til tro nr 1 2011 modsætninger

of 32 /32
Religionsdialog på Fyn » 4 KFS søger ny sekretariatsleder » 6 Stil Gud et spørgsmål - og få en muffin » 7 Julen varer lige til ... Påskelejr » 9 Tema: Modsætninger 20 11 Kristeligt Forbund for Studerende

Author: kristeligt-forbund-for-studerende

Post on 15-Mar-2016

214 views

Category:

Documents


1 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

I dette nummer af Til Tro sætter vi fokus på modsætningerne mellem blandt andet Himmel og Helvede, kristendom og Islam og hvile og arbejde. Og så er der selvfølgelig masser af nyheder fra KFS-livet.

TRANSCRIPT

  • Religionsdialog p Fyn 4

    KFS sger ny sekretariatsleder 6

    Stil Gud et sprgsml - og f en muffin 7

    Julen varer lige til ... Pskelejr 9

    Tema: Modstninger

    20 11 Kristeligt Forbund for Studerende

  • Sekretariats-leder vil i

    Folketinget

    Tema:Modstninger

    Bger

    Kultur & Medier Generalens

    her str du

    Der, hvor jeg kommer fra...

    Kristendom-men og Islam

    Helvede- det vrste

    ved Gud?

    Hold fast i sben selvom

    du har vde hnder

    Kr ungerne p pskelejr

    Til KFS i trappeop-

    gangen

    Bed for verden

    Slap dog lige af!

    Reflektioner:Tro og sprog

    Nr modst-ningerne

    tager magten

    Bn for mod-stninger

    1821

    915

    3

    23

    31

    1319

    30

    5 7

    27

  • Udgiver

    Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, dsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954

    Abonnement

    Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det belb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. St pengene ind p reg. 9541, kontonr. 0004054954

    Redaktionen

    Generalsekretr Robert Bladt (ansv. red.)Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)Stud.hum.inf. Mathilde Due PedersenStud.mag. Anders VindumStud.theol. Peter BkStud. kon. Mattias SonneSygeplejestuderende Liv Braner Stud.ling. Vera Snderby KristensenStud.scient. Simon Stark

    Design

    Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

    Layout og illustrationerStud.polyt i arktiktur Johan Kure

    Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm

    Tryk:ko Tryk

    ISSN:1395-9786

    Hjemmeside: www.tiltro.dk

    Annoncernsker du at abonnere i Til Tro, kontakt Louise Graversen [email protected], tlf. 35438282

    Et ordentligt vidne

    Af formand for KFS Johannes Baun

    [email protected]

    For mange af os er det en stadig udfordring at vidne for andre. Har

    jeg nu lysten? De gode forklaringer? De overbevisende ord?

    For mange er det ogs en udfordring, nr det lykkedes os at vid-

    ne. Fik jeg nu sagt det helt rigtige? Fik jeg det fortalt p en mde, s

    den anden s lidt af Gud? Burde jeg ikke ogs have sagt noget andet,

    noget mere, noget klogere, noget bedre ?

    For de af os, der sls med bde den ene og den anden udfordring,

    er der en god nyhed og en drlig nyhed. Den drlige frst:

    Vi har desvrre misforstet, hvad det vil sige at vidne. Vi vil s

    gerne belgge vores ord rigtigt, garnere dem med lidt nd, f dem til

    at smage af mere. Det er som med manden, der skulle i retten for at

    fortlle om et trafikuheld. Han havde godt nok kun hrt braget, men

    fortalte bde om uansvarlige frere, knuste ruder og flyvende lem-

    mer. Det ld ligesom lidt bedre. Og det kunne jo godt vre sandt.

    Men der er ogs en god nyhed: Vi kan blive meget bedre til at

    vidne. Det begynder med, at vi forstr, hvad det at vidne egentlig

    er. Uanset, om vi sprger den tykkeste ordbog eller Bibelen, omtales

    det som noget, der bde handler om overbevisning og erfaring. Jesus

    beskriver det frst for Nikodemus: Vi taler om det, vi ved, og vi vid-

    ner om det, vi har set ( Joh 3,11), og senere, i et syn, for Paulus: Jeg

    har vist mig for dig netop for at udvlge dig til tjener og til at vidne

    bde om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se (ApG 26,16).

    Med andre ord: Jesus og Paulus skulle vidne om lige prcis det, de

    havde set og hrt.

    Manden i retssalen skal fortlle, hvad han har set og hrt hver-

    ken mere eller mindre. S m dommeren selv danne sig et indtryk og

    mske tale med andre vidner. P samme mde er det med os: Vi skal

    fortlle om det, vi har set og hrt. Fortller vi mindre, tilbageholder

    vi vigtig information, der kunne hjlpe en anden til at forst evange-

    liet. Fortller vi mere, mister vi trovrdighed og bringer evangeliet

    i miskredit. Men fortller vi, hvad vi har set og hrt, kan det fre

    andre til Jesus.

    I Bibelen er der mange eksempler p det; lad mig blot pege p

    et enkelt: Jesus talte med Filip, der samme dag vidnede for sin kam-

    merat, Nathanael. Kom og se, svarede han, da Nathanael spurgte

    om mere, end Filip selv havde set og hrt. Og Nathanael kom, s og

    troede. Lad det opmuntre os til at vidne ved at fortlle lige prcis

    det, vi hver isr har set og hrt. Hverken mere eller mindre.

    Leder

  • TIL TRO # 1 2011 nyheder4

    LETLAND:Mange lettiske studerende tror p Gud,

    men f lader troen f indflydelse p

    deres hverdagsliv. Studier og karrierer

    overskygger for mange, Guds nske om

    en plads i deres liv. Men indimellem er

    der heldigvis lyspunkter.

    P et af universiteterne i Letland

    deltog to piger for nylig p et kristen-

    domskursus. I starten var de meget

    skeptiske, men i lbet af kurset ndrede

    deres opfattelse af kristendommen, og

    den ene af pigerne blev kristen.

    Bed for at de lettiske studerende m

    f interesse for, hvem Jesus er, og hvad

    han vil i deres liv i dag. Ls flere nyheder

    fra IFES (International

    Fellowship of Evangelical

    Students) p www.ifesworld.org

    NEPAL:- Jeg blev fdt ind i en religis Hindu familie

    i en hj kaste. I min tid i high school blev

    jeg tiltrukket af Maoisme og begyndte at

    blive voldelig og arrogant overfor kristen-

    dommen. Jeg forsgte at stoppe mder i

    den lokale kirke, og jeg afbrndte bibler

    og andre kristne bger, fortller KP fra

    Nepal.

    Men Gud havde en anden plan med KP.

    Udadtil var KP modstander af kristendom-

    men, men inden i begyndte han at stte

    sprgsmlstegn ved meningen med livet.

    Han begyndte en dag at lse en kristen

    bog og senere i Bibelen. Resultatet udeblev

    ikke: KP tog imod Jesus som hans frelser og

    Herre.

    Bed for kristne i Nepal, hvor blandt an-

    det hinduisme og kastesystemet vanskelig-

    gr livet for kristne. Bed om at Gud vil udru-

    ste kristne studerende til at navigere blandt

    mange forskellige kulturer og religioner.

    Masser af religionsdialog p FynUndervisning, snak og de-

    bat: Dialogen er igang!

    Af Helle Bastrup

    Hele 22 af slagsen er det blevet til siden

    september. Religionstimer alts - som KFS

    hjskoleelever LTCerne har fet lov til

    at holde for fynske gymnasieelever. En del

    flere, end de plejer at f lov til. Flere steder

    er de endda blevet budt indenfor p gymna-

    sier, som tidligere ikke har nsket besg af

    KFS.

    - Det er meget, meget positivt, fortller en

    glad KFS-sekretr p Fyn, Thomas Frovin.

    Positive lrereHemmeligheden bag er en direkte kontakt

    til gymnasielrerne, hvor KFS tidligere har

    rettet kontakt til kontorerne. Her er det dog

    langtfra alle, der er positive overfor at f

    besg af KFS i en religionstime men ben-

    bart er sagen en anden, nr det er gymna-

    sielrere, man snakker med. I hvert fald har

    de vret meget positive p Fyn, fortller

    Thomas, hvor LTCerne har haft forrygende

    travlt i deres teamperioder her i efterret.

    - Timerne har givet rigtig mange gode

    samtaler, hvoraf nogle varede helt ud i

    frikvarteret, og nogen gange lngere end

    det. LTCerne har vret supergode, og de

    har nsten slsset om at f lov til at holde

    timerne. De har vret helt vilde med det,

    s det har vret fantastisk, lyder meldingen

    fra Thomas.

    Udover de 22 timer p Fyn har LTCerne p

    sydteam desuden holdt otte timer i Sydjyl-

    land.

    Bed for verden

  • nyheder 2011 # 1 TIL TRO 5

    protestanter er en slags sekter, der nsker

    at oplse Serbien indefra. S det er stort, at

    man kan lave sdan noget.

    I strig arbejder den lokale KFS-bevgelse

    sammen med Scripture Union (bibellser-

    ringen) og har p gymnasierne skabt en

    bevgelse af Schulbewegers skole-

    bevgere. Det handler om, at de kristne

    bliver bedt om at overveje, hvordan de kan

    stte gang i en mere eksistentiel refleksion

    blandt deres kammerater og dermed, med

    Helligndens hjlp, bevge skolen.

    Srlige udfordringerI Bulgarien og mange andre lande i det

    stlige Europa oplever man srlige udfor-

    dringer i forhold til at vre protestant og

    Jesus-troende i lande, som kulturelt set er

    prget af den ortodokse kirke. Derfor har

    IFES inviteret til et seminar om, hvordan

    man srligt mder de lokale udfordringer,

    som i nogle lande gr studenterarbejdet

    vldigt vanskeligt. Overraskende mange

    studerende fra hele den gamle stblok har

    meldt sig fordi de nsker at f hjlp til at

    fortlle deres kammerater om Jesus.

    Og lad os slutte i Montenegro, hvor stu-

    dentersekretr Danijel Petkovski netop har

    haft besg af en engelsk evangelist og sam-

    men holdt mder p cafeer i de strste stu-

    diebyer. For mange blev det et frste mde

    med Jesus-troende kristne og debatterne

    p cafeerne blev bde svre, udfordrende

    og rigtigt gode.

    I Danmark ja, hvad der sker i Danmark m

    du lse her i Til Tro for at finde ud af. Men

    vi m glde os over, at vi ikke er alene at

    der sker noget og at Gud bruger studen-

    terbevgelser som KFS til at n mennesker

    med sit budskab om krlighed og nde.

    Bed gerne for bde Montenegro, Bulgarien

    og strig!

    I KFS er vi ikke de eneste i verden, der

    laver kristent arbejde for og med stude-

    rende. Faktisk er vi ikke engang de eneste

    i Europa, hvor mere end 30 forskellige

    lokale bevgelser under paraplyen af IFES

    (International Fellowship of Evangelical

    Students) p forskellig mde arbejder for at

    studerende skal f lov til at hre om Jesus.

    Sker der s noget, kan man sprge og ja,

    det gr der.

    Man kunne for eksempel nvne det gymna-

    sie-Alpha-kursus i Novi Sad i Serbien, som

    har vret s stor en succes, at deltagerne

    nsker at fortstte. S efter Alpha lste de

    Lukas-evangeliet sammen. Og hvad s, da

    de var frdige med det? S kastede de sig

    over Johannes benbaring, af alle Bibelens

    bger. Deltagerne kommer fra hjem, hvor

    forldrene ikke er protestanter og i Ser-

    bien er den gngse fordom den, at

    Udfordrende og lrerigt

    Sker der noget?

    Awsome. Udfordrende. Lrerigt.

    Udmattende.

