teknik & miljø februar 2008

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE FEBRUAR 2008 • NR.2

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

TEMA -Ledelse ogKompetence

Klima CampDK 08

Konference: Chefi teknik og miljø

Vejforum 2007 -

afrapportering

Bedre kvalitet forudsætter bedre ledelse

Seks bogstaver der provokerer: K-U-N-D-E-R

Kommunale cheferlever livet farligt

De klimaskabte udfordringer kræver gennem grib-ende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med

til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

Globale udfordringer starter lokalt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Kommunale chefer lever livetfarligt..og spændendeIkke en dag uden en fyringssag blandt cheferne i kommunerne. Ser man bort fra de

spektakulære sager, så har kommunalreformen med efterdønninger faktisk kostet

omkring 800 kommunale ledere deres job. Læs om tilpasningen i den kommunale

ledelsesstruktur.

Og læs også en lidt usædvanlig karrierehistorie om en kvinde med en for kommuna-

le chefer usædvanlig baggrund, der gennem efteruddannelse blev afdelingsleder.

Læs fra side 18

Opvarmning til RenoSams årsmøde”Affald – miljøproblem eller ressource” – det er temaet for RenoSams årsmøde og konfe-

rence i maj, hvor politikere, forskere, teknikere m.fl. tager områdets store udfordringer

under behandling. Det gør vi også i dette blads majnummer som er temanummer om

affaldsområdet. I det blad du sidder med i hånden kan du læse programmet for Reno-

Sams årsmøde og også varme op med historien om de to affaldsselskaber KARA/NOVE-

REN, der i kølvandet på kommunalreformen er fusioneret – og det er gået hurtigt og rela-

tivt smertefrit.

Læs side 32

Bedre kvalitet og bedre ledelse hænger sammenHvordan sikrer vi, at gode velvalgte ledelsesprincipper også omsættes til god ledelse i den praktiskevirkelighed – til glæde for borgerne. KTC`s faggruppe for ”Ledelse, kompetenceudvikling og organi-sation” skriver om udfordringen. Læs også en kronik, der bygger på en ny masterafhandling: Kvali-tetsreformen medfører øget grad af virksomhedsgørelse af de decentrale institutioner, og dendecentrale leder overloades med større ansvar og en række nye opgaver – med andre ord - mødBlækspruttelederen i en kvalitetsreformtid.

Læs fra side 22

Hvor der er en vilje er der en vejKommunalreformen gav nye udfordringer for organiseringen af vintertjenesten i densåkaldte overgangsvinter - 2006/2007. Evalueringen viser, at samarbejdet mellem kom-munerne og Vejdirektoratet har fungeret særdeles tilfredsstillende og udgiftsniveauet blevlavere end forventet.

Men vejsektoren kan komme til at halte i fremtiden – i hver fald viser en ny rapport fra

DTU, at der i dag uddannes for få ingeniører på vejområdet. Der skal flere midler til uddan-

nelse og forskning, hedder det i rapporten.

Læs fra side 36

Seks bogstaver der provokerer…Hvis borgerne er kunder, bliver politikere og embedsfolk så sælgere? Diskussionen om

kundebegrebet kan være med til at præcisere hvad god kommunal kommunikation og

service er. Kunderne bliver ved med at stille højere krav til kommunerne og staten, og de

kan ikke indfries. Forventningsgabet kan kun udfyldes ved hjælp af god kommunikation,

og her er det helt afgørende, at det offentlige formår at sætte sig i kundens sted…

Læs side 44

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Af Jesper Brandt, chef for Teknik & Miljø, Greve Kommune

Medlem af KTCs bestyrelse

Selvom Kvalitetsreformen måske ikke retter sig så tyde-

ligt mod det tekniske område, er det vigtigt at være

opmærksom på, hvad det er der sker når denne reform

skal realiseres. Den øverste ledelse, som dækker de

tekniske områder rundt om i landet, bør være proaktiv,

når emner i forbindelse med Kvalitetsreformen skal

drøftes i direktionen. For eksempel er der i Kvalitetsre-

formen indeholdt en ledelsesreform som berører alle.

Netop ledelse og ledelsesrollen er under stor forandring

i de kommende år. Styring er vigtigere end nogensinde.

Man kan trække fire dominerende idealer for styring

frem i Kvalitetsreformen. Det er

1) effektivitet i omkostningsøkonomisk forstand,

2) markedsgørelse i form af konkurrenceudsættelse,

frit valg mv,

3) evaluering, overvågning og måling

4) innovation og kreativitet.

Som følge af strukturreformen med større kommuner,

ser vi løbende store organisationsændringer, så man i

højere grad er rustet til at leve op til de nævnte fire ide-

aler. Denne virksomhedsgørelse bliver tydeligere ude i

organisationen - på institutionsniveau.

De enkelte lederes ledelsesrum vil blive ændret – og

rollerne er mange. Læser man regeringens oplæg til en

Kvalitetsreform fra august 2007 igennem, fremgår det

at lederne får roller som:

Kvalitetsleder, Økonomileder/Controller, Forandrings-og

innovationsleder, Konkurrenceleder, Digitaliseringsleder,

HR leder, Kulturleder, Værdileder, Effektiviseringsleder,

Anerkendelsesleder, Lønadministrator og forhandler,

Arbejdsmiljøleder, Strategisk leder, Leder for selvleden-

de personale, Netværker, Mentor og coach, Forhand-

lingsleder, Dokumentationsleder (revisor), Kontrollant,

Informationsleder, Rationaliseringsekspert. Derudover er

der intet nævnt om et eventuelt behov for en fagfaglig

ledelse.

Foruden disse mange krav til den moderne leder, er der

også meget fokus på medarbejdernes trivsel. Den kom-

munale sektor står overfor den nok største udfordring

med at fastholde og rekruttere nye medarbejdere til

kommunerne nogensinde. Der vil være mange senior-

medarbejdere, der inden for de næste 5 – 10 år vil

trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det bliver man-

ge steder fremhævet, at ledernes kompetencer skal

styrkes, for god ledelse skal der til for at skabe trivsel

blandt medarbejderne. Men er det reelt at tro, at et løft i

ledernes kompetenceudvikling er løsningen til at sikre

medarbejdernes trivsel. Jeg tror at det bliver svært med

de mange roller som ledernes skal påtage sig. Jeg tror,

at vi skal blive bedre til at udøve tillidsbaseret ledelse,

således at medarbejderne i endnu højere grad er med

til at udføre deres opgaver på en selvstændig, god og

kvalificeret måde. Det vil være med til at gøre vores sek-

tor mere attraktiv for den enkelte medarbejder.

Der er ingen tvivl om, at den offentlige leder og hvad

rollen og ledelserummet indebærer vil være meget i

fokus de kommende år.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE FEBRUAR 2008 • NR.2

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

TEMA -Ledelse ogKompetence

Klima CampDK 08

Konference: Chefi teknik og miljø

Vejforum 2007 -afrapportering

Bedre kvalitet forudsætter bedre ledelse

Seks bogstaver der provokerer: K-U-N-D-E-R

Kommunale cheferlever livet farligt

UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Kvalitetsreform ogledelsesrollen

Forsidefoto: Colourbox.

Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at fåskabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinandenher på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

VI STOLER PÅHINANDEN


Indhold

16 I Klimacamp DK 08 - 2100 timer der vil gøreen forskel for klimaetVerden venter ikke på nogen – derfor skal der gang i Kli-maindsatsen.

Ledelse og kompetence

18 I Kommunale chefer liver livet farligtkommunalreformen har kostet omkring 800 ledere deres job, enten i form af fyring eller omplacering

20 I Efteruddannelse banede vej for chefjobEt utraditionelt karriereforløb, efteruddannelse og en ledel-se, der spottede talentet og gav plads til udvikling, banede vejen for et chefjob.

22 I Endnu bedre kvalitet i det offentlige forudsætter endnu bedre ledelseGod ledelse i praksis – hvad skal der til. KTC`s faggruppe giver et bud på, hvad der skal til.

26 I Blækspruttelederen i en Kvalitetsreform-tidEr kvalitetsreformen svaret på ledelsesudfordringerne i den offentlige sektor.

28 I Lederuddannelse er ikke kun for akademikerePå Albertslund Kommunes Materialegård valgte man selv at iværksætte en lederuddannelse for sjakbajsniveauet – en meget positiv oplevelse for både kursister og undervisere.

32 I Hver fusion har sin unikke historie!Tempo og fokus på de langsigtede mål har bragt fusionen mellem affaldsselskaberne KARA og Noveren sikkert igen-nem det første år af fusionen.

36 I Mangel på vejingeniører DTU og Vejdirektoratet slår alarm - der uddannes for få ingeniører på vejområdet.

Veje

37 I Vejforum 2007 – afrapporteringRapportering og evaluering Vejsektorens hovedbegivenhed i 2007.

42 I Overgangsvinteren 2006/2007 – et eksempel på samarbejdeVejdirektoratet og kommunernes fælles løsning af vintertje-neste på de tidligere amtsveje er nu opgjort og afregnet.

Diverse

44 I Seks bogstaver der provokerer: K-U-N-D-E-RDiskussionen om kundebegrebet kan være med til at præcisere hvad god kommunal kommunikation og service er.

46 I Nyt havnerum til ÅrhusDe Bynære Havnearealer i Århus skal kædes sammen medbyens centrum. Projektet er ved at blive til virkelighed.

50 I Områdeklassificering af byzonerIfølge den nye jordforureningslov bliver alle byzoner fra januar 2008 klassificeret som områder, der kan være lette-re forurenet.

54 I Forbedring af vandkvaliteten i regn-vandsbassinerne i AlbertslundAlbertslund kommune besluttede i 1960-70’erne at udfor-me de separate regnvandssystemer som åbne kanaler- og bassiner for at skabe et spændende bymiljø.

58 I Klimakampen skal kæmpes sammenKommunerne er en central spiller i klimakampen. Men modsat en sportskamp, er der ikke kun én vinder og én taber.

60 I Energieftersyn af ventilations- og klima-anlæg Fra 2008 skal større ventilations- og klimaanlæg efterses hvert femte år.

62 I Dansk Bygge Klassifikation - byggeriets nye reference- og klassifikationssystemOm baggrunden for ibrugtagningen af Dansk Bygge Klassi-fikation (DBK).

64 I Backstage på det nye skuespilhusDen nye nationalscene stikker cirka 50 meter ud i havneløbet i Københavns Havn.

Nyt

66 I Erhvervsnyt

70 I KTC Nyt

42 64


Deadline

Københavnsk regnvand skal gen-bruges lokalt Særlige tage, der opsuger regnvand - og fodboldbaner der fungerer

som midlertidige vandbassiner.

Der skal tænkes nyt i København for at ruste sig til fremtidens kli-

maændringer med meget mere regn.

Politikerne i Københavns Kommune har sendt en ny spildevand-

plan i høring - og i stedet for at bygge nye, større og dyre spilde-

vandsledninger til at opsamle al vandet, skal vand fremover ses som

en vigtig del af byens udvikling. Derfor lægger spildevandsplanen op

til at finde nye måder at bortskaffe eller genanvende regnvand på:

- Vi skal jo have afprøvet nogle forskellige muligheder - fungerer

det med grønne tage, der kan absorbere en stor del af den nedbør,

der falder lokalt. Eller kan man bruge fodboldbaner eller basketballba-

ner som bassiner, der kan tage vandet, når der kommer intensiv regn

på meget kort tid, siger projektleder i teknik- og miljøforvaltningen

Dorthe Rømø, ifølge DR.

I dag bliver byens spildevand og regnvand ledt til rensning i fælles

ledninger. Men den løsning holder ikke, når fremtidens klimaændrin-

ger byder på op mod 30 procent mere nedbør fremover.

Ledningerne er simpelthen ikke store nok til at klare presset - med

oversvømmelser til følge,

Kilde dr.dk samt www3.kk.dk

I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side

Grontmij I Carl Bro A/S 2NCC Construction A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9RGS 90 A/S 11COK 12RenoSam 14Tankegang A/S 21BlomInfo A/S 25Byggecentrum 29Disud 30Elbek & Vejrup A/S 31Rambøll Danmark A/S 41Niras A/S 41RenoSam 45SKI A/S 49Dakofa 52COK - Chef i teknik og miljø 53Byggecentrum 63Fersvandscentret 70DTU - Institut for Ledelse 76

Planlovsdage 2008By- og Landskabsstyrelsen (Byer og Landsplan), Kommunalteknisk

Chefforening, Dansk Bygningsinspektørforening og Danske Planche-

fer indbyder herved ledere og medarbejdere fra kommunernes plan-

lægnings-, miljø- og byggesagsafdeling til Planlovsdag 2008.

Det overordnede tema for Planlovsdag 2008 er Kommunepla-

nen, der skal udvikles og nytænkes især som følge af kommunalre-

formen. Og kommunerne er godt i gang. Kommunalreformen har

betydet mange nye opgaver i kommunerne. Der skal planlægges for

udvikling og beskyttelse både i byerne og i det åbne land. Det bety-

der nye faglige udfordringer med mulighed for – og vel også krav

om - at forny kommuneplanen og grundlaget for planlægningen. I

de mange sammenlagte kommuner er der behov for en ensretning

af de tidligere kommuneplaner og en revurdering af de tidligere

udviklings- og lokaliseringsstrategier. Den politiske dagsorden sætter

nye emner på programmet fx klimapolitik. Og der er behov for fort-

sat at udvikle værktøjerne i værkstøjkassen.

Planlovsdagen gennemføres følgende 3 steder i landet:

Ålborg: Kongres- og Kulturcenteret – onsdag d. 12. marts

Middelfart: Hindsgavl – torsdag d.13. marts

København: Store Auditorium, Herlev Sygehus –

onsdag d. 26. marts

Nærmere om program og tilmelding www.dabyfo.dk

DN skal have ny direktørDanmarks Naturfredningsforenings nuværende direktør Gunver Bennekou

fratræder sin stilling ved udgangen af juli 2008. Foreningens behov har i

de forløbne syv år gradvist ændret sig, og det er blevet klart, at der er brug

for en anden slags indsats, skriver foreningen i en pressemeddelse. ”Vi

har oplevet adskillige år med stærkt øget pres på natur og miljø. Det

kræver en langt mere offensiv strategi. Der er i det danske samfund mere

end nogensinde før brug for at nogen taler naturens sag. Regeringens

ambitioner på natur og miljøområdet bliver mest ved kønne ord. Og kom-

munerne magter endnu ikke deres nye, stærkt forøgede ansvar og opga-

ver for natur og miljø, de har overtaget fra amterne”, siger præsidenten for

Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Derfor gør de fleste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå:

Færre oversvømmelserBedre vandmiljøFlere rekreative områderStørre udbytte af investeringerne

www.orbicon.dk

••••

”Det bliver Nordens Venedig !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

IFPRA - International Federation of Parks and

Recreation Administration - glæder sig over at

kunne tilbyde muligheden for at deltage I

”Yardsticks Parks Benchmarking Workshops” i

Danmark, Finland, Norge og Singapore i løbet

af marts 2008.

Formålet med workshoppene er at præs-

entere metodik og nøgleresultater og høre

om de tilgængelige muligheder for ben-

chmarking på internationalt grundlag, herun-

der at vurdere fordelene samt overveje delta-

gelse i IFPRA-projekt fra 2008 og frem.

Chris Rutherford, en af Yardstick-projektets

ledere, vil præsentere en workshop om pro-

jektet med fokus på metode og de resultater,

som er opnået i Australien og New Zealand

hidtil. Yardstick ejes og drives af parkindustri-

en, og IPFRA er forpligtet til at indgå i et sam-

arbejde med projektet internationalt.Kommu-

nale Park og Naturforvaltere og Odense Kom-

mune er vært ved den danske workshop,

som afholdes

den 7. marts kl. 10.00 – 15.00

på Odense Rådhus, lokale 224.

Der serveres frokost. Tilmelding

sker til Karina Behrens på

[email protected]. senest den 29.

februar 2008. Arrangementet er

gratis og alle er velkomne. Works-

hoppen afholdes på engelsk. Mak-

simum deltagere er 50 personer.

Kontaktperson for arrangementet

er kontorchef Lene Holm, [email protected]

Yderligere oplysninger om Yardstick kan

fås på www.yardstickglobal.com eller

www.ifpra.org.

På www.parkognatur.dk findes en nærme-

re beskrivelse af projektet på engelsk.


Yardsticks workshop om australske og new zealandske erfaringer ombenchmarking i parksektoren


Deadline

Brænde kan forbedre DanmarksCO2-regnskab En øget brug af brænde kan hjælpe Danmark til at opfylde målene i

EU-kommissionens nye klimaplan.

Der står allerede en brændeovn i godt 500.000 danske hjem. Her

fungerer den som hyggespreder og billig varmekilde, men derudover

er den et vigtigt redskab, når Danmark skal leve op til kravene i EU-

kommissionens klimaplan.

I 2020 skal 30 procent af danskernes energiforbrug komme fra

vedvarende energikilder, og samtidig skal udledningen af CO2 fra bl.a.

bygninger være reduceret med 20 procent.

”En forøget brug af brænde vil være en billig og nem måde at

komme et godt stykke nærmere målene i EU-kommissionens lovpak-

ke. Brænde er CO2-neutralt og kan derfor med fordel erstatte kul, olie

og naturgas” siger seniorforsker, dr. agro., Niels Heding fra Skov &

Landskab ved Københavns Universitet.

Selv om brænde allerede er den næstmest benyttede vedvarende

energikilde i Danmark, er der gode muligheder for at udbrede brugen

yderligere.

”Hver ny brændeovn, der tages i brug, vil spare os for fem tons

CO2-udledning om året. Derudover vil en mere effektiv udnyttelse af

brændeovnen hos dem, der allerede har en brændeovn, kunne hjæl-

pe betragteligt i CO2-regnskabet” siger Niels Heding.

Kilde – Skov & Landskab

Ny bog om :

”Den gode ansættelsessamtale”Aldrig har det været sværere at finde gode medarbejdere. Ikkealene er arbejdsløsheden generelt lav. Som medarbejdere harvi også alle – uanset om vi har lederansvar eller ej – holdningertil, hvad der er et godt arbejde og en udfordrende arbejdspladsfor os. Og uanset de rette kompetencer kan potentielle medar-bejdere og virksomheder alligevel risikere at passe dårligt sam-men, hvis man ikke også i rimelig grad deler værdisæt og haren tilpas ens indstilling til, hvad der er til forhandling, og hvadder ikke er til forhandling. Derfor er gode ansættelsessamtalerhelt afgørende for, om to parter vælger hinanden på det rettegrundlag.

Stort set alle ansættelser sker på baggrund af en eller anden

form for samtale mellem ansøger og virksomhed. Men der er

stor forskel på indhold og kvalitet af samtalerne. Og det er

ærgerligt, for der står både økonomi og menneskelige omkost-

ninger på spil for begge parter.

”Den gode ansættelsessamtale” af erhvervspsykolog Edith Kahl-

ke, Børsens Forlag

Teams skal designe fremtidensKløvermarkskvarterKøbenhavns Kommune og Skanska har udpeget otte arkitektteams til at

give deres bud på, hvordan Kløvermarkskvarteret bliver et visionært

idræts- og byområde med boliger til alle og nye rekreative muligheder.

De otte teams er bredt sammensat af arkitekter, idrætsforskere og

repræsentanter fra foreninger og boldklubber, som skal belyse mulighe-

der for at styrke idrætsanvendelsen og sikre et nyt, levende by- og bolig-

område på Amager.

"Jeg glæder mig meget til at se otte visionære forslag fra arkitekterne,

som udgør en god blanding af unge og fremadstormende og etablerede

danske og udenlandske tegnestuer. I Kløvermarkskvarteret skal vi sætte

nye standarder for bæredygtig byudvikling og skabe helt unikke byrum og

rekreative strøg", siger teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam.

Arkitekterne skal komme med forslag til en samlet strukturplan for hele

Kløvermarkskvarteret, og en bebyggelsesplan for Kløvermarken og dele af

Kløverparken.

Der kan placeres op mod 200.000 kvadratmeter etageareal på Kløver-

marken, heraf 175.000 kvadratmeter etageareal til boliger, hvoraf en væs-

entlig del skal være billige boliger.

Se Københavns Kommunes hjemmeside om Kløvermarken: www.klo-

vermarken.kk.dk/

Dansk Miljøteknologi vil sikre fremtidenDen gamle forening Miljøteknisk Brancheforening har udskiftet både navn

og formål med foreningen. Foreningens medlemsvirksomheder arbejder

med vandmiljø, vandforsyning og spildevand. ”Vores medlemmer kan

være med til, at vi overkommer nogle af de største miljøudfordringer vi

har herhjemme. Det drejer sig om hvordan vi håndterer og undgår over-

svømmelser, hvordan vi sikrer rent grundvand, hvordan vi nedbringer for-

ureningen af vores vandløb, søer og kyster. Og vi er dygtige i Danmark,

men der skal handles hurtigt, hvis vi vil forebygge kommende oversvøm-

melser og have nok rent grundvand til de fremtidige generationer fortæl-

ler formand Jesper Nybo Andersen.


EU’s klima- og energiplanEuropa-Kommissionen har fremlagt sit udspil til en klima- og energipakke.

Pakken er et omfattende kompleks af direktiver, som blandt andet beskriver

planen for, hvordan EU når sit mål for at nedbringe CO2-udslippet, og hvor-

dan medlemslandene skal fordele indsatsen for at udbygge andelen af ved-

varende energi (vind, biomasse, biogas, vandkraft m.m.).

”Danmark er med i forreste række, når det gælder vedvarende energi,

og det skal vi blive ved med at være. Vi er det land i EU, der har udbygget

mest med vedvarende energi, siden Europa-Kommissionen i 1997 opfor-

drede landene til at forstærke deres indsats. Med kommissionens ambitiøse

krav til Danmark vil Danmark stadig være helt i front. Jeg er tilfreds med, at

Kommissionen skeler til, hvem der allerede har gjort noget på vedvarende

energi. Danmark er klar til at løfte sin del af opgaven, til gavn for både miljø,

klima og det erhvervsliv, der leverer fremtidens løsninger. Vedvarende ener-

gi er en vigtig nøgle til at løfte den store opgave med at nedbringe vores

CO2-udslip, og derfor vil vi gerne snarest drøfte dette med partierne”, siger

Connie Hedegaard. Men oppositionen er ikke så imponeret: "Regeringen er

slet ikke villig til, at Danmark igen skal være foregangsland på klimaområdet.

Besøg på Grønland og flotte skåltaler om den globale opvarmning bliver

ikke tilnærmelsesvis fulgt op af handlekraft. Samtidig lægger Kommissionen

op til, at de danske forpligtelser kan blive endnu større, og det forbereder

regeringen sig jo slet ikke på," siger socialdemokratien Mette Gjerskov, og

fortsætter: "Det er direkte pinligt, at Connie Hedegaard har brugt sin energi

på at overtale EU til at mindske kravene til Danmark,"

Temadag om administration aftaxa-områdetForeningen af stabsmedarbejdere i Teknik- og Miljøområdet (STM)

indbyder til temadag om administration af taxaområdet.

Tid: Torsdag 22. maj 2008 kl. 10:30 – 15:00

Sted: Kolding kommune, Teknisk forvaltning, Nytorv 11

Administrationschef Stig Werner Isaksen og sekretariatsleder Dorte

Glerup fra Kolding kommune holder oplæg om reglerne inden for

taxaområdet. I oplægget berøres bl.a. følgende emner: Tildeling af

tilladelser, førerkort, takster, kørselsreglement, bestillingskontor her-

under vedtægter og taxi-struktur i kommunen.

Fremsend gerne spørgsmål omkring taxa-administrationen inden

mødet, så disse kan inddrages i tilrettelæggelsen af oplæggene.

Mere om tilmelding på www.stabsmedarbejder.dk

Tilmelding skal ske senest 14. april 2008 på mail til:

Pris pr. deltager: 300 kr. inkl. kaffe og frokost

Tilmelding – max. 50 – først til mølle-princippet gælder


Deadline

HUSK konferencenChef i Teknik og MiljøSe side 53

Nye anklager mod slam på land-brugsjord DAKOFA undrer sig over hvordan en udsendelse på DR kan få et

helt Folketing til at ændre holdning til genanvendelsen af slam. Der

fremførtes i udsendelsen en række argumenter om miljø- og

sundhedsfarer ved anvendelse af slam i jordbrug, som kan være

svære at genkende i den videnskabelige debat. F.eks. konkludere-

de 12 danske forskningsinstitutioner efter et femårigt fælles forsk-

ningsprojekt under det strategiske miljøforskningsprogram i 2002,

at anvendelse af slam i jordbruget efter gældende regler ikke har

giftvirkning på nyttedyr og planter, ikke fører til akkumulering af mil-

jøskadelige stoffer i jord eller fødekæder og ikke forurener grund-

eller overfladevand.

Derfor kalder DAKOFA til lyn-konference 25.02.08 om slam i jord-

brug, hvor bl.a. den citerede, nye DMU-rapport om lægemidler i

slam fremlægges, og hvor førende forskere fra Aalborg, Århus og

Københavns universiteter samt DTU øser af deres viden om farlig-

hed – eller det modsatte – ved slam, herunder redegør for, om

der er videnskabeligt belæg for at fravige konklusionerne fra 2002.

Havekulturfondens Hæderspris2008Havekulturfonden har siden 1993 hvert år uddelt sin Hæderspris,

De kurtiserende Traner, til en person, der i særlig grad har virket for

havekulturens fremme. Blandt modtagerene er så prominente per-

soner som professorerne J.P. Junggren Have, Sven Ingvar Ander-

son, Jørn Palle Schmidt og Ib Asger Olsen, redaktørerne Søren Hol-

gersen (Grønt Miljø) og Kim Fjord (Haven), samt forskeren Patrik

Grahn, Sveriges Landbrugsuniversitet. I 2007 gik prisen til land-

skabsarkitekt Torben Schønherr.

Havekulturfondens formål er at fremme havekulturen, idet ordet

’have’ tages i videste betydning som ’beplantning i forbindelse

med bebyggelse’. Prisen består af et kontant beløb, samt bronze-

skulpturen De kurtiserende Traner, der er udarbejdet af kunstneren

Helen Schou (1905 – 2006).

Som inspiration til de kommende års uddelinger anmoder

Fondsbestyrelsen om indstillinger af personer der i særlig grad har

gjort sig fortjent til at modtage Hædersprisen. Alle kan indstille

anlæg, personer, virksomheder, institutioner, organisationer eller lig-

nende, og Fondsbestyrelsen vil ligge vægt på såvel havekulturens

miljøskabende side, som individets skabende udfoldelse.

Indstillinger for Hædersprisen 2008 kan sendes til Havekultur-

fonden, Jægersborgvej 47, 2800 Kgs. Lyngby, senest den 1. april

2008.

Nyt fra COK Chef i teknik og miljøMålgruppen er chef/ledergruppen i teknisk forvaltning.Vi opfordrer hele chef/ledergruppen til at deltage sam-letKursusperiode 05.03. – 06.03.2008

Forvaltning i teknik og miljøKurset er et specialefag i KommunomuddannelsenMålgruppen er ledere og administrative medarbejderemed sagsbehandlende funktioner på teknik-, miljø- ognaturområdet i kommuner og regionerModul 1: 11.03. – 12.03.2008Modul 2: 31.03.– 02.04.2008 Modul 3: 28.04. – 30.04.2008 Modul 4, eksamen: 19.05. – 20.05.2008

Lederskabets dimensionerMålgruppen er chefer og ledere der for nylig har skiftetansvarsområde i forbindelse med stillingsskifte ellerstrukturændringerKursusperiode: 03.03. – 05.03.2008

Det ”eksemplariske lederskab”Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decen-trale ledereKursusperiode: 14.04. – 16.04.2008

AuditoruddannelsenMålgruppen er Kommunale sagsbehandlere på natur-,plan- og miljøområdetModul 1: 07.05. – 09.05.2008Modul 2: 18.06. – 20.06.2008

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

KTCs faggrupper har netopafholdt den årlige konfe-rence, hvor der bliver gjortstatus og kigget frem påårets opgaver. Høringspro-cessen, som er faggrupper-nes centrale opgave, er nuoptimeret via et hørings-modul på KTC Portalen.

Én af KTCs vigtigste opgaver er at

komme med bemærkninger og

input til høringssager, der vedrører

det kommunaltekniske område.

Dette arbejde sker i tæt samarbej-

de med KL. Arbejdet er organiseret

i 9 faggrupper med hver sit fagom-

råde som speciale (se box med

oversigt over faggrupper). Disse

faggrupper er etableret på tværs af

KTCs kredse. Faggrupperne repræs-

enterer KTC f.eks. i høringssager

om lovforslag, udkast til vejlednin-

ger m.m. vedrørende den kommu-

naltekniske sektor. Også de forenin-

ger der er associeret til KTC kan

udpege et medlem til hver af de

relevante faggrupper.

KLs kontor for teknik og miljø

deltager også i faggruppernes

arbejde.

Høringsmodul i luftenKTCs faggrupper har nu fået for-

bedrede arbejdsvilkår med nye faci-

liteter på KTC Portalen. Faggrupper-

ne har fået egne projektrum og er

nu online med et nyt høringsmodul

som skal benyttes ved høringer.

Dette betyder en lettelse af

arbejdsgangen for faggruppen og

sagsbehandlere i KL og det giver

mulighed til KTC for at levere høj

kvalitet og værdi i høringsproces-

sen, så nu er det slut med bes-

værlig rundsending af mails og

dokumenter.

mna

Mange opgaver i 2008KTCs faggrupper holder hvert år i

januar en faggruppekonference,

hvor faggrupperne mødes og arbej-

det koordineres med KTC, KL, KTCs

associerede foreninger og faggrup-

pemedlemmerne. Årets konference

i Kolding viste, at der er fuld gang i

aktiviteterne i faggrupperne, der er

ved at finde sig tilrette i den nye

struktur, som blev implementeret i

forbindelse med kommunalrefor-

men.

