kk 10-2011

VANDVÆRKERVANDVÆRKER

NY SKOLE I SYDHAVNEN NY SKOLE I SYDHAVNEN

ERHVERVSKLASSEFORSØGERHVERVSKLASSEFORSØG

Nr. 10 • 1. juni 2011

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

INDHOLD

0606Nyt skolebyggeri En længe planlagt ny skole opføres nu på Tegl-holmen i Sydhavnen.

Evalueringaf forsøg med erhvervsklasser.

0909 Anderledes kommunikation med forældre Har du talt med dine nydanske forældre i dag? Ny gratis værktøjskasse til forældresamarbejde.

Debat 2121

2828Faglig kommentar Styrk den sociale kapital – de tre diamanter, der kendetegner den attraktive arbejdsplads.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected] Høstved:E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Forside:Havfruer, skildpadder, fisk, skaldyr og truende fantasidyr befolkede Billedskolen, da forårets tema, ’Vandværker’ – værker om vand, var udstillet i Tvillingehallen. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 14, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 30. majDeadline KK 11: mandag 6. juni kl. 14, se ovenfor

Studietur til Istanbul.2626

1212 MadprojektGode resultater på Hillerødgades Skole.1616

Kor workshop i to intense dage.2020Naturfaglig workshop. 2424

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E

PETE

R GAR

DEPE

TER G

ARDE

0202Vandværker Værker med vand som inspiration var tema for Billedskolens forårs-semester.

0404Naturfag Tivoli åbnede dørene for skoleelever, der så have og forlystelser fra naturfaglig vinkel.

PETE

R HØS

TVED

KK NR. 10

1. JUNI 2011

104. ÅRGANG

Hvad er sjovest – at gå i skole eller gå i Tivoli? Svaret ligger lige på

tungen ud fra den tanke, at der er tale om et valg, men det behøver ikke altid at være tilfældet som nu i maj, hvor den gamle have har arrangeret naturfagsakti-viteter for elever i 4.-6. klasse – side 4. Her var der oplevelse og teori, der knyt-ter an til naturkræfterne, til sanserne og de fysiske love. For at besvare opgaverne, måtte eleverne involvere sig selv og ind-drage både oplevelser og teori.

Også museerne har åbne døre for sko-leklasser, og sådan har det vist altid væ-ret. Senest har Københavns Museum, det tidligere Bymuseum, taget et ekstra skridt ved aktivt at involvere sig i turbo-dansk, som det er beskrevet i sidste KK. Museets ansatte har i samarbejde med klassens lærere fundet frem til forskellige læringsformer, der passer til de meget forskellige elever. De inddrager både museets genstande og hele byrum i ele-vernes verden. Arbejdsformen lægger både op til at komme ud af røret, gå på opdagelse, lege, skabe aktivitet, bruge kroppen, tilegne sig viden og træne sprog og kommunikation.

Også Zoologisk Have har i mange år haft en skoletjeneste med viden om dyr som det primære mål. Men i dag invite-rer haven også på andre fagligheder, hvor dyrene indgår som undervisnings-midler. Når elever skal beregne rumfan-get af en elefant, der trods samfundets evindelige stræben efter at standardisere endnu ikke er blevet gjort terningformet, skal de udnytte allerede erhvervet mate-matisk viden. Det viser sig imidlertid, at det er en særlig udfordring af flytte kom-petencerne fra én sammenhæng til en anden. Teorien er muligvis på plads, men hvad er den værd, når man ikke kan bruge den? Den vanskelige kunst træner de i Zoo.

Skønt det lyder som en vittighed, er havens mus, slanger og elefanter altså med til at give fagligheden et løft. Fasci-

nationen ved dyr er den smørelse, der gør arbejdet sjovt og engagerende.

De efterhånden mange skoletjenester har rigtig gode tilbud til skolerne. Her er der muligheder for at lægge undervis-ningen uden for klassens fire vægge. Her er der oplevelser og inspiration og ofte lejlighed til at bruge kroppen. Og netop på denne tid af året trænger vi til at komme ud.

Antallet af skoletjenester er støt stigen-de og flere kommer til. Sidste år omtalte vi Skoletjenesten Københavns Befæst-ning og bragte en reportage fra Trekro-ner i Øresund. Denne skoletjeneste har aktiviteter i grønne områder mange ste-der i København og omegn.

Spændende oplevelser og egen aktivi-tet skaber lyst til læring hos de fleste bå-de stærke og svage elever. Der findes hel-digvis rigtig gode supplementer til klas-seundervisning på skolen, hvor stillesid-dende arbejde, manglen på fysisk aktivi-tet og mindre stimulerende omgivelser kan gøre skoledagen træls for nogle. Mærkeligt er det, at politikerne har gjort skolerne så fattige, at lejrskoler og hytte-ture forlængst er sparet væk på mange.

At indtænke miljøet, naturen, krop-pens udfoldelse og ernæringen i skolen spiller ellers en stigende rolle, når der bygges nye skoler. Det blev understreget i sidste uge, da modellen til den nye sko-le i Sydhavnen blev præsenteret og byg-gestarten markeret – side 6. Her skal sko-len åbne sig til vandet og den nye bydel. Temaer bliver det våde element, teknik, naturfag, ernæring og kropslig udfoldel-se. Tankerne bag den nye skole lover godt. Byen og naturen skal ind i skolen, skolen skal ud i byen og naturen.

Hvorfor de kommende store elever på Højdevangens overbygningsskole skal spises af med store ord og sølle penge er på den baggrund uforståeligt. Forhå-bentlig er der kun tale om en forbigåen-de budgetforsnævring.

pg

NÅR DET ER SJOVT AT GÅ I SKOLELEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011

Billedskolen i Tvillingehallen rettede blikket ned under overfladen i årets forårsudstilling med vand som emne.

Det var et facilitetsmæssigt ti-gerspring, dengang Billedsko-

len flyttede fra snævre lokaler i den tidligere Ryesgades Skole til Tvil-lingehallen i Brune Kødby. Men allerede nu kunne vi ønske os en Trillingehal af hensyn til pladsen på de store dage – som fx fernise-ringen af forårsudstillingen, hvor elevernes værker fra det afsluttede semester udstilles.

Børn, forældre, bedsteforældre og venner valfartede i stort tal til hallerne ved dette års åbning af udstillingen, hvor det overordnede tema var ’vandværker’ – værker med vand som værkets kilde til inspiration. Et emne der også blev understreget auditivt af det rislen-de vandløb ved væggen og toner-ne fra en keltisk harpe, der sendte beroligende, æteriske og boblende sekvenser ud i rummet.

LIVET I DYBETDen eventyrlige verden under van-det har sine egne dramaer. Det ved alle børn fra billedbøger, even-tyr og tegnefilm, og på forårsud-stillingen viste Billedskolens elever deres egen beretning om alt det nede i dybet.

Havfruer var steget til vejrs og hang som mobiler i en snor, mens de som tilskuere betragtede de mange udstillede gæster i hallerne. Fisk havde indtaget pladsen som skulpturer på to pinde, og pludse-lig bevægede et optog af søheste og andre havdyr på pinde og ban-nere sig gennem menneskemæng-den. Inspiration fra naboerne, Musikskolen og Teaterbutikken, udvidede billedernes verden.

LIVSBEKRÆFTENDE FAGDet uforudsete møde mellem land-krabber og søheste fremkaldte smil på læben hos dagens gæster og glæde over usædvanlige ople-Fisk fra de store verdenshave stod på pinde som deltagere i udsillingen.

Nadia sendte æteriske og boblende sekvenser ud fra sin keltiske harpe.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

VANDVÆRKER

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 1. JUNI 2011 3

velser. Her var menneskehedens selvskabte pinsler afløst af de mu-siske og kreative fags livsbekræf-tende indhold, som landets politi-kere, såvel rødfisk som blåmuslin-ger, med stadige nedskæringer i ti-metal har så travlt med at jage ud af børnelivet til fordel for enfoldig kommerciel konkurrencetænk-ning og jagten på at blive verdens bedste nedskæringsskole.

FOR ALLE SANSERForældrenes hyldest til Billedsko-len var ikke til at misforstå. På et ti meter langt bord stod en overdå-dig flod af fade med vandbakkel-ser og andre hjemmebagte kager som deres bidrag til sanserne, sko-len og denne festdag.

Ud over vandværkerne var der små tegnefilm, keramiske både til at krydse havene, ophængning af streger fra tegneserie- og croquis-holdene og arbejdende værksteder for de yngste, så de ældre fik ro til at se den stilfulde ophængning på alle vægge.

VAND BØLGER SOM FØLELSER– Vi består alle af vand, vand hol-der os i live, vi skal værne om van-det, vi skal passe på vandmiljøet, vi er omgivet af vand, og her i Kø-benhavn ser vi vand på alle sider, uanset i hvilken retning vi retter blikket, sagde Billedskolens leder, Eva Ring, ved sin velkomst og be-grundede emnet som en inspire-rende kunstnerisk udfordring:

– Vand kan være truende, far-ligt, mørkt og uendelig dybt, må-ske med monstrre der forfølger os i drømme. Vand forandrer sig og bølger som sindsstemninger og følelser, sagde Eva Ring og glæde-de sig over, at opfyldt havbund under Brune Kødby har skabt grundlag for Billedskolens trods alt rummelige Tvillingehal. To små personer står til havs i egen båd af keramik, god rejse, held og lykke.

Drama under havets overflade på lærred – rovfisk jager skræmt søko.


Det var en helt anden Tivoli-tur end den sammen med

mor og far. 5.x fra Bellahøj Skole tilbragte en dag i Tivoli for at af-prøve de mange kørende forlystel-ser med fokus på oplevelse og teo-ri, hvad angår naturkræfterne.

– Det er vildt kedeligt at køre i Galejerne med bind for øjnene og ørepropper, for man kører jo bare rundt og rundt og op og ned hele

tiden, og man kan slet ikke se eller høre, hvordan de andre fra klassen skriger, siger en af eleverne fra 5.x.

Lærerne Jorun Sørgaard og Su-ne Aamand prøvede selv turen, og de gav eleverne ret, det var helt anderledes kedeligt, når syns- og høresansen blev sat ud af spil.

Det skal jo ikke være kedeligt at tage på tur med skolen i Tivoli, derfor var der mange andre natur-

faglige aktiviteter for eleverne i perioden 9.-19. maj. Der var fokus på, hvordan man bruger sine an-dre sanser, når der er lukket af for syn og hørelse. En tur i Dæmonen med bind for øjnene, var helt an-derledes vild end Galejerne, for her kunne man tydeligt mærke ac-celeration og tyngdekraft.

PANTOMIME OG OPGAVERAlle skoler i hovedstadsområdet fik for nogle måneder siden tilbudt Tivoli-entré og turpas for 50 kro-ner pr. elev. Det tilbud havde knap 10.000 elever taget imod, og de 26 elever fra Bellahøj Skole syntes alle, at det var vildt fedt med en dag væk fra skolen, selv om reg-nen øsede ned hele formiddagen.

Tivoli havde udarbejdet opgave-ark til de naturfaglige aktiviteter, og en enkelt opgave om dramati-ske udtryk i Pantomimeteatret havde også sneget sig ind.

