20 13 Kristeligt Forbund for Studerende

Rebecca og Morten er nye volontører » 5

God Missionweek trods modgang » 6

Brug sommeren med KFS på STiK eller Assist » 7

Over 1300 deltog på Påskelejr » 8 Løssalg : 25 ,-

Tema: Kulturkrydsninger

20

1215

17

Assistog

STik

22

6 8herstår

du

Generalens

Jesus-forholdBøger

30

3

Når troens grænse krydses

På tværs af overbevisninger

Orlando og TGC13

– tur/returKFS’eren

31

Kulturelteologi

2725

TEMA:Kulturkryds-

ninger

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvem der har lært mig om trofast-

hed. Det har min far og mor ved at vise mig den. Det er en basal er-

faring for mig, og den sidder bare fast. Det er mit naturlige udgangs-

punkt for at indgå i forpligtende relationer. Trofasthed har været en

uomgængelig dimension af den kærlighed mine forældre har givet

videre til mig.

Men hvordan står det til med trofastheden i vores moderne

samfund? Hvor godt får vi givet den videre? Ofte virker det som en

glemt dimension i de kærlighedsfortællinger som florerer. Måske er

trofasthed endda ved at udvikle sig til en negativ egenskab i nogle

sammenhænge? Specielt der hvor omstillingsparathed bliver syno-

nym med, at vi ikke må være bundet til noget bestemt eller nogen

bestemt.

Det står i diametral modsætning til de kendetegn Gud har, fordi

han er bestandig og trofast. De løfter han har givet, står han ved.

Derfor er det også en sund modkultur, når kristne menigheder er

præget af de egenskaber og har viljen til at indgå i relationer og er

præget af stærke fællesskaber.

Men det gælder måske i stigende grad de individuelle relatio-

ner og ikke dem til vores institutioner? Hvor meget bliver vi kristne

egentlig præget af samfundets flygtighed og fokus på individualitet?

Vi kan nok ikke sige os helt fri for at være en del af omskifteligheden

med de positive og negative konsekvenser, det har.

På den positive side fordrer denne konstante parathed, at vi ikke

stagnerer i en organisation som KFS. Vi skal være klar til at omstille

os og være opsøgende i den ungdomskultur, der er. Omstillingspa-

rathed er udgangspunktet for, at vi til stadighed kan præsentere vo-

res budskab på en relevant og meningsfuld måde. Bemærk at det

er måden og ikke budskabet, der kan ændre sig med tiden. Til det

positive hører også, at unge i dag ikke er særlig traditionsbundne og

derfor til dels er mere åbne for at høre om Jesus.

Den negative side beskæftiger vi os ikke så meget med, fordi

det er sværere at angribe konstruktivt. Men hvis vi ubevidst bliver

påvirket af kulturen i samfundet, så er der brug for en modreak-

tion, så trofastheden ikke forsvinder. Der er brug for at lægge en

viljesbeslutning til grund for vores engagement, der overgår den

momentane lyst. Det gælder jo både i relationer til personer og til

organisationer.

Vi har brug for beslutsomt at støtte og bede for de ting, Gud har lagt

os på sinde, om det så er ydre mission, menighed eller KFS, så vi kan

bevare kraften til at være forskellig fra den verden, vi er i. Trofasthe-

den er en uomgængelig del af Guds kærlighed til os, og den må også

præge os i de sager, vi kæmper for.

UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

RedaktionenGymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Stud.ling Vera Sønderby JensenStud.theol Mikkel Haahr AndersenLærerstuderende Daniel SundgaardStud.theol Nicolai Woller JensenStud.theol Filip Friis JakobsenLærerstuderende Miriam Marker JensenMathilde MølgaardKjestine Skov Hansen

LayoutPernille Leth Petersen(S/H foto, forsiden, credit; Vadim Petrakov / Shutterstock.com)

TrykØko-Tryk

ISSN1395-9786

Hjemmesidewww.tiltro.dk

DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen

AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

Trofasthed

LederAf Lars Bjerregaard,

sekretariatsleder, lars@kfs.dk

4 TIL TRO · # 3 · 2013 · nyheder

Der er i øjeblikket 79 KFS-iværksættere

registrerede på KFS’ side for iværksættere,

og 17 har allerede registreret, at de har

gennemført hele forløbet. Målsætningen

løber over tre år, og her et lille år inde i

perioden er det udmærket at have et godt

stykke over en tredjedel af de 200 i gang.

Men formålet er ikke blot at nå de 200 KFS-

iværksættere.

”Som formuleringen i målsætningen si-

ger meget klart, ønsker vi at se studerende,

som er grebet af Bibelen, og som derigen-

nem engagerer sig i studieverdenen. Det

gælder naturligvis de 200 KFS-iværksætte-

re, men vores ønske og mål er også, at det

kommer til at forplante sig i mange flere

studerende,” siger generalsekretær Robert

Bladt og fortsætter,

”Det vigtigste er jo ikke, at KFS’erne

registrerer sig på vores side, men at Gud

taler og berører studerende gennem

Bibelen. På den anden side har vi stykket

et udrustningsprogram sammen, som er

skræddersyet til netop at gøre det, og når

folk registrerer sig, får de den fulde gavn af

KFS’ arbejde med målsætningen.”

Der er intet krav om, at studerende

gennemfører alle led i udrustningen, når

de registrerer sig. Registreringen er altså et

tilbud til alle KFS’ere om hjælp i de mange

gode ting, der allerede er i gang.

Bliv KFS-iværksætter: Læs mere og registrer

dig på kfs.dk/iværksætter.

KFS’ målsætning om at få 200 KFS-iværksættere er langt fra begrænset til at omhandle 200 studerende. Alle kan skrive sig op og få gavn af udrustningen.

Jan Pahus Nissen er blevet ansat som nord-sekretær i KFS. Han ønsker at skabe netværk mellem spredte KFS’ere.

Udrustning til alle

Jan vil styrke netværk i nord

Fra 1. august overtager Jan Pahus Nissen

stillingen som KFS’ sekretær i Nordjylland.

Han skal være leder, sparringspartner, in-

spirator og innovator for gymnasiale elever

og videregående studerende i Aalborg og

Nordjylland.

Jan er nyuddannet teolog fra Aarhus,

hvor han har haft en tilknytning til Menig-

hedsfakultetet. I løbet af sin studietid har

han været engageret i blandt Ordet & Israel.

Den 30-årige mand er gift med Elisabeth, og

sammen fik de sidste år sønnen Levi.

Forkyndelse og netværkDer er to ting han nævner, som særligt

vigtige for ham.

”For det første skal der være en levende

forkyndelse, hvor Jesus får lov til at røre

ved os og skabe forandring i vores liv. Og

så tænker jeg, at der er mange steder i

det nordjyske, hvor KFS’erne sidder meget

alene, og der synes jeg det kunne være fedt

at skabe netværk for dem,” forklarer Jan og

forsætter,

”Så står man ikke så alene, som man

ellers kunne gøre. Det er en udfordring at

bevare sin kristne identitet, når man står

alene med prægning og påvirkning mange

steder udefra.”

Jan afsluttede sin uddannelse på pasto-

ralseminariet i december og flytter med

sin lille familie fra Aarhus til Aalborg inden

august. I sin fritid bruger han tid på at læse

og dyrke sport.

Jan afløser Øjvind Hansen, der har været

i stillingen siden 2007.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2013 · # 3 · TIL TRO 5

Rebecca og Morten er nye volontørerRebecca Sode Jensen og Morten Kofoed Munch har sagt ja til at være volontører i KFS næste år. De brænder for KFS’ vision om at blive grebet af Bibelen.

”Jeg har lyst til det. Jeg synes, det giver helt

vildt god mening. Der er to ben at gå på i

det. At Jesus forandrer de KFS’ere der er, og

det er spændende at være med i den proces

og være en ressource for ledere, men også

for andre KFS’ere. Og det andet ben, der

handler om at engagere sig i studieverde-

nen.”

Sådan siger den ene af de to kommende

volontører i KFS, Morten Kofoed Munch, om

motivationen for at blive volontør. Han skal

være bosiddende i København og arbejde

med den del af landet. Han har netop

afsluttet et ophold på LTC sammen med den

anden volontør, Rebecca Sode Jensen, der

skal arbejde i Jylland. Hun siger:

”På LTC fandt jeg ud af, at man faktisk

kan bruge KFS som en ressource. Så nu er

KFS kommet mig på hjerte. Det, der gjorde,

at jeg fik rigtig meget lyst til det (volon-

tørjobbet, red.), har været arbejdet med

lederforums. Det er vildt spændende at

koble nogle ledere sammen. Det glæder jeg

mig til at etablere noget mere af i Jylland,

for det er der ikke så meget af nu.”

BibelmotivationBegge fremhæver arbejdet med KFS’ mål-

sætning om at udruste 200 KFS-iværksæt-

tere, som noget vigtigt, og noget de glæder

sig til.

”Målsætningen er meget praktisk, for man

kan se, at der kommer noget bibelstudium

eller et apologetisk arrangement. Det

glæder jeg mig ret meget til at arbejde

videre med. Jeg tror, der er mange, der er i

gang med at gøre det nu, men målsætnin-

gen giver et sprog for det. Det med at få

fornemmelsen af at lave et arrangement og

finde ud af det rent faktisk virker, og at folk

er interesserede, er målsætningen rigtig

god til at gøre,” siger Morten, og Rebecca

supplerer,

”Særligt den del med at være grebet af

Bibelen, og at det så fører til noget, synes

jeg er vanvittig fedt. Jeg har selv ikke været

grebet af Bibelen i hele min KFS-tid og er

først blevet grebet af Bibelen på LTC. Og

den øjenåbner har været så fed, at jeg har

haft lyst til at dele den med alle KFS’ere, jeg

har mødt.”

I det kommende skoleår har KFS ansat

to volontører i stedet for tre, som der har

været de seneste år. Det skyldes, at den

nye sekretær i Syddanmark, Stefan Schmidt

Christensen, er ansat på fuld tid i modsæt-

ning til hans forgænger, Thomas Frovin, der

blot arbejdede 75 procent i KFS.

De starter den 1. august i stillingen, som

løber de efterfølgende ti måneder.

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 3 · 2013 · nyheder

God Missionweek trods modgangMissionweek i Odense i april kom i modvind, men har haft en god uge, hvor Jesus er blevet sat på dagsordenen på SDU.

”Jeg synes, det var rigtig fedt at få lov til at

være på universitetet og være der så mas-

sivt. Og skabe en debat. Det skabte en sam-

menhæng, at vi stod der i flere dage. Vi fik

en debat om, hvorvidt religion er en privat

sag, hvor vi mener, at det er noget, der skal

ud i det offentlige rum. Vi erfarede, at Gud

svarer på bøn, men ikke altid på den måde,

vi regner med. De bekymringer, jeg havde

i starten om, at der ikke var økonomi og

medvirkende nok, blev gjort til skamme.”

Sådan siger Stefan Schmidt Christensen

om den Missionweek, der løb af stablen på

Syddansk Universitet (SDU) fra 15. april og

frem. Stefan er gymnasie- og studenterse-

kretær i Syddanmark.

KFS har arrangeret denne Missionweek i

samarbejde med IMU, LMU, Sct. Hans Kirke

og Fyns Valgmenighed. Ugen har budt på

lunchbars tre steder hver dag fra mandag

til torsdag. En lunchbar er et frokost-event,

hvor studerende bliver inviteret til et oplæg

om en indvending mod kristendommen og

bliver tilbudt en sandwich.

ModvindKFS’erne løb dog ind i modvind, da en

studerende på universitetet følte sig over-

rumplet af at blive inviteret til en lunchbar

mandag og efterfølgende skrev et indlæg

på SDU’s facebookside. Det affødte en aktiv

debat, som resulterede i, at KFS i første

omgang blev nægtet at fortsætte ugen ud.

”Jeg var ikke kommet ud på teknikum

endnu, men der var en af KFS’erne, der

skulle hente sandwich, og så var der bare

ikke lavet sandwiches. Så fik jeg stukket en

seddel i hånden, hvor der ikke var nogen af-

sender på. Det var frustrerende ikke at vide,

hvordan vi kom videre med det,” beretter

Stefan om situationen.

Gruppen fik dog lov til at fortsætte ugen

efter et møde med rektor, hvor det blev

klart, at gruppen ikke havde brudt den af-

tale, der var med universitetet på forhånd.

Der var dog det forbehold, at de kristne

studerende kun måtte henvende sig til

studerende på gangene fra standen, hvilket

er fælles for alle.

AftenmøderSelvom lunchbarerne fik meget af opmærk-

somheden, var det ikke de eneste ting,

ugen bød på. En aften var der kollegiemissi-

on, og tre aftner var der arrangeret møder,

der handlede mere om, hvem Jesus er, og

hvad hans relevans er i dag.

”Det var mandag, tirsdag og torsdag,

hvor vi havde nogle rigtig gode møder med

livemusik. Det var virkelig festligt. Møderne

var mere forkyndende, og der var rigtig god

tid til at snakke, hygge og fortælle om ting.

Det var en rigtig god oplevelse. Lokalerne

var fulde hver aften,” forklarer Stefan om

aftenmøderne.

Kristendomskursus og UncoverSelvom ugen nu er afsluttet er arbejdet

ikke færdigt endnu. Stefan har kontakt til

14 studerende, som er interesserede i at

høre mere, hvoraf nogle har deltaget i det

efterfølgende kristendomskursus eller vist

interesse for at være med i en Uncover-

studiegruppe, som gennemgår, hvem Jesus

virkelig var ud fra tekster i Lukasevangeliet.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7

Assist 2013 250 kr 1. – 7. juli Hillerød Tilmelding inden 15. juni (max. 50 pladser)

Læs mere kfs.dk/assist, tilmelding via kfs.dk/billetautomat

Assist 2013: Arbejdslejr med meningAssist er hårdt arbejde om dagen og hygge, film og spændende foredrag om aftenen. Lejren ligger 1. – 7. juli.

