teknik & miljø april 2008
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE APRIL 2008 • NR.4
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
KTC-årsmøde –sæt kryds ikalenderen
Begræns brugenaf kemikalieri byggeri
Frederiksberg:Fra BUM tilintern Partnering
Renosamsårsmøde
Miljøredningsplan for Østersøen
KTC studietur - Schweiz og Sydtyskland
Thisted ny klimakommune
De klimaskabte udfordringer kræver gennem grib-ende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med
til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk
Globale udfordringer starter lokalt
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
Stadig flere klimakommunerBureaukrati tvinger kommuner til at dropper klimaprojekter – sådan lød overskriften
i ugebladet ingeniøren for nyligt. Rammebetingelserne kunne være bedre for klima-
indsatsen, men en række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfred-
ningsforening om at mindske CO2-udledningen. Thisted Kommune med 82 pct.
vedvarende energi går nu også med.
Læs også om KLs klimakonference, hvor halvdelingen af landets kommuner deltog
og diskuterede med klimaministeren.
LLææss ssiiddee 1144
Verden største varmepumpeanlægVi har lånt et par spændende artikler fra vores finske søsterblad ”Kuntateknikka”. Læs
bl.a. om verdens største varmepumpeanlæg som varmer og køler Helsingfors! Som
varmekilde bruges renset spildevand. Det samme anlæg producerer køling i som-
mermånederne.
Læs også om hvordan et idrætinstitut ved Lojosøen i Finland får varme fra sjøen ved
hjælp av en varmepumpe. På bunden af søen lægges et i alt 12 kilometer langt rør-
system. LLææss ffrraa ssiiddee 4444
Miljøredningsplan for ØstersøenEn redningsplan for den miljømæssigt hårdt prøvede Østersø blev sidste
år lanceret uden den store bevågenhed. Forureningen er forværret de
senere år, men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sveri-
ge og Finland. ”Landbruget står for hovedparten af forureningen og man
bør overveje at tage bindende virkemidler i brug i forhold til de nu i over-
vejende grad frivillige, som ikke synes at virke”….læs anbefalingerne fra
tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen, Karsten Skov.
LLææss ssiiddee 1188
KTCs studietur – Sydtyskland og SchweizÅrets KTC-studietur går til Schweiz og Sydtyskland hvor der er inspiration at hente til
arbejdet med bæredygtig udvikling. Turdeltagerne skal bl.a. hører om ”2000-Watt-
Gesellschaft” – under denne overskrift har de nationale myndigheder i Schweiz lance-
ret en storstilet vision med det formål at få nedbragt hver schweizers energiforbrug
fra de nuværende ca. 6000 Watt til 2000 Watt.
Basel er udpeget som pilotregion, og såvel by som kanton (region) har siden 2001
iværksat en stribe projekter og programmer til fremme af visionen.
LLææss ssiiddee 2244--2255
KTCs årsmøde 2008KTCs årsmøde afholdes den 25. og 26. september 2008 på H. C. Andersens Hotel i Odense.
Konferencen bygger videre på resultaterne fra Klima Camp DK 08 som skal inspirere konferencedelta-
gerne til at arbejde videre med klimaindsatsen i kommunerne.
Den røde tråd for dagen vil være samspillet mellem offentlige og private aktører på teknik og miljøom-
rådet i kommunerne.
SSæætt kkrryyddss ii kkaalleennddeerreenn....oogg llææss aarrttiikkeell ssiiddee 1133
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
/ Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune
formand for KTCs bestyrelse
Johann Herman Wessel skrev i 1700-tallet en berømt
fortælling om en smed, der begik en forbrydelse. For-
brydelsen skulle selvfølgelig straffes. Men da man kun
havde en smed, gav det et problem. Et kvikt hoved så,
at byen havde to bagere, og det er jo som bekendt en
mere, end det allermest nødvendige. Så løsningen lå
lige for, væk med bageren.
Keine Hexerie – nur behändigkeit.
Og så er det jo, at vi i den tekniske verden godt kan føle
det som, at historien gentager sig. Det massive pres på
de kommunale serviceudgifter, har givet et merforbrug
på driftsbudgetterne i kommunerne. Merudgifter, der ud
fra lokalpolitiske argumenter er velbegrundede og som
derfor næppe lader sig rulle tilbage. Man ser sig
omkring – og får øje på de kommunale anlægsudgifter.
Ikke at de i sig selv udgør noget problem. Ja faktisk eksi-
sterer der ikke en kommunal tradition for massive bud-
getoverskridelser på vores anlægsopgaver. En tradition
som måske snarere findes i de statslige budgetområder.
Men de kan reguleres. Bageren er fundet.
Det er evident, at en forudsætning for et succesfuldt og
økonomisk solidt styret anlægsprojekt er, at man plan-
lægger, timer og udfører sit arbejde i en løbende ubrudt
proces, hvor bogholderens kalenderår ikke er særligt
afgørende. En proces kan godt løbe hen over et nytår
uden at betyde et merforbrug. Faktisk vil en binding til
bestemte datoer ofte betyde, at man bliver tvunget ud i
meningsløse merforbrug, for at brænde pengene af.
Det har vi i kommunerne vidst og vist gennem mange
år. Og den tekniske sektor har bevist, at vi kan det til UG.
Derfor er det forstemmende, at bogholderdomstolen
nu har slået til igen.
Af finansloven fremgår det, at kommunerne ikke må bru-
ge mere, end de har budgetteret i anlægsbudgetterne.
Det har vi som nævnt heller ikke tradition for. Men det
absurde er, at de projekter, som ikke blev afsluttet i 2007,
fordi vi styrer og planlægger i forhold til virkeligheden og
ikke en bogholderdato, udløser besparelser i 2008, blot
fordi vi ikke skyndte os at brænde pengene af.
Enhver kyndig økonom ved, at en sådan panikøvelse
indebærer et incitament til at iværksætte forsvarets
gamle øvelse i at brænde benzin af inden nytår, for at
få den samme mængde næste år. Og så vil vi i den
offentlige sektor endelig have gjort os til grin for borger-
nes penge.
Derfor er det en ommer.
Vi må have lov til at overføre de uforbrugte beløb fra
2007, som man jo politisk har taget stilling til at man vil
gennemføre uden modregning i det budget for 2008,
som jo også er belagt med løfter. Ikke alene fra de
lokalpolitikere, som står til ansvar for borgerne direkte,
men også fra statens side i valgkampen. Vi er i den tek-
niske sektor vandt til at holde, hvad vi lover, og det har
vi et stort ønske om at kunne blive ved med. For vi kan
godt lide lugten i bageriet.
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE APRIL 2008 • NR.4
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
KTC-årsmøde –sæt kryds ikalenderen
Begræns brugenaf kemikalieri byggeri
Frederiksberg:Fra BUM tilintern Partnering
Renosamsårsmøde
Miljøredningsplan for Østersøen
KTC studietur - Schweiz og Sydtyskland
Thisted ny klimakommune
Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 1.th4000 RoskildeFax 46 33 53 63
Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]
Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62
Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]
Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk
UDGIVER:
KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening
Sats:Grafikom A/S
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S
Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre
Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007
Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling
ISSN 1902-2654
Leder
Når bager rettes for smed...
Forsidefoto: Colourbox.
Vores microhold står klar, hvis du har en indkørsel, der skal asfalteres eller et hul i vejen, der skal repareres. Ingen opgave er for lille og uanset om du bor i Klovborg, Kolding eller på rådhuspladsen i København, så rykker vi ud med kort varsel og løser opgaven økonomisk og kompetent. Det er trods alt ikke uden grund, at vi har mere end 75 års erfaring som leverandør af velfungerende veje. Du kan bestille via vores hjemmeside www.microholdet.dk
VI LÆGGER ASFALT OVERALT – OGSÅ PÅ DIN ADRESSE
WWW.NCC.DK/ROADS
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
Miljø
14 I Stadig flere klimakommuner !En række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske CO2-udledningen. Thisted Kommune med 82 pct. vedvarende energi går nu også med.
15 I Miljøet til eksamenDet Miljøøkonomiske Råd har for første gang fremlagt sin vurdering af, om vi får nok miljø for pengene. KL har læst rapporten og vurderer konsekvenserne.
18 I Miljøredningsplan for ØstersøenØstersøen lider - men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sverige og Finland.
22 I En vej til en bedre offentlig sektor? Nedtur på vitale dele af miljø- og naturområdet – konse-kvenserne af strukturreformen må analyseres.
Bæredygtighed!
24 I KTC-studietur 2008Bæredygtig byudvikling i Schweiz og Sydtyskland er langt fremme og har været det i en årrække – KTCs studietur gårpå jagt efter inspiration til arbejdet i kommunerne.
26 I Vejen til det CO2-neutrale lokalsamfundMange kommuner har taget klimaudfordringen op og sat-ser på det CO2-neutrale lokalsamfund.
30 I Kommunal varmeplanlægning i retligbelysningKun godt 1/3 af kommunerne har opdateret varmeplaner-ne siden 1990. Pålæg om tilslutningspligt er hovedreglen.
32 I Vestforbrænding konverterer fra naturgas til fjernvarme Vestforbrænding har en varmeplan! Ifølge planen er der store besparelser at hente i at konvertere over 300.000 MWh fra naturgas til fjernvarme.
38 I Begræns brugen af kemikalier i byggeriHvordan kan bygherrer, rådgivere og entreprenører sikre mindsket brug af farlige kemikalier i byggerier.
40 I Kommuner diskuterede klima på KL’s Klimakonference!Kommunalpolitikere og topembedsmænd var samlet i Kol-ding for at diskutere klima med miljø- og energiministeren.
Diverse
42 I Chef-konference på COKChef i teknik og miljø – ny revitaliseret konference på COK tiltrak en bred skare af ledere fra teknik- og miljøområdet.
44 I Lojosøen opvarmer Idrætinstitut!Kisakallio idrætsinstitut i Lojo, Finland, får varme fra Lojosøen ved hjælp af en varmepumpe. På bunden af søen lægges et i alt 12 kilometer langt rørsystem.
46 I Verdens største varmepumpeanlæg varmer og køler Helsingfors!I begyndelsen af året tog Helsingfors Energi verdens størstevarmepumpeanlægg i brug. Som varmekilde bruges rensetspildevand.
50 I Fra BUM til intern Partnering Efter et par års erfaringer med BUM-modellen som den overordnede styringsmodel for driftskontrakter i Vej- og Parkafdeling, Frederiksberg Kommune, ønskede Teknisk Direktorat at revidere styringsformen.
54 I KEF har store visioner for fremtidenKommunalt EntreprenørForum arbejder for at udvikle de kommunale entreprenørers konkurrenceevne og for at ska-be større respekt omkring det arbejde, der bliver udført hoslandets kommunale entreprenører.
56 I Vejforum 2008Vejsektorens store arrangement Vejforum er ved at varme op til årets udgave af konferencen. Læs optaktsartikel.
59 I Efteruddannelse - jura og faglighed sikrer dialogen i miljøsager Efter reformen omfatter den nye hverdag på miljøområdet nye opgaver, nye kollegaer og nye trends, hvor kommuner-ne ikke skal træde meget ved siden af, før der lægges sag an mod dem.
Nyt
60 I Erhvervsnyt
61 I KTC Nyt
56
22 38
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7
www.cowi.dk
Byg nyt rådhus eller optimer det eksisterende
De kommuner, der blev lagt sammen i forbindelse med kommu-nalreformen, fik pludselig stor geografisk og organisatorisk spred-ning mellem bygninger, medarbejdere og servicefunktioner. I nogle kommuner er den bedste løsning at samle rådhuset i en ny bygning, mens den bedste løsning i andre kommuner er at omstrukturere funktionerne i de eksisterende bygninger. COWI kan hjælpe med at afdække, hvad der bedst kan svare sig for jeres kommune, inden beslutningerne træffes.
Vi tilbyder:
Rådhuse skabt til kommunen
På det store billede ses Hillerød Rådhus’ byrådssal, som er indrettet i en eksisterende bygning, mens det runde billede viser den nye kontorbygning. Hillerød Rådhus er skabt i samarbejde mellem E. Pihl & Søn, KHR arki-tekter, Alectia, Signal Arkitekter og COWI. Foto: Tom Bartho.
COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirk-somhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 4000 medarbejdere hver især er det på deres.
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Vand til 100.000 mennesker sikret mod pesticiderFor at beskytte grundvandet mod forurening har Københavns Energi
netop indgået endnu en aftale med privat skov om en 100 procent
pesticidfri skovdrift. Det drejer sig om Humleore Skov ved Ringsted,
der ligger op ad Vigersted Kildeplads, hvor der årligt udvindes cirka
fem millioner kubikmeter drikkevand – svarende til årsforbruget hos
100.000 mennesker.
- I de senere år har vi set, at flere og flere boringer og kildepladser
må lukke som følge af forurening af grundvandet med pesticider og
deres nedbrydningsprodukter. Derfor er vi glade for, at det er lykke-
des at indgå en aftale, der sikrer, at der nu og i al fremtid ikke må
bruges pesticider ved en af vores vigtige kildepladser på Sjælland,
siger Per Jacobsen, direktør i Københavns Energi.
Københavns Energi betaler cirka 10 millioner kroner for aftalen,
der tinglyses permanent på et cirka 95 hektar stort skovareal. Penge-
ne kommer fra en særlig grundvandspulje, som Københavns Energi
har oprettet til grundvandsbeskyttelsesformål. Hver enkelt forbruger
betalte i 2008 cirka 75 kroner til denne pulje.
Københavns Energi har gennem grundvandspuljen købt et areal
på 530 hektar, hvor der nu er plantet skov, som drives miljøvenligt af
den danske stat. Desuden er der indgået fire aftaler med private
grundejere om pesticid-frie zoner, der i alt dækker et areal på 235
hektar.
Københavns Energi har gennem de senere år måttet lukke flere
kildepladser som følge af forurening med klorerede opløsningsmidler
og pesticider. Senest er indvindingen neddroslet markant på to kilde-
pladser, herunder landets største, Solhøj Kildeplads, der normalt yder
over fem millioner kubikmeter vand, men nu kun leverer godt tre
millioner kubikmeter. Alt i alt har Københavns Energi i løbet af de
seneste 20 år tabt kampen om knap 15 millioner kubikmeter vand,
som man må finde erstatning for på anden vis.
Kilde: Københavns Energi
I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side
Grontmij / Carl Bro A/S 2NCC Roads A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9Rgs 90 A/S 11VIA Universitet College 12Dakofa 13Geograf A/S 16Blom Info A/S 17Byggecentrum 20Guldager A/S 21KL 29Tankegang 31Niras A/S 35Renosam 36Efter-& videreuddannelses Centret 43Krüger A/S 49Rambøll A/S 53Vej-EU 57Dansk Autoværn A/S 58Ferskvandscentret 62COK 62Marstal Navigationsskole 68
Københavns affalds-indsamling på vej modudliciteringDanmarkshistoriens største udbud af affaldsindsamling er på vej i
Københavns Kommune, hvor fire ud af ti bydele går i udbud 19.maj.
Udbuddet bliver det første af tre store affaldsindsamlingsudbud, som
tilsammen kommer til at dække alle Københavns 280.000 husstan-
de, hvilket svarer til 10-12 store kommuner i Danmark. Derudover vil
der inden for en tre-årig periode komme udbud af mere specialise-
rede opgaver, såsom indsamling af emballage og storskrald.
- Vores mål med udbuddet er at sikre den bedste og mest miljørigti-
ge løsning til den rigtige pris. Med klare roller mellem kommunen
som myndighed og bestiller og de private renovatører som vores
dygtige samarbejdspartnere, ønsker vi at sætte fokus på borgeren
som kunde og på skraldemanden som kernearbejder, fortæller
områdechef Jens Purup fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning.
Københavns Kommune har arbejdet tæt sammen med den
nuværende renovatør, R98, for at afdække alle facetter af byens ren-
ovationsbehov og for at sikre en god virksomhedsoverdragelse af
medarbejderne.
Kilde: Københavns Kommune
De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima.
Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning.
Derved kan I opnå:• Færre gener ved oversvømmelser• Bedre vandmiljø• Brug af regnvand som element i byen• Det bedste udbytte af investeringer
www.orbicon.dk
”Der bliver gratis is til alle !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på
Med amternes nedlæggelse overtog kommu-
nerne forpligtelsen til at forvalte det, der i plan-
loven er døbt "økologiske forbindelser", og
som skal sikre biologisk mangfoldighed og
optimale livsvilkår for de vilde dyr. De økologi-
ske forbindelser skal skabe netværk mellem
ellers isolerede naturområder til gavn for has-
selmusen, bæveren og andre vildtlevende dyr.
Men den slags forvaltning kræver øget sam-
arbejde over kommunegrænserne, påpeger
lektor Henrik Vejre, Skov & Landskab.
- Det er en banalitet at fastslå, at naturfæn-
omener er grænseoverskridende, men det er
ikke desto mindre vigtigt at have for øje i de
nye kommuner. Ikke mindst fordi de fleste
kommuner geografisk er langt mindre end de
tidligere amter og samtidig har langt flere
administrative grænser mod nabokommuner-
ne. Derfor er det bydende nødvendigt med
kommunikation på tværs af kommuneg-
rænserne, når det gælder naturområdet, siger
han.
Det er svært at dokumentere effekten af de
økologiske forbindelser, men der er foretaget
en række undersøgelser med fokus på enkelte
arter, og de peger på, at de arterne har nytte af
forbindelserne.
- For eksempel har man med ganske få til-
tag fået odderen spredt fra Thy til resten af Jyl-
land, og nu er bæveren tilsyneladende ved at
tage samme tur fra Klosterheden og sydpå,
siger Henrik Vejre.
Han påpeger dog, at man i en forvaltnings-
sammenhæng skal være opmærksom på, at
korridorerne både kan have gavnlige og skade-
lige virkninger. Det, der kan virke som en for-
bindelse for nogle arter, kan være en barriere
for andre, og derfor kan man ikke lave økologi-
ske forbindelser for mange arter på én gang. I
stedet må man udvælge enkelte arter, som
man vil gøre en indsats for.
Kilde: Skov og Landskab
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
Økologiske forbindelser stiller krav til de nye kommuner
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Kurveknækkere lader vente på sigDen offentlige sektor har haft en stigning i energiforbruget på én pro-
cent de sidste mange år, og landets kommuner har tilsammen en
elregning på 4,5 milliarder kroner om året. Men hvis alle landets kom-
muner indgik den såkaldte kurveknækkeraftale med Energisparefonden
om at bryde den stigende energiforbrugskurve, så ville kommunerne
samlet spare 1,25 milliarder kroner om året på energi.
Foreløbig er det dog kun 11 af landets 98 kommuner, der har ind-
gået aftalen, men det skyldes, at aftalen kun har eksisteret i et år,
mener Elsparefonden.
- Vi kan se, at der er stor interesse i kommunerne, men der er et
stykke vej til, at 98 kommuner har skrevet under. Der er en proces i
gang mange steder internt i kommunerne. Det er et godt tegn, for så
arbejder de seriøst med det, siger Christian Jarby, kundechef i Elspare-
fonden.
Ude i de kommuner, der har indgået aftalen, kan man se rigtig gode
grunde til at forpligte sig til at nedbringe energiforbruget.
- For det første er det ganske enkelt nødvendigt af hensyn til vores
klima og miljø at få styr på strømmen. For det andet er der mange pen-
ge at hente ved en fornuftig omgang med ressourcerne – herunder
ikke mindst el. Alle kommuners økonomi er presset. Så alle de penge,
der kan frigøres, kommer borgerne til gode, siger Leif Olsen (SF),
underskriver af aftalen for Bornholms Regionskommune og formand
for Teknik- og Miljøudvalget.
I Elsparefonden er man tilfreds med den generelle tilslutning til kur-
veknækkeraftalen, som i alt 36 kommuner, ministerier, institutioner,
gymnasier og virksomheder har tilsluttet sig på mindre end et år. En ny
evaluering af Elsparefondens kampagner over for det offentlige viser, at
fonden har indfriet sit mål for 2007 om at indgå aftaler, der dækker et
elforbrug på 500 GWh pr. år.
Kilde: Elsparefonden.dk
Tre år efter starten på udbygningen af Motorring 3 (M3) vest om
København viser nye tal, at trafikledelsessystemet har gjort bilister-
nes vej gennem det 17 km lange vejarbejde sikrere, end før vejar-
bejdet begyndte.
Vejdirektoratet har sammenlignet uheldstallene for årene op til
vejarbejdet med perioden med vejarbejde. Samlet set er uheldsbil-
ledet stort set uændret, men antallet af uheld med tilskadekomne er
stort set halveret fra 10,3 alvorlige uheld pr. år inden vejarbejdet til
nu 5,6 alvorlige uheld pr. år.
- Det er opmuntrende at se, at antallet af alvorlige uheld er faldet
så markant. Vi må ikke glemme de særdeles vanskelige betingelser,
der er på vejarbejdsstrækningen. Set i det lys er antallet af mindre
uheld faktisk også ganske lavt, siger Charlotte Vithen, der er leder af
Vejdirektoratets Kompetencecenter for trafikledelse.
På lignende strækninger med vejarbejde sker normalt op til en
fordobling af uheldene. At det ikke er gået sådan under M3-arbejdet
tilskrives, at der er lavet en særlig beredskabsplan for strækningen,
som sikrer en hurtig oprydning efter uheld. Desuden hjælper trafikle-
delsessystemet med variable hastigheds- og informationstavler bili-
sterne gennem strækningen.
Erfaringerne fra M3 glæder transportminister Carina Christensen:
- Trafikledelsessystemet på M3 er et godt eksempel på, hvordan
teknologien ikke blot kan sikre en smidig trafikafvikling, men også
har en positiv effekt på trafiksikkerheden. Vi skal med en satsning på
Intelligente Trafik Systemer udnytte det potentiale, der ligger i at sikre
en bedre udnyttelse af det eksisterende vejnet gennem ny teknolo-
gi. En sådan satsning på trafikledelsessystemer vil derfor indgå i den
investeringsplan, som regeringen vil fremlægge inden årets udgang.
Der skal styr på vindmølle-støjen Naboer til vindmøller kender til den konstante ”swish-swish”-lyd fra
vingerne og de hvinende lyde fra mølletoppen. De gener og prote-
sterne fra borgere, der er utilfredse med lyden af vindmøller, kendes
ikke kun i Danmark. Forskere og ingeniører over hele verden arbejder
til stadighed på at nedbringe støjniveauet i vindmøllerne, og til næste
år sætter mange af dem kurs mod Danmark.
Aalborg Universitet er nemlig blevet udpeget til at være vært for
en international konference om vindmøllestøj i juni 2009, få måne-
der før den internationale klimakonference i København. På konfe-
rencen vil forskere, udviklere, producenter, planlæggere og miljøfolk
diskutere blandt andet målemetoder, lyddæmpning, lydudbredelse,
støjgener og grænseværdier.
- Strøm fra vindmøller er jo suverænt godt for det globale miljø,
men møllerne må ikke belaste det lokale miljø for meget, for så vil
folk ikke have dem i deres område. I den sammenhæng er støjgener
noget af det, folk oftest peger på som et problem, siger professor
Henrik Møller fra Aalborg Universitet.
Kilde: Aalborg Universitet
Alvorlige uheld nedbragt på M3
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11
Cyklister mere udsatte i trafikkenDet er blevet farligere at færdes i trafikken, især hvis man er cyklist.
De seneste uheldstal fra Vejdirektoratet viser, at der i februar blev
dræbt 38 på de danske veje, og det er det næsthøjeste tal siden
2000 og en stigning på 65 procent i forhold til februar 2007.
Det er bemærkelsesværdigt, at en tredjedel af de dræbte i febru-
ar var cyklister, mens kun en enkelt cyklist blev dræbt samme måned
sidste år. En årsag hertil menes at være vejret, da februar 2008 var
varmere og med mindre nedbør end året før. Det har fået flere cykli-
ster på vejene, samtidig med at bilisterne har sat farten op. Det for-
klarer også, at der skete en tredobling af antallet af dræbte i eneu-
held fra tre til 10 bilister.
Kilde: Vejdirektoratet
Femte klimakommune er på pladsThisted er som den kun femte kommune i landet blevet en af Dansk
Naturfredningsforenings klimakommuner. Thisted tilslutter sig den
eksklusive gruppe med Frederikshavn, Hvidovre, Lolland og Lyngby
Taarbæk Kommune.
Målet med klimakommunerne er, at hver kommune fastsætter et
mål for CO2-reduktioner og udarbejder en klimahandlingsplan. Mere
konkret skal kommunerne gennemgå fire trin:
• Underskrive en borgmestererklæring med et reduktionsmål for
CO2-udledningen. DN anbefaler, at de enkelte kommuner forplig-
ter sig til en reduktion på mindst 2 procent om året frem mod
2025.
• Lave en opgørelse over den nuværende CO2-udledning for at give
indsigt i, hvor de største CO2-udledninger finder sted, samt hvor-
dan man kan reducere udledningen.
• Udarbejde en klimahandlingsplan, der beskriver, hvordan man vil
nå målet, samt hvilke områder man vil fokusere på. Tre områder
er oplagte at arbejde med; energieffektivisering - og besparelser,
vedvarende energi samt transport.
• Implementere planer og overvåge udviklingen. Kommunen skal
offentliggøre resultatet mindst en gang årligt. DN arbejder med at
udvikle et CO2-barometer, der viser, hvordan udviklingen går i de
enkelte kommuner. Læs også artiklen side 14.
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
FOTdanmark - repræsentant-skabsmøde
24. april holder FOTdanmark repræsentantskabsmøde. FOTdan-
mark (fælles objekttyper) har på bare 6 måneder fået tæt ved 2/3
dele af kommunerne som medlemmer af foreningen, og i begyn-
delsen af april har det 63. kommunale medlem meldt sig ind.
- Det er mig en stor glæde at samarbejdet har fået så god vind i
sejlene. Det giver rigtig gode muligheder for at nå det mål vi har
sat os - at gøre det fælles geografiske administrationsgrundlag
landsdækkende inden udgangen af 2011, udtaler formand Torben
Nøhr, teknisk direktør i Vordingborg Kommune.
I marts måned blev de første FOT-data fra Egedal kommune lagt i
testdatabasen, og databasen er nu i gang med at blive testet. Med
de første data i det fælles databasesystem (FOT2007) er FOTdan-
mark nået en vigtig milepæl.
- Det er hermed lykkedes at få leveret et godkendt datasæt fra en
leverandør, og forventningen er, at de øvrige leverandører hurtigt
følger efter, så vi kan nu se frem til, at leverancerne begynder at
køre glat, siger Torben Nøhr.
Det årlige ordinære repræsentantskabsmøde for alle medlemmer-
ne og de inviterede gæster finder sted den 24. april fra kl. 9.30 –
15.00 i Torvehallerne i Vejle. Der vil være mulighed for at lytte til
forskellige faglige oplæg, heriblandt om lokale FOT-samarbejder og
om fælles infrastruktur via geonøgler.
Kilde: FOTdanmark
Regeringen kræver barrierer vedgylletankeSom reaktion på en række miljøskadelige udslip fra landbrugets gyl-
letanke, sætter miljøminister Troels Lund Poulsen (V) nu yderligere
ind for at øge sikkerheden for naturen. Ministeren har lavet en aftale
med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, der
betyder, at alle gylletankene fra 1. februar 2009 som hovedregel skal
sikres med en barriere, der forhindrer gylleudslip i at flyde uhindret
ud ved uheld til skade for naturen.
