teknik & miljø oktober 2007

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE OKTOBER 2007 • NR. 10

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Business Intelli-

gence skal ud til

medarbejderne!

Borgerinddragelsevedkloakrenovering

Jordforurening- sikring afindeklimaet

Deadline:

Byplanprisentil Silkeborg

Affald og vand:

Reorganisering og selskaber

UUddvvaallggssffoorrmmæænndd ffrraa ““DDooggmmee 22000000””::

Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet!

Danske Parkdage:

Park og natur skal kobles

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Kommunerne har i dag behov for professionelle IT-løsninger, der spiller optimalt sammen. Hos Grontmij | Carl Bro kom-binerer vi vores brede faglige fundament med vores solide ekspertise inden for IT for at skabe professionelle løsninger, der er målrettet de tekniske forvaltninger.

Med den fi losofi har vi med succes hjulpet en lang række kommuner, og vi er i dag en stor leverandør af løsninger til Danmarks Miljøportal.

Kontakt Bo Overgaard 4348 6999 for en uforpligtende samtale om vores løsninger inden for Miljø-IT, Forsyning, Planlægning og GIS eller læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

Sammenhængende IT- løsninger

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet! Dogme 2000 er et politisk projekt, der vil gøre en forskel og reducere belast-

ningen af miljøet! Ambitionerne har de i miljøsamarbejdet, hvor 7 kommu-

ner deltager. Og ifølge DOGME 2000, så gør det ikke noget, at der går kon-

kurrence i kommunernes miljøarbejde. De 7 kommuners miljøarbejde bliver

kigget efter i sømmene og målt og vejet – måske er det det der afholder fle-

re fra at være med? Læs også om en ny klimaplan, der giver retning for Her-

nings miljøindsats og arbejde med energibesparelser. læs fra side 14

Reform af vand- og affaldssektoren

Den kommunale forsyningssektor står overfor store reformer. Fælles

for vand- og affaldssektoren er, at myndighed og drift i fremtiden

skal stå skarpt adskilt. På vandområdet skal kommunerne danne

selskaber, og på affaldsområdet tyder meget på, at vi vil se en sti-

gende selskabsgørelse. Læs om udfordringerne mellem selska-

bgørelse, EU-ret og hensynet til forsyningssikkerheden.

LLææss ssiiddee 3322

Miljøvurdering af kommuneplanerEn ny generation af miljøvurderinger er på vej. De afspejler

det komplekse indhold i kommuneplanerne, der efter den

nye planlov vil omfatte en lang række nye temaer. Det gæl-

der bl.a. benyttelsen og beskyttelsen af det åbne land. Med

nye værktøjer kan miljøvurderingerne være med til at sikre

kommuneplanernes konsistens og sammenhæng.

LLææss ssiiddee 2266

Park og naturskal kobles!

”Et landskab – en forvaltning” det

var titlen på Danske Parkdage 2007

i Herning og programmet tog fat på

temaer som klima, sundhed, natur

og organisation. Læs indlæg af for-

manden for Danske Park- og Natur-

forvaltere, Lene Holm, der giver et

overblik over de væsentligste udfor-

dringer og aktiviteter på området.

LLææss ffrraa ssiiddee 4466

Dansk KortdageDanske Kortdage 2007 - årets Geoforum konference blev afholdt fra den

1.-3. oktober 2007 i Herning. Konferencen var den syvende i rækken og

denne gang i en lidt udvidet version med øget nordisk indhold. Konferen-

cen afspejler udviklingen og alle de væsentligste anvendelser i samfundet

omkring geografiske informationer. Læs side 50


/ Af Anders Thanning, teknisk direktør i Hvidovre Kommune og

medlem af KTC’s bestyrelse

I juni måned kom den endelig. Personalestyrelsen,

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner

udgav den første vejledning om ”God adfærd i det

offentlige”. Men en vejledning gør det ikke alene: For

at sikre den gode offentlige adfærd har vi også brug

for værdier og en sund diskussion af vores rammer og

vilkår.

Et opslagsværkFormålet med vejledningen er at formidle en række af

de grundlæggende vilkår og regler, der gælder i den

offentlige sektor. Det indledende afsnit handler om

grundlæggende værdier og principper for offentlig for-

valtning. Herefter følger temaer som instruktionsbe-

føjelsen og dens grænser, ytringsfrihed, tavshedspligt,

habilitet, modtagelse af gaver m.v., adgang til bibe-

skæftigelse, ansættelsesretligt ansvar samt ansattes

reaktionsmuligheder. Alt sammen vigtige områder i

den offentligt ansattes arbejdsliv. I det store hele

afspejler vejledningen almindelig sund fornuft og er et

udmærket opslagsværk for såvel nye som veletablere-

de medarbejdere.

Fokus er på vores adfærdEt referenceværk med andre ord, der også kan ses

som et middel til at undgå tvivl om offentligt ansattes

gode adfærd og ubestikkelighed. Her tænker jeg ikke

kun på at fravælge gaver o. lign. fra leverandører, men

også på en gennemgående afvejning af, hvilken sig-

nalværdi vores adfærd har. Og her er vejledningen en

kærkommen anledning til at diskutere god offentlig

adfærd.

Vi må gå forrestSamtidigt må man også gøre sig klart, at hvis man

som leder vil tage skridtet videre, kan vejledningen

ikke stå alene. Den offentlige adfærd skal styrkes gen-

nem holdninger og værdier – ikke formaninger. Vi har

et særligt ledelsesmæssigt ansvar for at vise vejen. Vi

skal selv agere de holdninger og værdier, som vi

ønsker, at vores medarbejdere tager til sig. Det er der-

for vigtigt, at vores medarbejdere kender vores hold-

ninger, og at vi er åbne overfor at diskutere dem.

Værdier skabes i fællesskabVores handlinger har en afsmittende effekt – både på

arbejdspladsen og i det omgivende samfund – som vi

ikke skal undervurdere. Brug derfor den sunde fornuft

og lad vejledningen være et referenceværktøj, når vi i

fællesskab diskuterer og definerer de værdier og hold-

ninger, der skal sikre en fortsat positiv udvikling i den

offentlige sektor. Lad os fremme den gode fornem-

melse for, hvad der er ret og rimeligt, så vi selv og

vores medarbejdere udlever ”god adfærd i det offent-

lige”.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE OKTOBER 2007 • NR. 10

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Business Intelli-gence skal ud tilmedarbejderne!

Borgerinddragelsevedkloakrenovering

Jordforurening- sikring afindeklimaet

Deadline:Byplanprisentil Silkeborg

Affald og vand:

Reorganisering og selskaber

Udvalgsformændd fraa “Dogmee 2000”:

Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet!

Danske Parkdage:

Park og natur skal kobles

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Værdien af god offentligadfærd!

Forsidefoto: POLFOTO

Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at fåskabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinandenher på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

VI STOLER PÅHINANDEN


Indhold

Miljø- og klimaindsats

14 I Kommuner skal gå foran i miljøarbejdet!Dogme 2000 er et politisk projekt, der vil gøre en forskel! Det er ambitionen for de 7 kommuner der er med i samar-bejdet.

18 I Life projekt løfter det kommunale miljøarbejdeDogme 2000-erfaringer gøres nu tilgængelige igennem et EU-projekt under LIFE-programmet.

20 I Da klimaet kom til HerningEn ny klimaplan skal udstikke Hernings miljøindsats og energibesparelser.

22 I Etageejendomme: Store muligheder for at spare på energienEnergiprojekter kan både spare energi og penge og forbed-re beboernes komfort.

24 I Isolering giver ikke prestigeBoligejerne vil ikke bruge penge på energiforbedringer. Skaldet ændres, skal energiforbedringer være mere synlige.

26 I Miljøvurdering af kommuneplanerEn ny generation af miljøvurderinger er på vej. De afspejler det komplekse indhold i kommuneplanerne.

Kommunale selskaber

28 I Reorganisering og selskabsgørelse –

affald og vandHvordan skal forsyningsområderne organiseres i fremtiden mellem selskabgørelse, EU-ret og hensynet til miljø og for-syningssikkerhed.

32 I Reform af vand- og affaldssektorenI fremtiden skal myndighed og drift på vand- og affaldssek-toren stå skarpt adskilt.

34 I Medforbrænding – behov for et

ordentligt beslutningsgrundlag!Hvis energiudspillet og forslaget om såkaldt medforbrænd-ning gennemføres vil det få negative miljø- og samfunds-økonomiske konsekvenser.

Spildevand

38 I Kreativitet i baghavenBorgerinddragelse ved kloakrenovering – læs hvordan de greb det an i Trædballe-området i Vejle.

40 I Lægemiddelrester og resistente

bakterier i spildevand fra hospitalerStorkøbenhavnske kommuner har undersøgt spildevandet fra udvalgte hospitaler og samarbejder nu med hospitaler-ne om at miljøvurdere forbruget af lægemidler.

Diverse

44 I EU: Gode erfaringer giver mod på mere!Aalborg Kommune har siden 1993 deltaget i flere EU-støt-tede projekter. Med gode erfaringer.

46 I Danske Parkdage: Park og natur skal kobles!”Et landskab – en forvaltning” – læs indlæg fra Danske Parkdage 2007 i Herning.

50 I Årets Geoforum konferenceKortdage 2007 - årets Geoforum konference blev afholdt fra den 1.-3. oktober 2007 i Herning- denne gang i en lidt udvidet version med øget nordisk indhold.

52 I Business Intelligence - god forretning eller blot en datalosseplads?Business Intelligence skal ud til medarbejderne og være til-gængelig for alle.

54 I Jordforurening: Spredningsveje og

sikring af indeklimaet på tre forurenede

grundeEn grundig bygningsgennemgang og fastlæggelse af forure-ningens spredningsveje fra jord og grundvand til indeklima-et har været anvendt til at vælge tre relativt billige metoder til indeklimasikring.

58 I Georadar og chlorerede opløsningsmidler!Om undersøgelse af forureninger med chlorerede opløsningsmidler.

62 I KTC Nyt

63 I Leverandør til teknisk forvaltning

46

26


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens LyngbyTlf. 45 97 22 11www.cowi.dk F.R. I .

Dit næste træk…

- et driftspartnerskab

Driftspartnerskaber kan give ejendomsbesiddere store økonomiske fordele. Fordelene opnås bl.a. ved at samle driften af flere ejendomme hos én leverandør og plan-lægge sig til færre akutte arbejder.

COWI kortlægger de mulige besparelser på driften, sender arbejderne i udbud og evaluerer effekten af partnerskabet.

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3.500 medarbejdere hver især er det på deres.


Deadline

Lolland indgår klimaaftale med Californien! Lolland Kommune, Santa Cruz by og Santa Cruz amt i Californien er på vej til at indgå en klimaaftale, Global Climate Change Solutions.

Aftalen forpligter partnerne til med det samme at formulere en målsætning for reduktion af drivhusgasser. Senest 1. marts 2008 skal de

udpege fælles projekter, som reducerer udledning af drivhusgasser, og inden 1. januar 2009 skal partnerne præsentere en gennemskuelig

handlingsplan for reduktion af drivhusgas. Den skal klart præcisere, hvad offentlige institutioner, virksomheder og privatpersoner skal gøre for at

nå målene for reduktion af drivhusgasser. Ligeledes forpligter underskriverne sig også til at invitere andre offentlige, private og non-profit organi-

sationer til at deltage samarbejdet.

Partnerne er Lolland Kommune, Santa Cruz by, Santa Cruz amt samt University of California Santa Cruz. Aftalen er kommet i stand gennem

et samarbejde med Baltic Sea Solutions og Innovation Center Denmark.

Lollands borgmester Stig Vestergaard mener, at de globale klimaproblemer kræver globale løsninger, som iværksættes lokalt. Derfor støtter

Lolland fuldt ud Global Climate Solutions som et transatlantisk samarbejde mellem de to kommuner og regioner.

- Vi må se sandheden i øjnene. Global opvarmning er en seriøs trussel mod Lollands fremtid, fordi en tredjedel af Lolland ligger under havets

overflade. Vores højeste ”bjerg” er blot 30 meter over havets overflade,

og derfor er vi nødt til at tage global opvarmning alvorligt, siger borg-

mester Stig Vestergaard om klimaforandringerne, der truer nogle af Lol-

lands vigtigste økonomiske sektorer såsom landbrug og turisme. Klima-

forandringer får uoverskuelige konsekvenser for øen, og det er dem

Lolland Kommune nu vil imødegå ved at handle i tide og tage konkre-

te og målbare handlinger i brug for at sikre de fremtidige generationer.

Stig Vestergaard rejser selv til Santa Cruz den 27. oktober sammen

med en delegation fra Lolland Kommune for officielt at underskrive

samarbejdsaftalen med Santa Cruz borgmester Emily Reilly, og han ser

frem til at etablere de formelle rammer for de fælles visioner.

Kilde: www.lolland.dk

I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side

Grontmij I Carl Bro A/S 2NCC Construction Danmark A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9Kommunernes Landsforening 10Dansk Byggeri 12Schultz Information A/S 13Tankegang A/S 17Elbek & Vejrup 21Forlaget Thomson A/S 29Rambøll A/S 31HSC Transport A/S 35Geograf A/S 36Krüger A/S 37Cobalch ApS 42Per Aarsleff A/S 43Dakofa 45RGS 90 A/S 49COK 53Tankegang A/S 55Niras A/S 57Ferskvandscentret 62Leverandørregister 63Teknologisk Institut 68

35 KOMMUNER VIL VÆREPLAN09 EKSEMPELPROJEKT35 kommuner ud af 98 vil gerne være en del af Plan09-projektet. Det var

resultatet, da deadline for ansøgninger om at blive eksempelprojekt i

Plan09s 2. udbudsrunde udløb den 5. september. De 35 kommuner for-

deler sig på 26 ansøgninger, idet flere kommuner sammen har lagt billet

ind for at blive udpeget som eksempelprojekt. Det samlede ansøgte

beløb for projekteksemplerne er på godt 18 millioner kr.

Plan09 behandler nu ansøgningerne i løbet af september. I begyndel-

sen af oktober mødes Plan09s styregruppe for at udpege de kommende

eksempelprojekter. Samtidig bliver det meldt ud, om der afholdes en 3.

udbudsrunde. Plan09 er et partnerskab mellem Realdania og Miljømini-

steriet. Læs mere på:

http://www.plan09.dk

2015-plan løser ikke trafikproble-merneInfrastrukturkommissionen vil lægge op til et løft i investeringerne i baner

og hovedlandeveje. Men regeringens 2015-plan giver ikke noget løft i de

offentlige trafikinvesteringer. Dansk Byggeri kalder regeringens prioritering

alarmerende.

”Ser vi bort fra kvalitetsfonden, vil de offentlige investeringer i regerin-

gens 2015-plan forblive på 30,5 mia. kr. hvert år fra 2008 til 2018. Det

passer ikke med den investeringsplan, som regeringen fremlagde i 2003,

hvor der trods alt var plads til en årlig stigning på 2 % i faste priser. Den

Ny hjemmeside om den sværesamtaleDJØF har skabt en ny hjemmeside – et interaktivt e-læringskursus

om "Den svære samtale". På sitet kan man få mere viden om emnet

og blive introduceret til konkrete redskaber til, hvordan du kan tage

initiativ, planlægge og styre en vanskelig samtale.

www.djoef.dk/samtale

nye plan betyder, at den hidtidige vækst i råderummet til investeringer på

2 % om året vil blive afløst af nulvækst i årene fra 2008 til 2018,” fastslår

Finn Bo Frandsen, der er trafikpolitisk specialkonsulent i Dansk Byggeri på

baggrund af en gennemgang af regeringens 2015-plan.

Han gør samtidig opmærksom på, at de ekstra midler via kvalitetsfon-

den først og fremmest er øremærket de offentlige bygninger og ikke infra-

struktur.

”En konkurrencedygtig økonomi risikerer at blive sat over styr, som føl-

ge af fortsat øget spildtid på jernbaner og veje. Stigende produktion og

øget realindkomst betyder øget behov for transport af varer og personer,

og derfor skal vi sikre en udbygning af den trafikale infrastruktur og undgå

flaskehalse på baner og veje,” siger Finn Bo Frandsen.

Kilde: Pressemeddelelse – Dansk Byggeri



Deadline

Omstrukturering af vand- og affaldssektorenVi kan tilbyde rådgivning inden for vand- og affaldssektoren, som omfatter:

:: De økonomiske og regnskabsmæssige overvejelser en kommune skal gøre sig, inden den omstrukturerer sineforsyninger for både kommunen og selskabet

:: Assistance i forbindelse med etablering af selskaber, fx værdiansættelse af aktiver og forpligtelser, økonomisystem,åbningsbalance, kontoplan, kontrakter

:: De selskabsjuridiske og personalejuridiske overvejelser en kom-mune skal gøre sig, inden den omstrukturerer sine forsyninger

:: Den nye prisloftsregulering på vandområdet og dens betyd-ning for den enkelte kommune

:: Omstillingen til benchmarking på vandområdet ogdens betydning for den enkelte kommune

:: Proceskonsulentydelse til understøttelse af denforestående politiske proces

Ring nærmere og få et uforpligtende tilbud:

Lynge [email protected]

Tlf. 3093 4828

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Advokatfirma DLA Nordic A/S

Mogens [email protected]

Tlf. 7730 4050

Maria Cathrine NielsenTlf. 3370 3108 :: [email protected]

Anders Christiansen Tlf. 3370 3411 :: [email protected]

Erling RørdamTlf. 3370 3302 :: [email protected]

Christina Føns Tlf. 3370 3332 :: [email protected]

Flemming Heilberg Tlf. 3370 3104 :: [email protected]

Kommuner indgår i lokale grønnepartnerskaberFjernelse af bjørneklo fra et rekreativt areal, opførsel af et shelter i en pri-

vat skov ved en vandrerute, etablering af en handicapvenlig sti til stran-

den.

Det er eksempler på projekter, hvor kommuner har indgået partnerska-

ber med lokale ildsjæle og herved startet projekter, som kommunens bor-

gere har et brændende ønske om at få gennemført. Skov- og Naturstyrel-

sens pulje til lokale grønne partnerskaber har støttet projekterne. Miljømi-

nisteriet, Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Danmarks Natur-

fredningsforening har indgået en aftale, som lægger rammerne for lokalt,

grønt partnerskabssamarbejde Læs mere på:

http://www.groennepartnerskaber.dk

http://www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/groennepartnerskaber/

Kommunernes nyetrafiksikkerhedsrolle

En konsekvens af kommunalreformen er, at kommunerne får langt

større udgifter ved trafikulykker. En ny folder fra SAMKOM sætter

fokus på kommunernes nye rolle på trafiksikkerhedsområdet.

Folderen ”Fokus på trafiksikkerhed – Hvad kan din kommune

gøre?” giver gode råd om kommunernes nye rolle og opgaver på

trafiksikkerhedsområdet. SAMKOM, der har udarbejdet folderen,

ønsker på denne måde at medvirke til, at trafiksikkerhed kommer

højt på kommunernes dagsorden. Folderen giver gode råd til, hvor-

dan kommunerne kan gennemgå og analysere et nyt samlet kom-

munevejnet for at få et overblik over, hvor problemerne omkring

trafiksikkerhed i kommunen er.

Den indeholder også gode idéer og eksempler på, hvordan kom-

munerne kan arbejde målrettet med løbende at forbedre trafiksik-

kerheden. Folderen er gratis og kan rekvireres hos SAMKOM-sekre-

tariatet, yderligere oplysninger på www.vejsektoren.dk.


Byplanprisen til Silkeborg Papirfabrik”I den overordnede strukturplan er der fokus på høj arkitektonisk kvalitet

samt realiserbare planløsninger.” Sådan lød dommernes flotte begrun-

delse for at dette års byplanpris gik til Papirfabrikken i Silkeborg.

Silkeborgs borgmester Jens Erik Jørgensen var d. 4. oktober i Sønder-

borg for at modtage Byplanprisen på vegne af Silkeborg Kommune,

Henton Ejendomme og Årstiderne Arkitekter A/S ved det 57. danske

byplanmøde. Prisen uddeles hvert år af Dansk Byplanlaboratorium.

Dynamisk procesI begrundelsen for at give prisen til Papirfabrikken har dommerkomiteen

fremhævet den gode organisering og den hurtige proces, som har ført

til et unikt resultat.

”Omdannelsen af Papirfabrikken var en utrolig dynamisk proces. Det

lykkedes investorer, arkitekter og myndigheder at etablere et fantastisk

godt samarbejde og opretholde den nødvendige fremdrift i projektet,”

fortæller borgmester Jens Erik Jørgensen og fortsætter. “Det, at investo-

rerne, lejerne og brugerne har været med i processen rigtigt tidligt, har

skabt et flot resultat, hvor ny og gammel arkitektur og brugen af områ-

det spiller godt sammen”.

Fra gys til succesDen anden vigtige grund til at Papirfabrikken har fået prisen er den vel-

lykkede omdannelse af det gamle industriområde til et nyt moderne

byområde med en blanding af virksomheder, kulturelle institutioner og

boliger.

”Da produktionen på Papirfabrikken stoppede for 7 år siden var der

jo virkelig tale om et skår i byens selvbevidsthed – og samtidig et skræk-

scenarium: Skulle her nu bare ligge en fabriksruin i de næste

mange år. Men det blev så i stedet for til en succeshistorie. Et område

midt i byen, som fik en helt ny profil i løbet af meget kort tid,” siger Jens

Erik Jørgensen. ”Silkeborg har taget den nye bydel til sig. Papirfabrikken

er nu et kraftcenter og et ”in-sted”, som ingen Silkeborgensere i dag

kunne forestille sig at byen var foruden”.

Mulighed for fortsat udviklingDog er der fortsat ting at tage fat på i forbindelse med området.

”Vi mangler fortsat at få skabt en bedre overgang mellem Papirfabrik-

ken og den eksisterende by. Der skal skabes bedre forbindelse mellem

Papirfabrikken, Torvet og Havnen, så borgerne og vores mange turister

frit og naturligt vil cirkulere mellem disse attraktioner. I kommuneplan-

lægningen vil dette være et væsentligt tema”, slutter Jens Erik Jør-

gensen.

Det synlige bevis på prisen, en bronzeskive, skal nu placeres på et

centralt sted på Papirfabrikkens område.

Dommernes begrundelse I den overordnede strukturplan er der fokus på høj arkitektonisk kvalitet

samt realiserbare planløsninger. Det afgørende og nyskabende i plan-

lægningsprocessen er den effektive partnerskabsorganisering. Tidlig ind-

dragelse af investorer, lejere og brugere har medført, at de faglige mål

for bykvalitet har kunnet fastholdes i realiseringen af projekterne, fordi

der er skabt en fælles forståelse hos alle parter.

ByplanprisenByplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en orga-

nisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke

bymiljøer og landskaber. Byplanprisen gives for planlægning, der er

udtryk for nytænkning, og som samtidig dyrker og videreudvikler land-

skabets og byens egenart og identitet. Prisen er indstiftet af Dansk

Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.

Pressemeddelse, Silkeborg Kommune


Deadline

tøttes af træklodser. Det er Vejdirektoratet, der har udført nødreparationen,

fordi der ikke er penge på budgettet til en ordentlig renovering.

”Vi overvåger det her meget tæt, og når det bliver nødvendigt at handle,

så gør vi det selvfølgelig,” siger driftschef Niels Christian Skov Nielsen fra Vej-

direktoratet til DR.

Antallet af broer, der trænger til store og dyre reparationer, er voksende.

Ifølge Vejdirektoratet bør der udføres reparation på i alt 26 ud af 41 store

bygningsværker. Bygningsværker dækker i denne sammenhæng over broer

og tunneller. Sidste år var der 18 bygningsværker, der trængte til en kærlig

hånd. Antallet er altså steget med otte på kun et år.

Vejdirektoratet oplyser til DR, at det vil kræve et trecifret millionbeløb at

udbedre skaderne.

Men pengene er på vej, siger transportminister Jakob Axel Nielsen.

”Mange af vores broer er mellem 25 og 45 år gamle, og så kommer

reparationsbehovet. Det er vi fuldt ud opmærksomme på i regeringen, og

derfor har vi afsat over 1,1 milliarder kroner i vores finanslovsforslag for at

gøre op med det her efterslæb, siger ministeren.

Jakob Axel Nielsen understreger, at der ikke er nogen risiko for, at danske

broer og tunneller pludselig braser sammen. KIde:DR

Langelandsbro støttes af træklodserFlere og flere af Danmarks store broer skriger på reparation og vedligehol-

delse. Men problemerne klares med nødløsninger. En af dem er Lange-

landsbroen syd for Fyn. Her er stållejer lige under kørebanen ved bropillerne

så rustne og betonen og armeringen så tæret, at broen har måttet unders-

INFOR

MERE

R DDaannsskkee TTVV--iinnssppeekkttiioonnssffiimmaaeerrss KKoonnttrroolloorrddnniinngg

INFOR

MERE

R

Orientering omkontrolordningen:Kontrolordningen er en frivilligordning oprettet i 1986. Dens for-mål er at sikre, at de tilsluttedevirksomheder udfører TV-inspektionsarbejder af høj kva-litet, og at virksomhederne udnyt-ter den teknologiske udvikling.

Kontrolordningen skal sikre, at detilsluttede virksomheders organisa-tion, personel, uddannelse, udstyrog egenkontrol til stadighed er iorden. Dette sker ved bl.a. kontrol-besøg på virksomhederne og ved

løbende stikprøve-kontrol af udførte TV-inspektionsar-bejder.