KTCs faggrupper har meget vari-

erede opgaver – nogle grupper

behandler rigtigt mange høringsud-

kast – hvilket bl.a. afspejler hvor

der er størst lovgivningsaktivitet.

Nogle af de områder, hvor der for-

ventes stor aktivet i 2008 er bl.a.

klima-området, reform af vandog

affaldssektoren, infrastruktur og kol-

lektiv trafik, digital forvaltning og

ledelse og rekruttering.

Redaktionen på nærværende

magasin inviterer i samarbejde

med KTC Viden faggrupperne til

samarbejde om de fællestemaer

som vi arbejder med. I dette num-

mer, kan du bl.a. læse et indlæg fra

KTCs ”Faggruppe for Ledelse, Kom-

petence og Organisation”. Faggrup-

pen har ikke mange høringssager,

men mange centrale opgaver.

Rekruttering og fastholdelse af

medarbejdere i den kommunale

sektor er en kæmpe udfordring og

faggruppen arbejder bl.a. med at

synliggøre sektoren på uddannel-

sesinstitutionerne.


Fuld gang i KTCs faggrupper

KTC Faggrupper• Byg og Bolig

• Digital Forvaltning

• Forsyning

• International

• Ledelse, Kompetence og

Organisation

• Miljø og Grundvand

• Natur og Overfladevand

• Plan

• Veje, Trafik og Trafiksikker-

hed

AFFALD - miljøproblem eller ressourceKonference og årsmøde 2008

RenoSams årsmøde 2008

Affaldsselskaberne og kommunerne er ved at have fundet sine fødder efter, at den første røg fra kommunalreformen har lagt sig. Men der er flere udfordringer i vente.

I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om organisering af affaldssektoren. Forliget skal i foråret 2008 omsættes til lovgivning, som kommuner og affaldsselskaber skal have på plads i 2009.

Affaldsrammedirektivet er ved at blive revideret. En konsekvens kan meget vel blive, at visse typer forbrændingsegnet affald ”frit” kan flyde over landegrænserne.

Hermed kan der atter tages fat på debatten om, hvorvidt og hvornår affald er et miljøproblem, og hvornår det er en ressource/vare? Affaldsselskaberne og kommuner står således overfor en række forandringer de kommende år.

RenoSam holder årsmøde 21., 22. og 23. maj 2008, hvor de mange udfordringer vil blive ende-vendt i en konstruktiv og fremadrettet debat mellem politikere, forskere, teknikere og branchefolk.

3 spændende dage med bl.a. foredrag, politisk paneldebat, udbytterige ture...

Gorilla eller hyæne ved Bent Jørgensen Ledet bli’r der! – om ledelsesformer hos dyr. Hos affaldsselskaber og kommuner er der også brug for ledelse. Få inspiration til den daglige ledelse fra dyrenes verdens og træk på smilebåndet.

Bent Jørgensen er cand.mag. i zoologi, botanik, geografi og geologi. Han har desuden udgivet en lang række bøger om dyr og fik debut som forfatter allerede i 1966.

Bent Jørgensen er mest kendt fra Københavns Zoo, hvor han var direktør fra 1979-94. Før dette var han udstillingschef ved Zoologisk Museum i København fra 1965-79. Han er senest kendt som vært for TV2s ”Med næb og kløer”.

Velkommen til Norddjurs Borgmester Torben Jensen, Borgerlisten

Introduktion til RenoSams konference og årsmøde 2008Formand for RenoSam, Vagn Larsen

Fremtidssamfund Det kræver langsigtet planlægning at etablere nye behandlingsanlæg. Der er derfor behov for at se langt ud i fremtiden, inden der tages stilling til, hvilke nye behandlingsanlæg der skal investeres i. Miljø-sociolog og seniorforsker Lars Kjerulf Petersen og forskningsprofessor Mikael Skou Andersen, begge fra Danmarks Miljøundersøgelser

Ordstyrer Mogens Rubinstein

Workshop 1 - Affaldsselskabernes fremtidige fælles opgaver Kommunerne er efter kommunesammen-lægningen blevet større, og nogle kommuner har derfor trukket affaldsopgaver hjem fra de kommunale affaldsselskaber. Nogle kommuner/affaldsselskaber overvejer deres fremtidige organisering.Der bliver stillet skarpt på, hvilke konse-kvenser nye organisationsformer kan få for kommunernes og affaldsselskabernes opgaveløsning.Et af spørgsmålene er, hvilke opgaver kommunerne, i henhold til styrelsesloven, kan overdrage til kommunale fællesskaber og et andet er, hvilke opgaver kommunen selv ønsker at overdrage til kommunale fællesselskaber.

Workshop 2 – Økonomiske styringselementerForsyningssektorerne (affald, vand, spilde-vand, el og fjernvarme) oplever alle i disse år et fokusskift i forhold til den måde, sektorerne hidtil har været reguleret på. I EU debatteres begrebet markedsbaserede instrumenter, som fokuserer på omkostningseffektivitet, fleksibilitet og dynamiske effekter. I Danmark opleves der en klar bevægelse væk fra hvile-i-sig-selv princippet og en øget fokus på økonomiske styringsinstrumenter så som benchmarking, prislofter og indtægts-rammeregulering. Men hvad er de faktiske erfaringer med indførelsen af økonomiske styringsinstrumenter? Virker det? Hvilke fordele og ulemper kan man forvente og vil indførelsen af økonomiske styringsinstru-menter rent faktisk medføre dynamik og øget effektivisering i affaldssektoren?

Workshop 3 - Den sammenhængende affalds- og energipolitik Er forbrænding af affald nyttiggørelse eller bortskaffelse?Hvordan integreres affaldsforbrænding i den samlede energipolitik? Er der klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele i at medforbrænde affald i kulfyrede kraftværker?Hvordan indgår affaldsforbrænding i CO2?

Bestil program for 2008på e-mail: [email protected] eller ring på 46 75 66 61

. . .og workshops:

Affaldspolitik og energipolitik i EUPå lang sigt ligger fremtidsforskernes gæt, på kort sigt har vi regeringens aftale om den fremtidige organisering af affaldssektoren, og på mellemlang sigt har vi EU’s miljøpolitik.

Miljøpolitikken i EU med fokus på affald og energipolitikBritta Thomsen, MEP

Hvilke konsekvenser har klima- og energipolitikken i EU for den danske affaldssektor Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s

Ordstyrer Mogens Rubinstein

Workshops Afholdelse af tre parallelle workshops

Forsyningssikkerhed og organiseringDet offentlige har traditionelt været tildelt opgaven om at etablere og levere offentlige forsyningsydelser til borgerne. Borgerne skulle have lige adgang til disse ydelser, og de skulle betale det samme. Nogle forsyningsområder er blevet liberaliseret, og der er en løbende diskussion, om de øvrige naturlige monopoler skal markedsgøres. Hvad skal kommunernes rolle være i fremti-den? Politisk debat med repræsentanter fra organisationerne.

Repræsentantskabsmøde og udstilling

Ture - mødested Helnan Marina Hotel, Kystvej 32, 8500 Grenå

Tur 1 Rundtur på Uniscrap, Grenå Havn samt forbrændingsanlægget i Grenå

Tur 2 Besøg hos Reno Djurs I/S

Tur 3 Kattegatcentret – bag om facaden

Tur 4 Grenås historie samt besøg på Kolindsund

Tur 5 RenoSam golfen

Tur 6 Skandinavisk Dyrepark - bag om facaden

Tur 7 Besøg på Glasmuseet Ebeltoft/Fregatten Jylland

God fornøjelse...

Vesterbrogade 24, 2. tv., 1620 København V Tlf. 46 75 66 61 Fax. 46 75 64 82 E-mail: [email protected]

De 70 deltagere på foråretsKLIMA CAMP 08 får enunik mulighed for at gøreen forskel. I modsætningtil tidens mange andreseminarer, konferencer ogdebatfora, hvor udfordrin-gerne på klimaområdetblot diskuteres, skal eks-perter og beslutningstage-re på KLIMA CAMP DK 08allerede efter 30 timervære i gang med konkretehandlinger.

Isen på Nordpolen smelter hurtige-

re end frygtet og for tiden står kli-

maarrangørerne i kø for at sætte

dagsordnen for indsatsen. Men der

er kun én ting der tæller – det er

handling.

Sådan er udgangspunktet for

samarbejdet om Klima Camp DK

08 som er indgået mellem KTC

(Kommunalteknisk Chefforening),

Foreningen af Rådgivende Ingen-

iører (FRI) og Dansk Miljøteknologi.

Målet er gennem en forening af

viden og kræfter i det offentlige og

private, at skabe konkret handling i

kommunerne.

KLIMA CAMP DK - 08”Vi vil i styregruppen sikre, at KLIMA

CAMP DK - 08 ikke blot ender i

gode diskussioner og flotte erk-

læringer, men rent faktisk også i

handleplaner, der er lette at opera-

tionalisere og umiddelbart til at

sætte i værk – ja, faktisk regner vi

med, at flere konkrete projekter

allerede bliver skudt i gang, inden

campen er slut,” siger deltager i sty-

regruppen for Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører, Hans-Martin Friis

Møller.

Og erfaringer fra tidligere camps

– for eksempel Energy Camp og

Vand Camp – viser, at arrangørerne

har noget at have deres ambitioner

og forventninger i. Camp-konceptet

har i mange sammenhænge vist

sig leveringsdygtigt i konkrete hand-

linger. Der sker simpelt hen noget

specielt, når man lukker et nøje

udvalgt miks af eksperter og beslut-

ningstagere inde i mange timer

sammen med en række procesle-

dere og nogle meget håndgribelige

udfordringer.

I dette tilfælde bliver der tale

om 30 timer til de i alt 70 deltage-

re. Med andre ord leveres der

2100 timers koncentreret arbejde

fra specialisterne, der sætter stan-

darden for den danske klimaind-

sats.

Netop nu er arrangørerne bag

KLIMA CAMP DK 08 i gang med at

udvælge deltagerne, der skal have

lov til at prøve kræfter med kom-

munernes udfordringer på klima-

området inden for camp-samar-

bejdsformens rammer.

”Dynamikken i campens 9

teams – de personligheder og erfa-

ringer, vi sætter sammen – er helt

afgørende for resultaterne. Vi har

skarpt fokus på, at vi får sat de rigti-

ge hold, der kan udfordre og inspi-

rere hinanden maksimalt. Vi skal

blande ekspertviden, beslutnings-

kompetence, livserfaringer og nys-

gerrighed til den rigtige cocktail.

Foruden embedsfolk, forskere,

rådgivere og andre eksperter lader

vi hver gruppe berige med en per-


Klima Camp DK 08:

2100 timer der vil gøreen forskel for klimaet

son, der ikke umiddelbart har

nogen tilknytning til den kommuna-

le verden eller emnet for campen

og dermed ikke er ”bundet” af

vanetænkning, men kan stille andre

og nye spørgsmål og udfordre kon-

ventionerne.” siger Dorthe Petersen

fra Bindslev AS, der leder projekt-

forløbet.

Handling frem for ord!De danske kommuner har for

længst erkendt, at der er store

opgaver i sigte – og mange initiati-

ver er allerede sat i værk, men der

er et udpræget behov for at handle

i stedet for blot at nedsætte nye

paneler og udvalg til at udtænke

handlingsplaner og strategier.

”Et udbygget offentligt/ privat

samarbejde er et centralt element,

når de kommende års udfordringer

på klimaområdet skal løses og der-

for vil KTC på kommunernes vegne

gå forrest i at skabe handling og

løsninger på området. Det er også

intentionen, at KLIMA CAMP DK -

08 skal styrke kommunikationen

for Dansk Miljøteknologi og med-

lem af styregruppen I KLIMA CAMP

DK – 08, direktør Jesper Nybo

Andersen.

Hvad sker der nu?I den kommende tid dumper invi-

tationerne ind af postkasserne

rundt i landet hos de personer som

bliver inviteret til at deltage i Klima

Camp DK 08. Hold dig orienteret

om Klima Camp DK 08 på hjem-

mesiden www.klimacamp.dk

jh/mna

om Danmarks position som føren-

de på klimaområdet frem mod Kli-

matopmødet i København, ved

udgangen af 2009,” siger direktør

og KTC-formand Mikael Jentsch.

”Det øger troværdigheden omkring

topmødet betragteligt, at vi rent

faktisk har skabt nogle unikke ram-

mer og modeller for hvordan man

kan organisere sig og vise hvordan

det i snitfladerne mellem det

offentlige og dets leverandører kan

lykkes at skabe vindere hos både

kommuner og leverandører, men

vigtigst af alt – at klimaet nyder

direkte gavn heraf. Vi tror på at Kli-

ma Camp DK - 08, arbejdsformen

og aktørerne i projektet, kan gøre

den afgørende forskel og skabe

handling,” siger KTCs formand.

Fordomsfrit samarbejdeSamarbejdet mellem kommunerne

og leverandører af ydelser og pro-

dukter er det centrale omdrejnings-

punkt for, hvordan man kan gøre

en forskel for klimaet – det er også

udgangspunktet for foreningen

Dansk Miljøteknologi. ”Det er vigtigt

at kræfterne forenes fordomsfrit og

at vi hver især yder det der nu

engang er vore specialer. Vi forven-

ter at vi kan bidrage meget aktivt til

at vise produkter og løsninger, der

på et helt anvendelsesorienteret

plan kan betyde store forskelle i

f.eks. den kommunale drift og for-

syning. Hvis vi kan nå frem til gavn-

lige måder at organisere opgaven

og ansvaret i mellem os, kan vi rent

faktisk komme til at gøre en forskel

allerede her og nu,” siger formand


De står bag KLIMA CAMP DK 08KTC – Kommunalteknisk Chefforening er en organisation af

topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark – se www.ktc.dk

FRI – Foreningen af Rådgivende Ingeniører - forening for virk-

somheder, der yder rådgivning, planlægning og projektledelse – se

www.frinet.dk

Dansk Miljøteknologi – er en brancheforening for de betydende

virksomheder indenfor vand, spildevand og vandmiljø - se

0www.mtbf.dk

I forbindelse med kommu-nalreformen har mangechefer i kommunerne måt-tet sige farvel til deres hid-tidige job, og fra 1. aprilkan kommunerne nedregu-lere lønnen for omplacere-de chefer.

/ Af Joel Goodstein

Selv om det er over et år siden, at

strukturreformen trådte i kraft, ruller

efterdønningerne stadig. Ikke

mindst når det gælder chefposter-

ne. Hver uge sin fyring af en kom-

munal topchef. Sådan er indtrykket,

når man scanner pressens omtale

af den kommunale verden. Og det

er ikke bare en fornemmelse. Kom-

munaldirektørforeningen anslår, at

kommunalreformen har kostet

omkring 800 ledere deres job,

enten i form af fyring eller ompla-

cering. Alene på Fyn har kommu-

nerne siden starten af 2006 skilt

sig af med op mod 100 ledende

medarbejderne. Det viser en runds-

pørge, som Fyns Stiftstidende har

foretaget.

Men selv om kommunalrefor-

men allerede har rørt kraftigt i gry-

den blandt både chefer og medar-

bejdere, er det langt fra sikkert, at

omvæltningerne er forbi. Hos IDA

[Ingeniørforeningen i Danmark]

siger Ole Høyer, formand for Ansat-

te Ingeniørers Råd, at man blandt

de kommunale ingeniører er

bekymret for, hvad der kommer til

at ske i løbet af foråret.

”Det vi hører fra vores medlem-

mer er, at der kommer yderligere

reduktioner blandt de kommunale

chefer. Kommunerne er jo i en situ-

ation, hvor de hele tiden skal finde

nye besparelser, samtidig med at

der er lovet rationaliseringsgevinster

i forbindelse med kommunalrefor-

men. Her er lønninger og antal

medarbejdere selvfølgelig helt cen-

trale elementer,” siger Ole Høyer.

Han vurderer, at en utilfredsstil-

lende overenskomstfornyelse kom-

bineret med den snart aktuelle

mulighed for at nedregulere lønnen

for omplacerede medarbejdere kan

igangsætte en ny bølge af medar-

bejderudskiftninger i kommunerne,

også blandt cheferne.

”Når overenskomsterne udløber

1. april, bliver det muligt for

arbejdsgiverne at regulere lønnen

ned for de medarbejdere, som blev

omplaceret i forbindelse med kom-

munalreformen, og hvis man

begynder på det i stort omfang,

kan det få mange til at overveje,

om de skal blive i kommunerne,

måske forstærket af et dårligt over-

enskomstresultat,” siger Ole Høyer.

I en situation hvor kommunerne

skal spare, vil de næppe fortsætte

med at betale cheflønninger til

medarbejdere, som ikke længere

er chefer, når de ikke er forpligtet til

det, lyder hans vurdering: ”For

kommunerne er udløbet af job- og

løngarantien en mulighed for at til-

passe arbejdsstyrken, enten til

færre medarbejdere eller ved at

ansætte yngre medarbejdere til en

lavere løn,” siger han.

Øget antal fyringerHos DJØF har man fra 2006 til

2007 oplevet ”en dramatisk stig-

ning” i antallet af afskedigelser

blandt kommunale chefer, fortæller

Louise Ascanius, juridisk konsulent i

DJØF. Dertil kommer en række

sager om omplaceringer. De berør-

te har siddet i stillinger som kom-

munaldirektører, direktører, forvalt-

ningschefer, sekretariatschefer, per-

sonalechefer, økonomichefer og

kontorchefer.

”Forklaringen på det øgede antal

fyringer er formodentlig, at man i

forbindelse med kommunalrefor-

men har haft brug for i større eller

mindre omfang at omstrukturere

sine forvaltninger, og den proces

har mange steder haft personale-

mæssige konsekvenser. Der er sim-

pelthen blevet chefer i overskud.

Nogle steder har man sågar opret-

tet en ny forvaltning og nedlagt den

igen. Andre forklaringer er samar-

bejdsproblemer og personlig kemi,

18 TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE

Kommunale chefer lever livet farligt

Tal på chefudskiftningerOmkring 800 kommunale

topchefer har mistet deres job

eller er blevet placeret på et

lavere ledelsesniveau som føl-

ge af kommunalreformen og

de afledte virkninger - ifølge

Jens Christian Birch, formand

for Kommunaldirektørforenin-

gen. Kilde: Berlingske Tidende.

I de fynske kommuner er

tallet af udskiftede chefer på

75-100 siden starten af 2006,

viser en rundspørge foretaget

af Fyns Stiftstidende.

der ikke passer, så vejene må skil-

les. Vi oplever også, at de nye kom-

munalbestyrelser skaber nye

arbejdsvilkår med krav og forvent-

ninger, som påvirker vores med-

lemmers arbejdsvilkår, og det sam-

arbejde ender ikke altid lykkeligt.

Vores medlemmer er generelt

udsat for et massivt arbejdspres,”

siger Louise Ascanius.

Hos DJØF forventer man ikke, at

udløbet af job- og løngarantien den

1. april vil medføre nedreguleringer

af cheflønninger i større omfang.

”Vi mener ikke, at tjeneste-

mænd kan få nedreguleret deres

løn, selv om garantien udløber, og

for de øvrige grupper foreligger der

en teoretisk mulighed for en nedre-

gulering, men vi forventer, at

arbejdsgiverne vil opføre sig

ordentligt og ikke begynde på ned-

reguleringer, selv om de formelt

har muligheden,” siger Louise Asca-

nius.

Hun forventer dog ikke, at man

har set de sidste afskedigelsessager

i kommunerne i forbindelse med

kommunalreformen.

”Ikke alt er faldet på plads end-

nu, der er stadig turbulens, og poli-

tikere som ikke helt har fundet

deres egne ben. Men samtidig er

på, at der stadig er en ret stor che-

fudskiftning i kommunerne,” siger

hun.

der jo en situation med sparekrav

næsten alle steder. Det er ikke bil-

ligt at afskedige chefer, så måske

skulle kommunerne prøve at finde

nogle relevante opgaver til tidligere

chefer, inden man vifter dem ud af

døren,” siger Louise Ascanius.

Ros til KLOgså hos Ledernes Hovedorganisa-

tion [LH] lyder vurderingen, at man

ikke har set de sidste chefrokader

og personalereduktioner i kommu-

nerne.

”Jeg vil ikke blive overrasket, hvis

man i fremtiden ser flere slanknin-

ger og tilpasninger af de kommu-

nale direktioner. Kommunalrefor-

men har øget den generelle fokus

på, hvordan man driver en kommu-

ne, og hvordan man optimerer sine

processer. Derfor kigger man også

på, om man har den rigtige ledel-

sesstruktur og de rigtige ledere,”

siger Lykke Petersen, som rådgiver

de kommunalt ansatte medlemmer

af LH, der måske står overfor valget

mellem en omplacering og en frat-

rædelse.

”I forbindelse med reformen

gjorde de fleste nye kommuner et

forsøg på at finde job til alle medar-

bejdere fra de sammenlagte kom-

muner. Men nogle er blevet place-

ret på en post, de ikke passer til,

eller de har simpelthen været i

overskud. Spørgsmålet er så, hvad

man har tilbudt de ledere, som ikke

kunne bevare den stilling, de havde

tidligere. Har man haft et attraktivt

tilbud, så man kunne fastholde

dem, eller siger man farvel til dem,”

siger hun.

Lykke Petersen roser KL for at

have udarbejdet vejledninger om,

hvordan kommunerne skulle kom-

me igennem strukturreformen, her-

under placering af medarbejdere i

nye stillinger.

”Man var meget opmærksom på

de processer, kommunerne skulle

igennem, og det kan have været

med til, at mange kommuner har

tacklet personalesituationen fornuf-

tigt, og at vi derfor hos Lederne

ikke har set en stor bølge af sager.

Men nu viser det sig, at de løsnin-

ger, man valgte dengang, ikke alle

sammen er holdbare på længere

sigt, og det kan være forklaringen

TEKNIK & MILJØ I LEDELSE OG KOMPETENCE 19

Løn kan reguleresned fra 1. aprilSom led i overenskomstfornyel-

sen i 2005 aftalte KTO og kom-

munerne, at de kommunale

medarbejdere tidligst kan få

nedreguleret deres løn pr. 1.

april 2008, hvis der for en

medarbejder er gennemført en

”væsentlig stillingsændring”

som led i kommunalreformen.

Lønnen vil i så fald blive ned-

trappet over tre år til det nye

lønniveau. I visse tilfælde kan

lønnen fastfryses, indtil den sva-

rer til den pågældende medar-

bejdernes nye stillingsniveau.

www.kto.dk

Reform kræver øget professionalismeFra Lundgaard Konsulenterne lyder meldingen om de mange che-

fudskiftninger i kommunerne:

"Man kan ikke generalisere ud fra de mere spektakulære sager

om fyringer af kommunaldirektører - der er specifikke årsager i de

enkelte sager. Men hvis der er en stigning i antallet af fyringer, så

kan det være et symptom på flere ting: I forbindelse med kommu-

nalreformen er der skabt en ny sammensætning af chefgrupper og

politikere i kommunerne. Kemien i gruppen af politikere og de

ledende embedsmænd skal være i orden. En anden årsag til

udskiftningerne i toppen af kommunerne er kravet om, at ledelsen

i de nye, større kommuner skal være mere professionel, og at top-

ledelsen skal være hele byrådets topledelse. I den mindre organi-

sation har der ofte været et tættere samspil mellem kommunaldi-

rektør og borgmester, men i den noget større organisation er der

endnu større krav til, at man som topchef kan arbejde professionelt

i forhold til hele byrådet, og det er en udfordring, der ikke er blevet

mindre med de større byråd,” siger Ole Bladt-Hansen fra Lundga-

ard Konsulenterne.

Jobfare: Kommunalreformen har kostet 800 kommunale chefer deres job - ogder forventes yderligere reduktioner.

Ønsket om at prøve nyt,efteruddannelse og enledelse, der spottede talen-tet, banede vejen for, atKirsten Gyalokay i dag haret chefjob i Køge Kommu-nes tekniske forvaltning.

/ Af Joel Goodstein

En uddannelse som miljøtekniker

er ikke den typiske baggrund for en

afdelingsleder i en teknisk forvalt-

ning anno 2008. Toplederne er

mænd, og afdelingslederne har

også en klar overvægt af mænd

med akademisk baggrund. Men

mønsteret kan brydes - det viser

Kirsten Gyalokays historie. Vejen er

gået over ansættelser som mil-

jøtekniker i to kommuner, som

Grøn Guide og fra 2002 som mil-

jømedarbejder i Køge Kommune.

Efter et par år i Køge Kommune

var tiden kommet til at koble mere

uddannelse på. Som konsekvens af

sin interesse for formidling begynd-

te Kirsten Gyalokay i 2004 på

uddannelsen som Master i Profes-

sionel Kommunikation på Roskilde

Universitetscenter. Det er en toårig

uddannelse, der er målrettet stude-

rende, som har flere års erhvervser-

faring og et job ved siden af studi-

erne.

”Efter at have arbejdet med for-

midling i flere år, men som selv-

lært, havde jeg brug for at få en

teoretisk overbygning på de prakti-

ske erfaringer, jeg havde gjort.

Strukturreformen var også på vej,

og jeg vurderede, at der ville blive

brug for at arbejde endnu mere

professionelt med formidling og

kommunikation i Teknisk Forvalt-

ning i den nye og større Køge Kom-

mune,” siger hun.

For at kunne passe sit job i kom-

munen fik Kirsten Gyalokay indret-

tet en hjemmearbejdsplads og

samtidig fik hun lov til at få en

ugentlig hjemmearbejdsdag, hvor

hun også kunne bruge tid på studi-

erne. Men de to års uddannelse

krævede omkring tyve timer til stu-

dier om ugen.

”Det var hårdt både at arbejde

fuldtid og studere, samtidig med at

familien også skulle passes. De

perioder, hvor jeg skrev projekter,

var jeg nærmest i en boble, hvor

jeg nok ikke var så nærværende i

familien,” siger hun.

Nyt chefjobDa Kirsten Gyalokay blev færdig med

sin Master-uddannelse i 2006, stod

der et nyt job og ventede på hende i

Køge Kommune.

”Jeg var til jobsamtale tre dage,

før vi skulle aflevere vores afgangs-

projekt, så jeg var ret speedet, men

det gik godt, og jeg fik jobbet som

teamkoordinator for et nyt team

”Intern Udvikling”, som Agenda 21

også var en del af. Faktisk tror jeg, at

ledelsen ville have undret sig, hvis

jeg ikke havde søgt den. Men det var

en lidt underlig situation, da et par

kollegaer også havde søgt samme

stilling, og at det var mig, som fik til-

budt den,” siger hun.

Efter knap et år som teamkoordi-

nator fik hun i efteråret 2007 tilbudt

stillingen som sekretariats- og udvik-

lingschef i Køge Kommunes tekniske


Efteruddannelse banedevej til chefjob

Blå bogKirsten Agerholm Gyalokay,

46 år

Uddannelser: Laborant, mil-

jøtekniker og Master i Professi-

onel Kommunikation [RUC]

Job: Statens Planteværnscen-

ter, Miljøkontrollen i Køben-

havns Kommune, Miljøafdelin-

gen i Roskilde kommune, Grøn

Guide i Ølstykke Kommune,

miljømedarbejder og teamko-

ordinator i Køge Kommune

Nuværende job: Sekretariats-

og udviklingschef i Køge Kom-

munes tekniske forvaltning.Sekretariats- og udviklingschef Kir-sten Gyalokay – efteruddannelsebanede vejen til chefjobbet.

forvaltning. Det sagde hun ja tak til.

”Chefrollen er ny for mig og spil-

lereglerne er anderledes nu. Jeg

kan ikke bare være den frække

medarbejder, som stiller de kritiske

spørgsmål til ledelsen. Nu er jeg

selv en del af den. Min loyalitet er

skiftet og skal ligge hos ledelsen

nu. Og pludselig har jeg ikke den

tætte kontakt til en række dejlige

kollegaer, som jeg havde tidligere.

Det skal jeg lige vænne mig til,”

siger hun.

Èn af de nye udfordringer for

Kirsten Gyalokay er, at hun for

første gang har fået personalean-

svar – for syv medarbejdere.

”Jeg har nogle meget engagere-

de medarbejdere med temmelig

mange opgaver, hvor jeg af og til

midlertidigt må tage nogle af deres

opgaver, for at de ikke skal få for

meget overarbejde eller knække

midt over. Jeg kan allerede fornem-

me, at det er vigtigt i et chefjob, at

man ikke får så travlt, at man ikke

er opmærksom på, om medarbej-

derne har for travlt, og om de tri-

ves,” siger Kirsten Gyalokay.

En normal arbejdsugeEn anden udfordring bliver at få en

nogenlunde normal arbejdsuge.

”Jeg arbejder meget, og selv om

jeg har store børn nu, der ikke har

brug for mig på samme måde som

før, skal jeg finde et arbejdsniveau,

som er rimeligt på længere sigt.

Men jeg føler, jeg er klar til udfor-

dringen som leder, og jeg var ikke

overrasket, da de spurgte, om jeg

ville have jobbet,” siger hun.

Om de ting, som motiverer hen-

de i arbejdet, siger Kirsten Gyalok-

ay:

”Jeg kan godt lide at koordinere

og udvikle opgaver og få tingene til

at gå op i en højere enhed. Og så

skal opgaverne jo lige ud over ram-

pen til sidst – altså borgere og virk-

somheder skal have viden om det,

vi faktisk gør. Alle de super gode

projekter, kommunerne laver, skal

være synlige”.

