til tro nr 1 2011 modsætninger

32
Religionsdialog på Fyn » 4 KFS søger ny sekretariatsleder » 6 Stil Gud et spørgsmål - og få en muffin » 7 Julen varer lige til ... Påskelejr » 9 Tema: Modsætninger 20 11 Kristeligt Forbund for Studerende

Upload: kristeligt-forbund-for-studerende

Post on 15-Mar-2016

216 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

I dette nummer af Til Tro sætter vi fokus på modsætningerne mellem blandt andet Himmel og Helvede, kristendom og Islam og hvile og arbejde. Og så er der selvfølgelig masser af nyheder fra KFS-livet.

TRANSCRIPT

Religionsdialog på Fyn » 4

KFS søger ny sekretariatsleder » 6

Stil Gud et spørgsmål - og få en muffin » 7

Julen varer lige til ... Påskelejr » 9

Tema: Modsætninger

20 11 Kristeligt Forbund for Studerende

Sekretariats-leder vil i

Folketinget

Tema:Modsætninger

Bøger

Kultur & Medier Generalens

her står du

”Der, hvor jeg kommer fra...”

Kristendom-men og Islam

Helvede- det værste

ved Gud?

Hold fast i sæben selvom

du har våde hænder

Kør ungerne på påskelejr

Til KFS i trappeop-

gangen

Bed for verden

Slap dog lige af!

Reflektioner:Tro og sprog

Når modsæt-ningerne

tager magten

Bøn for mod-sætninger

1821

915

3

23

31

1319

30

5 7

27

Udgiver

Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Redaktionen

Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)Stud.hum.inf. Mathilde Due PedersenStud.mag. Anders VindumStud.theol. Peter BækStud. økon. Mattias SonneSygeplejestuderende Liv Braüner Stud.ling. Vera Sønderby KristensenStud.scient. Simon Stark

Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

Layout og illustrationerStud.polyt i arktiktur Johan Kure

Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm

Tryk:Øko Tryk

ISSN:1395-9786

Hjemmeside: www.tiltro.dk

AnnoncerØnsker du at abonnere i Til Tro, kontakt Louise Graversen [email protected], tlf. 35438282

Et ordentligt vidne

Af formand for KFS Johannes Baun

[email protected]

For mange af os er det en stadig udfordring at vidne for andre. Har

jeg nu lysten? De gode forklaringer? De overbevisende ord?

For mange er det også en udfordring, når det lykkedes os at vid-

ne. Fik jeg nu sagt det helt rigtige? Fik jeg det fortalt på en måde, så

den anden så lidt af Gud? Burde jeg ikke også have sagt noget andet,

noget mere, noget klogere, noget bedre …?

For de af os, der slås med både den ene og den anden udfordring,

er der en god nyhed og en dårlig nyhed. Den dårlige først:

Vi har desværre misforstået, hvad det vil sige at vidne. Vi vil så

gerne belægge vores ord rigtigt, garnere dem med lidt ånd, få dem til

at smage af mere. Det er som med manden, der skulle i retten for at

fortælle om et trafikuheld. Han havde godt nok kun hørt braget, men

fortalte både om uansvarlige førere, knuste ruder og flyvende lem-

mer. Det lød ligesom lidt bedre. Og det kunne jo godt være sandt.

Men der er også en god nyhed: Vi kan blive meget bedre til at

vidne. Det begynder med, at vi forstår, hvad det at vidne egentlig

er. Uanset, om vi spørger den tykkeste ordbog eller Bibelen, omtales

det som noget, der både handler om overbevisning og erfaring. Jesus

beskriver det først for Nikodemus: ”Vi taler om det, vi ved, og vi vid-

ner om det, vi har set” ( Joh 3,11), og senere, i et syn, for Paulus: ”Jeg

har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til at vidne

både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se” (ApG 26,16).

Med andre ord: Jesus og Paulus skulle vidne om lige præcis det, de

havde set og hørt.

Manden i retssalen skal fortælle, hvad han har set og hørt – hver-

ken mere eller mindre. Så må dommeren selv danne sig et indtryk og

måske tale med andre vidner. På samme måde er det med os: Vi skal

fortælle om det, vi har set og hørt. Fortæller vi mindre, tilbageholder

vi vigtig information, der kunne hjælpe en anden til at forstå evange-

liet. Fortæller vi mere, mister vi troværdighed og bringer evangeliet

i miskredit. Men fortæller vi, hvad vi har set og hørt, kan det føre

andre til Jesus.

I Bibelen er der mange eksempler på det; lad mig blot pege på

et enkelt: Jesus talte med Filip, der samme dag vidnede for sin kam-

merat, Nathanael. ”Kom og se,” svarede han, da Nathanael spurgte

om mere, end Filip selv havde set og hørt. Og Nathanael kom, så og

troede. Lad det opmuntre os til at vidne – ved at fortælle lige præcis

det, vi hver især har set og hørt. Hverken mere eller mindre.

Leder

TIL TRO · # 1 · 2011 · nyheder4

LETLAND:Mange lettiske studerende tror på Gud,

men få lader troen få indflydelse på

deres hverdagsliv. Studier og karrierer

overskygger for mange, Guds ønske om

en plads i deres liv. Men indimellem er

der heldigvis lyspunkter.

På et af universiteterne i Letland

deltog to piger for nylig på et kristen-

domskursus. I starten var de meget

skeptiske, men i løbet af kurset ændrede

deres opfattelse af kristendommen, og

den ene af pigerne blev kristen.

Bed for at de lettiske studerende må

få interesse for, hvem Jesus er, og hvad

han vil i deres liv i dag. Læs flere nyheder

fra IFES (International

Fellowship of Evangelical

Students) på www.ifesworld.org

NEPAL:- Jeg blev født ind i en religiøs Hindu familie

i en høj kaste. I min tid i high school blev

jeg tiltrukket af Maoisme og begyndte at

blive voldelig og arrogant overfor kristen-

dommen. Jeg forsøgte at stoppe møder i

den lokale kirke, og jeg afbrændte bibler

og andre kristne bøger, fortæller ”KP” fra

Nepal.

Men Gud havde en anden plan med KP.

Udadtil var KP modstander af kristendom-

men, men inden i begyndte han at sætte

spørgsmålstegn ved meningen med livet.

Han begyndte en dag at læse en kristen

bog og senere i Bibelen. Resultatet udeblev

ikke: KP tog imod Jesus som hans frelser og

Herre.

Bed for kristne i Nepal, hvor blandt an-

det hinduisme og kastesystemet vanskelig-

gør livet for kristne. Bed om at Gud vil udru-

ste kristne studerende til at navigere blandt

mange forskellige kulturer og religioner.

Masser af religionsdialog på FynUndervisning, snak og de-

bat: Dialogen er igang!

Af Helle Bastrup

Hele 22 af slagsen er det blevet til siden

september. Religionstimer altså - som KFS’

højskoleelever ”LTCerne” har fået lov til

at holde for fynske gymnasieelever. En del

flere, end de plejer at få lov til. Flere steder

er de endda blevet budt indenfor på gymna-

sier, som tidligere ikke har ønsket besøg af

KFS.

- Det er meget, meget positivt, fortæller en

glad KFS-sekretær på Fyn, Thomas Frovin.

Positive lærereHemmeligheden bag er en direkte kontakt

til gymnasielærerne, hvor KFS tidligere har

rettet kontakt til kontorerne. Her er det dog

langtfra alle, der er positive overfor at få

besøg af KFS i en religionstime – men åben-

bart er sagen en anden, når det er gymna-

sielærere, man snakker med. I hvert fald har

de været meget positive på Fyn, fortæller

Thomas, hvor LTCerne har haft forrygende

travlt i deres teamperioder her i efteråret.

- Timerne har givet rigtig mange gode

samtaler, hvoraf nogle varede helt ud i

frikvarteret, og nogen gange længere end

det. LTCerne har været supergode, og de

har næsten slåsset om at få lov til at holde

timerne. De har været helt vilde med det,

så det har været fantastisk, lyder meldingen

fra Thomas.

Udover de 22 timer på Fyn har LTCerne på

sydteam desuden holdt otte timer i Sydjyl-

land.

Bed for verden

nyheder · 2011 · # 1 · TIL TRO 5

protestanter er en slags sekter, der ønsker

at opløse Serbien indefra. Så det er stort, at

man kan lave sådan noget.

I Østrig arbejder den lokale KFS-bevægelse

sammen med Scripture Union (bibellæser-

ringen) og har på gymnasierne skabt en

bevægelse af ”Schulbewegers” – skole-

bevægere. Det handler om, at de kristne

bliver bedt om at overveje, hvordan de kan

sætte gang i en mere eksistentiel refleksion

blandt deres kammerater og dermed, med

Helligåndens hjælp, ”bevæge” skolen.

Særlige udfordringerI Bulgarien og mange andre lande i det

østlige Europa oplever man særlige udfor-

dringer i forhold til at være protestant og

Jesus-troende i lande, som kulturelt set er

præget af den ortodokse kirke. Derfor har

IFES inviteret til et seminar om, hvordan

man særligt møder de lokale udfordringer,

som i nogle lande gør studenterarbejdet

vældigt vanskeligt. Overraskende mange

studerende fra hele den gamle østblok har

meldt sig – fordi de ønsker at få hjælp til at

fortælle deres kammerater om Jesus.

Og lad os slutte i Montenegro, hvor stu-

dentersekretær Danijel Petkovski netop har

haft besøg af en engelsk evangelist og sam-

men holdt møder på cafeer i de største stu-

diebyer. For mange blev det et første møde

med Jesus-troende kristne – og debatterne

på cafeerne blev både svære, udfordrende

og rigtigt gode.

I Danmark – ja, hvad der sker i Danmark må

du læse her i Til Tro for at finde ud af. Men

vi må glæde os over, at vi ikke er alene – at

der sker noget – og at Gud bruger studen-

terbevægelser som KFS til at nå mennesker

med sit budskab om kærlighed og nåde.

Bed gerne for både Montenegro, Bulgarien

og Østrig!”

I KFS er vi ikke de eneste i verden, der

laver kristent arbejde for og med stude-

rende. Faktisk er vi ikke engang de eneste

i Europa, hvor mere end 30 forskellige

lokale bevægelser under paraplyen af IFES

(International Fellowship of Evangelical

Students) på forskellig måde arbejder for at

studerende skal få lov til at høre om Jesus.

Sker der så noget, kan man spørge – og ja,

det gør der.

Man kunne for eksempel nævne det gymna-

sie-Alpha-kursus i Novi Sad i Serbien, som

har været så stor en succes, at deltagerne

ønsker at fortsætte. Så efter Alpha læste de

Lukas-evangeliet sammen. Og hvad så, da

de var færdige med det? Så kastede de sig

over Johannes Åbenbaring, af alle Bibelens

bøger. Deltagerne kommer fra hjem, hvor

forældrene ikke er protestanter – og i Ser-

bien er den gængse fordom den, at

”Udfordrende og lærerigt”

”Sker der noget?”

Awsome. Udfordrende. Lærerigt.

Udmattende.

Tillægsordene er stærke, når de to

LTC’ere 20-årige Anna Jacobsen og

20-årige Casper (Sjuske) Thomsen

skal beskrive efterårets mange be-

søg på gymnasier. I alt tre uger på

skoler på Fyn og det sydlige Jylland

er det blevet til for de to unge på

Sydteam.

- I den første uge var vi meget for-

sigtige, for alt var nyt. Den anden

uge var superfed, og den tredje uge

var mere stille og rolig. Her havde

vi mere erfaring at bruge af, siger

Anna.

Reaktionerne ude på skolerne var helt

fantastiske, fortæller Casper. Et sted

efterspurgte en lærer flere timer med

LTC’erne, og flere steder blev unge

interesseret i kristendommen.

- Efter en time kom en pige hen og

spurgte mig, hvad hun skulle gøre for

at blive kristen. Hun havde tidligere

troet på Gud, men havde lagt det

bag sig igen. Nu ville hun gerne være

kristen igen, fortæller Anna.

Hvad laver de kristne studerende rundt omkring i Europa egentligt? Thomas Frovin har spurgt sine europæiske kolleger og fået følgende svar

Af KFS-sekretær og IFES medarbejder Thomas Frovin

TIL TRO · # 1 · 2011 · nyheder6

KFS siger farvel til en kreativ ildsjæl

Sekretariatsleder vil i Folketinget

Selvom Ødsted for KFS’ sekretariatsan-

satte ind imellem kan synes som verdens

centrum, må vi jo nok erkende, det trods

alt ikke er at sammenligne med Danmarks

folketing. Og netop sidstnævnte sted bliver

måske næste arbejdsplads for sekretariats-

leder Daniel Toft Jakobsen, der ved næste

folketingsvalg har valgt at stille op som

kandidat for Socialdemokraterne.

- Ja, det bliver jo nok ikke nemmere at

skulle beskæftige sig med statens øko-

nomi… KFS har trods alt ikke et underskud

på 80 mia kroner, lyder det med et smil fra

den snart afgående sekretariatsleder.

Men hvorfor stiller han så op til folketin-

get?