Kontrollen udføres af uvildige tek-niske konsulenter med reference tilet Kontroludvalg på 8 personermed repræsentanter for Kommu-nalteknisk Chefforening, DANVA,Teknologisk Institut, Forsikring ogPension, Foreningen af rådgivendeingeniører og Dansk Byggeri.

De tilsluttede virksomheder er nuopdelt i 2 grupper:• Trin 1, der inspicerer lednin-

ger op til og med Ø 160 mm• Trin 2, der inspicerer lednin-

ger i alle dimensioner

Trin 1 gruppen, der består af auto-riserede kloakmestervirksomheder,der udfører TV-inspektion, er ny ogblev oprettet den 1. januar 2005.Gruppen udvides løbende med nye

virksomheder, og en ajourført for-tegnelse vil kunne ses påwww.DTVK.dk

Trin 2 gruppen består hovedsage-ligt af TV-inspektionsfirmaer, dervar medlem af den oprindeligeDTVK-ordning uden trinopdeling.

Information:Kan ske ved henvendelse til sekre-tariatet [email protected] eller påDTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Kontrolmærketer registreret, og må kun anvendesaf tilsluttede virksomheder, hvisrapporter m.v. i øvrigt altid skalvære forsynet med kontrolmærket.

Danske TV-inspektionsfirmaers KontrolordningSekretariat: Nørre Voldgade 106 • Postboks 2125 • 1015 København K • Tlf. 72 16 00 00

Oktober 2007

Virksomheder der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning under Trin 1 og Trin 2

vil kunne ses på DTVK’s hjemmeside www.DTVK.dk

Ny struktur og nye hjemmesider iMiljøministerietMiljøministeriet har fra 1. oktober indrettet sig til de nye interessen-

ter efter kommunalreformen. De nye kommuner bliver derfor By-

og Landskabsstyrelsens hovedinteressenter, mens Skov- og

Naturstyrelsen primært henvender sig til borgerne.

Både By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fik

nye hjemmesider fra den 1. oktober. På de hjemmesider står

mere om hovedopgaver og den nye struktur i Miljøministeriet. Der-

udover vil der blive sendt mere information ud til de to styrelsers

samarbejdspartnere.

Se de to styrelsers hjemmesider her:

http://www.blst.dk • http://www.skovognatur.dk

„En stor hjælp i dagligdagen”Teknik- og miljøchef Steen Fogde fra Helsingør kommune har testet den nye

LovGuide Miljø i Kommunekoncept Fraxinus, og han er ikke i tvivl:

„LovGuide miljø er et særdeles effektivt værktøj. Det er en omfattende arbejdsbyrde, vi har overtaget fra amterne, og selv

om mine medarbejdere er dybt kompetente, giver det store udfordringer med de nye opgaver på miljøområdet. Derfor bliver

LovGuide Miljø en stor hjælp i dagligdagen. Schultz kombinerer de hårde facts med praktisk vejledning, så systemet kommer

hele vejen rundt. Man får også et hurtigt overblik over EU-reglerne – her må man jo nok forvente en del ændringer de kom-

mende år, som får indflydelse på dansk lovgivning. LovGuide Miljø vil styrke mulighederne for at vinde miljøsager betydeligt, og

en enkelt vundet sag vil finansiere omkostningen til købet af produktet både tre og fire gange.”

Skriv til [email protected] og få et prøve login

Schultz Information Herstedvang 14 2620 Albertslund Tlf. 7228 2827 Fax 4363 5615 [email protected] schultz-information.dk

Det gør ikke noget, der gårkonkurrence i kommuner-nes miljøarbejde, lyder detfra Dogme 2000. Blot deter til gavn for de kommen-de generationer, som skalleve med konsekvenserneaf nutidens miljø- og klima-indsats.

/ Af Joel Goodstein

Hvis man spørger, vil alle kommu-

ner nok sige, at de gør noget posi-

tivt for miljøet. Men en lille gruppe

kommuner kan sige, at de faktisk

bliver målt på, hvad de gør, og hvil-

ke fremskridt der sker i retning af

en mere bæredygtig udvikling. Det

er kommunerne, som er med i

Dogme 2000.

”Kommunerne i Dogme 2000

ønsker at forpligte sig på at gøre

noget for miljøet og for bæredygtig-

hed. Målet er at samle alle de mil-

jøambitiøse kommuner,” siger Hel-

le Tiedemann, formand for styre-

gruppen i Dogme 2000. Hun er

valgt for Socialdemokraterne til

byrådet i Ballerup Kommune og er

desuden formand for teknik- og

miljøudvalget.

Ballerup er en af syv kommuner,

der foreløbig er med i Dogme

2000, som skal fremme bæredyg-

tighed på mange planer – lige fra

energianvendelse til fødevarer. Og

alt ind i mellem.

”Dogme 2000 er et politisk pro-

jekt, vi vil gøre en forskel. Vi vil redu-

cere belastningen af miljøet, vi vil lave

grønne regnskaber, vi vil miljøcertifi-

ceres og vi vil gerne kontrolleres af

andre end os selv. Det giver større

troværdighed,” siger Steen Christian-

sen, valgt for Socialdemokraterne til

byrådet i Albertslund Kommune.

Desuden er han formand for miljø-

og planudvalget og med i styregrup-

pen for Dogme 2000.

Steen Christiansen lægger vægt

på, at bæredygtighed omfatter et

bredt spekter af mulige indsatsom-

råder.

14 TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS

Kommuner skal gå forani miljøarbejdet

Dogme-håndbog i kommunalt miljøarbejde

Med støtte fra EU’s Life-projekt

har Dogme 2000 de seneste

tre år været i gang med at

udarbejde en håndbog, der

skal fungere som inspiration

og ”kom-i-gang-guide” for dan-

ske og udenlandske kommu-

ner, som gerne vil gøre en

ekstra indsats på miljøområdet.

Håndbogen indeholder bl.a. en

række konkrete redskaber og

modeller, der kan bruges i

bestræbelserne på miljøfor-

bedringer i kommunerne.

www.dogme2000.org/life

”Hvordan definerer man sin

”grønhed”? Det kan man både gøre

ved sit energiforbrug, de kemikalier

man bruger, den måde man dyrker

jorden på, og den kost man indta-

ger. Dogme 2000 er et totalkon-

cept, som prøver at nå hele vejen

rundt, når det gælder bæredygtig-

hed,” siger han.

Ekstern kontrolIdeen til Dogme 2000 kom oprin-

delig fra Albertslunds borgmester

Formand for teknik- og miljøudvalget i Ballerup Kommune, Helle Tiedemann, er

formand for Dogme 2000s styregruppe.

Finn Aaberg, der gerne ville udbre-

de sin egen kommunes miljøind-

sats til et kommunalt samarbejde.

Ballerup gik med som den første

kommune, og navnet henviser til

det år, initiativet blev søsat og byg-

ger i dag på tre dogmer, som skal

efterleves af dogmekommunerne

[se faktaboks, red.].

Et eksempel på et Dogme

2000-mål er, at 75 procent af

maden i kommunernes institutio-

ner er økologisk. Her kan man år

for år følge kommunernes økologi-

ske fremskridt – og konstatere, at

der stadigvæk er meget stor forskel

på, hvor langt de nået. Gennem-

snittet er indtil videre 42 procent.

”Som dogmekommune skal

man kunne svare ja, hvis man bli-

ver spurgt: Gør I det, som I siger, at

I gør? I yderste konsekvens kan

man dumpe, hvis man ikke

bevæger sig i den rigtige retning

mod de opstillede mål,” siger

Steen Christiansen.

Når den konkrete dogme-ind-

sats skal vejes og måles en gang

om året, er det ikke kommunerne,

der kontrollerer sig selv. For at få en

så objektiv vurdering som muligt, er

det et eksternt organ - Det Norske

Veritas – som interviewer nøgleper-

Boliger skal renoveresI Albertslund var der gang i mil-

jøindsatsen i flere år, før Dogme

2000 blev en realitet.

”Siden midten af 90’erne har

der været bred politisk enighed om

at gøre en særlig miljøindsats, men

det betyder jo også, at alle de ”lavt-

hængende frugter” er plukket. De

sidste par år har vi måttet konstate-

soner i kommunes miljøarbejde og

foretager den formelle vurdering af

kommunernes indsats i det for-

løbne år. I vurderingen indgår kom-

munens grønne regnskab over mil-

jøbelastningen.

I begge kommuner har Dogme

2000 medført en række konkrete

tiltag. I Ballerup er der bl.a. oprettet

et grønt sekretariat, som tager sig af

at koordinere kommunens miljøak-

tiviteter. Senest har Ballerup Kom-

mune indgået en såkaldt kurve-

knækkeraftale med Elsparefonden.

Aftalen forpligter kommunen til at

spare på strømforbruget, og bespa-

relsen vil ikke mindst blive hentet i

kraft af et nyt solcelleanlæg på

taget af rådhuset. Ifølge Helle

Tiedemann vil kommunen spare

10 procent af sit strømforbrug, når

solcelleanlægget er i drift.

I sin formandstid har Helle Tie-

demann prioriteret aktiviteter rettet

mod børn og unge.

”Ungerne er jo fremtidens voks-

ne, og derfor er det vigtigt at lave

målrettede aktiviteter i forhold til

den gruppe for at få skabt en tidlig

bevidsthed om miljø og bæredyg-

tighed hos dem,” siger hun.

Næste skridt i Ballerup er at få

”Fair Trade” ind i budgetterne. Fair

Trade-bevægelsen fremmer økologi

og bæredygtige produktionsformer

globalt, og nu skal kommunens

indkøb støtte denne indsats.

”Jeg tror ikke, vi var nået så langt

med vores miljøindsats uden

Dogme 2000. Det har skabt en

bevidsthed, en forpligtelse og en

legitimitet at være med i Dogme

2000,” siger Helle Tiedemann.

TEKNIK & MILJØ I MILJØ- OG KLIMAINDSATS 15

Dogme 2000Dogme 2000 er et samarbejde mellem seks danske og en svensk

kommune om miljø og bæredygtighed. Medlemmerne af Dogme

2000 er Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, Køben-

havn og Malmø. Alle kommuner, som vil skrive under på dogme-

dokumentet, kan deltage.

De tre dogmer

1) Menneskers påvirkninger af miljøet skal måles. Kommunens,

boligområdernes og erhvervslivets påvirkninger af naturen skal

måles og hvert år rapporteres i grønne regnskaber.

2) Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miløet: Agenda

21. Der skal opstilles mål for ressourceforbrug og miljøbelastning –

som samles i en Lokal Agenda 21-plan. Kommunen skal gå foran i

miljøarbejdet

3) Miljøarbejdet skal forankres lokalt. Miljøarbejdet skal forankres i

boligområder, virksomheder og kommunen selv.

www.dogme2000.dk

Der må gerne gå konkurrence i miljøarbejdet – det skal måles og vejes!

re, at energiforbruget ikke som tidli-

gere har været faldende, men har

stabiliseret sig, og det er et tegn på,

at der nu skal igangsættes nye

typer initiativer for at skære yderli-

gere i energiforbruget,” siger Steen

Christiansen.

Albertslund Kommune har der-

for blikket fast rettet mod et stort

renoveringsprojekt, som de kom-

mende år skal gøre den 30-40 år

gamle bygningsmasse i kommunen

tidssvarende, når det gælder ener-

giforbrug.

”Vi skal simpelthen have lagt en

strategi for at forbedre energieffek-

tiviteten i alle kommunens bygnin-

ger og boliger,” siger Steen Christi-

ansen.

Han forventer, at Albertslund

Kommune inden udgangen af 2007

bliver landets første miljøcertificere-

de kommune. Det indebærer, at alle

kommunens forvaltninger og institu-

tioner er godkendt efter den fælles-

europæiske miljøcertificering EMAS

[The Eco-Management and Audit

Scheme, red.].

Men én ting er at stille krav til

sine medarbejdere om at medvirke

til at opfylde kommunens miljømål-

sætninger – en anden at engagere

alle kommunens borgere og virk-

somheder i en målrettet og vedva-

rende indsats for miljø, klima og

bæredygtighed.

”I Albertslund har vi haft succes

med en Brugergruppe, med

repræsentanter fra alle vores bolig-

områder. Brugergruppen har indstil-

lingsret til både byrådet og miljø-

og planudvalget, og det giver dem

en reel indflydelse, som er nødven-

dig, hvis man skal engagere borger-

ne,” siger Steen Christiansen.

Miljøets KLBåde Helle Tiedemann og Steen

Christiansen håber, at mange flere

kommuner kommer med i Dogme

2000, og med en medlemsandel

på kun seks ud af 98 kommuner er

der et stykke vej endnu, før man

må hænge ”Alt optaget”-skiltet på

døren.

”Man skal ville gøre en forskel

som kommune, og man skal være

villig til at lade sig måle af andre.

Man må ikke acceptere status quo.

Der skal hele tiden kunne doku-

menteres fremskridt. Måske er det

derfor, at nogle kommuner tøver og

er stoppet på dørtrinnet. Men man

skal se Dogme 2000 som en gen-

vej til at komme på banen og gøre

noget,” siger Helle Tiedemann.

For Steen Christiansen er det

langsigtede mål med Dogme

2000, at initiativet bliver landsdæk-

kende.

”Slutmålet for mig er, at Dogme

2000 bliver miljøets KL. Ambitio-

nen er, at alle kommuner kommer

med,” siger han.

”Hvis vi bliver mange kommu-

ner, er der nogle praktiske udfor-

dringer, som skal løses, men det

skal selvfølgelig ikke være en hin-

dring for, at Dogme 2000 får man-

ge flere kommuner med,” siger

Helle Tiedemann, som er formand

for styregruppen indtil nytår, hvor

Herning overtager formandskabet.


Dogmepris for miljø-

indsats

Hvert år uddeler Dogme

2000-kommunerne en Miljø-

pris. Prisen gives til et særligt

godt initiativ, som fremmer

bæredygtighed og de mål,

som Dogme 2000 i øvrigt har

opstillet. Prisen er på 50.000

kr. og uddeles på Dogme

2000’s årsmøde, næste gang

24.-25. oktober i år. Hver

dogmekommune kan indstille

kandidater til prisen, men det

er et eksternt dommerpanel,

som udpeger vinderen.

Albertslund opprioriterer arbejdet med at renovere kommunens bygningsmasse.

Formand for miljø- og planudvalget i Albertslund Kommune, Steen Christiansen.

”Borgerne i Aabenraa Kommune har følt sig

godt serviceret med den information, vi har

sendt ud om affald. Vi har fået mange posi-

tive tilbagemeldinger. Det har været en god

oplevelse for os at planlægge informatio-

nen sammen med Tankegang, og det har

givet os et overblik over vores opgaver på

affaldsområdet.” Kunde: Jørn Gregert

Jensen, Forsyningschef i Aabenraa Kom-

mune. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40

9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12

VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

Dogme 2000 for kommu-ner og miljø er et forplig-tende kommunalt samar-bejde mellem kommuner,som ønsker at gøre nogetekstra for miljøet. Der er idag syv kommuner i sam-arbejdet, en svensk ogseks danske fordelt ligeligtpå begge sider af Store-bælt.

/ Af Susanne Boiesen Petersen, projektleder,

Københavns Kommune, og Henriette Lentz, medlem

af embedmandsgruppen, Albertslund Kommune

Dogme-samarbejdet tog for alvor

form i 2004, da samarbejdet fik til-

skud fra EU’s Life program til et

udviklingsprojekt. Budgettet for pro-

jektet var på 1,019 mio. euro, hvor-

af Dogme-kommunerne selv har

finansieret halvdelen – primært i

form af arbejdstid til projektet. For-

målet er at støtte og videreudvikle

Dogme 2000 modellen for miljøle-

delse på kommuneniveau.

I disse dage afsluttes projektfor-

løbet, og tiden er kommet til at

gøre status over projektets resulta-

ter og betydning for videreudvikling

af Dogme-konceptet. Evalueringen

rummer mange aspekter, men i

hovedtræk kan vi konkludere:

• Vi har styrket samarbejdet kom-

munerne i mellem, og vi har

fået et stort kompetenceløft

blandt de medarbejdere, der

har deltaget i projektet.

• Vi har fået præciseret vores

Agendaindsats ud fra pejlemær-

ker og indikatorer.

• Vi har systematiseret og evalue-

ret værktøjer til forankring af

miljøindsatsen, herunder et

katalog for, hvordan kommuner

kan reducere kemikaliebelast-

ningen.

• Vi har gennemført en sammen-

ligning mellem miljøledelsessy-

stemet EMAS og Dogme-kon-

ceptet, med henblik på at

udvikle det til en EMAS på kom-

muneniveau.

Samarbejdet og kompetencerEt stort konkret projekt, med faste

mål og deadlines, giver et commit-

ment ud over det sædvanlige. Vi

har arbejdet mere end 30 medar-

bejdere i fem delprojekter, der ind-

byrdes var afhængige af hinanden

og havde mange snitflader. Det har

givet projektdeltagerne nye netværk

og styrket de eksisterende. Sam-

men har vi udviklet, testet og evalu-

eret en række redskaber og model-

ler og løbende udarbejdet en lang

række delrapporter, der er blevet

rapporteret til EU igennem de tre år,

som projektet har været i gang.

Projektet har givet deltagerne

mulighed for at videreudvikle deres

eget fagområde i samarbejde med

andre kompetente folk fra andre mil-

jøambitiøse kommuner, og samtidig

se eget fagområde i en større sam-

menhæng, dels i forhold til de øvrige

delprojekter, dels i forhold til det

overordnede Dogme-koncept. Pro-

jektet har desuden betydet spænd-

ende udfordringer og erfaringer

inden for projektledelse, som er ble-

vet diskuteret på lige fod med den

faglige koordinering på regelmæssige

projektledermøder mellem de fem

delprojektledere og projektlederen.

Fælles pejlemærkerrDogme-samarbejdet har en mål-

sætning om, at der skal udarbejdes

en plan for forbedringer af miljøet,

som bygger på princippet om øko-

logisk råderum. Vi har gennem Life-

projektet operationaliseret målsæt-

ningen, så vi har konkrete mål at

arbejde hen imod. Vi har defineret

pejlemærker som visioner for en

række områder, der tilsammen

karakteriserer en miljømæssigt

bæredygtig kommune.

For hvert område er der formu-

leret et pejlemærke, som skal være

fælles for alle Dogme-kommuner,

og som beskriver en ideel bære-

dygtighedstilstand. For hvert pejle-

mærke skal der knyttes mindst en

indikator, der også skal være fælles,

og som skal bruges til at måle

fremdrift.

Forankring af miljøindsatsenVi har indsamlet erfaringer med for-

ankring af miljømæssig bæredygtig-

hed blandt kommunens ansatte,

borgere og erhvervslivet. Et vigtigt

grundlag for dette arbejde har

været at opnå en fælles forståel-

sesramme for begrebet forankring.

Vi arbejder som kommuner

med et bredt felt af aktiviteter på

forankringssiden. Vi har i projektet

testet forskellige redskaber på for-

skellige aktiviteter og målgrupper.


Life projekt løfter detkommunale miljøarbejde

Miljøledelse på byniveauVi har sammenlignet vores Dogme-

koncept med miljøledelsessyste-

met EMAS. Vores konklusion er, at

de to systemer ligner hinanden

meget – men også har væsentlige

forskelle, og at der er grundlag for,

at de to systemer kan lære af hin-

anden. Det er vores vurdering, at

Dogme-konceptet godt kan udvik-

les i retning af at blive en EMAS på

kommuneniveau, med en række

ændringer og tilføjelser, primært

omkring udvælgelse af nye indsats-

områder, ledelsens gennemgang,

kommunikation og dokumenthånd-

tering. Vores foreløbige resultater

har været præsenteret og diskute-

ret med EU´s EMAS kontor og bli-

ver desuden afrapporteret sammen

med resten af projektet primo

2008.

EU projekter er ikke bøvledeEU er en stor og bureaukratisk

organisation, og er administratio-

nen af et EU projekt ikke meget

bøvlet, meget tidskrævedende og

fyldt med umulige skemaer?

Fordomme var der mange af,

men de er heldigvis blevet gjort til

skamme. Vi havde helt fra start stor

fokus på at få administrationen til

at køre, og der blev nedsat en

gruppe med en regnskabsmedar-

bejder fra hver kommune, som i

lighed med de øvrige projektgrup-

per har mødtes, er blevet informe-

ret og har diskuteret forskellige

spørgsmål. Det handlede meget

om at få sat opgaven i system, og

da først det var klaret, og alle

decentralt vidste hvad de skulle, så

kørte opgaven.

AfrapporteringProjektet afrapporteres i en hånd-

bog, der skal fungere som inspirati-

on og ”kom-i-gang-guide” for dan-

ske og udenlandske kommuner

med interesse for at gøre en ekstra

indsats på miljøområdet. Håndbo-

gen kommer blandt andet til at

indeholde en række konkrete red-

skaber og modeller, der kan bruges

i bestræbelserne på miljøforbedrin-

ger i kommunerne.

Håndbogen bliver offentliggjort

på en konference i Fredericia den

24. og 25. oktober 2007. Interesse-

rede kan se håndbogen og hente

mere information om Dogme-sam-

arbejdet på www.dogme2000.dk


Projektet har bestået af følgende delprojekter:

FFæælllleess mmooddeell ffoorr kkoommmmuunneerrnneess ggrrøønnnnee rreeggnnsskkaabbeerr

Modellen udpeger otte områder. Til hvert område er der et pejle-mærke, der beskriver en ideel bæredygtighedstilstand, som kom-munerne forpligter sig til at arbejde henimod. Til hvert pejlemærkeer knyttet mindst en indikator, som skal være med til at vise, hvorlangt kommunen er fra tilstanden beskrevet i pejlemærket.

KKeemmiikkaalliieeppllaann

Der er udviklet og afprøvet en række redskaber, som skal væremed til at mindske kemikaliebelastningen over for de tre målrgup-per: borgere, virksomheder og kommunen selv. Redskaberne ersamlet i et katalog til inspiration.

FFoorraannkkrriinngg aaff mmiilljjøøaarrbbeejjddeett

Der er indsamlet erfaringer med forankring og som i kemiprojektet

er der udviklet og testet en række redskaber med det formål at for-

ankre miljøarbejdet over for målgrupperne borgere, virksomheder

og kommunen selv.

NNyy rreevviissiioonnssmmooddeell ffoorr DDooggmmee

Der er udviklet en ny revisionsmodel til brug for den årlige Dogme-

revision. Med den nye model er formalia omkring revisionerne

beskrevet præcist, og fremtidens revisioner bliver mere ensartede

og måler fremdrift mere entydigt.

UUddbbrreeddeellssee aaff pprroojjeekktteett

Der er etableret en projekthjemmeside på

www.dogme2000.org./life, og der er udarbejdet en Dogme-hånd-

bog, der samler resultater fra Life-projektet, erfaringer, der i øvrigt er

samlet i Dogme og en beskrivelse af hele Dogme-samarbejdet.

Dogmehåndbogen er tilgængelig på Dogmehjemmesiden fra 26.

oktober 2007


En ny klimaplan skal ud-stikke Hernings miljøind-sats og energibesparelser.Der udpeges bl.a. særligeområder, som kan tålefremtidige oversvømmel-ser.

/ Af Joel Goodstein

Regnmængderne er nu så store, at

kloakkerne ikke kan lede vandet

væk. Den erfaring har man også

gjort sig i Herning ovenpå somme-

rens voldsomme nedbør. Derfor

skal kloakkerne have nye dimensio-

ner, og der udpeges særlige områ-

der, som kan tåle at blive over-

svømmet. Det kan være områder i

kommunen, hvor der ikke bygges,

ikke bygges med kældre eller etab-

leres egentlige reservoirer. Selv om

ingen endnu ved, om de store

nedbørsmængder skyldes varige

klimaændringer, bliver man nødt til

at gøre noget, lyder ræsonnemen-

tet i Herning som i mange andre

kommuner.

”Vi påbegynder nu en proces,

som hvis byrådet godkender ideen,

vil munde ud i en klimaplan en

gang i 2008,” siger Mogens Bent-

mål for reduktioner i energiforbrug

og dermed også i udledningen af

drivhusgasser, både når det gælder

kommunen, de private husholdnin-

ger og virksomhedernes udled-

ning,” siger Mogens Bentzen.

En særlig udfordring i den nye,

store Herning Kommune med

85.000 borgere er de geografiske

afstande, som i nogle tilfælde gør

det meget lidt rentabelt at tilbyde

offentlig transport.

”Nogle steder er befolkningsun-

derlaget meget tyndt, og så er det

ikke altid økonomisk eller mil-

jømæssigt forsvarligt at tilbyde

offentlig transport. I det hele taget

skal politikerne beslutte, hvordan

man bedst fremmer den miljørigti-

ge adfærd blandt borgerne. Hvis

man laver regulativer, skal man

kunne håndhæve dem. Det ved vi

jo fra andre områder, f.eks. trafik-

ken. Ellers falder selv de bedste

intentioner til jorden,” siger Mogens

Bentzen.

Der er nu også oprettet et klima-

netværk i kommunen med delta-

gelse af virksomheder, uddannel-

sesinstitutioner, boligselskaber m.fl.

”Kommunen kan jo ikke få alle

de gode ideer selv,” siger han.

zen, chef for myndighedsområdet

miljø, natur og byggeri i Herning

Kommune.

