beskatning kjeld tyllesen peØ, cbs

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ

Beskatning

Excl. afskrivningerKjeld Tyllesen

PEØ, CBS

Erhvervsøkonomi / Managerial Economics

1

Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ 2

Det er formålet med denne gennemgang at redegøre for den kvantitative konsekvens, som indførelsen af beskatning vil få for

- Erhvervsmæssigt anvendte Investerings- og Finansieringsmodeller

- Og dermed også på kalkulationsrentefoden

- Private ikke-erhvervsmæssige aktiviteter


Først fokuserer vi på erhvervsmæssig aktivitet

Det vil medføre, at når den økonomiske aktivitet, på hvilken vi anvender vores investerings- og finansieringsmodeller, er erhvervsmæssig, er den dermed undergivet skattepligt

Skattevæsenet skriver, at

”SKAT anser en virksomhed for at være erhvervsmæssig, når den drives

1. for egen regning og risiko2. med det formål at få et overskud”


Skat skriver videre, at”Det betyder ikke, at din virksomhed kun anses for erhvervsmæssig, hvis du har et overskud, men at den skal være tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at den kan forventes at blive rentabel”

Når forudsætningerne for erhvervsmæssig aktivitet er opfyldt, udarbejdes det for hvert regnskabsår en selvangivelse

En selvangivelse er en opgørelse, der for den erhvervsmæssige aktivitet og ved anvendelse af skattevæsenets egne regler omfatter en =>

Denne skal bruges af skattevæsenet til at opgøre det skattetilsvar, der er resultatet af de erhvervsmæssige aktiviteter


1. Indkomstopgørelse, der for en periode på typisk 1 år i hovedposter består af

Omsætning (løbende indtægter)+/- Gevinst/tab ved salg af erhvervsmæssige aktiver- Omkostninger- Afskrivninger- Renter= Skattemæssigt resultat

2. Og en Balance, der på tidspunktet for udløbet af ovenstående indkomstopgørelse består af erhvervsmæssige

Aktiver (hvad vi ejer)- Passiver; gæld (hvad vi skylder væk)= Egenkapital; som forskellen mellem ovenstående


I praksis er det officielle regnskab udgangspunktet for at udarbejde selvangivelsen

Udgangspunktet for begge opgørelsesmetoder er Bogføringslovens bestemmelser, hvor grundlaget for registrering er et bilag

I skattelovgivningen kan den totale selvangivelse være opdelt i grupper af indkomst- og omkostningsarter, der beskattes forskelligt

Et bilag er en ekstern skriftlig dokumentation for transaktionens gennemførelse


Det officielle regnskab er udarbejdet efter regler og vejledning, der er fastsat i

ÅrsregnskabslovenNationale vejledning og standarderInternationale vejledninger og standarderSædvaner, kotumer, god og redelig skik og adfærdDiverse love og bestemmelser

Bilaget viser således ”business costs” og indgår dermed i det regnskabsmæssige resultat, ”Business profit” (husk lærebogen)

Bilaget er en skriftlig dokumentation fra 3. mand og viser køber og sælger af ydelsen, dato, antal, beskrivelse af vare/ydelse, værdi, moms m.v.


Selvangivelsen er derimod udarbejdet ved anvendelse af skattelovgivningens bestemmelser, der i forhold til regnskabslovgivningen indeholder mere håndfaste regler og bestemmelser og med meget mindre plads til skøn og vurderinger

I ovenstående er der i udarbejdelsen af regnskabet plads til en række skøn og vurderinger

Så det regnskabsmæssige og det skattemæssige resultat vil som oftest IKKE være det samme

Reglerne for opgørelse er som anført ovenfor forskellige (Årsregnskabslov m.v. contra Skattelovgivning)

Indtægterne – omsætningen - fra den daglige erhvervsmæssige aktivitet i de 2 opgørelser er som oftest de samme


Og omkostningerne vil som oftest også være forskellige i den regnskabsmæssige og i den skattemæssige opgørelse

I den regnskabsmæssige opgørelse vil man derimod medtage gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsmæssige aktiver i periodens indkomstopgørelse

I den skattemæssige opgørelse kan gevinst eller tab fra afhændelse af erhvervsmæssige aktiver medtages direkte i selvangivelsen – eller modregnes i saldoen for de andre aktiver. I sidstnævnte tilfælde bliver gevinst/tab ved salget først beskattet senere. Det svarer til et rentefrit lån fra skattevæsenet.

