Handlingsplan for FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER2016-2018

LYNGBY-TAARBÆKKOMMUNE

3

INDHOLD Rotten - dyret der hverken kan eller skal udryddes 3

Fakta om rotter 6

Hurtig reaktion og samarbejde er nøglen til succes 7

Rottebekæmperen på besøg 8

Bekæmpelsen er gratis – en del af ejendomsskatten 10 Status på Handlingsplan 2013 - 2015 10

I handlingsplanen for 2016-2018 er forebyggelse 14 vigtigere end bekæmpelse

Rotterne skal blive i kloakkerne 17

Bedre og billigere at forebygge 21

Tilsyn på ejendomme, der er særligt udsat for rotter 23

Dialog, kontrol og samarbejde med de private 25 sikringsordninger

Grundejerens pligter 26

© 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune

Trykt på Rådhustrykkeriet

Grafik Layout: Ole Lund Andersen, Intern Service

5

[Billede: ”Rotte på hegn”]

ROTTENdyret der hverken kan eller skal udryddesSiden Danmark i 1907 fik sin første lov om rotter, har kom-munerne haft ansvaret for at bekæmpe rotter. Rottebekæm-pelse betragtes som en samfundsopgave, fordi rotter kan overføre en lang række sygdomme til mennesker (eksem-pelvis Weils syge) og vores husdyr. Desuden kan de øde-lægge både privat og offentlig ejendom og kloak, ligesom de med deres urin og ekskrementer kan forurene store mæng-der fødevarer, som dermed udgør en sundhedsrisiko.

I bymæssige områder lever rotter primært i kloakkerne, hvor der er rigeligt med vand og føde, og hvor de kan leve relativt uforstyrret. Så længe rotterne bliver nede i kloakken, lægger vi ikke meget mærke til dem. Men fejl og brud på kloaksy-stemet er ofte grund til, at rotter i deres søgen efter tørre re-

depladser graver sig ud af kloakken. Så har vi pludselig rot-ter løbende i haven eller på loftet, og kommunen må træde til med bekæmpelse.

I mange år var målet, at rotter skulle udryddes. Det lykkedes ikke, og rotter har vist sig at være utroligt svære at komme til livs. Med tiden er indsatsen derfor skiftet fra udryddelse af rotter til bekæmpelse, og i de senere år er forebyggelse af rotter blevet stadig vigtigere. Det har siden 1. januar 2013 været et krav, at alle kommuner skulle lave en handlingsplan for den kommunale rottebekæmpelse og at handlingsplanen bliver revideret som minimum hvert tredje år. Denne hand-lingsplan er Lyngby-Taarbæk Kommunes anden handlings-plan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Formålet

med denne handlingsplan er at gøre den kommunale rottebekæmpelse endnu

mere synlig end hidtil.

6 7

FAKTA OM ROTTERDet er ikke en myte – rotter kan

nHoppe lodret op til 75 cm. og vandret mere end 1,2 meter

nLøfte op til 1,2 kg.

nGnave i alt materiale, der er blødere end jern

nKravle op gennem faldstammer

nKravle op ad ru vægge fx af mursten (men ikke glatte overflader)

nKomme gennem åbninger og sprækker ned til 2 cm i diameter

Mennesker tiltrækker rotter

n Rotter er afhængige af mennesker - det er os, der giver rotten mad og steder at bo

n Er der ikke mad og steder at bo, er der ikke rotter

n Forkert fuglefodring tiltrækker rotter

n Hønsehold tiltrækker ofte rotter

n Bekæmpelse af rotter kan tage tid, fordi rotten er mistænksom over for nye ting i dens omgivelser

Hurtig reaktion og samarbejde er nøglen til succesDet er en ubehagelig oplevelse at få rotter. Rotter i vores bo-liger, forretninger eller i vores nære omgivelser gør os utryg-ge. Det er derfor vigtigt, at kommunen leverer en hurtig og effektiv service til de borgere, der har fået rotter. I mange til-fælde er der også behov for beroligelse og vejledning.

Lyngby-Taarbæk Kommune har valgt at lade bekæmpelsen udlicitere til et privat bekæmpelsesfirma, hvor et team af autoriserede medarbejdere står for den daglige bekæmpelse.