Det er både udsigten til ændre-

de klimaforhold, men også FN’s kli-

makonference i 2009 i København

som gør, at politikerne i Herning nu

drøfter en klimaplan. Selv om det

er for tidligt at løfte sløret for det

mere konkrete indhold i planen,

fortæller Mogens Bentzen, at Her-

ning frem til klimakonferencen ind-

går et samarbejde med Kyoto, den

japanske by, hvor FN’s klimakonfe-

rence i 1997 vedtog den såkaldte

Kyoto-protokol som forpligter FN’s

medlemslande til reduktioner i

udledningen af drivhusgasser.

”I kraft af samarbejdet med Kyo-

to håber vi naturligvis at få profile-

ret Hernings miljøindsats både her-

hjemme og internationalt. I første

omgang forventer vi mange besøg

af japanske erhvervsdelegationer

på vores lokale virksomheder i mil-

jø- og energibranchen, og for-

håbentlig kommer der konkrete for-

retningsaftaler ud af det også,” siger

Mogens Bentzen.

Brinthuse om tre årHerning har ikke mindst profileret

sig som brintby, og brinten vil gan-

ske givet også få et kapitel i den

kommende klimaplan, fortæller

Mogens Bentzen.

”Vi vil i samarbejde med virk-

somhederne fortsætte bestræbel-

serne på at udvikle brintteknologi-

erne, så de kan anvendes til f.eks.

at levere strøm til almindelige hus-

holdninger. Jeg håber, at vi inden

for tre år har de første brinthuse

kørende i praksis,” siger Mogens

Bentzen.

Allerede i 1994 blev Herning

udpeget til Green City, og siden har

energi, miljø og klima været en fast

del af kommunens prioriteringer. I

den gamle Herning Kommune får

alle byområder i dag deres varme

fra decentrale kraftvarmeanlæg,

baseret på affald og biobrændsel,

så varmeforsyningen i dag foregår

uden fossile brændstoffer. Herning

er også med i Dogme 2000-samar-

bejdet.

”Vi har investeret meget i mil-

jørigtige løsninger. Kommunen bli-

ver nødt til at gå i forvejen med det

gode eksempel, men der er selvføl-

gelig stadig plads til forbedringer.

Derudover skal vi også have klarlagt

virksomhedernes besparelsespo-

tentialer. Jeg forventer, at en even-

tuel klimaplan vil opsætte nogle

Da klimaet kom til Herning

Tilmeld dig på vores hjemmesidewww.elbek-vejrup.dk/tilmelding

Oplev blandt andre Jon Lemming fra Hjørring Vandselskab fortælle om sine erfaringer med selskabsdannelse

ForsyningsseminarFra kommunal forsynings-virksomhed til aktieselskab

Onsdag den 7. november 2007kl. 9.30 - 13.30

Glæd dig også til at høre:

- Søren Nielsen, KPMG, som vil fortælle om processen frem til udskillelsen af forsynings-virksomhederne.

- Charlotte Hylleberg Mortensen, Elbek & Vejrup, som vil vise, hvordan Elbek & Vejrup kan understøtte denne proces.

Seminaret afholdes hos: Elbek & VejrupOlof Palmes Allé 258200 Århus N

Charlotte Hylleberg MortensenMarkedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning

FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.

Er du klar til A/S?

FORSYNINGSSEMINAR / El

bek

& V

ejru

p A

/S

| O

lof P

alm

es A

llé 2

5 |

D

K-82

00 Å

rhus

N

| te

lefo

n+45

702

0 20

86

| fa

x +

45 7

020

2087

|

ww

w.e

lbek

-vej

rup.

dk

”Elbek & Vejrup A/S kender hverdagen i forsyningen og teknisk forvaltning”.

Der kan både spares energiog penge, samtidig med atbeboerne kan få en forbed-ring af deres komfort. Detvar budskaberne på etseminar om energibespa-relser i etageejendommearrangeret af Det Økologi-ske Råd og Boligselskaber-nes Landsforening(BL).

/ Af Paul Metelmann, pressemedarbejder i

Det Økologiske Råd

Der er store perspektiver i at spare

på energien i lejeboliger, ejerlejlig-

heder og andelsboliger. CO2-udslip-

pet fra etageboliger er ca. 3,1 milli-

oner. ton pr. år, ud af et samlet

udslip fra Danmarks boliger på 11

millioner ton. Der kan spares ca.

tyve procent eller 580.000 ton CO2

ved energirenovering af etageboli-

ger. Det svarer til næsten fem pro-

cent af det, som Danmark alt i alt

mangler at reducere for at kunne

opfylde Kyoto-målet. Og samtidig

kan man spare penge og forbedre

boligkvaliteten for beboerne. Det

var udgangspunktet for seminaret

med titlen: ”Kom godt i gang med

energibesparelser i eksisterende

etagebyggerier” den 21. maj, som

var arrangeret af Det Økologiske

Råd og BL.

Seminaret havde indlæg fra en

bred vifte af interessenter inden for

etageboliger – de almennyttige

boligselskaber, lejerne, andelsbolig-

foreninger, m.v.

Tjente sig hjem på to år”Nu får I dagens bedste fidus, i

mange ejendomme sidder der en

mølle oppe på loftet, som det er

en rigtig god ide at se på,” fortæller

ingeniør Poul Thrane fra FSB, og

fortsætter:

”Vi begyndte at få fugtproble-

mer, fordi vores varmemestre ger-

ne ville spare på el-forbruget. Venti-

latorerne var stillet på den laveste

hastighed og det gav fugt.”

Efter nogle undersøgelser og

overvejelser skiftede man de 32

ventilatorer ud i ejendommen i det

almene boligbyggeri Blågården på

Nørrebro. Investeringen blev tjent

hjem på lidt over to år, hvorefter

man sparer for ca. fire hundrede

tusinde kroner i el om året. Og fug-

ten er samtidig væk.

Bedre komfort for beboerneAfdelingschef Erik W. Bundesen fra

Dan Ejendomme, fortalte hvordan

en renovering af facaden i en privat

boligforening med 156 lejligheder

fra 1971 i Odense havde fjernet

træk og fugt og desuden sparet

femten procent på varmeregnin-

gen.

”Man kunne ikke sidde i køkke-

net om vinteren uden at få kulde

og træk. Der var kun 75 millimeter

isolering i beklædningen mellem

vinduerne.

Renovering skulle både forskøn-

ne facaden, spare på energien og

gøre det bedre for beboerne i lejlig-

hederne,” fortæller han.

Der havde været mange overve-

jelser om, hvordan man skulle lave

efterisoleringen f.eks. ved at fjerne

facaden helt:

”Men det kunne vi ikke, da det

så ville kollidere med gulvene, radi-

atorer osv., som var hæftet til faca-

den. I stedet blev der sat nogle

ekstra stålstivere op, der gjorde

hele konstruktionen stærkere, ”for-

tæller han videre.

Samtidig blev der opsat nye vin-

duer og en pænere facadebeklæd-

ning.

I andet byggeri fra 1960 på

Sjælland blev der sat vinduer i alta-

nerne, som samtidig skulle have

renoveret betondækket. Desuden

blev der lavet ekstra isolering i faca-

derne og det gav en besparelse på

i alt ni procent om året i byggeriet:

”En pæn besparelse samtidig

med, at vi har opnået en bedre

kvalitet i boligen, slutter Erik W.

Bundesen.

Netop det at lave energiforbed-

ringer, når der skal renoveres, var

en af de gennemgående pointer på

seminaret.

Indstil varmeanlægget ogsparI de fleste etageejendomme med

et centralt varmeanlæg kan man

spare energi ved at få indstillet

anlægget bedst muligt. I de ca.

750.000 lejligheder, der er bygget

før 1970, er der sket efterisolering,

udskiftning af radiatorer med ter-

mostater og sat energiruder i. Men

ofte er anlægget ikke blevet tilpas-

set den nye virkelighed og bruger

for meget strøm til at pumpe for

meget vand rundt i ejendomme,

og tit er vandet alt for varmt.


Etageejendomme:

Store muligheder for atspare på energien

Ingeniør John Kepny-Rasmussen

fra KAB kunne fortælle, at alene i

den almennyttige sektor kan man

spare mindst tredive procent på el-

forbruget til varmeanlæggets pum-

per, mens man kan spare fem pro-

cent af varmeforbruget.

Gamle vinduer holder påvarmenMange vinduer er blevet udskiftet i

etageejendomme i forbindelse de

mange renoveringer i f.eks. Køben-

havns brokvarterer, og de nye vin-

duer med energiglas har en positiv

effekt på energiforbruget. Men

Thomas Kampmann fra Center for

Bygningsbevaring (tidligere Raad-

vad Center) gør opmærksom på, at

nye vinduer ikke altid er den bed-

ste løsning, hverken for energiregn-

skabet eller for arkitekturen.

Blandet andet har de populære

vinduer med rammer af aluminium

og træ en dårligere energiøkonomi

sammenlignet med gamle vinduer,

der er renoveret og eventuelt har

fået tilføjet forsatsruder med ener-

giglas:

”Når solen skinner, så kan vindu-

er give et energitilskud, hvis vinduet

lader mere varme passere end det

der slipper ud igen. Derfor bør man

ca. 34.000 om året, men der har

også været udgifter til installering af

de nye maskiner”, siger hun videre.

Lidt over seks tusinde kroner

kostede det netto pr. år, at få et nyt

fællesvaskeri, der bruger meget

mindre energi, vand og sæbe. I for-

bindelse med at man alligevel skal

have lavet et nyt fællesvaskeri er

det oplagt at bruge de nye teknolo-

gier. Også fordi man får nye mulig-

heder som f.eks. reservering via

internettet. Forsøget skal i alt gen-

nemføres i fem afdelinger og sker i

samarbejde med blandt andre Mie-

le, Teknologisk Institut og Køben-

havns Energi.

interessere sig for hele vinduets

varmetab.

Opgørelserne fra fabrikanten

viser ofte kun energieffekten af

ruderne, men ikke rammerne.

F.eks. er aluminium god som var-

meleder og bruges til køling af

computere. Skal man måle på

energikvaliteten, skal det være på

hele vinduet med rammer. I den

sammenhæng er en del af de nye

energivinduer dårligere end de

gamle med forsatsruder med ener-

giglas. Varmetabet er næsten dob-

belt så højt i mange af de nye vin-

duer,” fortæller han.

Han oplyser, at det nye byg-

ningsregelment faktisk har slækket

på kravene til vinduer i forhold til

før 2005. Han anbefaler, at man

beder om de reelle tal for varmeta-

bet for hele vinduet, før man

bestemmer sig for, hvilket vindue

man skal bruge. Men Thomas

Kampmann mener også, at man i

videst muligt omfang skal lade de

gamle ruder blive renoveret og få

sat forsatsrude med energiglas i:

De gamle ruder vil desuden ofte

være bedre til at støjdæmpe end

nye ruder med lyddæmpning.

Han oplyser, at gamle vinduer

kan holde meget længere end de

nye. Faktisk i flere hundrede år, hvis

de behandles ordentligt.

Det bæredygtigefællesvaskeriMange etageejendomme har fæl-

lesfaciliteter, der også bruger energi

f.eks. et fællesvaskeri. I en af KAB’s

afdelinger på Østerbro med 95 lej-

ligheder, har man lavet et forsøg

med vaskemaskiner, der vasker på

lav temperatur. Vasketemperaturen

blev nedsat fra 60 grader til 30 gra-

der og fra 40 grader til 20 grader.

Samtidig blev der installeret nye

vaskemaskiner og tørretumblere,

der brugte mindre strøm og vand.

Desuden brugte vaskemaskiner-

ne en speciel slags vaskepulver, der

kan vaske rent ved lavere tempera-

turer.

”Selvom der nu vaskes på lavere

temperaturer, så er kvaliteten den

samme også med hensyn til allergi

og bakterier. Det har vi fået doku-

menteret hos Ankerhus Hushold-

ningsseminarium”, fortæller Elly

Borg fra KAB, leder af projektet.

Samtidig faldt el-forbruget med ca.

to tredjedele, og samtidig var der

også store besparelser på vand og

sæbe:

”Der er opnået besparelser på


Boligejerne vil ikke brugepenge på energiforbedrin-ger. De vil hellere brugedem på et nyt badeværelseeller køkkener. Skal detændres, skal energiforbed-ringer være mere synlige.

/ Af Paul Metelmann, Det Økologiske Råd

Besparelser i boligernes energifor-

brug er en vigtig del af Danmarks

forsøg på at leve op til Kyoto-proto-

kollen. Tredive petajoule eller tyve

procent af det samlede energifor-

brug kan spares i den danske bolig-

masse uden større problemer med

hjælp fra blandt andet energiruder,

isolering og solfangeranlæg. Og

økonomien er også i orden. Isolerer

man f.eks. sit loft, kan man få pen-

gene igen op til otte gange.

Lysten manglerMen lysten mangler hos den almin-

delig boligejer. Han vil hellere beta-

le en kvart million for et nyt køkken

end tredive tusinde for en effektiv

efterisolering.

Seniorforsker Ole Michael

Jensen fra SBI har undersøgt, hvor-

for boligejere ikke investerer i ener-

giforbedringer.

Ole Michael Jensen mener ikke,

at der er tale om barrierer i klassisk

forstand, så som mangel på penge,

interesse eller viden:

”Næsten alle teknologiske

løsninger er på plads, når det drejer

sig om at spare på energien – men

hvorfor kommer vi så ikke i gang?,”

spørger han.

Andre ting kommer førstDet handler om manglende lyst og

nogle følelsesmæssige prioriterin-

ger:

“De fleste husejere oplever ikke

selv, at der er barrierer, der skal

overvindes. De er ret velorientere-

de om de tekniske og økonomiske

løsninger, og som udgangspunkt er

de positive overfor sagen. De befin-

der sig blot i en livssituation, hvor

andre ting er vigtigere end energi-

forbrug og energibesparelser,” siger

han.

”Selvom at boligernes energi-

mærke viser, at de kunne forbedre

energieffektiviteten i deres hus og

tjene penge på det, så gør de det

ikke. De siger ”Vi ved det godt”,

men vi skal lige være færdige med

køkkenet”. Det er det synlige, der er

vigtigst for dem – det er en priori-

tetsrækkefølge. Men vi ved ikke,

om de så får lavet energiforbedrin-

gerne, når de har overstået de

andre ting,” siger Ole Michael

Jensen.

Udseende og det synlige har

også stor betydning:

”Husejerne vil ikke have deres

hus udseende ødelagt af f.eks. iso-

lering. De kan dog godt få sat nye

vinduer i eller lagt nyt tag og i den

forbindelse få energiruder eller iso-

leret loftet. Men det er synligheden

der betyder noget, ikke at man spa-

rer energi,” fortæller Ole Michael

Jensen.

Hellere nyt bad og køkkenDansk Energi har mødt de samme

holdninger i en undersøgelse af

energibesparelser hos deres private

kunder, men desuden efterlyser

mange troværdige løsninger og


Isolering giver ikke prestige

”Det kommer, men først når vi alligevel skal have indrettet førstesalen.” Gode

undskyldninger for at efterisolere er der nok af!

mener, at det ikke kan betale sig,

eller er for dyrt. Det er dog i høj

grad et spørgsmål om prioritering,

som en undersøgelse fra Dagbla-

det Børsen viser, nemlig at

165.000 boligejere i år planlægger

investeringer i et nyt bad, mens

kun 20.000 planlægger energifor-

bedringer.

Dansk Energi’s undersøgelse

viser da også, at kun ca. tyve pro-

cent af boligejerne vil bruge mere

end tredive tusinde kroner på ener-

Grøn Teknologi, Statens Byggeforsk-

ningsinstitut og Dansk Byggeri.

Sidst i august 2007 følges op

med hæftet ”26 forslag til fremme

af energibesparelser i boliger”, Det

Økologiske Råd. I hæftet angives

en række forslag til regelændringer,

der kunne fremme boligejeres og

lejeres lyst til at energirenovere

deres bolig.

Alle oplæg fra seminaret samt hæf-

tet kan hentes på

www.ecocouncil.dk

giforbedringer af deres hus, og kun

tretten procent vil acceptere en tilba-

gebetalingstid på mere end seks år.

Synlighed er vejen-Ole Michael Jensen mener, at et af

de værktøjer, der skal overvinde

husejerens barrierer, er synlighed:

”Energibesparelser skal gøres

synlige, og det kunne være en

opgave for mange af branchens

folk at arbejde med.........?? Måske

skal der også laves oplysningskam-

pagner”, mener han og fortsætter:

”Mit forslag til synliggørelse

kommer fra energikonsulenterne,

der vil lave internetadgang til alle

energimærker. Man kan jo se ejen-

domsværdien på nettet, så hvorfor

ikke også energimærket? Det ville

være en fordel for køberne af boli-

gerne, det ville måske også gøre

sælger mere interesseret i at rykke

ejendommen op i en anden ener-

giklasse. Forsyningsselskaberne

kunne lægge forbrugstallene ud på

internettet. Eller hvad med en smi-

ley på huset, der viser husets ener-

giforbrug eller CO2 forbrug? Og

mere synlige energimålere i ejen-

dommen eller på ejendommen.”

Han mener også, at de sociale

relationer har en rolle:

”Det handler om man får sociale

point hos venner og bekendte for

at gøre noget f.eks. ved energifor-

bruget. Det kan være, vi kan ride

med på den bevidsthed, som der i

øjeblikket er om CO2 udledningen”,

slutter Ole Michael Jensen.

Om artiklenArtiklen er lavet på baggrund af

seminaret ”Energirigtig bygningsre-

novering – hvad venter vi på?” den

20. Marts 2007 - arrangeret af Det

Økologiske Råd, IDA’s Selskab for


Citater fra undersøgelsen”Den er god nok, men problemet er bare, at det bliver forfærdeligt

grimt”

”Vi ved det, vi ved det godt, men vi skal lige være færdige med køk-

kenet . Det gamle var under al kritik - og så er der også badeværel-

set”

”Vi tør ikke lukke håndværkere indenfor - det er for dyrt og for

dårligt, og halvdelen skal jo laves om bagefter”

”Jo, så snart der bliver tid. Vi skal jo lave det hele selv. Måske om et

års tid eller to”

”Vi har allerede gjort meget: Skiftet vinduer - til nogle med pæne

sprosser”

”Det kommer, men først, når vi alligevel skal have indrettet førstesal

Forslag på baggrund af under-

søgelsen fra SBI

- Løs modsætningsforholdet

mellem ejer og lejer

- Giv starthjælp til ESCO-fir-

maer

- Lovgiv for ”Pakkeløsninger”

- Lovgiv for Energisparebevi-

ser nu (og ikke først i 2010)

- Giv skattefradrag på energi-

forbedrende foranstaltninger

- Lav differentieret ejendoms-

skat (efter energimærke og

årgang)

- Opret ”Energisparefonden”

á la Elsparefonden

En ny generation af mil-jøvurderinger er på vej. Deafspejler det komplekseindhold i kommuneplaner-ne, der efter den nye plan-lov vil omfatte en lang ræk-ke nye temaer. Det gælderbl.a. benyttelsen ogbeskyttelsen af det åbneland. Med nye værktøjerkan miljøvurderingernevære med til at sikre kom-muneplanernes konsistensog sammenhæng.

/ Af Helle Vang Andersen og

Maja Schlenzig Knudsen, Rambøll Danmark

De nye kommuneplaner får en

kompleksitet, der førhen kun er set

i sammenhæng med regionplan-

lægningen. Miljøvurdering af planer

af en sådan kompleksitet stiller

særlige krav til afgrænsning og

metodeudvikling.

Som udgangspunkt er kravet til

miljøvurderingen, at den forholder

sig til de ændringer, der er indført i

rammedelen i forhold til den tidli-

gere plan. Det tidligere plangrund-

lag for en række af de behandlede

temaer er regionplanen, og det

vanskeliggør arbejdsmetoden.

Miljøvurderingen bør derfor tage

udgangspunkt i en afgrænsende

undersøgelse af konfliktpotentialer

– en metode der sikrer, at miljøvur-


Miljøvurdering af kommuneplaner- Benyttelse kontra beskyttelse

deringen fokuserer på de væsentli-

ge emner. De potentielle konflikter

imellem plantemaer, der giver ret-

ningslinjer for benyttelse og beskyt-

telse analyseres for derved at af-

grænse selve miljøvurderingen.

MiljørapportenMiljørapporten skal beskrive og vur-

dere planens sandsynlige væsentli-

ge indvirkning på miljøet.

Det skal ske inden for en lang

række områder som den biologiske

mangfoldighed, befolkningen, men-

neskers sundhed, fauna, flora, jord-

bund, vand, luft, klimatiske faktorer,

materielle goder, landskab og kul-

turarv.

Der skal også gøres status over

de relevante aspekter i den

nuværende miljøtilstand og dens

forventede udvikling.

MålsætningsbaseretvurderingMiljøvurderingen skal omfatte en

beskrivelse af, hvordan fastlagte

miljømål er taget i betragtning i for-

bindelse med planens udarbejdel-

se – det være sig internationale

mål, EU-mål, nationale mål, regio-

nale mål og lokale mål for miljøkva-

liteten.

På den måde bliver miljøvurde-

ringen også et kvalitetscheck af

kommuneplanen.

En iterativ procesArbejdet med miljøvurdering kan

organiseres på mange måder. Det

bør derfor vurderes i hvert enkelt

tilfælde, hvad der bedst tjener

opgavens formål og understøtter

kommunens arbejdsprocesser.

Uanset hvordan arbejdet organise-

res, bør det igangsættes tidligt, så

der kan opstå en iterativ proces

mellem tilvejebringelsen af planen

og udarbejdelsen af miljøvurderin-

gen. Det iterative element kan

vægtes mere eller mindre, og

arbejdet kan få karakter af enten

parallelle processer med udveks-

ling, eller et tofaset forløb hvor mil-

jøvurderingen i højere grad funge-

rer som en efterfølgende kvalitets-

sikring af planen.

I den indledende konflikt-scree-

ning identificeres og vurderes mål-

sætningerne for bæredygtighed. På

den måde fungerer miljøvurderin-

gen både som et bæredygtigheds-

check og som et input til sikring af

konsistens og sammenhæng i pla-

nen.

Denne tilgang sikrer god sam-

menhæng mellem kommuneplan

og Agenda 21. For at skabe et

overblik i miljøvurderingens indle-

dende fase anvendes en såkaldt

normativ metode. Denne metode

er baseret på en vurdering af, om

planen lever op til målsætningerne,

og den identificerer derved væsent-

lige problemstillinger. Metoden kan

anvendes i forbindelse med identi-

fikationen af konfliktpotentialer

mellem beskyttelses- og benyttel-

sestemaerne. Herefter tages den

såkaldte deskriptive metode i brug

til miljøvurderingen af de enkelte

konfliktpunkter. Denne metode er

mere tidskrævende og ses ofte

anvendt i forbindelse med mindre

komplicerede planer, f.eks. lokalpla-

ner.

Fokus bør dog i alle tilfælde lig-

ge på en vurdering af, om de ved-

tagne retningslinjer sikrer, at planen

lever op til det strategiske mål i

planstrategien og de identificerede

miljømål.

Afvejning af interesserMed bæredygtighedsmål som

udgangspunkt for miljøvurderingen

er der mulighed for at behandle

konflikterne ud fra en række over-

vejelser. Det gælder både miljøbe-

skyttelse (økologisk bæredygtig-

hed) og overvejelser om en afba-

lanceret udvikling og økonomise-

ring med ressourcerne (økonomisk

bæredygtighed).

Derudover omfatter det en vur-

dering af, om alle får dækket de

grundlæggende behov som for

eksempel føde, bolig, uddannelse

og arbejde (den sociale og kulturel-

le bæredygtighed).

Miljøvurderingen giver med den

brede tilgang til bæredygtighed

kommunen mulighed for at vurde-

re alle aspekter af bæredygtighed

og afveje disse i forhold til hinan-

den.

Konsistens og sammenhængDenne tilgang til miljøvurdering

giver anledning til en gennemgang

af plangrundlaget, som kan medvir-

ke til at sikre planens konsistens og

sammenhæng.


En række kommuner overvejer for

tiden, hvordan de skal organisere

forsyningsopgaverne fremover. I

reformen af vandsektoren er der

stillet krav om, at vandforsyninger-

ne fremover skal indrettes som

selvstændige juridiske enheder fx

aktie- eller anpartsselskaber. Denne

artikel beskriver vores bud på

hovedtræk om selskabsgørelse i

det forestående nye regelgrundlag

for vandsektoren. I forbindelse med

reformen af affaldssektoren er der

ikke stillet lignende krav om sel-

skabsgørelse. Der er imidlertid flere

kommuner og affaldsselskaber, der

p.t. overvejer den fremtidige organi-

sering.

Når man taler om selskabsgørel-

se af kommunale forsyningsaktivite-

ter, er det afgørende, at der son-

dres knivskarpt mellem de aktivite-

ter, der udføres af en enkelt kom-

mune og de aktiviteter, der udføres

af et kommunalt fællesskab.

Hvis aktiviteter udføres af en

enkeltkommune vil en aktiesel-

skabsgørelse være en mulighed.

Helt anderledes er det med de fæl-

leskommunale aktiviteter, hvor det

ikke vil være muligt at omdanne

traditionelle fælleskommunale § 60

selskaber til aktieselskaber.

