teknik & miljø februar 2010

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

FEBRUAR 2010 • NR.2

Afbureaukra-tisering på miljøområdet

Kommuner har ikke styr på CO2-kortlægning

Nye regler foraffaldsregula-tiver

Afrapporteringfra Vejforum

Nøhr og Holmer i Vordingborg:

Makkerskab på tværs af politik og teknik

Opfordring til direktionen:

Skab plads til netværkssamarbejdet

Vand- og naturplaner omsider i luften

Løsninger der holder vand

I Danmark er de første tegn på klimaændringerne begyndt at blive synlige. Grontmij | Carl Bro er specialister i sikring af rent drikkevand, optimering af afl øbssystemer og modellering af oversvømmelsesscenarier.

Læs mere på securingwater.com

7627_GCB_ann_Spildevand ny.indd 1 08/01/10 12.10

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Vand- og naturplaner

Ledelse og organisationSamarbejdet mellem Vordingborgs borgmester Henrik Holmer og teknik- og miljødi-

rektør Torben Nøhr har efterhånden en række år på bagen. Tidligere var Torben Nøhr

Henrik Holmers direktør, men nu er rollerne byttet om. Makkerskabet på tværs af poli-

tik og teknik giver stadig et godt afsæt for udvikling, og deres fælles mål er at revitali-

sere Vordingborg som et kraftcenter på Sydsjælland. Blandt de aktuelle udfordringer

er klimaarbejdet, byudvikling, omorganisering og regionalt samarbejde. Læs også

reportagen fra KTC’s faggruppekonference, hvor Torben Nøhr opfordrede til mere net-

værkssamarbejde i kommunerne for at sikre kvalitet og faglighed. LLææss ffrraa ss..1188

Ny redaktør for Teknik & MiljøSom ny redaktør på Teknik & Miljø har

KTC ansat Irene Brandt, som tiltræder 1.

marts. Hun er journalist og har mange års

erfaring som redaktør på fagbladet Leder-

Forum, som er blad for lederne i ældre-

sektoren. Gennem mange år har Irene

Brandt opbygget Lederforums kommuni-

kation, og inden for det seneste år har

hun gennemført en stor omlægning af

LederForum, så det i dag fremstår som et

moderne attraktivt magasin af stor rele-

vans for foreningens medlemmer og øvri-

ge interessenter. LLææss ssiiddee 4477

Statens længe ventede forslag til nye vand- og naturplaner blev overrakt

til kommunerne den 14. januar, og en intensiv forhøring med frist den 1.

marts er nu i gang. Modtagelsen af planerne hos kommuner og andre

interessenter er blandet. KTC-formand Torben Nøhr ser positivt på opga-

ven, som kommunerne står godt rustet til at løse i kraft af nogle stærke,

faglige miljøer. Desuden er det ifølge Torben Nøhr vigtigt med politisk

opmærksomhed omkring arbejdet med vand- og naturplanerne, som er

en af kommunernes vigtigste opgaver, der kræver tæt samarbejde med

miljøcentre, organisationer m.fl. Flere kritiske røster melder sig dog også.

Flere borgmestre frygter for landbrugets betingelser under de nye krav,

mens DN på den anden side kritiserer planerne for ikke at tage højde for

den forværring af naturen, der er sket de seneste år. Endelig stiller en arti-

kel skarpt på den organisatoriske udfordring i vandplanerne, der har stor

betydning for løsningernes holdbarhed. LLææss ffrraa ss.. 2288

Perspektiver på CO2-kortlægningVi har ikke styr på grundlaget for klimaindsatsen i Danmark og bruger

CO2-beregninger, der er væsentligt under halvdelen af den reelle klima-

belastning. Et geografisk perspektiv og et forbrugerperspektiv giver vidt

forskellige resultater i en CO2-kortlægning, men samlet set

begrænser kommunerne sig til den geografiske

beregning, som kun udgør ca. 50 % af den

samlede belastning. En kombination af

udregningsmetoder vil derfor give det

bedst mulige overblik over klimaud-

fordringen, og hvad vi kan gøre ved

den. Se også artiklen om en ny bran-

chedeklarering, der hjælper kommu-

nerne til at gennemskue markedet for

”grøn strøm”. LLææss ffrraa ssiiddee 4400

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af teknisk direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune,

medlem af KTCs bestyrelse

Under overskriften ”Miljø og Teknik skaber velfærd”,

har der gennem hele efteråret 2009 været sat fokus

på den tekniske sektors rolle og betydning for sikring

og udvikling af velfærden i vores samfund.

Vi har alle i kommunerne været gennem budgetlæg-

ninger for det kommende år, og mange kommuner

går stramme tider i møde i forhold til at få den ”dagli-

ge husholdning” til at hænge sammen. Fra statens

side er der stillet en del tilskudsmidler til rådighed for

kommunerne og disse tilskudsmidler er en kærkom-

men håndsrækning for mange.

Selv om der i de statslige puljer også afsættes midler

til brug inden for det tekniske område, må vi konstate-

re, at en meget stor del af det kommende års investe-

ringer bliver lagt på det, der benævnes ”de borger-

nære områder”. Med det menes ikke de traditionelle

tekniske kerneområder.

Spørgsmålet er nu, hvordan vi kan få skabt forståelse

for, at - kommunal infrastruktur - trafiksikkerhed -

indeklima i kommunale bygninger – bygningsvedlige-

holdelse og et godt bymiljø, også har noget at gøre

med vores opfattelse af, om vi har en god velfærd.

På sigt vil de nedskæringer, der er gennemført på

budgetterne inden for de seneste år, inden for den

tekniske sektor, påvirke vores egen velfærdsopfattelse.

Det billede, der meget hurtigt kan komme til at tegne

sig, er - bygninger med et dårligt indeklima på grund

af ingen eller mangelfuld vedligeholdelse – veje som

bliver mere hullede og lappede år for år – veje som

bliver mindre trafiksikre på grund af en dårlig vejvedli-

geholdelse – den kollektive trafikbetjening bliver ind-

skrænket, og det bliver så som så med grønne attrakti-

ve åndehuller i byerne. Alt sammen forhold, som af

mange kædes sammen med den generelle opfattelse

af, hvad velfærd er.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan formå at trænge igen-

nem med vores budskaber i konkurrence med inve-

steringer inden for ældreområdet – inden for skole-

området og inden for institutionsområdet?

En af de udfordringer, som vi står over for, er vores

produkt. Det er for mange er en selvfølgelighed - så

længe det fungerer! Først når det ikke fungere, kan der

skabes forståelse for, at også det tekniske område er

en vigtig brik i velfærden!

Det er det billede, vi har en fælles interesse i at få

brudt, således at der ikke fremover skal bruges unødi-

ge investeringer på at rette op på en manglende

opmærksomhed for et område, som om noget hand-

ler om vores velfærd.

Altså Teknik og Miljø skaber og fastholder velfærd!

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

FEBRUAR 2010 • NR.2

Afbureaukra-tisering på miljøområdet

Kommuner har ikke styr på CO2-kortlægning

Nye regler foraffaldsregula-tiver

Afrapporteringfra Vejforum

Nøhr og Holmer i Vordingborg:



Skab plads til netværkssamarbejdet

Vand- og naturplaner omsider i luften

Fagbladet Teknik & MiljøKaren Olsdatterstræde 6, 4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]

Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:

KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.

Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 605,00 + moms om åretfor 11 numre.

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654 80-2-289

Leder

Velfærd under pres

Foto: Steen Knarberg

COWI – one stop shopping

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 6.000 medarbejdere hver især er det på deres.

I COWI kobler vi rådgivning om teknik og management, så hverdagen hænger sammen

Vi rådgiver også om:

www.cowi.com


Indhold

Ledelse og organisation

18 I Makkerskab på tværs af politik og teknikBorgmester Henrik Holmer og teknik- og miljødirektør Tor-ben Nøhr skal revitalisere Vordingborg som nyt kraftcenter på Sydsjælland.

22 I Skab plads til netværkssamarbejde!Indspil fra det faglige bagland bidrager til bedre regler, bed-re administration og bæredygtige løsninger. Men kun hvis forvaltningerne bruger tid på netværkssamarbejdet.

24 I Kvalitetsledelse fra mål til helhedAalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har indfriet direktionens beslutning om en ISO 9001-certificering af forvaltningen.

Vandplaner

28 I Vand- og naturplaner i luftenKommunerne modtog 14. januar statens forslag til vand- og naturplaner. Tidsrammen for arbejdet er stram – for-høringen løber til 1. marts.

30 I Vandplaner kan ende med store fejlinvesteringerDe nye vandplaner stiller krav om god økologisk tilstand i 2015. Det bliver svært at opnå, for planerne tager ikke høj-de for klimaændringer.

32 I Afrapportering fra Vejforum2009

38 I Vandplanernes største udfordringer erorganisatorisk!Tværfaglig projektorganisering er nøglen til at integrere alle planer på vandområdet. Men det er ikke nemt at tænke påtværs i komplekse organisationer.

Klima i kommunerne

40 I Klar besked om klimavenlig strømBranchedeklareringen ”Strøm med klimavalg” hjælper kom-munerne til at gennemskue markedet for ”grøn strøm”.

42 I Afbureaukratisering på miljøområdetAfbureaukratiseringsinitiativ er sat i gang på Miljøministeri-ets område i et samarbejde mellem Finansministeriet, Mil-jøministeriet og KL.

44 I Kommunerne har ikke styr på CO2-kortlægningEt geografisk perspektiv og et forbrugerperspektiv giver vidt forskellige resultater i en CO2-kortlægning.En kombination giver derfor det bedste overblik.

Diverse

47 I Teknik og Miljø har fået ny redaktørTeknik & Miljøs nye redaktør er nu fundet. Det er lykkedes at få en erfaren journalist med lang og solid bladerfaring.

48 I Der arbejdes med landskabetSeks sydjyske kommuner arbejder med at forenkle og målrette landskabskaraktermetoden på en workshop.

50 I Færre pesticider på jernbanerne Pesticidaftalen har sat fokus på brugen af pesticider på banelegemer. Ny teknologi og tilbagevenden til tidligere strategier har medført betydelige reduktioner.

54 I Nye regler for affaldsregulativerDen nye affaldsbekendtgørelse får betydning for kommu-nernes udarbejdelse af regulativer om håndtering af affald.

56 I Oversvømmelseslovgivning er slået fejlOversvømmelsesdirektivet ser hverken ud til at sikre bor-gerne mod oversvømmelse eller udnytte synergieffekter med vandplanlægningen.

Kort nyt

58 I Nyt om jura

60 I Erhvervsnyt

62 I KTC-nyt22 38

42

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Tlf.: 70 200 226

[email protected]

True Møllevej 9

8381 Tilst

Tlf.: 70 220 426

[email protected]

HØJDESERVICES

Fyrkat, Hobro

BlomInfos digitale højdemodel DTM DANMARK

BlomInfos højdeservices via WMS:


Deadline

Dumpekarakter til dansk miljøindsatsEn ny undersøgelse fra de anerkendte amerikanske universiteter Yale

og Columbia placerer Danmark på en sølle 32.-plads, når det kom-

mer til vores miljøindsats. Det placerer Danmark side om side med

blandt andre Peru, El Salvador og Equador.

Hovedårsagen til den dårlige placering er vores store forbrug af

fossile brændsler, men også landbruget og fiskeriet står for skud. En

af forskerne bag undersøgelsen, Christine Kim fra Yales Center for

Enviromental Law, siger til Politiken:

”Når det gælder udledning af drivhusgasser, er I ikke så meget

foregangsland, som danskerne måske selv tror, når de kigger ud ad

vinduet og ser, hvordan folk sorterer affald og cykler til arbejde. Det

skyldes især den måde, I bruger og producerer energi på.”

Danmark bliver betragtet som et foregangsland inden for vinde-

nergi, men de godt 20 pct. af vores energi, der stammer derfra, kan

ikke opveje de omkring 50 pct., der stadig stammer fra kulkraftvær-

ker.

Også landbrug og fiskeri kritiseres. Landbruget for en ødelæggen-

de effekt på landets biodiversitet på grund af dets store udledning af

kvælstof fra husdyr og pesticider. Målt alene på fiskeriet placeres

Danmark på en 121. plads, først og fremmest på grund af dets brug

af trawl.

Danmarks 32.-plads betyder, at lande som Sverige, Norge og Fin-

land for længst er løbet fra os på miljøområdet. De befinder sig på

miljøindeksets 4., 5., og 12.-plads, mens Island placerer sig helt i

front.

I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:Firma side

Grontmij-Carl Bro A/S 2

COWI A/S 5

Blominfo A/S 7

Orbicon A/S 9

Denios ApS 10

Ferskvandscentret 13

RGS 90 A/S 14

Niras A/S 15

Renosam 16

Århus Universitet 21

Dakofa 25

Vejforum 33

Rambøll 37

Arkitours 45

Chef i teknik og miljø 53

Tankegang A/S 57

COK 62

DTU 68

Ny håndbog i trafiksik-kerhedsrevision

Den ny håndbog i trafiksikkerhedsrevision og -inspektion kan bidra-

ge til at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt, inden

de anlægges og tages i brug. Håndbogen behandler også, hvordan

eksisterende veje systematisk kan forbedres sikkerhedsmæssigt.

Efterhånden som trafiksikkerhedsrevision og -inspektion får

større udbredelse, kan metoden bidrage væsentligt til at forebygge

uheld og skader i trafikken. Den nye håndbog erstatter ”Håndbog i

trafiksikkerhedsrevision” fra 1997.

I de senere år har viden og erfaringer indenfor trafiksikkerhed

gennemgået en hurtig udvikling. Best practise i dag omfatter "safe

design"-princippet, hvor det tilstræbes, at kroppen ikke udsættes

for kræfter, den ikke kan holde til, bl.a. gennem sikkert design og

styring af hastigheden.

Konceptet omfatter bl.a. tilgivende veje (herunder sikre vejsi-

der), selvforklarende veje (i henhold til funktionalitet), konfliktfrie

veje (adskillelse af retninger og trafikanttyper) og lavere hastighed.

Opdateringen bunder også i, at EU har vedtaget et nyt direktiv

for trafiksikkerhed, der skal være fuldt implementeret i 2010/2011.

Direktivet omfatter bl.a. krav om trafiksikkerhedsrevision og -inspek-

tion af veje omfattet af det Transeuropæiske vejnet (TEN-T) og

anbefaling af, at det udbredes til det øvrige vejnet.

Kilde: Vejsektoren.dk


Rundt omkring i det danske landskab står bunker af halm svøbt ind i

plast og glaner på markerne. Dér bliver mange af dem stående helt

frem til foråret, hvor de begynder at rådne.

Landmændene har bjærget halmen for at sælge den til de danske

kraftværker, men efter en usædvanlig god høst kan kraftværkerne ikke

aftage al halmen. Derimod køber kraftværkerne stadigt flere træpiller,

som bliver sejlet hertil fra især Baltikum og fyret som en klimavenlig

erstatning for kul. Danmark er Europas største importør af træpiller

med næsten en million ton i 2008.

En fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at afbrændingen af halm i

el- og varmeforsyningen vil falde fra de 1,4 millioner ton i år til

800.000 ton om 10 år. Afbrændingen af træ fordobles derimod allere-

de i løbet af syv år.

Den foreløbige konklusion på en analyse, som Dansk Energi har sat

i gang, lyder på, at den største vækst i den danske produktion af vedva-

rende energi de næste 10 år kommer fra biomasse. Elselskaberne for-

udser, at vi vil bruge, hvad der svarer til 3,5 millioner ton tørt træ ekstra

frem mod 2020.

Langt hovedparten, måske 80 procent, vil blive sejlet hertil som

træpiller fra udenlandske skove. Alene kraftværkerne vil således tre- til

firedoble Danmarks import af træpiller. Skal de produceres bæredyg-

tigt, vil de blive hentet fra skove med et areal næsten lige så stort som

Sjællands.

Formanden for Danske Halmleverandører, Hans Stougaard, påpeger,

at yderligere 2,4 millioner ton halm fra de danske marker kan udnyttes

til energi.

”Skal vi bjærge det CO2-neutrale brændsel herhjemme, eller skal jeg

sige til mine medlemmer: "Hold op med det pjat. Vi vil hellere fyre

med piller eller flis fra et andet land," spørger han.

De vigtigste årsager til, at kraftværkerne foretrækker træpiller, er, at

de er enklere at håndtere end halm, og at de kan pulveriseres ligesom

kul og blæses ind i de samme kedler. Halm kræver derimod større

investeringer i kraftværkerne eller kan kun brændes sammen med kul i

begrænset omfang. Halmen er langt sværere at have med at gøre.

Blandt andet giver den askebelægninger og korrosion i kedlerne, og

det er langt mere omkostningsfuldt at rense røgen for NOx.

Kilde: Ing.dk

Bio-energi rådner på markerne

Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til

vandmiljø, energioptimeringer, organisations-

ændringer og øget borgerservice. Orbicon er

fusioneret med Leif Hansen Engineering og

har samlet kompetencer, der giver bæredyg-

tighedsbegrebet indhold.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og

bidrager til at gøre visioner til virkelighed.

Vi bygger en grøn fremtid – sammen

Sammen kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk


Deadline

Smådyr lever i vandrør overalt iDanmarkI hver tusinde liter drikkevand lever et par små vandbænkebidere, et

større antal vandlopper, nogle mikroskopiske krebsdyr, dafnier og led-

orme. De små bløddyr lever i biofilmen på vandledningernes sider

og kommer normalt ikke helt ud igennem vandhanerne, fordi de fan-

ges i filtre i vandforsyningssystemet, skriver Jyllands-Posten.

VandCenter Syd, som leverer vand til 153.000 borgere i Odense,

satte for nylig en større undersøgelse i gang for at få undersøgt grun-

digt, hvor stort problemet var, efter at smådyrene i to-tre tilfælde var

endt ude hos forbrugerne.

DTU har stået for undersøgelsen, og professor på DTU Miljø Hans-

Jørgen Albrechtsen siger til jp.dk, at det ser ud til, at organismerne

lever i alle de større vandforsyninger, som er blevet undersøgt i

Odense, Århus og København.

”Det er en overraskende opdagelse, og vi skal nu finde ud af,

hvad det betyder. Der er dog ingen grund til bekymring, fordi de har

været her så længe. Hvis der var grund til det, ville vi nok have fået

problemer for længe siden. Men vi skal have undersøgt, om de

udgør en risiko. Vi skal også have fundet ud af, hvad de lever af, hvor

de kommer fra, hvad vi skal gøre for at slippe af med dem, og om

det er nødvendigt,” siger professoren.

95 mio. kr. til den kollektivebustrafikTrafikstyrelsen har behandlet ansøgninger om støtte til projekter, der

forbedrer den kollektive bustrafik og tildeler samlet 95,3 mio. kr. til i

alt 43 projekter over hele landet. Alle projekter, der opnår støtte fra

puljerne, vurderes at forbedre den kollektive bustrafik og skabe et

varigt løft i antallet af passagerer.

De to puljer, Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen, er

etableret som led i aftalen om ”En Grøn Transportpolitik” fra januar

2009. Puljemidlerne skal støtte projekter, der løfter serviceniveauet i

den kollektive bustrafik og tiltrækker flere passagerer.

Passagerpuljen støtter i denne ansøgningsrunde 19 projekter med

i alt 41 mio. kr. Bl.a. er der givet 7,8 mio. kr. til at opsætte omkring

100 informationsstandere, der skal gøre det nemmere for kunden at

søge information om rejsen. Dette projekt går godt i spænd med

regeringens ønske om, at der skal være bedre sammenhæng i den

offentlige transport.

Fremkommelighedspuljen støtter 19 projekter med 54 mio. kr. i

alt. Denne gang er der især tildelt penge til projekter, der skal øge

informationerne til kunderne samt til opgradering af busstoppesteder

og terminaler. Bl.a. er der tildelt 7,2 mio. kr. til et projekt, der skal for-

bedre informationsniveauet for passagererne på Vejle Trafikcenter. Et

nyt ITS-system skal lede busserne frem til ledige perroner og infor-

mere passagererne om bussernes placering og afgangstider. Det nye

ITS-system skal endvidere øge fremkommeligheden i byen ved at

give busprioritering gennem signalanlæggene på indfaldsvejene til

Vejle og på udvalgte strækninger i midtbyen. Endelig skal der etable-

res realtidsvisning på udvalgte centrale stoppesteder i området.

Endvidere modtager Skive Kommune 10,5 mio. kr. til en kompakt

trafikterminal med korte gangafstande og direkte forbindelse mellem

terminalen og bymidten. Også andre byer som Holbæk, Hobro og

Bjerringbro bliver tildelt midler til at forbedre terminalforholdene.

Derudover gives der støtte til en lang række projekter, der forven-

tes at øge kundetilfredsheden blandt buspassagererne.

Kilde: Transportministeriet

Overholder du loven !M I L J Ø B E S K Y T T E L S E & S I K K E R H E D

www.denios.dk

Systemcontainere leveres i mange variationer, som Walk-in lager eller som varme- eller kølekammer. Alle med integreret opsamlingskar, som loven foreskriver.

DENIOS foretager altid rådgivning og projektering på grundlag af gældende regler og bestemmelser.

Bestil vores gratis brochure "Sikkerlagring af farlige- og miljøskadelige stoffer" på telefon 76 24 40 80


Deltag i international konferenceLIVCOM I november 2010 afholdes for 14. år i træk den internationale kon-

kurrence LIVCOM, som er en forkortelse for Liveable Communities.

Du kan stille op i flere kategorier, enten med en præsentation af hele

din bys fortræffeligheder eller med en præsentation af et udvalgt

projekt. Du dyster med andre lande indenfor de kategori om medal-

jerne. Dommerne er fagfolk fra hele verden.

I 2010 afholdes konferencen i Chicago fra den 4.-8.- november.

Du kan læse mere på www.livcomawards. com.

I næste nummer vil der blive bragt en artikel, der fortæller om

Odense Kommunes deltagelse i LIVCOM i 2009 i Pilzen.

Positiv evaluering af Plan09Nytænkning og originale aktiviteter har skabt større engagement blandt

kommunale planlæggere og rykket planlægning længere op på den

lokalpolitiske dagsorden.

Det konkluderer Oxford Research om den effekt, som Plan09-pro-

jektet har haft på den kommunale planlægning i perioden 2006 til

2009. Undersøgelsen er baseret på interviews med 15 nøglepersoner

indenfor dansk planlægning.

I alt 27 kommunale eksempelprojekter, en lang række seminarer,

faglige netværk og publikationer og en hjemmeside med over 4 millio-

ner hits har alt sammen indgået i den modernisering af kommuneplan-

lægningen, som Plan09 har stået i spidsen for.

Plan09 blev lanceret af Miljøministeriet og Realdania på det helt rig-

tige tidspunkt, vurderer undersøgelsen. Kommunalreformen skabte

det opbrud, som gjorde det muligt at løfte den kommunale planlæg-

ning op fra den daglige administration til et mere strategisk niveau.

Mange nye kommuner oplevede dog så meget arbejdspres med at

skrive kommuneplaner, at de først nu har overskud til den faglige

udvikling, som også var formålet med Plan09. Flere kommuner efterly-

ser, at der også fremover kommer dialog mellem stat og kommuner og

peger på, at der også fremover bliver behov for nationale - og internati-

onale eksempler på fornyelse af planlægningen.

Udvikling af nye metoder inden for planlægningsområdet er dog

ikke slut. Miljøministeren har fx bedt By- og Landskabsstyrelsen om at

igangsætte et bypolitisk initiativ, som vil levere ny viden til kommuner-

ne.

Kilde: Bygge- og Landskabsstyrelsen

Påmindelse om at anvendenøgletal i alment byggeri

Indenrigs- og Socialministeriet er blevet opmærksom på, at nøgletals-

bekendtgørelsen ikke i alle tilfælde overholdes af kommunerne. Der-

for har ministeriet bedt KL om at minde om følgende:

• Krav om nøgletalsevaluering skal fremgå i udbudsmateriale, så

rådgivere og entreprenører er varslet om, at de vil blive evalueret.

• Indberetningerne af rådgivere til BOSSINF skal foretages rettidigt.

• Kontaktoplysninger skal indgå som led i indberetning af stamop-

lysningerne.

Siden 1. marts 2007 har der været krav om brug af nøgletal for

entreprenører i alment byggeri som led i udvælgelsen af tilbudsgive-

re. Siden 1. maj 2008 har disse krav også inkluderet rådgivere. Pr. 1.

januar 2010 er der endelig indført krav om nøgletal for bygherre og

forretningsfører.

Det er bygherres ansvar at anvende nøgletal som led i udvælgelse

af tilbudsgivere, ligesom det er bygherres ansvar at indsamle nøgle-

talsoplysninger i fællesskab med rådgiver og entreprenør under en

byggesag.

Kilde: KL

Service-eftersyn af § 3-naturenMiljøminister Troels Lund Poulsen sætter nu gang i et service-eftersyn af

den såkaldte § 3-natur. Det er naturområder som moser, heder, enge og

søer, der er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, og som kommu-

nerne har ansvaret for.

Baggrunden er den seneste tids debat om § 3-naturen og påstande

om, at der ikke bliver passet tilstrækkeligt på disse naturområder, at de er

for dårligt registrerede, og at kommunerne fører for lidt tilsyn med dem.

”Debatten har gjort indtryk på mig, og derfor har jeg iværksat en

undersøgelse af de forhold, som Kommunernes Landsforening og Dan-

marks Naturfredningsforening har påpeget. Grundlæggende har jeg tillid

til, at kommunerne kan løfte opgaven. Men vi har brug for at se på, om vi

kan få det til at virke bedre,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i

en pressemeddelelse.

Serviceeftersynet vil bestå af: (1) Analyse af § 3-registreringerne, (2)

analyse af administrationspraks, (3) styrke håndhævelsen, (4) bedre

information til lodsejere og (5) en naturplejeportal med gode råd til kom-

muner og lodsejere om, hvordan man plejer de beskyttede § 3- naturty-

per.

Service-eftersynet forventes gennemført hurtigst muligt.


Deadline

Nyt kommunalt belægningsindeksDet er ved at være længe siden, at der sidst er foretaget en bereg-

ning af Det Kommunale Belægningsindeks. Men nu er SAMKOM og

kommunerne igen klar til en beregning af indekset, som fortæller om

vejenes standard. Indsamling af data for 2009 startede ved årsskiftet

og forventes offentliggjort medio 2010.

Kommuner, der er interesserede i at deltage med data i Belæg-

ningsindekset skal henvende sig til SAMKOM-sekretariatet

([email protected]). SAMKOM er et samarbejde om de kommunale veje

mellem Vejdirektoratet og KTC.

Belægningsindekset bruges til at måle vejenes tilstand og er der-

med en vigtig parameter, når kommunerne skal træffe beslutninger

om, hvor der skal sættes ind med ressourcer og penge i den kom-

munale forvaltning.

I Beregningsindekset måles hver vejklasse og det samlede kom-

munale vejnet på tre værdier: Det Funktionelle Indeks, som er et

samlet udtryk for det serviceniveau, som vejbelægningen tilbyder tra-

fikanterne og vejens naboer. Det Strukturelle Indeks, som er et sam-

let udtryk for vejkonstruktionens tilstand, og FornyelsesIndekset, som

indikerer indsatsen på slidlagsområdet i de sidste 10 år.

133 kommuner bidrog med data sidst belægningsindekset blev

beregnet - i 2005. Kilde: KL

Ringbyen - ny vision for byernelangs Ring 3Ti kommuner i hovedstadsregionen er gået sammen med Realdania

om at skabe en ny byvision, der rummer arealer af økonomisk

omfang som Ørestad.

