20 15 Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Familie

Løssalg : 25 ,-

Til Tro skifter layout og tænker nyt » 4

Indkaldelse til generalforsamling » 5

750 studerende søgte sandheden til fem foredrag » 9

Gymnasielunchbar på Sankt Annæ » 10

DU F

INDE

R TI

L TR

O BA

G DE

TTE

OMSL

AG

LTC-renoveringen har presset budgettet ekstraordinært i 2015

År 2015 har budt på en ekstraordi-nær udgift for KFS. I KFS Ledertræ-ningscenterets 25 års jubilæumsår har bygningen, hvor LTC har til huse, gennemgået en større renovering af køkken og badefaciliteter. Det har været en særlig udgift, der har ligget i 2015.

På grund af denne ekstraordinære udgift har KFS også brug for en eks-traordinær julegave.

”Vi har holdt os helt inden for bud-gettet, og vi har fået rigtig meget for den million, renoveringen har kostet. Faktum er bare, at vi ikke har fået nok til at dække udgifterne,” siger Lars Bjerregaard, der er sekretariatsleder i KFS, og som har været projektleder for renoveringen.

”Samtidigt gik vi ind i det med åbne øjne. Vi var klar over, at det er en stor udskrivning i KFS’ budget, men reno-veringen kunne ikke udsættes yderli-gere. Selvom det svækker vores råde-rum, er økonomien robust nok til at klare det,” fortsætter han.

Det er særligt, de manglende fondsbevillinger, der har medvirket til, at pengene mangler, forklarer An-na-Kathrine Thunbo Pedersen, der er

fundraiser i KFS:”Ingen fonde har givet noget, selv-

om det var realistiske ansøgninger. Jeg har haft kontakt til DUF, fordi man tidligere har kunnet søge om til-skud til etablering og renovering af foreningslokaler. Her fik KFS penge til etablering af sekretariatet i 2008. Desværre var svaret, at der ikke læn-gere er penge i fonden.”

Hun slutter dog med at sige, at KFS heldigvis har oplevet mange gavmilde private støtter og set mange kreative indsamlingsprojekter, så det forven-tede underskudbliver noget mindre, end det kunne have været.

Tak, kære venner!

I november har jeg sammen med resten af KFS’ økonomiudvalg ringet rundt til nogle af KFS’ trofaste givere. Det gør vi hvert år, når gavebreve til KFS udløber. Den øvelse giver ydmyghed, for jeg ved, at de fleste har andre og mere fornøje-lige ting, de kunne bruge deres penge på. Men de vælger at bruge dem på KFS. Nogle er fyldt af taknemmelighed over, hvad de selv har fået fra Gud gennem KFS. Andre ønsker, at deres børn og børnebørn skal have hjælp til at leve med troen på Gud, mens de går i gymnasiet eller studerer.

Samtidig bliver jeg fuld af taknemmelighed over, at Gud har givet KFS så trofaste venner. Jeg tror, givertjeneste vidner om forbøn, og forbøn vidner om, at KFS er i Guds hænder.

I år har både ydmygheden og taknemmeligheden til jer KFS-venner væ-ret ekstra stor. Jubilæumsindsamlingen til renovering af LTC har indbragt 500.000 kroner ud over det almindelige gavebudget. Jeg håber, at en rigtig god decembergave vil lukke en del af hullet op til den million, renoveringen har kostet. Men først og fremmest ser jeg frem mod et mere normalt budgetår i 2016 med frimodighed, fordi KFS er båret af Gud og af jer.

Gavmilde støtter har givet en halv million udover almindeligt gavebudget

KFS kommer sandsyn-ligvis ud af 2015 med et sekscifret underskud på grund af en stor udgift til renovering af KFS’ Leder-træningscenter, LTC.

Robert BladtGeneralsekretær i KFS

SÅDAN STØTTER DU KFSDer er mange måder at støtte KFS med en økonomisk gave på.

Give en enkeltgave via

MobilePay til 61 27 14 97

Overføre gaven via din bank til konto

9544-0004054954

Benytte støttemodulet på KFS’ hjemmeside, www.kfs.dk.

VÆLG DEN BLÅ KNAP I HØJRE SIDEINDTAST BELØBKLIK DIG VIDERE MED PILEKNAPPENHer kan du også tilmelde dig en fastgiverordning og støtte KFS over længere tid!

eller...

eller...

Eksempelvis...

STØT

KFS

Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi har dit CPR-nummer

20 15 Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Familie

Løssalg : 25 ,-

Til Tro skifter layout og tænker nyt » 4

Indkaldelse til generalforsamling » 5

750 studerende søgte sandheden til fem foredrag » 9

Gymnasielunchbar på Sankt Annæ » 10

herstår

du

Bøger

KFS'eren

1419

Leder

Påskelejrryster posen

46 8

Fred &splid

Fred &splid

232725

2934 35

Far, mor& Børn

17 Bøn

De brudtehjertersfest

Patriakalskkaos

Refleksioner

GeneralensMedier

herstår

du

I familielivet indgår der forskellige roller. En ikke uvæsentlig rolle i

den sammenhæng er manderollen. Men hov, vi står med en udfor-

dring! Hvad er en mand? Findes manden (og kvinden) overhovedet

som en definerbar størrelse? Nogle vil måske mene, at det er et

nonsens spørgsmål. Personligt finder jeg det højst relevant, den

politiske kønsdiskurs taget i betragtning. For er køn ikke blot en

social konstruktion, lige bortset fra selve kønsdelene selvfølgelig!?

Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet og den politiske diskurs

præger os. Der er en grund til, at vi har velbesøgte mande- og kvin-

deseminarer på vores KFS-lejre, og jeg har også bemærket en del

mande- og kvindegrupper i det kirkelige landskab. Disse tiltag er,

efter min bedste overbevisning, et vigtigt modsvar til tanken om

kønsneutralisering. Med Bibelen i hånden kan og skal vi tale stærkt

og tydeligt om den gudgivne kønspolaritet – uden at presse nogen

ned i for snævre båse!

Jeg undrer mig dog også over en del af kønsdiskursen inden

for vores egen kirkelige fløj. Her tænker jeg særligt på mandeidea-

let. Manden skal være vild. Han skal ud på eventyr. Han skal være

autonom. Han skal ikke bare finde, men også redde sin udkårne. Og

så videre. Jeg har nogle gange siddet med en fornemmelse af en

lidt usund mandeselvrealisering. En fornemmelse af et ideal, som

er løsrevet fra de mennesker, jeg møder i min hverdag. Et ideal,

der mere handler om den uregerlige mand, som er holdt op med

at bruge shampoo i håret og ikke længere gider tale om følelser.

Måske et lidt ekstremt eksempel, men er der noget om snakken?

Hvis der er, står vi med et problem, for Bibelen beskriver man-

derollen helt anderledes: ”Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom

Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den” (Efeserbrevet

kapitel 5, vers 25). Ikke alle læsere af dette blad er gift, men forma-

ningen kan sagtens overføres på det helt generelle ved manderol-

len: Mænd, se jeres medmennesker, og tjen dem, ligesom Kristus

så mennesker og tjente dem.

I Bibelen er mandeidealet ikke løsrevet fra medmennesket,

men idealet er tværtimod at se og tjene medmennesket. Det hand-

ler ikke om eventyr og et stort fuldskæg. At være mand handler

først og fremmest om, at jeg ser menneskene omkring mig og tje-

ner dem så godt, jeg kan. Og her kan jeg som mand virkelig vise

initiativ, handlekraft, mod og ansvarlighed! Præcis ligesom vores

frelser, der gav sig hen for os for at føre os frem for sig i herlighed.

UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkKonto: 9544-0004054954

AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Medlemskab koster 100 kroner.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

RedaktionenStudentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Lærerstuderende Mikkel Haahr AndersenStud.scient.soc. Mathilde MølgaardStud.mag. i retorik Ida Esmarch PedersenSygeplejestuderende Rasmus DysagerStud.scient. i matematik Janus Rønn LindStud.theol. Louise Høgild PedersenStud.mag. i retorik Malene IversenStud.mag. i dansk og religion Mathias Anker Kure

LayoutHenrik Elias Kristensen

TrykØko-Tryk

ISSN1395-9786

Hjemmesidewww.tiltro.dk

DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen

AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

Manden

Leder

Af Jakob Højlund,

LTC-forstander, jakob@kfs.dk

6 TIL TRO · # 6 · 2015 · nyheder

Til Tro skifter layout og tænker nyt

Klippe og klistre med KFS

Til Tro skifter layout og tænker nyt.

I februar 2009 udkom Til Tro for første

gang i sin nuværende form. Dengang var

målet at lave et kristent studentermagasin

med et tidssvarende udtryk. Til Tros vision

har lige siden været at fremstå som:

”et personligt, livsnært, samfundsrele-

vant og intellektuelt studentermagasin med

det overordnede mål at kende Jesus og gøre

Jesus kendt?”

Den vision er vi stadig lige dedikerede

på. Men hvis man vil have det samme bud-

skab frem i en skiftende verden, må man

jævnligt forny sig. Og det er præcis, hvad vi

har tænkt os at gøre.

Det betyder...

Det seneste års tid har vi derfor arbejdet

målrettet på en fornyelse af både Til Tros

form og layout. Det opdager du, når du

modtager det første nummer af Til Tro i

2016 – som udkommer i marts.

I arbejdet med det visuelle har vi alliere-

det os med Klaus Juul Jensen (Characterise.

dk), som også var med i udarbejdelsen af

det nuværende design.

Vi mener stadig, at Til Tro har en plads

som trykt magasin, trods digitalisering og

sociale medier, men det har været vigtigt os

satse endnu mere på kvalitet og ”lækker-

hed”. Et magasin som du har lyst til at bruge

en skærmfri time i sofaen sammen med.

Derfor sætter vi sidetallet op, investerer i

en hård ryg, og vil fremover arbejde endnu

mere med indholdet. Det betyder også, at vi

sætter antallet af udgivelser ned fra seks til

fire om året (marts, juni, sept. December).

Sidst, men ikke mindst, har vi arbejdet

med at få magasinet til at føles som en

helhed. Det betyder, at vi fremover ikke vil

have en nyhedsdel og en temadel hver for

sig, men i stedet et integreret studenterma-

gasin med tematisk fokus og med forskel-

lige integrerede inputs fra KFS-hverdagen

rundt omkring i Danmark.

Vi glæder os enormt meget til at præsentere

et nyt og opdateret Til Tro for dig.

Glæd dig til marts!

Kristian Kappel

Ansvarshavende redaktør og studenter-

sekretær i Østdanmark

Klippe og klistre med KFS

Den skarpe læser har opdaget, at omslaget

på dette nummer af Til Tro ikke ser helt ud,

som det plejer.

Vi har haft et ekstraordinært år i KFS. Et år

som har budt på en masse gode oplevelser

og mange velsignelser. Et af højdepunkterne

var, da vi fejrede 25 års jubilæum for vores

Ledertræningscenter.

I anledning af jubilæet har vi gennemført en

hårdt tiltrængt renovering af vores bygning

og givet faciliteterne et løft, så huset kan

fungere optimalt de næste mange år.

Indsamlingen har vist en stor gavmildhed fra

vores støtter, og vi har i alt modtaget en halv

million ekstraordinært til renoveringsprojek-

tet, som vi er meget taknemmelige for.

Projektet har kostet en million, og vi har ikke

fået bevilget de fondsmidler, som vi regnede

med.

Desværre betyder den ekstraordinære udgift

i år efter alt at dømme, at KFS går ud af året

med en sekscifret underskud.

Vi håber derfor, at mange vil bidrage med en

ekstra julegave til KFS, så vi også i fremtiden

kan drive det vigtige arbejde med at kende

Jesus og gøre Jesus kendt på samme niveau.

På bagsiden af det ekstra omslag har vi lavet

en lille model af Ledertræningscentret, som

du kan klippe ud og samle. Tag et billede af

den samlede model, og læg det op på KFS’

Facebookside, og giv gerne en ekstra decem-

bergave – stor eller lille – til KFS’ arbejde.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2015 · # 6 · TIL TRO 7

Påskelejr ryster posen

Indkaldelse til generalforsamling Bestyrelsen i Kristeligt Forbund for Stu-

derende indkalder hermed til ordinær gene-

ralforsamling i forbindelse med Påskelejr

2016. Generalforsamlingen finder sted:

Søndag den 20. marts 2016, klokken 16.00

på Skanderborg Uddannelsescenter.

Blandt punkterne på dagsordenen er valg

til KFS’ Landsbestyrelse. Af bestyrelsens

15 medlemmer er syv personer på valg.

Der skal derfor opstilles kandidater til syv

poster og op til to suppleanter.

Medlemmer, der har betalt kontingent

for 2016, har stemmeret. Kontingentet

opkræves automatisk i februar 2016. Både

studerende og andre med interesse for KFS’

arbejde kan blive medlem af KFS. Medlem-

mer modtager Til Tro gratis, ligesom der

gives rabat på KFS’ lejre. Er du endnu ikke

medlem, kan du også blive det via hjem-

mesiden. Vælg den blå knap ’Bliv medlem’

yderst til højre i skærmbilledet.

Traditionen tro inviterer KFS til årets største

lejr i påsken 2016. Det bliver på Skander-

borg Uddannelsescenter den 19.-23. marts

– det vil sige lørdag inden Palmesøndag til

onsdag inden Skærtorsdag.

Men hvad der kommer til at ske i de, dage

bliver ikke nødvendigvis ligeså traditions-

tro.

Komitéen, som allerede er godt i gang med

planlægningen har besluttet sig for at kigge

lejren igennem for at se, om de ikke kunne

gøre tingene lidt smartere, lidt bedre, lidt

sjovere.

Kort sagt: De gør, hvad man kalder at ryste

posen.

Hvad de hiver op af den pose, må vi

vente med at se, men forvent samme høje

kvalitet og græsrodsfornemmelse, som du

kender fra KFS-lejre.

Hovedtalerne har de dog allerede taget op

af godteposen.

Generalsekretær i KFS Robert Bladt starter

og slutter, og derimellem kommer delta-

gerne til at opleve Daniel Burgdorf, der er

underviser på Luthersk Missions Højskole,

og Oline Kobbersmed, der er kirke- og

kulturmedarbejder i Sankt Michaelis kirke i

Fredericia.

De gymnasiale studerende får undervisning

af Leif Andersen fra Menighedsfakultetet,

og de videregående får glæde af Nicholai

Techow fra Dansk Bibel Institut.

Følg med på kfs.dk og på facebook.com/

kfsdenmark og på den andre KFS-kanaler,

hvor vi vil opdatere dig, når vi kommer

tættere på.

Glæd dig til Påskelejr 2016.

Planlægningen af påskelejr 2016 er i fuld gang, og komitéen har planer om at ændre i traditionerne.

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 6 · 2015 · nyheder

Velvilje og forargelse på teamperiode

Da Ledertræningscentrets elever i novem-

ber tog på to ugers teamperiode, var det for

at holde oplæg i religionstimer, besøge KFS-

grupper og tale med gymnasiale studerende

i skolernes fællesområder.

Nordteam havde i alt tyve religionstimer

på skemaet, og både studerende og lærere

virker glade for tilbuddet. De oplevede

næsten hver gang stor spørgelyst i under-

visningen.

”Vi havde tilsammen tyve religionstimer

i alt. Det var meget engagerede elever,

som i de fleste tilfælde var meget kvikke,

og som også kunne svare på de spørgsmål,

jeg havde stillet. Jeg har jo syv minutter

cirka, hvor jeg skal fortælle min læsning af

teksten, og der kan jeg jo bare hælde tykt

på af evangeliet,” fortæller Dorthea-Emilie

Vestergaard Andersen.

