kk 05-2011

JAPAN, MANGA OG HAIKUFINLAND DROPPER OVERBYGNINGSSKOLERDEMONSTRATION HOS OVERBORGMESTEREN

Nr. 5 • 16. marts 2011

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

INDHOLD

0202 Manga – et hit blandt elever Projekt om manga-tegninger og -bøger blev udvidet gennem bidrag fra huskunstnerordningen.

Amagerskolerne– demonstrerer mod strukturplan.

0404 Strukturplan for Amager er på vildspor De finske verdensmestrene i skoleresultater dropper overbygningsskole til fordel for enhedsskole.

Ny skole Ørestadsskolen er på vej.1414

2828Faglig kommentar Ja tak – til et overenskomstresultat, der ikke sikrer reallønnen.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Jørn Thomsen/Elbo A/SEssen 226000 Kolding

Forside:Repræsentanter for eleverne, forældrene og lærerne på Midtamager demonstrerede foran overborgmesterens dør på Rådhuset – de ønsker ikke discount-skoler. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 14. martsDeadline KK 6: fredag 18. marts, se ovenfor

BR-kommentar Inklusion kræver investeringer.2020

0606 Discount-planDebat: Anne Vang / Jan Trojaborg.0808

ComeniusUnge møder unge i EU.1212KronikBørn, skole og kultur.1616

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

ELEV

TEGN

ING V

IBEN

SHUS

KK NR. 5

16. MARTS 2011

104. ÅRGANG

Løgn, manipulation og fortielser, det er der alt for meget af i dansk poli-

tik, mener retorikprofessor Christian Kock, der har skrevet en hel bog om ’fordummende uskikke i den politiske debat’ – med titlen ’De svarer ikke’.

Professoren giver talrige eksempler på retoriske elendigheder på den politiske scene, og hans hovedærinde er, at den politiske debat skal være borgernes grundlag for at tage stilling. Men når politikerne lyver, fortier, manipulerer, undlader at besvare spørgsmål og fører borgerne bag lyset, kender folk ikke de reelle begrundelser for politiske handlin-ger, og de har ikke mulighed for at argu-mentere hverken for eller imod dem. På den måde brydes og undergraves demo-kratiets mest elementære spilleregler.

Blandt politikeres hang til at manipu-lere nævner Christian Kock en lang række eksempler på, hvordan der fifles med tal og mængder, en uvane som også BUF er leveringsdygtig i – aktuelt i for-bindelse med ønsket om, at lærerne skal undervise mere. Blandt talrige måder at beregne undervisningsprocenten på væl-ger BUF den bestemt ikke mest indly-sende, der som gevinst giver et tenden-tiøst og misvisende lavt billede.

I sagen om en ny skolestruktur på Amager er eksempler på de fordummen-de uskikke så mange, at de nærmest fal-der over hinanden. Først afholder BUF et særdeles velbesøgt borgermøde og præsenterer tre modeller for en ændring af skolestrukturen på Amager, der skal give plads til et fuldt spor på grund af et åbenbart uforudset, stærkt stigende bør-netal. I den efterfølgende høringsperiode inviteres borgerne til dels at give deres mening til kende om BUF’s tre modeller, dels selv og meget gerne at komme med en eller flere alternative modeller – intet er afgjort på forhånd, hed det. Eneste krav er, at brugbare modeller skal skaffe et spor til en maximal udgift på 80 mio. kroner.

I høringsperioden laver skolebestyrel-serne og lærerne et stort og tidkrævende arbejde med en alternativ model, men det tager måneder, før BUF leverer de elev-tal, som forældrene skal bruge i arbejdet, og som må have indgået i BUF’s egne be-regninger. Samtidig klager lærerne over, at BUF ignorerer dialogen, og at deres forslag enten bliver afslået uden saglige begrundelser eller ganske enkelt overhørt. De svarer ikke, som Christian Kock siger.

Skolebestyrelser og lærere afleverer deres model 4 før høringsfristens udløb, men kun tre dage efter erklærer BUF ved et indkaldt borgermøde, at BUF’s model 2 allerede er vedtaget. Og det på trods af at dagsordenen på mødet var, at her skulle tendenser i høringssvarene fremlægges. Dialog og debat var altså af-lyst. Forældre og lærere havde været til grin og spildt et par måneders arbejde.

BUF’s manglende villighed til at indgå i en saglig dialog øger bjerget af ubesva-rede spørgsmål og undergraver grund-laget for at tage veldokumenterede be-slutninger. Hvorfor har man fx ikke fra starten taget udgangspunkt i en faglig vi-sion for udbygningen af skolekapaciteten på Midtamager, således som man ellers gør et stort nummer ud af – senest i for-bindelse med Ørestadsskolen og Skolen i Sydhavnen? Og hvorfor er rammen så snæver som 80 mio. kroner inklusiv etablering af en overbygningsskole i Høj-devangens gamle bygning, når Økono-miforvaltningen oplyser, at kommunen har masser af penge til anlæg?

BUF peger også på, at overbygnings-skoleideen anbefales af ’forskellige skole-eksperter’, men hvem er de? Der findes stort set ingen forskning i effekten af denne skoleform – ud over den vi præ-senterer på side 4, hvis konklusion er:

I Finland har de afprøvet overbygnings-skolen, men har forkastet den og vælger i stedet den danske enhedsskolemodel med verdens bedste PISA-score til følge.

pg

FORDUMMENDE USKIKKELEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011

Allerede for et år siden besøgte forfatter Charlotte Hübbe

klassen på Vibenshus Skole. Hun skriver manga-historier, og det var noget, der fangede eleverne – især drengene, der også synes, det er spændende med nogle indspark om japansk kampsport.

Derfor gik deres dansklærer Ka-rin Jacobsen og skolebibliotekar Susan Lassen i gang med at tilret-telægge et mere omfattende pro-jektarbejde, der netop er afsluttet nu midt i 5. klasse. Projektet har inkluderet Statens Kunstråds Hus-kunstnerordning, så eleverne i en

uge er blevet undervist af Charlot-te Hübbe og tillige har kunnet ind-drage tegner Rasmus Meisler i ar-bejdet med oprindeligt japanske udtryksformer.

– En særlig inspiration opstod, fordi Charlotte Hübbe rejste til Ja-pan under forløbet, og så kunne eleverne jo skrive med hende på hendes blog. Det gav et særligt til-skud om japanske guder og folks måde at leve på, fortæller Karin Jacobsen, og Susan Lassen tilføjer:

– Det gælder om at være tidligt ude, hvis man vil drage nytte af Huskunstnerordningen. Vi søgte sidste vinter og havde hele plan-lægningen klar efter sommerferien.

– Huskunstnerordningen er et fantastisk godt tilbud til skolerne, fordi det har stor betydning, at der kommer en fagperson udefra og arbejder sammen med eleverne. Det er både et meget motiverende fagligt tilskud og en anerkendelse af det seriøse i deres arbejde.

MANGA OG HAIKUPå skolebiblioteket er der stor søg-ning efter manga-bøger, og der er et pænt udvalg af både letlæsere og sværere bøger, som eleverne kan gå i gang med.

5. klasse har desuden besøgt ud-stillingen ’Møde med Japan’ på Ordrupgaard, hvor de blev intro-duceret for gammel japansk tegne-stil, som der siden er bygget oven-på og senest videreudviklet i man-

Skolebibliotekar Susan Lassen og dansklærer Karin Jacobsen på Vibens-hus Skole har arbejdet sammen om at tilrettelægge et forløb om manga i tekst og tegninger. Gennem Kunstrådets Huskunstnerordning kunne de inddrage en forfatter og en tegner som vejledere og undervisere.

MANGA, HAIKU OG JAPAN I DANSKManga-tegninger og -bøger har elevernes store inter-esse. Gennem Huskunstnerordningen fik 5. klasse på Vibenshus Skole deltagelse af en forfatter og tegner i et projekt, der omfattede manga-historier, haiku-digte og møde med japansk kultur.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

HUSKUNSTNERORDNINGEN– administreres af Statens Kunst-råd. Det kræver lidt tid og forbe-redelse at søge, tjek derfor hjem-mesiden: www.kunst.dk hvor betingelser og ansøgningsfrister findes.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 16. MARTS 2011 3

ga-genren. Der blev også lejlighed til at inddrage haiku-digte i pro-jektet, og flere elever blev ret drev-ne til at skrue sådan et sammen.

– Oprindeligt blev manga betrag-tet som brugskunst i Japan. Genren spredte sig til USA og slog igennem i Danmark for nogle går siden, for-tæller Karin Jacobsen, der også havde eleverne med inde og se den eventyrlige animationsfilm, ’Chi-hiro og heksen’ af Hayao Miyazaki.

– Det er karakteristisk for man-ga, at personerne ikke har entydigt gode eller dårlige egenskaber, som vi kender det fra Disney-film, men rummer flere sider i deres sammen-satte personligheder. Det var en øjenåbner for eleverne, og det blev et fremtrædende tema i samarbej-det med Camilla Hübbe, fortæller Susan Lassen.

TRAVL SKRIVEPROCESCamilla Hübbe var med i klassen i hele den uge, hvor eleverne arbej-dede med teksterne. Camilla in-troducerede manga-tekster, og ele-verne gav feedback på hendes synops og de første tre kapitler af hendes næste bog. De var også fulde af gode forslag til titel, og det var netop deres deltagelse, forfat-teren var glad for, for de er hendes primære målgruppe.

Herefter blev opgaverne spejl-vendt, så det var eleverne, der skulle i gang med deres egne hi-storier, tænke i synops og titel – og så blev der skrevet på livet løs.

De 20 historier, eleverne fik la-vet, blev anonymiseret, Camilla udvalgte 10, som de skulle arbejde videre med to og to og omsætte til tegneserier. Tegner Rasmus Meis-ler var med en dag for at give re-spons på den visuelle fortælletek-nik.

– I det arbejdsforløb fik elever-ne en stor oplevelse ved, at der var

professionelle folk udefra, der mød-te dem med autencitet. De brugte andre ord, end dem eleverne er vant til at høre fra os lærere, og de lyttede og sugede til sig, fortæller Susan Lassen.

Elevernes fortælleteknik udvik-lede sig gennem ugen, hvor der blev snakket meget om sammen-hæng, én historie kontra sidetema-

er og handlingsmæssig fremdrift – der bygges op lige som en snebold, der triller ned ad en bakke og bli-ver større og større. Ja, fortælle-glæden voksede frem.

Hele projektet blev afsluttet på det lokale folkebibliotek på Jagtvej, hvor tegneseriehistorierne blev udstillet, og hvor forældrene var med. ■

Elevernes manga-historier blev forkortet og omsat til tegneserier med vejledning af en professionel tegner – nogle tillige tilsat haiku-digte.

På skolebiblioteket viser eleverne stor interesse for manga-bøger.


Overalt fremlægger kommu-nerne for tiden planer om

diverse strukturelle ændringer i folkeskolen, herunder skolesam-menlægninger til store børnesko-ler for 1.-6. klasse og ungeskoler eller overbygningsskoler for 7.-9. klasse. Baggrunden er alvorlig nok: kommunernes økonomi er dårlig, og der skal spares.

Spørgsmålet er dog, hvor meget skolelukninger og -sammenlæg-

ninger overhovedet vil forbedre den offentlige økonomi: mange steder hører vi nemlig også om forældregrupper, der står klar til at etablere friskoler i nedluknings-truede folkeskoler.

