1

DDKMDen Danske Kvalitetsmodel

Kvalitet i bevægelse

Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM – kvalitet i bevægelseNovember 2013

Redaktion: Anna Louise Stevnhøj

Grafisk tilrettelæggelse: Lisbeth Neigaard

Tryk: PR Offset

IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Olof Palmes Allé 13, 1. th DK-8200 Aarhus N

Telefon 8745 0050 info@ikas.dk www.ikas.dk

DDKM i konstant bevægelse...........................................................................3

Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM?.....................4

Introduktion til DDKM ................................................................................................6

Kvalitet er mere end sikkerhed ...................................................................8

Institutioner og organisationer i DDKM.....................................10

Sygehuse ...............................................................................................................................10

Apoteker ................................................................................................................................10

Ambulancer, lægebiler og vagtcentraler ...................................................10

Kommuner ..........................................................................................................................12

Praktiserende speciallæger ...................................................................................12

Praktiserende læger ....................................................................................................12

DDKM og dokumentationen ....................................................................... 14

Indhold

3

Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM – kvalitet i bevægelseNovember 2013

Redaktion: Anna Louise Stevnhøj

Grafisk tilrettelæggelse: Lisbeth Neigaard

Tryk: PR Offset

IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Olof Palmes Allé 13, 1. th DK-8200 Aarhus N

Telefon 8745 0050 info@ikas.dk www.ikas.dk

Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, og IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, kom til ver-den, da de stiftende parter underskrev en samarbejdsaf-tale om modellen i 2004.

Samarbejdsaftalen sagde dengang, at IKAS havde som opgave at medvirke til, at de samlede modelaktiviteter resulterer i en fortsat forbedring af kvaliteten i sund-hedsvæsenets ydelser, kvalitet i patientforløbene samt understøtte en synliggørelse af og information om kvali-teten i det danske sundhedsvæsen.

Oversat til mere mundret dansk, fik vi altså til opgave at understøtte løbende forbedring af kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. DDKM skal også gøre patientforløbene bedre – og så skal DDKM gøre det nemmere at gen-nemskue og overskue kvaliteten i det danske sundheds-væsen.

Der er nu gået næsten 10 år, siden aftalen blev under-skrevet, og de første sektorer er allerede ’veteraner’, hvad angår DDKM og er i gang med anden akkrediterings-runde, mens andre sektorer først nu er på vej ind over dørtærsklen til DDKM.

Det skaber udfordringer, fordi DDKM er og vil være en model, der foregår i flere tempi, og som vil udfolde sig forskelligt fra sektor til sektor, fordi der er forskellige be-hov og rammer.

DDKM vil altid være en model i konstant bevægelse, og modellen må ikke stivne, for så mister den sin berettigelse.

Vi vil gerne med denne lille publikation fortælle, hvor DDKM er lige nu, hvilke udfordringer DDKM står over for. Sidst lufter vi også nogle af de tanker, vi har om udviklin-gen af DDKM gennem de kommende år.

Af Jesper GAD Christensen, DireKtør

DDKM i konstant bevægelse

4

DDKM blev stiftet af de statslige sundhedsmyndig-

heder sammen med de daværende amter og Ho-

vedstadens Sygehusfællesskab, H:S.

I dag består bestyrelsen af repræsentanter fra Mini-

steriet for Sundhed og forebyggelse, Sundhedsstyrel-

sen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening,

Danmarks Apotekerforening og Dansk Erhverv.

Formålet er at have en national og tværsektoriel kvalitetsmodel, som har til formål både at skabe

større kvalitet inden for de enkelte sektorer, men

også på tværs af sektorerne. Det skal på sigt skabe

bedre, sikrere og mere sammenhængende forløb for alle borgere og patienter, som har

brug for ydelser fra det danske sundhedsvæsen.

Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM?

DDKM

�Q er et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt

�Q er resultatet af en bred, national aftale

�Q skal omfatte alle sundhedsydelser, hvortil der medgår offentlig finansiering

�Q har fokus på kvalitetsforbedringer indenfor den enkelte sektor

og på sammenhængen mellem sektorerne.

