MEDDELELSER FRA DANSK SV0MME- OG L1VREDNINGS-FORBUND

~""""" \~J ~ SIDE 2 ..SVØMMESPORT NR. 10 ..............W'W'CW ................' cY

,~~~,~ Buen 5,

6000 Kolding,lif . (05) 53 55 22Mandag-fredag 9.00-16.00Giro-nr. 6 45 i7 70Telegramadr .: Danswim.

Bestyrelsen:Forbundsformand:

Kai Holm,Øgårdshøjen 11, 8800 Viborg,tlf. (06) 62 55 47.

Forbundskasserer:Jimmy Kiiehne, Lundebakken 32,5250 Odense SV, tlf. (09) 96 29 04.

Region vest:JSU's formand:

Jørn Tønnov Nielsen, Jellebakken 7,8240 Risskov, tlf. (06) 21 18 25.

FSU's formand:Jens Erik Kornbech,Tietgens Alle 57, 5230 Odense Mtlf. (09) 14 64 55.

Regionsrepræsentant:Poul Mortensen,Kærvej 2, Visse,9210 Aalborg Sø . Tlf. (08) 31 43 15

Region øst:SSU's formand:Paul Johansen , Bjørnens Kvarter 10E,2620 Albertslund, tlf. (02) 64 94 47

KSU's formand:Willy Jørgensen , Emtedalen 40,2730 Herlev, tlf. (02) 94 22 10

SUS's formand:Grethe Ericksson, Skovgårdsvej 49,4900 Nakskov, tlf. (03) 92 09 33

Udvalgsledere :DSLF's livredningsselskabs-formand:

Lone Frandsen, Krudttårnsvej 69,2791 Dragør, tlf. (01) 53 07 28.

DSLF's svømmeleder:Karl Chr. Koch, Hyllingeparken 25,

4070 Kr. Hyllinge, tlf . (02)40 47 96.DSLF's vandpololeder:

Svend Holm, Redstedsgade 5,6400 Sønderborg, tlf . (04) 42 33 35

DSLF's springleder:Kaj Norring, Halvejen 3,9850 Hirtshals, tlf. (08) 94 44 00

DSLF's syneroleder:Tove Bentsen, Lundebakken 32,5250 Odense SV, tlf. (09) 96 29 04

Æresmedlemmer:Livsvarigt medlem:

. Willy Baade, Set. Kjelds Plads3,2100 København ø, tlf. (01) 20 58 60

Svømmesport, redaktion rn.v.:Glenn Olesen, Idrættens Hus,

Brøndby Stadion 20, 2600 GlostrupTlf. (02) 45 55 55 lokal 391

hverdage 10.00-14.00Annoncer hos redaktionen.Tryk: Fjerritslev Avis Offset.

Svømmesport nr. l, 1984 udkommer fre­dag den 23. januar 1984.Redaktionen til dette nummer sluttermandag den 9. januar 1984. Indlæg ogannoncer skal være redaktionen i hændesenest denne dato .

arena••• Leverandør til DSLF

LEDERSEMINAR I DSLFI weekenden 29.-30. oktober 1983 var forbundets bestyrelse samlet til et kombi­neret møde og seminar .Wee kendens program var drøftelse af emnerne:

licenssystemertruslen fra andre organisationersponsormulighederbudgetteringsprincipperorganisationens opbygning

og efter oplæg fra en af deltagerne om et givet emne blev der gennemført endrøftelse af dette, hvor indlederen var leder af debatten.Som noget overordnet kan det konstateres, det var et frugtbart møde, der bl.a.klart viste , at den megen snak om samarbejdsproblemer intet har på sig.Der skal her kun foretages en ganske kort kommentering af emnernes indhold,idet konklusionen på seminaret blev , at nogle af emnerne skulle udsættes for enbredere drøftelse. Denne drøftelse er planlagt til lørdag den 18. februar 1984. Det­te betyder endv idere at DSLF's ordinære repræsentantskabsmøde flyttes til søn­dag den 19. februar 1984.Emnet licenssystemer blev forelagt af Karl Chr. Kock, med udgangspunkt i hvor­dan en række andre specialforbund i Danmark gjorde på dette område . KCK fore­lagde derefter en mulig model til drøftelse. Dette emne vil blive yderligere forbe­redt og medtaget på »debatdagen« den 18/2-84.Emnet konkurrence fra andre organisationer blev forelagt af Svend Holm, og detkan konkluderes, at dette emne hænger nøje sammen med spørgsmålet om,hvorvidt vor nuværende organisationsform giver en enhed, der er slagkraftig nok.Dette emne blev drøftet med Jørn Tønnov som indleder og ordstyrer.Jørn Tønnov kom i sit indledende indlæg ind på såvel geografisk struktur somspørgsmålet om etablering af områdemøder for de sportslige områder, med mu­lighed for formalisering af større indflydelse til klubberne på planer og valg.En sammenkobling af emnet konkurrence fra andre organisationer (SH) med em­net organisationsstruktur (JTN) foretages, og dette emne vil blive hovedindhol­det i »debatdagen« den 18/2-84.Jens Erik Kornbech var indleder på området sponsormuligheder, og på basis afdrøftelserne blev det besluttet, at Jens Erik arbejder videre med direkte sponsor­muligheder, Grethe Ericksson arbejder med etablering af træningslejre, PaulJohansen arbejder videre med en styrkelse af zplet & Plotte-syst emet , og JørnTønnov arbejder videre med spørgsmålet om etablering af tekniske seminarer .På budgetteringsområdet var Jimmy Kaehne indleder, og debatten resulterede ienighed om nogle principper som Jimmy nu formal iserer og forelægger til vedta ­gelse på førstkommende bestyrelsesmøde.Som noget nyt og meget nødvendigt besluttede bestyrelsen at forbundet frem­over skal være langt mere aktivt på områderne »vandbehandling« og »medicinskforskning«. Første handling i denne forbindelse er allerede gennemført, idet vi haroprettet to nye stabsudvalg. Som formand for det ene - og teknisk rådgiver forDSLF - er udpeget Poul Kaas. Som formand for det andet - og medicinsk rådgiverfor DSLF - er udpeget embedslæge Preben Rudiengaard . Begge de herrer erbosiodende i Herning. En nærmere præsentation af de to vil blive foretaget her iSvømmesport i de kommende numre , ligesom deres arbejdsområde vil blive om­talt.Et spørgsmål står nu tilbage, nemlig hvem skal deltage i seminaret den 18/2-1984.Bestyrelsens oplæg er, at unionerne efter eget ønske kan medtage relevantepersoner fra unionens bestyrelse og udvalg . Herudover deltager DSLF's udvalgs­ledere og præsidiemedlemmer der ikke er unionsledere.På denne måde bliver det selvfølgelig en stor forsamling, men vi opnår samtidigat der i denne kreds vil være en lang række personer, der også er klubbestyrelses­medlemmer, og derved skulle debatten jo kunne blive endnu bredere. ,

FORSIDEBILLEDE'Begyndersvømning, Plask- og Leg-hold og morffar-bam-hold er en væsentlig delat dansk svømning i dag. I en svensk artikel fortæller Birger Buhre om sit syn påfremtidens svømmeskole. På forsiden er det et par plask- og leg-svømmere, somhygger sig i det våde element.

..........~ ~cøtwt&1QI SVØMMESPORTNR.10-SIDE5 ~~<c«

BESl yl?E:LS E.

I~-

programmet. Da forbund et skal ti lgodese alle 5discipliner og ikke mindst leve op t il mottoetom »Farniliens Totalidræt« må udsnittet nød­vend igvis være noget bredere - gerne bredereend det er nu - og opdelingen som er vist oven­for er eft er min mening et stort skridt i den rig­tige retning . Om der skal gås endnu mere dra­stisk til værks, kan jeg ikke se, da ideen bag dethele bl.a. går ud på at styrke et amt ssamarbej­de, hvor det er naturligt at gøre det.Forfatteren af denne artikel anser det ikke forumuligt, at noget af det gode unionsinddelin­gen i dag har, helt skal kastes bort. På kursussi­den er det naturligt , at der sker en samordningaf aktiviteterne, sådam som det er sket indt ilnu. At der skal koo rdineres og init ieres fra ledel­sen kan ingen være i tvivl om .En del af de øvrige akt iviteter kan gøres inden­for amtet og hvis der er for lidt spillerum - vand­polo og syncro - har man de stående udvalg,der i det nye er tænkt sammensat af leder og etarbejdsudvalg. Skal der endelig gøres nogetudover amtsplan kunne det tænkes, at der varen slags regionsråd, som med beføjelser til atkoordinere f.eks. regionsmesterskaber af en­hver art og andet kunne formidle den nødven­dige kontakt til amtskredsen.Der er indtil flere muligheder for samarbejde påtværs og på langs. De økonomiske aspekter iopsplitning af unionerne vil jeg undlade at kom­me ind på, da de må blive en følge af en givenbeslutning om ændringerne. Det bør i hvert faldikke være det, der standser »trernskridtet«.Om der er noge n chancer for at noget af oven­stående kan realiseres, er ikke til at sige på for­hånd. Det nuværende repræsentantskab skalmed mindst 42 stemmer vedtage ændringerne,som for en stor dels vedkomm ende derved ermed til at afskaffe både sig selv som bestyrel­sesmedlem i en union og hævdv undne tradit io­ner i dansk svømnin g. At der i anden sammen­hæng er brug fo r »de overt lødiqe« har jeg ikkevillet tage op ved denne lejlighed.Fra hvornår kunn e evolut ionen føres ud i prak­tik? Hvis man vil f ra 1. januar 1985?Med denne forholdsvis korte og bevidst lidtmangelfulde præsentation, vi l jeg overlade dis­kussionen om ideerne til klubb er, unioner ogandre besluttende organer t il behagelig debat .Efter min overbevisning er der flere mulighedergemt i det skrevne, hvis man vil gøre noget vedsagen. Hvor meget eller hvor lidt vil debatten vi­se.

49,228,212,57,32,8

% af DSLF15,211,110,78,67,46,66,56,45,04,94,94,74,03,9

133613114

9

Klubber3525281614181714121116191311

Delingen af det Storkøbenhavnske område i toer gjor t her under hensyn t il de særlig e forhold,der er i de to kommun er. Bornholms amt er iklubantal betydeligt mindr e end alle andre, atdet falder natur ligt at lade dem indgå i områdetKøbenhavn-Frederiksberg.Kan disse tal og indd elinger bruges til noget fo r­nuftigt? Mul igvis, det er bl.a. det, det er tankenat bruge en del tid på ved næste års repræsen­tantskabsmøde.I det følgende skal redegøres for nogle af deideer, som er kom met frem på det sidste.DSLF bevares som forbund , men unionsindde­lingen opløses!!! På nedenstående skit se visessammensætningen af bestyrelse, præsidie ogforretn ingsud valg, hvis det blev realiseret.

Til repræsentantskabsmøder kunne man fore­stille sig, at hver amt/om råde havde et fast antalrepræsentanter, f.eks. 2 pr. amt plus et antal ef­ter forholdstal.Hvad kunn e der opnås ved denne inddeling?I begyndelsen af denne artikel nævnte jeg, atman ved nogle lejligheder havde talt om direktedemok rati fra klubber til forbundsledelse. Jeger ikke sikker på, at det er det helt rigtige manville, idet de fremsatt e udtalelser gik ud på, atde progressive klubber skulle domin ere repræ­sentationen, dvs. klubber med svømning på

58.90033.70015.0008.7003.400

Medlemmer17.80013.00012.50010.1008.7007.8007.6007.5005.9005.8005.8005.5004.7004.600

Amt/områdeArhus .København ( Kbh. - Frb.) .Nordjylland .Frederiksborg .Fyn .Vejle .Storstrøm .Vestsjælland .Ribe .Roskilde .Ringkøbing .Kbh. - Frb. - Bornholm .Viborg .Sønderjylland .

Unionsopdelingen er med de samm e tal:

JSU .SSU .KSU .ffiU .SUS .

SKALFORBUNDETSVEDTÆGTERÆNDRES?I dette nummers leder redegøres der kort forindholdet af det seminar forbundsbestyrelsenafholdt sidst i oktober måned. En af pindene el­ler emnerne var som overskriften angiver, no­get om struktur i forbundet.Der har været talt meget og skrevet noget omstruktur i Dansk svømning i hele forbundets 75­årige levetid, og ligegyldi gt hvad der blivergjort , sker der ny udvikling . For et par år sidenblev der på et repræsentantskabsmøde slået tillyd for, at man skulle nedlægge de forsinkelses­led, der hæmmede direkte kommunikation mel­lem klubb erne - læs unionerne - og forbundetsøverste ledelse. På det t idspunkt var ingen sær­lig ivrige efte r at save den gren af de selv sadpå, eller hvad?Tiden arbejder som bekendt langsomt, særlignår det gælder nye ideer som presser på, menudviklingen kan samtidig skubbe til, at »Ilvvs ketanker« får ny aktualitet.Frit idsloven som vi alle er underkastet på godtog ondt, er i visse afsnit ved at ændre ordlydderhen, at amtsorganisatio ner via amtskommu­nen kan få lokaler i primærkomm unerne stilletgrat is til rådighed svarende t il den ordning, dergælder for en kom munes egne fo reninger. Hvil­ken indf lydelse det har på forbundets vedtæg­ter, kan det umiddelbart være svært at få øjepå. En kendsgerning er det, at amtsko mmunalemidler i større eller mindre grad uddeles til sær­lige formål til idrætt en. Dansk Idræts Forbundvia kredsudvalgene formidler den del, der tilfal­der DIF. Som en parallel t il friti dslovens ændrin­ger, og en styrkelse 'af det amtsarbejde kreds­udvalgene udfører, har DSLF i unionerne søgtat t ilskynde et engagement i amtsarbejdet . JSUhar etableret amtsudvalg af forskellige årsager,FSU er et amt og på den anden side af Store­bælt har nogle ti ltag de seneste år vist sig gavn­lige.Hvis DSLF var opdelt efte r klubb ernes amtsind­deling, ville fordelingen efter januar 1983 tal sesåledes ud:

Pau/Johansen

..........,. ~

svømmesport 1984Successen fortsætter også i 1984! Med 10 numre på 36 sider HVER GANG!Med 4 »taq-ud-sider« i HVERT ENESTE NUMMER!Med endnu flere reportager, resultater og billeder!

Med informationer for aktive, ledere og trænere!

KORT SAGT: Helevejen rundt om DANSK SVØMNING!PRISEN: Højere end i år, menabsolut rimelig!Svømmesport 1984 får du helt AUTOMATISK, hvis du betaler INDEN 1.JANUAR 1984. Girokort fremsendes til alle abonnenter i december måned!

SIDSTE INDBETALINGSFRIST er den 1. JANUAR 1984, efter denne dato slet­tes alle »ikke-betalt« abonnenter!

Jørn Tønnov Nielsen

nuS

Beløb i altNavn GruppeDIK DOK

Synkr o Ulla Jacobsen C kr. 10.000Udspring Dennis Nybro Sørensen C kr. 15.000Svømnin g Bjarne Kragh C kr. 10.000Svømn ing Mai-Britt Schutt C kr. 10.000Svømni ng Karin Palle C C kr. 21.000Svømning Peter Rohde B B kr. 37.000Svømnin g Søren 0stberg B B kr. 40.000

Det tota le beløb er altså kr. 143.000 og det er jo et dejligt t ilskud at få t il arbejdet med disse dygtigeog talentfulde svømmere.Det vil være rimeligt her at anføre, at der efter svømmeforbundets menin g var endnu et par stykk eraf vore aktive, der var berettiget ti l at modtage støtte . Disse var naturligvis også indstillet, men slapaltså ikke gennem nåleøjet.Det er jo nok sådan, at uanset hvor meget man har mod taget, ville man gerne have haft mere. Tildette er der så at sige:»1, der ikke kom med på listen i denne omgang - fat mod, intensiver træningen, og vis gennem snar­lige resultater, at det var en fejl, at du ikke blev godkendt i denne omgang.«Fra DIK/DOK's side er beløbene naturligv is øremærkede, og det bemærkes, at de bevilgede tilskudikke kan forventes konverteret t il anden anvendelse. De respekt ive kandidater og deres foreningervil modtage en specif iceret opst illing direkte.Støtteperioden er 1/11-1983 ti l31 /10-1984.Selv om vi ikke fik alle vore ønsker opfyldt, er der grund til at udt rykke megen tilf redshed med detgode samarbejde, vi har med kontak tpe rsonerne og de bevilgende myndigheder i de to organisatio­ner.

»TEAM DANMARK«Som omta lt i sidste numm er af Svømmesport forventede vi at offe ntliggø relsen af hvilke kandida­ter vi havde fået godkendt ved DIK og DOK, var lige på trapperne. Det var de også, og her bringesdet endelige resultat :

Disciplin

~..................................~...~..........~SVØMMESPORTNR.10·SIDE7 ~~

LÆRATSV0MMEBirger Buhre, tidligere svømmer, træner, UK-chef for det svenske landshold og nuværende journalist, har i en årrækkebeskæftiget sig med moderne svømmeundervisning. I denne artikel, som SVØMMESPORThar fået lov til at bringe,kommer Birger Buhre hele vejen rundt om emnet Begyndersvømning, Plask- og Svemmeskolen, Svømmehistorie mmArtiklen er første kapitel i en ny bog, »Den totaIa Simskolen«, som Birger Buhre udgav i foråret på for/aget LiberLårornedel

Af B irger Buhre

Tre oplevelser har vækket min interesse for em­net »Svørnninq - hvordan læres det« og har førtmig ind på et spor, hvor jeg tror, at man finderdet bedste svar.

BANGKOK 19631. Et besøg på Bangkoks »Floatinq Market«1963. I den beskidte flod dykkede og svømme­de masser af småbørn under glade råb, an­vendte brystsvømningsarmtag og et sakseben­spark. De yngste var fire og fem år. Bevisligthavde ingen eksamineret svømmelærer væretder. Jeg fik at vide, at det var mødre og fædre,der levede i bølgeblikslummen langs med flod­bredden, som havde været sømmelærere . Tooverveje lser: alOver-underviser vi i den sven­ske svømmeskole? bil-lvor meget fremmer enbehagelig vandt emperatur indlæringen afsvømmekundskaber?

LEIPZIG 19692. Temmelig mange stud iebesøg i DDR, et afdem i 1969 specielt helliget den elementæresvømmeskol e og professor Gerhard Lewinsbog »Schw imrnen mit kleinen Leute«. Om­hyggeligt udvalgte øvelser med basis isvømmelege , udformet ikke alene af svømme ­tekn ikere, men også af børnepædagoger påSportschochschule i Leipzig .Ingen svømmepuder (kun af sikkerhedshensyn- eller med mange børn i et dybt bassin) før endbarnet har fået en mulighed for at opleve van­dets bæreevne. Efter to års udførlige undersø­gelser i samarbejde med mange interesserede ide skånske svømmeklubber, skrev jeg bogen»Plask og leg«, som udkom i 1973 på AW Låro­medel, og blev trykt i to oplag , der begge er ud­solgt. Den fastholdt den tidl igere svenskesvømmeskoles opfattelse af brystsvømningsom hovedsvømmeart, men anviste ligesomøsttyskerne bolde , dykkerringe, hula-hop-ringeog andre legeting som det bedste hjælpemid­del, og en rationering af bælter, armpuder ogsvømmestang. Ingen bevægelsesexercis ellerbensparkøvelser i de cirka fem første lektioner(afhængig af elevernes alder), slet ikke før englide- og flyd eprøve var klaret og AHA-oplevel ­sen af vandets bæreevne var prøvet. Med åreneer jeg blevet mere og mere overbevist om, atgode svømmeegenskaber ikke er andet endkunsten at kunne slappe af i vandet.

