teknik & miljø januar 2007

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE JANUAR 2007 • NR. 1

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

ENVINA:Ny medarbejder-forening

Barcelona –KTC studieture

Byggeriets udvikling

– eller afvikling ?

Tungmetaller

og

regnvand

Embedsmand og politiker:Et ægteskabslignende forhold!

Havnekonference 2007

Fed ferie eller saglig studietur?

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

NOGLE SER TOMME PLADSER ...

Carl Bro · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.com

Carl Bro har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner. Vi har

gennemført tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver i tæt dialog

med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning er at være visionær og udfor-

drende; men altid kombineret med en realistisk tilgang til opgaven og fokus på den

praktiske udførelse. Det er for os den rigtige måde at gribe et samarbejde an på.

CARL BRO OG KOMMUNERNE

UD

VIKL

ING

OG

PLA

NLÆ

GN

ING

WEB

, GIS

OG

IT-L

ØSN

ING

ER

DRIF

T O

G V

EDLI

GEH

OLD

ELSE

FORS

YNIN

GSV

IRKS

OM

HED

NAT

UR-

OG

MIL

JØIN

DSAT

S

MED

ARBE

JDER

E

Regioner og kommuner har overtaget en

række fagområder fra amterne. Hvis I

mangler ekstra hænder til de nye opga-

ver, er Carl Bro klar til at træde til med

erfarne medarbejdere.

Tidspres og mangel på medarbejdere

betød, at fl ere amter i 2006 brugte vores

assistance til at få bund i bunkerne og

lukke ordentligt ned. Nu er vi klar til at

hjælpe jer med overtagelsen og den vide-

re udvikling af de opgaver, I har overtaget

fra amterne

Ring til os, hvis I vil vide mere om, hvordan

vi kan afl aste jer.

... vi ser plads til udvikling

3186 CB TEKMIL_Udvikling.indd 1 04/01/07 14:37:50

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Havnekonference 2007Vel har dette blad nedtonet efternavnet – havne-

ingeniøren, men det ændrer ikke ved at havne-

nes betydning er stor i en kommunal teknik- og

miljøsammenhæng. Danske Havne inviterer til

havnekonference med titlen ”Havnen - forret-

ning, liv og bæredygtighed” i dagene tirsdag den

27. og onsdag den 28. februar 2007 i Frederiks-

havn. Vi bringer en række artikler om havnenes

udfordringer – sådan som de ser ud fra Danske

Havnes synsvinkel. Der er sikkert andre holdnin-

ger og så er der inviteret til debat! Vi ønsker god

konference! LLææss ffrraa ssiiddee 4477

Nye roller i ægteskabet!Der findes forskellige bud på kodeks med anbefalinger

for god offentlig ledelse. De udgør tilsammen et priorite-

ret billede af, hvad de administrative chefer skal leve op

til for at udøve god ledelse. For politikere findes der ikke

på samme måde en kodeks for god politisk ledelse,

men nu kan du få et bud! Forfatterne til bogen ”Politi-

kere og embedsmænd - samspil om ledelse i den

offentlige sektor” Erik Lindegaard og Max Rasmussen, skriver nemlig i dette og et efterfølgende

nummer af bladet en artikel hver med afsæt i bogen. Læs også en samtale med 4 kommunalpo-

litikere om deres forventninger om fokuspunkter i rollefordelingen mellem forvaltninger og politi-

kere.

LLææss ffrraa ssiiddee 1188

Overblikket...

Fed ferie eller saglig studietur?DR satte i efteråret fokus på politikeres og embedsmænds deltagelse i studieture og TV2 har

bedt om aktindsigt i kommunernes rejseaktivitet. Det hænger i luften, at turene over en kam i

virkeligheden mere har karakter af fornøjelse og ferie og at private leverandører med studieture

som smørelse forsøger at opnå kommunal velvilje. Men kan der opstilles faste retningslinjer, så

man er sikker på, at kommunale politikere og embedsmænds udenlandsrejser altid har et sag-

ligt formål? Vi prøver at indkredse spørgsmålet. Læs bl.a. om Ombudsmandens holdning til

udfordringen og hold selv tungen lige i munden næste gang du skal på tur!

LLææss ssiiddee 3366

Ny medarbejderforeningstiftet!FMK og MINA medarbejderforeningerne for mil-

jømedarbejderne i amter og kommuner har nedlagt

sig selv og stiftet en ny fælles forening ENVINA. Mål-

gruppen er medarbejdere på plan-, natur- og mil-

jøområdet i det offentlige. Foreningen kan potentielt

få 2500 medlemmer og ambitionerne er høje.


Kommuneplan og ejerskabHvis Kommuneplanen skal blive en succes er det nødvendigt at se den i det

rette samspil og ikke som en konkurrent til de øvrige planer i den kommuna-

le organisation. Og ejerskabet det skal være hos politikerne. Udgangspunktet

er, at kommunerne i løbet af ganske kort tid skal lave kommuneplanstrategi

og siden hen nye kommuneplaner. Læs et bud hvordan processen gribes an.


Byggeriets udviklingeller… !Byggeriets udvikling har været på dagsorde-

nen i snart mange år, og der har været gen-

nemført et utal af analyser, udredninger og

udviklingsprojekter i hele perioden. Men er

der egentlig sket særligt meget? – og er der

sket noget, som ikke ville være sket allige-

vel? Lige nu er mantraet Lean Construction,

og det er nok også rigtigt på langt sigt, men

hvor mange i branchen tror mon på det her

og nu? Henrik Kærgaard ligger op til debat !



Værsgo! Så sidder du med det førstenummer af ”Teknik & Miljø” i hånden.Kommunalreformen var den oplagte lejlig-hed til at modernisere Stads- og havnein-geniørens udseende og indhold.

/ Af chefredaktør Michael Nørgaard, Teknik & Miljø

For 10 år side spåede mange, at de trykte medier

og fagblade ville dø en stille død og blive erstattet

af online-medier og internettet. Men forudsigelser-

ne holdt ikke stik. Aldrig nogensinde har udbuddet

af magasiner været større og oplagstal og læserska-

re vokser. Magien ved at sidde med et godt blad i

hånden er ikke forsvundet. Men det betyder også,

at kampen om læsernes tid intensiveres. Vores mål

er selvfølgelig at fange din opmærksom – og derfor

er vores ambition at have et blad fyldt med aktuel-

le og væsentlige historier, der kan give dig overblik

og baggrundsorientering på teknik- og miljøområ-

det. Døm selv om vi er på rette spor…

Fokus på indholdet!Som baggrund for relanceringen af bladet har vigennemført en række interviews og analyser for atfå præciseret læsernes ønsker til et fremtidigt blad.Konklusionen er, at der skal mere fokus på ledelseog politik, som i den rette balance med teknik- ogmiljøfagligheden skal tegne bladets profil.Vi har sat processen i gang, men en væsentlig delaf bladets indhold skal fortsat bestå af artikler ogindlæg fra aktører i sektoren – ledere og medarbej-dere i offentlige og private virksomheder. Vi serfrem til i dialog med vores artikelforfattere – oglæsere -at videreudvikle bladets indhold, så bud-skaberne trænger endnu bedre igennem og skaberdebat og inspiration i sektoren.Tilhørsforholdet til KTC skal også i det kommendeår understreges i tæt samarbejde med foreningensnye faggrupper og kredse, ligesom integrationen afbladets webside med KTC Portalen skal konkretise-res og give bedre webfaciliteter for bladets læsereog samarbejdspartnere.

God læselyst !

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE JANUAR 2007 • NR. 1

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

ENVINA:Ny medarbejder-forening

Barcelona –KTC studieture

Byggeriets udvikling

– eller afvikling ?

Tungmetaller

og

regnvand

Embedsmand og politiker:Et ægteskabslignende forhold!


Fed ferie eller saglig studietur?

KOMUNAL TEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 510,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.380 ekspl.I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

Leder

Nyt navn – ny stil

WWW.NCC.DK

Et ordentligt byggeri er bygget på viden. Viden om hvordan komplekse problemstillinger løses og hvem der skal løse dem. Og frem for alt viden om hvordan viden udvikles og udveksles. Derfor arbejder vi løbende på at udvikle og dele vores kompetencer i hele byggeprocessen. Fra risikostyring og effektivisering til uddannelse af fremtidens entreprenører så vi kan skabe endnu bedre byggeri.

Kan du gætte hvem vi er?

VIDEN ER FUNDAMENTET I ET

GODT BYGGERI


Indhold

18 I Ny rollefordelingNye og større kommuner ændrer rollefordelingen mellem embedsfolk og politikere.

20 I Et ægteskabslignende forhold!Ny bog om ledelse i den offentlige sektor med fokus på forholdet mellem politikere og embedsmænd.

24 I Ny medarbejderforening stiftetNy forening for plan-, natur- og miljømedarbejdere har set dagens lys. Læs interview med formanden.

26 I Kommuneplan og ejerskabKommuneplanen bliver et centralt dokument i kommuner-ne og ejerskabet skal være hos politikerne!

28 I Planstrategien er redskabetByroller bliver afgørende, når en sammenlagt kommune skal prioritere forholdet mellem flere tidligere kommune-centre.

30 I Light Visions – lys over FrederikshavnFrederikshavn satte i en række lysdesignere stævne i byen. Ambitionen er at blive lysby nr. 1.

32 I Vejsektoren – videndeling og efteruddannelse

Vejsektorens Efteruddannelse har undersøgt vejsektorens ønsker til efteruddannelse.

Studieture

36 I Fed ferie – eller saglig studietur?Kan der opstilles faste retningslinier, når politikere og embedsfolk skal på studietur. Vi gør status.

39 I Barcelona - KTC studieture 200665 politikere og embedsfolk var på studietur med KTC til Barcelona. Indstik med billeder og artikler.


47 I Havne og fremtidens transportDe danske havne er parat til at byde ind som central aktør i fremtidens infrastruktur.

48 I Det går rigtigt godt i havnenStigende godsmængder og stigende passagertal - havneneblomstrer og har plads til mere.

50 I Giv havnen en god miljølovgivningVandrammedirektiv og sedimenthåndtering – miljølovene har også betydning for havnene.

52 I Havne køber lovligt træTropisk træ benyttes i havnebyggeri – men udbuddet af bæredygtig træ er ifølge Danske Havne ikke stor nok.

54 I Modulvogntog i DanmarkDanske Havne støtter forsøgsordningen med modulvogn-tog – lastbiler op til 25 meters længde.

56 I Havne som transportcentreGrenå, Esbjerg og København-Malmø – 3 eksempler på havne som spiller en rolle som transportcenter.

Diverse

58 I En ny slags partnerskabNye forsøg med støjpartnerskaber giver mulighed for at finansiere bekæmpelse af støj.

61 I Partnering i praksisVejdirektoratet har lavet en partneringaftale om renholdelseog vedligeholdelse af arealer.

64 I Tungmetaller og regnvandRegnvand og vand fra befæstede arealer indeholder tung-metaller. Hvilke krav kan vi vente fremover ?

69 I Den Gyldne Løve til DanmarkEt dansk hold har vundet den prestigefyldte arkitekturpris på arkitekturbiennalen i Venedig.

72 I Godt samarbejde gavner fjernvarmekunderKøbenhavns Energi har indgået en partnering lignende aftale der giver bonus for fjervarmekunderne.

74 I Byggeriets udvikling – eller byggeriets afvikling?Man taler meget om byggeriets udvikling, men der sker ikke rigtigt noget i praksis derude. Debat..

77 I Nyt fra KTC

50

20

39


Den tekniske chef 7. - 9. marts 2007

Program Onsdag den 07.03

• Ledelse og kommunikation med humor som forløser

Chefkonsulent og ekstern lektor Per Ryt-Hansen HumorRessource

• Det er Mit ansvar, at det er sjovt og udviklende at arbejde ivores kommune.

Eftermiddagens forløb ledes af Tankegang A/S

• Aftenprogram

Mit ansvar… Administrerende direktør Alfred Josefsen, IrmaA/S, forfatter til bogen "Kære Irma - it's all about people!"

Torsdag den 08.03Introduktion til dagenVed Mikael Jentsch og Søren Peter Sørensen, KTC

• Udfordringer på planområdet - Plan 09Sven Erik Rolandsen, Sekretariatsleder PlanO9Hans Peter Svendler, Direktør RealDania

• Kan planlægning reduceres til zoner og afstandsbælter?Dennis Lund, Arkitektfirmaet Møller og Grønborg

Paneldebat - Ordstyrer og debattør Ole Stilling, Hillerød

• IT og GISCenterchef Jens Ole Back, KL

• Miljøområdet i 2007 og fremefterDirektør Ole Christiansen, Miljøstyrelsen

• Erfaringer med miljøopgavenTeknisk direktør Trine L. Holmberg, Gentofte kommune

• Naturbeskyttelse i 2007 og fremefterSkov og NaturstyrelsenDirektør Tommy Mostrup, Miljøcenter Århus

• Når effektivitet og kvalitet er svaret …Ove Kaj Petersen, Professor og Centerleder ved Copenha-gen Business School

• Sidste nyt fra KLKontorchef Eske Groes

• Når nu forandringerne er kommet for at blive – skulle viså ikke hilse dem velkommen og få det bedste ud dem?

Fredag den 09.03

• Kommunal ejendomskapital

- Forvaltning- Styring- Erfaringer fra Sverige

• Venskabsbyer – hvad nu?

- Internationale relationer i den nye storkommune – hvadhar vi gjort?

• Metropoler og deres betydning

- Hvordan skaber man liv og oplevelser i en storby?

- Hvad vil de store metropoler komme til at betyde for egne og lande omkring dem?

Om konferencen - TilmeldingKonferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole ogledes af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune og teknisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune. Konferencen arrangeres af KTC og COK – Den Kommunale Høj-skole.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Deadline


Drikkevand skal ikke renses!Adgang til rent og urenset drikkevand – det skal være en ret for alle

danskere. Derfor bør kommunerne ikke rense vandet, mener KL,

DANVA og Danmarks Naturfredningsforening. Hjørring Kommune

overvejer at begynde at rense drikkevandet, fordi det vil være for

dyrt at bore efter nyt vand. Men kommunerne bør så vidt muligt

holde sig fra at rense drikkevandet, mener formanden for KL’s tek-

nik- og miljøudvalg Bjørn Dahl (V), ifølge Danske Kommuner.

- Jeg mener, vi på dette område må holde fanen højt i Dan

mark, som er et af de få lande i verden, hvor man bare kan åbne

hanen og få rent vand uden bismag. Kun i enkelte akutte situationer

kan det være i orden at rense, siger han til Ritzau.

DANVA, der repræsenterer landets ca. 160 største vandværker har

den samme holdning.

Vores grundholdning er, at vi skal beskytte drikkevandet så godt

mod fremmede stoffer, at det ikke skal renses, siger DANVA's direk-

tør, Carl-Emil Larsen.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at man også skal tænke

på naturen, og foreningen vil være opmærksom på, hvad der sker i

kommunerne.

Det er et skråplan og en forkert vej at gå. Rensning af det forurenede

vand sikrer jo kun rent vand til forbrugerne. Naturen får ingen glæde

af det, siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Kilde: Danske Kommuner

Danske Havne inviterer til havnekonference med titlen ”Havnen - forret-

ning, liv og bæredygtighed” i dagene tirsdag den 27. og onsdag den 28.

februar 2007 i Frederikshavn. Konferencen fokuserer bl.a. på havnenes

betydning i et regionalt udviklingsperspektiv, havnenes betydning som

transportcentre – set i lyset af Infrastrukturkommissionens arbejde og hav-

nenes miljøsituation.

Konferencen har også en række temamøder programsat og panelde-

bat med 5 trafik- og havneordfører fra Folketingets partier. I sammenhæng

med konferencen afholdes generalforsamling i Danske Havne. Se konfe-

renceprogrammet på www.danskehavne.dk og læs en række artikler om

havnenes udfordringer i dette blad.

Danmark leder stort forsknings-projekt om byudvikling

Skov & Landskab ved Københavns Universitet har sammen med

31 partnere fra 15 lande modtaget 7 millioner euro til et stort nyt

forskningsprojekt om byudvikling i randområder af byer. Et projekt,

der har stor betydning for mulighederne for at opnå en balanceret

udvikling af Europas byregioner, hvor der både tages hensyn til

miljøet og byernes udviklingsmuligheder.

Det peri-urbane område, på dansk: byranden, er det sted,

hvor presset fra byudviklingen er størst. Udviklingen i byranden har

stor betydning for mulighederne for at opnå en bæredygtig byud-

vikling, et bæredygtigt landbrug og ikke mindst et bæredygtigt

samspil mellem by, land og naturområder. Når et område først er

blevet til by, er det stort set for altid.

Derfor er det vigtigt, at vi gennem projektet medvirker til at for-

bedre beslutningsgrundlaget for udviklingen af Europas byregio-

ner, fortæller projektleder og vicedirektør Kjell Nilsson fra Center

for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab).

Kilde: Pressemeddelelse fra Skov og Landskab


Erfaringer fra udlandet

viser, at salg af

offentlige spilde-

vandsanlæg fører

til forhøjede

vandpriser, det

skriver DANVA i

en pressemed-

delelse og

påpeger, at

det med det

gældende rets-

grundlag i Dan-

mark ikke kan

være kunderne,

men derimod

kommunerne, der

skal betale for stig-

ningerne i vandprisen,

såfremt den stiger ved

salg. DANVA skriver herefter:

I nogle år har politikerne nu

drøftet, om kommunerne skal have

lov til sælge kloakforsyningerne til

en ekstern investor, f.eks. en kom-

mune eller en privat virksomhed.

Som et led i denne diskussion har

man også diskuteret, hvem der så

må råde over provenuet: Er det

kommunen og "Kommunekassen",

eller er det forbrugerne og "Kloak-

kassen"? Kommunerne er ikke i

tvivl: Provenuet og dermed værdier-

ne til spildevandsanlæggene til-

hører "Kommunekassen"! Loven er

derimod langt mere uklar. En gen-

nemgang af retsgrundlaget i forbin-

delse med serviceeftersynet af

vandsektoren peger faktisk på, at

det tværtimod er forbrugerne, der

ejer værdierne.

Hvis en kommune sælger en

kloakforsyning, viser erfaringerne fra

udlandet, at den nye ejer pålægger

forbrugerne meromkostningerne til

afbetaling af egne renter og afdrag.

En detaljeret gennemgang af de

udgifter, der ifølge loven kan pålig-

nes forbrugere, peger dog på, at

det ikke er lovligt at pådrage forbru-

gerne afdrag og forrentning af lån til

køb af kloakforsyninger. Derfor må

det eksisterende retsgrundlag for-

udsætte, at såfremt kommunen

vælger at sælge en forsyning, og

det er "Kommunekassen", der

hjemtager salgsprovenuet, skal det

også være "Kommunekassen", der

skal betale afdrag og forrentning af

den nye ejers investering. Forbru-

gerne bør i henhold til gældende

lovgivning til gengæld holdes ska-

defri af de forhøjede vandpriser.

Salg forhøjer vandprisen!


Deadline

Fra årsskiftet er der sket store forandringer i landets kommuner

Det er det også for KTC. Alle vore registre over medlemmer og oplysnin-

ger er nu ikke mere helt a´jour og vi søger hjælp til igen at få opdateret

vores medlemskartotek. Har du fået nye ”data”, f.eks. adresse, direkte tele-

fonnummer, ny e-mail adresse m.v., så send de nye oplysninger til

[email protected]. KTCs nye medlemsgrundlag kan du se på internetadressen:

http://www.ktc.dk/main/default.asp?infoId=1544445

Er du eller din kommune berettiget til et eller flere medlemskaber af KTC

og er du ikke anført på oversigten på adressen,

http://www.ktc.dk/main/default.asp?infoId=1547930 så indmeld dig alle-

rede nu i Ny KTC og sikre dig at du kommer til at står på listen over med-

lemmer, der bliver indkaldt til stiftende Kredsgeneralforsamling. (KTC Sjæl-

land har afholdt stiftende generalforsamling).

Den tekniske chef 2007Programmet for den årlige konference Den Tekniske Chef som

afholdes d. 7. til d. 9.marts på COK i Grenå er nu klar. Programmet

er tilrettelagt i et samarbejde mellem COK og KTC. Se program-

met her i bladet og find yderligere oplysninger på www.cok.dk.

Husk kontaktoplysninger til KTC


KL og offentlighedsloven Det er helt urimeligt, at Kommunernes Landsforening (KL) ikke er

omfattet af de samme regler om offentlighed i forvaltningen som

de enkelte kommuner. Det mener pressejurist Oluf Jørgensen,

afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, ifølge

Fyens Stiftidende

- Der er næsten endnu større grund til, at KL skulle være

omfattet af offentlighedsloven, end at de enkelte kommuner er

det, fordi KL indgår aftaler med regeringen om kommunernes

samlede økonomi hvert år, siger Oluf Jørgensen til avisen.

Han påpeger, at KL tidligere har givet udtryk for, at foreningen

ville følge principperne i offentlighedsloven. - Men det er helt klart,

at det gør KL ikke. På den måde unddrager KL sig enhver kontrol,

og det er ikke rimeligt, fortsætter Oluf Jørgensen.

Kilde: Fyens Stiftidende

Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholm Kommune sætter i

samarbejde med Realdania fokus på at undersøge og udvikle alternative

bæredygtige strategier for yderområdernes landdistrikter og landsbyer.

Tanken med det nye projekt Landsbyer og Landdistrikter er ikke i første

omgang at skabe økonomisk vækst i områderne som helhed, men deri-

mod at fastholde og forbedre de kvaliteter og potentialer, som findes i

yderområderne i dag. Særligt vil der blive lagt vægt på de kvaliteter, der

opleves som en mangelvare i byområderne, f.eks. natur, god plads samt

fred og ro. Projektet baserer sig på gennemførelse af en række demon-

strationsprojekter i partnerskab mellem Realdania og de tre kommuner:

Lolland Kommune, Thisted kommune og Bornholm Kommune, samt på

tværgående aktiviteter omfattende udredning, analyser og formidling, der

skal understøtte demonstrationsprojekterne.

Kilde og flere oplysninger: www.realdania.dk

Landsbyer og landdistrikter på vejmod fremtiden

Tankegang a-s i Frederikshavn har vundet

Realkredit Danmarks Kloge m2 Pris, der

uddeles til virksomheden med de bedste

rammer for kreativitet og idéudvikling. Pri-

sen blev uddelt den 9. januar ved Realkre-

dit Danmark og Byggesocietetets årlige

Nytårskur i Bella Center.

Ud med faste pladser og ind med det

fleksible kontor. Det er opskriften på kreati-

vitet og frie udfoldelsesmuligheder for

medarbejderne i Tankegang a-s. Når de om

morgenen møder i kommunikationsvirk-

somhedens lokaler i centrum af Frederiks-

havn, begynder de dagen med at tage en

trådløs telefon og en kasse, der fungerer

som bærbar skrivebordsskuffe. Bunkerne af

papir og mapper, der andre steder tårner

sig op på skriveborde, er ordnet i fælles

kundemapper og arkivskuffer.” Formålet

med Kloge m2 Prisen er at hædre de virk-

somheder, der investerer i at udvikle

arbejdspladsens fysiske rammer, så de

inspirerer til læring, samarbejde og idéud-

vikling blandt medarbejderne. Prisen er til-

delt Tankegang a-s, der har arbejdet med

lokalerne på forbilledlig vis. Derfor er vi gla-

de for at kunne overrække Tankegang en

statuette og en check på 100.000 kr.,” siger

Sven Holm, adm. direktør for Realkredit

Danmark.

www.tankegang.dk og

www.rd.dk/klogem2.dk.

Tankegang har de klogeste m2

SydKort - nyt kommunalt kortsam-arbejde8 Sydjyske kommuner har med

virkning fra 1. januar 2007 indgået

et nyt Kortsamarbejde – SydKort.

SydKort består i første omgang af

Sønderborg, Aabenraa, Tønder,

Haderslev, Vejen, Vejle, Fredericia

og Kolding Kommuner. Andre til-

grænsende kommuner er meget

velkomne i samarbejdet. SydKort

afløser de tidligere kortsamarbejder

i hhv Sønderjyllands Amt (KIS) og

den sydlige del af Vejle Amt

(VAKS), og sikrer fortsat sammen-

hængende ajourførte tekniske kort,

herunder ajourføring af adresser og

vejmidter. SydKort varetager salg af

kortdata til regionale ledningsejere,

samt kontakten til samarbejdets

øvrige partnere. Endvidere afholdes

faglige arrangementer for kommu-

nernes kortmedarbejdere samt

gennemføres projekter og opgaver

af tværgående kommunal interesse.

På samarbejdets stiftende general-

forsamling den 14. november

2006 valgtes konstitueret teknisk

direktør Kjell Stockfisch fra Aaben-

raa Kommune som formand.


Deadline

Hillerød: Certificering i verdens-klasse

Styr på kvalitet, værdier, miljø, et godt arbejdsmiljø og ledelse i

verdensklasse. Det har Teknik Entreprise i Hillerød Kommune i

december fået certifikat på. Over 500.000 globale virksomheder

er blevet internationalt certificeret. Hillerød Kommune er den

første af dem alle, som får kvalitetsstemplet på fire ledelsespara-

metre og et ledelsesprogram.

- ”For Hillerød Kommune handler det om professionel ledelse

for borgernes skyld. Vi vil være de bedste til at løse opgaverne.

Derfor har vi arbejdet målrettet med at få dette kvalitetsstempel”,

fortæller Hillerøds borgmester Nick Hækkerup (S).

Teknik Entreprise har ikke bare opnået certificering på fire ledel-

sesområder. Også afdelingens ledelsesprogram VM-KL er blevet

certificeret af Det Norske Veritas. Programmet blev introduceret

allerede i 2004, og den 1. november 2006 blev version 2.0 taget

i brug. Det skal bl.a. være med til at skabe og stimulere medan-

svar, kompetenceudvikling, arbejdsglæde og kreativitet, skriver

kommunen i en pressemeddelelse.

Bog om legionellaGuldager A/S har udarbejdet en

opslagsbog om legionella i brugs-

vandsinstallationer fra A til Z. Bogen

udkommer nærmest samtidigt med

nedsættelsen af en tværministeriel

arbejdsgruppe, som skal undersøge,

hvordan de kommunale tilsyns-

førende sikres bedre oplysning om

legionella. Bogen sendes gratis ud

til tekniske forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og boligselskaber over

hele landet, men kan også rekvireres på www.guldager.com

Ny lærebog i GISDen første danske lærebog med fokus på GIS og geodata er nu kommet.

Bogen beskriver de basale, klassiske begreber og metoder i brugen af GIS

og geodata. Den lægger ud med de forskellige datamodeller for GIS,

fortsætter med kortprojektioner og koordinatsystemer samt historien om

den topografiske kortlægning af Danmark, Grønland og Færøerne. Bogen

er udgivet på Forlaget GIS & geodata (http://www.gis-geodata.dk), hvorfra

det er muligt at bestille bogen direkte.

De nye iDeck træterrasser med de tilhørende iClean- og iProtect-plejemidler og iFix-beslag kan købes landet over gennem førende byggemarkeder og tømmerhandler.

det rigtige træ. Det er også vigtigt, at brædderne har de rigtige dimensioner og en flot forarbejdning; at de er lette at montere, at der er muligheder for specialløsninger, og at der er taget højde for den efterfølgende pleje og vedligeholdelse. Kort sagt at det hele passer sammen og er sat i system.

Derfor lancerer DLH Nordisk nu et helt nyt og gennem-tænkt koncept for træterrasser, der kan gøre det trygt og sikkert for såvel arkitekter og bygningshåndværkere, som den private husejer, at foretage investeringen og at udføre anlægsarbejdet.

Det nye koncept hedder iDeck og er et komplet system af brædder, strøer, stolper og træfliser, der passer optimalt til hinanden, og hvor hele monteringen er gjort så let og enkel som muligt - blandt andet med et specialudviklet sortiment af rustfrie iFix-skruer og -beslag.

SW-CoC-1521¹

Træterrasser sat i system

NORDISK

iDeck er navnet på et helt nyt og gennemtænkt koncept for træterrasser, som lanceres af DLH Nordisk.

Når der skal anlægges en ny træterrasse i haven, handler det ikke kun om at vælge

Samtidig kan der vælges mellem fem forskellige træsorter, der alle passer perfekt til det fugtige nordiske klima, og der er udviklet et komplet program af iClean- og iProtect-produkter til pleje og vedligeholdelse af træet.

iDeck fås i de fem slidstærke hårdttræsorter - bangkirai, massaranduba, jatoba, cumaru og ipé - der alle har smukke og varme farvenuancer og en naturlig modstandsdygtighed over for råd, svamp og insektangreb. iDeck er i et vist omfang tilgængeligt med Verificeret Lovlig Oprindelse (VLO) og også som FSC- certificeret. FSC-certificeret træ vil sige, at træet kommer fra velforvaltede skove, der er FSC-certificeret i overensstemmelse med Forest Stewardship Council’s

Forhør dig hos din forhandler om udbudet af VLO og FSC træ.

Lanceringen af det nye iDeck-koncept er et resultat af, at Danmarks tidligere to største grossister inden for hårdttræ - DLH Hørning og Internationalt Hårdttræ - sidste år fusionerede til et fælles selskab, DLH Nordisk A/S, med adresse i Hovedgård ved Horsens.

regler¹.

www.niras.dk

Dorte Juul SørensenProduktchef, DASTlf. 9630 6541 · [email protected]

Vi er stolte af, at vores DAS-produkter findes i hele 41 af Danmarks 98 nye kommuner Men vi hviler ikke på laurbærrene. Vores målsætning er, at de skal bruges i over halvdelen af de danske kommuner. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at forbedre og videreudvikle DAS-produkterne. Læs mere på www.das2005.dk

danmarkskort

Kommuner med vores DAS-produkter

extern.dk

extern.dk


Deadline

/ Af Jane Olesen, Frederikshavn kommune,

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening (KVF).

