teknik & miljø april 2007

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE APRIL 2007 • NR. 4

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Planstrategiensom Ledelses-værktøj

At anlæggemed respektfor naturen!

Østrig:Verdensmester ilavernergibyggeri

GIS:Ingeniører påvaneafvænning

Miljø og natur:

2007 – kommunernes fjumreår

Spildevandsrensning i det åbne land hjælper!

Klima – energibesparelser:

Danmark halter bagud!

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Det planstrategiske arbejde i kommunerne er

under forandring. Tiden kalder på ambitiøse og

perspektivrige kommuneplaner, der kan bruges

som styringsværktøj for kommunens helheds-

planlægning på tværs af sektorer.

Brug os til at facilitere jeres proces omkring

planstrategien, og lad os sammen sikre det op-

timale udgangspunkt for arbejdet med at fl ytte

kommunens hegnspæle.

Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

Skal vi sammen fl ytte hegnspæle?

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

2007 er kommunernes fjumreår!Kommunerne har fået lang snor i 2007 – nok ikke rent juridisk, men sno-

ren er løsnet lidt af naturens vagthund, DN, der har forståelse for at kom-

munerne skal finde benene i det nye væld af opgaver. Imens øver kom-

munalpolitikerne sig på at kende en gøgeurt fra en syvsover (det er sidst-

nævnte der bevæger sig!).

Læs side 16

Husdyrloven - den nye”dark horse”Den vedtagne husdyrlov er ifølge flere par-

ter ikke skrap nok i sine krav. Og det vil gå

udover naturen. Herudover er det svært at

gøre ressourcebehovet til administration af

loven op – i hvertfald ifølge det debatind-

læg som vi bringer: Den nye husdyrlov rider

i disse dage gennem de nye kommuners

budgetter som en rigtig ”dark horse”. Ingen

ved rigtig, hvor meget arbejde der ligger i

sagsbehandlingen..!

Læse side 28

Klima: Danmarkhalter bagud!Vi har hørt det mange gange –

besparelsesmulighederne ved

opvarmning af huse er enorm i

Danmark. Ny dokumentation og

inspiration at i Østrig, hvor man er

i fuld gang med at bygge lavener-

gihuse og faktisk har verdensre-

kord i forhold til indbyggertallet!

Læs fra side 40

Kommunerne har mindst én plan!De kommunale planer får større betydning og kan blive vigtige redska-

ber i den kommunale udvikling. Planstrategien kan være omdrejnings-

punktet for den kommunale udviklings- og fusionsproces og samle

borgere, politikere og medarbejdere om en spændende plan, der fx

kan styre arbejdet med det åbne land. Læs også om ny lokalplanvej-

ledning som kan støtte arbejdet med miljømæssigt bærerdygtige pla-

ner og om udarbejdelse af kommunal naturplejestrategi.

Læs fra side 20

Arbejdet er i gang!For god orden skyld! Miljøopgaverne ligger

ikke stille på grund af kommunalreformen.

Læs her om et nyt katalog om de teknisk-øko-

nomiske forhold ved mekanisk fjernelse af

jordforurening ved og under huse. Og om

hvordan en jordforurening blev fjernet på en

lidt speciel måde.

Også spildevandet løbet videre: Spildevands-

rensning i det åbne land er dyrt, men rensnin-

gen hjælper på tilstanden i vandløb og søer.

Det viser undersøgelser i oplandet til Stilling

Solbjerg Sø.

Læs fra side 34

GIS moderni-sering!Den danske ingeniør- og landin-

spektørbranche er alt for langsom

til at sige farvel til gammelkendte

værktøjer og traditionelle 2D-plat-

forme. Konsekvensen er alt for

mange fejl og en reduceret konkur-

renceevne. Moderne GIS-løsninger

kræver ikke en doktorgrad i IT -

snarere tværtimod Læs side 62

Tjærestoffer overalt!Miljøzoner, skrappere regler for dieselbiler og brændeovne – der

er mange muligheder for at begrænse udslippet af tjærestoffer.

Læs mere om kilderne og hvad vi kan gøre for at reducere

udslippet af stofferne.

Læs side 30


/ Af teknisk direktør Anders Thanning

Hvidovre Kommune

Medlem af KTC´s bestyrelse

og deltager i ”Væksthus for Ledelse”

De kommunale ledere har i denne krævende og tur-

bulente tid brug for et forum for udveksling af erfarin-

ger – et forum, hvor man i fællesskab kan reflektere

over udfordringer, muligheder og lederrollen. Et sådan

forum udgør ”Væksthus for Ledelse”, som er et bredt

netværk bestående af både praktikere, politikere og

højtstående embedsmænd fra KL, Danske Regioner,

KTO og de kommunale chefforeninger, herunder KTC,

samt de faglige organisationer. Gennem dialog deler

netværket erfaringer og udtænker og tager initiativer til

nyskabende projekter omkring offentlig ledelse. Aktivi-

teterne i ”Væksthus for Ledelse” involverer sine mod-

tagere ved at lave konkrete forsøgs- og udviklingspro-

jekter med kommuner og regioner, der afprøver nye

ledelses- og samarbejdsformer i praksis. Væksthuset

indeholder også en vidensbank med konkrete værk-

tøjer.

Kommunalreformen har tilført kommunerne mange

nye opgaver – ikke mindst på vej-, natur-, miljø- og

planområdet. Implementeringen af de nye opgaver og

fusionen kommuner imellem var store udfordringer.

Men udfordringen stopper ikke her! I de kommende

år vil der være fokus på kommunernes evne til at føl-

ge med udviklingen og honorere de nye krav, som bli-

ver stillet fra blandt andre borgere og medarbejdere.

Der vil blive foretaget evalueringer af, om ændringerne

som følge af kommunalreformen har været en suc-

ces: Har kommunerne været i stand til ikke alene at

løfte de nye opgaver, men også udvikle opgaveløsnin-

gen?

Der skal overalt i den kommunale organisation være

et fortsat fokus på både organisatorisk og faglig kvali-

tetsudvikling. Kvalitetsudviklingen sker ikke af sig selv.

Det er nødvendigt, at lederne står i spidsen for udvik-

lingen. Ikke ved uden omtanke at trykke speederen i

bund; men ved at reflektere over organisationen og

lederens egen rolle i den forbindelse: I hvilken retning

skal organisationen udvikle sig? Hvordan sikrer vi den

bedste opgaveløsning til gavn for borgerne – også i

årene frem? Hvordan udvikler og vedligeholder vi et

højt fagligt niveau og sikrer en attraktiv arbejdsplads,

som er i stand til at rekruttere kvalificerede medarbej-

dere? Og hvilke krav stiller alle disse udfordringer til

mig som leder?

Kommunalreformen var ukendt territorium og turbu-

lens. Men rejsen mod det ukendte og den turbulente

tid er langt fra slut med kommunalreformens imple-

mentering. Som ledere skal vi fortsat have modet til at

turde begive os ud af nye veje. Vi skal lægge kursen

for vores organisationers udvikling. Vi skal stå i spidsen

for målrettet kompetenceudvikling og rekruttering af

personale i overensstemmelse med den overordnede

kurs, vi sætter for organisationen. Vi skal have fokus på

kommunikation og dialog med medarbejderne.

Jeg håber, mange andre ledere, ligesom jeg, vil have

nytte af at bruge Væksthusets redskaber til inspiration,

innovation og eftertanke.

Læs mere om ”Væksthus for Ledelse” på

www.vaeksthusforledelse.dk.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE APRIL 2007 • NR. 4

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Planstrategiensom Ledelses-værktøj

At anlæggemed respektfor naturen!

Østrig:Verdensmester ilavernergibyggeri

GIS:Ingeniører påvaneafvænning

Miljø og natur:

2007 – kommunernes fjumreår

Spildevandsrensning i det åbn e land hjælper!

Klima – energibesparelser:

Danmark halter bagud!

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006!

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Behov for net-værk om ledelse!

Forsidefoto: Colourbox

WWW.NCC.DK/ROADS

Hvis der er en ting vi er gode til, er det at lytte. Vi gør meget for at forstå opgavens omfang og økonomi fra starten og er derfor i stand til at udføre den på bedste vis. Det handler jo ikke bare om at lægge asfalt, men om at gøre det på den rigtige måde. Og jo, vi lægger også støjsvag asfalt.

Kan du gætte hvem vi er?

VI LÆGGER ASFALT MED ØRET


Indhold

Miljø og planlægning

16 | 2007 – kommunernes fjumreårKommunerne har siden nytårsaften haft ansvaret for en række helt nye opgaver på natur- og miljøområdet. Hvad er status for arbejdet.

20 | Planstrategien som ledelsesværktøjHvordan kan planstrategien bruges, og hvordan kan både borgere, politikere, ledelse og medarbejdere indgå i processen omkring planen.

24 | Ny lokalplanvejledningLokalplaner skal være både juridisk og miljømæssigt bære-dygtige. En ny vejledning skal støtte arbejdet.

26 | Kommunal naturplejestrategiNaturpleje, der bygger på et fagligt grundlag, er gevinst for både naturen, kommunen og den, der udfører naturplejen.

28 | Husdyrloven – den nye ”dark horse”Prrrr! Den nye husdyrlov rider i disse dage gennem de nye kommuners budgetter som en rigtig ”dark horse”.

30 | Forurening med tjærestofferRygeforbud, forbud mod afbrænding af halm, grænsevær-dier i miljø og arbejdsmiljø, partikelfiltre, bedre brændeovne.

34 | Fjernelse af jordforureningPriskatalog om de teknisk-økonomiske forhold ved meka-nisk fjernelse af jordforurening ved og under huse.

38 | Jordforurening gav nyt lys Sivning af dieselolie fra påkørt stander på materielgård i Århus krævede hurtigt indgreb for at undgå, at forurenin-gen spredtes til naboerne.

Miljø og klima

40 | Lavenergibyggeri stormer frem i ØstrigI Østrig er man i fuld gang med at bygge lavenergihuse og har verdensrekord i forhold til indbyggertallet!

43 I Danmark halter bagud!DTU-rapport viser, at 82 procent af energiforbruget til opvarmning kan spares!

44 | Energitjenester giver lavere energiudgifter Energitjenester kan bidrage til at udnytte et stor potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger!

47 | Klima: et ton mindre!Viljen til at spare på strømmen er i top - men hjælper det på CO2 udslippet?

Spildevand

48 | Rensning i det åbne land hjælper!Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer.

54 | Partnering håndterer konflikter!Them Kommune udførte i 2006 et spildevandsprojekt. Projektet blev gennemført i partnering og havde fokus på samarbejdsprocessen og medarbejderne fra start.

Diverse

58 | Parkforvaltning på New Zealandsk Den anden artikel om parkforvaltning på New Zealand.

62 | GIS: Ingeniører på vaneafvænning Den danske ingeniør- og landinspektørbranche er alt for langsom til at sige farvel til gammelkendte værktøjer!

64 | At anlægge med respekt for naturenVed at indarbejde hensyn til natur og miljø tidligt i planlæg-ningsfasen kan private og offentlige bygherrer fremme pro-jektforløbet og løsningen i anlægsprojekter.

67 | Ressourceeffektivitet sikrer klima og miljøRessourceeffektivitet er nøgleordet for at imødegå kli-maændringer og sikre miljøet.

70 | Konference - Vejforum 2007Ny epoke i vejhistorien - nu er der kun to offentlige aktører i vejsektoren i stedet for tre. Gør klar til Vejforum 2007.

72 | Klæd din kommune på til partnering Ny vejledning om partnering på vejområdet viser kommu-ner, hvordan samarbejdsformen kan indpasses i et udbud.

74 I Den tekniske chef 2007!

77 I KTC Nyt

6724

www.cowi.dk

COWI er gået sammen med Sven Allan Jensen as

• Regional• Regional udvikling,udvikling, kommunkommuneeplanlægningplanlægning ogogbyudviklingbyudvikling erer ii fokus.fokus. COWICOWI ønskerønsker atat værevære enenaktivaktiv medspillermedspiller ogog deltagerdeltager ii dennedenne udvikling.udvikling.

• COWI• COWI erer derforderfor gåetgået sammensammen medmed etet afaf DanmarksDanmarksstørstestørste ogog mestmest velrenommeredevelrenommerede byplanfirmaer:byplanfirmaer:SvenSven AllanAllan JensenJensen as.as. (SvAJ).(SvAJ).

• Det• Det erer afgørendeafgørende forfor COWICOWI atat bevarebevare SvAJ’sSvAJ’sfagligefaglige profilprofil ogog styrkestyrke denden medmed COWI’sCOWI’s mangemangekompetencerkompetencer bl.a.bl.a. indenfor,indenfor, trafik,trafik, miljø,miljø, økonomi,økonomi,ogog management.management.



Deadline

Pesticidforbrug på offentligearealer skal ned Miljøministeriet, KL og Danske Regioner har netop indgået en

ny aftale, der skal fortsætte den positive udvikling i pesticidfor-

bruget på offentlige arealer.

Siden 1998, hvor den første aftale blev indgået, er forbruget af

pesticider på offentlige arealer faldet med over 80 %. Men det

skal endnu længere ned.

"Takket være vores fælles aftale fra 1998 har vi fået nedsat

pesticidforbruget på de offentlige arealer markant. Derfor har

vi netop indgået en ny aftale med KL og Danske Regioner, så

vi kan få pesticidforbruget endnu længere ned. Det er vigtigt,

at det offentlige går foran og viser f.eks. landbruget, at det er

muligt at kontrollere forbruget af pesticider. Det her handler

om at sikre danskernes adgang til fortsat rent grundvand og

undgå pesticider i nærmiljøet", siger miljøminister Connie

Hedegaard (K).

I 1998 indgik miljø- og energiministeren, KL, Amtsrådsforenin-

gen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune en

frivillig aftale om udfasning af pesticider på offentlige arealer.

Helt nye tal viser, at aftalen har været en stor succes. I 2006

var forbruget nede på ca. 5 tons aktivt stof på de offentlige

arealer mod ca. 29 tons aktivt stof i 1998.

Den nye aftale mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regio-

ner fokuserer på en fortsat ud-fasning på de områder, hvor der

stadig er et stort pesticidforbrug. For at støtte aftalen opretter

Miljøstyrelsen en konsulentordning, der skal rådgive kommu-

ner, regioner og statslige in-stitutioner til at få pesticidforbru-

get helt i bund.

"Vi er i KL meget tilfredse med det stærkt faldende forbrug af

pesticider på de offentlige arealer. Forbruget i kommunerne er

i dag kun en tiendedel af forbruget i 1995, hvor den første

opgørelse blev lavet. Med pesticidaftalen er vi med til at fast-

holde fokus på udfasningen af pesticider til glæde og gavn for

grundvand, natur og arbejdsmiljø", siger formand for KL, Erik

Fabrin (V).

Samlet set udgør det offentliges forbrug af pesticider en meget

lille del - under en promille - af det samlede pesticidforbrug i

landbruget.

Læs om undersøgelse af pesticidforbruget i 2006 og se den

nye aftale mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner på:

www.mst.dk/Bekaempelsesmidler/

Kom på GRATIS seminar om software til byggebranchen

Oplev hvordan du kan øge effektiviteten og tilmed spare penge ved brug af de rigtige IT-værktøjer.

Kommunal bæredygtig udvikling!

KL's formand Erik Fabrin og Miljøminister Connie Hedegaard peger

i et fælles brev til alle kommuner på betydningen af, at der også

fremover tages gode kommunale bæredygtighedsinitiativer.

Kommunerne skal i 2007 udarbejde en ny strategi for lokal Agen-

da 21. Dette arbejde er et godt og vigtigt redskab til at fremme

lokal bæredygtig udvikling.

I brevet skriver KL's formand og Miljøministeren blandt andet:

"Vi har brug for internationale aftaler og for en national lovgivning,

der sætter rammer og mål. Det er den store miljøpolitik. Men det

er den lille miljøpolitik – hvad den enkelte virksomhed, den enkel-

te myndighed og institution og den enkelte borger rent faktisk gør,

som i sidste ende bestemmer, hvor langt vi kommer".

I bilaget (kan findes på www.kl.dk) til brevet findes inspiration til

det kommende arbejde med lokal Agenda 21-strategier.

Kilde: www.kl.dk


Kommuner vilde med Lean!

Lean er de nye storkommuners svar på de stigende krav til bedre

service uden flere hænder. Kommunerne har høje forventninger

til milliardbesparelser, øget effektivitet og bedre kvalitet som følge

af Lean. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse om

Lean i den offentlige sektor foretaget af Rambøll Management.

Mens staten er gået forrest med Lean og allerede har opnået

gevinster og øget effektivisering, så er det nu kommunerne, der

for alvor ser potentialet i at implementere Lean. 71 kommuner er

gået i gang med Lean eller overvejer at gå i gang, viser Rambøll

Managements nye undersøgelse, der baserer sig på interview

med 118 topledere i kommuner, regioner, ministerier og styrelser.

Undersøgelsen viser, at Lean kan blive et vigtigt redskab, der kan

hjælpe kommunerne til at leve op til de stigende krav, som struk-

turreformen og den kommende kvalitetsreform lægger op til.

"De offentlige organisationer ser Lean som en tilgang til at realise-

re nogle af strukturreformens krav om både øget kvalitet og bedre

service i den offentlige sektor og som en måde at udvikle og

effektivisere organisationer på," siger Sanne Nørgaard, Business

Manager i Rambøll Management.

Kommunaldirektørerne har høje forventninger til Lean, viser

undersøgelsen. Blandt de kommunaldirektører, der overvejer at

igangsætte Lean, forventer 24 pct., at der kan hentes en effektivi-

seringsgevinst på mellem 10-30 pct. 22 pct. af kommunaldirek-

tørerne mener, at de kan reducere omkostninger på mellem 10-

30 pct. Overføres de 10 pct. i effektiviseringsgevinst til kommuner-

nes driftsudgifter inden for fællesudgifter og administration (den

såkaldte konto 6) vil effektiviseringsgevinsten udgøre ca. 2 mia.

kroner.

Undersøgelsen peger på en klar tendens til, at medarbejdertil-

fredsheden som følge af Lean hænger sammen med fokus på for-

andringsledelse. Blandt dem, der i høj grad har opnået mere til-

fredse medarbejdere, har 55 pct. i høj grad også fokuseret på for-

andringsledelse.

Kilde: Rambøll Management


Deadline

Borgmestre vil afprøve bompenge 16 borgmestre fra hovedstadsområdet beder nu om lov til at undersøge effekterne af trængselsafgifter. Indtægterne skal bruges til forbedrin-

ger af infrastrukturen omkring København. Det skriver Danske Kommuner.

Fra 2010 skal bilister betale bompenge for at køre ind i København. Det er drømmen hos 16 borgmestre fra hovedstadsområdet, der nu

i fællesskab presser på for at få lov til at afprøve ordningen med trængselsafgifter.

Borgmestrene støtter sig til konklusioner fra de økonomiske vismænd, Teknologirådet og Institut for Miljøvurdering, der hver især har støt-

tet idéen om bompenge.

Beregninger har vist, at bilister og lastbilchauffører i forvejen spilder 30 millioner timer på vejene omkring København på grund af bilkøer.

Det tal vil bare stige i takt med trafikken.

”Vi er inde i en udvikling med stigende trængsel - til stor frustration for rigtigt mange mennesker. Vi bruger nu 100.000 timer om dagen

på at sidde i kø. Det er på høje tid, at vi finder løsninger, der kan få os hurtigere frem i trafikken,” konstaterer borgmester Ove E. Dalsgaard

(S) fra Ballerup Kommune.

Hans kollega og partifælle fra Albertslund Finn

Aaberg forklarer, at bompengene skal bruges til

investeringer i den kollektive trafik og forbedringer

af hovedstadsområdets infrastruktur.

”Afgiften skal altså ikke blot være en ekstra

afgift, der forsvinder ned i de offentlige kasser,

men gå direkte til de mennesker, der nu bruger

tiden på at sidde i kø på hovedstadsområdets vej-

net,” fastslår han.

Foruden Albertslund og Ballerup deltager bor-

gmestrene fra Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Glostrup,

Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, København,

Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rødovre og Tårn-

by i den fælles appel.

www.kl.dk

Affaldsrammedirektivet – 1. behandlingMandag den 23. april 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Konferencen tager pulsen på processen omkringrevisionen af affaldsrammedirektivet, nu godt etår efter fremlæggelsen af forslaget og umiddel-bart efter den første behandling i Parlamentet.

Ny slambekendtgørelse ogvejledningOnsdag den 6. juni 2007 kl. 09.00-16.00 påHotel H.C. Andersen, Odense

Konferencen, der gennemføres i et fagligt samar-bejde med DANVA, fremlægger udkastet til dennye slambekendtgørelse og den tilhørende nyevejledning, ligesom de nyeste initiativer på EU-niveau samt effekten af de danske affaldsafgifterpå slamhåndteringen diskuteres.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA-konferencer i april og juni:

Deltagerpriser (excl. moms) DAKOFA-medlemmer…………………………………….. 2.150,-Ikke-medlemmer…………………………………………… 3.650,-Til/frameldingsfrister 16. april 2007 & 30. maj 2007


Myndighedssmøl koster 400 millioner kronerEn række bestående lossepladser skal lukke inden 16. juli 2009, som

følge af nye indretnings- og miljøkrav fra EU. Fristen har været kendt

meget længe. Men de myndigheder, der skal afgøre, hvilke losseplad-

ser der kan honorere de nye krav, og hvilke der skal lukke, har endnu

ikke gjort sit arbejde færdigt.

”Hvis vi i god tid havde vidst, hvilke lossepladser der skulle lukke, og

hvilke der kunne fortsætte, havde vi ved fornuftig planlægning haft

mulighed for at fylde de pladser op, der skal lukke. Når man ikke kan

udnytte kapaciteten fuldt ud, får man et tab”, siger Vagn Larsen, for-

mand for RenoSam, der er foreningen af fælleskommunale affaldssel-

skaber.

RenoSam kan i en ny rapport dokumentere at betydelige sam-

funds- og anlægsinvesteringer på mere end 400 millioner kr. risikerer

at gå tabt – en regning som i sidste ende kun kan føres tilbage på bor-

gerne og virksomhederne.

Myndighedernes grundlag for at træffe beslutning var på plads alle-

rede i 2002, og det var bestemt, at beslutningerne skulle være truffet

senest i 2004.

RenoSam har ved flere lejligheder, overfor miljøministeren og

amterne, udtrykt bekymring for de manglende godkendelser af over-

gangsplanerne.

I Regeringens udspil ”Den nye affaldssektor” ønskes en mere effek-

tiv deponeringssektor, hvor der peges på et tilgængeligt effektiviserings-

potentiale på 55-75 millioner kr årligt.

”Det virker helt absurd, at regeringen presser kommunerne til at

løbe efter femørerne, når de selv har siddet inde med nøglen til at sik-

re langt større samfundsmæssige gevinster”, siger Vagn Larsen.

I dag er der samlet ca. 140 deponeringsanlæg (losse-, fyldpladser

og specialdepoter) i Danmark, og den nyeste opgørelse fra RenoSam

peger på, at mindst 50 % lukker. En status fra Amtsrådsforeningen pr.

1. juli 2006 viste, at ca. 110 anlæg fortsat manglede en afklaring af

overgangsplanen. Hvor mange overgangsplaner, der nåede at blive

godkendt, inden amterne lukkede den 31. december 2006, og opga-

ven overførtes til regionerne, har ingen endnu overblikket over.

Kilde: www.renosam.dk

Rejsehold ser på vand og natur

Den 29. marts 2007 gik startskuddet til en række møder

rundt i landet, hvor KL vil samle nabokommunerne i samme

opland til et fællesmøde om vand og natur.

Baggrunden er, at kommunerne står på tærsklen til en

vigtig planproces på vand- og naturområdet.

Til møderne inviterer KL chefer og ledere indenfor vand-,

natur- og planområdet. De vil dreje sig om det forestående

arbejde på vand-, natur- og planområdet, der i 2007 starter

med en idéfase som optakt til, at staten i løbet af 2008 og

2009 laver vand- og naturplaner.

KL vil præsentere rammen for arbejdet og pege på en

række udfordringer, som kommunerne står overfor. Der vil

også være konkrete bud fra KL på, hvordan udfordringerne

kan imødegås, og på hvordan arbejdet kan gribes an.

På mødet bringer KL kommunerne i oplandet sammen,

og det giver mulighed for at afklare, om der er grundlag for

at samarbejde, og hvad det i givet fald skal handle om.

Møderækken og de tilhørende oplandskommuner kan

ses på www.kl.dk

Kilde: www.kl.dk

Københavns vil gå forrest medrenere transport

Københavns Kommune er på vej

med en plan for, hvordan miljøven-

ligt brændstof som hydrogen og

biobrændstof kan introduceres i

København.

For at mindske luftforureningen

og fremme uafhængigheden af

fossilt brændstof ønsker Køben-

havns Kommune nu at gå forrest,

når det gælder anvendelse af mil-

jøvenlige, alternative drivmidler til

transport. Derfor undersøger Mil-

jøkontrollen hos Københavns Kom-

mune mulighederne for at anven-

de brint som brændstof og 2.

generations biobrændsel i kommu-

nens og byens køretøjer.

Udover kommunens egne køre-

tøjer vil eksterne interessenters

mulighed for brug af miljøvenlige

brændstoffer også blive undersøgt.

Forprojektet gennemføres af Gront-

mij | Carl Bro og H2 Logic, der nu

gerne vil i dialog med virksomhe-

der og organisationer i København

for at fortælle om projektet og

mulighederne for at deltage. Kon-

sulent hos Grontmij | Carl Bro

Thomas Engell forklarer:

”Ud over at udvikle forslag til

projekthandlingsplan for, hvordan

miljøvenligt brændstof kan introdu-

ceres i København, gælder det om

at få skabt et netværk af motivere-

de aktører, der kan være med til at

bane vejen for København som

foregangsby inden for bæredygtige

brændstoffer til transport”.

Undersøgelsen omfatter en

analyse af infrastruktur i forhold til

produktion, distribution og tanksta-

tioner for brint og biobrændstoffer

samt analyse af egnede køretøjer.


Deadline

Køge evaluerer håndtering afvandforureningForureningssagen i den nordlige del af Køge nærmer sig sin

afslutning, nu hvor kun ca. 20 husstande og nogle få virk-

somheder fortsat er omfattet af et kogepåbud. Derfor er

tiden kommet, hvor hele forløbet skal evalueres.

I Køge Kommune ligger det os meget på sinde, at vi grun-

digt får evalueret Køge Kommunes håndtering af hele for-

løbet. Og ikke mindst er det vigtigt, at vi hører de berørte

borgeres oplevelser og vurdering af forløbet. Derfor har vi

bedt evalueringsinstituttet, CASA, om at gennemføre en eva-

luering af forløbet, fortæller Køge Kommunes borgmester

Marie Stærke (A):

Det er enormt vigtigt, at alle instanser, der har deltaget, kig-

ger bagud og på en kritisk måde får vurderet indsatsen. Det

er den eneste måde, vi kan blive kloge på, hvad vi gjorde

godt, og hvad vi kunne have gjort anderledes eller bedre. En

evaluering er også vigtig, for at andre kommuner og myndig-

heder kan drage nytte af vores viden og erfaring, erklærer

Marie Stærke.

Køge Kommune bad i januar KL om at gennemføre en nær-

mere undersøgelse af hændelserne på Køge-egnens rense-

anlæg for at afklare, om der var sket en sammenkobling af

rentvandssystemet med det tekniske vandsystem, sådan

som det er blevet konkluderet af Rambøll A/S.

KL-rapport kan læses på www.koegekom.dk

Kilde: Køge Kommune

www.godtskolebyggeri.dkDer bliver investeret milliarder af kroner i at bygge og renovere

skoler i disse år - men mange af dem har indbyggede fejl, som

går ud over indeklima og arbejdsmiljø. En ny hjemmeside skal

hjælpe med at styrke kvaliteten af skolebyggeriet

Et rundspørge til 13 tilfældigt udvalgte kommuner, som

Arbejdsmiljøsekretariatet har gennemført i januar i år, har vist, at

de alle uden undtagelse planlægger renovering og nybyggeri af

folkeskoler for to- eller trecifrede millionbeløb.

Det samme billede tegner sig for gymnasier, CVU’er. tekniske

skoler, efterskoler og friskoler: Hundredvis af selvejende skoler

er allerede enten midt i byggerier eller planlægger at gå i gang.

Samlet vil der blive bygget for mange milliarder i undervisnings-

sektoren i de kommende år.

Det er baggrunden for, at en ny hjemmeside www.godtskole-

byggeri.dk, der er udviklet af Branchearbejdsmiljørådet Under-

visning & Forskning, BAR U&F. Rådet har deltagelse af både KL,

Undervisningsministeriet og de faglige organisationer på områ-

det, og netop skolebyggeri er et af de centrale indsatsområder.

Hjemmesiden rummer viden, inspiration og eksempler på man-

ge forskellige typer af godt skolebyggeri. Siden retter sig først og

fremmest mod ansatte, ledere og sikkerhedsorganisation på

skoler, som står over for at skulle bygge eller renovere. Men

den er også nyttig for arkitekter, ingeniører og bygherrer i kom-

muner og bestyrelser.

Landbruget, KL, DN, SF og R frygter, at kli-

matopmødet i København i 2009 vil tage

Miljøministeriets opmærksomhed og service

fra andre områder. DI er rolig. Det skriver

altinget.dk

Danmarks ja til at huse klimatopmødet i

2009 har vakt stor glæde og ros til regerin-

gen fra en lang række af organisationer,der

mener, at regeringen har gjort det helt rigti-

ge, og at det vil gavne Danmark. Men alle

undtagen DI nærer dog også en frygt for, at

Miljøministeriets andre opgaver vil blive ned-

prioriteret. En frygt, de har fået bekræftet

med miljøministerens departementschefs

melding om, at ministeriet må hente res-

sourcer fra andre dele af Miljøministeriet i

form af medarbejdere.

Danmarks Naturfredningsforening har sam-

me frygt midt i glæden over topmødet.

"Denne store og gode opgave må ikke bety-

de, at andre vigtige opgaver bliver nedpriori-

teret. For eksempel er der 2010-målene om

at stoppe arts-tilbagegangen og Vandram-

medirektivet, som vil kræve et stort arbejde

fra ministeriets side. Vi vil derfor nøje holde

øje med, at regeringen ikke slækker på de

andre områder ud over klima," siger DN's

præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. Hun

anser det derfor for særdeles vigtigt, at rege-

ringen tilfører Miljøministeriet flere midler.

Frygt for nedprioritering af miljøet

Teknisk forvaltning og forsyningen skal bruge de IT-systemer, der bedst understøtter opgaver og forretning.

Et fagsystem er målrettet de præcise be-hov, der er i teknisk forvaltning og forsy-ningen. Derfor kan de effektivt løse speci-fi kke, decentrale opgaver.

Det fantastiske er, at det ikke på-virker den måde, som man arbej-der på centralt i kommunen.

Elbek & Vejrup A/S sørger for fuld inte-gration af ressourcestyringssystemer til centrale systemer. Vi har mere end 10 års erfaring, hvilket betyder, at vi kan integrere til alle centrale systemer.

Alle data skal skabes ét sted og genbruges. Vi garanterer, at det fungerer.

Charlotte Hylleberg MortensenMarkedschef på kundeområdet: Teknik, miljø og forsyning

FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun IT. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.