DDKM sKAl unDerstøtte

�Q et sundhedsvæsen, hvor vi ved, hvilken kvalitet vi ønsker at opnå,

og om vi har opnået den

�Q et sundhedsvæsen, der stadig udvikler sig mod nye mål

�Q et sundhedsvæsen, hvor borgerne kan regne med, hvad de får

5

DDKMNational og tværsektoriel

kvalitetsudvikling af sundhedsydelser

Kommunernede kommunale

sundhedsydelser

Det præhospitale område

vagtcentraler og ambulancetjenester

Offentlige sygehuseog private hospitaler

som udfører ydelser for det offentlige

Almen praksis

på vej

på vejpraktiserendespeciallæger

ikke-obligatorisk. De første kommuner akkrediteret efter 1. version i 2012 og 2013

Obligatorisk. Alle blev akkrediteret efter 1. version i 2012 og skal akkrediteres igen i 2015/2016

Obligatorisk. I gang med anden akkrediteringsrunde, som løber 2013-2016

Apotekernei Danmark

ikke-obligatorisk.Men det store flertal del-tager. I gang med anden akkrediteringsrunde, som løber 2013-2016

DAnsKe reGiOner

sunDheDsstyrelsen

Ministeriet fOr sunDheD OG fOrebyGGelse

Kl

DAnMArKs ApOteKerfOreninG

DAnsK erhverv

Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM?

6

Hvad er en akkrediteringsstandard?Akkrediteringsstandarden er bygget op af en række elementer.

Den har naturligvis en titel, som for-tæller, hvad den handler om. Det kan fx være, ’Personfølsomme oplysninger behandles, opbevares og destrueres sikkert’.

Standarden har også et formål, der ud-dyber, hvad hensigten med standarden er. I dette tilfælde er formålet, at sygehu-set, apoteket, kommunen og så videre skal sørge for, at ingen uvedkommende kan få adgang til og misbruge de person-følsomme oplysninger, man ligger inde med om borgere og patienter.

I standardens indholds- eller bag-grundsfelt bliver hensigten med stan-darden uddybet.

Standarden har også en række indika-torer. Indikatorerne er punkter under hver standard, som konkret fortæller, hvad der skal til for, at man opfylder formålet med standarden.

Standarden kan desuden have referen-cer til gældende lovgivning, bekendtgø-relser, vejledninger mm. DDKM og dermed akkrediteringsstan-darderne bygger på tankegangen i det, man kalder PDSA-cirklen. Det står for Plan-Do-Study-Act, og det betyder me-get kort fortalt, at man skal vide, hvorfor man gør det, man gør, man skal sikre sig, at alle relevante medarbejdere ken-der de rigtige procedurer og metoder, man skal overvåge sin kvalitet – og man skal handle på kvaliteten, hvis der er brug for det.

Alle de institutioner og organisationer, der er omfattet af DDKM, bliver evalu-eret hvert tredje år. Det sker via et eks-ternt survey, hvor et team af fagprofes-sionelle fra samme sektor kommer på besøg og vurderer, hvor godt man lever op til standarderne. De eksterne evalua-torer kaldes surveyors og er alle medar-bejdere i sundhedsvæsenet, der stiller sig til rådighed for surveys for IKAS ved siden af deres normale beskæftigelse.

Det er et uafhængigt akkrediterings-nævn, der på baggrund af rapporten fra survey, træffer beslutningen om institu-tionernes endelige akkrediteringsstatus. Akkrediteringsstandarderne bliver ligele-des revideret hvert tredje år, så de altid modsvarer det, der sker i sundhedsvæ-senet.

Et moderne sundhedsvæsen er en kompleks størrelse, hvor der tit er flere fagpersoner, funktioner og måske endda flere sektorer involveret i behandlingen af den enkelte borger. Det betyder, at der er behov for syste-mer, som kan hjælpe til med at styre og overvåge kvali-teten. Det er formålet med DDKM.

DDKM bygger på den metode, der hedder akkreditering. Det betyder, at der udarbejdes akkrediteringsstandarder for god kvalitet på en række områder. Når man arbejder med modellen, bliver man til slut vurderet på, om man lever op til disse standarder. Akkrediteringsstandarderne handler dog ikke om standardisering i gængs forstand.