LOS ANGELES 19653. Men jeg havde allerede i 1965 haft en negativoplevelse som bidrog til at begreberne blev kla­re for mig i emnet »svørnmeindlærinq«, Jeg varlandsholds leder for nogle år tilbage, havde eta­bleret samarbejde med amerikanske svømme ­trænere, »huqqet« og importeret ideer, som jegmente var gode . USA var jo verdens bedste ikonkurrenc esvømning. Jeg blev derfor choke­ret, da min gode ven, Peter Daland, succesfuld

Dette kapitel tilegnes

Johanna, Camilla, Daniel,

Sara, Nic/as, Johan, Lou-L ou,

Bella, Henrik, Anders og alle

de andre småtrolde, som i

MaIens Havbad i somrene

1978-82 lærte mig mere, end

jeg lærte dem

træner ved University of Southern California , vi­ste mig nogle artikler fra Los Angeles Time,hvor det blev konstateret, at den voksne gen­nemsnitsamerikaner var en dårlig svømmer.Han kunne blot svømme cirka 30 yards medsin, i kommercielt målrettede svømmeskoler,indlærte hundesvømning eller halvcrawl. IKoreakrigen , hvor mange soldater endte i van­det med tøjet på, blev antallet af druknedeunødvendig stort, fordi den voksne amerikaner(undtagen den lille prom ille som har været kon­kurrencesvømmere), ikke behersker brystsvøm­ning, der er helt overlegent ved svømn ing medtøj på i nødsituationer. Røde Kors, Mar inekorp­set og militærakademiet i West Point har der­efter forsøgt at vække interesse for mere bryst­svømning i den amerikanske svømmeundervis­ning .Jeg begyndte derefter, når jeg færdedes i nær­heden af amerikanske offe ntlig t ilgænge ligebassiner, hovedsageligt ved hotell er, at fore­tage omhyggelige iagttagelser og sammenlignedem med hverdagsbilledet fra svenskesvømmebassiner . Jeg blev forbløffet. Ingentvivl. Ameri kanerne har verdens bedste konk ur­rencesvømning, men motionssvømning er til­nærmelsesvis ikke lige så udbredt som her hosos. Brystsvømningsopfostrede hr., fru og frø­ken Jensen har ikke noget amerikans k mod­stykke. Jeg blev klar over, at den svenskesvømmeskole, der faktisk blev til ved en rege­ringsbeslutning i 1760 (mere derom senere),gjorde et scoop, da valget faldt på brystsvøm­ning . Mange svenske elitetrænere ville have, atjeg som landsholdsleder omkr ing 1960 skullepropagandere for crawl som elementærsvømmeart i Sverige. Men heldigvis afslog jeg,ford i studier af amerikanske svømmeskolerhavde gjort mig betænksom.

FORT LAUDERDALE 1978En meget stor kompliment t il den svenskesvømmesko lemodel fra 1760 fik jeg, da jeg imaj 1978 besøgte Fort Lauderdale's HALL ofFame-museum, som har et stort undervisnings­bibl iotek og så en f ilm, »Drow nproof inq«, somBostonun iversit etet og Dr. Raagh Wetmorehavde udarbejdet på Røde Kors' regning . Hvil­ken svømmeart bruges med størst ford el i ennødsituation? Svaret lød »travellinq stroke«,som vi på et af mine tidlig ere kurser har døbt t il»hvllesvørnninq«.Lungerne fyldes med luft, hvilket giver en for ­delagt ig ilvdestillinq. hold vejret, ånd langsomtud med ansigtet nede i vandet.Fremdriften er et bredt brystsvømningsarmtagog et benspark , for amerikanernes vedkom­mende et saksespark eftersom de ikke har lærtelementær brystsvømning . Stop op for en nyindånd ing og derefter et nyt armtag . Dr. Wet­mores målinger viste, at denne svømm eformkun krævede en trediedel så meget energi somamerikanernes traditionelle hund esvømning ,halvcrawl eller en svømm eform uden vejrt ræk­ningsteknik. Man sparer energi ved at f lyde,hvile sig og gl ide fremad, og man bliver ikkeafkølet lige så hurtigt som ved forjag et svøm­ning.

OSLO 1981Drown-proofing-metoden som den kaldes påamerikansk , blev allerede udviklet i 1950'erneved Georgia Institute of Technologi af profes ­sor Fred Lanoe. Den blev taget i brug for mil i­tærpersoner og voksne, der ikke havde lært atsvømme før. En pilot, der var en meget dårligsvømmer, kunn e holde sig flydende meddrown -proofing-metoden i to timer . På NorgesIdrætshøjskole i Rud uden for Oslo, som tidl igtviste interesse for de Plask- og Leg-bøger, jeghavde skrevet, gav man i 1980 130 studenterundervisning i drown-proofing, og samtlige del­tagere klarede over 30 minutter i vandet efter 2timers undervisning. Denne undersøgelse fin ­des som tillæg. Man har også i USA afbrudtden normale svømm eundervisning for en grup ­pe 6-14 årige, der endnu ikke var svømmedyg­tige . Givet dem en times undervisning i drown-­proofing, og derefter kunn e eleverne tages udpå dybt vand.Disse amerikanske undersøg elser viser, hvilk enbetydende effekt en svømmeskole får ved at la­de f lydeøvelser få megen fortrinsret fremforbevægelsesøvelserne. Fra drown-proof ing-Iek­tionerne, der ikke er andet end flydeøvelser - atsvæve/hænge i vandet, helt afslappet - er over­gangen meget lille til en langsom brystsvøm­ning med glid og god vejrtrækningsteknik, denabsolut mest rolige svømmeform.På svenske svømm elærerkurser har elitetræ­nere med GIH-uddannelse (noget lign. Dan­marks Højskole for Legemsøvelser - red.anm.)forelæst og fastslået , at crawl er den mindst an­strengende svømmedisciplin. Det er sikkert rig­tigt for en konkurrencesvømm er, der omhygge-

~~) W"" SIDE 8 - SV0MMESPORT NR.10 .~."'."""''''''.''''''''''''''''''••••'''''''''.'''•••'''.W'V''lÅ

Artiklens forfatter - Birger Buhre - i MaIens havbad sammen med en plask og legsvømmer.

BAsTAD 1978-82Kan man gå endnu længere i alderen medbrystsvømning? Jeg begynder at tro det . Efterat have eksperimente ret i Båstad gennem 4somre med noget, jeg kalder min minisvømme­skole, hvo r eleverne har været 2-5 år. Men dagælder det i endnu højere grad, at vandt ilvæn­ningsøvel serne får lov til at dominere mere endnår vi unde rviser ældre børn. Vandtilvænnings­øvelserne skal være det væsentligste det førsteår, og man skal begynde med en svømmeskole,der omfatter to eller tre uger med undervisningfire til fem gange om ugen.Somm eren efter har jeg kunnet undervise så­danne fire-årige elever i brystsvømning ved atbegynde med armtaget direkte nede i vandet,uden at have haft teknikøvelser på land først.Undersøgelsesmaterialet er nu ganske sto rt:Flere fem-årige og enkelte f ire-årige har klaretbrystsvømning på dybt vand . Frem for alt pågrund af gedigne flydeegens kaber, som liggermeget tæt på det amerikanske drown-pr oofing­program.I hvert fald er jeg nu helt indstill et på tålmodigtat satse på brystsvømning som hovedsvømme­art og afstår fra at lære »hundesvørnninq« som ide amerikanske babysvømm eskoler, blot fordiat barnet skal kunne svømme nogle meter såhurti gt som muligt . Jeg forbyder selvfølgelig ik­ke spontane forsøg på at lave hundesvømning,men opmunt rer hellere glide- og flydeøvelse r.Dette netop fordi at gennemsnitsamerikanerener konsta teret som en dårlig motionssvømmersammen lignet med den brystsvømningsopfos­trede svensker.

ligt har finpu dset sin crawlteknik. Den længstestrækning, jeg selv har klaret, er 21 km på sekstimer og et kvarter, og da craw lede jeg, påtrods af at jeg har konkurreret mest i bryst­svømnin g. Men for de mindst 99%, der starter ien svømmesko le, men ikke fortsætt er medkonk urrencesvømning, er brystsvømning denbedste disciplin, når det gælder mot ion. Bryst­svømning er desuden helt overlegent, når deter nødvendigt at orientere sig i vandet. Vil manholde hovedet over vandet, anvender manbrystsvømningsbenspark og ikke craw lben­spark . Da jeg som crawlsp ecialist begyndte atspille vandpolo, var jeg tvun get til at forbedremit brystsvømningsbenspark for bedre at kun­ne komme op af vandet.

SVERIGES RIGSDAG 1760Når vi diskut erer, hvordan dagens og morgen­dagens svømmesko le skal se ud, kan vi lære ik­ke så lidt ved at undersøge, hvordan de førstesvømm eskoler blev oprettet. Tradit ionen præ­ger ofte udvikli ngen meget langvarigt .Den svenske svømmeskole er gamme l. Dettelands ældste idrætsforeninger er svømme­klubber eller svømmese lskaber, som de blevkaldt dengang . Både Uppsala, Orebro og Mal­mø Simselskab eksisterer stadig og er over 100år gamle. De syslede fra starte n kun medsvømmeundervisning. Allerede i begyndelsenaf 1700-tallet var svømningen nemlig emne forafhandlinger på Uppsala Universitet, hvor manflitt igt citerede en af antikkens filosoff er, somsagde: »Kendetegnet for en uoplyst person er,at han hverken kan læse eller svørnme.«Den første svenske svømm eskole blev til veden riksdagsbeslutning i 1760 efter initiativ afhatt epolitik eren G. Kierman (rigsdagens to par­tier blev dengang kaldt »hatte« og »huer«).Fremstående forskere , historikeren Samuel Od­mann, astronomen og matematikeren JonsSvanberg m.fl. deltog i udformningen af denførste svenske svømm eskole. Med milit æretstopfolk, bl.a. G. A. Siegroth som igangsætter,udskrev »Patriot iska Sållskabet« en lands-

omfatte nde konkurrence for de bedste metodertil svømm eundervisning. ALLEREDE DEN­GANG FALDT VALGET pA BRYSTSV ØM­NING! Den svenske svømmeskole har i ud­strakt grad overlevet i mere end 200 år, fordiden blev til efte r omhyggelige studier og medhjælp fra nogle af den tids bedste hoveder.Men den er oprindeligt tilpasset undervisnin­gen i koldt åbent vand og ikke til børn i for­skoleald eren. Svømm eundervisningen var forde fleste en del af værnepligten. Under hensyntil datid ens vilkår løstes indlæringsproblemetgenialt, bl.a. med hjælp af meget landexercits.I dag er badning blevet almindeligt p.g.a. ud­landsrejser, flere og flere komm unale svømm e­haller/friluftsbade og private svømmepøle. Der­for skal vi udny tte disse nye ressourcer til enforbedret svømmeundervisning. Så længe denobligatoriske svømmeu ndervisning i de sven­ske skoler hovedsageligt blev henlagt t il 3. klas­se, altså for de ni-årige, var valget af brystsvøm­ning naturligt . Brystsvømningsbentaget og ko­ordinationen af arme og ben kan være nogetkompliceret, inden de motoriske sanser er heltudviklede. Forskerne taler om den brede ind læ­ringsperiode for moto rik i 7-8 års alderen. Kanman gennemføre indlæringen af moto risk svæ­rere bevægelsesmønstre, hvortil koordinerin­gen af bryst svømningsbentag og armtag hører,ved et specielt program for yngre aldersklasser?Jeg vil besvare spørgsmålet med: JA! I Østber­linske børnehaver har jeg set gymnastiklek tio­ner for f ire- og femårige, som forbavsede mig.De indeholdt endog motorisk meget krævendeøvelser.Og jeg vover at påstå, at brystsvømn ing ikke erfor motorisk svært at indlære i en svømmeskolefor 5-årige og ældre. Men da skal man ligesom iden østtys ke svømmeskole, som vakte min in­teresse i 1969, indlede med en serie afslap­ningsøvelser, glide- og fly deøvelser indenbevægelsesøvelser med bensparksteknik påland startes. Man lærer at hvile i vandet, sidenat bevæge sig i vandet!

HELLEPONT ANTIK TIDSå vidt jeg ved har ingen med sikkerhed kunnetbevise, hvordan de første mennesker lærte atsvømme, og hvi lken svømmedisciplin de an­vendte. Men en gang i t iden, da verden varmeget ung, var det sandsynligt, at de flestemennesker levede tæt ved hav, vandløb ellersøer.Man havde mulighed for at lege i vandet, spe­cielt på de varmere strøg. Man fiskede for at fåmad. De første svøm metag kan være opstået ien nødsituation. En fisker faldt i vandet. Ellerogså hvis en eller anden, der var forfulgt af enfjende, kom til et vandløb, og ikke havde nogetandet valg end at flygte svømm ende.Der f indes også i den græske myt ologi et ek­sempel på, hvor fremmende kærligheden kanvære for svømningens udvi kling. En ung græ­ker, Leander, der boede ved Hellespont, blevforelsket i en skøn kvinde, Hera, på den andenside af sundet. Han besøgte hende ved nattetidved at svømme over det nogle kilometer bredesund, og gjorde det ifølge bevarede tegningerpå det Arkæologiske museum i At hen, med enteknik, der lignede crawl. Dett e gik for sig, indtilhan en mørk og sto rmful d nat drukned e. Situa­tionen er i dag betydelig nemmere for enMalmøfyr, der bliver forelsket i en københavnskpige på den anden side af Øresund, selvom bil­letprisen til Flyvebådene begynder at blive ufo r­skammet høje.

ASSYRERNE OG EGYPTERNEHvor langt ti lbage kan svømm eskoler spores? Iet gam melt egyptisk håndskrift, 4000 år gam­mel, beret ter en adelsmand, at hans barn f iksvømme undervis ning i Nilen sammen med fa­raoen's søn og datt er. Og ved Tigris' bredder,hvor assyrerne levede og var en sto rmagt cirka1000 år før Kristus, har man fun det en stor stenmed en interessant indristning. Tre fuld t på­klædte soldater flygter svømmende væk fra enbueskytte på land. To af soldat erne holder sigfly dende ved at puste luft i en stor dyreskinds­pose. Den tredie anvender ikke »svørnrne­dvne«. men kommer fremad ved hjælp af encrawl -lignende svømmeart, og er ramt i ryggenaf en pil.

Assyriske krige re svømmede sådan for 4000 år siden.

Heste kan svømme - uden at have gået i svømmesko/e. Hvorfor ?

dage gamle børn, en gruppe der i fo råret 1981var vokset til 125, med de ældste omkring to år.Jeg har været i kontakt med denne regelmæs­sigt fotograferede gruppe, og en iagttagelse,der har overrasket, er at mange af børnene i al­deren fire til t i måneder, dog langtfra alle, udf ø­rer en slags brystsvømningsbe ntag, hvis mor ei­ler far støtter let med hånden under bryst et oggår baglæns i vandet: Da spræller flere babyer ­keg fastholder stadig, ikke alle - bagud medbegge ben samtidig. Som frøen! I spædbørns­svømning tydeligt, at det lille barn, der optræ­der mere afspændt og mindre ængsteligt endmor og far, ikke generes af at få vand i ansigtet.Man har konstateret, at et barn i de første cirka6 måneder har åndingsmekanismer - det kaldesdykkerreflekser - som hindrer at barnet slugervand under neddykningen.Det har været interessant at sammenligne deminisvømmeskoler, som jeg i 1978-81 eksperi­menterede med, og hvor børnene var 2-5 år, oguden baggrund i spædbørnssvømning. Disse»elever« - hvis vi kan bruge det ord - har nået atfå respekt, ja rent ud sagt angst for vandet, ogher finder man ingen spontane forsøg på bryst­svømningsbentag . De vil hellere spjætte , lavecraw lben-lignende bevægelser.Dette er ikke en påstand - undersøgelsesmate­rialet er endnu ikke tilstrækkeligt stort - men enovervejelse:Barnets udvik ling af bevægelsesmønsteret erdet samme på land som i vand. I krydealderen,da det begynder at bevæge sig fremad på gul­vet ved hjælp af dobbeltsidige bevægelser afarme og ben, kan man derfor spore brystsvøm ­ningsbentaget, at sprælle bagud med begg eben samtidig. Siden lærer barnet at gå, benenegør bevægelserne et ad gangen, og derfor vilen et- eller to-årig, der kommer i svømm eskole,helst spjætt e sig frem. Hvis man begynd er atundervise fem- og seks-årige, der allerede er be­gyndt at cykle, i en crawlsk ole, så bemærkerman, at den mest almindelige nybegynd erfejl eret meget cyk lende li knæleddet) benspark.Mennesket kan finudvi kle mot orikken mereend andre patted yr, men processerne er langeog mange. Derfor er det måske muligt, at minkonklusion ovenfor, at brystsvømning somsvømm eart er en fint udregnet konst rukti on,craw l eller en svømmeart hvor armene føresskift evis frem over vandet, en mere oprindeligsvømm eart, skal modereres. Til mennesket børbåde brystsvømning og craw l kunne udvikles ti l

KØLN 1968·82I de seneste år er der kommet interessante iagt­tagelser fra den spædbarnssvømning, som si­den 1968 er blevet udviklet på Sport schoch­schule i Køln, og som først og fremm est er dre­vet som videnskabelig forskning, og ikke for atskabe rekordtidlige svømmekundskaber lige­som babysvømmeskolerne i USA. Selv omforr skningen først har til formål at undersøgeden positive indvir kning på barnets tota ludvik­ling , så har det været muligt at for etage ob­servat ioner, der mul igvis kan have svømm etek­nisk værdi. Først og fremmest har vi forsøg t atfølge dette op i Sverige under ledelse af denskånske svømm epædagog Svea And ersson.Påbegyndt i november 1979 i badekar med 30

kraftfuldt bagudspa rk. Ja, det er førsteklassesteknik i den grad, at det kunne anvendes i tek­nikundervisningen for konkurrencesvømmereaf arten Homo Sapiens. Man taler om »frog-­kick«, d.v.s. frø-spark som den mest modernevariant af bentaget i konkurrencebrystsvøm­ning .