Visionen skal vise vejen for de mange arealer, som kommer i spil i

den nye ringby, når der sandsynligvis kommer en letbane langs Ring

3. Samtidig skal visionen inspirere byer verden over til at skabe bære-

dygtig omformning af forstadsområder, så man opnår selvstændige

byområder af høj kvalitet. Et internationalt, tværfagligt team er udvalgt

til at udarbejde visionen, og der er afsat ca. 4,7 mio. kr. til arbejdet,

som forventes klar i sensommeren.

Målet er at skabe et attraktivt, bæredygtigt by-bælte fra Lundtofte i

nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og

Avedøre Holme i syd. En ringby, der har en kommende letbane som

trafikal rygrad. I det godt 30 kilometer lange bælte er der masser af

plads og masser af spændende strukturer, der kan genanvendes som

fundament for fremtidige og nytænkende bykvarterer over de næste

mange år.

”Det vil være fantastisk, hvis vi med Ringbyen og forstæderne som

case kan give et bud på hvordan byvækst kan håndteres på en bære-

dygtig måde. Det samlede mål er at vende en nedslidningsrisiko til et

udviklingsscenarie, der udnytter områdets store potentialer for højere

bykvalitet, ny bosætning og erhvervsudvikling,” siger Karin Søjberg

Holst, borgmester i Gladsaxe og formand for ringbysamarbejdet.

Visionsprojektet er politisk forankret i ringbysamarbejdet, som be-

står af de 10 kommuner, Region Hovedstaden, By- og Landskabssty-

relsen og Transportministeriet. Det er nyt i Danmark, at så mange

myndigheder går ind i et projekt med det formål at arbejde for en

samlet by- og trafikudvikling. Byvision Ringbyen forventes at blive

præsenteret i efteråret 2010 – blandt andet i form af en publikation

og en udstilling.

Kilde: Realdania

Sidste frist for trafikpuljer 1. martsDer er frist den 1. marts 2010 for 3. ansøgningsrunde til puljen om

busfremkommelighed og til puljen om flere passagerer i den kollekti-

ve trafik. De to puljer er etableret som led i aftale om grøn transport-

politik af 29. januar 2009.

I Fremkommelighedspuljen kan der søges om 200 mio. kr. pr. år

frem til og med 2013. Der er et krav om medfinansiering på mindst

50 %, hvor ansøgeren sammen med evt. medansøgere skal bidrage

med mindst det samme beløb, som der søges om.

Ansøgerkredsen er offentlige myndigheder (kommuner), trafiksel-

skaber eller offentligt ejede selskaber. Puljen er oprettet til særlige ini-

tiativer og innovative tiltag, der kan gøre busser mere konkurrence-

dygtige og attraktive. Der er et ønske om at forbedre bussernes frem-

kommelighed og øge bussernes samspil med den øvrige kollektive

transport.

I Passagerpuljen kan der søges om 100 mio. kr. om året frem til

og med 2011. I denne pulje er der ikke en fast ramme for medfinan-

siering, men medfinansieringsgraden vil have betydning for udvæl-

gelsen af projekter.

Der kan søges om midler til forsøg, der kan afdække nye ideer,

eller til projekter/ordninger, der giver en generel forbedring af tilbud-

det til passagerer og derigennem tiltrækker flere passagerer.

I begge puljer lægges der vægt på projekter, som kan give et

varigt løft til den kollektive trafik. Trafikstyrelsen administrerer de to

puljer. Kilde: KL


Nedbrydningsordning skal udbredes til kommunerneEn statslig pulje på 150 mio. kr. til

oprydning i landdistrikterne er nu

blevet uddelt til 34 kommuner.

Ud over statens støtte på 150

mio. kr. skal kommunerne selv

bidrage med ca. 37 mio. kr., så

der er udsigt til oprydning og for-

skønnelse af landdistrikter for 187

mio. kr. i 2010. Det forventes, at

en stor del af pengene vil gå til opkøb og nedrivning af faldefærdige

landbrugsbygninger.

Imidlertid viser en rundringning, som Dansk Byggeri har foretaget

til de 34 kommuner, at 65 pct. ikke kender Nedbrydningsbranchens

Miljøkontrolordning og ikke stiller krav om den ved udbud af ned-

brydningsopgaver. Dansk Byggeri vurderer, at tallet er endnu højere.

”Det er beklageligt, at så få kommuner har kendskab til Nedbryd-

ningsbranchens Miljøkontrolordning, da ordningen er garant for, at

nedbrydning sker miljømæssigt forsvarligt og med en høj grad af

genanvendelse,” siger Lars Høier, der er erhvervspolitisk konsulent i

Dansk Byggeri.

Derfor har Dansk Byggeri nu opfordret Folketinget til, at kommu-

nerne bliver forpligtet til at følge Nedbrydningsbranchens Miljøkon-

trolordning ved udbud af nedbrydningsopgaver. Kravet gælder allere-

de for statslige bygherrer. Samtidig bør der ske en opdatering af ord-

ningen.

Ifølge Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning, også kaldet

NMK 96, skal nedbrydning foregå planlagt og systematisk. Bygnings-

materialer og miljøskadelige stoffer skal fjernes, inden man begynder

at rive selve konstruktionen ned, og alt affald skal sorteres nøje på

pladsen.

Kilde: Dansk Byggeri

Kommuner glade fornatureftersyn Miljøministeren har bebudet et serviceeftersyn af § 3-naturen. Løftet

kommer efter længere tids debat om kommunernes forvaltning af

området – og ikke mindst de vilkår og rammer, de har for at varetage

opgaven. KL er glad for, at ministeren har taget dette initiativ.

"Vi har længe efterlyst især to forhold vedr. § 3-naturen: Der er dels

behov for en forbedret registrering, og dels bør kommunernes mulig-

heder for at håndhæve beskyttelsen forbedres," siger Jens Stenbæk,

formand for KL´s Teknik- og Miljøudvalg, i en pressemeddelelse.

§ 3-natur, også kaldes hverdagsnaturen, dækker ca. 9,5 % af Dan-

marks areal og består af ca. 240.000 arealer som vandhuller, heder og

enge. Kommunerne overtog sagsområdet fra amterne i 2007 og arve-

de en naturregistrering af meget blandet kvalitet.

Danmarks Naturfredningsforening har igennem det seneste år kriti-

seret kommunerne for ikke at tage vare på §3-naturen. KL har imidler-

tid fremlagt grundige kommunale analyser, der viser, at de påståede

overtrædelser er sket, før kommunerne fik ansvaret for området. På

den baggrund har miljøministeren udtrykt tillid til kommunernes vareta-

gelse af opgaven.

Danmarks koralrev beskyttesOtte nye områder af det danske hav er nu blevet beskyttet. I disse

områder vil man kun kunne give tilladelse til projekter som havvind-

møller, gasledninger og råstofgravning, hvis man kan dokumentere, at

projektet ikke skader de boblerev, stenrev og marsvin, som områder-

ne er udpeget for at beskytte.

Det fremgår af en ny bekendtgørelse fra By- og Landskabsstyrel-

sen, der fastlægger afgrænsningen af både de otte nye områder og

13 eksisterende naturområder, der udvides.

Den samlede forøgelse af naturområder på havet er 8.200 kva-

dratkilometer. Områderne i både Skagerrak, Nordsøen, Østersøen og

i indre danske farvande er udpeget som habitatområder og indgår nu

i det europæiske Natura 2000-netværk af særlig værdifuld natur.

Kilde: Miljøministeriet

Kvalitetsstyring på natur- og miljøområdet – efter certificeringen .........26. jan.

Grundkursus i afløbssystemer ........................................................................27.-28. jan.

Udbud af kloakopgaven........................................................................................1.-2. feb.

Landbrugstilsyn fra A til Z....................................................................................2.-3. feb.

Temadag om ny afværgevejledning........................................................................4. feb.

Drift af pumpestationer 1..................................................................................8.-10. feb.

Godkendelser og tilladelser på dambrug.......................................................9.-10. feb.

Vand i byen .............................................................................................................9.-10. feb.

Praktisk lederskab: Dialog og kommunikation ..........................................10.-11. feb.

BAT i landbrugssagsbehandlingen.................................................................10.-11. feb.

Risikovirksomheder................................................................................................2.-3. mar.

Formanden 2010 - Genbrugsstationer............................................................3.-4. mar.

Praktisk drift af afløbssystemer - modul A....................................................3.-4. mar.

Introduktion til grundkursus .............................................................................8.-9. mar.

Mikroskopering af aktivt slam...........................................................................8.-9. mar.

Landzoneadministration............................................................................................9. mar.

Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer .............................................9.-10. mar.

Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus.........................10.-11. mar.

Grundkursus i spildevandsrensning.............................................................10.-12. mar.

Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinier ...................................11. mar.

Praktisk lederskab: Samarbejde ....................................................................15.-16. mar.

Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer ........................................15.-16. mar.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Risikovirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.-3. mar.Formanden 2010 - Genbrugsstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.-4. mar.Mikroskopering af aktivt slam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.-9. mar.Landzoneadministration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9. mar.Sikkerhed og sundhed på genbrugsstationer . . . . . . . . . . . . 9.-10. mar.Vandløbslovgivning og -administration - grundkursus . . . . 10.-11. mar.Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 8.-9. mar.) . . . . 10.-12. mar.Administration af NBL's bygge- og beskyttelseslinier . . . . . . . . 11. mar.Praktisk lederskab: Dig selv som leder . . . . . . . . . . . . . . . . 15.-16. mar.Praktisk el på renseanlæg og pumpestationer . . . . . . . . . . 15.-16. mar.WinRis brugerkursus - RBU-data i Miljøportalen . . . . . . . . . . . . 16. mar.Planloven i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16.-17. mar.Okker - et problem vi kan gøre noget ved . . . . . . . . . . . . . 17.-18. mar.Lovpligtige sygefraværssamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18. mar.Procesteknik 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22.-24. mar.Råstoffer for nørder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23. mar.Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering . . . . . . . 24.-25. mar.Screening af vandløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24.-25. mar.Renovering af afløbssystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.-8. apr.Procesteknik 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.-9. apr.Praktisk lederskab: Dialog og kommunikation . . . . . . . . . . . 12.-13. apr.Livet i vandløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.-13. apr.Betalingsregler/vedtægter for spildevand . . . . . . . . . . . . . . 13.-14. apr.


Deadline

De sidste kommuner skulle nu gerne være blevet natur-og miljøcertificerede med udgangen af 2009. Herudløb den frist, Folketinget satte for kommunerne til-bage i 2006.

Alle landets kommuner skal senest 1. januar 2010 have indført et kvali-

tetsstyringssystem inden for natur- og miljøområdet, som er godkendt af

et certificeringsfirma.

Kommunerne har dog en frist frem til 31. marts til at oplyse, om certi-

ficeringen er opnået. Miljøministeriet har derfor endnu ikke det fulde

overblik over, om kommunerne har levet op til forpligtelsen, men 75

kommuner har allerede meldt tilbage, at de er blevet certificeret. Desu-

den er alle statslige miljøcentre blevet certificeret.

I maj 2006 vedtog Folketinget en lov om et kvalitetsstyringssystem for

den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Det skete

for at sikre faglig kvalitet i kølvandet på kommunalreformen, der netop

havde udløst en hel masse nye opgaver for kommunerne på natur- og

miljøområdet.

Certificeringen sker ved, at en uafhængig akkrediteringsvirksomhed ser

kommunens sagsbehandling på natur- og miljøområdet grundigt i gen-

nem. For at opnå kvalitetscertifikatet skal kommunens ledere og medar-

bejdere kunne dokumentere, at kommunen har styr på sine processer, så

lovgivningens mange krinkelkroge overholdes til punkt og prikke.

Kvalitetsstyringsordningen hverken lemper eller skærper det materielle

indhold af natur- og miljølovgivningen. Den drejer sig alene om at hånd-

tere reglerne bedre i kommunerne – og helst på en sådan måde, at bor-

gernes forventninger og tillid til kommunens ydelser kommer i top.

Stopper ikke med certifikatetKøge Kommune er en af de kommuner, der senest har fået officielt papir

på, at natur- og miljøsagerne bliver behandlet efter alle kunstens regler.

Det skete uden anmærkninger, men ifølge afdelingschef Bjarne Bringedal

Svendsen skal Natur og Miljø stadig videre fra det opnåede niveau og

tage hånd om nye udfordringer.

”Staten er på vej med nye vand- og naturplaner. Dem skal vi som

kommune involvere os i på en sådan måde, at indsatsen i sidste ende

bliver til gavn for borgere og virksomheder i vores kommune. Vi skal med

andre ord levere godt miljø til kommunens borgere på de betingelser, et

dynamisk samfund i konstant forandring leverer,” siger Bjarne Bringedal

Svendsen til kommunens hjemmeside.

red.

Natur- og miljøcertificering skal være på plads

VAND OG -NATURPLANER PÅVIRKER FORVALTNINGER OG FORSYNINGER PÅ TVÆRS AF FAGLIGE OG ADMINISTRATIVE GRÆNSER.

I NIRAS SKABER VI BÆREDYGTIGE HELHEDER.

KONTAKT OS OG HØR, HVORDAN VI HJÆLPER JER MED AT OPNÅ MERVÆRDI OG SYNERGI.

www.niras.dkNIRAS A/S

Henrik Lynghus

Markedschef, Vand & Natur

T: 4810 5712

E: [email protected]

DE FLESTE MENER, DE FLESTE MENER, AT VAND AT VAND LØBER LØBER NEDAD – I NIRAS NEDAD – I NIRAS MENER VI, AT DET MENER VI, AT DET GÅR PÅ TVÆRSGÅR PÅ TVÆRS

210x282_Vand_naturplaner_02_2010.indd 1 04-02-2010 11:00:51

Et stærkt makkerskab mel-lem borgmester HenrikHolmer og teknik- og mil-jødirektør Torben Nøhr skalrevitalisere Vordingborg ogskabe et nyt kraftcenter iSydsjælland.

/ Af chefredaktør Michael Nørgaard

Med en baggrund som land-

skabsarkitekt og en fortid som Vej-

og Parkchef, så har borgmester

Henrik Holmer (S), Vordingborg,

helt særlige forudsætninger for at

løfte opgaverne på teknik- og mil-

jøområdet. Og man mærker straks,

at indsigten i området er stor og

overblikket godt. Holmer sætter

uden tøven fingeren på de vigtigste

udfordringer på området. ”Vandmil-

jøet og vand- og naturplanerne er

den vigtigste opgave vi har i kom-

munen på teknik- og miljøområdet

i øjeblikket – ingen tvivl om det,”

siger Henrik Holmer. ”Kloakering i

det åbne land er også en stor

opgave og blot én af de opgaver,

der har betydet, at vores vandafled-

ningsafgift er steget meget. Så vidt

jeg kan se, så kan vandmiljøet og

vandløbene blive en bombe under

den kommunale økonomi,” siger

Holmer.

”Klimaarbejdet er en anden vig-

tig udfordring; her tænker jeg både

på vores egen bygningsdrift og hele

energiindsatsen, men også sikring

af de lavtliggende områder i vores

kommune,” siger Henrik Holmer.

Vordingborg er også én af de

kommuner, der har indgået en afta-

le med DN om, at blive klimakom-

mune. Det betyder, at Vordingborg

Kommune frem til år 2025 skal

nedsætte CO2-udledningen med to

procent årligt. ”Det er et godt signal

og vidner om det engagement som

byrådet ligger i hele miljøindsat-

sen,” konstaterer teknik- og miljødi-

rektør Torben Nøhr. ”Også på andre

områder synes jeg som embeds-

mand, at der er gode signaler fra

byrådet i Vordingborg. Bl.a. har 2 af

de stående udvalg fået nye navne

og prioriteter i forbindelse med

opstart af denne valgperiode. Byrå-

det har nedsat både et Miljø- og kli-

maudvalg og et Teknisk Udvalg,

ligesom Økonomiudvalget er blevet

til Udvalg for Økonomi, Planlæg-

ning og Udvikling”.

Henrik Holmer supplerer og

understreger, at det er vigtigt for

byrådet at italesætte prioriteringer-

ne, bl.a. ved navngivningen af

udvalg.

18 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG ORGANISATION

Holmer og Nøhr i Vordingborg:


Borgmester Henrik Holmer foran Vordingborgs gamle rådhus på Slotstorvet. Rådhuset skal restaureres af Realea og bl.a.

have funktion som turistinformation og butik for Danmarks Borgcenters. Foto: Steen Knarberg.

Byudvikling på dagsordnenSelvom der er økonomisk krise og

få midler til anlægsprojekter, så er

Vordingborg Kommune alligevel i

gang med 2 vigtige byomdannel-

sesprojekter: Kommunens ældste

torv - Slotstorvet - er ved at blive

omdannet fra en parkeringsplads til

byens smukke torv, støttet af Real-

dania, samtidig med at byens æld-

ste bygning på Torvet - Det gamle

Rådhus – totalistandsættes af Real-

dania. Bygningen skal herefter bru-

ges af Danmarks Borgcenter, der

skal formidle historien om konger

og magt i middelalderen - godt

støttet af Gåsetårnet.

Det andet vigtige projekt er

omdannelse af Banegårdspladsen,

hvor det ved dygtig brug af forskel-

lige statslige puljer er lykkedes at

skabe statslig financieing på mere

end 2/3 af de samlede omkostnin-

ger. Banegårdspladsen bliver et vig-

tigt trafikalt knudepunkt mellem

busser og tog, men samtidig en

plads, der særlig appellerer til de

unge i byen.

Byen er sæde for flere afdelin-

ger af University College Sjælland

og målet er, at byplanlægningen

skal give gode muligheder for

udfoldelse.

Lys i alle rådhuseVordingborg Kommune er i fuld

drift efter kommunalreformen, kon-

staterer borgmester Henrik Holmer.

”Men vi har så at sige stadig lys i

alle de 4 gamle rådhuse; den ide-

elle situation ville nok være at sam-

le vores administration, men det vil

formentligt koste i størrelsesordnen

af 200 mill. kr.; en sum som vi ikke

kan afsætte til formålet. Vi har i ste-

det valgt at operere med de enkel-

te rådhuse som kompetencecentre

Makkerskab på tværs afpolitik og teknikSamarbejdet mellem borgmester

Henrik Holmer og teknik- og mil-

jødirektør Torben Nøhr har efter-

hånden en række år på bagen. I

perioden fra 1991 til 2000 var Tor-

ben Nøhr teknisk direktør i Køge og

i en stor del af den samme periode

var Henrik Holmer Vej- og Parkchef

i kommunen.

Nu er rollerne byttet, så Holmer

er chefen. Makkerskabet på tværs

af politik og teknik giver stadig et

godt afsæt for udvikling og gode

resultater.

Torben Nøhr kom til Vordingborg

i 2007, hvor Holmer efter formand-

skabet i sammenlægningsudvalget

blev borgmester i det nye Vording-

borg.

Henrik Holmer er i øvrigt nyvalgt

formand for Kommunekontaktrådet

(KKR) for Sjælland, mens Torben

Nøhr i efteråret 2009 blev valgt til

formand for KTC.

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG ORGANISATION 19

Slotstorvet - er ved at blive omdannet fra en parkeringsplads til byens smukke torv, støttet af Realdania. Foto: Steen Knarberg.

Torben Nøhr, Direktør for Teknik, Miljø og Udvikling i Vordingborg, foran Borgmuseet i Vordingborg; en nutidig attraktion

og en væsentlig del af byens historie.

tæt på borgerne,” fortæller Henrik

Holmer.

”På Vej- og trafikområdet har vi fx

samlet funktionerne under ét tag,

således, at planlægning, myndighed

og drift ligger på samme adresse. Vi

har dermed afmonteret BUM på

området, men samlet opgaverne og

fået en god og sammenhængende

administration af området med

fokus på opgaver,” siger teknik- og

miljødirektør Torben Nøhr.

Med den nye organisering er

direktørens rolle også ændret, kon-

staterer Torben Nøhr, der mere får

en rolle som direktionsmedlem,

der skal drive udvikling og koordi-

nering mellem de forskellige fag-

områder og fagchefer. ”Det giver

en god position til at løse opgaver

på tværs af den kommunale orga-

nisation og med en helhedsorien-

teret tilgang, ” siger Torben Nøhr.

”Det er vores fornemste formål at

løse flere udfordringer af gangen;

natur på den ene side og sundhed,

motion og bevægelse på den

anden er et godt eksempel på

hvordan fagområderne hænger

godt sammen.”

Sammenhold i regionen Kommunekontaktrådet og samar-

bejdet i Region Sjælland er vigtige

aktiviteter set fra Rådhuset i Vor-

dingborg.

”Social- og sundhedsområdet er

vigtige prioriteter i vores region;

også det såkaldte ”Sjællandspro-

jekt” er et nøgle-projekt. Det er et

samarbejde om den fysiske plan-

lægning og den trafikale infrastruk-

tur i regionen med et perspektiv på

20-30 år. Vores mål er at skabe

sammenhold i regionen,” siger

KKR-formand Henrik Holmer. ”Vi

har bl.a. i et fælles trafikoplæg

peget på de vigtigste spørgsmål;

bl.a. skal pendlerne i regionen have

langt bedre forhold, både på tværs

af regionen og mod København.”

Torben Nøhr supplerer: ”Vi mangler

sammenhængende mobilitetsplan-

lægning mellem såvel de regionale

som de statslige aktører, og det går

ud over pendlerne.”

Forhåbninger til FemernDet store projekt med Femern Bælt

skaber forhåbninger på borgme-

sterkontoret i Vordingborg

”Vi håber, at Femern Bælt-forbin-

delsen kan blive en god drivkraft i

vores område, og får vi også etable-

ret noget hotelkapacitet, så vil vores

område over de næste par år blive

styrket væsentligt,” siger borgmester

Henrik Holmer, der også fremhæver

turisme som et område med et

væsentligt udviklingspotentiale.


Havnemiljø i Vordingborg – et vigtigt aktiv i bestræbelserne på at tiltrække turister.

SjællandsprojektetMiljøministeren, de 17

borgmestre i Region Sjæl-

land og regionrådsforman-

den blev den 19. august

2008 enige om et kommis-

sorium for et dialogprojekt,

der i daglig tale går under

navnet Sjællandsprojektet.

Målet med Sjællandsprojek-

tet er at fremme en bære-

dygtig region med høj til-

gængelighed, gode vækst-

betingelser og levende

byer. Konkret vil projektet

på baggrund af 2 scenarier

for udviklingen af Region

Sjælland opstille et struktur-

billede af regionen i år

2030.

Blå Bog – Henrik HolmerFødt 1956

Landskabsarkitekt, cand. hort. 1988

Vej- og Parkchef i Køge Kommune 1993 -2001

Borgmester for Langebæk Kommune

1. januar 2002 – 31. december 2006

Formand for Sammenlægningsudvalget for

Ny Vordingborg Kommune

Borgmester for Vordingborg Kommune fra 1. januar 2007

Blå Bog – Torben NøhrFødt 1953Kulturgeograf 1981. Fuldmægtig i Amtsrådsforeningens Kontor for Teknik og Miljø 1981-1986Miljøchef i Københavns Amt 1986-1991Teknisk direktør i Køge Kommune 1991-2000Teknisk direktør på Frederiksberg 2000-2006Direktør for Teknik, Miljø og Udvikling i Vordingborg Kommune siden 2007

Viden og indspil fra detfaglige bagland bidrager tilbedre love og regler. Detgiver bedre og mere kvalifi-ceret administration ogmere bæredygtige løsnin-ger; men det forudsætter,at forvaltningerne sættertid af til netværkssamarbej-det. Sådan lyder opfordrin-gen fra KTC-formand Tor-ben Nøhr.


Der er fuld fart på lovgivningsarbej-

de og udformning af nye love og

regler på teknik- og miljøområdet;

én af målsætningerne er afbureau-

kratisering, men mange nye regler

opleves både af borgere, virksom-

heder og kommuner stik modsat,

på trods af de sympatiske intentio-

ner. Derfor er forarbejdet utroligt

vigtigt; dette løftes bl.a. i et tæt

samarbejde mellem KTC og KL i

KTCs faggruppesystem.

”Forarbejdet og de høringssvar

og udredninger som vi producerer i

KTCs faggrupper giver et væsentligt

bidrag til kvaliteten af de regler vi

kommer til at arbejde under i frem-

tiden. Derfor skal det prioriteres,

det har vi i kommunerne en fælles

interesse i,” siger KTC-formand Tor-

ben Nøhr. ”Vi har forståelse for, at

forvaltningerne er pressede på res-

sourcerne. Men den tid der inve-

steres i netværkssamarbejdet kom-

mer tilbage igen i form af både tid

og bedre og mere kvalificerede

love og regler. Samtidigt er delta-

gelsen både med til at styrke kom-

petencerne hos den enkelte og til

at skabe faglig bæredygtighed og

sammenhæng i sektoren,” siger

KTC-formanden. ”Derfor er det vig-

tigt, at der kommer klare og utvety-

dige signaler fra både topledere og

mellemledere om, at netværkssam-

arbejdet er prioriteret og at det er

vigtigt at deltage i samarbejder som

fx KTCs faggruppearbejde.”

Stor sagsmængde og meresynlighedUdmeldingen kom i forbindelse

med KTCs årlige faggruppekonferen-

ce som blev afholdt i Kolding i slut-

ningen af januar måned. Her var

medlemmer af KTCs faggrupper,

associerede foreninger, repræsen-

tanter fra KL og KTCs bestyrelse – i

alt 100 personer – samlet til den

årlige milepælskonference.

Og tallene viser, at der er mange

sager igennem faggrupperne; fx har

faggruppen for miljø og grundvand

i 2009 forholdt sig til 42 sager;

andre faggrupper har andre typer af

opgaver; fx faggruppen for digital

forvaltning, der i dialog med KL skal

bidrage til en digitaliseringsstrategi

for teknik- og miljøområdet.

At der er stor interesse og stort

behov for at arbejde i netværk vid-

ner den medlemsfremgang som



Skab plads til netværkssamarbejde!

I forgrunden KTCs næstformand Anders Thanning, der fortalte om KTCs kom-

munikationsstrategi. Læs mere herom på www.ktc.dk

Teknik- og miljø området - top 5 opgaver i 2010

•• VVaanndd oogg nnaattuurrppllaanneerr - realisering af grøn vækst

•• HHuussddyyrroommrrååddeett- nedbringelse af sagspukkel

•• KKlliimmaaiinnddssaattss - strategiske energiplaner og klimatilpasning

•• TTrraaffiikk -- ttrraaffiikkffoorrmmeerrnnee skal spille sammen

•• DDiiggiittaalliisseerriinngg - digitaliseringsstrategi, miljøportal og FOT

KTC har haft om. ”Vi er glade for at

KTC har fået 100 nye medlemmer

siden vi i efteråret udvidede med-

lemsgrundlaget; mange nye med-

lemmer har deres baggrund på

miljø- og naturområdet og det har-

monerer godt med, at det er på

dette område nogle af de største

og vigtigste opgaver ligger i de

kommende år,” konstaterer Torben

Nøhr.

KTC-formanden konstaterede

også, at det er lykkedes for KTC at

være synlig i mediebilledet og

dagsordnen i en række sager, bl.a.

på vejområdet og i forhold til vand-

og naturplanerne; samlet set noget

betydning under dette indsatsom-

råde,” sagde Eske Groes. KL har

også tidligere meldt ud, at indsat-

sen i forhold til vand- og naturpla-

nerne er én af de 5 vigtigste kom-

munale prioriteringer overhovedet i

2010. Vicekontorchef Pia Færch,

KL, fortalte at arbejdet med en fæl-

leskommunal digitaliseringsstrategi

er skudt i gang. ”Ambitionen er at

få erstattet den nuværende relativt

ukendte strategi med en ny og for-

ankret strategi. Målet er at skabe

mere økonomisk råderum og vise,

at kommunerne kan flytte sektoren.

