gammel. Desværre ville ejeren have skildpadden med hjem for at få den udstoppet, så Beth Fledelius fik ikke mulighed for at obducere dyret. Hun havde ellers ønsket sig at sende den til histologisk un-dersøgelse.

»Vi kunne ikke undersøge den ved en obduktion, og det er jo lidt ærgerligt. For en ting er, at man kunne se de to hoveder, men der kan have være mange andre organmæssige forandringer, som kunne klarlægges ved en obduktion,« siger Beth Fledelius.

Søger viden om krybdyr i USAHun har altid haft særlig interesse for krybdyr og eksotiske dyr. Som barn fangede hun alle de krybdyr og padder, de andre piger skreg af og løb væk fra, og under dyrlægestudiet var Beth Fledelius den lidt sære pige, der elskede de ”ulækre” dyr. Under dyrlægestudiet tog hun alle de kurser inden for krybdyrområdet, som hun kunne – både i Europa og USA. For at supplere kurserne arbejdede hun også i USA hos flere førende krybdyrseksperter, for hverken studiet eller arbejdet på danske klinikker kunne give hende den massive erfaring med dyregruppen, som hun ønskede.

»Efteruddannelse er utroligt vigtigt, hvis man vil arbejde med krybdyr. Den viden, man på dyrlægestudiet opnår om pattedyr, kan ikke bare overføres til krybdyr. Det giver en række udfordrin-ger i hverdagen både med hensyn til behandling, medicinering og operationer,« siger Beth Fledelius og tilføjer, at generelle studier om for eksempel antibiotikatypers optagelse og effekt i kroppen er baseret på pattedyr.

»Men krybdyrene omsætter og optager ofte medicin meget anderledes end pattedyrene, og det giver særlige udfordringer behandlingsmæssigt,« siger hun.

I dag er Beth Fledelius blevet ’hende, der arbejder med kryb-dyr’ og har patienter fra hele landet. Derudover er hun dyrlæge for Terrariet i Vissenbjerg, der er en specialiseret zoologisk have for krybdyr. Siden Beth Fledelius blev uddannet dyrlæge i 2003, har hun haft alt fra en seks meter lang anakonda til en 80 kilo tung udvokset sporeskildpadde på operationsbordet. Skildpad-den måtte have en kagerulle i munden som mundspærre, for at dyrlægen kunne lægge en svælgsonde.

»Der er altså ikke nogen mundspærre, der kan holde, når man lægger tubus i den, så det måtte blive en kagerulle,« griner Beth Fledelius.

Den danske krybdyrsekspert rejser jævnligt til USA for at deltage i kurser for dyrlæger, der arbejder med krybdyr. Sådan har det været i mange år efterhånden, at Beth Fledelius tager til udlandet for at holde sig opdateret på området.

Beth Fledelius er medlem af den amerikanske sammenslut-ning ARAV – Association of Reptilian and Amphibian Vete-rinarians.

Skildpadden med de to hoveder levede kun i to uger.

Når din tid er for dyr!

Dyrlægernes IT-løsning

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. [email protected], www.novasoft.dk

Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen,

Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke

mindst fakturering.

Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration

af Vetvision



I en travl hverdag har de fleste dyrlæger først og fremmest fokus på dyr og klienter. Dyrlægen selv kommer i anden eller tredje række. Men i et fag med højt tempo og stigende krav fra omverdenen om at præstere, giver det god mening, at man ind imellem lige husker at mærke efter, om der er balance i tingene.

Derfor blev der på årsmødet for SvHKS i starten af november 2014 sat fokus på, hvordan man som moderne dyrlæge bedst håndterer stress og præstationspres i hverdagen.

Under overskriften ’Fra stress til trivsel’ gjorde Thomas Milsted de mange deltagere klogere på, hvad stress er, og hvordan man styrer uden om stress i hverdagen. Som generalsekretær i Stres-sTænketanken, der består af læger, psykologer og jurister, har

han arbejdet med stress i mange år ud fra et ønske om at gøre stressforskning til noget operationelt.