Efter en kaotisk entré med mas og skub fra de mange andre for-ventningsfulde fremmødte, som ventede i en kø langt ned ad Ves-terbrogade, fik hver elev et turpas- stempel på hånden og udleveret en pose med maske og øreprop-per. 5.x samledes til forestillingen ved Pantomimeteatret. Som ind-ledning blev der fra scenen forkla-ret om de dramatiske udtryk i pan-tomime, hvorefter Pjerrot, Colum-bine og Harlekin dansede en lille forestilling. De skulle blandt andet med ord beskrive, hvordan Co-lumbine kunne give Pjerrot be-sked om, at han måtte kysse hende på hånden.

TEKNIK OG SANSERLige over for Pantomimeteatret var opstillet tre nummererede luk-kede kasser med hver sit stykke af en træstamme indeni. Eleverne skulle ved hjælp af følesansen mær-

NATURFAGLIGE DAGE I TIVOLI Op mod 10.000 elever i 4.-6. klasse har i løbet af maj måned været i Tivoli til natur/teknik dage – blandt dem havde 5.x fra Bellahøj Skole meldt sig til sjov læring.

TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

Eleverne fra Bellahøj Skole så Pjerrot, Columbine og Harlekin danse, og der var dansefaglig information om pantomimens dramatiske udtryk.

ke stammen, men de kunne ikke se den. Opgaven gik ud på at finde frem til, hvor i Tivoli de tre for-skellige træer groede og hvilken træsort det var.

For at give de besøgende en for-nemmelse af hvordan afstand og hastighed hænger sammen, var der i Akvariet, Linie 8, Nautilus og Veteranbilerne lavet afmærknin-ger, der viste de samme afstande på 5 meter.

Eleverne skulle med deres stop-ur i mobiltelefonen tage tid på, hvor lang tid det tog at bevæge sig over den afmærkede afstand. De skulle fx måle hastigheden på en haj og en guldmakrel i akvariet og finde ud af, hvor hurtigt de bevæ-gede sig i forhold til hinanden, og de kørende forlystelser som spor-vognen Linie 8 eller veteranbiler-ne. Der var god vejledning i opga-vearkene, der viste, hvordan ob-servationerne blev regnet om til kilometer i timen.

Lugtesansen blev sat på prøve, da eleverne skulle lugte til tre for-skellige blomsterbuketter skjult i hver sin kasse, og ud fra duften skulle de bestemme blomsterne. Desværre blev den del af aktivite-terne delvis ødelagt af den megen regn.

Den eneste sans, Tivoli ikke havde konkrete bud på i opgavear-kene, var smagssansen. Arrangø-rerne forventede muligvis, at en Tivoli-tur også indebærer en stor is, candyfloss eller en medbragt madpakke.

DÆMONISKE OPLEVELSERLærerne havde i dagene inden Ti-voli-turen inddelt eleverne i grup-per, og hver gruppe var udstyret med mindst en mobiltelefon, så både lærere og elever kunne finde hinanden. Det viste sig hurtigt at blive nyttigt, for mens en elev var

DE FAGLIGE DAGEskal skærpe appetitten til de naturvidenskabelige fag ved hjælp af sanser, målinger og beregninger. Alle opgaver lever op til fæl-les mål for folkeskolen. I september er der naturfag-lige dage for elever i 7.-9. klasse. Det koster 50 kroner pr. elev/lærer. Tilmelding og betaling via nettet. Link til opgaver: http://tivoli.dk/composite-8607.htm

Natur/teknik-lærer Sune Aamand og klasselærer Jorun Sørgaard synes, det er vildt kedeligt i Galejerne med bind for øjnene og ørepropper.

på toilettet, var de andre i gruppen gået videre, og pludselig følte han sig som Palle alene i verden.

Lærerne kunne dog bekræfte, at eleverne i klassen er rigtig gode til at passe på hinanden. Derfor fik de lang snor, for aftaler om fælles mødetid og -sted blev altid over-holdt.

Senere mødtes alle igen ved Plænen, og efter et foreløbigt tjek af de løste opgaver, kunne grup-perne gå rundt på egen hånd og løse de resterende.

Lærerne havde inden turen for-klaret eleverne, at nogle kørende forlystelser ville være grænseover-skridende, når man ikke kunne se eller høre, så det var ok at blive nede på jorden og få de andre i gruppen til at dele oplevelsen og hjælpe med at løse opgaverne.

Det benyttede nogle enkelte ele-ver sig af, for den vilde Dæmon var for eksempel lidt for halsbræk-kende en oplevelse med eller uden bind for øjnene.

OPSAMLING I KLASSENElevernes turpas udløb kl. 15, og alle 26 kunne sammen med lærer-ne tage bussen tilbage til Bellahøj. Næste dag var der opsamling og efterbehandling af de løste opga-ver.



NY SKOLEI SYDHAVNENDet første spadestik og startskud til byggeriet af en ny tresporet skole i Sydhavnen blev taget i sidste uge. De første elever ventes at rykke ind i 2012. Vand, kanaler, naturfag, produktionskøkken og bydelscentrum er overskrifter for den nye skole.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Overborgmester Frank Jensen måtte tage mere end ét spadestik, for børne- og ungdomsborgmester Anne Vang kunne ikke trykke på spaden med fo-den på grund af efterveer fra den foregående dags marathonløb, og kul-tur- og fritidsborgmester Pia Allerslev havde fået stiletterne på til dagens opgave i pløjemarken.

Vand bliver et hovedtema for den skole, der nu skal opfø-

res på Teglholmen i Sydhavnen. Fra én side vil bygningen tage sig ud som et skib, og fra udearealet med legeplads vil en bred trappe føre ned til kajen, hvor mindre

fartøjer og kajakker kan lægge til, når en kanal føres ind langs sko-len.

Skolen vil derved blive en natur-lig del af hele området, der gen-nem de senere års mange bolig-byggerier på Tegl- og Sluseholmen

har fået karakter af kanalby. Sam-tidig etableres en grøn landskabe-lig kile, der skal være rekreativt møde- og aktivitetssted for kvarte-rets beboere.

CENTRUM I BYDELENPå den ene side skal skolen åbne sig til det omgivende miljø og gøre brug af de inspirerende faciliteter for undervisning, som vandmiljø-et rummer, og på den anden skal skolen som centrum i bydelen in-vitere beboerne indenfor. Derfor er de lokaler, der oftest anvendes af folk udefra, placeret i skolen stueetage.

Det gælder faglokaler, ’værftet’ der er en del af det praktisk-æste-tiske værkstedsområde, kantine og køkken – skolen skal nemlig være madskole med produktionskøk-ken til glæde for de forventede 840 elever og medarbejderne, som den er projekteret til.

HVERT TRIN SIN ETAGESkolebygningen opføres i fem eta-ger med kapacitet til tre spor. Stue-etagen med faglokalerne rummer også indgangsfaciliteter, skoletorv, produktionskøkken og kantine.

På første sal placeres admini-strationen, pædagogisk center og sundhedsklinik. Desuden bliver der indrettet særligt gode forhold til medarbejderne i rummelige lo-kaler med mødefaciliteter, arbejds-område og garderobe – ud fra fi-losofien at medarbejdernes trivsel er en forudsætning for gode resul-tater. På anden sal får indskolin-gen til huse, på tredje sal mellem-trinnet og på fjerde udskolingens 7.-9. klasse.

Desuden bliver der store op-holdsarealer på de forskudte tag-flader med mulighed for boldspil. De øverste niveauer udlægges som tagterrasser for henholdsvis mel-


Her for enden af den røde løber, på det ryddede stykke land, der tidligere har været flittigt brugt til optagelser af scener til Olsenbande-film, skal den ny skole i Sydhavnen opføres. Planen er, at den skal tage imod de første elever i 2012. Dens 0. klasse er allerede startet, den har indtil videre til huse på Bavnehøj Skole.

lemtrin og udskoling. Ved siden af skolen projekteres et børne- og idrætshus.

For fem år siden blev projektet for skolen i Sydhavnen præsente-ret første gang, men usikkerhed om befolkningsudviklingen gjor-de, at det blev stillet i bero. I for-hold til den første plan, der sigte-de på en tosporet skole, er der i dag tale om en tresporet. Og mens elevområderne i projektet fra 2006 skulle være åbne zoner med for-skellige og variable lokalestørrelser og flytbare lokaleadskillelser, er der i det nye projekt tale om større regulære rum afgrænset med faste vægge. Det ser ud som om, erfa-ringerne fra overbygningsskolen HGO er slået igennem.

ÅBEN OG INVITERENDEDer var feststemning på pladsen forrige mandag, da byggestarten blev skudt i gang, og de første spa-destik blev taget. Skolens første elever, 0.u, der pt. har til huse på Bavnehøj Skole mødte frem i det til lejligheden opstillede telt og sang tre sange til ære for deres kommende skolebygning.

Overborgmester Frank Jensen så skoleprojektet som et hånd-gribeligt udtryk for, at København bliver mere og mere populær at slå sig ned i:

– Stadigt flere bosætter sig i by-en og bliver her, også når de bliver en børnerig familie. Det er ikke som tidligere, at familierne flytte-de ud til en omegnskommune el-

ler provinsen og så pendlede ind til byen. Det skal vi sikre, at byen kan rumme og leve op til. Noget af det allervigtigste, man som po-litiker må sørge for er, at der er skoler til alle børn.

Frank Jensen sagde, at der bliver et par tusinde flere københavnere hver måned, og det stiller store krav til byens kommunale service. Det er skolen i Sydhavnen et ek-sempel på, og det er også vigtigt at integrere de nye skoler og byom-råder i en større sammenhæng som en del af København.

Overborgmesteren havde stor ros til arkitektfirmaet JJW, fordi det var lykkedes at skabe en åben og inviterende bygning, selv om den i sagens natur er meget stor.


Skolen i Sydhavnen åbner sig med en bred trappe ned til vandet i den kanal, der skal anlægges langs udearealernes bredder.

– Det at tænke skolen ind i det område, den skal ligge i, det mari-time område i Sydhavnen, og de fantastiske fortællinger der knytter sig til den gamle bydels rolle, rum-mer bygningen udmærket, sagde Frank Jensen, og han glædede sig til at se byggeriets fremskriden fra vandsiden, når han padler forbi i sin kajak.

Endelig sendte overborgmeste-ren en hilsen til alle de gamle sko-ler, der ikke tager sig helt så ele-gant ud som modellen af Sydhavns-skolen:

– Vi kan også glæde os over, at der bliver sat flere og flere penge af til at renovere alle de andre sko-ler, så de nye skoler ikke kommer til at stå og råbe som kontrast til de gamle. Det skal vi nok være med til, lovede han.

PROFIL TIL ALLE SKOLERBørne- og ungdomsborgmester Anne Vang var tydeligt gangbe-sværet, men det skyldtes ikke al-deren, men at hun havde deltaget i marathonløbet den foregående dag. Hun citerede Churchill’s ord:

’first we shape cities, then cities shape us’ – og så heri vigtigheden i at bygge gode skoler, fordi de præger de børn, der går i dem.

– De rammer vi lever i, har en kæmpestor betydning for, hvordan man har det, og hvad man gør. Det gælder i høj grad for skoler, fordi de præger de muligheder, børnene har for at udfolde sig og lære. Denne skole appellerer til åbenhed mod det omgivende lo-kalsamfund og inspirerer til at inddrage vandet, der kan bruges til læring og bevægelse – og så kan man også spille bold på taget.

Anne Vang understregede, at de tre skoler i Sydhavnen skal spille sammen og nok kunne noget for-skelligt. Der arbejdes i øjeblikket med forskellige profiler til alle skolerne, og den nye skole får en maritim og teknisk profil. Elle-bjerg står foran en stor renovering og Bavnehøj står også for tur.

