kk 02-2011

Nr. 2 • 26. januar 2011

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

PROFILSKOLE UD I DEN STORE VERDEN

ARABISKE ØJNE PÅ KØBENHAVNSKE SKOLER

FRA BOG, BLYANT OG RÆKKEFØLGE – TIL IT

INDHOLD

0404 Den internationale profilskolehar haft temauge med udsyn på verden. En gruppe lavede billedtæpper blandt andet med motiver fra Kina.

1010 Klima-ambassadører når gennem kampagne-undervisning ud til deres jævnaldrende, der lytter.

2828Faglig kommentarRegeringen foretager sig ikke noget, derfor starter lærerne nu en kampagne for faglig læsning og faglig skrivning, ’Vi læser for livet’.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/SEssen 226000 Kolding

Forside:Jordens oprindelige folkeslag var også med, da Randersgades Skole tog ud i den store verden. Efter temaugen står 400 små notebook computere klar til at følge op og skabe nye kontakter. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 24. januarDeadline KK 3: fredag 28. januar, se ovenfor

Ny lederpå Lundehusskolen.2626

Fra bog, blyant og rækkefølgeDigitale medier ændrer vores måde at arbejde på, men både elevers og læreres forudsætninger er forskellige.1212BR-kommentarGør noget for fag-ligt stærke elever.1616

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

EBU

F FOT

O

PETE

R GA

RDE

0606 Arabiske øjne på københavnske skolerJournalist Sawsan Zaydeh fra Jordan har besøgt køben-havnske skoler og beretter om sine indtryk.

MAJ

CAR

BONI

KK NR. 2

26. JANUAR 2011

104. ÅRGANG

Tanken om at der kommer en super-mand og løser alle de problemer, vi

ikke selv kan sno os ud af, har leveret tit-len til den aktuelle, to timer lange både rystende og desillusionerende dokumen-targyser om amerikanske folkeskoler – ’Waiting for Superman’.

For et par årtier siden var det offentlige amerikanske skolesystem blandt verdens bedste, men siden har det været gennem en ødelæggende deroute. Udgifterne har ganske vist været stigende, men elevernes resultater ligger i dag under, hvad selv danske elever præsterer. Offentligt bu-reaukrati, kontrol og vild testmani tapper af de ressourcer, som var bedre brugt på undervisning. Undervisningskvaliteten er ifølge filmen under anstændigt niveau, og lærerne beskrives bestemt ikke flatterende – fuldstændig svigtede som de er fra høje-re sted, og lærernes fagforening fremhæ-ves som hovedskurken, fordi den forsva-rer medlemmernes indiskutable fastan-sættelse. Kun på ét punkt er de amerikan-ske folkeskoleelever i den absolutte top – i selvtillid, selv mener de, at de er bare bedst !

I det meget klassedelte samfund har velstillede forældre sørget for at melde de-res børn ind i privatskoler, hvor såvel pris som undervisningskvalitet er høj og frem-tidsudsigterne lyse. Her undgår de uat-traktiv påvirkning fra ghettoområderne. Fordommen er, at de socialt udsatte fami-lier fra belastede kvarterer i sig selv skaber børnenes ringe resultater. Der er altså ik-ke meget at stille op.

Den holdning har lærerne taget til sig. Deres forventninger til eleverne er tilsva-rende lave, og betegnende omtales skoler-ne som fiaskofabrikker. Selveste Bill Gates medvirker i filmen og forudsiger, at USA med den nuværende udvikling om få år vil mangle 50 mio. velkvalificerede voksne – en ren undergangsprofeti midt i den globaliserede verden og et utilgiveligt svigt fra de velbjergede og deres politikere.

Men er der da slet ikke noget håb for-ude for USA’s befolkning og den øvrige vestlige verden, der flere steder har en

samfunds- og skoleudvikling, som nok kan bringe associationer til den amerikan-ske? Jo, der er håb, også i USA. Filmen be-retter også om nogle få succesfulde skoler, hvor der sættes ind med intensiv under-visning i mange flere timer end på de al-mindelige, og hvor lærerne hver dag og hver time kæmper for socialt og økono-misk udsatte elevers fremgang. De skoler har så gode resultater, at de helt afkræfter myten om, at tosprogede, farvede, fattige og socialt udsatte ikke kan lære, gøre fag-lige fremskridt, blive dygtige og gennem-føre en ungdomsuddannelse.

På baggrund af den danske regerings skolepolitik gennem ti år, må vi skæve til de amerikanske erfaringer og stille os det spørgsmål, om vi også på det område øn-sker at gå i deres fodspor? Mon ikke vi skal vælge successkolernes vej? Herhjem-me er talrige appeller fra lærerne gennem årene om at investere i folkeskole og ud-dannelse i stedet for at skære ned og for-ringe modtaget med døve ører af skiften-de ministre. De har – fejlagtigt – fortalt, at vi har verdens dyreste skoler, og hvad værre er – gjort netop det til den værst tænkelige skam, skønt det snarere er at be-tegne som særdeles ærefuldt og forstan-digt, at voksne vil give deres børn den bedst tænkelige uddannelse og fremtid – til glæde for hele samfundet.

Heldigvis har lærerne andre allierede, der forstår nødvendigheden af at styrke indsatsen i skolerne. Derfor har DLF nu i samarbejde med foreninger og organisati-oner sat en kampagne for læsning i gang, der retter sig mod faglig læsning og skriv-ning på mellemtrinnet og i udskolingen, for netop her løber mange elever ind i stagnation til skade for deres videre ud-dannelsesforløb, side 23 og 28. Forhåbentlig husker DLF også den støtte, som tospro-gede undervisningsassistenter og moders-målsinklusion kan give, ikke mindst når fokus er på faglige tekster i alle fag.

Vi har ikke tid til at vente på supermand, for mon han kommer?

pg

FIASKOFABRIKKER – ER DER ET ALTERNATIV?LEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 26. JANUAR 2011

Eleverne i 4.v på Sønderbro Skole har arbejdet i billedkunst med temaet krop og bevægelse: ’Hvil-

ken leg kan du bedst lide at lege?’Deres forslag blev til i fire grupper: hoppe elastik,

dutchball og – selvfølgelig – to gange fodbold. Først tegnede eleverne skitser af hinanden i forskel-

lige lege- eller spillepositurer. En udvalgt figur blev klippet ud, og gruppen skulle så lave et samlet billede af legende børn på sort baggrund.

KROP OG BEVÆGELSE– I BILLEDKUNSTAF JAN KYRSTING, BILLEDKUNSTLÆRER, SØNDERBRO SKOLE

På Sønderbro Skole, der er musisk-kreativ profilskole, har 4. klasse arbejdet med hop og boldspil i billedkunst. Opgaven udviklede sig, og det blev nødvendigt også at inddrage matematiske beregninger og målestoksforhold.

Den dag gik vejen til matematik gennem billedkunstneriske eksperimenter.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 26. JANUAR 2011 3

Vi talte derefter om grafiske virkemidler og positive og negative former, og nu skulle der tegnes og klippes figurer i sort, som blev sat op på farvet baggrund.

Eleverne fandt pludselig ud af, at den tilbageblevne – negative – form også kunne bruges til at lave bille-der af, og mangfoldige kombinationer og mønstre tog form.

Vi besluttede også at fremstille store papirfigurer, både hvide på sort baggrund og omvendt. Men hvor-dan forstørrer man, når man selv skal tegne?

Her blev det til anskuelsesundervisning i matema-tik: netmasker blev tegnet over de små figurer, og til-svarende store net på et stort ark papir.

Beregninger og måltagning blev foretaget, og måle-stoksforhold blev pludselig forståelige på den visuelle måde.

’Hvad drømmer du, når du leger?’ blev til farvede billeder, og de blev monteret af grupperne bag en af de store figurer, som dannede omrids. Det var endnu en dimension af krop og bevægelse.

Efterhånden var det blevet til en anselig mængde små og store figurer, som har været udstillet i skolens forhal til manges beundrende beskuelse. Og flot tog det sig ud.

Vi ville gerne have haft en kæmpestor væg til ud-stillingsformålet med de helt Matisse-lignende papir-

klip. Men sådan en kæmpevæg er desværre ikke lige ved hånden på vores skole. ■

PETE

R GA

RDE


UD I DEN STORE VERDEN

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Da Randersgades Skole, Kø-benhavns Kommunes inter-

nationale profilskole, afholdt in-ternational temauge, kom eleverne vidt omkring i den store verden. De godt 400 elever fra 1. til 9. klas-se valgte sig på tværs af klassetrin ind på de emner, der interesserede dem mest. Alle aldre kom på den måde til at arbejde sammen, mens nulte passede deres sædvanlige, daglige gøremål.

Ved fremlæggelsen i den store sal for alle elever og lærere lagde den gruppe ud, der helt grund-læggende havde taget planeten Jorden under behandling og skilt den i kontinenter og klimabælter, lande og vande, rige og fattige. Gruppens konklusioner af arbej-det blev fremført fra den store scene af en af de yngste drenge med en ældre som diskret og em-patisk sufflør – et virkelig smukt

indslag, der bar pædagogikkens inderste væsen i sig.

To naturgrupper havde med forskellige udgangspunkter fordy-bet sig i de syv kontinenters sær-præg. Den ene gruppe opererede ganske vist med otte, fordi den kategoriserede fisk som et særligt kontinent – bestemt en ganske in-teressant betragtning, for de er da også her og dér og alle vegne i det våde kon..., nej, element.

På pædagogisk vis havde natur-grupperne skåret verdensdelene ud i store papstykker og dekoreret dem med jordens og vegetatio-nens farver. Desuden havde de formet lokaliteternes karakteristi-ske dyrearter i kulørt modellér-voks, så ingen kunne være i tvivl om elefanternes, giraffernes, slan-gernes og pingvinernes hjemste-der. Også koalabjørnen og dens særlige forhold til eucalytusblade var visualiseret.

Der var blevet klippet og klistret flittigt i ugens løb, og dyreverdenen er sikkert ikke nogen dårlig ind-gang til et mere indgående kend-skab til det globale.

Kunstgruppen havde lavet colla-ger og friser og havde besøgt Sta-tens Museum for Kunst, og krea-gruppen havde lavet nogle velkom-ponerede billedtæpper med moti-ver fra blandt andet Kina, Fran-krig og Grønland udført med for-skellige teknikker fra håndarbej-dets fagfaglige værktøjskasse.

