1. Abstract

This paper examines the male gender in the late modern society. The transition from the traditional

society to the late modern has resulted in major changes within the gender roles and in the way of

creating an identity. There are many different theories of how this transition has affected the male

genders well-being in our contemporary society. The fact of being a man in the late modern society

is investigated through an analysis of Chuck Palahniuks novel Fight Club from 1996, with a focus

on its presentation of the male gender. The analysis indicates that the fact of being a man today is

related to a feeling of dissatisfaction and misery. Based on the report:”Societal Changes and

Suicide: The Crisis in Maskulinity” by sociologist Richard D. Christy who involves quantitative

data, this presentation can be seen as a reality. With the paper’s involvement of the gender

researcher Kenneth Reinicke and his use of qualitative data to support his own and positive view on

the male gender it is concluded that there cannot be made a generalization on the fact of being a

man in the late modern society. The male gender and his well-being cannot be described in one way

but in many, depending on who you ask and which specific male you look at.

1

2. Indholdsfortegnelse

1. Abstract....................................................................................................................................................1

2. Indholdsfortegnelse..................................................................................................................................2

3. Indledning.................................................................................................................................................3

4. Redegørende afsnit...................................................................................................................................3

4.1. Det traditionelle samfund..................................................................................................................3

4.2. Det senmoderne samfund..................................................................................................................4

4.3. Kønsroller i det senmoderne samfund...............................................................................................6

4.4. Delkonklusion...................................................................................................................................7

5. Analyse af Fight Club...............................................................................................................................8

5.1. I hated my life. I was tired and bored with my job and my furniture................................................8

5.2. Too much estrogen, and you get bitch tits........................................................................................8

5.3. Nothing is static. Everything is falling apart...................................................................................10

5.4. I am nothing, and not even that.......................................................................................................11

5.5. Hit me as hard as you can...............................................................................................................11

5.6. I love everything about Tyler Durden.............................................................................................12

5.7. Project Mayhem will break up civilization so we can make something better out of the world......13

5.8. Tyler Durden is my hallucination....................................................................................................14

5.9. I have to take care of Tyler Durden.................................................................................................15

5.10. Delkonklusion..................................................................................................................................15

6. Diskuterende afsnit.................................................................................................................................16

6.1. Delkonklusion.................................................................................................................................19

7. Konklusion.............................................................................................................................................21

8. Litteraturliste..........................................................................................................................................22

8.1. Artikler...........................................................................................................................................22

8.2. Bøger m.m......................................................................................................................................22

8.3. Internetsider....................................................................................................................................24

9. Bilag 1....................................................................................................................................................25

2

3. Indledning

I dag beskæftiger mange sig med, at beskrive og ikke mindst analysere de samfundsmæssige

forandringer, der finder sted over tid. Vi er gået fra det traditionelle over det moderne, og befinder

os nu i vores nutidige samfund. Dette samfund bærer mange overskrifter, herunder det senmoderne

samfund. Denne samfundsudvikling har ført en masse bemærkelsesværdige ændringer med sig, som

er interessante at studere nærmere. Hvor der før var klare retningslinjer for hvorledes den enkelte

skulle være og agere i samfundet, så vel som i familielivet, er dette i dag under forandring. Det 20.

århundrede var for alvor opbruddet med det traditionelle syn på identitet og ikke mindst køn, og

konsekvensen af dette er i dag et meget debatteret og omdiskuteret emne. Fokus har i mange år

været på kvinderollen, mens manderollens forandring har været en mere tavs debat. Men hvordan

forholder det sig egentligt, at være mand i det senmoderne samfund?

I det følgende vil det at være mand i det senmoderne samfund blive undersøgt på baggrund af en

redegørelse for udvalgte sociologiske teorier om identitetsdannelse og kønsroller i det senmoderne

samfund. Herefter vil opgaven fokusere på manderollen i Chuck Palahniuks roman Fight Club, og

give en analyse af, hvorledes han fremstiller denne. Slutteligt vil det blive diskuteret, om denne

fremstilling er realistisk, med en inddragelse af rapporten ”Societal Changes and Suicide: The Crisis

in Maskulinity”.

For at kunne redegøre for hvorledes identitetsdannelsen og kønsrollemønsteret tager sig ud i det

senmoderne samfund, finder jeg det relevant med en kort redegørelse for, hvorledes dette tog sig ud

i det traditionelle samfund. Dette vil nemlig være med til at tydeliggøre, hvilke nye betingelser der

er opstået for, det at skulle skabe sig en identitet som værende mand i det senmoderne samfund.

4. Redegørende afsnit

4.1. Det traditionelle samfund. Frem til midten af 1700 tallet forandrede samfundet sig kun langsomt, og det enkelte menneskes liv

var underlagt klare retningslinjer og traditioner for, hvorledes livet skulle leves. Denne periode frem

mod industrialiseringens indtog i den vestlige verden benævnes det traditionelle samfund

(Christensen m.fl., 18 – 19)1. Man taler om, at en dreng altid vidste, hvad han skulle være; han

1 Generelle kildehenvisninger vil i det følgende blive markeret i parenteser, mens internetsider nævnes i fodnoter.

3

skulle nemlig være præcis det samme, som hans far var2. Med andre ord overtog, og udfyldte man

den identitet man var født til i kraft af sit køn og sin stand (Reimick m.fl., 94). I det traditionelle

samfund herskede ligeledes en pligtkultur. Manden havde pligt til at være familiens overhoved samt

pligt til at udfylde rollen som eneforsørger for familien. Kvinden var hjemmegående, og tog sig af

det huslige samt børnepasningen. De traditionelle normer byggede altså på en fast rollefordelen,

som ligeledes også var en rollefordeling, hvor manden var kvinden overlegen. I forlængelse heraf

var manderollen altså af central karakter, både i de familiære så vel som i de samfundsmæssige

institutioner (Vogt Bøgsted, 38 + 40). Overordnet set var den enkeltes liv styret af de

handlemuligheder, som lå i dets givne rolle. I denne forstand siges det, at historien om den enkeltes

liv var fortalt, allerede inden livet var levet (Hansen Thorndal, 24). Med andre ord var individet i

meget høj grad fastlåst i de roller de havde, og det var i kraft af disse, deres identitet var bestemt.

Det traditionelle samfund varede fra omkring 1700-tallet frem til ca. midten af 1800-tallet, hvor

industrialiseringen for alvor tog sin fart. Industrialiseringen gav den enkelte mulighed for at bevæge

sig vidt omkring i samfundet, flere flyttede til byerne, og velstanden steg. Idealet om den enkeltes

frihed begynder at vinde vished, og op gennem 1970’erne begynder man at tale om, at vi befinder

os i det senmoderne samfund (Stig Christensen m.fl., 19-20).

4.2. Det senmoderne samfundKarakteristisk ved det senmoderne samfund er, at det hele tiden forandrer sig med en hastighed,

dybde og intensitet, som er helt unik i forhold til de tidligere samfundsformer. Denne konstante

forandringsproces har medført en række ændringer på det samfundsmæssige såvel som på det

personlige plan, hvilket mange sociologer, pædagoger såvel som kønsforskere i dag beskæftiger sig

med (Bo Kaspersen, 121).

Den engelske sociolog Anthony Giddens har i mange år beskæftiget sig med vores nuværende

samfund og beskriver en række tendenser, som gør sig glædende i dag i forhold til tidligere tider.

Han peger blandt andet på, at der er sket en aftraditionalisering af samfundet. Med andre ord, der er

sket et opbrud med de faste sæt af normer og værdier, som den enkelte før i tiden byggede sit liv og

identitet op omkring (Hansen Thorndal, 29 +183+186). Giddens peger på, at der er sket en

frisættelse af individet, som forholder sig refleksivt til omverdenen og ikke mindst til sig selv. Når

vi i dag reflekterer over os selv, betyder det ifølge Giddens, at vi stiller os selv spørgsmål som: hvad

skal jeg gøre med mit liv, hvordan vil jeg leve det, og hvordan vil jeg være (Hansen Thorndal, 30) 2 Bülow Winter, Morten: SamfNu og HF B, kapitel 1 punkt 1.5.1: http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=1293#c5607 Lokaliseret den 10. december 2011.

