kk 11-2011

MODTAGEKLASSEMODTAGEKLASSE

KRONPRINSEN P BESGKRONPRINSEN P BESG

ACCEPTR DE UNGES SPROGACCEPTR DE UNGES SPROG

Nr. 11 15. juni 2011

K B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

INDHOLD

0202 Kronprins Frederik besgte Bellahj Skole, Kbenhavns idrtsprofilskole, for at se de fine faciliteter og motivere fr Skole OL.

Acceptr de unges sprogHvis ikke skolerne indser, at man kan tale dansk p flere mder, risikerer de at tabe en stor del af de etniske minoritetselever, mener sprogprofessor.

0707 Stor FTF-undersgelse Unge vgter fllesskabet p arbejdspladsen og mener, at det er ndvendigt at vre medlem af en fagforening.

2828Faglig kommentar Flere elever og frre lrere skal folkeskolen og velfrds-staten genoprettes?

Kbenhavns Kommuneskoleudgives af Kbenhavns Lrerforening med 19 normalnumre rligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Hstved:E-mail: [email protected]: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 226000 Kolding

Forside:Det bedste lrerjob inden for folkeskolen, siger M-klasselrer Bo Srensen, der har hele verden som sine elever. I modtageklassen er eleverne flittige og ambitise og stryger gennem tre rs danskpensum p t r.Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlg, mder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage fr udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, lngere indlg og strre annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage fr udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt p e-mail hvis det ikke er muligt da p cd vedlagt udskrift.

Artikler i KK dkker ikke ndvendigvis redaktionens eller KLFs synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvsenet: 13. juniDeadline KK 12: fredag 12. august, se ovenfor

BR kommentar Kald det bare inklusion.1616

0808

Hrdt arbejdeat skaffe sig en skole. 1414

NIEL

S-VI

LHEL

M S

E

PETE

R GAR

DE

0404 ModtageklasseI M2 p Vesterbro Ny Skole spiller klasselrer Bo Srensen sammen med Larisa jeg bliver ogs bedre, siger han.

PETE

R GAR

DE

Rappen reddede osProduktion af sangtekster og musik hjalp tre drenge p Amager Flled Skole til at kombinere deres gadesmarte identitet med at vre flittige i skolen.

1111

KK NR. 11

15. JUNI 2011

104. RGANG

Det er lnge siden, vi har jublet over en kommuneaftale, alts resultatet af regeringens og kommunernes forhand-linger om budgetrammen for det kom-mende rs velfrdsudgifter. Det er lnge siden, vi har jublet over Kbenhavns Kommunes budget og i srdeleshed sko-lernes. Vi har i bedste fald trret sveden af panden, fordi det ikke blev vrre.

Det er lnge siden, vi har jublet over regeringens mde at forvalte sit ansvar for folkeskolen p, en undervisnings-ministers kvaliteter og mulighederne for at stte ind med faglige lft til ele-verne gennem fx rimelige klassekvo-tienter, mulighed for undervisningsdif-ferentiering, tolrerordninger, efterud-dannelse, fysisk aktive hands-on ture ud i bne landskaber og vildt spnden-de lejrskoler.

Dejligt er det derfor at erfare, at der stadig findes lrere, der jubler over deres job som ser en mening med det, en dag-lig inspiration, en glde over at mde brn og unge fra hele verden i klasse-rummet og en stolthed over at flge ele-ver, der lrer og udvikler sig. Det billede tegner sig, nr man kigger indenfor i en M2-klasse p Vesterbro, side 4 eleverne er myreflittige, lrerne vil have dem med, og tre rs pensum tilbagelgges p et en-kelt r til stor tilfredsstillelse for alle.

Den glde ved lrerjobbet mder man heldigvis ikke kun her, men p de fleste skoler. Det er indholdet af den ud-vende pdagogik og mdet mellem mennesker, der stter daglige spor p trods af alle de forhindringer, der lgges ud for et endnu bedre skoleliv. Det p-dagogiske lederskab er desvrre lagt i hnderne p politikere og administrato-rer, der kun har et ringe kendskab til p-dagogik eller pdagogisk praksis.

I den netop vedtagne kommuneaftale mellem staten og Kommunernes Lands-forening er hovedsporene for velfrds-udviklingen i 2012 udstukket. De signa-lerer p folkeskoleomrdet blandt andet,

at der skal ske administrative forenklin-ger, mindre bureaukrati, strukturtilpas-ninger, get inklusion og en bedre udnyt-telse af personaleressourcerne.

De meget vide mlstninger skal i den kommende tid konkretiseres, men de al-lerede udstukne linjer kan nok give visse bekymringer. nsket om mindre bureau-krati kan de fleste nok tilslutte sig, hvis der her sigtes p overfldigt tidsforbrug, men det har regeringen efter ti r ved magten kun sig selv at takke for, for den har jo selv indfrt det.

Hvad angr inklusion str den etiske og pdagogiske vinkel p sagen over for andres tilfredshed med at have fundet et effektivt konomisk styringsredskab. En lignende modstning findes i synet p strukturndringer, nr det drejer sig om at afvikle mindre, lokale skoler og samle dem i store enheder.

Og nr der tales om, at der skal fokus p en bedre udnyttelse af personaleres-sourcerne for at opn mere undervis-ningstid og om lovgivning og de glden-de overenskomster stter en god ramme for en effektiv anvendelse af lrerressour-cerne, s m lrerne fle sig i skudlinjen.

Med de mange floromvundne mlst-ninger om, at folkeskolen skal vre blandt verdens bedste i lbet af f r, m det un-dre, at regeringen ikke beskftiger sig med, hvordan det ml kan opns, men i stedet ensidigt udstikker en sparerute, der peger i den stikmodstatte retning.

Et kommende folketingsvalg vil forh-bentlig rydde op i nogle af modstnin-gerne mellem ord og handling, selv om pengene efter et valg ikke vil vokse p trerne.

Vi m se, hvad tiden bringer. Der bliver mske ikke anledning til at juble, men for-hbentlig er der stadig mange, der som-me tider vil juble over det daglige arbejde med eleverne. I nskes en god og velfor-tjent sommerferie her m der gerne jubles.

pg

GRUNDE TIL AT JUBLELEDER

2 KK KBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 11 15. JUNI 2011

Kronprins Frederik besgte i forrige uge den idrtsprofilerede Bellahj Skole og blev modtaget af brne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

KRONPRINSEN P BESGKronprins Frederik bakkede op om fysisk aktivitet og flere idrtstimer, da han besgte Bellahj Skole med idrts-profil for at motivere fr Skole OL den flgende uge.

Eleverne trnede ihrdigt i det gode vejr til Skole OL, der blev afholdt den flgende uge for alle 4.-6. klasser i Kbenhavns Kommune.

Kronprins Frederik fik adskil-lige sm venner, da han gik rundt p Bellahj Skoles lkre nye idrtsanlg, hvor eleverne i 4.-6. klasse forberedte sig til den flgen-de uges Skole OL. Der var trning i stafetlb, 60 meterlb og lngde-spring, og ind imellem kom dren-ge og piger hen til prinsen for at sl en sludder af.

LEG OG BEVGELSESom idrtsengageret ligger det kronprinsen p sinde at bakke op om motion og fysisk trning, og hans besg var en opbakning til det arbejde og de ml, som Bel-lahj Skole har gjort til sin profil.

Idrtsskoleprojekterne breder sig som ringe i vandet ogs p fol-keskoler. Det kan jeg kun bifalde, fordi bevgelse og fysisk aktivitet fra barnsben og opefter er roden til alt godt, bde hvad angr det fysiske og almindeligt velvre. Jeg tror, at vi kun har set toppen af is-bjerget.

P et sprgsml om hvordan Skole OL og kronprinsens med-lemskab af IOC (Den Olympiske Komite) hnger sammen, svarede Frederik, at Skole OL er blevet an-befalet af Dansk Idrts Forbund og desuden af IOC.

Formlet er at f fat i brn, mens de er brn for at f bevgel-se og fysisk aktivitet ind gennem leg og senere idrt, som vi ser det her, sagde kronprinsen og roste de fine faciliteter, som eleverne har til rdighed p Bellahj Skole.

Det har desuden stor betyd-ning, at skolen har oprettet en idrtslinje og trukket bevgelse ind i undervisningen. Vigtigt er det ogs, at antallet af idrtstimer er hvet, for normalt er der kun to timer skemalagt om ugen.

Jeg er glad for, at jeg kan kom-me her og se glade brn bevge

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

KK KBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 11 15. JUNI 2011 3

sig i nogle fantastiske idrtsfacili-teter. Det er der gode eksempler p over hele landet, og det er dej-ligt, at det nu ogs findes i hoved-staden, sagde Kronprins Frederik.

BORGMESTEREN BAKKER OPOgs brne- og ungdomsborgmes-ter Anne Vang kunne tilslutte sig anbefalingen af fysisk aktivitet i skolen:

Skole OL er en rigtig god be-givenhed, hvor brn p tvrs af alder og bydele fr masser af mo-tion og samtidig har det sjovt sam-men. Skole OL er ogs med til at stte fokus p, hvor vigtig fysisk

aktivitet er for eleverne, bde i forhold til sundhed, for at opn bedre resultater i skolen og for at f en bedre trivsel i hverdagen.

Det er jeg rigtig glad for, at Kronprins Frederik har lyst til at stte fokus p med sit besg p Bellahj Skole, sagde Anne Vang.

PROFILSKOLEBellahj Skole blev idrtsprofil-skole i 2007. Motion, bevgegl-de, leg, sundhed og socialt sam-vr skal gennemsyre skolens liv.

Alle klasser har fem idrtslekti-oner, og krop og bevgelse skal indtnkes i den almindelige un-

dervisning. Desuden har skolen et srligt idrtsspor fra 7.-9. klasse med optag af elever fra hele byen. De fr tilbud om undervisning p hjt plan i fem idrtsgrene: bad-minton, basketball, fodbold, hnd-bold og idrtsgymnastik.

Ved det efterflgende Skole OL, der blev afholdt p sterbro Sta-dion, havde Bellahj Skoles ldste klasser en srlig rolle, da de fun-gerede som sportsinstruktrer og medafviklere af det store arrange-ment, hvor omkring 4.000 kben-havnske skoleelever deltog. O

Afdelingsleder for idrtslinjen p Bellahj Skole, Morten stergaard i rd jakke, fortller om Danmarks frste idrtsprofilskole, mens Anne Vang og Kronprins Frederik kunne flge elevernes forberedelser til Skole OL.


HELE VERDEN I KLASSENI modtageklassen stryger elever fra hele verden gen-nem tre skolers pensum p et r, og lrerne er vilde med jobbet her rykker det virkelig, siger de. Men de beklager, at BUF har skret al faglig udvikling vk.

Sangen og melodien er med til at bre ordene, og det lille ensem-ble lgger en samlende og tillids-fuld atmosfre i klassen. En time om ugen ver Larisa og Bo, der ogs spiller tvrfljte, melodier og sammenspil, og det m efterlade et tomrum, nr Larisas tid i M-klasse er forbi.

KNUDER P TUNGENI M-klassens fagrkke indtager dansk ikke overraskende en frem-trdende plads med ti ugentlige lektioner. Eleverne er alle startet p bar bund med dansk, men i l-bet af to til to et halvt r i modta-geklasse bliver de kldt p til at kunne klare sig i en almindelig dansk klasse.

