forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?
DESCRIPTION
DSMP Årsmøde 6.april 2006. Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?. Finn Diderichsen Professor dr med Københavns Universitet. Velfærdspolitikkens ambivalente forhold til middellevetiden. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af
problemet ?Finn Diderichsen
Professor dr med
Københavns Universitet
DSMP Årsmøde 6.april 2006
Velfærdspolitikkens ambivalente forhold til middellevetiden
Middellevetidens langsomme udvikling – en tegn på ineffektivitet i politikken – og dens evne til forebyggelse
Middellevetidens fortsatte stigning – en afgørende udfordring for politikken og den finansiering
Forebyggelsens dobbelte effekt
Forebyggelse mindsker sygelighed Det medfør stigende middellevetid Det mindsker samtidig udgiftseffekten af
den stigende middellevetid Det kan sammen med rehabilitering øge
arbejdsmarkedsdeltagelse og tilbagetrækningsalder bland syge
Vi lægger år til livet –og det er raske år !
Sundhedspolitik er det som interagerer med økonomisk udvikling
for at skabe sundhedsudvikling
Danmarks store efterslæb og forebyggelsespotentiale
At omsætte velstand til sundhed:
Middellevetid per PPP$Kilde: World Health Chart 2003
US Dollar per indbygger
1960
2000
Danmarks relativt ineffektive sundhedspolitik
1960-2000 Vækst i middellevetid
per 10.000 PPP$ vækst i BNP per indbygger
- en universel velfærdsstat er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning 0
1
2
3
4
5
6
7
Italien UK Sverige Danmark
Ikke kun den geografiske ulighed mellem DK og andre lande men også …
Den sociale ulighed i helbred illustrerer
forebyggelsens potentiale
Lang uddannelse giver 11,3 raske år for en 30- årig københavner (Brønnum-Hansen 2005)
0
10
20
30
40
50
60
Lang Middel Kort
Syge årRaske år
60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82
Sverige
Søllerød
Storbritannien
Indre Østerbro
Danmark
Albanien
Brønshøj
København
Bispebjerg
Polen
Kgs. Enghave
Rumænien
Indre Nørrebro
Ukraine
Middellevetid 1990erne
Samlede mål på folkesundhed
Middellevetid=A + B QALY / HALE= A + f(B) DALY= C + g(B)
Sygdomsbyrdemåling: et prioriteringsinstrument
Leveår tabt pga. for tidlig død = YLL
Leveår med sygdom og funktionssvigt = YLD
Verdensbanken & WHO 1993.
YLL = antal dødsfald * restlevetid
YLD= antal sygdomstilfælde * varighed * funktionsvægt
___________________
Sygdomsbyrde= DALY = YLL + YLD___________________
Sygdomsbyrden i DALY per 1000.Aldersstandardiseret. GBD 2002: WHO 2005
0 50 100 150 200
Japan
Sverige
Holland
UK
Danmark
USA
Litauen
De 15 største folkesygdomme Danmark 2002. DALY per
1000. GBD 2002. WHO2005
US Dollar per indbygger
1960
2000
0 2 4 6 8 10 12
FaldSelvmord
BrystkræftTrafikskader
SkrumpeleverSlidgigt
DiabetesTarmkræftHøreneds.Alzheimer
LungekræftAlkoholisme
ApopleksiIHD
KOLDepression
Sygdomsbyrden i Danmark og Sverige
2002 Aldersstand. DALY per 1000.Kilde: GBD 2002. WHO 2005
US Dollar per indbygger
1960
2000
0 2 4 6 8 10 12 14
SkrumpeleverFald
TarmkræftBrystkræft
DiabetesLungekræft
SlidgigtTrafikskader
SelvmordKOL
AlzheimerApopleksiHøreneds.
AlkoholismeIHD
Depression
SverigeDanmark
9 store risikofaktorer. DALY per 1000
WHO: European Health Report 2005.
US Dollar per indbygger
1960
2000
0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0
Ubeskyttet sex
Narkotika
Frugt/grønt
Fysisk inakt.
Blodtryk
Kolesterol
Overvægt
Alkohol
Tobak
SverigeDanmark
Giver forebyggelse en samfundsøkonomisk gevinst ?
Udgifter til sundhedsvæsenet mindsker, også når man fraregner forbruget ved længere levetid. Men det er små beløb (<10mia)
Hvorvidt andre samfundsøkonomiske effekter (produktionstab mm) er positive eller negative afhænger helt af beregningsmetoden.
I grunden er spørgsmålet forkert stillet. Vi forebygger for at undgå sygdom og behandler for at gøres syge raske – ikke for at få penge over til andet.
Eksponering
Sygdom
Funktionsevne
Deltagelse
Forebyggelse
Behandling
Genoptræning
Rehabilitering
De regionale og kommunale opgaver
Eksponering
Sygdom
Funktionsevne
Deltagelse
Velfærd og sundhed
VelfærdArbejds-marked
Økonomi
Etc.
De syge på den danske arbejdsmarked
Meget høj mobilitet mellem job Lavt sygefravær Normal førtidspensionsprevalens Beskæftigelse bland 55-66 årige lav
sammenlignet med Sverige Beskæftigelse bland kronisk syge
meget lav
Andel beskæftigede efter funktionsevne. EU15 2002
Grad af funktionssvigt
Kommunalreformen giver forebyggelsen nye muligheder
Svagheden ved Dansk sundhedspolitik forebyggelse er manglende koordinering forebyggelsesarbejdet mellem sektorer og mellem niveauer (stat, region, kommune)
Kommunerne har mange forebyggelseshåndtag at vride på – bolig, skole, trafik, miljø, arbejde, integration, forebyggende sundhedsordninger for børn og gamle etc.
Men…
Kommunerne mangler i høj grad folkesundhedsvidenskabelig kompetence
Der har været for lidt professionalisme, og for meget entusiastisk amatørisme
Der for meget projekter og for lidt drift.
Sundhedsadministration og forebyggelse deler kompetencebehov En effektiv regionplanlægning kræver
en kombination af medicinsk, økonomisk og epidemiologisk kompetence for behovsanalyser, prioritering og ressourceallokering
Et effektivt forebyggelsesarbejde kræver samme type af kompetence
Konklusion
Danmark har et stort forebyggelses-potentiale. Måske er Velfærds-kommissionens prognose for middellevetidsudvikling for pessimistisk
Forebyggelse kan mindske udgifter i sundhedsvæsenet lidt, men slet ikke i en takt giver kommunerne økonomiske incitament.
Danmark har formentlig også et stort rehabiliteringspotentiale med øget beskæftigelse blandt mennesker med nedsat helbred.