»Det er vigtigt at forstå, at stress er ikke et psykologisk fænomen. Det er et hardcore fysiologisk fænomen. Men det er den kognitive tilgang og den måde, man forholder sig til situationen, der i langt de fleste tilfælde er årsag til stress. Man kan sige, at hjernen ikke er opmærksom på det der sker – den er opmærksom på, hvordan I har det med det, der sker,« lød et af Thomas Milsteds budskaber.

Hans pointe er, at det er den enkeltes mentale tilgang til situationen, der gør, at man bliver nervøs, vred eller frustreret. Og det er så den følelse, der udløser stress.

Thomas Milsted fastslog også, at man med nogle få greb kan blive i stand til at håndtere de følelser og mekanismer, der udløser stress.

»I et moderne samfund handler det mere om den tilgang, du har til situationen, end om selve situationen. Hvis du for eksempel får stress i en flyvemaskine, kan du enten undgå stressen ved at lade være med at flyve, eller du kan gå i terapi og lære, hvordan du undgår at være bange for at flyve – altså handle aktivt,« sagde han.

Gør noget ved problemetI sit oplæg kom Thomas Milsted med forskningsbaserede råd til, hvordan man bedst håndterer stress, og hvad vi som enkeltin-divider skal være opmærksomme på, hvis vi vil undgå stress. Og her fyldte begrebet coping en del.

Coping kan defineres som måden, hvorpå en person håndterer eller mestrer forskellige belastende situationer, og man skelner mellem aktiv og passiv coping.

»Vi reagerer jo forskelligt, når vi udsættes for belastninger lige fra store livskriser til daglige frustrationer over ens arbejdsop-gaver. Nogle handler med det samme og forsøger at ændre på den situation, der stresser en. Det kaldes aktiv coping. Andre bliver overvældet af problemet og føler slet ikke, de kan handle. Det kaldes passiv coping,« forklarede Thomas Milsted.

Aktiv coping handler altså om, at man gør noget ved proble-met, mens passiv coping bygger på tanken om, at problemet sikkert går over af sig selv.

»Men stress går ikke over af sig selv. Det dur ikke at gå rundt og have det skidt og tænke, jeg har en dårlig leder, han stresser mig helt vildt – eller jeg har alt for mange opgaver. Man bliver nødt til at gøre noget ved det. Og det gode er, at alle jo i princippet kan beslutte sig for, om man vil være aktiv eller passiv copende,« sagde han og tilføjede, at vi – alt efter hvordan vi coper – påvirkes fysiologisk.

»Man har undersøgt, hvordan aktiv eller passiv coping påvir-

Stresshåndtering handler om at træffe bevidste valgPå det seneste årsmøde for SvHKS blev stress og trivsel sat på dagsordenen. DYRLÆGEN var med, da stresseksperten Thomas Milsted delte ud af gode råd om, hvordan man bedst håndterer stress.


ker vores immunsystem. Og aktiv coping styrker faktisk vores immunsystem, mens passiv coping, hvor vi mister kontrollen over situationen, gør det modsatte.«

En anden ting, man selv kan arbejde med, er aktivt at undgå de følelsesmæs-sigt udfordrende situationer, der udløser en stressrespons.

»Vi kender alle den der følelsesmæssige tilstand, hvor man enten er vred, frustre-ret, nervøs, angst eller aggressiv. Det kan være konflikter, angstprovokerende situa-tioner eller måske manglende kompeten-cer, hvor man skal gøre noget, man ikke føler, man kan finde ud af. Det oplever vi alle, og der er det vigtigt at huske på, at det altid går over igen,« sagde Milsted.

Man har altid et valgSelvom vi ikke helt kan undgå situationer, der belaster os følelsesmæssigt, kan man selv gøre meget for, at det ikke påvirker en for massivt.