For tredje gang arrangerer KFS sammen

Grønnevangkirke og beboerforeningen

kongevænget ASSIST. 

Konceptet er egentlig simpelt. Der er

behov for hjælp, og deltagerne hjælper. Der

er stakitter, der trænger til at blive malet,

lejligheder, der trænger til en kærlig hånd,

haver, der er groet vildt, og børn, der ikke

har noget at lave! Dette bruger deltagerne

deres kræfter på om dagen.

Om aftenen er der arrangeret et spæn-

dende program bestående af foredrag af

Manuel Vigilius, der er forfatter og journa-

list, samt filmaftenen, bålhygge og andre

dejlige ting!

Assist er for alle videregående stude-

rende, uanset om man er kristen, muslim,

ateist, buddist eller noget helt andet...

nyheder · 2013 · # 3 · TIL TRO 7

Meld dig til STiK nuGår du på en gymnasial uddannelse, kan du

nu melde dig til årets STiK-lejr. Det foregår

på LTC den 30. juni til 5. juli (uge 27).

Det bliver seks dage, hvor du kan udforske

din egen tro og lade dig udfordre i din pas-

sion for Jesus og hans mission.

Du kan få ny frimodighed i det at være

en åben, engageret kristen i hverdagen

gennem grundig undervisning i, hvordan

man formidler den kristne sandhed på en

troværdig og kærlig måde.

Skynd dig, hvis du vil sikre dig en af de 30

pladser, lejren er begrænset til.

Læs mere på kfs.dk/stik og meld dig til via

kfs.dk/billetautomat

KFS’ sommerudrustningslejr

STiK 2013Sandheden Tro i Kærlighed30. juni – 5. juli 2013 - på LTC, Ødsted

Hvad deltagerne sidste år sagde om STiK Joakim Damgaard,Vejle

”Jeg er blevet meget udfordret af de praktiske

ting, vi har lavet, hvor vi skulle prøve at svare på

nogle spørgsmål, som vi bliver stillet af en ateist

for eksempel. Jeg synes, det er svært at takle

det på den rigtige måde. Det bliver vi hjulpet til,

men der er stadig rigtig meget at lære.”

Camilla Sass, Vipperød

”Jeg så det som en god mulighed for at lære en

hel masse om Gud og komme tættere på Gud.

Det har været helt vildt godt, alt det vi har lært.

Jeg har aldrig lært så meget før på en lejr, tror

jeg. Jeg har også lært rigtig meget, som jeg

synes, jeg kan bruge i forhold til de andre, der

går i gymnasiet.”

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 3 · 2013 · nyheder

Over 1300 deltog på PåskelejrEndnu engang var Påskelejr velbesøgt, og deltagerne har meldt positivt tilbage.

Den årlige påskelejr var i år velbesøgt

og ikke mindst udbytterig for de mange

deltagere. Det er i hvert fald lejrchef Lars

Bjerregaards fornemmelse.

”Vi har oplevet mange positive tilba-

gemeldinger, hvor folk siger at de har fået

rigtig meget ud af lejren. Det har vi fået på

selve lejren, men også efter lejren har folk

meldt positivt tilbage. Mange af deltagerne

har kort efter lejren spurgt til om talerne

kom på hjemmesiden, så det må jo betyde,

at de har været glade for det,” fortæller

Lars, som udover at være lejrchef på Påske-

lejr er sekretariatsleder i KFS.

At lejren var velbesøgt, er der ingen tvivl

om. Alle de mennesker, der har været forbi

Skanderborg i forbindelse med lejren, er

talt op til 1345, hvoraf 718 var overnattende

deltagere, 522 var dagsgæster, og 105 havde

en større eller mindre opgave på lejren.

Det gør det til en af de største lejre i KFS’

historie deltagermæssigt.

Organisationens målsætning om at

udruste 200 KFS-iværksættere havde en

stor plads på lejren. Det betyder blandt

andet, at fokus har været på evangeliet, det

centrale i den kristne tro og troens sandhed

og relevans.

”Undervisningen og forkyndelsen har

haft fokus på nogle af de elementer, som

vores målsætning rummer. Og vi har vir-

kelig oplevet, at målsætningen har fået liv

på lejren. Så håber vi at folk også får lyst til

at tage del i mere af iværksætterforløbet,”

forklarer Lars Bjerregaard.

Deltagerne viste også en villighed til at

støtte KFS økonomisk.

”Det var skønt at mærke opbakning fra

deltagerne til KFS. 70 nye fastgivere vil kon-

kret bidrage med 68.000 kr. årligt til KFS.

Det er flot. Og så er det jo rart at kunne age-

re ansvarsbevidst organisation, der passer

på de kloge hoveder med en smart hjelm til

de nye givere,” siger Lars og henviser til den

cykelhjelm, nye givere fik.

Bed for verden

Thomas Marker Jensen, Stud. Pharm., København”Rebecca Pippert sagde, at vi alle har kors-

fæstet Jesus, så vi står lige alle sammen. Så

når vi møder mennesker, skal det var den

tanke, vi møder dem med, at vi er lige så

gode som dem. Det sagde mig rigtig meget

den aften. Man har det altid sådan, når man

sidder på en påskelejr, at man virkelig bare

skal ud og vælte verden. Men jeg håber, der

kan blive ved med at være en glød, når jeg

kommer hjem.”

Jeanette Kjær, STX, Ikast”Det bedste har været lovsangen og at

være sammen med sine venner og møde

nye mennesker. Og også responsgrupperne.

Jeg har været på gåtur. Det med, at man

får snakket med forskellige mennesker om

kristendom. Og der er meget stor åbenhed,

selvom man ikke kender hinanden. Det er

meget fedt.”

Bed for staben i Latinamerikas deltagelse i

EFO, som er en serie af regionale trænings-

sessioner i Venezuela i hele juni. Bed om at

et stærk fællesskab og gode diskussioner

må vokse frem, så de kan få mest muligt ud

af denne mulighed for at lære sammen.

Bed for Kjetil Spide (tidligere ansat

i det norske KFS, Laget) om, at han må

falde godt på plads i sin nye rolle som High

Schools’ Ministry coordinator i Europa, som

han overtager efter tidligere KFS-ansatte,

Thomas Frovin. Bed for den sommerlejr på

Bornholm for gymnasiestuderende fra hele

Europa, han har ansvaret for (26. juli – 9.

august). Bed for at planlægningen må glide

nemt, og for at unge studerende må lære af

Guds ord og blive en del af IFES-arbejdet.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2013 · # 3 · TIL TRO 9

Orlando og TGC13 – tur/returFrank Kristensen var på konference i Orlando, hvor blandt andre Tim Keller var på taler-listen, og har her skrevet om nogle af sine oplevelser.

Af Frank Kristensen, lærer på LTC, frank@kfs.dk

Du skulle prøve det: At synge ’In Christ

alone’ sammen med 6000 kristne brøde

og søstre i en meget amerikansk mega

konferencesal i Orlando, hvor glæden

over evangeliets skønhed og Guds nådes

suveræne udtryk i Jesus Kristus bare er så

fantastisk mejslet ind i hoved og hjerte, at

man ikke kan andet end lade sig rive med

og synge ”yes – in Christ alone!”. Settingen

er, at Tim Keller lige har forkyndt Jesus som

den opstandne så levende, at man nu sid-

der fornyet, oplivet - og ikke mindst bare

så uendeligt glad for Guds nådes gribende

virkelighed netop i Jesu opstandelse og

nærvær her og nu!

Jeg har lige haft oplevelsen – og en

masse andre af slagsen! KFS smed en re-

turbillet til Florida og en betalt konference

i nakken på mig (tak KFS!), og så drog jer

ellers af sted til’ TGC13’, The Gospel Coali-

tions National Conference 2013 i Orlando,

Florida sammen med en lille delegation af

andre danskere. Nu sidder jeg så her og

er propfyldt af indtryk, oplevelser, fornyet

evangelieglæde og gode udfordringer fra

Gud, som jeg rigtig gerne vil dele ud af; og

mit største problem er lige nu: Hvordan får

jeg bearbejdet og omsat alle indtrykkene i

mit eget liv?

Folk spørger mig i disse dage, hvad der

er det vigtigste, som jeg har taget med mig

hjem fra TGC13. Jeg er endt på tre ting, som

jeg håber fortsat vil leve stærkt i mig i den

kommende tid:

1) ”It’s all about The Gospel”. Alting er

funderet ’in Christ alone’; jeg begynder i

evangeliet, jeg fortsætter i evangeliet, og

jeg slutter i evangeliet.

2) ”Lidelse i livet er en gudgiven indika-

tor på, at der stadig er noget galt i verden

og i mit liv” (Citat Michael Oh)

3) Der er en skatkiste af solid bibel-

undervisning på TGCs hjemmeside; jeg

skal selv have hørt alle prædikener og al

bibelundervisningen fra konferencen igen

– plus en masse andet godt af fx Tim Keller,

Don Carson, Matt Chandler, John Piper og

Kevin Deyoung. Jeg er ikke teologisk enig i

alt, hvad de prædiker; de fleste er jo ud af

en calvinistisk-reformert tradition og ikke

lutheranere. Men der er alligevel uendelig

meget god, central evangelisk opbyggelse

og frimodighed til troen at hente her.

TGCThe Gospel Coalition. Et netværk i USA

inden for evangelikale kirker, som ønsker

at stå på et, klassisk bibelsk fundament,

solidt funderet i evangelisk kristendom,

hvor ’Kristus alene’ og ’Nåden alene’ og

’troen alene’ står helt i centrum. Du kan

finder mere om organisationen på www.

thegospelcoalition.org. Her kan der også

downloades et hav af bibelundervisning

og forkyndelse.

KFS’eren”Skyd en kristen” i SkiveIda Päivinen har sammen med resten af KFS-gruppen på Skive-gymnasium arrangeret ”Skyd en kristen”, hvor volontør Casper ”Sjuske” Thomsen og LTX’er Anna Jackobsen sad i den varme stol og besvarede spørgsmål fra gymnasieelever.

Den 5. april var volontør i KFS Casper ”Sjuske” Thomsen taget til

Skive for at besøge byens gymnasium. Det havde han gjort før, men

denne gang var det ikke kun KFS-gruppen, han skulle være sammen

med. Han havde taget den tidligere LTC’er Anna Jackobsen med, og

de skulle sidde i den varme stol og svare på spørgsmål fra gymna-

sieeleverne, som kunne stille ethvert spørgsmål, de måtte have til

kristendommen.

TIL TRO · # 3 · 2013 · KFS’eren10

Ida Päivinen i gang med at bage kage til eventen.

”Vi har lavet en målsætning om, at alle på skolen skal kende KFS. Vi

ville gerne have, at KFS var mere udadrettet. Vi kunne godt tænke os

at holde et arrangement, som skolen kunne komme til, og hvor det

var ufarligt at komme til, uden at man skulle være kristen,” fortæller

Ida Päivinen, der går i 2.g på skolen.

Ida har sammen med sin KFS-gruppe med 10-15 tilknyttede taget

initiativ til arrangementet, der blandt andet skal gøre opmærksom

på, at der er en KFS-gruppe på skolen.

Selvom arrangementet forløb udmærket, har de alligevel snakket

om nogle ting, de kunne have gjort anderledes.

”Der kom ikke særligt mange. Jeg tror, der var fem ud over os i

KFS. Det har vi snakket en del om. Først og fremmest tror vi, det har

været på grund af tidspunktet. Vi oplevede egentlig, at der var ret

stor interesse for arrangementet,” vurderer Ida.

I noget tid op til arrangementet har der hængt plakater på skolen

om, at KFS-gruppen inviterede til debatten. På dagen var KFS’erne

mødt tidligt ind for at dele kaffe og kakao ud til dem, der skulle i

skole. På kopperne var der en seddel med en invitation til arrange-

mentet.

Sjuske begyndte med et oplæg om, at alle mennesker har en

længsel, som ikke kan blive mødt med andet end Gud, hvorefter de

fremmødte kunne stille spørgsmål til de to.

”Der var især to, som havde mange kritiske spørgsmål. Man kun-

ne mærke, at de havde tænkt en del over nogle ting og havde læst

i Bibelen. Man kunne mærke, at det var noget, der rørte dem. De

virkede som om, at de virkelig var klar til at få en diskussion på et

højt niveau,” beretter Ida.

Dette ’Skyd en kristen’-arrangement har gjort en kæmpe forskel

i KFS-gruppens vision om at være kendt på hele skolen, mener Ida.

Kontakt din lokale sekretær, hvis du vil vide mere om, hvordan man

laver et ”Skyd en kristen”-arrangement eller noget andet, som kunne

hjælpe jer på vej.

Tema:Kulturkrydsninger

Kultur er et af de begreber, som er sværest

at definere helt præcist. Det handler nemlig

om, hvad mennesker gør og er, men mindst

lige så meget om, hvad mennesker ikke ved,

de gør og er. Vi er alle en del af en kultur,

og den vil altid forme vores beskrivelse af

andre kulturer. Men selvom kultur er svært

at få helt fat i, er det noget vi konfronteres

med hver eneste dag. Hver dag krydser vo-

res kulturer hinanden – ofte til glæde, men

indimellem også på måder hvor det bliver

rigtig svært.

Dyk ned i temaet kulturkrydsninger, og lad

dig undres og udfordres af de finurlige faste

klummer sidst i bladet.

12 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

Af Oline Bøndergaard Kobbersmed, Cand.theol. og sognemedhjælper, oline.kobbersmed@gmail.com

Jesus krydsede grænsen mellem Gud og mennesker, da han kom til jorden og levede iblandt os. Men Jesus var jøde, levede sit liv i en jødisk kontekst og kryd-sede ikke i første omgang så mange kulturelle grænser.

Jesus - jødisk Messias eller multikulturel mirakelmager?