Til april skal der ligge en digitalise-

ringsstrategi for teknik- og miljøom-

rådet, som bl.a. skal indeholde bud

på hvordan standardisering af data

på tværs af kommunerne kan opti-

meres,” sagde Pia Færch.

Øvrige højt prioriterede områder

er husdyrområdet, hvor regeringen

og kommunerne har aftalt, at den

sagspukkel som er på området skal

nedbringes. Også klimaindsats og

trafik er på årets Top 5 liste i 2010.

der udspringer af øget aktivitet i

faggrupperne og i foreningen.

Tungt stof at formidleTeknik – og miljøstoffet kan være

tungt og svært at formidle og de

mere nuancerede budskaber van-

skelige at få igennem til medierne.

Direktør Rasmus Nielsen, Altinget,

sammenlignede i sit indlæg på fag-

gruppekonferencen, repræsentan-

terne fra sektoren med matematik-

professorer, ”svært tilgængelige”. ”Vi

opfatter jer som en tung kildegrup-

pe at interviewe og samtidigt, så er

embedsfolk loyale over for deres

arbejdsgiver. Det gør det svært,”

sagde Rasmus Nielsen. Dermed er

sektoren lidt bagud på en bane,

hvor konflikter og anskueliggørelse

af voldsomme konsekvenser sætter

dagsordnen.

”Men det er jo legitimt at søge

indflydelse og deltage i kampen

om ressourcerne. Derfor skal I selv-

følgelig benytte de redskaber, der

giver synlighed. Lav spin på det det

rigtige tidspunkt. Få rådgivning fra

professionelle og find 8-10 lokale

repræsentanter med medietalent

og gå i gang med at lægge arm

med landbruget og industrien,” lød

opfordringen fra Rasmus Nielsen.

Top 5-opgaver i 2010Faggruppekonferencen er også den

årlige lejlighed, hvor KL præsente-

rer årets vigtigste arbejdsområder;

således præsenterede kontorchef

Eske Groes de 5 vigtigste arbejds-

områder på teknik- og miljøområ-

det i 2010.

”Der er ingen tvivl om, at indsat-

sen i forhold til det åbne land og

arbejdet med vand- og naturplaner

er den vigtigste prioritering i 2010.

Der er en vigtig miljøopgave med

en væsentlig økonomi. Også regu-

leringen af dambrug er en vigtig

opgave med stor miljømæssig


KTCs faggruppekonference i Kolding samlede 100 deltagere til debat og ideudvikling.

FaggrupperLæs mere om KTCs faggrupper

på www.ktc.dk

Eske Groes fortalte om de vigtigste opgaver på teknik og miljøområdet i 2010.

4. november 2009 blev enhistorisk dag i AalborgKommunes Teknik- og Mil-jøforvaltning. Da kunne OleLundis og Søren Hald fraDet Norske Veritas medde-le, at ca. 170 medarbejderehavde indfriet forventnin-gerne til direktionensbeslutning om en ISO9001-certificering af for-valtningen.

/ Af Michael Laden, kvalitetskoordinator i Aalborg

Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Kvalitetsledelse i Teknik- og Mil-

jøforvaltningen i Aalborg Kommune

bliver ikke opfattet som en kvali-

tetslov, vi er tvunget til at leve op til.

Da vi første gang for alvor smagte

på ordet ”kvalitet”, spurgte vi os

selv, om det var noget, vi kunne se

værdi i. Og det var det. Derfor

besluttede en enig direktion, at vi

ville gå ud over lovkravet og satse

på en ISO-certificering i hele for-

valtningen.

Allerede i 2004 havde stadsin-

geniøren set fremtiden i øjnene.

Denne fremsynethed resulterede i

et pilotprojekt i Trafik og Veje, der

havde nogle erfaringer fra et tidlige-

re kvalitetsstyringssystem. Direktio-

nens tanke var, at kvalitetsledelse

efterfølgende skulle udbredes i

hele den daværende Teknisk For-

valtning.

By og Miljø, Park og Natur samt

Ledelsessekretariatet var ved at

komme med indover, da kvalitets-

loven så dagens lys, og med ét fik

kvalitetsledelse i Teknik- og Miljøfor-

valtningen et ekstra argument ift.

værditilvækst.

VærditilvækstOg hvorfor og hvordan ser vi så

værdi i kvalitetsledelse? Det er ikke

en særlig lang diskussion om hvor-

for. Hvis man spørger en hvilken

som helst seriøs virksomhed i Dan-

mark, om de kunne tænke sig, at

deres produkter har et kvalitets-

stempel, tror jeg, man skal lede

længe efter den, der svarer nej.

Hvordan tog dog lidt længere tid

gode argumenter til at fortsætte

arbejdet. Eller sagt på en anden

måde: Alle trænes i at søge og for-

klare, hvori værdien består.

MålhierarkietI forbindelse med vores præ-audit i

juni 2009 blev vi for alvor opmærk-

somme på, at vi skulle have et

bedre overblik over sammenhæn-

gen i vores mål. Hvorfor er der

overhovedet noget, der hedder

Teknik- og Miljøforvaltningen?

Der blev udpeget en gruppe af

medarbejdere og ledere, som alle

er med i kvalitetsgruppen, og her

blev målhierarkiet for kvalitetsledel-


Kvalitetsledelse fra mål til helhed- Vejen til ISO 9001-certificering og videre frem

at svare på. Vi er blevet meget klo-

gere, siden vi startede kvalitetsle-

delsesprojektet. Vi har bl.a. fundet

ud af at sige med få ord, hvad kva-

litetsledelse drejer sig om: ”Vi skal

gøre det, vi siger, vi gør”.

Den største udfordring i den for-

bindelse er at blive enige om, hvad

vi siger. Men vi bliver mere og

mere præcise for hver dag, der går.

Og så stiller vi ofte os selv et meget

vigtigt spørgsmål, når vi er i gang

med en tidskrævende og omfangs-

rig dokumentation: ”Giver dette

stykke arbejde værdi til Teknik- og

Miljøforvaltningen”?

Hvis svaret er nej, skal der ekstra

se opfundet. Det er bestemt ikke

antallet af mål, vi mangler, men der

skal mere overskuelighed til, og vi

skal være mere opmærksomme

på, hvad der er vigtigst.

Efter certificeringen er kvalitets-

ledelse ”reduceret” til et arbejds-

redskab. På lige fod med en pc, en

kuglepen og en e-mailindbakke, er

kvalitetsledelse nu forsimplet til blot

at være den måde, vi arbejder på.

Der arrangeres jævnligt KKVVAALLIIca-

féer, hvor der informeres om de

vigtigste ting inden for kvalitetsle-

delse. Der udsendes nyhedsbreve

med samme begrundelse, og det

er tanken, at alle forvaltningens

teams har kvalitetsledelse som fast

punkt på dagsordenen til teammø-

der.

Organisering og engagementVi er meget opmærksomme på, at

uden den rette organisation, entusi-

asme og energi kunne det ikke

lade sig gøre. Det gælder medar-

bejderne men først og fremmest

ledelsen. Hvis ikke ledelsen tydeligt

og klart viser vejen, er der ofte tale

om spildt arbejde for et så omfat-

tende projekt, som det, de danske

kommuner har været udfordret

med i forbindelse med kommunal-

reformen og kvalitetslovens fødsel.

Lige præcis derfor har direktio-

nen været styregruppe på kvalitets-

ledelsesprojektet. Direktøren, admi-


2 DAKOFA-konferencer i marts Vugge-til-Vugge – en sag for alleTirsdag den 9. marts 2010 kl. 09.00-16.00 i IngeniørhusetVugge-til-Vugge-konceptet er for alvor ved at vinde indpas i designerkredse og hos store produktions-virksomheder. Der gives konkrete eksempler på, hvordan man kommer i gang.

Brugerdreven innovation – også i affaldssektorenTirsdag den 16. marts 2010 kl. 09.00-16.00 hos I/S Vestforbrænding,Ejbymosevej 219, GlostrupBrugerdreven innovation er andet og mere end et buzz-word, og princippet kan finde fri udfoldelseogså på affaldsområdet, hvor bruger/borger-involvering erfaringsmæssigt fører til langt de bedsteresultater. Konferencen giver praktiske eksempler.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligko

nfer

ence

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.420,-Ikke-medlemmer 3.920,-

”Bas-al” er maskot for kvalitetssy-

stemet og mottoet ”Vi skal gøre det,

vi siger, vi gør”.

nistrationschefen og ledelsens

repræsentant har fremtrædende

roller, og de har været i særligt

fokus, når kvalitetskoordinatoren

har inviteret medarbejderne til info-

møder. Efterhånden er ingen med-

arbejdere i tvivl om, hvad topledel-

sen gerne vil.

Helheden følgerEr vi nu færdige? Ja og nej. Projek-

tet er afsluttet, og der skal laves en

projektevaluering inden udgangen

af maj 2010. Til gengæld skal

arbejdet først rigtigt til at begynde.

Medarbejderne skal til at bruge

”Basal”, som er vores it-kvalitetssy-

stem, og mest af alt skal vi til at for-

bedre en masse ting.

Den store energisluger for 2010

bliver helhedstænkning. I 2010 bli-

ver fokus lagt på Plan og Byg, Par-

ker og Ledelsessekretariatet, og når

alle forvaltningsgrene er med, skal

helhedstankegangen for alvor i

fokus. Det er der, den største værdi

ligger, og måske også der, den

største udfordring er placeret.


Studietur til Malmø og Helsingborg

Torsdag den 17. JUNI

Kl. 09.00 Afgang med bus Kastrup Lufthavn.

Kl. 09.30 Bes¯g Malm ø rådhus. Introduktion til bæredygtige strategier og erfaringer som pioner på bæredygtig-hed.

Kl. 11.00 Besøg Västra Hamnen, byområde anlagt fra slutningen af 90’erne. Målrettet grøn strategi med energioptimering, ressourcebesparelse og god omtanke.

Frokost i Västra Hamnen.

Kl. 14.00 Besøg Augustenborg, fra 1950’erne et mønsterek-sempel på boligbebyggelse.Via byomdannelse satses på så mange bæredyg-tige elementer som muligt. F.eks. regnvandsløsnin-ger og grønne tage, så ca. 70% af vandet bliver i kredsløb i området.

Kl. 16.30 Besøg i Rosengårdbebyggelsen. Udsat område opgraderes nu med bæredygtige løsninger i tværsektorielt samarbejde.Vi får en introduktion til tankerne bag ”fremtidens Rosengård”.

Kl. 18.00 Indkvartering i centrum.

Kl. 19.00 Fælles middag.

Fredag den 18. JUNI

kl. 09.00 Med bus til Sege Park i den nord-østlige del af Malmø. Byens klimacenter bl.a. med Sveriges største solcelle-anlæg.

Kl. 10.30 Bus nordpå til Helsingborg, med havneområde i forandring. Planer for H+ projektet præsenteres i infor mationskontoret, med vægt på erfaringer fra Malmø.

Frokost Dunkers Kulturhus. Spadseretur i havne-omdannelsen, som kulturhuset er en integreret del af.

Kl. 13.45 Bus til Danmark. Ankomst Kastrup Lufthavn ca. 15.00.

Praktiske oplysninger:

Pris: 3480,- kr. pr. deltager.

Prisen inkluderer bustransport under hele turen, ophold på enkeltværelse, samt frokoster og middag. Prisen er ekskl. indenrigsfl y i Danmark.Der benyttes dansk rejseguide på turen. Endeligt program er under udarbejdelse – mindre ændringer kan forekomme.Tilmelding via www.ktc.dk snarest muligt.Tilmeldingsfrist: 28. marts 2010

Broderlandet Sverige er langt med bæredygtighed. KTC inviterer derfor på studietur til to svenske byer, hvor vi får rig lejlighed til at se spændende projekter og planer, mødes med lokale aktører, stille spørgsmål og ikke mindst blive klogere på, hvordan man med suc-ces er kommet så langt på den anden side Sundet.

Siden årtusindskiftet har Malmøs politikere bestræbt sig på at blive Nordens grønneste by. Både med udnyttelse af vedvarende energikilder, fornuftig omgang med ressourcer og klimatilpassede løsninger er Malmø i front.I Malmø er der arbejdet målrettet med bæredygtige løsninger i såvel den eksisterende bygningsmasse som i nybyggeriet, og der er indrettet besøgscentre fl ere steder, hvor løsningerne bliver demon-streret.

Ikke kun Malmø arbejder fremtidsrettet. Helsingborg Kommune har netop sat fuld fart på udviklingsprojektet H+. Projektet, der endnu er på planlægningsstadiet, omfatter byfornyelse og byomdannelse af 1 million kvadratmeter mellem bykernen og den søndre del af havnen. Også her er bæredygtighed sat i højsædet, og der er alle muligheder forover de næste 25 år at skabe et enestående, bære-dygtigt, blandet byområde. Bl.a. på de erfaringer, der er indhøstet i Malmø.

Malmø og Helsingborg – klima-tilpassede løsninger i nyt og eksisterende byggeri

Torsdag den 17. juni –fredag den 18. juni 2010

Foreløbigt program

MålgruppeMålgruppen for turen er politikere og embedsfolk, der arbejder med byudvikling og bæredygtighed.


Studietur til Birmingham og West Midlands

Politikerne i England har mange års erfaring med offentligt-private-partnerskaber som instrument til at løse offentlige investerings- og driftsopgaver. Der er bygget motorveje, hospitaler og jernbaner i OPP-projekter. Og ikke mindst er der gennemført omfattende driftsoverdragelse til private virksomheder i form af langvarige OPS-kontrakter om alt fra jernbaner over hospitaler til statslig og kommunal vejdrift.Resultaterne vurderes meget forskelligt og er omdiskute-rede.Men der er høstet erfaringer med partnerskabsmodeller, som vi endnu kun har set i begrænset omfang i Danmark.Derfor planlægger KTC i efteråret 2010 at udbyde en studierejse til England for at møde nogle af aktørerne

omkring OPP og OPS. Man er i gang med anden og tredje generationsprojekter, så erfaringerne er mange.Byrådet i Birmingham overdrager den 1. april 2010 en 2 milliarder pund stor opgave med at administrere og vedligeholde byens vejnet over de næste 25 år til en privat partner.Byens ledelse vil fortælle om baggrunden for samarbejdet og erfaringer med at få mere vejdrift for pengene, samt andre spændende OPP-projekter regionen.

Fakta om byen: Birmingham er Englands næststørste by med lige under en million indbyggere. Med stor internatio-nal lufthavn er det let at fl yve direkte til Birmingham.

KTCs studietur vil fi nde sted i slutningen af oktober 2010.Studieturen varer 4 dage.Se det endelige udbud og programmet i Teknik & Miljø, marts 2010.

Birmingham og West Midtlands– Mere Infrastruktur med OPP og OPS

Efteråret 2010

Program på vej!

Energibyen Kolding har gjort en særlig indsats for atpåvirke de småhandlende til at fokusere på miljø- ogenergiforbedringer. I dag er flere end 120 butikker ikommunen med i diplomordningen ’Grøn Butik’, ogordningen har nu spredt sig til flere byer.

I butikkerne i energibyen Kolding står elapparaterne ikke længere og

blinker på standby om natten, og vinduesbelysningen brænder ikke i

døgndrift. Kolding Kommunes store indsats for at gøre detailhandlen

grønnere har haft effekt og er en af årsagerne til, at kommunen under

COP15 blev profileret af Klima- og Energiministeriet som en af de

seks officielle energibyer i Danmark.

Kommunens initiativer overfor de små erhvervsdrivende er allere-

de en succes. Indtil nu har 122 butikker taget imod tilbuddet om at få

et gratis miljø- og energitjek af Grøn Butik-ordningens konsulenter.

Butikkerne har bl.a. fået vejledning om, hvordan de kan spare penge

på at integrere miljø- og energiforbedringer i den daglige drift.

”Der har været meget opmærksomhed omkring de store virksom-

heder, når det handler om miljø- og klimaindsatser. I Kolding Kommu-

ne ønskede vi at brede indsatsen ud og få de små erhvervsdrivende

med. Responsen har været rigtig god. Mange har ønsket at gøre mere

for klimaet og naturen, men har bare ikke vidst, hvordan de skulle gri-

be det an,” siger Karin Raaby, Grøn Butik-koordinator i Kolding.

En god forretningHver Grøn Butik skal udvælge tre indsatsområder inden for energi og

miljø, som de ønsker at fokusere på i løbet af året. I følge estimater

fra Energitjenesten kan de Grønne Butikker i gennemsnit spare 1200

kwh, hvilket svarer til en CO2-nedbringelse på næsten 1 ton om året.

Og det er ikke kun klimaet, der kan få gavn af ordningen. Det kan

også være en god forretning, forklarer Merete Buchhave Jensen,

butiksejer i Picobello, der er en af de grønne butikker:

”Det tager lidt tid at få udskiftet pærerne, som er en stor lige-nu-

og-her investering. Men ifølge energitjekket giver det os et besparel-

sespotentiale på op til 15.000 kr. om året, så det kan det godt betale

sig – især fordi de nye pærer har meget længere levetid. Investerin-

gen er derfor allerede hentet hjem på 2-3 år.”

Siden Grøn Butik-ordningen blev sat i gang i Kolding Kommune,

har konceptet spredt sig til resten af landet. På landsplan findes der i

dag over 320 Grønne Butikker i over 13 byer, som frivilligt har fokus

på miljø og energi i forbindelse med den daglige drift og indkøb, heri-

blandt Energibyerne Albertslund og København.

Kilde: Energistyrelsen

Kommune gør detailhandlen grøn

Repræsentanter for alle 98kommuner modtog d. 14.januar statens forslag tilVand- og naturplaner. Tids-rammen for arbejdet erstram – forhøringen af pla-nerne løber frem til 1.marts. Modtagelsen erblandet.


Repræsentanter for alle 98 kom-

muner fik d. 14. januar overrakt

første udkast til statens forslag til

natur- og vandplaner. Det foregik

på en konference i Vingstedcentret

i Vejle arrangeret af By- og land-

skabsstyrelsen, KL og KTC.

De kommunaltekniske direktører

og natur- og miljøcheferne er glade

for at have fået opgaven overdraget

og ser frem til samarbejdet med de

statslige miljøcentre.

”Tidsrammen for arbejdet er kort

og det bliver en presset proces i

denne handleplanperiode,” siger

KTC-formand, teknik- og miljødirek-

tør Torben Nøhr. ”Men vi synes det

er positivt, at arbejdet nu for alvor

kan skydes i gang. Der er mange

udfordringer for kommunerne i de

rammer, som er lagt for arbejdet

med vand- og naturplanerne, men

ganske mange kommuner har

gode erfaringer fra tidligere samar-

bejder om genopretning af naturen.

De vil kunne anvendes i det videre

arbejde,” siger KTC-formanden. ”Vi

føler os i kommunerne i det hele

taget godt rustet til opgaverne; vi

har kompetencerne, de rigtige

medarbejdere og nogle stærke fag-

lige miljøer som er opbygget efter

kommunalreformen og overtagel-

sen af de amtslige medarbejdere.”

Politisk opmærksomhed”Det er også vigtigt, at vi får skabt

politisk opmærksomhed om arbej-

det med vand- og naturplanerne i

kommunerne og får dette arbejde

gjort til en vigtig indsats i alle kom-

munalbestyrelser. Jeg er glad for at

høre, at KL melder ud til kommu-

nalbestyrelserne, at opgaven med

vand- og naturopgaverne er én af

de 5 vigtigste opgaver i den byråds-

periode som netop er skudt i

gang,” siger Torben Nøhr.

”Nu forestår først en teknisk

høringsfase frem til 1. marts, hvor

kommunernes natur- og miljøforvalt-

ninger skal gennemse planere og

rette op på eventuelle fejl og mang-

ler. Siden kommer den egentlige

høringsfase, hvor også lodsejere,

landmænd, natur- og friluftsorgani-

sationer m.v. inddrages.

Det er organisationer, som kom-

munernes tekniske forvaltninger

gennem mange år har haft relatio-

ner til og vi glæder os til samarbej-

det om denne vigtige opgave,” siger

Torben Nøhr.

Samarbejde”Jeg er glad for at konstatere, at det

fra alle parter på dagens konferen-

ce blev tilkendegivet, at man skulle

sikre en samlet samarbejdende

offentlig sektor. Denne opgave er

for vigtig til at de offentlige myndig-

heder skal slås indbyrdes. En forud-

sætning for at den utroligt stramme

tidsplan kan holde, er en tæt og

konstruktiv dialog mellem kommu-

ner, miljøcentre og øvrige aktører,”

siger Torben Nøhr.

Fra Kommunernes Landsfore-

ning er der tilfredshed med at

arbejdet nu er skudt i gang.

”Fra kommunal side glæder vi os

over, at planerne nu er ude over

rampen. Nu tager kommunerne fat

28 TEKNIK & MILJØ I VANDPLANER

Vand og naturplaner i luften

Kommunerne fik udleveret det statslige udspil til Vand- og naturplanerne; her

teknisk direktør Jørgen Lerhard, Høje Taastrup, med planerne for kommunen.

Der var fuldt hus i Vingstedcenteret med 300 deltagere til konferencen om

Vand- og naturplaner.

og sørger for, at der sker noget lokalt

til gavn for naturen og vandmiljøet”

siger Jens Stenbæk, formand for KL’s

Teknik- og Miljøudvalg.

”Vi er overbevist om, at vi med

planerne får et bedre grundlag for

at forvalte natur og vandmiljø. Der-

med skaber staten nogle rammer

for de kommende års kommunale

forvaltning – det er den helt rigtige

vej at gå”, siger Jens Stenbæk.

Afdæmpet begejstringDen umiddelbare begejstring for

vandplanerne er svær at finde hos

de politiske partier og de øvrige

organisationer. Venstrebaglandet er

mildt sagt ikke begejstrede for Mil-

jøministerens udspil.

Vandplanerne er helt urealistiske

og dur ikke og vil skade landbruget –

sådan lyder en væsentlig del af kritik-

ken fra ministerens egen baggård...

Vandplanerne stiller forskellige

krav til de forskellige vandoplande.

Et af de steder, der stilles størst

krav til, er Limfjordsområdet, hvor

udvaskningen af kvælstof skal redu-

ceres med 46 procent. Det har fået

flere borgmestre til at slå alarm. De

frygter, at kravene vil gøre det umu-

ligt at drive landbrug omkring Lim-

fjorden. Det skriver Altinget.dk.

Fra andre sider undre man sig

over de virkemidler som ikke er

taget i anvendelse.

Fra flere sider spørger man fx,

hvorfor gen-etablering af stenrev i

fjorde ikke er brugt som indsats i

vandplanerne. Forsøg viser, at sten-

revene er effektive og gode for

dyre- og plantelivet.

DN kritiskPå trods af den veldokumenterede

tilbagegang i naturen, kom der intet

ekstra fra miljøminister Troels Lund

Poulsen, da han præsenterede sine

nye vand- og naturplaner, der min-

der om ”Kejserens nye Klæ’r”. Sådan

skriver DN i en pressemeddelelse

med kommentarer til udspilllet.

”En ting er, at planerne kommer

for sent. Værre er det, at de så oven

i købet kan for lidt. Naturen har ikke

stået standby i alle disse år, hvor

den har været politisk nedprioriteret,

men har der imod gennemgået en

betydelig forværring. Det tages der

ikke højde for i de nye vand- og

naturplaner,” siger Ella Maria Bis-

schop-Larsen, præsident i Danmarks

Naturfedningsforening.

TEKNIK & MILJØ I VANDPLANER 29

Kommunerne sveder i disse dageover regeringens udspil til Vand-og naturplaner. Regeringens egnemålsætninger med planerne bety-der forbedringer i vandløb, mere påkloakering i det åbne land og nyekrav til landbruget.

7.300 kilometer vandløb skal forbedres.

Tusindvis af husstande skal kloakeres, og

rensningsanlæg udbygges. Landmændene

skal til at dyrke efterafgrøder for at fjerne

kvælstof fra vandets kredsløb. Der indføres

10 meter randzoner langs vandløb og søer,

og der etableres mindst 10.000 hektar

vådområder.

”Trods tre vandmiljøplaner lever vores

vand stadig ikke op til EU’s standarder, og vi

tager derfor helt nye metoder i brug. For

første gang regner vi baglæns, så vi tager

udgangspunkt i, hvordan eksempelvis Guden-

åens kvalitet skal være, og derefter finder ud

af, hvad vi skal gøre for at nå målet. De nye

vandplaner bliver omfattende og kostbare for

samfundet, men de vil også gøre vandet

renere til glæde for mennesker, dyr og plan-

ter,” siger Troels Lund Poulsen.

Vandplanerne opstiller følgende mål for,

hvad der skal nås inden 2015:

• Mængden af kvælstof langs kysterne skal

reduceres med 19.000 tons.

• Mængden af fosfor i søer skal reduceres

med 210 tons.

• Dyre- og plantelivet skal forbedres i 7.300

km vandløb.

• Mere spildevand skal renses.

Natura 2000-planenPå naturområdet lancerer regeringen den

første samlede plan for Danmarks 246 vær-

difulde Natura 2000-områder. Planen opstil-

ler blandt andet mål om, at:

• 130.000 hektar naturarealer får ekstensiv

drift for at forhindre tilgroning.

• 16.000 hektar naturarealer får forbedret

vandforhold ved indsats mod dræn og

udtørring.

• 20.000 hektar skovnatur sikres ved at

stoppe opsplitning og sammenkæde små

arealer.

Vand- og naturplaner – regeringens udspil

EU`svandrammedirektivEU’s vandrammedirektiv stiller

krav om, at al overflade- og

grundvand skal have en god

tilstand i 2015. EU’s habitat-

og fuglebeskyttelsesdirektiver

stiller krav om at sikre gunstig

bevaringsstatus for naturtyper

og arter. Staten har udarbejdet

vandplaner for Danmarks 23

vandopland og naturplaner for

246 internationale naturområ-

der. Kommunerne skal imple-

mentere indsatsen i form af

handleplaner og konkrete tiltag

i perioden 2011-2015.

Paneldebat med – fra venstre - direk-

tør Torben Kjærgaard, KL, direktør

Niels Christensen, By- og Landskabs-

styrelsen og Natur- og miljødirektør

Egon Dall, Vejle Kommune.

De nye vandplaner stillerkrav om god økologisk til-stand i vandløb, søer oghavet i 2015. En sådan til-stand vil imidlertid blivevanskelig at opnå for fler-tallet af danske vandområ-der. Vandplanerne tagernemlig ikke højde for kli-maændringerne, hvilketkan føre til store fejlinve-steringer.

/ Af Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for

Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

Vand- og naturplanerne er en kon-

sekvens af Miljømålsloven, som er

en udmøntning af EU’s Vandram-

medirektiv. Vandrammedirektivet

foreskriver, at vandområderne i EU

skal have god tilstand i år 2015.

Med god tilstand menes, at den

økologiske, kemiske og biologiske

tilstand kun må afvige lidt fra den

uberørte tilstand.

Forringelsen af overfladevandets

og grundvandets tilstand skal fore-

bygges, og hvor tilstanden er forrin-

get, skal der foretages forbedringer.

Alle vandforekomster skal senest

december 2015 have mindst god

tilstand, dog med mulighed for

undtagelser.

Visse overfladevandområder, der

er stærkt fysisk forandret, kan

under særlige omstændigheder

udpeges som stærkt modificerede

med miljømål som ”godt økologisk

potentiale”.