Nu er hun chef for en afdeling,

som både tager sig af sekretariats-

funktioner, men som også har

medarbejdere, der beskæftiger sig

med jura, Agenda 21, analyse- og

byudviklingsopgaver. Og formidlin-

gen har hun heller ikke sluppet.

Bl.a. skal Køge Kommune plan-

lægge en ny kommunikationsstra-

tegi, og den opgave glæder Kirsten

Gyalokay sig til at være en del af.

”Jeg er ikke typen, der kommer

til at holde 25 års jubilæum i et

job, men nu har jeg lige fået en ny,

stor udfordring i mit første chefjob,

og derfor er det ikke aktuelt for mig

at tænke på, hvad der kommer

bagefter,” siger hun.

Formidling er vigtigDet var i sit tidligere job i Roskilde

Kommunes miljøafdeling, at Kirsten

Gyalokay for alvor begyndte at få

øjnene op for betydningen af for-

midling af miljøarbejdet.

”Én ting er at skabe de ordnin-

ger, som gør det muligt at komme

af med farligt affald, en anden ting

er at få fortalt, at ordningerne er

der, og hvordan man undgår at

producere så meget affald ved en

mere bæredygtig adfærd. På den

måde handler miljøarbejde også

altid om formidling,” siger hun.

Et eksempel på en vellykket

koordinerings- og kommunikations-

opgave var da Kirsten Gyalokay

som medlem af en arbejdsgruppe

under foreningen af miljømedarbej-

dere i kommunerne [FMK, red.]

udarbejdede brancherelaterede

lister med koder for farligt affald,

der var et værktøj til kollegaerne i

de tekniske forvaltninger.

”Da jeg nogle år efter fik job i

Køge Kommune, var det vores

lister, man brugte, og det var selv-

følgelig en god fornemmelse, at vi

havde lavet noget som kunne bru-

ges – også flere år efter,” siger hun.

Hvis man med ordet karriere får

indtrykket af en nøje udtænkt plan,

er det ikke det rette ord til at beskri-

ve Kirsten Gyalokays arbejdsliv.

Snarere har der været tale om, at

hendes egen udvikling undervejs

har været med til at bestemme,

hvilket næste skridt var det rigtige.

”Da jeg uddannede mig, havde

jeg ingen anelse om, at jeg skulle

have de job, jeg har haft. Men jeg

har aldrig været bange for, at jeg

ikke kunne finde et arbejde. Da jeg

forlod et fast job for at blive Grøn

Guide i en tidsbegrænset stilling,

var der flere kollegaer og venner,

som undrede sig over, at jeg frivil-

ligt opgav et fast job for noget mid-

lertidigt. Men jeg er ikke så nervøs

for den slags skift. Selv hvis alle de

tekniske forvaltninger lukkede i

morgen, var der nok et nyt job et

eller andet sted. Hvis man vil følge

sine interesser og udvikle sig, så bli-

ver man nogle gange nødt til at

tage en chance og kaste sig ud i

noget nyt,” siger Kirsten Gyalokay.

FORSYNING

Giv os et prajEr der et hul i vejen, en væltet

lygtepæl eller et ødelagt vejskilt,

kan du give Frederikshavn Forsy-

ning et praj via din mobiltelefon.

Se mere på www.forsyningen.dk

– ny hjemmeside, som Tankegang

har udviklet og produceret.

Vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Gi

Det er ikke for pen-genes skyld, jeg

arbejder i en kommune,men fordi der oftest ergode arbejdsvilkår og sjovtog udfordrende på sammetid. Lønforhandlinger harjeg aldrig brugt megetenergi på. Det burde jegmåske, når jeg ser, hvadnogle mandlige kollegaerhar fået for tilsvarendefunktioner og indsats. Deter – desværre – nok lidttypisk for kvinder,,

,,

Jeg foretrækkerarbejdspladser

med en nogenlunde ligeligfordeling af mænd og kvin-der og et godt miks afmange forskellige uddan-nelser og kompetencer. Ogdet er der oftest i de tekni-ske forvaltninger. Særlig nårvi er en størrelse som Tek-nisk Forvaltning i Køge,hvor vi i dag er omkring115 medarbejdere,,

,,

/ Af KTC´s faggruppe ”Ledelse, kompetenceudvik-

ling og organisation” ved teknisk direktør Ole

Møller, Roskilde Kommune (formand) og direktør

Ole Bach, Firmaet Ledelsesforståelse.

Lad os indledningsvis slå fast, at

der udføres masser af god ledelse i

det offentlige. Både udenlandske

og indenlandske kyndige frem-

hæver Nordeuropas effektive

offentlige sektor, som en væsentlig

årsag til, at det går så godt med

konkurrenceevnen og økonomien i

denne del af Europa - omkost-

ningsniveauet taget i betragtning. Vi

kender også mange eksempler på

resultater skabt gennem god

offentlig ledelse. Artiklens hensigt

er således at bidrage til at gøre

noget, som allerede er godt, endnu

bedre.

Bedre ledelse i det offentlige er

højt på dagsordenen i øjeblikket.

Regeringens 3-partsaftale med KL,

Danske Regioner, LO og AC inde-

bærer, at alle offentlige ledere skal

have en lederuddannelse. Dette er

også et markant og væsentligt ele-

ment i regeringens oplæg til en

kvalitetsreform i det offentlige. Vi er

grundlæggende enige i, at den

væsentligste nøgle til at forbedre

kvaliteten af offentlige ydelser og

service inden for givne budgetter er

bedre ledelse - også selvom

niveauet for offentlig ledelse som

sagt ikke er lavt i dag.

Vores synspunkt er, at nok så

mange - eller få - principper for god

ledelse først flytter noget, når mod-

tageren har forstået, hvorfor netop

disse principper - og ikke andre - er

de rigtige. Mange ledere har ikke

en lang lederuddannelse bag sig.

10 principper om god ledelse er

derfor - næsten - lige så svære at

nyttiggøre i hverdagen for uerfarne

ledere, som 10 principper for god

brobygning er det for lægfolk. Det

bagvedliggende skal forstås og

erkendes. At gøre dette, er på

lederområdet en livslang proces,

som kun kan påbegyndes for sent.

Lederne skal have åbnet modta-

gerkanalen for ledelsesprincipperne

ellers trænger de ikke ind – uanset

hvor rigtige og velvalgte de er. De

gør ingen nytte. Nøglen til åbnin-

gen af modtagerkanalen kalder vi

”ledelsesforståelse”. Hvis vi kan

give vores ledere en ramme at for-

stå ledelsesgerningen i, vil de lette-

re kunne forstå indholdet og betyd-

ningen af diverse principper, og de

vil lettere forstå nødvendigheden af

at arbejde videre med dem.

Hvad mener vi så mere præcist

med ledelsesforståelse? Lad os

med det samme indrømme, at en

”mere præcis” fastlæggelse af ind-

holdet kræver både mere omtanke

og viden, end vi har kunnet stable

på benene inden for rammerne af

denne artikel. Vi vil i det følgende

give et bud på indholdet i begrebet

ledelsesforståelse, men samtidig

opfordre til at der arbejdes videre

med det i passende fora.

Hvad mener vi medledelsesforståelse?Med ledelsesforståelse mener vi, at

forstå med hjertet, at offentlige

ledere er til for - gennem handling

baseret på stadig bedre ledelses-

kompetencer - at skabe stadig bed-

re resultater for fællesskabet.

Nøgleordene er altså:

• Resultatforståelse

• Fællesskabsforståelse

• Kompetenceforståelse

• Handlingsforståelse

Hvorfor så lige disse nøgleord og

hvad betyder de?


Endnu bedre kvalitet idet offentlige forudsæt-ter endnu bedre ledelseKL, Danske Regioner og KTO er ved at udarbejde en kodeks for god ledelse i kommunerog regioner, der omfatter 10 principper for god ledelse. Det er vigtigt, at emnet er pådagsordenen og diskuteres i den offentlige sektor, men hvordan sikrer vi, at gode vel-valgte ledelsesprincipper også omsættes til god ledelse i den praktiske virkelighed? Det er det svære og det er først, når det sker, at borgerne får glæde af arbejdet. Vi hardrøftet dette i KTC´s faggruppe for ”Ledelse, kompetenceudvikling og organisation”. Idenne artikel giver vi et bud på, hvad der skal til.

Resultatforståelse

Der er kun én grund til, at man bli-

ver ansat som leder - både i det

offentlige og i det private - og det

er for at skabe resultater. Det lyder

elementært, men hele debatten

omkring kvalitet i den offentlige

sektor er netop et resultat af, at den

har været alt for dårlig til at doku-

mentere sine resultater og ydelser-

nes kvalitet. Den offentlige sektor

er så gammel, at den i mange år

havde glemt, hvorfor den eksiste-

rer. Offentlige ledere, som kommu-

naldirektører, stadsingeniører, stads-

arkitekter, rektorer m.v. var før i

tiden ofte magtfulde mennesker.

De vidste bedre - på borgernes

vegne. Sådan er det ikke mere,

men de gamle traditioner, hvor

faget og fagligheden står over bor-

gerne og nogle gange også over

politikerne, er ikke helt uddøde

endnu.

Derfor kræver det en særlig ind-

sats at få vendt tankegangen og

den kommunale indsats ud mod

borgerne og væk fra faglig forfæn-

gelighed og egne magtbastioner.

Det offentlige har brug for at defi-

nere sine ydelser til slutbrugeren

meget præcist. Så præcist, at man

kan måle ydelsens kvalitet og kvan-

som leder, nemlig troværdighed i al

tale og adfærd.

At forstå ansvaret for fællesska-

bet, og hvad dette indebærer af

krav til personlig adfærd, er grund-

læggende for ledelsesforståelsen.

Det giver en højere mening og

hensigt med at være offentlig leder.

Alle ledelsesprincipper, der handler

om mål og mening - både individu-

elt og kollektivt - vil pludselig få en

ny dybde. Kanalen til forståelse og

dermed udvikling er åbnet. Derfor

er det vigtigt at arbejde med fælles-

skabsforståelse.

Kompetenceforståelse

Forståelsespektret af ledelseskom-

petencer er vigtig for både lederens

og virksomhedens videre udvikling.

Hvis lederen ikke har en forståelse

af sit samlede kompetencebehov,

er det vanskeligt at udvikle sig selv

og virksomheden struktureret og

målrettet. Lederen vil blive et let

offer for den syndflod af værktøjer

og nye indpakninger af ledelsesger-

ningen, som strømmer ind over

ham fra konsulenter og kursusud-

bydere. Med en veludviklet kompe-

tenceforståelse får lederen et over-

blik over ledelsesdisciplinens for-

skellige kompetenceområder. Det

titet, eksempelvis som borgertil-

fredshed, faglig kvalitet, medarbej-

dertilfredshed og sidst men ikke

mindst, økonomisk effektivitet.

Målingerne skal naturligvis være

balancerede og afpasset ydelsens

karakter, men de skal gennemføres,

fordi ledelsen og organisationen

har et eget behov for at sikre, at de

fællesskabsmidler, som den er sat

til at administrere, anvendes så

effektivt som muligt - og dermed

også giver så stor en borgertilfreds-

hed som muligt - på kort og lang

sigt.

Succesfuld ledelse kræver, at

også den øverste leder grund-

læggende forstår, hvor det er, at

organisationens ydelse skal gøre en

forskel for borgerne. Endvidere skal

han forstå og evne at tilrettelægge

organisationens strategier og struk-

turer med udgangspunkt heri. Dét

er afgørende for, at medarbejderne

kan se deres rolle i helheden og

derigennem finde mening og

ansvarsfølelse i deres job. Når

resultater forstås i denne kontekst

er kanalen til at forstå ledelsesprin-

cipper om mål, strategier, struktu-

rer, processer m.v. også åben. Fæl-

lesskabsforståelsen og resultatfor-

ståelsen går op i en højere enhed.

Fællesskabsforståelse.

At blive leder i det offentlige er

noget ganske særligt. Noget der er

grund til at være stolt af. Offentlige

ledere har ansvaret for fællesska-

bet, idet de alene er ansat for at

gøre noget for andre – borgerne.

Offentlige lederes mission er ikke

pakket ind i penge, som i den pri-

vate sektor. Der er penge både

input og output. I den offentlige

sektor er penge kun input. Output-

tet er service og ydelser til borger-

ne – til fællesskabet, til mennesker.

Det betyder, at man ikke kan være

en god offentlig leder uden at have

forstået i sin inderste sjæl, at det er

fællesskabet, det handler om. I

første omgang borgerne, som vi

betjener og i næste omgang det

fællesskab, som alle ansatte i for-

valtningen inkl. den politiske ledel-

se udgør.

Dette bærer direkte ind i lede-

rens eget motiv for ledelse og egne

personlige egenskaber og motiver.

Når man er ansat for at gøre noget

for andre, skal det at gøre noget for

andre også gerne være en væsent-

lig del af motiver for at blive en

offentlig leder. Er det motiv ærligt til

stede, er vejen åben ind til de

afgørende personlige kvalifikationer


Figur 1. Ledelsesforståelsesbegrebet illustreret.

giver ham mulighed for hele tiden

at forstå sin organisations behov og

vælge de rigtige ledelsesindsatser

og værktøjer i bestræbelserne på at

skabe resultater, der er veldefineret

ud fra borgernes behov.

Sådanne kompetencerammer er

der flere bud på i litteraturen, som

eksempler kan nævnes Business

Excellence Modellen, Balanced

Scorecard og Steven Coveys

model.

Der er nuancer i deres tilgang,

men hovedindholdet er, at ram-

men indeholder:

• Selvforståelse - motiv, karakter

og kompetencer

• Medarbejderforståelse -

mening, tillid, samarbejde og fri-

hed

• Mål og strategiforståelse - bor-

gernes behov på kort og lang

sigt

• Organisationsforståelse - gode

processer, tilstrækkelige res-

sourcer, nødvendige værktøjer

m.v.

Alle erfaringer fra succesfulde orga-

nisationer viser, at det er rammer

tæt på ovenstående, der giver

bedst mening og de bedste resulta-

ter, når de udfyldes begavet.

Handlekraft

Resultatforståelse, fællesskabsfor-

ståelse og kompetenceforståelse

giver lederen fundamentet for at

gøre det, han er ansat til, nemlig at

levere stadig bedre og bedre resul-

tater til borgerne. Forståelsen af dis-

se tre elementer er afgørende for

at kunne udvikle et stort lederskab,

der leverer store resultater, men

det er ikke tilstrækkeligt. Lederen

skal også have evnen til at omsæt-

te forståelsen til resultater ved brug

af handlekraft. Handlekraft til at

udvikle sig de steder, hvor forståel-

sen har vist behov for det, og for at

omsætte den opnåede forståelse til

resultater via konkrete fremadrette-

de handlinger.

Handlekraft betyder, ”at gøre

noget” og udvikling, betyder ”at gøre

noget på en ny og bedre måde”.

Man kan studere resultatforståelse,

fællesskabsforståelse og kompeten-

ceforståelse nok så meget, men hvis

det ikke fører til, at man gør noget

og hele tiden gør det på en bedre

og mere effektiv måde, er øvelserne

akademiske og spild af tid. Det er

handlingerne, der fører til resultater.

Det er bedre handlinger, skabt gen-

nem dybere forståelse, der fører til

bedre resultater.

Målrettede kurser ogrådgivning iledelsesforståelse.I de seneste 5 – 10 år er interes-

sen for lederudvikling vokset bety-

deligt i den offentlige sektor og der

bruges i dag mange kræfter på per-

sonlig og ledelsesmæssig udvikling.

Men den sker ofte meget tilfældigt

og individuelt uden en overordnet

helhed og sammenhæng.

Der er kurser nok om ledelses-

disciplinens enkeltelementer og

ledelsesværktøjer - og ikke et ondt

ord om dem. Men vi mangler kur-

ser, der bidrager til at give lederne

et helhedssyn i ledelse med resul-

tatforståelse, fællesskabsforståelse

og kompetenceforståelse, som de

bærende elementer. Vi mangler

med andre ord kurser i ledelsesfor-

ståelse. Kurser, der kan give leder-

ne en solid ramme at udvikle sig

selv, deres lederskab og virksomhe-

den i. Et ledelsesmæssigt verdens-

kort, der sikrer, at lederen ikke farer

vild i urskoven af ledelsesværktøjer

og nye indpakninger af kendte

ledelseselementer.

Kurser i ledelsesforståelse er et

vigtigt skridt, men gør det ikke ale-

ne. Når offentlige ledere søger efter

lederkurser og værktøjer til sig selv,

har de behov for sparring med en

erfaren chef eller lederkollega, der

kender den pågældende person

samt arbejdspladsens mission –

igen for at få skabt et bedre ledel-

sesmæssigt verdenskort. Ofte til-

trækkes lederen af et kursus i den

type værktøjer, som han i forvejen

har kompetencer inden for, eller

han vælger af mangel på bedre

”noget om personlig udvikling”.

Det er afgørende, at den enkelte

leders ledelsesmæssige opkvalifice-

ring sker ud fra såvel en bred ledel-

sesforståelse, som ud fra en kon-

kret vurdering af netop hans aktuel-

le udviklingsbehov, for at han kan

bidrage til at skabe de resultater,

som fællesskabet efterspørger i

netop hans forvaltning.



3D BY® og ORTOFOTO DANMARK®LANDSDÆKKENDE

3D BY® og ORTOFOTO DANMARK® erselvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke.

3D BY® fremstilles i flere versioner:

med tilføjet „tag-udstyr“,

ortofotos.

ORTOFOTO DANMARKfremstilles på grundlag af farve-

UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren 2008.

I 2008 BlomInfo A/Sto nye landsdækkende produkter.

Masnedøgade 202100 København ØTlf.: 70 20 02 [email protected]

True Møllevej 98381 Tilst

Tlf.: 70 22 04 [email protected]


Markedsgørelse og spænd-ingerne mellem centralise-ring og selvstyre er pådagsorden i den offentligesektor. Er kvalitetsreformensvaret på de udfordringersom dette giver for ledelse iden offentlige sektor.

/ Af Kirsten Bækvang, Maj-Britt Høybye Hansen og

Jesper Brandt, MPA Copenhagen Business School,

januar 2008.

Vi har i vores masterafhandling

(Master of Public Administration) på

Copenhagen Business School set på

den seneste store reform i den

offentlige sektor - Kvalitetsreformen.

Vi var interesserede i at undersøge,

hvad reformen kommer til at betyde

for offentlig ledelse fremover.

Vi fandt, at Kvalitetsreformen

medfører øget grad af virksomheds-

gørelse af de decentrale institutio-

ner, og den decentrale leder overlo-

ades med større ansvar og en række

nye opgaver - Blækspruttelederen.

Men er dette nødvendigvis kvalitet!

Læring og tillid frem fordokumentation og kontrolI stedet for at gøre den decentrale

leder ansvarlig for udfordringer i den

offentlige sektor i en tid med skat-

testop, kontrol og dokumentation og

øgede forventninger fra politikere og

borgere til bedre service finder vi, at

der er et behov for en ny ”kvalitets-

reform”, hvor der er vægt på udvik-

ling af den offentlige sektor via

læring og tillid frem for dokumentati-

on og kontrol, større indflydelse på

at skabe mening i det daglige arbej-

de og ”ethos” tilbage de offentlige

ansatte samt større ”voice” til bor-

gerne, ikke kun som brugere, men

som medspillere i udformning og

gennemførelse af lokale beslutnin-

ger. Vi ville ønske, at regeringen hav-

de skelet mere til 4. generations

NPM ”Public Service Orientation”,

hvor dette er centrale elementer,

frem for at være inspireret af tidlige-

re mere brutale NPM generationer,

hvor det er markedsgørelsen, der er

det dominerende ideal for styring og

udvikling af den offentlige sektor.

Den offentlige sektor er under

forandring, og der gennemføres

som aldrig før, hastigt efter hinan-

den, omfattende reformer som

både har betydning for selve struktu-

ren og for ledelsesrummet i den

offentlige sektor. Samtidig er ledelse

generelt og professionel ledelse i

den offentlige sektor i særdeleshed

kommet på dagsordnen. Debatten

om professionel ledelse i den

offentlige sektor er rykket ud af

Finansministeriets kontorer og frem

til såvel regering som fagbevægelse.

Dobbeltbevægelse i reformerReformerne i den offentlige sektor er

ikke entydige i forhold til, hvilken

form for ledelse og styring de sætter

på dagsordenen. De er ikke rettet i

mod et mere ideelt bureaukrati, et

nyt fagbureaukrati eller en ren mar-

kedsmodel, og reformerne udfordrer

de velkendte grænser mellem politik

og forvaltning, offentligt og privat,

centralt og decentralt. Reformerne

synes at indebære en dobbeltbe-

vægelse mod øget decentralisering

og stærk vægt på professionel virk-

somhedsledelse på den ene side, og

en tendens til centralisering og øget

detailstyring på den anden side.

Vi har i vores masterafhandling

set på, hvordan Kvalitetsreformen

indgår i regeringens moderniserings-

politik, og har her identificeret de

dominerende idealer for styring og

ledelse i den offentlige sektor.

Kvalitetsreformen sætter turbo på

den styringsfilosofi, der er skabt gen-

nem forvaltningspolitikken siden

1983. Udviklingen i forvaltningspoli-

tikken kan karakteriseres i tre trin:1

1. Det udgiftspolitiske problem –

pengene fosser ud ad statskas-

sen.

2. Det interne effektivitetsproblem

– more Value for Money.

3. Konkurrenceproblemet – virk-

somhedsgørelse af den offentli-

ge serviceinstitution.

Kvalitetsreformen gør det tydeligt, at

der er tale om en spænding imellem

de-regulering og re-regulering i styrin-

gen af de offentlige serviceenheder.

På den ene side sker der en stærk

politisk styring og central re-regule-

ring i resultatkontrakter og stadig flere

målings- og evalueringsinstrumenter,

overvågningsinstutitioner ex. KREVI –

Kommunernes og Regionernes Eva-

luerings Institut. På den anden side

ses en tendens til øget selvstyring via

decentralisering, bæredygtige selvs-

tændige enheder og fokus på pro-

fessionel ledelse og strategisk kom-

Blækspruttelederen i enKvalitetsreformtid


petence. Der er tale om en særlig

neo-liberal styringsform, som inde-

bærer en række styringsdilemmaer i

grænsefladen mellem politik og

administration og mellem admini-

stration og serviceenheder.

Fire idealerI vores afhandling har vi i Kvalitetsre-

formen fundet fire dominerende

idealer for styringen af den offentlige

sektor i fremtiden.

• Effektivitet i omkostningsøkono-

misk forstand

• Markedsgørelse i form af konkur-

renceudsættelse, frit valg mv.

• Evaluering, overvågning og

måling

• Innovation og kreativitet.

I lyset af NPM – New Public Manage-

ment ses virksomhedsgørelsen af den

offentlige serviceinstitution som svaret

på udviklingen af en moderne offent-

lig sektor. I forlængelse af de fire idea-

ler ser vi en række enheder der er ita-

lesat indenfor markedsregimet. Det

drejer sig om markedet, der ses som

middel til såvel fornyelse, effektivitet

og kvalitet i den offentlige sektor. Vi

ser således mere en Konkurrencere-

form end en Kvalitetsreform.

De-regulering og re-reguleringI forlængelse heraf er idealet for

driftsinstitutionen som en enhed,

virksomheden. Virksomheden, som

den enhed der agerer på et marked,

anvender styringsformer og indrettet

sin organisation i forhold dertil. Som

følge heraf forventes driftsinstitutio-

nen at have eller udvikle en marked-

søkonomisk rationalitet.

Men samtidig med, at virksomhe-

derne/drifts-enhederne får mere

ansvar lagt ud økonomisk, admini-

strativt og ledelsesmæssigt skal de

dokumentere, at de opfylder centralt

fastsatte krav dels til selve processer-

ne (akkreditering) og dels ift.

mål/standarder for kvalitet ift. out-

put/resultater. Yderligere sker der en

regulering af alle offentlige institutio-

ner via en række overordnede

beslutninger vedr. styreformer, ex.

omkostningsbevilling, konkurrence-

udsættelse som fremmer bestemte

markedsorienterede styreformer. På

et og samme tidspunkt en de-regu-

lering og en re-regulering, som idea-

liseres via central styring/decentral

ledelse.

Det er i særdeles lederen af virk-

somheden/ driftsenheden, der er

sat i spil, som den der har ansvar for

kvalitetsudviklingen, men også med-

arbejderne er blevet ansvarliggjort ift.

at skabe kvalitet i mødet med bor-

geren, ex. via mere uddannelse og

kodeks for god offentlig ledelse.

Lederidentiteten bliver udover den-

ne bemægtiggørelse og ansvarlig-

gørelse overloaded med en række

meget forskellige og nogle gange

modsatrettede opgaver og ledelses-

funktioner. Vi har derfor kaldt det

”Blækspruttelederen”. Spørgsmålet

er her om blæksprutten er i fare for

at blive kvalt i sine mange arme og

om ikke Kvalitetsreformen bidrager

hertil.

Vi ser således et ledelsesrum, der

er fyldt med en række forskellige

krav, som følge at såvel re-gulering

og de-regulering og med en række

forventninger til, at lederne kan navi-

gere i mellem forskellige krydspres

fra oven og fra neden i organisatio-

nen og eksternt via lovgivning,

bestyrelser og diverse andre fora.

Lederidentiteten er ikke længere

embedsmanden, der agerer i et hie-

rarkisk system og neutral forvalter

centralt udmeldte politikker (govern-

ment), men er i stedet for en pro-

fessionel leder – en jonglør, der er i

dette komplekse netværk ideelt set

er i stand til selv at skabe og kom-

munikere mening, og herved

repræsentere helheden og finde gyl-

dige værdier og programmer, der

kan omsættes i beslutningspræmis-

ser for denne helhed (governance).

Dette ledelsesrum er ikke væs-

entlig anderledes med eller uden en

kvalitetsreform – sporerne er lagt

tidligere i forvaltningspolitikken. Men

vi ser en skærpelse af markedsgørel-

sen, og en fortætning af spændin-

gerne mellem centralisering og selv-

styre og mellem re-regulering og de-

regulering, samtidig med en mæg-

tiggørelse og ansvarliggørelse af den

decentrale ledelse.

Er kvalitetsreformen så svaret på

de udfordringer, som dette sætter

for ledelse i den offentlige sektor –

ikke umiddelbart. Vi ser derimod

med reformen en forstærkelse af

spændingerne mellem de forskellige

styringsformer, og mener ikke at

uddannelse og kompetenceudvik-

ling er det eneste svar herpå. Der

skal være tale om mere strukturelle

ændringer, hvor der skabes tillid til

ledelse og medarbejdere i den

offentlige sektor, og hvor det ikke

alene er markedsgørelse, som er

idealet for udvikling af den offentlige

sektor. Vi ser dog en lille spire til

noget der er anderledes i den del af

Kvalitetsreformen som handler om

bruger- og medarbejderdreven inno-

vation. Her er der måske noget af

det, der kunne blive til en ny vej for

udviklingen af den offentlige sektor

– at lade medarbejderne og bruger-

ne være med til at udvikle nye servi-

ces og nye procedurer.

1) Pedersen, D. red.: Offentlig ledelse iManagementstaten, København 2004,Forlaget Samfundslitteratur

På Albertslund KommunesMaterialegård valgte manselv at iværksætte en leder-uddannelse for sjakbajsni-veauet – en meget positivoplevelse for både kursisterog undervisere.

/ Af driftschef Carsten Leth, Materialegården,

Albertslund Kommune

Ledelse har i en årrække været

noget man dels har øvet sig på,

men som man også i rigt mål har

kunnet læse sig til gennem et væld

af uddannelsesmæssige tilbud.

Virksomhederne og deres ledere

har i både den offentlige og private

sektor i samme årrække investeret

mange millioner i uddannelser –

på et noget uigennemskueligt og

trendmæssigt skiftende uddannel-

sesmarked. Dermed ikke sagt at

udbuddet af uddannelser kvalitets-

mæssigt er dårligt – nærmere at

det kræver sin leder at vælge rig-

tigt.

Albertslund Kommune valgte i

2001 bl.a. af ovenstående årsager

at iværksætte sin egen lederuddan-

nelse – og at gøre den obligatorisk.

Kommunen ville sætte fokus på

ledelse som fag, herunder skabe

en fælles ledelsesmæssig bevidst-

hed og referenceramme. Styrende

for uddannelsens sammensætning

var kommunens værdigrundlag for

ledelse, og fokus primært på udvik-

ling af den personlige del af ledel-

sesopgaven. Indholdet af uddan-

nelsen gør, at kursisterne får mulig-

hed for at gennemføre 2 af 3 fag til

diplomlederuddannelsen, hvilket

igen betyder at uddannelsen

undervisningsmæssigt gennem-

føres som et samarbejde mellem

lokale undervisere og Danmarks

Forvaltningshøjskole(DFH).

Elementer fra partneringI Albertslund Kommune har man

sin egen Materialegård – ganske

som gældende for mange andre

kommuner. Materialegården funge-

rer som nettobevillingsenhed, er på

kontraktstyring og dermed konkur-

renceudsat. Materialegården har

siden 1997 fungeret under en

bestiller – udfører – modtager

model – populært betegnet en

BUM-model. Modellen har udviklet

sig hen over årene, så der i dag i

samarbejdet lægges stor vægt på

elementer fra partneringtanken.

Arbejdet med denne firmatisering

har betydet en helt anden fokus på

udviklingsdelen på Gården, og som

mange andre i samme situation

har det betydet, at det i dag er en

noget anden virksomhed end i

1997. Man har bibeholdt de 3

ledelsesmæssige niveauer: Chef –

formænd – sjakbajser, reduceret

antallet af formænd og herudover

udviklet organisationen løbende.

Albertslund Kommunes Materia-

legård er som kommunal entrepre-

nør ikke den eneste som har arbej-

det med organiseringen – langt fra.