DEN LOKALE KIOSKEJERBlandt arbejdsgrupperne var en mediegruppe, der havde lavet seks kortfilm over emner, der ikke lige lå til højrebenet – fx om ’stop’, om ’had’, om ’vinterdepression’ og om at have ’to sprog i én og samme hverdag’. Med munter klippetek-nik var der kommet nogle sjove arbejder ud af optagelserne.

Randersgades Skole, Københavns internationale profil-skole, holdt temauge med udblik på planeten og dens beboere, som skolens 400 små notebook computere har kontakt med. To elever i hver klasse uddannes til kom-petente it-superbrugere og tekniske problemløsere.

Små og store elever arbejdede og spillede sammen i emnegrupperne.


En film, der opfordrede til at stoppe racisme og fremmedhad, indeholdt et par herlige interview med to ældre herrer med indvan-drerbaggrund – blandt andre den lokale kioskejer, der med en god portion humor lød til at have nemt ved at gå i eleverne med træsko på, når de besøger butikken.

’Og hvor går dine børn så i sko-le?’ spurgte eleverne.

’Randersgade Skole, dejlig skole, lød svaret, og så blev der klappet massivt i salen.

AMBASSADØR I INDIANERTØJSom international skole har man naturligvis et rejsehold, og den gruppe havde aflagt besøg på den tyske og italienske ambassade. Bo-livias ambassade havde foretrukket at sende ambassadøren ind på sko-len, hvor han iklædt autentisk syd-amerikansk andesindianertøj for-talte om det eksotiske land.

Dramaholdet sørgede for drabe-lige optrin på scenen, da de iklædt kapper, sværd, spyd og skjolde op-førte nogle mægtige slag fra rolle-spillets verden. Det var de gode mennesker mod de onde i retfær-dig kamp, og til sidst var scenen da også fyldt med omkomne, hvad publikummerne kun kunne være tilfredse med – det var jo ikke konfliktmæglingens mærkedag.

Endelig afsluttede musikgrup-pen temadagene med to fyndige numre.

ELEVER IT-SUPERBRUGERERandersgades Skole arbejder på at udvide deres internationale kon-takter, så hver klasse kan have brev-, mail- eller videokontakt med jævnaldrende i andre lande.

En klasse har pennevennekon-takt med elever i Sydafrika, en an-den med en klasse i Californien på en skole, hvor deres lærer Mette

Poulsen engang var på udveksling, – Det private netværk er ofte

bedre end meget andet, fastslår Mette, men bortset fra det mener hun ikke, at alt internationalt ar-bejde behøver at indeholde mel-lemfolkelige elevkontakter – dyr, kulturelle vinkler og andre indgan-ge kan også være udmærkede, for ved siden af den internationale pro-fil skal lærerne og skolen jo samti-dig varetage alle de sædvanlige op-gaver.

Som redskaber for det netværk, skolen breder ud over kontinen-terne, har Randersgade anskaffet 400 små notebook computere, så alle elever med hver sin kan lære at

håndtere det tekniske til gavn for kontakten med elever ude i verden.

Rent praktisk er det en næsten uoverkommelig opgave for it-vej-lederen at servicere så mange ma-skiner. Derfor uddannes to elever i hver klasse til superbrugere, der kan hjælpe med tekniske proble-mer som fx hvis maskinen ikke vil sende eller afspille lyd.

– Nogle af eleverne – også de små – er bedre klædt på i it-fær-digheder end lærerne, så de er op-lagte til i første omgang at hjælpe kammeraterne.

– Hvis ikke det lykkes, træder vi til, lover it-vejleder Morten Ove-sen. ■

Billedkunstnerisk fremstilling af Antarktis med pingviner i modellérvoks.

Dramagruppen sørgede for rollespilskampe mellem de gode og de onde, snart flød scenen med omkomne, det var jo ikke konfliktmæglingens dag.


TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

Den jordanske journalist Saw-san Zaydeh bliver helt stille et øje-blik. Hun er på besøg på Tagensbo Skole, hvor hun er i gang med at interviewe tre elever til en artikel om den københavnske folkeskole, som skal trykkes i forskellige me-dier i Jordan.

Hun har spurgt dem om de på skolen inddrager perspektiver fra andre lande ved for eksempel at læse litteratur fra deres forældres hjemlande.

– Arj. Jeg tror heller ikke, at der er nogen store somaliske forfatte-re. Hvis der var, gad jeg heller ikke lære om dem.

– Nu bor vi jo i Danmark, sup-plerer klassekammeraten Marwan på flydende og selvsikkert engelsk. Hun kom til Danmark fra Saudi-arabien som to-årig med sine so-maliske forældre.

KØBENHAVNSKE SKOLER I JORDANSKE MEDIER

En journalist fra Jordan har besøgt tre skoler i Køben-havn for at undersøge om minoritetselevernes lavere karakterer hænger sammen med diskrimination. Hun blev chokeret over skolesystemets manglende globale udsyn, tabte sit hjerte for Lise Egholm i hendes blå sofa og genoplevede traumer fra sin egen skolegang på den muslimske privatskole DIA.

På Rådmandsgade Skole: Journalist Sawsan Zaydeh fra Jordan var imponeret over, hvor modne pigerne i de ældste klasser var. ”De var meget reflekterede og kunne argumentere for deres holdninger. På den muslimske privatskole virkede eleverne mindre selvstændige,” siger hun.

– Jeg tror ikke, at der rigtig fin-des nogen pakistanske for-

fattere, siger Bakir fra 8. klasse tø-vende.


DANSK FOKUS EN SVAGHEDJournalist Sawsan Zaydeh arbejder på radiostationen og nyhedsporta-len Ammannet i Jordans hoved-stad Amman.

Hun er taget til København en uge for at finde ud af, hvorfor ele-ver med minoritetsbaggrund kla-rer sig dårligere i skolen end etni-ske danske elever. Hun har inter-viewet tre af de førende eksperter på området og er nu, sammen med KK, taget ud for at se den kø-benhavnske skolevirkelighed med egne øjne.

– Jeg var i chok, da de to elever sagde, at de ikke troede, at der var store forfattere i Somalia og Paki-stan, fortæller Sawsan Zaydeh bagefter. Hun er i det hele taget forundret over, at det danske sko-lesystem har så ensidigt fokus på det danske sprog, den danske kul-tur, kunst og litteratur.

– Jeg synes, at det er en stor svaghed. Når man læser litteratur fra andre lande, åbner det ens ho-risont for resten af verden. Hvis man kun fokuserer på det danske, bliver man snæversynet, siger hun.

Efter at have interviewet elever på både Tagensbo Skole og Råd-mandsgade Skole var Sawsan Zaydehs indtryk, at eleverne gene-relt undervurderede deres egen baggrund.

– På mig virkede det som om, at selv om en stor del af eleverne er etniske minoriteter, er folkesko-lens mål stadig at få dem til at bli-ve en del af monokulturen. De gør ikke noget for at forbinde dem til deres anden kultur. Når elevernes baggrund ikke bliver inddraget i skolen, kan det forstås som, at skolen mener, at der ikke er noget godt i deres kultur og dermed dem.

– Hvis eleverne ikke føler sig anerkendt tror jeg, at det kan gå

ud over deres resultater og lyst til at gå i skole, siger hun. Tidligere har Sawsan været på besøg i Sveri-ge, hvor hun oplevede en anden opfattelse af den nye befolknings-sammensætning.

– Jeg synes, at det var fantastisk at se, hvor stolte svenskerne var over, at Sverige er blevet et land, hvor der er en mangfoldighed i både sprog, kulturer og madtradi-tioner, siger hun.

ANDET SYN PÅ TOSPROGEDEPå Tagensbo Skole er skoleleder Jens Husum selv glad for, at der er så mange forskellige sprog og kul-turer på skolen, fortæller han den jordanske journalist, da han invi-terer hende inden for på sit kontor på skolen, der efter en udsendelse på DR sidste år blev kendt for en elevgruppe, der er ’fuldstændig uregerlig’, hvor ’ildspåsættelser er

en del af dagligdagen, og karamel-dagen må aflyses, fordi lærerne kun tør gennemføre den under polititilsyn.’

– Vi er en international skole. Sådan foretrækker jeg at tale om det. I Danmark har vi mange dis-kussioner om folk, der kommer fra andre lande, men jeg vil gerne ændre den måde at tænke og tale om det på.

– Der skal være respekt for alles sprog og kultur. Vi skal se det som en ressource, at mange af eleverne taler flere sprog. I denne verden er det nødvendigt at kunne en masse sprog. Mit håb er, at vi kan under-vise i matematik på arabisk, soma-li og urdu. Planen er, at skolen og-så skal være et kulturcenter, der blandt andet har åbent om afte-nen, siger Jens Husum.

Han rejser sig op for at vise teg-ningerne af den kommende ny-

Marwan, Bakir og Mohammed. De tre elever, som Sawsan Zaydeh inter-viewede på Tagensbo Skole, oplevede ikke, at deres sproglige eller kulturel-le baggrund bliver inddraget i undervisningen, men de ser det heller ikke som et problem. – Det er vel også en måde at respektere ens religion på, hvis man ikke at nævner den. Jeg kan jo bare bede derhjemme, siger Marwan, der heller ikke har lyst til at læse somaliske forfattere i skolen, bare fordi hun selv har somalisk baggrund.


byggede skole, som han håber på kan vende stemningen i området fra 2400 Unhappiness til 2400 Happiness. Efter Tagensbo Skole opstod i 2008 som konsekvens af sammenlægningen af Grundtvig-skolen og Bispebjerg Skole, er 150 elever gået ud og eksamensgen-nemsnittet er helt nede på 4,5.

– Mange af vores gode elever har forladt skolen. Forældrene syntes, at vi var for mange forskel-lige nationer, forklarer Jens Husum.

Han forklarer også de dårlige faglige resultater med, at skolen ligger i et af de fattigste områder i København med en stor andel af flygtningefamilier med sociale problemer og forældre på overfør-selsindkomster. Alene sidste år kom fire af skolens drenge i fæng-sel for røveri og overfald.