Men de møder også indimellem stude-

rende, som forholder sig kritisk over for det,

de tror på og fortæller om.

”Der har været nogle, der har været

meget skeptiske, men jeg har ikke ople-

vet, at de har været respektløse. Dem, der

har været meget meget skeptiske, har alle

været meget respektfulde i deres måde at

være skeptiske på,” fortsætter hun.

Daniel Solgaard overhørte nogle, der

talte om deres oplevelse af en religionstime

bagefter, som slet ikke kunne forstå, at As-

bjørn, som holdt oplægget, kunne tro på, at

Jesus virkelig døde for ham. Men det passer

ifølge Daniel godt ind i det, Bibelen siger

om, at ordet om korset er en forargelse og

en dårskab.

”Det var i øjeblikket en ret dårlig ople-

velse faktisk. Fordi så tænker man, at det

virkelig er det, de tænker, hvor de inde i

klassen stillede interesserede spørgsmål. Og

så hører man, hvad de egentlig tænker. Men

igen så ser man i Bibelen, at når mennesker

møder evangeliet, så er det den reaktion,

vi må forvente. Og så er det heller ikke helt

skidt. Jeg tænker, at så har vi jo heller ikke

lagt skjul på evangeliet,” forklarer han.

Men heldigvis oplevede LTC’erne også,

at folk var meget interesserede. Fx kom der

en biologilærer hen og spurgte, om de ville

deltage i en paneldebat om skabelse og

evolution. Læreren var nemlig gået sammen

med en religionslærer om et forløb med

netop det tema.

De indvilgede i denne spontant opståede

grill-en-kristen.

”Det virkede til, at de var interesserede,

og der var særligt nogle, som stillede en

masse spørgsmål. Der kom også nogle hen

til standen i frikvarteret. Og de blev og

snakkede lige indtil næste time. Så der var

nogle, der virkelig syntes, det var spæn-

dende. Og biologilæreren, synes jeg også,

gav udtryk for, at det var en god oplevelse,”

fortæller Asbjørn Sahlholdt Nielsen.

Udover religionstimer brugte LTC’erne

også tid på at besøge KFS-grupper, hvor

de oplevede at kunne opmuntre dem i at

mødes på studiestederne.

LTC’erne var af sted igen den første uge

i december. Det var den sidste teamperiode

på basisforløbet. De fleste elever fortsætter

dog på overbygningen efter jul.

Hele nordteam med volontør Ole (t.v.) Asbjørn, Daniel, Dorthea-Emilie og Signe på sofaen og David på gulvet

Når LTC’erne drager ud på teamperiode oplever de både stor interesse, og at evangeliet forarger.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2015 · # 6 · TIL TRO 9

”Alle de organisationer, som er samlet her,

ønsker at styrke bibelbrug blandt danskere.

Så hvorfor ikke arbejde sammen om det?”,

spørger Lasse Holmgaard Iversen, landsleder

i Bibellæser-Ringen. Han taler om Samar-

bejdsforum for bibellæsning som tirsdag den

27. oktober 2015 mødtes for første gang.

”Vi er enige om, at der er behov for at

inspirere til at læse i Bibelen og arbejde med,

hvordan det bliver omsat til levet liv. I frem-

tiden kan vi i højere grad gøre det sammen

og dermed forstærke og opkvalificere dette

arbejde,” fortsætter landlederen.

Allerede på det første talte organisationerne

om nye, fælles projekter, som de kan løse

sammen. Fx en bibelbrugerundersøgelse,

mere fokus på at læse i Bibelen sammen

med andre, sammenhængen mellem bibel-

læsning og forkyndelse. Så der er nok at gå i

gang med!

Carsten Hjorth Pedersen fra Kristent Pæda-

gogisk Institut, siger om det nye samarbejds-

forum:

”Jeg ser for mig – og jeg håber – at dette

samarbejdsforum bliver et sted, hvor vi inspi-

rerer hinanden og udvikler fælles initiativer,

så mange mennesker i alle aldre og livssi-

tuationer får et førstehåndsmøde med Guds

levende ord i Bibelen.”

Samarbejdsforum for bibellæsning består ud

over KFS af Bibelselskabet, Danmarks Folke-

kirkelige Søndagsskoler, Indre Mission, Indre

Missions Unge, Luthersk Mission, Luthersk

Missions Børn og Unge, Evangelisk Luthersk

Mission, Kristent Pædagogisk Institut og

Bibellæser-Ringen, som er initiativtager til

forummet.

Et lånegavebrev er anderledes måde at

oprette et gavebrev på. Det er nemlig fuldt

lovligt at give en større sum penge på én

gang, men udskyde fradraget.

Man opretter et gavebrev på lånebeløbet og

laver en aftale med KFS om tilbagebetaling

af lånet over 10 år. Men i stedet for at betale

lånet tilbage til giveren, konverterer KFS

beløbet til et bidrag på gavebrevet. Hvert år

modtager giveren så en årskvittering på en

tiendedel af lånebeløbet.

Er du i den dejlige situation at du har penge

til overs, kan du overveje et lånegavebrev.

Det ekstra økonomiske råderum, du derved

giver KFS, har stor betydning. Særligt efter

et ekstraordinært år med ekstraordinære

udgifter til renoveringen af LTC.

Samarbejde om bibelbrug

Sådan kan du låne din likviditet ud til KFS

Ønsket om at udvikle og fokusere flere ressourcer til bibelbrug i hverdagen er baggrun-den for nyt samarbejdsforum, som KFS er med i.

Opret et lånegavebrev, hvor du giver KFS et større beløb nu, men får skattefradrag over de næste 10 år.

Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, fundraiser i KFS

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder1010 TIL TRO · # 6 · 2015 · nyheder

Discipeltræf med givende temaeftermiddag

På årets Discipeltræf var der 441 overnat-

tende deltagere, 82 ledere og undervisere

og 160 gæster i løbet af lejren. I alt 683.

Blandt andet gæstede 13 ledere fra de

grønne pigespejdere lejren en aften. De

kom cyklende fra Horsens i silende regn og

fik hængt regntøjet til tørre inden mødet.

Efter mødet fortsatte de ud i mørket og

skulle sove i bivuak. Det skulle se, hvordan

forkyndelse foregår i KFS.

Søndag eftermiddag holdt terapeut Ellen

Esmarch Pedersen et oplæg om stress, hvile

og studieliv. Vi spurgte tre deltagere, hvad

de fik ud af oplægget.

Johanna Vevest Hansen, Born-holms gymnasium 1.g (til højre)Oplevede du, at det var relevant for dig?

"Ja. Og at det er noget, jeg møder omkring

mig, og nogle af de ting, man godt kan

mærke i sin hverdag. Altså det der med, at

man har mange afleveringer for, lektier, og

man skal egentlig også til LMU om aftenen,

og man skulle vist også lige lave en andagt.

Jeg synes, hun ramte godt og gav nogle

gode råd til os.”

Maja Kofod Pedersen, Hillerød Gymnasium 2.g (midt for)Var der noget af det Ellen sagde, som du bed

særligt mærke i?

”Det var meget fedt, at hun også kom med

Bibelen, hvor Gud i begyndelsen skabte

verden på seks dage og hvilede på den

syvende. Fordi jeg ved, at jeg glemmer det

med at få hvilet ud. Og min mor siger ”du

skal huske at hvile i weekenden, og ikke

lave så meget,” så man efter en lang uge

lige kan slappe af. Det, synes jeg, var meget

fedt at hun tog det med at det gjorde fak-

tisk også. Så er det okay at sige nej, for Gud

han hvilede.”

Line Enevoldsen, Hillerød Gymna-sium 2.g (til venstre)Har du oplevet de symptomer, Ellen talte om?

”Jeg er meget utilpas, hvis jeg kan mærke,

at jeg laver for meget. Og jeg kan bare

mærke at min lunte er meget kortere end

den eller ville have været.”

Oplevede du så, at der kom nye perspektiver

på det, og nogle gode redskaber?

”Ja, det synes jeg. Fx at prøve at lade være

med at sige, at man skal læse den her

opgave igennem ti gange, og så måske bare

læse den igennem et par gange – for det

tager jo også meget tid at skulle rette sine

opgaver – at alting ikke skal være perfekt

hele tiden.”

Mange bøger, medlemmer og generel tilfredshedI løbet af hele lejren havde deltagerne også

mulighed for at kigge forbi bogcaféen og

få nogle gode bøger med hjem. Det var der

mange der gjorde, og i alt blev der i løbet af

lejren solgt for over 16.000 kroner.

Evalueringen viser også en meget stor

generel tilfredshed med lejren, hvor cirka

98 procent svarer, at de synes godt eller

meget godt om Discipeltræf 2015.

683 lagde i alt vejen forbi Skanderborg Gymnasium, da det i uge 42 dannede rammen for årets Discipeltræf. Søndag var der temaeftermiddag om stress og studieliv.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 11nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 11nyheder · 2015 · # 6 · TIL TRO 11

Veritas Forum formår at få studerende til at søge sandheden. I løbet af september og oktober var cirka 750 studerende mødt op til fem Veritas Fora i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Efteråret har budt på hele fem Veritas Fora.

Veritas Forum er et universitetsevent der,

giver studerende og forskere anledning til

samtale om livets største spørgsmål. I alt

deltog omkring 750 studerende.

I oktober havde professor emeritus i

psykiatri Glynn Harrison taget turen til

Danmark for at holde oplæg til det første

Veritas Forum i Aalborg nogensinde om

identitet. To dage inden havde han været på

Københavns Universitet og talte om neuro-

videnskaben og de spørgsmål den rejser i

forhold til Gud.

De tre septemberevents foregik i Køben-

havn, Odense og Aarhus, hvor den tyske

professor i nanoteknologi Thomas Schimmel

holdt et oplæg med overskriften ”The Big

Bang and The Question of God”.

I alt mødte cirka 585 studerende op til

arrangementerne, hvor lidt under halvdelen

havde et andet livssyn end det kristne.

Der var mulighed for at stille spørgsmål

efter oplæggene, og det benyttede mange

sig af. Det var langt fra alle, der var enige

i oplægsholderen, men det er heller ikke

pointen med et Veritas Forum. Idéen er

at skabe et rum for at diskutere de store

spørgsmål i livet i en akademisk kontekst.

Og netop det var, hvad der skete til de fem

events i efteråret.

750 studerende søgte sandheden til fem foredrag

Halvvejs gennem målsætningsperioden

Veritas Forum

Når vi kigger på den nyeste optælling i vores

målsætningen, kan vi se, at vi her halvvejs

i det midterste år af perioden er godt med.

Det er glædeligt, fordi det betyder, at der

sker en masse gode ting i KFS i hele landet,

og at mange studerende er engageret i

studieverdenen.

Særlig det, at vi allerede har overgået

målet i forhold til antallet af grupper, er

glædeligt. Det betyder nemlig, at der er

flere studiesteder i landet, hvor der er

mennesker der mødes for at bede for deres

studiested, invitere til fællesskab midt i

studiehverdagen, støtte hinanden i tros- og

studieliv og engagere sig i deres studiested

med den kristne tro.

En rigtig glædeligt ting er, at vi siden

sidste optælling i september har fordoblet

antallet af åbne bibelstudiegrupper – grup-

per hvor studerende med vidt forskellige

livssyn mødes om at undersøge, hvad Bibe-

len i virkeligheden siger.

Vi glæder os til det nye år, hvor vi ønsker

at nå endnu længere ud med vores formål

om at kende Jesus og gøre Jesus kendt i

studieverdenen.

Mange grupper og åbne bibelstudiegrupper viser de seneste tal fra målsætnings-optællingen.

Så langt er vi nået i dette skoleår...96 af 93

136 af 142

1249 af 1311

8 af 11

151 af 275

6 af 9

5 af 5

103,2 procent

95,8 procent

95,3 procent

72,7 procent

54,9 procent

66,7 procent

100 procent

studiestedsgrupper

kontaktpersoner

aktive deltagere

åbne bibelstudiegrupper

apologetiske events

tværkulturelle events

tværkulturelle fællesskaber

2014 - 2015 - 2016 - 2017

KFS’eren

TIL TRO · # 6 · 2015 · KFS’eren12

Gymnasielunchbar på Sankt AnnæDen 19. november så den første lunchbar på et gymnasium dagens lys. Det foregik på Sankt Annæ Gymnasium, og 55 ud over KFS-gruppen mødte op.

På Sankt Annæ er der hver torsdag indlagt en studietime, som er til

fri afbenyttelse for skolens elever. Torsdag den 19. november invite-

rede Sankt Annæs KFS-gruppe hele skolen på en lunchbar i spisepau-

sen og studietimen.

Dialogsekretær i KFS Carsten Espersen holdt oplæg med over-

skriften ”Hvis Gud er kærlig, hvorfor er der så så meget lidelse?”,

mens de godt 50 fremmødte blev budt på en sandwich. Bagefter var

der mulighed for spørgsmål til et panel på tre mand.

Alma Berggren Smidt fortæller om eventen:

Hvad tænkte du/I om det før selve lunchbaren?

”Først var der selvfølgelig en bekymring i forhold til, hvordan det

hele ville forløbe, når det nu var første gang, vi skulle afholde even-

ten. En bekymring var, om der ville komme de 50 mennesker, som vi

havde sat som mål, og ellers om hele projektet ville falde i god jord

hos dem, der kom.”

”Samtidig tænkte vi også, at det er et super fedt event at afholde

på gymnasiet, da unge i gymnasiealderen har flere spørgsmål, end

man lige går og tror. Vi får utroligt mange spørgsmål i hverdagen, og

en event som dette, hvor lidt mere erfarne trosforsvarere kommer

ud, er en vildt god mulighed for at skabe opmærksomhed på kristen-

dommen og os som KFS-gruppe.”

Hvad krævede det af jeres gruppe?

”Det krævede egentlig ikke den store planlægning udover, at vi fra

starten lagde et budget, som var realistisk at holde sig inden for. Ud

fra budgettet var opgaven at indsamle penge, hvilket vi gjorde ved

indsamling i gruppen og med støtte fra KFS. Derudover skulle vi selv-

følgelig have tilladelse til at afholde arrangementet, og vi måtte også

bruge et skolemodul på at smøre sandwiches og gøre klar. Heldigvis

var mange fra gruppen medvirkende og engagerede, og det er altid

nemmere, når mange løfter.”

Hvordan oplevede I i KFS-gruppen, at responsen var på lunchbaren?

”Jeg har spurgt lidt forskellige folk efterfølgende, og mit indtryk er, at

alle er positivt stemt omkring arrangementet. Jeg har ikke fået nogle

negative tilbagemeldinger, faktisk har jeg omvendt fået en masse

gode forslag fra folk, som godt kunne tænke sig, at det varede læn-

gere tid, så der kan nås flere spørgsmål."

Er det en god idé at gøre andre steder også?

”Det er en super god idé at gøre andre steder, da det er en vildt åben

og ikke-påtrængende måde at få lov at fortælle om troen på Jesus på.

Vi havde egentlig ikke regnet med så mange mennesker, når det var

første gang, men folk var meget tiltrukket af eventen.”

Tema: FamilieHistorien, litteraturen og teenageårerne bugner med eksempler på

moderbindinger, faderkomplekser og søskendestridigheder - på moderomsorg,

faderkærlighed og broderkærlighed (m/k).

Bibelens sider er fyldt med historier om familieintriger, slægtstavler og familiære relationer

mellem troende. Men helt central står en begivenhed, hvor Guds søn forlod sin

fars herlighed for at udvide den treenige familie til at omfatte alle

i menneskeheden, der vil tage imod det lille barn i krybben.

God læselyst og Glædelig jul!

