kk 01-2011

JEG ER GOD TIL – OPBYGGER SELVVÆRD

Nr. 1 • 12. januar 2011 Nr. 1 • 12. januar 2011

K Ø B E N H A V N SK Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L EK O M M U N E S K O L E

IKKE VÆRDSAT – NEDBRYDER SELVVÆRD

MINORITETSDRENGE I EN NATIONALISTISK FOLKESKOLE

INDHOLD

0202 Jeg er god til...I den næsten rent etnisk danske klasse på Vesterbro opbygges elevernes selvværd og selvtillid systematisk.

Globalt udsyn og ros virkerVi må åbne for folk af anden hudfarve og religion og inddrage deres litteratur, musik, sprog og musik.

0707 Mehmet og modkulturenParadokset mellem intentionen om inklusion og den utilsigtede eksklusion.

BR-kommentarBørn, økonomi og prioritering.2020

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected] Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/SEssen 226000 Kolding

Forside:Tilhørere i 3.b på Tove Ditlevsens Skole lytter til Frida og Freja, Tobias og Ruben, der fortæller om det, de er gode til. Bagefter stiller tilhørerne uddybende spørgsmål.Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 10. januarDeadline KK 2: fredag 14. januar, se ovenfor

0808Tosprogedes karakterer er markant lavereElever med etnisk minoritetsbaggrund får markant lavere karakterer end etsprogede – alligevel spares der.1010Den danske folkeskole er for nationalistiskVi siger, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns for-udsætninger, men i praksis gælder det kun nogle børn.1414

PETE

R GA

RDE

0404 Jeg er ikke god til...Minoritetsdrenge føler sig ikke værdsat i klasseværel-serne, og det forringer deres selvværd og resultater.

ARKI

V PE

TER

GARD

E

Faglig kommentarEt godt og inklude-rende nytår.2828

Børne- og ungdomsborgmesteren:Det går ikke så stærkt, som vi gerne ville. Om Københav-nermodel version 2.0 og kreative forløb for drengene.1616Undervisningsministerenville lave reform af folkeskolen på grundlag af forskning og viden, men valgte det modsatte.1818

KK NR. 1

12. JANUAR 2011

104. ÅRGANG

På få år lykkedes det en multikulturel bydel i London med mange socialt og

økonomisk trængte familier med indvan-drerbaggrund at løfte elevernes faglige ni-veau, så det blev højere end landsgennem-snittet for alle folkeskoleelever i England, KK 19.

For at nå det mål blev der ført nøje stati-stik over elevernes resultater, et stort hold af fagkonsulenter med speciale i minoritetsele-ver var klar til at rykke ud med talrige ind-satsmuligheder i forhold til eleverne, foræl-drene, lærerne og skolelederne. Desuden var der en intensiv efteruddannelse af lærerne i tosprogethed, fag og didaktik, etniske un-dervisningsassistenter med samme bag-grund som eleverne, andre konsulenter un-derviste forældrene i fag og forældreopgaver, og familiernes sproglige og kulturelle bag-grunde indgik i skolernes arbejde.

Hvordan står det så til i København? Iføl-ge BUF’s Kvalitetsrapport 2010 er der fortsat markante forskelle på de to- og etsprogede elevers faglige resultater. De tosprogede ele-ver har forbedret deres resultater i forhold til året før, hvor gennemsnittet iøvrigt var sær-lig lavt. Antallet af elever med læseproble-mer er faldet, men der er næsten tre gange så mange tosprogede elever med læseproble-mer som etsprogede. Og BUF’s målsætning om at halvere forskellen mellem de to- og etsprogede elevers afgangskarakterer inden 2010 er langt fra sin opfyldelse, side 10.

De utilfredsstillende resultater for tospro-gede elever – og især drengene – forklares ofte med, at de har en anden kultur, eller at forældrene har få sociale og økonomiske ressourcer. Men ifølge tre danske undersø-gelser holder den udlægning ikke – hoved-årsagen skal findes inde i klasseværelserne.

Antropolog på DPU Laura Gilliam mener, at selv om de fleste lærere har gode intentio-ner over for drengene og gerne vil hjælpe og inkludere dem, så fanger lærerne og minori-tetsdrengene sig selv i en ond cirkel, hvor de påvirker hinanden i uheldig retning. Dren-gene får negative erfaringer, dårlige faglige resultater, mødes af ringe forventninger og oplever sig efterhånden som andenrangs. De

kommer til at føle, at lærerne ikke kan lide dem – måske kan lærerne slet ikke lide mus-limer. Så snurrer den mentale centrifuge. En modkultur opstår, for her kan nogle drenge finde anerkendelse og selvværd. Det giver point at være imod skolen, det giver venner og sammenhold, men ikke store faglige fremskridt, side 4.

Samtidig har vi på landsplan en politisk dagsorden, der ikke anerkender den etniske mangfoldighed som et grundvilkår i det danske samfund, og hvor generel negativ omtale af mennesker med indvandrerbag-grund er dagens orden. I skolen siger vi, at vi tager udgangspunkt i det enkelte barns for-udsætninger, men det gælder ikke altid de tosprogede elever. Deres sproglige og kultu-relle baggrund ignoreres – fx i forbindelse med den faglige gevinst, der ligger i moders-målsundervisning. Som professor Anne Hol-men siger: ’Vi har en meget nationalistisk og monokulturel skole’, side 14.

Forskningen peger i retning af, at englæn-derne har fat i noget, som vi kan lære af. BUF har satset rigtigt med kurserne i dansk som andetsprog, klasseledelse og konflikt-mægling. Men prøveresultater og livet i klas-serne kalder på en større og bedre indsats. Et første skridt bør være at genoprette en stab af veluddannede og proaktive konsulenter, der kan støtte og kvalificere arbejdet på sko-lerne – og så fortsætte derfra.

De medlemmer af Børne- og Ungdoms-udvalget, der stadig mener, at de lokale inte-grationsvejledere kan løfte den opgave, må forstå, at det er slet ikke deres felt endsige kompetence. De udfører mellemmenneskeli-ge praktiske opgaver i fx skole-hjemsamar-bejdet, ping-pong’er med lærerne og gør det efter sigende godt. Men de er altså ikke fag-konsulenter. Når opgaven er et fagligt kom-petenceløft i undervisningen, er der brug for den slags kapaciteter, der blev sparet væk sidste år. Hvis København skal standse ud-grænsningen af grupper af tosprogede børn, skal der igen satses rigtigt og stort. Det vil afgørende bidrage til at forebygge kriminali-tet og give alle unge en chance i livet.

pg

STØRRE OG BEDRE INDSATS FOR DE TOSPROGEDELEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011

JEG ER GOD TIL...

Frida fortæller, hvorfor hun er god til balancegang.

Det er godt at kunne holde balancen, også i over-ført betydning. Frida i 3. klasse på Tove Ditlev-

sens Skole mener, at hun er god til at holde tungen lige i munden, og den færdighed vil hun gerne beret-te om for klassen. Og hvis kammeraterne selv vil tjekke deres balance, så lad det være sagt med det samme – et godt råd er at tage et par ordentlige sko på, så er det nemmere at balancere, for skoen giver foden den nødvendige støtte.

Vi er i 3.b på anden sal med udsigt over metroud-gravningerne på Enghave Plads, og i klasselærer Inga Friis’ dansktime skal fire elever fortælle, hvad de er gode til – en opgave der går på skift, og som de fleste elever forbereder og øver grundigt hjemmefra.

– Jeg vil gerne fortælle om at holde balancen på en pind eller en snor. Jeg lærte det ved at blive holdt i hånden, for sådan starter man, indleder Frida, og så viser hun ude på gulvet, hvordan det er vigtigt at gå med lidt indadvendte tæer. Frida har øvet sig på ba-lancekunst, siden hun var fem år, og hun mener, at den længste tid, hun har gået på den måde, er to ti-mer. Det er nemlig meget sjovt, og hendes foretruk-ne øvested er en legeplads i nærheden af sommerhu-set, hvor der er en lang stang, der gynger lidt. Men iøvrigt kan hun træne alle steder, hvor der er en ting, hun kan gøre det på, forklarer hun.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Der er spænding og forventning i rummet, når elever skal fortælle, hvad de er gode til. Efter indlægget bliver der klappet, og så er der spørgetid – kammeraterne gør sig umage med at stille klare, uddybende spørgsmål.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 12. JANUAR 2011 3

Efter fremlæggelsen stiller tilhørerne spørgsmål, og blandt mange andre spørger Maria, hvorfor Frida øver balancegang.

– Fordi det er sjovt, svarer Frida, og det er jo et godt svar, for visdommen er jo, at når man ihærdigt øver noget, man synes er sjovt, så bliver man ofte rigtig god til det – hvilket Nuka kan bekræfte, for hun har selv set Frida balancere i lang tid. Også Inga Friis stiller uddybende spørgsmål og hører de andre elevers erfaringer fra beslægtede aktiviteter, fx rulle-skøjteløb. De kommer i bund med emnet.

Klassen har øvet mundtlig kommunikation, for-mulering af spørgsmål og svar lige fra første klasse, og eleverne er da også meget præcise i deres formu-leringer. De selvvalgte emner har været vidt om-kring. Ofte fortæller eleverne om fritidsaktiviteter

som fodbold, frimærker og kagebagning. Men nogle elever har også fortalt om mere specielle ting, som de glæder sig over at være gode til. En pige fortæller, at hun er god til at pakke en kuffert ud, fordi hun læg-ger tøjet ind i skabet i bunker med hver deres karak-teristika – t-shirt for sig, bukser på næste hylde og sokker i den nederste skuffe i kommoden. Hun finder glæde ved at øve sig i at kategorisere systematisk. En anden om at rydde op, hun har engang ryddet op i tre timer. Og pigen fra en familie, der har haft mod-gang, som gennem praksis har erfaret, at hun er god til at trøste sin mor, når det hele er for surt.

OGSÅ FORÆLDRENE FORTÆLLER HVAD DE ER GODE TILDet er ikke kun eleverne, der fortæller om det, de er gode til. Deres forældre kommer også på skift i klas-sen og fortæller, hvad de har lært. En mor, der er vokset op på Christiania, har fortalt om sin opvækst

og haft klassen på guidet tur i fristaden. En far har vist billeder og berettet om sin tid i Østafrika. En mor med grønne fingre fortæller om sin nyttehave, som klassen efterfølgende har besøgt og haft små op-gaver i. En præstemor har fortalt om sine nu og da overraskende arbejdsopgaver, og en naturelsker med lidt ekstra tid har været med i skoven og sat det grønne miljø i fagligt perspektiv – ja, gjort turen mu-lig ved at tage med, fordi skolen ikke har råd til at sende en ekstra person med på tur, Inga Friis:

– Allerede i 1. klasse kan børn en masse, og da jeg afgav min sidste klasse efter seks år, var det utroligt, hvad de kunne. De skal møde anerkendelse for det, de kan ligesom alle andre og glæde sig over det. For-ældrene ser også ud til at være glade for at komme og fortælle, hvad de er gode til – og blive klappet af. ■

Freja er god til at pakke rygsæk og demonstrerer hvor-dan. Vigtigt er det, at de største flade ting er ind mod ryggen, og husk at smide det ud, der ikke skal bruges.

Bord, bat og bold – Tobias er blevet god til bordtennis.

Ruben samler på magic-kort og gør sig umage med at forklare, hvad det er, og hvordan man spiller med dem.


Hvis man skal forklare, hvor-for specielt drenge med etnisk

minoritetsbaggrund får lavere ka-rakterer i skolen end deres etnisk danske klassekammerater, er det nærliggende at pege på, at drenge-ne er særligt socialt udsatte og derfor ikke får den støtte i hjem-met og omgivelserne, som er nød-vendig for at klare sig godt i sko-len.