Hans budskab var universelt, frelsen gæl-

der for alle. Jesus brød alle grænser mellem

mennesker, nu betyder det ikke længere

noget, om man er jøde eller hedning af af-

stamning. Sådan er vi vant til at tænke. Men

er det nu også så ligetil? Jesus gik jo først og

fremmest til sit eget folk, jøderne. Og efter

hans himmelfart tog det også tid, før apost-

lene for alvor begyndte missionen blandt

ikkejøder. Hvor mange kulturelle grænser

krydsede Jesus, når det kom til stykket? Lad

os tage et kig i barndomsalbummet.

Barselsgæster i BetlehemNatten er kold og klar. I høet ligger en ung

kvinde, udmattet og lykkelig. Hun har født

sit første barn, der nu ligger og sover. Rød

og rynket, svøbt i et tøjstykke, placeret i

dyrenes fodertrug. Husets andre beboere

sover i deres afdeling, Maria og Josef har

fået plads hos dyrene. Lidt alene-rum, så

godt som det nu kan blive i Betlehem i disse

dage. Tænk engang – en lille ny af Davids

slægt. Og englens ord: ”Herren skal give

ham hans fader Davids trone; han skal være

konge over Jakobs hus til evig tid…” Det teg-

ner lyst for Guds folk. Endelig skal de blive

frie!

Det banker på døren. Josef lukker op. Ind

kommer en flok mænd med grove klæder og

vejrbidte ansigter. Maria svøber kappen om

sig, tager et skridt hen mod krybben. Men

hyrderne fortæller alt, hvad de har set og

hørt. Ydmygt og med ærefrygt. For englen

har selv sendt dem. De ved det, som Maria

fik at vide: drengen er Messias. En glæde for

hele folket! Maria slapper af og lader hyr-

dernes ord og ansigtsudtryk lagre sig.

Nogen tid efter er Maria kommet mere

til kræfter. Andre har glædet sig med dem

over drengen, men alligevel er aftenens

besøg højst uventet. Fornemme mænd fra

fjerne egne banker på. De er stjernetydere

og har set varsler på himlen: drengen er jø-

dernes konge, men også deres. De ønsker at

tilbede ham, og de bringer kongelige gaver:

Guld, røgelse og myrra. Atter må Maria un-

dres over den gave, hun er betroet. Det lille

liv, som ikke bare hendes eget folk vil takke

Som hedningekristne kan det være sundt nok, at vi af og til stopper op og giver Jesu jødiske

baggrund opmærksomhed.

artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO 13

Gud for. Han er Guds egen, og Gud er større

end hendes tanker og hendes folk.

En lille dreng med stor betydningAllerede fødselsberetningerne i Det Nye Te-

stamente (NT) gør det klart for os, at Jesus

er noget helt særligt. Matthæus og Lukas (

kapitel 1 og 2 hos begge), der har hver deres

vinkel, trækker på traditioner fra Det Gamle

Testamente (GT). I Esajas’ bog er beskrevet,

hvordan Jerusalems kommende herlighed

skal blive: ”… se, mørket dækker jorden, mul-

met dækker folkene; men over dig bryder

Herren frem, hans herlighed viser sig over

dig. Folkeslag skal komme til dit lys og kon-

ger til din stråleglans… fra Saba kommer de

alle sammen, de bærer guld og røgelse; de

forkynder Herrens pris.” (kapitel 60, vers 1-7

– læs gerne det hele!)

I Esajas bog’ er der en forventning om, at

Jerusalem skal blive den hellige by, ikke bare

for jøder, men for alle folk. Guds herlighed

skal være så åbenbar, at heller ikke hednin-

ger kan overse den. I NT bruges denne tra-

dition. Men Matthæus og Lukas flytter med

deres fødselsberetninger fokus for os. Det er

ikke Jerusalem, der skal tilbedes (tværtimod

regerer den onde kong Herodes her!). Det er

barnet Jesus. Han er Guds egen søn, Messias,

jødernes konge. MEN også hedningernes. Så

fødselsberetningerne tager hul på et centralt

tema.

Jesus holdt sig til jøderJesus trådte som voksen frem i Israel. Gik

rundt blandt folk, mødte de svage i øjen-

højde og de stærke med øjenåbnende udfor-

dringer. Men selvom evangelisterne er enige

i, at Jesus ikke bare er for jøder, så er der

ikke meget multikultur over hans fremtræ-

den blandt folk:

Jesus holder sig primært til jødisk om-

råde. De særligt udvalgte disciple er jøder.

Han går i synagogen, forholder sig til Toraen

og de andre skrifter fra vores GT som ord fra

Gud selv. Han kommer i templet og raser

over, hvordan det bliver ødelagt af de hand-

lendes manglende respekt. Han fejrer påske-

festen med sine venner. Da han første gang

sender sine disciple ud, er det med ordene

”Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke

ind i samaritanernes byer; men gå derimod

til de fortabte får af Israels hus.” (Matthæu-

sevangeliet kapitel 10, vers 5-6).

Har Jesus da fuldstændig glemt, at han

skal være et lys for alle folk – og ikke bare

for Israel?

Nej, Jesus har ikke glemt os eller de an-

dre ikkejøder. Men som hedningekristne kan

det være sundt nok, at vi af og til stopper op

og giver Jesu jødiske baggrund opmærksom-

hed. Når Jesus trådte frem netop i Israel, så

var det fordi, Israel var Guds udvalgte folk.

Det var dem, der i første omgang havde fået

løfterne. Og selvom sløret allerede i GT løf-

tes for Guds universelle frelsesplan, så fore-

går Jesu liv stadig i en helt konkret kulturel

sammenhæng. Bliver vi blinde for den, er

der meget af NT, vi vil misforstå eller ikke

fange dybden i. Det overraskende ved Jesus

er ikke, at han i første omgang holder sig så

meget til sin jødiske baggrund. Overraskel-

sen består derimod i, at han ikke bare er jø-

dernes Messias, men også vores vej til Gud.

Mad til de små hundeMatthæus og Markus fortæller, hvordan Je-

sus engang mødte en kana’anæisk kvinde,

altså en ikkejøde. Hun var desperat. Hendes

eneste datter var plaget af en dæmon, og

derfor kom hun til Jesus for at klage sin nød

(Matthæusevangeliet kapitel 15, vers 21-28).

I første omgang virker det som om, Jesus

afviser hende med henvisning til, at han er

sendt til ”de fortabte får af Israels hus.” Kvin-

den og hendes landsmænd derimod omtales

som små hunde, der ikke kan forvente det

store. Men efterhånden som samtalen skri-

der frem, og kvinden insisterer, afslører Je-

sus, at han også har omsorg for kvinden. Han

har endda respekt for hende, roser hende for

hendes tro og helbreder datteren.

Matthæus har på dette tidspunkt alle-

rede beskrevet, hvordan Jesus mættede de

5000 i ødemarken, og 12 kurve fulde er til

overs (kapitel 14, vers 13-21). Efter beretnin-

gen med kvinden beskriver han nu, hvordan

Jesus igen bespiser en stor flok mennesker

– denne gang 4000, hvor syv kurve bliver til

overs. Meget tyder på, at dette bespisnings-

under netop skete i hedensk område, og at

det derfor bliver en forudgribelse af hednin-

gers indlemmelse i menigheden. Ikke kun

jøder skal mættes af Gud selv!

Andre steder hører vi om hedninger, der

blev helbredt – men det hører til undtagel-

sen mere end reglen. Først efter Jesu død og

opstandelse bliver det for alvor klart, hvad vi

allerede fra begyndelsen er blevet præsente-

ret for: evangeliet er ikke bare for jøder, men

for hele verden. Disciplene fik udfordringen

fra Jesus selv (Matthæusevangeliet kapitel

28, vers 16-20): ”… gå hen og gør alle folke-

slag til mine disciple.” Kryds grænser, del

det rundhåndet med alle. Guds folk er ikke

længere begrænset af etnisk oprindelse eller

kultur. Guds folk består af alle dem, der føl-

ger den samme Herre. Vi er forskellige, men

ét i ham!

Til videre læsning:

Kenneth E. Bailey: Jesus set med mellemøst-

lige øjne, Kolon/Forlagsgruppen Lohse

Oskar Skarsaune: Kristendommens jødi-

ske rødder I+II, Credo Forlag

Kai Kjær-Hansen: Studieudgaver af Mat-

thæusevangeliet og Apostlenes Gerninger.

Det Danske Bibelselskab.

Først efter Jesu død og opstandelse bliver det for alvor klart, hvad vi allerede fra begyndelsen er blevet præsenteret for: evangeliet er ikke bare

for jøder, men for hele verden.

14 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

Af René Sølvsten Nissen, Cand.theol og leder af Soma Biblia i Tanzania, soelvsten@gmail.com

Et af de spørgsmål, som jeg ofte stiller mig

selv er, hvorvidt den særprægede kristen-

dom jeg møder i Tanzania er et udtryk for

en anderledes teologi eller kun et udtryk for

en anderledes kulturform? Det kan der gives

mange forskellige svar på, men ved at per-

spektivere spørgsmålet til en mere generel

diskussion om forholdet mellem kultur og

teologi, så kan det måske kaste lys på de ud-

fordringer, vi alle står i som kristne. Vi er alle

en del af en kultur og præges af den på godt

og ondt.

BegreberHvad angår kulturbegrebet, så er det ikke

uden grund, at det ofte kan opfattes som

et af sprogets vanskeligste ord; vi tror alle

sammen, at vi ved, hvad det betyder. Efter-

hånden findes der så mange afskygninger af

ordet, at det kan være vanskeligt at frem-

komme med en krystalklar definition. Der vil

dog til alle tider i et givent samfund herske

en form for tidsånd, der gennemsyrer alt, og

som udgør en samlende helhed af de tilste-

deværende kompleksiteter, og det er det, vi

kalder kultur.

Hvad angår en nærmere definition af

teologibegrebet, så finder man mere støtte

i ordets græske betydning. Ordet teologi be-

tyder oversat fra græsk: ”Læren om Gud”.

Kultur og teologiHvis vi ser lidt nærmere på forholdet mel-

lem kulturen og teologien, så kan det blive

vanskeligt at skelne mellem hvad, der i teo-

logien er determineret af kulturen, og hvil-

ket, der i kulturen er under påvirkning af te-

ologien. De er under gensidig påvirkning af

hinanden. Vi kan gå så langt som til at sige,

at al religion som fænomen er underlagt kul-

turen. Dette giver god mening, for enhver

kultur har sine spørgsmål til ”virkeligheden”.

I udgangspunktet hænger teologi og kultur

derfor sammen.

I princippet er det en falliterklæring for

teologien, at den ligger under for kulturen.

For hvordan kan vi tilegne os de guddom-

melige sandheder uden, at det skal filtreres

gennem kulturens briller først?

Det er her, at åbenbaringen kommer ind

i billedet. Åbenbaringen forstået som der,

Kulturel teologi

Uanset i hvilket land man befinder sig, vil landets kultur gennemsyre samfundet og dermed også påvirke teologien. Netop derfor er det vigtigt at gøre Bibelen, og ikke kulturånden, til rettesnor for sit liv.

Awe

Insp

iring

Imag

es /

Shu

tter

stoc

k.co

m

15artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3· TIL TRO

hvor Gud har givet sig til kende midt i kultu-

ren; nemlig ved at han blev menneske i Jesus

Kristus og så i sit eget ord Bibelen. Åben-

baringen adskiller sig fra tidsånden ved, at

den kommer udefra og, at den er betinget

af Gud. Den er derfor ikke et produkt af den

menneskeskabte kompleksitet.

På den anden side, så har Guds egen til-

kendegivelse heller ikke fundet sted i et va-

kuum. Den er sket i en konkret kultur og på

et bestemt tidspunkt og er gennem tid ble-

vet fortolket og videregivet fra generation til

generation. At dette har kunnet ske uden, at

budskabet er gået til grunde i kulturen er et

Guds under. Det er også derfor, at Guds ord

nødvendigvis må være den eneste rettesnor

til teologien og kulturen.

Ligesom Åbenbaringen fandt sted i en gi-

ven kultur, så kan det også være vanskeligt

at komme ud over det forhold, at en given

teologi nødvendigvis vil være præget af den

kultur, som den er opstået i. De teologiske

spørgsmål, som vi stiller Gud og hinanden,

er affødt af de spørgsmål, som rumsterer i

den kultur, hvor vi befinder os. Hvis vi ser

på kirkehistorien, så bliver det endnu mere

tydeligt.

Det som må  gøre sig gældende, og det

som vi må  tage ved lære af er, at åbenba-

ringen får lov til at udgøre et korrektiv for

teologien og ikke kulturen, der bliver en

rettesnor for teologien. Op gennem kirkens

historie er der nemlig flere eksempler på, at

kulturen er blevet en rettesnor for teologien.

MarkionDet første eksempel, jeg gerne vil trække

frem, er Markion (d. ca. 160). Markion var

en skibsreder fra Sinope ved Sortehavsky-

sten. Han ønskede at reformere kirken. Han

havde en opfattelse af, at den havde fjernet

sig fra sit oprindelige grundlag. Markion var

lidenskabeligt optaget og påvirket af gnosti-

cismen og mente, at alt det skabte er ondt

og urent, hvorfor den Skabergud, man mø-

der i Det Gamle Testamente, er ond og ikke

forenelig med den barmhjertige Gud, vi mø-

der i Det Nye Testamente. Ligeledes mente

han, at Kristus som den åbenbarede søn ikke

kunne have iført sig en menneskekrop, fordi

det forbandt ham til det urene skaberværk.

Kristi opgave var at frelse mennesket fra den

onde Skaberguds forbandelse. For os kan

Markions teologi virke fremmedartet, men

på daværende tidspunkt oplevede den en

betydelig tilstrømning.