I samme ca. 10-årige periode har

en lang række gode tiltag rundt

omkring i landets kommuner bidra-

get til, at netop entreprenørafdelin-

gerne er blandt de kommunale

afdelinger som man organisatorisk

har arbejdet mest med – ikke

mindst på grund af firmatiseringer-

nes affødte effektiviseringskrav.

Som eksempel kan nævnes Gen-

tofte og Bornholm, hvor man i et

samarbejde mellem medarbejdere

og ledelse meget målrettet - og

med gode resultater – f.eks. har

arbejdet med begrebet ”Selvstyren-

de grupper” og herigennem udvik-

let organisationerne.

Samling i større sjakAlbertslund Kommunes Materiale-

gårds udviklingstiltag på organisati-

ons- og personaleudviklingsområ-

det har de seneste 5-6 år været

mange – et af de væsentligste har

været en samling af flere mindre

enheder i større sjak. Tidligere var

organisationen sammensat af flere

fragmenterede mindre specialen-

heder – helt ned til enkeltmedar-

bejdere som arbejdede med særli-

ge opgaver direkte under forman-

den. En samling i større enheder er

gennemført med henblik på at sik-

re en mindre sårbar organisation og

samtidigt etablere mere handlekraf-

tige enheder gennem større

arbejdssjak.

Reduktionen af formænd kombi-

neret med de større arbejdssjak

krævede ret hurtigt en uddelegering

af kompetencen ”ned ad” – ellers

fungerede det ikke optimalt i hverda-

gen og noget af ideen med at sikre

mere handlekraftige sjak ville forsvin-

de. En sådan proces kan være van-

skelig idet der gøres alvorligt op med

tidligere tiders arbejdsprocedurer og

beslutningsprocesser – og ikke

mindst skal det afklares ”hvem gør

så hvad nu” rent kompetencemæs-

sigt efter dette kompetenceskred.


Lederuddannelse er ikkekun for akademikere…..

Nye vilkår for ledelsenI takt med at Albertslund Kommune

arbejdede med tilblivelsen af en

intern lederuddannelse – overveje-

des det på Materialegården, hvad

den organisatoriske udvikling fra

mindre mere fragmenterede enhe-

der til større samlede sjak havde af

betydning for ledelsen på Gården.

Med større enheder og den øgede

kompetence til sjakbajsen grundet

kompetenceskredet tegnede der sig

et behov for at uddanne på sjakbajs-

niveauet. Visse helt interne tiltag

med temadage for sjakbajsniveauet

blev afprøvet med gode resultater –

men et behov for noget mere var

oplagt hvis den nye organisering

skulle udnyttes ordentligt.

Mulighederne for uddannelse

ved AMU og lignende blev vurderet

samtidig med at det private marked

blev afsøgt. I offentlig regi ved f.eks.

AMU var der ikke umiddelbart til-

bud som dækkede de ønsker

Materialegården havde for en evt.

uddannelse af sjakbajserne. Det

private havde en lang række tilbud

– mest i form af teambuilding for-

løb – og havde de ikke lige hvad

der efterspurgtes – så lavede man

gerne særlige forløb. De eksisteren-

de tilbud dækkede ikke behovene

engagement inden for den ”store”

lederuddannelse fik til opgave sam-

men med ledelsen på Gården at

tilrettelægge og skabe ”Lederud-

– og særligt tilrettelagte forløb var

helt tydeligt for omkostningstunge.

Idé og beslutning om selv at lave et

forløb lå således ret hurtigt lige for

– især set i lyset af kommunens

allerede igangværende arbejde

med egen lederuddannelse.

Reelle ledereDe krav der blev stillet til en egen-

skabt uddannelse blev hurtigt

afdækket: Struktur og idé skulle

tages fra den eksisterende lederud-

dannelse – her havde formænde-

ne gode erfaringer og ideer til ind-

hold – samtidigt med at niveau og

omfang skulle tilpasses. Materiale-

gårdens egen uddannelse skulle

som en særlig ting være langt

mere praktisk orienteret – der

ønskedes praksisnære færdigheder

og mængden af teoretisk bag-

grundsstof skulle minimeres. Erfa-

ringerne fra det øvrige arbejde med

denne gruppe ledere var, at man i

dagligdagen havde en praktisk ind-

gangsvinkel til ledelse – den skulle

bibeholdes både under kurset og

efterfølgende i det daglige arbejde.

Og som noget nyt skulle denne

medarbejdergruppe lære at betrag-

te sig selv som reelle ledere, hvilket

kurset også skulle sikre.

Lederuddannelse lightMaterialegården fik støtte til projek-

tet fra kommunens Fællesforvalt-

ning. To konsulenter med stort


Læs mere og tilmeld dig på:

vs.byggecentrum.dk eller ring på telefon 70 12 06 00.

Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup

Kom på gratis seminar* og hør hvordan vores IT-programmer vil effektivisere dine byggeprojekter.

BSA ByggeSagsAdministration

ludoc constructorRationelt beskrivelsesarbejde

V&S prisbøger og databaserKomplette opslagsværker på priser i byggeriet.

V&S BudgetHurtig anlægsbudgettering

Sigma 2007 EnterpriseFleksibel kalkulation i projektfasen

Lean Project PlannerEnkel og effektiv projektstyring

Bruger du de rigtige IT-værktøjer?

Bruger du de rigtige IT-værktøjer?

*) Begrænset antal pladser

rengøringsafdeling inviteret til at del-

tage. Deltagerantallet blev 23 ledere

på ca. samme niveau – heriblandt

også sjakbajsernes stedfortrædere

med henblik på at skabe en fælles

referenceramme i sjakkene.

Efterfølgende må det konstate-

res at denne uddannelse ramte

plet – og udfyldte rammen mere

end forventet. Samtlige deltagere

har klart rost dels kursets indhold

og gennemførelse, men også tilta-

get. Ledelsesgerningen på Materia-

legården har fået et helt andet liv –

og en langt mere seriøs drøftelse af

ledelsesproblematikker i hverdagen

skulle gerne på sigt gøre, at

arbejdspladsen bliver et endnu

mere attraktivt sted at være. Dialo-

gen internt i de enkelte sjak samt

mellem sjak og formandsniveau er

forbedret væsentligt og grundste-

nen for at arbejde videre med en

udvikling af f.eks. arbejdstilrette-

læggelse er lagt.

Vil man i organisationerne arbej-

de med værdibaseret ledelse og sik-

re at der ledes ifølge værdierne helt

ned til den enkelte medarbejder –

så kræver det en fælles ledelses-

mæssig referenceramme på alle

ledelsesniveauer. Ledelse er således

langt mere end dyre teoretiske

ledelsesforløb – det er også forløb

planlagt for de laveste niveauer –

med fokus på den praksisnære

ledelse. Kommunerne kan godt selv

lave disse forløb – det kræver dog at

opgaven prioriteres i hverdagen.

Planlægger man selv, er det ikke kun

kursisterne der lærer – men også de

interne ledere der bruges som

undervisere lærer rigtig meget.

Det er særdeles væsentligt at

uddannelserne får den ”ikke teore-

tiske” vinkel, ellers mistes eleverne

og udbyttet bliver derefter. Der skal

tænkes anderledes, og inddragel-

sen af lokale ledere er efter bedste

overbevisning ”et must”.


Fakta om Materialegårdens lederuddannelse light:

Uddannelsen er opdelt i 5 moduler:

1. Kommunikation

2. Mødeledelse- og deltagelse

3. Konflikthåndtering

4. Situationsbestemt ledelse og ”Værdigrundlag for ledelse”

5. Dreamteam og personlig planlægning

Modulerne køres på eksternt kursuscenter som dagsseminarer dog

undtaget modul 2 og 5 som er 2-dages internatkurser. På internat-

kurserne er der indlagt en aftenseance. På modul 5 var der bl.a.

inviteret en privat anlægsgartner til at fortælle om diverse forhold –

herunder arbejdet med ledelse - på det private konkurrerende

arbejdsmarked.

På kurset arbejdes en del med interviewmetode hvor kursister

interviewer hinanden og derigennem får en fortrolighed med hin-

anden som er bærende for kurset. Der arbejdes med praktiske og

selvoplevede cases fra hverdagen – og som noget af det første

drøftes aftaler om tavshedspligt og fortrolighed. Kursisten vil under

kursusforløbet have arbejdet med et udviklingsområde så hun/han

efterfølgende kan arbejde videre med at udvikle eget sjak/egen

enhed.

Pris: ca. 100.000

||

Å|

||

DISUD – Miljørådgivning■ Klimaplaner■ Oversvømmelser■ Miljøgodkendelser■ Grønne regnskaber■ Benchmarking■ Afløb■ Renseanlæg

Karsten Krogh AndersenTel: 45 85 95 22 [email protected] • www.disud.dk

dannelse light”. Ideen var, at arbej-

det med kommunens værdigrund-

lag for ledelse skulle føres igennem

ned til sjakbajsniveauet – for på

den måde at skabe sammenhæng

rent ledelsesmæssigt. På den

måde ville formænd og sjakbajser

rent ledelsesmæssigt komme til at

”tale samme sprog”.

Konceptet lå klart i starten af

2007, og et forløb hen over somme-

ren blev en realitet. For at skabe

interesse for projektet og i øvrigt sik-

re et forbedret samarbejde mellem

Materialegård og de daglige samar-

bejdsparter, blev de tekniske service-

assistenter fra kommunens skoler

samt ledere fra den kommunale

Vi har arbejdet sammen med forsyningsvirksomheder i ti år og har Danmarks mest kompetente konsulenter inden for økonomi- og ressourcestyring til forsyningsområdet.

Vores løsning, EV Forsyning, er testet og i drift hos kunder.

Book et møde med os, hvis du vil vide mere om, hvordan

man forvandler kommunale driftsselskaber til aktieselskaber.

Elbek & Vejrup leverer fag-systemer til styring af økonomi og ressourcer i teknisk forvaltning og forsyning.

Fagsystemer fra Elbek & Vejrup holder teknisk forvaltning og forsyningen i gang.

Læs mere: www.elbek-vejrup.dk/forsyning

Charlotte Hylleberg MortensenMarkedschef på kundeområdet: Teknik, natur, miljø og forsyning

FILOSOFI: Vores løsninger er ikke kun it. Det er løsninger, der fokuserer på de mennesker, der bruger dem, og de opgaver, vores kunder har. Tjek vores referencer.

Har du en køreklar brancheløsning til din forsynings-virksomhed?

Det har vi.

Elbe

k &

Vej

rup

A/S

|

Olo

f Pal

mes

Allé

25

|

DK-

8200

Årh

us N

|

tele

fon+

45 7

020

2086

|

fa

x +

45 7

020

2087

|

ww

w.e

lbek

-vej

rup.

dk

Vi v

il ud

vikl

e

kom

mun

ale

forv

altn

inge

r til

at v

ære

forr

etni

ngso

rient

ered

e vi

rkso

mhe

der

Tempo og fokus på de lang-sigtede mål har bragt fusi-onen mellem affaldsselska-berne KARA og Noverensikkert igennem det førsteår af fusionen.

/ Af direktør Jacob Hartvig Simonsen, RenoSam

To affaldsselskaber på Sjælland er i

kølvandet på kommunalreformen

fusioneret. Det nye affaldsselskab

KARA/NOVEREN dækker ca.

400.000 indbyggere.

Det bemærkelsesværdige ved

fusionen er, at den har været hurtig,

relativ smertefri, og at den nye virk-

somhed er kommet hurtigt op i ful-

de omdrejninger. Når fusionen har

været en succes, skyldes det en

række gunstige omstændigheder til-

sat systematiseret sund fornuft.

”Når vi sammenligner vores fusion

med andre fusioner, er det tydeligt,

at der ikke er 2 fusioner, der ligner

hinanden. Derfor skal man også

være særdeles varsom med at

overføre erfaringer fra den ene fusi-

onsproces til den anden” siger

Thorkil Jørgensen, direktør i

KARA/NOVEREN.

Det ser ud til, at følgende fire fakto-

rer har haft helt afgørende betyd-

ning for, at fusionen er lykkedes.

• Der er holdt fokus på det over-

ordnede sigte. Man har undgået

fristelsen til at begrave sig i

detaljerne.

• Der har været holdt et højt tem-

po fra start til mål, og man har

bevidst undgået nogle af de tra-

ditionelle barrierer.

• Hold fokus på det overordnede

sigte

• Begge tidligere selskaber havde

afgørende interesse i at lægge

sig sammen. Kommunerne bag

det tidligere NOVEREN blev ved

fusionen medejere af et for-

brændingsanlæg og fik dermed

løst sit problem med adgang til

fremtidig forbrændingskapacitet.

Fælles ledelsesmæssigforståelseKommunerne bag det tidligere

KARA blev medejere af et fremtids-

sikret deponi og fik samtidig sikker-

hed for fremtidige affaldsmængder

til forbrænding.

”Vores forarbejde og beregnin-

ger viser en stor økonomisk gevinst

ved at gennemføre en fusion. Vi

regner med at kunne trække en

gevinst hjem på ca. 150 mio. kr.

over de næste 20 år”, siger Hen-

ning Maul, vicedirektør i

KARA/NOVEREN.

Og tallene holder. Selskaberne

var faktisk så sikre på fusionsgevin-

sten, at man fra første dag kunne

bruge de laveste af de to tidligere

selskabers takster på samtlige

områder. Fusionen, der nu har

været på plads i et år, har derudo-

ver givet mulighed for, at taksterne

kan sættes yderligere ned.

Fusionen af KARA og NOVEREN

blev godt hjulpet på vej af en fæl-

les ledelsesmæssig forståelse af

affaldssektorens fremtidige udfor-

dringer. Derudover havde ejerkom-

munerne og selskabernes bestyrel-

ser samme opfattelse af det over-

ordnede sigte og mål med fusio-

nen.

Det var således afgørende at

skabe et effektivt affaldsselskab,

der var tilpasset den nye kommu-

nale struktur og sektorens fremtidi-

ge rammevilkår. De langsigtede


Hver fusion har sinunikke historie!

Direktør Thorkil Jørgensen, I/SKARA/NOVEREN

Vicedirektør Henning Maul, I/SKARA/NOVEREN

målsætninger for fusionen blev for-

muleret således,

• at kommunerne skulle have

mulighed for fortsat at få udført

de opgaver, som de hidtil hav-

de fået udført af deres affalds-

selskab

• at sikre langsigtet behandlings-

kapacitet til forbrænding og

deponi

• at høste rationaliseringsfordele

og dermed sikre virksomheder

og ejerkommuner lave priser

• at skabe et økonomisk og fag-

ligt effektvit selskab der er frem-

tidssikret.

Generelt kan man sige, at de over-

ordnede mål blev fastholdt som

pejlemærker igennem hele proces-

sen. Det betød, at der ikke under-

vejs kom støj i form af ønsker om

at ændre retning, ændrede forud-

sætninger etc.

Detaljen kan dræbeDer lå naturligvis et meget stort

arbejde til grund for fusionen. Med-

arbejdere i de to tidligere selskaber

kom på hårdt arbejde for at vende

og dreje de økonomiske, service-

mæssige og organisatoriske udfor-

dringer.

tum undgik man at grave sig ned i

detaildiskussioner, og starte forfra

hver gang man mødtes.

Det var samtidig en væsentlig

udfordring at få tingene på plads til

tiden. På et kritisk tidspunkt opstod

der formelt et ledelsesmæssigt

vakuum. Det nye selskab var dan-

net, men direktion og bestyrelse

var ikke på plads, så hvem skulle

træffe en lang række meget væs-

entlige beslutninger?

I den situation tog de to direk-

tører fra de gamle selskaber ansva-

ret på sig og forberedte forslag til

en ny organisation og ledelses-

struktur. Dette var noget af et sats,

idet ingen af direktørerne reelt vid-

ste, om de skulle være med til at

videreføre ledelsen i det nye sel-

skab.

Fordi der blev arbejdet i et tom-

rum, var det ikke muligt at involve-

re ledere og medarbejdere fra de

På det ledelsesmæssige niveau

blev der samtidig gennemført store

bestræbelser på at holde diskussio-

nerne på et overordnet niveau.

Når man gennemregnede detal-

jer, kunne det vise sig, at det ene

selskabs kommuner måske ikke på

et specifikt område ville opleve en

direkte økonomisk fordel. Ved at

holde fokus på de overordnede og

samlede gevinster undgik KARA og

NOVEREN, at mindre grus i maski-

neriet fik lov til - i den store sam-

menhæng - at udvikle sig til store

og uoverstigelige problemer.

”Det var så afgjort en fordel, at

vi undgik at gå i detaljer med forde-

le og ulemper for den enkelte bor-

ger i den enkelte kommune”, siger

Thorkil Jørgensen.

Og Thorkil Jørgensen og Hen-

ning Maul er enige. Det handler

om at fastholde den meget positive

problemstilling, som det er at reali-

sere en væsentlig fusionsgevinst og

så efterfølgende tage stilling til,

hvordan gevinsten skal fordeles.

Hold et højt tempoFusionen blev gennemført i et højt

– og nogen vil givetvis sige hæs-

blæsende - tempo.

Der gik faktisk mindre end et år

fra den første politiske principbe-

slutning om fusion blev truffet, til

selskaberne fysisk sad i samme

lokaler i den nye organisation.

Tidsplan

10. marts 2006 – politisk prin-

cipbeslutning om fusion

31. august 2006 – de 9 kom-

munalbestyrelser anmodes om at

tiltræde fusionsoplægget

14. december 2006 – tilsagn til

fusionsoplægget er modtaget fra

alle kommuner

1. januar 2007 – ny virksomhed

(KARA/NOVEREN) skabt

4. januar 2007 – konstituering

af selskabets bestyrelse

23. januar 2007 – topledelse

udpeges

25. januar 2007 – øvrig ledel-

sesstruktur meldes ud

primo marts 2007 – fysisk flyt-

ning af administrative medarbejde-

re til Roskilde

Det blev oplevet som en klar for-

del, at fusionsprocessen blev holdt

i kog, og alle i bestyrelser og ledel-

se så og sige blev holdt til ilden.

Ved at lægge stort pres på selska-

bernes ledelse og bestyrelser, var

selskaberne tvunget til at tænke i

løsninger. Ved at fastholde momen-


Det nye KARA/NOVEREN

dækker Greve, Holbæk, Kal-

undborg, Køge, Lejre, Odsher-

red, Roskilde, Solrød og

Stevns. I alt ca. 400.000 ind-

byggere.

to organisationer, idet man ikke

kunne forhandle eller give binden-

de løfter til nogen pga. den uafkla-

rede ledelsesmæssige situation.

Forberedelsesfasen betød imid-

lertid, at så snart den nye bestyrel-

se kom på plads, kunne de to

direktører umiddelbart fremlægge

et gennemarbejdet forslag til en ny

organisation og ledelsesstruktur for

den nyvalgte politiske ledelse.

Hermed kom den nye organisa-

tion hurtigt på plads, og derved

reducerede man den periode, hvor

medarbejderne skulle gå og være

usikre på fremtiden.

Undgå de værste fælder Der er nogle klare barrierer, der kan

få enhver fusion til at gå i sort.

Hvad skal selskabet hedde? Hvem

skal være direktør, og hvem skal

være bestyrelsesformand?

I tilløbet til KARA/NOVERENs

fusion var selskaberne meget

opmærksomme på, at personlige

dagsordener for direktører og/eller

bestyrelsesmedlemmer kunne

være forstyrrende eller direkte øde-

læggende for fusionen. I fusionen

var de personlige dagsordener fra

såvel bestyrelser som direktioner

fraværende.

Det lykkedes at parkere pro-

blemstillingerne til efter fusionen.

Lige netop her havde KARA/NOVE-

REN også heldet/timingen med sig.

Der skulle sammensættes en ny

bestyrelse, hvilket faldt sammen

med konstitueringen efter kommu-

nalreformen. Ligeledes står den

ene af de fusionerende selskabers

direktører til pension inden for kort

tid.

Begge selskabers ledelser var

også meget opmærksomme på, at

en fusion næppe ville lykkes, hvis

den ene part i en fusion oplever

det, som om de bliver ædt, i stedet

for at de indgår som en ligeværdig

part i noget nyt og fælles.

Derfor var det også af afgøren-

de betydning, at man hurtigt og til-

fredsstillende løste problematikken

om den kommunale magtfordeling

i det nye selskab. Løsningen blev,

at magten deles mellem kommu-

nerne, dels efter princippet en

kommune en stemme og dels

efter antallet af indbyggere i kom-

munerne. Bestyrelsens beslutnin-

ger kræver således et flertal blandt

interessentkommunerne rundt om

bestyrelsesbordet og dels et flertal

udregnet efter indbyggertallet i

kommunerne.

Modellen sikrer både en beskyt-

telse af mindretallet, og samtidig

kan de mindre kommuner ikke rot-

te sig sammen og kuppe de store.

En god løsning for et fremtidigt

konstruktivt samarbejde.

Kulturforskelle Det er ikke smertefrit at lægge to

organisationer sammen. Naturligvis

har der været kulturforskelle, og det

nye selskab er stadig ikke i mål på

alle områder.

25 års god administrativ praksis i

begge tidligere selskaber er blevet

sat på prøve. Man tog derfor også

den ledelsesmæssige beslutning, at

man accepterede forskelle i en

periode, indtil der blev udviklet et

nyt fælles grundlag.

Når man skaber et nyt fælles

grundlag, er det klart, at der vil

være vindere og tabere.

Nogle af de medarbejdere, der

tidligere sad i administrationen i

Audebo, skal efter fusionen køre til

Roskilde hver dag. Det er klart, at

en øget transport på 70 km dagligt

til et job man ikke har søgt ikke

umiddelbart opfattes positivt.

Overraskende få har dog valgt at

udskifte jobbet i KARA/NOVEREN

med et job tættere på hjemmet,

hvilket er meget positivt.

Øvelsen med at samle to admi-

nistrationer og to ledelsesteams til

et nyt har naturligvis heller ikke

været uden udfordringer. Selvom

den nye fælles organisation er

større, er der ikke behov for en

dobbelt så stor ledelsesgruppe.

Nogle er i den proces blevet skuffe-

de, nogle er tilfredse, og i dag har

KARA/NOVEREN et stærkt ledelses-

mæssigt team.

Fusionen har skabt et nyt og

mere robust selskab, der kan mere

end summen af de tidligere selska-

ber. Det nye selskab har f.eks. nu

fået mulighed for at skabe nye

stærke ansvarsområder ikke mindst

i relation til udviklingsarbejdet.

”Hvis man skal vove pelsen og

sige noget generelt om fusioner,

gælder det vel om at holde fokus

og udnytte de positive faktorer som

drivende kraft for at få en så stor

kompleks opgave til at lykkes”, slut-

ter Thorkil Jørgensen, direktør for

KARA/NOVEREN.


Oplande for de fusionerede affaldsselskaber I/S KARA og I/S NOVEREN.


En effektiv vandsektor---

Kravet om udskillelse af de kommunale vandog spildevandsaktiviteter i selskaber giver store udfordringer for kommunerne. Der er både behov for nye kompetencer og dygtig ledelse.

Rambøll giver din kommune et stærkt fundament for selskabsgørelsen og sikrer en professionel forberedelse og gennemførelse. Vi kortlægger fremtidsudsigter og scenarier og rådgiver om organisatoriske, tekniske, juridiske og økonomiske forhold. www.ramboll.dk

Viden der bringer mennesker videre

Danmarks Tekniske Univer-sitet og Vejdirektoratet slåralarm. En ny rapport fraDTU Byg viser, at fremtidigeplaner om udvidelser og for-bedringer af vejnettet kanstrande, fordi der i daguddannes for få ingeniørerpå vejområdet. Det er nød-vendigt at afsætte flere mid-ler til uddannelse og forsk-ning, hedder det i rapporten.

Hvis ikke universiteterne styrker

uddannelsen af højt specialiserede

ingeniørkandidater til at anlægge

veje i de kommende år, vil samfun-

dets behov for et moderne og frem-

kommeligt vejnet ikke kunne opfyl-

des. Allerede i dag står vejsektoren

over for en truende mangel på kvali-

ficeret arbejdskraft.

Det fremgår af en udredningsrap-

port om vejsektorens behov for

arbejdskraft, som civilingeniør, ph.d.,

Maj-Britt Quitzau fra Institut for Bygge-

ri og Anlæg ved DTU har udarbejdet i

samarbejde med Vejdirektoratet.

Rapporten, som tegner et dystert

billede af fremtiden i den danske

vejsektor, konkluderer, at mens der

investeres massivt i den fysiske infra-

struktur på vejområdet for at sikre

mobiliteten i samfundet, mangler der

tilsvarende investeringer i uddannel-

se og forskning på området.

”I modsætning til områder som

trafik og transport, som har høj prio-

ritet, når forskningsbevillingerne

udmøntes, så har det vejtekniske

område oplevet en kolossal nedtur.

På DTU uddannes der stort set

ingen højtuddannede ingeniører

inden for vejteknik, og det tidligere

så stærke forskningsmiljø er forsvun-

det,” siger Maj-Britt Quitzau.

Pres på anlægsopgaverDen alvorlige situation i vejsektoren

forværres yderligere af, at der i disse

år er et voksende pres på anlæg og

vedligeholdelse af det danske vej-

net. Statistiske opgørelser viser, at

vejtrafikken i Danmark er steget

med 25 pct. siden 1990, og i øje-

blikket ses vækstprocenter på tre-

fem pct. om året.

Vejdirektør Henning Christiansen

fra Vejdirektoratet udtrykker bekym-

ring over, at sektoren ikke kan få de

nødvendige menneskelige ressour-

cer til at løse opgaverne:

”Alene ud fra forventningen om

aldersbetinget tilbagetrækning for-

venter direktoratet at skulle ansætte

mindst 40 vejingeniører i løbet af de

næste par år, og kommunerne for-

venter at skulle ansætte et langt

større antal. Samtidig melder rådgi-

vende ingeniørfirmaer og entrepre-

nører om manglende muligheder

for at ansætte medarbejdere med

de nødvendige vejtekniske kompe-

tencer, samt at opgavemængden er

større end firmaernes kapacitet.

Uden medarbejdere i alle led med

den fornødne høje vejtekniske kom-

petence får vi ikke den tilstrækkelige

effektive udnyttelse af ressourcerne,

og det vil være svært at fastholde

den kvalitet af vejnettet, som vi ken-

der i dag,” siger han.

Universiteterne på banenVejsektoren efterlyser, at universite-

terne spiller en stærkere og mere

aktiv rolle på vejområdet. Det er dog

ikke villighed på universiteterne,

som mangler.

På DTU Byg er der gjort flere for-

søg på at styrke forskning og under-

visning i vejteknik.

En forudsætning for at styrke

uddannelsen af højtuddannede

vejingeniører er, at der udvikles et

stærkt forskningsmiljø, som kan til-

trække og kvalificere de studerende.

Hvis vejforskningen skal styrkes,

kræver det ifølge institutdirektør

Jacob Steen Møller, DTU Byg, at vej-

sektoren og staten øremærker bety-

delige økonomiske midler til under-

visning og forskning på vejområdet.

Prorektor Knut Conradsen, DTU,

understreger, at det især er bevil-

lingssituationen, som gør det van-

skeligt for universiteterne at sikre en

styrkelse af et relevant område som

vejområdet:

”Det er i dag vanskeligt for univer-

siteterne, hvis ikke umuligt, at sikre

de nødvendige midler til vidensud-

vikling og innovation inden for områ-

der, som har stor samfundsøkono-

misk betydning, men som er knap så

spektakulære vidensområder, som

f.eks. vejteknik. Konsekvensen er, at

der sker en langsom nedprioritering

af den type forskning og udvikling,

som understøtter centrale samfunds-

mæssige behov. En udvikling som

både universiteterne og vejsektoren

finder uhensigtsmæssig.”

Kilde: Pressemeddelelse fra DTU


Mangel på vejingeniører

Læs hele rapporten på

www.byg.dtu.dk/Nyheder

Rapportering

Vejforum 2007

�

www.vejforum.dk

Af sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU

Vejforum – sektorens faglige samlingspunkt

Vejforum står nu klart som det største faglige samlingspunkt for hele

vejsektoren, og det forpligter organisationen bag Vejforum. Rammerne

på Nyborg Strand gør, at deltagerantallet ikke kan øges væsentligt.

Reelt er det størrelsen på foredragssalene, der sætter begrænsningerne.

Til gengæld har Nyborg Strand andre fortrin.

Overnatning

I forbindelse med Vejforum er overnatning et væsentlighedskriterium for

deltagerne. Hotelkapaciteten i Nyborgområdet kan dække ca. 600 over-

natninger afhængig af, hvor mange der vælger at bo på dobbeltværelse.

Med et øget deltagerantal betød det, at flere måtte overnatte i Odense,

hvortil der er ca. 25 min. kørsel.

I år kunne deltagerne vælge mellem forskellige overnatningsmuligheder,

dog efter først-til-mølle-princippet. Så snart et hotel var fuldt booket, blev

muligheden fjernet fra tilmeldingen. Den positive effekt heraf var, at del-

tagerne allerede ved tilmeldingen vidste, hvor de skulle overnatte, og

evt. med hvem der skulle deles værelse. Men med 500 tilmeldinger på

de første 2 timer, ja så var Nyborg Strand hurtig udsolgt.

Alternativ til Nyborg Strand

Vejforum har undersøgt alternativer til Nyborg Strand, men i øjeblikket er

der ingen, der kan dække lokalebehovet for 6 parallelle sessioner, 2

Vejforum er samlingsstedet for vejsektoren - og i 2007 med 800 deltagere. Antallet begrænses tilsyneladende kun afde fysiske rammer. Til trods for en udvidelse af udstillingsarealet på Nyborg Strand var der ikke plads til alle de firmaer, der ønskede at udstille. Deltagerne bedømte, at fagligheden var i top, og at mulighederne for netværksdyrkning var ekstrem gode. I en række kommentarer gives der udtryk for, at Vejforum 2007 var et godt arrangement. 66 % af del-tagerne har besvaret evalueringen, og den samlede bedømmelse af Vejforum 2007 var meget positiv.

workshopper og samtidig klare overnatning for hovedparten af deltagerne

samme sted. Men Vejforum er konstant på udkig efter nye alternativer.

