K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

LAND ART I NOVEMBER

KULTURKLASSER PÅ NØRREBRO

EN REVOLUTION FOR SPROGFAG

ISLINGTON PÅ BISPEBJERG

INDHOLD

0202 Land artNaturen tilbyder en overflod af materialer til billedkunst i alle formater – og har frisk luft og motion i tilgift.

04 04 Kulturklasser på Nørrebro En skoledag om ugen hele året til kultur giver højere motivation og bedre faglige resultater.

1616Dyvekeskolen Digital profilskole og engelsk i 1. klasse – to borgmestre satte engelsk på skemaet og delte sprogmotiverende bamser ud.

Debat 19192828Faglig kommentar Foreningens nye kommunika-tionsstrategi skal sikre kontakten med alle aldersgrupper.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg C

E-mail: kk@kk-klf.dk

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: tonny_hansen@hotmail.comPeter Høstved:E-mail: peterhoestved@gmail.com

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22

Forside:Det er vist nok nogle af skovens dyr, der er ude at gå tur på en lang række. De kommer blandt andet forbi en stor træstub med mos på taget. Foto: Jaris Bigler

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 21. novemberDeadline KK 19: fredag 25. november, se ovenfor

BR-kommentarNår skolen fodres med egen hale.1818

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

EPE

TER

GARD

E

JARI

S BIG

LER

0808 Computere It er en gave og en revolution for sprogundervisningen, mener lærer på Københavns internationale profilskole.

1111 Tosprogede elever – besøg fra London Lærere blev behandlet som minoritetselever, da konsu-lenter fra Islington afholdt kursus på Bispebjerg.

14 14 Valg til DLF’s hovedstyrelse Lars Sørensen og Jan Trojaborg stiller op til et vigtigt valg for københavnske lærere – der er brug for din stemme.

KK NR. 18

23. NOVEMBER 2011

104. ÅRGANG

Det har været sagt og skrevet mange gange – den vigtigste faktor for en

udbytterig skolegang er lærerne. Derfor er det forhåbentlig indlysende, at lærere skal have mulighed for at udnytte deres kompetencer og engagement til gavn og glæde for eleverne. Hvor svært kan det egentlig være? Men det kan det åben-bart.

På KLF’s generalforsamling blev der vedtaget et par resolutioner, der viser, at helt grundlæggende problemer i lærer-nes arbejdsvilkår modarbejder mulighe-den for, at de kan udfylde den rolle og funktion over for eleverne, som lærere forventes at have. Paradoksalt er det na-turligvis, at Københavns Kommune øn-sker sig stadigt færre lærere – 300 færre bliver vi til 1.200 flere elever.

Med den nye arbejdstidsaftale blev det aftalt, at lærerne skulle sikres et pro-fessionelt råderum til at løse en række vigtige, men forskellige opgaver alt efter de behov, der findes det enkelte sted. Ikke desto mindre maser politikere og forvaltning på med at erobre den tid og overføre den til topstyrede projekter, som de mener er vigtigere end de åben-lyse behov, som lærerne ser i deres dag-lige arbejde på skolen.

Et eksempel på tyveriet af lærernes rå-derum ses i forbindelse med politiker-nes ønske om at indkalde alle til at del-tage i et såkaldt sommeruniversitet før skolestart. Timer fra Kasse 3-opgaver beslaglægges i givet fald, og dermed bli-ver der blandt andet færre timer til sko-lebibliotekarer, læsevejledere og andre for elever og lærere værdifulde vejledere.

Lærerne vil gerne efteruddannes og prioriterer det højt, men mon denne tvangsindskrivning til et centralt desig-net program egentlig vil blive opfattet som positivt motiverende? Og mon vir-kelig emnerne på kurset giver bedre re-sultater for eleverne end de efteruddan-nelsestilbud, som lærerne selv vælger

på grundlag af skolens og egne behov? Man får den tanke, at – med al respekt

– de mange højtuddannede teknokrater, der styrer folkeskolen, kunne have brug for et pædagogisk grundkursus gerne med noget af det indhold, der tænkes lagt ind i sommeruniversitetet – motiva-tion, ledelse og konflikthåndtering. Alt-sammen emner, som mange lærere alle-rede er godt hjemme i – og det længe før invitationerne til de topstyrede kur-ser er udsendt.

En anden resolution fra generalfor-samlingen handler om lærernes arbejds-miljø, der år for år er blevet stadigt mere presset. Vi ser det konkret i form af et stigende antal lærere, der går ned med stress med langtidssygemeldinger til føl-ge. Alt for mange af dem vender ikke til-bage til arbejdet og må førtidspensione-res. Det virker alarmerende på os, der møder nogle af dem, men det synes ikke at anfægte beslutningstagere – de er ud-dannelsesmæssigt, funktionsmæssigt og geografisk så langt fra dagligdagen på en skole, at de er afskåret fra at opleve kon-sekvenserne af deres beslutninger. De oplever nemlig ikke på egen krop den manglende sammenhæng mellem krav, opgaver og ressourcer.

I tidligere tider oplevede vi forvalt-ningschefer, der forstod at slå i bordet og forsvare de ansatte og deres rettighe-der, når de blev antastet. I dag sendes de politisk varme kartofler nedad i syste-met som nu kampene om, hvad der er Kasse 2-opgaver. De vil på nogle skoler blive en belastning for samarbejdet mel-lem skoleledere og lærere.

Den ikke-lyttende topstyring emballe-ret i moderigtige udtryk om fx ’stærke ledere’ fremtræder stadigt mere udemo-kratisk og konfliktskabende – og som forsøg på at udgrænse lærerne som in-habile i skolespørgsmål, som de vist el-lers har et ikke ringe kendskab til.

pg

AFTALER OG ARBEJDSMILJØ UNDER PRESLEDER

LAND ART

Land art projektets emne er ’kontraster og overgange’ – et tema der er hentet i Fælles Mål for faget billedkunst.

I naturen findes billedkunstmaterialer i alle for-

Efterårets gaveregn er stor og farverig. Træerne ruster sig til

vinteren. De suger næringsstoffer-ne ud af bladene, og kemiske for-bindelser bevirker, at bladene strå-ler i stærke farver, før de falder til jorden.

Grene og pinde ligger i skovbun-den i forskellige længder og tyk-kelser. Overfladerne har vidtfor-skellige udtryk. Sten er der også i varierende størrelser og farver. Alle naturens materialer kan ind-gå i land art – eller med en for-danskning, naturkunst.

Naturens store vidder gør det muligt at skabe værker i størrelser, som det ville være umuligt eller uhensigtsmæssigt at arbejde med indendørs og slet ikke i et billed-kunstlokale. Derfor sætter om-kringfarende drenge ofte pris på land art projekter, for her kan de

AF PETER GARDE FOTO: JARIS BIGLER, NATURVEJLEDER, KØBENHAVNS NATURSKOLE

bruge kroppen, og store sten og træstammer kan indgå i værkerne.

Naturvejleder og forstkandidat Jaris Bigler fra Københavns Natur-skole på Vestamager inviterer kø-benhavnske skoleelever ud og lave skulpturer og installationer af na-turens materialer i Kongelunden tæt ved Naturskolen. Materialerne er gratis, og der er ganske enkle regler i dette naturens billedkunst-lokale. Installationen skal blot re-latere sig til det valgte emne. Der må kun bruges biologisk nedbry-delige materialer, hvad enten de ligger på jorden eller sidder på træer og buske.

– Vi prøver at vælge temaer i tæt samklang med Fælles Mål og støtte op om det, som vi forestiller os er sværest at leve op til på sko-lerne – altså hvor kan vi være mest til gavn og nytte, siger Jaris Bigler og tilføjer, at Naturskolen bestræ-ber sig på at undervise i alle folke-skolens fag ude i naturen.

– Vi har ikke fået fremmedspro-gene med endnu, men vi har fx li-ge udviklet en musiklegeplads, hvor vi blandt andet snitter instru-menter. Vi har i flere år haft dansk i det grønne med lyrikforløb og naturligvis en masse tilbud til na-tur/teknik, biologi og de andre na-turfag. Og når vi taler billedkunst ligger land art lige til højrebenet.

Efter et voldsomt stormvejr for et par år siden inviterede Natur-skolen til et forløb om ’reder og huler’, fordi der lå en masse vælte-de træer og grene i Kongelunden.

– Det indbød virkelig til land art konceptet, og flere elever lave-de værker i kæmpeskala. Nogle drenge byggede en ørnerede, der var tolv meter i diameter og halv-anden meter høj. De var vilde med at slæbe tunge træstammer og arbejde med økse og sav, for-tæller Jaris Bigler. ■

4

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

Så skal vi til at skrive regibe-mærkninger, udbryder Viggo

entusiastisk og rykker sig tættere på computerskærmen med fingre-ne parate på tasterne og kigger forventningsfuldt på Adam. De to drenge går lidt i stå. I det øjeblik, sker der noget, som man normalt kun kan drømme om: En professi-onel dramaturg sætter sig hos dem.

– Hvor er det henne? Hvordan ser der ud? Hvordan er vejret? Hvordan er stemningen? spørger han. Drengenes øjne lyser op og de kappes om at komme til com-puteren.

– Det regner på stadion, siger Viggo.

– Ja, og der er 65.000 tilskuere, der jubler højt alle sammen, tilfø-jer Adam.

– Arj, der er mange flere, svarer Viggo og kigger drømmende ud i luften, som stod han selv og mod-tog hyldest fra publikum.

De to drenge er i gang med at skrive et skuespil om deres drøm om at blive professionelle fodbold-spillere. Sammen med resten af eleverne i Guldberg Skoles 4. klas-ser er de midt i et seksugers for-løb, hvor de med hjælp fra profes-sionelle billedkunstnere, drama-turger, skuespillere og dansere skal sætte ord, billeder og krop på de-res drømme.

To uger senere står Viggo og Adam ved siden af Messi og Ro-naldo foran et virkeligt publikum til lyden af hujende tilskuere. Ly-den kommer dog ud af højtalerne, og de store internationale fod-boldstjerner er i videoklip projek-teret op på et udspændt lærred.

Bag skærmen sparker drengene i slowmotion til en bold af papma-ché, der ført i en pind af en tredje elev svæver fra den ene til den an-den i et poetisk skyggespil. Klap og pift er ægte nok.

Eleverne i 4. klasserne på Guldberg Skole udlever i et 6-ugers forløb deres drømme sammen med professionelle skuespillere, dramaturger og dansere.

KULTURKLASSER PÅ GULDBERG SKOLE:

engagerer sig mere i undervisningen, når de får lov til

arbejde med professionelle kunstnere i et større projekt

4. KLASSER SÆTTER KROP OG BILLEDERPÅ DERES DRØMME

–

5

Publikum er elevernes forældre og søskende, der er kommet for at blive ført gennem de tre kultur-klassers forestilling ’Drømmelaby-rinten’, der er den foreløbige kul-mination på projektet. Det er pla-nen, at der senere skal laves et professionelt teaterstykke på bag-grund af 4. klassernes drømme, der skal turnere rundt i landet.