BefrielsesteologienDet andet eksempel, jeg gerne vil trække

frem, er fra nyere tid. Med baggrund i marxi-

stiske samfundsanalyser og teorier omkring

Vestens udnyttelse af den tredje verden

fremkom den katolske præst Gustavo Gu-

tiérrez i 1960’erne med en ny teologisk

ideologi, som han navngav Befrielsesteolo-

gien. Hovedtanken i denne teologi er, at Gud

har en særlig forkærlighed for de fattige

og undertrykte. Synd forstås i denne sam-

menhæng som samfundets undertrykkende

strukturer, hvilket er de troendes opgave at

kæmpe imod. Målet var et brændende øn-

ske om at oprette et Gudsrige her på jorden,

som bestod af mennesker, der var befriet for

alle former for undertrykkende strukturer og

uretfærdige indretninger.

Begge eksempler er illustrationer på, at

hvis man ikke er opmærksom, så er det kul-

turen eller tidsånden, der går hen og bliver

et korrektiv til teologien og ikke åbenbarin-

gen der bliver det rette korrektiv.

TanzaniaDette kan eksemplificeres yderligere, hvis vi

begiver os til en anden kulturel kontekst. Ef-

ter 4 år i Tanzania har jeg fået et lille indblik i

et mere nutidigt forhold. Selvom den luther-

ske kirke i Tanzania (ELCT) i princippet er

ligeså luthersk, som vores egen folkekirke,

så er der alligevel nogle tydelige forskelle.

I Tanzania vil du aldrig finde en præst der,

som Thorkild Gråsbøl, stiller sig frem og be-

nægter Guds eksistens. Selvom du også vil

finde liberalteologien forholdsvis udbredt, så

vil de fleste, hvis du går dem på klingen, ikke

benægte eksistensen af en åndeverden.

I bantukulturen, som de fleste tanzaniere

er en del af, er tanken om en monoteistisk

Gud vidt udbredt samt troen på eksistensen

af en åndeverden, der gennemsyrer alt. Det

er klart, at dette kommer til at smitte af på

deres teologiske tænkning. Det bliver dog

først problematisk, der hvor åndeverde-

nen kommer til at få mere fokus end Jesus

Kristus, og det er faktisk en reel udfordring,

som den lutherske kirke og andre kirkesam-

fund står med i Tanzania.

Det, som sker, når kulturen går hen og

bliver rettesnor for teologien, er, at teolo-

gien fjerner sig fra sit sande udgangspunkt;

nemlig at Gud har givet sig til kende i Jesus

og sit eget ord. Derfor er det vigtigt altid at

være på vagt, så kulturen ikke bliver norme-

rende for vores teologi og vores tro.

Danmark anno 2013Det er dog altid nemmere sagt end gjort,

for hvordan ser det ud hos os selv i Dan-

mark anno 2013? Hvor meget lader vi selv

Guds ord være en rettesnor i forhold til den

teologi og kultur, som vi lader os præge af?

Hvordan forholder vi os eksempelvis til post-

modernismens påstand om, at det ikke giver

mening at tale om en objektiv sandhed, men

at det kun giver mening at tale om sandhed

på et subjektivt niveau, når nu Jesus selv i Jo-

hannesevangeliet kapitel 14 siger, at han er

vejen, sandheden og livet? Og når vi ligeledes

i Apostlenes gerninger kapitel fire kan læse

Det, som sker, når kulturen går hen og bliver rettesnor for teologien, er, at teologien fjerner sig fra sit sande udgangspunkt; nemlig at Gud har gi-

vet sig til kende i Jesus og sit eget ord.

16 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

Peter og Johannes’ vidnesbyrd om Jesus: Og

der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke

givet mennesker noget andet navn under him-

len, som vi kan blive frelst ved.«

Hvordan forholder vi os til en forkyn-

delse, der ikke tør nævne ordet synd af frygt

for at tilhørerne skal føle sig fremmedgjorte?

Et andet eksempel er der, hvor Bibelen ud-

fordrer os med et andet verdensbillede, der

er fjernt fra vores eget vestlige. Hvor villige

er vi til at lade os korrigere i vores teologi

og praksis, når Bibelen taler om dæmoner,

besættelser og en kosmisk kamp mellem

godt og ondt. Lader vi vores rationalistiske

tidsånd være dommer i dette spørgsmål el-

ler lader vi Guds ord korrigere vores teologi

og praksis?

Hvor bevidste er vi egentlig omkring det

forhold, at vi som kristne står i en åndelig

kamp? De fleste kender måske nok til Pau-

lus undervisning om Guds fulde rustning i

Efeserbrevet kapitel 6, men hvor bevidste

er vi egentlig om kamppladsen? Vers 6-10:

”I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mæg-

tige styrke. 11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I

kan holde stand mod Djævelens snigløb. 12 Thi

for os står kampen ikke mod kød og blod, men

mod myndigheder og magter, mod verdensher-

skerne i dette mørke, mod ondskabens ånde-

magter i himmelrummet.”

Det kan se meget anderledes ud, om

man er i Danmark eller Tanzania. Uanset så

prøver Djævelen at få vores fokus væk fra

Jesus og Guds ord. I Danmark er vores fare

primært det forhold, at vi under påvirkning

af en intellektualiseret kristendom efterhån-

den slet ikke opererer med et fænomen som

åndskamp. I Tanzania er mange gået i den

helt anden grøft og lægger så meget fokus

på åndskampen, at man kan få det indtryk,

at Djævelen kommer til at fylde meget mere

end Jesus.

Og ja, der kan nævnes endnu flere ek-

sempler. I alle situationer tror jeg, at vi må vi

lade Guds ord være en rettesnor for vores

forkyndelse og praksis. Ellers risikerer vi at

blive opslugt af tidsånden. Det er vanskeligt

at forblive upåvirket. Vi præges, uanset om

vi vil være ved det eller ej. Desto mere vigtigt

er det at besinde sig på Guds ord.

Vi må besinde os på den Åbenbaring, vi

har fået givet i Kristus og i Guds eget ord

Bibelen. Kun ved Helligåndens hjælp undgår

vi at indgå i en symbiose med kulturen. Det

er derfor, at det giver så meget mening at

tale om Guds menighed, som jordens stør-

ste under – for det er den vitterlig. Det er

et under, at der stadig er mennesker i vores

egen kontekst, der offentligt bekender Jesus,

som deres Herre og frelser, og som kæmper

en kamp for, at teologien må bygge på Guds

Åbenbaring i stedet for på tidsånden. Det er

et under, at der stadig er mennesker, der mø-

des til gudstjenester, hvor tilliden til Jesus og

Bibelen er det bærende element. Den kamp

må vi støtte op om, også selvom det ikke er

en let kamp.

Det vedgår os alleDet er altid let at pege fingre af de andre og

sige, at det er dem, der har misforstået no-

get essentielt. Langt sværere er det at gå i

sig selv og indrømme, at jeg også har haft

vanskeligt ved at foretage de rigtige priorite-

ringer i mit liv og så vedkende over for både

Gud og mennesker, at jeg også er blevet ind-

fanget af kulturen. Det er derfor, at det er så

vigtigt, at vi hver især lader Guds ord være

en rettesnor for hele vores liv – at det får lov

til at fylde vores liv helt ud til kanten. Vi må

være opmærksomme på, at kulturen gen-

nemsyrer alt, og at vi ikke kan undgå at blive

påvirket af den.

Hvor bevidste er vi egentlig omkring det forhold, at vi som kristne står i en åndelig kamp?

17

Når troens grænse krydses

Verden bliver vendt op og ned. Sådan opleves det af mange, når de møder Gud. En ukendt kilde til glæde og mening dukker op, men samtidig skal en ny identitet forsvares og forklares. Da Karina Cæsar Borum blev kristen, betød det en stor omvæltning i hendes nære relationer.

Af Louise Jensen, sociologistuderende, louisejensens@gmail.com

Hun havde i månedsvis overvejet for og

imod, da taleren pludselig stillede det helt

rigtige spørgsmål: Hvem var Jesus af Nazaret?

En mand, der siger, han er Guds søn… Han må

være rablende gal eller også er han den, han

siger, han er.

”Da var jeg ikke længere i tvivl. Den aften

tog jeg imod Jesus,” fortæller 27-årige Karina

Cæsar Borum og tænker tilbage på sin gym-

nasietid.

”Det skete mandag aften på Discipel-

træf (KFS’ efterårslejr, red.), men 14 dage

før havde jeg haft et møde med Gud, som

var medvirkende til det. Jeg havde lånt en cd

med hjem fra en rytmisk gudstjeneste. Da

jeg nåede til nummer seks, ’Open the Eyes

of My Heart’, sagde jeg til Gud: Hvis du fin-

des, så må du åbne mit hjerte for dig. Der skete

ikke noget, og jeg tænkte ved mig selv: Ha,

der var du lige ved at hoppe på den. Men da

jeg slukkede min natlampe for at lægge mig

til at sove, blev den ved med at lyse, uanset

hvad jeg gjorde. Jeg blev varm i hele kroppen

og fyldt af Guds nærvær.”

Tiltrukket af ægte fællesskab”Jeg er vokset op i en familie, der ikke ta-

ler om tro. Jeg er døbt og konfirmeret, men

uden at det betød noget. I 9. klasse ville jeg

melde mig ud af folkekirken, men inden ville

jeg lige tage ned og tjekke det ud. Der var

en ro over gudstjenesten, men ellers sagde

det mig ikke så meget. Det var ikke noget,

jeg kunne forstå. Jeg fik dog aldrig meldt mig

ud.”

Efter folkeskolen tog Karina til Canada på

udveksling, og her mødte hun nogle kristne,

der gjorde indtryk.

”For dem var kirke ikke bare noget, man

tog til om søndagen. Der var også en masse

ved siden af, fx cellegrupper (mindre grup-

per, der mødes til bibelstudie og opbyggelse

interview · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO 17

18 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · interview

af relationer, red.). Man kunne mærke, at der

var et stærkt fællesskab mellem både unge

og gamle. Og der var trommer til gudstje-

nesten! Det var nutidigt… at det med kirke

kunne have noget med hverdagen at gøre,

vakte min nysgerrighed. Det virkede ægte.”

Tilbage i Danmark begyndte Karina i

gymnasiet, og her mødte hun Lisa, som kald-

te sig kristen. Karina begyndte at dele sine

spørgsmål med hende.

”Jeg husker, at hun fortalte med glædes-

strålende øjne, at hun havde været ude at

kælke med IMU (Indre Missions Ungdom,

red.) – og om andre ting, de lavede sammen.

Der var en åbenhed fra hendes side om, at

hun var kristen, og at det betød noget i hen-

des liv.”

Lisa inviterede Karina med til ungdoms-

gudstjenester i sin kirke og til Discipeltræf...

Ikke afskrækket af kristen livsstilEfter beslutningen om at blive kristen be-

gyndte Karina at følges med Lisa til IMU.

”Det var rigtig hyggeligt og godt. Jeg lær-

te en masse. Jeg var meget ivrig omkring alt

det nye. Jeg kan huske, at der på et tidspunkt

blev snakket om ’kollektiv uge’ (en uge, hvor

man bor sammen, red.). Jeg rakte med det

samme hånden op og sagde, at dét ville jeg

gerne. Selvfølgelig skulle jeg med – det lød

hyggeligt. Men egentlig vidste jeg ikke, hvad

det gik ud på,” fortæller Karina smilende.

Hun følte sig godt modtaget i IMU, men

hendes særlige baggrund gjorde det svært at

føle sig fuldstændig integreret.

”Der var en stor sproglig indforståethed.

Hvad betyder ’forbøn’ og ’nådegaver’? Man

refererede til Babelstårnet og andre ting i

Bibelen uden at forklare det nærmere. Jeg

var den eneste, som ikke havde al den bag-

grundsviden.”

Karina følte sig også fremmedgjort, når

det flød med referencer til det kristne net-

værk.

”Ham gik jeg på efterskole med… Hendes

forældre er vi i bibelkreds med… Folk spørger

ofte: Hvem er din familie? Og man ved på for-

hånd, at de ikke kender dem. Not a chance.

Det er svært altid at være den, der ikke ken-

der nogen, der kender nogen.”

Karina kæmpede bravt for at lære de

’kristne’ ord og forkortelser at kende, men

hun oplevede ikke noget pres for at skulle

være på en bestemt måde, som kristne sub-

kulturer af og til skydes i skoene.

”Min livsstil var ikke langt fra den kristne

kultur, jeg mødte. Jeg havde fået min del al-

kohol i 8.-9. klasse. Fester i gymnasiet var i

forvejen ikke noget, jeg havde det godt med,

så jeg havde fundet en gruppe venner, hvor

vi lavede andre ting sammen. Jeg holdt op

med at bande, og det tog lidt tid at vænne

sig til at bruge andre udtryk. Men mange af

værdierne er der i forvejen i min familie. Fx

måden at hjælpe hinanden på – min familie

har altid haft et stærkt fællesskab med na-

boerne.”

”Man kan nok godt sige, at den kristne

kultur har været mere tiltrækkende end af-

skrækkende for mig. Det var dog ikke på den

måde, at jeg bare tog hele pakken ukritisk.

Jeg gik ind til det med en åben indstilling,

men jeg ville gerne læse Bibelen selv.”

Familien tog afstandSelvom Karina oplevede det uproblematisk

at forene sin livsstil med sin nye tro, betød

det ikke, at alt var rosenrødt.

”De første to år, hvor jeg boede hjemme,

var hårde. Lige så ivrig jeg var for at lære

mere, lige så vred og bitter blev jeg på Gud

over, at han havde talt til mig, men ikke min

familie. Hvorfor kunne han ikke bare have

ladet mig være i fred – jeg havde det jo fint,

tænkte jeg.”

Familien tog køligt imod Karinas valg om

at blive kristen.

”Min far sagde ikke så meget, men min

mor kom med spydige kommentarer. Nu er

det da vist for meget med alt det hjernevask,

kunne hun finde på at sige, når jeg bestilte

kristne bøger. Min storebror sagde, at jeg var

en idiot for at kunne tro på den slags. Jeg

følte mig til grin.”