- Det er der mange grunde til. Blandt andet

skyldes det, at der er en stor religionsfor-

skrækkelse blandt mange politikere i dag.

Efter knap et år som barselsvikar som kom-

munikationsmedarbejder stoppede Annie

Schjelde i decembers hos KFS og overlod

atter stolen til Helle Bastrup. KFS vil gerne

sige mange tak for samarbejdet med An-

nie, som har leveret et meget selvstændigt

og kreativt stykke arbejde for organisatio-

nen. Om tiden hos KFS siger Annie:

- Jeg har været taknemlig for at få lov til

både at holde nogle af Helles bolde i luften

og selv kaste et par stykker i vejret under-

vejs. KFS er en arbejdsplads med gode kol-

leger, højt til loftet og en stor kvajekvote,

Det er ikke godt for religionsfriheden. Jeg

synes, det er vigtigt, at der findes politi-

kere, der ved, hvad det vil sige at være et

troende menneske, fortæller Daniel Toft

Jakobsen.

KFS søger ny mand/kvinde

Om de to arbejdspladser overhovedet kan

sammenlignes er måske tvivlsomt, men

måske får folketinget nu altså snart for-

nøjelsen af KFS’ sekretariatsleder gennem

snart 5 ½ år.

Kandidaturet falder sammen med, at Da-

niel stopper i KFS til sommer, og KFS søger

derfor nu efter ny mand/kvinde på posten

som sekretariatsleder i KFS.

Se annoncen bagerst i bladet og se det

fulde stillingsopslag på www.kfs.dk

og jeg har nydt både at lære og bare være i

året, der er gået.

Som kommunikationsmedarbejder hos

KFS har Annie blandt andre ting startet en

KFS-fanside op, været med til at udvikle

KFS’ nye hjemmeside samt haft fingrene

dybt nede i KFSpresso og Til Tro-arbejdet.

Dette arbejde er nu udskiftet med en stol

hos rådgivningsbureauet Advice a/s, hvor

Annie har fået praktikplads semesteret ud.

I løbet af det efterfølgende år forventer

hun at færdiggøre sin kandidatuddannelse

i retorik.

Annie Schjelde sagde i decembers farvel til KFS og fortsætter nu i kommunikationens tjeneste hos rådgivningsbureauet Advice

Af Helle Bastrup

- KFS har brug for en ny mand i ØdstedAf Helle Bastrup

Sekretariatsleder og eventmanager

Som noget nyt bliver sekretariatslederen

efter sommerferien lejrchef for KFS’ lands-

lejre. Som leder for frivillige studerende i

lejrkomitéerne får sekretariatslederen en

god kontakt til KFS’erne, og som leder af

sekretariatet har hun eller han den nød-

vendige støtte til at sætte gode rammer for

KFS’ lejre.

Den nye sekretariatsleder får derved en

unik mulighed for at præge KFS’ store lejre

og samtidig få suset og oplevelsen ved at få

et arrangement for mange hundrede stude-

rende til at gå op i en højere enhed.

nyheder · 2011 · # 1 · TIL TRO 7

Stil Gud et spørgsmål – og få en muffin!

Kunne du tænke dig at stille Gud et spørgs-

mål – og bagefter få en muffin leveret lige

til døren? Sådan et tilbud fik 400 stude-

rende i Odense i december, da Odense KFS

afprøvede ny

form for kol-

legiemission.

- Vi havde

uddelt 400

flyers på et

kollegium og

sat plakater

op, hvor de

studerende

blev inviteret

til at sende os

en sms med

et spørgsmål

til Gud – og

så ville vi

til gengæld

møde personligt op hos dem med en

muffin, fortæller formand for Odense KFS

Christian Vase.

”Hvorfor har Gud skabt kalo-rier?”I alt tog 10 studerende imod tilbuddet og

blev efterfølgende forkælet med et besøg

af et par KFSere, der kom med deres forsøg

på at besvare spørgsmålet samt en hjem-

mebagt muffin. Mødet gav samtidig mu-

lighed for en god og ofte længerevarende

snak om Gud, fortæller Christian.

- Vi fik nogle virkelig

gode spørgsmål. For

eksempel: ”Hvis Gud er

almægtig og ønsker, vi

skal frelses, hvorfor har

han så ikke givet os be-

viser på hans eksistens?”

Og ”Har Gud en samvit-

tighed – og lever han

efter dem?”

Andre mere humoristiske

spørgsmål var: ”Hvorfor

har Gud skabt kalorierne

i en muffin, så den sætter

sig på min mave?”.

- Aftenen var virkelig

god, en stor succes. Jeg var selv ude og

snakke med en fyr i en times tid, og det

var virkelig spændende. Han havde mange

spørgsmål til Guds eksistens, lyder det fra

Christian.

Inspiration fra LondonArrangementet var en del af en tre dages

Ny folder om arv og KFS

Odense KFS går nye veje for at få de (lækkersultne) studerende i tale om GudAf Helle Bastrup

Kunne du tænke dig at betænke KFS i dit

testamente, er der snart hjælp og infor-

mation at hente i en ny folder fra KFS.

Heri kan du læse om fordelene ved at give

arven til en velgørende organisation. For

eksempel skal KFS ikke betale boafgift. Det

betyder, at hele arven kan gå ubeskåret

til KFS. Reglerne om boafgift betyder i

øvrigt, at der er mulighed for at betænke

KFS uden, at det koster de øvrige arvinger

noget.

Om kort tid sender vi en folder ud til alle

vores givere over 50 år. Desuden bliver

folderen tilgængelig på www.kfs.dk

udadvendt event i Odense. Tirsdag aften

gik med ”muffin-mission”, onsdag med

en debataften og torsdag med en film- og

debataften. Inspirationen kom fra London,

som tre fra ledergruppen besøgte i vinters

sammen med lederrepræsentanter fra Aal-

borg, Aarhus og København KFS.

- I London er de virkelig langt fremme med

at lave lignende arrangementer, der får de

studerende i tale og gør de kristne synlige.

Det vil vi gerne gøre meget mere af i Oden-

se. Vi ønsker at fjerne de fordomme, der

er om at være kristen, så folk lærer os at

kende og opdager, at vi er almindelige unge

studerende som dem selv. På den måde er

det nemmere for dem at få en interesse for

det, vi står for, mener Christian.

Besøg Odense KFS på www.odense.kfs.dk

TIL TRO · # 1 · 2011 · nyheder8

KFS nemlig alle tidligere KFS’ere, givere og

KFS-venner til et par timers information og

snak om KFS’ arbejde anno 2011. Mødet lig-

ger kl. 14 om lørdagen, lejrens første dag.

- Baggrunden for aktionærdagen er at

skabe mere åbenhed om KFS’ arbejde for

alle interesserede. Vi har lyst til at invitere

til dialog om, hvordan organisationen

Kør ungerne på påskelejr – og bliv hængende

arbejder og bruger sine penge, fortæller

sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen.

Så skal du alligevel køre ungerne til påske-

lejr, hvorfor så ikke selv bruge et par timer

på lejren? Aktionærdagen starter kl. 14 og

slutter kl. 15.45. Og har du fået smag for

påskelejrstemningen, er der mulighed for at

deltage i åbningsmødet kl. 16.

Program for aktionærdag:- Velkomst og fællessang

- KFS’ berettigelse, vision og målsætning v/ generalsekretær Robert Bladt

- KFS-organisationen og KFS’ økonomi v/ sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen

- LTC – et stort aktiv i KFS v/ LTC forstander Nic Skjøtt

- Fællessang

- Aktuelle muligheder og udfordringer v/ generalsekretær Robert Bladt

- Tid til spørgsmål og kommentarer

- Afslutning og bøn

Er du tidligere KFSer eller KFS-giver? Eller vil du bare gerne vide mere om, hvad KFS bruger sin tid og sine penge på? Kom til Aktionærdag lørdag d. 16. april på Påskelejr

Hvad er KFS’ aktuelle målsætninger?

Hvordan er LTC med til at gøre Jesus kendt

blandt studerende? Og hvad bruger vi

egentlig de indsamlede penge til?

Sådanne spørgsmål og mange flere har

du mulighed for at få svar på, hvis du

deltager på Aktionærdag på årets påskelejr

i Skanderborg. Som noget nyt inviterer

Tak for de mange gaver i 2010!Af sekretariatsleder i KFS Daniel Toft Jakobsen

2010 blev et godt gaveår i KFS. Vi havde

lagt et ambitiøst budget på i alt 5.315.000

kr. i samlede gaveindtægter, og da året var

gået, var der indkommet 5.319.172 kr. – ca.

100.000 kr. mere end i 2009.

Det gode resultat dækker over, at vi fik

endnu flere gaver end ventet fra vores gave-

brevsydere og fastgivere, mens der kom lidt

mindre ind end budgetteret i engangsgaver.

I starten af december sendte vi alle modta-

gere af Til Tro et brev med et ønske om en

halv million i engangsgaver i årets sidste

måned. Der indkom lidt over 400.000 kr.,

hvilket vi er rigtig glade for.

Det allermest positive rent indsamlings-

mæssigt i 2010 var, at vi fik en masse nye

fastgivere, hvoraf en del er unge KFS´ere.

De seneste år har vi mistet mange gave-

brevsydere, og derfor er det vigtigt, at vi

får rekrutteret nye faste givere både i vores

bagland og blandt aktive KFS´ere. Vi fik i

2010 hele 175.000 kr. mere i gaver fra fast-

givere end i 2009.

Regnskabet for 2010 er endnu ikke lukket.

Men vi regner i skrivende stund med et lille

overskud, hvilket er væsentligt bedre, end

det lille underskud, som vi havde budget-

teret med.

Tak til alle der i 2010 har hjulpet KFS med

at hjælpe unge kristne godt igennem deres

studietid og med at gøre Jesus kendt på de

danske studiesteder!

Kør ungerne på Påskelejr 2011!

nyheder · 2011 · # 1 · TIL TRO 9

Hvordan går det med KFS’ målsætning?KFS har en målsætning om at besøge alle større studiesteder i Danmark i løbet af tre år

Siden august 2009 har vi været i gang med

at besøge studiesteder, for eksempel holde

religionstimer sammen med LTC’erne, be-

søge KFS-grupper, hænge plakater op,

uddele spørgeskemaer op og meget andet.

Fællesnævneren er ønsket om at få de stu-

derende i tale om Gud.

Så langt er vi nået:

Julen varer lige til …. hvornår er det nu?? PÅSKELEJR

Daniel Sundgaard ser frem til kirkeårets næste store højtid, hvor vi tænder gule lys, maler æg og synger om påskeliljer. Ikke fordi han er udstyret med et specielt kreativt gen, men han er engageret i Påskelejrkomitéen, som er godt i gang med at arrangere årets Påskelejr Af Louise Graversen

Hvad har I gang i på nuværende tidspunkt i komitéen?Vores dagsteam, praktisk team og møde-

team har indtil nu fokuseret på at udvikle

lejrtemaet, møder, samt at skaffe semi-

narholdere, multimediefolk, køkkencrew,

mm. Allerede nu kan jeg afsløre, at Henrik

Nymann Eriksen, forstander på Luthersk

Missions Højskole, Klaus Grønbeck, præst

i Københavnerkirken, Charlie Hadjiev fra

Bulgarien og ungdomskonsulent i Århus og

tidligere KFS-ansat Marie Jensby vil tale på

lejren.

Vil du udfolde tankerne bag te-maet Ansigt til ansigt?I komitéen har vi talt om tre overordnede

vinkler på temaet, nemlig et møde med

Gud, at stå ansigt til ansigt med begreber

som nåde, synd, mm. og at være ansigt til

ansigt med hinanden, så vi får fællesskab

med hinanden på lejren og kan være åbne

for at lære helt nye mennesker at kende.

Gennem møder og bibeltimer vil vi fordybe

os i forskellige sider af den samme Guds

personlighed. Vi ønsker igennem bibeltek-

ster at møde personer, som vi kan spejle os

selv i, og hvor vi kan se, at Gud også møder

mig personligt, leder mig personligt og har

omsorg for mig personligt. Forkyndelsen

skal være med kant – min egen mening

er, at det burde være umuligt at være fem

dage på Påskelejren uden på en eller anden

måde at gå ændret derfra.

Der er forskel på at opleve lejrstemningen

og fornemmelsen af Guds tilstedeværelse

dér og i hverdagen. Derfor håber jeg, at

forkyndelsen og mødet med Gud på lejren

kan være begyndelsen til en forandring,

som bæres med og udleves i hverdagen

efter Påskelejr.

Er der events og nye tiltag, som vi skal forberede os på og glæde os til?Den største ændring i år er, at vi har flyttet

lejrstedet til Skanderborg Gymnasium.

Derudover bliver der et par nye caféer – en

debatcafé, samt en missionscafé, hvor vi

håber at kunne inddrage input fra Lausan-

ne-konferencen. Ja, og en paneldebat om

folkekirkens situation vedrørende et vielses-

ritual for homofile ægteskaber. Men det, vi

håber allermest, er, at alle må få et møde

med den levende Gud – og måske endda

et personligt og forvandlende møde? Det

brænder vi for, og det er dét, deltagerne

skal glæde sig til!