De skal snarere ses som målsætninger for god kvalitet på de områder, som de omfatter. Standarderne kan både handle om organisationen og om de rent be-handlingsmæssige ting.

Der er udarbejdet et sæt akkrediteringsstandarder for hver af de sektorer, sygehuse, apoteker, kommuner etc., der deltager i DDKM.

Det er Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæ-senet, IKAS, der udarbejder akkrediteringsstandarderne. Det sker altid i samarbejde med fagfolk fra den relevante sektor.

Introduktion til DDKM

Det hele foregår i en cyklus, hvor stan-darderne revideres

hvert tredje år, og der gennemføres survey

hvert tredje år

IKAS laver akkrediterings-standarder i samarbejde med fagfolk fra de enkelte sektorer

Institutionerne ind-fører modellen og arbejder med stan-darderne

Hvert tredje år får de deltagende institutioner survey, evalueringsbesøg med henblik på at blive evalueret

7

8

DDKM og IKAS er på flere måder ved et skiftespor.

De første sektorer, der kom med i mo-dellen, sygehuse og apoteker, er allerede veteraner, som arbejder ud fra 2. version. Samtidig forbereder IKAS og DDKM sig på at tage imod nye sektorer, herunder de praktiserende speciallæger, som er karak-teriseret ved typisk at være små enheder, men som rent antalsmæssigt vil overgå samtlige andre sektorer i DDKM.

”DDKM er udfordret på volumen; vi skal sikre fornuftig rådgivning af et stærkt sti-gende antal aktører, og vi skal ikke mindst sikre fair og konsistent behandling af flere tusind surveys og akkrediteringsafgørelser på årsbasis. Det stiller krav til vores organi-sering og til blandt andet de elektroniske hjælpeværktøjer, vi anvender” siger Jesper Gad Christensen.

Det praktiske og organisatoriske set-up er dog kun en del af overvejelserne.

DDKM med plads til sektorforskelle ”Vi er i en fase, hvor de ’gamle’ sektorer er inde i tankegangen, og hvor de langt hen ad vejen har indrettet deres systemer, så de kan videreføre arbejdet med DDKM. Det betyder, at vi skal videreudvikle kon-ceptet, så det stadig giver mening. Sam-tidig skal vi løbe nye brugere i gang på et

niveau, der giver mening for dem. Vi skal i de kommende år arbejde med, hvordan vi skaber en model, som på den ene side bygger på et fælles grundlæg på tværs af sektorer, og som på den anden side matcher den enkelte sektor og det sted, man her er i processen,” siger Jesper Gad Christensen, der generelt mener, at DDKM løbende skal revurdere sig selv.

”DDKM er ikke og skal ikke være et kontrolsystem. DDKM er en systematisk ramme for løbende kvalitetsudvikling. Det betyder, at DDKM også skal være med til at sætte fingeren på de udfordringer, der er – og give bud på, hvordan de kan løses. I første version var det væsentligt at få indlært tankegangen og at få tunet systemerne til at arbejde efter kvalitetscirk-len. Derfor arbejdede man ud fra de fire trin i kvalitetscirklen, Plan-Do-Study-Act, og akkediteringsstandarderne blev minutiøst skrevet ud fra trinene. Vi har fået gode tilbagemeldinger på, at det for mange har bidraget til struktur og bedre kvalitets-overvågning. Vi har også fundet ud af, at det kan resultere i, at man i ønsket om at gøre det godt nok, får for meget fokus på de konkrete krav i standarderne og for lidt fokus på de mere overordnede hensigter med dem. Det er der fx forsøgt taget højde for i 2. version af DDKM for sygehuse, hvor

der er skabt større metodefrihed og færre krav til dokumenter,” siger Jesper Gad Chri-stensen.

At skabe modstandsdygtige kulturer Jesper Gad Christensen mener, at de frem-tidige versioner af DDKM for de sektorer, der allerede er på vej gennem anden runde, vil bevæge sig endnu længere i denne retning.

”Vi er i arbejdstøjet, og nogle af tankerne er, at der i tredje version af DDKM for sygehuse vil være endnu mere fokus på, hvordan man inddrager tidstro kliniske data i arbejdet med DDKM. Der vil til gengæld blive blødt op på den meget stringente trin-opbygning i modellen, som ikke giver mening på alle områder,” siger Jesper Gad Christensen.