Borgerne kan, døgnet rundt, anmelde rotter via selvbetje-ning på kommunens hjemmeside. Når der er anmeldt rotter på en adresse, kan borgeren forvente: n At der reageres hurtigt på en anmeldelse: Er rotten i beboelsen, vil bekæmperen rykke ud samme dag el- ler senest dagen efter - dog kun på hverdage. Alle an- dre anmeldelser reageres der på senest to hverdage efteranmeldelse (lovkravet er senest inden for 8 dage)

n At bekæmperen gør en aktiv indsats for at finde år- sagen til rotteforekomsten, og giver råd og vejled- ning til borgeren om forebyggende tiltag

n At borgeren, der har henvendt sig, bliver orienteret om bekæmpelsen, da grundig information er med til at give tryghed

Hvis der konstateres rotter (f.eks. indendørs eller i en føde-varevirksomhed) uden for normal arbejdstid, kan borgeren - for egen regning - selv kontakte en autoriseret rottebekæm-per. Kommunen skal orienteres bagefter, og kommunen kan efter borgerens ønske overtage bekæmpelsen efterfølgen-de.

Bekæmperen registrerer, hvad han iagttager og foretager sig på adressen, herunder om der udlægges gift eller opsæt-tes fælder til bekæmpelse. Kommunen kan følge bekæm-pelsen på den enkelte sag og få overblik over alle sager via systemet ”RotteWeb”. Hvis det er nødvendigt, kan kommu-nens administrative medarbejdere give henstillinger og på-bud om rottesikring.

Et hul svarende til størrelsen

af en 2-krone er nok til at give

adgang for en rotte

8 9

Rottebekæmperen på besøgLene har søndag morgen set en rotte ved fuglefoderbrættet i sin have. Via kommunens hjemmeside anmelder hun rotten. Mandag eftermiddag bliver hun ringet op af rottebekæmpe-ren, og de aftaler dag og tidspunkt for hans tilsyn. Lene bli-ver bedt om at være til stede ved tilsynet for det tilfælde, at rotterne skal bekæmpes med gift.

Bekæmperen kommer på det aftalte tidspunkt og gennem-går haven for spor af rotter. Bekæmperen finder tæt ved køk-kenvinduet et hul delvist gemt i et rosenbed. Skelbrønden findes og der foretages en røgprøve. Efter få minutter kom-mer der røg op af hullet under køkkenvinduet.

Derefter sker følgende n Lene bliver bedt om at tage kontakt til sit forsikrings- selskab, så kloakken kan blive undersøgt og skaden udbedret n Bekæmperen sætter en giftstation op ved haveskuret, som ligger tæt ved fuglefoderbrættet n Lene bliver bedt om at stoppe fuglefodringen, mens bekæmpelsen af den eller de rotter, der måtte være, står på

n Bekæmperen konstaterer i øvrigt, at alt ser fint og ryd- deligt ud, og at der ikke er umiddelbare fejl eller mang- ler på hus og haveskur

n Der aftales et nyt besøg med Lene, hvor giftkassen bl.a. skal tilses – ved næste besøg ses det, at der er spist af giften. Ved de efterfølgende to besøg er der ikke længere aktivitet og ikke yderligere tegn på rotter

n I den mellemliggende periode har Lene haft kontakt til forsikringsselskabet og en autoriseret kloakmester har været på sagen – defekten på kloakken er nu ud- bedret

n Der er nu gået ca. 3 uger efter anmeldelsen, og der har ikke været aktivitet af rotter de seneste 2 uger

n Bekæmperen informerer Lene om, at bekæmpelsen nu er slut og giftstationen fjernes n Lene får at vide, hvordan hun kan fodre fugle, så risi- koen for at tiltrække rotter bliver mindst mulig

n Sagen lukkes

Ved hjælp af en røgprøve kan bekæmperen påvise, om der er brud på kloakken

10 11

Hvad koster bekæmpelsen ?Som grundejer i Lyngby-Taarbæk Kommune betaler man for den kommunale rottebekæmpelse via ejendomsskatte-billetten, hvor der opkræves et gebyr svarende til en andel af ejendomsværdien. Beløbet dækker udgifter til det private bekæmpelsesfirma samt de tilknyttede administrative opga-ver, der varetages af forvaltningen. Som borger eller virk-somhed skal man således ikke betale ekstra, hvis man en dag får brug for hjælp til bekæmpelse af rotter på sin ejen-dom.