TÆNKE I HELE BYDELEKultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, der er politisk chef for bygherren Københavns Ejendom-me, medgav, at man måske var kommet lidt sent i gang med den nye skole, men fremhævede vig-tigheden af at tænke i hele bydele,så bolig, skole, institution og fritid bliver noget, der hænger sammen for beboerne.

Endelig udtrykte den tidligere overborgmester Jens Kramer Mik-kelsen, nu direktør for By og Havn og dermed den til skolen hørende kanal, sin glæde ved at se det gamle kvarters fantastiske udvikling med omkring 5.000 af byens mest at-traktive boliger.

– Det ville ingen have troet for ti år siden. Og når beboerne er her, kommer også skolerne, insti-tutionerne og fritidsklubberne, sagde han.


HAR DU TALT MED DINE NYDANSKE FORÆLDREI DAG?

Hvad gør I for at vise interesse for nydanske forældres erfaringer og kompetencer? Har I spurgt, hvad forældrene forventer af skole-hjem-samarbejdet? Sådan lyder nogle af spørgsmålene i en ny gratis værktøjskasse, der vil vende lærernes kommunikation med nydanske forældre på hovedet.

På nogle skoler har vi hørt, hvordan man taler om nogle

familier på en bestemt måde. Vi vil gerne inspirere til at vende det hele lidt på hovedet og se alle for-ældre som en ressource i stedet for at se på nogle forældre som dem, der ikke passer ind.

Sådan sagde konsulent Line Holst Jensen til de omkring 170 skolele-dere og konsulenter fra hele lan-det, der var mødt op i festsalen på Odense Rådhus til en konference ’Skoleledelse og skole-hjem-sam-arbejde’.

Konsulenterne Line Holst Jen-sen og Mette Wybrandt har i sam-

arbejde med 10 skoler udviklet In-tegrationsministeriets fem nye værktøjskasser, der indeholder konkrete metoder til at planlægge og gennemføre forældremøder, skole-hjem-samtaler, hjemmebe-søg og teammøder.

På konferencen opfordrede de skolelederne til at starte en proces, der skal nytænke samarbejdet med forældrene ved at fokusere på en anerkendende tilgang til dem.

– Der er konkret materiale til en tre-måneders proces, hvor skolen får revideret sit syn på skole-hjem-samarbejdet og får lagt en plan for, hvordan det bliver ført ud i li-

vet, forklarede Mette Wybrandt, da de fremmødte skoleledere fik udleveret værktøjskassen i et ring-bind.

FÆRDIGPAKKET FORÆLDRE-SAMARBEJDEDe to konsulenter har gjort deres for at få projektet gjort spiseligt og forholdsvis let at sluge for skolele-dere og lærere i en travl hverdag.

Værktøjskasserne er udført som en færdig måltidspakke med ud-førlig opskrift og de relevante in-gredienser udmålt og afvejet. I mapperne er der både kalender for processen, plan for hvert en-kelt møde fra minut til minut, spørgsmål der skal tages stilling til, oplæg til gruppeøvelser på far-vede kort, notesark, der kan ko-pieres til deltagerne og forslag til, hvordan stole og borde skal opstil-les på et forældremøde.

Der er endda vedlagt en usb-nøgle med et powerpoint-show til hvert enkelt møde med alt fra dagsorden til argumenter for vig-tigheden af at forbedre samarbej-det med den voksende gruppe af nydanske forældre.

– Man kan i princippet stille sig op uforberedt og læse op fra map-pen, men man kan også plukke noget ud og tilpasse materialet til sin egen virkelighed, forklarede Mette Wybrandt.

ANERKENDENDE SPØRGSMÅLDe to konsulenter bag værktøjs-kasserne har kigget dybt i blandt andet den norske professor, Tho-mas Nordahls undersøgelser og teorier, der fokuserer på en aner-kendende tilgang til forældre og elever.

Det gennemsyrer hele processen fra skolelederens oplæg i power-point til de færdigformulerede spørgsmål, som lærerne kan stille

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

FORÆLDRESAMARBE JDE

–


forældrene under et hjemmebe-søg.

– Spørger du forældrene om, hvorfor deres barn aldrig laver si-ne lektier, får du nok forklaringer og undskyldninger som resultat. Men spørger du om, hvad der er sjovt og rart ved lektiesituationen, eller hvordan de som forældre kan medvirke til at gøre det sjovt og rart, får du formentlig et mere fremadrettet svar, som involverer forældrene aktivt, står der blandt andet.

Lærerne opfordres til at tænke over, hvad de selv gør for at ind-drage de nydanske forældre i deres barns læringsproces. Giver de dem for eksempel opgaver, de skal løse sammen med barnet? Eller forslag til spil, de kan spille med deres barn?

VIDERE END GLEMT TØJPå konferencen i Odense var der ingen skoleledere eller andre re-præsentanter fra skoler i Køben-havns Kommune. Der er heller in-gen københavnske skoler blandt de 24 indsatsskoler, der har meldt sig til at afprøve værktøjskasserne.

En af de skoler, der har taget imod muligheden for en fornyelse af skole-hjem-samarbejdet er Frøs-lev-Padborg-Skole, som var invite-ret til at fortælle om deres erfarin-ger.

– Forældresamarbejdet trængte i forvejen til at blive fornyet, så det var en kærkommen mulighed. Da vi fremlagde værktøjskassen for skolebestyrelsens medlemmer, var der også stor begejstring.

– Tidligere fik forældrene ikke meget at sige. Til møderne fik de

typisk at vide, hvor mange gange deres barn har forsømt og fik en påmindelse om, at de skal huske idrætstøjet eller lignende.

– Læreren har en masse infor-mationer, så det kan være svært for forældrene at komme på ba-nen, hvis de gerne vil tale om no-get, fortalte skoleleder Annalise Larsen.

Frøslev-Padborg Skole er nu i gang med processen, som den be-skrives i værktøjskassens tidsplan, men har besluttet at give sig tid til at inddrage nydanske forældre med anden kulturel baggrund i skolebestyrelsen. Det fik de plud-selig øje på manglede.

Netop et nyt blik på egen prak-sis var et af formålene med konfe-rencen og værktøjskassen. Det op-levede viceskoleleder Ellen Randi

Integrationsministeriets fem nye værktøjskasser kan forny forældresamarbejdet. De indeholder konkrete meto-der til at planlægge og gennemføre forældremøder, skole-hjem-samtaler, hjemmebesøg og teammøder.

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E


Larsen fra Tårnborg Skole i Slagel-se også at have fået i løbet af dagen.

– Jeg synes, jeg har fået nogle nye briller på, så vi kan se vores forældresamarbejde i et andet lys. For eksempel blev jeg inspireret af, at man godt kan inddrage elever-ne mere i skole-hjemsamarbejdet i stedet for kun at spørge dem, hvil-ken type fodboldmål, de vil have.

– Vi har ikke tid til en stor pro-ces lige nu, men måske kan værk-tøjskassen gøre det lidt lettere at komme i gang og ruske op i nogle ting, som vi bare gør, fordi det plejer vi at gøre, siger hun.

Værktøjskasserne kan bestilles mod betaling af porto eller down-

loades gratis på www.nyidanmark.dk

DE FEM VÆRKTØJSKASSERDet er cand.scient.pol. Mette Wy-brandt fra konsulentfirmaet Amondo der, sammen med cand.scient. Line Holst Jensen fra kon-sulentfirmaet Azena, har udarbej-det værktøjskasserne.

Begge har specialiseret sig i fol-keskolen og har i forbindelse med projektet lavet omfattende re-search og trukket på adskillige vi-denskabelige undersøgelser og rapporter.

Derudover har ti skoler været involverede som sparringspartne-re undervejs.

VÆRKTØJSKASSEN TEAMMØDET leder teamet igennem en proces, hvor lærerne taler om skole-hjem-samarbejdet med tosproge-de forældre. Processen sætter fo-kus på, hvordan lærerne kan gøre forældrene til medspillere og ind-drage dem aktivt i deres børns læringsproces.

VÆRKTØJSKASSEN FORÆLDREMØDETguider læreren igennem planlæg-ningen af forældremøder, hvor alle forældrene inddrages aktivt fra mødets start gennem dialog og aktiviteter. Værktøjskassen in-deholder aktivitetskort med for-slag til konkrete aktiviteter, som skal fremme dialog og aktiv ind-dragelse af forældrene på foræl-dremødet.

VÆRKTØJSKASSEN SKOLE-HJEM SAM-TALEN OG HJEMMEBESØGET viser lærerne, hvordan de i sam-talen kan gøre forældrene til

medspillere, bringe deres kompe-tencer i spil og formulere udvik-lingsmål for eleven sammen med dem. Værktøjskassen indeholder en række konkrete forslag og re-fleksionsøvelser.

VÆRKTØJSKASSEN SKOLELEDELSEN kan bruges til at planlægge og gennemføre en dialogproces, hvor der stilles skarpt på skole-hjem-samarbejdet. Det er skole-lederen, der skal tage initiativet til dialogprocessen, der består af en række møder med medarbej-der, bestyrelse og elevråd.

VÆRKTØJSKASSEN FORÆLDRE-DIDAKTIKguider læreren igennem nogle generelle overvejelser i forhold til forældredidaktik, altså det at ska-be læringssituationer i og uden for skoletiden, hvor forældrene kan bidrage aktivt til barnets læ-ring.

FEM VÆRKTØJSKASSER

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENNy skoledirektørViceskoledirektør Kresten Thom-sen Jensen er udnævnt til skole-direktør fra 1. august. Den nye skoledirektør er en overordentlig alsidig orienteret skolemand, psy-kolog og administrator. Målbe-vidst arbejde på disse felter har ført ham frem til chefstolen og undervejs har han været: vikar, kommunelærer, skolepsykolog, viceskoleinspektør, skoleinspek-tør og viceskoledirektør, og har også fået tid til en magisterkon-ferens, forenings- og skribent-virksomhed samt politisk arbej-de.KK, nr. 19, juni 1961

FOR 25 ÅR SIDENDataværkstederFaginspektør Tage Høyer Han-sen fortæller, at mange skoler har 4-6 datamaskiner placeret i et lokale, hvori der primært drives datalæreundervisning. ”Ved at betragte lokalet som et værksted kan der sikkert opnås en større benyttelse. I vor råd-givning til skolerne siger vi, at datalokalet bør placeres så tæt på skolebiblioteket som muligt. Eleverne er vant til at bruge biblioteket som ”informations-bank” og datamaskinerne vil på længere sigt være en del af den-ne virksomhed.”KK, nr. 17, juni 1986


Mange af vores elever fra specialklasserækkerne

faldt mellem to stole og risikerede derfor at falde helt ud, og så er det svært og ressourcekrævende at samle dem op igen, siger lærer Morten Leer, projektleder af er-

hvervsklasseforsøget Kaboom, N-rækken på Kildevældsskolen, og han fortsætter:

– Vi oplevede, at det var en me-get svær overgang – og vi ville alle så gerne kunne lette denne over-gang. Jeg tror, at for flere af dren-

gene kan en almindelig skoledag føles temmelig lang med den un-dervisning, man almindeligvis har i klassen.

– Det at flytte undervisningen til det praktiske tror jeg gør, at de får en hel anden vinkel på, hvad det vil det sige at arbejde rent un-dervisningsmæssigt. De har skul-let kunne noget, for at gøre noget, fastslår Morten Leer.