4

(Bo Kaspersen, 126). Vores identitet, det vil sige svaret på, hvem vi er som person, er altså i dag

noget vi selv skaber og opretholder gennem en konstant reflekteren over os selv og vores

handlinger. I forlængelse heraf gælder det, for den enkelte om at skabe en sammenhængende

fortælling om sig selv, en såkaldt selvidentitet, som er afgørende for vores oplevelse af, at vores

verden hænger sammen (Giddens, 14). Selvidentiteten er altså ikke længere en given og konstant

størrelse, som det gjorde sig gældende i det traditionelle samfund, men derimod en foranderlig

proces. Vores selvidentitet produceres og reproduceres hele tiden, hvilket bliver en del af individets

refleksive livsprojekt. Samtidig opererer Giddens også med begrebet, adskillelse af tid og rum, som

har haft afgørende betydning for den føromtalte refleksivitet. De sociale relationer foregår ikke

længere på samme tid og sted, som det gjorde sig gældende i de traditionelle landsbysamfund. I dag

foregår de sociale relationer på tværs af tid og rum, og man kan sige, at det lokale i dag er sidestillet

med det globale. Globaliseringen er således en væsentlig årsag til den øgede refleksivitet i det, at

individet i den globaliserede verden stilles over for flere kontekster, og dermed langt flere

valgmuligheder end tidligere at reflektere over. Det er denne refleksivitet samt den selvstændige

stillingstagen, der kendetegner identitetsdannelsen i det senmoderne samfund (Hansen Thorndal,

184) (Bo Kaspersen, 124)(H. Klentz, 37 + 3).

En anden som ligeledes beskæftiger sig med individet i det senmoderne samfund, er den tyske

professor i pædagogik Thomas Ziehe (Bruun Bundgård, 166). Langt hen ad vejen er Giddens og

Ziehe enige i deres syn på samfundets udvikling, og dermed individets frie muligheder for at danne

sig sin identitet. Hvor Giddens har et meget positivt syn på de mange muligheder som individet i

dag har fået, lægger Ziehe i høj grad vægt på de negative konsekvenser.

Ziehe mener i lighed med Giddens, at mulighederne for at ændre sin livsbane, og hvem man vil

være, er blevet markant større grundet, at individet er frigjort fra de traditionelle normer og

traditioner. Ziehe bruger begrebet kulturelfrisættelse til at beskrive dette (Bruun Bundgård, 43 +

167). Hvor Giddens som ovennævnt fokuserer på det positive ved individets mange muligheder,

understreger Ziehe tvetydigheden ved denne kulturelle frisættelse. Han påpeger nemlig, at sammen

med det større globale spillerum og dermed de flere valgmuligheder, forsvinder en del af

sikkerheden og bevidstheden om ”fast grund under fødderne”. Dette kan føre til tab af mening for

den enkelte. Han påpeger, at des mere det faste traditionelle grundlag skrider, des mere vil der være

tendens til, at vi forsøger holde fast i gamle normer og værdier (Ziehe, 11). I forlængelse heraf

peger han på, at mange ikke ser aftraditionaliseringen som en gevinst, men at de derimod længes

efter de faste og forudbestemte rammer, som var dominerende i det traditionelle samfund (Ziehe,

5

12). Et grundvilkår i det senmoderne samfund er altså ambivalens, da vi på den ene side har en

endeløs række af valgmuligheder og er frie til selv at definere os, men på den anden side også er

tynget af det forventningspres, disse valgmuligheder giver os (Bruun Bundgård, 166).

4.3. Kønsroller i det senmoderne samfund I takt med overgangen til det senmoderne samfund har de traditionelle kønsrollemønstre ligeledes

gennemgået en stor omvæltning, hvilket har sat sine spor på identitetsdannelsen.

Hvor man tidligere havde en klar forestilling om, hvordan kvinder og mænd skulle agere og begå

sig i samfundet, såvel som i familien, er man i dag gået væk fra de traditionelle opfattelser af

kønnene. Kvinderne har gennem tiden brudt med den generelle forestilling om deres væren og

rettigheder (Vogt Bøgsted, 5). Det 20. århundrede var for alvor starten på kampen om ligestilling

mellem mænd og kvinder. Da kvinderne, grundet ligestillingens fremvækst, kom på

arbejdsmarkedet i stigende tal, blev samfundet ændret til et to-forsørgersamfund. Grundlaget for

manden som eneforsørger af familien er derfor blevet radikalt ændret, og det giver derfor ikke

længere mening for manden at bygge sin identitet op omkring familieforsørgerrollen (Reinicke,

160). Med andre ord er der sket en omstilling fra kønnenes markant opdelte og traditionsbundne

arbejdsfordelinger, til en mere ens arbejdsdeling (Vogt Bøgsted, 5). Mænd deltager i højere og

højere grad i det ulønnede huslige arbejde, samt tager del i børnenes opdragelse (Reinicke, 2004,

185 -186). Undersøgelser viser at selvom den tid mændene bruger på det huslige arbejde er steget,

bruger kvinderne dog i gennemsnit dobbelt så meget tid (Reinicke, 2004, 187-188). Selvom

kvinderne i dag indtager flere af mændenes tidligere områder, bevæger mændene sig kun langsomt

ind på kvindernes (Bruun Bundgård, 81) (Reinicke, 2002, 196). I forlængelse heraf peger flere

sociologer og samfundsforskere på, at vi lever i en tid, hvor respekten for det maskuline ikke er

særlig stor, hvilket ses i hverdagssituationer (Hansen Thorndal, ekstramateriale, 1). Med andre ord

tales der om, at der er sket en feminisering af vores samfund, hvilket vil sige at de feminine værdier

vinder frem på bekostning af de maskuline (Bruun Bundgård, 71). Dette står i stor kontrast til det

traditionelle samfund, hvor manderollen var af altdominerende karakter. Grundet mændene og

kvindernes lige deltagelse på arbejdsmarkedet, er børnepasningen og dermed en stor del af den

daglige socialisering flyttet ud fra hjemmets fire vægge. Der argumenteres for, at hovedparten af de

pædagoger og lærere som børn og unge møder i daginstitutionerne og på skolerne er kvinder, og det

derfor bliver de kvindelige normer og værdier, der også kommer til at gælde her (Hansen Thorndal,

ekstramateriale, 1). I forlængelse af at vi lever i et samfund, hvor de feminine værdier fylder mest,

peges der på, at den nye generation af mænd har mangel på mandlige og maskuline rollemodeller,

6

idet der ikke længere er klare retningslinjer for, hvad det vil sige at være en rigtig mand (Bruun

Bundgård, 81).

Der er altså i dag ikke længere klare retningslinjer for, hvad det indebærer at være mand såvel som

kvinde. I den forbindelse mener mandeforsker Jørgen Lorentzen ved Center for kvinde- og

kønsforskning ved Universitetet i Oslo, at nutidens kønsrelationer har ændret sig således, at det bør

hedde: ”Man fødes som kvinde eller mand, og derefter vælger man selv (Reinicke, 2004,209)” 3.

Det eksisterende kønsrollemønster er således svært definerbart. Trods mange mænd og kvinder har

lagt stereotyperne på hylden og har kastet sig ind i deres individuelle identitetsprojekter uafhængigt

af deres kromosomsammensætning, skal det dog påpeges, at andre stadig opretholder nogle

traditionelle former for kønsroller (Reinicke, 2004,188 + 210). Men alt i alt kan det konkluderes, at

kønsrollerne i dag cirkulere mere frit end nogensinde før, og at der er ikke længere er klare

definitioner på, hvad det vil sige at være mand og kvinde (Reinicke, 2004 + 214).