På vandområdet vil det i nær

fremtid sandsynligvis ikke længere

være muligt at fusionere kommu-

nalt ejede vand- eller spildevands-

forsyninger som § 60 selskaber

eller interessentskaber i det hele

taget. Det vil bl.a. være en konse-

kvens af, at der vil blive stillet krav

om adskillelse af myndighedsopga-

ver (primært kommunerne) og

driftsopgaver (forsyningerne).

For så vidt angår vandforsyning er

det p.t. – og sandsynligvis frem over

- muligt for to eller flere kommunalt

ejede aktieselskaber at slutte sig

sammen i ét selskab på tværs af

kommunegrænserne. Dette følger

af, at forsyningspligten på vandforsy-

ningsområdet ligger hos vandforsy-

ningen og ikke kommunen.

For så vidt angår spildevandsfor-

syning må der p.t. skelnes mellem

kloakforsyningen og de øvrige dele

af spildevandsområdet (eksempel-

vis spildevandsrensning). Da kloak-

forsyning, som forsyningspligt, er

placeret hos kommunen – modsat

vandforsyningsområdet – må kom-

munalt ejede aktieselskaber på det-

te område ikke slutte sig sammen

på tværs af kommunegrænser. På

andre delområder – eksempelvis

spildevandsrensning – må kommu-

nale aktieselskaber gerne slutte sig

sammen på tværs af kommune-

grænser.

Forsyningsaktiviteter i enenkelt kommune Indenrigsministeriet har i forbindel-

se med afgørelse om Odense

Kommune accepteret, at en enkelt

kommune kan udskille opgaver på

vand-, spildevands- og affaldsområ-

det til kommunalt ejede aktiesel-

skaber. På vandområdet bliver det

et lovkrav, at kommuner skal udskil-

le vandaktiviteter i selvstændige

selskaber.

I forhold til EU-udbudsreglerne

er det i dansk praksis fastslået, at

der ikke er udbudspligt, når et

aktieselskab, der er 100 % ejet af

en enkeltkommune, løser opgaver

for kommunen.

Forsyningsaktiviteter ifælleskommunalt regiEfter Indenrigsministeriets faste prak-

sis vil det være i strid med kommu-

nestyrelseslovens § 60, hvis to eller

28 TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER

Reorganisering og selskabs-gørelse – affald og vand

Hvordan skal forsyningsområderne organiseres i fremti-den? I denne artikel behandles de væsentligste overvejel-ser om spørgsmålet - mellem selskabgørelse, EU-ret oghensynet til forsyningssikkerheden.

/ Af direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam, direktør Carl-Emil Larsen, Danva,

advokat Mads Kobberø, Bech-Bruun og advokat Pernille Aagaard Truelsen, Energi & Miljø

DANVA har lavet en oversigt

over fordele og ulemper ved

forskellige organisationsformer

i vandsektoren. Link:

www.danva.dk/sw11420.asp

flere kommuner sammen etablere

et fælleskommunalt selskab, organi-

seret som et aktieselskab.

Hvis lovgiver skulle beslutte sig

for at åbne mulighed for, at fælles-

kommunale aktiviteter kan udføres

af aktieselskaber – hvilket ikke lig-

ger i kortene – vil der fortsat bestå

en udbudsretlig problemstilling.

Med altovervejende sandsynlighed

vil ejerkommunerne ikke kunne

benytte deres egne anlæg til at

løse deres affaldsopgaver, med

Organisationsformer påaffaldsområdet Der er ikke – hverken før eller efter

affaldsreformen – lovgivning, der

fastsætter krav til, hvordan kommu-

nalbestyrelsen skal organisere sin

opgavevaretagelse på affaldsområ-

det. Kommunen har fortsat mulig-

hed for at vælge den organisations-

form, der passer den bedst. Det

finder RenoSam meget positivt.

Kommuner har på affaldsområ-

det indtil nu for det meste organi-

mindre disse anlæg først vinder

opgaverne i et EU-udbud.

Muligheder for fremtidigorganisering af vandområdetKommunerne skal i fremtiden

udskille vand- og spildevandsforsy-

ning fra de kommunale forvaltnin-

ger.

Tilsyneladende vil det blive

muligt at udskille til et aktieselskab,

anpartsselskab, en anden selvstæn-

dig juridisk person, overdrage forsy-

ningen til forbrugerne eller sælge

forsyningen til tredjepart (en virk-

somhed).

Dog er det allerede bestemt i

den såkaldte stoplov, at der i tilfæl-

de af en kommunes salg til tredje-

part eller overdragelse til en

fond/selvejende institution vil ske

en modregning på 40 eller 60 %

af salgsprovenuet (forsyningens

markedsværdi ved overdragelse til

fond) i det statslige bloktilskud til

den pågældende kommune.

TEKNIK & MILJØ I KOMMUNALE SELSKABER 29

Vandforsyningerne skal udskilles fra de kommunale forvaltninger.

seret sig i fælleskommunale inter-

essentskaber.

Etablering af et kommunalt

interessentskab, som vil medføre

en overdragelse af kompetence fra

de enkelte kommuner til interes-

sentskabet, kræver efter kommune-

styrelseslovens § 60 statsamtman-

dens godkendelse.

Forståelsen af begrebet ”kompe-

tenceoverdragelse” er helt centralt.

Vi vil her nøjes med at fastslå, at

der er tale om kompetenceoverdra-

gelse, når det klassiske fælleskom-

munale affaldsselskab forestår

affaldsbehandlingen på kommu-

nens vegne. Det er en udbredt

misforståelse, at der kun kan være

tale om kompetenceoverdragelse,

når der er tale om myndighedsop-

gaver. Det er ikke rigtigt. Der er tale

om kompetenceoverdragelse, når

interessenterne (kommunerne) har

forpligtet sig til, at alt affald eller

bestemt affaldstyper tilføres i/s’et.

Et kommunalt interessentskab,

der varetager kommunale opgaver

på affaldsområdet, er et selvstæn-

digt offentligretligt organ og er der-

for en del af den offentlige forvalt-

ning. Det indebærer, at reglerne i

offentlighedslov og forvaltningslov

direkte finder anvendelse i forhold

til interessentskabet. Tilsvarende er

et interessentskab underlagt det

almindelige kommunale tilsyn.

Generelt om aktieselskabet Et aktieselskab er et kapitalselskab

med begrænset hæftelse for ejer-

ne. Det betyder, at der for ejerne af

aktierne i selskabet ikke er nogen

hæftelse over for tredjemand.

Aktieselskabet er en selvstændig,

juridisk person med egen ledelse

og egen økonomi. Et aktieselskab

reguleres af aktieselskabsloven.

Et aktieselskab er, uanset at en

kommune ejer aktierne i selskabet,

ikke underlagt offentlighedslov, for-

valtningslov eller kommunalstyrel-

seslov. Ligeledes har de almindeli-

ge kommunale tilsynsmyndigheder

og ombudsmanden m.fl. ikke ind-

seende med de aktiviteter, beslut-

ninger mv., der træffes af aktiesel-

skabet.

Kommunale aktieselskaberKommuner kan efter kommunal-

fuldmagten kun deltage i aktiesel-

skaber, såfremt følgende fire betin-

gelser er opfyldt.

FFoorr ddeett fføørrssttee må det ikke i lovgiv-

ningen være fastsat, at den pågæl-

dende opgave skal udøves i kom-

munalt regi.

For så vidt angår driftsopgaver

på affaldsområdet, har Miljøstyrel-

sen udtalt, at der ikke er noget til

hinder for, at en kommune etable-

rer et aktieselskab på renovations-

området, når blot myndighedsop-

gaverne forbliver hos kommunalbe-

styrelsen.

FFoorr ddeett aannddeett må selskabet udeluk-

kende varetage lovlige kommunale

opgaver. Lovlige kommunale opga-

ver for affaldsselskabet vil være ind-

samling og behandling af det affald,

der findes i kommunen, det vil sige

produktion til eget brug.

Lovlige kommunale opgaver vil

endvidere være opgaver, som lig-

ger inden for rammerne af kom-

munalfuldmagtens bestemmelser

om biprodukter, accessorisk virk-

somhed og salg af overskudskapa-

citet.

FFoorr ddeett ttrreeddjjee må det pågældende

selskab ikke have et erhvervsøko-

nomisk formål.

FFoorr ddeett ffjjeerrddee må en enkelt kom-

mune ikke have bestemmende

indflydelse i aktieselskabet. Inden-

rigsministeriet har imidlertid i for-

hold til denne fjerde betingelse om

bestemmende indflydelse fastslået,

at der gælder en undtagelse for så

vidt angår kommunal forsynings-

virksomhed.

Kompetence og fælles-kommunale aktieselskab Den enkelte kommunes beføjelser

begrænses, hvis et fælleskommu-

nalt affaldsselskab udfører opgaver

på kommunens vegne. En forplig-

telse, for en kommune til at levere

fx alt det brandbare affald fra kom-

munen til et fælleskommunalt

affaldsselskab, udgør en sådan be-

grænsning.

Statsamtmanden skal efter kom-

munestyrelseslovens § 60 godken-

de sådanne begrænsninger.

Statsamtmanden kan ifølge prak-

sis ikke godkende, at flere kommu-

ner overfører kompetence til et akti-

eselskab ejet af kommunerne i fore-

ning. Det skyldes, at de ufravigelige

regle i aktieselskabsloven, ikke er

forenelig med de offentligretlige reg-

ler, herunder reglerne i styrelseslov-

givningen, der gælder for kommu-

nale fællesskaber.

Derfor konkluderede indenrigs-

ministeriet også følgende i deres

rapport om ”styringsmæssige relati-

oner i forholdet mellem kommu-

nalbestyrelser og de kommunale

selskaber”:

”Kommunale fællesskaber kan ikke

etableres som aktie- eller anparts-

selskaber, da reglerne i sel-

skabslovgivningen ikke er forenelig

med reglerne i den kommunale

styrelseslovgivning.”

Det skal gentages, at denne be-

grænsning i at lave aktieselskaber

baseret på kompetenceoverdragel-

se ikke gælder, hvor en enkelt

kommune vælger at organisere

egne driftsopgaver i et hel-ejet

aktieselskab.

EU's udbudsregler EU udbudsreglerne indebærer som

udgangspunkt, at alle kontrakter

skal udbydes, hvis kontraktens vær-

di overstiger tærskelværdien for

udbudspligtige tjenesteydelser. Det

vil således gælde kontrakter om

indsamling, transport, behandling

og bortskaffelse af affald, herunder

deponering og forbrænding af

affald. Eller kontrakter om behand-

ling af vand- eller spildevand.

Udbudsreglerne indebærer som

udgangspunkt, at en aftaler mellem

to parter, der er selvstændige juridi-

ske personer, skal i udbud, uanset

om den ene part helt eller delvist

ejer den anden part.

Ønsker en kommune således at

deltage i et selskab, som samtidig

skal udføre en udbudspligtig opga-

ve for kommunen, er udgangs-

punktet, at

selskabsdeltagelsen/etableringen

må udbydes sammen med den

udbudspligtige kontrakt.

Det er RenoSams og Danvas

opfattelse, at ingen kommuner vil

være interesseret i at investere bor-

gernes penge i anlæg, hvis ikke

kommunen kan sikres en fornuftig

afskrivningsprofil. En sådan fornuftig

afskrivningsprofil (minimering af

finansiel risiko) kan kun tilstræbes

ved, at kommunen kan sikre en

kapacitetsudnyttelse af anlægget.

Kommunerne har således brug for,

at kunne tilføre anlæggene

affald/opgaver for at sikre, at inve-

steringen kan tjenes hjem.

Særligt om kommunaleinteressentskaberI dansk ret er det antaget, at aftaler,

indgået mellem kommunale inte-

ressentskaber godkendt i medfør af

kommunestyrelseslovens § 60 og

de i interessentskabet deltagende

kommuner, ikke er omfattet af

udbudspligten.

Med de kommunale tilsynsmyn-

digheders godkendelse, overtager

det kommunale interessentskab de

rettigheder og pligter, der er

beskrevet i vedtægterne fra de del-

tagende kommuner. Den offentlige

opgave anses således ikke for at

være tildelt interessentskabet gen-

nem en privatretlig aftale, men er

løftet over på interessentskabet, der

er blevet direkte ansvarlig for opga-

veudførelsen. Herved antages at

opstå en "specialkommune". Et

udbud er derfor ikke påkrævet.


RenoSam har af Bech-Bruun

fået udarbejdet en juridisk

redegørelse om organisations-

former på affaldsområdet. Link

www.renosam.dk


Benyttelse eller beskyttelse ---

Viden der bringer mennesker videre

De nye kommuneplaner bliver mere komplekse end tidligere, og det bør miljøvurderingerne afspejle. Vi udvikler miljøvurderinger, som er målrettet de enkelte kommuner, og fokuserer på forholdet mellem at benytte og beskytte det åbne land. www.ramboll.dk

Den kommunale forsy-ningssektor står overforstore reformer. Fælles forvand- og affaldssektorener, at myndighed og drift ifremtiden skal stå skarptadskilt. På vandområdetskal kommunerne danneselskaber, og på affaldsom-rådet tyder meget på, at vivil se en stigende selskabs-gørelse. På en konferenced. 12 og 13 november sæt-ter KL fokus på de to refor-mer og de dilemmaer, somselskabsgørelse bringerfrem. Her gives en kort sta-tus på reformarbejdet.

/ Af chefkonsulent Maria Cathrine Nielsen, KL og

Fuldmægtig Anders Christiansen, KL

Folketinget vil ikke længere accepte-

re, at der kan ske en sammenblan-

ding af myndighed og drift på vand-

området. Om godt 1 år , nemlig fra

d. 1 januar 2009, skal de kommu-

nale vand- og spildevandsforsynin-

ger være udskilt fra den kommunale

forvaltning, enten via etablering af et

aktie eller et anpartsselskab. Alterna-

tivt kan kommunen vælge at over-

drage forsyningen til forbrugerne,

som frit kan vælge organiserings-

form. Dette fremgår af udkast til for-

slag til ny lov om vandsektorens

organisering og økonomiske forhold.

Der er mange beslutninger, der

skal tages i løbet af det næste år, og

alt dette på trods af, at vi endnu ikke

har det endelige lovforslag. Forslaget

forventes dog snart at se dagens lys

og ligge tæt op ad udkastet, og der-

for kan vi allerede nu se nærmere

på hovedlinjerne i udkastet.

Tre principper er centrale i den

nye regulering på vandområdet. Det

første er adskillelse af myndighed og

drift, dog således at det stadig er

muligt for kommunerne at eje samt-

lige ejerandele i forsyningsselskabet.

Det andet princip er, at overskuddet

skal blive i sektoren. Det betyder

dels at selskaberne kun må beskæf-

tige sig med aktiviteter, der er for-

bundet med vandforsyning og spil-

devandsrensning, dels at et evt.

overskud skal blive i sektoren. Sel-

skabet kan ikke udlodde midler til

selskabets ejere. Den praksis, der

har været frem til i dag, hvor mange

kommuner har lagt penge ud eller

omvendt i forhold til forsyningerne

vil ikke længere være mulig. Dette

vil dog ikke få betydning for de lån,

der er ydet.

Det tredje princip har med takst fast-

sættelsen at gøre. I dag gælder hvile

i sig selv princippet på vandområdet,

men fremover vil vi få et centralt

fastsat prisloft for taksten i hver

enkelt forsyning.

Væk er hvile i sig selvprincippetHvor vi indtil nu har været vant til at

styre efter ”hvile i sig selv” princip-

pet, bliver det fremover bench-

marking og et langsigtet prisloft, der

bliver de styrende principper. Der

laves et forsyningssekretariat i Kon-

kurrencestyrelsen, som på baggrund

af benchmarking mellem forsynings-

selskaberne og forsyningens takst i

dag fastsætter et prisloft for den

enkelte forsynings takster. Meget

klogere bliver man ikke af at læse

lovforslaget, og den endelige model

skal først udformes i en bekendt-

gørelse.

Men KL har brugt en del energi

på at forklare Miljøstyrelsen, at hvis

de nye principper skal komme til at

fungere, bliver de nødt til at tage

højde for en række ting, blandt

andet reinvesteringer og nationale

og lokale servicemål.

ReinvesteringerRigtig mange kommuner vil ikke

kunne bruge den historiske takst

som udgangspunkt for prisloftfast-

sættelsen. Der er forskel på prisfast-

sættelsen under ”hvile i sig selv”

princippet, som har en relativ kort

tidshorisont, og prisfastsættelsen

under de nye principper, som bliver

nødt til at have et længere tidsper-

spektiv, fordi der skal tages højde for

de historiske anlæg.

I de gamle købstæder er kloak-

kerne 80 – 90 år gamle, og arbejder

man med en varighed på 100 år, så

står man snart overfor at skulle gen-

nemføre ganske betydelige reinve-

steringer. Disse reinvesteringer vil

man allerede nu skulle tage højde

for, når man overgår til den nye

takst, der er på langt sigt.

Miljømålsloven, lokale ogulovgivne servicemålGebyrerne skal også tage hensyn til

nationale, lokale og ulovgivne servi-

cemål. Dette er lige nu mest tydeligt

i forbindelse med miljømålsloven og

i forbindelse med klimatilpasningstil-

tag. Hvordan det skal ske i praksis er


Reform af vand- ogaffaldssektoren

meget uklart i lovforslaget, men KL

arbejder sammen med miljøstyrel-

sen på at skitsere en model.

Aftale om organisering afaffaldsområdetPå affaldsområdet er der også

ændringer på vej. Både i regi af EU

med affaldsrammedirektivet, og på

nationalt niveau, indføres der med

den politiske aftale fra juni 2007 nye

regler.

De nye regler vil påvirke styringen

af affaldsområdet, og de vil ændre

den måde, det har fungeret de

seneste mange år.

Kommunerne og de fælleskom-

munale selskaber får ændrede ram-

mevilkår. Dette gælder også relatio-

nerne mellem dem. Planen er, at de

nye regler kan træde i kraft 1. januar

2009, og enkelte regler 1. januar

2010. Aftalens virkninger skal evalu-

eres i 2012.

Intet krav omselskabsdannelse – men driftog myndighed skillesLigesom på vandområdet er et

bærende princip i aftalen på

affalds-området, at myndighed og

drift skal adskilles. Men man er ikke

gået så radikalt til værks netop på

fredshed. Det er en væsentlig poin-

te, at man ikke juridisk eller fagligt

præcist kan sondre mellem affald

fra husholdninger og erhverv.

RegulativerDer skal udarbejde standardregula-

tiver – et for husholdninger og et

for erhverv, som kommunerne får

pligt til at bruge. Formålet er, at det

skal være lettere for borgere og

virksomheder at få et overblik over

reglerne på affaldsområdet. Også

her er der en række udfordringer

der skal løses omkring definitioner

af ordninger, fraktioner og behand-

lingsformer.

Konference om vand ogaffald den 12. – 13. nov.Der er mange løse ender både på

vand- og affaldsområdet, men den

12.-13. nov. afholder KL en konfe-

rence, hvor vi sammen med Deloit-

te, DLA, styrelser og en række kom-

muner forsøger at binde knuder på

nogen af enderne. Vi sætter fokus

på, hvad det er, der skal nås i løbet

af det næste års tid, for at kommu-

nerne kan stå parate, når reformer-

ne træder i kraft 1. januar 2009.

Læs mere om konferencen på

www.kl.dk/vandogaffald

grund af usikkerhederne i, hvor

affaldsrammedirektivet ender. Afta-

len indeholder ikke noget krav om

udskillelse af de fælleskommunale

selskaber i separate selskaber.

I første omgang stilles der kun

krav om regnskabsmæssig udskillel-

se af forbrændings- og deponerings-

anlæg, anvendelse af årsregn-

skabsloven og etablering af åbnings-

balance.

Der skal være en klar opdeling af

gebyr og skattefinansierede aktivite-

ter. Kun herreløst affald må i fremti-

den skattefinansieres. Fremover bli-

ver det således muligt at opkræve

gebyr for også affaldstilsyn hos virk-

somheder med hjemmel i Miljøbe-

skyttelseslovens §48. Adskillelsen

skal således også skabe større gen-

nemsigtighed i den kommunale

økonomi. Dette betyder, at der for-

venteligt vil komme øget fokus på

forskellige styringsmæssige relatio-

ner mellem kommuner og selskaber

og på behovet for klare regler på

området.

KL forventer, at der i forbindelse

med implementeringen af den poli-

tiske aftale vil blive taget mere kon-

kret stilling til, hvilke opgaver kom-

munerne må overlade til andre, og

hvilke der skal blive i eget hus.

Styrket konkurrence forgenanvendeligt erhvervsaffaldAftalen giver virksomhederne mulig-

hed for frit at vælge genanvendelse-

anlæg. Det er et helt nyt regime, og

der er rigtig mange forhold, der skal

tages højde for, før det kan fungere i

praksis. Det er vigtigt, at ansvaret for

kildesorteringen stadig er affaldspro-

ducentens, og at reglerne er klare, når

ansvaret for affaldet overdrages fra

producenten til behandleren. Ellers

bliver det meget svært at være til-

synsmedarbejder på affaldsområdet.

Farligt affald skal behandles rigtigt,

står der i aftalen. Det kan alle blive

enige om. Men desværre er aftalen

ikke klar på, hvad rigtigt er. Der er

altså stadig langt igen på dette

område.

Ens principper for gebyrerTo principper skal lægges til grund

for beregningen af virksomheder-

nes gebyrer for at benytte gen-

brugspladserne. Der må ikke ske

krydssubsidiering, og gebyrerne

skal afspejle omkostningerne. Mere

får man ikke ud af at læse aftalen,

og debatten går da også stadig højt

om, hvordan man får løst denne

gordiske knude til alle aktørers til-


Adskillelse: Drift og myndighed på affaldsområdet skal skilles ad i fremtiden.

Hvis energiudspillet og for-slaget om såkaldt medfor-brændning gennemføres iden nuværende form vil detmedføre ulige vilkår omforbrænding af affald – ogdet vil få negative miljø- ogsamfundsøkonomiske kon-sekvenser.

/ Af direktør Jacob H. Simonsen, RenoSam

Der er i øjeblikket intense politiske

forhandlinger om en fremtidig

energipolitisk aftale. Som et af flere

elementer i aftalen bliver der lagt

op til at de centrale kulfyrede kraft-

værker skal have andel i affald til

forbrænding. Det gøres ud fra en

tankegang om, at hvis man kan

substituerer kul med et CO2 neu-

tralt brændsel, som affald, så kan vi

i Danmark høste en miljøgevinst.

Men er det nu rigtigt? RenoSam

mener det er nødvendigt, at politi-

kerne forholder sig til hvilke samle-

de miljø- og samfundsøkonomiske

konsekvenser et sådan forslag vil

medføre.

Så afgørende ændringer af ener-

gi og miljøpolitikken som der

lægges op til kræver et meget

solidt beslutningsgrundlag. Et sådan

grundlag synes ikke at være til ste-

de. Dong Energy og Dansk Energi

mener, at medforbrænding er mil-

jømæssigt og samfundsøkonomisk

fordelagtigt. Når RenoSam får eks-

perterne til at regne på konsekven-

serne er fordelene væk og afløst af

miljømæssige og samfundsøkono-

miske ulemper.

RenoSam vurderer at de

ændringer i energipolitikken, som

der lægges op til, ikke kan begrun-

des samfundsøkonomisk eller mil-

jømæssigt.

RenoSam mener derfor at både

miljø- og energiministeren bør sæt-

te sig i spidsen for at analyserer de

samfundsøkonomiske forhold ved

medforbrænding nærmere. I en

sådan analyse bør de miljø- og

energimæssige sider af medfor-

brændingen stå i centrum. Reno-

Sam medvirker gerne positivet til at

gennemføre en sådan analyse.

Medforbrænding fremmesI udkastet til den politiske aftale

foreslås det, at de centrale kraftvær-

ker skal have et tilskud til produktion

af elektricitet på 15 øre pr. kWh. De

skal frit brændselsvalg og hvile-i-sig-

selv princippet skal ophæves.

Alt sammen vil bevirke at affal-

det flyttes fra de dedikerede for-

brændingsanlæg til centrale kraft-

værker.

RenoSam har bedt Rambøll om

at belyse de komplekse sammen-

hænge ved medforbrænding af

affald på centrale kulfyrede kraft-

værker og komme med en indle-

dende vurdering af, hvilke miljø- og

samfundsøkonomiske konsekven-

ser et sådant tiltag kunne have.

Rambøll kommer frem til, at for-

slaget kan medføre relative store

samfundsøkonomiske omkostnin-

ger i form af udbetalt tilskud til el-

produktion og tabt afgiftsproveneu

m.v.).

Rambøll bemærker således, at

det umiddelbart er tvivlsomt, om

det samfundsøkonomisk og miljø-

og energimæssigt vil være fordel-

agtigt at flytte forbrænding af affald

fra deciderede affaldsforbrændings-

anlæg til centrale kraftproducerede

anlæg.

RenoSam mener derfor, at hvis

energiudspillet gennemføres i den

nuværende form vil det medføre

ulige vilkår om forbrænding af

affald. Endvidere strider udspillet

klart mod de hidtidige energipoliti-

ske aftaler om mest mulig decen-

tral kraftvarme, og kommunernes

ansvar for forbrændingskapacitet.

Ved at brænde affald på de kul-

fyrede kraftværker legitimerer man

disse kraftværkers videre drift, idet

de kan vise en mere positiv CO2

profil end ellers. Man må dog ikke

glemme at langt hovedparten af

brændslet fortsat vil være kul.