I dag skal Chrystian fra Polen og Sandra fra Bulgarien lse hver deres lille eventyr hjt, som de har skrevet hjemme. Her er det sdan set ikke lsefrdighederne, der skaber problemer, men nogle gan-ge udtalen, der krver, at de m sl knuder p tungen og kmpe for at f formet de rigtige lyde.

Vi arbejder i temaer, for det giver os lejlighed til at opbygge et ordforrd og ve de samme ord i mange forskellige sammenhnge. Eventyr er et godt tema, og nr vi afslutter det, er ingen i tvivl om, hvad et slot, en drage og en prin-sesse er, fortller M-klasselrer Hanne Mlgaard og sprger ud i klassen:

Hvad betyder det, at der er mrkt i hulen?

Det er lissom, hvis man sluk-ker lyset, lyder svaret straks.

VRIMMEL AF VOKALERS er tiden kommet til at g hver til sit. Indskolingseleverne p fr-ste r gr ind i nabolokalet sammen med Bo Srensen, og Hanne Ml-gaard kaster sig over opgavearkene

M-klasselrer Hanne Mlgaard: Vi ver sprog ved at arbejde i temaer.

Larisa fra Rumnien og M-klasselrer Bo Srensen spiller til morgensang.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Her er hele verden repr-senteret, siger M-klassel-rer Bo Srensen med stolthed i stemmen, da han prsenterer ele-verne i M2 p Vesterbro Ny Skole. Deres oprindelseslande sender os ud p en strre jordomrejse til Kina, Thailand, Nepal, Columbia, Sierra Leone, Polen, Litauen, Bul-garien og Rumnien.

Eleverne i de to M-klasser sid-der med lidt vdt hr, for de har lige vret i svmmehallen, og nu samles de til flles morgensang. Larisa fra Rumnien akkompag-nerer p violin sammen med Bo p guitar til Mariehnen Evigglad og til Langt ude i skoven den giver rig lejlighed til at ve og fast-holde gloser, gget i reden, reden p bladet, bladet p kvisten, kvi-sten p grenen, grenen p tret...


med dem, der er p andet r. Eleverne laver lektier flere ti-

mer om dagen. De har meget for, og de passer deres ting virkelig godt, siger Hanne Mlgaard. I dag gennemgr de lange rkker af ord, der er fordelt i ordklasser.

Nej, krsen er ikke et navne-ord, hvad betyder det? sprger Han-ne, mens de store piger og drenge smager p udtalen. Den er ikke nem og mundret for alle.

P dansk har vi 42 forskellige vokaler inden for de 9, der har de-res eget navn. findes fx ikke p rumnsk, og der er ivrigt ikke grammatiske undtagelser p polsk, rumnsk og thai, s der er meget at blive forvirret over i det danske sprog, siger Hanne Mlgaard og ppeger, at det er srlig svrt for elever, der som de to fra Thailand ikke har haft engelsk. Deres lyde ligger p en helt anden mde i munden, og det krver en km-peindsats og tager lang tid at lre det danske.

FLID OG ARBEJDSVANERDagligt hfter Hanne sig ved den vilje og den flid, som M-klasseele-verne lgger for dagen:

Eleverne fra Thailand har en ekstra svr opgave, nr de skal lre dansk, fordi de sjldent har haft engelsk i deres frste skoler.

Nsten alle vores elever er top-motiverede og myreflittige. Srligt steuroperne er veltilpassede, og de arbejder virkelig hrdt og har gode arbejdsvaner. Dertil kommer, at forldrene har fuld forstelse for betydningen af en vellykket skolegang og efterflgende uddan-nelse.

Men skolegang er og skal ogs vre andet end fagligt terperi, og M-klasselrerne lgger vgt p, at sproget skal indg i sociale sam-menhnge. Det udnytter de i gym-nastik- og svmmetimer, og i EAT-ordningen hvor M-klasseeleverne er med til at pakke portioner og bringe ud i klasserne.

Hanne Mlgaard er med rene blevet opmrksom p, hvor vigtig overleveringen er, nr elever flyt-ter fra M-klasse til en almindelig dansk klasse ofte p en anden sko-le. Derfor bliver alle elever grun-digt testet, og der holdes mde med de implicerede lrere, skole-ledere og forldre.

FORUDSTNINGERTidligere kom M-klasseelever for-trinsvis fra Tyrkiet, Marokko og Pakistan, men det har indvan-

dringslovgivningen sat et stopper for. I dag er blandede gteskaber mellem danskere og udlndinge hovedbidragydere til M-klasserne.

Somme tider er det velforbe-redte brn, der er klar til skolen, men i andre tilflde virker de for-virrede og chokerede. De er revet op med rode og fler sig helt ale-ne, fortller Hanne Mlgaard.

Men deres srbare situation er ofte grundlag for, at de efterflgen-de danner meget ttte venskaber.

Det ser ud som om, at det, de har oplevet sammen, har vret s stort og s svrt, at de knytter sig strkt til hinanden.

COMPUTER OG MOBILI nabolokalet hos frsters M-klasseeleverne er Bo Srensen i gang med at lse Ida og Olga i hulen fra lsebogen for 2. klasse.

Her er alle eleverne begyndere i det danske sprog. De har vret i landet i et halvt til t r, og der er fokus p, at de skal kommunikere i sm stninger med rigtig syn-taks og udtale.

Vi taler om billederne i bogen, og jeg fortller den historie, som de efterflgende skal lse, og vi bruger ordene til diktat, fortller M-klasselrer Bo Srensen.

Han gr ogs brug af computer-ne, for nr eleverne fx lber ind i et svrt navneord, kan det give god og illustrativ hjlp at google det. I det hele taget er Bo p udkig efter nye mder at gribe tingene an p. Med en diplomprve i bde da2 og it ligger det til ham ogs at tnke i tekniske lsninger, og her er eleverne som regel helt med.

Mobilens recorder-funktion bli-ver derfor inddraget, nr det dre-jer sig om udtale, oplsning og i det hele taget mundtlig fremstil-ling. Den kan ogs fastholde fag-udtryk i fx matematik: T


Vi gr meget ud af at tale ma-tematisk sprog og bruge begreber-ne. Det er svrt for mange elever. De mestrer som regel frdigheds-regningen, men i problemregning med en lngere tekst har de svrt ved at orientere sig i opgaven og finde ud af, hvilke oplysninger, de skal bruge og hvordan, siger Bo Srensen og tilfjer, at inklusions-blgen ogs har ramt modtage-klassens bredder.

Det kan vre svrt for nogle elever med omfattende emotionel-le vanskeligheder, fordi vores ar-bejde nsten pr. definition er lagt

an p kommunikativ undervis-ning. Ikke alle specialelever kan vre med her.

INGEN FAGLIG UDVIKLINGModtageklasserne p Vesterbro Ny Skole flger den fag- og time-plan, som det nu bortsparede Kon-tor for Integration og Mangfoldig-hed i sin tid anbefalede.

Det har vi ikke lavet om p, men det er et problem, at vi efter kontorets nedlggelse ikke mere har et fagligt bagland at trkke p. Der sker ingen udvikling p om-rdet, og vi ved ikke, hvem der

kan hjlpe, nr vi har brug for det, siger Bo Srensen.

Tidligere havde vi fire rlige mder, og kontoret lavede to rli-ge kursusdage, hvor der var fagligt strke ph.dere, der underviste og inspirerede med nyheder p om-rdet.

I dag str vi alene med det he-le og befinder os i et vakuum. Vi mangler faglig sparring, og vores netvrk for M-klasselrere er vk. Her hrte vi fx, hvad der ske-te p omrdet, om ny litteratur, test, lovgivning eller fortalte hin-anden om nye gode undervisnings-forlb, siger Bo Srensen, der har arbejdet i modtageklasser p Ves-terbro-skoler i 25 r. Den karriere har han ikke fortrudt:

Arbejdet i modtageklasser er det bedste, man kan have som l-rer i folkeskolen. Vi fr elever ind, der p kort tid skal gres duelige i en almindelig skoleklasse. Vi ser en udvikling fra dag til dag, og fra uge til uge. Forldrene er positive, og eleverne vil gerne lre. De m-der hver dag, og de har masser af lektier, som de laver det siger de i hvert fald, lyder det fra Bo. O

Fag og timetal i M2Dansk 10 timerMatematik 4 timerEngelsk 3 timerNatur/teknik 3 timerKreative fag 2 timerSvmning 2 timerIdrt 2 timer

M-klassen er normeret til 12 elever. Somme tider er der lidt flere, sjldent frre. De to klasser fungerer som en storgruppe med to lrere. Der er to lrere p i alle ti-mer plus en tredje i 10 timer.

Tre drenge fra hhv. Frankrig, Sierra Leone og Polen er i M-klassens ud-skoling og er p to r gjort klar til at starte i en almindelig skoleklasse.

Larisa og Raluca fra Rumnien isr eleverne fra steuropa er veltil-passede, og de arbejder virkelig hrdt og har gode arbejdsvaner.

Det er tid til at aflive myten om, at unge mennesker er egoistiske og umotiverede for at arbejde. En ny, omfattende under-sgelse af FTF viser nemlig, at de yngre generationer vgter flles-skab og solidaritet hjt. Samtidigt er de ikke bange for at tage en tjans for et godt arbejdsmilj.

83 procent af de unge under 34 r svarer, at solidaritet mellem lnmodtagerne er vigtig for at sik-re vilkrene p arbejdsmarkedet. Det er bde unge under uddan-nelse og i job, der har svaret.

Undersgelsen er foretaget blandt 11.260 unge medlemmer af FTF, hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte.

POSITIVT ENGAGEMENT Det er et meget gldeligt resul-tat i FTFs nye ungdomsunders-gelse, at der er fire ud af fem unge, som mener, at fagforeningen er en ndvendighed for varetagelsen af

deres interesser p arbejdsmarke-det. P FTF-omrdet kan vi alts aflive myten om, at de unge ikke vil fagforeningen, siger Bente Sor-genfrey, der er formand for FTF.

Fire ud af fem unge mener der-udover, at fllesskabet styrker for-holdene p arbejdsmarkedet, og at det er ndvendigt at vre medlem af en fagforening.

EN SYNLIG FAGBEVGELSEGrunden til at de unge er positivt stemte over for fagforeningen, er, at den er blevet mere synlig, me-ner arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.

Der foregr mere synligt fag-foreningsarbejde nu i samarbejds-udvalg, MED-udvalg og ved lokale lnforhandlinger p arbejdsplad-sen. Det gr, at de unge lgger mrke til fagforeningens rolle.

Krisen har ogs gjort, at til-lidsreprsentanten er blevet mere

synlig ved fyringer og ansttelse, hvor de unge lgger vgt p tryg-hed i ansttelsen, forklarer han.

OP AF STOLENDe unge er ikke bare sofafilosoffer, nr det kommer til arbejdsvilkre-ne. De vil nemlig gerne selv smge rmerne op for at gre vilkrene bedre.

Hver femte unge vil gerne vre tillidsreprsentant, og de anser opgaven for vigtig. Hele 77 pro-cent synes, at tillidsmanden har en central rolle i forholdet mellem ar-bejdsgiver og arbejdstager.