263ud af 406

135ud af 350

128ud af 200

174ud af 200

KFS’eren

Under jorden et sted i Århus nord sidder ti KFSere i en rundkreds

ved foden af en trappe. Der snakkes, bedes og holdes andagt. Be-

kvemmeligheden er ikke i top, men hvad gør det? KFS-mødet er i

fuld gang.

- Vi plejer at joke med,

at Paulus også sad i

fængsel, siger grup-

pens kontaktperson

Kasper Breindahl med

et grin.

Kasper er blandt ini-

tiativtagerne til Århus

Akademis KFS-gruppe,

der desværre fik afslag

på et fast lokale, da de

startede gruppen op

for et halvt års tid si-

den. Det betyder, at de

hver uge må se sig om

efter et ledigt lokale,

og hvis ikke det lyk-

kes, gælder det trappeopgangen i kælderen.

- Det fungerer faktisk fint. Altså kælderen er ikke det fedeste sted,

men det fungerer da. Det er bedre at mødes her end slet ikke at

mødes, understreger Kasper.

Han er 18 år og HF-studerende. Sammen med skolens cirka syv an-

dre KFSere mødes han hver onsdag i spisefrikvarteret til snak og an-

dagt. Skolen sagde nej til et fast lokale, fordi ledelsen var bange for,

flere religiøse grupper herefter ville melde sig på banen med samme

ønske. Men KFS-gruppen må gerne mødes på skolen og må også

gerne reklamere for deres tilstedeværelse. De må bare selv finde et

sted at holde mødet.

- En enkelt gang har vi oplevet, at

en lærer kom ned af trappen, mens

vi sad midt i et bedemøde. Han

endte med at stå lige midt imellem

os og kigge på os. Det var meget

mærkeligt, og vi vidste ikke helt,

hvad vi skulle gøre. Vi fortsatte

med at bede, og så lidt efter gik

han igen, fortæller Kasper.

Ellers har de ikke oplevet forstyr-

relser, for ikke mange har ærinde

i kælderen. Heldigvis er de fleste

positive overfor KFS på skolen og

hilser møderne velkomment. Det

eneste minus ved det manglende

lokale er, at det kan være lidt svært

for nye at dukke op, eftersom det er forskelligt, hvor gruppen mødes.

Men bøvlet lever de med, for KFS-gruppen er vigtig, mener Kasper.

- Hvis man er den eneste kristne i klassen, er det bare vigtigt at have

et sted at komme hen og møde andre kristne. Sådan et sted er KFS-

gruppen, lyder det fra Kasper.

Til KFS i trappeopgangenEn trappeopgang er da bedre end ingenting, lyder parolen fra KFS-gruppen på Århus Aka-demi

Af Helle Bastrup

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel10

Modsætninger mødes, siger man – i dette tilfælde med Til Tros læ-

sere. For når du om lidt bladrer videre, vil det være til et møde med

modsætninger af mange slags. Det vil være til verdensreligioner, hvis

modsatte indhold uddybes. Til Himlen, der er alt andet end Helvede.

Men det vil også være til de modsætninger, vi møder og oplever hver

dag – hvad er for eksempel det modsatte af at arbejde? Og hvordan

arrangerer vi vores verden i modsætningspar, så vi bedre forstår den

– og er det tilrådeligt at gøre det?

Meget i vores verden defineres og forstås ud fra dets modsætning.

Eksempelvis er modsætningen til tidsfordriv at læse dette nummers

artikler og lade dig inspirere og udfordre af dem.

Fra redaktionen vil vi gerne ønske dig rigtig god fornøjelse med det!

Tema: Modsætninger

for værdi og identitet og i øvrigt også helst

ende med at være indbringende.

For det andet så er vores jobs blevet

mere og mere usikre. Der er jævnligt om-

tale af massefyringer i pressen. Chancen for

at blive fyret er på mange arbejdspladser

ganske reel og denne øget usikkerhed øger

presset på os til at vælge det rigtige studie

og arbejde mere, når vi er kommet ud på en

arbejdsplads.

For det tredje så kan vi altid være på,

takket være den teknologiske udvikling.

Smartphones, laptops, mobilt bredbånd og

meget mere gør, at der stort set ikke er noget

sted, vi ikke kan arbejde og derfor arbejder

vi alle steder. Vi bruger tid på vores studie

på alle tidspunkter af døgnet og fortsætter

dette mønster ud i arbejdslivet.

Der kunne uden tvivl nævnes flere, men

blot disse tre forhold alene understreger,

hvorfor vi har så svært ved at prioritere hvi-

len. Forholdet til arbejde i vores kultur er så

forvrænget, at vi tror, at det at hvile, betyder,

at vi holder lidt fri, når vi opdager at vi føler

os trætte. Men det er en håbløs naiv indstil-

ling, når vi ser på den betydning, det vi laver

efterhånden har fået for mange mennesker.

Hvis det at hvile blot betød, at vi holdt op

med at knokle en gang om dagen, en dag

om ugen, nogle uger om året, så tror jeg, der

ville være langt færre sygemeldinger med

stress og langt færre mennesker, der måtte

droppe studiet eller forlade arbejdsmarke-

det i utide.

Hvile er rart: Efter en hård løbetur. Når det bliver fyraften fredag. Når eksamen er overstået. Men for at kunne nyde disse tidspunk-

ter fuldt ud har vi brug for at høre Gud sige: ”Slap nu lige af”

Af LTC-forstander Nic Skjøtt,

[email protected]

og overvurderer menneskets evne til at

finde hvile.

Hvorfor fylder arbejdet så meget?

Arbejdets meget centrale placering i vo-

res samfund skyldes en række forhold. For

det første så har samfundet ændret sig fra

det traditionelle samfund vi kendte for en

50-100 år siden. I det samfund fik man sin

værdi gennem familien gennem det at ud-

fylde en bestemt, veldefineret social rolle

(mor, bror, søster osv..) I dag definerer du

i højere grad dig selv ved at finde ud af,

hvad du vil være og så nå det mål.

Det er ikke længere din familie-

rolle, som betyder mest for din

selvforståelse, men derimod

det du laver. Det betyder,

at der aldrig har været

større psykologisk,

emotionelt og socialt

pres på vores studie

eller arbejde. Det,

du laver, skal

både opfylde

det grund-

læggen-

de be-

h o v

Alle mennesker har brug for en sund ba-

lance mellem arbejde og hvile. Men for vir-

kelig at hvile, må vi finde ud af, hvad det

virkelige arbejde er. Jeg tror, det virkelige

arbejde er vores forsøg på at bevise, at vi

har værdi, og hvilen fra det arbejde findes

kun hos Gud. Kun gennem Kristus kan vi

få indgang til den hvile, som Gud vil give

os, og som alle mennesker har brug for.

Hebræerbrevet kap 4, 10, ’For den, der er

kommet ind i hans hvile, har også selv fået

hvile efter sine gerninger…’)

At finde hvile fra arbejdet

Livet foregår i rytmen

mellem arbejde og hvi-

le. Eller måske snarere

mellem et arbejde og så

det andet vi laver, som

nogle gange kan beteg-

nes som hvile og andre

gange ikke. Det siger sig

selv, at alle har brug for at

hvile en gang i mellem, men

de fleste af os lever i den mis-

forståede forestilling, at det vi skal

gøre for at hvile fra det, vi laver, er

bare at tage en pause sådan ca. en gang

om dagen, en dag om ugen og nogle uger

om året. Denne forestilling er misforstået,

fordi den underkender den centrale place-

ring, som vores erhverv har i vores kultur,

Slap dog lige af!

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel12

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 13

Hvad er det for en hvile,vi har brug for?

Jeg tror, vi må skelne mellem to slags arbej-

de og to former for hvile for virkelig at gribe

om de dynamikker, der gør sig gældende

her. Vi har brug for hvile fra fysisk udfol-

delse. Men der er en dybere hvile, som vi

har brug for. Der er et arbejde under arbej-

det, vi har brug for at hvile fra. Det arbejde

er behovet for at bevise overfor sig selv og

andre, at man er noget særligt, noget værdi-

fuldt. Det er arbejdet med at prøve at finde

ud af, hvem man er. Det kan vi aldrig hvile

fra ved bare at sove lidt mere. Det arbejde

gør de andre former for arbejde meget træt-

tende, for det er aldrig godt nok. Vi har et

dybt behov for, at sjælen hviler. Uden den

hvile så hjælper al den fysiske hvile eller en

masse fede ferier ikke.

Men hvor finder vi så den hvile? Jeg tror

kun, den kan findes i relationen til Kristus. I

begyndelsen af Bibelen kan vi læse skabel-

sesberetningen og her står der, at Gud hvi-

lede på den sidste dag. Var Gud blevet træt?

Nej, det tror jeg ikke. Men hvad betyder det

så? Hver gang Gud har skabt, slutter han

hver gang med at sige, ’Det er godt’. Han

slutter med at se på det, han har gjort og

konstatere at det er 100% tilfredsstillende.

Og det er lige præcis det, der menes med

hvile. Hvile her er først og fremmest at være

fuldstændig tilfreds med det arbejde, man

har udført.

Det kan vi kun være, når vi forstår, hvad

Jesus har gjort for os. Jesu død på korset for

hver enkelt af os er den dybeste bekræftelse

at vores uendelige værdi over for Gud. Alle

mine fejltagelser, alt mit kommen til kort

har Jesus taget på sig og i stedet for at det

jeg laver definerer mig, er det nu den, jeg er,

nemlig Guds elskede søn/datter. Det bety-

der, at når Gud kigger på mig i Kristus siger

han, ’Det er godt!’

Kun hos Kristus, kun hvis du gør Kristus

til meningen med dit liv, finder du fuldstæn-

dig hvile, den dybe hvile. Jesus oplevede

uendelig mangel på hvile på korset, så du

og jeg kan få fuldstændig hvile. Jeg hviler på

det, Jesus har gjort, ikke det jeg har gjort.

Kun hvis du tager imod den dybe hvi-

le, som Jesus giver dig, kan du begynde at

praktisere hvile i det daglige. Ellers så vil det

hele tiden være at behandle symptomer og

ikke komme dybt nok til at håndtere den

grundlæggende årsag til den manglende

hvile.

Hvordan praktisere hvile i hverdagen?

Først vil jeg nævne tre indre discipliner og

derefter nogle ydre discipliner. Først når du

begynder at praktisere disse tre indre disci-

pliner, vil de ydre discipliner, jeg nævner,

begynde at have den ønskede effekt.

De indre discipliner

For det første er hvile en frihedshandling.

Kan du ikke hvile, er du bundet. Kan du ikke

sige nej, er du en slave. En slave for dine

behov, din usikkerhed, dit firma, din familie

eller hvad det nu er, du ikke kan sige nej

overfor, og du er en slave for dit behov for

selv at definere og give dig selv værdi. Du

må begynde at sige nej, sige stop og holde

fri. Du er ikke en slave.

For det andet er hvile en tillidshandling.

Det er ikke mig, der opretholder verden. Det

er noget, Gud gør. Jeg kan hvile og give slip i

tillid til, at Gud giver mig, det der skal til for

at opretholde min tilværelse og klare mig

igennem dagen i dag og dagen i morgen.

For det tredje så hviler vi, fordi Gud

gjorde det. Det link, der er fra Gud til os, er

ideen om imitatio Dei – at efterligne Gud.

Med andre ord, vi hviler for at ære det

guddommelige i os og minde os selv

om, at vi består af mere end bare

det, vi udretter i løbet af en uge.

De ydre discipliner

For det første så hold mere

fri. Det lyder banalt og en-

kelt, men det er ganske

enkelt, det mange af

os har behov for

at gøre. I stedet

for at se hvor

hårdt vi kan

s p æ n d e

buen, når vi sidder med vores kalender og

planlægger det næste år, skal vi i stedet

begynde med at sætte lidt flere fridage ind

end sidste år. Skriv ferien ind først, planlæg

den gode afslappende aktivitet først og put

så arbejdet ind bagefter.

For det andet så skab kontrast i fritiden.

Gør noget du ikke plejer at gøre som f.eks.

at fiske, hvis du ikke er fisker. Find en aktivi-

tet, som ikke minder om dit arbejde og som

indeholder nogle helt andre elementer og

taler til en anden side af dig.

For det tredje skal du være ansvarlig

omkring din fritid. Vi har alle spidsbelast-

ninger i vores arbejde. Det kan næsten ikke

undgås, og derfor skal vi have nogen, som

holder os fast på, at vi vil holde fri, som

modspil til vores spidsbelastninger.

For det fjerde så find et fællesskab at

holde fri med. Find nogen, der kan prakti-

sere dette sammen med dig på dit arbejde,

på studiet, eller hvor du nu er til daglig. Find

nogen, der vil være med til at gøre dette til

en disciplin sammen med dig, for så er der

meget større chance for, at det vil lykkes.

Udgangspunktet

I Matthæusevangeliet siger Jesus, ’Kom til

mig, alle I, som slider jer trætte og bærer

tunge byrder, og jeg

vil give jer hvile.’