Ud fra en klimapolitisk vinkel,

mener RenoSam at det givetvis kun-

ne være mere optimalt at sikre

udfasningen af disse anlæg. En

udfasning eller en direkte ændring til

rigtige biobrændsler vil derfor være

af meget større betydning, hvis de

ambitiøse nationale mål for den

andel som vedvarende energi skal

have af energiforsyningen, skal nås.

Det handler dog også om miljø

og affaldspolitik. Hvis vi fremover

baserer løsningen af vores affalds-

problemer på medforbrænding skal

disse værker også underligges en

forpligtelse til at modtage affaldet.

Hvis de centrale kraftværker plud-


Medforbrænding –behov for et ordentligtbeslutningsgrundlag!

selig skulle vælge at gå væk fra at

brænde affald så vil vi stadig produ-

cere affald der skal behandles – og

hvem skal så behandle det? Vi skal

ikke ende i en situation hvor for-

brændingsegnet affald ender på

lossepladsen. Vi skal have sikker-

hed for at ressourcerne i det for-

brændingsegnede affald kan nyttig-

gøres til lys og varme.

Medforbrænding ellergenanvendelseDe affaldsfraktioner som det tek-

nisk vil være muligt at medfor-

brænde i kulfyrede kraftværker vil

typisk være ”rene” fraktioner af pap,

papir, plast, tekstiler eller gummi.

Det bemærkes, at netop disse

affaldsfraktioner er dem, der egner

sig bedst til genbrug eller genan-

vendelse.

Hvis affaldsfraktioner omklassifi-

ceret til brændsel – og dette

brændsel ifølge forslaget kan med-

forbrændes afgiftsfrit - sænkes

incitamentet til genbrug væsentligt.

Det vil være et markant brud med

den hidtidige danske affaldsstrategi.

Miljø og emissioner Der er også en anden væsentlig

miljømæssig side af medforbrænd-

• Ved forbrænding af omklassifi-

ceret affald på centrale kraft-

værker unddrages staten for

affaldafgift på 330,- pr ton samt

for affaldsvarmeafgift på 12,9

kr./GJ, hvilket samlet giver en

manglende afgift på ca. 446,-

/ton affald. Ved erstatning af

100.000 t kul med 174.000 t

affald mister staten således et

samlet afgiftprovenu på ca. 78

mio. kr./år. Afgiftsforholdene

ved medforbrænding skal der-

for klarlægges nøjere.

• Hvis der ved forbrænding af

omklassificeret affald opnås et

tilskud på 150,-/MWh produce-

ret el, vil erstatning af 100.000

t kul med 174.000 t affald give

anledning til udbetaling af en

ing som fortjener at blive nævnt,

nemlig emissionssiden.

Ved medforbrænding af affald i

kulfyrede kraftværker vil det være

muligt, at ”fortynde” forurenings-

strømmene fra affaldsforbrændin-

gen i de meget store røggasmæng-

der, der er fra de kulfyrede kraft-

værker. Årsagen hertil er, at et kraft-

værk, der overgår til medforbrænd-

ing, tildeles en ”forureningskvote”

som følge af reglerne om medfor-

brænding. Bruges kvoten ikke op af

den konventionelle brændsel, kan

affaldets forureningskomponenter

skjule sig i den ubrugte kvote, trods

det faktum, at grænseværdien, for

den aktuelle forureningskompo-

nenter er overholdt.

Dette kan med de nuværende

emissionsgrænsekrav til den med-

forbrændte røggas give anledning

til en potentiel forøget udledning af

forurenende stoffer som tungme-

taller og dioxiner m.v.

Som det fremgår af ovenståen-

de, kan der derfor ske et større

udslip af forurenende stoffer ved

forbrænding af det omklassificere-

de affald på centrale kraftværker i

forhold til, hvis forbrændingen var

sket på et dedikeret affaldsfor-

brændingsanlæg. Med de mil-

jømæssige briller på vil det være

en betænkelig udvikling.

Det bør endvidere også under-

søges om flyveasken fra kulkraft-

værker, der medforbrænder affald,

kan genanvendes til samme formål

som hidtil.

Problemer medmedforbrændingUdover kraftværkernes ulemper,

problemer og omkostninger ved

medforbrænding af affald på de

centrale kraftværker, er der en ræk-

ke potentielle samfundsøkonomi-

ske problemer ved medforbrænd-

ingen, der ikke behandles i aftale-

udkastet. I Rambølls indledende

vurdering af eventuelle konsekven-

ser påpeges bl.a. følgende forhold,

der skal afklares nærmere:


Nyt forslag lægger op til, at de centrale kulfyrede kraftværker skal have andel i affald til forbrænding.

DirektørSektionsdirektør til nyoprettet sektion fordrift af genbrugspladser -behandling/afsætning af restprodukter.

Yderligere information kontakt:Mads Frederiksen på tlf. 28 45 80 37Se www.hcs.dk

samlet støtte på op til ca. 48

mio. kr./år. Forholdene omkring

udbetaling af el-produktions-

støtte ved medforbrænding skal

derfor klarlægges nøjere.

• I tilfælde af, at der flyttes

174.000 t affald fra decentrale

affaldsforbrændingsanlæg til

centrale kraftværker, kan dette

give anledning til varmemangel

på de decentrale fjernvarme-

markeder. Varmen skal så i

givet fald erstattes med f.eks.

naturgas svarende til et årligt

gasforbrug på ca. 44 mio. Nm3,

hvilket repræsenterer en sam-

fundsøkonomisk omkostning på

ca. 75 mio. kr./år. Der skal dog

også svares afgift af den

anvendte naturgas til fjernvar-

me, men den samfundsøkono-

miske gevinst ved dette er ikke

prissat. Det samlede varmemar-

ked skal derfor medtages i de

samfundsøkonomiske analyser

af medforbrænding.

• Hvis der alternativt til et kon-

denskraftværk produceres kraft-

varme på basis af det omklassi-

ficerede affald, kan staten miste

CO2-afgifter på varmeproduktio-

nen på kulbasis svarende til

den manglende mængde indfy-

ret kul. Det samfundsøkonomi-

ske tab ved dette er ikke prissat,

men forholdet skal indgå i

detaljerede samfundsøkonomi-

ske analyser.

• Ved medforbrænding af affald

på centrale kraftværker opnås

en reduktion af CO2, da kraft-

værkernes kul erstattes af

omklassificeret affald. Denne

CO2 reduktion skal imidlertid

korrigeres, idet forbrænding af

affaldet også giver anledning til

udslip af CO2. Hertil kommer

evt. udledning af CO2 fra sup-

plerende varmeproduktion som

beskrevet ovenfor. Den reelle

effekt på CO2 reduktionen kan

derfor kun beregnes, når der

tages udgangspunkt i et konkret

tilfælde, af affaldssammensæt-

ning og varmemarked m.v.

• Medforbrænding af omklassifi-

ceret affald på centrale kraft-

værker hævdes at give en

større el-virkningsgrad for det

indfyrede affald. Dette er imid-

lertid ikke hele historien, da det

er nødvendigt at betragte det

samlede el-/varmemarked for

behandling af affald på dedike-

rede forbrændingsanlæg og ved

medforbrænding. Afhængig af

det aktuelle varmemarked vil

medforbrænding enten a) øge

forbruget af fossile brændsler

eller b) reducere el-virknings-

graden på de centrale kraftvær-

ker. Ad a) den manglende var-

me fra affaldsforbrændingsan-

lægget skal suppleres med var-

me fra spidslastanlæg, der

typisk fyres med naturgas eller

lignende. Ad b) den manglende

varme skal suppleres fra de

centrale kraftværker, hvorved el-

virkningsgraden på disse redu-

ceres. Det kan derfor ikke kon-

kluderes, at medforbrænding

giver større energiudbytte alene

ved at betragte el-produktionen,

da det samlede el-/varmemar-

ked med tilhørende transmissi-

ons- og distributionsforhold skal

medtages i beregningerne.

• Flere danske affaldsforbrænd-

ingsanlæg ombygges p.t. med

røggaskondensering, hvorved

anlæggenes totale virkningsgrad

øges til 100-105 %. På sådan-

ne anlæg opnås en energiud-

nyttelse, der er 25-100 %

større end på centrale kraft-

eller kraftvarmeværker.

Rambølls notat kan hentes i sin

helhed på RenoSams hjemmeside

www.renosam.dk under publikatio-

ner.


GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk


Styr på oversvømmelserne?Få en professionel analyse af afløbssystemet

Kombinationen af mange års viden og erfaring i analyse af afløbssystemer

og de nyeste værktøjer indenfor bl.a. terrænmodellering og risikoanalyse

sikrer vores kunder:

Overblik og viden om, hvordan kommunens afløbssystem fungerer

- også i forbindelse med kraftig regn

Løsningsforslag til afhjælpning af eventuelle problemer

Plan for det videre arbejde

�

�

�

Kontakt

Krüger A/S

Markedschef Ole F. Adeler

Tlf: 3969 0222

E-mail: [email protected]

www.kruger.dk

En løsning, der bidrager til

At minimere de negative

økonomiske konsekvenser

efter heftige regnskyl

Et højere serviceniveau

for borgerne

Et bedre og mere

målrettet beredskab

En prioriteret indsats i

forbindelse med

renovering og udbygning

af afløbssystemet

�

�

�

�

DANVA’S KOGEBOG

- KlimaændringerRing og snak med

en af forfatterne:

Jens Jørgen Linde

på tlf. 3969 0222

T&M aarsmoedeudgave oktober 07.i1 1 26-09-2007 10:08:49

Vejle Kommune stod overfor en udfordring, daafløbssystemer i Trædballe-området skulle saneres.Løsningen på problemstil-lingen krævede teknisk kre-ativitet og et åbent samar-bejde, hvor Teknisk Forvalt-ning og rådgiver med for-del inddrog borgerneaktivt.

/ Af Teamleder Ole Glavind, Vejle Kommune og

chefrådgiver Henrik Sjøstedt, Grontmij | Carl Bro

Vejle By, der ligger i Vejle Ådal, har

helt særlige funderingsforhold. I

Trædballe-området tæt på den

indre by modtog Vejle Kommune

flere og flere klager over oversvøm-

melser under skybrud. Desuden

endte store mængder uvedkom-

mende vand på byens renseanlæg,

og udgifterne til vedligeholdelse af

det eksisterende afløbssystem vok-

sede.

Forældet afløbssystemProblemerne skyldtes et forældet

afløbssystem, og derfor blev der i

samarbejde mellem Teknisk Forvalt-

ning og Grontmij | Carl Bro igangsat

en undersøgelse af områdets pro-

blemstillinger.

Nogle af problemerne med

oversvømmelser blev hurtigt løst

ved rørlægning af en åben kanal

gennem en parcelhushave samt

boring af en Ø800 mm ledning

kun én meter under en muret gara-

ge – lidt af en bedrift! Herved kun-

ne overløbsvand fra et tilsluttet

højtliggende fællessystem i nærhe-

den bortledes. Det var den lette

del.

Nedre TrædballeTilbage stod udfordringen med den

nederste del af Trædballe-området,

der ligger omkranset af et kanalsy-

stem etableret med diger. I ekstre-

me situationer ligger vandspejlet to

meter over laveste vejniveau i

området.

Problemstillingen var, kort fortalt,

at det eksisterende fællessystem

fra hele området aflastede til kana-

lerne under regn ved gravitation, og

at der i hovedparten af området var

blød bund op til 18 meter under

terræn samt risiko for vandførende

sandlag fra det højtliggende områ-

de i nærheden. Under nedbør og

ved højt grundvandstand er store

dele af fællesystemet meget vand-

fyldt på grund af de specielle afled-

ningsforhold til kanalerne. Syste-

mets hydrauliske funktion var der-

efter.

En teknisk kreativ løsningEn traditionel løsning ville inde-

bære etablering af bassiner og

forøgelse af afløbssystemets kapa-

citet med pumpestationer. Flere af

den slags løsninger blev analyseret,

bearbejdet og prissat.

Problemet var, at der, på trods af

stor anvendelse af NO DIG-teknik,

ville være stor risiko for mange

sætningsskader på ejendomme -

løsningsforslagene ville nemlig sta-

dig medføre udstrakt brug af grund-

vandssænkning.

Der var brug for en utraditionel

løsning.

Efter en tænkepause nåede Tek-

nisk Forvaltning og Grontmij | Carl

Bro frem til en alternativ løsning

med etablering af et tryksat spilde-

vandssystem, der betød, at gravear-

bejdet og grundvandssænkningen

blev reduceret til et minimum. Det

muliggjorde genbrug af det eksiste-

rende fællessystem, som nu kunne

ændres til en slags nyt regnvands-

system ved etablering af to regn-

38 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Kreativitet i baghaven

Pumpebrønd sat. Højde tilpasses på stedet med særligt system.

vandspumpestationer. Løsningen

indebar, at der i to villakvarterer tæt

på den indre by skulle etableres en

form for kloakering, der normalt

kun bruges i det åbne land – et

tryksat spildevandssystem.

HelhedsløsningEn løsning med tryksat system

krævede imidlertid, at der skulle

etableres en lille pumpestation ved

hvert hus. I dette tilfælde betød det

etablering af 77 små pumpestatio-

ner.

For at sikre et tæt spildevandssy-

stem helt ind til husene valgte vi at

placere pumpestationerne på privat

grund så tæt på husets spilde-

vandsinstallationer som muligt.

Hermed kunne vi samtidig undgå

konsekvensen af en traditionel pla-

cering af pumpestationerne uden

for hver parcel, da dette ville bety-

de, at husejeren skulle afholde

udgifterne ved at separere regn- og

spildevand på grunden og helt

frem til vejen. Regnvandet kunne

fortsat løbe i de eksisterende led-

ninger.

husejerne at få hele haven gravet

op og længerevarende arbejder på

grunden. Løsningen muliggjorde en

komplet etablering af pumpebrønd

og trykledning for ét hus pr. dag.

Tilslutninger skulle lodsejere etable-

re efterfølgende.

Samarbejdet med lodsejerne

blev vendt fra stor skepsis i begyn-

delsen til en god og positiv stem-

ning, og hele processen mundede

ud i et fordelagtigt resultat for både

kommunen, entreprenøren og

husejerne.

Der blev dermed tale om en

helhedsløsning. Der blev gennem-

ført aftaler med husejerne om leve-

ring af strøm til pumpestationerne

fra husets egne installationer, hvil-

ket ville reducere Vejle Kommunes

udgifter til en ny el-installation i

vejen for hver eneste pumpestati-

on.

Da en kommune principielt ikke

må anlægge ledninger på privat

grund, skulle den nye interne tryk-

ledning anlægges som en ny privat

ledning og skulle derfor betales af

husejerne. Dette kunne ved den

valgte helhedsløsning gøres på

yderst fordelagtige vilkår for lods-

ejerne.

En anden faktor var, at skulle der

etableres en pumpebrønd på privat

grund, ville den være offentlig,

hvorfor der skulle tinglyses adgang

for Vejle Kommunes kloakforsyning.

Samarbejde med lodsejerneEn sådan helhedsløsning forudsatte

en tæt dialog med borgerne, som

skulle inddrages i beslutningspro-

cessen om placeringen af pumpe-

stationen og informeres om de

økonomiske konsekvenser. Derfor

blev der afholdt aftenmøder med

de enkelte lodsejere i området.

Som udførende entreprenør og

pumpeleverandør deltog Skanska

Danmark A/S aktivt i den afslutten-

de detailprojektering, så entrepre-

nørens erfaringer blev inddraget for

at minimere beboernes gener

under anlægsarbejderne. Skanska

tilstræbte at udføre alle ledningsar-

bejder på parcelhusgrundene med

NO DIG-teknik. Herved undgik

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 39

Fra lille hul i vej presses trykledning ind i pumpebrønd.

Fakta boksOmrådet (se gul markering)

Antal husstande tilsluttet - 77.

Trykledninger i alt - 2700 m

Regnvandspumpeydelse:

Holmevej - ca. 100 l/s

Thyrasgade - ca. 100 l/s.

Projektomkostninger i alt:

Tryksat system - kr. 9,0 mio.

Pumpestationer - kr. 3,0 mio.

Storkøbenhavnske kommu-ner har undersøgt spilde-vandet fra udvalgte hospitaler og samarbejdernu med hospitalerne om atmiljøvurdere forbruget aflægemidler

/ Af Lynettefællesskabet I/S’s Miljøgruppe*, samt Ulf

Nielsen, Jette Wille Lentz og

Bodil Mose Pedersen DHI – Vand • Miljø • Sundhed

Kommunerne i Lynettefælleskabet

I/S har igennem de seneste fem år

undersøgt spildevandet fra udvalgte

hospitaler. Det er sket, fordi kom-

munerne er opmærksomme på, at

afledningen af hospitalsspildevand

potentielt er problematisk. Spilde-

vandet er en kompleks cocktail af

lægemiddelrester og sygdomsfrem-

kaldende mikroorganismer, og man

har i dag begrænset viden om hvil-

ke miljø- og sundhedseffekter som

afledningen eventuelt kan medføre.

Spildevandet fra hospitaler renses i

dag ikke inden det afledes til kloak.

De københavnske kommuners

undersøgelser har fokuseret på

antibiotika og antibiotikaresistente

bakterier fordi problemerne

omkring bakterie-infektioner, som

ikke kan behandles, er en alvorlig

trussel mod befolkningens og klo-

akarbejdernes sundhed. Det er

således kun en lille del af det sam-

lede indhold i hospitalsspildevan-

det, som er undersøgt.

UndersøgelsesresultaterUndersøgelserne viser, at der er

antibiotikaresistente bakterier i spil-

devandet fra hospitalerne og at et

stort forbrug af antibiotika også

medfører en høj forekomst af resi-

stente bakterier i spildevandet. Man

kan endvidere genfinde den sam-

me type resistente bakterier i ind-

og udløb fra de kommunale rense-

anlæg, som man finder i hospitals-

spildevandet.

Undersøgelser af forbrug og

afledning af lægemidlerne (antibio-

tika) viser, at visse antibiotika i høj

grad udskilles uomdannet fra krop-

pen og vanskeligt nedbrydes biolo-

gisk i renseanlæg og miljøet. Visse

af disse antibiotika forbruges samti-

dig i så store mængder, at koncen-

trationen i udledningen fra de kom-

munale renseanlæg overskrider

effektgrænser for vandlevende

organismer.

Det er endnu ikke afklaret i hvilket

omfang forekomsten af de resi-

stente bakterier og biologiske svært

nedbrydelige antibiotika udgør en

konkret risiko for miljø og sundhed.

Men ud fra et forsigtighedsprincip

bør man være opmærksom på

mulige miljøeffekter af visse læge-

midler.

UndersøgelserneUndersøgelserne har omfattet:

• Forbrugskortlægning af antibioti-

ka på hospitaler og i den pri-

mære sundhedssektor /3, 5/

• Målinger for antibiotika og anti-

biotikaresistente bakterier i spil-

devand fra hospitaler og i ind-

løb/udløb fra renseanlæg /1, 6,

7/

• GIS-database til estimering af

afledning af antibiotika fra

hospitaler og den primære

sundhedssektor /4/

• Laboratorie- og pilottests med

rensning af hospitalsspildevand

/2, 9/

Hvidovre Hospital og Rigshospitalet

har gennemgående været primær

genstand for undersøgelserne. For

at finde frem til hvilke antibiotika og

resistente bakterier, som forekom-

mer i spildevandet, er der gennem-

ført et omfattende kortlægningsar-

bejde af forbruget af antibiotika.

Den udviklede GIS-database

beregner – på baggrund af Læge-

middelstyrelsens forbrugsdata fra

hospitaler og primær sektor – kon-

centrationen af stofferne i spilde-

40 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND

Lægemiddelrester ogresistente bakterier ispildevand fra hospitaler

Lynettefælles-skabetsMiljøgruppeLynettefællesskabet I/S driver

Rensanlæg Lynetten og Rense-

anlæg Damhusåen og har føl-

gende interessenter: Frederiks-

berg, Gentofte, Gladsaxe, Her-

lev, Hvidovre, København,

Lyngby-Taarbæk, og Rødovre

kommuner

Arbejdet omkring hospitaler

foregår i Lynettefællesskabets

Miljøgruppe. Miljøgruppen

tager løbende nye problemstil-

linger op omkring miljøforvalt-

ning af spildevand. Gruppens

rapporter kan ses på www.spil-

devandsinfo.dk.

vand og vandmiljø (Øresund).

Databasen kan dermed synliggøre,

hvilke lægemidler som forbruges i

mængder, der resulterer i kritiske

koncentrationer i forhold til effekter

på vandlevende organismer.

Spildevandsmålingerne bekræf-

ter, at de beregnede koncentratio-

ner af de svært biologisk nedbryde-

lige antibiotika reelt forekommer i

spildevandet. Og ud fra en konkret

miljøvurdering på Hvidovre Hospital

kan der identificeres tre hovedgrup-

per af antibiotika, som både ud fra

kan reducere indholdet af både

antibiotika og resistente bakterier.

Ulempen med denne teknik er de

betydelige slammængder, som er

omkostningstunge at bortskaffe.

Derfor bør man undersøge mulig-

heder for brug af alternative rens-

ningsteknologier, som producerer

mindre slam (f.eks. membran-bio-

reaktor).

Det videre arbejdeKommunerne arbejder nu på at

opstille en liste over hospitalernes

forbrug af lægemidler: Listen over

miljøvurderede lægemidler. Listen

skal vise hvilke lægemidler, der har

miljøskadelige egenskaber, og som

samtidigt anvendes i så store

mængder, at de overskrider effekt-

kriterier for vandmiljøet. Listen byg-

ger videre på Stochholm Läns

Landsting miljøklassificering af

lægemidler /8/. Arbejdet med at

opstille listen er begrænset af, at

der er få miljødata for mange læge-

midler. Listen må derfor udvides i

takt med der publiceres flere mil-

jødata.

Listen kan benyttes fremadrettet

af hospitaler og kommuner til at

prioritere indsatsen på hospitalerne.

Kommunerne udvikler listen i sam-

arbejde med Rigshospitalet og

en behandlings- og miljømæssig

synsvinkel ser ud til at være kritiske.

Det drejer sig om:

- Fluorquinoloner (primært

ciprofloxacin)

- Andre Beta-lactamer (primært

cefuroxim) samt

- Aminoglycosider (primært gen-

tamicin)

Undersøgelserne fra Hvidovre

Hospital viser også, at de største

forbrug af disse antibiotika knytter

sig til de kirurgiske afdelinger på

hospitalet.

Med hensyn til antibiotikaresi-

stens viser analyserne, at forbrug af

antibiotika og forekomst af resisten-

te bakterier i spildevandet hænger

tæt sammen. Hvor der bruges

meget antibiotika er der også høje

andele af resistens. Samtidig viser

undersøgelserne fra Rigshospitalet,

at de resistente bakterier tilsynela-

dende er mere overlevelsesdygtige

i spildevandet, da der er målt større

andele af resistente E. coli i spilde-

vandet end man finder i fæces fra

patienterne.

Endvidere viser målinger, at de

samme resistente bakterietyper fra

Hvidovre Hospitals spildevand kan

genfindes i tilløbet til Renseanlæg

Damhusåen.

Laboratorie- og pilottests for

rensning af spildevandet fra Hvid-

ovre Hospital viser, at man ved tra-

ditionel rensning (fældningsteknik)

TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND 41

Rigshospitalet har udført resistenstest

af E-coli bakterier fra spildevand fra

hospitalet. På billedet ses følsomhed

overfor to antibiotika og resistens

overfor et antibiotikum.

Hvidovre Hospital og diskuterer

samtidigt mulige handlingsplaner.

* Lynettefællesskabet I/S’s Mil-

jøgruppe består af repræsen-

tanter for Frederiksberg, Gentof-

te, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre,

København, Lyngby-Taarbæk, og

Rødovre kommuner samt

Lynettefællesskabet I/S.

RReeffeerreenncceerr/1/ Lynettefællesskabets I/S Måleprogram

– Antibiotikaresistens i spildevand fraet sygehus og et boligområde. DHI,2004

/2/ Lynettefællesskabets I/S Pilotskalatest

af UV-behandling af spildevand fraHvidovre Hospital. DHI, 2004

/3/ Lynettefællesskabets I/S Estimering afmængder og koncentrationer af anti-biotika afledt fra sygehuse og den pri-mære sundhedssektor. DHI, 2005

/4/ Lynettefællesskabets I/S. Visualiseringaf antibiotikabelastning og risiko forselektion af resistente bakterie. DHI,2004

/5/ Lynettefællesskabets I/S. Kortlægningog vurdering af spildevand med anti-biotika og resistente bakterier frahospitaler. DHI, 2007

/6/ Lynettefællesskabets I/S. Målepro-gram for antibiotikaresistens ogudvalgte antibiotika i spildevand fraHvidovre Hospital og fra RenseanlægDamhusåen. DHI. 2007

/7/ Lynettefællesskabets I/S; KøbenhavnsKommune, Center for Miljø; Køben-havns Energi. Spildevandsmålinger påRigshospitalet. DHI, Rigshospitalet ogSkadedyrslaboratoriet, 2007

/8/ Stocholms läns landsting. Miljöklassi-ferade läkemedel. 2007.

/9/ Miljøstyrelsen. Begrænsning af huma-ne lægemiddelrester og antibiotikare-sistens i spildevand med fokus påreduktion ved kilden. DHI og B. Hal-ling-Sørensen. 2007.