Indsatsen mod forureningen

skal styrkes. Udledningen af farlige

stoffer skal standses eller udfases.

Enhver væsentlig opadgående ten-

dens i koncentrationen af et hvilket

som helst forurenende stof i grund-

vandet skal vendes. Anvendelsen af

vand skal gøres mere bæredygtig

og baseres på langvarig beskyttelse

af vandressourcerne.

VandplanerStaten har sendt de nye Vandpla-

ner i et års høring, som består af 8

ugers forhøring i perioden 14. janu-

ar - 11. marts 2010 efterfulgt af et

halvt års offentlig høring. I forhørin-

gen skal kommunerne rette fejl i

forudsætninger og datagrundlag.

Herefter vil statens Miljøcentre

udarbejde de endelige vandplaner

og sende dem i offentlig høring.

Danmark er delt i 23 vandoplan-

de, og for hvert vandopland skal

der udarbejdes og vedtages en

vandplan med tilhørende indsats-

program. Vandplanerne gælder i

perioder på seks år, og parallelt

med vandplanerne skal der udar-

bejdes seksårige planer for Natura

2000-områder, som i størst mulig

omfang skal koordineres med

vandplanlægningen.

Vandplanerne indeholder bl.a.:

• Udpegning af beskyttede områ-

der og områder med særlige

drikkevandsinteresser

• Kort over økologisk og kemisk

tilstand

• Miljømål

• Virkemidler og indsatsprogram

for at nå målene

• Redegørelse for offentlighedens

inddragelse

De særligt udpegede beskyttelses-

områder er drikkevandsforekomster,

skalddyrfarvande, badeområder,

næringsfølsomme områder og inter-

nationale naturbeskyttelsesområder.

Staten får ansvaret for indsatsen

over for landbruget. Det drejer sig

om reduktion af udledningen af

næringssalte ved hjælp af vinteraf-

grøder m.v. samt skabelse af 10

meter brede bræmmer langs vand-

løbene.

Kommunerne får ansvaret for at

bygge bassiner til spildevand og

regnvand, bedre rensning af spilde-

vand, rensning af spildevand i det

åbne land, stop for vedligeholdelse

af vandløbene, fjernelse af spærrin-

ger i vandløbene, restaurering af

vandløb og genopretning af

vådområder.

Kommunale handleplanerNår vandplanerne er færdige, skal

hver kommune i løbet af seks

måneder udarbejde en handleplan

for, hvordan vandplanen og ind-

satsprogrammet vil blive realiseret

inden for kommunens geografiske

område og den kystnære del af

vanddistriktet.

Kommunens forslag til handle-

plan skal offentliggøres senest et

halvt år efter vandplanens offentlig-

gørelse.

Herefter er der mindst otte

ugers frist for indsigelser mod for-

slaget. Kommunen skal vedtage

handleplanen senest et år efter

vandplanens offentliggørelse.


Vandplaner kan ende medstore fejlinvesteringer

Klimaændringer Vandplanerne tager imidlertid ikke

højde for klimaændringerne, hvilket

medfører betydelig risiko for store

fejlinvesteringer.

Nye tal for udledningen af driv-

husgasser viser, at stigningen i

udledningerne er større end tidlige-

re antaget. Dette medfører, at men-

neskeheden nu befinder sig på det

værste scenarie i FN´s klimamodel-

ler med en global temperaturstig-

ning på 4,0 °C i år 2100.

Ny forskning viser, at den globa-

le havvandstand vil stige med 1-5

meter i år 2100, især på grund af

øget afsmeltning af Antarktis og

Grønland. DMI har ud fra FN´s mid-

delscenarie A2 beregnet tempera-

turens stigning i Danmark til 3-5 °C

i år 2100. Intensiteten af den mak-

simale sommernedbør i Danmark

vil øges omkring 20 % eller mere.

Den øgede nedbør vil give store

problemer med at få nedbøren

afledt gennem afløbssystemer og

vandløb. Det vil føre til store fremti-

dige problemer med oversvømmel-

ser af kældre, huse, haver, veje,

elinstallationer m.v.

Udvaskningen af næringsstoffer

fra landbrugsarealer vil øges på

grund af mere nedbør om vinteren.

mindre hydraulisk kapacitet af

vandløb er således i modsætning til

klimaændringernes dårligere økolo-

giske kvalitet, øgede udledninger

og behov for større hydraulisk

kapacitet af vandløbene. De nye

vandplaner er derfor ikke tilstræk-

kelige og delvist forfejlede.

Ophør af vedligeholdelse af

vandløb og fjernelse af spærringer

vil føre til massive oversvømmelser

af bygninger og infrastruktur, så

kommunerne efterfølgende både

må skabe større hydraulisk kapaci-

tet i vandløbene og udbedre ska-

derne på infrastruktur og bygninger.

Der kan bruges mange penge

på at omskabe kystnære områder

ifølge vandplanerne; områder som

om nogle år alligevel vil blive over-

svømmet eller må omkranses af

diger. Vandplanerne kan føre til, at

kommunerne giver tilladelse til

udvidelse af grisefarme, som sene-

re må trækkes tilbage.

Risikoen for store fejlinvesterin-

ger sammenholdt med kommuner-

nes stramme økonomi og prisloftet

for de nye vandselskaber medfører

behov for alvorlige kommentarer

fra kommunerne og vandselskaber-

ne til statens nye Vandplaner.

Vandløb og søer vil få højere tem-

peraturer, mere grøde og mindre

ilt, hvorfor vandkvaliteten vil forrin-

ges. I havet vil vi opleve flere alger,

mindre sigtedybde, mere iltsvind

og større døde havområder.

De højere temperaturer vil øge

forbruget af vand, hvilket yderligere

vil presse de trængte grundvands-

ressourcer på Sjælland og land-

brugsområder i Jylland med

markvanding. De højere temperatu-

rer vil øge risikoen for sundheds-

skadelig bakterieudvikling i drikke-

vandsforsyningen.

Vandplaner ogklimaændringer i modstridVandplanerne kræver:

• God økologisk kvalitet af vand-

områder.

• Meget mindre overløb af spilde-

vand i form af størrelse og hyp-

pighed.

• Bedre renset spildevand fra

renseanlæg og regnvand fra

bassiner.

• Fuldstændig gennemførelse af

rensning af spildevand i det

åbne land.

• Ophør eller nedsat vedligeholdel-

se af vandløb med heraf følgen-

de mindre hydraulisk kapacitet.

• Fjernelse af spærringer i vand-

løb.

• Mange vandløb skal restaureres

og genslynges med heraf føl-

gende mindre hydraulisk kapa-

citet.

Klimaændringerne vil derimod

medføre:

• Dårligere økologisk kvalitet af

vandløb, søer og havet på

grund af stigende temperatur

og større udvaskning af

næringssalte.

• Der skal afledes betydeligt

større mængder vand.

• Meget større overløb af spilde-

vand til vandområderne.

• Afledningen af renset og uren-

set spildevand samt regnvand

bliver vanskeligere på grund af

øget vandspejl i vandområder-

ne og dårligere hydraulisk kapa-

citet af vandløb.

• Mere uvedkommende vand i

kloaksystemerne på grund af

stigende vandspejl i vandområ-

derne og mere nedbør.

• Voldsom stigning i antal og

sværhedsgrad af oversvømmelser.

Vandplanernes krav om god økolo-

gisk kvalitet, mindre udledninger og


Vandområderne skal have god tilstand i 2015

950 deltagere 70 fagligeindlæg, 14 workshops og27 udstillere fra helevejbranchen. Vejforum2009 slog alle rekorder oger stadig Danmarks møde-sted for fagfolk.

Mange konferencearrangører må

være misundelige, når de høre

hvordan pladserne til Vejforum bli-

ver revet væk. De første 500 plad-

ser var revet væk på 15 minutter

og alle 950 pladser var væk den

første dag. Tilmeldingssystemet var

belastet som var det en koncert

med U2!

OG der er meget at komme

efter – networking med kollegaer-

ne – 950 folk fra branchen, 70 fag-

lige indlæg, 16 workshops og 27

udstillere fra hele vejbranchen.

Og et solidt program om bl.a.

klimaets påvirkning af vejene, øko-

nomisk vejdrift og vejsektorens visi-

oner.

"Finanskrisen og samfundets

krav til stadig bedre og billigere veje

gør videndeling inden for vejsekto-

ren utrolig vigtig og afgørende for

vejenes fremtid. Derfor er samar-

bejde meget afgørende for at give

optimisme og for at styrke hverda-

gen," sagde formand for Vejforum,

Jane Olesen, Frederikshavns Kom-

mune i sin åbning af konferencen.

Blandt de mange emner, der

drøftes på Vejforum, fylder miljø-

og klimadebatten en hel del.

Udpegning af "Blue Spots" (områ-

der med særlig risiko for oversvøm-

melse), råstofbesparelser og CO2-

besparende foranstaltninger er nog-

le af de emner, der bliver behand-

let på Vejforum.

På flere workshops og sessioner

diskuteres initiativer til at reducere

vejsektorens energiforbrug, herun-

der udviklingen af metoder til lave-

re rullemodstand og mere mil-

jøvenlig udlægning af asfalt.

Mere dialog og debatSekretariatschef Jens E. Pedersen

er tilfreds med afviklingen af de

mange aktiviteter på Vejforum

2009. ”Workshopsene er en god

udvikling af Vejforum; de giver en

langt bedre mulighed for dialog og

diskussion. Den form er der man-

ge, der er tilfredse med, så den

form vil videreudvikle,” siger Jens E.

Pedersen. ”En workshop har jo

typisk 3 oplægsholdere, så udbud-

det af oplægsholdere bliver absolut

ikke mindre og det vil vi gerne syn-

liggøre endnu bedre. Vi arbejder i

øvrigt på en række områder med at

videreudvikle alt fra tilmeldingssy-

stem til workshops og konference-

form,” siger Jens E. Pedersen. Vej-

forum 2010 er i øvrigt 10 års jubi-

læum for arrangementet

Miljøpris til bio-binderNordisk Vejforum uddelte sin 7.

miljøpris, der gik til Dansk Overfla-

debehandling og Colas Danmark

for udviklingen af Vegecol - et vege-

tabilsk bindemiddel til asfalt.

Udvalgsformand Mads Jegsen

overrakte årets miljøpris til Finn

Jensen og Lars Ladehoff fra hen-

holdsvis Dansk Overfladebehand-

ling I/S og Colas Danmark A/S. De

to prismodtagere har sammen

introduceret et såkaldt 2-generati-

ons bio-ethanol på det danske

marked.

Vegecol er baseret på vedvaren-

de planteressourcer, f.eks. raps og

bio-restprodukter og kan erstatte

bitumen i produktion og udlægning

af asfalt. Anvendt i varme asfaltpro-

dukter kan blandetemperaturen

sænkes med 40° C i forhold til

standarden.

Det betyder en kraftig reduktion

i CO2-forbruget under produktion af

asfaltprodukter. Desuden binder

produktet ca. 2 kg CO2 pr. kvadrat-

meter udlagt vej, hvor den traditio-

nelle bitumen udleder ca 4,5 kg

CO2. Det skyldes, at råvarerne har

optaget CO2 i deres levetid.

Tidligere vindere tæller blandt

andre Københavns Kommune, Her-

ning Kommune, NCC Roads, Vejdi-

rektoratet, Ribe Amt, Inceco A/S og

Pankas A/S


Vejforum sætter rekord igen!

Vejforum er resultat af et bredt

samarbejde mellem vejsekto-

rens aktører. Man kan resume-

re fra indlæg på Vejforum

2009 på www.vejforum.dk.

Sekretariatschef Jens E. Pedersen

Vejforum 2009

Rapportering

www.vejforum.dk

Af sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU

Til næste år får Nyborg Strand godt 50 enkeltværelser mere. Det

burde betyde, at vi ikke længere behøver at reservere værelser i

Odense. Med 27 firmaudstillere er rammerne for udstillingen fyldt

helt ud, hvis alle udstillere skal være samlet. Alle, der anmodede om

at udstille, inden tidsfristen udløb, kom med. Der var en række hen-

vendelser senere på året, som måtte afvises. Der kommer i 2010 en

udbygning på ca. 125 m2, som måske kan anvendes til udstilling, hvis

der er behov for det.

Vejforums deltagere

Hvor kommer de 950 deltagere fra, som i år deltog i Vejforum?

Kommunerne er i dag langt den største gruppe. 35 % af deltagerne

kommer fra kommunerne, mens entreprenører, rådgivere og Vejdirek-

toratet har omkring 17-18 % af deltagerne hver, og de sidste 10 %

kommer fra andre private og offentlige firmaer. Ikke den store for-

skydning i forhold til sidste år. Vejdirektoratet har efter aftale med

Vejforum begrænset deres deltagerantal til 150. Det var et mål at få

mindst 300 deltagere fra kommunerne med. Der var intet behov for

at gøre noget specielt for det, allerede den første dag var der 300

tilmeldinger fra kommunerne.

Vejforum 2009 havde 950 deltagere, det hidtil største antal deltagere. Fagligheden var igen i år høj efter deltagernes vurdering. Netværksmulighederne var gode. Der blev gennemført hele 10 workshopper, flere end der plejer. De var alle godt besøgt og godt bedømt. Ved at have udbudt langt flere dobbeltværelser i Nyborg-området end vi plejer, lykkedes det faktisk at få alle på nær 4 til at bo i Nyborg. Sidste år sendte vi ca. 120 til Odense, så det var en væsentlig forbedring.

Der var ca. 850 deltagere per dag, da nogle kun deltog én dag.

Ingeniører og andre akademikere udgør 87 %, altså langt den største

del af deltagerne. Tekniske designere udgør 9 %, og andre udgør 4 %.

Fig. 1 Deltagernes ansættelsessted

Tilmelding

I år gik det rigtig stærkt, nok fordi der ikke var så mange enkeltværel-

ser i Nyborg. På de første 15 min. efter åbning for tilmelding havde vi

500 tilmeldinger. Det var næsten mere, end systemet kunne hånd-

tere. Nogle få kom til at hænge fast eller køre i ring. På ca. 4 min. var

alle enkeltværelser i Nyborg-området udsolgt.

90 % har tilkendegivet, at tilmeldingen fungerede godt, 3 % mener,

den var decideret dårlig. Det er formodentlig nogle af dem, der kom

til at hænge i systemet og ikke nåede at få et enkeltværelse. Enkelte

har givet udtryk for, at det var for dårligt, at enkeltværelserne på Ny-

borg Strand var udsolgt på få minutter, men det var svært at undgå. Vi

havde valgt, at 2/3 af værelserne på Nyborg Strand skulle være dob-

beltværelser, og 1/3 skulle være enkeltværelser. De øvrige enkelt-

værelser var placeret på hoteller rundt om i Nyborg. Det gav plads til

ca. 750 overnatninger i hele Nyborg, hvilket stort set dækkede beho-

vet. I 2010 får vi nogle flere enkeltværelser, da Nyborg Strand udvider

med godt 50 enkeltværelse. Det betyder reelt, at der bliver ca. 100

flere enkeltværelser i 2010 end i 2009.

Åbningen

Vejforum blev åbnet med indlæg fra formanden Jane Olesen fra

Frederikshavn Kommune og Martin Lidegaard, formand for CONCITO,

Danmarks Grønne Tænketank.

”Finanskrisen og samfundets krav til stadig bedre og billigere veje gør

videndeling inden for vejsektoren utrolig vigtig og afgørende for vejens

fremtid. Derfor er samarbejdet meget afgørende for at give optimisme

og for at styrke hverdagen”, sagde Jane Olesen blandt andet.

Martin Lidegaard præsenterede arbejdet fra CONCITO - der blandt otte

afdelinger også har en trafik- og transportgruppe, der analyserer

klima udfordringerne for vejsektoren. Han præsenterede en række

facts og statements fra tænketanken, der tæller medlemmer fra både

råd givere, producenter, arkitekter, forskermiljøet og foreninger.

Prognoserne fra vejsektoren, set i et klimaperspektiv, er dystre. På

grund af en vækst i trafikken på 2,2 % om året, og på trods af intro-

duktionen af miljøsparende foranstaltninger, som f.eks. elbiler, vil CO2-

udledningen fra sektoren være konstant frem til 2020, nemlig 5,8 %

tons CO2 om året. Og det er værd at bemærke, at bilerne står for 80 %

af udledningen af CO2 i transportsektoren, så indsatsområdet er op-

lagt. Spørgsmålet er derfor, hvilke værktøjer vi kan benytte for at

imødegå de kolossale udfordringer i de kommende år.

CO2-udledningen i transportsektoren vil stige frem mod 2020. Elbiler

kan i heldigste fald reducere udledningen med 12 % og kørselsaf-

gifter ditto med 7-20 %. Nogle vigtige erkendelser er ifølge Martin

Lidegaard, at mere trafik ikke er det samme som høj mobilitet, at vi

må skabe mere effektivitet i den nuværende infrastruktur, og at vi har

akut behov for kreative løsninger, hvor vi tænker ud af boksen og

arbejder tværgående og holistisk.

Fagligt indhold i Vejforum

Med 73 indlæg og 10 workshopper var der en bred dækning af alle

sektorens hovedopgaver. Det er en øgning i antallet af workshop-

perne i forhold til tidligere år. Det skyldes 2 ting; dels at workshop-

perne generelt er blevet bedre bedømt end de almindelige sessioner,

og dels at faggruppen i år havde fået væsentligt flere forslag til work-

shopper end tidligere. Med ca. 115 forslag til indlæg og workshopper

har faggruppen måttet vælge fra. At blive valgt fra er ikke ensbety-

dende med, at de indsendte indlæg ikke var gode nok, men med så

mange indlægsforslag, så måtte faggruppen vælge ud. Der bliver ved

udvælgelsen bl.a. lagt væk på, hvor stor en gruppe et emne vil inte-

ressere, at det er en nyhed, og at der er resultater. Forslag til indlæg,

der indeholder en undersøgelse man vil udføre, bliver normalt be-

dømt lavere end en undersøgelse, hvor der foreligger resultater. Fag-

gruppen vælger også indlæg, der f.eks. har været præsenteret på

Trafik Dage i Ålborg, fra. Og så skal programmet være nogenlunde

helstøbt. Alligevel vil der være sessioner, hvor ikke alle indlæg hører

tæt sammen. Det kan ikke undgås. Men med sessioner med hen-

holdsvis 2, 3 eller 4 indlæg tilstræbes det at få det sat fornuftigt

sammen.

I 2009 var der følgende fordeling af indlæg og workshopper

Indlæg Workshop

Sikkerhed 11 1

Vejdrift 9 2

Projektering 1

Vejforvaltning 12 1

Klima 3

Planlægning 15

Støj 4

Vintertjeneste 1

Anlæg 9 2

Kompetence 1

Trafik 5 1

EU-midler 2

Fremtiden 3

I evalueringen efterlyste vi emner, som var savnet. Der bliver nævnt

flere ting, men langt de fleste bliver kun nævnt af en enkelt person.

ITS, klima og kollektiv trafik nævnes mere end én gang.

Broer og tunneller bliver nævnt. Der blev blandt andet skrevet: ”Jeg

mener, vi skal øge interessen for broer og brovedligeholdelse, nu

kommunerne har fået mange broer, efter amterne blev nedlagt.”

Hidtil har der været få forslag til indlæg om broer. Det bliver formo-

dentligt dækket af Brodagen. Det meget praktisk orienteret inden for

drift og vedligeholdelse bliver muligvis ikke dækket af Brodagen.

Der er ingen emner, der i stort omfang bliver efterlyst.

Den faglige bedømmelse af Vejforum er fortsat god. 94 % mener, at

det faglige niveau er godt eller derover, og 6 % vurderer det til min-

dre godt. Ingen synes, at det faglige niveau er dårligt. Vurdering er på

linje med sidste års vurdering.

Der er ingen emner, der i stort omfang bliver efterlyst.

Den faglige bedømmelse af Vejforum er fortsat god. 94 % mener, at

det faglige niveau er godt eller derover, og 6 % vurderer det til min-

dre godt. Ingen synes, at det faglige niveau er dårligt. Vurdering er på

linje med sidste års vurdering.

Fig. 2 Faglig bedømmelse

Faglig bedømmelse af de enkelte indlæg

Evalueringen af de enkelte indlæg kunne bedømmes med karakteren

1 til 5.

Gennemsnitlig fik indlæggene karakteren 3,3, hvilket er det samme

resultat som sidste år. Spredningen i bedømmelsen går fra 2,3 til 4,3.

Det er en ganske god bedømmelse.

Fig. 3 Vurdering af de enkelte indlæg

Faglig bedømmelse af workshop

Workshopperne blev fagligt bedømt højere end indlæggene. Sådan

har det også været tidligere. Gennemsnittet i bedømmelsen var 3,9

hvilket er højere end sidste år, hvor den var 3,7, men det er små vari-

ationer. Det er tydeligt, at der er stor tilfredshed med workshopperne.

I år var der 10 workshopper. Flere workshopledere giver udtryk for, at

de er meget glade for, at der er knyttet en facilitator til workshop-

perne. Facilitatoren sikrer på forhånd, at der er tage stilling til, hvilke

spørgsmål man ønsker diskuteret.

Udstilling

27 firmaer var der blevet plads til. 23 inde i det store udstillingslokale

og 4 ude i foyeren sammen med 3 sektorstande. Det er det største

antal firmaer, der har udstillet. Lige op til åbningen af Vejforum var

der nogle firmaer, som ringede og ville udstille. Det ønske havde vi

ikke mulighed for at imødekomme. De 27, der udstillede, var alle

nogen, som havde søgt i maj om at få en udstillingsplads, og alle, der

søgte om at udstille inden tidsfristen udløb, kom med. Der var 26 fir-

maer, der udstillede i 2008. Der var stor tilfredshed med udstillingen,

idet 93 % syntes, at udstillingen var god, 6 % syntes den var mindre

god, og 1 % at den var dårlig.

Flere giver udtryk for, at der på visse tidspunkter er trængsel på ud-

stillingen. Det er ikke nemt at gøre noget ved det, udover at be-

grænse deltagerantallet, og det er der ingen, der foreslår.

Fig. 4 Udstilling

Netværk

Et af formålene med Vejforum er at skabe mulighed for at dyrke og

etablere netværk. Her er stort set alle enige om, at det er der gode

muligheder for. 2 % synes, at de er mindre gode og 1 person, at de

er dårlige.

Fig. 5 Mulighed for at dyrke netværk

Overnatning

Den lange transport til Odense i forbindelse med overnatningen har i

alle årene været et minus for Vejforum. I år havde repræsentantska-

bet så besluttet at tilbyde flere dobbeltværelser i Nyborg-området på

bekostning af enkeltværelser. Ca. 1/3 af værelserne var enkeltværel-

ser, og 2/3 var dobbeltværelser. Enkeltværelserne i Nyborg blev ud-

solgt på 4-5 min., men hvis man ville bo på enkeltværelse, så var det

stadig muligt at vælge enkeltværelse i Odense. Langt de fleste valgte

at bo på dobbeltværelse i Nyborg, således at ca. 10 valgte enkeltvæ-

relse i Odense. Vi ved godt, at det er af nød, deltagerne vælger dob-

beltværelse, langt de fleste ønsker enkeltværelse, men det er bare

ikke muligt at opfylde i Nyborg. I 2010 bliver det dog lidt bedre, da

Nyborg Strand udvider med 50 enkeltværelser. Vi er godt klar over, at

når der er 500 tilmeldinger på de første 15 min., så er det i håbet om

at få et enkeltværelse. Der var ca. 200 enkeltværelser og 250 dob-

beltværelser i 2009. I 2010 vil vi i Nyborg-området udbyde knap 300

enkeltværelser og godt 200 dobbeltværelser. Derudover vil det være

næsten ubegrænset med enkeltværelser i Odense.

Flere var tilfredse med overnatningen i år sammenlignet med 2008.

93 % mod 87 % syntes, at overnatningsmulighederne var gode. 2 %

syntes, at de var decideret dårlige.

Fig. 6 Vurdering af overnatning

Underholdning

Underholdningen blev bedømt noget dårligere end sidste år. I 2008

syntes 87 %, at underholdningen var god, mens kun 78 % syntes det

i år. I de skriftlige kommentarer går det igen, at Tørfisk ikke var egnet

til den store sal, at man vil have et decideret danseorkester i den

store sal. Vi troede, at et danseorkester i cafeen ville være godt, men

der er ønsker om et godt orkester at danse til.

Der er nogle få som skriver, at de ikke kunne lide, brødrene Lund Mad-

sen. Vi ser hvert år, at underholdningen ikke falder i alles smag. Men at

finde nogen, som alle 780, der deltager om aftenen, kan lide er nok

svært, men vi forsøger at finde underholdning, der rammer bredt.

Middagen

Middagen blev bedømt dårligere end sidst; der er nogle der skriver, at

kødet var sejt, især i første servering. Det trækker jo altid ned. Nyborg

Strand har fået besked.

Det bliver til stadighed nævnt, det med plads ved bordene. Det fore-

går lidt kaotisk, men vi kan ikke finde på en bedre måde, end at man

går ind og finder en plads sammen med dem, man gerne vil sidde

sammen med. Der er nogen trængsel, men der findes desværre ikke

en enkelt løsning på problemet, så havde vi allerede taget den i brug.

Fig. 7 Vurdering af festmiddagen

Konklusion

Alt i alt bliver Vejforum rigtig godt bedømt både fagligt, netværks-

mæssigt og socialt. Der er mange, som roser både det praktiske ar-

rangement og det faglige indhold. Tilstrømningen er vel en god para-

meter for, at Vejforum giver et godt udbytte. Ingen andre faglige kon-

ferencer kan melde udsolgt på så kort tid.

Men det forpligter også, så Vejforums repræsentantskab, faggruppe

og organisationsgruppe takker for den store opbakning og er allerede

i gang med at planlægge Vejforum 2010, som bliver det 10. Vej-

forum. Det vil blive markeret, bl.a. med en ny hjemmeside, og andre

ting er i støbeskeen.

www.shc.dk

TRITON er et WebGIS-beslutningsstøtteværktøj, der hjælper med at prioritere den indsats, der skal til for at nå miljømålene for Danmarks vandområder. TRITON er udviklet i samarbejde mellem Rambøll og LE34 til brug i høringsfasen og til udarbejdelse af handleplaner.

WWW.RAMBOLL.DK

Den vigtigste udfordring iarbejdet med vandplanerneer ikke faglig – den er orga-nisatorisk. Tværfaglig pro-jektorganisering er nøglentil at sikre en helhedsorien-teret planlægning, der inte-grerer alle planer på vand-området og sikrer holdbareinvesteringer. Men det erikke så lige til at tænke påtværs i komplekse organi-sationer.

/ Af Henrik Kærgaard, udviklingschef På Tværs, og

Henrik Lynghus, markedschef Vand, begge Niras

Lige nu sidder rigtig mange vandfolk

af alle slags i kommuner og virksom-

heder begravet i at finde hoved og

hale i de statslige vandplaner. Der er

meget, der skal være styr på, og det

skal gå stærkt.

Og det er ikke kun vandplanerne,

det handler om: Hvis vi ikke skal

bruge mange penge på forkerte

løsninger, skal vi have dette arbejde

integreret med hele klimatilpasnin-

gen, med naturplanerne, med over-

svømmelsesdirektivet etc. Vi skal

kort sagt lave en helhedsorienteret

planlægning for hele vandkreds-

løbet, hvor der er taget højde for alt.

Det har vi ikke mange erfaringer

med i Danmark, for vi har delt

vandområdet op i en række sepa-

rate områder uden tradition for et

tværgående og udviklingsorienteret

samarbejde. Internationalt har der

været en mere helhedsorienteret

tilgang til vandkredsløbet, som også

Vandrammedirektivet lægger op til.