Han er dertil optaget af det udviklings-perspektiv, der ligger i at fokusere mere på det, der går godt end på det, der går galt.

”Det er udfordrende, men også inte-ressant at overveje, hvordan DDKM kan være med til at understøtte kulturmæssige forhold i sundhedsvæsenet, som har be-tydning for kvaliteten, herunder sætte fokus på teamsamarbejde og på, hvordan man skaber modstandsdygtige kulturer,” siger Jesper Gad Christensen.

Kvalitet er mere end sikkerhediKAs’ direktør, Jesper Gad Christensen, mener, at et vigtigt udviklingsperspektiv for DDKM kunne være den ressourceorienterede tilgang, hvor man i højere grad tager udgangspunkt i det, der lykkes, fremfor i det, der går galt. Og så er der uvarslede surveys og akkredite-ring af patientforløb på tegnebrættet.

9

ikke bare fravær af fejl Den helt oprindelige vision med DDKM var, at modellen skal være med til at skabe løbende kvalitetsudvikling.

Jesper Gad Christensen mener, at det, der for alvor rykker, er, hvis man forstår kvalitet i bred forstand.

”Kvalitet er mere end fravær af fejl. Pa-tientsikkerhed er for mig en delmængde af hele kvalitetsproblematikken. Kvalitet er også effektivitet: Gør vi det, der virker? Det er patientfokus: Får patienterne det, de behøver, på den måde, der svarer til deres behov? Og så er kvalitet også rettidighed, det er lighed, og det er omkostningseffek-tivitet. En tværgående kvalitetsmodel skal arbejde ud fra alle disse parametre, og vores store udfordring er, hvordan vi gør det på en måde, som giver mening,” siger Jesper Gad Christensen.

Akkreditering af forløb og sygdommeDen oprindelige samarbejdsaftale om DDKM blev lavet af de stiftende parter i 2004. I den fremgår, at ”modellen skal have fokus på bred og sammenhængende vurdering af patientforløb og skal fremme gode patientforløb”.

IKAS’ bestyrelse har godkendt, at man nu går skridtet videre og overvejer ak-kreditering af enkelte patientforløb eller sygdomstilstande – fx på tværs af sek-torer.

”Vi har taget de første skridt og arbejder på modeller for, hvordan det kan gen-nemføres, så det giver mening. Idealet er efter min mening, at borgeren ikke behøver forholde sig til, hvilken sektor han eller hun nu bliver behandlet af – om det er i kommunen, hos den praktiserende

læge eller på sygehuset. Systemerne skal kommunikere gnidningsfrit og bruge det samme sprog, så kvaliteten er ensartet og overgangene ubesværede. Vi er ved at være der, hvor vi snart kan begynde at arbejde forsøgsvist med andre former for surveys med dette fokus, ” siger Jesper Gad Christensen, som i det hele taget mener, at det er sundt at arbejde med survey-konceptet.

”Vores bestyrelse har netop godkendt, at vi kan iværksætte forsøg med uvars-lede midtvejsbesøg. Det er Ikke for at overrumple eller genere institutionerne, snarere tværtimod. Der er erfaringer, der peger på, at surveys bliver unødigt res-sourcekrævende for institutionerne, fordi man opfatter det som en eksamen, som man lægger meget energi i på forhånd”, siger Jesper Gad Christensen.

Idealet er efter min me-ning, at borgeren ikke behøver forholde sig til,

hvilken sektor han eller hun nu bliver behandlet af. Systemerne skal helst kommunikere gnid-ningsfrit og bruge det samme sprog, så kvaliteten er ensartet og overgangene ubesværede.”

Jesper Gad Christensen, direktør i iKAs

10

Alle danske sygehuse, der udfører ydelser for det offentlige, skal være del af DDKM. Det betyder, at ca. 70 offentlige og private sygehuse er blevet ak-krediteret i forhold til første version af DDKM for sygehuse, som dannede grundlag for de surveys, der fandt sted i perioden 2009 til 2012.