I alle virksomheder er viden, kompetence og

erfaring essentielt. KVF er et netværk, der vir-

ker for at videreudvikle det nuværende høje

faglige niveau blandt medarbejderne inden-

for det vejtekniske område i kommunerne.

Medlemmerne giver og får faglige input til

vej- og trafiksektoren gennem deltagelse i

projekter, arrangementer og udvalg - givtigt

for kommunen og medarbejderne.

Baggrund for foreningen.Kommunerne er ansvarlige for forvaltning af

de fleste kilometer offentlige veje og trafik,

som har indflydelse på borgernes daglige

færden, individuelt som kollektivt.

Ofte dukker der problemer op, som er

fælles for kommunerne. Det kan dreje sig

om tekniske, forvaltningsmæssige og admini-

strative forhold og metoder. Et samvirke mel-

lem kommunale medarbejdere kan derfor

virke effektiviserende for vej- og trafikområ-

det og kompetenceudviklende for de kom-

munale medarbejdere.

Ideen med en forening for kommunale

vejfolk begyndte at tage fast form i foråret

2001. Foreningens første formand og initia-

tivtager var Magnus Sandal Pedersen, Hader-

slev kommune. KVF så dagens lys ved en

stiftende generalforsamling den 28. novem-

ber 2001. Visionen for KVF, er at foreningen

skal fremme den faglige videnvandring, viden

og kompetence i medlemskredsen for at

fremme driften og udviklingen af fremtidens

vej- og trafikstruktur i Danmark. KVF er asso-

cieret Kommunalteknisk Chefforening (KTC).

Foreningens medlemmer består af kom-

munale medarbejdere, der er beskæftiget

med vej- og trafikforhold eller en kommune,

repræsenteret ved en vej- og/eller trafiktek-

nisk ansat. I dag er 65 kommuner medlem

af KVF, og 29 personer har et personligt

medlemskab. Bestyrelsen arbejder fortsat på

at få endnu flere kommuner ind i fællesska-

bet.

Foreningen er repræsenteret flere steder

indenfor vejsektoren. Du kan læse mere om

hvor KVF er repræsenteret på foreningens

hjemmeside www.kvf.dk, samt mere om

vores formål med at deltage i arbejdet.

KVF – et moderne videns- ogkompetencenetværkKVF – Kommunal Vejteknisk Forening - bruger også ”Teknik & Miljø” som medlemsblad – læs her mere om foreningen

Fra 1. februar sammenlæggerKTC sine nuværende 3 hjemme-sider på KTC Portalen. KTC Por-talen bliver samlingssted for for-eningens medlemmer og fag-grupper og opdaterer samtidigde kendte funktioner fra KTCViden Center. Dette tidsskrift,Teknik & Miljø, har selvfølgeligogså sin hjemmeside under dennye KTC Portal.Der er tale om en helt ny organi-sering af foreningens hjemmesi-der, som udover at samle fore-ningens aktiviteter på en ny plat-form – og i nyt design, skal giveaktører i sektoren mulighed for

en samlet indgang til nyheder,faglig viden og kollegiale net-værk.

Som noget nyt, kan også privateaktører – ansatte i stat og regio-ner tegne en brugerprofil. Du fin-

der fra 1. februar KTC Portalenpå adressen: www.ktc.dk

KTC Portalen går i luften den 1. februar

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDEL-

Vejforum 2006VVeejjffoorruumm hhaavvddee ssttyykkkkeett eett ssppæænnddeennddee oogg vvaarriieerreett pprrooggrraamm ssaammmmeenn

ttiill 22000066--kkoonnffeerreenncceenn ssoomm bblleevv aaffhhoollddtt ii NNyybboorrgg ii ddeecceemmbbeerr mmåånneedd..

700 deltagere og en skov af spændende og varierede oplæg om

alt fra belægning til kommunalreform udgjorde fundamentet i Vejfo-

rum 2006. De to vejmyndigheder, der nu er tilbage, var bl.a. sat stæv-

ne i form af Vejdirektør Henning Christiansen og KTC-formand, direk-

tør Mikael Jentsch. Fokuspunktet var vejsektoren og kommunalrefor-

men.

Mikael Jentsch efterspurgte, at kommunerne skulle se det brede

infrastrukturbegreb: ”Vejene er til for at skabe adgang til forskellige

samfundsaktiviteter og vi skal være gode til at se vejene i sammen-

hæng med byudviklingen. Dette er også måden, hvor vejopgaverne

kan få vægt i det politiske spil” sagde KTC-formanden og understre-

gede synlighed og relevans for borgeren som andre fokuspunkter i

den sammenhæng.

VVDD oogg kkoommmmuunneerrnnee!!

Mikael Jentsch spurgte om Vejdirektoratet og kommunerne er lige-

værdige: ”Vejdirektoratet har et sektoransvar og det skal kommunerne

være glade for. Men det er ikke det samme som ligeværd. Vejdirekto-

ratet skal lytte til kommunerne og parter-

ne skal hver især kende deres ansvar!”

sagde KTC-formanden.

Vejdirektøren signalerede, at Vejdirek-

toratet i høj grad er klar til samarbejde

med kommuner, politi og regioner og de

aktører i øvrigt som spiller en rolle for at

løfte vej- og trafikopgaverne. ”Strukture-

formen betyder mere kvalitet, flere valg-

muligheder og at vi kommer tættere på borgerne” sagde Vejdirek-

tøren og understregede, at veje også handler om sikring af livskvalitet

– ulykker med dræbte og tilskadekomne, støj og forurening er vigtige

indsatsområder i sektoren.

HHoovveedduuddffoorrddrriinnggeerr ffoorr uuddvviikklliinngg aaff vveejjssyysstteemmeett ii DDaannmmaarrkk

Og så præsenterede Henning Christiansen og Mikael Jentsch et fæl-

les oplæg med titlen

”Hovedudfordringer for udvikling af vejsystemet i Danmark”.

Udgangspunktet for oplægget er, at

Danmark i mange år har haft en konkurrencefordel med et velfun-

gerende transportsystem og at denne fordel skal sikres i fremtiden.

Læs oplægget på www.vd.dk .

-red

Kurser • Temadage • Konferencer 2007

Byens friluftsliv Seminar med inspiration til anvendelse af byens rum til friluftsliv (23. april).

Fælles udvikling i parkforvaltningen Seminar med fokus på erfaringerne med Offentlig-Privat Samarbejde i den grønne sektor (25. april).

Nye skov- og landskabsplantninger Besøg til nye skov- og landskabsplant-ninger i Sverige (23. maj).

Læs mere på: www.SL.life.ku.dk > Kurser eller ring til efteruddannelseskoordinator Anne Nysted på tlf. 3528 1623

Skov & Landskab afholder i foråret en række kurser, tema dage og konferencer for parkog landskabssektoren f.eks.:

Kirkegårdskonference 2007 – Den levende kirkegård Nye tendenser, forandringsprocesser, ef-fektiviseringsstrategier og styringsværk-tøjer (15. marts).

Virksomhedskommunikation i den grønne sektor Temadag om kommunikation og formid-ling i den grønne sektor (15. marts).

Verden i Danmark – Locus iste Stedets betydning i forhold til tidens systemer og koncepter (1. juni).

Ro i sjælen – studietur til terapihave Besøg i terapi- og rehabiliteringshaven i Alnarp (5. juni).

Byer uden grænser Den funktionelle by er blevet grænseløs – hvad betyder det for hverdagsliv og byplanlægning? (18.-19. juni).

AFFALD 2007Konference og årsmøde

P R A K T I S K E O P LYS N I N G E R

Konferencen afholdes på: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, tlf. 65 31 31 31

Pris for deltagelse i arrangementet er:Mandag-onsdag den 5., 6. og 7. marts 2007 (RenoSam medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.519 kr.

Mandag-tirsdag den 5. og den 6. marts 2007 eller tirsdag-onsdag den 6. og den 7. marts 2007(RenoSam medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.697 kr.

Tirsdag den 6. marts 2007 indtil kl. 17.00 (RenoSam medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.785 kr.

Mandag-onsdag den 5., 6. og 7. marts 2007 (ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.519 kr.

Mandag-tirsdag den 5. og den 6. marts 2007eller tirsdag-onsdag den 6. og den 7. marts 2007(ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.697 kr.

Tirsdag den 6. marts 2007 indtil kl. 17.00 (ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.785 kr.

Tilmelding sker på vedlagte tilmeldingsblanket via post, fax eller på den elektroniske blanket på www.renosam.dk. Ved tilmelding til arrangementet af fl ere dages varighed er prisen inkl. hotel. Alle priser er ekskl. moms.

Sidste frist for tilmelding er den 5. februar 2007

M A N DA G D E N 5 . M A RT S 2 0 0 7

21.00-22.00 Sikken et liv, Poul Schlüter

22.00-00.30 Oste- og pølsebord

T I R S DA G D E N 6 . M A RT S 2 0 0 7

09.00-09.45 Morgenkaffe og registrering

09.45-10.00 Velkommen til Nyborg v. borgmester Jørn TerndrupIntroduktion til RenoSams konference og årsmøde 2007 v. Formand for RenoSam, Vagn Larsen

10.00-11.00 Politisk kommunikation Miljøminister Connie Hedegaard skrev tidligere på året, at den politiske journalistik er syg og skader demokratiet.Politik i dag er langt mere teknokratisk og international end tidligere, og vi kan konstatere, at journalistikken på den baggrund er i gang med at løsrive sig fra det politiske.Taberen er den ikke-indvidede demokratiske borger, som alt for ofte risikerer at blive præsenteret for hurtige overskrifter og dybest set ligegyldige nyheder, der ikke trænger om bag det umiddelbare og tilsyneladende.Hvordan sikrer man en ordentlig politisk kommunikation om komplicerede emner så som liberalisering af affaldssektoren?

Oplæg med efterfølgende debat • Lotte Hansen, strategisk politisk presserådgiver, cand.scient.pol. og journalist• Nynne Bjerre Christensen, journalist på Deadline • Rasmus Jønsson, politisk kommunikation og politisk medieanalyse Ordstyrer Mogens Rubinstein

11.00-11.30 Pause og udstilling

11.30-12.30 Fremtiden for det kommunale selvstyreKommunerne er under stadigt pres for at levere mere ensartede ydelser over hele landet. Det forventes, at regeringen vil komme med udspil om, at bl.a. de kommu-nale affaldsregulativer skal harmoniseres. Store dele af affaldsreguleringen vil hermed blive centraliseret. Er det en naturlig udvikling som følge af, at virksom-heder og borgere ikke vil acceptere en forskelsbehandling og kræver et ensartet serviceniveau, uanset hvor i landet de bor? Herudover sætter kommunalreformen og økonomiaftalen den kommunale økonomi under pres. Hvad er fremtiden for det kommunale selvstyre? Vil der også i fremtiden være råderum til at organisere opgaveløsning ud fra de lokale behov og udfordringer?

Korte indlæg efterfulgt at en politisk paneldebat• Uffe Thorndahl, borgmester Hørsholm Kommune, medlem af RenoSams

bestyrelse • Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommune udvalg• Henning Jensen Nyhuus, borgmester Randers KommuneOrdstyrer Mogens Rubinstein

Totalrenovering

12.30-14.00 Frokost og udstilling

14.00-15.15 WorkshopsAfholdelse af tre parallelle workshops

15.15-16.00 Pause og udstilling

16.00-17.00 Den politiske debat om affald netop nuDet forventes, at Regeringen forud for årsmødet vil fremlægge et idéoplæg om den fremtidige organisering af affaldssektoren. Mange emner forventes sat til debat, herunder liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald, virksomhedernes adgang til genbrugspladser, harmonisering af de kommunale affaldsregulativer og adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver.

Korte indlæg efterfulgt af politisk paneldebat.• Miljøminister Connie Hedegaard • Formand for RenoSam Vagn Larsen • Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Bjørn Dahl • Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti • Steen Gade, Socialistisk Folkeparti • Bjørn Medom Nielsen, Socialdemokratiet• Eyvind Vesselbo, VenstreOrdstyrer Mogens Rubinstein

17.00-19.00 Repræsentantskabsmøde og udstilling

19.30-20.00 Velkomstdrink

20.00 Festmiddag

O N S DA G D E N 7 . M A RT S 2 0 0 7

07.30-09.00 Morgenmad

09.00-12.00 TureTur 1 – Kommunekemi a/sTur 2 – Trioplast Nyborg A/STur 3 – Klintholm I/STur 4 – SprogøTur 5 – Gl. Nyborg by og Nyborg SlotTur 6 – Nyborg – Nordens Venedig

12.00-13.00 Frokost – herefter hjemrejse

Workshop 1 - GenanvendelseDet forventes, at regeringen I løbet af efteråret vil foreslå, at det genanvendelige erhvervsaffald libe-raliseres. Det er således sandsynligt, at det er mar-kedet og ikke miljømyndigheden, der i fremtiden vil komme til at styre strømmene af genanvendeligt affald til korrekt miljømæssig behandling. Det giver en lang række udfordringer for både virksomheder, affaldsselskaber og kommuner. Hvordan har man f.eks. tænkt sig at sikre, at andelen af det affald, der går til genanvendelse, ikke falder, eller at behand-lingen bliver ringere? Derudover kan det være vanskeligt at se, hvordan man vil sikre en tekno-logi- og metodeudvikling uden en sikkerhed for, at anlæggene vil modtage affald.

Workshop 2 - ForbrændingSkal affaldsvarme være landets billigste opvarm-ning?Baggrund: Der er i 2006 sat en ny bekendtgørelse i kraft, der indfører et 4. prisloft. Det betyder nye regler for, hvor meget varmen fra affaldsforbræn-dingsanlæg kan pris sættes til. Forslaget indebærer, at fl ere forbrændingsanlæg må øge affaldsforbræn-dingstaksten for økonomisk at sikre virksomheden. Desuden har forslaget den betydning, at det frem-over er affaldskunderne, som i høj grad vil bære den økonomiske risiko ved, at forbrændingsanlæg-gene er udbygget til produktion af fjernvarme og elektricitet. Varmeforbrugerne får de økonomiske fordele af billig affaldsvarme, men slipper for den økonomiske risiko, hvis energimarkedet ændres og derved medfører faldende indtægter for affalds-forbrændingsanlæggene. Kan udviklingen under-minere affaldsforbrænding i fremtiden?

Workshop 3 - Deponering Deponiernes fremtid – lokale såvel som nationale udfordringer.De danske deponeringsanlæg står i et meget usikkert vadested – og de kommende år byder på mange uafklarede udfordringer. Hovedparten af an-læggene afventer resultatet af overgangsplanerne. Regeringens tanker om organisering af sektoren lader vente på sig, hvilket lige ledes gælder de nye acceptkriterier.Hvad er i støbeskeen, og hvad kan vi forvente?

Workshops

5., 6. og 7. marts 2007 på Nyborg Strand

Nye og større kommunerog nye opgaver ændrer rol-lefordelingen mellem for-valtninger og politikere.Hvad er fokuspunkterne – 4kommunalpolitikere giverderes bud.

/ Af redaktør Michael Nørgaard, Teknik & Miljø

Er græsset slået og er fru Hansens

skraldespand blevet tømt – det er

karikaturen på, hvad de kommuna-

le politikere beskæftiger sig med på

teknik- og miljøområdet. Og et styk-

ke hen ad vejen har det også været

realiteten, at fokuspunkterne har

været meget praktiske og detailori-

enterede i de kommunale teknik-

og miljøudvalg. De kommunale

embedsfolk har fået uønsket hjælp

til sagsbehandlingen!

De fire lokalpolitikere som vi har

taget en snak med anerkender

beskrivelsen – men det handler om

en politikerrolle som er på vej ud.

”Det tager tid at få afmonteret

nogle af de meget lokalpolitiske for-

svarspositioner som det her også

handler om. Udfordringen er særligt

aktuel i sammenlægningskommu-

ner, hvor der er en storebror. Her vil

”sognerådspolitikeren” mange ste-

der stadig leve en valgperiode

mere,” siger Ove Hegnshøj,

udvalgsformand iThisted Kommune

– frem til 31.12 06. ”

”Den helt store udfordring er at

få tingene harmoniseret i de kom-

muner, der skal sammenlægges.

Det stiller krav om, at vi som lokal-

politikere skal tænke i helheder –

og i en vis udstrækning sætte os ud

over de meget lokale hensyn” siger

udvalgsformand John Christensen,

Frederikshavn

Formand for Teknisk udvalg i Fre-

derikshavn Kommune Jens Hede-

gård Kristensen er på linie: ”Politi-

kertypen som har kontor i Brugsen

lørdag formiddag vil uddø! Vi skal

ikke interessere os for teknikken i

spildevandsrensning eller tømning

af skraldespande, men byudvikling

og erhvervsudvikling, hvor vi kan

samtænke de mange kommunale

opgaveløsninger skal i fokus. Visio-

nen er helt klart, at politikerne skal

lægge de store linier og at embeds-

mændene skal i front og have ejer-

skab til tingene. Jeg anser de næste

4 til 8 år for en overgangsperiode –

derefter er det slut med udvalgssty-

ret som vi kender det i dag.”

John Christensen, Frederikshavn,


Ny rollefordeling!

går skridtet videre:” Hvis ikke kom-

munalpolitikerne ændrer fokus til

de store linier, så går kommunerne

totalt i stå. Det er nødvendigt, at vi

holder os fra petitesserne og kon-

centrer os om de store linier.”

Embedsmandsstyre!Arbejdet med kommunesammen-

lægningerne har flyttet fokus i den

forgangne tid:

”Vi skal nu holde fast i, at det er

politikernes opgave at lægge de

overordnede linier og bevare over-

blikket. Kommunerne skal styres af

politikerne og ikke af embedsvær-

ket” siger udvalgsformand Ole Ørn-

bøl, Hjørring Kommune. ”Ten-

densen har nok været, at vi både

på udvalgsmøder og byrådsmøder

har gravet os for dybt ned i sagerne

og måske mistet overblikket. Vi skal

ikke være fagidioter! Nu må vi

uddelegere ansvaret, så man kan

se at kommunerne er politikerstyre-

de. Tendensen har nok været, at

kommunerne har været meget

embedsmandsstyrede i det sidste

års tid på grund af reformarbejdet.”

”Forvaltningerne har også et stor

ansvar for, at de dagsordensfrem-

stillinger som vi får ikke er for tekni-

ske, de skal også bidrage til at flytte

vores fokus til det strategiske” siger

Ole Ørnbøl.

Nye perspektiverMen ingen er i tvivl om, at refor-

men og sammenlægningen giver

nye muligheder. ”Jeg tror også, at

rigtigt mange fra mindre kommuner

kan se perspektiverne i sammen-

lægningerne – det giver muligheder

for at realisere nogle større projek-

ter og ikke mindst for at få en bed-

re faglighed i kommunerne” siger

udvalgsformand John Christensen,

Frederikshavn

Attraktive arbejdspladserEn vigtig kommunal udfordring bli-

ver at skabe en attraktiv arbejds-

plads – og det hænger ifølge vore

fire interviewpersoner også nøje

sammen med modet til at arbejde

strategisk som politiker og turde

uddelegere til embedsmændene.

”Giv embedsmændene ansvar

og ejerskab til tingene. De skal ikke

leve under skiftende politiske luner.

Hvis de får og føler ansvaret for

opgaverne, så bliver det attraktivt at

være embedsmand,” siger udvalgs-

formand Jens Hedegård Kristensen.

”Politikerne skal turde tænke

anderledes – det er en forudsæt-

ning for at kunne tiltrække de gode

medarbejdere. Embedsmændene

søger jo også de udviklingsoriente-

rede opgaver” konstaterer udvalgs-

formand Ole Ørnbøl, Hjørring Kom-

mune og John Christensen, supple-

rer ”De kommuner der får succes

er dem, hvor politikere og embeds-

mænd i fællesskab kan tænke

innovativt, så tingene hænger nøje

sammen”.

Samarbejde meduddannelsesinstitutionerKampen om medarbejderne er

politikerne meget opmærksomme

på. Der skal gøres noget ekstraordi-

nært for at få de nye generationer

at søge kommunal ansættelse:

”Jeg tror vi skal samarbejde med

uddannelsesinstitutioner og univer-

siteter og inviterer de studerende til

at være med til at realisere projek-

ter i kommunerne. Beskæftigelses-

mulighederne i kommunerne skal

synliggøres for de uddannelses-

søgende og vi skal være meget

offensive,” siger Ove Hegnshøj.

Ole Ørnbøl supplerer: ”Når vi

indretter organisationerne, så kan vi

også tænke i attraktive opgavepor-

teføljer, der giver ansvar for ressour-

cer og økonomi samtidigt med, at

organisationerne skal indrettes til at

matche de nye helhedshensyn. Og

så giver de nye og større kommu-

ner jo i det hele taget mere volu-

men og mere økonomi – og det

gør det hele mere spændende.”


Rundbordssamtale med

fmd. Teknisk Udvalg

Jens Hedegård Kristensen,

Frederikshavn Kommune,

fmd. Plan- og miljøudvalget

John Christensen,

Frederikshavn Kommune,

Afgående udvalgsformand

Ove Hegnhøj,

Thisted Kommune

Udvalgsformand Ole Ørnbøl,

Hjørring Kommune


Både politikerne ogembedsmændene har pligttil at udøve ledelse indenfor deres forvaltningsområ-de. Den nærmere rollefor-deling mellem de to parter iudøvelse af pligten erupræcis.

/ Af seniorforsker cand.jur. et art. Max Rasmussen,

Amtsdirektør i Fyns Amt 1982-2002

Forholdet mellem eksempelvis

udvalgsformanden og den admini-

strative chef kan i nogen grad sam-

menlignes med et slags tvangsæg-

teskab. Det er dog kun for embeds-

mandens vedkommende, at sam-

menligningen rigtigt duer.

Ved besættelse af stillingen som

embedsmand er det politikerens

privilegium at vælge partneren,

medens embedsmanden kun har

mulighed for at sige nej tak til stillin-

gen, når han eller hun er helt frem-

me ved snorene, så helt tvang er

der trods alt ikke tale om.

Embedsmanden kan jo i øvrigt også

sige stillingen op undervejs, men

får ikke noget ved bodelingen. Der-

efter skal man hurtigt ud og finde

en ny partner et andet sted – og

det er ikke så ligetil i vore dage,

hvor både børn og ægtefælle også

skal rykke teltpælene op.

En anden forskel mellem politi-

kerens og embedsmandens stilling

er, at administrationen dårligt nok

er nævnt i ”ægteskabsloven”, alias

den kommunale styrelseslov.

Denne manglende ligestilling er

ikke helt almindelig, hvis vi sam-

menligner os med andre lande.

Danmark er vel det land i Europa,

hvor den øverste politisk valgte

leder i kommunerne står stærkest.

Selv inden for Norden er vi for-

skellige, idet både Norge og Finland

har præciseret i lovteksten, at politi-

kerens rolle er at føre politik og

direktørens at være chef for admini-

strationen.

Disse forhold har inspireret nog-

le til at foreslå, at kommunalrefor-

men ville være en god anledning til

at få gjort op med denne uklare rol-

lefordeling, som de mange skanda-

lesager, vi har været vidne til , også

har været eksempler på.

Mange mener, at en styrket

embedsmandsmagt ville betyde, at

der blev mere hold på tingene

både med hensyn til professionel

ledelse og overholdelse af grund-

læggende forvaltningsprincipper

osv.

Nu synes eksempelvis Farumsa-

gen ikke ligefrem at give støtte til

dette synspunkt. Her havde det

næppe gjort den store forskel, om

kommunaldirektøren havde haft

mere formel magt.

Samlet og overordnet set funge-

rer det unikke ulovbestemte sam-

spil mellem politikere og embeds-

mænd i Danmark ganske udmær-

ket i en slags symbiose, og der er

ikke megen begrundelse for at

svække politikernes demokratiske

mandat.

Politikeren og embedsmand:

Et ægteskabslignendeforhold!

Ledelse i den offentlige sektor

Denne artikel bygger på nogle af de emner som er omhandlet i

bogen”Politikere og embedsmænd - samspil om ledelse i den offent-

lige sektor” af Erik Lindegaard og Max Rasmussen. Forfatterne skriver

begge en artikel i ”Teknik & Miljø - Stads- og havneingeniøren ”. Max

Rasmussen nærværende artikel. Erike Lindegaard i et efterfølgende

nummer af bladet.

"Bogen giver en god fremstilling af de regler og normer, der i dag

gælder for samspillet mellem embedsmænd og politikere. Samtidig

har forfatterne i fremstillingen ramt en god balance mellem en teore-

tisk og en praktisk tilgang til dette samspil. Det gør bogen til et meget

anvendeligt værktøj for ledende embedsmænd uanset deres uddan-

nelsesmæssige baggrund” - skrev departementschef Karoline Kjeld-

sen, Kulturministeriet, da bogen udkom.

Bogen, der er på 176 sider hæftet og i 1. udgave oktober 2006 kan

købes på www.djoef-forlag.dk


Når det er sagt, må det samtidig

erkendes, at forholdene i diverse

kommuner og ministerier med hen-

syn til samspillet er overordentligt

forskellige.

Overgreb fra politisk side er det

mest synlige med sager som Far-

umsagen og Tamilsagen i spidsen,

men embedsmandsstyre kan nu

ligesåvel forekomme, men er i

sagens natur i mere diskret antræk.

Under alle omstændigheder er

emnet kompliceret og værd at dyr-

ke noget nærmere. I et udviklet

demokrati som det danske er det i

virkeligheden noget af det allervig-

tigste at få lidt hold på – både for

politikeren og for embedsmanden.

Noget forenklet kan man sige, at

hvis politikeren ikke har den leden-

de rolle, som der er tiltænkt i den

kommunale styrelseslov, er vi ude

på et skråplan.

Og omvendt, hvis politikeren til-

tager sig så meget magt, at

han/hun sætter sig ud over de

almindelige forvaltningsretlige prin-

cipper, er det lige så galt.

I princippet kan der mellem poli-

tikeren og embedsmanden være

tale om det fænomen, der i fysik-

ken kaldes en ustabil balance!

Samspilskrav Ved Syddansk Universitet blev der

for 4-5 år siden etableret et fag, der

skulle beskæftige sig med og

undervise de håbefulde studerende

i statskundskab i samspillet mellem

politikere og embedsmænd.

Som undervisere blev ansat 2

eksterne lektorer med en omfatten-

de praktisk erfaring som topchefer i

den statslige, amtskommunale og

kommunale sektor i mere end 20

år.

Manglen på overskueligt lære-

bogsstof gjorde netop erfaringen

om samspillet fra det virkelige liv til

en kvalifikation.

Udgangspunktet for samspillet er

dels nogle regler/krav, som begge

parter skal efterleve, og herudover

nogle yderligere, supplerende krav,

som embedsværket skal opfylde.

Kun de første bliver omtalt i

denne artikel. De særlige supple-

rende krav for embedsværket vil bli-

ve behandlet i en efterfølgende

udgave af ”Teknik og Miljø”.

Både politikere og embeds-

mænd skal overholde landets love

(legalitetsprincippet), de skal tale

sandt (sandhedspligten), og de skal

udøve ledelse (ledelsespligten).

Kravene er jo for så vidt enkle. De

forekommer naturlige og er let for-

ståelige for alle.

Men lige så enkle, naturlige og

let forståelige disse krav er, lige så

svært kan de i nogle situationer

være at efterleve, netop når det

drejer sig om magtudøvelse.

Spørgsmålet er, hvor langt man

kan gå, hvis disse krav i en eller

anden grad står i vejen for, at man

kan nå et bestemt mål/resultat?

Når det gælder legalitetskravet

kan regler jo fortolkes, der skal

udøves skøn, regler kan være gam-

le og utidssvarende, og resultatet af

at bruge dem efter pålydende kan

være uhensigtsmæssig osv.

Når det gælder sandhedskravet

kan det være spørgsmålet om man

altid skal sige sandheden eller kun

dele af den? Fra vort daglige liv ved

vi, at det kan være svært at trække

grænsen i nogle situationer. Og når

det er endnu sværere at trække

grænsen her, hænger det bl.a. sam-

men med, at den politiske magt-

kamp som instrument har informa-

tion og timing. Det hænger også

sammen med det gamle ord om,

at ”man skal tale sandt, men ikke

rutte med sandheden”.

Og når det gælder ledelsesplig-

ten kan man spørge om det er poli-

tikeren, der skal ansætte efter sine

personlige sympatier, eller skal

embedsmandens tilfældige ledel-

sesfilosofi afgøre ansættelse?

Svarene på disse spørgsmål er

ikke entydige, og der er altså et vist

spillerum!

LegalitetsprincippetFor politikerne gælder, at de i deres

arbejde skal rette sig efter landets

love eller gældende ret. Og det

gælder selvfølgelig også for

embedsmændene. Dette princip

kan for nogle nyvalgte politikere

være lidt svært at få ind på

rygraden, fordi det er en ganske ny

og modsat situation af den, de

oplever som privatpersoner.

Som privatperson kan man nemlig

gøre, hvad man vil, hvis det ikke er

forbudt.

Som folkevalgt politiker og

embedsmand kan man derimod

kun gøre det, der er tilladt.

Det indebærer, at de både skal

overholde gældende ret (ikke gøre

noget, der er forbudt) og have

hjemmel i gældende ret til de dis-

positioner, de træffer.

Politikerne har naturligvis ikke en

jordisk chance for at vide, om disse

krav er opfyldt i de strømme af

Politikeren vælger embedsmanden – og de indgår i et ægteskabslignende forhold!


beslutninger, de dagligt skal træffe

”i embeds medfør”.

Det er embedsværket, der i for-

beredelse af beslutningerne skal

sikre, at de opfylder legalitetskravet.

Langt de fleste tilfælde volder

det ikke problemer, når politikerne

skal træffe beslutninger, hvorimod

problemer kan opstå, hvis politiker-

ne ønsker et givet resultat.

Det er de selvsagt i deres gode

ret til, men det skal ske under føl-

gende betingelser:

De skal sikre sig, at embeds-

mændene siger god for lovlighe-

den, og de må ikke presse

embedsmændene til at sige god

for lovligheden, hvis den ikke er til

stede .