Området skal hvile i sig selv, og et eventuelt over- eller un-derskud indregnes derfor i gebyret det efterfølgende år.

I 2015 steg gebyret blandt andet for at dække engangsudgif-ter på cirka en million kroner til den lovpligtige opsætning af rottespærrer på kommunale institutioner. Samtidig blev det besluttet at sætte gebyret op med 0,009 ‰ for at styrke ind-satsen med forebyggelse og bekæmpelse af rotter, jævnfør handlingsplan for 2013-2015.

Gebyret var i 2015 på 0,0392 ‰ af ejendomsværdien, det vil sige for en ejendomsværdi på 3 mio. kr. var gebyret på 117,60 kr.

Status på Handlingsplan 2013 - 2015I 2012 kom en ny bekendtgørelse på rotteområdet, som medførte en række nye krav og regler til den kommunale rottebekæmpelse. Et af de nye krav var, at kommunen skul-le lave en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

I forbindelse med udarbejdelsen af den første handlingsplan for årene 2013-2015 måtte kommunen konstatere, at der kun var en begrænset viden om forekomsten af rotter i Lyng-by-Taarbæk Kommune. Udgangspunktet for planen var der-for at skabe et bedre overblik og et grundlag for bedre at kunne målrette initiativerne i den efterfølgende - dvs. nær-værende - handlingsplan.

Af resultater opnået i planperioden kan særligt nævnes n Der blev gennemført udbud af rottebekæmpelsen i 2014. I den forbindelse blev der lagt kræfter i at få lavet en detaljeret kravspecifikation, som dels stillede mere præcise krav til kvaliteten af bekæmpelsen og dels præciserede ydelsen for at muliggøre en bedre kvali tetssikring fra kommunens side.

n Der har været et særligt fokus på at forbedre den digi- tale registrering og afrapportering af bekæmperens tilsyn. Det har givet kommunen en bedre indsigt i, hvad bekæmperen observerer og foretager sig på en ejen- dom i forbindelse med en rottesag. Ligeledes har det ført til flere og bedre data, som giver mulighed for at lave statistik over for eksempel, hvad der forårsager rottetilhold.

n De administrative medarbejdere i forvaltningen har del- taget i kurser og netværk samt gennemført Natursty- relsens autorisationskursus i rottebekæmpelse. Opkva- lificeringen har medført, at forvaltningen har fået bedre forudsætninger for at følge den praktiske bekæmpelse samt arbejde med udvikling og nye initiativer på områ- det.

n Der er udarbejdet retningslinjer for arbejdsgange internt i forvaltningen, herunder snitflader i forhold til bekæmp- elsesfirmaet, Lyngby-Taarbæk Forsyning og kommu- nens vejvæsen. Procedurer for opfølgning og håndhæ- velse er fastlagt for at sikre ensartethed og struktur i håndteringen af sagerne. Sammen med blandt andet brevskabeloner for henstillinger og påbud bidrager det- te til at effektivisere arbejdsgange og håndhævelse.

nDen nye bekendtgørelse stillede krav om opsætning af rottespærrer på de kommunalt ejede institutioner (sko- ler, skolefritidsordninger, børnehaver, vuggestuer og plejehjem) med det formål at forhindre rotter i at træn- ge ind via kloakken. Ved udgangen af 2015 vil der være opsat rottespærrer på ca. 90 institutioner i Lyng- by-Taarbæk Kommune.

Fokus i planperioden 2013-2015 har især været på opbyg-ning af viden i forvaltningen, konsekvent opfølgning og håndhævelse over for grundejere med rottetilhold samt op- følgning og kontrol med bekæmpelsesfirmaet.

12 13

Nye tider for rottebekæmpelsenRammerne for den kommunale rottebekæmpelse udvikler sig hele tiden og sætter nye betingelser for det daglige arbej-de. Siden det seneste udbud af rottebekæmpelsen i Lyng-by-Taarbæk Kommune er der kommet en række stramninger i forhold til, hvordan man må bruge gift til at bekæmpe rot-ter. I februar 2015 udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, der stiller større krav til bekæmpelsen på den enkelte ejendom.