- Vi har nu i flere år oplevet, hvordan uheld med gylletanke har
resulteret i fiskedød i nærtliggende åer og skade på naturen. Det er
ikke rimeligt, og nu mener jeg, det er på tide at skærpe reglerne. Med
de nye krav til gylletanke mindsker vi risikoen for skade på naturen
betydeligt, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.
Tiltaget er en skærpelse af den bekendtgørelse om husdyrgød-
ning, som regeringen aftalte med de samme partier sidste sommer.
Kilde: Miljøministeriet
RenoSams årsmøde I disse år er der stort fokus på det globale klima og energiforbrug. RenoSam
har derfor valgt at lade en EU-parlamentariker lægge op til debat om sam-
menhængen mellem miljøpolitik, affaldspolitik og energipolitik. På årsmødet
lægges der også op til en bredere politisk debat om det offentliges rolle
som leverandør af forsyningsydelse til borgerne – en rolle der længe har
været til debat og under opbrud. Endelig vil der blive sat fokus på nogle af
de aktuelle problemstillinger for affaldssektoren. Det gør vi på tre workshop,
hvor der er fokus på kommunalreformens konsekvenser for affaldsselska-
berne, anvendelsen af økonomiske styringsredskaber på forsyningsområdet
og integration af affaldsforbrænding i den danske energipolitik.
Se det fulde program for RenoSams årsmøde på side 36-37
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13
Affaldsplanen – et spørgsmål om kommunikation– ’closing the gap’ mellem holdning og handling
Tirsdag den 6. maj 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset,Kalvebod Brygge 31, København
Affald og affaldshåndtering kan være borgerens bidrag til en bedre verden – det gælder om at få historien med. Nøgleord i affaldsplanlægningen er grønt image, global opvarmning ogborgerens affaldshåndtering, interkulturel kommunikation, borgertilfredshedsanalyser ogsammenkædning mellem affaldsplanlægning, kommunikation og politiker- og borgerind-dragelse.
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk
Deltagerpriser (excl. moms):
DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-
Til/frameldingsfrist29. april 2008 ko
nfer
ence
KTC årsmøde 2008 i Odense
KTC fortsætter udviklingen af foreningens årsmøde d.25. og 26. september. Målgruppen og deltagerantalletudvides og årsmødet afvikles nu kun over 2 dage.
KTC satte i 2006 en udvikling af foreningens årsmøde i gang – med
fokus på mere debat og dialog og netværksdannelse mellem deltager-
ne. Nu tages næste skridt i udviklingen af årsmødet. Det indebærer
dels at konferencen afvikles over 2 dage og dels at målgruppen udvi-
des. Konferenceprogrammet tilrettelægges, så det er relevant for KTC-
medlemmerne i KTCs faggrupper og medlemmer af KTCs associerede
foreninger samt kommunernes rådgivere og private samarbejdspart-
nere.
KTC tager konsekvensen af de seneste års dalende interesse fra
KTC medlemmernes ægtefæller, således at der ikke længere laves
særlige arrangementer for denne gruppe. Overordnet set bliver de 2
dage inddelt således at der på førstedagen fokuseres på det offentlige
og private samspil, hvor konferencens deltagere gennem styrede pro-
cesser – faglige oplæg og alternative arbejdsformer, udarbejder et fæl-
les aktionskatalog med årsmødets faglige tema i højsædet. På anden-
dagen integreres den nye viden i KTCs egne rækker – i faggrupper og
KTC Kredsene og der skrues op for ambitionerne gennem intern stra-
tegiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra. KTC-med-
lemmerne får mulighed for at dyrke deres regionale og personlige
netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalforsamling.
Bygger videre på Klima CampTemaet for KTCs årsmøde bygger videre på resultaterne fra KLIMA-
CAMP DK - 08 som afholdes i dagene 29. og 30. maj. Her mødes en
række offentlige og private aktører til innovations- og strategilejr for at
skabe den nødvendige fremdrift i kommunernes klimaindsats. KLIMA-
CAMP DK - 08 afholdes i et samarbejde mellem KTC, FRI og Miljøtek-
nisk Brancheforening, så allerede i forsommeren lægges kimen til
KTCs årsmøde. KTC har forpligtet sig til at udbrede resultater og hand-
lingsanvisninger fra KLIMACAMP DK – 08, så var man ikke heldig at få
en plads i maj, så genoptages og videreudvikles samarbejdsrelationer-
ne på KTCs årsmøde, hvor endnu flere kan deltage.
Samarbejdsformen – processerne og dyrkelsen af netværk med
udspring i de faglige temaer, giver deltagerne – både fra virksomheder
og kommuner et helt unikt indhold og mulighed for at skabe relatio-
ner. Virksomhedernes deltagelse i årsmødet ændres, så den giver
maksimal værdi for virksomhederne før, under og efter konferencen –
både ved traditionel annoncering i KTCs medier, men også i form af
direkte involvering i problemløsning og praksisudvikling under konfe-
rencen.
-mna
En række kommuner harindgået aftale med Dan-marks Naturfredningsfore-ning om at mindske CO2-udledningen. Thisted Kom-mune med 82 pct. vedva-rende energi går nu ogsåmed.
/ Af Joel Goodstein
Thisted er måske Danmarks ”grøn-
neste” kommune. Omkring 82 pct.
af energiproduktionen i kommunen
kommer fra vedvarende energikil-
der, bl.a. vindmøller, biogas og geo-
termisk varme. Men selv som uoffi-
ciel Danmarksmester i ”grøn ener-
gi” har Thisted ambitioner om at
nedbringe CO2-udledningen yderli-
gere. Kommunen har derfor ind-
gået en aftale med Danmarks
Naturfredningsforening om at blive
klimakommune, og den forpligter
sig dermed til at nedbringe CO2-
udledningen med 2 procent årligt.
”Vi er stolte af, at vi er kommet
så langt med at være selvforsynen-
de i vedvarende energi. Det skyldes
ikke primært kommunen, men en
masse engagerede mennesker,
som gennem mange år har satset
på bæredygtige energiløsninger. Vi
har bl.a. et kraft-varmeværk, som
både kan køre på affald og halm. Vi
var de første med geotermisk ener-
gi, og vi har omkring 250 vindmøl-
ler, som laver masser af elektricitet.
Også mere end vi kan bruge. Vi har
fremsynede landmænd, der produ-
cerer biogas. Det giver tilsammen
82 pct. vedvarende energi, og nu
er vores mål at få det tal endnu
højere op. Derfor indgår vi en for-
pligtende aftale med Naturfred-
ningsforeningen,” siger Erik Hove
Olesen, borgmester i Thisted Kom-
mune.
Et af borgmesterens ønsker til
yderligere forbedringer i energifor-
syningen er at få forbundet alle
kommunens decentrale fjernvarm-
eværker, så man altid kan levere
den bedste og billigste fjernvarme
til borgerne.
”Vores vision er at lave et fjern-
varmenet, som forbinder alle de
mindre bysamfund i kommunen,
og det er meget ambitiøst med et
areal på 1.100 km2 og 80 km fra
den ene ende af kommunen til
den anden,” siger Erik Hove Ole-
sen.
Et andet ønske er at kunne
udnytte overskudsstrøm fra vind-
møllerne til at producere fjernevar-
me.
”Som det er nu, skal vi nærmest
betale for at komme af med strøm-
men i perioder med stor produkti-
on,” siger borgmesteren.
14 TEKNIK & MILJØ I MILJØ
Stadig flere klimakommuner
Thisteds borgmester Erik Hove Olesen: ”Som kommune har vores rolle i høj
grad været at skabe et netværk mellem kommunens energiaktører.”
Folketinget skal hjælpekommunerKommunen skal også i gang med
at energimærke alle sine ejendom-
me, og borgmesteren håber, at
man på sigt kan finde en løsning,
så man ikke behøver køre kommu-
nens slam til Tyskland for at kom-
me af med det.
”Vi skal have fundet en løsning,
så vi selv kan brænde det af. Det er
fuldstændig galimatias, at vi skal
køre det flere hundrede km væk.
Det vil vi selvfølgelig meget hellere
udnytte lokalt i vores kraft-varme-
værker,” siger Erik Hove Olesen.
På en klimakonference den 31.
marts mødtes en række kommuner
for at udveksle erfaringer og debat-
tere med klima- og energiminister
Connie Hedegaard, bl.a. om kom-
munernes muligheder for at blive
CO2-neutrale. Erik Hove Olesen del-
tog på konferencen, og den viste
klart, at kommunerne har brug for
hjælp fra politikerne på Christians-
borg.
”Der er en række afgiftsbarrierer,
som vi håber Folketinget vil ændre.
Det nuværende afgiftssystem hin-
drer en række CO2-reducerende
aktiviteter. Ministeren lovede at kig-
ge på det, og vi håber på konkrete
tiltag, der kan hjælpe kommuner-
ne,” siger han.
På den korte bane er det dog
FN’s klimakonference i København
i 2009, som venter på handling.
”Som kommune har vores rolle i
høj grad været at skabe et netværk
mellem kommunens energiaktører
og understøtte et samarbejde mel-
lem dem.
Senest er vi ved at udarbejde en
guide til alle kommunens energi-
producenter. Guiden skal bruges
op til klimakonferencen af de man-
ge besøgende fra hele verden, som
forhåbentlig vil se, hvordan man i
vores kommune fremmer en bære-
dygtig energiforsyning,” siger Erik
Hove Olesen.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ 15
Europæisk miljøpristil Thisted Thisted Kommune fik i novem-
ber 2007 Den Europæiske
Solpris – EUROSOLAR-prisen -
overrakt i Berlin. Prisen blev
givet til Thisted, fordi 82 pct. af
kommunens energiproduktion
kommer fra vedvarende ener-
gi. Det gælder energi fra bl.a.
vindmøller, affaldsforbrænding,
biogasanlæg og geotermisk
varme.
www.thisted.dk
www.eurosolar.org
KlimakommunerDanmarks Naturfredningsfore-
ning har indgået aftale med
flere kommuner om, at kom-
munerne skal nedbringe CO2-
udledningen. Læs mere: Dan-
marks Naturfredningsforening -
www.dn.dk
Det Miljøøkonomiske Råd harførste gang fremlagt sin vurderingaf, om vi får nok miljø for pengene.KL har læst rapporten og vurdererkonsekvenserne for kommunerne.
/ Af Joel Goodstein
Selv om kommunerne ikke er nævnt direkte i
den første rapport fra Det miljøøkonomiske
råd, kan vismændenes anbefalinger godt få
konsekvenser for kommunernes miljøindsats
de kommende år. Det vurderer Eske Groes,
kontorchef i KL’s miljø- og teknikafdeling. Iføl-
ge Det Miljøøkonomiske Råd er formålet med
rapporten ”at belyse samspillet mellem øko-
nomi og miljø samt effektiviteten i miljøind-
satsen”.
”Uanset at man kan diskutere elementer i
rapporten, så underbygger den, at det ikke
går fremad for miljøindsatsen her i landet. I
forhold til kommunerne bekræfter vismands-
rapporten, at det går tilbage med vandmiljøet,
og rapporten understreger, at der er brug for
en særlig indsats, når det gælder vandmiljøet,
både med hensyn til fosfor, kvælstof og pesti-
cider,” siger han.
Det kommer til at koste milliarder af kro-
ner at nå den ønskede vandkvalitet, vurderer
Eske Groes, men den fremtidige indsats på
området kommer til at afhænge af endnu
ikke indgåede aftaler mellem Folketinget og
kommunerne.
”Der er et dilemma mellem landbrugets
rolle som naturforvalter og ønsket om rene
vandløb og fjorde og rent drikkevand. Vi kan
se af rapporten, at udledningerne af kvælstof
og fosfor ikke er gået ned. Derfor er det nød-
vendigt at gøre noget,” siger Eske Groes.
Endnu er KL ikke inviteret til forhandlinger
med regeringen, men Eske Groes mener, at
Miljøet til eksamen
➜
16 TEKNIK & MILJØ I MILJØ
der både skal generelle og lokale krav til for
at forbedre vandmiljøet.
”Selv om der er lokale forskelle, bliver man
nødt til også at opstille generelle krav om
f.eks. mindre gødning, pesticider og større
bræmmer ved vandløbene.” siger han.
Infrastruktur og miljø skal koblesEske Groes må videre konstatere, at miljøvis-
mændenes rapport ikke tager fat på en af de
helt store udfordringer for den fremtidige
energi- og klimaindsats: transport af personer
og gods.
”Transportsektoren er en af de store syn-
dere, når det gælder energiforbrug og CO2-
udledning og samtidig et område, som det er
svært at ændre på kort sigt. Derfor havde det
være oplagt, at vismændene havde set ind-
gående på det område, men det gør de for-
håbentlig næste gang,” siger Eske Groes.
”For kommunerne er det vigtigt, at Folke-
tinget tænker de kommende investeringer i
fremtidens infrastruktur sammen med mil-
jøinvesteringerne, og derfor har vi inviteret os
selv til forhandlinger med regeringen for at få
skabt en sammenhæng mellem infrastruktu-
ren og indsatsen for at nedbringe CO2-
belastningen,” siger han.
Den statslige investeringsplan for fremti-
dens infrastruktur skal ligge klar inden årets
udgang, og derfor forventer Eske Groes, at KL
i løbet af foråret sætter sig til forhandlingsbor-
det med regeringen.
Til de kommuner, som ønsker at nedbrin-
ge CO2-udledningen og på sigt måske blive
helt CO2-neutrale, er der ikke meget konkret
at hente i rapporten.
”Vismændene kommer ikke med direkte
forslag til, hvordan man nedbringer CO2-
udledningen ude i kommunerne. Rapporten
indeholder bestemt nogle interessante forslag
til, hvordan man kan bruge kvoteordninger til
at nedbringe CO2-belastningen, men det er
jo et anliggende for Folketinget,” siger Eske
Groes. Han mener ikke, at man i kommuner-
ne behøver læse hele rapporten fra miljøvis-
mændene. Man kan nøjes med resumeet.
”Rapporten er i første omgang henvendt til
regeringen og Folketinget. Mange af de for-
slag, som vismændene kommer med, skal
Folketinget tage stilling til, og nogle af dem
ligger endda på EU-niveau. Men fra kommu-
nernes side skal vi naturligvis holde tæt dia-
log med Folketinget for at fremme betingel-
serne for den fremtidige miljøindsats,” siger
han.
GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt
Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk
Første rapport fra nyt rådDen første rapport, Økonomi og Miljø
2008, fra Det Miljøøkonomiske Råd blev
fremlagt 12. marts. Den endelige rap-
port forventes fremlagt 11. april. KL har
– på lige fod med en række andre inter-
esseorganisationer - kommenteret rap-
porten fra Det Miljøøkonomiske Råd.
Såvel rapporten som organisationernes
kommentarer kan findes på Det Mil-
jøøkonomiske Råds hjemmeside. Det
Miljøøkonomiske Råd og Det Økonomi-
ske Råd udgør tilsammen De Økonomi-
ske Råd.
www.dors.dk
KL fremhæver vandmiljø ogtransportI sine anbefalinger til rapporten fra Det
Miljøøkonomiske Råd fremhæver KL
særligt indsatsen for et bedre vandmiljø
og transportsektorens betydning for
CO2-udledning. Ifølge KL er der brug for
”nye initiativer til at nedbringe landbru-
gets kvælstofoverskud, fosforoverskud og
brug af pesticider”, hvis vandmiljøet skal
forbedres yderligere. Når det gælder
energiforbrug og CO2-udledning hæfter
KL sig ved, at rapporten ikke kommer
med forslag til, hvordan man nedbringer
belastningen fra særligt transport af per-
soner og gods. Ifølge KL skal der ske ”en
massiv investering i kollektiv trafik”.
Kilde: Notat om KL’s anbefalinger på
baggrund af ”Økonomi og Miljø”, marts
2008.
TEKNIK & MILJØ I MILJØ 17
3D BY® og ORTOFOTO DANMARK®LANDSDÆKKENDE
3D BY® og ORTOFOTO DANMARK® erselvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke.
3D BY® fremstilles i flere versioner:
med tilføjet „tag-udstyr“,
ortofotos.
ORTOFOTO DANMARKfremstilles på grundlag af farve-
UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren 2008.
I 2008 BlomInfo A/Sto nye landsdækkende produkter.
Masnedøgade 202100 København ØTlf.: 70 20 02 [email protected]
True Møllevej 98381 Tilst
Tlf.: 70 22 04 [email protected]
En redningsplan for denmiljømæssigt hårdt prøve-de Østersø blev sidste årlanceret uden den storebevågenhed. Forureningener forværret de senere år,men Danmark har ikkesamme fokus på problemetsom Sverige og Finland.
/ Af Karsten Skov, Miljøvision,
tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen
En ny redningsplan for Østersøens
miljøtilstand så dagens lys på et
møde for Østersøens miljøministre
i Krakow, Polen, den 15. november
2007. Danske medier omtalte ikke
denne miljønyhed, nok fordi det
skete midt under valgkampen, men
også fordi forurening af Østersøen
synes at være glemt i den danske
miljødebat.
Ikke desto mindre vil denne
plan også få afgørende betydning
for bekæmpelsen af vand- og hav-
forurening i Danmark. Det er geo-
grafisk jo ikke kun havområdet bag
Bornholm, der regnes til Østersøen,
men hele Kattegat og alt vand mel-
lem de danske øer. Stort set hele
Danmark, bortset fra Vestjylland
(herunder Skjern Å), afstrømmer
dermed til Østersøen.
Modsat Danmark er der stor
bekymring for Østersøens miljøtil-
stand i Sverige og Finland, hvor der
arbejdes intenst på at forbedre
Østersøens tilstand 1). Det skyldes,
at forureningen må skønnes at
være blevet forværret de seneste
år. En meget kraftig opblomstring af
alger i store områder langs Sveriges
kyster, iltsvind, døde havbunds-
strækninger og forringet biodiversi-
tet viser dette. Kilderne til forure-
ning af Østersøen med næringssal-
te er primært landbruget, men
også manglende spildevandsrens-
ning fra østlandene bidrager.
Baltic Sea Action Plan 2), som
Miljøredningsplanen for Østersøen
officielt hedder, skal gennemføre
visionen om et sundt havmiljø i
Østersøen i 2021. Målet er at sikre
god økologisk tilstand - et begreb
som EU allerede bruger som målet
for en god miljøtilstand på vand-
området.
Redningsplanen omfatter 4 ind-
satser: 1) forurening med nærings-
salte (eutrofiering), 2) forurening
med farlige stoffer, 3) naturbeskyt-
telse og 4) søfartens forurening. I
dette indlæg sættes fokus på
næringssalte eller effekten heraf,
nemlig iltsvind, som må vurderes at
være langt det største problem.
For forurening med næringssal-
te, eutrofiering, defineres målet
som et niveau for næringssalte tæt
på det naturlige, dvs. en meget
begrænset tilførsel af næringssalte.
Det overordnede styringsmiddel til
at nå denne reduktion af udlednin-
gerne er ifølge planen at fastsætte
niveauer eller lofter for, hvor meget
der samlet set må udledes til de
enkelte geografiske dele af Øster-
søen. Udledninger fra Danmark
påvirker f.eks. Kattegat og de Dan-
ske Stræder i stort omfang.
17.210 ton kvælstof mindreVed at fastlægge dette niveau for,
hvad de enkelte havområder kan
tåle at få tilført, kan der opstilles et
mål for reduktion fra hvert enkelt
land. Danmark skal derfor reducere
med 16 ton fosfor og 17.210 ton
kvælstof årligt. Selv om der tale om
et foreløbigt niveau baseret på en
vis usikkerhed, er der dog tale om
den bedst tilgængelige viden.
MARE, Marine Research on Eutrop-
hication, som er et program udvik-
let og finansieret fra svensk side,
udgør grundlaget for modelbereg-
ningerne. De er for Danmarks ved-
kommende foretaget af Baltic Nest
Institute i Danmark, hvor Danmark
Miljøundersøgelser, Århus Universi-
tet samt moderinstitutionen i Sveri-
ge står for finansieringen. Der er
heri ingen medfinansiering fra den
danske regering, hvorfor det er hel-
digt, at der kan hjælpes fra svensk
side. Det kan blot konstateres, at
de videnskabelige landvindinger
om Østersøen, og hvor meget, der
skal til for at redde den, øges
meget hurtigt i disse år.
Et fast niveau eller et loft, som
ikke må overskrides, fastlægger et
helt nyt princip for reduktion af for-
urening til Østersøen. Dette princip
har ikke været anvendt før (man
har kun fastlagt reduktionsmål, som
i de danske vandmiljøplaner), og
landene skal aflevere nationale pro-
grammer for opfyldelsen til sekreta-
riatet for Østersøens Miljøkonventi-
on, Helcom, i 2010. Løbende skal
det så vurderes, hvordan indsatsen
skrider frem, og i 2013 skal mil-
jøministrene vurdere om yderligere
tiltag skal sættes i gang, f.eks. om
lofterne skal strammes.
18 TEKNIK & MILJØ I MILJØ
Miljøredningsplan forØstersøen
Flest problemer i østlandeneMiljøministrene besluttede i
november 2005 at udarbejde den
nye redningsplan. Fra dette tids-
punkt har Østersøkonventionens
sekretariat og Østersølandene som
medlemslande arbejdet intenst på
at udforme planen. En del rappor-
ter er blevet udarbejdet, bl.a. om
påvirkningen af næringssalte 3).
I tilbageblik er der blevet arbej-
det på at begrænse forureningen
siden 1974, hvor Konventionen om
forurening af Østersøen så dagens
lys. I begyndelsen gik det ret lang-
somt med at få gennemført en ind-
sats, men med murens fald opstod
der en ny situation. I 1992 begynd-
te en større indsats, hvor de vestligt
udviklede lande hjalp de tidligere
kommunistiske lande. Nu blev der
iværksat en mere systematisk ind-
sats, hvor der blev udpeget 162
alvorligt forurenende lokaliteter 4).
Disse ”hot spot”-lokaliteter omfatter
samtlige større kilder til forurenin-
gen af Østersøen som fabrikker,
store spildevandsanlæg og land-
brugspåvirkning mv.
Af de oprindelige 4 lokaliteter,
som Danmark står for, er kun
Lynetten, spildevandsrensean-
lægget i København, taget af listen.
ikke nås i 2015. Havstrategidirekti-
vet (2007) er i december 2007
blevet endeligt færdigt og skal nu
opfyldes i 2020. Miljømålene heri
skal fastsættes i regionale områder
mellem landene, dvs. at Danmark
og Sverige skal blive enige om et
miljømål for Øresund. Disse to
rammedirektiver er bygget op som
procesdirektiver, hvor målet er at
nå god miljøtilstand eller et
bestemt miljømål. Dette skal ske
ved at vurdere tilstanden i et vand-
område og så gennemføre de til-
tag, der skal til for at nå denne til-
stand. For så vidt angår Vandram-
medirektivet er EU-kommissionen
og landenes fællesarbejde med at
fastlægge de endelige miljømål og
andre vigtige elementer såsom
undtagelser fra målene allerede
omkring 2 år forsinket. Ydermere
kan man læse i avisartikler 6), at
målene i hvert fald for kystvandene
er ret slappe. Dette er naturligvis
ikke hjælpsomt for vandmiljøets til-
stand og skaber bare mere usikker-
hed om, hvad der konkret skal
gøres.
Danmark halter bagefterUmiddelbart må det vurderes, at
Danmark gennem de tiltag, som
Mens landbrugets belastning af
Kattegat, Bælterne og Øresund sta-
dig opretholdes som ”hot spots”.
Status for arbejdet i hele Østersøre-
gionen er, at 83 af de oprindelige
162 er blevet løst og dermed for-
melt taget af listen. Løsninger er
stort set i gang i alle andre ”hot
spot”-lokaliteter, men det tager
naturligvis tid at få en lokalitet, f.eks.
forurening fra et landbrugsområde,
løst helt og dermed taget af listen.
Samlet set må det dog vurderes, at
der er endog meget lang vej til
samlet løsning.
Eftersom der er tale om hele
Østersøens opland ligger de ikke-
løste lokaliteter primært i Rusland
og Polen, men også Estland, Let-
land, Litauen og Hviderusland har
en række lokaliteter, som skal
løses. Der er allerede anvendt 25-
30 mia. kr., mens færdiggørelsen af
hele den oprindelige plan nemt
kan koste yderligere op mod 50
mia. kr. mere, hvor løsningen på
forureningen med næringssalte
skønnes at koste mellem 20-25
mia. af de 50 mia. 5).
Landbruget er i fokusSom et særligt nyt fokus er der i
planen viet landbruget en særlig
interesse med et helt afsnit om
konkrete tiltag, som landbruget kan
bruge for at nedbringe tabet af fos-
for og kvælstof. Dette kan for Dan-
marks vedkommende sammenlig-
nes med indsatsen for at regulere
husdyrbrugene ved den nye husdy-
rgodkendelseslov. Der ses dermed
nu et tydeligt fokus på konkrete
løsninger i landbruget og mulighe-
derne for at regulere herefter.
Givetvis er det tænkt som informa-
tion, altså frivillige løsninger. Lad os
håbe at de virker. Det bliver også
interessant, om den danske hus-
dyrlov, som arbejder med binden-
de krav, reelt kan reducere emissio-
nerne og ikke kun fører til mere
produktion på samme niveau.
Miljøredningsplanen skal endvi-
dere ses sammen med EU's arbej-
de på vand- og havområdet. Den
kan simpelthen ikke forstås uden.
Dog er Rusland stadig ikke koblet til
opfyldelsen af EU's mål på områ-
det, hvorfor Helcom har en unik
position som mellemled til
Rusland.
Vandrammedirektivet (2000)
fastsætter miljømål, som skal være
opfyldte i 2015, og planperioderne
fortsætter til 2021 og 2027 med
fornyet indsats, såfremt målene
TEKNIK & MILJØ I MILJØ 19
Christiansø – ren idyl i Østersøen, som under overfladen lider hårdt under de store udledninger af næringssalte.
allerede er besluttet, vil kunne
opfylde det foreslåede reduktions-
loft for Danmark. Disse tiltag er
Vandmiljøplan III (VMP III 2005-
15), de vand- og naturprojekter
som er iværksat i 2007 for ca. 600
mio. kr. af den såkaldte miljømilli-
ard, den nye husdyrgodkendelses-
ordning samt gennemførelsen af
vandrammedirektivets miljømål.
Spørgsmålet er imidlertid, om gen-
nemførelsen af disse beslutninger
er ordentligt på vej.
For VMP III er målet bl.a. at
reducere udledningen af fosfor
med 50 %, og udledningen af
kvælstof med 13 %. Vigtige instru-
menter til denne opfyldelse er
f.eks. for fosfors vedkommende
etablering af dyrkningsfrie randzo-
ner på 50.000 ha og for kvælstofs
vedkommende en vurdering af,
hvad strukturudviklingen i sig selv
vil give. Strukturudviklingen har ikke
givet et mindre dyrket areal endnu,
snarere tværtimod, og etableringen
af randzoner er kun sket i ganske
lille omfang med få hundrede hekt-
ar 7). Så selvom VMP III først skal
evalueres ved udgangen af 2008,
synes meget at tyde på, at vi er
langt bag efter med at opfylde
målene i denne plan.