Embedsmændene skal på deres

side altid sikre, at der er foretaget

de fornødne vurderinger. Det er

ikke altid lige let, da jura som

bekendt ikke er nogen eksakt

videnskab.

I forhold til politikerne er det nor-

malt ikke problemfyldt . Det kan det

dog være, hvis der foreligger en

politisk strid om en given dispositi-

on. Det er nemlig et særdeles effek-

tivt politisk våben, hvis oppositionen

kan rejse berettiget tvivl om lovlig-

heden eller i juridiske gråzoner!

Sandhedspligten Lad os herefter se på sandhedsplig-

ten, og hvad man som politiker og

embedsmand skal have øje for:

Hvor mange detailoplysninger er

det forsvarligt - og endda rimeligt

og nødvendig - at udelade i et notat

eller en mundtlig redegørelse til

kommunalbestyrelsen?

Hvor optimistisk – eller for den

sags skyld pessimistisk – kan en

given sag fremstilles uden at kom-

me på den forkerte side af sand-

hedsbegrebet?

Hvor sikkert kan et skøn fremstil-

les, når det er behæftet med stor

usikkerhed?

Har man pligt til at korrigere mis-

forståelser, hvor korrekte oplysnin-

ger er blevet opfattet forkert af et af

medlemmerne i kommunalbesty-

relsen.

Essensen er, at det er ansvars-

pådragende bevidst eller uagtsomt

at videregive oplysninger, der er

ukorrekte, og det er ikke tilladt at

fortie oplysninger, hvis fortielsen

medfører, at andre – samtidigt eller

tidligere meddelte – oplysninger

giver et forkert eller vildledende bil-

lede af forhold, der er væsentlige i

situationen.

Nogle har hævdet, at man kan

modificere sandhedskravet, når det

drejer sig om oplysninger, der ind-

går i en politisk beslutningsproces,

fordi man i en sådan debat har et

større råderum.

Denne opfattelse bør ikke

lægges til grund i kommunalbesty-

relserne og har da også en vigende

opbakning.

Spørgsmålet har adskillige gange

været oppe at vende i skandalesa-

ger og i politiske debatter i folketing

og kommunalbestyrelser, og sand-

hedskravet ser ud til blive et stadig

tilbagevendende diskussionsemne,

der vil vokse i fremtiden.

LedelsespligtenBåde politikerne og embedsmænd-

ene har pligt til at udøve ledelse

inden for deres forvaltningsområde.

Den nærmere rollefordeling mel-

lem de to parter i udøvelse af plig-

ten er som sagt ikke fastlagt. Tilret-

telæggelsen af samspillet beror der-

for på, hvorledes det aftales og

praktiseres i hvert enkelt partner-

skab.

Nedenfor er opstillet eksempler

på kodeks for, hvad god ledelse er

for henholdsvis embedsmænd og

politikere

Forum for Offentlig Topledelse

(www.publicgovernance.dk) har

udarbejdet en kodeks med 9 anbe-

falinger for god offentlig ledelse. De

udgør tilsammen et prioriteret bille-

de af, hvad de administrative chefer

skal leve op til for at udøve god

ledelse.

De 9 anbefalinger er følgende:

1. Du afklarer dit ledelsesrum med

den politiske leder.

2. Du påtager dig ansvaret for, at

de politiske mål efterleves i hele

organisationen.

3. Du skaber en organisation, der

er lydhør og kan påvirke omver-

denen.

4. Du skaber en organisation, der

handler som en del af en sam-

menhængende offentlig sektor.

5. Du kræver, at organisationen

har fokus på resultater og effek-

ter.

6. Du har udsyn og arbejder stra-

tegisk med udviklingen af din

organisations opgaveløsning.

7. Du bruger din ret og pligt til at

lede organisationen.

8. Du udviser professionel og per-

sonlig integritet.

9. Du værner om den offentlige

sektors legitimitet og de demo-

kratiske værdier.

For politikere findes der ikke på

samme måde en kodeks for god

politisk ledelse, men den kunne

eksempelvis se således ud:

1. Du aftaler ledelsesrummet for

den administrative ledelse med

denne.

2. Du tydeliggør løbende dine poli-

tiske mål og ønsker så meget

som muligt over for den admi-

nistrative ledelse.

3. Du kommunikerer åbent og

direkte med den administrative

ledelse.

4. Du roser medarbejderne – rise-

ne giver du til den administrati-

ve ledelse.

5. Du forsvarer som øverste politi-

ske og administrative chef som

udgangspunkt organisationen

med næb og klør – og til-

stræber at afklare problemer

internt.

6. Du arbejder på gode personlige

relationer til alle relevante politi-

ske parter.

7. Du ”dyrker” organisationens

omverden med henblik på at

have indføling med dennes

behov og ønsker.

8. Du understøtter en løbende

udvikling af en effektiv og udvik-

lingsorienteret administration.

9. Du værner om den offentlige

sektors legitimitet og de demo-

kratiske værdier.

Særlige krav til embedsmændEmbedsmændene er ansat til – og

betalt for – at udføre et job, der for

nogle af dem bl.a. omfatter sam-

spillet med politikerne. Der er tale

om en række yderligere, suppleren-

de krav i forhold til dem, der er

nævnt ovenfor.

Der er tale om assistancepligten,

som betyder, at politikeren stort set

har ubegrænset krav på hjælp til

udførelse af sit ansvarsområde. En

anden er rådgivningspligten, herun-

der pligten til politisk rådgivning. En

tredje er lydighedspligten. En fjerde

er udførelsespligten. En femte er

loyalitetspligten. En sjette er pligten

til faglighed.

For alle disse pligter er det

afgørende at finde balancepunktet

for, hvor langt embedsværket kan

og skal gå i det daglige samspil

med det politiske niveau – og især

hvornår der kan siges fra.

Men som sagt mere om det i en

senere artikel.


VELKOMMEN til arbejdetDen nye kommune er ikke længere en plan eller en papkasse. Nu er det alvor. Hvor skal vi starte og slutte? Tankegang tilbyder hjælp til at få overblik over opgaverne i Teknik og Miljø.

Tankegang er et landsdækkende kommunikationsbureau med sær ligt fokus på Teknik og Miljø i kommunerne.

Tankegang har hjulpet KTC med at formulere og visualisere sin nye vision og mission. Vi har skabt KTCs nye design og har rådgivet om design og indhold i dette blad.

Velkommen hjemEfter to års udlån til vores søster -selskab Folia vender Claus Grøn-gaard tilbage til Tankegang.Claus har fra 2007 ansvaret for Tankegangs kontakt til Teknik ogMiljø. Claus har været partner i Tankegang siden starten i 1986.

Ring til Claus Grøngaard på96 65 92 13 eller 40 38 70 35, og aftal besøg.

www.tankegang.dk

VISUEL VIRKSOMHEDSPLANPixibog med overblik over de vigtigste projekter det første år. Kort beskrivelse af hvert enkelt projekt, deltagere, bud-get, sammenhæng og information.

SERVICEDEKLARATIONERDen nye kommune har ingen kutymer. Derfor ved forvaltningen ikke præcist, hvilken service den tilbyder. Servicedeklarationer er med til at skabe klarhed – internt og over for politikere og borgere.

SKRIVEVÆRKSTED TIL HJEMMESIDEN

Hjemmesiden kører, men der har ikke lige været tid til at lægge det mere detaljerede indhold fra teknisk forvaltning ind. Tankegang kan lede et intensivt skrive-værksted for hjemmesidens redak tører.

SERVICEINFORMATION TIL BORGERNE

Vi samler op efter den første måned. Hvad spørger borgerne om? Hvad mang ler vi at fortælle dem? Hvordan skal vi informere på kort sigt og i løbet af året, så borgerne føler sig trygge?

PERSONALEHÅNDBOGHvem sidder hvor i forvaltningen, og hvad laver de? Hvad er de vigtigste for-melle og ufor mel le regler, og hvordan er informationskanalerne?

VISION – VÆRDIER – STRATEGIER

Hvordan spiller værdier og hverdag sammen? Det kan ledelsen og med-arbejderne formulere på strategi- eller værdidage, som Tankegang tilbyder at lede.


Potentielt kan ENVINA –den nye forening for plan-,natur- og miljømedarbejde-re i det offentlige - få 2500medlemmer. Foreningensambition er at blive selv-stændig høringspart i for-hold til det lovforberedendearbejde.

/ Af Michael Nørgaard

En ny forening for medarbejdere på

plan-, natur- og miljøområdet i det

offentlige har set dagens lys. Stiftel-

sen af den nye forening fandt sted

d. 13. december som en naturlig

fusion af de to tidligere foreninger

MINA og FMK, som var henholdsvis

de amtslige og kommunale medar-

bejderes foreninger på natur- og

miljøområdet. Fusionen sker som

en logisk konsekvens af kommunal-

reformen, hvor amternes medarbej-

dere på plan-, natur- og miljøområ-

det spredes til de nye kommuner,

regionerne og staten.

Bred forening

ENVINA ligner på tegnebrættet en

forening med meget sammensatte

interesser. Medlemmerne arbejder

både med industritilsyn og naturbe-

varing og kan være ansatte i både

kommuner, regioner og i staten.

”Vi er opmærksomme på de

meget forskellige interesser som de

potentielle medlemmer i ENVINA

har,” siger foreningens nyvalgte for-

mand Klas Martin Høyer Bendtsen,

der er ingeniør og ansat i Miljøom-

rådet i Kolding Kommune. ”Som i

det gamle FMK vil foreningen få et

antal faggrupper som danner ram-

men for et emne i foreningen. Be-

grænsningen er udelukkende med-

lemmernes interesser – hvor der er

behov kan der dannes en faggrup-

pe,” siger ENVINA-formanden.

I forhold til medlemssiden, så er

det helt nye set i forhold til det tidli-

gere FMKs medlemsgrundlag, at

man nu også appellerer til plan-

medarbejderne og det gør ENVINAs

interesseområde endnu større.

Dobbeltroller skal undgåsENVINA har ambitioner om at

bidrage til lovarbejdet og det kan

potentielt være et dilemma for en

forening, der rummer medarbejde-

re, fx statslige ansatte, der har med-

virket ved udarbejdelse af lovfor-

slag, og kommunale medarbejdere,

der skal kommenterer lovforslaget.

”Vi har allerede forholdt os til

denne udfordring: Er man statsligt

ansat, så kan man ikke deltage i

høringsarbejdet på foreningens veg-

ne – man kan ikke både være med

til at lave reglerne og så kommen-

terer dem efterfølgende og formo-

des at være uafhængig og kritisk,”

siger Klas Martin Høyer Bendtsen,

”og dette vil vi tage højde for, når vi

organiserer arbejdet i foreningen.”

Selvstændig høringspartENVINA arbejder på at blive selv-

stændig høringspart i forhold til lov-

givningsarbejdet – det er forenin-

gens erklærede målsætning og

man har fået tilkendegivelse fra KL

om, at dette er muligt. Dette ser

umiddelbart ud til at være i direkte

konflikt med det nuværende

høringsarbejde igennem KTCs fag-

grupper. Hertil siger Klas Martin

Høyer Bendtsen: ”KTC er også en

interessant samarbejdspartner for

ENVINA, men form og måde for

samarbejdet har vi ikke lagt os fast

på. Det må vi have en drøftelse

med KTC om,” siger ENVINA-for-

manden og understreger, at fore-

ningen kan se mange relevante

samarbejdspartnere på området.

Fokus: regelarbejdetViden og erfaringsudveksling vil

være de bærende elementer i

ENVINA og disse ting skal under-

støttes af kursusaktiviteter og fore-

ningens faggruppearbejde. Men det

Plan, natur og miljø:

Ny medarbejderforeningstiftet!

Klas Martin Høyer Bendtsen, formand

for ENVINA.


er også målet at få større og mere

fokus på regelarbejdet og i det hele

taget blive mere synlige i den

offentlige debat end de 2 gamle

foreninger har været.

”Vi er ikke en politisk forening, men

vi vil komme med fagpolitiske indspil

og lægge særlig vægt på temaer

som kompetencer, ressourcer og

administrativ praksis på de opgave-

områder som foreningen dækker,”

fortæller Klas Martin Høyer Bendtsen.

ENVINAs formålsparagraf(uddrag)Foreningens formål er at fremme

kontakten medlemmerne imellem

til gavn for en ensartet, faglig og for-

svarlig administration af plan-, natur

og miljølovene, samt at fremme

medlemmernes indflydelse på

regeludformning indenfor plan-,

natur- og miljølovsadministrationen.

Foreningen vil i øvrigt bl.a.

• Bidrage til medlemmernes fagli-

ge, tværfaglige og helhedsorien-

terede udvikling, fx ved afhol-

delse af møder, kurser, ekskursi-

oner og lign.

• Bidrage til at udvikle de kollegia-

le, faglige og tværfaglige net-

værk.

• Bidrage til kollektiv erfaringsud-

veksling

• Bidrage til at optimere og udvik-

le medlemmernes arbejdsme-

toder

• Bidrage til den offentlige debat i

spørgsmål om den fysiske

planlægning og forvaltning af

natur og miljø

Foreningen afholder sit 2007 års-

møde i dagene 2-3. maj i Kolding.

GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

ENVINAS bestyrelse

Klas Martin Høyer Bendtsen,

formand (tidl. formand for

FMK)

Jette Jungsberg, (tidl. FMK)

Torben Hald, ( tidl. FMK)

Poul Vang Nielsen, (tidl. for-

mand for MINA)

Louise Berg Hansen, (tidl.

bestyrelsesmedlem MINA)

Louise Nabe-Nielsen, (tidl.

bestyrelsesmedlem MINA)

Bestyrelsen konstituerer sig i

januar 2007.


Kommunerne står overforen kæmpe stor planmæssigudfordring. I løbet af gan-ske kort tid skal der laveskommuneplanstrategi ogsiden hen nye kommune-planer. Hvis kommunerneikke tager stafetten og fårgjort det med stor politisktyngde, er der med garantiandre, der nok skal sættedagsordenen.

/ Af partner Ole Bladt-Hansen,

Lundgaard Konsulenterne

Enhver kommunalpolitiker ved, at

politik er ensbetydende med et hav

af forskellige planer og politikker,

der i en lind strøm kommer til god-

kendelse i Byrådet. Det kan være

svært at få overblik over og ofte er

man tvunget til at lade partiets

repræsentanter i de respektive fag-

udvalg være garant for at det lever

op til egne holdninger og værdier.

I den ofte overvældende strøm

af planer og politikker er det noget

af en opgave at styre rundt i, hvilke

planer, der er væsentlige og hvilke

der er mindre væsentlige, og

måske er det i virkeligheden heller

ikke det, der burde være spørgsmå-

let. Sandheden er jo, at planer og

politikker som udgangspunkt er

væsentlige. Hver især kan de få

dramatiske konsekvenser for den

enkelte borger eller familie og der-

med er det også særdeles vigtigt

for politikeren at beskæftige sig

med. Det er her politikerens værdi-

er og grundholdninger kommer til

udtryk og kan mærkes på kroppen.

Spørgsmålet burde måske sna-

rere være, hvordan embedsværket

får kædet alle de forskellige planer

og politikker sammen, så politikerne

kan sætte deres markante fingeraf-

tryk og genfinde de holdninger og

værdier, der i sin tid fik hende eller

ham til at ofre tid på lokalpolitik.

Eller sagt på en anden måde: giv

styringen og dermed også ejerska-

bet tilbage til politikerne.

Hvis kommuneplanen skal være

styrende for kommunens udvikling

kræver det ejerskab hos politikerne

hele vejen rundt. I modsat fald vil

det være endnu en plan på hylden,

som er vedtaget for at tilgodese

landspolitiske krav om, at sådan en

skal kommunerne altså have. Sam-

tidigt vil planen ikke være mere sty-

rende end noget papir der kan

ændres for at få planen til at passe

med virkeligheden. I øvrigt er det

også lettere at rette papiret end at

ændre virkeligheden.

Mange planlæggere vil nok tæn-

ke ”ja, ja det har vi prøvet, det duer

ikke”, men det er måske fordi pro-

cessen er mere kompliceret end

som så og fordi der også er andre

planer, der konkurrerer om politiker-

nes ejerskab.

Det hele kan koges ind til vision

og styring af kommunen. Kommu-

neplanen er kommunens visioner,

men i høj grad også et styrings-

værktøj, det samme er budgettet

og servicestrategien. Tre rat i bilen,

det kræver godt med airbags og sik-

Kommuneplan og ejerskab!


kerhedsudstyr for risikoen er høj.

Medicinen er logisk, hvorfor ikke

integrere de tre styringsværktøjer til

et? Det er der i og for sig ikke noget

nyt i, det nye er måske nærmere, at

behovet aldrig har været større i og

med at der er kommet helt nye

udfordringer, og intet mere er som

det har været. Budgettet kan ikke

fremskrives, kommuneplanen kan

ikke revideres og servicestrategien

skal tænkes helt forfra.

Start med visionenHvis man skal blive i billedsproget,

kan man sige, at det er temmelig

afgørende at have en destination,

hvis man skal have noget at bruge

rattet til. Derfor bliver det også helt

afgørende at man starter med at få

fastlagt visionen. Det er her politi-

kerne skal have deres hjerteblod,

hvis de planer, der skal vedtages

skal være forankret hos Byrådet.

Visionen skal altså være både

omfattende, involverende og udfor-

drende.

Mange kommuner har arbejdet

målrettet med at få en vision på

plads, som har fungeret som en

udmærket ledestjerne for kommu-

nesammenlægningsprocessen. Det

er et godt fundament, men hvis der

skal skabes ejerskab til de styrende

dokumenter hele vejen rundt i

sammenlægningsudvalget betyder

det også at politikerne, hver for sig,

skal kunne genfinde tydelige finger-

aftryk i visionen.

Hvis det skal kunne lykkes

kræver det at man tør starte med

det blanke papir og komme helt

ind under huden på, hvad hver

enkelt politiker har af grundholdnin-

ger til udvikling af kommunen. Vi

har gennem nogle år udviklet et

værktøj, der på en systematisk og

struktureret måde forener, det indi-

viduelle interview af politikerne,

med politiske forhandlinger i grup-

perne og på tværs i Byrådet, for

derigennem at kunne skabe en fæl-

les vision som der er konsensus

om i Byrådet. Eller sagt på en

anden måde kan fungere som det

ene rat, der skal til for at få styre-

tøjet til at fungere.

Visionen er ikke nokDet er ikke nok at nøjes med et rat.

Alle der har været i Tivoli og set de

små børn køre i veteranbiler på

skinnerne, vil vide, at rattet ikke gør

det alene. Selv et nok så entusia-

stisk barn der virkelig forsøger at

bruge rattet til at styre med, vil ikke

Nyt fra COK Funktionsbaserede brandkravfor ledere og medarbejdere, der arbejder med byg-gesagsbehandlingKursusperioder: 30.01. – 01.02.2007 og 22.08. – 24.08.2007

Byggesagsbehandling – videregående (modul 3)for erfarne medarbejdere, beskæftiget med byggesags-behandlingKursusperioder: 04.02. – 07.02.2007 og 11.11. – 14.11.2007

Professionel borgerbetjening – med fokus på desvære samtalerfor medarbejdere og ledere med direkte borgerkontaktKursusperioder: 28.01. – 30.01.2007 og 06.06. – 08.06.2007

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

få held til at ændre kursen. Overført

til den kommunale verden kan man

sige, at der er behov for at få skabt

sammenhæng mellem visionen og

handlingsplanerne.

Det er her embedsværket bliver

udfordret, nemlig at få skabt forbin-

delsen mellem rat og hjul. Kommu-

neplanen bliver et utroligt centralt

dokument, sammen med service-

strategien og budgettet, i arbejdet

med at få udstukket kursen for de

handlingsplaner, der i sidste ende

er afgørende for hvorledes vejgre-

bet på bilen er.

Hvis Kommuneplanen skal blive

en succes er det altså nødvendigt

at se den i det rette samspil og ikke

som en konkurrent til de øvrige pla-

ner i den kommunale organisation.

Ejerskabet skal være hos politiker-

ne.

www.ktc.dk


Kommunalreformen sættersit præg på den kommunalehverdag, flere forvaltningerflytter sammen og nyeopgaver skal varetages.Udfordringen bliver at ska-be et fælles fodslag i desammenlagte kommuner,her kommer planstrategienind i billedet, da den er etsærdeles velegnet værktøjbåde til at få øjnene op forden nye virkelighed i kom-munen, og i forhold til at fådiskuteret hvilken rolle, deenkelte byer i kommunenbør spille i fremtiden.

/ Christina Holm Hansen, Christina Dalgaard Frost

Jepsen og / Marie Grove Jørgensen

Når der den 1. januar 2007 dannes

et nyt danmarkskort bestående af

98 kommuner, vil 65 af dem være

helt nye kommuner dannet af tidli-

gere selvstændige kommuner. Det

bliver helt sikkert en stor udfordring

at opnå et fremtidigt fælles fodslag

i kommunerne efter sammenlæg-

ningen. Erfaringer med at udarbej-

de et oplæg til en planstrategi for

Ny Hjørring Kommune under vores

afgangsprojekt på civilingeniørstudi-

et i Plan og Miljø ved Aalborg Uni-

versitet har vist, at planstrategien er

det bedste - og eneste - redskab,

som kommunerne kan bruge til at

løfte udfordringen.

Hvad kan planstrategienbruges til?Planstrategien er et godt redskab i

samlingsprocessen, fordi politikere,

embedsmænd, borgere, erhvervslivet

og foreninger kan bruge arbejdet

med planstrategien til at lære de

involverede kommuner at kende og

på det grundlag diskutere og udar-

bejde mål og visioner for den nye

kommune. I den proces kan de

nuværende kommuners planstrategi-

er og kommuneplaner give viden om

den enkelte kommunes ståsted i for-

hold til de andre kommuner og dan-

ne et diskussionsoplæg i forhold til

udviklingsmulighederne i de forskelli-

ge egne af den nye kommune. Her-

efter bør de gamle planer lægges på

hylden, fordi det er vigtigt, at det er

den nye virkelighed, der er i centrum.

Planstrategiarbejdet betyder en

afklaring af nogle meget centrale

spørgsmål, såsom hvad kommu-

nens fremtidige erhvervsgrundlag

skal være og hvordan befolknings-

tallet kan bevares; altså i hovedsa-

gen: Hvad skal sammenlægningen

betyde for den nye kommune?

Arbejdet med planstrategien

bringer planlægningen på dagsord-

nen fra starten og skaber grundla-

get for en debat, hvor politikerne

bør have en aktiv rolle. Det er

essentielt i forbindelse med sam-

menlægningen, fordi der er tale om

en helt ny kommune, hvor det vil

være nødvendigt at tage de enkelte

kommuners »gamle« strukturer op

til revision, for at se med nye øjne

på de muligheder, der ligger i den

nye kommune. Det er særligt nød-

vendigt i et udkantsområde som Ny

Hjørring Kommune, hvor det er vig-

tigt at kunne foretage en prioritering

af indsatsen og ressourcerne.

Udvikling kræver prioriteringEn vigtig del af prioriteringen er at

definere byernes roller i den fremti-

dige struktur for at kunne styre den

planlægningsmæssige indsats. Des-

uden vil de nye kommuner inde-

holde flere byer, der tidligere har

haft samme status, hvilket må ænd-

res. En fordeling af byroller, som

tager udgangspunkt i byernes styr-

ker, svagheder og udviklingspotenti-

aler, sikrer, at ressourcerne udnyttes

på den mest hensigtsmæssige

måde i forhold til at skabe udvikling

i fremtiden.

Hjørring som metropolI Ny Hjørring Kommune er der fem

tidligere kommunecentre, hvilket

gør en prioritering mellem byerne

afgørende for at målrette planlæg-

ningen. Netop Hjørring by udgør på

mange måder et naturligt centrum

både inden for detailhandel, uddan-

nelse, service og erhvervsliv, hvilket

bør udnyttes i fremtiden ved at

udpege byen til Egnscenter. Det bør

gøres selv om det kommer til at

betyde, at de tidligere kommune-

centre – og i særdeleshed Hirtshals

– kommer til at spille en mere tilba-

getrukket rolle end tidligere.

Nedprioritering af landsbyerEn modpol til Hjørring by er de

mange landsbyer, som også er en

del af kommunen. Landsbyerne er

meget forskellige og kræver forskel-

lige planlægningsindsatser, hvilket

kan være vanskeligt at håndtere,

hvis ikke der foretages en opdeling

i eksempelvis to kategorier; tabellen

viser en sådan opdeling. Kategorier-

Planstrategien er redskabet!

ne tager udgangspunkt i landsbyer-

nes potentiale for byudvikling. Kon-

sekvensen er, at der vil være lands-

byer uden mulighed for byudvikling,

hvilket for mange vil virke skræm-

mende. Prioriteringen er dog nød-

vendig for at sikre, at udviklingen

bliver koncentreret i få landsbyer.

Dette giver de bedste muligheder

for at opnå enkelte velfungerende,

attraktive landsbyer, frem for en

situation med et hav af landsbyer

uden særlige kvaliteter.

Nye udfordringer løses medet kendt redskabDet er altså tydeligt, at kommuner-

ne står overfor en række nye udfor-

dringer med at sammensmede de

nye kommuner, der kommer til at

indeholde væsentligt flere byer og

landsbyer end tidligere. Som

beskrevet ovenfor, bør kommuner-

ne i den situation gribe til plan-

strategien, som er et effektivt red-

skab, og udnytte dens potentialer. I

samme ombæring er det vigtigt, at

kommunerne får vedtaget en

omfordeling af byrollerne, selv om

det kan være en svær diskussion,

men det er nødvendigt for at opnå

en funktionel sammenhæng og

levedygtighed i kommunerne.

For at kunne foretage den nødvendige prioritering mellem kommunens byer, kan det være en hjælp at opstille nogle krite-

rier for, hvordan byerne skal se ud, samt hvilke funktioner de skal indeholde i fremtiden. Tabellen illustrerer et eksempel

på, hvordan rollerne kan defineres ud fra tre kriterier, som er: Den enkelte bys karakteristika, det kommunale serviceudbud

i fremtiden og den fremtidige planlægningsindsats. Der kan arbejdes med flere eller færre byroller alt efter hvad der er

dækkende i den pågældende kommune. Denne tabel har været udgangspunktet for tildelingen af byroller i Ny Hjørring

Kommune. Udarbejdet med inspiration fra [Nordjyllands Amt, 2005 og Møller, 2006].

I den første planstrategi efter kommunesammenlægningen kan det centrale kort

være en fremstilling af rollefordelingen mellem kommunens byer. Gennem illu-

strationen kan kommunen give et klart budskab om én samlet kommune, hvor

de enkelte byer hver især spiller en rolle alt efter byens potentiale på nuværende

tidspunkt. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der ikke er tale om

et statisk system, men byerne har mulighed for at rykke rundt mellem kategori-

erne, hvis forholdende ændrer sig i byen. Kortet kan også være en stor hjælp i

den daglige sagsbehandling, da kortet klart viser hvilke prioriteringer, der skal

styre udviklingen i kommunen i de kommende år. Kortet her viser, hvordan de

nye byroller kan fordeles efter samlingen af Ny Hjørring Kommune.


Internationale lysdesignereog lysinteresserede sattespot på Frederikshavn inovember måned

/ Af Tove Varmløse, Frederikshavn Kommune

I Frederikshavn har man en ambiti-

on om at blive lysby nr. 1 i Dan-

mark.

En ambition der hænger sammen

med, at der i byen arbejdes professi-

onelt med lys, både inden for

uddannelse, kultur og erhverv. Det er

netop samarbejdet mellem disse tre

parter, der har gjort det muligt at

holde Danmark første internationale

lysfestival. Udover de lokale samar-

bejdspartnere er lysfestivalen også

arrangeret i samarbejde med den

internationale lysorganisation ELDA+.

Frederikshavn var mødestedet

for lyseksperter og lysinteresserede

fra hele verden og dannede ram-

men for seks internationalt aner-

kendte lysdesignere fra USA, Eng-

land, Tyskland, Finland og Danmark

belysning af bygningsværker på

havnen og i midtbyen.

Lyssætningerne foregik i seks

workshops, hvor lysdesignerne

underviste og udviklede lysdesigne-

ne de udvalgte steder sammen

med de godt fyrre deltagere, som

kom fra hele verden. Der var også

danske deltagere med i de seks

workshops, bl.a. fra Aalborg Univer-

sitet – arkitektur og design linien og

fra Ungt Lys under Dansk Lysteknisk

Selskab. I den forbindelse er det

vigtig at nævne, at Light Visions

således er med til at opbygge

viden, uddannelse og erfaring både

lokalt, regionalt men også nationalt

udtaler teknisk direktør Mikael

Jentsch.

Mikael Jentsch påpeger endvide-

re, at samarbejdet mellem det

offentlige og private i Light Visions

er med til at styrke alle tre områder,

nemlig kultur, erhverv og uddannel-

se. Det er nytænkende at en

offentlig virksomhed er med til at

bruge byen som udstillingsvindue.

Det er til gavn for både de to store

lysvirksomheder Martin Professio-

nals og Roblon som begge har til

huse i Frederikshavn og for os som

kommune fortæller Mikael Jentsch.

At skabe flere arbejdspladser og

virksomheder, der arbejder med lys

er nemlig en af tankerne bag Light

Visions, men også vigtigt at uddan-

nelsesområdet styrkes med Light

Visions . Der arbejdes således ihær-

digt på at få en ny event-tekniker

uddannelse til EUC Nord i Frede-

rikshavn. Det er desuden tanken at

øge samarbejdet med Aalborg Uni-

versitet inden for lys.