I Kristus er det

eneste sted, vi

kan finde den

hvile, der gør,

at vi kan se

på os selv og

sige som Gud

gør det, ’Det

er godt.’ Her er

den dybe hvile at

finde. Her er fun-

damentet som alle

andre discipliner for

balancen mellem hvile og

arbejde skal bygge på.

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 13

Poul Joachim Stender (PJS) sagde i et

mini-interview i Kristeligt Dagblad (KD

14.07.2004):

”Det bedste ved Gud er, at han har slået

hul ind til evigheden, så den allerede nu dryp-

per lidt ned på os….

Det værste ved Gud er den dom, han tilsynela-

dende ikke ønsker at afskaffe på trods af stærkt

pres fra mange præster. Det bliver aldeles ræd-

selsfuldt at stå og skulle aflægge regnskab for

sit liv…”

Det lyder ret rigtigt og velformuleret. Men

der er en fejl i spørgsmålet. Har Gud virke-

lig både sin gode side og en dårlig side? Det

holder ikke. Gud har ikke en for- og en bag-

side, men snarere en inder- og en yderside,

Et af de sværeste temaer i kristendommen er fortabel-sen. Det er modsætningen til alle kristnes håb for frem-tiden – det er stedet, hvor Gud ikke er. Derfor er det så alvorligt, at det ikke tåler at blive ignoreret

af Erik Holmgaard

bibelskolelærer og rejsepræst, Fredericia

[email protected]

HELVEDEdet værste ved Gud?

Hvad er det bedste og værste ved Gud? Man-

ge kristne vil ret hurtigt sige: ’Det bedste er

frelsen. Det værste er Helvede!’ Og hvis de

kunne få en bibel og en kristendom uden

Helvede/fortabelse, så ville de hurtigt sige

’Ja tak!’

Men holder det? Er det bibelsk kristen-

dom, hvis Helvede er ’pillet ud’? Nej, Jesus er

den stærkeste eksponent for at tale både om

frelse og fortabelse. Se f.eks. i Verdensdom-

men (Matt 25,31-46, udvalgte vers):

Menneskesønnen (= Jesus) kommer i sin her-

lighed og alle englene med ham, da skal han

tage sæde på sin herligheds trone. Og alle fol-

keslagene skal samles foran ham, og han skal

skille dem…

Da skal kongen sige til dem ved sin højre

side: Kom, I som er min faders velsignede, og

tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden

verden blev grundlagt.

Da skal han også sige til dem ved sin ven-

stre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den

evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans

engle.

Helvede er for…

Bemærk ovenstående understregninger. De

tydeliggør, at frelsen er bestemt for menne-

sker, mens fortabelsen ikke er beregnet for

mennesker, men for Djævelen og hans engle.

Gud vil ikke menneskers fortabelse, men al-

les frelse (2 Pt 3,9; Tit 2,11; 1 Tim 2,3b-6). Og

alligevel ved han, at mange vil gå fortabt!

(Mat 7,13). Er det en modsigelse eller blot et

paradoks?!

Modsiger det kærligheden?

Det er dejligt at forkynde om frelsen. Men

er fortabelsens virkelighed en modsigelse af

Guds kærlighed? Det fremstilles ofte, så det

opleves sådan.

”Frelsen er bestemt for mennesker, mens fortabelsen ikke er beregnet for menne-

sker, men for Djævelen og hans engle”

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel14

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 15

som ikke er i modstrid med hinanden.

Det værste ved hvem?

Kristeligt Dagblad stillede det forkerte

spørgsmål. For, som man råber i skoven, får

man svar. Et eksempel: ’Hvornår holdt du

op med at misbruge naboens datter?’ Hvor

svarer man på det, uden direkte eller indi-

rekte at bekræfte, at man har begået over-

greb? Sådan også med spørgsmålet om Gud:

’Hvad er det bedste og det værste ved Gud’

Spørgsmålet er ledende og skaber forkerte

forståelsesrammer for opfattelsen af Gud.

Helvede afslører ikke det værste ved

Gud, men Helvede afslører det værste ved os

mennesker! Sagen er nærmere, at vi har et

problem, som er større, end vi fatter. Siden

syndefaldet har vi mennesker prøvet at tørre

egen skyld af på hhv. Gud og de nærmeste.

Gud beskrives i Bibelen, som ild: For Herren

din Gud er en fortærende ild, en lidenskabelig

Gud (5 Mos 4,24; Hebr 12,29). Og det holder

ikke at spørge: Hvad er det bedste og vær-

ste ved ild. Ild brænder. Den kan varme dig,

og den kan forbrænde dig. Sådan er ild. Og

Gud er Gud.

Ikke sadisme, men respekt!

Når talen om fortabelsen er på dagsorde-

nen, fremstilles den ofte som et unødven-

digt ’produkt’. Lavet af Gud, der åbenbart

ikke er så god, som det påstås. For så havde

han da ikke lavet sådan ’noget forfærdeligt

noget!’

Men det er faktisk rimeligt at tale om,

at helvede ikke er et udtryk for en guddom-

melig sadisme, men som en respektfuld

konsekvens. Jeg kan godt høre, hvor under-

ligt, det lyder. At helvede er oprettet som en

respekt for, at de mennesker, som sammen

med Djævelen og hans engle, ikke vil være

sammen med Gud. Hvorfor er det respekt?

Fordi Gud ikke tvinger mennesker, som ikke

vil være sammen med ham, til at være sam-

men med ham. De får også lov til at slippe

for at være sammen med ham. Ikke bare

nu, men også for evigt! Dette bekræftes af,

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 15

at fortabelsen ofte beskrives som ’udenfor’

(Mt 22,13; 25,30; Lk 13,25.28 ). Altså udenfor

fællesskabet med Gud.

Vind eller forsvind?

I sportsturneringer er der ofte indledende

puljekampe. Har kan man oftest tåle at tabe

en kamp og evt. spille en uafgjort. Den sid-

ste fase i turneringen, 1/8-, ¼- og semifina-

ler – og selvfølgelig finalen, er der et udtryk:

”Vind eller forsvind!” Vind din kamp eller

forsvind ud af turneringen.

Nogle mener, at de bibelske tekster om for-

tabelse godt kan tolkes som ”Vind eller for-

svind!” – i betydningen: Ved verdens ende

sker et af to:

1. Du vinder. Dvs. du frelses til evigt liv hos

Gud på den nye jord.

2. Du forsvinder. Dvs. du tilintetgøres (teo

loger kalder det annihilation).

Mange finder dette mere sympatisk end

denne 2’er:

2. Du går fortabt – pines evigt i Helvede

(Ildsøen, Åb 20,15).

Fej for egen dør!

Hvad så med dem, der ikke har hørt om

Guds frelse i Jesus Kristus? Svigter Gud ikke

dem? Jeg tror, at vi skal feje for egen dør

først: Jesus bad alle os, der er hans disciple,

om at forkynde om ham over for alle. Er du i

fuld gang med det? Sætter vi alt ind på det?

Det har vi fået påbud om.

Kan den kærlige far det?

Selvom helvede på den måde ser ud til at

være vort eget valg, så melder spørgsmålet

sig alligevel: Kan en kærlig far, Gud, lade

sine børn, dvs. os mennesker, gå fortabt?

”Helvede afslører ikke det værste ved Gud, men Helvede afslører det værste ved os

mennesker!”

”Hvis barnet ikke vil have med far at gøre, kan far så tvinge barnet til det?”

Måske skal spørgsmålet vendes: Hvis

barnet ikke vil have med far at gøre, kan far

så tvinge barnet til det? Folk kan tvinges til

meget: Arbejde, slå ihjel mm., men vi kan

ikke tvinges til at vise tillid og elske. Og det

er Gud Faders rædsel: At vi ikke vil vise ham

tillid og elske ham.

Og det er min første og største rædsel

for vores børn. Fra jeg stod med den første

af dem i mine arme, da han var helt nyfødt,

løb det mig koldt ned ad ryggen: Bare han

bliver hos Gud!

Muligheden i umuligheden!

Ovenstående kan forekomme som et forsvar

for Gud – også selvom det ikke er tanken.

Og når jeg tænker på konkrete mennesker,

som jeg holder af – mennesker som ikke ser

ud til at leve med Jesus, så gør enhver tale

om helvede rigtig ondt. Og ja, jeg forstår

ikke helvedes dybder, men heller ikke Guds

kærligheds dybder, så derfor vil jeg lade to

citater stå:

For Gud sendte ikke sin søn til verden for at

dømme verden, men for at verden skal frelses

ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke;

den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han

ikke har troet på Guds enbårne søns navn. ( Je-

sus Kristus, Joh 3,17-18)

Der er meget ved Gud, jeg ikke forstår. Det skal

ikke ødelægge mit forhold til ham. Jeg har sagt

til mig selv: Gud skal have lov til at have sine

hemmeligheder, så lang tid han er muligheden

i umuligheden. (PJS, KD 14.07.2004)

Læs mere

Claus Tøndering:

Helvede – og en kærlig Gud

(Logia 2007, 128 s.)

http://jesusnet.dk/index.php?special_

id=21&svar_id=504

NåR MODSæTNINGERNE TaGER MaGTENTo er et meget lille tal. alligevel koger vi ofte problemstillinger ned til netop dette antal valgmuligheder og præsenterer dem med et ‘en-ten-eller’. Det kan der være masser af gode grunde til - og der er også gode grunde til at passe på med det!

Af Annie Schjelde Rasmussen, kandidatstuderende i retorik.

[email protected]

Enten er man levende, eller også er man

død, det kan de fleste af os vist blive enige

om. Når noget er enten A eller B i den for-

stand, at det gensidigt udelukker hinanden,

og C slet ikke er en mulighed, kalder vi det

en dikotomi. Nogle vil mene, at mennesker

er kodet binært - vi er i hvert fald meget

glade for at koge problemstillinger ned til et

spørgsmål om enten-eller, altså konstruere

vores egne dikotomier. Et eksempel på en

gyldig dikotomi er netop spørgsmålet om

at være levende eller død - der er kun to

muligheder, og er du det ene, kan du ikke

samtidig være det andet, du kan heller ikke

være noget helt tredje.

De sande dikotomier

I bibelen finder vi masser af dikotomier;

Moses stiller Israel overfor “velsignelsen og

forbandelsen”, Paulus beskriver, hvordan vi

lever under enten loven eller evangeliet,

og på den yderste dag, siger Jesus, vil Gud

dømme alle mennesker til frelse eller forta-

belse. Kendetegnende ved disse dikotomier

er, at de opfylder kravet for at være ægte

dikotomier, idet der kun er to muligheder -

hvis Gud altså taler sandt gennem bibelen.

Og lad os her gå ud fra, at det er tilfældet,

og konstatere, at vi er altså vant til at tænke

i dikotomier, både som mennesker og som

kristne, og at nogle dikotomier er ægte nok.

Du er levende, eller du død, og en dag vil

Gud dømme dig retfærdigt.

...og de falske

Men hvad med alle de andre dikotomier, vi

omgiver os med? Når valget står mellem for

eksempel Stauning eller Kaos? Velfærd eller

Skattelettelser? Sund eller Usund? Grim el-

ler Smuk? Lykkelig eller Ulykkelig? Os eller

Dem? Den slags dikotomier er eksempler på

falske dikotomier. En dikotomi er falsk, når de

to muligheder ikke logisk udelukker hinan-

den - man kan godt forestille sig en kaotisk

regering, selv med Stauning ved roret. Man

kan godt forestille sig, at jeg bare er lidt mel-

lemfornøjet og hverken lykkelig eller ulykke-

lig. Dikotomien er også falsk, når kriterierne

for, hvordan man måler er uklare - hvornår

er man sund nok til ikke at være usund?

Hvornår er man smuk nok til ikke at være

grim? Falske dikotomier hjælper os med at

overskue og kategorisere en verden, der

nogle gange er meget kompleks - men når

vi bliver for glade for at gøre kompleksiteten

til et stejlt spørgsmål om enten-eller, kan der

opstå problemer.

Glidebanen

Faren - for det er en reel fare - ved dikoto-

mier er, at vi ved at gøre en skelnen til en

væsensforskellighed, bevæger os ud på en

glidebane: Forskellighederne udvikler sig til

modsætninger - modsætningerne bliver til

modpoler, modpolerne bliver uforenelige

og udelukker til sidst hinanden helt. De kan

ikke sameksistere.

Når abort-tematikken i en amerikansk kon-

tekst ender i et spørgsmål om at være for el-

ler imod liv (pro-life) eller, i den anden lejr,

frihed (pro-choice) begynder det at blive

problematisk. For hvem er dog imod liv? El-

ler frihed? Folk, som er det, kan vel dårligt

kaldes mennesker... Og når de nu i modsæt-

ning til os, går ind for tvang (eller død) er

de helt sikkert onde mennesker! Et hjemligt

eksempel er, når Jyllands Postens muham-

medtegninger koges ned til et spørgsmål

om at være for eller imod ytringsfrihed. El-

ler respekt for den sags skyld. Eller, hvis vi

skal gå endnu tættere på; når holdninger til

tøj, musik, politik, økologi eller seksualitet

bliver indikator for, om man er en ‘god’ eller

‘dårlig’ kristen. Er du med dem, eller os?