Flere videnskabelige undersø-gelser på området har dog udfor-dret denne forklaring. De viser, at en vigtig årsag til de dårlige faglige resultater skal findes i en negativ spiral, der opstår i mødet mellem drengene og skolen.

– Især de etniske minoritets-drenge føler sig som andenrangs-elever, fordi folkeskolen primært er de danske børns skole. Det sker stik mod skolens intention om at integrere de etniske minoritetsele-ver, fortæller antropolog fra DPU, Laura Gilliam.

Hun har i syv måneder lavet ob-servationer i en folkeskoleklasse i København, som led i sin ph.d.-afhandling ’De umulige børn og det ordentlige menneske’.

I denne klasse oplever børnene, at der i skolen er et skarpt skel mel-lem danskere og etniske minorite-ter, og at de etniske minoritets-børn er ballademagere og dårlige

MINORITETSDRENGEFØLER SIG SOM ANDENRANGS ELEVER

Man kan ikke blot forklare etniske minoritetsdrenges dårlige faglige resultater med, at de har en anden kultur eller forældre med få sociale og økonomiske ressourcer. En vigtig del af årsagen findes i klasseværelserne, hvor drengene ikke føler sig værdsat og derfor reagerer ved at vende sig imod skolen, viser uafhængige undersøgelser.

AF JOURNALIST MAJ CARBONI

DANSKE UNDERSØGELSER elever, mens de danske børn opfø-rer sig pænt og er dygtige elever.

– I elevernes hoveder bliver det hurtigt til, at lærerne ikke kan lide indvandrere og muslimer. Det er ekstra farligt, fordi det så ikke kun er en konflikt mellem lærere og elever, men mellem ’danskere’ og ’indvandrere’, som eleverne vil tage videre med sig i livet, siger Laura Gilliam.

’MUSLIMSKE BALLADE-MAGERE’Laura Gilliams resultater bakkes op af Rambølls undersøgelse af drenge med minoritetsbaggrund, ’Mehmet og Modkulturen’, som de lavede for Undervisningsministe-riet tidligere på året.

Her fortæller en etnisk minori-tetsdreng om sin oplevelse af, at lærerne ser skævt til dem og fore-trækker de etnisk danske elever:

’Vi gør bare en lille ting, og læ-reren siger kun onde ting imod os. Vi tror, at lærerne bedre kan lide

CITAT: DRENGE KLARER SIG DÅRLIGERE OVERALT I VERDEN

’Det er en global udvikling, at drengene klarer sig dårligere end pigerne i skolen. Det sker også både i USA og Mellem-østen.

Det handler om skolesyste-met. Man må i stigende grad omlægge undervisningen på drengens præmisser, hvis vi skal holde på dem.

Det betyder mindre vægt på teori og mere vægt på praktiske færdigheder. Dér kan vi lære af hinanden på tværs af landene.’Unni Wikan, kendt norsk social-antropolog.


de danske. Jeg ved bare, at de hel-lere vil have dem. I høj grad! Jeg kan se det på dem.’

’Hvordan kan du se det,’ spurgte intervieweren.

’Der er en lærer… der ligger måske et stykke papir på gulvet, og han skælder ud på hele klassen. Han siger, at han ikke gider at un-dervise os. At vi skal feje det op. Han siger, at vi skal være som de danske børn. Gør I det dér der-hjemme også? I er ikke opdraget derhjemme’!

Drengen fortæller også, hvordan han og de andre minoritetsdrenge reagerer med mere oprør og balla-de, når de føler sig uretfærdigt be-handlet.

Da Rambøll interviewede lærer-ne på samme skole, beskrev de en hverdag, hvor mange af udfordrin-gerne kommer fra de etniske mi-noritetsdrenge. Når der bliver talt om drengene, bliver de oftest for-bundet med problemer.

Det samme ses i undersøgelser-ne af Laura Gilliam og RUC-for-skeren Thomas Gitz-Johansen.

Således refererer Thomas Gitz-Johansen i sin bog ’Den Multikul-turelle Skole’, hvorledes lærere op-lever, at drengene har adfærdspro-blemer og, at de først og fremmest forklares med ressourcesvage for-ældre, der ikke kan styre deres børn.

EN OND CIRKELDe tre undersøgelser forklarer i stedet drengenes adfærd med den modkultur, der er skabt imellem drengene.

Som Laura Gilliam beskriver det, er drengene og lærerne endt i en negativ spiral:

’De fleste lærere har gode inten-tioner over for drengene og vil gerne hjælpe og inkludere dem, men lærerne og minoritetsdrenge-

ne fanger sig selv i en ond cirkel, hvor de påvirker hinanden nega-tivt.’

’Gennem mange års negative er-faringer med skolen, med at være andenrangselever, med at være dårlig til dansk og de negative for-ventninger, som de møder hos mange lærere, har drengene, lige-som mange drenge før dem, op-bygget en modkultur, der dyrker og værdsætter det modsatte af det, skolen står for.’

’Når drengene oplever, at lærer-ne ikke kan lide dem, søger de i stedet anerkendelse hos de andre drenge i klassen, hvor denne ma-skuline, aggressive og hårde opfør-sel giver status. Det er egentlig en banal menneskelig reaktion.’

’Så snart man oplever, at der er nogen, der ikke kan lide én, søger

Elever og lærere på en københavnsk folkeskole var under lup i fem måneder, da de var i 4. klasse og to måneder i 6. klasse.

man mod nogen, som kan. Efter-hånden er det blevet en fælde for drengene, fordi de bliver hånet af de andre for at være ’piget’ og ’in-tegreret’, hvis man gør, som lære-ren siger og går op i skolearbejdet.’

’Når eleverne afviser læreren og dennes projekt, bliver lærerne na-turligvis frustrerede. Dels over at det er dårligt for børnene selv, hvis de ikke får en ordentlig uddannel-se, men også fordi det sætter dem i en lærerrolle, som de ikke har lyst til at være i.’

’De oplever, at de bliver nødt til at være skrappe, skælde ud og hol-de drengene i stramme tøjler. Men denne tilgang til drengene er bare med til at fortælle dem, at de er ustyrlige og umulige elever, som man ikke forventer noget positivt fra.’


MACHO-KULTUR GIVER DOBBELT UDSLAGAt modkulturen specielt er gæl-dende blandt drengene, mener Laura Gilliam hænger sammen med, at normen for piger passer bedre på lærernes syn på, hvad en god elev er. De er oftere stille og rolige i timerne, hvor drengene mere skal være seje og udfordre reglerne.

’Det gør sig også gældende for de etnisk danske drenge, men de bliver opfattet som mere charme-rende, de behersker det standard-dansk, som kræves for at blive be-tragtet som begavet i den danske skole, og de har dermed mulighed for at indgå i kategorien af ’gode elever’.

Lærerne siger, at de etnisk dan-ske drenge ved, hvor grænsen går, mens minoritetsdrengene ikke stopper.

’Det er dog ikke, fordi minori-tetsdrengene ikke kender lærernes grænse, men fordi de har opgivet at få deres accept, og så bliver de demonstrativt ligeglade,’ påpeger hun.

Laura Gilliams undersøgelse vi-ser også, at lærerne fra starten har mere sympati med minoritetspi-gerne – end drengene, fordi de ser pigerne som undertrykte i hjem-met og derfor føler, at de skal støt-te dem.

’De mødes med positive forvent-ninger, får mere ros og ikke så meget skæld ud, og det motiverer dem til at gøre ’det rigtige’, mener hun.

Når Laura Gilliam har talt med drengene, har flere af dem fortalt, at de egentlig gerne vil holde op med at lave ballade.

’De er ret ambivalente omkring det. De vil gerne ændre sig, og forældrene presser ofte også på for, at de skal opføre sig pænt og

’Mange drenge oplever derfor, at det er umuligt at være en god elev, fordi de ikke selv oplever at være dygtige, fordi de vil blive hånet for det, men også fordi de oplever, at læreren ikke forventer det af dem, og så er det lettere at få status i drengegruppen ved at være endnu mere modsat lærerne, mener Lau-ra Gilliam.

Hun understreger dog, at hun også har mødt flere drenge, som på grund af anerkendelse fra de-res lærere forsøger at balancere mellem skolens og modkulturens krav.

klare sig bedre i skolen. Men det virker lidt ligesom at holde op med at drikke eller ryge. De vil gerne, men kan ikke.

’Problemet er, at de risikerer at blive smidt ud af drengefællesska-bet, hvis de ændrer adfærd, og når de ikke oplever at kunne blive in-kluderet i skolens fællesskab, ser de det ikke som noget alternativ,’ forklarer hun.

GAMMELT MØNSTER – NYE DRENGESelv om minoritetsbaggrunden spiller ind i forhold til grupperin-gen af drengene, påpeger Laura Gilliam, at det ikke er en mekanis-me, som man kan tillægge drenge-nes etnicitet eller kultur.

Præcis den samme onde cirkel gjorde sig nemlig gældende for ar-bejdsklassens børn i folkeskolen, før der for alvor kom flygtninge og indvandrere til Danmark.

’Danske arbejderklassedrenge havde samme hypermaskuline ad-færd, afvisning af skolen og rolle som ballademagere.

For det andet har de etniske mi-noritetsdrenges maskuline form og skolemodstand langt mere til-fælles med sort hip hop-kultur end med fx mellemøstlig kultur.

For det tredje har Laura Gilliam også kigget på studier af blandt andet afro-amerikanske drenge i USA og afro-caribiske drenge i England, som viser det samme mønster.

– At så kulturelt forskellige grup-per opfører sig på samme måde i skolen viser, at drengenes adfærd ikke blot kan forklares med deres etniske kultur, men at de deler en marginaliseret position i skolen og samfundet, som har de samme konsekvenser, fastslår hun. ■

Antropolog Laura Gilliam, DPU:– Lærere ærgrer sig ofte over, at de tosprogede drenge laver ballade og opfører sig brovtende og provoke-rende. Forklaringen finder de of-test i drengenes hjem, den kultur drengene kommer fra, deres op-dragelse eller ressourcesvage hjem. Selv om det kan være sandt for nogle, forklarer det ikke største-delen af drengene, siger Laura Gil-liam, der står bag bogen ’De umu-lige børn og det ordentlige menne-ske’.

EGET

FOTO


Faglig strategi eller bredere inte-grationsindsats For det første sætter undersøgel-sen spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt at satse entydigt på en faglig strategi, når minoritets-drengenes skolepræstationer skal hæves.

En faglig strategi, eksempelvis baseret på massiv uddannelse af lærere og ledere i dansk som an-detsprog, vil kunne komme en række af de sproglige problemstil-linger i møde, men vil formentlig have vanskeligt ved at imødegå de udfordringer, som er knyttet til modkultur og tendenser til etnisk segregation.

Det kan undersøges ved at lade en række skoler indgå i et forsøg, hvor nogle udtrækkes til at satse på den faglige strategi, mens andre udtrækkes til at supplere med in-tegrationspolitiske tiltag, der er møntet på at ændre på segregati-

onstendenserne. I sidstnævnte gruppe kunne de

ekstra ressourcer have et socialt og pædagogisk formål, som er funde-ret i en bredere integrationsstrate-gi, således at drengenes fritidsliv, lektier og eventuelle fritidsjob bli-ver en del af et samlet fokus på at forbedre mulighederne for læring på både kort og langt sigt.

Ansættelse af særlige kompetence-profiler på skoler med mange et-niske minoritetselever Undersøgelsen viser, at lærerne på skoler med mange minoritets-drenge står over for en pædago-gisk udfordrende opgave, som kræver flere ressourcer end den typiske pædagogiske opgave.