Åbningen

Vicedirektør Per Clausen bød, som formand for Vejforum, velkommen til

deltagerne og de 2 indbudte politikere. Vejforum havde i 2007 udvidet

deltagerantallet med knap 100 og var således det største nogen sinde

med 800 deltagere. På trods af dette blev Vejforum udsolgt på en uge.

Man afventede med spænding, om kommunalreformen betød noget for

tilslutningen til Vejforum, men Per Clausen kunne konstatere, at det var

glædeligt, at kommunerne så massivt sluttede op om Vejforum. Kommu-

nerne repræsenterede langt den største gruppe med ca. 1/3 af delta-

gerne. Alle i vejsektoren var dog godt repræsenteret.

Fig. 1 viser hvorfra deltagerne kommer.

Med det store antal deltagere var det ikke muligt for alle at overnatte i

Nyborg. For at råde bod herpå var der indsat ekstra busser og hyppigere

busafgange til Odense end de tidligere år. Valget stod mellem at deltage

og bo i Odense – eller ikke at kunne deltage. Per Clausen omtalte det for-

hold, at Vejforum var udsolgt i løbet af en uge, kunne føre til ændringer i

tilmeldingsproceduren. Det vil blive vurderet i 2008.

Per Clausen introducerede de 2 indbudte politikere; trafikordfører Kristian

Pihl Lorentzen fra Venstre og Jens Christian Lund, medlem af trafikudval-

get for Socialdemokraterne. De fremlagde deres partiers ideer for fremti-

dens trafik. Det var interessant og underholdende.

Prisuddeling

NVF udvalg 34’s Vejmiljøpris blev overrakt af Mads Jegsen, formand for

NVF til et hold forskere af projektet ”1. generationssystem for udbud og

udførelse af støjreducerende slidlag”. Forskerne har udarbejdet udbuds-

materialet i den såkaldte SRS-gruppe (StøjReducerende Slidlag), som i

samarbejde mellem vejmyndigheder, industri og rådgivere er nedsat un-

der vejregelgruppen U.21.

Dommerpanelet var enig om, at gruppens arbejde er vigtig for udvikling

af miljørigtige løsninger til vejene. Et støjreducerende slidlag kan reducere

støjen med op til 3 decibel, mellem vejoverflade og køretøjers hjul. SRS-

gruppen fik prisen for at have produceret et udbudsmateriale, som gør

det nemt at formidle og udbrede den miljørigtige støjreducerende asfalt.

En glad Mikael Thau, sekretær i gruppen, modtog prisen på gruppens

vegne.

VEJ-EU uddelte 2 jubilæumspriser. De gik til Laura Sand Pedersen og Tho-

mas Hjort Møller begge fra Aalborg Universitet. Pengene skal bruges til

en studietur til Dubai, hvor de skal studere trængselsproblemer i trafik-

ken. De fik hver 6.500 kr., som blev overrakt af Jette Kastoft, formand for

VEJ-EU.

Nyhederne på Vejforum

Den største nyhed på Vejforum 2007 var, at Nyborg Strand havde udvidet

antallet af lokaler og tilføjet en ny foyer. Det gjorde det muligt, dels at

have flere deltagere, dels at flere kunne udstille under bedre forhold.

Dette var en stor forbedring for afviklingen af Vejforum.

Fagligheden

Der var stor tilfredshed med den faglige del af arrangementet: 92 % af

svarerne befinder sig mellem godt tilfreds og overordentlig godt tilfreds.

Det samme gør sig gældende for udstillingen. Mulighederne for at dyrke

faglige netværk ligger helt oppe på 97 %.

Fig. 2 viser tilfredsheden med Vejforum 2005-2007.

Bedømmelserne viser, at Vejforum i høj grad levede op til sit formål. Del-

tagerne fik det udbytte, de efterspurgte eller forventede.

Workshop

Der blev gennemført 5 workshopper:

� Vintertjeneste

� Fremtidens vej

� Vejtrængsel – at måle og beskrive

Fig 1 viser hvorfra deltagerne kommer

Fig 2 viser tilfredsheden med Vejforum 2005 2007

� Kunde, klient, vælger og medborger

� Trængselsafgift i Norden

Facilitatorerne blev godt modtaget af både de faglig ansvarlige for work-

shopperne og af deltagerne. Der blev efterlyst flere workshopper.

De faglige indlæg

Der var 81 faglige indlæg og fem workshopper – det er det største antal

indlæg i Vejforums historie. Der indkom ca. 100 forslag til indlæg og

workshopper. Derfor måtte faggruppen desværre også fravælge relevante

indlæg. I forbindelse med OPP havde faggruppen indbudt 3 gæstetalere

til at holde indlæg; en udenlandsk og 2 danske. Desuden var der indbudt

enkelte andre indlægsholdere, hvor faggruppen skønnede, det var rele-

vant og for at få enkelte sessioner fyldt ud med relevante indlæg.

Et par deltagere undrede sig over sammensætningen af de enkelte sessi-

oner. Det sker, at faggruppen må sætte indlæg sammen, som ikke helt

matcher hinanden. Dette skyldes forskellige grunde: emners relevans og

aktualitet eller tilpasning af programmet.

Infrastrukturkommissionen

Som et særlig indlæg havde Vejforum indbudt formanden for Infrastruk-

turkommissionen, Birgit Aagaard-Svendsen til at fremlægge kommissio-

nens konklusioner. Birgit Aagaard-Svendsen fremlagde hovedpunkter fra

den ufærdige rapport. Den indeholdt en række forslag til nye veje og

baneførelser (et ekstra spor mellem København og Ringsted via Køge).

Som opponenter til Birgit Aagaard-Svendsen optrådte Svend Tøfting, ITS

Danmark og Alex Landex, DTU. Svend Tøfting fokuserede på mulighe-

derne for større udnyttelse af ITS og for at øge fremkommeligheden på

det eksisterende vejnet. Alex Landex advokerede for mulighederne i ud-

videlse af den kollektive trafik til aflastning af vejnettet. Denne session

tiltrak ca. 400 deltagere.

De enkelte sessioner

De faglige indlæg foregik i seks parallelle foredragsrækker, der var inddelt

i 14 emnegrupper:

� Anlæg 9

� Vejdrift 12

� Planlægning 12

� OPP 3

� Trafikal drift 6

� Modulvogntog 3

� Trafikledelse 3

� Trafiksikkerhed 10

� Vejforvaltning 9

� Kommunalreform 2

� Projektering 2

� Vejklassificering 2

� Arkitektur 3

� Infrastrukturkommissionen 1

I år var støj ikke særskilt på programmet, fordi de forskellige indlæg om

støj var placeret under andre fagområder, f.eks. vejdrift eller planlægning.

Er der et indlæg, der skal genopfriskes eller ikke blev hørt, kan det findes

på www.vejforum.dk. Her findes artikler fra langt de fleste indlæg.

Evaluering af de enkelte indlæg

Evalueringsskemaerne blev sendt til deltagerne elektronisk. 528 svarende

til 66 % af deltagerne har returneret evalueringsskemaerne. Det er 8 %

flere besvarelser end sidste år. Det er ganske flot. De enkelte indlæg blev

bedømt på en skala fra 1-5, hvor 5 var bedst. Den samlede bedømmelse

af indlæggene og workshopperne fremgår af fig. 3. Workshopperne op-

nåede en bedre faglig bedømmelse end indlæggene. Gennemsnittet for

indlæggene er 3,3 - med 2,7 som det laveste og 4,1 som det højeste.

Workshopperne opnåede et gennemsnit på 3,9. Det er en ganske fin

bedømmelse. Der rettes en stor tak til alle indlægsholdere og workshop-

arrangører for deres store og gode indsats.

Fig. 3 viser karaktererne af indlæggene.

Hvad savnes fagligt?

Af evalueringsskemaerne fremgik 35 forslag til andre faglige emner, der

ikke var indeholdt i Vejforum 2007. Blandt dem var der flere, som hand-

lede om trafik og trafikplanlægning – bl.a. road pricing, samspil mellem

transportformer og trafikplanlægning. Der ønskedes mere synlighed af

entreprenører og asfaltbranchen. Endelig nævntes også driftsopgaver

som et emne.

På den baggrund kan vi konkludere, at Vejforum rammer meget bredt,

og at det er ganske få nye emner, der efterlyses – ikke mindst i betragt-

ning af det store deltagerantal.

Udstilling

I år var antallet af virksomheder, der kunne udstille, øget fra 16 til 21.

Forholdene i de nye lokaler var væsentlig bedre end i den gamle sal C.

Fig 3 viser karaktererne af indlæggene

Det var et lyst og venligt lokale med højt til loftet. Desværre var vi ikke i

stand til at efterkomme efterspørgslen på stande på trods af forbedrin-

gerne på Nyborg Strand. Sektorstanden havde i år stand i den nye foyer,

hvilket var en klar forbedring af forholdene. Der var otte forskellige

temaer på sektorstanden. 92 % syntes, udstillingen var god.

Øvrige kommentarer til Vejforum 2007

Der var mange kommentarer til Vejforum 2007. De kan ses på

www.vejforum.dk. Der var flest positive kommentarer, nogle negative og

flere praktiske råd. Kommentarerne er sporadiske, og der er heldigvis

ingen gennemgående kritikpunkter.

Generelt

Den samlede bedømmelse viser, at 91 % syntes, at udbyttet var godt

eller overordentlig godt.

Tilmelding

Mange oplevede, at der var udsolgt næsten førend, det var åbnet for til-

meldingen. Således var der efter åbning af tilmeldingen 300 tilmeldinger

i løbet af to timer og efter otte timer 500 tilmeldinger. Ved Vejforum

2006 var der 300 tilmeldinger i løbet af det første døgn.

Det er jo imponerende, men også lidt skræmmende. Hovedårsagen til

den hurtige tilmelding var ønsket om enkeltværelse på Nyborg Strand.

Enkeltværelserne var udsolgt i løbet af godt en time. Derfor kan flere

have tilkendegivet, at de oplever problemer ved tilmeldingen. Dog syn-

tes 90 %, at tilmeldingen fungerede godt, og kun 1,7 % at den var deci-

deret dårlig.

Overnatning

I år måtte ca. 80 overnatte på to hoteller i Odense pga. det forøgede

deltagerantal. På Vejforum 2006 kunne alle overnatte i Nyborgområdet.

Alternativet til ikke at bo i Odense var, at man ikke kunne deltage i

Vejforum. Så man accepterede at bo i Odense, ikke mindst fordi man

allerede ved tilmeldingen var vidende derom. Vejforum har stort set alle

hotelværelser i Nyborgområdet. 90 % var tilfredse med overnatnings-

forholdene mod 92 % i 2006, hvor alle boede i Nyborgområdet.

Festmiddagen

Langt hovedparten af deltagerne var tilfredse med festmiddagen. 95 %

syntes, den var god eller overordentlig god. 5 % fandt den mindre god

og bare to personer syntes, den var dårlig. Et par stykker syntes, vinen

var dårlig. Næste år bliver den prøvesmagt. Det skulle jo nødig gentage

sig. Hvert år er der enkelte, som efterlyser muligheden for reservation af

bord ved middagen. Det vil blive overvejet og drøftet med Nyborg

Strand.

Der var kun to negative kommentarer til underholdningen: ”De kunne

ikke lide Tom McEwan”.

Vores egen vurdering er, at lokalet er blevet for stort, efter at sal C er ind-

draget. Selv med billedskærm er det svært at følge med. Også i forhold

til dansen er lokalet for stort.

Generelle spørgsmål

Tilsyneladende er start- og sluttidspunktet nu passende, selvom afslutnin-

gen var rykket en time frem. Det mente i det mindste 94 %. Hvorimod

3 % mente, at det enten starter for tidligt eller slutter for sent. Det er en

forbedring i forhold til 2006, hvor 8 % syntes, at det sluttede for sent, og

6 % at det startede for tidligt.

Længden af de enkelte indlæg fandt 93 % passende. 6 % syntes, at de

var for korte, og nogle enkelte at de var for lange.

De største problemer omkring skiltningen forekom i den nye tilbygning

på Nyborg Strand. 87 % kunne finde rundt uden problemer, og 1 %

syntes, skiltningen var dårlig. Det er et dårligere resultat end i 2006, hvor

96 % var tilfreds med skiltningen. Det vil vi se nærmere på til Vejforum

2008.

Men alt i alt har vi fået en meget positiv tilbagemelding på Vejforum

2007.

Evalueringen kan ses på www.vejforum.dk

www.shc.dk

www.niras.dk

Din kilde til viden– fra cykelstier til motorveje

Hos os er en vej mere end jævn sort asfalt. Netop nu arbejder NIRAS for eksempel som rådgivende ingeniører på den nye havnefront ved Havnegade i København, på omlægning af fortove og cykelstier i Gentofte Kommune, på udbygning af bolig og erhvervscenter ved Trekroner Station i Roskilde, på renovering af ca. 300 km hovedvej i Etiopien.

Så uanset om dine projekter er store eller små, er vi klar til at realisere dine visioner. Kontakt divisionen for Anlæg & Forsyning og aftal et møde.

NIRAS • Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf. 4810 4200

© Illustration: Algren og Bruun Landskabsarkitekter.

Vejdirektoratet og kommu-

nernes fælles løsning afvintertjeneste på de tidlige-re amtsveje er nu endeligopgjort og afregnet. Sam-

arbejdet har fungeret sær-deles tilfredsstillende ogudgiftsniveauet blev glæ-

deligt lavere end forventet.

/ Af fagkoordinator for vintertjeneste Freddy Knud-

sen, Vejdirektoratet.

Vintersæsonen 2007/2008 er

kommet godt i gang, og samtidigt

kan der nu gøres endelig status for

den med spænding imødesete

overgangsvinter 2006/2007, som

kommunerne og Vejdirektoratet i

fællesskab løste på de tidligere

amtsveje.

BaggrundKommunalreformen trådte som

bekendt i kraft pr. 1. januar 2007,

og dermed midt i vintersæsonen

2006/2007. Vinterudvalget – der

er et vejsektorudvalg med repræs-

entanter fra kommunerne, Vejdirek-

toratet og tidligere amterne – fik

derfor til opgave, at udarbejde en

praktisk model for gennemførelse

af denne sæsons vintertjeneste, set

i lyset af at amternes veje pr. 1.

januar skulle fordeles mellem kom-

munerne og staten.

Udvalgets anbefaling bestod

overordnet i, at Vejdirektoratets 6

nye vejcentre, i samarbejde med

kommunerne, videreførte amternes

vintersetup til og med april 2007.

Hermed kunne et skift af entrepre-

nører, materiel m.m. midt i sæso-

nen undgås, ikke mindst af hensyn

til trafiksikkerheden og fremkom-

meligheden der således blev priori-

teret højest.

I lovgivningsarbejdet i forbindel-

se med udmøntning af kommunal-

reformen på vejområdet var der

ligeledes særlig opmærksomhed

på overgangsvinteren. I bemærk-

ningerne til lovforslaget er det såle-

des forudsat, at parterne ved

udstrakt frivilligt samarbejde gen-

nemførte den af Vinterudvalget

anbefalede løsning. Ligeledes bak-

kede Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen og Vejdirekto-

ratet op om denne model.

Der var således også kun 5

kommuner, hvoraf de 3 var ø-kom-

muner, der valgte ikke at deltage i

den fælles løsning af overgangsvin-

teren.

Principper - udførelseFølgende overordnede principper lå

til grund for gennemførelsen af

overgangsvinteren:

• Personalet der indgik i amter-

nes vintertjeneste, var fortsat

knyttet til opgaven til og med

42 TEKNIK & MILJØ I VEJE

Vinter og veje:

Overgangsvinteren2006/2007 – et eksem-pel på samarbejde

Snerydningsopgaverne på gamle amtsveje i overgangsvinteren 2006-2007 blev løst i godt samarbejde mellem kommu-nerne og Vejdirektoratet.

april 2007, uanset ændret

ansættelsessted pr. 1. januar

2007.

• Salthaller, materiel m.m. skifte-

de formelt ejerskab pr. 1. januar

2007, men råderetten blev ved

frivillige aftaler udsat til 1. maj

2007.

• Amternes vagtcentraler blev

afløst af tilsvarende på Vejdirek-

toratets 6 vejcentre, der så vidt

muligt blev bemandet med det

hidtidige amtspersonale.

• Kontrakter med entreprenører

og leverandører blev bibeholdt

til og med april 2007.

Resultatet af overgangsvinteren må

siges at have været særdeles til-

fredsstillende, ikke mindst på grund

af udvist velvilje fra alle implicerede

parter. Trafikanterne har således

næppe bemærket nogen forskel i

indsatsen på vejene.

Principper - afregningAlle udgifter, som kommunerne

hhv. Vejdirektoratet havde ved gen-

nemførelse af overgangsvinteren,

skulle herefter opgøres og efterføl-

gende fordeles pr. amt efter en

sporlængdeopgørelse. I aftalerne

mellem de enkelte kommuner og

Primo oktober blev der udsendt

regninger til alle kommunerne for

deres andel af overgangsvinteren.

Disse regninger indeholder

opgørelsen af de samlede udgifter

samt korrektioner for deres a kon-

to-betaling samt eventuelle udlæg

og køb/salg af salt.

FremtidVejdirektoratet og kommunerne har

nu implementeret de overdragne

amtsveje i egen vintertjeneste fra

den igangværende vintersæson

2007/2008. Vejdirektoratets

vejcentre overvåger – eller over-

våger og udfører – dog stadig vin-

tertjeneste på overordnede kom-

munestrækninger i 60 kommuner,

der således kan udnytte, at vejcen-

trene har døgnbemandede vinter-

vagtcentraler til overvågning, var-

sling og styring af indsats. Supple-

rende hertil afgiver Vejdirektoratet

meldinger til flertallet af kommuner,

når der kaldes ud til indsats på

statsvejene.

Dette nye og fremadrettede

samarbejde bygger således videre

på principperne fra løsningen af

den fælles overgangsvinter, og det

er Vejdirektoratets håb, at dette

samarbejde kan udvikles yderligere.

Vejdirektoratet fremgik følgende

principper for afregning:

• Vejdirektoratet afholdt i forskud

alle udgifter til entreprenører og

leverandører.

• Alle vejbestyrelser skulle herud-

over opgøre eget forbrug (pri-

mært personale).

Aftalerne beskrev desuden i detal-

jer, hvilke poster (i alt 36) der skul-

le indgå i de nævnte opgørelser,

samt hvilke der ikke blev afregnet

for, som fx brug af materiel, pladser

og eventuelle vagtcentraler fra de

tidligere amter.

Opgørelse og fordelingOpgørelserne over de enkelte

vejbestyrelsers udgifter skulle ifølge

aftalerne indrapporteres til Vejdirek-

toratet 1. juni 2007, til efterfølgen-

de sporlængdefordeling indenfor

hvert enkelt amt.

Det viste sig dog ikke praktisk

muligt, hvorfor de sidste opgørelser

blev modtaget med udgangen af

september.

Som udgangspunkt er alle

omkostninger til overgangsvinteren

som nævnt opgjort pr. amt. I det

omfang udgifterne ikke har været

opgjort pr. amt, er de blevet spor-

længdefordelt. Det drejer sig om

følgende udgifter:

• Kommunale udgifter, hvor den

nye kommune dækker flere

amter

• Landsdækkende udgifter

afholdt af Vejdirektoratet

Resultatet af opgørelserne er en

samlet udgift for overgangsvinteren

pr. amt. Denne udgift pr. amt er

herefter blevet sporlængdefordelt

mellem kommunerne i amtet og

Vejdirektoratet, hvorved de enkelte

kommuners hhv. Vejdirektoratets

samlede udgifter til overgangsvinte-

ren fremkommer.

For hele landet er der benyttet

knapt 184 mio. kr. på gennemførel-

se af overgangsvinteren, fordelt

med udgifter afholdt af Vejdirekto-

ratet på ca. 78 mio. kr. hhv. udgifter

ca. 106 mio. kr. afholdt af kommu-

nerne. Vejbestyrelsernes udgift har

gennemsnitlig udgjort ca. 5.000 kr.

pr. km. spor, mod Vinterudvalgets

tidligere estimat for en normalvinter

på 7.000 kr. pr. km. spor, og der-

med et mindre forbrug på ca. 28

%.

Denne gennemsnitlige besparel-

se indeholder dog naturligvis lokale

variationer.

TEKNIK & MILJØ I VEJE 43

Hvis borgerne er kunder,bliver politikere ogembedsfolk så sælgere?Diskussionen om kundebe-grebet kan være med til atpræcisere hvad god kom-

munal kommunikation ogservice er.

/ Af partner og journalist Stener Glamann,

Tankegang

Da jeg var journalistpraktikant på

Dagbladet i Holstebro i 1984 hav-

de min første forsideartikel over-

skriften ”Kommune sender de

ansatte på charmekursus”. Det var

dengang, Jan Carlsson rev pyrami-

derne ned i SAS og bad de ansatte

behandle kunderne med et smil.

Ulfborg-Vemb Kommune vest

for Holstebro lukkede rådhuset i en

dag ”for at lære medarbejderne at

betragte borgerne som kunder”,

stod der blandt andet i min artikel.

Det var opsigtsvækkende og måske

grænseoverskridende for nogle af

de ansatte.

Siden skyllede BUM-modeller

og Public Management ind over

kommunerne. Medarbejderne lær-

te at betragte sig selv som service-

medarbejdere i en virksomhed, og

ledelse blev en meget vigtig og

synlig disciplin i den kommunale

virksomhed.

Som kommunikationsmand

brugte jeg ofte ordet kunder om de

mennesker, som kommunerne ser-

vicerede, og jeg følte mig på ingen

måde misforstået. Jeg troede, det

var et ufarligt ord, men 22 år efter

min artikel om Ulfborg – Vemb

Kommune oplevede jeg pludselig

ordet kunder som meget kontro-

versielt i en kommunal virksomhed.

Engagerede diskussionerDet optrådte i visionen og værdier-

ne for Ringkøbing-Skjern Kommu-

ne, som jeg var med til at formule-

re og visualisere. Et markant mind-

retal af byrådsmedlemmer, ledere

og medarbejdere kunne simpelt-

hen ikke forlige sig med ordet kun-

der.

Det førte til en række meget

engagerede, indholdsmætte og vig-

tige diskussioner om kommunens

forhold til borgere og samarbejds-

partnere. Der er ikke noget facit, for

det giver naturligvis ingen mening

at pålægge folk at bruge et ord, de

ikke bryder sig om. Det lyder falsk

og utroværdigt.

Her er et par af argumenterne

imod ordet kunder:

- Forældre til børn, der skal

tvangsfjernes er ikke kunder. De

handler ikke frivilligt med kom-

munen og bryder sig ikke om

den service, kommunen yder.

- Det er for unuanceret. Nogen

er kunder, andre er brugere,

mens andre igen er klienter,

elever eller interessenter.

- Kunder er nogen, der betaler for

det, de får. I kommunen har vi

skattefinansierede gratisydelser

- Hvis borgerne er kunder, er vi

sælgere, og det er vi ikke. Vi

skal ikke sælge noget.

Kunder får god serviceLedelsen havde ét hovedargument:

Det er gavnligt for organisationen at

betragte borgerne som kunder. Vi

skal behandle alle som kunder –

44 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Seks bogstaver der provokerer:

K-U-N-D-E-R

det vil sige yde en god, individuel

service. Det var altså signalværdien

i ordet, der betød noget, og der-

med var selve diskussionen også

værdifuld.

I efteråret 2007 dukkede den

op igen. I Tankegangs kundemaga-

sin bragte vi et interview med fore-

dragsholderen Christine Feldthaus.

Vi bad hende give nogle gode råd

til kommunerne om tendenser,

hun oplever i samfundet. Hendes

hovedpointe var, at kommunerne

skal betragte deres kunder som –

kunder. For Christine Feldthaus’

mormor var en kommunaldirektør

en ophøjet og fjern figur, som man

ærbødigt nejede for, hvis man

opnåede den ære at få foretræde

for ham. I dag forventer hver ene-

ste borger individuel service, og

hvis ikke kommunen kan levere

den, ryster de opgivende på hove-

det. Vi fik flere positive reaktioner

på artiklen, blandt andet en hen-

vendelse fra Kolding Kommune,

som gerne ville bringe den på sit

intranet til inspiration for alle ansat-

te. Kommunikationschef Lis Hornø

var netop faldet over kundebegre-

bet som en vigtig pointe, og den

blev altså spredt elektronisk i den

store sydjyske kommune.

Også affaldsselskabet I/S FASAN

bad om ret til at bruge artiklen og

diskutere synspunkterne med de

ansatte på genbrugsstationerne.

Følelsesladet diskussionHverken Kolding Kommune, FASAN

eller Ringkøbing-Skjern Kommune

er bagefter, når det gælder nye

kompetencer og inspiration fra det

omgivende samfund. Tværtimod.

Diskussionen om service og

kunder vil være følelsesladet i

enhver kommune. Det er påfalden-

de, at Christine Feldthaus slet ikke

har anset det for at være kontrover-

sielt at bruge begrebet kunder i for-

bindelse med kommunerne. Hun

har ikke gjort det for at provokere,

for hun interesserer sig slet ikke for

kommuner. Hun har alene gjort

det, fordi hun betragter sig selv og

alle andre som kunder i de kom-

munale butikker.

Så er det da et problem, at dem

på den anden side af skranken,

ikke møder en kunde, men en kli-

ent, en borger, en pårørende, en

elev, en bruger eller måske en kla-

ger. Det kan give støj på linjen.

Kunden kommer ind for at få

personlig service af en ekspert, hun

betaler for via skatten. Så skal hun

ikke blive betragtet som et objekt,

der kan få den betjening, som

loven foreskriver.

Kravene vokserKundeservice er ikke det samme

som altid at give kunden ret. Det er

at se sagen fra kundens synspunkt

og betragte sig selv som én, der

skal hjælpe kunden bedst muligt.

Det er der plads til i enhver kom-

mune. Der er også råd til det, for

det koster ikke ekstra. Tværtimod –

en del af den gode kundeservice er

at give et klart svar. Et velbegrundet

og venligt afslag på stedet er billige-

re end et uforståeligt brev, der

kommer et par uger efter henven-

delsen.

Kunderne bliver ved med at stil-

le højere krav til kommunerne og

staten, og de kan ikke indfries. For-

ventningsgabet kan kun udfyldes

ved hjælp af god kommunikation,

og her er det helt afgørende, at det

offentlige formår at sætte sig i kun-

dens sted – at tænke sin service

ud fra kundens synspunkt i stedet

for at tænke den fra bureaukratiets.

Derfor er ordet kunder andet

end 6 bogstaver, der erstatter b-o-r-

g-e-r-e. Det er et symptom på kom-

munens kundesyn.

Pri

ser:

1.7

00 k

r. f

or m

edle

mm

er.

:: 2

.700 k

r. f

or i

kke-

med

lem

mer

. A

lle p

rise

r er

eks

kl. m

oms.

DEN

17. A

PR

IL 2

008 P

Å H

OTE

L N

YB

ORG

STR

AN

D-M

ED F

OK

US

PÅ

AFF

ALD

SSEK

TOR

ENSE

LSK

AB

SORG

AN

ISER

ING

PO

LITI

SK H

ELD

AG

SSEM

INA

R O

MTI

LMEL

DIN

G S

ENES

T17. M

AR

TS 0

8(T

ilmel

ding

en e

r bi

nden

de)

:: En

kelt

kom

mun

e, h

vor

drif

tsak

tivi

tete

rne

på

affa

ldso

mrå

det

ønsk

es u

dski

lt i

eget

Aff

alds

A/S

Vi s

tille

r sk

arpt

på

følg

ende

3 p

robl

emst

illin

ger

:: En

kelt

kom

mun

e m

ed f

ælle

s fo

rsyn

ings

orga

nisa

tion

(van

d, s

pild

evan

d, a

ffal

d, v

arm

e, e

l, ga

s)

:: Æ

ndri

ng a

f fæ

lles

kom

mun

alt

orga

nisa

tion

s-fo

rm f

ra I

/S t

il A

/S.

Læs

mer

e om

sem

inar

et p

å w

ww

.ren

osam

.dk

De Bynære Havnearealer iÅrhus skal kædes sammenmed byens centrum. Pro-jektet er ved at blive til vir-kelighed. AfdelingslederLars Peder Pedersen fraRambøll Danmark fortællerom planerne for det nyehavnerum og projektetsnuværende fase.

/ Af Jakob Skovgaard Nielsen, Rambøll Danmark

Det er sommer. Du har lige drukket

en kop morgenkaffe på en cafe

ved Århus Å. Du rejser dig og går

mod Multimediehuset, hvor du har

et par ærinder.

Du passerer Europa-huset langs

den åbnede å. Du stopper et øje-

blik, læser dagens digt på Multime-

diehusets facade og går så ind i

ankomstområdet. I samme øjeblik

kører letbanen ind på perronen

under bygningen. Kort efter kører

den videre sydpå hen over den sid-

ste bro, inden åen løber ud i havet.

Du tager rulletrapperne op over let-

banestationen og slår et smut ind

forbi Borgerservice og bestiller nyt

pas til sommerferien. Du afleverer

CD’er og bøger på Hovedbibliote-

ket og tjekker din mail. Bag en glas-

væg kravler et par børn rundt på

det interaktive gulv, der fortæller

historier efterhånden, som de

bevæger sig rundt. Bagefter ser du

den aktuelle udstilling af projekter

fra Arkitektskolen, mens du lytter til

en podcast om de forskellige pro-

jekter.