URO OG NYE UDGIFTERDer er ingen økonomisk gevinst for det offentlige Danmark ved at flytte elever fra folkeskoler til fri-skoler. Samtidig kan de strukturel-

le ændringer føre til mange ufor-udsete udgifter med trafiksikring, bygningsændringer, efteruddan-nelse osv., således at besparelsen kan forsvinde i sidste ende. Om-danner man fx tre naboskoler, der alle har 1.-9. klasse, til dels en bør-neskole 1.-6. klasse og dels en un-geskole 7.-9. klasse, skal SFO’en nedlægges på to skoler og kraftigt udbygges på den tredje.

Samtidig skal der ændres i fag-lokaler, grupperum, materialesam-linger, osv. på de tilbageblevne skoler – alt sammen udgiftskræ-vende og måske en bombe under den forbedring af kommunens økonomi, der egentlig var hensig-ten.

Endelig følges omlægningerne af uro, utryghed og usikkerhed hos elever, forældre og lærere.

Jeg vil her argumentere for, at det ikke er hensigtsmæssigt at lave store strukturelle ændringer i spa-retider, for det kræver altid ekstra midler, hvis det skal gøres ordent-ligt.

Især forholder jeg mig kritisk til ideen om at splitte den sammen-hængende danske enhedsfolkesko-le 1.-9. klasse op i børneskoler og ungeskoler.

ØNSKER ENHEDSSKOLEMin kritik bygger på min mange-årige forskning i det finske uddan-nelsessystem, der igennem årtier er blevet udnævnt til verdens bed-ste, således igen for nylig i en un-dersøgelse foretaget af Newsweek (30.08.10).

Pointen er, at disse fornemme resultater opnår finnerne med en folkeskole, der længe har bevæget sig væk fra den forældede, gamle opdeling i lågstadieskoler (1.-6. klasse) og högstadieskoler (7.-9. klasse), til fordel for et sammen-hængende skoleforløb i 1.-9. klas-

SKOLEPLANER PÅ

VILDSPORModellen med børneskoler og overbygningsskoler er forældet, viser finske erfaringer. Finlands fornemme skoleresultater opnår de med en folkeskole, der længe har bevæget sig til fordel for et sammenhængende skoleforløb – en enhedsskole som vi kender den i Danmark, men som gerne skal udvides med gymnasiet. Strukturændringer i sparetider er en dårlig idé, for der følger altid uforudsete følgeudgifter med.

AF FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH. D. VED CENTER FOR GRUNDSKOLE-

FORSKNING DPU OG EKSTERN FORSKER I UNIVERSE FONDEN

SKOLESTRUKTUR


se. Derfor undrer den danske trend mod opdeling i børneskolerog ungeskoler meget.

Da jeg for nylig omtalte de dan-ske planer for kolleger på Helsinki Universitet, ville de dårligt tro mig. Hvorfor vil vi vende tilbage til no-get, der er prøvet før – men som ikke duede, og som tiden løb fra? spurgte de.

Danmark har nemlig, ligesom finnerne, haft modellen med bør-neskoler og ungeskoler før. Går vi 50-60 år og længere tilbage i tiden, var der ikke noget, der hed enheds-skolen, hvor børn fulgtes ad i sam-me klasse i ni år.

I stedet var det sådan, at man havde alskens opsplitninger af

skolen. Til de små var der lands-byskoler og fødeskoler. I overbyg-ningen havde man store central-skoler, hvor eleverne blev delt op i en række linjer, fx i A, B og C-hold afhængig af ens ’profil’ – der afspejlede forældrenes socioøko-nomiske status i samfundet. På mellemtrin var der systemer med betalingsmellem og fri mellem.

Man kender fra større danske byer i perioden 1958-1975 til op-delingen i overbygningen i real-klasser (de boglige), T-klasser (de tekniske) og A-klasser (de alme-ne). Men det hele blev forladt, for-di tiden løb fra det, og med diver-se skolelovgivninger, fx i 1975, 1993 og 2006, har man siden til-

stræbt den sammenhængende en-hedsskole fra 1.-9. klasse, som vi har nu (men måske ikke så længe mere?).

INGEN FORDEL AT DELEDet er svært at få øje på det forsk-ningsmæssige belæg for at etablere børne- og ungeskoler. Man har hørt argumentet om, at danske unge gerne vil gå i store high schools som i USA.

Det er imidlertid en dårlig idé at indføre ungeskoler efter ameri-kansk forbillede. Amerikansk fol-keskole er delt i elementary school, middle school, junior high school og senior high school.

Men denne opdeling giver man-

Arbejdsredskaberne er de samme, men de arbejder bedre i et sammenhængende skoleforløb i samme skoleenhed.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E


ge problemer. Selvfølgelig kan man finde vel-

fungerende skoler i USA, men der er desværre ofte langt imellem dem. Mange steder er det offentli-ge amerikanske skolevæsen i krise. De ressourcestærke forældre sæt-ter i stigende omfang deres børn i privatskoler – eller underviser dem selv.

Amerikansk high school-pæda-gogik med stor vægt på prøver, test og karakterer og læssevis af valgfag er næppe noget forbillede. Overalt i det store land kæmper skolemyndighederne med massive problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation og drop out blandt eleverne, der ikke i samme omfang som deres danske kammerater har lyst til at gå vide-re i uddannelsessystemet.

DANSK MODEL OG GERNE MEREHvis vi yderligere vil forbedre un-ge danskeres motivation for skole-gang og uddannelse, kunne man i stedet vende blikket mod Finland.

Kendetegnende for finsk uddan-nelse er, udover pladsen som ver-densmester, at finnerne opnår me-re for pengene, end vi gør. Det sker vel at mærke i et nordisk vel-færdssamfund, der på alle måder – fra befolkningstal og -sammen-sætning til økonomi, arbejdsmar-ked, familieliv, forbrugsmønster, lovgivning med videre – er helt sammenligneligt med Danmark.

I Finland tilstræbes, at nye sko-ler er sammenhængende enheds-skoler med skoleforløb fra 1. til 9. klasse. Finsk skoleforskning peger på, at god kontakt med få lærere, der har klassen i mange timer i flere år, er en rigtig god idé.

Man søger at udvide dette prin-cip til at omfatte ungdomsuddan-nelserne for de 16-19 årige. Såle-

des gør man forsøg med at etable-re sammenhængende skoleforløb i fælles bygninger hele vejen fra 1. klasse til 3.g.

Finske lærerstuderende skruer i stigende omfang deres lærerud-dannelse sammen sådan, at de kan undervise hele vejen op.

LÆREREN ER NØGLEPERSONSer vi på skoleforskningen, sådan som fx Dansk Clearinghouse, der er tilknyttet Center for Grundsko-leforskning på Aarhus Universitet, har lagt det frem, kan man sige, at det netop er kvaliteten af selve un-dervisningen, der har afgørende betydning for elevernes udbytte.

Og kvaliteten af undervisningen er afhængig af det, man kalder pædagogisk relationskompetence(lærernes evne til at skabe et godt miljø), klasseledelse (lærernes ev-ne til at lede, sætte sig igennem og skabe arbejdsro) og didaktisk eks-pertise (lærerens evne til at plan-lægge undervisning og formidle det faglige stof).

Finsk forskning peger også på betydningen af den daglige evalu-eringskultur, hvor det er vigtigt at eleverne løbende får indblik i, hvordan de klarer sig fagligt og socialt, og hjælp til at forbedre de-res præstationer.

Sammenholdt med de i indled-ningen nævnte forhold, er der der-for meget, der tyder på, at omfat-tende strukturelle ændringer i skolen er en dårlig idé i sparetider.

Ligegyldigt hvad man finder på, vil det gøre ondt på skolen at spa-re. Men hvorfor også gøre det dumt? ■

Artiklen har været bragt i Fyens Stifts-tidende.

SKOLESTRUKTUR

Overborgmester Frank Jensen var ganske vist i udlandet,

men han fik alligevel besøg tirsdag i sidste uge, og på en måde var han livagtigt til stede på gangen uden for sit kontor. En fotostat i naturlig størrelse understregede hans til-stedeværelse, og han hørte med tålmodigt nærvær på den tale, som skolebestyrelsesmedlem på Gerbrandskolen, Birgit Jordansen holdt for ham:

– Vi er bekymrede for at få en discount overbygningsskole, som børn og forældre i massivt omfang vil søge væk fra. Der er afsat syv mio. kroner til at gøre Højdevan-gens Skole til overbygningsskole. At renovere klasseværelser, bygge gruppelokaler, aula, lounge og eat-faciliteter kan ikke gøres for 7 mil-lioner, konstaterede Birgit Jordan-sen.

Hun udtrykte også bekymring for, at de fire skoler i en syvårig periode skal være præget af byg-gerod, organisatorisk uro og faglig stilstand, hvor arbejdsmiljøet for elever og lærere bliver præget af dårlig trivsel og manglende mu-lighed for planlægning og innova-tion. Det vil alt sammen gå ud over elevernes læring, sagde hun og spurgte, hvorfor Midtamager skal skaffe ekstra pladser til eleverne til en helt anden pris, end de skal i Ørestaden, der er nabodistrikt.

– Det er sådan, man skaber po-litikerlede og politikermistro. Den-ne sag er et eksempel på, hvad kommunalpolitikere absolut ikke skal gøre, hvis de gerne vil fremstå som kompetente og troværdige, understregede skolebestyrelses-medlemmet og appellerede til, at overborgmesteren ville gribe ind, så katastrofen kan undgås.

En meget venlig og korrekt med-arbejder fra overborgmesterens kontor var med ved døren og gav


AMAGERSKOLERNE DEMONSTRERERDiscount-planen for skolerne på Amager møder massiv modstand fra brugerne. Hvorfor skal befolkningen på Midtamager have ringere skoleforhold end resten af byen? spørger de.

på den måde den medbragte over-borgmester liv og menneskelig klangbund. Han lovede at over-bringe demonstrationens budska-ber til overborgmesteren og for-sikrede med et nik og et fast blik til den medbragte illusion, at den rigtige Frank Jensen beklagede meget, at han ikke kunne være til stede.

FRANK JENSEN TAGER ORDETSåledes forhindret i selv at tage or-det blev overborgmesterens gen-ganger igen centrum, og en foræl-der holdt på vegne af Frank Jen-sen og dennes fotostatiske stedfor-træder en tale, som forældrene forestillede sig, at den rigtige Frank Jensen ville holde – eller ville kun-ne have holdt.

Talen var en krydsning af over-borgmesterens 1. maj-tale sidste år og kommentarer til den aktuelle situation på skoleområdet.

På kampdagen sidste år talte Frank Jensen børnenes og skoler-nes sag. Han mente, at en af de vigtigste opgaver er at styrke vores fælles folkeskole, så den kan levere et ordentligt skoletilbud, både hvad angår faglighed og fysiske ram-mer. Det er helt basale krav, som vi ikke indfrier godt nok i Køben-havn i dag, og det har vi ikke gjort i alt for lang tid, var overborgmes-terens budskab sidste år.

Det havde de demonstrerende forældre adskillige kommentarer til, som de flettede ind mellem sidste års gode budskaber. En vis sarkasme var at spore mellem lin-jerne:

– For fortsat at styrke folkesko-len uden for Midtamager, beder vi forældrene fra Midtamager bakke op om en stærk folkeskole i det øvrige København, lød det fra overborgmesterens genganger. ■

Der var både alvor og latter, da elever, forældre og lærere fra Amager-skolerne iført discount-påklædning demon-strerede på Københavns Rådhus mod strukturplanen. Skolebestyrelsesmedlem Birgit Jordansen holdt tale for over-borgmesteren, der dog var i udlandet, og lærerrepræsentant i skolebestyrelsen, Helge Maarup smilede til forårssolen.



Lad mig begynde med at bero-lige Jan Trojaborg og dem, der

deler hans bekymring for den fo-restående ændring af skolestruk-turen på Amager: Der er styr på butikken.