AKTIVISTER SKABER ÆNDRIN-GERI den anden ende af Mjølnerpar-ken, på Rådmandsgade Skole, har Lise Egholm haft det samme pro-blem med, at etnisk danske og res-sourcestærke forældre i området valgte skolen fra, fortæller skolele-

For få år siden var der i alt kun 10 etniske danskere i de nye bør-nehaveklasser. I år er der startet 40 efter en massiv indsats, der blandt andet gik ud på at samle de etnisk danske børn i de samme klasser for at lokke forældrene til at vælge den lokale folkeskole frem for en privatskole.

– I princippet bryder jeg mig ik-ke om, at eleverne opdeles efter et-nicitet, men jeg kan godt forstå, at hun blev nødt til det. Hun tror på integration og vil have en blandet skole, siger Sawsan Zaydeh efter at have tilbragt tre timer i Lises sel-skab.

– Jeg kan godt lide, at hun er uafhængig og ikke bare venter på, at regeringen eller borgmesteren skal gøre noget. Det virker som om, at det ikke bare er et job for hende at være skoleleder. Hun er en form for aktivist. Jeg tror på, at det er den slags mennesker, der la-ver ændringer. Jeg kan ikke vurde-re, om hun gør det rigtige, for jeg er ikke ekspert, men jeg kan se, at hun prøver, siger Sawsan.

deren med det rødfarvede hår, der har budt den jordanske journalist på kaffe i sin blå sofa.

Med sine sædvanlige store arm-bevægelser og højlydte grin for-tæller Lise Egholm om de mange sociale problemstillinger, som sko-len også må tage sig af, mens hun med lysende øjne viser Sawsan klassebillederne af alle eleverne.

Sawsan Zaydeh tabte sit hjerte for Lise Egholms aktivisme, selv om Saw-san ikke er tilhænger af etnisk adskilte klasser som på Rådmandsgade.

Skoleleder Jens Husum: ”Der skal være respekt for alles sprog og kultur. Vi skal se det som en ressource, at mange af eleverne taler flere sprog.”


DIA MERE RELIGIØST END I JORDANSidste stop på skolerundturen er den private muslimske privatskole DIA på Nørrebro, der har ry for at få gode resultater i PISA-undersø-gelserne. Ved indgangen til skolen bliver Sawsan Zaydeh stoppet af en mor til en af eleverne.

– Nu skal jeg fortælle dig om den diskrimination, som vi ople-ver her i landet, siger hun på ara-bisk og starter en talestrøm uden pauser.

– Vi kan ikke finde arbejde her, fordi vi er udlændinge, og vi bli-ver diskrimineret i medierne og kommuneskolerne. Jeg har valgt at sætte mine børn i denne skole, fordi jeg vil have, at de bliver op-draget i den islamiske kultur og lærer det arabiske sprog og vores traditioner, siger hun.

Efter en filmvisning og et læn-gere interview skal skolelederen ud for at bede, og en af lærerne vi-ser Sawsan rundt på skolen. Han åbner døren ind til alle klasserne, så Sawsan kan hilse på eleverne. Sawsan Zaydeh, der selv som barn har gået på en arabisk islamisk skole i Jordan, er overrasket over, hvor meget islam fylder på skolen.

Alle piger undtagen to bærer tørklæde. Drenge og piger har gymnastik og madlavning hver for sig, og der er adskilt bøn hver dag i skoletiden. Derudover er der ti-mer i både arabisk og islam, lige-som der hænger muslimske digte og korancitater overalt på skolen.

– Der var mere islam i deres pensum, end der er i Jordan. At-mosfæren på skolen var meget an-derledes i forhold til de to kom-muneskoler.

– På DIA mindede den mig om min egen skolegang. Forholdet mellem eleverne og lærerne var ikke lige, og jeg synes, at eleverne

virkede mere passive og lidt un-derkuede. De sagde slet ikke no-get.

– Specielt pigerne på de to an-dre skoler var langt mere selvsikre, reflekterede og turde argumentere for deres holdninger, siger hun ef-terfølgende på en café i nærheden. Sawsan var heller ikke imponeret over de faglige resultater.

– Før vi besøgte skolen tænkte jeg, at eleverne fik gode eksamens-karakterer, fordi de i højere grad føler, at deres baggrund bliver an-erkendt på en arabisk skole i for-hold til folkeskolen.

– Efter at have besøgt skolen, tror jeg dog mere, at det hænger sammen med, at DIA som privat-skole kan udvælge, hvilke elever de vil have. De kan også smide ballademagerne ud af skolen og undgå, at de trækker gennemsnit-tet ned, siger hun.

FOLKESKOLEN GIVER DEN BEDSTE FREMTIDEfter at have besøgt de tre forskel-lige skoler, tror Sawsan modsat sin egen forventning, at elever med minoritetsbaggrund vil klare sig bedre i fremtiden, hvis de vælger en af kommunens folkeskoler frem for en muslimsk privatskole.

– Selv om nogle minoritetsele-ver i folkeskolen måske kan føle sig fremmedgjorte, er jeg sikker på, at det bliver lettere for de ele-ver, der har gået på blandede sko-ler at komme ud på arbejdsmarke-det bagefter.

– DIA forekom mig som en ara-bisk ghetto. Mit indtryk fra de arabiske familier, som jeg har be-søgt i Danmark er, at mange af dem er mere konservative og strikse end folk i Mellemøsten.

– Børn af sådanne familier, der også går på arabisk privatskole, bliver jo helt adskilt fra resten af

Sawsan Zaydeh var også inviteret til kaffe og frugt med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang. – Normalt er jeg ikke så glad for politikere. Jeg har en stereotyp fore-stilling om, at enten lyver de, eller de siger ikke andet end klicheer, det er mit indtryk fra Jordan.

det danske samfund i de vigtige år af deres liv, hvor de danner deres identitet. Jeg forestiller mig, at når de går ud af skolen, bliver det for dem som om, at de lige er kom-met til Danmark, siger hun.

I folkeskolen bliver minoritets-elevernes baggrunde måske ikke anerkendt i tilstrækkelig grad, fø-ler nogle, men Sawsan Zaydehs indtryk er ikke, at det sker på grund af bevidst diskrimination.

– Jeg er chokeret over de udta-lelser, som jeg har hørt fra Dansk Folkeparti, men hverken på sko-lerne eller på gaden har jeg ople-vet nogen som helst diskriminati-on de to gange, jeg har været i Danmark.

– Eleverne har fortalt, at de nogle gange får racistiske bemærkninger fra ældre mennesker i bussen, men der er racister alle vegne. Der er også racistiske arabere, der diskri-minerer asiatiske mennesker i Jor-dan, siger hun. ■


KLIMAAMBASSADØRERVIL GØRE KLIMAET COOL

ner. Værktøjerne til at udvikle og gennemføre de lokale kampagner, har de fået på tre fælles workshops á to dage, som Bæredygtig Udvik-ling i BUF og CONCITO har stået for.

UNG-TIL-UNG-KOMMUNIKA-TION FUNGEREREleverne er undervejs blevet vej-ledt og hjulpet af 8 unge mentorer, der selv er klimaambassadører for klimatænketanken CONCITO. Og det er hele ideen bag klimaambas-sadør-tanken: Klimaformidling foregår stærkest ung-til-ung.

Vilde er ikke i tvivl om, at det virker:

– Unge hører mere på os end på en gammel professor. Vi kan få andre til at forstå, at klimaet er vigtigt, fordi vi er på samme ni-veau.

Derfor har uddannelsens fokus været at lave kampagner, der kom-munikerer stærkt og klart til ud-valgte målgrupper på de lokale skoler. Og ambassadørerne har i flere omgange haft stort held til at sætte klimaet på dagsordenen blandt kammerater og yngre ele-ver.

Martin Lidegaard , formand for den grønne tænketank CONCITO, er imponeret over, hvor konstruk-tivt klimaambassadørerne griber opgaven an:

– Det har været en rendyrket fornøjelse at arbejde med alle de unge. De står over for en af de største udfordringer i menneske-hedens historie, men omsætter det til et kæmpe potentiale.

– De ved, at der skal forandrin-ger til, men tager en direkte og humoristisk tilgang til det. De vi-ser i handling, at klimaet er en vindersag og kan føre til et bedre liv for os alle sammen, siger han.

Gennem nyskabende kampag-neundervisning, hvor bolden

ligger i elevernes hænder, fik Kø-benhavn i december sine første klimaambassadører i folkeskolen. Eleverne rykker med ansvaret – og lærerne lader sig inspirere.

– Vi får ansvar, og vi lærer at skabe ting selv og gøre noget. Jeg har aldrig lært så meget på én dag, siger Vilde, der er 14 år og en af fem klimaambassadører fra Tove Ditlevsens Skole, efter ambassadø-rernes første workshop i septem-

ber på Energi- og Vandværkste-det.

Vilde har lige gennemført den nye klimaambassadøruddannelse, som Københavns Kommune og klimatænketanken CONCITO i efteråret har udviklet og gennem-ført.

I tre måneder har 20 elever fra fire forskellige skoler i København skabt klima-ravage blandt deres kammerater gennem skraldeind-samlingskonkurrencer, genbrugs-tøjmodeshows og cykelkampag-

AF UFFE LEMBO, PROJEKTLEDER I BÆREDYGTIG UDVIKLING, BUF

De er fremtidens bæredygtige storbyborgere, og de er parate til at tage ansvar for, at deres jævnaldrende får at vide, hvordan klimavinden blæser – blandt andet gennem skraldeindsamlingskonkurrencer, genbrugstøj-modeshows og cykelkampagner.

KAMPAGNEUNDERVISNING UDFORDRER OG FLYTTER ELEVER:

– Unge hører mere på os end på en gammel professor. Vi kan få andre til at forstå, at klimaet er vigtigt, lyder det fra klimaambassadørerne.

BUF F

OTO


kampagnerne. Og det har hjulpet mig. Man kunne godt kalde det en lettelse for mig at opdage, at disse metoder at lære på kan gøre, at selv en dreng som mig, der nok ikke er den største fan af skolen, kan stå op om morgenen og tænke ’Yes, nu skal jeg i skole’.

FLERE SKOLER SKAL MED I ÅRKlimaambassadørprojektet er en del af Københavns Kommunes klimaplan, og den har kørt som pilotprojekt i 2010. I år er det pla-nen, at konceptet skal videreud-vikles og gennemføres i samarbej-de med endnu flere københavnske skoler. ■

For mere information, kontakt projektleder i Bæredygtig Udvik-ling, Uffe Lembo: [email protected] Mobil: 28 11 19 29.