De danske vandmiljøplaner og
EU's vanddirektivet er to forskellige
tilgange til at løse vandforurening
på. Vandmiljøplanerne fastlægger
nogle helt konkrete reduktionsmål
for f.eks. kvælstof og fosfor, der skal
nås over en 10-årig periode. Vand-
miljøplanerne tager udgangspunkt i
en overordnet tilgang til et redukti-
onsmål, mens vanddirektiverne er
en lovreguleret proces, hvormed
god miljøtilstand skal nås på bag-
grund af lokalspecifikke vurderinger.
I regeringsgrundlaget melder
regeringen på side 49 ud, at den vil
fremlægge forslag til en Vandmil-
jøplan IV for at nå de nye miljømål
fra vandrammedirektivet. Dette er
en ganske interessant udmelding,
hvor der nævnes ekstensivering af
landbrugsdriften i ådale og
udmøntningen af landdistrikspro-
grammet. Udmeldingen er ikke
videre detaljeret 8). Man kan kon-
statere, at der tilbagestår en opgave
med at fastlægge detaljerne.
SSoomm kkoonnkklluussiioonn mmåå ddeett ffaasstthhoollddeess,,
aatt::
A. Danmark bør interessere sig
mere for det videnskabelige videns-
arbejde om Østersøen, ikke mindst
ved at støtte dette økonomisk.
B. Politikerne bør også interesse-
re sig mere for gennemførelsen af
Østersøens miljøredningsplan, også
for de ikke nærdanske vandområ-
der, hvor vi i forvejen har forpligtel-
ser.
C. Danmark bør arbejde for, at
hvert land får et reelt loftsmål for
emissioner af fosfor og kvælstof.
Dette loftsmål påtages som bin-
dende og bør ikke kun være en
anbefaling. Danmark bør selv gen-
nemføre dette senest i Vandmil-
jøplan IV. Herved bliver det meget
lettere at fastholde, hvor meget der
skal nås.
D) Eftersom landbruget står for
hovedparten af forureningen, bør
man overveje at tage bindende vir-
kemidler i brug i forhold til de nu i
overvejende grad frivillige, som ikke
synes at virke.
NNootteerr::1. Miljövårdsberedningen, Miljö- ogsamhällsbyggnadsdepartementet:Strategi för hav og kust utan övergöd-ning, 59 pp., Stockholm 2005, ogHelcom, Activities 2006, overview
2. Helcom Baltic Sea Action Plan,103 pp., november 2007, Finland.
3. Helcom, Development of toolsfor assessment of eutrophication inthe Baltic Sea, Helcom, Baltic SeaEnvironmental Proceddings No 104,62 pp., 2006, Finland, og
Helcom, Towards a Baltic SeaUnaffected by Eutrophication, 35 pp.,overview 2007.
4. The Baltic Sea Joint Compre-hensive Environmental Action Pro-gramme, Helcom, 1993, og
List of JCP HOT Spots in the BalticSea Catchment area as per June2006.
5. Tallene er naturligvis groveskøn, men bedst mulige, foretaget afNEFCO/Helcom.
6. Information den 13. november2007.
7. Danmarks Miljøundersøgelserog Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet, Århus Universitet: Vandmil-jøplan III: Statusnotat for 2006, 17pp., 2007 og
Fødevareministeriet og Miljømini-steriet, Grontmij/Carl Bro: Kortlæg-ning af 10 m randzoner langs målsat-te og ikke målsatte vandløb og søerover 100 m2 i Danmark, 2008.
8. Regeringsgrundlag, Muligheder-nes samfund, VK regeringen III,november 2007.
20 TEKNIK & MILJØ I MILJØ
V&S Prisdata 2008
Vi sætter pris på byggeprojekterV&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift.
V&S Prisdata fås i digital version og i bogform. Læs mere og bestil på vs.byggecentrum.dk. Du kan også kontakte os på 70 12 06 00.
BYG
GEC
EN
TR
UM
DS8
00
5
22 TEKNIK & MILJØ I MILJØ
Inden vi på mange andrevelfærds- og infrastruktur-områder oplever den sam-me nedtur, som er sket påvitale dele af miljø- ognaturområdet, må vi fågang i analysen af struktur-reformen og af hvilken kva-litet i den offentlige sektor,vi ønsker.
/ Af Jørgen Dan Petersen, biolog, vand- og
naturforvaltningschef i Fyns Amt 1984-2005,
amtsdirektør 2006.
Den første januar 2007 trådte rege-
ringens strukturreform af den offent-
lige sektor i Danmark i kraft efter fle-
re års forberedelser. Amterne blev
nedlagt, og erstattet af 5 regioner og
kommunernes antal blev reduceret
gennem sammenlægninger fra 275
til 99. Opgavevaretagelsen på sund-
hedsområdet, socialområdet, under-
visnings- og kulturområdet samt tra-
fik- og miljøområdet blev på mange
områder væsentligt ændret. Med en
styrket placering af staten for bord-
enden, ikke mindst økonomisk, er
der på mange måder tale om en
centralisering. Omvendt er mange
driftsopgaver blevet overført fra især
amterne til kommunerne, hvilket vel
er udtryk for decentraliseringsbe-
stræbelser. De tværfaglige miljøer i
amterne, der gennem en årrække
var opbygget og tunet ind til at vare-
tage mere komplicerede opgaver
inden for f.eks socialvæsen (ex sen-
hjerneskadede), psykiatri, sundheds-
væsenet (ex genoptræning), og tra-
fik- og miljø blev splittet.
Strukturreformen omhandler
således vitale dele af det danske
samfunds velfærd og infrastruktur,
emner som politisk er særdeles
oppe i tiden. Efter 1 år med den nye
strukturreform må det være på sin
plads med en uvildig analyse af,
hvordan opgavevaretagelsen foregår,
og om der er behov for justeringer.
Har vi opnået de erklærede mål om
stordriftsfordele, synergieffekter, en
hel og effektiv administration, med
én indgang for borgeren?
Er vi på rette vej til at opfylde
regeringens ambitiøse mål, hvorefter
vi inden 2015 skal være verdens
bedste inden for alle dele af uddan-
nelsesområdet, folkeskole, ungdoms
uddannelser (som gymnasier), uni-
versiteter m.v.? Samme årstal har
regeringen også tænkt, at vi skal
være blandt de bedste inden for
sundheds- og hospitalssektoren.
En sådan analyse bør være et af
fundamenterne for den varslede
kvalitetsreform og bør tilvejebringes,
selvom øvelsen kompliceres af, at
regeringen har gennemført en ræk-
ke andre store reformer i samme
tidsrum. Jeg vil gerne varme op til
denne øvelse med en situationsbe-
retning inden for natur – og mil-
jøområdet. Danmark har efter vores
egen opfattelse i en længere årræk-
ke været blandt de bedste i verden
til at forvalte miljø- og natur. Egentlig
også en ros til amterne, hvor alle
væsentlige opgaver indtil 2007 var
samlet. Jeg ved fra mit arbejde i
Fyns Amt med regionale EU-projek-
ter, at mange regioner og lande i
Europa misundte den danske måde,
som arbejdet var organiseret på
inden for denne sektor. Det regiona-
le niveau, amterne, udførte al over-
ordnet planlægning, og deltog i den
efterfølgende realisering i samarbej-
de med stat og kommuner. Det gav
en sammenhæng i forvaltningen,
hvor natur- og vandmiljøbeskyttelse
kunne sammentænkes, hvor alle
relevante stoffer og påvirkningsfakto-
rer kunne inddrages, og hvor der
også var skabt mulighed for at tage
højde for klimaændringernes betyd-
ning for fremtidens natur og miljø.
En sådan helhedsorienteret forvalt-
ning er netop anbefalet i de nye EU-
direktiver. Tilsvarende var der på
nationalt plan foretaget en visionær
samling af energi- og miljøministeri-
et i ét, som desværre i den
nuværende regerings første år blev
adskilt igen.
Væsentlige nedskæringerMed strukturreformens ikrafttræden
fra 1. januar 2007 er de 13 amters
miljø- og naturopgaver- og medar-
bejdere blevet fordelt primært til sta-
ten, inkl. 7 nye statslige regionale
miljøcentre placeret udover landet,
og de 99 kommuner. Kommunerne
har det umiddelbare ansvar, mens
staten varetager den mere overord-
nede planlægning. De 5 regioner har
nogle enkelte opgaver som råstoffer,
forurenede grunde og visse planlæg-
ningsbidrag. I udgangspunktet kan
man således på dette område godt
glemme alt om stordriftsfordele, syn-
ergieffekter og princippet om én ind-
gang for borgeren. Fordi opgavevare-
tagelsen er blevet væsentlig mere
kompliceret, samtidig med at
amtsmedarbejdernes netværk og
kompetencer ved udmøntningen er
blevet spredt for alle vinde.
En vej til en bedreoffentlig sektor?- belyst ud fra udviklingen på Natur- og Miljøområdet
TEKNIK & MILJØ I MILJØ 23
Allerede år 1 har der for de 7
nye statslige miljøcentre været tale
om væsentlige nedskæringer i bud-
get og personale, bl.a. reduktioner i
de overvågningsprogrammer, som
amterne har udført i mange år – for
nogle stationers vedkommende til-
bage fra midten af 1970’erne. Både
arvesølv- og guld er og vil komme i
spil, når der som varslet skal ske
yderligere nedskæringer – foreløbig
mindst 1,5% om året de første 3 år
plus finansministerens nye 1%
opsparing.
MundkurvStatscentrene må ikke længere –
som amterne – ytre sig om politisk
sprængfarlige emner, som f.eks ilt-
svindssituationen, og dens sammen-
hæng med vinterhalvårets afstrøm-
ning af kvælstof og fosfor fra land-
brugets dyrkningsjorder. Der forelig-
ger sågar en central instruks til med-
arbejderne om, hvad de må sige
om iltsvindssituationen til medierne.
Den eneste måde Danmark kan
opnå en tiltrængt forbedring af sit
vandmiljø er netop gennem yderli-
gere reduktion af kvælstof og fosfor-
bidraget fra landbruget. Landbruget
har fortjenstfuldt allerede opnået at
leve op til Vandmiljøplan I og II, men
turreformen ikke desto mindre dybt
i vores budgetter og hiver sammen-
hængskraften i stykker.
Afslutningsvis forekommer det
mig, at vi på mange velfærdsområ-
der i disse år oplever den samme
nye danske trend – retorikken
bestemmer vores mål – og ikke
resultaterne. Vores sprogbrug
bestemmer overliggerens højde.
Dette rejser et nyt filosofisk spørgs-
mål: kan man tale om en overligger,
hvis det i virkeligheden er en lim-
bostav? Måske, hvis man stadig kan
komme under den. Det bliver
sværere og sværere at gennemskue,
hvad der i virkeligheden foregår.
Inden vi på mange andre
velfærds- og infrastrukturområder
oplever den samme nedtur, som er
sket på vitale dele af miljø- og natur-
området, må vi få gang i analysen af
strukturreformen og af hvilken kvali-
tet i den offentlige sektor, vi ønsker
– endende op med en drejebog for
den offentlige sektors udvikling i de
kommende år. Hvor resultaterne
tæller, og ikke retorikken, og hvor
medarbejdere og ledelse får
arbejdsglæden tilbage. Det haster.
det ændrer ikke ved, at vores meget
værdifulde vandmiljø kun kan sikres
ved yderligere væsentlige reduktio-
ner inden for dette erhverv. Det bli-
ver derfor meget spændende at se,
om de nye vand- og naturplaner fra
statscentrene tilskynder hertil, og
beskriver målene og den værktøjs-
kasse, som kommunerne efterføl-
gende skal operere med. Umiddel-
bart har folketinget ikke tilvejebragt
den fornødne sammenhæng mel-
lem mål, virkemidler og økonomi,
som er forudsætningen for at land-
bruget kan og vil samarbejde om et
væsentligt renere miljø. I stedet har
vi - også i de senere år – givet
mange tilladelser til udvidelse af
husdyrbrug, som - populært sagt –
har opbrugt de nemme miljøløsnin-
ger for landbruget, for at ansøgeren
kan præstere såkaldt ’miljøneutrali-
tet’ efter udvidelsen. Vi har altså selv
i oplandene til vores internationalt
beskyttede natur- og vådområder
ladet tilladte produktionsudvidelser
gå forud for relativt billige miljøgevin-
ster.
Og vi ved, at den dyreste form
for miljøbeskyttelse er, hvis samfun-
det er nødt til ligesom i Holland at
opkøbe allerede givne tilladelser til
husdyrbrug.
Det må derfor forventes, at der
vil komme et øget pres på at søge
at definere den nuværende natur-
og miljøtilstand som ”god nok” til at
opfylde EU’s beskyttelsesdirektiver,
uanset at amternes overvågnings-
rapporter og miljøministeriets sam-
menfatninger i mange år til overflod
har demonstreret, at tilstanden
langtfra er god nok, og at hovedårsa-
gen er landbrugets udledninger af
kvælstof og fosfor. Måske kan filosofi
hjælpe os til at forstå den danske
regerings miljøpolitik bedre. Menne-
sket er det eneste dyr, som kan finte
en finte – alle andre dyr kan kun fin-
te. Sagt på en anden måde er men-
nesket det eneste levende væsen,
som kan administrere en løgn over
en løgn over en hemmelighed.
Hemmeligheden er, at vi ikke
længere ønsker at være blandt de
bedste i verden til miljø- og naturbe-
skyttelse. Især ikke hvis det inde-
bærer yderligere restriktioner over
for landbrugssektoren. Finten er, at vi
siger det modsatte, at vi fortsætter
med at påberåbe os vores høje pro-
fil og foregiver, at vores måder at
producere på er (næsten) afkoblet
fra at have konsekvenser for omgi-
velserne. Fintens finte er, at uanset
disse tilkendegivelser skærer struk-
Miljø- og naturområdet oplever en nedtur og landbruget er en vigtig brik i spillet. Konsekvenserne af strukturreformen bør analyseres.
Efterårets studietur går 30.
oktober – 2. november til
Schweiz og Sydtyskland.
I Schweiz og Sydtyskland har man i
mange år arbejdet målrettet med
bæredygtighed i såvel nybyggeri,
renovering som byudvikling. Og
siden 2000 har Basel, som bliver
vores base på turen, været pilotre-
gion i et meget bredt anlagt miljø-
projekt, som overordnet set har det
mål at nedbringe det gennemsnitli-
ge energiforbrug fra de nuværende
ca. 6.000 watt pr. indbygger til
2.000 watt. Et mål som kræver en
indsats indenfor alle felter af miljø-
og energiforvaltningerne.
Turen giver os talrige muligheder
for at studere og høre om den
schweiziske indsats og drøfte mål,
midler og resultater med et udvalg
af de involverede, såvel embeds-
mænd som lokalpolitikere. Men
turen bringer os også til et af Euro-
pas største bæredygtige byudvik-
lingsprojekter for tiden; nemlig
bydelen Vauban i Freiburg. Her ser
Bæredygtig byudvikling i Sog Schweiz
KTC studietutil Sydtyskland og
Schweiz forventer øko-nomisk vækst på 65 %frem mod år 2050, menforskerne er sikre på, atvisionen om 2000 wat-ts-samfundet er reali-stisk. Hør mere på KTCsstudietur.
Der er for tiden mange aspek-
ter, der gør Basel til en af Euro-
pas mest spændende byer.
Basel er bl.a. pilotregion for det
storslåede miljøprogram 2000-
watt-geselschaft. Programmet
gennemføres indenfor rammer-
ne af ”Novatlantis”, et tæt mil-
jømæssigt samarbejde mellem
forskellige offentlige og private
parter; universitet, kommuner
og regioner samt private virk-
somheder.
Novatlantis fungerer som et
praktisk laboratorium for forsk-
ning i bæredygtighed. Et af
målene med programmet er at
transformere teoretisk forskning
til praktisk handling, og så oven i
købet anvende de praktiske
resultater i ny forskning efter
devisen: ”hvad ville vi opnå,
hvordan blev det, og hvad kan
vi så gøre bedre”.
Fra 6000 til 2000 watt2000-watt-selskabets fornem-
meste opgave er, inden midten
af århundredet, at reducere det
gennemsnitlige energiforbrug
for hver Schweizer fra 6000
watt til 2000 watt. Af dette for-
brug skal kun 500 watt være fra
ikke-fornyelige ressourcer.
Det betyder at 2000-watt-sel-
skabet arbejder med såvel
udvikling af alternative energifor-
mer som energi-optimering i
byggeriet. Det er projektets tese,
at målene kun kan nås ved at
arbejde med både fysiske og
økonomiske og sociale aspekter
i den måde man indretter frem-
tidens samfund på.
2000 watt er i øvrigt det gen-
nemsnitlige energiforbrug pr.
indbygger i verden i dag, men
yderpunkterne er ligger langt fra
gennemsnittet med USA i top
med et forbrug på 12.000 watt.
2000-WATT-selskabet
vi de nyeste bæredygtige indsatser
i praksis, og bliver vist rundt af loka-
le beboere og brugere af området.
Turen arrangeres af KTC i samarbej-
de med arkitekt maa Paul Børling.
Følg de løbende opdateringer på
KTCs hjemmeside, hvor du også
kan tilmelde dig.
Bemærk venligst, at der på grund
af en meget streng tidsplan fra SAS,
skal foretages tilmeldinger SENEST
1. JUNI 2008!
Tilmelding sker på www.ktc.dk
F O R E L Ø B I G TP R O G R A M
Turen omfatter fly tur/retur Kastrup – Zürich, enkeltværelse på hotel i centrum af Basel, transport i bus, samt
fælles frokoster og middage hver dag.
Vi flyver fra Kastrup torsdag den 30. oktober kl. 8.15 og ankommer i Zürich kl. 10.00.
Vi bliver hentet i lufthavnen af bus, der kører os til rådhuset, hvor vi bliver modtaget af lokalpolitikere og medar-
bejdere i ”Umwelt- und Gesundheitsschutz”-forvaltningen.
Vi får et oplæg om byens bæredygtigheds-strategi; hvad vil politikerne, hvad er der gjort i byen hidtil, hvad skal
der gøres og hvad kan der derudover gøres. Der vil blive mulighed for dialog med oplægsholderne.
Vi spiser frokost sammen med vore værter, hvorefter vi bliver vist rundt i byen. Hovedvægten vil naturligvis lig-
ge på nogle af de projekter vi har hørt om i formiddag.
Om eftermiddagen kører vi til Basel, hvor vi tjekker ind på Hotel Bildungszentrum 21 i centrum (www.bildung-
szentrum-21.ch) . Herfra går vi til fælles middag i centrum og efter denne ser vi på forskellige belysningspro-
jekter.
Fredag den 31. oktober tager vi på projektbesøg i og omkring Basel.
Vi starter med at se nogle af byens passiv-huse. Viviane Joyce, der er kommunikationskoordinator i Basels Mil-
jø- og Energiforvaltning, sørger for at vi kommer ind i husene og får mulighed for at møde såvel teknikere som
brugere.
Herefter tager Viviane Joyce os til et spændende fabriksområde, der er under omdannelse til et bæredygtigt
kultur- og handelscenter. Repræsentanter fra brugergruppen fortæller om opbygningen af området og om
bestræbelserne på at få såvel kultur- som handelsliv til at agere bæredygtigt.
Vi spiser frokost i området, www.gundeldingerfeld.ch.
Efter frokost besøger vi det lokale universitet, Fachhochschule Nordwestschweiz, Institut Energie am Bau, hvor
professorerne Armin Binz og Werner Müller står for en grundig orientering om arbejdet i ”2000-watt-gesel-
schaft”, www.basel.ch/en/basel/urban_development/2000_watt_society. Arbejdet sker i et samarbejde mel-
lem universitetet, kommune, region og private aktører, og vi kommer i løbet af eftermiddagen også rundt og
ser på en bred vifte af projekter.
Fælles middag i Basel centrum.
Lørdag den 1. november. Vi besøger, sammen med Viviane Joyce og lokale medarbejdere i forvaltningen og
beboere, bydelen Basel Nord, der spiller en fremtrædende rolle i arbejdet med at fremme 2000-Watt-Gesell-
schaft. Her orienteres vi bl.a. om arbejdet med nybyggeri med strenge energi-standarder, fremme af den kol-
lektive trafik og gode byrum, affaldshåndtering, samt naturgenopretningsarbejde ved floden Weise, der er en af
de vigtigste bifloder til Rhinen.
Frokosten indtager vi undervejs.
Middag i centrum.
Efter frokost er der programfri, d.v.s. mulighed for på egen hånd, at se nærmere på lige netop de projekter eller
temaer, vi tidligere har fået præsenteret, enestående ny Schweizisk arkitektur eller kultur, som har din interesse.
Fælles middag i centrum af Basel.
Søndag den 2. november pakker vi bussen og kører til Freiburg. Her skal vi se på den nyanlagte bydel Vau-
ban, som er opført efter alle kendte bæredygtige principper, såvel økologisk, økonomisk som socialt, og ikke
mindst med en stor grad af borgerinddragelse. Vi bliver introduceret til projektet ved lokale projektledere og
beboerrepræsentanter. http://www.vauban.de/info/abstract.html.
Vi spiser frokost i bydelen, før vi kører retur til lufthavnen i Zürich. Undervejs ser vi et par fremragende eksem-
pler på Passiv-huse.
Retur i Kastrup kl. 18.55.
Prisen for turen er ca. 8.250,- kr. pr. person.
Ændringer i programmet kan forekomme.
Sydtyskland
r g Schweiz
Regeringen har sat sommål, at Danmark skal væreCO2 neutral på længere sigt- mange kommuner hartaget handsken op og sat-ser nu på det CO2-neutralelokalsamfund.
/ Af Anders Dyrelund, markedschef for energi og
klima, Rambøll Danmark A/S
Samsø formulerede for 10 år siden
en målsætning om at blive CO2-neu-
tral og har nu passeret målet takket
være vindmøller på havet og nye
fjernvarmenet, der udnytter lokale
ressourcer. Flere andre lokalsamfund
er også tæt på, mens andre har
meget store investeringer forude.
Der er mange forslag til, hvordan
kommunerne kan spare CO2, men
prisen varierer. Nogle forslag er
urentable og sparer reelt ikke noget,
mens andre er rentable og medfører
store besparelser. Mange tiltag er
svære at vurdere pga. et komplekst
samspil mellem byggeri, fjernvarme,
naturgas, el og affald mv. Der er
altså grund til at tænke sig om og
vurdere forslag ud fra en helhedsbe-
tragtning. Specielt er der grund til at
fokusere på, hvor kommunerne kan
gøre en forskel og bidrage bedst til,
at vi når den nationale målsætning
på den mest økonomiske måde.
Indsatsen bør koordineres og alle
kommuner bør gennemføre de
mest fordelagtige besparelser, inden
nogen for alvor går i gang med de
meget urentable besparelser. Det
kan man arbejde med i kommunale
klimastrategier, eksempelvis som led
i agenda 21 arbejdet, hvor man på
overordnet niveau formulerer mål
og prioritering.
Ved at sammenholde det samle-
de brændselsenergiforbrug i kom-
munerne med de muligheder, som
kommunerne har for at gøre en for-
skel ses middelbart, at kommuner-
nes lovpligtige arbejde med varme-
planlægningen i samarbejde med
forsyningsselskaberne udgør langt
det vigtigste redskab. Første skridt
kunne således være en klimaplan
2009, med 80 % vægt på en opda-
teret varmeplan, 10 % på energire-
lateret kommuneplanlægning og 10
% på kommunens eget brænd-
selsenergiforbrug til ejendomme og
transport.
Et nyt klimaministerium har fået
til opgave at arbejde for sagen, og
mange kommunale forvaltninger
står over for en stor udfordring.
Det er snart 20 år siden man
sidst arbejdede med varmeplanlæg-
ning, ressourcerne er beskåret i
kommunerne, og miljø- og bygge-
sagsbehandlingen har fået større pri-
oritet. Energistyrelsen har tilsvarende
fået beskåret de ressourcer, der før
hjalp kommunerne med varmeplan-
lægningen. Det betyder, at mange
kommuner har et betydeligt efters-
læb og, at der derfor er et stort
potentiale for CO2 besparende pro-
jekter, der er meget fordelagtige for
samfundet og brugerne. Det er pri-
mært projekter for at konvertere sto-
re naturgaskunder til fjernvarme, der
udnytter kraftvarme og vedvarende
energi.
Omvendt har der på det seneste
været særlig stor fokus på slutforbru-
get og bygningsreglementet, og
mange kommuner kræver nu, at
nybyggeri skal være lavenergiklasse
2. Desværre er der en lille svipser i
annekset til BR08 om energiramme-
beregningen som betyder, at
bestemmelsen virker mod hensig-
ten i fjernvarmeområder. I områder,
hvor det ikke er muligt at etablere
fælles forsyning, virker bestemmel-
sen godt nok, medens den i områ-
der med fjernvarme og større fælles
bebyggelser påfører byggeriet unødi-
ge omkostninger og generelt øger
forbruget af fossile brændsler.
ForsyningssidenI 1979 fik Danmark en førerposition
i verden i kraft af varmeforsyningslo-
ven og kommunerne blev drivkraf-
ten i at spare fossile brændsler. Som
resultat af økonomisk optimering i
varmeplanlægningen i kommunerne
blev fjernvarmens markedsandel
øget fra 30 til 60 %, medens natur-
gassen fik 15 %. Desuden blev
energiforbruget til fjernvarmen redu-
ceret fra 1,2 til 0,5 MWh fossilt
brændsel for hver MWh varme, der i
gennemsnit leveres til kunderne.
Samtidig har kunderne sparet på
varmen. Der er ikke noget land i ver-
den, hvor el, naturgas, fjernvarme og
affaldsbehandling er koordineret
bedre end i Danmark. Vi var de
første i EU med en kommunal
varmeplan (i Aarhus), og eksperter
kommer fra øst og vest for at se
resultaterne.
De vandbårne systemer har såle-
des været forudsætningen for, at
Danmark er i front indenfor opvarm-
ningssektoren, men det kan gøres
endnu bedre. Vores erfaringer fra
26 TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED
Vejen til det CO2-neutralelokalsamfund
arbejdet med varmeplanlægningen i
flere kommuner viser, at der er et
meget stort potentiale for at effekti-
visere sektoren yderligere, særligt
ved konvertere større naturgaskun-
der til fjernvarme og ved at skifte til
mere effektiv og CO2 fri varmepro-
duktion, eksempelvis biomasse og
solvarme i stor skala. Fjernvarmen er
desuden en forudsætning for, at
Danmark kan øge vindkraftandelen i
elsystemet på en effektiv måde ved
at lade fleksible fjernvarmesystemer
med kraftvarme, akkumulatorer,
elkedler og varmepumper spille
sammen med vindkraften.
Flere kommuner er nu klar til at
udarbejde klimastrategier, der kan
reducere energiomkostningerne og
CO2 emissionen.
Bygningsreglementet blokererfor energirigtigt byggeriBygningsreglementet indeholder
langt om længe en generel bestem-
melse om, temperaturen i varmean-
læg skal fastlægges ud fra energi-
mæssige hensyn. Da alle fremtidens
energirigtige opvarmningsformer har
glæde af meget lav returtemperatur,
bør alle korrekt dimensionerede var-
meanlæg i fremtiden således have
en meget lav returtemperatur! Men
investere endnu engang i at gentage
besparelsen på egen matrikel.