Fagsystemer og centrale systemer kan integreres

INTEGRATION MELLEM FORSKELLIGE IT-SYSTEMER / E

lbek

& Vejrup

A/S

|

Olof

Pa

lmes

All

é 2

5

| D

K-8

20

0 Århus

N

| te

lefon

+4

5 7

02

0 2

08

6

| fa

x +

45

70

20

20

87

|

ww

w.e

lbek-vejrup.dk

Vi v

il u

dvi

kle

ko

mm

un

ale

fo

rva

ltn

ing

er t

il a

t væ

re f

orr

etn

ing

sori

ente

red

e vi

rkso

mh

eder

”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.


Deadline

Flytter tættere på sine medarbejdereHensynet til medarbejdernes transporttid vejede tungest ved valg af

nyt domicil for handels- og ingeniørfirmaet Cobalch, som derfor flyt-

ter nordpå til Kvistgård.

Fredag 20. april flytter handels- og ingeniørfirmaet Cobalch ApS

fra Birkerød til nyindrettede lokaler på Kvistgård, hvor virksomheden

får samlet sine kontorer og lagerfaciliteter.

I valget af nye lokaler vægtede hensynet til medarbejderne

højest:

”Tre ud af fire medarbejdere vil få kortere til arbejde, og det blev

den afgørende faktor for vores nye placering,” forklarer Gunnar Dahl-

gaard fra Cobalch.

”Cobalch leverer over hele landet, faktisk i hele Norden og dele

af Europa. Så længe vi kan køre en lastbil hen til vores lager – og

det kan vi - spiller vores adresse ikke den store rolle for vores kunder

og forhandlere,” vurderer Gunnar Dahlgaard.

Restpartier – SE HERFLID som er en forening der repræsente-rer ca. 125 lystbådehavne i Danmark haren hjemmeside http://www.flidhavne/som henvender sig til medlemmerne.

På denne side ønskes oprettet et punktsom hedder ”HER og NU-tilbud”.

Her vil havne, entreprenører, bygmestreog andre som har noget materiale som erblevet til overs fra havneprojekter kunnefå gratis spalteplads. Produkterne somder tænkes på kan være spunsjern, pæle,fliser, y-bomme, sten, afmærkningsmate-riale eller andet der er relevant for hav-nene.

Betingelsen for at komme på hjemmesi-den er, at der er tale gode brugbarematerialer, at prisen er attraktiv og dereventuelt er billedmateriale og beskrivel-se. Har du noget som kan have interessefor havnene, skal du henvende dig til:

Havnefoged Birger Isaksen,Sæby Havn Telefon 9846 1059 E-mail: [email protected]

Ny viden til en grønnere by Nu er det muligt at finde værdifulde informationer om byens træer på

internettet. Skov & Landskab ved Københavns Universitet har netop

offentliggjort en hjemmeside om Bytræarboretet.

Bytræer er et værdifuldt naturelement i de danske byer. I de seneste

årtier er der blevet plantet mange bytræer i forbindelse med byudvidelser

og byomdannelser. Ofte er presset på træerne meget stort og der har hid-

til ikke været meget viden at finde om pasning og pleje af byens træer.

For at fremme og kvalificere anvendelse af træer til byformål og til alle

andre steder, hvor træer plantes, blev Bytræarboretet oprettet i 2001.

Bytræarboretet er den eneste kendte træsamling, hvor man systematisk

udfører beskæringer og dokumenterer træernes reaktion herpå. Nu er

træerne i arboretet vokset så meget at lægmand og fagfolk kan få glæde

af erfaringerne fra arbejdet med træerne.

På den nyåbnede hjemmeside www.bytraearboretet.dk kan der hentes

information og dokumenteret viden om etablering og drift af ca. 80 træar-

ter. Oplysningerne kan bruges, når der skal træffes valg om plantning af

bytræer og til undervisning i kendskab til bytræer og deres pleje.

- I modsætning til andre arboreter viser Bytræarboretet de træer, som

man kan gå ud og købe i handlen. Selve arboretet og hjemmesiden er

som et udstillingsvindue, hvor landskabsarkitekten, landmanden eller f.eks.

private træejere kan hente en masse viden og træffe beslutning om plant-

ning og beskæring, fortæller seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra Skov &

Landskab.


Harmonisering af ydelser og services er en integreret del af vores løsninger.

Elbek & Vejrup A/S | telefon+45 7020 2086 | www.elbek-vejrup.dk

Medarbejderne skal udvikle sig i jobbetDell, SAS Institute og DJØF bruger coaching og mentoring med stor effekt,

og tendensen er, at det opfattes som bedre udvikling af medarbejderne.

”Det er det mest effektive på bundlinien”, siger Marianne Dyrman fra Dell.

Og Lise Krogh Løvschal fra SAS Institute supplerer: ”Coaching og mento-

ring støtter vores virksomheds vækststrategi.”

Den nye forening for coaching og mentoring i Danmark, EMCC, er star-

tet med meget stor succes og opbakning fra alle sider af dansk erhvervsliv

og fra forskerverdenen.

”Det har vist sig, at vi har dækket et meget stort behov i branchen med

denne forening”, siger Kirsten M. Poulsen, direktør i KMP & Partners, én af

initiativtagerne til foreningen. ”Det har strømmet ind med indmeldelser og

tilbud om samarbejde fra mange forskellige steder. Vi har også virkelig

fået en masse kapaciteter ind i vores nye bestyrelse, så vi starter som en

meget slagkraftig spiller i debatten.”

EMCC Danmark blev stiftet tirsdag den 6. marts ved en generalforsam-

ling på CBS. Yderligere oplysninger: www.emccouncil.org

Ny bog: Hvad er god ledelse?I en tid hvor interessen for ledelse breder sig længere ud og længere

ned i stort set alle organisationer, sætter Steen Hildebrandt og Søren

Brandi ledelse under luppen i deres nye bog Ledelse. På 104 sider

giver forfatterne et komprimeret og inspirerende bud på de perspek-

tiver og ledelsesformer, som er relevante og vigtige at kende til for

enhver, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for ledelse.

”Vi tror på ledelse som en af vor tids største katalysatorer for udfol-

delse og nyttiggørelse af menneskeligt potentiale. På den måde er

ledelse for vidensamfundet, hvad motoren var for industrisamfundet.

Skal Danmark klare sig godt i fremtidens globaliserede verden, skal

der satses på ledelse.” ”Bogen henvender sig til alle, der er berørt af

og arbejder med ledelse, eller som på anden vis har interesse i ledel-

se. Det er mere en inspirationsbog end en håndbog om ledelse. Vi

viser sammenhænge, konsekvenser og ikke mindst muligheder, hold-

ninger og anbefalinger. Vi håber, at vi på denne måde bidrager til

bevidstgørelse om, hvad god ledelse er for dig, din kollega, din med-

arbejder og din leder.”

Politikerne skal stoppe klima-forandringerne Det er først og fremmest regeringen, der bør drage omsorg for,

at der bliver gjort noget ved klimaproblemerne - dernæst er

det den enkelte borgers ansvar. Det fremgår af en ny under-

søgelse, som er foretaget af Ziirsen Research for Danmarks

Naturfredningsforening.

Undersøgelsen – som afdækker tendensen i forbindelse

med en række klimaspørgsmål – viser samtidig, at halvdelen af

de adspurgte overvejer at stemme på et andet parti ved næste

folketingsvalg, hvis det pågældende parti arbejder mere for at

begrænse klimaændringerne.

Ønsket om, at politikerne skal tage initiativer, bliver sat i reli-

ef af, at godt 2/3 af de adspurgte siger, at de ingen planer har

om at spare mere på deres eget energiforbrug for at mindske

CO2-udslippet. Til gengæld ser over halvdelen af de adspurgte i

undersøgelsen positivt på højere energiafgifter som middel til

at spare mere på energien.

Undersøgelsen er gennemført i dagene op til Miljøministe-

rens stort anlagte kampagne ”1 ton mindre”, som begynder i

morgen torsdag, og som skal få borgerne til at spare på deres

eget energiforbrug.

Kilde www.dn.dk

Kommunerne har sidennytårsaften haft ansvaretfor en række helt nye opga-ver på natur- og miljøområ-det. Har tømmermændeneher godt tre måneder sene-re fortaget sig, og er kom-munerne i fulde omdrejnin-ger med nye initiativer fornaturområder, miljøopga-ver og landskab? "Teknik &Miljø" tager pulsen.

/ Af journalist Poul Henrik Harritz, Naturbureauet.

Næppe havde landets borgmestre

slået øjnene op nytårsmorgen før

der lå en hilsen fra miljøministeren

i brevkassen.

Connie Hedegaard gjorde

kærligt, men drillende, opmærk-

som på, at hver kommune har sin

særegne natur eller sin specielle

plante, fugl eller fisk - som vi har

forpligtet os til at gøre alt for at

bevare. Og mandag den 1. januar

betød, at landets 98 borgmestre

blev en del af "vi".

Er kommunerne gearet til opga-

ven? På Langeland sidder borgme-

ster Knud Gether med nytårshilse-

nen i hånden. Han skal tage sig

kærligt af en orkide, den tyndakse-

de gøgeurt, der vokser på øen. Den

lokale avis ringede ham op:

- Jeg har aldrig hørt om den,

lyder det med stort grin i telefonen

fra Knud Gether. Men jeg vil love ,

at jeg nu vil gå på jagt efter den

tyndaksede gøgeurt med det

største forstørrelsesglas jeg kan

opdrive.

- Om jeg skal søge nord eller

syd på har jeg ingen fornemmelse

af, så måske skal jeg ringe til mini-

steren eller til Skov- og Naturstyrel-

sen for at få lidt hjælp, tilføjer han.

I den noget større Svendborg

Kommune lever den eneste art af

syvsovere der findes i Danmark.

Hasselmusen trives i skovene nord

for byen, hvor en faunapassage

over den nye motorvej har kostet

millioner af kroner, netop for at sik-

re hasselmusen og andre dyrearter

mulighed for at komme frelst - og

ikke kvast over de fire spor.

Borgmester Lars Erik Horne-

mann:

- Det dyr har jo om nogle fået

en opmærksomhed med egen

faunapassage til millioner af kro-

ner. Alligevel tror jeg ikke, at den

skal opgraderes til kommune-

æresdyret. Det er jo et sky lille dyr,

der er mest aktiv om natten. Og

det er vi ikke i Svendborg, siger

Venstre-borgmesteren, der aldrig

selv har oplevet den lille syvsover.

Udtalelserne er ikke af en karak-

ter, der signalerer, at her er en af

de mange nye opgaver som kom-

munernes førstemænd virkeligt

tager alvorligt og vil afsætte de

nødvendige resurser til at løse.

16 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING

2007 - kommunernesfjumreår

Gøgeurt - nu under kommunal beskyttelse.

Ikke desto mindre er det fremover

kommunerne der har ansvaret for

de ofte små naturområder, som de

overdrev, hvor for eksempel den

tyndaksede gøgeurt vokser, eller

den helt særlige kratskov som er

en betingelse for hasselmusens

overlevelse.

Vred minister!11 uger inde i 2007 var det ikke en

drillende og kærlig miljøminister

kommunerne skulle opleve.

Den 14. marts greb mor nemlig

fat i kagerullen og stillede sig på lur

i entreen - klar til at gokke den

første, den bedste, der måtte vise

sig. Hun var godt og vel ophidset -

og det blev de danske kommuner

der fik drøje hug.

"Det er helt igennem i strid

med lovgivningen, hvis kommuner-

ne nu begynder at sagsbehandle

ud fra deres egen fortolkning af

loven" tordnede miljøminister Con-

nie Hedegaard. Vreden skyldes at

hendes årelange arbejde med en

regelforenkling i forbindelse med

godkendelse af de forurenede hus-

dyrbrug i dansk landbrug ikke blev

taget alvorligt i kommunerne, der -

i strid med loven - selv ville kunne

dispensere fra krav til udvaskning af

har nye medarbejdere og virksom-

hedskulturer skulle finde hinanden,

nye IT-systemer har voldt proble-

mer, og mange kommuner har

endnu ikke overblik over hvor store

forpligtelserne er på natur og mil-

jøområdet og hvordan de skal prio-

riteres.

Heller ikke firmaet Eco-Analyse,

der er førende i at sammenligne

kommunale nøgletal kan give et

svar. Direktør Kurt Houlberg, der

leverer nøgletal til otte ud af ti kom-

muner, har i dag kun kommuner-

nes budgetterede udgifter på natur-

og miljøområdet at kigge på. Det

kan ikke bruges til noget væsentligt.

De tidligere årlige afrapporteringer

over kommunale tilsyn af landbrug

og forurenende virksomheder blev

sparet væk for nogle år siden, så

her er heller ingen hjælp at hente.

Danmarks Naturfredningsforening

vil følge kommunerne mere inten-

sivt end foreningen ellers plejer.

Afdelingsleder Michael Leth Jess

siger at foreningen vil gøre det på

samme måde som ved de sikker-

hedstester hvor man sammenligner

forskellige bilmodeller og giver dem

stjerner alt efter sikkerheden.

"Det vil vi også - og så selvføl-

kvælstof i langt flere områder end

loven giver mulighed for.

"De nye regler skal følges, og

kommunerne har nu haft nogle

måneder til at sætte sig ind i

sagerne, så der er ikke nogen und-

skyldning for ikke at komme i

gang", sagde ministeren bestemt.

En arms længde - godtprincipI forbindelse med den politiske

beslutning om et nyt Danmarkskort

med mange, kommunale opgaver

var koret af protester stort og enty-

digt. De grønne organisationer

udtrykte gang på gang utryghed på

naturen og miljøets vegne, når

"armslængdeprincippet", der hidtil

havde været mellem amt og kom-

muner blev afløst af entreprenante

initiativtagere der bestilte tid hos

borgmesteren, kravlede op på

knæet af kommunens førstemand

og overtalte ham til at bygge som-

merhuse i strandkanten.

Frikommuneforsøget tilbage i slut-

ningen af 1980-erne, hvor 64 kom-

muner overtog landzonekompeten-

cen dokumenterede, at kommu-

nerne stort set gav tilladelse til alle

landzoneansøgninger i modsæt-

ning til hvad amterne ville have

gjort. Frikommunerne administrere-

de dengang planlovens landzone-

bestemmelser mere liberalt end

hensigten med loven lagde op til.

Sker det nu overalt i det ganske

land? Siden nytår har kommunerne

jo fået kompetencen ikke blot i 64

men i samtlige kommuner?

Det kan ingen ædruelig person

svare på. Men nogle er bekymrede.

En af dem er Connie Hedegaard.

Hun lyttede til de grønne organisa-

tioners protester og fik gennemført

at alle kommunale VVM-godken-

delser (vurderinger af virkninger på

miljøet) til husdyrbrug i år og

næste år skal forbi de statslige mil-

jøcentre for at sikre en fair og ens-

artet praksis. Det er heller ikke

kommunerne der får lov til at

dispensere for den 300 meter bre-

de strandbeskyttelseslinje, der gen-

nem årtier har sikret et unikt dansk

kystlandskab der netop ikke ligner

højhusbyerne på den tyske ø, Sild.

At passe på vores kyster vurderer

Christiansborg altså - det kan alene

Staten magte.

Ingen ved noget - endnuEfter tre måneder er det ikke muligt

at tage pulsen på kommunernes

natur- og miljøindsats. Siden nytår

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG PLANLÆGNING 17

gelig fortælle kommunen hvordan

den kan blive endnu bedre på

natur- og miljøområdet". Allerede

til efteråret vil foreningen offentlig-

gøre sine første nøgletal, men Dan-

marks Naturfredningsforening

lægger ikke skjul på, at den regner

med at dette år bedst kan karakteri-

seres som "et kommunalt fjum-

reår".

Ring igen - om tre årMikael Jentsch, formand for Kom-

munalteknisk Forening og teknisk

direktør i Frederikshavn Kommune

erkender blankt, at der ikke for

alvor er taget hul på de nye natur-

og miljøopgaver.

"Det kommer nok i takt med

foråret. Når borgerne kommer ud i

naturen vil der også dukke enkelts-

ager op, og det er nok de sager,

der vil medføre, at politikerne

lægger en politik på området."

Mikael Jentsch lægger vægt på,

at kommunerne nu for første gang

skal lave en planlægning af det

åbne land, og der vil fredning og

naturhensyn blive væsentlige ele-

menter.

"Om et års tid tegner der sig et

billede af indsatsen og om 2-3 år

kender vi den. Ring igen til den tid"

siger den tekniske direktør, der

understreger, at kommunerne har

et stærkt kort på hånden, da det er

den offentlige myndighed der har

haft og i endnu højere grad vil stå

for al borgerkontakt.


Forvaltningsområde Ansvarlig myndighedNaturAdministration og eventuel ophævelse af Miljøcentrestrandbeskyttelseslinje og klitfredningslinje

Teknisk bistand i fredningssager Miljøcentre

Overordnet Natura 2000-planlægning Miljøcentre

Naturovervågning Stat (Danmarks Miljøundersø

gelser) og miljøcentre

Ophævelse af beskyttelseslinjer Miljøcentre

§3-beskyttede arealer, administration, Kommunerdispensationer med videre

Offentlighedens adgang til naturarealer Kommuner

Naturpleje og mindre naturforvaltningsprojekter Kommuner

Natura 2000-indsatsprogrammer Kommuner

Rejsning af fredningssager Kommuner

MiljøTilsyn med kommunale spildevandsudledningerMiljøcentre

Tilsyn med kommunale affaldsanlæg Miljøcentre

Godkendelse og tilsyn med 248 særligt Miljøcentrekomplicerede virksomheder

Overordnet råstof, kortlægning og RegionerforsyningsplanlægningJordforurening, prioritering og finansiering Regioneraf de største sager

Miljøovervågning Stat (Danmarks Miljøundersø

gelser) og miljøcentre

Andre særligt forurenende virksomheder Kommuner

Administration af spildevandstilladelser, Kommunerudledningstilladelser og affald

Tilladelser til havbrug Kommuner

Forurenede grunde, kortlægning og oprydning Kommuner

Råstoffer på land, kortlægning, tilladelser Kommuner i samspil og håndhævning med regioner

VandOverordnet vandplanlægning i henhold til MiljøcentreMiljømålsloven og Vandforsyningsloven

Påbud over for kommunal vandforsyning Stat (Miljøstyrelsen)

Administration af Okkerloven Kommunerne

Klapsager Miljøcentre

Vandløbsmyndighed for tidligere amtsvandløb Kommunerog offentlige pumpelag

Grundvandsbeskyttelse, tilladelser og påbud Kommunerefter Vandforsyningsloven

PlanlægningForslag til kommuneplaner og

kommuneplantillæg, tilsyn Miljøcentre

Forslag til lokalplaner, tilsyn Miljøcentre

Forslag til regionale udviklingsplaner, tilsyn Miljøcentre

Rådgivning i planspørgsmål Miljøcentre

Godkendelse af kommunale VVM tilladelser

til husdyrbrug i en periode på to år Miljøcentre

Kommuneplaner, lokalplaner med videre Kommuner

Arealudlæg til byzoner Kommuner

Beliggenhed af større offentlige institutioner, Kommunertrafikanlæg med mere

Planlægning af natur- og jordbrugsinteresser Kommuneri det åbne land

Planlægning for skovrejsning, vådområder Kommunerog arealer for fritidsformål

Gebyrkortlægning, grundvand Miljøcentre

Hvad er der blevet af amternes opgaver på miljø-, natur- og planområdet.

Her kan du se hvilken myndighed - kommunen, regionen eller en institution i

Miljøministeriet - der fra den 1. januar 2007 har overtaget ansvaret for amternes

tidligere opgaver inden for miljø, natur og planlægning.

Sagsområder i henhold til Miljømålsloven vil først være beskrevet i 2009. Rolle-

fordelingen vil være, at staten varetager den overordnede planlægning, mens

kommunerne udarbejder og gennemfører de konkrete projekter. Staten fast-

lægger således rammerne, og kommunerne definerer indholdet.

Kilde www.sns.dk

Vi leverer økonomi- og ressourcestyring, der skaber overblik.


Anlæg og natur hænger sammen---

Miljøet og naturen er væsentlige aspekter i de fleste anlægsprojekter. Vi spiller en central rolle, når kommuner planlægger og bygger, og sammen med vores kunder udvikler vi bæredygtige løsninger, der harmonerer med de omgivelser, projektet er en del af.www.ramboll.dk

Teknik & Miljø har i flereartikler beskæftiget sigmed kommuneplanlæg-ning. Her kommer så etklart bud på, hvordanplanstrategien kan bruges,og hvorledes både borgere,politikere, ledelse og med-arbejdere skal indgå i pro-cessen omkring en plan,der både er interessant ogtilmed også bliver realiseret

/ Af byplanlægger og arkitekt Inger Ansbjerg,

Grontmij | Carl Bro

Der er flere interessante indgangs-

vinkler til emnet ”(plan)strategi og

ledelse”. Under Strukturreformen

gav Kommunernes Landsforening

opgaverne overskriften ”sikker drift”.

Skulle hele det udviklings- og foran-

dringspotentiale, der ligger i denne

nyorganisering virkelig have den

overskrift? Det kunne måske være

på sin plads med et modspil her.

Sikker drift er bestemt meget

vigtigt – jeg rådgiver selv i det dagli-

ge om sikker drift – men chancen

for at opnå noget større bør udnyt-

tes. Ud fra et ledelsessynspunkt

burde etableringen af synlige og

kommunikerbare visioner og mål

være den største opgave. Lad os

gribe den chance! Planstrategien er

i den sammenhæng en oplagt

paraply for de kommunale visioner

og strategier.

Hvad skal der til?Planstrategien er en lovbundet

opgave, men hvis den blot støver til

på øverste hylde, er den aldeles

uinteressant – hvad enten den er

tom eller fuld. Derimod er planstra-

tegien som et offensivt redskab til

udvikling af kommunen, dens

opgaver og dens sammenhængs-

kraft interessant.

For så kan den anvendes som

et ledelsesværktøj.

Da alle kommuner skal have en

planstrategi, kan vi lige så godt

opstille udfordrende, høje mål og

vælge processer, der rent faktisk

kan bruges til noget.

Men hvad skal der til, for at pla-

ner bliver både interessante og rea-

liseres?

Hvad skal planstrategienkunne?Ledelse er at realisere visioner, stra-

tegier, mål og planer - eller forstå

og kunne forklare, hvorfor de ikke

blev til noget. Der kan være flere

årsager til, at en planstrategi ikke

bliver den store succes. Den kan


Planstrategien somledelsesværktøj

Hvad skal planstrategien kunne?Mål:

Den skal udpege synlige visioner og holdninger.

Kommunikation:

Den skal kunne profilere kommunen.

Den skal kunne diskuteres med borgerne og interessenter.

Den skal kunne konkretiseres i politikker.

Medarbejdere og kompetencer

Den skal kunne konkretiseres til projekter og mål for udvikling.

Den skal være administrations- og arbejdsgrundlag.

Medarbejderudvikling.

Medarbejderrekruttering.

Udvikling

Den skal kunne danne grundlag for udvikling i og af kommu-

nen.

Tværfaglighed (eksempelvis arbejdsgrundlag for netværk).

De nye kommunale opgaver, for eksempel det åbne land og

alle de nye institutioner.

Opfølgning

Opfølgning gør forskellen på mænd og drenge. Når der næste

gang skal udarbejdes planstrategi, skal den kunne fortælle, hvad

der er gennemført, hvad der er lykkedes, hvad der ikke er, hvor-

for, og hvad der skal laves om.

glide i baggrunden, fordi udviklin-

gen tager en anden retning – så

skal det forklares, og der skal sam-

les op. Måske har den ikke en form

eller ”sælges” ikke internt, så den

er brugbar til dagligdagens udfor-

dringer og opgaver, eller måske er

der bare ingen, der vil tage ejerskab

for strategien.

Det er først og fremmest vigtigt

at have øje for alle aktører på sce-

nen – borgerne, politikerne samt

ledelsen og medarbejderne. Ledel-

sesopgaven består i at få alle grup-

per aktiveret og sikre, at de hver på

deres front arbejder for at realisere

visionerne.

Lad os en gang se på grupperne

enkeltvis, og hvad der skal til for at

skabe en optimal proces:

1. Borgerne – fra inddragelsetil dialogDer er gjort mange erfaringer med

borgerinddragelse i løbet af de år,

hvor planlovens bestemmelser om

offentlighed har eksisteret. Der er

samtidig sket en stor ændring af

borgerens forventninger til ”det

offentlige”. Borgerne er i forbindel-

se med strukturreformen ikke bare

blevet lovet, at rationaliseringen vil

gøre den offentlige administration

For at planstrategien kan anven-

des som et ledelsesværktøj, bør

den derfor indeholde en klar strate-

gi for dialog. Og ledelsen skal tage

stilling til, hvor og med hvem dialo-

gen skal føres, så de ressourcer,

der afsættes til formålet, nyttiggøres

til at udvikle planlægningen, for-

bedre planerne og skabe forståelse

og ejerskab.

Heri ligger svaret på, hvad der

adskiller inddragelse fra dialog.

2. Politikerne – vilje tilejerskabDe sidste mange år er der om det

politiske niveau blevet sagt, at det

gælder om, at ”politikerne skal

have ejerskab til planerne”. For

politikere drejer planer sig om at få

gennemført mærkesager, men det

er ikke det samme som ejerskab.

Ejerskab forstås ofte som et

beløb på et budget – mange pro-

blemer er lig mange kroner. Jeg ser

ejerskab som viljen til at udforme

politikker, der kan danne guidelines

for projekter og udvikling og skabe

sammenhæng til eksempelvis

uddannelse af ledere og medarbej-

dere til at klare opgaver, prioriterin-

ger og daglig praksis.

billigere, men også at den bliver

bedre. Mens borgerne måske hav-

de en forståelse for, at 2006 kunne

være kommunernes ”fjumreår”, så

er borgernes tålmodighed til

gengæld sluppet op siden årsskif-

tet, og nu kræver de, at kommu-

nerne handler og har styr på tinge-

ne.

Derfor er det nødvendigt at

bevæge sig ffrraa bboorrggeerriinnddddrraaggeellssee ttiill

ddiiaalloogg mmeedd bboorrggeerrnnee.. Det er en

selvfølge for borgerne, at kommu-

nen opfylder lovens krav om infor-

mation. Det, at føre en dialog med

borgeren om vigtige spørgsmål,

kræver imidlertid en helt anden til-

gang. Det er simpelt hen blevet vig-

tigt for kommunen at komme i dia-

log med relevante borgere.

Det forudsætter, at politikere og

administration har troværdighed.

Det vil sige, at de signalerer ”vi vil

bruge jeres mening – vi har brug

for den” og ”vi vil give jer besked

og forklaringer, hvis vi vælger noget

andet, end det I foreslog”.

Dialog er en vanskelig opgave,

men efter strukturreformen er der i

det kommunale Danmark en chan-

ce for at begynde på ny og udvikle

nye måder at gøre tingene på. Der

er først og fremmest en chance for

at skabe en troværdig platform for

dialog. Mange kommuner og bor-

gere har dårlige erfaringer; men nu

er der tale om en ny kommune

med en klar intention om, at der

skal skabes, udvikles og vedligehol-

des en frugtbar dialog med borger-

ne.

Det forudsætter, at processerne

operationaliseres og kommunen

stiller sig spørgsmålene:

• Hvem taler vi med? Den rele-

vante partner

• Hvordan taler vi med dem?

Målrettet kommunikation

• Hvad skal der komme ud af

dialogen? Mål for dialogen

Det er min påstand, at der mange

steder tidligere er taget alt for let på

det at arrangere og afvikle borger-

møder. Den målløse kommunikati-

on har samtidig gjort det for let for

borgerne at sætte fokus på ”sager”

og dermed forstyrre helhedssyn og

sammenhæng.

Det skal fortsat kunne lade sig

gøre at ændre fokus, men det skal

ske overvejet og med gode

begrundelser, så der kan skabes

forståelse for kursændringen både i

medierne, hos borgerne, på de

interne linjer og på politisk niveau.


Fra borgerinddragelse til dialog! Det er den udvikling som skal ske i planarbejdet. Marselis Boulevard er ikke nævnt i artiklen.

Alle kommunerne i Danmark

har et ønske om vækst, hvilket fak-

tisk gør vækst umulig!

Kommunerne kæmper om den

samme vækst, og om de samme

befolkningsgrupper, erhvervstyper,

infrastruktur og god omtale. Derfor

er der også et stigende ønske om

at være synlig, synliggøre sine kvali-

teter og visioner og brande sig selv

på dem.

Vækst er derfor ikke tilstrække-

ligt – vækst med kvalitet er nu nød-

vendig, og kvaliteterne skal være

synlige. For at være tiltrækkende er

det nødvendigt at gøre det både

bedre og anderledes end de andre.

Ikke alle kommuner kan lave en

”Horsens”, men de kan godt se på,

hvad det er Horsens Kommune har

gjort. Fra en kedelig by med et

kedeligt renommé er Horsens

kommet på landkortet og frem-

hæves som en kulturby. Det lykke-

des for byen at lave en turnaround.

Horsens Kommune valgte kulturen

– og satsede vedholdende på den.

Kommuner kan ikke ”sælge”

eller blive kendt på at have det,

som alle andre også har.

De skal vælge det, som de vil

være kendt for, så det understøttes

af og fremhæver de særkender, der i

forvejen er. Kommuner kan heller

ikke sælge noget, de ikke er eller har.

Branding af en kommune skal være

både troværdig og genkendelig.

For at en planstrategi kan blive

et ledelsesværktøj skal den være

synlig ned gennem organisationen

og ud i alle de kommunale opga-

vers løsning. Planstrategien skal

kunne kommunikere og kunne

kommunikeres. Det forudsætter, at

strategien er synlig og genkendelig i

konkrete beslutninger.

En planperiode følger en byråds-

periode. Forudsætningen for at

planstrategien anerkendes politisk

som ledelsesværktøj er, at politiker-

ne kan sætte mærkesager ind i

planstrategien og være sikre på, at

de bliver forfulgt i store og små

projekter, i den daglige administrati-

on, og at der er synlige resultater

ved næste valg. Hvis dette ikke er

tilfældet, bliver planstrategien ikke

paraply for udviklingen i næste

periode, men derimod blot fyld på

reolen.

3. Ledelse og medarbejdere –realiserer visionerneVisioner og strategier forbliver højt-

flyvende og abstrakte, hvis politiker-

ne ikke formår at konkretisere dem,

så vi kan relaterede dem til vores

arbejde – og så vælger vi i stedet

at gøre, som vi plejer.

Det er derfor et ledelsesansvar

at konkretisere og operationalisere

de politiske visioner, så de kan rea-

liseres med succes. Med andre ord,

det er ledelsens ansvar, at politiker-

ne kan genkende vision og strategi

i såvel planer, projekter og opfølg-

ning som daglig administration. Det

er i denne sammenhæng, at det

politiske ejerskab etableres.

Typisk er visionerne i en kom-

muneplanstrategi både de lovpligti-

ge og en række mere eller mindre

”bløde” mål, som måske og måske

ikke har tilknytning i den fysiske

planlægning.

Kommuneplanopgaven er typisk

blevet varetaget i de tekniske for-

valtninger, men der er sket et skred

i den organisatoriske placering i

mange kommuner i forbindelse

med kommunalreformen. De ste-

der, hvor opgaven organisatorisk

placeres et nyt sted, foreligger der

en helt ny ledelsesopgave: at sikre

og fastlægge den interne kommu-

nikation, arbejdsdeling og ansvar

for planstrategiens udarbejdelse,

forankring og det interne ejerskab i

den nye organisation.

Succesfuld fusionEfter de første fusionsmåneder er

alle klar over, at ved siden af at

arbejdet skal gøres, og dagligdagen

skal køre, så skal også både ledelse

og medarbejdere fusioneres. Hvor-

for så ikke gøre planstrategien til

indholdet i denne udviklings- og

fusionsproces? Den interne fusion

kan gøres succesfuld omkring en

fælles opgave.