MINE ELEVER HAR FLYTTET SIG HELT VILDTMette Pedersen er lærer på Guld-berg Skole, og har fulgt projektet tæt sammen med sine fem piger fra 8. klasse, der har deltaget på uddannelsen.

– Det har været et fantastisk læ-ringsrum, og mine elever har fået nogle udfordringer og nogle suc-cesoplevelser, de i den grad har manglet. De har flyttet sig helt vildt, både fagligt og mentalt, for-tæller Mette.

Hun mener, at det i høj grad skyldes, at uddannelsen ansvarlig-gør eleverne i langt højere grad, end de er vant til. Kampagnefor-men betyder, at deres ideer og pla-ner får lov at møde virkeligheden, og kobler naturfaglig viden med kommunikation og en konkret mulighed for at gøre en forskel.

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang er enig i den vurde-ring:

– Det er en helt ny måde at tænke klimaundervisning på. De unge tager ansvaret, fordi de får det og synes, det er vigtigt. De har selv fået ideerne, de har selv vur-deret deres gennemslagskraft, og de fører dem selv ud i livet, når de kommer tilbage på skolen. Det er fantastisk at se deres engagement, siger hun.

SÅDAN FANGER MAN EN FOR-STYRRENDE DRENGAugust Høyen Rasmussen, nyud-nævnt klimaaambassadør fra Ut-terslev Skole, fortæller, at han selv har svært ved at koncentrere sig i timerne og somme tider forstyrrer for meget:

– Men den måde vi har lært på her, har været anderledes. Vi har arbejdet mere frit og haft mulig-hed for at diskutere og snakke om

Vejen til større klimabevidsthed går blandt andet via modeshow med genbrugstøj. Kampagnerne kommunikerer overbevisende over for de unge, der selv gøres ansvarlige.

KLIMAAMBASSADØR

Brug erfaringene fra klimaam-bassadøruddannelsen på din skole. Konceptbeskrivelse, materia-ler og oplæg fra uddannelsen er samlet i en værktøjskasse, der kan findes på: www.groen-skole.kk.dk/klima/ambassador.htm. Desuden har Bæredygtig Udvikling netop lanceret et nyt web-undervisningsmate-riale, der gennem tekst, bille-der og videoklip fra Children’s Climate Forum 2009, diskute-rer klimaudfordringen, og hvor-dan unge kan være med til at gøre en indsats for at løse den. Find det på: www.klimaforfremtiden.dk.

BUF F

OTO


BOG, BLYANT OG RÆKKEFØLGE ELLER DIDAKTIK 2.0

forskningsprojekt, vi kaldte ’Fami-lier i forandring’. Her undersøgte vi, hvad medierne gjorde ved fa-milierne, og det gik stærkt den-gang. Man var kommet på inter-nettet. Det skete ved hjælp af et modem, og man stillede et æggeur for at holde øje med, hvor lang tid man var på.

– Det var også dengang, compu-teren rykkede ind i stuen ved si-den af fjernsynet, og hvor der var spilleregler for, hvor længe børne-ne måtte sidde foran skærmen. Og hvor man begyndte at opleve at hvert familiemedlem havde hver sit fjernsyn, så man sad bag hver sin skærm og spiste morgenmad, indtil man var klar til at gå.

– Men blandt de familier, vi fulgte, var der navnlig én, der skil-te sig ud fra de øvrige. Det var en lærerfamilie. Her havde man ikke helt så meget udstyr som i de fle-ste andre familier, man holdt sig noget tilbage med nyanskaffelser-ne. Deres børn fik mobiltelefon senere end kammeraterne, og de fik sjældnere lov til at spille com-puterspil end andre.

– Det fik mig til at fundere over, om lærere måske havde en anden mediekultur. For ikke at en tilfæl-dig familie skulle gøre hele udsla-get, spurgte vi 500 lærere over hele landet om deres medievaner og deres holdning til medier i hjem-met.

– Af svarene kunne vi se en ten-dens til, at de fleste lærere den-gang lagde vægt på noget andet end teknologi, spil og computere. Det var det levende ord, der talte, det var fællesskabet, det var det, vi gjorde, når vi var sammen.

– Jeg trækker ikke det her ind i debatten for at nedgøre nogen. Men fordi vi nok skal tænke over, hvad der sker, når den almindelige mediekultur støder sammen med

Med de digitale medier er no-get helt nyt kommet ind i

undervisningen. Ikke kun på grund af et utal af elektroniske apparater og flimrende skærme, de er der jo tydeligvis. Men det, at der findes så mange nye medier i verden, må naturligvis gøre undervisningen anderledes.

Eleverne er nemlig for længst holdt op med at opfatte det at lære noget som, at man skal starte ved kapitel ét og blive ved, til man er færdig. Det er den største udfor-dring, lærerne har nu. For hvor-dan kan man indrette sin under-visning, så den svarer til virkelig-heden?

En del af virkeligheden er lærer-ne som personer, som mennesker med holdninger, moral, drømme og principper. Det, som den fran-ske filosof Bordieu kaldte menne-skets habitus.

Og lærernes habitus skal også regnes med, når vi skal gøre op, hvad der skal bestemme, hvordan der skal undervises. Men den skal ikke være enerådende, mener Ole Christensen. Han er lektor på UCC, hvor han forsker i og for-midler viden om, hvad undervis-ning er og bør være.

LÆRERE HAR ANDRE VÆRDIER– I 1998 til 2000 deltog jeg et

AF TONNY HANSEN

Verden flyder over med elektroniske apparater, men skolen har svært ved at forholde sig til, hvad de gør ved elevernes måde at lære på. Derfor må undervisningen medialiseres, mener lektor ved UCC. Fagforståelsen skal flyttes i alle fag. For det er ikke sikkert, at modellen med en fast progression fungerer længere.


lem skoleverdenen og verden uden-for, bliver udfordret. Spørgsmålet er så, hvordan vi kan favne og samle den medialisering, der om-giver eleverne, uden at reducere den til digitalisering? Lærerens opgave bliver nemlig ikke at lære eleverne at bruge de nyeste digita-le teknikker, for om lidt er det alli-gevel noget andet, der kommer frem.

FAST STRUKTUR BLIVER SVÆREREOle Christensen peger på, at di-daktik traditionelt har handlet om at lave rækkefølge og struktur på fænomener, der i den virkelige verden optræder i fri dressur. Men

eleverne er jo i deres dagligdag ikke underlagt sådan en struktur.

– De kommer med ting på for-skellig måde i forskellig rækkeføl-ge, og det passer ikke til den må-de, vi er vant til at opfatte under-visning på.

– Det, der er spørgsmålet, er he-le den her Fælles Mål-tænkning. Progressionstænkningen. Hvor er den på vej hen? Er det måske der-for, det engang imellem er så van-skeligt at få skolen til at fungere? Det derude hænger ikke sammen med en begyndelse, en midte og en slutning, som skolen gerne vil forklare. Det derude er meget in-dividualiseret.

– Når vi kommer ind i en klas-

lærerens egen dannelse. Hvilken rolle spiller lærerens habitus, når han eller hun skal træffe valg som professionel underviser?

UDFORDRING FRA VIRKELIG-HEDENDen pædagogiske dagsorden bli-ver grundlæggende udfordret, me-ner Ole Christensen:

– De uformelle læringskompe-tencer, som eleverne har med fra fritiden, kan man ikke bare afvise, blandt andet fordi forældrene også har en mening om det her. Så står holdninger som ’mit barn skal…’ og ’vi stiller krav til læreren’ over-for holdningen ’i skolen gør vi…’.

– Den asymmetri, der er mel-

Vi kan kalde yderpunkterne i læremiddelkulturen for 1.0 og 2.0, alt efter hvor meget man arbejder traditionelt med bog, blyant og rækkefølge, eller med noget meget mere brugergenereret og ikke-progressionsrettet.

JESP

ER FA

STER

HOLT


se, skal vi gøre noget, som alle kan få noget ud af, uanset deres meget forskellige forudsætninger. Det handler om differentiering og mange forskellige delmål. Det er sgu’ da noget af en opgave!

FIND DE GODE RESURSER – I megen efteruddannelse arbej-der man med begrebet didaktisk design. Det er noget med at finde nogle strukturer, der gør det mu-ligt at finde ud af, hvad vi i dag kan forstå som gode resurser.

– Vi kan kalde yderpunkterne i læremiddelkulturen for 1.0 og 2.0, alt efter hvor meget man arbejder traditionelt med bog, blyant og rækkefølge, eller med noget meget mere brugergenereret og ikke-progressionsrettet. Det er ikke al-tid modsætninger, og man skal være opmærksom på, at ikke alle digitale læremidler er brugergene-rerede og interaktive. Men vi skal forsøge at udfordre de resurser, vi har til rådighed og kan gøre godt med, både i 1.0 og 2.0 derude og herinde. En bog og et net.

Den måde at tænke på bør ind-gå hver gang man vurderer et læ-remiddels egnethed, mener Ole Christensen. Han synes, at der kan være en pointe i at tænke i re-surser i stedet for at tænke i lære-midler:

– Nogle bruger resurser til no-get, og nogen bruger andre resur-ser til noget andet. Skolebibliote-karer har jo altid skullet vurdere, hvilke midler der skal indkøbes. Det slipper man nok heller ikke udenom i fremtiden. Men et lære-middel er vel ikke et læremiddel i sig selv. Et læremiddel er kun no-get værd, hvis man bruger det til noget med nogen. Konteksten er lige så vigtig som teksterne.

– Derfor er jeg optaget af, hvor-dan man vurderer de poster på

skolens budget, der hedder it og digitale lærermidler. For hvordan skal de vurderes?

DRIFTSIKRE LÆREMIDLER– Hvordan får man en fornem-melse for, hvad der virker mandag morgen i regnvejr? Det gør man kun, hvis man får undersøgt, hvordan det virker helt derude, hvor det også skal bruges af den lærer, der måske ikke er så skrap til eller dedikeret til nye medier. Og det er en udfordring til skolens vejledere.

– Jeg mener, at vi i alt for lang tid har været optaget af, hvordan vi kan bruge digitale medier som supplement til noget andet. For si-den jeg begyndte at interessere mig for emnet i 1989, synes jeg, at jeg kan iagttage, at disse medier ikke bare er noget, vi har ved si-den af, men de kan også udfordre vores måde at lære på. Dermed kan de også udfordre vores måde at vejlede på – og hvad sker der så?