Bestemmelsen er til skade for virk-
somheders og privatpersoners øko-
nomi og for samfundsøkonomien.
Desuden blokerer bestemmelsen
for det CO2 fri samfund, da de indivi-
duelle løsninger i byerne normalt
koster mere end de fælles løsninger
og vanskeligt kan blive CO2 neutrale.
BR er i strid med EU'sdirektiverDenne gang kan vi ikke give EU skyl-
den. EU har i de seneste år udstedt
en række direktiver med relation til
klimaområdet - om strategisk mil-
jøvurdering, om energianvendelse i
bygninger, om energiforbrugende
produkter og om vedvarende energi.
Fælles for dem er, at man skal foku-
sere på at spare fossilt brændsel på
en omkostningseffektiv måde, hvor
man ser på hele samfundet – altså
også på tværs af ministerier og sek-
torer. Energieffektivitet og energibe-
sparelser måles i sparet fossilt
brændsel og ikke som uspecificeret
”energi”.
Den danske bestemmelse med
den generelle faktor 1,0 på fjernvar-
me og blokvarme er således i strid
med EU direktivet om energianven-
gad vide om det vil blive overholdt i
alle tilfælde? Hvorfor ikke et mind-
stekrav som man har til isolering?
Desværre indeholder energiram-
meberegningen i bygningsreglemen-
tet en teknisk detalje, som medfører,
at reglementet ligefrem blokerer for
energirigtigt byggeri. Det ser ud til, at
beslutningstagere i folketing og i
kommuner slet ikke er klar over, at
bygningsreglementet på grund af
denne tekniske detalje i et anneks
reelt kommer til at fungere som et
forbud mod at samarbejde om kol-
lektiv forsyning i byerne. Dermed er
den i strid med sund fornuft, 30 års
energipolitik og over 100 års traditi-
on for, at man samarbejder lokalt om
fælles bedste løsninger, hvor det er
fordelagtigt, eksempelvis fjernvarme
eller blokvarme. Hvis bestemmelsen
ikke snart bliver ændret, vil vi miste
førerpositionen som foregangsland
indenfor opvarmning, og vi kommer
til at bruge ekstra ressourcer, som
fordyrer unødigt byggeriet for at spa-
re meget lidt CO2, hvilket jo ikke lige-
frem er miljøvenligt – og slet ikke
”bæredygtigt”.
Vores erfaring viser, at fjernvar-
me/blokvarme er den mest optima-
le opvarmningsform for ny bebyg-
gelse i byer, når man har metodefri-
hed til at anlægge en samlet øko-
nomisk vurdering af forsyning og
klimaskærm. Det gælder i særdeles-
hed, når man skal arbejde for fleksi-
bilitet og forsyningssikkerhed i et
CO2 neutralt samfund på længere
sigt. Et nyt hus, med normal klima-
skærm, der tilsluttes dagens gen-
nemsnitlige fjernvarmesystem, vil
automatisk blive lavenergiklasse 1,
hvis man beregner forbruget af foss-
ilt brændsel, og det kan blive endnu
bedre, når flere fjernvarmesystemer
konverterer til vedvarende energi.
Svipseren i bygningsreglementet
virker sådan, at energien i varmt
vand, som passerer matrikelg-
rænsen til den nye bygning (i form
af fjernvarme eller blokvarme), i
energirammeberegningen skal reg-
nes, som om det var fossilt brænd-
sel (med faktor 1,0) og ikke som en
energibærer af overskudsvarme og
vedvarende energi. Dermed forhin-
drer bygningsreglementet, at en byg-
herre samarbejder med sin nabo,
sin grundejerforening eller resten af
byen om en fælles forsyning med
lav CO2 udledning. Hvis en bygherre
alligevel tilslutter sig den næsten
CO2 neutrale fjernvarme, skal han i
energirammeberegningen lade som
om besparelsen slet ikke er sket og
TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED 27
Figur 2: Konverteringsbølgen fra naturgas til fjernvarme er i gang hos Vestforbrænding i Ballerup og Herlev kommuner. Her tilsluttes det første større erhvervsom-
råde. I alt 23.000 MWh med 80 % starttilslutning og særdeles god økonomi og CO2 forfortrængning.
delse i bygninger, da den ikke er
omkostningseffektiv, og da den ikke
tager lokale hensyn til muligheden
for kraftvarme, fjernvarme, blokvar-
me og evt. vedvarende energi.
Varmeplan Danmark – envisionRambøll arbejder med bistand fra
AUC på ”Varmeplan Danmark”,
finansieret af Dansk Fjernvarmes
F&U konto. Planen tager udgangs-
punkt i den nuværende fjernvarme
infrastruktur og de muligheder fjern-
varmeselskaber og kommuner har
for at forbedre opvarmningen.
Rambølls foreløbige vision er, at
de kommende års investeringer i
planens aktionsdel vil bringe fjern-
varmeandelen op til ca. 66 % inden
2020 samtidig med, at det fossile
brændselsforbrug reduceres til
under 0,3 MWh brændsel/MWh var-
me.
Aktionsdel:
• Den påbegyndte konverterings-
bølge fra naturgas og el til fjern-
varme, som bl.a. føres an af Vest-
forbrænding i Herlev og Ballerup,
gennemføres i alle kommuner
for projekter hvor samfundsøko-
nomien er acceptabel.
• Ny bebyggelse i byer tilsluttes
fjernvarme eller blokvarme med
dokumenteret lavt forbrug af fos-
sile brændsler iht. kommunens
projektgodkendelse, (idet fejlen i
bygningsreglementet forudsæt-
tes rettet) medens spredte
bebyggelser udformes som lave-
nergihuse med produktionsan-
læg på egen matriklen.
• Integreringen af fjernvarmenette-
ne, som vi har set omkring de
store byer, fortsættes for at
udnytte affaldsvarmen bedre og
øge konkurrencen mellem
brændsler og produktionsformer.
• Kommunerne arbejder primært
med at reducere CO2 emissio-
nen til termiske komfort på den
mest fordelagtige måde, medens
el-produktion og transport pri-
mært håndteres regionalt.
• Man følger Marstals eksempel og
udbygger store kollektive solvar-
meanlæg
• Med start i Vestjyske kommuner
udbygges en række decentrale
gasfyrede kraftvarmeværker med
elkedler, varmepumper og større
varmelagre i samspil med øget
vindkraftudbygning.
• Mindre fjernvarmesystemer får
første prioritet til at udnytte de
lokale biomasseressourcer, bio-
gas og halm suppleret med
træflis, hvorved disse bliver 100
% CO2 neutrale.
• Overskudsvarmen fra de store
kraftvarmeværker, der opererer i
det liberaliserede marked, udnyt-
tes maksimalt, så man modvirker,
behovet for flere kondensation-
selværker i EU.
• Effektiviteten på alle produktions-
anlæg, der er baseret på affald
og anden biomasse, forbedres
med røggaskondensering, der
udnytter den lave returtempera-
tur.
• I eksisterende bygninger gen-
nemføres økonomisk fordelagti-
ge projekter, der sænker varme-
forbruget og returtemperaturen.
• Forhindringer for fjernkøling eli-
mineres, så fjernvarmeselskaber-
ne med Københavns Energi i
spidsen kan etablere fjernkøling
baseret på energikilder med lav
CO2 udledning.
• El-baseret køling i bygninger
erstattes af fjernvarmebaseret
køling, eksempelvis som der er
demonstreret af Nordforbræn-
ding.
• Opvarmning af vandet i nye el-
forbrugende produkter
omlægges fra el til varmt brugs-
vand
• I fjernvarmeforsynede områder
etableres eventuelle solvarmean-
læg på bygninger som solcelle-
anlæg.
Perspektivdel:
• Opvarmningen i bygninger, der
endnu forsynes med fossile
brændsler, konverteres til mere
CO2 fri energiformer som fjern-
varme eller en kombination af
varmepumper, solvarme, træpil-
ler, brændselsceller mv. alt
afhængig af lokale forhold og
samfundsøkonomien.
• De eksisterende anlæg forbedres
og nye teknologier inddrages
løbende.
Vi vil være taknemmelige for ideer
og informationer fra fjernvarmesel-
skaber og kommuner, som vi kan
inddrage i varmeplanens aktionsdel.
Det er vores håb, at planen kan
inspirere klimaministeriet og kom-
munerne i arbejdet med varmeplan-
lægning.
Hvad kan kommunerne gøre?Det er svært at give generelle råd,
som gælder alle kommuner, men for
de fleste vil det være en god ide at
udpege et par ildsjæle i forvaltnin-
gen, som kan arbejde tæt sammen
med forsyningsselskaberne i kom-
munen om varmeplanlægningen
om bl.a. følgende:
• et digitalt kort med BBR data,
områder med godkendte projek-
ter iht. varmeforsyningsloven,
ledningsnet og forsyningskilder
• en energibalance over slutfor-
brug, forsyning, konvertering,
brændselsforbrug og CO2 emissi-
oner mv.
• en forbrugerdatabase med areal,
varmebehov og elbehov for alle
større bygninger til brug for ener-
giledelse, besparelser og varme-
planlægning
• en opgørelse over varmeproduk-
tion og energikilder
• en opgørelse over kommunens
biomasse ressourcer i samarbej-
de med landbruget og skovbru-
get.
• scenarier for forsyningen på kort
og på lang sigt.
• økonomisk og miljømæssig vur-
dering af projektforslag iht.
bekendtgørelsen
• beregning af brændselsenergifor-
bruget i projektforslag for forsy-
ning af ny bebyggelse med hen-
blik på en reel lavenergiklassifice-
ring.
De rådgivende ingeniørersvisionI FRIs vision januar 2008 om Dan-
mark som førende energination,
lægges stor vægt på at nå frem til de
bedste løsninger for samfundet som
helhed. Visionen lægger således op
til, at fjernvarmen får endnu større
betydning end i dag med henblik på
at opfylde målet om det klimaneu-
trale samfund for lavest mulige
omkostninger. Dermed bakker rådgi-
verne op om, at kommunerne skal
arbejde for de mest effektive og øko-
nomisk fordelagtige løsninger til glæ-
de for miljøet samfundet og energi-
forbrugerne.
Anders Dyrelund har arbejdet i
Rambøll med varmeplanlægning og
energiforsyning af større bysamfund
siden 1979, dog i Energistyrelsen fra
1981 til 1986.
28 TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED
Figur 1: Historiske udvikling og vision for brændselsforbruget til fjernvarmen.
Tilmeldingen til KL’s årlige konference på teknik og miljøområdet er i fuld gang, og interessen er stor. Kon-
ferencen lægger som de forrige år op til politisk og faglig debat om de aktuelle kommunale udfordringer på
teknik- og miljøområdet kombineret med mere uformelt samvær og god underholdning. Politisk Forum 2008
sætter særligt fokus på den fysiske planlægning, infrastrukturen, klimaproblematikken og linjerne for den
overordnede udvikling af landet som helhed.
TEKNIKOGMILJØP O L I T I S K F O R U M 2 0 0 8
KL KO N F E R E N C E
WWW.KL.DK/POLITISKFORUMDET ER MULIGT AT TILMELDE SIG KONFERENCEN PÅ:
BELLA CENTER, KØBENHAVN
DEN 29.-30. APRIL 2008
Program tirsdag den 29. april 200808:30 - 09:45 Kaffe, te, frugt, isvand og brød i udstillingsområdet i Bella Center
09:45 - 10:10 Velkommen til Politisk Forum 2008 v/ Bjørn Dahl, formand for KL’s Teknik og Miljøudvalg
Velkommen til Cykelbyen København v/ Klaus Bondam, Teknik og Miljøborgmester i Københavns Kommune
10:20 - 10:50 Fremtidens infrastruktur – fra ord til handling v/ Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen
10:50 - 11:20 Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet
11:20 - 12:00 Herning og Danmarkskortet v/ Jan Møller Iversen, Direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune
12:00 - 12:40 Kommunalpolitik med regionalt udsyn v/ Jens Stenbæk, Formand for KKR Sjælland og Viceborgmester i Holbæk Kommune
12:40 - 13:50 Frokostbuffet og besøg i udstillingsområdet
13:50 - 14:30 Kommunerne og klimaet v/ NN
14:45 - 16:00 Temamøder
16:00 - 16:30 Pause Kaffe, te, frugt og isvand i udstillingsområdet
16:30 - 17:45 Temamøder
17:45 - 18:15 Besøg i udstillingsområdet i Bella Center
18:45 - 19:00 Velkomstdrink på Hotel Scandic
19:00 - 21:15 Festmiddag – 3 retters menu med vin og kaffe
21:15 - 22:15 ATS Live Underholdning v/ Gorm Vølver og Ole Rasmussen: mændene bag At Tænke Sig på Politikens bagside
22:15 - 01:00 Festen fortsætter med jazzkvartetten Road Song
Program onsdag den 30. april 200808:45 - 09:00 Godmorgen og præsentation af udflugter v/ Hjalte Aaberg, Administrerende Direktør i Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
09:00 - 09:45 Den usynlige verden – hvorfor man ikke bør overse oversete steder v/ Sociolog Henrik Dahl
09:45 - 10:05 Sådan ligger landet - Landsplanredegørelsen 2008 og de aktuelle udfordringer på miljøområdet v/ Miljøminister Troels Lund Poulsen
10:15 - 13:00 Udflugter i København
13:00 - 14:00 Frokostbuffet i Bella Center og farvel
En undersøgelse af kom-munernes administration afvarmeplanlægningen af-slører, at kun godt 1/3 afkommunerne har opdateretvarmeplanerne siden 1990.Pålæg om tilslutningspligter hovedreglen, og projekt-forslag indkaldes sjældent iåbent opslag.
/ Af Bent Ole Gram Mortensen, professor ved
Juridisk Institut, Syddansk Universitet
De danske kommuner er en central
aktør i forbindelse med den kollek-
tive varmeforsyning (fjernvarme,
naturgas og bygas). Dels er kom-
munerne engageret som ejere af
forsyningsvirksomheder, dels er
kommunerne via lovgivningen på-
lagt en række myndighedsopgaver
og -kompetencer som varmeplan-
myndighed.
Den kollektive varmeforsyning
blev omfattet af en særskilt regule-
ring med vedtagelsen af varmefor-
syningsloven fra 1979. Med loven
blev der indført et egentligt plan-
lægningssystem for bygningsop-
varmning, der bl.a. havde som kon-
sekvens, at landet blev opdelt i
områder, hvor opvarmningsformen
(på sigt) var fastlagt.
I 1990 blev loven fra 1979
afløst af den nugældende varme-
forsyningslov. Kommunerne er nu
den primære myndighed på
varmeforsyningsområdet og har
ansvaret for planlægning og god-
kendelse af projekter vedrørende
den kollektive varmeforsyning.
Undersøgelse afkommunernes administrationDer har hidtil manglet en tilbunds-
gående viden om, hvorledes kom-
munerne har forvaltet varmeplan-
lægningen. I 2006 udsendtes som
et led i et forskningsprojekt et elek-
tronisk spørgeskema til landets
daværende 271 kommuner. Svar-
procenten var større end forventet. I
alt 196 kommuner reagerede. 173
kommuner besvarede spørgeske-
maet, mens 23 kommuner af for-
skellige årsager ikke ønskede at
besvare skemaet. Baseret på de 173
svar gav det en svarprocent på 64.
Som helhed betragtet er kom-
munernes administration af områ-
det ganske fornuftig. Kommunerne
kunne dog på visse områder
optræde mere hensigtsmæssig.
Denne artikel bygger på under-
søgelsens resultater, og vil koncen-
trere sig om de tre nedenstående
områder. Den egentlige forsknings-
rapport er publiceret som: Bent Ole
Gram Mortensen og Rikke Gottrup:
Kommunal varmeplanlægning i ret-
lig belysning, Jurist- og Økonomfor-
bundets Forlag, 2007.
VarmeforsyningsplanerSom følge af den første varmefor-
syningslov fra 1979 blev der udfær-
30 TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED
Kommunal varmeplan-lægning i retlig belysning
diget varmeforsyningsplaner for alle
kommuner. Siden 1990 har kom-
munerne ikke haft pligt til at vedta-
ge egentlige varmeplaner, men
pligten til at varmeplanlægge påhvi-
ler stadig kommunerne. Spørgeske-
maundersøgelsen viser, at kun 35
% af kommunerne har udfærdiget
nye varmeplaner efter 1990. Det
forhold, at varmeforsyningsplaner-
ne ikke længere er bindende, og at
den gamle varmeforsyningsplan
fortsat er dækkende, angives som
årsagen til den manglende udfær-
digelse af planer. Kommunernes
manglende opdatering af varmefor-
syningsplanen harmonerer dårligt
med planlovgivningens krav om
revision af kommuneplanen hvert
4. år, og at varmeforsyningen skal
inddrages i den fysiske planlæg-
ning. De kommuner, der udeluk-
kende bygger planlægningsforplig-
telsen på projektbehandling, må i
stedet aktiv sikre, at der indkaldes
projektforslag, ikke blot for ny
bebyggelse men også for eksiste-
rende bebyggelse. Ændrede for-
hold kan betyde behov for revurde-
ring af den fremtidige opvarm-
ningsform. Det har ikke i forbindel-
se med undersøgelsen været
afdækket, i hvad omfang det sker.
ProjektgodkendelseKommunernes primære styring af
varmeforsyningsområdet sker i dag
ved behandling af konkrete varme-
forsyningsprojekter. Alle projekter
vedrørende etablering af nye kol-
lektive varmeforsyningsanlæg eller
udførelsen af større ændringer på
eksisterende anlæg skal godkendes
af kommunalbestyrelsen. Ideelt set
sker projektgodkendelsen og der-
med planlægningen som følge af
en konkurrence mellem systemer
og konkrete projekter om at levere
den mest hensigtsmæssige
opvarmningsform for en given
bebyggelse.
Halvdelen af kommunerne ind-
kalder ifølge undersøgelsen projekt-
forslag i forbindelse med nyudstyk-
ninger. 77 % af kommunerne ind-
kalder projektforslag fra bestemte
kollektive varmeforsyningsanlæg.
Kun 6 % indkalder projektforslag i
åbne opslag. Svarene kan afspejle
det faktum, at der i mange kom-
muner kun er en eller få kollektive
varmeforsyningsvirksomheder.
I 86 % af de tilfælde, hvor til-
slutningspligten fremgår af en lokal-
plan, har kommunen angivet, om
tilslutningspligten gælder naturgas
eller fjernvarme. Kommunerne kun-
ne have nøjes med at angive en til-
slutningspligt til kollektiv varmefor-
syning. Der synes ikke at være
nogen fordel ved den mere præci-
se angivelse, og den praksis er klart
imod den af ministeren tilkendegiv-
ne hensigt. Fastlæggelsen kan være
med til at skabe en formodning for
eller forventning om en bestemt
opvarmningsform. Fra tid til anden
klager naturgasselskaber over pro-
jektforslag, hvor fjernvarme trænger
ind i områder, der oprindeligt har
været udpeget som naturgasområ-
der. Til trods for, at kommunens
eventuelle godkendelse af sådanne
projektforslag som oftest er blevet
opretholdt af rekursmyndigheden
(Energiklagenævnet), ville det givet
have været lettere for kommunen,
hvis den ikke på forhånd havde
angivet en bestemt opvarmnings-
form.
TilslutningspligtEt af kommunernes vigtigste midler
til at fremme den kollektive varme-
forsyning har siden den første
varmeforsyningslov været og er sta-
dig brugen af tilslutningspligt. Der
er meget varierende holdninger til
brugen af tilslutningspligt. Nogle
kommunalbestyrelser anser den for
at være for bebyrdende for forbru-
gerne. Efter vedtagelsen af nye reg-
ler, hvorefter kommunerne fremo-
ver ikke kan pålægge lavenergihuse
tilslutningspligt, er spørgsmålet om
anvendelse af tilslutningspligt ble-
vet særligt aktuelt. Spørgsmålet om
tilslutningspligtens fremtid er da
også under politisk overvejelse.
I 65 % af de sidste 5 godkendte
projektforslag, er der ifølge under-
søgelsen anvendt tilslutningspligt.
Ønsket om anvendelse af tilslut-
ningspligt kommer i lige høj grad
fra kommunen som forsyningsvirk-
somheden. For størstepartens ved-
kommende drejer det sig om
nybyggeri, men også i forhold til
eksisterende byggeri anvendes til-
slutningspligten i et ikke ubetydeligt
omfang. En forblivelsespligt for de
allerede tilsluttede forbrugere er
dog mere benyttet end tilslutnings-
pligten på eksisterende byggeri.
Ved nybyggeri kan tilslutnings-
pligten pålægges efter såvel planlo-
vens som varmeforsyningslovens
bestemmelser. Anvendelse af plan-
lovens bestemmelser er admini-
strativt enklere og foretrækkes af
61 % af kommunerne. Et sådant
valg kan imidlertid medføre, at en
række af de overvejelser (herunder
samfundsøkonomiske vurderinger),
som kommunerne skal foretage
ved projektbehandling efter varme-
forsyningsloven, ikke nødvendigvis
bliver foretaget.
Det kan overvejes, om den
udbredte brug af tilslutningspligt er
udtryk for et proportionalt indgreb.
Hvor anlæg leverer meget billig
fjernvarme, har grundejerne i reg-
len et stærkt privatøkonomisk
incitament til at tilslutte sig fjernvar-
men. I sådanne tilfælde kan tilslut-
ningspligten være overflødig set i
forhold til at sikre fjervarmean-
lægget det nødvendige kunde-
grundlag. Ligeledes kan det overve-
jes, om tilslutningspligten ikke med
fordel kunne tidsbegrænses. Når
først anlægsinvesteringen er afskre-
vet, er der ikke nødvendigvis nogen
grund til at opretholde tilslutnings-
pligten.
Der er en række formalitetskrav
tilknyttet pålæg om tilslutningspligt.
Efter undersøgelsen opfylder kun
34 % af kommunerne både kravet
om skriftlig meddelelse til ejerne og
om tilslutningspligtens tinglysning
på ejendommen. Det er overra-
skende og klart utilfredsstillende, at
disse relativt simple formalitetsreg-
ler ikke fuldt ud efterleves af alle
kommuner.
EnergiskBLOGMød Jørgen M. Clausen fra Dan-
foss og Preben Maegaard fra
Thy i et magasin om vedvarende
energi, som Tankegang sender
ud i april. Samtidig opretter vi
en blog på hjemmesiden, hvor
du kan læse indlæggene, del-
tage i debatten og hente mere
viden om vedvarende energi.
www.tankegang.dk
Vanebrydende visuel kommunikation
Frederikshavn
København
T: 70 12 44 12
www.tankegang.dk
ENERGI
www.tanke
gang.dk
www.tanke
gang.dk
www.tankegang.dk
www.tankegang.dk
www.tankegang.d
k
www.tankegang.dk
www.tankegang.dk
www.tankegang.dk
www.tankegang.dk
www.tankegang.dk
Vestforbrænding har envarmeplan, som er selska-bets aktive bidrag til kom-munernes lovpligtige arbej-de med varmeplanlægning.Ifølge planen er der storebesparelser at hente i atkonvertere over 300.000MWh fra naturgas til fjern-varme.
/ Af Per Wulff, teknik- og energichef,
I/S Vestforbrænding
Anders Dyrelund, markedschef for energi og klima,
Rambøll Danmark A/S
I september 2007 tog borgmester
Ove E. Dalsgaard Ballerup kommu-
ne det første afgørende spadestik
til betydelige besparelser på varme-
regningen for områdets mange
virksomheder og til et renere miljø
for borgere. Det skete i forbindelse
med Vestforbrændings udvidelse af
fjernvarmenettet ved Mileparken i
Ballerup kommune. Projektet ved
Mileparken, der omfatter en varme-
levering på 23.000 MWh, er det
første af en række af projekter, der
skal realisere varmeplanen i de
omkringliggende kommuner. Den
sidste ledning i projektet er nu ved
at være lagt, og der er allerede 75
% tilslutning.
Det fælleskommunale affalds-
og fjernvarmeselskab I/S Vestfor-
brænding ejer et af Nordeuropas
største affaldsforbrændingsanlæg,
som årligt behandler 600.000 tons
forbrændingsegnet affald. Resten af
affaldet fra Vestforbrændings
opland går primært til genbrug og
en lille mængde til deponi. Energi-
en fra affaldsforbrændingen udnyt-
tes til produktion af el og varme
svarende til ca. 80.000 husstandes
forbrug. I dag udnyttes 1/3 af var-
men i Vestforbrændings eget fjern-
varmenet, medens resten sælges til
CTR og VEKS.
Forbrændingsanlæggets ene
ovnlinie blev i 2007 forsynet med
røggaskondensering, og det påtæn-
kes at etablere det på resten af
kraftvarmekapaciteten, hvilket sam-
let vil øge virkningsgraden fra 85 %
til 101 % og samtidig øge varme-
produktionen med 200.000 MWh.
TilbageblikI 60’erne erkendte fremsynede
kommuner i regionen, at der måtte
gøres noget ved de stigende
affaldsproblemer, og man var enige
om:
• at det er en god ide at samar-
bejde
• at affaldsforbrænding er bedre
end lossepladser og ikke
mindst
• at spildvarmen skal udnyttes.
I 1970 blev Vestforbrænding stiftet
af 12 kommuner med i alt
660.000 indbyggere. Siden har
Vestforbrænding haft ansvar for al
affaldshåndtering i interessentkom-
munerne. Der blev etableret et
fjernvarmenet til at forsyne bebyg-
gelser i Herlev og Ballerup. For-
brændingsanlægget er løbende
blevet udbygget, senest med 2 sto-
re kraftvarmelinier med en effektiv
røggasrensning.
AffaldsselskabetVestforbrændingVestforbrænding ejes nu af 21
kommuner og behandler affald fra
900.000 indbyggere og 46.000
private selskaber. Bestyrelsen bes-
tår af 21 politikere, som mødes 6
gange om året for at udstikke de
overordnede retningslinier for sel-
skabet. Der arbejdes først og frem-
mest ud fra følgende overordnede
32 TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED
CO2 :
Vestforbrænding konver-terer 300.000 MWh franaturgas til fjernvarme
Vestforbrænding bidrager til at kommunerne konverterer fra naturgas til fjern-
varme.
prioritering af affaldshåndteringen:
1. Undgå affald
2. Genanvend
3. Forbrænd
4. Deponer
Affald til genanvendelse er steget
dramatisk i de seneste år takket
være en ihærdig indsats og afgifter.
Ud af en samlet affaldsmængde på
ca. 2 millioner tons i Vestforbrænd-
ings ejerkommuner genanvendes
68 %, medens 25 % forbrændes
og kun 8 % deponeres på en kon-
trolleret losseplads. Alligevel er
energien fra affaldsforbrændingen
steget voldsomt.
Det er selskabets målsætning at
nedbringe behandlingsprisen for
affald, primært ved:
• at maksimere el- og varmepro-
duktionen,
• at minimere kapitalomkostnin-
ger med effektiv finansiering og
• at minimere de løbende drifts
omkostninger
Vestforbrænding har indenfor de
seneste år moderniseret forbrænd-
ingsanlægget, således at der nu er 2
kraftvarmelinier med en samlet kapa-
citet på 65 t/h og med en kraftvar-
bel investering, der vil komme
både affaldskunderne og fjernvar-
mekunderne til gode.