PROFESSIONELLE LØFTER UNDERVISNINGEN– Mange af eleverne har sagt ’hvor er vi heldige’. Det synes jeg også. Det er en kæmpe gave for elever-ne, at professionelle tager deres tanker og kunstneriske udtryk se-riøst. Deres engagement smitter af – også på os lærere, der har fået

inspiration til at arbejde med vo-res fag på en anden måde, siger Christine Dahl, der er kulturklas-selærer og står for projektet på skolen.

Selv om om der de sidste seks uger er blevet taget en hel dag om ugen ud af skemaet til projektet, og det har taget en hel uge at lave forestillingen, er Christine ikke i tvivl om, at eleverne har lært en masse.

– Når man får mulighed for at fordybe sig i et emne, kan man løfte det til et andet niveau. Der-udover er det en vigtig egenskab, at eleverne lærer at udtrykke sig på forskellige måder og sætte bil-leder på deres tanker og følelser, siger hun.

UDFLUGTER ENGAGERER I HVERDAGENSelv om det ikke er hverdag, at eleverne på Guldberg Skole bliver undervist af professionelle kunst-nere, så har de siden 1. klasse væ-ret vant til, at de en dag om ugen bliver revet væk fra tavleundervis-ning og faste skemaer.

I første og anden klasse har ele-verne ’Skolen i Skoven’, hvor de en dag om ugen flytter undervisnin-gen ud i naturen. I fjerde bliver klasserne til ’kulturklasser’, og i sy-vende arbejder eleverne koncen-treret med samfundsfaglige pro-jekter en fast ugedag. Det koncept var klasselærer i 4.u, Søs Prehn, ikke begejstret for i starten

– Jeg blev helt stresset af at skul-

I 4. klasse står den i kulturens tegn en dag om ugen: Den sidste måned med fokus på drømme. Her har de lavet kollager, drømmekasser, masker, skrevet replikker og lavet teater og dans inspireret af deres egne drømme.

6

le rive en dag om ugen ud af ka-lenderen, fordi jeg var bange for, at vi ikke kunne nå at forberede eleverne ordentligt til de test, som de skal igennem, fortæller hun. Da resultaterne fra de første læsetest kom, ændrede Søs holdning.

– Alle eleverne lå utrolig højt. Generelt klarer de sig rigtig fint fagligt, selv om de ikke har ligeså mange timers traditionel under-visning, og eleverne synes, det er sjovt at tage på ture og opleve tin-gene på en anden måde. Nu er jeg overhovedet ikke bekymret mere, siger hun.

Kulturklasselæreren er overbe-vist om, at det styrker eleverne fagligt at få nogle oplevelser ud over det sædvanlige.

– Når vi har en hel dag afsat til for eksempel kultur, har vi mulig-hed for at tage på heldagsture eller lave større projekter som drøm-meprojektet. Vi kan træde ind i et andet univers, hvor der er mulig-hed for at fordybe sig. På den må-de får eleverne nogle oplevelser og erfaringer, som også kan inddra-ges i den daglige undervisning. Det virker rigtig godt.

Når eleverne har oplevet noget

på egen krop, bliver det mere ved-kommende, og de får for eksem-pel lyst til at forsøge at skrive an-derledes, fortæller Christine Dahl.

Konceptet giver også mulighed for at blande hold på tværs af de tre kulturklasser, så eleverne kan vælge sig ind på projekter alt efter deres interesse.

ALLE FÅR LOV AT STRÅLEOnsdagens næste lektion foregår i gymnastiksalen. Efter en opvarm-ning med forskellige lege, lærer eleverne en koreografi, der er lavet af en professionel danser, der selv danser for. Den handler om at gå i seng.

Selv drengene deltager med stor entusiasme, når de skal børste tæn-der med en usynlig tandbørste, ryste luftdynen, slukke den imagi-nære lampe og lægge sig i en ikke-eksisterende seng på gulvet i takt til musikken. Bagefter skal de i mindre grupper selv finde på en koreografi om enten søde drøm-me eller mareridt. De fleste vælger mareridt.

– Kan vi ikke komme kravlende hen ad gulvet sådan her, som om vi er monstre, der vil spise piger-ne, og så bliver vi pludselig til de-res fædre, som bare vil vække dem, foreslår Rasmus fra klassen og ser helt farlig ud, da han i slow-motion og med opspilede øjne, halvåben mund og klo-arme nær-mer sig de sovende piger på gulvet.

– God idé, siger koreografen, og så bliver forslaget sat sammen med ideer fra de andre elever, og snart er gruppen klar til at vise de-res dans for resten af klassen.

Den bliver optaget på video til senere brug og afsluttes med klap-salver fra elever, dansere og skue-spillere. Rasmus’ ideer bliver sene-re brugt i koreografien til den lille danseforestilling, som bliver en

del af elevernes afslutningsforestil-ling.

Til daglig er Rasmus ikke altid lige let at få til at følge med i un-dervisningen. Han har en mild grad af autisme og har indtil for nylig haft støttelærer på. Nu er han dybt optaget af at samarbejde med de drenge, som han ellers of-te kommer op at slås med.

– Jeg er helt overrasket over, hvor engageret og deltagende han er. Der har slet ingen problemer været. Det smitter også af i fri-kvartererne, siger Søs Prehn, der som klasselærer er med på sidelin-jen hele dagen.

– Det er sjovt at træde et skridt tilbage og iagttage eleverne med helt andre øjne. Jeg kan pludselig se helt andre sider af dem og har overskud til at lægge mærke til al-le de fine ting, som de har lavet. Når jeg sidder i teatersalen og ser dem lave teater, bliver jeg helt rørt over, hvor meget de har fået ud af det, siger hun.

Samme oplevelse har Christine Dahl.

– Når eleverne får mulighed for at angribe stoffet på forskellige måder, så kan de alle sammen vi-se, at de er dygtige og stråle et el-ler andet sted. Ved at have en kul-turklasse bliver eleverne præsente-ret for deres egne og hinandens forskellige styrker og kompeten-cer. Det giver en selvtillid, som de kan tage med sig ind i dagligda-gen, siger Christine. ■

Navnet Rasmus er opdigtet, redak-tionen kender hans rigtige navn.

Se video fra kulturklassernes arbej-de på Guldberg Skole via hjemme-siden klf-net.dk eller klftv.dk

KULTURKLASSERKULTURKLASSERHver onsdag på hele fjerde klas-setrin er der kulturklasse, hvor eleverne får undervisning i krea-tive fag som musik, sløjd, billed-kunst. Kulturklassen kommer i for-længelse af Skolen i Skoven, hvor 1. og 2. klasse en gang om ugen tager ud i naturen for at få un-dervisning dér. Der er sat to ekstra lærere på til de tre klasser, så to af dem for eksempel kan tage på tur.

7

DRØMMEPROJEKTETDRØMMEPROJEKTETIdeen til drømmeprojektet star-tede i hovedet på kunstnerisk leder af Teater TT, Torkild Lin-deberg. I efteråret har teatrets instruktør, scenograf, dramati-ker, komponist, dramaturg og skuespillere arbejdet med ele-verne på Guldberg Skole for at give deres drømme et kunstne-risk udtryk i form af ord, bille-der, lyd og bevægelse. Forløbet mundede ud i fore-stillingen ’Drømmelabyrinten’, som blev vist for Guldberg Sko-les elever, forældre og lærere. Materialet er udgangspunkt for et manuskript, som dramatiker Jesper B Karlsen skriver, Torkild Lindebjerg instruerer og som spilles af skuespillere fra teatret. Forestillingen ’Drømme’ får pre-miere i marts 2012 på Børnetea-terfestivalen i Ringsted og bliver i efteråret 2012 sendt på turné.

Teater TT: ’Vi vil undersøge, hvad det er, børn i dagens Dan-mark går og drømmer om. Vi vil ind under huden, ind i deres hoveder og hjerter, ind i deres drømme, de sovende og de vågne. Børnene ejer fremti-den; den er deres privilegium, de skal skabe den. Alle billeder og forestillinger om, hvordan det skal være, ængstelse for hvordan det kan blive, beslut-somhed om hvordan det skalblive, forsigtig bøn om hvordan det bør være. Deres drømme afspejler, hvor-dan den virkelighed, de lever i her og nu, ser ud. At få drømme-ne ud i det åbne rum kan løsne aktuelle knuder og vise både dem og os, hvad det er for et liv, de har, og hvad det er for et liv, de ønsker at have.’

Uma har drømt, at hun var i Indien, og der fløj fugle over hendes hoved. Hun er i gang med at illustrere drømmen med gule fjer og varme farver. - Jeg har aldrig været der, men jeg tror, der er varmt og rart at være, forklarer hun. En uge senere er hendes drøm blevet til et lille teaterstykke, der er iscenesat med hjælp fra de professionelle skuespillere med Uma selv i hovedrollen. - Jeg elsker at lave de her ting. Jeg er blevet bedre til at huske mine drømme, er blevet bedre til at tegne, og så elsker jeg at lave teater, siger hun.

8

Everybody has a group, get off Facebook and go on

Globetrekking. Bretram and Vic-tor, get going now!, lyder det fra engelsklærer Bente Melgaard på Randersgades Internationale Skole.

Omkring tyve elever i 8. klasse sidder med hver sin laptop, og snakken går imellem dem. De so-ciale forbindelser til omverdenen er dragende uanset, om det er vennerne på Facebook eller det in-teraktive engelskmateriale, Globe-trekking, der er aktiv på skærmen. Hvis det er sidstnævnte, står vi foran indgangen til en lufthavn.

Eleverne kan vælge at arbejde med seks engelsktalende lande, England, USA, Canada, Indien, Australien og Sydafrika. Der er mange forskellige arbejdsområder som fx tekst, film, foto, animatio-ner, sproglære, læse- og lytteøvel-ser.

Lufthavnen er den centrale af-gangshal for de efterfølgende valg. I teacher’s lounge bliver man spurgt, hvad den indtrædende lærer har lyst til at drikke, om ikke det er et fantastisk vejr i dag, og ’can I help you?’

I lærerens lounge kan man na-turligvis finde de til programmet hørende elevtest. Der er teacher’s guide med alle mulige lærervejled-ninger til programmet, en organi-zer der sætter læreren i forbindelse med alle arbejdende elever og en information desk om de mange ak-tiviteter i programmet.

Og hver elev har en backpack,der blandt andet indeholder favo-ritlinks, hjemmearbejde og en liste over allerede tilbagelagte rejser og produktioner.

WELCOME TO INDIA’Where would you like to go?’ spør-ger guiden i lufthavnen, og straks ved valget ’Indien’ befinder vi os

Engagerende it-baseret engelskmateriale giver elever

IT er en gave og en revolution for sprogundervisnin--

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

IT ER EN REVOLUTION FOR SPROG-UNDERVISNINGEN

–

Det digitale materiale appellerer til eleverne, og der er stor variation i op-gaverne, siger engelsklærer Bente Melgaard, der har taget sine elever på Randersgades Skole på globetrekking til engelsktalende lande.