    Tillgsordene er strke, nr de to

    LTCere 20-rige Anna Jacobsen og

    20-rige Casper (Sjuske) Thomsen

    skal beskrive efterrets mange be-

    sg p gymnasier. I alt tre uger p

    skoler p Fyn og det sydlige Jylland

    er det blevet til for de to unge p

    Sydteam.

    - I den frste uge var vi meget for-

    sigtige, for alt var nyt. Den anden

    uge var superfed, og den tredje uge

    var mere stille og rolig. Her havde

    vi mere erfaring at bruge af, siger

    Anna.

    Reaktionerne ude p skolerne var helt

    fantastiske, fortller Casper. Et sted

    efterspurgte en lrer flere timer med

    LTCerne, og flere steder blev unge

    interesseret i kristendommen.

    - Efter en time kom en pige hen og

    spurgte mig, hvad hun skulle gre for

    at blive kristen. Hun havde tidligere

    troet p Gud, men havde lagt det

    bag sig igen. Nu ville hun gerne vre

    kristen igen, fortller Anna.

    Hvad laver de kristne studerende rundt omkring i Europa egentligt? Thomas Frovin har spurgt sine europiske kolleger og fet flgende svar

    Af KFS-sekretr og IFES medarbejder Thomas Frovin

  • TIL TRO # 1 2011 nyheder6

    KFS siger farvel til en kreativ ildsjl

    Sekretariatsleder vil i Folketinget

    Selvom dsted for KFS sekretariatsan-

    satte ind imellem kan synes som verdens

    centrum, m vi jo nok erkende, det trods

    alt ikke er at sammenligne med Danmarks

    folketing. Og netop sidstnvnte sted bliver

    mske nste arbejdsplads for sekretariats-

    leder Daniel Toft Jakobsen, der ved nste

    folketingsvalg har valgt at stille op som

    kandidat for Socialdemokraterne.

    - Ja, det bliver jo nok ikke nemmere at

    skulle beskftige sig med statens ko-

    nomi KFS har trods alt ikke et underskud

    p 80 mia kroner, lyder det med et smil fra

    den snart afgende sekretariatsleder.

    Men hvorfor stiller han s op til folketin-

    get?

    - Det er der mange grunde til. Blandt andet

    skyldes det, at der er en stor religionsfor-

    skrkkelse blandt mange politikere i dag.

    Efter knap et r som barselsvikar som kom-

    munikationsmedarbejder stoppede Annie

    Schjelde i decembers hos KFS og overlod

    atter stolen til Helle Bastrup. KFS vil gerne

    sige mange tak for samarbejdet med An-

    nie, som har leveret et meget selvstndigt

    og kreativt stykke arbejde for organisatio-

    nen. Om tiden hos KFS siger Annie:

    - Jeg har vret taknemlig for at f lov til

    bde at holde nogle af Helles bolde i luften

    og selv kaste et par stykker i vejret under-

    vejs. KFS er en arbejdsplads med gode kol-

    leger, hjt til loftet og en stor kvajekvote,

    Det er ikke godt for religionsfriheden. Jeg

    synes, det er vigtigt, at der findes politi-

    kere, der ved, hvad det vil sige at vre et

    troende menneske, fortller Daniel Toft

    Jakobsen.

    KFS sger ny mand/kvinde Om de to arbejdspladser overhovedet kan

    sammenlignes er mske tvivlsomt, men

    mske fr folketinget nu alts snart for-

    njelsen af KFS sekretariatsleder gennem

    snart 5 r.

    Kandidaturet falder sammen med, at Da-

    niel stopper i KFS til sommer, og KFS sger

    derfor nu efter ny mand/kvinde p posten

    som sekretariatsleder i KFS.

    Se annoncen bagerst i bladet og se det

    fulde stillingsopslag p www.kfs.dk

    og jeg har nydt bde at lre og bare vre i

    ret, der er get.

    Som kommunikationsmedarbejder hos

    KFS har Annie blandt andre ting startet en

    KFS-fanside op, vret med til at udvikle

    KFS nye hjemmeside samt haft fingrene

    dybt nede i KFSpresso og Til Tro-arbejdet.

    Dette arbejde er nu udskiftet med en stol

    hos rdgivningsbureauet Advice a/s, hvor

    Annie har fet praktikplads semesteret ud.

    I lbet af det efterflgende r forventer

    hun at frdiggre sin kandidatuddannelse

    i retorik.

    Annie Schjelde sagde i decembers farvel til KFS og fortstter nu i kommunikationens tjeneste hos rdgivningsbureauet Advice

    Af Helle Bastrup

    - KFS har brug for en ny mand i dstedAf Helle Bastrup

    Sekretariatsleder og eventmanager

    Som noget nyt bliver sekretariatslederen

    efter sommerferien lejrchef for KFS lands-

    lejre. Som leder for frivillige studerende i

    lejrkomiterne fr sekretariatslederen en

    god kontakt til KFSerne, og som leder af

    sekretariatet har hun eller han den nd-

    vendige sttte til at stte gode rammer for

    KFS lejre.

    Den nye sekretariatsleder fr derved en

    unik mulighed for at prge KFS store lejre

    og samtidig f suset og oplevelsen ved at f

    et arrangement for mange hundrede stude-

    rende til at g op i en hjere enhed.

  • nyheder 2011 # 1 TIL TRO 7

    Stil Gud et sprgsml og f en muffin!

    Kunne du tnke dig at stille Gud et sprgs-

    ml og bagefter f en muffin leveret lige

    til dren? Sdan et tilbud fik 400 stude-

    rende i Odense i december, da Odense KFS

    afprvede ny

    form for kol-

    legiemission.

    - Vi havde

    uddelt 400

    flyers p et

    kollegium og

    sat plakater

    op, hvor de

    studerende

    blev inviteret

    til at sende os

    en sms med

    et sprgsml

    til Gud og

    s ville vi

    til gengld

    mde personligt op hos dem med en

    muffin, fortller formand for Odense KFS

    Christian Vase.

    Hvorfor har Gud skabt kalo-rier?I alt tog 10 studerende imod tilbuddet og

    blev efterflgende forklet med et besg

    af et par KFSere, der kom med deres forsg

    p at besvare sprgsmlet samt en hjem-

    mebagt muffin. Mdet gav samtidig mu-

    lighed for en god og ofte lngerevarende

    snak om Gud, fortller Christian.

    - Vi fik nogle virkelig

    gode sprgsml. For

    eksempel: Hvis Gud er

    almgtig og nsker, vi

    skal frelses, hvorfor har

    han s ikke givet os be-

    viser p hans eksistens?

    Og Har Gud en samvit-

    tighed og lever han

    efter dem?

    Andre mere humoristiske

    sprgsml var: Hvorfor

    har Gud skabt kalorierne

    i en muffin, s den stter

    sig p min mave?.

    - Aftenen var virkelig

    god, en stor succes. Jeg var selv ude og

    snakke med en fyr i en times tid, og det

    var virkelig spndende. Han havde mange

    sprgsml til Guds eksistens, lyder det fra

    Christian.

    Inspiration fra LondonArrangementet var en del af en tre dages

    Ny folder om arv og KFS

    Odense KFS gr nye veje for at f de (lkkersultne) studerende i tale om GudAf Helle Bastrup

    Kunne du tnke dig at betnke KFS i dit

    testamente, er der snart hjlp og infor-

    mation at hente i en ny folder fra KFS.

    Heri kan du lse om fordelene ved at give

    arven til en velgrende organisation. For

    eksempel skal KFS ikke betale boafgift. Det

    betyder, at hele arven kan g ubeskret

    til KFS. Reglerne om boafgift betyder i

    vrigt, at der er mulighed for at betnke

    KFS uden, at det koster de vrige arvinger

    noget.

    Om kort tid sender vi en folder ud til alle

    vores givere over 50 r. Desuden bliver

    folderen tilgngelig p www.kfs.dk

    udadvendt event i Odense. Tirsdag aften

    gik med muffin-mission, onsdag med

    en debataften og torsdag med en film- og

    debataften. Inspirationen kom fra London,

    som tre fra ledergruppen besgte i vinters

    sammen med lederreprsentanter fra Aal-

    borg, Aarhus og Kbenhavn KFS.

    - I London er de virkelig langt fremme med

    at lave lignende arrangementer, der fr de

    studerende i tale og gr de kristne synlige.

    Det vil vi gerne gre meget mere af i Oden-

    se. Vi nsker at fjerne de fordomme, der

    er om at vre kristen, s folk lrer os at

    kende og opdager, at vi er almindelige unge

    studerende som dem selv. P den mde er

    det nemmere for dem at f en interesse for

    det, vi str for, mener Christian.

    Besg Odense KFS p www.odense.kfs.dk

  • TIL TRO # 1 2011 nyheder8

    KFS nemlig alle tidligere KFSere, givere og

    KFS-venner til et par timers information og

    snak om KFS arbejde anno 2011. Mdet lig-

    ger kl. 14 om lrdagen, lejrens frste dag.

    - Baggrunden for aktionrdagen er at

    skabe mere benhed om KFS arbejde for

    alle interesserede. Vi har lyst til at invitere

    til dialog om, hvordan organisationen

    Kr ungerne p pskelejr og bliv hngende

    arbejder og bruger sine penge, fortller

    sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen.

    S skal du alligevel kre ungerne til pske-

    lejr, hvorfor s ikke selv bruge et par timer

    p lejren? Aktionrdagen starter kl. 14 og

    slutter kl. 15.45. Og har du fet smag for

    pskelejrstemningen, er der mulighed for at

    deltage i bningsmdet kl. 16.

    Program for aktionrdag:- Velkomst og fllessang

    - KFS berettigelse, vision og mlstning v/ generalsekretr Robert Bladt

    - KFS-organisationen og KFS konomi v/ sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen

    - LTC et stort aktiv i KFS v/ LTC forstander Nic Skjtt

    - Fllessang

    - Aktuelle muligheder og udfordringer v/ generalsekretr Robert Bladt

    - Tid til sprgsml og kommentarer

    - Afslutning og bn

    Er du tidligere KFSer eller KFS-giver? Eller vil du bare gerne vide mere om, hvad KFS bruger sin tid og sine penge p? Kom til Aktionrdag lrdag d. 16. april p Pskelejr

    Hvad er KFS aktuelle mlstninger?

    Hvordan er LTC med til at gre Jesus kendt

    blandt studerende? Og hvad bruger vi

    egentlig de indsamlede penge til?

    Sdanne sprgsml og mange flere har

    du mulighed for at f svar p, hvis du

    deltager p Aktionrdag p rets pskelejr

    i Skanderborg. Som noget nyt inviterer

    Tak for de mange gaver i 2010!Af sekretariatsleder i KFS Daniel Toft Jakobsen

    2010 blev et godt gaver i KFS. Vi havde

    lagt et ambitist budget p i alt 5.315.000

    kr. i samlede gaveindtgter, og da ret var

    get, var der indkommet 5.319.172 kr. ca.

    100.000 kr. mere end i 2009.

    Det gode resultat dkker over, at vi fik

    endnu flere gaver end ventet fra vores gave-

    brevsydere og fastgivere, mens der kom lidt

    mindre ind end budgetteret i engangsgaver.

    I starten af december sendte vi alle modta-

    gere af Til Tro et brev med et nske om en

    halv million i engangsgaver i rets sidste

    mned. Der indkom lidt over 400.000 kr.,

    hvilket vi er rigtig glade for.

    Det allermest positive rent indsamlings-

    mssigt i 2010 var, at vi fik en masse nye

    fastgivere, hvoraf en del er unge KFSere.

    De seneste r har vi mistet mange gave-

    brevsydere, og derfor er det vigtigt, at vi

    fr rekrutteret nye faste givere bde i vores

    bagland og blandt aktive KFSere. Vi fik i

    2010 hele 175.000 kr. mere i gaver fra fast-

    givere end i 2009.