De første sygehuse er allerede akkrediteret ef-ter anden version, som gælder for 2013 til 2016, og her vil antallet af sygehuse blive langt større, idet yderligere en række mindre privathospitaler og klinikker siden er blevet omfattet af modellen.

Hvor første version af DDKM for sygehuse bar præg af at være ’startskuddet’ med stort fokus på retningsgivende dokumenter og organisation, skete der allerede et skift i forhold til anden version, hvor der er færre krav om dokumenter, men til gengæld mere fokus på praksis, på den systematiske tilgang til kvalitetsudvikling og på den kliniske kvalitet.

Denne tendens bliver endnu mere udpræget i tredje version, siger overlæge hos IKAS og pro-jektleder for udviklingsarbejdet Niels Hermann.

Niels Hermann understreger, at det er for tidligt at drage de store konklusioner ud fra erfaringer med anden version, idet det stadig kun er et min-dre antal sygehuse, der har været gennem survey.

”Men vi har en klar forventning om, at vi fort-sætter udviklingsretningen med mindre fokus på dokumenter og styrket fokus på kvaliteteten i klinisk praksis,” siger Niels Hermann.

”Vi vil naturligvis arbejde på at aflive standar-der, der ikke opleves som meningsfulde, eller som ikke bidrager til kvalitetsudvikling, og så er der en række områder, som er særligt i kikkerten i forhold til tredje version, siger Niels Hermann, som her nævner hygiejne, anvendelse af kvali-tetsdata, sygeplejefaglig kvalitet samt større fokus på det gode patientforløb.

”Vi har desuden en vision om at kunne sti-mulere den lægelige involvering og om i højere grad at kunne få arbejdet med kvalitet integreret i både dagligdag og i ledelsesarbejdet ude på sygehusene,” siger Niels Hermann.

Sygehusene i DDKM

“Vi har en klar forventning om,

at vi fortsætter udvik-lingsretningen med mindre fokus på do-kumenter og styrket fokus på kvaliteten i klinisk praksis.” Niels Hermann, overlæge hos IKAS og projektleder for udviklingsarbejdet

Første runde af DDKM er overstået for det præho-spitale områdes vedkommende. De fem regioners præhospitale organisationer var sammen med deres ambulancetjenester gennem survey i løbet af 2012. Det betyder, at de er akkrediteret for perioden 2012 til 2015.

IKAS arbejder på anden version af akkrediterings-standarder for det præhospitale område. Det sker i samarbejde med en følgegruppe, som består af en repræsentant fra hvert af de fem regionale præ-hospitale områder, en repræsentant fra hver af de implicerede ambulanceentreprenører og en repræ-sentant fra Danske Regioner.

Seniorkonsulent Rikke Marthinsen hos IKAS er projektleder for arbejdet med anden version. Hun understreger, at formålet med standarderne fra første version så vidt muligt er fastholdt, men at der til gen-gæld er sket nytænkning i forhold til opbygningen af akkrediteringsstandarderne.

”Erfaringerne fra første version har vist os, at den meget rigide opbygning af standarder i trin er for usmidig. Så der er sket væsentlige ændringer i anden version. Modellen og de enkelte standarder bygger naturligvis stadig på PDSA-tankegangen, hvor man udfører, overvåger og forbedrer kvaliteten. Men i anden version kommer standardarne til at bestå af et formål, standardens indhold og indikatorer, der ikke har angivelse af trin. Fokus skal primært rette sig mod standardens indhold, og organisationerne skal først og fremmest forholde sig til, hvad der var den egentlige hensigt med standarden – de skal ikke se så meget på underpunkter, indikatorer. Indikatorerne under de enkelte standarder skal fremover i højere grad fungere som målepunkter til brug for survey-orne under survey,” siger Rikke Marthinsen.

Ambulancer, lægebiler og vagtcentraler i DDKM

Flertallet af alle danske apoteker, nemlig 200, har valgt at deltage i DDKM.

Apotekerne var den første sektor, som begyndte at arbejde med DDKM. De fik mulighed for at tage hul på arbejdet med første version af akkrediteringstan-darder for apoteker fra december 2009, og de første apoteker blev akkrediteret i 2010.

Apotekerne har for længst overstået første akkredi-teringsrunde efter første version af DDKM for apote-ker, som løb i perioden 2009 til 2012, og har taget hul på anden version, som gælder fra 2013 til 2016.