”Jeg måtte helst ikke tale om Gud på no-

gen måde. Det var hårdt, for som teenager

havde jeg et tæt forhold til min mor. Jeg kun-

ne snakke med hende om alt – indtil da. Jeg

kunne ikke dele det med troen med hende,

Min storebror sagde, at jeg var en idiot for at kunne tro på den slags. Jeg følte mig til grin.

19interview · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO

tværtimod blev der set ned på det.”

”På et tidspunkt begyndte jeg at date

en sød og rar fyr. Men han var ikke kristen,

så jeg afbrød det, før vi blev kærester. Jeg

kunne ikke udholde tanken om at være sam-

men med én, jeg ikke kunne dele troen med,

når jeg ikke engang kunne dele det med min

familie.”

Nogle år efter mødte hun Thomas – en

kristen fyr - som hun i dag er gift med.

Kirke er mere end gudstjenesteKarina besøgte den lokale folkekirke et par

gange, men her faldt hun aldrig til.

”De andre kunne godt se, at jeg var ’tøm-

rerens datter’ og ikke plejede at komme der.

Der var ingen, der talte til mig. Kombinatio-

nen af manglende fællesskab og tung liturgi

gjorde, at jeg droppede det og i det hele ta-

get ikke kom så meget i kirke, mens jeg bo-

ede hjemme. Det gjorde det heller ikke nem-

mere, at de andre sad derhjemme og spiste

rundstykker.”

Karina tog dog i kirke juleaften for at vise

forældrene, at det med troen ikke bare var et

teenagefænomen.

Efter gymnasietiden flyttede Karina til

Aarhus for at studere. Her fandt hun en kir-

ke, hvor hun følte sig mere hjemme.

”Sproget var venligt over for folk, der

ikke var vant til at komme i kirke. Og man

så kirke som mere end en aktivitet, man går

til om søndagen – det er et liv, der leves. Her

mødte jeg også andre, der kom fra en ikke-

troende familie. Med dem kunne jeg dele

nogle af de tanker, glæder og sorger, der

knytter sig til det.

Nyt syn på sexSelvom Karina var flyttet hjemmefra, ople-

vede hun stadig, at hendes og forældrenes

holdninger kom i konflikt.

”Da jeg blev kærester med Thomas, var

det fx en udfordring at få lov at sove i hver

vores rum, når vi var på besøg hos mine for-

ældre. Det, at vi ville vente med sex til æg-

teskabet, havde min mor svært ved at forstå.

Jeg tog ikke din far, før jeg vidste, om han kun-

ne noget, sagde hun engang. Jeg var omkring

15, da min mor gav mig en pakke kondomer,

fordi jeg havde fået en kæreste. Hun sagde,

at jeg skulle passe på mig selv.”

”Det med sex har nok været den største

kulturændring for mig ved at blive kristen.

Men jeg synes, det giver mening at vente, til

man kender hinanden godt og har den tillid,

der skal til. Jeg har da oplevet nogle ting, jeg

gerne ville have været foruden. Med Thomas

vidste jeg i hvert fald, at han ville have mig

for andet end min krop. Det gav en tryghed.

Men set udefra er det da et anderledes valg

at vente.”

”Men til sidst accepterede min mor, at

det var det, vi ville. Det blev tydeligt en dag,

jeg var ude og shoppe med hende. Vi kom

forbi en guldsmed, og hun sagde: Se, Karina

– forlovelsesringe! Underforstået: Ok. Hvis det

er den vej, I vil gå, så gør det. Da vi senere blev

forlovet og ville giftes, bakkede mine foræl-

dre både økonomisk og følelsesmæssigt op

om det.”

Vrede blev til håbI år er det ti år siden, Karina blev kristen.

Med tiden har hun fået et tættere forhold til

sin mor.

”Jeg tror, hendes spydigheder bundede i

en frygt for, at jeg ville vende ryggen til dem.

Men hun er blevet mere rolig i takt med, at

hun har set, at jeg stadig elsker hende og vil

hende. Jeg føler, jeg har fået min mor igen.

Det gør stadig ondt, at vi ikke kan dele troen,

men jeg håber, at vi kan komme til det.”

Karina oplevede for nylig at blive forløst

af den vrede mod Gud, som har fyldt hende

i mange år. Kort efter fik hun et uventet svar

på bøn.

”Nogle måneder efter, at jeg slap vre-

den, var jeg til min fars storebrors bryllup

og fandt her ud af, at han og hans kone er

personligt kristne. Det gav mig håb! Jeg føler

mig ikke længere helt så alene i min familie.

Og jeg blev mindet om, at der kan være mere

tro hos mennesker, end de umiddelbart giver

udtryk for.”

Kom som du er… og drik kaffe med osDet fællesskab, som virkede dragende på

den dengang 18-årige Karina, ligger højt på

hendes dagsorden i dag. Hun vil gerne gøre

kirken mere åben. Hun har oplevet eksklu-

derende sider ved kristne fællesskaber på

grund af deres subkulturelle karakter, men

ensliggørelse – ’kom som du er og bliv som

os’-fænomenet – er ikke hendes største be-

kymring.

”Jeg kommer i en kirke, hvor der også

kommer folk med læder, nitter og sort make-

up, og hvor der er plads til at te sig mær-

keligt. Jeg er nok mere bange for den der:

Kom som du er – og få et stykke kage og en kop

kaffe... Altså vi skal passe på, at det kristne

fællesskab ikke bliver en kaffeklub for de

indviede i stedet for et fællesskab, der ræk-

ker ud. Hvornår går vi på gaden? Hvornår

inviterer vi folk ind?”

Karina og hendes mand har valgt at bo i

et kollektiv sammen med andre kristne, men

ikke for at lukke sig om dem selv.

”Vi er meget bevidste om, at det ikke skal

være en hyggeklub kun for kristne. Det er et

udvidet fællesskab, hvor vi lærer af og med

hinanden. Et ønske om at vandre sammen –

med hinanden, men også med de gæster vi

inviterer ind i kortere eller længere tid. Det

kan være ensomme eller hjemløse, der sav-

ner venskab.”

I bund og grund tænker Karina fælles-

skab som noget meget simpelt.

”Vi mennesker har behov for dels at blive

elsket og dels at gøre nytte, det vil sige være

noget for andre. Vi er ikke skabt til at være

alene.”

Vi skal passe på, at det kristne fællesskab ikke bliver en kaffeklub for de indviede i stedet for et

fællesskab, der rækker ud.

20 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

Det er lørdag morgen. Klokken er 9, og det

er ved at blive rigtig varmt. Skraldet i vejkan-

ten er så indsmurt i det jordrøde mudder, at

det er svært at overskue, hvilket skrald det

giver mest mening at samle op. For der er

bare så meget skrald i vejsiden. De forbigå-

ende kommenterer på, hvad vi har gang i, og

det giver god mulighed for samtale med de

andre i følget. Vi er 25 studerende, som er

taget på gadeoprydning. Stedet er Awassa i

Etiopien.

Det er ét af de billeder, jeg ser for mig,

når jeg overvejer, hvad mine udlandsophold

har lært mig. Der var næppe betydeligt re-

nere, da vi var færdige, men det viste et godt

eksempel på, hvordan vi som medborgere

skal behandle naturen. Og det var et kon-

kret udtryk for de studerendes fortolkning

af kristnes ansvar for naturen og samfundet.

Fællesskab på trods af store jakke-sæt og skrædderstillingHvad har mine udlandsophold lært mig?

Hvilken forskel har det gjort, at jeg har været

engageret i internationalt studenterarbejde?

Det allerførste, jeg har lyst til at udbasunere,

er: det kristne fællesskab ud over jorden kan

ikke overvurderes! Jeg har gang på gang op-

levet, hvordan begrebet ’brødre og søstre i

Herren’ ikke er en tom floskel, som blev par-

keret i middelalderklostre. Jeg har oplevet et

umiddelbart fællesskab med de kristne, jeg

har mødt, når jeg har været ude, netop fordi

vi har det til fælles, at vi tror på den samme

frelser, Jesus Kristus. Forestil dig at være til

gudstjeneste i Washington D.C., hvor jeans

er utænkelige, mændene har 90’er store jak-

Verdenskristen

Det allerførste, jeg har lyst til at udbasunere, er: det kristne fællesskab ud over jorden kan

ikke overvurderes!

Af Katrine Schøler Holmgaard, Analyst and Performance Manager i Damco, katschoeler@gmail.com

At rejse ud i verden, giver rig mulighed for at krydse kulturer og gøre sig nye erfa-ringer. Katrine Schøler Holmgaard fortæller her om sine udlandsophold, om de mange glæder og berigelsen derved, men også om udfordringerne der følger med.

21artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO 21

kesæt på, kvinderne har et tilpas lag sminke i

pastelfarver og ikke et hår sidder forkert. El-

ler til gudstjeneste i en bjerglandsby i Indien

med kvinder i kulørte sarier, flere af dem helt

sikkert under FN’s fattigdomsgrænse, og alle

sidder vi i skrædderstilling på gulvet. På

overfladen tydeligt at se forskellen i kulturen

og svært at se, hvad jeg har til fælles med

dem. Men når så gudstjenesten går i gang,

og vi lovpriser sammen, beder sammen og

lytter sammen, er fællesskabet tydeligt. For-

di vi som kristne først og fremmest er knyt-

tet til Kristus, kommer vores nationalitet,

kulturer, livssituation og kirkelige traditioner

i anden række.

Vær gæstfrieAt jeg har brødre og søstre i Herren verden

over betyder rent socialt, at jeg har hurtigt

ved at møde og lære lokale at kende. Ved

udlandsophold har jeg oplevet, hvor meget

gæstfrihed betyder. Som nyligt ankommet

til et andet land er man udenfor sin vante

gænge af rutiner, venner og fritidsinteresser.

Man har nu al den tid, man aldrig har haft og

den største interesse i at opleve og få nyt in-

put. Hvis man spørger en studerende på ud-

landsophold, ”hvad skal du på onsdag?”, er

svaret højst sandsynligt ”ikke noget”. Man er

overgivet til eget initiativ og til imødekom-

menhed. Det giver en unik mulighed for at

invitere internationale medstuderende med

til gudstjeneste eller KFS møde. De er også

ude af deres vante gænge og sandsynligvis

mere åbne for kristent input, end de ville

være på deres egen hjemmebane. Hvis de-

res svar om på onsdag også er ”ikke noget”,

jamen så er det jo fedt, at der er KFS onsdag,

og du kan invitere dem med!

Hvis du ser en udlænding til KFS eller i

kirke, så vær den første til at gå over og sige

velkommen. Det er afgørende for, at man

som udlænding føler sig hjemme i en me-

nighed. Eller endnu bedre, invitér dem med

hjem. Det er oplevelser som Thanksgiving

hos en amerikansk familie, påskefejring i et

etiopisk hjem og sunday roast ved et mid-

aldrende engelsk par, der har fået mig til at

føle mig lokal med de lokale – den bedste

oplevelse, man kan have som fremmed.

Øjenåbnere og læringPå udlandsophold er jeg blevet eksponeret

for anderledes kristen praksis. De etiopiske

studerendes bevidsthed om, at deres uddan-

nelse ikke er til for dem selv, men for at de

kunne gøre en forskel for landet, har åbnet

mine øjne for en kristen social bevidsthed.

Mine øjne er blevet åbnet af etiopernes ti-

melange bønnemøder. At ”bed, så skal der

gives jer” bliver taget bogstaveligt. Mødet

med en indisk præst, der hver dag åbnede

sit hjem for gæster og ikke selv var økono-

misk sikret, har åbnet mine øjne for, hvordan

man på en meget radikal måde kan overgive

sit liv til Gud og bede ham helt konkret om

at sørge for en. At turde være afhængig af

Gud. Internationale KFS-lejre har vist mig,

hvad jublende lovsang er og givet mig smag

for, hvad vi skal opleve på den nye jord, når

vi på hver vores sprog skal bekende, at Jesus

er herre. På flere af mine udlandsophold har

jeg oplevet opmuntring som et naturligt ele-

ment i det kristne fællesskab. At en medkri-

sten sætter ord på mine gaver og opfordrer

til en bestemt fremtidig tjeneste for mig el-

ler opmuntrer ved at give forbøn, uden at jeg

har efterspurgt det. I det hele taget at turde

sætte ord på troens forhold.

Det er enormt lærerigt at møde en an-

derledes kristen praksis, som viser mang-

foldigheden i traditioner og kulturer, men

det giver også udfordringer. Fx når jeg på

internationale lejre har oplevet, at folk har

lignet et spørgsmålstegn, når de hører, at jeg

kommer fra en luthersk kirke og er barne-

døbt, fordi de forbinder det med alt andet

end evangelikal kristendom. Eller når jeg

har siddet på den anden side af jorden og

følt mig underligt til mode over, hvor lig en

dansk gudstjeneste jeg er til med orgelmusik

af danske komponister, på trods af at det er

Indien, jeg befinder mig i – at det er svært

at genkende den lokale kultur i kirken, og at

forholdet mellem kristendom, kultur og ko-

lonisering er en svær størrelse.

Jeg har selv oplevet min egen mistro som

en stor udfordring overfor at lære. Undskyld-

ninger om, at det er fint, at kristne gør så-

dan her, men det kan ikke lade sig gøre der-

hjemme. Da jeg var på udvekslingsophold i

England og oplevede, hvordan en Mission

Week forløb med flyers, der frimodigt blev

delt ud på campus, gratis frokost med op-

læg og aftenmøder, var jeg begejstret, men

tænkte at successen var kontekst afhængig.

”Hjemme i København er der ikke campus

med alle bygninger og kollegier samlet på

et geografisk sted, og alle de studerende er

i gennemsnit 3 år ældre og mindre modta-

gelige” – sådan tænkte jeg og accepterede,

at vi ikke evangeliserede på samme måde i

København. Nu er jeg med fryd vidne til, at

det kan lade sig gøre. Det har endnu engang

lært mig, at Gud er så meget større, og at jeg

må lægge alt over til ham i bøn, før jeg laver

en konklusion. Ja, det er nok den bedste an-

befaling, jeg kan give i forhold til at rejse ud,

møde nyt, konfronteres og udfordres: læg

det over til Gud i bøn.