Ved at konvertere fra natur-
gaskedler til kraftvarme halveres
CO2 udslippet, når man ser på
energistrømmene i samfundet,
men i Danmarks CO2 regnskab iht.
Kyotoaftalen er besparelsen 100
%, så det er noget, der kan mær-
kes.
Men hvordan kan det være, at
det pludselig er så samfundsøko-
nomisk fordelagtigt at opdatere de
gamle varmeplaner med nye pro-
jektforslag for fjernvarmen? Det
skyldes flere faktorer:
I 1979, da man startede varme-
planlægningen, var der ikke over-
skud af affaldsvarme.
Herlev, Ballerup og Gladsaxe
kommuner blev derfor betragtet
som ”naturgaskommuner”, hvor
naturgas havde første prioritet til at
fortrænge olie.
Siden er der som bekendt sket
mange ændringer, som har gjort
fjernvarmen mere økonomisk,
både for samfundet, Vestforbrænd-
ing og varmeforbrugerne:
• Der er kommet meget mere
affaldsvarme
mekapacitet på 40 MW el og 150
MW varme. Derudover er der 2
varmeproducerende ovnlinier med
en samlet kapacitet på 20 t/h og en
produktion af 50 MW varme. Der
blev i 2006 installeret et røggas-
kondenseringsanlæg på den ene
kraftvarmelinie, hvor en dampforsy-
net absorptionsvarmepumpe udvin-
der kondenseringsvarme ved at ned-
køle og kondensere røggasserne fra
den vandholdige røgfane. Vi ind-
høster erfaringer fra anlægget og
overvejer, hvordan et lignende anlæg
på den anden linie bedst kan etable-
res samtidig med, at fremløbetem-
peraturen fra værket sænkes, og der
etableres en akkumulator.
FjernvarmeselskabetVestforbrændingStifterne af selskabet indså fra star-
ten, at det ville være en god ide at
udnytte affaldsvarmen til fjernvar-
me. Da der ikke var fjernvarme i
nærheden, etablerede Vestfor-
brænding et helt nyt fjernvarmenet
i Herlev og Ballerup kommuner.
Det samlede varmebehov på
300.000 MWh kunne imidlertid
kun udnytte affaldsvarmen i vinter-
halvåret. Om sommeren blev
affaldsvarmen bortkølet.
10 år senere tog Vestforbrænd-
ing derfor aktivt del i varmeplan-
lægningen i Storkøbenhavn og blev
i første omgang koblet til VEKS for
at afsætte 60 MW overskydende
affaldsvarme om sommeren. Vest-
forbrændings fjernvarmenet blev
imidlertid ikke udbygget yderligere,
da der ikke på det tidspunkt var
affaldsvarme nok om vinteren, og
da naturgas fik første prioritet i Her-
lev og Ballerup.
Efter yderligere 10 år var affalds-
varmen vokset så meget, at det
blev nødvendigt med en 80 MW
forbindelse til CTR gennem Glad-
saxe kommune for at sikre udnyt-
telse af al varmen.
Det storkøbenhavnske fjernvar-
menet modtager også affaldsvarme
fra Amagerforbrænding og Kara, og
de 3 anlæg producerer tilsammen
ca. 25 % af hele varmebehovet.
VarmeplanstrategienVestforbrændings varmeplan viser,
at den 450 mio. kr. store investe-
ring i at udbygge fjernvarmenettet
er samfundsøkonomisk fordelagtig
med en samfundsøkonomisk for-
rentning på over 10 % og med en
samlet selskabsøkonomisk forrent-
ning på ca. 25 %. Det er en profita-
TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED 33
Varighedskurve for CTR
VEKS og Vestforbrænding
• Kraftvarmekapaciteten i regio-
nen er øget
• De gamle fjernvarmeledninger
har fortsat en restlevetid på
mindst 30 år
• Der er gradvist sket en fortæt-
ning og forandring af bolig- og
erhvervsområderne
• Der etableres ny tæt bebyggel-
se, som er egnet til fjernvarme
• Erhvervsbyggeri er ikke længere
friholdt for afgift på energi til
rumvarme.
• Naturgasprojektet er nu økono-
misk sikret, og naturgasmarke-
det er liberaliseret, hvorfor der
ikke længere er samme behov
for at tilgodese naturgassen
• Der er en stigende fokus på
energieffektivisering, brænd-
selsenergibesparelser og frem-
me af vedvarende energi
• Regeringen sigter nu mod at
Danmark skal være CO2 neutral
på længere sigt, ligesom mange
lokalsamfund har sat sig den
samme målsætning.
Samlet set betyder det, at der er et
meget stort potentiale og behov for
at få opdateret varmeplanerne.
Herlev, Ballerup og Gladsaxe
kommuner fik en vigtig rolle i star-
ten af 80’erne med at fortrænge
olie med dansk naturgas, hvorfor
fjernvarmen i dag kun dækker
under halvdelen af kommunernes
varmebehov. Der er således meget
lang vej til CO2 neutralitet, men til
gengæld kan kommunerne nu se
frem til at godkende stribevis af
meget profitable fjernvarmeprojekt-
forslag, som virkelig rykker i CO2
regnskabet og samtidig sparer bor-
gerne for mange penge til varme
og affaldsbehandling.
Naturgasleverandørerne har
naturligvis ikke krav på erstatning
for mistede kunder, da markedet er
liberaliseret. Det samme gælder
principielt naturgasnetselskabet,
men i vores situation er der tale
om, at HNG vil miste en relativt
stor markedsandel. Derfor har Vest-
forbrænding og HNG valgt at sam-
arbejde om at fremme en sam-
fundsøkonomisk udbygning af fjer-
nvarme- og naturgasnettene. Det
indebærer bl.a., at Vestforbrænding
giver HNG en kompensation, der
svarer til afdrag på lån til berørte
installationer samt faste omkostnin-
ger forbundet med de konvertere-
de kunder. Alt sammen omkostnin-
ger, der ikke falder væk før installa-
tionerne er gældfri ved udgangen
af 2014.
Det er som bekendt kommuner-
ne, der i henhold til lovgivningen
skal arbejde med varmeplanlæg-
ningen i samarbejde med forsy-
ningsselskaberne og løbende fores-
lå projekter, som kan forbedre den
samfundsøkonomiske anvendelse
af energien.
Det er imidlertid svært for de
kommunale forvaltninger at identifi-
cere netop de energibesparende
projekter, der er bedst for samfun-
det, da det er forsyningsselskaber-
ne, som har informationerne. Der-
for er det mest oplagt, at fjernvar-
meselskaberne, ligesom vi har gjort
her hos Vestforbrænding, udarbej-
der deres egen varmeplanstrategi
og er på forkant i varmeplanlægnin-
gen. Planen giver et godt overblik
over kommende rentable varme-
forsyningsprojekter, og den kan
danne rygraden i kommunens
egen opdaterede varmeplan. Desu-
den etableres et godt samspil med
kommuneplanlægningen, således
at den ny bebyggelse og forsynin-
gen kan planlægges og tilpasses
bygherrens ønsker om kvalitet, pris
og organisering på et tidligt tids-
punkt.
Vores overslag viser, at der er
store miljømæssige og økonomiske
gevinster for samfundet og bygher-
ren ved at forsyne nye bebyggelser
i området med fjernvarme frem for
at investere i dobbelt isolering eller
solvarmepaneler på bygningerne.
Normalt isolerede bygninger, der til-
sluttes fjernvarmen fra Vestfor-
brænding, bliver automatisk lave-
nergihuse klasse 1, hvis man tager
hensyn til det virkelige brændsels-
energiforbrug.
34 TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED
Vestforbrændings
varmeplan: De blå
områder har fjern-
varme, de røde
områder planlægges
konverteret fra
naturgas til fjernvar-
me.
www.niras.dk
En detaljeret grundvandsmodel er et uund-værligt værktøj i kommunens arbejde med indvindinger og grundvandsbeskyttelse. NIRAS dækker hele Danmark med grund-vandsmodeller. Det sikrer en effektiv ind-gang, når vi rådgiver danske kommuner og vandværker om arbejdet med indsats-planer, med miljømålslov og med vandram-medirektivet.
Din kilde til viden - også om grundvand
210x282_03_2008_natur_vand.indd 1 02-04-2008 16:09:18
AFFALD - miljøproblem eller ressourceKonference og årsmøde 2008
RenoSams årsmøde 2008
Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente.
I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.
Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit” kan flyde over landegrænserne.
Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år.
RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive ende-vendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk.
3 spændende dage med bl.a. foredrag, politisk paneldebat, udbytterige ture...
Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli’r der! – om ledelsesformer hos dyr. Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse. Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet.
Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i 1966.
Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra 1979-94. Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra 1965-79. Han er senest kendt som vært for TV2s ”Med næb og kløer”.
Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten
Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008Formand for RenoSam, Vagn Larsen
Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg. Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i. Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser
Ordstyrer Mogens Rubinstein
Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammen-lægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber. Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering.Der bliver stillet skarpt på, hvilke konse-kvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning.Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber.
Workshop 2 – Økonomiske styringselementerForsyningssektorerne (affald, vand, spilde-vand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter. I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægts-rammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstru-menter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren?
Workshop 3 - Den sammenhængende affalds- og energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse?Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik? Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker?Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2?
Bestil program for 2008på e-mail: [email protected] eller ring på 46 75 66 61
. . .og workshops:
Affaldspolitik og energipolitik i EUPå lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU’s miljøpolitik.
Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitikBritta Thomsen, MEP
Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s
Ordstyrer Mogens Rubinstein
Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops
Forsyningssikkerhed og organiseringDet offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremti-den? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne.
Repræsentantskabsmøde og udstilling
Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå
Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå
Tur 2 Besøg hos Reno Djurs I/S
Tur 3 Kattegatcentret – bag om facaden
Tur 4 Grenås historie samt besøg på Kolindsund
Tur 5 RenoSam golfen
Tur 6 Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden
Tur 7 Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland
God fornøjelse...
Vesterbrogade 24, 2. tv., 1620 København V Tlf. 46 75 66 61 Fax. 46 75 64 82 E-mail: [email protected]
/ Af Susanne Bruun Jakobsen, Det Økologiske Råd
Byggeindustrien er en af de store
forbrugere af kemiske stoffer og
produkter i Danmark. Kemikalier i
byggeri påvirker vores arbejdsmiljø
og sundhed i forbindelse med pro-
duktion af byggematerialer og i sel-
ve udførelsen af byggeriet. Vores
ydre miljø påvirkes ligeledes gen-
nem produktion af materialer samt
gennem håndtering og bortskaffel-
se af byggeaffald, og ikke mindst
påvirkes indeklimaet og sundheden
i de færdige byggerier.
Miljøhensyn i planlægningenByggerier med særlige krav til
materialevalg får stadig større
opmærksomhed og behøver ikke
være forbeholdt de få. Flere kom-
muner er begyndt at stille krav om
mere bæredygtigt byggeri – ofte
med energikrav, og i nogle tilfælde
også krav om minimering af brugen
af kemiske stoffer og produkter.
I Herfølge v. Køge har projektet
”Fremtidens parcelhus” vist en ræk-
ke eksempler på miljøvenlige huse
i hvert deres design. Husene skal
bl.a. leve op til de krav der stilles i
Svanemærkning af småhuse, som
indeholder krav i forhold til anven-
delsen af PVC, træimprægnering,
tungmetaller, bromerede flamme-
hæmmere m.m. I Stenløse Syd har
Egedal kommune valgt at forbyde
anvendelsen af PVC og trykimpræg-
neret træ i de nye byggerier. Dette
er gjort ved, at kommunen har købt
jorden og efterfølgende tinglyst ser-
vitutter på grundene ved salg.
Albertslund kommune har lige-
ledes et forbud mod anvendelse af
PVC og trykimprægneret træ i byg-
geri, hvor de selv er bygherre og et
ønske om anvendelse af miljømær-
kede produkter, hvis muligt.
I DR-byggeriet i Ørestaden arbej-
des der med en positivliste over
kemiske produkter omfattende
fugemasser, malinger og gips. Kun
produkter godkendt af sikkerheds-
gruppen må anvendes på bygge-
pladsen.
Som det ses, kan arbejdet med
kemikaliebegrænsning og -substitu-
tion foregår på mange måder og
mange niveauer.
Mod nye krav i lovgivningenErstatning af farlige stoffer med
mindre farlige er lovpligtig ifølge
arbejdsmiljøloven, men har ofte vist
sig svært at kontrollere.
Implementeringen af den nye
EU-kemikalielovgivning REACH vil
med tiden føre til begrænsninger
og forbud mod særligt problemati-
ske stoffer. Allerede nu er der nye
regler for sikkerhedsdatablade og
videregivelse af informationer i
leverandørkæden og fra 1.6.2008
medfører REACH en forpligtelse for
producenter og importører til
præregistrering af kemiske stoffer.
Professionelle brugere af kemiske
stoffer og produkter skal sikre sig, at
deres anvendelse er registeret. For
virksomheder og alle i byggebran-
chen er det derfor nødvendigt at få
overblik over, hvilke kemiske stoffer
der indgår i deres arbejdsprocesser.
På denne måde kan man gøre sin
virksomhed parat til at møde nye
krav. Derudover kan alle i bygge-
branchen have en interesse i at
begrænse brugen af uønskede
kemikalier af hensyn til arbejdsmil-
jøet, det ydre miljø og til indeklima-
et i bygningerne.
Metoder til håndtering afkemikalier i byggerietDet Økologiske Råd, det regionale
miljønetværk MiljøForum Fyn, Byg-
38 TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED
Begræns brugen afkemikalier i byggeri
Eksempel fra Kemiguiden, der kan benyttes i arbejdet med kemikaliestyring og
substitution.
Byggeindustrien er en af de store forbrugere af kemiske stoffer og produkter i DanmarkHvordan kan bygherrer, rådgivere og entreprenører sikre mindsket brug af farlige kemikali-er i byggerier.
ge- & Anlægssektorens Miljøklub
Fyn, DHI samt entreprenørfirmaet
Hansson & Knudsen a/s arbejder i
2008 sammen om afprøvning af
metoder til begrænsning af uøn-
skede kemikalier i byggeri.
Barrierer for substitution af farli-
ge kemikalier undersøges for at
fremme byggeri uden miljø- og
sundhedsskadelige stoffer.
Projektet støttes af Realdania og
Cowifonden. Projektet retter sig
både mod entreprenører og byg-
herrer, herunder kommuner.
Kemiske stoffer kan være opta-
get på en række forskellige kemika-
lielister ud fra deres sundheds-
eller miljøskadelige effekt. Nogle af
listerne er internationale, andre er
danske og retter sig bl.a. mod de
danske arbejdsmiljøregler.
Der er udviklet to IT-værktøjer:
KEMIguiden og Dansk Kemidataba-
se, som hver på deres måde kan
benyttes i arbejdet med kemikalie-
styring og substitution af de uøn-
skede kemikalier.
KEMIguiden ejes af de regionale
miljønetværk og bruges med suc-
ces af mange industri-virksomheder
til effektiv kemikaliestyring.
KEMIguiden kan danne et overblik
FFåå mmeerree aatt vviiddee
På tre seminarer i maj i hhv. Oden-
se, Århus og København vil repræ-
sentanter fra forskellige led i bygge-
processen give deres bud på, hvor-
dan bygherre, rådgiver eller entre-
prenør kan sikre mindsket brug af
farlige kemikalier i byggerier. Hvilke
krav kan man selv stille? Hvordan
finder man de rigtige materialer og
kemiske produkter? Hvad kan for-
handlere, producenter og leve-
randører af byggematerialer og
kemiske byggeprodukter gøre? De
vigtigste værktøjer præsenteres.
Dansk Byggeri og MiljøForum Midt-
jylland er samarbejdspartnere i for-
bindelse med seminarerne.
SSeemmiinnaarreerrnnee ffiinnddeerr sstteedd::
Torsdag d. 22. maj kl. 13-16:
Affald og Varme, Bautavej 1, 8210
Århus V.
Tirsdag d. 27. maj kl. 13-16:
Forskerparken 10, Odense M.
Torsdag d. 29. maj kl. 13-16:
Trekanten, Kalvebod Brygge 45,
København V.
Se program, tilmelding mv. på
www.mfmidt.dk,
www.ecocouncil.dk og
www.mf-fyn.dk.
over, hvorvidt de projekterede
materialer og produkter indeholder
farlige eller uønskede kemikalier.
KEMIguiden bygger på et IT-system,
hvor man indtaster byggesagens
produkter og deres indholdsstoffer
ud fra leverandørbrugsanvisninger-
ne. Herefter får man en oversigt
over, hvorvidt produkterne indehol-
der miljø- eller sundhedsskadelige
stoffer.
Disse materialer kan så forsøges
erstattet med andre, der er mindre
problematiske. KEMIguiden har
med held været anvendt på flere
større byggesager.
Dansk Kemidatabase har på for-
hånd oplysninger om ca. 4000
kemiske produkter indenfor bygge-
og anlægssektoren. Værktøjet kan
bl.a. benyttes til at sammenligne
vurderingen af ens produkt med
lignende produkter. Produkterne
vurderes ud fra fareklasser og til-
hørende risikosætninger (R-sætnin-
ger) samt indholdet af opløsnings-
midler og kræftfremkaldende stof-
fer. Vurderingen opdeler produkter-
ne i 3 kategorier: Mindre farlig, Far-
lig og Meget Farlig. Virksomheden
vælger sine anvendte produkter ud
fra produktlister i en database.
Det nordiske Svanemærke udvik-
ler kriterier for småhuse (og etage-
boliger er på vej) samt for kemiske
byggeprodukter. Endelig findes
Dansk Indeklimamærkning.
Svanemærket for småhuse arbej-
der med absolutte krav (forbud) og
fleksible krav, hvor man skal samle
et antal point. De fleksible krav
behøver ikke alle at være opfyldt,
hvis man blot lever op til særligt
strenge parametre på andre områ-
der.
I forhold til kemikalier er der
eksempelvis krav til PVC, flygtige
organiske forbindelser, tungmetal-
ler, fareklassificeringer, krav til
træimprægnering, epoxyharpiks,
tinorganiske forbindelser, afgivelse
af formaldehyd, DEHP, bromerede
flammehæmmere, Bisfenol A m.m.
Listen er ikke udtømmende.
Kriterierne for kemiske byggepro-
dukter har netop været i høring og
er nu under færdiggørelse. Der
lægges op til visse stramninger af
kravene til småhuse. Disse nye kri-
terier giver mulighed for at benytte
udvalgte svanemærkede produkter,
uden at hele huset er svanemær-
ket.
TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED 39
Byggeindustrien er en af de store forbrugere af kemikalier i Danmark.
144 kommunalpolitikere ogtopembedsmænd fra 48kommuner var samlet i Kol-ding for at diskutere klimamed miljø- og energimini-steren og hinanden.
/ Af Maria Cathrine Nielsen og Christina Føns, KL
Klima- og energiministeren er impo-
neret over alle de ting, som kommu-
nerne allerede nu har sat i søen på
klimaområdet. Det fremgik tydeligt,
da hun mandag d. 31 marts trådte
op på talerstolen på Hotel Scandic i
Kolding. Ministeren overtog da også
scenen fra Koldings borgmester Per
Bødker, der som velkomst til konfe-
rencen ridsede et billede op af alle
de aktiviteter, som Kolding har søsat
”fordi det” som han sagde, ”er vores
pligt som offentlige myndigheder at
handle”.
Ministeren understregede, at
kommunerne har en helt centrale
rolle, når der skal handles. Fordi det
er på lokalt niveau, det skal ske.
Ministeren gav, ligesom rigtig
mange af deltagerne, udtryk for, at
det er meget vigtigt at videndele i
denne sag. 98 kommuner skal ikke
hver i sær opfinde den dybe taller-
ken.
KlimalandkortEn af de ting, som skal være med
til at sikre en videndeling, er det
elektroniske klimalandkort, som
blev præsenteret på konferencen.
Klimalandkortet er en grafisk præs-
entation af de aktiviteter og projek-
ter, som kommunerne arbejder
med på klimaområdet. Kortet er
udarbejdet af KL, og alle kommu-
ner har mulighed for at få præsen-
teret deres projekter her. Koldings
borgmester Per Bødker, der også er
medlem af KL’s internationale
udvalg, forklarede det sådan: ”Kor-
tet giver os mulighed for at viden-
dele med hinanden og erhvervsli-
vet, og vi kan bruge det i vores
kommunikation med vores egne
borgere.”
Der udover vil kortet også blive
brugt til at markedsføre de danske
kommuner i forbindelse med KL’s
internationale klimakonference i
juni 2009. På baggrund af oplys-
ninger på landkortet vil det være
muligt for de deltagende både før,
under og efter konferencen at sam-
mensætte et besøg til kommuner-
ne rundt om i det danske land. Kli-
malandkortet kan findes på
www.kl.dk/klimalandkort
Foruden kortet, som ministeren
understregede, var en rigtig god
ide, lagde hun også vægt på, at
hun meget gerne vil forsætte den
gode dialog med kommunerne for
at diskutere erfaringerne og udfor-
dringerne på klimaområdet. Mini-
steren tog da også en række
spørgsmål med hjem fra paneldel-
tagerne, konkrete eksempler på
barriere, som hun mente, der var
behov for at kigge nærmere på.
Energi og tilpasningI sit oplæg fokuserede ministeren
også på de to store tiltag, som
regeringen kan bryste sig af: det
brede energiforlig og tilpasnings-
strategien.
På energisiden var hendes bud-
skab, at der er tale om den mest
markante reduktion i energiforbruget
i Danmarkshistorien, og at det vil
have konsekvenser hele vejen rundt.
Der vil være brug for en bred sats-
ning på alle teknologier og ikke kun
på en enkelt teknologi. Hun lagde
også vægt på, at det er nødvendigt
at styrke indsatsen for at spare på
energien, og hun fremhævede,
hvordan skoleklasser i en konkurren-
ce, udskrevet af SEAS, har kunnet
spare 50% på forbruget. Et andet
eksempel, som ministeren frem-
hævede, var, hvordan man ved en
systematisk gennemgang af sine
systemer kan spare rigtig meget
CO2, ”for eksempel” sagde hun, ” så
bruger offentlige computere 30% af
deres energi, mens der ikke sidder
nogen ved dem.”
Ministeren remsede en række
eksempler op, hvor kommunerne i
dag kan gøre noget. Hun frem-
hævede blandt andet trafikplanlæg-
ningen, som et af de områder, der
ligger lige for. Her har Odense
Kommune for eksempel haft gode
erfaringer med at reducere trafik-
ken. Kommunerne har også mulig-
heder for som medejere af netsel-
skaberne at igangsætte aktiviteter,
der fører til konkrete energibespa-
relser. Som en anden ting frem-
hævede hun, at ”kommunen kan
stille krav til byggeriet, og det vil
hjælpe byggeriet til at komme helt i
front – det er vi nemlig ikke i dag.”
Dialog omuhensigtsmæssigheder!Men samtidig understregede hun
også, at det nu er tid til, at vi skal i
40 TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED
48 kommuner diskuterede klima på KL’s Klimakonference!
TEKNIK & MILJØ I BÆREDYGTIGHED 41
dialog om de uhensigtsmæssighe-
der, der er - hvor der er uhensigts-
mæssige barriere for, at kommu-
nerne kan gå ind i klimaarbejdet.
Ministeren lagde også vægt på,
at det er kommunerne, der er tæt
på borgerne, og derfor har kommu-
nerne også en vigtig rolle at spille i
forhold til oplysningskampagner,
der kan illustrere overfor borgerne,
at det hjælper. ”Man kan undres,”
sagde hun, ”men budskabet skal
siges igen og igen”. Hun fortalte, at
erfaringerne fra 1 tons mindre
kampagnen er, at det skal være
meget konkret - noget som borger-
ne kan relatere sig direkte til i deres
hverdag, førend de ændrer vaner.
Ministeren kom også med en
opfordring til, at deltagerne kunne
komme med gode ideer til en ny
ordning om energibyer, som hun
vil lancere. Hun forestiller sig en
ordning, hvor de byer, der gør
noget særligt på energiområdet,
kan få en form for udmærkelse –
lidt i stil med ordningen som kon-
gelig hofleverandør. KL er på denne
opfordring gået i dialog med Ener-
gistyrelsen.
Da ministeren kom til tilpas-
ningsstrategien, høstede hun et
stort bifald, da hun gav udtryk for,
at der fra centralt hold ikke kunne
lægges en stor masterplan for
detailregulering af klimaområdet,
men at beslutningerne alt andet
lige kun kan tages decentralt ude i
kommunerne.
Flere af borgmestrene gav dog
udtryk for, at selv om de selvfølge-
lig var enige i denne overordnede
betragtning, så betyder det også, at
udgifterne forsat bliver væltet over
på kommunerne. Tilpasningsstrate-
gien blev på den måde det tema,
hvor ministeren på en og samme
tid høstede den største kritik og det
største bifald.
PaneldebatEfter ministerens indlæg var der en
paneldebat mellem ministeren og
tre oplagte debatterende borgme-
stre, som på hver deres måde har
taget klimaudfordringen op. Hans
Barlach fra Greve Kommune
temamøder, der gik i dybden med Klima
og trafik, Klima og energibesparelser og
Klimatilpasning. På temamødet om trafik
var fokus rettet mod kommunernes nye
rolle på trafikområdet. Jes Møller, teknisk
direktør fra Køge, var en af oplægshol-
derne, og han understregede behovet
for at gentænke trafikplanlægning som
en ny strategisk opgave, hvor cyklister og
forgængere bliver en integreret del af de
trafikmodeller, man bruger, og hvor
tværgående og holistiske løsninger bliver
vægtet på linje med de traditionelle
infrastrukturprojekter.
På temamødet om klima og energibe-
sparelser var budskabet fra de to
oplægsholdere fra Elsparefonden og Ski-
ve Kommune, at kommunerne med
energibesparelser kan komme rigtig langt
miljømæssigt og som en ekstragevinst –
spare en masse penge. Så der var en
stor opfordring til de deltagende om, at
få gennemført en automatisk, systema-
tisk registrering af energiforbruget i kom-
munens bygninger og institutioner.
På temamødet om klimatilpasning
gav Kjeld Hansen sit bud på, hvordan
kommunerne kan bruge den øgede ned-
bør, langt mere strategisk og nytænken-
de. Hans overordnede budskab var, at
man fremover skal acceptere, at visse
områder og især den dårlige landbrug-
sjord bliver oversvømmet. Man bør ikke
fokusere ensidigt på kloakering og i ste-
det samtænke nye behov med behovet
for ny natur og rekreative områder for
borgerne.
Allan K. Bruus fra Odense Vandsel-
skab fortalte om, hvordan de har håndte-
ret indsatsen overfor de øgede vandmas-
ser i Odense Kommune. Indtil nu har de
investeret ca. 100 mio. kr. årligt i forskel-
lige regnvandsprojekter.
Fx har de udbygget afløbssystemet i
Odense Havn i forbindelse med omdan-
nelsen af havnen fra industriområde til
boligområde, og anlagt en ny bassinled-
ning langs parkvejen ved Munkedam-
men for at aflede vandet. Endvidere har
de anvendt forsinkelsesbassiner til at
bremse vandet.