Den stærkeste start for en ny

faglig enhed er at udvikle en fælles

vision, og det bedste afsæt for en

fusion er at tage udgangspunkt i de

sammenbragte parters succeser og

best practice.


www.wavin.dk

Vi fejrer de første 50 år

Rørførende siden 1957

Nu er det 50 år siden, Wavin først åbnede sine døre i Danmark. Lige siden har vi

været med til at opfylde samfundets basale behov med vore innovative produkter.

Det fejrer vi den 15. maj med en spændende og anderledes jubilæumsreception.

Har du lyst til at læse mere om receptionen og fejre dagen sammen med os,

kan det ske ved tilmelding på: www.wavin.dk/reception

Providing Essentials

Lokalplaner skal være bådejuridisk og miljømæssigbæredygtige. En ny vejled-ning fra Miljøministerietkan støtte kommunernesplanlæggere

/ Af Solveig Øster, Skov- og Naturstyrelsen og

Arne Post, AP Byplanrådgivning

Skov- og Naturstyrelsen har netop

sendt et udkast til ny vejledning i

høring.

Vejledningen består af to dele:

dels en vejledning om planlovens

bestemmelser, dels en eksempel-

samling.

Vejledningen skal erstatte alle de

afsnit i den gamle Vejledning om

planloven fra 1996, som handler

om lokalplanlægning. Den indehol-

der en gennemgang af lokalplaners

indhold, tilvejebringelse og retsvirk-

ninger, herunder om lokalplanret

og -pligt, dispensationsmuligheder,

ekspropriation mv., samt om hvad

der skal redegøres for i tilknytning

til en lokalplan. Endvidere er hen-

vist til en lang række afgørelser i

Naturklagenævnet.

Eksempelsamlingen er en vide-

reudvikling af den lokalplanvejled-

ning som blev udsendt at Plansty-

relsen i 1989 og indeholder en

række eksempler på fomulering af

lokalplanbestemmelser. De handler

hovedsageligt om boligområder,

men mange formuleringer kan

også bruges som inspiration ved

udarbejdelse af lokalplaner for

andre anvendelsesformål.

Eksempelsamlingen indledes

med et afsnit om, hvordan lokal-

planlægningen kan bidrage til en

miljømæssig bæredygtig udvikling,

og den afsluttes med en tjekliste.

Både vejledningen og eksempel-

samlingen ventes primært anvendt

af de planlæggere, der udarbejder

lokalplaner, men de vil også kunne

bruges af andre, som ønsker at

sætte sig ind i, hvad der kan regu-

leres i en lokalplan.

Det er tanken – efter høringen -

at udbygge såvel vejledning som

eksempelsamling med en stikords-

liste, der gør det let at bruge den

som opslagsbog.

Et godt redskab forkommunalbestyrelsenDer udarbejdes 12-1400 lokalpla-

ner om året. Det betyder, at mange

forskellige personer er involveret i

arbejdet. Og det at lave en lokal-

plan er ikke nogen let opgave!

En lokalplan kan karakteriseres

som en ”lokal lov” for, hvad nær-

mere afgrænsede arealer må

anvendes til, og hvad der må byg-

ges på dem. Det understreger vig-

tigheden af, at alle bestemmelser i

en lokalplan skal have hjemmel i

planloven og skal være så præcist

og entydigt formulerede, at det er

tydeligt for både dem, der har inter-

esse i planen, og dem som skal

administrere bestemmelserne,

hvad der gælder. Hvis ikke disse

krav er opfyldt, kan der senere bru-

ges meget tid på tolkning af

bestemmelserne, og måske

behandling af klagesager, som kun-

ne have været undgået, hvis der

var anvendt den fornødne omhu

med udarbejdelse af planen.

Vejledningen tager udgangs-

punkt i, at en lokalplan er et godt

redskab for kommunalbestyrelsen

til at præge udviklingen og påvirke

kvaliteten af de fysiske omgivelser i

kommunen. Samtidig er udarbej-

delse af et forslag til lokalplan vel-

egnet til internt i kommunen at

gennemtænke planlægningsmæs-

sige problemstillinger, og tilvejebrin-

gelsesprocessen giver god mulig-

hed for dialog med borgerne, virk-

somheder, forening osv. om plan-

lægningen.

I eksempelsamlingen gør vi et

andet forsøg på at karakterisere

lokalplanen ved at betegne den


Ny lokalplanvejledning!

Småhuse må kun opføres i skel hvis

de gives en størrelse på højst 31/2 x 2

alen og under forudsætning af at

taget dækkes med tegl og der ind-

skæres hjerter i døre.

Eksempel på bestemmelse og illustra-

tion fra eksempelsamlingen.

(Tegningen er af Fritz Jürgensen)

som en slags ”kontrakt” mellem

kommunalbestyrelsen og borgerne.

Kommunalbestyrelsen skaffer sig

ret til at give byggetilladelse til det,

der beskrives i lokalplanen, og for-

pligtiger sig samtidigt til at sørge for

at anvendelse og bebyggelse mv.

overholder lokalplanens bestem-

melser, og til at inddrage berørte

naboer m.fl., før der evt. dispense-

res fra planen. Borgerne må til

gengæld acceptere, at de skal

benytte fremlæggelsesperioden,

hvis de vil have indflydelse på,

hvad lokalplanen åbner mulighed

for, og at de som ejere eller bruge-

re af ejendomme, der er omfattet

af en lokalplan skal overholde pla-

nens bestemmelser, med mindre

de kan opnå dispensation. Det er

med til at understrege vigtigheden

af, at planens bestemmelser er

præcise og lovlige, samt at rede-

gørelsen skal gøre det let at forstå,

hvad lokalplanen går ud på.

Relation til BR-07Forslag til et nyt bygningsreglement

har været i høring og ventes at træ-

de i kraft i første halvår af 2007.

Der indføres et byggeretsprincip

vedrørende bebyggelsesprocenter,

højder og skelafstande mv. Som

hvordan husker man at få det hele

med?

Vi har søgt at gøre det lettere

ved til sidst i eksempelsamlingen at

indsætte en tjekliste med en lang

række spørgsmål, som planlægge-

ren kan bruge til støtte for hukom-

melsen.

Spørgsmål og svarKan en endeligt vedtaget lokalplan

indeholde alternativer? Hvilke for-

mer for erhverv kan der være i et

boligområde? Behøver en lokalplan

for et erhvervsområde at have spe-

cifikke bestemmelser om anvendel-

se? Hvordan er det nu med kom-

petencenormer? Kan man lave til-

læg til en lokalplan? – Vi kunne

nævne mange andre spørgsmål

som man kan finde svar på i vej-

ledningen.

Vi garanterer ikke at man i vej-

ledningen og eksempelsamlingen

kan finde svar på alle spørgsmål

om lokalplanlægning, og måske

giver høringen anledning at søge

svar på yderligere spørgsmål.

Bidrag hertil er velkomne.

Forslag til ny vejledning og

eksempelsamling om lokalplanlæg-

ning kan findes på høringsportalen

på www.borger.dk

hidtil kan disse bestemmelser både

lempes og skærpes i en lokalplan.

Bebyggelsesregulerende

bestemmelser er så vigtigt et ele-

ment i lokalplanlægningen at det

må anbefales at kommunerne i

lokalplaner for nye områder fast-

sætter bestemmelser om, hvor

meget der må bygges ved at fast-

sætte bebyggelsesprocenter

og/eller en konkret bebyggelses-

plan, grundstørrelser, etageantal og

bygningshøjde. Tilsvarende gælder i

mange tilfælde bygningers place-

ring på grunden i forhold til skel.

Bæredygtige lokalplanerMange kommuner har efterspurgt

muligheder for at bruge lokalplaner

til at fremme en bæredygtig udvik-

ling. Eksempelsamlingen indledes

derfor med et afsnit, der beskriver en

række muligheder, som ligger inden

for lokalplankataloget. Det drejer sig

som udgangspunkt om gennem

udformning af planerne at mindske

risiko for grundvandsforurening og

respektere kultur- og naturværdier.

Hertil kommer andre traditionelle

planmål om begrænsning i arealfor-

brug, tilslutning til fælles varmeforsy-

ning, trafiksanering, sikring mod støj

og andre miljøgener etc.

Det største bidrag til energibe-

sparelse i bygninger reguleres gen-

nem bygningsreglementet, herun-

der muligheden for udformning

som lavenergihus. Men lokalplan-

bestemmelser kan supplere med

krav til bygningernes udformning,

så de er velegnede til opsætning af

solvarmeanlæg og ved bestemmel-

ser, som mindsker skygge på sol-

varmeanlæg.

TjeklisteMange, der læser vejledningen

igennem, vil formentlig sidde tilba-

ge med spørgsmålet: ”Hvordan

husker jeg dog alle de forskellige

regler jeg skal være opmærksom

på?”

Der er tale om mange komplice-

rede bestemmelser, man skal have

rede på ved udarbejdelse af lokal-

planer. Er området omfattet af

overordnede bestemmelser eller

bestemmelser i særlovgivning? Er

der redegjort for screening for mil-

jøvurdering, for visuel påvirkning og

bygningshøjde i kystnærhedszo-

nen? Er der taget højde for nødven-

dig støjafskærmning eller for risiko-

virksomheder i nærheden? Hvad er

det nu, der gælder mht. de forskel-

lige frister og klagevejledning? Og


Lokalplanlægning: Forslag til ny vejledning og eksempelsamling kan ses på www.borger.dk

Naturpleje, der bygger pået fagligt grundlag, ergevinst for både naturen,kommunen og den, derudfører naturplejen. Natur-plejeindsatsen skal stå målmed resultatet. Resultatetkan forbedres ud fra fagligviden og vilje til justeringer.

/ Af Anna Bodil Hald, Naturkonsulent i

Natur & Landbrug, www.natlan.dk

Mange lysåbne naturarealer som

overdrev, ferske enge og stranden-

ge trænger til naturpleje, og det bli-

ver kommunerne, der kommer til

at stå for en del af denne opgave

fra nytåret. Kommunerne skal være

med til at sikre, at Danmark lever

op til Biodiversitets-konventionen

om at tabet i biologisk mangfoldig-

hed skal være stoppet senest

2010. Ifølge udmeldinger fra for-

manden for Danske Deltidsland-

mænd, Tage Hansen, i Dansk Land-

brugs avis Land&Liv i november

2006 er deltidslandmænd klar til at

tage denne opgave som naturplejer

på sig. Naturpleje kan blive en hel

ny driftsgren for deltidslandmænd.

Set med naturøjne, som jeg ser

med, lyder det som en god løsning,

især der hvor kommune og stat

ikke selv har dyr og maskineri til

denne opgave. For mig at se mang-

ler der dog i konstellationen mel-

lem kommune med naturarealer

og deltidslandmænd med dyr og

maskiner en vigtig tredje part, nem-

lig ekspertise vedrørende hvordan

de konkrete naturarealer bedst ple-

jes samt viden om, hvordan der føl-

ges op på, at plejen også reelt sik-

rer naturværdierne. Det er jo kon-

krete naturværdier, der er målet for

plejen. Også når det gælder nærre-

kreative områder.

Naturpleje kræver mere endet hegn og dyrNaturpleje er nemlig ikke bare at

sætte dyr på et areal. Naturplejen

skal være fleksibel, dynamisk og

inddrager flaskehalsene på det kon-

krete areal. Det kan være fremme

af særlige arter, det kan være blom-

string af hensyn til frøsætning eller

generelt for at tilgodese insekter


Kommunal naturplejestrategi!

En strandeng, der afgræsses hele sommeren, men hvor man ikke har taget hånd

om arter, der vrages af kvæget. Natureffekten er begrænset.

eller bare af hensyn til den rekreati-

ve oplevelse af området, det kan

være fremme af planternes etable-

ring eller hensyn til fuglene om

foråret og fugleungernes færdsel i

området. Hvor et areal ikke er i

bedste naturmæssig gænge, hand-

ler naturpleje også om at hjælpe

de græssende dyr på vej ved at

hæmme visse af de arter, som

dyrene vrager. Der er mange hen-

syn, og det er ikke altid muligt at til-

godese dem alle samtidigt. Natur-

plejen kan med fordel faseopdeles

og justeres over årene, for at holde

kursen mod målet. Endelig må ple-

jekontrakter ikke være så rigide, at

man f.eks. i år med tidlig forår eller

sent efterår ikke kan udnytte dette

på samme måde, som naturen selv

gør det. Trækfugle kommer således

ikke til Danmark på en bestemt

dag, men de kommer, når de na-

turmæssige forhold siger dem, at

vinteren er på vej.

Gennemtænkte restriktionersparer pengeDeltidslandmændene vil gerne

have lov til at tilskudsfodre på

naturarealer. Det er meget proble-

matisk med næringstilførsel til visse

arealer, men ikke noget problem på

andre. Måden er også afgørende.

Desuden tilbyder Tage Hansen, at

der høstes kompenserende hø.

Mange steder vil det være muligt at

lave en sådan aftale, idet flytning af

næringsstoffer for alvor sker gen-

nem høslæt. Slæt i kombination

med afgræsning er en god metode

til at overkomme det faktum, at

græsproduktionen ikke er jævnt

fordelt over sæsonen.

Deltidslandmænd vil også gerne

kunne udføre en græsningsstrategi

med en stor flok dyr, der græsser

arealet i bund og herefter flyttes.

Det betyder, at der køres fra fold til

fold med store dyreflokke, der så

opholder sig kortere tid i folden. En

moderne form for hyrdegræsning,

der også giver naturplejemæssige

muligheder. Det kan være en fordel

visse steder, f.eks. kan overdrev og

andre veldrænede arealer blive

græsset af om foråret og herefter få

en græsningspause til blomstring.

Fugtige lavbundsarealer med man-

ge ynglende fugle kan holdes

kvægfrit i rugeperioden. Hvis land-

manden har rolige dyr, der er vant

til at blive flyttet, og kommunen

ikke skifter naturplejer hvert år, vil

dyrene opføre sig som om, de har

været på arealet hele tiden, dvs. de

farer ikke rundt på området som

kvæg gør, når de lukkes ud den

første forårsdag. Denne afgræs-

ningsform kan også fint kombine-

res med høslæt.

Det handler altså om at få taget

hånd om naturplejeprocessen i sit

udbudsmateriale ud fra forholdene

på det konkrete areal, dets potenti-

aler og de satte naturmål.

Det er vigtigt at beskrive de nød-

vendige restriktioner og justerings-

muligheder per lokalitet for at få en

god naturpleje, men der er ingen

grund til at kommunen laver flere

restriktioner end nødvendigt. Også

af hensyn til økonomien i naturple-

jen.


Nyt fra COK Ledelse i praksis - modstandens dynamikfor afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere ikommuner og regionerKursusperiode: 09.05. – 11.05.2007

Kommunalt Entreprenørforums forårsseminar2007: Forandring som vilkår og effektiv drift –hvordan?for entreprenørchefer, driftsledere og formænd forentreprenørafdelinger med ansvar for udførersidensamt chefer, afdelingsledere og medarbejdere medansvar for bestillerfunktionenKursusperiode: 24.04.2007 – holdes på OdenseKommunes Uddannelsescenter

Projektledelsefor administrative medarbejdere og andre der skal til –eller netop er begyndt at arbejde med projekterKursusperiode: 18.06. – 20.06.2007

Årsregnskabslovenfor medarbejdere og andre der arbejder med budget ogregnskab i forsyningsvirksomheder samt ledere udenforden centrale økonomifunktionKursusperiode: 14.06. – 15.06.2007

Professionel borgerbetjeningfor ledere og medarbejdere med direkte borgerkontaktKursusperiode: 06.-08.06.2007

Forhandlingsteknik og –metoderfor ledere i forvaltningerne og decentrale ledere samtpersonalekonsulenter, der enten selv fører forhandlin-ger eller deltager i lokale forhandlingerKursusperiode: 10.-12.06.2007

Den kommunale juristfor jurister i kommuner og regionerKursusperiode: 25.-27.04.2007

EnviNas årsmøde 2007For medarbejdere på plan-, natur- og miljøområdet ikommuner, regioner og miljøcentre.EnviNa er miljø-, natur- og planmedarbejdernes nyeforening. Foreningen er en fusion af FMK og MINA ogdette årsmøde erstatter således tidligere årsmøde/kon-ference i begge foreningerKursusperiode: 02.05. – 03.05.2007

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

Den nye husdyrlov rider idisse dage gennem de nyekommuners budgetter somen rigtig ”dark horse”.Ingen ved rigtig, hvormeget arbejde der ligger isagsbehandlingen, og der-for er det svært at lave etoverslag til budgettet.

/ Af Lars Kildested, Dansk Miljørådgivning

På den ene side er grænsen for,

hvilke landbrug der skal miljøgod-

kendes, sænket dramatisk. God-

kendelsespligt indtraf før nytår ved

grænser, som lå i området 100-

270 dyreenheder. Nu er bunden

nærmest gået ud af grænseværdi-

en, og alle dyrehold over 15 dyre-

enheder skal have tilladelse eller

godkendelse. Det betyder, at selv

mange hobbyfolk omfattes af hus-

dyrloven.

Bynære kommuner omfattesHertil kommer, at alle udspred-

ningsarealer også skal godkendes.

Det betyder, at landbrug uden hus-

dyr også omfattes, hvis der spredes

gylle på deres marker – og endda

også, hvis gyllen kommer fra en

nabokommune.

Mange bynære kommuner

uden større dyrehold tidligere har

været vant til, at miljøbeskyttelses-

lovens regler om miljøgodkendelse

af landbrug ikke var relevant for

dem, og at amtet tog sig af VVM-

arbejdet.

Men nu er virkeligheden altså

en anden. Loven har udvidet

arbejdsfeltet voldsomt.

RegelforenklingDet var den dårlige nyhed for kom-

munerne. Den gode nyhed er, at

ministeren mener, der er tale om

en forenkling af reglerne. At loven,

bekendtgørelsen og vejledningen

samlet set er på 218 sider, skal

man ikke lade sig snyde af. Der er

nemlig tale om en forenkling.

Den første store forenkling ligger

deri, at råderummet for kommunal

fortolkning af reglerne er indskræn-

ket voldsomt. Når der er mindre at

vurdere på, bliver behovet for kom-

munale ressourcer til sagsbehand-

ling tilsvarende mindre.

Den anden store forenkling lig-

ger deri, at ansøgningen nu sker

digitalt og er gennemregnet for så

vidt angår de ”tunge” miljøparame-

tre, når den ankommer til kommu-

nen. Kommer det digitale ansøg-

ningssystem til at fungere som

planlagt, kunne det give en enorm

lettelse for kommunerne. Om dette

så faktisk sker, må man selv gisne

om.

Særlige kompetencerHvorvidt der vil være behov for

andre kompetencer, er endnu ikke

til at gennemskue. Den nye lov til-

lader for eksempel, at en land-

mand selv får foretaget en OML-

beregning over lugt. Der tales også

om, at der måske senere bliver

åbnet op for tilsvarende, individuel-

le beregninger i Farm-N over kvæl-

stofudvaskning ved alternative til-

tag. Skal kommunen kunne vurdere

sådanne beregninger, kræver det

kompetencer omkring lugt/OML og

kvælstof/Farm-N.

Dernæst er der samspillet mel-

lem den nye lov og andre love, for

eksempel Naturbeskyttelseslovens

§3 og Miljømålslovens vandplaner.

Der er hele området omkring stald-

teknologi, hvor effekten af for

eksempel diverse teknologi til

reduktion af emission af ammoniak

kan være svær at vurdere. Og så er

der landskabsanalyser, hvor kom-

munen også forventes at have en

vis ekspertise. Bare for at nævne

nogle få.

Hvad kravet bliver til de nye

kommuner, er altså ikke til at sige

endnu. De store landbokommuner

afsætter typisk 6-8 årsværk til land-

brugsområdet, nogle endda 10, og

andre betydeligt mindre. Men indtil

videre er budgetterne behæftet

med stor usikkerhed. The dark hor-

se rides on.


Husdyrloven – den nye”dark horse”

Eksempler på,

hvad 15 DE svarer til:

• 21 ammekøer over 600 kg

• 105 moderfår med lam

• 29 heste over 700 kg

• 525 producerede slagtesvin


Vi er ovenpå, fordi vi ved, hvad der sker under os

extern.dk

www.niras.dk

Dorte Juul SørensenProduktchef, DASTlf. 9630 6541 · [email protected]

DAS2005 og DASXT har styr på kloaksyste-met. Programmerne sikrer et hurtigt over-blik, fordi GIS-fladen både kan visualisere alle kloaksystemets data og sammenholde disse med relevante temaer. Så det er ikke uden grund, vi føler os ovenpå.

Igennem de sidste 2 år har vi været i tæt dialog med de kommunale kloakfolk om

håndteringen af afløbsdata. Det er en af år-sagerne til successen.

Vi har koncentreret os om at optimere effek-tiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor bruger-venlighed.

Læs mere på: www.das2005.dk

extern.dk

Selvom man ikke bare kanforbyde tjærestoffer, er dermange ting, den enkeltesåvel som samfundet kangøre, og er i færd med atgøre, for at begrænse ska-der fra tjærestoffer påmennesker og miljø. Ryge-forbud, forbud modafbrænding af halm,grænseværdier i miljø ogarbejdsmiljø, partikelfiltre,bedre brændeovne. Virke-midlerne må være lige såmangfoldige som kildernetil tjærestoffer.

/ Af Ulrich Karlson, Mona-Lise Binderup og

Marianne Glasius, DMU –

Danmarks Miljøundersøgelser

De findes næsten overalt - i jorden,

i luften, i vandet og i vores mad.

De fleste tjærestoffer er menneske-

skabte, og de er nogle af de mest

giftige stoffer man kender. Tjære-

stoffer er den største enkeltgruppe

af kræftfremkaldende stoffer, og

alligevel kan man ikke bare afskaffe

dem. Mange steder findes de i så

lave koncentrationer, at det for-

mentligt ikke har nogen betydning,

men fx i storbyer og i røgfyldte

lokaler kan koncentrationen af

tjærestoffer være så høj, at de ska-

der helbredet.

Hvad er tjærestoffer?Navnet tjærestoffer stammer fra at

disse stoffer først blev fundet som

dele af kultjære. Der findes mange

forskellige tjærestoffer, og samlet

går de også under betegnelsen

polycykliske aromatiske forbindel-

ser.

Tjærestoffer dannes ved for-

brænding eller ved en kombination

af højt tryk og temperatur. De dan-

nes både ved naturlige processer

og ved menneskets aktiviteter som

når vi brænder fx affald, olie, kul,

træ eller tobak. De har været på

Jorden siden de tidligste tider og er

spredt ud over hele kloden via røg

og olieudslip.

Tjærestoffer er især et problem

for sundheden, men ikke alle stof-

ferne er lige farlige. Nogle af dem

kan hæmme immunsystemet,

andre forstyrrer hormonbalancen

og påvirker vores evne til at få børn.

Men det værste er de tjærestoffer

som kan skade arveanlæggene og

fremkalde kræft. For disse virknin-

ger foregår ved meget lave koncen-

trationer – derfor gælder det om at

få mindst muligt af disse stoffer i

kroppen.

En indsats på mange fronterDa tjærestofferne kommer fra så

mange kilder, kan man ikke bare

forbyde dem. Der er dog mange

ting som både den enkelte og

myndighederne kan gøre for at

begrænse mængden af tjærestoffer

i miljøet. Rygeforbud, forbud mod

afbrænding af halm, grænseværdi-

er i miljø og arbejdsmiljø, katalysa-

torer, partikelfiltre, bedre brænde-

ovne. Virkemidlerne må være lige

så mangfoldige som kilderne til

tjærestoffer.

For at miljømyndighederne kan

sætte ind over for forurening med

tjærestoffer, er der opstillet såkaldte

kvalitetskriterier for disse stoffer i

jord, luft og vand. Kvalitetskriterier

angiver hvilke koncentrationer man

bør være under for at undgå uøn-

skede virkninger på mennesker og

miljø.

Grænseværdier i jordHvis koncentrationen af tjærestoffer

overskrider jordkvalitetskriterierne i

tabel 1, skal jorden erklæres for for-

urenet. Det betyder at den ikke må

anvendes til følsomme formål

uden at kontakten til jorden bliver

forhindret. Fx skal legepladser have

et lag ren jord eller en tæt græs-

plæne, og sandkasser en fast bund.

Endvidere må man kun flytte foru-

renet jord uden for ejendommens

grænser hvis man har anmeldt det

til kommunen.


Begrænsning af forure-ning med tjærestoffer

Medie Stof Kvalitetskriterium

Jord Sum tjærestoffera 4,0 mg pr. kg

Benzo[a]pyren 0,3 mg pr. kg

Dibenz[a,h]anthracen 0,3 mg pr. kg

a) Sum af benzo[a]pyren, benzo(b+j+k)fluoranthen, dibenz[a,h]anthracen, fluor-anthen og indeno[1,2,3-cd]pyren.

Tabel 1. Danske kvalitetskriterier for jord

Kilde: Brev fra Miljøstyrelsen af 22. december 2005 til amter og kommuner

TTrree kkaatteeggoorriieerr aaff jjoorrdd

Myndighederne arbejder også med

et såkaldt afskæringskriterium der

er 10 gange højere end jordkvali-

tetskriteriet. Man kan altså inddele

jord i tre kategorier: ikke-forurenet,

let forurenet og forurenet. I ikke-for-

urenet jord er indholdet af tjære-

stoffer under jordkvalitetskriteriet.

Jorden udgør ikke et problem, og

der er derfor ingen begrænsninger

for dens anvendelse. Hvis tjære-

stofindholdet ligger mellem jord-

kvalitetskriteriet og afskæringskriteri-

et, betragtes jorden som let forure-

net og ligger i det såkaldte rådgiv-

ningsinterval. Der skal ikke umid-

delbart gøres noget, men beboerne

rådgives om hvordan man undgår

at blive udsat for tjærestofferne.

Hvis indholdet derimod ligger over

afskæringskriteriet, registreres jor-

den som forurenet og der skal fore-

tages en oprensning. For det meste

betyder det at jorden skal graves

op og køres til rensning.

Enkeltgrunde hvor tjærestofind-

holdet ligger i rådgivningsintervallet

skal ikke mere registreres, men

hele området skal registreres som

diffust forurenet. I praksis vil det

sige at store dele af jorden i vores

større byer registreres som diffust

tiv en lovgivning der indeholder

grænseværdier for tjærestoffer i

nogle madvarer (se næste side).

Tjærestofferne vil i fremtiden indgå

i Fødevarestyrelsens overvågning af

de madvarer, der sælges i Dan-

mark.

Grænseværdier i luftI luften er tjærestofferne i praksis

knyttet til forureningen med partik-

ler. Bestræbelser på at begrænse

forurenet. Det betyder at myndig-

hederne kan rådgive alle beboere i

et område om hvordan de skal for-

holde sig. Jord fra et diffust forure-

net område skal fortsat anmeldes

ved flytning af jord, og det vil stadig

være muligt at stille særlige krav til

fx børneinstitutioner.

Embedslægens gennemgang af

6.700 jordprøver fra Københavns

og Frederiksberg Kommune fra

1991-2001 viste at jorden i områ-

der uden mistanke om punktforu-

rening gennemsnitligt indeholder

1,6 mg benzo[a]pyren pr. kg. Efter

de nuværende jordkvalitetskriterie

lå omkring 30 procent af prøverne i

rådgivningsintervallet, og omkring 8

procent lå over afskæringskriteriet,

dvs. de 8 % bør registreres og

oprenses.

Grænseværdier i madvarerFor ikke-rygere udgør fødevarer

hovedkilden til tjærestofekspone-

ring. Fødevarerne kan være forure-

net med PAH efter nedfald af luft-

bårne partikler på afgrøder, forure-

ninger fra jord og vand samt ved

direkte kontakt med røggasser ved

for eksempel røgning, tørring eller

grillstegning. De største koncentrati-

oner er fundet i røgede og grillede

fødevarer og i skaldyr fra forurene-

de farvande. Fødevarestyrelsen har

i samarbejde med Danmarks Føde-

vare Forskning (nu Fødevareinstitut-

tet) udarbejdet rådgivningsmateria-

le til forbrugerne vedrørende tilbe-

redning af madvarer fx ved grilning

og røgning for at nedbringe ekspo-

neringen mest muligt. Vejledning

kan bl.a. findes på Fødevarestyrel-

sens hjemmeside (www.fvst.dk). I

2005 fik Danmark ved et EU-direk-


Trafikken er en væsentlig kilde til tjærestoffer i byluft. Foto: Lene Magner.

Figur 1. Madvarer er den vigtigste kilde til tjærestoffer for ikke-rygere. Muslinger

og andre skaldyr kan ophobe høje koncentrationer af tjærestoffer, da de ikke kan

nedbryde og udskille stofferne som fisk og pattedyr. Muslinger hører til de mad-

varer som har den højeste grænseværdi, men da indtaget er minimalt forventes

muslinger ikke at være en væsentlig eksponeringskilde for tjærestoffer.

Foto: DMU/Christian M. Glahder.

udslip af partikler vil derfor også

føre til en mindre forurening med

tjærestoffer.

EU-kommissionen har fastsat en

grænseværdi for benzo[a]pyren i

udendørs luft på 1 ng pr. m3 som

årsgennemsnit. Ifølge embeds-

lægens rapport fra 2002 har

Københavns og Frederiksberg Kom-

mune et gennemsnitligt benzo[a]-

pyren-indhold i udendørs luft på

1,5 ng pr. m3. Nyere målinger tyder

på at niveauet generelt er faldet

siden da (figur 2). DMU har målt et

fald i massen af partikler i luft gen-

nem de seneste 25 år, hvilket skyl-

des forbedret forbrændingsteknolo-

gi i køretøjer og rensning af røg fra

fx energiproduktion både i Dan-

mark og i vores nabolande.

Der er først i 2007 startet konti-

nuerte målinger af PAH i luft i Dan-

mark. Da grænseværdien er et års-

gennemsnit, vil det derfor først i

2008 være klart om den overhol-

des.

For at beskytte mennesker på

arbejdspladserne er der også fast-

sat grænseværdier her. I Danmark

er grænseværdien fastsat til 200 µg

tørstof (partikler) pr. m3, hvilket er

en generel målemetode for luftbår-

ne forureninger.

LLoovvggiivvnniinngg oomm ddiieesseellmmoottoorreerr

Dieselmotorer udgør et vigtigt mil-

jøproblem pga. deres partikeldan-

nelse. Forskellige filterteknologier er

imidlertid under afprøvning med

det formål at nedsætte antallet af

partikler i udstødningen, og Dan-

mark er førende i Europa mht.

design og fremstilling af filtre til die-

selmotorer.

For at begrænse luftforurening

fra køretøjer har EU udarbejdet et

sæt normer for det tilladte udslip

fra nye køretøjer. Disse krav er

løbende blevet strammet gennem

de seneste godt 20 år, og medførte

bl.a. anvendelse af katalysatorer i

benzinbiler. Dette har været med-

virkende til at luftforureningen fra

trafik er blevet begrænset, og at

udslippet af tjærestoffer fra trafik-

ken er blevet mindre på trods af at

trafikken er steget.

Der findes EU-normer for de fle-

ste typer køretøjer. Fx har nye last-

biler fra oktober 2006 skullet over-

holde de nye, såkaldte EURO IV-

krav. Disse krav vil i praksis betyde,

at nye lastbiler skal have partikelfil-

ter eller være udstyret med anden

teknologi, der reducerer udslippet

af partikler. Efterhånden som bilpar-

ken skiftes ud i løbet af 10-15 år,

vil stort set alle køretøjer automa-

tisk få et betydeligt lavere udslip af

partikler.