42 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Hvordan lukker du rundt om rør og kabler, som skal igennem beton vægge eller gulve?

COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 3460 Birkerød

Tel.: 45820533 Fax: 45820118

[email protected] www.cobalch.com

Den originale LINK SEAL® murtætning installeres hurtigt og nemt.

- Tryktæt fra begge sider - indvendig og udvendig - Den er elektrisk isolerende - Absorberer støb, lyd og vibrationer - Tryktæt for 5.5 bar

Tætningen leveres med de ønskede antal segmenter. Tilpasning eller andre tidskrævende metoder er ikke længere nødvendige.

En GIS-baseret database danner over-

blik over forbrug og spildevandskon-

centrationer af antibiotika i Lynette-

fællesskabets opland. Hospitalernes

forbrug er illustreret.

Aalborg Kommune harsiden 1993 deltaget i flereEU-støttede projekter. Ogerfaringerne derfra er sågode, at kommunen i år harsøgt om at få del i midlernefra FP7 – EU’s 7. ramme-program. Denne gang somkoordinator for projektkon-sortiet.

/ Af Nina Espegård Hassel, EuroCenter og

Michael Aakjer Nielsen, Grontmij I Carl Bro

Under EU’s 5. rammeprogram, fra

2002 til 2006, deltog Aalborg

Kommune i fire transportprojekter

med i alt 19 europæiske byer. Det

ene projekt bar navnet VIVALDI og

blev gennemført af et konsortium

bestående af fem byer, hvor Aal-

borg Kommune – med samar-

bejdspartneren Nordjyllands Trafik-

selskab - var blandt de såkaldt

lærende byer, mens den engelske

by Bristol var koordinator.

Det konsortium, der er dannet til

den nye række af projekter, omfat-

ter seks byer, og denne gang har

Aalborg Kommune påtaget sig den

koordinerende rolle.

”Vi har efterhånden fået en mas-

se erfaringer med sådanne projek-

ter, og har ganske enkelt fået mod

på mere,” fastslår lederen af afde-

lingen Trafik og Vejmyndighed ved

Aalborg Kommune, Mette Skamris

Holm og tilføjer:

”Der har selvfølgelig også været

fiaskoer ind imellem, men ved at

søge igen, viser vi jo, at vi synes,

det er umagen værd.”

Fokus på energiKonsortiets ansøgning omfatter otte

kategorier med i alt 20 forskellige

forsøgsprojekter, bl.a. forsøg med

alternative brændstoffer, projekter

omkring it-information ved fx stop-

pesteder og via mobiltelefonen

samt forskellige trafiksikkerhedstil-

tag, især med cyklister i kryds.

”FP7 fokuserer meget på energi,

og det er ikke nok kun at arbejde

med transportproblemer. Offentlig

transport er i højsædet, og der skal

tænkes energi og miljø ind i alle

projekterne,” forklarer Mette Skam-

ris Holm. Hun tror, at kommunens

succes med EU-projekterne bl.a.

skyldes evnen til at tænke dem ind

i en større sammenhæng og bygge

videre på tidligere tiltag.

” Vi har også været gode til at

knytte kontakter og skabe netværk,

og på den måde fået mange hen-

vendelser fra andre. Desuden har vi

fuld opbakning fra kommunens

ledelse, og det er også vigtigt.”

Opnå det umuligeNetop kontakten med forskere og

byer i andre lande er en stor del af

det at deltage i EU-projekter.

”Vi kan lære meget af de andre

lande. Projekterne er jo meget

mere end at slå nogle streger på et

papir, og der er masser af erfarings-

udveksling fx ved deltagelse i kon-

ferencer,” lyder det fra Mette Skam-

ris Holm, som også fremhæver de

muligheder, støtten fra EU kan ska-

be.

”EU-projekter er en chance for

at opnå det umulige: Fx kan det

være meget svært at få indført

alternative brændstoffer, men hvis

man har EU i ryggen, kan meget

lade sig gøre.

Du kan gå ud og gøre noget, du

ikke troede, du kunne.”

Ressourcer på pladsMette Skamris Holm vil gerne

anbefale andre kommuner at

undersøge mulighederne for at få

del i EU-midlerne, men hun under-

streger, at det ikke er noget, man

bare springer ud i.

”De skal tværtimod være meget

bevidste om, hvad de vil med pro-

jektet, og de skal have personale-

ressourcerne på plads. Hvis ikke du

har en god stab, kan det ikke lade

sig gøre, for man får jo ikke penge-

ne for at købe eksterne konsulen-

ter. Kommunen skal også have en

trafikpolitik og en masterplan for

realisering af den, således at de for-

skellige tiltag i ansøgningen ikke bli-

ver projektansøgningsorienterede,

men er en del af trafikpolitikken.

Det giver også politisk opbakning

og er grundlaget for den lokale


EU:

Gode erfaringer givermod på mere!

Kommuner, uddannelsesinsti-

tutioner og andre med interes-

se for transportforskning inden

for FP7 inviteres til at deltage i

to infomøder den 15/1 og

17/1 2008 om rammepro-

grammet i løbet af oktober.

Møderne foregår i henholdsvis

Århus og Glostrup og er arran-

geret af EuroCenter/Forsk-

nings- og Innovationsstyrelsen

og Grontmij | Carl Bro A/S.

politiske støtte. Og endelig vil jeg

også råde dem til at få konsulent-

hjælp til udarbejdelse af det store

materiale.”

Udkast til arbejdsprogramDet kommende arbejdsprogram for

transportforskning inden for FP7

foreligger fortsat kun i udkastform,

men forventes at blive vedtaget i

november 2007. Når det endelige

program offentliggøres, sker det i

blev taget ud lige inden vedtagel-

sen. Ved transportprogrammet

generelt må vi fremhæve den ind-

byggede mulighed, der er for at

påvirke forskningsretningen og få

indflydelse på den politik, EU udvik-

ler på området. På den måde er

det muligt for kommunerne, at føre

den kommunale politik ud på en

større arena. Deadline for indsen-

delse af projektforslag bliver sand-

synligvis fastsat til april/maj 2008.

form af indkaldelser inden for de

enkelte områder og en del af de

kommende indkaldelser kan have

interesse for kommunerne. Det

gælder fx områderne:

• Reduktion af støj- og vibrationer

fra køre- og fartøjer

• "Grønne korridorer" - reduktion

af de negative effekter på mil-

jøet og borgerne forårsaget af

fragt- og langdistancetrafik

• Intelligente mobilitetssystemer

og multimodale grænseflader

for transport af passagerer.

• Menneskelige komponenter -

fx. øge sikkerheden blandt jern-

banearbejdere, vejarbejdere,

cyklister og fodgængere

Det er dog vigtigt at understrege, at

det endnu kun er et udkast. Sidste

år oplevede vi, at et punkt i

arbejdsprogrammet – som ellers

var interessant for kommunerne –

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 45

Tirsdag den 13. november 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V

Producentansvaret indenfor elektronik har nuværet i kraft i godt et år, og bekendtgørelsener under tilpasning på basis af de første erfa-ringer med ordningen – herunder snitfladen tilkommunerne.

Samtidig har EU barslet med et revideret bat-teridirektiv, som ligeledes statuerer producen-tansvar.

Konferencen, der gennemføres i fagligt sam-arbejde med BatteriForeningen, RenoSam ogaffald danmark, fokuserer på de danske erfa-ringer med elskrot og bekendtgørelsesæn-dringen, ligesom det gradsforskellige produ-centansvar i batteridirektivet præsenteres,idet mulige løsningsmodeller for snitflade tilkommunale ordninger sættes til drøftelse.

Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer ……….…......... 2.150,-Ikke-medlemmer …………………........ 3.650,-

Til/frameldingsfrist 6. november 2007

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA-konference:Producentansvar for elskrot og batterier

”Et landskab – en forvalt-ning” det var titlen på Dan-ske Parkdage 2007 i Her-ning og programmet togfat på temaer som klima,sundhed, natur og organi-sation. I dette indlæg giverformanden for DanskePark- og Naturforvaltere,Lene Holm, et overblik overde væsentligste udfordrin-ger og aktiviteter på områ-det. Indlægget er uddrag afformandens indledning tilkonferencen.

/ Af formand for Danske Park- og Naturforvaltere,

kontorchef Lene Holm, Odense kommune

Vi er nu godt og vel halvt igennem

år 1 efter strukturreformen. Det har

påvirket os alle på en eller anden

måde. Nogle har fået nye medar-

bejdere med en ofte helt anden

virksomhedskultur. Nogen har fået

nye chefer, nye chefkollegaer eller

blevet påvirket af omstruktureringer

på anden vis.

For mange af os gælder, at nu

er den første tid forbi, hvor alt nyt

pr. definition er spændende og

hvor ånden er gennemsyret af gen-

sidig overbærenhed og hvor man

lever med, at de administrative

systemer ikke er på plads.

Nu er vi nået til hverdagen med

stort H. Myterne om hinanden – tid-

ligere amtsmedarbejdere – kollegaer

fra andre nu nedlagte kommuner og

”vi gamle” er nu enten blevet af-

eller bekræftet. Jeg hører, at man

nogen steder har en fin og meget

slagkraftig integration mellem park-

og naturområdet. Jeg hører også, at

man nogle steder ”kæmper” om,

hvis opgaver der er vigtigst. F.eks.

hørte jeg engang, at nogen mente,

at naturopgaver var vigtigere end

parkopgaver, begrundet med at de

er lovbefæstede. De var en skal-

opgave, hvor parkområdet blev

betragtet som en kan-opgave. Jeg

gad nok vide, om det stemmer

overens med politikernes forvent-

ning. Afsættes der penge til et områ-

de i et budget, så er det i mine øjne

pr. automatik en skal-opgave og til-

med ofte med en ret skarp deadli-

ne. Fra andre steder hører jeg, at

miljøteknikere gerne vil overtage

vores spændende virkefelt, men det

viser sig hurtigt, at det er et helt

andet samarbejde der skal etableres

– med gensidig respekt for hinan-

dens stærke og svage sider.

Det vigtige er – hvorfor kæmpe?

Der er plads til og brug for både

park og natur. Vi kan lære en mas-

se af hinanden. F.eks. kan park og

natur meget ofte blive enige om at

samarbejde om at skabe bedre

grundlag og muligheder for et aktivt

og rekreativt udeliv.

Borgerne skal inspireres til at

komme ud af ”hulerne” og vi skal

som fagfolk forstå at levere varen.

Jeg tror, at vi i højere grad skal vove

at gå til ”yderlighederne” – for at

lokke flere ud i det grønne. Derude

venter naturoplevelser lige rundt

om hjørnet, som man ikke havde

drømt om fandtes i vores lille land.

Men – også parker og haver – der

med deres særlige udtryk, kvalitet,

overdådighed i frodighed eller i

form udgør et attraktivt tilbud som

møde- og aktivitetssted – ofte

meget tæt på boligen.

Borgerne er fokus - for borger-

ne er alt det grønne natur. De

ønsker ikke at skelne mellem vild

og tæmmet natur.

En anden oplagt synergieffekt

ved at have park og natur samlet –

og jeg taler af erfaring – er den

planlægningsmæssige vinkel. Skal

der laves gedigen planlægning i

henhold til Naturbeskyttelseslov og

Vandløbslov som en integreret del

af arbejdet i et parkog naturkontor

– får det afsmittende virkning på

tænkningen for parkerne og derved

for borgernes oplevelser af den til-

rettelagte natur.


Danske Parkdage:

Park og natur skal kobles!

Danske ParkdageDanske Parkdage bliver til i et

samarbejde mellem ”Skov &

Landskab” og Kommunale

Park- og Naturforvaltere. I

2007 blev arrangementet

afholdt i Herning og havde ca.

120 deltagere. Temaet var de

nye integrerede parkog natur-

forvaltningsopgaver, herunder

naturbeskyttelse, naturgenop-

retning og formidling og forhol-

det mellem bestiller og

udførende.

Det vil have gevinster for både

bestillere, udfører, politikere og bru-

gere/borgere efterhånden som vi

får beskrevet drifts- og udviklings-

planer for arealerne. Vi er nødt til at

have både det kort og det lange

sigt for øje.

Et tredje oplagt punkt at mødes

om er den lange række af til-

skudsmuligheder, nationale og fra

EU, som vi er omgivet af. Ofte - ikke

altid – er det sådan, at jo større og

bredere vi er i stand til at tænke

vores udviklingsprojekter, jo bedre er

chancerne for tilskud. Vi har dog

endnu ikke set meget til miljømilliar-

der og partnerskabsmillioner.

Countdown 2010I den forbindelse vil jeg gerne næv-

ne Countdown 2010, hvor alle kom-

muner inviteres til at udforme og

underskrive sin egen deklaration

om, hvad man vil gøre for at stoppe

nedgangen i biodiversiteten. Målet

er at få stoppet tilbagegangen inden

2010, så vi har faktisk kun 2 år.

Baggrunden for denne ”aktion”

er, at regeringscheferne på Ver-

denstopmødet om bæredygtig

udvikling i Johannesborg i 1992

vedtog en konvention om biologisk

mangfoldighed.

systematisk og slagkraftigt tale-

rør, der kan råbe op.

• Et grønt område, som har eller

kan have betydning for at imø-

dekomme de nuværende og

kommende klimaudfordringer.

Der arbejdes med mere vand i

bymiljøet på mange nye måder,

både fordi vi gerne vil, men

også fordi det er tvingende

nødvendigt. Det kræver mere

plads.

På Verdenstopmødet samme

sted i 2002 vedtog regeringsleder-

ne yderligere en målsætning om at

reducere tabet af den biologiske

mangfoldighed i 2010. EU's stats-

og regeringschefer er gået endnu

videre og har formuleret en mål-

sætning om at standse tabet af bio-

logisk mangfoldighed i 2010.

Den internationale naturbeskyt-

telsesorganisation, IUCN, der består

af 1.042 medlemmer i 143 lande,

heraf 83 regeringer, har taget bol-

den op og lavet et initiativ kaldet

"Countdown 2010", der skal frem-

me opmærksomheden på 2010-

målet. "Countdown 2010” er et

netværk af aktive partnere, der

arbejder for opfyldelse af 2010-

målene. Men en del af initiativet er

også udarbejdelsen af en deklarati-

on, som myndigheder og organisa-

tioner frivilligt kan tilslutte sig for at

markere, at de støtter 2010-mål-

sætningen. Det er mit indtryk, at

Herning er en af de byer, som er

ved – eller allerede har underskre-

vet en deklaration om dette.

Boom i samfundet giverekstra behov for beskyttelseaf grønne områderAt naturen er under pres kan ikke

komme bag på nogen af os Der

bygges og anlægges som ikke set i

lange tider. Der skabes mange fine

nye store bygninger, som uden tvivl

tjener nyttige formål set ud fra en

samfundsbetragtning. Desværre lyt-

ter jeg mig til, at det i visse tilfælde

sker med de grønne friarealer som

taberen. Hvad er det vi mister?

• Et grønt åndehul til glæde for

det uorganiserede friluftsliv, der

af gode grunde ikke har noget


Deltagerne i Danske Parkdage på studietur i Herning.

Årets Grønne Medlem!

Driftschef Peter Bjørno Jensen, Rudersdal Kommune er

udnævnt til ”Årets grønne medlem”.

Foreningen Kommunale Park- og Naturforvaltere har i forbindelse

med konferencen Danske Parkdage den 10.-12. september 2007

udnævnt driftschef Peter Bjørno

Jensen til ”Årets grønne medlem

2007”. Godt 100 kollegaer fra hele

landet overværende udnævnelsen og

ønskede tillykke til en overrasket og

meget glad Peter Bjørno Jensen. Peter

Bjørno Jensen har haft stor betydning

for foreningens størrelse og nuværen-

de indflydelse i mange sammen-

hæng.

• Et grønt område som om få år

kan være uvurdeligt i.f.t. at ska-

be nye attraktive rammer for et

aktivt og sundt udeliv. Der kan

være brugergrupper lige om

hjørnet, som står på spring for

at benytte det.

• Et grønt område, hvor naturen

kan få mere plads, hvor vi kan

bidrage til at skabe mere

robusthed hos arter, som

måske ikke er supertruede nu,

men hvor vi kan hjælpe med at

forebygge, at det bliver det.

Beskyttelse af grønne områder var i

fokus på Danske Parkdage 2006 i

Næstved. Det førte bl.a. til, at SF

har formuleret et beslutningsfor-

slag, som de forventer at fremsætte

her til efteråret. Jeg håber, at der

kan skabes en løsning, hvor vi

fremover kan sikre en helhedsori-

enteret og langsigtet byudvikling,

hvor der stadig er plads til masser

af dynamik uden at vigtige grønne

områder ødelægges. Når en hel-

hedsvurdering indebærer, at et

grønt område kan bebygges – vil

det være oplagt, at der tænkes i at

skabe en ”erstatningsbiotop”, som

vi kender det fra skovloven og

naturbeskyttelsesloven.

Staten stiller krav om 25%konkurrenceudsætningEn anden udfordring i dagligdagen

er at opfylde regeringens mål om

at 25% af opgaverne fremover skal

konkurrenceudsættes. Det kan

f.eks. ske ved licitation. Der er man-

ge gode og mange mindre gode

erfaringer, men forhåbentlig bliver

de gode flere og flere efterhånden

som vi når 2., 3. og endog 4. gene-

ration af udbud – også indenfor

det grønne. Vi forventer alle flere

og flere udbud og et spørgsmål er,

om markedet er parat? Er der til-

strækkelig mange private virksom-

heder, der er parate til at gribe

udfordringen? Leverandørsiden på

grøn drift er præget af få store og

mange små. Hvad kan de af os, der

er bestillere gøre? Jeg tror, at vi skal

tænke i at ”varme op” til licitationer

og gøre os umage for at give alle

leverandører – både store og små

– muligheder for at lære os at ken-

de og arbejde sammen med os

om mindre opgaver i tiden op til

større licitationer. Det at have et

mere kvalificeret kendskab til sam-

arbejdsånden og virksomhedskultu-

ren hos hinanden må ganske

enkelt gøre det nemmere for alle at

træffe de rigtige til- og fravalg. Set

ud fra et bestiller-synspunkt må det

være bedst, at så mange som

muligt har lyst til at byde på opga-

verne.


Danske Parkdage 2007 havde 120 deltagere.

Læs mere om Kommunale

Park- og Naturforvaltere på

www.parkognatur.dk


”Jeg havde brug for at få

opdateret min viden om natur

og parker og havde fået anbefa-

let Danske Parkdage som et

godt arrangement” fortæller

byrådsmedlem Kaj V. Hansen,

Roskilde, og medlem af Teknik-

og Miljøudvalget og Kulturudval-

get. ”Og jeg må sige, at jeg er

dybt imponeret over det faglige

engagement som arrangørerne

havde – det var et spændende

program og fantastisk at se,

hvordan værtskommunen Her-

ning, med en placering på den

flade hede, har fået en masse

stablet på benene på natur- og

parkområdet. Jeg har bestemt

fået fin inspiration til udvalgsar-

bejdet.”

”Set med mine øjne, så er en

af de store udfordringer at sikre

balancen mellem de mange

anvendelser af parkerne, ” siger

Kaj V. Hansen. ”Folk vil være akti-

ve - løbe, have koncerter og

mange andre udfoldelser i par-

kerne. Jeg tror, at det er vigtigt at

holde fast i, at parkerne også

skal være frirummet til den

æstetiske oplevelse med mulig-

hed for fredelig meditation. Så

måske skal ”løb for livet-projek-

ter” og koncerter i en

udstrækning flyttes til andre ste-

der, så vi får parkerne lidt mere

til rådighed som mentale rekrea-

tive åndehuller”, siger Kaj V. Han-

sen

Parker – også mentale åndehuller!Spændende program med masser af inspiration til udvalgsarbejdet – de ord fårDanske Parkdage med på vejen af Kaj V. Hansen.

. Rensning af forurenet jord

. Kartering af jord

. Håndtering af overskudsjord

. Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

. Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

DET NYE

Kaj V. Hansen

Årets Geoforum konferenceblev afholdt fra den 1.-3.oktober 2007 i HerningKongrescenter. Konferen-cen var den syvende i ræk-ken og denne gang i en lidtudvidet version med øgetnordisk indhold. Egentlighedder konferencen Kort-dage, men tag ikke fejl, forkonferencen handler omgeografiske informationer ibredeste forstand og ikkekun kort. Konferencenafspejler udviklingen ogalle de væsentligste anven-delser i samfundet omkringgeografiske informationer.

/ Af sekretariatschef Jacob Gadd, Geoforum

Kortdage har i alle årene kørt efter

samme opskrift: tre faglige dage,

nogle få fælles keynote-foredrag og

tre parallelle spor med foredrag og

udstilling, hvor aktører i markedet

kan promovere deres ydelser og

produkter. Med sine ca. 60 fore-

drag bliver der plads til emner både

i bredden og i dybden.

I takt med at brugen af geografi-

ske informationer (GI) øges og i

dag rækker langt udover de fagud-

dannedes kreds, er interessen for

Geoforum og Kortdage vokset.

Herning Kongrescenter dannede

for andet år i træk en perfekt ram-

me for konferencen og Kortdage

2007 satte nye rekorder, hvad

antallet af deltagere og udstillingen

angik.

I alt deltog ca. 485 personer i

konferencen og 22 virksomheder i

udstillingen.

Der var en flot repræsentation af

deltagere fra landets kommuner.

Naturligvis kan man sige, for 90 %

af landets kommuner i dag er med-

lem af Geoforum. Den kommunale

interesse for og brug af GI er ingen-

lunde svækket efter strukturrefor-

men.

Denne interesse kan heldigvis

også aflæses på deltagelsen i Geo-

forums mange frivillige udvalg og

arbejdsgrupper.

Konferencens åbningKonferencen blev åbnet med en

tale af Geoforums præsident,

Michael Israelson, der til dagligt har

ansvaret for Intergraphs GIS og

Public Safety aktiviteter. Michael

Israelson trak udviklingslinierne op

og fortalte blandt andet om Geofo-

rums bestyrelses netop startede

arbejde med at formulere de kom-

mende års strategiske målsætnin-

ger. Talen indeholdt en klar opfor-

dring om, at alle interesserede er

yderst velkomne til at bidrage til

den proces med emner og idéer.

Konferencens første keynote

indlæg blev givet af KL’s administre-

rende direktør, Peter Gorm Hansen.

Peter Gorm Hansen redegjorde for

igangværende initiativer og forvent-

ninger til kommende initiativer i

kommunerne med stor vægt på

det borgervendte og borgervenlige.

Herefter fulgte et keynote ind-

læg fra en noget anden verden.

Det var lykkedes formanden for

Geoforums Kortdagsudvalg, Bo

Overgaard, markedschef i Grontmij

| Carl Bro, at overtale Ed Parsons

fra Google til at komme og give et

indlæg. Ed Parsons har ansvaret for

udviklingen af Googles GI-strategi.

Ed Parsons indlæg var præget af

meget tankevækkende idéer og en

intelligent uformel fremtræden.


Årets Geoforum konference

Peter Gorm Hansen, KL, var første Keynote taler på årets kortdage

Googles GI filosofiGrundlæggende er Googles forret-

ning baseret på at samle alverdens

informationer, systematisere dem og

stille disse til rådighed for alle på en

let tilgængelig måde. Ed Parsons

filosofi er at bryde med de hidtil

kendte måder at inddele og syste-

matisere informationer på ved at

gøre geografien til den primære

nøgle til informationerne. Et simpelt

eksempel på dette er vores egen

måde at systematisere vores private

fotos på. De fleste sorterer deres

fotos efter datoen for optagelsen,

men de fleste bruger i virkeligheden

geografien i deres egen hukommel-

se, når et bestemt foto skal findes.

”Udflugten til Råbjerg Mile”, ”Lange-

landsfestivalen”, ”Ferien i Prag” osv.

Google stiller en masse geogra-

fisk information gratis til rådighed

for alle internetbrugere. Brugerne

kan så lægge deres egen informati-

on ind – og bruge geografien som

nøgle for sig selv og andre. Mange

private og professionelle er allerede

i fuld gang med dette.

Eneste ”ulempe” ved Ed Par-

sons indlæg var, at han fik mig selv

til at føle mig en smule gammel og

konservativ i min måde at tænke GI

på. Efter mange år med fotogram-

metri har jeg haft den holdning, at

flyfoto er for komplicerede som

grundkort for den ikke faguddanne-

de. Men som Ed Parsons rigtigt

siger, så er det for de fleste unge

den måde, som de har vænnet sig

til at se verdenen på internettet.

Efter Ed parsons var konferen-

cen for alvor i gang, og næsten tre

dage fulgte med en række spænd-

ende og relevante foredrag fulgte.

De vil føre forlangt at nævne alle

foredragene her i denne artikel, så

jeg vil blot fremhæve et par stykker

og i øvrigt henvise til at de fleste

foredrag vil være at finde på

www.geoforum.dk.

Nogle af de øvrige emnerChefen for Norges ”Kort & Matri-

kelstyrelsen”, Statens Kartverk, Knut

Flåthen, fortalte om Norges ønske

om at blive europæisk rollemodel

for digital forvaltning og om projek-

tet Norge Digitalt. Et projekt, der er

kommet rigtig godt i gang og som

forsat vil være spændende at følge

her nede fra Danmark.

Max Craglia fra Europakommissi-

onens Joint Research Center (JRC)

i Italien kom og gav en status på

INSPIRE projektet. Senere samme

dag fulgte to sessioner med i alt


seks foredrag omkring INSPIRE

med deltagelse fra Finland, Norge,

Sverige og Danmark.