Udgangspunktet er i begge tilfælde, at alle de omkostninger, der er medgået til at erhverve indkomsten – uanset om den giver overskud eller ej – skal medregnes


Det må du imidlertid i en række tilfælde godt gøre i det officielle årsregnskab

Men der vil være forskel på beregning af afskrivninger, og skattemæssigt må du f.eks. ikke trække alle udgifter til repræsentation, middage m.v. fra, når du opgør det skattemæssige resultat af årets erhvervsmæssige aktivitet

Lad os nu være lidt mere praktiske:

Den følgende gennemgang her vil være af principiel karakter og har ikke til formål at gennemgå konkret skattelovgivning

Her skal vi altså ikke have fat i lovparagraffer, bekendtgørelser og tilsvarende


Fremstillingen er baseret på følgende grundlæggende forudsætninger:

Den likviditetsmæssige effekt af beskatningen indtræder samtidig med de ind- og udbetalinger, som bliver beskattet

Denne forudsætning er ikke særlig realistisk og vil derfor senere blive tilpasset virkeligheden

Alle indtægter, erhvervsmæssige omkostninger samt regnskabsmæssig gevinst eller tab ved salg af egne aktiver skal beskattes (+/-)

Alle transaktioner – indtægter, omkostninger, renter, køb og salg af aktiver - foregår kontant. Denne forudsætning kan selvfølgelig justeres til de faktiske forhold

Ind- og udbetalingerne bliver skattepligtige på betalingstidspunktet


Aktiver, som benyttes erhvervsmæssigt, kan afskrives og dermed nedbringe skattebetalingen

For nemheds skyld anvender vi overalt en beskatningsprocent på 25, så s = skattefaktor = 0,25

Der er kun 1 indkomstgruppe, så alle indtægter og omkostninger beskattes altså med den samme skatteprocent

Hvis der er et skattemæssigt underskud, får vi altså straks udbetalt den skattemæssige værdi heraf fra skattevæsenet

Vi fokuserer på likviditetseffekten af beskatningen, og det er kun den, der gør det relevant at beskæftige sig med emnet


Så ud fra foranstående kan vi udlede, at

IndtægterEfter skat = IndtægterFør skat * (1 – s)

Og som nævnt foran er udgangspunktet, at alle indtægter modtages kontant, og skattepligten indtræffer på betalingstidspunktet og

Også her handles der kontant, skattepligten indtræder på betalingstidspunktet, og så bliver skatten af den enkelte udbetaling refunderet af skattevæsenet i det samme øjeblik, som man foretager den udbetaling, der er afledt af omkostningen

så skal der betales skat i det samme øjeblik, som man modtager den indbetaling, der kommer fra Indtægten

Og når der gælder omkostninger:

Og med s = 0,25 bliver IndtægterEfter skat = IndtægterFør skat * (1 – 0,25)


Renteindtægter og renteomkostninger er også undergivet fuld skattepligt, som indtræder på betalingstidspunktet så

Og med s = 0,25 bliverRenteindtægtEfter skat = RenteindtægtFør skat * (1 – 0,25)

RenteomkostningEfter skat = RenteomkostningFør skat * (1 – s)

Og når s = 0,25 erRenteomkostningEfter skat = RenteomkostningFør skat * (1 – 0,25)

RenteindtægtEfter skat = RenteindtægtFør skat * (1 – s)

OmkostningerEfter skat = OmkostningerFør skat * (1 – 0,25)


I fortsættelse af ovenstående forudsættes det, at renteindtægter og –omkostninger ind- og udbetales kontant, så indkomstskatten skal betales straks, og skattebeløbet – her 25% - af den enkelte renteudbetaling refunderes af skattevæsenet i det samme øjeblik, som man betaler renteomkostningen

Vi opbygger nu et illustrativt eksempel

I eksemplet vil vi fokusere på den likviditetsmæssige effekt af hvert enkelt tiltag, for hermed kan vi måle og spore den kontante marginale effekt heraf

Afslutningsvis vil der blive vist en alternativ opgørelsesmetode, som er baseret på en direkte opgørelse af den skattepligtige indkomst


År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6

Omkostninger: Materialer -250 -400 -450 -520 -575 -760

Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300

Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900

Omkostninger i alt -700 -1.000 -1.150 -1.340 -1.560 -1.960

Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000

__________________________________________________

Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040 ==================================================

Idet ovenstående poster alle forudsættes at blive betalt (+/-) kontant, får vi med rFør skat = 10% for ”Netto resultat”, at K0 = 1.764,46 kr.

Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040

Vi investerer primo År 1 i et anlæg til kr. 1.000, der kan generere følgende ind- og udbetalingsstrømme i et projekt:


Nu gennemføres der en kontant beskatning på 25% af alle indtægter og omkostninger, der i sig selv betales kontant ”begge veje”, altså ”ind og ud”

Med rEfter skat = 7,5% kommer beregningerne nu til at se således ud:

Nu bliver rEfter skat = rFør skat * (1 – s), hvilket her bliver til, at

rEfter skat = 10% * (1 – 0,25) = 7,5%




Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300

Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900


Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000

__________________________________________________

Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040

Skat -75 -125 -150 -190 -210 -260 __________________________________________________

==================================================

Ved kontante betalinger får vi for ”Likvidt resultat”, at K0 = 1.267,09 kr.

Likvidt resultat 225 375 450 570 630 780

– og rEfter skat = 7,5%


Så med indførelsen af skattebetalingen forringes K0,Før skat-værdien af investeringen altså med kr. 497,37 (= 1.764,46 – 1.267,09)

Og nu afskrives det indkøbte aktiv. Som eksempel vælger vi at afskrive efter saldo-metoden med 30% pr. periode

Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 12,61

som herefter indsættes i kalkulen, således:

Det vil marginalt set give følgende likvide påvirkning af kalkulens hidtidige likviditetsstrøm (for beregninger, se evt. filmen ”Beskatning – Afskrivninger”):

Endvidere sælges aktivet ved udløbet af det 6. år kontant for kr. 180




Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300

Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900


Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000

________________________________________________________

Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040

Skat af Netto resultat -75 -125 -150 -190 -210 -260

________________________________________________________

========================================================

Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 12,61 Salg, skat, af gevinst -15,59

Netto salgspris 180

Likvidt resultat efter saldoafskr. 300 427,5 486,75 595,73 648,01 792,61

+ scrapværdi 957,02


Og nu stiger K0, Efter skat med kr. 291,29 til: K0, Efter skat = 1.558,39 kr.

Og det gælder stadig, at rEfter skat = 7,5%

Nu gør vi kalkulen endnu mere realistisk, idet skattebetalingerne først forfalder til betaling 1 år efter, således =>

22Kjeld Tyllesen, CBS, PEØ



Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300 ______

Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900


Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000

_________________________________________________________ Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040

Skat af Netto resultat -75 -125 -150 - 190 -210 -260

__________________________________________________________

==========================================================

Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 +12,61 Salg, skat af gevinst -15,59

Netto salgspris 180

Likvidt resultat efter saldoafskr. 300 500 527,5 646,75 675,73 1.028,01 -262,98

År 7

Skattebetaling forfalder 1 år efter

Og nu stiger K0, Efter skat med kr. 40,53 til: K0, Efter skat = 1.598,92 kr.


Den her anvendte metode har hele vejen fokuseret på den likvide effekt af det enkelte tiltag. På den måde gik vi trinvis frem og kunne studere marginale effekter og ændringer i forhold til tidligere

Som tidligere anført kan man lave de samme beregninger – og nogle vil endda sige, at det er hurtigere – ved

- direkte at udregne den skattepligtige indkomst,- heraf beregne den betalbare skat- og så placere den korrekt likviditetsmæssigt, til betaling

f.eks. straks eller om 1 år

Det netop gennemgående eksempel med

- kontant betaling af indtægter og omkostninger- saldoafskrivninger,- salg ultimo år 6 af anlægget for kr. 180- 1 års forsinkelse af skattebetalingen

vil derefter med denne metode blive udregnet således: =>




Administration -150 -170 -200 -220 -260 -300 ______

Løn -300 -430 -500 -600 -725 -900


Omsætning 1.000 1.500 1.750 2.100 2.400 3.000

_________________________________________________________ Netto resultat 300 500 600 760 840 1.040

Skat (Skat.pl. Res. * 25%) 0 -72,5 -113,25 -164,27 -191,99 -262,98

__________________________________________________________

==========================================================

Skattemæssig gevinst, frasalg 62,35

300 500 527,5 646,75 675,73 1.028,01 -262,98

År 7

Afskr., Saldometode -300 -210 -147 -102,9 -72,03 -50,42

Skattepligtigt res. 0 290 453 657,1 767,97 1.051,91

= 180 – 117,65

Skatt (Skat.pl.Res.t-1*25%) 0 0 -72,5 -113,25 -164,27 -191,99 -262,98

= 1.040 + 180 – 191,99

LIKVIDITET:

Skattebetaling udskydes 1 år =>


Skat i alt 0 0 -72,5 -113,25 -164,27 -191,99 -262,98

Som det ses, bliver det likvide resultat (heldigvis) det samme, nemlig

Likvidt resultat 300 500 527,5 646,75 675,73 1.028,01 -262,98

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7

Og udregningerne af betalbar skat bliver (heldigvis) også ens, således:

Nr. 1: Likviditets-/marginalmetoden:

Nr. 2: Direkte:

Skat af Netto resultat før afskr. -75 -125 -150 - 190 -210 -260 Likviditet, saldoafskr. +75 +52,5 +36,75 +25,73 +18,01 +12,61 Salg, skat af gevinst -15,59

År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7

__________________________________________________________

Skat i alt 0 0 -72,5 -113,25 -164,27 -191,99 -262,98

==========================================================

==========================================================

Så resultaterne er ens, det stemmer – og er altså 2 forskellige metoder til at nå det samme resultat!