Som en afslutning på dagen rundede
David Trads af med en opfordring til
selvransagelse, hvis vi skal lykkes med
det fælles projekt Klima – og det skal vi,
ikke mindst for vores børn og børne-
børns skyld!
beskrev de udfordringer, Greve har
stået over for de senere år, hvor de
har fået rigtig meget vand. Hans
spørgsmål til ministeren gik blandt
andet på, at der er et behov for, at
Danmark lægger sig fast på ét kli-
mascenarie, og at der bliver fundet
en løsning på, hvordan det her
område skal finansieres. Han forkla-
rede overfor salen og ministeren, at
hverken taksterne eller kommune-
skatten kan bære hele byrden ale-
ne.
Finansieringen ville ministeren
selv sagt ikke diskutere på konfe-
rencen, men opfordrede dog til, at
det bliver taget op med regeringen
som en samlet sag i de økonomi-
ske forhandlinger. Omkring et fæl-
les scenarie mente hun, at B2 vidst
var det mest sandsynlige i dag,
men at det selvfølgelig vil blive det
scenarie, som man kan blive enige
om i FN.
Stig Vestergaard, Lollands bor-
gmester, sagde, at Lolland havde
satset på klima, fordi de vil være
kendt for noget positivt, fordi det er
en del af deres aktive erhvervsstra-
tegi, fordi 1/3 af Lolland forsvinder,
hvis ikke de gør noget, og fordi han
er bedstefar, og vi skal tænke på de
kommende generationer. Stig
Vestergaard efterlyste handling
både i Folketinget og hos centralad-
ministrationen, og så bad han mini-
steren om at gå hjem og tale med
sin kollega – finansministeren. Han
sagde, at det ikke kan være rigtigt,
at finansloven med sine begræns-
ninger i anlægsrammen blokerer
for gode og nødvendige klima- og
miljøtiltag.
Erik Sørensen, borgmester i Fre-
derikshavn Kommune, talte om
samarbejdet med erhvervslivet og
deres fælles vision om at gøre Fre-
derikshavn by til 100% vedvarende
energiby i 2015. ”Men” sagde han
til ministeren ”vi mangler opbak-
ning”. Vi både kan og vil selv, men
kommunalfuldmagten blokerer for,
at vi kan indgå et fornuftigt samar-
bejde med erhvervslivet.” Ud over
denne problemstilling pointerede
han overfor ministeren, at afgifts-
strukturen ikke er optimal. Hvis Fre-
derikshavn skal hive energi fra nog-
le store havvindmøller i land, så
skal der betales afgift for at bruge
de ledninger, der allerede er, men
hvis vi selv sørger for ledningerne,
er det afgiftsfrit.
Klima- og energiministeren run-
dede af med at sige, at hun var
enig i flere at de aspekter, der var
blevet berørt, og at hun ville tage
dem med hjem og kigge på dem.
TemamøderEfter formiddagens debat var der
mulighed for at deltage i et af tre
Klima- og energiminister Connie Hedegård diskuterede klima med 48 kommu-
ner i Kolding
Chef i teknik og miljø – nyrevitaliseret konference påCOK tiltrak en bred skare afledere fra teknik- og mil-jøområdet. Networkingmed kollegaerne er en vig-tig del af konferencen.
/ Af Michael Nørgaard
COK og KTC havde ændret form og
navn på den traditionsrige konfe-
rence på COK – Den tekniske chef
var blevet til ”Chef i teknik og mil-
jø”. Målet var at tiltrække en brede-
re kreds af ledere fra teknik- og mil-
jøforvaltningerne. Konferencen var
skåret ned til 2 dage – en konse-
kvens af den hektiske hverdag som
lederne på teknik- og miljøområdet
har.
Konferencen havde i alt 94 del-
tagere og 35 kommuner var
repræsenteret.
Og man må sige at øvelsen lyk-
kedes – kredsen af deltagere var
en bred kreds af ledere fra hele
teknik- og miljøområdet og mange
havde fulgt opfordringen om at
sende en samlet chefgruppe eller
flere deltagere fra chefgruppen.
Og fokus var klart for de delta-
gende - man ønsker at dyrke net-
værket med kollager fra såvel egen
som andre kommuner.
Fokus på netværkVi spurgte under konferencen en
række deltagere hvad deres for-
ventninger var:
"Jeg ser særligt frem til de ind-
læg, der er ledelsesrelaterede.
Rekrutteringsudfordringen er stor
og den opgave glæder jeg mig
også til at få input til. Og så handler
min konferencedeltagelse om net-
værk med kollegaerne i andre
kommuner. Vi deltager 2 personer
ud af ledelsen på 3 personer," for-
talte driftschef Louise Rasmussen,
Nordfyns Kommune.
Teknisk Direktør, Søren Gais
Kjeldsen, Holstebro Kommune lag-
de også vægt den fælles konferen-
ceoplevelse sammen med leder-
gruppen fra forvaltningen:
”Vi deltager 3 ud af en chefgrup-
pe på 6 personer. Den vigtigste
årsag til at vi er med, er netværket
og kontakten til kollegaerne i andre
kommuner. Det er også en mulig-
hed for vores egen ledergruppe til
at være sammen og få en fælles
referenceramme igennem de
spændende og relevante oplæg
som er i konferenceprogrammet.”
Ledelse og faglighedDet var et meget sammensat kon-
ferenceprogram og interesserne
blandt deltagerne var også brede
”Som ny leder i teknik- og mil-
jøsammenhæng med et ledelses-
ansvar for 30 mennesker, så er det
for at styrke mig selv som chef, at
jeg deltager. Jeg forventer at høre
om ledelse i praksis og at lære folk
i min nye branche at kende,” fortal-
te bygge- og planchef Pernille Møl-
ler Nielsen, Guldborgsund Kommu-
ne. Driftschef Tom Søderhamn,
Høje-Taastrup Kommune, lagde
vægt på ledelsesudfordringen.:
”Jeg deltager i konferencen for
at følge med i hvad der rører sig i
andre kommuner. Vi begynder at
kunne mærke de små årgange, når
vi søger nye medarbejdere. Vores
største udfordring er rekruttering af
medarbejdere – både ingeniører
og specialarbejdere. Og den opga-
ve forventer jeg at få inspiration til
at løse.”
Også teknik- og miljødirektør
Svend W. Jensen og Miljø- og Plan-
chef Ebbe M. Olesen, fra Næstved
deltog i konferencen: ”Det faglige
program er vigtigt. Som ”gamle”
amtsfolk glæder vi os særligt til ses-
sionen om byggesagsbehandlin-
gen. Vores deltagelse handler også
om netværk – både eksternt og
internt. Internt i chefgruppen giver
den fælles deltagelse et frirum som
vi ikke kan finde i hverdagen. Eks-
ternt fordi det giver os muligheder
for at skabe relationer med kollega-
er i andre kommuner".
Rekruttering – fremtidensudfordringBlandt de 95 deltagere var nok en
overvægt af ledere med melleml-
ang livserfaring og behov for inspi-
ration til at tænke anderledes og
nyt, hvis tiltrækning af de unge
medarbejdere skal lykkes i den
skrappe konkurrence som forment-
42 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Chefkonference på COK!
Konferencen Chef i teknik og miljø havde deltagere fra 35 kommuner og næste 100 deltagere.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 43
ligt intensiveres i de kommende år.
Og den inspiration havde fremtids-
forskeren Jesper Bo Jensen et bud
på.
Jesper Bo Jensen tegnede et bil-
lede af generationer, der er vokset
op med sms-svartider på under 2
minutter – svarer man ikke inden 2
minutter, så ringer de og spørger
om man er død! Også internettet
spiller en vigtig rolle og man kan
lige så godt vænne sigt til at joban-
noncer er noget, der skal på nettet.
Jesper Bo Jensen pegede på, at
arbejdspladserne skal tænke grund-
læggende anderledes, hvis man vil
tiltrække de unge mennesker: ”Det
gælder om, at skabe et miljø, hvor
de unge mennesker er sammen
med andre unge – det kan ikke
nytte at sætte dem sammen med
nogen, der er alt for erfaringsramte,
I skal lave et attraktivt miljø,” sagde
Jesper Bo Jensen. ”Det er også vig-
tigt, at I organisere arbejdet i pro-
jekter – væn jer til, at der kommer
stor gennemstrømning i forvaltnin-
gen”. Jesper Bo Jensen understre-
gede også, at lederne skal have
gode menneskelige egenskaber.
Og så indeholdt konferencen en
lang række indlæg om faglige
temaer og ledelsesudfordringer. På
den eksperimenterende front var
nogle timer afsat til dialogteatret,
som engagerede konferencedelta-
gerne i en række rollespil som skul-
le indkredse nogle af de vigtigste
udfordringer og dilemmaer i forvalt-
ningerne. Denne del af konferen-
cen fandt de fleste underholdene,
men den fik en noget blandet
modtagelse med hensyn til det fag-
lige indhold.
Materiale fra konferencen kan
findes på
www.ktc.dk/foreningen/aktiviteter
For 3. år i træk er COK blevet udpeget som den
kursusudbyder, der har det bedste omdømme på
det offentlige danske kursusmarked. Det fremgår
af Institut for Konjunktur Analyses (IFKA) netop
offentliggjorte undersøgelse af det danske kursus-
marked, 2008.
Undersøgelsen baserer sig på interviews med
419 personale/uddannelsesansvarlige på offentlige
arbejdspladser. De 419 interviews fandt sted i
januar 2008.
"Vi er meget stolte af, at vores kunder anerken-
der vores indsats for at skabe Danmarks bedste
kurser til den offentlige sektor.
Markedet er præget stigende konkurrence, og
derfor er det ekstra vigtigt for os at vide, at vi leve-
rer en kvalitet, der gør, at man ønsker at bruge os
igen. Men undersøgelsen får os ikke til at hvile på
laurbærrene.
Vi forsøger kontinuerligt at løfte den faglige og
pædagogiske kvalitet. Og det er bl.a. vores prioritet
at udvikle tilbud om nye læringsformer, der tilgode-
ser, at den gode læreproces kan foregå på mange
forskellige måder," siger COK-direktør Jens Horne-
mann.
COK er kåret som den bedstekursusudbyder
Kisakallio idrettsinstitutt iLojo fornyer sitt varme- ogkjølesystem. Fra begynnel-sen av 2008 får områdetvarme fra innsjøen vedhjelp av en varmepumpe.På bunnen av sjøen leggeset i alt 12 kilometer langtrørsystem. Samtidig byg-ges et nytt og mer effektivtvarmesenter i idrettsinsti-tuttet.
/ Af Merja Kihl
Foto: Ari Mononen
I terrenget ved Kisakallio idrettsinsti-
tutt i Lojo er det flere prosjekter i
gang. Instituttets markedsdirektør,
Harri Hollo, forteller at byggearbei-
dene på området ikke slutter med
dette.
– I tillegg til det nye varmesyste-
met og varmesenteret er det under
bygging et nytt leilighetshotell som
blir ferdig på slutten av 2007. Der
kommer det 80 nye overnattings-
enheter. Deretter skal hovedbygnin-
gens aula, restaurant og møterom
fornyes og utvides. I tillegg kommer
det en ny flerfunksjonshall der den
nåværende kuppelhallen er. I nær
fremtid trenger man også mer
plass for utetrening. Hollo ramser
opp idrettsinstituttets prosjekter.
Siden man akter å bygge enda
flere overnattingsenheter på idretts-
instituttet innen 2020, er det et
klart behov for et mer effektivt var-
mesystem.
– Vi begynte forberedelsen og
planleggingen av de nye varmesy-
stemet sommeren 2006. Høsten
samme år satte vi i gang å utvikle
en varmepumpeløsning, forklarer
Hollo.
– I mai 2007 ble det gjort de
første utgravningene for instituttets
nettverk. Nesten hele rørnettet er
nå sveiset sammen og rørbanene
er for en stor del tildekket. Akkurat
nå bygges et område for varmes-
enter og servicehall.
Innstilling og justering av syste-
mets varmepumper skal gjøres ved
årsskiftet. Innsjøvarmesystemet skal
så være bruksklart ved begynnel-
sen av neste år (altså 2008).
Varmesentret måtte fornyesKisakallio idrettsinstitutts miljødirek-
tør, Marko Ruti, forteller at på grunn
av utvidelsen av instituttet var det
nødvendig å fornye varmesystemet.
– Vi måtte i alle tilfeller bygge et
nytt varmesenter, for det gamle var
ved veis ende, forteller Ruti. Fordi
Kisakallio idrettsinstitutt har vært i
drift i over 40 år i Lojo, er varme-
sentret av samme årsklasse. Effek-
ten av de gamle lettoljekjelene er
cirka 700 kilowatt.
– Vi begynte å montere kjelene
til det nye varmesenteret i novem-
ber. Varmesentret vil bli ferdig til
bruk ved årsskiftet. I mellomtiden
brukes det gamle systemet til
oppvarmingen.
– Hvis varmepumpene slukner,
vil oljekjelene kunne produsere all
varmen som trengs på instituttet. I
dag brukes bare det gamle lettolje-
anlegget. Hvis det går i stykker, har
vi ikke noe annet, forteller Ruti.
Varmepumpeanlegget som er
under bygging, kan ifølge Ruti
under gode forhold produsere cirka
1 megawatt varmeeffekt og tilsva-
rende samme kjøleeffekt om som-
meren. Om vinteren får man en
effekt på 800 – 900 kW.
– Hele anleggets effekt, når
man tar oljekjelene i betraktning,
blir hele 3,5 MW, sier Ruto.
– Det nye anlegget fungerer
langt på vei automatisk. Det kan
settes i gang og stanses ved å tryk-
ke på en knapp. Hvis det er en for-
brukstopp på riksnettet kan man
etter behov skru av varmepumpe-
ne, slik at de ikke belaster det.
– Nesten to tredeler av varme-
energien som området trenger, det
vil si cirka 2000 MWh – noe som
tilsvarer det årlige energibehovet
for 200 eneboliger, får man i de
første årene som gratisenergi fra
innsjøen. Den resterende tredelen
produseres med strøm.
Prisen på Kisakallio varmepum-
pesystem er cirka to millioner euro.
Prosjektet har fått i alt 27 prosent
investeringsstøtte fra staten.
Behovet for kjøling påvirketvalget Med samme teknikk kan man på
idrettsinstituttet kjøle alle bygninge-
ne på området om sommeren. Iføl-
ge Ruti valgte man varmepumpe-
løsningen særlig fordi instituttet
også trenger mye kjøleenergi om
sommeren, blant annet for å kjøle
lokalene for trening og innkvarte-
ring.
– Vi vurderte også andre mil-
jøvennlige energiløsninger. Alterna-
tivene var lett og tung brenselolje,
flisbrenning, pellets og jordgass, i
tillegg til varmepumpen.
44 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Lojosøen opvarmerIdrætinstitut!
– Vi utredet utgiftene til investe-
ring og bruk for de forskjellige ener-
giformene. Vi fant ut at varmepum-
peløsningen var den gunstigste for
oss. Hvis vi ikke hadde hatt behov
for kjøling på eiendommen, kunne
et flis- eller pelletsbasert varmesy-
stem være et mer fornuftig alterna-
tiv. Å bygge rørlinjen krevde store
gravearbeider på instituttets områ-
de.
– Når man legger rør i bakken,
er det fornuftig å være forberedt på
fremtidige prosjekter. Da vi kartla
linjen, tenkte vi også på planlagte
hytter og nybygg for hotellene,
opplyser Ruti.
Også den kommende utviklin-
gen av treningsområdene – blant
annet kunstgress som kan oppvar-
mes eller is som skal fryse – ble
tenkt på.
Plastrør på bunnen avinnsjøenKisakallio innsjøvarmesystem er
planlagt av Enersys Oy fra Hyvinge,
som har produsert et tilsvarende
varmesystem ved Vierumäki idretts-
institutt.
12 kilometer opptaksrør for var-
me legges i Lojosjöen. Rørene leg-
ges fra instituttets strand og flere
Borgå. I de siste årene har varme-
pumper blitt vanligere, også som
varmesystemer for småhus.
Prosjektsjef Kari Kauppila fra
Enersys Oy forteller at i Finland er
det omtrent 20–30 varmepumpe-
systemer av samme størrelse som i
Kisakallio.
– Ved hjelp av en varmepumpe
får man fornybar energi fra naturen.
Miljøutslippene er uhyre små. Den
eneste utslippskilden er reservekje-
len som går på olje.
– Vi håper at det også vil bli pro-
dusert flere slike varmepumpesy-
stemer i Finland. I Sverige er det
cirka 500 000 varmepumper, og i
Stockholm bys fjernvarmesystem
produserer varmepumper en bety-
delig del.
– I Finland er man litt på etter-
skudd med disse sakene, sier
Kauppila.
hundre meter mot nordvest, på
9–11 meters dyp i et nesten kva-
dratisk område, hvor lengden på en
side er 200 meter.
Rørene er festet til bunnen med
PEH-polyetenrør, hvor det sirkulerer
en 25-prosents etanol-løsning.
Meningen er at rørene skal senkes
ned i sjøens bunnsedimenter, hvor
varmeforholdene er gunstige. På
rørenes rammelinjer er det festet
35-kilos betonglodd med noen
meters mellomrom.
Rørene har et tokrets system.
Der er det to rammerør og to
"kammer", som tar opp varme
mellom rørene.
– På basis av temperaturmålin-
gene søkte man etter stedet hvor
man får best mulig nytte av sjøtem-
peraturen i bukta, forteller Ruti om
valget av monteringssted.
Det blir ingen katastrofe omrøret blir revet overMan har forsøkt å utrede rørenes
mulige påvirkning på miljøet på for-
hånd.
– Temperaturforskjellen mellom
rørene og vannet er 3–4 °C, noe
som tilsvarer 0,2 °C per kvadratkilo-
meter. Rørene vil ikke ha noen
særlig stor innflytelse på Lojosjöens
temperatur, selv om et tilsvarende
system kunne varme opp hele Lojo
by.
Ifølge Ruti er ikke et rørbrudd
svært sannsynlig.
– Selv om et rør skulle knekke
en gang, vil det ikke skje så mye
galt. Alkoholløsningen som går
gjennom røret, vil oppløses biolo-
gisk og blir fortynnet i vannet. Den
er ikke giftig for miljøet slik som
mange andre kjølevæsker.
Hele rørsystemets alkoholmeng-
de tilsvarer cirka 200 000 flasker
sprit.
– Hvis et rør lekker, kan man
lokalisere lekkasjen på grunnlag av
rørets trykktap, tror Ruti. I prinsippet
kan et skipsanker rive over et rør.
På stranda plasseres skilt hvor
båtførere blir varslet om rørene.
Bruk av varmepumper blirvanligereRørene, varmepumpene, oljekjele-
ne og vannvarmerne i innsjøvarme-
systemet er produsert i Finland,
kompressorene i utlandet.
Varmepumpene kom til Finland
i 1970-årene. I 1980-årene anla
Imatran Voima flere innsjøvarmesy-
stemer i størrelsen 100 kW–7 MW,
blant annet ved Haikko Herregård i
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 45
Marko Ruti forteller om Kisakallio rørlinjeinstallasjoner. De fire blå rørene på høyre side av grøften er rammerør som går ut i sjøen. Ved siden av dem ligger to litt
tynnere rør, som brukes til kjøling av bygningene. Til venstre i grøften ligger det to fjernvarmerør og to rør for varmtvann.
/ Af Merja Kihl
Foto: Ari Mononen
Helsingfors Energi produserer
strøm og varme i kraftverkene på
Hanaholmen, Sundholmen og
Nordsjö. Disse fellesanleggenes
kapasitet er tilstrekkelig for fjernvar-
me når utetemperaturen holder
seg over null. Når temperaturen
synker, økes varmeproduksjonen
ved å sette i gang ni topp- og reser-
vevarmesentre på forskjellige ste-
der i Helsingfors.
Alle produksjonsanleggene sty-
res sentralt fra Sähkötalo (Strømhu-
set) hvor Helsingfors Energis kon-
trollstasjon for fjernvarme befinner
seg. Varmepumpeanlegget er den
nyeste produksjonsløsningen Hel-
singfors energi har tatt i bruk.
Da temperaturen kan vær svært
vekslende, bør man alltid klare å
produsere på den mest miljøvenn-
lige og kostnadseffektive måten.
Når utetemperaturen i Helsingfors
nærmer seg null, eller når man
trenger kjøling om sommeren,
begynner det å skje noe dypt nede
i et underjordisk hvelv under Katri
Vala-parken. Når man trenger en til-
leggseffekt til de egne kraftverkenes
produksjon, settes først Katri Vala-
anlegget i gang, og deretter de for-
skjellige toppvarmesentrene til Hel-
singfors Energi.
Fjernvarme er rimelig ogmiljøvennligOver 90 prosent av hele Helsing-
fors' varmebehov dekkes med fjern-
varme. Fjernvarme er den oppvar-
mingsmetoden som er best for mil-
jøet og lettest og rimeligst for bruke-
ren. Systemet trenger ikke store
investeringer i fast eiendom og fun-
gerer trygt og sikkert. I tillegg til å var-
me opp eiendommene produserer
det varmt vann.
Fjernvarme er rimelig og tåler
godt svingningene i priser og tilgang
på brennstoff. Det er blitt stadig mer
populært, og i dag har nesten alle
boliger i Helsingfors fjernvarme. I
praksis er fjernvarme oppvarmings-
metoden for alle forretnings- og
kontoreiendommene i byen.
Etterspørsel etter fjernkjølingFjernkjøling er konsentrert produk-
sjon og distribusjon av kjøleenergi.
Både eksisterende og nybygde
eiendommer kan tilknyttes fjern-
kjøling. Dette egner seg glimrende
for å kjøle forskjellige bygningers
ventilasjon og også for forskjellige
prosesser. Kjøleenergien skaffes
ved hjelp av avkjølt vann og et
separat fordelingsnett, og kundene
er forretnings- og kontorbygninger,
hoteller og kjøpesentre. Mot slutten
46 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Verdens største varme-pumpeanlæg varmer ogkøler Helsingfors!I begynnelsen av året tok Helsingfors Energi i kommersiell bruk verdens største varmepumpeanlegg, som samtidigskulle brukes til fjernvarme og fjernkjøling på Sörnäs. Anlegget er bygd under Katri Vala-parken. Som varmekildebrukes renset avløpsvann. Om vinteren brukes varmeinnholdet i det rensede avløpsvannet som fjernvarmekilde. Ogdet samme anlegget produserer altså fjernkjøling i sommermånedene. Anleggets totale fjernvarmeeffekt er 90 MWog fjernkjølingseffekten er 60 MW.
Renset avløpsvann kommer til varmepumpeanlegget via en tunnel fra Vik avløpsvannsrenseanlegg, bildet viser transport-
rør.
av dette året kommer man til å
knytte de første hele boligblokkene
til fjernkjølingssystemet.
Hos stadig flere firmaer er det
store mengder datautstyr og elek-
tronikk, som krever at konstant
kjøling i lokalene for at de skal fun-
gere. Kjøpesentre, hoteller og
restauranter ønsker at kundene
deres skal trives ved å tilby dem
behagelige forhold året rundt. På
kontorer handler det ikke bare om
at de ansatte skal trives, men også
om sunt inneklima og arbeidsef-
fektivitet. Kjøling av forretningsloka-
ler har direkte effekt på dagens for-
retningsmessige resultat.
Kjøleenergi fra kaldt sjøvannMange firmaer har valgt Helsingfors
Energis fjernkjøling som den fornuf-
tigste og mest økonomiske løsnin-
gen. Den produseres både i fjernkjø-
lesentrene i Katri Vala-anlegget og i
Sundö.
Produksjonsanleggene for fjern-
kjøling produserer alltid fjernkjølings-
energi ved hjelp av kaldt sjøvann når
det er mulig. Slik sørger man for at
kundene får kontant tilførsel på en en
trygg, økologisk og uavbrutt måte året
rundt. Fjernkjølingen er en moderne,
miljøvennlig og effektiv kjøleløsning.
gets produksjonseffekt er 90 MW
fjernvarme og 60 MW fjernkjøling.
Varmeeffekten vil være nok for
en by for eksempel på Forssas
størrelse eller et par forstader som
Grankulla. Kjøleeffekten burde kun-
ne dekke kjølebehovet for hundre
store kontor- og forretningseien-
dommer, også i varmeperioder.
Renset avløpsvann kommer ien tunnel fra VikDet rensede avløpsvannet kommer
til varmepumpeanlegget i en tun-
nel fra renseanlegget i Vik og hol-
der 10–20 grader alt etter årstid og
temperatur. Avløpsvannet styres
med en pumpe via et filter til var-
metransportørene som tar vare på
varmeenergien – varmen overføres
fra varmt til kaldt. Deretter fortsetter
avløpsvannet sin reise mot havet
og er enda renere og kjøligere, og
mindre belastende for miljøet.
Ved hjelp av varmepumpene for-
andres varmeenergien som er tatt ut
av det rensede avløpsvannet, i fem
varmepumper til fjernvarme og
fjernkjøling. På det mest effektive
produserer anlegget 18 megawatt
varme og 12 megawatt kulde.
Vannet på 80–120 grader som
er produsert med fjernvarmepum-
Stadig flere eiendommer trenger
kjøling året rundt, også i Finland.
Inneluften blir oppvarmet av den
sterke belysningen, av menneske-
ne i lokalene, ikt-anleggene og var-
mestrålingen som kommer gjen-
nom de store vinduene. I Helsing-
fors-området blir det i praksis auto-
matisk innsatt maskinell avkjøling
av ventilasjonen i alle nye forret-
ningslokaler. Det samme skjer når
de eksisterende eiendommene blir
renovert, da bygges kjøling nesten
uten unntak.
Kjøling av titalls eiendommerfra ett anleggTanken bak fjernkjøling kan sam-
menlignes med fjernvarme. For-
skjellen er at i fjernkjøling vil den
overflødige varmen i en eiendom
overføres til energiselskapets fjern-
kjølingsvann, mens det i fjernvarme
overføres varme fra energiselska-
pets nettverk til kundepunktets
behov.
Ett konsentrert produksjonsan-
legg kan dekke behovet for kjøle-
energi hos titalls eiendommer. Fjer-
nvarme og fjernkjøling forbedrer
kvaliteten på inneluften i eiendom-
mene. Riktig renhet og temperatur
på inneluften har stor betydning for
arbeidseffektiviteten, trivselen og
fører til mindre sykefravær på kon-
torene.
Eiendomsselskapene blir stadig
mer interessert i fjernkjøling for
hvert år. Årsaken er at teknikken er
miljøvennlig og har god konkurran-
seevne i forhold til tradisjonell kom-
pressorteknikk. Fjernkjøling er den
primære og mest ønskede kjøle-
løsningen på sitt felt.
I 2010 vil den sammenlagte
effekten til de fjernkjølte eiendom-
mene etter planene være mer enn
100 MW, og i 2020 vil den være
mer enn 250 MW.
Varmepumpeanlegget vilkunne dekke varmebehovettil byen ForssaAnlegget er i drift på Sörnäs i en
fjellhall under Katri Vala-parken, 25
meter under bakken. Beliggenhe-
ten er omhyggelig valgt for at det
skal fungere best mulig. Under par-
ken krysser en avløps- og sam-
brukstunnel for renset avløpsvann,
og gjennom den blir varme- og kjø-
leenergien som er produsert i
anlegget, overført til kundene.