Anne Mette Villadsen er afdelingsleder i IKAS og har det overordnede ansvar for DDKM for apoteker. Hun understreger, at det overordnede formål med DDKM for apoteker er, at indholdet i standarderne skal reflektere apotekets rolle som aktør i det sam-lede sundhedsvæsen.

”Vi er løbende i dialog med Danmarks Apoteker-forening, og vi samarbejder om at udvikle modellen. Akkrediteringsstandarderne og metoden skal være et nyttigt kvalitetsværktøj for det enkelte apotek, og samtidig er det overordnede formål at styrke sam-menhængskraften i hele sundhedsvæsenet, som apotekerne jo er en del af, ” siger Anne Mette Vil-ladsen.

Der er endnu ikke taget hul på den konkrete ud-vikling af tredje version af DDKM for apoteker.

Apotekerne i DDKM

11

DDKM for kommuner er opdelt i fem pakker, som hver især indehol-der de akkrediteringsstandarder, der er relevante for en afgrænset del af det kommunale sundhedsvæsen. Der er standardpakker for:

syGepleJe GenOptræninG fOrebyGGenDe sunDheDsyDelser fOr børn OG unGe tAnDpleJe rusMiDDelbehAnDlinG

En række af standarderne går igen i samtlige standardpakker, mens andre standarder kun optræder i en eller enkelte af stan-dardpakkerne. Den enkelte kommune kan hermed vælge at arbejde med en afgrænset del af DDKM, der retter sig mod ét sundhedsområde i kommunen.

Tre danske kommuner har indtil videre opnået DDKM-akkredi-tering på områderne sundhedspleje, sygepleje, tandpleje og gen-optræning. Flere kommuner er på vej mod akkreditering og sam-arbejder med IKAS om dette. En lang række andre kommuner har angivet, at de lader sig inspirere af DDKM i deres daglige arbejde med kvalitet, men at de endnu ikke er parate til at tilmelde sig et egentligt akkrediteringsforløb.

IKAS er i gang med at udvikle anden version af DDKM for det kommunale sundhedsvæsen, som forventes at være klar i foråret 2014. Udviklingen sker i samarbejde med repræsentanter fra en række kommuner, her specielt kommuner der allerede arbejder med DDKM. KL deltager som sparringspart, og IKAS planlægger at inddrage faglige selskaber og blandt andet Danske Patienter.

Anne Mette Villadsen er afdelingsleder i IKAS og har det over-ordnede ansvar for DDKM for kommuner. Hun kan allerede nu sige, at der vil komme færre organisatoriske standarder i anden version af DDKM for det kommunale sundhedsvæsen, mens de kliniske standarder vil blive bredt mere ud, og der vil være mere fokus på den kliniske del og de borgerrettede ydelser.

”De erfaringer, der allerede er gjort, betyder, at vi nu har et bedre grundlag for at kunne tilrette modellen til den kommunale kontekst. Anden version af DDKM for kommuner skal i højere grad end første version understøtte de faglige processer, der udføres af de sund-hedsprofessionelle. Der vil blive lagt større vægt på de sundheds-faglige standarder og mindre vægt på de organisatoriske standarder. Standarderne skal medvirke til at sikre sammenhængende forløb for borgerne,” siger Anne Mette Villadsen.

Kommunerne i DDKM

Der vil blive lagt større

vægt på de sund-hedsfaglige stan-darder og mindre vægt på de orga-nisatoriske stan-darder.” Anne Mette Villadsen, afdelingsleder i IKAS

12

Det skal være sådan, at alle i praksis kan forstå og om-

sætte modellen til daglig praksis.” Henrik Breiner Kousholt, chefkonsulent hos IKAS

De ca. 1000 praktiserende speciallæger i Danmark er med hastige skridt på vej ind i DDKM.

Der er udviklet et første sæt akkrediterings-standarder, som er skabt i samarbejde mellem IKAS og en gruppe, bestående af speciallæ-ger, udpeget af FAPS og speciallægeorgani-sationerne, eKvis, repræsentanter fra Danske Regioner samt regionale repræsentanter.