I seneste udgave af KK føler Jan Trojaborg anledning til at insinue-re, at der er ’uorden’ og ’rod’ i Bør-ne- og Ungdomsforvaltningen, li-gesom han kalder den politiske beslutning om at ændre skole-strukturen for fire skoler på Ama-ger for ’skandale’, ’discount’, ’fejlin-vestering’ og ’katastrofe’. Han me-ner endda, jeg er ’gået fra snøvsen’.

Den nye skolestruktur på Ama-ger har været grundigt debatteret gennem de sidste mange måneder. Men jeg vil meget gerne gentage nogle af de svar, der også er blevet givet på talrige borgermøder, sko-lemøder og arbejdsgruppemøder.

I København eksploderer antal-let af børn i disse år. Det giver et pres på de kommunale tilbud. Det oplever vi i daginstitutionerne i øjeblikket, og det vil vi om ganske kort tid også opleve på skoleområ-det. Derfor bliver der bygget nye skoler og udvidet mange steder.

Men selv om vi har sat flere hun-drede millioner kroner af i bud-gettet til nye skolespor, er vi også

nødt til at bruge eksisterende byg-ninger bedre for at skabe plads til de mange nye børn. Ved at benyt-te kapaciteten på de fire skoler me-re optimalt kan der skabes yderli-gere to skolespor, og det mener jeg som ansvarlig borgmester sam-men med et bredt flertal i Borger-repræsentationen er det rigtigste at gøre.

VI HAR LYTTET OG BESLUTTETMed den nye skolestruktur har det brede politiske flertal lyttet til de konstruktive input, som borgere, elever, forældre, lærere og ledere fra Amager er kommet med. Der var et ønske om at fastholde fire selvstændige skoler. Derfor har vi valgt det, men vi har også valgt en løsning med en klar skolevision.

De tre af skolerne bliver basis-skoler for de yngste, hvor elever fra 0.-6. klasse får trygge rammer. På den sidste skole samler vi de store elever fra 7.-9. klasse. Det gi-ver både et attraktivt ungdoms-miljø og et stort fagligt potentiale.

Jeg er naturligvis ikke enig med Jan Trojaborg, når han antyder, at eleverne på Amager bliver stillet ringere end elever andre steder i byen på grund af den nye struktur. Tværtimod mener jeg, at eleverne

i de fire skolers distrikter får en rigtig god mulighed for at få et godt skoleforløb. På basisskolerne vil de være i miljøer med engage-rede lærere til netop de klassetrin, mens de på udskolingsskolen både vil opleve lærere med særligt flair for de store elever, et ungdoms-miljø, som mange unge ellers sav-ner – og mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige fagli-ge linjer såsom idræt, sprog og na-turfag.

Jan Trojaborg har sammen med en række borgere og politikere stillet en masse relevante spørgs-mål til økonomien bag den nye skolestruktur. Alle spørgsmålene er blevet besvaret fyldestgørende af forvaltningen. Nu er det op til de enkelte byggeudvalg i samar-bejde med forvaltningen at beslut-te, hvordan midlerne helt konkret skal udmøntes.

Jan Trojaborg har tilsyneladende forelsket sig i en discountløsning fra Farum. Her bygger de skoler til langt færre penge, end vi gør i Kø-benhavn, og Jan Trojaborg ønsker, at vi også skruer ned for ambitio-nerne, når vi sætter penge af til nye byggerier. Hvorfor formanden for lærerforeningen ikke ønsker de bedste vilkår for sine medlemmer, kan jeg ikke sige noget om, men jeg ønsker ikke at gå på kompro-mis med kvalitet.

Lærere og elever på Amager skal have samme høje kvalitet i skole-byggeriet, som andre steder i kom-munen. For mig at se kan det kun være i lærernes interesse, at der kommer så høj en kvalitet i skole-byggeriet som muligt.

Med Jan Trojaborgs tidlige for-årsforelskelse i modulbyggeriet fra Farum kan man også få den tanke, at han mener, de nye skoler og til-bygninger, der er blevet bygget i København og bliver bygget de

TROJABORGS FORÅRS-FORELSKELSE I DISCOUNT-BYGGERI

AF ANNE VANG, (S), BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER

KOMMENTAR

SKOLESTRUKTUR


kommende år, er luksuriøse. Det håber jeg bestemt ikke. Jeg oplever en stor begejstring blandt både læ-rere og elever for de nye faciliteter, når jeg besøger skolerne. Jeg ville ikke have ønsket at spise skolerne, lærerne og eleverne af med langt færre midler til at bygge for.

FIRE FREMRAGENDE SKOLERSelvfølgelig er det altid irriterende, når der bliver bygget på ens skole. Der bryder ind i hverdagen, men

det er nu engang vilkåret, når man vil gøre forholdene bedre. Sådan vil det også være for lærere og ele-ver på de fire Amager-skoler. På langt sigt vil de fire Amager-skoler til gengæld i en struktur med tre basisskoler og en udskoling have alle muligheder for visionær sko-leudvikling.

Jeg kan forsikre Jan Trojaborg, lærere og elever på de fire Ama-ger-skoler, at den nye skolestruk-tur vil blive fulgt meget tæt fra

Københavns Rådhus. Vi lærer na-turligvis af de erfaringer, vi gør os. Derfor har forvaltningen også lært af erfaringerne med Heimdalsga-des Overbygningskole – ligesom forvaltningen har gjort sig mange gode erfaringer med de succesful-de skolesammenlægninger, der har været i tidens løb – eksempel-vis Tove Ditlevsens Skole, Guld-berg Skole eller Lergravparkens Skole.

I stedet for at bekæmpe en de-mokratisk vedtaget beslutning om at ændre en skolestruktur, kunne Jan Trojaborg konstruktivt gå ind i dialogen omkring, hvordan de bedste forhold for lærere og elever på de fire skoler skabes.

Det vil komme de mange dygti-ge lærere, som står over for en spændende og interessant opgave med at få den nye struktur til at blive velfungerende, til gode – og når lærerne har gode vilkår, vil det utvivlsomt smitte af på eleverne.

Vores fælles opgave er nu at ska-be fire fremragende skoler i den nye struktur, hvor lærerne oplever en høj arbejdsglæde, og hvor ele-verne oplever et godt læringsmiljø og opnår gode faglige resultater. ■

KLF’s formand stillede en byge af spørgsmål – vi bringer borgmesterens svar.

SVAR FRA JAN TROJABORG, KLF’S FORMAND

Et klassisk trick i retorik er at pådutte modparten synspunk-

ter, som vedkommende ikke har givet udtryk for. Det kalder reto-rikprofessor Christian Kock for en omvendt lommetyv – man putter noget ned i den andens lomme.

Det er Anne Vangs indlæg et rammende eksempel på og derud-over et skoleeksempel på, hvordan man fordrejer tingene − lige til skræmmende brug i journalistud-dannelsen.

Det første eksempel er den ned-

gørende overskrift. Jeg har ikke gi-vet udtryk for forelskelse i et dis-countbyggeri. Hentydningen går til Lyngholmskolen, hvor Furesø Kommune har bygget et spor til en pris af ca. 25 mio. kroner.

For det første er det ikke et dis-countbyggeri, men et helt nyt kon-cept udviklet i samarbejde med den anerkendte tegnestue Vilhelm Lauritzen. Det kan jeg stå inde for, idet jeg i modsætning til forvalt-ningens folk har besøgt skolen, hvor både elever, lærere og foræl-

DEN OMVENDTE LOMMETYV

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E


dre er meget tilfredse med bygge-riet. For det andet er jeg ikke for-liebt i projektet, men har blot spurgt forvaltningen, hvordan det kan være, at det i København koster 85 mio. kroner for ét spor, når det andre steder kan lade sig gøre at bygge langt billigere.

BUF har leveret en meget lang forklaring om udgifterne på en gennemsnitsskole, men har und-ladt at forholde sig til det konkre-te, nemlig hvad det vil koste at ud-bygge lige præcis Gebrandskolen med ét spor.

En bestilt arkitektvurdering gi-ver desværre ikke større klarhed, idet den i ringe grad forholder sig til det aktuelle spørgsmål, men ud-trykker sig i generelle vendinger og inddrager en række irrelevante fordyrende elementer.

Desværre har Anne Vang ikke som lovet på stormødet 31. januar indkaldt til et møde, hvor der kun-ne gives svar på den slags spørgs-mål, ligesom hun ikke har ønsket at mødes med undertegnede om sagen.

DET SKULLE FOREGIVE AT VÆRE DEMOKRATIEt andet eksempel på raffineret fordrejning er bemærkningen om, ”.. at det brede politiske flertal har lyttet til de konstruktive input som borgere, elever, forældre, lærere og ledere fra Amager er kommet med”.

Næh, det er slet ikke dét, der er sket, for de fire skolebestyrelsers, Skole & Forældres og KLF’s ønske var ikke blot ”at bevare fire selv-

de. Hvis vi bare går en kilometer nordpå, ligger den fornemt udbyg-gede Islands Brygge Skole, hvor der er ofret et trecifret millionbe-løb. Så ulighederne er til at tage og føle på.

DEN OMVENDTE LOMMETYV HAR TRAVLTNår Anne Vang får den tanke, at jeg skulle mene, at ”… de nye sko-ler og tilbygninger, der er blevet bygget i København og bliver byg-get de kommende år, er luksuriø-se”, må det være en tvangstanke el-ler en omvendt lommetyv.

Når jeg snakker om ’Uorden i butikken’ og discountløsning, er det netop, fordi jeg synes, at det er himmelråbende uretfærdigt og urimeligt, at 4 velfungerende sko-ler skal gøres til offer for et spare-projekt, når København netop el-lers moderniserer og udbygger i topkvalitet.

Den omvendte lommetyv kom-mer tydeligst til udtryk, når borg-mesteren skriver: ”Hvorfor for-manden for lærerforeningen ikke ønsker de bedste vilkår for sine medlemmer, kan jeg ikke sige no-get om, men jeg ønsker ikke at gå på kompromis med kvalitet”. Her er der stof til Christians Kocks næste bog.

For selvfølgelig ønsker jeg – og arbejder for − de bedste vilkår for medlemmerne, og det er lige præ-cis derfor, jeg har lagt et stort ar-bejde i at få en ordentlig løsning, når borgmesteren som dokumen-teret i flere udgaver af KK desvær-re går alvorligt på kompromis med den ellers høje kvalitet. Det er jo dét, der er det sørgelige i sagen.

Helt grotesk bliver det, når An-ne Vang bedyrer: ”Jeg ville ikke have ønsket at spise skolerne, læ-rerne og eleverne af med langt færre midler til at bygge for”.

stændige skoler” – der nu bliver fødeskoler – men at bevare 4 fuldt-udbyggede, velfungerende skoler (den såkaldte Model 4) for at und-gå at omlægge et helt distrikt.

Med den valgte formulering for-søger borgmesteren at få det til at se ud som om, at politikerne har været meget demokratiske. I vir-keligheden har de valgt dén model (Model 2), de hele tiden har fore-trukket. Den løser opgaven med at skaffe to spor, men dén er udtryk for en discountløsning, der ikke er kommunen værdig.

Godt nok skriver borgmesteren, at eleverne ikke bliver stillet ringe-re end elever andre steder i byen på grund af den nye struktur. Man behøver dog ikke at være økono-miprofessor for at gennemskue, at det ganske enkelt ikke er sandt.

Op mod 700 unge skal gå på Højdevangens Skole, der ikke lige er indrettet til ’et fedt ungdoms-miljø’. 7 mio. kroner er, hvad poli-tikerne mener er nok til at gøre skolen til en attraktion.