9

via en kort video på havnefronten i Mumbai i 40 graders varme. En identifikationsmodel i 9. klasseal-deren starter en introduktion til det mere eller mindre engelskta-lende land, dets 4.000 årige histo-rie, de bølgende folkevandringer, sociale forskelle, voksende mid-delklasse og svulmende Bolley-wood filmindustri.

Efter introduktionen er der frit slag til at vælge temaer og arbejde med billeder, skrive tekster, læse, lytte, løse opgaver og undersøge. Spændende, engagerende og akti-verende virker det.

SLUT MED PAPIR OG BLYANTGlobetrekking har været et moti-verende aktivitet for Bente Mel-gaards elever i engelsk. I 8. og 9. klasse laver hun et eller to projek-ter om året i det globale univers, der også kan indgå til eksamen.

– Eleverne kan lide at arbejde med det. Det er vedkommende for dem, og de kan lide at arbejde på computer og har faktisk lagt papir og blyant fra sig, fortæller Bente Melgaard.

En afventende guide med lurendrejermimik modtager elever og lærere i lufthavnen. Tjenstvilligt stiller han os spørgsmål, og skulle vores svar falde lidt langsomt, udviser han klædelig omend demonstrativ tålmodighed.

Selv om eleverne på Randersga-des Skole generelt er dygtige, har hun glæde af, at der er varierende sværhedsgrader i materialet, og der er udfordringer til alle. Sidelø-bende med arbejdet med landene er der fagligt materiale om gram-matik, litterære genrer, læsefor-mer, måder at lytte på, notattek-nik, mundtlige øvelser om inter-view og præsentationsteknik og meget mere.

I dag skal Bentes klasse arbejde med deres projekter i de tre-mands-grupper, de er inddelt i, og om et par dage skal de fremlægge for hinanden.

TALRIGE MULIGHEDERBente Melgaard mener, at alle ele-verne får fagligt udbytte, fordi pro-jektet er meget undervisnings- og elevdifferentieret.

– Det er ret individuelt, hvad eleverne har været inde og kigge på, og her kan man måske have en mistanke om, at ikke alle har fået

lige meget ud af det, fordi tekster-ne er temmelig svære for en 8. klasse.

– Eleverne vælger typisk en vi-deosekvens, som de skal se og lyt-te til. Det er fint nok, men det kan godt være, at det er de stærkeste, der får mest ud af det, mener Ben-te, mens hun ser ud over de små-snakkende, men ihærdigt arbej-dende grupper, der sidder spredt i lokalet. Kun en enkelt gang i løbet af timen må hun opfordre en elev til at forlade Facebook og vende tilbage til Globetrekking.

Den aktuelle opgave går i høj grad på læse- og lyttefærdighed, og når eleverne skal fremlægge for hinanden, inddrages også talefær-dighed. Men målet har især været at dykke ned i de enkelte lande og introducere de kulturelle sider og ungdomslivet mere end sprogbrug og grammatikalsk træning – men der er også masser af muligheder for det i programmet.

Det er Bente Melgaard, der har Kun en enkelt gang forlod eleverne emnet til fordel for Facebook.

valgt temaet being young, og ele-verne har typisk valgt USA og In-dien blandt de engelsktalende lan-de. Sidstnævnte især måske fordi der er et par elever med pakistansk baggrund, der kan være interesse-ret i at læse om ungdom i Indien.

SLUT MED SYSTEMBØGERPå spørgsmålet om det digitale materiale helt ersstatter det bogli-ge svarer Bente: ”Slet ikke!”

– Vi bruger ikke bøger, men vi bruger uddrag af forskellige bøger, hvor der er fokus på et land, og så laver vi vores egne kompendier of-te med en del sange.

– Det kan også være tekster fra Globetrekking, som vi opgiver til afgangsprøven. Men grundbøger bruger vi ikke i 9. klasse – de var forældede allerede, da de kom ud af trykken. Dem kan vi ikke bruge til noget, fastslår Bente Melgaard, men i de yngre klasser og på mel-lemtrinnet er grundbøger stadig i brug – ud over de netbaserede læ-remidler.

– Jeg har fx fundet hjemmesi-dersider, hvor eleverne kan finde nogle sjove digte, og så har vi ar-bejdet med poesi. De vælger nogle digte, som de læser højt for hinan-den og gennemgår nye ord. Dem er der tit mange af. Så laver de no-ter i deres one note program og præsenterer digtene, sangene eller musikvideoer, som de har fundet på YouTube, for hinanden og for-tæller, hvad de godt kan lide ved dem og hvorfor, fortæller Bente, der har både dansk og engelsk i 7. klasse, og derfor kan hun i perio-der arbejde med de samme temaer i begge fag.

ORDBØGER HELLERE TASTER END PAPIR– Det er mange år siden, jeg selv brugte bogsystemer. Vi er to lære-

re i overbygningen, der kan sup-plere hinanden, og vi sammensæt-ter selv tekstudvalget, fortæller Bente.

– Jeg har netop bestilt rigtige bøger, et klassesæt med en novel-leantologi, for det kan være godt at inddrage dem især i 8. klasse. Så læser vi noveller i en periode og dyrker litteraturanalyse.

Selv Gyldendals Røde er på re-tur i papirudgave. De ligger i sko-lens maskiner, og det med at være lynhurtig på fingrene og hurtigt finde vej på siderne – går der ikke nogle kompetencer tabt?

Bente hælder efter nogen over-vejelse til den digitale løsning. Selv om hun har de bedste ordbøger hjemme på hylden, vælger hun tas-terne, når det skal være.

– Der er den fordel ved det digi-tale, at eleverne kan få ordet læst højt og dermed høre udtalen. Vi har nok nærmere fået noget ekstra.

SELVMOTIVERENDE MATERIALESom konklusion på værdien af it i engelskundervisningen siger Bente

Melgaard, at det kan simpelthen ikke undværes.

– It er en gave for sprogunder-visningen. Eleverne bliver i meget højere grad eksponeret for at lære et nyt sprog. Da de i 7. klasse fik deres netbooks, chattede de allere-de i det første spisefrikvarter på engelsk med folk rundt omkring i verden. ’Jeg har fundet nogle ca-nadiere her, de er rigtig søde’, lød det fra nogle elever.

– De chattede løs. De brugte de-res engelsk. De var inde på et chat-forum, det var ikke noget, jeg hav-de opfordret dem til. Det var i spi-sefrikvarteret, fortæller Bente.

– Eleverne kan jo komme i kon-takt med rigtig levende mennesker i Canada og spørge om nogle ting. Det hører med at lære elever-ne, hvordan man opfører sig på nettet og skriver med andre men-nesker. Det er der også noget vig-tig læring i. Jeg ved slet ikke, hvor-dan vi gjorde før i tiden.

– It er en revolution for sprog-undervisningen, fastslår Bente Melgaard, der har været lærer i 30 år. ■

Da de fik deres notebook i 7. klasse, chattede de allerede i første spisefri-kvarter på engelsk med folk rundt om i verden, fortæller Bente Melgaard.

11

LÆRERE BLEV MINORITETSELEVERFOR EN DAG

TEKST OG FOTO: JOURNALIST MAJ CARBONI

С егодня урок первый по русски, siger Graham Smith.

Til daglig er han leder af konsu-lentenheden EMAS, Ethnic Mino-rity Acheivement Service, i Lon-don-bydelen Islington, men i da-gens anledning kommer han ind i kursuslokalet i Nordvest som rus-sisk-lærer.

Selv om ingen i lokalet tydelig-vis forstår, hvad han siger, fortsæt-ter han ufortrødent sit foredrag på russisk og stiller direkte spørgsmål til klassens elever, der i dag er læ-rere og ledere fra tre københavn-ske skoler. Et par af dem griner nervøst, mens andre stirrer fe-brilsk i deres papirer, begynder at pille ved deres kuglepen eller teg-ner krusseduller på notepapiret.

– Hvordan var det så, spørger Vibeke Bradbury lærerne, der er mødt op til temadagen om under-visning af tosprogede elever arran-geret af Center for Ledelse under BUF, da ’russisk-læreren’ endelig er færdig med sit foredrag.

– Man bliver usikker og føler sig dum. Og så er vi endda voksne med god selvtillid og kan grine lidt af det, fordi vi ved, at alle de andre i rummet heller ikke forstår et hak, svarer Lisbeth Hædersdal, der er sprogcenterlærer på Lunde-husskolen.

Vibeke Bradbury og Graham Smith fra EMAS i London er invi-teret til København efter, at KK (KK 19/2010) bragte en artikelse-rie om deres arbejde med tospro-gede elever i den multikulturelle London-bydel Islington, hvor de har haft succes med at hæve de to-sprogede elevers faglige niveau, så de nu klarer sig bedre end lands-gennemsnittet.

NY INSPIRATION TIL UNDERVISNINGENGraham Smith tænder for over-headen og starter forfra på sit rus-siske foredrag. Denne gang viser han billeder, der illustrerer tek-sten, forklarer de vigtige nøgleord

som er skrevet på skærmen og oversætter enkelte ord til engelsk.

– Nååårh, lyder det lettet fra da-gens elever. Nu forstår de den over-ordnede mening med teksten, selv om ingen af dem kan russisk.

Efter den lille oplevelse skal læ-rerne selv komme med forslag til, hvordan man kan gøre undervis-ningen bedre for elever, der har et andet modersmål end dansk.

– Man kan spørge eleverne, hvad det samme ord hedder på forskellige sprog, selv oversætte nøgleord, sætte billeder på, lave gruppearbejde og lade eleverne hjælpe hinanden, lyder nogle af forslagene, der bliver skrevet op på tavlen og på lærernes notesblokke.

UNDERVISNINGSMETODERNE BUNDER I FORSKNINGHele dagen igennem prøver de kø-benhavnske lærere på egen krop nogle af de undervisningsmetoder, som EMAS har erfaret kan være med til at løfte det faglige niveau for tosprogede elever i Islington.

De konkrete undervisningsme-toder bunder i international forsk-ning og teori på området, som de to konsulenter gennemgår i løbet af dagen. Lærerne får blandt andet udleveret svære engelske fagtek-ster om tosprogethed, som de skal læse selv, diskutere i grupper og fremlægge for hinanden.

De stønner, pruster opgivende og klør sig i håret, da teksterne skal læses, men når de diskuterer indholdet i grupperne, giver det pludselig mening. Og alle gør sig umage for at forstå det, fordi de får ansvar for at fremlægge poin-terne i deres tekst for en anden gruppe, der ikke har læst den.

En af de teoretikere, som lærer-ne skal gennemgå, er den canadi-ske professor Jim Cummins, der mener, at jo mere udviklet ens før-

ste sprog er, jo lettere er det at hænge begreber på det og lære det nye sprog på et højt fagligt niveau.

Indimellem bliver lærerne bedt om at hæve et af de tre stykker pap i trafiklysfarverne rød, gul og grøn, som de har fået udleveret. Det kan være for at vise, om man har forstået emnet. De bliver også brugt til at tvinge lærerne til at ta-ge stilling til forskellige udsagn. Et af dem lyder: ’Det er altid godt at opfordre mine tosprogede elever til at tale dansk, fordi det hjælper dem til at lære sproget.’