Og det gælder stadig, at rEfter skat = 7,5%

Lad os opsummere:

K0, Før skat, før afskrivninger 1.764,46

K0, Efter skat, skat betales efter 1 år 1.598,92

K0, Efter skat, efter saldo afskrivninger og Fra-salg 1.558,38

K0, Efter skat, før afskrivninger 1.267,09-497,37

+291,29

+40,54


Det var den skattemæssige behandling af en investering og det der af følgende likviditetsforløb

Lad os nu se på Finansiering

Og med s = 0,25 bliverRenteindtægtEfter skat = RenteindtægtFør skat * (1 – 0,25)

RenteomkostningEfter skat = RenteomkostningFør skat * (1 – s)

Og når s = 0,25 erRenteomkostningEfter skat = RenteomkostningFør skat * (1 – 0,25)

RenteindtægtEfter skat = RenteindtægtFør skat * (1 – s)

Alle renteindtægter og omkostninger skal medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indtægt i selvangivelsen

Derfor først lidt fra tidligere:


Det vil altså betyde, at i ALLE renteformler (se evt. filmen ”Renteformler”) skal ”r” erstattes med ”(1 - s) * r”

Endvidere bliver rEfter skat = rFør skat * (1 – s), hvilket her bliver til, at

rEfter skat = 10% * (1 – 0,25) = 7,5%

Som eksempler bliver (1 + rEfter skat)N => (1 + (1 – s) * rFør skat)N

og (1 + rEfter skat)N – 1 rEfter skat

=> (1 + 0,75rFør skat)N – 1 0,75rFør skat

Når skatteprocenten er 25 => s = 0,25 og rFør skat = 10% får man her

(1 + rEfter skat)N => (1 + (1 - 0,25) * rFør skat )N => (1 + 0,75rFør skat)N = 1,075N

= (1 + 0,075)N – 1 0,075


Vi ser på følgende eksempel på et annuitetslån:

Løbetid 5årKalkulationsrente før skat = r = 10%Skatteprocent = s = 25%Hovedstol 1.000 kr.Pålydende rente på lån = 5%

N Restgæld Rente Ydelse Afdrag Skatteeffekt Nettoydelse0 1.000,00 1 819,03 50,00 230,97 180,97 -12,50 218,47 2 629,00 40,95 230,97 190,02 -10,24 220,74 3 429,48 31,45 230,97 199,52 -7,86 223,11 4 219,98 21,47 230,97 209,50 -5,37 225,61 5 0,00 11,00 230,97 219,98 -2,75 228,23

K0, Før skat = kr. 124,42 K0, Efter skat kr. 98,25rFør skat = 10% rEfter skat = 7,5%rEffektiv = 5% rEfffektiv = 3,75%


Hvis der ud over renter også betales administrationsbidrag eller lignende til långiver, er dette også fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Men Afdrag er ikke fradragsberettigede på selvangivelsen!!

Det betyder så igen, at ved Afdragsfrie lån, også kaldet Stående lån, er der skattemæssig fradragsret for HELE ydelsen, da der jo netop kun betales renter og evt. administrationsbidrag, men intet afdrag – ud over i den allersidste periode


+ Løn (A-indkomst)

+ Gaver

+ Arv (særskilt og lempelig beskatning)- Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI), 8% af A-indkomst- Transport til/fra lønnet arbejde ud over en vis minimumsgrænse- Renter (særskilt beskatning, nedsættes over tid fra ca. 33% til 25%)

- Fagforening (max. beløb for fradrag)- Betaling til arbejdsløshedsforsikring

- Bidrag til velgørende foreninger

+ Honorarer (B-indkomst)

+ Udbytte fra selskaber, særskilt beskatning 27% =>

Og til sidst lidt om personlig, ikke-erhvervsmæssig skattepligt

Den personlige selvangivelse kan i store træk se cirka således ud:

+ Kapitalafkast fra firmaordningen

Lad os bare nøjes med at konkludere 2 ting:

1. Det er yderst kompliceret2. Og vi gør ikke mere ved det her!

Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS 32

Så derfor vil jeg blot sige

”tak for nu.”

beskatning kjeld tyllesen peØ, cbs

Documents