4.4. DelkonklusionVi er overordnet set gået væk fra en samfundsform, hvor individet var underlagt klare retningslinjer

for, hvorledes forholdet mellem mand og kvinde skulle være, samt hvad man kunne bygge sin

identitet op omkring. Med andre ord, vi befinder os i dag i et samfund, hvor alt er åbent, og

individet selv kan vælge mellem de mange muligheder og måder at leve sit liv på. Bevægelsen væk

fra de traditionelle værdier betyder, at vi ikke længere er bundet til forudbestemte livsforløb, og

man taler om individets frisættelse. Identitet er dermed ikke længere noget man overtager og er

fastlåst i resten af sit liv, men noget man selv skaber gennem en konstant reflekteren over sig selv

og sine handlinger. Individet har fået mulighed for at udfolde sig som aldrig før, men trods dette

positive syn er der dog også en række konsekvenser forbundet med det at være individ i det

senmoderne samfund. I et samfund uden faste holdepunkter og retningslinjer, kan tilværelsen

opfattes som meningsløs for den enkelte. Mange ønsker slet ikke det frie valg, og længes tilbage til

den gang alt var fast og tilrettelagt lige fra fødslen.

Samfundsudvikling har ikke blot rykket ved måden hvorpå identitetsdannelsen foregår, men også

ved det traditionelle kønsrollemønster. De værdier man før i tiden tildelte det kvindelige, så vel som

det mandlige køn er i opbrud, og der eksisterer i dag ikke et alment gældende kønsrollemønster.

3 Spartacus Forlag A/S (1989): http://www.spartacus.no/index.php?ID=Bok&counter=276 Lokaliseret den 11. december 2011.

7

5. Analyse af Fight Club

5.1. ”I hated my life. I was tired and bored with my job and my furniture… (Palahniuk, 172)”.

Citatet danner rammer om den amerikanske forfatter Chuck Palahniuks roman, Fight Club fra

1996. 4 Med det på overfladen komplette liv, de fine møbler og ikke mindst den gode indkomst, har

vores hovedperson skabt sig en glasbilledetilværelse. Men under overfladen lurer søvnløsheden, den

tomme følelse af ingenting og bitterheden ved tilværelsen.

Første gang vi møder vores hovedperson er på toppen af verdens højeste bygning, The Parker

Morris Building, hvori et af verdens store kreditorfirmaer befinder sig. Her sidder han med en pistol

i munden, og inden for 10 sekunder vil denne bygningen samt hele civilisationen sprænge i luften,

og det hele er en kvinde ved navn Marla Singers skyld. ”The gun, (…) the explosion is really about

Marla Singer (Palahniuk, 14)”. Herefter tager historien et spring og bliver en fortælling om,

hvordan vores hovedperson er endt her, og hvorfor hele civilisationen står overfor sin undergang.

5.2. “Too much estrogen, and you get bitch tits (Palahniuk, 17)”.

Vores fortæller og hovedperson referer til sig selv som Joe, i forbindelse med en bog han finder,

men er i virkeligheden navnløs gennem hele romanen. Derfor har jeg i denne analyse valgt at

referere til ham som enten hovedpersonen eller Joe.

Joe er en helt almindelig mand i trediverne, han har et fast kontorarbejde, hvor han tjener sine penge

til sit store forbrug af møbler og andet inventar, som han pryder sin nydelige lejlighed med. Hans

liv er praktisktalt som taget ud af et IKEA-katalog, og det er igennem hans materielle ting, at han

skaber sig sin identitet, som værende mand. ”Everything, the lamps, the chairs, the rugs were me.

The dishes in the cabinets were me. The plants were me. The television was me (Palahniuk, 111)”.

Vi har altså med en mand at gøre, som har svært ved at leve op til det senmoderne samfunds krav

om selvstændigt at skulle skabe sig en identitet, og som derfor har forsøgt at købe sig til en.

Dette udadtil nydelige liv med den smukke lejlighed, det gode job og de fine møbler, begynder dog

at sætte sine spor. Han begynder at lide af søvnløshed, og efter noget tid søger han læge.”Insomnia

is just the symptom of something larger. Find out what’s actually wrong (Palahniuk, 19)”. Med

disse ord nægter lægen at udlevere ham sovemedicin, idet det ikke vil kunne hjælpe ham af med

hans problem. Hans egentlige problem stikker nemlig langt dybere end som så. Søvnløsheden kan

4 Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Chuck_Palahniuk Lokaliseret den 18. december 2011.

8

derfor ses som Joes krops måde at fortælle ham, at der er noget galt med hans tilværelse. I

forlængelse heraf opfordrer Joes læge ham til at besøge en af de lokale støttegrupper, for folk der

lider af livstruende sygdomme (Palahniuk, 19). På denne måde vil Joe få sat sin egen lidelse i

perspektiv. Joe deltager i støttegruppen Remaining Men Together, som får afgørende betydning for

hans videre udvikling. Remaining Men Together er en støttegruppe for testikelkræftsramte mænd. I

gruppen kan de mødes og græde sammen, for herigennem at komme ud med noget af den indre

smerte, de alle bærer på (Palahniuk, 21).

“The men the narrator meets at the "Remaining Men Together" support group are a representation of a cultural loss of masculinity.” 5

Jeg vil erklære mig enig i denne påstand om, at mændene som Joe møder i støttegruppen, kan ses

som repræsentanter for den senmoderne kulturs tab af maskulinitet. Med andre ord, tabet af de

traditionelle værdier, der før i tiden var knyttet til det mandlige køn. 6

Denne påstand kan underbygges gennem Joes møde med den forhenværende bodybuilder Big Bob.

Big Bob var engang en succesfuld bodybuilder, men endte med at gå over til brugen af steroider i

sin iver på konstant at blive større. Dette resulterede i et paradoks. I stedet for store muskler

udviklede han enorme kvindebryster samt kræft i testiklerne. Som følge af dette blev hans testikler

fjernet (Palahniuk, 17). Tabet af hans testikler, og dermed kilden til produktionen af det mandlige

kønshormon, kan symbolisere den senmoderne mands tab af de traditionelle værdier, der oprindeligt

knyttede sig til det mandlige køn. Ligeledes kan Big Bob ses som symbol på, at den senmoderne

mand har svært ved at definere sig som værende mand i vores nutidige samfund, hvor der ikke

længere er klare retningslinjer for, hvad dette indebærer. Da han var en bodybuilder, var hans eneste

job at stå på scenen, og flekse bestemte muskler efter ordre fra dommerpanelet, som så gav ham

karakter efter hvad de så.”Extend your left arm, flex the bicep and hold (Palahniuk, 22)”. Dette kan

ses som en parallel til det senmoderne samfund, hvor Joe køber møbler fra IKEA for at vise dem

frem, hvorefter dommerpanelet, eller i denne forbindelse menneskene i samfundet, vurderer i hvor

høj grad han har skabt sig en acceptabel identitet som værende mand. Men ligesom Big Bob blot

sprøjter hormoner ind i kroppen for at se større ud, uden at det i realiteten bygger på den ægte rå

muskelmasse, kan Joes identitet også ses som blot værende tom og hul. Der er ingen reel substans.

Det er ikke hans IKEA møbler, eller hans pæne indkomst der gør ham til en mand, ligesom det

5 University of Virginia, American Studies: http://xroads.virginia.edu/~ma02/freed/fightclub/masviol.html Lokaliseret den 12. december 2011. 6 Den danske ordbog: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=maskulin&query=maskulinitet Lokaliseret den 13. december 2001

9

heller ikke er Big Bobs muskler, der gør ham til en. Det hele er blot en facade, og set i lyset af Big

Bobs fiasko med at definere sig som værende mand, indser vores hovedperson, at hans facade også

på et tidspunkt vil krakelere.”Bob wraps his arms around me, and I cry (Palahniuk, 17)”. Joe har nu

grundet mødet med gruppen af de testikelkræftsramte mænd indset, at han som de andre mænd i

gruppen lider under at skulle prøve at definere sig som værende mænd i det senmoderne samfund.