IKKE NEMT MEN UMAGEN VÆRDSkal alle unge videre i en ungdoms-uddannelse, kræver det nytænk-ning i samarbejdet mellem folke-skolen og ungdomsuddannelserne – ikke mindst i forhold til elever med særlige indlæringsvanskelig-heder, og det kræver vilje til fælles forståelse og lyst at prøve nye veje i det pædagogiske arbejde.

Med etableringen af erhvervs-klasser er de første erfaringer gjort. Nemt har det ikke været, men det har været umagen værd, viser eva-lueringen af Erhvervsklasseforsø-get Kaboom i Københavns Kom-mune.

Et halvårligt forsøgssamarbejde mellem to af Københavns Kom-munens folkeskoler med special-tilbud og Københavns Tekniske Skole i Herlev er afsluttet, og man er pt. i gang med endnu et forløb, denne gang i samarbejde med Ho-tel og Restaurant Skolen, Valby.

Evalueringen peger entydigt på, at selve ideen med at kombinere særligt tilrettelagt skolegang med praktik på et rigtigt værksted og i et professionelt miljø viser sig at være holdbar. Det har også været afgørende, at de involverede parter har bevaret gå-på-modet og viljen til at finde løsninger undervejs, for der viste sig mange barrierer i for-hold til gældende lovgivning, øko-nomi og etablering af fælles forstå-else blandt de involverede.

De første erfaringer med erhvervsklasser for ikke-boglige unge viser, at det hjælper mange elever at kombinere skolegang med praktisk arbejde i et værk-sted på en erhvervsskole. Et vellykket forløb kræver grundig information fra hjemskolen og nøje forberedelse på erhvervsskolen.

AF BORIS ANDERSEN, PH.D STUD., EKSTERN EVALUATOR

ERHVERVSKLASSE-FORSØG

I de sidste 2 år er der overalt i landet gennemført forsøg med såkaldte ’Erhvervsklasser’. Arbej-det er sket med støtte fra Uddan-nelsesstyrelsen, der afsatte godt 12 mio. kr. til forsøgsprojekter. Baggrunden for arbejdet er et ønske om at afprøve nye veje i forsøget på at støtte de mange ikke-boglige elever i de ældste klasser i folkeskolen, der har brug for et særligt undervisningstil-bud, som kan fastholde deres motivation for fortsat læring og uddannelse.

Det er en gruppe elever, der of-te er skoletrætte og allerede har oplevet mange nederlag i deres skoleforløb.

Forsøgene er gennemført med baggrund i Folkeskolelovens mu-lighed for at tilrettelægge særlige undervisningstilbud for 8., 9. og 10. klasse med reduceret fagræk-ke med særlig vægt på dansk og matematik, kombineret med praktiske fag og praktisk arbejde, fx i form af brobygningsforløb og praktikophold i lokale virksom-heder.

FORSØG MED ERHVERVSKLASSER

–


DET, DER LYKKEDESCitatet ovenfor stammer fra et af de interview, der som led i evalue-ringen blev gennemført med for-ældre, elever og lærere. Det illu-strerer, at man med en kombinati-on af praktik og teori i et fremmed værkstedsmiljø på teknisk skole har fat i noget, der er al mulig grund til at forsætte med.

Eleverne har oplevet en ny me-ning med deres skolegang, og de har oplevet, at der trods alt også er uddannelsesmuligheder for dem.

Ud over kvaliteten af den fysiske og pædagogisk-metodiske afveks-ling, der var en del af forsøget, il-lustrerer citatet, at det har været et plus for alle eleverne (og deres for-ældre), at de har kunnet få noget fysisk med hjem, som de selv har lavet – et håndgribeligt link mel-

lem skolen og det derhjemme. Og-så glæden ved at få rigtigt arbejds-tøj fortjener at blive fremhævet.

I forhold til det samlede billede peger evalueringen på et udbytte i form af afklaring af uddannelses-retning, udvikling af personlige og sociale kompetencer samt for nogle udvikling af potentialer med hen-blik på at kunne klare sig i skolens almendel. Altså at flere elever bli-ver klar over, hvad de skal frem-over.

Der har imidlertid også været udfordringer, som andre, der skal i gang med lignende forsøg, kan ha-ve glæde at tænke på, inden de starter. Ud over et stort frafald gjaldt uklare gensidige forventnin-ger imellem underviserne, ligesom lovgivningen viste sig at indebære uhensigtsmæssige begrænsninger.

FAR TIL 15 ÅRIG DRENG EFTER ERHVERVSKLASSEFORSØGET:

”Mit barn kan rigtig godt lide Erhvervsklassen, han var meget glad. Han lavede en strandstol. Jeg synes, det er perfekt, det I gør, specielt for specialbørn. Jeg selv er arbejdsmand – jeg har andre børn, og jeg er glad for at få dem i uddannelse. Så bliver man altså glad som far, da dren-gen kom til mig og min kone og fortalte det”.

”Han kan godt lide det på sko-len, han føler sig som en rigtig mand med arbejdstøj og rigtige sikkerhedssko. Og så at han kan lave ting til sin far, en stol, et askebæger osv.”

Det er en balancegang, men evalueringen peger entydigt på, at selve ideen med at kombinere særligt tilrettelagt skolegang med praktik på et rigtigt værksted og i et professionelt miljø viser sig at være holdbar.

FOREBYGGELSE AF FRAFALD Den største udfordring viste sig at være et stort frafald blandt de til-meldte elever. At 40 procent af ele-verne, som det blev tilfældet, faldt fra, vil selvsagt ikke være tilfreds-stillende for en permanent ord-ning.

Som det væsentligste skal næv-nes, at man som udgangspunkt sikrer sig, at man har et tilstræk-keligt stort elevgrundlag, og at de pågældende elever faktisk i hen-hold til taxameterordningen vil være berettigede til at indgå i et erhvervsklasseforløb, som det, der tilbydes.

UNDERVISNINGENS INDHOLDProblemerne med det store frafald kan imidlertid også ses i sammen-hæng med de vanskeligheder, man havde rent indholdsmæssigt i star-ten. En lærer siger om de første undervisningsgange:

”Vi fik lavet nogle smadder go-

JESP

ER FA

STER

HOLT


de rammer og detaljerede og visu-elle instruktioner målrettet netop denne gruppe elever. Men da vi skulle i gang, tænkte jeg, at alt det vi sad og snakkede om, hvad skete der lige med det. Jeg følte altså, at pludselig stod jeg ret alene midt i det hele. Det var ligesom, da vi skulle i gang, så var der altså ikke det samme engagement, som der var lagt op til fra starten….”

At elevgruppen stiller ekstra store krav til det udarbejdede ma-teriale udtrykker en anden lærer:

”Det var svært at omsætte tan-kerne. Alt skal altså være visuelt. Selv om tankerne er gode nok fra starten, så falder eleverne fra, hvis de ikke kan se meningen.”

FORBEREDELSE VIGTIGMed tanke på at fastholde eleverne og undgå startsvanskeligheder pe-ger evalueringen på, at hjemskolen, der jo kender eleverne indgående, skal være meget omhyggelig i sin information om elevernes poten-tialer over for de tekniske skoler eller erhvervsvirksomheder for at

sikre sig, at undervisning og prak-tik afpasses optimalt.

De eksterne samarbejdspartnere skal være klar over, hvilke særlige pædagogiske udfordringer, de står overfor, inden de siger ja til at ind-gå i et fællesforløb.

Det er også vigtigt, at alt materi-ale, fx manualer og illustrationer, er udarbejdet på forhånd, så der ikke opstår uklarhed og forvirring i selve undervisningsforløbet med eleverne. Det samme gælder værk-tøj og andet, der skal bruges i un-dervisningen.

Endelig peges der på, at det med henblik på at etablere fælles forstå-else kan være en idé, at lærerne gensidigt besøger hinanden i un-dervisningssammenhænge fx ved, at lærerne fra den tekniske skole følger nogle undervisningsdage på hjemskolen og omvendt.

Konklusionen er, at allerede ved planlægningen skal man holde sig for øje, at timer brugt på den ind-ledende forventningsafstemning, senere hen kan vise sig at være gi-vet rigtig godt ud.

LÆRE AF ERFARINGERBelært af erfaringen om at det blev kompliceret og tidskrævende at holde sammen på de mange invol-verede samarbejdsparter, bør man være opmærksom at tilrettelægge samarbejdet så simpelt som mu-ligt.

I det konkrete tilfælde viste tre hjemskoler at være mere, end man kunne holde styr på. Hvis udvik-lingen af erhvervshold fremover inddrager endnu flere parter – fx flere erhvervsskoler og flere hjem-skoler for hver erhvervshold – skal man huske at afsætte de fornødne ressourcer til forankring, koordi-nering og løbende opfølgning. El-lers risikerer man, at tabe nogle af de involverede – også til skade for det samlede projekt.

Det skal nævnes, at der i anden del af erhvervsklasseforsøget ’Ka-boom’ på Hotel og Restaurant Sko-len nu i foråret pt. er 16 elever indskrevet, og der er endnu ikke noget frafald. Det tyder på, at der allerede er taget højde for de erfa-ringer første forløb gav i forhold til planlægning og udførsel.

GRUND TIL OPTIMISMEDet er en kæmpe udfordring at sikre, at alle unge forsætter i en ungdomsuddannelse. Vi må håbe, at indsatsen med at udvikle bedre og mere holdbare udslusningsmo-deller, er kommet for at blive til glæde for de unge, der ellers risi-kerer at blive tabt.

Med erhvervsklasseforsøget ’Ka-boom’ er der gjort positive erfarin-ger, der peger på, at man ved pæ-dagogisk nytænkning og vedhol-denhed kan finde farbare veje.

Første del af Erhvervsklasseforsø-get ’Kaboom’ er gennemført i pe-rioden august til december 2010 i et samarbejde mellem special-klasserækken på Kildevældsko-len, Heldagsskolen/Kirsebærha-vens Skole, specialklasserækken på Dyvekeskolen, Ungdoms- og Uddannelsesvejlederen ved de tre skoletilbud og Københavns Tek-niske Skole, Herlev.

Forsøget har omfattet 18 elever udvalgt fra skolernes specialklas-serækker. Mandag og fredag har de modtaget specielt tilrettelagt undervisning i dansk og matema-

tik på hjemskolen, mens de tirs-dag, onsdag og torsdag har fulgt et særligt tilrettelagt undervis-ningsforløb på Teknisk Skole.

Forløbet har omfattet mindre præsentationer i de gængse hånd-værksfag – elektriker, maler, mu-rer og tømrer, samt tværfaglige introkurser fx førstehjælp og stil-ladskursus.

Det har været et pædagogisk mål at forene den praktiske un-dervisning på Teknisk Skole med den teoretiske undervisning, der foregik på hjemskolen – så der blev optimal sammenhæng.

KØBENHAVNSKE SKOLER I ’KABOOM’


Bestil på www.gyldendal-uddannelse.dkeller på telefon 33 75 55 60

Religion nu – køb grundbogen og få ar-bejdsbogen gratis med. Tilbuddet gælder indtil 30. juni 2011. Så bestil sættet på www.gyldendal-uddannelse.dk

Religion nu 1Grundbog: kr. 149,-Arbejdsbog: kr. 50,-

Lærervejledning: kr. 514,-(Se de første tre temaer på religion.gyldendal.dk. Udkommer i juni)

i-bog basis: ca. kr. 298,-

TRÆNGER I OGSÅ TIL NYE BØGER?– SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK!