    Regnskabet for 2010 er endnu ikke lukket.

    Men vi regner i skrivende stund med et lille

    overskud, hvilket er vsentligt bedre, end

    det lille underskud, som vi havde budget-

    teret med.

    Tak til alle der i 2010 har hjulpet KFS med

    at hjlpe unge kristne godt igennem deres

    studietid og med at gre Jesus kendt p de

    danske studiesteder!

    Kr ungerne p Pskelejr 2011!

  • nyheder 2011 # 1 TIL TRO 9

    Hvordan gr det med KFS mlstning?KFS har en mlstning om at besge alle strre studiesteder i Danmark i lbet af tre r

    Siden august 2009 har vi vret i gang med

    at besge studiesteder, for eksempel holde

    religionstimer sammen med LTCerne, be-

    sge KFS-grupper, hnge plakater op,

    uddele sprgeskemaer op og meget andet.

    Fllesnvneren er nsket om at f de stu-

    derende i tale om Gud.

    S langt er vi net:

    Julen varer lige til . hvornr er det nu?? PSKELEJR

    Daniel Sundgaard ser frem til kirkerets nste store hjtid, hvor vi tnder gule lys, maler g og synger om pskeliljer. Ikke fordi han er udstyret med et specielt kreativt gen, men han er engageret i Pskelejrkomiten, som er godt i gang med at arrangere rets Pskelejr Af Louise Graversen

    Hvad har I gang i p nuvrende tidspunkt i komiten?Vores dagsteam, praktisk team og mde-

    team har indtil nu fokuseret p at udvikle

    lejrtemaet, mder, samt at skaffe semi-

    narholdere, multimediefolk, kkkencrew,

    mm. Allerede nu kan jeg afslre, at Henrik

    Nymann Eriksen, forstander p Luthersk

    Missions Hjskole, Klaus Grnbeck, prst

    i Kbenhavnerkirken, Charlie Hadjiev fra

    Bulgarien og ungdomskonsulent i rhus og

    tidligere KFS-ansat Marie Jensby vil tale p

    lejren.

    Vil du udfolde tankerne bag te-maet Ansigt til ansigt?I komiten har vi talt om tre overordnede

    vinkler p temaet, nemlig et mde med

    Gud, at st ansigt til ansigt med begreber

    som nde, synd, mm. og at vre ansigt til

    ansigt med hinanden, s vi fr fllesskab

    med hinanden p lejren og kan vre bne

    for at lre helt nye mennesker at kende.

    Gennem mder og bibeltimer vil vi fordybe

    os i forskellige sider af den samme Guds

    personlighed. Vi nsker igennem bibeltek-

    ster at mde personer, som vi kan spejle os

    selv i, og hvor vi kan se, at Gud ogs mder

    mig personligt, leder mig personligt og har

    omsorg for mig personligt. Forkyndelsen

    skal vre med kant min egen mening

    er, at det burde vre umuligt at vre fem

    dage p Pskelejren uden p en eller anden

    mde at g ndret derfra.

    Der er forskel p at opleve lejrstemningen

    og fornemmelsen af Guds tilstedevrelse

    dr og i hverdagen. Derfor hber jeg, at

    forkyndelsen og mdet med Gud p lejren

    kan vre begyndelsen til en forandring,

    som bres med og udleves i hverdagen

    efter Pskelejr.

    Er der events og nye tiltag, som vi skal forberede os p og glde os til?Den strste ndring i r er, at vi har flyttet

    lejrstedet til Skanderborg Gymnasium.

    Derudover bliver der et par nye cafer en

    debatcaf, samt en missionscaf, hvor vi

    hber at kunne inddrage input fra Lausan-

    ne-konferencen. Ja, og en paneldebat om

    folkekirkens situation vedrrende et vielses-

    ritual for homofile gteskaber. Men det, vi

    hber allermest, er, at alle m f et mde

    med den levende Gud og mske endda

    et personligt og forvandlende mde? Det

    brnder vi for, og det er dt, deltagerne

    skal glde sig til!

    263ud af 406

    135ud af 350

    128ud af 200

    174ud af 200

  • KFSeren

    Under jorden et sted i rhus nord sidder ti KFSere i en rundkreds

    ved foden af en trappe. Der snakkes, bedes og holdes andagt. Be-

    kvemmeligheden er ikke i top, men hvad gr det? KFS-mdet er i

    fuld gang.

    - Vi plejer at joke med,

    at Paulus ogs sad i

    fngsel, siger grup-

    pens kontaktperson

    Kasper Breindahl med

    et grin.

    Kasper er blandt ini-

    tiativtagerne til rhus

    Akademis KFS-gruppe,

    der desvrre fik afslag

    p et fast lokale, da de

    startede gruppen op

    for et halvt rs tid si-

    den. Det betyder, at de

    hver uge m se sig om

    efter et ledigt lokale,

    og hvis ikke det lyk-

    kes, glder det trappeopgangen i klderen.

    - Det fungerer faktisk fint. Alts klderen er ikke det fedeste sted,

    men det fungerer da. Det er bedre at mdes her end slet ikke at

    mdes, understreger Kasper.

    Han er 18 r og HF-studerende. Sammen med skolens cirka syv an-

    dre KFSere mdes han hver onsdag i spisefrikvarteret til snak og an-

    dagt. Skolen sagde nej til et fast lokale, fordi ledelsen var bange for,

    flere religise grupper herefter ville melde sig p banen med samme

    nske. Men KFS-gruppen m gerne mdes p skolen og m ogs

    gerne reklamere for deres tilstedevrelse. De m bare selv finde et

    sted at holde mdet.

    - En enkelt gang har vi oplevet, at

    en lrer kom ned af trappen, mens

    vi sad midt i et bedemde. Han

    endte med at st lige midt imellem

    os og kigge p os. Det var meget

    mrkeligt, og vi vidste ikke helt,

    hvad vi skulle gre. Vi fortsatte

    med at bede, og s lidt efter gik

    han igen, fortller Kasper.

    Ellers har de ikke oplevet forstyr-

    relser, for ikke mange har rinde

    i klderen. Heldigvis er de fleste

    positive overfor KFS p skolen og

    hilser mderne velkomment. Det

    eneste minus ved det manglende

    lokale er, at det kan vre lidt svrt

    for nye at dukke op, eftersom det er forskelligt, hvor gruppen mdes.

    Men bvlet lever de med, for KFS-gruppen er vigtig, mener Kasper.

    - Hvis man er den eneste kristne i klassen, er det bare vigtigt at have

    et sted at komme hen og mde andre kristne. Sdan et sted er KFS-

    gruppen, lyder det fra Kasper.

    Til KFS i trappeopgangenEn trappeopgang er da bedre end ingenting, lyder parolen fra KFS-gruppen p rhus Aka-demi

    Af Helle Bastrup

    TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel10

  • Modstninger mdes, siger man i dette tilflde med Til Tros l-

    sere. For nr du om lidt bladrer videre, vil det vre til et mde med

    modstninger af mange slags. Det vil vre til verdensreligioner, hvis

    modsatte indhold uddybes. Til Himlen, der er alt andet end Helvede.

    Men det vil ogs vre til de modstninger, vi mder og oplever hver

    dag hvad er for eksempel det modsatte af at arbejde? Og hvordan

    arrangerer vi vores verden i modstningspar, s vi bedre forstr den

    og er det tilrdeligt at gre det?

    Meget i vores verden defineres og forsts ud fra dets modstning.

    Eksempelvis er modstningen til tidsfordriv at lse dette nummers

    artikler og lade dig inspirere og udfordre af dem.

    Fra redaktionen vil vi gerne nske dig rigtig god fornjelse med det!

    Tema: Modstninger

  • for vrdi og identitet og i vrigt ogs helst

    ende med at vre indbringende.

    For det andet s er vores jobs blevet

    mere og mere usikre. Der er jvnligt om-

    tale af massefyringer i pressen. Chancen for

    at blive fyret er p mange arbejdspladser

    ganske reel og denne get usikkerhed ger

    presset p os til at vlge det rigtige studie

    og arbejde mere, nr vi er kommet ud p en

    arbejdsplads.

    For det tredje s kan vi altid vre p,

    takket vre den teknologiske udvikling.

    Smartphones, laptops, mobilt bredbnd og

    meget mere gr, at der stort set ikke er noget

    sted, vi ikke kan arbejde og derfor arbejder

    vi alle steder. Vi bruger tid p vores studie

    p alle tidspunkter af dgnet og fortstter

    dette mnster ud i arbejdslivet.

    Der kunne uden tvivl nvnes flere, men

    blot disse tre forhold alene understreger,

    hvorfor vi har s svrt ved at prioritere hvi-

    len. Forholdet til arbejde i vores kultur er s

    forvrnget, at vi tror, at det at hvile, betyder,

    at vi holder lidt fri, nr vi opdager at vi fler

    os trtte. Men det er en hbls naiv indstil-

    ling, nr vi ser p den betydning, det vi laver

    efterhnden har fet for mange mennesker.

    Hvis det at hvile blot betd, at vi holdt op

    med at knokle en gang om dagen, en dag

    om ugen, nogle uger om ret, s tror jeg, der

    ville vre langt frre sygemeldinger med

    stress og langt frre mennesker, der mtte

    droppe studiet eller forlade arbejdsmarke-

    det i utide.

    Hvile er rart: Efter en hrd lbetur. Nr det bliver fyraften fredag. Nr eksamen er overstet. Men for at kunne nyde disse tidspunk-

    ter fuldt ud har vi brug for at hre Gud sige: Slap nu lige af

    Af LTC-forstander Nic Skjtt,

    [email protected]

    og overvurderer menneskets evne til at

    finde hvile.

    Hvorfor fylder arbejdet s meget?

    Arbejdets meget centrale placering i vo-

    res samfund skyldes en rkke forhold. For

    det frste s har samfundet ndret sig fra

    det traditionelle samfund vi kendte for en

    50-100 r siden. I det samfund fik man sin

    vrdi gennem familien gennem det at ud-

    fylde en bestemt, veldefineret social rolle

    (mor, bror, sster osv..) I dag definerer du

    i hjere grad dig selv ved at finde ud af,

    hvad du vil vre og s n det ml.

    Det er ikke lngere din familie-

    rolle, som betyder mest for din

    selvforstelse, men derimod

    det du laver. Det betyder,

    at der aldrig har vret

    strre psykologisk,

    emotionelt og socialt

    pres p vores studie

    eller arbejde. Det,

    du laver, skal

    bde opfylde

    det grund-

    lggen-

    de be-

    h o v

    Alle mennesker har brug for en sund ba-

    lance mellem arbejde og hvile. Men for vir-

    kelig at hvile, m vi finde ud af, hvad det

    virkelige arbejde er. Jeg tror, det virkelige

    arbejde er vores forsg p at bevise, at vi

    har vrdi, og hvilen fra det arbejde findes

    kun hos Gud. Kun gennem Kristus kan vi

    f indgang til den hvile, som Gud vil give

    os, og som alle mennesker har brug for.

    Hebrerbrevet kap 4, 10, For den, der er

    kommet ind i hans hvile, har ogs selv fet

    hvile efter sine gerninger)

    At finde hvile fra arbejdet

    Livet foregr i rytmen

    mellem arbejde og hvi-

    le. Eller mske snarere

    mellem et arbejde og s

    det andet vi laver, som

    nogle gange kan beteg-

    nes som hvile og andre

    gange ikke. Det siger sig

    selv, at alle har brug for at

    hvile en gang i mellem, men

    de fleste af os lever i den mis-

    forstede forestilling, at det vi skal

    gre for at hvile fra det, vi laver, er

    bare at tage en pause sdan ca. en gang

    om dagen, en dag om ugen og nogle uger

    om ret. Denne forestilling er misforstet,

    fordi den underkender den centrale place-

    ring, som vores erhverv har i vores kultur,

    Slap dog lige af!

    TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel12

  • artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 13

    Hvad er det for en hvile,vi har brug for?

    Jeg tror, vi m skelne mellem to slags arbej-

    de og to former for hvile for virkelig at gribe

    om de dynamikker, der gr sig gldende

    her. Vi har brug for hvile fra fysisk udfol-

    delse. Men der er en dybere hvile, som vi

    har brug for. Der er et arbejde under arbej-

    det, vi har brug for at hvile fra. Det arbejde

    er behovet for at bevise overfor sig selv og

    andre, at man er noget srligt, noget vrdi-

    fuldt. Det er arbejdet med at prve at finde

    ud af, hvem man er. Det kan vi aldrig hvile

    fra ved bare at sove lidt mere. Det arbejde

    gr de andre former for arbejde meget trt-

    tende, for det er aldrig godt nok. Vi har et

    dybt behov for, at sjlen hviler. Uden den

    hvile s hjlper al den fysiske hvile eller en

    masse fede ferier ikke.

    Men hvor finder vi s den hvile? Jeg tror

    kun, den kan findes i relationen til Kristus. I

    begyndelsen af Bibelen kan vi lse skabel-

    sesberetningen og her str der, at Gud hvi-

    lede p den sidste dag. Var Gud blevet trt?

    Nej, det tror jeg ikke. Men hvad betyder det

    s? Hver gang Gud har skabt, slutter han

    hver gang med at sige, Det er godt. Han

    slutter med at se p det, han har gjort og

    konstatere at det er 100% tilfredsstillende.

    Og det er lige prcis det, der menes med

    hvile. Hvile her er frst og fremmest at vre

    fuldstndig tilfreds med det arbejde, man

    har udfrt.

    Det kan vi kun vre, nr vi forstr, hvad

    Jesus har gjort for os. Jesu dd p korset for

    hver enkelt af os er den dybeste bekrftelse

    at vores uendelige vrdi over for Gud. Alle

    mine fejltagelser, alt mit kommen til kort

    har Jesus taget p sig og i stedet for at det

    jeg laver definerer mig, er det nu den, jeg er,

    nemlig Guds elskede sn/datter. Det bety-

    der, at nr Gud kigger p mig i Kristus siger

    han, Det er godt!

    Kun hos Kristus, kun hvis du gr Kristus

    til meningen med dit liv, finder du fuldstn-

    dig hvile, den dybe hvile. Jesus oplevede

    uendelig mangel p hvile p korset, s du

    og jeg kan f fuldstndig hvile. Jeg hviler p

    det, Jesus har gjort, ikke det jeg har gjort.

    Kun hvis du tager imod den dybe hvi-

    le, som Jesus giver dig, kan du begynde at

    praktisere hvile i det daglige. Ellers s vil det

    hele tiden vre at behandle symptomer og

    ikke komme dybt nok til at hndtere den

    grundlggende rsag til den manglende

    hvile.

    Hvordan praktisere hvile i hverdagen?

    Frst vil jeg nvne tre indre discipliner og

    derefter nogle ydre discipliner. Frst nr du

    begynder at praktisere disse tre indre disci-

    pliner, vil de ydre discipliner, jeg nvner,

    begynde at have den nskede effekt.

    De indre discipliner

    For det frste er hvile en frihedshandling.

    Kan du ikke hvile, er du bundet. Kan du ikke

    sige nej, er du en slave. En slave for dine

    behov, din usikkerhed, dit firma, din familie

    eller hvad det nu er, du ikke kan sige nej

    overfor, og du er en slave for dit behov for

    selv at definere og give dig selv vrdi. Du

    m begynde at sige nej, sige stop og holde

    fri. Du er ikke en slave.

    For det andet er hvile en tillidshandling.

    Det er ikke mig, der opretholder verden. Det

    er noget, Gud gr. Jeg kan hvile og give slip i

    tillid til, at Gud giver mig, det der skal til for

    at opretholde min tilvrelse og klare mig

    igennem dagen i dag og dagen i morgen.

    For det tredje s hviler vi, fordi Gud

    gjorde det. Det link, der er fra Gud til os, er

    ideen om imitatio Dei at efterligne Gud.

    Med andre ord, vi hviler for at re det

    guddommelige i os og minde os selv

    om, at vi bestr af mere end bare

    det, vi udretter i lbet af en uge.

    De ydre discipliner

    For det frste s hold mere

    fri. Det lyder banalt og en-

    kelt, men det er ganske

    enkelt, det mange af

    os har behov for

    at gre. I stedet

    for at se hvor

    hrdt vi kan

    s p n d e

    buen, nr vi sidder med vores kalender og

    planlgger det nste r, skal vi i stedet

    begynde med at stte lidt flere fridage ind

    end sidste r. Skriv ferien ind frst, planlg

    den gode afslappende aktivitet frst og put

    s arbejdet ind bagefter.

    For det andet s skab kontrast i fritiden.

    Gr noget du ikke plejer at gre som f.eks.

    at fiske, hvis du ikke er fisker. Find en aktivi-

    tet, som ikke minder om dit arbejde og som

    indeholder nogle helt andre elementer og

    taler til en anden side af dig.

    For det tredje skal du vre ansvarlig

    omkring din fritid. Vi har alle spidsbelast-

    ninger i vores arbejde. Det kan nsten ikke

    undgs, og derfor skal vi have nogen, som

    holder os fast p, at vi vil holde fri, som

    modspil til vores spidsbelastninger.

    For det fjerde s find et fllesskab at

    holde fri med. Find nogen, der kan prakti-

    sere dette sammen med dig p dit arbejde,

    p studiet, eller hvor du nu er til daglig. Find

    nogen, der vil vre med til at gre dette til

    en disciplin sammen med dig, for s er der

    meget strre chance for, at det vil lykkes.

    Udgangspunktet

    I Matthusevangeliet siger Jesus, Kom til

    mig, alle I, som slider jer trtte og brer

    tunge byrder, og jeg

    vil give jer hvile.

    I Kristus er det

    eneste sted, vi

    kan finde den

    hvile, der gr,

    at vi kan se

    p os selv og

    sige som Gud

    gr det, Det

    er godt. Her er

    den dybe hvile at

    finde. Her er fun-

    damentet som alle

    andre discipliner for

    balancen mellem hvile og

    arbejde skal bygge p.

    artikel Kontrol 2010 # 3 TIL TRO 13

  • Poul Joachim Stender (PJS) sagde i et

    mini-interview i Kristeligt Dagblad (KD

    14.07.2004):

    Det bedste ved Gud er, at han har slet

    hul ind til evigheden, s den allerede nu dryp-

    per lidt ned p os.

    Det vrste ved Gud er den dom, han tilsynela-

    dende ikke nsker at afskaffe p trods af strkt

    pres fra mange prster. Det bliver aldeles rd-

    selsfuldt at st og skulle aflgge regnskab for

    sit liv

    Det lyder ret rigtigt og velformuleret. Men

    der er en fejl i sprgsmlet. Har Gud virke-

    lig bde sin gode side og en drlig side? Det

    holder ikke. Gud har ikke en for- og en bag-

    side, men snarere en inder- og en yderside,

    Et af de svreste temaer i kristendommen er fortabel-sen. Det er modstningen til alle kristnes hb for frem-tiden det er stedet, hvor Gud ikke er. Derfor er det s alvorligt, at det ikke tler at blive ignoreret

    af Erik Holmgaard

    bibelskolelrer og rejseprst, Fredericia

    [email protected]

    HELVEDEdet vrste ved Gud?

    Hvad er det bedste og vrste ved Gud? Man-

    ge kristne vil ret hurtigt sige: Det bedste er

    frelsen. Det vrste er Helvede! Og hvis de

    kunne f en bibel og en kristendom uden

    Helvede/fortabelse, s ville de hurtigt sige

    Ja tak!

    Men holder det? Er det bibelsk kristen-

    dom, hvis Helvede er pillet ud? Nej, Jesus er

    den strkeste eksponent for at tale bde om

    frelse og fortabelse. Se f.eks. i Verdensdom-

    men (Matt 25,31-46, udvalgte vers):

    Menneskesnnen (= Jesus) kommer i sin her-

    lighed og alle englene med ham, da skal han

    tage sde p sin herligheds trone. Og alle fol-

    keslagene skal samles foran ham, og han skal

    skille dem

    Da skal kongen sige til dem ved sin hjre

    side: Kom, I som er min faders velsignede, og

    tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden

    verden blev grundlagt.

    Da skal han ogs sige til dem ved sin ven-

    stre side: G bort fra mig, I forbandede, til den

    evige ild, som er bestemt for Djvelen og hans

    engle.

    Helvede er for

    Bemrk ovenstende understregninger. De

    tydeliggr, at frelsen er bestemt for menne-

    sker, mens fortabelsen ikke er beregnet for

    mennesker, men for Djvelen og hans engle.

    Gud vil ikke menneskers fortabelse, men al-

    les frelse (2 Pt 3,9; Tit 2,11; 1 Tim 2,3b-6). Og

    alligevel ved han, at mange vil g fortabt!

    (Mat 7,13). Er det en modsigelse eller blot et

    paradoks?!

    Modsiger det krligheden?

    Det er dejligt at forkynde om frelsen. Men

    er fortabelsens virkelighed en modsigelse af

    Guds krlighed? Det fremstilles ofte, s det

    opleves sdan.

    Frelsen er bestemt for mennesker, mens fortabelsen ikke er beregnet for menne-

    sker, men for Djvelen og hans engle

    TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel14

  • artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 15

    som ikke er i modstrid med hinanden.

    Det vrste ved hvem?

    Kristeligt Dagblad stillede det forkerte

    sprgsml. For, som man rber i skoven, fr

    man svar. Et eksempel: Hvornr holdt du

    op med at misbruge naboens datter? Hvor

    svarer man p det, uden direkte eller indi-

    rekte at bekrfte, at man har beget over-

    greb? Sdan ogs med sprgsmlet om Gud:

    Hvad er det bedste og det vrste ved Gud

    Sprgsmlet er ledende og skaber forkerte

    forstelsesrammer for opfattelsen af Gud.

    Helvede afslrer ikke det vrste ved

    Gud, men Helvede afslrer det vrste ved os

    mennesker! Sagen er nrmere, at vi har et

    problem, som er strre, end vi fatter. Siden

    syndefaldet har vi mennesker prvet at trre

    egen skyld af p hhv. Gud og de nrmeste.

    Gud beskrives i Bibelen, som ild: For Herren

    din Gud er en fortrende ild, en lidenskabelig

    Gud (5 Mos 4,24; Hebr 12,29). Og det holder

    ikke at sprge: Hvad er det bedste og vr-

    ste ved ild. Ild brnder. Den kan varme dig,

    og den kan forbrnde dig. Sdan er ild. Og

    Gud er Gud.

    Ikke sadisme, men respekt!

    Nr talen om fortabelsen er p dagsorde-

    nen, fremstilles den ofte som et undven-

    digt produkt. Lavet af Gud, der benbart

    ikke er s god, som det psts. For s havde

    han da ikke lavet sdan noget forfrdeligt

    noget!

    Men det er faktisk rimeligt at tale om,

    at helvede ikke er et udtryk for en guddom-

    melig sadisme, men som en respektfuld

    konsekvens. Jeg kan godt hre, hvor under-

    ligt, det lyder. At helvede er oprettet som en

    respekt for, at de mennesker, som sammen

    med Djvelen og hans engle, ikke vil vre

    sammen med Gud. Hvorfor er det respekt?