Antallet af unge, der vil vre tillidsreprsentanter er hjt, men stemmer fint overens med inter-national forskning p omrdet. Tendensen afspejler grundlggen-de, at der er mange unge, der stt-ter op om de faglige organisatio-ner, mener Carsten Strby Jensen, leder af Sociologisk Institut ved Kbenhavns Universitet.

Der kan vre to grunde til, at s mange unge vil vre tillidsre-prsentanter p deres job. Den ene er den traditionelle solidariske grund man vil gerne hjlpe an-dre. Der har vret en tendens til, at flere unge er blevet mere ven-streorienterede i en rrkke, og her passer solidaritetsnden m-ske ind for nogle, siger han.

Den anden grund er, at de unge kan bruge rollen som tillidsrepr-sentant til at f bredere arbejdsop-gaver og udbrede deres viden om arbejdet.

Nogle vlger det mske som en mde at udvikle deres karriere p. De kan fx blive mellemleder senere hen, fordi de forstr en rkke sammenhnge p arbejdet, uddyber Carsten Strby Jensen, og understreger, at der ikke behver at vre et modstningsforhold mellem de to grunde. O

Unge er solidariske og vgter fllesskabet p arbejds-Unge er solidariske og vgter fllesskabet p arbejds-markedet hjt. Fire ud af fem unge mener, at det er markedet hjt. Fire ud af fem unge mener, at det er ndvendigt at vre med i enndvendigt at vre med i en fagforening. fagforening. Samtidigt vil Samtidigt vil mange unge gerne vre tillimange unge gerne vre tillidsreprsentant p deres dsreprsentant p deres job. Det viser FTFs hidtil strste undersgelse.job. Det viser FTFs hidtil strste undersgelse.

AF JORUNALIST KIRSTINE PETERSEN, FTF

UNGE VIL GERNE I FAGFORENING



p standarddansk som det eneste rigtige.

Den danske skole er ekstremt sprogligt intolerant. Den er ensi-digt fokuseret p, at alle skal lre at tale som bedrestillede, voksne mnd i Kbenhavn, indleder han sin talestrm, der jvnligt afbry-des af kolleger, der kommer forbi til en snak og bliver budt p en kop the lavet p en ndtrftigt op-stillet el-kedel.

Sproget udvikler sig hele ti-den, s skolen bliver ogs ndt til at udvide forstelsen af, hvad det vil sige at bruge det danske sprog. Ellers risikerer de at ekskludere en stor del af eleverne, siger Nor-mann.

MINORITETSDRENGE STEMP-LET AF SPROGETSkolens ensidige fokus p stan-darddansk medfrer, at specielt mindretalsdrengene stemples som dummere end de andre danske elever, fortller Norman og henvi-ser til en undersgelse af en af in-stituttets andre forskere, Liva Hyt-tel-Srensen.

Hun har ladet en rkke skole-elever lytte til en optagelse af for-skellige stemmer, der diskuterer, hvordan de skal finde vej et be-stemt sted hen. Konklusionen var klar: De stemmer, der bliver asso-cieret med mindretal, vurderede eleverne mere negativt p en rk-ke punkter end dem, der talte standarddansk.

Jo ldre eleverne var, jo mere udbredt blev den opfattelse. Samti-dig viste undersgelsen, at 0. klas-seselever vurderer drenge en anel-se mere positivt end piger, men jo ldre eleverne bliver, jo mere ne-gativt bliver drengene vurderet.

I lbet af deres skoler lrer elever i den danske skole alts, at mindretalsbrn har frre positive

ACCEPTRDE UNGES SPROG

Selv om man siger en job og den blad kan man sag-tens vre sproglig intelligent og dygtig til matematik. Hvis ikke skolerne indser, at man kan tale dansk p flere mder, risikerer de at tabe en stor del af de etni-ske minoritetselever, mener professor Jens Normann Jrgensen. Han mener ikke, det er mrkeligt, at mange mindre-talsdrenge skyr skolen og ikke kan komme hurtigt nok ud af uddannelsessystemet.

Nr man kommer gende p gangene i Kbenhavns Uni-versitets nye stilrene bygninger af beton og glatslebne sten med sm glasbure til fakultetets forskere, er det som at trde ind i Aladdins hule, nr man bner dren til Jens Normann Jrgensens kontor.

Fra loftet hnger flag fra Syd-afrika, Polen, Quebec og Nord- cypern. Mellem de overfyldte reo-ler hnger en samling navneskilte

fra alverdens konferencer, en pla-kat fra Grnlands Universitet Ilisi-matusarfik, et par tyrkiske penge-sedler og et korancitat i guldram-me. Det sidste er ikke, fordi pro-fessoren i dansk som andetsprog er muslim. Han synes bare, at ara-biske bogstaver er flotte.

Hvis det stod til Jens Normann Jrgensen, skulle vi alle sammen lre at se det smukke og nyttige i andre sprog i stedet for at fokusere

SPROGPROFESSOR:

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI


egenskaber end flertalsbrn, og drenge frre end piger. Derfor er det ikke srt, at mange mindre-talsdrenge skyr skolen og ikke kan komme hurtigt nok ud af uddan-nelsessystemet.

Resultatet er da heller ikke svrt at se, siger Jens Normann Jrgen-sen og henviser til de drlige fagli-ge resultater og det store frafald p ungdomsuddannelserne specielt blandt minoritetsdrenge.

EN IDENTITET IKKE EN ACCENTProfessoren undrer sig over, at de danske skoleelever skal lre, at der er flere mder at tale engelsk p som for eksempel amerikansk, in-disk, australsk og sydafrikansk, mens der i danskundervisningen kun eksisterer standarddansk.

I Norge er det obligatorisk, at medierne skal reprsentere for-skellige dialekter, og eleverne i skolen skal lre at forst, at man bde kan tale og stave p forskelli-ge mder.

I Danmark bliver andre mder at tale dansk p kun udsat for for-agt, mener Jens Normann Jrgen-sen. Det glder specielt det, som i daglig tale kaldes perkerdansk el-ler multietnisk dansk, og som de p Institut for Sprogvidenskab kal-der for senmoderne urban ung-domsstil.

P de fleste skoler i Danmark holder man fast i, at den type sprog ikke hrer hjemme i skolen. Hvor-for kan de unge ikke bare tale or-dentligt dansk, sprger man. Det svarer til at sprge, hvorfor de ikke bare kan kalde sig Mads, konver-tere til kristendommen eller kbe bl kontaktlinser, mener sprogpro-fessoren.

Sproget reprsenterer en del af ens identitet og siger noget om, hvem man gerne vil vre.

KLOGE SPROGBRUGEREInstituttets forskning viser, at det er en stereotyp forestilling, at sprog-

stilen har noget med etnicitet at gre eller er et udtryk for, at de unge ikke kan tale standarddansk.

De unges gadesmarte sprog skal ikke forsts som en provokation af skolen eller et udtryk for, at de er mindre intelligente end andre danskere. Mange af dem er kloge og finurlige sprogbrugere, der bruger deres baggrund fra etnisk blandede kvarterer kreativt i deres sprog, mener professor Jens Nor-mann Jrgensen.

T


Mange af de unge er faktisk supergode, bevidste, underfundi-ge, flertydige, sjove, kloge sprog-brugere. De er vokset op i etnisk blandede kvarterer, og det bruger de kreativt i sproget, siger Nor-mann Jrgensen.

De blander for eksempel ord og vendinger fra dansk, engelsk, tyr-kisk og arabisk og har opfundet ny udtale samt nye bjninger og ord-stillinger. De siger for eksempel ind i den bil, en job eller bruger en ordstilling som nr man er i skole, man skal lre meget.

Jens Normann Jrgensen synes, at det er p tide, at vi indser, at sproget hele tiden ndrer sig og indretter os efter det. Lrerne br acceptere, at eleverne taler ung-domssprog og gerne inddrage det som en del af danskundervisnin-gen, mener han.

Ideen om et rent statisk dansk sprog er en illusion. Vi m gre op med de sure gamle mnd af beg-ge kn og i alle aldre, der vil have ret til at bestemme over andres sprog. Sprog forandrer sig jo hele tiden, og det har det gjort gennem alle tider. Ellers ville de fleste af os jo ikke have problemer med at l-se runestenene, siger professoren.

EN RESSOURCE ELLER EN TRUSSEL? Jens Normann Jrgensen mener, at det er et problem, at mange l-rere opfatter de unges gadesprog som en provokation.

Mange lrere forstr ikke, at de unges mde at tale dansk p ik-ke altid er i modstning til skolen og Danmark, siger han.

Tvrtimod viser undersgelser, at man kan forbedre de faglige re-sultater, hvis man anerkender ele-vernes individuelle ressourcer og bygger videre p dem. I det dan-ske skolesystem er det dog oftest

kun de etnisk danske brns bag-grunde, der bliver set som noget vrdifuldt, man kan bygge videre p i undervisningen, blandt andet fordi det forholder sig til indhol-det i de eksaminer og prver, som eleverne skal igennem, mener Normann.

De lrere, vi har fulgt, er vir-kelig dygtige. Det er ikke deres skyld, men systemet, der er indret-tet, som det er. Lrerne har hver-ken teknikker eller uddannelse til at gre det. Det krver efterud-dannelse, og der skal en hold-ningsndring til. Det er ikke no-get, der kan ske nedefra alene.

Jeg tror, det er ndvendigt, at der bliver truffet politiske beslut-ninger om at se andet end det et-nisk danske som vrdifuldt ogs i prvesammenhng.

I Australien ser den hjreori-enterede regering det som en ge-vinst, at folk har forskellige mo-dersml, men i Danmark bliver andre sprog betragtet som en trus-sel mod den nationale identitet.

Konsekvensen bliver, at en stor gruppe elever med minori-tetsbaggrund tabes i det danske uddannelsessystem. Samtidig bliver sprog som arabisk og man-darin udryddet i Danmark, selv om det bliver de vigtige sprog at kunne i Europa om 25 r, siger han. O

Du er s drlig Ahmed. Jeg knepper dig fuldstndig. Og dig Ilias mand. Og ham der. Jeg flkker ogs lige ham der, si-ger Mahmoud til pdagogen p sit fritidshjem i en diskussion om, hvem der er bedst til bordtennis.

Mahmoud gr i 8. klasse p Amager Flled Skole. Hans store idol er den amerikanske gangster-rapper 2pac. Han identificerer sig (nogle gange) med den lokale bande, kalder penge for para, sls-kamp for vur og vennerne for sha-babs. Og s er han flittig i skolen og fr topkarakterer i bde dansk og naturfag. Som klassekammera-ten, Yasmin, udtrykker det:

Mahmoud han er begge dele. Han har altid styr p sine lektier, men han er ogs sdan lidt den seje type.

POTENTIALE OVERSES I SKOLENAndreas Sthr fra Sprogforan-dringscenteret p Kbenhavns Universitet fulgte et helt r Mah-moud og hans venner Isaam og Bashaar bde i skolen og i fritiden.

Resultatet viser et uudnyttet po-tentiale i den danske folkeskole, mener professor Jens Normann Jrgensen, som var vejleder p projektet, der vandt universitetets guldmedalje i 2010.

Undersgelsen viser, at min-dretalsdrenge godt kan have en identitet som ambitise i skolen og samtidig have et gadesmart sprog.