MMiilljjøøzzoonneerr ii ssttoorrbbyyeerr

En miljøzone er et geografisk af-

grænset byområde, hvor der ind-

føres særlige bestemmelser for

eller begrænsninger i biltrafikken

med henblik på at reducere den

belastning, som trafikken udgør på

byens miljø. Oftest drejer det sig

om begrænsning af partikeludslip

fra dieselbiler.

Der er indført miljøzoner i større

byer i Sverige, bl.a. i Malmø og

Göteborg. I Danmark vedtog Folke-


Olier og fedtstoffer 2

Levnedsmidler til spædbørn og småbørn 1

Røget kød og kødprodukter 5

Røget fisk og fiskerivarer 5

Ikke-røget fiskekød 2

Ikke-røgede krebsdyr og blæksprutter 5

Toskallede bløddyr (muslinger) 10

Tabel 2. Grænseværdier i madvarer angivet som koncentration i μg

benzo[a]pyren pr. kg vådvægt.

Kilde: Europæiske Union (2005). Kommissionens Forordning (EF) Nr.

208/2005 af 4. februar 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 for

så vidt angår polycykliske aromatiske hydrocarboner. Den Europæiske Unions

Tidende L 34/3.

Figur 2. [s. 71] Udslip af partikler fra

en dieselmotor med og uden partikel-

filter. Bemærk, at begge akser er loga-

ritmiske.

Forurenet jord renses ved tilsætning af bakterier og kunstgødning. Foto: DMU/Ulrich Karlson.

tinget i december 2006 en lov,

som giver muligheder for også at

indføre miljøzoner i de største byer.

BBrræænnddeeoovvnnee

Luftforening fra brændeovne og

pejse er kommet på dagsordenen i

Danmark. Brændeovne og brænde-

kedler (brændefyr) udgør den

største danske kilde til visse PAH i

luft bl.a. benzo[a]pyren. I de sene-

re år har producenterne arbejdet

på at udvikle brændeovne som

bl.a. udslipper færre partikler og

dermed tjærestoffer.

Man har også talt om udvikling af

partikelfiltre til brændeovne - men

endnu findes hverken færdigudvik-

lede eller godkendte filtre til salg i

Danmark.

En bekendtgørelse er på vej bl.a.

om begrænsning af udslip af partik-

ler fra brændeovne i Danmark,

efter inspiration fra bl.a. Norge og

USA hvor der stilles krav til udslip-

pet af partikler.

Endvidere er der på finansloven

afsat midler til en skrotningsordning

i 2008 og 09 for ældre brænde-

kedler, udvikling og afprøvning af

ny teknologi samt en informations-

kampagne i 200

----Artiklen er baseret på bogen ”Tjærestoffer”(Hovedland 2006) som fortæller hvadtjærestoffer er, hvordan de dannes, hvilkeskader de giver og hvad man kan gøre forat begrænse forureningen med tjærestof-ferne.

Ulrich Karlson, [email protected], er seniorfor-sker ved Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi,Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Uni-versitet.

Mona-Lise Binderup, [email protected], erseniorforsker ved Fødevareinstituttet, Dan-marks Tekniske Universitet.

Marianne Glasius, [email protected], erlektor ved Kemisk Institut, Aarhus Universi-tet. Denne artikel bygger dog hovedsageligtpå hendes arbejde som seniorforsker vedDanmarks Miljøundersøgelser.


Dansk Jordrens A/S

KKM

K.K. Miljøteknik A/S

Jordens bedste hold...

- kartering og jordbehandling

- jordrensning i hele Danmark

K.K.Miljøteknik A/S . SOILREM A/S . Dansk Jordrens A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

Vemmelev . Nyborg . Glatved Kalundborg . Esbjerg . Aalborg Rødby

Vi skifter navn til...

Figur. 3. Luftens indhold af benzo[a]pyren er faldet væsentligt i det

seneste tiår, formentlig pga. bedre dieselmotorer. Gademålingerne

er fra H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden i København.

Kilde: Færdselsstyrelsen, bilteknisk afdeling.

Når forurenet jord skal fjer-nes, kan der let opstå usik-kerhed og splid om, hvor-dan det skal gøres, og hvaddet vil koste. Nu er derhjælp at hente i et priskata-log, der redegør for de tek-nisk-økonomiske forholdved mekanisk fjernelse afjordforurening ved ogunder huse. Kataloget kananvendes af alle sagensparter til vurdering af,hvordan oprensningen kangennemføres, og til at giveet vejledende overslag overde tilhørende udgifter.

/ Af Erling V. Fischer, Palle Grølsted,

Inger Asp Fuglsang og Carl Birck NIRAS

Indenfor jordforureningsområdet er

der et generelt behov for at kunne

belyse muligheder og priser for at

fjerne forurenet jord. Dette gælder i

særdeleshed fjernelse af forurening

under bygninger, blandt andet i

sager hvor der er sket forurening

fra villaolietanke.

På den baggrund har NIRAS

under Miljøstyrelsens Teknologipro-

gram for Jord- og Grundvandsforu-

rening udarbejdet et priskatalog,

der beskriver de tekniske og økono-

miske forhold, der er forbundet

med at fjerne forurenet jord under

og op ad bygninger. Priskataloget

kan benyttes til at udarbejde et ind-

ledende overslag over udgifter til

oprensning, inden der er udarbej-

det et egentligt detailprojekt for

oprensningen.

Det har været målsætningen at

danne et forbedret beslutnings-

grundlag for parterne i jordforure-

ningssagerne, således at risikoen

for fejlvurderinger minimeres. Pris-

kataloget er udarbejdet, så det kan

anvendes af både myndighederne,

rådgivere, bygherrer samt grundeje-

re og andre som ikke nødvendigvis

har stor faglig erfaring indenfor

emnet. Priskataloget /1/ indledes

med en gennemgang af typiske

forhold, der har betydning for

oprensningerne, samt beskrivelser

af forskellige mekanisk-fysiske

metoder til fjernelse af forurenet

jord ved og under bygninger, der

skal bevares.

Beskrivelsen af hvilke forhold,

der har betydning for oprensninger-

ne, er baseret på en gennemgang

af en lang række oprensningssager,

som NIRAS og Hedeselskabet, Mil-

jø og Energi A/S (nu Orbicon) har

gennemført.

Arbejdet er udført af NIRAS,

mens Orbicon har deltaget ved

udvælgelse af de gennemgåede

cases og har stillet oplysninger om

egne gennemførte forureningsop-

rensninger til rådighed for kontrol af

katalogets prisoplysninger.

Typiske forhold der harbetydning for oprensningenDe forhold, der har størst teknisk-

økonomisk betydning for oprens-

ning ved og under huse, er:

• Jord- og grundvandsforholdene

• Jordens bæreevne og stabilitet

• Jordens egnethed som tilbage-

fyldning

• Jordens hydrauliske ledningsev-

ne (permeabiliteten)

• Udformning og tilstand af byg-

ninger

• Udstrækning af forureningen,

horisontalt og vertikalt

I kataloget er disse forhold detalje-

ret beskrevet. For at kunne anven-

de priskataloget til at udarbejde

overslag over oprensningsudgifter-

ne, er det nødvendigt at have en

vis information om disse forhold.

MekaniskeoprensningsmetoderDen billigste og oftest anvendte

fjernelsesmetode er fri udgravning

med større eller mindre gravema-

skiner. Hvis denne metode anven-

des alene, efterlades der ofte en

restforurening op ad og under byg-

ninger.

Ved udgravning inde i bygninger

er pladsen begrænset af vægge og

loft, og der kræves opbrydning af

terrændæk/kældergulv. I disse

tilfælde anvendes oftest små mini-

gravemaskiner og transportbånd

eller en minibør til at transportere

jorden ud til container eller lastbil.

Opboring med almindeligt sneg-

lebor i stålforingsrør er lidt dyrere

og langsommere end fri udgrav-

ning, men er også en forholdsvis

kendt og enkel metode, der kan

udføres i dimensioner op til Ø1,60

m. Fordelen er de lodrette og stabi-

le udgravningssider, også i sand

over grundvandsspejlet.

En nyere metode til fjernelse af

forurenet jord er vacuumudgrav-

ning, der forekommer at være en

forholdsvis økonomisk og hurtig


Fjernelse af jordforure-ning ved og under huse- hvordan kan det gøres og hvad koster det?

metode til udgravning inde i byg-

ninger samt andre vanskeligt til-

gængelige ’kroge’. Oprensningen

sker ved simpel ’støvsugning’ direk-

te til tankbil. Metoden overflødiggør

opstilling af transportbånd og gra-

vemaskine i bygningen. Endvidere

medfører støvsugningen en for-

mindsket spredning af støv til

omgivelserne samt den hertil

bundne forurening. Metoden er

især anvendelig i løse jordarter,

mens det er usikkert, om den er

I priskataloget er angivet

enhedspriser for de enkelte del-

ydelser.

En oversigt fremgår af figur 1.

For hver af situationerne kan der

udregnes forskellige oprensnings-

priser, afhængig af hvordan forure-

ningen er placeret i forhold til byg-

ningen.

Af priskataloget fremgår de

anvendte forudsætninger. Er der

kendskab til betydende forhold ved

en aktuel sag, der adskiller sig væ-

økonomisk konkurrencedygtig ved

stive lerjorder, der kræver forud-

gående løsning.

PriskatalogetPriskataloget består af prisskemaer

for 4 sædvanlige bygningstyper

med op til 3 forskellige funderings-

forhold/jordtyper. Der er følgende

bygningstyper

• lav bygning med terrændæk,

• lav bygning med kælder,

• lav bygning med selvbærende

dæk og pælefundering og

• etageejendomme med mere

end 2 etager og kælder.

For hver situation er angivet priser i

forhold til forskellige jordbundsfor-

hold (moræneler, sand med dybt-

liggende grundvandsspejl og sand

med højtliggende grundvands-

spejl). For en bygning med pæle-

fundering er der kun regnet med

en jordtype, nemlig blød bund.

Dette giver i alt 10 prisskemaer.


Nyt priskatalog om jordforurening ved og under huse kan bruges af alle sagens parter.

Figur 1: De 10 situationer der er prissat i priskataloget.

sentligt for ovennævnte forudsæt-

ninger, gives der et tillæg eller fra-

drag til den udregnede katalogpris,

der kan dække denne afvigelse.

Anvendelse af priskatalogetUd fra priskataloget er det muligt at

opstille et realistisk overslag over

udgifterne til oprensning af et kon-

kret forureningstilfælde, uden at

skulle udarbejde et projekt og

detailoverslag.

Overslagene vil dermed blive

udarbejdet på et fælles grundlag,

der skaber større sikkerhed i drøf-

telserne mellem sagens forskellige

partnere.

Enhedspriserne findes i de ske-

maer, der bedst svarer til de aktuel-

le forhold. Enhedspriserne indsæt-

tes herefter i et overslagsskema,

der er vedlagt arbejdsrapporten

som bilag, og som herudover kan

hentes elektronisk fra Miljøstyrel-

sens hjemmeside (www.mst.dk).

Prisskemaerne kan anvendes

direkte til langt de fleste forekom-

mende situationer. I specielle tilfæl-

de kan der gives tillæg eller fradrag

for afvigelser fra prisskemaernes

grundlag. Selv om priskataloget er

udarbejdet til brug ved olie og ben-

zinforureninger, kan det også

anvendes til andre forureningskom-

ponenter. Det er angivet hvor og

med hvilken pris, renseudgifter er

indregnet. Afviger renseudgiften for

den pågældende forureningstype,

kan de pågældende delpriser juste-

res i henhold hertil

Ud fra arbejdsrapportens priskata-

log er det muligt at opstille et reali-

stisk overslag over udgifterne til

oprensning af et konkret forure-

ningstilfælde uden at skulle udar-

bejde et projekt og detailoverslag.

Overslagene vil dermed blive udar-

bejdet på et fælles grundlag, der

skaber større sikkerhed i drøftelser-

ne mellem sagens forskellige part-

nere.

REFERENCER/1/ Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 1032

2006. Fjernelse af jordforurening vedog under huse – Priskatalog.


Fakta:

Projekttitel:

Fjernelse af jordforurening ved og under huse - Priska-

talog

Udarbejdet af:

NIRAS Rådgivende Ingeniører og Planlæggere A/S,

Carl Birck, Erling V. Fischer og Palle Grølsted samt

Hedeselskabet Miljø & Energi A/S, Tine Elsgaard

Trykt publikation:

Der findes ingen trykt publikation

Elektronisk publikation:

"Fjernelse af jordforurening ved og under huse", Mil-

jøprojekt 1032 2006, Teknologiudviklingsprogrammet

for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen.

Finansiering:

Miljøstyrelsen

Yderligere oplysninger:

Miljøstyrelsen, Jordforurening, tlf. 32 66 01 00

[email protected] · www.kommunekemi.dk

Med omtanke for fremtiden

Kommunekemi har udviklet en proces til behandling af halmflyveaske Det er dermed blevet muligt at udnytte halmens miljømæssige fordele i energiproduktionen – og restprodukterne som et værdifuldt råstof til at fremstille gødning.

Samtidig tilgodeser vi fjernvarmeværkernes ønske om at kunne agere etisk ansvarligt i markedet. Hvis halmflyveasken sendes til Kommunekemi, er man med til at minimere jordens indhold af tung-metaller. Med omtanke for miljøet og fremtiden. Så enkelt er det.

Vil du vide mere om, hvad du kan gøre for miljøet?Så kontakt Kommunekemi på 6331 7100 for yderligere oplysninger – og få en aftale om at nyttiggøre og genanvende farligt affald.

Når halm brændes, giver det et restprodukt – halmflyveaske. Asken bliver i mange tilfælde ført tilbage til landbruget som gødning. Men indholdet af tungmetaller i asken er stigende, og den bliver derfor vanskeligere at benytte på landbrugsjord eller lægge på deponi. Så hvordan behandler man halmflyveasken på en forsvarlig måde?

FIN

GERSP

ITZ*


Sivning af dieselolie frapåkørt stander på materiel-gård i Århus krævede hur-tigt indgreb for at undgå,at forureningen spredtes tilnaboerne. Indsats fraÅrhus Kommune og Gront-mij | Carl Bro har givetnaboerne tryghed – og nytlys til materielgården.

/ Af Afdelingsleder John Edelberg Kyhl,

Århus Kommune og

chefrådgiver Asger Vestergaard, Grontmij, Carl Bro.

Engang i begyndelsen af

1990’erne strejfede et ukendt

køretøj dieselstanderen på Århus

Kommunes Materielgård på Ly-

strupvej. Standeren blev manuelt

bøjet få cm tilbage på plads og alt

var godt – lige indtil man i 2003

opdagede, at der sivede diesel fra

en 1-2 millimeter stor revne i stan-

derens stigrør.

Efter adskillige undersøgelser

kunne der konstateres en forure-

ningsfane med op til 1 meter fri

fase diesel og over 40 meter i

længde. Fanen havde fra diesel-

standeren bredt sig ind under en

mandskabsbygning og ud til 1-2

meter fra skel til naboerne. Omfan-

get af forureningen blev beregnet

til op mod 20.000 liter dieselolie.

Undgå spredning tilnabogrundeneÅrhus Kommune og Grontmij | Carl

Bro har siden arbejdet på at opren-

se forureningen og afværge en

spredning til de privatboliger, der

støder op til materielgården. Kom-

munens førsteprioritet har fra

begyndelsen været at holde nabo-

erne skadesløse. Løsningen har

derfor været fokuseret på tre ele-

menter:

1. først standse ulykken (det vil

sige spredningen) og

2. derefter foretage en oprensning

3. fuld løbende orientering af

naboerne

For at standse spredningen var det

nødvendigt at opnå fuld hydraulisk

kontrol over forureningen. I julen

2003 blev der derfor startet en

grundvandssænkning med seks

pumpebrønde, coalenscensudskil-

ler og 19 moniteringsboringer. For-

ureningen – og truslen mod nabo-

erne – har siden været under fuld

kontrol.

Jordforurening gav nyt lys til materielgård

Startsituationen – 1 meter fri fase af ren diesel oven på grundvandsspejlet, i

boringen nærmest kilden (standeren).


Til dato er der bortskaffet cirka

14.000 liter dieselolie og den fri

fase er nu reduceret til få millime-

ter.

Praktiske problemer – okkerProjektet og udstyret har kørt stort

set smertefrit med én væsentlig

undtagelse – efter få måneders

drift begyndte der at dukke store

mængder okker op i systemet, hvil-

ket ellers ikke var kendt fra områ-

det. Tilstopningsproblemer var ved

at gøre anlægget uanvendeligt.

For at undgå tilstopningen blev

systemet derfor ændret til et

bevidst lavteknologisk design med

blandt andet større diameter på

pumpeslanger, ugentlig skrabning

af coalescensfiltrene og en simpel

kalibreret overløbsmåler til måling

af de bortledte vandmængder. Det-

te design har nu i tre år fungeret

utrolig stabilt med kun 3-4 minut-

ters ugentlig manuel indsats og lej-

lighedsvis spuling af rørsystemet.

Mere lys over sagen – ibogstavelig forstand Undervejs i projektet viste det sig,

at dieselforureningen under mand-

skabsbygningen var uden for pum-

pesystemets rækkevidde. Denne

afværgeprojektets stade og udvik-

ling, hvorved kommunen har sikret

grundejerne så godt infomations-

grundlag, at nogle af ejendomme-

ne har kunnet handles i perioden -

uden hensyntagen til forureningen.

Og kommunens mandskab har

fået en lidt lysere hverdag!

del af forureningen skulle derfor

betragtes som et langsomt frigivet

reservoir af fri fase.

For at kunne tømme dette reservo-

ir, var det nødvendigt at lave en

brønd direkte under mandskabs-

bygningen.

Et hul blev derfor skåret i materi-

elgårdens tag og med et Ø60 cm

sneglebor blev en brønd boret ned

til fem meter under gulvet, midt

inde i mandskabets mørke omk-

lædningsrum. Efter få måneders

drift af denne brønd, faldt den

resterende fri fase fra over 200 til

få millimeter i de berørte 2-3 moni-

teringsboringer – forureningslom-

men under bygningen var dermed

stort set tømt.

Forureningen har også givet

anledning til, at der nu bliver kastet

nyt lys over Materielgården - da

mandskabet så, hvor meget lys hul-

let i taget gav til deres omklæd-

ningsrum, besluttede de at installe-

re et nyt ovenlysvindue i stedet for

at lappe taget.

FremtidenNår den fri fase er helt elimineret,

skal der ved risikovurdering vurde-

res, om restforureningen i jorden,

hvor den frie fase har været, stadig

udgør en trussel over for naboerne,

grundvand m.v.

KonklusionerAfværgeforanstaltningerne har

været udført med succes. Det lyk-

kedes dels at undgå en spredning

af forurening til nabogrundene og

dels at oprense den fri fase.

Samtidig har Århus Kommune

og Grontmij | Carl Bro holdt naboer

og omgivelser fuldt orienteret om

Nye metoder i byggeriet – sådan laver man ovenlysvinduer! Boring med 60 cm bor ned gennem mandskabsbygningen.

Fuld hydraulisk kontrol med forureningen. Figuren viser den maksimale horison-

tale udbredelse af den fri fase samt grundvandets overflade i 3D på tidspunktet

for opstart af pumpeboringen under mandskabsbygningen (P8).

I Østrig er man i fuld gangmed at bygge lavenergihu-se. Her er der i dagomkring 1600 såkaldtepassivhuse spredt over detmeste af landet. Dette erverdensrekord i forhold tilindbyggertallet og er resul-tatet af en målrettet ind-sats. For blot 6 år sidenhavde Østrig kun omkring40 passivhuse.

/ Af energi- og Byggerimedarbejder

Lene Lindkvist Okholm, Det Økologiske Råd.

En væsentlig grund er en kampag-

ne fra regeringens side, der omfat-

ter et ambitiøst støtteprogram,

”Haus der Zukunft” – ”Fremtidens

Hus” og oplysningsarbejde på bl.a.

messer med opbakning fra en lang

række virksomheder.

”Haus der Zukunft” blev startet i

2000 som en del af et femårigt

statsligt forsknings- og teknologiud-

viklingsprogram til fremme af en

mere bæredygtig udvikling. Pro-

grammet ligger under det østrigske

Ministerium for Transport, Innovati-

on og Teknologi. Byggeridelen er et

af tre fokusområder, hvoraf de

andre to er ”Fremtidens energisy-

stem” og ”Fremtidens virksomhed”.

Programmets mål er at skabe

innovation, viden om og interesse

for lavenergibyggeri i passivhus-

standard. Der ydes støtte på for-

skellige niveauer, alt efter karakte-

ren af arbejdet.

Programmet blev lanceret i et

projektkatalog, som bl.a. indeholdt

en beskrivelse af hvilke teknologier,

der ønskedes udviklet under pro-

jektet. Innovative virksomheder

blev indbudt til at deltage. Demon-

strationsbyggerier blev tilbudt mid-

ler til at dække ekstraomkostninger-

ne ved de innovative dele, hvor

støtten normalt udgør mellem 5 og

10 % af de samlede byggeomkost-

ninger.

Fremtidens Hus retter sig mod

beboelses- og kontorejendomme

og adskiller sig fra normal østrigsk

byggepraksis ved at opfylde følgen-

de kriterier:

• Højere energieffektivitet gen-

nem hele bygningens livscyclus.

• Større brug af fornyelige ener-

gikilder, især solenergi.

• Større brug af bæredygtige

råmaterialer og mere effektiv

brug af materialerne.

• Større fokus på brugerbehov og

-service.

• Og samtidig – et omkostnings-

40 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA

Fremtidens hus:

Lavenergibyggeri stormer frem i Østrig

Case:På Schleipfweg i byen Rankweil i Voralberg er et lejligheds-

kompleks på 1.414 m2 og i alt 18 lejligheder ved at blive

renoveret til passivhusstandard.

Renoveringen er finansieret af midler fra Økopoint-syste-

met, henlæggelser til renovering og lån hvor afbetalingen

planlægges så den i størrelsesorden kommer til at svare til

de midler, som beboerne fremover sparer i varme. Renove-

ringen gennemføres således uden at beboerne får huslejes-

tigninger. Den samlede omkostning til renoveringen er

925.000 Euro, hvilket svarer til 654 Euro pr. m2.

Af centrale tiltag kan nævnes, at der er etableret brug af

solenergi til supplerende rumopvarmning og varmt brugs-

vand samtidig med at energiforbruget til opvarmning er

reduceret til et absolut minimum via gennemgribende efte-

risolering. Der er opsat isolering på ydermurene, på det

øverste etagedæk, kælderdækket og i trappeopgangene.

Vinduerne er udskiftet og altanerne er blevet integreret i

den termiske bygningskappe. Der er etableret varmgenvin-

ding og gasopvarmning.

Huset forventes efter endt renovering at komme ned på et

varmeforbrug på blot 6 kWh/(m2a), hvilket ligger langt

under kravet til et A-mærket hus (26 kWh/(m2a). Det vil

ved renoveringen have scoret 258 økopoint ud af i alt 300

mulige og har dermed en beregnet ”Økologisk bygnings-

kvalitet” på 86 %.

niveau der svarer til konventio-

nelt byggeri.

Erfaringen fra Østrig er, at støtten til

både forskning, innovation, pro-

duktudvikling og demonstration har

været helt afgørende for at få sat

skub i udviklingen på området.

Programmet ”Haus der Zukunft”

afløses i 2007 af et nyt projekt, der

er under formulering. Det kommer

til at hedde noget i retning af

”Energi i bygninger”, hvor fokus i

højere grad vil blive rettet mod

større bygninger.

Points for energiforbedringerVoralberg er den delstat i Østrig,

der har flest passivhuse pr. indbyg-

ger. Man har endda lavet en ny lov-

givning med gyldighed fra januar

2007, der kræver at alt nyt socialt

boligbyggeri skal bygges i passiv-

husstandard. Samtidig er der kom-

met skrappere krav til renovering.

Voralberg giver støtte til både

nybyggeri og renovering efter et

pointsystem, hvor støttens størrelse

er afhængig af, hvor energi- og mil-

jømæssig optimal bygningen bliver

efter opførsel eller renovering.

Økopoint’ene fungerer derfor som

økonomisk incitament for dem der

Der er en række forudsætninger

og begrænsninger for tildeling af

økopoint-støtte, som kan ses på

delstatens hjemmeside – se link

sidst i artiklen.

Økostøtten gives afhængig af

renoveringsomkostningen som en

maksimal engangsstøtte og/eller

som lån efter følgende satser

Økopoint kan optjenes på flere

måder – gennem en dokumenteret

reduktion i energiforbruget til

opvarmning og ved gennemførelse

af konkrete enkelttiltag.

Voralberg går videreYderligere fremgang for passivhus-

konceptet tegner sig med den nye

ordning fra 2006 i Voralberg, hvor

bygger til at bygge bedre – miljø-

og energimæssigt.

Økopoint-systemet, ”Ökostufe”,

blev introduceret i 1999. Siden er

det blevet videreudviklet i 2004 til

Ökostufe II. Det har fokus på fem

områder: Planlægning, materiale-

valg, energiforbrug, teknik og areal-

anvendelse. Økopoint-systemet kan

ses som et supplement til det

Østrigske Bygningsreglement.

Inden for hvert af de fem områ-

der kan der samles point afhængig

af de valg, der træffes med hensyn

til byggeriet. Jo flere point desto

højere støtte.

Der er endvidere nogle basiskrav,

der er obligatoriske for at få godkendt

sit byggeri til tildeling af økostøtte.

Som grundkrav gælder, at varmefor-

bruget maximalt må være 60

kWh/m2/år. Varme- og varmtvandssy-

stemet skal være lavenergi-standard.

El- og kulbaseret varme kan ikke kom-

bineres med øko-støtte, og ikke-certifi-

ceret primærtræ er heller ikke tilladt.

Økopoint-systemet dækker både

nybyggeri og renovering, hvor artiklen

her har fokus på sidstnævnte; nemlig

renovering.

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 41

Lavenergibyggeri: Østrig er verdensmester!

Vores løsninger fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har.


Et Passivhus Et Passivhus er en bygning,

der er så godt isoleret og har

et så lavt varmeforbrug, at

den ikke behøver et egent-

ligt varmeanlæg. Solvarme

og spildvarme fra personer,

madlavning, elektrisk lys og

apparater samt naturligvis et

effektivt varmegenvindings-

anlæg er tilstrækkeligt til, at

bygningen kan holde en

komfortabel indetemperatur

– også om vinteren.

Passivhus-standarden svarer

nogenlunde til den danske

Lavenergiklasse 1.

alt nyt socialt boligbyggeri fra 2007

skal opføres i passivhusstandard.

Denne beslutning følges af et

krav om, at renovering af eksiste-

rende socialt byggeri skal ske med

indbygning af kontrolleret ventilati-

on med varmegenvinding, samt at

renoveringen skal resultere i et

energiforbrug på maks. 30

kWh/m2a.

I Voralberg ønsker forskerne dog

at komme endnu videre. Helmut

Krabmeier fra Voralberg Energiinsti-

tut kritiserer økopoint-systemet for

at have for lidt fokus på energifor-

bruget.

Det skyldes, at pointsystemets

maksimale score gives allerede ved

en energiforbedring på blot 35 %.

Huse der renoveres til en faktor 10

energireduktion, som der arbejdes

med i Østrig, får således ikke flere

økopoint for denne bedrift end byg-

ninger, der blot får reduceret deres

energi med 35 % - hvilket i mange

tilfælde kan opnås blot ved en

udskiftning af vinduerne.

Mange fordele vedpassivhuseI Østrig har man både på regerings-

niveau og lokalt set fordelene i at

bygge fremtidssikrede huse med et

lavere energiforbrug og et bedre

indeklima.

Og potentialet er enormt. Ifølge

Günter Lang fra IG Passivhaus

Österreich kan 70 % af efterkrigs-

byggeriet i Østrig renoveres til pas-

sivhus-standard.

Som konsekvens af den stadigt

stigende udbredelse har man sam-

tidig oplevet faldende byggeom-

kostninger. Udviklingen har med-

ført, at markedet for energirigtige

byggerier er blevet stort nok til, at

håndværkere, producenter af byg-

gematerialer, rådgivere som en

naturlig del af deres tilbud har tileg-

net sig viden om, hvordan man

bygger passivhuse.

De nye mere energirigtige byg-

gerier er således ikke væsentligt

dyrere end de konventionelle.

I Østrig er man ikke i tvivl; byg-

ninger med lavest muligt energifor-

brug er vejen frem. I Danmark er

man først nu ved at overveje situa-

tionen.


Om programmet Haus der Zukunft se www.nachhaltigwirtschaften.at . Find også yderligere information om lavenergibyggeri på www.ecocouncil.dk og

www.fremtidensparcelhuse.dk

Støtten gives på treniveauer:1. Universiteter; institutter og

forskning (100 % tilskud)

2. Innovative virksomheder,

der ønsker at udvikle

komponenter osv.

(50 % tilskud)

3. Demonstrationsprojekter

(5-10 % tilskud til de

ekstra omkostninger)

Programmet har hidtil

finansieret omkring 200

projekter – hvoraf 130 er

afsluttede.

Der er givet støtte til 25 de-

monstrationsbyggerier og 20

teknologiudviklingsprojekter,

og der er i alt brugt ca. 25

mio. Euro på de seks år.


DTU-rapport viser at hele82 % af dagens energi-forbrug til opvarmningkan spares.

/ Af energi- og Byggerimedarbejder

Lene Lindkvist Okholm, Det Økologiske Råd.

Der er mange energibesparelser

at hente ved at renovere det eksi-

sterende byggeri i Danmark. En

rapport fra Danmarks Tekniske

Universitet fra 2005 vurderer, at

det er muligt at spare hele 82 %

af dagens energiforbrug til

opvarmning frem til 2050. I Østrig

mener man, at 70 % af efterkrigs-

byggeriet kan renoveres til passiv-

hus-standard

Få danske eksemplerI Danmark er der kun bygget pas-

sivhuse, der lever op til standar-

den, i ét mindre boligbyggeri med

8 boliger i Rønnebækhave II i

Næstved, som blev klar i foråret

2006. Nye projekter i forventes

først klar i 2008. Der er så vidt

vides ingen renoveringer blandt

dem.

Vi ved fra Østrig, at en forud-

sætning for en udbredelse af

lavenergihuse er, at der bygges

en række eksempler på huse, så

kunder og bygherrer kan se, at

”varen ligger på hylden”. Og vi

ved, at støtteordninger og skær-

pede krav i Bygningsreglementet

er medvirkende til at udbrede

kendskabet til muligheden for

lavenergibyggeri eller renovering.

Når efterspørgslen først er der, vil

byggeriets aktører også uddanne

sig til at kunne levere varen.

I Storbritannien har regeringen

netop meldt ud, at alt nybyggeri

skal være CO2 neutralt fra år

2016.

Svanemærke uden støtteSelvom Danmark halter bagefter,

er der dog udviklet et ”Svane-

mærke” til enfamilies nybyggeri. I

øjeblikket bygges de første svane-

mærkede parcelhuse i Køge, som

del af projektet ”Fremtidens Par-

celhuse”.

Svanemærket, der er et uvil-

digt mærke, garanterer at produk-

tet - huset - er blandt de mindst

miljøbelastende og sundhedsska-

delige på markedet.

Tanken er, at både huskøbere

og sælgere via Svanemærket får

Miljømærkesekretariatet til hjælp

som tredjepart til at kvalitetssikre

det enkelte hus.