Skærpede regler for brug af giftDet er for eksempel blevet et krav, at grundejer eller en an-den person er til stede på ejendommen, når bekæmperen

udlægger gift, at giften kun må benyttes i umiddelbar nær-hed af bebyggelse og at bekæmperen skal indsamle even-tuelle døde rotter to gange ugentligt, når der anvendes gift. Disse forhold betyder, at rottebekæmperen skal bruge væ-sentligt mere tid per anmeldelse og dermed at bekæmpel-sen bliver dyrere. I nogle tilfælde vil kravet om nærhed til bebyggelse betyde, at det ikke er muligt at bekæmpe rot-ter med gift.

De skærpede krav til giften skyldes primært, at der er et be-hov for at beskytte miljøet og de vilde rovpattedyr og rovfug-le, som vil kunne æde eventuelle forgiftede rotter (og mus).

Hvad er rottegift? n Der findes forskellige typer af rottegifte n Som udgangspunkt anvendes den mildeste form for gift af hensyn til miljøet

n Alle rottegifte er antikoagulanter, der hæmmer blodets evne til at størkne. Rotten dør derfor af indre blødninger n Rotten dør først 4 til 6 dage efter, at den har spist af giften n Der anvendes ikke antikoagulanter til bekæmp- else af rotter i beboelse, fordi rotterne kan læg- ge sig til at dø på utilgængelige steder med vold- somme lugtgener til følge

n Gift må ikke udleveres til borgeren

Antallet af anmeldelser stigerI de senere år har antallet af anmeldelser været svagt stigen-de. Årsagen kendes ikke, men mange anmeldelser (15 %) vi-ser sig ikke at vedrøre rotter, men i stedet for eksempel mus,

mosegrise eller helt andre forhold. Selvom det ikke altid er rotter, så vil anmelderen altid få et besøg af rottebekæmpe-ren, som afgør, om der er tale om rotter. Det er svært at vurdere, om der er flere rotter, eller om det stigende antal anmeldelser også er et udtryk for en større opmærksomhed og en mindre tolerance over for rotter. Den øgede opmærksomhed vurderes kun at være positiv, da det alene er ved hjælp af henvendelser fra borgere, at årsagen til et rotteproblem kan findes og løses.

I den kommende planperiode skal rottebekæmpelsen i ud-bud igen, og i den forbindelse skal der tages højde for oven-nævnte nye krav og betingelser samt det stigende antal an-meldelser. Det må forventes, at bekæmpelsen bliver mere tidskrævende og dermed dyrere.

Af sikkerhedsmæssige årsager må rottegift kun udlægges i

lukkede foderstationer

Antal anmeldelser 2011 - 2015 (antal for 2015 er estimeret)

14 15

Som optakt til udbuddet vil forvaltningen foretage en grun-dig evaluering af den nuværende bekæmpelsesindsats og lægge op til en beslutning om, hvilket serviceniveau der øn-skes samt hvilke krav der skal stilles til kvaliteten af den praktiske udførelse.

Samtidig vil kommunen se på muligheden for at mindske brugen af gift og for eksempel i større omfang benytte fæl-der placeret i fældekasser udendørs. Dette både af hensyn til miljøet og for at afprøve nye metoder til effektiv bekæm-pelse set i lyset af de nye restriktioner.

MÅLSÆTNINGER

Med handlingsplanen for 2016-2018 ønsker Lyngby-Taarbæk Kommune at have fokus på målrettet forebyggelse af rotter, og vores målsætninger skal afspejle vores indsats de kommende tre år:

Grafen til højre viser, hvad der er årsag til rottetilhold i Lyng-by-Taarbæk Kommune. Hver fjerde gang, der anmeldes rot-ter, kan årsagen relateres direkte til en defekt kloak. I 36 % af sagerne kan årsagen ikke fastslås, idet der blot er tale om en enkeltstående observation af en rotte – en såkaldt strej-fer. I mange tilfælde vil strejfrotter også stamme fra kloak-ken, men da rotter kan bevæge sig over store afstande, er det svært at lokalisere den defekt, som har givet anledning til den omstrejfende rotte. Der kan også være tale om mus eller mosegrise, som fejlagtigt er blevet anmeldt som rotter.