*Tilbuddet gælder ved køb af et klassesæt af grundbøger på minimum 15 stk.

Religion nu klæder eleverne på – både til livet og til faget.

Religion nu giver eleverne faglige begreber og analysered-skaber, som de skal bruge til at løse vedkommende opgaver.

Religion nu tilbyder læreren varierede undervisningsmetoder,religiøse tekster for børn, forslag til evaluering, perspektiverendeog sammenfattende arbejde.

Religion nu har en tydelig progression. Kapitlerne er strukture-rede efter fagets indholdsområder. Og aktiviteterne starter ielevernes verden, bevæger sig ind i en faglig verden og vendertilbage til elevernes verden, hvor den nye viden evalueres.

RELIGION NU– kristendomskundskab til 1. klasse

- veje til viden

GØ

REN

GOD HANDEL

72 · NATUR

RRenhed og religion

Vi vaskVi vasker hænderer hænder, før vi spiser

, før vi spiser

De kDe kongelige blivongelige bliver døbt

er døbt

Muslimer vas

Hinduer bader og beder

øbt

NATUR

Vand fra hellig kilde

Muslimer vaskMuslimer vasker sig før bøn

er sig før bøn

?

Hvad gør vandet?

!

Renhed

Vand frandVaVaV hellig dddldkikildekildekilde

?????????????????????????????????????????????????????????????????????

HHvHv dvavavad gøvavadd gøad gøøøgøøøad gøød gøHvvad gøddddd gøggøøøøgøøgøøvad gødddddd gøggøgggggøgøgøøøøøvad gødddddddd ggggøggøgøgøøøøøHHHvHvvavadaddaddd gddd gggggggøgøgøøøøgøøHHvad gøddadddddd gød ggggøgøøøøøvad gøHHvHHHvvaaaavaadvadadddddd gød ggggggøgøgøøøHHvvadaaadadaddddd ggggggøgøgøøgøøgøvad gøHHvvavaaaaadadadddddd d ggggøgøgøøøøøHHvvavaadadadadddddd vad ggggggggvvaaaadaddddd ggggHvvavaaadadddd ggggHvvavaaaaava ggHvvvHHHHHvvvHHHH

dndr var va dddddedvr var vaandeeer vandddddeder vannddddedeer vandnddddedeeeeanndndvandddedeeeevr vannnnnndddddeeeeer vandevvvannnnnndndnddddeeer vaannnnnnddeeeevvvvvaanannnnnndndddddedeeevvavvaanannnnndnddeeeeerrrrr vvvvanannnnnndrrr vrr vvvvvvaanannnnnndnddddrrr vvvvaannnnnrrrr vvarrr r vvaarrrr vvvvvrrrr

?t?t???tt?ttt?tt?t?t?tt?t?t?tttt?t?t?ttt?tt?tttttt?tt?ttttt?tttt

!!!!!!

ddhedhednhedR nhedRenhedRenhRenReReR

NYHEDi-bog til

iwb og pc

GRATIS!Køb grundbogen

og få arbejdsbogengratis med*

13186


GOD MADGIVER OVERSKUDEfter at heldagsskolen i Hillerødgade begyndte at tilbyde sund og lækker mad hver dag, har eleverne fået mere energi, og antallet af konflikter er faldet. Køkkentjansen er elevernes hjemkundskabsundervis-ning samlet på en uge om året. Skolens tidligere sundhedsplejerske modtog sidste år Det Gastronomiske Akademis æresdiplom for madpro-jektet.

Toastbrød med nutella, en pakke mariekiks eller slet in-

genting. Det var, hvad en stor del

af eleverne på Hillerødgades Skole tidligere fik med som madpakke. Efter at skolen sidste år fik indført

fælles madordning, står menuen i stedet på salat, hjemmebagt grov-pizza, fingergrønt og rugbrød.

– Børnenes spisevaner og hold-ninger til mad har ændret sig mar-kant. De er blevet mere bevidste om, hvad de spiser – også uden for skolen.

– Derudover er der blevet mere ro i klasserne, større koncentrati-on i timerne og færre konflikter i frikvartererne. Eleverne har helt klart fået mere overskud, siger Marika Jensen, der som skolens sundhedsplejerske satte gang i pro-jektet i 2004.

Skoleleder Merete Søgaard har fra starten støttet ideen og syntes, det passede rigtig godt sammen med tankerne om en heldagsskole, da det kom på tale.

– At få sund mad i løbet af da-gen er basalt for at udvikle sig. Hvis man ikke får ordentlig mad, påvirker det elevernes evne til at koncentrere sig være i stand til at lære, indgå i relationer og omgås andre, siger hun.

EKSTRA BEHOV FOR SUND-HEDSFOKUSDe 230 elever, der går på Hillerød-gades Skole, kommer stort set alle fra enten Lundtoftegade eller Mjøl-nerparken og er socialt og økono-misk dårligt stillede.

Det er Københavns fattigste skole, når man måler på elevernes økonomiske baggrund. Det bety-der også, at en stor del af foræl-drene ikke har viden eller over-skud til at sørge for, at deres børn får sund mad.

Mange af eleverne dukkede der-for op uden at have fået morgen-mad og uden madpakke, mens an-dre levede af shawarma og pom-fritter. Skolen har tidligere prøvet sig med forskellige initiativer og havde dialog med forældrene, men

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

Humøret og motivationen bliver højere, når eleverne selv er med til at be-stemme menuen og de forstår, hvad retterne består af.


det var svært for familierne at hol-de fast i ændringerne, fortæller Marika.

– Fokus på sundhed går godt i spænd med heldagsskoletanken og vores elevgruppe. Vi er der for at kunne give vores elever nogle tilbud, der gør, at de kan komme på linje med andre unge, når de går ud af skolen. Her er der et større behov for, at vi tager os af deres udvikling – også når det gælder bevægelse og ernæring, si-ger Merete Søgaard.

MEDBESTEMMELSE OG HAND-LEMULIGHEDERUdover at eleverne nu hver dag får billig, sund og økologisk mad, så er der også meget læring i mad-projektet.

– Maden skal ikke bare være noget, vi pådutter dem. De skal selv deltage og lære at forholde sig til måltider. Hvor køber man ind, hvad koster det, hvad er sundt, og hvorfor skal vi spise sundt?

– Ofte relaterer man vigtighe-den af sund mad til overvægtspro-blemer, men sundhed og mad er mere end det– for eksempel hvor-dan man spiser sammen, siger sundhedsplejerske Marika Jensen.

Derudover øver eleverne også en række andre færdigheder i køkkenet. Når dagens mad er la-vet, mødes madholdet og har teo-ri.

De evaluerer dagen og planlæg-ger den næste. Der bliver læst op-skrifter og regnet på, hvor mange grønsager, kød og mel, der skal bruges. Under arbejdet lærer ele-verne også en masse nye ord og begreber, som de ikke kendte før.

Ordene sidder bedre fast, når de har grøntsagerne og redskaberne i hænderne. Også på et højere plan, mener Marika, at madlavningen lærer eleverne noget.

– Når man laver sund mad, så handler det også om at tage vare på sig selv og hinanden, siger hun.

Det har også været afgørende for Marika, at eleverne har været medbestemmende og selv spillet en central rolle i projektet. Alt er udviklet i samarbejde med dem.

Eleverne har for eksempel været med til at bestemme, hvordan kan-tinen skal indrettes og lavet al den kunst, der hænger på væggene.

– Det motiverer dem og øger ejerskabet til projektet, hvilket jeg er overbevist om giver en større effekt på sigt, siger Marika.

Eleverne er også selv med til at sammensætte ugens menu og fin-de på de opskrifter, som maden laves efter. Det er ofte med inspi-ration fra forskellige egnsretter fra elevernes hjem, som med hjælp fra kokkene og Marika gøres til fedtfattige og sunde retter med grøntsager og grovkorn.

Nogle af elevernes yndlingsret-ter går under navnene Ahmeds Farsbrød, Rosas Kødboller og Hil-lerødgades Samosa.

– Der er mange af forældrene, der kommer og spørger til op-skrifterne, når de hører om retter-ne fra deres børn. Vi har faktisk tænkt på at lave en kogebog, for-tæller Marika.

SOCIALISERING OG DANNELSE GENNEM MADI skolens nybyggede kantine er dagens andet madhold i gang med at sætte sig ved bordene. Eleverne snakker stille med hinanden, ræk-ker tallerkener og fade rundt til de andre ved bordet, men begynder først at spise, når læreren har sat sig. Sådan er reglerne.

– Det smager bare super godt, råber en dreng, da en af skolens kokke kommer ind med endnu et fad med små pizzaer.

En anden dreng bliver hevet med udenfor af en lærer, hvor han får en alvorlig snak i skolegården.

HILLERØDGADES SKOLEKøbenhavn har tre heldagssko-ler, henholdsvis Hillerødgade på Nørrebro, Klostervænget på Østerbro og Tingbjerg Heldags-skole.

Alle tre skoler har det til fæl-les, at de er placeret i områder præget af social polarisering med mange etniske minorite- ter og tidligere oplevede et fald i antallet af elever.

I 2007 startede BUF derfor en 5-årig forsøgsperiode med heldagsskoler, hvor man blandt andet lagde vægt på, at skolerne skulle have gratis fritidstilbud, sund skolemad og en integra- tion af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udvikling.

Hillerødgades Skole har især fokuseret på:• Mad og sundhed• Læseindsats• Natur/teknik

Sundhedsplejerske Marika Jensen (tv) og skoleleder Merete Søgaard.


sammen hæftet sig ved den gode relation mellem lærere og elever.

– Det er jeg utrolig glad for, for-di jeg mener, at det er helt grund-læggende for al udvikling og læ-ring, at børnene ser de voksne som troværdige og til at stole på, siger Merete.

Ofte kommer der også tidligere elever på besøg i kantinen, fordi de ved, at de her altid kan finde en voksen, som de kender, til at tale med. Nogle kommer, fordi de er løbet ind i problemer, mens andre bare vil sige hej eller fortælle, hvor godt det går dem.

NYE VANER FOR LÆRERNEI kantinen er der altid masser af lærere at tale med, for reglen er, at lærerne spiser sammen med deres klasse i spisefrikvarteret for at være med til at fremme en god kultur omkring bordet.

– Det kræver et særligt engage-ment af dem, fordi det er på be-kostning af den fælles pause, de før havde på lærerværelset. Det har været en kulturel omstilling,

MADORDNINGEN PÅ HILLERØDGADES SKOLE• Hver dag spiser alle børn og voksne sammen i kantinen.• Der er morgenmad fra kl. 7-8, kl. 9.30 er der frugt, midt på da-gen er der frokost i to hold og kl. 14.30 er der eftermiddags-frugt med brød.• Maden er tilberedt fra bunden af friske råvarer, hvoraf 85-90 procent er økologisk. Alt kød er halal-slagtet.• Alle børn fra 5.-8. klasse er ef-ter tur en uge i køkkenet, hvor de i grupper på 5-6 elever er med til at sammensætte menu-erne, købe ind og lave maden.• To professionelle kokke står i spidsen for den daglige produk-tion af maden, mens en hjem-kundskabslærer står for den fag-lige del af indholdet.• Køkkentjansen er elevernes hjemkundskabsundervisning samlet på en uge om året.• I køkkenet arbejder også to kvinder, der er ansat i jobtræ-ning i samarbejde med Jobcen-ter København.• 85-88 procent af skolens elever er tilmeldt madordningen, hvor forældrene betaler 180 kroner om måneden pr. barn og 140 kroner pr. barn, hvis man har flere end to børn på skolen.• Der er omkring 17 kr. om da-gen pr. barn, der skal dække alle måltider. Frokosten laves for 9 kroner i gennemsnit.• Madordningen har fungeret si-den efteråret 2008-• Hillerødgades Skole er en af de fem madskoler i Københavns Kommune, men var allerede i gang med konceptet fra heldags-skolens start.