Teknisk Forvaltning har tænktanderledesTeknisk Forvaltning er garant for –

og har ofte tænkt nye vinkler og

nye samarbejder ind i den kommu-

nale regi. Light Visions er et godt

eksempel. Mikael Jentsch tror det

er vigtigt, at der tænkes liv og ople-

velse ind i fysikken. Light Visions var

således et tilløbsstykke for byens

borgere, men også for lysinteresse-

rede i Danmark, Sverige og Norge ,

som besøgte Frederikshavn i løbet

af de knap tre uger, hvor der var sat

ekstra spot på Frederikshavn.

Light Visions – lys over Frederikshavn

Frederikshavn Rådhus lyssat af Tony Rimmer. Foto: Jørgen Anker Simonsen.


Der er mange sideeffekter i

sådan en proces, og en af dem

som er svære at måle, er den fagli-

ge kompetenceudvikling hos man-

ge af mine medarbejdere, fortæller

Mikael Jentsch.

Flere medarbejdere fra Forsy-

ningsafdelingen og fra Udviklingsaf-

delingen har været med i hele pro-

cessen, og der har været meget

læring for disse medarbejdere, som

alle har syntes det har været en hel

fantastisk oplevelse.

International lyskonferenceog festlig åbningSom afslutning på workshopsugen

blev der holdt en lyskonference i

Arena Nord. Konferencen havde

overskriften ”Trails to the future” og

der var 170 deltagere fra hele Nor-

den.

Udover indlæg fra seks internati-

onale lysdesignere, var der også et

spændende indlæg fra den danske

lysdesigner Thomas Drejer fra Light

Makers.

Konferencen blev afsluttet med

en festlig åbning foran Rådhusplad-

sen, hvor byens borgmester Erik

Sørensen tændte for Light Visions

2006.

Her er en kort beskrivelse af tanker-

ne og ideerne bag lyssætningerne:

Brian Mosbacher, Fiskehusene

– ”Velkommen Hjem”

Frederikshavns kystlinie var et travlt

sted hvor fiskerne, værftsarbejderne

og skibsbyggerne kom for at skabe

sig en levevej. I dag har området en

formindsket industriel og økono-

misk betydning.

Lysdesignet genkalder byens

historiske atmosfære, og skaber en

følelse af at blive budt velkommen

hjem. Det er et ly af lys, der skaber

en indbydende varme med et ele-

ment af erindring.

Annukka Larsen, Rådhusparken

og skulpturen “Vinden”

Naturen er gemt i byens miljø i

form af skjulte rum i en organisk

symfoni af meninger.

Ved mørkefald kan mennesker,

der bevæger sig gennem rummet

udforske parkens omdannelse fra

sti til rum, med silhuetter af de glø-

dende træer og underbevoksning.

Tony Rimmer - Rådhuset

Frederikshavn udvikler sig til en by,

der ikke er bange for at følge med

tiden, et faktum der genspejles af

rådhuset i dets valg af arkitektur.

Lysdesignets udgangspunkt er den

kulturelle og økonomiske forandring

byen gennemlever, og udvikles.

Jesper G. Kongshaug - Siloen

Kattegatsiloen er synlig fra det

meste af Frederikshavn, og da det

er en af de mest trafikerede havne I

Europa, genspejler byens puls sig i

havnens rytme. Lysimpulser på si-

loen udløses af ankommende og

afsejlende skibe, og farver markere

”Sporene til fremtiden”.

Kate Wilkens - Valutaslangen

Menneskenes og havets bevægelse

understreges ved at skabe skygger

der udløses af sensorer – når folk

går på broen bliver deres skygger

projekterer ind på glasset og

væggene, og bliver klart synlige

både indefra og udefra.

Kombinationen af de forskellige

belysninger har til hensigt at skabe

afslappelse og interesse gennem

den lange ellers ensformige rejse

gennem broen.

Carla Wilkins, Tyskland - Kom-

mandantboligen

Belysningen fortæller komman-

dantboligens historie til Frederiks-

havn by.

Lysdesignets udgangspunkt blev

udviklet ved at lytte til det, bygnin-

gen kunne fortælle, og derefter

omsætte dette til lys.

Læs mere / se billeder på

www.lightvisions.dk

Fiskehusene i Frederikshavn lyssat af Brian Mosbacher. Foto: Jørgen Anker Simonsen.


Faglige netværk, seminarerog længerevarende uddan-nelsesforløb – det er nogleaf de aktiviteter som vej-sektorens medarbejdereefterlyser fra VejsektorensEfteruddannelse.

/ Af Konsulent Jens E. Pedersen,

Vejsektorens Efteruddannelse

VEJ-EU har behov for at vurdere,

hvad kommunalreformen vil betyde

for efteruddannelsesbehovet i vej-

sektoren dels i overgangsfasen

2007/08 og dels på længere sigt.

Derfor igangsatte vi en undersøgel-

se blandt sektorens medarbejdere,

som bestod af en interviewrunde

og en spørgeskemaundersøgelse.

VEJ-EU takker alle, som har medvir-

ket til undersøgelsen, hvad enten

du stillede op til interview, eller du

har udfyldte VEJ-EU’s spørgeskema.

Vi er glade for de mange besvarel-

ser, gode råd og ideer, vi har fået. Vi

vil nu vurdere de enkelte forslag

nøje for at se, hvilke der kan reali-

seres.

MetodeFor at få behovet og ideerne for

efteruddannelse belyst mere ind-

gående, valgte vi at interviewe ca.

25 personer, der kan betegnes som

nøglepersoner i sektoren, både fra

den offentlige og den private del.

Generelt blev interviewene ført

som åbne samtaler for at sikre, at

alle ideer blev lagt frem. På bag-

grund af disse interviews blev

udformet et spørgeskema, som

yderligere skulle belyse medarbej-

deres syn på nogle af emnerne.

Spørgeskemaet skulle også bely-

se andre forhold, bl.a. flyttemøn-

stret i sektoren per 1.1.2007.

IntervieweneAlle de interviewede var usikre på,

hvordan efterspørgslen på efterud-

dannelse i efteråret 2006 og foråret

2007 ville blive. Alle (især offentligt

ansatte) følte, at kommunalrefor-

men tog meget af deres tid og var

bange for, at der ikke umiddelbart

blev tid til efteruddannelse i denne

periode. Vi kan konstatere, at med

hensyn til efteruddannelse, så er

efteråret 2006 gået godt sammen-

lignet med 2005. Hvordan det vil

gå i foråret 2007, fik vi ikke noget

klart indtryk af.

I forbindelse med interviewene

kom sektorens forventninger til

reformen til udtryk.

Alle er generelt godt tilfredse

med, at der kommer en kommu-

nalreform. Den private sektor håber

på mere udlicitering og andre nye

former for samarbejde. De forven-

ter også, at kommunerne vil blive

bedre bestillere, fordi de generelt vil

få større faglige miljøer. De offent-

ligt ansatte ser netop frem til disse

større faglige miljøer, som kan styr-

ke kommunernes faglige kompe-

tencer og give mere fagligt spænd-

ende arbejdspladser.

Vi fik et klart fingerpeg om, at

dannelsen af nye faglige netværk vil

være af stor betydning, bl.a. på bag-

grund af, at mange af de eksiste-

rende netværk lukker. Mange af dis-

se er baseret på medarbejderne i

amterne.

Flere nævner de faglige netværk

som et stort aktiv for videndelingen

og ser frem til, at der bliver dannet

nye netværk. Der er forskel på

holdningerne til brugerbetaling,

men flere mener, at det er nødven-

digt, hvis netværkene i længden

skal give et godt fagligt udbytte.

Der blev i interviewene foreslået en

række seminarer og workshopper

inden for emnerne: trafikal drift,

byernes trængselsproblemer,

Vejsektoren – videndeling og efteruddannelse

RESUME:VEJ-EU har gennemført en undersøgelse blandt sektorens med-

arbejdere for at få afdækket behovet for efteruddannelse i de

kommende år. Det resulterede i en række ideer til nye aktiviteter,

som VEJ-EU vil arbejde videre med. Det gælder blandt andet føl-

gende: VEJ-EU som udbyder af faglige netværk, en seminarrække

om aktuelle emner, teambuilding f.eks. som et tilkøbsmodul til

virksomhedskurser og ideen om et sammenhængende uddan-

nelsesforløb bestående af 3-5 workshopper over en længere

tidsperiode f.eks. 4-8 måneder.


vejdrift, europæiske standarder for

asfalt, trafiksikkerhed, nye vejregler

og kommunalt samarbejde om del-

te amtsveje i kommunal regi.

Der er forslag om at etablere et

længerevarende uddannelsesforløb

inden for forskellige planlægnings-

opgaver, f.eks. udarbejdelse af hand-

lingsplaner for trafiksikkerhed eller

vejvedligeholdelse. Det kunne etab-

leres som en række workshopper,

der bringer deltagerne igennem de

forskellige faser i planen, og når for-

løbet er afsluttet, så har de faktisk

også en færdig plan. Det er et forløb

på 3-5 workshopper, som f.eks.

strækker sig over 4-8 måneder.

Vi blev også bekræftet i, at det

udbud VEJ-EU allerede har, stadig er

relevant evt. suppleret med enkelte

nye kurser bl.a. om samarbejde mel-

lem kommunerne og de nye trafik-

selskaber. Her får kommunerne en

helt ny rolle at spille som bestiller.

Et andet forslag lød: ”Hvordan

bruger vi vejmanden?” Det er jo

ofte vejmanden, som er forvaltnin-

gens øjne ude i marken. Hvordan

skal han reagere på overtrædelser,

som han observerer? Det kan dreje

sig om vej og markskel, uhensigts-

mæssig/ulovlig parkering og ulovlig

udledning m.m.

En rådgiver foreslår et kursus i

politisk indsigt til rådgivernes med-

arbejdere.

Nogle kommuner efterlyser fagli-

ge kurser, hvor der indgår teambuil-

ding. Det skal styrke samarbejdet i

de nye kommuner.

Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen skulle

hjælpe VEJ-EU med at be- eller

afkræfte, behovet for nogle af de

ideer, som var lagt frem i forbindel-

se med interviewene, samt belyse

andre forhold i sektoren af betyd-

ning for et kommende behov for

efteruddannelse.

Vi fik 248 besvarelser, hvilket er

meget tilfredsstillende.

Svarene kommer fra alle dele af

sektoren, dog er entreprenørbran-

chen klart underrepræsenteret i for-

hold til det antal kursister, de har

haft på vores kurser.

Spørgeskemaundersøgelsen

giver os et billedet af, hvor meget

de ansatte skal flytte rundt og skifte

arbejdsområde. Undersøgelsen

viser, at langt de fleste ansatte fra

amterne har fået job i Vejdirektora-

tet. Der er godt 10 % andre, som

skal skifte job. Knapt halvdelen af

alle, der svarede skal enten skifte

arbejdsområde (28 %) eller ved

ikke (16 %). Med så mange, der

skal skifte arbejdsområde, kunne

der blive et større behov for efter-

uddannelse.

Vi spurgte om, hvilke kursusfor-

mer og kursustyper, der blev fore-

trukket. Her er topscoren ind-

læringskurser af 2-3 dages varig-

hed, afholdt på et kursussted. 1-

dags kurser og virksomhedskurser

har også høj prioritet. I mellemgrup-

pen finder vi seminarer og works-

hopper af 1-dags varighed. Kurser

holdt over flere gange bakkes op af

15 %, mens kun 5 % har interesse

i ugekurser.

85 % giver udtryk for, at de ken-

der VEJ-EU’s kursusudbud, og 45

% mener, at vi har kurser, som

dækker deres efteruddannelsesbe-

hov. Men 42 % svarer, at de ikke

ved, om vi har kurser, der kan hjæl-

pe dem. Det kan skyldes, at mange

enten skal skifte arbejdsområde

eller endnu ikke ved, om de skal

skifte arbejdsområde.

På spørgsmålet om hvilken

efteruddannelse de har brug for,

bliver der nævnt ca. 50 fagområder.

Ud over de områder vi dækker,

nævnes der ca. 10 forslag, som

ikke er vejsektorspecifikke. Det er

bl.a. ledelse, bogføring, it-kurser

(pc-kørekort), projektledelse, øko-

nomisystem og personlig udvikling.

Der bliver nævnt nogle få fag-

områder, som vi ikke har med i pro-

grammet. Det er bl.a. LEAN admini-

stration, sekretær i vejforvaltning og

de nye planlove. Et af spørgsmåle-

ne drejede sig om interessen for at

deltage i faglige netværk. 83 %

mener, at faglige netværk kan være

med til at udbygge deres faglige

viden, kun 2 % svar nej til det

spørgsmål. 78 % er interesseret i at

være med i et fagligt netværk.

Blandt de som ikke er interesseret,

er begrundelse bl.a., at de allerede

er med i netværk.

VEJ-EU er interesseret i at være

udbyder af faglige netværk, fordi vi

tror, at videnindhentning via net-

værk vil være vigtig aktivitet i fremti-

den, og fordi vi tror på, at udbyttet

af et netværk bliver væsentlig

større, såfremt møderne er godt

forberedte med et relevant fagligt

indhold. VEJ-EU kunne være inter-

esseret i at samarbejde med andre

organisationer i sektoren om faglige

netværk.

Det er ikke gratis at drive et net-

værk. Derfor ville VEJ-EU gerne ken-

de sektorens betalingsvillighed for


at deltage. Hvert netværk får en fag-

lig facilitator, som er ansvarlig for

mødernes faglige indhold, desuden

ydes der sekretærbistand til netvær-

kene.

37 % af respondenterne vil ger-

ne deltage i et fagligt netværk mod

betaling. 52 % ved ikke, og 11 %

mener at betaling vil afholde dem

fra at deltage i et netværk. Den sto-

re gruppe ”ved ikke” er måske ikke

så overraskende, da de fleste med-

arbejdere ikke selv er herrer over

bevillingerne.

Konklusion VEJ-EU finder, at mange af ideerne,

der er fremlagt ved undersøgelsen,

er interessante. Vi vil derfor under-

søge mulighederne for at realisere

nogle af disse. I første omgang har

vi udvalgt følgende:

• VEJ-EU som udbyder af fagligt

netværk evt. i samarbejde med

andre organisationer i sektoren

• Teambuilding, der skal bygge på

et fagligt grundlag og evt. i til-

knytning til et virksomhedskur-

sus

• Projektorienteret workshop,

hvor man gennemgår et uddan-

nelsesforløb bestående af 3 – 5

workshopper over 4 – 6 måne-

der. Man arbejder med et fælles

projekt for et nærmere fastlagt

område

• Faglige seminarer af 1-dags

varighed

De øvrige emner, som er blevet

nævnt i undersøgelse, vil vi drøfte

efterfølgende.

Udbud og kontrakter på affaldsområdetTirsdag den 6. februar 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, KøbenhavnHvordan sikres gennemskuelige udbud og lige kon-kurrence, når kommunerne nu skal i gang med atudbyde fælles ordninger i de nye storkommuner?

Affald – et CO2-neutralt brændsel?Tirsdag den 27. marts 2007 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, KøbenhavnVil vedtagelsen af nye CEN-standarder for ’fast af-faldsbrændsel’ til brug i industrielle processer bety-de et dræn i mængderne af affald til forbrænding?

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA-konferencer i februar og marts:

Deltagerpriser (excl. moms) - bemærk – ingen prisstigninger i det nye år:DAKOFA-medlemmer…………………………………….. 2.150,-Ikke-medlemmer…………………………………………… 3.650,-

Til/frameldingsfrister 30. januar 2007 & 20. marts 2007


Netop nu renoverer vi fx de 14 km lange

Thorsbroledninger efter “No-dig” metoden,

så vi kan sikre, at de 750.000 borgere i 8

omegnskommuner og København forsynes med

frisk grundvand mange år fremover.

Interessen for vand er der stadig

www.niras.dk

36 TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE

Kan der opstilles faste ret-ningslinjer, så man er sik-ker på, at kommunale poli-tikere og embedsmændsudenlandsrejser altid har etsagligt formål? Kun til envis grænse, siger Ombuds-manden.

/ Af Joel Goodstein

Australien. USA. Singapore. Japan.

Sydkorea. Canada…

Sådan hedder nogle af rejsemå-

lene, når kommunale politikere og

embedsmænd drager af sted på

såkaldte studieture. Betalt af skatte-

yderne, men ofte arrangeret af pri-

vate leverandører. Og hvad bliver

der egentlig studeret på disse studi-

eture? Har turene i virkeligheden

mere karakter af fornøjelse og ferie?

Eller endnu værre – er det private

leverandører, som forsøger at opnå

kommunal velvilje? Professor i for-

valtningsret Claus Haagen Jensen,

Aalborg Universitet, har udtalt, at

såvel politikere som embedsmænd

bevæger sig på kanten af forvalt-

ningslovens regler om inhabilitet,

når de tager på studierejser arran-

geret af private leverandører.

Politikere og embedsmænds stu-

dieture er en problemstilling, der

med mellemrum bliver diskuteret,

typisk i forbindelse med uenighed

om nødvendigheden af bestemte

kommunale rejser. Måske som led i

en god gang politisk mudderkast-

ning. Men hvordan sikrer man, at

udenlandske rejser altid har et sag-

ligt formål? Allerede i 1976 udtalte

den daværende ombudsmand sig

om studierejser i kommunalt og

amtsligt regi. Ombudsmanden kon-

kluderede, at sådanne rejser kan

være berettigede, såfremt de bidra-

ger til en bedre løsning af kommu-

nale opgaver, og såfremt omkostnin-

gerne står i forhold til rejsens bidrag

til opgaveløsningen [se også boks].

Krav om sagligt formål”Jeg kan fuldt ud tilslutte mig den

daværende ombudsmands ret-

ningslinier for udenlandske studie-

ture. De virker fornuftige og dæk-

kende stadigvæk, og jeg har ikke

noget at rette eller tilføje,” siger

ombudsmand Hans Gammeltoft-

Hansen. Han påpeger dog videre,

at man må skelne mellem to for-

skellige problemstillinger, når det

drejer sig om udenlandsrejser i

offentligt regi, dels kravet om et

sagligt formål, dels om en sådan

rejse kan gøre deltagerne inhabile,

når det f.eks. drejer sig om indkøb

fra private leverandører, som har

arrangeret en rejse.

”Kravet om at en rejse eller studi-

etur har et sagligt formål, er en rets-

grundsætning, der gælder al offentlig

forvaltning. Heraf følger også – som

den daværende ombudsmand sag-

de - at udgifterne til en rejse skal stå

i forhold til det forventede udbytte.

Det bygger på et skøn i hvert tilfæl-

de, og det skøn ligger hos den

Fed ferie – eller sagligstudietur?

Inhabil eller ej?

Forvaltningslovens § 3 omhandler inhabilitet,

her står bl.a.

Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i

forhold til en bestemt sag, hvis

• 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk

interesse i sagens udfald eller tidligere i samme sag har været

repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

• 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en

nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden pri-

vat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald

• 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at

vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

• Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe

afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved

behandlingen af den pågældende sag.

Kilde: www.retsinfo.dk

Lissabon – EXPO 98-området – omdannelse af gigantisk nedslidt erhvervsområde til kultur- og bolig- og erhvervsområde.

TEKNIK & MILJØ I STUDIETURE 37

enkelte offentlige myndighed,” siger

Hans Gammeltoft-Hansen.

Kommunerne har i den forbin-

delse mulighed for i særligt grove

tilfælde at kræve tilbagebetaling af

politikere eller fyre embedsmænd,

hvis man mener, at en rejse - eller

nogle af udgifterne på en rejse -

ikke har haft et sagligt formål.

Ombudsmandens retningslinier

for studieture beskæftiger sig deri-

mod ikke med mulige habilitetspro-

blemer.

”Forvaltningslovens regler om

inhabilitet kommer kun i betragt-

ning, hvis der er tale om, at andre

end den offentlige myndighed

betaler for eller på anden måde

bidrager til en rejse. Så kan der op-

stå sager, hvor nogle sætter spørgs-

mål ved en politiker eller embeds-

mands habilitet,” siger Hans Gam-

meltoft-Hansen, der ikke har

behandlet konkrete habilitetssager,

når det gælder udenlandsrejser.

Gennemsigtighed er vigtigErik Fabrin, borgmester i Søllerød

og formand for KL, mener, at ”gen-

nemsigtighed” er et nøgleord, når

det gælder udenlandske studieture.

”Jeg er enig i ombudsmandens

retningslinier, og i Søllerød kommu-

ne tilstræber vi at følge dem,” siger

han. I Søllerød Kommune skal

byrådsmedlemmerne senest fra

2007 fremlægge oplysninger om

alle deres udenlandsrejser på deres

respektive hjemmesider. Hermed

opnår man ifølge Erik Fabrin den

ønskede ”gennemsigtighed”.

”Man kan ikke altid på forhånd

afgøre, om en rejses omkostninger

står mål med de fordele, kommu-

nen kan få af rejsen, men man

tager nok ikke til Chile for at finde

ud af, hvor mange børn der skal gå

i en daginstitution,” siger han. Nor-

malt er det de enkelte udvalg under

kommunalbestyrelsen, som tilrette-

lægger udenlandsrejser. Så længe

de kan gøre det inden for deres

egne budgetter, bestemmer de

selv, hvilke ture de skal på.

I Søllerød Kommune har man –

i modsætning til visse andre kom-

muner - ikke skriftlige retningslinier

for udenlandske studieture. Ifølge

Erik Fabrin drøfter man dog i KL,

om der skal udarbejdes retningslini-

er for udenlandsrejser i KL-regi.

”Men KL kan ikke bestemme,

om kommunerne skal udarbejde

den slags retningslinier - det er op

til den enkelte kommune,” siger

Erik Fabrin.

Sådan gør man i KoldingI Kolding Kommune er der opstillet

administrative forskrifter for den

udenlandske rejsevirksomhed. Reg-

lerne tager udgangspunkt i retnings-

linjer foreslået af Ombudsmanden.

Uddrag af regler:

• Der skal benyttes billigste rejse-

form (medmindre den er ”uri-

melig” eller uhensigtsmæssig”)

• Ledsagere kan deltage mod at

man selv afholder alle ekstra

udgifter

Retningslinierfor udenlandske studietureI 1976 formulerede den daværende ombudsmand nogle ret-

ningslinjer for kommunale og amtskommunale udenlandsrejser:

1)Udenlandske studieture skal tilvejebringe bedre beslutnings-

grundlag for bestemte typer opgaver – typisk af mere omfat-

tende karakter

2)Før en udenlandsk studietur bør det undersøges, om de

ønskede oplysninger kan tilvejebringes skriftligt eller på

anden måde – så rejsen måske bliver overflødig

3)Der bør udarbejdes nærmere beskrivelse af det konkrete for-

mål med studieturen

4)Deltagerantal bør begrænses mest muligt

5)Der bør udarbejdes rejserapporter, så den indhøstede viden

viderebringes, og turens nytteværdi kan vurderes.

6)Evaluering af studieturen

Kilde: Folketingets ombudsmands beretning for året 1976.

Düsseldorf – udvikling af gamle erhvervsområder og havneområder – her med hjælp fra stjernearkitekten Frank Gehry.


• De kommunale udvalg træffer

beslutning om rejser ud fra et

beslutningsforslag, der bl.a.

beskriver rejsens formål.

• Efter rejsen skal udarbejdes en

rejserapport, som bl.a. redegør

for rejsens resultater.

• En rejses udgifter skal stå i

”rimeligt forhold” til det forven-

tede udbytte af rejsen.

Kilde: www.koldingkom.dk

God adfærd – vejledning på vej

Personalestyrelsen er på

trapperne med ”God adfærd

i det offentlige – en vejled-

ning for offentlig ansatte”. I

udkastet til vejledningen kan

man læse, at offentligt ansat-

te bør være ”yderst tilbage-

holdende” med at modtage

”gaver eller andre fordele” fra

borgere og virksomheder, da

der ikke må kunne skabes

tvivl om de ansattes uparti-

skhed og saglighed i forvalt-

ning og opgaveløsning.

Der står endvidere, at

”Vejledningen skal også ses

som et middel til at undgå,

at der opstår sager, som bl.a.

i medierne kan rejse tvivl om

offentligt ansattes adfærd.”

”God adfærd i det offentlige

– en vejledning for offentligt

ansatte” udgives af Persona-

lestyrelsen under Finansmini-

steriet – vejledningen kan

hentes på www.perst.dk

Skat af studieturSKAT har fokus på studieture – og fokuserer på om der er tale om en studietur elleren turisttur.

Skattevæsnet har sat fokus på politikeres deltagelse i studieture og det betød i december måned en

afgørelse om, at en række politikere fra Næstved vil få en skatteregning for en tur til Frankrig. Der var mere

tale om en turisttur på skatteborgernes regning end en studietur, konkluderede Skat om rejsen til Chalon

sur Saone, ifølge Sjællandske. 15 af det gamle byråds politikere deltog i turen sammen med en række top-

embedsmænd. Men det er kun de byrådsmedlemmer, der stopper i politik, der blevet straffet økonomisk.

Skat kan simpelthen ikke se nogen grund til, at skatteborgerne skal betale deres tur til den franske by, fordi

de ikke skal være med til afgøre om Chalon skal være Ny Næstved Kommunes venskabsby. De politikere,

der fortsætter i det nye byråd, slipper altså for skatteregningen. Turen til Frankrig kostede godt 7.000 kroner

pr. deltager.

Mere skattefokusRejser af den ene eller anden art til politikere og embedsmænd kan ifølge Sjællandske blive et af

fokuspunkterne i den kommende skatteligningsperiode. I så fald kan op mod tusinde politikere og embeds-

mænd indstille sig på, at deres selvangivelse for 2005 vil blive fisket ud af skattemedarbejdernes bunker og

tjekket efter.

Også TV2 forbereder mere fokus på studieture. Stationen har i oktober 2006 anmodet om aktindsigt i

”dokumenter vedrørende afviklet eller planlagt rejsevirksomhed samt om såkaldte sociale arrangementer”.

KL har i et notat rådgivet kommunerne om besvarelsen af denne henvendelse om aktindsigt. Udgangs-

punktet er, at anmodningen ikke er begrænset og således kan medfører et større ressourceforbrug i den

enkelte kommune. Se KLs notat om sagen på http://www.kl.dk/369686/.

-mna


KTCs studieture 2006

Barcelona


Barcelona vrimler medsmåpladser, der med lege-pladser, bænke og udeser-vering er oaser og frirumfor byens borgere.

/ Af Paul Børling, SBS

Fotos Michael Nørgaard

Få byer i Europa er så kendt for

sine byrum som Barcelona. Og

med god ret. Det var nemlig et

meget vigtigt programpunkt for den

storstilede renovering af byen op til

OL i 1992. OL var den helt store

anledning for Barcelona til for alvor

at kaste Franco-tidens åg af sig. Årti-

ers forsømmelser og direkte chika-

ne under det fascistiske diktatur

skulle afløses af en fremadrettet

planlægning, hvor bl.a. byrummene

blev vigtige elementer. Pladser, tor-

ve, parker, strandpromenader og

boulevarder blev anlagt i stor stil.

Nogle mere spektakulære og

anvendelige end andre. Men fælles

for alle rummene var den store

betydning som fælles samlingsste-

der de fik.

Udbygning fortsætterDer etableres og anlægges stadig

mange byrum i Barcelona. Både

som storslåede promenader og

som mere beskedne rum for det

udendørs byliv i lokalområderne.

Som eksempel på de storslåede

byrum hvis funktion rækker ud over

det lokale, kan nævnes renoverin-

gen af Poblenou, bydelen øst for

centrum der aktuelt er under en

gennemgribende forvandling.

Hovedtrafikåren i bydelen er en for-

længelse af en af Barcelonas helt

centrale gader, Av. Diagonal. Gaden

er anlagt som en moderne rambla

med cykelstier og sporvognslinie

samt rigelig plads til fodgængere. Et

par steder vil gaderummet blive

udvidet med pladser og parker, bl.a.

spændende bydelsparker tegnet af

Morelles og Jean Nouvel.

Eksempler på nye, lokale byrum

kan bl.a. findes i bydelen Born, Sta.

Caterina i centrum. I forbindelse

med en gennemgribende og sine

steder noget hårdhændet byforny-

else bliver bydelens småpladser

renoveret og nye byrum etableres.

Skalaen er det små og nære. En lil-

le legeplads, et hjørne for udeser-

vering, et par bænke i det enlige

træs skygge. Dejlige fristeder for

indbyggerne såvel som de

besøgende der oser rundt i den

indre bys labyrintiske smøger og

smågader. Og så er der endda ble-

vet plads til en teknologisk landvin-

ding, idet der i hele bydelen er

anlagt det såkaldte mobilsug.

Affaldshåndtering ved opsamling af

husholdningsaffaldet i underjordi-

ske tanke, der er placeret under

byrummene.

Deltagere i KTC-studietur på skole-

bænken. Modsatte side – diverse

stemningsbilleder fra Barcelona

november 2006.

Byrummene i Barcelona


KTC studieture 2006I november 2006 havde KTC to studieture til Barcelona med i alt

65 deltagere. Turene satte fokus på Barcelonas udvikling af gam-

le industriområder, havnefronten og den særlige indsat som

byen gør i forhold til rensning og genbrug af spildevand. På disse

sider bringes artikler, der behandler de vigtigste temaer fra ture-

ne.

Guide på turene var chefkonsulent Paul Børling, SBS, der i sam-

arbejde med KTC havde lavet programmerne. Det danske firma

Krüger, del af Veolia-koncernen, fremviste renseanlægget Baix

Llobregat i Barcelona og bidrog til programmet med en række

faglige oplæg.

Alle omkostninger til turene er afholdt ved deltagernes egenbe-

taling.


@22Barcelona er et gigan-tisk byomdannelsesområdei Barcelona, hvor et af Spa-niens største industriområ-der er under forvandling tilet nyt og moderne centerfor vidensindustri, udannel-se og boliger..

/ Af Paul Børling og Michael Nørgaard

Deltagerne i KTCs studieture 2006

besøgte Barcelonas byudviklings-

kontor for området @22Barcelona

– og mødte her markedsføringschef

Xavier Gracia. Det er Barcelonas

største byomdannelses- og byud-

viklingsprojekt, som han er mar-

kedsføringschef for. 200 HA tidlige-

re erhvervsområde er under en

ambitiøs omdannelse. Det ned-

slidte industriområde forvandles til

en fremadrettet og dynamisk bydel.