SYDHAVSØERNEVi ved også, for at bevæge os nogle tusind årfrem i tiden , at en australsk svømm er med nav­net Frederick Cavill under et besøg på øerne iStillehavet i 1800-tallet, så de indfødte kommehurt igt frem i vandet med en svømme teknik,hvo r begge arme skiftevis blev kastet frem overvandover f laden, og benene hjalp t il med et sak­sespark. Denne svømmeteknik blev siden kaldtfor australsk crawl. Amerika neren Charlie Dani­els fortsatte med at udvik le denne teknik medet bedre symm etrisk benspark, og dermed varden hurt igste svømmedisciplin , vi kender i dag,opf undet. Den blev først kaldt amerikanskcraw l, og blev vist formfuldendt af Duke Kahan­moku fra Hawaii , da han vandt olymp isk guldpå 100 m crawl i Stockholm 1912, derefter ogsåi 1920 med t iden 1.00.4 og sølv i Paris 1924, dahan var 34 år. Dereft er kom Johnny W eissmul­ler, senere filmens første Tarzan, med et flot­tere crawl og blev den første i verden under mi­nutte t på 100 meter.Alting taler for at craw l er en mere naturli gsvømmeteknik end brystsvømning, og at deforskellige svømmearter, som man finder hosnaturfolket, ligner nutidens craw l. Brystsvøm­ning er konstrue ret, men jeg vil gerne tilføje , atdet er en fornuftig f in konstruktion, som fra be­gynde lsen først og fremmest blev udv iklet afsvenskere og tys kere, to lande der har været ispidsen, selv når det gælder gymnastik. Der fin­des sikkert en sammenhæng. For den der vilsvømme til husbehov, motionere og være istand til at klare en nødsituation (f.eks. at falde ivandet med tøj på), har det mest værdi at lærebrystsvømn ing, det vil jeg påstå med stor over­bevisning. Og derefte r kan denne teknik udvik­les med meget glid og god vejrtrækningstek­nik. Hvile sig frem i vandet , som er ideen i mo­derne amerikansk »drow n-proof inq«,

HVORFOR KAN DYRENE SVØMME?Hunde kan svømme uden undervisning først.Heste og køer kan også. Den, der har haft dentriste opgave at skulle drukne et kuld killinger ,ved, at man da må komme dem i en sæk meden stor sten, for at de skal synke. Den ameri­kanske svømmetræner og lærebogsforfatterJack Ryan, der frem for alt har været virksomved militærakadem iet i W est Point, mener, atalle pattedyr, undtagen mennesket og aben,kan svømme fra starten. Hvad med giraffen?Hvis vi går over til vanddyrene, så finder vi i detmindste en excellent brystsvømmer - frøen, dermed de lange bagben er i stand t il at udføre etsupereffektivt brystsvømningsbentag, med et

~~ \~J~ SIDE 1O- SVØMMESPORT NR. 10 • .,.. VU ...,... ..........

,,~

naturlige svømm earter. Traditionen, miljøetbetyd er meget. Driften til at efterligne. Derforer svenskerne langt op i pensionsalderen jævn­aldrende amerikaner e overlegne i afslappetbryst svømn ing .Selv i England er brystsvømning mere udbr edtsom motionssvømning end i USA. Beror detmåske på, at den første , som krydsed e denEngelske Kanal, kaptajn Matthew Weeb 1875(21 tim er og 45 minutter], gjorde det med bryst ­svømning? Mens amerikaneren Gertrud Ederle,som havde været olympisk deltager og var denførste kvinde, som klarede kraft præstationen i1926, anvendte craw l hele vejen og fo rbedrededen gældende rekord til lidt over 14 t imer.Men når jeg nu er dristig nok til at forsøge atskitsere »morgendagens svømmeskole«, somjeg lige ud vover at kalde

.DENTOTALESVØMMESKOLE.Så er det nødvendigt at betone, at den inde­holder tre afdelinger, og en inddeling afhæng igaf alder. Det er flere forsk ellige modningspro-

cesser et barn gennemgår mellem Oog 8 år, ogderfor må indlæringsproblemerne angrib esforskell igt på fo rskellige alderstrin.

1. SPÆDBØRNSSVØMNING (0-2 AR)Hensigten er ikke rekordtidlige svømmekund­skaber - og dette er meget vigtigt at påpege.Grundlaget bør være den grundige forskning iKøln, hvor man mener at denne aktivitet, påbe­gyndt i badekarret og siden i et specialopv ar­met svømmeba ssin (32 grader) når børnene erto måneder gamle, positivt påvirker barnets to­taludvikling , skaber større selvsikkerhed, størreberedskab for nye situati oner, større tålm odig­hed, og fremm er evnen til at tage kontakt medjævnaldr ende børn. Alt dette kan mistes, hvisspædbørnssvømningen gøres for præstation s­indrettet (rekordforsøg i dyk keøvelser og lig­nende). Kontakten mellem famil ier med spæd­børn har også her i Sverige vist sig at være enaf de mang e positive effekter.Det størst e problem er at få forældrene til at op­træde så afslappet som muligt i vandet . Barnet i

denne lave alder gør det, og har åndingsmeka­nismer, som kaldes for dykkerreflekser, der for­hindrer barnet i at sluge vand i de cirka seks før­ste måneder . Barnets motoriske udvikling i den­ne alder byg ger først og fremm est på egnekropsoplevelser.Spædbarnssvømning med et par øvelser engang om ugen, skal ikke sigt e mod rekordtid ligsvømm efærdigh eder. Barnet skal kunne be­stemme badetim en. I Furuboda havde Svea An­dersson, som jeg står i kontakt med jævnligt ,en lille dreng, som allerede ott e måneder gam­mel lå og flød på ryggen i ti minutter, helt af­slappet og uberørt. Da han var 17 månedergammel, nægtede han at udføre den øvelse.Han havde fundet på andre ting, som han 'syn­tes var sjovere. Men han holder stadig af sine»svørnmetimer«, og det er på dette stadie, deteneste som gælder. I Køln havde liselotte Diemfem måneder gamle babyer, der var gode tilflydeøvelser. De blev fotograferet til det storemånedstidsskrift, Stern, der udråbte dem tilverdensrekordbørn«. Som fire-årige var de ikkeet klap dygtigere end de øvrig e i gruppen.

II. MINISVØMMESKOLE (2-5 AR)Det er i denne del vi støder på de fleste prob le­mer. En to- eller tre-årig har nået at få respekt, iværste fald angst for vandet. De er forældre­bundne, reserverede overfor næsten alle medundtagelse af mor og far. De holder ikke gernejævnaldr ende i hånden. At skabe kontakt påland før lektionerne er derfor meget vig tigt. Ensådan mini svømm eskole kan kun udvikles vedat man samtidi g uddanner forældrene tilhjælpeinstruktører. Det er godt , hvis de selv gårmed i vandet som assisterende svømmelærere,men absolut ikke nødvendigt. Jeg har haft ud­mærkede resultater med børn, hvor forældrenevar t ilfredse med at sidde på bassinkanten og»støtte«.Det første år, under et to- eller tre-ugers kursusmed flere lekt ioner om ugen, bør målsætningenvære at klare mærket »Baddaren (svensksvømmeprøve - red.anrn.l, d.v.s. opleve van­dets bærekraft , flyde i udstrakt kropsleje medansigtet i vandet. Forældre og deres børn (2, 3eller 4 år) kan dereft er øve dett e i fællesskab un­der svømmehalsbesøg i vinterhal våret .Det andet år et nyt tre-ugers kursus, som for debedst flydeode kan indeholde svømmeøvelser.De fremtidige fordele bliver store, hvis man kanindlære brystsvømnin g, og i denne alder skalder i begyndelsen kun indøves armtaget i van­det. Nogen betydningsful d undervisning ibrystsvøm ningstaget er barnet sandsynligvis ik­ke modent til (undtagelser f indes sandsynligvis)før fire-års alderen. At få en femårig til at svøm­me rigti g brystsvømnin g anser jeg ikke længerefor urealistisk.Med både spædbørnssvømnin g og minisim­skole har man muli ghed for at gribe fat i denudviklingstendens, som bliver mere og meremærkbar . Stadig flere forældre vil i fritiden fore­tage sig noget sammen med deres børn. Her fårde mulighed for at opleve deres børn i en meg­et t idlig alder.Det er denne del, som jeg tror kan blive det sto­re tilløbsstykke i fremt idens svømme­undervisning, og samtid ig udvikles t il t rumfkortfor svømmeklubberne. Ingen andre idrætsfor­eninger kan konk urrere om aldersgrupperne 3-5år, og samtid ig få forældrene som medlemmer.Da jeg i sommeren 1982 efter fire års ekspe­rimenter fik mange svømmedyg tige fem-årigeog enkelte f ire-årige ud på dybt vand medbrystsvømn ing, også med tøj på, så havde jeglagt de østtyske undersøgelser, som dannedegrundlaget for »Plask og Leg« sammen medden amerikanske »dow n-proof ing« forsknin gpå Boston-universitetet, og anvendte med meg­et'stærk betoning tidstabellen:1)Man lærer først at hvile i vandet, at slappe af i

.,..,...,... ....,.,... ~ SVØMMESPORT NR. 10 - SIDE 11

vandet, i udstrakt krops leje, som giver nul-­vægt.2)Først derefter begynder man at øve sig i atbevæge sig i vandet. Begynd tidligt , men laddet ikke gå for hurt igt! Af stå fra, så hurt igt sommuligt, at få resultater frem, der kan regnes isvømmetag og meter. Det første besøg på dybtvand, blev aldrig begyndt med direktesvømmetag . Men først en flydeøvelse, »I lvve­rnaskinen« (ansigtet i vandet - arme og benstrakt ud til siden), Det var forbløff ende at ople­ve, hvordan man med så enkelt et kneb, direktekunne fjerne det meste af angsten for dybtvand.Jeg er overbevist om, at resultaterne (filmdoku­menterede) blev nået ved at jeg skar grundøvel­serne ned til fem, og satte dem i en om hygge­ligt beregnet rækkefølge, altså stik imod bø­gerne »Simlekskole« og den tyske »Srnåbørns­svømninq«. som foreslår en mængde forskel­lige øvelser, efter min menin g for mange. Minmodul resulterede i at forældrene meget hurtigtkunn e hjælpe til , fort sætte eller helt overtageundervisningen.De øvelser som aktive rede børnene omfatte decirka 50% af tiden. De øvelser som lærte bør­nene, at man kan hvile og slappe af i vandet,betrag tede jeg som lige så vig tige. Med hjælpaf videof ilm f ik jeg på en eller to time r mangeforældre til at fungere som bedre svømmelære­re end mange traditionelt uddannede lærere,der savner engagement for sine elever. Dennemodel af minisvømmeskolen er vigtig, når alleforældre, der har deltaget i spædbørns svømnin ­gen med sine børn, gerne vil fortsætt e med athave svømm ebassinet som familiesamhørig­hed. Hvis »Sirnforbundet« ikke hopp er på to­get, er jeg overbevist om, at denne type afsvømmeskoler vil vokse hurtigt i fri tidsforva lt­ningers og børnehavers regi. Man kan benyttebassinplads, der ikke tidli gere har været brugttil undervisning: De lave plaskebassiner i man­ge udendørsbade.

III. DEN ØVERSTE SVØMMESKOLE(model Maien) 5 AR OG ÆLDREDette er en udvikling af de plask- og leg-ideer,som er imp orteret fra Østty skland i 1970. Nubegynder børnene gerne at tage hinanden ihænderne . Det kan udnyttes som en storundervisningsressource. Man kan arbejde igrupper, hvor de rolige børn under omhyggeligledelse kan påvirke de ængstelige/bange børn.Anv end metoden: 1lV is først. 2)Gentag (eft er­ligne!. 3l0 pmuntre.

~

Svømning - familiens tota lidræt skaber glade børn.

Det første delmål er brystsvømning , mensvømmeskolen kan på en naturlig og ubevids tmåde for tsætte mod en grundlæggen de teknik­skole i de øvrige svømmearter, d.v.s. indlæringaf grundlaget til craw l, rygcrawl og butterfly.Selv når svømmekundskaberne er erhvervet, vilforbedring af brystsvøm ningen, åndingsteknik­ken, glidet m.m., være en vigt ig del af DENØVERSTESVØMMESKOLE .

Slutord : Da jeg i 1970 sammen med journalist­kollegaen Bo Alm skreven instrukt ionsbog pådet Svenske Svømm eforbund s opfo rdring, be­regnet til instruktø rer i konkurrencesvømning,

forsøgte jeg da i det ind ledende kapit el at for­midle min f ilosof i - hvis man nu kan bruge såflot et ord - om svømni ng, og den sammenfat­tede jeg i boge ns første overskrif t:»Men skal beg ynde tidligt, men ikke have fortrevtt.«Samme råd vil jeg gerne give alle, som er int er­esserede i udviklin gen af »Den totale Svømme­skole«.

Oversætt else: Glenn Olesen

DERES KONTAKTtil hele verden

TAXA-FLYVNINGFLY. TOG . BUS. SKIBAVIS - biludlejning jordenrundtUngdomsrejser Selskabsre jser StudierejserErhvervsrejser Sports rejser Chartertlyre jser

• Vi udstede r flybilletter

• til alle• in te rnationale fl yruter -

Vvejle rejserAUT. REJSEBUREAU

Volmers Plads 4, 7100 Vejle DK. Telefon (05) 82 2688. Telex 61 120

HER BEGYNDER DERES REJSE!

:~ . ~ ~ ~ ~t~~~~ ~~ ~ tt ~ ~ ~ ~ ~~ ~ ~ ~ ~t ~ ~ ~ ~ t ~ ~ ~~ ~~ tNw \~J .,.,... SIDE 12 SVØMMESPORT NR. 10 .,~

Thomas Jørgensen (blandt kammerater kaldt»T homsen«) er årgang 1972.Thomas startede med at svømme i 1980. Hanhar været »slæbt rned« til stævner i Køben­havn, Bremerhafen osv. fra han var 5 år, dastoresøster (Annett e) svømmede og forældrene(Karen og Leon) har været med som ledere vedadski llige stævner.I somm er blev han »afsat« hos kammerater,medens forældrene var med konkurrencehol­det i Østrig på træningslejr. Han ville gerne, ogkunne også have klaret den hårde træning, menvi holder på, at han ikke skal have »oplevet« dethele allerede nu, der skal jo helst blive ved medat være noget at glæde sig til .Thomas var senere med talentholdet . vandpoloog syncro på trænin gslejr i Holland.

- --t---+--+-

I I

Han vil meget gerne træne meget mere endhan gør nu, men talentholdet kan ikke få flere ti­mer i øjeblikket. Han møder op hver gang, fød­selsdage 0.1. er ingen hindring. Svømning er oq­så vigt igere end skolen. Da han sidst skulle pålejrskole, mått e hans far hente og bringe ham tilt ræning, for ellers ville han ikke på lejrskole.I fritiden går (løber) han med ugeavisen, og hanvil gerne f iske.Han startede i 1980 på minitalentholdet. Her­eft er på talentholdet, trænede 2 gange ugent·lig.Da Frank Pedersen kom i 1982 blev der satgang i sagerne. Træningstiden blev forøgetmed en time eller 2 og det begyn dte at gåstærkt .Thomas sætter stor pris på sin træner, der for­langer noget af ham.Han svømmer helst rygcrawl og craw l.I oktober ved sponsorsv. svømm ede han 6 kmpå 2 tim er.

Jyske Årgangsmesterskaber marts 83:100 m rygcraw l 1.23.7 - sølv100 crawll .l l .2 · sølv400 craw l 5.30.01 - 5. plads.

Danske Årgangsmesterskaber april 83:200 rygcraw l 2.50.00 - guld (fo rbedring på 5sek.l100 rygcraw l 1.20.82 - sølv (forbedring på 3sek.)100 craw l 1.10.85 . bronze (forbedring på35/100 sek.lVed Danske Jun iormesterskab juni 83 var hanmed i holdcap.Internati onalt stævne i Hamar i Norge juni 1983:100 crawl på'Iangbane - gu ld - 1.10.45 (forbed­ring på 12 sek.).

Thisted Cup sept. 83:200 rygcrawl - 70 yngre 3. pI. 2.45.7 (fo rbedringpå 5 sek.)100 rygcrawl 1.17.7 (holdmedley)200 craw l 2.30.0 (pers, rekord )Han elsker medaljer og håber på nye i 84 - helstde gule.

Karen J ørgensen

TIK'sTALENTER

Det sprudlende talenthold snuppe t efter Thisted Cup i oktober. På billedet ses: ChristianLund, 70, Henrik Olesen, 71, Steen Jense n, 70, Odin Bach, 72, Thomas Jørgensen, 72,Carsten Pedersen, 72, Carsten Jensen, 70, Bo V. Jensen, 71, Lars Christensen, 70, An­ders Lyngby, 70, Marie Louise Lyngby, 69, Else Marie Lyngby, 72, Magnus Mvrup, 70,Randi Jensen, 73, Inge Mærsk, 71, Lise Vestergaard, 72, Henriette Nielsen, 72 og KurtSchuater. Endvidere er følgende på holdet: Ole Sørensen, 70, Lars Møller Larsen, 71,Maria Ishøj, 75, Heidi Mulbjerg, 72, Lene Nielsen, 72, Jesp er Kirk, 70, Anne Ottesen. 73og Dorthe Leuritsen, 71.

----_._-- - ...,

t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t SV0 MMESPORT NR 10 _SIDE 13~~ '"""................................................." . ~

DANSKE INDENDØRSMESTERSKABER 19841 THISTED

p

Arets arrangør af DIM 1984 bliver ThistedSvømmeklub, en afdeling af Thisted IdrætsKlub, TIK. Både bestyrelse og svømmeudvalghar lagt sig hårdt i selen for at skabe et DIMfuldt på højde med alt hvad der er præsteret t id­ligere. Mesterskaberne afvikles i Thy-Hallen, et

25 meter bassin med 6 baner og hurtigt vand.Svømmehallen er den del af et meget stort id­rætskompleks med boldspilhaller, cafeteriam.m . Masser af god udenomsplads, hvilk et noker nødvendigt, da svømmehallen blot har tilsku -

erfaciliteter i den ene side. Men hvor der er hjer­terum, er der husrum!Ingen tvivl om, at Thisted Svømmeklub og Thy­Hallen vil sørge for et perfekt mesterskab i1984.

SVØM DIG SUND OG GLAD I THISTED SVØMMEKLUB

A/S HANDELS- OG LANDBRUGS­BANKEN I THISTED

STØT VOR SPONSOR

DEN LOKALE BANK

DE STØTTER OS!!

~. ~ ~ ~~ ~ ~ ~. ~ . ~~.~. ~ ~~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ , ~ ~fIItttIIW i, ,~J ~ SIDE 14 SVØMMESPORT NR. 10 ,

" ,(.:;) J

S V Ø M MES PO RTpræsentererEM-svømmere

ADRIAN MOORHOUSE, ENGLANDMed en gu ldmedalje i 200 m brystsvømning ogen sølvmedalje på den halve distance, viste Ad­rian Moorhouse atter en gang, at englændernebare kan det der med brystsvømning. Hjemme iEngland er det den engelske landsholdstræner.Terry Danison, som sørger for brystsvøm nings­teknikken. I USA læser Adrian på UC Berkeleysom scolar-ship-svømm er. I øvrigt er han fødtden 24. maj 1964, er 185 cm høj og vejer 83 kg.Hans bedste resultater ser således ud:Europa Cup 1981: Nr. 4 i 100 m bryst og nr. 3 i200 m bryst .Verdens Mesterskaberne 1982: Nr. 4 i 100 mbryst og nr. 7 i 200 m bryst.Commonw ealt Games 1982: Guld på 100 m ogbronce på 200 m.Europa Cup 1982: Første i 100 m bryst og treer i200 m bryst.Udvikling og placering på verdensranglisten:

100 m bryst 200 m bryst1979 . . . . . . . 1.11.50 2.35.131980 . . . . . . . 1.06.44 (79) 2.25.39 (81)1981 1.04.13 (10) 2.18.14 (3)1982 . . . . . . . 1.02.93 (3) 2.19.31 (11)1983 . . . . . . . 1.03.37 (5) 2.17.49 (3)

Alle tider er langbanetider.