»For nogle er det angstprovokerende at skulle sige fra eller lære noget nyt. Men

det kan man jo øve sig i og på den måde opnå, at disse situationer ikke længere belaster en. Igen – vi kan helt lade være med at flyve, eller vi kan lære at flyve, uden at det bliver følelsesmæssigt udfor-drende. Det beslutter vi selv,« lød det fra Thomas Milsted.

GODE RÅD TIL AT SKABE EN HJÆLPSOM ARBEJDSKULTUR

Netværk og støtte fra kolleger og venner vigtigt i forbindelse med at forebygge stress. Her er Thomas Milsteds råd til, hvordan man på en arbejdsplads kan arbejde med at opbygge forskellige former for støtte.

1. Følelsesmæssig støtte. For at opnå en høj grad af følelsesmæssig støtte, kan I på arbejdspladsen arbejde med følgende spørgsmål:• Er I åbne over for hinanden?• Kan I rumme hinandens følelser?• Kan I snakke om det, der er svært?• Hvad kunne I godt tænke jer mere af?

2. Professionel støtte. Når det gælder om at sikre professionel støtte, kan I arbejde med følgende:• Får I den hjælp, I har brug for?• Er det nemt og ok at spørge sine kolleger om hjælp?• Hvem omkring dig, synes du, er er fagligt bedre end dig?

3. Feedback støtte• Er det trygt at lade sig vurdere af sine kolleger?• Er det ok at få feedback, når man ikke har bedt om det?

4. Praktisk støtte• Er I opmærksomme på, når en kollega har brug for hjælp?• Er I imødekommende, når en kollega har brug for hjælp?

Kilde: Thomas Milsted

Thomas Milsted mener, at stresshåndtering kræver ekstrem selvdisciplin.

All

®/T

M m

arks

are

ow

ned

by ID

EXX

Lab

orat

orie

s, In

c. o

r its

affi

liate

s in

the

Uni

ted

Sta

tes

and/

or o

ther

cou

ntrie

s.

© 2

015

IDE

XX L

abor

ator

ies.

Inc.

All

right

s re

serv

ed ·1

5030

69-0

315-

DK

IDEXX Telemedicine – adgang til over 68 specialisterTelefon: 8025 2697 ellere-mail: [email protected]

Akut abdomen – skal jeg åbne hunden?

Deltag i vores gratis webinar om abdominal røntgen.

• Interaktivt casebaseret seminar

• Deltag hjemmefra

• Kort og lige til sagen

• En af verdens førende radiologer Jennifer Kinns BSc, VetMB, DECVDI, DACVR

Dato: 5.maj Tid: 20.30-20.15

Få link til at logge på i næste ‘Diagnostic News’. Tilmeld dig her:

http://bit.ly/1zhMqqZ

09. Juni: Hvorfor er den unge hund halt?

22. September: Er denne mislyd på hjertet signifikant?

27. Oktober: Hvor kommer tumoren fra? Røntgen cases

17. November: Patienten med dyspnø – har røntgen svaret?

1503069-0315-DK Telemedicine AD .indd 1 3/31/15 11:25 AM


Hans råd er, at man bruger lidt tid på at tænke over, hvad der er mest følelses-mæssigt belastende i ens job og derefter overvejer, hvad man selv kan gøre for at ændre på det.

»Man har altid et valg. Er man eksem-pelvis på en arbejdsplads, hvor tonen er hård, kan man beslutte sig for, at man vil tales ordentligt til. Og derfra træne sig selv i at sige fra, når man bliver skældt ud. Det gælder om at handle aktivt, hvad enten man så beslutter sig for at gøre noget ved problemet, eller man vurderer, at man fra start skal smide håndklædet i ringen og sige, det her gider jeg simpelt-hen ikke bruge min tid på.«

Støtte og netværkOgså netværk og støtte fra kolleger og venner er vigtigt i forbindelse med at forebygge stress, lød det fra Thomas Mil-sted.