14 TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

Far, mor og børnAt Gud er vores far, og at vi er hans børn, er indoptaget i mange kristnes sprogbrug i et omfang, hvor vi ofte glemmer, hvad det egentlig betyder, men sandheden er, at det har enorme konsekvenser for vores liv og tro.

Af Pelle Kviesgaard, stud. theol., pelle@teologi.dk

Ordet ’Fadervor’ er vel nok, qua sin place-

ring i bønnen af samme navn, gået hen og

blevet det mest anvendte navn for Gud. Og

som med de fleste andre bønner, så har vi

med jævne mellemrum brug for lige at få

genkvalificeret, hvad det er, det navn lige

betyder.

Mange af os hverdagsdanskere (og hvem er

ikke det minimum fem dage om ugen efter-

hånden) kan i stedet finde på at lægge ud

med ’vor far’, og med mindre du til daglig

går rundt og kalder en eller flere autoritetsfi-

gurer i dit liv for ’fader’, så er det nok egent-

lig bedre. Gud er nemlig vores far! "Far" som

i det første ord mange af os lærte at sige.

"Far" som i den person, de fleste af os forhå-

bentligt oplevede som en troværdig, beskyt-

tende og udfordrende søjle igennem vores

barndom og voksenliv (teenageårene glem-

mer vi lige her).

Der er noget utroligt vigtigt i, at Gud er vo-

res far, som vi simpelthen aldrig må glemme

eller give slip på. Nogle af os har haft perio-

der i vores liv, hvor det var lidt mere spæn-

dende at tale til Gud eller Herren, men ifølge

den svenske præst Peter Halldorf er det en

misforståelse og en fristelse at lade være

med først at møde Gud som far, for så har

vi allerede fået en arbejdsrelation til Gud – i

stedet for den kærlighedsrelation, som altid

må være udgangspunktet. Vi er nødt til at

forstå – helt ind i hjertet, hvor man forstår

de ting, der er meget vigtigere, end dem

hjernen kan håndtere – at vi er Guds børn,

og at han først og fremmest ser på os med

den omsorg og tålmodighed, som en far gør.

Først når det er forstået, må du læse videre.

Men så vil jeg også gerne pille lidt ved vores

begrænsede forståelse af, hvad det vil sige,

at have en guddommelig far.

LilleprinserEn ting, vi ofte glemmer, er for eksempel, at

vores far er konge. Så vi er på ingen måde

almindelige børn, vi er faktisk arvinger til et

kongerige – prinser og prinsesser (Romer-

brevet kapitel 8, vers 17) – med alt hvad der

følger med der af rigdom, autoritet og an-

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO 15

svar. Apanagen kan desværre ikke veksles

til kroner og øre i nærmeste bank, men det

bliver den på ingen måde ringere af. Det er

en åndelig rigdom, som vi har fuldstændig

fri adgang til, hvor end vi er.

Autoriteten og ansvaret er noget mere lige-

til, selvom det stadig er noget mere åndeligt

end fysisk. Det udmønter sig nemlig stadig

ikke i tyende. Der er ikke tale om soldater

og tjenestefolk, som man kan kommandere

rundt med lillefingeren, hvis man lige føler

for et bad i hamstermælk. Den her autoritet

kan bedst forklares ved, at vi – som konge-

børn – ved, hvem vi er, og derfor også er

i stand til at hjælpe andre med at finde ud

af det. Det er de færreste, der er så privi-

legerede.

Far og farJeg vil tage mig den frækhed at antage, at

ingen af læserne har haft perfekte fædre,

nogle har måske ligefrem haft decideret

dårlige fædre med al den smerte det kan

forårsage. Og hvis man ellers abonnerer på

Freud, så kan man jo godt antage, at det på

mange måder former, hvordan vi tænker om

Gud som far. Magnus Malm nævner ni for-

skellige eksempler, som alle kan få negativ

indflydelse på vores billede af Guds som far:

Den autoritære, den overbærende, den fra-

værende, den altid arbejdende, den kontrol-

lerede, den uberegnelige, den grænseløse,

den skrøbelige og den overbeskyttende.

Et enkelt positivt eksempel om min egen far:

Hver eneste gang jeg har smidt noget væk –

det være sig noter eller nøgler eller noget

helt tredje, og efter lang tids søgen måttet

opgive at finde det selv og inddrage min far

– ja, så måtte jeg hver gang lide den tort, at

han fandt det givne objekt på to minutter.

Nu har jeg absolut ingen psykoanalytiske

kvalifikationer, men alligevel har jeg tilladt

mig at forme en teori om, at det er medvir-

kende til, at jeg synes, jeg har så nemt ved

at tro på, at Gud sørger for mig og har styr

på det hele. Det var et positivt eksempel,

men jeg kan kun anbefale, at man på godt

og ondt får reflekteret over, hvordan ens jor-

diske faderfigurer har formet det himmelske

faderbillede – og at man med bøn, åbenba-

ring og måske endda terapi får fundet ud af,

hvad det vil sige at have den perfekte far. Så

længe det er uudsagt, får det nemlig bare

alt for meget magt. To klassiske eksempler

er den usynlige far eller den dominerende

far, som meget ofte kan spores direkte i ens

gudsbillede.

Og her er man faktisk fint i forlængelse af

Bibelens tradition, for den laver heller ikke

andet end at revidere over for fejlende men-

nesker med begrænset perspektiv, hvad det

vil sige, at Gud er far. Enhver, der kender lidt

til mellemøstlig familiesociologi, vil ryste på

hovedet over de urealistiske beskrivelser af

Gud som far i Bibelen. Fx gør den fortabte

søns far noget i Mellemøsten så umandigt

som at løbe offentligt (Lukasevangeliet ka-

pitel 15, vers 20) og de mere gynækologisk

kyndige har måske undret sig over, hvordan

man kan blive født af en mand ( Johanne-

sevangeliet kapitel 3, vers 3). Min personli-

ge favorit er, da Jesus sammenligner sig selv

med en hønemor (Lukasevangeliet kapitel

13, vers 34). Den eneste logiske konklusion

er, at Gud ikke kan reduceres til en far. Han

er nemlig mindst ligeså moderlig, som han

er faderlig.

Bibelsk biologiNår det kommer til de helt præcise tekniske

og juridiske aspekter af, hvordan vi bliver

Guds børn, kan det godt kræve lidt højere

uddannelse. Vi er nemlig alle oprindeligt

født som hedninger og derfor teknisk set

adopteret ind i Guds familie, men nu sprin-

ger Gud sjældent over, hvor gærdet er la-

vest, og det er derfor, man lige skal igennem

en genfødsel for at komme med i familien.

"Hvordan kan et menneske fødes, når det er

gammelt? Det kan da ikke for anden gang

komme ind i sin mors liv og fødes?" – kunne

enhver med blot et kursorisk kendskab til

jordemoderkunsten, godt få lyst til at spør-

ge. Og så er det jo heldigt nok, at Nikode-

mus, en af samtidens intellektuelle, tog den

for små 2000 år siden ( Johannesevangeliet

kapitel 3).

Svaret er nok ikke helt stringent med natur-

videnskabelig metode, men det lyder: "af

vand og ånd." Det er altså dåben, der gør os

til Guds børn. Ikke en bestemt mystisk bøn

eller tilstrækkelig overbevisning om, at man

er det eller nu tror nok, men et helligt ritual

med gudgivne implikationer. Det er næsten

for simpelt, men det gør det ikke mindre

vildt eller stort.

Far Jesus og Far HelligåndNu da det efterhånden er blevet etableret,

hvad det vil sige, at Gud er far, kunne det

være sjovt igen at gøre forvirringen total

ved at inddrage treenigheden. Både Jesus

og Helligånden er nemlig også en del af det

her faderskab ( Johannesevangeliet kapitel

14, vers 16-18). Helligånden kan godt kom-

me til at virke lidt som barnepigen i den her

sammenhæng. Det er han overhovedet ikke,

men hvis vi lige låner det utilstrækkelige bil-

lede alligevel et øjeblik, ja så taler vi altså

om den seje barnepige, som lod en blive

længe oppe og prøve alt muligt sejt.

Jesus gør et legitimt forsøg på at skære re-

Vi er nødt til at forstå […] at vi er Guds børn, og at han først og fremmest ser på os med den omsorg og

tålmodighed, som en far gør.

16 TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

lationen ud i pap, men ender nok alligevel

med at læne sig op af sin vanlige præference

for det mystificerende og får sagt det sådan

her: "Jeg er i min fader, og I er i mig og jeg

i jer" ( Johannesevangeliet kapitel 14, vers

20). Held og lykke med at lave det om til al-

gebra. Det, vi skal hen i retning af, er, at er

der altså er en flertydighed og gensidighed

i den her relation, som ikke lige er sådan at

sætte på formel. Et andet sted taler Jesus i

stedet om disciplene som sine brødre og sø-

stre og konkluderer: "For den, der gør Guds

vilje, er min bror og søster og mor." (Marku-

sevangeliet kapitel 3, vers 35). Som kristne,

der stræber efter at gøre Guds vilje, bliver

man altså Jesu bror, søster eller ligefrem

mor, hvis det er den type, man er.

Mor PaulusI Første Thessalonikerbrev kapitel 2, sam-

menligner Paulus det, han har gjort for me-

nigheden dér, med at være en mor, der tager

sig af sine børn. To vers senere kalder han

dem brødre og slutter så af med at fortælle,

hvordan han som en far opmuntrede og til-

skyndede dem til at leve efter Guds vilje. Så

selv en notorisk ungkarl som Paulus, omfav-

nede altså uden betænkninger det at tænke

om kirken som en familie og overvejede

løbende, hvilken rolle han nu skulle spille i

den her familie. Til tider var han moren, der

støttede og viste omsorg, og andre gange

var der brug for at han trådte i karakter som

åndelig far og udfordrede og opmuntrede.

Det med at gå og se hinanden som brødre

og søstre og mødre og fædre, har vi nok tabt

lidt her i protestantiske kirkedanmark anno

2015. Katolikkerne har været ret skarpe på

det, og i klostervæsenet har det altid haft en

helt bestemt betydning, når abbedissen blev

kaldt for moder. Det ligger der nemlig både

en særlig autoritet, men også en omsorg i.

My brother from DenmarkAf og til oplever jeg, at unge kristne genop-

dager det her sprog i Bibelen og begynder

at gå og kalde mig broder – og egentlig er

det bare lidt anstrengende. Indtil jeg var i

USA i sommers, hvor jeg hang en del ud med

Jason. Jason var sort og en del af en traditio-

nelt sort kirke i USA. I begyndelsen af som-

meren var der en ung hvid mand, der var

vandret ind til et bibelstudie i en sort kirke

i Charleston og efterfølgende havde skudt

de ni deltagere. Det var en forfærdelig hæn-

delse, og desværre en del af et meget større

problem i USA, hvor strukturel racisme gør,

at mange sorte lever i permanent frygt for fx

noget så grundlæggende som at sætte børn

i verden.

Det var Jason selvfølgelig berørt af, men al-

ligevel gik han hele tiden og kaldte mig og

andre for ”brothers” og ”sisters”. Og når han

kaldte mig "My brother from Denmark," så

nød jeg det virkelig, og jeg tror, at forskellen

mellem ham og andre, jeg har oplevet det

fra, er, at han igennem mange års praksis

virkelig forstod, hvad det betød at kalde an-

dre for brødre og søstre og mene det, hvad

enten han mødte folk, der boede på gaden,

eller de velklædte i kirken. I den yderste

konsekvens hos kirken i Charleston betød

det, at de tog imod deres egen morder som

en bror.

Virkelig familieHvis vi vil genvinde at tænke om vores krist-

ne fællesskaber som familie, så er det nem-

lig meget mere end bare et sprog, der skal

tales. Det er alt det andet, som vi udmærket

kender fra vores egne familier, vi skal finde

ind til. Først og fremmest naturligvis at have

faktisk og genuin omsorg for hinanden. Og

når vi så alligevel ender med at irritere og

såre hinanden, som enhver anden god fami-

lie, så kan vi finde trøst i, at vi midt i al vores

uperfekthed har den perfekte far.

Det er altså dåben, der gør os til Guds børn.

17artikel · Bevægelse · 2015 · # 5 · TIL TRO

Der findes passager i Bibelen, som er van-

skelige at leve med. Her er en af dem: ”Fra

nu af vil fem i samme hus være i splid, tre

mod to og to mod tre, far i splid med søn,

og søn med far, mor med datter, og datter

med mor, svigermor med sin svigerdatter, og

svigerdatter med sin svigermor” (Lukasevan-

geliet kapitel 12, vers 52-53).

Familie, forandring og frustrationMine forældre havde nær slugt kaffekop-

pen med, da jeg en eftermiddag i 2003 kom

hjem fra gymnasiet og fortalte, at jeg ville

tage på KFS’ Discipeltræf. De mente, at ’fun-

damentalistisk efterårslejr’ var en bedre be-

tegnelse. Da jeg fem dage senere kom hjem

fra lejren med en bibel under armen og både

nervøst og ivrigt fortalte, at jeg nu var blevet

kristen, skabte det en anspændt stemning i

familien. Herfra steg støjniveauet flere deci-

bel, når min far og jeg diskuterede tro hen-

over aftensmaden. Enkelte gange endte det

så ophedet, at røgen stod ud af ørene på os,

vi råbte af hinanden, og vi endte i hver vores

ende af huset.

Jeg forsøgte at få indført bordbøn, bibel-

læsning og fælles kirkegang om søndagen.

Det lykkedes ikke, og konflikterne optrap-

pedes yderligere. De omhandlede blandt

andet min kritik af deres kulturkristendom

etc. Derudover var jeg oprigtigt bekymret for

min familie og savnede fællesskab med dem

omkring troen.

Da jeg langt om længe indså, at jeg ikke

kunne tvinge dem til tro, opdagede jeg, at

relationen til min familie ikke var den sam-

me som inden Discipeltræf. Som dagene gik

følte jeg mig mere og mere fremmed i mit

barndomshjem. Vores relationer i familien

var måske ikke de stærkeste i forvejen, men

min nye tro skabte endnu mere distance og

pyntede ikke på idyllen. Jeg følte ikke, at de

forstod min nye tro og mit nye liv. De forsøg-

te til dels at respektere mit valg så langt de

kunne, men dybest set var de nok en smule

bekymrede over den radikalisering de men-

te, at jeg havde gennemgået.

Mellem ensomhed og fællesskabI kølvandet på alt dette fulgte en splittet op-

levelse af ensomhed og fællesskab. Det var

ensomt pludselig at føle sig i opposition til

resten af familien. Jeg følte mig alene med

det, som havde fået så stor betydning for

mig. Alene om bibellæsningen, alene om

bønnen, alene på kirkebænken, alene i fami-

lien med alt det nye, tanker og spørgsmål.

Derfor blev mødet med det lokale IMU-

fællesskab lidt af en lettelse. Jeg nød både

det sociale og det at have nogle at være

kristne sammen med – på en mærkelig

måde følte jeg mig mere forbundet med og

hjemme i mit nye kristne fællesskab end i

min kødelige familie. Følelsen af ensomhed

og fællesskab gik således side om side.

Nogle at følges medI dag taler min familie og jeg ikke meget om

tro. Om det er på den baggrund, at konflikt-

niveauet er faldet, ved jeg ikke. Hvis vi en-

gang imellem taler om det, kan stemningen

igen blive lidt anspændt. Samtidig har jeg

en oplevelse af, at alle har vænnet sig til for-

holdende – både de og jeg. Fremmedheden

over for min familie kan jeg dog stadig op-

leve i kraft af vores forskellige livsgrundlag.

Det har haft stor betydning for mig, at

møde de kristne fællesskaber, uanset hvor

jeg kommer frem. Det at have en åndelig fa-

milie at følges med på rejsen gennem denne

verden har vist sig afgørende og vitalise-

rende.