Dikotomier kan hjælpe os med at sortere,

ved at gøre komplicerede problemstillinger

enkle. Men de kan også medvirke til at gra-

ve grøfter, der kan blive så dybe, at vi ikke

kan komme op af dem igen!

Hvor mange valgmuligheder kan du bedst

lide at operere med?

”Nogle vil mene, at mennesker er kodet binært - vi er i hvert fald meget glade for at koge problem-

stillinger ned til et spørgsmål om enten-eller”

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel16

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 17

Når muslimer og kristne lærer hinanden at

kende, opdager de som regel, at modparten

er langt mere forskelligartet, end man først

troede. Begge religioner har hele spektret fra

stærkt troende til mennesker med særdeles

svag tilknytning, og begge religioner har sto-

re indre kulturelle og teologiske forskelle.

Trods mangfoldigheden er der en ker-

ne, som skiller kristne og muslimer ad. Det

er Bibelen og Koranen, hvor vi ikke møder

kristendommen og Islam i deres folkelige

mangfoldighed, men i deres principielle og

ideelle renkultur. Selv om ingen af de to re-

ligioners tilhængere virkeliggør idealet, så

er disse bøger billedlig talt den brønd, som

tilhængerne drikker af. Nogle drikker mere

end andre, men man holder først helt op

med at drikke den dag, hvor man bevidst

forlader sin religion. Nedenfor sætter jeg fo-

kus på nogle afgørende emner i disse bøger,

nemlig deres forståelse af åbenbaringen,

Gud og mennesket.

Kristendommens åbenbaringsforståelse

Bibelen giver sig i meget vid udstrækning ud

for at være øjenvidneberetninger til store,

voldsomme, offentlige begivenheder.

Ganske vist kan ingen bevidne, at Gud

udvælger Abraham (1 Mos 12-25) og lover

ham både et land og talrige efterkommere til

at befolke det og som kronen på værket, at

en af hans efterkommere skal blive til velsig-

nelse for hele verden, men da Gud begynder

at lade disse løfter gå i opfyldelse, bliver det

noteret med stor forbavselse af tusinder og

millioner af mennesker i nabolaget.

To afgørende begivenheder

Udfrielsen fra Egypten

Den første store offentlige begivenhed er

udfrielsen af Abrahams efterkommere fra

slaveriet i Ægypten og deres indvandring i

det land, Gud havde lovet dem. Abrahams

efterkommere er nu blevet til Israels folk,

og deres leder, Moses, tvinger verdens stær-

keste militærmagt i knæ uden brug af no-

gen form for våbenmagt. Gennem en række

meget fysiske undere for øjnene af hele

det ægyptiske folk og dets naboer tvinges

Ægyptens gudekonge Farao til eftergivelse

og sluttelig undergang (2 Mos 1-15). Og med

denne autoritet i ryggen fører Moses Israels

folk til Kana’ans land.

Tilsvarende erobrer hans efterfølger Jos-

va Kana’ans land og udrydder befolkningen.

Ganske vist bruger han våbenmagt, men

alligevel besejrer han langt større og bedre

bevæbnede modstandere ( Josvabogen), og

derfor står de omgivende nationer måbende

og frygtsomme og ser magtesløse til.

Jesus

Den anden store offentlige begivenhed er, at

Gud lader en efterkommer af Abraham frem-

stå som en velsignelse for hele verden. Han

forvandler en lille madpakke til et økologisk

måltid for 5.000 familier. Han helbreder syge

på samlebånd og hævder på grund af sin

magt over sygdomme, at han også kan tilgive

overtrædelser af Guds lov. Han driver onde

ånder ud, så hele egne ånder lettet op. Ingen

kan fange ham i en offentlig diskussion, og

for øjnene af en hel forstad til hovedstaden

bringer en person, der i stegende hede har

været død og begravet i fire dage, tilbage til

livet. Hvad stiller man op med ham? Ja, man

kan jo kvæle hans egenart ved at sovse ham

ind i politik og gøre ham til konge, men det

Kristendommen og Islam

Trods mange ligheder er der en klar kerne, der skiller kristne og muslimer ad, skriver Jørgen Sejergaard

Af sognepræst Jørgen Sejergaard, [email protected]

”Han forvandler en lille madpakke til et øko-logisk måltid for 5.000 familier”

ville han ikke. Derfor slog man ham ihjel –

oven i købet med lovens værste straf, som

ikke bare var stening, men korsfæstelse, der

medfører Guds forbandelse efter lovens ord:

Forbandet er enhver, der hænger på et træ

(5 Mos 21,22-23; Gal 3,13). Nu var man ende-

lig fri for denne fredsforstyrrer, og tænk, så

opstår han fra de døde, og beder sine ven-

ner indbyde hele menneskeheden til at blive

hans disciple med alt, hvad dertil høre! Alt

dette var der øjenvidner til.

Jesus kommer ikke og påstår, at han har

mødt Gud og derfor kræver vores penge ind-

sat på hans bankkonto, men han gør offent-

lige undere med en myndighed, man aldrig

før eller siden har set, og på baggrund heraf

opfordrer han folk til at give deres rigdom

bort til de fattige. Kristendommens åbenba-

ring er ikke påstande i en bog, men offent-

lige handlinger, som Ny Testamente rummer

øjenvidneberetninger til.

Islams åbenbaringsforståelse

Helt anderledes forholder det sig med åben-

baringsforståelsen i Islam, der dukker op

på den historiske scene omkring 600 år se-

nere end Jesus. Det hele hviler på en enkelt

mands private oplevelser, som ingen kunne

bevidne. Helt alene havde han en oplevelse

af, at en engel talte til ham og meddelte ham

et budskab, som han derefter skulle forkyn-

de. Det gjorde han så, men han udførte al-

drig nogen handling, som kunne bevise hans

myndighed. Ikke et eneste offentligt under

har han udført, der kunne afsløre, at han

havde en særlig myndighed. Det eneste, han

har i posen, er tre ting:

1) For det første forudsagde han, at den øst-

romerske kejser ville sejre et par år efter, at

han led nederlag til perserne (Kor 30,2-4a).

2) For det andet henviste han til en særlig

bog, han skabte ved at diktere den til sine

nedskrivere. I stedet for selv at bevise, at

denne bog var noget helt enestående, bad

han sine tilhørere modbevise dens værdi ved

at skabe noget, der var lige så godt (Kor 2,23-

24; 10,38; 11,13). Helt uden grund pålægger

han sine tilhørere den omvendte bevisbyrde

og kræver både religiøs og militær lydighed

på grundlag af et litterært argument.

3) For det tredje lykkedes det ham at samle

araberne og erobre hele Arabien, og det lyk-

kedes for hans efterfølgere et erobre Israels

land fra romerne og give det til araberne, der

regner sig for Abrahams efterkommere på

linje med israelitterne. Derudover lykkedes

det hans efterfølgere på 100 år at erobre et

imperium fra Pakistan til Spanien. Det meste

af dette område er islamisk domineret den

dag i dag.

Islams profet har givet verden tre ting: En

særlig gudsforståelse, en særlig religiøs bog

og et politisk-juridisk system, som har for-

met kulturen afgørende i 57 lande.

Foreløbig konklusion

Fra en kristen synsvinkel er disse ting ikke

overbevisende, men ud fra en islamisk syns-

vinkel er det vigtigt. Som en anden Abraham

bliver Muhammed åndelig fader til mange

folkeslag. Som en anden Moses befriede han

araberne fra tidligere tiders slaveri under af-

gudsdyrkelsen, og som en anden Josva ero-

brer han et helt land, der siden bliver til et

imperium, men hvor den slags begivenheder

i Bibelen kun er den guddommelige pæda-

gogiks anskueliggørende indledning (Hebr

3,1-6; 4,8; 11,8-16) til selve den guddomme-

lige hovedsag, Jesus Kristus (Hebr 9,11-28),

der hverken fik familie, politisk lederskab

eller soldater, så er disse politiske resultater

en del af hovedsagen i Islam.

Gud

Hvad kendetegner Islams gudsforståelse? Til

forskel fra Bibelen, hvor Guds afgørende væ-

senskendetegn er kærlighed (1 Joh 4,7-10),

så forkynder Islam Gud som barmhjertig, til-

givende og ikke mindst magtfuld. De to før-

ste egenskaber får som regel mange kristne

til at ryste på hånden, når de skal gøre rede

for det særlige ved kristendommen, og de

når ofte ikke længere end til at udtale en lig-

hed mellem kristendom og Islam. Vi tror jo

begge på en barmhjertig og tilgivende Gud!

”Islams profet har givet verden tre ting: En særlig gudsfor-ståelse, en særlig religiøs bog og et politisk-juridisk system, som har formet kulturen afgørende i 57 lande.”

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel18

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 19

”Uenigheden mellem kristendom og Islam drejer sig om, hvorvidt vi i liv og død skal sætte vort håb til Jesus el-

ler adlyde Muhammed”

Men tag ikke fejl! Der findes nemlig både en

kongelig og en faderlig barmhjertighed. En

konge kan være barmhjertig mod sine un-

dersåtter ved at dele ud af sine rigdomme

uden at lide nogen som helst smerte, mens

en far kun kan være barmhjertig mod sine

børn ved at engagere sig, så det koster ham

smerte. Islams guddommelige barmhjertig-

hed er den kongelige barmhjertighed, der

fører undersåtterne til underkastelse, mens

kristendommens guddommelige barmhjer-

tighed er den faderlige barmhjertighed, der

fører til kærlighedens fællesskab med bør-

nene. I kristendommen er Gud barmhjertig

til det yderste, så han endog går i døden for

at redde sine vildfarne menneskebørn (ApG

20,28), men i Islam ofrer Gud sig ikke. Der-

for er korset blevet kristendommens symbol

på Guds dybeste kærlighed, mens det ifølge

Islam nærmest er en bespottelse af Guds

magt.

Den religiøse bog, Islams profet har givet

verden, forkynder to afgørende begivenhe-

der i fremtiden: Dels menneskehedens op-

standelse, dels Guds dom over menneskehe-

den. Som argument for opstandelsen anføres

skabelsen. Når Gud første gang kunne skabe

af ingenting, kan han gøre det igen! Som ar-

gument for dommen anføres bibelhistoriens

mange domme såsom syndfloden, Faraos

undergang o.l. Som Gud dømte i fortiden,

vil han dømme i fremtiden. Under læsningen

af Islams bog opdager man – måske – at hele

Kristusbudskabet er taget ud af beretninger-

ne om både Abraham, Moses og Jesus. De er

kun anvendt som forløbere for Islams profet

og som argumenter for dommen. Principielt

kunne de undværes. Når de alligevel er med,

tjener det kun til at berolige jøder og krist-

ne. Hvis de bliver muslimer, tjener de stadig

den samme Gud. At Koranens Allah, der ikke

vil frelse alle (Kor 11,119; 32,13), og Bibelens

Gud, der brænder efter at frelse alle (1 Tim

2,3-4), skulle være den samme, er Koranens

påstand (Kor 2,139). Bibelen derimod spør-

ger i et religionsmøde ikke efter, om vi har

samme Gud, men om vi har sandheden fra

Gud og det evige liv fra ham, og det er alene

Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det

evige liv (1 Joh 5,20).

Foreløbig konklusion

Uenigheden mellem kristendom og Islam

drejer sig om, hvorvidt vi i liv og død skal

sætte vort håb til Jesus eller adlyde Muham-

med.

Mennesket

Mennesket er ifølge Islam et væsen, der ikke

er i større nød end, at instrukser kan hjælpe.

Modsat er vi ifølge Jesus i dødens og skyl-

dens vold således, at vi ikke alene har brug

for Guds almagt, men også Guds sejr over

både døden og Guds egen dom. Ifølge Is-

lam kan Gud befale os ud af død og skyld,

men ifølge kristendommen må Gud løse os

ud af død og skyld, og det kræver mere end

en befaling, nemlig lidelsesfyldt kamp til

døden og efterfølgende sejr. Derfor er Jesu

kors ikke gudsbespottelse, men symbolet på

Guds sejr. Gud gik ind i døden og dommen

for at føre sine elskede menneskeskabninger

ud fra disse rædsler.

Endelig konklusion

Valget mellem Islam og kristendom er valget

mellem to livsretninger. Enten følger vi en

mand, der gik voldeligt frem mod sine fjen-

der og forlanger, at hans tilhængere skal gøre

det samme (Kor 9,19-20), eller også følger vi

en mand, der lod sig dræbe af sine fjender

og oven i købet bad om Guds tilgivelse for

dem (Luk 23,34) og lærte sine efterfølgere at

gøre det samme (Matt 5,43-48).

Vælger man Islam, så skal man alligevel

trods al anstrengelse for Gud og profeten

leve hele sit liv i uvished om udfaldet af Guds

dom. Som muslim lever man som en tjener

eller slave hos sin herre og kan sendes væk

når som helst, for man kan aldrig vide sig

sikker for straffen fra sin Herre (Kor 70,28),

mens man som kristen lever som et barn hos

sin far og ikke kan sendes væk, men skal

arve alt ( Joh 8,34-36; Gal 4,4-7).