En regel er nemlig, at der ikke må skældes ud i kantinen. Den er kon-fliktfri zone, forklarer Marika.

– Eleverne siger selv, at de føler sig dårligt tilpas, når der bliver råbt og skældt ud, og så mister de appetitten. Derfor har vi besluttet, at hvis der er konflikter, må vi tage dem med udenfor, siger hun.

– Er du dansker? spørger en pi-ge pludselig og tager en bid af sin gulerod.

– Det er jeg ikke. Jeg er muslim, siger hun uden at vente på svar.

Merete Søgaard, der spiser med eleverne i dag svarer, at man da sagtens både kan være dansker og muslim.

Ofte opstår der alle mulige dis-kussioner over maden, fortæller Merete. Det mener hun er med til at skabe gode relationer mellem lærerne og eleverne, fordi de kom-mer til at snakke sammen i en an-den sammenhæng end i klasserne.

– Vi har haft gæster fra forskel-lige lande som Spanien og Fin-land, der er kommet for at se på vores madprojekt. De har alle

Sundhed og mad er mere end et spørgsmål om råvarer, vægt og fedme – blandt andet madkultur og hvordan man spiser sammen.


men lærerne har selv været med til at foreslå ordningen, fordi de kan se, hvor stor en forskel det gør for eleverne. Så har de fundet an-dre tidspunkter og fora at mødes i, fortæller Merete Søgaard.

Det ny fokus på sundhed har også krævet af lærerne, at de har måttet sætte sig ind i et nyt områ-de og inddrage det i deres egne fag.

– Lærerne har været utrolig åb-

DET GASTRONOMISKE AKA-DEMIS ÆRESDIPLOMMarika Jensen, der er projektleder på hele madprojektet, fik i sidste år overrakt Det Gastro-nomiske akademis æresdiplom, som kokken Claus Meyer havde indstillet hende til. I indstillingen står der:

’Marika har på fornem vis stået i spidsen for udviklingen af en markant og nyskabende tilgang til sund skolemad på Hillerødgades Skole på ydre Nørrebro […]

Marika har været drivkraft i at gøre maden til en central del af skolens tankegang. Desuden formår man hver dag at leve op til egen målsætning om at ser- vere gode sunde økologiske mål-tider af meget høj kvalitet for næsten alle eleverne på skolen i det socialt belastede område.

Mest af alt har Marika kæm-pet for ideen om at sunde mad-vaner, madmod og en velfunge-rende måltidskultur handler om tryghed, tillid, handlemulighed og ejerskab, og at børnene derfor skal være aktive, anerkendte og medbestemmende deltagere i skolens madordning.’

ne og har godt turdet bevæge sig ud på gyngende grund, siger den stolte skoleleder.

Marika og Merete kalder det be-vidst for et madprojekt og ikke en madskole.

– Det er det, som virker lige nu, men det kan godt være, at det bli-ver noget andet på et senere tids-punkt. Når man kalder det et pro-jekt, signalerer det foranderlighed, siger Merete Søgaard.

Projektet har også udviklet sig hele tiden, og der er løbende ble-vet lavet om på normeringer, læng-den af frikvartererne, antallet af ansatte og meget andet i forløbet.

– Vi har fokuseret på det, der har virket. Ellers mister man gnis-ten. Vi har grinet af os selv mange gange, og så er vi gået videre, for-tæller Merete.

I øjeblikket er Marika i gang med at udvikle undervisningsma-teriale med fokus på viden og handling omkring sundhed, miljø og krop, så det i højere grad kan integreres i skolens øvrige fag som dansk, matematik, historie og na-tur/teknik.

– Hvis vi får nogle penge til det, så laver vi noget materiale, som andre også kan bruge. Ellers bliver det foreløbig bare til os selv, siger Marika. Det gælder i det hele taget om at tage tingene lidt som det kommer. Til andre skoler med tanker om at lave noget lignende, har Marika og Merete kun ét råd:

– Så bare spring ud i det, griner de.

Der er ansat to kokke i køkkenet, og eleverne hjælper på skift med madlavningen. Kokkene er med til at omsætte egnsretter fra elevernes hjem, så de bliver fedtfattige og be-står af sunde råvarer.


Se og lyt til disse100 børn – det I ser og hører, er meget

mere end summen af hver enkelt af dem.

Sådan indledte komponist og musiker Jakob Høgsbro koncerten i Amager Bio onsdag 4. maj.

Efter to intense dage med kor-workshop fyrede skolekorene fra Lergravsparkens Skole, Skolen ved Sundet og Højdevangens Skole et brag af en koncert af i Amager Bio.

Jakob Høgsbro ledte de 100 børn fra 2.-5. klasse med stor mu-sikalitet, rolig autoritet og tydelig kærlighed til både børnene og musikken, så det hårde arbejde med at få samlet de tre kors hjem-mearbejde til en musikalsk energi-udladning blev til en leg.

Bemærkninger som ’nu må I godt klappe jer selv på skulderen’ eller ’vend dig lige om til din side-kammerat og sig – hvor er det godt, du synger med i mit kor’ un-derstregede fællesskabets betyd-ning disse dage og for Jakob Høgs-bros tilgang til musikken i det hele taget.

Programmet var seks sange fra samlingen ’Ubetinget skrigepligt’ (musik: Jakob Høgsbro, tekst: Dorte Schou & Martin Gerup), der som omdrejningspunkt har hverdagen i familien.

Der var sangen om ’Min fars nye kæreste’, der dukker op med pizza og kalder ham for skat, spe-kulationerne på om den nye kære-ste nu kan holde far ud – og et

stort ønske om, at hun kan, fordi som sangen slutter, ’Jeg elsker min far’. Så var der sangen om famili-ens høje tempo, hvor – nok mest mor og far – løber ud og ind ad døren og vil ha’ svar på alt muligt, så man får lyst til at gemme sig på sit eget hemmelige sted og ’Bare være mig selv’.

TIL FAMILIEN OG MUSIKKENSangenes indhold og genremæssi-ge bredde og bandet bestående af professionelle musikere gav gen-klang i børnene og gjorde det mu-ligt for dem at give den max gas til koncerten, der blev en kærligheds-erklæring til familien og musik-ken.

Koncerten sluttede af med at publikum uden betænkeligheder hoppede med på ’Hip-hop-hurra’ – et godt bud på en anderledes fødselsdagssang.

På Amager-skolerne har der gennem de sidste ti år været tradi-tion for at lave fælles korarrange-menter af forskellig art. De sidste to år har disse projekter også fået økonomisk støtte fra lokalområdet (Børnekulturhus Ama’r og Ama-ger Øst Lokaludvalg) – en opbak-ning skolerne sætter meget stor pris på.

I skolekoret bliver det så tyde-ligt, at fællesskabets kraft er enorm. Derfor er det også vigtigt, at skolerne på trods af trange øko-nomiske tider stadig finder gode ressourcer til skolekoret. På Høj-devangens Skole er de gode res-sourcer helt sikkert en medvirken-de faktor til at ca. 10 procent af skolens ca. 650 elever – er med i skolekoret.

Eleverne og deres familier gik hjem lette i låget og med store smil på læberne efter en forry-gende afslutning på nogle dejlige dage.

Fællesskab og musikalsk engagement skabte en stor koncertoplevelse.

HVOR ER DET GODT DU SYNGER MED I MIT KOR!AF SINE THORNDAL • FOTO: BJØRN TVERSTED, HØJDEVANGENS SKOLE

–


STØTTE TIL VAN-SKELIGT STILLEDE

Kære Troels Lund

I dagbladet Politiken lørdag den 7. maj udtaler du, at du vil ind-

gå partnerskaber med skoler med mange vanskeligt stillede elever. Du er meget velkommen til at støtte de vanskeligst stillede elever i København. Jeg vil meget gerne indgå i et partnerskab mellem Un-dervisningsministeriet, Køben-havns kommune og fx Blågård Skole.

Så håber jeg også, at du vil være med til at løse de mest presseren-de spørgsmål og ikke bare komme med håndører her op til valgkam-pen. Du kan jo støtte de initiativer, som virker, og måske kunne du formå dine partifæller på Køben-havns Rådhus til at gøre det sam-me.

Vi har 3 udfordringer:Vi skal løfte de elever med de

dårligste resultater gennem en konkret målrettet indsats.

Vi skal skabe en bedre uddan-nelseskultur for mange elever i de ældste klasser, så de kan få udbytte af undervisningen og se resultater-ne af egen indsats. De skal blive nysgerrige og opbygge en kritisk tilgang til undervisningen og selv blive i stand til at tilegne sig mere og mere viden.

Vi skal ikke mindst sikre, at ele-ver, der ikke medbringer de store uddannelsesressourcer i skolen, kommer ind i bæredygtige klasser og stærke undervisningsmiljøer og ikke miljøer, hvor de svageste er i overtal, som nu på de udsatte folkeskoler.

DEBAT Det kræver, at den enkelte kom-mune får mulighed for at lave en fordelingspolitik, og det kræver, at det højt besungne frie skolevalg og privatskolernes ubetingede frihed til at vælge elever til og fra bliver begrænset.

Sker det vil mange flere elever få en meget bedre skolestart, og der vil blive meget større mulighed for, at elever kan komme med på ud-dannelsesvognen. Det er godt for den enkelte og nødvendigt for samfundet.

Men det vil du og dit parti jo ik-ke – og konsekvensen er, at syste-met i praksis fremmer en social og etniske opdeling af skoler, og at der i København må bruges rigtig mange ressourcer på at kompen-sere for dette.

GOD UDDANNELSESKULTURFolkeskolens skal blive bedre – især til de ældste elever, og det gælder både dem, der falder tilba-ge fagligt og mister gejsten, og de ressourcestærke elever, der mang-ler udfordringer.

De ressourcestærke familier må ikke vende folkeskolen ryggen og vælge privatskole. Der skal skabes en ny faglighed med en god ud-dannelseskultur hos alle elever. En uddannelseskultur

– hvor eleverne er klar til arbej-det, hvor det er tydeligt, hvad der forventes,

– hvor eleverne lærer at behand-le hinanden med respekt uanset baggrund,

– hvor skolen som institution udfordrer eleverne og giver dem anerkendelse og gå-på-mod.

DE VANSKELIGT STILLEDE ELEVERUndervisningsministeren vil lave partnerskab med fx Blågård Skole om de svageste elever. Det vil vi gerne. Blågård Skole og Køben-

havns kommune er i gang med en ny målrettet indsats over for de elever i de ældste klasser, som ikke klarer sig tilfredsstillende læse-mæssigt og ikke har en god ud-dannelseskultur. Vi kalder det ’In-tegrationsløft og talentudvikling’.

Det består i to hovedaktiviteter: • Eleverne får ekstra læseun-

dervisning om eftermiddagen i overskuelige kursusforløb, hvor fremgangen evalueres og bliver synlig.

• Eleverne får en mentor, der hjælper dem med at udvikle en god uddannelseskultur og støtter dem, der hvor det er svært – både med personlige forhold og kon-flikter, som den unge er involveret i. Mentorerne er ansatte på skolen eller folk fra lokalområdet, der kender til elevernes virkelighed.