    Fordi Gud ikke tvinger mennesker, som ikke

    vil vre sammen med ham, til at vre sam-

    men med ham. De fr ogs lov til at slippe

    for at vre sammen med ham. Ikke bare

    nu, men ogs for evigt! Dette bekrftes af,

    artikel Kontrol 2010 # 3 TIL TRO 15

    at fortabelsen ofte beskrives som udenfor

    (Mt 22,13; 25,30; Lk 13,25.28 ). Alts udenfor

    fllesskabet med Gud.

    Vind eller forsvind?

    I sportsturneringer er der ofte indledende

    puljekampe. Har kan man oftest tle at tabe

    en kamp og evt. spille en uafgjort. Den sid-

    ste fase i turneringen, 1/8-, - og semifina-

    ler og selvflgelig finalen, er der et udtryk:

    Vind eller forsvind! Vind din kamp eller

    forsvind ud af turneringen.

    Nogle mener, at de bibelske tekster om for-

    tabelse godt kan tolkes som Vind eller for-

    svind! i betydningen: Ved verdens ende

    sker et af to:

    1. Du vinder. Dvs. du frelses til evigt liv hos

    Gud p den nye jord.

    2. Du forsvinder. Dvs. du tilintetgres (teo

    loger kalder det annihilation).

    Mange finder dette mere sympatisk end

    denne 2er:

    2. Du gr fortabt pines evigt i Helvede

    (Ildsen, b 20,15).

    Fej for egen dr!

    Hvad s med dem, der ikke har hrt om

    Guds frelse i Jesus Kristus? Svigter Gud ikke

    dem? Jeg tror, at vi skal feje for egen dr

    frst: Jesus bad alle os, der er hans disciple,

    om at forkynde om ham over for alle. Er du i

    fuld gang med det? Stter vi alt ind p det?

    Det har vi fet pbud om.

    Kan den krlige far det?

    Selvom helvede p den mde ser ud til at

    vre vort eget valg, s melder sprgsmlet

    sig alligevel: Kan en krlig far, Gud, lade

    sine brn, dvs. os mennesker, g fortabt?

    Helvede afslrer ikke det vrste ved Gud, men Helvede afslrer det vrste ved os

    mennesker!

    Hvis barnet ikke vil have med far at gre, kan far s tvinge barnet til det?

    Mske skal sprgsmlet vendes: Hvis

    barnet ikke vil have med far at gre, kan far

    s tvinge barnet til det? Folk kan tvinges til

    meget: Arbejde, sl ihjel mm., men vi kan

    ikke tvinges til at vise tillid og elske. Og det

    er Gud Faders rdsel: At vi ikke vil vise ham

    tillid og elske ham.

    Og det er min frste og strste rdsel

    for vores brn. Fra jeg stod med den frste

    af dem i mine arme, da han var helt nyfdt,

    lb det mig koldt ned ad ryggen: Bare han

    bliver hos Gud!

    Muligheden i umuligheden!

    Ovenstende kan forekomme som et forsvar

    for Gud ogs selvom det ikke er tanken.

    Og nr jeg tnker p konkrete mennesker,

    som jeg holder af mennesker som ikke ser

    ud til at leve med Jesus, s gr enhver tale

    om helvede rigtig ondt. Og ja, jeg forstr

    ikke helvedes dybder, men heller ikke Guds

    krligheds dybder, s derfor vil jeg lade to

    citater st:

    For Gud sendte ikke sin sn til verden for at

    dmme verden, men for at verden skal frelses

    ved ham. Den, der tror p ham, dmmes ikke;

    den, der ikke tror, er allerede dmt, fordi han

    ikke har troet p Guds enbrne sns navn. ( Je-

    sus Kristus, Joh 3,17-18)

    Der er meget ved Gud, jeg ikke forstr. Det skal

    ikke delgge mit forhold til ham. Jeg har sagt

    til mig selv: Gud skal have lov til at have sine

    hemmeligheder, s lang tid han er muligheden

    i umuligheden. (PJS, KD 14.07.2004)

    Ls mere

    Claus Tndering:

    Helvede og en krlig Gud

    (Logia 2007, 128 s.)

    http://jesusnet.dk/index.php?special_

    id=21&svar_id=504

  • NR MODSTNINGERNE TaGER MaGTENTo er et meget lille tal. alligevel koger vi ofte problemstillinger ned til netop dette antal valgmuligheder og prsenterer dem med et en-ten-eller. Det kan der vre masser af gode grunde til - og der er ogs gode grunde til at passe p med det!

    Af Annie Schjelde Rasmussen, kandidatstuderende i retorik.

    [email protected]

    Enten er man levende, eller ogs er man

    dd, det kan de fleste af os vist blive enige

    om. Nr noget er enten A eller B i den for-

    stand, at det gensidigt udelukker hinanden,

    og C slet ikke er en mulighed, kalder vi det

    en dikotomi. Nogle vil mene, at mennesker

    er kodet binrt - vi er i hvert fald meget

    glade for at koge problemstillinger ned til et

    sprgsml om enten-eller, alts konstruere

    vores egne dikotomier. Et eksempel p en

    gyldig dikotomi er netop sprgsmlet om

    at vre levende eller dd - der er kun to

    muligheder, og er du det ene, kan du ikke

    samtidig vre det andet, du kan heller ikke

    vre noget helt tredje.

    De sande dikotomier

    I bibelen finder vi masser af dikotomier;

    Moses stiller Israel overfor velsignelsen og

    forbandelsen, Paulus beskriver, hvordan vi

    lever under enten loven eller evangeliet,

    og p den yderste dag, siger Jesus, vil Gud

    dmme alle mennesker til frelse eller forta-

    belse. Kendetegnende ved disse dikotomier

    er, at de opfylder kravet for at vre gte

    dikotomier, idet der kun er to muligheder -

    hvis Gud alts taler sandt gennem bibelen.

    Og lad os her g ud fra, at det er tilfldet,

    og konstatere, at vi er alts vant til at tnke

    i dikotomier, bde som mennesker og som

    kristne, og at nogle dikotomier er gte nok.

    Du er levende, eller du dd, og en dag vil

    Gud dmme dig retfrdigt.

    ...og de falske

    Men hvad med alle de andre dikotomier, vi

    omgiver os med? Nr valget str mellem for

    eksempel Stauning eller Kaos? Velfrd eller

    Skattelettelser? Sund eller Usund? Grim el-

    ler Smuk? Lykkelig eller Ulykkelig? Os eller

    Dem? Den slags dikotomier er eksempler p

    falske dikotomier. En dikotomi er falsk, nr de

    to muligheder ikke logisk udelukker hinan-

    den - man kan godt forestille sig en kaotisk

    regering, selv med Stauning ved roret. Man

    kan godt forestille sig, at jeg bare er lidt mel-

    lemfornjet og hverken lykkelig eller ulykke-

    lig. Dikotomien er ogs falsk, nr kriterierne

    for, hvordan man mler er uklare - hvornr

    er man sund nok til ikke at vre usund?

    Hvornr er man smuk nok til ikke at vre

    grim? Falske dikotomier hjlper os med at

    overskue og kategorisere en verden, der

    nogle gange er meget kompleks - men nr

    vi bliver for glade for at gre kompleksiteten

    til et stejlt sprgsml om enten-eller, kan der

    opst problemer.

    Glidebanen

    Faren - for det er en reel fare - ved dikoto-

    mier er, at vi ved at gre en skelnen til en

    vsensforskellighed, bevger os ud p en

    glidebane: Forskellighederne udvikler sig til

    modstninger - modstningerne bliver til

    modpoler, modpolerne bliver uforenelige

    og udelukker til sidst hinanden helt. De kan

    ikke sameksistere.

    Nr abort-tematikken i en amerikansk kon-

    tekst ender i et sprgsml om at vre for el-

    ler imod liv (pro-life) eller, i den anden lejr,

    frihed (pro-choice) begynder det at blive

    problematisk. For hvem er dog imod liv? El-

    ler frihed? Folk, som er det, kan vel drligt

    kaldes mennesker... Og nr de nu i modst-

    ning til os, gr ind for tvang (eller dd) er

    de helt sikkert onde mennesker! Et hjemligt

    eksempel er, nr Jyllands Postens muham-

    medtegninger koges ned til et sprgsml

    om at vre for eller imod ytringsfrihed. El-

    ler respekt for den sags skyld. Eller, hvis vi

    skal g endnu tttere p; nr holdninger til

    tj, musik, politik, kologi eller seksualitet

    bliver indikator for, om man er en god eller

    drlig kristen. Er du med dem, eller os?

    Dikotomier kan hjlpe os med at sortere,

    ved at gre komplicerede problemstillinger

    enkle. Men de kan ogs medvirke til at gra-

    ve grfter, der kan blive s dybe, at vi ikke

    kan komme op af dem igen!

    Hvor mange valgmuligheder kan du bedst

    lide at operere med?

    Nogle vil mene, at mennesker er kodet binrt - vi er i hvert fald meget glade for at koge problem-

    stillinger ned til et sprgsml om enten-eller

    TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel16

  • artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 17

    Nr muslimer og kristne lrer hinanden at

    kende, opdager de som regel, at modparten

    er langt mere forskelligartet, end man frst

    troede. Begge religioner har hele spektret fra

    strkt troende til mennesker med srdeles

    svag tilknytning, og begge religioner har sto-

    re indre kulturelle og teologiske forskelle.

    Trods mangfoldigheden er der en ker-

    ne, som skiller kristne og muslimer ad. Det

    er Bibelen og Koranen, hvor vi ikke mder

    kristendommen og Islam i deres folkelige

    mangfoldighed, men i deres principielle og

    ideelle renkultur. Selv om ingen af de to re-

    ligioners tilhngere virkeliggr idealet, s

    er disse bger billedlig talt den brnd, som

    tilhngerne drikker af. Nogle drikker mere

    end andre, men man holder frst helt op

    med at drikke den dag, hvor man bevidst

    forlader sin religion. Nedenfor stter jeg fo-

    kus p nogle afgrende emner i disse bger,

    nemlig deres forstelse af benbaringen,

    Gud og mennesket.

    Kristendommens benbaringsforstelse

    Bibelen giver sig i meget vid udstrkning ud

    for at vre jenvidneberetninger til store,

    voldsomme, offentlige begivenheder.

    Ganske vist kan ingen bevidne, at Gud

    udvlger Abraham (1 Mos 12-25) og lover

    ham bde et land og talrige efterkommere til

    at befolke det og som kronen p vrket, at

    en af hans efterkommere skal blive til velsig-

    nelse for hele verden, men da Gud begynder

    at lade disse lfter g i opfyldelse, bliver det

    noteret med stor forbavselse af tusinder og

    millioner af mennesker i nabolaget.

    To afgrende begivenheder

    Udfrielsen fra Egypten

    Den frste store offentlige begivenhed er

    udfrielsen af Abrahams efterkommere fra

    slaveriet i gypten og deres indvandring i

    det land, Gud havde lovet dem. Abrahams

    efterkommere er nu blevet til Israels folk,

    og deres leder, Moses, tvinger verdens str-

    keste militrmagt i kn uden brug af no-

    gen form for vbenmagt. Gennem en rkke

    meget fysiske undere for jnene af hele

    det gyptiske folk og dets naboer tvinges

    gyptens gudekonge Farao til eftergivelse

    og sluttelig undergang (2 Mos 1-15). Og med

    denne autoritet i ryggen frer Moses Israels

    folk til Kanaans land.

    Tilsvarende erobrer hans efterflger Jos-

    va Kanaans land og udrydder befolkningen.

    Ganske vist bruger han vbenmagt, men

    alligevel besejrer han langt strre og bedre

    bevbnede modstandere ( Josvabogen), og

    derfor str de omgivende nationer mbende

    og frygtsomme og ser magteslse til.