I 21 % af sagerne er problemet relateret til noget, man som borgere nemt kan gøre noget ved: Utætte affaldsstativer, fuglefodring, hønsehold eller usikrede bygninger med for eksempel huller i sokkel, åbentstående kældervinduer, utæt-te døre eller andet. Her er der tale om, at strejfrotter finder et godt sted at spise eller i værste fald en vej ind i boligen.

I forlængelse af blandt andre disse konstateringer har kom-munen i denne handlingsplanperiode valgt at gøre en ekstra indsats på følgende områder:

1 Forebyggelse og bekæmpelse af og mod kloakrotter2 Information til borgere om at forebygge rotter

Derudover vil kommunen være særligt opmærksom på ejen-domme, som typisk gentagne gange tiltrækker rotter som følge af den aktivitet, der foregår. Det kan for eksempel være hesteejendomme, hvor det kan være svært at holde rotter-ne fra døren. Et andet område i fokus er den bekæmpelse,

som foretages i de private sikringsordninger. Her har kom-munen fortsat det overordnede ansvar for bekæmpelsen og er ansvarlig for, at krav til anvendelse af gift bliver overholdt. De øvrige områder i fokus er:

3 Ejendomme som er særligt udsatte for rotter4 Dialog, kontrol og samarbejde med de private sikrings- ordninger

I handlingsplanen for 2016-2018 er fore-byggelse vigtigere end bekæmpelse I den kommende planperiode er der udvalgt fire områder, hvor forvaltningen i samarbejde med forskellige aktører ser et behov for at gøre en ekstra indsats. Handlingsplanen og dens udvalgte områder skal ses som et supplement til den eksisterende kommunale rottebekæmpelse, som allerede i dag lever op til lovgivningens krav såvel som til de af kom-munen fastsatte kvalitetskrav.

n At gøre det sværere for rotterne at komme ud af kloakkerne n At gøre det sværere for rotterne at etablere sig i vores omgivelser n At gøre borgerne til aktive medspillere i forebyggelse af rotteproblemer

Årsager til rotteanmeldelser i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2015

16 17

FOKUSOMRÅDE 1Rotterne skal blive i kloakkerne Kommunerne er ikke forpligtigede til at bekæmpe rotter i kloakkerne. Indtil 2010 bekæmpede kommunen – ligesom de fleste andre kommuner – rotter i det offentlige kloaksy-stem ved at hænge giftblokke ned i brøndene en gang om året. Forskning har imidlertid vist, at den form for bekæm-pelse kun giver en midlertidig nedgang i antallet af rotter i kloakken. Den langsigtede løsning består i hurtige udbed-ringer af de kloakledninger, der er defekte, eventuelt fulgt op med sikring ved hjælp af en rottespærre. Rottespærrer kan opsættes af grundejer på de private stikledninger, så disse afskærmes fra indtrængende rotter fra hovedkloakken.

Lyngby-Taarbæk Kommune fortsætter arbejdet med at kræ-ve hurtig udbedring af defekte kloakledninger, og vil med an-dre tiltag (se bl.a. fokusområde ”Bedre og billigere at fore-bygge”) øge opmærksomheden hos kommunens borgere om fordelene ved at have ”styr på” egne kloakledninger.

Aktiviteter Under sidste planperiode fik kommunen udarbejdet proce-durer for opfølgning og håndhævelse i sager, hvor der er konstateret kloakdefekter. Kommunen har haft fokus på:

1 Påvisning af defekter, 2 Krav om udbedring, 3 Overholdelse af tidsfrister samt 4 Opfølgning på efterlevelse af krav.

Der er blandt andet lavet en blanket, som grundejer får udle-veret ved konstateret kloakbrud, og som skal underskrives af et autoriseret kloakfirma som dokumentation for det ud-førte arbejde.

n Procedurerne har vist sig effektive, og kommunen vil derfor fastholde fokus og praksis på området

Kommunen har et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsy-ning med hensyn til gensidig underretning, når der opstår rotteproblemer som følge af kloakdefekter. Ligesom kom-munen er Lyngby-Taarbæk Forsyning heller ikke forpligtiget til at bekæmpe rotter i kloakken. Forsyningen har dog inve-steret i en række elektroniske fælder, som kan anvendes til giftfri bekæmpelse af kloakrotter.