En løsning kunne derfor være at afsætte midler til at ansætte perso-nale på skoler med mange minori-tetselever. Disse ressourcepersoner skulle have særlig motivation for

MEHMET OG MODKULTUREN

Rambøll stiller en række løsningsforslag i konklusionen på sin store undersøgelse fra februar sidste år. Paradokset mellem intentionen om inklusion og den utilsigtede eksklusion venter på at blive løst.


og kompetencer til arbejdet med minoritetsdrengene.

Konkret kunne disse ressource-personer arbejde med at skabe en voksenrelation til drengene, udfor-dre skepsis over for skole og lære-re, styrke dialogen med forældre-ne og assistere klasselæreren med at skabe et velfungerede socialt fællesskab.

Ressourcepersonernes primære arbejde ville være at bistå lærerne i klasserne, men de vil også kunne hjælpe ledelse og lærere med det langsigtede arbejde med at skabe en velfungerede skole for alle ele-ver.

Refleksioner over modersmålets rolle Undersøgelsen tyder på et behov for at igangsætte lokale refleksio-ner omkring ’reglerne for brug af modersmål’.

To af skolerne har således kon-tante regler som udelukker, at ele-verne bruger deres modersmål. Intentionen er at inkludere alle elever i samme fællesskab, men ri-sikoen er eksklusion, da eleverne oplever mangel på anerkendelse af deres baggrund.

De lokale drøftelser kunne: • tage fat om paradokset mellem intentionen om inklusion og den utilsigtede eksklusion,• overveje mulighederne for at an-vende elevernes samlede sproglige kompetence som læringsgrundlag i faglige sammenhænge, eksem-pelvis i klasseværelset, i forhold til at brugen af modersmål ikke bli-ver brugt ekskluderende,• overveje, hvordan skolen kan ty-deliggøre, at også forældre med begrænsede dansksproglige kom-petencer spiller en vigtig rolle i forbindelse med drengenes skole-gang. ■


VEJEN FREM ER UDDANNELSE

• I dag læser alt for mange tosprogede elever så dårligt, når

de forlader folkeskolen, at de ikke kan gennemføre en

ungdomsuddannelse.

• En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (2006) viser,

at for karaktergennemsnit fra 8 og nedefter stiger risikoen for

frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb med op mod

10 procentpoint hver gang gennemsnitskarakteren falder med

1 point.

• Der er generelt en tendens til, at ressourcesvage elever klarer

sig bedst på skoler, der vægter faglighed, resultater, klasseun-

dervisning og lærerstyring fremfor sociale kompetencer, pro-

cesser, alternative undervisningsformer og elevstyring

(Rambølls ’Mehmet og modkulturen’)

• I 2009 havde 26 procent af kvindelige efterkommere fra ikke-

vestlige lande i alderen 25-64 år gennemført en videregå-

ende uddannelse. Den tilsvarende andel blandt de 25-64-årige

mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande var på 20 pro-

cent.

• Andelen af efterkommerkvinder, der har en videregående ud-

dannelse, er steget kraftigt siden 2001, hvor den lå på 16 pro-

cent. Også andelen af mandlige efterkommere, der har gen-

nemført en videregående uddannelse, er steget siden 2001,

hvor den var 18 procent, men stigningen har været mindre

end blandt de kvindelige efterkommere.

• Beskæftigelsesfrekvensen blandt kvindelige efterkommere

fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder (16-64 år)

er i dag højere end blandt mandlige efterkommere. Hvor 64,6

procent af kvinderne i dag er i beskæftigelse, er tallet for

mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande 64,2 pct.

(Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase)

u skriver i din afhandling, at eleverne oplever, at det er

indvandrerdrengene, der altid bli-ver skældt ud, og det giver dem en fælles identitet som ballademagere – hvad skal man gøre i stedet?

– Man skal ikke ty til symptom-behandling som social træning og des lige, men i stedet se, at drenge-ne har brug for at opleve, at de har noget at byde på, at lærerne kan li-de dem, og at de er fagligt dygtige.

– Det kræver, at skolen skal ha-ve en bredere faglig og social norm for, hvad der er en god elev, som de som drenge også kan passe ind i.

– Derudover skal lærerne se, at der er skabt en norm imellem drengene, hvor den seje og aggres-sive adfærd er påkrævet. Deres so-ciale status afhænger af den, så den aflægger de sig ikke, før de har et alternativ, de kan stole på.

– Når de laver ballade, skal man ikke med det samme tro, at de ge-nerelt er ballademagere. De laver ikke ballade, fordi de er dårligt opdragede, men fordi de prøver at opretholde en position i klassefæl-lesskabet.

– Hvis man forstår det, kan man måske bedre se det sympatiske i dem i stedet for at se et bande-medlem eller en mønsterforbryder for sig.

– Samtidig skal man have posi-tive forventninger til, at de kan og vil skolen. Hvis man arbejder pæ-dagogisk med at give eleverne en positiv selvforståelse, fra de be-gynder i skolen, når man måske ikke dertil, hvor de samler sig om at være imod skolen.

– I mine observationer har jeg flere gange oplevet, hvordan de her børn, som alle andre børn, labber anerkendelse i sig. De er så opta-gede af at få ros og ikke skæld ud. For eksempel var der en dreng fra

D


en 0. klasse, der fik ros for at have ryddet op, hvorefter to af de andre drenge hoppede op og begyndte at feje. Du skriver, at lærerne generelt undgår at italesætte de forskellige etniciteter i klassen. Hvordan skal man forholde sig til elevernes bag-grund?

– Mange lærere har sympatiske intentioner om, at man ikke skal gå op i etnicitet, men når eleverne selv går op i etnicitet og oplever at blive kategoriseret efter etnicitet på skolen og i samfundet generelt, bliver man nødt til at tale med dem om, hvordan de selv forstår det.

Hvordan skal man få minoritets-eleverne til at føle sig som en del af fællesskabet?

Det kræver, at skolen skal arbej-de mindre monokulturelt og in-kludere flere sprog. Det er vigtigt at anerkende, at den kultur og det sprog, som minoritetseleverne kommer med hjemmefra også er relevant i skolen, så de ikke ople-ver, at dansk og dansk kultur er det eneste værdifulde.

– Det er et problem, at vores læ-replaner har så stift et fokus på dansk litteratur, dansk kultur, dansk musik, dansk sprog osv.

– Hvis man i samfundet og i skolen kun behandler det danske som det positive, men samtidigt ikke inddrager de etniske minori-teter i den danske kategori, vil ele-verne ikke føle sig inkluderet i det, der ses som positivt.

– Derfor bliver vi nødt til at åb-ne den danske kategori op for folk af anden hudfarve og religion og inddrage litteratur, historie, musik, sprog og kultur fra andre dele af verden, så elever med en bag-grund i andre lande også føler sig anerkendt som noget positivt og føler, at de kan bidrage med noget til skolen.

– Man skal dog passe på, at man ikke hænger det op på de enkelte elever og siger, ’Yildiz, kan du ikke fortælle noget om Tyrkiet, for det ved du jo noget om’. Det vil udstil-le minoritetseleverne som ander-ledes, og de fleste elever vil bare gerne være ligesom de andre. Det skal være hele skolen og undervis-ningen, der repræsenterer forskel-lige kulturer. Hvad skal man gøre i forhold til i højere grad at imødekomme dren-gene og deres måde at lære og være på?

Man skal passe på, at den norm, man har for en god elev ikke bli-

MINORITETSDRENGEGLOBALT UDSYN OG ROS VIRKER

KK har spurgt antropolog Laura Gilliam, hvordan hun mener, at man på skolerne kan møde minoritetsdren-gene på en anden måde, så man får brudt den onde cirkel. Eller endnu bedre: Slet ikke kommer dertil. Noget så banalt som ros, har en kæmpe effekt, er hendes erfaring.


KULTUREL INKLUSION

Lærerne skal se, at der er skabt en norm imellem drengene, hvor den seje og aggressive adfærd er påkrævet, fordi deres sociale status afhænger af den. De aflægger den ikke, før de har et alternativ, de kan stole på.

ARKI

V PE

TER

GARD

E


ver for snæver og kommer til at ligne en pige for meget, men lave bredere normer for, hvornår man er en god elev. Man behøver ikke nødvendigvis at være disciplineret og sidde stille for at være dygtig.

– Som lærer kan man forsøge at undervise på forskellige måder. Alle elever ville have godt af at bruge både praktiske og kreative færdigheder, så børn, der kan no-get forskelligt kan vise og bruge deres talenter. Og så skal man und-gå den megen tale om, hvordan piger og drenge er – idet den bi-drager væsentligt til børnenes op-levelse af, at det er problematisk at være på andre måder.

INDDRAGE FORÆLDRENEHvordan skal man inddrage foræl-drene? Nogle gange er man lidt for hur-tigt til at sige, at der er noget galt med opdragelsen derhjemme og snakker meget om, at der skal stil-les krav til forældrene. Hvis krave-ne er forbundet med negative for-ventninger, kan det virke modsat.

– Man skal derimod inddrage forældrene som eksperter på deres børn og formulere positive for-ventninger til dem. Så kan man på en anden måde indgå i en god dia-log om, hvad der kan hjælpe bar-net. Man skal også huske, at bar-net ofte kan være helt anderledes derhjemme, fordi det spiller en rolle i klassen i forhold til de an-dre børn.

– Det er også en god idé med hjemmebesøg. Når man bliver modtaget som gæst giver det en mere positiv relation, og man får et indblik i, hvordan det foregår derhjemme, og hvordan familier-ne kan være meget forskellige, så man ikke kommer til at skære alle over én kam. ■


TOSPROGEDES KARAKTERER ER MARKANT LAVERE

Den gennemsnitlige afgangskarakter for etsprogede elever i København er på 6,8. For tosprogede er den 4,9. Elever med etnisk minoritetsbaggrund får markant lavere karakterer end deres klassekammerater – også når man tager højde for deres sociale og økonomiske baggrund. Alligevel bliver der sparet på området.

Der er både gode og dårlige nyheder, når man åbner Bør-

ne- og Ungdomsforvaltningens Kvalitetsrapport for 2010. I den positive ende har specielt de to-sprogede elever taget et spring op ad karakterstigen i forhold til året før.

Hvis man tager de pessimistiske briller på, er det kun en mindre ændring i forhold til 1996 og langt fra BUF’s egen målsætning om, at gabet mellem de etsprogede og to-sprogedes præstationer skulle væ-re halveret i 2010. Derudover har næsten hver fjerde elev med mi-noritetsbaggrund problemer med at læse i 8. klasse, og det ser skidt ud i forhold til at hjælpe børnene med at bryde den sociale arv.

Selv om der er markante forskel-

le på tosprogede og etsprogedes faglige resultater, er Københavns Kommunens besparelser gået ud over indsatsen for minoritetsele-verne. Blandt andet er Kontor for Integration og Mangfoldighed ble-vet nedlagt, der er ikke længere en konsulent med specifikt ansvars-område for modersmålsundervis-ningen, og der er indført bruger-betaling på modersmålsundervis-ning efter femte klasse for elever med et ikke-vestligt sprog.

BUF’S MÅL FOR TOSPROGEDE IKKE NÅETDa udviklingsprogrammet ’Faglig-hed for Alle’ blev besluttet i 2006, lå minoritetselevernes gennemsnit omkring otte procentpoint under deres etnisk danske klassekamme-

MINORITETSELEVER I KØBENHAVN


raters. Det var vel at mærke, når man korrigerede for deres sociale og økonomiske baggrund. Den re-elle forskel, som lærerne oplever den ude i klasserne, er endnu større.