300.000 m2 er allerede blevet byg-

get, 500.000 m2 er under opførelse

og det forventes at yderligere

500.000 m2 påbegyndes indenfor

det næste års tid.

Planerne for omdannelsen, der

samlet set vil løbe op i mere end 4

millioner etagemeter, blev vedtaget

i kommunen i september 2000. Og

der er allerede planlagt for mere

end 60 % af området. @22Barcel-

ona ligger midt i bydelen Poblenou

øst for Barcelonas centrum, blot tre

metrostop fra byens katedral. Mod

syd er der 41/2 km kystlinie, omdan-

net til fin badestrand.

Spaniens Manchester Poble Nou er siden midten af

1800-tallet udviklet til et af Spani-

ens største og mest koncentrerede

industriområder. ”Spaniens Man-

chester” blev det kaldt og ikke helt

uden grund. Fabrikkerne lå tæt og

mange af dem i en blanding af

tekstil- og sværindustri, som i den

Nordengelske industriby.

I løbet af 1970’erne og 80’erne

mistede denne type industriområ-

der imidlertid, som alle andre ste-

der i Europa, sit indhold og dermed

også sin betydning. Store fabriks-

komplekser har siden stået tomme

og forladte, mange af dem i eskale-

rende forfald andre delvist indtaget

af mere eller mindre tilfældige

småvirksomheder.

Den overordnede plan for Pob-

lenou, som @22Barcelona altså er

en del af, er at skabe et fremtidsret-

tet byområde med blandet beboel-

se, erhverv, undervisning og under-

holdning.

Grundstenen blev lagt i det syd-

vestlige hjørne, hvor der til 2004

blev opført et stort kongres-center,

Forum 2004. Her afvikledes en

gigantisk kultur-event af samme

navn, med det formål at bringe

alverdens kulturer og kulturarter

sammen i fred og harmoni. I tilknyt-

ning til centret er opført et par

tusinde boliger, et stort indkøbscen-

ter og hoteller, o.l.

Den infrastrukturelle rygrad i

Poblenou er en forlængelse af en af

Barcelonas betydeligste boulevarder,

Avenida Diagonal. Den cirka 21/2

km. lange nye boulevard betjenes

bl.a. af en sporvognslinie og gode

cykelstier er der også. Kongrescen-

tret ligger i den syd-vestlige del af

Diagonal, midtvejs kommer en kvar-

terpark, der i øjeblikket projekteres

af den franske superarkitekt Jean

Nouvel, der også har tegnet et

spektakulært højhus på 144 m i

den nord-østlige del af boulevarden.

Kreative erhverv@22Barcelona lokaliseres primært

det fremtidige erhverv. 20 %

udlægges til infrastruktur og fælles

friarealer, 10 % til nye boliger og

70 % af området er udlagt til

erhvervsformål. Men ikke hvilket

som helst erhverv. Det skal være

såkaldt kreative erhverv der får lov

at lokalisere sig her. Ikke mere indu-

stri og andet generende, men krea-

tive virksomheder lige fra små

iværksættere til store spillere i

mediebranchen.

Man har ligefrem opfundet

begrebet @22-virksomheder. Disse

defineres som virksomheder, hvor

individuelt talent er den overvejen-

de ressource, og hvor urbane, pro-

blem- og forureningsfrie aktiviteter

udfoldes i en intensiv udnyttelse af

plads og IT-teknologi, med beskæf-

tigelse af højt uddannede medar-

bejdere.

For at bygherrer kan få lov at

udnytte byggemulighederne fuldt

ud, skal der på hver byggegrund

være mindst 20 % af disse @-akti-

viteter!

Det offentlige understøtter

22@Barcelona ved lokalisering af

universitets- og forskningsinstitutio-

ner i området, ligesom det er plan-

lagt at investere ca. 160 mio. Euro

– ca. 1,2 mia. kr. i ny infrastruktur;

veje, kloaker, affaldshåndtering,

energiforsyning, IT-netværk, etc.

Kreativ omdannelse iPoble Nou


Flere boligerNye boliger indpasses hovedsagligt

som almene boliger i nybyggeri.

Det er planlagt at opføre 3.500 –

4.000 af slagsen. Men der er også

4.600 eksisterende nedslidte boli-

ger der skal istandsættes og der vil

være mulighed for omdannelse af

noget erhverv til boliger som ”lofts”

efter New York forbillede.

I hele Poblenou vil der efter pla-

nen blive bygget omkring 40.000

nye boliger som skal supplere de

ca. 23.000 eksisterende boliger i

bydelen.

@22-planen er ambitiøs, både

som byfornyelse og som byplan-

lægning. I alt sigtes efter etablering

af 3.200.000 m2 erhverv, svarende

til mellem 100.000 og 130.000

nye jobs, opførelse af op til 17.000

nye boliger, byfornyelse af op til

23.000 eksisterende boliger og

omdannelse af ca. 220.000 m2 jord

til fælles friarealer.

Store ambitioner@22 vil stå som et fyrtårn i Barcelo-

nas planlægning og udvikling. Man

ser planen som en motor for den

udvikling, der skønnes at være

uomgængelig for en by af Barcelo-

nas størrelse og regionale betyd-

ning. En udvikling der både skal

komme Poblenou og hele byen til

gode.

I det nord-østlige hjørne af Pob-

lenou arbejdes der på anlægget af

byens nye hovedbanegård for

højhastighedstog, bl.a. til og fra

Madrid og Frankrig. Og Xavier Gra-

cia fortæller uden at blinke, at Placa

de les Glories er tiltænkt en positi-

on som Barcelonas vigtigste plads.

En rolle den i givet fald skal vriste

fra Placa Catalunya!

Alt i alt tegner udviklingen i Pob-

lenou spændende. Under alle om-

stændigheder er det et gigantisk

projekt. Til sammenligning kan f.

eks. nævnes at Ørestaden i Køben-

havn omfatter ca. 300 HA, men

kun omkring 3 mio. m2 byggeri.

Luftfoto af Barcelona med den dominerende Avenida Diagonal og Poble Nou øst for Barcelonas centrum. Øverst – i horisonten – havneområdet Barceloneta og den

Olympiske havn (foto:@22Barcelona).

Poble Nou er en stor byggeplads. I

baggrunden det 31 etager høje ”Torre

Agbar” som ejes af Aguas de Barcelo-

na (Agbar).

Tårnet er tegnet af Jean Nouvel.


Rent vand er en begrænset,men samtidig vital ressour-ce i middelhavsområdet.Det har Barcelona tagetkonsekvensen af og genan-vender nu renset spilde-vand til bl.a. vanding aflandbrugsområder og øgetgennemstrømning i flodenLlobregat.

/ Af Mette Friis-Andersen, Krüger

Der bor ca. 4 millioner mennesker i

og omkring Barcelona samtidig med

at størstedelen af den catalonske

industri er koncentreret i området.

Vandforsyningen til byen kommer

fra såvel grundvand som renset

vand fra Llobregat floden, der har

en forholdsvis høj saltkoncentration.

For at mindske brugen af de

begrænsede vandressourcer har det

spanske miljøministerium besluttet

at rense og genanvende en del af

byens spildevand. Det rensede spil-

devand anvendes til vanding af de

landbrugsarealer, der ligger omkring

floden samt nogle af områdets

golfbaner. Derudover bliver en del

af det rensede spildevand ledt tilba-

ge til floden for at opretholde vand-

standen og sikre en øget gennem-

strømning. Samtidig bliver en del af

det rensede spildevand ledt videre

til yderligere behandling i et

omvendt osmose anlæg, hvorefter

vandet pumpes ned i undergrun-

den for på den måde at forhindre

saltvand fra havet i at trænge ned til

grundvandsressourcerne.

Baix Llobregat renseanlægBaix Llobregat renseanlægget drives

af Depuradora del Baix Llobregat

SA, der er et offentligt selskab ejet

af det spanske miljøministerium.

Anlægget er et biologisk aktiv slam-

anlæg og et af Europas større rense-

anlæg, der renser spildevandet for

ca. 2 millioner mennesker og har en

kapacitet til at rense 420.000 m3

spildevand per dag.

Til sammenligning renser de to

renseanlæg Lynetten og Damhu-

såen, som Lynettefællesskabet i

København driver, spildevand sva-

rende til 1,1 million mennesker og

behandler 220.000 m3 per dag.

Den biologiske del af rensnin-

gen fjerner ca. 92% af de suspen-

derede stoffer og den opløste foru-

rening, hvorefter trefjerdedele af

det biologisk rensede spildevand

bliver ledt videre til en tertiær

behandling og derefter genanvendt.

Genanvendelse afspildevandetKrüger har i samarbejde med et

spansk søsterselskab designet og

konstrueret det tertiære behand-

lingsanlæg på Baix Llobregat.

Anlægget består af 3 kompakte og

meget effektive Actiflo anlæg samt

10 Hydrotech skivefiltre til efterpo-

lering af vandet. Den samlede

kapacitet er 302.400 m3 renset

spildevand per dag.

Kombinationen af Actiflo og ski-

vefiltre sikrer et særdeles robust og

samtidig meget kompakt anlæg,

der kan klare store hydrauliske og

stofmæssige belastninger. Således

sikrer kombinationen af Actiflo og

skivefiltrene - sammenlignet med

andre løsninger med samme kapa-

citet og belastning - en 80% reduk-

tion af arealforbruget.

Genbrug af spildevand i Barcelona

Ricardo Kjær, Krüger, fortæller om indretningen af renseanlægget Baix Llobre-

gat – her et skivefilter.


Fælles viden og inspiration

KTCs studieture henvender sig til embedsmænd og politikere på

teknik- og miljøområdet og formålet med turene er indhentning

af viden og inspiration til udvikling af området i kom-

munerne.

Netværksdannelsen med kollegaer – embedsmænd

og politikere fra andre kommuner - er også et per-

spektiv på turene. Herom siger deltager i 2006-turen

til Barcelona formand for Teknik- og Boligudvalget i

Kolding Kommune, Iver Pedersen: ”Politikere mødes

på en anden måde og udveksler erfaringer og per-

spektiver om projekter i den enkelte kommune med

afsæt i studieturens indhold. Det giver bedre løsninger og gode

kontakter som kan bruges i hverdagen. En tur som Barcelona-

turen har også det vigtige perspektiv, at emnerne perspektiveres

i forhold til planlægning, økonomi, socialisering, kultur og miljø.

Det er det helhedssyn som vi har brug for i hverdagen i kommu-

nerne.”

”For mig er det vigtigt, at politikere og embedsfolk får samme

oplevelse og information og kan relatere dette til udvikling af nye

ideer i kommunerne. Om rejsemålet er Barcelona eller Bergen er

ikke så vigtigt – blot der er noget unikt at komme efter, ” siger

Iver Pedersen.

Deltagere i KTC-studietur lytter til oplæg fra direktøren for Baix Llobregat renseanlægget.


www.bcn.es/22@bcn

TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007 47

/ Af Borgmester Uffe Steiner Jensen,

Formand for Danske Havne

Regeringen har nedsat en Infra-

strukturkommission. Den skal i

oktober 2007 beskrive hvordan

udviklingen i transport kan forven-

tes at blive frem mod 2030, og

komme med løsninger.

Det er et godt initiativ, og for-

håbentlig er der plads til nytænk-

ning, for med en forventet vækst i

transport af varer på 75 % frem til

2025 kræves nytænkning.

Vi er alle vidne til trafikpropper

og forsinkelse på veje og i byer.

Varer køres konstant til butikker, der

hver får leveret mindre mængder i

store lastbiler. Lastbiler er blevet rul-

lende lagre.

Måden vi distribuerer varer på er

med til at skabe trængsel og forsin-

kelser, og gør vi ikke noget, er der

kun udsigt til det bliver værre og

værre.

Kommissionen kan med fordel

tænke havne og virksomheder på

havnen ind i den måde varer skal

distribueres på i fremtiden. Med 75

% af Danmarks udenrigshandel

gennem danske havne, er de dan-

ske havne transportcentre. Tilmed

kan havne betjenes af lastbil, tog og

skib, så muligheder for at kombine-

re transport mellem transportfor-

merne er til stede. Plads er der

også mulighed for at skaffe ved at

bygge ud i vandet.

I Danske Havne ønsker vi at frem-

me en udvikling, hvor havne indgår

i et net af transportcentre. De skal

være udgangspunkt for fremtidens

distribution, og fremtidens distributi-

on er tvunget til at bruge alle trans-

portformer. Udviklingsperspektivet

skal være:

• Havne tilbyde lager og distributi-

onsservice til oplandets virk-

somheder og internationale

varekæder

• Havne som intermodale trans-

portcentre kan aflaste det over-

ordnede vejnet og byernes ring-

veje

• Mindre transportcentre føder de

store transportcentre eller speci-

aliserer sig i forhold til virksom-

heder i oplandet

Samfundsøkonomisk er det også

meget fornuftigt at udbygge trans-

portcentre, hvor den kritiske masse

bedst nås. Tilmed kan centrene

søge at tiltrække gods, hvor der kan

skabes værditilvækst og beskæfti-

gelse ved ompakning eller bear-

bejdning.

De danske havne er parat til fremti-

den.

Havne bør få en storplads i fremtidenstransport

48 TEKNIK & MILJØ I HAVNEKONFERENCE 2007

Mere end 100 millionertons gods kommer gennemde danske erhvervshavne.Mere end 37 millioner pas-sagerer går om bord ellerfra borde en færge i danskhavn. Og det går fremad.For 2006 regnes der sam-let set med en vækst på ca.6 %. Havnene er transport-centre, hvor transportfor-merne mødes, og godsethåndteres. Og der er pladstil mere.

/ Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne

Hvorfor bliver Danmark ved med at

have så mange levedygtige

erhvervshavne? Et af svarene er, at

havnen har en vital betydning for

det lokale erhvervsliv og mobiliteten

også i nærsamfundet. Flere danske

og udenlandske undersøgelser

viser, at havnen skaber aktivitet i

lokal- og regionalområdet. Det er

ikke bare de større havne, der har

dynamoeffekt. Det gælder alle hav-

ne. Det bør derfor også interessere

de nye Regionale Vækstfora og

kommunekontaktråd, som skal

udvikle den regionale og lokale

erhvervspolitik, at det går rigtig godt

i mange havne.

Der kommer mere godsDer kommer mere og mere gods

igennem de danske erhvervshavne.

Nedgangen i færgegods som følge

af først åbningen af Storebælts for-

bindelsen og efterfølgende af Øre-

sundsbroen samt nedgangen i

kulimporten og distributionen mel-

lem de danske havne er opvejet af

nye laster. Det er tilfredsstillende, at

nedgangen på et produkt opvejes

af opgang på andre. Det sker, fordi

havnene er opsøgende og udvik-

lende virksomheder, der selv er

med til at skabe nye forbindelser.

Det gælder også for fiskerihav-

nene, hvor en række fiskerihavne er

mærket af fiskerierhvervets svære

kår. Der landes fortsat 1,5 millioner

tons fisk i de danske fiskerihavne til

en værdi af knap 4 milliarder kro-

ner. Men fiskerihavnene er også

under konstant udvikling – dels ved

at sikre kvaliteten i hele transport-

kæden og være innovativ i fiskeriets

udvikling, dels ved at opsøge andre

aktiviteter som godstransport og

færgedrift. På den vis kan havnen få

flere ben at stå på.

Der kommer færre skibeHavnene har store arealer, der

udnyttes til havnedrift enten i form

af betjening af skibe ved kaj eller

ved oplagring af gods. Det ser

måske ikke altid ud til, at havnen

syder af aktivitet, men med til bille-

det hører, at skibene er større end

tidligere, og at de håndteres langt

mere effektivt. Derfor ligger de ikke

længe i havn, og det er en fordel

for den samlede transport, at alle

led effektiviseres så investeringen

kan forrentes. For man skal ikke

tage fejl, selvom der er færre skibe i

havnen, er godsmængden større.

En række havnebyer står derfor

over for nye udfordringer men til-

svarende også med en chance for

at tilføre byen nye kvaliteter og

muligheder. Havnearealerne rum-

mer et stort potentiale, der ved

omtanke og kvalificeret planlægning

kan omdannes til nye funktioner og

formål. Men erhvervshavnen har

brug for store arealer, og mange

må melde, at alt er udlejet. Derfor

er der en stor planlægningsopgave,

for det gælder om at sikre tilstræk-

keligt areal og effektive adgangsfor-

hold, ikke blot til den nuværende

men også til den fremtidige aktivi-

tet.

Passagerne strømmer tilDanmark er et ø-rige, og selv om vi

har bygget mange broer, er mange

mennesker afhængige af færgefor-

bindelser enten i deres dagligdag

eller i ferier. Nogle færgehavne er

blevet meget hårdt ramt ved åbnin-

gen af først Storebæltsbroen

(1998) og siden Øresundsbroen

(2000), men det er efterfølgende

stort set lykkedes at fastholde de

store passagertal. 37 millioner

mennesker går årlig til eller fra bor-

de en færge i dansk havn.

At færgen er en spændende og

attraktiv måde at komme på ferie

på, ses blandt andet af de høje pas-

sagertal på udenrigsruterne. Men

mange vælger også at komme til

Danmark på krydstogt. København

er par excellence krydstogtshavnen,

og er Nordeuropas største kryds-

togthavn med over 300 anløb om

året. Men Rønne, Århus, Skagen,

Kalundborg m.fl. får også krydstogt-

Det går rigtig godt ihavnen


skibe og arbejder hårdt på at få fle-

re anløb.

Krydstogtgæsterne er ikke kun

attraktive for havnen men også for

byen og Danmark. I 2006 forbrugte

de knap 500.000 krydstogtsgæster

i Danmark mere end 500 millioner

kroner i de danske byer. Hertil kom-

mer de udgifter, der er forbundet

med anløb, proviantering, bunkers

etc., så i alt skønnes det at kryds-

togtskibene bidrager med ca. 1 mil-

liard korner til den danske økonomi

i løbet af sæsonen.

Havnen som transportcenterEn prognose fra Den Internationale

Valutafond (IMF) viser, at den glo-

bale handel vil vokse med 7,6 pct. i

2007. (Kilde: RB-Børsen, 3. januar

2007). Det forudsætter i sig selv et

velfungerende transportsystem, hvis

der skal opnås en sådan vækst.

Hvis vi ydermere skal være i stand

til at klare efterspørgslen på trans-

port af gods, som Europa-Kommis-

sionen forudser vil blive fordoblet

frem til 2025, ja, så bliver der nok

at bestille for alle transportformer.

Derfor bliver det mere og mere

påkrævet at finde den kombination

af transportformer, der bedst løser

den enkelte opgave. Samarbejdet

skal fremmes, da det er afgørende,

at det er kundernes behov for

effektiv og billig transport, der bliver

styrende for udviklingen.

Danske Havne er meget optaget

af, at transport ses som en helhed.

Det er vigtigt, at alle transportfor-

mer tænkes ind i de fremtidige

transportløsninger, hvis opgaven

skal kunne løses. Målet er, at trans-

portopgaverne løses ved inddragel-

se af flere transportmidler, f.eks.

ved omlastning af containere mel-

lem bil/tog/skib. Rederierne tror

også på det – alene i 2006 har

rederierne på verdensplan øget

kapaciteten for containere med 14

pct.

Den øgede containerisering

betyder, at gods, som før blev trans-

porteret med skib som løst gods,

nu transporteres i lastbiler eller con-

tainer. Men også noget af det gods,

der før blev transporteret på lastbil,

kommer på skib, idet nye rederier,

færgeruter og koncepter til f.eks.

bedre muligheder for håndtering af

løstrailere styrker valgmulighederne.

Muligheder for, at modulvogntog

kan komme ned på havnene for

adgang til færge, omlastning og

håndtering er også afgørende for, at

transportformerne kan spille bedre

sammen. Alt i alt bidrager det til at

styrke havnens rolle i transportmøn-

stret og skabe en merværditilvækst

i den samlede transportkæde.

Alt i alt tegner fremtiden lys for

de danske erhvervshavne.

Havnegods:100 mill. tons gods passerer de danske havne hvert år.

DISU – Miljørådgivning ■ Industrimiljø■ Vandforsyning■ Afløb ■ Renseanlæg■ Recipienter■ Affald

Karsten Krogh AndersenTel: 45 85 95 22 [email protected] www.disud.dk


De danske erhvervshavneog deres ejere står overforen række miljømæssigeudfordringer. Nogle er rentpraktiske, og dem finderhavnene en løsning på. Menandre bunder i lovgivning,hvor der ikke er taget hen-syn til havne og deres akti-viteter. Det gælder blandtandet vandrammedirektivetog sedimenthåndteringen.Derfor er det vigtigt, atsåvel havnene som deresejere er opmærksomme på,hvor og hvordan de kan gri-be ind for at forhindre, atder sker en uhensigtsmæs-sig regulering af skibsfar-ten og havnene.

/ vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne

De danske havne er involveret i

løsningen af en lang række mil-

jømæssige opgaver, som løses som

konsekvens af de aktiviteter, der fin-

der sted i havnene. Det er først og

fremmest opgaver, som følger af

havnens rolle som transportcenter

og som serviceudbyder til skibsfart

og erhvervsliv. Det er konkrete

opgaver, som havne eller havne og

kunder i samarbejde finder en

løsning på.

De danske erhvervshavne gør

en stor indsats for at synliggøre

deres aktiviteter som aktive og

levende havne. Det gør vi blandt

andet for at skabe opmærksomhed

om de opgaver, som udføres i hav-

nene for at tilfredsstille erhvervsliv

og forbrugere. En sådan opmærk-

somhed er nødvendig, så det også i

lovgivningsprocessen er klart, at der

er særlige forhold, der skal tages

hensyn til. Her er vandrammedirek-

tivet og sedimenthåndteringen

oplagte eksempler.

VandrammedirektivetEn af de største udfordringer for de

nye statslige miljøcentre bliver udar-

bejdelsen af de vandplaner, som

skal virkeliggøre vandrammedirekti-

vet. Målet er, at de danske vandom-

råder opnår en god økologisk til-

stand inden 2015. Men det er end-

nu ikke fastlagt, hvad en god økolo-

gisk tilstand er. Alligevel skal arbej-

det med vandplanerne i gang. Det

er i vandplanerne, det skal fast-

lægges, hvordan kommunerne

fremover vil sikre god kvalitet i alle

søer, vandløb, kystområder og

grundvand.

Her har havnene og deres ejere,

kommunerne, en fælles opgave.

Udlægges havne og sejlrender ikke

som farvande med erhvervsaktivi-

tet, kan det blive rigtig, rigtig dyrt.

Det vil få alvorlige konsekvenser for

skibsfart, oprensning, klapning,

råstofindvinding, erhvervsfiskeri og

andre havnerelaterede aktiviteter,

der påvirker havmiljøet. Selvom

vandet i havne og sejlrender ikke er

forurenet, er det selvfølgelig påvir-

ket af de erhvervsaktiviteter, der

foregår.

Havnene ser allerede proble-

merne. Langt fra alle amter har

taget hensyn til havne og sejlruter,

da de udarbejdede basisanalyserne.

Det betyder, at det ikke anerken-

des, at de områder er kunstig skab-

te, og at der er menneskelig aktivi-

tet. Og det på trods af Miljøstyrel-

sens vejledning, der udtrykkeligt

lægger op det modsatte. Konse-

kvensen er meget alvorlig, for det

betyder, at havnene kan blive på-

lagt at skulle leve op til nogle end-

og meget skrappe begrænsninger –

og det kan kræve en indsats af hav-

ne og kommuner, der i bedste fald

overstiger det rimelige og i værste

fald det mulige.

Den 22. juni 2007 begynder

den idéfase, hvor kommunerne

skal være klar til at komme med

ideer til miljøcentrene til, hvordan

de fremover vil sikre god kvalitet i

vandmiljøet. Det er vigtigt at være

opmærksom på, at det af vandpla-

nen også vil fremgå, hvilke mål den

enkelte kommune skal nå. Selvom

der tilstræbes et vist råderum for

kommunerne i valget af de mest

optimale miljømæssige og økono-

miske foranstaltninger, er det nød-

vendigt, at kommunerne kommer

på banen allerede nu og sikre hav-

nens fremtidige muligheder ved at

sørge for, at der sættes realistiske

mål for vandmiljøet ved havnene.

Havnene bidrager meget gerne

med information om aktiviteterne i

og ved havnen, men det er kom-

munen, der har adgangen til at

bidrage til vandplanerne med kon-

krete vurderinger og forslag. Havne-

ne kan først blive inddraget ved

Giv havnen en god miljølovgivning


den offentlige høring, der starter i

2008.

SedimenthåndteringDanske havne har et stadigt

behov for vedligeholdelse og

uddybning af havnebassiner og sejl-

render. Men der hersker fortsat stor

usikkerhed om betingelserne for

håndtering af havnesediment. Kla-

pvejledningen, der fastsætter de

nærmere regler for håndteringen til

søs, bliver anvendt, og det sker på

fornuftige og gennemsigtige vilkår.

Men på land hersker usikkerheden.

Miljøstyrelsen arbejder fortsat på

retningslinier, der kan sikre, at hav-

nene har adgang til at håndtere det

sediment, der ikke kan klappes på

en miljømæssig og økonomisk for-

svarlig måde. Miljøministeren har

tidligere oplyst, at det er ministe-

rens forventning,

• at de eksisterende spulefelter

kan fortsætte uden væsentlige

ændringer også efter 2009,

hvor deponeringsreglerne træ-

der i kraft også for disse felter.

• at nye spulefelter kan etableres

på samme måde som hidtil

• at deponeringsbekendtgørelsen

skal ændres, så den kommer i

overensstemmelse med direkti-

vets undtagelsesbestemmelser

for visse vandveje

• at uddannelseskravene skal til-

passes, så de svarer til opgaver-

ne på et spulefelt.

Ministeren lagde ved samme lej-

lighed i juni 2006 op til, at arbejdet

i arbejdsgruppen skal intensiveres,

så gruppen kan fremægge forslag til

vejledning i marts 2007 og ikke

engang i løbet af 2008 som nævnt

i gruppens kommissorium.

Det er Danske Havnes håb, at

ministerens forventninger indfries

snarest.

Godt afsæt forny havnechefDer er store forventninger til den nye chef på havnen iKolding. Men udgangspunktet er også fremragende.

Det mener teknisk direktør i Kolding Kommune, Hans-Jørgen Bøgesø,

der også er direktør for Kolding Havn.”Havnen er inde i en rigtig god

gænge både godsmæssigt og økonomisk. 2006 tegner til at blive det

bedste år nogensinde, og der er gode muligheder for fortsat udvikling

og vækst,” vurderer Hans-Jørgen Bøgesø.

Han fremhæver samtidig Kolding Havns strategisk centrale placering

midt i det baltiske område som et stort potentiale i havnens videre

udvikling. Til at sikre denne udvikling har man ifølge Hans-Jørgen Bøge-

sø valgt en ung og dynamisk chef med masser af gå-på-mod.

Navnet er Kim Sandahl. Han er 34 år, bosat i Almind og uddannet

skibsfører med en fortid hos blandt andet A.P. Møller, Søværnet og

senest Herning Shipping. Skulle vinteren finde vej til Kolding i år, så kan

den nye havnechef nok også håndtere det. Hans CV afslører – blandt

meget andet – erfaring med issejlads og isbrydning ved Grønland.

Kim Sandahl er begyndt i stillingen den 2. januar, og han har allere-

de sat sig nogle mål for havnen:

”Vi skal opdyrke nye markedsområder og forbedre samarbejdet

med havnens virksomheder. Havnens indtægter skal omstruktureres,

så det på længere sigt bliver endnu mere attraktivt for skibe at anløbe

Kolding Havn. Og så skal havnen eksponeres yderligere over for mulige

nye kunder,” erklærer han. De konkrete tiltag vil den nye havnechef

ikke afsløre endnu. Kilde: Kolding Havn


Tropisk træ har mange for-dele ved havnebyggeri.Havnene køber lovligt træog vil gerne købe bæredyg-tigt træ, men producenter-ne har svært ved at følgemed. Derfor er det vigtigt,at vi finder en vej, hvor detbliver nemmere at sikre, attræet er lovligt, og produk-tionen og efterspørgsel kanfølge hinanden.

/ Af vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne

Tropisk træ har mange kvaliteter,

men for erhvervshavnene er det

væsentligste, at det tropiske træ er

utrolig sejlivet. Det er meget hårdt

og tåler slid samtidig med, at der er

nogle bestemte sorter, der er mod-

standsdygtige overfor pæleorm. At

det også ser pænt ud er selvfølgelig

en ekstra gevinst, men det er ikke

udslagsgivende for, at der bruges

tropisk træ i erhvervshavnene. I

andre havneafsnit kan der være

krav om brug af tropisk træ, da der

kan være tale om fredede havnean-

læg, eller der kan være politiske

eller arkitektoniske ønsker til udtryk-

ket i et by-havnemiljø.

Danske havne er ansvarlige virk-

somheder. Det betyder, at der ved

havnedriften generelt tages både

økonomiske, miljømæssige og soci-

ale hensyn. Når det kommer til ind-

køb af træ til havneformål, arbejder

danske havne for, at der som mini-

mum indkøbes og benyttes lovligt

træ. Det lyder som om, det er en

enkel opgave, men fordi havnens

indkøber selv gøres ansvarlig, for at

det er tilfældet, og fordi han ikke

blot kan tro, at det træ, der sælges

gennem tømmerfirmaerne, er lov-

ligt, er det bogstaveligt talt en jung-

le at bevæge sig rundt i.

For at sikre lovligheden samt for

at søge sikkerhed for, at træets pro-

duktion lever op til kravene om

bæredygtig produktion, og at træets

oprindelse kan følges fra skovhugst

til byggeri, må indkøberen i havnen

basere sig på de oplysninger, der

fås fra indkøbsstedet. Disse vil som

oftest igen basere sig på diverse

certificeringsordninger.