Det er der da også mange i Dan-

mark, der har erfaringer med, ikke

mindst fra ulandsarbejdet på vand-

området gennem årtier – som en

del af indholdet i denne artikel

stammer fra.

Vi har altså en tværfaglig udfor-

dring på selve vandområdet, men

også med at få inddraget økono-

mer, planlæggere, naturfolk, land-

brugsfolk med mere. Herudover

kræver vandplanerne et tæt samar-

bejde med landbruget, så her bliver

også noget at lære. Endelig har vi

en opdeling i hovedoplande, hvor

der er op til 20 kommuner, der skal

lave en fælles, prioriteret plan på et

højt detaljerings- og konkretise-

ringsniveau på meget kort tid!

Det er en meget vigtig øvelse at

komme igennem. Ikke alene vil et

godt stykke arbejde her kunne

lægge grunden til at få styr på hele

vandområdet i Danmark i en lang

årrække fremover.

Den tværfaglige og tværkommu-

nale proces vil også sikre, at vi fin-

der de optimale løsninger, så vi får

løst problemerne bedst og billigst

muligt; det kan handle om mange

100 millioner kroner, måske endda

milliarder.

Endelig skal nutidens og fremti-

dens problemer i det danske sam-

fund i stigende omfang løses i

tværfaglige, projektorienterede og

meget dynamiske samarbejder. Så

nu har vi alle tiders chance for at få

det lært via vandplanerne!

TværfagligprojektorganiseringErfaringerne viser, at tværfaglig pro-

jektorganisering er svært at håndte-

re i komplekse organisationer, både

offentlige og private. Hvorfor mon?

Fordi vi alle er fagligt uddannede

og i meget høj grad identificerer os

med vores fag. Fremover skal vi

stadig kunne vores fag, men vores

primære fokus skal være på hel-

hedsorienterede løsninger og på de

interessenter, der har brug for dem.

Det er en større udfordring, end

vi tror, og her er tværfaglig pro-

jektorganisering et værktøj af

afgørende betydning. Men det går

ikke af sig selv, for projektarbejdet

kvæles ofte i basisorganisationerne,

der er stive, langsomme og konser-

vative. Projektarbejdet skal gå hur-

tigt, være fleksibelt og skabe udvik-

ling, så der er ofte konflikter mel-

lem tværfaglige projektorganisatio-

ner og de basisorganisationer, de

skal arbejde i.

Det handler om at tænke ander-

ledes, end vi plejer, f.eks. gå frem

efter følgende spørgsmål:

• Hvad er opgaven, totalt set? –

med et absolut ”wide-screen”-

perspektiv!

• Hvilke fagligheder involverer

den, hvis vi tænker helt ”ud af

boksen”?

• Hvilke professioner og personer

skal vi derfor involvere for at få

styr på den?


Vandplanernes største udfordring erorganisatorisk!

Den tværfaglige projektorganisation tager fra alle niveauer af basisorganisatio-

nen, men er løsrevet fra dennes traditionelle hierarki.

• Hvem er projektlederen (måske

det vigtigste af alle spørgsmål)?

• Hvilke øvrige interessenter,

aktører og parter vil arbejdet

samlet set berøre?

• Hvordan involverer og håndte-

rer vi alle disse interessenter?

Og hvordan projektorganiserer

vi samarbejdet mellem aktører-

ne?

• …og først, når alt dette er på

plads, begynder vi at strukturere

og udføre det faglige arbejde

indenfor de lagte rammer!

Altså først organisering med et

tværfagligt og interessentorienteret

perspektiv – og så det faglige arbej-

de!

Hvordan går vi i gang?Vi starter arbejdet ved nøje at

udvælge de fagfolk og andre rele-

vante folk ud af basisorganisatio-

nen og sætte dem sammen for at

forstå og analysere det tværfaglige

problem, de står overfor. Det skal

de have klare rammer, rimelige res-

sourcer og stærk ledelsesopbak-

ning til.

Herudover skal de have tid og

rum til at tale sammen: Samtale

mellem engagerede og samvittig-

hedsfulde mennesker, der har en

vigtig og seriøs opgave at løse og

er nødt til at lære hinanden og hin-

andens baggrunde og forudsætnin-

ger at kende. Mennesker som skal

lære at lytte til hinanden, have tillid

til hinanden, kunne lide hinanden

og sammen undersøge deres

opgave med nysgerrighed og åben-

hed.

De skal tale om spørgsmålene

ovenfor i den anførte rækkefølge.

Og når de er besvaret nogenlunde

fyldestgørende, skal den samlede

projektorganisation (PO) etableres,

og det konkrete arbejde påbegyn-

des.

Hvad er enprojektorganisation?En PO skal lave noget nyt eller ska-

be udvikling, den skal have et res-

sourcegrundlag i mennesker og

penge, en tidsfrist, nogle succes- og

stopkriterier m. m. Ofte vil opgaven

samlede projektorganisation,

med baglandet i de enkelte

kommuner, interessenterne og

offentligheden.

• Økonomisk grundlag for samar-

bejdet i VOS’en, der skaber en

retfærdig fordeling af de samle-

de omkostninger, så dette ikke

skaber unødige konflikter

undervejs.

• Skriftligt aftalegrundlag for det

samlede vandplanarbejde mel-

lem kommunerne.

• Kriseberedskab i tilfælde af, at

aftaler og spilleregler ikke over-

holdes, eller der indtræffer

andre akutte hændelser.

Ledelsen af det samlede vandplan-

arbejde er en meget udfordrende,

tidsmæssigt presset og kompliceret

opgave. Det bør overvejes at til-

knytte professionelle eksterne res-

sourcer til denne opgave for at kun-

ne råde over tilstrækkelige ledelses-

mæssige og faglige kompetencer

samt kapacitet til at opretholde

fremdrift i arbejdet. Det er ofte let-

tere at lede projekter internt i store

organisationer, når man ikke selv er

en del af dem.

Den vigtigste udfordring i vand-

planarbejdet er ikke faglig – den er

organisatorisk og tværfaglig, og den

skal tages meget alvorligt!

være vanskelig (ellers var den ble-

vet løst i basisorganisationen) og

første fase af arbejdet vil bestå i at

opfinde en brugbar løsning på den.

Da der ofte også er tidspres

(opgaver med god tid løses i

basisorganisationen), er det helt

afgørende nødvendigt med fleksibi-

litet, dynamik og beslutningskraft.

Kort sagt skal PO’en have alt det,

som basisorganisationen ofte ikke

har. Spillereglerne for organisatio-

nen er enkle:

• Der er to ledelsesniveauer: Sty-

regruppe og projektledelses-

gruppe.

• Projektledelsesgruppen udgør

den egentlige ledelse af projek-

tet under normale forhold. Pro-

jektlederen er formand, og alle

vigtige fagligheder og interes-

senter i opgaven er repræsen-

teret, så beslutningsgrundlaget

er optimalt. Deltagerne skal

have både faglig og formel

beslutningskompetence, så folk

ikke hele tiden ”skal hjem og

spørge”.

• Styregruppen har kun til opgave

at sikre projektledelsesgruppen

klare rammer og arbejdsro. Den

skal kun i spil, hvis der opstår

problemer i projektet, som pro-

jektledelsesgruppen ikke kan

løse.

Der er tale om en ledelsesmæssigt

meget flad organisation, hvilket sik-

rer dynamik, fleksibilitet og beslut-

ningskraft. Her kan det være et pro-

blem, når en PO med to ledelses-

niveauer er forankret i en basisor-

ganisation med et hierarki med

4–6 ledelsesniveauer, f.eks. en

offentlig forvaltning eller en større

privat industri. Her vil man ofte tvin-

ge PO’en ind i basisorganisationen,

dvs. i et lignende antal ledelsesni-

veauer. Det vil gå galt.

Basisorganisationerne skal give

slip på PO’en og uddelegere ansva-

ret for at løse opgaven 100 procent

til denne og respektere PO’ens for-

udsætninger, rammer og arbejds-

praksis. Det kræver kortslutning af

en række niveauer i basisorganisati-

onen i projektet.

Kobling til vandplanerneVandplanarbejdet skal organiseres

som projekter. I den enkelte kom-

mune skal der etableres en PO

med et tværgående samarbejde

mellem alle de vigtige aktører på

vandområdet og med en koordine-

rende projektleder med ledelses-

og beslutningskompetence i kom-

munens basisorganisation. Særligt

fokus i første planperiode er vand-

løb og spildevand.

De 23 hovedvandoplande skal

ifølge aftalen mellem staten og KL

etablere PO’er med reference til

VandOplandsStyregruppen

(VOS’en). I denne PO skal alle de

koordinerende projektledere fra

kommunerne indgå, og der skal

vælges en projektleder/projektle-

delse til at koordinere det samlede

vandplanarbejde i hovedoplandet.

Der skal udarbejdes en projektma-

nual for arbejdet med følgende

indhold:

• Beskrivelse af den samlede pro-

jektorganisation for vandplanar-

bejdet og de relevante arbejds-

processer. Herunder mødeform

og frekvens for møder i VOS’en,

den fælleskommunale pro-

jektorganisation, projektorgani-

sationerne i de enkelte kommu-

ner etc.

• Kommunikationsveje i den


Vandplanerne handler i sidste ende om vandområder som Lyngby Åmose på bil-

ledet. For at sikre de bedste løsninger må man dog starte et helt andet sted,

nemlig med planlægning og organisation

”Grøn strøm” med forkertebeskrivelser af effekten harbetydet, at kommunernehar svært ved at gennem-skue markedet. Ofte er deblevet forledt til at tro, atprodukterne har langtstørre effekt, end tilfældeter. Det er baggrunden forbranchedeklareringen”Strøm med klimavalg”.

/ Af Søren Dyck-Madsen, energi- og

klimamedarbejder i Det Økologiske Råd

Mange kommuner vil gerne gøre

en indsats for klimaet og er også

villige til at betale ekstra for det.

Men det afgørende er, at det faktisk

har en effekt.

Annoncering af såkaldt ”Grøn

Strøm” med alle mulige overdrevne

og forkerte beskrivelser af effekten

har været hverdag i en årrække.

Det betyder, at kommuner, som

gerne vil gøre en forskel til gavn for

klima og/eller udbygningen med

vedvarende energi, har haft endog

meget svært ved at gennemskue

markedet. I mange tilfælde er de

blevet forledt til at tro, at det pro-

dukt, som de købte og betalte

overpris for, faktisk havde langt

større effekt end tilfældet var.

Sådan blev kommuner snydtMange el-handlere reklamerede

med, at man hos dem kunne købe

strøm fra norsk vandkraft eller eksi-

sterende vindkraft, som er CO2-

neutral, og at man herved sparer

klimaet for udledning af CO2. Dette

forleder kommuner til at tro, at

man faktisk får leveret denne

strøm, og at det har reel effekt til

gavn for klimaet. Begge dele er for-

kert.

Hvis kommuner køber produk-

tet, så købes og annulleres der i

praksis en tilsvarende mængde

oprindelsesgarantier, som blot

dokumenterer, at der er produceret

strøm på norsk vandkraft eller på

vindmøller i Danmark. Men denne

strøm produceres under alle om-

stændigheder uanset annullering af

garantier eller ej. Kommunernes

køb har således ingen faktisk effekt,

hverken på udbygningen af vedva-

rende energi eller på udledningen

40 TEKNIK & MILJØ I KLIMA I KOMMUNERNE

Klar besked om klimavenlig strøm

Branchedeklarationen og strømprodukter med klimavalg kan findes på www.elpristavlen.dk, hvor man også kan finde den

faktiske pris for de forskellige strømtyper fra forskellige el-handelsselskaber.

af CO2, da der er så rigeligt med

garantier på markedet.

Branchedeklaration afklimavalg For at forbedre situationen har en

arbejdsgruppe bestående af Dansk

Energi, Forbrugerrådet,

Energinet.dk, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Energistyrelsen og

Det Økologiske Råd i fællesskab

udarbejdet en branchedeklarering

for ”Strøm med klimavalg”

Det betyder, at elhandlerne fra

1. januar 2010 har forpligtet sig til

at følge nogle minimumskrav til

deres tilbudte strømprodukter, og

har bundet sig til en række define-

rede og langt mere ærlige beskri-

velser af strømprodukternes klima-

effektivitet. Deklareringen omfatter i

princippet tre produkttyper:

1. Strøm med annullering af CO2-

kvoter.

2. Strøm med bidrag til opstilling

af nye VE-anlæg gennem dona-

tioner.

3. Strøm med køb af oprindelses-

garantier fra vedvaredne energi-

produktion.

En del kommuner har tidligere

købt eller overvejet at købe strømpro-

dukt fra kategori 3, som på trods af

pristillæg er den billigste. Samtidig er

det desværre også den kategori, hvor

vildledningen om effekten af

strømkøbet har været størst. Branche-

deklarationens krav skulle gerne hjæl-

pe kommunerne til at træffe valg på

et bedre grundlag end tidligere.

Bedre produkter på vejVi forventer, at udarbejdelsen af

branchedeklarationen vil sætte

gang i en række nye og bedre kli-

mavenlige strømprodukter - både

faktiske strømprodukter og betyde-

ligt bedre valgmuligheder. Samt

naturligvis at oplysningerne om

strømprodukterne på elpristavlen

rettes til, så de fremover fremstår

korrekte. Dansk Energi, som organi-

serer el-handlerne, har forpligtet sig

til at tage fat i de el-handlere, som

ikke har forstået budskabet.

Vi forventer ligeledes, at forbru-

gerne vil blive tilbudt flere mulighe-

der for at købe strøm, hvor der

betales ekstra for at gennemføre

CO2-reducerende projekter i u-lan-

dene uden for FN’s system – dvs.

uden at rige lande får lov til udlede

ekstra CO2 til gengæld. Disse pro-

jekter kan være med til at overføre

teknologi til fattige lande og samti-

dig skabe jobs og udvikling i lande-

ne. Der er i dag kun ét projekt på

det danske marked.

Endelig forventer vi, at der bliver

udbudt strøm med køb af certifikater

fra vedvarende energianlæg, som

højst er to år gamle. Det betyder, at

der kan blive skabt et reelt marked,

som kan være med til at fremrykke

beslutninger om mere vedvarende

energi politisk og økonomisk.

Kommunerne kan selvI stedet for at give penge til fonde

eller lignende med henblik på at

fremrykke opførelsen af flere anlæg

til produktion af vedvarende energi,

så bør kommunerne alvorligt over-

veje selv at investere direkte i ny

vedvarende energiproduktion.

Mange kommuner er ikke klar

over denne mulighed og tror fejlag-

tigt, at de bliver trukket i bloktilskud

eller skal betale straf til staten, hvis

de selv investerer i vedvarende

energi. Det er forkert.

Samsø Kommune har som den

eneste danske kommune oprettet

et kommunalt ejet aktieselskab

med det ene formål at opstille og

drive fem vindmøller på havet syd

for Samsø. Overskuddet, ud over

afdraget på omkring 125 mio. kro-

ner, må uden afgift bruges til ener-

girelaterede formål, f.eks. nye inve-

steringer i energianlæg og energief-

fektiviseringer af kommunens byg-

ninger. Men det kan ikke bruges til

finansiering af kommunens øvrige

drift eller til opførsel af nye kom-

munale bygninger.

Kommunale investeringer kan

samtidig være med til at få gang i

opstillingen af vindmøller på land

eller udbygningen af biogasanlæg

ved at investere sammen med bor-

gere og private lokale investorer.

Kommunerne kan således på en

og samme tid både gøre en fornuf-

TEKNIK & MILJØ I KLIMA I KOMMUNERNE 41

De forskellige typer ”Strøm med klimavalg”:11.. SSttrrøømm mmeedd CCOO22--rreedduukkttiioonn

1.1.Ved at annullere rettigheder til udledning af CO2 er kommunerne

med til at reducere rettigheden til at udlede CO2 hos de energi-

tunge virksomheder i EU. På grund af overskud af kvoter i 2008-

12, så kan det først frem mod 2020 forventes, at annulleringen

vil betyde, at virksomhederne må reducere deres faktiske udslip.

1.2.Kommunale investeringer i CO2-reduktioner via projekter i fattige

lande kan give CO2-reduktioner ud over det aftalte i FN-regi.

Sådanne projekter kan have andre fordele, såsom teknologiover-

førsel og elementer af udviklingsbistand. Man skal gennemgå de

faktiske projekter, før man vælger dette produkt.

22.. BBiiddrraagg ttiill nnyyee VVEE--aannllæægg

Dette produkt har en effekt, men kommunerne kan få mere ud af

selv at investere direkte i nye vedvarende energianlæg.

33.. OOpprriinnddeellsseessggaarraannttiieerr ffrraa VVEE--pprroodduukkttiioonn

3.1.Køb af strøm med køb og annullering af oprindelsesgarantier fra

vedvarende energianlæg, som er højst to år gamle, kan føre til en

reel mangel på garantier og dermed til en reel pris på disse. Her-

ved tilskyndes økonomisk til at opføre yderligere vedvarende

energianlæg.

3.2.Køb og annullering af oprindelsesgarantier fra vedvarende energi-

anlæg, som er højst ti år gamle, kan muligvis føre til en reel man-

gel på disse.

3.3.Køb og annullering af oprindelsesgarantier fra gamle vedvarende

energianlæg uden aldersbegrænsning har ingen effekt, hverken

for udbygning af vedvarende energi eller for reduktion af udled-

ninger af CO2. Der er langt flere garantier på markedet, end der er

købere til. Køb af strøm i denne kategori bør undlades.

tig investering og medvirke til at få

det nødvendige lokale medejerskab

til vedvarende energianlæg tilbage

til danskerne.

Slutteligt er det værd at erindre

om, at den bedste og meget ofte

også billigste energi- og klimaind-

sats for kommunerne er at spare

på energien. Mange kommuner er

godt i gang, mens andre kommu-

ner desværre endnu ikke har taget

opgaven på sig. Mange el-handels-

selskaber tilbyder hjælp til også at

spare på energien, som en plusef-

fekt til køb af klimavenlig strøm.

DN anbefaler SamsømodellenDanmarks Naturfredningsforenings (DN) Klimakommuner tæller i dag

langt over halvdelen af landets kommuner. Flere af Klimakommunerne

har længe ønsket klare linjer omkring ”grøn strøm”. DN peger også på

Samsømodellen som den bedste måde at sikre en ambitiøs VE-udbyg-

ning for kommuner.

”Modellen svarer til fondsmodellen i deklarationen, som er den, vi

anbefaler andre brugere, så det er vejen frem. Vi håber at se en række

gode løsninger, baseret på fonde og kommunale VE-selskaber, som

kan skubbe på VE-udbygningen, når nu de europæiske og nationale

mål ikke slår til”, siger miljøpolitisk medarbejder i DN, Christian Poll.

med den har kommuner og regio-

ner fået større frihed til selv at

beslutte, hvordan opgaverne skal

løses på områder som fx dagtilbud,

ældre, handicap, integration og

sundhed.

I 2010 er turen kommet til Mil-

jøministeriets område. Indsatsen for

mindre bureaukrati gennemføres

som et samarbejde mellem Finans-

ministeriet, Miljøministeriet og KL.

Miljøministeriets område, som

spænder lige fra planlægning til

regulering af virksomheder og land-

brug over naturområdet, er præget

af komplekse og overlappende

regelsæt og af bindinger, som

stammer fra EU-regler. Projektet har

derfor en pragmatisk tilgang, hvor

der ikke er ambitioner om, at alt

kan blive ændret på én gang. Deri-

mod har det tidligere vist sig, at en

grundig analyse af udvalgte områ-

der kan medføre betydelige lettel-

ser. De fire udvalgte områder i den

kommende analyse er: Miljøregule-

ring af virksomheder, Lokalplanlæg-

ning, Samspillet mellem SMV- og

VVM-godkendelser samt Jordområ-

det. Projektet har en åben tilgang i

forhold til nye vinkler, der kan give

konkrete resultater og gode råd til

afbureaukratisering.

I projektet vil der blive set på

regler og processer i forhold til de

miljømæssige formål de varetager.

Der vil blive gennemført en række

interviews med chefer og mil-

jømedarbejdere i 10 kommuner

om den praktiske opgaveløsning.

Det er afgørende for forslagene til

afbureaukratisering, at de bygger på

erfaringer fra de kommunale ledere

og medarbejdere, som til daglig

administrerer reglerne.

Resultater af tidligere dialogom forenklingDet er ikke første gang, kommuner-

nes miljøopgaver sættes under en

afbureaukratiserings-lup. Blandt

andet blev der i efteråret 2007

afholdt en række workshops i

Århus og Roskilde med repræsen-

tanter fra Miljøministeriet, et antal

kommuner og KL. Her blev der

opsamlet en række forslag, som

Miljøministeriet efterfølgende har

bearbejdet.

Nogle forslag har ført til ændrin-

ger af regler og vejledninger, nogle

undersøges fortsat, mens andre

ikke har vist sig mulige at gennem-

føre af juridiske, praktiske eller poli-

tiske årsager.

Flere af forslagene gik igen i det

afbureaukratiseringskatalog, som KL

lancerede i 2009.

I 2010 er regeringens afbu-reaukratiseringsinitiativkommet til Miljøministeri-ets område. Indsatsen gen-nemføres som et samarbej-de mellem Finansministeri-et, Miljøministeriet og KL.Et af målene er at sikre, atder kommer konkrete for-slag til, hvordan det ermuligt at forenkle opgave-løsningen i kommunerne

/ Af Christina Føns, chefkonsulent, KL og

Hanne Kristensen, kontorchef, Miljøministeriet

Regeringen har i 2008 igangsat en

indsats for mindre bureaukrati. For-

målet er at reducere den tid, kom-

munale medarbejdere bruger på

administrative opgaver og frigøre

tid til kerneopgaver. Indsatsen skal

samtidigt sikre kommunerne større

frihed i varetagelsen af deres opga-

ver og skabe et større lokalt ledel-

sesrum. De første resultater af ind-

satsen blev præsenteret i regerin-

gens forenklingspakke ”Mere tid til

velfærd” i 2009. Planen indeholder

samlet 105 konkrete initiativer, og

Afbureaukratisering påmiljøområdet



Som eksempler på konkrete

resultater af tidligere dialog om for-

enkling kan nævnes, at

- på jordforureningsområdet

arbejder Miljøministeriet med

mulighederne for at samkøre

regler om anmeldelse af jord-

flytning med regler om genan-

vendelse af jord, hvilket bl.a.

betyder, at jorden som

udgangspunkt kun skal analyse-

res og deklareres én gang og at

reglerne om prøvetagningsfre-

kvens ved analyse af jorden for-

enkles

- brugerbetalingsbekendtgørelsen

vil blive revideret og præciseret

- der på husdyrområdet overve-

jes en række nye undtagelser

fra godkendelsespligten i forbin-

delse med visse mindre

ændringer af husdyrbrug, der

ikke indebærer en udvidelse af

antal dyreenheder

- der arbejdes på en ny mindre

vejledning om samspillet mel-

lem VVM og SMV-reglerne

afbureaukratisering. I skrivende

stund har allerede 11 kommuner

givet foreløbigt tilsagn om deltagel-

se. Alle deltagende kommuner vil

modtage en ’mini-rapport’ med

kommunens resultater fra analysen,

som giver mulighed for at kommu-

nen kan arbejde videre med egen

tilrettelæggelse af de udvalgte

opgaver.

Projektet afsluttes inden som-

merferien med fremlæggelsen af

en række konkrete forslag til for-

enklinger baseret på de gennem-

førte interviews og observationer

om opgaveløsningen.

Hvad sker der i 2010? Forslagene fra de tidligere dialog-

runder har - sammen med de for-

slag, som er kommet ind fra kom-

munerne via Udfordringsretten -

spillet en central rolle i forbindelse

med udvælgelsen af de fire

fokusområder for afbureaukratise-

ringsprojektet, som løber af stabe-

len i 2010.

Dette afbureaukratiseringspro-

jekt adskiller sig fra tidligere proces-

ser ved, at der vil blive anvendt vel-

afprøvede og målrettede metoder

til at indsamle forslag samt danne

sig et overblik over lovgivningen på

de udvalgte fokusområder i kom-

munerne.

Metodemæssigt vil der blive

trukket på erfaringerne fra de tilsva-

rende projekter på velfærdsområ-

derne i den forstand, at det er sam-

spillet mellem regler og praksis, der

skal undersøges.

Formålet er at sikre, at der kom-

mer konkrete forslag til, hvordan

det er muligt at forenkle opgave-

løsningen i kommunerne. Cirka 10

kommuner vil deltage i projektet

gennem fokusgruppeinterviews og

spørgeskemaundersøgelser, der

bidrager til at finde potentiale for

Forløbet i 2010Februar: Afklaring af fokusområder og deltagende kommuner

Marts: Screening og kortlægning af opgaveløsning

April: Landsdækkende konference, kontrolmålinger og

færdiggørelse af opgavekataloger

Maj: Valideringsworkshops og udkast til afrapporteringer

Juni: Færdiggørelse af rapport med kortlægning, måling samt

konkrete forslag

/ Af Holger Duus, Ingeniør, Sønderborg Kommune

Sikkerheden er den overordnede styrende parameter, når vedligehol-

det af en bygværksmasse skal optimeres. Men hvordan sikres, at sik-

kerheden til stadighed er intakt på hver enkelt bro i en samlet

bygværksmasse på flere tusinde bygværker?

Dette spørgsmål besvares på årets brodag 2010 torsdag den 18.

marts af en række indlægsholdere under temaet ”Lad falde, hvad ikke

kan stå – hvor langt tør vi gå? De kommer ind på sikkerhedsgrænser,

prognosticering af reparationsbehov og bæreevnevurdering af bl.a.

AKR-skadede broer, og der gives konkrete eksempler på beslutninger

om udbedring af broer, hvor sikkerheden er truet.

Ud over temaet vil der være en række forskelligartede indlæg, der

spænder bredt inden for arbejdet med broer. Det drejer sig blandt

andet om hvordan man garderer sig over for store regnskyl, der kan

borterodere broer – en problemstilling der er uhyggelig aktuel for rigtig

mange vandløbsbroer, -tunneler og –rør i Danmark. Der berettes også

om en kompliceret forstærkning af en pille på Vilsundbroen, om Fun-

der Ådalbroen, der bygges ved at den skubbes over 700 m ud over

dalen samt om det store spagettianlæg med 13 broer i udkanten af

København. 14 dage efter brodagen træder de nye nationale annekser

til Eurocodes i kraft og der gives derfor en oversigt over dette kom-

pleks af normer og regler.

Og som sædvanlig afsløres den store hemmelighed om, hvem der

bliver årets modtager af bro- og tunnelprisen. Det endelige program

kan ses på: www.danskbrodag.dk.

Dansk Brodag 2010 den 18. martsProgrammet for Dansk Brodag 2010 er klar

Kontaktpersoner i Miljøministeriet og KLMiljøministeriet, Bo Møller

Gottlieb, [email protected]

KL, Christina Føns, [email protected]

Læs om projektet på

www.kl.dk

Et geografisk perspektiv oget forbrugerperspektivgiver vidt forskellige resul-tater i en CO2-kortlægning.En kombination af udreg-ningsmetoder giver derfordet bedst mulige overblikover klimaudfordringen, oghvad man kan gøre vedden.

/ Af Niels Erik von Freiesleben og Annette Linda

Pedersen, Allerød Kommune, og Kasper Dam Mik-

kelsen og Henrik Kærgaard, Niras.

Spørgsmålet om perspektiv i CO2-

kortlægning er vigtigt. Hvordan får

vi det bedst mulige overblik over,

hvor stor klimaudfordringen virkelig

er, hvor det er vigtigst at sætte ind,

og hvem der skal gøre hvad? Vi ved

alle, at den nuværende tilgang til

CO2-kortlægninger er god og opera-

tionel – men også, at den ikke er

dækkende.

I forbindelse med udarbejdelsen

af en klimastrategi for Allerød Kom-

mune besluttede vi derfor at finde

frem til en mere dækkende tilgang.

Som nyt værktøj i den sammen-

hæng benyttede vi en Carbon

Fotoprint-beregner, der er udviklet

af Niras til CO2-kortlægninger i for-

bindelse med produkter. Den vide-

reudviklede vi til at kunne beregne

Carbon Footprint for borgere i Dan-

mark og i Allerød Kommune som

et supplement til KL’s CO2-bereg-

ner.

Forskelle og sammenhængeUdledning af drivhusgasser er et

globalt problem, der i høj grad skal

løses gennem lokale handlinger.

Men valget af indsatser afhænger

af, hvordan man kortlægger klima-

belastningen. Gennem Kyoto-proto-

kollen har Danmark som geografisk

område forpligtet sig til at nedsætte

udslippet af drivhusgasser.

Denne tilgang er blevet overført

til kommunernes klimakortlægnin-

ger, og flere kommuner har som

geografisk område forpligtet sig til

at nedsætte udslippet af drivhus-

gasser inden for kommunegræn-

sen. Man kan dog også kortlægge

udledningerne ud fra et klimafodaf-

tryk set i et globalt forbrugsperspek-

tiv.

I det geografiske perspektiv

angives den udledning, der er pro-

duceret inden for et bestemt lokal-

område. Det kaldes derfor også for

et produktionsperspektiv. Denne

metode medtager udledninger for-

bundet med den produktion, der

foregår inden for områdets

grænser, men som ofte forbruges

andetsteds. Samtidig medtager

man ikke de udledninger, der er

forbundet med forbrug af produk-

ter, der er produceret i resten af

Danmark og udlandet.

Der reguleres altså ikke for

balancen mellem import og eks-

port af produkter, og dermed får

man ikke et retvisende billede af

den globale udledning, som ind-

byggerne i kommunen reelt er

ansvarlig for.

Et klimafodaftryk (Carbon Foot-

print) angiver udledningen af driv-

husgasser i et globalt forbrugerper-

spektiv. Ved et forbrugerperspektiv

fratrækkes de udledninger, som er

knyttet til den produktion, der eks-

porteres til resten af Danmark og

udlandet. Til gengæld medtages de

udledninger uden for kommunen,

som er forårsaget af forbruget i

kommunen.

Hvis en kommune er kendeteg-

net ved høje indkomster og højt

forbrug uden væsentlig lokal føde-

vareproduktion og storindustri, vil

den gennemsnitlige udledning af

drivhusgasser per indbygger i kom-

munen være væsentligt større i for-

brugerperspektivet. Generelt for

Danmark gælder det, at vi har en

større klimapåvirkning gennem

vores forbrug end gennem vores

direkte udledninger - i modsætning

til lande med et lavere indkomstni-

veau og større produktion som

f.eks. Kina og Indien.

Forskellen mellem de to meto-

der kan illustreres med biltransport.

I produktionsperspektivet indgår

CO2-udledningen fra al den trans-

port, der finder sted inden for det

geografiske område, f.eks. kommu-

negrænsen. Udledningen fra al den

transport, som går gennem kom-

munen på grund af dens beliggen-

hed medregnes. I klimafodaftrykket

indgår både udledningen fra den

transport, kommunens borgere er

ansvarlige for inden for kommunen

og uden for kommunen. Derudo-

ver indregnes også den udledning

af drivhusgasser, der er forbundet

med produktion og vedligehold af

bilen. Den transport, som går gen-

nem kommunen, men som kom-

munen reelt kun er ansvarlig for på

grund af sin beliggenhed, og som

ikke har noget med kommunens


Kommunerne har ikke styr på CO2-kortlægning

forbrug at gøre, tæller ikke med. De

to tilgange har altså to forskellige

input og giver to forskellige resulta-

ter.

Ved at anvende begge metoder

får man det stærkest mulige grund-

lag for at vurdere, hvilke indsatser i

kommunen, der har den største

effekt på klimaudfordringen. Pro-

duktionsperspektivet er især rettet

mod indsatser over for lokale kilder

til CO2-udledning, såsom landbrug,

virksomheder, drift af bygninger og

køretøjer i kommunen. Forbruger-

perspektivet er til gengæld velegnet

til at vurdere, hvilke dele af kom-

munens og borgernes forbrug og

betyder at en gennemsnitsdansker

skal nedsætte sit CO2- udslip med

16-17 tons eller 80-90 % inden

2050.

Og konsekvens for AllerødsborgereEftersom Allerød Kommune er ken-

detegnet ved høje indkomster og

højt forbrug uden væsentlig lokal

fødevareproduktion og storindustri,

vil den gennemsnitlige udledning af

drivhusgasser per indbygger i Alle-

rød Kommune være væsentligt

større, når der anlægges et globalt

forbrugerperspektiv end i et lokalt

geografisk perspektiv.

indkøb, der påvirker det globale kli-

ma mest. Den samlede indsats skal

ideelt set besluttes ud fra en afvej-

ning af begge perspektiver.

Konsekvens for danskerneI det geografiske område Danmark

producerede vi i 2007 66,6 mio.

tons CO2-ækvivalenter. Det svarer til

et gennemsnit på ca. 12,2 tons pr.

indbygger.

Udregnes udledningen af driv-

husgasser i et forbrugerperspektiv,

som viser det globale klimafodaf-

tryk, er udledningen ca. 19 tons

CO2-ækvivalenter per dansker. Altså

ca. 7 tons mere end beregningen

inden for den geografiske afgræns-

ning ovenfor. Dette tal viser den

danske udledning korrigeret for

import og eksport og inkluderer

desuden en række forhold, som

videnskaben i dag er enig om vig-

tigheden af, men som Kyoto-aftalen

ikke tager højde for.

For løsningen af det globale kli-

maproblem er det klimafodaftryk-

ket, der gælder, og her er udfor-

dringen for alle indbyggere i vestli-

ge lande stor. Hvis vi skal holde

temperaturstigningen under de 2

grader, som FN anbefaler, skal den

gennemsnitlige globale udledning

ned på 2-3 tons per indbygger. Det


Forskellige metoder medregner for-

skellige former for CO2-udledning.

Derfor vil en kombination være den

optimale løsning.

Mød bygherren, arkitekten og brugerne sammen med dine kolleger på kursus/ekskursion Tirsdag den 23. marts kl. 9-17.

FormiddagRødovre Kommune: Danmarks første kombinerede skøjtehal og tennishal og bæredygtig daginstitution opført med præfabrikerede elementer, ONV Arkitekter.

EftermiddagGentofte Kommune: Munkegårdsskolen, ny utra-ditionel udvidelse under jorden med nye faglokaler og pædagogisk udviklingscenter, Dorte Mandrup Arkitekter. Ordrup Multihal og Bibliotek, Nord Arkitekter, SLR Arkitekter, Mangor & Nagel.

Tilmelding Arkitekt Dorte Augustenborg · www.arkitours.dk

Kursus | ekskursion

2010Offentligt byggeri til fremtiden.

Bland funktioner og få god synergi.

Foto: Mirakelpfoto

Dette betyder, at Allerød-borgerens

samlede udledning nok er større

end landsgennemsnittet (de 22

tons mod de 19 tons pr. år pr. bor-

ger), men at udledningen beregnet

på grundlag af den geografiske afg-

rænsning nok er for lavt sat. Det

betyder igen, at forbrugsdelen nok

er stor i Allerød, men ikke så stor

som forskellen mellem de 22 og

de 9 tons pr. år pr. borger antyder.

Brug to perspektiverSamlet set begrænser vi os i kom-

munerne foreløbigt til at tage

udgangspunkt i den geografiske

beregning, som kun udgør ca. 50

% af vores samlede belastning i et

globalt perspektiv.

Denne beregning udfører vi

samtidig på en måde, så den tilsy-

neladende giver for lave værdier.

Vi har altså overhovedet ikke styr

på grundlaget for klimaindsatsen i

Danmark og bruger beregninger,

der er væsentligt under halvdelen

af den gennemsnitlige danskers

reelle klimabelastning.

Derfor bør vi fremover bruge

begge perspektiver. Men lad os

opregne ulemper og fordele her-

ved. Først ulemperne:

• Det problem, vi står overfor at

løse bliver væsentligt større –

og det var stort nok i forvejen.

• Det er begrænset, hvor præcist

vi kan opgøre Carbon Footprint

i en kommune. Det gælder dog

også mange forhold i den geo-

grafiske beregning.

• Det bliver svært at måle frem-

driften ordentligt på en række

områder (gælder også geogra-

fisk beregning).

• Vi er afhængige af borgernes og

virksomhedernes adfærd. Det

er vi faktisk på alle områder, da

kommunens egen andel af pro-

blemet er ret lille – ca. 10 % i

Allerød.

FFoorrddeelleennee::

• Vi får bedre overblik over udfor-

dringens reelle omfang og der-

med et bedre grundlag for rele-

vante handlinger og målrettet

indsats.

• Vi får mulighed for at give bor-

gerne og virksomhederne bed-

re information om de faktiske

forhold. Herunder hvad der bat-

ter noget, og hvad de selv kan

gøre - og det er faktisk meget.

Vi har et problem med baseline og

med at måle fremskridtene præcist

– og det må vi nok vænne os til, at

vi får med stadig flere forhold i

samfundet. Men det forhindrer os

ikke i at handle – og heller ikke i at

kunne vurdere, hvad der virker, og

hvor godt det virker. Hvis vi fokuse-

rer på virkelig at få flyttet noget, der

kan ses og mærkes via aktiv hand-

ling, gør det måske heller ikke så

meget.


Klimafodaftrykket er kompliceret at kortlægge, men i Allerød forsøger de sig

med en ny og mere nøjagtig metode.

Fakta om klimafodaftrykketNedenfor er indholdet af slutforbrug i klimafodaftrykket detaljeret med

henblik på, hvor indsatsen bedst kan lægges i forhold til at ændre ind-

køb og forbrugeradfærd:

BBoolliigg:: Her kommer ca. 1/3 af drivhusgasudledningen fra konstruktion

af bygningerne, mens ca. 2/3 kommer fra driften af bygningerne for-

delt ca. ligeligt mellem el- og varmeforbrug.

FFøøddeevvaarreerr:: Omtrent 2/3 af udledningen tilknyttet fødevareproduktion

stammer fra animalske produkter, især kød, mens 1/3 stammer fra

øvrige fødevarer. CO2-aftrykket fra animalske produkter er mellem 5 og

20 gange større per kilo end de øvrige varer. Der er derfor gode mulig-

heder for at reducere klimafodaftrykket ved at ændre kostvaner. Her er

der en meget fin synergi med øget sundhed og velvære, idet klimarig-

tig mad og sund mad er stort set det samme.

TTrraannssppoorrtt oogg rreejjsseerr:: I kategorien mobilitet kommer ca. 35 % af udled-

ningen fra benzin og dieselforbrug til privat bilkørsel, knap 25 % kom-

mer fra brændstof til private flyrejser. Fremstilling og vedligehold af biler

har også et signifikant klimaaftryk på 15-20 % af udledningen inden for

mobilitet. Klimaaftrykket fra el og diesel til tog og bus udgør under 5 %,

og resten af udslippet kommer fra konstruktion af infrastruktur som

veje, jernbaner og lufthavne.

SSeerrvviiccee:: Cirka 2/3 af kategorien service er offentlig administration,

uddannelse, forsvar og sundhed, mens 1/3 kommer fra andre service-

ydelser.

ØØvvrriigg sshhooppppiinngg:: Kategorien øvrig shopping omfatter tøj (ca. 25 %),

maskiner og udstyr (ca. 35%), kemikalier til husholdningsbrug, elektro-

nisk udstyr og boligudstyr.

For en indbygger i Allerød Kom-

mune er udledningen i forbruger-

perspektivet således ca. 22 tons.

Det er mere end dobbelt så meget

som beregningen inden for den

geografiske afgrænsning, der er på

ca. 9 tons og er foretaget med KL’s

CO2-beregner. Der er flere grunde

til forskellen, og de vigtigste er føl-

gende:

• Et væsentligt højere velstands-

niveau end landsgennemsnittet

med dertil hørende højere for-

brug, større bilpark og rejseakti-

vitet i Allerød Kommune.

• Det har tydeligt vist sig, at

beregninger udført med KL’s

CO2-beregner i kommuner over

hele landet giver for lave værdi-

er for den geografiske afgræns-

ning, idet alle kommuner indtil

videre ligger betydeligt under

landsgennemsnittet. Der er

ingen enkel forklaring herpå, da

beregningerne foretages med

forskellige forudsætninger i

kommunerne.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47

Teknik & Miljøs nye redaktør er nufundet. Det er lykkedes at få enerfaren journalist med lang og solidbladerfaring. Den nye redaktør fårplads i KTCs sekretariat. Dermedsamler KTC aktiviteterne i Silke-borg.

Som ny redaktør på Teknik & Miljø har KTC

netop ansat Irene Brandt, som tiltræder 1.

marts. Hun er journalist og har mange års

erfaring fra fagbladet LederForum, som er

blad for lederne i ældresektoren.

Irene Brandt er uddannet journalist fra

Danmarks journalisthøjskole i Århus i 1989

og kommer fra en stilling som redaktør på

fagbladet LederForum. Inden da har hun

været journalist på Sælgerne i et par år. Gen-

nem mange år har Irene Brandt opbygget

Lederforums kommunikation og udgivet bla-

det LederForum.

Inden for det seneste år har Irene Brandt

gennemført en stor omlægning af LederFo-

rum, så det i dag fremstår som et moderne

attraktivt magasin af stor relevans for forenin-

gens medlemmer og øvrige interessenter.

Mere faglig debat”Jeg glæder mig til at være med til at give

Teknik & Miljø redaktionel og grafisk fornyel-

se. Det er min erfaring, at den grafiske tilret-

telæggelse af et blad kan fremme læsernes

mulighed for at orientere sig i bladet. Man

skal lynhurtigt kunne vurdere, om en artikel

er relevant at læse” siger Irene Brandt. ”Da

Teknik & Miljø har en meget bred målgruppe

er det urealistisk at tro, at alle interesserer sig

lige meget for alt, der står i bladet”.

”Det er også flot, at der i dag er mange

artikler i Teknik & Miljø fra eksterne leve-

randører. Med min journalistiske baggrund vil

jeg gerne være med til at indsamle viden, der

formidles med læsernes ønsker og behov for

øje og være med til at skabe en nyttig faglig

debat. Artiklerne bør også inddrage synspunk-

ter fra interessenter, som ikke er enige”, siger

Teknik & Miljø’s nye redaktør Irene Brandt.

Kommunikation på dagsordnen”Vi har valgt at ansætte en journalist som også

kan være med til at styrke KTCs kommunikati-

on på andre måder end gennem Teknik og

miljø” siger Anders Thanning, næstformand i

KTC. ”Det betyder, at bestyrelsen med tiden

forventer, at KTC kan give bestyrelse og fag-

grupper mere støtte til den dagsordenssætten-

de kommunikation. Den primære opgave bli-

ver dog fortsat Teknik & Miljø, som Irene

Brandt skal i gang med at videreudvikle”.

Baggrund for KTCs nuværende redaktør Michael Nørgaard

Andersen traf sidste år beslutning om at søge

nye udfordringer efter 7 år med ansvar for

bladproduktionen. ”KTC har været meget til-

fredse med Michaels virke som redaktør på

Teknik & Miljø,” siger næstformand Anders

Thanning. ”Michael har løftet en stor opgave

for KTC og har forandret Stads- og Havnein-

geniøren fra et temmelig støvet blad til det

moderne magasin Teknik & Miljø. Han har

også givet sit væsentlige bidrag til at udvikle

årsmøderne og foreningen igennem de år

han har været med. Derfor er vi også glade

for aftalen med Michael om, at han fortsætter

som free-lance skribent for KTC i de kom-

mende år”.

Fra vores egen verden:

Teknik & Miljø har fået ny redaktør

Irene Brandt.

Seks sydjyske kommunerarbejder med at forenkle ogmålrette landskabskarak-termetoden på en work-shop. Der diskuteres meto-der til landskabsanalyserog planlæggerne afprøverogså metoden i udvalgtecaseområder.

/ Af Anette Ginsbak, By- og Landskabsstyrelsen og

Christina Føns, KL

’Hvad er skalaen i dette landskab?’

spørger Vibeke Nellemann fra

Skov&Landskab den frysende flok

planlæggere. Til trods for hvad der

føles som 20 minusgrader står det

hurtigt klart, at det sneklædte land-

skab er et mellemskala-landskab

med en forholdsvis kort tidsdybde.

De elementer, der karakteriserer

landskabet fremhæves, og der er

en god stemning af, at afkodningen

af landskabet giver mening.

Turen ud i landskabet omkring

Gesten afslutter en tredages work-

shop i Kolding om landskabskarak-

termetoden, som blev afholdt i

januar.

KL og By- og Landskabsstyrelsen

har tilrettelagt et projektforløb, der

afvikles her i foråret. Projektet er

opdelt i flere dele: en workshop, en

arbejdsperiode på ca. to måneder

og en afsluttende workshop. Heref-

ter redigeres arbejdsresultaterne til

bl.a. en eksempelsamling, som

offentliggøres.

Målet er, at udbrede viden om

landskabskaraktermetoden og at

videreudvikle den, så den i højere

grad forenkles og målrettes kom-

munernes arbejde.

På første workshop blev LKM-

metoden introduceret med

udgangspunkt i de vejledninger By-

og Landskabsstyrelsen har udsendt:

”Vejledning om landskabet i kom-

muneplanlægningen” (2007) og

”Apropos – Landskabskarakterme-

toden og byudvikling” (2008).

Ole Hjorth Caspersen og Vibeke

Nellemann fra Skov & Landskab

underviser i metoden. Deltagerne er

planlæggere fra Esbjerg, Haderslev,

Kolding, Sønderjylland, Vejen og

Aabenraa kommuner, og i en del af

kurset også kommunernes GIS-folk,

andre kommuner og konsulenter.

På workshoppen diskuteres

metoden af både erfarne og min-

dre erfarne i landskabsanalyser.

Planlæggerne afprøver også meto-

den i udvalgte caseområder i de

respektive kommuner.

Det giver hurtigt mening at kort-

lægge kommunernes landskab eta-

pevis. Derudover er det væsentligt at

bruge en del af metoden til at danne

sig et overblik over hele kommunens

landskab fra starten. Det er blandt

andet den kobling, der er forventnin-

ger til at få sat lidt mere i system. Et

overordnet mål er, at videreudvikle

og forenkle metoden. I den sam-

menhæng er der ønsker om i højere

grad at bruge fordelene ved de elek-

troniske muligheder – eksempelvis i

form af mere aktive skemaer, brug af

kort og større udnyttelse af den digi-

tale højdemodel.

En deltager mener, at det er vig-

tigt at påpege, at metoden afdæk-

ker landskabsbilledet og de værdi-

er, der ligger heri, men at den ikke

afklarer alle interessekonflikter i det

åbne land. Andre mener, at det bli-

ver godt at afprøve de faglige

beskrivelser på kommunens borge-

re, fx ved at spørge lokale beboere

om, hvad synet af kornsiloen bety-

der for dem. Helt konkret er der

forslag om, at gøre mere ud af de

første indtryk fra en besigtigelse.

Der skal være plads til detheleLisbet Mærsk-Møller, som er geolog

i Esbjerg Kommune, deltager i kur-

set sammen med to kolleger. Hun

48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Der arbejdes med landskabet

Planlæggerne på workshoppen besøger en række lokaliteter i området for at

drøfte, hvad der er afgørende for landskabets karakter.

håber, at især en øget brug af GIS

kan forenkle metoden.

Esbjerg Kommune har indarbej-

det de gamle amtsudpegninger i

kommuneplanen, men har haft

svært ved at finde grundlaget for

udpegningerne.

Lisbet Mærsk-Møller mener, at

der ’skal der være plads til både

landbrug, landskab og mennesker

efter en afvejning på baggrund af

LKM. Vores ambition er, at lave en

grundig analyse af Esbjerg Kom-

mune, så vi har et godt fagligt fun-

dament, når vi skal pege på

løsningsmodeller overfor det politi-

ske system.’

Det Lisbet Mærsk-Møller fik

mest ud af ved deltage i workshop-

pen var at opleve metodikken: ’Jeg

er vant til at lave landskabsanaly-

ser om landbrugsbyggeri, antenne-

master, vindmøller m.m., men det

at få en form for køreplan og over-

blik er meget nyttigt. Desuden er

det godt, at der sker en vis ensret-

ning af ord og begreber.’

Nu er muligheden derMange planlæggere vil gerne i gang

med landskabsplanlægningen, som

er en af de nye, centrale opgaver i

kommunerne.

På workshoppen i april skal

resultaterne af den første kortlæg-

ningsdel drøftes. Derudover skal

der arbejdes med kortlægningen,

hvordan den kan overføres til stra-

tegier for de enkelte landskaber, og

hvordan strategierne kan indarbej-

des i kommuneplanlægningen.

På By- og Landskabsstyrelsens

hjemmeside www.blst.dk om Land-

skabskaraktermetoden (under

Landskab) har alle mulighed for at

orientere sig om landskabskarakter-

metoden, kurset, oplæg og delre-

sultater. I juni vil også kommuner-

nes landskabsanalyser og resultatet

af metodeudviklingen kunne ses på

hjemmesiden. På KL’s hjemmeside

www.kl.dk er der oprettet et debat-

forum, hvor interesserede i land-

skabet har mulighed for at debatte-

re, inspirere og komme med for-

slag til forenkling af metoden. For

nærmere information om det

igangværende projekt kan Anette

Ginsbak fra By- og Landskabsstyrel-

sen træffes på [email protected] eller

Christina Føns fra KL på [email protected].

Flere kommuner har udskudt

landskabsplanlægningen til kom-

muneplanrevisionen er overstået

og står nu over for et mere og

mere presserende behov for at

kunne forholde sig til landskabet.

Det var anledningen for plan-

læggere i nogle sydjyske kommu-

ner til at indgå et samarbejde. Dels

med henblik på at lære LKM i fæl-

lesskab, dels for at få skabt enighed

om udpegningerne på tværs af

kommunegrænserne. Initiativet har

ført til dette samarbejdsprojekt.

Ifølge en anden deltager i kurset

Poul Jørgen Christensen, plan-

lægger i Haderslev Kommune har

’nogle af vores kolleger snuset til

den eksisterende model før, men

kun en i kredsen har arbejdet

aktivt med den i forbindelse med

amtets østkyst- og vadehavsprojek-

ter’.

Blandt planlæggerne er der

bekymring over ressourcebehovet i

arbejdet med landskabet og om

det vil føre til alternative løsninger,

som ikke bliver anvendeligt på

tværs af kommunerne.

Der skal også ryddes opI Haderslev Kommune er der ifølge

Poul Jørgen Christensen tilkendegi-

vet flotte målsætninger for landska-

bet: ’Byrådet er meget bevidste

om kommunens unikke landskabs-

værdier.’

Han mener, at workshoppen ’er

en kærkommen mulighed for en

opkvalificering af vores kompeten-

cer.’

I Haderslev har de valgt at foku-

sere på et delområde i kommunen,

der indeholder en masse forskelli-

ge funktioner som byudvikling,

spredt erhverv og store tekniske

anlæg i form af motorvej og høj-

spændingsledninger. I samme

område findes fine, fredede kultur-

historiske anlæg. Alt dette ligger i et

meget varieret landskab - fra flad

moræneflade til tunnel- og smelte-

vandsdal.

Den næste workshop afholdes i

april måned og i den mellemlig-

gende periode arbejder kommu-

nerne med at kortlægge, besigtige

og beskrive et geografisk afgrænset

område i de enkelte kommuner.

Desuden arbejder kommunerne

med selvvalgte emner, som land-

brugsbygninger, biogasanlæg, land-

skaber på tværs af kommuneg-

rænser, landskaber med forskellige

anlæg og funktioner, samt vindmøl-

ler og byudvikling.


Kort og GIS er en integreret del af arbejdet med landskabskaraktermetoden.

Læs mere her:

http://www.blst.dk/Landskab/


Med kommunernes, regio-nernes og statens indgåel-se af pesticidaftalen er derendnu større fokus på atminimere brugen af pestici-der på de danske banelege-mer. Anvendelse af dennyeste teknologi kombine-ret med en tilbagevendentil tidligere strategier harmedført betydelige redukti-oner i forbruget af pestici-der.

/ Af Henrik Bay, Niras

I marts 2007 blev der indgået en

aftale om fortsat afvikling af brugen

af pesticider i det offentlige. Under-

skriver af aftalen var staten, Kom-

munernes Landsforening samt

Danske Regioner. Formålet med

aftalen er fortsat at afvikle brugen

af plantebeskyttelsesmidler på

offentlige arealer og derved be-

grænse risikoen for grundvandsfor-

urening samt at beskytte natur og

menneskers sundhed. Aftalen

omfatter som udgangspunkt plan-

tebeskyttelsesmidler som defineret

i bekendtgørelse om bekæmpel-

sesmidler.

BaneDanmark har i en årrække

haft fokus på at minimere brugen

af pesticider, og med tiltrædelse af

pesticidaftalen er indsatsen styrket.

Således er der fastlagt en strategi

for den fremtidige behandling af

sporarealer, som tager sit udgangs-

punkt i følgende parametre:

• Anvendelse af nyeste teknologi

• Inddrage sporombygningspla-

ner og ballastrensninger

• Nedbringe behandlingshyppig-

hed til én behandling pr. år

• Udvælge baner som kun skal

behandles hvert andet år

• Der udføres kun behovsrelate-

rede sprøjtninger og ingen

”kosmetiske” behandlinger

• Inddrage projekter omkring

særligt følsomme områder

• Faglig korrekt udvælgelse og

kombination af pesticider

• Aktiv forsøgsvirksomhed og del-

tagelse i europæisk samarbejde

Banedanmark vil medvirke til at

forebygge forurening af jorden og

grundvandet ved at målrette indsat-

sen, minimere forbruget og deltage

i udviklingen af alternative metoder

til renholdelse af pesticider.

Målet er således at udbringe

pesticider efter behov og maksimalt

en gang om året på spor i drift. Det

samlede forbrug af aktivt stof (pes-

ticider) må fra 2009 ikke overstige

1200 kg/år.

Med denne strategi er det som

vist i tabel 1 lykkedes at reducere

anvendelsen af pesticider betragte-

ligt. Der er siden 2006 sket et kon-

stant fald i mængden af pesticider,

der er anvendt af BaneDanmark,

og der blev i 2008 anvendt ca. 1/3

af den mængde pesticider, der blev

anvendt i 2006.

Særligt kortlægningen af begro-

ningen af banestrækningerne vil i

fremtiden potentielt kunne sikre, at

den opnåede reduktion fastholdes.

Man skal dog være opmærksom

på, at ikke to vækstsæsoner er ens,

hvorfor der fra år til år altid vil være

en klimabetinget variation i den

anvendte mængde af pesticider.

Hvorfor anvende pesticider?Den helt primære årsag til at ren-

holde de eksisterende spor er sik-

kerhed. For at sikre sporets stabilitet

og farbarhed er det nødvendigt at

Færre pesticider på jernbanerne


renholde sporets overbygning for

planteproduktion. På figur 1 er vist

den traditionelle opbygning af et

banelegeme.