Vores relationer i familien var måske ikke de stærkeste i forvejen, men min nye tro

skabte endnu mere distance

Læs om de konsekvenser, det fik for en ung mand at komme til tro på Jesus.Af Nikolai Kaarsholm, Ungdomskonsulent i LMU, nikolai@lmbu.dk

Fred og splid

18 TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

I de fleste slægtstavler undgår man pinlige

henvisninger til utroskab. Og kan man på en

eller anden måde slippe uden om familiens

sorte får, er det at foretrække. Men ikke i

Jesu stamtræ. For Jesu jødiske samtidige var

hans slægtstræ en decideret skandale. Godt

nok er de stolte patriarker Abraham, Isak og

Jakob nævnt tillige med de store konger Da-

vid og Salomo, men skeletterne vælter ud af

skabet, så det til sidst er pinligt.

Og det er netop, når vi forsøger at læse

Jesu slægtstavle i Matthæusevangeliet ka-

pitel 1 med jødiske briller, at den bliver til

mere end blot en uendeligt kedelig liste af

navne.

Pinlige, sorte fårJesu slægtstavle i Matthæusevangeliet be-

står af 40 generationer fordelt i tre grupper:

Fra Abraham til David, fra David til eksilti-

den i Babylon, og fra eksiltiden til Jesus.

Nogle er verdensberømte, nogle skal man

lede efter i GT, nogle er slet ikke er nævnt i

GT, og så er der de omtalte sorte får, som er

pinligt kendte, men som ikke desto mindre

er blandt Jesu stamfædre og – kvinder.

Allerede efter fjerde generation går det

galt: ”Juda blev med Tamar far til Peres og

Zera” (vers 3). Beretningen om Juda og Ta-

mar er en pinlig affære i Første Mosebog

kapitel 38. Tamar var gift med Judas ældste

søn, Er, og var dermed Judas svigerdatter.

Men Er døde tidligt uden at have fået børn,

og det var et problem, for slægten skulle

føres videre gennem den førstefødte. Hvor-

dan skulle Judas slægt nu kunne videreføres,

når Er var død? Den obligatoriske løsning i

denne kultur var, at en yngre bror udførte

sin ”svogerpligt”, det vil sige, at han fik et

barn med Tamar på vegne af sin bror. Men

den yngre bror Onan nægtede at udføre sin

pligt, fordi barnet ikke ville blive regnet for

hans. Gud straffede Onan, så han døde, og

Tamar forblev barnløs.

Heldigvis var der endnu en yngre søn,

der hed Shela. Han var dog ikke gammel nok

til at udføre svogerpligten, så Juda bad Ta-

mar vente på, at drengen blev gammel nok.

Og som årene gik, glemte Juda meget belej-

ligt sit løfte.

Tamar tog dog sagen i egen hånd og for-

klædte sig ved en passende lejlighed som

prostitueret og endte på den måde i sengen

med sin svigerfar Juda. Tre måneder efter

kom beskeden til Juda, at Tamar var blevet

gravid, og han blev naturligvis rasende på

sin svigerdatter på grund af hendes utro-

skab, indtil hun beviste, at han var skurken.

På den måde blev slægten ført videre,

dog med en betydelig plet på Judaslægtens

ellers så stolte renommé. Og beretningen

om Juda og Tamar er ikke enestående. Gang

på gang blev slægten afsløret i moralsk for-

fald.

Fem bemærkelsesværdige kvinderDen snedige Tamar er én blandt fem kvin-

der i slægtstavlen. Sammen med Rahab,

Ruth, Urias’ hustru Batseba og Jesu mor

Maria springer Tamar i øjnene i en ellers

klassisk bibelsk slægtstavle i et patriarkalsk

samfund, hvor udelukkende mænd repræ-

senterede slægten. Kvinderne står for det

uventede i denne slægtstavle og viser på én

gang slægtens forfald og Guds overraskende

måder at gribe ind i historien på.

Senere i slægtstavlen møder vi Rahab

( Josvas Bog kapitel 2), der ligesom Tamar

var hedning. Hun ernærede sig som prosi-

tueret i Jeriko, men på trods af det havde

hun en afgørende rolle, da israelitterne

skulle erobre Jeriko efter ørkenvandringen.

Hun skjulte to eftersøgte israelitiske spioner

med fare for at miste sit liv, og da byen blev

erobret, sluttede hun og hendes familie sig

til israelitterne. I Det Gamle Testamente er

der talrige eksempler på kujoner, der stikker

af, når det gælder, men kvinden Rahab viste

et enestående mod, selvom hun hverken var

jøde eller havde et anstændigt arbejde.

Også Ruth var hedning, men står i Det

Gamle Testamente som et lysende eksem-

Gang på gang blev slægten afsløret i moralsk forfald.

Spiren fra det knækkede stamtræAt Jesus, Guds perfekte Søn, der aldrig syndede, skulle fødes ind i en slægt, der mildest talt var i fordærv, kunne lyde usandsynligt. Ikke desto mindre var det lige netop, hvad han gjorde.Af Christian Højgaard Jensen, stud.theol., hojer88@gmail.com

19artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO 19

pel på en god svigerdatter. Hendes sviger-

mor No’omi havde mistet sin mand og sine

to sønner og var endt i dyb fattigdom. Ruth

handlede stik imod alle forventninger ved at

tage sig af sin svigermor i stedet for at vende

tilbage sin egen familie og gifte sig igen.

Endelig er der Batseba, der med sin utro-

skab med David står som et antiklimaks i

slægtstavlen. Kong David var ellers den stør-

ste konge i Israels historie, men da det gik

allerbedst, oplevede han sit største nederlag.

David faldt for den smukke Batseba, der var

gift med den bortrejste soldat Urias, og Da-

vid fik hende bragt op til slottet. Hun blev

gravid, og David endte med at få slået Urias

ihjel for at kunne gifte sig med Batseba og

skjule utroskaben.

Når hedningekvinderne Tamar, Rahab og

Ruth lyser op i slægtstavlen med deres sne-

dighed, mod og selvopofrelse, understreger

det blot, hvor slemt det stod til med slægten.

Og som antiklimaks står Batseba som et mo-

nument over selveste kong Davids utroskab

og kujonagtige opførsel. Ikke engang David

står uplettet i stamtavlen.

Hjælp udefraPå en forunderlig måde er Jesu familie en

ganske almindelig familie. En familie med

opture og nedture – og flest af de sidste. Det

var en familie med intriger, utroskab, incest.

En slægt der som alle andre slægter er for-

dærvet af synd. Overskriften på slægtstavlen

er, at der er brug for hjælp udefra. Slægten

havde spillet fallit og var sunket ned i håb-

løsheden. Intet mindre end et mirakel kunne

nu redde slægten.

Og ligesom Gud havde brugt Tamar, Ra-

hab og Ruth til at redde slægten, brugte han

nu slægtstavlens femte og sidste kvinde,

Maria. I manges øjne var også hun et sort får.

Også dengang var jomfrufødsler nemlig mil-

dest talt usandsynlige, og folk har nok tænkt

sit, da Maria påstod, at hun var blevet gravid

med Helligånden.

Men netop på denne særlige måde valg-

te Gud at lade sig føde ind i denne fortabte

slægt. Jesus er hjælpen udefra. Men selv om

Guds søn var uplettet af slægtens moralske

forfald, var han alligevel ikke for fin til at

komme i berøring med brudte mennesker.

Han tog sig af fattige, syge, prostituerede og

døde for at bringe liv og håb. Han blev hånet

og gjort til grin, når han identificerede sig

med samfundets svageste, men han var lige-

glad med, at folk betragtede ham som slæg-

tens sorte får. Han havde ét mål: at opsøge

og frelse fortabte mennesker. Da han på et

tidspunkt blev kritiseret for at være sammen

med toldere og syndere, sagde han: ”De ra-

ske har ikke brug for læge, det har de syge.”

(Matthæusevangeliet kapitel 9, vers 12)

Jesu slægtstavle forkynder derfor først

og fremmest, at Jesus fuldt ud blev en del af

vores store, men brudte familie for at give

liv og for at genoprette vores menneskehed.

En familie af sorte fårJesus blev født ind i en plettet og brudt fa-

milie. Blandt forfædrene var der hedenske

kvinder, en stamfar, der gik til prostituerede,

og en utro konge. I normale stamtavler ville

man måske ønske at slette nogle af disse

pinlige episoder og holde en pæn facade.

Men i Jesu stamtavle er det netop pointen,

at det var den slags mennesker, Jesus kom

til. Hans familie bestod – og består – af sorte

får, der hver især har deres brudte skæbner

at berette om. Men det gør ikke noget at

være et sort får, så længe man tilhører den

rigtige familie.

Men selv om Guds søn var uplettet af slægtens moralske forfald, var han alligevel ikke for fin

til at komme i berøring med brudte mennesker.

20 TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

Af Poul Nygaard Kristensen, præst, poulnygaardkristensen@gmail.com

I torsdags var vi sammen i Sivhavets Oikos –

den udvidede familie, jeg er med i. Jeg kom

lidt tidligt, så jeg hjalp med borddækningen,

mens andre hjalp med at få maden færdig.

Børnene render rundt mellem os og leger, og

stemningen er let og hyggelig. Vi er omkring

15 personer i Sivhavets Oikos, som mødes

hver torsdag – som oftest på Engdalsvej 117,

som er centrum for vores fællesskab.

Denne aften var der ’åben madklub’, hvor

folk fra nabolaget inviteres, og mens nogle

var der for første gang, har andre efterhån-

den bidt sig fast og er med de fleste gange.

Vi har erfaret, at det mest dragende ved os

ikke er de ord, vi siger, men det fællesskab,

vi har.

Oikos i BibelenOrdet ’oikos’ er græsk og betyder egentlig

bare ’hus’ eller ’husholdning’ og var det sted,

en familie boede. Men en familie dengang

var mere end far, mor og børn, og husene

dengang var bygget til, at mange kunne bo

der. Det var ikke blot kernefamilien, men

også bedsteforældre, tjenestefolk, slaver

med mere. Og typisk havde hvert oikos, hver

husholdning, et bestemt erhverv, som alle i

huset hjalp med til. Så hvis faderen i huset

var tømrer eller tøjhandler, så var resten af

huset med til at holde tømrerforretningen

eller tøjhandlen kørende.

Man boede typisk 15-40 personer sammen

i en udvidet familie, og nogle hjalp faderen

med husets forretning, andre opdragede

børnene, og nogle tredje sørgede for mad

på bordet til resten af husets beboere. Det

var nødvendigt for livets opretholdelse at ar-

bejde mange sammen, og man kunne gøre

langt mere, fordi mange arbejdede sammen,

end faderen kunne have gjort alene. Og

præcis ligesom vi regner med, at velfærds-

staten sørger for, at vi kan få uddannelse,

lægehjælp og støtte, når vi ikke har arbejde,

sådan regnede man dengang med, at oikos –

den udvidede familie – sørgede for en.

Kristendommen spredtes i oikosDa kristendommen begyndte at spredes ud i

Romerriget, som vi kan læse om det i Apost-

lenes Gerninger, var den ulovlig. Man kunne

ikke samles mange mennesker sammen, og

man havde ikke store kirkebygninger, som vi

har i dag – for hvis man byggede noget, blev

man forfulgt!

Derfor spredtes kristendommen gennem de

strukturer, der allerede var i samfundet den-

gang, nemlig i de forskellige oikos, som var

i byerne. Hvis en husfar blev kristen, delte

han sin nye tro med resten af den udvidede

familie, og alle i huset begyndte efterhån-

den at blive formet af Guds kærlighed, så de

handlede anderledes over for de mennesker,

de mødte. De var nu ikke længere blot en ud-

videt familie, som skulle holde en tømrerfor-

retning kørende – de var blevet en familie,

som var med i Guds mission om at række ud

til andre oikos-familier. På den måde blev

kristendommen spredt fra Israel og ud over

hele Europa.

Nutidens oikosI dag er samfundet indrettet helt anderledes,

og den udvidede familie findes ikke længere

på samme måde naturligt i vores kultur. Så

hvorfor forsøge at genopfinde den gennem

oikostanken? Jeg har gjort mig to erfaringer,

som oikos-tanken svarer på.

For det første: Vi bruger meget energi i vores

kristne fællesskaber på at arrangere og sta-

ble ting på benene. Og vi har en tendens til

at tro, at hvis ikketroende bare kan komme

med og høre vores dygtige lovsangsband

eller den gode forkynder, så må de blive in-

teresseret i at høre mere om, hvem Gud er.

Men Guds største bud er, at vi skal elske, så

hvorfor ikke tro på, at de fællesskaber, hvor

vores kærlighed bliver synlig, er den mest

effektive måde at vise mennesker, hvem

Gud er? Særligt i de større studiebyer føler

mange studerende sig ensomme, og mange

har svært ved at skabe nære fællesskaber,

når de flytter hjemmefra. Så hvad er mere

nærliggende end at invitere folk ind i et

nært og positivt fællesskab? Vores erfaring i

Sivhavets Oikos er, at mennesker bliver dra-

Begrebet Oikos er efterhånden blevet en del af mange kristnes ordforråd. Hvordan et oikos ser ud i praksis, kan du læse om her.

De var nu ikke længere blot en udvidet familie, som skulle holde en tømrerforretning kørende

– de var blevet en familie, som var med i Guds mission om at række ud til andre oikos-familier.

21artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

get – ikke fordi vi er dygtige, men fordi vi er

nærværende, og det er jeg overbevist om, at

mange studerende længes efter.

For det andet bliver mission ofte meget in-

dividuel. Jeg er sammen med min åndelige

familie i kirken, til KFS og så videre, men jeg

sendes alene derfra ud for at være et vid-

nesbyrd for mine studiekammerater. Oikos

er en måde at være sammen i mission – det

er en familie på mission af mennesker, som

bor tæt på hinanden, som deler naboer, ven-

ner og så videre, og som derfor bærer med

på hinandens relationer. Når jeg er i mission

sammen med andre i min hverdag, bliver

byrden mindre, fordi vi er flere til at vise,

hvem Gud er.

Sådan ser oikos ud i dagOikos er først og fremmest et fællesskab af

mennesker, der tror på Jesus. Der er tre prin-

cipper, som er gældende for, at et oikos kan

være et sundt fællesskab.

1. Der skal være åndelige forældre, eller ån-

delige storesøskende om man vil. Et sundt

fællesskab har brug for gode ledere, og de

bedste ledere er forældre, som er gode for-

billeder for deres børn. I et studenter-oikos

kan det måske være udfordrende at tænke

på sig selv som en åndelig forælder for de

andre, men man behøver ikke have børn

eller være gift for at være leder i et oikos.

Pointen er, at man leder andre ved at være

et forbillede for andre og lade dem imitere,

hvordan man lever sammen med Gud. Le-

dernes opgave er ikke først og fremmest at

lægge et godt program, men at holde Guds

mission højt og lede de andre ind i et nært

forhold til Jesus.

2. Forudsigelige strukturer. For at en familie

kan fungere godt, må der være strukturer,

som børn og voksne kan genkende uge efter

uge, som skaber tryghed. I Sivhavets Oikos

mødes vi hver torsdag aften og spiser sam-

men. Hver anden uge er vi kun os selv. De

andre uger inviterer vi folk med fra vores na-

bolag, som er interesseret i at være med.

3. Missionalt fokus. Præcis ligesom Jesus

havde det, så har alle sunde kristne fæl-

lesskaber et formål uden for dem selv. De

ønsker at række ud til andre med den kær-

lighed, de selv har mødt hos Jesus. Det er

vigtigt at være meget specifikke i, hvem man

gerne vil nå. Det kan fx være kollegiet, hvor I

bor, eller dem, der studerer samme sted som

jer.