FSC har flere gange været ude

med budskabet om, at det er ble-

vet let at vælge FSC-certificeret tro-

pisk træ til alle havneprojekter. (se

blandt andet Stads- og havnein-

geniøren 10-2006). Men så simpel

er historien ikke. Når en havn bru-

ger træ, er der ofte tale om store

mængder. Men problemet er, at

der kun er få certificerede produ-

center.

Hvis der ydermere stilles krav

om, at kun et enkelt certificerings-

mærke kan accepteres, så ind-

skrænkes markedet selvfølgelig

yderligere. Og hvem er det i virke-

ligheden, der fastsætter rammerne

for hvilke certificeringsmærker, der

er gode nok?

Der findes en vejledning til ind-

køb af tropisk træ, og der arbejdes

ihærdigt i Skov- og Naturstyrelsens

regi på en evaluering af denne, så

den bliver mere målrettet de for-

skellige behov, som hver enkelt

type indkøber har. Det sker ud fra

en erkendelse af, at der er forskel

på at købe havemøbler til en insti-

tution og tømmer til havnebyggeri.

Det arbejde deltager Danske Havne

aktivt i.

Selvom den eksisterende vejled-

ning ikke er bindende, benyttes

den i danske havne, som bedre kan

stille krav om, at træet skal være

lovligt og bæredygtigt produceret.

Selvom det måske ikke altid kan

lade sig gøre at få træ med den

mest krævende certificering, er der

altid gode muligheder for at få træ,

der er lovligt produceret. Derfor er

det vigtigt, at der i en evalueret vej-

leding findes an balance, hvor ind-

køberne bliver i stand til at leve op

til kravene, og producenterne i

stand til at følge efterspørgslen.

Havne køber lovligt træ

Miljøvurderinger på landbrug:


Transportsystemerne i Dan-mark står overfor storeudfordringer. Væksten iverdenshandlen sætter nufor alvor turbo på distribu-tionen af gods overalt påkloden. Forsøgsordningenmed modulvogntog i Dan-mark er et af midlerne til ateffektivisere behandlingenaf de store godsmængder,som i 75 % af tilfældene idag går ind over en danskhavn.

/ Af konsulent Helle Eckeroth, Danske Havne

Hvis alle prognoser holder stik står

det europæiske transportsystem

overfor store udfordringer. Udfor-

dringer, som også i Danmark

kræver rettidig omhu og handling,

hvis dansk infrastruktur skal fasthol-

des som et af verdens mest effekti-

ve transportsystemer.

Holder beregningerne fra både

Danmarks Tekniske Universitet og

Ingeniørforeningen, som begge

anslår i størrelsesordenen af en for-

dobling af godsmængderne i Dan-

mark indenfor de næste 15-20 år,

så er der nok gods at håndtere,

uanset hvilken transportform, vi

taler om.

Mere gods på færre enhederHavnen som transportcenter for

alle transportformer spiller en cen-

tral rolle på den transportpolitiske

dagsorden for øjeblikket. Samspil

mellem transportformer fylder

meget af den transportpolitiske

debat for øjeblikket. Blandt trans-

portbranchens aktører og politikere

diskuteres forslag til nye transport-

måder, fx konsolidering af det

enkelte transportmiddel med større

lastbils- og containerenheder og

behov for øget effektivitet i forhold

til kundernes behov for sikre og

hurtige omladninger af gods mel-

lem transportformerne.

Forsøgsordningen med lange

lastbiler, de såkaldte modulvogntog,

i Danmark, skal ses i lyset af den

stigende tendens til effektivisering -

mere gods på færre transportenhe-

der. Længden øges fra 18,75 m til

25,25 m, og højst tilladte vogntogs-

vægt øges fra de nuværende 48

ton til 60 ton.

Analyser fra Holland og Sverige

nævner mulighed for 30-40 %

mere gods på de lange lastvogne,

de kan laste de nye 40 fods contai-

nere, som er dominerende i inter-

national handel, og emissionerne

fra de to modulvogntog er mindre

end fra de tre store lastbiler, de

erstatter. Tilmed forringes trafiksik-

kerheden ikke.

Forsøgsordning medmodulvogntog til havneModulvogntog må ikke køre på det

danske vejnet endnu. Der tegner

sig dog et politisk flertal for at udvi-

de forsøgsordningen til at omfatte

et større antal danske havne. Med

indgåelsen af trafikforliget mellem

Venstre,

Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti og Det Radikale

Venstre den 26. oktober 2006 blev

der udpeget 10 havne, som for-

søgsordningen med modulvogntog

i Danmark kunne udvides med fra

januar 2008. Det er havnene i

Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg,

Esbjerg, Fredericia, Aarhus, Kalund-

borg, København, Helsingør og

Rødby.

Modulvogntog i Danmark


Danske Havne ønsker endnu 6

havne med i forsøgsordningen. Det

er havnene i Grenå, Køge, Hanst-

holm, Odense, Kolding og Aaben-

raa, som på lige fod med de andre

havne har vist interesse og udarbej-

det dokumentation for relevansen

af, at deres havn også skal med i

forsøget.

Når det er vigtigt for de danske

havne at være med i forsøgsordnin-

gen, er det dels fordi langt de

største godsmængder allerede

håndteres i havne. Dels vil be-

grænsning af modulvogntog til kun

at måtte køre på motorvejsnettet

hurtigt føre til opbygning af en ræk-

ke transportcentre langs motorveje-

ne. Gods vil flytte fra søtransport til

vejtransport, og trængslerne på vej-

nettet blive uoverskuelige.

Udvalgsbetænkning 18.januar om 6,5 m. længeremodulvogntogLovteknisk mangler forsøgsordnin-

gen om et treårigt forsøg med

modulvogntog at gennemgå en

anden- og tredjebehandling i Folke-

tinget i slutningen af januar og

begyndelsen af februar 2007. Trafik-

udvalget har haft besøg af mange

havne, særligt fra de havnebyer,

som ikke kom med i første

omgang, da trafikforliget blev ind-

gået i oktober 2006. Trafikudvalget

skriver betænkning den 18. januar

2007.

Transportmønsteret vilmarkant ændre sigDanske Havne er ikke i tvivl om, at

forsøg med modulvogntog i Dan-

mark vil ændre det danske trans-

portmønster for tid og evighed. I

Holland konkluderer en ny forsøgs-

rapport fra 2006, at halvdelen af

den hollandske vognpark forventes

erstattet af modulvogntog og 60 til

70 procent af godset derefter vil bli-

ve transporteret med modulvogn-

tog. Den samme tendens vil vi se i

Danmark. Vognmænd, speditører

og havne er ikke i tvivl.

Men det er også vigtigt at tænke på

trafiksikkerhed, når modulvogntog

skal ud på vejene. Ikke mindst skal

der tænkes på cyklister, og der ken-

der vi allerede mange måder at

forebygge ulykker på.

Folketinget beslutter snart det

udvidede forsøg, og derefter har vi

god tid til at sikre de strækninger,

hvor modulvogntog kører fra det

overordnede vejnet til havne.

Modulvogntog

Trafikministeriet gennemførte i 2004 en analyse af de økonomi-

ske gevinster ved at anvende længere kombinationer af lastbilen-

heder end dem, der er tilladt i dag. Kørsel med lange lastbiler

også kaldet modulvogntog indebærer, at et påhængsvogntogs

max. længde forøges fra de nuværende 18,75 til 25,25 meter.

Endvidere at den højest tilladte vogntogsvægt øges fra de nu-

værende 48 ton (40 ton i international trafik) til 60 ton.

Analyserne viser, at det er billigere for vognmændene og faktisk

også lidt bedre for miljøet, hvis vognmændene kan få lov til at

anvende modulvogntog. Og trafiksikkerheden vil ikke blive dårlige-

re af at anvende modulvogntog, fordi de hver for sig kan erstatte

flere almindelige lastbiler. Indførelse af modulvogntog vil skabe

behov for justeringer af vejnettet flere steder, f.eks. anlæg af

omkoblingspladser, hvor almindelige vogntog kan samles til

modulvogntog. Der er også nogle regionalpolitiske og konkurren-

cemæssige problemstillinger, fordi der med det nuværende vej-

net kan opstå bekymring i byer og regioner, hvor modulvogntoge-

ne ikke umiddelbart får direkte adgang til at køre.

Resume af Trafikministeriets udredning om Modulvogntog

Modulvogntog vil ændre trafikmønstret og stille nye krav til trafiksikkerhedarbejdet.


Havne som godscentre

Infrastrukturkommissionenskal medtænke havnene ien fremtidig samlet løsningpå transportområdet.

/ Af sekretariatschef Tom Elmer Christensen,

Danske Havne

Havne var helt frem til 1960’erne

det dominerende center for gods-

omsætning i Europa, og særlig i

Danmark, der har flere erhvervshav-

ne end andre europæiske lande. Så

blev lastbiler og landevejstransport

dominerende, og dansk infrastruk-

tur blev bygget op om det store

motorvejsnet, det store H. Jernbane

spillede før en stor rolle for gods-

transport ud af havne, men betyd-

ningen er gradvis blevet mindre.

Lastbiler er stadig helt domine-

rende i den nationale godstrans-

port, men trængsel, trafikpropper,

chaufførmangel og økonomi klem-

mer landevejstransporten. Regerin-

gens Infrastrukturkommission kom-

mer til at tænke i alternativer, når

den skal pege på fremtidens løsnin-

ger. Havne er et godt bud på en

løsning.

Havne er stadig transportcentre

og håndterer 75 % af Danmarks

udenrigshandel. Havne har plads

og sammen med virksomheder på

havnene, er der opbygget stor erfa-

ring i at modtage, behandle og

distribuere varer og tjenester. Store

havne betjenes af skib, bil og tog,

og mindre havne typisk af skib og

bil. Men hvad vil det rent praktisk

sige at være transportcenter. Tre

eksempler.

Grenaa HavnGrenaa Havn modtager store skibs-

ladninger vejsalt, og opbevarer det i

en lagerhal. Salt er lavværdigods, og

det fyldes i sække, og distribueres

til byggemarkeder via skib og lastbil.

Den lille proces med at fylde på

sække har øget værdien af saltet

betydeligt. Det kan finansiere en

sækkefyldemaskine.

Sækkefyldemaskinen bruges

ikke til salt hele året, og da Grenaa

Havn også modtager flis til fyring i

store skibsladninger, kan maskinen

bruges til at fylde træflis på sække,

og også her øges værdien betragte-

ligt.

Resultat: to mand finder deres

beskæftigelse med at fylde i sække,

og der skabes mere værdi, som

blandt andet bruges til modernise-

ring af havnen.

Esbjerg HavnFirmaer på Esbjerg Havn servicerer

olieboreplatforme i Nordsøen. Det

drejer sig om alt fra reparation og

vedligeholdelse af boreplatforme,

boreudstyr og forsyningsudstyr.

Desuden skal de ansatte på bore-

platformene have mad og rent tøj,

og der er omfattende sejlads mel-

lem havn og boreplatforme.

Maskiner, rør, mad, elektronik

m.v. kommer mange steder fra

med bil, tog, fly og skib. Det forar-

bejdes, samles, pakkes og forsen-

des på havnen og sendes med skib

til boreplatformen. Haster det

meget, flyves til boreplatformen.

Når udstyr, tøj, borerør m.v. kom-

mer retur behandles det på hav-

nen, eller det sendes videre med

bil eller tog.

For alle disse off-shore aktiviteter er

det afgørende, at Esbjerg Havn

betjener både bil, tog, skib og fly.

Det giver fleksibilitet og valmulighe-

der. Transport kan gøres billig eller

det kan gøres dyrt, hvis det haster.

Off-shore aktiviteten skaber

meget stor værditilvækst i de berør-

te virksomheder og for havnen.

Sammen med de mange andre

aktiviteter, der sker i transportcen-

tret Esbjerg Havn, er det beregnet,

at ca. 7.000 direkte og indirekte er

beskæftigede via de aktiviteter, der

er i havnen.

København-Malmø Havn(CMP)København-Malmø Havn omtales

meget som Skandinaviens største

krydstogtshavn med over 300

krydstogtanløb årligt. God markeds-

føring og spændende turistattraktio-

ner er selvfølgelig vigtige, men det

er et transportcenter med funktio-

ner, med adgang til lufthavn god

kollektiv trafik og gode veje til turist-

attraktioner, der også meget af-

gørende for den stærke position.

Bildistribution er et andet kerne-

område for havnen. Store special-

byggede skibe kommer med nye

biler fra Asien, i alt ca. 500.000

årligt. Havnen har herefter til opga-

ve at køre bilerne fra borde, checke

for transportskader, køre bilerne til

klargøring, forberede bilerne til

udstyr i de forskellige nordiske lan-


de, køre bilerne om bord på nye

skibe, tog eller lastbiltransporter og

distribuere dem til Norden.

Havnens beliggenhed, og at den

betjener alle transportformer, har

været afgørende for bilproducenter-

nes valg af København-Malmø

Havn. Desuden betyder behandlin-

gen af bilerne og forberedelse til

videre forsendelse, at der skabes

mere værdi, og ca. 60 personer har

deres daglige arbejde med håndte-

ring af biler.

Alle de danske havne er forskel-

lige, men deres funktion som trans-

portcenter er fælles, og alle steder

er der mulighed for at forstærke

centerfunktionen. Havne kan derfor

tilbyde samfundet at aflaste de pak-

kede motorveje og hovedveje, hvis

varedistributionen i fremtidens Dan-

mark flytter fra de rullende lagre på

lastbiler til havne og distribueres

her fra.

Havne og virksomheder på hav-

nene skal nok klare håndteringen af

varer og tjenester på kommercielle

vilkår. Men adgangsveje og jernba-

neforbindelser til havne kræver en

hjælpende hånd med offentlige

investeringer i infrastruktur. Her har

både stat, regionale vækstfora og

de nye kommuner en opgave.

Infrastrukturkommissionen skal analysere udfordrin-

gerne, udviklingsmulighederne og Danmarks infra-

strukturbehov i de næste 20-30 år som grundlag for

prioriteringen af de statslige infrastrukturinvesteringer

på transportområdet. Kommissionen skal analysere

de overordnede valgmuligheder og opstille strategier

for håndteringen af udfordringerne og hvilke instru-

menter, der kan tages i anvendelse i forhold til dels

målsætningen om forbedret mobilitet og reduktion

af trængsels- og fremkommelighedsproblemerne,

dels de afledte konsekvenser for natur, miljø og tra-

fiksikkerhed. Der er behov for at analysere udfordrin-

gerne og valget af instrumenter i forhold til infra-

strukturen på tværs af områder og sektorer, f.eks. i

forhold til den overordnede planlægning, samarbej-

det med den private sektor, virksomhedernes lokali-

sering, de teknologiske muligheder, de regionale

perspektiver og EU's transportpolitik.

Effektiv konkurrence og internationalt åbne mar-

keder er centrale drivkræfter bag øget vækst. Det er

derfor vigtigt for Danmark, at der i EU arbejdes

intensivt med fortsat liberalisering, harmonisering og

fjernelse af tekniske barrierer på transportområdet.

Infrastrukturkommissionen skal arbejde indenfor

rammerne af den transportpolitiske linie, som forføl-

ges via Danmarks medlemskab af EU.

Kommissionen sammensættes af bl.a. forskere

indenfor transport- og nationaløkonomi, brugere af

transportsystemet, repræsentanter fra transportbran-

chen og andre eksperter indenfor området. Kom-

missionen sekretariatsbetjenes af en tværministeriel

embedsmandsgruppe med repræsentanter fra

Transport- og Energiministeriet (formand), Finansmi-

nisteriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Mil-

jøministeriet. Kommissionen vil efter behov kunne

inddrage anden ekspertise i sit arbejde.

Kommission afslutter sit arbejde i oktober 2007.

Om Infrastruktur-kommissionenInfrastrukturkommissionen skal over en møderække frem til efteråret 2007 pri-mært analysere og vurdere de centrale udfordringer for infrastrukturen i Dan-mark som grundlag for en prioritering af de statslige investeringer på vej ogbaneområdet.

København-Malmø Havn – én af Nordeuropas største havne. Foto: cmport.


Borgere vil gerne betale –nye forsøg med partnerska-ber giver mulighed for at fi-nansiere bekæmpelse af støj.

/ Af Lone Misfeldt, Tankegang a-s

En ny slags partnerskaber mellem

kommuner og boligejere/beboere

ser i øjeblikket dagens lys.

Miljøstyrelsen har sat støj og

metoder til støjbekæmpelse på

dagsordenen og etableret en for-

søgsordning, der giver støtte til fem

støjprojekter rundt om i Danmark.

Den bærende ide er at få borgere

og kommune til i fællesskab at

finansiere og udvikle løsninger til

støjbekæmpelse. Miljøstyrelsen

støtter forsøgsprojekterne med op

til en tredjedel af udgifterne. Formå-

let er klart: Der skal indsamles

viden og erfaring om brugen af

finansielle partnerskaber til støjbe-

kæmpelse.

Støj kan bekæmpesDe partnerskaber, som kommuner-

ne arbejder med i dag, handler for

det meste om samarbejde mellem

kommune og projektmagere, entre-

prenører eller investorer. I de traditi-

onelle partnerskaber er ejendoms-

værdi, mulighed for videresalg og

markedsføring af by og butikker

overfor borgere og erhvervsliv i

fokus.

Historien om støjpartnerskaber

er en helt anden. Selvfølgelig er der

økonomiske gevinster at hente ved

aktivt at bekæmpe støj. Under-

søgelser i Miljøstyrelsen viser, at

både huse og lejligheder stiger i

værdi, når der gøres en aktiv ind-

sats for at bekæmpe støjen. Men

når borgerne bliver spurgt, er det

også muligheden for en bedre livs-

kvalitet, der vægter højt.

Det peger de foreløbige resulta-

ter i de fem projekter på. Og bor-

gerne vil gerne betale for en bedre

livskvalitet.

Bekæmpelse af støj er ikke gratis

og de dyre løsninger giver bedst

udbytte. Derfor har miljøminister

Connie Hedegaard lanceret ideen

om partnerskab mellem beboere,

ejere, kommune og Miljøstyrelsen.

Der er nu fordelt 4 millioner i støt-

tekroner til fem udvalgte projekter.

Formålet er at få erfaringer om

samarbejdsform, tilrettelæggelse af

proces, finansieringsformer og

effekt.

Udgangspunktet er, at kommune

og borger i fællesskab indgår i et

projekt om støjbekæmpelse, og at

handlinger og investeringer aftales i

tæt dialog. Samtidig bidrager begge

partnere økonomisk til projektet.

De kommunale veje støjermest Det er i kommunerne, at proble-

merne med vejstøj er størst, og det

er derfor, at partnerskaber mellem

borgere og kommuner skal under-

søges.

- Statsvejene tegner sig for ca.

10 % af problemerne med vejstøj,

mens de kommunale veje står for

hele 90 %. Det er vores forvent-

ning, at vi med forsøgsprojekterne

får indsamlet en lang række erfarin-

ger om organisering og udbytte af

støjpartnerskaber, fortæller projekt-

leder Brian Kristensen fra Miljøsty-

relsen.

Forsøgsprojekterne har været i

gang siden efteråret 2005 og der

blev givet forhåndstilsagn til i alt

fem projekter i foråret 2006. Nu

begynder de første erfaringer at se

dagens lys.

Kom godt i gangDen gode proces er vigtig for at få

alle involveret og med på ideen om

projektet. Derfor har der alle steder

været holdt møder med kommu-

nen, ejere og beboere. Her er for-

slag og økonomi blevet gennem-

gået og diskuteret.

Den gode proces betyder også,

at nye ideer og anderledes ideer til

støjbekæmpelse har set dagens lys.

I Folehaven i København er der

udviklet et nyt virkemiddel til

dæmpning af støj, nemlig en lyd-

skodde. Det er en skodde, der sæt-

tes på vinduerne mod vejen og

giver beboerne mulighed for at luf-

te ud uden, at der kommer gene-

rende støj ind i boligen. Boligfore-

ningen valgte at få lavet en prototy-

pe, der blev sat op på en forsøgslej-

lighed. Det har givet beboerne

mulighed for at afprøve og kom-

mentere ideen. Med hjælp fra

beboerne er der blevet foretaget

yderligere forbedringer, og den

En ny slags partnerskab

Støj fra veje udgør et stort problem –

partnerskaber kan løse en del af pro-

blemet. Foto:CB.


støjdæmpende effekt er blevet

forøget.

Både i Folehaven og de øvrige

projekter er processen i de fleste

tilfælde blevet styret af kommunen.

Det sker i tæt dialog med beboere

og boligejere, og informationsni-

veauet har været højt hele vejen

igennem.

Borgerne tog initiativetInitiativet til at komme i gang med

støjbekæmpelse behøver ikke at

komme fra kommunen. I et par

tilfælde er det borgerne, der har

kontaktet kommunen, fordi de har

hørt om muligheden for tilskud.

I Allerød kontaktede lokal grun-

dejerforening kommunen og Mil-

jøstyrelsen for at komme i gang

med at udskiftning af en faldefær-

dig støjskærm. Gennem pres fra

borgere endte projektet med at bli-

ve realiseret.

- Vi har et meget gammelt falde-

færdigt støjhegn, som stammer

tilbage fra svundne tider, hvor

de første støjhegn blev sat op.

Derfor havde vi besøg af en

konsulent fra AL Akustik, der

gjorde os opmærksom på

støjpartnerskaber, fortæller Bent

Braum Holst, der er repræsen-

tant for grundejerne.

Med hjælp fra en kommunalpo-

litiker og konsulent fik foreningen

sendt en ansøgning af sted til Mil-

jøstyrelsen. Først senere fik projek-

tet opbakning fra kommunen i form

af tilskud på 250.000 kr.

- Hver grundejer bidrager

med 20.000 kr. til det nye

støjhegn og samlet er grunde-

jerforeningens andel på ca.

700.000 kr., slutter Bent Braum

Holst.

Frederiksberg Kommune greb

processen anderledes an og efterly-

ste relevante støjprojekter i den

lokale avis. Det resulterede i flere

ansøgninger fra interesserede bor-

gere og boligforeninger. Og kom-

munen endte med at indstille to

projekter til Miljøstyrelsen.

Det faktum, at borgerne skal

have penge op af lommen, betyder,

at processen skal tilrettelægges på

en ordentlig måde. Fordele på kort

og lang sigt skal fremgå. Og det er

ikke kun økonomien der er motiva-

tionskraften.

I et af projekterne er der tale om

lejerboliger, og her har lejerne sagt

ja til en huslejestigning for at få rea-

liseret projektet. Der er tale om nye

vinduer, der stod for at skulle

udskiftes indenfor en kort tidshori-

sont. Beboerne har sagt ja til pro-

jektet, hvor de får forbedret livskva-

liteten, lavere varmeregninger og

fremover kan bruge altanerne uden

at blive generet af støj, samtidig

med muligheden for medfinansie-

ring.

Næste skridtErfaringerne fra forsøgsprojekterne

bliver i løbet af foråret samlet i en

vejledning eller kogebog. Den bliver

formidlet ud til samtlige kommuner

og er ment som et inspirationskata-

log til at komme i gang med støjbe-

kæmpelse.

- Det er vores målsætning, at

projektet skal kunne bruges

som inspiration ude i kommu-

nerne. Det skal blive nemmere

for kommunerne at reducere

støj – og de finansielle partner-

skaber kan være et godt supple-

ment til støjbekæmpelsen på

kommunevejene, forklarer Brian

Kristensen fra Miljøstyrelsen.

Tallene om hvad reduktion af

støj kan gøre for livskvalitet og fol-

kesundhed taler for sig selv. Mil-

jøstyrelsen anslår, at mellem 200

og 500 danskere om året dør tidli-

gere på grund af støjproblemer. De

første erfaringer peger tydeligt på,

at der blandt borgerne er en opbak-

ning og en villighed til at gå ind i

denne type af partnerskaber.

Så det er blot op til kommuner-

ne at få sat støj på dagsordenen.

De fem projekter

Allerød

Allerød Kommune har fået tilskud at etablere 390 meter støj-

skærm langs boligområdet Mosen, der ligger bag hjørnet af Kon-

gevejen og Sandholmgårdsvej i Blovstrød.

Formålet er at erstatte en eksisterende, men faldefærdig og util-

strækkelig støjskærm, som grundejerforeningen har opgivet at

vedligeholde.

Projektet berører 38 parcelhuse med ca. 110 beboere organise-

ret i Grundejerforeningen Mosen. Grundejerforeningen har været

drivkraften bag projektet.

Frederiksberg

Frederiksberg Kommune har fået tilskud til to projekter.

Støjisolering af boliger ved Roskildevej/Søndre Fasanvej

Det omfatter støjdæmpende altaninddækninger og støjisolering af

vinduer i en ejendom med 30 lejligheder og ca. 50 beboere. Lejlig-

hederne udlejes privat. Man vil desuden begrænse støjgenerne ved

at ændre vejbelægningen i krydset Roskildevej/Sønder Fasanvej.

Støjisolering af boliger ved Pile Allé

Det omfatter støjisolering af vinduer hos andelsboligforeningen

A/B Slotskroen med 32 lejligheder og 73 beboere. For at mind-

ske støjen vil kommunen også ændre vejbelægningen i krydset

Vesterbrogade/Pile Allé og undersøge om det er muligt at be-

grænse støjen fra busstoppesteder og busdriften i det hele taget.

København

Københavns Kommune har sammen med boligforeningen FB-

Folehaven fået tilsagn om støtte til et projekt til støjafskærmning

vil reducere støjgenerne i bebyggelsens gårdrum. En ny type

facadeafskærmning, reducerer støjniveauet indendørs, særligt i

soverummene.

Beboerne i 90 andelslejligheder får gavn af støjreduktionen i

gårdrummet, og 32 lejligheder får glæde af facadeafskærmnin-

gen. I alt vil ca. 185 beboere opleve forbedringer.

Århus

Århus Kommune har sammen med Ejerforeningen Chr. X’s Vej 2-

4-6 udformet et projekt, der omfatter støjisolering af 53 ejerlej-

ligheder med ca. 55 beboere. Støjisoleringen omfatter vinduer

og lette facadeelementer.

Læs mere på www.stojpartner.dk

FAKTA:

700.000 boliger i Danmark er belastet af vejstøj. I følge WHO kan

trafikstøj betyde gener som hovedpine, forhøjet blodtryk, forøget

risiko for hjertesygdomme, stress og søvnbesvær. Støj påvirker

menneskers ydeevne på arbejde og kan påvirke børns indlæring

og motivation.

Kilde: Miljøministeriet og Vejdirektoratet.


Humøret er højt og arbejd-somheden stor på de sjæl-landske rastepladser. I dager renholdelse af toiletterog de omkringliggendegrønne arealer på Vejdirek-toratets rastepladser etattraktivt job for timeløn-nede servicemedarbejdere.

/ Af Sanne Lindberg, HedeDanmark

Vejdirektoratet indledte i januar

2006 et partnering-samarbejde

med HedeDanmark og Forenede

Service omkring alle Vejdirektoratets

vejsideanlæg (rastepladser). Målet

var at få større kvalitet i arbejdet for

samme sum penge og skabe end-

nu større tilfredshed blandt de trafi-

kanter, der benytter områderne.

Et år efter partnerskabets ind-

gåelse er der allerede genereret et

overskud på over 200.000 kr. Åbne

regnskaber, fælles opfølgning og

styring, erfaringsudveksling og gen-

sidig tillid er blandt de elementer,

der gør partnerskabet til en god for-

retning. Og det store overskud er et

klingende bevis på, at større med-

bestemmelse blandt de timelønne-

de medarbejdere giver en større

arbejdsglæde og dermed en bedre

arbejdsindsats.

”Hele ideen bag partnering har i

den grad vist sig motiverende for

vores medarbejdere. I partnerska-

bet har vi det, vi kalder en incita-

mentspulje. Hvis vores medarbej-

dere kan gøre det aftalte arbejde

billigere end den aftalte pris, selv-

følgelig uden at forringe kvaliteten,

så ryger de overskydende penge

over i incitamentspuljen. 80 pro-

cent af overskuddet går til ekstraar-

bejde på sideanlæggene, og 20

procent går til aktiviteter for medar-

bejderne selv, så som kurser, tema-

dage og studieture. Det er virkelig

en motivationsfaktor af betydning”,

fortæller Jacob Hanstad Christian-

sen, udviklingschef i HedeDanmark.

Trivslen i topPå en temadag i november deltog

alle medarbejdere fra HedeDan-

mark og Forenede Service i en triv-

selsundersøgelse. Undersøgelsen

viste, at tilfredsheden blandt med-

arbejderne er meget høj. Størst var

enigheden om udsagnene:

• Der er et godt fællesskab

omkring entreprisen og dens

medarbejdere

• Du samarbejder godt med dine

kolleger

• Du yder en vigtig arbejdsindsats

• Der er generelt en god stem-

ning på dit arbejde

• Du har indflydelse på, hvordan

du laver dit arbejde

”I partnering har vores medarbejdere

stor medbestemmelse på deres

hverdag. Når medarbejderne kom-

mer med nye ideer, så bliver de

hørt, og ideerne bliver afprøvet i

praksis. En af vores medarbejdere

kom med ideen om, at han og kolle-

gerne selv kunne fjerne grafittien på

toiletbygningerne. I stedet for at hyre

et firma til at fjerne grafittien, kunne

de selv fjerne det med grundrens.

Det virker perfekt, er mere miljøven-

ligt, og vi har tilmed sparet Vejdirek-

toratet for mange penge, som nu er

lagt i incitamentspuljen til nye tiltag”,

forklarer Ulf Hansen, driftsleder i For-

enede Service.

Medarbejderne har også fundet

ud af at spare mange penge på

rensning af afløb ved at bruge tid

på at gøre det selv i stedet for at

sætte en VVS-mand på opgaven.