Noget er forfriskende input, andet funge-

rer måske bedre derhjemme. De ting, man

kan lære af, er vigtige at omsætte til hand-

ling i sit eget liv. For den største udfordring

ved at rejse ud, er faktisk at komme hjem

og holde fast i den rigdom, man har mødt

ude. Og ja, rigdom er det helt rigtige ord. For

om noget, så har mine udlandsophold og en-

gagement i internationalt studenterarbejde

været en berigelse.

Den største udfordring ved at rejse ud, er faktisk at komme hjem og holde fast i den rigdom, man

har mødt ude.

22 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

På tværs af overbevisninger

Carsten Hjort Pedersen, daglig leder i KPI, chp@kpi.dk

Pres på åndsfrihedenÅndsfrihed i et samfund betyder, at enkelt-

personer og grupper har frihed til at have

deres overbevisning i religiøse, ideologiske

og etiske spørgsmål, udtrykke denne over-

bevisning, formidle den og handle i overens-

stemmelse med den. Åndsfriheden afgræn-

ses af medmenneskets ret til samme frihed

og indebærer en forpligtelse til at kæmpe for

den andens ret.

Men denne åndsfrihed er under pres i

disse år. Et par eksempler:

• En undersøgelse fra 2011 viste, at 38

% af den danske befolkning mener, at alle

trossamfund skal kunne tvinges til at tilbyde

vielser af homofile.

• Muslimske kvinder, som er lovformeligt

skilt i det danske retsvæsen – fx på grund af

vold i ægteskabet – kan ikke få en religiøs

/ muslimsk skilsmisse. Ved ikke at ville an-

erkende de danske instansers afgørelse om

skilsmisse, sætter imamer kvinden under

stort pres, fordi hun de facto tvinges til at

opgive mange eller alle familiemæssige og

sociale relationer.

• En del kristne grupper oplever i disse år,

at de får forbud mod at samles på deres stu-

diested. Det gælder især gymnasiegrupper.

Set i et overordnet perspektiv er åndsfrihe-

den under pres fra fire sider:

1. Den islamiske ekstremisme, som anven-

der vold – eller frygten for vold – som middel

til at føre sit program igennem. Dette pres på

åndsfriheden forøges ved, at Vestens reak-

tion har været overvågning, sikkerhedsfor-

anstaltninger og mistænkeliggørelse.

2. Den principielle sekularisme, som me-

ner, at det religiøse er problemet, hvorfor vi

Åndsfrihed har været en krumtap i det danske samfund i 150 år. Den er grunden til, at vi kan tro, tænke og tale frit i Danmark. Åndsfrihed er afgørende for, at vi kan etablere valg- og frimenigheder. Uden den ville vi ikke have friskoler, efterskoler og højskoler. Derfor skal der kæmpes for åndsfriheden.

Sekularismen ser religionerne som problemet. Åndsfrihedens mål er imidlertid det stik modsatte:

At skabe frihed for forskellige religiøse udtryk i det offentlige rum.

23artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO

må have al religion ud af det offentlige rum.

Sekularismen ser religionerne som proble-

met. Åndsfrihedens mål er imidlertid det

stik modsatte: At skabe frihed for forskellige

religiøse udtryk i det offentlige rum.

3. Den principielle relativisme, som tilside-

sætter spørgsmålet om sandt og falsk. Man

hævder, at kilden til den religiøse og politi-

ske strid er, at mennesker fastholder sand-

hed og ret. Det er måske det største pres,

åndsfriheden udsættes for i dag: Jo mindre

sandhed og ret betyder for mennesker, desto

mere ligegyldig forekommer åndsfriheden.

4. Den politiske højrefløjs nationalisme,

som især ser islam som hovedfjenden.

Kæmpede nationalisterne så blot med ord,

argumenter og omsorg, var det i smuk over-

ensstemmelse med åndsfriheden. Men pro-

blemet er, at de i så høj grad er villige til at

bruge tvang og for de mest yderliggåendes

vedkommende også vold.

Åndsfriheden giver ikke frihed for hvad

som helst. Den er alt andet end anarki. Gode

love i et samfund er både nødvendige og

hensigtsmæssige. Men der skal være frihed

for alt af ånd, det vil sige det, der har med

samvittighed, kultur, moral, politik og reli-

gion at gøre. Altså alt det, der vedrører men-

neskers overbevisning.

Tørklædet som eksempelDe seneste år har der været megen debat

om tørklæder og burkaer. Frankrig og Bel-

gien har forbudt burkaer i det offentlig rum.

Danmark har ikke. Også muslimske tørklæ-

der bør forbydes, da de signalerer kvinde-

undertrykkelse, mener nogle. Jeg mener

imidlertid, man indskrænker menneskers

religionsfrihed, hvis samfundet kriminalise-

rer religiøst betingede klædedragter, som i

øvrigt ikke skader andre.

Jeg medgiver, at et samfund ikke kan vise

ubegrænset hensyn til religiøse mindretal.

Religiøse mindretal må heller ikke være for

nærtagende. Er man et mindretal, må man

være villig til at betale en pris for det. Hvis

nogen af religiøse grunde ikke kan køre i bus

med det modsætte køn, må de gå eller købe

sig en motorcykel. Man kan heller ikke kræve

at få arbejde hvor som helst, hvis man insi-

sterer på en bestemt påklædning.

Man kan ikke blive ansat i en bank, hvis

man kun vil gå i joggingtøj, og man kan ikke

blive lærer i folkeskolen, hvis man vil gå

med burka, da det vil hindre den livsvigtige

kontakt, der formidles gennem vore ansigts-

udtryk. En kvinde i burka, må også lette på

sløret, når togkontrolløren skal tjekke, om

kvindens ansigt er det samme som på må-

nedskortet. Men hvor det kan lade sig gøre

at vise hensyn og lave ordninger, der respek-

terer folks religiøse praksis, bør vi gøre det.

Hvis vi bruger magt for at hindre et men-

neskes religiøse praksis, som i øvrigt ikke

skader andre, lader vi ikke vores næstes

samvittighed være fri. Vi griber ind på et

felt, hvor vi ikke har ret til at råde. I så fald er

vi principielt set i samme båd som de mus-

limske regimer, der forfølger kristne – om

end der er stor forskel på deres grusomhed

og de små indgreb, som danske debattører

foreslår.

Man ændrer som regel ikke menneskers

religiøse praksis ved at forbyde den. Tværti-

mod bliver det for alvor vigtigt for dem at

fastholde denne praksis. Langt mere effektiv

tror jeg ordene, argumenterne og den almin-

delige omsorg er.

Åndsfrihed for studerendeDer er generelt sket en opstramning i for-

hold til, hvor stor frihed eleverne har til at

samles i religiøse grupper på studiestedet,

især gymnasiet. Opstramningen har formo-

dentlig med den generelle terror- og ekstre-

mismefrygt at gøre, som vi også i Danmark

har oplevet siden 11. september 2001. Gym-

nasierne har haft nogle sager med mus-

limske gruppers arrangementer, hvor mus-

limske kammerater følte sig udsat for pres

til fx at deltage i fredagsbøn på gymnasiet.

Da gymnasiernes ledelser har ønsket at for-

hindre sådanne tilstande, har man også set

sig nødsaget til at stramme op i forhold til

kristne gruppers arrangementer.

Men hvad enten der er tale om muslim-

ske eller kristne grupper, er en sådan praksis

udtryk for manglende åndsfrihed. Rektor har

ganske vist ret til at forbyde religiøse grup-

per at mødes på skolen eller til at stille krav

om, at de nok må samles, men ikke må holde

andagt eller have forkyndende samvær.

Ét er imidlertid, hvad rektor har ret til;

noget andet er, hvad der er ret. Ved at for-

byde (visse former for) religiøse samlinger

på gymnasiet mener jeg ikke alene, at rektor

svigter åndsfriheden. Han/hun mister også

en unik mulighed for at lære eleverne noget

om livet i et demokrati, hvor vi jo har frihed

til at forsamles og til at arrangere forkyn-

dende samvær. Hvis unge skal lære, hvordan

man agerer i et demokrati, vil det da være en

god ide at øve sig på gymnasiet.

Ledelsen på et gymnasium kan og bør

stille krav til, under hvilke konditioner så-

danne religiøse arrangementer på skolen

skal foregå. Det er fx i orden, at der stilles

krav om, at deltagelsen skal være frivillig

og uden tvang, og at arrangementerne skal

være offentlige, så alle, der ønsker det, kan

deltage. Ligesom der kan stilles krav om, at

arrangementer ikke må være til skade for

skolen. Men når det er slået fast, klæder det

ikke gymnasier, som skulle være læringsare-

naer for åndsfrihed, at hindre unge med reli-

giøse overbevisninger i at samles og forsøge

at påvirke deres omgivelser.

Sagen er et tydeligt eksempel på, hvor

besværligt det kan være at praktisere ånds-

frihed. Det er selvfølgelig meget lettere at

forbyde al forkyndelse. Men det letteste er

ikke altid det rette. Åndsfriheden er besvær-

lig. Men alt andet er værre!

Videre læsning: Respekt! Om åndsfrihed i

dag af Carsten Hjort Pedersen.

Jo mindre sandhed og ret betyder for mennesker, desto mere ligegyldig forekommer åndsfriheden.

24 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel

I Danmark anno 2013, er mødet med den/det fremmede en realitet. Gud elsker den fremmede, og kalder os til at gøre det samme. Derfor må vi involvere os i dette møde, og dele liv og overbevisninger i respekt.

Af Kathrine Kofod-Frederiksen, cand. mag., KFS-sekretær og islamkonsulent, kathrine@kfs.dk

Studier i udlandet, volontørophold og sab-

batår giver luft under vingerne. Du spiser

eksotisk mad, udfordres af andre måder at

tænke om tid, forsøger at lære et sprog med

mærkelige lyde, bliver venner med menne-

sker, du ikke ligner, og udforsker fantastisk

natur. Den drøm kender nogle af os.

Det kan også være, at din studiekamme-

rat har rødder i en anden kultur og religion,

og når I laver gruppearbejde hjemme hos

hendes familie, er spillereglerne bare helt

anderledes, end dem du kender.

Eller måske møder du mest folk med

en anden kulturel eller religiøs bagage hos

grønthandleren eller i nyhederne, og har

ikke rigtig fået mulighed for eller haft lyst til

at uddybe bekendtskabet.

Uanset hvordan du tænker om det og de

fremmede, så er der mennesker i Danmark

med en anden historie og baggrund end ma-

joritetsdanskernes. Ifølge Danmarks Statistik

var der pr. 1. januar 2013 600.000 menne-

sker med udenlandsk oprindelse i Danmark.

I forhold til den samlede befolkning udgør

de 10,7%. I statistikkerne rubricerer man folk

i kasser som fx ’indvandrere’, ’efterkomme-

re’, ’dansk eller udenlandsk statsborgerskab’

og ’baggrund i vestlige eller ikke-vestlige

lande’. Det kan der godt være ræson i, hvis

man fx skal målrette uddannelses- eller inte-

grationstilbud i et samfund, men hvis du er

kristen, har Bibelens Gud også noget at sige

om, hvordan vi skal se på den fremmede.

Elsk den fremmede Gud elsker alle de mennesker, som for os er

fremmede af den ene eller anden grund. Han

har skabt dem i sit eget billede, og sat alt ind

på at genoprette den brudte relation til ham

selv. At være kristen betyder, at du har taget

imod den kærlighed, som også gælder dig,

og så vil den langsomt forme dig i det bil-

lede, du blev skabt efter. Der er også konkret

vejledning at hente i Bibelen, som når der

står: ”Derfor skal I elske den fremmede, I var

jo selv fremmede i Egypten.” (Femte Mose-

bog kapitel 10 vers 19).

For at forstå det rigtigt er det vigtigt, at

der ikke bliver talt om lyserød Hollywood-

kærlighed. I versene lige før står der om

Gud, at han ”…ikke er partisk og ikke lader

sig bestikke, men skaffer den faderløse og

Mød den fremmede

Uanset hvem den næste, jeg møder, er, skal jeg i ord og handling fastholde menneskers lige værdi og

hjælpe, hvor jeg kan.

25artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO

enken ret, og elsker den fremmede og giver

ham føde og klæder.” (Femte Mosebog kapi-

tel 10, vers 17-18). Kærligheden viser sig altså

ved ikke at forskelsbehandle og at hjælpe til

livets ophold.

Hvordan oversætter man så den kærlig-

hed i dag? Ja, på én måde skal den vel ikke

kontekstualiseres men bare praktiseres.

Uanset hvem den næste, jeg møder, er, skal

jeg i ord og handling fastholde menneskers

lige værdi og hjælpe, hvor jeg kan.

Forskellige møderDet kan være gavnligt at gøre sig selv bevidst

om rammen for vores møde. Relationen til

min studiekammerat med pakistanske rød-

der er anderledes end til den hjemløse ind-

vandrer, jeg tilfældigt møder på gaden, og til

den muslim, jeg har en diskussion kørende

med på nettet. Det er af betydning, om rela-

tionen fx er asymmetrisk, fordi vi henholds-

vis repræsenterer en majoritets- eller mino-

ritetskultur, på grund af forskellig økonomi

eller forskellig beherskelse af et fælles sprog.

Det, at vi i det konkrete møde ikke har lige

udgangspunkter, ændrer ikke ved, at vi på et

eksistentielt niveau og over for Gud har lige

værdi. Men det kræver sine forholdsregler.