NY VEJLEDERROLLE– For ikke så mange år siden var en it-vejleder sådan én med en skruetrækker, mens en skolebibli-otekar var en, der vidste en masse om bøger.

– Sådan er det ikke altid mere, men spørgsmålet er så, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at have to forskellige betegnelser for de pågældende, siger han, og fore-slår at bruge begrebet medievejle-dere for personerne og medialise-ring for de kommunikationsfor-mer, der kommer med de digitale medier – men uden at vi skal læg-ge hovedvægten på, at de er digi-tale.

– Digitale medier er en del af den almindelige kultur for mange, men endnu ikke for alle. Men det

kommer, siger Ole Christensen og henviser til, hvor meget mere også lærerne bruger computer, internet, mobiltelefoner og kameraer i deres hverdag og i vid udstrækning sen-der meddelelser rundt ved hjælp af it.

– Spørgsmålet er, hvordan man forholder sig til disse omgangsfor-mer i sit arbejde som lærer. Og om medievejlederne er i stand til at hjælpe lærerne til at forstå dem i forhold til deres fag, som kom-mer til at ændre sig.

– Fagforståelsen skal flyttes i alle fag. For det er ikke sikkert, at mo-dellen med en fast progression fungerer længere. Men det inde-bærer ikke, at alle lærere nødven-digvis skal flytte sig det samme sted hen.

DET SKAL OGSÅ VÆRE SJOVT!Ole Christensen slår fast, at vi som lærere møder ungerne meget for-skelligt i forhold til, hvad de må og hvad de kan. Han ville gerne finde ind til, hvad det er for nogle særlige resurser, der er i spil i for-skellige sammanhænge.

– Hvem ved meget om compu-terspil, hvem ved noget om lydens æstetik og formsprog? Hvem ved meget om fantastiske fortællinger eller om børnebøger? Vi skal ikke gøre det hele til et didaktisk pro-jekt, for det er også er et spørgs-mål om kultur og læring. Og des-uden noget håndværk, for man kan hverken vejlede eller undervi-se i noget, man ikke selv mestrer.

– Den faglige og tekniske kun-nen skal vi også have med, for der er jo ikke noget federe end at gå ind i et værksted og glemme tiden og rummet, og så lave et eller an-det sammen med nogen. Det er meget sjovere end at sidde ned og bare kigge på, siger Ole Christen-sen. ■


12814

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Matematik

NYHEDMed i-bog til

iwb og pc

i-bog til iwb og pcMULTI er et nyt matematiksystem, som med den tilknyttede i-bog tilbyder en ny, intuitiv og motiverende måde at integrere interaktivt whiteboard og pc på i undervisningen. I-bogen er en digital udgave af elevbogen tilført resurser som videoklip, lyd og interaktive opgaverDen traditionelle elevbog bliver levende!

Klassisk matematiksystem med fornyelseMULTI forener traditionelle matematikfaglige færdighedermed moderne arbejdsformer og medier.Kapitlerne veksler mellem teori, aktiviteter, træning ogvedligeholdelse i et tæt samspil. Det sigter på at skabematematikforståelse og færdigheder og giver mangeveje til matematiklæring.

Nyt matematik-

system

– MATEMATIK FOR 1. KLASSE

MULMULTI 1A og MULTI 1A og MULTI 1BTI 1BElevbog:Elevbog: krkr. 44,-. 44,-i-bog:i-bog: krkr. 149,- pr. 149,- pr. år pr. år pr. klasse. klasseLærervejledning:Lærervejledning: kr kr. . 199,-199,-Kopimappe:Kopimappe: kr kr. . 299,-299,-

111

2

3

45

67

8

9

101112

30

2

3

45

67

8

9

10

1130

3

2 10

Få gratis taltavle på gyldendal-uddannelse.dk

Se uddrag af bøgerne online


BR-KOMMENTAR

LAD OS GØRE NOGET FOR DE FAGLIGT STÆRKE ELEVER

AF CECILIA LONNING, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

EGET

FOTO

Cecilia Lonning, Venstre, medlem af Børne- og Ung-domsudvalget.

Samfundet er under gevaldig forandring i disse år. Store år-

gange forlader arbejdsmarkedet, små årgange skal tage over, mens antallet af nyfødte bliver færre og færre – i hvert fald uden for Kø-benhavn. Den traditionelle danske velfærdsmodel er under pres.

I den situation må gode gamle dyder som flid og dygtighed, der har skabt Danmarks velstand og velfærd findes frem – ikke mindst set i lyset af den hidtil usete hårde konkurrence, som vi vil oplever fra dygtige og arbejdsomme kine-sere og indere. Her får København og Danmark brug for alle de dyg-tige medborgere, som vi kan op-drive.

På den baggrund skal der lyde en klar opfordring til den køben-havnske folkeskole om at intensi-vere sit fokus på de fagligt stærke elever. Ikke fordi de stærke elever er rare at have som ’løftestænger’ i forhold til fagligt svagere klasse-kammerater, men fordi fremtidens velfærd og velstand i Danmark er afhængig af, at de fagligt stærke elever trives, udfordres og bliver så dygtige som overhovedet mu-ligt.

Som bonus kan vi så i øvrigt

være så heldige, at et bedre tilbud til de fagligt stærke elever også vil betyde, at færre føler sig fristet til at flytte over på privatskoler, når de når de ældste klassetrin.

SÆRLIGE FORLØB OG PROFILERMit nytårsbudskab skal derfor be-stå af to konkrete opfordringer.

Vi skal for det første styrke ind-satsen over for de fagligt stærke elever. For nyligt fik vi i Børne- og Ungdomsudvalget en liste over de igangværende initiativer for fagligt stærke elever. Den var mildest talt ikke imponerende.

Fagolympiader (der som bekendt blev lukket ned for halvandet år siden), brug af holddannelse på tværs af alderstrin på et par skoler og lidt kompetenceudvikling for nogle udvalgte lærere var, hvad det kunne blive til.

Det kan og skal vi gøre bedre – og der er heldigvis masser af mu-ligheder. Vi skal arbejde med hold-dannelser, der ikke bare peger ’nedad’ ved fx at tage de mest lar-mende drenge ud til et håndvær-kerforløb. De skal også pege ’opad’ ved fx at lade nogle af de dygtigste elever i en 8. klasse få mulighed for at læse noget litteratur, som

egentlig hører til på gymnasieni-veau.

Vi skal også udbyde særlige for-løb for fagligt stærke elever i alle distrikter – gerne på tværs af sko-ler, så de dygtigste og måske lidt ensomme elever møder nogle lige-sindede. I den forbindelse er der grund til at rose Ungdomsskolen, der med CAMPUS i efterårsferien 2010 havde stor succes med at til-trække højt begavede elever til nogle spændende og udfordrende dage.

Vi skal også udfordre vores pro-filskolebegreb. I dag er profilsko-lerne blot distriktsskoler med en særlig ’kulør’. Min drøm er, at de bliver faglige fyrtårne, der tiltræk-ker elever med særlige forudsæt-ninger og interesser fra hele byen. På samme måde som Sankt Annæ gør for elever med en særlig sang-gave, og som Bellahøj Skole gør for eliteidrætsbørn på de ældste klassetrin.

Udvalget skal i løbet af foråret


BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN

Sang, leg og læseforberedelseLærer- og musikpædagog Janne Aagård 31. januar kl. 14-16 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal, 1809 Frederiksberg C. Jannes oplæg vil især bestå af praktiske eksempler på sange og lege, som man kan bruge i forbin-delse med de læseforberedende aktiviteter, som hun har erfaring med, og som foregår i børnehave-klassen.

GeneralforsamlingIndkaldelse til generalforsamling i børnehaveklasseforeningen kreds 1a og oplæg vedrørende udsat klas-sedannelse.

OPLÆGTid og sted: 28. februar kl. 14-16.30 i KLF’s lokaler Frydendals-vej 24, 2. sal.

Kl. 14 -15: Oplæg ved Thomas og Nynne fra Dyvekeskolen. De er inviteret til at fortælle om deres erfaringer med en anderledes form for udsat klassedannelse.

ORIENTERINGKl. 15.15- 15.30: Orientering fra børnehaveklasseforeningens hoved-styrelse ved Marianne Giannini.

GENERALFORSAMLINGKl.15.30- 16.15: Generalforsam-ling.Dagsorden:1. Valg af ordstyrer2. Valg af referent3. Kredsstyrelsens beretning4. Regnskab5. Indkomne forslag (Forslag indsendes til Marianne G’s mail [email protected])

TID OG STEDtage stilling til en ny naturfaglig profilskole – skulle vi ikke være ambitiøse og bruge lejligheden til at lave en skole, der bliver så stærk inden for sit fagområde, at børn fra hele København – og gerne og-så omegnskommunerne – ønsker at gå i skole der?

BEDRE BRANDINGUd over at styrke indsatsen, skal vi blive bedre til at markedsføre og brande de initiativer, der sættes i værk. Det nytter jo ikke, at der rent faktisk sker noget for de fag-ligt stærke elever, hvis ingen hører om det. Vi skal fortælle vidt og bredt om indsatserne for derved at sende det utvetydige signal, at folkeskolen også er for de fagligt stærke elever.

I den forbindelse er det tanke-vækkende, at et projekt for bogligt svage elever i Sydhavnen, der no-get misvisende går under navnet Smart Starts, flere gange har fået helsidesartikler i Politiken, mens nogle af de indsatser for fagligt stærke elever, som forvaltningens liste omtalte – fx ’Antikfag’ på Hyl-tebjerg Skole og ’Superfag’ på Grøndalsvænge Skole – ikke giver så meget som ét hit, hvis man la-ver en google-søgning.

Ærgerligt når det kan lade sig gøre at få omtale af initiativer for fagligt stærke elever. Det viste Ung-domsskolen, der via en solid ind-sats fik CAMPUS brandet i blandt andet DR og en række andre me-dier.