Kommunens erklærede mål var at halvere forskellen mellem de to-sprogedes og etsprogedes afgangs-karakterer inden 2010 og helt luk-ke det i 2014. Selv om de tospro-gedes korrigerede gennemsnit er steget fra 92,16 procent af de et-sprogede elevers i 1996 til 93,6 procent i 2010, er det stadig et godt stykke fra målet.

Hvis kommunen skulle have le-vet op til dens egen målsætning, skulle de tosprogedes gennemsnit i stedet have udgjort 96 procent af de etsprogedes.

Hverken tallene fra 2006 eller målsætningen for 2010 nævnes dog i den nye Kvalitetsrapport. Her fokuseres på forbedringen i forhold til 2009, der lå væsentligt under tidligere års gennemsnit, og konstaterer, at: ’kommunen er så-ledes kommet tættere på målsæt-ningen om lukning af præstations-gabet i 2014’.

DÅRLIGE TIL AT BRYDE DEN SOCIALE ARVFor første gang har Københavns Kommune i 2010 opgjort gennem-snitskarakteren for de 20 procent af eleverne, der har den svageste socioøkonomiske baggrund, hvor-af mange har etnisk minoritets-baggrund. Her er forskellen i de faglige resultater markant.

Det samlede gennemsnit for alle elever i de bundne prøvefag er på 6,28, mens det for elever med res-sourcesvage forældre er på 4,71. For de tosprogede elever er gen-nemsnittet på 4,90. Den reelle for-skel på det faglige niveau mellem etsprogede og tosprogede er altså langt større, når man står i klasse-

lokalernes virkelighed.’Tallene bekræfter, at vi i Kø-

benhavn (som i resten af Dan-mark) i modsætning til mange af de lande, vi ellers sammenligner os med, er ret dårlige til at støtte elever i at bryde den sociale arv’, står der i kommentaren til tallene i Kvalitetsrapporten.

Midt i det dystre billede er der dog det lyspunkt, at minoritetspi-gerne ser ud til at klare sig bedre og bedre i skolen generelt. Det be-tyder dog, at karaktergennemsnit-tet for minoritetsdrengene må væ-re endnu lavere, end de tal, der er nævnt i BUF’s rapport, der ikke har opgjort karaktergennemsnittet for piger og drenge særskilt.

LÆSEINDSATS HAR USIKKER EFFEKTProblemer med at kunne læse bli-

ver ofte fremhævet som en del af begrundelsen for, at der er et stort frafald på ungdomsuddannelserne blandt etniske minoritetsunge.

I BUF’s kvalitetsrapport for 2010 kan man se, at antallet af elever med læseproblemer generelt er faldet de seneste år, men at der er næsten tre gange så mange tospro-gede elever med læseproblemer som etsprogede.

I anden klasse har 27,2 procent af de tosprogede børn vanskelig-heder med at forstå, hvad der står i bøgerne. På trods af at skolerne i København har tilkendegivet, at de følger op på 90 procent af de elever, der har læseproblemer, er der stadig 22,6 procent tosprogede elever, der har svært ved at læse i 8. klasse.

’Der er en høj opfølgningspro-cent, men nogen usikkerhed om

De tosprogede elever har taget et spring op ad karakterstigen i forhold til året før, men det kun en mindre ændring i forhold til 1996 og langt fra BUF’s egen målsætning for 2010.

ARKI

V PE

TER

GARD

E


effekten af denne opfølgning’, står der i rapporten.

70% DRENGE DROPPER UD AF ERHVERVSSKOLERNEDet har tidligere været fremme, at omkring halvdelen af danske ele-ver med minoritetsbaggrund har fået så ringe udbytte af folkesko-len, at de ikke er i stand til at fuld-føre en uddannelse.

I forhold til den statistik ser det ud som om, at der er en positiv udvikling i København, i hvert fald til at starte med. BUF har un-dersøgt, hvad de københavnske elever laver 11 måneder efter, at de har forladt 9. klasse. Det viser sig, at 84 procent af de etsprogede ele-ver er i gang med en ungdomsud-dannelse, mens hele 87 procent af de tosprogede er i uddannelse. Her har minoritetseleverne altså

overhalet majoriteten. Selv om det er et stykke fra det

nationale mål på 95 procent, er det en positiv stigning på et par procent i forhold til året før. De tosprogede piger klarer sig i denne kategori markant bedst. De ligger 5 procentpoint bedre end nogen

anden elevgruppering. Tallene vi-ser også, at markant flere etspro-gede end tosprogede vælger gym-nasiet, mens flere tosprogede star-ter på en erhvervsuddannelse.

Hvis man følger de unge på lidt længere sigt, er der også positive tendenser. Således var 88 procent af de 15-19 årige i Københavns Kommune i 2010 i forløb med ud-dannelsesperspektiv eller havde gennemført en ungdomsuddan-nelse.

BUF har dog i rapporten ikke undersøgt, hvor mange der på længere sigt dropper ud af en ud-dannelse. På landsplan er der et

BUF’S MÅL FOR TOSPROGEDE I 2010 IKKE NÅETI 2006 formulerede Børne og Ungdomsforvaltningen følgende mål:Præstationsgabet ved folkesko-lens afgangsprøve mellem et- og tosprogede børn er halveret i 2010 og lukket i 2014.• I 2006 udgjorde de tosprogede elevers gennemsnit 92,16 pro-cent af de etsprogede elevers gennemsnit. For at nå målet skulle de tosprogedes gennem-snit være hævet til 96 procent i 2010 og til 100 procent i 2014.• I 2009 faldt gennemsnittet i stedet til 85, 7 procent af de et-sprogede elevers gennemsnit. • I 2010 steg det til 93,6 procent, men er altså ikke nået op på de ønskede 96 procent.

FORSKEL MELLEM KORRIGE-REDE OG UKORRIGEREDE GENNEMSNITForskellen mellem tosprogede og etsprogede elevers karakterer udregnes på to måder:• De ukorrigerede tal er udtryk for de karakterer, der er blevet givet til afgangseksamen. • De korrigerede tal opstår, når man i statistikken tager hensyn til, at en stor andel af de tospro-gede elever har forældre, der ikke har de samme økonomiske og sociale ressourcer som de etnisk danske børn. • De ukorrigerede tal viser altså den reelle forskel i klasseværel-set, mens de korrigerede tal vi-ser, at der er en forskel i karak-tererne alene på grund af ele-vernes etniske baggrund. • Gennemsnittet for de karakte-rer, der blev givet til eksamen i 2010 var for alle elever i de bund-ne prøvefag 6,28. For etsprogede var gennemsnittet 6,84, mens det for tosprogede var 4,90 (ukorrigerede tal).• I korrigerede tal var det samle-de gennemsnit for etsprogede på 6,39, mens det for tosprogede var 5,99. Dette er altså forskel-len, når man statistisk fraregner den betydning, som elevernes sociale og økonomiske bag-grund har.

ETNISKE MINORITETSELEVER• Antallet af tosprogede elever Københavns i folke- og special-skoler var i 2010: 10.313 elever ud af i alt 31.596 elever (BUF).• Mindst en fjerdedel af folke-skoleelever med etniske minoritetsbaggrund har særlige van-skeligheder. De fleste af dem er drenge (UVM).• I København vælger 35 pro-cent af de etsprogede elever og 31 procent af de tosprogede at begynde på gymnasiet. 11 pro-cent etsprogede og 17 procent tosprogede starter på en er-hvervsuddannelse (BUF).• Drenge med minoritetsbag-grund ligger generelt 13 pro-centpoint under drenge med dansk oprindelse i forhold til, hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse (UVM).• Det forventede frafald blandt tosprogede piger på erhvervs-skoler er på 53 procent, mens det for tosprogede drengene er helt oppe på 70 procent (OECD).


massivt frafald på ungdomsud-dannelserne blandt unge tosproge-de. Allerværst ser det ud på de er-hvervsfaglige uddannelser, hvor seks ud af ti falder fra, ifølge rege-ringens Tosprogs Taskforce.

OECD peger i en rapport om det danske uddannelsessystem på, at hele syv ud af ti drenge forven-tes at falde fra på erhvervsuddan-nelserne. Statistikken viser, at når eleverne først er droppet ud af stu-diet, får de sjældent taget en an-den uddannelse i stedet.

TOSPROGEDE ELEVER MINDRE TRYGGENår man ser bort fra karakterer og i stedet fokuserer på børnenes psykiske tilstand i skolen er bille-det overvejende positivt. Otte ud af ti oplever det som trygt at være i skolen, og der er sket en forbed-ring i forhold til sidste år.

Der går dog lidt skår i glæden, når man opdager, at trygheden er højest for de etsprogede, mens den er mindre for samtlige grupper to-sprogede og allermindst for de elever, der taler punjabi, spansk, somali og kinesisk.

Mens 80 procent af de etsproge-de føler sig trygge, gælder det for 78 procent af de tosprogede. 92 procent af de etsprogede oplever ikke at blive mobbet, mens det kun gælder for 86 procent af de tosprogede.

Der er kun en lille forskel mel-lem de etsprogede og tosprogede, der føler sig inkluderede på sko-len. Nemlig 73 procent for de et-sprogede og 72 procent for de to-sprogede.

Om tallene så omvendt betyder, at hver femte elev føler sig utryg, 28 procent ikke føler sig inklude-rede, og 14 procent af de tospro-gede elever oplever mobning, for-tæller historien ikke noget om.

Karakterforskelle mellem etsprogede og tosprogede elever i København ved afgangseksamen i 2010

DELVIS SPREDNING AF TOSPROGEDESom bekendt har BUF også haft som målsætning at skolerne i Kø-benhavn skal have en elevsam-mensætning, der afspejler befolk-ningssammensætningen i byen.

Med andre ord skulle andelen af ikke-vestlige tosprogede ligge på mellem 20 og 40 procent på alle skoler. Københavnermodellen, der blev sat i værk for at sikre en så-

dan spredning af minoritetselever-ne, har betydet, at der samlet set er blevet indskrevet 900 flere to-sprogede elever på de 10 skoler, som var involveret i Københav-nermodellen i forhold til i 2004.

Alligevel er der stadig kun 14 ud af 52 skoler, der har den ønske-de procentandel, mens otte skoler har mere end 50 procent elever med ikke-vestlig baggrund og 15 skoler mindre end 10 procent. ■

Læsning

Retskrivning

Skriftlig fremstilling

Mundtlig dansk

Færdighedsregning

Problemregning

Engelsk mundtlig

Fysik/kemi

Ukorrigeret Korrigeret








4,125,02

4,555,55

4,555,41

5,646,60

5,446,57

4,255,47

6,077,22

4,635,68

6,376,02

6,305,91

6,426,09

7,727,34

7,477,03

6,465,98

7,647,19

6,325,91

FAG- DISCIPLIN

ETSPROGEDE ELEVER

TOSPROGEDE ELEVER

SOCIOØKONIMISK KORREKTION

De ukorrigerede tal viser den reelle forskel i klasseværelse. De korrigerede tal opstår, når man i statistikken tager hensyn til, at en stor andel af de tosprogede elever har forældre, der ikke har de samme økonomiske og so-ciale ressourcer som de etnisk danske børn.


DEN DANSKE FOLKESKOLE ER FOR NATIONALISTISK

Det pædagogiske grundlag for folkeskolen er at tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, men i praksis gælder det kun for nogle børn. Hvis skolerne vil løfte de faglige resultater for tospro-gede elever, bliver man nødt til at have en mere positiv indstilling over for at inddrage flere sprog og kulturer i den danske folkeskole. Ellers står vi med et stort samfundsøkonomisk pro-blem, siger professor i tosprogethed fra DPU, Anne Holmen.