Hvad er en elektronisk fælde?

De elektroniske fælder kan opsættes i kloakken. Når rottens bevægelse og kropsvarme registreres via sensorer, skydes en række dræbende spyd med stor kraft ned og knækker rygsøjlen på rotten. Spydde-ne trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med spildevandet.

Affaldsstativer kan udgøre en fødekilde for rotter

En tør sandfangsbrønd tyder på en defekt, der kan give fri passage for

rotter til tag og loft

19

Kommunen vil i den kommende planperiode samarbejde med forsyningen om at få undersøgt mulighederne for en miljøbevidst og målrettet bekæmpelse af rotter i kloakken ved brug af elektroniske fælder og gift. Formålet vil være at minimere de gener, som kan forårsages af kloakrotter. I forbindelse med renovering af den offentlige kloak, presses rotterne ofte ud i de private kloakker.

n Det skal undersøges, om og hvordan der kan gennem- føres en målrettet bekæmpelse forud for renovering af den offentlige ledningsdel med det formål at mindske antallet af rotter, som presses ud i de private ledninger

Der kan lejlighedsvis være områder, som er stærkt plaget af kloakrotter på grund af en eller flere defekte kloakker.

n Det skal undersøges, om en målrettet og systematisk bekæmpelse af kloakrotter i områder med særlig mange kloakrelaterede rotteanmeldelser kan have en positiv effekt på antallet af rotter uden for kloakken, og der- med medvirke til færre anmeldelser af rotter i området

Kommunen vil i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsy-ning og kommunens bekæmpelsesfirma udvælge et eller flere områder med særlig mange kloakrelaterede rottean-meldelser. Undersøgelsen skal give grundlag for at vurde-re, om der skal foretages bekæmpelse af rotter i kloakken. Der vil særligt blive set på effekt i forhold til indsats og øko-nomi, samt hvor længe der er en effekt af den foretagne be-kæmpelse.

Ved udgangen af 2015 vil der som følge af lovkrav være sat rottespær-

rer op i kloakken på cirka 90 kommunale skoler, plejehjem og dagin-

stitutioner

Cirka 20-30 gange om året er en anmeldelse om rotter årsag til, at et brud på den

offentlige kloak opdages og repareres

20 21

Rotter i kloakken - er de et problem? n Ja, især når de er kommet ud af kloakken

n Cirka hver fjerde anmeldelse i Lyngby-Taarbæk Kommune har direkte relation til defekte kloakker

n Bekæmpelse af kloakrotter er ikke en varig løsning

n Den bedste forebyggelse mod rotter fra kloakken er at have intakte kloakker

Vær som privat grundejer opmærksom på

n Rotterne lever for en stor dels vedkommende i de private stikledninger

n Det er den enkelte grundejer, som selv skal sikre, at egen ledning er intakt

n En intakt privat ledning kan med fordel afskærmes ved installation af rottespærre i den private skelbrønd

n Alt arbejde på den private kloakledning skal udføres af autoriseret kloakmester

FOKUSOMRÅDE 2Bedre og billigere at forebyggeDet er en ubehagelig oplevelse at have rotter i og omkring sin bolig, men den enkelte borger kan langt hen ad vejen sikre sig mod denne oplevelse. Nøgleordet er forebyggelse. Borgere, der anmelder rotter, vil via den direkte kontakt med bekæmperen blive vejledt i rottesikring og udbedring af for-hold, som kan skabe tilhold for rotter. Kommunen benytter sig af sin egen hjemmeside til information om rotter, men denne information ses primært af borgere, der allerede har problemet tæt på. I Lyngby-Taarbæk Kommune vil man også gerne nå ud med information og vejledning til borgere, som endnu ikke har haft problemer med rotter.