Et samfund hvor feminine værdier vinder frem på bekostning af de maskuline, hvilket Big Bobs

kvindebryster kan være symbol på.

Det skal dog understeges, at Joe og denne lille gruppe mænd ikke er de eneste, der har svært ved at

definere sig som værende mænd og dermed finde sig til rette i det senmoderne samfund. Mange

andre mænd, landet over, har nemlig også desperat forsøgt at købe sig til en identitet som værende

mand. “I wasn’t the only slave to my nesting instinct (…) we all have the same Johanneshov

armchair in the Strinne green stripe pattern (Palahniuk, 43)”.

Joe har nu gennem deltagelse i denne støttegruppe fundet en måde, hvorpå han kan holde

søvnløsheden nede. Grunden hertil kan ses som, at han gennem gråden bliver forløst for sine indre

smerter, som hans identitetsmæssige problemer har givet ham. Joe bliver langsomt mere og mere

afhængig, og deltager i flere og flere forskellige støttegrupper, for at holde søvnløsheden nede, og

han føler sig som genfødt efter hvert møde.”Every evening, I died, and every evening, I was born.

Resurrected (Palahniuk, 22)”. Denne ide om at dø og blive genfødt får dog en større og dybere

betydning i romanen, hvilket jeg senere vil komme ind på.

5.3. ”Nothing is static. Everything is falling apart (Palahniuk, 108)”.

Efter at vores hovedperson har deltaget i støttegrupperne gennem to år, sker der en dag noget som

for alvor får konsekvenser for hans liv (Palahniuk, 22). En kvinde ved navn Marla Singer dukker op

til flere af grupperne, og da hun en dag også møder op til Remaining Men Together, går det op for

ham, at hun er en løgner, præcis som han selv er. ”Marla’s lie reflects my lie… (Palahniuk, 23)”.

Han kan ikke græde og dermed ikke blive forløst, når der er en anden løgner til stede, hvilket

resulterer i, at søvnløsheden vender kraftigt tilbage. Dette kulminerer i, at han udvikler et enormt

had til Marla.

Idet Marla er den eneste kvindelige person af betydning i romanen, kan hun ses som symbol på alle

samfundets kvinder. Hadet som Joe har til hende, kan altså ses som et generelt had til kvinder i al

almindelighed. Det var dem der i sin tid bevægede sig ind på mændenes territorium,

10

arbejdsmarkedet, og dermed var med til at bryde med det traditionelle kønsrollemønster. Med andre

ord var de med til at bryde med mandens centrale og dominerende rolle i samfundet, samt hans klart

aftegnede linjer for, hvad han kunne bygge sin identitet op omkring. Marlas indtræden i Remaining

Men Together kan altså ses som symbol på kvindernes indtræden på mændenes territorium.

Overordnet set kan det ses som, at Joe ser kvinderne som skyld i hans identitetsmæssige problemer

og komplikationer med at definere sig som værende mand.

I forlængelse af at Marla kan ses som symbol på alle kvinder, kan Joe, idet han gennem hele

romanen er navnløs, ses som repræsentant for alle samfundets mænd. Hans identitetsmæssige

problemer, samt følelsen af ikke at føle sig til rette i samfundet, kan derfor ses som værende

gældende for alle samfundets mænd.

5.4. “I am nothing, and not even that… (Palahniuk, 196)”.

Da Joe en dag vender hjem fra en rejse, er hele hans perfekte lejlighed sprunget i luften. Alle hans

møbler, og alt hvad han ejede og opbyggede sin identitet omkring, er nu væk.”All that’s left is the

concrete shell (Palahniuk, 45)”. Dette citat kan ses som symbol på, at der intet er tilbage, af hvem

han plejede at være. Nu er han blot en tom skal uden nogen identitet. Hvor han før forsøgte at skabe

sig en identitet gennem de værdisæt der fulgte med hans mærkevarer, er han nu helt uden identitet.

”It was me that blew up (Palahniuk, 111)”. Han har gennem mange år forsøgt at definere sig

gennem sine materielle ting, og tilmed gennem en bog. Denne episode bevidner dog, at dette ikke

har givet ham en selvstændig identitet som værende mand.

Det er i dette triste øjeblik, Joe vælger at ringe til sin nye ven Tyler Durden, som dog senere viser

sig at være en alternativ side af ham selv. De vælger at mødes, og Joe får lov at flytte ind hos ham.

Han skal dog først lige gøre Tyler en tjeneste…

5.5. ”Hit me as hard as you can” (Palahniuk, 46)”.

Joe slår Tyler som han får besked på, og hurtigt efter slår Tyler igen. Trods smerten opnår Joe en

indre følelse af forløsning, og han kan for alvor mærke livet.”I could get my hands on everything…

(Palahniuk, 53)”.

“Tyler and Joe start their own self-help group: Fight Club. Where men go to beat the living crap out of each other and find out what they’re made of.”7

7 Jennifer Kesler, 10. april, 2005, på Thehathorlegacy.com: http://thehathorlegacy.com/fight-club-a-generation-of-men-raised-by-women/ Lokaliseret den 15. december 2011.

11

Denne første kamp mellem Joe og Tyler bliver startskuddet til en grundlæggelse af Fight Club, en

klub hvor mænd kan komme og slå hinanden halvt fordærvede. Gennem Fight Club kan Joe igen

holde søvnløsheden på afstand. Som ovenstående citat indikerer, kan Fight Club ses som en form

for selvhjælpsgruppe for mænd, der har lyst til at finde deres tabte maskuline styrke frem igen.

Klubben kan ligeledes ses som et maskulint alternativ til den oprindelige terapi og støtte, som Joe

fik gennem Remaining Men Together. Gråd og tåre er nu skiftet ud med blod og skrig (Palahniuk,

51). Inspirationen til oprettelsen af denne klub kan være kommet fra Joes tidligere møde med det

kulturelle tab af manddom, samt hans erkendelse af, at mænd har problemer selvstændigt at skabe

sig en identitet. Han ønsker at give samfundets mænd et sted, hvor de kan få afløb for deres indre

frustrationer, som deres identitetsmæssige problemer har givet dem.

Fight Club bliver en kæmpe succes, og mænd fra alle dele af landet strømmer til for at deltage

(Palahniuk, 54). Dette underbygger tydeligt, at Joes indre problemer med at finde sig til rette som

værende mand i samfundet, er et alment fænomen blandt landets mænd. Udover at mændene skal

slås mod hinanden, er der en række regler som skal håndhæves herunder:

“The first rule about Fight Club is you don’t talk about Fight Club. The third rule of Fight Club is two men per fight. The fourth rule of Fight Club is one fight at a time. The fifth rule of Fight Club is no shoes, no shirts in the fight (Palahniuk, 48 +49)“.

Disse regler kan ses som symbol på, at det ikke blot er hinanden de slås mod, men også dem selv.

At Fight Club ikke er noget man taler om, kan ses som, at det er deres egen indre kamp de

kæmper.”You were fighting everything you hate in your life (Palahniuk, 167)”. At de ikke må bære

hverken skjorter eller sko, underbygger ligeledes denne påstand. Uden dette vil de nemlig mere eller

mindre være identiske med hinanden. Dette vil gøre det lettere for dem at afspejle sig i deres

modstander, og dermed bekæmpe alt det de så inderligt hader ved dem selv og deres eget liv i det

senmoderne samfund.

5.6. “I love everything about Tyler Durden (Palahniuk, 174)”.