I et tværkulturelt venskab kan det være

nødvendigt at sætte ord på nogle af de kul-

turelle fornemmelser eller mønstre, som

man let forudsætter. Opfattelsen af tid kan

fx være meget forskellig, så hvis man skal

besøge hinanden, kan det være en god ting

både at aftale, hvornår man kommer, og

hvornår man regner med at gå. Det er også

en forudsætning at respektere hinandens

leveregler, så man fx ikke serverer frikadel-

ler for sin muslimske veninde, ligesom man

ikke ville gøre det til veninden, der er ve-

getar. Mange unge danskere, hvis forældre

er vokset op i andre lande end Danmark, er

ofte spændt ud imellem forventningerne fra

to kulturer. Det kan gøre det svært for dem

at invitere studiekammerater med hjem, li-

gesom det på et grundlæggende niveau ud-

fordrer dem at finde ud af, hvem de selv er. I

et oprigtigt venskab kan man få lov at spørge

ind til tankerne, valgene og udfordringerne.

Men man skal ofte fortjene sin taletid gen-

nem oprigtig interesse og lytten.

I det vellykkede medmenneskelige møde

er det altså en forudsætning, at man mær-

ker den andens høflighed og respekt. Men så

kan der til gengæld også blive rig anledning

til at spørge til andre traditioner, familie-

mønstre, politisk overbevisning, livshistorie

og så videre. Mange af os vil opleve, at vi

netop i det møde, bliver mere klar over, hvad

der egentligt er vigtigt for os selv, og hvad vi

bare troede var vigtigt.

Trossamtalen Der er også nogle vigtige spilleregler for

samtaler, der handler om tro og religion. Vi

må give hinanden frihed til selv at fortælle,

hvad vi tror på, og oprigtigt søge at forstå

hinanden. Hvis vi bliver opmærksom på

misforståelser eller forvanskninger af vores

egen eller i lige så høj grad andres tro, skal

vi korrigere dem. Det betyder ikke, at vi ikke

må gå til hinanden med kritiske spørgsmål

og undren, men vi må gøre det på en fair

måde. Det er fx ikke rimeligt at sammenlig-

ne egne religiøse idealer med andres værste

praksis.

Alle ønsker, at andre skal forstå og re-

spektere deres synspunkter og overbevis-

ninger. Nogle af os ønsker også at opfordre

andre til at tilslutte sig vores tro. Og her skal

man spille med åbne kort. Vi hverken kan el-

ler skal forsøge at true eller tvinge andre til

at overtage vores egen overbevisning, men i

trossamtalen er vi nødt til at respektere an-

dres ret til at være uenige med os. Vi må også

respektere udtalte ønsker om at få lov til at

være i fred, efter en trossamtale har fundet

sted. Men i samtaler, hvor præmisserne er

tydelige eller måske endda italesatte, kan vi

ofte mødes og diskutere og dele vidnesbyrd

i frihed og ægte interesse.

Vi skal ikke være naive i forhold til, hvad

sådanne samtaler gør ved os. Andre men-

nesker er ikke dumme, selvom de tilhører

en anden religion. De kan både have gode

argumenter eller stærke vidnesbyrd som

udgangspunkt for deres tro. Andre gange er

troen mere kulturelt begrundet og betyder

måske ikke så meget på et eksistentielt ni-

veau. Det skal ikke afholde os fra at gå ind

i trossamtaler med folk med en anden kul-

turel og/eller religiøs baggrund end os selv.

Hvis vi tror på Bibelens Gud, så kan han sag-

tens matche mødet med andre religioner

og livstydninger. Men samtalerne kan sætte

spørgsmål i gang hos os selv, som bliver vig-

tige at arbejde med.

I trossamtalen kan vi også lære os gode

forholdsregler. Det gavner ingen samtaler

med muslimer at nedgøre profeten Moham-

med eller at gøre grin med kvinder, der går

med tørklæde, men i en oprigtig samtale kan

man godt spørge kritisk ind til dogmerne i

islam eller synet på kvinder. Og så må man

også forvente selv at få spørgsmål om logik-

ken i treenighedslæren, eller hvordan man

ser på den vestlige kvindefrigørelse.

ProcesDet afgørende er ikke så meget, hvad jeg

ved eller kan svare på, men at jeg er inte-

resseret i at møde den anden og lære mig

selv bedre at kende både som menneske og

kristen. Fællesskabet på kryds og tværs kan

så blive anledning til, at jeg også får brug for

at lære Gud bedre at kende. Det er netop i

mødet med det og de fremmede, at mit eget

kulturelle og religiøse ståsted bliver tydeligt

og måske endda også vigtigere for mig. Og

det bliver rigtig spændende, når samtalerne

også får betydning for den andens religiøse

overbevisning.

Hvis vi tror på Bibelens Gud, så kan han sagtens matche mødet med andre religioner og

livstydninger.

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel26

Af stud.theol. Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com

Islam er en religion, som de fleste har en

mening om. Ofte høres der bombastiske

udtalelser omkring muslimer og deres

religiøse skikke, men i virkeligheden er det

nok de færreste, der har sat sig ordentligt

ind i emnet. Det har Kurt Christensen, der

til daglig er ansat ved Menighedsfakultet,

dog gjort, og det er der kommet en bog

om islam og kristendom ud af. Oprindeligt

skulle det have været en kort introduk-

tion til islam skrevet i forbindelse med et

forskningsprojekt. I stedet for det blev det

en noget mere omfattende bog, som er en

seriøs indføring i islam.

Der findes mange forskellige indgangs-

vinkler til islam, og Kurt Christensen har

valgt at holde den op imod kristendommen.

Det er ret oplagt, da der er mange ligheds-

punkter. Mange af de bibelske skikkelser

går igen i Koranen, og Muhammed har

ifølge forfatteren uden tvivl været inspire-

ret af dele af den kristne troslære. Samtidig

er det vigtigt for forfatteren at fastholde

forskellene de to religioner imellem.

Selvom lighederne er mange, er der helt

essentielle forskelle i stort set alle aspekter

af dogmatikken.

Bogens undertitel er Om islam og

kristendom. På forsiden er et billede af

Klippehelligdommen på Tempelbjerget i Je-

rusalem. Det får dog ikke lov til at stå alene,

da der i forgrunden af billedet er et kors fra

toppen af en kirke. Det er et godt billede

på bogens indhold. Selvom det uden tvivl

er islam, der er bogens omdrejningspunkt,

får man som læser alligevel lov til at lære

om islam i lyset af den kristne tro. Bogens

første halvdel omhandler det tidlige islams

historie, splittelsen mellem shia- og sunniis-

lam, og islams udformning på verdensplan

bliver beskrevet, så man har den historiske

baggrundsviden med, der er nødvendig for

at forstå islam. Derudover gennemgås de

skriftlige kilder, primært Koranen og hadith

(beretninger om Muhammeds liv), til islam.

Bogens anden halvdel er langt hen af

vejen bygget op som en dogmatikbog. Be-

greber bliver behandlet lige så kategorisk,

som var det en kristen troslære, man sad

med i hånden. Det er helt centrale emner

som synet på Jesus, menneskesynet, guds-

forståelsen og frelsen, der bliver behand-

let. Forfatteren tegner et mere nuanceret

billede af islam, end vi er vant til at få det

portrætteret i medierne. Det er primært

muslimske teologer og tænkere, han bruger

til at præsentere islams grundlæggende

tanker. Samtidig er der ingen tvivl om,

hvor forfatteren selv står. Det er ikke en

ukritisk fremstilling af islam, men nærmere

en grundig undersøgelse, som også stiller

skarpt på de svagheder og usammenhæn-

gende punkter, der er i den muslimske tro.

Bogen er ikke skrevet for, at man som

kristen kan finde nogle lette metoder til at

missionere blandt muslimer. I stedet giver

den mulighed for bedre at forstå ens mus-

limske venner. Hvad tror de egentlig på,

BØGER

26

og måske giver den anledning til en snak.

Det kan for eksempel være en øjenåbner at

finde ud af, hvor stor en profet Jesus faktisk

er i islam.

Lydighed eller lovsang er en nødvendig

bog. Vi har i lang tid på dansk manglet en

seriøs indføring i islam set igennem kristne

briller. Bogen er udgivet på forlaget Kolon,

der først og fremmest henvender sig til

teologi- og religionsstuderende, men det

kan uden tvivl læses af alle, der ønsker

en dybere indføring i islam. Der er mange

begreber, som skal forklares, men Kurt

Christensen er en dygtig formidler, som

formår at løfte den opgave. Læs den, hvis

du ønsker et mere grundigt og nuanceret

kendskab til islam.

Lydighed eller lovsang

af Kurt Christensen376 sider299,95 kr.Kolon 2013

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27

Den smukke Gud

af Michael Reeves192 sider199,95 kr.Credo 2013

Kristne har til alle tider givet Gud forskel-

lige titler og egenskaber. Vi er vant til at

høre, at Gud er hellig, retfærdig og god, og

sådan kan vi fortsætte. Det er dog sjældent,

at en kristen vil bruge adjektivet smuk til at

beskrive Gud, men det er ikke desto mindre

det, der er blevet den danske oversættelse

af The Good God, som Michael Reeves bog

oprindeligt hedder.

Kigger man kun på bogens titel, kan

det være svært at finde frem til bogens

indhold. For nok omhandler bogen en smuk

og god Gud, men forfatterens ærinde er at

formidle og forklare treenighedens vitale

betydning for den kristne tro. Treenighe-

den er et begreb, hvor vi som kristne ofte

kommer til kort, når vi skal forklare den.

Vi prøver at finde sammenlignelige ting fra

vores daglige liv, som vi så prøver at presse

begrebet ’treenighed’ nedover. Forfatteren

mener dog, at disse billeder er utilstræk-

kelige og oftere forvirrer mere end fremmer

forståelsen af treenigheden.

I Bibelen støder vi ikke på det udtalte

begreb treenighed, og derfor kan der med

forfatterens ord opstå den mistanke, at det

blev opfundet af nogle munke, der kedede

sig på en regnvejrsdag. For at imødegå

den mistanke påviser Michael Reeves det

bibelske og stærke grundlag for at snakke

om treenighed. Der bliver henvist til mange

skriftsteder fra både Det Nye og Gamle

Testamente, og han forklarer også, hvordan

den kristne tro på den treenige Gud og den

første del af den jødiske trosbekendelse,

”Hør Israel! Herren er vor Gud. Herren er

én." (Femte Mosebog kapitel 6, vers 4), kan

hænge sammen.

Det er vigtigt for bogens forfatter at

vise, at treenigheden ikke bare er endnu et

kristent dogme, som vi må lære og forstå.

For ham er treenigheden helt central i

forhold til den kristnes tro og liv og langt

hen ad vejen dét, der adskiller os fra andre

religioner og trossamfund. Michael Reeves

prøver at vise, hvordan treenigheden er

nødvendig for, at vi kan have en chance

for at forstå Guds kærlighed. Gud lever i

en kærlig relation med sig selv i kraft af sin

treenige natur, og derfor kan vi tale om, at

Gud er kærlighed. Han bruger til sidst i bo-

gen Guds treenige natur til at forklare Guds

hellighed, vrede og herlighed, men påpeger

samtidig, at Guds treenighed kan kaste

lys over mange flere begreber, vi normalt

bruger til at beskrive Gud.

Der er ingen tvivl om, at det er noget,

der optager Michael Reeves i høj grad.

Han skriver engageret og har rigtig mange

gode tanker og pointer, han kommer frem

med. Der er dog en tendens til, at han får

gentaget sig selv undervejs. Samtidig negli-

gerer han også i høj grad andre dele af den

kristne dogmatik for at give treenigheden

en mere central rolle. Der er ingen tvivl om,

at Guds treenige natur gerne må komme

mere frem i rampelyset i kristne sammen-

hænge, men samtidig er der også brug for

bøger · 2013 · # 3 · TIL TRO 27

at lægge vægt på andre centrale aspekter

af den kristne troslære. Som læser føles det

af og til som om, at Michael Reeves bliver

overivrig, når han skal forklare treenighe-

dens betydning.

Den smukke Gud er en god lille bog, hvis

man ønsker at dykke ned i betydningen af,

at vi har en treenig Gud, og hvilken glæde

og skønhed det begreb indeholder. Bogen

er nem at gå til, og Michael Reeves skriver

med et stort engagement samt et glimt i

øjet.

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828

REFLEKSIONER

I dag bruger man i mange kristne sam-

menhænge relations-sproget til at beskrive

troen på Jesus. Vi har nemlig forstået, at

det med relationer er virkelig vigtigt, da vi

længes meget efter relation(er). Så kirken

forkynder, at vi kan have en relation til

Jesus, at vi kan være i et forhold til ham. Og

det kan vi da, og det er vi da forhåbentligt.

Men vi er godt og grundigt prægede af

en individualisering, som fortæller, at jeg

er mig og kun mig, at jeg er i centrum, og

at jeg foretager mine valg uafhængigt af

andre. Derfor kan vi nogle gange tænke

vores relation med Jesus som 1:1. Vi kan tale

om Jesus som vores personlige frelser. Ham

og mig, ham og mig, ham og mig. Men det

er kun en del af billedet. I virkeligheden er

der flere personer i vores forhold.

3:3Forholdet til Jesus er aldrig kun 1:1. Nær-

mere en kombination af 3:3 og 3:1

For det første, så efterfølger vi ikke

Jesus alene. Vi står i en lang tradition af

troende, som er gået foran os, og som har

kæmpet med mange af de samme spørgs-

mål som os. Tro og kirke i dag er ikke bare

noget, som opstår ud af ingenting. Vi er

kun dem, vi er, fordi vi er påvirkede af

vores åndelige forfædre, og vi har meget at

lære af dem.

Vi står ikke kun i en lang tradition af

troende, vi er, forhåbentligt, også en del

af et kristent fællesskab, hvor vi sammen

med andre deler liv og gudsvandring. Jesus

kaldte ikke én discipel, han kaldte en hel

flok disciple. Hyrden har ikke kun ét får i

sin hjord, han har mange. Gud kalder på os

enkeltvis, men han kalder os ikke til at fort-

sætte med at være for os selv. Han kalder

os ind i fællesskab med andre. Kirken, som

både kan være en lille gruppe på 3 personer

eller en stor menighed.