Udover at løsningen er billigere for

Vejdirektoratet, har det også givet

større tilfredshed blandt trafikanter-

Vejdirektoratetsmål med partnering:• at Vejdirektoratets vigtigste

målsætninger om øget

fremkommelighed, sikker-

hed, bevarelse af vejkapital

og trafikanttilfredshed bedst

muligt opfyldes

• at opnå en effektivisering

på 2 % p.a.

• at alle opgaver gennem-

føres på den mest optimale

måde, hvad angår teknolo-

gi, arbejdsprocesser, mil-

jøhensyn, planlægnings-

værktøjer, hensyn til og

samarbejde med interes-

senter mv.

• at det gode samarbejde

med entreprenører, rådgi-

vere og leverandører fast-

holdes og udvikles

• at fremme en dynamisk

medarbejderudvikling hos

Vejdirektoratet og samar-

bejdspartnere gennem

kompetenceopbygning og

incitamenter.

Partnering i praksis

ne, fordi toiletterne ikke lukkes,

mens arbejdet udføres.

”Vores medarbejdere har en

masse gode ideer, som de nu kan

se en relevans i at afprøve. Det

kommer dem direkte til gode, at de

selv kan være med til at spare nog-

le steder og dermed tjene til andre,

nye og spændende ekstraopgaver,

der kan differentiere deres hverdag.

Medarbejderne hos Forenede Servi-

ce fjerner ikke længere blot affald

og renholder toiletter. I dag står de

også for at reparere ødelagte skral-

despande, rense afløb og fjerne

graffiti. De er selv med til at opti-

mere på projektet hele tiden”, for-

tæller Ulf Hansen.

Råd til ekstraopgaver

På grund af de penge Vejdirektora-

tet har sparet på at fjerne graffiti og

udføre VVS-arbejde, er der nu

blandt andet blevet råd til ekstra

græsslåning i november måned.

”Normalt slutter græsslåningen i

oktober måned, men en meget

mild november måned betød, at

græsset blev ved at gro. Vores

medarbejder, der sørger for græs-

slåningen, observerede dette og

fortalte os, at der var brug for at

fortsætte græsslåningen en måned

mere. Det gjorde vi så, fordi vi i

partnering-aftalen har mulighed for

at flytte rundt på pengene. Det er

en af de ting, der gør partnering så

populært både hos Vejdirektoratet,

hos vi entreprenører samt hos

vores medarbejdere, der udfører

arbejdet”, forklarer Søren Johansen,

der er HedeDanmarks driftsleder på

entreprisen.

Partnering-samarbejdet har skabt

en god og konstruktiv dialog blandt

HedeDanmarks og Forenede Servi-

ce’ medarbejdere på pladsen. De

er afhængige af hinanden, hvis

arbejdet skal gøres så hurtigt og

effektivt som muligt.

”Vores medarbejdere står selv

for at koordinere med hinanden.

De ringer til hinanden for eksem-

pelvis at aftale, hvornår vores folk i

Forenede Service skal fjerne affald,

så affaldet ikke ligger og flyder, når

HedeDanmarks folk kommer og

slår græs. Det fungerer rigtig godt”,

fortæller Ulf Hansen.

Korte kommunikationsvejeEt af de eneste udsagn, der var

mindst enighed om i medarbejder-

nes trivselsundersøgelse, var udsag-

net: ”Du føler dig tryg og sikker i

arbejdet på sideanlæggene”.

En medarbejder forklarede, at

grunden til hans utryghed var, at

bilisterne kører hurtigt igennem

sideanlægget. Vejdirektoratet tog

kritikken til sig med det samme og

arbejder ihærdigt på snart at få sat

fartbegrænsningen ned.

”Det er endnu en fantastisk ting

ved partnering-samarbejdet. Kom-

munikationsvejene er korte. Medar-

bejderne kan se, at der bliver lyttet

til og reageret på deres behov og

ønsker”, fortæller Jacob Hanstad

Christiansen.

Tillid skaber høj kvalitetFor Vejdirektoratet er medarbejder-

nes tilfredshed helt afgørende for

partnering-samarbejdets resultat.

Ifølge Anders Rahbek, der er entre-

priseleder og tilsynsførende i Vejdi-

rektoratet, er det kun ved at sikre etHele holdet bag det nye partneringsamarbejde.


godt arbejdsklima og gode udvik-

lingsmuligheder for det udførende

personale, at Vejdirektoratet kan

fastholde den gode arbejdskraft og

de gode kompetencer i entreprisen.

”I partnering-samarbejdet har vi

som tilsynsførende i Vejdirektoratet

også fået en større kontakt direkte

med servicemedarbejderne, der

udfører arbejdet ude i marken. Det

tillidsfulde forhold, der nu er skabt,

betyder, at kvaliteten i det udførte

arbejde er helt i top. Der er endnu

ikke udarbejdet en brugertilfreds-

hedsundersøgelse, men jeg ser

meget frem til resultatet, når under-

søgelsen er lavet. Vi kan klart mærke,

at trafikanttilfredsheden er steget. Vi

får langt færre klager over for dårlig

rengøring og for dårlig grøn vedlige-

holdelse”, fortæller Anders Rahbek.

Det afgørende kvalitetsstempel,

der kan sættes på partnering-sam-

arbejdet er, at hverken HedeDan-

mark eller Forenede Service har

skiftet medarbejdere ud på projek-

tet siden dets begyndelse. At arbej-

de på Vejdirektoratets vejsideanlæg

er ligefrem blevet en attraktiv opga-

ve, som andre medarbejdere

ønsker at komme i betragtning til.

Men de skal vente længe, for ifølge

trivselsundersøgelsens resultater er

medarbejderne tilfredse og søger

ikke nye udfordringer foreløbig.

Et godt partnerskab er ikkebare lige tilEt godt partnerskab kræver stor

fokus på kommunikation og ledel-

se, hvis det skal fungere i praksis.

Om dette fortæller Jacob Hanstad

Christiansen, udviklingschef i Hede-

Danmark:

”Modsat almindelige licitationer,

så bliver ikke alle aftaler nedskrevet

på forhånd. Mange aftaler er i vores

tilfælde kommet til undervejs i

samarbejdet, og ofte giver vi blot

håndslag på en aftale. Det er derfor

vigtig, at kommunikationen er klar

og alle parters forventninger

afstemmes med hinanden på for-

hånd og i løbet af samarbejdet.

En anden ting er de opskruede

forventninger, som medarbejderne

kan få i et sådant samarbejde, hvor

medarbejderne netop forventer at

blive hørt. Når en medarbejder

kommer med en idé, så er det ikke

altid sikkert, at idéen kan blive ført

ud i livet. Det kan slå medarbejde-

ren ekstremt hårdt, når hans idé

ikke bliver til noget. Her er kommu-

nikationen også meget vigtig. Det er

som leder vigtigt at få fortalt medar-

bejderne, hvorfor nogle ideer ikke

bliver ført ud i livet. Vi kan love

vores medarbejdere, at vi lytter og

hvor vi eller Vejdirektoratet kan gøre

noget, der bliver der også handlet

på ideerne. Men vi kan ikke love, at

alle ideer bliver til noget.

Når man kører med et åbent

regnskab med timeafregning, hvor

budget og avance er afsat på for-

hånd, kan der være en risiko for, at

nogle medarbejdere føler, at de

ikke behøver lægge samme høje

effektivitet i arbejdet som normalt.

Derfor kræver et partneringsamar-

bejde konstant ledelsesfokus, hvor

det er vigtigt konstant at engagere

og involvere alle medarbejdere i

entreprisen. Både hos HedeDan-

mark og Forenede Service bliver

vores medarbejdere informeret om

Tænk langsigtet og målret jeres vandløbsvedligeholdelse. HedeDanmark tilbyder bl.a.:• Dynamisk vedligeholdelse tilpasset det enkelte vandløb• Drift og planlægning, der skaber overblik• Mest miljø for pengene• Restaureringer• Løsninger til målsætningsopfyldelse• Partneringaftaler

HedeDanmark a/sNord- og Østjylland:Rikke SchultzMobil: 29 29 43 60

Vest- og Sønderjylland:Keld MortensenMobil 51 51 81 87

Sjælland og Fyn:Flemming SønderupMobil: 20 31 78 77

Vi kan forandre jeres vandløb!

Læs mere om vandløbsvedligeholdelse på www.hededanmark.dk

FaktaPartnering-samarbejdet forløber

i første omgang fra 1. januar

2006 til 31. december 2008

med mulighed for to års forlæn-

gelse frem til 31. december

2010.

I Vejdirektoratets entreprise Ø3,

der gælder alle Vejdirektoratets

vejsideanlæg (rastepladser),

udfører HedeDanmark og Fore-

nede Service følgende opgaver:

HedeDanmark: Pleje af

beplantning, ukrudtsbekæmpel-

se, græsslåning, vintertjeneste

Forenede Service: Renhold og

vedligehold af toiletter, opsam-

ling af papir, drift og reparation

af bygninger, renhold af borde,

bænke og skilte.

økonomien, om udgifter og over-

skud, så de konstant kan være på

forkant med udviklingen i entrepri-

sens økonomi, og derved være

med til at afværge at økonomien

skrider”.


Det er velkendt, at der kanfindes tungmetaller i regn-vand, hvilket er særlig kri-tisk, når vandet udledesdirekte til recipient. COWIhar arbejdet med en del afde aktuelle problemstillin-ger, og der har været flereoverraskende resultater.Det rejser spørgsmålet om,hvilke krav vi fremover kanforvente for udledning afoverfladevand.

/ Af civilingeniør Claus Lübeck Christensen,

civilingeniør Flemming Dahl og

civilingeniør Karl Richard Jørgensen, COWI A/S

Regnvand og overfladevand fra

befæstede arealer indeholder tung-

metaller fra en række diffuse kilder,

som kan være vanskelige at kon-

trollere og begrænse. Korrosion af

stål, zink, messing, aluminium og

kobber vil bidrage med jern, zink,

aluminium og kobber samt lidt nik-

kel og chrom. Jern og aluminium er

normalt ikke problematiske, men

det er de øvrige metaller.

Også tungmetalholdigt støv fra

forskellige aktiviteter bidrager med

tungmetaller i overfladevandet, og

det kan yderligere tilføre bly, tin,

vanadium, cobolt, molybdæn, cad-

mium og kviksølv. Disse metaller vil

dog normalt forekomme i noget

mindre omfang i overfladevand

end zink og kobber.

I Danmark findes ikke mange

undersøgelser af regnvandets ind-

hold af tungmetaller og andre mil-

jøfremmede stoffer i separat kloa-

kerede områder, og der er heller

ikke tradition for at rense dette

vand. I nogle tilfælde er der bygget

regnvandsbassiner for at udjævne

den hydrauliske belastning af recipi-

enten under regnskyl med den

sideeffekt, at indholdet af tungme-

taller og andet suspenderet stof

reduceres.

Skal separateregnvandsafstrømningerrenses?Udledning af tungmetaller og andre

farlige stoffer til vandløb, søer eller

havet skal begrænses i henhold til

bekendtgørelse nr. 921 af

08.10.1996. Den giver myndighe-

derne lovhjemmel for at fastsætte

restriktive kravværdier for udledning

af tungmetaller til recipient. I tabel-

len er anført kravværdier til recipi-

ent for nogle udvalgte tungmetaller.

Det er disse metalkoncentrationer,

som skal være overholdt efter en

initialfortynding.

Myndighederne vil sædvanligvis

anvende strenge kravværdier, når

det gælder en kontrollerbar udled-

ning fra industrien og fra industrilig-

nende aktiviteter. Overfladevand fra

virksomheder skal eventuelt renses

for at overholde kravene, hvilket

måske er rimeligt nok i de tilfælde,

hvor forureningen fra de befæstede

arealer kan reduceres og kontrolle-

res af virksomheden selv, og hvor

løsningen er praktisk og økonomisk

mulig. Et særligt problem er metal-

afgivelse fra bygninger, veje og par-

keringsanlæg, som kun delvis kan

kontrolleres og styres af ejeren.

Det har i mange år været gængs

praksis, at myndighederne primært

har fokuseret på den hydrauliske

belastning af recipienten ved de

separate regnvandsafstrømninger.

Nogle steder er der etableret regn-

vandsbassiner for at reducere den

hydrauliske belastning. Disse bassi-

ner giver erfaringsmæssigt også en

vis rensning af vandet, idet partikler

med tungmetaller tilbageholdes i

bundslammet. Miljøstyrelsen anbefa-

ler fortsat, at der stilles funktionskrav

og ikke udlederkrav for miljøfremme-

de stoffer, fordi udledningerne er dis-

kontinuerte og meget svingende og

derfor vanskeligere at sammenligne

med traditionelle spildevandskrav.

BAT-løsningerI mange tilfælde må man erkende,

at det kan være vanskeligt - ja

Tungmetalbelastning fra separat afstrømningaf regnvand

Krav til recipient ved udledning

Tungmetal Saltvand Ferskvand

Bly, µg/l 5,6 3,2

Chrom, µg/l 1,0 10,0

Kobber, µg/l 2,9 12,0

Nikkel, µg/l 8,3 160

Zink, µg/l 86 110


næsten teknisk umuligt - at over-

holde de gældende krav i recipien-

ten. I andre tilfælde er det ikke

noget problem. Det åbner for at

anvende et nyt princip, hvor man

forlanger, at problemet løses eller

reduceres ved anvendelse af Bed-

ste Tilgængelige Teknik (BAT).

Inden for EU er der udgivet en del

anvisninger for, hvordan industrien

kan benytte BAT til løsning af foru-

reningsproblemer, men der er

meget få anvisninger på, hvordan

BAT-løsninger kan anvendes til

reduktion af tungmetalbelastningen

ved separat afstrømning af regn-

vand.

En BAT-løsning skal være prak-

tisk anvendelig og indarbejdet

inden for det pågældende område,

og den skal være økonomisk over-

kommelig i relation til problemets

omfang. En BAT-løsning kan både

være en måde at minimere eller

eliminere forureningen på, eller det

kan være en rensemetode. Ofte vil

det være kombinationer af begge

dele.

Kobber fra tage, facader ogtagrenderKobber har fra gammel tid været

brugt som en særlig fin tagbelæg-

ning, og specielt København har

adskillige kendte bygningsværker

med kobbertage. I nyere tid er det

også blevet moderne at anvende

kobber til facadebeklædning. Umid-

delbart skulle man ikke tro, at det

vil bidrage nævneværdigt til kobber-

forurening i regnvand, da kobber er

et forholdsvist ædelt metal, der ikke

opløses i vand. Erfaringerne viser

imidlertid noget andet.

Udendørs kobber vil efterhånd-

en blive overtrukket med et grønt

lag af ir, fordi kobber reagerer med

fugt, salte og gasser i atmosfæren. I

starten bliver kobberet mørkt, men

efterhånden får det en karakteristisk

mørkegrøn belægning af ir, men

det kan tage mange år. En frisk kob-

berplade vil under sædvanlige

atmosfæriske forhold korrodere

med ca. 7 g/m2 pr. år, men i starten

vil størstedelen af korrosionspro-

dukterne ophobes på overfladen,

og der vil kun afgives ca. 1 g/m2 pr.

år. Efter 10-30 år vil korrosionsha-

stigheden være den samme som

afgivelseshastigheden, nemlig ca. 2

g/m2 pr. år. Tallene kan dog variere

en hel del afhængig af de atmos-

færiske forhold.

En stor kobberoverflade på

1000 m2 vil således typisk afgive

ca. 2 kg kobber pr. år. Med en regn-

vandsmængde på 500 mm/år bli-

ver den gennemsnitlige kobberkon-

centration i regnvandet fra denne

kobberoverflade 4,0 mg/l, hvilket

kræver en meget stor initialfortyn-

ding, hvis recipientkravet skal over-

holdes.

I byggebranchen har man prøvet

forskellige tiltag for at reducere kob-

berbelastningen fra bygninger. En

mulighed er at behandle en kob-

beroverflade med en klar lak for at

forhindre korrosion af kobber. Man

kan også anvende fabrikspatinerede

kobberplader, hvorved man får en

ny kobberplade med et irgrønt

udseende. Kobberafgivelsen for de

fabrikspatinerede plader kendes

ikke, men de er næppe udviklet for

at reducere kobberafgivelsen, men

for at få det ønskede patina udse-

ende.

Korrosion af zinkZink anvendes til korrosionsbeskyt-

telse af stål, og det er meget

udbredt i vort moderne industri-

samfund. De fleste udendørs kon-

struktioner belægges med zink ved

en varmforzinkningsproces (popu-

lært kaldet "galvanisering"), hvor-

ved man typisk får et zinklag på 50-

100 µm. Vi kender det bl.a. fra trap-

per, plader, stativer, master, hegn,

bygningsbeslag, autoværn samt

søm og skruer. I Danmark varmfor-

zinkes årligt ca. 130.000 tons gods,

hvortil anvendes ca. 10.000 tons

zink svarende til en samlet zink-

overflade på 20 mill. m2/år.

Zinkbelægningen kan også

pålægges elektrolytisk, hvor man

typisk opererer med en lagtykkelse

på 5-20 µm. Denne belægning er

mindre korrosionsbestandig og bru-

ges mest indendørs. Dog anvendes

hyppigt el-forzinkede skruer og

beslag udendørs i kontakt med

regnvand. En el-forzinket overflade

er som regel passiveret med chrom

for at forøge korrosionsbestandig-

heden. Derfor afgives der også lidt

chrom fra disse overflader, når de

udsættes for korrosion. I Danmark

el-forzinkes ca. 8,5 mill. m2/år.

Når zink kommer i kontakt med

vand, går noget zink i opløsning.

Korrosionshastigheden afhænger af

vandets sammensætning - herun-

der pH-værdien og saltindholdet. I

atmosfæren bidrager svovldioxid og

surt regnvand til øget korrosion.

Tilføjes yderligere chlorid (havmil-

jø), bliver korrosionen markant hur-

tigere.

Der er masser af kobber på Frederiksborg slot i Hillerød. Foto: ses.


I landmiljø kan man regne med

en korrosionshastighed på ca. 0,8

µm/år, mens man i bymæssig

bebyggelse kan påregne ca. 1,0

µm/år og i industriområder ca. 2

µm/år. For en 50 µm zinkbelæg-

ning taler vi således om en levetid

på 25-50 år. Zinkbelægninger kor-

roderer betydelig hurtigere i

havvand, hvor der afgives 10-20

µm/år. I hårdt postevand vil korrosi-

onshastigheden være noget min-

dre, typisk 2-5 µm/år.

Forudsætter vi en gennemsnitlig

levetid for varmforzinkede emner

på 20 år, og antager vi, at 20 % af

den danske produktion bruges

udendørs i Danmark i kontakt med

regnvand, vil der ved en korrosions-

hastighed på 1 µm/år afgives 570

tons zink til regnvandet fra de varm-

forzinkede overflader. Dette tal kan

sammenholdes med, at rensean-

læg Lynetten i København modta-

ger ca.18 tons zink pr. år fra et fæl-

leskloakeret opland.

Hvad kan vi gøre for at reducere

denne zinkbelastning? Vi kan natur-

ligvis lade være med at bruge zink-

belægning som korrosionsbeskyttel-

se, men det er nu engang den fore-

trukne belægning for mange stå-

lemner. Man kan også male zink-

laget, hvilket rent faktisk sker i be-

grænset omfang. I visse tilfælde er

zink blevet erstattet af andre materi-

aler. Tagrender var tidligere af zink,

men i dag anvendes fortrinsvis stål

og PVC. Total set vil zink i mange

tilfælde være den mindst miljøbela-

stende løsning, og vi må nok indstil-

le os på fortsat udbredt anvendelse

af zink til korrosionsbeskyttelse af

stål.

Overfladevand fravirksomhederDer er herhjemme adskillige

eksempler på, at virksomheder er

blevet pålagt at rense overflade-

vand, fordi tungmetalindholdet har

været for højt.

Tungmetallerne kan skyldes ned-

fald af tungmetalholdigt støv på de

befæstede arealer eller spredning

af tungmetalholdigt affald eller

kemikalier i forbindelse med

affaldshåndtering, truckkørsel eller

ukontrolleret "spild".

Tager man eksempelvis en

varmforzinkningsvirksomhed, har

den typisk en luftemission på

20.000 m3/år pr. tons gods med et

zinkindhold (som støv) på 5mg/m3.

Det giver en luftemission på 100 g

zink pr. ton behandlet gods.

Antager vi, at 10 % falder ned på

virksomhedens tag og de befæste-

de arealer, vil en mindre virksom-

hed med en produktion på 5.000

tons gods pr. år og et befæstet areal

på 5.000 m2 ved en nedbør på 500

mm/år have 2.500 m3 overflade-

vand årligt med en gennemsnitlig

zinkkoncentration på 20 mg/l. Dette

tal er ikke helt urealistisk, men det

kan naturligvis reduceres gennem

luftrensning (filtrering eller scrubber)

og/eller et højere afkast. En bedre

spredning vil dog overføre proble-

met til naboerne.

Der er ikke noget entydigt svar

på, hvordan man skal løse virksom-

hedernes problemer med tungme-

taller i overfladevandet. Virksomhe-

derne bør naturligvis starte med at

minimere unødvendigt spild og

andre kendte kilder, men hvis det

ikke er nok, kan rensning måske i

særlige tilfælde blive nødvendigt.

Her bør BAT-princippet lægges til

grund, så foranstaltninger står i

rimeligt forhold til problemets

størrelser og de tekniske og økono-

miske muligheder. Der er eksem-

pler på, at overfladevandet kan

renses i et eksisterende renseanlæg

på virksomheden og endda delvis

genbruges efter rensning.

Diffuse kilder

I mange tilfælde kender man de

diffuse kilder, men som regel kan

de lokale myndigheder ikke selv

gøre noget ved dem. Det vil ofte

kræve en ændret lovgivning.

Biler har gennem årene været

en væsentlig kilde til tungmetaller i

overfladevand fra veje og pladser,

men udviklingen har løbende ænd-

ret art og mængde af tungmetaller.

Tidligere var den blyholdige benzin

den største kilde til bly i overflade-

vand, men denne kilde er nu for-

svundet efter overgang til blyfri

benzin, og sådan ændres forholde-

ne hele tiden. I bekendtgørelse 570

af 23.06.2003 vedr. import og salg

af person- og varebiler, er der for-

bud mod indhold af bly, kviksølv,

cadmium og hexavalent chrom i

biler. Der er dog visse undtagelser,

men der er tale om betydelige

restriktioner for anvendelsen af dis-

se stoffer i nye biler. Forbudet har

særlig sigte mod at begrænse foru-

rening ved skrotning af biler, men i

et vist omfang vil det også påvirke

afgivelsen af disse metaller fra biler

til regnvand.

Eksempelvis anvendes bremse-

belægninger, der består af 20 %

messing (40% zink og 60% kob-

Eksempel på regnvandsbassin


ber) samt højst 0,1% bly. Disse

belægninger slides og vil løbende

afgive støv med kobber, zink og bly,

som i et vist omfang ender på veje

og pladser og derfra i overflade-

vand. Man regner med at det sam-

lede årlige forbrug af bremsebelæg-

ninger i Europa er 26.000 tons,

hvoraf 1-2 % bruges i Danmark.

Det svarer til 50-100 tons messing

(30-60 tons kobber, og 20-40 tons

zink). Tidligere indeholdt bremse-

belægningerne ca. 0,7 % bly, men

dette har man ad lovgivningens vej

forbudt fra 01.12.2004. I en ny

bekendtgørelse, som ventes til

efteråret, vil man tillade maximalt

0,1 % bly i bremsebelægninger.

Tungmetalbelastning ogrensningVi kender ikke nok til omfanget af

tungmetalbelastningen i separate

regnvandsafstrømninger i Danmark,

og der vil være behov for at kvantifi-

cere problemet, før man generelt

kræver renseforanstaltninger. En del

af tungmetallerne vil bundfældes i

regnvandsbassiner. Derfor vil det

altid være en god idé at designe

bassinerne optimalt for at opnå max-

imal tilbageholdelse af tungmetaller

og andre miljøfremmede stoffer.

Det er også muligt at filtrere van-

det og derved fjerne partiklerne.

Fordelen med filtre er, at de opta-

ger mindre plads end regnvands-

bassinerne, men de vil dog næppe

give en væsentlig bedre rensning.

Det vil ofte alligevel være nødven-

digt at etablere et bassin for at und-

gå overbelastning af filtrene ved

intense regnskyl. Roterende skivefil-

tre har været prøvet med et hæder-

ligt resultat, men også sandfiltre

eller andre typer kan komme på

tale.

Albertslund kommune har

beregnet metalbelastningen af

kommunens regnvandssystem og

sammenlignet den med belastnin-

gen af spildevandsystemet (se figu-

ren). Det viser lidt overraskende, at

der faktisk for bly og kobber er

størst belastning i regnvandssyste-

met, men også for zink, nikkel og

cadmium er der en ganske stor

belastning i regnvandssystemet.

Mange kommuner vil dog kunne

reducere belastningen fra regnvan-

det betydeligt ved at etablere hen-

sigtsmæssige regnvandsbassiner.

KonklusionRegnvand kan indeholde betydelige

mængder tungmetaller, men der

har ikke hidtil været tradition for at

rense separate regnvandsafstrøm-

ninger. Der vil formentlig blive etab-

leret flere regnvandsbassiner i frem-

tiden bl.a. for at sikre vandløb mod

for stor hydraulisk belastning. Disse

bassiner bør designes således, at

de giver maximal tilbageholdelse af

slam, da det vil reducere tungme-

taludledningen betydeligt. Ekstra

viden bør tilvejebringes. I særlige

tilfælde kan det være nødvendigt at

pålægge virksomheder at etablere

foranstaltninger og/eller rensning af

overfladevand for at reducere tung-

metaludledningen fra specielle akti-

viteter, der medfører forurening af

overfladevandet. Udviklingen går i

retning af at anvende BAT-princip-

per i stedet for traditionelle koncen-

trationskrav.

Relativ fordeling af tungmetaller i regn- og spildevand

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Pb Cd Cr Cu Ni Zn

Spildevand

Regnvand

Figur: Metalbelastning i Albertslund

kommune opdelt på fordeling af

metaller i regnvand og spildevand.

Kilde: IDA Spildevandskomitéen,

"Miljø og regnvandssystemer - erfa-

ringer og anbefalinger", juni 2006

Eksempel på et skivefilter, der kan anvendes til filtrering af regnvand.


Den danske udstilling CO-EVOLUTION har vundethovedprisen, Den GyldneLøve, på verdens størstearkitekturudstilling, arki-tekturbiennalen i Venedig.Vinderforslaget fokuser påbæredygtig byudvikling ogpå, hvordan menneskersleveforhold kan forbedresuden at forbruge alle livetsressourcer

/ Af administrerende direktør Kent Martinussen,

Dansk Arkitektur Center,

arkitekt MAA Lars Bendrup, tegnestuen

TRANSFORM og international markedschef

Søren Hvilshøj, Carl Bro

’Forestil jer år 2015. Kan I høre fug-

lene synge? Kan I mærke den friske

brise fra floden? Kan I se de grønne

bjerge i horisonten’. Sådan hedder

det blandt andet i projektet Magic

Mountains, hvor det foreslås at byg-

ge en helt ny, bæredygtig bydel

midt i verdens største kommune,

kinesiske Chongqing med små 32

millioner indbyggere. Bydelen er

udformet som et grønt bjergland-

skab med et gigantisk økologisk

’rodnet’, der kan rense spildevand

og føre det ud i de nærliggende flo-

der.

Magic Mountains er skabt af den

unge, danske tegnestue COBE i

samarbejde med Chongqing Uni-

versitet, og COBE har netop været i

Kina for at præsentere projektet for

de lokale myndigheder. Chongqu-

ing vokser med lynets hast, og har

akut behov for at tænke bæredyg-

tighed ind i byplanlægningen.

Affødt af Magic Mountains har kom-

munen i Chongquing taget kontakt

til det danske miljøministerium for

at etablere et samarbejde om

bæredygtig byudvikling.

Sammen med tre andre projekt-

forslag udgør Magic Mountains

udstillingen CO-EVOLUTION, der for

tiden kan opleves på Dansk Arkitek-

tur Center. De tre andre projekter er

udarbejdet af tegnestuerne EFFEKT,

TRANSFORM og CEBRA, også sam-

men med kinesiske universiteter.

CO-EVOLUTION er tænkt som et

visions- og samarbejdsprojekt, der

skal knytte kontakter mellem Dan-

mark og Kina, og det har altså alle-

rede kastet interesse fra myndighe-

der og bygherrer af sig.

Bæredygtig udviklingCarl Bro støttede projektet med

coaching af de fire tegnestuer i

begrebet bæredygtig byudvikling og

gav yderligere sparring omkring

andre ingeniørtekniske emner.

Dansk Arkitektur Center og tegne-

stuerne havde indledningsvis bedt

Carl Bro om at holde et foredrag

om bæredygtighed i byudviklingen.

Parterne fandt imidlertid hurtigt

sammen om et tættere samarbej-

de, så de miljømæssige og sociale

forhold blev medtænkt i projekter-

ne, og synenergierne mellem arki-

tekternes og ingeniørernes forskelli-

ge verdener kunne opstå.

De fire tegnestuer blev således

coachet i at holde deres arkitektoni-

ske ideer op mod de internationale

projektfinansieringsinstitutters krav

– de såkaldte Ækvator Principper –

som blandt andet omfatter områ-

derne miljø, arbejdsmiljø, æstetik,

sundhed, sikkerhed, risikomimine-

ring, sociale forhold, menneskeret-

tigheder og kulturarv.

Tegnestuerne havde undervejs

mange spørgsmål til coach-teamet

og ønskede viden om alt lige fra

grundvandskøling og -opvarmning

over dræn og vandrensning til vind-

møller og hybridbiler, for slet ikke at

nævne turisme og bevarelse af kul-

turskatte. Coachene fik derfor snart

Den Gyldne Løve tilDanmark!