Joes far forlod ham og hans mor, da han var seks år gammel, og han har derfor gennem hele sin

opvækst ikke haft en mandlig rollemodel.”What you see at fight club is a generation of men raised

by women (Palahniuk, 50)”. Dette citat kan ses som, at Joe ikke er den eneste der lider under

manglen på en mandlig rollemodel i et samfund, hvor de kvindelige værdier dominerer, og hvor der

ikke er retningslinjer for hvad det at være mand indebærer.

12

“Joe constructed Tyler as way to deal with not having a father (…) he looks for a father figure and finds one that best fits his needs as an archetypal man…”8

Tyler kan ses som værende Joes manglende rollemodel for, hvorledes en rigtig mand skal være.

Som citatet indikere, er det altså ikke tilfældigt at, at Joe konstruerer sin alternative side af hans

personlighed, som netop værende Tyler. Tyler besidder nemlig alle de kvaliteter, som han selv

ønsker at besidde som værende mand.

“Tyler is funny and charming and forceful and independent, and men look up to him and expect him to change their world. Tyler is capable and free, and I am not (Palahniuk, 174)”.

Ydermere er Tyler på mange måder en ekstrem senmoderne mand i forhold til Joe. Han tager

teorien om, at vi er historieløse og har muligheden til selv at definere, hvem vi vil være, og twister

den til det ekstreme…

5.7. “Project Mayhem will break up civilization so we can make something better out of

the world” (Palahniuk, 125).

Efterhånden som tiden går, begynder Joes søvnløshed at melde sig igen, trods han dagligt deltager i

Fight Club (Palahniuk, 96). Dette kan ses som symbol på, at kampene i Fight Club ikke længere er

nok til at holde de problemer nede, som søvnløsheden er indikator for. Det kan godt være, at

kampene forløser mændene, lader dem mærke, at de er i live, og får dem til at glemme deres

problemer for en stund, men i sidste ende løser de ikke deres problemer.”Nothing was solved when

the fight was over… (Palahniuk, 53)”.

Det er i denne forbindelse at Tylers, eller så at sige Joes alternative personlighed, begynder at

udvikle tanker om et utopia. Han hungrer efter et samfund, hvor materialismen ikke har taget

overhånd, og hvor mændene er sat tilbage i deres traditionelle ophøjede tilværelse. ”Picture

yourself planting radishes and seed potatoes on the fifteenth green of a forgotten golf course

(Palahniuk, 124)”. Dette citat kan ses som symbol på, at det er det traditionelle samfund, som Tyler

ønsker skal herske igen. Med andre ord, vi skal tilbage til den gang, hvor en mand altid vidste, hvad

og hvem han skulle være. For at opnå dette, skaber Tyler Projekt Mayhem. Som det indledende citat

indikerer, er Tylers store plan med Project Mayhem at nedbryde hele civilisationen, og genskabe en

ny og bedre, hvor mændene føler sig til rette. Her kommer den genfødselstanke, som tidligere er

nævnt, ind i billedet igen. Det bliver altså Tylers mission, at genføde hele civilisationen. Sammen

med Project Mayhem, som er en hær af de stærkeste mænd i samfundet, vil han sprænge The Parker 8 NotPC (et forfatteralias) på Hubpages: http://notpc.hubpages.com/hub/How-Fight-Club-relates-to-Mens-struggles-with-masculinity-and-violence-in-contemporary-culture Lokaliseret den 15. december 2011.

13

Morris Building i småstykker. Idet et af verdens største kreditorfirmaer ligger her inde, kan dette ses

som symbol på materialismens endeligt. På denne måde vil han fjerne det, som samfundets mænd

desperat prøver at definere sig igennem, og på denne måde frigøre dem. ”The last shot, the tower,

all one hundred and ninety-one floors, will slam down on the national museum which is Tyler’s real

target (Palahniuk, 14)”. Dette citat underbygger ligeledes teorien om, at det ikke blot er

materialismen der skal gøres op med, men at hele den feminiserede senmoderne civilisation skal

nedbrydes. Nationalmuseet kan altså ses som symbol på, at civilisationens historie og dermed den

samfundsudvikling der har fundet sted, skal tilintetgøres.

Project Mayhem er langsomt ved at blive en kæmpe verdensomspændende organisation, som er ved

at ødelægge samfundet indefra. De sprænger bygninger i luften, og hvis nogen går imod dem, står

de til at blive tortureret eller tilmed dræbt (Palahniuk, 187). Hvor Tyler og Joes ideer startede med

at give nutidens mænd et sted, hvor de kunne få afløb for deres indre frustrationer, er hele projektet

nu ved at tage overhånd, og Joe er langsomt begyndt at tage afstand fra Tyler, da han pludselig en

dag forsvinder…

5.8. “Tyler Durden is my hallucination (Palahniuk, 168)”. Efter Tylers forsvinden går det til sin store frygt op for Joe, at Tyler ikke blot er en ven, men at han

hele tiden har været en del af ham selv (Palahniuk, 172). Tyler opstod, da Joe havde brug for en

rollemodel for at kunne definere sig selv, og skabe sig en identitet som værende mand. Men da

kontrasten mellem, hvem han kunne blive ved Tylers hjælp, og hvem han tidligere var, bliver for

stor, bryder Joes verden sammen.”Tyler Durden is a separate personality I’ve created, and now

he’s threathing to take over my real life (Palahniuk, 173)”. At hele civilisationen nu er ved at blive

sprængt i småstykker, grundet en bombe han selv har placeret i The Parker Morris Building, er ene

og alene hans skyld. ”The world is going crazy (…) My home is gone. And I’m responsible for it all

(Palahniuk, 193)”. Det er også i denne forbindelse, det går op for ham, at det ikke var et tilfælde, at

hans lejlighed sprængte i luften. Det var ham selv der gjorde det, så han kunne kickstarte hele sit

personlige projekt om et utopia. Hans brændende ønske om at være den ideelle mand tog overhånd,

og nu står han splittet tilbage og ved ikke længere, hvem han er, og hvad han skal stille op. Han

prøver i sin desperation at stoppe alt, hvad han har sat i gang, men ene mand mod en hær af stærke

mænd, der hungrer efter hans utopia, kan han intet stille op…

14

5.9. “I have to take care of Tyler Durden (Palahniuk, 197)”. Vi er nu tilbage ved begyndelsen, Joe sidder på toppen af verdens højeste bygning med en pistol i

munden og venter blot på, at den bombe han har placeret i bygningen vil sprænge, samt at hele

civilisationen vil forsvinde. Set i lyset af sin fiasko med at tilpasse sig samfundet, og skabe sig en

identitet som værende mand, ved han ikke længere, hvad han skal stille op. ”And I pull the trigger

(Palahniuk, 205)”.

I det sidste kapitel af romanen befinder Joe sig i himlen, og har samtaler med Gud. ”I look at God

behind his desk, taking notes on a pad (Palahniuk, 207)”. Samtidig går der engle omkring ham og

serverer mad på plastikbakker. Hans beskrivelse af himlen kan tolkes som, at han nu befinder sig på

et psykiatrisk hospital, og Gud kan derfor ses som værende en form for terapeut. Det kan ses som,

at denne terapeut giver Joe den hjælp han reelt har brug for, for at finde sig til rette i det

senmoderne samfund. I denne forbindelse kan romanens budskab tolkes som, at nutidens mænd har

svært ved at finde sig til rette i vores samfund, idet de har svært ved selvstændigt at skulle skabe sig

en identitet. De har brug for hjælp, hvis de skal udgå at komme derud, hvor de ikke længere kan

håndtere problemerne, og i den forbindelse ende med at tage deres eget liv, eller destruere hele

civilisationen.