For det andet, så er det ikke én, vi

efterfølger, men den treenige Gud. Gud er

i sig selv relation. Faderen sender Ånden til

Sønnen, og Sønnen sender Ånden tilbage til

Faderen. En slags treenighedsdans. Nogle af

kirkens gamle teologer har kaldt Helligån-

den for kærlighedsforholdet mellem Fade-

ren og Sønnen. Hvordan man end udtrykker

det, så er det ikke én, vi efterfølger, men

et fællesskab, en treenig Gud. Det er ikke

sandt at tænke Gud uden at tænke gud-

dommelig indbyrdes relation og kærlighed.

At komme til tro på Gud er at blive kaldt

ind i dette guddommelige fællesskab.

Så vi er et fællesskab (kirken), der tror

på et fællesskab (den treenige Gud).

Fællesskaber redder troenDer vil måske komme tider, hvor vi rammes

af ensomhed, sygdom og anden modgang,

og har brug for, at det kristne fællesskab

støtter og bærer os. Ja, måske nogle gange

nærmest tror stedfortrædende for os,

indtil vi selv kan igen. Det kristne fælles-

skab er ikke kun en luksus, et ekstra gode,

men kan i nogle situationer være det, som

redder vores tro på Gud. Fx i perioder, hvor

Gud føles fjern. Her kan fællesskabet med

menigheden, som jo også er Jesu legeme

og har Guds Ånd i sin midte, være trosstøt-

tende.

Der vil måske komme tider, hvor vi har

det lettere med Gud Søn end med Gud

Fader. Eller måske bedst kan tro på Gud

Helligånd. Gud er ét væsen i 3 personer,

som man måske kan sige står for forskel-

lige sider af Guds væsen. Måske vil det i

perioder mest være den kærlige og hellige

Fader, som vi nemmest kan knytte vores

tillid til og tro på. I andre perioder måske

den selvhengivende Søn, i andre perioder

måske den udstrømmende og livgivende

Ånd. Vi tror ikke på én Gud, men en treenig

Gud, og ligesom i et venskab med et andet

menneske kan det til forskellige tider være

forskellige sider af vennen, vi sætter mest

pris på.

Af Mikael Kongensholm, stud.teol, mikaelkongensholm@gmail.com

Jesus-forhold

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929

MEDIER

Indrømmet: jeg elsker buffet! Frokost-,

middags- eller dessertbuffet - er der noget

bedre end at kunne mæske sig i den ene

selvkomponerede tallerken efter den

anden, mens man selv styrer tempo og

påfyldningsgrad? Næppe. Og så alligevel...

Selv det mest veldækkede tagselvbord

rummer muligheden for to klassiske fodfejl:

1. Man kan blive så stresset over det store

udbud, at man aldrig rigtig når at fylde

munden med nogen af de gode retter, fordi

man skal smage på lidt af det hele. 2. Man

kan miste enhver god smag, når culotte,

fiskefileter og vildtsovs frister lige stærkt,

og man ser sig selv gå om bord i en umulig

sammenfatning af smagsindtryk, der bedst

kan beskrives med ét ord: underligt!

Indrømmet: jeg elsker streaming! Wimp,

Netflix, Spotify, HBO nordic osv. - disse mu-

sikkens og filmens uudtømmelige fade med

kulturelle godbidder, der tilbyder dig frit

at sammensætte din egen menu, hvor du

ubesværet kan gå fra stumfilm over Francis

Ford Coppola til Captain America, mens du

varmer op med lidt Bach og slutter af med

Arcade Fire. What’s not to like!? Streaming

er kommet for at blive. I min dagligdag

og i mangt en KFS’ers. Men som streamer

og buffetentusiast har jeg lagt mærke til,

at der, i hvert fald for min egen del, er et

påfaldende overlap mellem min kommen

til kort over for de endeløse stegeretter og

min flakkende rundrejse i streamingland:

begyndende stress over det enorme udbud

og en svagt ukulinarisk sammenstilling af

kunstfilm, popmusik, blockbusters og indie-

rock – alt sammen indtaget på rekordtid og

uden ordentlig tid til at fordøje det ene ind-

tryk før det næste ryger ind. Med bevidst-

heden om, at streaming er kommet for at

blive og rummer fantastiske muligheder for

horisontudvidelse, skønne og sågar opbyg-

gelige oplevelser, hvis det bliver brugt godt,

vil jeg forsøge at opstille 3 gode vaner, som

jeg vil prøve at efterleve fremover for at

holde min glubende streamingappetit på

ret kurs:

1. Jeg vil opprioritere at streame det,

som gør, at min verden vokser sig større.

Det som opbygger, udfordrer og beriger. Fx

snuppe en god dokumentar og en skæring

med kristen musik næste gang browsing-

fingeren skal strækkes.

2. Jeg vil minde mig selv om glæden

ved “fysisk musik” - at jeg får noget igen,

når jeg letter mig fra sofaen for at sætte

en lp på, at høresansen bliver skærpet, når

jeg står med et flot cd-cover i hænderne,

som jeg måske oveni købet har investeret

rigtige penge i.

3. Jeg vil forsøge at gøre som Depeche

Mode: “Enjoy the Silence”. Indimellem

anerkende, at selvom Gud har skabt musik,

kunst og kreativitet til glæde og berigelse

for os - at han sågar kan tale til os derigen-

nem – inviterer han os også til at lade stil-

heden sænke sig; inviterer os til at sætte os

under den himmelske stream og lade ham

bestemme, hvad der skal være på menuen.

Indrømmet: Jeg elsker buffet, jeg elsker

streaming - men jeg elsker Gud mere.

iTunes og dvd (det er godt nok ikke stream -

men filmen er god): Searching for Sugar Man

- dokumentar om den glemte amerikanske

singer/songwriter Rodriquez som i sit livs

efterår får et stort comeback i Sydafrika.

Spotify: Gungor - alterna-lovsang fra Denver.

Podcast: Timothy Keller podcast – gedigne

prædikener fra New York-pastor med en

KFS-lignende baggrund. Fx Peace - Over-

coming Anxiety fra d. 10. april.

Af Lasse Kobbersmed, cand.mag. i musikvidenskab og film, lassekobbersmed@gmail.com

All you can eat!

29

HURTIG, EFFEKTIVOG KONKURRENCEDYGTIG

BOT TR U P T R AN S P O R T-

& K U R E R S E RV I CE

Bottrupvej 40, 8723 Løsning

Tlf. 20 64 69 96

Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69Mail: bottruptransport@gmail.com

Web: bottrup-transport.dk

VI KENDER VEJEN

LogosMedia · CredoForlagsgruppen Lohse. Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

Åndsfriheden er under pres - også i Danmark. Senest har vi set det i Odense, hvor kristne studerende kom i modvind på universitetet, da de ville afholde MissionWeek.

I stedet for øges den flade tole-rance, som benægter, at noget er sandt, mens andet er falsk.

Hvordan omgås vi hinanden på en fair, anstændig og respekt-fuld måde, selv om vi ser meget forskelligt på afgørende forhold i vores eksistens som mennesker og i vores samfund?

Friheden er besværlig. Den kendes på, at der også er frihed for dem, man ikke bryder sig om. Derfor er denne bog særdeles velkommen.Bertel Haarder, Folketingets første næstformand

logosmedia & credo

carsten hjorth pedersen

Respekt!Om åndsfrihed i dag

256 sider199,95 kr.

online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343

er tredje hæfte i en studie-serie for alle, der ønsker en dybere forståelse af Bibelen og det kristne liv.

Tankevækkende spørgs-mål, forslag til bøn og lovprisning, personlig til egnelse og baggrunds-viden er ingredienserne i studieserien Ny Testamente for alle.

Bibelstudie – velegnet til grupperStudiegruppepris: 10 stk 500,-

79,95 / stk.Serien omfatter nu: Lukas for alle Timoteus og Titus for alle Jakob for alle

er tredje hæfte i en studie-er tredje hæfte i en studie-

Jakob for alleJakob for alleJakob for alleJakob for alleJakob for alleJakob for alle

ProRex KFS 201302 Jakob for alle.indd 1 07-05-2013 13:47:00

TT # 3 - 2013

Avisen Tro&Mission, den 25. juni 200410

dag

SMF’s årsmøde 2004Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, SMF holder årsmøde på Nyborg Strand i dagene 13.-15.august 2004.Til årsmødet er inviteret en række hjemmeværendemissionærer, som vil fortælle om deres arbejde i detfremmede.»Hvordan bliver man en god evangelist« ved pastorMassoud Fouroozandeh.Missionsforedrag »Guds trofasthed gennem 40 år imission« ved Annelise og Peter Madsen.Bibeltime ved Annelise og Peter Madsen.Gudstjeneste ved pastor Nete Ertner Rasmussen.Henvendelse om program og tilmelding til Hans ChrKallesø, Tlf. 75 24 62 56.

ng Efterskoleforstander /anderparnderpar pr. 1. januar

medarbejdereissionsforening

ciliteter

ker at være en kristen

ndlag og holdningerefterskolelivministrationuddelegere opgaver og

nhold til aftale mellemnterval (pt) mellemkr.

skolens formand, Hanss forstander Ebbe Kaas,

fremme senest den 29.Klausen, Skelvej 3, 6870

Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød

Tlf: 48 26 56 00apoteker Troels Hansen

www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Da vores ene musiksekretær er blevet ansat i enydremissions-opgave, er stillingen som musiksekre-tær ledig.

Vi søger en person, som• brænder for det kristne sang- og musikområde

blandt børn og unge• kan give inspiration til eksisterende korarbejde• kan være igangsætter for nye kor rundt omkring i

landet.

Musiksekretariatet udgiver noder 2-3 gange årligt, ermed til at planlægge landsmusiklejr, korstævne forefterskoleelever og medvirker ved relevante stævnersamt er igangsættende for udgivelse af cd’er.

Stillingen kan besættes på fuld tid eller deltid

Ledig stilling sommusiksekretær i LM

Eventuelt

10.p65 16-06-2004, 15:581

Din annonce

her? Ring til os på tlf. 35 43 82 82

Hvornår har du sidst taget backup?Christian her fik for kun 250,- reddet sine feriebilleder takket være BackupBox.

BackupBox er Danmarks billigste online backupløsning.

Det gør at du altid kan være sikker, da BackupBox konstant laver backup af dine filer.

Gode grunde til at vælge BackupBox.dk• Automatisk opsætning og backup• Let gendannelse hvis uheldet er ude• Personlig service når du har brug for det• Ingen teknisk viden nødvendig

Til Tro’s læsere får 50 kr. i rabat, så lige nu kan du købe det for kun 200 kr. det første årBrug rabat koden på www.backupbox.dkog støt Til Tro med 100 kr.

Rabatkode: tiltro

Efterårsholdet begynder 6. august 2013

Studietur til Israel

Tag på Bibelskole”Børkop Højskolewww.imb.dk

SSSSSSSSSS”

CredoForlagsgruppen Lohse. Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk

Den kristne kirke tror på Treenigheden, men hvad betyder det egentlig, at Gud er treenig? Er det vigtigt? Hvis ja, hvorfor?

Michael Reeves viser enga-geret, at Treenigheden står bag alt det gode i livet. At ord

som kærlighed, glæde og skønhed kun giver mening, fordi Gud er treenig.

credo

michael reeves

Den smukke GudOm kærlighed, skønhed, glæde - og treenighed

192 sider199,95 kr.

Reeves formidler med glimt i øjet og glæde i hjertet. Han viser os en Gud, der er alt andet end kedelig, støvet og uinteressant. Carsten Kofoed Espersen, studentersekretær i KFS

TT # 3 - 2013

GirokortTil Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

Pligt til at tale om tro

Generalens

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

I Norge har et regeringsudvalg i januar udsendt en

rapport, ”Det livssynsåpne samfunn. En helhetlig tros-

og livssynspolitikk”. I denne rapport fremlægges en

række vurderinger og forslag til, hvordan man hånd-

terer forskellige tros- og livsforståelser i et pluralistisk

samfund som det norske.

I rapporten er formuleret en række principper for

det livssynsåbne samfund. Et af dem lyder: ”Alle bør

akseptere å bli eksponert for andres tros- og livssyns-

praksis i det offentlige rom.”

Jeg mener, at dette er et indlysende og godt prin-

cip, som er en forudsætning for, at vi kan leve side om

side med en mangfoldighed af tros- og livssynsprak-

sis. Men skal det lykkes, må kors og tørklæder ikke

bæres som en rockers rygmærke eller en korsridders

fane. Accepten af og respekten for andres tros- og

livssyn forudsætter samtale.

I virkeligheden burde det være en pligt for os at

tale med hinanden om vores tro og livssyn. Gør vi ikke

det, opstår mistænkeliggørelse og frygt, og når jeg

møder et religiøst symbol, bliver jeg provokeret eller

bange.

Selvfølgelig kan en samtale ikke være pligt. Men så

må vi i det mindste som samfund sørge for, at der er

gode rammer for den. Det var ikke, hvad KFS oplevede

i forbindelse med vores MissionWeek i Odense i april.

Vi blev beskyldt for at være anmassende, at påtvinge

andre vores holdninger, og at vi havde ansøgt om at

bruge lokaler på Syddansk Universitet på falske forud-

sætninger. Intet af dette var sandt, men vi oplevede,

at det alligevel var acceptabelt at sige sådan, fordi vi

indbød til en samtale om tro og livssyn og ikke om

valg af fagforening, politisk parti eller fritidsaktivitet.

I KFS prøver vi at give ”plads til mening”, som vi

siger. Vi er overbevist om, at den kristne tro rummer

de mest grundlæggende sandheder om Gud, verden

og om at være menneske. Derfor vil vores invitation

til samtale altid være ”missionerende” i den forstand,

at vi ønsker, at flere kommer til at møde Gud gennem

Jesus. Burde det ikke være en selvfølge, at der er plads

til den slags samtale i et pluralistisk samfund som det

danske?

Af generalsekretær

Robert Bladt,

robert@kfs.dk