Der er et særligt behov for at informere og vejlede om

n Vedligeholdelse af egne kloakker

n Generel renholdelse

n Fuglefodring uden rotter

n Dyre- og hønsehold uden rotter

n Private sikringsordninger

Formålet med information og vejledning er

n At skabe tryghed for borgere og erhvervsliv i forhold til rotter

n At gøre den enkelte borger opmærksom på sin egen rolle i forhold til rotter og dermed øge den frivillige forebyggelse

AktiviteterI planperioden 2013-2015 har kommunen trykt informati-onsfoldere med gode råd og retningslinjer for fuglefodring, hønse- og dyrehold. Disse ligger på kommunens hjemmesi-de og udleveres efter behov af bekæmpelsesfirmaet til den enkelte borger.

Et foderbræt skal placeres frit, og alle foderrester skal fjernes inden skumring

22 23

Informationen når kun sjældent ud til borgere, som ikke ak-tivt søger information, og det giver et behov for at være pro-aktiv i kommunen, hvis forebyggelsen af rotter skal nå ud til dem, der endnu ikke har problemer med rotter.

Kommunen vil arbejde med at lave målrettet information, som kan bruges i bestemte situationer eller mindre geogra-fiske områder.

Det kan for eksempel være n At bruge de lokale medier i større omfang end i dag

FOKUSOMRÅDE 3Tilsyn på ejendomme, der er særligt udsat for rotterPå nogle ejendomme kan det være særligt svært at undgå rotter. Det gælder for eksempel ejendomme med en eller fle-re former for dyrehold. Grunden til, at rotter har gode mu-ligheder for at slå sig ned her er, at de ofte både kan finde et relativt uforstyrret sted at bo og samtidig i kraft af dyrefoder har nem adgang til føde.

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker en øget opmærksomhed omkring disse ejendomme, hvor der ved ekstra tilsynsbe-søg er fokus på at hjælpe den enkelte grundejer med fore-byggelse, så rotternes levemuligheder fjernes eller reduce-res mest muligt.

Det er lovkrav, at alle ejendomme i landzone samt ejendom-me med dyrehold i byzone skal besøges minimum hvert an-det år for at finde ejendomme med rotteproblemer. I hand-lingsplanen for 2013-2015 blev det besluttet at udvide dette til besøg en gang om året. Begrundelsen er for det første, at der er tale om et lille antal ejendomme (ca. 170 ejendom-me), for det andet at ejendomme i landzonen, især ejendom-me med dyrehold, rummer gode leveforhold for rotter og for det tredje, at landzonen i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger i tæt tilknytning til den tætbebyggede byzone.

Aktiviteter Lyngby-Taarbæk Kommune vil fortsat prioritere ét årligt til-syn af alle ejendomme i landzonen samt ejendomme med dyrehold beliggende i byzonen. Gennem varsling af tilsyn på udvalgte ejendomme er målet, at flere grundejere er til ste-de i forbindelse med tilsynet, så det bliver muligt at få en dialog omkring sikring og renhold af bygninger og omgivel-ser. Sammen med grundejeren kan bekæmperen foretage en gennemgang af bygninger, stalde med videre og komme med råd og vejledning om forebyggelse af rotter.

Kommunen vil senere undersøge, om indsatsen fører til fær-re rotteanmeldelser og om forbruget af gift i de berørte om-råder og/eller ejendomme falder.

Kommunen vil prioritere, at n Fastholde de årlige tilsynsbesøg på alle ejendomme i landzone samt dyrehold i byzone n Gennemgå bygninger og give råd og vejledning om forebyggelse af rotteproblemer til grundejer i forbind- else med tilsynet n Udvide antallet af tilsynsbesøg på de ejendomme, hvor det vurderes hensigtsmæssigt n Have tidlig bekæmpelse i fokus, således at bekæmpel- sens omfang og giftforbrug reduceres

n Bedre information og kampagner på kommunens hjemmeside

n Informationsmateriale til uddeling i mindre geografiske områder med rotteproblemer

n Målrettet og eventuelt postomdelt information om for eksempel vedligeholdelse af borgernes egne kloakker

n Foredrag om forebyggelse og bekæmpelse af rotter – især for have- og nytteforeninger, grundejerforeninger, boligforeninger og lignende.