    Jesus

    Den anden store offentlige begivenhed er, at

    Gud lader en efterkommer af Abraham frem-

    st som en velsignelse for hele verden. Han

    forvandler en lille madpakke til et kologisk

    mltid for 5.000 familier. Han helbreder syge

    p samlebnd og hvder p grund af sin

    magt over sygdomme, at han ogs kan tilgive

    overtrdelser af Guds lov. Han driver onde

    nder ud, s hele egne nder lettet op. Ingen

    kan fange ham i en offentlig diskussion, og

    for jnene af en hel forstad til hovedstaden

    bringer en person, der i stegende hede har

    vret dd og begravet i fire dage, tilbage til

    livet. Hvad stiller man op med ham? Ja, man

    kan jo kvle hans egenart ved at sovse ham

    ind i politik og gre ham til konge, men det

    Kristendommen og Islam

    Trods mange ligheder er der en klar kerne, der skiller kristne og muslimer ad, skriver Jrgen Sejergaard

    Af sogneprst Jrgen Sejergaard, [email protected]

    Han forvandler en lille madpakke til et ko-logisk mltid for 5.000 familier

  • ville han ikke. Derfor slog man ham ihjel

    oven i kbet med lovens vrste straf, som

    ikke bare var stening, men korsfstelse, der

    medfrer Guds forbandelse efter lovens ord:

    Forbandet er enhver, der hnger p et tr

    (5 Mos 21,22-23; Gal 3,13). Nu var man ende-

    lig fri for denne fredsforstyrrer, og tnk, s

    opstr han fra de dde, og beder sine ven-

    ner indbyde hele menneskeheden til at blive

    hans disciple med alt, hvad dertil hre! Alt

    dette var der jenvidner til.

    Jesus kommer ikke og pstr, at han har

    mdt Gud og derfor krver vores penge ind-

    sat p hans bankkonto, men han gr offent-

    lige undere med en myndighed, man aldrig

    fr eller siden har set, og p baggrund heraf

    opfordrer han folk til at give deres rigdom

    bort til de fattige. Kristendommens benba-

    ring er ikke pstande i en bog, men offent-

    lige handlinger, som Ny Testamente rummer

    jenvidneberetninger til.

    Islams benbaringsforstelse

    Helt anderledes forholder det sig med ben-

    baringsforstelsen i Islam, der dukker op

    p den historiske scene omkring 600 r se-

    nere end Jesus. Det hele hviler p en enkelt

    mands private oplevelser, som ingen kunne

    bevidne. Helt alene havde han en oplevelse

    af, at en engel talte til ham og meddelte ham

    et budskab, som han derefter skulle forkyn-

    de. Det gjorde han s, men han udfrte al-

    drig nogen handling, som kunne bevise hans

    myndighed. Ikke et eneste offentligt under

    har han udfrt, der kunne afslre, at han

    havde en srlig myndighed. Det eneste, han

    har i posen, er tre ting:

    1) For det frste forudsagde han, at den st-

    romerske kejser ville sejre et par r efter, at

    han led nederlag til perserne (Kor 30,2-4a).

    2) For det andet henviste han til en srlig

    bog, han skabte ved at diktere den til sine

    nedskrivere. I stedet for selv at bevise, at

    denne bog var noget helt enestende, bad

    han sine tilhrere modbevise dens vrdi ved

    at skabe noget, der var lige s godt (Kor 2,23-

    24; 10,38; 11,13). Helt uden grund plgger

    han sine tilhrere den omvendte bevisbyrde

    og krver bde religis og militr lydighed

    p grundlag af et litterrt argument.

    3) For det tredje lykkedes det ham at samle

    araberne og erobre hele Arabien, og det lyk-

    kedes for hans efterflgere et erobre Israels

    land fra romerne og give det til araberne, der

    regner sig for Abrahams efterkommere p

    linje med israelitterne. Derudover lykkedes

    det hans efterflgere p 100 r at erobre et

    imperium fra Pakistan til Spanien. Det meste

    af dette omrde er islamisk domineret den

    dag i dag.

    Islams profet har givet verden tre ting: En

    srlig gudsforstelse, en srlig religis bog

    og et politisk-juridisk system, som har for-

    met kulturen afgrende i 57 lande.

    Forelbig konklusion

    Fra en kristen synsvinkel er disse ting ikke

    overbevisende, men ud fra en islamisk syns-

    vinkel er det vigtigt. Som en anden Abraham

    bliver Muhammed ndelig fader til mange

    folkeslag. Som en anden Moses befriede han

    araberne fra tidligere tiders slaveri under af-

    gudsdyrkelsen, og som en anden Josva ero-

    brer han et helt land, der siden bliver til et

    imperium, men hvor den slags begivenheder

    i Bibelen kun er den guddommelige pda-

    gogiks anskueliggrende indledning (Hebr

    3,1-6; 4,8; 11,8-16) til selve den guddomme-

    lige hovedsag, Jesus Kristus (Hebr 9,11-28),

    der hverken fik familie, politisk lederskab

    eller soldater, s er disse politiske resultater

    en del af hovedsagen i Islam.

    Gud

    Hvad kendetegner Islams gudsforstelse? Til

    forskel fra Bibelen, hvor Guds afgrende v-

    senskendetegn er krlighed (1 Joh 4,7-10),

    s forkynder Islam Gud som barmhjertig, til-

    givende og ikke mindst magtfuld. De to fr-

    ste egenskaber fr som regel mange kristne

    til at ryste p hnden, nr de skal gre rede

    for det srlige ved kristendommen, og de

    nr ofte ikke lngere end til at udtale en lig-

    hed mellem kristendom og Islam. Vi tror jo

    begge p en barmhjertig og tilgivende Gud!

    Islams profet har givet verden tre ting: En srlig gudsfor-stelse, en srlig religis bog og et politisk-juridisk system, som har formet kulturen afgrende i 57 lande.

    TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel18

  • artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 19

    Uenigheden mellem kristendom og Islam drejer sig om, hvorvidt vi i liv og dd skal stte vort hb til Jesus el-

    ler adlyde Muhammed

    Men tag ikke fejl! Der findes nemlig bde en

    kongelig og en faderlig barmhjertighed. En

    konge kan vre barmhjertig mod sine un-

    derstter ved at dele ud af sine rigdomme

    uden at lide nogen som helst smerte, mens

    en far kun kan vre barmhjertig mod sine

    brn ved at engagere sig, s det koster ham

    smerte. Islams guddommelige barmhjertig-

    hed er den kongelige barmhjertighed, der

    frer understterne til underkastelse, mens

    kristendommens guddommelige barmhjer-

    tighed er den faderlige barmhjertighed, der

    frer til krlighedens fllesskab med br-

    nene. I kristendommen er Gud barmhjertig

    til det yderste, s han endog gr i dden for

    at redde sine vildfarne menneskebrn (ApG

    20,28), men i Islam ofrer Gud sig ikke. Der-

    for er korset blevet kristendommens symbol

    p Guds dybeste krlighed, mens det iflge

    Islam nrmest er en bespottelse af Guds

    magt.

    Den religise bog, Islams profet har givet

    verden, forkynder to afgrende begivenhe-

    der i fremtiden: Dels menneskehedens op-

    standelse, dels Guds dom over menneskehe-

    den. Som argument for opstandelsen anfres

    skabelsen. Nr Gud frste gang kunne skabe

    af ingenting, kan han gre det igen! Som ar-

    gument for dommen anfres bibelhistoriens

    mange domme ssom syndfloden, Faraos

    undergang o.l. Som Gud dmte i fortiden,

    vil han dmme i fremtiden. Under lsningen

    af Islams bog opdager man mske at hele

    Kristusbudskabet er taget ud af beretninger-

    ne om bde Abraham, Moses og Jesus. De er

    kun anvendt som forlbere for Islams profet

    og som argumenter for dommen. Principielt

    kunne de undvres. Nr de alligevel er med,

    tjener det kun til at berolige jder og krist-

    ne. Hvis de bliver muslimer, tjener de stadig

    den samme Gud. At Koranens Allah, der ikke

    vil frelse alle (Kor 11,119; 32,13), og Bibelens

    Gud, der brnder efter at frelse alle (1 Tim

    2,3-4), skulle vre den samme, er Koranens

    pstand (Kor 2,139). Bibelen derimod spr-

    ger i et religionsmde ikke efter, om vi har

    samme Gud, men om vi har sandheden fra

    Gud og det evige liv fra ham, og det er alene

    Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det

    evige liv (1 Joh 5,20).

    Forelbig konklusion

    Uenigheden mellem kristendom og Islam

    drejer sig om, hvorvidt vi i liv og dd skal

    stte vort hb til Jesus eller adlyde Muham-

    med.

    Mennesket

    Mennesket er iflge Islam et vsen, der ikke

    er i strre nd end, at instrukser kan hjlpe.

    Modsat er vi iflge Jesus i ddens og skyl-

    dens vold sledes, at vi ikke alene har brug

    for Guds almagt, men ogs Guds sejr over

    bde dden og Guds egen dom. Iflge Is-

    lam kan Gud befale os ud af dd og skyld,

    men iflge kristendommen m Gud lse os

    ud af dd og skyld, og det krver mere end

    en befaling, nemlig lidelsesfyldt kamp til

    dden og efterflgende sejr. Derfor er Jesu

    kors ikke gudsbespottelse, men symbolet p

    Guds sejr. Gud gik ind i dden og dommen

    for at fre sine elskede menneskeskabninger

    ud fra disse rdsler.

    Endelig konklusion

    Valget mellem Islam og kristendom er valget

    mellem to livsretninger. Enten flger vi en

    mand, der gik voldeligt frem mod sine fjen-

    der og forlanger, at hans tilhngere skal gre

    det samme (Kor 9,19-20), eller ogs flger vi

    en mand, der lod sig drbe af sine fjender

    og oven i kbet bad om Guds tilgivelse for

    dem (Luk 23,34) og lrte sine efterflgere at

    gre det samme (Matt 5,43-48).

    Vlger man Islam, s skal man alligevel

    trods al anstrengelse for Gud og profeten

    leve hele sit liv i uvished om udfaldet af Guds

    dom. Som muslim lever man som en tjener

    eller slave hos sin herre og kan sendes vk

    nr som helst, for man kan aldrig vide sig

    sikker for straffen fra sin Herre (Kor 70,28),

    mens man som kristen lever som et barn hos

    sin far og ikke kan sendes vk, men skal

    arve alt ( Joh 8,34-36; Gal 4,4-7).

  • DER HVoR JEG KoMMER FRADER HVoR JEG KoMMER FRAVi er kristne brdre og sstre, men vi er forskellige og

    kommer i forskellige kirkesamfund. Mlet med denne voxpop er at vise forskelligheder og ligheder, men

    ikke ndvendigvis modstninger mellem kir-ker i Danmark. Her er et udpluk af nogle

    studerendes oplevelser med deres kirke og refleksioner herom

    Christian Laugesen, frimenighedOprigtigt talt er kirken for mig et fllesskab, der lrer mig,

    hvordan krlighed ser ud, bde til Gud, andre mennesker og

    mig selv, og derfor kunne vi helt klart vre bedre til at vre der

    for de udstdte, udsatte og ensomme i vores by. Ved gudstjene-

    sterne er prdikenen en fast inspiration, for den minder mig om

    alt, hvad der er

    godt og sandt

    her i livet. Men

    lige nu bliver

    jeg nok mest

    opmuntret af

    at hre menig-

    heden fortlle

    om, hvad Gud

    gr i deres liv.

    Louise Jensen, folkekirkeMin menighed er en samling meget forskellige mennesker i alle aldre med et varmt flles-

    skab og meget engagerede folk. Dog savner jeg, at vi var lidt flere unge. Liturgien, som er

    anderledes i forhold til andre folkekirker, skaber en inderlighed i gudstjenesten, som jeg godt

    kan lide. Den kunne dog godt kombineres med moderne lovsange. Stemningen i kirken er

    meget afslappet - folk kommer bare dryssende... Jeg synes, det er kendetegnende for kirken,

    at vi gr tingene p vores egen mde, og der er plads til det skve.