»Man håndterer og forebygger ikke stress alene. Man skal have et netværk, hvor man kan forvente at få den støtte, man har brug for. Har man for eksempel haft en ubehagelig oplevelse, hvis der er en, der har talt grimt til en eller været truende, så har man behov for at vide, at man kan få støtte fra andre,« forklarede han.

I en tid, hvor vi får flere og flere fø-lelser i spil på arbejdspladsen, og hvor der stilles krav til medarbejderne om, at de skal være engagerede, dedikerede, de skal tage ejerskab og være begejstrede, er det ekstra vigtigt, at den nødvendige støtte er der.

»Professionel støtte er også nødven-digt. At man ved, der er nogen, man kan læne sig op ad rent fagligt, og at man kan søge hjælp hos mere kvalificerede kolleger. Endelig er også praktisk støtte vigtigt. At man kan spørge en kollega, om vedkommende vil tage en vagt eller lukke ned en dag, hvor man har vildt travlt. Man skal ikke gå rundt og tro, at man skal klare det hele selv,« sagde Thomas Milsted.

Forståelse for præferencerIfølge Milsted er det også vigtigt på en arbejdsplads at anerkende, at alle menne-sker har forskellige præferencer inden for tre felter; hvor komplekse opgaverne må være, hvor hurtigt vi kan løse opgaverne, og hvor mange opgaver vi kan løse.

»Nogle kan have 17 bolde i luften uden at få stress. Andre kan kun have tre bolde. Og det skal man naturligvis tage hensyn til. Det skal anerkendes, at vi har forskellige præferencer, når det handler om tempo, mængde og indhold

i arbejdsopgaverne,« sagde han og refe-rerede til, at arbejdsmiljøforskning viser med tydelighed, at hvis vi skal trives på et arbejde, skal vi have indflydelse på det, vi laver.

»Selvom man i en virksomhed har fæl-les mål og en fælles strategi, skal man sørge for at give hinanden en stor grad af frihed til at gøre tingene på den måde, man synes, det skal gøres. Mangel på indflydelse er den absolut væsentligste årsag til stress og faktisk også ofte årsa-gen til sygefravær. Det stresser voldsomt, når vi ikke har indflydelse på tempo, mængde og indhold i arbejdsopgaverne. Hvis vi hele tiden har fornemmelsen af at skulle løbe hurtigere, end det føles rart og trygt, så bliver det en belastning,« lød det.

Endelig hjælper det også, hvis den enkelte medarbejder har mulighed for at organisere arbejdet på en måde, så det er mindst muligt stressende.

»Det handler om det, vi alle kender – om at være struktureret, systematisk og om at være god til at prioritere. Noget så banalt som at erkende, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Alt kan ikke være lige vigtigt og haste lige meget,« sagde Thomas Milsted i sit oplæg om trivsel og stress.

TRE VALG DU SELV MÅ TRÆFFE

Stresshåndtering handler om valg, principper og ændret adfærd. Det kræver en ekstrem selvdisciplin at håndtere stress, men det er nødvendigt at træffe et valg. Du kan ifølge Thomas Milsted vælge mellem tre løsninger:

• Du må ændre det, der gør dig stresset Du kan vælge at ændre på de specifikke forhold, der giver stress ved dit arbejde. Det kunne være arbejdsmængden. Hvis den er for stor, må du have en mindre. Det kunne være en konflikt med en kollega. Den må du så få løst. Det kunne være, at du har for langt til arbejde. Så kunne du flytte tættere på eller få nogle hjemmearbejdsdage. Hvis du ikke kan ændre på det, der gør dig stresset, må du:

• Væk fra stressen Du kan altså vælge at fjerne dig fra stressfaktoren. Det vil sige, at hvis du er stresset på grund af dit arbejde, så kan du vælge at sige op og finde dig noget mindre stressende arbejde. Hvis du kan! Hvis ikke det kan lade sig gøre, må du:

• Leve med forholdene, som de er Dette sidste valg betyder, at du må acceptere forholdene, som de er. Det vil sige, at du i princippet må fortsætte med at leve med stressen. Alt afhængig af, hvor voldsom denne stress er, kan du så klare det i en kortere eller længere periode. Det er ikke rart, men måske tåleligt. Her er jo egentlig ikke tale om et valg i den gængse forstand, men du må mærke efter, om du kan leve med forholdene. Hvis ikke, må du tilbage og træffe et af de andre valg. Men det at acceptere tingene, som de er, kan faktisk betyde, at din stress forsvinder.