Det er ikke selve ukrudtet, der

udgør et problem for jernbanedrif-

ten. Derimod er det essentielt, at

regnvand kan ledes væk. Findes der

således massiv begroning af lege-

mets skuldre, vil regnvandets mulig-

hed for at sive væk mindskes. Der-

med bliver legemet følsomt over for

variationer i temperatur, potentielt

med ødelagte skinner og sikker-

hedsrisiko til følge. Der er således en

meget markant grund til at renholde

banen så effektivt som muligt.

Der er udført en række forsøg

med anden, f.eks. mekanisk, vedli-

geholdelse af jernbanelegemer,

men ingen har vist sig optimale. En

vigtig årsag hertil er en konstant og

ofte intensiv trafik på jernbanerne,

hvorfor det ikke er muligt helt at

aflukke strækninger eller del-

strækninger under rengøring. Ved

anvendelse af pesticider til renhol-

delse af banestrækningerne er det

muligt at udføre opgaven, mens

sprøjtetoget kører ca. 50 km/t.

Fælles for forsøg med mekani-

ske behandlingsmetoder som

skum, infrarød og damp har været

ning af pesticider. Det vil sige et

sprøjtetog, hvor der forrest på

lokomotivet er placeret flere kame-

raer. Data fra kameraerne behand-

les via computer, som identificerer,

hvor der gror ukrudt på banelege-

met. Denne information bruges

online til at docere pesticiderne via

den række af dyser, som er monte-

ret på sprøjtetoget. Herved sprøjtes

præcist på den del af sporet, der er

bevokset (såvel i længderetningen

som bredden). På figur 5 er vist

eksempel på fotooptisk registrering.

Tilgroningen med ukrudt sker

typisk langs skuldrene af banelege-

met, hvilket er præcist det kritiske

sted for bortledningen af vand fra

et meget stort energiforbrug, uden

at det er lykkedes at renholde

banestrækningerne med en til-

strækkelig stor hastighed.

Et vigtigt indsatsområde i strate-

gien for at minimere forbruget af

pesticider var at ophøre med bru-

gen af pesticider på de områder,

hvor dette umiddelbart var muligt

(rangerterræn, lukkede spor, ned-

lagte baner og arealerne imellem

sporene). Udfasningen er sket i

perioden 1993 - 2008 og er altså

en af årsagerne til det fald i brugen

af pesticide.

Optimeret sprøjtningGennem en årrække er det udeluk-

kende Glyphosat, der er anvendt til

renholdelse af skinnerne. En af årsa-

gerne er, at Glyphosat har myndig-

hedernes accept, og det er den

generelle opfattelse, at Glyphosat –

anvendt korrekt - ikke udgør en trus-

sel mod vores grundvandsressource.

Den ensidige anvendelse af Gly-

phosat har derimod medført en

dominerende monokultur af ager-

padderokker (Equisetum arvense),

der i praksis er resistente over Gly-

phosat, på flere jernbanestræknin-

ger. Det er forsøgt at bortsprøjte

agerpadderokken ved større dosis

af Glyphosat og sprøjtninger flere

gange i vækstsæsonen, men uden

nævneværdig succes.

Derfor har BaneDanmark, i sam-

råd med Forskningscenter Flakke-

bjerg, søgt og fået dispensation til

at bruge en blanding af MCPA og

Glyphosat (0,75 l MCPA og 3 l Gly-

phosat/Ha). Herved har det været

muligt at reducere renholdelsen af

banelegemet fra 2. gange per

vækstsæson til 1 gang årligt i perio-

den maj – august.

Behovsorienteret sprøjtning I 2008 er der udført pilotforsøg

med tre eksterne entreprenører,

som alle har anvendt fotooptisk

udstyr til behovsorienteret udbring-

Figur 2. Fotooptisk registrering monteret til pilotforsøget. Bemærk hvordan de

veldefinerede skuldre på banelegemet mindske begroningen af banen.

Figur 3. Strækninger for fotooptisk registrering kørt på pilot projektet.

Figur 4. Begroning af banelegemet. Bemærk dels at strækningen Tønder –

Bramming er kørt to gange med samme resultat til følge. Bemærk endvidere at

denne strækning er i dårligere stand en andre strækninger, og derfor har en

markant højere begroning.


banelegemet. Ved anvendelsen af

fotooptisk registrering, bliver der

primært sprøjtet på en 1,0 – 1,3 m

bred stækning langs kanten af

banelegemet. Effekten af fotooptisk

registrering ses således også direk-

te af statistikken, og fra 2007 –

2008 er der opnået en markant

reduktion i brugen af pesticider.

Kortlægning Systemet med fotooptisk registre-

ring er koblet til GPS. På figur 3 og

4 er vist de strækninger, der er

kortlagt med fotooptisk registrering

i forbindelse med pilotprojektet,

samt hvor stor en tilgroning de for-

skellige banestrækninger har.

Det fremgår af tabellen, at der

er markant forskel på tilgroningen

af de forskellige strækninger. Den

primære årsag er banelegemets

nuværende tilstand. Således er

banestrækningen på Tønder-Bram-

ming præget af, at skuldrene er

sunket sammen. Det betyder, at

overgangen fra ballast til skuldre er

diffus, hvilket øger muligheden for,

at ukrudt kan gro ind over skuldre-

ne og op i ballast. Desuden er sel-

ve banelegemet indsunket i en

grad, så der er støv, sand og jord

imellem skærverne i banelegemet.

Og ballast med ophobning af orga-

nisk plantemateriale, sand og jord

er et godt frøbed for ukrudtsfrø.

Kortlægningen af begroningsgra-

den kan i fremtiden bruges til at

optimere renholdelse af sporene.

Således kan man afgøre, hvorvidt

det er mest effektivt at renholde en

given strækning hvert år, eller om

det vil være mere optimalt at ren-

holde strækningen eksempelvis

hvert andet år.

Umiddelbart vil man forvente

mindre brug af pesticider ved min-

dre hyppig sprøjtning. Det afhæn-

ger imidlertid af, hvordan begronin-

gen af banelegemerne sker. Det vil

være naturligt at antage, at såfremt

ukrudt har fået rodfæste på en

given strækning, vil det nemmere

kunne spredes på langs af

strækningen. Er det tilfældet, vil der

kunne opstå en situation, hvor man

alene skal renholde 10 % af

strækningen, såfremt man sprøjter

en strækning hvert år. Derimod skal

man måske renholde 30 % af

strækningen, hvis man renholder

den hver andet år, fordi der sker en

accelererende begroning.

Dette vil sandsynligvis være

afhængigt af en række faktorer:

• Banelegemets tilstand og evt.

alder

• Strækninger beliggende i skygge

• Omkringliggende jordbund (kan

have betydning for invasion fra

de omkringliggende arealer)

• Vækstsæsonen generelt

Nye spor og renovering afeksisterende sporI forbindelse med anlæg af nye

spor optimeres disse med henblik

på mindst mulig begroning. Der er

som tidligere beskrevet en række

tiltag, der vil minimere den fremti-

dige begroning. Faktorerne kan

sammenfattes til: Anvendelse af

ren ballast (så ukrudtsfrø ikke kan

få fæste), bred ballastflanke, velde-

finerede skuldre samt korrekt højde

af stenballast og underballast.

Erfaringerne viser, at det varer

op til 8-10 år, før det bliver nødven-

digt at vedligeholde sporene, hvis

det bliver opbygget korrekt. Derfor

er der også fokus på at renovere

sporstrækninger. Ved denne proces

løftes skinnerne, så skærverne kan

blive rystet og rengjort. Herefter

opbygges en korrekt sporoverbyg-

ning, og skinnerne lægges igen.

Der findes maskiner, der kan

udføre denne proces fuldautomatisk

og i én arbejdsgang, og det er

muligt at renovere op til 2 km om

dagen. Der er naturligvis tale om en

bekostelig metode, og derfor er

renoveringen prioriteret i et fast pro-

gram for vedligeholdelse af banen.

Fremtiden Som det fremgår, er der ydet en

betydelig indsats for at minimere

anvendelse af pesticider til renhol-

delse af BaneDanmarks stræknin-

ger. Der er opnået markante resul-

tater, og med den øgede kortlæg-

ning vil det sandsynligvis være

muligt at fastholde den opnåede

reduktion i fremtiden og dermed

overholde de opstillede mål.

BaneDanmark søger at forbedre

renholdelsen af banelegmet yderli-

gere. Derfor forsøger BaneDanmark

i samarbejde med Forskningscenter

Flakkebjerg at etablere lysimeter-

forsøg for at afklare, om pesticider

anvendt på banelegemet kan træn-

ge videre ned i jorden.

Projektet er endnu på tegne-

brættet, så den endelige udform-

ning er ikke fastlagt. Man kan fore-

stille sig, at et af formålene bliver at

afklare, om de anvendte stoffer fak-

tisk er optimale til brug på bane-

strækninger. Endvidere vil det være

relevant at afklare, hvorvidt en årlig

sprøjtning på f.eks. 10 % af banele-

gemet øger belastningen af i mil-

jøet i forhold til en sprøjtning af 30

% af banelegemet hvert andet år.

Figur 5. Registrering af begroningen af banelegemet.

Figur 6. Sprøjtedyserne på togsættet.


Chef i Teknik og Miljø Torsdag d. 25. – fredag d. 26. marts 2010

Kreativitetsfremmende lederskab

Teknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner,mål og resultatskabelse under snævre rammer.

D. 25. – 26. marts 2010

Konferencen sætter fokus på hvordan den tekniske sek-tor kan tænke ud af boksen og blive skarpere og nå kre-ative løsninger i prioriteringsdebatten omkring udviklingaf kommunal velfærd. Snævre økonomiske rammer ermåske lige netop den gødning vi har brug for at blivekreative og synlige!

Den tekniske sektor skal spille sammen med de øvrigesektorer om at forme fremtidens velfærdstilbud og væreen central aktør, som kommer med nye løsninger,der både er effektive og kreative. Trivsel, levevilkår ogrammen om det gode liv handler også om rent drikke-vand, trafiksikkerhed, rekreative områder, sunde boliger,indkøbsmuligheder, transportmuligheder, bymønster,infrastruktur, byrum, arkitektur m.v

Snævre rammer kræver helhedstænkning og utraditio-nelle løsninger – at man kan se muligheder i begræns-ningerne.

Snævre rammer kalder på kreativitet – og dermed ogsåpå lederskab af kreativitet.

Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere ikommunernes teknik og miljøforvaltninger og selskaber.Igen i år med en stor opfordring til at man som samletchefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Selve konferencen løber over 2 dage, men vi givermulighed for at konferencedeltagerne kan møde opaftenen før til uformel networkning og socialt samvær

På konferencen møder du

• Fremtidens udfordringer i den tekniske sektor• Personlige udfordringer i forhold til at skabe resulta-

ter gennem nytænkning• En ny dagsorden for den tekniske sektor • Utraditionelle løsninger skabt af kollegaer • Indblik i konformitet i gruppeprocesser – hvad har vi

lært af Challenger katastrofen

På konferencen får du

• Ledetråde til at sætte teknik og miljø ind i tværsekto-riel sammenhæng

• Nye øjne på den tekniske sektors ydelser internt iorganisationen og hos slutbrugere

• Inspiration og tilpasse forstyrrelser af egen tankevirk-somhed

• Udvidet dit netværk

Er du i målgruppen?

Konferencen henvender sig til alle chefer og ledere ikommunernes Teknik- og Miljøforvaltninger og selska-ber. Igen i år en stor opfordring til, at man som samletchefgruppe tilmelder sig årets arrangement.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


1. januar trådte den nyeaffaldsbekendtgørelse ikraft. Det får betydning forkommunernes udarbejdelseaf regulativer om håndte-ring af affald fra hushold-ninger og en del af affaldetfra virksomhederne.

/ Af Jacob Brandt, Bech-Bruun

Affaldsbekendtgørelsens materielle

bestemmelser om regulativpligt er i

vid udstrækning en videreførelse af

de eksisterende bestemmelser.

Efter affaldsbekendtgørelsens §

19, stk. 1, er kommunerne forplig-

tede til at udarbejde regulativer om

håndtering af affald fra husholdnin-

ger og en del af affaldet fra virk-

somhederne. Det er som noget nyt

fastslået i bestemmelsens stk. 2, at

kommunalbestyrelsen skal udarbej-

de et selvstændigt regulativ for jord,

som er affald. Der foreligger dog

ikke på dette tidspunkt noget i

særligt om, hvordan Miljøstyrelsen

har tænkt regulativet skal udformes

i forhold til standardregulativer og

reguleringen på jordområdet.

En væsentlig del af regelforenk-

lingsambitionen ved hele den nye

organisering af affaldssektoren byg-

ger på de nye standardregulativer,

som kommunerne ifølge affaldsbe-

kendtgørelsens § 19, stk. 3, skal

bruge fra senest 1. januar 2011.

Regulativerne skal indgå i en cen-

tral internetbaseret database, jf.

affaldsbekendtgørelsens § 19, stk.

5, og der er indført krav om, at et

regulativ tidligst kan træde i kraft 8

dage efter offentliggørelse, jf.


6. Det fremgår af lovbemærknin-

gerne til miljøbeskyttelsesloven, at

der tidligere var mere end 8.000

gældende affaldsregulativer, mens

det nye system vil ensarte opbyg-

ningen af affaldsregulativerne sam-

tidig med, at der højst kan være tre

regulativer pr. kommune, inkl. jord-

regulativet.

Derudover er indført krav til en

forudgående offentlighedsfase på

linie med affaldsplanens vedtagel-

sesprocedure – dog således at

høringsfristen for regulativerne kun

er 4 uger mod 8 uger ved affalds-

planens vedtagelse.

Helt overordnet stiller affaldsbe-

kendtgørelsens § 21, stk. 1, og §

22, stk. 1, krav om, at kommunen i

regulativerne fastlægger de kom-

munale affaldsordningers tilrette-

læggelse og omfang mv., herunder

krav om kildesortering. Derudover

har kommunerne for henholdsvis

indsamlings- og anvisningsordnin-

ger udtrykkeligt mulighed for at

fastsætte bestemmelser om de i


2, og 22, stk. 2, opregnede emner.

Det må dog være klart, at der ikke

er tale om en udtømmende opreg-

ning, idet kommunerne må have

hjemmel til de bestemmelser, der

kræves for at sikre tilrettelæggelsen

af velfungerende affaldsordninger i

medfør af miljøbeskyttelseslovens

§ 45, stk. 4, og affaldsbekendt-

gørelsens § 21, stk. 1, og § 22,

stk.1.

Regulativerne i 2010Et vigtigt nyt element i den revide-

rede affaldsbekendtgørelse er, at

kommunerne efter affaldsbekendt-

gørelsens § 24, stk. 2, ikke kan

etablere ordninger for kildesorteret

genanvendeligt erhvervsaffald. Alle

kommunale ordninger for kildesor-

teret genanvendeligt erhvervsaffald

er derfor uden hjemmelsgrundlag,

og affaldsbekendtgørelsens § 103,

stk. 4, viderefører derfor også de

regulativer, der er udstedt i medfør

af den gamle bekendtgørelse –

Ny affaldsbekendtgørelse:

Nye regler foraffaldsregulativer

ResuméKommunerne kan i medfør af

overgangsbestemmelserne i

affaldsbekendtgørelsen drive

deres affaldsordninger lovfor-

meligt på ”trods” af den revi-

derede affaldsbekendtgørelse,

Bekendtgørelse nr. 1473 af 21.

december 2009 om affald. .

Der er ved overgangsbestem-

melsen sikret et hjemmels-

grundlag for de ”gamle” regu-

lativer, og på samme måde er

der ved overgangsbestemmel-

ser sikret et tilstrækkeligt

grundlag for virksomhedernes

adgang til genbrugspladserne

og de gebyrregler, der trådte i

kraft 1. januar 2010.

Artiklen gennemgår affalds-

bekendtgørelsens bestemmel-

ser om regulativer, og introdu-

cerer systematikken i standard-

regulativerne.


dog således at alle bestemmelser

om kildesorteret genanvendeligt

erhvervsaffald er ophævet pr. 1.

januar 2010.

Indtil det nye regulativ er vedta-

get, vil det altså være de gamle

regulativer, der fortsat er gældende

– om end i en amputeret version.

Hvis kommunen ikke har fået ved-

taget et regulativ på det nye hjem-

melsgrundlag, der giver virksomhe-

derne adgang til de kommunale

genbrugspladser, jf. affaldsbekendt-

gørelsens § 104, stk. 1, hvilket må

anses som sandsynligt i lyset af

affaldsbekendtgørelsens offentlig-

gørelse i Lovtidende den 23.

december 2009 – det er med

andre ord nok de færreste kommu-

ner, der har haft kommunalbesty-

relsen på arbejde mellem jul og

nytår, og de velforberedte kommu-

ner, der har vedtaget nye regulati-

ver på baggrund af høringsversio-

nen, kan være blevet snydt af den

endelige formulering.

Kommuner med forkerte

bestemmelser bør hurtigt få dem

ophævet, og de kan herefter - lige-

som de ”lidt sløvere” kommuner -

bruge regelgrundlaget i affaldsbe-

kendtgørelsens § 104, stk. 2, i for-

hold til reguleringen af virksomhe-

af affaldsbekendtgørelsens kapitel

6 etableres, og der kan for den

enkelte ordning være særlige krav

eller valg, som kommunen skal

tage stilling til. Det gælder f.eks.

ordningen for husholdningernes

dagrenovation, som skal etableres

som en indsamlingsordning i form

af en henteordning, jf. affaldsbe-

kendtgørelsens § 25, stk. 1, eller

minimumskravene til ordningen for

papiraffald, jf. affaldsbekendtgørel-

sens § 26, stk. 1.

Ved visse ordninger indeholder

standardregulativerne forslag til

valgfrie standardformuleringer som

f.eks. § 12.2 i bilag 9, men der er

også ganske få obligatoriske tekster.

Det gælder f.eks. § 13.3 i bilag 10,

hvor kravet om brugen af klare

plastsække på genbrugspladsen i

overensstemmelse med affaldsbe-

kendtgørelsens § 38, stk. 3. Gene-

relt gælder det dog, at kommuner-

ne i alle tilfælde har mulighed for

at udfylde og supplere med fritekst,

som passer på udformningen af

ordningerne i kommunen.

dernes adgang til de kommunale

genbrugspladser. Affaldsbekendt-

gørelsens § 104, stk. 2, nr. 1-6, er

således udtryk for en kodificering af

kommunalbestyrelsens forpligtelser

efter affaldsbekendtgørelsens § 38.

Der er ingen tvivl om, at Mil-

jøministeriet med overgangsbe-

stemmelserne har tilsigtet en lette-

re overgang for kommunerne, men

det er alligevel interessant, hvordan

en generel ophævelse af regulativ-

bestemmelserne om kildesorteret

genanvendeligt erhvervsaffald virker

i praksis.

Affaldsregulativer anno 2011Som nævnt ovenfor skal kommu-

nerne før 1. januar 2011 have ved-

taget nye affaldsregulativer, som

skal bygge på de paradigmer, som

fremgår af affaldsbekendtgørelsens

bilag 9 og 10, jf. affaldsbekendt-

gørelsens § 19, stk. 3.

De såkaldte standardregulativer

er delt op i en generel del og en

særlig del. Den generelle del er

med ganske få undtagelser fuld-

stændig fastlagt i bekendtgørelsen,

og den bliver således meget ensar-

tet fra kommune til kommune. Den

særlige del giver derimod kommu-

nerne næsten frie hænder til at

udforme den enkelte ordning på

en måde, så det passer til de for-

hold, der gør sig gældende i kom-

munen, herunder det serviceniveau

som kommunen ønsker.

I den generelle del findes for-

målsbestemmelsen, angivelse af

hjemmelsgrundlaget, generelle ret-

tigheder og pligter, gebyrbestem-

melser o.lign. som i høj grad er

bestemmelser, som er en gentagel-

se af kravene til kommunens admi-

nistration efter affaldsbekendtgørel-

sen.

Med placeringen af disse

bestemmelser i regulativets gene-

relle del gøres regelgrundlaget

mere tilgængeligt for kommunens

borgere og virksomheder, idet de

som altovervejende hovedregel kan

få et overblik over kommunens

administrationsgrundlag i regulati-

vet.

Den særlige del anvendes til at

fastsætte de bestemmelser, der

angiver en ordnings omfang og til-

rettelæggelse m.v. Som minimum

skal det af den særlige del fremgå

for hver ordning hvilket affald, der

er omfattet af ordningen, hvem

ordningen gælder for og en nær-

mere beskrivelse af ordningen.

En del ordninger skal i medfør

Affaldsbekendtgørelsen op til en for-

enkling af reglerne for affaldshåndte-

ring

Oversvømmelsesdirektiveter nu delvist gennemført idansk lovgivning. Det serdog hverken ud til at sikreborgerne mod oversvøm-melser eller at udnytte syn-ergieffekter med vandplan-lægningen.

/ Af Rasmus Kruse Andreasen, landskabsforvalter,

Odsherred Kommune

Det såkaldte oversvømmelsesdirek-

tiv er nu delvist gennemført i Dan-

mark. Men vil den danske imple-

menteringslovgivning så også på

lang sigt sikre borgerne mod de

ikke ubetydelige skader i forbindel-

se med de relativt hyppige ned-

børshændelser og højvandssituatio-

ner?

Nej, det vil umiddelbart ikke

være tilfældet, og koordineringen

med vandplanlægningen vil angive-

ligt blive overset, stik imod direkti-

vets hensigt.

OversvømmelsesdirektivetFællesskabets øvrige vandplanlov-

givning, herunder især vandram-

medirektivet, tager ikke særlige

hensyn til oversvømmelser eller de

fremtidige ændringer i oversvøm-

melsesrisikoen som følge af kli-

maændringer. Det er med denne

begrundelse, at EU-medlemslande-

ne har fundet det nødvendigt at

udarbejde et datterdirektiv til van-

drammedirektivet, der sigter direkte

på styring af oversvømmelsesrisici.

Oversvømmelsesdirektivet er

således knyttet snævert til vand-

rammedirektivet, og planlægningen

til reducering af oversvømmelsesri-

sikoen skal følge vandrammedirek-

tivets planlægningskadence.

For at opnå fælles synergier og

fordele under hensyn til de mil-

jømål, der er fastsat efter vandram-

medirektivet, skal medlemslandene

koordinere gennemførelsen af

oversvømmelsesdirektivet med

gennemførelsen af vandrammedi-

rektivet (helt i overensstemmelse

med det miljøretlige integrations-

princip i EF-traktaten).

MålsætningsniveauOm der overhovedet bliver udpe-

get nogen områder med væsentlig

risiko for oversvømmelser, er det

første spørgsmål. Jf. lovgivers

bemærkning til lovforslaget: ”Over-

svømmelsesdirektivet retter sig ikke

mod typiske danske oversvømmel-

sessituationer, men mod styring af

oversvømmelsesrisikoen i en

størrelsesorden og med et skad-

eomfang, som man så det i Cen-

traleuropa i perioden 1998-

2002….Det er risikoen for over-

svømmelser af et sådant omfang,

som direktivet først og fremmest


Oversvømmelses-lovgivning er slået fejl

Oversigt over samspillet mellem myndighedsvalg og opgaver efter miljømålsloven og oversvømmelsesdirektivet i Dan-

mark.

sigter på at opnå en bedre styring

af”.

Der kræver åbenbart noget nær

katastrofelignende tilstande med

dødsfald til følge, før en oversvøm-

melse er væsentlig.

Det fremgår dog af direktivets

artikel 3, at også oversvømmelser

fra havet i kystområder kan define-

res som en ’oversvømmelse’. Det

kan derfor undre lidt, hvis ikke

direktivet retter sig mod et fladt

land med kystnær bebyggelse som

Danmark. Det må i hvert fald anses

som tvivlsomt, om de direkte

berørte borgere og forsikringssel-

skaber er enige i lovgivers syns-

punkt.

Såfremt der vitterligt udpeges

’risikoområder’, kan bemærkningen

desuden få betydning for risikosty-

ringsplanerne. Som ovenfor nævnt

er det kommunerne selv, der skal

fastsætte ’risicimålsætningsniveau-

et’.

Under henvisning til kommuner-

nes knappe resurser kan man der-

for frygte, at kommunerne fastsæt-

ter et lavt målsætningsniveau og

derfor vælger den pragmatiske

løsning; at oversvømmelser hører

sig Centraleuropa til.

Når kommunens økonomi brin-

ges i spil her, er det fordi de egent-

lige afværgeforanstaltninger skal

udføres efter den gældende sektor-

lovgivning, som fx kystbeskyttelses-

og vandløbsloven. Akkurat som i

dag. Lovgiver argumenterer da også

med, at de mindre oversvømmel-

ser netop kan forebygges inden for

rammerne af den eksisterende lov-

givning.

Det kræver dog næppe megen

indsigt i administrationen af disse

love at vide, at afværgeforanstalt-

ningerne kun vanskeligt lader sig

gennemføre i større skala uden

offentlig styring og subsidiering.

Koordinering medvandplanlægningenOversvømmelsesforanstaltningerne

kan virkelig komme til sin ret, hvis

de koordineres med vandmiljøpro-

jekterne.

Dels er der angiveligt i forvejen

støttemuligheder via Grøn Vækst,

og dels kan der tænkes at være

bredere opbakning fra de politiske

beslutningstagere til projekter, der

både tilgodeser miljøet og kommu-

nens borgere.

For at sikre den koordinerede

helhedsplanlægning mellem risiko-

styringsplanerne og vandhandlepla-

nerne er det derfor i teorien ganske

hensigtsmæssigt at lade kommu-

nerne udarbejde begge planer.

I implementeringslovgivningen

synes der dog ikke at være lagt

meget vægt på koordineringen med

vandplanlægningen. I direktivet har

koordineringen sit eget kapitel, og

den er relativt udførligt beskrevet i

betragtningerne. I den danske lov-

givning er den blot nævnt ved hen-

visning til retsakternes bilag (der kort

beskriver, hvad risikostyringsplanerne

skal indeholde).

Igen med henvisning til be-

mærkningen om, at oversvømmel-

sesdirektivet ikke retter sig mod

danske forhold, kan opgaven tæn-

kes at blive opfattet som en ren

beredskabsopgave med mindre

vægt på sikring af de miljømæssige

forhold. Bliver opgaven lagt i kom-

munernes beredskabsafdelinger,

risikerer koordineringen derfor helt

at blive overset, såfremt der ikke

eksisterer et tværfagligt forankret

samarbejde mellem de kommuna-

le beredskabs- og miljøafdelinger.

Samlet set sættes der derfor

store krav til kommunernes admini-

strative medarbejderes indsigt,

overblik og faglige formåen for at

omsætte koordineringen i praksis.

Det er selvfølgelig ikke et forhold,

lovgiver kan tage hensyn til, men

det det burde fremgå klarere af lov-

teksten eller forarbejderne, hvad

der egentlig er omfattet af loven.

Opfordringen skal derfor lyde på

at opfatte lovgivningen som en

minimumslovgivning og rette fokus

mod sikring af ’almindelige’ over-

svømmelsessituationer også. Desu-

den bør man koordinere indsatsen

med vandplanlægningen og ikke

blot tjekke, om den er i strid her-

med.

