Religionsdialog p Fyn 4

KFS sger ny sekretariatsleder 6

Stil Gud et sprgsml - og f en muffin 7

Julen varer lige til ... Pskelejr 9

Tema: Modstninger

20 11 Kristeligt Forbund for Studerende

Sekretariats-leder vil i

Folketinget

Tema:Modstninger

Bger

Kultur & Medier Generalens

her str du

Der, hvor jeg kommer fra...

Kristendom-men og Islam

Helvede- det vrste

ved Gud?

Hold fast i sben selvom

du har vde hnder

Kr ungerne p pskelejr

Til KFS i trappeop-

gangen

Bed for verden

Slap dog lige af!

Reflektioner:Tro og sprog

Nr modst-ningerne

tager magten

Bn for mod-stninger

1821

915

3

23

31

1319

30

5 7

27

Udgiver

Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, dsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det belb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. St pengene ind p reg. 9541, kontonr. 0004054954

Redaktionen

Generalsekretr Robert Bladt (ansv. red.)Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)Stud.hum.inf. Mathilde Due PedersenStud.mag. Anders VindumStud.theol. Peter BkStud. kon. Mattias SonneSygeplejestuderende Liv Braner Stud.ling. Vera Snderby KristensenStud.scient. Simon Stark

Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

Layout og illustrationerStud.polyt i arktiktur Johan Kure

Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm

Tryk:ko Tryk

ISSN:1395-9786

Hjemmeside: www.tiltro.dk

Annoncernsker du at abonnere i Til Tro, kontakt Louise Graversen louise@kfs.dk, tlf. 35438282

Et ordentligt vidne

Af formand for KFS Johannes Baun

johannesbaun@gmail.com

For mange af os er det en stadig udfordring at vidne for andre. Har

jeg nu lysten? De gode forklaringer? De overbevisende ord?

For mange er det ogs en udfordring, nr det lykkedes os at vid-

ne. Fik jeg nu sagt det helt rigtige? Fik jeg det fortalt p en mde, s

den anden s lidt af Gud? Burde jeg ikke ogs have sagt noget andet,

noget mere, noget klogere, noget bedre ?

For de af os, der sls med bde den ene og den anden udfordring,

er der en god nyhed og en drlig nyhed. Den drlige frst:

Vi har desvrre misforstet, hvad det vil sige at vidne. Vi vil s

gerne belgge vores ord rigtigt, garnere dem med lidt nd, f dem til

at smage af mere. Det er som med manden, der skulle i retten for at

fortlle om et trafikuheld. Han havde godt nok kun hrt braget, men

fortalte bde om uansvarlige frere, knuste ruder og flyvende lem-

mer. Det ld ligesom lidt bedre. Og det kunne jo godt vre sandt.

Men der er ogs en god nyhed: Vi kan blive meget bedre til at

vidne. Det begynder med, at vi forstr, hvad det at vidne egentlig

er. Uanset, om vi sprger den tykkeste ordbog eller Bibelen, omtales

det som noget, der bde handler om overbevisning og erfaring. Jesus

beskriver det frst for Nikodemus: Vi taler om det, vi ved, og vi vid-

ner om det, vi har set ( Joh 3,11), og senere, i et syn, for Paulus: Jeg

har vist mig for dig netop for at udvlge dig til tjener og til at vidne

bde om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se (ApG 26,16).

Med andre ord: Jesus og Paulus skulle vidne om lige prcis det, de

havde set og hrt.

Manden i retssalen skal fortlle, hvad han har set og hrt hver-

ken mere eller mindre. S m dommeren selv danne sig et indtryk og

mske tale med andre vidner. P samme mde er det med os: Vi skal

fortlle om det, vi har set og hrt. Fortller vi mindre, tilbageholder

vi vigtig information, der kunne hjlpe en anden til at forst evange-

liet. Fortller vi mere, mister vi trovrdighed og bringer evangeliet

i miskredit. Men fortller vi, hvad vi har set og hrt, kan det fre

andre til Jesus.

I Bibelen er der mange eksempler p det; lad mig blot pege p

et enkelt: Jesus talte med Filip, der samme dag vidnede for sin kam-

merat, Nathanael. Kom og se, svarede han, da Nathanael spurgte

om mere, end Filip selv havde set og hrt. Og Nathanael kom, s og

troede. Lad det opmuntre os til at vidne ved at fortlle lige prcis

det, vi hver isr har set og hrt. Hverken mere eller mindre.

Leder

TIL TRO # 1 2011 nyheder4

LETLAND:Mange lettiske studerende tror p Gud,

men f lader troen f indflydelse p

deres hverdagsliv. Studier og karrierer

overskygger for mange, Guds nske om

en plads i deres liv. Men indimellem er

der heldigvis lyspunkter.

P et af universiteterne i Letland

deltog to piger for nylig p et kristen-

domskursus. I starten var de meget

skeptiske, men i lbet af kurset ndrede

deres opfattelse af kristendommen, og

den ene af pigerne blev kristen.

Bed for at de lettiske studerende m

f interesse for, hvem Jesus er, og hvad

han vil i deres liv i dag. Ls flere nyheder

fra IFES (International

Fellowship of Evangelical

Students) p www.ifesworld.org

NEPAL:- Jeg blev fdt ind i en religis Hindu familie

i en hj kaste. I min tid i high school blev

jeg tiltrukket af Maoisme og begyndte at

blive voldelig og arrogant overfor kristen-

dommen. Jeg forsgte at stoppe mder i

den lokale kirke, og jeg afbrndte bibler

og andre kristne bger, fortller KP fra

Nepal.

Men Gud havde en anden plan med KP.

Udadtil var KP modstander af kristendom-

men, men inden i begyndte han at stte

sprgsmlstegn ved meningen med livet.

Han begyndte en dag at lse en kristen

bog og senere i Bibelen. Resultatet udeblev

ikke: KP tog imod Jesus som hans frelser og

Herre.

Bed for kristne i Nepal, hvor blandt an-

det hinduisme og kastesystemet vanskelig-

gr livet for kristne. Bed om at Gud vil udru-

ste kristne studerende til at navigere blandt

mange forskellige kulturer og religioner.

Masser af religionsdialog p FynUndervisning, snak og de-

bat: Dialogen er igang!

Af Helle Bastrup

Hele 22 af slagsen er det blevet til siden

september. Religionstimer alts - som KFS

hjskoleelever LTCerne har fet lov til

at holde for fynske gymnasieelever. En del

flere, end de plejer at f lov til. Flere steder

er de endda blevet budt indenfor p gymna-

sier, som tidligere ikke har nsket besg af

KFS.

- Det er meget, meget positivt, fortller en

glad KFS-sekretr p Fyn, Thomas Frovin.

Positive lrereHemmeligheden bag er en direkte kontakt

til gymnasielrerne, hvor KFS tidligere har

rettet kontakt til kontorerne. Her er det dog

langtfra alle, der er positive overfor at f

besg af KFS i en religionstime men ben-

bart er sagen en anden, nr det er gymna-

sielrere, man snakker med. I hvert fald har

de vret meget positive p Fyn, fortller

Thomas, hvor LTCerne har haft forrygende

travlt i deres teamperioder her i efterret.

- Timerne har givet rigtig mange gode

samtaler, hvoraf nogle varede helt ud i

frikvarteret, og nogen gange lngere end

det. LTCerne har vret supergode, og de

har nsten slsset om at f lov til at holde

timerne. De har vret helt vilde med det,

s det har vret fantastisk, lyder meldingen

fra Thomas.

Udover de 22 timer p Fyn har LTCerne p

sydteam desuden holdt otte timer i Sydjyl-

land.

Bed for verden

nyheder 2011 # 1 TIL TRO 5

protestanter er en slags sekter, der nsker

at oplse Serbien indefra. S det er stort, at

man kan lave sdan noget.

I strig arbejder den lokale KFS-bevgelse

sammen med Scripture Union (bibellser-

ringen) og har p gymnasierne skabt en

bevgelse af Schulbewegers skole-

bevgere. Det handler om, at de kristne

bliver bedt om at overveje, hvordan de kan

stte gang i en mere eksistentiel refleksion

blandt deres kammerater og dermed, med

Helligndens hjlp, bevge skolen.

Srlige udfordringerI Bulgarien og mange andre lande i det

stlige Europa oplever man srlige udfor-

dringer i forhold til at vre protestant og

Jesus-troende i lande, som kulturelt set er

prget af den ortodokse kirke. Derfor har

IFES inviteret til et seminar om, hvordan

man srligt mder de lokale udfordringer,

som i nogle lande gr studenterarbejdet

vldigt vanskeligt. Overraskende mange

studerende fra hele den gamle stblok har

meldt sig fordi de nsker at f hjlp til at

fortlle deres kammerater om Jesus.

Og lad os slutte i Montenegro, hvor stu-

dentersekretr Danijel Petkovski netop har

haft besg af en engelsk evangelist og sam-

men holdt mder p cafeer i de strste stu-

diebyer. For mange blev det et frste mde

med Jesus-troende kristne og debatterne

p cafeerne blev bde svre, udfordrende

og rigtigt gode.

I Danmark ja, hvad der sker i Danmark m

du lse her i Til Tro for at finde ud af. Men

vi m glde os over, at vi ikke er alene at

der sker noget og at Gud bruger studen-

terbevgelser som KFS til at n mennesker

med sit budskab om krlighed og nde.

Bed gerne for bde Montenegro, Bulgarien

og strig!

I KFS er vi ikke de eneste i verden, der

laver kristent arbejde for og med stude-

rende. Faktisk er vi ikke engang de eneste

i Europa, hvor mere end 30 forskellige

lokale bevgelser under paraplyen af IFES

(International Fellowship of Evangelical

Students) p forskellig mde arbejder for at

studerende skal f lov til at hre om Jesus.

Sker der s noget, kan man sprge og ja,

det gr der.

Man kunne for eksempel nvne det gymna-

sie-Alpha-kursus i Novi Sad i Serbien, som

har vret s stor en succes, at deltagerne

nsker at fortstte. S efter Alpha lste de

Lukas-evangeliet sammen. Og hvad s, da

de var frdige med det? S kastede de sig

over Johannes benbaring, af alle Bibelens

bger. Deltagerne kommer fra hjem, hvor

forldrene ikke er protestanter og i Ser-

bien er den gngse fordom den, at

Udfordrende og lrerigt

Sker der noget?

Awsome. Udfordrende. Lrerigt.

Udmattende.

Tillgsordene er strke, nr de to

LTCere 20-rige Anna Jacobsen og

20-rige Casper (Sjuske) Thomsen

skal beskrive efterrets mange be-

sg p gymnasier. I alt tre uger p

skoler p Fyn og det sydlige Jylland

er det blevet til for de to unge p

Sydteam.

- I den frste uge var vi meget for-

sigtige, for alt var nyt. Den anden

uge var superfed, og den tredje uge

var mere stille og rolig. Her havde

vi mere erfaring at bruge af, siger

Anna.

Reaktionerne ude p skolerne var helt

fantastiske, fortller Casper. Et sted

efterspurgte en lrer flere timer med

LTCerne, og flere steder blev unge

interesseret i kristendommen.

- Efter en time kom en pige hen og

spurgte mig, hvad hun skulle gre for

at blive kristen. Hun havde tidligere

troet p Gud, men havde lagt det

bag sig igen. Nu ville hun gerne vre

kristen igen, fortller Anna.

Hvad laver de kristne studerende rundt omkring i Europa egentligt? Thomas Frovin har spurgt sine europiske kolleger og fet flgende svar

Af KFS-sekretr og IFES medarbejder Thomas Frovin

TIL TRO # 1 2011 nyheder6

KFS siger farvel til en kreativ ildsjl

Sekretariatsleder vil i Folketinget

Selvom dsted for KFS sekretariatsan-

satte ind imellem kan synes som verdens

centrum, m vi jo nok erkende, det trods

alt ikke er at sammenligne med Danmarks

folketing. Og netop sidstnvnte sted bliver

mske nste arbejdsplads for sekretariats-

leder Daniel Toft Jakobsen, der ved nste

folketingsvalg har valgt at stille op som

kandidat for Socialdemokraterne.

- Ja, det bliver jo nok ikke nemmere at

skulle beskftige sig med statens ko-

nomi KFS har trods alt ikke et underskud

p 80 mia kroner, lyder det med et smil fra

den snart afgende sekretariatsleder.

Men hvorfor stiller han s op til folketin-

get?

- Det er der mange grunde til. Blandt andet

skyldes det, at der er en stor religionsfor-

skrkkelse blandt mange politikere i dag.

Efter knap et r som barselsvikar som kom-

munikationsmedarbejder stoppede Annie

Schjelde i decembers hos KFS og overlod

atter stolen til Helle Bastrup. KFS vil gerne

sige mange tak for samarbejdet med An-

nie, som har leveret et meget selvstndigt

og kreativt stykke arbejde for organisatio-

nen. Om tiden hos KFS siger Annie:

- Jeg har vret taknemlig for at f lov til

bde at holde nogle af Helles bolde i luften

og selv kaste et par stykker i vejret under-

vejs. KFS er en arbejdsplads med gode kol-

leger, hjt til loftet og en stor kvajekvote,

Det er ikke godt for religionsfriheden. Jeg

synes, det er vigtigt, at der findes politi-

kere, der ved, hvad det vil sige at vre et

troende menneske, fortller Daniel Toft

Jakobsen.

KFS sger ny mand/kvinde Om de to arbejdspladser overhovedet kan

sammenlignes er mske tvivlsomt, men

mske fr folketinget nu alts snart for-

njelsen af KFS sekretariatsleder gennem

snart 5 r.

Kandidaturet falder sammen med, at Da-

niel stopper i KFS til sommer, og KFS sger

derfor nu efter ny mand/kvinde p posten

som sekretariatsleder i KFS.

Se annoncen bagerst i bladet og se det

fulde stillingsopslag p www.kfs.dk

og jeg har nydt bde at lre og bare vre i

ret, der er get.

Som kommunikationsmedarbejder hos

KFS har Annie blandt andre ting startet en

KFS-fanside op, vret med til at udvikle

KFS nye hjemmeside samt haft fingrene

dybt nede i KFSpresso og Til Tro-arbejdet.

Dette arbejde er nu udskiftet med en stol

hos rdgivningsbureauet Advice a/s, hvor

Annie har fet praktikplads semesteret ud.

I lbet af det efterflgende r forventer

hun at frdiggre sin kandidatuddannelse

i retorik.

Annie Schjelde sagde i decembers farvel til KFS og fortstter nu i kommunikationens tjeneste hos rdgivningsbureauet Advice

Af Helle Bastrup

- KFS har brug for en ny mand i dstedAf Helle Bastrup

Sekretariatsleder og eventmanager

Som noget nyt bliver sekretariatslederen

efter sommerferien lejrchef for KFS lands-

lejre. Som leder for frivillige studerende i

lejrkomiterne fr sekretariatslederen en

god kontakt til KFSerne, og som leder af

sekretariatet har hun eller han den nd-

vendige sttte til at stte gode rammer for

KFS lejre.

Den nye sekretariatsleder fr derved en

unik mulighed for at prge KFS store lejre

og samtidig f suset og oplevelsen ved at f

et arrangement for mange hundrede stude-

rende til at g op i en hjere enhed.

nyheder 2011 # 1 TIL TRO 7

Stil Gud et sprgsml og f en muffin!

Kunne du tnke dig at stille Gud et sprgs-

ml og bagefter f en muffin leveret lige

til dren? Sdan et tilbud fik 400 stude-

rende i Odense i december, da Odense KFS

afprvede ny

form for kol-

legiemission.

- Vi havde

uddelt 400

flyers p et

kollegium og

sat plakater

op, hvor de

studerende

blev inviteret

til at sende os

en sms med

et sprgsml

til Gud og

s ville vi

til gengld

mde personligt op hos dem med en

muffin, fortller formand for Odense KFS

Christian Vase.

Hvorfor har Gud skabt kalo-rier?I alt tog 10 studerende imod tilbuddet og

blev efterflgende forklet med et besg

af et par KFSere, der kom med deres forsg

p at besvare sprgsmlet samt en hjem-

mebagt muffin. Mdet gav samtidig mu-

lighed for en god og ofte lngerevarende

snak om Gud, fortller Christian.

- Vi fik nogle virkelig

gode sprgsml. For

eksempel: Hvis Gud er

almgtig og nsker, vi

skal frelses, hvorfor har

han s ikke givet os be-

viser p hans eksistens?

Og Har Gud en samvit-

tighed og lever han

efter dem?

Andre mere humoristiske

sprgsml var: Hvorfor

har Gud skabt kalorierne

i en muffin, s den stter

sig p min mave?.

- Aftenen var virkelig

god, en stor succes. Jeg var selv ude og

snakke med en fyr i en times tid, og det

var virkelig spndende. Han havde mange

sprgsml til Guds eksistens, lyder det fra

Christian.

Inspiration fra LondonArrangementet var en del af en tre dages

Ny folder om arv og KFS

Odense KFS gr nye veje for at f de (lkkersultne) studerende i tale om GudAf Helle Bastrup

Kunne du tnke dig at betnke KFS i dit

testamente, er der snart hjlp og infor-

mation at hente i en ny folder fra KFS.

Heri kan du lse om fordelene ved at give

arven til en velgrende organisation. For

eksempel skal KFS ikke betale boafgift. Det

betyder, at hele arven kan g ubeskret

til KFS. Reglerne om boafgift betyder i

vrigt, at der er mulighed for at betnke

KFS uden, at det koster de vrige arvinger

noget.

Om kort tid sender vi en folder ud til alle

vores givere over 50 r. Desuden bliver

folderen tilgngelig p www.kfs.dk

udadvendt event i Odense. Tirsdag aften

gik med muffin-mission, onsdag med

en debataften og torsdag med en film- og

debataften. Inspirationen kom fra London,

som tre fra ledergruppen besgte i vinters

sammen med lederreprsentanter fra Aal-

borg, Aarhus og Kbenhavn KFS.

- I London er de virkelig langt fremme med

at lave lignende arrangementer, der fr de

studerende i tale og gr de kristne synlige.

Det vil vi gerne gre meget mere af i Oden-

se. Vi nsker at fjerne de fordomme, der

er om at vre kristen, s folk lrer os at

kende og opdager, at vi er almindelige unge

studerende som dem selv. P den mde er

det nemmere for dem at f en interesse for

det, vi str for, mener Christian.

Besg Odense KFS p www.odense.kfs.dk

TIL TRO # 1 2011 nyheder8

KFS nemlig alle tidligere KFSere, givere og

KFS-venner til et par timers information og

snak om KFS arbejde anno 2011. Mdet lig-

ger kl. 14 om lrdagen, lejrens frste dag.

- Baggrunden for aktionrdagen er at

skabe mere benhed om KFS arbejde for

alle interesserede. Vi har lyst til at invitere

til dialog om, hvordan organisationen

Kr ungerne p pskelejr og bliv hngende

arbejder og bruger sine penge, fortller

sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen.

S skal du alligevel kre ungerne til pske-

lejr, hvorfor s ikke selv bruge et par timer

p lejren? Aktionrdagen starter kl. 14 og

slutter kl. 15.45. Og har du fet smag for

pskelejrstemningen, er der mulighed for at

deltage i bningsmdet kl. 16.

Program for aktionrdag:- Velkomst og fllessang

- KFS berettigelse, vision og mlstning v/ generalsekretr Robert Bladt

- KFS-organisationen og KFS konomi v/ sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen

- LTC et stort aktiv i KFS v/ LTC forstander Nic Skjtt

- Fllessang

- Aktuelle muligheder og udfordringer v/ generalsekretr Robert Bladt

- Tid til sprgsml og kommentarer

- Afslutning og bn

Er du tidligere KFSer eller KFS-giver? Eller vil du bare gerne vide mere om, hvad KFS bruger sin tid og sine penge p? Kom til Aktionrdag lrdag d. 16. april p Pskelejr

Hvad er KFS aktuelle mlstninger?

Hvordan er LTC med til at gre Jesus kendt

blandt studerende? Og hvad bruger vi

egentlig de indsamlede penge til?

Sdanne sprgsml og mange flere har

du mulighed for at f svar p, hvis du

deltager p Aktionrdag p rets pskelejr

i Skanderborg. Som noget nyt inviterer

Tak for de mange gaver i 2010!Af sekretariatsleder i KFS Daniel Toft Jakobsen

2010 blev et godt gaver i KFS. Vi havde

lagt et ambitist budget p i alt 5.315.000

kr. i samlede gaveindtgter, og da ret var

get, var der indkommet 5.319.172 kr. ca.

100.000 kr. mere end i 2009.

Det gode resultat dkker over, at vi fik

endnu flere gaver end ventet fra vores gave-

brevsydere og fastgivere, mens der kom lidt

mindre ind end budgetteret i engangsgaver.

I starten af december sendte vi alle modta-

gere af Til Tro et brev med et nske om en

halv million i engangsgaver i rets sidste

mned. Der indkom lidt over 400.000 kr.,

hvilket vi er rigtig glade for.

Det allermest positive rent indsamlings-

mssigt i 2010 var, at vi fik en masse nye

fastgivere, hvoraf en del er unge KFSere.

De seneste r har vi mistet mange gave-

brevsydere, og derfor er det vigtigt, at vi

fr rekrutteret nye faste givere bde i vores

bagland og blandt aktive KFSere. Vi fik i

2010 hele 175.000 kr. mere i gaver fra fast-

givere end i 2009.

Regnskabet for 2010 er endnu ikke lukket.

Men vi regner i skrivende stund med et lille

overskud, hvilket er vsentligt bedre, end

det lille underskud, som vi havde budget-

teret med.

Tak til alle der i 2010 har hjulpet KFS med

at hjlpe unge kristne godt igennem deres

studietid og med at gre Jesus kendt p de

danske studiesteder!

Kr ungerne p Pskelejr 2011!

nyheder 2011 # 1 TIL TRO 9

Hvordan gr det med KFS mlstning?KFS har en mlstning om at besge alle strre studiesteder i Danmark i lbet af tre r

Siden august 2009 har vi vret i gang med

at besge studiesteder, for eksempel holde

religionstimer sammen med LTCerne, be-

sge KFS-grupper, hnge plakater op,

uddele sprgeskemaer op og meget andet.

Fllesnvneren er nsket om at f de stu-

derende i tale om Gud.

S langt er vi net:

Julen varer lige til . hvornr er det nu?? PSKELEJR

Daniel Sundgaard ser frem til kirkerets nste store hjtid, hvor vi tnder gule lys, maler g og synger om pskeliljer. Ikke fordi han er udstyret med et specielt kreativt gen, men han er engageret i Pskelejrkomiten, som er godt i gang med at arrangere rets Pskelejr Af Louise Graversen

Hvad har I gang i p nuvrende tidspunkt i komiten?Vores dagsteam, praktisk team og mde-

team har indtil nu fokuseret p at udvikle

lejrtemaet, mder, samt at skaffe semi-

narholdere, multimediefolk, kkkencrew,

mm. Allerede nu kan jeg afslre, at Henrik

Nymann Eriksen, forstander p Luthersk

Missions Hjskole, Klaus Grnbeck, prst

i Kbenhavnerkirken, Charlie Hadjiev fra

Bulgarien og ungdomskonsulent i rhus og

tidligere KFS-ansat Marie Jensby vil tale p

lejren.

Vil du udfolde tankerne bag te-maet Ansigt til ansigt?I komiten har vi talt om tre overordnede

vinkler p temaet, nemlig et mde med

Gud, at st ansigt til ansigt med begreber

som nde, synd, mm. og at vre ansigt til

ansigt med hinanden, s vi fr fllesskab

med hinanden p lejren og kan vre bne

for at lre helt nye mennesker at kende.

Gennem mder og bibeltimer vil vi fordybe

os i forskellige sider af den samme Guds

personlighed. Vi nsker igennem bibeltek-

ster at mde personer, som vi kan spejle os

selv i, og hvor vi kan se, at Gud ogs mder

mig personligt, leder mig personligt og har

omsorg for mig personligt. Forkyndelsen

skal vre med kant min egen mening

er, at det burde vre umuligt at vre fem

dage p Pskelejren uden p en eller anden

mde at g ndret derfra.

Der er forskel p at opleve lejrstemningen

og fornemmelsen af Guds tilstedevrelse

dr og i hverdagen. Derfor hber jeg, at

forkyndelsen og mdet med Gud p lejren

kan vre begyndelsen til en forandring,

som bres med og udleves i hverdagen

efter Pskelejr.

Er der events og nye tiltag, som vi skal forberede os p og glde os til?Den strste ndring i r er, at vi har flyttet

lejrstedet til Skanderborg Gymnasium.

Derudover bliver der et par nye cafer en

debatcaf, samt en missionscaf, hvor vi

hber at kunne inddrage input fra Lausan-

ne-konferencen. Ja, og en paneldebat om

folkekirkens situation vedrrende et vielses-

ritual for homofile gteskaber. Men det, vi

hber allermest, er, at alle m f et mde

med den levende Gud og mske endda

et personligt og forvandlende mde? Det

brnder vi for, og det er dt, deltagerne

skal glde sig til!

263ud af 406

135ud af 350

128ud af 200

174ud af 200

KFSeren

Under jorden et sted i rhus nord sidder ti KFSere i en rundkreds

ved foden af en trappe. Der snakkes, bedes og holdes andagt. Be-

kvemmeligheden er ikke i top, men hvad gr det? KFS-mdet er i

fuld gang.

- Vi plejer at joke med,

at Paulus ogs sad i

fngsel, siger grup-

pens kontaktperson

Kasper Breindahl med

et grin.

Kasper er blandt ini-

tiativtagerne til rhus

Akademis KFS-gruppe,

der desvrre fik afslag

p et fast lokale, da de

startede gruppen op

for et halvt rs tid si-

den. Det betyder, at de

hver uge m se sig om

efter et ledigt lokale,

og hvis ikke det lyk-

kes, glder det trappeopgangen i klderen.

- Det fungerer faktisk fint. Alts klderen er ikke det fedeste sted,

men det fungerer da. Det er bedre at mdes her end slet ikke at

mdes, understreger Kasper.

Han er 18 r og HF-studerende. Sammen med skolens cirka syv an-

dre KFSere mdes han hver onsdag i spisefrikvarteret til snak og an-

dagt. Skolen sagde nej til et fast lokale, fordi ledelsen var bange for,

flere religise grupper herefter ville melde sig p banen med samme

nske. Men KFS-gruppen m gerne mdes p skolen og m ogs

gerne reklamere for deres tilstedevrelse. De m bare selv finde et

sted at holde mdet.

- En enkelt gang har vi oplevet, at

en lrer kom ned af trappen, mens

vi sad midt i et bedemde. Han

endte med at st lige midt imellem

os og kigge p os. Det var meget

mrkeligt, og vi vidste ikke helt,

hvad vi skulle gre. Vi fortsatte

med at bede, og s lidt efter gik

han igen, fortller Kasper.

Ellers har de ikke oplevet forstyr-

relser, for ikke mange har rinde

i klderen. Heldigvis er de fleste

positive overfor KFS p skolen og

hilser mderne velkomment. Det

eneste minus ved det manglende

lokale er, at det kan vre lidt svrt

for nye at dukke op, eftersom det er forskelligt, hvor gruppen mdes.

Men bvlet lever de med, for KFS-gruppen er vigtig, mener Kasper.

- Hvis man er den eneste kristne i klassen, er det bare vigtigt at have

et sted at komme hen og mde andre kristne. Sdan et sted er KFS-

gruppen, lyder det fra Kasper.

Til KFS i trappeopgangenEn trappeopgang er da bedre end ingenting, lyder parolen fra KFS-gruppen p rhus Aka-demi

Af Helle Bastrup

TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel10

Modstninger mdes, siger man i dette tilflde med Til Tros l-

sere. For nr du om lidt bladrer videre, vil det vre til et mde med

modstninger af mange slags. Det vil vre til verdensreligioner, hvis

modsatte indhold uddybes. Til Himlen, der er alt andet end Helvede.

Men det vil ogs vre til de modstninger, vi mder og oplever hver

dag hvad er for eksempel det modsatte af at arbejde? Og hvordan

arrangerer vi vores verden i modstningspar, s vi bedre forstr den

og er det tilrdeligt at gre det?

Meget i vores verden defineres og forsts ud fra dets modstning.

Eksempelvis er modstningen til tidsfordriv at lse dette nummers

artikler og lade dig inspirere og udfordre af dem.

Fra redaktionen vil vi gerne nske dig rigtig god fornjelse med det!

Tema: Modstninger

for vrdi og identitet og i vrigt ogs helst

ende med at vre indbringende.

For det andet s er vores jobs blevet

mere og mere usikre. Der er jvnligt om-

tale af massefyringer i pressen. Chancen for

at blive fyret er p mange arbejdspladser

ganske reel og denne get usikkerhed ger

presset p os til at vlge det rigtige studie

og arbejde mere, nr vi er kommet ud p en

arbejdsplads.

For det tredje s kan vi altid vre p,

takket vre den teknologiske udvikling.

Smartphones, laptops, mobilt bredbnd og

meget mere gr, at der stort set ikke er noget

sted, vi ikke kan arbejde og derfor arbejder

vi alle steder. Vi bruger tid p vores studie

p alle tidspunkter af dgnet og fortstter

dette mnster ud i arbejdslivet.

Der kunne uden tvivl nvnes flere, men

blot disse tre forhold alene understreger,

hvorfor vi har s svrt ved at prioritere hvi-

len. Forholdet til arbejde i vores kultur er s

forvrnget, at vi tror, at det at hvile, betyder,

at vi holder lidt fri, nr vi opdager at vi fler

os trtte. Men det er en hbls naiv indstil-

ling, nr vi ser p den betydning, det vi laver

efterhnden har fet for mange mennesker.

Hvis det at hvile blot betd, at vi holdt op

med at knokle en gang om dagen, en dag

om ugen, nogle uger om ret, s tror jeg, der

ville vre langt frre sygemeldinger med

stress og langt frre mennesker, der mtte

droppe studiet eller forlade arbejdsmarke-

det i utide.

Hvile er rart: Efter en hrd lbetur. Nr det bliver fyraften fredag. Nr eksamen er overstet. Men for at kunne nyde disse tidspunk-

ter fuldt ud har vi brug for at hre Gud sige: Slap nu lige af

Af LTC-forstander Nic Skjtt,

nic@kfs.dk

og overvurderer menneskets evne til at

finde hvile.

Hvorfor fylder arbejdet s meget?

Arbejdets meget centrale placering i vo-

res samfund skyldes en rkke forhold. For

det frste s har samfundet ndret sig fra

det traditionelle samfund vi kendte for en

50-100 r siden. I det samfund fik man sin

vrdi gennem familien gennem det at ud-

fylde en bestemt, veldefineret social rolle

(mor, bror, sster osv..) I dag definerer du

i hjere grad dig selv ved at finde ud af,

hvad du vil vre og s n det ml.

Det er ikke lngere din familie-

rolle, som betyder mest for din

selvforstelse, men derimod

det du laver. Det betyder,

at der aldrig har vret

strre psykologisk,

emotionelt og socialt

pres p vores studie

eller arbejde. Det,

du laver, skal

bde opfylde

det grund-

lggen-

de be-

h o v

Alle mennesker har brug for en sund ba-

lance mellem arbejde og hvile. Men for vir-

kelig at hvile, m vi finde ud af, hvad det

virkelige arbejde er. Jeg tror, det virkelige

arbejde er vores forsg p at bevise, at vi

har vrdi, og hvilen fra det arbejde findes

kun hos Gud. Kun gennem Kristus kan vi

f indgang til den hvile, som Gud vil give

os, og som alle mennesker har brug for.

Hebrerbrevet kap 4, 10, For den, der er

kommet ind i hans hvile, har ogs selv fet

hvile efter sine gerninger)

At finde hvile fra arbejdet

Livet foregr i rytmen

mellem arbejde og hvi-

le. Eller mske snarere

mellem et arbejde og s

det andet vi laver, som

nogle gange kan beteg-

nes som hvile og andre

gange ikke. Det siger sig

selv, at alle har brug for at

hvile en gang i mellem, men

de fleste af os lever i den mis-

forstede forestilling, at det vi skal

gre for at hvile fra det, vi laver, er

bare at tage en pause sdan ca. en gang

om dagen, en dag om ugen og nogle uger

om ret. Denne forestilling er misforstet,

fordi den underkender den centrale place-

ring, som vores erhverv har i vores kultur,

Slap dog lige af!

TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel12

artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 13

Hvad er det for en hvile,vi har brug for?

Jeg tror, vi m skelne mellem to slags arbej-

de og to former for hvile for virkelig at gribe

om de dynamikker, der gr sig gldende

her. Vi har brug for hvile fra fysisk udfol-

delse. Men der er en dybere hvile, som vi

har brug for. Der er et arbejde under arbej-

det, vi har brug for at hvile fra. Det arbejde

er behovet for at bevise overfor sig selv og

andre, at man er noget srligt, noget vrdi-

fuldt. Det er arbejdet med at prve at finde

ud af, hvem man er. Det kan vi aldrig hvile

fra ved bare at sove lidt mere. Det arbejde

gr de andre former for arbejde meget trt-

tende, for det er aldrig godt nok. Vi har et

dybt behov for, at sjlen hviler. Uden den

hvile s hjlper al den fysiske hvile eller en

masse fede ferier ikke.

Men hvor finder vi s den hvile? Jeg tror

kun, den kan findes i relationen til Kristus. I

begyndelsen af Bibelen kan vi lse skabel-

sesberetningen og her str der, at Gud hvi-

lede p den sidste dag. Var Gud blevet trt?

Nej, det tror jeg ikke. Men hvad betyder det

s? Hver gang Gud har skabt, slutter han

hver gang med at sige, Det er godt. Han

slutter med at se p det, han har gjort og

konstatere at det er 100% tilfredsstillende.

Og det er lige prcis det, der menes med

hvile. Hvile her er frst og fremmest at vre

fuldstndig tilfreds med det arbejde, man

har udfrt.

Det kan vi kun vre, nr vi forstr, hvad

Jesus har gjort for os. Jesu dd p korset for

hver enkelt af os er den dybeste bekrftelse

at vores uendelige vrdi over for Gud. Alle

mine fejltagelser, alt mit kommen til kort

har Jesus taget p sig og i stedet for at det

jeg laver definerer mig, er det nu den, jeg er,

nemlig Guds elskede sn/datter. Det bety-

der, at nr Gud kigger p mig i Kristus siger

han, Det er godt!

Kun hos Kristus, kun hvis du gr Kristus

til meningen med dit liv, finder du fuldstn-

dig hvile, den dybe hvile. Jesus oplevede

uendelig mangel p hvile p korset, s du

og jeg kan f fuldstndig hvile. Jeg hviler p

det, Jesus har gjort, ikke det jeg har gjort.

Kun hvis du tager imod den dybe hvi-

le, som Jesus giver dig, kan du begynde at

praktisere hvile i det daglige. Ellers s vil det

hele tiden vre at behandle symptomer og

ikke komme dybt nok til at hndtere den

grundlggende rsag til den manglende

hvile.

Hvordan praktisere hvile i hverdagen?

Frst vil jeg nvne tre indre discipliner og

derefter nogle ydre discipliner. Frst nr du

begynder at praktisere disse tre indre disci-

pliner, vil de ydre discipliner, jeg nvner,

begynde at have den nskede effekt.

De indre discipliner

For det frste er hvile en frihedshandling.

Kan du ikke hvile, er du bundet. Kan du ikke

sige nej, er du en slave. En slave for dine

behov, din usikkerhed, dit firma, din familie

eller hvad det nu er, du ikke kan sige nej

overfor, og du er en slave for dit behov for

selv at definere og give dig selv vrdi. Du

m begynde at sige nej, sige stop og holde

fri. Du er ikke en slave.

For det andet er hvile en tillidshandling.

Det er ikke mig, der opretholder verden. Det

er noget, Gud gr. Jeg kan hvile og give slip i

tillid til, at Gud giver mig, det der skal til for

at opretholde min tilvrelse og klare mig

igennem dagen i dag og dagen i morgen.

For det tredje s hviler vi, fordi Gud

gjorde det. Det link, der er fra Gud til os, er

ideen om imitatio Dei at efterligne Gud.

Med andre ord, vi hviler for at re det

guddommelige i os og minde os selv

om, at vi bestr af mere end bare

det, vi udretter i lbet af en uge.

De ydre discipliner

For det frste s hold mere

fri. Det lyder banalt og en-

kelt, men det er ganske

enkelt, det mange af

os har behov for

at gre. I stedet

for at se hvor

hrdt vi kan

s p n d e

buen, nr vi sidder med vores kalender og

planlgger det nste r, skal vi i stedet

begynde med at stte lidt flere fridage ind

end sidste r. Skriv ferien ind frst, planlg

den gode afslappende aktivitet frst og put

s arbejdet ind bagefter.

For det andet s skab kontrast i fritiden.

Gr noget du ikke plejer at gre som f.eks.

at fiske, hvis du ikke er fisker. Find en aktivi-

tet, som ikke minder om dit arbejde og som

indeholder nogle helt andre elementer og

taler til en anden side af dig.

For det tredje skal du vre ansvarlig

omkring din fritid. Vi har alle spidsbelast-

ninger i vores arbejde. Det kan nsten ikke

undgs, og derfor skal vi have nogen, som

holder os fast p, at vi vil holde fri, som

modspil til vores spidsbelastninger.

For det fjerde s find et fllesskab at

holde fri med. Find nogen, der kan prakti-

sere dette sammen med dig p dit arbejde,

p studiet, eller hvor du nu er til daglig. Find

nogen, der vil vre med til at gre dette til

en disciplin sammen med dig, for s er der

meget strre chance for, at det vil lykkes.

Udgangspunktet

I Matthusevangeliet siger Jesus, Kom til

mig, alle I, som slider jer trtte og brer

tunge byrder, og jeg

vil give jer hvile.

I Kristus er det

eneste sted, vi

kan finde den

hvile, der gr,

at vi kan se

p os selv og

sige som Gud

gr det, Det

er godt. Her er

den dybe hvile at

finde. Her er fun-

damentet som alle

andre discipliner for

balancen mellem hvile og

arbejde skal bygge p.

artikel Kontrol 2010 # 3 TIL TRO 13

Poul Joachim Stender (PJS) sagde i et

mini-interview i Kristeligt Dagblad (KD

14.07.2004):

Det bedste ved Gud er, at han har slet

hul ind til evigheden, s den allerede nu dryp-

per lidt ned p os.

Det vrste ved Gud er den dom, han tilsynela-

dende ikke nsker at afskaffe p trods af strkt

pres fra mange prster. Det bliver aldeles rd-

selsfuldt at st og skulle aflgge regnskab for

sit liv

Det lyder ret rigtigt og velformuleret. Men

der er en fejl i sprgsmlet. Har Gud virke-

lig bde sin gode side og en drlig side? Det

holder ikke. Gud har ikke en for- og en bag-

side, men snarere en inder- og en yderside,

Et af de svreste temaer i kristendommen er fortabel-sen. Det er modstningen til alle kristnes hb for frem-tiden det er stedet, hvor Gud ikke er. Derfor er det s alvorligt, at det ikke tler at blive ignoreret

af Erik Holmgaard

bibelskolelrer og rejseprst, Fredericia

erik@imb.dk

HELVEDEdet vrste ved Gud?

Hvad er det bedste og vrste ved Gud? Man-

ge kristne vil ret hurtigt sige: Det bedste er

frelsen. Det vrste er Helvede! Og hvis de

kunne f en bibel og en kristendom uden

Helvede/fortabelse, s ville de hurtigt sige

Ja tak!

Men holder det? Er det bibelsk kristen-

dom, hvis Helvede er pillet ud? Nej, Jesus er

den strkeste eksponent for at tale bde om

frelse og fortabelse. Se f.eks. i Verdensdom-

men (Matt 25,31-46, udvalgte vers):

Menneskesnnen (= Jesus) kommer i sin her-

lighed og alle englene med ham, da skal han

tage sde p sin herligheds trone. Og alle fol-

keslagene skal samles foran ham, og han skal

skille dem

Da skal kongen sige til dem ved sin hjre

side: Kom, I som er min faders velsignede, og

tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden

verden blev grundlagt.

Da skal han ogs sige til dem ved sin ven-

stre side: G bort fra mig, I forbandede, til den

evige ild, som er bestemt for Djvelen og hans

engle.

Helvede er for

Bemrk ovenstende understregninger. De

tydeliggr, at frelsen er bestemt for menne-

sker, mens fortabelsen ikke er beregnet for

mennesker, men for Djvelen og hans engle.

Gud vil ikke menneskers fortabelse, men al-

les frelse (2 Pt 3,9; Tit 2,11; 1 Tim 2,3b-6). Og

alligevel ved han, at mange vil g fortabt!

(Mat 7,13). Er det en modsigelse eller blot et

paradoks?!

Modsiger det krligheden?

Det er dejligt at forkynde om frelsen. Men

er fortabelsens virkelighed en modsigelse af

Guds krlighed? Det fremstilles ofte, s det

opleves sdan.

Frelsen er bestemt for mennesker, mens fortabelsen ikke er beregnet for menne-

sker, men for Djvelen og hans engle

TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel14

artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 15

som ikke er i modstrid med hinanden.

Det vrste ved hvem?

Kristeligt Dagblad stillede det forkerte

sprgsml. For, som man rber i skoven, fr

man svar. Et eksempel: Hvornr holdt du

op med at misbruge naboens datter? Hvor

svarer man p det, uden direkte eller indi-

rekte at bekrfte, at man har beget over-

greb? Sdan ogs med sprgsmlet om Gud:

Hvad er det bedste og det vrste ved Gud

Sprgsmlet er ledende og skaber forkerte

forstelsesrammer for opfattelsen af Gud.

Helvede afslrer ikke det vrste ved

Gud, men Helvede afslrer det vrste ved os

mennesker! Sagen er nrmere, at vi har et

problem, som er strre, end vi fatter. Siden

syndefaldet har vi mennesker prvet at trre

egen skyld af p hhv. Gud og de nrmeste.

Gud beskrives i Bibelen, som ild: For Herren

din Gud er en fortrende ild, en lidenskabelig

Gud (5 Mos 4,24; Hebr 12,29). Og det holder

ikke at sprge: Hvad er det bedste og vr-

ste ved ild. Ild brnder. Den kan varme dig,

og den kan forbrnde dig. Sdan er ild. Og

Gud er Gud.

Ikke sadisme, men respekt!

Nr talen om fortabelsen er p dagsorde-

nen, fremstilles den ofte som et undven-

digt produkt. Lavet af Gud, der benbart

ikke er s god, som det psts. For s havde

han da ikke lavet sdan noget forfrdeligt

noget!

Men det er faktisk rimeligt at tale om,

at helvede ikke er et udtryk for en guddom-

melig sadisme, men som en respektfuld

konsekvens. Jeg kan godt hre, hvor under-

ligt, det lyder. At helvede er oprettet som en

respekt for, at de mennesker, som sammen

med Djvelen og hans engle, ikke vil vre

sammen med Gud. Hvorfor er det respekt?

Fordi Gud ikke tvinger mennesker, som ikke

vil vre sammen med ham, til at vre sam-

men med ham. De fr ogs lov til at slippe

for at vre sammen med ham. Ikke bare

nu, men ogs for evigt! Dette bekrftes af,

artikel Kontrol 2010 # 3 TIL TRO 15

at fortabelsen ofte beskrives som udenfor

(Mt 22,13; 25,30; Lk 13,25.28 ). Alts udenfor

fllesskabet med Gud.

Vind eller forsvind?

I sportsturneringer er der ofte indledende

puljekampe. Har kan man oftest tle at tabe

en kamp og evt. spille en uafgjort. Den sid-

ste fase i turneringen, 1/8-, - og semifina-

ler og selvflgelig finalen, er der et udtryk:

Vind eller forsvind! Vind din kamp eller

forsvind ud af turneringen.

Nogle mener, at de bibelske tekster om for-

tabelse godt kan tolkes som Vind eller for-

svind! i betydningen: Ved verdens ende

sker et af to:

1. Du vinder. Dvs. du frelses til evigt liv hos

Gud p den nye jord.

2. Du forsvinder. Dvs. du tilintetgres (teo

loger kalder det annihilation).

Mange finder dette mere sympatisk end

denne 2er:

2. Du gr fortabt pines evigt i Helvede

(Ildsen, b 20,15).

Fej for egen dr!

Hvad s med dem, der ikke har hrt om

Guds frelse i Jesus Kristus? Svigter Gud ikke

dem? Jeg tror, at vi skal feje for egen dr

frst: Jesus bad alle os, der er hans disciple,

om at forkynde om ham over for alle. Er du i

fuld gang med det? Stter vi alt ind p det?

Det har vi fet pbud om.

Kan den krlige far det?

Selvom helvede p den mde ser ud til at

vre vort eget valg, s melder sprgsmlet

sig alligevel: Kan en krlig far, Gud, lade

sine brn, dvs. os mennesker, g fortabt?

Helvede afslrer ikke det vrste ved Gud, men Helvede afslrer det vrste ved os

mennesker!

Hvis barnet ikke vil have med far at gre, kan far s tvinge barnet til det?

Mske skal sprgsmlet vendes: Hvis

barnet ikke vil have med far at gre, kan far

s tvinge barnet til det? Folk kan tvinges til

meget: Arbejde, sl ihjel mm., men vi kan

ikke tvinges til at vise tillid og elske. Og det

er Gud Faders rdsel: At vi ikke vil vise ham

tillid og elske ham.

Og det er min frste og strste rdsel

for vores brn. Fra jeg stod med den frste

af dem i mine arme, da han var helt nyfdt,

lb det mig koldt ned ad ryggen: Bare han

bliver hos Gud!

Muligheden i umuligheden!

Ovenstende kan forekomme som et forsvar

for Gud ogs selvom det ikke er tanken.

Og nr jeg tnker p konkrete mennesker,

som jeg holder af mennesker som ikke ser

ud til at leve med Jesus, s gr enhver tale

om helvede rigtig ondt. Og ja, jeg forstr

ikke helvedes dybder, men heller ikke Guds

krligheds dybder, s derfor vil jeg lade to

citater st:

For Gud sendte ikke sin sn til verden for at

dmme verden, men for at verden skal frelses

ved ham. Den, der tror p ham, dmmes ikke;

den, der ikke tror, er allerede dmt, fordi han

ikke har troet p Guds enbrne sns navn. ( Je-

sus Kristus, Joh 3,17-18)

Der er meget ved Gud, jeg ikke forstr. Det skal

ikke delgge mit forhold til ham. Jeg har sagt

til mig selv: Gud skal have lov til at have sine

hemmeligheder, s lang tid han er muligheden

i umuligheden. (PJS, KD 14.07.2004)

Ls mere

Claus Tndering:

Helvede og en krlig Gud

(Logia 2007, 128 s.)

http://jesusnet.dk/index.php?special_

id=21&svar_id=504

NR MODSTNINGERNE TaGER MaGTENTo er et meget lille tal. alligevel koger vi ofte problemstillinger ned til netop dette antal valgmuligheder og prsenterer dem med et en-ten-eller. Det kan der vre masser af gode grunde til - og der er ogs gode grunde til at passe p med det!

Af Annie Schjelde Rasmussen, kandidatstuderende i retorik.

aschjelde@gmail.com

Enten er man levende, eller ogs er man

dd, det kan de fleste af os vist blive enige

om. Nr noget er enten A eller B i den for-

stand, at det gensidigt udelukker hinanden,

og C slet ikke er en mulighed, kalder vi det

en dikotomi. Nogle vil mene, at mennesker

er kodet binrt - vi er i hvert fald meget

glade for at koge problemstillinger ned til et

sprgsml om enten-eller, alts konstruere

vores egne dikotomier. Et eksempel p en

gyldig dikotomi er netop sprgsmlet om

at vre levende eller dd - der er kun to

muligheder, og er du det ene, kan du ikke

samtidig vre det andet, du kan heller ikke

vre noget helt tredje.

De sande dikotomier

I bibelen finder vi masser af dikotomier;

Moses stiller Israel overfor velsignelsen og

forbandelsen, Paulus beskriver, hvordan vi

lever under enten loven eller evangeliet,

og p den yderste dag, siger Jesus, vil Gud

dmme alle mennesker til frelse eller forta-

belse. Kendetegnende ved disse dikotomier

er, at de opfylder kravet for at vre gte

dikotomier, idet der kun er to muligheder -

hvis Gud alts taler sandt gennem bibelen.

Og lad os her g ud fra, at det er tilfldet,

og konstatere, at vi er alts vant til at tnke

i dikotomier, bde som mennesker og som

kristne, og at nogle dikotomier er gte nok.

Du er levende, eller du dd, og en dag vil

Gud dmme dig retfrdigt.

...og de falske

Men hvad med alle de andre dikotomier, vi

omgiver os med? Nr valget str mellem for

eksempel Stauning eller Kaos? Velfrd eller

Skattelettelser? Sund eller Usund? Grim el-

ler Smuk? Lykkelig eller Ulykkelig? Os eller

Dem? Den slags dikotomier er eksempler p

falske dikotomier. En dikotomi er falsk, nr de

to muligheder ikke logisk udelukker hinan-

den - man kan godt forestille sig en kaotisk

regering, selv med Stauning ved roret. Man

kan godt forestille sig, at jeg bare er lidt mel-

lemfornjet og hverken lykkelig eller ulykke-

lig. Dikotomien er ogs falsk, nr kriterierne

for, hvordan man mler er uklare - hvornr

er man sund nok til ikke at vre usund?

Hvornr er man smuk nok til ikke at vre

grim? Falske dikotomier hjlper os med at

overskue og kategorisere en verden, der

nogle gange er meget kompleks - men nr

vi bliver for glade for at gre kompleksiteten

til et stejlt sprgsml om enten-eller, kan der

opst problemer.

Glidebanen

Faren - for det er en reel fare - ved dikoto-

mier er, at vi ved at gre en skelnen til en

vsensforskellighed, bevger os ud p en

glidebane: Forskellighederne udvikler sig til

modstninger - modstningerne bliver til

modpoler, modpolerne bliver uforenelige

og udelukker til sidst hinanden helt. De kan

ikke sameksistere.

Nr abort-tematikken i en amerikansk kon-

tekst ender i et sprgsml om at vre for el-

ler imod liv (pro-life) eller, i den anden lejr,

frihed (pro-choice) begynder det at blive

problematisk. For hvem er dog imod liv? El-

ler frihed? Folk, som er det, kan vel drligt

kaldes mennesker... Og nr de nu i modst-

ning til os, gr ind for tvang (eller dd) er

de helt sikkert onde mennesker! Et hjemligt

eksempel er, nr Jyllands Postens muham-

medtegninger koges ned til et sprgsml

om at vre for eller imod ytringsfrihed. El-

ler respekt for den sags skyld. Eller, hvis vi

skal g endnu tttere p; nr holdninger til

tj, musik, politik, kologi eller seksualitet

bliver indikator for, om man er en god eller

drlig kristen. Er du med dem, eller os?

Dikotomier kan hjlpe os med at sortere,

ved at gre komplicerede problemstillinger

enkle. Men de kan ogs medvirke til at gra-

ve grfter, der kan blive s dybe, at vi ikke

kan komme op af dem igen!

Hvor mange valgmuligheder kan du bedst

lide at operere med?

Nogle vil mene, at mennesker er kodet binrt - vi er i hvert fald meget glade for at koge problem-

stillinger ned til et sprgsml om enten-eller

TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel16

artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 17

Nr muslimer og kristne lrer hinanden at

kende, opdager de som regel, at modparten

er langt mere forskelligartet, end man frst

troede. Begge religioner har hele spektret fra

strkt troende til mennesker med srdeles

svag tilknytning, og begge religioner har sto-

re indre kulturelle og teologiske forskelle.

Trods mangfoldigheden er der en ker-

ne, som skiller kristne og muslimer ad. Det

er Bibelen og Koranen, hvor vi ikke mder

kristendommen og Islam i deres folkelige

mangfoldighed, men i deres principielle og

ideelle renkultur. Selv om ingen af de to re-

ligioners tilhngere virkeliggr idealet, s

er disse bger billedlig talt den brnd, som

tilhngerne drikker af. Nogle drikker mere

end andre, men man holder frst helt op

med at drikke den dag, hvor man bevidst

forlader sin religion. Nedenfor stter jeg fo-

kus p nogle afgrende emner i disse bger,

nemlig deres forstelse af benbaringen,

Gud og mennesket.

Kristendommens benbaringsforstelse

Bibelen giver sig i meget vid udstrkning ud

for at vre jenvidneberetninger til store,

voldsomme, offentlige begivenheder.

Ganske vist kan ingen bevidne, at Gud

udvlger Abraham (1 Mos 12-25) og lover

ham bde et land og talrige efterkommere til

at befolke det og som kronen p vrket, at

en af hans efterkommere skal blive til velsig-

nelse for hele verden, men da Gud begynder

at lade disse lfter g i opfyldelse, bliver det

noteret med stor forbavselse af tusinder og

millioner af mennesker i nabolaget.

To afgrende begivenheder

Udfrielsen fra Egypten

Den frste store offentlige begivenhed er

udfrielsen af Abrahams efterkommere fra

slaveriet i gypten og deres indvandring i

det land, Gud havde lovet dem. Abrahams

efterkommere er nu blevet til Israels folk,

og deres leder, Moses, tvinger verdens str-

keste militrmagt i kn uden brug af no-

gen form for vbenmagt. Gennem en rkke

meget fysiske undere for jnene af hele

det gyptiske folk og dets naboer tvinges

gyptens gudekonge Farao til eftergivelse

og sluttelig undergang (2 Mos 1-15). Og med

denne autoritet i ryggen frer Moses Israels

folk til Kanaans land.

Tilsvarende erobrer hans efterflger Jos-

va Kanaans land og udrydder befolkningen.

Ganske vist bruger han vbenmagt, men

alligevel besejrer han langt strre og bedre

bevbnede modstandere ( Josvabogen), og

derfor str de omgivende nationer mbende

og frygtsomme og ser magteslse til.

Jesus

Den anden store offentlige begivenhed er, at

Gud lader en efterkommer af Abraham frem-

st som en velsignelse for hele verden. Han

forvandler en lille madpakke til et kologisk

mltid for 5.000 familier. Han helbreder syge

p samlebnd og hvder p grund af sin

magt over sygdomme, at han ogs kan tilgive

overtrdelser af Guds lov. Han driver onde

nder ud, s hele egne nder lettet op. Ingen

kan fange ham i en offentlig diskussion, og

for jnene af en hel forstad til hovedstaden

bringer en person, der i stegende hede har

vret dd og begravet i fire dage, tilbage til

livet. Hvad stiller man op med ham? Ja, man

kan jo kvle hans egenart ved at sovse ham

ind i politik og gre ham til konge, men det

Kristendommen og Islam

Trods mange ligheder er der en klar kerne, der skiller kristne og muslimer ad, skriver Jrgen Sejergaard

Af sogneprst Jrgen Sejergaard, sejergaard@mail.tele.dk

Han forvandler en lille madpakke til et ko-logisk mltid for 5.000 familier

ville han ikke. Derfor slog man ham ihjel

oven i kbet med lovens vrste straf, som

ikke bare var stening, men korsfstelse, der

medfrer Guds forbandelse efter lovens ord:

Forbandet er enhver, der hnger p et tr

(5 Mos 21,22-23; Gal 3,13). Nu var man ende-

lig fri for denne fredsforstyrrer, og tnk, s

opstr han fra de dde, og beder sine ven-

ner indbyde hele menneskeheden til at blive

hans disciple med alt, hvad dertil hre! Alt

dette var der jenvidner til.

Jesus kommer ikke og pstr, at han har

mdt Gud og derfor krver vores penge ind-

sat p hans bankkonto, men han gr offent-

lige undere med en myndighed, man aldrig

fr eller siden har set, og p baggrund heraf

opfordrer han folk til at give deres rigdom

bort til de fattige. Kristendommens benba-

ring er ikke pstande i en bog, men offent-

lige handlinger, som Ny Testamente rummer

jenvidneberetninger til.

Islams benbaringsforstelse

Helt anderledes forholder det sig med ben-

baringsforstelsen i Islam, der dukker op

p den historiske scene omkring 600 r se-

nere end Jesus. Det hele hviler p en enkelt

mands private oplevelser, som ingen kunne

bevidne. Helt alene havde han en oplevelse

af, at en engel talte til ham og meddelte ham

et budskab, som han derefter skulle forkyn-

de. Det gjorde han s, men han udfrte al-

drig nogen handling, som kunne bevise hans

myndighed. Ikke et eneste offentligt under

har han udfrt, der kunne afslre, at han

havde en srlig myndighed. Det eneste, han

har i posen, er tre ting:

1) For det frste forudsagde han, at den st-

romerske kejser ville sejre et par r efter, at

han led nederlag til perserne (Kor 30,2-4a).

2) For det andet henviste han til en srlig

bog, han skabte ved at diktere den til sine

nedskrivere. I stedet for selv at bevise, at

denne bog var noget helt enestende, bad

han sine tilhrere modbevise dens vrdi ved

at skabe noget, der var lige s godt (Kor 2,23-

24; 10,38; 11,13). Helt uden grund plgger

han sine tilhrere den omvendte bevisbyrde

og krver bde religis og militr lydighed

p grundlag af et litterrt argument.

3) For det tredje lykkedes det ham at samle

araberne og erobre hele Arabien, og det lyk-

kedes for hans efterflgere et erobre Israels

land fra romerne og give det til araberne, der

regner sig for Abrahams efterkommere p

linje med israelitterne. Derudover lykkedes

det hans efterflgere p 100 r at erobre et

imperium fra Pakistan til Spanien. Det meste

af dette omrde er islamisk domineret den

dag i dag.

Islams profet har givet verden tre ting: En

srlig gudsforstelse, en srlig religis bog

og et politisk-juridisk system, som har for-

met kulturen afgrende i 57 lande.

Forelbig konklusion

Fra en kristen synsvinkel er disse ting ikke

overbevisende, men ud fra en islamisk syns-

vinkel er det vigtigt. Som en anden Abraham

bliver Muhammed ndelig fader til mange

folkeslag. Som en anden Moses befriede han

araberne fra tidligere tiders slaveri under af-

gudsdyrkelsen, og som en anden Josva ero-

brer han et helt land, der siden bliver til et

imperium, men hvor den slags begivenheder

i Bibelen kun er den guddommelige pda-

gogiks anskueliggrende indledning (Hebr

3,1-6; 4,8; 11,8-16) til selve den guddomme-

lige hovedsag, Jesus Kristus (Hebr 9,11-28),

der hverken fik familie, politisk lederskab

eller soldater, s er disse politiske resultater

en del af hovedsagen i Islam.

Gud

Hvad kendetegner Islams gudsforstelse? Til

forskel fra Bibelen, hvor Guds afgrende v-

senskendetegn er krlighed (1 Joh 4,7-10),

s forkynder Islam Gud som barmhjertig, til-

givende og ikke mindst magtfuld. De to fr-

ste egenskaber fr som regel mange kristne

til at ryste p hnden, nr de skal gre rede

for det srlige ved kristendommen, og de

nr ofte ikke lngere end til at udtale en lig-

hed mellem kristendom og Islam. Vi tror jo

begge p en barmhjertig og tilgivende Gud!

Islams profet har givet verden tre ting: En srlig gudsfor-stelse, en srlig religis bog og et politisk-juridisk system, som har formet kulturen afgrende i 57 lande.

TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel18

artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 19

Uenigheden mellem kristendom og Islam drejer sig om, hvorvidt vi i liv og dd skal stte vort hb til Jesus el-

ler adlyde Muhammed

Men tag ikke fejl! Der findes nemlig bde en

kongelig og en faderlig barmhjertighed. En

konge kan vre barmhjertig mod sine un-

derstter ved at dele ud af sine rigdomme

uden at lide nogen som helst smerte, mens

en far kun kan vre barmhjertig mod sine

brn ved at engagere sig, s det koster ham

smerte. Islams guddommelige barmhjertig-

hed er den kongelige barmhjertighed, der

frer understterne til underkastelse, mens

kristendommens guddommelige barmhjer-

tighed er den faderlige barmhjertighed, der

frer til krlighedens fllesskab med br-

nene. I kristendommen er Gud barmhjertig

til det yderste, s han endog gr i dden for

at redde sine vildfarne menneskebrn (ApG

20,28), men i Islam ofrer Gud sig ikke. Der-

for er korset blevet kristendommens symbol

p Guds dybeste krlighed, mens det iflge

Islam nrmest er en bespottelse af Guds

magt.

Den religise bog, Islams profet har givet

verden, forkynder to afgrende begivenhe-

der i fremtiden: Dels menneskehedens op-

standelse, dels Guds dom over menneskehe-

den. Som argument for opstandelsen anfres

skabelsen. Nr Gud frste gang kunne skabe

af ingenting, kan han gre det igen! Som ar-

gument for dommen anfres bibelhistoriens

mange domme ssom syndfloden, Faraos

undergang o.l. Som Gud dmte i fortiden,

vil han dmme i fremtiden. Under lsningen

af Islams bog opdager man mske at hele

Kristusbudskabet er taget ud af beretninger-

ne om bde Abraham, Moses og Jesus. De er

kun anvendt som forlbere for Islams profet

og som argumenter for dommen. Principielt

kunne de undvres. Nr de alligevel er med,

tjener det kun til at berolige jder og krist-

ne. Hvis de bliver muslimer, tjener de stadig

den samme Gud. At Koranens Allah, der ikke

vil frelse alle (Kor 11,119; 32,13), og Bibelens

Gud, der brnder efter at frelse alle (1 Tim

2,3-4), skulle vre den samme, er Koranens

pstand (Kor 2,139). Bibelen derimod spr-

ger i et religionsmde ikke efter, om vi har

samme Gud, men om vi har sandheden fra

Gud og det evige liv fra ham, og det er alene

Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det

evige liv (1 Joh 5,20).

Forelbig konklusion

Uenigheden mellem kristendom og Islam

drejer sig om, hvorvidt vi i liv og dd skal

stte vort hb til Jesus eller adlyde Muham-

med.

Mennesket

Mennesket er iflge Islam et vsen, der ikke

er i strre nd end, at instrukser kan hjlpe.

Modsat er vi iflge Jesus i ddens og skyl-

dens vold sledes, at vi ikke alene har brug

for Guds almagt, men ogs Guds sejr over

bde dden og Guds egen dom. Iflge Is-

lam kan Gud befale os ud af dd og skyld,

men iflge kristendommen m Gud lse os

ud af dd og skyld, og det krver mere end

en befaling, nemlig lidelsesfyldt kamp til

dden og efterflgende sejr. Derfor er Jesu

kors ikke gudsbespottelse, men symbolet p

Guds sejr. Gud gik ind i dden og dommen

for at fre sine elskede menneskeskabninger

ud fra disse rdsler.

Endelig konklusion

Valget mellem Islam og kristendom er valget

mellem to livsretninger. Enten flger vi en

mand, der gik voldeligt frem mod sine fjen-

der og forlanger, at hans tilhngere skal gre

det samme (Kor 9,19-20), eller ogs flger vi

en mand, der lod sig drbe af sine fjender

og oven i kbet bad om Guds tilgivelse for

dem (Luk 23,34) og lrte sine efterflgere at

gre det samme (Matt 5,43-48).

Vlger man Islam, s skal man alligevel

trods al anstrengelse for Gud og profeten

leve hele sit liv i uvished om udfaldet af Guds

dom. Som muslim lever man som en tjener

eller slave hos sin herre og kan sendes vk

nr som helst, for man kan aldrig vide sig

sikker for straffen fra sin Herre (Kor 70,28),

mens man som kristen lever som et barn hos

sin far og ikke kan sendes vk, men skal

arve alt ( Joh 8,34-36; Gal 4,4-7).

DER HVoR JEG KoMMER FRADER HVoR JEG KoMMER FRAVi er kristne brdre og sstre, men vi er forskellige og

kommer i forskellige kirkesamfund. Mlet med denne voxpop er at vise forskelligheder og ligheder, men

ikke ndvendigvis modstninger mellem kir-ker i Danmark. Her er et udpluk af nogle

studerendes oplevelser med deres kirke og refleksioner herom

Christian Laugesen, frimenighedOprigtigt talt er kirken for mig et fllesskab, der lrer mig,

hvordan krlighed ser ud, bde til Gud, andre mennesker og

mig selv, og derfor kunne vi helt klart vre bedre til at vre der

for de udstdte, udsatte og ensomme i vores by. Ved gudstjene-

sterne er prdikenen en fast inspiration, for den minder mig om

alt, hvad der er

godt og sandt

her i livet. Men

lige nu bliver

jeg nok mest

opmuntret af

at hre menig-

heden fortlle

om, hvad Gud

gr i deres liv.

Louise Jensen, folkekirkeMin menighed er en samling meget forskellige mennesker i alle aldre med et varmt flles-

skab og meget engagerede folk. Dog savner jeg, at vi var lidt flere unge. Liturgien, som er

anderledes i forhold til andre folkekirker, skaber en inderlighed i gudstjenesten, som jeg godt

kan lide. Den kunne dog godt kombineres med moderne lovsange. Stemningen i kirken er

meget afslappet - folk kommer bare dryssende... Jeg synes, det er kendetegnende for kirken,

at vi gr tingene p vores egen mde, og der er plads til det skve.

Astrid Nissen, international frikirkeJeg oplever fllesskabet i min kirke ligesom en familie, for jeg fler mig

altid hjemme, og vi kender alle sammen hinanden. Der er masser af kr-

lighed i kirken. Krlighed til Gud og til hinanden. Jeg kan ogs godt lide, at

vi beder meget for hinanden, og at kirken er international. I og med at det

er en international kirke, er det srgeligt, nr folk rejser tilbage til deres

hjemland. Jeg kan godt lide, nr vi beder for hinanden ved gudstjenester-

ne, eller nr nogen fr et profetisk ord, for det bygger mig op. Derudover

nyder jeg prdikenen, lovsangen og i det hele taget fllesskabet.

Af lrerstuderende Marie Munch

TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel20

Filippa Pedersen, missionsforeningJeg er glad for, at vi er et mindre fllesskab og en menighed, der kender hinanden godt. De

personlige vidnesbyrd og bnsfllesskabet er det, der gr mest indtryk p mig. Jeg fornem-

mer, vi bruger hinanden bde, nr der er svrt, og nr det gr godt. En anden ting, jeg godt

kan lide, er vores placering p Nrrebro, hvor der er stor mulighed for udadrettet arbejde.

Blandt andet lrdagsfllesskab, hvor socialt fattige mennesker mdes til aftensmad, andagt

og samtale eller lektiehjlp, som er et projekt for grdens brn, hvor isr tosprogede brn

kommer og fr hjlp til deres lektier.

Jakob Sejergaard S-rensen, frimenighedMin kirke forsger at ud-

fordre mig til at lade Jesus

forandre mit liv. Mske er

det bare den forandrings-

modeblge de nye kirker i

Danmark er ramt af, men jeg

synes, min kirke har fundet

en god balance mellem en

forkyndelse, der proklame-

rer, hvem Gud er og derefter

(og p den baggrund) kalder

til forandring af mit liv. Vi

menige i kirken har allige-

vel en tendens til at glemme,

at der findes andre end os selv, der har brug for Jesus, eller ogs har vi mske bare brug for

at opdage, at vi selv virkelig har brug for Ham. Prdiken ved gudstjenesten betyder mest

for mig men alle andre elementer i gudstjenesten er ogs med til at bane vej p forskellige

mder, s jeg hrer, hvad Gud vil mig.

Thomas Svndal, folkekirkeDer er plads til mange forskellige slags mennesker i min

kirke, og der kommer tit nye. Jeg oplever menigheden

som levende og engageret med Kristus og tilbedelsen af

ham i centrum. Jeg savner dog frimodighed blandt kir-

kens medlemmer til f.eks. at bede for hinanden, vre

mere aktivt deltagende i gudstjenesten og dele mere

spontant med hinanden. Det, der bygger mig op ved

gudstjenesten, er isr nadveren, prdiken samt den

lovprisning og tilbedelse vores liturgi giver rum for.

Signe Esmarch Pedersen, valgmenighedGudstjenesterne i min kirke er ikke s indforstede. Det

betyder noget for mig, for det giver mig lyst til at tage

folk med, som ikke kender til kirken. Det er et udfor-

drende sted at komme. Jeg bliver udfordret i min tro og

udfordret til at handle. Der er ogs et godt fllesskab.

En af de ting, jeg har skullet vende mig til, er, at der

kun er gudstjeneste hver anden sndag og klynger hver

anden sndag. Men det er et bevidst valg fra kirkens

side for lgge vgt p det mindre fllesskab og for at

f den ud i byen. P den mde oplever jeg kirken som

et bent sted.

Kirstine Rom, folkekirkeJeg nyder, at min menighed ikke er alt for

stor, for det giver mig flelsen af tryghed og

at vre en familie i kirken. Derudover og

ikke mindst bygger kirken p et godt bibel-

tro grundlag, som gr, at jeg kan st inde for

undervisningen i kirken. Musikken er for mig

rigtig vigtig i gudstjenesten, da det taler til

mig p en helt speciel mde. Jeg savner dog,

at bnnen og Hellignden fr mere plads i

kirken. Og det er desvrre min fornemmel-

se, at det er en tendens i mange folkekirker.

Det virker som om, der er en frygt for at bli-

ve for spirituelle/karismatiske, hvis Hellig-

nden bliver fremhvet mere ,end den gr i

dag, hvilket gr, at den i mange situationer

nsten helt forsvinder i gudstjenesten.

artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 21

HoLD FAST I SBEN, SELV oM DU HAR VDE HNDER

Der findes en kur mod tilpas-ning og ligegyldighed, og det er

ikke at tage sig sammenAf kommunikationsrdgiver Manuel Vigilius

mvigilius@gmail.com

Jeg synes egentlig ikke, jeg er noget srligt

godt forbillede, nr det glder at leve i ver-

den, men ikke af verden. Noget, som ben-

bart har vret en udfordring for kristne til

alle tider - hvorfor talte Jesus og skrev Paulus

ellers om det?

Surt, gammelt jammerhoved?

Det glder ikke kun mig. Jeg ved ikke, om

jeg er ved at blive et surt, gammelt jam-

merhoved. Jeg kan huske, at mine forldres

generation havde samme oplevelse for 20-

30 r siden, s mske er det en aldersting.

Men: Jeg bliver nogle gange nedtrykt over,

hvor hurtigt der er rykket p nogle grundpil-

ler, isr nr det glder sex, gteskab, enga-

gement i fllesskaber, abort og pengegaver

(tiende). Frst og fremmest bliver jeg rystet,

nr jeg ser mig selv i spejlet (og her er det

ikke mit dramatiske hrtab, jeg tnker p

det er en metafor, guys!):

Frst og fremmest kredser mine tanker

mest om mig og mit, i stedet for om Gud og

andre. Det smitter af p det, jeg siger og gr.

Selv om Gud vender mit hjerte mod Kristus

og den overflod, jeg har i ham, s er det, som

om der sidder en strk fjeder p bagsiden,

der hele tiden vender min opmrksomhed

mod mig selv.

Jeg bekymrer mig, selv om jeg tror, at

Gud har al magt, ser alt og vil mig det bed-

ste. Jeg undskylder mig selv, fremhver mig

selv og taler drligt om andre, selv om jeg

ikke er bedre selv.

Se mig! Se mig!

Nr jeg endelig gr noget godt, s tnker

jeg tit Se mig! Se mig! og hber, at andre

bemrker det, s de kan synes, at jeg er

okay eller et godt eksempel. Ogs selv om

den gode handling er fdt af taknemlighed

til Jesus, og derfor giver mig mindst lige s

stor fornjelse som den, jeg gr det for.

Det er ikke rigtigt af mig. Det er ikke

undskyldeligt. Det er synd.

Det er ikke for at sl sig selv oven i hove-

det. Det er bare sdan, det er, og jeg er p

et vist plan forsonet med, at sdan vil det

fortstte i et eller andet omfang resten

af mit liv her p jorden. Jeg synes bare, det

var relevant at stte det p plads. Og s ville

jeg gerne fra starten dreje fokus i retning af

hjertets synder for det er her, det hele har

sin rod.

En afgrende forskel

Nr Jesus stter skel mellem dem, som til-

hrer ham, og dem, som ikke tilhrer ham,

taler han om, at vi enten er af verden eller

ogs er vi fdt af Gud (ref). Det er en virke-

lighed p mindst to mder:

En ndelig, usynlig realitet.

En konkret, synlig dimension.

Den ndelige, usynlige virkelighed er, at hvis

vi tror p Jesus Kristus, s lever og nder

og er vi i Gud, ogs selv om det ikke altid

umiddelbart kan ses eller mrkes. Eller ogs

lever og nder og er vi i os selv, hvad enten

vi opfrer os ordentligt og krligt - eller m-

gelendigt.

Den konkrete, synlige dimension er,

at det, du tror, altid og uundgeligt stter

TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel22

artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 23

sig spor i tanker og flelser, som igen fder

handlinger og ord. Fr eller siden vil det vise

sig.

Eksempel: Hvis du i dit hjerte, i det in-

derste i din personlighed, er vendt mod Gud,

s stoler du mere p ham end p din dygtig-

hed. S frygter du mere at miste ham end

at miste dine gode karakterer, dine venner

eller dine penge. Og det vil vise sig i dine

tankemnstre og flelser og dernst i ord

og handlinger.

Du vil fx srge for frst og fremmest at

f tanket op hos Gud, fr du lser dine lek-

tier. Du vil bede til ham og have tillid til hans

kraft, mere end du stoler p dine (andre)

venner

Du vil kunne sige nej til bagtalelse som

vejen til at f vrdi og anerkendelse. Ikke

hver gang. Vi er stadig syndere og skal nok

ikke regne med at overg Paulus i fromhed

I ved, ham, der sagde om sig selv, at det, jeg

vil, det gr jeg ikke, men det jeg ikke vil, det

gr jeg. Men der vil vre et stort JA til Gud

i dit hjerte, og det betyder et nej til stadig

bagtalelse. Osv.

Ud med tjeklisten

Sprgsmlet i begyndelsen var, om der ln-

gere er nogen synlig forskel p os, som be-

kender os som kristne og alle andre. Og om

det er et udtryk for, at vi er holdt op med at

lade Gud vende os om? Det er nrliggende

at sge svaret i en tjekliste:

- Fortller andre om min tro tjeck (i denne

uge i hvert fald).

- Lader vre med at grine ad sjofle vitser un-

tjeck.

- Hjlper mine kolleger tjeck.

- Undlader at bagtale andre untjeck

Hvis jeg er okay p tilstrkkeligt mange

punkter, s er det ok med mig. Hvis ikke, s

m jeg tage mig sammen, s jeg kan tjecke

lidt flere steder og f det godt med mig selv

igen

Vi ved godt, at det ikke kommer an p

den, der vil, eller den, der anstrenger sig,

men p Guds nde. Men evangeliet, denne

usynlige virkelighed, er som sbe i vde

hnder. Det er svrt at fastholde.

Ikke fordi der er noget galt med evangeliet.

Tvrtimod. Det er sandt og enkelt selv

brn kan gribe det. Men der er noget i os,

isr i voksne, som er kompliceret. En stolt-

hed og skepsis, som gr det svrt for os at

overgive os til evangeliet, til Kristus.

Vi har en gammel, syndig natur, som

hverken kan eller vil fastholde denne befri-

else. Som skyer selve fornjelsen i at leve

som et Guds barn, af hans nde.

Kuren, der rent faktisk virker

Hvordan kan vi s blive forvandlet i vores

indre menneske, s Jesus vinder indpas, og

det bliver tydeligt, at vi ikke er af denne ver-

den lngere?

Det sker ikke ved, at vi tager os sammen.

I det hele taget er det ikke en automatisk el-

ler magisk proces - det er en organisk pro-

ces.

Et tr kan ikke tage sig sammen og

bre frugt. Det er, og det brer frugt. P

samme mde enten er vi Guds brn og b-

rer frugt, hvis han har omvendt os til sig.

Alligevel er der en forskel p os og tret:

Vi kan i et vist omfang vlge at lukke af el-

ler bne op for livskilderne - solen, vandet,

bestvningen og beskringen.