I betragtning af hvad der ofres lige i nærheden på Ørestadssko-len, som til 3 spor har et samlet budget på 400 mio. kroner, og at byens hidtidig eneste overbygnings-skole HGO for ti år siden kostede 81 mio. kroner, er det svært at tro på, at eleverne får ’en rigtig god mulighed for at få et godt skole-forløb’.

For ud over at der mangler faci-liteter i form af faglokaler, møde-steder, mediatek mv., vil skolen blive overbefolket og mangle mel-lem 2 og 9 klasselokaler i 2014 af-hængigt af, hvor mange elever, der søger skolen.

Når borgmesteren skriver, at ”Lærere og elever på Amager skal have samme høje kvalitet i skole-byggeriet som andre steder i kom-munen” er det mod bedre viden-


Det må vist nærmest karakteri-seres som en besværgelse, når man tager i betragtning, at den samlede løsning med et loft på 80 mio. kro-ner vel er mindre end det halve af, hvad der anvendes andre steder i byen.

FORDREJNINGER FORTSÆTTERNår børne- og ungdomsborgmes-teren skriver, at ”I stedet for at be-kæmpe en demokratisk vedtaget beslutning om at ændre en skole-struktur, kunne Jan Trojaborg kon-struktivt gå ind i dialogen om-kring, hvordan de bedste forhold for lærere og elever på de fire sko-le skabes”, er det endnu et eksem-pel på fordrejning.

Jeg har ikke bekæmpet beslut-ningen om at ændre skolestruktu-ren, for dét var ikke opgaven. Dét alle parter blev bedt om, var at skaffe to spor mere i området. Tre modeller blev fremlagt af BUF, mens enhver anden løsning blev budt velkommen. Derfor kom vi med Model 4, der løste opgaven, og som netop var udtryk for ’ska-belsen af de bedste forhold for læ-rere og elever’.

Tilbage stod en nøjere udforsk-ning af økonomien. Det blev der imidlertid ikke lejlighed til, idet politikerne, inden vurderingen af de fire modeller skulle foregå, hav-de truffet deres beslutning om Model 2 – de tre fødeskoler med tilhørende overbygningsskole.

DE AFSLÅR DIALOGDet beklemmende ved denne sag er, at politikerne under et dække af at gennemføre en demokratisk proces med diverse stor- og bor-germøder ikke indgår i en egentlig dialog. Det har været umuligt at trænge igennem det politiske rock-wool-lag og nå frem til en egentlig saglig drøftelse.

Det hedder sig, at der skal ska-bes en visionær skoleudvikling, men der er ikke fremsat under-byggede, konkrete, pædagogiske tanker om projektet – blot nogle floskler om ’et stort fagligt poten-tiale’, og at eleverne vil opleve ’læ-rere med særligt flair for de store elever’.

Dét tror jeg faktisk også, de gør i dag, især da mange skoler allere-de er opdelt i indskoling, mellem-trin og overbygning. Hvad man har lært af HGO svæver i det uvis-se, for det er aldrig udmeldt, og det endte jo som bekendt med, at forsøget blev lukket efter fem år.

DE SVARER IKKENår jeg ikke har fået en forårsfor-elskelse, men snarere en vinterde-pression skyldes det, at byens poli-tiske flertals og forvaltningens re-torik i bekymrende grad minder om dén, som Blå Blok på Christi-ansborg bruger.

Håbet om et højere niveau i den politiske diskussion og holdbarhe-den af argumenterne har fået et ordentligt skud for boven. Jeg stil-lede 12 afklarende spørgsmål i sidste KK – borgmesteren har ikke besvaret et eneste. De svarer ikke, som Christian Kock siger.

Når beslutningen tages 10. marts i Borgerrepræsentationen, er der dermed tale om et vilkår. Derfor arbejder lærerne og Københavns Lærerforening naturligvis på at få det bedst mulige ud af situationen.

Det indebærer, at vi vil fastholde Anne Vang på hendes løfter om kvalitet og om ikke at stille alle på Midtamager ringere end andre i byen.

Det kræver, at der i Budget 2012 og 2013 afsættes betydelige ekstra midler til indretning af et ung-domsmiljø, der både kan blive at-traktivt og udviklende. ■

KLF-formand Jan Trojaborg efter-lyser dokumentation for BUF’s økonomiske beregninger for bygge-rierne, og savner økonomisk rea-lisme i forbindelse med indretning af overbygningsskolen på Høj-devangen – på klftv.dk

Scan 2D koden (barcode) med din smart-phone. Har du ikke en scanner på din mobil? Hent ’ScanLife’ via An-droid Market eller App Store.

KLFTV via klf-net.dk eller klftv.dk

OM AMAGER PÅ KLFTVOM AMAGER PÅ KLFTV

Skoleplan på Amager: discount-klædte demonstranter på Rådhuset – reportage på klftv.dk

Scan 2D koden (barcode) med din smart-phone.


UNGE MØDER UNGEI ANDRE EU-LANDE


Gymnastiksalen summer af sprog. Nørrebro Park Skoles

elever i 9. klasse har besøg af jævn-aldrende fra Spanien, Italien og Tyskland. I dag præsenterer de kendte kulturpersonligheder fra deres hjemlande i power point

show, som de har med hjemmefra. Der er opmærksom stilhed under fremlæggelserne, som er præget af meget forskellige niveauer blandt eleverne.

De dygtige klarer sig jo altid, og de klarer sig virkelig godt ved

denne krævende opgave, men lyd-hørheden og respekten for den, der fremlægger på fremmedspro-get, er bestemt ikke mindre, når

Anette Hansen er lærer i 9. klasse på Nørrebro Park Skole og er sam-men med eleverne og kollega Helle Rodenberg værter for de besøgende fra Spanien, Italien og Tyskland.

EU’s Comenius-projekt bringer elever fra Nørrebro sammen med jævnaldrende fra Spanien, Italien og Tyskland. De taler engelsk sammen, besøger hinanden i hjemlandene og bor hos hinanden. Og så kender de iøvrigt hinanden længe før de mødes – via facebook.

der gennem deres møder skal træ-ne kommunikation på engelsk og lære en masse om hinandens kul-turer.

KULTURELLE INDSPARKVed mødet på Nørrebro var det overordnede emne kultur. De kø-benhavnske elever fortæller om den verdenskendte digter, der lig-ger begravet på Assistens Kirke-gård kun 200 meter fra skolen. En af pigerne læser ’Prinsessen på ær-ten’ højt på elegant engelsk, og ’Den lille pige med svovlstikkerne’ opføres som drama. Også digte-rens historie og personlighed be-skrives.

De italienske elever fortæller om

talefærdighederne ikke er helt i top. Der er en rigtig fin stemning blandt eleverne,


en sanger, en skuespiller og en for-fatter. De spanske elever præsente-rer en forfatter, der skrev mod Franco-diktaturet og viser deres egen film med engelske undertek-ster. Også de tyske elever fortæller om en forfatter, der både skriver børne- og ungdomsbøger i fanta-sy-genren og om forskellige be-rømte skuespillere.

SJOVT OG HEKTISK PROGRAMUnder opholdet i København, der strækker sig over fire hele dage plus en rejsedag i hver ende, bliver eleverne luftet godt og grundigt i vintervejret.

Hjalte har tre gæster boende hjem-me. Han har lært at spille domino af Sada fra Spanien.

De besøgte børne- og ungdoms-borgmester Anne Vang med efter-følgende rundvisning på Rådhu-set, stod på skøjter foran hoved-indgangen til Frederiksberg Have, løb stjerneløb i Indre By mellem kendte steder som Rosenborg, Christiansborg og Nyhavn, og var på shopping inde i byen.

På skolen havde de et træf om deres yndlingsmusik og eftermid-dag med lækkerier og hygge. Til sidst var der fest på lærerværelset med overrækkelse af diplomer.

OPLEVE LIGHED OG FORSKELLærer Helle Rodenberg fortæller, at et mål med Comenius-projektet

er, at elever fra forskellige lande skal mødes og opleve, hvor for-skellige de er, og hvor meget de al-ligevel har fælles.

Ved det første møde i Spanien skulle de præsentere sig selv og fortælle om deres hjemsted. Em-net for næste besøg, der fandt sted på Sicilien, var samfundsfag, de-mokrati, ytringsfrihed, unges va-ner og rettigheder med hensyn til fx alkohol, sex og kørekort. Og til foråret skal eleverne mødes på den tyske skole, hvor det overordnede emne er miljø.

UDBYTTE OG AFSKEDSTÅRERLærer Anette Hansen fortæller, at eleverne er gået til opgaven med ildhu.

– De har selv skullet ordne man-ge ting med planlægning og ind-køb, så Helle og jeg har holdt fast i vores roller som tovholdere. Ele-verne har skullet føle ejerskab og opleve, at det er deres projekt.

– Det har de levet op til – det var fx rørende at se, hvordan en af de store drenge tog sig af en spansk

pige på skøjtebanen, hun havde al-drig før haft et par skøjter på.

Før projektstart skulle eleverne og deres forældre tage stilling til, om de ønskede at tage med ud at rejse. Hvis de ville med, forvente-de lærerne deres fulde interesse og villighed til at deltage. Nogle to-sprogede piger og deres forældre var usikre, men da lærerne garan-terede, at de fik eget værelse, og at ingen ville krænke deres ønske om at bære tørklæde, sagde de ja.

– Det følte vi som en kæmpe til-lidserklæring, og vores løfte blev overholdt til punkt og prikke af alle.

– Det giver noget ekstra ved rej-serne, når eleverne er indkvarteret hjemme hos værterne, så de bliver en del af familien. Det giver oplevel-ser, som de ellers ikke får. Og af-skedstårerne i lufthavnen når de skal skilles, vidner da også om, at de intense dage giver tætte relatio-

ner, store per-sonlige udfor-dringer og des-uden et fagligt udbytte, der ikke kan opnås hjem-me på skolen, fortæller Anette Hansen. ■


Henrik Carlsen, nyindsat skoleleder for Ørestadsskolen, i rumlige omgivel-ser, hvor eleverne fra skolens 2. klasse fremlagde deres drømme om deres fremtids skole. Skolen har midlertidigt husly i Skolen på Islands Brygge.

ØRESTADSSKOLEN PÅ VEJ

Nu har Ørestadsskolen de første elever, to lærere, fire pædagoger og for en måned siden blev skolelederen of-ficielt indsat. Om et års tid er den karakteristiske bygning klar til indflytning for indskolingsklasserne.

Michael Olsen og bød velkommen til den dynamiske bydel på Ama-ger. Den var ganske vist tidligere mest kendt for sin losseplads, der har har givet øen andre poetiske betegnelser end ’Den lysegrønne Ø’ – titlen på Distrikt Amagers boggave til den nye skoleleder.

Ørestadsskolen modtog sine første elever i skoleåret 2008-09, og i år består den af en børneha-veklasse, 1. og 2. klasse, der alle har til huse i Skolen på Islands Brygge, indtil skolens egen byg-ning er opført. Den forventes at være indflytningsklar for indsko-lingen i slutningen af 2011.

KREATIV METROTURØrestadsskolens profil som virtu-el-æstetisk gav anledning til en del overvejelser blandt talerne, men det bliver jo en af den ny skolele-ders udfordringer sammen med lærerne at omdanne visionerne til realiteter i hverdagen.

En af skolens første lærere, Eli-sabeth Flinck, beroligede Henrik Carlsen med, at hvis han skulle ha-ve ment, at det lød lidt københav-nersmart, det dér med den virtuel-le-æstetiske profil, så var han nok ikke ene om den opfattelse, men hun så frem til at udforske dette di-gitale, naturfaglige og kreative rum.

