forebyggelse af tryksår - sundhed.dk · o systematik i forebyggelse af tryksår o anvendelse af...
TRANSCRIPT
Systematisk kvalitetsforbedring i primærsektoren
Forebyggelse af tryksår
Programmet for oplægget
o Tryksår i den kommunale kontekst
o Systematik i forebyggelse af tryksår
o Anvendelse af data i forebyggelse af tryksår
Aarhus Kommune – Sundhed og Omsorg
7 lokalområder
o Hvert lokalområde sammensat af
hjemmepleje, sundhedsenhed,
sundhedsklinikker, lokalcentre og
plejehjem
Tværgående enheder
o Demensafsnit, ortopædkirurgisk
genoptræningscenter,syn/hjælpemidler,
neurocenter, rehabiliteringsenhed,
natsygepleje og akutteam
• Knap 350.000 indbyggere
• 20.000 arbejder i kommunen,
• 4700 medarbejdere i Sundhed og Omsorg
• 11.000 borgere er i et forløb
• 45 plejehjem
• 28 Sundhedsklinikker
• 40 hjemmeplejeteams
• 7 Sundhedsenheder– (sygepleje, visitation
og træning)
Aarhus i tal
Forbedringsteamet på plejehjemmet Åbygaard
Hvorfor forebygge tryksår?
o Sparsomme UTH-data
o Anbefalinger til forebyggelse af
tryksår var IKKE implementeret
o Retningslinjer blev ikke fulgt
o Behov for viden om tryksår,
forebyggelse, screeningsredsksber
og hjælpemidler
Tryksårsaudit fra 2018
Kilde: Sårklyngens tryksårsaudit, MSO, Aarhus Kommune, 2018
1 Tal udelukkende baseret på journaldata. Forekomsten er formodentlig højere
Andel af borgere med tryksår, der er Bradenscoret
At opnå 300 dage uden
tryksår hos borgere på
plejehjemmet Åbygaard
Vores målsætning
Braden-score anvendes til risikovurdering
Risikovurdering af borgerne
Systematisk observation af
borgerne, så der hurtigt kan
reageres på forandringer
HUSK-Tjekliste
Hvis du kan svare ”ja” til én af følgende spørgsmål
• Akut sygdom
• Ændret ernæringstilstand
• Ændret funktionsniveau
Identificeres på daglig tavlemøde
BRADEN-score (screeningsredskab)
• Vurdering af om borger er i risiko
for tryksår
Lav risiko (15-18 point) = der gøres ikke yderligere
Middel risiko (13-14) Høj risiko (10-12) Meget høj risiko ( < 9)
Resultatet af score dokumenteres i journal og på tavle Analyse af årsager med terapeut/ sygeplejerske
Nye b
HUSK-TJEKLISTE Anvendes til at systematisere handlinger og observationer Daglig HUSK Ugentlig HUSK
+ Faglig vurdering
BRADEN ståraldrig alene. Det kliniske blik vægter ligeså tungt .
Evaluering/opfølgning – Braden: • Månedlig revurdering af dem
med røde og gul bradenscore • Halvårlig revurdering ifm.
Borgerkonferencer • 1 x årligt screening af samtlige
borgere
Evaluering/opfølgning - HUSK Revurdering af anvendelse af HUSK på gule og røde borgere 1 x ugentligt
Borger er ny indflyttet og/eller udskrevet fra
sygehus (udskrivelsesadvis)
+ Faglig vurdering af hvilke handlinger ,
der iværksættes
Flowchart for forebyggelsesprocessen
Hos borgere i risiko vurderes behov for:
o Anvendelse af trykaflastende og
trykfordelende hjælpemidler
o Korrekt anvendelse af hjælpemidler og
tydelige beskrivelser i journal
o Lejring-/stillingsskifte og mobilisering
o Ernæring (ernæringsscreening og
kostplan)
Handlinger
Tavlen
Tryksårskalenderen viser:
o Dage mellem nyopståede tryksår
(kategori 1)
o Dage mellem nyopståede tryksår
(kategori 2-4)
Fra data til viden
Data på processer
Data på processer
o 300 dage uden tryksår er
opnået (både kategori 1 og 2-4)
o Systematisk risiskovurdering
med Braden
o Robuste processer på
anvendelse af HSUK
Resultater
o Involver alle faggrupper i udvikling af
systematiske arbejdsgange
o Brug data til at finde ud af om de
forandringer vi sætter i værk også er
forbedringer
o Ledelsesfokus er centralt for at lykkes
Vigtigste budskaber til andre
Tak for opmærksomheden
Kontakt oplysninger: Ditte Kjems Jensen, Aarhus Kommune, [email protected]