Til Svanemærket hører en ræk-

ke krav samt løsninger, der er i

tråd med Østrigs økopoint-

system. Et af kravene går på byg-

ningens energiforbrug, uden dog

at stille krav på højde med ener-

gikravene til passivhus standard.

Men der er ingen støtte forbun-

det med mærket, og dette er net-

op en afgørende faktor, som det

østrigske eksempel viser.

Elementer til en danskindsatsErfaringerne fra Østrig – og situa-

tionen indenfor bygningsrenove-

ring i Danmark - viser, at det, hvis

vi vil videre inden for dette områ-

de, kræver initiativer, der kan sæt-

te skub i udviklingen. Det sker

ikke af sig selv!

Der skal komme initiativer,

politiske udmeldinger og dermed

opbakning fra regeringens side -

samtidig med, at stat, regioner og

kommuner - i højere grad enga-

gerer sig i området.

Danmark halter bagud

Inspireret af Østrig foreslår Det Økologiske Råd:

1. Opførelse af en rækkenybyggerier samtrenoveringer af eksi-sterende bygninger efter passivhusstan-dard.

2. Klare og holdbare politiske udmeldingerom, at energikravene i Bygningsreglementet bliver strammet i to omgange, så der i2015 skal bygges efter Lavenergiklasse 1.

3. Etablering af en dansk

økopoint-ordning med

til skud efter byggeri-

ets energi- og mi jø

mæssige kvalitet.

Alternativt kunne ejen-

domsskatten gøres

afhængig af energi-

mærket – eller rentefra-

draget kunne gradue-

res, så det afhang af

nybyggeriets eller reno-

veringens kvalitet!

Energitjenester kan bidragetil at udnytte et stor poten-tiale for energibesparelser ioffentlige bygninger.

/ Af Kirsten Engelund Thomsen, SBi,

Ove Mørck, Cenergia, Ole Sundman, DONG Energy

og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse

Europa-Kommissionen giver sin ful-

de støtte til begrebet energitjene-

ster i to direktiver om henholdsvis

Energieffektivitet i slutanvendelser-

ne og Energitjenester. Det er Kom-

missionens strategi, at særlige sel-

skaber – energitjenesteselskaber

eller Energy Services Companies

(ESCO) – skal tilbyde slutbrugerne

energitjenester bestående af en

kombination af energileverancer og

udstyr, der nyttiggør den tilførte

energi (en såkaldt pakkeløsning).

Energitjenester betales med et

samlet beløb for den forbrugte

energi og den tilhørende teknik.

Normalt er det den forbruger, der

får nytte af energitjenesten, der

også betaler den direkte. En sådan

samlet betaling gør det lettere at

sammenligne de faktiske omkost-

ninger ved den leverede energitje-

neste. For eksempel kan belysning i

en bygning leveres som en tjeneste

bestående af belysningsudstyr, ved-

ligeholdelse og elektricitet, hvor

aftalen går ud på, at der skal leve-

res et bestemt antal lux af en

bestemt kvalitet med en forud fast-

lagt pris per kvadratmeter.

Ifølge ”Handlingsplan for en for-

nyet energispareindsats” fra sep-

tember 2005 vil regeringen sikre,

at det offentlige går foran med køb

af energitjenesteydelser. Det ses

som et vigtigt virkemiddel over for

barrierer som manglende midler til

at investere i energibesparende

aktiviteter og manglende viden om

muligheder for energibesparelser i

det offentlige.

Et særdeles vigtigt element med

energitjenesten er, at priskonkur-

rence fører til lavere energiforbrug,

eftersom leverandøren kan ned-

bringe den samlede pris på energi-

tjenesten gennem energibesparel-

ser. Energitjenester kan suppleres

af tiltag som oplysning, energisyn,

informativ fakturering mm.

Flere modeller forsamarbejdet Der arbejdes med tre ESCO-modeller

med hver sine fordele og ulemper:

• Målt forbrug. Her betaler slut-

brugeren, der ikke ejer det

energiforbrugende udstyr,

ESCO-leverandøren for energi-

tjenesten efter målt forbrug i

henhold til en aftalt enhedspris.

• Finansierede energibesparelser.

Her bevarer slutbrugeren ejer-

skabet af det energiforbrugende

udstyr, mens ESCO-selskabet

vurderer, gennemfører og finan-

cierer besparelsesprojektet og

betales i form af de opnåede

besparelser i en nærmere aftalt

periode.

• Garanterede besparelser. Her

garanteres slutbrugeren en

bestemt besparelse og betaler

en fast pris, uanset forbrug.

Besparelser udover det aftalte

deles ligeligt mellem leverandør

og kunde.

Eksempler på samarbejdetDer har kun været få tilfælde af

energitjenester i Danmark, hvorfor

der i det følgende henvises til dels

et svensk og et dansk eksempel.

Case 1: Svensk model på vej til

Danmark

ESCO samarbejdsformen har i de

sidste 5-6 år for alvor fået sit gen-


Energitjenester giverlavere energiudgifter

RESUMEDer er store potentialer for energibesparelser i offentligt

byggeri. Men kravet om investeringer og mangel på ekspert-

viden på energiområdet virker som barrierer. De kan imidler-

tid overvindes gennem energitjenester, hvor et professionelt

energifirma udvikler, installerer og finansierer projekterne. Et

nyt energiforskningsprojekt skal medvirke til at fremme

energitjenester i Danmark. I den forbindelse vil der blive

etableret en database over energibesparende tiltag og lagt

model-kontrakter og garantiordninger ud på en hjemmeside

til fri afbenyttelse.

nembrud i Sverige. Her er det

særligt offentlige bygningsejere

(kommuner og regioner), der har

taget samarbejdsformen til sig. Det

gælder bl. a. Region Skåne (syge-

husene i Sydsverige), Bjuvs Kom-

mune og Örebro Kommune. Disse

bygningsejere har alle anvendt

"garanterede besparelser" til at for-

bedre standarden af deres byg-

ningsmasse.

I Bjuv Kommune har man ind-

gået et samarbejde med ESCO virk-

somheden TAC om at forbedre 20

kommunale ejendomme. Bjuv

Kommune oplevede et stadigt sti-

gende udgift til drift- og vedligehold

af bygningerne, herunder energi.

Gennem samarbejdet med TAC

opnår kommunen en forbedring af

de 20 ejendomme samtidigt med,

at omkostningerne til energi redu-

ceres. Den garanterede energibe-

sparelse er på 23 %. Bliver bespa-

relsen større, deles den ekstra

besparelse ligeligt mellem kunden

og TAC. Bjuv Kommune bevarer

ejerskabet af bygningerne og får

ejerskabet til det installerede udstyr.

TAC foretager analyse og projektud-

vikling og gennemfører projektet,

som finansieres gennem de garan-

terede besparelser.

ofte er alt for stor. Endvidere har

mange ældre bygninger en som-

mer- og vinterkedel eller 100 %

backup, og det er vigtigt at vurdere,

om det fortsat er hensigtsmæssigt

med en kedelbestykning baseret

på sådanne løsninger.

Når optimering af varmeproduk-

tionen tilbydes som en energitjene-

ste foretages en vurdering af det

eksisterende energiforbrug/-behov

(gas og el), anlæggets bestykning

og tilstand, frem- og returvands-

mængder og temperaturer,

omkostninger til drift- og vedlige-

holdelse m.v. Derefter designes et

nyt anlæg, der matcher bygningens

varmebehov, individuelle ønsker til

service, reservedele m.v. Den årlige

energibesparelse beregnes og til-

lægges de øvrige omkostninger.

Herefter sammenlignes de årlige

omkostninger for hhv. det gamle og

nye anlæg. Besparelsen bruges til

beregning af en rentabilitet, når

investeringen i det nye anlæg er

kendt. Erfaringen viser, at den sim-

ple tilbagebetalingstid typisk ligger

mellem 4 og 8 år for kedler til

rumopvarmning.

Da størrelsen af energibesparelsen

ofte er afgørende for beslutningen

På ESCO området er Danmark

stadig nogle år efter Sverige, men

de første tegn på at samarbejdsfor-

men vinder indpas i Danmark er

begyndt at vise sig. Kalundborg

Kommune har efter svensk forbille-

de indgået et samarbejde med TAC

om at gennemføre et ESCO projekt

på en udvalgt del af Kommunens

ejendomme. Baggrunden for sam-

arbejdet er en nedslidt bygnings-

masse med et betydeligt efterslæb

på vedligehold samt indeklimapro-

blemer i nogle af bygningerne. Pro-

jektet er i øjeblikket i designfasen,

men forventes at bibringe kommu-

nen driftsbesparelser på ca. 30 % i

de pågældende ejendomme.

Case2: Optimering af varmepro-

duktion

Inden for rumopvarmning findes et

stor potentiale for energibesparelser

ved at optimere varmeproduktionen.

Realisering af en del af disse bespa-

relser kan ske igennem energitjene-

ster, der tilbydes af flere forsynings-

selskaber. Omfanget af energitjene-

sten aftales individuelt, men basisy-

delsen tager ofte udgangspunkt i

udskiftning af eksisterende kedler.

DONG Energy har i flere år til-

budt forskellige varmeløsninger,

hvor finansiering af kedeludskift-

ning, reservedele, drift- og vedlige-

holdelse indgår i ydelsen. De sam-

lede årlige omkostninger tilstræbes

at være uændrede i den periode,

hvor der betales leasingafgift på

anlægget (typisk 4 - 8 år). Det vil

sige, at summen af leasingafgift og

driftsomkostninger fastholdes på

samme niveau som driftsomkost-

ningerne ved det eksisterende

anlæg. Når leasingperioden

udløber, slår den fulde effekt af

energibesparelsen igennem for

kunden.

I efteråret 2007 er det 25 år

siden, at naturgassen kom til Dan-

mark. Konverteringen fra olie til

naturgas skete typisk ved, at olie-

brænderen udskiftedes med en

gasblæseluftbrænder samtidig

med, at skorstenen blev foret. Der

blev også udskiftet mange kedler,

som ikke var egnede til naturgasfy-

ring. Mange af disse kedler har nu

mere end 20 år på bagen, og det

er nærliggende at vurdere kedler-

nes effektivitet i forbindelse med

optimering af varmeproduktionen.

Dertil kommer, at bygningernes

energibehov kan være blevet min-

dre, så den installerede kedel ikke

mere er tilpasset forbruget, men


Der er et stort potentiale for energibesparelser i offentlige bygninger - energitjenester kan hjælpe til at realisere besparelserne.

om installation af et mere energief-

fektivt anlæg, er det vigtigt, at den

forventede besparelse er så reali-

stisk som muligt. Når det drejer sig

om kedeludskiftning findes pålideli-

ge beregningsværktøjer, som med

stor nøjagtighed kan beregne

besparelsen.

De årlige omkostninger er inkl.

finansielle ydelser, energiomkost-

ninger, drifts- og vedligeholdelse.

Investeringen for en kedeludskift-

ning i eksemplet er på 651.000 kr.

inkl. moms, mens energibesparel-

sen er 272 MWh svarende til 23

%. Anlægget er forrentet og tilba-

gebetalt i løbet af 4 år, hvorefter

energibesparelsen slår fuldt økono-

misk igennem.

Nyt projekt omenergitjenester i DanmarkProjektet "Grundlag for energitjene-

ster i Danmark" er iværksat under

Energistyrelsens energiforsknings-

program (EFP) i 2006. Formålet

med projektet er at belyse de store

potentialer for energibesparelser i

byggeriet indenfor det offentlige, i

industrien og i servicesektoren og

at tilvejebringe et bedre beslut-

ningsgrundlag for såvel udbydere af

energitjenester (energitjenestesel-

skaber) som bygningsejere. EU's

Energitjenestedirektiv peger på byg-

gesektoren som det sted, hvor det

største uudnyttede marked for

energitjenester og energieffektivise-

ring findes. Det er intentionen med

projektet at se på investeringer i

energibesparende foranstaltninger,

som har en lidt længere tilbagebe-

talingstid dvs. længere end 5 år

jævnfør ”Cirkulære om energieffek-

tivisering i statens institutioner”. Det

er investeringer, som hverken

offentlige eller private virksomheder

umiddelbart vil kunne se en fordel i

at investere i selv, men som har en

god samfundsøkonomi og derfor er

velegnede for et samarbejde mel-

lem en offentlig instans og et ener-

gitjenesteselskab.

Det konkrete formål med projektet

er således at vise, at en ”markedso-

rienteret energispareindsats” for

investeringer, som traditionelt und-

gås af bygningsejerne, kan betale

sig, når den varetages af et ESCO-

selskab. Projektets målgruppe er på

den ene side potentielle aftagere af

energitjenester, dvs. kommunale og

offentlige bygningsejere samt virk-

somheder og på den anden ESCO-

selskaber i Danmark.

FremtidenHvis energitjenestebegrebet bliver

en succes i Danmark, vil det kunne

give en mærkbar reduktion af de

offentlige og private virksomheders

energiforbrug gennem effektivise-

ring af teknologier og forbedring af

klimaskærm. Dette vil øge forsy-

ningssikkerheden og naturligvis

medvirke til realisering af de energi-

politiske mål om reduktion af ener-

giforbrug og dermed forbundne

emissioner. Energitjenestedirektivet

nævner et potentiale på 1,5 % 's

besparelse i det offentlige om året

(5-10 Mia. Euro/år).

Energitjenester vil kunne være med

til at opfylde kravene i den politiske

aftale af 10. juni 2005, hvor der

fastlægges et samlet mål for doku-

menterbare energibesparelser på

7,5 PJ per år i perioden 2006-

2013. Heraf skal elnet-, naturgas-,

fjernvarme og olieselskaberne leve-

re besparelser på i alt 3 PJ/år.


Figur 1. Diagrammet viser et eksempel på årlige udgifter ved en kedeludskift-

ning.

Energitjeneste, KedeludskiftningÅrlige udgifter incl. moms

0

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

År

Årl

ige

ud

gif

ter

[kr/

år]

Samlede udgifter eksisterende anlæg med 2% prisstigning på energipris

Samlede udgifter nyt anlæg med 2% prisstigning på energipris


Klima:

1 ton mindre?

Danskerne og mange kom-muner er tændt af viljen tilat gøre en indsats for atundgå smeltende ismasserpå polerne og klimaforan-dringer! Men hjælper det?

Miljøministeriet og Transport- og

Energiministeriet har lanceret kli-

makampagnen "1 ton mindre".

Udgangspunktet er klart for alle:

” Vi bidrager alle til den globale

opvarmning, når vi kører i bil, bru-

ger strøm og køber forbrugsgoder.

Derfor kan vi også alle sammen

gøre noget for at bremse udviklin-

gen. Klodens klima er i forandring.

Mere CO2 i atmosfæren fører til

højere temperaturer, der kan resul-

tere i alvorlige klimaforandringer.

Udviklingen kan vendes, hvis vi

handler nu. Men det kræver en

indsats af både politikere, virksom-

heder og borgere. Politikere har

vedtaget ambitiøse mål for vedva-

rende energi og reduktion af CO2-

udledning i både Danmark og EU.

Virksomhederne vil blive reguleret

med bl.a. kvoter. Men vi kan også

gøre en indsats hver især,” skriver

ministerierne i en pressemeddelel-

se.

”Danskerne er klar til at tage

medansvar og handle. Danskerne

betragter klimaforandringerne som

et af de vigtigste globale problemer

og i en ny undersøgelse siger 79

procent, at de har medansvar for

problemet, og to ud af tre erklærer

sig parat til at "give afkald" for at

begrænse den personlige udled-

ning af CO2,” hedder det videre i

pressemeddelelsen.

Politikerne skal stoppeklimaforandringerne En undersøgelse foretaget af DN

viser på den anden side også, at

danskerne mener, at det først og

fremmest regeringen, der bør drage

omsorg for, at der bliver gjort noget

ved klimaproblemerne - dernæst er

det den enkelte borgers ansvar.

Undersøgelsen – som afdækker

tendensen i forbindelse med en

række klimaspørgsmål – viser sam-

tidig, at halvdelen af de adspurgte

overvejer at stemme på et andet

parti ved næste folketingsvalg, hvis

det pågældende parti arbejder

mere for at begrænse klimaændrin-

gerne.

Ingen CO2-grund til at sparepå elektriciteten!Viljen er til stede hos borgere og

politikere og også mange kommu-

ner er i fuld gang med at reducere

energiforbruget. Når det handler

om at reducere elforbruget, så er

der selvfølgelig et økonomisk incita-

ment, men i forhold til klimaet er

der en risiko for at det ingen effekt

har overhovedet, fordi den CO2, vi

sparer i Danmark, kan blive solgt til

udlandet.

Dagbladet Information skriver, at

det blev fastslået allerede i 2005 i

et notat fra Skatteministeriet: "Med

EU's kvotedirektiv er der derfor ikke

længere nogen CO2-begrundelse

for at søge elforbruget begrænset.”

Forklaring: EU's CO2-kvoteordning.

Ordningen, der er på vej ind i sin

anden runde for årene 2008-12,

gælder ca. halvdelen af de CO2-

udledende aktiviteter i EU: Elværker

og store elforbrugende virksomhe-

der, men ikke transportsektoren,

individuel opvarmning m.m. Kvote-

ordningen sætter loft over, hvor

meget CO2 de individuelle EU-lan-

des elselskaber og virksomheder

må udlede. Inden for dette loft kan

de enkelte CO2-udledere gøre,

hvad de vil - f.eks. producere el

med kul eller med vindkraft efter

behag. Og hvis et elselskab udleder

mindre CO2, end den tildelte kvote,

kan selskabet sælge restkvoten til

andre selskaber i EU, der udleder

for meget.

mna

Spildevandsrensning i detåbne land er dyrt, menhjælper på tilstanden ivandløb og søer. Det viserundersøgelser i oplandet tilStilling Solbjerg Sø.

/ Af miljømedarbejder Peter Holm,

Miljøministeriet, Miljøcenter Århus,

akademiingeniør Kim H. Meilstrup,

Århus Kommune, Vand og Spildevand og

akademiingeniør Paul Chr. Erichsen,

Århus Kommune

Spildevandsafledning fra enkelt-

ejendomme i det åbne land har

gennem mange år været årsag til

forurening, især i små vandløb,

men også i de søer og kystvande,

hvor fosforbelastningen er betyden-

de på grund af mange enkeltejen-

domme i oplandet.

Efter vedtagelsen af Lov om spil-

devandsrensning i det åbne land

(14. maj 1997) udpegede amterne

de vandområder, hvor målsætnin-

gen ikke vurderedes opfyldt som

følge af spildevandsudledninger fra

enkeltejendomme. Efterfølgende

har kommunerne udarbejdet spil-

devandsplaner for det åbne land,

og er godt i gang eller færdige med

at meddele de nødvendige påbud

om forbedret spildevandsrensning.

Men hvad er effekten af indsatsen?

Hvordan står det egentlig til derude

i de vandløb, hvor der allerede er

gjort en indsats?

I denne artikel redegøres der for

effekten af indsatsen i et relativt

stort opland i Århus Kommune lidt

sydvest for Århus, der omfatter to

vandløb i oplandet til Stilling-Sol-

bjerg Sø, jf. figur 1. Resultaterne

omfatter bedømmelser af vand-

løbsforureningen i år 2000, før

rensning blev iværksat, samt i sep-

tember 2006, hvor hovedparten af

rensningen var gennemført.

Indsatsområdet – beskrivelseog oprindelig tilstandIndsats- og undersøgelsesområdet

omfatter Århus Kommunes andel

af oplandene til Løjenkær Bæk og

Møddebro Bæk, der løber til Stil-

ling-Solbjerg Sø. Det samlede op-

land for de to vandløb er på 25,4

km2. Beliggenheden af vandløbene

og deres opland i Århus Kommune

fremgår af figur 1.

LLøøjjeennkkæærr BBæækk

Løjenkær Bæk er overvejende

omgivet af græssede arealer, men

på den midterste del af vandløbet

gennemstrømmes Astrup Mose. Da

tilløbene til Løjenkær Bæk har

deres udspring i det højere belig-

gende terræn ovenfor ådalen har

disse tilløb generelt et godt fald.

Specielt det største tilløb, Onsted

Bæk, har stedvist gode fysiske for-

hold med en afvekslende vand-

løbsbund med sten og grus. Des-

værre er stort set alle andre vand-

løb i vandsystemet blevet regulere-

de, og fremstår som gravede grøf-

ter eller kanaler.

48 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Spildevandsrensning idet åbne land hjælper!

Figur 1. Opland med angivelse af vandløbsstrækninger, der år 2000 ikke opfyldte

målsætningen på grund af spildevandsudledning fra enkeltejendomme.

Før rensningen blev gennemført

medførte tilledningen af spilde-

vand, at vandløbsbunden mange

steder var dækket af bakterier, lam-

mehaler og sort svovlbrinteholdigt

slam.

MMøøddddeebbrroo BBæækk

Hovedløbet af Møddebro Bæk er

reguleret på hele strækningen.

Vandløbet er beliggende i en lille

ådal, hvor det i den øvre del gen-

nemstrømmer dyrkede arealer. På

den nedre del løber Møddebro

Bæk gennem Solbjerg By inden

borgermøder for at informere bor-

gerne om de forestående aktivite-

ter, og for at give borgerne mulig-

hed for at stille spørgsmål om

grundlag og konkrete tiltag. Borger-

ne gav udtryk for stor interesse for

at få gennemført offentlig kloake-

ring, og kommunen valgte derfor at

lave tryksat kloakering for de mest

sammenhængende delområder,

hvilket omfattede 145 af de 300

ejendomme.

Kloakeringsprojekterne er gen-

nemført i løbet af 2005. Der er i alt

11 km trykledning og 99 pumpe-

stationer. Påbud om tilslutning blev

udsendt i februar 2006, med 6

måneders tilslutningsfrist. I efteråret

2006 var der imidlertid kun tilslut-

tet 86 ejendomme ud af 145.

IInnddiivviidduueellllee rreennsseeaannllæægg

Til de resterende 155 ejendomme

blev der omkring årsskiftet

2003/2004 sendt påbud om for-

bedret spildevandsrensning. 45 af

ejendommene valgte frivilligt med-

lemskab af Kloakforsyningen. For

disse ejendomme samt for 45

med private løsninger, blev påbuds-

fristen 31/12 2004 overholdt.

Hovedparten af de resterende

ejendomme har etableret rensning

den udmunder i Solbjerg Sø. Der

er i alt 3 mindre tilløb til bækken.

Specielt i den øvre del af Mød-

debro Bæk var der før rensningen

massive forekomster af lammeha-

ler.

SSttiilllliinngg--SSoollbbjjeerrgg SSøø

Stilling-Solbjerg Sø har en generel

målsætning (B2) og er tillige bade-

vandssø. I Stilling-Solbjerg Sø er der

sket en betragtelig reduktion i tilfør-

slen af fosfor, fra over 13 tons i

1984 til omkring 1 ton i 2003. Ind-

løbskoncentrationen, som gennem-

snitligt var 215 µg P/l i 2003, er

dog stadig så høj, at en tilfredsstil-

lende tilstand i søen ikke kan

opnås. Det vurderes, at indløbskon-

centrationen af fosfor skal ned

under 150 µg P/l, hvis Stilling-Sol-

bjerg Sø skal opfylde målsætnin-

gen.

ForureningsbegrænsendeindsatsAAnnttaall eejjeennddoommmmee

I oplandet til Stilling-Solbjerg Sø er

der i alt 406 ejendomme, hvoraf

de 315 er beliggende i Århus Kom-

mune. 277 af ejendommene i

Århus Kommune er beliggende

inden for oplandet til Løjenkær

Bæk og Møddebro Bæk, og der-

med inden for undersøgelsesområ-

det. Ud af de 315 ejendomme i

Århus Kommune, skal 300 have

forbedret rensning for organisk stof

og fosfor.

TTrryykkssaattttee kkllooaakkssyysstteemmeerr

På grundlag af Århus Kommunes

spildevandsplan for det åbne land,

blev der i slutningen af 2003

udsendt varsel om påbud til de

300 ejendomme, der skulle have

forbedret rensningen. Umiddelbart

herefter blev der afholdt en række

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 49

RESUME:Undersøgelser af vandløb i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø

viser, at der er sket væsentlige forbedringer af forurenings-

tilstanden allerede fra 1/2 til 1 år efter at rensning i det

åbne land er gennemført. Det gælder også for de vandløbs-

strækninger, som ikke har særligt stort fald eller stor fysisk

variation.

Spildevandsrensningen i det åbne land er meget omkost-

ningskrævende. Det er derfor vigtigt, at recipienttilstanden

fortsat følges tæt, således at udpegning af eventuelle yderli-

gere renseoplande i den kommende vandplanlægning sker

på et kvalificeret grundlag.

Minirenseanlæg - en del af spildevandsrensningen i det åbne land.

i løbet af 2005, men der er stadig

en restgruppe der mangler, på

trods af indskærpelser og politian-

meldelser. Det kan konstateres, at

det er et omfattende og ressource-

krævende arbejde at få gennemført

spildevandsrensningen i det åbne

land, som for lodsejere kan være

en uoverskuelig og økonomisk

belastende proces. De valgte

løsninger fremgår af tabel 1.

Lodsejere tilstræber først og

fremmest at etablere private ned-

sivningsanlæg, hvor dette er muligt.

For medlemmer af Kloakforsynin-

gen undersøges nedsivningsmulig-

heden også, men ofte har ejerne

undersøgt denne løsningsmulighed

forinden tilmelding til Kloakforsy-

ningen, så i de fleste tilfælde må

Kloakforsyningen etablere biologi-

ske minirenseanlæg.

SSttaattuuss ffoorr rreennssnniinngg oogg kkllooaakkeerriinngg

Samlet set var der ved undersøgel-

sens gennemførelse i september

2006 gennemført forbedret spilde-

vandsrensning eller kloakering for

ca. 230 ud af de 300 ejendomme.

Manglende efterlevelse af rensekra-

vet, jf. figur 1, skyldes for de fleste

ejendomme den manglende tilslut-

ning til det nyetablerede kloaksy-

stem. Dette påvirker specielt tilstan-

den i Løjenkær Bæk.

ØkonomiDe samlede omkostninger for gen-

nemførelse af de forbedrede

renseløsninger fremgår af tabel 2.

I de anførte omkostninger er der

ikke indregnet udgifter til udskift-

ning af bundfældningstanke, hvilket

i de fleste tilfælde er påkrævet,

ligesom der heller ikke er indregnet

udgifter til omlægning af ledninger

på egen grund ved tilslutning til klo-

akanlæg. Disse ekstraomkostninger

vil typisk betyde en merudgift pr.

ejendom på 10 – 15.000 kr. ekskl.

moms.

Det ses, at der er tale om gan-

ske betydelige samfundsmæssige

udgifter, og det er derfor væsentligt

at finde ud af, om indsatsen giver

de ønskede forbedringer af vand-

kvaliteten i recipienterne.

Resultater afrecipientundersøgelserFor at kunne beskrive ændringer i

vandløbskvaliteten som følge af

rensning og afskæring af spilde-

vand i området, gennemførte Århus

Amt en undersøgelse af faunaklas-

sen på i alt 24 stationer i Løjenkær

Bæk og Møddebro Bæk i somme-

ren 2000, dvs. før rensningen blev

gennemført. Placeringen af de 24

stationer er vist på figur 2.

Undersøgelsen blev gentaget i sep-

tember 2006 kort før amtet blev

nedlagt, på de samme stationer

som i 2000. På dette tidspunkt var


Antal ejendomme med Planlagt Udført Endnu ikke udførtplanlagt renseløsning

Kloakering 145 86 59

Biologiske minirenseanlæg 99 88 11

Sandfiltre m. fosforfældning 7 7 0

Nedsivningsanlæg 40 40 0

Anlæg uden afløb 9 9 0

Andet, herunder nedsivningsbrønde før 1998 15 15 0

I alt 315 245 70

Tabel 1. Opgørelse over gennemført rensning september 2006.

Planlagt Antal ejd. Omkostning Omkostningrenseløsningning planlagt ejendom, Kr. i alt, Kr.

Kloakering 145 100.000 14.500.000

Biologiske minirenseanl. 99 70.000 6.930.000

Sandfiltre m. fosforfældn. 7 75.000 525.000

Nedsivningsanlæg 40 35.000 1.400.000

Anlæg uden afløb 9 60.000 540.000

Andet, herunder ned-sivningsbrønde før 1998 15

I alt 315 23.895.000

Tabel 2. Omkostninger for anvendte renseløsninger for enkeltejendomme i

oplandet til Stilling-Solbjerg Sø. De anførte priser er gennemsnitspriser ekskl.

moms. Der er ikke skelnet mellem omkostninger for private henholdsvis Kloak-

forsyningen.

Den øvre del af Onsted Bæk i 2000. Spildevandsudledninger medfører dannelse af sorte og hvide svovlbakterier. Iltforholdene er dårlige og kun forureningstoleran-

te vandløbsdyr kan leve her. Faunaklasse 1.

hovedparten af den planlagte rens-

ning m.v. gennemført. Dog mangle-

de 70 ejendomme at få forbedret

spildevandsrensningen, jf. tabel 1.

Endvidere var rensningen på ca. 60

ejendomme blevet gennemført

inden for et år før undersøgelserne

blev gennemført.

Der kan derfor forventes en

større effekt af den samlede plan-

lagte indsats, end denne under-

søgelse viser.

Udviklingen i Faunaklassen er

vist på figur 2 for hver af de under-

søgte stationer. På de fleste statio-

ner er faunaklassen forbedret med

1 eller 2 klasser.

LLøøjjeennkkæærr BBæækk

Resultatet af undersøgelsen frem-

går af tabel 3. Det ses at målsæt-

ningen i Løjenkær Bæk kun var

opfyldt på ca. 10 % af strækninger-

ne i 2000. Efter at rensningen er

gennemført på de fleste ejendom-

Ændringer i smådyrsfaunaenRensningen eller afskæringen af spil-

devandet fra Løjenkær Bæk og Mød-

debro Bæk har medført ændringer i

artssammensætningen og forekom-

sten af de rentvandskrævende og

forureningstolerante vandløbsdyr.

Denne udvikling var forventet, og

afspejler således de forbedringer, der

er konstateret i Dansk Vandløbsfau-

naindeks (DVFI). Det overraskende i

denne udvikling er det tempo, hvor-

med forbedringen er sket.

Undersøgelsen har vist, at ind-

vandringen af rentvandskrævende

smådyr i nogle af de undersøgte

vandløb er sket allerede indenfor et

halvt år efter at spildevandsrensnin-

gen er gennemført. Dette til trods

for at de fysiske forhold i vandløbe-

ne ikke er optimale.

Undersøgelsen har endvidere

vist, at vandkvaliteten nu er så god,

at selv krævende rentvandsarter

kan leve og øge udbredelsen i de

me var målsætningen i 2006

opfyldt på 64 %.

Det er bemærkelsesværdigt, at

der, på trods af at der stadig tilledes

dårligt renset spildevand fra 59

ejendomme til Løjenkær Bæk på

undersøgelsestidspunktet, er sket

en markant forbedring af vandløbs-

kvaliteten i vandsystemet.

Rensning mangler specielt i den

øvre del af tilløbet Onsted Bæk. På

undersøgelsestidspunktet mangle-

de spildevandsrensning på 22

ejendomme. I Onsted Bæk er mil-

jøtilstanden blevet bedre end i

2000, men målsætningen er stadig

ikke opfyldt. I den nedre del af

Løjenkær Bæk, fra afløbet af Astrup

Mose til Solbjerg, er de fysiske for-

hold meget dårlige, hvilket er med-

virkende årsag til, at målsætningen

ikke er opfyldt på denne strækning.