Medlem af JSV, DSLF under DIF og DDGU

~ O~ ~:\ ®~l1LQj~~

TRÆNINGSOPHOLDved København, l/S Vestbad. Rødovre/Brøndby

Faciliteter: 50 m bassin, vandtemperatur 26 - 27°, motion­scenter, sauna, solarium og cafeteria.

I sommersæsonen er der yderligere adgang til stort grønt om­råde, hvor der er et 25 m bassin med 3 % m vippe samt 5 mvippe med platform, desuden et 12 x 12 m bassin med 3% mrutchebane og en 8 m vandrutchebane, vandtemperatur 21 ­23°.

Overnatning i køjerum (også uden banepl iqt) ,

Bespisning i cafeteriet.

500 m til S-banen (Rødovre og Brøndby station).Køretid til København H. ca. 15 min.

Yderligere oplysning fås hos inspektør Erling Nielsen, l/SVestbad . tlf. (01 1753626.

søger cheftræner til vort 2. divisionshold, og hvis du kan magt e det, oqsåtil 3. og 4. divisionsholdene.

Struer Svømm eklub har i øjeblikket 600 medlemmer, hvoraf de 40 er kon­kurrencesvømmere i DSLF's turn ering .

Har du kvalifi kationerne i orden og kan indq å i resten af trænerteamet forat lægge en svømmetek nisk rigti g linie, er der her et job til dig pil længeresigt.

Det er nemlig vort håb, at du vil bliv e i klubb en i en årrække. silled es atder kan arbejdes med konkurrenceholdene pil længere sigt.

Konkurrenceafdelingen træner i alt 11 t imer om ugen.

Tiltrædelse januar 1984 eller efte r aftale.

Løn efter aftale og kvalifi kationer.

Yderligere oplysn inger kan indhe ntes hosJ ohnnie Pedersentlf. (07) 85 4913, efter kl. 17.00

Skriftli g ansøgning bedes stilet tilStruer SvømmeklubUddann elsesudvalgetAtt. Johnnie PedersenPilevej 10, 7600 Struer

~• • • • • t • • t" t. t t • t •• t t •• • t w-' t t • 'ri'~ SV0MMESPORT NR 10 . SIDE 15~ !\~.:lI1 ~_ _ -----_. . ~

TIL ALLELANDETSSVØMME- OGVANDPOLO­KLU BBERHermed en aldeles glim rende mulighed for grattis at få hjælp til at få gang i klubbe ns unq­domsar bejde:

- For vandpo loklubberne:Ved at deltage ved Anders And Vinterleg ene iminivandpolo kan klubberne etablere et sarn­arbejde med folkeskolerne om deltagelse i den­ne grat is skoleturne ring. Brochurer med reglerfor min ivandpo lo, plakater, kliste rmærker, kon­taktskrive lser og andet tilbydes gratis klub­berne, som så t il gengæld blot skal tage kon­takt til skolerne i omegnen og hjælpe dem igang. med træningsaktiv iteterne, samt løbendevære holdene behjælpelige m.h.t, udlån af ma­terialer, træner- og træningstidsbistand, træ­ningskampsarrangør, holdlederbistand osv.osv.Og hvad får vandpoloklubberne så ti l gengæld?Svaret er indlysende: Enten får de styrket deresallerede eksisterende miniputafdeling gennemden øgede tilgang af spillere, som den størrekontaktf lade til skolerne nødvendigvis må med­føre, eller også får de hermed startsk uddet ti l atstarte en afdeling for miniputter. Dette bliver jomere og mere nødvendigt i dag, fo r man blivernødt til at starte meget tidligt som spiller for atkunne klare sig i landets tu rneringer. Findes dermåske i dag blot een eneste velfungerende,fremsynet og hurtig tudviklende klub i Danmarkuden en miniputafdeling?I øvrig t afv ikles De Danske Miniputmesterska­ber fra og med i år som et officielt arrangementunder DSLF.Så værsgo' t il landets vandpoloklubber - tilbududelukkende med forde le for jer: Anders AndVinte rlegene 1983/84.

- Og fo r svømmek lubberne:Hvis man ønsker at udbygge sin klubs idrætstil­bud t il byens unge til også at omfatte vandpolofordi

svømmerne forlader klubben i 14-1 8 årsalderen

unge forlader svømmek lubben fordi de ermere hold idrætsmindede og ser sport somen legvandpolotræningen udgør et glimrendesupplement ti l den bestående fysiske træ­ningeller p.g.a. andre af de mange grunde, dertaler for at gøre en svømmek lubs t ilbud tilde unge så varieret og spændende som mu­ligt

så tilbyder DSLF nu medlemmerne en glim­rende mulig hed for - uden en altoverskyggendeindsats - gratis at gå ud på skolerne og skabe in­teresse for vandpolosporten (og dermed måskeogså for svømmesporten, for mange gange øn­sker en vandpolospiller at supplere sin polotræ­ning med svømmetræning).DSLF deltager i skoleturneringen And ers AndLegene 1983/84 i discip linen minivandpolo forelever født 1972 eller senere og skal jeressvømmeklub have gang i en vandpoloa fde ling,hvorfor så ikke starte i den rigt ige ende: i denende, hvor det lønner sig og sikrer afde lingenind i fremtiden, nemlig hos de helt unge !! !Grat is regler, brochurer , PR-materia ler, plakater,dip lomer, klistermærker kan rekvireres hosDSLF's kontor i Kolding .Sidste fr ist for tilmelding er julen 83 og vi håber,at mange vandpoloklubber såvel som svømme­klubbe r vil tage imod tilbudet . Held og lykkemed Anders And Vinterlegene 1983/84.

Jes Co/dingUngdoms- og udda nnelseskonsulent, DSLF

TEKNIKMÆRKER I MINIVANDPOLOEfter at have været udsolgt en tid er tekn ikmær­ket i minivandpolo nu atter til klubb ernes rådig­hed. Prøverne, som skal bestås for at erhvervemærket , er omtalt i en broch ure, som gratis kanrekvireres hos DSLF's kontor i Kolding på tit. nr.(05)53 5522, daglig kl. 9.00 - 14.00.Mærkerne, som koster 4,50 kr. pr. stk ., er englimrende måde at anspore de helt unge vand­polospiIlere t il at gøre noget mere for at dyg t ig­gøre sig. Efter erhvervelsen kan mærkerne på­sys badebukserne, badekåbe n, jakken 0.1. Sel­ve mærkerne rekvireres ligeledes hos kontoret iKolding . Jes Co/ding

Ungdoms- og uddannelseskonsulent, DSLF

35-SEKUNDERSVANDPOLO

Når dette nummer af Svømmesport er bragt udtil medlemmerne, så har vi allerede taget hul påden nye tu rneringsform, både hvad angår deindledende runder i 1. divis ion og den lands­dækkende division. Begge dele har været ivrigtdebatteret af polofo lket , og der er vel næppenogen tvivl om, at såvel spi llere som ledere vilfølge udvik lingen på nærmeste hold. Står deøkonomiske udgift er mål med den sportsligegevinst?? Spillerne skal beskæft ige sig medvandpo lo næsten hele året, kan man holdesammen på holdet eller er kravene blevet fo rstore??AI forandr ing må ses i lyset af det bestående,og der er utvivlsomt også indbygget en vis iner­ti i p.t. funge rende turneringsformer. Man ved,hvad man har, ikke hvad man får. På den andenside komme r man ikke udenom konf likten mel­lem idrætslige ambitioner og anta l kr. i penge­kassen, og her tror jeg, at vi som idrætslederehar en vigt ig funktion. Det er ikke alt ig ligenemt at »rnelde tilbage« til medlemmer/spillere,at vi ikke har råd t il dette eller hint arrangement,men desværre kradser krisen også hos poloud­valget. Situat ionen er ubehagelig, men vi lederemå se og blive dygtigere til at håndte re den nyesituation med dens økonomisk set specifikkekrav. Vi bør blive i stand til meget nøje at frem­lægge alternative prioriteringer og dissesøkonom iske og sportslige konsekvenser. Vi børgøre alle beslutni nger så gennemsigtige og let­forståelige som muligt og lytte til kritis ke ind­vendinger. Det er demo kratiets vilkår, og dethar vi råd til.Jeg håber derfor , at alle polointeresserede alle­rede nu har besluttet sig for at deltage i detlandsdækkende pololederseminar i efte råret1984. Uden debat og diskussion med syns­punkter fra alle implicerede klubber får poloud­valget ikke det optimale informationsgrundlagfor de gode og langsigtede beslut ninger.

. Finn Bønsdorff

S VØ M MESPORTpræsentererEM-svømmere

ASTRID STRAUSS, ØSTTYSKLANDAstrid Strauss er ny på den internationalesvømmescene. Den 180 cm høje og 65 kg lettepige er født på juleaft en i 1968. Hendes trænerer Bernd Henneberg. Europæiske Mesterskaberi Rom var Astris Strauss' første stævne på detØstt yske A-landshold, hvilket bestemt var ensucces. Sølv i 200 m fri, guld på 400 m og 800m fri , samt to europæiske rekorder i disse løb.Sidste år vandt hun samtlige craw liøb ved »Fri­endship Games«, en østeuropæisk udgave afjun iormesterskaberne. Ved dett e års DDR-me­sterskaber vandt hun 200 m, 400 m og 800 mcrawl. Prøv at se den fantast iske udvik ling i ti­derne og placeringen på verdensranglisten:

200 m fri 400 m fri 800 m fr i1980 2.19.4 4.48.5 9.53.71981 2.12.74 4.28.90 9.12.331982 2.04.42 (47) 4.18.97 (44) 8.53.13 (49)1983 2.00.16 (3) 4.08.07 (2) 8.32.12 (1)

givermange mulighederog de ideelle rammer forweekend og sommerferie-træningslejre saamt kurser!

'M;'''...•••••., u. ~ . t • • •

Ønsk er du kvalitet og t illid- køb Accu split.

~ En komp le t rækk e mod elle r~ til d it behov og din lomme

~ Ring t il

~ ..lin

Maribo SvømmehalKaskøvej . 4930 Maribo . (03) 88 17 64

Maribo Svømmehal rummer 2 bassiner tilsvømning, boldspil og træning.Svømme/springbassinet er 12 ,5x25 ,0 m ogundervisn ingsbassinet er 6 ,Ox1 0 ,0 m.I tilknytn ing til svømmebassinet er opsat 1 og3 m vipper samt 5 m platfo rm.Alt relevant udstyr haves.

mi

Den nye Accu split 760 XP erendnu bedr e end for. Den harst ad ig de uo vertrufne egen ­sk aber som Accusp lrt 760 'Int erval t idtagnrng elle r mell em ­t rdstag nrng med totaltider.Husker sp lrtt rder. de r tages. ogvise r tid erne efte r oveisen.

Du behøver aldrig at se påuret und er øvelsen3 ars batt er i-levetid . vandtæ tko nstruk tio n. sto re lettæ se lig eso rte bogstave r. en super nykassett e. spec ie lt des ign et t ild in nand . med nye trykkn ap­bet jerun qer. 5 ars ga rant i.

~""."iti't.".'"

Ring til Jan Knudsenog få yderligere oplysning.

Når det går hurtigthar du brug for en god hukommelse

Den nye forbedredeAccusplit 760 xP

med hukommelse~=. \ . )

~~

CZ!J~

~~ :,--0) SIDE 16 -SVØMMESPORT NR.10 .,....,..... .,. w: .......~"

~~- - - • • • - - -. -. - - - - • • - - •• - - • • - • • , -. - - - • - - - •• SVØMMESPORT NR 10 · SIDE 21 ""' ,i("'.jI~_ " . \~

'0

I

I:I

...armsvinget i afsættet

...hovedets placering i afsættetog under rotation en

...den sammenbøjede position

...at SE vandet efter hver salto

...teknikken i udstrækningen

...at se eft er vandet efter udstrækningenog inden neddykningen

Armsving etSom tidligere nævnt er det meget vigt igt, at ar­mene svinges, så de er oppe over hoved et,INDEN man sætt er af fra vippen eller tårnet .Kent mener, at en lille armbevægelse fo r atkomme ind i sammenbøjningen er bedst .Når man først har indarbejdet denne detalje,har han fundet ud af, at en let cirkulær arm­bevægelse hjælper til at komme ind i sammen­bøjning en.Det hjælper også til , at rotationen bliver mereflydende samtidigt med, at man komm er megethurtigere ind i den sammenbøjede position ­uden overflødige bevægelser.

I I

I'i

:' I

:!

il:'1I ,,

ge gode springere ikke er stabile i dette spring,selvom de har en god spotting-teknik!!Når benene er strakt, er det tid til at se bagoverefter neddykn ingspunktet. Først strække - der­efter se eft er vandet, giver en langt bedre kon­trolog større mulighed for at korrigere neddyk­ningen, hvis det skulle være nødvendigt.

Forberedelse til neddykningenSTRÆK - KIG - SAML HÆNDERNE: (Billings ­ley) er en præcis betegnelse for , hvad man skalhuske i udstrækningsfasen.Når springeren har strakt benene og begynderat se efter neddykningspunktet, skal hænderog arme samles oppe over hovedet. Dett e kangøres på mange måder.Mange forettrækker en sidelæns armbevægel­se ind over hovedet. Dette ser pænt ud og erglimr ende for nogle springere. Man kan ogsåsamle hænderne tæt foran kroppen (maven) ogføre armene langs midten af kroppen op foranansigtet og op over hovedet.Kent Vosler mener, at denne teknik har værethovedårsagen til, at han kunne udfør e dettespring perfekt hver gang. Fordelen ved denneteknik er, at denne armbevægelse gør det mu­ligt at korrigere springet, hvis udstrækningen ermislykkedes en smule .Hvis man strækk er springet for tidligt, kan manved at bøje armene let, når de når op over hove­det, »trække« kroppen mere rundt. Hvis manføler, at springet kører over, kan man i stedetfor strækk e armene ud fra kroppen og op overhovedet .Træneren bør - sammen med hver enkelt sprin­ger - eksperimentere for at find e ud af, hvilkenteknik der passer til den enkelte spring er.Når armene er oppe over hovedet, parat til ned­dykning en, er det vigtigt, at ryggen holdes ret.Mang e ødelægger neddykning en ved overdre­ven svajning . Det eneste tidspunkt, hvor ensvajning kan akcepteres er, hvis springet er såsent færdigt, at man ellers ikke ville kunne fådet rundt og på hovedet i vandet.

KonklusionKent Vosler har forsøgt at point ere de ting , hansynes har været vigtige for ham. De er vigt ige,hvis man skal lære at beherske 2 1/2 Molberg ­salto. Det gælder for så vidt også, når det hand­ler om 1 1/2 og sågar 3 1/2 Molb ergsalto, lige­som det gælder samme spring baglæns. Medfå ændringer kan man med fordel anvend e demved hoftebøjede spring.Spotting-teknikken kan være anderled es fornogle springere. De fleste trænere lærer deresspringere at se efter vippen eller tårnet, når detdrejer sig om baglæns rotationer.Hvad man skal se efter , afhænger helt af denenkelte springers evne til at rotere. Kent Vosler.qjorde selv det, at han i 2 1/2 baglæns salto fra-t årnet, så på tårnet efter 1. salto , mens han ef­ter 2. salto så vandet (neddykningspunktet).Det er Kent Voslers håb, at disse betragtningerkan hjælpe en og anden - springer og træner - tilat forb edre disse »blinde sprinq«, for derved atgøre dem sikre.Der er for mig ingen tvivl om , at mange danske

.frænere med fordel kan læse hans tanker ogmeninger, som jeg i det for egående har frem­ført. Han har været en springer i internationaltop klasse, og de amerikanske spring ere og træ­nere hører jo ikke til hvem som helst.Selvom Kent Vosler her har foku seret på et en­kelt spring , mener jeg, at hans synspunkter kantages til indtægt ved samtlig e andre spring. Jegmener helt klart, at 90% af hemmeli gheden vedat være topspringer i international klasse hæn­ger nøje sammen med den enkelte springersevne til at orientere sig undervejs i hele springet- lige fra afsæt til neddykning. Kan man ikkedet, er det knald eller fald i de »blinde spring«.

Kirsten Velin

UdstrækningenDen rigtige udstrækning er meget vigtig, hvisman skal standse rotationen for at neddyknin­gen kan for egå i den næsten lodrette position .Først strækkes benene ved en kraftfuld bevæ­gelse, lige efter man har set neddykningspunk­tet.Den almind eligste fejl er, at mange strækker »ibegge ender« på een gang, fordi de har travltmed at se efte r vandet. Eft er Kent Voslersopfattelse er dette oft est årsagen til, at så man-

Hovedets placeringIfølge Kent Voslers mening er hovedet i den rig­tige positi on i afsættet, hvis det holdes i »nor­rnal« position . Hovedet skal altså holdes i sam­me position , som det er i, når man begynder til­løbet (eller armsving et ved stående afsæt).Hovedet skal altså hverken bevæges op ellerned!Man ser ofte, at endog dygtige springere træk­ker nakken t ilbage lige efter afsættet. Selvomdet kunn e synes som en god ide at se op iafsættet, er Kent Vosler ikke tilhænger af, atman trækker nakken tilba ge. Det skaber nemligbetyd elige problemer, når man senere skal seefter vandet på det korrekt e tidspunkt efterhver rotat ion!

SammenbøjningenDen sammenbøjede position er af stor betyd ­ning for at opnå den bedst mulige rotation. Selvom armsvinget ikke har været 100% korrekt,kan man kompensere mod dette , hvis man kanudnytte sammenbøjningen eff ekt ivt.Det er meget vigtigt, at hænderne placeres kor­rekt på benene. Kent mener, at det er bedst ,hvis man placerer hænderne på skinneb eneneLIDT UNDER midtpunktet mellem knæene oganklerne! 'Dette gør en tætt ere sammenlukning mulig ,fordi springer en kan trække hælene tætt ere indtil »balderne«. Det giver også større kontrolover springet , når man skal til at strække sprin­get.Hovedet skal hældes let nedad (mod knæene)under rotationen - lige nøjagtig så meget , atman kan se ud over knæene eller fødderne, såman kan se vandet!Ryggen skal være let rundet, og hvis spring erener smidig nok, kan det være en hjælp at placerehagen lige mellem knæene. Knæene må kunvære let adskilte .

Se efter vandetDer er meget få springere, der kan udføre en 21/2 Molbergsalto perfekt (sikkert). hvis de ikkeser vandet. Dette spring kaldes ofte »et blindtspring«. Hvis man behersker »spott inq tech­nique«, er dette spring langt nemmere at ud­føre.Nogle spring ere ser kun vandet eft er den 2. sal­to og klarer sig glimr ende ved det. Nogle serkun vandet efter den 1. salto. lflg . Kent Voslerer disse spring ere lige så dårligt stillet, som despringere, der overhovedet ikke ser noget.Det tager lang tid og kræver mange forsøg , førman behersker en god spotting-teknik , men tilgengæld er det en af de vigtigste ting ved atspringe.Hvis den sammenbøj ede position er korrekt, vilspringeren være i stand til at se neddyknings­punktet når hanlhun har udført 3/4 af første sal­to. De vil være i nøjagtig samme position, nårde har udført 1 3/4 salto.Gennem træning vil springeren få en fornem ­melse af, hvor hurtigt det 2. spot kommer, efterman har set neddykningspunktet 1. gang . Det­te er hemmeligheden: At forudberegne hvornårman 2. gang vil se vandet - således at man, nårman ser det, allerede er parat til at reagere! Pådette tidspunkt er det nemlig, at man skalstrække springet!