Jeg vil da lige nævne, at den

anden europæiske INPIRE konfe-

rence vil blive afholdt i København

den 24.-27. juni 2008 med Geofo-

rum som medarrangør.

Formanden for Geoforums 3D-

udvalg, Lars Flemming, COWI, gav

en status på arbejdet med at frem-

stille en vejledning i 3D bymodel-

ler. Dette arbejde blev startet på

opfordring fra nogle kommunale

Geoforum medlemmer og forven-

tes afsluttet inden for få måneder.

En lang række andre emner blev

behandlet undervejs i konferencen,

men jeg må slutte her.

FremtidenDa konferencen var slut og jeg sent

om aftenen tændte hjemmets tv,

så jeg et glimt af et interview med

Bill Clinton, der netop havde været

i København. Her roste han betyd-

ningen af None Governmental

Organisations, NGO’erne. Efter at

have oplevet en masse spænden-

de foredrag og netop set en masse

tilfredse deltagere på årets Kortda-

ge, lænede jeg mig tilbage og

tænkte, at Bill Clinton har ret.

Der bliver masser at gøre for

NGO’en Geoforum fremover.

Google og tilsvarende andres

masseproducerede kort vil blive

det, som borgeren i stigende grad

bliver vant til at se og opleve på

internettet og andre medier. Disse

kort har en kvalitet, som er fuldt ud

tilstrækkeligt som kortgrundlag i en

række kommunale borgerservices.

Disse kort har en række kvalite-

ter. De er oftest meget aktuelle og

de er relativt billige og let tilgænge-

lige. De vil givet udvikle sig til en de

facto standard for borgerne.

Men tag ikke fejl. Disse kort vil

være utilstrækkelige i en lang ræk-

ke andre anvendelsessammen-

hænge, ikke mindst hos kommu-

nerne. Det gælder anvendelser, der

som eksempel stiller krav til nøjag-

tighed og historik.

Denne udvikling vil betyde en

øget polarisering af kortmarkedet,

og den pædagogiske opgave over

politikere og andre, må derfor for-

udses at vokse, når blandt andet de

store prisforskelle på FOT og Goog-

le Maps skal forklares i fremtiden.

Fremtiden vil utvivlsomt byde på

forsat vækst og spredning af GI –

og som sagt, masser at gøre for

Geoforum.

Geoforums præsident, Michael Israelson, Intergraph Danmark, åbnede konferencen.

Business Intelligence (BI)skal ikke længere kun væreforbeholdt topledelsen iorganisation. BI skal ud tilmedarbejderne og være til-gængeligt for alle. Teknolo-gien er moden til det – numangler vi bare modneorganisationer og mod hosledelsen

/ Af Key Account Manager Thomas Thomsen,

Elbek & Vejrup A/S

Der var engang, hvor affald var

affald og hvor vi uden omtanke

smed alting på lossepladsen. I de

senere år har vi imidlertid fundet

ud af, at der kan være penge i

affald – mange penge. I dag sorte-

rer og genbruger vi store dele af

vores affald, og nye industrier, der

behandler affald, er skudt op. Nog-

le har brugt deres viden omkring

affald struktureret og innovativt og

har fået en god forretning ud af

det.

Det samme billede gør sig gæl-

dende i forhold til de store mæng-

der data, der bliver registreret i

moderne it-løsninger. Når data lig-

ger døde og usorteret hen, er de

ikke meget værd og stort set ubru-

gelige som beslutningsgrundlag.

Med en struktureret og aktiv indsats

kan disse data dog vise sig at være

guld værd. Business Intelligence

(BI) dækker over netop dette kon-

cept. Ved indførslen af BI ønsker

man at skabe hurtigere og bedre

beslutninger på baggrund af de

data, der allerede eksisterer i orga-

nisationen.

Desværre er der ofte blevet sat

lighedstegn mellem BI og det at

lave rapportering af hændelser, der

allerede er sket i organisationen.

Det er efter min overbevisning en

fejlopfattelse af BI. BI er langt mere

end afrapportering. BI handler om

at skabe intelligente oplysninger

om ens organisation, ressourcer,

sager, ydelser, borgere m.v. Det

kræver, at ledelsen har modet til at

tænke nogle innovative og udvik-

lende mål for de kriterier, man

ønsker at styre sin organisation

efter.

Er BI en værdifuldinvestering?De seneste årtier har der været

stort fokus på at optimere, effektivi-

sere og automatisere de admini-

strative arbejdsgange, ligesom man

udnytter de seneste teknologier til

at registrere og indsamle store

mængder data. På dette område

er man nået langt, men man er

ikke kommet helt i mål. Der er sta-

dig store gevinster at hente. Kun få

procent af mulighederne i de eksi-

sterende it-løsninger udnyttes. Det

er min påstand, at mange it-inve-

steringer og implementeringer er

gjort med bind for øjnene. En inve-

stering i en ny it-løsning resulterer

ikke nødvendigvis i højere effektivi-

tet eller bedre service til borgerne.

Jeg har gennem mine nu 15 år i

den kommunale it-verden, både

som kunde og leverandør, hørt

mange sælgere og konsulenter

love guld og grønne skove ved

implementeringen af nye it-løsnin-

ger. Jeg har set mange kunder

investere i nye it-løsninger med

den overbevisning, at de nu var

med helt i front på digitaliseringen.

Nogle af investeringerne er, efter

min overbevisning, foretaget som

substitut for manglende ledelses-

mæssigt mod til at træffe ledelses-

mæssige og organisatoriske beslut-

ninger. For mig at se er it blot et

redskab, der skal understøtte, auto-

matisere og optimere ledelsens

beslutninger, ikke selve løsningen

på ledelsens problemer. Skal den

fulde gevinst hentes hjem ved ind-

førslen af ny it kræver det, at der er

sammenhæng mellem organiserin-

gen, forretningsprocessen, de men-


Business Intelligence -god forretning eller bloten datalosseplads?

neskelige ressourcer og kompeten-

cer og den nye it-løsning. Og det er

ledelsens ansvar at sikre dette.

Der er ingen tvivl om, at ambiti-

onerne og forventningerne til inve-

steringerne i BI er store. Jeg sætter

dog et stort spørgsmålstegn ved

om gevinsterne i alle tilfælde har

været investeringen værd. Mange

organisationer har ganske enkelt

ikke været modne til at håndtere

alle udfordringerne i den forbindel-

se.

Fra ledelsesinformation tilaktivmedarbejderinformationEn ny generation af BI, som jeg tror

langt mere på, er på vej. De nye BI-

løsninger tilsigter at gøre viden til-

gængelig for alle, så enkelt som

muligt. Tidligere har mange imple-

menteringer af BI-løsninger taget

udgangspunkt i at levere informati-

on til topledelsen og krævede eks-

pertviden at håndtere. Med de nye

BI-løsninger bliver ledelsesinforma-

tion således til aktiv medarbejderin-

formation. Tænk hvis ”manden i

marken” ved dagens start kunne

planlægge dagens rute og læsse

vognen med præcis de materialer,

han skal bruge. Der vil helt sikkert

kunne spares meget tid og mange

kilometer på den konto. Eller tænk

hvis man havde fuldt overblik over

lageret og fjernlagerne, så man

kunne målrette indkøbene og fri-

gøre likviditet. Der er mange

eksempler fra hverdagen, hvor en

fremadrettet brug af data vil være

en gevinst.

De analyser, de nye BI-løsninger

generer, skal kunne bruges af alle i

organisationen. Det skal ske auto-

matisk og til rette tid. Opnår man

det, har man ramt kernen i BI.

Nemlig det at formidle fremadrettet

viden til rådighed for den enkelte

medarbejder på deres niveau i

organisationen.

Informationerne skal desuden

være tilgængelige via de værktøjer,

medarbejderne bruger i hverdagen.

Det kan f.eks. være via mobiltele-

fon, PDA eller på web-portaler. Det

giver medarbejderne en mobilitet,

praktisk niveau, hvor gevinsterne

hurtigt bliver synlige. Og husk så

på, at det handler om langt mere

end it.

Brug jeres data frem for at have

dem liggende på datalossepladsen

- med lidt omtanke kan de blive en

god forretning.

der bliver et af nøgleordene på

morgendagens arbejdsmarked.

Med de tekniske muligheder vi har

i dag, er det muligt at kommunike-

re data og dermed kostbar viden

ud til både organisation og omver-

den. Dataene bliver således grund-

lag for vigtig videndeling.

Registreringshelvede ellerkostbar videnindsamling?I dag er der blevet indført elektro-

nisk fakturering, elektronisk indkøb,

digitale billeder og dokumentation

m.v. og udviklingen taler for, at det

næste skridt bliver GPS og chips i

mange ting. Det bliver således

muligt at dokumentere alt, hvad vi

foretager os på helt nøjagtig tid og

sted. Dette stiller krav til, at alle i

organisationen er bevidst om

gevinsten ved dataindsamlingen og

at dataene bruges med omtanke.

Der er ikke langt fra en målrettet

organisation til en kontrolorganisati-

on. Det er ledelsens pligt at sikre

en god praksis, hvad angår disse

data. Sker det ikke, opleves data-

indsamlingen som et registrerings-

helvede, og ikke kostbar vidende-

ling.

Når organisationen på denne

måde begynder at benytte de ind-

samlede data, vil der kunne opnås

stor synergi, og gevinsterne kan

høstes. Desto mere afgørende er

det, at BI-løsningen bygger på vel-

definerede, opdaterede og trovær-

dige data. Der skal således være

stor opmærksomhed på datakvali-

teten. Automatikken i dataindsam-

lingen og standardiseringer i

arbejdsgangene vil helt sikkert

understøtte og hjælpe på vej. Der

skal ikke ske mange fejl i det infor-

mationsflow, der danner grundlag

for udarbejdelsen af analyserne, før

der skabes en kæmpe mistillid til

både data og it-løsning. En mistillid,

der kan spænde ben for en succes-

fuld BI-implementering.

Stil krav til din BI-applikationog dig selv!Det kommer sikkert til at tage nogle

år inden organisationerne er helt

modne til at dyrke BI ud i alle dele

af organisationen. Jeg tror dog, at

det stille og rolig vil vinde indpas. BI

bør være en integreret del af forret-

ningsprocesser og forretningsappli-

kationer og dermed den enkelte

medarbejders hverdag. Det vigtig-

ste for at få succes med BI er dog,

at det er forankret hos ledelsen og

at outputtet er tænkt igennem. Min

anbefaling er at holde det på et


Nyt fra COK Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse(modul 4)Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decen-trale ledereKursusperiode: 20.-22.11.2007

Kurserne Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler ogbestår af ovennævnte modul samt af Ledelse i prak-sis - lederen som rollemodel, Ledelse i praksis –lederen som coach og Ledelse i praksis – mod-standens dynamik. Kurserne kan tages uafhæn-gigt af hinanden

Grundvand - indsatsplanlægning i praksisMålgruppen er kommunale sagsbehandlere med grund-vand og indsatsplanlægning som primære forvaltnings-opgaverKursusperiode: 14.-15.11.2007

ForandringsledelseMålgruppen er chefer og ledere i regioner og kommu-ner, der står over for - eller er midt i forandringspro-cesserKursusperiode: 14.-16.11.2007

Grunduddannelse i ledelseMålgruppen er ledere under forvaltningschefniveausamt decentrale ledereKursusperiode: Modul 1: 20.11. – 23.11.2007. Modul2: 15.01. – 18.01.2008

Professionel borgerbetjeningFor ledere og medarbejdere i kommuner og regionermed direkte borgerkontaktKursusperiode: 11.-13.11.2007

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

På nogle forurenede grun-de er der en så stor påvirk-ning af indeklimaet i byg-ningerne, at der er behovfor at gennemføre afværge-foranstaltninger. I denneartikel gives tre eksemplerpå, hvordan en grundigbygningsgennemgang ogfastlæggelse af forurenin-gens spredningsveje frajord og grundvand til inde-klimaet har været anvendttil at vælge tre relativt billi-ge metoder til indeklima-sikring.

/ Af Claus Larsen, Lone Karlby, Per Loll,

Hans-Henrik Clausen og Maria Grøn, DMR A/S

Eksempel 1 -forureningsspredning viahulmureBBaaggggrruunndd oogg ffoorruurreenniinnggssssiittuuaattiioonn

Den undersøgte ejendom, der be-

står af kælder, stueetage og 1. sal,

er beliggende direkte op ad en tidli-

gere renseribygning. Der er efter-

ladt en restforurening med det klo-

rerede opløsningsmiddel perchlo-

rethylen (PCE) i jorden under den

undersøgte bygning.

Efter en gennemgang af byg-

ningstegninger og en undersøgelse

af murene blev det konstateret, at

en uisoleret hulmur var placeret

direkte ovenpå jorden i det kraftigst

forurenede område.

Der blev derfor udført målinger

af PCE-koncentrationen i indeluften

både i kælderen, der anvendes til

opmagasinering, og i lejlighederne i

stueplan og på 1. sal. I lejligheder-

ne blev der påvist indhold af PCE

på op til 94 µg/m3, svarende til 15-

20 gange det tilladelige. Indholdet

af PCE i lejlighederne blev verifice-

ret ved gentagne indeluftmålinger.

Det højeste indhold i hele ejen-

dommen blev konstateret i en lej-

lighed på 1. sal, hvilket klart indike-

rede, at spredningen skete uden-

om de ”normale” spredningsveje

gennem bygningsmaterialer og

gennemføringer i etageadskillelser.

For at undersøge om en væs-

entlig del af spredningen i nabo-

bygningen foregik igennem hulmu-

ren blev der udtaget prøver fra hul-

muren både i kælderen og på 1.

sal. Prøverne viste indhold på hhv.

2.300 og 1.600 µg/m3, hvilket sva-

rede til koncentrationen målt i

poreluften under nabobygningens

kældergulv.

Ud fra disse data blev det i sam-

arbejde med myndigheder og

embedslæge besluttet at igangsæt-

te en afværge i form af ventilation

direkte i hulmuren.

AAffvvæærrggeettiillttaagg

I samarbejde med grundejeren

blev der opstillet et ventilationsan-

læg med udsugning fra 8 punkter i

hulmuren i kælderen. Der anven-

des en støjsvag ventilator, som er

tidsstyret og kører 14 timer i døg-

net i perioden kl. 7-21. Ventilatoren

giver et flow på ca. 220 m3/time,

svarende til et luftskifte på 2 gange

i timen i det ca. 10 cm brede hul-

rum. Afkastet fra udsugningen

ledes via et spiorør i en eksisteren-

de ventilationskanal op gennem

bygningen til over tagkip. Figur 1

viser et foto af afværgeanlægget,

hvor man ser, hvordan ét af sugene

går ind i hulmuren (det tynde rør

med ventil).

Afværgen blev startet den 3.

december 2003, og der er efterføl-


Jordforurening:

Spredningsveje og sikring af indeklimaet påtre forurenede grunde

Figur 1: Foto af del af afværgeanlæg med pumpen til venstre.

gende målt PCE-koncentrationer i

hulmuren efter 1 uge, efter 6

måneder og efter 12 måneder.

Efter 6 og 12 måneders afværge-

drift er der også målt PCE koncen-

trationer i indeluften i de berørte

lejligheder.

Efter i gangsætningen af afvær-

gen er sket en væsentlig reduktion

af PCE-koncentrationen i hulmuren

i kælderetagen, stueetagen og på

1. sal.

Reduktionen ses allerede efter 1

uges drift af ventilatoren, og det

lave koncentrationsniveau oprethol-

des i den efterfølgende driftsperio-

de.

Omkring udviklingen i PCE-kon-

centrationen i indeluften i lejlighe-

derne efter igangsætning af afvær-

gen, så viser undersøgelsen, at der

efter 6 måneders afværge er målt

en væsentligt lavere koncentration

af PCE både i stueetagen og på 1.

sal, og at koncentrationerne efter

ca. 12 måneders drift er reduceret

til under 1 µg/m3.

Ved de seneste to målerunder

er der således ikke konstateret ind-

hold over kvalitetskriteriet for afd-

ampning af PCE i de undersøgte

lejligheder.

Resultaterne underbygger der-

med formodningen om, at forure-

ningsspredning i hulmuren har

været årsag til forureningen i de tre

lejligheder, og viser endvidere, at

den etablerede afværgeløsning har

en væsentlig effekt, der på kort tid

har løst problemet med forhøjede

koncentrationer af PCE i indeluften

i ejendommens lejligheder.

Eksempel 2 -forureningsspredningigennem gulv og via hulmurBBaaggggrruunndd oogg ffoorruurreenniinnggssssiittuuaattiioonn

I en ejendom, som tidligere har

været anvendt til renseri, er der

konstateret indhold af perchlorethy-

len (PCE) i poreluften under gulvet.

Stueetagen i ejendommen anven-

des i dag til butik, mens der er

beboelse på 1. sal.

Under lokalet, hvor rensemaski-

nen har været placeret, er der målt

indhold af PCE på op til 40.000

µg/m3, mens der i indeklimaet blev

konstateret indhold på ca. 15-20

µg/m3 i stueetagen og ca. 10-15

µg/m3 på 1. sal. Alle niveauer er

verificeret ved gentagne målerun-

der.

AAffddæækknniinngg aaff sspprreeddnniinnggssvveejjee

Der blev gennemført en grundig

bygningsteknisk gennemgang, hvor

en række mulige spredningsveje

blev identificeret; herunder hulmu-

re, skorstensskakter og gulvafløb,

samt sprækker omkring rørgen-

nemføringer og i støbeskel i beton-

gulvet.

Der var endvidere fastlimet

gulvtæppe på store dele af beton-

gulvet i stueetagen, hvorfor der

kunne være ”usynlige” revner i sel-

ve betongulvet.

Dernæst blev der anvendt en

sniffer (af typen ppbRAE) til at

afdække, hvilke spredningsveje der

var ”aktive”. Fordelen ved snifferen

er at den giver et relativt forure-

ningsniveau med det samme, hvor-

ved et meget stort antal målepunk-

ter kan afdækkes hurtigt og billigt.

På baggrund af sniffer-målingerne

var det muligt, at udvælge de bed-

ste steder at udtage prøver til

kemisk analyse.

Via sniffermålingerne kunne det

konstateres, at der skete en aktiv

damptransport via støbeskel og

sprækker i betongulvet, samt via én

af ejendommens hulmure. Via hul-

muren kunne dampene efterføl-

gende spredes til indeluften i både

stueetagen og på 1. salen igennem

bl.a. radiatorophæng og utætheder

omkring vindueslysninger. Der blev

konstateret PCE-koncentrationer i

hulmuren på op til 340 µg/m3.

Figur 3 viser hvordan aktive spred-

ningsveje afdækkes ved brug af

ppbRAE og Vaporcover, samt hvor-

dan der efterfølgende foretages en

prøveopsamling på kulrør til akkre-

diteret kemisk analyse fra en hul-

mur, der er identificeret som aktiv

spredningsvej. Figur 2 viser en aktiv

spredningsvej under det faste

gulvtæppe (et støbeskel), som blev

lokaliseret ved brug af ppbRAE og

Vaporcover. De to fotos i figur 2 og

3 er fra det samme område.


Ud fra de identificerede spred-

ningsveje, og på baggrund af de

relativt lave indeklimakoncentratio-

ner, er der gennemført en rækkeFigur 3: Anvendelse af ppbRAE og Vaporcover samt udtagning af kulrørsprøve i

hulmur.

Figur 2: Støbeskel under gulvtæppe

lokaliseret med ppbRAE og Vaporco-

ver.

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Proces

Ros tilSvendborgStart hver opgave med at

spørge dig selv: Hvad skal der

til, for at jeg får ros for det her?

Det var den røde tråd i en kom-

munikationsworkshop for Teknik

& Miljø i Svendborg Kommune,

som Tankegang har stået for

her i efteråret. 9 afdelingsle-

dere og nøglemedarbejdere har

udarbejdet kommunikations-

planer for den vigtigste opgave i

deres verden. Målet er at få ros

– midlet at skabe forståelse og

medvirken i omverdenen.

Vanebrydende visuel kommunikation

passive afværgetiltag på ejendom-

men. Der er udspartlet en fleksibel

og diffusionstæt epoxy-membran

på gulvet i flere rum i stueetagen.

Membranen er ført under dørkar-

me og op ad det nederste af de

indvendige mure for at tætne ved

div. støbeskel. Dertil er der foreta-

get en professionel tætning af rev-

ner og huller i hulmuren (ved radi-

atorophæng og vindueslysninger)

med en diffusionstæt, fleksibel og

langtidsholdbar fugemasse. Endvi-

dere er ejendommens brugere

informeret om retningslinjer mht.

en hensigtsmæssig praksis omkring

ophængning og gennemboring af

murværket.

Moniteringen efter de gennem-

førte tiltag pågår i øjeblikket og

moniteringen viser, at de gennem-

førte tiltag formentlig er tilstrække-

ligt til at sikre indeklimaet.

Eksempel 3 -forureningsspredningigennem kælderBBaaggggrruunndd oogg ffoorruurreenniinnggssssiittuuaattiioonn

I en etageboligejendom i Køben-

havn blev der konstateret indekli-

maproblemer pga. forhøjet indhold

af det klorerede opløsningsmiddel,

trichlorethylen (TCE).

Ejendommen har tidligere været

benyttet til en række forskellige

aktiviteter, herunder metalvarefabrik

med støberi, presseri, sliberi og lod-

destuer med syrekar og skyllekam-

mer samt til autoværksted med

nedgravede produkttanke, garage,

malerværksted, lakereri samt

maskin- og smedeværksted.

Forureningen var beliggende

under ejendommens kælder og

det viste sig, at forureningen spred-

te sig via kælderen til de overlig-

gende lejligheder og ikke via gen-

nemgående spredningsveje som

f.eks. hulmure, trappeopgange eller

skorstensskakte. Ved at reducere

indholdet af TCE i kælderen ville

det således være muligt at opnå en

reduktion i indeklimakoncentratio-

nerne i de overliggende lejligheder.

Kælderen i ejendommen benyttes

udelukkende til opbevaring, og der

er tilknyttet en vicevært til etage-

ejendommen.


På baggrund af den fastlagte spred-

ningsvej var det oplagt, at etablere

en rensning af luften i kælderen.

Luftrensning i kælderen er også en

praktisk løsning, da anlægget let

kan tilses af ejendommens vice-

vært og da vedligeholdelse af

anlægget kan ske uden gener for

ejendommens beboere.

For at rense luften i kælderen

blev der opsat en luftrenser, be-

stående af et ventilationsanlæg, der

recirkulerer kælderluften igennem

to parallelforbundne kulfiltre, se

figur 4. Rensningen af kælderluften

kan således sammenlignes med et

øget luftskifte i kælderen, og er

dimensioneret til at øge luftskiftet

med ca. 5 gange.

Et halvt år efter opsætning af

anlægget er indeklimakoncentratio-

nerne i alle lejligheder under Mil-

jøstyrelsens afdampningskriterium.

På figur 5 ses moniteringsresulta-

terne for kælderen.

Fastlæggelse afspredningsveje i praksisEn række oplysninger vedr. potenti-

elle spredningsveje kan fremskaffes

via bygningstegninger, men de

aktuelle spredningsveje bør lokali-

seres ved at foretage en grundig

bygningsgennemgang, og det er

naturligvis vigtigt, at bygningsgen-

nemgangen foretages af en erfaren

og fagligt kompetent medarbejder.

En række af spredningsvejene

vil være synlige, hvorfor de umid-

delbart kan lokaliseres ved inspekti-

onen. Der kan f.eks. være tale om

synlige sprækker eller revner i ter-

rændæk eller etageadskillelser. For

at lokalisere de spredningsveje, der

ikke umiddelbart er synlige kan der

i forbindelse med bygningsgen-

nemgangen anvendes specialud-

styr, der kan ”sniffe” sig frem til for-

ureningen, eller der kan udføres en

røgtest, som giver mulighed for en

visuel kontrol af luftstrømninger i

bygningen.

På baggrund af resultaterne af

bygningsgennemgangen vil der

efterfølgende skulle udtages et

antal luftprøver til kemisk analyse

i/ved de identificerede sprednings-

veje til en fastlæggelse af de fakti-

ske koncentrationer.

Fastlæggelse afspredningsveje er nødvendig– også til udarbejdelse afrisikovurderingenDet er vigtigt at pointere, at en

grundig bygningsgennemgang er

essentiel, både i forbindelse med

vurderingen af om indtrængende

dampe udgør en risiko for indekli-

maet og for en eventuel vurdering

af, hvordan indeklimaet efterfølgen-

de kan sikres mest effektivt.

Der er således set eksempler på

at indeklimarisikoen i etagebygnin-

ger underestimeres, fordi de mest

betydende spredningsveje ikke er

fastlagt og undersøgt. Det er såle-

des langt fra altid, at de højeste

indeklimakoncentrationer ses i

stueetagen, f.eks. hvis forureningen

primært spreder sig i hulmure eller

skorstensskakte.

Endelig er en god fastlæggelse af

de faktiske spredningsveje, som vist

i de tre eksempler, vigtig ved valg af

en cost-effektiv afværgemetode og

en forudsætning for, at man opnår

den ønskede risikoreduktion.


Figur 4: Luftrenseanlæg

Figur 5: Moniteringsresultater for indeluft i kælder.

Med programserien DAS family® supplerer vi NIRAS’ velkendte afløbs-program DAS2005/XT med nye tilkøbsprogrammer til drift og vedlige-hold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner etc.