Da du skal hjem, går du langs

med vandet forbi byggepladsen ud

for Domkirken for at se, hvor langt

arbejdet med det nye havnerum er

nået.

Det er din formiddag i 2015 iføl-

ge Århus Kommunes visioner for

De Bynære Havnearealer.

Genskabelse af byens kantI 2003 vedtog byrådspolitikerne i

Århus Helhedsplanen for De

Bynære havnearealer med store

planer for udviklingen af Århus

Havn. De Bynære Havnearealer

skal overgå til nye bymæssige for-

mål. Selve havneaktiviteterne skal

så flyttes længere østpå.

Resultatet af en forudgående

idekonkurrence blev, at man skal

arbejde hen imod ”en genskabelse

af byens kant mod havet”. Helheds-

planen omfatter den fem kilometer

lange strækning mellem badean-

stalten Den Permanente i Risskov

mod nord og Marselisborg Lystbå-

dehavn og Tangkrogen mod syd.

Helt centralt i kommunens pla-

ner for De Bynære Havnearealer er

projekt med omdannelsen af Hav-

nepladsen til et stort sammenhæn-

gende havnebyrum i området ud

for Domkirken og etableringen af

den sydlige bastion med byens nye

Hovedbibliotek – Multimediehuset.

Som en del af projektet skal det

sidste stykke af Århus Å frilægges

og ved etableringen af bastionen

skal en del af havnebassinet indvin-

des, ligesom der skal fjernes dele

af de nuværende kajkonstruktioner.

1000 skjulte parkeringspladser skal

etableres i bastionen, og derudover

skal de trafikale forhold optimeres

for både biler, cyklister og trafikan-

ter. Grenåbanen og en kommende

letbane gennem Århus skal også

integreres i projektet.

Arkitektkonkurrence i torunderProjekter er nu ved at blive til virke-

lighed. Rambøll Danmark blev i

2006 udpeget som bygherrerådgi-

ver på projektet med Rambøll

Management og PLH Arkitekter

som underrådgivere.

Arkitektkonkurrencen er netop

startet. Den gennemføres som pro-

jektkonkurrence efter forudgående

prækvalifikation.

”En specialitet er, at vi forbehol-

der os ret til at udnævne flere vin-

dere af første del af konkurrencen,

hvis der er flere ligeværdige bud på

konkurrencebesvarelsen,” fortæller

afdelingsleder Lars Peder Pedersen

fra Rambøll Danmark.

”Første runde er anonym. Vi

kender deltagerne, og vi kender

projekterne, men vi ved ikke, hvem

der har lavet hvad.”


Nyt havnerum til Århus

Hele projektet er budgetteret

til ca. 1,5 milliarder kroner i

2007-priser.

Århus Kommune betaler ca.

850 millioner kroner, Realda-

nia og Realea A/S betaler ca.

650 millioner kroner.

Oversigtskort – Havneprojektet iÅrhus.

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 47

Ingeniørtekniske løsningertænkt med fra startenNår vinderprojekterne er fundet, bli-

ver projekterne kædet sammen

med folkene bag.

”Dem går vi så videre med til

anden runde. Anden runde inde-

bærer en dialog med arkitektfirma-

erne om deres planer for gennem-

førelse af deres projekter. Via tema-

er som fx indhold, konstruktion og

indeklima tager vi en faglig dialog

om deres projekt,” siger Lars Peder

Pedersen.

”Det er atypisk, at man laver to

runder i en konkurrence som den-

ne. Men fordi projektet kræver

viden om så forskellige ting som

havnebygning, infrastruktur, jernba-

neteknik og kulturelt byggeri, så er

det nødvendigt, at de ingeniørtekni-

ske løsninger er tænkt med i pro-

jektet fra starten,” siger Lars Peder

Pedersen.

”Det er nemlig vanskeligt at vur-

dere økonomien i et projekt, hvis

man ikke har talt med folkene bag

projektet. Og samtidig er det alt for

usikkert økonomisk at starte på et

projekt i denne størrelsesorden,

hvis det ikke er gennemarbejdet

ordentligt på forhånd.”

Vinderen af arkitektkonkurren-

cen bliver fundet i slutningen af

2008 og derefter kommer en pro-

jekteringsperiode på tre år. I 2011

begynder anlægsarbejdet, og ved

udgangen af 2014 kan århusianer-

ne tage Multimediehuset i brug.

Havnepladsen mellem bastionerne

bliver først færdig senere, fordi

pladsen skal bruges som bygge-

plads for de andre delprojekter.


De bynære havnearealer i Århus - her skitseret med å-åbningen, multimediehus og havneplads.

Brugerinddragelsen har resulteret i udarbejdel-sen af syv kerneværdier for Multimediehuset.- Borgeren som udgangspunkt

- Livslang læring og fællesskab

- Mangfoldighed, samarbejde og netværk

- Kultur og oplevelser

- Brobygger mellem borger, teknologi og viden

- Fleksibel og professionel organisation

- Et bæredygtigt ikon for Århus.

De fysiske rammer i det nuværen-

de Hovedbibliotek i Århus har i

mange år ikke kunnet leve op til

aktivitetsniveauet i bygningen. I

1934, da Hovedbiblioteket blev

bygget, var bøger det afgørende

medie. Men i dag er Hovedbibliote-

kets udbud af medier steget vold-

somt, og kravene til bibliotekets

funktion har ændret sig drastisk.

Marie Østergård er Borgerservice

og Bibliotekers projektleder på det

nye Multimediehus.

”Det nye multimediehus skal

være borgernes hus. Huset skal

ikke kun danne rammen for udlån

af medier. Det skal også give bru-

gerne oplevelser og rum til læring

og fordybelse. Der skal være mulig-

hed for fordybelse og koncentration

og også samspil og videndeling,”

siger hun.

eksterne lejere, der kan skabe syn-

ergi med biblioteket og dets bruge-

re, som for eksempel kultur-,

undervisnings- eller medieinstitutio-

ner.

”Multimediehuset skal stå på

havnefronten i mange år. Og da vi

højst kender medieudviklingen et

par år ud i fremtiden, så er det bru-

geren, vi projekterer Multimediehu-

set efter. Derfor skal det først og

fremmest bygge på de menneskeli-

ge behov for nærvær, netværks-

dannelse, oplevelse, læring, reflek-

sion, tryghed, sansning og kommu-

nikation,” siger Marie Østergård.

”I udviklingen af de nye facilite-

ter tager vi udgangspunkt i visioner-

ne og værdierne for Multimediehu-

set, så vi ikke lader os begrænse af

vores nuværende fysiske forhold,

når vi skal tænke muligheder for

borgerne.”

BrugerinddragelseEt væsentligt element i planlægnin-

gen er inddragelsen af de kom-

mende brugere af Multimediehu-

set. Og det er borgere i alle aldre,

der er blevet hørt.

”Vi havde blandt andet i som-

mers en uge, hvor vi holdt Eksperi-

mentarium for børn mellem 9-14

år. Vi bad dem komme med bud

på, hvad de godt kunne tænke sig,

der bliver mulighed for i det nye

hus. På den måde har vi kunne

indarbejde børnenes ideer i kon-

kurrencematerialet og visionerne,

og børnene har sat deres fingeraf-

tryk på Multimediehuset,” siger

Marie Østergård. Filmen fra Eksperi-

mentarium kan ses på Multimedie-

husets hjemmeside og vil blive

distribueret til de deltagende arki-

tekter i konkurrencen.

Medarbejdere, undervisningsin-

stitutioner og andre offentlige insti-

tutioner er også blevet hørt.

”Ved at inddrage mangfoldige

brugergrupper forsøger vi at sikre,

at Multimediehuset lever op til de

forventninger, fremtidens bruger

med rette måtte have,” siger hun.

Bygges på menneskeligebehovDer bliver i Multimediehuset lavet

plads til, at institutioner udefra har

mulighed for at leje sig ind i bygge-

riet. Det skal være en eller flere


Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S

Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 [email protected] www.ski.dk

Fire nye indkøbsaftaler indenfor rådgivende ingeniørydelser træder i kraft 1. marts

Tilmeld dig på www.ski.dk

Som indkøber indenfor den offentlige sektor kan du efter den 1. marts nemmere og med færre res-sourcer købe rådgivende ingeniørydelser. Du behøver nemlig ikke at gå i et krævende EU udbud, da SKI allerede har afl øftet udbudsforpligtelsen på de fi re aftaler. Aftalerne sikrer desuden et højt kva-litetsniveau målt ud fra kompetencer og referencer, og de 44 valgte leverandører dækker både store ingeniørvirksomheder samt mindre mere specialiserede virksomheder i en stor geografi sk spredning.

Kom til informationsmøde og hør mere om aftalerne: 11. marts kl. 12.00 –15:30 på ARoS i Århus12. marts kl. 12.00 –15:30 på IT Universitetet i København

Tilmelding skal ske på www.ski.dk, hvor du samtidig kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og løbende modtage elektroniske nyheder om aftalerne.

Flere penge til dem, det egentlig handler omSKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsfor-retninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.

Borgernes hus

Læs mere om Multimediehu-

set på hjemmesiden;

www.multimediehuset.dk

Ifølge den nye jordforure-ningslov bliver alle byzonerfra januar 2008 klassifice-ret som områder, der kanvære lettere forurenet. Detbetyder, at flytning af jordskal anmeldes til kommu-

nen, og jorden skal håndte-res som lettere forurenet.

/ Af biolog Steffen Damgaard Nielsen og geolog

Jacob Steffensen, Grontmij | Carl Bro A/S

Nye paragraffer i jordforureningslo-

ven betyder, at alle byzoner klassifi-

ceres som områder, der kan være

lettere forurenet. Alle grunde, hvor

der skal bygges eksempelvis boli-

ger, børneinstitutioner eller offentli-

ge legepladser skal nu vurderes af

kommunen og eventuelt under-

søges for forurening. Kommunen

kan med fordel straks fra begyndel-

sen af 2008 gennemarbejde områ-

deklassificeringen og udarbejde det

regulativ, der skal beskrive kommu-

nens fremtidige jordhåndtering

inden for byzonen.

En fornuftig områdeklassifice-

ring, som indbefatter de relevante

byområder, vil være til gavn for mil-

jøet, fordi kommunens indats over-

for den lettere forurenede jord kan

prioriteres der, hvor indsatsen har

størst virkning.

Enklere administration ogmulighed for at undtageHensigten med områdeklassifice-

ringen er at udpege og klassificere

de lettere forurenede områder, her-

under at undgå, at lettere forurenet

jord utilsigtet bliver kørt bort til

deponering eller genanvendelse på

uforurenede arealer. Ligeledes

betyder områdeklassificeringen, at

kommunen får mulighed for at

målrette generel rådgivning om at

bo og opholde sig på lettere forure-

net jord. Endelig gør områdeklassifi-

ceringen det enklere for grundeje-

re, entreprenører og myndigheder

at administrere flytning af over-

skudsjord fra byggearbejder i

byområderne. Den nye lovgivning

betyder ligeledes, at en række

ejendomme, der tidligere var foru-

reningskortlagte, nu i stedet vil blive


Områdeklassificering af byzoner

Byzonekort 2008 Bogense. Gældende byzone er udgangspunktet for områdeklassificeringen, hvor kommunen ud fra ensamlet vurdering af forureningsforholdene kan undtage større sammenhængende områder og opnå en række administra-tive, økonomiske og miljømæssige fordele. Udlånt af Nordfyns Kommune. Copyright Miljøministeriet, Kort & Matrikelsty-relsen.

områdeklassificerede og derved

ikke på samme måde vil være regi-

strerede og pålagt forskellige

restriktioner.

Imidlertid kan kommunen ud fra

en samlet vurdering af forurenings-

forholdene og den historiske byud-

vikling undtage områder inden for

byzonen, eller inddrage områder

uden for byzonen i de områdeklas-

sificerede arealer. Hvis områder,

baseret på gode argumenter, kan

undtages af områdeklassificeringen,

betyder det færre udgifter til trans-

port og deponering af lettere foru-

renet jord, færre udgifter for byg-

herren på ikke-områdeklassificere-

de områder, samt ikke mindst

færre administrative opgaver for

kommunen i forbindelse med

anvisning af lettere forurenet jord.

Større arbejdsindsatsUdgangspunktet for områdeklassifi-

ceringen er den til enhver tid gæl-

dende byzone. På baggrund af

kommunens samlede viden om

forureningsforholdene i de enkelte

områder foretages en vurdering af,

om der er grundlag for henholdsvis

at undtage eller inddrage større

sammenhængende områder i

områdeklassificeringen.

Denne viden består af det eksi-

sterende kendskab i kommunen til

byens udviklingshistorie og forure-

ningsforhold, herunder kendskab til

de enkelte områders bebyggelses-

tidspunkt, intensitet af arealanven-

delse, trafikbelastning, industriel

belastning, opvarmningsformer,

bebyggelsestæthed, historik om

byudvikling, kendskab til områder

dre byer kan vurderes samlet.

I den 5. fase fremlægges det

endelige oplæg til områdeklassifice-

ringen i form af skriftligt materiale

og kortbilag. Områdeklassificerin-

gen fremlægges politisk og sendes

efterfølgende i høring. I 6. fase

gennemgås høringssvarene og der

tages stilling til, om høringssvarene

skal føre til ændringer i område-

klassificeringen. I den 7. fase træder

områdeklassificeringen i kraft og

der udarbejdes informationsmateri-

ale til de borgere, der bor i de

områdeklassificerede områder.

Fremtidig helhedsløsningOmrådeklassificeringen må forven-

tes at få væsentlig betydning for,

hvordan overskudsjord fra byzonen

fremover skal håndteres. Mængden

af overskudsjord fra byzonen vil for-

mentlig stige, og kommunen og

borgerne får derfor et behov for, at

jordanvisningen kan foregå hurtigt

og gnidningsfrit.

IT-baserede jordhåndterings-

værktøjer må forventes at få en sti-

gende betydning i den daglige sty-

med fyldjord samt kendte forure-

ningsdata.

Kildegrundlaget for områdeklas-

sificeringen vil typisk bestå af ældre

målebordsblade, flyfoto og bypla-

ner i kombination med eksisteren-

de oplysninger om jordforurening,

udtræk fra bygnings- og boligregi-

steret samt viden om vej- og trafi-

kanlæg.

Væsentlige kriterier for undtagel-

se af områder i områdeklassificerin-

gen er blandt andet, at områderne

skal være sammenhængende og

have en vis størrelse samt være

afgrænset fra omgivelserne i kraft

af bebyggelsestype, bebyggelsesal-

der, topografi mv. Endvidere skal

området være bebygget senere

end cirka 1940 og have en ensar-

tet anvendelseshistorie, ligesom

der ikke skal være større trafikan-

læg i området.

Faseopdelt strategiOmrådeklassificeringen bør gen-

nemføres i en faseopdelt fremad-

skridende proces tilpasset den

enkelte kommunes behov og res-

sourcer og foregå gennem tæt dia-

log mellem kommune og rådgiver.

I den 1. fase fastlægges de ønske-

de datakilder, herunder hvilke data

kommunen allerede har, og hvilke

data der skal skaffes. I den 2. fase

opstilles de kriterier, som kommu-

nen vil benytte i forbindelse med

undtagelse og inddragelse fra

områdeklassificeringen. Denne fase

kan med fordel udføres som en

workshop sammen med kommu-

nens miljømedarbejdere. Kriterier-

ne samles og anskueliggøres i et

diagram, der kan tjene som doku-

mentation for undtagelse og ind-

dragelse fra områdeklassificeringen.

I den 3. fase indsamles al det

ønskede datamateriale. I den 4. fase

gennemgås det indsamlede materi-

ale herunder foretages en vurdering

af, om sammenhængende områder

i byzonen kan undtages fra område-

klassificeringen eller områder uden

for byzonen skal inddrages i områ-

deklassificeringen. Denne del

udføres bedst en byzone ad gangen.

I større byer vil gennemgangen

være opdelt i kvarterer, mens min-


Flyfoto 1954 Bogense. Historiske fly-foto tidsfæster byudviklingen i f.eks.et industriområde eller bebyggelses-tætheden i et boligområde. Byområ-der udviklet efter ca. 1940 kræver ennærmere gennemgang før områderkan undtages af områdeklassificerin-gen. Udlånt af Nordfyns Kommune.Copyright Cowi A/S.

ring og dokumentation af jord-

strømmene, ligesom en GIS-base-

ret database vil kunne bruges i for-

bindelse med evaluering og videre-

udvikling af områdeklassificeringen.

Grontmij | Carl Bro har sammen

med RGS 90 A/S udviklet værktøjet

JordWEB, www.jordweb.dk, hvor

det er muligt elektronisk at anmel-

de forurenet jord. Formålet med

den nye portal, der stilles gratis til

rådighed for alle, er at forenkle

arbejdsgangene i forbindelse med

anmeldelse, anvisning og transport

af jord. Når kommunikationen fore-

går elektronisk, er det hurtigere for

alle parter, og så snart en sagsbe-

handler har anvist jorden til en jord-

modtager, sendes der automatisk

en e-mail til både bygherre, jord-

modtager og transportør. Det bety-

der desuden, at der sikres en bedre

sporbarhed på jorden fra opgrav-

ningssted til slutbrug.

Den lettere forurenede jord, der

skal håndteres og bortskaffes i for-

bindelse med områdeklassificerin-

gen kan med fordel betragtes ud

fra et genanvendelsessynspunkt,

hvor jorden nyttiggøres i f.eks.

støjvolde eller udnyttes ved f.eks.

landskabsmodellering til rekreative

formål. Derved kan områdeklassifi-

ceringen betragtes som en

helhedsløsning, der dækker hele

arbejdsgangen fra udarbejdelsen af

selve områdeklassificeringen og

frem til genanvendelsesprojekter,

der nyttiggør den resulterende let-

tere forurenede jord.

Flere kommuner vil med fordel

kunne indgå i et samarbejde

omkring områdeklassificeringen og

derved opnå stordriftsfordele i for-

bindelse med bl.a. standardisering

af procedurer, tilpasning af IT-værk-

tøjer samt etablering og drift af

genanvendelsesprojekter.


Målebordsblad 1918 Bogense. Histori-ske målebordsblade beskriver areal-anvendelsen og tidsfæster byudviklin-gen. Anvendelseshistorie og bebyg-gelsestype er væsentlige kriterier forat undtage arealer fra områdeklassifi-ceringen. Udlånt af Nordfyns Kommu-ne. Copyright Kort & Matrikelstyrel-sen.

Slam på landbrugsjord – hvad ved vi?Mandag den 25. februar 2008 kl. 09.00-16.15 i Ingeniørhuset,Kalvebod Brygge 31, København Slamanvendelse har gennem mere end 30 år været gjort til genstand for omfattende, offent-ligt støttet videnskabelig forskning. Seneste således under SMP II, hvor 12 danske forskningsin-stitutioner efter et femårigt fælles forskningsprojekt i 2002 konkluderede, at anvendelse afslam i jordbruget efter gældende regler ikke har giftvirkning på nyttedyr og planter, ikke førertil akkumulering af miljøskadelige stoffer i jord eller fødekæder og ikke forurener grund- elleroverfladevand.En ny DMU-rapport sætter spørgsmålstegn ved lægemidler i spildevand og slam. Giver detgrund til at ændre på den hidtidige konklusion? Få svaret på konferencen, hvor DMU-rapportenfremlægges og diskuteres af førende slamforskere, og hvor miljøpolitiske ordførere fraFolketingets partier er inviteret til at debattere.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist18. februar 2008 ko

nferen

ce


Chef i Teknik & Miljø 5. - 6. marts 2008

Meld dig til 2 inspirerende dage med fokus på forandringer ogledelsesudfordringer - nu og i fremtiden. Vær med og få lejlighedtil at drøfte løsninger, oplev spændende og inspirerende talere, dergiver deres bud på tingene. Få ny viden, du kan drage nytte af,mød kolleger fra hele landet og styrk dit netværk i dagligdagen

Den årlige konference - Den tekniske chef - har ændret navntil Chef i teknik & miljø.Både indhold og form har også undergået en række ændringersom en konsekvens af opgave strukturreformen og ny organiseringi landets kommuner. Ændringen betyder også, at konferencen nuhenvender sig til hele ledergruppen i teknisk forvaltning. Vi opfor-drer derfor hele ledergruppen til at deltage.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på konferencen.

Du kan bl.a. høre følgende indlæg på konferencen:

Velkommen til vidensamfundet og næste generation! Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Fremforsk

Velkommen til en ny virkelighed i mellem borgere og politike-re! Partner Lisbeth Binderup, Lundgaard konsulenterne

På opdagelsesrejse i fremtiden med bagage og med danskta-lende guiderNye perspektiver på hverdagen og på den fremtid, der venter v.DialogteatretVand- og naturplaner i Århus KommuneForvaltningschef Claus Nickelsen, Natur og miljø, Århus Kom-mune

Organisering og effektivisering af byggesagsbehandlingenAfdelingsleder Jan Gjerlevsen, BYG-gruppen, Sønderborg KommuneDirektør Preben Juul Sørensen, Natur, teknik og miljø, SyddjursKommune

Sekretariatschef Lisbet Lorenzen, Københavns Kommune

Fra folkestyre til markedsdemokratiProfessor Tim Knudsen, Københavns Universitet

En guidet tur i det digitale landskab!Chefkonsulent Jens Ole Back og teknik- og miljøchef Søren PeterSørensen

Organisering og effektivisering af byggesagsbehandlingen.Oplæg fra Syddjurs kommune og Københavns kommune.

Infrastrukturen - en national udfordring!Medlem af Infrastrukturkommissionen Birgit W. Nørgaard, Adm.direktør i Grontmij Carl Bro

Om konferencen - TilmeldingKonferencen afholdes på COK – Den Kommunale Højskole ogledes af direktør Trine L. Holmberg, Gentofte Kommune og teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune.

Konferencen arrangeres af KTC og COK – Den Kommunale Høj-skole.

Tilmelding sker på www.cok.dk eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

/ Af Hans-Henrik Høg, Teknik- og

Miljøforvaltningen, Albertslund kommune

Ole Bo Hansen og Raoul Roestenberg, Krüger A/S

Ved planlægning af byudviklingen i

det centrale Albertslund i 1960-

70’erne valgte man – som i resten

af kommunen - at udforme regn-

vandssystemerne som åbne bassi-

ner og kanaler. På den måde kan

regnvandssystemerne både aflede

regnvand og derved forhindre over-

svømmelser og samtidig indgå som

et berigende element i det retline-

de bycenter-miljø, der består af

moderne byggeri.

Efter bassinernes indvielse

begyndte de at gro til med bund-

hæftede vandplanter. Udbredelsen

af vandplanterne blev de første år

bekæmpet manuelt og maskinelt.

Det blev senere afløst af et forsøg

med kinesiske græskarper, der viste

sig at være meget effektive overfor

planterne, men samtidig blev bassi-

nerne belastet med planktonalger.

Algeopblomstringen i sommer-

perioden medfører en ringe gen-

nemsigtighed i vandet (sigtedybde)

og en forringet æstetisk værdi af de

åbne vandområder. Problemet skyl-

des især fosforindholdet i det

afstrømmende regnvand.

Den gode og den onde cirkel Gennem hele forløbet har Alberts-

lund Kommune fokuseret på, at de

nødvendige tiltag til forbedring af

forureningstilstanden i bassinerne

skal udvælges på grundlag af en

generel forståelse af de biologiske

og biokemiske processer. En sådan

forståelse kan beskrives enkelt ved

henholdsvis den gode cirkel og den

onde cirkel for søens tilstand, se

figur 2.

En sø i naturlig balance har en

minimal fosfortilførsel, lav alge-

vækst samt mange bundplanter og

rovfisk.

Men regnvandsbassinerne i

Albertslund var derimod inde i en

ond cirkel: stor fosfortilledning,

grøn algesuppe samt få bundplan-

ter og rovfisk.

Regnvandsbassinerne blev også

påvirket af andefodringen, idet

ændernes afføring virker som

udledning af urenset husspilde-

vand, dvs. indhold af både organisk

stof og næringssalte. Samtidig syn-


Forbedring af vandkvali-teten i regnvandsbassi-nerne i AlbertslundI forbindelse med udbygning af Albertslund kommune til-bage i 1960-70’erne besluttede man som noget nyt, atudforme de separate regnvandssystemer som åbne kana-ler og bassiner for at skabe et spændende bymiljø. Menalgevækst blev et problem, som det først nu er muligt atløse effektivt ved at anvende den nyeste filterteknologi tilrensning af vandet.

Figur 2: Den gode cirkel for søens tilstand.

Albertslund kommune fik i

2007 tildelt Nordisk Råds

Natur- og Miljøpris. Blandt

andet for den kreative håndte-

ring af regnvand i bymiljøet og

for forbedringen af tilstanden i

de naturlige recipienter.

ker en del af foderet til bunds og

forstærker derved forureningsbe-

lastningen.

Hvordan bryder man denonde cirkel ?I første omgang forsøgte Alberts-

lund en nænsom og samtidig øko-

nomisk løsning baseret på bioma-

nipulation: Opfiskning af skidtfisk til

forøgelse af mængden af algespi-

sende zooplankton i vandet samt

udplantning af bundplanter til ilt-

ning af vandet, optagelse af

næringsstoffer og til skjul for rovfisk.

Desuden forsøgte man en kemisk

fældning med aluminium for at

binde fosfor til sedimentet.

Den ønskede forbedring af til-

standen blev dog ikke opnået, og

de opnåede resultater var ikke af

dimentet som følge af den min-

dre forekomst af døde alger, der

falder til bunds.

3FM filter-metoden blev afprøvet i

løbet af sommeren 2007.

3FM filter3FM (Flexible Fibre Filter Module) er

et kompakt filtersystem, der med

fleksible nylonfibre som filtermedie

tilbageholder partikler, dvs. suspen-

deret stof og alger fra søvand. Filte-

ret spules fuldautomatisk med en

kombination af trykluft og søvand.

Se figur 3.

Forsøg i sommeren 2007Forsøgsperioden strakte sig fra 17.

juli til 30. august 2007, dvs. i perio-

den med mange alger i bassinet.

varig karakter. Derfor blev der efter-

følgende fokuseret på mere perma-

nente løsninger i form af mekani-

ske eller kemiske renseanlæg

eventuelt i kombination med andre

tiltag og under stadig hensyntagen

de grundlæggende biokemiske og

biologiske balancer i bassinet.

Indledningsvist blev forskellige

typer af renseindgreb vurderet:

• Fosforfjernelse i det tilstrømmen-

de regnvand er renseteknisk

meget kompliceret og bekostelig

og derfor ikke anvendt.

• Begrænsning af algevækst ved

filtrering af meget store mæng-

der søvand i sommerperioden,

dvs direkte symptombehandling

i algevækstperioden ved recirku-

lering af store mængder vand fra

bassinet gennem et filter. Meto-

den blev nærmere vurderet på

grundlag af forsøg udført i løbet

af sommeren 2006 med 10 og

20 mikrometer filterdug på et

tromlefilter. Filterdugens maske-

vidde på 10 mikrometer viste sig

dog at være utilstrækkelig til fjer-

nelse af de kritiske alger.

• Begrænsning af biomassen ved

kontinuerlig finfiltrering af vand

fra bassinet gennem hele som-

merperioden med et recirkule-

rende finmasket filter som 3FM

filtret, der har en maskevidde på

kun 3-5 mikrometer. Med dette

filter kan på kort sigt opnås en

nedbringelse af mængden af

alger i vandfasen og på længere

sigt en gradvis nedbringelse af

puljen af fosfor bundet i bundse-


Figur 3: 3FM filterets nylonfibre har en ekstremt lille maskevidde på 3-5 mikrometer og er derfor i stand til rent mekanisk at fjerne de kritiske alger om sommerenuden tilsætning af kemikalier til det rensede vand.

Der blev pumpet 30 m3/h igen-

nem filteret og det rensede vand

blev recirkuleret til bassinet.

Resultatet af vandanalyserne på

indløb og udløb ses i tabel 1. Klor-

ofyl A (der medvirker til algernes

fotosyntese) er det almindeligt

anvendte mål for algekoncentratio-

nen.

Den opnåede reduktion på 47

% af algerne viser, at et 3FM filter

med den fornødne hydrauliske

kapacitet effektivt kan reducere

algemassen i Rådhusbassinet ved

kontinuerlig drift gennem hele

sommerperioden. Den opnåede SS

reduktion på 64 % vil øge sigte-

dybden og lysindfaldet ned gen-

nem vandet, dvs. modvirke den

onde cirkel. Fjernelsesgraden over-

for Total-P på 33% skyldes, at P

både er bundet i både alger og SS.

Den hydrauliske kapacitet for et

senere permanent anlæg ved

Rådhusbassinet bestemmes af

volumenet af bassinerne (9.000

m3) og algernes reproduktionsrate

om sommeren. Denne kapacitet er

bestemt til 100-150 m3/h og altså

væsentligt større end forsøgsan-

læggets kapacitet.

Anvendelse af rensetbassinvand til spædevand ifjernvarmesystemetVed tilsætning af koagulanten PAX-

XL60 i tilløbet kan rensegraderne i

3FM filteret øges til 90-95% over-

for SS, 75-80 % overfor Total-P og

85-95% overfor alger (klorofyl-A).

Det rensede regnvand fra bassinet

er herefter rent nok til at kunne

erstatte almindeligt vandsværks-

vand, der normalt anvendes som

spædevand i fjernvarmesystemet.

På grund af prisen på ca 23 kr/m3

for vandsværksvand, er der på den-

ne måde betydelige besparelser at

hente for Albertslund Fjernvarme-

forsyning ved at erstatte vand-

værksvandet med forrenset vand

fra bassinet – altså en både økono-

misk og miljømæssig god løsning!