OECD udgav i 2010 en rap-port, der evaluerede arbejdet

for tosprogede elever i Danmark. Rapporten pegede blandt andet på, at det er et problem, at den politiske dagsorden breder sig ind i den danske folkeskole:

– Der er en manglende aner-kendelse af den etniske mangfol-dighed som grundvilkår i det dan-ske samfund og dermed også i fol-keskolen, lød en af pointerne.

Kritikken fra OECD fandt ikke vej til Undervisningsministeriets pressemeddelelse om den nye rap-port, men den blev noteret af pro-fessor i tosprogethed på Dan-marks Pædagogiske Universitets-skole, Anne Holmen.

– Det er et enormt problem, at vi har en skole, der siger, at den tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, men kun fokuserer på det, der er dansk i forhold til sprog, pensum og kul-tur, siger Anne Holmen.

STORT MENNESKELIGT OG ØKONOMISK PROBLEMRegeringen har som mål, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, men det mål når vi ikke, hvis vi ikke bliver bed-re til at løfte de tosprogede elever, som generelt set har dårligere fag-lige resultater end de etnisk dan-ske elever, mener Anne Holmen.

– Vi har kun få naturressourcer

og næsten ingen ufaglærte jobs til-bage, så de unge, der ikke får en uddannelse, vil virkelig blive mar-ginaliseret på det danske arbejds-marked.

– Det bliver et stort økonomisk problem for det danske samfund, hvis vi ikke formår at skabe mere veluddannet arbejdskraft, ligesom det vil blive et menneskeligt pro-blem for de unge, der ikke får til-strækkelige faglige kvalifikationer i folkeskolen til at kunne fuldføre en uddannelse, siger hun.

Regeringen siger, at vi skal ar-bejde for at motivere de etniske minoritetselever til at ville uddan-ne sig, men vi må også spørge os selv, hvordan vi udvikler skolerne så alle uanset baggrund føler sig velkomne og motiverede til at modtage undervisning, mener Anne Holmen.

– Hvad er det for en slags un-dervisning de etniske minoritets-elever vil have? Er der noget, som de foretrækker frem for noget an-det? Er der andre historier, som de hellere vil læse, så de bliver bedre læsere?

– Vi har en meget dyr skole, men problemet er, at den er meget nati-onalistisk og monokulturel. Hvor-dan kan man tage udgangspunkt i det enkelte barn uden at se på det interkulturelle, når ti procent af eleverne har en baggrund i andre kulturer?, spørger Anne Holmen.

Problemet er, at de politiske strømninger ikke er positive over-for at åbne op for andre sprog, kulturer og religioner, mener hun.

POSITIVT SYN PÅ INTERKUL-TUR GIVER BONUS– Hvis man har en positiv indstil-ling til elevernes sproglige og kul-turelle baggrund vil det bygge bro til de faglige resultater, siger Anne Holmen og henviser til en lang


DPU-PROFESSOR:


række danske og internationale undersøgelser på området.

De viser, at tosprogede elever der modtager modersmålsunder-visning, eller hvor dele af under-visningen foregår på deres mo-dersmål, får gode faglige resultater.

Faktisk er der en tendens til, at både tosprogede og etsprogede elever klarer sig bedre, hvis der bliver brugt flere sprog i undervis-ningen. Der er også en tendens til, at de lande der arbejder med flere sprog og kulturer i skolen, klarer sig godt i PISA-undersøgelserne.

Det gælder for eksempel Cana-da, Australien og Finland. Canada har mange forskellige sprog og kulturer som en naturlig del af de-res skoler, ligesom det er en del af konstitutionen, at landet er multi-kulturelt. Det samme er gældende i Australien, og Finland er et to-sproget land.

I Sverige, hvor man fastholder modersmålsundervisning, klarer de etniske minoritetselever sig bedre i engelskundervisning end de etnisk svenske elever. I Dan-mark derimod, hvor støtten til modersmålsundervisning er fjer-net, klarer de tosprogede elever sig dårligere i engelsk end de etnisk danske elever.

– Forskningen siger, at jo flere sprog man kan, jo lettere er det at lære nye sprog. Det kan være et problem for Danmark, hvis ikke vi lader børnene bruge og udvikle de sproglige ressourcer, som de har, siger Anne Holmen.

Når det er en del af formålet i danskfaget at få sproglig indsigt, synes hun også, at det ville være oplagt at bruge elevernes moders-mål for at skabe en forståelse og kritisk tilgang til sprog.

Anne Holmen henviser desuden til en undersøgelse fra AKF, der viser at danske folkeskolelærere

systematisk har lavere forventnin-ger til tosprogede elever.

– Det kan tyde på, at vi har et problem. Vi ved fra den almene pædagogiske forskning, at for-ventninger til eleverne spiller en enorm stor rolle. Hvis elever skal klare sig godt i skolen, skal de føle sig anerkendt og have en god selv-værdsfølelse, siger hun.

DANMARK GLIMRER MED FRAVÆRUd fra forskningen på området, er DPU-professoren ikke i tvivl om, at inddragelse af flere sprog og kulturer i undervisningen er en nødvendighed for at styrke alle elevers færdigheder. Det er der også en voksende bevidsthed om i de andre europæiske lande.

EU-kommissionen har for ek-sempel udformet en rammestrate-gi for flersprogethed i medlems-landene og udgivet en række rap-porter om, hvordan man kan ud-vikle et ressourcesyn på alle sprog

– også minoritetssprog, som for eksempel tyrkisk.

Derudover har Europarådet startet et helt initiativ, der fokuse-rer på at udvikle sprog i Europa. Et af de få lande, der ikke er med, er Danmark. Danmarks fravær blev endda nævnt i åbningstalen til det sidste møde i den internati-onale forsamling.

Anne Holmen mener, at Dan-marks fravalg af at deltage i Euro-parådets arbejde for at styrke flere sprog blandt andet kan hænge sammen med indflydelsen fra Dansk Folkeparti.

– De er den politiske vagthund, når det gælder sprog. Så snart, der er forslag eller initiativer med fo-kus på andre sprog end dansk, kommer de med kritiske spørgs-mål til regeringen. For dem er det danske sprog som nationalsym-bol vigtigere end den samfunds-mæssige gevinst ved en flerspro-get befolkning, siger Anne Hol-men. ■

Vi siger, at vi tager udgangspunkt i den enkelte elev, men hvorfor inddrager vi så ikke de tosprogede elevers sproglige og kulturelle kompetencer.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E


Hvad er din kommentar til, at gabet mellem etsprogede og

tosprogede elever ikke er halveret i 2010, som det ellers var Køben-havns Kommunens målsætning?

– De etsprogede elever har for-bedret sig, og de tosprogede har forbedret sig endnu mere. Det sy-nes jeg er dejligt. Gabet mellem dem er blevet reduceret, men ikke så hurtigt, som vi vil have det til.

Hvorfor har I valgt at lukke ’Kontor for Integration og Mangfol-dighed’, når det ikke går så godt med integrationen, som I gerne vil-le?

– Det var ikke mig, der tog be-slutningen, men jeg er enig i den. I år er det første gang i lang tid, hvor skolerne ikke skal spare en procentdel af budgettet. En af me-toderne til at undgå grønthøsteren på skolerne var at lukke Kontoret for Integration og Mangfoldighed.

– Jeg foretrækker at skære ned på de integrationskonsulenter, der sidder centralt i forhold til at skæ-re ned på de integrationsvejledere, der sidder på skolerne og arbejder direkte med eleverne og lærerne.

DET GÅR IKKE SÅ STÆRKTSOM VI GERNE VILLE

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) fortæl-ler, hvorfor politikerne har valgt at fyre forvaltningens integrationskonsulenter, selv om det ikke går helt som planlagt med de tosprogede elever. Hun fortæller også om sine planer for Københavner-modellen version 2.0 og støtte til kreative forløb, der kan vække de vilde minoritetsdrenges interesse for skolen.


ANNE VANG:

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

er begrebsdannelse virkelig vigtig, og derfor kan det være en hjælp at få begrebsdannelsen på plads på modersmålet. Det giver god me-ning for mig som ikke-fagperson.

– Andre fagpersoner siger dog, at mange af minoritetseleverne ik-ke taler deres modersmål særlig godt og derfor har to halve sprog. For dem er det nødvendigt at sæt-te ind med danskundervisning. Der er altså nogle, der siger, at modersmålsundervisning virker, mens andre siger, at det ikke vir-ker.

KØBENHAVNERMODELHvordan vil I styrke fagligheden for minoritetseleverne i Køben-havn?

– Vi vil arbejde videre på at få en mere ligelig fordeling af de to-sprogede elever på de københavn-ske skoler. Dels for at sørge for, at

– Begge funktioner er gode, men i tider, hvor man skal spare, vil jeg hellere skære ned centralt. Derud-over har vi stadig en række gode kræfter siddende centralt, som dagligt arbejder med at styrke in-tegrationen i de københavnske fol-keskoler.

Du kunne vel have valgt at spare et helt andet sted end på integratio-nen?

– Man kan altid vælge at spare et andet sted. Det er bare virkelig svært at finde ’det andet sted’.

Der er også blevet sparet på mo-dersmålsundervisningen. Hvad me-ner du om, at undersøgelser viser, at undervisning på modersmålet kan styrke indlæringen i både dansk og andre fag?

– Besparelserne blev lavet før min tid, men jeg har valgt ikke at ændre det. Jeg hører fra fagperso-nerne, at når man vil lære noget,

KAAR

E SM

ITH


der skabes relationer mellem mi-noritets- og majoritetsdanskere, men også for at sikre at de tospro-gede får talt dansk så meget som muligt i løbet af skoledagen og fri-tiden.

– Derfor vil vi fortsætte med Københavnermodellen. Den har været en succes, synes jeg. Næsten 900 elever har fået tilbudt en an-den skole, end de ellers ville have haft, og de er blevet modtaget af en integrationsvejleder, som har haft til opgave at sørge for, at de nye elever har et socialt liv med klassekammeraterne. Vejlederen underviser også lærerne og taler med forældrene.

Men hvis man virkelig skal gøre en forskel, er det vel ikke nok at flytte 900 børn?

– Nej, og det er derfor, at vi har lavet en Københavnermodel 2.0. Der var nogle problemer med den gamle, men i stedet for at kaste den væk, vil vi forbedre den. Et af problemerne var, at det var de mest ressourcestærke tosprogede, der fik plads på en anden skole. Nu skal vi sikre os, at det er de børn, der har mest brug for det, der får pladserne.

– Derfor bliver alle kommende elever sprogtestet, og dem med de største sprogproblemer får tilbud om en anden skole, ligegyldigt om de har brunt, sort eller blond hår. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at det ikke handler om hudfarve, men om faglige problemer.

– Der er også etnisk danske ele-ver, der har sprogproblemer, så test og tilbud kommer til at gælde alle. Vi har besluttet, at det skal være frivilligt, men der skal tages en snak med forældrene, hvor det anbefales kraftigt. Det skal være et positivt signal, vi sender om, at vi gerne vil hjælpe deres børn, og ik-ke bare vil have dem væk fra sko-

len, fordi vi ser dem som et pro-blem.

Men er der plads nok på de sko-ler, der skal modtage eleverne?

– Nej. Samtidig med, at vi har en udfordring med integrationen, bliver der hver uge født et stort antal af nye københavnere samti-dig med, at flere unge mennesker flytter til byen. Derfor har vi lagt en halv million til side for at lave en analyse af, hvordan vi kan få mere plads, og hvor det ville være godt at bygge nye skoler.

FORSKELLIGE LÆRINGSSTILEHvilke faglige tiltag vil I lave for at hæve de tosprogedes karakterer?

– Vi skal sætte målrettet ind for at hjælpe drengene, der har langt de største problemer. Det er vigtigt at se på, at uddannelsessystemet i høj grad er tilrettelagt efter pigerne.