Det vurderes, at når de sidste

ejendomme får renset eller afskåret

spildevandet, og der gennemføres

stedvis forbedring af de fysiske for-

hold i vandløbet, vil målsætningen

indenfor få år kunne blive opfyldt i

hele Løjenkær Bæk.

MMøøddddeebbrroo BBæækk

Ved undersøgelsen i 2000 var mål-

sætningen kun opfyldt på 27 % af

strækningen, svarende til 1,2 kilo-

meter vandløbsstrækning, jf. tabel

4.

Efter at spildevandet er renset

eller afskåret, viste undersøgelsen i

2006 at vandkvaliteten er blevet

forbedret i en sådan grad, at mål-

sætningen er opfyldt på 93 % af

strækningen. På undersøgelsestids-

punktet manglede der stadig spil-

devandsrensning på 11 ejendom-

me.

Det vurderes, at når de sidste

ejendomme har renset spildevan-

det vil faunaklassen over tid bedres

således at målsætningen vil være

opfyldt i hele Møddebro Bæk.


Løjenkær Bæk 2000 2006

Opfyldt 0,9 km, svarende til 10 % 5,6 km, svarende til 64 %

Ikke opfyldt 7,9 km, svarende til 90 % 3,2 km, svarende til 36 %

Ikke undersøgt 2,7 km 2,7 km

Tabel 3. Udvikling i antal km vandløbsstrækning med opfyldt målsætning i

Løjenkær Bæk.

Møddebro Bæk 2000 2006

Opfyldt 1,2 km, svarende til 27 % 4,1 km, svarende til 93 %

Ikke opfyldt 3,2 km, svarende til 73 % 0,3 km, svarende til 7 %

Ikke undersøgt 0,3 km 0,3 km

Tabel 4. Udvikling i antal km vandløbsstrækning med opfyldt målsætning i Mød-

debro Bæk.

Samme lokalitet som billedet på modsatte side men i 2007. Rensning af husspildevandet har medført, at vandløbsbunden er ren og at den oprindelige grusbund er

afdækket. Iltforholdene er nu blevet gode og rentvandskrævende smådyr kan begynde at indvandre. Faunaklasse 4.

to vandløb. I takt med at vandkvali-

teten er blevet bedre er de rent-

vandskrævende smådyrsarter van-

dret ind i vandløbssystemet. Speci-

elt har billerne været i stand til at

brede sig. Ved undersøgelsen i

2006 blev billen Elmis aenea for

første gang fundet på 5 stationer

og Elodes sp. blev registreret på 12

lokaliteter, hvor den tidligere kun

var kendt på 1 station.

Det mest bemærkelsesværdige

er dog fundet af døgnfluen Ephe-

mera danica i Løjenkær Bæk. Den-

ne døgnflue er et meget rentvands-

krævende vandløbsdyr. Hvor den er

indvandret fra er ikke klart, da den

nærmeste kendte lokalitet ligger i

Giber Å flere kilometer væk.

Stilling-Solbjerg SøDet samlede antal ejendomme i

Århus, Hørning og Skanderborg

kommuner, der før 2003 ledte til

Stilling-Solbjerg Sø, var 406. I Ny

Skanderborg Kommune er der gen-

nemført rensning af spildevand på

ca. 65 ejendomme ud af et samlet

antal på 91 i kommunens del af

oplandet til søen. Af de 315 ejen-

domme i Århus Kommune, skal

der ske forbedringer på 300 ejen-

domme. Udviklingen i næringssalt-

belastningen fra disse ejendomme

i Århus Kommune fremgår af tabel

5. Det ses af tabel 5, at fosforbe-

lastningen forventes reduceret med

over 300 kg, når rensning er gen-

nemført.

Det vurderes, at når alle 406

ejendomme i oplandet til søen har

fået gennemført rensning, vil ind-

løbskoncentrationen af fosfor kom-

me under 150 µg P/l, og målsæt-

ningen vil kunne opfyldtes. På

grund af den interne fosforbelast-

ning i søen vil der gå dog nogle år

før forbedringen kan ses.

På langt sigt vil søen få en kon-

centration af fosfor på ca. 55 µg P/l

i selve søen, og en stigning i sigt-

dybden fra de nuværende 1,2

meter til 1,8 meter. Det vil betyde,

at undervandsplanter vil kunne gro

på større dybder i søen end i dag,

og mængden af blågrønalger vil

aftage om sommeren med bedre

badevandskvalitet til følge. Der vil

dog stadig i perioder med varmt og

stille vejr være blågrønalger i Stil-

ling-Solbjerg Sø.

PerspektiveringIfølge Miljømålsloven skal vandom-

rådernes målsætninger være

opfyldt i 2015. Undersøgelserne i

oplandet til Stilling-Solbjerg Sø

tyder på, at der meget hurtigt efter

den forureningsbegrænsende ind-

sats opnås en væsentlig forbedring

af forureningstilstanden i vandløbe-

ne. Dette synes også at være tilfæl-

det, selv om der er tale om regule-

rede vandløb uden særligt meget

fald.

I de vandløb, hvor det udeluk-

kende er spildevandsrensning, der

er årsag til manglende målsæt-

ningsopfyldelse, er der således god

grund til at tro, at målsætningsop-

fyldelse kan nås inden 2015.

Dette forudsætter imidlertid, at

alle områder med dårlig spilde-

vandsrensning allerede er eller bli-

ver udpeget i de kommunale hand-

leplaner i 2010. Det vurderes, at

amterne kun har udpeget områder,

hvor man har været helt sikker på,

at spildevandsrensning har været

årsag til manglende målsætnings-

opfyldelse. Det er således sandsyn-

ligt, at der skal ske indgreb i det

åbne land ud over de allerede

planlagte.

Det er derfor vigtigt, at der også

fremover sker en intensiv overvåg-

ning af vandløbenes forureningstil-

stand.

Dette vil være forudsætningen

for, at der kan træffes kvalificerede

beslutninger om den fremtidige

indsats i det åbne land.


Status 2004 September 2006 Efter 2007, når rensninger gennemført

Antal ejendomme 300 70 0

Udledning af Kvælstof (N) 1485 kg/år 418 kg/år 77 kg/år

Udledning af Fosfor (P) 338 kg/år 95 kg/år 17 kg/år

Udledning af org. Stof (BOD) 5754 kg/år 1619 kg/år 297 kg/år

Tabel 5. Aktuel og forventet reduktion i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra spredt bebyggelse i Århus

Kommune i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø.


StrukturanalyseRenseanlæg

Afløbssystemer

Slamhåndtering

Ring og få en snak om form og indhold. Vi stiller

gerne med et team af Krügers eksperter, der

analyserer alle muligheder. Både renseanlæg,

slamhåndtering, samspil mellem aflløbssystem og

renseanlæg samt recipient er med i vurderingerne.

Også i analysens resultater, der dokumenterer de

fremtidige muligheder.

►

►

► Vi ser på

Arbejdsmiljø

Miljøpåvirkninger

Driftsomkostninger

Renoveringsomkostninger

Restlevetid

Osv.

►

►

►

►

►

►

KøbenhavnTlf: 3969 0222Fax: 3969 [email protected]

ÅrhusTlf: 8746 3300Fax: 8746 [email protected]

AalborgTlf: 9818 9300Fax: 9818 [email protected]

Kan

det blive bedre,

billigere og

samtidig mere

effektivt?

Them Kommune gennem-førte i 2006 et nyt trans-portanlæg for spildevandfra Bryrup til Them. Pro-jektet blev gennemført ipartnering med fokus påsamarbejdsprocessen ogmedarbejderne fra start.

/ Af afdelingsingeniør Steen Krogsdal,

Colas-Novejfa,

afdelingsleder Hans A. Schmidt, Them Kommune

og projektleder Simon Witt Pedersen, COWI

I 2002 vedtog Them Kommune en

strategiplan for den fremtidige

struktur for rensning af spildevand.

Planens overordnede mål var på

sigt at samle spildevandsrensnin-

gen på et renseanlæg i kommu-

nen. Et af delprojekterne i planen

var, at Bryrup Renseanlæg skulle

nedlægges og erstattes af et nyt

transportanlæg for spildevand fra

Bryrup til Them renseanlæg. Trans-

portanlægget omfattede 3 pum-

pestationer og ca. 11 km afskæren-

de trykledning, hvoraf ca. 4 km

skulle igennem naturbeskyttede

områder og de øvrige 7 km skulle

placeres i Bryrupbanestien, en

natursti, der specielt i sommerhalv-

året benyttedes af mange cyklister

og gående.

I 2005 hvor projektet blev

igangsat, var nye udbuds- og

arbejdsformer som funktionsudbud

og partnering valgt, som politiske

fokusområder. Med udgangspunkt i

transportanlæggets omfang, økono-

miske og anlægsmæssige udfor-

dringer vurderede teknisk afdeling,

at projektet var velegnet til at få

afprøvet partnering.

Projektet blev godkendt, dels

med en forudsætning om, at der

skulle være fri konkurrence i valg af

samarbejdspartnere og dels med

forventninger om synlige økonomi-

ske og udførelsesmæssige fordele

ved at gennemføre projektet i part-

nering.

Arbejdet skulle udføres og

afsluttes i 2006, og der skulle tages

hensyn til områdets natur og

naturgæsterne.

Specielt vigtigt for byrådet var, at

det større arrangement ”Natursti-

maraton” kunne afvikles og at

naturstien generelt kunne holdes

åben for daglige brugere og turister.

PPaarrttnneerriinngg

Der blev anvendt ”sen” partnering i

hovedentreprise, hvor der først blev

valgt rådgiver bl.a. for at denne

kunne medvirke i afklaringen af

lodsejer- og myndighedsforhold, og

derefter i forbindelse med valg af

entreprenør.

Udbudsmaterialet blev udsendt i

vinterperioden primo 2006 og ved

en besigtigelse af arealerne var

landskabet dækket med et fint lag

sne. Problematikken omkring etab-

lering af trykledning i stiarealet på

den nedlagte jernbane og skovvej-

ene omhandlede primært logistik-

ken med forberedende arbejder og

materialefremførsel samt valg af

metode for ledningsetableringen.

Sekundært, at stien samtidig skulle

være åben for trafik i stort set hele

anlægsperioden.

En traditionel opgravningsløsning

kunne blive problematisk dels med

pladshensyn og dels med lange

transporter langs stien, med op til 3

km, til og fra arbejdsstedet.

Ved besigtigelsen kunne man

se, at der på en stor del af

strækningen lå traceen i vandliden-

de arealer, hvor man skulle forbere-

de sig på en form for grundvands-

sænkning/vandlænsning, hvilket

ikke talte positivt for lange udgrav-

ninger i længere perioder.

Da den nedlagte jernbane på en

stor del af den samlede strækning

havde begrænsede antal vej- og sti

krydsninger, som besværliggjorde

fremkommeligheden, var ideen at

etablere ledningen med kontinuer-

lig opgravning, nedlægning og til-

dækning i en smal vertikal grav. Det

var disse forhold, som entrepre-


Spildevand:

Partnering håndtererkonflikter!

Partneringsprocessen.

Workshop Hensigtserklæring

Projektudvikling

Aflevering Evaluering

Targetpris Entrepriseaftale Patneringsaftale

Udførelsesfase Projektoptimering

nøren havde med i overvejelserne

inden prisafgivelsen.

LLiicciittaattiioonnssrreessuullttaatt

Anlægsarbejdet blev udbudt i ind-

budt licitation og efter økonomiske

mest fordelagtigt bud med følgen-

de tildelingskriterium:

• 30 % Bemanding, projektorga-

nisation og referencer.

• 10 % Kvalitetsstyring af opga-

ven.

• 20 % Projektforslag.

• 40 % Økonomi.

På grundlag heraf valgtes entrepre-

nøren. Der blev fastlagt en target-

pris, som var tilbudssummen samt

et beløb til risiko- og incitaments-

pulje på 0,4 mio. kr., altså en ssaamm--

lleett ttaarrggeettpprriiss ppåå 77,,88 mmiioo.. kkrr..

Viljen og evnenEn meget væsentlig faktor i proces-

sen var personfaktoren ved sam-

mensætningen af både projektle-

dergruppen og styregruppen. For-

slag til personalevalg var derfor alle-

rede fremme i forbindelse med

udvælgelsen af entreprenøren.

Da partneringholdet var sam-

mensat, indledtes samarbejdet

med en indledende workshop,

hvor de forskellige parter fik mulig-

Mål & succeskriterierØØkkoonnoommii oogg ttiidd

• Projektet udføres inden for de

økonomiske rammer – target-

pris overholdes.

• Den aftalte tidsplan med del-

tidsplaner skal overholdes.

• Projektets kontinuerlige frem-

drift skal sikres i både anlægs-

og udførelsesfasen.

• Der skal sigtes mod resultatløn

for time-lønnede medarbejder.

KKvvaalliitteett oogg iinnffoorrmmaattiioonn

• Arbejdet i naturstien mht. til-

gængelighed under udførelsen

skal optimeres.

• Arbejdet udføres med respekt

for området og naturen.

• Et anlægsarbejde uden

arbejdsulykker.

• Færrest mulige klager fra bebo-

ere og interessenter i området.

• Høj kommunikations- og infor-

mationsniveau, internt & eks-

ternt.

• Et optimalt kvalitets-niveau

inden for den økonomiske ram-

me.

SSaammaarrbbeejjddsspprroocceesssseenn

• Et godt vertikalt og horisontalt

samarbejde.

hed for at se hinanden an og for-

skellige tiltag for at styrke sammen-

holdet blev foretaget i månederne

fremover.

Også rammene for projektet

blev diskuteret og fastlagt, og en

fælles hensigtserklæring formuleret.


Billede fra Bryrupbanestien under

udførelse.

Oversigtstavle.

• At sikre åbenhed, dialog og

ejerskab.

• Høj grad af vidensdeling part-

nerne imellem – at information

når til og fra yderste led.

• Vise åbenhed og respekt for

hinandens roller og arbejde.

• Skabe en god reference for

partnerne og den enkelte med-

arbejder.

• Opstilling af en metode/ skema

til måling af hensigtserklærin-

gen og samarbejdet.

Efter at projektgruppen var blevet

sammensat gjaldt det nu om at få

ført idéerne ud i livet. Det første var

at få skabt et sammenhold mellem

projektets parter. En af faktorerne

var her, at man blev enige om at

sætte navn på det ”nye” firma hvil-

ket blev NOTHEMCO P/S som part-

nerne blev enige om at anvende

både eksternt og internt.

Der blev udarbejdet 3 store ori-

enteringstavler for at orientere

områdets beboere, cyklister og fod-

gængere, som benyttede natursti-

en.

For at videreføre viljen til projek-

tets udførelse ud til de timelønne-

de i ”marken” blev der indført et

incitament som betød at når et

nærmere aftalt mål blev nået, blev

der udbetalt overskudsdeling som

et tillæg til timelønnen. Dette incita-

ment blev udloddet dels under

projektet og dels ved afslutning af

projektet.

Fra et tidligere partneringprojekt

blev det erfaret, at det var motive-

rende for de timelønnede, at der

blev udbetalt overskudsdeling

løbende for at fastholde gejsten.

Projektledergruppens arbejde

var udover at planlægge og udføre

det fastlagte anlægsarbejde, ud fra

udbudsgrundlaget, også at optime-

re projektet, hvilket i praksis skete

fortløbende med mange gode

løsninger, godt hjulpet med ideer

fra folkene i ”marken”.

En af optimeringsløsningerne

var bl.a. en alternativ bassin-løsning

ved det nedlagte renseanlæg i Bry-

rup, som først blev endelig afklaret

under udførslen, idet myndigheder,

forundersøgelser, etc. skulle afkla-

res for den nye alternative løsning.

ResultatØØkkoonnoommii oogg ttiidd

Onsdag d. 22. november 2006

blev der afholdt afleveringsforret-

ning. Økonomien blev opgjort med

det resultat, at de samlede omkost-

ninger var 5.5 mio. og altså 2.3

mio. lavere end targetprisen på 7.8

mio. kr.

Overskuddet blev jf. partnerin-

gaftalen fordelt mellem bygherre,

rådgiver og entreprenør i forholdet

45/5/50 og der blev udbetalt over-

skudsdeling til timelønnede.

KKvvaalliitteett oogg iinnffoorrmmaattiioonn

Der blev afleveret et transportan-

læg, som opfyldte de stillede funk-

tions- og kvalitetskrav. Naturstien

var åben for publikum under hele

anlægsarbejdet, og der var minimal

klage fra beboere og interessenter i

området.

SSaammaarrbbeejjddsspprroocceesssseenn

Projektet blev gennemført i et vel-

lykket samarbejde mellem bygher-

re, rådgiver og entreprenør, hvor

mange problemstillinger blev løst i

en positiv ånd og ved fælles ind-

sats.

EErrffaarriinnggeerr

Inden NOTHEMCO P/S blev opløst,

afholdtes en afsluttende workshop

hvor parterne gennemgik og disku-

terede projektforløbet. Workshop-

pen var et fint punktum for det

åbne og positive samarbejde man

havde haft i det forgangne år.

Nogle af de erfaringer som man

havde gjort sig og var enige om

ved workshoppen var bl.a.:

• Vi finder flere og bedre løsnin-

ger sammen end hver for sig.

Kemien skal være i orden mel-

lem projektets medlemmer.

• Partnering er en god samar-

bejdsform og projektet beviste

at partnering er en god model

ved større anlægsopgaver.

Fra de timelønnede i marken var

erfaringerne bl.a.;

• Følelse af indflydelse på projek-

tet.

• Bonusordninger er motiverende

for indsatsen og samarbejdet.

• Samarbejde på tværs af ”nor-

male” kommandoveje, gav gen-

sidig respekt f.eks. mellem byg-

herre og timelønsansatte.

KonklusionDet åbne og tillidsfulde samarbejde

giver en god dialog til projektopti-

mering og løsning af evt. konflikter.

Og alt i alt er alle parter enige om

at et partneringsamarbejde er et

godt alternativ til den traditionelle

samarbejdsform.


Billede fra Bryrupbanestien efter udførelse.


”Med Tankegang som den kreative pennefører,

kom vi i mål med et nyt og overskueligt ledelses-

grundlag, der let kommunikeres ud i organisa-

tionen og dermed hurtigt sætter retning”. Niels

Erik Kjærgaard, Kommunaldirektør, Ring-

købing-Skjern Kommune. www.tankegang.dk

Midtpunkt 40 . 9900 FRH . Telefon: 70 12 44 12

VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

New Zealand er verden-skendt for implementeringaf New Public Managementtiltag i den offentlige for-valtning. Efter år med tra-ditionelle kontrakter iAuckland anvender man idag samarbejdsbaseredekontrakter.

/ Af Christian Lindholst, cand.scient.adm.,

Ph.d.-studerende, Skov & Landskab

Denne artikel er den anden ud af

to om parkforvaltning i New Zea-

land. Parkforvaltningerne i Wel-

lington og Auckland har fulgt to for-

skellige veje under påvirkningen af

New Public Management (NPM).

Wellingtons parkforvaltning har i

dag etableret forvaltning og drift i

samme hus, mens parkforvaltnin-

gen i Auckland fast har udskilt halv-

delen af driften i en selvstændig

enhed mens resten udliciteres. På

trods af forskellene mellem de to

parkforvaltninger er den store fæl-

lesnævner i dag 'samarbejdsorien-

tering'.

Udvikling af en BUMI Auckland har NPM i form af BUM

og konkurrencefokusering i dag

udviklet sig i retning af stadigt mere

formelt og uformelt samarbejde

internt som eksternt. På baggrund

af erfaringer opnået gennem en

lang årrække har man søgt at

anvende, kombinere og udvikle

samarbejde og konkurrence så det

er tilpasset de lokale forhold.

Auckland organiserede i 90’erne

en selvstændig kommunal ejet

driftsenhed for vej og park med

henblik på at konkurrenceudsætte

en række opgaver inden for vej og

park. Driftsenhedens opgaver blev

tildelt både gennem direkte for-

handling og vundet i en række

åbne udbud. Ved etableringen af

driftsenheden ønskede man at

bevare kompetence i eget hus og

sikre en enhed der kunne være

fleksibel i forhold til løsning af

driftsopgaver i kommunen. Drift-

senheden varetager hovedsageligt

opgaver der kræver høj specialise-

ring og faglig kunnen. Dette omfat-

ter blandt andet Aucklands centrale

byparker.

Gennem flere udbudsrunder

oplevede man at driftsenheden

mistede flere opgaver end de

vandt og dermed opstod der pro-

blemer med overskydende kapaci-

tet. Dette påførte kommunen over-

flødige ekstraomkostninger. Fra

politisk hold ville man ikke accepte-

re dette og i dag har man derfor

fastlagt en politik på området, der

gennem direkte forhandling sikrer

driftsenheden ca. halvdelen af drift-

sopgaverne, mens den resterende

halvdel udliciteres til private leve-

randører. Dette har sikret driftsen-

heden den fornødne ro til at udvik-

le og tilpasse sin organisation i for-

hold til en stabil opgaveportefølje.

I kommunens organisation er

parkforvaltningen (organiseret i en

vej- og parkafdeling) også adskilt

fra planlægningsfunktionerne. Plan-

lægning, forvaltning og drift er såle-

des formelt organiseret i separate

enheder. Planlægning og projekter

varetages dog i vid udstrækning på

tværs af den formelle struktur. Fx

skete udarbejdelsen af en udvik-

lingsplan for byens sportsfaciliteter i

vej- og parkafdelingen fordi den

nødvendige viden fandtes i denne

afdeling. Opgavevaretagelsen

kræver således at man på trods af

den formelle struktur kan samarbej-

de på kryds og tværs alt efter hvor

viden og kompetencer findes. En

effektiv opgavevaretagelse afhæn-

ger derfor i høj grad af de uformel-

le (personlige) relationer og evnen

til at organisere sig på tværs af

grænserne i den formelle struktur.

Udviklingen af et markedGennem årene har parkforvaltnin-

gen søgt at forme og udvikle mar-

kedet samt kredsen af private servi-

celeverandører således at markedet


Parkforvaltning på New Zealandsk

Samarbejdsbaseredekontrakter i Auckland

Om artiklen I forbindelse med et konferen-

cebesøg på New Zealand i

slutningen af 2006 besøgte

forfatteren parkforvaltningerne

i Auckland og Wellington. De

to parkforvaltninger har under

påvirkning af New Public

Management tiltag valgt for-

skellige veje. Artiklen er base-

ret på interviews med parkfor-

valtere i Auckland og Wel-

lington samt ansatte på land-

skabsinstituttet ved det tekni-

ske universitet, UNITEC,

Auckland.

og leverandørerne er tilpasset de

opgaver der varetages af parkfor-

valtningen. Udviklingen er gået fra

mindre kortvarende kontrakter til

stadigt større, mere omfattende og

længerevarende kontrakter. Eksem-

pelvis havde de første kontrakter

en længde på kun 12 måneder.

Dette krævede naturligvis en del

energi på bestillersiden til at gen-

nemføre genudbud og begrænse-

de samtidigt de private leve-

randørers lyst til at foretage hen-

sigtsmæssige investeringer. Siden

skiftede man til kontrakter af op til

5 års varighed (3+2), mens man i

dag har valgt at indgå kontrakter

med op til 10 års varighed (5+5).

Fremover forventer man udeluk-

kende at anvende kontrakter med

op til 10 års varighed.

Førhen anvendte man åbne

udbud med laveste pris som tilde-

lingskriterium, men man oplevede

at omkostningerne herved var for

store. I et forsøg på at kvantificere

parkforvaltningens totalomkostnin-

ger ved at skifte leverandør i et

genudbud kom man frem til et

beløb på omkring 200.000 NZ$

(ca. 7-800.000 d.kr.). I totalomkost-

ningerne medregnedes bl.a. forbe-

redelse og gennemførsel af ud-

at det affødte en række problemer

med rollekonflikter og dilemmaer

af økonomisk karakter, særligt i for-

hold til beslutninger der vedrørte

budgetterne og allokering af midler

mellem forskellige kontrakter. Kon-

klusionen var at man ikke fandt at

betingelserne for den fuldstændige

ligeværdighed og åbenhed, der

mente bør ligge bag et fuldt part-

nerskab kunne tilvejebringes. I et

dansk perspektiv kan man sige at

partnerskabsidealet i Auckland var

sat meget højt.

I dag anvender man i stedet

’samarbejdsbaserede’ kontrakter og

man anser selv dette som et forbil-

lede for andre forvaltninger på New

Zealand. I de samarbejdsbaserede

budsprocessen, men også omkost-

ninger til investeringer, midlertidigt

fald i serviceniveau, leverandørens

ekstra tidsforbrug ved at lære

områderne og opgaverne at kende,

udvidet kontrol og opstart af samar-

bejde med en ny leverandør. I dag

er man derfor gået over til at invite-

re (prækvalificere) en kreds af vel-

afprøvede og lokalkendte leve-

randører til at byde på opgaverne.

Forankring af parkforvaltningens

udvikling hos kredsen af eksterne

leverandører sikres bl.a. gennem

løbende information og dialog om

de overordnede planer. En åbenbar

forudsætning er at planerne er poli-

tisk forankrede på en måde der

skaber rum for en stabil udvikling

på lang sigt. Den faste fordeling af

opgaver mellem egen driftsorgani-

sation og eksterne leverandører sik-

rer at der skabes en grundlæggen-

de tillid til parkforvaltningen. De

eksterne leverandører har således

et godt grundlag for at foretage

økonomisk fornuftige investeringer

og udvikle forretningen målrettet til

varetagelse af parkforvaltningens

driftsopgaver. Ved siden af udviklin-

gen af egen driftsorganisation har

man således gennem et langsigtet

arbejde sikret en række stadigt

mere kompetente og omkostnings-

effektive eksterne leverandører.

I dag finder man at de eksiste-

rende leverandører har gode kom-

petencer, besidder kendskab til

parkforvaltningens opgaver og kan

levere et højt serviceniveau. Dette

afspejles i at man finder at opgave-

varetagelsen i høj grad lever op til

det forventede serviceniveau.

SamarbejdsbaseredekontrakterI en overgang var partnering på tale

som mulig samarbejdsform i drifts-

kontrakterne. I en periode forsøgte

man bl.a. at integrere leverandører-

nes medarbejdere i den kommu-

nale organisation, men man fandt


I en af Aucklands byparker fortælles historien om byens første 100 år. Statuen i midten beskriver styrke, mens stauterne til henholdsvis højre og venstre beskriver

visdom og frugtbarhed. Foto: Christian Lindholst.

10 års erfaring betyder, at vi kan integrere vores fagsystemer i alle centrale systemer.


kontrakter er kontakten til brugere

(kunderne) i videst muligt omfang

lagt over til leverandørerne. Telefo-

niske henvendelser angående den

daglige drift går direkte til leve-

randøren og medarbejderne i mar-

ken har fået en ekstra rolle i forhold

til servicering af brugerne gennem

den direkte kontakt i parker og

grønne områder.

Hvert år udarbejdes en vurde-

ring af kontraktens forløb. Vurderin-

gen udarbejdes på basis af en ræk-

ke forskellige indikatorer, herunder

en række målbare og registrerede

nøgletal. Nøgletallene omfatter bl.a.

resultater af egen- og stikprøvekon-

trollen (en godkendelsesrate på

95% anses som tilfredsstillende)

samt brugerklager modtaget via

telefon. Medarbejdernes servicering

af brugere i den daglige kontakt

indgår også som en del af vurderin-

gen. Det er en vigtig pointe at nøg-

letallene hovedsageligt anvendes

som grundlag for en samlet hel-

hedsvurdering af den enkelte kon-

trakts forløb. Man anvender således

en ’blød’ tilgang til nøgletal, hvor

tallene primært forholdes til den

konkrete kontekst og ikke anvendes

til ’hård’ sammenligning på tværs af

tid, sted og omstændigheder. Den

årlige vurdering danner grundlag for

retning og fokusområder i det kom-

mende års arbejde samt i kedelige

tilfælde om kontrakten bør afslut-

tes.

En parkforvalters arbejdeParkforvalterne i Auckland varetager

3 grundlæggende funktioner i

deres daglige arbejde. Parkforvalte-

ren skal kunne forvalte både relati-

oner og fysiske ressourcer samt

kunne varetage opgaver på kon-

trakt. Hver funktion er uundværlig

for varetagelsen af jobbet. Forvalt-

ningen af relationer angår bl.a. bru-

gere og borgere, andre enheder i

forvaltningen og politikere. Forvalt-

ningen af de fysiske ressourcer

angår de grønne elementer samt

inventar og faciliteter. Forvaltningen

af den tredje funktion angår kon-

traktstyring og samarbejde omkring

varetagelsen af driftsopgaver.

Kommunesammenlægning ogkontraktstyring. I 90’erne blev Aucklands nuværen-

de forvaltningsstruktur skabt gen-

nem sammenlægning af 10 min-

dre kommuner. Udlicitering og kon-

traktstyring blev før sammenlæg-

ningen i vid udstrækning anvendt i

varetagelsen af de grønne driftsop-

gaver. Selvom sammenlægning i

dag er fortid oplever en ellers pro-

fessionel parkforvaltning stadig for-

skelle i plejebeskrivelser og -

niveauerne for byens forskellige

parker og grønne områder samt

kontraktstyringssystemerne. Forskel-

lene udgør stadig en udfordring for

udviklingen af kontraktstyringen.

Fremtiden I 2008 vil de nuværende kontakter

skulle i genudbud, men allerede nu

er man i gang med forberedelser-

ne. I hovedtræk overvejes de frem-

tidige driftskontrakter at gøres end-

nu større og inkludere bundtning af

flere typer opgaver i samme kon-

trakt. På grund af overleverede for-

skelle i plejebeskrivelser og -

niveauer samt kontraktstyringssy-

stemer er det en forudsætning for

udviklingen af driftskontrakterne at

der sker en harmonisering og til-

pasning heraf. Samtidig vil man sat-

se på en mindre leverandørkreds

der besidder de kompetencemæs-

sige forudsætninger. På basis af de

årlige vurderinger af driften udmær-

ker en række leverandører sig her

ved at have dokumenteret deres

kunnen gennem længere perioder.

Med udgangspunkt i en meget

håndfast tilgang til New Public

Management i form af fokus på

benhård priskonkurrence er man

således skiftet over til at have fokus

på at konkurrence og samarbejde

går hånd i hånd.

Den nuværende varetagelse af

opgaver gennem en fordeling mel-

lem direkte forhandling med kom-

munens egen driftsenhed og

udbud til eksterne leverandører er

endvidere kommet for at blive.

Beslutningen vil give sikkerhed og

mulighed for både egen driftsen-

hed og eksterne leverandører at

skabe en langsigtet økonomisk for-

nuftig udvikling af deres respektive

organisationer.

PerspektiverNår danske parkforvaltninger

anvender markedet er det ofte

gennem konkurrence mellem den

kommunale driftsafdeling og en

række eksterne leverandører. Det

er til stadighed et spørgsmål om

konkurrencen, på trods af overhol-

delse af formelle spilleregler, kan

ske på samme materielle vilkår. Af

mere materielle vilkår kan nævnes

muligheder for at investere i udstyr

og mandskab, budgetmæssige spil-


Sammen med andre driftsopgaver, der kræver et højt plejeniveau passes vinterhaven i Auckland af den kommunale driftsafdeling. Foto: Christian Lindholst.

leregler, formål med organisatio-

nen, politisk indblanding, samt

mulighederne for at byde på opga-

ver og dermed udnytte kapacitet

optimalt. Udarbejdelsen af etiske

regler for udbud er et forsøg på at

håndtere dele af denne problema-

tik, men det ændrer dog ikke ved

forskellene i de underlæggende

materielle vilkår. I et bredere per-

spektiv er det et spørgsmål om

denne form for konkurrence er

hensigtsmæssig når de materielle

vilkår for private og offentlige entre-

prenører er forskellige. Det er

eksempelvis en alvorlig sag for

både økonomi, organisation og

medarbejdere i en kommunal

driftsafdeling at miste 20-30 % af

driftsopgaverne i en udbudsrunde.