Den pointe gr efter vores overbevisning ofte fuldstndig forbi det danske uddannelsesv-sen, som i stigende grad margina-liserer de unge drenge med hen-visning til deres gadesmarte ud-tryksformer, der betragtes som skolefjendske og afvigende, siger han.


RAP GAV INTERESSE Andreas Sthr var med drengene i skole, p fritidshjem og p stran-

den med deres shababs. Nr Andreas ikke selv var der,

optog de selv deres samtaler, som

Andreas senere aflyttede. P den mde har han fulgt deres udvik-ling i lbet af et r, hvor de tre un-ge rap-spirer fik mulighed for at bruge deres talent i skolen, der blandt andet i samarbejde med rapfllesskabet Ghetto Gourmet og Rap Moves satte rap p skemaet.

Raptekster blev en del af et ly-rikforlb i danskundervisningen, hvor elever med hjlp fra profes-sionelle rappere lavede deres egne sange, der blev opfrt p spilleste-det Vega. I et andet tilflde fik de tre elever lektiefri i tre dage for i stedet at lave en rapsang om, hvad de havde lrt i et forlb om klima.

Hele miljet omkring Ghetto-gourmet og Rap Moves var med til at inspirere drengene til at vre mere serise og ogs at vre gode i skolen, fortller Andreas Sthr.

Det var spndende at se, hvor-dan drengene pludselig blev enga-gerede i undervisningen, nr l-rerne tog deres ressourcer alvorligt i en skolemssig sammenhng.

Deres motivation steg mar-kant, s de for eksempel pludselig selv tog initiativ til at skrive p tavlen, siger Andreas.

Drengene stter selv ord p de-res udvikling under et interview med Andreas:

Isaam: Vi er begyndt at tage det serist rappen. Fr var vi bare s-dan nogle kngte, ballademagere, men nu gider vi ikke spille smart og vre aggressiv.

Bashaar: Fr kan jeg huske, at vi hele tiden pjkkede fra timerne og lb vk fra lreren og sdan noget.

Isaam: Vi var rigtig nogle sm bller, men nu efter rappenrap-pen reddede os kan man sige.

Bashaar: Ogs selve skolen har vi taget mere serist [] prv at hr. Jeg er get fra nul to til ti og tolv.

RAPPEN REDDEDE OSMahmoud, Isaam og Bashars interesse for skolearbejdet steg markant, da lrerne p Amager Flled Skole ind-drog deres interesse for rap i undervisningen. Produktion af sangtekster og musik hjalp de tre drenge til at kombinere deres gadesmarte identitet med at vre flittige i skolen. Det er et uudnyttet potentiale, mener professor.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

Andreas Sthr i forgrunden har fulgt et par tosprogede elever i skole og fritid et projekt der vandt KUs guldmedalje i 2010.

T


Mahmoud: Jeg er ogs begyndt at f ti og tolv i stil og fremlggel-se. Fr jeg var helt frdig til en-gelsk. Nu jeg ka godt snakke den bedre.

DER ER ALTID PLADS TIL FOR-BEDRINGER, ER DER IKKE?At de unge ikke bare lader som om, de gr op i skolen over for in-tervieweren og de andre voksne, fr Andreas Sthr bekrftet, da drengene selv optager en tilfldig samtale p et pizzeria med en l-dre elev, Hassan, der str og bl-rer sig med en Ipod, som det insi-nueres er en hlervare.

Da der gr lang tid, fr de fr deres mad, begynder Isaam at bande over, at han kommer for sent til matematiktimen. Hassan tager det mere roligt.

Jeg gr hjem. Jeg gider kun ha-ve tre timer fysik, siger han.

Bashar: Gr du bare hjem?Hassan: Ja, hvorfor ikkeBashar: Pas din skole ligesom

os.Hassan: Jeg er frdig med mine

skriftlige eksaminer (...) der er ik-ke noget at gre mere.

Bashaar: Jo du kan lre. Der er altid plads til forbedringer, er der ikke?

Andreas Sthr har taget samta-

len med i sin rapport, da han sy-nes, det er interessant, at Bashaar konstruerer dem som fornuftige og ambitise skoleelever over for en ldre elev, der fremstr som sej og rebelsk i forhold til skolen.

Samtidig er det en situation uden for skolen, hvor han ikke skal imponere lrere eller andre autoriteter, lyder analysen.

FRA GANGSTER TIL GENERATIONDet er ikke kun de unges forhold til skolen, der ndrer sig i lbet af den periode, hvor Andreas Sthr flger dem. Det er ogs deres syn p kriminalitet, og hvad der er sejt.

Det kommer blandt andet til ud-tryk i deres tekster. Fr rap-pro-jekterne i skolen skrev den unge rap-trio sange med fokus p vold og kriminalitet. Mahmoud synger for eksempel p deres frste sang fra 2008: Det er hrdt liv jeg har rodet mig ud i sknderi og politi det hele er forbi der var altid skyderi det er svrt at leve i den her fucking krig.

ret efter har mikrofonen fet en anden lyd. Nu lyder Mahmouds

GHETTO GOURMET OG RAP MOVESGhetto Gourmet er et initiativ oprettet af musikeren Joseph Mbida, der bestr af en sam-menslutning af hiphop-vrk- stder fra forskellige skaldte ghettoer i Danmark. P Ghetto Gourmets hjemmeside, skriver Mbida om projektet:

Da mange af de unge fra ghettoerne ikke er vant til at bli-ve taget alvorligt af voksne og ikke har stor tiltro til pdago-ger, mder Rap Akademiet de unge der, hvor de er og snakker deres sprog. Hip hop er en god indgangsvinkel til at forsge at pvirke de unge i en positiv ret-ning og at lre dem at bruge deres evner og udnytte deres ressourcer.

Rap Moves er et koncept og et pladeselskab, der ud over at lave underholdning, ogs bru-ger musikken til at skabe social forandring og bevidstgre de unge om samfundet blandt an-det gennem workshops.

vers i deres nye sang sdan: Vi er mini ghetto gourmeter lad mig lige prve at argumen- tere jeg er en rapper du m respek- tere plus de rim jeg laver de eksplo- derer jeg er en rapper der rapper om mit liv gider ikke spille smart og vre aggressiv

Samtidig giver trioen deres kunstnernavn G en ny mening. Frst stod det for Gangster, men nu str det for Generation. O

Det er interessant at se, hvordan skolen integrerer de unges interesse for rapmusik i

det faglige arbejde og behandler deres rapfrdigheder som en ressource.

P den mde er de med til at gre det muligt for de unge at kombinere det at vre gadesmart

med at have hje ambitioner i skolen.


Australskgenre-

pdagogik

Australskgenre-

pdagogikSprog

Cooperative Learning

Sprog til mellem-

trinnet

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Med Fandango Sprog lrer eleverne p mellemtrinnet sprog og grammatik p den sjove mde. Fokus p sprogets funktion i den velkendte Fandango-stil gr eleverne til dygtige lsere, skrivere og sprogbrugere!

AUSTRALSK GENREPDAGOGIK OG COOPERATIVE LEARNINGFandango Sprog er sprogundervisning, der bygger p den australske genrepdagogik, hvor det faglige udgangs-punkt ligger i sproglrens funktionelle side. Og med Cooperative Learning er undervisningen sikret stor variation og et hjt aktivitetsniveau:s &ORHNDSVIDENOMSPROGLIGEFNOMENERAKTIVERESs %LEVERNEREFLEKTEREROVEREGENOGANDRESBRUGAFSPROGETs $EKONSTRUERERNYVIDENISAMARBEJDEMEDANDREs !LLEELEVERERAKTIVE

HVEM ER FANDANGO SPROG TIL?Fandango Sprog 1 og Fandango Sprog 2 er til mellemtrin-nets elever. Bgerne kan bruges uafhngigt af Fandango-systemets grundbger.

af Trine May og Susanne Arne-Hansen

Fandango Sprog 1, 80 sider pr. stk. 112 kr.

Fandango Sprog 2, 64 sider pr. stk. 112 kr.Udkommer juli 2011

Priserne er ex moms

13210

ive g

f

prog nktionsere,


Bonjour madame et mon-sieur, lyder velkomsten fra 36 elever i frste klasse p Cle-ment Birame Ndione de Fandne.

Brnene sidder stift med kors-lagte arme foran sig. De blder dog temmelig hurtigt op og ikke mindst, da en fugl forvilder sig ind i klasselokalet gennem den bentstende dr. Vi befinder os i landsbyen Fandne 80 km st for Senegals hovedstad, Dakar.

Vi vil gerne tale med brnene om, hvad der gr dem glade, hvad de hjlper forldrene og hinan-den med, og hvorfor man hjlper. Men det viser sig at vre rigtig svrt, og vi nr ikke srlig langt i vores lille undersgelse.

Brnene fortller, at de er gla-de, nr de fr et bolsje, og at de hjlper til med at feje grdsplad-sen om morgenen og med at vas-ke tj. Og s er de glade for at g i skole og for, at forldrene kan be-tale det rlige gebyr, bger, tavle og kladdehfter. For skole er in-

gen selvflge. Det har forldrene sandsynligvis givet udtryk for utallige gange. Kun f har get i skole.

MANGE SPROGAl undervisning i folkeskolen fore-gr p fransk, der er Senegals offi-cielle sprog. Det er brnene lige be-gyndt at lre. Vi har jvnligt v-ret i Senegal de sidste 30 r. Hver gang vi har besgt landet, har vi fet fortalt om planerne for at starte undervisning p brnenes modersml, s de bedre forstr, hvad der foregr og hurtigere fr brudt lsekoden. Nu er der vist-nok forsg med undervisning p lokalsprog i enkelte kommuner rundt om i landet.

Lreren taler fransk, men ikke srre, der er nogle af brnenes modersml og heller ikke poular, som de fleste i klassen taler der-hjemme. Der er mange sprog her det lokale fllessprog i denne del af Senegal er wolof. Det taler

lreren, mens brnenes frdighe-der endnu er meget begrnsede.

KRISTNE OG MUSLIMSKEDen offentlige skole i Fandne er et alternativ til den store landsbys katolske privatskole, der har eksi-steret gennem mange r.

Den katolske skole er et resultat af missionens arbejde blandt de kristne srre. Prsten har gen-nem rtier ivrigt prdiket skole-gang for menigheden, og mange srre har en lngere tradition for at investere i deres brns skole-gang. Der skal hver eneste mned betales dyre skolepenge. Det ko-ster 35 kr. om mneden for bn-dernes brn og det dobbelte, hvis eleven er barn af en funktionr.

Fandne-omrdets peul- og wo-lof-landsbyer er muslimske. Her er der udelukkende tradition for et par r i koranskolen. Brnene l-rer de hellige koranvers og kan flge dem med fingeren p trtav-len. Det giver sjldent lsefrdig-heder i vores forstand, og regning er ikke en del af undervisningen.

En del unge og voksne isr kvinder i peul- og wolof-lands-byerne har dog gennem de seneste rtier udviklet lse-, skrive- og regnefrdigheder p deres eget sprog. Det skyldes uddannelsesbe-vgelsen MFR, Maisons Familia-les Rurales arbejde. MFR har til hensigt at skabe udvikling gennem uddannelse. En af MFRs aktivite-ter er funktionel alfabetisering p lokalsprogene. Undervisningen har sledes vret forbundet med aktiviteter omkring fx smhandel og sundhed.