Hr. undervisningsminister, kom og vær med – hellere i dag end i morgen.

Se videoklip på KLFTV !

Du finder KLF-video via KLF’s hjemmeside klf-net.dk eller direkte på klftv.dk

SYNGELYSTDR Børnekoret afholdt workshop på Ellebjerg Skole som optakt til Skolernes Sangdag. Eleverne blev ud-fordret med både fysiske og ind-dragende sang-former – re-portage påklftv.dk


SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F ’ S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPESTTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

KØBENHAVN SVIGTER IKKEKøbenhavn svigter ikke de van-skeligt stillede elever. S-SF flertal-let i København har fokus på de svageste elever. 10 år tilbage svig-tede København. Dengang lod vi skolemarkedet regere, og det ud-viklede nærmest apartheid-lignen-de forhold i nogle områder af byen.

Nu går det den rigtige vej forde-lingsmæssigt, og de tosprogede elever i København klarer sig bed-re, men det er ikke godt nok. Vo-res ambition er, at der ikke skal være forskel på et- og tosprogede elevers resultater, og at de svagest stillede elever også skal gennemfø-re en ungdomsuddannelse.

Klaus Mygind, skoleleder på Blå-gård Skole og medlem af Køben-havns Borgerrepræsentation for SF

Redaktionen har forelagt indlægget for undervisningsministeren, men har ikke modtaget et svar, red.

SONNENBERG

Tag på højskole i Harzeni Internationales Haus Sonnenbergwww.sonnenberg-international.dewww.dendanskesonnenbergkreds.dk

Formand Elsebeth Damgaard Schmidt, tlf. 74 45 05 76

NOTER

Lærerkalenderen 2011/2012DLF’s lærerkalender og KLF’s lille håndbog 2011/12 er udsendt til tjenestestederne i uge 21, hvor du kan få dem udleveret af din tillids-repræsentant. Pensionister og medlemmer uden fast tjenestested kan afhente deres eksemplar i KLF, Frydendalsvej


24, mandag - fredag kl. 10-14. Er du forhindret i dette, kan du ringe til KLF’s sekretariat ligeledes man-dag - fredag 10-14 og få et eksem-plar tilsendt.

Tjenestemændenes Låne-foreningÅrsrapport 2010Der har været et mindre fald i an-tallet af etablerede lån, men det samlede udlån har nu passeret 1,2 mia. kr., hvilket er rekord for Lå-neforeningen. Der er givet afslag på i alt 338 låneansøgninger, hvil-ket er en stigning på 100 afslag i forhold til 2009. Afslagene udgør ca 5,5% af de modtagne ansøgnin-ger.

Gennemsnitslånet udgør ca. 112.000 kr. Renteindtægterne er steget med ca. 2,7 mio. kr., men det samlede indtægt af udbytte og kursreguleringer udgør kun ca. 100.000 kr. mod 4,3 mio. kr. Fal-det skyldes indløsning af en tidli-gere indgået valutakontrakt.

Tjenestemændenes Lånefor-ening er fortsat et attraktivt tilbud til alle, der har behov for et billigt og hurtigt forbrugslån, og der er i realiteten ingen begrænsninger på lånets anvendelse. Det er dog vig-tigt, at låntageren oplyser formålet med lånet.

Oplysninger om lånebetingelser mv. på: www.tjlaan.dk

Sæt batterier på skemaetPraktiske opgaver, teori og et an-derledes undervisningsforløb er indholdet af en ny skolekampagne for 3.-6. klassetrin. elretur, der står bag kampagnen, håber, at kombi-nationen af lærerige opgaver i na-tur/teknik og matematik og et sjovt computerspil vil være med til at tiltrække så mange klasser som muligt.

I uge 37-39 går det løs. Eleverne

skal indsamle brugte batterier, lave deres egne og ikke mindst få for-ståelse for, hvorfor batterier er en vigtig ressource både i brug og ved genbrug. Hvor mange batterier er der i omløb i Danmark? Hvad kan de blive til, når de genanvendes? Og hvad sker der, hvis man sår karse i en bakke med et gammelt batteri? Det er bare nogle af de opgaver, der skal være med til at koble praktisk indsigt med teori.

”Vi skal have lært eleverne, at batterier skal indsamles og genan-vendes”, forklarer Peer Lund-Thomsen, direktør i elretur, der i år har valgt at afsætte midler til gavn for en god batteri-kultur blandt børn.

På www.batterikampagnen.dk findes et sæt matematik- og et sæt natur/teknikopgaver, der er tilpas-set trinmål i hhv. 3.-4. og 5.-6. klasse. Opgaverne lever op til det faglige indhold om batterier og kredsløb, ligesom der lægges vægt på den efterfølgende kommunika-tion om de opnåede resultater.

I uge 37-39 vil der være en obli-gatorisk multiple-choice opgave på hjemmesiden, som skal gen-nemføres, hvis klassen skal gøre sig håb om at vinde de gode præ-mier, der udloddes i forbindelse med kampagnen. Hovedpræmien er 2x15.000 kroner til hjælp til en lejrskoletur.

Passer kampagnen ikke ind i klassens plan for kampagneperio-den, kan opgaver og vejledning bruges på et andet tidspunkt.

Eleverne har desuden mulighed for selv at spille computerspillet ’remix dine batterier’. Spillet giver eleverne viden om batterier og ik-ke mindst returnering af brugte batterier. I forbindelse med ’remix dine batterier’ trækkes der lod om to præmier hver måned fra maj til og med oktober. Se mere på www.

remixdinebatterier.dk I Danmark sælges hvert år ca.

3.500 ton batterier til husholdnin-gerne. Materialer fra genanvendte batterier indgår bl.a. i nye jern- og metalprodukter. Kommunerne er ansvarlige for indsamling, mens det er producenterne, der er an-svarlige for at genanvende materi-alerne.

Få nyheder, opdateringer

og relevante informationer

fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231* Det koster normal

SMS-takst at tilmelde sig.

Herefter er det gratis.

Ønsker du at afmelde

dig SMS-tjenesten?

Send ’KLF STOP’ til 1231

Det koster normal SMS-takst

at afmelde sig tjenesten.

D E A D L I N E T I L K K 11

S I D S T E K K

F Ø R S O M M E R F E R I E N

D E R U D KO M M E R

15. J U N I

E R MA N DAG

6. J U N I K L . 14

KK’S MAIL: [email protected]


Natur, Teknik og Sundhed blev på opfordring fra Undervis-

ningsministeriet i 2010 samlet i et center med tilbud til undervisere, som gratis kan opkvalificere sig inden for deres fagområde. NTS-centeret er økonomisk støttet af Undervisningsministeriet i en fire årig periode, og målet er at sætte fokus på naturfag og tilbyde un-dervisere en faglig platform.

FAGLIGE NETVÆRKForleden afholdt NTS-centeret workshop i anledning af sin et års fødselsdag for 35 naturfagslærere, der fik lejlighed til at arbejde med

deres fag under kyndig vejledning af fagfolk fra blandt andet Medi-cinsk Museion, Tycho Brahe Pla-netarium, Statens Naturhistoriske Museum, Danmark Akvarium, DTU Fødevareinstituttet, Køben-havns Zoo og Teknisk Museum.

Der var mulighed for at få fing-rene i fårehjerter, bestemme sten og mineraler, fiske smådyr og kig-ge på mikroorganismer i pektin-skåle.

Projektmedarbejder Nina Kors-holm præsenterede NTS-centerets digitale platform NTSnet.dk, der i lighed med blandt andre EMU og Skolekom-konferencer tilbyder

fagligt samarbejde og færdige un-dervisningsforløb til naturfagene.

– Det er vores håb, at NTS-cen-teret vil få mange brugere, så un-dervisere kan hjælpe hinanden med faglige undervisningsforløb og deltage i NTS-centerets kurser.

NTS-centeret tilbyder blandt andet digitale områdekort, hvor regionens undervisningstilbud er plottet ind. Det er således muligt at få alle naturfaglige aktiviteter og besøgssteder oplistet for et udsnit af Danmark.

TIL GLÆDE FOR ELEVERNENaturfagslærer Karin Hamberg Rasmussen fra Amager Fælled Skole har afsat denne eftermiddag til at lære mere om arter og evolu-tion.

– Det er fint, at vi får lov til at røre ved dyrene og arbejde fysisk med tingene, da jeg på den måde

Didde Nordentoft Sannung har na-turfaglig kontakt med en snegle-skink, der som navnet antyder lever af snegle, men også regnorme falder i smag.FINGRENE I DYRENE

Det nationale center for undervisning i Natur, Teknik og Sundhed i hovedstaden fejrer 1 års fødselsdag med faglig workshop.

TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

Karin Hamberg Rasmussen, Amager Fælled Skole, er tilmeldt workshop om ’arter og evolution’ og har her fat med fingrene om en drabelig fisk.


får sat den teoretiske viden ind i en sammenhæng, som jeg kan bruge i min 4. klasse i natur/tek-nik.

– Og det er guld værd at kunne netværke med andre undervisere, siger Karin Rasmussen, mens hun er i nærkontakt med en drabelig fisk med meget store tænder. Ka-rin har iøvrigt valgt at deltage i NTS-workshoppen i sin fritid, så kurset koster ikke skolen hverken tid eller kursusafgift.

NATURFAG I 0. KLASSEDidde Nordentoft Sannung er bør-nehaveklasseleder på Utterslev Skole, og også hun bruger egen tid på kurset.

– Jeg fik øje på NTS-centerets workshop, fordi Utterslev Skole er naturfaglig profilskole, og jeg fik meget lyst til at deltage. Det er jo ikke kun mig, der får glæde af den-ne workshop, men også eleverne i min børnehaveklasser, siger Didde og lader den lille snegleskink van-dre fra sin arm over til Zoo-med-arbejderen.

NTS-centerets næste faglige work-shop er onsdag 31. august klokken 9.15-16 på Esrum Møllegård.

Tilmelding på www.nts-centeret.dk under arrangementer øverst på siden.

NTS-CENTERETwww.nts-centeret.dk (åbent for alle)www.NTSnet.dk (brug uni-login)

Workshops på NTS-centeretMad og mikroorganismerKroppenArter og evolutionJorden og universet

SENESTE 20 NUMRE AF KK PÅ NETTETNu kan du finde de seneste 20 numre af KK på nettet og bladre i dem i layoutet udgave med foto og tegninger på www.issuu.comSøg: KK Københavns Kommuneskole og bladene toner frem som på illu-strationen ovenfor.

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅWWW.ISSUU.COM

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDST Nr. 65 10/11 Høringssvar om integrationsindsats

Nr. 64 10/11 Aktivitetsoversigt 2011/2012

Nr. 63 10/11 Orientering om forhandlingerne om Budget 2012 i Børne- og

Ungdomsudvalget. Udvalgte fakta om de københavnske skolers

økonomi – april 2011

Nr. 62 10/11 Borgermøde 10. maj

Nr. 61 10/11 Orientering om invitation fra Børnehaveklasseforeningen

til ’En verden fuld af ord’

Nr. 60 10/11 Ny aftale om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i BUF

Endelig virksomhedsaftale marts 2011

Nr. 59 10/11 Invitation til konference - Tidlig indsats og tværfagligt samarbejde

Nr. 58 10/11 Danmarks Lærerforenings kurser 2. halvår 2011

Nr. 57 10/11 Fyraftensmøde om skoleudbygning og renovering

Nr. 56 10/11 Alternative ansættelser på skolerne – spørgeskema

Nr. 55 10/11 Stemmeprocent til afstemning om OK 2011

Nr. 54 10/11 Dagsorden til ordinært TR møde


PLYS i ISTANBUL

Peder Lykke Skolen var i april på studietur til Istanbul. Besø-

get indbefattede besøg på to folke-skoler og et møde med en gymna-sielærer, som på engelsk fortalte om Tyrkiets skolesystem fra bør-nehave til universitet og om Tyrki-ets interesse for at blive medlem af EU.