    Astrid Nissen, international frikirkeJeg oplever fllesskabet i min kirke ligesom en familie, for jeg fler mig

    altid hjemme, og vi kender alle sammen hinanden. Der er masser af kr-

    lighed i kirken. Krlighed til Gud og til hinanden. Jeg kan ogs godt lide, at

    vi beder meget for hinanden, og at kirken er international. I og med at det

    er en international kirke, er det srgeligt, nr folk rejser tilbage til deres

    hjemland. Jeg kan godt lide, nr vi beder for hinanden ved gudstjenester-

    ne, eller nr nogen fr et profetisk ord, for det bygger mig op. Derudover

    nyder jeg prdikenen, lovsangen og i det hele taget fllesskabet.

    Af lrerstuderende Marie Munch

    TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel20

  • Filippa Pedersen, missionsforeningJeg er glad for, at vi er et mindre fllesskab og en menighed, der kender hinanden godt. De

    personlige vidnesbyrd og bnsfllesskabet er det, der gr mest indtryk p mig. Jeg fornem-

    mer, vi bruger hinanden bde, nr der er svrt, og nr det gr godt. En anden ting, jeg godt

    kan lide, er vores placering p Nrrebro, hvor der er stor mulighed for udadrettet arbejde.

    Blandt andet lrdagsfllesskab, hvor socialt fattige mennesker mdes til aftensmad, andagt

    og samtale eller lektiehjlp, som er et projekt for grdens brn, hvor isr tosprogede brn

    kommer og fr hjlp til deres lektier.

    Jakob Sejergaard S-rensen, frimenighedMin kirke forsger at ud-

    fordre mig til at lade Jesus

    forandre mit liv. Mske er

    det bare den forandrings-

    modeblge de nye kirker i

    Danmark er ramt af, men jeg

    synes, min kirke har fundet

    en god balance mellem en

    forkyndelse, der proklame-

    rer, hvem Gud er og derefter

    (og p den baggrund) kalder

    til forandring af mit liv. Vi

    menige i kirken har allige-

    vel en tendens til at glemme,

    at der findes andre end os selv, der har brug for Jesus, eller ogs har vi mske bare brug for

    at opdage, at vi selv virkelig har brug for Ham. Prdiken ved gudstjenesten betyder mest

    for mig men alle andre elementer i gudstjenesten er ogs med til at bane vej p forskellige

    mder, s jeg hrer, hvad Gud vil mig.

    Thomas Svndal, folkekirkeDer er plads til mange forskellige slags mennesker i min

    kirke, og der kommer tit nye. Jeg oplever menigheden

    som levende og engageret med Kristus og tilbedelsen af

    ham i centrum. Jeg savner dog frimodighed blandt kir-

    kens medlemmer til f.eks. at bede for hinanden, vre

    mere aktivt deltagende i gudstjenesten og dele mere

    spontant med hinanden. Det, der bygger mig op ved

    gudstjenesten, er isr nadveren, prdiken samt den

    lovprisning og tilbedelse vores liturgi giver rum for.

    Signe Esmarch Pedersen, valgmenighedGudstjenesterne i min kirke er ikke s indforstede. Det

    betyder noget for mig, for det giver mig lyst til at tage

    folk med, som ikke kender til kirken. Det er et udfor-

    drende sted at komme. Jeg bliver udfordret i min tro og

    udfordret til at handle. Der er ogs et godt fllesskab.

    En af de ting, jeg har skullet vende mig til, er, at der

    kun er gudstjeneste hver anden sndag og klynger hver

    anden sndag. Men det er et bevidst valg fra kirkens

    side for lgge vgt p det mindre fllesskab og for at

    f den ud i byen. P den mde oplever jeg kirken som

    et bent sted.

    Kirstine Rom, folkekirkeJeg nyder, at min menighed ikke er alt for

    stor, for det giver mig flelsen af tryghed og

    at vre en familie i kirken. Derudover og

    ikke mindst bygger kirken p et godt bibel-

    tro grundlag, som gr, at jeg kan st inde for

    undervisningen i kirken. Musikken er for mig

    rigtig vigtig i gudstjenesten, da det taler til

    mig p en helt speciel mde. Jeg savner dog,

    at bnnen og Hellignden fr mere plads i

    kirken. Og det er desvrre min fornemmel-

    se, at det er en tendens i mange folkekirker.

    Det virker som om, der er en frygt for at bli-

    ve for spirituelle/karismatiske, hvis Hellig-

    nden bliver fremhvet mere ,end den gr i

    dag, hvilket gr, at den i mange situationer

    nsten helt forsvinder i gudstjenesten.

    artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 21

  • HoLD FAST I SBEN, SELV oM DU HAR VDE HNDER

    Der findes en kur mod tilpas-ning og ligegyldighed, og det er

    ikke at tage sig sammenAf kommunikationsrdgiver Manuel Vigilius

    [email protected]

    Jeg synes egentlig ikke, jeg er noget srligt

    godt forbillede, nr det glder at leve i ver-

    den, men ikke af verden. Noget, som ben-

    bart har vret en udfordring for kristne til

    alle tider - hvorfor talte Jesus og skrev Paulus

    ellers om det?

    Surt, gammelt jammerhoved?

    Det glder ikke kun mig. Jeg ved ikke, om

    jeg er ved at blive et surt, gammelt jam-

    merhoved. Jeg kan huske, at mine forldres

    generation havde samme oplevelse for 20-

    30 r siden, s mske er det en aldersting.

    Men: Jeg bliver nogle gange nedtrykt over,

    hvor hurtigt der er rykket p nogle grundpil-

    ler, isr nr det glder sex, gteskab, enga-

    gement i fllesskaber, abort og pengegaver

    (tiende). Frst og fremmest bliver jeg rystet,

    nr jeg ser mig selv i spejlet (og her er det

    ikke mit dramatiske hrtab, jeg tnker p

    det er en metafor, guys!):

    Frst og fremmest kredser mine tanker

    mest om mig og mit, i stedet for om Gud og

    andre. Det smitter af p det, jeg siger og gr.

    Selv om Gud vender mit hjerte mod Kristus

    og den overflod, jeg har i ham, s er det, som

    om der sidder en strk fjeder p bagsiden,

    der hele tiden vender min opmrksomhed

    mod mig selv.

    Jeg bekymrer mig, selv om jeg tror, at

    Gud har al magt, ser alt og vil mig det bed-

    ste. Jeg undskylder mig selv, fremhver mig

    selv og taler drligt om andre, selv om jeg

    ikke er bedre selv.

    Se mig! Se mig!

    Nr jeg endelig gr noget godt, s tnker

    jeg tit Se mig! Se mig! og hber, at andre

    bemrker det, s de kan synes, at jeg er

    okay eller et godt eksempel. Ogs selv om

    den gode handling er fdt af taknemlighed

    til Jesus, og derfor giver mig mindst lige s

    stor fornjelse som den, jeg gr det for.

    Det er ikke rigtigt af mig. Det er ikke

    undskyldeligt. Det er synd.

    Det er ikke for at sl sig selv oven i hove-

    det. Det er bare sdan, det er, og jeg er p

    et vist plan forsonet med, at sdan vil det

    fortstte i et eller andet omfang resten

    af mit liv her p jorden. Jeg synes bare, det

    var relevant at stte det p plads. Og s ville

    jeg gerne fra starten dreje fokus i retning af

    hjertets synder for det er her, det hele har

    sin rod.

    En afgrende forskel

    Nr Jesus stter skel mellem dem, som til-

    hrer ham, og dem, som ikke tilhrer ham,

    taler han om, at vi enten er af verden eller

    ogs er vi fdt af Gud (ref). Det er en virke-

    lighed p mindst to mder:

    En ndelig, usynlig realitet.

    En konkret, synlig dimension.

    Den ndelige, usynlige virkelighed er, at hvis

    vi tror p Jesus Kristus, s lever og nder

    og er vi i Gud, ogs selv om det ikke altid

    umiddelbart kan ses eller mrkes. Eller ogs

    lever og nder og er vi i os selv, hvad enten

    vi opfrer os ordentligt og krligt - eller m-

    gelendigt.

    Den konkrete, synlige dimension er,

    at det, du tror, altid og uundgeligt stter

    TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel22

  • artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 23

    sig spor i tanker og flelser, som igen fder

    handlinger og ord. Fr eller siden vil det vise

    sig.

    Eksempel: Hvis du i dit hjerte, i det in-

    derste i din personlighed, er vendt mod Gud,

    s stoler du mere p ham end p din dygtig-

    hed. S frygter du mere at miste ham end

    at miste dine gode karakterer, dine venner

    eller dine penge. Og det vil vise sig i dine

    tankemnstre og flelser og dernst i ord

    og handlinger.

    Du vil fx srge for frst og fremmest at

    f tanket op hos Gud, fr du lser dine lek-

    tier. Du vil bede til ham og have tillid til hans

    kraft, mere end du stoler p dine (andre)

    venner

    Du vil kunne sige nej til bagtalelse som

    vejen til at f vrdi og anerkendelse. Ikke

    hver gang. Vi er stadig syndere og skal nok

    ikke regne med at overg Paulus i fromhed

    I ved, ham, der sagde om sig selv, at det, jeg

    vil, det gr jeg ikke, men det jeg ikke vil, det

    gr jeg. Men der vil vre et stort JA til Gud

    i dit hjerte, og det betyder et nej til stadig

    bagtalelse. Osv.

    Ud med tjeklisten

    Sprgsmlet i begyndelsen var, om der ln-

    gere er nogen synlig forskel p os, som be-

    kender os som kristne og alle andre. Og om

    det er et udtryk for, at vi er holdt op med at

    lade Gud vende os om? Det er nrliggende

    at sge svaret i en tjekliste:

    - Fortller andre om min tro tjeck (i denne

    uge i hvert fald).

    - Lader vre med at grine ad sjofle vitser un-

    tjeck.

    - Hjlper mine kolleger tjeck.

    - Undlader at bagtale andre untjeck

    Hvis jeg er okay p tilstrkkeligt mange

    punkter, s er det ok med mig. Hvis ikke, s

    m jeg tage mig sammen, s jeg kan tjecke

    lidt flere steder og f det godt med mig selv

    igen

    Vi ved godt, at det ikke kommer an p

    den, der vil, eller den, der anstrenger sig,

    men p Guds nde. Men evangeliet, denne

    usynlige virkelighed, er som sbe i vde

    hnder. Det er svrt at fastholde.

    Ikke fordi der er noget galt med evangeliet.

    Tvrtimod. Det er sandt og enkelt selv

    brn kan gribe det. Men der er noget i os,

    isr i voksne, som er kompliceret. En stolt-

    hed og skepsis, som gr det svrt for os at

    overgive os til evangeliet, til Kristus.

    Vi har en gammel, syndig natur, som

    hverken kan eller vil fastholde denne befri-

    else. Som skyer selve fornjelsen i at leve

    som et Guds barn, af hans nde.

    Kuren, der rent faktisk virker

    Hvordan kan vi s blive forvandlet i vores

    indre menneske, s Jesus vinder indpas, og

    det bliver tydeligt, at vi ikke er af denne ver-

    den lngere?

    Det sker ikke ved, at vi tager os sammen.

    I det hele taget er det ikke en automatisk el-

    ler magisk proces - det er en organisk pro-

    ces.

    Et tr kan ikke tage sig sammen og

    bre frugt. Det er, og det brer frugt. P

    samme mde enten er vi Guds brn og b-

    rer frugt, hvis han har omvendt os til sig.