– Hvad mener I, spørger Vibe-ke. Alle trafiklysets farver kom-mer op i salen. Vibeke beder om en uddybning fra en af deltagerne, der har valgt det grønne kort for ’enig’.

– Jeg siger altid til mine elever, at de skal tale dansk, for jeg me-ner, at man lærer sproget ved at bruge det, forklarer læreren. Vibe-ke oversætter løbende for Gra-ham, når deltagerne vælger at sva-re på dansk.

– Hvorfor diskuterede I så tek-sterne på dansk, nu hvor teksten

og undervisningen foregår på en-gelsk, spørger Graham.

– Fordi det er mit modersmål, lyder svaret prompte. En anden lærer rækker hånden op:

– Jeg har gode erfaringer fra modtageklasserne med, at elever-ne forklarer en pointe til hinanden på deres modersmål.

MODERSMÅL AKTIVERER TIDLIGERE VIDEN Vibeke henviser til Cummins og andre forskere, der påpeger, at hvis man på elevernes modersmål kan hente den viden frem, som de har, så forstår de det faglige ind-hold meget bedre og hurtigere.

Hvis man for eksempel under-viser i fotosyntese, kan det være en stor fordel for en nyankommet elev at få forklaret det på sit mo-dersmål først. Måske kender ele-ven allerede til fænomenet, men kan bare ikke de danske ord for det. I stedet for at lære om foto-syntesen forfra på dansk, kan de hurtigere følge med fagligt, hvis de får det koblet det til begreberne på deres modersmål.

– Derfor er det vigtigt, at man som skole også hjælper eleverne til at udvikle deres modersmål på et så højt niveau som muligt. Det kan være en kæmpe hjælp til at lære dansk, siger Vibeke.

Hun foreslår, at man for eksem-pel kan opfordre forældre til at ta-le og læse med eleverne på deres modersmål. Derudover mener hun, at det kan svare sig at inves-tere i modersmålsundervisning og lærere eller hjælpelærere med det samme modersmål som eleverne.

– Man kan også sætte elever med det samme modersmål til at arbejde i grupper på deres mo-dersmål, hvis man har flere i en klasse, der taler det samme sprog, siger Vibeke.

– Er meningen så, at eleverne skal sidde sammen alt efter deres modersmål, lyder et spørgsmål.

– Ja, nogle gange, men ikke al-tid. Som Vygotsky siger, så kan

EMAS

består af 40 ansatte – heraf 25 på fuld tid. De er hyret af den engelske stat til at sørge for ef-teruddannelse af lærerne på sko-lerne i Islington samt at hjælpe til med konkrete indsatser på skolerne. På basis af de positive erfarin-ger fra arbejdet med etniske mi-noritetselever i Islington, udby-der EMAS kurser og efteruddan-nelsesforløb til lærere og ledere i hele England samt i udlandet – også gerne i Danmark.

Se mere på:www.islingtonemas.cambed.com

Interesserede er velkomne til at kontakte Vibeke Bradbury, på vibeke.bradbury.cambed@ islington.gov.uk

Gennem praktiske øvelser fik de københavnske lærere inspiration til, hvordan man kan lave en undervisning, der i højere grad inddrager to-sprogede elever og øger deres forståelse.

man ikke udvikle højere begreber uden sprog. Når man taler sam-men, udvikler tænkningen sig, svarer Vibeke.

KRÆVER TÅLMODIGHEDI løbet af dagen er lærerne selv jævnligt blevet bedt om at lave små øvelser eller diskutere et tema med sidemanden. Det er der flere af deltagerne, der synes har virket godt.

– Det virker her, men det skal være indarbejdet, så det ikke vir-ker kunstigt, siger Lise Poulsen, der er souschef på Lundehussko-len. Vibeke giver hende ret. Un-dervisningsmetoderne kræver tål-modighed og øvelse.

– Vi lærere snakker generelt for meget. Vi skal lære at give slip, men det skal være kontrolleret, målret-tet, kort og klart. Det kræver, at man som lærer tør stole på, at ele-verne får noget ud af det. Det er vigtigt at tro på det og have selvtil-

lid, for det er ikke sikkert, at det virker første eller anden gang, si-ger hun.

Det kræver også, at ledelsen og resten af skolen bakker op om den nye tilgang til eleverne og under-visningen, og det kan være en lang proces, understreger Vibeke.

Indtil videre har de fremmødte lærere og skoleledere i hvert fald fået inspiration og ny energi til at prøve nogle af metoderne af hjem-me på skolerne. En af dem er Lis-beth Hædersdal fra Lundehussko-len.

– Det har været sjovt at prøve de forskellige metoder på sin egen krop og blive bekræftet i, hvad der virker. Grahams russiskundervis-ning har understreget for mig, hvor vigtigt det er at visualisere og inddrage andre sprog i undervis-ningen. Det vigtigste jeg kan tage med mig fra i dag er, hvordan man kan strukturere undervisnin-gen anderledes, så man går fra en

tankpasserpædagogik til at ind-tænke aktiviteter og strategier i undervisningen.

– Det har været en stor inspira-tion for mig selv, men som res-sourcelærer vil jeg også forsøge at give inspirationen videre til de an-dre lærere på skolen, så vi kan lave en mere spændende og vedkom-mende undervisning for de to-sprogede elever, siger hun. ■

Dagens kursusdeltagere: Tre fra Holbergskolen, fire fra Lundehus-skolen og tre fra Tagensbo Skole.

THE ETHNIC MINORITY ACHIEVEMENT SERVICE I ISLINGTON

Omkring halvdelen af eleverne på Islingtons folkeskoler kom-mer fra dårlige økonomiske og sociale forhold og har et andet modersmål end engelsk. Alligevel ligger deres gennem-snit til afgangseksamen to pro-centpoint højere end landsgen-nemsnittet. For fem år siden så det anderledes ud. Dengang var elevernes afgangskarakterer otte procentpoint lavere end andre tosprogedes. En væsentlig årsag til elevernes positive udvikling findes i en ombygget skole i midten af by-delen, hvor efteruddannelses-centret The Ethnic Minority Achievement Service, arbejder målrettet for at forbedre minori-tetselevernes faglige resultater. Her sidder leder Graham Smith og souschef Vibeke Brad-bury, der i slutningen af septem-ber holdt to temadage i Køben-havn inviteret af Center for Le-delse under Børne- og Ung-domsforvaltningen.

Souschef i EMAS, Vibeke Bradbury, er oprindeligt dansk. Når hun under-viser engelske lærere i tosprogsundervisning, holder hun et lille foredrag på dansk for at vise deltagerne, hvordan forståelsen kan hjælpes på vej med enkle hjælpemidler, selv om man ikke kan forstå sproget. I Køben-havn var det Graham Smith, der gav de københavnske lærere en forelæs-ning på russisk.

14

VALG TIL HOVEDSTYRELSENI DANMARKS LÆRERFORENING

-

-

KLF SKAL HAVE INDFLYDELSE

AF LARS SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE OG KANDIDAT TIL DLF’S HOVEDSTYRELSE

Lars Sørensen, medlem af KLF’s bestyrelse, stiller op til hovedstyrelsesvalg.

Efter 13 år i Københavns Læ-rerforenings bestyrelse har jeg

besluttet at opstille til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. Det er vigtigt, at KLF er repræsenteret i DLF for på den måde at få mak-simal indflydelse på den politisk strategiske udvikling. Nedenfor nogle af de områder, som jeg vil

give særlig politisk opmærksom-hed.

Inklusion – skal være til gavn for eleven fagligt og socialtGrænsen for inklusion går dér, hvor klassens fællesskab er i fare, hvor lærere/børnehaveklasseledere forhindres i at gennemføre under-

visningen og ikke mindst dér, hvor eleven ikke får tilstrækkeligt ud-bytte af undervisningen – en dæk-kende lidt omskrevet definition fra en DLF-pjece.

I København er der mange en-keltintegrerede elever i klasserne, uden at der er økonomi til at løfte opgaven. Hvis den stort anlagte specialreform skal lykkes, må in-klusion ikke være en spareøvelse, og vi skal fastholde, at en række elever fortsat skal tildeles plads på en af kommunens specialskoler.

Vi tager ansvar for hele undervis-ningsopgaven – læreren har relati-onskompetencerDet er fejlagtigt at mene, at vi som lærere ikke er kompetente til ar-bejdet med relationer. Vi må stå fast på, at læreren har ansvar for hele undervisningsopgaven og pointere, at undervisning i folke-skolen forudsætter en lærerud-dannelse. Der er forskningsmæs-sigt belæg for, at vi som lærere har både de didaktiske og faglige kom-petencer, der sikrer, at alle elever kan blive udfordret i forhold til de fastsatte mål.

Arbejdstidsaftale A08 – en forfejlet strategi?Jeg er tilhænger af en arbejdstids-aftale, der sikrer et professionelt råderum. Men A08, hvor forhand-lingerne skal foretages mellem den enkelte kreds og kommune, har vist sig ikke at sikre gode rammer for lærerarbejdet. Regeringens af-tale med kommunerne, og mel-dingerne om, at der skal spares på lærernes arbejdstid, er gift for en professionsaftale. Mange kommu-ner er tilskyndet eller presset til at indgå aftaler, der giver mere un-dervisning og mindre tid til andre og helt nødvendige opgaver.

I København er der det kom-

KAAR

E SM

TIH

15

S elv om nogle erklærer fagbe-vægelsen for fortidig og uddø-

ende, er fagforeninger en uund-værlig del af det danske samfund og en forudsætning for vores vel-færdssamfund.

Vi indgår aftaler, der sikrer sta-bilitet og tryghed. Vi er den terri-er, der bider myndighederne i ha-serne i de utallige tilfælde, hvor der administreres forkert, og hvor ansatte behandles uretfærdigt. Som et medlem udtrykte det: ”Hvis I

ikke var her, ville forvaltningen være en løve, der åd mig”.

Den danske uddannelsespolitik er behæftet med nogle alvorlige systemfejl. Siden 1990erne har man systematisk i Undervisnings-ministeriet og i de kommunale forvaltninger afskaffet fagkonsu-lenter. De var eksperter på deres felt og kunne derfor indsigtsfuldt rådgive både politikere og lærere.

Der er heller ikke blevet lyttet til forskere. Det er således ikke un-

VI FÅR IKKE NOGET FORÆRENDE

AF JAN TROJABORG, FORMAND FOR KLF OG KANDIDAT TIL DLF’S HOVEDSTYRELSE

Jan Trojaborg, formand for KLF, stiller op til hovedstyrelsesvalg.

mende skoleår skåret på Kasse 2- faktoren/den tid der er afsat til op-gaver i forbindelse med undervis-ningen – og det er tydeligt, at vi er presset af alt for mange opgaver. En professionsaftale kræver et professionelt råderum!

Skoleudvikling – lærerne skal tages med på rådFolkeskolen skal udvikles, men de mange og populistiske ændringer er ikke vejen. DLF skal centralt og lokalt inddrages, når folkeskolen skal ’til eftersyn’, og det er hverken fornuftigt eller acceptabelt at hol-de lærerne uden for indflydelse.