En sund familie deler hverdag, og derfor fun-

gerer det bedst, hvis man enten bor tæt på

hinanden, eller hvis man deler studiested. Vil

du lave oikos med andre, så overvej, hvordan

I kan komme til at bo tæt sammen – enten i

en slags kollektiv, eller som naboer. Geogra-

fisk nærhed er nødvendigt for at dele hver-

dag.

Start dit eget oikos!Det vigtigste, når man starter et oikos, er at

opbygge fællesskab og fælles mission. Hvis

du drømmer om at leve i et oikos, så find

nogle mennesker, som enten brænder for

det samme som dig, eller som du kan lide at

være sammen med. Begynd så at spise sam-

men jævnligt og bede til Gud sammen, og

lad ham vise jer, hvem han kalder jer til at

række ud til. Måske bor I allerede flere stu-

derende sammen i en lejlighed? Det er op-

lagt at begynde der!

Oikos er ikke en hurtig måde at nå hele ver-

den på. Det tager tid, for det handler om at

skabe relationer. Vær derfor tålmodig, og

vent på, at Gud skaber fællesskabet og bran-

den for de mennesker, han sender jer til!

Oikos er først og fremmest et fællesskab af mennesker, der tror på Jesus.

Gud, min Far

Hver gang jeg glemmer storheden

i mine faste vendinger

be’r jeg

Lad mig se endnu et glimt af virkelighedens vidunder

Jeg er dit barn

(kød, knogler, hud)

hvert molekyle rummer dit frelsende DNA

Døbt med ægte vand som gør håret vådt

vædet med nåde

inkluderet i din familie

Så når vi i kor

i rutinens søvndyssende tempo

be’r det

Fadervor

Væk os, rusk i os

til vi husker den vidunderlige virkelighed

Vi er dine børn

Og når vi påny påmindes og glemmer storheden

Din egen søn kom til os

(kød, knogler, hud)

Et virkeligt barn der græd med ægte tårer som gjorde jorden våd

Med virkeligt blod i ægte årer gjorde jorden rød

da han til sidst

gav sig selv

Vidunderligt virkeligt

Fuldbragt

Vi skal møde dig

23artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO 23

Ær din far og din morDet fjerde af de ti bud kan give anledning til store frustrationer, da forældre som alle andre mennesker fejler. Buddet handler dog ikke om at ære sine forældre for deres præstationer, men for deres position.

”Ær din far og din mor” er det vigtigste af de

10 bud, af dem der sigter på vores relation

til andre mennesker. Hvis ikke du forstår

vægten af det fjerde bud, så glipper du den

grundlæggende mening med de andre bud.

Det er præmissen for, hvad jeg skriver her.

Og jeg tror, det hjælper os til bedre at forstå

de ti bud.

Det vigtigste af de 7 sidste budDet er ikke tilfældigt, at de 10 bud begynder

med stor vægt i de tre første bud på Gud og

hans betydning for vores liv. Hvis jeg ikke

forstår, at Gud giver sine bud på baggrund

af hans vrede og had til ondskaben og ligeså

hans kærlighed til os, så giver det svært me-

ning at tage budene til sig, som noget godt,

Gud vil mig. Men hvad så med resten? Er de

bare slynget ud i tilfældig rækkefølge? Det

er rimeligt at tro, at budene ikke står i tilfæl-

dig rækkefølge. Af den grund tror jeg, at det

fjerde bud er det væsentligste. Men der er

endnu to grunde.

1. Det er det eneste af de sidste syv bud,

der ikke er et forbud. Det er en opfordring til

at gøre godt. Vi skal se på, hvad dette gode

er nedenfor.

2. Det er det eneste bud, der er knyttet et

løfte til: for at du må få et langt liv på den

jord, Herren din Gud vil give dig.

Undren over det fjerde budHvis vi så siger, at rækkefølgen ikke er tilfæl-

dig, og buddet har en helt særlig betydning,

så må vi finde ud af, hvad denne betydning

er.

For man kunne med god grund indvende, at

buddene om ikke at måtte slå ihjel, stjæle

eller lyve er langt væsentligere. Hvorfor har

Gud ikke sat buddet om livets ukrænkelig-

hed – om at vi ikke må slå ihjel – FØRST af

de syv sidste? Så mange steder i Bibelen

taler Gud så tydeligt om alvoren ved at ud-

gyde blod og tage liv. Eller noget som også

i vores tid umiddelbart må forarge: Hvorfor

lyder det fjerde bud ikke til forældrene om

at behandle deres børn ordentligt? Er der

ikke mere brug for sådan et bud? Det må da

være mere væsentligt! Eller det er i al fald

logikken for mange mennesker i en tid, der

stadig præges af det, man har kaldt børne-

nes århundrede. Men hvis man vil stille kri-

tiske spørgsmål til de 10 bud, så skal man

blot huske at gøre sig bevidst, hvem der har

givet dem, og med hvilken vægt de er givet

– og så måske stille sig spørgsmålet: Har jeg

større visdom end ham? Er vores tid blevet

klogere end Gud? Eller kunne det være, at

teksten har en visdom, der med tiden er

gået tabt for os?

Rammen om de 6 sidste bud?Gud er ophøjet over alt andet, og han skal

æres for det, fordi han har skabt verden og

tager sig af os, som en far og mor gør det for

deres børn, når de udfylder deres roller på

bedste måde. Derfor: Gud skal æres! Næst

efter vores far i himlen kommer vores far og

mor på jorden! Det er den helt grundlæg-

gende forståelse af fjerde bud.

Vi skal ære vores far og mor – ikke fordi de

er nogle fantastiske væsner, der har gjort

noget helt fantastisk for os som børn, hvil-

ket de måske/måske ikke har. Vi skal ære

dem, fordi de af Gud er sat i en særlig positi-

Af Jacob Winther, sognepræst i Hillerød Kirke, jw@km.dk

24 TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

on over for deres børn: nemlig at sætte ram-

mer og vise omsorg for deres børn. Sådan

som Gud sætter rammer og viser omsorg for

sine børn.

Buddene er ikke primært lagt hen til os som

individer. Selvfølgelig er hvert individ pålagt

ansvar gennem buddene. Men spørgsmålet

er, hvad der er i fokus. Og det primære ved

buddene er den sociale ramme, Gud har sat

os i! Hvis vi vælger, dyrker og holder os til

denne sociale ramme, så er vi de mest vel-

signede.

Du skal ære…Men lad os vende os mod indholdet af det

fjerde bud.

Jeg vil begynde med spørgsmålet: Hvad be-

tyder ære?

Ære handler om at placere noget rigtigt! At

ære mine forældre er at placere dem i mit

sind og med mine handlinger i den position,

hvor Gud har sat dem. At give Gud ret i, at

de af ham er sat til at sætte rammer og vise

omsorg for mig. At anerkende at de har en

særlig ret til at tale ind i mit liv og tage be-

slutninger, som kan have konsekvenser for

mit liv. Det hebraiske ord for ære er også

forbundet med ordet for noget tungt. Ære

handler altså også om at lægge stor vægt på

noget. Forældreskabet er givet stor tyngde

af Gud. At ære det er at lægge stor vægt på

det og ikke blive for hurtigt færdig med sine

forældre og deres betydning som far og mor.

Men det er ikke som individer. Det er deres

roller og position som forældre, der SKAL

æres. Man kan her skelne mellem position

og præstation. Deres position SKAL æres:

De er sat af Gud til at varetage en opgave.

Og har du har haft nogle forældre, der også

har gjort dig godt, kan du også ære dem

for deres præstation. Men uanset hvordan

forældrene har tacklet opgaven, kan barnet

anerkende forældrenes gudgivne rolle over

for dem.

Hvad betyder det i praksis? Det betyder

meget for synet på familien. Det fjerde (og

det sjette) bud knytter familien sammen til

en enhed. Barnets indstilling til forældrene,

altså deres ære, spiller en rolle i at holde

familien sammen. For forældre har det den

betydning, at de skal fastholde deres egen

og børnenes position i familien, for at ar-

bejde på familiens trivsel.

Det fjerde bud er en livslang forpligtelse

over for mine forældre.

Som voksent barn kan det fx betyde, at:

• give sine forældre gaver – også når de

ikke har fødselsdag

• takke dem, for det, de har givet – også

selvom det var lidt.

• ikke at handle eller tale nedladende eller

respektløst om eller til dem

• spørge og lytte til sine forældres råd –

ikke at man altid skal følge dem.

Det handler om indstillingen til at sætte

dem højt. Også hvis man måske vokser op

og bliver både klogere og dygtigere end dem

på mange måder.

Du skal ikke elskeI kirkers vielsesritualer lover ægteparret at

’elske og ære’ sin ægtefælle. Det fjerde bud

siger, at vi skal ære vores forældre – men

ikke, at vi skal elske vores forældre! Vores

forældre skal elske os og vi skal ære dem!

Bibelens ord ’elske’ handler ikke om, hvilke

følelser vi har. Det har især fokus på to ting:

1) At knytte sig til den man elsker. 2) At give

afkald på sig selv for at gøre godt mod den

man elsker. Når jeg skriver, at vi ud fra det

fjerde bud ikke har pligt til at elske vores

forældre, så er børn i forhold til forældre

ikke fritaget fra buddet om at elske sin næ-

ste. Pointen er, at i Bibelen er der også en

asymmetri, der gælder Guds kærlighed til

os: At Gud er kærlighedens kilde – og at når

vi elsker, gør vi det ikke fra os selv, men med

den kærlighed, vi har modtaget fra Gud. Den

samme asymmetri skal afspejles i forholdet

mellem forældre og børn: Forældre skal el-

ske og børn skal elske ud fra den kærlighed,

de får givet – fra Gud gennem forældrene.

Mit anliggende er at understrege, at når

forældre svigter, så har børn ikke ud fra det

fjerde bud en særlig pligt, til at give afkald

på sig selv for at gøre godt mod sine foræl-

dre. Det ligger ikke i dét at ære! Det er foræl-

dres opgave at give afkald på sig selv, for at

gøre godt mod deres børn. Dette sagt for at

lette samvittigheden hos de børn, hvis for-

ældre er en byrde, fordi forældrene ikke selv

magtede deres liv. Det er ikke børns opgave

at bære deres forældre.

Samtidig må det siges: Relationen mellem

forældre og børn er bedst, når børnene også

elsker deres forældre. Desuden er relationen

så stærk, at man netop er knyttet stærkt til

sine forældre – uanset hvordan de formåede

at udfylde rollen. Og selve tilknytningen er

kærlighed. Og alene det forhold gør, at bar-

net oftest af sig selv viser kærlighed til sine

forældre. Pointen er blot: Det fjerde bud

kræver ikke kærlighed.

Når forældre forlader positionenHvis verden havde været perfekt, havde det

ikke været nødvendigt at skelne mellem at

elske og ære eller at skulle beskytte sig mod

sine forældre.

For mange gange inficeres også familien af

verdens ondskab – altså af hændelser eller

situationer, hvor noget ikke er, som Gud øn-

sker det.

Hvordan holder jeg det fjerde bud, når mine

forældre er skilt? Hvad hvis mine forældre

gør eller har gjort ondt ved mig? Hvad hvis

mine forældre hverken magter deres eget liv

eller deres børns?

I alle disse tilfælde, er forældrene brudt ud

af deres position og rolle som familiens ram-

mesættere og omsorgsgivere. Når rammen

er brudt og positionen som mor og far er

At ære mine forældre er at placere dem i mit sind og med mine handlinger i den position, hvor Gud har sat dem

forladt, så er der kommet en forhindring i

vejen for at opfylde det fjerde bud. Familien

er blevet ramt af en ondskab, som den ikke

er skabt til. Forældrene bærer da også skyld

for, at det blevet besværet at opfylde bud-

det.

Buddet er ikke ophævet, når ondskab ram-

mer. Men løsningen bliver en nødløsning.

Nødløsninger bliver aldrig perfekte – men

de kan nærme sig! Måske kan man kun ære

sin far efter skilsmissen – fordi man aldrig

ser sin mor. Måske må jeg opgive at lytte

til begge mine forældres råd, fordi de går i

modsatte retninger.

Et forældreskab er en magtposition. Magt-

positioner skal bruges til at øve godt mod

dem, man er givet magt over. Hvis forældre-

ne svigter deres (magt)position og overlagt

øver ondt, fysisk eller psykisk, mod dem, de

er sat til at øve godt mod – så kan man være

nødt til at søge ly for ondskaben. Børn i alle

aldre kan blive nødt til at beskytte sig mod

det onde, der kommer fra deres forældre.

Det oplagte eksempel er forældres fysiske

vold mod deres børn. Her er der endda lov-

givning, der foreskriver, at børn med tvang

skal fjernes fra sine forældre. Under alle om-

stændigheder er det i orden at beskytte sig

mod ondskab – også hvis det kommer fra

ens forældre.

Et mere uldent eksempel er en far, der al-

drig har vist sin søn anerkendelse. Sønnen

er som voksen nødt til psykisk at beskytte

sig mod sin fars svigt ved at holde op med

at se sin far.

Hvordan skal man ære en far, som, man ikke

synes, har levet op til sin rolle som far? En

mulighed er at fortælle sin far, hvordan man

har oplevet ham som far. Fortælle om skuf-

felserne og savnet. På samme måde, som

man kan gå til Gud med sine skuffelser og

savn. At vise ære kan gøres ved i ord, over

for sin far at fastholde og anerkende ham,

som den, der skulle have gjort det, som en

far bør gøre. Det er en meget smal anerken-

delse og ære – men den er større end, hvis

man helt afskriver ham og ikke fra sin side

fastholder ham i positionen.

Gør godt i en ond verdenAfslutningsvis skal der siges: Alle Guds bud

er til for at inspirere enhver til at gøre godt

i en ond verden.

Det fjerde bud kalder børn til fortsat gen-

nem hele deres liv at gøre godt mod deres

forældre ved at ære. Og at værne om fami-

lien som den centrale sociale enhed, Gud

har sat i verden for at gøre menneskelivet

velsignet.

Kristus kom til verden for at overvinde det

onde med det gode. Uanset hvor meget

ondt vores forældre har gjort – så kalder det

fjerde bud os til ikke at forøge ondskaben,

men til stadighed til at gøre godt.

25artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

Det fjerde bud kræver ikke kærlighed.

Jul på NørrebroJulen i Danmark er i grunden en sjov stør-

relse. For mange handler den om, hvordan

vi med vores familie kan have den bedste tid

sammen med vores personlige traditioner og

det som, vi synes er vigtigt.

Det er nærmest tabubelagt, hvis vi ikke

kan hygge os med vores familie, for det er

jo hele formålet med jul. Her søger vi ind til

de nærmeste og lukker af for alle andre for

en tid.

I månederne op til juleaften bygges jule-

stemningen op over alt – butikkerne begyn-

der allerede i efterårsferien at reklamere for

det. De første julegaver bliver pakket ind al-

lerede længe før selve dagen. Hele vores kul-

tur bygger op mod en kulmination af hygge

og nærvær den 24. december. Det gør tom-

rummet desto større for alle dem, som ikke

kan genkende det.

Selve kernen er julen er helt modsat af,

hvad vi gør den til i dag. I julen fejrer vi, at

Jesus lagde alt fra sig i himlen og kom til jor-

den, fordi han elsker alle mennesker. Han

valgte at gå fra at være Gud til at blive en

hjælpeløs baby som en ren kærlighedsgave.

Julens kerne er at give af kærlighed, hvor der

er behov.