Ejendomme med dyrehold byder på rigelige fødemuligheder

og skjulesteder på marker, i stalde og lader

24 25

FOKUSOMRÅDE 4Dialog, kontrol og samarbejde med de private sikringsordningerEn privat sikringsordning er en frivillig aftale, som et be-kæmpelsesfirma kan indgå med en grundejer, typisk et bo-ligselskab, et supermarked eller en restaurant. Formålet med en privat sikringsordning er primært at forebygge ind-trængning af rotter og dermed reducere risikoen for, at en virksomhed må lukke midlertidigt på grund af rotter (og/el-ler mus). I modsætning til kommunens råderum over for den enkelte borger og virksomhed, kan bekæmpelsesfirmaerne i højere grad tilbyde kunden forebyggelse, inden rotterne har indfundet sig.

De private bekæmpelsesfirmaer har pligt til at informe-re kommunen om indgåelse og ophør af sikringsordninger samt om deres samlede giftforbrug. Ligeledes skal kommu-nen løbende informeres om eventuel forekomst af rotter i de enkelte sikringsordninger, så kommunen kan have overblik over rottetilholdet i hele kommunen.

De private bekæmpelsesfirmaer har med en sikringsordning således ”overtaget” forpligtigelsen til at bekæmpe rotter og vejlede om forebyggende tiltag hos den enkelte grundejer. Det er imidlertid stadig kommunens pligt at sikre en effek-tiv rottebekæmpelse, ligesom kommunen har pligt til at sik-re, at lovgivningen overholdes i de private sikringsordning- er. Her tænkes især på anmeldepligten, når der indgås og opsiges sikringsordninger, anmeldepligten ved forekomst

af rotter, anvendelse af gift i henhold til rottebekendtgørel-sens resistensstrategi og retningslinjerne for giftmidlernes anvendelse.

AktiviteterI handlingsplanen 2013-2015 havde kommunen valgt at ska-be sig et overblik over sikringsordninger i kommunen og sik-re, at bekæmpelsesfirmaerne overholder deres pligt til at an-melde og indberette. De erfaringer, som kommunen har gjort sig i den forbindelse, er medvirkende til, at kommunen fortsat vil have fokus på at sikre, at bekæmpelse i de private sikringsordninger lever op til lovgivningens krav.

n Der er et fortsat behov for at øge viden om, hvor der er indgået private sikringsordninger i kommunen

n Gennem stikprøver vil kommunen undersøge, om be- kæmpelsesfirmaerne overholder reglerne for brug af- gift og om der gennemføres de lovpligtige bygnings- gennemgange.

Kommunen ønsker en positiv dialog med bekæmpelsesfir-maerne for at skabe øget samarbejde og udveksling af infor-mationer og viden. Det er kommunensholdning, at en posi-tiv dialog alt andet lige vil være til gavn for bekæmpelsen og ikke mindst for forebyggelsen af rotter.

Mange virksomheder, der håndterer fødevarer,

vælger at have en privat sikringsordning

26

GRUNDEJERENS PLIGTERn Tegn på rotter skal anmeldes til kommuen (www.ltk.dk/rotter)

n Grundejer har pligt til at rottesikre og renholde sin ejendom:

n Affaldsstativer skal være sikret mod rotter

n Undgå rod på ejendommen

nHønsegårde, kaninbure og lignende skal være rottesikre

nFuglefodring i begrænset omfang - ingen foder på jorden

n Ingen forarbejdede madvarer eller kød i kom- postbeholderen

n Ingen brændestabler eller andre materialer op ad husmuren

n Ydermure, sokler og tage skal være intakte

n Ventilationsriste i sokkel og mur skal være intakte

n Vinduer og døre skal slutte tæt – i kældre skal vinduer holdes lukkede, når lokalet ikke benyttes, eller vinduet sikres med net (maskevidde mindre end 2 cm)

n Kloak og afløb skal være tætte

n Tjek samlebrønde med jævne mellemrum: Grus eller jord i bunden tyder på en defekt

n Huller i jorden uden opgravet jord eller sam- mensunkne fliser kan være tegn på kloakbrud

nFaldstammeudluftning skal være forsynet med vakuumventil og metalnet

n Tagnedløb skal udmunde under rist eller dæksel

n Afløbsriste skal være hele og fastskruede

CE

NT

ER FO R M IL JØ OG

PL

AN

LYN

GBY

-TAARBÆK KOMMU

NE