TEKNIKKEN VED 2 1/2 MOLBERGSALTOI Swimming Technique, Vol. 18 No 1, maj-juli1981 var der en artikel af amerikaneren Kent D.Vosler om teknikken i ovennævnte spring . Kenthar været national mester i USA fra 10m i åre­ne 1975, 1976, 1977 og 1979. Senere har hanværet træner for University of South Carolina.Kent D. Vosler var bl.a. kendt for at kunne ud­føre 2 1/2 Molbergsalto og 2 1/2 baglæns saltoperfekt, næsten hver eneste gang han udførtedisse spring. I artiklen beskriver han, hvilke tinghan synes, at man skal arbejde med og specieltfokusere på.Det er ikke nogen videnskabelig afhandling,Kent har skrevet. Det er et fo rsøg på at vider e­bringe de erfaring er - »hemmeligheden baghans succes« - han har fået. Erfaringer fra hansegne oplevelser samt erfaringer fra hansforskellige træn ere.Kent's age-group træner - Sam Hall - fik ham tilat tro på, at det er muligt at udføre 2 1/2 Mol ­bergsalto næsten perfekt hver gang !Da Kent var 13 år, lærte Dick Kimball ham»spottinq technique« - d.v.s. at se vandet, i det­te tilfælde efter hver rotation. Dette er - efterKent' s opfattelse - vigtigt for at kunne udføredette spring med stor sikkerhed .Hobie Billingsley (Claus Thomsens amerikan­ske træner) lærte ham, hvor vigtigt det er, at ar­mene er oppe over hovedet, INDEN man sætteraf fra vippen eller tårnet .Ron O'Brien (nok den bedste amerikanske træ­ner) lærte blandt meget andet Kent den mesthensigtsmæssige udstræknin g. Ron O'Brienlærte ham også, hvorledes han skulle sætt e deforskellige ting sammen, så de passede ved deforsk ellige mesterskab er og konkurrencer.Kent mener, at følg ende ting er af grundl æg­gende betydning, når man skal udfør e 2 1/2Molbergsalto perfekt:

UDSPRING~

Kirsten VelinL .J

-------------,IIIIIIIIIII

"~~~~---------------_. _-

LANGBANE TIDER 1/1-30/9 1983

200 m bryst dam er1 Lott e Simonsen, 64, AS 2.45.632 Maria. K. Pedersen, 69, KFUM Hel. . 2.47.183 Berit Underberg, 66, SGI 2.48.634 Henriett e Pedersen, 68, Neptun 2.48.785 Gitte Corell, 69, Ves tiB 2.49.576 Belinda Nielsen, 66, Haderslev 2.50.467 Pia Th ulstrup, 61, AlF 2.50.668 Jannie Veis, 70 AA IF 2.52.189 Jette Ott osen, 67, T åst rup 2.53.01

10 Charlott e Johansen, 69, Frem 2.53.3511 Lone Nystrup, 65, Morsø 2.54.2812 Hanne Dalager, 70, KFUM Fr 2.54.5813 Sanne Smedegård, 65, NIF 2.54.6014 Stin e Abel, 65, LKI 2.54.6615 Pernille Bragge, 67, Herlev 2.54.9116 Kirsten Rømer, 67, Vest/B 2.54.9817 Ellen B. Frank, 66, Thisted 2.55.5318 Lene Dreistrup, 67, A lF 2.56.0119 Dort e Danielsen, 66, Herning 2.56.8620 Jane Rasmussen, 69, Greve 2.57.42

100 m ryg da mer1 Lene V. Nielsen, 64, Tri ton 1.08.402 Tina Bolvig, 67, Nyk .F 1.08.613 Helle Andreasen, 69, Neptu n 1.08.734 Jane Jo hannesen, 67, Herf 1.09.777 Mai-Britt Schutt, 69, SGI 1.09.936 Karen M.Hansen, 67, Thisted 1.10.907 Pernille Almda l, 68, He/Lo 1.11.288 Charlott e Petersen, 64, LKI 1.11.79 Tina Holk Petersen, 67, AS 1.11.8

10 Dorth e Skovbo, 69, Neptun 1.11.8911 Heidi Holm, 67, AS 1.12.2812 Anne Leth Jensen, 68, KFUM Fr 1.12.5413 Lone Svenningsen, 66, HEl 1.12.8414 Jeanett e Kofoed, 66, SSK 1.12.9315 Jeanett e Andersen, 67, Trit on 1.13.216 Dort he Jensen, 67, AGF 1.13.3117 Jeanette Eriksen, 68, Herfølge 1.13.4718 W innie Andersen, 67, Haderslev 1.13.7019 Tina Riis Lange, 67, HSC 1.13.7620 Jannie Jørgensen, 68, Næstved 1.14.02

200 m ryg damer1 Helle Andr easen, 69, Neptun 2.26.132 Lene V. Nielsen, 64, Trit on 2.26.183 Tina Bolvig, 67, Nyk F 2.26.884 Karen M. Hansen, 67, Thisted 2.29.975 Jane Johannesen, 66, Herf 2.31.326 Dorth e Schouboe, 69, Neptun 2.31.587 Jeanette Andersen, 67, Triton 2.32.058 Mai-Britt Schutt, 69, SGI 2.32.39 Charlott e Petersen, 64, LKI 2.32.43

10 Charlott e Nielsen, 67, Skovb 2.34.7611 Tina R. Lange, 67, HSC 2.34.8112 Jeanett e Eriksen, 68, Herf 2.34.913 Dorte Jensen, 67, AGF 2.35.4414 Susanne Pedersen, 65, Hjørring 2.35.9015 Pernille A lmdal, 68, He/Loke 2.36.1716 Gitta V. Nielsen, 68, Tri ton 2.36.4217 Lene Mårbjerg, 67,Struer 2.37.1518 Lone Svenningsen, 66, HEl 2.37.2619 Hanne Andersen, 68, AS 2.37.5520 Susanne Storm , 70, Næstved 2.38.43

400 m fri damer1 Karin Palle, 67, LKI 4.19.672 Mett e Christensen, 65, AS . . . . 4.23.193 Charlotte Petersen, 64, LKI 4.24.854 Anette Jørgensen , 66, Thisted 4.29.985 Lene V. Nielsen, 64, Trit on 4.30.46 Pernille Nimb, 67, Triton 4.31.57 An ne V. Sundgaard , 68, Nakskov . . 4.33.308 Ulla Pedersen, 63, AGF 4.33.539 Kirsten V.Nielsen, 63, Triton 4.34.01

10 Mai-Bri t t Schutt , 69, SGI 4.35.6711 Annette Poulsen, 69, Herlev . . 4.37.6112 Dorthe Kjær, 67, Skovb 4.40.6513 Anne M. Andersen, 66, Haderslev .. 4.40.8314 Tina Holk Petersen, 67, Videb . . . . 4.41.0715 Lenette Nielsen, 69, KFUM Fr . .4.42.016 Eva Mortensen, 70, Næstved . . . 4.42.6517 Lone Germann, 66, Neptun 4.42.7118 Lone Je nsen, 62, AS . . . . . . . . . . 4.43.3219 Annette Ekblond, 66, Skjo ld 4.43.7720 Helle Lauridsen, 68, Skovb 4.43.78

800 m fri dam er1 Karin Palle, 67, LKI 8.55.332 Mett e Christensen, 65, AS 9.14.563 Ann e V. Sundgaard, 68, Nakskov .. 9.23.164 Mai-Britt Schutt , 69, SGI 9.24.095 Anne tte Poulsen, 69, Herlev 9.29.076 Ann e M.And ersen, 66, Haderslev .. 9.33.307 Kirsten V.Nielsen, 63, Tri ton 9.36.708 Pernille Nimb , 67, Triton 9.36.719 Kirsten Hove, 67, Morsø 9.40.48

10 Lone Germann, 66, Neptun 9.41.7811 Eva Mortensen, 70, Næstved 9.42.7612 Helle Lauridsen, 68, Skovb 9.44.0113 Charlott e Jacobsen, 65, RG 9.47.1514 Lone Jensen, 62, AS 9.47.2515 Anne S. Sørensen, 68, Tri ton 9.49.8416 Hanne Andersen, 68, AS 9.51.6217 Ina Lesager, 67, Nord 9.51.9118 Tina Holk Petersen, 67, Videbæk 9.52.9619 Mette B. Jensen, 65, AS 9.53.5520 Gitte B. Jensen, 63, AS . . 9.33.76

100 m bryst damer1 Lotte Simonsen , 64, AS 1.17.212 Pia Thu lstru p, 61, AlF 1.17.93 Berit Underberg, 66, SGI 1.19.194 Kirsten Rømer, 67, VestiB 1.19.395 Stine Abel, 65, LKI 1.19.426 Marianne K.Pedersen, 69, KFUM H . 1.20.057 Ellen B. Frank, 66, Thisted 1.20.098 Gitte Corell, 69, VestIB 1.20.389 Charlotte Johans en, 69, Frem 1.20.74

10 Tine Torp Rasmussen, 65, LKI 1.20.9011 Belinda Nielsen, 66, Hadersl 1.21.0412 Janni Veis, 60, AA IF 1.21.2613 Jette Ottose n, 67, TIK 1.21.414 Lene Dreistru p, 67, A lF 1.21.515 Lone Nystrup, 65, Morsø 1.21.5716 Susanne Midskard, 68, Nyk .F 1.21.9117 Henriette Pedersen, 68, Neptun 1.22.1018 Helle Bundgaard, 67, S"68 1.22.1819 Eline Ahnfeldt , 65, Silkeborg 1.22.6720 Pernille Brage, 67, Herlev 1.22.78

TOP 20 LISTE

200 m fri damer1 Mett e Christe nsen, 65, AS 2.06.292 Karin Palle, 67, LKI 2.06.83 Pernille Nimb , 67, Triton 2.07.504 Charlotte Petersen, 64, LKI 2.07.905 Annette Jø rgensen, 66, Thisted 2.08.176 Ulla Pedersen, 63, AGF 2.09.967 Tina Holk Petersen, 67, Videbæk 2.10.418 Marianne Frederiksen, 68, Neptun. . 2.10.679 Kirsten V. Nielsen, 63, Trit on 2.11.02

10 Anne V. Sundgaard, 68, Nakskov . . 2.11.4311 Mai-Britt Schutt , 69, SGI 2.11.7512 Dorth e Kjær, 67, Skovb 2.11.8513 Lene V. Nielsen, 64, Tri ton 2.12.014 Kirsten Hove, 67, Morsø 2.14.3715 Annette Poulsen, 69, Herlev 2.14.6316 Annette Ekblond, 66, Skjo ld 2.14.7617 Anne M. Andersen, 68, Haderslev .. 2.15.3018 Lone Jensen, 62, AS 2.15.419 Lone Germann, 66, Neptu n 2.16.020 Heidi Knudsen, 66, A lF 2.16.09

100 m fri damer1 Mett e Christensen, 65, AS . 0.58.972 Pernille Nimb, 67, Tr iton . . . 0.59.323 Charlotte Petersen, 64, LKI . . . . . 0.59.354 Tina Holk Pedersen, 67, Videb 0.59.405 Annette Jørgensen, 66, Thisted 0.59.866 Karin Palle, 67, LKI 1.00.67 Ulla Pedersen, 63, AGF 1.01.018 Marianne Frederiksen, 68, Nept 1.01.039 Heidi Knudsen, 66, A lF 1.01.13

10 Kirsten Rømer, 67, VestIB 1.01.1411 Lene V. Nielsen, 64, Tr iton 1.01.3012 Dorth e Kjær, 67, Skovb 1.01.4113 Susie Sørensen, 66, Herfølge 1.01.6614 Kirsten Harrington, 67, Tri 1.01.7015 Anne V. Sundgaard, 68, Nakskov . . 1.01.7416 Kirsten Hove, 67, Morsø 1.01.8917 Mai-Brit t Schutt , 69, SGI 1.02.0018 Helle Andreasen, 69, Neptun 1.02.119 Pernille Almdal, 68, He/Loke 1.02.2120 Nina Gydesen, 66, Tr iton 1.02.4

50 m fri da mer1 Lene Vitus Nielsen, 64, Trito n 0.27.502 Heidi Knudsen, 66, A lF 0.27.523 Tina H.Pedersen, 67, Videbæk 0.27.534 Kirsten Rømer, 67, Vest /B 0.27.575 Susie Sørensen, 66, Herfølge 0.27.716 Pernille Nim b, 67, Triton 0.27.977 Marianne Frederiksen, 68, Nept 0.28.048 Christ ina Christensen, 66, Korsør. . . 0.28.419 Annette Jørgensen, 66, Thisted 0.28.51.

10 Kirsten Hove, 67, Morsø 0.28.7711 Pernille Almda l, 68, He/Loke 0.28.9312 Kirsten Harrington, 67, Tr i 0.28.9913 Lone Germann, 66, Neptun 0.29.0314 Trin e Busch, 68, OSLF 0.29.0715 Dorthe Kjær, 67, Skovb 0.29.1016 Charlotte Back, 68, TSK 0.29.1517 Mett e Christensen, 65, AS 0.29.2718 Stine Abe l, 65, LKI . 0.29.3519 lisett e Okkels, 66, Herning . . . . 0.29.4520 Susanne Petersen, 68, Frem . 0.29.51

i~' =~~I ~ ~ tt t ,. t tt t . t f tt t .""""'" \ ~ ~ SIDE 22· SVØMMESPORT NR. 10 .'0

~ t t ~ ~ ~ ~ t ~ ~ t ~ • ~ t ~ t ~ ~ ~ ~ t t ~ ~ ~ ~ ~ t t SVØMMESPORT NR 10 SIDE 23~~~.................................................. . . \~'GY

100mflydarner1 Lene V. Jensen, 64, Tr iton 1.05.752 Nina Gydesen, 66, Tr iton. . 1.06.553 Lene Tranholm, 63, AS 1.06.634 Kirsten Harrington, 67, Tri 1.06.705 Lone Ferdinandsen, 66, Tr iton . . 1.07.146 Tina H.Jensen, 66, AGF 1.07.627 Anett e Jørgensen, 66, TIK 1.07.658 Lise Nørbøge, 68, Skovb . . . . 1.07.859 Susanne Nielsen, 66, TIK . . . 1.08.0

10 Lene Dreistrup, 67, A lF 1.08.111 Mett e B. Jensen, 65, AS . . . . .. 1.08.1612 Heidi Knudsen, 66, A lF . . . . 1.08.513 Pernille Nimb, 67, Tr iton . . . . . . 1.08.6414 Grith We ntzel, 68, Dragør . . . . 1.08.8815 Jett e B. Jensen, 66, LKI 1.08.9016 Henriette Pedersen, 68, Neptun 1.08.9817 Lone Larsen, 68, HSC . . . . 1.09.1118 Tina Holk Pedersen, 67, Videb. . . . . 1.09.2019 Britta Schade, 66, Neptu n . 1.09.2920 Charlotte Østerberg, 66, HGF ..... 1.09.72

200 m fly damer1 Mette B.Jensen, 65, AS . . 2.24.112 Lene Tranholm , 63, AS . . . 2.24.643 Tina H.Jensen, 66, AGF . . . . . . . . 2.25.354 Lene Dreistrup, 67, A lF 2.25.605 Lise Nørbøge, 68, Skovb 2.27.156 Lone Ferdinandsen, 66, Tr iton 2.27.167 Henriette Pedersen, 68, Neptun 2.27.398 Grith W entzel, 68, SDS 2.27.469 Jett e B. Jensen, 66, LKI 2.28.39

10 Nina Gydesen, 66, Tr iton. . . 2.29.6411 Lone Larsen, 68, HSC 2.29.7612 Charlotte Østerberg, 66, HGF 2.30.5813 Lena Andre asen, 67, AGF 2.31.2414 Susanne Nielsen, 66, Tåstrup 2.31.4615 Britt a Schade, 66, Neptun 2.31.7716 Kirsten Nørgaard, 65, HSK 2.33.9617 Dorth e Rasmussen, 69, Nakskov 2.34.618 Stina Brændhalt , 67, Hjørring 2.36.7919 Karin Tonie, 66, OSLF 2.37.1420 Jett e Brunnstrøm, 66, LKI 2.37.41

200 m medley damer1 Mai-Britt Schut t, 69, SGI 2.27.492 Kirsten Rømer, 68, VestiB 2.29.353 Henriett e Pedersen, 68, Neptu n 2.29514 Lene Dreistrup , 67, AlF 2.31.155 Mett e Christensen, 65, AS 2.31.186 Lone Ferdinandsen, 66, Tr iton 2.32.637 Tina Holk Pedersen, 67, Videbæk . . 2.33.148 Susanne Pedersen, 65, Hjørring 2.33.909 Pernille Nimb, 67, Trit on 2.34.41

10 Pernille Alm dal, 68, Heiloke 2.34.4811 Lise Nørbøge, 68, Skovb 2.34.6512 Lene Mårbjerg, 67, Struer 2.34.9513 Brit ta Schade, 66, Neptun 2.35.1814 Lenette Nielsen, 69, KFUM Fr 2.35.2315 Jette Ottosen. 67, TIK 2.35.5916 Lene Poulsen, 71, SGI 2.35.6117 Charlotte Nielsen, 67, Skovb 2.36.5718 Lone Larsen, 68, HSC 2.36.6619 Charlotte Johansen, 69, Frem 2.36.8020 Susanne Nielsen, 66, TIK 2.36.88

400 m medley damer1 Karin Palle, 67, LKI 4.59.412 Maj-Britt Schutt, 69, SGI 5.10.443 Lene Dreistrup, 67, AlF 5.20.864 Britt a Schade, 66, Neptu n 5.22.225 Ann ette Poulsen, 69, Herlev 5.22.536 Jette Ott osen. 67, TIK 5.23.837 Henriette Pedersen, 68, Neptun 5.23.938 Kirsten Rømer, 67, Vesti B 5.24.629 Lenette Nielsen, 69, KFUM Fr 5.24.84

10 Pernille Almdal, 68, Heiloke 5.26.6911 Mette B. Jensen, 65, AS 5.27.8312 Lise Nørbøge, 68, Skovb 5.28.0013 Susanne Nielsen, 66, TIK 5.28.3914 Lene Pedersen, 68, Haderslev 5.28.4515 Grith Wentzen, 68, Dragør 5.29.1616 Lone Larsen, 68, HSC 5.29.9617 Karen M. Hansen, 67, Thisted 5.31.2018 Birgit Jeppesen, 71, AS 5.31.3819 Cecilie Boysen, 64, Nakskov 5.31.7220 Jeanette Andersen, 67, Triton 5.31.98