CO-EVOLUTION er blevet

meget flot modtaget både

herhjemme og i udlandet,

hvor den har været det offici-

elle danske bidrag til arkitek-

turbiennalerne i Venedig og

Beijing. Den internationale

jury motiverede begrundel-

sen for modtagelsen af Den

Gyldne Løve med, at Dan-

mark med CO-EVOLUTION

havde valgt at åbne sig mod

verdenen i stedet for at ven-

de blikket indad og formået

at komme med konkrete

bæredygtige løsningsforslag

gennem visuelle former af

æstetisk værdi.

Senest har den velrenomme-

rede fransk-tyske tv-station

ARTE bragt et indslag om

projektet. Performative Urbanism

Team: CEBRA og Tsinghua University


behov for at trække på de mange

forskellige kompetenceområder

Carl Bro dækker – det var således

ikke mange afdelinger, der gik fri for

at bidrage med ekspertviden under

forløbet.

Tættere samarbejdeDer er ingen tvivl om, at der er sto-

re perspektiver i et øget samarbej-

de mellem arkitekter og ingeniører

allerede tidligt i projektudviklingen.

Samarbejdet har været udfordrende

og lærerigt for alle og budt på man-

ge vigtige erfaringer, som vi er over-

bevist om kan bruges både i Dan-

mark og iudlandet. Især har samar-

bejdet skabt mulighed for konkrete

bæredygtige løsninger inden for

byudvikling.

CO-EVOLUTION har givet et vig-

tigt afsæt for alle deltagende parter:

CEBRA har netop været på turné i

Kina og har involveret sig i en ræk-

ke udviklingsprojekter og konkur-

rencer med kinesiske partnere. Fol-

kene fra EFFEKT tager i nærmeste

fremtid til Shanghai for at præsen-

tere deres projekt Shanghai SubCity

for de lokale myndigheder. COBE

har fået henvendelse fra en gruppe

russiske investorer, der er i gang

med at skabe en satellitby uden for

Moskva, og derfor er interesserede i

at høre, om projektet eventuelt kan

omplantes. Og endelig vil TRANS-

FORM og XAUAT i 2007 præsente-

re de nye planer for myndigheder-

ne i XI’AN – projektet har allerede

tiltrukket sig megen opmærksom-

hed i de kinesiske medier.

Carl Bro er p.t. engageret i flere pro-

jekter i Kina og forventer, at der vil

ske en yderligere satsning i regio-

nen i de kommende år. Her vil CO-

EVOLUTION bestemt kunne bruges

som et aktiv.

Initiativtagerne bag CO-EVOLUTI-

ON er Dansk Arkitektur Center

ved administrerende direktør

Kent Martinussen. Udstillingen er

kurateret af arkitekt Henrik

Valeur og tegnestuen UiD, der

har skabt rammefortællingen for

udstillingen. CO-EVOLUTION er

støttet af Kulturministeriet, Sta-

tens Kunstfonds Arkitekturudvalg

og Realdania foruden Carl Bro.

Magic Mountains

Team: COBE og Chongqing Uni-

versity

Foreslår et nyt grønt forretningsdi-

strikt. Det nye distrikt i Chongqing

ligger i forlængelse af byens naturli-

ge skyline, men har form som

bjergtoppe. De organiske former

udgør beboede og tætbebyggede

bymidter bundet sammen af stisy-

stemer. Dalene er grønne og rum-

mer et system, der behandler spil-

devand og sikrer energi. Samtidig vil

bylandskabet reducere det samlede

energiforbrug.

Citywall

Team: TRANSFORM og XAUAT

Forener mødet mellem østens og

vestens kultur. Projektet foreslår en

ny bymur rundt om den eksisteren-

de bymur i Xi’an. Xi’an, som er

Kinas væsentligste historiske bybe-

byggelse, oplever et stigende pres

fra masseturisme. Projektet viser,

hvordan den indre by kan aflastes

samtidig med, at indtrykket af en

tæt bykerne bevares. Den nye

bymur skal forsyne byen med trans-

port, overnatning, parker, informati-

onscentre osv. Bæltet vil komme til

at være en modvægt til den belast-

ning, der forurener byen med støj

og udstødning.


Et tæt, partnering-lignendesamarbejde mellem entre-prenørfirmaet NCC ogKøbenhavns Energi sikrerhurtigere og billigere fjern-varmeløsninger med fokuspå mindst mulig gene fortrafikanter og borgere. Deter udskiftningen af to kilo-meter fjernvarmerør vedRådhuspladsen i Køben-havn et godt eksempel på.

/ Af Lisbeth Dolberg

/ Foto: Leon F. Skytte og NCC

Bedre, billigere og hurtigere projek-

ter. Det er nogle af fordelene ved

det tætte partnering-lignende sam-

arbejde, der kendetegner forholdet

mellem bygherren Københavns

Energi, Varme (KE) og entrepre-

nøren NCC. NCC har en fireårig

rammeaftale med KE og udfører

godt 200 arbejdsopgaver på KE’s

fjernvarmenet om året i forbindelse

med renovering og nye anlæg.

Opgaverne spænder vidt – lige fra

store udskiftninger af flere kilometer

fjernvarmeledning til småopgaver

på et par meter.

Fælles for opgaverne er det

gode samarbejde, hvor entreprenør

og bygherre i fællesskab finder

løsningen.

»Samarbejdet er baseret på ram-

meaftaler, som løber over flere år.

Det betyder, at der er gode mulig-

heder for at udvikle samarbejdet

med entreprenøren. Entreprenøren

deltager på et meget tidligt tids-

punkt i planlægningen. Der er en

fælles målsætning og forståelse for

projekterne. Det giver langt bedre

projekter for både os og entrepre-

nøren. Der er økonomiske fordele

for begge parter og i mange tilfæl-

de giver det også en hurtigere gen-

nemførsel af projekterne,« siger

varmechef i Københavns Energi,

Astrid Birnbaum.

Smidig udførelseDet er NCC’s tovholder på ramme-

aftalen, senior produktionschef Kurt

Germansen, enig i.

»Vi er med til at optimere projek-

terne, så de bliver billigere for dem

og nemmere for os. Almindeligvis

får man som entreprenør bare et

færdigt projekt, man skal udføre.

Her bliver vi inddraget meget tidligt

i projektering og planlægning, er

med til møderne med tegnestue og

projektledere og kan komme med

optimeringsforslag, som sikrer en

mere smidig udførelse af projekter-

ne,« siger senior produktionschef

Kurt Germansen, NCC Construction

Danmark A/S.

En tredjedel billigereBlandt eksemplerne på det gode

samarbejde er et projekt på Øre-

sundsvej på Amager, hvor 150

meter betonkanal skulle udskiftes.

Projektet blev færdigt på to måne-

der i stedet for fire. Noget, der kun

var muligt, fordi entreprenøren tid-

ligt i forløbet blev inddraget i pro-

jektet og fik mulighed for at påvirke

valget af udførelsesmetode. »Der

valgte vi at grave igennem og sorte-

re bagefter. Normalt ville man have

gravet et lille stykke ad gangen,«

siger Kurt Germansen.

Godt samarbejde gavner Københavnsfjernvarmekunder

Rammeaftaler mellem KEog NCCI 2006 indgik NCC og KE en fireårig rammeaftale til en værdi af

300-350 millioner kroner på fjernvarmeområdet. I snit har NCC

80 timelønnede og otte funktionærer beskæftiget året rundt

med at løse fjernvarmeopgaver under rammeaftalen. NCC

udfører godt 200 udskiftninger og reparationer for KE om året.

98 procent af borgerne i Københavns Kommune forsynes via

fjernvarme fra Københavns Energi. Der er 1.400 kilometer fjern-

varmeledning i København.


Også på C.F. Møllers Vej i Øre-

staden lykkedes det via den tidlige

inddragelse af entreprenøren at fin-

de en både billigere og hurtigere

løsning. Her blev projektet gennem-

ført på en fjerdedel af den oprinde-

ligt planlagte tid samtidig med, at

det blev cirka 30 procent billigere.

»Som entreprenør har vi den

anlægspraktiske erfaring, der gør, at

vi helt konkret kan se, hvordan tin-

gene kan udføres, når det gælder

for eksempel afviklingen af trafik og

forholdene for omgivelserne,« siger

Kurt Germansen.

Kun få klagerPt. er NCC i gang med at udskifte

knap to kilometer slidte fjernvarme-

ledninger ved Rådhuspladsen i

København. Også her er arbejdet

forløbet stort set gnidningsfrit på

trods af, at der er tale om en af de

mest trafikerede strækninger i Dan-

mark.

»Vi har fået meget få klager på

den sag på trods af de mange bor-

gere og trafikanter, der bruger

området hver dag. Det, tror jeg,

skyldes det store planlægningsar-

bejde, vi har udført sammen med

entreprenøren, hvor vi vurderer for-

hold som trafikafvikling, materialele-

verancer, arbejdsmiljø, kunder og

omgivelser, før vi lægger os ende-

ligt fast på udførelsesmetode og

tidsplan« siger varmechef i KE,

Astrid Birnbaum.

NCC og KE’s samarbejde har nu

eksisteret gennem flere kontraktpe-

rioder. Gennem mere end ti år har

parterne fået opbygget en tillid og

et kendskab til hinandens kompe-

tencer, der medvirker til de resulta-

ter, der opleves i dag.

»Som entreprenør kan vi se nog-

le klare fordele i at arbejde i en

rammeaftale med et fælles mål om

optimering og effektivisering. Risiko-

en bliver udlignet af, at alle projek-

ter er gennemarbejdede før de

sættes i gang. Dette skyldes ikke

kun vores deltagelse i planlægning,

men også at KE har kompetente

folk i deres projektafdeling. Uden

begge parters imødekommenhed

ville vi ikke opnå de resultater, vi

gør,« siger Kurt Germansen.

På trods af den tætte trafik er det lykkedes for Køben-

havns Energi og NCC at gennemføre første etape af fjern-

varmearbejdet ved Rådhuspladsen stort set uden proble-

mer. Og med meget få klager fra borgerne. »Vi har fået

meget få klager på den sag på trods af de mange borgere

og trafikanter, der bruger området hver dag. Det, tror jeg,

skyldes det store planlægningsarbejde, vi har gjort sam-

men med entreprenøren,« siger varmechef i KE, Astrid

Birnbaum. Foto: NCC Construction Danmark A/S.

I snit er 80 timelønnede og otte funktionærer fra NCC beskæftiget året rundt med at udføre reparationer og tilslutninger

på Københavns Energis 1.400 kilometer lange fjernvarmenet. Foto: Leon F. Skytte.


Vi taler hele tiden om byg-geriets udvikling og de pro-blemer, der er med det;men der sker ikke rigtigtnoget i praksis derude – såmåske er vi slet ikke underudvikling, men under afvik-ling?

/ Af Henrik Kærgaard, civilingeniør og

udviklingschef På Tværs i NIRAS.

Jeg er selv en del af byggesektoren

på godt og ondt, men ikke på fuld

tid. Måske er det derfor, jeg synes,

jeg kan se tingene lidt fra sidelinien

eller udefra – og måske er det også

derfor, jeg synes at vi må kunne

gøre det bedre…

Vi kender alle problemerne – og der er rigtigt mange penge i at

løse dem! Jeg vil ikke bruge meget

krudt på alle fortrædelighederne, og

der er jo ikke store uenigheder om

problemanalysen. Der har også i

årenes løb været fremført og

afprøvet en lang række forskellige

løsningsforslag – de fleste med det

formål at forbedre samarbejdspro-

cesserne. I øjeblikket er status for

alle disse tiltag i branchen, at de

fungerer rimeligt i under 10% af

projekterne – man kan så diskutere,

om koncepterne ikke duer, eller om

branchen bare ikke kan eller vil fin-

de ud af det…

Mine personlige oplevelser viser

mig følgende:

• Når vi kan få samarbejdsproces-

serne til at køre, sparer vi ofte

20 – 30 % eller mere af den

samlede byggesum i det enkel-

te projekt, simpelthen ved at

undgå fejl, misforståelser,

omprojekteringer etc. – og det

er faktisk en del penge, sådan

ca. én Storebæltsbro pr. år…

• Der er også et betydeligt spek-

trum af tekniske og designmæs-

sige muligheder for at øge kvali-

teten og reducere omkostnin-

gerne i byggeriet – disse mulig-

heder kan dog kun realiseres

ved at håndtere udviklingsfasen

i projekterne langt bedre, end vi

gør i dag.

Samlet set taler vi om et nærmest

utroligt potentiale for øget værdi-

skabelse i branchen…

…men vores tilgang til løsnin-

gerne er ikke i plet!

Problemerne er af kulturel karak-

ter – vi har en kultur i branchen, der

ikke har ændret sig ret meget siden

1950’erne, så der er brug for en

udvikling af kulturen til et tidssvaren-

de niveau. Kulturforandringer kan

dog ikke ske med rationelle midler,

da kultur slet ikke er forankret i

hovedet på os, men snarere i hæn-

derne, maven, hjertet og underlivet,

så man kan ikke flytte kultur ved at

henvende sig til hovedet…

Men det gør stort set alle hidtidige

udviklingstiltag – ikke mindst Lean

Construction, som det sidste skud

på stammen. Her taler vi faktisk om

et af de mest avancerede ledelses-

systemer fra den globale, industriel-

le produktion, en tilgang som er

overordentligt effektiv – forudsat at

man er ekstremt struktureret, syste-

matisk og disciplineret. Dette kon-

cept forsøger vi så i øjeblikket at

overføre til en branche, hvor selv

rudimentær kvalitetssikring og

egenkontrol ofte ser ud til at være

en by i Rusland – og hvor lige

præcis struktur, systematik og disci-

plin er forhold, der er stort set fra-

værende…

…hvis problemerne er kulturen,

hvordan ser de så ud?

Byggeriets udvikling –eller byggeriets afvikling?

Byggeriets udvikling har været

på dagsordenen i snart mange

år, og der har været gennem-

ført et utal af analyser, udred-

ninger og udviklingsprojekter i

hele perioden. Men er der

egentlig sket særligt meget? –

og er der sket noget, som ikke

ville være sket alligevel? Lige

nu er mantraet Lean Constru-

ction, og det er nok også rigtigt

på langt sigt, men hvor mange

i branchen tror mon på det her

og nu?

Hvordan holder vi op med alt

kævlet og får nogle ting til at

ske i en fart? Artiklen er et bud

på dette – måske lidt håndfast,

banalt og nede på

jorden…men måske er det

også lige præcis dér, vi er?


Kultur er svær at beskrive, men i

bund og grund oplever jeg to

hovedproblemer:

1. Vi overholder ikke vores aftaler

med hinanden, vi forventer hel-

ler ikke, at de andre gør det –

og dette forhold er stort set

generelt accepteret!

2. Vi vil helst klare alle problemer

selv i stedet for at få hjælp af

de andre, så vi løser ikke pro-

blemerne mens de er små,

men venter til de gør rigtigt

ondt – vi er kort sagt meget

konfliktsky!

Kombinationen af disse to forhold er

giftig, idet 1. hele tiden skaber kon-

flikter, som man kan hygge sig med

at optrappe ved hjælp af 2. – resulta-

tet heraf bliver i praksis en bundråd-

den samarbejdskultur. På den anden

side er der jo tale om en meget

enkel mekanik, som vi alle helt sik-

kert godt kan kende; det er jo ikke

”rocket science”, men helt almindelig

hverdag nede på jorden. Det burde

vi vel kunne gøre bedre – og måske

kan det løse 80% af problemerne?

…hvis kulturen er problemet,

hvad er så løsningsmulighederne?

Som jeg ser det, er der to veje til

løsninger:

Nyindustrialisering på et højt

ambitionsniveau - overførsel af

langt hovedparten af branchens

arbejdsprocesser til industriel pro-

duktion. Dette vil løse problemerne,

men ved stort set at fjerne bygge-

branchen fra landkortet (”bygge-

branchen ud af byggesektoren!”) –

og branchen vil ikke kunne håndte-

re denne udvikling, netop på grund

af kulturen, der er lysår fra struktur-,

system og disciplinkravene i moder-

ne industriel produktion. Det vil der-

for kræve nogle store, internationa-

le industrielle aktører, men med

tiden vil de måske overtage 50 –

75% af byggemarkedet internatio-

nalt…og med priser, der væsentligt

under 25% af dagens kvadratme-

terpris…

Et internt brancheopgør med en

uanstændig samarbejdskultur - en

grundlæggende kulturforandring på

de to forhold, der er beskrevet

ovenfor – forhold der er sejlivede,

men på også banale. Hermed vil

branchen kunne klare en stor del af

problemerne selv – og det kan vi,

for vi kunne jo bygge til halv pris i

dag, hvis vi kunne gøre det meste

rigtigt i stedet for at gøre det halve

forkert, ikke?…så skal vi afvikle eller

udvikle?

Hvad skal vi gøre for atudvikle?Faktisk er det ikke så svært; bygge-

projekter er komplekse og løses

altid af et større antal parter med

forskellige roller, forskellige kulturer

og forskellig tilgang til arbejdspro-

cessen og samarbejdet. Sådan vil

det være en rum tid fremover, og

det er jo let at forstå, at denne situa-

tion kræver et meget velfungerende

samarbejde for at lykkes. Der er blot

ét lille problem: Det er netop sam-

arbejdskulturen i branchen, der er

rådden, og det er meget sjældent,

at aktørerne i et konkret projekt selv

kan få tingene til at fungere.

Derfor kræver det en ny aktør i

det enkelte projekt, der følger dette

hele vejen igennem og hele tiden

holder fokus på processen og sam-

arbejdet – proceslederen. Denne

rolle er dels at planlægge og struk-

turere processen undervejs, men

det vigtigste er at kunne håndtere

de problemer, der opstår undervejs

på en anden måde end i dag. Pro-

ceslederen skal være en person

med fokus på mennesker og deres

adfærd i grupper og projekter og

med evne og vilje til at intervenere

og improvisere på stedet og i situa-

tionen.

…så hvis du vil have styr på

dine byggeprojekter fremover – så

sørg for at kende en god procesle-

der!

Hvem skal starte? – kunderne, selvfølgelig!

Det helt afgørende er, at de par-

ter, der skal samarbejde om det

enkelte projekt er enige om at gøre

det! Det kan nemlig kun lykkes, hvis

alle vil det og er indstillet på at få

det til at fungere. Til gengæld er

dette faktisk også den eneste nød-

vendige forudsætning for, at vi kan

starte på en ny og bedre fremtid

allerede i morgen – og så er byg-

herren selvfølgelig den oplagte

aktør til for alvor at få dette igang-

sat! – bygherren er jo kunden, og

der er som bekendt intet, der kan

slå kundekrav, hvis der skal ske

udvikling og forandring i en branche

eller på et markedsområde. Og når

den øjeblikkelige overophedning

tager af, vil timingen være helt rig-

tig! Så sæt en ny dagsorden nu,

bygherrer – der er buler af penge at

hente derude!


--nnyytt

Er din grund forurenetSå renser vi biologisk på stedet

• Vejledning og rådgivning i forureningsspørgsmål• Undersøgelse og klassifikation af forureninger• Rensning af forurenede grunde• Fjernelse af forureninger under bygninger

bioREMSortevej 40 • 8543 HornsletTlf. 86 74 22 66 • Fax 86 74 37 [email protected] • www.biorem.dk

61430 Annonce_sh_90x50.indd 1 06/12/06 10:10:02

KTCs kredsopdeling

I det nye foreningsgrundlag er der lagt op til at de nye kredse skal

spille en stor og aktiv rolle i regionerne, f.eks. i forhold til den

decentrale statsadministration og kommunekontaktrådene.

I landssammenhæng skal kredsene bl. a. vælge medlemmer direk-

te til KTCs bestyrelse og udpege medlemmer til de nye faggrupper.

De 14 gamle kredse er nedlagt. Som erstatning for disse stiftes

der 7 nye kredse. 5 i Danmark, én på Grønland (uændret) og

Færøerne får mulighed for at danne deres egen kreds.

Status for de 5 nye kredse i Danmark er:

1. KTC Hovedstaden. Der er indkaldt til stiftende kredsgeneralfor-

samling i Ballerup Kommune den 24. januar 07.

2. KTC Sjælland. Der er afholdt stiftende generalforsamling.

Teknik- og miljødirektør Hans Klindt fra Slagelse Kommune

blev valgt til formand.

Som næstformand blev direktør John Kusz fra I/S Fasan valgt.

Teknisk direktør Carsten Torrild fra Ringsted Kommune blev

valgt til sekretær.

3. KTC Syddanmark. Der er indkaldt til stiftende generalforsamling

den 9. februar 07 i Middelfart.

4. KTC Midtjylland. Indkaldelse til generalforsamling under forbe-

redelse.

5. KTC Nordjylland. Indkaldelse til stiftende generalforsamling

under forberedelse

Nye KTC medlemmer siden opdateringen i oktober måned

Kultur og Mogens Schmidt,

Planlægn.direktør Svendborg Kommune

Forsyningschef Gunnar Hansen, Kolding Kommune

Teknik- og miljøchef Allan Langholz, Rudersdal Kommune

Direktør Egon Dall, Vejle Kommune

Direktør Torben Finn Knudsen,

Lynettefællesskabet I/S

Natur- og miljøchef Jørgen Ussing, Mariagerfjord Kommune

Planchef Michel van der Linden,

Gribskov Kommune

Teknisk direktør Pernille Blach Hansen,

Randers Kommune

Miljøchef Finn Hansen, Randers Kommune

Miljø- og naturchef Aase Østergaard, Aabenraa Kommune

Direktør for Kåre Jørgensen, Viborg Kommune

Miljøforvaltningen

Teknisk direktør Jens Kristian Fonnesbech,

Nordfyns Kommune

Teknisk vicedirektør Per Plannthin,

Lyngby-Taarbæk Kommune

Afdelingsleder Nels Gosvig Markussen

Randers Kommune

Afdelingschef Lone Schock, Ballerup KommuneMyndighedschef Søren Vestergaard,

Frederikshavn Kommune

Forsyningschef Osvald Majland, Esbjerg Kommune

Direktør Erik Ancker, Haderslev Kommune

Transportforordningens bilag IIIA

- blandinger af grøntlistet affald

Høring vedr. miljøskadelov (ska-

de på vand mv.)

Revision af campingreglementet

Bekendtgørelse om ansøgning

og indberetning om råstofindvin-

ding på land

Høring vedr. miljøskadelov (ska-

de på vand, jord og natur mv.)

Delegationsbekendtgørelser

Forslag til ændringer af planlo-

ven

DUT beregning af ny adressebe-

kendtgørelse

Ansøgning om dispensation for

totalvægt og akseltryk - Brand- og

redningskøretøjer

Ændring af bekendtgørelse om

særlige krav til taxier mv. (ændrede

krav til tilladelsesnummerpladen)

Udkast til ændring af taxibe-

kendtgørelsen

Forslag til bekendtgørelse om

bade- og bådebroer


KTCs faggupper

I forbindelse med vedtagelse af det fremtidige foreningsgrundlag for KTC, blev der vedtaget en ny fag-

gruppestruktur, der matcher fremtidens udfordringer for KTC.

Bestyrelsen har udpeget formændene for de nye faggrupper. Disse er:

Byg og Bolig Teknisk direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune

Plan Direktør Ole Stilling, Hillerød Kommune

Natur og Vand Direktør Egon Dall, Vejle Kommune

Miljø Teknisk direktør Trine L. Holmberg, Gentofte Kommune

Veje, Trafik og Trafiksikkerhed Teknisk direktør Jørgen Marstrand, Herning Kommune

Forsyning Direktør Knud Sloth, Aalborg Kommunale Værker

International Vacant

Ledelse, Kompetence og Organisation Teknisk direktør Ole Møller, Roskilde Kommune

Digital Forvaltning Teknisk direktør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg Kommune

Fagområder for grupperne er under udarbejdelse

Driftslederen 2007 – renseanlæg.................................................................01.-.02. feb.Jordforurening fra villaolietanke ..........................................................................06. feb.IT-værktøjer og strategi i kloakforsyningen ......................................................08. feb.Lokal Agenda 21 .........................................................................................................08. feb.Drift af pumpestationer 1..............................................................................19.- .21. feb.Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger ...........................28. feb.Grundkursus i spildevandsrensning (Intro. 26.-27. feb.).......................28.-02. mar.Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn for administrative.........................01.-02. mar.Administration af lokalplaner ...............................................................................05. mar.Naturbeskyttelse og -administration ...................................................................Uge 10Administration af kloak ..................................................................................12.-13. mar.Grønne regnskaber ...........................................................................................12.-13. mar.Ekspropriation til byudvikling...............................................................................14. mar.Pumpetræf 2007, Ferskvandscentret ..................................................................15. mar.Planstrategi.........................................................................................................20.-21. mar.Pumpetræf 2007, Avedøre .....................................................................................22. mar.Nye samarbejdsformer i spildevandssektoren..........................................22.-23. mar.Virksomhedstilsyn og administration .........................................................22.-23. mar.Formanden/driftslederen – Genbrugsstationer ...............................................26. mar.Vandløbslovgivning og -administration – grundkursus 1....................26.-27. mar.Procesteknik 1....................................................................................................26.-28. mar.Tilslutningstilladelser til offentlig kloak....................................................28.-29. mar.

Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Høringssager:Faggrupperne har i perioden 19.

nov. 06 til 8. jan. 07 afgivet svar i

følgende høringssager:

Bekendtgørelser om miljøzoner

med partikelfiltre

Udkast til forslag om byggeska-

deforsikring

Udkast til ny bkg. om kommu-

nalbestyrelsers opkrævning og ind-

betaling af gebyr til

grundvandskortlægning mv.

Gennemsyn af blanket på

grundvandsområdet

Udkast til forslag til lov om

ændring af planloven (detailhan-

delsbestemmelserne)

Bekendtgørelse om tilladelse og

godkendelse mv. af husdyrbrug

Bekendtgørelse om definition af

lettere forurenet jord

Økonomisk og faglig høring af

udkast til cirkulære om indberetnin-

ger for 2006 og jordforurening

Udkast til cirkulære om indberet-

ning til matrikelregister

DUT høring af pkt. 28 på LCP

06/07

Ændringer af fordelingen af

takstkompensation for børnerabat-

ter og gratisgrænse, som følge af

strukturreformen

Udkast til bekendtgørelse om

skilte og reklamer i det åbne land

Ny adjungeret professor

i landskabsarkitektur

En af Europas førende landskabsarkitekter MDL MAA Stig L.

Andersson er udnævnt til adjungeret professor i landskabsarkitek-

tur med fokus på Urban Design ved Det Biovidenskabelige Fakul-

tet, Københavns Universitet. - Stig L. Andersson supplerer land-

skabsarkitektområdet med sin særlige kompetence inden for

design af urbane byrum. Desuden er hans profil og kompetencer i

grænseområdet mellem landskabsarkitektur og byplanlægning

meget relevante for vores forskning og ikke mindst vores nye

uddannelse i Landskabsarkitektur & Bydesign. Med Stig L. Anders-

sons tilknytning og med den nye uddannelse regner vi med at til-

trække studerende med høje ambitioner både nationalt og inter-

nationalt, fortæller Vicedirektør Kjell Nilsson fra Skov & Landskab.

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail:www.elbek-vejup.dkElbek & Vejrup A/S udvikler og implemente-rer administrative it-løsninger baseret påNavision til kommuner, amter og forsynings-virksomheder. Kompetencerne ligger isærindenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektronisk fakturahåndtering, mobile løsninger ogtimeregistrering. Elbek & Vejrup A/S tilbyderdesuden kvalificeret rådgivning omkring opti-mering af arbejdsgange og forretningspro-cesser

KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagssty-ring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressour-cestyring til Navision® Financials, Forbrugsaf-giftssystem - FASC/S, Teknisk Registrering afEnergi- og Forbrugsmåling - TREF C/S, KMDBorgerservice, DecentralAffaldshåndtering -DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse afejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og per-sonale samt Ledelse og planlægning.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanor-dic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

AFFALDSBEHANDLINGCarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGCarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskil-de tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERCarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] •www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARMASTELLONE - Projekt,tlf. 38285853 • www.mastellone.dkIndretning af uderummet. Lev. af plantekum-mer mv.

Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] •www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, busstop, miljø-stationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.



GENBRUGCarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

Carl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på

www.carlbro.dk.

COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Mandøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger til Digi-tal Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistreringtelekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DAS og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.LIFA A/S,Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.

E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunaltek-nisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNINGCarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

ELTEL NETWORKS A/SStationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kamsager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, arbejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


Veg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægtog pleje. Også præfab. vegetationsmåtter,vilde urter og frø til regnvandssystemer, vejeetc.

ZinCo Danmark I/S,Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfunge-rende grønne tage med 10 års garanti. Bestilgratis info-mappe.

HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control ApS,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.



Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspredningtil omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.

Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆGCarl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 6312 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Dan-mark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Mandøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofo-tos, højdemodeller, 3D bymodeller og skrå-foto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KULTURMILJØMeldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4,2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LABORATORIERROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1,4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73.www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser.Prøvetagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljø-godkendelser, drikkevandstilsyn, jordforurenings-undersøgelser, landzonesager, Agenda 21.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGERCarl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIngemansson Technology, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsservice.Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØCarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.


NEDRIVNINGLøkke Gravesen ApS,Grusgraven, Ørneborgvej 40, 8900 Randers.Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering afsand, sten og grus.

NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S,8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

ITT Flygt,Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99.www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 0211.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.



Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISU - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner,Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling,udviklingsscenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering,boliger og erhverv. Projektering, teknisk byg-gestyring, tagboliger, køb og salg af ejen-domme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetem-peratur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieu-service.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGCarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

ELTEL NETWORKS A/SStationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNING


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.



SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSECarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettedepilehegn.

RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbo Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.praestbo.dkTraktorer, græs og rabatklippere, fejemaski-ner, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGCarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dkOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGCarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGICarl Bro Gruppen,find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

Præstbo Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.praestbo.dkPlatformvægt til statisk og dynamisk vejning -kan certificeres. Veje kit for grave og læsse-maskiner.

Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRCarl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE

Akzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

teknik & miljø januar 2007

Documents