MFR-vejlederen Rokhaya Diop forklarer, at de voksnes alfabetise-ring og nye regnefrdigheder har vret med til at formulere kravet om, at deres brn kommer i en rigtig skole det vil sige den fransk-

AT SKAFFE SIG EN

SKOLE

TEKST OG FOTO PIA WEISE PEDERSEN, BRNEHAVEKLASSELEDER, GASVRKSVEJENS SKOLE,

OG PER BREGENGAARD, TIDL. SKOLEBORGMESTER, MEDLEMMER AF MAISONS FAMILIALES

RURALES VENNER I DANMARK

Mange steder i verden er det et sejt arbejde at skaffe sig en skole. Den afrikanske kvinde Rokhaya Diop er en af de mange, der har slet et slag for at f en folkeskole til sit lokalsamfund i Senegal. Indsatsen bar frugt.


sprogede skole. Rokhaya Diop har vret fdselshjlper for den of-fentlige skole i Fandne-omrdet. En offentlig skole er ikke noget, der kommer af sig selv, nr det handler om Senegal. Staten er vil-lig til at betale lrerlnnen. Re-sten m lokalsamfundet eller for-ldrene klare.

Forudstningen for at f an-erkendt en skole er, at man har skaffet lokaler, tavle, borde, bn-ke, og at mindst 32 elever er ind-skrevet, fortller Rokhaya Diop.

At g i skole koster forldrene et rligt indskrivningsgebyr p 10-15 kr. Dertil kommer udgifter til bger, kladdehfter, blyant og en lille tavle og kridt, for man sparer p papiret.

HRDE FORHANDLINGERRokhaya Diop er aktiv i forsgene p at f kommunalbestyrelsen til at bidrage med midler fra dens uhyre beskedne budget. Hun del-tager i forhandlinger med landsby-lederne og deres forsamlinger af landsbyens notabiliteter. De har

autoritet i deres landsby. De skal vre med p ideen, hvis den skal lykkes. Hun organiserer og str for indsamlingen af midler fra de kom-mende forldre, for bliver skolen nu til noget?

At skabe en skole krver svre forhandlinger. Hvorfor er det pla-nen at lgge skolen i Fandne, hvor der allerede er en fransk sko-le, om end den er katolsk og rigtig dyr? Argumenterne er, at MFR har et par lokaler at starte i, og at Fandne er den bedst placerede landsby i omrdet. Det er her, veje og stier mdes.

Der er ogs lokal modstand mod en offentlig skole i Fandne for p trods af, at den katolske skole ikke har plads til flere elever, hvordan tegner dens fremtid sig s med en langt billigere konkurrent?

Det er et udbredt forldren-ske, at skolen skal vre en kost-skole for de brn, som bor lnge-re vk og skal g frem og tilbage.

MADORDNINGI det muslimske milj er der tradi-

tion for, at forldre kan betro de-res brn til marabouten, som er bde prst og koranskolelrer. Brnene bor s hos ham. De ar-bejder for ham om dagen eller tig-ger til hans og deres eget under-hold. Undervisningen foregr her om aftenen.

Forldrene forestiller sig mulig-vis en lignende ordning. Men ls-ningen bliver kantinen. Kantinen er for de elever, som kommer langvejs fra. De har vanskeligt ved at n hjem i frokostpausen. 4-5 kvinder fra de fjernereliggende landsbyer kommer efter en fast plan og laver mad p skift. Elever-ne betaler 1 kr. pr. mltid.

Ordningen er i dag indskrnket til to dage om ugen. De andre da-ge tager brnene noget med hjem-mefra eller kber en stump brd eller andet hos de markedskvin-der, som sidder ved skolen.

STADIG ET STYKKE VEJInden for de seneste r er der ble-vet oprettet offentlige skoler i flere af de omkringliggende landsbyer, hvis brn tidligere mtte g til Fandne. Andelen af analfabeter i lokalomrdet er p vej ned, men der er stadig et stykke vej.

Mange af de fattigste nyder kun i ringe grad godt af den udvikling, som vi har vret vidne til siden vores frste mde med Senegal, fordi det krver ressourcer at del-tage i udviklingen. At g i skole er trods alt en udgift for familien.Fattigdom har videre konsekven-ser end det, man ikke kan f. Mange uden ressourcer har det med at resignere. Intet lykkes.

Mange fattige forventer ingen-ting, eller at Gud eller barmhjerti-ge mennesker forbarmer sig over dem. Det problem er Afrika ikke alene om. Vi kender det ogs fra vores egen del af verdenen. O

Det papirlse samfund kan gennemfres, nr eleverne bruger tavle og kridt som i de sm skoler i Senegal.


BR-KOMMENTAR

KALD DET INKLUSIONOG ST KIKKERTEN FOR DET BLINDE JE

AF RASMUS JARLOV, MEDLEM AF BRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR EGET

FOTO

Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti, medlem af Brne- og Ungdomsudvalget.Hver gang det kommer frem, at indvandrerbrn klarer sig

drligere end danske brn, lyder der et ramaskrig, og jagten p syndebukke gr ind.

Integrationspolitikken og folke-skolen bliver med sikkerhed be-skyldt for at have fejlet. Det er imidlertid en fejlslutning.

Medmindre man er fuldstn-digt blind og kulturradikal, erken-der man den indlysende sandhed, at indvandrerbrn har en ekstra kulturel- og sproglig udfordring, som gr, at det simpelthen ville vre naturstridigt, hvis ikke de i strre eller mindre grad klarede sig drligere end danske brn.

Jeg er ked af at sige det, men det kan ikke vre anderledes, og selv med verdens bedste integrations-politik ville det ikke blive det.

SKLD IKKE SKOLERNE UDDet skriver jeg ikke for at nedtone integrationspolitikkens betydning, men alene fordi jeg synes, det er drnurimeligt at opstille s hje forventninger, at vores uddannel-sessystem aldrig vil kunne leve op til dem.

Det nytter ikke noget at sklde

ud p den kbenhavnske folke-skole, nr problemerne p Nrre-bro og i Tingbjerg skyldes 80erne og 90ernes indvandringspolitik.

Det bekymrer mig at se en inte-grationsborgmester og et politisk flertal, som stadig i 2011 svver rundt i en blanding af politisk korrekthed, berringsangst og de-speration.

Man erkender, at der er proble-mer, men ngter at se kultursam-menstdets natur i jnene, fordi det stadig ikke eksisterer i det po-litisk korrekte univers.

Det har frt til en ny integrati-onspolitik, hvor bedste bud p en lsning er at holde op med at kal-de integration ved dets sande navn og i stedet kalde det inklusion. Som om det gr nogen som helst forskel.

IKKE SOCIAL MEN KULTURELIntegrationspolitikken i Kben-havn udstikker ikke en menings-fyldt kurs. Integration behandles fortsat som et socialt og praktisk problem, snarere end som en kul-turel opgave. Det handler blot om at f tingene til at fungere.

S lnge kulturklfterne ikke

skaber problemer i hverdagen eller for brnenes indlring, er man tilfreds. Det kaldes integration hver gang, der er et projekt, som involverer indvandrere. Men hvor-vidt vi fr gjort indvandrerne dan-ske, spiller ingen rolle.

Integration m og skal handle om at gre indvandrere i stand til at fungere i landets dominerende kultur og f dem til at forst og ta-ge den til sig. Integrationspolitik-ken burde klart sl fast, at folke-skolens integrationsopgave bestr i at formidle dansk kultur, sprog og vrdier og sikre, at nye generatio-ner fler sig hjemme i Danmark og forstr, hvilket samfund de be-finder sig i, og hvilken historie det bygger p.

En dag, nr fornuften og realis-men indfinder sig, kan det v- re, vi nr dertil. Men det bliver nppe under det nuvrende by-styre. O


PERSONALIA

40 rs jubilum1. august 2011Ann Steckhahn, Hjdevangens Skole; Birgit Irene Pedersen, Sko-len ved Sundet; Hanne Hulten-gren, Hillerdgades Heldagsskole; Inger Gerda Jensen, Ungdommens Uddannelsesvejledning.

25 rs jubilum1. august 2011Hanne Mller, Hanssted Skole; Annette Mains Bastholm, Hans-sted Skole; Ulla Brun Fog, Utter-slev Skole; Elizabeth Srensen, Katrinedals Skole; Anne Uldall Schmidt, Vibenshus Skole; Mona Steensbro, Skolen ved Sundet; Lene Rye Nielsen, Skolen ved Sun-det; Morten Hjordt Hansen, Strandparkskolen; Daniela Maria Augusta Cignitti, Lergravparkens Skole; Flemming Nielsen, Sankt Ann; Martha Liselotte Suadicani, Kirkebjerg Skole; Sren Elm, Rd-mandsgades Skole; Erik Damsa-ger, Center for Specialundervis-ning for Voksne; Christian Theo-dor Wolfsberg-Jensen, Vanlse Skole; Ernst Rud Jensen, Vanlse Skole; Karen-Marie Olsen Pind, Blgrd Skole; Monica Edelmann, Hyltebjerg Skole; Hanne Maria Mlgaard Olsen, Vesterbro Ny Skole; Helle Munch Petersen, Amager Flled Skole; Peter Ak-sten, Nrrebro Park Skole; Kre Kristian Landgren, Hanssted Sko-le; Johnny Kjr, Hjdevangens Skole; Lars Henrik Nielsen, Hj-devangens Skole; Susanne Nr- gaard Jensen, Bavnehj Skole; Karen Lyngsgrd Brns-Poulsen, Bavnehj Skole.

AKTUELT

Af Margit Schaleck

FOR 50 R SIDEN BRNENE I SOMMERFERIEN

Hurra for den dejlige ferietid,for de dage og uger som kommer.S pyt med den sidste, forvirre-de uge, de forlagte huskesedler, feriekde elever, bortkomne eksamenslister, mme fdder, trtte hjerner og andre rligt tilbagevendende juni-fornjel-ser. Om kort tid er det overst-et, og s er elevernes ferie, s vidt det er la sig grligt fra sko-lers, organisationers og komite-ers side, sikret, at alt fungerer med hensyn til: Kolonierne, Feriebrnskomiteen, Gabriel Jensens Ferieudflugter, svm-mebade og legepladser.KK, nr. 21, juni 1961

FOR 25 R SIDEN FORSGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE

Viceskoledirektr Aage Petersen fortller, at afdelingens opgaver er at sttte lrere, der vil prve nye veje og flge nye ideer at afholde kurser og formidle kon-takt mellem lrere. Han under-streger, at der findes pdago-gisk udviklingsarbejde uden for forsgsafdelingens regi, og at der hvert r er mange lrere, der selv gr i gang med forsgs-projekter. Mange projekter bli-ver senere permanente institu-tioner eller ordninger inden for skolevsenet.KK, nr. 18, juni 1986

1. september 2011Jan Watz, Engskolen; Tina Dang-kel, Holbergskolen; Pia Halan Matzen, Vanlse Skole; Jeanette Skov, Ungdommens Uddannelses-vejledning.

SKOLEHAVER

Sommer i Lersparkens Skole-haver

Haverne holder bent for alle nys-gerrige i hele skolesommerferien mandag til torsdag kl. 12 - 17.