Af denne grund har man i England

oplevet at etablering af konkurren-

ce mellem egen driftsorganisation

og eksterne leverandører har bidra-

get til at presse priserne i en sådan

grad at det faktiske serviceniveau

efterfølgende ikke har været muligt

at opretholde i forhold til det

beskrevne/ønskede serviceniveau.

Erfaringen for politikere og for-

valtning i Auckland var at det ikke

var økonomisk fordelagtigt når den

kommunale driftsenhed tabte

større dele af driften til private leve-

randører i de åbne udbudsrunder. I

Auckland har det været en tilfreds-

stillende løsning at dele opgaverne

dels gennem direkte forhandling

med egen driftsenhed dels gen-

nem udbud til private leverandører.

Dette afspejles i ønsket om at bibe-

holde denne fordeling fremover.

Konkurrencen har været et instru-

ment i udviklingen af parkforvaltnin-

gen, herunder en skabelsen af en

effektiv økonomi, men konkurrence

er langt fra det eneste der skal til

for at opnå en tilfredsstillende

udvikling.

Samarbejde på tværs af de

funktionelle strukturer og enheder

internt i organisationen er i dag

afgørende for en hensigtsmæssig

opgavevaretagelse. Ligeledes er et

balanceret samarbejde mellem

parkforvaltningen og de eksterne

leverandører i både den enkelte

kontrakt og på det strategiske

niveau afgørende.

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Du bor oven på dit

drikkevandVandet har fået sit eget selskab i

Hjørring Kommune. Hjørring Vand-

selskab a.s er nu en selvstændig

virksomhed, som står for vandforsy-

ningen i store dele af kommunen og

sørger for at rense spildevandet.

Hjørring Vandselskab har sammen

med Tankegang omdelt en spæn-

dende kuvert fuld af information om

vand til alle borgerne i kommunen.

Ud over at profilere det nye vand-

selskab indeholder kuverten også

mere generel viden om vand og spil-

devand, et opgavehæfte til børnene

og en invitation til åbent hus. På den

måde sætter Hjørring Vandselskab

fokus på vores drikkevand som en

værdifuld ressource, vi skal passe

godt på.

Hør mere om kampagnen hos:

Lone Misfeldt eller Claus Grøngaard

i Tankegang.

Nyt om vand og spildevand

Om AucklandDe lidt over 1,2 mio. indbygge-

re i Auckland området udgør

1/3 af New Zealands samlede

befolkning.

Geografisk er byen placeret på

en smal landtange og landska-

bet er præget af en række

mindre bjerge.

Parkforvaltningen har bl.a.

ansvaret for 800 parker, heraf

rummer ca. 60 parker idræts-

faciliteter med i alt 550 bold-

baner og sportspladser. Park-

forvaltningen har også ansvaret

for byens 65.000 vejtræer og

48.000 træer i parker samt

mange flere i nærtliggende

naturområder.

Det årlige budget til driften af

veje og parker ligger på

omkring 25 mio. NZ$ (ca. 80-

100 mio. d.kr.).

Mere information kan findes

på: www.aucklandcity.govt.nz

Den danske ingeniør- oglandinspektørbranche er altfor langsom til at sige far-vel til gammelkendte værk-tøjer og traditionelle 2D-platforme. Konsekvensener alt for mange fejl og enreduceret konkurrenceevne.Moderne GIS-løsningerkræver ikke en doktorgrad iIT - snarere tværtimod

/ Af Pia Christoffersen, GIS-chef, NTI CADcenter

Den hjemlige GIS-branche er

præget af stor professionalisme og

dygtighed. Men det er vigtigt ikke at

hvile på laurbærrene og hele tiden

være forandringsparat. Darwin sag-

de engang, at det ikke er de stær-

keste eller nødvendigvis de kloge-

ste, der overlever, men derimod

dem der forstår at tilpasse sig. Selv-

om de fleste af os givetvis foret-

rækker vante arbejdsgange, blæser

forandringens vinde nogle gange så

stærkt, at vi skal søge nye og mere

effektive måder at arbejde på. Den

tid er kommet nu. Tidsfristerne og

indtjeningsmarginerne bliver stadigt

kortere samtidig med, at kravene

om øget samarbejde og åbenhed

stiger fra projekt til projekt. Bran-

chen skal derfor finde en række

nye værktøjer, der i langt højere

grad inviterer dynamik, fleksibilitet

og effektivitet ind i det daglige

arbejde.

Jeg arbejder selv med GIS-

løsninger fra Autodesk, og det er

min erfaring, at brugen af den rette

software er en af metoderne til at

slippe af med den hæmmende

vanetænkning. Dog kan CAD-soft-

ware, der ikke er lavet specifikt til

GIS og infrastruktur, have den stik

modsatte effekt. Nemlig at virke

som en klods om benet, der stæk-

ker kreativiteten og evnen til at

omsætte idé til virkelighed.

Uanset om man er landskabsar-

kitekt eller ingeniør, er et vej-, bro-

eller landskabsprojekt i dag en sær-

deles omfattende opgave, der

involverer mange mennesker og

faggrupper. Vejen fra idé til virkelig-

hed er ofte lang og tung, alt imens

de budgetansvarlige søger en bed-

re bundlinie og færre hænder til

det samme arbejde. Løsningen er,

at den intelligente medarbejder

skal sige ja til at flytte sin faglighed

over på en moderne 3D CAD-plat-

form.

Byggebranchen og industrien så

på et meget tidligt tidspunkt mulig-

hederne med den rette 3D CAD-

platform. I GIS-branchen er der sta-

digvæk alt for mange ingeniører og

landskabsarkitekter, der har svært

ved at slippe vanetænkningen.

Pointen er, at moderne GIS-løsnin-

ger ikke kræver en doktorgrad i IT -

snarere tværtimod. De gør det

nemt at designe, præcis som en

ingeniør eller landskabsarkitekt

tænker; de øger arbejdshastighe-

den, mindsker antallet af fejl og

udnytter 3D-objekternes indbygge-

de intelligens til at superoptimere

uhensigtsmæssigheder, der tidlige-

re først blev opdaget, når projektet

havde fået grønt lys. Og det er her,

de budgetansvarlige typisk kommer

ind i billedet…

GIS-NicoretteDer er en bemærkelsesværdig ten-

dens til, at jo ældre og jo mere

umoderne den software man

arbejder på, er, jo færre tilsynela-

dende små og ubetydelige

designændringer skal der til, før de

får afgørende betydning for økono-

mien og fremdriften på et stort pro-

jekt. På en traditionel CAD-platform

er der ikke sammenhæng mellem

objekterne, og derfor vil selv små

ændringer på eksempelvis volu-

menberegninger, afsætning eller

vejalignments manuelt skulle ind-

føres overalt, hvor de slår igennem.

Det koster tid, afbrydelser og der-

med også penge, og fordi bran-

chen er så vant til det, regner alle

parter med, at sådan bliver det nok

også næste gang og næste gang.

Hvis branchens ingeniører og

landskabsarkitekter vil, er der rig

mulighed for at sige farvel til de

gamle vaner og goddag til moder-

ne arbejdsredskaber, der kan øge

konkurrencedygtigheden og sænke

fejlprocenten. Autodesk er langt fra

den eneste leverandør, der tilbyder

denne form for "GIS-Nicorette".

Der er adskillige kompetente 3D-

designløsninger på markedet, og

dette skal ikke være en opfordring

til at investere i et bestemt produkt.

Blot en opfordring til at investere. I

teknologi og i fremtiden. Før det for

alvor får indflydelse på branchens

image og konkurrenceevne.


Ingeniører på vaneafvænning

Ved at indarbejde hensyn tilnatur og miljø tidligt i plan-lægningsfasen kan privateog offentlige bygherrerfremme projektforløbet ogløsningen i anlægsprojek-ter. Det er til gavn for bor-gere, bygherrer, myndighe-der og ikke mindst for natu-ren – og måske endda udenopsættende klager.

/ Af Lone A. Clowes og Sesse Bang,

Rambøll Danmark

Anlægsprojekter med etablering af

rørledninger kolliderer ofte med

hensyn til natur og miljø og befolk-

ningens interesser i et givet område.

Og da mange anlægsprojekter ikke

er omfattet af VVM-reglerne sker der

ofte det, at der ikke er fokus på kon-

sekvenserne for omgivelserne.

En analyse af konsekvenserne for

naturen, miljøet og omgivelserne

giver basis for at træffe hensigts-

mæssige beslutninger, så den nega-

tive påvirkning ved et anlægsprojekt

bliver så lille som mulig. Netop ved

at indarbejde hensyn til natur, miljø

og borgere fra starten af et projekt,

øges forståelsen for anlægsprojektet

og klager og utilfredshed reduceres.

Odense Vandselskab gårunder jordenForsyningsselskabet Odense Vand-

selskab A/S er en virksomhed, der

på flere måder ”fylder i landskabet”.

De skal ofte finde en balance mel-

lem på den ene side hensynet til

anlægsprojekter og sikring af forsy-

ningssikkerheden til gavn for borger-

ne og på den anden side hensynet

til naturen, miljøet og borgernes

brug af omgivelserne.

Odense Vandselskab stod for

21/2 år siden overfor en udfordring,

da projektet med tunnelering af en

Ø 2.5 meter spildevandsledning

gennem Åløkke Skov i Odense1)

skulle sættes i gang. Erfaringerne

med tunnelering var på det tids-

punkt få men gode. En tunnelerings-

løsning blev ikke umiddelbart vurde-

ret til at påvirke skoven negativt,

men etableringen af arbejdsspor og

arealer til presse- og modtagegruber,

ville kræve at skov og krat i flere

områder skulle ryddes.


At anlægge med respektfor naturen

Eksempel på kortlægning af naturværdier ved et anlægsprojekt.

Skovens brugere, interesseorgani-

sationer, myndigheder og bygherre

var enige om, at det var nødvendigt

at gennemføre projektet, men at

dette skulle ske under størst mulig

hensyntagen til natur og skovens

brugere. Derfor bad Odense Vand-

selskab A/S Rambøll om at gen-

nemføre en naturanalyse for at kort-

lægge skovens naturværdier. Analy-

sen skulle således danne grundlag

for fastlæggelse af det endelige tra-

cé og arbejdsarealer samt give en

vurdering af konsekvenserne for

skoven ved gennemførelse af pro-

jektet.

Naturanalyse i Åløkke SkovNaturanalysen omfatter en beskrivel-

se af planforhold, landskabsdannel-

se og geologi samt kulturhistoriske

og arkæologiske interesser. Herud-

over er der gennemført både som-

mer- og vinterregistreringer af skov-

og naturforhold.

Feltregistreringerne indeholder en

vurdering af skovstruktur, fugtigheds-

forhold, træarter og naturskovskarak-

ter samt flora- og fauna-registreringer.

Disse registreringer er sammenholdt

med amtslige og kommunale regi-

strering af vådområder, flora og fau-

na og § 3-registreringer for området.

Observationen gav anledning til stor

interesse fra skovens brugere, for

hvad er en skærmelm egentligt?

Lige så stor artsvariation, der er

registreret i nogle af skovområderne,

lige så triviel en struktur er der i

andre, og større dele af skoven. Den

naturlige hydrologi i området er også

stærkt påvirket, hvilket skyldes en

generel vandstandssænkning dels

som følge af vandindvinding og dels

en omfattende overfladedræning i

skoven.

Naturpotentialet i skoven er vur-

deret især at knytte sig til skovsum-

pe og retablerbare vådområder,

drænpåvirkede vådbundsskove samt

skovens høje andel af 120-180 åri-

ge træer. Og ikke mindst til de biolo-

giske kvaliteter, disse kan opnå gen-

nem de næste 100 års udvikling.

De mange kokkeOprindeligt ønskede Odense Vand

A/S, at en spildevandsledning gen-

nem Åløkke Skov skulle anlægges ved

traditionel nedgravning. Naturanalysen

og værdisætningen af skoven doku-

menterede, at såvel den oprindelige

linjeføring som den anlægstekniske

metode med at nedgrave ville berøre

områder med høj naturværdi og der-

med medføre uoprettelig skade.

På baggrund af disse forhold er

der foretaget en vurdering af de

eksisterende kultur-, natur- og skov-

værdier i Åløkke Skov samt en vur-

dering af, hvilke forhold disse er

afhængige af for at kunne bevares

og udvikle sig i gunstigt retning.

Skoven er værdisat efter vurde-

ringen af de enkelte bevoksningers

naturskovsstatus sammenholdt med

tilstedeværelsen af vigtige struktur-

elementer fx kontinuitet, særlige

jordbunds- eller fugtighedsforhold,

bestemte træarter, store gamle

træer og dødt ved, der er af særlig

betydning for den biologiske mang-

foldighed. Værdisætningen af Åløkke

Skov er illustreret gennem Map-info

bearbejdning af et skovkort. Herved

er det nemt, aktivt at anvende natur-

analysen i det videre planarbejde.

Skærmelm og kulturhistorie iÅløkke SkovÅløkke Skov har stor rekreativ værdi,

og den bliver brugt dagligt af en

bred vifte af brugere.

De kulturhistoriske spor er synlige

i form af en fredet gravhøj, spor af

en offer- og affaldsplads fra midten

af ældre jernalder og i skovens østli-

ge del er der i forbindelse med felt-

arbejdet konstateret pløjekantlignen-

de strukturer, som kan tyde på, at

området tidligere har været opdyrket

eksempelvis i jernalderen.

Ud over dette er skoven også et

bynært skovområde med et ikke

uvæsentligt naturpotentiale, idet der

er flere vådområder med sumpskov,

rørsump og tidvis frit vandspejl, samt

aflejringer fra tidligere søer, moser

og skovsumpe.

Åløkke Skov er overvejende en

løvskov, domineret af bøg, ask, stilk-

eg, ær (ahorn) og rødel, hvorimod

nåletræer kun forekommer i form af

meget beskeden indblanding af

rødgran og lærk i skovens østlige og

nordlige del. I skovens naturmæssigt

mest værdifulde arealer er der flere

steder registreret en betydelig

alders- og artsvariation og med vigti-

ge strukturer i form af dødt ved af

forskellige arter, nedbrydningsstadie,

rodvæltere og lysbrønde. Desuden

er der flere steder veludviklede jord-

bunds-, vandstands- og træartsmæs-

sige gradienter fra høj bund og ned i

lavningerne.

Der er ikke fundet usædvanlige

og sjældne arter af karplanter, lige

bortset fra mindre arealer med stilk-

ege-skærmelmesumpskov, der er

en usædvanlig og i nutiden, meget

sjældent forekommende skovtype.


Resultaterne fra Rambøll´s natur-

analyse betød således en ændret

løsning i forhold til fastlæggelse af

mulige linjeføringer og arbejdsarea-

ler, som bedst muligt ville tilgodese

de naturmæssige forhold. Odense

Vandselskab A/S vurderede i partne-

ring-samarbejde med COWI og Arkil

de tekniske og anlægsmæssige

muligheder og ved at sammenholde

både naturmæssige og tekniske for-

hold blev resultatet to alternative for-

slag til linjeføringer og med anlægs-

tekniske variationer hhv. tunnelering

og en kombination af nedgravning

og tunnelering.

Forslagene blev præsenteret for

borgerne i området ved Åløkke Skov

dels ved husstandsomdeling af

informationsfolder og dels ved

afholdelse af borgermøde. Der var

bred enighed om, at linjeføringen

med kombineret nedgravning og

tunnelering var den bedste løsning.

Anlægsprojektet med den alternati-

ve linjeføring blev godkendt af myn-

dighederne uden indsigelser fra

interesseorganisationer eller borgere.

I dag, to år efter naturanalysen

blev sat i værk, ét år efter borgermø-

det og fremsendelse af projektforsla-

et til myndighederne, er projektet

godt undervejs. Der er nu tunneleret

705 meter under Åløkke Skov, og

selvom det ikke er et natursmukt

syn lige nu, så er alle fortrøstnings-

fulde. Rambøll har på vegne af

Odense VandselskabA/S og i nært

samarbejde med Odense Kommu-

ne, Åløkke Skovlaug og Åløkke

Fårelaug udarbejdet et forslag til en

retableringsplan, som efter endt

anlæg i efteråret 2007, skal gen-

nemføres med henblik på at forbed-

re både den rekreative og natur-

mæssige værdi i Åløkke Skov samt

engområdet vest for skoven.

Vores erfaringer fra Åløkke Skov og

andre tilsvarende projekter er, at

man allerede i de første faser af

(ikke VVM-pligtige) anlægsprojekter

med fordel kan foretage en nøje

gennemgang af natur, miljø- og kul-

turforhold i de berørte områder.

Dette kan i sidste ende lette sagsbe-

handlingen og i øvrigt give mulighed

for at være aktiv i forhold til brugere

og interesseorganisationer og ikke

mindst gøre det muligt at gennem-

føre anlægsprojekter med respekt

for natur, miljø og kulturhistorie m.v.

til glæde for alle.

Note1) Stads og Havneingeniøren, November

11 2006, artikel ”Partnering krævermod, tillid og styrke!”


Gennemgang af natur, miljø og kulturforhold ved store anlægsprojekter betaler sig.

Ressourceeffektivitet ernøgleordet for at imødegåklimaændringer og sikremiljøet. Dette er både englobal, national og kommu-nal agenda. Hver kommunebør medvirke til at densindustrier, landbrug, kom-munale virksomheder, tra-fik, bygninger og borgerefungere ressourceeffektivt.Derfor bør ressourceeffek-tiviteten beregnes, og derbør opstilles handlingspla-ner for forøgelse af res-sourceeffektiviteten.

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD - Institut

for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

Ressourcer er nødvendige for den

økonomiske aktivitet og menne-

skets velfærd. For at opnå en bære-

dygtig udvikling må beholdningen

af ressourcer opretholdes og res-

sourcer må bruges med omtanke

for at sikre til hvilken grad og på

hvilken måde de ender som affald

og emissioner. Som resultat af det

stigende forbrug i de rige lande og

ønsket om at komme ud af fattig-

dommen i de øvrige lande er træk-

ket på ressourcerne og den resulte-

rende ødelæggelse af miljøet imid-

lertid stigende. Nærværende artikel

baseres på et forskningsprojekt

finansieret af Miljøstyrelsen.

At måle og kategorisereressourcerDet er vigtigt at måle ressourcer på

grund af deres værdi, knaphed,

ødelæggelse, udtømning og påvirk-

ning af miljø og sundhed under

produktion, forbrug og emission.

Fra en miljømæssig og måletek-

nisk synsvinkel er det nemmere at

måle forbruget af ressourcer end at

måle de resulterende emissioner,

idet antallet af ressourcer og antal-

let af indgange i økonomien er

relativt lille, hvorimod antallet af

produkter, affaldsstoffer og udgan-

ge af økonomien er stort. For Tysk-

land har Spangenberg /1/ identifi-

ceret 20.000 indgange og 200

stoffer på input siden men 2 millio-

ner udgange og omkring 1,5 milli-

on stoffer på output siden af tysk

økonomi.

FN`s SEAA-system /2/ til opgørel-

se af ressourcer indeholder følgen-

de hovedkategorier:

• EA.1: Naturlige ressourcer:

mineraler, energi, jord, vand og

biologiske ressourcer

• EA.2: Land og overfladevand:

byer, landbrug, vandområder

• EA.3: Økosystemer: på land og i

vand

• EA.4: Øvrige: licenser, koncessi-

oner, tilladelser m.v.

Ressourcer opdeles i fornyelige og

ikke-fornyelige. Fossile brændstoffer

er ikke-fornyelige ressourcer,

medens biologiske ressourcer og

vand er fornyelige ressourcer.

Udnyttelsen af ressourcer erikke bæredygtigDele af naturen, ressourcerne og

økosystemerne er alvorligt truede,

overudnyttede eller forurenet ud

over naturens egen bæreevne.

Som eksempler herpå kan nævnes

• Overforbruget af fossile brænd-

stoffer får koncentrationen af

CO2 i atmosfæren til at stige,

hvilket medfører klimaændrin-

ger. /4/ Klimaændringer med-

fører oversvømmelser, kraftigere

storme, mere nedbør samt fat-

tigdom og flygtningestrømme

fra syd.

• Tungmetaller spredes i naturen

og bio-akkumuleres i fødekæ-

den. I dyr og mennesker kan

dette føre til alvorlige sygdom-

me i nervesystemet, blodet,

huden og andre organer.

• Stadig flere farlige kemikalier

udvikles, produceres og spredes

i naturen. De langsomt nedbry-

delige og bio-akkumulerbare

kemikalier vil opkoncentreres i

fødekæden. Farlige kemikalier

kan forårsage cancer, allergier,

hormonforstyrrelser, nerve- og

hjernelidelser, reduceret repro-

duktivitet og misformede baby-

er.

• Udledning af kvælstof forårsa-

ger algevækst og iltmangel i de

kystnære farvande og forhøjet

koncentration af nitrat i grund-

vandet

• Overfiskning medfører at flere

arter er truede og voldsomt

reduceret

• Omdannelsen af den oprindeli-

ge urskov til landbrug og byer

har medført en dramatisk øde-

læggelse af økosystemer og

biodiversitet i flere perioder i de

sidste 1000 år.

Ressourceeffektivitetsikrer klima og miljø



Materiale-strømme iDanmarkPå figur 1 ses en model for materi-

alestrømme målt i tons/person/år

gennem dansk økonomi i året

1990 /3/:

På figur 2 er flowene:

r: ressourceforbrug

p: produktstrøm fra produktion til

forbrug

h: emissioner fra råstofudvinding

w: affaldsstrømme i både fast, fly-

dende, opløst og luft form

e: eksport

i: import

Af figur 2 ses, at:

• Forbruget per person var 1,8

t/år fra dansk produktion plus

0,4 t/år importerede varer

• At et forbrug af danske varer på

1,8 t/person/år trak et ressour-

ceforbrug på 32,3 t/person/år

– altså18 gange så meget

• At de totale emissioner var 18

gange større end det opsamle-

de affald og frarensede stof i

spildevand – således er det ind-

samlede affald kun toppen af

isbjerget.

• At den gennemsnitlige grad af

recirkuleret affald var 50%.

På figur 2 er vandforbruget til pro-

duktion (0,6 t/person/år) og vand-

Dette er en grov tilnærmelse, da

behovene ikke altid tilfredsstilles af

de forbrugte produkter.

Ressourceeffektiviteten kan derpå

beregnes for hele økonomien og

forskellige dele af økonomien her-

under sektorer, brancher, enkelte

industrier, landbrug m.v. Endvidere

kan ressourceeffektiviteten bereg-

nes for energi, materialer, vand og

farlige stoffer. Især energieffektivite-

ten er væsentlig for at mindske kli-

maændringerne.

For hele Danmark beregnedes

den samlede ressourceeffektivitet

til 0,07 uden at medregne råstof-

udvindingen og til 0,04 med ind-

regning af råstofudvindingen for

året 1990, se figur 1./3/

For den danske møbelindustri

beregnedes ressourceeffektiviteten

for materialer til 0,41 i år 2001 og

energieffektiviteten til 41 tons

møbler/TJ uden at medregne råsto-

fudvindingen /3/. Medregnedes

råstofudvindingen beregnedes res-

sourceeffektiviteten for materialer til

0,11 og energieffektiviteten til 138

tons møbler/TJ. At energieffektivite-

ten er større for hele møblernes liv-

scyklus end kun for møbelfremstil-

lingen skyldes, at energien i møb-

indholdet i produkter ikke inklude-

ret. Akkumuleringen af materialer

på 11,4 t/person/år i økonomien

er summen for produktions- og for-

brugssektoren. Den væsentligste

akkumulering af materialer hidrører

fra byggesektoren. De væsentligste

emissioner i figur 1 hidrører fra for-

brænding af fossile brændstoffer.

RessourceeffektivitetRessourceeffektiviteten defineres

som de ressourcer, der bruges til at

opfylde menneskets materielle

behov. Ressourceeffektiviteten kan

således udtrykkes som forholdet

mellem menneskets behov og de

ressourcer, der anvendes til at til-

fredsstille behovet:

Ressourceeffektivitet =

behov/ressourcer

Behovene kan tilnærmes med

de produkter, som anvendes for at

tilfredsstille behovene. Herved fås:

Ressourceeffektivitet =

produkter/ressourcer

Bygningers energibehov skal mindskes

Figur 1. Model for materialestrømme målt i tons/person/år gennem Danmark i

1990


lerne genvindes ved forbrænding af

møbelaffaldet /3/.

Vejen til en bæredygtigudviklingDet kan teoretisk vises /3/, at vejen

til en bæredygtig udvikling som

både sikrer naturgrundlaget og

udrydder fattigdommen går gen-

nem:

• Øget ressourceeffektivitet

• Øget levetid af produkter

• Øget kvalitet og kvantitet af

naturlige økosystemer

• Dematerialisering

• Detoxificering

• Ændring af menneskets behov

• Mindre ulighed

Hvad kan kommunerne gøre?Kommunerne kan især sættes ind

på følgende områder:

• Primære erhverv (landbrug,

fiskeri, skovdrift og råstofudvin-

ding)

• Den forarbejdende industri

• Trafik

• Energibesparelser i eksisteren-

de bygninger

• Nybyggeri

• Kommunale virksomheder for

energiforsyning, affald og spil-

devand.

• Planlægning af kommunens

fysiske struktur

• Naturområder

For hvert af disse områder bør det

væsentligste ressourceforbrug og

emissioner identificeres. Derpå

beregnes ressourceeffektiviteten og

der opstilles en handlingsplan for

en forøgelse af ressourceeffektivite-

ten.

I forhold til industri og landbrug

bør en forøgelse af ressourceeffek-

tiviteten indarbejdes i miljøgodken-

delserne.

For trafikken gælder det om dels

at mindske behovet for transport

og dels at flytte transport fra biler

og fly til fodgængere, cykel, søtrans-

port og jernbane. Benzinslugende

biler bør udskiftes med biler, der

kører langt på literen.

For bygninger gælder det pri-

mært om at mindske energibeho-

vet og øge levetiden.

For naturområderne gælder det

om at øge deres kvalitet og kvanti-

tet.

Det bliver et langt sejt træk og

må gøres til en folkesag, hvis det

skal lykkes at vende udviklingen i

en bæredygtig retning. Her har

kommunerne en vigtig rolle i at

motivere borgere og erhvervsliv.

www.disud.dk

Referencer:/1/ Spangenberg m.fl. “Sustainable growthcriteria, minimum benchmarks and scena-rios for employment and the environment”,Ecol. Econ. Vol.42, pp. 429-443.

/2/ SEEA “System of Environmental andEconomic Accounting SEEA 2000” CentralBurau voor de Statstiek, the Netherlands2001.

/3/ Andersen K.K. ”Indicators for resourcesand resource-efficiency. A Danish perspe-ctive” Int.J.Environment and SustainableDevelopment, Vol.2.No.4, 2003

/4/ IPPC “Climate change 2001: The sci-entific basis” Cambridge University Press

For ressourcer, der bruges i Danmark, er de væsentligste naturlige ressourcer (EA.1) /3/ :

Vedvarende energi Vind, vand og sol

Kernekraft (importeres som el) Uran

Fossile brændstoffer Kul, olie og gas

Metalliske mineraler Tungmetaller, letmetaller

Ikke-metalliske mineraler Sten, sand, grus, ler, kalk

Tømmer Hårdt træ, blødt træ

Korn og planter Korn, frugt, grøntsager

Husdyr Til slagtning, til malkning

Aquatiske biologiske ressourcer Fisk, skaldyr

Tabel 1. EA.1: Væsentligste naturlige

ressourcer, der bruges i Danmark

De væsentligste ressourcer for land, overfladevand (EA.2) og økosystemer (EA.3) i Danmark er:

Skov Uberørt, kultiveret

Anden natur på land Hede, eng, mose

Landbrug Økologisk, konventionel

Vandområder Grundvand, søer, vandløb, fjorde, bugter, hav

Naturområdernes kvalitet og kvantitet bør øges

Tabel 2. EA.2 og EA.3 : Land, vand og

økosystemer i Danmark


Call for papers_annonce.indd 1 15/03/07 13:26:47

2007 er året, hvor vi sigergoddag til en ny epoke ivejhistorien. Lad os gørestatus på Vejforum 2007den 5. og 6. december.

/ Af Tim Larsen, formand for faggruppen i Vejforum

Fagligt programI år har vi ud over vort normale

program valgt at sætte fokus på de

tre hovedtemaer:

• Udfordringerne i kommunerne

• Samarbejdet i vejsektoren

• Infrastrukturkommissionens

arbejde.

Du har stadig en stor indflydelse på

programmet for Vejforum 2007

ved aktivt at deltage med indlæg

eller en workshop. Ligeledes er du

meget velkommen til at tilkendegi-

ve, hvilke emner du er interesseret

i at høre mere om. Klik ind på

www.vejforum.dk og giv din

mening til kende. Faggruppen vil på

baggrund af tilbagemeldingerne

sammensætte det faglige program

for Vejforum 2007.

Er du i forbindelse med dit arbejde

stødt på spændende vejtekniske pro-

jekter i udlandet er faggruppen også

meget interesseret i at høre fra dig,

enten med et indlæg om de uden-

landske aktiviteter og erfaringer eller

med en henvisning til en udenlandsk

indlægsholder, der kan fortælle om,

hvordan de dér har løst opgaverne.

Faggruppen mødes ultimo juni for

at sammensætte det endelige pro-

gram for Vejforum 2007.

Tidsfristen for at indmelde indlæg,

workshops eller tilkendegivelse af

egne ønsker er derfor den 24. maj

2007.

UdstillingVi arbejder i år på at få mere plads

og bedre forhold til udstillerne i for-

hold til tidligere år. Standene bliver

hver på ca. 8 m2. Reservering af

udstillingsareal foretages også på

www.vejforum.dk. Den endelige til-

deling af stande til udstillerne vil bli-

ve foretaget ud fra sammenhæng

med det faglige program, således

at alle parter kan få et optimalt

udbytte af udstillingen og samtidig

åbne mulighed for at kunne

fortsætte diskussionen fra de fagli-

ge indlæg og workshops ud i et

bredere forum sammen med leve-

randørerne til vejsektoren. Ønsker

om deltagelse i udstillingen skal

ske på www.vejforum.dk senest

den 24. maj 2007.

IndlægSom i de tidligere år er der også i

år rig mulighed for at komme til

orde med at fortælle om praktisk

viden eller erfaring fra dagligdagen i

vejsektoren. Denne viden og prak-

tisk erfaring kan være guld værd for

dine kolleger, så hold dig ikke tilba-

ge. På www.vejforum.dk findes en

emneliste, som faggruppen har

udvalgt, men listen skal ikke opfat-

tes som statisk. Hvis du føler, at dit

indlæg ikke falder inden for listens

udvalg, så tilføj blot et nyt emne,

som du mener passer bedre.

Selv om du ikke bidrager med et

indlæg, vil vi gerne have en tilbage-

melding på, hvad der interesserer

dig at høre mere om på dette års

Vejforum.

Husk at indlæg på Vejforum giver

gratis deltagelse i Vejforum for ind-

lægsholderen den pågældende

dag, dog kun for én indlægsholder

pr. indlæg. Der må højst være 2

om at dele præsentationen af et

indlæg.