I 90’erne ramte stressrelaterede lidelser først og fremmest mennesker i 40’erne, som havde haft et aktivt arbejdsliv i op mod 25-30 år, før de gik ned med stress. I dag er størstedelen af de patienter, der kommer i behandling for stress, yngre kvin-der med langt færre år på arbejdsmarkedet.

Med dette budskab tog formand for StressTænketanken, Thomas Milsted, hul på sit oplæg ’Præstationsfælden’ på årsmødet for SvHKS, der blev holdt 7. november i Aarhus.

»Vi taler om unge kvinder, der sidder fast i præstationsfælden, fordi de stiller enorme krav til sig selv og har helt uri-melige forventninger til og forestillinger om, hvad de kan og skal præstere. Det er unge mennesker, der rammes af deres egen dygtighed, og som har svært ved at få ambitionsniveauet og deres egen formåen til at hænge sammen,« lød det fra Thomas Milsted.

I sit oplæg beskrev han to forskel-lige former for perfektionisme; neurotisk perfektionisme og konstruktiv perfektio-nisme.

»Det, der blandt andet kendetegner den neurotiske perfektionist, er, at man har manglende evne til at opleve glæde ved det, man gør, drives af angst for at fejle og stiller ufravigelige høje krav. Tanke-gangen er meget sort-hvid. Det er enten perfekt eller mislykket, og hvis præstatio-nen er dårlig, er jeg dårlig,« sagde han.

Omvendt drives den konstruktive per-fektionist af lysten til succes og fokuserer på at gøre tingene så godt som muligt.

»Den konstruktive perfektionist er i stand til at tilpasse kravene til situatio-nen, har et afslappet forhold til udfor-dringer og realistiske forhold mellem mål og formåen. Og når tingene ikke lykkes, afføder det kun kortvarig skuffelse, før personen kaster sig ud i et nyt forsøg,« forklarede Milsted.

Brug din sunde fornuftDe unge kvinder, der ligger i risikogrup-pen for at falde i præstationsfælden og udvikle stress, har ifølge Thomas Milsted

en stor udfordring i, at deres ambitions-niveau ligger højere end det, de reelt formår. De vil mere, end de egentlig kan.

»Når rigtig mange får stress i dag, skal vi måske mere betegne det som en fru-stration over en forventninger, der ikke er blevet indfriet. De her unge kvinder går rundt i mange år og er dybt frustrerede. De er ikke i stand til at nedtone deres forventninger og skrue ambitionsniveauet ned, og det fører til et nedbrud,« sagde han og provokererede deltagerne med sin udmelding om, at der faktisk kun er én ting at gøre. Man skal tage en beslutning om, at nu stopper festen.

»Vi skal holde op med at kræve, at alle mulige andre skal synes, det vi har lavet er godt, før vi selv kan anerkende vores

indsats. Hvis man hele tiden har brug for anerkendelse, er det tid til at stoppe op, for det er ikke sundt,« lød det fra stresseksperten, der opfordrede de lyt-tende dyrlæger og veterinærsygeplejer-sker til at blive bedre til at bruge deres sunde fornuft.

»Hvis I vil mindske effekten af stress, bliver I nødt til at indse, at antallet af belastninger selvfølgelig har betydning for, om man får stress. Prøv at skrive ned, hvor meget I egentlig går og har gang i. Ofte vil man se, at hvis de forvent-ninger, folk har, skulle omsættes til et realistisk tidsforbrug, nærmer vi os 48 timer i døgnet. Og vi har altså kun 24 timer. Så selvfølgelig går det galt,« sagde Thomas Milsted.