I København er der, ligesom på landsplan, mange eksempler på, at vi ikke inddrages, når der tænkes nyt. Det seneste eksempel er ’Som-meruniversitetet’, hvor politikerne tænker os efteruddannet. Der er blot ikke tænkt tilstrækkeligt på finansiering, organisering og tids-mæssig placering – det havde klædt forvaltningen og projektet at inddrage KLF tidligt i proces-sen!

Kommunernes økonomi – der er brug for penge til folkeskolen Lærere afskediges, der sættes flere elever i klasserne, og skoler lukkes eller sammenlægges. På mange skoler er der ikke økonomi til at fastholde et anstændigt timetal til eleverne, og det er vanskeligt i un-dervisningen at tage udgangs-punkt i den enkelte elev og opfyl-de de centralt stillede mål. Elever med særlige behov får langtfra den støtte, de har behov for. Det forringer undervisningsmiljøet for alle elever i klassen og arbejdsmil-jøet for læreren.

Kommunerne har ikke længere mulighed for at levere kvalitet i velfærdsydelserne, når staten dik-terer nul- eller minusvækst. DLF

skal intensivere samarbejdet med andre fagforeninger for offentligt ansatte og presse regering og fol-keting til at prioritere offentlig vel-færd.

I København er der de sidste tre år blevet 300 færre lærere til 1200 flere elever, og lærere og børneha-veklasseledere sygemeldes med

stress på grund af arbejdsbetingel-serne. ■

Første suppleant er Inge Thomsen, KLF’s bestyrelse.Anden suppleant er Peter Jensen, tillidsrepræsentant på Christians-havns Skole.

KAAR

E SM

TIH

16

derligt, at fagligheden ikke har været i højsædet i mange år. Sko-len er nu blevet så boglig og aka-demisk, at mange elever hægtes af. Der er brug for langt større vægt på de praktiske og musiske fag.

Derfor er det urimeligt, at det kun er skolen, der klandres for middelgode PISA-resultater. De er en naturlig følge af en fejlslagen uddannelsespolitik.

Samtidig er administrationerne blevet befolket af teoretikere med ringe indsigt i og forståelse for skolens og lærernes arbejdsbetin-gelser. Skolen er blevet overdæn-get med kontrolforanstaltninger, evaluering, benchmarking etc. præget af mangel på tillid til vel-færdssamfundets kernetropper. Der er sket en centralisering og politisering uden forståelse for, at udviklingen sker i periferien.

København er ingen undtagelse. For år tilbage havde vi Faglighed For Alle. Nu dikteres det fx fra rådhuset, at efteruddannelse ikke er noget, den enkelte skole skal bestemme. Politikerne med Anne Vang i spidsen véd bedre, hvad lærerne har brug og dekreterer et sommeruniversitet.

Det er bekymrende, at det står sløjt til med dialogen. Systemet er topstyret, og embedsmænd holder hellere mund end vover pelsen. Vi har brug for nytænkning og andre styringssystemer end dem, der i dag hæmmer udviklingen. Der er behov for tillidsbaseret ledelse, og det kommer der kun, hvis vi pres-ser hårdt på.

Vi får med andre ord ikke me-get forærende. Derfor er der brug for et stærkt KLF og et styrket DLF. Nu er Københavns Lærerfor-ening efter fusionen med DLF en kreds, kreds 11. Tidligere havde KLF automatisk to pladser i ho-vedstyrelsen repræsenteret af for-

mand og næstformand og deltog således ikke i valgene. For første gang stiller vi nu op på linje med andre lærere og børnehaveklasse-ledere.

Det er vigtigt fortsat at have to københavnere i DLF’s ledelse. Der-ved kan vi med vores fagpolitiske holdninger og erfaringer være med til at præge landspolitikken, og vi kan samtidig bringe viden og indsigt fra hele landet til KLF.

Det er fagpolitisk betydnings-fuldt, at lærerstanden står samlet og derved kan skabe det nødven-dige pres. Den anden side er den økonomiske, idet en plads i ho-vedstyrelsen betyder et frikøb og dermed et økonomisk tilskud til KLF.

Jeg stiller op for at kæmpe for en anden uddannelsespolitik og styring af den offentlige sektor og for at bidrage til udviklingen af DLF’s politik. Jeg har mange års indsigt og erfaring i organisations-verdenen og har stadig engage-mentet, der parret med politisk tæft giver indflydelse. ■

Første suppleant: Jane Pilegaard, KLF’s bestyrelse.Anden suppleant: Kjell Nilsson, til-lidsrepræsentant, Den Classenske Legatskole.

FAKTAJan Trojaborg, 60 årLærer i 13 år, TR i 6 år I KLF’s bestyrelse 1986-1990Redaktør af KK 1990-94Formand for KLF siden 1994Medlem af DLF’s hovedstyrelse fra 1994Sidder i Lærernes Pensions besty-relseMedlem af LC’s forretningsudvalgFormand for Københavns Kom-munes Feriefond

Skoleleder Lisbeth Palm Olesen glædede sig over tvillingebamser.

Der blevet taget hul på den nye skolestruktur på Amager i

forrige uge, da Dyvekeskolen tog sit første skridt som nyudnævnt digital profilskole. Sammen med Gerbrand og Sundbyøster skal Dyvekeskolen nu være basisskole med en udslusningsskole i Høj-devangens skolebygning.

Som en skelsættende begiven-hed havde 1. klasse sin første en-gelsktime, for sproget er jo hoved-sprog eller i hvert fald uundværligt fagsprog i den digitale verden.

Der var derfor spændt forvent-ning i 1. klasse, da overborgmester Frank Jensen og børne- og ung-domsborgmester Anne Vang tråd-te ind ad døren, for de skulle sætte det nye fag på skemaet i indsko-lingsklassen.

Med sig bragte de to borgmestre hver en kæmpestor indkøbspose, der var fyldt med bamser. Hver elev i 1. klasse fik en hvid teddy-bear, der skal være deres sparrings-partner, når det nye sprog skal le-ges ind i det aktive ordforråd.

Engelsklærer Charlotte Moes-gaard havde fra starten et par en-

lesskaber, hvor børnene sidder sammen og finder ud af en masse ting – de opdager slet ikke, at det er læring, der foregår. Og de sprog-ligt og bogligt svage får nye mulig-heder, fordi tekster kan blive læst højt i deres hovedtelefoner, næv-ner Lisbeth Palm Olesen blandt andet med henvisning til skolens specialklasserække.

TILTRÆKKE FLERE ELEVERI øjeblikket arbejder Dyvekeskolen målrettet med at øge elevsøgnin-gen ved at knytte kontakter og af-lægge besøg i områdets børnein-stitutioner og invitere forældre in-denfor på skolen.

Der er allerede ved at blive op-bygget en aktiv og engageret for-ældreskare, der bakker op om sko-len og dens fremtidsplaner.

En større udvendig renovering af skolens bygninger er foreståen-de, for de giver i deres nuværende tilstand et misvisende billede af skolen, der har gode lokaler, rum-melige fællesarealer, indre beplan-tede gårdhaver og store omliggen-de grønne områder. ■

Også borgmesterhjerter bliver bløde, når de får bamsevenner, og de fulg-tes med bamse rundt og spurgte: ’What is your name, my name is...’

Dyvekeskolen er nu udnævnt til digital profilskole og

Overborgmester og skolernes borgmester var med

teddybear, der skal være børnenes læremester i det nye

gelske sætninger klar: What is your name? My name is.... Den lil-le ordveksling fik eleverne lejlig-hed til at øve, for borgmestrene gik nu rundt til hver enkelt og hil-ste og udvekslede navne på en-gelsk og overrakte bamsegaven, der blev modtaget med meget stor glæde.

IT IND I ALLE FAGDen digitale profilskole er nu i gang med at forberede, hvordan

man kan inddrage it på en masse områder, og allerede nu er den stillet i udsigt, at alle eleverne i 6. klasse vil få deres egen bærbare computer eller ipad, skoleleder Lisbeth Palm Olesen siger:

– I øjeblikket arbejder vi med ideer til, hvordan vi kan koble det digitale på alle niveauer i alle fag. Vi får dermed særlig gode mulig-heder for at tilrette undervisnin-gen efter det enkelte barns behov.

– Der kan etableres læringsfæl-

Bamserne må gerne komme med hjem i weekenden, hvis de har lyst.

DYVEKE DIGITAL PROFILSKOLE

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

17

18

NÅR SKOLEN FODRES MED EGEN HALE

AF RIKKE LAURITZEN, MEDLEM AF BØRNE OG UNGDOMSUDVALGET, BR

EGET

FOTO

Rikke Lauritzen, børne- og ungdomsordfører, Enhedslis-ten, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Enhedslisten valgte at stå uden for budgetforliget for 2012.

Det gjorde vi primært på grund af besparelserne på lærernes arbejds-tid – hvilket vil betyde omring 75 færre lærere i København til næste år – samtidig med at de samme partier med den anden hånd gav 20 mio. kroner i skattelettelser til erhvervslivet.

Det synes vi, er en helt forkert prioritering. Både fordi det er ab-surd og klinger hult at spare på lærere i en tid, hvor alle skriger på mere faglighed, og fordi de 20 mio. til erhvervslivet i bund og grund ikke batter noget i forhold til at skabe en ordentlig vækstpoli-tik. Det var ren symbolpolitik, som skulle sende et signal om, at kommunen er erhvervsvenlig.

Vi ville faktisk rigtig gerne have været med i budgettet, der også indeholder en række fornuftige ting. Blandt andet ekstra ressour-cer til socialområdet, penge til re-noveringer af de nedslidte skoler og ekstra skolepædagoger. Og da budgettet var til afstemning, stem-

te vi da også for 90 procent af for-slagene i budgettet.

Men da lettelserne i selskabs-skatten af de andre partier blev opfattet som et kardinalpunkt for de videre forhandlinger, måtte vi forlade bordet i den fine Magi-stratsal. Uden overhovedet at have fået mulighed for at bringe lærer-nes arbejdstid ind i forhandlinger-ne.

FLERE ELEVER, FÆRRE LÆREREDer er altså noget galt med priori-teringen, når man samtidig mener, at der er råd til at give skattelettel-ser til erhvervslivet. I alt får virk-somhederne 20 mio. kroner ved, at kommunen sænker den såkald-te dækningsafgift, der betales af byens virksomheder alt efter deres bygningers størrelse. Det vil sige, at de små virksomheder får ubety-delige skattelettelser, mens virk-somheder som Danske Bank og Mærsk med kæmpe domiciler får ekstra mange penge foræret.

Og vi synes, som sagt, at det er hul i hovedet, at man vil spare på

antallet af undervisere i øjeblikket. Over de sidste tre år har vi set, at elevtallet er steget med 1200 ele-ver, samtidig med at antallet af læ-rere er faldet med flere hundrede. Det betyder altså, at der bliver færre ressourcer at drive skole for, samtidig med at kravene skærpes.

Det, synes vi, er en hel skæv pri-oritering.