Afslutningsvis vil jeg ønske jer alle et Godt Nytår. Lad os trække i arbejdstøjet og udfordre hinanden på, hvor langt vi kan nå i forhold til fagligt stærke elever. En stærke-re indsats vil resultere i endnu dygtigere elever til glæde for os al-le sammen. Lad os komme i gang med arbejdet! ■

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENTuberkuloseEfter aftale med Centralstatio-nen for Tuberkulosebekæmpel-se er fastsat følgende regler for personalet: Personer, der reage-rer negativt på tuberkulinprøve skal prøves hvert år. Calmette-vaccinerede personer tuberku-linprøves hvert 3. år Skolernes personale, såvel positivt som negativt reagerende, bliver hvert år skærmbilledfotograferet af Centralstationen, der sender røntgenvogn til skolerne. Ved fund af personer med aktiv tuberkulose foretages millieu-undersøgelse.KK, nr. 1, januar 1961

FOR 25 ÅR SIDENFredag den 17. januar blev en besynderlig dag i den køben-havnske skole, hvor man mod-tog et cirkulære med overskrif-ten ”Midlertidig lukning af Fællessamlingen i Frankrigs-gade fra 20. januar”. Byfornyel-sesselskabet skulle bruge den grund, hvor de barakker, som rummede Fællessamlingens 200.000 bind var placeret, og bulldozerne ville rulle hen over barakkerne den 6. februar. Ef-ter vild panik og vrede hos alle instanser lykkedes det at få pro-cessen udsat til 1. marts.KK, nr. 2, januar 1986


6. Valg til bestyrelsen, samt sup-pleanter. På valg er: Rie B. Nielsen, ønsker genvalg og Pia Weise, øn-sker genvalg.7. Valg af revisor8. Valg af revisor suppleant9. ForårsarrangementerEvt.

Med venlig hilsenKredsstyrelsen 1a

MINDEORD

Jan BengtssonDet mangfoldige menneske, Jan Bengtsson, Bavnehøj Skole, er død. Men da Jan tilhører vores fælles-bevidsthed, vores fælleserindring, vil hans minde for altid være ristet ind i skolens fundament.

I 40 år huserede dette særlige og kontrastrige menneske på Bavne-høj Skole. På én gang solospiller, enegænger, men alligevel dybt af-hængig af fællesskabets fortrolige nærhed og indforståede sprog. En despot, der på et splitsekund kun-ne skifte imellem det dybt kræ-vende og det blidt underspillede. En misantrop med blink i øjet, en revser med en tunge som et rive-jern og en varm, beskyttende hånd. Sine venners ven – vi var aldrig alene!

Jan var en mand med holdnin-ger og et kolossalt mod. En mand, der hverken spekulerede i kom-promisser, forlig eller ømme tæer. Tværtimod førte han ofte for helt egen regning små private krigstog-ter, der var garneret med så nøje tilrettelagte provokationer, at han rettelig burde have oppebåret et betragteligt risikotillæg.

Som et udbrud fra Vesuv kunne han i vildt fabulerende sprogguir-lander, hvor de mest groteske sammenligninger og digressioner nærmest snublede over hinanden,

WEEKEND-KURSUS

’Lige et øjeblik – er skolen kønsblind?’Sted: DLF’s kursusejendom Hotel Sinatur Frederiksdal, Frederiks-dalsvej 360, 2800 Lyngby.Tidspunkt: Fra fredag 18. marts kl. 16 til lørdag 19. marts kl. 12.

I samarbejde med bl.a. Cecilie Nørgaard, uddannelse- og køns-sociolog og Søren Østergaard, Leder af Center for Ungdomsforsk-ning og religionspædagogik har vi valgt at sætte fokus på drenges og pigers kønsopfattelser og ligestillingsbegreber, og ikke mindst hvor de har deres opfattelser fra.Hvor er vi dag – samfundsmæssigt, kulturelt og uddannelsespoli-tisk i forhold til køn og ligestilling? Hvilken indflydelse har de voksne på børns kønsopfattelse? Sætter vi piger og drenge i bås – bevidst/ubevidst? Får alle uanset køn mulighed for at udfolde de-res kompetencer? Har køn betydning for pædagogik og didaktik i dag – skal det have? Vi får ikke svarene, men mulighed for at blive klogere på, hvordan vi skal forholde os til samfundsdebatter og kon-krete forhold omkring køn & skole. Vi bliver udfordret i vores egen praksis, og præsenteret for konkrete forslag til undervisningsbrug.

Tilmelding: På nedenstående kupon til KLF’s kontor, Frydendalsvej 24, 1809 Frb. C eller via KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk senest onsdag 9. februar 2011. Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse vil medføre opkrævning af kursets kostpris.Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 7.

✄Tilmelding til Weekend-kursus ’Lige et øjeblik – er skolen kønsblind?’ 18.-19. marts 2011 på Hotel Sinatur Frederiksdal

Medlemsnr: _______________ eller cpr.nr. _________________

Stilling: ___________________ Skole: _____________________

Navn: _______________________________________________

Privatadr: ____________________________________________

Jeg ønsker evt. at dele værelse med: ______________________

Sæt X: Ønsker vegetarmad: ___ men spiser fugl ___ fisk ___Ønsker rygeværelse: _________

Tilmelding må være foreningen i hænde senest onsdag 9. februar.


fælde sine meget kategoriske og karakteristiske domme, der pulve-riserede hans modstandere totalt. Med sin lammende åbenhjertig-hed lykkedes det ham ofte at få verbaliseret de tvivlsspørgsmål og undertrykte aggressioner, som skolens mere stille eksistenser va-nen tro ikke turde bringe på bane.

Jan tog skolen i besiddelse. Han var Bavnehøj Skole. Han gjorde sig til herre over rummet, og selv når han var træt og uoplagt og havde henslængt sig i et hjørne af lærerværelset, sendte hans felther-revæsen alligevel sine magnetiske stråler ud i hele lokalet. Han ul-mede konstant.

Jan gjorde en dyd ud af at være Jan. Han iscenesatte sig selv med store personlige omkostninger til følge, men til uendelig meget gavn for os andre. Han var vores mur-

Integrationgennem

Personlige eventyr – en genvej til dialog med børn

Kursus for hele klassen

www.personligeeventyr.dk

Lis MossingLærer og psykoterapeutTlf. 26 33 82 40Email: [email protected]

LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTETLEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • • WWW.KLF-NET.DKLedige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden.Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

L E D I G E L E J E MÅ L I K L F’S E J E N D O M M E

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Nr. 40 10/11 Reception Jan Trojaborg 60 år

Nr. 39 10/11 SSP møde hos Københavns Lærerforening

Nr. 38 10/11 Ekstraordinært TR-møde / udvidet og tidsramme ændret

Nr. 37 10/11 Ekstraordinært TR-møde indkaldelse og dagsorden

Nr. 36 10/11 Børnehaveklasselederforeningens forårsarrangementer

Nr. 35 10/11 Åbent kursus

Nr. 34 10/11 Seniordage fra trepartsmidlerne 2010

Nr. 33 10/11 Vedr. weekendkursus Trivsel og Arbejdsglæde

Nr. 32 10/11 Vedr. Kursus for nyuddannede lærere


brækker, vores problemknuser parexcellence – en mand, der kunnesættes ind hvor som helst og nårsom helst – og blev det! Vi vardesværre så vant til hans magtde-monstrationer, at det kun blev tilen sporadisk bekymret hviskenom prisen for alle disse overmen-neskelige kraftpræstationer.

Nu er hans gigantiske virke slut.Nu kan vi kun mindes og lune osved tanken om hans spil af domi-nans og ømhed, der iblandet etskvæt af det skinbarlige vanvidbragte murene til at skælve og for-årsagede revner i det fundament,hvor hans navn nu står til ihu-kommelse for alle os, der holdt afham.

Dorte Ravn, på vegne af lærerkol-legiet på Bavnehøj Skole

KØBENHAVNS KOMMUNESIDRÆTSLÆRERFORENING KKI

Generalforsamlingonsdag 2. marts kl. på Strandvejs-skolen, Sionsgade 1, 2100 Ø.

AFTENENS PROGRAMKl. 17-18.15: Workshop: Gymna-stiksal. ’Så lær da de børn at slås –på en god måde’. Om idrætsfaglig-hed, anerkendelse, konflikthåndte-ring og ritualer. Underviser: Martin Lykkegaard,højskolelærer ved Gerlev Idræts-højskole og ekstern underviser påInstitut for Idræt og Biomekanikved Syddansk Universitet. Med-bring tøj du kan bevæge dig i.

TILMELDING TIL KOLONIKURSUS PÅ HOTEL FREDERIKSDAL4.-5. MARTS:

Navn: ________________________________________________

Skole: ________________________________________________

Sendes til Kolonikontoret, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C,senest fredag 18. februar.

FOR KOLONILEDERE OG LÆRERE,

DER KUNNE TÆNKE SIG AT TAGE PÅ SOMMERKOLONI

TID: Fredag 4. marts kl. 15 til lørdag 5. marts kl.13.

STED: Hotel Frederiksdal,Frederiksdalsvej 360, 2800 Lyngby

PROGRAM:

• Causeri ved overborgmester Frank Jensen

• Præsentation af Koloniernes nye hjemmeside

• Kolonierne

– her og nu

– og medierne

– i udvikling

TILMELDING senest fredag 18. februar til:Kolonikontoret, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C

K O L O N I K U R S U S

KOLONIERNE: www.kolonierne.dk

✄


Kl. 19: Generalforsamling på lærer-værelset:

DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Kassereren aflægger regnskab 4. Indkomne forslag – skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før.5. a. Valg til bestyrelsen. Da for-manden stopper, skal der vælges en ny formand samt 3 bestyrelsesmedlemmer, en kvinde og to mænd. b. Valg af 2 suppleanter, en kvin-de og en mand. c. Valg af revisor samt revisor-suppleant. 6. Eventuelt Under generalforsamlingen vil der blive serveret lidt mad og drik-ke.

Af hensyn til traktementet må man meget gerne sende en tilmel-dingsmail til [email protected]

Venlig hilsenBørge Pedersen, på vegne af KKI’s bestyrelse

LÆRERNES KUNSTFORENING

GeneralforsamlingGeneralforsamling torsdag 10. fe-bruar kl. 19.30 på Tingbjerg Skoles lærerværelse, indgang fra Skolesi-den.

Generalforsamlingen afvikles efter foreningens love. Bagefter går vi over til det, der for nogen er det vigtigste: lodtrækningerne. Der er dels den store lodtrækning mel-

SOMMERKOLONIÅRETS PROGRAM ER KLAR

Københavns Lærerforenings Kolonikontor har nu pro-

grammet klar for sommerens ko-lonitilbud.

Den traditionelle feriekoloni, der ofte består af et skolehold med elever fra samme skole med egne lærere som ledere, kan vælges i forløb på en eller to uger.