Julen 2014Jeg har selv oplevet, hvor meget det betyder,

når nogen vil tage julen lidt mere bogstave-

ligt og række ud. Jeg mistede min mor, da jeg

var 18, og vi skulle derfor finde ud af julen

helt forfra.

Den sværeste dag var hverken hendes

fødselsdag, min egen fødselsdag eller hen-

des dødsdag. Den absolut sværeste tid for

mig var julen. I den tid hvor der er allermest

fokus på familien, og hvor godt vi har det

– i den tid sad jeg med følelsen af, at vores

familie var helt amputeret. Derfor blev det

også desto større for mig, da min bedste

vens forældre valgte at inkludere mig i deres

jul.

Derfor rørte det mig også på en særlig

måde, den dag, min mand Simon, kom hjem

og sagde, at han havde mødt nogen på ga-

den, som havde behov for et sted at holde

jul.

Julen 2014 endte derfor med at handle

om nogle andre end os selv. Vi åbnede vores

hjem og var den aften familie for to menne-

sker, der på det tidspunkt ikke havde noget

hjem og familie. Det var en stille og rolig og

virkelig god oplevelse for os alle. Vi hyggede,

spiste god mad og talte om alt mellem him-

mel og jord. Aftenen blev kun bedre af, at

Simon ikke kunne få sovsens til at virke. Her

kunne en af gæsterne træde til og hjælpe

med madlavningen. I stuen tegnede den an-

den gæst med vores 1,5-årige søn. Pludselig

var de ikke længere gæster, men bare en del

af familien.

Efter aftensmaden gik vi to etager ned til

vores underboer, som serverede Risalaman-

de. Så vi endte med at dele aftenen med flere

og det i sig selv var en stor glæde!

Første juledag tog vi så til familien og

havde en super tid både hos min og Simons

familie i de kommende dage. På nogen om-

råder var det nærmest en lettelse, fordi vi

undgik al det forventningspres, der kan ligge

på, hvor hyggelig juleaften kan være. Da-

gene efter er der mere ro på og plads til at

hygge og tale om livet.

Hvad med familien?Processen hen imod var dog lidt svær. Vi

havde egentlig aftalt at holde jul med min

familie. Så da vi mødte de to mænd, der

havde behov for et sted at holde jul, havde

vi ikke bare en juleaften at indbyde til. Da

vi havde ikke mulighed for at invitere de to

mænd med ned til min familie, blev det en

svær beslutning for os. Hvad var vigtigst?

Det vi oplevede, at Gud lagde os på hjertet

lige nu og her, eller at holde fred med min

familie og ikke tage det, der måske kunne

blive en grim konflikt.

26 TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

De brudte hjerters festJul og familie er uløseligt forbundet. Sådan har de fleste danskere det i hvert fald, men der er også andre muligheder.

Af Helene (og Simon) Wrede Brolund, brolund@gmail.com

… min mand Simon, kom hjem og sagde, at han havde mødt nogen på gaden,

som havde behov for et sted at holde jul

27

Jeg valgte at ringe til min søster og tale med

hende om udfordringen. Jeg beskrev, hvorfor

jeg synes, det var rigtig svært, og at vi vir-

kelig gerne ville dem midt i denne nye måde

at tænke jul på. Samtidig var det er vigtigt

for Simon og mig at holde jul for andre end

os selv. Vi havde fuld respekt for, at de holdt

jul, som de oplevede, at Gud lagde dem på

hjertet. For os var det blot en tid til at udfor-

dre rutinerne og springe ud i noget nyt. Det

blev en mærkelig og smertefuld – men også

livgivende proces. Min søster og jeg tog nye

skridt ind i at tale om, hvad Gud lægger os

på hjertet – uden at den ene af os har det

rigtige på hjertet. Nogle gange er vi bare for-

skellige steder.

Vi havde meget fokus på, at det skulle

være en kærlig proces. Jeg var klar omkring,

hvad jeg ville, men talte også utrolig meget

om svagheden, mine bekymringer og min

kærlighed til min søster og hele familien.

Det var ikke en afvisning af dem. Men vi har

364 andre dage til at hygge på, og lige denne

dag kan være så essentiel, hvis man synes,

livet er tungt.

Så selvom starten var svær har det åbnet

for nye sider af vores relation, og hvordan

vi som familie kan støtte hinanden i at følge

Gud – også når vi ikke lige er samme sted.

For os var det kun første gang, at vi aktivt

tog et skridt ind i at holde jul med andre end

vores familie. Ikke at det skal ske hvert år.

Men vi vil åbent mærke, hvad Gud kalder på

hvert år og handle på det.

Hvad kan jeg gøre?Prøv at stille dig selv spørgsmålet: hvad

vil jeg gerne, at julen skal være? Måske er

det ikke det, du er vokset op med? Prøv at

overveje, hvordan du egentlig har lyst til at

holde jul, måske bede over det, hvis du tror

på Gud.

Det næste, du kan gøre, er at åbne dine

øjne og dit hjerte for mennesker omkring

dig. Der er sikkert flere i din hverdag, der

ikke synes julen er fantastisk. Hvis du ikke

lige har mod eller mulighed for at invitere

med hjem, kan det også være en mulighed

at hygge op til julen. Inviter til at bage jule-

kager eller lave juleklip. Hvis du tilhører en

kirke, kan det være, at den arrangerer noget.

Vores oplevelse er dog, at der er en særlig

kraft i at åbne vores hjem – så det bliver

nærværende og ikke institutionsagtigt.

Men der er også mange muligheder for

at være med, hvis du har mere lyst til det.

Mange steder holder jul for både hjemløse

og ensomme. Nogle steder gælder det min-

dre bemidlede familier.

Hvordan oplever du, at Gud taler til dig

om at holde jul?

Det kan også være, at du er en af de en-

somme. Dig kan vi kun opfordre til at være

ærlig om dit behov. Tal med nogen om det.

Inviter dig selv, eller spørg, om der er nogen,

der vil hjælpe. Det er en af de største gaver i

livet, nogle gange at kalde noget større frem

i andre.

Vi har kun oplevet aktivt at holde jul for

nogle andre end os selv ét år. Men vi kan

også ærligt sige, at det er vores bedste jul

sammen indtil nu. Vi oplever det absolut

ikke kun som en gave til andre at åbne vo-

res hjem og hjerter i julen. Det er i lige så

høj grad en gave til os selv, hvor vi får lov

at opleve lidt mere af, hvor stor Guds kær-

lighed er.

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO 27

Prøv at overveje, hvordan du egentlig har lyst til at holde jul, måske bede over det, hvis du tror på Gud.

Gud er fællesskabGud, som selv er et treenigt fællesskab, har

skabt os til fællesskab med sig – og vi bøvler

så eftertrykkeligt med det. Men hvordan skal

han lære os om dette fællesskab, om sin al-

magt og om, at det ikke er os, det afhænger

af, men Gud selv – hvis ikke igennem fami-

lier? Det er måske endda ligefrem en af poin-

terne, når han gør det: Vi kæmper og strider

og jokker alligevel i spinaten. Og over det

hele er den gode Gud, som inviterer os til at

blive en del af sit folks historie. Historien om

Jakob og Esaus familie er ingen undtagelse.

Der var engangRebekka og Isak kæmpede længe med barn-

løshed, og man kan derfor kun forestille

sig, hvordan de reagerede, da det endelig

lykkedes for dem at komme i lykkelige om-

stændigheder. Ligeså kan man måske endda

relatere til den utryghed, der opstod, da

Rebekka kunne mærke, at det, der foregik

i hendes livmoder, i højere grad føltes som

en slåskamp end en vanlig barslen. Men Re-

bekka bad til Gud og fandt ro i, at der nok

var to fostre i maven, og som Gud jo havde

sagt det, så ville de blive til to folkeslag, og

ét af dem skulle trælle for det andet. Igen:

Dét med at “blive til et folkeslag” var noget,

der løb i familien, og det hang smukt sam-

men med det løfte, Isak var blevet født ud

af: Nemlig at han, som svigerfar Abrahams

efterkommer, skulle blive til et helt folkeslag.

(Dét løfte var i øvrigt også givet til Isaks halv-

broder Ishmael; Gud var ikke karrig på den

måde.)

Tvillingerne kom til verdenDa de to børn kom ud var de næsten bog-

staveligt som nat og dag. Den førstefødte

knægt var rød og nærmest lodden; nummer

to havde grebet fat om hans hæl på vejen ud

og så anderledes blød ud. De to drenge blev

kaldt Esau og Jakob.

Fra fødslen blev de to drenges forskelle

noteret og endte nedskrevet i selve bibelen,

de blev holdt op imod hinanden, sammen-

lignet, vurderet, målt. Og ikke nok med det;

deres forældre havde hver sin yndlingssøn.

Mor Rebekka elskede Jakob, som var en

indendørs-type, mens far Isak elskede Esau,

28 TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

Patriarkalsk kaosNår Bibelen skal portrættere vi menneskebørns familieliv, lægges der ikke fingre imellem. Ret beset er der meget få mennesker i Bibelen, der kan finde ud af det der med relationer. Pointen er, at det kan Gud.

Af Thomas Frovin Moesgaard-Christensen, underviser på Grejsdalens Efterskole, thomas.frovin@gmail.com

29

som gik på jagt og bragte ham frisk kød.

En af de værste tendenser, vi mennesker

har, er at konstant sammenligne os med

hinanden. For tvillinger kan det blive rigtigt

vanskeligt, for, som forskere siger, er de i

forvejen mere påvirkelige for stereotype for-

domme om, hvordan man bør opføre sig, alt

efter sit nummer i søskenderækken. Det me-

nes altså, at en del af tvillingers indbyrdes

roller er tildelt på baggrund af fødselsræk-

kefølge, og at dette, som en slags selvopfyl-

dende profeti, efterhånden bliver en del af

tvillingernes individuelle personlighed, fordi

det er de forventninger, som de bliver mødt

med. Jakob og Esau blev lidt mors dengse

mod fars dreng; kunne det være endt ander-

ledes?

Da en vegetarret ændrede verdens-historienÉn begivenhed mellem de to brødre ændre-

de for altid historien. Esau kom sulten hjem,

og køkkenskriver Jakob havde været i gang.

“Giv mig hurtigt noget af det røde at spise,

det røde du har dér, for jeg er udmattet,”

sagde han. Og Jakob, den snu rad, svarede:

“Ikke før du sælger mig din førstefødsels-

ret.” Da sagde Esau: “Jeg er lige ved at dø!

Hvad skal jeg med min førstefødselsret?”

“Sværg på det,” sagde Jakob, og det gjorde

Esau. Han solgte sin førstefødselsret til Jakob

over et brød og en portion linser. Havde det

så bare været højreb! Men nej.

Det kan være tilsyneladende små ting,

der slår splid i familier. Det kan være store,

som det var her. Rebekka hjalp Jakob til at

snyde sig til sin blinde fars velsignelse som

den førstefødte, han ikke var, og han måt-

te flygte fra en rasende Esau, som først alt

for sent opdagede, hvad der var hændt. Da

havde Esau allerede giftet sig med et par svi-

gerdøtre, som forældrene ikke brød sig om.

Han, der var den længe ventede førstefødte,

gik nu rent ind i rollen som familiens sorte

får. Mon ikke far var skuffet?

Esau og Jakobs veje skiltes. Familien

blev slået itu. Dog fandt de hinanden igen

til sidst. Der er en rørende scene, hvor de

falder hverandre om halsen. Tilgivelsen fin-

des, også over det fæle svigt. Det slutter ikke

med brodermord som hos Kain og Abel. Det

grumme bliver lagt bag dem; selv var de nok

dårligt klar over, hvilken verdenshistorisk

begivenhed, den portion linser symbolisere-

de. Måske havde Jakob behov for et korpor-

ligt møde med den levende Gud for også at

rumme sit eget svigt over for Esau, og for at

forstå, at det var Guds nåde alene, der ville

sætte ham det sted, hvor han endte med at

blive en vaskeægte patriark. Der er meget,

vi ikke ved. Men hvis vi kan læse vore egne

sønderskudte livserfaringer ind i teksten, er

det ikke kun skidt – så længe vi holder fast i,

at Gud handlede med tvillingerne og havde

både plan og vilje, præcis som han har med

os.

En dårlig historie der blev godFor det interessante er, at Første Mosebog,

hvor vi møder tvillingerne, ikke lægger fing-

rene imellem, når det kommer til at portræt-

tere de to. Måske var det vanskeligt for dem

at undgå at falde i en kliché, men Jakob var

bestemt ikke en uplettet uskyldighed, og

Esau var ikke ubetinget en skiderik. Præcis

som det er med virkeligheden, er menne-

sker mere og andet end det, de bliver castet

til. Det er måske i virkeligheden det, der er

det store evangelium til os, der kan kæmpe

med de medmenneskelige trivialiteter i og

uden for hjemmets fire vægge. Livet er ikke

nødvendigvis en lang lige bane, hvor alt sker

som planlagt efter en snor. Af og til kommer

personligheden i vejen. Eller: Altid kommer

vores egen egoisme på tværs. Vi sårer hinan-

den og os selv. Vi lever i revnede fællesska-

ber. Nogle mennesker oplever familie som

en byrde, andre som et nødvendigt onde, og

heldigvis stadigvæk mange som en velsig-

nelse. Og så er der de, der ikke har familie,

eller som må se deres familie gå i opløsning

og forsvinde. Men Gud er altid god, også når

vores synd kommer i vejen mellem os og

vore kære.

Mange år senere sad en jødisk tømrer ved

en brønd på en af Jakobs gamle jorder, og

fortalte en samaritansk kvinde om, hvordan

hun kunne få livets vand. Han fortalte hen-

de, at uanset hvilke rodede familieforhold,

hun havde bag sig, så var der hos himlens

og jordens frelser noget andet, der skulle de-

finere, hvem hun var, og hele hende. Der var

tilgivelse for synder og liv i overflod. Og hun

troede ham. Læs selv historien i Lukasevan-

geliet kapitel 10.

Jakobs navn blev til Israel, og han blev

bogstaveligt talt til et helt folk. Fidusen var

dog egentlig, at hans liv fik lov til at vidne om

Guds trofasthed mod ham, mennesket. Hans

historie blev – som enhver af vore historier

kan blive – en fortælling om Guds tilgivelse

og trofasthed over for os, der sidder fast i ro-

dede relationer. Altid står Gud klar og invite-

rer os ind i sit fællesskab, der hvor relationen

afhænger af ham og ikke af os. Dét er den

rigtig gode historie.

Da de to børn kom ud var de næsten bogstaveligt som nat og dag…

De to drenge blev kaldt Esau og Jakob.

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO 29

Måske havde Jakob behov for et korporligt møde med den levende Gud for også at rumme sit eget

svigt over for Esau, og for at forstå, at det var Guds nåde alene, der ville sætte ham det sted, hvor han

endte med at blive en vaskeægte patriark.

Er jeg berettiget til at skrive en artikel om

at være single? Det har jeg været i tvivl om,

men efter lang tid med bøn og refleksion,

har jeg besluttet, at det er jeg. Mit navn er

Mikkel, jeg er 23 år, forlovet med Margretha

og optaget af, hvordan jeg som kristen er en

del af Guds familie.

Jeg kender dig ikkeAf gode grunde, kære læser, kender jeg ikke

til din specifikke situation. Jeg ved ikke, hvad

din civilstatus er, eller hvordan du har det

med det. Hvis du er single, vil jeg ikke tale

til dig med udgangspunktet, 'hvor er det

dog synd for dig', og antage, at du er ensom

eller ufuldkommen. Du kan være single og

afklaret med, at dét at finde en kæreste er

en længsel, du har. Stille og roligt. Sundt. Du

kan være såret og grundet dårlige oplevelser

med romancer have et mindsket håb om at

ende i et forhold. Forståeligt og en ganske

ærlig sag. Du kan se dét, at du er single,

som et så grundlæggende problem, at du

ikke føler, du kan blive et helstøbt menne-

ske uden en kæreste. Det passer ikke – det

kan du godt! Du kan også være afklaret og

have accepteret, at du er single lige nu og

måske skal blive ved med at være det. Ja, du

kan måske endda føle dig kaldet af Gud til at

være single, og hvis du har det sådan, vil jeg

opmuntre dig til at dele dit vidnesbyrd!