Da budgetforliget skulle præ-senteres, fortalte forligspartierne stolt om alle de ekstra ting, de gør for folkeskolen. Men ingen nævn-te, at pengene tages fra lærernes lønbudget. Man fodrer altså den københavnske folkeskole med dens egen hale. Og det er ikke en fair omprioritering i en tid, hvor kravet om øget faglighed lyder fra alle sider.

Man får altså ikke øget faglig-hed ved at fyre lærere; heller ikke selv om der kommer flere smart boards i klasselokalerne.

Ideen om at lærerne skal under-vise noget mere kan i sig selv være

19

I de sidste mange år, hvor alle har villet forbedre folkeskolen, sy-

nes der at være to forhold, som alle undtagen en del lærere ikke har været opmærksomme på. Det ene er den curriculumfjendtlige 1993-folkeskolelov, som promove-rede en på Tvind og RUC udviklet pædagogik – projektmorads, an-svar for egen læring m.m.m. – som forudsigeligt førte til disci-plinkriser og faglig nivellering.

At folkeskolen stadig væk hol-der sig flydende skyldes, at mange lærere, hvad enten de er bevidste om det eller ej, er civilt ulydige.

Det andet forhold er, at lærerne ikke må holde disciplin. Ifølge ’Be-kendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folke-skolen’ §10 stk. 2 må der kun an-vendes magt over for elever, der er til fare for sig selv, deres omgivel-ser eller materiel. Man må altså ik-

fin nok. Men det bliver en gratis omgang for mine politikerkolleger, når de ikke samtidig har modet til at fortælle, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Skal tiden tages fra forberedelsen, fra kon-takten til hjemmet eller fra noget helt tredje?

Det har man ikke formået, og resultatet bliver derfor, at lærerne må løbe hurtigere og gøre flere ting halvt. Og det er rimelig almen viden, at det medfører lavere kva-litet i undervisningen, nedslid-ning, stress og øget sygefravær.

EN SKOLE FOR ALLEDet er (forhåbentlig) et fælles mål, at de københavnske folkeskoler er det gode fælles mødested for alle børn – uanset det sociale udgangs-punkt. Folkeskolen bør i videst muligt omfang kunne rumme alle børn. En fælles folkeskole er et vigtigt fælles fundament for et de-mokratisk samfund, og det skal indrettes, således at forældre med enhver social og etnisk baggrund roligt kan sende deres børn i den nærmeste folkeskole.

Folkeskolens formål bør være, at alle opnår selvværd og tilegner sig de færdigheder, kundskaber og personlige egenskaber, som kræ-ves for at kunne tage aktivt del i samfundet. Det kræver, at folke-skolen behandler eleverne forskel-ligt og tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger samt har midlerne til at løse de vanskelig-heder, der opstår på elevens vej gennem skolelivet.

Men det opnås absolut ikke, hvis man bliver ved med at spare på skolernes helt basale drift. Med budget 2012 endte man ud med at spare på lærerne, mod at erhvervs-livet fik en ubrugelig skattelettelse. Det får man altså ikke bedre sko-ler af. ■

ke med magt fjerne en stærkt for-styrrende elev, der fx nægter at forlade klassen. Man skal tilkalde den såkaldte ledelse, hvis de ikke sidder i møde, som så heller ikke må tage fat. Man må heller ikke tage en elev i armen og bede ham sætte sig på sin plads.

Denne paragraf gør majoriteten af lærerne og en del inspektører/viceinspektører til lovbrydere. Det er muligt, at det har været yndigt at vedtage sådan noget i en café-lattebrandert på en eller anden ra-dikal højskole på Fyn, og at der i det hele taget ikke er mange poli-tikere, som vil/tør erkende proble-mets alvor og tage en konsekvens af det.

I mellemtiden sejler folkeskolen rundt i sin disciplinkrise, det psy-kiske arbejdsmiljø er mange steder rædselsfuldt, og det skyldes ikke altid eller kun eleverne, og tænk, at man har rekrutterings- og fast-holdelsesproblemer med lærerne mange steder i landet. Selv er jeg gudskelov på vej på pension.

Michael Behrendt-Poulsen, Tagens-bo Skole

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Nr. 26 11/12 Valg til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse

Nr. 25 11/12 Ekstraordinært TR-møde 7. december

Nr. 24 11/12 Evaluering af arbejdstidsaftalen

SE TIDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COM

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

Kære Jane Pilegaard

Jeg er rigtig glad for opbaknin-gen til den tidlige indsats, som

er afgørende, hvis vi skal sikre, at flere børn kan rummes og trives i folkeskolen.

Den tidlige indsats betyder, at vi, allerede mens børnene går i vuggestue og børnehave, sætter ind med den nødvendige støtte og vejledning. Formålet med den tid-lige indsats er at hjælpe daginstitu-tionerne med at give børn med specielle behov succesoplevelser frem for fiaskooplevelser at starte livet med og at træne deres sociale færdigheder, så vi kan styrke deres chancer for at begå sig fagligt og socialt i en helt almindelig køben-havnsk folkeskole.

En vigtig indsats er at sørge for, at børn med behov, der er så spe-cielle, at de skal i specialdaginsti-tution, kommer det hurtigt. På den måde undgår vi, at de starter livet med en oplevelse af ikke at passe ind – og vi undgår at pæda-gogerne i de almindelige daginsti-tutioner skal bruge al deres tid på børn, der burde have været i spe-cialinstitution frem for at hjælpe

de børn, som har specielle behov, men som godt kan være i en al-mindelig institution med den rig-tige hjælp. Derfor har vi valgt at fordoble antallet af småbørnspsy-kologer tilknyttet PPR. Sammen-lignet med skoleområdet har PPR på daginstitutionsområdet været ekstremt tyndt besat.

TIDLIG INDSATSVi har også valgt at prioritere eks-tra hænder på pædagogsiden i de 40 mest udsatte daginstitutioner. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem antallet af børn med særli-ge behov og sociale problemstil-linger. Alligevel har det tidligere været sådan, at daginstitutioner med mange socialt udsatte børn har haft stort set de samme midler at gøre godt med som daginstituti-oner, hvor alle børnene er fra res-sourcestærke hjem. Kun 9,8 milli-oner kroner gik til en social kom-pensationspulje. Til sammenlig-ning omfordeles over 200 millio-ner kroner mellem skoler med mange sociale problemstillinger og skoler med få.

Det har selvfølgelig betydet, at daginstitutioner med mange so-cialt udsatte børn har haft dårlige muligheder for at gøre en ekstra

indsats. Da jeg først trådte til som borgmester, valgte jeg at tage rundt og besøge rigtig mange vuggestu-er, børnehaver, fritidshjem og sko-ler. Det, der rystede mig mest, var forskellen i forholdene for dagin-stitutioner alt efter, hvor i byen de lå. Det gør vi nu noget ved.

Via målrettet brug af kompeten-ceudviklingsmidler sørger vi også for, at pædagogernes viden om børn med specielle behov er i top. For specialpædagogik har ikke været en del af deres uddannelse på pædagogseminariet, derfor står nogle af vores ellers dygtige pæda-goger søgende i forhold til at kun-ne give børn med specielle behov en god start på livet og sørge for, at de er klar til at starte i skole.

Jeg tror på, at vores tidlige ind-sats kommer til at betyde mere skoleparate børn. Men den tidlige indsats forhindrer ikke, at der sta-dig vil være børn i folkeskolen, som har brug for ekstra støtte. Li-gesom der stadig vil være børn, som har allerbedst af at komme i specialskole. Derfor er vores til-gang til børn med særlige behov på skoleområdet nøjagtig den samme som vores tilgang til børn med særlige behov på daginstituti-onsområdet.

SKOLENS RESSOURCECENTERFor det første skal vi sørge for, at børn, der bør gå i specialskole, kommer det hurtigt. Både for de-res egen skyld og for klassefælles-skabets. Derfor har vi valgt, at der på alle skoler skal være en decen-tral PPR-ressource. Skolepsykolo-gen skal sidde i skolens ressour-cecenter, arbejde tæt sammen med skolesocialrådgiveren, give faglig sparring til lærerne og sørge for at sagsbehandlingen sker hurtigt og smidigt.

I ressourcecenteret kommer og-

SKOLEPÆDAGOGEN OG LÆREREN

Nøglen til inklusion er en tidlig indsats og et stærkt -

AF ANNE VANG S, BØRNE OG UNGDOMSBORGMESTER

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

GÅR DU I 2. KLASSE OG KAN DU LI´ AT SYNGE?Sankt Annæ Gymnasium – en folkeskole med sang.Gratis tilbud til alle sangglade Københavnerbørn.

Københavns Kommune vil gi´ dig chancen for at gå på sangskolen og synge medi Københavns Drengekoreller Sankt Annæ Pigekor.

Se mere på:www.sankt-annae.dkRing, og meld dig til optagelsesprøve på 36 14 01 50.Tilmeldingsfrist: 15. december.

så til at indgå en ny faglighed: Nemlig skolepædagogen. Skole-pædagogen skal være der, når det hele brænder på for Anders i 2.B., og han bliver udadreagerende – til skade for både sig selv og klasse-fællesskabet.

Det er ikke rimeligt, at læreren skal stå alene med den opgave, når alle de andre børn skriger på un-dervisning. Der skal skolepædago-gen kunne hjælpe med at tage An-ders til side, give ham lidt ro og snakke med ham om alt det, man kan gøre for at undgå at tingene brænder på. Det er absolut ikke altid en selvfølge for børn med særlige behov at finde ud af, hvor-dan de skal gøre for ikke at kom-me ud i konflikter.

Skolepædagogen skal være en person med særlige kompetencer inden for specialpædagogik, der kan hjælpe med netop det. Skole-pædagogerne kan for eksempel også varetage opgaver knyttet til frikvarterer eller sociale arrange-menter på skolen. De kan arbejde med udvikling af børns evner til at deltage i legefællesskaber. Og de

kan gå ind og løse specialpædago-giske opgaver som for eksempel at understøtte enkelte elever eller grupper af elever i forhold til at strukturere hverdagen.

SPECIALPÆDAGOGIKKEN INDDet er ikke meningen, at skolepæ-dagogen skal undervise. Det kan han eller hun ikke. Det er heller ikke meningen, at skolepædago-gen skal overtage lærerens ansvar for at uddanne børn til livet. Vores dygtige lærere har ansvaret for både den sociale, den faglige og den alment dannende del af vores børns udvikling. Derfor skal sko-lepædagogen indgå i en tæt dialog med læreren. Og derfor er kompe-tenceudviklingen af vores lærere i forhold til at kunne håndtere børn med særlige behov også en helt central del af specialreformen.

Ligesom specialpædagogik ikke har været en del af pædagogernes uddannelse, har det i mange år heller ikke været en obligatorisk del af læreruddannelsen. Det er ikke så heldigt – for selv om det har været muligt ikke at vælge specialpædagogikken til, er det ik-ke en mulighed at fravælge børne-ne med de specielle behov. Derfor skal både lærere og pædagoger ha-ve den rigtige støtte til at håndtere inklusionsopgaver – og de skal samarbejde om opgaven.