Mødet med lærere og elever var selvsagt det mest spændende. I Tyrkiet er der ligesom i Danmark to skolesystemer, det offentlige og det private. Privatskolerne koster omkring 40.000 kr. om året, hvil-ket nogenlunde svarer til en lærers løn. En lærer kan vælge at blive ansat i folkeskolen, hvilket betyder sikker ansættelse. I privatskolen er lønnen højere, klassekvotienten lavere, men med risiko for afske-digelse.

Alle elever går i uniform, og kvindelige medarbejdere må ikke gå med tørklæde. Hovedparten af lærerne går med hvide kitler for at beskytte deres eget tøj mod kridt,

men også for at markere forskel-len på lærer og elev.

På de to skoler undervises der både formiddag og eftermiddag. Lektionernes længde er som vores 45 minutter. I klasserne er der bå-de drenge og piger – og helt op til 40 elever. Der er ikke meget plads til gruppearbejde, eleverne sidder tæt, og selvfølgelig rejser de sig, når de bliver spurgt af læreren.

I de klasser, vi besøgte, var der god disciplin, men også masser af glimt i øjet mellem lærere og ele-ver. Vi oplevede, at der var en af-stand, men en afstand, der var pro-fessionel. På gangene var der gang-vagter, der sørgede for eventuelle gæster på skolen, men også hjalp elever og lærere fx med at hente papir. Eleverne sad to og to og så ud, som om de hyggede sig.

SYNLIG AUTORITETSkolelederens kontor var en ople-velse for sig. Mange danske ledere ville nok drømme om et sådant

kontor med lædermøbler og to kæmpestore fladskærme. Den ene viste konstant CNN’s pendant i Tyrkiet, den anden skiftede mel-lem kameraer på gange og i visse lokaler. Alt sammen for at styrke sikkerheden for eleverne, som det hed.

Også skolelederne udviste posi-tiv autoritet. Alle mandlige lærere går med jakkesæt og slips. Som hjælpere har skolen et antal da-mer, der kommer med te på sko-lens kontor og på lærerværelset. På lærerværelset er der to pc’ere til rådighed. Skolerne råder over et pc-lokale, og til næste år bliver der sat smartboards op i alle lokaler. I alle lokaler kikker Atatürk ned på eleverne, og det tyrkiske flag ses alle vegne.

DEBAT OM GOD SKOLESKIKKan vi lære af et sådan besøg, hvor kort det end var? Så absolut. Vi fik et kortvarigt, men godt ind-blik i en tyrkisk folkeskole og mød-te engagerede og dygtige lærere. Sjovt at tænke, at vi i de fleste til-fælde kunne være hoppet lige ind og fortsat undervisningen.

Peder Lykke Skolen har mange elever med tyrkisk baggrund. De fleste af os fik en debat om god skoleskik, da vi kom hjem og for-talte om vores tur. Som en ekstra sidegevinst var vores elever med tyrkisk baggrund meget stolte over og glade for, at vi havde besøgt deres land.

Peder Lykke Skolens to tyrkisk-talende lærere var på mange om-råder temmelig afgørende for vo-res tur til Istanbul. Der var mange døre, der skulle åbnes, telefonsam-taler frem og tilbage og ikke mindst breve, der skulle skrives. Herligt, at vi kunne trække på deres viden om landet.

TEKST OG FOTO: BJARNE ACKEY, PEDER LYKKE SKOLEN

Peder Lykke Skolens lærere rejste et par dage på studietur til Istanbul.

PLYS

FOTO


Møde 17. marts 2011DET ORDINÆRE TR-MØDE Der blev taget hul på dagsordenen til ordinært TR-møde 7. april.

Følgende punkter blev nævnt: Budget 2012, Læseprojektet, KLF’s kommunikation i fremtiden, For-manden orienterer om special-reformen, skoleplanlægning, fag-lighedsudvalg i 10. klasse, ekstrati-mer 2.-4. og 6. klasse, næste skole-års planlægning, forvaltnings-struktur, lønaftaler, undersøgelse af organisationsgraden, KLF’s kom-munikationsstrategi og arbejdstid.

LÆSEPROJEKTETUdkast til program for ’Læsekon-ference’ var udsendt. På baggrund af forvaltningens konference blev det besluttet ikke at arrangere en KLF-konference. Undersøgelsen fra Nationalt Vi-denscenter for Læsning ’Er der en læsevejleder på denne skole?’ fra februar i år var udsendt. Pædago-gisk og fagligt udvalg finder ho-vedpunkter, der kan indgå i bud-getdrøftelserne. Punktet genopta-ges.

BUF BUDGET 2012’Budget 2012 forudsætninger ogfinansieringsudfordringer’ fra BUU’s budgetseminar 3.-4. marts forelå. Der forelå ’Oplæg til KLF’s budgetgruppe’. Et af de konkrete forslag, at der skal spares 35 mio. kr. på skolerne i helårsvirkning ved, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid skal hæves i skoleåret 2012/13. Da dette spareforslag er et forhand-lingsanliggende med KLF, kan BUU ikke ensidigt vedtage forsla-get. Der har været holdt et par

sonderende møder desangående med forvaltningen, uden at der er opnået et egentligt forhandlingsre-sultat. KLF har naturligvis fortsat frem-hævet, at det er overordentlig van-skeligt at finde en så stor besparel-se på skolernes budgetter, og at forvaltningens oplæg og begrun-delser er yderst mangelfulde. For bedre at kunne dokumente-re begrænsningerne i de køben-havnske skolers økonomi har for-eningen udarbejdet et ark med udvalgte fakta. Der forelå et brev fra Kasper Jo-hansen om ’Underfinansiering af skolesammenlægningen på Ama-ger’. Punktet blev drøftet.

AMAGERSKOLERNEBestyrelsen havde modtaget pjece om ’Højdevangen High School’.Borgmester Anne Vang havde skrevet et brev om ’Underfinansie-ring af skolesammenlægninger på Amager’. Endelig læserbrevet i Po-litiken ’Vi blev hørt – kommunen gad bare ikke lytte’. Bestyrelsen ajourførte sig med situationen.

UDVALGSINDSTILLINGERIndstilling fra fagligt udvalg ’Ar-bejdsglæde og trivsel’ blev tiltrådt. Det drejer sig om social kapital, hvad er det? Hvilke fordele er der ved at arbejdspladserne arbejder med begreber som retfærdighed, samarbejde og tillid?

Kurset er en gentagelse af kurset i februar 2011, som der var kolos-sal interesse for.

SEKRETARIATET ORIENTERER Der blev orienteret om:• Procedurer ved underretning af TR om lønaftaler.• Løntjek på en skole hvor 37 læ- rere ud af 57 lærere havde fejl.• Bortvisningssag.

BESTYRELSESMØDEAF JAN MASLAK

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr

Så tag dem på ø-ferie på vores

egen ø Torø ved Assens på Fyn.

Du kan nå de to pragtboliger, der

ligger 100 meter fra vandet, på

to timers bilkørsel fra Køben-

havn, og så har I fred og ro for

alle pengene – 3.500 kroner/uge.

Se nærmere på herlighederne

på www.klf-net.dk og bestil hos

Kolonierne: 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØPÅ WWW.KLF-NET.DK

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

– klik på Artikelsøgning over

forsidebilledet.


Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne er ’de tre diamanter’ – også kaldet den sociale kapital – der

kendetegner den attraktive arbejdsplads. Det er es-sensen af arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kris-tensens studier af forholdene på en lang række for-skellige arbejdspladser.

Tidligere talte vi om ’de seks guldkorn’ – indflydelse, meningsfuldhed, forudsigelighed, støtte, belønning og passende krav – som nødvendige for at have et godt arbejde. Disse er stadig yderst vigtige. Men hvor guld-kornene beskriver det gode job, kendetegner de tre diamanter den gode arbejdsplads.

I disse økonomiske trængselstider synes jeg, det er nok så væsentligt at være opmærksom på. Vi skal fortsat ideligt argumentere for, hvorfor det er nødven-digt at give skolerne flere penge, men vi skal samtidig også have dagligdagen på skolen til at fungere bedst muligt.

I den seneste kommunale trivselsundersøgelse i Kø-benhavn er medtaget spørgsmål, der direkte kan give et billede af den sociale kapital på de enkelte skoler. Besvarelserne heraf viser, at der er meget, meget stor forskel, og at størrelsen entydigt er afhængig skolens leder.

En skoleleder, der viser tillid til sine medarbejdere, og som sætter retfærdige krav og lægger op til samar-bejde om løsning af konkrete problemer, er stærkt medvirkende til at skabe et arbejdsklima, hvor lærer-ne går glade på arbejde.

Det lyder indlysende, men er åbenbart vanskeligere for nogle at gennemføre end andre. Måske fordi le-derne befinder sig i et krydspres i forhold til en for-valtning, der først og fremmest (og nærmest som det eneste) kræver, at der er styr på økonomien.

Jeg vil derfor opfordre hver enkelt skoleleder til at

Der er gode perspektiver for skolen og grønne smileyer at hente, hvis lederen forstår at polere de tre diaman-ter – tillid, retfærdighed og samarbejdsevne.

NIEL

S-VI

LHEL

M SØ

E

reflektere over, hvordan den sociale kapital kan fast-holdes og forbedres netop på din skole. Jeg er sikker på, at det på ganske kort sigt både vil give en bedre undervisning og et fald i sygefraværet blandt alle medarbejdere.

STYRK DEN SOCIALE KAPITAL

AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. augustKK 13: 7. september/uge 36sidste frist: 26. augustKK 14: 21. september/uge 38sidste frist: 9. septemberKK 15: 5. oktober/uge 40sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43sidste frist: 14. oktoberKK 17: 9. november/uge45sidste frist: 28. oktoberKK 18: 23. november/uge 47sidste frist: 11. novemberKK 19: 7. december/uge49sidste frist: 25. november

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Matematik · 4.-9. klasse

Faglig læsning...

er grundlag for tilegnelse af matematiske kompetencer er placeret i det fjerde CKF, der omhandler arbejdsmåde.er ikke er et emne, på linje med regningsarterne, geometri …., men et hjælpemiddel til læring.bliver på denne måde en integreret del af undervisnin-gen på alle klassetrin.

Faglig læsning er med andre ord en metode til at tilegne sig viden og kunnen i matematik.

Læs & forstå matematik er et materiale, der giver læreren den nødvendige viden om faglig læsning, samt et enkelt og overskueligt redskab til at arbejde med faglig læsning i matematik.

Materialet består af en trykt vejledning med kopisider

og 6 plakater i A2-str. til ophæng i klassen.

e, der giver læreren ng, samt et enkelt m

g

s

ng, samt et enkeltmed faglig læsning

g med kopisider

ssen.

Kr. 375,- ekskl. moms

Plancherne og

kopisiderne kan ved

køb downloades på

Materialehylden.dk

Mas

kine

l mag

asin

post

Id

nr. 4

2142

MM

PA

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

kk 10-2011

Documents