På vegne af medarbejderne glæ-dede hun sig over den ro og reflek-sion, han gik til opgaven med – den er forudsætning for at holde balancen midt i al den uro, der vil komme.

Indsættelsesdagen var startet med, at skoleleder på Skolen på Is-lands Brygge, Aase Hammer, havde budt på morgenkaffe på Café Som-mersko, hvorefter turen var gået til metrostationen på Nørreport. Her lod hun til Henriks undren de to første tog køre, ’fordi de var for ke-delige’, men derefter ankom en


Mens kraner og betonelemen-ter bevægede sig i baggrun-

den, hvor den nye Ørestadsskole opføres, var der festlighed i en na-bobygning i anledning af, at Hen-rik Carlsen blev officielt indsat som leder af denne fremtidsvision af en skole.

Henrik Carlsen kommer fra det nordjyske, og det måtte han høre en del for. To eksemplarer af Hånd-bog for jyders overlevelse i Køben-

havn blev det til, men at han trods nuancer af tosproget oprindelse var blevet håndplukket og udvalgt blandt et stort antal kvalificerede ansøgere, kunne områdechef Mi-chael Olsen slå fast.

– Du tager et markant og mo-digt skridt ved at flytte teltpælene til København. Hovedstaden be-står af mangfoldighed, modsæt-ninger og menneskelighed, der gør, at vi mærker, at vi lever, sagde


Ifølge modellen skal skolen ende med at se sådan ud. Forældre i området har – med held – kæmpet for at blive en del af skolens grunddistrikt.

SOM EN ITALIENSK BJERGBYØrestadsskolen opføres på den så-kaldte frimærkegrund ved siden af Ørestad Gymnasium. Pladsen er lidt trang, og derfor bygges i høj-den fra fem til otte etager.

Der etableres flere tagterrasser, som skal dækkes med græs, og på et parkeringsanlæg indrettes på

taget et græsområde, som indgår i skolens udeareal. Den indre ind-retning af skolen er tænkt som ga-deforløb i en italiensk bjergby.

Forneden i bygningen placeres indskoling og mellemtrin, mens udskolingen får til huse øverst op-pe i tilknytning til science-områ-det og spisehuset med taghaver. ■

særmetro med flag og balloner og alle Ørestadsskolens elever, hvor-efter præsentationsturen gik til det endnu naturskønneVestamager.

PROJEKTER PÅ STRIBEHenrik Carlsen medgav, at det var en både fysisk og mental rejse, han var taget ud på, noget af en om-væltning som han så frem til.

– Det har været en drøm for mig at starte en ny skole. Det er en ud-fordring, hvor man risikerer at miste sit fodfæste, men hvis ikke man vover det, så mister man må-ske sig selv.

– Jeg ser frem til at udforske de virtuelle og æstetiske projekter, sagde han og omtalte nogle af de strømninger, der er i gang blandt eleverne – udnyttelsen af de socia-le medier, mulighederne for at hen-te viden på nettet, og de mange rum for kunst, æstetik og kreativitet.

Desuden så Henrik Carlsen frem til de naturfaglige udfordrin-ger i forbindelse med skolens egen energistyring, det kommende sam-arbejde mellem skole- og folkebib-lioteket, der placeres i skolens stue-etage og tillige produktionskøkke-net, for der skal sund kost til at skabe hele mennesker.

ERFARING MED LEDELSEHenrik Carlsen kommer fra en stor folkeskole, Assentoftskolen uden for Randers. Her har han været skoleleder i syv år for over 100 ansatte og 800 elever. I forbin-delse med strukturreformen del-tog han i skoleplanlægningen, da seks kommuner blev sammenlagt.

Før den tid har Henrik Carlsen været skoleleder i syv år på en fri-skole i Aalborg, og han trådte fra 1990 sine første lærerår på en real-skole uden for Viborg. Fagligt er han linjeuddannet i matematik og idræt.

Betonsøjlerne, der skal bære Ørestadsskolens otte etager, er ved at være på plads, og snart er der dæk på 1. sal. I baggrunden Ørestad Gymnasium.


BØRN, SKOLE OG KULTUR

Er skole og kultur nu et nyt fag, som børn, forældre og lærere

skal sætte sig ind i og som kom-munen skal sætte resurser, de ikke har, af til på de enkelte folkesko-ler?

Næh – naturligvis ikke. Det er noget, der bare burde være i sko-len. Kultur burde gennemsyre hele skolen og dens virke.

Vi skal huske, at børn er vores råstof, som fremover skal give sam-fundet netop det særpræg, der ad-skiller Danmark fra det øvrige Europa i det nødvendige samar-bejde, og kultur udgør præcis den baggrund, som samfundet vil væ-re utilstrækkeligt uden.

Kombinationen børn og kultur indeholder slagkraften til at styrke fremtidens samfund i retning af større og bredere menneskelighed og muliggør opbygningen af en høj grad af tolerance, som er nød-vendig i sandhedens øjeblikke.

KULTUR OG DANNELSESocialdemokraternes kulturordfø-rer, Mogens Jensen (MJ), har skre-vet en inspirerende kronik om par-tiets og hans tanker om en ny kul-turpolitik, hvis og når der kommer et regeringsskifte. Kronikken blev bragt i Politiken 1. august sidste år, og jeg fik lyst til at supplere MJ’s tanker og ideer, dels fordi jeg blev begejstret for kronikkens engage-rede udtryk, dels fordi jeg er over-bevist om, at det er særdeles vig-tigt for det danske samfunds over-levelse at være mere end alminde-ligt opmærksom på relationen børn og kultur.

Det er ikke et formål her at sup-plere socialdemokraternes kultur-politik i særdeleshed, for jeg har ingen relationer til partiet og har heller ikke ønske om at få det, men kun at medvirke til at emnet får plads i samfundsdebatten, fordi det er så vigtigt.

Kulturen og dens mangfoldig-hed spiller nemlig en fundamental rolle i samfundet, fordi vi herigen-nem skaber billederne og identite-ten af det samfund, vi lever i. Det er gennem kultur og kunst, vi på mange måder spejler os selv og formes som mennesker. De er alt-så i den grad med til at danne os.

Kultur og dannelse er møntens to sider og medvirker i høj grad til at modvirke den mere end kedeli-ge tendens, der er opstået i vores velfærdssamfund, nemlig at mar-kedsgørelsen har ført udviklingen frem til, at befolkningen er gået fra at være borgere over brugere til at være kunder i egen butik!

Jeg mener, det er vigtigere end nogensinde, at vi forholder os til det spørgsmål, og her bliver be-grebet dannelse et centralt ele-ment. Ved dannelse forstår jeg, at man som individ udvikler sig og opnår viden og færdigheder, som gør den enkelte bedre i stand til at fungere i et fællesskab med andre. Det indebærer samtidig, at man fører sit lands og sin kulturs tradi-tioner med sig ind i fremtiden.

VÆK FRA MARKEDSGØRELSENMJ skriver blandt andet, at ’kul-turpolitik er blevet reduceret til oppustet hyldest af fortidens kultu-relle milepæle frem for at lægge sporene ud til de nye. Kunsten er blevet reduceret til en diskussion om sponsorater og effektiviserings-krav i stadig strammere resultat-kontrakter på de bærende kultur-institutioner.’

Jeg mener, han har ganske ret. Markedsgørelsen har sneget sig ind snart sagt alle steder i det of-fentlige system. Der er åbenbart en tro på, at det hele kan måles og vejes, hvorefter resultatet kan af-læses – helst – som sorte tal på en bundlinje. Halleluja og Amen!

AF BENNY PEDERSEN, PENSIONERET SKOLELEDER OG OMRÅDECHEF

Kulturen skal ind i skolen. Der er brug for at trænge markedsgørelsen af hele det offentlige system tilbage. I det arbejde kan relationen børn og kultur vise sig at blive et umådeligt vigtigt instrument. Det er gennem kulturen og dens mangfoldighed, at vi skabes som mennesker.

KRONIK


På denne baggrund er det så vigtigt, at de kommende generati-oner rustes til at kunne gennem-skue det meningsløse i det alt-ædende måle- og vejesamfund, der er ved at blive skabt. Her kan arbejdet med relationen børn og kultur vise sig at blive et umåde-ligt vigtigt instrument.

I kunsten stilles spørgsmålene uden på forhånd at vide, hvilke retninger svarene vil føre os. Man kan sammenligne det med grund-forskningen. Her ved man heller ikke, hvor spørgsmålene og svare-ne fører hen i modsætning til må-le- og vejesamfundets markeds-mantra ’fra forskning til faktura’.

ÆSTETIKKENI midten af 90’erne formulerede et ministerielt udvalg, Det Musiske Udvalg, 10 bud til fremtidens sko-le. De beskrev i enkelhed nogle tanker, der ville være nødvendige fremover. Jeg har tidligere gengi-vet dem i artikler og indlæg på min blog , og vil her kun gengive 4. og 7. bud:

4. bud: Du skal kunne bruge di-ne sanser fuldt ud og erfare, at smukke tanker bedst tænkes smuk-ke steder. Derfor bør skolens rum og omgivelser være blandt de smukkeste menneskeskabte.

7. bud: Du må forstå, at der i skolen er en tid til alting, især til

glæden og oplevelsen. Du skal sik-re, at børnene ofte møder kunst som billeder, musik, digte, teater, film og andet og selv får mulighed for at give udtryk for indtryk og sætte aftryk.

Det vil være for meget at hævde, at det æstetiske rum i tidens folke-skoler er en nydelse, selv om kom-munerne i deres renoveringer gør en del for at hæve niveauet, så er der rigtig meget tilbage, inden må-let er nået.

Ligeledes er forventninger og krav til skolens virke i folketing og regering blevet afstemt efter at styrke det naturvidenskabelige om-råde i tråd med det måle- og veje-

Kultur er den energikilde, der kan overflødiggøre det meningsløse og altædende måle- og vejesamfund.

JESP

ER FA

STER

HOLT


samfund, man ønskede og ønsker fra borgerlig side.

I takt med det er forventninger og krav til de kreative fag og hu-manistiske værdier blevet nedto-net. Jeg tror, at dette enten-eller, som det tilsyneladende er blevet til, burde have været et både-og.

Man ville så i givet fald have været tvungent til at forlænge sko-ledagene og måske også undervis-ningspligten endnu mere for at få sammenhæng med tidens krav til kvaliteten i grunduddannelsesni-veauet. Sådan noget koster jo, men på trods af udtalte visioner om ’en folkeskole i top 5 på verdensrang-listen’ fra regeringen har den altså ikke afsat de nødvendige og til-strækkelige midler hertil.

Kultur og kunst i god kvalitet i skolen vil medvirke til, at der vil være flere glade børn og voksne. Arbejdsmiljøet vil få et løft, og det vil uden tvivl fremme indlæringen – glade børn lærer bedst!

SKOLER SKAL ÅBNE SIGI fremtiden skal skolerne efter min mening etablere sig som lokale kulturcentre, hvor først og frem-mest alle nærområdets inbyggere gives mulighed for dels udfoldelse inden for praktisk taget alle for-mer for aktiviteter, dels oplevelser i form af film, teater, foredrag o. lign. Det er ønskeligt at udnytte skolernes faciliteter til kultur- og idrætstilbud efter skoletid. Målet er, at børn, unge og deres foræl-dre, herunder de, der ikke benyt-ter eksisterende klub- og fritidstil-bud, i stigende omfang vil deltage i kulturelle og sportslige aktivite-ter.

Skolerne skal kort sagt åbnes for borgere uden, at der stilles krav om medlemskab af en forening /klub i tillid til, at brugerne natur-ligvis vil være deres ansvar bevidst

i forhold til at behandle faciliteter-ne ordentligt.