Kom og nyd de frodige haver fyldt med blomster og sommer-grnt. Kyllingerne skal fodres, ka-ninerne klappes og hngekjen gynges.

Hver onsdag kl. 14 er der en sjov aktivitet for brn, som fx pande-kagebagning over bl, historiefor-tlling mm.

Indgang genenm n af de tre havelger i Lersparken ved Bi-spebjerg Station i Kbenhavn NV.

Find ogs en vejviser her: www.kbhskolehaver.dk

Camilla Friedrichsen

PENSIONEREDE BRNEHAVE-KLASSELEDERE

UdflugterVores sidste tur fr sommerferien gik til Malm, hvor solen skinne-de fra en skyfri himmel. Vi sejlede en tur p kanalerne, gik tur i Slots-parken, besgte Malm Hus og Malm Kunst Museum.

Nste arrangement er onsdag

SKOL

EHAV

EFOT

O


24. august kl. 11. Vi mdes ved indgangen til Frederiksberg Have p Allgade (Frederiksberg Rund-del) medbringende madpakke og drikkelse.

Vi sejler i robd p kanalen, gr tur i haven og finder et godt sted til at spise vores medbragte fro-kost. Vi kan slutte med at drikke eftermiddags kaffe i en af de hyg-gelige cafer p Allgade.

Efterrsturen er torsdag 6. okto-ber, men mere om den senere. Der er ingen tilmelding til turene, og alle er meget velkomne.

Isobel [email protected]

NOTER

Velkommen VestagerDe Radikale er ikke med i det nuvrende folkeskoleforlig. Men det vil de Radikales partileder Margrethe Vestager gerne lave om p. I sin grundlovstale sagde hun, at hun vil samarbejde med S og SF om skolepolitikken.

Som nvnt er vores brn, de-res skoler og uddannelse omdrej-ningspunktet, hvis vi nsker et bent og tolerant Danmark. Og derfor vil jeg gerne indbyde S og SF til et samarbejde om skolepoli-tikken. Og dermed ogs de andre partier skolerne har brug for et samlet politisk fokus. Ikke for ha-stigt skiftende overskrifter og mis-tillid til skolens mennesker.

Elever, lrere, ledere og andre medarbejdere har brug for at ople-ve forldrenes medarbejde og til-lid og omverdenens respekt og til-lid. Vi har brug for et helhedssyn i arbejdet med en bedre skole, sag-de Margrethe Vestager.

Socialdemokraternes uddannel-sesordfrer Christine Antorini hil-ser Margrethe Vestagers udmel-

SENIORAFDELINGENSENIORAFDELINGEN

Tur til Sels Slot med ledsagerBus afgr fra hjrnet af Frederiks-berg All og Frydendalsvej kl. 9.00. Bemrk pstigningssted. Hjemkomst samme sted kl. 17.00.

Seniorafdelingen indleder sin 37. sson tirsdag 30. august. Tu-ren gr til Sels Slot med rundvis-ninger p 2 hold. Herefter, kl. ca. 12.15 krer vi videre til Skuldelev Kro, hvor frokosten venter os.

Efter frokost krer vi til Skibby Kirke, hvor vi kl. ca. 14 skal mde pensioneret overlrer Niels Niel-sen. Han vil fortlle i 15 minutter om kirken og dens kalkmalerier.

Hjemturen gr over Frederiks-sund. Lige inden Kronprins Fre-deriks Bro har vi planlagt en drik-kepause i Frgegrdens have. Herefter krer vi hjem.

Turen inkl. Bus, frokost og en l eller vand koster 150 kr., som betales ved bussen.

Tilmelding helst nu og senest 22. august p tlf. 33 22 33 22 KLFs kontor. Max. 75 deltagere. Ved forfald, ring venligst afbud.

God sommer og p gensyn i en ny sson.

SeniorkoretSeniorkoret har frste sangdag onsdag 17. august.

Seniorafdelingens program2011-12Alle mder afholdes, med mindre andet er nvnt, i KLFs hus Fry-dendalsvej 24, 2. sal.

Formiddagsmder afholdes sdvanligvis den anden tirsdag i hver mned kl. 11-14:

20.september 201111.oktober 2011

08. november 201113. december 2011

10. januar 2012 07. februar 2012

13. marts 2012 10. april 2012 08. maj 2012

Aftenmder med ledsager kl. 19-21 (evt. eftermiddagsmder):

25. oktober 2011 22. november 2011

24. januar 2012 21. februar 2012

20. marts 2012

Andre arrangementer i 2011:Sommertur tirsdag 30. august. Efterrstur 12.-13. september.Julefest mandag 5. december.

Andre arrangementer i 2012:Rejse 5 dage i uge 16 eller 17. Frederiksdalkursus 7.-8. maj, tilmelding frst efter opslag i KK.

Seniorkoret onsdage kl. 10-12:17. august 2011 31. august 2011

14. september 2011 28. september 2011

12. oktober 2011 02. november 201109. november 2011 23. november 2011 07. december 2011

11. januar 2012 25. januar 2012

08. februar 2012 22. februar 2012

07. marts 2012 21. marts 2012

11. april 2012 25. april 2012 09. maj 2012 23. maj 2012 06. juni 2012

P vegne af bestyrelsen for senior-afdelingen,Marcus Marcussen


ding velkommen. Vi har et godt fasttmret sam-

arbejde med de Radikale, SF og Enhedslisten p folkeskoleomr-det. Det er vigtigt, at vi str samlet inden forhandlingerne, s vi kan komme med en samlet strategi og f styrket folkeskolen, siger Chri-stine Antorini.

De Radikale vil samarbejde med S-SF om heldagsskole og tolrer-ordningen, hvis det kan finansie-res. Til gengld krver de Radi-kale, at de nationale tests gres fri-villige.

Vi har indget en aftale om, at de nationale test skal evalueres. Nu er de blevet afprvet og s m vi stte os ned og serist finde ud af, hvad vi skal gre fremover.

Det er vigtigt med et flles fol-keskoleforlig, og jeg er sikker p, at S-SF sammen med Radikale og Enhedslisten nok skal finde flles fodslag, siger Christine Antorini.

DLF

K L F S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

LEDIGE LEJLIGHEDER P NETTETLEDIGE LEJLIGHEDER P NETTET WWW.KLF-NET.DK

Ledige lejligheder i Kbenhavns Lrerforenings ejendomme bliver opslet p foreningens hjemmeside www.klf-net.dk Ansgere til en af foreningens lejligheder br jvnligt tjekke hjemmesiden,hvor lejlighederne vil vre opslet i 14 dage. Dette glder ogs i sommerferien.

L E D I G E L E J E M L I K L FS E J E N D O M M E

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Nr. 69 10/11 Forhandling om ndringer i arbejdstidsaftalen 1. august 2012 Bilag: Forhandlingsprotokol Nr. 68 10/11 Invitation til Lille Grundlovsdag Nr. 67 10/11 Invitation til tvrfaglig konference for SSP-reprsentanter Nr. 66 10/11 Valg af AMR p skolerne i BUF BUFs nye arbejdsmiljorganisation 2011

SENESTE 20 NUMRE AF KK P NETTETNu kan du finde de seneste 20 numre af KK p nettet og bladre i dem i layoutet udgave med foto og tegninger p www.issuu.comSg: KK Kbenhavns Kommuneskole og bladene toner frem som p illu-strationen ovenfor.

LS NYE OG GAMLE KK PWWW.ISSUU.COM

VI ER TILBAGE MED KK 12 24. AUGUST.

DEADLINEER FREDAG 12. AUGUST.

KKS MAIL: [email protected]

KK NSKER LSERNEEN GOD SOMMERFERIE


K K S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

ELEFANTPARADE

PETE

R GAR

DE

Hundrede elefanter indtog K-benhavn i sidste uge. De er opstillet forskellige steder i byen og er udsmykket af nuvrende og kommende billedkunstnere ele-fanten ovenfor af elever p Billed-skolen i Tvillingehallen.

Ud over de kunstneriske kvali-teter lser Billedskolens elever og-s et praktisk problem, hvis man helt tilfldigt netop gr og bryder

sit hovede med, hvordan man kom-mer op p ryggen af en elefant.

Elefantparaden varer til 25. au-gust, hvor vrkerne bortauktione-res til fordel for NGO-organisatio-nen The Asian Elephant Founda-tion. De sidste 15 r er 150.000 asiatiske elefanter dde, og eksper-ter frygter, at de vil udd i lbet af f rtier, hvis ikke noget gres. O

pg

Ny lsekampagnelsekampagnen Ordet Fanger er sat i gang. Kampagnen skal f brn og unge til at lse af lyst og der-med lse mere. Bag lsekampag-nen str Dansk OrdforRd, som er en samling af de aktrer, der til daglig arbejder med bger og ls-ning.

Et af de helt store fokusomrder i kampagnen er folkeskolerne, der de nste tre r vil gennemfre en rkke projekter, for at f brn til at lse mere gerne sammen med deres forldre. Det fortller Lars Mller, primus motor i Lsepro-jektet Ordet fanger.

Vi hber, at brnene kommer til at lse af lyst. Det er det vigtig-ste. Lser man af lyst, s bliver man automatisk dygtigere. Det skal et godt samarbejde med sko-lerne vre med til. Vi har fuld til-tro til, at lrerne gr et super styk-ke arbejde ude p skolerne.

Vi vil gerne vre med til, at brnene begynder at lse mere i fritiden. Derfor opfordrer vi ogs forldrene til at lse mere sam-men med deres brn, siger Lars Mller.

Danmarks Lrerforenings for-mand, Anders Bondo Christen-sen, er begejstret for den nye lse-kampagne:

Ordet Fanger er et super initi-ativ og et fantastisk vrdifuldt supplement til vores projekt. DLF fokuserer p lseundervisningen, og Ordet Fanger fokuserer p l-selysten. Sammen kan de to pro-jekter for alvor rykke p elevernes lsekompetencer. Vi hber, at po-litikere og andre vil bakke begge projekter op, og vi glder os til et fortsat samarbejde med Ordet Fanger, siger Anders Bondo. O


Socialrdgivere p skolerne. Auditoriet p Peder Lykke Skolen var fyldt til sidste plads, da Kbenhavns Lrerforening var vrt for en konference om socialrdgivere p skolerne. Indlggene orienterede om nuvrende ordning og gav en rkke eksempler fra praksis.

TVRFAGLIGT SAMARBEJDE

SOCIALRDGIVERE P SKOLERNE

lrere og socialrdgivere, der sam-men har mulighed for at yde en srlig indsats til gavn for udsatte brn og deres familie.

Konferencen, der havde delta-gelse af 170 lrere, socialrdgive-re, sundhedsplejersker, pdagogi-ske konsulenter og ledere, blev af-holdt i samarbejde med Socialfor-valtningen, Brne- og Ungdoms-forvaltningen og Kbenhavns

Kommunale Socialrdgivere.Konferencen blev afsluttet med

en paneldebat med deltagelse af Jan Trojaborg, formand for K-benhavns Lrerforening; Bettina Post, formand for Dansk Socialrdgiverforening;Axel Beck, formand for de kbenhavnske skoleledere og Knud Andersen, chef for Br-nefamiliecenter Kbenhavn. O

Kbenhavns Lrerforening af-holdt i slutningen af maj en konference om samarbejdet mel-lem skole og skolesocialrdgivere med fokus p den tidlige indsats for udsatte brn og unge en ord-ning som det er vedtaget skal dk-ke alle de almene folkeskoler i K-benhavns Kommune.