– Der er nogle politiske strøm-ninger, der vil have meget fokus på det faglige og kun lidt på børns forskellige læringsstile. Det synes jeg er farligt. Lærerne fortæller mig, at nogle børn har en boglig tilgang til læring, mens andre læ-rer på andre måder, der kan være lige så gode.

– For nogle kan det musiske, praktiske eller kreative åbne døren for at lære fysik eller matematik, men hvis man fra politisk hold udelukkende har fokus på den boglige side, får vi et problem – specielt for de vilde drenge.

– Derfor er det vigtigt for mig at give det praktiske, kreative og mu-siske en rolle i skolen. Jeg vil ar-bejde for at give lærerne mulighed for at bruge deres faglighed til at inddrage forskellige læringsstile.

– Der skal være bedre mulighe-der for projektforløb, erhvervs-klasser og for at have holddeling, så man kan lave forløb i praktisk-musiske fag med mindre grupper.

Det hører jeg, at de vilde drenge kan profitere af.

– Jeg er blandt andet blevet in-spireret af et samarbejde mellem en musiklærer og en matematik-lærer, hvor de tog en flok vilde drenge med ud for at mixe en pla-de i et studie. En del af det var at lege managers, der skulle tage stil-ling til, om de ville have 200 kro-ner eller 2 procent af overskuddet. Det fik dem til at sidde helt stille og regne i procenter.

– Det ville være skønt, hvis læ-rerne på den måde kan åbne dø-ren ind til drengenes interessefel-ter og få givet dem interesse for skolen. Jeg er allerede begyndt at se på det i budgettet, men skolerne må selv bestemme, hvad pengene skal bruges til.

(EFTER)UDDANNELSEHvad med efteruddannelse af lære-re?

– Det er jo vigtigt. Det ville væ-re rart ikke at skulle bruge efter-uddannelsespengene på at uddan-ne helt nyuddannede lærere, men i højere grad på emner, som vi kunne have brug for i en køben-havnerkontekst.

– Vi har efteruddannelseskurser i konflikthåndtering og klassele-delse, som har været meget efter-spurgte selv blandt helt nyuddan-nede lærere. Dér kunne lærerud-dannelsen godt tilrettelægges an-derledes.

– Jeg kan godt være bekymret over, at de kreative fag bliver ned-prioriteret på uddannelsen, lige-som jeg synes, der burde være me-re fokus på dansk som andetsprog. I København har 30 procent af eleverne dansk som andetsprog. Derfor er det noget, som alle lære-re bør være klædt på til, og ikke en særlig kompetence som nogle få skal have. ■


Danske Skoleelever demonstrerede imod, at VOK-flertallets regering ønsker at fjerne loftet over elevtallet i skole-klasserne. Det vil blandt andet ødelægge indeklimaet i lokalerne, sagde skoleeleverne og iførte sig beskyttelsesmaske.

UVANETÆNKNING

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Undervisningsministeren præsenterede på Amager Fælled Skole i december sin såkaldte reform af folke-skolen. Hun ville have viden og forskning som grundlag og vejviser, men valgte præcis det modsatte.

Jeg ved ikke, hvor al den mis-tillid kommer fra”, sagde un-

dervisningsminister Tine Neder-gaard, da der blev stillet kritiske spørgsmål til hendes ønske om at fjerne loftet på 28 elever i en fol-keskoleklasse. Stedet var bibliote-ket på Amager Fælled Skole, hvor ministeren fremlagde regeringens såkaldte reform af folkeskolen.

Mistilliden var dog særdeles hør-bar fra elevernes side, for nede i skolegården stod et råbekor be-stående 25-30 unge fra Danske Skoleelever: ’En, to, tre, fire, der er

ikke plads til flere!’, ’Nedergaard, hør nu her, vi kan ikke være fler!’.

Regeringens forslag gik ud på at fjerne så godt som alle begræns-ninger for holddeling og klasse-størrelse og sælge planen som ’faglighed og frihed’ – en varebe-tegnelse der næppe lever op til Forbrugerrådets krav til indholds-deklarationer – skolerne lider fort-sat under regeltyranni, snærende fattigdom og bureaukratiske læn-ker. Forslaget har siden mødt be-tydelig modstand fra lærere og ik-ke mindst forældre.

Nogle dage senere desavouerede statsministeren dog sin undervis-ningsminister og kasserede klasse-kvotientforslaget – ifølge ham selv ikke fordi han var blevet klogere, men fordi han havde registreret, hvilken vej vælgervinden blæste.

I MODSTRID MED VIDENStik imod danske og udenlandske forskningsresultater bekendtgjorde Tina Nedergaard også, at resulta-terne af de nationale test skal of-fentliggøres, og for yderligere at motivere eleverne, ikke mindst de svage, ønskede hun, at der indfø-res karakterer i alle fag fra 6. klas-se – også det i modstrid med re-sultaterne af nyere forskning.

At give nutidens svage elever dårlige karakterer med hjem gør dem blot endnu mindre motive-rede. Og musiklærerne har frabedt sig karaktergivning som gulerod for højere faglig prestige og fore-slår, at der i stedet gives tilstræk-kelige ressourcer, så det er muligt at drive en tilfredsstillende under-visning i faget. Det er iøvrigt ikke

”


Et omkostningstungt forslag fra regeringen er at give elever i 0.-3. klasse 6 timers undervisning om dagen. Det skulle især ske for at forbedre deres læsestandpunkt. Men netop for den aldersgruppe er der klar fremgang allerede i dag, mens der sker et dyk på mel-lemtrinnet, hvor der kommer nye krav i forbindelse med faglig læs-ning og begrebsforståelse. Og skal indskolingselever iøvrigt voksen-styres så mange timer om dagen?

Dagen før ministeren lancerede sin såkaldte reform var resultater-ne af PISA 2009 indløbet, og de viser stilstand eller tilbagegang for de danske skoleelever – og det i en periode, hvor de fra 1.-9. klasse har haft en undervisningsminister fra VOK-flertallet som ansvarlig for deres skolegang.

Blandt andre forslag ønsker re-geringen at uddanne nogle læse- og matematikvejledere og oprette 100 ph.d.-stillinger i et nyt forsk-ningscenter på DPU, fordi ’under-visningen skal baseres på viden og ikke vane’ – en noget overrasken-de melding fra en minister, der præcis vælger politisk vanetænk-ning som reformvej i klar mod-strid med netop alment kendt vi-den og tilgængelig forskning.

Komma efter relativsætningen.

...’rekrutteres’ staves med to t’er.

Undervisningsminister Tina Nedergaard præsenterede sin folkeskolere-form med tegnsætnings- og stavefejl, mens hun krævede bedre danskkund-skaber af eleverne og en placering i top fem i verdens-PISA. Og netop i forbindelse med fremlæggelsen af PISA-undersøgelsen i de-cember demonstrerede ministeren sine regnekundskaber: ’Lad mig illu-strere’, sagde undervisningsministeren, ’hvis man sidder 15 elever i en klasse og 16 i klassen ved siden af. Så er der faktisk to lærere til rådighed for de i alt 33 elever, der så må være’.

UÆRLIGT OG USERIØSTBørne- og ungdomsborgmester Anne Vang omtaler regeringens udspil som ’en masse ord, en mas-se forventninger til skolerne og me-get lidt handling’ og tilføjer:

– Det er tankevækkende, at mi-nisteren ikke har fundet plads til at fortælle, hvad regeringens nye

folkeskole skal koste og ikke mindst, hvor pengene skal komme fra. Det, mener jeg faktisk, er ganske uær-ligt og useriøst. Det er useriøst, at regeringen foreslår en masse initia-tiver, som kommer til at koste kom-munerne penge, og den så ikke vil tage ansvar for at finansiere dem, siger Anne Vang. ■

kun de kreative fag, men også dansk og matematik, der gennem årene har mistet mange timer.


BR-KOMMENTAR

DET HANDLER OM BØRNENE MEN ØKONOMIEN HAR FYLDT MEST

AF TRINE SCHALTZ, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

EGET

FOTO

Trine Schaltz, børne- og ungdomsordfører for SF, medlem af Børne- og Ung-domsudvalget.

Det handler om børnene, men her det første år af min tid i

Børne- og Ungdomsudvalget er det økonomien, der har fyldt mest. Det er ikke så underligt, for at skulle finde omkring 300 millio-ner kroner er meget selv i et stort budget.

Som SF’ere i udvalget var vi fra start enige om, at vi overordnet ville arbejde for, at der kom balan-ce i økonomien, ro og stabilitet på området og så ville vi tænke lang-sigtet. Hvis jeg skal gøre en forsig-tig status her efter det første år, så må det være, at vi er kommet nær-mere målet, men der er stadig et stykke vej.

Mit håb for det nye år er, at vi i langt højere grad, får mulighed for at fokusere på børnene, der er i hvert tilfælde nok at tage fat på.

INTEGRATION OG HELDAGS-SKOLERFor nylig besøgte jeg de tre hel-dagsskoler, og det var en spæn-dende og god oplevelse. Jeg mødte et meget engageret personale og glade børn.

Netop heldagsskolerne bliver evalueret i det nye år, og derefter skal vi tage stilling til, hvordan de skal indgå i den fremtidige skole-struktur. Den diskussion bliver en

del af et andet vigtigt tema, nemlig integration på skoleområdet.

Udvalget skal i det nye år be-slutte nogle principper omkring, hvordan vi opnår bedst mulig in-tegration. I SF har vi allerede lagt vores holdninger frem, hvilket jeg tidligere har beskrevet her. Ud over at vi mener, at der skal startes allerede i daginstitutionerne med en mere lige fordeling af et- og to-sprogede børn, mener vi, at de to-sprogede børn, der har størst be-hov for at gå i klasse med flere et-sprogede, får tilbudt den mulig-hed.

Man kan sige, at heldagsskoler-ne strider imod principperne om en lige fordeling, for langt flertal-let af børnene er tosprogede, men jeg mener, at vi må være realisti-ske og erkende, at her og nu, kan vi ikke få en lige fordeling i hele byen.

Hvis vi ønsker en mere ’blandet by’, skal vi først og fremmest ar-bejde med boligpolitikken, alt kan ikke løses i folkeskolen. Og når det er sagt, så giver besøget på heldagsskolerne mig en god for-nemmelse af, at de er en del af løs-ningen og ikke et problem.

Hvis børn skal integreres, skal de føle sig velkomne og som en del af et fællesskab, og det var,

hvad jeg oplevede på mine besøg. Derfor mener jeg, at kombinatio-nen af en ny Københavnermodel og heldagsskolerne er en vej vide-re frem.

INKLUSION OG SPECIAL-SKOLEREt andet tema, der skal på dagsor-denen i det nye år, er inklusion. I SF vil vi meget gerne arbejde for en øget inklusion, men det skal være for barnets og ikke for øko-nomiens skyld.

I det nye år vil jeg besøge spe-cialskolerne for at få mere indsigt i det arbejde, der gøres her. Jeg har tidligere siddet i bestyrelsen på Ungdomsskolen i Utterslev, og jeg var imponeret over det arbejde, de gjorde og den trivsel, der var blandt elever og forældre.

Der er ingen tvivl om, at der er børn, som skal gå på specialskole. Men der er utvivlsomt også børn, som vil have gavn af at gå i skole i almenområdet, flere børn end vi ser i dag.


BØRNECENTER KØBENHAVN

Etik i børnehøjde Velkommen til BCK-eftermiddage i Børnecenter KøbenhavnBørnecenter København vil i for-året 2011 invitere til en række åbne temamøder, hvor vi har invi-teret forskellige oplægsholdere.