”DER HVoR JEG KoMMER FRA…””DER HVoR JEG KoMMER FRA…”Vi er kristne brødre og søstre, men vi er forskellige og

kommer i forskellige kirkesamfund. Målet med denne voxpop er at vise forskelligheder og ligheder, men

ikke nødvendigvis modsætninger mellem kir-ker i Danmark. Her er et udpluk af nogle

studerendes oplevelser med deres kirke og refleksioner herom

Christian Laugesen, frimenighedOprigtigt talt er kirken for mig et fællesskab, der lærer mig,

hvordan kærlighed ser ud, både til Gud, andre mennesker og

mig selv, og derfor kunne vi helt klart være bedre til at være der

for de udstødte, udsatte og ensomme i vores by. Ved gudstjene-

sterne er prædikenen en fast inspiration, for den minder mig om

alt, hvad der er

godt og sandt

her i livet. Men

lige nu bliver

jeg nok mest

opmuntret af

at høre menig-

heden fortælle

om, hvad Gud

gør i deres liv.

Louise Jensen, folkekirkeMin menighed er en samling meget forskellige mennesker i alle aldre med et varmt fælles-

skab og meget engagerede folk. Dog savner jeg, at vi var lidt flere unge. Liturgien, som er

anderledes i forhold til andre folkekirker, skaber en inderlighed i gudstjenesten, som jeg godt

kan lide. Den kunne dog godt kombineres med moderne lovsange. Stemningen i kirken er

meget afslappet - folk kommer bare dryssende... Jeg synes, det er kendetegnende for kirken,

at vi gør tingene på vores egen måde, og der er plads til det skæve.

Astrid Nissen, international frikirkeJeg oplever fællesskabet i min kirke ligesom en familie, for jeg føler mig

altid hjemme, og vi kender alle sammen hinanden. Der er masser af kær-

lighed i kirken. Kærlighed til Gud og til hinanden. Jeg kan også godt lide, at

vi beder meget for hinanden, og at kirken er international. I og med at det

er en international kirke, er det sørgeligt, når folk rejser tilbage til deres

hjemland. Jeg kan godt lide, når vi beder for hinanden ved gudstjenester-

ne, eller når nogen får et profetisk ord, for det bygger mig op. Derudover

nyder jeg prædikenen, lovsangen og i det hele taget fællesskabet.

Af lærerstuderende Marie Munch

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel20

Filippa Pedersen, missionsforeningJeg er glad for, at vi er et mindre fællesskab og en menighed, der kender hinanden godt. De

personlige vidnesbyrd og bønsfællesskabet er det, der gør mest indtryk på mig. Jeg fornem-

mer, vi bruger hinanden både, når der er svært, og når det går godt. En anden ting, jeg godt

kan lide, er vores placering på Nørrebro, hvor der er stor mulighed for udadrettet arbejde.

Blandt andet lørdagsfællesskab, hvor socialt fattige mennesker mødes til aftensmad, andagt

og samtale eller lektiehjælp, som er et projekt for gårdens børn, hvor især tosprogede børn

kommer og får hjælp til deres lektier.

Jakob Sejergaard Sø-rensen, frimenighedMin kirke forsøger at ud-

fordre mig til at lade Jesus

forandre mit liv. Måske er

det bare den forandrings-

modebølge ”de nye kirker” i

Danmark er ramt af, men jeg

synes, min kirke har fundet

en god balance mellem en

forkyndelse, der proklame-

rer, hvem Gud er og derefter

(og på den baggrund) kalder

til forandring af mit liv. Vi

”menige” i kirken har allige-

vel en tendens til at glemme,

at der findes andre end os selv, der har brug for Jesus, eller også har vi måske bare brug for

at opdage, at vi selv virkelig har brug for Ham. Prædiken ved gudstjenesten betyder mest

for mig – men alle andre elementer i gudstjenesten er også med til at bane vej på forskellige

måder, så jeg hører, hvad Gud vil mig.

Thomas Søvndal, folkekirkeDer er plads til mange forskellige slags mennesker i min

kirke, og der kommer tit nye. Jeg oplever menigheden

som levende og engageret med Kristus og tilbedelsen af

ham i centrum. Jeg savner dog frimodighed blandt kir-

kens medlemmer til f.eks. at bede for hinanden, være

mere aktivt deltagende i gudstjenesten og dele mere

spontant med hinanden. Det, der bygger mig op ved

gudstjenesten, er især nadveren, prædiken samt den

lovprisning og tilbedelse vores liturgi giver rum for.

Signe Esmarch Pedersen, valgmenighedGudstjenesterne i min kirke er ikke så indforståede. Det

betyder noget for mig, for det giver mig lyst til at tage

folk med, som ikke kender til kirken. Det er et udfor-

drende sted at komme. Jeg bliver udfordret i min tro og

udfordret til at handle. Der er også et godt fællesskab.

En af de ting, jeg har skullet vende mig til, er, at der

kun er gudstjeneste hver anden søndag og klynger hver

anden søndag. Men det er et bevidst valg fra kirkens

side for lægge vægt på det mindre fællesskab og for at

få den ud i byen. På den måde oplever jeg kirken som

et åbent sted.

Kirstine Rom, folkekirkeJeg nyder, at min menighed ikke er alt for

stor, for det giver mig følelsen af tryghed og

at være en ”familie” i kirken. Derudover – og

ikke mindst – bygger kirken på et godt bibel-

tro grundlag, som gør, at jeg kan stå inde for

undervisningen i kirken. Musikken er for mig

rigtig vigtig i gudstjenesten, da det taler til

mig på en helt speciel måde. Jeg savner dog,

at bønnen og Helligånden får mere plads i

kirken. Og det er desværre min fornemmel-

se, at det er en tendens i mange folkekirker.

Det virker som om, der er en frygt for at bli-

ve ”for spirituelle/karismatiske”, hvis Hellig-

ånden bliver fremhævet mere ,end den gør i

dag, hvilket gør, at den i mange situationer

næsten helt forsvinder i gudstjenesten.

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 21

HoLD FAST I SæBEN, SELV oM DU HAR VÅDE HæNDER

Der findes en kur mod tilpas-ning og ligegyldighed, og det er

ikke at tage sig sammenAf kommunikationsrådgiver Manuel Vigilius

[email protected]

Jeg synes egentlig ikke, jeg er noget særligt

godt forbillede, når det gælder at leve ’i ver-

den, men ikke af verden’. Noget, som åben-

bart har været en udfordring for kristne til

alle tider - hvorfor talte Jesus og skrev Paulus

ellers om det?

Surt, gammelt jammerhoved?

Det gælder ikke kun mig. Jeg ved ikke, om

jeg er ved at blive et surt, gammelt jam-

merhoved. Jeg kan huske, at mine forældres

generation havde samme oplevelse for 20-

30 år siden, så måske er det en aldersting.

Men: Jeg bliver nogle gange nedtrykt over,

hvor hurtigt der er rykket på nogle grundpil-

ler, især når det gælder sex, ægteskab, enga-

gement i fællesskaber, abort og pengegaver

(tiende). Først og fremmest bliver jeg rystet,

når jeg ser mig selv i spejlet (og her er det

ikke mit dramatiske hårtab, jeg tænker på –

det er en metafor, guys!):

Først og fremmest kredser mine tanker

mest om mig og mit, i stedet for om Gud og

andre. Det smitter af på det, jeg siger og gør.

Selv om Gud vender mit hjerte mod Kristus

og den overflod, jeg har i ham, så er det, som

om der sidder en stærk fjeder på bagsiden,

der hele tiden vender min opmærksomhed

mod mig selv.

Jeg bekymrer mig, selv om jeg tror, at

Gud har al magt, ser alt og vil mig det bed-

ste. Jeg undskylder mig selv, fremhæver mig

selv og taler dårligt om andre, selv om jeg

ikke er bedre selv.

Se mig! Se mig!

Når jeg endelig gør noget godt, så tænker

jeg tit ’Se mig! Se mig!’ og håber, at andre

bemærker det, så de kan synes, at jeg er

okay eller et godt eksempel. Også selv om

den gode handling er født af taknemlighed

til Jesus, og derfor giver mig mindst lige så

stor fornøjelse som den, jeg gør det for.

Det er ikke rigtigt af mig. Det er ikke

undskyldeligt. Det er synd.

Det er ikke for at slå sig selv oven i hove-

det. Det er bare sådan, det er, og jeg er på

et vist plan forsonet med, at sådan vil det

fortsætte – i et eller andet omfang – resten

af mit liv her på jorden. Jeg synes bare, det

var relevant at sætte det på plads. Og så ville

jeg gerne fra starten dreje fokus i retning af

hjertets synder – for det er her, det hele har

sin rod.

En afgørende forskel

Når Jesus sætter skel mellem dem, som til-

hører ham, og dem, som ikke tilhører ham,

taler han om, at vi enten er ’af verden’ – eller

også er vi ’født af Gud’ (ref). Det er en virke-

lighed på mindst to måder:

En åndelig, usynlig realitet.

En konkret, synlig dimension.

Den åndelige, usynlige virkelighed er, at hvis

vi tror på Jesus Kristus, så lever og ånder

og er vi i Gud, også selv om det ikke altid

umiddelbart kan ses eller mærkes. Eller også

lever og ånder og er vi i os selv, hvad enten

vi opfører os ordentligt og kærligt - eller mø-

gelendigt.

Den konkrete, synlige dimension er,

at det, du tror, altid og uundgåeligt sætter

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel22

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 23

sig spor i tanker og følelser, som igen føder

handlinger og ord. Før eller siden vil det vise

sig.

Eksempel: Hvis du i dit hjerte, i det in-

derste i din personlighed, er vendt mod Gud,

så stoler du mere på ham end på din dygtig-

hed. Så frygter du mere at miste ham end

at miste dine gode karakterer, dine venner

eller dine penge. Og det vil vise sig i dine

tankemønstre og følelser og dernæst i ord

og handlinger.

Du vil fx sørge for først og fremmest at

få tanket op hos Gud, før du læser dine lek-

tier. Du vil bede til ham og have tillid til hans

kraft, mere end du stoler på dine (andre)

venner

Du vil kunne sige nej til bagtalelse som

vejen til at få værdi og anerkendelse. Ikke

hver gang. Vi er stadig syndere og skal nok

ikke regne med at overgå Paulus i fromhed –

I ved, ham, der sagde om sig selv, at ’det, jeg

vil, det gør jeg ikke, men det jeg ikke vil, det

gør jeg’. Men der vil være et stort JA til Gud

i dit hjerte, og det betyder et nej til stadig

bagtalelse. Osv.

Ud med tjeklisten

Spørgsmålet i begyndelsen var, om der læn-

gere er nogen synlig forskel på os, som be-

kender os som kristne og alle andre. Og om

det er et udtryk for, at vi er holdt op med at

lade Gud ’vende os om’? Det er nærliggende

at søge svaret i en tjekliste:

- Fortæller andre om min tro – tjeck (i denne

uge i hvert fald).

- Lader være med at grine ad sjofle vitser – un-

tjeck.

- Hjælper mine kolleger – tjeck.

- Undlader at bagtale andre – untjeck …

Hvis jeg er okay på tilstrækkeligt mange

punkter, så er det ok med mig. Hvis ikke, så

må jeg tage mig sammen, så jeg kan ’tjecke’

lidt flere steder og få det godt med mig selv

igen …

Vi ved godt, at det ikke kommer an på

den, der vil, eller den, der anstrenger sig,

men på Guds nåde. Men evangeliet, denne

usynlige virkelighed, er som sæbe i våde

hænder. Det er svært at fastholde.

Ikke fordi der er noget galt med evangeliet.

Tværtimod. Det er sandt og enkelt – selv

børn kan gribe det. Men der er noget i os,

især i voksne, som er kompliceret. En stolt-

hed og skepsis, som gør det svært for os at

overgive os til evangeliet, til Kristus.

Vi har en gammel, syndig natur, som

hverken kan eller vil fastholde denne befri-

else. Som skyer selve fornøjelsen i at leve

som et Guds barn, af hans nåde.

Kuren, der rent faktisk virker

Hvordan kan vi så blive ’forvandlet i vores

indre menneske’, så Jesus vinder indpas, og

det bliver tydeligt, at vi ikke er af denne ver-

den længere?

Det sker ikke ved, at vi tager os sammen.

I det hele taget er det ikke en automatisk el-

ler magisk proces - det er en organisk pro-

ces.

Et træ kan ikke ’tage sig sammen’ og

bære frugt. Det er, og det bærer frugt. På

samme måde enten er vi Guds børn og bæ-

rer frugt, hvis han har omvendt os til sig.

Alligevel er der en forskel på os og træet:

Vi kan i et vist omfang vælge at lukke af el-

ler åbne op for livskilderne - solen, vandet,

bestøvningen og beskæringen.