WorkshopsVed sidste års afholdelse af work-

shops havde vi stor succes med

anvendelse af facilitatorer, der var

medvirkende til, at workshoplederne

blev aflastet, deraf navnet. De enkel-

te workshops kunne derved holdes

på sporet af, hvad der er formålet

med en workshop, nemlig at der

indledes med et par indlæg, hvoref-

ter der diskuteres i grupper. Resulta-

tet fra diskussionen i grupperne

samles efterfølgende i en plenum-

debat, og der forsøges at komme

frem til en fælles konklusion.

Succesen med facilitatorer til-

knyttet de enkelte workshops vil vi

også fortsætte med ved dette års

Vejforum.

Alle med interesse for at deltage

i workshops opfordres til at gå ind

på www.vejforum.dk og angive

ønske om emner mv. eller til selv

at forestå arrangementet af en

workshop. Belønningen for selv at

forestå arrangementet er gratis

adgang til Vejforum den pågælden-

de dag.

En workshop strækker sig fra

11/2 til 3 timer.

NetværkEt af hovedformålene med Vejfo-

rum er ud over det faglige også

hele netværksdannelsen, hvor der

er mulighed for at møde fagfæller,

leverandører, kunder og kolleger, alt

sammen noget der kan få stor

betydning for fremtidens vejsektor.

Jo mere netværk – desto mere

videndeling.

VIGTIGTHusk derfor allerede nu at sætte

kryds i kalenderen d. 5. og 6.

december 2007, hvis du vil med til

Vejforum 2007, hvor hele den dan-

ske vejsektor mødes på Hotel

Nyborg Strand for at få del i den

nyeste viden inden for vejsektoren.

GGlleemm nnuu iikkkkee::

• at indmelde dit oplæg til indlæg

eller workshop

• at tilkendegive hvilke emner du

er interesseret i at høre mere

om

• at søge om udstillingsstand

• at orientere dig om hvad der

sker alt sammen på

www.vejforum.dk

Glem heller ikke, at deadline for

indsendelse af oplæg og/eller ideer

til workshops samt ansøgning om

udstillingsareal er d. 24. maj 2007.

Tilmelding for deltagelse i VEJFO-

RUM 2007 kan ske fra den 29.

august 2007 på

wwww.vejforum.dk.

Den nye vejsektor

Nu er det tid til indsendelse af papers til VEJFORUM 2007.Alle har mulighed for at præsentere et indlæg eller være med til at arrangere en workshop.

NyhederPå Vejforum 2007 vil der som noget nyt være aktuelle temaer:

• De udfordringer som kommunerne står med

• Samarbejdet i sektoren• Infrastrukturkommissionens arbejde

Derudover vil Vejforum 2007 indeholde en bred vifte af faglige emner, som har kendetegnet Vejforums tidligere konferencer.

IndlægVi imødeser en bred vifte af papers, som kan sikre, at Vejforum 2007 bliver mindst lige så spændende at deltage i som tidligere år.

Indlæg, der handler om erfaringerne i kommunerne og om de nye samar-bejdsrelationer efterlyses. Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at fi nde en indlægsholder.

Udenlandske indlægVi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere og indlæg om uden-landske erfaringer. Giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé.

WorkshopEn workshop på Vejforum 2007 hand-ler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger endelige forsknings- og/eller udviklingsresul-tater, analyser eller kun få praktiske erfaringer.Til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for workshop-pen.

UdstillingPå Vejforum 2007 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mu-lighed for at vise deres specialer frem.Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige program.

FaggruppenAlle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelig program.

Gratis deltagelsePå betingelse af, at der afl everes en artikel/præsentation, som vil blive bragt på Vejforums hjemmeside, kan én indlægsholder per indlæg deltage

gratis samme dag. Det samme gælder den fagligt ansvarlige for en workshop. Vejforum omfatter følgende temaer og faglige emner:

Tema 2007:• De nye vejforvaltninger• Infrastrukturkommissionen• Samarbejdsfl ader

Faglige emner:• Vejforvaltning• Planlægning • Projektering• Trafi ksikkerhed• Trafi kdrift• Anlæg• Vejdrift

Indmelding af indlæg, workshops og udstillinger kan kun gøres på www.vejforum.dk

Sidste frist for indsendelse af forslag til indlæg, workshops og udstillinger er den 24. maj 2007.

Flere oplysninger på www.vejforum.dk

Call for PapersIndlæg, workshop og udstilling

Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2007

VEJFORUM 2007

5.-6. december 2007Hotel Nyborg Strand

Call for papers_annonce.indd 1 15/03/07 13:26:47


Ny vejledning om partne-ring på vejområdet viserkommuner, hvordan samar-bejdsformen kan indpassesi et udbud. Den viser hvor iudbudsprocessen, der skalsuppleres i tekst om part-nering. En informationsfol-der til beslutningstageregiver en kort introduktiontil emnet.

/ Af Mette Dam Mikkelsen og

Gunnar Dinesen,

SAMKOM-sekretariatet, Vejdirektoratet

Offentligt-privat samarbejde vinder

indpas i kommunernes drift og

vedligeholdelse på vejområdet.

SAMKOM’s nye vejledning og infor-

mationsfolder kan være med til at

gøre det nemmere for kommuner

at lave et udbud med en partne-

ringaftale inden for drift- og vedlige-

holdelsesopgaver.

Vejledningen ”PARTNERING PÅ

VEJOMRÅDET – ved drift og vedli-

geholdelse”, er målrettet til medar-

bejdere i teknik- og miljøforvaltnin-

gerne, og er en trin for trin guide.

Vejledningen kan bruges som

opslagsværk over et udbudsforløb,

hvor kommunen har valgt partne-

ring som samarbejdsform eller til

inspiration for en forvaltning, der

overvejer at bruge partnering. Den

er en overordnet beskrivelse og en

beslutning om, at gennemføre et

partneringsamarbejde forudsætter,

at kommunen bruger de henvisnin-

ger, der er anført til blandt andet

udbudsportalen.

Vejledningens indholdVejledningen indeholder en kort

udredning og definition af begrebet

partnering;

”Partnering” er en samarbejds-

form, hvor der i en drift- og/eller

vedligeholdelsesentreprise løbende

søges efter forbedringer i et fælles

samarbejde. Samarbejdet er base-

ret på dialog og gensidig tillid

samt inddragelse af alle parters

kompetencer. Entreprisen gennem-

føres under fælles målsætninger

herunder i en fælles strategisk

planlægning, formuleret ved fælles

aktiviteter og baseret på fælles

økonomiske interesser”.

(Tilpasset efter Erhvervs- og Byg-

gestyrelsens definition i ”Vejledning

i partnering”, januar 2006)

Partnering har til formål er at opti-

mere økonomien i drifts- og vedli-

geholdelsesprocessen og i produk-

tet ved at etablere et systematisk

samarbejde. En aftale etableres

typisk mellem en kommune, en

entreprenør og en eventuel rådgi-

ver.

I vejledningen er der opstillet en

række forudsætninger, som helst

skal være til stede for at sikre en

god partneringproces. Det kan

være forudsætninger om:

• Personlige kompetencer, så

som gode samarbejdsevner, vil-

lighed til forandring, positiv ind-

gang til tankegangen om part-

nering.

• Deltagernes beslutningskompe-

tence

• At faglige kompetencer er til

stede inden for de felter entre-

prisen dækker

• En vis økonomisk frihed til at

bruge midler på procesoptime-

ringer, til udvikling og/eller til

incitamenter mm

Vejledningen er en guide, der følger

udbudsprocessen trin for trin, og

viser hvordan partnering kan ind-

passes i et udbudsforløb. Trinene er

identiske med udbudsportalens trin

for trin vejledning om udbudspro-

cessen,

(se www.udbudsportalen.dk). Hvert

trin er beskrevet i forhold til emnet

partnering, og er dermed et supple-

ment til udbudsportalens beskrivel-

ser.

Klæd din kommune påtil partnering

Vejledningensindhold: Indledning

Definition

Forudsætninger

• Vurdér om opgaven egner

sig til partnering

• Fordele og ulemper ved

partnering

Procesguide - Trin for trin

• Fase 1 Politisk afklaring og

beslutning

• Fase 2 Planlægning

• Fase 3 Udbudsmaterialet

• Fase 4 Udbudsrunden

• Fase 5 Valg af entreprenør

• Fase 6 Drift, kvalitet og eva-

luering

Litteraturliste


Netversion og eksemplerVejledningen findes som en trykt

version og en netversion på

www.samkom.dk under punktet

partnering.

På hjemmesiden er der også

samlet en række eksempler på

oplæg til partneringaftaler, arbejds-

skemaer, målsætningsskemaer mv.

fra kommuner, der har erfaringer

med partnering samt relevante

links til andet materiale.

Har du spørgsmål til arbejdet

kan du kontakte Mette Dam Mik-

kelsen, [email protected], tlf. 7244

3198. Vejledningen og folderen er

gratis og kan bestilles hos Schultz

Information, tlf: 4322 7300 eller

[email protected] . Bemærk dog

at Schultz tager et ekspeditionsge-

byr.

Dialog med politikereOffentligt-privat samarbejde, herun-

der partnering kræver en politisk

opbakning og en bred accept i

kommunen for at virke. SAMKOM

har derfor udarbejdet en kort infor-

mationsfolder, ”OFFENTLIGT-PRIVAT

SAMARBEJDE – partnering på

vejområdet inden for drift og vedli-

geholdelse” om emnet, som er

målrettet til politikere og andre

beslutningstagere i kommunen.

Den giver en kort introduktion til

emnet og tager udgangspunkt i

Allerød Kommunes erfaringer og

beskriver blandt andet hvilke grun-

de, der lå til grund for, at Allerød

Kommune valgte at bruge partne-

ring i et større asfaltudbud. Vejche-

fen på Bornholm citeres for den

økonomiske ansvarlighed, som

åbne regnskaber giver og Vejdirek-

toratets driftschef nævner både et-

og tocifrede procentbesparelser i

forhold til kontraktsummerne.

Baggrund for projektetFå kommuner har erfaring med

partnering på vejområdet inden for

drift- og vedligeholdelsesområdet,

men mange kommuner er interes-

seret i at få bedre kendskab til

samarbejdsformen. Det var en af

grundende til at SAMKOM opstarte-

de projektet i 2006. Der var behov

for at indsamle de erfaringer, der lå

hos kommunerne og rådgiverne og

få formidlet denne viden målrettet

til kommunerne. Vejledningen byg-

ger derfor på denne erfaring og fra

Vejdirektoratets erfaringer inden for

blandt andet vedligeholdelse, ren-

holdelse af rastepladser, grøn pleje,

reparation af belægninger, afvan-

ding mm.

SAMKOMSAMKOM er et samarbejde

mellem KTC og Vejdirektoratet

om kommuneveje. Samarbej-

det har blandt andet til formål

at skabe et overblik over udvik-

lingen på vej- og trafikområdet

i kommunerne og styrke den

gensidige forståelse mellem

Vejdirektoratet og kommuner-

ne om de udfordringer, behov

og muligheder, der karakteriser

vej- og trafikområdet.

Nye organisationer, nyestrukturer og nye omgivelserkalder på nye løsninger! Der-for fik alternative- og skævevinkler på ledelsesopgavenen fremtrædende rolle atspille på årets udgave af kon-ferencen Den Tekniske Chef.

/ Af vidensformidlingskonsulent,

Jesper Hedegaard, KTC

Traditionen tro bød COK i samarbej-

de med KTC indenfor på Den kom-

munale højskole i Grenå til konfe-

rencen Den Tekniske Chef i begyn-

delsen af marts.

Ved konferencens første indlæg

udpegede chefkonsulent Per Ryt-

Hansen en række ”humorteoretike-

re” og på en humoristisk måde blev

den skæve vinkel og den uventede

pointe demonstreret som et vigtigt

redskab for lederen. Ved at benytte

humoren som et bevidst ledelses-

værktøj, kan det lade sig gøre at ska-

be en virksomhedskultur, hvor den

sunde humor virker som en effektiv

katalysator for sammenhold og fæl-

lesskab, og samtidigt øge livskvalitet

og produktivitet i organisationen.

I aftenens hovedindlæg kom

humoren som ledelsesværktøj på

banen igen. En ikke helt almindelig

ledelseshistorie blev fortalt, da

supermarkedskæden Irma’s admini-

strerende direktør, Alfred Josefsen,

betrådte podiet med sjove, gode og

inspirerende eksempler på, hvordan

skæve vinkler i virksomhedsledelsen

og flade strukturer i organisationen,

ikke alene kan skabe større medar-

bejder- og kundetilfredshed, men

også grønne tal på bundlinjen.

Deltagernes egne erfaringer ispilDer var lagt op til en udveksling af

egne erfaringer og holdninger i ons-

dagens workshop-modul. Med del-

tagernes personlige erfaringer med

ledelsesopgaven som udgangs-

punkt, blev der i grupper udarbejdet

lister og stikord til øjeblikkets væs-

entligste ledelsesmæssige opgaver i

de tekniske afdelinger. Der blev

udarbejdet en pjece på baggrund af

gruppernes arbejde, som også

udpeger en række mulige redskaber

til løsning af disse opgaver.

Der er i pjecen udtrykt en åben

erkendelse af, at den tekniske sektor

skal blive meget bedre til at ”levere

varen”. Ikke alene når det gælder

betjening af borgere og politikere,

men i særlig grad, når det handler

den kommunikation, der udgår fra

kommunerne. Her synes det at være

af største vigtighed for fremtidens

rekrutteringssituation, at kommuner-

ne får sig løftet ud af års dårlig omta-

le og imageproblemer. Forventnings-

afstemning, politisk opbakning, vær-

dier, åbenhed, partnering og den

gode historie, synes disse dage at

være nogle af kodeordene for ledere

i den tekniske sektor.

De praktiske aspekterPå konferencens anden dag, blev

der sat endnu mere fokus på de

praktiske og faglige emner som rører

sig i de tekniske forvaltninger i øje-

blikket. Formiddagens fokus på pla-

nområdet, med indlæg fra både

plan 09 og Realdania, gav anledning

til god debat mellem oplægsholder-

ne, med aktiv deltagelse fra salen.

Under ledelse af Ole Stilling, tek-

nisk direktør i Hillerød og KTC Fag-

gruppeformand, blev relationerne

mellem regionsplanlægningen,

kommuneplanerne og de helt nære

løsninger i lokalplanerne debatteret

og udfordret.

Centerchef i KL, Jens Ole Back

fremviste nogle nye tiltag på GIS-

området, hvor blandt andet Google

Earth, med sit helt nye danske kort-

materiale måske kunne være en bil-

lig platform for videreudviklingen af

de danske FOT-initiativer. Direktør i

Miljøstyrelsen, Ole Christiansen kun-

ne i sit oplæg optegne nogle af

tidens største udfordringer for mil-

jøområdet med særlig relevans for

den øgede offentlige og politiske

bevidsthed der er på diverse mil-

jøemner som f.eks. Co2 udslip, rent

drikkevand og affaldshåndtering.

Direktøren understregede vigtig-

heden af, at der ved konsolideringen

af de nye kommunale ansvarsområ-

der, sikres et sammenhængende og

konstruktivt samarbejde mellem stat

og kommuner. Med udgangspunkt i

den kommunale synsvinkel på netop

dette samarbejde, kunne teknisk direk-

tør Trine Holmberg, Gentofte kommu-

ne, og formand for KTC Faggruppen

”Miljø og Grundvand” styre debatten

sikkert i land.

Eftermiddagen bød på yderligere

tilkendegivelser om vigtigheden af

de gode relationer og et udbygget

samarbejde mellem stat og kommu-

ner i indlæg fra henholdsvis vicedi-

rektør i Skov- og naturstyrelsen,

Anne-Marie Rasmussen og Tommy

Mostrup, Miljøcenter Århus.


Den tekniske chef 2007!

ScenekunstI Torsdag aftens højdepunkt, hvor

ledelsesopgaven igen var på pro-

grammet, kunne teaterchef og scen-

einstruktør Peter Langdal i sit oplæg

demonstrere, hvor vigtigt det er for

en leder at kunne skabe begejstring

og entusiasme i sin organisation.

Deltagerne lod sig rive med af

det personlige engagement og følte

på egen krop, hvordan man med

små midler får øget sin glæde og

entusiasme, ved at møde en leder

der med ironisk selverkendelse har

mod til at vise sin personlighed og

udstille sine styrker og svagheder.

Peter Langdal førte på den måde

beviser for, at det lønner sig at tage

ledelse dybt personligt, men også at

det er stærkt nødvendigt at bringe

sin egen personlighed i spil hvis

man vil skabe et kreativt og udvik-

lende arbejdsmiljø i sin organisation.

Den kommunaleejendomskapitalMed svenske eksempler, fremlagt af

teknisk direktør i Jönköbing kommu-

ne og formand i KTCs svenske

søsterforening SKTF, var der masser

af inspiration til mulige alternativer til

forvaltningen af den danske ejen-

domskapital. Svenske kommuner

Afslutning og afskedMed rygsækken fyldt med ideer og

metoder til en ny, skæv og alternativ

måde at gribe ledelsesopgaven an,

kunne deltagerne fredag formiddag

vende hjem til deres kommunale

organisationer. Organisationer der

alle skal løfte mange nye opgaver,

men også forsøge at bibringe ny

kvalitet i den borgerrettede service

og kommunikation. Organisatoriske

forandringer, der nok ikke bliver

omsat til løsninger på et øjeblik,

men som uden tvivl også vil give

anledning til debat, når Teknisk Chef

afvikles i foråret 2008.

administrerer over 120 mio. m2 byg-

geri og har ikke alene gennem orga-

nisatoriske omlægninger, men også

gennem udvikling af nye IT-løsnin-

ger, opbygget et system, der både

giver borgerne en god service, men

også bidrager til kommunernes

samlede omsætning.

At komme på landkortetAt etablere særegenheder der på

landsplan eller regionalt sætte en

kommune på landkortet, kan få

betydning for det lokale forretnings-

liv og industri, og vil medvirke til en

fornyet vitalitet og selvbevidsthed

hos kommunens borgere. Men

hvad nu hvis analyser viser at Dan-

mark ikke er stort nok – eller ikke

indeholder det tilstrækkelige grund-

lag for regions- og lokal udvikling? Ja,

så må man udvide horisonten og

gøre hele verden til sin målgruppe!

Sådan gjorde man i Frederikshavn,

da værftslukninger fra den ene dag

til den anden satte en meget stor

del af arbejdsstyrken frit og kastede

hele den nordjyske region ud på en

økonomisk rutsjetur. Udviklingskon-

sulent Jes Jacobsen redegjorde for

den nordjyske strategi, hvor jantelov

og smålighed er udskiftet med

åbenhed og udsyn mod den globale

markedsplads, hvorfra Jes Jacobsen

forudser, at de danske kommuner

og driftsselskaber inden for få år vil

møde ganske alvorlig konkurrence.

Regional udvikling og sære-genhedMed både Barcelona, Hamburg, Rot-

terdam, Manchester, Liverpool og

Newcastle som eksempler, kunne

Christel Ebsen, arkitekt hos SBS

demonstrere, hvordan det er lykkes

disse europæiske storbyer at sætte sig

selv på dagsordenen og skabe endog

overordentligt spændende metropo-

ler og kulturelle vækstcentre. Gennem

målrettede strategier og modig plan-

lægning og regionsudvikling, har man

i disse byer understøttet hele samfun-

dets overgang fra industri- til informati-

ons- og videnssamfund.


Tjek vores referencer.


Stemningsbilleder fra konferencen Den tekniske Chef 2007.

Præsentationer, Slides ogandet materiale fra Den tekniske Chef kan findes påwww.ktc.dk


Kommunal Vejteknisk Forening (KVF)inviterer hermed til årsmøde oggeneralforsamling i foreningen

TORSDAG D. 24. MAJ 2007 KL. 10.30 PÅ KOLDING HUS, MARKDANNERSGADE 11Temaet på årsmødet er anlægsprojekter indenfor vej og trafik i Kolding Kommune

■ Besigtigelse af veje omkring Kolding Storcenter med særlig fokus på trafikale problemstillinger

■ Større industribyggemodning. Joint venture med Vejle amt om amtsvej

■ Større boligbyggemodning i Drejens med deraf følgende nye adgangveje

■ 4. hjørne i ringgadesystemet. Stort nyanlagt kryds med efterfølgende byudvikling

■ Nyanlagte gågader

KKll.. 1100..3300 Velkomst og kaffe

KKll.. 1100..1155 Generalforsamling, dagsorden er vedlagt

KKll.. 1111..3300 Indlæg af museumsdirektør Poul Deedenroth-SchouFortiden i Kolding ved Kolding Hus og veje

KKll.. 1122..1155 Oplæg fra Niels Chr. Mikkelsen og Kalle StærkKolding Kommune omkring eftermiddagens besigtigelser

KKll.. 1133..0000 FFrrookkoosstt

kkll.. 1144..0000 Besigtigelse i Kolding Kommune med bus

kkll.. 1177..3300 Ankomst til Kolding Hus

KKll.. 1188..0000 Middag i Riddersalen på Kolding Hus

KKll.. 2200..0000 Arrangementet er slut Efterfølgende mulighed for socialt samvær for de der har tid og lyst

Yderligere oplysninger hos KVF’s formand Jane Olesen,på mail [email protected] på hjemmesidenwww.kvf.dk

Deltagelse i årsmødet/generalforsamlingener gratis.Tilmelding hurtigst muligt og senestFREDAG DEN 11. MAJ 2007 til KTC´s sekretariat på mail [email protected]

DAGENS PROGRAM:

Velkommen

Ny rekrutteringsguide En fejlrekruttering er dyr – og særligt en fejlrekruttering af ledere er

dyr. Det koster fra 1 million kroner og opefter i direkte udgifter, hvis

det opdages efter ?-1 år. Men mere alvorlige er følgeomkostningerne

på arbejdspladsen, i form af nedsat trivsel blandt medarbejderne,

lavere produktivitet, højere sygefravær og medarbejdere, der siger op.

I en undersøgelse fra Væksthus for Ledelse mener knap 90% af

adspurgte kommunale og regionale HR-/personalechefer, at nedsat

produktivitet er den største omkostning ved en fejlrekruttering.

”Vi ved at god ledelse betaler sig og i en tid, hvor det på flere områder

er vanskeligt at få kvalificerede ansøgere til en lederstilling – bliver det

endnu mere vigtigt at finde den rigtige leder”, siger Hans Berthelsen,

direktør i KL og formand for Væksthus for Ledelse, og fortsætter: ”Vi

har derfor udarbejdet en rekrutteringsguide, som – gennem en god

og systematisk ansættelsesproces – skal hjælpe kommuner og regio-

ner til at få skabt det rigtige match mellem jobbet og lederkandidaten.”

Undersøgelsen viser også, at det er svært at afdække en potentiel

leders kompetencer. ”Vi har tendens til at lægge stor vægt på

ansøgers performance under interviewet og vores egen mavefornem-

melse. Men vi får ikke nødvendigvis fat i den rigtige leder af den vej”,

siger Kim Simonsen, formand HK/Kommunal og næstformand i

Væksthus for Ledelse, og bekræfter endvidere, at ”masser af under-

søgelser viser, at jo bedre match mellem person og lederopgaver – jo

større trivsel, kvalitet og effektivitet får vi.”

På Væksthusets vidensportal findes rekrutteringsguiden i en netversi-

on ledsaget af en række konkrete værktøjer og tjeklister til brug for en

professionel og effektiv ansættelsesproces.

Læs mere på www.lederweb.dk/rekrutteringsguide.

Kilde: www.kl.dk


KTC-nyt

Nye medlemmer i perioden1. marts - 28. marts 2007Miljø- og naturchef Peter Risegaard, Hjørring Kommune

Direktør Knud Sloth, Aalborg Kommune

Teknik-, miljø- Svend W. Jensen, Næstved Kommuneog havnedirektør

Drifts- og anlægschef Morten Hallgreen, Næstved Kommune

Afdelingschef Ebbe Møller Olsen, Næstved Kommune

Forsyningsdirektør Jon Erland lemming, Hjørring Kommune

DISU – Miljørådgivning ■ Industrimiljø■ Vandforsyning■ Afløb ■ Renseanlæg■ Recipienter■ Affald

Karsten Krogh AndersenTel: 45 85 95 22 [email protected] www.disud.dk

HøringssagerI perioden 1.–28. mar. 07 her fag-

grupperne afgivet svar i følgende

sager:

Revideret vejledning i miljøgodken-

delse af ferskvandsdambrug

Begrundelse og klagevejledning i

forbindelse med politiets og kom-

munernes pålæggelse af

parkeringsafgifter

Regeringsudspil - den nye affalds-

sektor

Problemer omkring adm. af ny

Bekendtgørelse om etablering af

jordvarmeanlæg - Forslag om vej-

ledning sammen med KL

DUT-sag om adresser

Vejledning om pipelines

Paradigma om beredskabsplaner

vedr. nødområder

Kortlægning af kørselsordninger for

handicappede

Udkast til bekendtgørelse om ind-

beretning af geofysiske data

KTC Årsmøde 2007Sæt kryds i kalende-

ren ud for dagene

d. 6. til 8. september

2007, hvor KTC

holder årsmøde i

Frederikshavn.


Oversigt over medlemmer i faggrupperneNavn Kommune Kreds

BY og Bolig (BBO)Bo Rune-Dalager Holbæk K2Ann Hamborg Viborg K4Jesper Dichmann Sørensen Gentofte K1Herdis Bonnichen Kolding K3Iben Koch, (faggruppefmd.) Rudersdal K1Mette Presler København K1Søren Vestergaard Frederikshavn K5Plan (PLA)Ole Elmer Kerteminde K3Hans Holt Poulsen Ringkøbing-Skjern K4Bruno Andersen Guldborgsund K2Ole Stilling, (faggruppefmd.) Hillerød K1Lone Schock Ballerup K1Mette Odgaard Mylin Høje-Tåstrup K1Hanne Moe Ringsted DPPer Alstrup Mariagerfjord K5Natur og Overfladevand (NOV )Ingeborg Svennevig Holstebro K4Per Frydenlund Nielsen Gentofte K1Bjarne Svendsen Køge K2Lene Holm Odense K3Anna Sofie Poulsen Bornholm K1Egon Dall, (faggruppefmd.) Vejle K3Flemming K. Larsen Gentofte KEFFlemming Bach Thisted K5Veje, Trafik og Trafiksikkerhed (VTT)Jørgen Marstrand, (faggruppefmd.) Herning K4Klaus Ole Møgelvang Ballerup K1Søren Balsløv Guldborgsund K2Arne Gynther Syddjurs K4Jacob Madsen Egedal K1Lars Bach Esbjerg K3Ivar Sande Vejen KEFLene Krull Roskilde KVFAsger Rahbek Hansen Hjørring K5Miljø og Grundvand (MIG )Knud Søndergaard Odense K3Lotte Lodbjerg Kjær Solrød K2Lars H. Olesen Rudersdal K1Trine L. Holmberg, (faggruppefmd.) Gentofte K1Inger Holck Gregersen Aarhus K4Per Møller, Wc København K1Henrik Winther Nielsen Brøndby K1Peter Risegaard Jakobsen Hjørring K5Forsyning (FOR)Harry Kristensen Aalborg Forsyning K5Bjørn Nielsen Hvidovre K1Jan Hvidtfeldt Andersen Ringsted K2Carsten Nystrup Gentofte K1Gunnar Hansen Kolding K3Knud Stoth, (faggruppefmd.) Aalborg Forsyning K5Søren Dall Silkeborg K4Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation (LKO)Jørgen Lerhard Høje-Tåstrup K1Ejvind Mortensen Frederikssund K1Ole Møller, (faggruppefmd.) Roskilde K2Erik Jespersen Fredericia K3Carsten Leth Albertslund KEFKåre Jørgensen Viborg K4Frede Aagren Aalborg K5DFO = Digital ForvaltningOrla Johansen Høje-Tåstrup K1Kjeld Bussborg Johansen,(faggruppefmd.) Svendborg K3Jesper Brandt Greve K2Esther Jensen Kerteminde K3Per Hammerholt Silkeborg K4Marianne Lessél Frederiskhavn K5Arne Kirt Hansen Frederikssund K1

KTCs nye faggrupper:Samtlige af KTCs kredse har nu udpeget et medlem til hver af fag-

grupperne. Hovedstaden dog 2.

De nye faggrupper har været aktive siden den 26. marts 07.

De nye faggrupper og fagruppemedlemmerne fremgår af oversig-

ten. Ligeledes er angivet hvem, der har udpeget det enkelte med-

lem til faggruppen.

• K1 er KTC Hovedstaden

• K2 er KTC Sjælland

• K3 er KTC Syddanmark

• K4 er KTC Midtjylland

• K5 er KTC Nordjylland.

Desuden har nogle af de associerede foreninger udpeget med-

lemmer. KEF er Kommunalt EntrepernørForum og KVF er Kommu-

nal Vejteknisk Forening

Grundkursus i afløbssystemer..................................................................................7. maj.Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer.............................................7.- ..8. maj.Kommunale råstofopgaver...............................................................................8.- ..9. maj.Luftemission........................................................................................................10.- 11. maj.Restaurering af mindre vandløb ..................................................................14.-15. maj.Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU ...............................................15.-16. maj.VVM - industri og anlægsprojekter .....................................................................21. maj.Spildevandsafledning i det åbne land.......................................................21.-22. maj.Grundkursus for naturplejere........................................................................21.-22. maj.Atex direktivet i Fredericia .....................................................................................22. maj.Tilsyn med anlægsarbejder ............................................................................23.-24. maj.Åmanden 2007...................................................................................................24.-25. maj.Kend dine vandløb............................................................................................29.-30. maj.Administration af naturbeskyttelseslovens §3 ........................................29.-30. maj.Temadag om dynamisk affaldsplanlægning .....................................................31. maj.Planlægning af kloakfornyelse .....................................................................31.- ...1. jun.Grundkursus for åmænd ...................................................................................6.- ...7. jun.Ekstern støj ............................................................................................................7.- ...8. jun.Tilsyn og håndhævelse på miljøområdet.............................................................11. jun.Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis ..................................................11.-.12. jun.Praktisk håndtering af kvælstofproblemer ........................................................12. jun.Områdeklassificering - workshop om den nye vejledning............................12. jun.

Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Valg til kredsbestyrelser:Følgende er valgt til kredsbestyrelsen i KTC Nordjylland:

KTC Nordjylland

Formand Torben Juul-Olsen Teknisk direktør Thisted

Næstformand Chr. Bjerg Teknisk direktør Aalborg

Sekretær Thomas Møller Jepsen Teknisk direktør Brønderslev

I kredsen KTC Midtjylland er Finn Hansen, der er Miljøchef i Randers Kom-

mune valgt til sekretær i kredsbestyrelsen. De øvrige bestyrelsesmedlem-

mer i kredsen var offentliggjort i T&Ms februarnummer.

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagssty-ring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressour-cestyring til Navision® Financials, Forbrugs-afgiftssystem - FASC/S, Teknisk Registreringaf Energi- og Forbrugsmåling - TREF C/S,KMD Borgerservice, DecentralAffaldshåndte-ring - DAF, Dokumenthåndtering, Videregi-velse af ejendomsoplysninger, Økonomi,Løn og personale samt Ledelse og planlæg-ning.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanor-dic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARTechnical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.



Veksø-Taulov I/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] •www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, busstop, miljø-stationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS og ESRi. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40

Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.



RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIngemansson Technology, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk



RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering,boliger og erhverv. Projektering, teknisk byg-gestyring, tagboliger, køb og salg af ejen-domme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikati-on,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dkPER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.



Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE

Akzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Al henvendelse til: KTC/Abonnement Tlf. 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

teknik & miljø april 2007

Documents