50 m fri herrer1 Peter Rohde, 65, LKI . . 0.23.902 Vagn Høgholm, 65, Triton 0.24.463 Frans Mortensen, 64, Næstved 0.24.524 Dan Ole Johansen, 60, A lF . . 0.24.545 Søren Østberg, 62, Nakskov 0.24.816 Niels Kirkegaard, 65, AS . . . . . 0.25.057 Klaus Nissen, 64, LKI. . . . . . . . . . . 0.25.408 Jes Gydesen, 61, Triton . . . . . .. . 0.25.529 Paul Thalund, 66, HGF . . . . . . 0.25.59

10 Hasse Sti lbo, 64, Stevns . . . . . . . 0.25.6111 Jens Erik Eriksen, 64, Neptun . . . 0.25.7512 Benny Nielsen, 66, AS . 0.25.8913 Morten Ibsen, 66, VA L 1939 0.25.9314 Gert Andersen, 65, AS 0.25.9415 Tom Christensen, 59, Gladsaxe 0.26.0316 Djon Jensen, 66, A lF 0.26.1017 Bjarne Kragh, 65, Thisted 0.26.1617 Jens Fischer, 66, Ringe . . . . 0.26.1619 Bo Jacobsen, 66, OSLF 0.26.1720 Peter Holmsteen, 63, ESK ', 0.26.25

100 m fri herrer1 Peter Rohde, 65, LKI . . 0.51.682 Frans Mortensen, 64, Næstved 0.53.153 Paul Thalund , 66, HGF 0.53.504 Vagn Høgholm, 65, Triton 0.53.75 Søren Østberg, 62, Nakskov 0.54.136 Poul J. Brinch, 62, Triton . . . . 0.54.237 Dan Ole Jo hansen, 60, AlF 0.54.298 Niels Kirkegård, 65, AS 0.54.79 Klaus Nissen, 64, LKI. . . 0.55.2

10 Mo rten Fredskild, 64, A lF . . 0.55.611 Morten Ibsen, 66, VA L 1939 '. 0.55.6112 Jes Gydesen, 61, Triton 0.55.6613 Bo Wes ley, 64, Triton. . . . . 0.55.8714 Carsten And ersen, 67, AS . . . 0.56.0615 Dennis Kingsbøl, 64, A lF. . . . 0.56.216 Steen Høg Madsen, 67, Næstved . . 0.56.317 Arne Sørensen, 62, HSC . . . . .. . 0.56.3418 John Jørgensen, 67, Neptun . . . . 0.56.519 Jan S. Larsen, 62, VestlB . . . . . . 0.56.620 Torst en Petersen, 65, Hjørring . . . . . 0.56.61

200 m fri herrer1 Frans Mortensen, 64, Næstved .. . . 1.54.552 Claus Z. Hansen, 64, AGF . 1.55.683 Poul J. Brinch, 62, Trit on. . . 1.57.944 Benny Nielsen, 66, AS .. . 1.58.635 Paul Thalund, 66, Herning. . . . 1.58.676 Carsten Andersen, 67, AS. . 1.59.747 Dan Ole Jo hansen, 60, A lF 2.00.568 Jens Klarskov, 60, AlF 2.00.79 Morten Ibsen, 66, VA L 1939 2.00.73

10 Henrik Boholm , 66, Herfølge 2.01,.8611 Vagn Høgholm , 65, Trit on 2.02.1912 Michael Thomsen, 60, VestIB 2.02.513 Klaus Kihm, 66, AGF 2.02.6614 Lars Bo Jørgensen, 66, AGF 2.02.7915 Jan Friis Larsen, 66, Nyk.F 2.03.016 Niels Kirkegård, 65, AS . . . . . . . 2.03.317 Dennis Kinsbøl, 64, A lF 2.03.3718 Morten Fredskild, 64, AlF 2.03.3819 Jan S. Larsen, 62, VestiB 2.03.9220 Per Helmark, 69, SGI. 2.04.65

400 m fri herrer1 Claus Z.Hansen, 64, AGF 4.04.362 Frans Mortensen, 64, NIF 4.04.503 Klaus Kihm, 66, AGF 4.10.114 Lars Bo Jørgensen, 66, AGF 4.10.285 Poul J. Brinck, 62, Tri ton 4.13.266 Benny Nielsen, 66, AS 4.15.497 Carsten Andersen, 67, AS 4.16.348 Dennis Kinsbøl, 64, A lF 4.17.389 Henrik Boholm, 66, Herf 4.18.3

10 Rene Andersen, 59, A lF 4.20.111 Paul Thalund, 66, HGF 4.20.7212 Morten Fredskild, 64, AlF 4.21.1213 Morten Ibsen, 66, VA L 1939 4.22.915 Thomas Aagaard, 65, RG 4.23.416 Jørn Rasmussen, 64, Herfølg e 4.24.0917 Henrik Pedersen, 65, Neptun 4.24.3518 Claus Z.Hansen, 64, AGF 4.24.7119 Brian Steenberg, 64, TIK 4.24.820 Per Helmark. 69, SGI. 4.25.00

1500 m fri herrer1 Claus Z. Hansen, 64, AGF 16.15.832 Klaus Kihm, 66, AGF 16.34.883 Kurt Lausen, 66, HGF 16.38.444 Lars Bo Jørgensen, 66, AGF 16.46.575 Henrik Boholm, 66, Herfølge 16.47.026 Søren Mikkelsen, 66, AS 16.52.947 Ragnar Harderson. 68, Neptun 17.13.418 Stig Lofth eim, 66, A lF 17.13.919 Henrik Pedersen, 65, Neptu n 17.14.09

10 Jørn Rasmussen, 64, Herfølge 17.15.6911 Lars Ibsen, 65, AS 17.19.5312 Jo hn Pedersen, 63, HGF 17.26.5013 Brian Steenberg, 64, TIK 17.28.3614 Per Martini , 67, TIK 17.29.3215 Jens Juel, 67, Lyseng 17.34.5116 Anders Starrim. 67, Herfølge 17.34.8617 Per Helmark, 69, SGI 17.35.3318 Thomas Aagaard, 65, RG 17.39.2319 Flemming Hansen, 68, Helsinge . . 17.40.0620 Peter Bravi l, 68, Neptun 17.42.27

100 m bryst herrer1 Bjarne Kragh, 65, Thisted 1.07.032 Peter Rohde, 65, LKI 1.07.073 Jan F. Larsen, 66, Nyk.F 1.08.634 Vagn Høgholm, 65, Tri ton 1.08.955 Arne Sørensen, 62, HSC . . . . . . . 1.09.496 Nicolai Pedersen, 64, Herfølge 1.10.37 Poul Nielsen, 56, LKI 1.11.328 Rene Andersen, 59, A lF 1.11.79 Klaus Nissen, 64, LKI. . . . . 1.11.74

10 Claus Hansen, 60, Frem 1.11.9411 Robert Luns, 65, Horsens . . .. . . . 1.12.1812 Michael Tvermoes, 67, Skjold . . . . . 1.12.2013 Hans H. Kragh, 65, AS . .. . . . . 1.12.8014 Lasse Simonsen, 66, Struer 1.12.8915 Jesper Møller-Pedersen, 68, HSC . . 1.13.0816 Mikki Jacobse n, 65, Næstved 1.13.217 Per Clausen, 65, SGI 1.13.2318 Karsten Væde, 66, VI39 . . . . 1.13.4919 Henrik S.Rasmussen, 67, LKI. ... . . 1.13.9520 Finn Christensen, 63, HSC. . 1.14.13

200 m bryst herrer1 Bjarne Kragh, 65, Thisted . .. 2.27.722 Jan Friis Larsen, 66, NykF . . . .. . 2.28.883 Arne Sørensen, 62, HSC . . . . . . . . 2.29.144 Nicolai Pedersen, 64, Herfølge. . . 2.31.015 Claus Hansen, 60, Frem 2.37.66 Henrik S.Rasmussen, 67, LKI. 2.38.007 Robert Lund, 65, Horsens 2.38.588 Michael Tvermoes, 67, Skjo ld 2.38.919 Lasse Simonsen, 66, Struer 2.38.95

10 Karsten Væde, 66, VI39 2.40.0411 Per Clausen, 64, SGI 2.40.2012 Neisl Keller-Larsen, 66, Herlev 2.41.0013 Finn Christensen, 63, HSC. . . . . 2.41.3714 Peter Keller-Larsen, 68, Herlev 2.42.2815 Michael Nørgreen, 67, SGI 2.42.7116 Kurt Vind, 66, SGI. 2.42.7217 Lars Henningsen, 66, KFUM Fr 2.42.7318 Jesper Møller-Pedersen, 68, HSC .. 2.43.7319 Kim Ottosen. 65, TIK 2.43.7820 Jesper Dalsgaard, 68, LKI 2.43.92

100 m ryg herrer1 Peter Rohde, 65, LKI . . . . . . . 0.59.492 Benny Nielsen, 66, AS 1.01.093 Peter Tingsgå rd, 65, LKI 1.01.354 Nicolai Pedersen, 64, Herfølge 1.01.895 Henrik Larsen, 66, Næstved 1.03.46 Preben Jo hannesen, 66, AS 1.03.57 Bo Wes ley, 64, Triton 1.03.78 Henrik Holdt , 60, HaslFugl. . . . . . 1.03.999 Jens Klarskov , 60, AlF . . . 1.04.0

10 Lars Sørensen, 68, HSC . 1.04.0211 Bo Jacobsen, 66, OSLF. . . . 1.04.2912 Frank Andersen, 63, VestIB 1.05.313 Flemmin g Madsen, 63, A lF 1.05.5314 Henrik S.Rasmussen, 67, LKI. 1.05.6515 Jesper Henriksen, 67, SGI 1.05.9316 Lars Lund, Holbæk 1.06.116 Anders Jakobse n, 66, Haderslev 1.06.1018 Per Helmark, 69, SGI. 1.06.1819 Johnn y Tødten, 67, LKI. 1.06.2520 Finn Vistrup. 67, Hvidovre 1.06.26

i!

r~ ~ ~ t tt t tt t t tt ~ t ~~~ ~ ~ ~ ~~ t ~ ~ ~ ~ ~ ~ t~ l,~, WW'ItI SIDE 24 - SVØMM ESPORT NR. 10 ..

"Q/

200 m ryg herrer1 Benny Nielsen, 66, AS 2.09.442 Nicolai Pedersen, 64, Herfølge 2.12.203 Henrik Holdt , 60, HAS/Fugl 2.15.134 Peter Tingsgaard, 65, LKI 2.15.965 Preben Johannesen, 66, AS 2.16.036 Henrik Larsen, 66, Næstved 2.17.127 Lars Sørensen, 68, HSC 2.17.58 Bo Jacobsen, 66, OSLF 2.18.209 Frank Ande rsen, 63, Vesti B 2.18.32

10 Anders Jakobsen, 66, Haderslev 2.20.1811 JEsper Henriksen, 67, SGI 2.21.1612 Finn Vistrup, 67, Hvidovre 2.21.6213 Michael Andersen, 66, Lyseng 2.22.0114 Johnny Tødten, 67, LKI. 2.22.3115 Peter Brund, 68, AGF 2.22.3216 Ulrik Joensen, 69, Trit on 2.22.4217 John Penther, 66, Nakskov 2.22.9618 Jens Peter Dyrbak, 68, Ringsted 2.24.3419 Steen Høg Madsen, 67, Næstved . . 2.24.6719 Finn Zachariassen, 68, Haderslev. . . 2.24.67

100 m Ily herrer1 Søren 0 stberg, 62, Nakskov 0.55.822 Benny Nielsen, 66, AS 0.56.993 Peter Rohde, 65, LKI 0.57.744 Jes Gydesen, 61, Triton 0.58.245 Klaus Nissen, 64, LKI. 0.58.806 Jan Larsen, 67, HSC 0.59.037 Henrik Boholm, 66, Herfølge 0.59.618 Jens Klarskov, 60, AlF 0.59.679 Michael Thomsen, 60, VestiB 1.00.49

10 Kurt Lausen, 67, Herning 1.00.7511 Ole Bromer, 62, AGF 1.00.8312 Rene Andersen, 59, AlF 1.01.1213 Bo Jacobsen, 66, OSLF 1.01.4214 John Mogensen, 65, RAP 1.01.915 Vagn Høgholm, 65, Triton 1.02.1816 Jan Hansen, 63, AlF 1.02.4217 Søren Mikkelsen, 68, AS 1.02.4918 Flemming Toft , 65, LIF 1.02.5019 Kasper Knudsen, 64, AlF 1.02.6220 Per Martini, 67, TIK 1.02.8

200 m Ily herrer1 Søren 0 stberg 62, Nakskov 2.05.982 Kurt Lausen, 67, Herning 2.08.303 Rene Andersen, 59, AlF 2.09.184 Claus Z. Hansen, 64, AGF 2.09.425 Jens Klarskov, 60, AlF 2.10.266 Jan Larsen, 67, HSC 2.11.267 Søren Mikkelsen, 66, AS 2.12.468 Flemming Toft , 65, Lyngby 2.14.949 Michael Thomsen, 60, VestiB 2.15.06

10 Per Martini, 67, TIK 2.17.0311 Jens Jacobsen, 66, Dragør 2.20.1912 Niels Keller-Larsen, 66, Herlev 2.20.6813 Jan Hansen, 63, AlF 2.20.6914 Bo Jacobsen, 67, Nakskov 2.20.7215 Steen Høg Madsen, 67, NIF 2.21.4816 Ole Bromer, 62, AGF 2.21.6117 Kasper Knudsen, 64, AlF 2.21.6818 Ole Just , 67, AGF 2.22.2619 Flemmin g Hansen, 68, Helsingør 2.22.4820 Erik Molberg, 66, Vesti B 2.22.65

200 m m,edley her rer1 Peter Rohde, 65, LKI 2.08.812 Benny Nielsen, 66, AS 2.11.863 Henrik Boholm, 66, Herfølge 2.12.634 Arne Sørensen, 62, HSC 2:13.615 Jan F. Larsen, 66, Nyk .F 2.13.986 Klaus Nissen, 64, LKI. 2.14.687 Jan S. Larsen, 62, VestiB 2.16.778 Rene Andersen, 59, AlF 2.19.049 Henrik S. Rasmussen, 67, LKI 2.19.34

10 Bo Jacobsen, 66, OSLF 2.20.1511 Nicolai Pedersen, 64, Herfølge 2.20.3812 Lars Sørensen, 68, HSC 2.21.5413 Frank Andersen, 63, VestiB 2.21.5914 Kurt Lausen, 67, Herning 2.21.6515 Per Helmark, 69, SGI. , . , .2.21.7116 Jens Klarskov, 60, AlF 2.21.8917 Jan Larsen, 67, HSC 2.22.2018 Kurt Vind, 66, SGI. 2.22.4719 Flemming Hansen, 68, Helsinge 2.22.6620 Niels Keller-Larsen, 66, Herlev 2.22.97

400 m medley herr er1 Benny Nielsen 66, AS 4.38.532 Henrik Boholm, 66, Herfølge 4.39.883 Kurt Lausen, 67, HGF 4.50.594 Jan S. Larsen, 62, Vesti B 4.52.155 Arne Sørensen, 62, HSC 4.53.536 Rene Andersen , 59, Al F 4.57.567 Henrik Pedersen, 65, Neptun 4.58.308 Jan Larsen, 67, HSC 4.59.699 Jan F. Larsen, 66, Nyk F 5.00.85

10 Kurt Vind, 66, SGI 5.02.1911 Lars Ibsen, 65, AS 5.02.6912 John Pedersen, 63, Herning 5.02.9013 Bo Jacobsen, 66, OSLF 5.03.7914 Nicolai Pedersen, 64, Herfølge 5.04.3415 Per Martini, 67, TIK 5.04.8816 Jørn Rasmussen, 64, Herfølge 5.05.4517 Per Helmark, 69, SGI. 5.05.5718 Henrik S.Rasmussen,67, LKI. 5.05.9819 Stig Loft heim, 66, AlF 5.07.2820 Lars Sørensen, 68, HSC 5.07.38

TOP 20 LISTE 1983I Svø m mespor t nr . 1, 1984 brin ges enT OP 20 LISTE over sam t lige kor t- oglangbaneti der i 1983.

Det henstil les t il k lubbe rne at ang ivebassin læ ngde på samtlige resul tat­list er d er ind sen des til DSLF.

TOP 20 LIST EN er udarbejdet afIlana Flo ris.

INTERVAl­TRÆNE-UR:Fabr ikat K IEFER,

batt eridr ev et.

Diam eter ca . 1 me ter.

Vægt ca . 7 kg .

SVØMME­UNDERVISNINGS­STANG:A luminium srør, ø 35 x

2500 mm, pro ppet i

ende rn e, bøj le af ru stfr i

wir e beklædt m ed kla r

PVC -slang e. Kan fl y de.

Væg t ca. 2 kg .

SV EJ SA FREM STILLER OGFORHAN DL ER BL.A. FØLGEND E:A rm pude rBadebåndBan etoveBjærqe dukkerBu nds ugereDykkerkorsDykkerringeGarde ro be bænkeHåndtorrareHårtørrereIn tervalt ræ neureNumme rsk ilt eOve rtræ kssk oParkbænkePo lomå lPu ll buoysSt andereStartska m lerRygcrawltoveSvøm mebæ lte rSvøm m ep lade rSvøm m eunde rv isningss tæ ngerT ransp or tvog ne forsvøm mep lade r, -bælter etc .

,,~

~ SCJej6a a l"~ SV0MMEBASSINUDSTYR . G em in ive j 4-6 . DK-2670 G reve Str and (02)90 55 00

~................................, SVØMMESPORT NR.10· SIDE 25 ~ ___

SSU REJSE TILLAMBERTSETER OPEN

'I

II

l!

.1

SVEJFLEX ApSSøren Svejstrup

Harebjerg . 4540 FårevejleTelefon (03) 45 45 70

Importør af Duraflex vippen.Altid vipper på lager.

Undervandshøjtalere, anbefaletaf forbundets syncro ledere.

Intervaltræningsure

Svømmeplader kr. 20 pr. stk.