’Etik i børnehøjde’, 4. februar Jeanette Præstegaard, stud.ph.d., forsknings- og udviklingskonsu-lent. Inden for fysioterapi til børn trænger mange spørgsmål sig på i den daglige behandling: Hvad vil det sige at undersøge, teste og be-handle børn ud fra et etisk per-spektiv?

Hvordan ved vi, hvorvidt vi gør børn godt versus skader deres selvforståelse? Hvordan kan vi undgå at krænke børns oplevelse af smerte og værdighed?

Vi vil sammen se nærmere på den etiske dimension i terapien og sammen drøfte de etiske problem-stillinger, som en travl dagligdag er fyldt op med.

BCK-eftermiddage foregår kl. 13.15-15 den første fredag i ud-valgte måneder på Børnecenter København, Kastelsvej 60, 2100 Ø.

Målgruppe er fagpersonale i Københavns Kommune. Tilmel-ding er ikke nødvendig, og delta-gelse er gratis. Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kon-takte os på mail [email protected].

RUBRIKMan taler om, at folkeskolen skal være rummelig, men hvor rummelig en skole er, tror jeg ikke kun handler om holdninger, selv om de også har betydning, det handler også om kompetencer og hænder.

Det er utrolig vigtigt, at den nød-vendige viden og forståelse for børnene er til stede, men også at der er tid til at tage sig af et barn, som har det svært. Er der ikke det, er der risiko for, at barnet kom-mer til at fylde for meget i klassen på en negativ måde, og det risike-rer at blive udstødt og miste selv-tillid.

VI UNDGÅR IKKE AT PRIORI-TEREI mit arbejde med voksne med psykiske lidelser, har jeg mødt mange, der har fået afgørende knæk i skoletiden. Hvis man lider af ADHD og samtidig mister tro-en på sig selv og andre, så er in-klusion ikke meget værd.

Jeg håber, at vi finder nogle go-de løsninger, men jeg ved også, at det bliver svære diskussioner og svære beslutninger. For selv om jeg kækt sige – og mener – at in-klusion skal være for barnets skyld og ikke for økonomiens, kender jeg jo også den økonomiske og politiske virkelighed, hvor der ef-ter al sandsynlighed igen bliver et krav om serviceloft fra regerin-gens side.

Så der skal prioriteres, og det bliver svært, men jeg tror på, at der er vilje til at finde løsninger.

Ved diverse arrangementer og ved mine besøg på skoler, vil jeg få lejlighed til at møde nogle af jer i det kommende år. Jeg ser frem til gode diskussioner, og til at få ind-sigt i jeres arbejde med børnene, og vil her ønske jer alle et godt nytår. ■

PETE

R GA

RDE

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENBørnehaveBorgmester Ove Weikop udta-ler om børnehaveklasser, at for-holdene vedrørende den nye skolelov og undervisningspla-nerne endnu ikke er afklaret, men når disse større ting er på plads, kan man overveje spørgs-målet og undersøge, om tanken er realisabel.. Uden at tage prin-cipiel stilling til oprettelse af børnehaveklasser har Fælles-lærerrådet kraftigt protesteret imod på nuværende tidspunkt at anvende skolernes lokaler til andre formål i undervisnings-tiden end skolens egne – i be-tragtning af alvorlig lokale-mangel og øget lokalebehov på grund af deletimer, valgfrie fag og specialtimer.KK, nr. 1, januar 1961

FOR 25 ÅR SIDENStatusBent Nebelong fratrådte ved årsskiftet efter 8 år som skole- og kulturborgmester. ”Det har glædet mig, at vi selv i en spa-reperiode har haft flere markan-te byggesager som Bavnehøj og Rådmandsgade – at debatten om skolenedlæggelser eller sammenlægninger har ændret sig fra afgrundsdyb konfronta-tion til en fornuftig dialog.”KK, nr. 1, januar 1986

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K


pe af børn, der har massive læse-vanskeligheder’. Med nogle små sproglige tilretninger kunne dette oplæg være aktuelt den dag i dag.

I 1990 blev Jan redaktør af KK. En programerklæring for KK den-gang var, at bladet skulle være ak-tuelt, provokerende, selvuhøjtide-ligt og humoristisk med udgangs-punkt i, at det er lærernes blad. Det er egenskaber, der er gået igen i Jans daglige arbejde både som redaktør og senere formand.

I sine fire år som redaktør fik Jan gennemført markante ændrin-ger på bladet. Som altid havde han snuden i sporet og vejrede det, der er på vej. Som konsekvens af det overgik KK til redaktørens eget layout på computer. Desuden fik han trods en del modstand i for-eningen reduceret udgivelsesfre-kvensen fra uge- til 14-dages drift – et helt nødvendigt skridt for at løfte kvaliteten.

Efter en temmelig tumultarisk periode i bestyrelsen stillede Jan i 1994 op til formandsposten og kunne efter afstemningen indtage formandskontoret. Det blev ind-ledningen til en gennemgribende oprydning efter en årrække med konflikter og ikke alt for befor-drende samarbejdsforhold.

En af de ting, den nyvalgte for-mand tog fat i, var at sikre KK’s placering i foreningen ved at for-syne det med et frihedsbrev, der beskriver bladets redaktionelle uafhængighed i forhold til formand og bestyrelse og desuden de etiske regler, der tegner bladets forplig-telser over for omverdenen.

På formandsposten viste Jan sig som en samler og inspirator. Poli-tiske opponenter blev respekteret som ligeværdige med divergeren-de meninger. Han lyttede i stedet for at lukke ørerne, responderede og argumenterede sagligt og altid

Jan Trojaborg 60 årKøbenhavns Lærerforenings for-mand Jan Trojaborg kan 30. janu-ar igen fejre rundt som formand, denne gang er det 60 år – faktisk har han beklædt posten i mere end 16 år.

Efter en kort ansættelsesperiode uden for København, blev han i 1979 ansat ved Rødkilde Skole, hvor han principielt fortsat er an-sat. Men det er ikke så meget, Jan har vist sig på skolen i de sidste mange år, da han har været frikøbt til organisationsarbejde i KLF.

Allerede i 1986 blev han ind-valgt som menigt medlem af KLF’s bestyrelse, hvor han de følgende fire år næsten konstant var i oppo-sition til den daværende formand. På det tidspunkt var der stormful-de fløjkrige i foreningen, men der var aldrig tvivl om, at Jan havde sit ståsted til venstre for midten.

Jan havde allerede dengang et helhedssyn på foreningens opga-ver. Af emner han selv nævner i sit valgoplæg fra 1986 er: ’Fremti-dens Skole. Vi skal styrke den of-fentlige skole og modarbejde Haar-ders planer om modernisering og effektivisering af folkeskolen’, samt at vi skal være med til at løse ’sko-lens problem med den store grup-

velforberedt. God tone blev ram-me for den bane, hvor enige og uenige kunne mødes og måske af-stemme, måske stemme om en af-gørelse. De kommunikative kom-petencer blev professionaliseret til gavn for foreningens virke både indadtil og udadtil.

I årenes løb har Jan vist, at han har blik for både de store linjer og detaljerne, selv de allermindste. Det har både gavnet det fælles overblik, perspektiveret sammen-hænge og stillet krav til, at hver enkelt i foreningens tjeneste zoom-er ind på hver deres område og yder deres bedste på det højest mulige niveau. Det sidste kan na-turligvis ind imellem være a pain in the ass, men har nok også og oftest givet næring til inspiration, refleksion og kridtede sko.

Kun en enkelt gang er Jan blevet udfordret på formandsposten i sin 16-årige periode. Det var i 2000, da daværende tillidsrepræsentant på Engskolen og nuværende næst-formand stillede op til valg. Med mere end to tredjedel af stemmer-ne fastholdt Jan dog sit sæde.

Selv om formanden med årene er blevet lidt mere rund og kon-sensussøgende, kan han stadig provokere – som da han i 2005 til gratisavisen Urban udtalte: ’Vi skal genoprette respekten for faget og lærerne, som – desværre med rette – har ry for at være dårligt klædt’. Det var en udtalelse, der delte vandene, og Jan modtog tøj-regninger fra flere medlemmer med forventning om, at de fik dem refunderet.

Jans kreative tankevirksomhed har haft rig mulighed for at udfol-de sig, specielt når skolens kerne-værdier er på spil. Og han har al-drig været bange for at tænke stort. Eksempelvis lykkedes det på mindre end 14 dage i vinteren

Jan Trojaborg, Københavns Lærer-forenings formand.

MAR

TIN FO

LDGA

ST

PERSONALIA


2007 at få politikerne på rådhuset til at fjerne varslede ødelæggende besparelser for et tocifret million-beløb på skoleområdet. Han true-de med at hænge plakater af de ansvarlige politikere op i hver en lygtepæl i København – og det var ikke tom snak, for 36.000 plakater var allerede trykt og lå klar til op-hængning.

Kreativt blev der også tænkt, da bestyrelsen tilbage i 2003 beslutte-de, at KLF skulle have et sponsor-dyr i Zoologisk Have. Efter oplæg og afstemning i TR-forsamlingen blev giraffen valgt, fordi den som alle virkelige læremestre personifi-cerer standens højeste professions-idealer med sit suveræne overblik, graciøse benarbejde og store hjerte.

Jan har aldrig været bleg for at sige sin mening, selv om det må-ske ikke altid har været helt comme il faut. Det har skabt stor respekt om hans person – såvel blandt politikere, forvaltningsfolk og organisationsrepræsentanter i København som i Danmarks Læ-rerforenings hovedstyrelse og kredse. Og den igangværende fu-sionsproces med DLF er blot én af mange nye udfordringer, han med stor energi har kastet sig over i de seneste år.

Ivan Jespersen, Ole Hein Christen-sen, Peter Garde, Frydendalsvej

SENIORAFDELINGEN

QuizaftenAftenmøde med ledsager tirsdag 25. januar kl. 19.Quizmaster René Ringsholm lader os prøve kræfter med tiden efter 1930, afsluttende med uddeling af et væld af præmier.

Tilmelding på tlf. 33223322, KLF’s kontor, senest fredag 21. januar. Ved forfald: ring venligst afbud.

Elben-turenTuren gennemføres med ca. 100 tilmeldte og ingen på venteliste.

Restbeløbet 3.000 kr. pr. person + for enkeltværelse 650 kr. indbe-tales senest 12. januar pr. check el-ler over netbankkonto: Kjeld Dahl, Ulspilsager 28, 2791, Dragør, bank-konto Amagerbanken reg.nr. 5218, kontonummer 1516305. Vigtigt:opgiv navn ved indbetaling.

IT-kursus for seniorernæste gang mandag 24. januar kl. 14-16.30 på Utterslev Skole.

Johs Huss

Pensionerede børnehave-klasseledereTak for de spændende ture og ar-rangementer i 2010, hvor vi bl.a. besøgte Frederiksberg Have, Val-byparken og Temahaven, Det Jø-diske Museum og Den Sorte Dia-mant. Oveni kom foreningens hus

og forskellige restaurant- og café-besøg efter turene. En del af os har også deltaget i Seniorafdelingens arrangementer og selvfølgelig KLF’s julefrokost i Moltkes Palæ.

Kontakt undertegnede, hvis du gerne vil høre mere om klubben.Hermed datoerne for forårets ture:

Torsdag 3. februar: Arbejdermuse-et, Rømersgade 22, 1362 K. Vi mø-des uden for museet kl. 11.

Mandag 4. april: Havnebussen.Vi mødes ved ankeret for enden af Nyhavn kl. 11. Med Havnebussen har vi mulighed for at komme fle-re steder i byen. Vi aftaler nærme-re på turen 3. februar.