For hvis de to fagligheder kan spille sammen, får vi en langt bed-re inklusion. Målet er ikke, at læ-rere og pædagoger skal bekæmpe hinandens positioner. Målet er, at begge faggrupper skal understøtte inklusionsindsatsen – til gavn for den københavnske folkeskole, dens elever og personale. ■

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

PETE

R GA

RDE

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENSkolefjernsynetAf hensyn til skolernes disposi-tioner og arrangement af TV-modtagning til forsøgsudsen-delserne samt øvrige forberedel-ser i forbindelse med igangsæt-telsen af skolefjernsynets første sæson til efteråret meddeler Danmarks Radio, at program-merne vil blive udsendt 2 for-middage om ugen og gentaget samme aften kl. 19.30 – 19.55. Udsendelserne vil bringe ek-sempler dækkende så stort et område af folkeskolen som muligt samt 2 udsendelser for gymnasiet.KK, nr. 34, november 1961

FOR 25 ÅR SIDENBestyrelsesvalget 1986Undertegnede lærere ved Rød-kilde Skole anbefaler hermed Jan Trojaborg til bestyrelsesval-get. Jan Trojaborg er en initia-tivrig og arbejdsom kollega, som har sat sit positive præg på skolen i de år, han har været til-knyttet den. Han har været fuldt engageret i sit hverv som tillids-mand, og senest i forbindelse med FN-dagen har han været meget aktiv. Jan Trojaborg er også en varm fortaler for de kreative fag, og vi er sikre på, at han vil blive en værdifuld arbejdskraft i KL’s bestyrelse.KK, nr. 30, 1986

NOTER

Resolutioner fra KLF’s ordinæ-re generalforsamlingfindes på foreningens hjemmeside under nyheder / beslutningsreferat efter formandens mundtlige beret-ning. Resolutionerne omhandler ’pres på arbejdstiden’, ’inklusion’, ’medlemmernes arbejdsmiljø’ og ’unødvendig støj’.

Modersmålsundervisning bør genindføresTosprogede skolelever får mere udbytte af undervisningen og præs-terer bedre, hvis de tilbydes obli-gatorisk modersmålsundervisning, viser en ny undersøgelse fra AKF. Forskningen viser endnu engang, at ordningen bør genindføres.

Kommunernes pligt til at udby-de obligatorisk modersmålsunder-visning blev afskaffet i 2002 under den tidligere regering. Seks år se-nere i 2008 fik kun 5.000 af lan-dets cirka 70.000 tosprogede ele-ver tilbudt modersmålsundervis-ning.

En ny undersøgelse af tospro-gede elevers undervisning i Dan-mark og Sverige fra AKF (Anvendt KommunalForskning) viser, at det måske er på tide at genindføre den obligatoriske modersmålsundervis-ning ude i de danske kommuner.

– Det ville styrke de tosprogede elevers faglighed. Det er der meget forskning, der tyder på. Og så ville det for samfundet også være en ressource. De tosprogede elevers sproglige potentiale burde vi forstå at udnytte meget bedre, end vi gør, siger DLF-formand Anders Bon-do.

Forskerne bag undersøgelsen har forsøgt at finde svar på, hvor-for svenske tosprogede elever sco-rer højere end danskerne i de årli-ge Pisa-test.

Konklusionen er, at tosprogede elever i Sverige præsterer bedre rent fagligt, når deres modersmål kommer på undervisningsskema-et. Det gælder ifølge AKF-under-søgelsen både i svensk og mate-matik.

– Der er ikke forfærdelig mange forskelle mellem Danmark og Sve-rige. Men lige præcis modersmåls-undervisningen ser ud til at have en betydning, siger forskningsle-der Beatrice Schindler Rangvid.

Flere mandlige lærereDen økonomiske krise har fået flere mænd til at søge ind på ud-dannelsen som lærer i folkesko-len. Det mener rektor på profes-sionshøjskolen UCC i Køben-havn, Laust Joen Jakobsen. På professionshøjskolens lærerud-dannelser er man nu oppe på 45 procent mænd blandt de nye studerende.

– De har fået øjnene op for, at der på sigt er jobsikkerhed for læ-rere, at lønnen faktisk er ganske fornuftig, og at uddannelsen er overskuelig, siger han.

I flere årtier har færre og færre mænd valgt at blive lærere, men den udvikling synes nu at være brudt. Et stort flertal af landets læ-reruddannelser fortæller, at der blandt de nye lærerstuderende, der begyndte deres uddannelse i år og sidste år, er et stigende antal mænd for første gang siden begyndelsen af 1980’erne. Og de steder, hvor der ikke er fremgang, er tilbagegangen af mænd standset.

En anden årsag til mænd søger læreruddannelserne kan være de nye idrætslinjer.

Dansk

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13519

Spejl dig i sproget fokuserer på nye sprogmål i de seneste Fælles Mål. Bøgerne består af korte sprogforløb om ordkendskab, sprogbrug, begrebsudvikling, sprogudvikling og generel sproglig viden og kunnen. Alle forløb er forsynet med konkrete sproglige mål.

Spejl dig i sproget tager udgangspunkt i elevernes sproglige viden. I hvert enkelt forløb afprøver eleverne deres sprogkundskab i mange små mundtlige og skriftlige øvelser, der både giver konkrete færdigheder og inviterer til refleksion.

Spejl dig i sproget er med sin faglige tydelighed et lettilgængeligt sprogmateriale for både lærer og elever. Bøgerne giver desuden hjælp til differentiering og evaluering af sprogundervisningen i dansk.

SPEJL DIG I SPROGETAf Jørn Lund og Marianne Lund

7.-10. klasse

Sprog med kant

Se uddrag af bøgerne online

56-72 sider

kr. 99,- ex moms

FEM 6. KLASSER SKRIVER BOG

forfatterne, der så skulle arbejde videre og finpudse deres kapitler. Det gentog sig i tre omgange.

– Min opgave var især at rette til og skabe sammenhæng i for-tællingen, og til slut mødtes jeg med to elever fra hver klasse. Vi brugte en hel dag i efterårsferien på at snakke os frem til en afslut-ning på historien og skrive den, fortæller Sally Altschuler.

IKKE SOM I DANSKTIMERNEI sin velkomst ved præsentationen af bogen i Kulturstationen Vanløse sagde Jette Risgaard, konsulent for læremidler på PiT, Pædagogisk IT, at projektet har ønsket at præsente-re litteratur på en anden måde end den gængse, hvor en professionel forfatter skriver til læserne – her skulle læserne selv prøve at skrive.

Den opgave har eleverne og de-res dansklærere løst med den 110 sider lange roman ’Det Grønne

Øje’ om middelalderfolkene, der er illustreret af Simon Macko fra 6. klasse på Kildevældsskolen.

Sally Altschuler medgiver, at projektet har kostet ekstra anstren-gelser af eleverne og deres dansk-lærere, fordi de flere gange har få-et manuskripterne retur med op-fordring om fornyet bearbejdning og gennemskrivning:

– Det er vist ikke helt sådan, det foregår i dansktimerne på skolen, men nu har de så oplevet på egen krop, hvordan det er at arbejde som forfatter, fastslår Sally.

Bogen er trykt i et oplag på 250 eksemplarer, og alle de deltagende elever modtog et eksemplar, mens resten kommer til at stå på hylder-ne i alle byens skole- og folkebibli-oteker. De deltagende 6. klasser kommer fra Kildevældsskolen, Vi-benshus, Rødkilde, Peder Lykke og Husum Skole. ■

pg

Forfatter Sally Altschuler sparrede med eleverne i fem 6. klasser, da de arbejdede sammen om at skrive ro-manen ’Det Grønne Øje’.

På den første dag i den uge, der er blevet benævnt ’København

Læser’, fordi der blev afholdt litte-raturfestival med arrangementer over hele byen, blev hundrede ele-vers samarbejde om at skrive en roman præsenteret.

Forfatter Sally Altschuler lavede fra starten et skelet til fortællingen – fem forskellige folk bor fire for-skellige steder, mens det femte er et handelsfolk, der som nomader rejser fra sted til sted og derved møder de fire fastboende folk.

Med det som udgangspunkt skrev de fem klasser hver to kapit-ler, der ikke lå i forlængelse af hin-anden. Efter skrivning blev kapit-lerne lagt på SkoleKom, så de an-dre kunne kommentere, og Sally Altschuler rettede, kommenterede og returnerede manuskripter til

Medievante elever hygger sig med mobilen, før deres roman, ’Det Grønne Øje’, deres litterære debut, bliver præsenteret i Kulturstationen Vanløse.

SOM DEL AF LITTERATURFESTIVALEN ’KØBENHAVN LÆSER’

PETE

R GA

RDE

Bellahøj Skole har fået bevilli-get penge af to fonde til at

købe en digital projektor til Stjer-nekammeret. ’15. Juni Fonden’ gi-ver 200.000 kr. og Friluftsrådet gi-ver 62.500 kr. Pengene skal bruges til at købe en digital Starlab pro-jektor. Med den vil man i Stjerne-kammeret fx kunne vise forestil-linger med rejser i Solsystemet. Man vil kunne se en stjernehim-mel, hvor planeterne er med. Det halvkugle-formede loft i Stjerne-kammeret bliver til et 55 m2 stort lærred for forestillingerne.

Den gode gamle analoge projek-tor fra 1936 viser en smuk Stjerne-himmel uden planeter. Men den har ikke de nye digitale mulighe-der. Snart bliver den sat til side, men den kan tages frem igen. Man kan lige nå at bestille tid til at se en forestilling med den smukke gamle projektion. Der er forestil-ling på alle skoledage kl. 9.45 til

11.15. Man kan bestille tid på Bel-lahøj Skoles kontor: 38 26 23 00.

Men glæd jer til at komme og opleve stjerneforestillinger med den nye digitale projektor. Disse forestillinger vil også begynde kl. 9.45. Ønskes en aftenforestilling skal man kontakte mig.

Vi har også købt teleskop-byg-gesæt og stativer for penge fra Fri-luftsrådet, Bodil Pedersen Fonden og Nordea Fonden. Man kan læse mere på www.boernafgalileo.dk og www.bellahoej.kk.dk.

Her kan man også finde fx eks-perimenter, guides til den aktuelle stjernehimmel og links til videoer. Man kan låne teleskoper – Galileo-scoper – på alle landets centre for undervisningsmidler, i tolv kom-muners pædagogiske centre og i Stjernekammeret.

Carsten Andersen, Bellahøj Skole, mail: ca@bellahoj.dk

NY DIGITAL PROJEKTOR TIL STJERNEKAMMERET

Ved hjælp af fondsmidler kan Carsten Andersen, der er leder af Stjerne-kammeret, nu invitere på rejser i Solsystemet, hvor planeterne er med.

STJE

RNEK

AMM

ERFO

TO

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Byt Kreta ud med din egen ø

Torø er bilfri men har til gengæld

masser af dyr. Du kan leje enten

forstanderboligen eller forpagter-

boligen på Torøgård.

Begge lejligheder rummer alle

moderne faciliteter, dejligt køk-

ken, 3 soveværelser, en stor

stue, badeværelse og dejlige ter-

rasser. Du kan vælge mellem

vores 3 ugenerte strande.