5.10. Delkonklusion Gennem indlevelse i Joes verden giver Chuck Palahniuks roman Fight Club os et billede af den

senmoderne mand, som værende i en voldsom identitetsmæssig krise. Han har voldsomme

komplikationer med selvstændigt at skulle danne sig sin identitet som værende mand i et samfund,

hvor der ikke længere er klare retningslinjer for hvad dette indebærer. Han føler sig i høj grad ikke

tilpas i samfundet, og ønsker sig derfor tilbage til det traditionelle samfund med de klare

retningslinjer.

Vi får aldrig at vide, hvilket problem søvnløsheden egentlig dækker over, men den kan netop ses

som symbol på den senmoderne mands besvær med at finde sig til rette i det feminiserede samfund,

med mangelen på mandlige rollemodeller. Gennem Joes had til Marla kommer det til udtryk, at

skylden for mandens problemer med at definere sig og finde sig til rette i samfundet, ligger hos det

kvindelige køn. Det var kvinderne der med ligestillingens kamp brød med det traditionelle

kønsrollemønster, som mændene før i tiden kunne bygge deres identitet op omkring.

Den senmoderne mands identitetsforvirring er tydeligt portrætteret gennem Joe og hans alternative

side; Tyler. Manden er splittet og ved ikke længere, hvordan han skal definere sig, og hvad han skal

15

gøre af sig selv, hvilket i sidste ende kan have selvmord til konsekvens, hvis han ikke får hjælp.

Romanens skildring af manderollen støtter altså tydeligt op om Thomas Ziehes teori omkring

mennesket i det senmoderne samfund. Manden ser ikke aftraditionaliseringen samt de mange frie

valg som en mulighed, men derimod som en byrde. Han længes tilbage til den gang, der var faste

rammer for livets udvikling, og hvor en mand altid vidste hvad han skulle være. Denne længsel

bliver på ekstrem vis skildret gennem Joes planer om at skabe et utopia, eller med andre ord,

genskabe det traditionelle samfund.

6. Diskuterende afsnit

Der er ikke tvivl om, at den traditionelle manderolle er under forandring, men der er i dag meget

delte meninger omkring konsekvensen af dette. I det følgende vil jeg diskutere, hvorvidt Chuck

Palahniuks roman, Fight Club, giver et realistisk billede af den senmoderne mand. Kan det virkelig

passe, at manden i dag ikke føler sig til rette i vores senmoderne samfund, og har svært ved at skulle

definere sig som værende mand? Kan disse identitetsmæssige problemer skyldes mangelen på

rollemodeller, samt den ligestillingsproces der har fundet sted de sidste mange år? Og ser nutidens

mænd virkelig bevægelsen væk fra det traditionelle samfund, med de klart definerede kønsroller,

som et problem?

Jeg tror hurtigt, at vi kan blive enige om, at mændenes aktive ødelæggelse af hele civilisationen,

som skildres i Fight Club, nok ikke er det mest realistiske billede på nutidens mand. Dog kan man

spørge sig selv, om der måske alligevel er visse aspekter af Palahniuks fremstilling af den

senmoderne mand, som kan ses som værende realistiske.

Hvor Palahniuk illustrerer, at den senmoderne mand befinder sig i en voldsom krise gennem

indlevelse i den fiktive person Joes liv, argumenter den canadiske professor i sociologi, Richard D.

Christy, for dette på lagt mere saglig vis. I Rapporten: ”Societal Changes and Suicide: The Crisis in

Masculinity” fra 2011, argumenterer han for, at manden i dag står over for en række

problematikker, samt at meget tyder på, at han har svært ved at finde sig til rette i det senmoderne

samfund. Han bygger sin argumentation på statistik over canadiske mænd og kvinders

selvmordsrater. ”The suicide rate among Canadian men has risen dramatically over the past 20

years (D. Christy, 8)”. Der har altså været en markant stigning i antallet af canadiske mænd, der har

begået selvmord de sidste mange år. Som det fremgår af vedlagte bilag, var mændenes

selvmordsrate næsten fire gange så høj som kvindernes i stort set alle aldersgrupper i 1996, som

16

ligeledes er sammen år, som Fight Club er fra (bilag 1). Christy påpeger i rapporten, at når et

individ begår selvmord, kan det ses som en ultimativ erklæring for, at det ikke længere føler sig

som en del af samfundet (D. Christy, 1). På baggrund af denne teori omkring den bagvedliggende

årsag for at begå selvmord, peger Christy på, at en mulig årsag til mændenes høje selvmordsrate kan

være, at mændene ikke føler sig til rette i det senmoderne samfund.

Som romanen fremstiller det, ser Christy bestemt også, at kvindernes øgede ligestilling kan være en

mulig årsag til mændenes problemer med at finde sig til rette i samfundet, og definere sig som

værende mænd.

I Canada blev der i 1967 oprettet en kommission, der skulle sikre de canadiske kvinder ligestilling

på alle områder af livet (D. Christy, 6). Christy mener, at kvindernes ligestilling har været med til at

gøre op med det traditionelle kønsrollemønster, som mændene før i tiden byggede deres identitet op

omkring (D. Christy, 3). Christy peger altså på, at kvindernes øgede ligestilling kan have resulteret

i, at mændene i dag har svært ved at definere sig som værende rigtige mænd, og i den forbindelse

føler sig utilpasse i samfundet. Han underbygger denne teori ved at trække på, hvad den canadiske

forfatter af bogen: Cracking the Armour: Power, Pain, and the Lives of Men, Michael Kaufman

mener:

”From Kaufman’s perspective, the old rules that guided gender relationship no longer exist and a genuine profound crisis in masculinity is sweeping North America and Europe and is beginning to reach out to the rest of the world (D. Christy, 3)”.

Christy og Kaufman mener således, at opbruddet med de traditionelle kønsrelationer kan have skabt

en krise i det at være mand. Mændene befinder sig i dag i en gennemgribende maskulinitetskrise,

eller med andre ord, de ved ikke længere, hvad de skal bygge deres identitet som værende mænd op

omkring (D. Christy, 4). Så ja, Palahniuks fremstilling af den senmoderne mand kan i høj grad ses

som værende et realistisk billede, hvis vi ser den i lyset af Christys rapport ”Societal Changes and

Suicide: The Crisis in Masculinity”. Han peger nemlig på, at mændenes høje selvmordsrate kan

være indikator for, at mændene ikke føler sig til rette i samfundet, har svært ved at definere sig som

værende mænd, samt at ligestillingen kan ses som værende den bagvedliggende årsag.

”Canadians should be concerned about the health and suicide rates for men (D. Christy, 12)”.

Afslutningsvis i rapporten understreger han, at der nu i mange år er blevet sat ind for at sørge for

gode vilkår for kvinderne i samfundet, men at det nu er tid til at der bliver sat ind for at hjælpe

samfundets mænd. Statistikken over deres selvmordrate bevidner nemlig, at de har brug for hjælp,

17

hvis de skal finde sig til rette i samfundet igen. ”Is it possible to recreate a climate that would

celebrate, welcome and value the lives of men? (D. Christy, 13)”. Vi ved ikke om det er muligt at

genskabe et samfund, hvor nutidens mænd kan føle sig til rette. Ifølge Fight Club mislykkedes

dette, men med den rigtige hjælp, som vores hovedperson til sidst ender med at få, og som Christy

ønsker at alle mænd skal have, kan dette måske blive en realitet.