Idrætskolonien tilbydes i seks uger á én uge. Her er der rig lejlig-hed til at dyrke boldspil, atletik, løb, bordtennis og deltage i de lo-kale olympiske lege.

Dyrekoloni med kaniner, høns og geder, og teaterkoloni med ud-klædning, sminkning, dans, sang og teater tilbydes fire gange i for-løb på én uge.

Billedkoloni med pensler, ma-ling og blyanter tilbydes i én uge i sommerens løb. Det samme med naturkoloni, hvor man kan gå på opdagelse i naturen, opleve dyre-livet og undersøge miljøet.

Endelig er der mulighed for at stikke til søs i en uge med en fuld-rigget galease med udfordringer som at navigere, rebe sejl, skure dæk og lave mad. Sejlerkolonien tilbydes fire gange á én uge.

De senere års nyskabelse og iøv-rigt eftertragtede ’Tab og vind-ko-loni’, der tilbydes børn med inte-resse for sund kost og ønske om at tabe sig, afholdes én gang i en to ugers periode. Det er femte år i træk at denne emnekoloni afhol-des – og det på baggrund af at over-vægt og fedme er blevet et voksen-de problem blandt børn og unge.

Tankevækkende nok er det den samme problemstilling, bare med modsat fortegn, som i 1899 var ideen bag de første af KLF’s som-

merkolonier, da undervægtige kø-benhavnerbørn blev sendt på ko-loni for at få sol og sul, som det blev udtrykt dengang.

SOCIALLÆRER, PRISER OG FRIPLADSKolonisæsonen varer seks uger. Den begynder mandag 27. juni i uge 26 og slutter fredag 5. august i uge 31.

Det er skolens sociallærer, der skal sørge for, at program og an-søgningsskema bliver delt ud til alle elever på skolen. En uge ko-ster 500 kr., to uger 650 kr.

Ansøgningsskemaer skal afleve-res til klasselæreren senest tirsdag 1. marts.

Familier med en skattepligtig indkomst under 255.000 kr. kan søge om friplads. Sommerkolo-nierne gennemføres med økono-misk tilskud fra Københavns Kommune.

pg


K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F ’ S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPESTTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

lem alle medlemmerne, dels den lille mellem de tilstedeværende medlemmer. I begge tilfælde er gevinsterne kunstbøger og ind-rammet grafik.

Skolernes repræsentanter kan afhente nytårstryk til lodtrækning blandt skolens medlemmer. Er duikke medlem, men interesseret kan du møde op melde dig ind og be-tale til Birgit (kassereren) og delta-ger da i lodtrækningen blandt de tilstedeværende.

Der vil blive serveret kaffe/the og et stykke brød. Vi glæder os til at se rigtig mange medlemmer.

Bendt Petersen, pbv.

PERSONALIA

40 års jubilæum6. januar 2011Overlærer Judith Fuchs, Lykkebo Skole.1. februar 2011Overlærer Agnete Hejgaard, Øster Farimagsgades Skole.

25 års jubilæum1. januar 2011Overlærer Helle Birgit Stochflet Henriksen, Sankt Annæ Gymnasi-um.1. februar 2011Overlærer Anne Dora Jørgensen, Skolen ved Sundet.

LÆRERNES PENSION

Renten op, omkostninger nedI 2011 sætter Lærernes Pension depotrenten op fra 2,5 til 3,75 pro-cent efter skat. Baggrunden for stigningen er en god reservesitua-tion og forventninger til et godt afkast i 2010.

Samtidig sænker Lærernes Pen-sion de opkrævede omkostninger fra 3,5 til 3 procent af medlem-


mernes indbetalinger. De 3 pro-cent er udtryk for en forsigtig om-kostningspolitik. Selskabets fakti-ske omkostningsprocent lander på ca. 1,9 procent, og det placerer Lærernes Pension blandt de billig-ste i branchen. Forskellen på de opkrævede omkostninger og de faktiske overføres til medlemmer-nes fælleskasse.

”Vores reservesituation er i dag god, og vi har ikke problemer med at leve op til de garantier, vi har givet medlemmerne”, siger adm. direktør i Lærernes Pension Paul Brüniche-Olsen.

SENIORAFDELINGEN

Afdelingsmødetirsdag 8. februar kl. 11-14 i for-eningens hus, Frydendalsvej 24.

Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder fås til sædvanlige priser.

Senior koretKoret synger onsdagene 9. og 23. februar i foreningens hus, Fryden-dalsvej 24.

Johs Huss

NOTER

EfterlønLærere, der har arbejdet et helt liv, skal have muligheden for selv at be-stemme sidste arbejdsdag, siger DLF’s næstformand Stig Andersen.27.102 lærere kan vinke farvel til efterlønnen, hvis der bliver flertal for regeringens efterlønsudspil. Fire ud af fem lærere under 45 år indbetaler til efterlønsordningen. Det skriver folkeskolen.dk.

Stig Andersen, der også er for-mand for Lærernes A-kasse, siger, at efterlønsordningen skal bibe-holdes.

”Man skal have fokus på, at det

Danmarks Lærerforening tager initiativ til et landsdækkende læseprojekt under overskriften ’Vi læser for livet’. Målet er at re-ducere antallet af elever, som forlader skolen med dårlige læ-sekundskaber. DLF har siden 2004 gentagne gange opfordret til, at styrkelse af elevernes læse-kompetencer blev et fælles nati-onalt indsatsområde.

– Lærerne vil gøre en markant indsats for at antallet af dårlige læsere bliver reduceret. Vi har rendt tre undervisningsministre på dørene med forslag om, at vi sammen med KL tog ansvaret for en national læseindsats, des-værre forgæves hver gang. Nu må vi prøve en anden vej. Der-for går vi i spidsen for at samle alle, der vil bidrage til en lands-dækkende indsats for at styrke elevernes læsekompetencer, si-ger Anders Bondo Christensen.

– Ændringerne sker ude i klasselokalet i lærerens under-visning af eleverne. Derfor skal vi have fokus på lærernes mulig-heder for at gennemføre god undervisning. Det gør vi blandt andet ved at formidle viden om forskning til skoler og lærere.

– Læsekonsulenterne, Pæda-gogiske Psykologers Forening, Foreningen for Modersmåls- og Tosprogede Lærere, Dansklæ-rerforeningen, Læsevejlederne, Skolebibliotekarerne er alle pa-rate med konstruktive bidrag til, hvordan vi kan lave en indsats, der rykker.

– Vi ser frem til drøftelser med de øvrige faglige foreninger om, hvordan vi kan styrke den faglige læsning inden for de en-

DLF: NY STOR LÆSEINDSATSLÆSEINDSATSkelte fag. Nationalt Videnscenter for Læsning og forskere fra DPU og Københavns Universitet står parat med forskning og gode råd, siger Anders Bondo.

– Uanset hvor vi har præsente-ret ’Vi læser for livet’, har vi mod-taget positiv opbakning – fra Bør-ne- og Kulturcheferne, Skole og Forældre, DSE, Professionshøjsko-lerne bare for at nævne nogle få.

– Vi har også brug for forældre-nes opbakning, og vi har brug for, at eleverne engagerer sig. Vi ser gerne, at medierne går ind med konkrete aktiviteter, der kan un-derstøtte initiativet. Det vil også være kærkomment, hvis fonde og organisationer vil bakke op, siger Anders Bondo.

På anbefaling af flere læsefor-skere er det besluttet at begrebet ’faglig læsning og skrivning’ er pro-jektets omdrejningspunkt. Arbej-det med læsning og skrivning er ikke alene dansklærerens opgave, men en opgave som lærere i alle fag skal arbejde med. Faglig læs-ning vil sige, at man arbejder med læseforståelse i relation til fagtek-ster. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening har besluttet at af-sætte fem millioner kroner til ’Vi læser for livet’. pg

Faglig læsning og faglig skrivning skal være om-drejningspunkt i læseprojektet.

HIND

UISM

E / G

YLDE

NDAL


Få nyheder, opdateringer

og relevante informationer

fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231

Ønsker du at afmelde

dig SMS-tjenesten?

Send ’KLF STOP’ til 1231

Det koster normal SMS-takst

at til- og afmelde sig

tjenesten.

ikke alene er efterlønsalderen, men også pensionsalderen, der er hævet. Jeg mener stadig, der er be-hov for at kunne stoppe før den officielle pensionalder.”

Lærerne går primært på efter-løn, fordi de er nedslidte. Det viser en undersøgelse, som Lærernes A-kasse fik lavet sidste år. 78,1 pro-cent af de adspurgte svarer, at ar-bejdspresset vejede tungest i be-slutningen om at gå på efterløn.

DLF

UVM skal slankesUndervisningsministeriet skal slankes kraftigt, og det betyder, at 16 procent af medarbejderstaben forsvinder. Samtidig nedlægges Skolestyrel-sen, der blev oprettet for fire år si-den for at styrke kvaliteten i folke-skolen, og grundskoleområdet lægges sammen med gymnasieaf-delingen. Det sker i sammenhæng med massive besparelser i Under-visningsministeriet. 75 årsværk skal spares væk svarende til 16 procent af medarbejderstaben.

Ritzau

Massive fejl i tal fra UNI-CDanmarks Lærerforening retter skarp kritik mod en rapport fra UNI-C under Undervisningsmini-steriet. Regeringen bruger rappor-ten til at drage forkerte konklusio-ner om lærernes undervisningstid.

Undersøgelsen fra UNI-C er be-hæftet med så mange fejl, at talle-ne er uanvendelige som dokumen-tation for noget som helst. Ud-svingene fra skole til skole er helt urealistiske, og UNI-C har måttet se bort fra mange indberetninger, fordi de ikke gav mening.

DLF

Se videoklip på KLFTV !

Høring om inklusion med BUF- og PPR-chefer, blandt andre Sofie Led (S), reportage på klftv.dk

Fra Skole og Forældres minikon-ference om strukturplan på Ama-ger. Skoleleder Pernille Fabricius, Tre Falke Skolen på Frederiksberg fortæller om overbygningsskolen, andre om skolesammenlægninger, reportage på klftv.dk

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Byt Kreta ud med din egen ø

Torø er bilfri men har til gengæld

masser af dyr. Du kan leje enten

forstanderboligen eller forpagter-

boligen på Torøgård.