Det vil gøre det nemmere for borgerne igen at blive aktive og deltagende i samfundslivet, og det vil klæde regeringen at give øko-nomiske incitamenter til skolerne til at udvikle sig i den retning og på den måde støtte behovet for lo-kalområdernes kreative udfoldel-sesmuligheder, fordi borgeransvar og borgerdeltagelse er bærende elementer i den danske kultur.

Skolerne må se mulighederne i, at så mange som muligt i lokalom-råderne kommer indenfor og bru-ger de faciliteter, der findes. Det vil fremme kulturen, og det vil fremme samarbejdet mellem skole og hjem, og samlet set vil det øge kreativiteten og udviklingen i samfundet – måske især i de om-råder af Danmark, som er lidt tyndt befolket.

Det vil samtidig være nærligen-de, at skolerne oven i købet ind-drager den viden og de færdighe-der, som andre borgere er i besid-delse af, i undervisningen.

På lidt længere sigt vil det må-ske også være understøttende for en helhedsskole, hvor der er gang i undervisning og andre aktiviteter 16 timer i døgnet. Mulighederne er til stede, så hvorfor ikke lade mangfoldigheden i kultur og ud-dannelse spille sammen.

Det er umådelig væsentligt, at kultur og skole igen smelter sam-men og gensidigt befrugter hver-andre til gavn for alle. Også i stør-re bysamfund vil det være til gavn.

Der er kun tilbage at håbe på, at magtens indehavere ser visionen i dette. Held og lykke til ildsjælene, som kommer til at være afgørende elementer i dette arbejde. ■

Resultatet af OK 11 er ganske usædvanligt og ikke prangen-

de. Hvor vi før har været vant til tocifrede løsninger, har vi i år væ-ret optaget af decimalerne.

Der er tale om et kriseforlig, og det har de fleste nok også indstillet sig på. År 2011 bliver lønmæssigt et nulår, mens reallønnen i 2012 måske kan fastholdes. Som be-skrevet i lederen i KK 4 er der dog også gode elementer.

NU VIA DLFSom en konsekvens af Københavns Lærerforenings fusion med Dan-marks Lærerforening skal KLF’s bestyrelse ikke længere selvstæn-digt vurdere OK-resultatet med henblik på stillingtagen i Lærernes Centralorganisation.

I stedet går indflydelsen via DLF’s hovedstyrelse, hvor KLF’s formand og næstformand tilslutte-de sig det énstemmige JA-kor og i næste nummer af Folkeskolen sam-men med de øvrige hovedstyrel-sesmedlemmer giver deres stem-meanbefaling. KLF’s bestyrelse gi-ver sit besyv under ’Debat’, side 21, her i KK.

Denne nye situation afspejles i dette nummer af KK, idet vi ikke længere skal gøre selvstændigt re-de for resultatet, og derfor for KLF’s almindelige medlemmer henviser til de gennemgange af overenskomstresultatet, der er be-skrevet i Folkeskolen nr. 5 og 6.


KLF’S PENSIONISTERFor KLF’s pensionister stiller sa-gen sig anderledes. Pensionisterne i de øvrige kredse i DLF er tjene-stemandspensionister med en pension, der er afhængig af det statslige resultat, og de har således ikke stemmeret til KTO-forliget.

Derfor vil bladet Folkeskolen ik-ke indeholde konsekvenserne af resultatet for de københavnske pensionister, som er kommunale tjenestemænd og derfor har stem-meret til OK-resultatet.

Nedenstående redegørelse er der-for specielt skrevet for de køben-havnske tjenestemandspensioni-ster.

REGULERING AF PENSIONENTjenestemandspensionen regule-res svarende til de generelle løn-stigninger. Det betyder:• At tjenestemandspensionen ikke

reguleres i 2011, da 2011 er et nulår for alle

• At pensionen kan forventes at stige 1,81% fra 1. januar 2012 (inkl. skønnet udmøntning fra reguleringsordningen på 0,10%)

• At pensionen kan forventes at stige yderligere 0,84% (inkl. skønnet udmøntning fra regule-ringsordningen på 0,64%) pr. 1. oktober 2012

Da der kun er afsat 0,30% til or-ganisationsforhandlingerne, vil tjenestemandspensionisterne stort set få samme stigning som de ak-tive lærere og børnehaveklassele-dere.

I andet overenskomstår vil der således ske en sikring af realpensi-onen, da prisudviklingen i 2012 forventes at være omkring 2%. For det første overenskomstår kan der lige som for de aktive lærere og børnehaveklasseledere forventes et realfald i pensionen.

Til orientering kan det endvide-re oplyses, at fra 2019 vil fremtidi-ge tjenestemandspensionister have følgende førtidspensionsfradrag:

60 år - 17 %61 år - 14 %62 år - 6 %63 år - 5 %64 år - 4 %65 år - 3 %66 år - 1 %

Det betyder, at hvis en tjeneste-mand vil gå af som 60 årig, fradra-ges der 17% mod hidtil 10%.

Som det fremgår af tallene, har finansministeren, der har trukket godt i trådene bag det statslige for-lig, ønsket at fastholde de 60 og 61 årige på arbejdsmarkedet.

Hvis man venter med at gå af til det 62. år, er fradraget på 6 %, der vel kan kaldes moderat.

Inden forliget var udsigterne til fradrag langt oppe i tyverne. Så selv om der er tale om en forrin-gelse, undgår vi med aftalen den store katastrofe, der var lagt op til, og som kunne være blevet en rea-litet ved et ensidigt lovindgreb i Folketinget.

Derfor har der været opbakning både i DLF og i LC.

SÅDAN STEMMER DU:Som det fremgår ovenfor, er de københavnske pensionister om-fattet af KTO-forliget. De køben-havnske tjenestemandspensioni-ster har derfor stemmeret til dette aftaleresultat.

Afstemningsperioden er 15. til 28. marts kl. 16.

Når der skal stemmes elektro-nisk første gang, vil alle stemme-berettigede i Danmarks Lærerfor-ening i første omgang modtage valgkortet med posten.

På længere sigt vil medlemmer-ne kun få valgkortet via e-mail. Valgkortet indeholder en adgangs-kode, der skal bruges til at få ad-gang til det elektroniske valgsy-stem.

Hvis Danmarks Lærerforening har registreret din mailadresse, vil du samtidig også få tilsendt en elektronisk version af det valgkort, du har modtaget med posten.

Det elektroniske valgkort giver dig herefter direkte adgang til det elektroniske valgsystem.

Hvis du ikke har adgang til en computer, vil der kunne stemmes via en computer på kontoret i Kø-benhavns Lærerforening. Du skal så i givet fald medbringe det til-sendte valgkort. ■

OK TIL OK– MEN SÅ HELLER IKKE MERE

AF IVAN JESPERSEN, SEKRETARIATSCHEF,

OG JAN TROJABORG, FORMAND


BR-KOMMENTAR

INKLUSION KRÆVER INVESTERINGER

AF ANNE VANG, BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER, BR

MAR

TIN FO

LDGA

ST

Anne Vang, Socialdemokraterne, børne- og ungdomsborgmester.

Inklusion er blevet det nye sort *)

i den nationalpolitiske debat. Politikere og eksperter kappes for tiden om at råbe ’inklusion’ og ’besparelsespotentiale’ uden at gøre sig klart, hvad inklusion er, hvad det rent faktisk er for nogle børn, der skal inkluderes, og hvor-dan I lærere skal løfte den store opgave, det bliver at gøre folkesko-len mere rummelig.

Jeg kan godt forstå, hvis tanken om at skulle rumme flere børn med særlige behov i den alminde-lige folkeskole, bringer sveden frem på panden hos landets lære-re. Jeres arbejdsopgaver – ud over undervisningen – er allerede man-ge, og kravene til jeres undervis-ning og resultater er store.

Derfor er det vigtigt for mig som ansvarlig borgmester at slå fast, at inklusion i Københavns Kommune ikke kommer til at be-tyde, at vi fremover tømmer spe-cialskolerne for børn og placerer dem i klasselokalerne på de al-mindelige folkeskoler.

I stedet vil vi arbejde på at give den almene folkeskole de redska-ber, der skal til, for at den kan rumme de specialbørn, som vil

have glæde af at gå på en alminde-lig folkeskole.

FORUDSÆTNINGER OG RED-SKABERJeg har den seneste tid besøgt en del af de københavnske special-skoler og specialinstitutioner, og hver gang bliver jeg dybt impone-ret over det fantastiske stykke ar-bejde, speciallærere og -pædago-ger udfører hver dag.

Mine besøg har også fået mig til at indse, at hovedparten af disse børn aldrig nogensinde ville kun-ne inkluderes i en almindelig fol-keskole. Derfor synes jeg, det er på tide at få en mere nuanceret debat om, hvilke børn folkeskolen skal kunne rumme og hvilke inve-steringer, der skal til, for at dem af jer, som underviser i almenområ-det, kan løfte opgaven på en an-svarlig og professionel måde – uden at gå ned med flaget.

Misforstå mig ikke. Jeg er stor fortaler for inklusion. Men hvis regeringen tror, at man med et snuptag kan spare millioner ved at tvinge børn med særlige behov over i den billigere, almindelige folkeskole, så er der ikke blot tale

om en kynisk og urealistisk tanke-gang. Så er der tale om omsorgs-svigt på højt plan.

Og der er tale om et svigt mod den lærerstab, der skal løfte opga-ven uden de rigtige forudsætnin-ger. I er altafgørende for, at inklu-sion kan blive en succes. Børn med særlige behov får ikke udbytte af undervisningen, hvis deres lærer ikke har de rigtige forudsætninger og de rigtige redskaber til at un-dervise dem.

Derfor kan inklusion ikke ses alene som et middel til besparel-ser, for inklusion bliver først en succes, når vi vælger at investere i rummelige folkeskoler.

Det lyder paradoksalt, men hvis vi allerede nu foretager de nød-vendige investeringer i folkeskolen ved at efteruddanne jer lærere, la-ve tolærerordninger og supervisi-on, gør vi både jer og folkeskolen i stand til at rumme flere special-børn på sigt.

Inklusion kræver investeringer. Inklusion tager tid. Og inklusion er ikke for alle. ■

*) Borgmesterens sekretariat oplyser, at ’det nye sort’ er en sprogfornyet tale-måde for, når noget er ’in’ eller moder-ne, red.

– OG ER IKKE FOR ALLE


KALD EN SKOVL FOR EN SKOVL

Som dreng ønskede jeg mig brændende en guitar. Meget

stor var min glæde derfor, da jeg midt i december i hemmelighed bagerst i vores klædeskab fandt en indpakket julegave, der grangive-ligt lignede et strengeinstrument. Meget, meget større blev skuffel-sen dog, da jeg juleaften pakkede op og opdagede, at det forventede instrument i virkeligheden viste sig at være en skovl, som jeg kun-ne bruge til at holde gård og for-tov fri for sne med.

Og hvorfor kommer jeg pludse-lig i tanke om den historie? Jo, Anne Vangs indlæg i KK 3 om læ-rernes arbejdstid giver mig fuld-stændig den samme skuffende fornemmelse som dengang. Pak-ket ind i mange fine ord om lærer-nes fortræffeligheder forsøger hun at sælge det budskab, der for tiden hærger over hele landet, at lærerne skal til at undervise noget mere.

Anne Vang ønsker angiveligt en seriøs debat uden ’at slynge om sig med OECD-rapporter og sam-menligninger af ting, der ikke er sammenlignelige’.