Den tilsatte koagulant udgør ikke

noget teknisk eller miljømæssigt

problem i fjernevarmesystemet.

Vand til recirkulering i Rådhusbassi-

net renses separat i 3FM anlægget,

således at koagulanten under ingen

omstændigheder vil optræde i

udledningen til Rådhusbassinet.

En varig løsningDet finmaskede 3FM-filter vurderes

at være en god varig løsning på

problemet med algevækst i regn-

vandsbassinerne Rådhussøen og

Kanalen. Filteret installeres perma-

nent ved Rådhusbassinet, således

at det kan være i drift i hele alge-

vækstperioden forår-sommer-efter-

år.

Den opnåede algereduktion for-

ventes umiddelbart at forbedre

vandkvaliteten i bassinet efter nog-

le måneder og forbedringen for-

ventes at blive forstærket efter nog-

le få år, når den akkumulerede fos-

forpulje i bundsedimentet gradvist

formindskes og den mulige fosfor-

frigivelse herfra tilsvarende reduce-

res.

For Albertslund kommune vil et

permanent 3FM anlæg kunne

finansiere sig selv inden for en

årrække på grund af de opnåede

besparelser til spædevand til fjern-

varmesystemet.


Figur 1: Det er ikke kun borgerne, dertrives med kanalmiljøet i det centraleAlbertslund.

INDLØB UDLØB RensegradGennemsnits Gennemsnit [%]konc. mg/l konc. mg/l

Total-P 0,14 0,094 33

Suspenderet Stof (SS) 14,3 5,2 64

Klorofyl A 0,072 0,038 47

Tabel 1: Rensegrader overfor bassinvandet opnået med 3FM filteret uden brug afkoagulant.

Der ønskes generelt ikke

nogen efterligning af naturlige

vandige økosystemer. Der

ønskes et bassin og kanalsy-

stem i bymiljøet med spejlklart

vand og uden væsentlig visuel

og lugtmæssig forurening.


Kommunernes tekniske forvaltninger har mu-lighed for at dele deres viden på KTC Portalen. Det sker på KTC Viden Center, hvor fildeling og kompetencenet er hjørnestenene. Dette produktark går tæt på nogle af de væsentligste funktioner.

HVAD BESTÅR LØSNINGEN AF?De primære funktioner på KTC Viden er byg-

get op omkring 2 vigtige redskaber - fildeling

og kompetencenet, der på hver sin måde, gør

det muligt for de ansatte i de tekniske forvalt-

ninger af udveksle viden og dyrke netværk.

DELING AF DOKUMENTERProcedurer, best practice - eksempler, svarbre-

ve, projektbeskrivelser, myndighedsafgørelser,

brochurer, notater, er blot nogle få af de typer

dokumenter, som kommunerne deler med

hinanden på KTC Viden.

Kommunerne deler dokumenter på KTC Viden

Det bærende koncept i systemet er, at det

ikke er nødvendigt at opfinde den dybe tal-

lerken igen, hvis andre allerede har gjort sig

nogle gode erfaringer. At der ofte kan skæres

genveje, hentes inspiration og spares masser

af tid, er blot værdifuld bonus for kommu-

nerne.

KOMPETENCENETPå KTC Viden kan alle medarbejdere med en

aktiv brugerprofil på en nem og hurtig måde

komme i direkte kontakt med kollegaerne i de

andre kommuner.

Kommunerne stiller spørgsmål på KTC Viden

Man udvælger 5-10 faglige emner og sender

sit spørgsmål afsted. Så går systemet igang

med at matche andre brugeres faglige profiler

med det stillede spørgsmål. Med over 5500

registrerede brugerprofiler, er KTC Viden en

yderst effektiv måde at tilegne sig viden på!

BRUGERPROFILEn aktiv brugerprofil giver også adgang til ny-

hedsbreve, kursuskalender og meget andet.

Hvis du ikke allerede har en brugerprofil, kan

du oprette en ny på www.ktcviden.dk

Oprettelse af brugerprofil på KTC Portalen

- OG MEGET, MEGET MEREFor registrerede brugere på KTC Portalen, er

ting som KTC Nyhedstjenesten, KTC Stillings-

annoncer, KTC Kalenderemner, samt KTC Pro-

jektrum med til at gøre KTC Viden til den mest

oplagte platform for vidensdeling i den tekni-

ske sektor. Prøv selv på www.ktcviden.dk

KTC Portalen - din genvej til viden

KTC PRODUKTARK | FEBRUAR08 | KTC VIDEN CENTER|

KONTAKT Jesper HedegaardA: Vejlsøvej 51, 8600 SilkeborgT: 8921 2116 / 4057 4515 M: [email protected]

KTC Viden - er en nem genvej til store mængder kommunale erfaringer

Kommunerne er en centralspiller i klimakampen. Menmodsat en sportskamp, erder ikke kun én vinder ogén taber. Kampen kan kunvindes, hvis mange spillersammen. Det vil sige virk-somhederne, staten, kom-

munerne og borgerne. Skerdette ikke, vil kampen ogsåfå mange tabere.

/ Af chefkonsulent Cathrine Maria Nielsen og

chefkonsulent Christina Føns,

begge KL, kontoret for teknik og miljø

På KTC’s årlige dag for faggrupper-

ne blev det livligt diskuteret, hvor-

dan KTC’s medlemmer kan bidrage

til at løfte debatten op på et højt

fagligt niveau. Den 31. marts på

”Kommunernes Klimakonference”,

arrangeret af KL og COK vil diskus-

sionen blive bragt et skridt videre,

når klima- og energiministeren og

landets kommunalpolitikere disku-

terer, hvordan synergier kan høstes

i samspillet mellem det kommuna-

le og landpolitiske klimaarbejde.

Et centralt spørgsmål i debatten

på faggruppedagen den 31. januar

i Kolding var, hvad det er for red-

skaber og virkemidler, som kom-

munerne har brug for i klimakam-

pen. Er der områder, hvor vi skal

bede ministeren om at se nærme-

re på lovgivningen, for at kommu-

nerne kan få de nødvendige red-

skaber? Sådan at vores byer ikke

oversvømmes og vores huse ikke

bruger uforholdsmæssigt meget

energi?

KL vil på kommunernes vegne

deltage i Klima-og energiministeri-

ets tværministerielle klimatilpas-

nings-koordineringsgruppe. Formå-

let med denne gruppe er at skabe

et forum, hvor man mødes på

tværs af alle kommunale og statsli-

ge myndighedsområder for at

diskutere, hvordan barriererne for

klimaarbejdet i Danmark kan løses.

I Kolding diskuterede faggrupperne,

hvordan de bedst kan bidrage med

fagligt input og sparring til KL, så vi

kan rejse de problemstillinger, som

kommunerne skal løse, når borger-

ne får toilet i hele kælderen, og når

vinden river deres tage af.

Fælles scenarieEske Groes, kontorchef for KL’s

kontor for teknik og miljø, berørte

ligeledes tilpasningstemaet i sit

oplæg i plenum senere på dagen.

”Klimatilpasning er i nogen kom-

muner allerede meget nærværen-

de og vil i fremtiden blive det i de

fleste andre. Det er en opgave,

som vi ikke kan lukke øjnene for,

da den berører vores borgere og

derved også os”, sagde han. Eske

Groes understregede, at et vigtigt

tema for KL at drøfte med klima-

og energiministeren er, at vi må

have et fælles billede af udviklin-

gen. Han pointerede, at KL mener,

at ministeriet må komme med en

central udmelding om, hvilket kli-

mascenarie kommunerne og alle

de statslige styrelser skal dimensio-

nere efter. Det må ikke være tilfæl-

digheder, der råder, sådan at den

ene statslige styrelse lovgiver og

vejleder ud fra en klimaændring på

2 grader og en gennemsnitlig

vandstandsstigning på 1/2 meter,

mens den anden statslige styrelse

lovgiver og vejleder ud fra en kli-

maændring på 3 grader og en gen-

nemsnitlig vandstandsstigning på

3/4 meter. ”Holland har gjort det.

De har besluttet sig for, at alle

offentlige myndigheder arbejder ud

fra det scenarie, der forudsiger en

temperaturstigning på 2 grader. Så

kan vi også lægge os fast på et

scenarie” pointerer Eske Groes.

Kommunalt fingeraftrykmuligtDet andet ben i klimaproblematik-

ken er CO2 reduktion. Her har kom-

munerne også skal-opgaver, men

mindst lige så interessant er det, at

der er en overvægt af kan-opgaver.

Her har kommunerne mulighed for

at sætte deres eget fingeraftryk i kli-

makampen. Klimaet er mange ste-

der blevet en fælles opgave i kom-

munen, som samler borgere, politi-

kere, virksomheder og forsknings-

verdenen. En udfordring som giver

kommunen identitet.


Klimakampen skalkæmpes sammen

”Kommunerne spiller en vigtig

rolle i kampen mod klimafor-

andringerne, og mange kom-

muner er allerede i gang med

visionære projekter. Nu gælder

det om hurtigt at sprede de

gode erfaringer, inspirere hin-

anden og fjerne eventuelle

barrierer.”

Klima- og energiminister Con-

nie Hedegaard.

På ”skal-siden” hører kravet om

CO2 reduktion hos de kommunale

forsyningsselskaber. Her er også

aftalen mellem KL og daværende-

/tidligere transport- og energimini-

ster om, at kommunerne skal gen-

nemføre energisparetiltag i de

kommunale institutioner med en

tilbagebetalingstid på under 5 år.

Men det er kun et meget lille

udsnit af de aktiviteter, som kom-

munerne har sat i værk for at redu-

cere CO2 udledningen. Nogle kom-

muner er gået ind i kampen med

at reducere CO2 ved at fremme

lokale ordninger med delebiler.

Andre er med i storskala projekter

sammen med andre kommuner,

staten og det lokale erhvervsliv om

at omlægge den kollektive trafik til

et mere CO2 neutralt brændstof, og

andre igen har konkrete projekter

om energibesparelser med borger-

ne i særlige bydele og virksomhe-

der i særlige klimanetværk. Atter

andre kommuner har indgået

spændende partnerskaber med pri-

vate om at fremme bygningsreno-

veringen både i den offentlige og

den private sektor.

Kommunal CO2-beregnerI samarbejde med Klima- og ener-

giministeriet arbejder KL på at

udvikle en kommunal CO2 bereg-

ner. Værktøjet vil gøre det lettere

for kommunerne at få et overblik

over og desuden kvantificere deres

indsats. Det bliver muligt at sætte

tal på. Et eksempel; Hvis vi

omlægger alle busserne i bussel-

skabet til at køre på biobrændsel,

hvor stor vil x-købings CO2 redukti-

on så være? CO2 beregneren giver

svaret, og svaret giver synlighed.

CO2 beregneren kan også give

et bud på hvilke virkemidler, det er

interessant at arbejde med. Bereg-

neren bliver derfor ikke kun en

hjælp til dem, der er i gang, men

også til dem, der lige nu står og ser

sig lidt søgende omkring. Altså

dem, der overvejer, hvor det er

hensigtsmæssigt at gå i gang. CO2

beregneren kan give et bud på,

hvilke virkemidler kommunen kan

tage fat i. Et bud på, om det er en

muner er selvforsikrede, og nogen

af disse kommuner vil nok overve-

je, om man fremover skal genfor-

sikre sig i forhold til ekstreme

hændelser.

Den anden del af ”risk mange-

ment” er spørgsmålet om, hvordan

kommunerne forebygger, at man

bliver et let offer for en mulig sam-

mensværgelse mellem borgere,

der besidder fast ejendom, og for-

sikringsselskaberne.

Under sit oplæg understregede

Eske Groes også vigtigheden af, at

kommunerne i dette spørgsmål

står sammen. ”Når den første

prøvesag kommer, så er det meget

vigtigt, at den pågældende kom-

mune indhenter såvel teknisk som

juridisk bistand udefra. Som vores

retssystem virker, så bliver det den

eller de to første sager, der lægger

linjen for, i hvilket omfang man

som borger eller forsikringsselskab

kan kaste et økonomisk erstatnings-

ansvar over på kommunen”, sagde

han.

De første par erstatningssager

mod kommunerne som følge af kli-

maforandringerne bliver vigtige, da

de vil være retningsgivende for om

og i hvilket omfang kommunerne

har et økonomisk erstatningsansvar

På ”Kommunernes Klimakonfe-

rence”, arrangeret af KL, den 31.

marts vil diskussionen blive ført

videre. Tre borgmestre fra Greve,

Lolland og Frederikshavn vil debat-

tere med klima- og energiministe-

ren. Med udgangspunkt i de erfa-

ringer, som de deltagende kommu-

ner har på klimaområdet, vil

spørgsmålet være, hvordan stat og

kommuner bedst spiller sammen.

Der vil uden tvivl også komme nog-

le skarpe spørgsmål så som: Hvor-

dan får vi et fælles plangrundlag via

valg af et af de klimascenarier, der

er lagt frem af panelet i FN? Hvor-

fra får vi den ekstra finansiering, vi

skal bruge til disse mange og nye

opgaver? Hvordan sikrer vi os, at

kommunerne ikke får en ny rolle

som bagstopper for forsikringssel-

skaberne?

økonomisk besparelse eller udgift

for kommunen, og et bud på, hvor

meget CO2 kommunen vil spare.

Men kommunerne er kun lige

gået i gang på klimaområdet. En

række kommuner er som tidligere

nævnt i gang med nogle spænden-

de projekter, men der er mange

flere virkemidler store som små.

Derfor var virkemidler og faggrup-

pernes input til CO2 beregneren

også genstand for livlig debat på

faggruppedagen i Kolding.

Det er ikke kun kommunerne og

de statslige myndigheder, der er

optaget af klimaudviklingen og de

afledte konsekvenser. Mange priva-

te parter, herunder lodsejere og

ejere af fast ejendom i øvrigt samt

forsikringsselskaber, har fået øje på,

at klimaudviklingen har medført, at

risikable hændelser så som over-

svømmelser og storme dels er ste-

get i hyppighed, dels er blevet

sværere at forudsige.

Denne usikkerhed om risikable

hændelser i fremtiden har ført til, at

man fra flere sider søger at gardere

sig selv. Når man søger at gardere

sig selv, så orienterer man sig typisk

mod at kaste skylden over på en

anden part, som man så vil prøve

at få gjort ansvarlig for en økono-

misk erstatning.

Det er oplagt, at både borgere

og forsikringsselskaber har deres

øjne stift rettet mod kommunen i

dette spørgsmål. Altså at de begge

vil søge i langt højere grad end hid-

til at gøre kommunen økonomisk

ansvarlig for skader, der følger af

det ændrede klima.

Dette fører til det tredje ben i kli-

maproblematikken. Kommunerne

må udover indsatsen for at fore-

bygge yderligere forværring af kli-

maet og indsatsen for at tilpasse

sig klimaforandringerne også tænke

i et tredje spor, som man kan kalde

”risk management” i forhold til

erstatninger.

Den ene del af ”risk manage-

ment” er spørgsmålet om kommu-

nens egen forsikring. Mange kom-


Fra 2008 skal større ventila-tions- og klimaanlæg efter-ses hvert femte år. Eftersyn-ene vil afdække muligheder-ne for at effektivisereanlæggenes el- og varme-forbrug. Eftersynene skaludføres af firmaer, der erakkrediteret til opgaven.

/ Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, og

Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

D. 1. januar 2008 trådte en ny ord-

ning i kraft, der har til formål at frem-

me økonomisk rentable energibe-

sparelser og øge energieffektiviteten i

ventilations- og klimaanlæg. Ordnin-

gen, der kaldes det lovpligtige ener-

gieftersyn af ventilations- og klimaan-

læg, er en opfølgning på EU’s byg-

ningsdirektiv og den danske lov om

fremme af energibesparelser i byg-

ninger.

Erfaringer fra bl.a. Elsparefondens

ventilationstjek og energiselskaber-

nes energirådgivning viser, at der kan

opnås betydelige energibesparelser

ved at tilpasse driftstiden, volumens-

trømmen og temperaturen til beho-

vet i de lokaler, der ventileres og

eventuelt køles. Dertil kommer

besparelser ved at bruge mere effek-

tive ventilatorer og indføre varme-

genvinding, hvor det ikke findes. Der

hvor rådene er blevet fulgt, har man

ofte sparet 30 til 50% af energifor-

bruget til ventilation.

Erfaringerne peger også på, at et

eftersyn bør gentages med års mel-

lemrum, og at selv nyere anlæg bør

efterses.

Omfattede anlægOrdningen omfatter større ventilati-

onsanlæg i bygninger samt klimaan-

læg til personkomfort. Figur 1 viser,

hvilke anlæg der er omfattet, og hvil-

ke, der er undtaget fra ordningen.

Det skønnes, at omkring 30.000

ventilationsanlæg og 15.000 klima-

anlæg omfattes af ordningen. Elfor-

bruget i disse anlæg skønnes til 680

GWh/år og opvarmningen af ventila-

tionsluften skønnes til 1400 GWh/år.

Det er rundt regnet 2% af Danmarks

elforbrug og 2% af rumvarmeforbru-

get. Den årlige energiudgift til disse

anlæg er i alt omkring 1,5 mia. kr.

Indholdet af et energieftersynDet lovpligtige eftersyn er baseret på

erfaringerne med VENT-ordningen

samt på en række ventilationsfirma-

ers og rådgivende ingeniørers erfa-

ringer med ventilations- og klimaan-

læg.

Ved eftersynet registreres der en

række grundoplysninger om

anlægget, og anlæggets driftstilstand

inspiceres, ligesom der udføres et

måleprogram. Grundoplysningerne

vedrører bl.a. anlægsdata, drifstid og

benyttelsestid, antal brugere og ener-

gipriser. Inspektionen af driftstilstan-

den omfatter anlæggets styringer,

setpunkter, om remmene er slidte

og slappe, om filtre og flader er snav-

sede osv. Målingerne omfatter luftha-

stigheder, tryk og temperaturer foru-

den eleffekter. Ud fra målingerne

beregnes volumenstrømme, og hver

ventilators specifikke effekt (W pr.

m3/s) beregnes, ligesom anlæggets

totalvirkningsgrad og temperaturvirk-

ningsgrad beregnes. Eftersynet

omfatter også en energirådgivning i

form af besparelsesforslag og gode

råd.

Ved eftersynet benyttes et PC-

program, som Energistyrelsen har

fået udviklet specielt til disse efter-

syn. Edb-programmet kan gennem-

regne seks væsentlige besparelses-

muligheder (figur 2) med el- og var-

mebesparelser, investeringer, tilbage-

betalingstid og rentabilitet, således at

montøren kan udvælge de mest for-

delagtige besparelser og kan medta-

ge dem i rapporten til kunden. Pro-

grammet omfatter også over 40


Energieftersyn af venti-lations- og klimaanlæg

Anlæg, der skal eftersesVentilationsanlæg:• Summen af mærkepladeeffekter for anlæggets ventilatormotorer

er 5 kW eller derover

Klimaanlæg:

• Mærkepladeeffekten for kompressormotoren er 5 kW eller derover

Følgende anlæg er dog undtaget• Anlæg i bygninger til industri, håndværk, erhvervsmæssig produk-

tion i landbrug og gartneri mv.• Anlæg, der bruges under 500 timer årligt• Klimaanlæg, hvor over 50% af energiforbruget til køling går til

andet end personkomfort.

Figur 1. Anlæg omfattet af det lovpligtige energieftersyn.

gode råd om energieffektivisering

(se eksemplerne i figur 3). Nogle af

rådene foreslås af programmet ud

fra inspektionen og de udførte målin-

ger, mens andre skal udvælges af

montøren fra en liste over gode råd.

Montøren kan altid justere rådene og

tilføje sine egne gode råd.

Resultatet af eftersynet sammen-

fattes i en rapport til kunden. Rap-

porten omfatter de udarbejdede

besparelsesforslag og gode råd og

viser anlæggets nøgletal, og i et bilag

til rapporten vises de udførte målin-

ger og registreringer. Anlægsejeren

har ikke pligt til at gennemføre forsla-

gene, men må selv bestemme, om

de opstillede besparelsesforslag og

gode råd skal realiseres.

Resultatet af eftersynet og målin-

gerne indrapporteres elektronisk til

Energistyrelsen og gemmes i en

database. Data om det enkelte efter-

syn videregives ikke uden anlægseje-

rens samtykke, men der vil blive

lavet statistikker, som bl.a. kan bruges

til en videreudvikling af ordningen.

Ved næste eftersyn på et anlæg kan

de tidligere målinger hentes ind i PC-

programmet, så montøren kan sam-

menligne sine målinger med de tidli-

gere målinger.

EftersynsvirksomhederFor at kunne udføre det lovpligtige

energieftersyn skal en virksomhed

des være råd til både at betale for

eftersynet og foretage investeringer i

anlægsforbedringer.

Indfasning af eftersyneneFor at opnå en jævn fordeling af

eftersynene over årene, er der lavet

en indfasning som vist i figur 5.

Ønsket har været, at de største

anlæg efterses først, men da de

færreste anlægsejere kender mær-

kepladeeffekterne, startes i stedet

med de største bygninger. Fristen for

eftersyn af anlæg (på 5 kW eller der-

over) i de største bygninger er sat til

31. marts 2009, således at udgiften

om nødvendigt af hensyn til budget-

lægningen kan udskydes til 2009.

Uanset indfasningen kræves nye

anlæg først efterset fem år efter

ibrugtagningen.

Yderligere oplysningerEnergistyrelsens hjemmeside:

www.ens.dk/sw52288.asp

Rikke Marie Hald, Energistyrelsen,

tlf. 3392 6881, [email protected]

Mogens Johansson, Dansk Energi

Analyse A/S, tlf. 3879 7070,

[email protected]

være akkrediteret til opgaven af

DANAK (Danmarks nationale akkre-

diteringsorgan). Formålet med akkre-

diteringen er at sikre, at eftersynene

udføres efter Energistyrelsens ret-

ningslinier og at de er af høj kvalitet.

Akkrediteringen sikrer desuden, at fir-

maerne lærer af deres erfaringer og

af eventuelle fejl, de måtte begå. Et

af kravene for at blive akkrediteret er,

at virksomheden har en kvalitets-

håndbog, som beskriver virksomhe-

dens kvalitetsstyringssystem, organi-

sationen, måleudstyret m.m.

Det er forventningen, at omkring

et halvt hundrede firmaer vil blive

akkrediteret til at udføre eftersynene.

Det gælder både store, landsdæk-

kende firmaer og mindre, lokale.

Også enmandsfirmaer vil kunne

opnå akkreditering.

Kan det betale sig?Energistyrelsen lægger vægt på, at

det skal være økonomisk fordelagtigt

at få gennemført det lovpligtige ener-

gieftersyn, også for ejerne af de

mindste anlæg. Anlægsgrænsen på

5 kW mærkepladeeffekt og hyppig-

heden med femårlige eftersyn er

fastsat ud fra dette ønske. Det sam-

me er omfanget af eftersynet, hvor

hovedvægten ligger på ventilations-

delen, så der ikke både kræves en

ventilationsmontør og en kølemontør

til et eftersyn.

Eftersyn af et typisk anlæg vurde-

res af branchefolk at omfatte i alt fire

montørtimer og at koste omkring

2.500 kr. plus moms. For en ordens

skyld skal det understreges, at der er

fri prisdannelse på eftersynene, såle-

des at prisen på et eftersyn aftales

helt frit mellem anlægsejeren og

eftersynsvirksomheden.

Ud fra erfaringerne med bl.a. El-

sparefondens ventilationstjek vurde-

res det, at der kan rådgives om

besparelser på mindst 25% første

gang og mindst 10% ved de følgen-

de eftersyn. Som det ses af figur 4,

kan besparelsen for et typisk anlæg

med effektiv varmegenvinding

opgøres til henholdsvis 57.000 kr. og

23.000 kr. over fem år. Der vil såle-


• Justering af driftstid• Lavere indblæsningstemperatur• Udskiftning af ventilator• Etablering af varmegenvinding• Reduktions af hovedvolumenstrøm (ved skoler, beboelse og dag-

og døgninstitutioner)• Frekvensstyring af pumpemotor i væskekoblet varmegenvinder

Figur 2. De seks besparelsesforslag.

• Tryktabet i kanalsystemet for indblæsning er stort. Det anbefales at drøfte det med et ventilationsfirma

• Indblæsningsventilatorens specifikke elforbrug er højt. Det anbefales at drøfte det med et ventilationsfirma

• Temperaturvirkningsgraden er lav. Det anbefales at drøfte det med et ventilationsfirma

• CO2-styringen bør justeres

• Der er et stort solindfald i de ventilerede lokaler. Det anbefales at undersøge, om solindfaldet kan begræn-

ses med markiser eller lignende

• Det anbefales at få monteret manometre til trykmåling på kompressorens fordamper- og kondensatorside

ved næste lovpligtige serviceeftersyn

Figur 3. Eksempler på gode råd om energibesparelser

EnergiforbrugEl 9 kW · 4000 h/år 36.000 kWh/årVarme 94.000 kWh/år

Energiudgift 92.000 kr./år

(el 1,25 kr./kWh, varme 500 kr./MWh)

PengebesparelseVed 25% besparelse 23.000 kr./årVed 10% besparelse 9.200 kr./år

Samlet pengebesparelse, hvis besparelsenklinger ud over fem årVed 25% besparelse 57.000 kr.Ved 10% besparelse 23.000 kr.

Figur 4. Eksempel på energiforbrug og -besparelser for typisk anlæg medvarmegenvinding.

Etageareal ifølge BBR Efterses senest

>= 8000 m2 31. marts 2009

4000 - 7999 m2 31. december 2009

2000 - 3999 m2 31. december 2010

1000 - 1999 m2 31. december 2011

< 1000 m2 31. december 2012

Figur 5. Indfasningen af eftersyn

Denne artikel omhandlerbaggrunden for ibrugtag-ningen af Dansk ByggeKlassifikation (DBK), - byg-geriets nye reference- og klassifikationssystem

/ Af Knud Bindslev, KB Informatik

Gennemførelsen af en byggesag

fra ide til færdigt produkt er ofte et

langvarigt og kompliceret forløb,

som involverer såvel statslige som

kommunale myndigheder, banker

og realkreditinstitutioner, forsikrings-

selskaber, byggetekniske, juridiske

og økonomiske rådgivere, samt

entreprenører, håndværkere, leve-

randører, transportører og produ-

center, og endelig som tillæg et

ikke lille antal specialister, der dæk-

ker hver sit felt i den stadigt mere

komplicerede byggeproces.

Alle disse myndigheders, instituti-

oners og firmaers indsats bør koordi-

neres idet deres medarbejdere skal

samarbejde om at fremstille det

hus, som bygherren ønsker sig. Det

er under alle omstændigheder en

kompliceret affære, som ikke bliver

mindre problematisk af, at bygher-

ren ofte er uerfaren, og at der kun i

meget sjældne tilfælde skabes en

egentlig projektorganisation. Man

kunne med god grund spørge:

"Hvordan bærer man sig egentlig

ad?" - og svaret er: "Man gør som

man plejer at gøre"

Der er igennem årene skabt tra-

ditioner eller vanemønstre som

fastlægger hvordan samarbejde og

kommunikation foregår - og det er

i vid udstrækning disse vanemøn-

stre som sikrer, at det trods alt lyk-

kes at få husene op og stå, dog

ofte med et større eller mindre

antal skrammer i de kvalitetsmæs-

sige, økonomiske og tidsmæssige

overflader.

Stigende mængdeprojektinformationerDe omtalte vanemønstre har i sig de

samme meget negative effekter som

kokain, alkohol og tobak. De er meget

svære at komme af med og de virker

nedbrydende på deres værter.

Et af de væsentligste problemer,

som man kæmper med i denne

forbindelse, er ganske enkelt

omfanget af projektinformationerne

sammen med det stadigt voksende

antal parter i sagen. Samtlige disse

parter skal løbende have den for

dem relevante information, som de

i mange tilfælde anvender som

grundlag for nye dokumenter, som

distribueres i kredsen. At arbejde

med en så stor og omfattende

informationsmængde, som hele

tiden revideres og udvides, stiller

voldsomme krav til evnen og viljen

til kommunikation.

De tegninger eller modeller der

sammen med planer og dokumen-

ter, indgår i en "normal" byggesag

indeholder information om adskilli-

ge tusinde elementer, der er for-

skellige mht funktion, art, kvalitet,

dimension osv. Informationen om

de mange elementer skal i forskel-

lig form og omfang kommunikeres

til alle involverede i sagen.

For rationelt at kunne koordinere

informationen om et så stort antal

elementer, må hvert enkelt ele-

ment identificeres og beskrives i

tekst og på tegninger. Elementer-


Dansk Bygge Klassifikation

Om Dansk Bygge KlassifikationDBK fastlægger rammer for at kunne klassificere hele byggeriet

i hele dets livscyklus - fra program til bortskaffelse.

Med DBK kan man klassificere byggeobjekter som aktører,

processer, bygninger, rum og bygningsdele, projekt- og informa-

tionsmateriale, erfarings- og byggevideninformation m.m.

DBK udgør grundlaget for digitalisering af byggeriets proces-

ser og for udarbejdelse af konkrete kravspecifikationer til udvik-

ling af IT-værktøjer til byggeriet.

DBK strukturen og DBK-kodningssyntaksen er værktøjer for

alle aktører i byggeprocessen. Det kan anvendes til at struktu-

rere, ordne og sortere de informationer, der udvikles og gem-

mes gennem et projektforløb. Det gælder lige fra byggeinfor-

mationer i form af dokumenter til de byggeobjekter, der optræ-

der som bygningsdele i et projekts 3D bygningsmodeller.