Begge lejligheder rummer alle

moderne faciliteter, dejligt køk-

ken, 3 soveværelser, en stor

stue, badeværelse og dejlige ter-

rasser. Du kan vælge mellem

vores 3 ugenerte strande.

Ring og bestil en superuge hos

Kolonierne på 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØPÅ WWW.KLF-NET.DK

▲

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

– klik på Artikelsøgning over

forsidebilledet.

KK’S MAIL: [email protected]


NY LEDER PÅ LUNDEHUS

den til at angribe den finansielle side af lederjobbet.

– Jeg kommer fra en lille kom-mune, hvor der ikke er meget for-valtning. Hver skole er næsten sin egen lille butik, og man kan stort set gøre, som man vil.

– Jeg vil sikkert møde besværli-ge arbejdsgange og måske snæren-de retningslinjer her i det store København. Jeg har ikke mødt dem endnu, men jeg har glædet mig over den ekspertise og store hjælpsomhed, som en stor forvalt-ning kan give, lød de rosende ord fra den ny leder.

Charlotte Norman havde allere-de arbejdet på skolen i seks uger, følte sig som en del af den og hav-de begge arme i mange ting.

– Jeg nyder hver morgen, hvor jeg bliver mødt af glade børn. Nogle fortæller mig, hvis de har fået nye sko, og jeg fornemmer en særlig tillidsfuld stemning her på stedet. Der er en god atmosfære mellem børn og voksne, engagere-de medarbejdere og vilje til samar-bejde, sagde hun og lovede, at selv om der er nødder at knække og vaner at bøje, så ville der også bli-ve plads til udvikling.

Skolebestyrelsesformand Jens Thorsen, der også er formand for Skole og Forældre i København, glædede sig over, at skolelederen ’brænder for pædagogik’, for hele skolens arbejde drejer sig jo om elevernes udbytte og trivsel.

– I skolen skal børnene være i centrum, så du behøver ikke at tænke på test og pisa hele tiden, sagde formanden, der var stolt af sine børns skole.

Også elevreådsformand Stefan og tillidsrepræsentant Bo Thers bød Charlotte velkommen med imødekommende ord og små ga-ver. ■

pg

Med et skolekor som på Lun-dehusskolen er det festlige

indslag på mærkedage sikret – så-ledes også da Charlotte Norman Andersen blev officielt indsat som skoleleder ude i Lersøen.

Koret sang, i dansk oversættelse, den smukke swahili-sang Naku-penda Malaika, der har været øre-hænger i Østafrika i et par årtier, under ledelse og akkompagnement af musiklærerne Mette Kidal og Lars Christiansen – begge tidlige-re modtagere af KLF’s hæderspris, Den Gyldne Pegepind, netop for deres korarbejde på skolen.

Områdechef Stig Schiermer tak-kede alle, der havde ydet en ekstra indsats i den periode, hvor skolen har været uden leder, og han un-derstregede desuden betydningen af en ny leders ankomst.

– Det har konsekvenser for ar-bejdet, trygheden og forventnin-

gerne, når en organisation får ny leder, men det er også sundt at bli-ve udfordret, sagde områdechefen og lagde ikke skjul på, at arbejdet med skolens økonomiske situation vil være et udfordrende indslag et stykke frem i tiden.

Han var dog sikker på, at med Charlotte Norman Andersen, der har samlet erfaringer i flere kom-muner, er vejen banet og som ude-fra kommende vil hun blive et værdifuldt bidrag til den køben-havnske skoleverden.

FRA LAND TIL STORBYCharlotte Norman Andersen kom-mer fra Strøbyskolen på Stevns, hvor hun har været pædagogisk afdelingsleder i ni år og samtidig taget lederuddannelse. Desuden har hun både tjent som forfatter og redaktør af matematikbøger, så hun skulle have redskaberne i or-

Charlotte Norman Andersen, ny skoleleder på Lundehusskolen, kommer fra Stevns Kommune, men er både arbejds- og bopælsmæssigt flyttet til København. Begge egne børn går i den lokale københavnske folkeskole.

PETE

R GA

RDE


BILLEDSKOLEN UDSTILLER SEMESTERETS VÆRKER

Billedskolens udstillinger i Tvil-lingehallen ved semesteraf-

slutning før sommer og årsskifte har udviklet sig til rene tilløbs-stykker. Skolens elever, deres for-ældre og øvrige familie og venner strømmer til den skønne bygning i Brune Kødby, hvor de kan se ele-vernes værker fra det forgangne halvår udstillet.

Ophængningen er indbydende og stilfuld, og en lang række for-skellige billedkunstneriske teknik-ker er repræsenteret.

Eva Ring, der er leder af Billed-skolen, fremhævede i sin velkomst efter efterårssemesteret alle de re-fleksioner og følelser, som hver en-kelt elev har lagt i billeder, skulp-turer og collager.

– De fortæller om de tanker og den fantasi, der har fået lov til at folde sig ud, og det er dejligt, at så mange venner og familiemedlem-mer kommer for at bakke jer op og se jeres fine arbejder. Det er im-ponerende, så meget I kan nå på små tre måneder, sagde hun.

KROP OG BEVÆGELSE IND I BILLEDKUNSTENSom noget nyt har et hold på Bil-ledskolen haft et samarbejde med Dansescenen, hvor der er skabt nye kreative processer gennem krop og bevægelse.

I en ophængning af ’folde-sig-ud-billeder’ portrætterede elever-ne sig selv gennem forskellige tek-nikker. Hver serie havde øverst et portrætfoto, og de udvendige bil-leder beskriver børnenes virkelig-hed udadtil. Bag de lukkede låger er de motiver, der er tættest på bar-nets følelser – ikke de problemati-ske, men de positive sider, der op-bygger og styrker. Og opbygget bliver man også som gæst i det hus. ■

pg

I folde-sig-ud-billederne gav børnene et billede af sig selv og deres interes-ser, bag lågen allerinderst ved hjertet var en tegning af nogle følelser.

Et massivt indryk af elever og deres familier gør Billedskolens semesteraf-slutning til et både fagligt og socialt højdepunkt – under eget lampedesign.

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE


I over et år har folkeskolen været i centrum i den po-litiske debat. Bestilt af regeringen udførte rejsehol-

det i foråret et såkaldt 360 graders eftersyn af folke-skolen. KL kom i maj med udspillet ’Nysyn på folke-skolen’, og i september indbød regeringen til partner-skab for folkeskolen. Partnerskabet nåede dog aldrig at blive etableret. I stedet fik vi en duel for åben skærm mellem Tina Nedergaard og Anders Bondo Christen-sen – en duel som ABC helt klart trak sig sejrrigt ud af. Efterfølgende fik vi i december de seneste PISA-re-sultater, og i samme uge kom der tre skolepolitiske ud-spil fra hhv. regeringen, fra S og SF og fra de Radikale.

Alle synes således at have en mening om skolen, men ingen gør noget.

Det er årsagen til, at vi i DLF’s hovedstyrelse har besluttet at afsætte 5 mio. kroner til et nyt læseprojekt. Under overskriften ’Vi læser for livet’ skal projektet bi-drage til at reducere antallet af elever, der forlader skolen med dårlige læsekundskaber, og samtidig ska-be engagement og viden om læsning i alle fag, så der arbejdes med at læse i hele skoleforløbet og i alle fag.

I mange år har fokus på læseindsatsen været i ind-skolingen med flotte resultater til følge. Men alligevel må det konstateres, at alt for mange elever fortsat for-lader folkeskolen med for dårlige læsekundskaber. Kurven knækker, når eleverne er på mellemtrinnet med en udvidet fagrække, der kræver læsning på an-dre måder. På anbefaling af flere læseforskere er pro-jektets omdrejningspunkt derfor faglig læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen.

Projektet forventes udfoldet i de næste to skoleår. Der er ikke tale om, at vi lægger op til at presse nye centrale initiativer ned over skolerne. Tværtimod er intentionen, at projektet skal være katalysator for og understøtte nogle af de mange fine tiltag, der allerede

Også blandt eleverne forventes der betydelig interesse for faglig læsning.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

i dag foregår lokalt ude på skolerne og i kommuner-ne, og samtidig formidle viden og erfaringer via en nyetableret hjemmeside. I København har vi mange gode erfaringer med læseindlæring og -udvikling, som vi bør videreformidle. Men vi kan helt sikkert også blive bedre på en række områder. I KLF vil vi derfor invitere læsevejledere, skoleledere og forvalt-ning m.fl. til et samarbejde om, hvordan flere køben-havnske elever får ordentlige læsekundskaber. ■

’VI LÆSER FOR LIVET’

AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 3: 9. februar/uge 6sidste frist: 28. januarKK 4: 2. marts/uge 9sidste frist: 18. februarKK 5: 16. marts/uge 11sidste frist: 4. martsKK 6: 30. marts/uge 13sidste frist: 18. martsKK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. aprilKK 8: 4. maj/uge 18sidste frist: 22. april (!)KK 9: 18. maj/uge 20sidste frist: 6. majKK 10: 1. juni/uge 22sidste frist: 20. maj (!)KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. august

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

HISTORIE · 3.-6. KLASSE

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Alle

pris

er e

r eks

kl. m

oms

For

beho

ld f

or p

risst

gnin

ger o

g tr

ykfe

jl (1

56

79) K

K-2

011

Børn i Danmarks historie bringer fortiden tæt på

Serien gør historien vedkommende for eleverne gennem beretninger om livet og hverdagen i de forrige århundrede. Hovedpersonerne er altid en dreng og en pige, som nutidens børn kan identificere sig med, og det er ud fra børnenes synsvinkel at historien fortælles.

Serien består af i alt 9 bøger.Læs mere på alinea.dk.

Elevbog kr. 170,-

1944 - Hans og Kirsten i 2. verdenskrig

Hans og Kirsten fortæller om hverdagslivet under 2. Verdens - krig, deres forældre i modstands- bevægelsen og om krigen i Danmark og ude i verden.

1397 – Erik og Katarina og Kalmarunionen

Margrethe den 1.s adop-tivbørn, Erik og Katarina fra Pommern, beretter om livet i middelalderen, kroningen

af Erik og stift elsen af Kalmarunionen.

NYESTE BØGER I SERIENU

dgiv

erad

ress

eret

mas

kine

l mag

asin

post

Id

nr. 4

2142

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s K

omm

unes

kole

, Fr

yden

dals

vej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C

.

kk 02-2011

Documents