Guds ord er en fantastisk kilde til liv,

glde, beskring og oplring. Hvis du l-

ser det, reflekterer over det, taler om det,

hrer det, vil det forandre dit syn p virkelig-

heden, dig selv, Gud og andre. Det vil stte

sig spor.

Det kristne fllesskab er en anden uund-

vrlig kilde. Der er ikke en modstning mel-

lem at bruge al mulig tid med andre kristne

og s at invitere andre med p vejen, tvrti-

mod. Et gte, strkt kristent fllesskab er

som en magnet for de mennesker, Gud har

udvalgt og vil kalde og omvende.

Hvis du lader Guds nd tage evangeliet

helt ind i hjertet for at lyse op vil det om-

vende dig og redde din sjl.

Det er kuren. Det er det eneste, der vir-

kelig helbreder, giver liv og stter fri, ogs

til at leve som kristne i denne verden, men

ikke af den.

re til Jesus glde til dig

Mske har du oplevet det her. Mske har du

vret en Guds datter eller sn, men alt mu-

ligt andet crap har vendt dit hjerte vk fra

ham, lige som det skete med Salomo. Hans

mange koner vendte med tiden hans hjerte

vk fra Gud og mod ubrugelige afguder.

Det er alvorligt. Du har brug for at erken-

de det, som det er, invitere Jesus indenfor,

strkke armene i vejret og overgive dig til

ham. Bed ham om at omvende dit hjerte, in-

den du dr af afguds-forgiftning. Det er kun

ham, der kan gre det.

For mange af os glder det, at vi er krist-

ne, men der er konkrete omrder i vores liv,

hvor vi flyder med strmmen. Vi har brug for

samme hjertebehandling. Vi har brug for at

invitere Befrieren indenfor, s han kan ven-

de vores hjerte igen og igen og igen

Nr du gr det, giver du Jesus den re,

han i

uendel ig

uendelig-

hed har

fort jent ,

og du fr

mere vir-

kelig fri-

hed, glde og fred.

Der er noget i os, isr i voksne, som er kompliceret. En stolthed og skepsis, som gr det svrt for os at overgive os til evangeliet

TIL TRO # 1 2011 Modstninger artikel24

artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 25

BN FoR MoDSTNINGERAf Anders Hjorth Vindum

Stud.mag i retorik

andersvindum@hotmail.com

Kre Jesus

Tak for forskellighed og modstning. Tak, at vi er forskellige, s vi kan inspirere og lre af hinanden. Tak,

at vi kan have fuldstndig modsatte holdninger og personligheder, ydre og indre og stadig vre i stand

til at elske hinanden og grine sammen. Tak, at dit liv var diametralt modsat fra mit mangelfulde og util-

strkkelige.

Jesus, m jeg respektere og elske folk, der tror, tnker og taler anderledes, end jeg selv gr.

Jeg beder dig for buddhister, hinduer, muslimer, ateister, satanister, mennesker, der lever i sekter, mennesker,

der ikke ved, hvad de skal tro. Vil du passe p hver enkelt af dem. M de vre i stand til ogs at elske hin-

anden p tvrs af religioner. Og vil du med din hellige nd vise dem, at de er fortabte uden dig.

Jesus, jeg vil ogs bede dig for brn og gamle. For brnene beder jeg srligt for dem, der er bange, dem, der

ikke har nogen forldre, dem som sulter og er alene. Trst dem, Jesus, og red dem!

For de gamle beder jeg om, at du vil vre nr ved dem, der er bange for at d. Dem som ikke kan klare sig

selv, men som er afhngige af andres hjlp. Vil du give dem indre fred.

Jesus, jeg nsker at tro p dig, selv om du kan virke s modstningsfyldt. Selv om du jo er god, kan du

virke s ligeglad med det onde. Selv om du siger, du er tt p mig, fles du ofte s langt vk, at jeg ikke

orker mere.

Vis din storhed s jeg ser, hvor lille jeg selv er og smiler lidt.

Vis din krlighed, s jeg erkender min egen ondskab og grder lidt.

Vis din frelse, s jeg erkender, at jeg er fortabt og frygter lidt. Men ogs kun lidt.

Amen

flere uopgjorte forhold, som har forvandlet

hende fra en livsglad og omsorgsfuld mor til

et bittert menneske. P pensionatet flytter

en ldre herre ved navn Josef ind. Han bli-

ver hurtigt fortrolig med Nova og kommer

til en forandre hele familien.

Forfriskende og ligetilFortlleren er Nova, og Ann Tatlock er

tro mod fortlleren. Historien bliver frst

fortalt, da Nova er blevet en gammel dame,

men samtidig har hun bevaret noget af en

9-rig piges naivitet, da det var sdan, hun

s tingene, da de udspillede sig. Selvom dt

det meste af tiden er forfriskende og ligetil,

kan det til tider ogs blive lidt irriterende.

Et centralt omdrejningspunkt i bogen er

Novas forhold til hendes bror Dewey. Det

er et varmt og krligt forhold, og langt hen

i fortllingen virker den relation, som det

eneste, der holder Nova oppe.

Af historiestuderende Filip Friis,

filipfriisjakobsen@gmail.com

Jeg vil holde je med mnen er egentlig en

srgelig historie. En af de slags historier,

hvor man undervejs ikke har lyst til at lse

videre, fordi det eneste man mder er en

fortlling om en familie, hvor meget er

get galt

Heldigvis er bogen ogs mere end det. Det

er fortllingen om, hvordan mdet med

krligheden kan forandre mennesker. Som

Ann Tatlock udtrykker det p bagsiden: Det

er en historie om krlighed, men ikke en

krlighedshistorie.

Fortllingen tager udgangspunkt i den

unge pige Nova, som lever sammen med sin

mor og bror. Moren og Novas tante driver

et pensionat, hvor vidt forskellige men-

nesker bor til leje. Det foregr i tiden efter

2. verdenskrig, hvor mange mennesker i

USA levede under svre vilkr. Moren har

Bogen tager et vsentligt tema op omkring,

hvordan mdet med krlighed og forst-

else kan ndre mennesker. I bogen er der

tale om, nr et menneske mder et andet

menneskes krlighed, men det er let at

projicere det over p mdet med Guds

krlighed.

Som tidligere nvnt er det langt hen ad ve-

jen en srgelig fortlling. Nr man i sidste

ende lgger bogen fra sig, er det heller ikke

ndvendigvis en god fornemmelse, man

sidder tilbage med. Det er til gengld svrt

ikke at blive rrt af den.

Bogen kan nok ikke karakteriseres som op-

byggelig, men den bner til gengld op for,

at man selv kan tnke over nogle ting.

Jeg vil holde je med mnen

Ann Tatlock

368 s.

250,00 kr.

Lohse 2010

BGER

26

artikel Modstninger 2011 # 1 TIL TRO 27

Af historiestuderende Filip Friis,

filipfriisjakobsen@gmail.com

Det er egentlig lidt en gammel traver, der

udkommer p dansk, nr Boedal udgiver

bent Sind, bent Hjerte En indfring i

centrerende bn af Thomas Keating. Bo-

gen udkom frste gang i 1986 p engelsk,

og har siden solgt over en halv million ek-

semplarer og er oversat til ti sprog. Thomas

Keating er amerikansk cisterciensermunk.

Selvom det alts er en bog, der har vret

p markedet i mange r, er emnet for

bogen nok nyt bekendtskab for mange. Som

undertitlen fortller, er det en indfring i

centrerende bn. Men hvad er centrerende

bn? Iflge Thomas Keating er det at bne

sig og overgive sig til Gud. Den ndelige

rejse krver ikke, at man tager nogen ste-

der hen, for Gud er allerede hos os og i os.

Centrende bn handler om at vre stille

med Gud. Prve at give slip p hverdagens

tanker og tilbringe tid sammen med Gud i

et rum, der helt og holdent er forbeholdt

ham. Den centrerede bn bliver ogs kaldt

den kontemplative bn.

Det lyder jo meget fint, og vi ved jo godt,

at stilletid med Gud er en god ting. Men for

Thomas Keating indebrer den stille tid

med Gud mere end bare at bede sin daglige

bn og lse i sin Bibel. Vi behver ikke gre

noget, tnke noget eller anstrenge for at

nyde Guds nrvr. Thomas Keating sam-

menligner det med et par, der elsker hinan-

den og ikke behver at sige eller gre noget

i hinandens nrvr for at have det godt. P

samme mde br vi lre at bruge tid med

Gud. Bare nyde at vre nr ved ham, uden

vi skal tnkte p at prstere noget.

Et ngleord er tlmodighedDet lyder jo ogs meget fint, men samtidig

kan det ogs lyde s godt som umuligt

i min konstant halvstressede hverdag.

Thomas Keating opfordrer til, at man bruger

omkring 20-30 minutter af gangen, nr

man skal bede den centrerede bn. 20-30

minutter, hvor man skal sidde stille, prve

at lade vre med at tnke. Nr jeg beder

normalt, kan det vre svrt bare at holde

koncentrationen i mere end et par minut-

ter af gangen. For at afhjlpe det problem,

som det vist ikke kun er mig, der har,

prver Thomas Keating at introducere nogle

hjlpemidler. Samtidig pointerer han, at

det tager tid at lre at bede den centrerede

bn. Et ngleord er tlmodighed, hvilket jeg

personligt kan sige er ndvendigt, hvis man

nsker at prve det af.

Thomas Keating viser ogs, hvordan den

kontemplative bn har en plads op igennem

kirkens historie og alts ikke bare er noget,

som han har fundet p. Det er spndende

at lse om, hvordan det i den tidligere kirke

fyldte langt mere, mens de i de seneste par

hundrede r mere eller mindre har vret

forsvundet.

Nr man bliver introduceret for det for sik-

kert mange nye univers, som bliver beskre-

vet, er der ofte en masse ord og begreber,

som man ikke forstr. For at lette lsningen

har Thomas Keating bagerst i bogen lavet

en ordforklaring, s man har en mulighed

for at f de forskellige ting forklaret. Derud-

over er der nogle appendikser, hvor specielt

det fjerde er anvendeligt. Det er egentlig

et kort oprids af den centrerede bn, og

hvordan den kan udfres.

Det er en spndende bog, som for de

flestes vedkommende vil vre nyt stof.

Thomas Keating opfordrer til, at det bliver

prvet af, s det ikke kun er teori. Det er

en bog, som kan anvendes som personlig

inspiration, men der omtales ogs sttte-

grupper, hvor man af og til mdes og dyrker

den centrerede bn sammen. Ls den, hvis

du mske har brug for fornyelse i dit bns-

liv, eller hvis du ikke er bange for at blive

udfordret deri.

bent Sind, bent Hjerte - En indfring i centrerende bn

Thomas Keating

192 s.

199,99 kr.

Boedal 2010

bger 2011 # 1 TIL TRO 27

REFLEKSIONER

ger og flelser indeni mig, s er der bare

nogle ord, som slet ikke passer, og andre

ord, som meget bedre udtrykker, hvordan

jeg har det. Hvis jeg brugte et andet hjer-

tesprog end mit eget, s ville beskrivelsen

blive mangelfuld, uprcis, ugte.

Tilsvarende mht. tro. Jeg m beskrive

min tro med mit