    Alligevel er der en forskel p os og tret:

    Vi kan i et vist omfang vlge at lukke af el-

    ler bne op for livskilderne - solen, vandet,

    bestvningen og beskringen.

    Guds ord er en fantastisk kilde til liv,

    glde, beskring og oplring. Hvis du l-

    ser det, reflekterer over det, taler om det,

    hrer det, vil det forandre dit syn p virkelig-

    heden, dig selv, Gud og andre. Det vil stte

    sig spor.

    Det kristne fllesskab er en anden uund-

    vrlig kilde. Der er ikke en modstning mel-

    lem at bruge al mulig tid med andre kristne

    og s at invitere andre med p vejen, tvrti-

    mod. Et gte, strkt kristent fllesskab er

    som en magnet for de mennesker, Gud har

    udvalgt og vil kalde og omvende.

    Hvis du lader Guds nd tage evangeliet

    helt ind i hjertet for at lyse op vil det om-

    vende dig og redde din sjl.

    Det er kuren. Det er det eneste, der vir-

    kelig helbreder, giver liv og stter fri, ogs

    til at leve som kristne i denne verden, men

    ikke af den.

    re til Jesus glde til dig

    Mske har du oplevet det her. Mske har du

    vret en Guds datter eller sn, men alt mu-

    ligt andet crap har vendt dit hjerte vk fra

    ham, lige som det skete med Salomo. Hans

    mange koner vendte med tiden hans hjerte

    vk fra Gud og mod ubrugelige afguder.

    Det er alvorligt. Du har brug for at erken-

    de det, som det er, invitere Jesus indenfor,

    strkke armene i vejret og overgive dig til

    ham. Bed ham om at omvende dit hjerte, in-

    den du dr af afguds-forgiftning. Det er kun

    ham, der kan gre det.

    For mange af os glder det, at vi er krist-

    ne, men der er konkrete omrder i vores liv,

    hvor vi flyder med strmmen. Vi har brug for

    samme hjertebehandling. Vi har brug for at

    invitere Befrieren indenfor, s han kan ven-

    de vores hjerte igen og igen og igen

    Nr du gr det, giver du Jesus den re,

    han i

    uendel ig

    uendelig-

    hed har

    fort jent ,

    og du fr

    mere vir-

    kelig fri-

    hed, glde og fred.

    Der er noget i os, isr i voksne, som er kompliceret. En stolthed og skepsis, som gr det svrt for os at overgive os til evangeliet

  • TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel24

  • artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 25

    BN FoR MoDSTNINGERAf Anders Hjorth Vindum

    Stud.mag i retorik

    [email protected]

    Kre Jesus

    Tak for forskellighed og modstning. Tak, at vi er forskellige, s vi kan inspirere og lre af hinanden. Tak,

    at vi kan have fuldstndig modsatte holdninger og personligheder, ydre og indre og stadig vre i stand

    til at elske hinanden og grine sammen. Tak, at dit liv var diametralt modsat fra mit mangelfulde og util-

    strkkelige.

    Jesus, m jeg respektere og elske folk, der tror, tnker og taler anderledes, end jeg selv gr.

    Jeg beder dig for buddhister, hinduer, muslimer, ateister, satanister, mennesker, der lever i sekter, mennesker,

    der ikke ved, hvad de skal tro. Vil du passe p hver enkelt af dem. M de vre i stand til ogs at elske hin-

    anden p tvrs af religioner. Og vil du med din hellige nd vise dem, at de er fortabte uden dig.

    Jesus, jeg vil ogs bede dig for brn og gamle. For brnene beder jeg srligt for dem, der er bange, dem, der

    ikke har nogen forldre, dem som sulter og er alene. Trst dem, Jesus, og red dem!

    For de gamle beder jeg om, at du vil vre nr ved dem, der er bange for at d. Dem som ikke kan klare sig

    selv, men som er afhngige af andres hjlp. Vil du give dem indre fred.

    Jesus, jeg nsker at tro p dig, selv om du kan virke s modstningsfyldt. Selv om du jo er god, kan du

    virke s ligeglad med det onde. Selv om du siger, du er tt p mig, fles du ofte s langt vk, at jeg ikke

    orker mere.

    Vis din storhed s jeg ser, hvor lille jeg selv er og smiler lidt.

    Vis din krlighed, s jeg erkender min egen ondskab og grder lidt.

    Vis din frelse, s jeg erkender, at jeg er fortabt og frygter lidt. Men ogs kun lidt.

    Amen

  • flere uopgjorte forhold, som har forvandlet

    hende fra en livsglad og omsorgsfuld mor til

    et bittert menneske. P pensionatet flytter

    en ldre herre ved navn Josef ind. Han bli-

    ver hurtigt fortrolig med Nova og kommer

    til en forandre hele familien.

    Forfriskende og ligetilFortlleren er Nova, og Ann Tatlock er

    tro mod fortlleren. Historien bliver frst

    fortalt, da Nova er blevet en gammel dame,

    men samtidig har hun bevaret noget af en

    9-rig piges naivitet, da det var sdan, hun

    s tingene, da de udspillede sig. Selvom dt

    det meste af tiden er forfriskende og ligetil,

    kan det til tider ogs blive lidt irriterende.

    Et centralt omdrejningspunkt i bogen er

    Novas forhold til hendes bror Dewey. Det

    er et varmt og krligt forhold, og langt hen

    i fortllingen virker den relation, som det

    eneste, der holder Nova oppe.

    Af historiestuderende Filip Friis,

    [email protected]

    Jeg vil holde je med mnen er egentlig en

    srgelig historie. En af de slags historier,

    hvor man undervejs ikke har lyst til at lse

    videre, fordi det eneste man mder er en

    fortlling om en familie, hvor meget er

    get galt

    Heldigvis er bogen ogs mere end det. Det

    er fortllingen om, hvordan mdet med

    krligheden kan forandre mennesker. Som

    Ann Tatlock udtrykker det p bagsiden: Det

    er en historie om krlighed, men ikke en

    krlighedshistorie.

    Fortllingen tager udgangspunkt i den

    unge pige Nova, som lever sammen med sin

    mor og bror. Moren og Novas tante driver

    et pensionat, hvor vidt forskellige men-

    nesker bor til leje. Det foregr i tiden efter

    2. verdenskrig, hvor mange mennesker i

    USA levede under svre vilkr. Moren har

    Bogen tager et vsentligt tema op omkring,

    hvordan mdet med krlighed og forst-

    else kan ndre mennesker. I bogen er der

    tale om, nr et menneske mder et andet

    menneskes krlighed, men det er let at

    projicere det over p mdet med Guds

    krlighed.

    Som tidligere nvnt er det langt hen ad ve-

    jen en srgelig fortlling. Nr man i sidste

    ende lgger bogen fra sig, er det heller ikke

    ndvendigvis en god fornemmelse, man

    sidder tilbage med. Det er til gengld svrt

    ikke at blive rrt af den.

    Bogen kan nok ikke karakteriseres som op-

    byggelig, men den bner til gengld op for,

    at man selv kan tnke over nogle ting.

    Jeg vil holde je med mnen

    Ann Tatlock

    368 s.

    250,00 kr.

    Lohse 2010

    BGER

    26

  • artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 27

    Af historiestuderende Filip Friis,

    [email protected]

    Det er egentlig lidt en gammel traver, der

    udkommer p dansk, nr Boedal udgiver

    bent Sind, bent Hjerte En indfring i

    centrerende bn af Thomas Keating. Bo-

    gen udkom frste gang i 1986 p engelsk,

    og har siden solgt over en halv million ek-

    semplarer og er oversat til ti sprog. Thomas

    Keating er amerikansk cisterciensermunk.

    Selvom det alts er en bog, der har vret

    p markedet i mange r, er emnet for

    bogen nok nyt bekendtskab for mange. Som

    undertitlen fortller, er det en indfring i

    centrerende bn. Men hvad er centrerende

    bn? Iflge Thomas Keating er det at bne

    sig og overgive sig til Gud. Den ndelige

    rejse krver ikke, at man tager nogen ste-

    der hen, for Gud er allerede hos os og i os.

    Centrende bn handler om at vre stille

    med Gud. Prve at give slip p hverdagens

    tanker og tilbringe tid sammen med Gud i

    et rum, der helt og holdent er forbeholdt

    ham. Den centrerede bn bliver ogs kaldt

    den kontemplative bn.

    Det lyder jo meget fint, og vi ved jo godt,

    at stilletid med Gud er en god ting. Men for

    Thomas Keating indebrer den stille tid

    med Gud mere end bare at bede sin daglige

    bn og lse i sin Bibel. Vi behver ikke gre

    noget, tnke noget eller anstrenge for at

    nyde Guds nrvr. Thomas Keating sam-

    menligner det med et par, der elsker hinan-

    den og ikke behver at sige eller gre noget

    i hinandens nrvr for at have det godt. P

    samme mde br vi lre at bruge tid med

    Gud. Bare nyde at vre nr ved ham, uden

    vi skal tnkte p at prstere noget.

    Et ngleord er tlmodighedDet lyder jo ogs meget fint, men samtidig

    kan det ogs lyde s godt som umuligt

    i min konstant halvstressede hverdag.

    Thomas Keating opfordrer til, at man bruger

    omkring 20-30 minutter af gangen, nr

    man skal bede den centrerede bn. 20-30

    minutter, hvor man skal sidde stille, prve

    at lade vre med at tnke. Nr jeg beder

    normalt, kan det vre svrt bare at holde

    koncentrationen i mere end et par minut-

    ter af gangen. For at afhjlpe det problem,

    som det vist ikke kun er mig, der har,

    prver Thomas Keating at introducere nogle

    hjlpemidler. Samtidig pointerer han, at

    det tager tid at lre at bede den centrerede

    bn. Et ngleord er tlmodighed, hvilket jeg

    personligt kan sige er ndvendigt, hvis man

    nsker at prve det af.

    Thomas Keating viser ogs, hvordan den

    kontemplative bn har en plads op igennem

    kirkens historie og alts ikke bare er noget,

    som han har fundet p. Det er spndende

    at lse om, hvordan det i den tidligere kirke

    fyldte langt mere, mens de i de seneste par

    hundrede r mere eller mindre har vret

    forsvundet.

    Nr man bliver introduceret for det for sik-

    kert mange nye univers, som bliver beskre-

    vet, er der ofte en masse ord og begreber,

    som man ikke forstr. For at lette lsningen

    har Thomas Keating bagerst i bogen lavet

    en ordforklaring, s man har en mulighed

    for at f de forskellige ting forklaret. Derud-

    over er der nogle appendikser, hvor specielt

    det fjerde er anvendeligt. Det er egentlig

    et kort oprids af den centrerede bn, og

    hvordan den kan udfres.

    Det er en spndende bog, som for de

    flestes vedkommende vil vre nyt stof.

    Thomas Keating opfordrer til, at det bliver

    prvet af, s det ikke kun er teori. Det er

    en bog, som kan anvendes som personlig

    inspiration, men der omtales ogs sttte-

    grupper, hvor man af og til mdes og dyrker

    den centrerede bn sammen. Ls den, hvis

    du mske har brug for fornyelse i dit bns-

    liv, eller hvis du ikke er bange for at blive

    udfordret deri.

    bent Sind, bent Hjerte - En indfring i centrerende bn

    Thomas Keating

    192 s.

    199,99 kr.

    Boedal 2010

    bger 2011 # 1 TIL TRO 27

  • REFLEKSIONER

    ger og flelser indeni mig, s er der bare

    nogle ord, som slet ikke passer, og andre

    ord, som meget bedre udtrykker, hvordan

    jeg har det. Hvis jeg brugte et andet hjer-

    tesprog end mit eget, s ville beskrivelsen

    blive mangelfuld, uprcis, ugte.

    Tilsvarende mht. tro. Jeg m beskrive

    min tro med mit