Standardsættet har været i høring og pilot-testes i en række speciallægepraksis frem til marts 2014.

Hvornår speciallægerne officielt bliver del af DDKM, afhænger af overenskomstmæssige forhold.

Chefkonsulent hos IKAS, Henrik Breiner Kousholt, fortæller, at DDKM for praktiserende speciallæger adskiller sig fra de øvrige stan-dardsæt i DDKM ved at kunne omfatte samt-lige lægelige specialer inden for praktiserende speciallæger.

”Det er jo en særlig sektor, som omfatter alt fra ortopædkirurgi over øjenlæger til psykiatri, og hvor der er meget store variationer inden-for gruppen. Men det er oftest små klinikker. Derfor har vi udarbejdet generelle standarder, som kan overføres til alle specialer, og hvor sundhedsstyrelsens målepunkter for tilsyn er indarbejdet,” siger Henrik Breiner Kousholt, som desuden understreger, at der er lagt stor vægt på, at standarderne skal være nemt for-ståelige og nemme at anvende i små klinikker.

Praktiserende speciallæger i DDKM

Den første version af DDKM for praktiserende læger er næsten færdigudviklet. Standardsæt-tet, som er skabt i et samarbejde mellem IKAS, PLO, DSAM, Danske Regioner, regionale repræsentanter og et antal praktiserende læger, har været i høring, gennem pilottest, og er blevet evalueret. Standardsættet er ef-terfølgende revideret og sammenholdt med standardsættet for speciallægepraksis.

Hvornår de ca. 2200 lægepraksis bliver en del af DDKM, afhænger af overenskomst-mæssige forhold.

Henrik Breiner Kousholt er chefkonsulent hos IKAS og ansvarlig for udviklingsarbejdet omkring DDKM for praktiserende læger. Han understreger, at der er lagt stor vægt på, at standardsættet skal være ’til at gå til’, og at standarderne skal give mening for den en-kelte lægepraksis.

”Det skal være sådan, at alle i praksis kan forstå og omsætte modellen til daglig praksis. Vi har derfor skrevet standarderne i et meget direkte og handlingsanvisende sprog,” siger Henrik Breiner Kousholt.

Praktiserende læger i DDKM

13

14

Kravene til dokumentation har været det største enkeltstående kritikpunkt mod DDKM. Der har generelt været en ople-velse af, at modellen har krævet væsentligt mere papir og væsentligt flere krydser over alt i sundhedsvæsenet.

Overlæge Carsten Engel, som er vice-direktør i IKAS, kan godt forstå, at man i sundhedsvæsenet har oplevet første ver-sion af DDKM som en udfordrende øvelse, også hvad angår skriftliggørelsen af arbejds-gange, procedurer, kvalitetsovervågningstil-tag og så videre.

”Når man indfører DDKM for første gang, vil det kræve en tilbundsgående oprydning i papirer og systemer. Det hverken kan eller vil vi løbe fra. De tilbagemeldinger, vi får fra institutionerne, er heldigvis, at man bagefter oplever, at der er kommet helt anderledes styr på tingene, og at man har fået lavet nye systemer, som er langt nemmere at ajour-føre. Det har klare gevinster for både patient-sikkerhed og kvalitet”, siger Carsten Engel.

vandremytenCarsten Engel vil til gengæld gerne imø-degå det, han kalder vandremyten om de mange ekstra dokumentationskrav, som DDKM skulle medføre.

”Realiteten er, at den helt store hovedpart af de dokumentationskrav, som frontperso-nalet oplever i forhold til især journalskriv-ning, baserer sig på blandt andet lovgivning. De er bare samlet i DDKM og bliver derfor meget tydelige,” siger Carsten Engel.

IKAS har gennemført en tilbundsgående

analyse af 2. version af DDKM for sygehuse med henblik på at afdække, hvor mange ekstra krav om registreringer og dokumenta-tion, som modellen indebærer.

Det viste sig, at samtlige krav, bortset fra fem, baserede sig på allerede eksisterende lovgivning.

”Min klare overbevisning er, at vi ville nå frem til et lignende resultat, hvis vi

lavede den samme analyse i forhold til DDKM for de øvrige sektorer, ” siger Car-sten Engel.