Hvor Christys teori omkring den senmoderne mands velbefindende, i høj grad stemmer overens

med romanens fremstilling, er der dog flere som modsætter sig dette. I artiklen ”den moderne

mands anatomi” af Freja Bech-Jessen, argumenterer mandeforsker Kenneth Reinicke for, at det

langt fra er alle mænd, der ser opløsningen af den traditionelle manderolle som et problem. 9 Han

peger modsat Palahniuk og Christys fremstilling af manderollen på, at manden i dag føler sig

frigjort grundet opbruddet med det traditionelle kønsrollemønster. I dag er manden ikke længere

bare forsøger, men han er langt mere end det. På baggrund af kvalitative data argumenterer

Reinicke for, at mange mænd oplever det som befriende ikke længere at skulle være tvunget til at

passe ind i en bestemt skabelon over hvad, det vil sige at være en rigtig mand. Mændene kan i dag,

grundet det traditionelle kønsrollemønsters opbrud bøje begrebet at være mand. De kan i dag vise

sårbarhed og følsomhed, samt de kan prioritere familielivet frem for arbejdet, og dermed være mere

tilstedeværende for deres børn. Denne frihed er ifølge Reinicke, noget den senmoderne mand

vægter uroligt højt, og sætter stor pris på. Reinicke mener ligeledes, at hvor kvinderne for flere

årtier siden tilkæmpede sig retten til at definere og udvide deres rolle som kvinder, står mændene i

dag overfor en lignende mulighed. I forlængelse heraf peger han også, på at den feminisering der er

sket af samfundet, ikke er sket på det mandlige køns bekostning, som det fremgår af Fight Club.

”Kvinder lever jo også i høj grad på mandens præmisser, når hun bevæger sig ud på arbejdsmarkedet og påtager sig sin del af forsørgerrollen – en rolle, der tidligere var mandens (Reinicke)”.

Man kan i forlængelse heraf spørge sig selv, om feminiseringen derfor ikke kan ses som en positiv

ting for den senmoderne mand. Reinicke nævnte jo netop, at manden i dag kan vise sårbarhed og

følsomhed samt være mere tilstedeværende for deres børn, hvilket er noget han vægter utroligt højt.

Dette er jo akkurat de værdier, der traditionelt var forbundet med det kvindelige køn. Så måske har

de kvindelige værdiers øgede dominans i virkeligheden gjort mere godt end skridt, for den

senmoderne mand, idet det har åbnet op for flere måder at være mand på.

9 Kristelig-dagblad.dk: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/341550:Liv---Sjael--Den-moderne-mands-anatomi Lokaliseret den 18. december 2011.

18

Reinicke tager altså afstand fra, at den senmoderne mand skulle befinde sig i en krise. Ligeledes

tager han også afstand fra, at kvindernes ligestilling kan ses som værende grundlag for, at der tales

om denne krise: ”Der er ikke et køn, der er gået i knæ på det andets bekostning, men to køn, der er

under forandring”. Denne afstandstagen til ligestillingen som værende et problem for den

senmoderne mands velbefindende, kommer også til udtryk i artiklen ”Stop så det ævl om

tabermænd”, af Robert Olsen10 11. Her argumenterer Robert Olsen for, at den senmoderne mand blot

er blevet stærkere som følge af ligestillingen, idet det har givet ham lidt mere modstand på blandt

andet arbejdsmarkedet: ”I fodboldverden gentages det ofte, at man bliver en bedre spiller eller et

bedre hold, hvis man spiller mod en lidt bedre modstander (Robert Olsen)”. Ydermere

omtaler han den senmoderne mand, som mangfoldighedens mand, og mener at han kan være

taknemlig for den samfundsmæssige udvikling, der har fundet sted de sidste mange år. Manden har

i dag fået mulighed for at være mand på mange måder, hvilket er i overensstemmelse med

Reinickes positive syn på den senmoderne mand.

Så overordnet set kan man sige, at både Reinicke og Robert Olsen støtter op omkring Giddens syn

på individet i det senmoderne samfund. Den senmoderne mand har fået mulighed for at udfolde sig

som aldrig før, og ser aftraditionaliseringen som en mulighed frem for et problem. Han er med

andre ord blevet mangfoldighedens mand, og de mange muligheder at reflektere over, har blot givet

ham mulighed for at være mand på langt flere måder end tidligere.

6.1. Delkonklusion Der er altså delte meninger omkring mandens velbefindende i det senmoderne samfund. Hvor der

på den ene side er argumenter for, at Palahniuks fremstilling af den senmoderne mand kan ses som

et realistisk billede, er der på den anden side dybt modstridende argumenter. Så kan Palahniuks

fremstilling af den senmoderne mand, ses som en realitet? På nogle punkter så ja. I Christys rapport

vises det tydeligt på baggrund af kvantitative data, at den senmoderne mand befinder sig i en krise.

Overordnet set virker Christys teori, om at manden ikke føler sig til pas i det senmoderne samfund

realistisk nok, idet han ikke blot bygger på kvantitative data, men også på hvad andre af autoritet

har sagt og mener. Hvis vi skal tage de kritiske briller på, så mangler han dog visse aspekter, før

hans tolkning kan ses som værende repræsentativ. Hans tolkning tager ikke udgangspunkt i

10 Information.dk: http://www.information.dk/284254 Lokaliseret den 8. december 2011. 11 Robert Olsen er forstander for Kofoeds Skole, tidligere mangeårig forstander for Mændenes Hjem og med i Tænketanken VM — Viden om Mænd: http://www.information.dk/284254 Lokaliseret den 8. december 2011.

19

kvalitative data, i form af eksempelvis interviewes med samfundets mænd, som herigennem kunne

bekræfte, at de rent faktisk har problemer med at finde sig til rette som værende mænd i det

senmoderne samfund. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre, at udspørge dem som allerede har

begået selvmord, men i form af interviews med samfundets mænd i al almindelighed, kunne han

måske få bekræftet nogle af hans teorier omkring deres kritiske situation. Dog skal det også påpeges

at han på intet tidspunkt postulerer, at mændene ikke føler sig til rette i samfundet, men blot på

sagligvis argumenterer for, at dette i høj grad kan være en realitet. Idet de canadiske mænds egne

synspunkter ikke kommer til udtryk, kan deres selvmordsrate derfor tolkes på flere måder. Kunne

den måske i virkeligheden være udtryk for, at mænd i al almindelighed bare er dårligere til at tale

om deres problemer i forhold til kvinder? Hvis dette er tilfældet, kunne det derfor ses som, at flere

mænd end kvinder brænder inde med deres problemer, hvilket i sidste ende kan resultere i, at de

ikke ser anden udvej end selvmord. Dog vil jeg erklære mig enig i, at tallene indikerer at den

senmoderne mand har brug for hjælp, som det ligeledes kommer til udtryk i Fight Club. Hjælp til

præcist hvad er dog uklart, men det kunne eventuelt være en hjælp til, at få talt deres individuelle

problemer igennem, så de ikke brænder inde med disse.

Reinickes påstand om, at den senmoderne mand føler sig som frigjort og nyder tilværelsen, kan

altså ses som et mere repræsentativt billede på den senmoderne mand, idet hans antagelse bygger

på, hvad mændene selv mener. Måske ser den senmoderne mand i virkeligheden friheden til selv at

kunne definere sig som en stor gevinst. I forlængelse heraf kan man pege på, at det måske er en god

ting, at der i dag er mangel på mandlige rollemodeller. En mangel på dette vil nemlig blot gøre

rammerne for, hvad manden kan opbygge sin identitet omkring endnu mere frie, idet der derfor ikke

er nogen foruddefinerede linjer at rette sig efter. Dog må vi også være kritiske overfor Reinickes

udtalelser, idet han ikke uden videre kan generalisere på baggrund af kvalitative data. Vi ved ikke,

om hans data blot beror på, hvad en enkelt eller måske to mænd mener om deres situation som

værende mand i det senmoderne samfund.

Overordnet set kan det altså konkluderes, at der er mange forskellige meninger og holdninger til den

senmoderne mand, og at man ikke kan sætte alle mænd i hverken den ene eller den anden bås. Så

måske er Palahniuks fremstilling af den senmoderne mand i virkeligheden et realistisk billede på

nogle mænd, mens Reinicke og Robert Olsens er på nogle andre. Det må i hvert fald konkluderes at

det er vanskeligt, at generalisere på dette punkt da det vel i bund og grund handler om den enkelte

mand, man ser på.