Tirsdag 31. maj: Malmö. Vi mø-des kl. 9. under det nye ur på Kø-benhavns Hovedbanegård og kø-rer i tog til Malmö. I toget er der god tid til at aftale dagens indhold.

Isobel Hansene-mail: [email protected]

Jan Trojaborg fylder 60 år

Københavns Lærerforening har derfor fornøjelsen at invitere til reception

fredag 28. januar mellem kl. 14 og 17

i foreningens hus påFrydendalsvej 24,

1809 Frederiksberg C

Venlig hilsen

Ole Hein Christensen og Ivan Jespersen


K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k

K L F ’ S E - M A I L : k l f @ k l f - n e t . d k

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside www.klf-net.dk og klik på billedet af KK’s forside.

BERLIN KALDEREn times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesri-ge Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fan-tastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

ER DU TIL FARVER OG FEST? TA’ PÅ FERIE I BUDAPESTTa’ på rundtur med en af de mange sporgvognslinjer og sejl-tur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, ter-miske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25.

BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN

Tre gode oplæg i foråretVi har været så heldige at få boo-ket tre gode oplæg i foråret, som vi håber, du har mulighed for at deltage i.

31. januar kl.14-16: lærer og musikpædagog Janne Aagård, for-fatter til bl.a. materialet ’Tid til musik, KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2. sal, 1809 Frederiksberg C.

Jannes oplæg vil især bestå af praktiske eksempler på sange og lege, som man kan bruge i forbin-delse med de læseforberedende aktiviteter, som hun har erfaring med, og som foregår i børnehave-klassen.

28.februar kl. 14, KLF’s hus Fry-dendalsvej 24, 2. sal, 1809 Frede-riksberg C

To ansatte fra Dyvekeskolen for-tæller om gode oplevelser med holddeling. Nærmere information, når vi udsender invitationen til generalforsamlingen, som afhol-des samme dag – dagsorden ud-sendes i januar.

2. maj kl. 14.30 – sted og sluttid kommer senere. I samarbejde med Alinea Akademi kommer Lene Krogh Larsen, børnehaveklassele-der, læsevejleder og PD i læsning og skrivning, Ådalens Privatskole i Ishøj. Oplæg under overskriften: ’Verden fuld af ord - udvikling af ordforråd og oplæsning med dia-log’.

Der har i de senere år været et stigende fokus på såvel børns ord-forråd set i relation til deres læse-kompetence samt på forskellige oplæsningsmetoders egnethed til netop at udvide børns ordforråd.Oplægget vil bl.a. rumme: I er altid velkommen til at kon-takte os.

Børnehaveklasseforeningen


12810

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

... I-bog kombinerer det bedste fra det traditionelle bogsystem med internettets mange muligheder ...

Anmeldelse i Folkeskolen

i-bog plus

i-bog basis

En i-bog er en digital udgave af den fysiske bog– til brug på IWB og pc. i-bøgerne fås nu som toforskellige abonnements typer – plus og basis.i-bog plus bøgerne er suppleret med digitaleresurser, som man med et enkelt klik på et ikonkan hente ind i undervisningen: billeder, videoklip,animationer, lydfiler, interaktive opgaver, test o.a.

Udkommet til i-bog plusBiologi: BIOS A kr. 299,- *

Fysik/kemi: Kosmos A og B kr. 299,- *

Historie: Historie 9 kr. 249,- *

Tysk: Logo 7! kr. 299,- *

Matematik: Multi 1A kr. 149.- *

Natur/teknik: Puls 1 kr. 199,- *

*) Priserne ex moms er pr. år pr. klasse, når i-bogen brugessammen med et klassesæt af de tilhørende elevbøger.

Med i-bog basis kan man både læse og arbejdedirekte i bogen på tavle og computer. Se alle basisbøgerne på i-bog.dk

Se mere på i-bog.dk

i-bøger – til interaktive whiteboards

Grundbøger

på IWB


TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Hvordan skaber vi et miljø uden mobning?

Det tværfaglige forskningsprojekt eXbus (Exploring Bullying in Schools) forsker i mobning i Danmark, og gruppen præsenterer nu en helt ny forståelse af feltet. Mobning handler ikke om onde individer, men om sociale dynamikker. Derfor skal mobbe-mønstre brydes i samspillet mellem børn, forældre, lærere og skoleledere. TrygFonden inviterer alle, der har mobning tæt på livet, til vidensdeling og meningsudveksling.

Har mobning en funktion?Professor Dorte Marie Søndergaard, cand.jur. Helle Rabøl og lektor Jette Kofoed fremlæg-ger konklusioner fra anti-mobbeprojektet. Der er fokus på online mobning, lærerværelset og ny viden om mobbemønstre. Rådgivnings-chef i Børns Vilkår, Bente Boserup giver

indblik i børns egne fortællinger. Ordstyrer: Journalist på DR2 Jes Stein Pedersen.

Tilmelding Arrangementet holdes tirsdag d. 1. feb. kl. 17-19 i Cinemateket, Gothersgade 55, København K. Dørene åbnes kl. 16.30. Arrangementet er gratis. Tilmelding senest d. 25. jan. på trygfonden.dk

TrygFonden arbejder for at øge trygheden i Danmark. Vi støtter bl.a. forskningen i mobning, der foregår på Danmarks Pædagogiske Universitets skole, Aarhus Universitet, for at øge den forebyggende indsats mod social isolation i skoler og fritids-ordninger. eXbus (Exploring Bullying in Schools) udfordrer en række selvfølgeligheder om, hvad mobning er, og hvordan mobning kan forstås og dermed forebygges. Læs mere på trygfonden.dk

TrygFonden inviterer til debat om en ny forståelse af mobning


Alle stole var besat, da KLF’s Seniorafdeling afholdt den

årlige julefest. Også i år foregik det i Moltkes Palæ, og det var formand forKLF’s faglige udvalg Jane Pile-gaard, der bød velkommen til de mange fremmødte og som præsen-terede Lucia-koret – i år børneko-ret fra Sønderbro Skole, der er Kø-benhavns Kommunes musisk-kre-ative profilskole.

Korets repertoire var ud over sangen til lyset, også Søren Banjo-mus og Kender I den om Rudolf, hvis sidste vers blev til fællessang for alle i lokalet.

Festtaler var pensioneret skole-inspektør Carl Bagge, der bevæge-de sig på et drabeligt togt gennem historien i Frederiksstaden, hvor Moltkes Palæ ligger, og hvor han selv har bopæl. Han berettede om bygninger, personer og deres ku-lørte intriger, om konger og dron-ninger, storkøbmænd og fruen-timmere, digtere og malere, der kunne bidrage til billedet af den bydel, vi alle kender.

Bagge tegnede derefter et por-træt af værdidebatten for et halvt hundrede år siden gennem artik-ler i de mange julehæfter, som mange mennesker dengang slugte begærligt. Det var især opbyggeli-ge tekster om korrekt livsførelse, men også mere vovede beretnin-ger om livet på landet i malkepi-gernes hø-miljø. Sidste afsnit i Bagges beretning var et kig ind i hans barndom langt fra storbyen og hans første lærerjob på Christi-ansø i 1960erne.

Seniorafdelingens formand Johs Huss takkede alle, der bidrager til, at KLF’s pensionerede medlem-mer har et usædvanligt højt aktivi-tetsniveau blandt landets lærer-kredse, og han varslede sin afgang som formand efter mange år på posten. ■ pg

Lucia-pigerne fra Sønderbro Skole tilførte optoget nye kvaliteter, og så var der for første gang drenge med i koret og akkompagnement af harmonika.

Carl Bagge, pensioneret skoleinspektør ved Skolen på Islands Brygge og tidligere formand for skolelederforeningen i København, holdt festtalen.

TRADITION MED FORNYELSEKLF’s seniorafdeling afholdt deres traditionsrige decembertræf med nogle opbrud i traditionen – Sønderbro Skoles børnekor erstattede Sankt Annæ.

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE


Julen er forbi, og nytårsløfterne er måske allerede brudt. Kort sagt et arbejdsår er i gang. Udfordringer

bliver der mange af. Et nyt skoleforlig med en høj grad af detailstyring

med en regering i spidsen, der mener, at skolen i de kommende år skal løfte eleverne et klassetrin op. Det-te på trods af at kommunernes trængte økonomi på grund af skattestoppet betyder, at i mange kommuner er skolerne nede på minimumstimetallet og visse ste-der endda under det.

Derudover skal vi også inkludere flere og flere ele-ver i almenskolen. Vi har i København en inklusions-politik med rigtig gode intentioner, og vi vil som læ-rere og børnehaveklasseledere gerne leve op til denne politik, når det vel at mærke er til gavn for eleverne.

Der er brug for økonomiske ressourcer på området. Ressourcer som skolen ikke har i dag. På den nyligt afholdte høring om inklusion på Axelborg 24. no-vember arrangeret af KLF, fortalte børne- og familie-chef i Herning Kommune, Preben Siggård, hvorledes kommunens skoler i stedet for at spare får tilført res-sourcer, fordi politikerne ser det som en investering med forventning om, at de tilførte midler kan spares om tre år.

Nedskæringer giver hurtige penge, men ikke altid kloge penge, som han udtrykte det.

Et nytårsønske for de københavnske skoler er, at politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget sammen med BUF-direktionen snupper en studietur til Her-ning for at lade sig inspirere. For i Herning blev der tilført skolerne 14 mio, skønt et sparekrav på 8 mio. kroner var udgangspunktet.

Lad regnedrengene på rådhuset finde ud af, hvad

I Herning Kommune har de erfaret, at nedskæringer giver hurtige penge, men ikke altid kloge penge.

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E

en tilsvarende investering vil koste i København. Kæ-re politikere min varmeste anbefaling vil være, at I in-vesterer de millioner i den københavnske skole. Som i Herning er pengene givet godt ud og bliver tjent ind igen. Godt nytår. ■

ET GODT NYTÅR DER INKLUDERER ALLE

AF ANE LYKKEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 2: 26. januar/uge 4sidste frist: 14. januarKK 3: 9. februar/uge 6sidste frist: 28. januarKK 4: 2. marts/uge 9sidste frist: 18. februarKK 5: 16. marts/uge 11sidste frist: 4. martsKK 6: 30. marts/uge 13sidste frist: 18. martsKK 7: 13. april/uge 15sidste frist: 1. aprilKK 8: 4. maj/uge 18sidste frist: 22. april (!)KK 9: 18. maj/uge 20sidste frist: 6. majKK 10: 1. juni/uge 22sidste frist: 20. maj (!)KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. august

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

KonteXt – nu komplet til børnehaveklassen

KonteXt i børnehaveklassen er opbygget i 10 faglige emnermed den samme klare struktur og gedigen faglig fordybelse,som KonteXt er kendt for. Materialet tager hensyn til at børnehaveklassen er brobygningen mellem børnehave og skoleliv.

Værkstedsbogen indeholder værksteder, der er beskrevet med samarbejdsformer, som er forenelig med Cooperative Learning. Elevernes arbejde i Værkstedsbogen bliver sammen med evalu-erings siderne bagerst i bogen en præsentationsportfolio.

Ved køb af Lærervejled- ningen er der adgang til alinea.dk/kontext, hvor der findes forældrebreve, instruktionsvideoer, IWB og meget mere.

BH. KLASSE BESTÅR AF:BH. KLASSE BESTÅR AF:

En værkstedsbog på 48 sider med evaluerings- og refleksionssider

En elevbog på 72 sider med opgaver og skrivesider

En lærevejledning med inspiration til mange supplerende aktiviteter og råd til klassesamtalen

En tællepose med 10 geometriske figurer

(15

65

2) K

K1-

20

11

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udg

iver

adre

sser

et m

aski

nel m

agas

inpo

st I

d nr

. 421

42A

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

kk 01-2011

Documents