Ring og bestil en superuge hos

Kolonierne på 33 25 44 25.

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØPÅ WWW.KLF-NET.DK

▲

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s data-base. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk

– klik på Artikelsøgning over

forsidebilledet.

parate. Er de ikke det, og kan de ikke følge med, er det blot tegn på, at de ikke kan leve op til kravene, og derved afmonteres medarbej-dernes kritik. De vender den så mod sig selv på en ofte uhørt de-struktiv måde.

FORTRYDER NPMLeon Lerborg, magister i filosofi og statskundskab, var en af de tre, der i en kronik i Politiken i 2005 undskyldte, at de havde været med til at indføre New Public Manage-ment i den offentlige sektor gen-nem de foregående 10-15 år.

Han beskrev den omfattende in-dustri, der er opstået, som leverer styringsredskaber til staten. Han beskrev for- og bagdele ved nogle af de fremherskende styringsveje: professionsparadigmet der skaber engagement blandt medarbejder-ne, men som kan skabe selvtil-strækkelig arrogance; bureaukrati-paradigmet der skaber positiv or-den, regler og arbejdsdeling, men

TO DAGES SPÆNDENDE TRTEMA

120 tillidsrepræsentanter og -suppleanter var med i LO-Skolens smukke sal.

De offentligt ansattes vilkår blev belyst fra flere sider ved

Københavns Lærerforenings TR-Tema-møde på LO-Skolen i Hel-singør i begyndelsen af november. Over to dage fortalte oplægsholde-re om vores aktuelle situation i det offentlige system med fokus på ar-bejdsmiljø, arbejdsglæde, ledelse, ytringsfrihed, mobning, chikane, afskedigelsessager og andre retsli-ge indfaldsvinkler.

Rasmus Willig, ph.d. og lektor ved RUC, fortalte, at over 50 pro-cent af offentligt ansatte ikke tør ytre kritik af frygt for systemets reaktioner. Det er samtidig blevet sværere at rette en præcis kritik, fordi målet for den hele tiden flyt-ter sig hurtigere, end kritikken kan samle argumentation og do-kumentation.

Systemet foretager jævnligt ra-dikale omstillingsprocesser, struk-turændringer har ingen afslutning, og det stiller løbende krav til med-arbejderne om at være omstillings-

PETE

R GA

RDE

som kan komme negativt ud med konservatisme og ineffektivitet; og endelig New Public Management der på nogle områder kan skabe tryghed, men hvis følger mange pt. føler sig overfodret med – kontrakt-politik, dokumentation, evidens, best practice og taxameterstyring.

KONFLIKTER OG RET’Findes der retfærdighed i dag’?, var advokat Peter Breums retori-ske spørgsmål, og svaret var ved oplæggets slutning, nej, det gør der ikke, der findes ret(spraksis). Retfærdighed er en subjektiv følel-se, der i en konfliktsituation ofte svulmer og fylder meget, mens fak-ta fylder ganske lidt.

På en skole er skolelederen an-svarlig for et godt arbejdsmiljø uden mobning og chikane, og op-lægsholderen gav eksempler på en række forskellige tvister mellem lærere, skoleledere og kommunal-bestyrelser, deres udslagsgivende præmisser og sagernes udfald. Pe-ter Breum nævnte også nye veje i konfliktløsning og mediation.

Endelig beskrev han forskellige nuancer inden for diskriminati-onslovgivningen – behændige veje til at omgå den og problemer med at dokumentere overtrædelser. Så-ledes lykkes det SKAT næsten konsekvent at fyre de ældste med-arbejdere ved nedskæringsrunder, skønt det er forbudt at aldersdis-kriminere.

Blandt andre oplæg fortalte Kris-tian Gylling Olesen, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og CBS, om ’Social kapital, en overset arbejdsmiljøressource i folkeskolen’, og Allan René Olesen, Addfokus, gav med dramatiserede eksempler ideer til, hvordan ar-bejdsglæde, energi og kollegiale relationer kan styrkes. ■

pg

Da projekt Lektier Online star-tede i 2009, var der ingen ga-

ranti for, at lektiehjælp via webcam og chat ville blive godt modtaget blandt målgruppen af udsatte unge.

Men her to år efter og mange online lektiesessioner rigere er Lektier Online en service, som rigtig mange unge skoleelever i 6.-10. klasse benytter sig af, når lekti-erne driller.

DEDIKERET LEKTIEHJÆLPEn af de helt store styrker ved at lektiehjælpen foregår over nettet er, at eleverne kan få hjælp hjem-mefra, og alligevel kan lektiehjæl-

per og elev mødes anonymt og fordomsfrit.

Desuden har én-til-én dialogen foran PC skærmen en fastholdel-seseffekt på de unges koncentrati-on, og der er tid og fokus på den enkelte elevs behov, fx for at få gennemgået opgaven step-by-step i op til 45 minutter sammen med en lektiehjælper. Og det er der rig-tig mange elever, der har brug for.

200 NYE ELEVER HVER UGESiden lektier-online.dk genåbnede i august 2011, er der rigtig mange nye elever, der har oprettet profil på sitet. Mere end 1.300 nye elev-

LEKTIER ONLINE I VOLDSOM VÆKST

ikke mange sekunder, før eleverne tikker ind og stiller sig i

profiler er kommet til fra som-merferien til midt i oktober, og i disse uger kommer 200 nye til hver uge.

Den voldsomme interesse for lektier-online.dk har givet travl-hed i callcenteret på Statsbibliote-ket, og de frivillige lektiehjælpere har haft svært ved at nå igennem til alle eleverne i lektiekøen.

130 FRIVILLIGE LEKTIEHJÆLPEREEfter en intens rekrutteringskam-pagne i september måned er det lykkedes Lektier Online at få 45 nye, dygtige lektiehjælpere med på holdet.

I alt er der 130 frivillige unge, der på skift sidder klar i callcente-ret til at hjælpe hver mandag, tirs-dag, onsdag, torsdag og søndag kl. 17-20. ■

Kulturministeriet

LEKTIERONLINE.DKLektier Online er et 3-årigt ud-viklingsprojekt. Projektet er fi-nansieret af satspuljemidler be-vilget til Styrelsen for Bibliotek og Medier, som sammen med Integrationsministeriet ved Brug for alle unge, Undervis-ningsministeriet og Statsbiblio-teket, udgør styregruppen for projektet. Statsbiblioteket er ansvarlig for projektledelse og gennem-førelse. Den primære målgrup-pe er unge i 6. til 10. klasse bo-sat i udsatte boligområder. Projektet har været i gang si-den juni 2009 og er organisato-risk forankret på Statsbibliote-ket.

Læs mere på: www.statsbib-lioteket.dk/lektier-online

Projekt Lektier Online har udviklet og etableret en online lektiehjælps-ordning målrettet unge i udsatte boligområder. Lektier-online.dk gør brug af moderne webmedier som chat og webcamera.

SKÆR

MDU

MP

Form, indhold og pris burde hænge sammen. Hvad end det drejer sig om kommunikation eller om

alle andre forhold her i livet. Derfor har vi i bestyrel-sen også minutiøst gennemdrøftet situationen og haft oplæg fra andre fagblade, inden vi nu kaster os ud i de store forandringer med KK. Men fra årsskiftet sker det så gradvist.

Formmæssigt handler det først og fremmest om at kunne give alle medlemmer mulighed for at følge den mangfoldige skolepolitiske udvikling. Hvad enten du er 30 år og primært holder dig orienteret via SMS, iPad eller andet og aldrig kunne finde på at bruge bla-det til andet end… eller du er 55 år og har behov for at sidde med bladet foran dig for at forstå indholdet, er det vigtigt, at vi når alle medlemmer. Og det skal vores nye omlægning være med til.

Men endnu mere essentielt er naturligvis indholdet. Uden relevant stof er det jo lige gyldigt. Her handler det om et meget bredt felt – lige fra løn- og arbejds-miljømæssige emner, pædagogisk udvikling og styrel-sesmæssige forhold til festdage og arrangementer for pensionister – for blot at nævne nogle. Og her er læ-serne også skoleledere, politikere og forvaltningsfolk.

Vi har således muligheder for at sende nogle klare budskaber og signaler. Desværre oplever vi pt. ikke, at de bliver fulgt i særlig høj grad, men vi kan da kun håbe på forbedringer.

Endelig er der spørgsmålet om prisen. Det er en dyr udgift at udsende KK hver 14. dag – specielt i for-hold til postomdelingen. Og når vi så kan konstatere det mere brogede forbrug af vores nyhedsmedium – blandt andet aldersbetinget – og samtidig ved, at vo-res normalisering med DLF koster i omegnen af 5 mio. kr., har vi besluttet at halvere antallet af udgivel-

I foreningens nye kommunikationsstrategi skal form, indhold og pris gerne gå op i en højere enhed.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

ser i bladform, overføre nogle af midlerne til en aktiv hjemmeside og samtidig spare et sekscifret beløb på udgiftssiden.

Jeg er spændt på at se, om ændringerne bundfæl-der sig og giver de nødvendige forbedringer. Det kræver, at vi alle vænner os til at læse det nye må-nedsblad og kombinere det målrettet med brugen af hjemmesiden. Normalt plejer man at sige: Form, ind-hold og pris – det er hele tre ting på én gang – det går virkelig ikke. Men i dette tilfælde tror jeg rent faktisk, at vi har valgt den rette vej. ■

HELE TRE TING PÅ ÉN GANG

AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMANDMAR

TIN FO

LDGA

ST

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 19: 7. december/uge49sidste frist: 25. november

UDGIVELSESPLAN 2012KK 1: 18. januar/uge3sidste frist: 6. januarKK 2: 22. februar/uge 8sidste frist: 10. februarKK 3: 21. marts/uge 12sidste frist: 9. martsKK 4: 18. april/uge 16sidste frist: 6. aprilKK 5: 23. maj/uge 21sidste frist: 11. majKK 6: 20. juni/uge 25sidste frist: 8. juniKK 7: 22. august/uge 34sidste frist: 10. august

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 EX. MOMS

Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.Annoncepriser justeres 3% op i 2012.

KØBENHAVNS LÆRERFORENING

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES AKASSE

Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER

Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE

Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.orgNæstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.orgJamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: jaba.stp@ci.kk.dkAne Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dkJan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: mas.vns@ci.kk.dkJane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: jane@pilegaard.itKirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dkLars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dkInge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: inge@ullestad.dk

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

Sor

tere

t m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42 S

MP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s K

omm

unes

kole

, Fr

yden

dals

vej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C

.

FIND TIDLIGERE NUMRE AF KK: WWW.ISSUU.COMSØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

-

-

-

Finn Kistrup interviewes af KK’s videoproducent Jan Klint Poulsen (th).

Se Jan Klint Poulsens in-terview med læge Peter Qvortrup Geisling.

SE VIDEO INDSLAG OM STRESS PÅ KLFTV.DK

SE VIDEO INDSLAG FRA KLF’S GENERALFORSAMLING PÅ KLFTV.DK