Ud fra hendes synsvinkel forstår jeg det godt. For hvis vi fx sam-menligner lærernes undervisnings-forpligtigelse i København med lærerne i de øvrige 6-byer – som vi så ofte i andre sammenhænge bliver sammenlignet med – viser det sig, at de københavnske lærere klart underviser mest.

Derfor forsøger Anne Vang i ste-det at sælge budskabet med ind-pakningen ’forhøjelse af under-visningstiden med 5-6 minutter

DEBAT om dagen’. At denne indpakning ikke er så simpel endda, har vi (Jan Trojaborg, Ivan Jespersen og undertegnede) påvist flere gange – senest i indlægget ’Kan under-visningscitronen presses mere?’ i KK 4.

Når Anne Vang så forsøger at remse op, hvilke af lærernes opga-ver, der kan bortfalde for at give plads til mere undervisning, knæk-ker filmen helt.

Mere fokuseret og målrettet ef-ter- og videreuddannelse er såle-des hendes første bud. Med andre ord, at efteruddannelsesniveauet skal sættes yderligere ned. Dette til trods for at den seneste TALIS-un-dersøgelse fra 2009 viser, at de danske læreres efteruddannelses-niveau placerer os på en lidet flat-terende 21. plads ud af 23 – kun Tyrkiet og Slovakiet ligger under os.

Herudover peger Anne Vang på de administrative opgaver som skemalægning, papirarbejde samt udvalgs- og bestyrelsesarbejde som mulige besparelsespotentialer i lærernes arbejdstid for at give plads til mere undervisning.

Jeg ved ikke, hvor hun har sine oplysninger fra, men disse opgaver er i forvejen yderst minimeret ude på skolerne for netop at give plads til mere undervisning. Eksempel-vis har langt de fleste skoler mere end halveret antallet af møder i pædagogisk råd af samme årsag.

Det er efter min mening en så markant nedskæring, at vi nær-mer os en situation, hvor der er et demokratisk underskud i styrin-gen af skolerne.

Så kære Anne Vang. Lad os kal-de en skovl for en skovl og en spa-de for en spade. Kom ud i virke-ligheden og få syn for sagn og for-tæl os så, hvilke overflødige opga-ver, du mener, lærerne kan skære

væk for at undervise mere. Men fri os først og fremmest for det lidt ’dumsmarte’ 5-6 minutter mere om dagen.

Ole Hein Christensen, KLF’s næst-formand

JA TIL OVERENSKOMSTEN

En enig bestyrelse i Køben-havns Lærerforening anbefa-

ler, ligesom Danmarks Lærerfor-enings hovedstyrelse, at der stem-mes ja til overenskomstresultatet. Selv om det ikke er et forlig, som skaber begejstring, er det et for-nuftigt forlig inden for de rammer, det er forhandlet under.

1. år er der ingen lønstigninger, 2. år er der 2,65% til generelle løn-stigninger og 0,3% i organisations-forhandlinger. Sidstnævnte ud-møntes som et månedligt tillæg til alle frem for lokal løndannelse.

Derudover er der i aftalen afsat 0,08% til at fastholde de seniorda-ge, der var en del af regeringens trepartsaftale i 2007 og som ellers var udløbet med overenskomsten i år.

Endeligt er der aftalt personale-politiske projekter, så som fasthol-delse af lærer- og børnehaveklas-seledere og efteruddannelse. I for-hold til efteruddannelse betyder det, at leder og lærer sammen skal udarbejde en individuel efterud-dannelsesplan.

Der kan læses mere om det to-årige forlig på Danmarks Lærer-forenings hjemmeside www.dlf.org

KLF’s bestyrelse

KK’S MAIL: [email protected]


BØRNECENTER KØBENHAVN

Eksekutive funktioner i teori og praksisOplæg ved Käte From og Eva Fi-scher, Børnecenter for Rehabilite-ring, 1. april. Formålet med oplægget er at give deltagerne en forståelse af ekseku-tive funktioner, herunder indde-lingen i ’kolde’ og ’varme’ ekseku-tive funktioner samt eksekutive funktioner i forhold til udvikling og øvrige kognitive funktioner.

Herefter rettes fokus på praksis-aspekter: Hvordan kan eksekutive vanskeligheder vise sig i hverda-gen og på forskellige alderstrin? Hvad kan man gøre for at afhjælpe eksekutive vanskeligheder i skole og fritid?

BCK-eftermiddage foregår kl. 13.15-15 den første fredag i ud-valgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø.

Målgruppe er fagpersonale i Københavns Kommune. Tilmel-ding er ikke nødvendig, og delta-gelse er gratis. Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kon-takte os på mail [email protected].

KØBENHAVNS IDRÆTSLÆRER-FORENING

Referat af generalforsamling2. marts blev indledt med et Inspi-rationskursus, ’Så lær da de børn at slås – på den gode måde’ med Martin Lykkegaard fra Gerlev Idrætshøjskole og Syddansk Uni-versitet – om hvordan man kan inddrage ’kropslige kampe’ i sko-lens hverdag på den gode måde fx kamp som leg, konflikthåndtering, sejr og nederlag, respekt og aner-

BUF FIFLER MED HØRINGSSVAR

Kære medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget

Det var med undren og for-bløffelse, at KLF afdelingerne

ved Langelinieskolen og Skolen på Kastelsvej læste indstillingen ved-rørende sammenlægning af Lange-linieskolen og Skolen på Kastelsvej på dagsordenen ved BUU-mødet onsdag 26. januar.

I indstillingen står der: Skolebe-styrelsen på Skolen på Kastelsvej er positive overfor forslaget om sam-menlægning […. ] at Langeliniesko-len er positive over for forslaget om sammenlægning.

Det er rigtigt, at skolerne er po-sitive over for det kommende sam-arbejde skolerne imellem. Men det er ikke rigtigt, at skolerne er posi-tive over for en sammenlægning.

Faktisk har ingen af skolerne ønsket en sådan sammenlægning. I stedet har skolerne i samarbejde foreslået en helt anden løsning – en tvillingskolemodel, der sikrer begge skolers selvstændighed og særegne profil, og hvor der samti-digt lægges vægt på et tæt og for-pligtende samarbejde skolerne imellem.

Når vi nu skriver til jer, er det ikke en klage over en truffet be-slutning, men en bekymring for demokratiets vilkår i Københavns Kommune.

Hvis politikerne ikke kan stole på de referater, de får fra en for-valtning, kan de jo komme til at træffe beslutninger på et forkert grundlag. Det er det, vi mener, der er ved at ske her, og derfor denne skrivelse.

I indstillingen kan vi videre læse: Københavns Lærerforening, Øster-

bro Lokaludvalg, Skole og Forældre København og Københavns Fælles Elevråd har afgivet svar.

Elevrådet kan ikke støtte forsla-get, idet elevrådet mener, at skolen bliver for stor, og dette vil medføre søgning til privatskolerne. De øvri-ge foreninger enten støtter forslaget, eller vil ikke stå i vejen for forslaget, hvis det støttes af skolerne selv.

Dette er ikke i overensstemmel-se med det høringssvar, som KLF afgav. Det er rigtigt, at KLF støtte-de skolerne, men ikke i en sam-menlægning. KLF’s bestyrelse støttede, at skolerne sammen hav-de fundet en løsning: Visionen om en tvillingskole – en vision som både (vi på) SPK og Langelinie-skolens lærere, ledelse og skolebe-styrelse kan stå inde for.

På den baggrund finder vi det meget problematisk, at vores fagli-ge organisation tages til indtægt for at støtte forslaget om sammen-lægningen, når det ikke er sandt.

Altså oplever vi, at fortolknin-gen og sammenskrivning af KLF’s høringssvar er på grænsen af det, man vel med rette kan kalde god forvaltningsetik.

Derfor vil vi gerne opfordre alle medlemmer af BUU og BR til at læse alle høringssvar grundigt igennem, inden den endelige be-slutning vedrørende Langelinie-skolen og Skolen på Kastelsvej skal tages.

På vegne af KLF-afdelingen på Skolen på Kastelsvej, Frank Holmkvist Selch, tillidsre-præsentantPå vegne af KLF-afdelingen på Langelinieskolen,Thomas Roy Larsen, tillidsrepræ-sentant

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K


Dansk – Børnehaveklassen

Fiktions- kompetence

Afkodning

Sprog- forståelse

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Fandango er et moderne dansksystem, som forener børne lit teratur, fagtekster og andre medier. Nu udkommerFandango Mini til børnehaveklassen af Trine May, Marianne Skovsted Pedersen, Katrine Klim Jacobsen og Anne-Mette Veber Nielsen.

Fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodningFandango Mini lægger sig op ad Fælles Mål 2009 og er bygget op omkring de tre søjler fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodning. De to første søjler går hånd i hånd i litteraturarbejdet i grundbog og arbejds bog. Den tredje søjle, afkodningsdelen, ligger i systemets bogstav-lydbog. Her bliver eleverne gennem et struktureret forløb hurtigt fortrolige med bogstavernes lyde og med at sætte lydene sammen til små ord.

13021

andangoandangoandangoMiniMiniMini

Fandango 1. klasse forår 2012Fandango 2. klasse forår 2013Fandango Mini. Grundbog: 80 sider kr. 139,-

Fandango Mini. Arbejdsbog: 48 sider kr. 49,-Fandango Mini. Bogstavlydbog: 72 sider kr. 49,-Fandango Mini. i-bog: kr. 279,-Fandango Mini. Vejledning: ca. 80 sider kr. 299,-Fandango Mini.Vejledning til Bogstavlydbog: ca. 130 sider, kr. 299,-Fandango Mini. Bogstavkort med alfabetrim: 30 sider, kr. 329,-Fandango Mini. Handlingsbroen: plakat gratisFandango Mini. Cd med Alfabetsangen: gratis


kendelse, kropskontakt og tillid. Børge Pedersen aflagde forman-

dens beretning, der er hans sidste – hele beretningen kan læses på www.kki.kk.dk

Et forslag lød, om privatskoler-nes lærere skal have lov til at del-tage i volleyturneringen. Der har været en forespørgsel fra privat-skolerne. Generalforsamlingen be-sluttede, at de kan deltage i for-eningens arrangementer, hvis de melder sig ind. Vi sender en infor-mationsmail ud.

Til ny formand blev Kim Dar-ving, Bellahøj Skole valgt, og til bestyrelsen: Pia Nielsen, Bellahøj Skole, Ralf Pultz, Husum Skole, og enten Thomas Thilo, Holbergsko-len eller Uffe Callery, Kirkebjerg Skole – pga. samme stemmetal.

Suppleant blev Vibeke Krieg-baum, Randersgades Skole. Revi-sor: Susanne Reuter, Husum Skole og revisorsuppleant Christian Wolfsberg, Vanløse Skole.

Tillidsmand for svømmelærerne Peter Dahl fortalte, at skolesvøm-ningen er under pres. Dansk Svøm-meunion vil gerne ovetage under-visningen i folkeskolen. Sker det kan næste træk være en privatise-ring af skoleidrætten.

Ralf Pultz takkede afgående be-styrelsesmedlem Marck Tønnesen

for hans arbejde og den afgående formand Børge Pedersen for hans arbejde som formand gennem syv år. Jette Smidt fortalte om Dansk Skoleidræt og takkede Børge Pe-dersen for hans arbejde for skole-idrætten i København. Han fik overrakt Dansk Skoleidræts æres-nål.

Dorte Kølle Drost

LÆRERNES KUNSTFORENING

GeneralforsamlingPå generalforsamlingen 10. febru-ar aflagde foreningens formand, Bendt Petersen, beretning og om-talte her bestyrelsens mangeårige medlem, HC, Hans Christian Lar-sen, der har ydet et stort arbejde for LK. I 1991 blev HC medlem af bestyrelsen og indledte her sin karriere som rammemester. Des-værre har han med denne gene-ralforsamling valgt at trække sig tilbage.