Byggecentrum holder i marts 2008 kursus om DBK med

artiklens forfatter som kursusleder.

nes fysiske udformning, deres pla-

cering i bygværket, samt relationer-

ne til andre elementer angives på

tegningerne, mens oplysningen om

hvem der skal levere i den ønske-

de kvalitet incl. beskrivelsen af den

til monteringen hørende arbejdsy-

delse, dens mængde, tid, pris osv.

indgår i beskrivelser, budgetter, tids-

planer, byggeregnskaber, kvalitets-

styringsdokumenter, etc.

DBK samler trådeneElementerne repræsenteres på

planlægningstadet og under den

efterfølgende styring og kontrol af et

ofte væsentlig større antal data, som

tilknyttes de enkelte elementer. Der

kan her f.eks. være tale om resulta-

terne af en kvalitetskontrol, anvisnin-

gen af en acontobegæring, detaljer

på en aftaleseddel, det registrerede

timeforbrug ved gennemførelsen af

en aktivitet, beskrivelse af en mangel

på en mangelliste, osv.

Den meget store datamængde

kommunikeredes helt op til årtusind-

skiftet næsten udelukkende som

fysiske dokumenter, hvor forskellige

uddrag af den samlede datamæng-

de struktureredes i forhold til doku-

mentets specifikke formål.

Det var og er karakteristisk for

de mange dokumenter, at de alle

helt eller delvis refererer til det

samme, nemlig det færdige bygge-

ri, og der vil derfor i vid

udstrækning være tale om, at de

samme data indgår i forskellige

dokumenter, i forskellig sammen-

hæng og udformning. Denne

kendsgerning, som udgør et perfekt

grundlag for genbrug af data, som

alternativ til genindtastning af data,

er kun i meget ringe grad blevet

udnyttet.

Årsagerne til den manglende

udnyttelse af en så oplagt rationali-

seringsgevinst, som oven i købet

fører en række meget positive og

væsentlige sidegevinster med sig,

er sikkert mange.

Givet er det i al fald, at det

omtalte datagenbrug kun kan gen-

nemføres i praksis, hvis der findes

og anvendes et ”ordningssystem”

med en dertil hørende kodnings-

struktur.

Når alle elementer og deres til-

hørende ”hale” af data forsynes

med koder i nødvendigt omfang, er

det muligt at lade vore kære com-

putere arbejde for os - arbejde

med at bringe orden i kaos, såle-

des at vi på den ene side kan få de

oplysninger vi ønsker og på den


V&S Prisdata 2008

Vi sætter pris på byggeprojekterV&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift.

V&S Prisdata fås i digital version og i bogform. Læs mere og bestil på vs.byggecentrum.dk. Du kan også kontakte os på 70 12 06 00.

BYG

GEC

EN

TR

UM

DS8

00

5

anden side kan genbruge data i

ønsket omfang.

Dette ordningssystem, som er

kernen i al informationsstrukture-

ring, har vi nu fået i form af DBK -

og det er kun op til os selv at bruge

det og dermed opnå de væsentlige

rationaliseringsgevinster, som ligger

gemt og venter på at blive opdaget

og udnyttet.

Når 'Hamlet' indvier sceneni det nye Skuespilhus den16. februar, behøver skue-spilleren ikke være bekym-

ret for, om han når ud helttil publikum. Det nye skue-spilhus er nemlig skabtspecielt til teater, og der ertaget højde for alt fra efter-klangen af replikkerne tilnærheden til publikum.

Når Skuespilhuset bliver indviet

med en opsætning af Shakespea-

res berømte stykke lørdag den 16.

februar, er der én ting 'Hamlet' ikke

behøver være eksistentielt usikker

på: Rummet, han befinder sig i, er

designet til skuespil.

Store Scene – som den største

af husets tre scener hedder – er

nemlig bygget til at have en efter-

klangstid på et sekund – hvilket er

"helt afgørende for naturalistisk

spil", som teknisk direktør på Det

Kongelige Teater, Nikolaj Jensen,

formulerer det. Til sammenligning

har Operaen en efterklangstid på

1,6 sekunder, mens en koncertsal

typisk klinger i to sekunder.

"Huset har alle de grundlæggen-

de funktioner, som indgår i en vel-

fungerende teatermaskine, og det

har været fantastisk spændende at

skræddersy Skuespilhuset til Det

Kongelige Teater. Vi har villet give

optimale betingelser for dét, som

det hele handler om, nemlig

mødet mellem publikum og skue-

spil,“ fortæller arkitekt Henrik

Schmidt fra arkitekterne Lundgaard

& Tranberg.

Der er kun 18 meter fra forsce-

nen til det publikum, der sidder på

bagerste række. En sådan nærhed

vil ifølge skuespiller på Det Kongeli-

ge Teater, Henning Jensen "skabe

et mirakel igen og igen på scenen."

Både skuespillere og det tekniske

personale har haft indflydelse på

udformningen af Skuespilhuset.

Et hus med dramaUd over at Danmark for første gang

i mange år får et teater, der helt og

holdent er bygget til drama, har

nationalscenen fået tre moderne

scener under samme tag med

plads til i alt 1.000 mennesker.

Dramaet foregår dog ikke kun på

scenen, men begynder allerede

udenfor:

„Adgangen til huset sker via en

kæmpe træbeklædt promenade, et

slags fortov, der svæver ud over

vandet på skæve pæle a la Vene-

dig. Promenaden løber hele vejen

rundt om huset. Det arkitektoniske

drama fortsætter i den glasbeklæd-

te foyer, som er omgivet af vand på

tre sider. Man vil kunne se ind til de

rå murstensvægge, de brede trap-

per op til den store sals balkoner

og til livet, der udfolder sig i foye-

ren,“ forklarer Henrik Schmidt.

Huset vil udstråle liv nærmest

døgnet rundt. Fra siden ind mod

Kvæsthusgade kan man om dagen

kigge ind gennem vinduessprækker

i muren og se nogle af forberedel-

serne til aftenens forestilling. I den

kvadratiske, glasomkransede tage-

tage, udspændt mellem store stål-

gitterdragere, er der faciliteter til

skuespillere og administration,

blandt andet kantine og prøverum,

med en formidabel udsigt over

vandet.

Om aftenen bliver livet på tage-

tagen og naturligvis på de i alt tre

scener omdrejningspunktet.


Backstage på det nyeskuespilhus

Ved siden af topmoderne faciliteter og masser af plads har Skuespilhuset enbeliggenhed, der giver medarbejdere og publikum en fantastisk udsigt over vandog by. På billedet ses også den lange promenade i eg, hvorfra der er indgang tilSkuespilhuset.

Publikum sidder i havnenDen nye nationalscene stikker cirka

50 meter ud i havneløbet i Køben-

havns Havn. Det er denne del af

huset, som rummer tilskuerpladser-

ne, mens skuespillerne står på

kajkanten. Selvom skuespillerne har

sit på det tørre, behøver ingen

blandt publikum at bekymre sig om

at få at få våde sko. Området er

nemlig helt inddæmmet og oven i

købet sikret mod skibskollisioner.

Derudover er grundvandssænknin-

gen kontrolleret, så den ikke breder

sig ind under den indre by, hvor fle-

re gamle huse er bygget på pæle.

"Skuespilhuset er en stor udfor-

dring rent fagligt, men også plan-

lægningsmæssigt, hvor vi koordine-

rer med bygherre, bruger, bygherre-

rådgiver, arkitekt og øvrige rådgive-

re. For COWI betyder projektet, at vi

er med i noget historisk. Skuespil-

huset bliver et landemærke i Dan-

mark," siger seniorprojektleder i

COWI Kim Bundgaard.

Under vandoverfladen unders-

tøtter en række borede pæle i bun-

den af havnen promenadedækket

rundt om skuespilhuset. Pælene

har været en konstruktionsmæssig

udfordring for rådgiverne og entre-

etagen varierer voldsomt, og derfor

skal bygningen, i lighed med f.eks.

store brokonstruktioner, kunne

optage egentlige bevægelser," for-

tæller Kim Bundgaard.

Mens det frie spænd i store

udhæng mod vandet giver huset et

let og luftigt udtryk, er frie spænd på

op til 48 meter inde i huset med til

at sikre teatret optimal funktionalitet.

Eksemplarisk byggeprocesByggeleder Mikkel Mikkelsen fra

COWI, som har repræsenteret byg-

herren, Kulturministeriet og Det

Kongelige Teater, over for både

entreprenør, arkitekt og myndighe-

der, er rigtig tilfreds med projektet.

Overordnet har han været bindeled

til skuespilhusets naboer, ligesom

han har haft ansvar for, at tidsplan,

økonomi og kvalitet blev efterlevet.

"Det har været et eksemplarisk

byggeforløb. Vi er færdige til tiden,

og budgettet er overholdt. Det skyl-

des i særlig grad en meget aktiv og

stærk bygherre, bl.a. personificeret

ved Det Kongelige Teaters chef,

Michael Christiansen, der som tidli-

gere formand for Øresundsbro

Konsortiet har stor erfaring fra byg-

ning af Øresundsbroen."

Pressemateriale/COWI

prenøren, der bl.a. har skullet tage

hensyn til gamle kajkonstruktioner,

en 132kV ledning, der løber på

tværs af havnebassinet, og jord-

bundsforhold af moræne, smelte-

vandssand, kalk og flint.

Flot udsigt over havn oghovedstadVed siden af topmoderne faciliteter

og masser af plads har Skuespilhu-

set en beliggenhed, der giver med-

arbejdere og publikum en fanta-

stisk udsigt over vand og by. Især

får medarbejderne en fantastisk

udsigt fra den øverste etage over

havnen mod Operahuset.

Den øverste etage på Skuespil-

huset har et udhæng på 26 meter,

hvilket cirka svarer til længden af to

busser. Etagen, der rummer husets

kontorfaciliteter, har ikke nogen

form for synlig understøttelse og

synes nærmest at svæve frit.

"Kontoretagen er lidt af en kon-

struktiv bedrift. I modsætning til

Operaens tag på den anden side af

havnen, er der her tale om en

egentlig etage med bibliotek, kon-

torer og kantine. Belastningen på


Midt på taget ses det 32 meter høje kobberbelagte scenetårn, som er et af skuespilhusets mange karakteristiske vartegn. På mindre end et år forvandlede tårnetsblanke kobber sig til den nuværende brune farve. På 10-30 år vil det yderligere irre fra brun til grøn. Tempoet afhænger af luftens syreindhold. Foto: Jens Lindhe

Det 150 meter lange promenadedæk af egetræsplanker står på skæve betonpæ-le a la Venedig. Der er adgang til teatret fra hver sin side af det svævende fortov,der ligesom foyer og publikumssal befinder sig over det oprindelige havneind-løb. Foto: Jens Lindhe

Leverandør til teknisk forvaltning

66 TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt

Ny hjemmeside skalfremme miljøeffektivteknologiDanske virksomheder og iværksættere med grønne produkter eller

ideer fik 1. februar en bedre indgang på nettet til gode råd om mil-

jøeffektiv teknologi. På den nye hjemmeside

www.ecoinnovation.dk, der er lanceret af Miljøministeriet, kan inte-

resserede finde relevant viden om miljøeffektiv teknologi. Blandt

andet kan erhvervsfolk med en god idé til miljøeffektiv teknologi

finde oplysninger om tilskuds- og finansieringsmuligheder og part-

nerskaber for innovation. Hjemmesiden fortæller også om både

den danske og den europæiske indsats for at fremme miljøeffektiv

teknologi. Endelig kan man læse om den rådgivning, som det

nystiftede Sekretariat for miljøeffektiv teknologi i Miljøstyrelsen tilby-

der virksomheder og iværksættere, når det handler om udvikling og

markedsføring af ny miljøteknologi.

Målet med hjemmesiden og sekretariatet er at bidrage til, at især

danske virksomheder, iværksættere og forskere får et bedre grund-

lag for at målrette udvikling og markedsføring af nye miljøeffektive

teknologier til fremtidens behov. Begge initiativer er en del af rege-

ringens handlingsplan om fremme af miljøeffektiv teknologi. Den

kan også findes på hjemmesiden.

4 tekniske rådgiverevandt EU-udbudSKI har netop gennemført fire EU-udbud på rådgivende ingeniør-

ydelser, der gør det nemmere for kommuner og andre offentlige

organisationer at få direkte rådgivning inden for bygge- og anlægsar-

bejde uden selv først at skulle gennemføre et udbud. 44 firmaer

blev valgt som leverandører.

Den offentlige sektor indkøber rådgivende ingeniørydelser for ca.

4 mia. kr. årligt. Et tal der ventes at stige de kommende år i takt med

øgede investeringer til eksempelvis infrastruktur og byggeri.

Rammeaftalerne sikrer en lang række rådgivningsydelser inden

for fire områder: Planlægning, bygherrerådgivning samt henholdsvis

bygge- og anlægsprojekter. Opdelingen følger den faglige organise-

ring og ydelsesbeskrivelser i branchen.

Opdelingen sikrer tillige, at specialiserede samt mindre rådgiv-

ningsvirksomheder er kommet med på aftalen. Ca. halvdelen af virk-

somhederne har færre end 50 ansatte eller er specialiserede. Og

det er positivt vurderer adm. direktør Søren Jakobsen, SKI.

”Aftalen betyder, at offentlige organisationer kan gå direkte i dia-

log med de valgte tekniske rådgivere på SKI-aftalen, hvis de står over

for at skulle i gang med en planlægningsopgave eller et bygge- og

anlægsprojekt. Der er stor bredde i leverandørfeltet, både nogle af

de største i branchen er præsenteret samt en række mindre rådgive-

re. Med sin brede geografiske dækning vil det stort set være muligt,

at hente rådgivning over hele landet”, siger Søren Jakobsen.

En kreds af SKI´s kunder blandt kommuner, ministerier og halvof-

fentlige virksomheder har været med i udbuddets følgegruppe for at

sikre, at aftalen dækker disse organisationers behov. Følgegruppen

har fulgt udbuddet og haft indflydelse på opdelingen i ydelser,

udbuddets indhold samt evalueringsmodel.

SKI venter, at offentlige organisationer vil indkøbe rådgivningsy-

delser på aftalen i 2008 for ca. 155 mio. kr. I 2009 ventes brugen af

SKI´s aftale at stige til ca. 900. mio. kr.

Rammeaftalen træder i kraft 1. marts 2008 og løber i to år med

mulighed for yderligere to gange et års forlængelse.

Flere oplysninger på: www.ski.dk

Syv vejprojekter udskydes et år I alt syv statslige vejbyggerier bliver sat i bero i mindst et år. Det sker

som en konsekvens af en samlet budgetoverskridelse på Vejdirekto-

ratets anlægsbudget på 2,2 milliarder kroner.

Skæbnen for de syv vejbyggerier bliver først afgjort ved de politi-

ske forhandlinger til efteråret. Til den tid skal de konkurrere med

andre trafikinvesteringer, som politikerne ønsker på banen.

Dansk Orienterings-Forbundog COWI indgår omfattende samarbejdsaftale COWI og Dansk Orienterings-Forbund partnere i et nyt spændende

samarbejde.

For Dansk Orienterings-Forbund betyder partnerskabet at forbun-

dets klubber får adgang til den nyeste teknik til fremstilling af grund-

materialer til brug ved korttegningen. Med adgang til landsdækkende

luftfoto, DDO® og digitale højdemodeller, DDH® bliver orienterings-

kortene fremover betydeligt bedre, især når arbejdet i terrænet kom-

bineres med GPS teknologi.

COWIs forretningsenhed for Geografisk Information en af Europas

førende kortproducenter baseret på digital kortlægning. Kort af top-

kvalitet er orienteringssportens idrætsplads, og partnerskabet med

Dansk Orienterings-Forbund tager afsæt i dette fællesskab.

Som en meget synlig del af samarbejdet overtager COWI retten til

navnet på forbundets Danmarksturnering for klubhold. ”DM hold”

hedder fra 1. januar 2008: COWI ligaen.

66 TEKNIK & MILJØ I


TEKNIK & MILJØ I NYT 67

Erhvervsnyt

Danmark EU's nummersjok i vind-udbygningDe stillestående energiforhandlinger er med til at skræmme

investorer fra at bygge nye vindmøller, siger Dansk Industri ifølge

dagbladet Information. Som eneste EU-land præsterede Danmark i

2007 at reducere sin installerede vindmøllekapacitet. Mens lande

som Spanien, Tyskland og Frankrig stormer frem med nye vindkraft-

anlæg, ligger Danmark helt i bunden af EU-statistikken - i klasse

med lande som Cypern, Malta og Luxembourg. Alene Spanien for-

måede sidste år at bygge nye møller med en kapacitet svarende til,

hvad Danmark samlet har opbygget gennem de seneste 30 år.

Kilde: www.inf.dk

NIRAS styrker sine GIS-kompetencerØnsket om god og letforståelig geografisk information stiger stærkt

i disse år ikke mindst fordi, der hele tiden kommer nye tekniske

muligheder. Det mærker man også i rådgiverbranchen og er en af

de centrale grunde til, at en af landets største rådgivervirksomhe-

der NIRAS nu styrker deres kompetencer inden for feltet.

Det sker med overtagelsen af alle aktiviteterne i det højt specialise-

rede firma U-GIS, hvis medarbejdere, aktiviteter og aktiver fremo-

ver bliver fuldt integreret i NIRAS. "Selvom vi allerede står stærkt

på GIS-området og er langt fremme inden for fx Remote Sensing

og satellitfotos giver den nye konstruktion også vores kunder helt

nye muligheder. Med de ekstra resurser og faglige kompetencer

kan vi både tilbyde en række ydelser, som forbedrer kundernes

udbytte og en langt bredere vifte af ydelser og produkter, som vi

gerne har villet levere, men ind til i dag har manglet", siger Carsten

Toft Boesen, som er administrerende direktør hos NIRAS.

København vejleder pro-fessionelleKøbenhavns Kommune har på en hjemmeside samlet relevant

materiale om private projekter angående veje, pladser og parker.

Til private rådgivere, entreprenører og andre professionelle samar-

bejdspartnere, der arbejder med byens veje, pladser og parker, er

der via hjemmesiden bl.a. adgang til:

• Designmanual for Byens Rum i Københavns Kommune

• Ansøgningsvejledning for private projekter på veje, pladser og

parker

• Københavns Kommunes udbudsparadigmer for projekter på

veje m.m.

• Krav til tegningsmaterialer ved projektering af veje m.m.

• Linksamling med relevante links på vejområdet.

Derudover har hjemmesiden en særlig indgang for borgere, der

skal i gang med et privat vejprojekt - enten på offentlig vej eller på

deres egen private fællesvej.

Brønderslev Kommune fårVejdirektoratets Idépris Vejdirektoratet udvider nu sin uddeling af Årets Vejpris til også at

omfatte en Idépris. Idéprisen gives til et projekt, som er i planlæg-

ningsfasen og rummer særlige kvaliteter. Første modtager bliver Brøn-

derslev Kommune for udarbejdelsen af masterplan og designmanual

for det helt nye boligområde, Nordbyen.

De detaljerede bebyggelsesplaner med et varieret system af veje

og stier viser sympatiske klyngebebyggelser med lave bebyggelses-

procenter og gode muligheder for fællesskab og sammenhæng med

det omgivende landskab.

Juryen ønsker at påskønne projektets intentioner og ambitionsni-

veau for dermed at opfordre de mange involverede aktører til at reali-

sere projektets mange originale og kvalitetsbærende aspekter. Især

idékataloget vidner om indlevelse og fornyelse. Projektet skal ses

som et opløftende indlæg i debatten om en kvalitativ udvikling af

boligområder i byens periferi.

”Vi fornemmer, at den nye bydel kan blive et særligt godt sted at

bo, hvis de ambitiøse og smukke forslag til fysisk udformning bliver

efterlevet,” udtaler juryen.

Invitation til kommunale medarbejdere.

Hvor og hvornår?

Pris og tilmelding

Program

Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) inviterer til temamøde om vejbelysning.

• Der er kommet nye sikkerhedskrav til vejbelysning. Hvordan håndteres disse?• Driftsaftaler omkring vejbelysning, hvordan kan det skrues sammen.• Og hvordan er det med regler om udbud, kontrakter, afgiftsfritagelse osv.

De nye sikkerhedskrav fremgår af stærkstrømsbe-kendtgørelsens afsnit 6B og 8. For eksisterendeinstallationer skal kravene i bekendtgørelsen væreopfyldt senest 1. juli 2008. Man har dog mulighedfor at få forlænget denne frist ved indsendelse afen indsatsplan til sikkerhedsstyrelsen. Et er sikker-hedskrav noget andet er daglig drift, her ser vi påhvordan en driftsaftale kan se ud.

Hvordan er det med reglerne om udbud, kontrakterog afgiftsfritagelse? Hvilket direktiv hører vejbelys-ning under, og hvad med anlægsinvesteringer? Kandisse indbygges i en driftsaftale eller skal disseudbydes særskilt? Her vil Kammeradvokaten infor-mere.

Link til bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27401.

Temamødet afholdes iHORSENS: Onsdag den 27. februar 2008, Horsens Rådhus,

mødelokale 4, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens.Haslev: Onsdag den 5. marts 2008, Slagterivej 25, 4690 Haslev.

Indgang ved Seas-Nve’s reception.

Tidspunkt: Kl. 13.00 – 16.00. Der vil blive serveret kaffe/te med kage undervejs.

Deltagelse i temamødet er gratis. Tilmelding hurtigst muligt og senest fredag d. 22/2 for mødet i Horsens og fredag d. 29/2 for mødet i Haslev til KTC’s sekretariat på mail [email protected].

Programmet vil indeholde følgende:• De nye sikkerhedskrav til vejbelysning og udelys i det hele taget. Kurt Hincheli Hejlesen

Seas-Nve.• Hvordan kan en driftsaftale se ud. Henrik Olsen Seas-Nve.• Regler om udbud, drift og anlæg samt afgiftsfritagelse. Kurt Barteleben Kammeradvokaten.

VELKOMMEN

TEKNIK & MILJØ I NYT 69

”Videreudvikling af medarbejdernes

juridiske kompetencer er væsentlig.

Det kan ikke være andet end posi-

tivt, at der skabes en fælles forstå-

else på et højere niveau af grundla-

get for affaldsadministrationen i

Danmark”, siger Jacob H. Simon-

sen, direktør i RenoSam. Derfor har

RenoSam i samarbejde med advo-

kat Mads Kobberø fra Bech-Bruun,

Professor Birgitte Egelund Olsen fra

Århus Universitet samt Pernille

Aagaard Truelsen fra Energimiljø

sammensat et kursus i affaldsjura.

Affaldsjuraens a til zReguleringen af affald er omfattet

af et kludetæppe af love og

bekendtgørelser. Reguleringen kan

være noget af en jungle at finde

rundt i. Mange af de centrale

begreber og forhold kan være van-

skelige at læse direkte ud af lov

eller bekendtgørelse. Der er derfor

ofte nødvendigt at ty til domsprak-

sis fra både Danmark og EU, samt

fortolkningsbidrag i vejledninger og

skrivelser fra bl.a. Miljøstyrelsen.

Målgruppen for RenoSams kur-

sus om affaldsjuraens A-Z er admi-

nistrative medarbejdere ansat i

affaldsselskaberne og kommuner-

ne, der til dagligt beskæftiger sig

med affaldsspørgsmål.

Igennem kurset får deltagerne et

indgående kendskab til de centrale

dele af affaldsreguleringen med

henblik på anvendelse i den dagli-

ge drift og myndighedsbehandling.

Kurset løber over et halvt år og

består af 3 moduler, hver af 2

dages varighed.

Kurset tager udgangspunkt i den

eksisterende affaldsregulering og

bliver illustreret ved gennemgang af

konkrete sager, domme og cases.

De nyeste diskussioner og anbefa-

linger om den fremtidige indretning

af affaldsregulering inddrages ligele-

des på kurset.

Der er lagt vægt på at veksle

mellem teoretisk gennemgang af

affaldsreguleringen og gruppearbej-

de, med konkrete opgaver og cases

med efterfølgende opsamling.

”Jeg synes, det har været et

super godt kursus. Vi har været

igennem rigtigt meget materiale, så

man kan nok sige, det har været

både hårdt, aktuelt og relevant.

Den komplekse og tørre jura bliver

formidlet så den bliver spiselig. Og

når den først er spiselig, kan man

huske det. Mange af de diskussio-

ner der har været om juraen på

kurset, har jeg direkte kunne bruge

i min dagligdag”, siger Mette Suhr

Stoffregen, afdelingschef for logistik

og genanvendelse hos affaldssel-

skabet REFA.

”Vi er positivt overrasket over de

meget flotte tilbagemeldinger, vi

har fået på kurset. Vi har derfor

også besluttet os for at udbyde det

igen”, slutter Jacob H. Simonsen.

Første hold på 24 personer er

netop ved at fuldføre kurset. Andet

hold starter midt i marts.

Hvis du vil vide mere om kurset

”affaldsjura A-Z” kan informationen

findes på www.renosam.dk

§

§§ §

§§

§

§

§§Juridisk kompetenceudvik-ling på affaldsområdet


Ekstern støj ....................................................................................................................3. mar.Pumpetræf 2008, Avedøre .......................................................................................6. mar.Tilslutningstilladelser til offentlig kloak.........................................................6.-7. mar.Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering..................10.-11. mar.Miljøvurdering af planer og programmer..................................................10.-11. mar.Udbud af kloakopgaver ...................................................................................10.-12. mar.Pumpetræf 2008, Ferskvandscentret..................................................................13. mar.WinRis brugerkursus - spildevandsdata på Danmarks Miljøportal ...........26. mar.Luftvejledningen .......................................................................................................27. mar.Mikroskopering af aktiv slam........................................................................27.-28. mar.Nedsivningstilladelser ..............................................................................................31. mar.IT- og GIS-strategi og værktøjer i kloakforsyningen ........................................1. apr.Jordforurening fra villaolietanke.............................................................................2. apr.Landbrugstilsyn og -administration..................................................................7.-8. apr.Procesteknik 1 ..........................................................................................................7.-9. apr.Miljøansvarsloven .........................................................................................................8. apr.Miljøgodkendelse af husdyrbrug .....................................................................9.-10. apr.Træf for naturplejere.................................................................................................10. apr.Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................14.-15. apr.Administration af naturbeskyttelseslovens §3..........................................15.-16. apr.Besigtelse af naturarealer ...............................................................................21.-22. apr.Beredskab og indsats ved akutte forureninger .........................................21.-22. apr.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mereom kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

KTC-nyt

Høringssager:I perioden 6. jan. – 5. feb. 08 har

faggrupperne afgivet svar i følgende

høringssager:

Bekendtgørelse om beretninger om

miljøtilsyn og miljøgodkendelser

Nyt lovforslag om SDO lån

Udkast til bekendtgørelse om til-

skud til opretholdelse af ændret

afvanding

Vejledning om krydsoverens-

stemmelse & vejledning om kontrol

med krydsoverensstemmelse

Udkast til ændring af miljømær-

kebekendtgørelsen

Udkast til forslag til lov om

ændring af lov om trafikselskaber og

lov om jernbane

Ændring af byggeloven

Lovforslag om miljøskader

Udkast til revideret elskrotbe-

kendtgørelse

Forslag til ændring af love om

elforsyning, naturgasforsyning, varm-

eforsyning og Energinet.dk

Skemaer vedr. udarbejdelse af de

kommuneplaner

Forslag til lov om ændring af lov

om byfornyelse og udvikling af byer

Nye medlemmer i perioden6. januar - 5. februar 2008

Direktør Jan Fjorder Bornholms Forsyning A/S

Berggreen siger farvel Direktør i Rudersdal Kommune,

Carl Steen Berggreen, har efter 20

år i kommunen valgt at gå på pen-

sion. C.S. Berggreen blev ansat

som stadsingeniør i den daværen-

de Søllerød Kommune i 1988

efter 18 år i Vejdirektoratet - de sid-

ste 10 som chef for Drift og Vedli-

geholdelsen af statsvejene.

I de forløbne år har C.S.

Berggreen skabt betydelige resulta-

ter med sine mange ideer, visioner

og sin handlekraft, der er kombine-

ret med et stort organisationsta-

lent. Det kom bl.a. til udtryk, da

Søllerød Kommune som den første kommune i landet privatiserede

sine renseanlæg. 15 år senere stod han for nedlæggelsen af de to æld-

ste renseanlæg og fik dem erstattet med underjordiske bassiner og led-

ninger. Ligeledes udviklede C. S. Berggreen tidligt partnerskabs-modeller

med private firmaer – en moderne samarbejdsform mellem det offentli-

ge og erhvervslivet, der senere har vist sig at være stor interesse for.

Sine organisatoriske evner fik Carl Steen Berggreen ikke mindst

mulighed for at udfolde i 2000, da Søllerød Kommune gennemførte en

større organisationsændring. Den betød bl.a., at de tidligere forvaltninger

– herunder han egen tekniske forvaltning – blev nedlagt og erstattet af

en moderne områdestruktur. I samme forbindelse blev den overordne-

de ledelse samlet i en direktion, som C. S. Berggreen fik plads i med tit-

len Direktør for Teknik og Kultur.

Rudersdal Kommune inviterer til afskedsreception i Rådssalen på

rådhuset i Holte, fredag d. 29. februar kl. 10 – 12.

HUSK konferencen

Chef i Teknik og MiljøSe side 53



ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.



Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.



Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.

C. G. Jensen A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogRokvej 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.cgjensen.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk



RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.



PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.

Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: [email protected]

No

Be

lls

.dk

På DTU’s masteruddannelse i Teknisk miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder.

Du lærer:

Adgangskrav:

Varighed:

Pris:

Ansøgningsfrist: Studiestart:

www.tml.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse

Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø

Velkommen til informationsmøderKøbenhavn:Århus:

teknik & miljø februar 2008

Documents