Gud er den sammeLige meget hvilken livssituation du er i, og

lige meget hvordan du har det med det,

er Gud den samme. Det er en uhyre vigtig

pointe. Guds godhed hverken kan eller skal

gradbøjes. Han er god i sit inderste væsen,

og hans godhed bliver ikke fordelt efter hvor

heldige eller uheldige, vi føler os. Hverken

du eller jeg har gjort os fortjente til vores ci-

vilstatus over for Gud. Måske synes du, jeg

gentager mig selv lidt rigeligt, men det er

simpelthen det vigtigste, jeg har at sige: At

A er single, B er gift og C har en kæreste er

ikke et udtryk for, at Gud er mere eller min-

dre god mod én af dem.

Myter og civilstatusserGennem tiden har utallige, velmenende

kristne sagt komplet åndssvage ting om an-

dres civilstatus. Den ugifte kvinde Paige Ben-

ton Brown har skrevet et fint essay, der hed-

der Singled out by God for Good (en tosiders

sag, der kan findes ved en Google-søgning). I

essayet laver hun en liste over de mest klas-

siske og åndssvage forsøg på at trøste el-

ler formane en single, og jeg vil fremhæve

én af disse. "Så snart du er fuldt ud tilfreds

med Gud og kun Gud, vil han sende den per-

fekte mand eller kvinde ind i dit liv". Denne

grundtanke forekommer i mange varianter,

og som jeg på ingen måde lægger skjul på,

synes jeg, det er en forfærdelig ting at sige.

Vi mennesker kan have alt for travlt med at

gøre os tanker om, hvad Gud vil gøre i vores

eller andres liv. Bøn er den bedste trøst, jeg

kender til, og frem for grundtanken 'Gud gi-

ver dig med tiden det, du drømmer om' an-

befaler jeg, 'Gud har planer om lykke for dig'.

Rigtige menneskerI et forsøg på at nuancere emnet, jeg skriver

om, vil jeg fremhæve tre rigtige mennesker,

som ved mere om emnet, end jeg gør. Bibe-

len er meget eksplicit, når det kommer til at

hylde ægteskabet og fastholder, at det har

en særstatus, men det samlede tankesæt

30 TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

Single, men ikke aleneFamilie er forbundet med ægteskab og ofte bliver ægteskabet beskrevet som det eneste rigtige. Bibelens syn på ægteskabet og på at være single er en kompleks størrelse, og i Guds familie skal der være plads til alle – uanset civilstatus.

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

At A er single, B er gift og C har en kæreste er ikke et udtryk for, at Gud er mere

eller mindre god mod én af dem.

31

omkring ægteskabet er yderst komplekst.

Den vigtigste person først!

Eksemplet JesusJesus var ikke gift, men det er i sig selv ikke

et argument imod ægteskabet. Jesu kald

flugtede ikke med at have en kone, men har

var altså også kaldet til at forsone menne-

skeheden med Gud. Den del af hans virke

skal intet menneske påtage sig. Jeg vil gerne

fremhæve to centrale ting, Jesus siger om

ægteskabet i Matthæusevangeliet kapitel

19, vers 3-12. A) Jesus bekræfter den ordning,

Gud har haft for mennesket siden verdens

skabelse: "Derfor skal en mand forlade sin

far og sin mor og binde sig til sin hustru,

og de to skal blive ét kød." B) Jesus nuancer

den selv samme ordning: "Der er dem, der er

uegnede til ægteskab fra moders liv, og der

er dem, der er uegnede, fordi mennesker har

gjort dem uegnede til det, og der er dem, der

har gjort sig selv uegnede for Himmerigets

skyld. Lad dem, der kan, rumme det!" Ikke

mindre værd – bare ikke egnede.

Eksemplet PaulusNår man taler om dem, der har gjort sig selv

uegnede til ægteskabet for Himmerigets

skyld, er det oplagt at tænke på apostlen

Paulus. Den ugifte mand, der levede i et helt

fantastisk kald, hvor han rejste rundt for at

missionere og plante menigheder. I Efeser-

brevet kapitel 5, vers 21-33 udtaler Paulus sig

positivt om ægteskabet. Han bekræfter også

Guds skaberorden og tilføjer endda, at æg-

teskabet er et perfekt billede på Jesu forhold

til kirken. I lyset af dette kan det virke for-

virrende, hvad selv samme mand har at sige

til menigheden i Korinth. I Første Korinther-

brev kapitel 7 fraråder han nemlig de ugifte

og enkerne at gifte sig. Hvordan det kan

hænge sammen, har mange givet deres bud

på. Paulus argumenterer blandt andet for

denne holdning med udgangspunkt i "den

nød, som vi nu er i" (vers 26), og hvad det er

for en nød, giver han ikke en forklaring på.

Men Paulus har et budskab om, at kvinder

ikke skal gifte sig for den økonomiske sik-

ring, der på en særlig måde var forbundet

med ægteskabet dengang. Det er den kristne

menigheds opgave at være familie med dem

med alt, hvad dertil hører. Det gælder også i

dag, og jeg vil opmuntre alle kristne fælles-

skaber til at udleve det og være en familie

hvor single og alene er ord, der ikke passer

sammen.

Eksemplet Brother StephenFor lidt over et år siden besøgte jeg Taizé,

et moderne kloster, der ligger i Sydfrankrig.

De omkring 150 brødre, der tjener dér, har

aflagt et løfte om at leve i cølibat. Én af dem,

Brother Stephen, havde jeg nogle spænden-

de snakke med. Hans ønske om at leve i bøn

for verden og støtte og opmuntre de mange

tusinde kristne og søgende mennesker, som

besøger Taizé hvert år, passer bedst med et

liv som ugift. Bemærk i øvrigt, at han ikke

kalder sig munk, men bror, og at den sprog-

brug er nøje overvejet. Det, han og resten

af klostret gør for denne verden, er en stor

velsignelse.

Eksemplet MikkelJeg er stadigvæk på vej i det at sammen-

koble min tro og civilstatus. Da vi havde væ-

ret kærester i et par uger, aftalte Margretha

og jeg, at vi skulle læse i Bibelen og bede

sammen hver dag, vi var sammen. Det har

hjulpet mig til at vokse som mand og som

kristen, og det er jeg hende og Gud evigt tak-

nemmelig for. Processen op til, at vi blev kæ-

rester, var imidlertid også en periode, hvor

Gud på en særlig måde arbejdede med mig.

Jeg var dybt forelsket i hende og bad hver

eneste dag Gud om at være med mig i det.

Jeg oplevede, at han formede mig og lærte

mig at overgive alle aspekter af mit liv i hans

hænder.

Eksemplet digSom jeg sagde i begyndelsen, kender jeg

ikke dig eller din situation. Men jeg ved, at

Gud til alle tider har brugt kristne menne-

sker i sin frelsesplan. Nogle var gifte, andre

var singler. Jeg ved, at Gud uagtet din civil-

status ønsker fællesskab med dig, elsker dig

og har planer om lykke for dit liv.

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO 31

Jeg vil opmuntre alle kristne fællesskabertil […] at være en familie hvor single og alene er ord, der ikke passer sammen.

32

Som om Gud ikke findes. Hvad sker der, når livet sekulariseres?Magnus Malm240 sider299,95 kronerBoedal 2015

BØGER

32

Af Mathias Anker Kure, dansk- og religionsstuderende, mathiaswibokure@gmail.com

Magnus Malm har skrevet en bog om seku-

larisering. En relevant og nærværende bog,

der, når den er bedst, skildrer og gennemly-

ser samtiden og nogen af kirkens tidsspeci-

fikke udfordringer. Og det er jo fint.

Hvad bedre er, at det hverken gøres opgi-

vende eller verdensfjernt-sukkende, som

sekulariserings-emnet ellers kunne ligge op

til (og som Malm-kritikere vil hævde, at han

har for vane). Det at leve – og her indsky-

des bogens fængende titel – som om Gud

ikke findes, er ifølge Malm ikke en trend,

der kommer fra verden; en trend, som en

presset kirke påduttes udefra. Nej, når om-

råder af livet løsrives fra Gud, sekulariseres,

er det snarere kirken, og ikke verden, der

er på vildspor. Kirken bærer i hvert fald et

tungt ansvar. Malm selv:

”Først når den kristne kirke holder op med

at betragte sig selv som et offer for seku-

lariseringen og begynder at reflektere over

sit eget ansvar, kan vi se en forandring”

(side 8).

Den omvendte verdenMalm vender altså sekulariserings-begrebet

på hovedet. Eller mere præcist: han roterer

sekulariseringens retning. Normalt tænker

kirkens folk om sekulariseringen som et

ydre pres, en bevægelse ude fra og ind.

Følgelig opfattes det kristne fællesskab

selvklart som en stolt og rank fæstning her

imod – en sidste bastion mod samfundets

gradvise afkristning.

Malm spiller intelligent og frækt på denne

forforståelse. Han ser nemlig den omvendte

verden. I bogens indledning spidsformu-

leres begrebsvendingen i en rigtig provo-

tese: ”Det er ikke verden, der sekulariserer

kirken, det er kirken, der sekulariserer

verden” (side 8).

Tak for kaffe. Selvfølgelig er det isoleret

set noget værre sludder. Alligevel udfolder

Malm her en relevant selvkritik på kirkens

vegne: det kan altså også være kristenhe-

den selv, der bevirker, at områder af livet

”løsrives fra Gud.” Som når følelser ikke får

plads i et intellektualiseret kirkemiljø, eller

hvis det kun er det åndelige og aldrig det

menneskelige, der får fokus. Eller omvendt.

Malm slår et godt og vigtigt slag for det

helstøbte kirkeliv.

Svælgende polemisk Med undtagelse af klassikeren Vejviser

(1994) er Magnus Malms bøger udkom-

met på forlaget Boedal og ikke hos Lohse.

Det er de, vil jeg tro, simpelthen ikke ”nok

lutherske” til. Malms ulutherske position

når imidlertid et hidtidigt højdepunkt i Som

om Gud ikke findes.

Sagt kort relaterer Malm samtlige af den

skandinaviske kirkes udfordringer til

luthersk teologi og tænkning. Kritikken

er flerstrenget og bred – mere end den er

udtømmende dyb – og opstilles som en op-

hobning af punkter. Tolv i alt (side 171-178).

Kritikken omfatter alt lige fra kritik af et

”luthersk gudsbillede” til den evangeliske

betoning af ”retfærdiggørelse ved tro”.

Traditionskritik er vigtig, og Malms speci-

fikke udfordringer til lutherske kristne er

bestemt relevante. Han skal ikke dømmes

ude, fordi han ikke er luthersk. Ikke desto

mindre vil jeg her i min anmeldelse af

bogen tage afstand fra Malms svælgende

polemik. Flere af de tendenser, der beskri-

ves, er virkninger i historien, og når Malm

fx køligt slår fast, at der ingen intern kritik

af Luther findes, er det simpelthen ikke

rigtigt.

Uafklaret ”vi”Endelig skal det med, at Malm ofte synes

at adressere en kirke (bogens ”vi” udredes

aldrig direkte), der er præget af samtidens

tænkning. En, i mere klassisk forstand,

sekulariseret kirke. Og selvom det jo ikke er

dén, Malm først og fremmest vil beskrive,

så er det altså her, at bogen står stærkest.

Her i spidende sentensform: ”Først når

kirken forstår, at den ikke er til for verden,

men for Gud, bliver den et tydeligt tegn for

verden” (side 197).

Malm har et skarpt blik for sin samtid. Han

skriver med beundringsværdigt blik for

det hverdagslige og menneskelige – og

vigtigheden af også at lade Gud komme til

dér. Sprog og opbygning afspejler dette, og

selvom Luther-polemikken for mig at se er

overdreven, tøver jeg ikke med at anbefale

bogen.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 33bøger · 2015 · # 6 · TIL TRO 33

Bibelens syn på sig selv

Peter Olsen49 kroner (mulighed for mængderabat)Dansk Bibel-Institut, LM Sønderjylland & Fyn og LM Vestjylland 2015

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

I mange af de kristne sammenhænge,

jeg til daglig bevæger mig i, hører jeg tit

vendinger som “Guds Ord” (med stort O),

“Skriften” (med stort S) og “Guds ufejlbar-

lige Åbenbaring” (med stort Å) brugt om

Bibelen. Tilsvarende hører jeg i akademiske

sammenhænge det stik modsatte; at Bibe-

len hverken er det ene, andet eller tredje

– og at det i øvrigt ikke er noget, den selv

påstår at være.

SaglighedDet, jeg har oplevet, når jeg selv eller andre

kristne har villet forsvare det standpunkt,

at Bibelen vitterligt fortjener at blive omtalt

med store bogstaver, er, at jeg har haft en

så selvfølgelig tilgang til det, at det har

været svært at argumentere sagligt for.

Nogle gange er det kommet ud som en

trossag på lige fod med, at jeg vitterligt

tror på, at Gud er himmelens og jordens

skaber. Andre gange har jeg måtte støtte

mig til den klassiske, lutherske troslære.

Sagen er, at Bibelens syn på sig selv er ret

tydeligt, hvis man netop læser den på dens

egne præmisser. Hvorfor utallige kristne før

mig, har tilskrevet Bibelen den så suveræne

autoritet, støtter sig til mere end tradition

og en luftig trossag. Det drejer sig ganske

enkelt om, hvad der egentligt står i Bibelen,

og det har Peter Olsen skrevet en glimren-

de, lille bog om.

GrundighedI bogen Bibelens syn på sig selv får man

lige præcis det, man kan forvente at få.

Man får en indføring i, hvad Bibelens syn

på sig selv er – og en grundig én af slagsen.

I den teologiske verden, opererer man med

et begreb, der hedder systematik. Begrebet

dækker over en måde at arbejde på, hvor

man tager udgangspunkt i hele Bibelen

og de kirkelige bekendelser. Til forskel fra

eksegese (tekstanalyse), hvor man arbejder

grundigt med en udvalgt tekst, arbejder

man i systematikken med de store linjer og

finder sammenhænge på kryds og tværs i

Bibelen. Peter Olsen er lektor i systematisk

teologi, og det skinner tydeligt igennem

i denne bog. Den er exceptionelt grundig

og kommer gennem de centrale aspekter

af, hvad det såkaldte ortodokse bibelsyn

indebærer.

GranskningGranskning er ikke et ord, jeg benytter

mig af særlig tit. Ikke desto mindre er det

et ord, jeg holder af. Det minder mig om

vendingen, Lukas bruger i Apostlenes ger-

ninger kapitel 17, vers 11 til at beskrive me-

nigheden i Berøa. “De modtog ordet med

megen velvilje og granskede dagligt Skrif-

terne for at se, om det forholdt sig sådan.”

For mig at se er det tydeligt, at Peter Olsen

har taget denne forbilledlige grundighed til

sig, og i hans bog har han også opmuntret

mig til at granske Bibelen endnu mere. Alle

hans påstande og tankerækker er bakket op

af adskillige bibelhenvisninger og indbyder

til personligt bibelstudie. Bagest i bogen er

der fem studieoplæg, som er velegnede til

fordybelse og diskussion i både større og

mindre fællesskaber.