Katri Vala varmepumpeanlegg
ble fullført og klart til bruk med full
effekt mot slutten av 2006. Anleg-
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47
Marko Riipinen, sjef for enheten, DI Helenjäähdytys (Helenavkjøling), Helsingfors Energi. Fjernvarmepumpene.
pene, overføres til Helsingfors Ener-
gis fjernvarmenett. Det sirkulerer i
hele nettverket og kommer tilbake
betraktelig kjøligere for å begynne
på en ny runde igjen.
Fjernkjølingen fungerer med de
samme varmefiltrene og varme-
pumpene som i stedet for varme
produserer kulde. Når det er
behov for det, kan man også bruke
kaldere sjøvann til kjøling. Det
avkjølte vannet styres med fjernkjø-
lepumpene i et eget fordelingsnett-
verk som deler seg og går i to
hovedgrener, til Kronohagen og
Vallgård.
Varmepumpeteknikken og
enhetens størrelse gjør det mulig å
nyttiggjøre seg de fornybare ener-
gikildene – spillvarme fra renset
avløpsvann og havvann – i en kon-
sentrert energiproduksjon.
I Katri Vala-parken vet man ikke
om anlegget er i gang eller ikke
Miljøpåvirkningene fra varme-
pumpeanlegget er små. Den ene-
ste direkte påvirkningen er utslippe-
ne som kommer fra produksjonen
av den elektriske strømmen, som
varmepumpene og de andre appa-
ratene trenger. De er en brøkdel av
det som produksjonen av en tilsva-
rende energimengde vill føre til
hvis det ble gjort med kraftverk og
varmesentre. Fra selve produksjo-
nen kommer det ikke utslipp eller
forurensninger. Over jorden i Katri
Vala-parken er det umulig å vite om
produksjonsanlegget virkelig er i
gang eller ikke.
Varmeenergi tas fra den rensede
avløspvannets spillvarme, som eller
ville gå ut i havet og gi sjøvannet en
unødvendig og også skadelig
oppvarming. Fjernvarme og fjern-
kjøling produseres trygt på et usynlig
sted under jorda. Utslipp og avfall
oppstår ikke, bare nytteenergi.
Handels- og industrideparte-
mentets energistøtte på 3,7 millio-
ner var viktig
For gjennomføringen av Katri
Vala varme- og kjøleanlegg var det
svært viktig at handels- og industri-
departementet ga 3,7 millioner i
energistøtte til tiltaket. Støtten gjor-
de at anlegget, som ligger i ver-
denstoppen når det gjelder mil-
jøvennlighet og energieffektivitet,
kunne bygges og tas i bruk.
CO2utslippene fra Katri Vala var-
me- og kjøleanlegg er 80 prosent
mindre enn alternative produk-
sjonsløsninger, som varmeproduk-
sjon med tung fyringsolje eller kjø-
leproduksjon for hver eiendom
med tallrike som og støyende kom-
pressorkjøleenheter. Brukererfarin-
gene fra varmepumpeanlegget er
meget positive. Anlegget er glim-
rende tilpasset produksjon av både
fjernvarme og fjernkjøling, bl.a. på
grunn av muligheten til fjernkon-
troll, rask igangsetting, miljøvennlig-
het og regulerbarhet.
Katri Vala varmepumpeanlegg er
et prosjekt som er planlagt og kon-
trolleres av en planleggingsenhet
fra Helsingfors Energi, Helenengi-
neering. Det ble valgt til årets pre-
stasjon 2007 av Foreningen for
Finlands kommunalteknikk.
48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Vannet som kommer fra Vik renseanlegg for avløpsvann, føres med avløpsvannpumper via filtre til varmetransportøren, bildet viser avløpsvannpumpene.
Varmeenergien som er tatt ut av renset avløpsvann, omgjøres i fem varmepum-
per til fjernvarme og fjernkjøling. På det meste produserer anlegget 18
megawatt varme og 12 megawatt kulde.
Krüger-navnet står i dag for innovative
løsninger og teknologier til vand- og
spildevandssektoren. Vores styrke er en
omfattende ekspertise og erfaring
kombineret med lokal tilstedeværelse
og et effektivt globalt netværk.
Vi er en aktiv del af Veolia familien,
verdens førende selskab inden for
vand- og spildevandsbehandling.
Med den unikke kombination af
dansk erfaring og internationalt
samarbejde sikrer vi vores kunder
de bedst tænkelige løsninger.
SlamEkspertviden om alle løsninger og teknologier Få en oversigt over mulighederne for slambehandling med en uddybende, hel-
hedsorienteret rapport fra Krüger. Vi analyserer mulighederne for et
eller alle renseanlæg i forsyningsområdet og du får et samlet overblik over:
De tekniske muligheder
De finansielle muligheder
De lovgivningsmæssige forhold
►
►
►
”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller
besøg vores website www.kruger.dk, hvis
du har spørgsmål eller gerne vil vide mere
om vores løsninger og teknologier.”
Vibeke Borregaard,
viceafdelingschef for
Krügers aktiviteter
i Jylland
HYGIEJNISERINGBioThelys™BioPasteur™
►►
UDRÅDNINGBioTherm®Mini BioThermVarmevekslere
►►►
DISINTEGRATIONCROWN►
AFVANDINGDekantercentrifugeSkruepresseSibåndspresseTromleforafvander
►►►►
TØRRINGBioCon®Inos
►►
FORBRÆNDINGBioCon®Pyrofluid®
►►
Efter et par års erfaringermed BUM-modellen somden overordnede styrings-model for driftskontrakter iVej- og Parkafdeling, Fre-deriksberg Kommune,ønskede Teknisk Direktoratat revidere styringsformen.
Af Hanne Kold, Driftplanlægger i Vej- og Parkafde-
lingen, Frederiksberg Kommune og Marie Bjørg
Nordlund, Rådgivende konsulent med speciale i
kvalitet som strategisk kommunikation
Målet for Frederiksberg Kommunes
arbejde med styringsmodellen for
driftskontrakter var en fornyelse af
kontraktmaterialet, hvor kvaliteten
af kerneydelserne blev sat i cen-
trum. Samtidig skulle rammerne for
samarbejdet styrkes, bureaukrati og
generering af overflødig dokumen-
tation mindskes og arbejdsglæden
skulle gerne have et skub i den rig-
tige retning.
TeamworkStrategien blev en intern partneraf-
tale, hvor præciseringen af kerne-
områder hos den interne entrepre-
nørafdeling, FGV, var det første
man tog fat på.
Dette blev starten på et team-
work, der skulle målrette ressour-
cerne til de politiske forventninger.
Bestiller- og udførerrollerne blev
bibeholdt, samarbejdet og tilliden
blev øget ved større åbenhed om
økonomi og udførelsesmetoder.
Med andre ord, blev processen
drevet frem af ønsket om gennem-
sigtighed fra start til slut i kontrakt-
processen.
Trods opdelingen af roller, lagde
Vej- og Park budgetterne på bordet
og entreprenørafdelingen lagde sin
ressourcefordeling frem. Dette blev
til et spændende teamwork, der
målrettede ressourcerne til de poli-
tiske forventninger.
”Deadline”Målet på opstart af partnersamar-
bejdet blev aftalt til den 1. januar
2008, og startskuddet til projektet
”Interne kontrakter” gik primo sep-
tember 2007. Projektorganisationen
blev etableret, projektlederen fun-
det og arbejdsgruppen nedsat, og
ved fælles målrettet hjælp, samt et
tæt ugentligt samarbejde, lykkes
det den 19. december 2007 at
underskrive førsteudgaven af de
interne kontrakter. ”Førsteudgaven”
er det interne kælenavn for kon-
trakterne, idet der her blev trukket
en streg i sandet, som Vej- og Park-
chef Peter Schøller Rasmussen
udtrykker det. Førsteudgaven var
grundfundamentet for et optimeret
samarbejde, der i virkelighedens
verden bygger på en konstant
udvikling og fornyelse.
En konsekvens af den indgåede
partneraftale er, at processen er
reversibel, så beskrivelser og øko-
nomi til stadighed tilpasses, for at
kunne levere den politisk valgte
service til borgerne. Som Ole Philip,
Driftschef for FGV udtrykker det
”det er jo en løbende proces, del-
kontrakterne kan jo være for gamle
i morgen”.
AftalenKontrakten blev opbygget med
hovedvægt på rammeaftalen, et
generelt sæt af betingelser på
niveau med ABService, dog med
den forskel at særlige konditioner
for samarbejdet mellem parterne
er det centrale omdrejningspunkt, i
50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Fra BUM til intern Partnering
Faktaboks om forhistorien:
Tidligere har Vej- og Parkafdelin-
gen (V&P) afprøvet udlicitering af
3 geografisk afgrænsede områ-
der på Frederiksberg med eet
område pr år. Efter hver licitation
forblev opgaven in house hos
Frederiksberg Kommunes entre-
prenør, Frederiksberg Gartner- og
Vejservice (FGV).
Ved bestiller-udfører-modtager
konstellationen, BUM-modellen,
anvendes en del ressourcer på
administration. Dels anvendes
der ressourcer på fremsendelse
af bestillingssedler, tilbud og
overslag på opgaver og samtidig
skrives der fakturaer på ikke ned-
skrevne opgaver i kontrakterne,
og dels arbejdes med dokumen-
tation i alle aftaler, hvilket i sig
selv giver anledning til flere fald-
grupper. At arbejde med Push-
dokumentation er et krævende
arbejde, som ikke medvirkede
til at styrke tilliden mellem Vej og
Park eller Frederiksberg Gartner-
og vejservice. Derfor var det klart
for alle parter, at noget måtte
ændres.
modsætning til ABService, hvor det
juridiske aspekt er omdrejnings-
punktet.
Foruden en udførlig beskrivelse
af ansvarsfordeling, samarbejdsfor-
mer og rammer for mødeafholdel-
ser, indeholder Rammeaftalen bl.a.
prioritetsniveauer og dokumentati-
onsbyrde indenfor hver enkelt
opgave.
PrissætningenØkonomien til løsning af de aftalte
opgaver ligger i hver enkelt delafta-
le. Eksempelvis rummer Delaftale
II, ca. 8 mio. kr. årligt til entrepre-
nørens opgaver med vedligeholdel-
se af grønne områder og gaderen-
holdelse. Ved siden af budgettet til
I en virksomhed er det en natur-
lighed, at måle graden af succes i
form af en positiv bundlinie. På
kommunalt plan er succeskriteriet
borgernes dagligdag – og i den
interne kontraktproces, var det nød-
vendigt at sætte andre mål for at
højne graden af succes.
Peter Schøller Rasmussen
indrømmer gerne, at det til tider
har været frustrerende, at proces-
sen blev vendt på hovedet. ”Vi tog
udgangspunkt i at vi har samme
mål: Vi skal sørge for at vi har en
by, der er pæn og ren – og hvor-entreprenøren, er der afsat et min-
dre beløb ca. 1 % til bygherreøn-
sker. Bygherreønsker er midler afsat
til målrettede ekstra indsatser, der
kan optimerer ressourceforbruget
ved driften af et areal.
Peter Schøller Rasmussen, Vej
og Parkchef, husker da prisen for
de beskrevne delaftaler blev oplyst.
”Den var 10-12 % højere end bud-
gettet for 2008 og gav anledning til
overvejelser om denne proces, så
også var den rigtige?” Det lå dog
allerede tidligt i processen klart, at
der ikke var kapacitet til at revidere
mængderne til de nye beskrivelser
samt at få beregnet enhedspriser
på de enkelte ydelser inden deadli-
ne 1. januar 2008, hvilket nok er
en del af forklaringen på den høje-
re pris. På den baggrund blev det
aftalt at disse tal ligger klar til pris-
sætningen for budget 2009, og at
ressourceforbruget i 2008 tilrettes
midlerne ”omvendt licitering”.
Processen resulterede i, at på
renholdelse og det grønne område,
blev næsten alle V&P’s midler lagt
over til FGV, for at synliggøre
mængden af opgaverne, mens en
større del af vejopgaverne end tidli-
gere sendes i udbud.
’Good to great’Alligevel har processen været ideel,
og der har været god inspiration at
hente i delprocesserne i projektet.
En god refererence undervejs i pro-
jektrådgivningen, har været Jim Col-
lins bog ”Good to great”, der
omhandler emnet ’Ledelse i det
offentlige’. En af målsætningerne,
om at få succes i det offentlige,
handler netop om, at alting ikke
kan gøres op i penge. Det har dog
været muligt at låne tankegange
om forretningsudvikling fra det pri-
vate erhvervsliv undervejs, men
man er nød til at se på det faktum,
at der er stor forskel på, om man
taler om kvalitet i en virksomhed -
eller i en kommune.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51
Olieforurening på Frederiksberg Bredgade.
Peter Schøller Rasmussen og Ole Philip, Vej og Park i Frederiksberg Kommune.
Forfatter baggrund:Marie Bjørg Nordlund, Master
in Human Resources Develop-
ment. Rådgivende konsulent
med speciale i kvalitet, uddan-
nelses- og ledelsesudvikling.
www.ledelsesudvikling.com.
Hanne Kold, bachelorudd. i
Parkdiplom, 25 års kommunal
drifts- og økonomierfaring i
parker og veje, både som leder
på udførersiden og som bestil-
ler/planlægger.
dan får vi så gjort det? – men pro-
cessen skred hurtigt frem … det
tror jeg er medvirkende til, at vi i
dag er nået så langt”. Det medførte
at der først og fremmest blev taget
højde for kvaliteten i ydelserne, før
der blev set på økonomien.
Implementering af kvalitet Det er ikke kun i det offentlige, at
der er behov for at tænke i kvali-
tetsløsninger. Arbejdsgruppen valg-
te at implementere modellen KVIK,
der, som en kendt kvalitetsmodel,
er let at gå til på alle niveauer. Det
har givet anledning til at revurdere
opfattelsen af kvalitet som begreb.
Kvalitet er ikke en løsning i sig selv
– men en tænkemåde. Man kan
låne mange gode eksempler fra
andre, men man er nød til at gen-
nemgå kvalitetsprocessen selv, for
at handle anderledes, tage skyklap-
perne af og finde nye veje.
Som Ole Philip udtrykker det,
handler det om at ruske op i med-
arbejderes holdninger til at gå på
arbejde, og at medarbejderne ger-
ne skulle føle sig som en del af et
ansvarligt fællesskab, der løser
opgaverne i et team.
”Det kan ikke nytte at en med-
arbejder kun koncentrerer sig om
at feje gade, men ikke samtidig ser
at der ligger mælkekartoner i de
omkringliggende buskadser. ”Det
forventes jo at vi er en serviceafde-
ling”.
LæreprocessenFra start af, var der enighed om at
arbejde med en forøgelse af kvali-
teten – og om at afsætte de nød-
vendige ressourcer til formålet. Iføl-
ge Peter Schøller Rasmussen er
læreprocessen, at der skal være
afsat tid nok til en proces af denne
størrelsesorden. ”Det har været en
god erfaring, at få en ekstern kon-
sulent tilknyttet. Vi vidste fra starten,
at vi havde behov for en med
kendskab til tilsvarende processer,
og som kunne være den, der sag-
de: nu, er der møde der og der, og
nu skal du afleverer dét og det”.
Det samme fastslår Ole Philip,
der dog også mener at en person
udefra gerne må have en skæv
indfaldsvinkel ”for det gør jo ikke
noget, at der kommer en ude fra,
der tør at sige ”hvorfor tænker i
sådan og sådan?”. Det er simpelt-
hen farligt at være for indforstået,
og så kan det være meget godt
med én, der har det forkromede
overblik”.
Begge chefer er enige om at
processen jo langt fra er tilende-
bragt, men at grundstenen blev
lagt. Derfor handler det nu om, at
sætte en god dagsorden for det
fortsatte arbejde med kvalitet og
service, samtidig med at der arbej-
des videre på det fælles grundlag
for holdninger og værdier i mellem
de to afdelinger i Teknisk Direktorat
på Frederiksberg.
52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Rådhuspladsen på Frederiksberg.
Faktaboks: Kontraktopbygning
Rammeaftalen breder sig
over alle delaftalerne.
Delaftale rummer konkrete
beskrivelse af arbejdsopgaver-
ne, de økonomisk rammer for
udførelsen og eventuelt et
geografisk område.
Krav til et geografisk områ-
de beskrives gennem flere
mindre Arealbeskrivelser.
Kravene til hvert areal sæt-
tes ved afgrænsning af areal,
prioritetsniveau, henvisning til
relevante ydelser samt afvigel-
ser fra samme.
Ydelserne beskriver for-
ventede arbejdsopgaver, ved
definition af omfang og kvali-
tetssikring, beskrevet gennem
tilstandskrav, udførelseskrav og
gældende lovgivning. Den grønne sti på Frederiksberg.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53
Har vi en aftale---
Rambøll er tildelt samtlige rammeaftaler og tilhørende delaftaler som Statens og Kommuners Indkøbsservice (SKI) har haft i åbent udbud. Din kommune kan derfor trække direkte på Rambølls ekspertise, når I har behov for teknisk rådgivning. Har vi en aftale? www.ramboll.dk
Viden der bringer mennesker videre
Kommunalt EntreprenørFo-rum arbejder for at udviklede kommunale entrepre-nørers konkurrenceevne ogfor at skabe større respektomkring det arbejde, derbliver udført hos landetskommunale entreprenører.
/ Af Bjarne Freund-Poulsen, Entreprenørchef
i Bornholms Regionskommune og formand for KEF
og Ebbe von Arenstorff, KEF’s sekretariat
Den 15. januar 2002 mødtes 7
kommunale entreprenørchefer og
driftsledere for at etablere en erfa-
gruppe. En af grundene til at starte
samarbejdet var den fælles interes-
se i at skabe bæredygtige kommu-
nale entreprenører, som kan klare
sig i den stadig hårdere konkurren-
ce fra de private entreprenører.
I maj 2003 blev en ny erfa-
gruppe for kommunale driftsfolk
etableret. Kort efter blev Bjarne
Freund-Poulsen, entreprenørchef i
Rønne Kommune og Martin Hirsch,
tidligere entreprenørchef i Ballerup
kommune enige om, at der udover
erfa-grupperne var behov for at
etablere en forening for de kom-
munale entreprenører. De tog der-
for initiativ til at stifte en ny fore-
ning.
Ideen var at etablere et forum,
hvor medlemmerne kunne diskute-
re de kommunale entreprenørers
udfordringer og dele viden og erfa-
ringer med hinanden. Det var også
fra starten målet, at der skulle ska-
bes et talerør for medlemmerne, så
de kunne få mulighed for at blive
hørt i debatten og påvirke lovgiv-
ningen.
Den 25. april 2004 blev der
holdt stiftende generalforsamling i
Ringsted Kommune med deltagel-
se af 17 kommunale entreprenører.
Bjarne Freund-Poulsen blev valgt til
formand for foreningen, der fik nav-
net Kommunalt EntreprenørForum
– KEF i daglig tale.
At der har været behov for fore-
ningen ses af det faktum, at der
efterfølgende er blevet etableret
yderligere 2 erfa-grupper, og at for-
eningen i dag 4 år efter starten tæl-
ler 36 af landets kommuner og 43
personlige medlemmer.
AktiviteterKernen i Kommunalt Entrepre-
nørForums aktiviteter er stadig erfa-
gruppemøderne, som bliver holdt
3 gange om året i hver af de 4
erfa-grupper. På erfa-gruppemøder-
ne diskuteres aktuelle emner ofte
med indlæg fra eksterne eksperter
og foredragsholdere.
Blandt de mange forskellige
emner, der har været diskuteret på
erfa-møderne, er timeprisbereg-
ning, opstilling af nøgletal og
benchmarking, BUM, partnering og
andre samarbejdsformer, rekrutte-
ring af medarbejdere, brugen af it-
systemer og håndholdte compute-
re, licitationsregler og regler
omkring brug af firmabiler, maskin-
indkøb og vintervedligehold.
En anden væsentlig aktivitet er
deltagelsen i KTC’s faggrupper.
Kommunalt EntreprenørForum er
repræsenteret i de 3 faggrupper,
der hedder ledelse, kompetence-
udvikling og organisation, natur og
overfladevand samt veje, trafik og
trafiksikkerhed.
Arbejdet er vigtigt, fordi det giver
Kommunalt EntreprenørForums
medlemmer mulighed for at påvir-
ke områderne lovgivningsmæssigt
og fagligt.
Siden den første erfa-gruppe blev
etableret, er der hvert år blevet
afholdt et forårsseminar, hvor en
stor del af lederne indenfor det
kommunaltekniske område mødes.
På forårsseminaret mødes såvel
driftsfolk som kommunaltekniske
54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Kommunalt EntreprenørForum har store visioner for fremtiden
Fakta om Kommunalt Entre-prenørForum - KEF
KEF er en upolitisk forening for
kommunale entreprenører.
KEF er associeret medlem af
KTC. Blandt medlemmerne er
entreprenørchefer, driftsledere
og andre ledere inden for det
kommunale driftsområde.
Foreningen er landsdækkende
med 36 af landets kommuner
som medlemmer.
KEF’s sekretariat:
Navervej 16
4000 Roskilde
www.kef.nu
Kontakt: Ebbe von Arenstorff
[email protected] eller
telefon: 22 35 34 36
chefer for at udveksle erfaringer, for
at høre om de nyeste tendenser
inden for området og for at få ny
faglig viden.
Fra 2005 til 2006 deltog 7 af
foreningens medlemmer i et udvik-
lingsprojekt under navnet ”Best
Practice”. I forbindelse med projek-
tet blev der opstillet nøgletal,
arbejdsgange og metoder blev
diskuteret, og deltagerne var på
besøg hos hinanden. Under disse
besøg kunne deltagerne med egne
øjne se, hvordan kolleger fra andre
driftsenheder udfører deres opga-
ver og derigennem lærer nye
metoder og få ideer til, hvordan
driften kan optimeres. Et gennem-
gående fokusområde i projektet var
kompetenceudvikling. På fællesse-
minarerne og under besøgene blev
det diskuteret, hvordan man bedst
kan tiltrække og fastholde medar-
bejdere, ligesom systemer til kom-
petenceafklaring- og styring blev
præsenteret.
Ud over at mødes på erfa-
møder, til forårsseminar, i faggrup-
perne og i andre sammenhænge
kan medlemmerne diskutere for-
skellige problemstillinger på fore-
ningens hjemmeside. Kommunalt
EntreprenørForums diskussionsfo-
rum giver medlemmerne mulighed
for at udveksle viden og erfaring og
få svar på aktuelle spørgsmål.
Medlemmernes udbytte Når man spørger medlemmerne,
hvad der er deres væsentligste
udbytte af medlemskabet af Kom-
munalt EntreprenørForum, svarer
de fleste, at det er en stor fordel, at
man kan lære af hinandens gode
og dårlige erfaringer. Eksempelvis
har flere medlemmer haft glæde af
at høre om andres erfaringer med
specifikke it-systemer eller leve-
randører af maskiner og udstyr.
Et andet forhold, der frem-
hæves, er den gensidige inspirati-
on, det giver at mødes med kolle-
ger, som har de samme udfordrin-
ger. Fx har en del af medlemmerne
fået ny viden omkring planlægning
og udførelse af vintervedligeholdel-
se, mens andre har fået nye ideer
til, hvordan man kan rekruttere
medarbejdere.
Et meget væsentligt udbytte er
det netværk medlemmerne får
opbygget via foreningens aktiviteter.
Netværket gør, at det i det daglige er
lettere at henvende sig til en kollega
i en anden kommune for at få et
råd eller at få afklaret et spørgsmål.
Visioner for fremtidenI bestyrelsen for Kommunalt Entre-
prenørForum er man stolte og til-
fredse med de resultater, der er
nået i de 4 år foreningen har eksi-
steret. Men bestyrelsen er også
enig om, at Kommunalt Entrepre-
nørForum fortsat skal udvikle sig.
Visionen er, at Kommunalt
EntreprenørForum skal komme til
at stå stærkere i folks bevidsthed.
Når man i omverdenen tænker på
det driftstekniske område inden for
den kommunale sektor, skal det
være helt naturligt, at man også
tænker på Kommunalt Entrepre-
nørForum. Derfor er visionen også,
at Kommunalt EntreprenørForum
inden for en overskuelig årrække
kommer til at omfatte alle landets
kommuner.
For bestyrelsen er den bærende
ide stadig den samme, som det var
da foreningen blev etableret – at
udvikle de kommunale entrepre-
nører så de fortsat er konkurrence-
dygtige og samtidig skabe større
respekt blandt politikerne og i
befolkningen omkring det arbejde,
der bliver udført hos landets kom-
munale entreprenører.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 55
46 af landets kommuner og kommunale entreprenører er repræsenteret i KEF.
Kommunalt EntreprenørForumsformål og vision
FFoorrmmååll::
Vi synliggør de kommunale
entreprenørers kompetencer.
Vi giver sparring, yder
bistand og skaber videndeling
blandt vores medlemmer.
VViissiioonn
Vi vil udgøre en væsentlig plat-
form for videndeling og en
stærk profil overfor omverde-
nen.
Kommunalt EntreprenørFo-
rum skal være en forening,
hvor alle landets kommunale
entreprenører er medlemmer.
Kommende aktiviteter i
Kommunalt EntreprenørFo-
rum
Den 22. april afholder Kom-
munalt EntreprenørForum det
årlige forårsseminar i Odense.
Den 23. april afholdes
generalforsamling i Vissen-
bjerg.
/ Af Otto Schiøtz, formand for faggruppen i
Vejforum 2008, [email protected]
Du har selv en stor indflydelse på
programmet for Vejforum 2008
ved aktivt at deltage med indlæg
eller en workshop. Ligeledes er du
meget velkommen til at tilkendegi-
ve, hvilke emner du er interesseret
i at høre mere om. Klik ind på
www.vejforum.dk og giv din
mening til kende. Faggruppen vil på
baggrund af tilbagemeldingerne
sammensætte det faglige program
for Vejforum 2008.
Er du i forbindelse med dit
arbejde stødt på spændende vej-
tekniske projekter i udlandet, er
faggruppen også meget interesse-
ret i at høre fra dig, enten med et
indlæg om de udenlandske aktivi-
teter og erfaringer eller med en
henvisning til en udenlandsk ind-
lægsholder, der kan fortælle om,
hvordan de dér har løst opgaverne.
Faggruppen mødes ultimo juni for
at sammensætte det endelige pro-
gram for Vejforum 2008. Tidsfristen
for at indmelde indlæg, workshops
eller tilkendegivelse af egne ønsker
er derfor den 23. maj 2008.
UdstillingVi har i 2008 ligesom i 2007 mere
plads og bedre forhold til udstiller-
ne i forhold til tidligere. Standene
bliver hver på ca. 8 m2. Reservering
af udstillingsareal foretages også på
www.vejforum.dk. Den endelige til-
deling af stande til udstillerne vil bli-
ve foretaget ud fra sammenhæng
med det faglige program, således
at alle parter kan få et optimalt
udbytte af udstillingen og samtidig
åbne mulighed for at kunne
fortsætte diskussionen fra de fagli-
ge indlæg og workshops ud i et
bredere forum sammen med leve-
randørerne til vejsektoren. Ønsker
om deltagelse i udstillingen skal
ske på www.vejforum.dk senest
den 23. maj 2008. Medio juli vil
der blive givet besked om, hvem
der har fået en udstillingsstand.