Overimplementering Carsten Engel mener, der kan være tre for-klaringer på, at DDKM er blevet syndebuk for de mange krav til dokumentation.

”Den ene forklaring er, at DDKM har tydeliggjort nogle krav, som har været der, men som man altså ikke nødvendigvis

har levet op til Det kan fx være krav om dokumentation af informeret samtykke. Dernæst vil nogle af de kliniske aktiviteter, som kræves af DDKM, være omfattet af pligten til journalføring. Det kan fx være medicingennemgang og smertevurdering.. Den tredje og supplerende forklaring er, at der visse steder er sket det, som man kan kalde en overimplementering af DDKM.

Man har ønsket at gøre tingene så godt som muligt. Så i stedet for kun at anvende kravene i DDKM, hvor de udtrykkeligt er beskrevet som relevante, har der været en tilbøjelighed til at ’overgøre’,” siger Carsten Engel.

Han beskriver, at han eksempelvis er stødt på fænomenet i forbindelse med ak-krediteringsstandarden om ernæringsscree-ning, hvor der i standardens indholdsfelt konkret er udtrykt, at ”Ernæringsscreening

DDKM og dokumentationenDDKM er blevet beskyldt for at medføre mængder af overflødige dokumentations-krav til frontpersonalet i sundhedsvæsenet. Men hvad er egentlig fakta, og hvad er myter – og hvordan er de opstået.

Når man indfører DDKM for første gang, vil det kræve en tilbundsgående oprydning i papirer og systemer. Det hverken kan eller vil vi løbe fra. De

tilbagemeldinger, vi får fra institutionerne, er heldigvis, at man bagefter oplever, at der er kommet helt anderledes styr på tingene, og at man har fået lavet nye systemer, som er langt nemmere at ajourføre. Det har klare gevin-ster for både patientsikkerhed og kvalitet”

15

DDKM og dokumentationen

anvendes på patientgrupper med po-tentiel ernæringsmæssig risiko…” .

”Vi støder ind imellem på institu-tioner, hvor man som følge af DDKM vælger at forlange af frontpersonalet, at samtlige patienter skal ernærings-screenes. Og det vil naturligvis være en kilde til irritation, hvis man skal bruge tid på handlinger, som virker åbenlyst ir-relevante,” siger Carsten Engel, der dog også understreger, at IKAS har et stort ansvar for at støtte op om en mere konstruktiv anvendelse af modellen:

”I anden version er der langt mindre fokus på dokumenter og større fokus på, at institutionerne forstår den ind-holdsmæssige hensigt med modellen. Jeg ser for mig, at den tendens vil blive endnu mere tydelig i tredje version af DDKM for sygehuse, og det samme vil være tilfældet for de øvrige sektorers udgaver af modellen,” siger Carsten Engel.

G standard 2.8.6 RETTIDIG REAKTION På PRøVE SVAR OG UNDERSøGELSES RESULTATER: Krav om, at der skal kvitteres for modtagelse af prøvesvar, og at der skal sikres et overblik over, hvilke prøver og undersøgelser, der er rekvireret, og hvilke prøver og undersøgelser, der er modtaget svar på.

G standard 2.9.5 OPbEVARING AF LæGEMIDLER:

Dokumentation for opbevaring ved rette temperatur og for medicin-skabseftersyn, fx i form af logbøger.

G standard 2.9.6 LæGEMIDLER TIL

AKUTTE SITUATIONER: Dokumentation i logbog for kontrol af akutbakker.

G standard 2.13.1 HjERTESTOPbEHANDLING: Dokumentation for uddannelse

og vedligeholdelsestræning.

G standard 2.11.5 SIKKER KIRURGI: Dokumentation for gennem-

førelse af ”sikker kirurgi”.

De fem “krav” i DDKM for sygehuse, som ikke bygger på lovgivning

Carsten engel, overlæge og vicedirektør i iKAs

16

DDKM er ikke og skal ikke være et kontrolsystem. DDKM er en systematisk ramme for løbende kvalitetsudvikling. Det betyder, at DDKM også skal være med til at sætte fingeren på de udfordringer, der er – og give bud på, hvordan de kan løses.”Jesper Gad Christensen, direktør, IKAS