49 danske kronerSlutligt har jeg lyst til at gøre opmærksom

på, at 49 kroner er noget, jeg mener, de

fleste studerende har råd til at bruge. Det

er, hvad bogen koster, og endnu et godt

argument for at investere i den. Jeg er over-

bevist om at både studerende på gymnasia-

le og videregående uddannelser kan få et

udbytte af bogen, og den får hermed varme

anbefalinger fra mig. Jeg kan afsløre, at det

er en stor fornøjelse at tale en bog op, som

taler Bogen (med stort B) op: “Bibelen er

nemlig ikke en pensumbog, som man bare

kan lære udenad, men et virkeligt møde

med Gud, hvor man lærer både Ham og sig

selv at kende” (side 124).

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel3434

REFLEKSIONER

Perfekt, perfektionisme, perfektion. Noget

eller nogen uden fejl og mangler, fuldstæn-

dig tilfredsstillende, dette er ordbogens

definition på ordet perfekt. Den definition

indeholder en hård kendsgerning, det

tilfredsstillende er alene det, som er uden

fejl og mangler. Ordet perfekt sender mig

ud i en ubarmhjertig jagen, en jagen efter

vind, for jeg ved jo godt inderst inde, at jeg

aldrig fanger perfektionen. Hvad er det, jeg

jager efter, hvad er perfekt?

Perfekt er for mig struktur. Perfekt er

bedre, større. Perfekt er anderledes. Men

perfekt er ikke en hvilken som helst ande-

ledes, perfekt er anderledeshed på nøjagtig

den samme måde som alle de andre.

Perfekt er på én gang, sådan som ordbogen

udtrykker det, uden fejl og mangler. Men

perfekt er også det, som formår på trods.

Perfekt er stilheden, som forbliver stil-

hed upåvirket af lyd, upåvirket af tanker.

Perfekt er det rene skandinaviske udtryk.

Perfekt er familien fuld af kærlighed og

latter. Den familie, som oplever livets skyg-

geside, men som rejser sig stærkere og

mere sammentømrede. Skyggen er stadig

skygge, men perfektionen vokser ud af

styrken i sejren imod alle ods. Perfekt er

den relation, som aldrig svigter. Perfekt er

sneen, der ligger uberørt hen. I det øjeblik

jeg rør ved den, vendes perfektion til uper-

fektion. Det perfekte er det fuldkomne, det

fuldendte. Det perfekte er 13-tallet, hvor

min præstation strækker sig udover det

forventelige. Vi har lavet 13 om til 12, så det

nu er nemmere at opnå det perfekte. Men

hvis det er nemmere, er det så perfekt?

Er det muligt at opnå perfektion, hvis

præstationen udover det sædvanelige ikke

belønnes?

Perfekt er kagen med det smukke snit,

den kage der er lavet fra bunden uden

hjælp fra Amo. Snyd er ikke perfektion.

Perfekt er den tynde, veltrænede, solbrune

krop. Perfekt er sommerdagen, hvor en let

brise blæser, så sveden ikke springer frem

på panden, og gør den perfekte uperfekt.

Perfektion er bogreolen i bevidst uorden,

så mit liv ikke signalerer stræben efter det

perfekte. Det perfekte er først perfekt, når

det ser uperfekt ud. I virkeligheden hader

jeg det perfekte, min frygt for det uper-

fekte er dog større.

Perfektion er uopnåeligt. Selv det

tilnærmelsesvis perfekte vil altid komme

under påvirkning af det uperfekte. Der

findes ikke en relation, som ikke svigter.

Før eller siden er jeg nødt til at træde i

sneen. Perfektion er hård, ubarmhjertig og

uopnåelig. Perfektion er fuldkommen, men

i denne verden findes der vel næppe noget

fuldkomment.

Hvorfor vil jeg så gerne opnå perfektion,

hvorfor stræber jeg efter den, når jeg ved

den aldrig fanges? Er det alene det faktum,

at perfektion er umulig, som gør, at jeg

bliver ved med at forsøge. Hvis jeg en dag

opnåede det, så ville det i sandhed være

perfekt, det ville i sandhed være præsta-

tionen udover det sædvanlige. Så ville jeg

have formået på trods.

“Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, ende-

løs tomhed, alt er tomhed.”

Gid, at jeg i stedet ville jage det uper-

fekte, det lader sig dog fange.

Hvad er perfektion? I virkeligheden

er min opfattelse af perfektion vel blot et

udtryk for mine idealer. Min opfattelse er

i sig selv tom og uperfekt, for hvem kan

beskrive det perfekte andre end Gud?

Gid, at det uperfekte i min verden ville

være helt perfekt.

Gid, at jeg i stedet ville jage det uper-

fekte, det lader sig dog fange.

Af Louise Høgild Pedersen, stud.theol., hoegild2504@gmail.com

REFLEKSIONER

34

Perfektion

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 3535

MEDIER

Danmark er en kristen nation, og stegt

flæsk med persillesovs er vores nationalret.

De to ting har ikke nødvendigvis alverden

med hinanden at gøre – og så alligevel.

For kristendommen trækker igen over-

skrifter i staten Danmark. Da Lars Løkke i

sommers overtog nøglerne til statsmini-

steriet blev nationens identitet fastslået:

”Danmark er et kristent land,” stod der i

regeringsgrundlaget. Inden da havde sær-

ligt borgerlige politikere udtrykt det samme

med forskellige formuleringer. De konser-

vative var usædvanligt klare i mælet, og

der udspillede sig en livlig debat som følge

af en kronik med titlen ”Kristendommen er

bedre end islam.”

Jeg rankede selv ryggen, for det var be-

friende, at danske politikere endeligt satte

ord på den forankrende funktion, som kri-

stendommen i min og mange andres bøger

har. Sidenhen er kampen om den nationale

identitet fortsat.

Værdikampe trives bedst, når mod-

sætninger mødes, og i en tid, hvor hele

Europa oplever udfordringer ved de store

flygtningestrømme fra Syrien, er behovet

for at kende sit eget ophav givetvis ganske

naturligt.

Men når den ungarske premierminister,

Viktor Orban, pludselig bliver ualmindelig

optaget af Europas kristne rødder, og når

DF-toppen ligeledes føler en umiskendelig

trang til at understrege kristendommen su-

verænitet, får trosforsvaret en lidt kedelig

bismag.

Kristendommen gøres i de tilfælde først

og fremmest til den religion, som ikke er

islam, og hvis du spørger mig (og det gør

du sikkert ikke, men det virker nogle gange

fint med sådan en lille retorisk finte), ender

vi med en noget tyndarmet og indskrænket

kristendom.

Kødets opstandelseDet er ikke kun i forbindelse med spørgs-

målet om den nationale selvforståelse, at

kristendommen indtager en uvant plads i

avisernes overskrifter. Noget så jordnært

som Kristi opstandelse har fået en regulær

renæssance som debatskabende stof.

Siden Per Ramsdal i starten af 2015

skabte stor furore ved at udtrykke en regu-

lær mistro til Jesu fysiske opstandelse, har

debatten med jævne mellemrum blusset

op: Skal opstandelsen forstås billedligt eller

bogstaveligt?

Jeg skal ikke gå ind i en længere teo-

logisk diskussion, for jeg synes grundlæg-

gende, at det kan være så udmærket med

saglige drøftelser af teologiske doktriner.

Hvad, jeg alligevel vil bemærke, er, at kon-

sensus i store dele af den danske offent-

lighed samler sig om konklusioner såsom:

”Det er jo fint, at Ramsdal gør kristendom-

men aktuel og tidssvarende i 2015 – man

kan jo alligevel ikke rigtig tro på sådan

noget pjat.”

Skizofren kristendomDen nationale kristendom er i høj grad en

skizofren kristendom. Danskerne vil gerne

være kristne, så længe det blot betyder, at

vi ikke er som ISIL. Vi synes, det er spæn-

dende, når et Radioprogram på 24syv taler

om bibelens betydning for dansk kultur,

tænkning og dannelse, men når snakken

falder på opstandelsen, vil vi hellere snakke

reinkarnation og metaforbrug.

Vi gør den kulturelle arv og nationale

identitet stor, men samtidig bliver Gud

ufattelig lille.

Kristendommen lever imidlertid ikke

først og fremmest som en del af en of-

fentlig diskurs. Den bliver først for alvor

vital i det øjeblik, hvor den enkelte bliver

standset af noget, som får lov til at være

større end personen selv.

Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende, kobbersmed90@gmail.com

35

MEDIER

Den nationale kristendom

TT # 6 - 2015

Søger du en bolig eller søger du en administrator til din ejendom?

Vi udlejer og administrerer boligejendomme i Aarhus, Aalborg, Vejle, Kolding og flere andre byer i Jylland og på Fyn.

Tjek ledige lejemål pålej-en-bolig.dk

Skovbrynet 10•DK-8000 Aarhus C t. 20 40 74 20dacas@dacas.dkdacas.dk•lej-en-bolig.dk

VIYDERMERE

for din ejendom

Støt KFS, tag på ferie i Sverige!Hyggeligt gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har plads til max seks personer (to soveværelser).I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn beva-rede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikro og vandkoger. Medbring sengelinned og håndklæder.Pris: 2500 danske kroner pr uge eller 400 kr pr døgn. Disse penge går direkte til KFS.

Vi bor 45 km fra Helsingborg ude på landet og har fritids-landbrug med køer og kalve. Dejlig natur med skov og mark lige uden for døren. Der går bus (nr 10 mod Markaryd) fra Helsingborg. Vi kan evt. hente i Ljungaskog, ca 2,5 km herfra.

Kontakt:

Bente og Christer Unosson

Ramnekärr 11128691 Örkelljunga.Tlf. 0046-435-53490eller 0046-734-355033

ramnekarr@crossnet.se

”www.imb.dk

Dennis Plougmann,

Videbæk F15

STUDIETUREFORÅR ETIOPIENEFTERÅR ISRAEL

”www.imb.dk

Ta´ på bibelskole Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv

DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

luthersk missions højskole

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | RefleksForlagsgruppen Lohse · Tlf. 75 93 44 55 · info@lohse.dk

lohse.dk

Grundbog i kristent ægteskab til både singler og ægtepar

kathy og timothy keller

Det meningsfulde ægteskabMan kan med god ret kalde »Det meningsfulde ægteskab« for en »grundbog« i kristent ægteskab: Den sætter rammen, opklarer misforståelser og udfordrer både kærester, gifte og singler.I »Det meningsfulde ægteskab« skriver Keller sammen med sin hustru, Kathy, en række indsigts-fulde bidrag om de bærende ele-menter i ægteskabet.

” Bogen er en øjenåbner i forhold til, hvor meget Bi-belen helt konkret og detaljeret siger om ægteskabet, og den er samtidig en vejledning til et godt ægteskab.Tro & Mission

336 sider

299,95

TT # 6 - 2015

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | RefleksForlagsgruppen Lohse · Tlf. 75 93 44 55 · info@lohse.dk

lohse.dk

Ligger din samvittighed gemt i en skuffe eller er den en daglig pine?

christopher ash

Vær glad med god samvittighedSamvittigheden kan være skrøbe-lig eller stærk. Den kan skærpes og finjusteres. Og den kan blive renset!Christopher Ash tager samvittig-heden frem i lyset og undersøger den indgående. Han gør det ved at skrive om omvendelse og synds-bekendelse, så befrielsen, fryden og glæden ved at leve med en ren samvittighed for Guds ansigt bli-ver til at tage og føle på.

” Det er fantastisk at få dette oversete område så godt forklaret, og jeg er overbevist om, at bogen vil blive til velsignelse for mange mennesker.Tim Chester, forfatter til »Guds køreplan«

272 sider

249,95

Ny

International Psychotherapy School in Christian Culture

Fokus på seksuelle, emotionelle, fysiske og åndelige overgrebsproblematikker.

IPSICC uddanner psykoterapeuter og starter nyt hold i Kolding den 30. juli - 6. august 2016, se www.ipsicc.org .

Uddannelsen er evalueret og opfylder kriterierne for psykoterapeutisk uddannelse i Dansk Psykoterapeutforenings optagelsesregler.

International leder for IPSICC: Vibeke Møller, læge og psykoterapeut MPF, vibeke@IPSICC.org

Telefon: +45 2989 1431 og +45 2025 3595

IPSICC

”Har du nogensinde læst de fem Mosebøger som én historie? Igennem fem bibel-timer skal vi dykke ned i nogle af de centrale tekster i Biblens første samling af

bæger. Hvilket budskab er det egentlig, at de fem Mosebøger/torah´en rummer til Israels folk – og til os?”

Underviser: Torben Mathiesen – landssekretær i Ordet og Israel

For information og tilmelding, se: www. http://www.joffi.dk

KontaktKristeligt Forbund for Studerende

Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle Tlf.: 35 43 82 82

STØT KFS med et gavebrev

Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød

Tlf: 48 26 56 00Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Apoteket har døgnvagt

Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

Autoriteter skal æres

Generalens

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

I lyntoget oplevede jeg for nylig to unge kvinder over-

fuse en togfører. Han havde tilsyneladende inddraget

den enes togkort, og de stod nu begge og skreg trusler

i hovedet på ham: ”Skal jeg nikke dig en skalle?” råbte

den ene, mens den anden tog et billede af togføreren.

I oktober cirkulerede videoer på de sociale medier,

som viser imamer i Gaza med dolke, som opfordrer

palæstinensere til at angribe jøder. Medier har fortalt

mange historier om store drenge, som fulgte opfor-

dringen.

Der er tale om ekstreme eksempler. Men de er

alligevel kun den fulde konsekvens af noget, vi alle

kender: Den lille knude i maven, når jeg ser en P-vagt,

selv om jeg har husket P-skiven. Lysten til at følge en

folkestemning mod indvandrere, selv om man for-

nemmer, at retorikken skurer.

Vi har det svært med autoriteter. Vi forfalder til

overvurdering eller undervurdering. At følge dem

blindt eller at pisse på dem. Men da autoriteter i sid-

ste ende kommer fra Gud og henter deres myndighed

fra ham, er begge dele et problem. Vi må ikke bekræf-

te autoriteter i at handle imod Guds vilje, men modsat

er det en del af vores lydighed mod Gud, at vi adlyder

denne verdens autoriteter.

Gud siger om autoriteter: ”Du skal ære ...” I de 10

bud er vores forældre nævnt. De mest grundlæggende

autoriteter efter Gud. I Romerbrevet nævnes myndig-

hederne, i Første Timotheusbrev konger og alle i høje

stillinger. Vi kunne tilføje: rektorer, lærere, politikere,

politi, præster, biskopper.

Men det er jo ikke altid, at autoriteter gør det gode

eller behandler os retfærdigt. Forældre kan svigte de-

res opgave, og politiet kan misbruge deres magtbefø-

jelser. Netop derfor skal vi ikke overvurdere autorite-

ter, men ære dem.

I syndens verden ærer vi autoriteter ved at bede

for dem, behandle dem respektfuldt og følge deres

anvisninger, når de ikke strider imod det sande og

gode. Men vi ærer dem også ved at nægte at følge

dem, når de misbruger eller forsømmer at bruge deres

myndighed. I den situation må vi ydmygt påvise deres

fejl. Når vi gør det, ærer vi både dem og Gud.

Af Robert Bladt

generalsekretær i KFS,

robert@kfs.dk

HER ER DEN SAMLEDE MODEL

1. Saml modellen af KFS-centret

2.Tag et billede af dit færdigeKFS-center

3.Læg billedet på Facebook/Instagram sammen med en opfordring til at huske en gave til KFS/LTC.Skriv fx: ”Husk KFS og LTC, nårdu laver julegavelisten.”

Find

mod

elle

n på

bag

siden

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

FIND INSTRUKTIONER

INDENI