En evaluering af indsatsen viser, at den hos svel skolefolk som so-cialrdgivere opleves som en suc-ces. P skoler, der i et par r har haft skolesocialrdgiver, er der sket et markant fald i bekymrende elevfravr.

P konferencen var der oplg af ledere og skolesocialrdgivere fra tre kbenhavnske skoler med be-retninger om vellykket tidlig ind-sats og positive erfaringer med det tvrfaglige samarbejde.

GODE RD TIL SAMARBEJDETDer blev p mdet opstillet syv gode rd til samarbejdet mellem lrere og socialrdgivere.1. Skab tydelig struktur for samarbejdet.2. Tnk i flad struktur, srg for ikke at opbygge endnu et bureaukrati.3. Kend hinandens roller, lrer og socialrdgiver.4. Hav fokus p forldrene, de er en stor del af lsningen.5. Hold fast i aftaler, srg for at der er tidshorisonter, og lav en hand- leplan.6. Aftal, hvordan der flges op.7. Virker tiltaget ikke, m der findes andre veje.

TO FORVALTNINGER INDDRAGETSocialborgmester Mikkel Warming og brne- og ungdomsborgmester Anne Vang indledte mdet. De understregede begge vigtigheden af det tvrfaglige arbejde mellem

Ordningen med socialrdgivere p skolerne betegnes som en succes for den tidlige indsats, ld det p en konference, der ogs gav syv gode rd til dem, der skal i gang med samarbejdet.

AF PDAGOGISK UDVALG, KLF

BJAR

NE A

CKEY


F inspiration og bliv klog p faglig lsning!

WEEKEND-KURSUS: Faglig lsning

Tidspunkt: Fra fredag 7. oktober kl.16.00 til lrdag 8. oktober 2011 kl. 12.00. Sted: DLFs kursusejendom Sinatur Hotel Frederiksdal, Frederiksdalvej 360, 2800 Lyngby

Hvor meget har du lrt om faglig lsning under din lreruddannelse?

Har du kolleger, der mener, at det er din opgave som dansklrer at lre eleverne at lse?

Har du som faglrer erfaret, at elever fx giver udtryk for, at de ikke kan forst matematikopgaverne, at geografi er

en by i Rusland.

Eller, at en luftig vandbakkelse ender som en brndt sag, fordi opskriften er svrt at forst?

Har du lyst til at blive klogere p emnet, s er dette kursus et godt sted at hente inspiration til at lette bde din

egen tilgang til emnet faglig lsning og styrke elevernes udbytte af undervisningen.

Vi har inviteret en rkke kyndige folk, der med hver deres indfaldsvinkel giver konkrete bud p, hvad du skal

vre opmrksom p, og hvad du konkret kan gre i undervisningen hvad enten du er faglrer eller dansklrer.

Klara Korsgaard, leder af Nationalt Videncenter for Lsning stter blandt andet fokus p skriftsprogets

betydning for den faglige lsning.

Michael Wahl Andersen, lrer, konsulent ved PAPS (Professionsinstitut for Almen Pdagogik, Social- og

Specialpdagogik, UCC) stter fokus p faglig lsning i matematik.

Gerd Fredheim, norsk guru inden for lsning, giver konkrete eksempler p, hvordan lreren i sin hverdag kan

bruge lse- og lringsstrategier, nr eleverne skal lse, forst og lre. Lse- og lringsstrategierne kan bruges

i alle fag.

Tilmelding: P nedenstende kupon til KLFs kontor, Frydendalsvej 24, 1809 Frb. C eller via KLFs hjemmeside

www.klf-net.dk senest fredag 9. september.

Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse vil medfre opkrvning af kursets kostpris.

Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 37.

Tilmelding til kursus Faglig lsning p Hotel Sinatur Frederiksdal

Medlemsnr: ____________________________ eller fdselsdag: ___________________________________

Stilling: ________________________________ Skole: ___________________________________________

Navn: __________________________________________________________________________________

Privatadr: _______________________________________________________________________________

Jeg nsker evt. at dele vrelse med: _________________________________________________________St X: nsker vegetarmad: _________ men spiser fjerkr: _________ fisk: _________

Tilmelding m vre foreningen i hnde senest fredag 9. september


PENSIONIST PENSIONIST KURSUS P KAJESTENSHUSETKbenhavns Lrerforening arrangerer kursus for foreningens

pensionerede medlemmer

mandag 12. september til tirsdag 13. september 2011

Kurset er planlagt og tilrettelagt i samarbejde mellem bestyrelsen for Kbenhavns Lrerforening og seniorafdelingens bestyrelse.

Kursets indhold: Aktiviteter i pensionistafdelingen Hardy Hansen Velfrd Aktuel orientering fra KLF Besg p en lokalitet p vejen Socialt samvr

Sted: Kbenhavns Lrerforenings koloni Kajestenshuset ved Rsns,

Kalundborg. Kolonien er flot beliggende ved Kalundborg Fjord og benyttes ofte

af de kbenhavnske skoler til pdagogiske weekends. Der vil vre mulighed for

indkvartering i svel enkeltvrelser som vrelser med plads til 2-3 personer

kursister, der er indstillet p at dele vrelse vil blive prioriteret.

Tidspunkt: Mandag 12. september kl. 13.00 til tirsdag 13. september kl. 14.15.

Transport: Flles afgang med bus fra foreningens hus Frydendalsvej 24

mandag kl. 13.00. Hjemkomst samme sted tirsdag ca. kl. 14.15.

Hvem kan deltage: Pensionerede medlemmer af Kbenhavns Lrerforening.

Tilmelding: P nedenstende kupon, der sendes til Kbenhavns Lrerforening,

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, sledes at den er foreningen i hnde

senest 12. august 2011. Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse uden afbud vil

medfre opkrvning af kursets kostpris.

Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 34.

Tilmelding til pensionistkursus p Kajestenshuset 12.-13. september 2011

Medlemsnr: ____________________ eller cpr.nr. _________________________

Navn: ____________________________________________________________

Privatadr: _________________________________________________________

St X:

Deltager i den flles transport: ___

nsker enkeltvrelse: ___

Har overnatningsmulighed i nromrdet: ___

Vil dele vrelse med: _______________________________________________

Tilmelding m vre foreningen i hnde senest fredag 12. august 2011

SG OG FIND I KKS DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlg i KK siden januar 2001 kan hentes i KKs data-base. Klik ind p KLFs hjemmeside: www.klf-net.dk

klik p Artikelsgning over forsidebilledet.

KLFS EGEN BILFRI

Brn elsker at fange krabber og kle med dyr

S tag dem p -ferie p vores egen Tor ved Assens p Fyn.Du kan n de to pragtboliger, der ligger 100 meter fra vandet, p to timers bilkrsel fra Kben-havn, og s har I fred og ro for alle pengene 3.500 kroner/uge.Se nrmere p herlighederne p www.klf-net.dk og bestil hos Kolonierne: 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORP WWW.KLF-NET.DK

T


Mange mener, at man ikke fr ret meget ud af at have penge i

du som medlem af KLF f Danmarks suvernt hjeste rente p din

lnkonto. Med LSBprivatLn fr du hele 5% p de frste 50.000

kr. p kontoen og 0,25% p resten. Det betyder, at du fr mere ud af

dine penge hver eneste dag. Ogs, nr du ikke bruger dem.

Det er nemt at f mere at vide

Du fr ikke bare mere p kontoen hos Ln & Spar. Du fr en bund-

solid bank, som holder hvad den lover og som har fokus p dig og

de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad

5% kan betyde for din konomi, s tag en snak med en af vores

rd givere, som hurtigt kan fortlle dig om og hvorfor, det kan

betale sig for dig at skifte bank.

Ring: Ring til en rdgiver p 3378 1904

Online: G p klfbank.dk og vlg book mde. S kontakter vi

dig, s du kan f mere at vide om, hvad det betyder at f

Danmarks hjeste rente p din lnkonto.

SDAN FR DU 5% P DIN LNKONTOFor at f den hje rente skal du vre

medlem af KLF og du skal samle hele

din privatkonomi hos Ln & Spar.

LSBprivatLn fr du p baggrund af

en almindelig kreditvurdering. Rente-

satserne er variable og gldende

pr. 13. maj 2011. Hvis du allerede er

kunde hos Ln & Spar, s kontakt

din rdgiver og hr, hvordan du fr

5% i rente p din lnkonto.

Vil du tjene penge p at have penge i banken?

S skal du vlge en lnkonto med 5% i rente


F nyheder, opdateringer

og relevante informationer

fra KLF p SMS

SEND KLF TIL 1231* Det koster normal

SMS-takst at tilmelde sig.

Herefter er det gratis.

nsker du at afmelde

dig SMS-tjenesten?

Send KLF STOP til 1231

Det koster normal SMS-takst

at afmelde sig tjenesten.

Mde 31. marts 2011LSEPROJEKTETBestyrelsen har behandlet forskel-lige dokumenter om lsevejleder-funktionen, herunder rapport fra Nationalt Videnscenter for Ls-ning, afsluttet april 2011. Den handler om muligheder og mod-stande i lsevejlederfunktionen. Pdagogisk Udvalg havde op-summeret udsagn fra undersgel-sen, fx at skoleledelsen har en af-grende rolle, lsevejlederen skal tilknyttes skolens kompetencecen-ter, og det er vigtigt, at forvaltnin-gen danner netvrk.

BUF er i gang med en sanering af netvrk, og har et je p net-vrksdannelse for lsevejledere. Vi har 30.000 elever i Kbenhavn, og man satser p lsning, men der er kun 3/4 konsulent til at ser-vicere feltet. Rystende. Et konkret kontor med materialer er vigtigt, og man kan overveje et Flles vejlederseminar til styrkelse af omrdet.

Pdagogiske konsulenter er der nrmest ingen af, mens der er et urimeligt overtal af konsulenter uden pdagogisk ekspertise.

FAGLIGHEDSUDVALGETBrne- og ungdomsborgmesteren har nedsat et Faglighedsudvalg p skoleomrdet. Formlet er at vre medvirkende til at skabe et posi-tivt medlb for den kbenhavnske folkeskoles udvikling ved at kom-me med anbefalinger til, hvordan vi kan skabe differentierede og kreative lringsmiljer, som er stimulerende for alle brn bde de strke og de svage elever. Adm. dir. Else Sommer har invi-teret til 1. mde i arbejdsgruppen

for styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen. Hensigten med at sammenkoble arbejdsgruppen med Faglighedsudvalget er, at ar-bejdsgruppen fr til opgave at om-stte anbefalinger og forslag fra Faglighedsudvalget til konkrete forslag, som BUF vil arbejde vide-re med og fremstte til politisk behandling i Brne- og Ungdoms-udvalget. KLF inviteres til at deltage med 2 reprsentanter. Formanden fr den ene plads, og p et senere be-styrelsesmde indstilles den anden deltager.

HENVENDELSER DER KRVER BESTYRELSENS STILLINGTAGENDer forel en ansgning om sttte til KKIs traditionsrige volleytur-nering. En sttte p 6.000 kr. blev bevilget.