I søndagens afsnit var bl.a. indlagt en 2 x 400 mholdm edley - skiftevis dreng/pige , otte svøm­mere ialt . Pokalen, der var udsat i dette løb, varen såkaldt »rædsel« stor og uhandy . SSU hol­det blev nr. 2 og havde vi svømmet sammenmed de senere vind ere, kunn e vi måske havefået den med hjem. En ide er at prøve igen tilnæste år? Siiffle vandt holdkappen i tiden9.00.25, SSU holdet blev noteret for 9.02.01.I øvrigt var det rart, at vi boede lige i nærhedenaf svømm ehallen, idet der var ret store pausermellem afsnittene, og da regnen silede ned heledagen blev madrasserne udnyttet godt.Søndag aften kørte Lambertseterbussen os t illufthavnen, og snart stod vi i Kastrup igen ogkunne se tilbage på en hyggelig, rar og medalje­rig tur til det høje nord. Tak til alle for en godtur. Margit Ryberg

Præmieplacering erne i Lambertseter Open blev:

Guld Nicolai Pedersen Herfølge 200 m ryg senior 2.10.86Henrik Larsen NIF 200 m ryg junior 2.18.03Susanne, Charlotte , Heidi ogAnette 4 x 200 m fri junior 9.09.27Morten F., Nicolai, Stig , Morten I. 4 x 200 m fri senior 8.16.57

Sølv Morten Fredskild AlF 200 m fri senior 2.00.91Morten Fredskild AlF 200 m ryg senior 2.25.37Nicolai Pedersen Herfølge 200 m bryst senior 2.30.9Nicolai Pedersen Herfølge 200 m 1Msenior 2.20.71Charlott e Jacobsen RG 200 m ryg senior 2.37.03Susanne Nielsen TIK 200 m fly junior 2.32.64Stig , Morten F, Carsten, Mor ten I 4 x 200 m fly junior 2.32.64Henrik, Anne Mette, Stig, Anette,Carsten, Susanne, Morten l, Heidi 2 x 400 m HM junior 9.02.01

Bronze Nicolai Pedersen Herfølge 200 m fri senior 2.03.54Carsten Væde VI39 200 m bryst ju nior 2.37.7Ann e Mette Haahr Skjold 200 m bryst junior 2.52.74Heidi Knudsen AlF 200 m fly junior 2.35.85Susanne, Lene, Heidi, Charlott e 4 x 200 m 1Msenior 10.29.20

4. plads Heidi Knudsen AlF 200 m 1Mjunior 2.33.1Charlott e Jacobsen RG 200 m 1Msenior 2.38.2Charlott e Jacobsen RG 200 m fri senior 2.16.9Morten Ibsen VI39 200 m fri jun ior 2.00.52Stig Lofth eim Al F 200 m fly junior 2.24.42

6. plads Heidi Knudsen Al F 200 m fri junior 2.15.79Lene Sørensen TIK 200 m bryst junior 2.53.16

Margit Ryberg

Fredag den 14. oktober mødte 12 fo rventnings­fulde svømmere fra SSU op i Kastrup sammenmed 1 træner og 2 ledere for at deltage i Lam­bertseter Open ved Oslo. Vel ankommet til Osloblev holdet modtaget af Lambertseterbussen,der kørte dem til en skole lige i nærheden afsvømmehallen. Her skulle holdet indkva rteres,og efter et aftensmåltid blev der tid t il en svøm­metur i den dejlige svømmehal.Lørdag morgen indtog holdet den traditionellemorgenmad, som åbenbart er standard i Norg e,nemlig pølse, ost, marmelade og franskbrøds­madder (hvorfor spiser man ikke fornuftig mor­genmad som i Danmark ?). Bortset fra dette varder rigeligt til alle, og trods tunge maver blevder svømmet på gode tider.Efter lørdagens stævneafsnit tog alle ind til cen­trum med T-banen, og efter et godt aftensmål ­tid på en hyggelig restaurant, var der god tid tilen promenade på Karl Johan .

LML·SPORT ApS

Slarupvej 12 2

8340 Malling

TIt. 0 6· 93 31 33

PLADER OG BÆLTERder ikke suger vand.

I<VALITET

EXPERT I SVUMNING:

KOMPLET KATALOG .I

35 SEK. UR, OMEGADOMMERFLAGTIDTAGNINGSANLÆGOMEGA

ALT I

VANDPOLO:HUERmed eller uden ørebeskyttelse.

BØRNESVØMNINGFAHNEMANN.

REKVISITTERFAHNEMAN N.

BADEDRAGTERBANETOVE-TURBO STOP

SVØMMEFØDDERBADEHÆTTERi alle farver, med eller uden tryk.

SVØMMEBRILLERFarvede og klare.

rr~~31I ~ ,. ~.t.t .tt t tf ..... ..... ..... .. ... .Nw \~J~ SIDE 26 ..SVØMMESPORT NR. 10 .' cY

BESTILSVØMMESPORT

H ERLEV-CUP1983

SSU's SUCCES VEDSTOCKHOLM OPENVed Stockholmspolicens Internationale stævn e(Fantomen-Cup) den 4.-5.-6/11 1983, havdeSSU udtaget et hold på 26 svømmere . Vi mød­te fredag kl. 10.00 i Kastrup og fløj derop, blevderefter indkvarteret på vores hote l, som sim­pelt hen var alle tiders .Stævnet som var på 50 m, var årgangsin ddelt,og startede på første dagen med 400 m fri, somvar direkte fina le. Her opnåede Per Mart ini, TIK,for sin årgang en 2. plads i tiden 4.25.34 ogFlemmi ng Hansen, Helsinge, i sin årg . en 3.plads i tiden 4.32.78.Ved lørdagens indI. lykkedes det os, at få 10finalepladser. Den første blev t il Pia Bendsen,Lillerød, i 100 m ryg, i t iden 1.13.43, PR., somrakte til en 3. plads. En 3. plads blev det også tilJens P. Dyrbak, NIF, ligeledes i 100 m ryg, i ti­den 1.07.36, PR. 5. plads t il Jacob Jensen, i ti­den 1.08.2, PR. 8. plads til Flemming Hansen.Michael Tvermose, Skjold, fik en 1. plads i 100m bryst, i tiden 1.13.93. Tina Bolvig, Nyk . F.,blev for de større piger nr. 4 i 100 m ryg, i t iden1.11.06. Lene Dreistrup, AlF, blev nr. 7 i 100 mfr i, i tiden 1.09.86. 100 m fly for årg. 69, blev ti len 6. plads ti l Pia Bendsen, i tiden 1.11.54. PR.og til en 8. plads til Britt Brander, Herfølge , i ti­den 1.15.96. 100 m fly for drenge årg. 68 blevFlemming Hansen nr. 2 i tiden 1.03.20 PR.Søndag blev det til 16 finalep ladser, godt klaret.De to første blev en 5. og 6. plads t il Jette Otto­sen, TIK, og Lene Dreistrup i 100 m bryst, i ti­derne 1.20.96, PR., og 1.23.23. Dernæst blevdet til 5. og 6. pladser til Jannie Jørgensen, NIF,og Jeanette Eriksen, Herfølge, i 100 m ryg, i ti­derne 1.15.6 og 1.16.04. Steen Høg, NIF, blevnr. 6 i 100 m ryg, i t iden 1.07.25. Michael Iver­sen, Vordingborg, fik en 1. plads i 100 m fri i ti­den 0.58.50, og Flemming Hansen en 3. plads itiden 0.58.80. Lars Pedersen, Herfølge, kom ifinalen 100 m fly og svømmede i tide n 1.11.2. I100 m fly for drenge årg. 67 satt e Per Mart ini nyPR i tiden 1.01.74, som blev til en 2. plads. Ste­en Høg f ik i samme en 3. plads i t iden 1.05.42.Jane Rasmussen, Greve, blev nr. 3 i 100 mbryst i t iden 1.23.54, PR, og Britt Brander nr. 8 itiden 1.26.72. Christian Toft, B 70, vandt 100 mbryst for drenge årg. 68, i t iden 1.15.62 PR.Flemming Hansen blev nr. 3, i t iden 1.16.5. Nr.1 i 100 m ryg, piger årg. 70, blev SusanneSto rm, NIF, i t iden 1.13.62. PR. Hos drengeneblev Michael Kofoed, Holbæk, nr. 5 i tide n1.09.55 PR.Ja, umidde lbart kan man kun sige, at det var etgodt stævne, med så mange fi nalepladser samtpersonlige rekorder også i de ind ledende, bådelørdag og søndag formid dag, når vi tager fo r­holdene i betragtn ing, idet vi ikke fik progr am,men kun en startl iste. Ligesom nogle måtte gåglip af indsvømning, før fina len søndag.Til slut har jeg kun at sige alle svømmerne, Jør­gen Nielsen, Bent Birkemose og Johnny Han­sen, TAK for en hyggelig og god tur .

Helle Moesgi!Jrd

»På vej mod eliten«. Det var overskriften i søn­dagens TV-Sport forud for dækningen af Her­lev-Cup, der for 7. gang løb af stablen med denlokale klub som arrangør.Overskrifte n er ganske rammend e for ideen bagstævnet, der netop går ud på at give de svøm­mere, som ikke altid løber med medaljerne, etkvalificeret og spændende stævneti lbud medindledende heats og finaler. Derfor måindividuelle medaljetagere fra DIM '83 og DM'83 ikke deltage i stævnet .Modellen er da også faldet i manges smag, ogentusiasmen fejlede i alle ti lfæ lde ikke noget.Ingen tv ivl om, at særdeles mange svømmerefik gode resultater med hjem, som gav nyt modt il den videre satsning mod sæsonens forskel­lige mål. At bredden bag ved de bedste er rime­lig, vidnede de mange tætte fina ler om. Natur­ligvis kan vi ikke komme med en indgåen de be­skrivelse af præstationerne, men blot frem­hæve de bedste præstationer.Stævnet afvik les i 3 aldersklasser: A (piger69/yngre, drenge 68/yngre), B (damer 68/ældre,herrer 67/ældre) samt C (åben klasse). I alleklasser gives præmie fo r bedst e præstation.Stævnets absolutte topscorer blev ubeskedentnok Herlevs egen Annette Poulsen (årg. 69). derløb med priserne både i klasse A og C. C-prisenblev uddelt efte r stævnets højeste pointt al, derblev givet for tiden 9.13.30 i 800 m fri, mensden yngste klasse blev vund et fo r tiden 1.01.83i 100 m fri (henholdsvis 758 og 694 point).Damernes klasse B gik til Tåst rup IK's Jett eOttesen. der meget overbevisende svømmede200 m brystsvømni ng i t iden 2.44.93 (729point). Sammen med Per Martini, der vandt her­rer C med 400 m medleytid en 4.48.85 og 730point , viste Jett e, at Arnth Ginther er ved at fø­re den københavnske forstadsk lub i den rigtigeretning.Stefan Nielsen, lovende 6ger fra LKI, bliver far­lig for enhver dansk 6ger ved forårets årgangs­mesterskaber. Der er mere i Stefan, end de1.12.04 der gav ham 667 point for 100 m bryst­svømnin g i gruppe A.Vallensbæk har på det sidste markeret sig somen »coming club« på herresiden med flere go­de, unge svømmere . Ved Herlev Cup slog Car­sten Væde for alvor sit navn fast ved at svøm­me 100 m brystsvømning på 1.09.96 (gruppeB). hvilket gav Væde 667 point .I klubkonkurrencen sejrede LKI for an Herlev ogTåstrup IK.Som arrangør håber vi, at alle havde en godweekend i Herlev. Vi skal bestræbe os på atgive alle en god oplevelse igen t il næste år oghåber at se endnu f lere svømmevenner fra deøstdanske klubber . Herlev Svømning

HERLEV-CUP 198312.-13. november 1983 iHerlev-badet (25 m). El-tid.Finalevinderne.A (piger 69/yng., drenge 68/yng)B (damer 68/æld., herrer 67/æld.)C (åben klasse)

DAM ER:200 m bryst svømning C1 Jette Ottosen 67, Tåstrup IK 2.44.93100 m fri A1 Annett e Poulsen 69, Herlev 1.01.83100 m fri B1 Susanne Laurit zen 66, LKI 1.02.31100 m ryg svømning A1 Annett Hoistein 69. LKI . . 1.14.03400 m indv. medl ey C1 Annette Poulsen 69, Herlev 5.15.08100 m rygsvømni ng B1 Jeanett e Andersen, 67, LKI 1.10.93200 m bu tte rfly C1 Grith W entzel 68, Dragør 2.26.6210x5 0 m fri C1 LKI 4.59.19100 m butterfl y A1 Annett e Poulsen 69, Herlev 1.11.61100 m butte rfly B1 Grith W entzel68, Dragør 1.07.54200 m rygs vømn ing C1 Jeanette Andersen 67, LKI 2.30.13800 m fri C1 Annette Poulsen 69, Herlev 9.13.30200 m in dv. medley A1 Annette Poulsen 69, Herlev 2.32.13200 m indv. med ley B1 Jeanett e Andersen 67, LKI 2.32.75100 m brystsvømning A1 Marianne Kragh 69, Hels.ør 1.21.26100 m brystsvømning B1 Jette Ottosen 67, Tåstrup 1.17.99

HERRER100 m butterfly A1 Jens Dose 69, LKI 1.03.86100 m butterfl y B1 Per Martini 67, Tåstrup 1.00.79200 m rygsvømning C1 Johnny Tødt en 67, LKI 2.19.36

800 m fri C1 Per Martini 67, Tåstrup 8.54.8200 m indv. medley A1 Jens Dose 69, LKI 2.22.36200 m indv. medley B1 Henrik S.Rasmussen 67, LKI 2.18.25100 m brystsvøm ning1 Stefan Nielsen 69, LKI. 1.12.04100 m brystsv ømning B1 Carsten Væde 66, Val.bæk 1.09.96200 m brys tsvømning C1 Niels Keller-Larsen 66, Herlev 2.31.29100 m fri A1 Michael Eriksen 68, Nakskov 0.58.07100 m f ri B1 Morten Ibsen 66, Val.bæk 0.55.54100 m rygsvømning A1 Martin Barfod 68, Rønne 1.07.69400 m indv. medley C1 Per Martini 67, Tåst rup 4.48.85100 m rygsvømning B1 Johnny Tødt en 67, Herlev 1.04.76200 m butterfly C1 Bo Jacobsen 67, Nakskov 2.11.8510x5 0 m fri C1 LKI 4.27.09

'~r wtw'W'Ci SVØMM ESPORT NR.1 o- SIDE 27 ---~ .....~,

SVØMNINGENSMILEPÆLE SIDENAR 3000 f.Kr.

J ohnn y vveismuller (USA) den første mand under minu tte t i 100 m. crawl (0.58.6).

Dawn Fraser (Australien) den første kvinde un­der min uttet i 100 m. crawl (0.59.9).

II

IIII

I

Ii,II

land efte r en rejse t il Syd­amerika. Bentagene blev se­nere ændret t il saksespark.Kaptajn Matth ew er denførste t il at svømme overden engelske kanal.Fø r s t e a ne rke n d teverde nsrekord - ET. »Ste­vie« Jones, 100 yards på68,5.Am at eu r S w im min gAssociat ion (ASA) grundlagti Storbritann ien.Første nat ionale mesterskabfor kvi nder i Skotl and .Harry Wi ckh am intr oducerermoderne craw l i A ustralien.De Mod erne Olympi sk eLege åbnes i Athen af Baronde Coubert in. Alfred Hajos(Ungarn) første olympiskemester.Freddy Lane lAUS) førstemand under 1 minut på 100yards (59.6),Syd Cavill in tr odu cerermoderne craw l i Am erika.

1903:

1902:

1896:

1892:

1886:

1878:

1893:

1875:

Venetianske Adolf o Corte 'sbog skild rer »et fransk ogrussisk svømmetag« (Tidligversion af bryst-crawl).Første indendørs bassin iEngland, start på nuti denssvømmekonkurrencer.England af ho lde r førsteorg anisered e svø m me­stævne i den vest lige ver­den.Engelsk »sidesvøm ning«introducerer saksespark.Australien afholder førstemoderne svømme- mester­skab.Austr alske C.W. W allisint rod ucerer »enkelt -over­arms-side-svømning«, sombliver den domin erende kon­kurrence-st ilart i næsten 50år.Jo Bennet (AUS) vinder overCharles Stedman (England) idet første int ernat io nalesvømm e-kapløb.Første samm enslutning afklubb er (England) og førsteregler for amatør-konkurren­ce.J . A rt h u r T r ud g e nint roducerer »T rudgen--svømning« (craw l-arme ogfrø-Ibrvstlb enspark) i Eng-

3000 f .Kr.: »Svømning« afbi ldet på 1819:egyptiske bas-relieff er i Na-goda.

2500 f .Kr.: Eg ypt er e ud vi kl erhieroglyffer fo r svømning i 1828:perioden under opførelsenaf den sto re pyramide.

880 f .Kr.: Cr aw l- svø mning p å 1837:fr eskomaleri i M im roudPaladset.

460 f.Kr.: Dykkende skulptur udgraveti Italien. 1840:

367 f .Kr.: Plato fastslår, at grækere ,der ikke kan svøm me, ikke 1846:er dannede.

45 f .Kr.: Julius Ceasar kræver, at ensoldat skal kunne svømme 1850:for at blive opt aget i hanslegion.

36 f.K r.: Kejser Sugiu lancerer sto resvømmestævner i Japan.

200 e.Kr.: Græsk svømmemedalje fraAbydos. 1858:

1603: Japan starter den førstenat ionale svøm me-or gani­sat ion.

1726: Benjamin Franklin svømmer 1869:3 1/2 mile nedad Th emsen.

1810: Lord Byron svømm er overHellespont (Strædet mellemMarmarahavet og Ægæiske 1873:Hav).Japan afholder første tre­dages stævne.

~

~i~)WW"r SIDE 28 · SVØMMESPORT N R. 1 0~""".""''''••'''''.''''''''''''''''''••''''''''''.''''•••~'Q/

Mark Spitz (uSA) I 19 72 vand t han 7 olympiske guldme daljer. Det største antal en enkelt person nogensinde har vundet i nogen sportsgren .

1904:

1905:

1908:

1912:

1918:

1920:

1922:

1924:

1926:

Emil Rausch (Tyskla nd) erden sidste, der vinder etolympisk løb ved sidesvøm­ning (400 m fri).Brystsvømning svømmet forførste gang ved OL. 1927:Cec i l H eal y udv ik le rtwo -beat aust ralsk craw l.F I N A (F e d e r a t i o n 1932:Intern ation ale de NatationAmateur e)grundl agt vedOlympiaden i London.Percy Courtman (GB) førsteund er 3 minutt er i 200 m 1934:brystsvømning (2.56.6)Første kvinde-løb ved olym-piaden vund et af Fanny Du- 1936:rack (AUSI.Rygcrawl (veks lende arme) 1938:første gang brugt t il OL afHarry Hebner (USAI.Først e ko lbø ttevending 1944:brugt .Eth elda Bleibtrey (USA) 1947:vinder alle kvinde rnes løbved OL.Johnny W eismull er (USA) 1953:første under 1 minut i 100 mfri (58.61.Sibyl Bauer (USA) første 1962:kvinde und er en eksiste-rende verdensrekord formænd . (400 m rygcrawl) . 1963:Gertrud e Ederie (USA) førstekvinde, der svømmer overden Engelske Kanal. Slår alle 1964:mænds tidligere tid er.Erich Rademacher (Tysk-

land) introducerer butt erfly-­arme i brystsvømning.Første Europæiske Mester­skab afho ldt i Budapest , Un­garn.Arne Borg (Sverige) førsteunder 20 min utter i 1500 mfri (19.07.21.Kusuo Kitamura (Japan) 14år gammel er den yng stemandlige svømmer, der vin­der olym pisk guld (1500 mfri),Will y den Ouden (Holland)første kv inde under 1 minut i100 yd fri (59.81.S om e rs au lt - v end in gint roduceret i fri.19.00-grænsen brudt i 1500m fri af Tomikatsu Amano(Japan) (18.58.8).Alan Ford første under 50sek. i 100 yd fri (49.7).Keith Carter (USA) førstunder 1 minut i 100 yd but­terf ly-brystsvømni ng (59.4).Butterf ly og brystsvømni ngadskilt . Delf inspark tilladt ibutterfly .Dawn ::raser (AUS) førstekvinde under 1 minut i 100m fri (59.9).Don Sch olland er (USA)bryder 2.00-grænsen i 200 mfri (1.58.8).Roy Saari (USA) bryd er17.00-grænsen i 1500 m fr i(1 6.58.7).

Cynthia Woodhead (USA) - den første ameri­kanske kvinde under 2 minutter (1.59.49).