Guds ord er en fantastisk kilde til liv,

glæde, beskæring og oplæring. Hvis du læ-

ser det, reflekterer over det, taler om det,

hører det, vil det forandre dit syn på virkelig-

heden, dig selv, Gud og andre. Det vil sætte

sig spor.

Det kristne fællesskab er en anden uund-

værlig kilde. Der er ikke en modsætning mel-

lem at bruge al mulig tid med andre kristne

og så at invitere andre med på vejen, tværti-

mod. Et ægte, stærkt kristent fællesskab er

som en magnet for de mennesker, Gud har

udvalgt og vil kalde og omvende.

Hvis du lader Guds Ånd tage evangeliet

helt ind i hjertet for at lyse op vil det om-

vende dig og redde din sjæl.

Det er kuren. Det er det eneste, der vir-

kelig helbreder, giver liv og sætter fri, også

til at leve som kristne i denne verden, men

ikke ’af’ den.

Ære til Jesus – glæde til dig

Måske har du oplevet det her. Måske har du

været en Guds datter eller søn, men alt mu-

ligt andet crap har vendt dit hjerte væk fra

ham, lige som det skete med Salomo. Hans

mange koner vendte med tiden hans hjerte

væk fra Gud og mod ubrugelige afguder.

Det er alvorligt. Du har brug for at erken-

de det, som det er, invitere Jesus indenfor,

strække armene i vejret og overgive dig til

ham. Bed ham om at omvende dit hjerte, in-

den du dør af afguds-forgiftning. Det er kun

ham, der kan gøre det.

For mange af os gælder det, at vi er krist-

ne, men der er konkrete områder i vores liv,

hvor vi flyder med strømmen. Vi har brug for

samme hjertebehandling. Vi har brug for at

invitere Befrieren indenfor, så han kan ven-

de vores hjerte igen og igen og igen …

Når du gør det, giver du Jesus den ære,

han i

uendel ig

uendelig-

hed har

fort jent ,

og du får

mere vir-

kelig fri-

hed, glæde og fred.

”Der er noget i os, især i voksne, som er kompliceret. En stolthed og skepsis, som gør det svært for os at overgive os til evangeliet”

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel24

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 25

BøN FoR MoDSæTNINGERAf Anders Hjorth Vindum

Stud.mag i retorik

[email protected]

Kære Jesus

Tak for forskellighed og modsætning. Tak, at vi er forskellige, så vi kan inspirere og lære af hinanden. Tak,

at vi kan have fuldstændig modsatte holdninger og personligheder, ydre og indre – og stadig være i stand

til at elske hinanden og grine sammen. Tak, at dit liv var diametralt modsat fra mit mangelfulde og util-

strækkelige.

Jesus, må jeg respektere og elske folk, der tror, tænker og taler anderledes, end jeg selv gør.

Jeg beder dig for buddhister, hinduer, muslimer, ateister, satanister, mennesker, der lever i sekter, mennesker,

der ikke ved, hvad de skal tro. Vil du passe på hver enkelt af dem. Må de være i stand til også at elske hin-

anden på tværs af religioner. Og vil du med din hellige ånd vise dem, at de er fortabte uden dig.

Jesus, jeg vil også bede dig for børn og gamle. For børnene beder jeg særligt for dem, der er bange, dem, der

ikke har nogen forældre, dem som sulter og er alene. Trøst dem, Jesus, og red dem!

For de gamle beder jeg om, at du vil være nær ved dem, der er bange for at dø. Dem som ikke kan klare sig

selv, men som er afhængige af andres hjælp. Vil du give dem indre fred.

Jesus, jeg ønsker at tro på dig, selv om du kan virke så modsætningsfyldt. Selv om du jo er god, kan du

virke så ligeglad med det onde. Selv om du siger, du er tæt på mig, føles du ofte så langt væk, at jeg ikke

orker mere.

Vis din storhed så jeg ser, hvor lille jeg selv er – og smiler lidt.

Vis din kærlighed, så jeg erkender min egen ondskab – og græder lidt.

Vis din frelse, så jeg erkender, at jeg er fortabt – og frygter lidt. Men også kun lidt.

Amen

flere uopgjorte forhold, som har forvandlet

hende fra en livsglad og omsorgsfuld mor til

et bittert menneske. På pensionatet flytter

en ældre herre ved navn Josef ind. Han bli-

ver hurtigt fortrolig med Nova og kommer

til en forandre hele familien.

Forfriskende og ligetilFortælleren er Nova, og Ann Tatlock er

tro mod fortælleren. Historien bliver først

fortalt, da Nova er blevet en gammel dame,

men samtidig har hun bevaret noget af en

9-årig piges naivitet, da det var sådan, hun

så tingene, da de udspillede sig. Selvom dét

det meste af tiden er forfriskende og ligetil,

kan det til tider også blive lidt irriterende.

Et centralt omdrejningspunkt i bogen er

Novas forhold til hendes bror Dewey. Det

er et varmt og kærligt forhold, og langt hen

i fortællingen virker den relation, som det

eneste, der holder Nova oppe.

Af historiestuderende Filip Friis,

[email protected]

Jeg vil holde øje med månen er egentlig en

sørgelig historie. En af de slags historier,

hvor man undervejs ikke har lyst til at læse

videre, fordi det eneste man møder er en

fortælling om en familie, hvor meget er

gået galt

Heldigvis er bogen også mere end det. Det

er fortællingen om, hvordan mødet med

kærligheden kan forandre mennesker. Som

Ann Tatlock udtrykker det på bagsiden: ”Det

er en historie om kærlighed, men ikke en

kærlighedshistorie.”

Fortællingen tager udgangspunkt i den

unge pige Nova, som lever sammen med sin

mor og bror. Moren og Novas tante driver

et pensionat, hvor vidt forskellige men-

nesker bor til leje. Det foregår i tiden efter

2. verdenskrig, hvor mange mennesker i

USA levede under svære vilkår. Moren har

Bogen tager et væsentligt tema op omkring,

hvordan mødet med kærlighed og forstå-

else kan ændre mennesker. I bogen er der

tale om, når et menneske møder et andet

menneskes kærlighed, men det er let at

projicere det over på mødet med Guds

kærlighed.

Som tidligere nævnt er det langt hen ad ve-

jen en sørgelig fortælling. Når man i sidste

ende lægger bogen fra sig, er det heller ikke

nødvendigvis en god fornemmelse, man

sidder tilbage med. Det er til gengæld svært

ikke at blive rørt af den.

Bogen kan nok ikke karakteriseres som op-

byggelig, men den åbner til gengæld op for,

at man selv kan tænke over nogle ting.

”Jeg vil holde øje med månen”

Ann Tatlock

368 s.

250,00 kr.

Lohse 2010

BØGER

26

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 27

Af historiestuderende Filip Friis,

[email protected]

Det er egentlig lidt en gammel traver, der

udkommer på dansk, når Boedal udgiver

”Åbent Sind, Åbent Hjerte – En indføring i

centrerende bøn” af Thomas Keating. Bo-

gen udkom første gang i 1986 på engelsk,

og har siden solgt over en halv million ek-

semplarer og er oversat til ti sprog. Thomas

Keating er amerikansk cisterciensermunk.

Selvom det altså er en bog, der har været

på markedet i mange år, er emnet for

bogen nok nyt bekendtskab for mange. Som

undertitlen fortæller, er det en indføring i

centrerende bøn. Men hvad er centrerende

bøn? Ifølge Thomas Keating er det at ”åbne

sig og overgive sig til Gud. Den åndelige

rejse kræver ikke, at man tager nogen ste-

der hen, for Gud er allerede hos os og i os.”

Centrende bøn handler om at være stille

med Gud. Prøve at give slip på hverdagens

tanker og tilbringe tid sammen med Gud i

et rum, der helt og holdent er forbeholdt

ham. Den centrerede bøn bliver også kaldt

den kontemplative bøn.

Det lyder jo meget fint, og vi ved jo godt,

at stilletid med Gud er en god ting. Men for

Thomas Keating indebærer den stille tid

med Gud mere end bare at bede sin daglige

bøn og læse i sin Bibel. Vi behøver ikke gøre

noget, tænke noget eller anstrenge for at

nyde Guds nærvær. Thomas Keating sam-

menligner det med et par, der elsker hinan-

den og ikke behøver at sige eller gøre noget

i hinandens nærvær for at have det godt. På

samme måde bør vi lære at bruge tid med

Gud. Bare nyde at være nær ved ham, uden

vi skal tænkte på at præstere noget.

Et nøgleord er tålmodighedDet lyder jo også meget fint, men samtidig

kan det også lyde så godt som umuligt

i min konstant halvstressede hverdag.

Thomas Keating opfordrer til, at man bruger

omkring 20-30 minutter af gangen, når

man skal bede den centrerede bøn. 20-30

minutter, hvor man skal sidde stille, prøve

at lade være med at tænke. Når jeg beder

normalt, kan det være svært bare at holde

koncentrationen i mere end et par minut-

ter af gangen. For at afhjælpe det problem,

som det vist ikke kun er mig, der har,

prøver Thomas Keating at introducere nogle

hjælpemidler. Samtidig pointerer han, at

det tager tid at lære at bede den centrerede

bøn. Et nøgleord er tålmodighed, hvilket jeg

personligt kan sige er nødvendigt, hvis man

ønsker at prøve det af.

Thomas Keating viser også, hvordan den

kontemplative bøn har en plads op igennem

kirkens historie og altså ikke bare er noget,

som han har fundet på. Det er spændende

at læse om, hvordan det i den tidligere kirke

fyldte langt mere, mens de i de seneste par

hundrede år mere eller mindre har været

forsvundet.

Når man bliver introduceret for det for sik-

kert mange nye univers, som bliver beskre-

vet, er der ofte en masse ord og begreber,

som man ikke forstår. For at lette læsningen

har Thomas Keating bagerst i bogen lavet

en ordforklaring, så man har en mulighed

for at få de forskellige ting forklaret. Derud-

over er der nogle appendikser, hvor specielt

det fjerde er anvendeligt. Det er egentlig

et kort oprids af den centrerede bøn, og

hvordan den kan udføres.

Det er en spændende bog, som for de

flestes vedkommende vil være nyt stof.

Thomas Keating opfordrer til, at det bliver

prøvet af, så det ikke kun er teori. Det er

en bog, som kan anvendes som personlig

inspiration, men der omtales også støtte-

grupper, hvor man af og til mødes og dyrker

den centrerede bøn sammen. Læs den, hvis

du måske har brug for fornyelse i dit bøns-

liv, eller hvis du ikke er bange for at blive

udfordret deri.

”Åbent Sind, Åbent Hjerte - En indføring i centrerende bøn”

Thomas Keating

192 s.

199,99 kr.

Boedal 2010

bøger · 2011 · # 1 · TIL TRO 27

REFLEKSIONER

ger og følelser indeni mig, så er der bare

nogle ord, som slet ikke passer, og andre

ord, som meget bedre udtrykker, hvordan

jeg har det. Hvis jeg brugte et andet hjer-

tesprog end mit eget, så ville beskrivelsen

blive mangelfuld, upræcis, uægte.

Tilsvarende mht. tro. Jeg må beskrive

min tro med mit hjertesprog, ellers bliver

det uægte. Jeg må sørge for at opsøge

kilder, som taler mit hjertesprog, både

hvad angår bøger, prædikanter og andre

mennesker i det hele taget. Jeg må finde

hjertesprogsmedvandrere. Når jeg får

forkyndt kristendommens gode nyheder på

mit hjertesprog, trænger de dybest ind og

forandrer mig mest.

Måske noget af den meningsløshed

og følelse af Guds-fravær, som indimellem

rammer, skyldes, at vi ikke udtrykker troen

eller får forkyndt de gode nyheder på vores

hjertesprog. Troen bliver ikke sat i sammen-

hæng med vores erfaringer. Den bliver på

en måde noget uden for mig. Den bliver et

fremmedsprog. Gud bliver fremmed.

Et eksempel: Mit hjertesprog kan man må-

ske kalde et natur-eksistentielt sprog. Det er

naturligt for mig at udtrykke mig eksisten-

tielt og især iblandet et natursprog. Fx at

sige “må solen lyse på dig”, i stedet for at

Tro og sprog hører uløseligt sammen. Hvis

jeg skal beskrive min tro over for andre og

begrunde, hvorfor jeg tror, og hvorfor det

giver mere eller mindre mening, så sker

det igennem sproget. Uden et fælles sprog,

kunne jeg ikke dele min tro med andre.

Uden et fælles sprog kunne jeg ikke dele

noget som helst med andre.

Sproget ligger dybt i os, og vi kan bruge

sproget til at formidle de dybeste ting i os,

til at beskrive vores erfaringer. Sproget er

også noget af det, som kan berøre os dy-

best. Det er forskelligt, hvilket slags sprog

der er mest naturligt for os. Nogle udtryk-

ker sig bedst igennem og forstår bedst vha.

mange forskellige fremmedord og intel-

lektuelle vendinger, andre fungerer bedst

med et mere enkelt og nøgternt sprog,

nogle rammes stærkest af en bestemt form

for poetisk tale, andre af billedsprog fyldt

med metaforer, osv. Uanset hvad, så har vi

hver især et bestemt slags sprog, som det

er mest naturligt for os at kommunikere

med. Måske man kunne kalde det vores

hjertesprog.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi taler vores hjer-

tesprog, når vi udtrykker vore erfaringer.