Pas på præstationsfældenStadig flere mennesker rammes af stress og belastningssymptomer. Især yngre kvinder sidder fast i præstationsfælden, fordi de stiller enorme krav til sig selv, vurderer stresseksperten Thomas Milsted.

FIRE GODE RÅD TIL AT UNDGÅ PRÆSTATIONSFÆLDEN

For at undgå at falde i præstationsfælden skal man erkende, at vi mennesker har nogle grundlæggende behov rent psykologisk, der skal sættes i spil i hverdagen.

1. Behov for selvtilfredshed. Vi har ikke brug for anerkendelse – vi har brug for mere selv selvtilfredshed. Vi skal have tillid og tro på, at det vi gør, er godt – og vi behøver ikke at blive bekræftet af andre, før vi selv er tilfredse med vores præstation.

2. Kontaktbehov Vi har brug for relationer, eksempelvis gode kolleger, hvor vi kan trække på den støtte, der er nødvendig for at opretholde trivsel og undgå stress. På arbejdspladser, hvor kontakten er god, har man mindre stress. Og det handler både om at få følelsesmæssig, praktisk og professionel støtte og hjælp, hvis man er frustreret eller har det skidt.

3. Behov for selvstændighed Vi har alle sammen forskellige præferencer for, hvor hurtigt vi kan arbejde, hvor meget vi kan lave, og hvor svært det, vi laver, kan være. Det er meget individuelt. Når vi hele tiden vælger at gå på kompromis med vores kompetencer på en arbejdsplads, går det galt. Man skal have mulighed for selv at have indflydelse i forhold til mængden, indholdet og tempoet.

4. Kompetencebehov Vi har brug for at lære, hvordan vi kommer ud af den her præstationsfælde. Det handler om at lære, at man ikke altid skal yde noget for at få anerkendelse, at man ikke hele tiden skal tilpasse sig, og at man heller ikke hele tiden skal bruge energi på at gøre andre tilpas.



Ø KO N O M I

Kristian EbdrupErhvervskundechefLån & Spar

Direkte nr. 3378 [email protected]

Gør regnskabet til en aktiv medspillerDet er i disse måneder, at det endelige regnskab for 2014 skal gøres færdig. I den forbindelse kan det være helt oplagt at dykke lidt ned i tallene og arbejde aktivt med regnskabet for at sikre, at forretningen også næste år ser sund ud.

Det er ofte bundlinjen, der tiltrækker blik-ket, når man studerer klinikkens regnskab. Lynhurtigt scanner man tallene for at se, hvordan det ser ud med balancen mellem indtægter og udgifter. Men hvis man som dyrlæge gerne vil kunne styre sin klinik målrettet og sikre, at man driver en sund forretning, så giver det rigtig god mening løbende at holde øje med regnskaberne. Hvis man ser regnskabet som et værktøj, er det noget, man kan bruge i hverdagen til at sikre, at der er en sund balance i klinikkens økonomi.

For at bruge et regnskab aktivt i hver-dagen handler det om at bevæge sig væk fra automatikken – og i stedet forholde

sig til tallene i regnskabet løbende og hele tiden justere herefter. Rent praktisk kan man mindst en gang om måneden holde snor i, hvordan forretningen kører, ved at kaste et blik på tallene i måneds-rapporten. Samtidig er det også en god idé at inddrage personalet i arbejdet med regnskabet og indvie dem i nøgletallene. Det gør, at den enkelte ansatte får en større forståelse for driften og dermed påtager sig et større medansvar for, at udgifterne ikke løber løbsk, eller at der bruges midler på varer, som klinikken re-elt ikke har behov for.