Åbent Hus-arrangementet i maj var en stor succes – mange besø-gende og godt 12.000 kr. i kassen.

Desværre har vi pt. kun tre med-lemsskoler med ret til at låne ud-stillinger fra vores store samling, og i den forbindelse er det ærger-

LARS

PRY

DS

’Tform’. Årets nytårstryk er seri-grafier af Lars Pryds.

Kim Darving (tv), Bellahøj Skole, afløser Børge Pedersen (th), Strand-vejsskolen, som formand for Idræts-lærerforeningen.

IDRÆ

TSFO

TO

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENStileemnerTil realeksamen og almindelig forberedelseseksamen i februar-marts 1961 blev givet følgende opgaver i Dansk stil: ”Om jord-skælv og andre naturkatastro-fer” eller ”Hvilke muligheder har man i dag for at følge med i, hvad der sker i verden?”. Til mellemskoleeksamen lød em-nerne:”Fortæl om nogle træk- og og lastdyr” eller ”Hvordan går dagen for en skoleelev i arbejds- og fritiden.”.KK, nr. 9, marts 1961

FOR 25 ÅR SIDENOm SpecialundervisningChefpsykolog Bjørn Glæsel siger:”Generelt set lider specialun-dervisningen af visse mangler. Der er mangel på fleksibilitet, der gør det særdeles vanskeligt at sætte en støtte ind, når beho-vet er der, og hjælpen sættes ofte for sent ind. Vi skal gøre vort til, at der arbejdes med forebyggende indsats, at hjæl-pen tilføres det normale klasse-miljø, når det ønskes, og at læ-rerne kan trække mere på os som konsulenter frem for som ”reparatører” eller viderefor-midlere, når først problemerne er blevet store.”KK, nr. 8, marts 1986


ligt, at fem skoler har ’glemt’ at af-levere lånte billeder. Rykkere føl-ger snarest.

Nytårstrykkene er to serigrafier af Lars Pryds. Sædvanligvis forde-ler vi trykkene ved at give ét til re-præsentanten og ét for hver gang, der er fem medlemmer. I år er der et tryk for hvert tredje medlem.

Tove Bendix, som arrangerer kunstbesøgene, gjorde status over årets besøg: Oluf Høst, Emil Nol-de, Miro, Vilde 80’ere, Bob Dylan, Japan og Impressionisterne – en broget palet af store oplevelser for enhver smag. Næste kunstner An-na Ancher på Arken 15. marts.

Nye medlemmer i bestyrelsen:Birgit Kock, Kirsten Krøll, Kirsten Staun Væggerberg – ny kasserer i stedet for Birgit Rask, der fortsæt-ter som revisor.

Beretning og regnskab blev god-kendt. Herefter gik vi over til lod-trækningen om kunst og bøger.

Solveig Türck

SENIORAFDELINGEN

Generalforsamlingtirsdag 5. april i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Afdelingsmøde kl. 11-12Madpakke medbringes, øvrige for-nødenheder til sædvanlige priser.Årsmøde kl. 12 med følgende dags-orden:Valg af dirigent og referentBeretningValg af bestyrelse og fagligt udvalgEventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, sendes til KLF’s kontor til undertegnede senest 1. april.

Seniorkoretsynger onsdagene 6. og 27. april i foreningens hus.

Johs Huss

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

K L F ’ S H J E M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F ’ S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPESTTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferie-boliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.


Møde 10. januar 2011KVALITETSRAPPORT 2010Der forelå et oplæg fra pædago-gisk udvalg, der havde analyseret og kommenteret Kvalitetsrappor-ten 2010. Der står, at andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er faldet. I den aktuelle situation skal det fremhæ-ves, at dette er forkert. Siden 2003 har andelen af un-dervisningstimer steget, hvilket også kan læses i numrene af KK omkring 1. marts sidste år. Det blev pointeret, at vil man have et mere retvisende billede af de to-sprogede elevers resultater i 2010, skal man sammenligne med resul-taterne fra 2006. Kvalitetsreformen lider under, at der mangler centrale tovholde-re. Når man går ind på de enkelte skolers hjemmesider, er det svært at aflæse skolens vejledende time-tal. Kvalitetsrapporten indgår i for-eningens budgetarbejde.

EKSTRAORDINÆRT TR-MØDE 19. JANUARUdkast til indkaldelse og dagsor-den til ekstraordinært TR-møde blev gennemgået og tilrettet.

SPECIALREFORMEN6. januar havde borgmester Anne Vang indkaldt specialskolernes le-dere til møde. Hensigten var at skabe / give hende et større over-blik over specialskolernes og – områdets udfordringer.

’En af konklusionerne fra første møde 10. november sidste år var, at der var behov for en mere ind-holdsmæssig vurdering af special-området i København frem for den meget økonomiske, som den

seneste specialanalyserapport var udtryk for. Efterfølgende var der derfor blevet nedsat fem arbejds-grupper af skoleledere m.fl. med hver deres konkrete, afgrænsede område, som skulle gå mere i dyb-den med det indholdsmæssige. Her på dette møde refererede grupperne om resultatet af deres arbejde uden at konkludere. Ar-bejdet havde drejet sig om følgen-de temaer: Inkluderende lærings-miljøer, Fokus på forældrene, Vi-densdeling fra special- til almen-området, Organisering af ressour-cecentre på almenskolerne samt PPR i den inkluderende skole. Uden at klandre arbejdsgrup-pernes arbejde, kan man godt til-lade sig at sige, at det er i sidste øjeblik, man er kommet i gang med disse vigtige analyser. Børne- og Ungdomsudvalget be-sluttede nemlig allerede 30. januar 2008 på indstilling af BUF, på bag-grund af CASAanalysen 2006 og Budgetanalysen 2007, at iværksæt-te Specialreformen med vedtagelse af udmøntningsplanen for opga-ven. Udmøntningsplanen beskriver som bekendt, at det er specialre-formens pædagogiske målsætnin-ger, at udvikle flere inkluderende tilbud, samt at bevare og udvikle højt specialiserede tilbud til de børn og unge, der har behov for dette. Der skal afrapporteres om frem-driften i Specialreformen. Derfor skal der fremstilles et overblik over de eksisterende afrapporte-ringer i.f.t. Børne- og Ungdoms-udvalget samt direktionen. Indsatserne i Specialreformens politisk besluttede udmøntnings-plan afrapporteres hvert kvartal via Forandringsprogrammets faste afrapporteringer. Her fremstilles en deltaljeret gennemgang af de 29

delindsatser, der knytter sig til Specialreformen samt de medføl-gende milepæle. Hele dette forar-bejde må siges at mangle, hvordan det så er sket.

LØBENDE REVISIONDer forelå som sædvanlig på den-ne årstid et Revisionsprotokollat i forbindelse med revisionen af for-eningens regnskab for 2010. Der var intet at bemærke, og den blev taget til efterretning.

HØRINGSSVAR AMAGER SKOLERDer forelå et høringssvar fra for-eningen. Dette blev tiltrådt med enkelte ændringer.

KLF anbefaler meget stærkt, at BUU besøger de 4 skoler, inden udvalget tager den store beslut-ning. KLF anbefaler, at man ikke vedtager den foreslåede reduktion på driftsomkostningerne på 3,2 mio. kroner. Foreningens Erfa-ringspapir vedr. skolesammenlæg-ninger tages op på næste bestyrel-sesmøde.

UDVALGSINDSTILLINGERIndstilling fra pædagogisk udvalg om afholdelse af SSP-møde 10. marts blev tiltrådt. Foreningen har i de tidligere år afholdt et årligt møde med skolernes SSP repræ-sentanter.

Mødet har til formål at styrke foreningens arbejde med truede børn og unge og forbedre SSP ar-bejdet på skolerne og i distrikter-ne. Indbydelsen udsendes både til SSP–repræsentant og TR. Mødet er planlagt sammen med sekreta-riatet for SSP i København. Dead-line for tilmelding er 3. marts. ■

BESTYRELSESMØDEAF JAN MASLAK

D E A D L I N E T I L K K 6

E R F R E DAG 18. MA R TS


Forventningerne til overenskomsten i

2011 er gennem lang tid blevet nedtonet. Vi skyl-der penge fra sidste over-enskomstperiode og samfundsøkonomien skranter.

Hvis vi stemmer ja til overenskomstresultatet, får vi over en toårig peri-ode lønstigninger på om-kring 3%, og det vil helt sikkert ikke kunne mod-svare udviklingen i for-brugerpriserne, der for-modentlig vil ligge på 4-6%. Altså en negativ ud-vikling af lønnen på 1-3%.

Når jeg så alligevel vil anbefale et ja, er der, som jeg ser det, følgende rigtig gode grunde:

• De få lønkroner vi får, kommer ud som ge-nerelle lønstigninger til samtlige medlemmer – der afsættes ikke penge til lokal løndannelse. Foreningens tjeneste-mandspensionister får næsten samme ’lønud-vikling’ som foreningens aktive lærere og børne-haveklasseledere – kun

Selv en fagpolitisk fighter må smide håndklædet i år.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

JA TAK

AF LARS SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

– TIL ET OVERENSKOMSTRESULTAT DER IKKE SIKRER REALLØNNEN

0,3% er aftalt mellem Lærernes Centralorgani-sation og Kommunernes Landsforening. Denne del af overenskomstre-sultatet er af uransalige grunde aldrig indgået som pensionsregule-ringselement.

• Lønudviklingen i Danmark er gået i stå. De statsansatte har for nylig forhandlet et over-enskomstresultat på ni-veau med vores. Det er fornuftigt, at der kun er indgået en toårig over-enskomst i modsætning til de tidligere overens-komster, der har været treårige. Det er forhå-bentlig en helt anderle-des situation vi står i, når overenskomst 2013 skal forhandles.

• Det er ikke i mine øj-ne realistisk, at vi kon-flikter os til et bedre re-sultat. Pengene er der ik-ke, og ingen andre of-fentlige grupper er lyk-kedes med et bedre re-sultat.

Overenskomst 2011 er det bedst mulige resultat

i en krisetid. Der er ikke noget at juble over, men intet perspektiv i at stemme nej.

Vi har mange andre og store udfordringer, som vil kræve vor energi og engagement. Eksempel-vis har vi brug for en ny

regering, der vil priorite-re rammerne for de kommunale velfærds-ydelser, og vi har brug for anstændige skole-budgetter og ordentlige vilkår for inklusionsar-bejdet i København. ■

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 6: 30. marts/uge 13sidste frist: 18. martsKK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. aprilKK 8: 4. maj/uge 18sidste frist: 22. april (!)KK 9: 18. maj/uge 20sidste frist: 6. majKK 10: 1. juni/uge 22sidste frist: 20. maj (!)KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. augustKK 13: 7. september/uge 36sidste frist: 26. augustKK 14: 21. september/uge 38sidste frist: 9. septemberKK 15: 5. oktober/uge 40sidste frist: 23. september

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

(15

80

7) K

K5

-20

10

NATUR/TEKNIK ·· 1.-2. KLASSE

På tur til er en serie til natur/teknik i indskolingen. Den er specielt tilrettelagt til målgruppen ved at være læse-pædagogisk bearbejdet, rigt illustreret og indeholder enkle og forskelligartede aktiviteter. Serien opfylder væsentlige trinmål til natur/teknik for 2. klasse i Fælles Mål 2009.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

af Ophelia Achton, Astrid Andreasson, Ida Toldbod

og Maria Hørby

På tur til består af:

(*Udk. til skolestart 2011)

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

kk 05-2011

Documents