Første OL med elektrisktidtagning.Thompson Mann (USA) un­der 1 minut i 100 m rygc rawl(59.6).Dawn Fraser (AUS) første til

· ~~~.... ~ ~ ~ t t t t t .... .... t t .... t ............ t t t . ........ t t .. ""'"- ~~J .,.,..................................................... SVØMMESPORT NR. 10 - SIDE 29 ~~

Shane Gould (A ustralien) den første kvinde un­der 17minutter i 1500m. crawl!16.56.90}.

,

Christ iane Knacke (DDR) før­ste kvind e und er 1 minut i100 m butte rf ly (59.78l.Tracy Caulkins (USA) førsteamerikanske kvinde und er 2min . i 200 m fri (1 .59.49l.Vladim ir Salnikov (USSR)første under 8 minutter i 800m fri (7.56.49l.Steve Lundqu ist (USA) førstund er 2 minutter i 200 ydbrystsvømn ing (1.59.18l.Vladimir Salniko v und er 15minutter (14.58.27) i 1500 mfri.Barbara Krause (DDR) sæt­ter verdensrekord i 100 m friund er 50 sekund er: 54.79.For første gang klarer enpige at vinde seks medaljer(5 gu ld og en sølv) ved etEuropæisk Mesterskab.Jorg Woith e (DDR) denførste europæer und er 50sek. i 100 m fri. Først 49.95,senere 49.60.

at vinde 100 m craw l i tre påhinand en følgend e olympia­der (1956-60-64l.Don Schol lander (USA) før- 1978:ste til at vinde 4 olympiskeguldmedaljer ved et OL.International Sw imming Hall 1979:of Fame grund lagt.Fri-svømmere behøver ikk elængere at røre væggenmed hænd erne ved ven-ding .Mark Spitz (USA) vinder 7 1980:OL-guldmedaljer. Det stør­ste antal ved et OL - i nog ensportsart .Shane Gould (AUS) førstekvind e und er 17 minutter i1500 m fri (16.56.90l. 1981:Første verdensmesterskabafho ldt i Yoguslavien.Rick DeM ont (USA) førsteund er 4 minutter i 400 m fri 1982:(3.58.1 8l.Cornelia Ender (DDR) førstekvinde und er to minutter i200 m fri (1 .59.78l.John Naber (USA) førstemand und er 2 minutter i 200m rygcrawl (1.59.19l.Klaus Dibiasi (Italien) førstespringer, der vind er OL-gu ldi samme disciplin tre gange itræk (1968-72-76).

Kornelia Ender (DDR) - den første kvinde under 2 minutter i 200 m. crawl Klaus Dibiasi (Italien) blev den første spring er der vandt guldmedalje i11.59.78}. samme disciplin (t årnsprinql 3 gange i træk.

1976:

1973:

1972:

1965:

NW~ W'W'lI SIDE 32 - SVØMMESPORT NR. 10 .,.... ~ 'W'W'\

KAROLINESIDRÆTSPRISStiftet af De danske MejeriersFællesorganisation, Århus 1982

Karolines Idrætspris gives til idrætsudøve­re og -ledere under 21 år, der har vist etsærligt talent for deres idrætsgren eller påanden måde gjort noget ekstraordinærtfor ungdomsidrætten. Karolines Idræt­spris gives som støtte til nye initiativer,der i særlig grad kommer unge idrætsu­døvere til gode, ligesom prisen kan væreen påskønnelse for særlig godt kamme­ratskab .Midlerne fra Karolines Idrætspris er be­regnet til brug ved indkøb af nyt sport­sudstyr eller videreuddannelse inden foridræt. Eksempelvis i form af kurser ellertræningslejre. Størrelsen af de enkelteportioner afhænger af antallet af ansøge­re samt behovene hos disse. Almindelig­vis vil der dog være tale om en øvre græn­se for en enkelt tildeling på 10.000 kroner.Ansøgningsskemaer rekvireres i DanskIdræts-Forbunds sekretariat , IdrættensHus, Brøndby Stadion 20, 2600 Glostrupog indsendes gennem specialforbundene.

Ansøgninger stiles til Dansk Idræts­Forbunds sekretariat, senest 15. de­cember 1983.

MARTHA OGNIELS NIELSENSMINDEFONDDansk Idræts-Forbund indkalder hervedansøgninger til Martha og Niels NielsensMindefond.Martha og Niels Nielsen har testamente­ret Dansk Idræts-Forbund kr. 330.000 iform af obligationer og pangebreve. Ren­terne af legatets midler fordeles en gangom året i forbindelse med DIF's årsmøde iportioner, der fastsættes af Dansk Idræts­Forbunds forretningsudvalg til personer,der er medlem af en forening i et special­forbund under Dansk Idræts-Forbund, ogsom efter forretningsudvalgets skøn måt­te have gjort sig fortjent dertil på grund afen ekstraordinær indsats i forbindelsemed dansk idræt. Såvel aktive som ledereog trænere kan komme i betragtning, og­så foreninger kan på lignende måde kom­me i betragtning.På grund af legatstifterens særlige tilknyt­ning til gymnastik og svømning bør an­søgere fra disse idrætter nyde særlig be­vågenhed.

Ansøgninger indsendes gennem derespektive specialforbund og skal væ­re DIF's sekretariat i hænde senestden 5. januar 1984.

POLITIKENSIDRÆTSPRIS- ARETS FUNDDer indkaldes hermed ansøgninger til Po­litikens Idrætspris - Arets Fund. Prisen be­står af en førstepræmie på 5.000 kr., enandenpræmie på 2.000 kr. og en tredie­præmie på 1.000 kr.Den gives til en idrætsudøver, som i løbetaf året har haft et afgørende gennembrud.Fra en relativ ukendt tilværelse skal kandi­daten have vist bemærkelsesværdige re­sultater målt med internationale mål.

Ansøgninger sendes gennem special­forbundene og skal være DIF's sekre­tariat i hænde senest den 5. december1983.

SV0MMESPORTpræsentererEM-svømmere

2.19.85

2.28.252.18.41 (61)

2.12.40 (6)2.07.82(1)

1.09.81.06.101.04.601.05.901.06.201.02.62 (36)1.00.92 (4)

CORNELIA POLlT, ØSTTYSKLANDDer kan ske mange spændende ting, når enrygcrawler kommer om på maven og svømmerbutterfly. Det har vi bl.a. set med vores hjem­lige Lene Vitus Nielsen, Triton. Men den øst­tyske pige, Cornelia Polit, født den 18. februar1963, har også gjort kunststykket. I 1982 skif­tede hun til butterfly efter at have været en afverdens bedste rygcrawlere. Nu er hun en afverdens bedste butterflysvømmere. For den178 cm høje og 68 kg lette pige started e den in­ternationale karriere i 1978 med to europæiskejuniormesterskaber i 100 m og 200 m rygcrawl,samt en 3. plads i 200 m butterfly. Ved OL i1980 blev det til sølv på 200 m rygcrawl. I 1981var der EM i Split , hvilket resulterede i guld på200 meter rygcrawl og sølv på 100 meteren.Udvikling og placering på verdensranglisterne:

200 m ryg 100 m fly 200 m fly2.31.12.23.2 (52)2.15.81 (6)2.15.76 (3)2.13.75 (3)2.12.55 (1)2.14.10 (7)

19761977197819791980198119821983

Hirtshals Idrætscenter er med 60 sengepladser i 4- og 6­sengs værelser velegnet til træningslejr /kursusvirksom­hed .Vi har svømmehal med int. mål, sportshal med div. banersamt opholds /teori loka ler.Stort cafeteria til spisning m.m .Fra 1/9-31 /5 størst kapacitet i weekender. Svømmetidereksempelvis: Fredag 20.30-22.00, lørdag 10.00 -1200 /16.00­18.00, søndag 08 .00-10.00/12.00-?Priseksempel på weekendophold i vinterhalvåret fredagaften til søndag eftermiddag kr. 255,- ' pr. person incl. 8 t. isvømmehal. Mindre end 20 delt. + 10 % .

HIRlSHAlS• -Idrætscenter• ~ 9850 HIRTSHALS DK TELEFON (08) 94 44 00

,.",.~~ SIDE 34 - SVØMMESPORT N°R. 10 IiiI'tw'tW'W ........,d;1

. . ..~Ue- BøLGESKVULP-~~ULP

svømmesport 1984TOP SCORERE VED EM IVANDPOLO B-GRUPPEN

11984 udkommer SVØMMESPORT med i alt 10 numre . Alle på 36 sider, heraf med4 »tag-ud-og-gem« midtersider. Udgivelsesdatoer og deadlines til de enkelte numrevil være således:

Nr. 1:................ . . 27. januar Deadline 9. januar.Nr. 2:........ . . .. . ..... 24. februar Deadline 6. februar.Nr. 3:. ... . . . . ... . .. .. . . 23. marts Deadline 5. marts.Nr. 4:. ....... . . .... . ... 27. april Deadline 2. april.Nr. 5:.... . . .. . . . ... . ... 25. maj Deadline 7. maj.Nr. 6: . . . ..... . . . .. ... .. 22. juni Deadline 4. juni.Nr. 7: . ....... . . . . . ... . . 13. juli Deadline 25. juni.Nr. 8:. . . ... .. .. . .... . . . 17. august Deadline 23. juli.Nr. 9:. . . .... . ....... . . . 5. oktober Deadline 17. september .Nr.lO: . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30. november Deadline 5. november .Nr. 1, 1985: . . . . . . . . . . . . . januar Deadline 10. december.

Ovenstående udg ivelsesdatoer er retningsgivende for hele året. Der tages forbeholdfor evt . ændringer, der i så fald vil fremgå af udgivelsesdato og deadlinedato på side2.

SVØMMESPORT NR. 1,1984INDHOLD :DAN-CUP 1983 med resultater, reporta­ger og billeder.Nordiske Junior Mesterskaber med resul­tater, reportage og billeder .Invitation til DIM 1984.Månedens Miniportræt.TOP 20 LISTE for 1983.Danske Junior Mesterskaber i synkro­svømning.»35 sekunders vandpolo« .Og meget, meget mere i det 36 sider sto­re nummer.

Centrets moderne svømmehal er spec. "bygget til konkurrencesvømning og vand ­polo.Bassinet i svømmehallen er (12'12 x 25) mmed (12'12 x 15) m hæve-sænkebund, hvil­ket bl. andet giver mulighed for en vand­dybde på 1,80 m i hele bassinet.Vandet er tilsat salt og vandtemperaturener ca. 27 - 28°C.

Vi arrangerer gerne træningsop­hold for jeres klub. - Såvel dan­ske som udenlandske klubber.Yderligere oplysninger på

(07) 1324 30

KLUBSKIFTER I MASSEVIS

Efter sæsonstarten har der som sædvanlig væ­ret masser af klubskifter. SVØMMESPORT harforeløbig fået kendskab til følgende skifter :Jeanette Andersen, 67, fra Triton til Lyngby KLJann ie Weis , 70, fra Aabybro til Aalborg .Pernille Andersen, 71, fra Aabybro til Aalborg .Klaus Nissen, 64, fra Lyngby KI t il Aalborg.Vagn Høgholm , 65, fra Triton til Lyngby KI.Bo Jacobsen, 66, fra OSLF til AGF.Jan Friis Larsen, 66, fra Nykøbing til Lyngby KLPia Thulstrup, 61, fra Albertslund til Lyngby KLMichael Thomsen , 60, fra Vest /Brøndby tilLyngby KI.Jan S. Larsen, 59, fra Vest/Brøndby til LyngbyKI.

Mål :1 Vassil Nanov , Bulgarien 262 Antonis Anronis , Grækenland 243 Christer Stenberg, Sverige 204 Eric Lefert, Frankrig 195 Micha elldoux, Frankrig 136 Jimmy Andersen , Danmark 127 Philippe Herve, Frankrig 118 Torb en Pedersen, Danmark 10

Hans østergaard Larsen, Danmark 10Jan Lauridsen, Danmark 10

32 Søren Anders en, Danmark . . . . . . . . . .. 539 Flemming Hansen, Danmark . . . . . . . .. 448 Per Dauberg , Danmark . . . . . . . . . . . . . . 259 Morten Andersen , Danmark . . . . . . . . . . 1

Det sete afhænger af øjneneI SVØMMESPORTs svenske modstykke, Sim­sport , kan man i det sidste nummer læse føl­gende om EM-vandpolokampen mellem Sve­rige og Danmark:»Sorn und erholdning var denne kamp megettæt på vandpolo'ens bundgrænse. Danmarkforsøgte at sætt e sig i respekt ved ukorrektemetoder .« - »Danskerne vred fingrene på voresspillere og de blev sparket und er vandet. I detsidste minut udartede det hele netop, da endansk spiller slog albuen i næsen på SørenWallgren (han brækkede næsebenet - red.anrn.).« Nu var det ganske vist den svenskelandsholdslæge, som aflagde rapport til »Sirn­sport«. men senere kommer denne sportsligevurdering af det danske landshold i vandpolo :»Danrnark er sammen med Belgien B-gruppensspecielle prygel knabe, og havde vel mistethumøret efter 3 nederlag i træk.«!ll

EAST CAROLINAUNIVERSITY KALDERI et brev fra East Carolina University's træner,Rick Kobe, søger han kvalitets svømmere, derer interesseret i at træne og få en uddannelse iUSA . Universitetet har mulighed for at tildeledygtige svømmere et scholarsh ip, Interesse­rede svømmere kan skrive til :Coach Rick KobeMinges ColiseumEast Carolina Univers ityGreenvilleNorth Carolina 27834USA

~r wvv ......,.,. ~ SVØMMESPORT NR. 10 - SIDE 35~~~

TRÆNER

Svømmeklubben »Laksen«Ølstykke svømmehal . Stadionvej 6 . 3650 Ølstykke .

Vi søger en velkvalificeret træner ti l vores konkurrencehold,ca. 11 timer om ugen.

Vores konkurrencehold består i øjeblikket af 40 svømmere .

Skriftlig ansøgning med oplysning om kvalifikationer bedessendt til

Svømmeklubben ))LAKSEN«v/formand Kirsten Møl ler,Druevej 11,3650 Ølstykke

Tiltrædelse snarest.

Følgende serie svømmes 2 gange. Første gang icraw l, anden gang i speciale.

2x275 Start 4.004x50 Start 0.402x225 Start 3.1O4x50 Start 0.452x175 Start 2.1O4x50 Start 0.402x125 Start 1.404x50 Start 0.4040x25 Start 0.25 (20 eg en

svømmeart + 20 frit)HJEM OG SOVE

Tota lt 11.075 yards = ca. 10.200 meter!

Pause15 sek.Hypocid vejrtrækning3-5-7-5-3

4 start på 2.004 start på 1.504 start på 1.40

20x25 y ben

PROGRAM :5x375 y arme

Lørdagsprogram fra den 29. oktober 1983OPVARMNING:15xl 00 y 5 start på 1.20

5 start på 1.155 start på 1.10 .Start hver 25 sek.

100 y løs

100 y løs12xl 00 y ben

Fra Søren Østberg i USA har SVØMMESPORTmodtaget følgende:

Hej SVØMMESPORT!Nå, så fik jeg endelig taget mig sammen til atsende lidt materiale. Vi har jo ikke startet denegentl ige konkurrencesæson endnu, men dennærmer sig hurtigt . Vores eneste store stævneinden jul, er den 2.-3. december i Illinois. Jeghåber at kunne kvalificere mig til NCAA (Ameri­kanske Universitetsmesterskaber - red.anrn.l al­lerede her" så jeg ikke behøver at tænke på detsenere.Træningen er langt hårdere i år end sidste år. Vi»kører« gennemsnitligt ca. 65 km om ugen plus3 gange styrketræning. Vi er i vandet 10 gangeom ugen (kun torsdag morgen fri). Endvideresvømmer vi så 3 - 3 Y2 t ime om lørdagen i stedetfor at træne 2 gange. Om lørdagen når vi somregel at tilbagelægge (for mellemdistancegrup­pen) 12.000 yards = ca. 11 kilometer ( kan til ti­der sammenlignes med et mareridt , hvis manikke har sovet nok fredag nat - sker jo indimellem).Generelt er amerikansk svømning grebet af enpanikstemn ing. De har efter denne sommermåtte erkende (startede vel allerede efter VM1982), at Europa for tiden har bedre svømmereend dem. Således har de nu lavet de amerikan­ske kortbanemesterskaber i marts om til etlangbanestævne, for at tv inge collegesvøm­merne på langbane ca. 1 måned før normalt.Hvis vi ser med danske øjne hvordan sæsonenvil forløb e, ser jeg meget positivt på den.

POUL JØRGEN BRINCK (TRITON)P.J. er her jo først og fremmes t p.g.a. skolen,hvilke t dog ikke forhindrer ham i at være nok enaf de mest seriøse svømmere på holdet. De­sværre er resultaterne ikke helt derefter endnu,men det ser dog ud til, at han skal have en langtbedre sæson i år end i fjor .

NYT FRA USA­SVØMMERNE

DE ORIGINALE SVØMMEBRILLER

GODFREY svømmebriller kan bruges uden kant. Samlesæt. Kvantums­rabat ved køb af 10,25,50 og 100 par o.s.v.

AQUA SPORT fejrer et års jubilæum.I december giver vi 10 - 15% jubilæumsrabat af GODFREY svømmebril­ler, model MK 1. Farver: Blå, grøn, klar, gul og mørk.

SEE AND SWIM latex badehætter fra Canada. Kan bestilles med klub­tryk .

ARNE SØRENSEN, (HOLSTEBRO)Arne har været virkelig uheld ig. Tog med sighjemmefra mononucleose (»Mund - og klovsy­qe«), men er dog netop blevet raskmeldt. Hanhar selv med sygdom , trænet virkeligt hårdt ivandet (har ikke kunnet styrketræne endnu) ogbl.a. under træning svømmet 200 yards bryst­svømning på 2.12.0, hvilket vel svarer til 2.26.0på kortbane (meter). Arne har stadig meget atlære med hensyn t il starter og vend inger, ogrent styrkemæssigt mangler han også en del.Men det er helt sikkert noget der vil kommeinden han kommer hjem til sommer . Mit per­sonlige tip - han bliver meget hurt ig til som­mer.

JEG SELV - nok den mest uheldige . Jeg komherover, virkelig parat til at dette skulle bliveåret, og hvad sker så. »Løber« ind i et alt forhøjt blodtryk og må sidde udenfor i 2 måneder.I denne pause lykkedes det mig at tage 8 kg på,som jeg nu prøver at tabe (billeder taget lige ef··ter jeg genoptog træningen).Jeg træner nu med dobbe lt morgentræning oger på konstant slankekur. Jeg har fo reløbig tabt4 kg, og føler mig allerede i mindst lige så godform som da den var bedst i sommer. Jeg harvedlagt et typ isk lørdaqs-træninqs-proqrarn.løvrigt kommer jeg hjem og holder jul i år, såkan jeg vel få ram på Jon Hestev's 200 m but­terf lyrekord. Vi skal være ti lbage på skolen den27. december for tråmingslejren , som givetvisvil foregå i Florida.

Med venlig hilsenSøren

AQUA SPORT fører ogsåtræningsur, lommebukser(Drag Suit, Donuts o.fl.

.AqUQ Iport,..• Garnisonsvej 35

8900 Randers. lI! : (06) 42 25 81