20

7. Konklusion

Vi er altså gået fra det traditionelle til senmoderne samfund, hvilket har ført en række

bemærkelsesværdige ændringer med sig. Ens identitet og kønsrolle, er i dag ikke længere en given

størrelse man overtager, men en man selvstændigt skaber gennem en konstant reflekteren. Der er i

dag meget delte meninger omkring, hvordan det forholder sig at være mand i det senmoderne

samfund. Chuck Palahniuks roman, Fight Club fra 1996, giver os et billede af, at den senmoderne

mand ikke føler sig til rette i samfundet, og har problemer med at skabe sig en identitet som

værende mand. Om dette er et realistisk billede, er svært at svare på. Ifølge den canadiske professor

i sociologi, Richard D. Christy, er der på baggrund af kvantitative data, klare tegn på at den

senmoderne mand ikke føler sig til rette i samfundet, samt at han har svært ved at definere sig som

værende mand. Den danske kønsforsker Kenneth Reinicke er dog af en helt anden opfattelse. Han

mener, på baggrund af kvalitative data, at den senmoderne mand finder det befriende at leve i det

senmoderne samfund, hvor han kan definere sig, som han vil. Det kan således på dette grundlag

konkluderes, at der ikke findes noget endegyldigt svar på, hvordan det forhold sig at være mand i

det senmoderne samfund, men at dette kan anskues fra mange vinkler.

21

8. Litteraturliste

8.1. Artikler Bech-Jessen, Freja: den moderne mands anatomi. fra: Kristeligt Dagblad.dk, 9.10.2009,

Internetadresse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/341550:Liv---Sjael--Den-moderne-mands-

anatomi . Lokaliseret den 8. december 2011. (Artikel)

Olsen, Robert: Stop så det ævl om tabermænd. fra: Information.dk, 6.11.2011, Internetadresse:

http://www.information.dk/284254 Lokaliseret den 8.

december 2011. (Artikel)

8.2. Bøger m.m.

Bo Kaspersen, Lars: Anthony Giddens - en introduktion til en samfundsteoretiker. 2. udg. Hans

Reitzels Forlag, 2001. (Bog)

Bruun Bundgård, Maria m.fl.: Sociologisk set - en grundbog i sociologi. 1. udg. systime, 2009.

(Bog)

D. Christy, Richard: Societal Changes and Suicide The Crisis in Masculinity. The Second Annual

Conference on Male Studies: Looking Forward to Solutions, New York Academy of Medicine,

New York City, April 6, 2011. Internetside: http://www.malestudies.org/pdf/christy (Rapport).

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. Selvet og samfundet under sen-moderniteten,

oversat af: Søren Schultz Jørgensen. 5. udg. Hans Reitzels Forlag A/S, 1996. (Bog)

Hansen Thorndal, Morten: Ekstra materiale til ”Sociologi ABC – Kernestof fra C til A- niveau”.

Årstal ukendt. Internetside: https://docs.google.com/viewer?

a=v&q=cache:XsxrIkT3Xr0J:www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/undervisningsforloeb/

sociologi_abc/koensroller/filedownload/U2FtZnVuZGV0c19mZW1pbmlzZXJpbmcucGRm/

+feminisering+ABC&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESjRIyyxnpx7077_bOkG3lKFaCIvJ9ks

duOzPjk8ksxQV96NOA9Xuc0i184MuzgPPRtChtDrCT0dSLJQ7pJgZoAOOVoIBrYv5b3B24dt2E

aoi8n6cZVC6Uxkmd59Yyp7mfHHJkVk&sig=AHIEtbTTI_dkUqz6Lfhvv-MqIjQO7mbt9g

22

H. Klentz, Jimmy: Maskulinitet og Modernitet. Et speciale om skabelsen af manden i medier.

Kommunikation 10. semester. Aalborg universitet. Årstal ukendt. Internetkilde:

https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:2O2NfJDddbQJ:projekter.aau.dk/projekter/files/

6144131/Maskulinitet%2520og

%2520Modernitet.doc+den+maskuline+identitetskrise&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESgI4

xkTrslBylA0UmhlE0qBoBVnszyTsE7yoXHmIJ2kwB_OPzu4gLECLS2EJOT9uS3ISzgAB4QgkE

9tYDBfTYEpCIYnlu_96N2upcoz4UD7xcwq0Dx0m9PcLrW_8kIA99M6gNmO&sig=AHIEtbSfLt

Mtp6nCvpR5rkMd2kiTtCCWsg (Rapport)

Hansen Thorndal, Morten: Sociologi ABC kernestof fra C til A- niveau. 2. udg. 2 oplag. Columbus,

2011. (Bog)

Palahniuk, Chuck: Fight Club. W. W. Norton & Company, Inc 1996. Udgave ukendt. ISBN: 0-393-

03976-5 (Bog)

Reimick, Sofie, m.fl.: Kultur og samfund en grundbog til kultur - og samfundsfaggruppen på HF. 1.

udg. systime, 2009. (Bog)

Reinicke, Kenneth: Den hele mand - manderollen i forandring. 1. udg. Schøberg, 2002. (Bog)

Reinicke, Kenneth: Mænd i lyst og nød. 1. udg. Schøberg, 2004. (Bog)

Stig Christensen, Anders m.fl.: Samfundsfag 8. 1. udg. Gyldendal, 2011. (Bog)

Vogt Bøgsted, Sara m.fl.: Manderollen i forandring – fra et anerkendelsesperspektiv. Roskilde

Universitet, 2009. internetside: https://docs.google.com/viewer?

a=v&q=cache:BWuYMvAp4LgJ:rudar.ruc.dk/bitstream/1800/4327/3/Manden_endeligt

%255B1%255D.pdf+mande+rolle+RUC+fornadring&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESh1J9l

YnfqjydkAYbOq_bRi6sPPmienfQwAB-

GXG5euNlS4EpnKAI6Ux3965NYXCHlAtU1noXKWVas00L9cMmxctylKRFdlYvqt6VxWg0YFz

sFsCQmn0eJbLKIeN79vQ5uXQFZa&sig=AHIEtbTA370InnsdG6efNW4LKfpcY9sbig

(upubliceret)

Winter Bülow, Morten m.fl.: SamfNu STX og HF B. 1. udg. systime, 2011. Internetadresse:

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=1293#c5607

Lokaliseret den 10. december 2011. (Bog)

23

Ziehe, Thomas: Modernitets- og ressourceperspektivet. Sociologisk arbejdspapir nr. 8. Sociologisk

laboratorium Aalborg Universitet, 2001 (arbejdspapir)

8.3. Internetsider

Den danske ordbog: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=maskulin&query=maskulinitet

Lokaliseret den 13. december 2011.

Jennifer Kesler, 10. april, 2005, på Thehathorlegacy.com: http://thehathorlegacy.com/fight-club-a-

generation-of-men-raised-by-women/

Lokaliseret den 15. december 2011.

NotPC (et forfatteralias) på Hubpages: http://notpc.hubpages.com/hub/How-Fight-Club-relates-to-

Mens-struggles-with-masculinity-and-violence-in-contemporary-culture

Lokaliseret den 15. december 2011.

Spartacus Forlag A/S (1989): http://www.spartacus.no/index.php?ID=Bok&counter=276

Lokaliseret den 11. december 2011.

University of Virginia, American Studies:

http://xroads.virginia.edu/~ma02/freed/fightclub/masviol.html

Lokaliseret den 12. december 2011.

Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Chuck_Palahniuk

lokaliseret den 18. december 2011.

24

9. Bilag 1

Kilde: D. Christy, Richard: Societal Changes and Suicide The Crisis in Masculinity. The Second

Annual Conference on Male Studies: Looking Forward to Solutions, New York Academy of

Medicine, New York City, April 6, 2011. Internetside: http://www.malestudies.org/pdf/christy

(Rapport).

25