Serien vil løbende blive opdateret – ligesom der vil blive udviklet nye programmer i takt med markedets behov.

www.niras.dk

DAS family giver:• overblik og viden til at træffe de rigtige beslutninger• medarbejderne den bedste software til at udføre opgaverne • mulighed for at tilbyde endnu bedre borgerservice

Ny programseriegår i dybden

Ved undersøgelse af de tal-rige danske forureningermed chlorerede opløsnings-midler, som ofte er forårsa-get af spild af fri fase påjorden, må der tages hen-syn til, at spredningsvejenefor stoffer, der er tungereend vand, er anderledesend for andre stoffer.Eksempelvis har overfladenaf et lerlag under terrænikke kun betydning for denvertikale udbredelse, menogså den horisontalespredning i jorden.

/ Af Civ. Ing., Hydrogeolog

Jesper Albinus, Grontmij | Carl Bro A/S

Grontmij | Carl Bro har i samarbej-

de med geofysiker Flemming Barla-

ch anvendt georadar ved flere

undersøgelser, hvor der er moræ-

neler under et lag fyldjord. Det kon-

kluderes, at når leroverfladen fast-

lægges ved georadar, kan spred-

ningsvejene i visse tilfælde ses

direkte og dermed kan antallet af

efterfølgende boringer optimeres

og reduceres. Endvidere kan risiko-

en for en fejlslagen afværgeindsats

reduceres. Resultatet er dermed

både en bedre sagsøkonomi og en

bedre forståelse af forureningsud-

bredelsen.

CHLOREREDEOPLØSNINGMIDLER

Hvor der handles, der spildesGennem tiden har chlorerede

opløsningsmidler været almindeligt

anvendt til affedtning, eksempelvis

ved metalforarbejdning, autoværk-

steder, garverier og ved renserier.

På alle disse typer virksomheder

har der potentielt kunnet forekom-

me spild på jorden og udsivning fra

beholdere eller kloakledninger, og

amternes kortlægning har vist, at

det snarere er reglen end undtagel-

sen at anvendelse og spild hører

tæt sammen.

Mens der i dag ofte kun ses

opløst forurening, kan årsagen til

den nuværende forurening godt

være spild af fri fase, der er fore-

gået årtier tidligere. Mens en

undersøgelse umiddelbart efter

spildtidspunktet ville vise en kraftig

forurening umiddelbart under jord-

overfladen, ser vi i dag i stedet

typisk en opløst forurening i større

dybde. Ofte er de øverste 1-2 m af

jorden næsten helt udvasket, mens

der i større dybde ses både jordfor-

urening og opløst forurening i

grundvandet.

I poreluften kan der også være

en væsentlig forurening, men det

er en anden spredningsvej, der ikke

behandles i denne artikel.

Spild og spredningsvejeVed spild af tunge, vanduopløselige

væsker på jordoverfladen vil der

ske en nedsivning gennem de

øverste jordlag, som ofte består af

muld eller sandet fyld, der er for-

holdsvis let gennemtrængeligt i

både vertikal og horisontal retning.

Den følgende beskrivelse forudsæt-

ter, at permeabiliteten af det ter-

rænnære lag er væsentligt højere

end det underliggende lag.

Hvis der er tale om en tilstræk-

kelig mængde væske, eventuelt

akkumulerede spild på samme

sted gennem nogle år, vil jordens

evne til at tilbageholde væsken

være utilstrækkelig til at hindre den

videre transport af den fri fase.

I områder, hvor der under et rela-

tivt permeabelt fyldlag findes

moræneler, vil lerets overflade i star-

ten virke som en tæt membran, som

er styrende for den tunge væskes

spredning, nøjagtig som membranen

under en kontrolleret losseplads.

Betydningen af vertikal spredning

gennem sprækker i moræneler


Georadar og Chloreredeopløsningsmidler

Direkte måling af forurening

Chlorerede opløsningsmidler

har en meget lavere dielektrici-

tetskonstant end vand. Kon-

stanten skal ikke forklares nær-

mere her, men betydningen er,

at det teoretisk er muligt at

detektere clorerede opløsnings-

midler direkte ved hjælp af geo-

radar, når forureningen har for-

trængt vandet fra porerne i jor-

den. I praksis vil det dog nor-

malt ikke være muligt at skelne

forureningen fra de lerlag, den

følger. Derimod er det af stor

værdi at få fastlagt laggrænser-

ne, også i sandlag, som ofte er

mere lagdelte end det fremgår

af boreprofiler.

omtales ikke i denne sammenhæng,

men må naturligvis inddrages i den

samlede beskrivelse.

Uafhængigt af grundvandets

beliggenhed vil væsken søge der-

hen, hvor leret ligger dybest; det kan

være i bunden af et sekundært

grundvandsmagasin, eller det kan

være i bunden af en umættet zone

oven på leret. Hvis leret overordnet

har en horisontal overflade, vil der

altid være nogle naturlige lunker eller

fordybninger, hvor væsken kan sam-

les. Hvis lerets overflade hælder, vil

væsken, hvis der er nok af den, kun-

ne strømme ganske langt oven på

leroverfladen, før den samler sig i

fordybningerne, se fig. 1.

Georadaren kan således spare

boringer, tid og penge, idet der

umiddelbart kan vise sig nogle

sammenhænge, som ellers først

ville kunne udledes efter udførelse

af et større antal boringer.

Det siger sig selv, at lunker i sel-

ve terrænoverfladen også har

betydning for hvor nedsivningen fra

terræn har fundet sted, specielt i

de tilfælde, hvor der er tale om en

forholdsvis tæt terrænoverflade.

Her kan mønsteret under overfla-

den dog også have betydning for

spredningsretningen.

FLADEKORTLÆGNING VEDGEORADARVirkemådeDen georadar, der har været

anvendt i de her omtalte under-

søgelser, er et elektromagnetisk

apparat på størrelse med en støv-

suger, udstyret med en antenne

samt en forbindelse til en bærbar

computer, der betjenes af opera-

tøren.

Antennen vælges således, at sig-

nalet passer bedst muligt til geolo-

gien og det, der søges kortlagt. Det

samme gælder beliggenheden af

profilerne, som ikke bør ligge for

langt fra hinanden; eksempelvis

Først når den fri fase ikke spre-

der sig længere i horisontal retning,

sker den væsentligste nedsivning i

leret fra de fordybninger, den har

samlet sig i. Det er disse steder, vi

ønsker at kende, også for at undgå

en fejlplaceret dyb boring som på

fig. 1. Det er vigtigt at være

opmærksom på, at i områder med

et planerende fyldlag er beliggen-

heden af disse fordybninger helt

uafhængig af fordybningerne i den

nuværende terrænoverflade.

ForureningskortlægningKortlægning af forurening med

chlorerede kulbrinter sker som

regel ved hjælp af poreluftmålinger

og boringer. Herved fås et begræn-

set antal punktinformationer, som i

bedste fald kan korreleres til en

rumlig forståelse, men i værste fald

ikke kan sammensættes på en

meningsfuld måde.

Hvis punkterne kunne placeres

optimalt fra start, ville det forøge

chancen for en korrekt fortolkning

af forureningens beliggenhed og

spredningsveje. En optimal place-

ring betyder bl.a. at punkterne pla-

ceres tættest nær kilden og at der

bores dybest, hvor forureningen

må formodes at være trængt

dybest ned, eller umiddelbart ned-

strøms for.

Georadaren er et nyttigt hjælpe-

middel til at få placeret poreluft-

punkter og boringer optimalt. Ud

fra antagelsen om, at der er sket

spild med fri fase, og at der er et

lavpermeabelt lag under det øver-

ste lag af fyld og muld, vil kortlæg-

ning med georadar i mange tilfæl-

de kunne vise, hvor der skal bores.

Formålet med georadaren er blot at

kortlægge overfladen af det øverste

lavpermeable lag, hvorefter man - i

forbindelse med udførelse af pore-

luftmålinger eller boringer - sørger

for, at der bliver boret i lunkerne,

fordybningerne i leroverfladen.


Figur 1 Eksempel på spredning af fri fase forurening med chlorerede stoffer.

Figur 2 Georadarer med forskellige antenner.

kan 1-2 m være passende ved

kortlægning af en morænelersover-

flade 1-2 m under terræn, dette

afhænger dog noget af overfladens

udseende.

Signalerne, der udsendes, er

elektromagnetiske radiobølger,

typisk i frekvensområdet 50-500

MHz. I jorden dæmpes signalerne

afhængigt af jordtypens elektriske

resistivitet; således er indtrængnin-

gen mindre jo lavere resistivitet.

Dermed er der mindst dæmpning

og størst indtrængningsevne i tørt

sand og størst dæmpning i smelte-

vandsler. I moræneler når signaler-

ne typisk højst 3-4 m ned, dybest

ved lave frekvenser, /2/.

I den aktuelle sammenhæng er

den begrænsede indtrængnings-

dybde ikke et problem, da de inte-

ressante forhold findes inden for få

meters dybde. De bedste data fås,

hvor der er god kontrast mellem

fyldlaget og moræneleret, dvs. der

vil ofte fås nyttige informationer

hvor der er sandet umættet fyld

overlejret på fed moræneler.

Der opmåles typisk i linieprofiler,

der på forhånd er målt ind eller

afmærket for efterfølgende ind-

måling i planen. I kuperet terræn

må overfladen nivelleres, således at

eksempelvis toppe i terrænet ikke

fejlfortolkes som lunker i det under-

liggende lag.

Ud fra de karakteristika, opera-

tøren identificerer, kan der derefter

eksempelvis laves en konturering

på et kort, f.eks. af dybden til

moræneleret eller af tykkelsen af et

givet lag. Et grid kan farvekonture-

res og vises i illustrativt 3D per-

spektiv. Med sådanne figurer skal

man huske, at der er tale om en

fortolkning, dvs. der er gjort nogle

antagelser ved den efterfølgende

databehandling.

Endelig er der også mulighed for

at lave filmsekvenser, eksempelvis

af tætliggende snit i stadig større

dybde. En sådan præsentation kan

lagres på CD, men forudsætter en

vis forståelse af radargrammer.

Muligheder og fordeleKortlægning med georadar har den

umiddelbare fordel, at der på kort

tid kan udføres en detaljeret flade-

opmåling på et stort område som

supplement til punktoplysninger i

form af boringer. Som hovedregel

kan der udføres opmåling, blot

adgangsforholdene tillader at man

kan bevæge sig rundt på området. I

forbindelse med kortlægningen vil

det være muligt at opdage andet,

som sandsynligvis ikke vil blive truf-

fet ved borearbejde, eksempelvis

• eventuel nedgravet emballage.

• rørføringer af betydning for

spredningen

• tanke

• tidligere rørgrave m. sandopfyld

Der kan endvidere suppleres med

indendørs profiler, hvor der er behov

for det, hvis pladsen tillader det.

Efter kortlægningen er overfla-

den intakt og der er ingen spor

eller behov for retablering af over-

fladen.

Vanskeligheder ogbegrænsningerVed manglende kontrast mellem

fyldjorden og den underliggende

naturlige jord vil kortlægning af den

naturlige overflade være vanskelig.

Da ler dæmper signalerne

meget, kan man ikke påregne at få

informationer fra større dybde end

3-4 m, når der måles i områder

med moræneler.

Elektrisk ledende sedimenter

(elektrisk modstand mindre end

100 ohm-m) kan ikke gennem-

trænges af georadaren. Eksempel-

vis vil armerede gulve være proble-

matisk.

I bakket terræn skal der korrige-

res for varierende terrænniveau,

dvs. indmåling i planen skal supple-

res med en z-koordinat.

Ydre forhold kan være begræn-

sende for indsamling af profiler,

eksempelvis trafik, regn og blæst,

bevoksning, tuegræs, vandhuller,

slagger o. lign.

CASE 1 VASBYVEJ VED SENGELØSEFormålet med undersøgelsen på

Vasbyvej var at belyse forholdene

på et ubefæstet areal med hensyn

til beliggenheden af morænelerets

overflade.

På lokaliteten er der ovenpå

morænen et fyldlag, som i sin tid er

udlagt for at planere og stabilisere

området. I perioden 1973-1976

blev der på ejendommen drevet

en kemikaliefordelingscentral, og

her blev der bl.a. håndteret og

spildt chlorerede opløsningsmidler.

Kortlægningen af moræneover-

fladen blev udført på en enkelt dag

og skulle vise, om der kunne identi-

ficeres områder på grunden, hvor

sandsynligheden for nedsivning i

moræneleret var større end andre

steder på grunden. Der var områ-

der, hvor der ikke kunne udstikkes

radarprofiler, da der lå klart vand

efter afsmeltning af sne. Beliggen-

heden af profilerne blev således

mere bestemt af mulighederne

end af ønskerne.

ResultatVed konturering kunne man nord

for bygningen se et trug eller en

lunke i det underliggende moræne-

ler, se fig. 3 og 4. Denne fordyb-

ning kunne ikke ses i terrænet,

som er fladt på det pågældende


Fig. 3: Dybde til moræneleret, grøn farve er dybest.

Fig. 4 Samme område som i figur 3, afbildet i 3D.

sted.

Hældningen af morænelerets

overflade hen mod fordybningen

kan skønsmæssigt bestemmes til

mellem 2 og 8 %.

På størstedelen af georadarprofi-

lerne kunne der også ses sten ned

til ca. 2 m dybde. Dette viser indi-

rekte, at moræneleret er relativt

permeabelt, fordi signalerne ikke

ville trænge ned i den dybde i

kompakt, tæt moræneler. Dataene

indikerer altså, at der kan være risi-

ko for nedsivning gennem

moræneleret.

Vandprøver fra moræneleret fra

11-13 m u.t. bekræftede, at langt

de højeste koncentrationer fandtes

i grundvandet under fordybningen,

repræsenteret ved boringerne B2

og B102 (Stiplet område på fig. 4).

I jordprøver fra boringen var der

meget kraftige PID-udslag fra

omkring 1 m u.t. (svarende til bund

af fyldlag) til bund af boringen. Der

er ikke i dag tegn på fri fase i jor-

den, men vandet indeholder

omkring 30-40 mg/l chlorerede

stoffer, domineret af nedbrydnings-

produktet dichlorethylen.

Spildene kan have fundet sted

nord for bygningen, hvor der er en

port, og det er en mulighed, at

spildvæskerne i årenes løb har

samlet sig i fordybningen nær byg-

ningens nordvestlige hjørne, hvor-

Der kan spares boringer og der kan

sikres en optimal placering af de

boringer, som nødvendigvis må

udføres. Georadaren bør inddrages

tidligt i undersøgelsen, og prisen vil

oftest være mindre end prisen for

1-2 fejlplacerede boringer. Meto-

dens værdi vil dog afhænge af,

hvordan spild(ene) er forekommet,

hvor store de er, og hvordan de

geologiske forhold er.

Ved kortlægning af oversiden af

de øverste lavpermeable lag fås der

en god indikation af, hvilken retning

forureningen kan være spredt i, og

der er derfor større chance for suc-

ces i planlægningen af det videre

arbejde. Det vil sjældent være

muligt at påvise forureningen direk-

te med georadar.

Referencer:Nedenstående referencer giver nogleudmærkede beskrivelser af georada-rens virkemåde:

/1/ 2 D GPR Data Processing: Tuto-rial. Flemming Barlarch, 2003. /2/ Georadars indtrængningsdybde,Ingelise Møller, GEUS, og Lars Niel-sen, KU, 2005.http://www.geus.dk/publications/div-artikler /geologisk_ nyt_3_2005_p10-14.pdf/3/ Knight et al. Ground PenetratingRadar for Environmental Applications,2001.http://pangea.stanford.edu/rese-arch/enviro/papers/Knig-ht%20(2001).pdf

efter gennemsivning af morænele-

ret er sket over en årrække.

CASE 2 VIRKSOMHED I HØJETÅSTRUPFormålet med denne undersøgelse

var at belyse forholdene i under-

grunden indenfor et befæstet

område med hensyn til struktur af

lag og eftersøgning af rørledninger.

På lokaliteten er der ovenpå

morænen et gruset fyldlag og

ovenpå dette er to bygninger

opført. Mellem bygningerne er der

asfalteret. I 90’erne blev der spildt

nogle hundrede liter 1,1,1-TCA (tri-

chlorethan) ved gavlen af den vest-

lige bygning, hvor det kunne sive

gennem et lag af singels.

På en enkelt dag blev der ind-

samlet profildata både udenfor på

fliser og asfalt samt indendørs i

værkstedsrum.

Kortlægningen af moræneover-

fladen viste en øst-hældende

morænelersflade, dvs. at gennem-

sivning af moræneleret sandsynlig-

vis var sket et sted øst for spildste-

det (mod højre på fig. 5).

Ved efterfølgende boringer og

udtagning af vandprøver fra

moræneleret blev det bekræftet, at

de højeste koncentrationer ned

gennem leret ikke var under selve

spildstedet ved den vestlige byg-

ning, men derimod i de boringer,

der var tættest på den østlige byg-

ning (op til 20.000 µg/l). Fig. 6

viser grundvandets indhold af

1,1,1-TCA ca. 10 m u.t. i moræne-

leret. Der kan også være høje kon-

centrationer inde under den østlige

bygning, men der kunne ikke

udføres boringer der.

Resultaterne indikerer således,

at væsken har sivet gennem fyldla-

get direkte ned på morænelerets

overflade, hvorefter den har

bevæget sig mod øst ovenpå

moræneleret før gennemsivning.

Stoffet TCA krævede i øvrigt, at

jordprøver blev målt med MIMS i

stedet for PID, da TCA ikke kan ses

med de almindelige PID-lamper,

som ellers bruges i næsten alle

sager med jordforurening. Da

MIMS metoden viser de enkelte

stoffer, blev der opnået en god

beskrivelse af både TCA og DCA i

jordprøverne ned igennem

moræneleret.

DISKUSSIONGeoradar er en hurtig kortlægnings-

metode, som er et godt supple-

ment til undersøgelser i byområder,

hvor der ligger sandede fyldlag

ovenpå moræneler, og hvor der er

sket spild med fri fase tunge stoffer,

som chlorerede opløsningsmidler.


Fig. 5 Dybde til moræneler (”lag B”), m. Rød farve er dybest. Bygninger vist

med fede linier.

Fig. 6 Udbredelse af TCA forurening i grundvandet 8-10 m u.t. i moræneleret.

Konturer for 5000, 500 og 50 μg/l er optegnet.

Høringssager I perioden fra 2. sep. til 1. okt. 07

har faggrupperne afgivet svar i føl-

gende høringssager

Fredningsplanlægning og årlig ind-

beretning til SNS

2 bekendtgørelser vedr. tilskud

til elproduktion

Udkast til lovforslag - ændring af

forskellige afgiftslove (justeringer i

afgiftslovgivningen af hensyn til EU-

medholdelighed)

Udkast til bekendtgørelser om

personlig autorisation el. teknisk

ansvarlig

Udkast til ny vejledning om flyt-

ning af lig og urner

Udkast til bekendtgørelse om

vejnavnes entydighed mv.

Udkast til bekendtgørelse om til-

skud til forsøgsordning med biodie-

sel

Ændringsforslag vedr. lov om tra-

fikselskaber

62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 62

KTC-nyt

Nye medlemmer i perioden2. september - 1. oktober 2007Myndighedschef Mogens Rytter Bentzen

Herning Kommune

Sekretariatsleder Thomas FærgemanDanmarks Miljøportal

Centerchef Mikkel Aarøe-HansenKøbenhavns Kommune

Vej- og trafikchef Poul-Henning Nielsen Assens Kommune

Revision af spildevandsplanen ...........................................................................1.-2. nov.Planloven i praksis..................................................................................................1.-2. nov.Praktisk drift af genbrugsstationer - grundkursus ......................................5.-6. nov.Spildevandsdata på Danmarks Miljøportal - WinSpv ......................................6. nov.Grundlæggende hydraulik...................................................................................7.-8. nov.Optimering af processer på renseanlæg .........................................................8.-9. nov.Procesteknik 2 ....................................................................................................12.-14. nov.Landbrug - værktøjer til den administrative medarbejder ..................13.-14. nov.Regulering i det åbne land - de små lovområder ...................................14.-15. nov.Virksomhedstilsyn og administration..........................................................14.-16. nov.Miljøfarlige stoffer i udledninger ........................................................................15. nov.Partnering i spildevandssektoren..................................................................20.-21. nov.Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger...........................21. nov.Udbud af vandløbsvedligeholdelsen ...................................................................22. nov.In situ-oprensning af forurenet jord - temadag .............................................22. nov.IT i kloakforsyningen ........................................................................................22.-23. nov.Gadekær, branddamme, småsøer og regnvandsbassiner i byen .................26. nov.Forvaltningsret ...........................................................................................................28. nov.Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU................................................29.-30. nov.Konflikthåndtering på genbrugsstationer ......................................................3.-4. dec.Regnvandsbehandling ................................................................................................5. dec.Renovering af afløbssystemer ............................................................................6.-7. dec.

Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Miljødagene 2007- fokus på aktuel lovgivning

Arrangør: KTC i samarbejde med IBC EuroforumMiljøchefer, miljøkonsulenter, miljøkoordinatorer, jurister iden offentlige som private sektor samt rådgivere og advo-kater

Programmets hovedpunkter:

* Seneste nyt om kommende EU-lovgivning

* Det nye miljøansvar

* Ny dansk affaldsstruktur – nye muligheder?

* Nyt affaldshierarki og nye affaldsdefinitioner – hvad

er affald?

* Arbejdsmiljølovgivning – seneste nyt

* REACH & GHS – status, konsekvenser og praktisk

håndtering

Tidspunkt og sted:27.11.2007-28.11.2007 kl. 09:00-16:30Radisson SAS, Amager Boulevard 70, 2300 København S

Pris:Særpris for KTC medlemmer kr. 8.495,- ekskl.moms

Tilmelding:http://www.ibceuroforum.dk

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndig-hedsbehandling: KMD Structura Byggesag,KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængen-de processer og indfrier behovet for tætintegration mellem bygge-, miljø- og plans-agsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgavernei teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødata-basen (E&M), Ejendom Decentral, KMDEjendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring,Løn og Ledelsesinformation (Essentia), For-brugsafregningsystemet FAS C/S og KMDWeb GIS.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanor-dic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 19, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.



Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.



RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIInnggeemmaannssssoonn TTeecchhnnoollooggyy,, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geoteknisk.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.



Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Al henvendelse til: KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

TEMADAG: På vej mod frækkere faskiner

Sted: Torsdag den 22. november 2007 kl. 9.00 -16.00 påTeknologisk Institut, Konferencesalen, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Indhold: Moden skifter og faskiner spås et voldsomt comeback i afløbssystemer. Dervil både blive plads til den oprindelige ’lille stenfyldte’ til baghaven, og til senere varian-ter såsom ’regnvandskassetten’, ’muldenrigole’ og ’linked-in infiltration trenches’. Menmed drivere som klimaændringer, skærpede krav til vandmiljøet og efterspørgslen på’socialt’ vand i bymiljøet er vejen banet for en radikal anderledes tilgang til fænomenetfaskiner, herunder nogle meget store faskiner anlagt og drevet i offentligt regi. Er detf.eks. muligt at udnytte jordens makroporestruktur til at reducere faskiners tømningsti-der? Og hvor meget betyder smearing i forbindelse med anlæg? Der er nye teknikkerpå vej, som måske kan revolutionere branchen, og skabe vigtige alternativer/supple-menter til traditionelle systemer. Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem KUSkov & Landskab, GEUS og Rørcentret.

Pris: 2.300,00 kr. excl. moms incl. forplejning

Tilmelding: Direkte til Rørcentret, Teknologisk Institut,Gregersensvej 2630, Taastrup på telefon 72 20 22 90 eller på vores hjemmeside: http://www.teknologisk.dk/kurser/k23680

PROGRAM: Velkomst og kort præsentation af idéen bag ”Fremtidens frække faskine”v/ Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab / Ulrik Hindsberger, Rørcentret

Hvordan kan lokal forsinkelse og faskiner indtænkes, når klimaændringer ogbyvækst presser byens afløbssystemer?v/ Peter Steen Mikkelsen, DTU

Hvad ved vi om faskiner i dag? Hvad er levetiden, og hvilke krav stilles til drift ogvedligeholdelse?v/ Ulrik Hindsberger / Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret

Konkret eksempel på, hvorfor anlæg af større faskine blev valgt fra. Case fra Ege-dal Kommunev/ Bruno Andersen / Jan Poulsen, Egedal Kommune

Hvilke muligheder har vi for at kontrollere kvaliteten af det tag- og vejvand, som vinedsiver?v/ Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab

Workshop 1: Kan store kommunale faskiner indgå som et væsentligt element I byensafløbssystem? Afdækning af behov samt begrænsninger

Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jords-truktur er hensigtsmæssig? Eksempler på teknisk udnyttelse af jordstruktur tilmiljøformålv/ Knud Erik Klint, GEUS

Oplæg til Workshop 2. Hvilke hydrauliske egenskaber er hensigtsmæssige for den”frække” faskine? Hvilke krav stiller dette til anlæg og drift?v/ Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab

Workshop 2: Diskussion af idé bag ”frække faskiner”. Muligheder, konkrete idéer,bekymringer, forslag til demo-anlæg og afprøvninger

Opsamling af input til det videre arbejdev/ Ulrik Hindsberger / Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret

teknik & miljø oktober 2007

Documents