IndlægSom tidligere er der også i år rig
mulighed for at fortælle om prak-
tisk viden eller erfaring fra dagligda-
gen i vejsektoren. Denne viden og
praktisk erfaring kan være guld
værd for dine kolleger - så hold dig
ikke tilbage. På www.vejforum.dk
findes en emneliste, som faggrup-
pen har udvalgt, men listen skal
ikke opfattes som statisk. Hvis du
føler, at dit indlæg ikke falder inden
for listens udvalg, så tilføj blot et
nyt emne, som du mener passer
bedre.
Selv om du ikke bidrager med
et indlæg, vil vi gerne have en tilba-
gemelding på, hvad der interesse-
rer dig at høre mere om på dette
års Vejforum. Husk at indlæg på
Vejforum giver gratis deltagelse i
Vejforum for indlægsholderen den
pågældende dag, dog kun for én
indlægsholder pr. indlæg. Der må
56 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Vejforum 2008Når Vejforum 2008 løber af stabelen i december 2008, er der gået knap 2 år, siden strukturreformen ændrede antal-let af aktører i vejsektoren. Dønningerne har lagt sig, og Vejforum 2008 vil være stedet, hvor vi bl.a. kan udveksleerfaringer om, hvordan vi har fået sektoren til at fungere på trods af reformen og manglende ressourcer. Reserverderfor allerede nu den 3. og 4. december i kalenderen, så du kan blive ajourført med den nyeste viden og erfaringerinden for vejsektoren
Indlæg
Vi imødeser en bred vifte af papers, som kan sikre, at Vejforum 2008 bliver mindst lige så
spændende at deltage i som tidligere år.
Har du forslag til indlæg, emner eller andet med interesse for vejsektoren, og du ikke selv
ønsker at fremlægge det, så hjælper faggruppen gerne med at finde en indlægsholder.
Udenlandske indlæg
Vi efterlyser forslag til udenlandske indlægsholdere og indlæg om udenlandske erfaringer.
Giv os et tip, hvis du har et forslag eller en idé.
Workshop
En workshop på Vejforum 2008 handler typisk om et aktuelt emne, hvor der ønskes en
diskussion af viden og erfaringer mellem fagfolk, men hvor der endnu ikke foreligger
endelige forsknings- og/eller udviklingsresultater, analyser eller kun få praktiske erfaringer.
Til hver workshop knyttes en facilitator og en faglig ansvarlig for workshoppen.
Udstilling
På Vejforum 2008 er der en udstilling, hvor vejsektorens leverandører har mulighed for at vise
deres specialer frem. Der vil være en faglig sammenhæng mellem udstillingen og det faglige
program.
Faggruppen
Alle indkomne forslag vil blive vurderet af faggruppen, som sammensætter det endelig
program.
Vejforum 2008
3.- 4. december 2008, Hotel Nyborg Strand
CALL FOR PAPERS
indlægworkshopudstilling
Gratis deltagelse For hvert indlæg kan én indlægsholder deltage gratis én dag. Det sammen gælder for de faglige koordinatorer for workshops. Faglige emner:
Vejforvaltning Planlægning Projektering Trafiksikkerhed Trafikdrift Anlæg Vejdrift
Indlægsholderne skal indsende en artikel og en Power Point præsentation senest 14. november 2008. Det skal sikre, at mødelederne kan tilrettelægge de enkelte sessioner mest hensigtsmæssigt.
Indsendelse af indlæg, workshop og ud-stilling kan kun gøres på www.vejforum.dk
Sidste frist for indsendelse af forslag til indlæg, workshop og udstilling er den 23. maj 2008. Flere oplysninger på www.vejforum.dk eller i folderen Call for Papers.
VEJFORUM 2008
Alle i vejsektoren indbydes til at komme med forslag til Vejforum 2008Nu er det tid til at indsende papers til VEJFORUM 2008. Alle har mulighed for selv at præsentere et indlæg, være med til at arrangere en workshop eller ansøge om at udstille.
www.shc.dk
højst være 2 om at dele præsenta-
tionen af et indlæg.
WorkshopsVed de seneste års afholdelse af
workshops havde vi stor succes
med anvendelse af facilitatorer, der
var medvirkende til, at workshople-
derne blev aflastet, deraf navnet.
De enkelte workshops kunne der-
ved holdes på sporet af, hvad der
er formålet med en workshop,
nemlig at der indledes med et par
indlæg, hvorefter der diskuteres i
grupper. Resultatet fra diskussionen
i grupperne samles efterfølgende i
en plenumdebat, og der forsøges
at komme frem til en fælles kon-
klusion.
For hver workshop vil der efter-
følgende blive udarbejdet et referat,
der vil være tilgængeligt på
www.vejforum.dk nogle uger efter
Vejforum 2008. Succesen med
facilitatorer tilknyttet de enkelte
workshops vil vi også fortsætte
med ved dette års Vejforum. Alle
med interesse for at deltage i
workshops opfordres til at gå ind
på www.vejforum.dk og angive
ønske om emner mv. eller til selv
at forestå arrangementet af en
workshop. Belønningen for selv at
forestå arrangementet er gratis
adgang til Vejforum den pågælden-
de dag. En workshop strækker sig
fra 11/2 til 3 timer.
NetværkEt af hovedformålene med Vejfo-
rum er ud over det faglige også
hele netværksdannelsen, hvor der
er mulighed for at møde fagfæller,
leverandører, kunder og kolleger, alt
sammen noget der kan få stor
betydning for fremtidens vejsektor.
Jo mere netværk – desto mere
videndeling.
FestarrangementVi afslutter traditionen tro den
første dag på Vejforum med lidt
god mad og underholdning. Vejfo-
rum har lyttet til ønskerne fra tidli-
gere år og har igen i år forsøgt at
sætte et program op, der kan til-
fredsstille næsten enhver smag.
Der vil være underholdning, god
musik og dans. Du kan også slappe
af i baren med forretningsforbindel-
ser og kolleger.
VIGTIGTHusk derfor allerede nu at sætte
kryds i kalenderen den 3. og 4.
december 2008, hvis du vil med til
Vejforum 2008, hvor hele den dan-
ske vejsektor mødes på Hotel
Nyborg Strand for at få del i den
nyeste viden inden for vejsektoren.
Glem nu ikke:
• at indmelde dit oplæg til indlæg
eller workshop
• at tilkendegive, hvilke emner du
er interesseret i at høre mere
om
• at søge om udstillingsstand
• at orientere dig om, hvad der sker
alt sammen på
www.vejforum.dk
Glem heller ikke, at deadline for
indsendelse af oplæg og/eller ideer
til workshops samt ansøgning om
udstillingsareal er den 23. maj
2008. Tilmelding for deltagelse i
Vejforum 2008 kan ske fra den 15.
september 2008 på
wwww.vejforum.dk.
Som noget nyt er der i år en læn-
gere periode mellem udsendelsen
af invitationer og start på tilmeldin-
gerne for også at kunne tilgodese
de deltagere, der skal have deres
deltagelse godkendt eller holder
sen ferie.
58 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Beton autoværn
Paddehegn Bro- rækværk
Stål-autoværn
Trafikværn Trafikværn Trafikværn Spengler BSWF
Beton autoværn Spengler BSWF
Støjskærme Træ autoværn
Tertu
Påkørsels- dæmper
EURO-ET
Eftergivelig autoværns-ende
CAT-350
Maste- fundamenter
Portaler
Bestil et konsulentbesøg
Mere end autoværnwww.dansk-auto-vaern.dk
Tietgensvej 12, 8600 SilkeborgTlf. 86 82 29 00 · fax 86 82 29 50E-mail: [email protected]
Grønningen 10 F, 4130 Viby SjællandTlf. 48 17 31 42 · fax 48 14 04 42E-mail: [email protected]
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 59
Sammenhæng mellemjura og faglighed sikrerdialogen i miljøsager
Efter reformen omfatterden nye hverdag på mil-jøområdet nye opgaver, nyekollegaer og nye trends, ogkommunerne skal ikke træ-de meget ved siden af, førder lægges sag an. En mas-se nyt lovstof er kommettil, og det har øget behovetfor en miljøjurauddannelse.
/ Af Janus Day Larsen, KL
KL’s MiljøJurauddannelse har siden
2004 givet mere end 180 medar-
bejdere og ledere i kommunerne
bedre juridiske kompetencer i mil-
jøforvaltningen. Sammenhængen
mellem den faglige praksis og det
juridiske fremhæves af miljøplan-
lægger Berith Nielsen fra Brøndby
Kommune som en afgørende fak-
tor for deltagelse i uddannelsen.
- Jeg har været miljøsagsbe-
handler gennem 10 år og har
”anvendt” lovgivningen i praksis i
mange år. Igennem flere sager har
jeg dels set et stigende behov for
en personlig opgradering på det
juridiske område, dels fået vakt min
egen interesse for de bagvedlig-
gende juridiske tolkninger og sam-
menhængen mellem lovgivning og
den praktiske håndtering/udmønt-
ning i forbindelse med sagsbe-
handlingen. Desuden har jeg med
årene også haft mere og mere
komplicerede sager, hvor jeg kan
se et stigende behov for, at vi som
miljøsagsbehandlere er i stand til at
forstå og håndtere lovgivningen,
siger hun.
Juraen giver fælles sprogNår der i stigende grad opstår kom-
plicerede sager bliver den juridiske
tolkning ekstra vigtig, så den fors-
tåelsesmæssige afstand mellem
parterne mindskes, og kommunen
undgår at træde ved siden af. Det
juridiske grundlag danner fælles
sprog mellem myndigheder og bor-
gere, hvilket giver en bedre dialog.
Planteavls- og miljøkonsulent Lars
Schmidt fra Kolding Herreds Land-
brugsforening udtrykker det såle-
des:
- Via større forståelse for myn-
dighedsarbejdet og det personale,
som udfører det, kan jeg bedre
rådgive mine kunder i miljøsager.
Ofte kan der være stor afstand rent
forståelsesmæssigt mellem
ansøger og myndighed. Ved at del-
tage på MiljøJurauddannelsen
udbygges der en forståelse, som
forhåbentlig i sidste ende medfører
en bedre sagsbehandling både for
kunde og myndighed. I moderne
sprog hedder det vist "win-win". I
forhold til myndighedskontakt og i
tilfælde, hvor jeg er uenig i en vur-
dering eller en afgørelse, da kan jeg
mærke, at det giver en bedre dia-
log, når jeg er i stand til at henvise
konkret til lovteksten eller regelsæt-
tet.
MiljøJurauddannelsen opfylder
dermed et grundlæggende behov
for en frugtbar dialog i miljøjuridi-
ske sager. Det medfører en gensi-
dig forståelse af jura og miljøfaglig-
hed, og risikoen for misforståelser
bliver mindre.
Næste hold på MiljøJurauddannel-
sen starter til oktober. Læse mere
på www.kl.dk/miljoejura
Leverandør til teknisk forvaltning
60 TEKNIK & MILJØ I NYT
Leverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt
Danske havne i stærkvækstDanske Havne satte rekord i godsomsætningen på de 27 største
danske havne i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I 2007 håndterede de 27 største danske havne 97,3 millioner
tons gods. Det var 1,3 millioner tons mere end i 2006, der også var
et rekordår. Siden 2001 er godsmængderne for de større havne ste-
get med omkring 20 millioner tons – eller 25 procent.
Resultatet for 2007 er bemærkelsesværdigt, da det dækker over
en nedgang på 1,4 millioner tons olie, fordi den danske olieprodukti-
on i Nordsøen er faldende. Så det øvrige gods er altså gået mere
end 2,7 millioner tons frem på de større havne i 2007.
Det er især traditionelt fragtskibsgods, der er gået stærkt frem.
Jern og stål har haft en fremgang på 9 procent målt i tons, korn,
foderstoffer en fremgang på 15 procent, sten, sand og grus 18 pro-
cent, og træ er gået hele 29 procent frem på de største havne. Con-
tainergodset er vokset med 15 procent til knap 800.000 enheder.
Uffe Steiner Jensen, formand for Danske Havne, siger om væks-
ten:
- I 2007 håndterede de største havne for første gang mere end
én millioner tons træ. Det skyldes efterspørgslen på materialer til
byggeindustrien, og det øgede fokus på biomasse til kraftværker og
andre energianlæg. Mængden af containere på de danske havne
voksede i 2007 over otte gange hurtigere end samfundsøkonomien.
Der er blevet næsten 50 procent flere containere på blot tre år. Det
er et bevis for hastigheden af globaliseringen, og det understreger
havnenes og skibsfartens stigende betydning.
Kilde: Danske Havne
60 TEKNIK & MILJØ I
Tilmelding til Den Danske DesignprisDet er nu blevet tid for tilmelding til Den Danske Designpris 2008. Med
sin over 40 års historie er Den Danske Designpris blevet en indikator for
udvikling og innovation i erhvervslivet og i samfundet.
Den Danske Designpris tildeles virksomheder, der har skabt innovative
produkter og løsninger af høj æstetisk og teknisk kvalitet, og som bidrager
til at synliggøre værdien og stimulere brugen af design i dansk erhvervsliv.
Alle private og offentlige virksomheder kan tilmelde sig Den Danske
Designpris. Det vil sige producenter, forhandlere, institutioner, designvirk-
somheder og andre, som står bag udviklingen af designet. Som noget nyt
i år kan man også tilmelde sin virksomhed til særpriserne, som er Klassi-
kerprisen, Visionsprisen samt Designmattersprisen.
Den Danske Designpris tildeles løsninger inden for kategorierne pro-
duktdesign, grafisk design, digitalt design og en åben kategori for design-
løsninger, som ikke falder ind under de andre kategorier.
Tilmelding kan ske via hjemmesiden www.ddc.dk/ddd08-09. Tilmel-
dingsfristen er 3. juni 2008. Kilde: Dansk Design Center
Færdselsstyrelsen vælger NIRAS-projektFærdselsstyrelsen har tildelt 15 millioner kroner til et forsøgsprojekt
med biobrændsel til tunge køretøjer. NIRAS står for projektledelsen i
et stærkt konsortium med BioFuel Express, Oliemæglerne, City Trafik,
Fjordbus og Dansk TankTransport.
Færdselsstyrelsens forsøgsordning med biodiesel modtog i 2007
tolv ansøgninger og heraf blev fire valgt ud til at begynde i 2008.
NIRAS har sammen med sine konsortiepartnere designet et projekt,
der går ud på at distribuere biodiesel til tunge køretøjer indenfor kol-
lektiv transport og tanktransport. Biodieselen er produceret på raps
(RME) og soja (SME). Forsvaret deltager også i projektet med deres
almindelige tunge køretøjer til f.eks. varetransport.
NIRAS-konsortiets projekt er blevet fremhævet af Færdselsstyrel-
sen, fordi projektet som det eneste havde tænkt over det økonomi-
ske aspekt og udarbejdet et projekt med kommercielt sigte. Formålet
med forsøgsprojektet er at opnå så stor volumen af biodiesel, at pro-
jektet bliver omkostningseffektivt.
www.niras.dk
Havnekonferencen 2008 -Godsstrømme i EuropaGodstransport er for alvor kommet på den politiske dagsorden.
Trængslen på vejnettet er ikke bare her i Danmark, men også hele
vejen ned igennem Europa, et samfundsproblem. Det koster
velfærdstab for hvert enkelt medlemsland hver evig eneste dag, hvis
godsstrømmene ikke fordeles så effektivt som muligt.
Kan markedet klare den opgave? Og hvordan spiller det sammen
med den nationale og internationale lovgivning for havne- og trans-
portsektoren? Hvordan opnås de bedst flydende godsstrømme?
Hvordan gør de i udlandet? Bliver havnene brugt optimalt i Danmark,
når vi sammenligner os med vores internationale konkurrenter i
Europa? Hvad kan havnene gøre for at få mere gods? Hvad kan vi
vente os i fremtiden? Er der nogen, der har de gode løsninger?
Det er nogle af de spørgsmål, som dette års Havnekonference
2008 i Kolding den 6. og 7. maj 2008 skal give os svaret på. Konfe-
rencen afholdes i fællesskab af Danske Havne og Transportøkono-
misk Forening (TØF).
www.danskehavne.dk
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I NYT 61
Erhvervsnyt
Danmarks første passivhus i flere etager Det nye, innovative boligbyggeri, Golfen i Kolding, rykker markant
ved opfattelsen af, hvor langt boligers energiforbrug kan komme
ned. For første gang i Danmark opføres nemlig et såkaldt passiv-
husbyggeri - et super-lavenergihus - som ejerlejligheder i fire eta-
ger, hvilket hidtil er blevet anset for nærmest umulighed rent tek-
nisk.
- Projektet i Kolding er vigtigt. 40 procent af Danmarks energifor-
brug finder i dag sted i bygninger. Golfen-byggeriet viser, at både
energiforbrug og CO2-udledning i bygninger kan reduceres ganske
betragteligt - ikke længere kun i enfamiliehuse, men også i etage-
byggeri. Det viser, at det med lidt innovativ tænkning er muligt at
bygge mange typer boliger, kontorer, skoler og andet offentligt byg-
geri med et ekstremt lavt energiforbrug, siger marketingchef Kim
Brandt fra Rockwool, der leverer al isolering og følger byggeriet på
sin hjemmeside.
- Byggeriet gør op med en række af de begrænsninger, som man-
ge ser i lavenergi- og passivhusbyggeri i stedet for at se mulighe-
der. Vi halter bagud i Danmark på dette område. Mens der står fle-
re tusinde passivhusbyggerier i lande som Østrig og Tyskland, kan
de herhjemme tælles på én hånd, fortsætter Kim Brandt.
Kilde: Rockwool
Nyt forskningscenter skalforbedre byggerietDet nyåbnede Center for Facilities Management på Danmarks Tekni-
ske universitet skal hjælpe byggeriet med at udvikle ny viden, der
kan sikre, at vore bygninger i fremtiden udformes og drives på en
menneske- og miljøvenlig måde.
- Med etableringen af centret sættes der forskningsmæssigt fokus
på et hidtil underbelyst område, der drejer sig om, hvordan vi forval-
ter og anvender vore ejendomme til gavn for brugerne på kort og
lang sigt. Området har stor samfundsmæssig betydning både økono-
misk, for virksomheders udvikling, for miljømæssig bæredygtighed
og for menneskers arbejds- og levevilkår, sagde lektor Per Anker
Jensen, initiativtager og leder af det nye center, ved åbningen.
Centret er et såkaldt ”nationalt forskningscenter uden mure” og
består af et netværk af forskere fra forskellige danske og internatio-
nale forskningsinstitutioner, men med ledelsesmæssigt og admini-
strativt centrum på DTU. Centret arbejder tæt sammen med virk-
somheder og erhvervsorganisationer på området.
Centret er blevet til på initiativ af Realdania og etableres for en
fem-årig periode, der løber fra 2008 til 2012.
Kilde: DTU
Ny direktør i spidsenfor vandforsyning til200.000 borgereTo enige økonomiudvalg i Gladsaxe og Gentofte Kommuner har
vedtaget at udnævne den nuværende Forsyningschef i Gentofte
Kommune, Carsten Nystrup, som direktør for de to kommuners
fælles selskab for vand og spildevand. Selskabet bliver et 100 pro-
cent kommunalt ejet aktieselskab, som blandt andet skal levere
drikkevand til cirka 200.000 mennesker i regionen.
Carsten Nystrup er 49 år gammel og har siden 1999 været For-
syningschef i Gentofte Kommune. Han er oprindeligt uddannet
som civilingeniør, men har gennem sit arbejde i Gentofte Kommu-
ne, der har spredt sig over opgaveområder som vand, spildevand,
renovation, fjernvarme, miljø, veje, parker, havne, kirkegårde og
brand, tilegnet sig en solid erfaring indenfor ledelse af det kommu-
naltekniske område.
- Jeg glæder mig meget til det spændende arbejde, som venter
forude med etableringen af det nye fælles selskab. Jeg har jo
været med helt fra starten på det her projekt, så direktørudnævnel-
sen ser jeg som en rigtig god mulighed for at fortsætte arbejdet på
at skabe et af de første vandselskaber to nabokommuner imellem,
siger Carsten Nystrup.
62 TEKNIK & MILJØ I NYT
Vandløbsøkologi og -lovgivning i praksis........................................................5.-6. majTilsyn og håndhævelse på miljøområdet...............................................................7. majGrundkursus i afløbssystemer ........................................................................13.-14. majWinRis brugerkursus - Danmarks Miljøportal...................................................14. majRestaurering af mindre vandløb....................................................................14.-15. majSikkerhed og sundhed på genbrugsstationer............................................15.-16. majTilsyn med anlægsarbejder..............................................................................19.-20. majGrundkursus for naturplejere.........................................................................19.-20. majOn line-styring på renseanlæg og i ledningsnet......................................22.-23. majNaturpleje for administrative.........................................................................22.-23. majRestaurering af større vandløb og ådale ....................................................26.-27. majMiljøgodkendelse af husdyrbrug...................................................................28.-29. majSpildevandsafledning i det åbne land ........................................................29.-30. majEl på renseanlæg i praksis ....................................................................................2.-3. jun.Virksomhedstilsyn og administration ...............................................................2.-4. jun.Administration af lokalplaner...................................................................................9. jun.Optimering af mekanisk rensning ...................................................................9.-10. jun.Plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere – blomster............................9.-10. jun.Grundkursus for åmænd..................................................................................16.-18. jun.Vandhuller og småsøer .....................................................................................17.-18. jun.Plantebestemmelse for §3-sagsbehandlere ...............................................25.-26. jun.Introduktion til grundkursus...............................................................................1.-2. sep.
Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere
om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus
- kilden til et bedre miljø
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]
KTC-nyt
Samarbejdsaftale
KTC har indgået en administrationsaftale med Danske Planchefer,
der indebærer, at KTCs sekretariat varetager de økonomiske og
administrative opgaver for foreningen.
En tilsvarende opgave er for flere år tilbage indgået med Kommu-
nal Vejteknisk Forening. Begge foreninger er associerede til KTC
Høringer
Faggrupperne har i perioden 1. februar til 31. marts afgivet svar i føl-
gende høringssager:
• Høring af forslag til nyt EU-direktiv om fremme af miljøvenlige biler
• Brugerbetaling - naboklager
• Ændring af FL (konfiskation af ulovlige knallerter m.v.)
• Lovforslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om
jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love
• bips anvisning F101, Byggerits IKT specifikationer
• Ekstern høring om revision af IPCC-direktivet
• Udkast til bkg. om kompensation til sælgere af forurenede bolig-
ejendomme
• Spørgsmål til Erik Fabrin
• Ekstern høring af standardvilkår - miljøgodkendelser
• Om udkast til Norm for RTK-tjenester
• Økonomisk høring af de nye detailhandelsbestemmelser i plan-
loven
• KL klimapjece til politikere
• Ny høring over udkast til vejledning om kommuneplanlægning
• Bekendtgørelse om ejers oplysningspligt til BBR
Nyt fra COK AuditoruddannelsenMålgruppen er Kommunale sagsbehandlere på natur-,plan- og miljøområdetModul 1: 07.05. – 09.05.2008Modul 2: 18.06. – 20.06.2008
NaturbeskyttelseslovenMålgruppen er medarbejdere og ledere som daglig harsagsadministration inden for naturbeskyttelsesområdet.Kursusperiode: 28.-30.05.2008
Konstruktiv konfliktløsningMålgruppen er ledere og medarbejdere i kommuner ogregionerKursusperiode: 05.-07.05.2008
Program og tilmelding – www.cok.dkEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5959
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63
ADMINISTRATIVDATABEHANDLING
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.
Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk
Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND
Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.
Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.
AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.
H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.
joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.
Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.
Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.
ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk
Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BETON OG STENVARER
Andresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as
Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.
BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE
AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk
EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]
ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGS-UNDERSØGELSER
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.
Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.
Leverandør til teknisk forvaltning
64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.
Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.
GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER
Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.
DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS
BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.
GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.
Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.
Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.
LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.
LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.
NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.
GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER
C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.
Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE
BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.
Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.
Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk
RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.
Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65
C. G. Jensen A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogRokvej 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.cgjensen.dk
IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSAT
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OGDESIGN
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.
Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk
Dialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.
Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk
LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.
LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk
LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg
IInnggeemmaannssssoonn TTeecchhnnoollooggyy,, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.
NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.
NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER
Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.
PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]
HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk
LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.
RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF
Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.
Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.d
RØR- OGBRØNDRENOVERING
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.
Leverandør til teknisk forvaltning
66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.
RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]
Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk
NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.
Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.
SCANNING
Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com
Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.
Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.
SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.
Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.
SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.
Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.
KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..
PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.
SPRINGVAND OG BASSINER
AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.
Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.
STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER
Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]
TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.
TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE
TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.
UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG
Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.
VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE
HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk
VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE
Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.
VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF
COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.
Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.
Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.
Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.
VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.
VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].
Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.
VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.
KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.
UMMld-nr.: 42393
Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113
Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: [email protected]
Marstal Navigationsskole
Ellenet 10DK-5960 MarstalT +45 6253 1075
www.marnav.dk
Et uddrag af kunderneA.P. Moller – Maersk
CEC Shipmanagement Clipper Elite Carriers
Columbia Shipmanagement Copenhagen Tankers
D/S NORDEN D/S TORM
Dannebrog Rederi DFDS Seaways
ERRIAherning shipping Lauritzen Kosan
Lauritzen Reefers Maersk Gas Carriers
Maersk Sealand Maersk Tankers
Norfolk Line M.H. Simonsen
Royal Arctic Line Royal Danish Navy
Scandlines Danmark Statoil
TESMAWonsild
Rækker dine evner længere end dit job?Bliv kursusinstruktør på Marstal Navigationsskole
Kunderne har høje forventninger til dig som instruk-tør i vores kursusafdeling, så du skal besidde både lyst og evne til at vide meget. Du bliver kundernes sparringspartner i udvikling af kurser og kursusma-teriale og selve gennemførelsen af kurser indenfor både tekniske og administrative emneområder.
Du har sikkert en baggrund som navigatør/skibs-fører eller indenfor havn/stevedore. Vi gennemfører primært kurser indenfor tankskibssegmentet, men en anden baggrund kan også være relevant. Kurser-ne afholdes både i Danmark og rundt om i verden, så en lille portion rejselyst er en god ting.
Som instruktør på Marstal Navigationsskole bliver du del af en progressiv virksomhed med en stærk
nuværende og fremtidige undervisningsmiljø i det Blå Danmark. Vi har en stærk bestyrelse og ledelse, og bruger ca. 10% af vores lønsum på personaleud-vikling.
På Ærø kan du forene et udfordrende arbejdsliv med dit familieliv og få tid til mere. Den rigtige kandidat
indenfor arbejdstiden.
Hvis du kan se en udfordring i at medvirke til at videreudvikle vores kursusprogram og vores virk-somhed, så grib telefonen og kontakt vores organi-sationskonsulent Proces Support A/S - Per Schorlingpå tel. 2332 5825 for at høre mere, eller læs hele jobopslaget på www.processupport.dk. Klik ind på www.aeroe.dk for at læse mere om Ærø.
Hvis du bare vil søge jobbet, så skriv til [email protected] mærket “instruktør MARNAV”- skynd dig - vi kalder ind løbende og besætter jobbet, når den rigtige kandidat melder sig.
Lad os slå det fast med det samme: dette job er ikke for hvem som helst!
ww
w.processupport.dk