SEKRETARIATET ORIENTERER OM LBENDE SAGERDer blev orienteret om: TR-situationen p Lergravspar- kens Skole. Forflyttelsessituationen. Personalesituationen.

Mde 14. april 2011DISTRIKTSINDDELINGENBestyrelsen kigger p bemandin-gen af distrikterne med bestyrel-sesmedlemmer efter den ny di-striktsinddeling pr. 1. maj. Kirsten Wahlberg Srensen og Jane Pile-gaard bytter plads i Nrrebro og Indre By. Indre By og sterbro sls sammen. Taksterne til arbejdet er un-dret: 50 kr. i grundbelb og 100 kr. pr. skole. Der er mulighed for at sge tilskud til heldagsmder (100 kr. pr. deltager) og til inter-natkurser for TRerne i omrdet (300 kr. pr. deltager) For samar-bejdet i specialnetvrket er bel-

BESTYRELSESMDEAF JAN MASLAK Se videoklip p KLFTV !

Du finder KLF-video via KLFs hjemmeside klf-net.dk eller direkte p klftv.dk

SYNGELYSTSYNGELYSTDR Brnekoret afholdt workshop p Ellebjerg Skole som optakt til Skolernes Sangdag. Eleverne blev ud-fordret med bde fysiske og ind-dragende sang-former re-portage pklftv.dk


bene 250 kr. / grundbelb og 50 kr. / skole. Distriktets reprsentant i ASU benvnes fremoverdistriktstillids-mand (DTR). Inden sommerferien er det op-fattelsen, at distrikterne er reduce-ret til 5.

BUF BUDGET 2012Bestyrelsen blev orienteret om, at der er mde i KLFs budgetgruppe 27. april.

Budgetgruppen havde afholdt to mder med de socialdemokratiske medlemmer i BUF. Her er det klart, at de 35 mio. kr. er mltallet for besparelserne. Hertil kommer, at omstillingspuljen ikke garante-rer, at vi fr de penge tilbage, vi putter i den. Fra SF var der et nyt signal vedr. specialreformen. konomien er ikke eksploderet p specialomr-det, hvilket betyder, at normalsko-lerne fastholder brnene. Psykolo-gerne fastholder, at PPR sagerne ikke traineres. Det siges nu, at det ikke lngere drejer sig om besparelser p 35 mio. kr., men om 22 mio. kr. L-rerne har 171 lrerposter mindre end samme tidspunkt sidste r, selv om brnetallet stiger mar-kant. Frre lrere til flere brn. Socialdemokraterne sprger om, hvilke omrder vi vil have pda-gogiske konsulenter p. Det vil formanden svare p.

KLFS DRIFTSREGNSKAB EFTER 1. KVARTAL 2011Driftsregnskabet blev taget til ef-terretning.

HENVENDELSER DER KRVER BESTYRELSENS STILLINGTAGENDer forel en ansgning om penge til seniorafdelingens rlige forrs-rejse, der gr til Nordtyskland.

Gabriel Jensens Ferie-udflugter har indledt sin 110. sson med talrige tilbud om ture og aktivi-teter i sommerferien. Program er udsendt til skolerne. Tilbuddene har de seneste r gennemget en betydelig modernisering og mat-cher brnekulturens mest popu-lre hit. GJF administreres i dag fra KLFs kolonikontor p Fryden-dalsvej. pg

Den blev bevilget.

SEKRETARIATET ORIENTERER OM LBENDE SAGERDer blev orienteret om forflyttel-sessituationen og arbejdstids-sprgsml. Forflyttelsessituationen er tt p sin afslutning. Der er pladser til alle lrerne og brnehaveklasseleder 1, men mske kommer der f varslinger om afsked blandt le-der 2. Ansttelsesstoppet fortst-tes stadig for at se, om der er bed-re matchmuligheder. Man kan se to tendenser: Der indskrives flere end 28 brn i br-nehaveklassen, og leder 2 er udd-ende. P et bestyrelsesmedlems skole indskrives 30 elever i brne-haveklasserne.

Iflge folkeskoleloven er det en BR-kompetence at give dispensati-on. Men den kan uddelegeres til omrdelederen. Indtil videre ser problematikken ud som undtagel-ser og ikke som en tendens. Fra KLF lyder opfordringen: Oplys BUU om antallet af dispensatio-ner.

Mde 2. maj 2011BUF KONOMI 2012Bestyrelsen skulle nok en gang be-handle budget 2012, herunder stil-lingtagen til forvaltningens forslag omkring de 35 mio. kr. besparel-ser. P trods af, at KLF har gjort det klart igen og igen, at der ikke er noget at hente p Arbejdstidsaf-talen, fortstter BUU behandlin-gen om forslag til nedskring. Tankegangen er som bekendt: Sfremt der flyttes opgaver fra l-rerne, sledes at lrerne fremover gennemsnitligt kan undervise ca. 5-6 min. mere om dagen, vil det give et provenu p 35 mio. kr. ved fuld indfasning. Isoleret set vil besparelsen p 35


K L F S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

SE KK P NETTET

Nr KK udkommer, kan du se det nye blad p nettet og blade i det bn KLFs hjemmeside www.klf-net.dk og klik p billedet af KKs forside.

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du str i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine jne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortller om fortiden og nutiden.

Lej KLFs fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne p 33 25 44 25. Vr tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser p www.klf-net.dk samt video p KLFTV p hjemmesiden under ferieboliger.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA P FERIE I BUDAPESTTa p rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejl-tur p Donau. Luksus til lavpris i KLFs lejlighed i Budapest, der byder p billige markeder, ter-miske bade, storslet opera, smarte butikker, lkre billige restauranter, brneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser p www.klf-net.dk samt video p KLFTV p hjemmesiden under ferieboliger. Ring og reservr lejligheden: Kolonierne p 33 25 44 25.

mio. kr. p lrernes arbejdstid be-tyde nedlggelse af omkring 80 fuldtidslrerstillinger. Pga. et stigende brnetal i K-benhavn vil skolerne dog i de kom-mende r have behov for ekstra lrerressourcer, og skolerne vil som flge heraf blive tilfrt flere midler via den skaldte demogra-firegulering. I 2012 forventes sko-lerne sledes at modtage omkring 30 mio. kr. ekstra pga. stigende brnetal, og det tal forventes at stige i de kommende r. Stignin-gen i brnetallet vil sledes give basis for at fastholde lrerstillin-gerne. BUFs opfattelse baserer sig p en fejlagtig opfattelse af besparel-serne p lreromrdet. Vi har fet skret 171 lrerstillinger. Nr der ikke sker ansttelse, s skyldes det isr skolernes konomi.

FLERE I PRIVATSKOLEPrivatskolefrekvensen er stigende fra 28,7% mod de 30%. De strke forldre forlader skuden. Man kan kun betegne det som et vildt selvml, dengang Voldpar-kens Skole blev nedlagt. Nu er der oprettet en ny privatskole derude med energiretning, og der er op-rettet et energicenter i Voldpar-kenomrdet.

BORGERMDE Der blev orienteret om Borgerm-det 10. maj i Medborgerhuset p Nrre All.

RSREGNSKAB 2010 FOR KLFFlgende dokumenter var frem-sendt: rsregnskab 2010, 7 ejen-domsregnskaber, rsregnskab for KLK, Revisionsprotokollat samt Ledelseserklring. Bestyrelsen indstiller rsregn-skabet til godkendelse p general-forsamlingen. O


I Kbenhavn stiger brnetallet. Selv om der hvert r kommer flere elever, er antallet af lrerstillinger i samme periode faldet. Forrige r blev det kbenhavn-ske skolevsen skret med 171 lrerstillinger, sidste r blev hver skole skret 200.000 kr. i grundtildeling. Nste r ptnkes der nedskringer p 35 mio., som skal findes p vores arbejdstid, omregnet er det ca. 80 lrerstillinger frre. Det virker som skruen uden ende, og som om der ingen nedre grnse er for, hvil-ke vilkr der bydes de kbenhavnske elever og lrere i folkeskolen. Den hje og stadig stigende privatskole-andel i Kbenhavn taler da ogs sit tydelige sprog.

En ringe trst er, at vi ikke er alene. Det er hele den offentlige sektor, der lider under massive besparelser i disse r, og velfrdsstaten er under pres.

Vi er i de senere r tudet rene fulde med, at der ik-ke er rd til velfrden, men er det nu hele sandhe-den?

Skattepolitikken er i den sammenhng vigtig. Den nuvrende regering har prioriteret skattelettelser og reduceret rammen i de offentlige budgetter. Det ger ikke velfrden for de mange, men kommer selvflge-lig dem til gode, som har deres p det trre og har rd til det private skoler, hospital, hjemmehjlp osv.

Begrundelsen for skattelettelser er pstanden om, at der er en enestende hj dansk skat p arbejdsind-komst p trods af, at OECD gennem flere r har do-kumenteret, at den danske skattebyrde p arbejdsind-komster er nrmere gennemsnittet for de 34 OECD-lande end toppunktet. S pstanden om at danskerne er de mest skatteplagede i OECD, holder ikke.

At velfrd koster er logisk. Frem for skattelettelser kunne der jo tnkes i gede skatter og i at bruge pen-gene til genopretning af velfrdsstaten.

Kbenhavns befolkning vokser med tusind om mne-den, og der kommer flere og flere brn i skolerne. Alli-gevel er der forsvundet 171 lrerstillinger sidste r, og tallet ser ud til at skulle stige.

NIEL

S-VI

LHEL

M S

E

Det kunne blandt andet betyde genopretning af fol-keskolen, s vi ikke r efter r oplever flere elever og frre lrere. O

SKRUEN UDEN ENDEELLER?

AF INGE THOMSEN, MEDLEM AF KLFS BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. augustKK 13: 7. september/uge 36sidste frist: 26. augustKK 14: 21. september/uge 38sidste frist: 9. septemberKK 15: 5. oktober/uge 40sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43sidste frist: 14. oktoberKK 17: 9. november/uge45sidste frist: 28. oktoberKK 18: 23. november/uge 47sidste frist: 11. novemberKK 19: 7. december/uge49sidste frist: 25. november

ANNONCERMaterialet skal vre redaktionen p Frydendalsvej 20 i hnde senest10 dage fr pgldende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x hjde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KBENHAVNS LRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grnbk Bruun, Anne Lindegrd og Henning Sby

LRERNES A-KASSEKontor: Hestemllestrde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.bningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KBENHAVNS LRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfrer: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Sren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KBENHAVNS LRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLFs kontor, e-mail: [email protected]: Ole Hein Christensen, Galgebakken Snder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Vrlse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Srensen, Ved Bellahj 13 B, 4. tv, 2700 Brnshj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Srensen, Nsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brnshj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

Alle kan lreklasseledelse

!!

''&%% $#&"%!&&

%'&&"

Alinea Akademi tilbyder professionel efter-uddannelse til pdagoger, lrere og ledere.Fllesnvneren er et konkret kompetencelft,som kan bruges med det samme i hverdagen.

Mas

kine

l mag

asin

post

Id n

r. 42

142

MM

PAl

hen

ven

dels

e til

: Kb

enha

vns

Kom

mu

ne

sko

le, Fr

yden

dals

vej 2

0, 18

09 Fr

ede

riksb

erg

C.

kk 11-2011

Documents