De fleste dyrlæger er i sagens natur uddannet til at behandle dyr. Regnskaber, tal og drift hører derfor sjældent til en dyrlæges spidskompetencer. For at blive bedre til at forstå – og arbejde med de relevante nøgletal i et regnskab, er det derfor oplagt at være i regelmæssig dialog med en bankrådgiver eller en revisor. Man kan også vælge at følge de ni nøgletal, Den Danske Dyrlægeforeningen peger på. Her er tale om ni konkrete ting at gå i dybden med, når man gerne vil have mere styr på sit regnskab. Disse nøgletal handler om bruttofortjeneste, indtjening, overskud, vareforbrug, dækningsgrad, personaleomkostninger før og efter løn til dyrlæger, øvrige omkostninger og re-sultat.

I Lån & Spar anbefaler vi også, at man bruger Praktiserende Dyrlægers Arbejds-giverforenings Praksisanalyse aktivt. Helt konkret kan man sammenligne sit aktuelle regnskab for 2014 med den praksisana-lyse, der er lavet for 2013, når den kom-mer. Denne analyse indeholder 11 for-skellige tabeller med relevante nøgletal, hvor man kan sammenholde sit regnskab for sidste år med lige netop de tabeller, der er mest relevante for en. Når man bruger analysen aktivt på den måde, er det lettere og mere overskuelige at se, om

budgettet holder – eller om der er behov for at justere på et par ting og tilpasse i tide. Det kan være, man opdager, at bruttofortjenesten er sat lidt for lavt, el-ler at man ligger for højt på udgifter til personaleomkostninger. Vi står naturlig-vis gerne til rådighed med gode råd til, hvordan man anvender praksisanalysen og klæder gerne den enkelte dyrlæge på til at kunne forholde sig til sit regnskab og planlægge ud fra det.

Kun hvis man kender sit regnskab godt, er man i stand til løbende at justere frem-tidige investeringer, lægge realistiske planer for driften og hele siden sikre, at der er en sund balance i økonomien. Derfor anbefaler vi gerne dyrlæger, at de opbygger en god vane med løbende at analysere regnskaberne for på den måde at bruge tallene som styringsredskab i hverdagen. Når man hele tiden er up-to-date med sit regnskab – og ikke kun betragter det en enkelt gang om året – er det meget lettere at vurdere, om der reelt er råd til nye investeringer her og nu, eller om det ville være mere fornuftigt at udvise tilbageholdenhed.

Første skridt er dog at erkende, at der er behov for øget fokus på regnskaber, og at det er en god idé at få professionel sparring fra for eksempel en revisor, en konsulent eller banken. Når det er sagt oplever vi i Lån & Spar, at de foreløbige 2014 regnskaber, vi har set, ser ganske fornuftige ud. Alt tyder på, at de gode takter fra 2013 fortsætter. Vi har kunnet se, at omsætningen i branchen er steget, mens omkostningerne er på niveau med tidligere, hvilket giver en bedre bundlinje. Regnskaberne viser samtidig, at likvidi-teten ser ganske fornuftig ud; gælden er bragt ned, og der er sparet flere penge. Dermed tør vi godt slå fast, at vi ser ten-denser i retning af, at vi går en lys tid i møde i branchen.


Denne plads er reserveret:www.merial.com

Sort

eret

mag

asin

post

ID N

R 4

2603

JJ K

omm

unik

atio

n Ap

SLy

kkeg

årds

vej 1

5, 4

000

Rosk

ilde

Tlf.

465

9 05

50

This is the One

The IDEXX Catalyst One™ analyser offers veterinary professionals

fast and accurate on-site laboratory-quality chemistry – allowing

clinics to run more ef� ciently and offer better care.

More information? Call 00800 1234 3399

or visit www.idexxcatalystone.dk

Watch the video and see how it works!

IDEXX Catalyst One™

The One that delivers complete diagnostic chemistry information in minutes

The One that lets you practice better medicineThe One that is accurate and reliableThe One that is easy to useThe One that offers reference-lab quality for in-clinic use

259_4003_IDEXX_TheOne_Adv_130x260_DK_WT_01.indd 1 22/01/15 16:23

dyrlaegen udgave 2/6 2015

Documents