Situationer som denne vil umiddelbart ikke blive hindret af det nye oversvøm-

melsesdirektiv, som retter sig mod mere ekstreme situationer. For at sætte ind

over for mere ’almindelige’ oversvømmelser må man opfatte direktivet som en

minimumslovgivning.

vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

GOD HISTORIE

ORANGE MÆND YDER GOD SERVICEEn lille orange mand er blevet

Frederikshavn Forsynings sym-

bol på god service. Forsyningen

gennemførte i efteråret 2009

en kampagne, hvor kunderne

kunne melde ind om den service,

de oplevede. De kunne udfylde

et lille kort eller gå på nettet,

hvor alle kunne følge kundernes

svar. Resultatet var høj tilfredshed

fra kunderne – og øget fokus

på den gode kundeservice hos

medarbejderne.

Tvist om fredskovpligtNaturklagenævnets afgørelse om ikke at pålægge fredsskovpligt på arealer

i Skibby ned mod Bredvig ved Roskilde Fjord er anset for gyldig.

I forbindelse med købsforhandlinger om en ejendom imødekom

Københavns Statsskovdistrikt en ansøgning om at pålægge fredskovpligt

på nogle skovbevoksede arealer af ejendommen. Afgørelsen blev af Dan-

marks Naturfredningsforening indbragt for Naturklagenævnet, der efterføl-

gende ændrede Københavns Statsskovdistrikts afgørelse til et afslag.

Køber af ejendommen indbragte derefter Naturklagenævnets afgørelse

for Retten i Hillerød og gjorde blandt andet gældende, at der forelå særli-

ge omstændigheder, samt at afgørelsen var en ændring af gældende

praksis.

Retten udtalte, at Naturklagenævnets afgørelse var begrundet i de hen-

syn, som skal varetages efter skovlovens § 4 og inden for rammerne af

det skøn, som kan udøves ved administrationen af loven. Blandt andet

oplysninger om bevoksning af arealet og retten til genplantning indgik i

grundlaget for Naturklagenævnets afgørelse.

At sagsøger havde erhvervet ejendommen i forventning om, at Natur-

klagenævnet ville stadfæste afgørelsen og den økonomiske betydning

heraf, indgår ikke i de hensyn, som skal varetages efter skovlovens § 4.

Sagsøgte var ikke blevet partshørt, men Retten fandt, at der ikke ved

en høring ville være fremkommet nye oplysninger, der ville have haft

betydning for Naturklagenævnets afgørelse.

Endelig udtalte Retten, at Naturklagenævnets afgørelse ikke var udtryk

for en ændring af fast praksis for at pålægge fredskovpligt i tilsvarende

sager. Derfor havde sagsøger ikke krav på at blive hørt om påtænkt

ændring af Københavns Statsskovdistrikts afgørelse.

Retten i Hillerød fandt derefter ikke, at Naturklagenævnets afgørelse

skulle ophæves, eller at der forelå sagsbehandlingsfejl, der kunne begrun-

de afgørelsens ugyldighed.

(Dom afsagt den 12. januar 2010 af Retten i Hillerød)

Nyt om Jura

Salg af fredsskovareal udenoffentligt udbudStatsforvaltningen har meddelt samtykke til, at Tønder Kommune kan sæl-

ge et stykke fredskovareal uden forudgående offentligt udbud

Tønder Kommune anmodede Statsforvaltningen om samtykke til at

undlade offentligt udbud ved salg af et areal til en køber, som tidligere

havde erhvervet en del af arealet efter et offentligt udbud.

I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale blev kommunen

opmærksom på, at arealet ikke stod opført som fredsskov. Tønder Kom-

mune bad derfor Skov- og Naturstyrelsen om en udtalelse herom. Kom-

munen modtog imidlertid ikke svar fra styrelsen, og arealet blev solgt på

betingelse af, at Kort- og Matrikelstyrelsen kunne godkende

udstykning/arealoverførsel.

Skov- og Naturstyrelsen afgjorde efterfølgende, at den pågældende

skov var fredsskov og påpegede, at sammenhængende fredsskovpligtige

arealer ikke må udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel, jf. skovlo-

vens § 12.

Statsforvaltningen udtalte, at dispensation fra offentligt udbud alene er

tænkt anvendt i ganske særlige tilfælde. Navnlig hvor det må antages, at

krav om offentligt udbud vil kunne lægge hindringer i vejen for salget, og

hvor et offentligt udbud ikke vil kunne fremkalde højere købstilbud., jf.

udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Da restarealet ikke kunne udstykkes fra det allerede solgte fredskovs-

areal, og et offentligt udbud derfor ikke kunne fremkalde et højere købstil-

bud, meddelte statsforvaltningen samtykke til, at fredskovsarealet kunne

sælges til vedkommende køber uden forudgående offentligt udbud.

Høring af vand- og naturplanerMiljøministeren fremlagde den 14. januar 2010 nye vand- og naturplaner.

Vandplanerne har til formål at forbedre vandområder i Danmark. Hver

vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i søer, vand-

løb, kystvande og grundvand.

Natura 2000-planerne gennemføres i forbindelse med Danmarks

implementering af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Der er tale

om områder i EU med særligt værdifuld natur, og målet er at sikre eller

genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og dyre- og plantear-

ter. De nærmere krav til planlægningen er fastsat i miljømålsloven og i

skovloven.

Miljøministeriet meddeler, at udkast til de statslige vandplaner for 23

vandoplande og Natura 2000-planer er sendt i høring hos de berørte

statslige, regionale og kommunale myndigheder med høringsfrist den 11.

marts 2010.

Vindmøller berettigede ikke tilsærligt tilskudVindmøllebekendtgørelsens overgangsregler om en særlig gunstig prisaf-

regning for eksisterende vindmøller krævede, at vindmøllerne skulle være

tilladt opstillet i henhold til en endeligt vedtaget lokalplan inden udgangen

af 1999.

Ved en el-reformaftale af 3. marts 1999 etableredes en overgangsord-

ning, hvorefter eksisterende vindmøller blev sikret rimelige afskrivningsvil-

kår. Private vindmøller, der var købt inden udgangen af 1999 og havde de

fornødne tilladelser, var at betragte som ”eksisterende”.

Aftalen blev fulgt op af en bekendtgørelse i marts 2001, som fastslog,

at en vindmølle inden udgangen af 1999 skulle være udtrykkelig tilladt i

henhold til en endelig vedtaget lokalplan eller landzonetilladelse, hvis den

skulle anses at være eksisterende og dermed berettiget til afregning efter

bekendtgørelses regler.

Kolding Kommune vedtog i juni 1999 en ”bonuslokalplan”, som fast-

lagde retningslinjerne for op til tre vindmøller i lokalplanområdet. Vindmøl-

lerne måtte have en navhøjde på op til 45 meter. Nogle vindmølleejere

ansøgte i november 1999 om tilladelse til at opføre vindmøller på op til

50 meter og fik den 24. januar 2000 dispensation hertil. Vindmølleejerne

blev desuden oplyst, at det ikke ville få betydning for, om vindmøllerne

var ”eksisterende”, at dispensationen først blev givet efter den 1. januar

2000.

Energistyrelsen traf imidlertid afgørelse om, at vindmøllerne ikke efter

overgangsreglerne var ”eksisterende” ved udgangen af 1999. Afgørelsen

blev stadfæstet af Energiklagenævnet.

Højesteret udtalte, at det fremgår utvetydigt af ordlyden af vindmølle-

bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 1, at det er den konkrete vindmølle,

som senest den 31. december 1999 skal være tilladt opstillet i henhold

til en endeligt vedtaget lokalplan. Det er således ikke er tilstrækkeligt, at

lokalplanen tillader opstilling af vindmøller.

Højesteret tiltrådte herefter Landsrettens resultat, hvorefter der ikke var

grundlag for at ophæve Energistyrelsens og Energiankenævnets afgørelser

eller for at anse Energistyrelsen for erstatningsansvarlig over for vindmølle-

ejerne.

(Højesteretsdom af 21. december 2009)

Særskilt betaling for tømning afhustankeEkstra bidrag for forgæves kørsel i forbindelse med tømning af hustanke

(bundfældningstanke) skal opkræves særskilt og kan ikke opkræves på

ejendomsskattebilletten.

Statsforvaltningen modtog fire borgerhenvendelser vedrørende Aaben-

raa Kommunes opkrævning af ekstra bidrag via ejendomsskattebilletten

ved forgæves kørsel i forbindelse med tømning af hustanke. Det fremgår

af § 5 i Regulativ for kontrol og tømning af hustanke, at ekstra bidrag skal

opkræves særskilt. Statsforvaltningen udtalte efterfølgende, at Aabenraa

Kommunes administration af regulativet i forbindelse med opkrævning af

ekstra bidrag i 2008 var i strid med lovgivningen, da ekstrabidraget skal

opkræves særskilt. Aabenraa Kommune meddelte derefter, at opkræv-

ning af ekstra bidrag i forbindelse med tømning i 2008 efter individuelt

ønske kunne ske på særskilt regning, og at opkrævning af ekstra bidrag

ved tømning i 2009 og fremover opkræves på særskilt regning.

Statsforvaltningen foretog sig derefter ikke yderligere i sagen.

I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt

Digital tinglysning og opkrævning af ejendomsskatMange kommuner er i gang med eller har sendt opkrævninger om

ejendomsskat ud, men støder ind i tvivlsspørgsmål på grund af de

fortsat mange ophobede sager i den digitale tinglysning. De forsinke-

de sager betyder nemlig, at kommuner kommer til at sende opkræv-

ninger til ejere, der har indgået aftale om salg af deres ejendom.

Det er KL’s vurdering, at så længe der ikke er sket tinglysning af en

handel, er det fortsat den registrerede ejer, der hæfter for ejendom-

men. Derfor er det ejerens ansvar at betale denne, selvom der er ind-

gået aftale om salg af ejendommen.

KL forventer således, at sælger og køber selv sørger for, at regnin-

gen betales af den rette, f.eks. i forbindelse med en refusionsopgørel-

se.

Der er dog også eksempler på enkelte tilfælde, hvor der er sket

tinglysning, men hvor kommunen ikke er blevet orienteret om ejerskif-

tet. I de tilfælde bør kommunen naturligvis annullere den første

opkrævning og sende opkrævningen til den nye ejer.

Kilde: KL

Skole sparede 81 procent på elFrederikshavn er blandt landets mest ambitiøse kommuner, når det

gælder klima og miljø. Nu er de målrettede tiltag på klima- og ener-

giområdet flyttet helt ind på skoleområdet. På Strandby Skole er top-

moderne lys og akustik i to gennemrenoverede naturfagslokaler ble-

vet kombineret med en reduktion af elforbruget til en femtedel.

”Vores indgangsvinkel var, at vi ikke ville lave lappeløsninger. Vi vil-

le have helhedsløsninger, og det vil sige lokaler, hvor hvert eneste til-

tag, der giver en energibesparelse, samtidig øger komforten for lære-

re og elever,” fortæller energiansvarlig i kommunen, Bo Niebuhr.

Enkle tiltag har en stor effekt. Et vigtigt skridt i renoveringen af

Strandby Skoles naturfagslokaler var at fjerne det mørke gulv og

belægge det med lyst linoleum. Væggene og loftet blev malet hvide -

og ikke for at følge et modelune om lyse overflader.

”Jo bedre et lokale reflekterer lys, jo mindre lys skal der bruges.

Samtidig bliver dagslyset mere jævnt fordelt i rummet, når gulve,

vægge og lofter er lyse. Det betyder, at elever, der sidder længst fra

vinduet, ikke længere føler sig presset ud i lokalernes mørke hjørner,”

fortæller Bo Niebuhr.

Samme dobbelte effekt har de nye belysningsarmaturer, som er

støbt ind i loftet. Det sikrer maksimal spredning af lyset i lokalet og

dermed et minimalt forbrug af el. Teknologien spiller også en stor rol-

le i form af dagslysfølere, der regulerer det elektriske lys efter indfal-

det af dagslys. I alt kapper systemet 81 procent af elforbruget, og det

giver en tilbagebetalingstid på kun ni år Kilde: Elsparefonden

Luftledning til 2,5 mia. skal sikre vindenergiEn 180 km lang, ekstra 400 kV ledning på nydesignede el-master skal

mere end fordoble den mængde strøm, som kan overføres mellem

Tjele ved Viborg i nord og Kassø ved Aabenra i Syd.

Fordoblingen af kapacitet, som koster 2,5 mia. kroner, er ifølge

Energinet.dk nødvendig for at kunne indpasse en stor andel af vedva-

rende energi i elsystemet, og derfor har Energinet.dks bestyrelse sagt

god for den nye ledning.

”Vi skal kunne transportere vindmøllestrømmen ud til husholdnin-

ger og virksomheder, vi skal kunne eksportere strømmen, når det

blæser meget - og vi skal kunne importere strøm fra naboerne, når

det er mere vindstille. Derfor har vi planer om både at forstærke el-

transmissionsnettet i Danmark - herunder forbindelsen mellem Kassø

og Tjele - og at bygge nye el-forbindelser til Norge og Holland,” siger

direktør Torben Glar Nielsen, Energinet.dk, i en pressemeddelelse.

En stærkere ledning mellem Kassø og Tjele også er nødvendig for,

at Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber kan gennem-

føre planerne om først at lægge de mindre højspændingsledninger på

132 og 150 kilovolt i jorden. Det er også planen - når kabel-teknologi-

en er udviklet - at ledningerne på 400 kilovolt skal lægges i jorden.

Udbygningen er budgetteret til 2,5 mia. kr. under forudsætning af,

at den foreslåede linjeføring, som indgår i VVM-redegørelsen, realise-

res. VVM-redegørelsen i forbindelse med udbygningsplanerne udar-

bejdes af Miljøcenter Århus og Miljøcenter Odense, og redegørelsen

forventes i offentlig høring i foråret 2010.

Kilde: Ing.dk

Borgmestre ser skævttil udbudDe største holdningsmæssige barrierer for at bruge private leverandører

i kommunerne ligger ikke hos borgerne; de ligger hos borgmestrene og

kommunaldirektørerne.

Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har foretaget for DI

blandt borgmestre og kommunaldirektører i samtlige 98 kommuner.

For mens et flertal af borgerne mener, at private leverandører leverer

en bedre kvalitet, når de løser kommunale serviceopgaver, ser borgme-

strene anderledes på det.

Ifølge undersøgelsen mener 31 pct. af kommunaldirektørerne og de

nyvalgte borgmestre, at kommunerne leverer en bedre service end pri-

vate leverandører, mens 52 pct. mener, at kvaliteten er på niveau med

private leverandører. Ingen af de spurgte har svaret, at de private leve-

rer en bedre kvalitet.

Samme billede viser sig, når man spørger til omkostningseffektivitet.

Her mener kun fire pct., at private leverandører er mere omkost-

ningseffektive, mens henholdsvis 54 pct. og 27 pct. mener, at kommu-

nerne er lige så – eller mere omkostningseffektive end private leve-

randører. Kilde: DI

Erhvervsnyt

Erhvervsnyt

Bundfældningstankeskyld i dårlig rensningOrbicon | Leif Hansen har i samarbejde med Århus Kommune

undersøgt renseløsninger i det åbne land, og resultatet er ikke opløf-

tende. Rigtig mange af anlæggene virker ikke, og synderen er bund-

fældningstanken, som enten er konstrueret forkert eller ikke har til-

strækkelig kapacitet.

Undersøgelsen har blandt andet været medvirkende til, at By- og

Landskabsstyrelsen har udsendt en skrivelse til producenterne af

minirenseanlæg vedrørende deres forpligtigelser i henhold til type-

godkendelsesordningen. Heri indskærpes det, at producenterne har

ansvaret for at meddele en køber, hvilken egnet bundfældningstank

der skal sættes foran det pågældende anlæg, så det kommer til at

rense tilfredsstillende.

Mange ejendomme i det åbne land mangler stadig at få etableret

forbedret rensning af spildevandet, hvilket skal være på plads inden

udgangen af 2012. Forskellige anlægstyper, så som minirenseanlæg,

nedsivningsanlæg, beplantet filteranlæg m.fl., kan opfylde kravene,

men med for små eller forkert konstruerede bundfældningstanke bli-

ver renseeffekten alligevel ikke god nok. Det medfører forurening af

søer og vandløb.

Når slammet ikke tilbageholdes i bundfældningstanken løber det

over i minirenseanlægget. Det resulterer i, at minirenseanlægget

slammer til og ikke længere renser optimalt. Når anlægget ikke fun-

gerer, vil dårligt renset spildevand løbe ud i recipienten og forurene.

Før i tiden skulle bundfældningstanke have en VA-godkendelse,

men efter 2005 skulle de blot være CE-mærket, for at få adgang til

det danske marked. CE-mærket sikrer desværre ikke at funktionalite-

ten af bundfældningstanken er i orden.

”Vi foreslår, at kommunen sætter supplerende krav til bundfæld-

ningstankene, når de modtager ansøgninger på etablering af rense-

løsninger fra kloakmestrene. Der er allerede forskrifter, som man kan

bruge. Teknologisk Institut har lavet en anvisning 013. Hvis tanken er

konstrueret herefter, ville man slippe for mange problemer med

minirenseanlæg og andre anlægstyper, der ikke fungerer efter hen-

sigten,” fortæller Anette Løkken fra Orbicon | Leif Hansen.

Kilde: Orbicon | Leif Hansen.

Klimaledelse er god forretningDet blev ikke til en global klimaaftale i København i december, men

både offentlige og private virksomheder har alt at vinde ved at gøre

noget for klimaet. Det er budskabet i bogen ”God klimaledelse –

Lederens guide til styring af klimaindsatsen”, skrevet af tre af Dan-

marks førende klimarådgivere.

Klimaledelse kan ikke alene føre til store besparelser og øget ind-

tjening, men kan også få både ledere, medarbejdere og andre aktører

til at tænke i helt nye baner og dermed give virksomhedens strategi

og udvikling nye dimensioner.

Bogen hjælper lederen i gang med de to hovedfacetter af klimale-

delse: At reducere virksomhedens belastning af klimaet og at tilpasse

virksomheden til klimaforandringerne så godt som muligt. Klima skal

indtænkes i virksomhedens vision og strategi, og samtidig skal der

skabes systematik i klimaledelsen.

Endelig skal lederen have et grundlag at træffe sine beslutninger

på. Det bliver en af de helt store udfordringer, da forskerne langt fra er

enige om, hvordan og hvornår klimaforandringerne vil påvirke os.

”God klimaledelse” er ikke blot en startguide for private og offentli-

ge ledere. Den kan også bruges som et kritisk værktøj af de virksom-

heder, der allerede er i gang med at ’klimalede’, og som motivation,

inspiration og støtte til alle klimaledere mange år frem.

Kilde: Grontmij l Carl Bro

Ny direktør for Grontmij | Carl Bro Søren Larsen, divisionsdirektør for Byggeri og Pro-

ject Management i Grontmij | Carl Bro, bliver

administrerende direktør for virksomheden.

”Søren Larsen kom til virksomheden i 1992

og har med succes varetaget en række vigtige

internationale og nationale poster – senest som

divisionsdirektør for Byggeri og Project Manage-

ment-divisionen. Jeg er overbevist om, at Søren

er den rette til at lede Grontmij | Carl Bro videre

mod yderligere vækst og til at implementere

Grontmijs nye ’Strategi 2010 - 2015’, der fokuserer

på bæredygtige helhedsløsninger til gavn for både nationale og internatio-

nale kunder,” siger Gert Dral, bestyrelsesformand for Grontmij | Carl Bro

A/S.

Samtidig med udnævnelsen af Søren Larsen til administrerende direk-

tør er der i Grontmij | Carl Bro udpeget tre business line directors, der skal

være med til at lede virksomhedens nye organisation.

I den nye organisation vil tidligere divisionsdirektør Hans-Martin Friis

Møller lede rådgivningen inden for vandområdet i Danmark. Vand er et

fokusområde i Grontmij og hans opgave vil være at sikre forretningsudvik-

ling og innovation inden for dette område på tværs af koncernen.

Søren larsen


KTC byder velkommenDe nye medlemmer fortsætter med at strømme ind iKTC.

Siden nytår har foreningen budt velkommen til 30 nyemedlemmer.

KTC har nu over 60 natur- og miljøchefer i medlemskredsen og de

tegner sig for den største enkeltgruppe blandt de nye KTC-medlem-

mer.

Der er omkring 40 planchefer og ca. det samme antal forsynings-

direktører og – chefer.

En anden stor gruppe er de ca. 30 drifts- og ejendomschefer;

men der er grupper af alle faglige kategorier fra de tekniske forvalt-

ninger i medlemskredsen nu.

KTC opfordrer fortsat alle interesserede chefer til at melde sig ind i

foreningen.

KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer siden sidste

nummer af Teknik & Miljø:

DirektørMarianne Andersen, Greve forsyning

Miljø- og naturchefAnnette Bæk, Assens kommune

TeamlederAnders Melamies, Solrød kommune

TeamlederLars Christian Würtz, Solrød kommune

TeamlederLotte Lodberg Kjær, Solrød kommune

Afdelingschef - MiljøchefJesper, Raad PetersenHerlev kommune

TeamledeLene StevnhovedSolrød, kommune

TeamledeBirgitte Blaaberg Olsen, Solrød kommune

TeamlederJette Zimmerman Pedersen, Solrød kommune

OmrådechefVibeke Barkentin, Københavns kommune

BygningschefBent Ellegaard, Lyngby-Taarbæk kommune

Teknisk chefLars-Bo Johansen, Faaborg-Midtfyn kommune

SekretariatschefAnne Grete Axelsen, Tønder Kommune

Natur- og miljøchePeter Krongaard-Kruse, Fredericia kommune

Plan- og ByggechefKarsten Stig Nielsen, Assens kommune

Driftschef og ForsyningsdirektørTom Søderhamn, Høje-Taastrupkommune

AfdelingslederNiels Hermansen, Holbæk Kommune

Teknisk chefKjeld M. Christensen, Ringkøbing-Skjern kommune

KontorchefPia Buch-Madsen, Næstved kommune

SekretariatschefMogens Caspersen, Norddjurs kommune

Nyt fra COKChef i teknik og miljøDen Kommunale Højskole 25.-26.03.2010. Det er muligtat komme dagen før til networking m.v.Konferencen skabes i et samarbejde mellem KTC ogCOK. Årets tema for konferencen chef i teknik og miljøer Kreativitetsfremmende lederskab, med undertit-len:Teknik og miljø bryder med vanetænkning - Visioner,mål og resultatskabelse under snævre rammer.

Konferencen sætter fokus på, hvordan den tekniske sek-tor kan tænke ud af boksen og blive en central aktør iprioriteringsdebatten omkring udvikling af kommunalvelfærd – Snævre økonomiske rammer er måske ligenetop den gødning, vi har brug for at blive kreative ogsynlige.AuditoruddannelsenUddannelsen kvalificerer deltageren til at varetage funk-tionen som systemansvarlig eller intern auditor i kom-munen, bliver i stand til at udvikle, opbygge og imple-mentere et kvalitetsstyringssystem samt foretage denløbende audit af systemet. I uddannelsen indgår en gen-nemgang af et certificeringsforløb hos et akkrediteretcertificeringsorgan. Deltagerne trænes i auditorkompe-tencer og metodik. Uddannelsen afsluttes med eksamen.Afholdes regionalt 26.-28.04.2010

Kvalitetsstyring – optimering af indsatsenSystemansvarlig – rolle og handlemulighederPå kurset understøttes den systemansvarliges viderearbejde med at optimere og integrere systemet, såledesat forvaltningen kan høste flest mulige gevinster af kvali-tetsstyringssarbejdet. Den Kommunale Højskole 26.05. – 27.05.2010

Mål og kvalitetsstyring i den tekniske forvaltningTemadag for ledereMålstyring eller resultatstyring er på dagsordenen i dentekniske forvaltning. Særligt på natur- og miljøområdethar temaet fået fokus emd Lov om kvalitetsstyring dernu aktualiseres af Styrelseslovens krav om indførelse afkvalitetskontrakter med målbare og kvantificerbare målfra sommeren 2010Østdanmark 01.06.2010. Vestdanmark 08.09.2010

Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2)Få Indsigt i og struktur på de formelle krav til god byg-gesagsbehandling. Kravene til god forvaltningsskik. Fors-tåelse for samarbejdet med andre myndigheder. Lejlig-hed til at drøfte og reflektere over begrebet service ogkvalitet i byggesagsbehandlingen.Den Kommunale Højskole den 02.-04.03. og 28.-30.09.2010

Juraen Rundt om kommuneplanenGiv din kommuneplan et kvalitetscheck på ret og pligt iforhold til Planloven, samspil mellem indhold, struktur ogproces og samspil til øvrig planlægning - fokus på sund-hed.Den Kommunale Højskole 12.-14.04.2010

Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde digEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling,Kystvej, 8500 Grenaa T: 8959 5364

Leverandør til teknisk forvaltning


Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Philip Heymans Allé 7, Box 191, 2900 Hellerup.Tlf. 33 34 40 00. Fax 33 34 40 01. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

jNorba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batte-ri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligtaffald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFLØBSREGULERINGMOSBAEK A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskil-de tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] overvågning med sen-sorer til registrering af armeringskorrosion ogandre skadesmekanismer samt effekt afkatodisk beskyttelse.

GG Construction A/S,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected] af bygningsdele. Vurde-ring af skader og reparationer. Planlægningaf forebyggende tiltag ved hjælp af ikkedestruktive metoder.


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTAR

Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar tildet udvendige rum. Alt til fremme af cyklis-me: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Inventarrum A/SHåndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpum-per, vandposte, pullerter, overdækninger,rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer,brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar tildet offentlige rum.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]



Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley for-handler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/S,GIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk

JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor weebløsninger -GIS og geodata.Læs mere:www.jo-informatik.dk

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DanDAS, Dan-VAND og ESRI, E-tinglysning. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,- VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg,uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alleandre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆGFORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected]ådgivning om energioptimering og projek-tering af vandbehandling og ventilation isvømmehaller. Tilstandsvurdering af betonog armering, katodisk beskyttelse og rustfritstål.


Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OG DESIGN


LIFAFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.



Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØ

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser,bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PUMPERHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RYDNING AF BEVOKSNING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er med 850 ansatte en af landetsførende rådgivningsvirksomheder. ALECTIAhar kunder i hele landet og på alle konti-nenter og løser opgaver inden for byggeriog anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri,mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarersamt vand og miljø. Læs mere påwww.alectia.com


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.



Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLING

FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning afvækstlag, afsætning af spildevandsslam,myndighedsbehandling.


HedeDanmark a/s,Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.spildevandsslam.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning afslammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

SPILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik A/S,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassiner. R

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Norconsult Danmark A/SFind os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

Benzin-,olie-og fedt udskillere.

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

FOKDAL SPRINGVAND A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg a/s,Støjskærme og hegn. CE-mærket og design-præmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk<http://www.pilebyg.dk> eller ring98962071.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner



TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Sødalsparken 16, 8220 Brabrand. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk



Uponor A/S,Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]


WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkterindenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte-mure, arealbefæstelse og jordarmering

GG Construction A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Navervej 26, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]

ell

s.d

k

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:• at vurdere krav til forbedringer af miljø og

arbejdsmiljø• at identificere forandringsmuligheder• at iværksætte forandringsprocesser• at integrere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet i

ledelse og strategi• at forbedre samspil og regulering mellem

myndigheder og virksomheder

Adgangskrav:Minimum bachelorniveau og tre års relevant erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse suppleret med særlig erfaring.

Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervis-ningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Undervisningen er tilrettelagt så interesserede fra hele landet kan deltage.

Pris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.

Ansøgningsfrist: 30. april 2010Studiestart: 26. august 2010

Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatet v/Ida Jensen Tlf: 4525 6079 • E-mail: [email protected]

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Velkommen til informationsmøderKøbenhavn: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej

Tilmelding venligst til kursussekretariatet

Å b

e n

U

d d

a n

n e

l s

e

teknik & miljø februar 2010

Documents