Kun sådan kan vi være autentiske og tro

mod os selv. Når jeg skal beskrive stemnin-

sige “held og lykke”. Eksempler på det sprog

kunne være salmen “Se nu stiger solen af

havets skød” eller Pär Lagerkvists digtsam-

ling “Aftenland”.

For nogle måneder siden hørte jeg en præ-

diken, hvor ordene lød: “noget af os hænger

fast i natten.” Fantastisk udtryk, som berør-

te mig og satte sig fast. Det, prædikanten

mente, var nok at noget i os længes efter

det onde, at vi er syndere, at vi lever i den

her spænding mellem det gode og det onde

i os selv. Men hvis han havde sagt det på

den måde, så havde det ikke virket nær så

stærkt på mig. De andre måder at udtrykke

det på, er ikke talt i mit hjertesprog.

Hvis man i for lang tid f.eks. hører

prædikener talt i et sprog, som ikke er ens

hjertesprog, så kan det ende med, at man

helt begynder at blokere over for at høre

den slags tale. Og måske i sidste ende over

for at høre nogen form for kristen tale.

Hvis den slags blokeringer skal undgås,

og hvis flest muligt skal finde næring til

deres trosliv i vores kristne fællesskaber, så

er det vigtigt, at vi giver plads til en sproglig

forskellighed. Ikke at lade en bestemt måde

at tale på dominere, men være sprogligt

kreative og give plads til mange forskellige

slags hjertesprog.

Af stud theol Mikael [email protected]

28

& MEDIERKULTUR

29

Hvis alle disse informationer eller relationer

mellem dig og et eller andet elektronisk

spor - et billede, en udtale, kommentar eller

tendens - et sted på internettet - blev til

offentlig skue og søgbar for alle og enhver,

da ville vi have den samme fornemmelse

af afslørethed, som en del diplomater for

tiden føler.

Og vi skal ikke lade os narre. Informationen

er derude. Sat på spidsen kunne man sige,

at det kun er et spørgsmål om tid før en an-

sat ved Facebook - eller ved en hvilken som

helst anden virksomhed, vi er i kontakt med

i vores hverdag - finder det retfærdiggjort,

at sende alle disse data til en skruppelløs

lækage-organisation, og så begynder ellers

den fine proces med at stykke brikkerne

sammen, lave flotte farverige diagrammer

og udgive det.

Det er ikke for at skabe en paranoia-stem-

ning omkring brug af internettet. Vi benyt-

ter jo glædeligt alle disse teknologier og

medier og skal fortsat gøre det. Paranoiaen

skal kanaliseres på noget andet: Hvad er det

for et ansvar, jeg bærer, når jeg benytter

disse teknologier?

2010 sluttede af med en politisk bombe af

internationale proportioner: WikiLeaks. Med

stor fanfare åbnede lækage-organisationen

døren til international politik, og ud væl-

tede skelletter og andre ubehagligheder,

der, indtil videre, kun har givet journalister

og konspirationsteoretikere overarbejde til

langt ind i 2011. Men hvad skal vi alminde-

lige, uinteressante danske KFSere så tage

med fra denne episode? Hvad kan vi lære

af det?

Efter WikiLeaks frigav de første dele af de

dokumenter, de var i besiddelse af, var der

mange diplomater og politikere, der stod

med røde øre; de var blevet afsløret i løgne,

bagtalelse og andre handlinger. de helst så

hemmeligholdt. Det billede, offentligheden,

og måske også familie og venner havde af

dem, begyndte at smuldre.

Hver dag skriver vi e-mails, SMSer,

Facebook-statusopdateringer og -beskeder,

googler, browser eller surfer. I al denne

kommunikation ville vi sikkert alle kunne

finde ting, vi ikke er helt stolte af; ting som

vi ønsker forbliver hemmeligt for visse

personer i vores liv, så som vores forældre,

kristne eller ikke-kristne venner eller måske

kæresten/konen.

Ansvarlighed handler om at være bevidst

om de forpligtelser, man har overfor sig

selv og overfor andre. Altså gælder de

samme spilleregler for kommunikation på

internettet, som når jeg kommunikerer i

det fysiske, “virkelige” rum. Dette er måske

ikke nyt. Det nye kommer i, at vi forlader

tendensen fra internettets spæde tid, hvor

vi anonymiserede os selv, og gennem mere

eller mindre kryptiske brugernavne kunne

skabe en hvilken som helst identitet til, at

vi i dag ligger vores rigtige navn, informa-

tioner, interesser, etc. til. Derved har vi gjort

det umådelig svært for os selv at løbe fra

fortidens fejl, fortalelser og dumheder - må-

ske lidt som at få en tattovering. Igennem

deling af billeder, geografiske placeringer

og andre former for tagging og navns næv-

nelse, deanonymiserer vi ikke bare os selv,

men også menneskerne omkring os.

Vi bør altså derfor altid overveje, hvad det

er vi deler og med hvem, og hvordan det

vil påvirke mig selv - eller måske endnu

vigtigere; hvordan det påvirker andre - også

på sigt. Det er ikke nogen nem opgave.

Den kan måske nærmest virke umulig. Men

det betyder vel ikke, at vi ikke skal gøre et

ihærdigt forsøg?

Digital Ansvarlighed i 2011Af Morten Keilow, bach.scient i medialog, [email protected]

KFS’ vision lyder: ”Kend Jesus – gør Jesus kendt!” Det er dét, vi vil i den danske studenterverden. KFS består af ca. 1200 KFS’ere fordelt på ca 150 KFS-grupper. Læs mere på www.kfs.dk.

KFS søger sekretariatsleder

Har du talent for at organisere, inspirere og lede både ansatte og frivillige medarbejdere? Får du energi af at skabe rammerne for, at studerende kan lære Jesus bedre at kende? KFS søger fra 1. august 2011 en sekretariatsleder med leder-ansvar for vores tre årlige landslejre. Vi forestiller os, at du føler dig godt tilpas i flere af følgende roller: Teamleder, organisator, administrator, inspirator. Stillingen er en fuldtidsstilling for en femårig periode med mulighed for forlængelse. Arbejdsstedet er KFS’ sekretariat i Ødsted ved Vejle. Ansøgningsfrist: 26. februar 2011. Læs mere på www.kfs.dk

Frivillige abonnementerDet er gratis at modtage Til Tro. Men vi tager gerne imod frivillige abonnementer fra dem, der har lyst til at bakke op om bladet rent øko-nomisk. Det koster i gennemsnit ca. 45 kr. pr. modtager at trykke og udsende bladet. Vi har budgetteret med 35.000 kr. i frivillige abonne-menter i 2010.

Frivillige abonnementer er fradrags-berettigede ligesom almindelige gaver. Hvis du vil støtte med et fri-villigt abonnement kan du benytte girokortet på bagsiden eller over-føre pengene til reg. nr. 9541, konto nr. 0004054954. Husk at mærke betalingen ”frivilligt abonnement”.

Brænder du for at tale

med gymnasieelever om Jesus? KFS

søger fra sommer 2011 tre volontører, der vil arbejde

for, at studerende på gymnasiale uddannelser i

Danmark kommer til at kende Jesus og gøre

Jesus kendt.

LTC – et godt sted at være på MENIGHEDSLEJR el. FAMILIELEJR

MASSER AF LEDIGE UGER/WEEKENDER

MARTS-AUGUST 2011

Pris: Voksne: 90 kr. pr. pers. pr. nat. Børn: ½ pris

Mindstepris for weekend: 3000 kr.

Beliggenhed: 10 min. kørsel fra Vejle C.

- Plads til ca. 40 overnattende -

Heraf 16 værelser m. udtrækssenge

- Gode bad- og toiletforhold -

- Gode køkkenfaciliteter -

- Spisestue -

- Opholdsstue -

- UV lokale m. projektor -

Kontakt: [email protected]/tlf 3543 8282, lokalnr.1

KFS søger tre volontører

Yderligere oplysninger om stillingen og ansøgningsskema

fås ved henvendelse til generalsekretær Robert Bladt,

[email protected]

Læs mere på www.kfs.dk

Ansøgningsfrist 4. marts.

online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343

Af forfatterne til · Det feminine hjerte · Det maskuline hjerte

Hver for sig taler Stasi og John Eldredge åbent om deres erfaringer og følelser.

Sammen afslører de, hvad prøvelser og udfor-dringer i deres samliv har lært dem. Bogen er skrevet i en smertefuld erkendelse af, at ægte-skabet kan være utrolig svært. Men budskabet er, at det kan lade sig gøre!

Ved at følge Stasi & John Eldredge på deres vandring vil andre ægtepar opleve, at deres fæl-les rejse får mere dybde og større værdi, end de nogensinde havde forestillet sig.

280 sider indb. kr 249,95

Kærlighed & krig– at finde vej i ægteskabet

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.CREDO.DK

ROBERT B L ADTKRISTUSTRO & KRISTUSLIV

POUL IVAN M ADSENHEBRÆERBREVET

ODDVAR SØ V IKBØN FREM FOR ALT

»... en helt fantastisk bog, som har givet mig et helt nyt syn på Gud, både som Fader, Søn og Helligånd« TilTro om Kristustro

Credo Kommentaren er et nyttigt opslagsværk til personlig bibel-studie eller i bibelstudiegrupper.

»... er den mest praktiske bog, jeg længe har læst.« Tro & Mission

Før 225,- NU:

99,95 kr.

Før 425,- NU:

249,95 kr.

NU pr. bog: 99,95 kr.

Nedsatte bøger!

Annoncér her!

Sælger

Bibellæser-Ringen søger dynamisk medar-

bejder til at fremme kendskabet til vores

gode redskaber til bibellæsning gennem

salg, telemarketing, standopgaver m.m.

Stillingen er på 25 % af en fuldtidsstilling.

Vi forestiller os, at du:

- brænder for bibellæsning

- er dynamisk og ikke lader dig slå ud af

udfordringer

- har et vist kendskab til marketing og salg

- er mellem 25-35 år

- bor vest for Storebælt

Ansøgningsfrist 21. februar.

Tiltrædelse: 1. april eller efter aftale.

Læs mere på www.blr.dk

Yderligere oplysninger og ansøgning til

generalsekretær Roar Steffensen

Kæragervej 4, Gårslev

7080 Børkop

[email protected]

Tlf. 7586 0140

GirokortRibevej 71, Ødsted7100 Vejle

Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

MMP • ID-nr. 42728

Grundtvig påstod, at ”frihed er det bedste guld”.

Men er det nu også det? Ingen tvivl om at frihed er

et gode. Det er godt at kunne tænke, tale, forsamles

og praktisere sin religion frit. Men frihed kan også

misbruges. Det var dette, Paulus skrev i Det nye Te-

stamente til kristne, der var ved at opdage friheden

ved at være kristne: ”Alt er tilladt, men ikke alt gav-

ner.” (1. Korintherbrev 10,23). Frihed er ikke i sig selv

godt, men frihed er godt, når friheden bliver brugt

til noget godt.

Ytringsfrihed er et gode. Men er det godt at bru-

ge ytringsfriheden til at håne andres tro? Det er et

gode, at vi kan bevæge os frit omkring. Men det er

vel ikke det samme som, at færdselsregler er onde?

Alle frihedsrettigheder omgås vi inden for en etisk

ramme. Frihed må forvaltes under ansvar.

Dermed er diskussionen om frihed også vanske-

lig. Vi kan have ganske svært ved at blive enige om,

hvad der er gavnligt, fordi vi ser forskelligt på, hvad

der er godt, og hvad der er ondt. Er det for eksempel

godt, at religionerne er synlige i det offentlige rum?

Jeg mener, det er godt, fordi vi som mennesker er

skabt til at stå i relation til Gud. Den dimension i vo-

res liv kan vi ikke være tjent med at skulle holde for

os selv. Jeg har også svært ved at se noget problem

i, at nogle går i burka, mens andre går i bikini, når de

tager til stranden en sommerdag.

Det er to eksempler, hvor jeg skønner, at frihe-

den må råde. Men jeg kan også se dens grænser. Re-

ligionsfrihed kan misbruges til at lægge et pres på

mennesker for at deltage i religiøse aktiviteter. Og

der må være grænser for friheden til at klæde sig på

eller af. En burka duer ikke, hvis man skal legitimere

sig på en udlandsrejse, og en bikini er uanvendelig

som påklædning, når man skal arbejde bag kassen

i Bilka.

Når vi diskuterer frihed, diskuterer vi i virkelig-

heden oftere etik: Hvor går frihedens grænser? I den

diskussion har kristne meget at bidrage med. Både

fordi vi kender ”det bedste guld”: Ham som er den

Gode. Og fordi vi har en kristen frihed, som vi gen-

nem Bibelen udfordres til at bruge til det gode og

gavnlige.

Kristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Frihed er det næstbedste guld

Af generalsekretær

Robert Bladt

[email protected] Generalens

Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle