til tro nr. 2 2011 vokseværk

Tag med sydteam på skolebesøg… » 5

Ny KFS undersøgelse overrasker » 6

Fest, fællesskab og farverige unge » 7

Forfærdeligt farligt studieophold? » 9

Tema: Vokseværk

20 11 Kristeligt Forbund for Studerende

Ny KFS-under-søgelse om unge og tro

Tema:Vokseværk

Bøger

Kultur & Medier Generalens

her står du

Vokseværk der

gør ondt

Han bliver større, og jeg bliver

mindre

Bliv i min kærlighed

Én for én

Nu er det snart....

Påskelejr

”Vi har noget at byde på”

Tak forhjælpen!

Er du vokset fra din tro?

Reflektioner:Gør et væsen

ud af dig

Bøn om vokseværk i

Danmark

21

914

3

22

31

1319

30

5 7

27

16

Udgiver

Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Redaktionen

Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)Stud.hum.inf. Mathilde Due PedersenStud.mag. Anders VindumStud.theol. Peter BækStud. økon. Mattias SonneSygeplejestuderende Liv BraünerStud.scient. Simon Stark

Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

Layout og illustrationerStud.polyt i arktiktur Johan Kure

Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm

Tryk:Øko Tryk

ISSN:1395-9786

Hjemmeside: www.tiltro.dk

Jeg læste det her citat af en tysker ved navn Dietrich Bonhoeffer for

nylig og blev dejlig provokeret:

’Den, der elsker sin drøm om et kristent fællesskab højere end selve

det kristne fællesskab, vil ødelægge ethvert kristent fællesskab, selv om

han personligt mener det nok så ærligt, nok så alvorligt og hengivent.

Gud hader drømmeriet, thi det gør stolt og fordringsfuld.’

Hvad sker der!! Må jeg ikke have drømme og visioner om, hvordan

jeg godt kunne tænke mig, min KFS-gruppe var? Har Gud ikke givet

os visioner og drømme for, hvordan det kristne fællesskab skal se ud,

som han netop ønsker, vi skal sætte i spil?

Det, tror jeg helt sikkert, han har gjort, og jeg tror på ingen måde,

han eller Bonhoeffer ønsker, vi skal droppe dem. Tværtimod. Men

jeg tror, vi skal være meget opmærksomme på, hvad der er vigtigst

for os. Er det selve fællesskabet, eller er det vores drøm om fælles-

skabet?

Jeg tror, mange af os har fantastiske drømme om, hvad vores kristne

fællesskab kan blive til, og de drømme skal i spil.

Men hvis de drømme bliver vigtigere for mig end det faktiske

fællesskab, bliver jeg en belastning for fællesskabet. Jeg vil konstant

være utilfreds med, at gruppen ikke er, som jeg synes, den burde

være, og al min energi vil gå med at forsøge at få folk til at leve op

til min drøm. Jeg vil opleves som krævende og i stedet for at sprede

en glæde over det, vi har sammen, vil jeg sprede et mismod og en

skuffelse over det, vi ikke formår og det, vi ikke har sammen. Går det

rigtig galt, vil jeg i sidste ende ødelægge gruppen.

Gud hader ikke drømme og visioner om KFS-gruppen, men Gud be-

der mig først og fremmest om at elske mine medmennesker som

dem, de er, der hvor de er. Først når jeg begynder at gøre det, kan

mine visioner og drømme for gruppen blive til velsignelse for den.

For sagen er, jeg er ikke Guds gave til fællesskabet. Fællesskabet er

Guds gave til mig.

Så hvis din drøm om, hvad din KFS gruppe kan være er blevet vig-

tigere for dig end KFS gruppen, så skynd dig at knuse drømmen og

kom i gang med at elske de mennesker, Gud har givet dig at være

sammen med. Så kan I sammen skabe et fantastisk fællesskab at

være en del af!

Knus drømmen om din KFS gruppe, før den knuser din KFS gruppe

Af Nic Skjøtt, [email protected]

Forstander på LTC

Leder

TIL TRO · # 2 · 2011 · nyheder4

Tak for hjælpen!

Af sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen

KFS budgetterede i 2010 med et lille

underskud, men endte med et overskud

på 254.687 kr. Alt i alt fik vi ca. 100.000 kr.

mere i gaver end budgetteret, hvilket der

er al mulig grund til at takke både Gud og

vores mange trofaste givere for. Som altid

indkom en meget stor andel af gaverne i

december måned.

Desuden fik vi et lidt større tilskud fra

Dansk Ungdoms Fællesråd end budgetteret,

ligesom økonomien i vores store landslejre

hang bedre sammen, end vi havde budget-

teret med. Endelig brugte vi færre midler på

lønudgifter end budgetteret grundet nogle

stillinger, som ikke var fuldt besat igennem

hele året.

Én af grundene til, at vi i 2008 flyttede

sekretariatet fra København til Ødsted og

indgik en samarbejdsaftale med Lohse om

Credo Forlag, var, at vi måtte handle på en

presset økonomisk situation. De ændringer,

som blev gennemført i 2008, er en stor del

af forklaringen på det gode resultat i 2010.

Tak til alle, der med deres gaver eller forbøn

er med til at bære KFS´ arbejde!

Thomas er tilbage – for en kort bemærkning

Mens KFS-sekretær Øjvind Hansen

har barselsorlov, assisterer tidligere

volontør 21-årige Thomas Christensen

KFS’erne i nord

- Det er sjovt at være tilbage, og jeg

tror og håber, jeg kan bruge nogle

af de erfaringer, som jeg fik ved at

være volontør sidste år. Min opgave

bliver at besøge KFS-grupperne, som

jeg gerne vil støtte og inspirere, snakke

med lederne og være med til at arrangere

lederforumsaftener, fortæller Thomas, der

til daglig læser psykologi.

Thomas skal arbejde sammen med Anna

Kiel, der siden august har været ansat som

volontør i Nordjylland. Hvor længe Thomas

skal være ansat i KFS i denne omgang, er

endnu uafklaret.

Regnskabet for 2010 er nu afsluttet. Tak til alle, der har gjort det muligt for KFS at gøre Jesus kendt på studiesteder i Danmark og hjælpe kristne studerende igennem studie-tiden med troen i behold

TIL TRO · # 2 · 2011 · Nyheder4

nyheder · 2011 · # 2 · TIL TRO 5

På skolebesøg med LTC

Det er en tirsdag morgen i februar, solen skinner og fire unge fra KFS’ højskole er netop ankommet til Tønder

Gymnasium. Med sig har de KFS-sekretær Thomas Frovin, volontør Ann Østermark, en ordentlig spandfuld

kakao og kaffe – og så selvfølgelig masser af lyst til at snakke med de unge og alt det med tro, Gud og Jesus…

Hvordan foregår det egentlig, når LTC’erne pakker kufferten og besøger landets skoler? Læs her et udpluk af, hvordan det gik, da Tønder Gymnasium fik besøg af de fire unge på sydteam. Hele historien kan læses på kfs.dk

Af Helle Bastrup

Kl. 9.50: Så går det løs! Tobias skal holde et oplæg i en religionstime ud fra

en tekst, hvor Jesus siger, han er vejen, sandheden

og livet. Herefter følger en livlig debat om blandt

andet kristendom og islam., sex og ægteskab.

Kl. 11.20: FrokostpauseDer er ikke lang tid til at slappe af, for de unge

flokkes om standen, og der skal skænkes kakao op

og snakkes tro. Anna får sig blandt andet en snak

om ateisme.

Kl. 11.50: Så går det løs igen! I næste religionstime er det Anna, der er oplægsholder. Hun tager udgangspunkt i

bjergprædiken med fokus på der, hvor Jesus snakker om bekymringer.

- Der er nok af ting at bekymre sig om. Fremtid, uddannelse, min familie, prinsen på

den hvide hest, venner. Og er jeg nu god nok? Har jeg værdi nok? Er jeg sjov nok?

Klassen lytter opmærksomt på Annas oplæg, som slutter med at fortælle om værdien i

at kunne lægge sine bekymringer over til Gud.

Læs hele reportagen og se flere billeder på www.kfs.dk under Nyheder. Husk desuden ansøgningsfristen til LTC er 1. maj!

Kl. 9.30: Casper, Esben, Anna og Tobias er klar til dagens udfordringer! Et bord og et bagtæppe udgør deres stand, hvor

der er masser af gratis kakao og materialer fra KFS

til enhver interesseret.


Ny KFS-undersøgelse om unge og tro

Hvem tror de unge, Jesus er? Hvad er det

vigtigste i kristendommen? Og findes der

et liv efter døden? Sådanne spørgsmål har

næsten 900 unge på ungdomsuddannel-

ser og videregående uddannelser svaret

på i efteråret 2010, når KFS har besøgt

landets studiesteder. Og svarene er både

overraskende, nedslående – og fantastisk

brugbare, lyder det fra generalsekretær

Robert Bladt.

- Vi har fået utrolig meget viden om, hvad

unge i dag tænker om tro og kristendom.

Samtidig har selve processen ude på sko-

lerne givet rigtig mange gode snakke om

tro. Et spørgeskema er et godt udgangs-

punkt for en snak med en ung, så det kan

man sagtens forestille sig, vi vil gøre igen,

siger Robert.

Jesus er ikke verdens frelserOg det er ikke kun selve processen, der er

brugbar, det er i høj grad også besvarel-

serne. Efter at have analyseret de i alt 896

svar, viste det sig, at der var langt mellem

det at kalde sig kristen til rent faktisk at tro

på de mest centrale kristne budskaber. Når

gymnasieelever og studerende skal svare

på, om de er kristne, svarer 44 procent ja.

Men hvis de herefter skal svare på, hvem

Næsten 900 unge har i efteråret 2010 svaret på KFS’ spørgeskemaer om kristendom og tro. Fantastisk brugbart, lyder meldingen fra generalsekretæren

Af Helle Bastrup

Jesus er, svarer kun 23,4 procent, at han

er verdens frelser. Blandt alle adspurgte

er dette svar kun 12,6 procent! Og spørger

man de kristne, hvad kristendommens

centrale budskab er, vælger kun 11,3 procent

af, dem der kalder sig kristne og 8,2 procent

blandt alle adspurgte, at pege på Guds

tilgivelse.

- Undersøgelsen har helt klart vist os, at vi

må blive bedre til at forklare evangeliet, når

vi er ude og møde de unge på landets stu-

diesteder. Det er trist, at så få peger på, at

Jesus er verdens frelser, når det må siges at

være det allermest centrale i vores kristne

tro, påpeger Robert.

Se flere resultater fra undersøgelsen på www.kfs.dk

Opfatter du dig selv som kristen?

Ja 44,8 % Nej 55,2 % -‐ islam 4,2 % -‐ buddhisme 1,6 % -‐ ingen 24,9 % -‐ andet 24,4 % 12 ud af 896 besvarede ikke spørgsmålet

Hvad mener du er kristendommens væsentligste budskab? Næstekærlighed 62,2 % Guds tilgivelse 8,2 % Moral/leveregler 14,8 % Andet 14,8 % 58 ud af 896 besvarede ikke spørgsmålet

Sker der noget efter døden (en form for liv, genfødsel eller lignende)?* Ja 54,8 % Nej 45,8 %

Bed for verdenBed for de studerende i Tunesien, Egypten,

Libyien, Algeriet og Yemen. Protesterne i

disse lande påvirker i høj grad læreanstal-

terne, og tiden er på mange måder usikker

for de studerende og deres familier. Bed

for fred og stabilitet. Bed særligt for de

kristne grupper i disse muslimsk domine-

rede lande.

Bed om Guds beskyttelse af de kristne i

mellemøsten, og at fremtiden må bringe

bedre vilkår fra den kristne tro i disse

lande. Bed om at de kristne på en særlig

måde i denne tid må bidrage til fred og

forståelse mennesker imellem. Bed om at

Guds ord må bære frugt, og at muslimer

må tage imod Jesus som frelser.



Passionerede ledere på kursus i Vejle

Hvordan får vi vores studiekammerater

interesserede i kristendommen? Hvordan

tager vi os godt af de internationale stude-

rende? Og hvordan bevarer vi gejsten i en

træt KFS-gruppe?

Sådanne spørgsmål

og mange flere blev

debatteret på Sympo-

sium 26.-27. februar,

hvor 21 KFS-ledere

mødtes på Leder-

Træningscenteret i

Ødsted ved Vejle.

Symposium er et gratis lederkursus for

KFS-ledere på videregående uddannelser –

og weekenden blev en stor succes, fortæl-

ler KFS-sekretær Daniel Hougaard.

- Deltagerne var

passionerede

og virkede til at

være begejstrede

for weekenden.

Man kunne

mærke, at de

ville KFS – og det

var fedt, lyder

det fra Daniel.

På programmet var fire workshops om

arbejde med internationale studerende,

Åbne BibelsStudiegrupper, missional livsstil

og Lunch bars (et koncept, hvor man invi-

terer sine medstuderende til et KFS-møde i

spisepausen). Derudover var der god til tid

til erfaringsudveksling, bøn og sang.

- Det var en weekend, hvor man virkelig

Masser af god stemning og optimisme på Symposium i februarAf Helle Bastrup

kunne mærke, vi var sammen. Det var for

eksempel rigtig godt, at vi brugte lørdag

aften på primært at bede for hinanden og

synge sammen. Det gav noget særligt til

fællesskabet, fortæller Daniel.

Studenterkonferencen er død – længe leve Studenter-Acts-ChancenSnart er det sommer, og KFS’ gode gamle Studenterkonference opstår igen i nye og uigenkendelige klæder

Af KFS-sekretær Carsten Kofoed Espersen

Er du studerende, og mangler du feriepla-

ner? I år får du muligheden for at gå i Jesu

fodspor i din sommerferie! Tjene menne-

sker i hvad nød, de end måtte have: Mange

mennesker har brug for en hjælpende

hånd, og samtidig har dine medstuderende

brug for det håb, som livet i troen, giver.

Det slår vi sammen under ét.

KFS arrangerer den 25.-31. juli en hjælpe-

og tjener-ferie, hvor vi vil involvere os i et

projekt, der kan gøre en forskel for nogen,

som trænger til en hånd. Vi vil bygge

noget, måske rive noget ned, måske gøre

noget rent etc. Tjener-hjælper-feriens

mere åndelige indhold vil samtidig blive

skruet sammen på en måde, at det vil

være henvendt til alle studerende, om man

betragter sig som kristen eller ej.

Vores håb er, at denne uge kan føre til

gode samtaler og spørgsmål om verden,

livet og Jesus.

Det bliver meningsfyldt, det bliver godt!

Så book en plads i kalenderen og spørg

dine medstuderende, om de vil være med

til at bruge en uge af deres ferie på at

hjælpe mennesker, der trænger.

Feriens helt konkrete projekt er pt på

tegnebrættet, men offentliggøres meget

snart på kfs.dk - så følg udviklingen der!

Eller kontakt Daniel Hougaard (daniel@kfs.

dk) eller Carsten Espersen ([email protected])

for mere info.


for alle deltagerne – måske for første gang,

eller måske på ny, lyder det fra komitéen.

Husk desuden Påskelejrens Aktionærdag,

der er til dig, der er tidligere KFSer og

gerne vil følge med i KFS-livet. Mød op kl

14.00-15.45 lørdag d. 16. april på Skander-

Nu er det snart…. Påskelejr!

borg Gymnasium og hør, hvad der rører sig

i KFS i lige nu.

Påskelejr løber af stablen lørdag d. 16. april

til onsdag d. 20. april. Ansøgningsfrist er 1. april. Se mere på www.paaskelejr.dk

Om ganske få dage mødes næsten 700 unge til KFS’ traditionsrige påskelejr – denne gang i Skanderborg

- Når man møder et menneske ansigt til

ansigt får det møde betydning, for man

vender sjældent uforandret fra et møde

ansigt til ansigt med et andet menneske. Et

sådant møde med Gud har langt mere gen-

nemgribende og forvandlende betydning.

På Påskelejr 2011 håber vi, at det må ske

Hvordan går det med KFS’ målsætning?

Siden august 2009 har vi været i gang

med at besøge alle større studiesteder i

Danmark, for eksempel holde religionstimer

sammen med LTC’erne, besøge KFS-grup-

per, hænge plakater op, uddele spørgeske-

maer og meget andet.

Fællesnævneren er ønsket om, at få de

studerende i tale om Gud.

KFS har en målsætning om at besøge alle større studiesteder i Danmark i løbet af tre år

277ud af 406

155ud af 350

140ud af 200

176ud af 200

Vil du have nyheder om, hvordan det går

med målsætningen? TIlmeld dig vores

målsætnings- og forbønsmail hos louise@

kfs.dk

Se i grafikken, hvor langt vi er nået.



Forfærdeligt farligt studieophold?Som studerende har du masser af muligheder for at rejse ud og samtidig dele din kristne tro med andre. Læs her om en studerendes oplevelser i et ”lukket land” i Mellemøsten

”Jamen, er det da ikke forfærdeligt farligt?”,

spurgte mormor ikke, før jeg rejste, hvil-

ket man måske kan undre sig over. Men

mormor spurgte ikke, fordi hun vidste, at

ophold Mellemøsten kan være farlige, men

ikke behøver være det. Derfor var det uden

indvendinger fra både hende og min øvrige

familie, at jeg gik i gang med at forberede

et udlandsophold i Mellemøsten. På mit

kandidatstudie er et helt semester sat af

til ’fri leg’, hvor man kan vælge at tage i

praktik eller foretage andre former for stu-

dier, så der var forholdsvist frie tøjler med

hensyn til tilrettelæggelsen af semesteret.

Studietid i falafel-landI falafel-land mødte jeg flest muslimer,

men også en del kristne og blev overalt

mødt med åbenhed og tillid, skønt jeg kom

fra Mohammed-tegnerens nation, og min

forståelse af begrebet gæstfrihed fik tillagt

nye dimensioner gang på gang. Her var det

helt uundgåeligt at møde ’de lokale’ og det,

der måske bare skulle have været en hurtig

kop te i nogens hjem, udviklede sig let til

nye venskaber og med dem

fulgte spændende indblik

i alt fra, hvorfor det er helt

fint at stikke sin egen ske i

serveringsskålen til syn på ar-

rangerede ægteskaber, politik

og trosliv.

Fantastisk forunderligtI min studieby kom jeg efter

ganske kort tid i kontakt med

både en international og en

lokal menighed, hvor kristne

frit mødtes. Samtidig traf jeg en muslimsk

medicinstuderende, som blev min ven og

derfor også vidste, at jeg var kristen. I løbet

af efteråret kom han med til gudstjeneste

flere gange, og da menigheden lige før jul

indbød til kryppespil, inviterede min ven

alle sine studiekammerater. Det endte med,

at otte af dem dukkede op sammen med

næsten 130 andre muslimer, som den aften

hørte juleevangeliet ’unpacked’. Fantastisk

forunderligt og overrumplende ’ulukket’.

Den studerende jobmissionærVil man gerne på studieophold i Mellem-

østen, kan Jobmission, som KFS er en del af,

være en hjælp til at komme i gang. Jobmis-

sion er et netværk, hvor man kan hente

information og opbakning til det praktik-

eller studieophold, man har i tankerne.

Allervigtigst var det, at Jobmission under

hele opholdet med forbøn og mailkontakt

var med til at minde mig om min opgave,

nemlig at jeg som studerende på det helt

hverdagslige plan gerne ville dele mit liv og

min tro med andre i Mellemøsten.

Af hensyn til fremtidige muligheder for at rejse

tilbage ønsker ovenstående skribent at være

anonym. Af samme årsager oplyses heller ikke,

hvilket land, der er tale om.

Ovenstående er et uddrag af en længere arti-

kel. Læs hele artiklen på www.kfs.dk

Nyt KFS-lejrtilbud til dig, som er gym’er:STiK 2011- Sandheden tro i kærlighed

- STiK er en lejr med specielt fokus på de

store, udfordrende spørgsmål til kristen-

dommen. Vi vil bl.a. tage livtag med de

spørgsmål, som vi selv er udfordrede af,

og de spørgsmål og kritiske tilgange til

kristendommen, som vi møder i gymnasie-

verdenen.

– STiK er en lejr som ’stikker ud’ med mas-

ser af undervisning, seminarer, fællesskab,

fordybelse og refleksion; STiK er for dig,

som vil lidt dybere i den kristne tro, og som

er sulten efter at blive klogere på dig selv

og det, du tror på.

Hvornår: fra lørdag den 25. juni til onsdag

den 29. juni 2011

Hvor: På KFS’ ledertræningscenter, LTC,

Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle. Tlf 75865811

Læs mere på www.kfs.dk/stik

Sandheden Tro i Kærlighed

STiK

KFS’eren

- I KFS vil vi jo gerne gøre Jesus kendt, og vi tror på, vi har noget at

byde på i det kristne fællesskab, lyder det fra Jakob Donskov, for-

mand for KFS’ gymnasiearbejde i Aarhus.

Derfor besluttede den aarhusianske gym-kreds at arrangere et kri-

stendomskursus i januar og februar. Konceptet gik ud på at invitere

klassekammerater med til spændende aftener med oplæg og de-

bat.

- Vores klassekammerater er selvfølgelig altid velkomne til gym-af-

tener, men vi ville gerne arrangere nogle aftener, hvor det var nemt

for dem at følge med. Nogle aftner, der var 100 procent på gæster-

nes præmisser, fortæller Jakob.

Forløbet startede med en aften kun for KFS’erene. Her var der tid til

at snakke om de planlagte aftener – og bede for dem. Herefter var

der fire aftener med kristendomskursus på programmet.

Udfordrende at invitere

- I gennemsnit var der nok fem personer udefra til hver aften, og så

kom de sædvanlige 20-30 gymere selvfølgelig også. Flere af KFS-

erne syntes, det var lidt udfordrende at skulle invitere folk med,

men alle var rigtig gode til at tage imod og snakke med folkene

udefra, siger Jakob.

Aftenernes program bød på oplæg om ”At være skabt”, ”Jesus som

frelser”, ”At følge Jesus” og ”Bøn”. Tre ud af fire aftener var det én af

gymnasieKFSerne selv, der stod for oplæget.

- Oplægget varede cirka 15 minutter, og herefter var der tid til snak

ud fra spørgsmål i cirka 45 minutter. Jeg synes, vi generelt fik nogle

rigtig gode snakke både af mere eksistentiel karakter som, ”hvem er

jeg”, men også mere konkrete ”hvad betyder det her for min hver-

dag”, fortæller Jakob.

Alt i alt er gym-kredsen vældig godt tilfredse med forløbet, som de

satser på skal være et tilbagevendende punkt på årsprogrammet.

Også fra de udefrakommende er der positive reaktioner.

- Jeg synes, vi fik rigtig mange positive reaktioner, og flere sagde, de

gerne ville komme igen. Andre var meget diskussionssøgende, og så

forsøgte vi at give dem svar på spørgsmålene og håber, de fik noget

brugbart med derfra, lyder det fra Jakob.

”Vi har noget at byde på”Gym-kredsen i Aarhus inviterede deres klassekammerater

på en smagsprøve på kristendomAf Helle Bastrup

TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel10

Som barn glæder man sig til at blive større. ”Næste år er jeg

stor nok til at prøve rutsjebanen”.

Længslen efter at få lov til mere ligger ikke kun i børn. Den ligger

også i ethvert troende menneske, hvor Gud selv kalder os til at vokse

i troen på ham. Men det er ikke altid nemt at stå overfor nye udfor-

dringer. Ligesom barnet har brug for en voksens hånd at holde i, når

modet skal afprøves i en rutsjebanetur, har vi også brug for hjælp og

opmuntring i troens vokseværk. Derfor har vi lavet dette nummer af

Til Tro. Her kan du blandt andet læse om, hvad man gør, når vokse-

værket gør ondt, hvordan menigheden vokser i kærlighed, og hvordan

barnetroen udvikles til voksentro. Læs også Beate Højlunds erfaringer

med vokseværk gennem et langt liv i tro.

I redaktionen håber vi, læsningen må blive til inspiration og efter-

tanke – og ikke mindst: Vokseværk.

Tema: Vokseværk


lingen fra barn til voksen handler ikke kun

om selvstændiggørelse i forhold til forældre,

men også til mere generelt at kunne tage

hånd om sit eget liv.

Det er på samme måde naturligt og nød-

vendigt, at troen gennemgår en udvikling fra

barnetro til voksentro.

Der er forskel på børn og voksne på rigtig mange måder. Også på voksnes og børns tro på Jesus. Men hvad kan vi sige om denne forskel? Bør den være der? Er den voksnes tro bedre end barnets eller omvendt? Bør vores tro udvikle sig på samme måde, som vi generelt udvikler os som mennesker?

Af Landsleder i LMU Reidar Poulsen, [email protected]

”Mor, vil du binde mine snørebånd?”

Det hører med som en helt naturlig og nød-

vendig del af vores udvikling som menne-

sker at selvstændiggøre os i forhold til vores

forældre. En voksen, der opfører sig som en

femårig, opfatter vi som unormal. Udvik-

Hvis du er vokset op med kristne forældre,

og i dag bekender dig som kristen, har du

ganske givet fået spørgsmålet: ”Tror du selv

på det, eller er det bare noget du har over-

taget fra dine forældre?” Kirkelig set, er det

konfirmationens spørgsmål, men de fleste

af os hører først spørgsmålet for alvor se-

nere i livet.

Er du vokset fra din tro?


”Et spædbarn, en doktor i teologi og et mentalt retarderet menneske har grundlæggende sam-me trosvilkår”

artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 13artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 13

Barnetro er for børn

Voksne kristne med en barnlig tro er ikke

et særsyn, og nogle gange bliver den barn-

lige tro fejlagtigt fremhævet som idealet

for voksne kristne. Det skyldes en misfor-

ståelse af, hvad det handler om, når Jesus i

Lukasevangeliet kapitel 18 vers 17 forklarer,

at Guds rige kun kan modtages som et lille

barn. Pointen er ikke, at barnets umiddel-

bare tillidsfulde følelser til omverdenen er

forbilledlig, men at barnet helt objektivt

er totalt afhængigt af voksnes omsorg og

hjælp. Vi voksne kan blive som børn ved at

erkende, at vi på samme måde er totalt af-

hængige af Guds nåde og barmhjertighed.

Der er derfor ingen modsætning mellem

Jesu undervisning om barnets forbilledlige

modtagelse af Guds rige, og hebræerbre-

vets forfatter, der beklager sig over

troende, som ikke er kommet

over spædbarnsstadiet

(Hebræerbrevet kapitel

5 vers 12-14).

Der er i det hele taget

i det nye testamente en

tydelig forventning om vækst

hos den kristustroende. Peter afslutter sit

andet brev med en opfordring til at vokse i

nåde og erkendelse af vor Herre og frelser,

Jesus Kristus. I Kolossenserbrevet 1,9f knyt-

tes Paulus’ bøn om vækst i kundskab om

Gud sammen med bøn om visdom, åndelig

indsigt, kundskab om Guds vilje, frugt, gode

gerninger og styrke ved hans herlige magt.

I Efeserbrevet kapitel 4 fra vers 11 bruger

Paulus billedet med en krop, der vokser og

styrkes til at forklare hvordan det kristne

fællesskab er stedet, hvor fællesskabet kan

vokse til at rumme Kristi fylde og op til ham,

som er hovedet, Kristus. Væksten, som be-

skrives i det nye testamente involverer hele

mennesket. Nogle gange handler det om

vilje, handlinger og gerninger, andre gange

om følelser, vækst i kærlighed fremhæves

fx mange gange, andre gange igen om tan-

ken, erkendelsen, visdommen og indsigten.

Utallige kristnes erfaring viser, at den vækst

som brevene i det nye testamente beskri-

ver, hænger direkte sammen med den to-

tale afhængighed, Jesus fremhæver ved

barnets tro.

Når vi vokser i kundskab, indsigt, kærlighed,

dømmekraft og så videre, så vokser vores

ydmyghed, erkendelse af total afhængighed

og behov for Guds nåde og barmhjertighed.

IQ er ikke afgørende

Kristen tro består helt grundlæggende af en

tillidsfuld relation til Jesus. Den relation kan

kun etableres ved Helligånden, men det er

samtidig en relation, Ånden kan etablere i

ethvert menneske uanset alder og ånde-

lig, psykologisk og intellektuel udvikling. Et

spædbarn, en doktor i teologi og et men-

talt retarderet menneske har grundlæg-

gende samme trosvilkår. Det gælder dog det

samme for denne troens relation, som alle

andre relationer, at relationen er forbundet

med vores mentale og fysiske stadie og ud-

vikling. På samme måde udvikles relationen

til Jesus, det vil sige troen, i takt med vores

menneskelige udvikling og med relationens

varighed. Det betyder, at efterhånden som

vores evner til at forstå mere af relationer

generelt, så må vores tro nødvendigvis også

udvikles.

Udvikling

Carsten Hjorth Pedersen beskriver i hæftet

”Barnetro og voksentro” , hvilke forskelle,

der generelt er på børn og voksne. Han næv-

ner fem forskelle, som jeg her gengiver med

egne ord.

1. Mennesket udvikles fra udelukkende

at kunne opfatte verden omkring sig konkret

til også at rumme abstrakt opfattelse og ab-

strakt tænkning. Udviklingen af den abstrak-

te tænkning hænger nøje sammen med den

sproglige udvikling. Kun ved hjælp af spro-

get kan vi tænke abstrakt. Et barn er nødt

til at sætte konkrete billeder på et abstrakt

begreb for at kunne forstå det. Guds alle-

stedsnærværelse, som en voksen i et vidst

omfang kan forstå alene ud fra ordene ’alle’,

’steder’ og ’nærvær’, bliver i barnets verden

til Jesus som min usynlige ven og en engel,

der står ved siden af sengen og holder vagt.

2. Børn er i høj grad styret af følelser.

Efterhånden som tankevirksomheden ud-

vikles, bliver barnet/den voksne i stand til

at lade tanker og vilje komme følelserne til

hjælp. Barnet bliver efterhånden i stand til

at udsætte de umiddelbare behov, til gavn

for både barnet selv og omgivelserne.

3. Børn har normalt en veludviklet fan-

tasi, som er så levende, at de nogle gange

har svært ved at skelne mellem fantasi og

virkelighed. En voksen har normalt udviklet

en evne til at skelne mellem fantasi og vir-

kelighed.

4. Evnen til at relatere til et andet men-

neske udvikles langsomt. I begyndelsen le-

ger børn parallelt, efterhånden begynder de

at kunne deltage i hinandens leg. Først efter

puberteten evner et menneske at relatere

ligeværdigt med mennesker, der er væsent-

lig yngre eller ældre end det selv.

5. Det mindre barn lever i nuet og ople-

ver livet som en række enkeltstående begi-

venheder. Efterhånden udvikles evnen til at

se sit liv som et sammenhængende forløb

med fortid, nutid og fremtid. Evnen til at se

sammenhængen mellem årsag og virkning

udvikles, som videre fører til at kunne se sig

selv som ansvarlig for fortidens handlinger

og til at tage ansvar for fremtiden.

En sund udvikling fra barnetro til voksentro

følger samme udvikling, og ovenstående be-

skrivelse kan derfor hjælpe os til at se, hvad

der kendetegner voksentroen. Vi kan derfor

gennemtænke de ovennævnte fem punkter

igen for at se, hvilke konsekvenser det må

have for troen.

1. Beskriv det

Det hører til den sunde voksentro, at den

rummer abstrakt tænkning og udvikler et

sprog, der kan beskrive troen. Det betyder,

at du skal gennemtænke din tro og sætte

ord på den, så langt som du har evner til

det. Det kan virke så uoverskueligt at få

overblik og sammenhæng i kristendommen,

at mange helt afstår fra at forsøge. Husk at

det ikke handler om at nå et mål og få ka-

rakterer, men om at en sund tro, er en tro,

der vokser i erkendelse. Du når aldrig dertil,

hvor du kan sige, nu har jeg styr på det og

kan forklare alt.

2. Hvad føler du for, eller hvad vil du?

Følelserne hører med i voksentroen, men

kun sammen med tankevirksomhed og vilje.

Følelser er vigtige, også hvad angår troen,

men hvis vi lader os styre af ukontrollere-

artikel · Vokseværk · 2011 · # 2 · TIL TRO 13


gøre dig dummere, klogere, mere barnlig,

mere voksen, mere selvstændig eller mere

umyndig, end du er.

Hvordan modnes din tro?

Vi udvikler normalt vores intellekt, sprog,

sociale kompetencer og abstraktionsevne,

og vi ønsker at få ansvar og indflydelse på

vores liv. Hvad troen angår, tillader vi os ofte

at være mere barnlige, end vi ellers er. Det

er ærgerligt, for det resulterer i et fattigere

og mere overfladisk trosliv. Ligesom en krop

styrkes ved sund kost og ved, at musklerne

mærker modstand, skal du lade din tro vokse

og styrkes ved ikke kun at lade dig styre af

umiddelbare behov og følelser.

Vælg menighed, lovsang og forkyndelse, ef-

ter hvad der udfordrer og styrker dig, ikke

kun efter, hvad der dækker dine umiddel-

bare behov og stimulerer dine umiddelbare

følelser. Lær Gud at kende både som den,

der giver dig tryghed i livet, og den, der gør

dig ansvarlig for dine handlinger og giver

dig ansvar. Opsøg forkyndelse, der udfordrer

dig tankemæssigt. Vælg tjeneste efter, hvad

der gavner dine medkristne og ikke kun ef-

ter, hvad der tiltaler dig mest. Efterhånden

som du vokser i troen, vil din erkendelse af

afhængigheden af Guds nåde og tilgivelse

vokse. Sådan bliver du stærk i nåden, og i

den forstand bliver barnets tro dit forbil-

lede.

de følelser, så går det galt. Følelserne skal

være under fornuftens og viljens kontrol.

Det betyder, at fornuften ind imellem lader

følelserne få frit spil, og andre gange tager

fornuften og viljen styringen, så vi handler

stik imod vores følelser. Konkret betyder

det, at du skal være villig til at tilsidesætte

dine egne følte behov for i stedet at gøre

det, der er rigtigt.

3. Jeg ønsker mig en gud der…

Voksentroen forholder sig til en virkelighed

udenfor menneskets egne forestillinger om

Gud. Der kan meget hurtigt gå ønsketænk-

ning i vores opfattelse af Gud. Det kan gå

helt galt, især hvis du samtidig er meget

styret af dine følelser. Det betyder, at du bli-

ver nødt til at arbejde på at lære Bibelens

Gud at kende. Det er først og fremmest i

Bibelens ord, dåben og nadveren, at du kan

lære Gud at kende. Kort sagt betyder det, at

du skal fordybe dig i Bibelen, lade dig døbe

og tage imod nadveren.

4. Hvordan er jeres forhold?

Voksentroen forholder sig til Gud som et

du og jeg. Nogle af os kan have tendens

til at gøre troen til et system, hvor vi kan

beskrive, hvordan det hænger sammen og

hvilke spilleregler, der gælder. Voksentroen

forholder sig til en personlig Gud. Derfor er

bøn ikke bare remser, men samtale. Bibel-

fordybelse ikke bare teori, men samvær,

hvor man lærer Gud bedre at kende.

Tro er ikke bare en diffus tillid

til, at det nok ender godt,

men tillid til en person, der har magt og vil

mig det godt. Du skal derfor tale med Jesus

og tale med ham om jeres forhold.

5. Ansvar og skyld

Voksentroen forholder sig som ansvarlig for

egne handlinger overfor Gud. Gud har gjort

os ansvarlige for vores tanker og handlinger,

hvilket først og fremmest er et udtryk for

respekt og kærlighed. Ærestitlen ’Guds tje-

ner’ er kun mulig, fordi Gud giver dig ansvar.

Samtidig holder Gud dig ansvarlig for det,

du gør forkert. Du skal derfor leve et liv med

syndsbekendelse, tilgivelse og tjeneste. På

den måde tager du også dig selv alvorligt.

Voksen? Selvstændig?

Eftersom troen grundlæggende er en til-

lidsfuld relation mellem dig og Jesus, er den

selvstændig fra dag ét uanset din modenhed.

Troen er derfor også tilstrækkelig til frelse,

uanset hvor udviklet du og/eller din tro er

intellektuelt. Spædbarnet og den teologiske

doktor kan begge have en relation til Jesus,

der er uafhængig af deres forældre. Men

fordi der er forskel på barnet og den voksne,

er relationen - og bevidstheden om relatio-

nen - forskellig. Du skal være dig selv, når

du er sammen med Jesus. Du skal hverken

”Troen er derfor også tilstrækkelig til frelse, uanset hvor udviklet du

og/eller din tro er intellektuelt.”



Kærligheden er mere end romantik og følelser. Den er også et vidnesbyrd om Gud og et vilkår for et kristent fæl-lesskab. Den er essentiel, hvis vi skal vokse i forholdet til

Jesus og hinanden. Derfor får du i denne artikel et svar på, hvad Jesus mener, når han taler om kærlighed

Af præst Peter Techow

[email protected]

Jeg vil i denne artikel dele nogle refleksioner

over Johannesevangeliet 15,9-17. Tag gerne

en kop kaffe, slå op i Bibelen og læs afsnit-

tet.

Her taler Jesus om at blive i hans kærlig-

hed og elske hinanden, som han har elsket

os. Men hvad betyder det at blive i Jesu kær-

lighed? Hvad indebærer det at elske hinan-

den? Og hvorfor er det så vigtigt for Jesus?

Disse spørgsmål vil vi se på i lys af Jesu ord

i teksten.

I Johannesevangeliet 15,1-8 bruger Jesus

billedet med vintræet og dets grene for at

beskrive sine disciples forhold til ham: ”Jeg

er vintræet og I er grenene.” (v.5). En hoved-

pointe i disse vers er, at kun ved at være og

blive i samme organiske livsforbindelse med

Jesus, som grenene på vintræet, kan vi bære

frugt og herliggøre faderen med vores liv.

Derfor siger Jesus: Bliv i mig! (v4).

Når Jesus i det efterfølgende afsnit (15,9-

17) fortsætter med at tale om elske hinanden

i det kristne fællesskab, er der ikke tale om

et nyt tema, uden forbindelse med billedet

af vintræet og grenene. Det fremgår blandt

andet af den sproglige parallel mellem ”bliv

i mig” (v.4) og ”bliv i min kærlighed” (v.9).

Jesus understreger nogenlunde samme sag

blot med lidt andre ord. Det at blive i ham,

indebærer at blive i hans kærlighed. Hvis vi

vil bære frugt og herliggøre Faderen med

vores liv, må vi blive i ham og blive i hans

kærlighed.

En mønt med to sider

Jesu ord om at blive i hans kærlighed kan

sammenlignes med en mønt, der har to si-

der. Den ene side af mønten handler om den

kærlighed, Jesus har elsket os med. Den an-

den side af mønten handler om den kærlig-

hed, vi elsker hinanden med.

Den kærlighed, Jesus har elsket os med

At blive i Jesu kærlighed er først af alt at bli-

ve i den kærlighed, han har elsket os med. At

blive i modtagelsen af og visheden om hans

kærlighed til os. Hvis vi skal lære at

elske hinanden, som han har elsket

os, må vi vokse i erkendelse af,

hvor højt han elsker os.

Som Faderen har elsket

mig, har også jeg elsket jer; bliv i min

kærlighed! siger Jesus (v. 9). Vi kan aldrig

fatte dybden og styrken i Faderens kærlig-

hed til sin Søn. Den er af en anden verden.

Men den er kommet ind i vores verden i Je-

sus, for han har elsket os med den samme

dybe, stærke, fuldkomne kærlighed.

Lidt senere taler han igen om denne

kærlighed og siger: Større kærlighed har in-

gen end den at sætte sit liv til for sine ven-

ner (v.13). Der er ingen større kærlighed end

min kærlighed til jer, siger Jesus. Den svarer

til Faderens kærlighed til mig; og den, der

finder sit stærkeste udtryk i, at jeg sætter

mit liv til for jer. Hvilken kærlighedserklæ-

ring Jesus kommer med her! Han bruger de

helt store ord om, hvor meget han elsker os;

og han gjorde ordene til handling få timer

senere, da han døde på korset.

For et kristent fællesskab er det helt af-

gørende, at den kærlighed, Jesus elskede os

med på korset, er det absolutte centrum for

forkyndelsen, for lovsangen, for fæl-

lesskabet, og alt hvad vi gør.

For hans

kærlighed er den

jordbund, vi må have

rødder i og suge næring

fra, for at vokse og bære frugt. Derfor

kan Paulus bede om, at vi må ”være rodfæ-

stede og grundfæstede i kærlighed” – det vil

sige. at vi må have vore rødder solidt plantet

i Kristi kærlighed - så vi sammen kan vokse

endnu mere i erkendelsen af denne kærlig-

hed, som overgår al erkendelse (Ef 3,17-19).

Bliv i min kærlighed! siger Jesus. Bliv ved

med at modtage og vokse i erkendelsen af

min kærlighed. For den er kildespringet til al

god frugt i jeres liv!

Den kærlighed, vi elsker hinanden med

Dermed er vi nu nået til ”den anden side af

mønten”, der handler om at elske hinanden,

ligesom han har elsket os. Vi vil her se på

fire punkter vedrørende den indbyrdes kær-

lighed i det kristne fællesskab

1) Vigtigheden af den indbyrdes kærlighed

I Bornholmerkirken havde vi for et års tid

siden en temadrøftelse med overskriften:

”Hvordan har kærligheden det i Bornhol-

merkirken?” Det var både var en god, ransa-

gende og meget vigtig drøftelse. For et af de

vigtigste kriterier for, hvordan ”vi lykkes som

kirke”, er netop om kærligheden er mærkbar

og synlig i vores fællesskab. Det er ikke uden

grund, at Det nye Testamente ofte sam-

menfatter Jesu bud i ét bud:

At elske hinanden. Det er alt

andet end uvæsentligt, hvor-

dan ”kærligheden har det” i

et kristent fællesskab.

Jesus siger: ”Hvis I hol-

der mine bud, vil I blive i min

kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders

bud og bliver i hans kærlighed … Dette er mit

bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har

elsket jer.” (v. 10 og 12).

At blive i Jesu kærlighed indebærer altså

at adlyde hans bud om at elske hinanden.

Okay, vil nogen måske sige, nu handler det

altså om lydighed? Ja, men der er forskel på

en lydighed, der udspringer af pligt og en

lydighed, der udspringer af kærlighed. Jesus

taler om en lydighed, der udspringer af den

kærlighed, han har vist os, og som kommer

til udtryk i kærlighed til andre. En lydighed,

der udspringer af den kærlighed, Jesus har

vist os, opleves ikke som en streng pligt,

men

som en

glæde: ”Sådan har jeg talt til

jer, for at min glæde kan være i jer og jeres

glæde blive fuldkommen!” (v.11).

Vor dybeste motivation for at gøre det

er, at han, som har påbudt os at elske hin-

anden, er ham, som elskede os først på kor-

set! Og uden denne kærlighedsmotiverede,

glædesfyldte lydighed mod Jesu bud om at

elske hinanden, ligesom han har elsket os,

kan vi ikke blive i hans kærlighed.

Forbilledet for vores lydighed mod Jesu

bud om at elske hinanden, er Jesu lydighed

mod sin Faders bud: ”Hvis I holder mine

bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg

har holdt min faders bud og bliver i hans

kærlighed (v. 10). I sammenligning med Jesu

fuldkomne lydighed, vil vores lydighed al-

tid være ufuldkommen. Alligevel insisterer

Jesus på dette. Intet er vigtigere for ham,

end at vi elsker hinanden, ligesom han har

elsket os.

2) Livsfællesskabet i den indbyr-des kærlighed

Hvis vi vil have sat kød på, hvad det vil sige

at elske hinanden, kan vi læse de mange

steder i Det nye Testamente, hvor ordet

”hinanden” bruges. Vi kaldes til at tjene

hinanden, have omsorg for hinanden, bære

over med hinanden, tale sandhed med hin-

anden, tilgive hinanden, formane hinanden,

bære hinandens byrder, underordne os hin-

anden i ydmyghed, være gode og barmhjer-

tige mod hinanden, trøste hinanden, holde

fred med hinanden, være gæstfrie over for

hinanden etc.

Det fællesskab med hinanden, vi her

kaldes til, er tydeligvis mere end et ugent-

ligt gudstjenestefællesskab. Det er et livs-

fællesskab. Jesus kalder os til at leve livet

sammen – i kærlighed.

I Apostlenes Gerninger læser vi blandt

andet om de første kristne, at ”de holdt fast

ved fællesskabet.” På nydansk vil vi sige, at

de committede sig til fællesskabet. Det ord,

der bruges for dette fællesskab, er koinonia,

som betyder at være sammen og fælles om

noget og have del i noget sammen. Med

Marc Driscolls ord: ”Kirken er et omsorgs-

fuldt fællesskab, der hengiver sig til koino-

nia. Koinonia inkluderer, at Guds folk lever

livet sammen i et bevidst relationsbestemt

fællesskab, for at søge hinandens bedste på

enhver måde, fysisk, åndeligt, materielt, og

emotionelt.”

Når Jesus kalder os til at elske hinanden,

så kalder han os til at have et livsfællesskab

med hinanden, hvor vi søger hinandens bed-

ste på enhver måde. Det er ikke en tilfæl-

dighed, at de første kristne comittede sig

til at leve livet i fællesskab med hinanden.

De forstod, at evangeliet ikke kun kalder os

enkeltvis til livsfællesskab med Jesus, men

også kalder os til livsfællesskab med hinan-

den - og til at elske hinanden, ligesom han

har elsket os.

3) Menigheden og den indbyrdes kærlighed

Hvem er det, vi skal elske?

Det er først og fremmest vor

egen menighed! Det handler om at elske

de mennesker, jeg er i menighed med, som

de er, ikke som jeg gerne ville, at de skulle

være. Sagt med andre ord: At elske hinanden

handler om at elske sin menighed, ikke sit

ideal for en menighed.

Man kan af og til møde kristne, der har

mange høje og gode tanker og idealer om

menighedsliv, men som har en tendens til at

kritisere deres egen menighed på en måde,

der faktisk er ret ukærlig og ødelæggende.

Dietrich Bonhoeffer har sagt: ”Utallige

gange er et kristent fællesskab gået i stykker,

fordi det levede ud fra en idealforestilling…

Den, der elsker sin drøm af et kristent fælles-

”Og hvor er jeg taknemmelig for, at Jesus elskede kirken, som den er, ikke som den burde være – og gav sig selv hen for den på korset”



skab mere end det kristne fællesskab

selv, han bliver den, der ødelægger et-

hvert kristent fællesskab… Kristent bro-

derskab er ikke et ideal, som vi først skal

virkeliggøre, men det er en virkelighed, der

i Jesus Kristus er skabt af Gud, og som vi får

lov til at være med i.”

Jeg tror, der er en vigtig pointe i det,

som er særlig relevant for os, som har høje

idealer for, hvordan vi gerne vil være kirke.

Ikke et ondt ord om det. Jeg har selv lige

fremholdt et højt ideal for det kristne fæl-

lesskab, og man skal som bekendt passe

på med at kaste med sten, når man selv

bor i et glashus. Men faren er, at vi

kommer til at elske et menigheds-

ideal højere, end de mennesker, vi

er i menighed med. Vi kan blive

så optaget af den ideal-menighed,

vi ønsker at realisere, at vi forsøm-

mer at elske den menighed, vi har. At vi

elsker vores drøm om det kristne fælles-

skab højere end det kristne fællesskab selv.

At vi elsker tanken om kirken mere, end vi

elsker hinanden. Så kan der snige sig sådan

en utilfreds, selvretfærdig ukærlighed ind:

”Hvis de andre dog bare forstod ligeså me-

get af, hvad Bibelen siger om at være kirke

som mig!”

Men når Jesus kalder os til at elske hin-

anden, som han har elsket os, så kalder han

os til at elske hinanden, med al den synd

og alle de fejl, vi alle sammen har. Hvor er

jeg taknemmelig for, at Jesus elskede mig

på korset, som jeg er, og ikke som jeg burde

være. Og hvor er jeg taknemmelig for, at

Jesus elskede kirken, som den er, ikke som

den burde være – og gav sig selv hen for

den på korset.

4) Vidnesbyrdet i den indbyrdes kærlighed

Fokus i Johannesevangeliet 15,9-17 er på

den indbyrdes kærlighed i det kristne fæl-

lesskab. Men kærligheden må ikke begræn-

ses til det kristne fællesskab. I v. 16 siger Je-

sus, at han har udvalgt os og sat os til at gå

ud og bære frugt. Det handler om at gå ud

og vise kær-

lighed til andre og

fortælle dem evangeliet, så flere må

komme til tro på Jesus.

Men også i dette vidnesbyrd for andre

mennesker, spiller den indbyrdes kærlig-

hed i det kristne fællesskab en vigtig

rolle, som en del af Jesu missionsstra-

tegi: ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal

elske hinanden. Som jeg har elsket

jer, skal også I elske hinanden. Deraf

kan alle vide, at I er mine disciple:

hvis I har kærlighed til hinanden.”

( Joh 13,34-35).

Ofte er det kærligheden i

det kristne fællesskab, som gør

evangeliet troværdigt for an-

dre mennesker. Som Francis

Schaeffer har sagt: ”Vores

forhold til hinanden er det

kriterium, verden bruger

til at bedømme om vores

budskab er sandt og tro-

værdigt. Det kristne fæl-

lesskab er det endelige

trosforsvar.”

”Det fællesskab med hinanden, vi her kaldes til, er tydeligvis mere end et ugentligt gudstjeneste-fællesskab. Det er et livsfællesskab”

Han bliver større, og jeg bliver mindre

Af stud.hum.inf Maria Winberg

[email protected]

En helt almindelig efterårsfuld torsdag i no-

vember. Togets monotone rytme bliver af og

til afbrudt af et: ”næste station…”. Småregn

rammer ruden og løber ned ad vinduet. Hø-

sten er i hus, og markerne ligger i brak. Ikke

meget spirende og voksende liv over det syn.

Kontrast – her sidder jeg og gør mig de sid-

ste tanker om temaet ’vokseværk’, inden det

i højtalerne lyder: ”Næste station Hirtshals”.

Med en vejbeskrivelse i hånden sætter jeg

kursen mod Beate Højlunds hus til en snak

om at leve et liv, hvor Jesus bliver større, og

jeg bliver mindre.

På vandring med Jesus

Kaffen står dampende på bordet, og begge

har vi sat os godt tilrette i den hyggelige

stue. En stue, der bærer præg af liv. Overfor

sidder en kvinde, der blandt andet har skre-

vet flere bøger, oversat kristne sange og sal-

mer og delt sin livserfaring som kristen med

adskillige unge mennesker gennem samta-

ler. Det står hurtigt klart for mig, at Beates

liv har været en lang vandring sammen med

Jesus, for som hun selv uddyber:

”Jeg er vokset op i et kristent hjem i Norge, så

hele mit liv har været en trinvis erkendelse af,

hvad evangeliet og nåden egentlig betyder.

Alt, hvad vi har med er oplagret, og det danner

grundlag.”

Samtidig kommer det også frem, at det ikke

blot er en trinvis erkendelse af evangeliet,

men yderligere en erkendelse af, at vi ikke

i os selv kan vælge troen på Jesus. Troen er

noget, vi får foræret. Pointen for Beate er

derfor, at der, hvor vi selv har mulighed for

at vælge, det er, om vi vil følges med Jesus

eller ej.

Her sidder vi en mørk novemberdag og

bliver enige om, at det hurtigt kan lyde nemt

at tage et valg om at følges med Jesus. Især

hvis man er opvokset i et kristent hjem, hvor

der fra start er angivet anvisninger til en

vandring sammen med Jesus. En vandring

Beate Højlund beskriver som: ”En proces

hvor Jesus hele tiden filer og pudser på alle

vores kanter”. På vandringen vil vi opleve, at

Jesus får lov til at fylde mere i vores tanker:

”Desværre er det ikke altid, Jesus tænker det

samme, som jeg vil, det har jeg erfaret. Nogle

gange sætter han sig på tværs af det, vi gerne

Er det mon muligt at vokse gen-

nem et langt liv med Jesus? Vi får

her et lille indblik i Beate Højlunds

liv og hører hvilke tanker, hun gør

sig om identitet, discipelskab og

om at vokse som menneske sam-

men med Jesus.



vil.” Men er det så ensbetydende med, at vi

alle ender ud med at være pudset og filet til,

så vi ender ud med samme resultat? Bliver vi

blot alle et resultat af en masseproduktion af

ens Jesus-kloner?

Discipelskab

Da Jesus kaldte Peter, var det gennem befa-

lingen ”følg mig”. Ikke en befaling om ”Du

skal blive lige som mig”.

”Vi skal ikke kopiere Jesus, for det kan vi ikke,

og så bliver det et nederlag. Vi skal i stedet tage

opfordring til at følge ham trods de nederlag,

det indebærer.”

Tre år med adskillige kilometer tilbage-

lagt sammen med Jesus. Tre år med intensiv

undervisning fra mesteren selv. Det må da

sætte sine spor. Alligevel, når vi læser om

disciplene, møder vi den eftertænksomme

Johannes og den udadvendte Peter.

”Ja, disciplene er et forbillede for os. De lod

Jesus fylde og vokse i deres liv, samtidig med de

fastholdte deres egen identitet. Noget andet, vi

også kan tage med, er fællesskabet med Jesus.

Når det er et rigtigt fællesskab, er vi også med

til at forme hinanden. Selvom det er et ret skrø-

beligt fællesskab”.

Vi kan altså få meget givet, blive formet

af det, vi læser sammen og derigennem op-

leve, hvordan Jesus bliver større, samtidig

med at vores eget ego træder i baggrunden.

En anden vinding ved fællesskabet er ifølge

Beate Højlund også at:

”Hvis vi går alene, kommer vi let på afveje,

men ved at vandre sammen kan vi påvirke hin-

anden og hjælpe hinanden på rette vej.”

Beate Højlund slår fast, at det er vigtigt,

at vi ikke ser fællesskabet som noget, vi kan

skabe, men som noget vi kan få lov til at gå

ind i. Jesus omtaler sig som det sande vintræ.

Et sandt billede på vækst. Et vigtigt element i

denne lignelse er, at:

”Der står ikke, at Jesus er stammen, og vi

er grenene, men han er hele vintræet. Både

stammen og helt ud i grenene”. Det afspejler

uløseligt et fællesskab. Vi skal derfor lægge

tanken væk om, at det er os selv, der skal

vokse, men vi skal se fællesskabet som en

samlet organisme. For at det hele hænger

sammen, er det vigtigt, vi vokser i takt med

hinanden og vokser i Jesus.

Egoet i første række

Hvis det bare var så enkelt. At såfremt vi har

valgt et liv med Jesus, er det kun ham, der

fylder og skinner ud gennem os. Kukuret gi-

ver lyd fra sig – en lille reminder om den ver-

den, vi befinder os i. En verden, hvor tiden

skifter, og hvor den herskende tankegang er

at sætte sig selv i centrum. En slående kon-

trast.

”Tendensen i vores tid, kan jeg se blandt de

unge, at egoet er kommet i første række. Man

handler ud fra, hvad man føler. Det er næsten

blevet et hovedargument: Føler jeg for det?

Hvis vi begynder at tænke sådan, sætter vi Je-

sus på andenpladsen.”

Det er noget, vi skal være bevidste om.

Vi må ikke tro, vi kan gå upåvirket gennem

livet. Men samtidig falder snakken også på

en positiv vinkel på påvirkningen. Det går jo

ikke kun den ene vej. Når Jesus får lov til at

fylde i vores liv, virker det også den anden

vej. ”Vi ER jordens lys og salt. Det er ikke noget,

vi skal være, nej vi skal slappe af og vide, at det

er Jesus, der uvilkårligt lyser i mig, selvom jeg

ikke selv kan se det.”

Da vi som kristne bliver påvirket af det,

vi møder og oplever i vores hverdag, samti-

dig med vi også bliver formet af Jesus, vil det

spille ind på vores identitet. Identitet var et

ord Beate Højlund tidligere tænkte som et

modeord og et luksusfænomen, men det har

ændret sig.

”Netop fordi mange lader sig påvirke af

omgivelserne, kan man være usikker. Jeg kan

huske, jeg oplevede, i et glimt, et døgn tror jeg,

efter min mands død, Hvem er jeg? Jeg havde

en identitet gennem ham. Pludselig svævede

jeg i luften. Men så var det som om, jeg fik fast

grund under mig, da det stod klart, at jeg er

elsket af Gud.”

Noget, der har lært hende, at identitet

finder vi ved at være elsket. Noget vi skal

holde fast i, at vi er. Derfor anser hun det at

lade sig forme af Jesus, som at lade os elske

af ham.

Bed uophørligt

Netop fordi vi lever i en verden, hvor vi ikke

kan sætte os selv uden for konteksten, bliver

vi nødt til hele tiden at blive fyldt op. Fyldt

op af Jesus. Beate Højlund påpeger:

”Vi skal ikke forsømme den stille tid til bøn og

bibellæsning. Hvis vi får det integreret i hele

vores hverdag, vil Jesus hele tiden fylde mere

og være med”.

Midt i studiet, studiejobbet, der skal passes,

og filmene, der er ”must sees”, kan det må-

ske virke svært og uoverkommeligt at finde

tiden. En problemstilling, det kan være svært

at finde en løsning på, og som resulterer i at

blive en lang sej kamp. Sådan mener Beate

Højlund ikke, vi må se det.

”Det handler meget om rutine. Det er så vigtigt,

at vi får skabt en rutine, hvor vi læser i vores bi-

bel, for det er der, vi møder Jesus. Bønnen skal

vi også lade fylde i vores hverdag. Vi må hele

tiden bede”.

Når Paulus op-

fordrer os til at

bede uophør-

ligt, må vi altså

se det som et

p r i v i l e g i u m ,

som er med til

at lade Jesus vokse i os.

Kaffen er drukket, vaflerne spist, og uret vi-

ser, at hvis jeg skal nå toget tilbage til Aal-

borg, er det ved at være på tide at runde

samtalen af. En efterårsfuld torsdag aften i

november. Togets monotone rytme bliver

af og til afbrudt af et ”Næste station…”. Her

sidder jeg og gør mig nye tanker om temaet

’vokseværk’. Småregn rammer ruden, og i

højtalerne lyder det: ”Næste station Aalborg

Vestby”. Jeg sætter kursen mod computeren.

Klar til at skrive en artikel om at leve et liv,

hvor Jesus bliver større, og jeg bliver min-

dre...

”Vi skal derfor lægge tanken væk om, at det er os selv, der skal vokse, men vi skal se fællesska-bet som en samlet organisme”

TIL TRO · # 2 · 2011 · Vokseværk · artikel20 TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel20

VOKSEVÆRKDER GØR ONDT



Har du nogensinde indrømmet over for en ven, at du har gjort noget forkert mod ham/hende? Så ved du også, at det kan være meget ubehageligt – smertefuldt endda. Men du ved også, at det er nødvendigt for, at venskabet kan vokse

Af sognepræst Steen Søvndal,

[email protected]

Måske har du som barn prøvet at vågne

grædende op om natten med store smerter

i ben eller knæ – og så fået at vide, at det

er vokseværk. Det betyder, at man ikke kan

behandle det, men det gør simpelt hen ondt,

mens du vokser, og fordi du vokser.

Jeg har nu aldrig mærket noget til det.

Det er nemlig ikke alle børn, der får vokse-

værk. Men når vi skal vokse som kristne, så

får vi det alle sammen. Og det fortsætter

hele livet – så længe som troen vokser. At

vokse i troen er en smertefuld proces – for

noget i os. Ikke for troen selv og det nye

menneske i os, som glæder sig over et tæt-

tere forhold til Jesus og en større frihed og

fred hos ham.

Men for vores naturlige menneskeliv

– det legeme, som ligger under for synden

(Rom 6,6), er vækst i troen smertefuld. Gud

opfordrer og udfordrer os gennem Bibelen

til at bekende synden for Gud. Og jeg vil

gerne slå fast helt fra begyndelsen, at det

at bekende synden for Gud er noget af det

mest trosstyrkende og livsbekræftende for

vores kristenliv. Selv om du måske oplever

det nedværdigende og skamfyldt at bekende

synd, så skal du vide, at netop et liv i beken-

delse og tilgivelse sætter dig ind i universets

mest kraftfulde dynamik. Den dynamik kan

vi kalde ”vækst i troen”. Der er knyttet store

løfter til det. Et eksempel ud af mange er 1

Joh 1,9:

Hvis vi bekender vore synder, er han tro-

fast og retfærdig, så han tilgiver os vore syn-

der og renser os for al uretfærdighed. Tænk,

hvilket løfte! Gud vil tilgive og rense os helt

og fuldstændigt. Læg mærke til det lille ord

på bare to bogstaver: ”al”!

Men for at få tilgivelse, er det altså nødven-

digt at bekende vores synder. Derfor har vi

også store forbilleder i Bibelen som David (Sl

51), Nehemias (Neh 9), Ezra (Ezra 9), Esajas

(Es 59) og Paulus (Rom 7), der bekender de-

res egne og folkets synder for Gud. De havde

fået det lys over deres liv, at Gud ikke tåler

synd, og at han straffer synd, og at det derfor

var altafgørende for dem, at de blev forligt

med Gud.

Det er også altafgørende for dig og mig.

Er der blot én synd mellem dig og Gud, ko-

ster det dig frelsen i tid og evighed, og du

vil stå uden for Guds rige, når Jesus kommer

igen.

Evangeliet handler om, at al din synd kan

tilgives. Inden vi kommer til det konkrete,

hvordan vi kan bekende vores synder, er det

vigtigt at sige noget om, hvad synd og be-

kendelse er

Om synd

Vi forstår tit synd som nogle ting, vi har gjort

forkert, sagt forkert eller tænkt forkert. Det

vil sige en række af enkeltsynder, som vi der-

for må bekende for Gud. Og det er en del

af sandheden. Synd er for eksempel onde

tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud,

griskhed, ondskab, svig, umådehold, mis-

undelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed

(Mark 7,21-22). Hvad, der er bevidst for os, er

vigtigt at bekende. Men disse konkrete ting

er kun en del af sandheden, for synd er langt

mere grundlæggende end det og har at gøre

med selve vores natur efter syndefaldet.

At være en synder er intet andet end at

være et menneske efter syndefaldet! Gud

har ikke skabt synden som sådan, og der-

for er synden noget fremmed, der er kom-

met ind i verden, men efter syndefaldet er

vi alle ramt af denne gift. At vi har synd er

derfor noget af det mest almindelige at sige

om mennesker, ligesom det at vi skal dø. Det

gælder, uanset hvad slags menneske det er,

hvilket land vi bor i, hvilken religion vi tilhø-

rer. Det er fælles for os alle sammen.

Ordet ”synder” er blevet et meget nega-

tivt ord. Grunden til det er utvivlsomt, at syn-

den er en af menneskets mørke sider. Noget,

vi skammer os ved og helst vil være foruden.

Men selv om vi kan skamme os over ting, vi

har gjort, så behøver vi ikke skamme os over

selve det faktum, at vi er syndere.

For det første, fordi alle mennesker er

syndere. For det andet, fordi Jesus netop

kom for at frelse syndere! Hvis vi gerne vil

sige, at vi ikke er syndere, så definerer vi

os som nogle, Jesus ikke er kommet for at

frelse. Han sagde selv: Jeg er ikke kommet

for at frelse retfærdige, men syndere! Jesus

elsker simpelt hen syndere så uendeligt højt.

Derfor er det langt bedre at bekende sig som

en synder frem for som en retfærdig, der kan

og vil selv. Så bliver man netop selvretfærdi-

ge. Og det er den selvretfærdige, der under

Guds vrede vil møde Gud som dommer nu

og på dommens dag.

Når vi derfor bekender synd, så er det

ikke bare et spørgsmål om at huske alle de

synder, jeg har begået i tanke, ord og ger-

ning. Det er nemlig hævet over enhver tvivl,

at ingen af dette blads læsere har husket

alle de synder, man har begået. Derfor ang-

rer ingen af os nok, hvis det kom an på det.

Men det kommer heller ikke an på det, for

at bekende synd handler langt mere om at

bekende den synd, som ligger bag alle en-

keltsynder. Den synd beskriver Paulus i to

sætninger i Rom 7,18 og 21:

Han sagde selv: Jeg er ikke kommet for at frelse retfærdige, men syndere!


Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet

godt.

Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil

gøre det gode, kun evner det onde.

Tim Keller skriver i den fremragende

Credo-bog ”De fortabte sønners Gud”: ”Vi

må lære, hvordan vi angrer synden, som lig-

ger under alle vores synder og under al vores

retfærdighed – den synd, som består i, at vi

stræber efter at blive vores egen frelser og

Herre” (s. 68).

Synd betyder, at vi i selve vores natur,

vores religiøsitet og tankevirksomhed er

rettet mod os selv i stedet for mod Gud og

vores næste. Det var derfor, reformatorerne

definerede mennesket i sin natur som 100

% synder.

Om bekendelse

I Bibelen står der ikke alene, at vi skal be-

kende synden, men også, at vi skal bekende

Jesus. Vi taler også om at bekende troen. I

Rom 10,9 læser vi:

For hvis du med din mund bekender, at

Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har

oprejst ham fra de døde, skal du frelses. Og i

v. 13: Enhver, som påkalder Herrens navn, skal

frelses.

Så kan man spørge: Hvornår skal jeg be-

kende synden, og hvornår skal jeg bekende

Jesus? Mit svar er, at vi gør det samtidigt.

Når vi bekender vores synd, så bekender vi

samtidigt Jesus som Herre. Idet du nævner

dine synder for Gud, så påkalder du samti-

dig ham, som kan tilgive dig. Som Johannes

Døberen udtrykker det i én sætning: Han

skal blive større, jeg skal blive mindre ( Joh

3,30). Jo mere lys vi får over synden, og vel

at mærke ikke kun enkeltsynderne, men den

grundlæggende synd, så det fører til beken-

delse af synden, desto mere bekender vi Je-

sus alene. Og bekender vi Jesus alene – det

vil sige som vores eneste Herre, som ham,

der alene kan frelse os – så har vi samtidig

bekendt al synd! Spørgsmålet: ”Hvornår har

jeg angret nok?” kan derfor besvares sådan:

Det har du, når du har bekendt Jesus alene.

Bekendelse er derfor noget tvetydigt

noget. På den ene side er bekendelsen den

smerteligste proces i kristenlivet, voksevær-

ket, som gør ondt i os, fordi det minder os

om, at vi i os selv er vendt bort fra Gud og

står under Guds vrede. Bekendelse sætter os

i en indædt kamp mod synder, som vi med

den største glæde ville gøre, hvis ikke Hellig-

ånden mindede os om at lade være. Synder,

som er så grundlæggende i os, at de med

skiftende styrke vil være der hele livet. På

den anden side gør bekendelsen godt i det

nye menneske fra Gud, fordi vi ved, at det er

en god proces, der får os til at vokse.

Vi skal derfor ikke tænke om bekendelse

af synd som en sur pligt, men nærmere som

en indbydelse, en åben invitation til at kom-

me til Gud, som hellere end gerne vil tilgive

os for al synd og stille os under sin nåde.

For det er hele baggrunden for syndsbe-

kendelsen: Gud vil tilgive! Gud har ofret sin

egen søn for at kunne tilgive al vor skyld og

rense os for al uretfærdighed!

Hvordan i praksis

Jeg vil gerne give noget af det videre, som

jeg har oplevet godt og trosstyrkende om-

kring bekendelse af synd. For de færreste af

os kommer bekendelse af synd som noget

naturligt og som noget, vi af os selv holder

kørende. Derfor har vi (læs: jeg) brug for

hjælp til det. Og Gud giver os hjælp:

– Skriftemålet. Jeg kan anbefale og for-

mane alle at lave en aftale med en skriftefar/-

moder, som du kan tale med og nævne syn-

den for. Vedkommende vil derefter på Guds

vegne sige: ”For Jesus Kristi lidelses og døds

skyld tilsiger jeg dig alle dine synders nåde

forladelse.” Findes der større ord i verden?

Den smerteligste proces i skriftemålet ligger

i at gribe telefonen og lave en aftale, for det

er svært. At flere ikke benytter sig af dette,

er mig en gåde. Jeg tror, det hænger sam-

men med, at mange ikke har oplevet frihe-

den og forløsningen i den konkrete tilsigelse

af syndernes forladelse.

– De mange bekendelser i Bibelen (jf.

ovenfor) kan hjælpe os til at sætte ord på

vores egen synd.

– De 7 bodssalmer i Salmernes Bog (Sl

6; 32; 38; 51; 102; 130; 143) kan bruges som

fastetidens daglige bekendelse til Gud – en

til hver dag i ugen.

– Jesusbønnen. Den lyder i al enkelhed:

Herre Jesus Kristus Guds Søn, forbarm dig

over mig synder. Man beder første halvdel

under indånding og resten under udånding.

Bønnen kan bedes i bussen, i køen, i super-

markedet og overalt.

– Du kan lave din egen liste over syn-

der, som du kæmper med og eventuelt lade

listen indgå i din bedeliste. Vær så konkret

som mulig. Men husk også den grundlæg-

gende synd.

– Til sidst vil jeg anbefale noget, som jeg

desværre ikke har ret meget erfaring med.

Vores reformator, Martin Luther, havde en

skik med at læse de 10 bud langsomt hver

morgen som et ”syndespejl”, hvori han spej-

lede sin synd og derudfra kunne bede Gud

om tilgivelse.

Giv os en større tro

Bekendelsen af synden og af Jesus er noget

af det mest grundlæggende ved troen. Deri-

gennem leder Helligånden os og påvirker os

til at gå frem i helligelse og tro.

Til sidst synes jeg, det er vigtigt at under-

strege, at denne Helligåndens proces som

regel ikke er synlig for os. Derfor er det ret

beset ikke rigtigt at tale om, at troen vokser i

volumen på den måde, at den bliver mere og

mere konstatérbar for os. Tværtimod hand-

ler troens vækst om, at afhængigheden af og

tilliden til Jesus bliver større. Samtidigt bliver

vi mere afmægtige og magtesløse, og troen

selv bliver mere og mere utydelig. Martin Lu-

ther sammenlignede troen med en værdiløs

ring, der griber om en kostbar perle, som er

Kristus.

Engang bad disciplene Jesus om en

større tro. Husker du Jesu svar? Havde I en

tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette

morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant

dig i havet! og det ville adlyde jer.

Jesus siger altså, at disciplenes tro er

mindre end et sennepsfrø. For Jesus er der

ingen forskel på at hjælpe den, der kan præ-

stere en lille tro, og den, der kan præstere

en stor tro. Troen i sig selv skal nemlig ikke

være stor, men det skal Jesus. Derfor er tro-

ens smertefulde, men også vidunderlige,

vokseværk sagt så fint af Johannes Døberen:

Han skal vokse, jeg skal blive mindre.


Én for én af Henrik Roager Jensen

civilingeniørstuderende i bioteknologi

[email protected]

Indien er på mange måder helt utrolig. Dette

kæmpe land på den anden side af jorden,

hvor ufattelig fattigdom tiltager side om side

med materialisme, hvor sekularisering findes

side om side med stærk religiøsitet, og hvor

over en sjettedel af verdens befolkning lever.

I august 2010 rejste jeg sammen med en ven

fra København til dette fascinerende land

med et ønske om at opleve landet og møde

en masse forskellige mennesker. Det blev en

fantastisk rejse, hvor mødet med forskellige

kristne indere var med til at give et indblik i,

hvordan det er at være kristen i Indien. Her-

under følger nu en beretning fra vores rejse,

som beskriver, hvordan indiske studerende i

dag møder budskabet om Jesus, og om hvor-

dan flere og flere kommer til tro. Ikke altid i

de astronomiske vækkelsestal, men som vi

kender det i Danmark - én for én.

Et møde på St. Stephens College

Det er torsdag d. 5. august 2010, og vi befin-

der os i Delhi, hovedstaden i Indien. Vi er på

vej med metro ud til St. Stephens College,

som er en del af Delhi University. Her skal vi

mødes med en lokal UESI gruppe (Union of

Evangelical Students of India – svarer til KFS i

Danmark). Vi ankommer til noget, der ligner

campus, hvis størrelse vi nok har undervur-

deret en smule. Hvis alt er større i USA, så er

der altid længere i Indien, for vi finder hur-

tigt ud af, at vi har flere kilometer at gå, og at

vi faktisk ikke lige ved, hvor vi skal gå hen. Vi

finder efter noget tid St. Stephens College og

får øje på en gruppe studerende, som sidder

på en græsplæne ude foran en stor rød mur-

stensbygning. Da de får øje på os vinker de

efter os, hvilket vi tager som et tegn på, at

vi har fundet den rigtige gruppe. Vi hilser på

dem hver især og sætter os på græsplænen

med dem. Gruppen består af Lightson (Indi-

en, læser kemi), Aditi (Indien, læser filosofi),

Angel (USA, læser fysik), Deepankar (Indien,

læser biomedicinsk videnskab), Peace (Ma-

laysia, læser til socialrådgiver), Vide (Indien,

læser til social rådgiver) og gruppelederen

Jeremiah Duomai (Ansat af UESI).

Indisk bibelstudie

Herefter fortsætter gruppen deres bibelstu-

die. Jeremiah forklarer Romerbrevet kapitel

16 vers 1-7, og gruppen snakker om kvinders

position i samfundet. Aditi udtrykker sin fru-

stration:

”Det er bare svært at ændre på opfattelsen

af kvindernes position og betydning i Indien.

Og jeg har også lidt svært ved at se, hvordan

kvinder skulle kunne hjælpe i menigheden. I

min kirke er der kun mænd i ledelsen”. Jere-

miah fortæller om, hvordan de i hans kirke

arbejder på at få flere kvinder med i ledelsen

og få menigheden til at forstå, at kvinder

også skal bruges i Guds arbejde:

”Vi vil gerne have, at halvdelen af lederne

i kirken er kvinder, men vi har også måttet

tage vores kampe. Men når vi læser i Pau-

lus’ brev til Romerne kapitel 16, så bliver det

klart, at kvinderne var en del af menighe-

derne og var vigtige, for dette understreger

Paulus virkelig”.

Det er et spændende emne, de snakker om,

men jeg synes, det er virkelig svært at kom-

mentere på, for jeg forstår ikke helt kultu-

ren, og det er tydeligt, at det er nogle andre

spørgsmål, som melder sig i hovedet på in-

derne end i de hjemlige hoveder.

Tro- og livshistorier

Selvom gruppen lige er startet op efter som-

merferien, og nogle virker lidt generte og

ikke har den store frimodighed under bibel-

studiet, så slutter gruppen af med at dele

med hinanden, hvor de er fra, hvordan


I Danmark hører vi nogle gange om, hvordan tusindvis af folk uden for Europa

bliver kristne. Men ikke alle steder er vækkelserne enorme. Her følger en be-

retning om, hvordan indiske studerende møder budskabet om Jesus

de er blevet kristne, og hvordan de har det

med deres tro lige nu. Det bliver meget per-

sonligt, og det er utrolig stærkt at mærke,

hvordan vi deler mange af kristenlivets

udfordringer på den anden side af jorden

- kampen med at tro på Gud og dele troen

med familie og venner. Jeg sidder og tænker,

at denne gruppe på mange punkter minder

meget om en KFS-gruppe i Danmark. Dog

adskiller gruppen sig fra de KFS-grupper, jeg

kender fra Danmark, ved, at flertallet ikke

kommer fra et kristent hjem. Af disse 7 stu-

derende er det kun Deepankar, som kommer

fra et kristent hjem. Angel fortæller:

”Gud har ikke altid været en del af mit liv,

men jeg har oplevet, at Gud har givet mig en

chance igen efter, at jeg havde vendt ham

ryggen”. Lightson synes, det er svært at leve

sin tro ud og oplever hans kristenliv som gå-

ende op og ned:

”Mit liv med Gud er meget op og ned. Jeg

synes, det er meget periodisk, om jeg er glad

for Jesus”.

Peace og Vide fortæller, at de kæmper med

at tro og betragter sig selv som ’på-vej-krist-

ne’.

Til sidst beder Lightson for gruppen, for

os, for at flere skal komme med i gruppen

og for, at de skal kunne få et lokale til deres

UESI møder. Gruppen opløses. Angel skal nå

til spisning, Aditi skal lave lektier, og Peace

og Vide fordufter, uden vi lige når at snakke

med dem. Tilbage er vi sammen med Jere-

miah, Lightson og Deepankar.

Turde ikke blive kristen

Jeremiah, gruppelederen, fortæller, hvordan

han blev kristen:

”Jeg turde ikke blive kristen, for jeg havde

set, hvad der var sket med min bedstefar.

Min bedstefar blev kristen, men blev derpå

udstødt af landsbyen. Derfor turde jeg ikke.

Men i 2002 mødte jeg Gud gennem en

gruppe som denne på dette college. Derfor

brænder jeg for disse grupper. Jeg brænder

for, at andre også skal møde Jesus på denne

måde. Og jeg ved, at der lige omkring os her

på campus findes tre andre grupper – bare

lige på den anden side af vejen findes der en

gruppe som vores”.

Mødte Gud i bibelstudiegruppen

Lightson fortsætter:

”Jeg synes, det er svært at leve min tro ud.

Det er svært at komme ud af min skal. Der er

så mange andre religioner her, som fylder så

meget mere i gadebilledet, så jeg synes, det

kan være svært at fortælle mine studiekam-

merater, at jeg er kristen.”

Det er tydeligt at mærke, at det ligger ham

meget på sinde. Vi spørger ind til, om han

oplever ubehagelige situationer som følge af

sin tro. Lightson forklarer:

”Nej, det oplever jeg ikke her i Delhi, hvor

folk er mere frie til at tro på det, de vil. Det er

mere ude på landet, hvor der findes meget

ekstremistiske grupper, som gør modstand

mod de kristne – også fysisk modstand. Det

koster noget at være kristen”.

Lightson fortsætter: ”Mine forældre er ikke

kristne, men jeg blev kristen i denne gruppe

i 2005, efter jeg var startet på universitetet.

Siden har jeg oplevet mit forhold til Gud som

værende meget on/off”. Efter lidt tid tilføjer

han:

”But because of God’s grace I’m still here”.

Vækst i Indien

Det er ved at blive mørkt, og vi bevæger os

igennem campus. Vi bliver fulgt ned til me-

troen, hvor vi kom fra, og undervejs snakker

vi om vækst i Indien.

”Der bliver flere og flere kristne i Delhi, men

jeg aner ikke, hvor mange kristne der er. Det

tæller vi ikke. Jeg ved blot, at det er mest i

syd og nordøst, at de store vækkelser sker,”

fortæller Lightson, inden vi tager afsked. I

metroen sidder jeg med tanken om, at også

blandt indiske studerende kommer men-

nesker til tro. Ikke nødvendigvis ved store

ekstraordinære begivenheder, men igennem

små UESI bibelstudiegrupper på universite-

terne møder de Jesus én for én.



Bøn om vokseværk i DanmarkAf lærerstuderende Marie Munch

[email protected]

Kære Gud

Jeg kommer frem for dig nu. Tak at du hører min bøn. Du er den le-

vende og almægtige Gud, skaberen af alt i denne verden. Jeg takker

dig for, at din kirke vokser ud over hele jorden, og at der hver dag er

mennesker, der kommer til tro på dig. Jeg beder dig om, at du også

vil skabe vokseværk i din kirke her i Danmark, så flere må få lov til at

se, hvem du virkelig er. Hellige Ånd blæs din livsånde ind i det dan-

ske folks fortravlede hjerter og skab en levende tro på dig. Selvom en

vækkelse nogle gange kan synes umulig, så er intet umuligt for dig.

Du kan alt! Lad din ild røre folks hjerte og vis det danske folk, at du er

en virkelighed.

Gud, vi bekender for dig, at vi som land har vendt dig ryggen. Vi har

rettet fokus mod alle de materielle goder og glemt, at du er skaberen.

Tilgiv at vi i Danmark forbander dit navn dagligt og taler ondt om dig

og andre. Vær nådig imod vores land. Du ser og mærker det alt sam-

men – også vores egoisme og egenrådighed. Vær du centrum i vores

liv Gud og lad os aldrig være så fortravlede, at vi ikke får tid til at høre,

hvad du vil sige til os.

Jesus, du har sagt, at jeg kan bede dig om alt, derfor vil jeg nu bede

dig konkret om vækkelse på mit studiested og min arbejdsplads. Tak

at du har skabt de mennesker, jeg er sammen med, og at du inder-

ligt gerne vil være deres frelser. Lad dem mærke din kærlighed og vis

dem, at du alene er vejen til frelsen. Vær mig nær, når jeg fortæller

om dig. Du ser, at menneskefrygten har tag i mig, og jeg kan frygte at

blive til grin. Men budskabet er for stort til, at jeg kan fortie det. Hjælp

mig i min utilstrækkelighed Gud. Lad din hellige kraft brænde i mig, så

du bruger selv mine fejl og mangler til at skinne desto stærkere. Tak at

jeg netop gennem min ufuldkommenhed kan vidne om din fuldkom-

menhed. Jeg priser dig Gud, og jeg takker dig af hele mit hjerte. Lad

mig ære dig med hele mit liv. I dit hellige navn: AMEN!


som på sin ligefremme måde er med at

sætte gang i den offentlige debat, og Johan-

nes bliver hurtigt fascineret af ham.

Parallellerne er tydelige. Formålet er ligele-

des klart. Ketty Dahl ønsker at skabe fokus

på abortproblematikken, som efterhånden

ikke længere er til debat. Bogen er egentlig

to sideløbende fortællinger, som kun over-

fladisk berører hinanden, men alligevel har

samme omdrejningspunkt.

Bogens titel Valget kan nok tolkes som en

ironisk henvisning til, at mange ikke reelt

har ikke et valg, men får aborten som den

eneste mulighed. Abortmodstanderne bliver

ofte fremstillet følelseskolde, der ikke har

øje får den svære situation, som de piger,

der bliver tidligt gravide eller har udsigt til

et handicappet barn, står i. Ketty Dahl øn-

sker med sin bog at nuancere den debat og

Af Filip Friis,

[email protected]

Scenen er sat. Det er valgkamp år 2007, og

abortpolitikken er mere eller mindre blevet

taget af den politiske dagsorden. I Kriste-

ligt Centrum er den nye formand, Bente

Kværndrup, ved at fjerne den principielle

modstand mod aborten i partiprogrammet.

Det er nødvendigt, hvis man vil være real-

politisk, som formanden udtrykker det. Det

skaber selvfølgelig røre i partiets bagland,

specielt blandt partiets kernevælgere i det

midt- og vestjyske.

Samtidig er en journalist, Johannes Gam-

melmark, i gang med at lave en artikelserie

om aborten og de konsekvenser, det har for

de implicerede og specielt det ufødte barn. I

forbindelse med sit arbejde med de artikler

får han kontakt til præsten Poul Langer, der

gennem organisationen Omsorg for menne-

sket kæmper for det ufødte barns rettighe-

der. Poul Langer er en karismatisk person,

fremstille sagen fra det ufødte barns side.

Bogen er bygget op omkring flere dialoger

indbygget i historien, hvor begge parter i

sagen får lov at komme med deres syns-

punkter i forbindelse med abortspørgsmå-

let. Det skaber et rimeligt nuanceret billede

af debatten, men Ketty Dahl lægger med sin

fortællestil heller ikke skjul på, hvor hendes

sympati lægger i dette spørgsmål.

Bogen kan bruges som ferielæsning, hvor

der er stof til eftertanke. Den er nem at

gå til, og man behøver ikke indgående

kendskab til debatten, selvom det kan være

sjovt at sidde og drage paralleller til den

virkelige verden, når persongalleriet bliver

fremstillet.

”Valget”

Ketty Dahl

267 s.

249,95 kr.

Lohse 2010

BØGER


Af Filip Friis,

[email protected]

Mødet mellem himmel og jord er som

undertitlen udtrykker en vandring gen-

nem gudstjenesten og mere specifikt den

traditionelle højmesse. Flemming Baatz Kri-

stensen er sognepræst ved Sct. Pauls Kirke

i Århus og bruger sin erfaring til at prøve at

indføre os i højmessen og al dens symbolik.

De fleste har nok prøvet at være til gudstje-

neste og oplevet, hvordan der er elementer,

som vi ikke rigtig forstår. En kammerat

udtrykte det sådan, at vi langt hen af vejen

er liturgiforvirrede.

Det er altså for at imødekomme denne for-

virring, at forfatteren vælger at dykke ned i

højmessen med en metodisk gennemgang

for at skabe forståelse for den. Flemming

Baatz Kristensen har haft fat i nogle af de

unge ved sin kirke for at tage temperaturen

og bruge det som et udgangspunkt i bogen.

Der bliver nævnt ting, som mange unge nok

kan nikke genkendende til; søndag formid-

dag er ikke optimalt, musikken og salmerne

tiltaler ikke en, der bliver brugt et forældet

sprog og så videre.

For at give en bedre forståelse for højmes-

sen og dens udformning, gives der er et

historisk tilbageblik, hvor der bliver tegnet

linjer helt tilbage fra oldkirken og til i dag.

For Flemming Baatz Kristensen er højmes-

sen samlingspunktet for hele menigheden,

og derfor er det vigtigt, at den kan tiltale

alle aldersgrupper. Alternative gudstjene-

ster er et fint koncept, men ofte er de så

målrettede, at det helt brede perspektiv

mistes. Højmessen skal kunne rumme alle.

Bogens første halvdel er et slags teoretisk

grundlag for at højmessen.

Bogens anden halvdel bliver langt mere

praktisk i henhold til at give en forstå-

else for de ting i gudstjenesten, som kan

virke forvirrende, uforståelige eller bare

overflødige. Med udgangspunkt i sin egen

gudstjenesteform i Sct. Pauls Kirke bliver

man taget på en vandring gennem gudstje-

nesten, som bogens titel lægger op til.

Når først Flemming Baatz Kristensen åbner

op for symbolikken i gudstjenesten, er det

næsten overvældende, hvor meget der lig-

ger gemt i den. Jeg tror selv for rutinerede,

vil der være overraskende meget, som man

enten ikke var klar over eller bare havde

glemt. Liturgiens grundelementer bliver

grundigt gennemgået, så man ser, at stort

set alt i gudstjenesten har et nøje tilregnet

formål.

Til sidst er der en gennemgang af kirkens

opbygning, kirkeårets farver, kirkerummets

udsmykning. Selvom mange af tingene

egentlig ikke er ny information, er det

spændende at få det gennemgået en gang

til, så man bliver mindet om det.

Bogen er mere end bare forsvar for højmes-

sen, det er også et oplæg til selv at forholde

sig til den. Til det formål har to teologistu-

derende lavet nogle studieoplæg bagerst

i bogen, hvor bogens kapitler bliver brugt

som oplæg for den nysgerrige cellegruppe.

Flemming Baatz Kristensen er teolog og

dermed fagmand når det gælder gudstjene-

sten og dens sprog. Det betyder også, at der

bliver brugt en del fagord hentet fra græsk

og latin. Heldigvis er der bagerst i bogen

et kapitel, hvor ordene bliver forklaret, så

almindelige mennesker har en chance for at

forstå det.

Bogen er primært rettet til unge, der nok

ofte ikke helt har styr på, hvad der ligger

gemt i den traditionelle gudstjeneste, men

jeg tror, at alle aldersgrupper vil kunne

lære noget af at læse bogen. Det er en god

idé, at tage sig god tid til at læse bogen og

eventuelt sammen med sin cellegruppe, da

der er mange oplysninger, som man skal

forholde sig til.

”Mødet mellem himmel og jord - På vandring gennem gudstjenesten”

Flemming Baatz Kristensen

234 s.

249,95 kr.

Lohse 2010

bøger · 2011 · # 2 · TIL TRO 27

REFLEKSIONER

og kun i fællesskabet kan vi gøre handlin-

ger, der er væsentlige. Vi må være kreative

og insisterende i at være væsentlige ved

først og fremmest at komme ud af vores en-

mandslejligheder eller det solo-univers, vi

fint og hurtigt skaber som en boble omkring

os. Gør et væsen ud af dig. Lev ud fra din

essentielle grundvold. Lev i fællesskab, lev

så der opstår fællesskab omkring dig. Det

er, hvad din sjæl længes efter. Vi er sociale

væsener. Hvis vi er alene for længe, dør vi.

At gøre et væsen ud af sig er altså udadret-

tet. Men det må også være indadrettet på

en opadrettet måde. Vi må søge ind i vores

væsen – ind i det Guds-indlagte fællesskab,

vi er skabt ud af for at finde frem til hvilket

væsen, vi er. Og dér opdage hvilke egenska-

ber, Gud har lagt i netop os, som kan være

til glæde og liv for andre. Hvad har Gud lagt

i dit væsen, du kan give ud af? Lyttende

øre, tjenende hænder, finurlige handlinger,

økonomisk tække, et mund, der let smiler?

Kun i interaktionen med andre, kan det

vi gør, blive væsentligt. Få væsen. Jeg får

væsen, fordi der er en modtager til det, jeg

gør, og det jeg møder får væsen, fordi det

bliver set og indgår i relation med mig. Det

bliver til. Det bliver det, det er skabt til at

Vi har hver især et væsen. En kerne. Egen-

skaber, der kendetegner os, som dem vi er.

Vores væsen er vores virkelige natur. Det

inderste. Det grundlæggende i os. Kernen.

Vores udspring.

Paulus beder for menigheden i Filippi om,

at deres kærlighed må vokse og blive rig på

indsigt og dømmekraft, så de kan skønne,

hvad der er væsentligt. (Fil. 1, 9-10)

At være væsentlige. At leve ud af vores

kerne. At leve ud fra det, vi er skabt til at

være. Skabte væsener. Skabte af en relation

– relationen Far, Søn og Helligånd – til at

være i relation med dem og med alle om-

kring os. Skabt af fællesskab, i fællesskab

og til fællesskab. Grunden til, at det ligger

så dybt i os, at vi søger fællesskab, er fordi,

vi er skabt ud af det. Det er essentielt i os.

Synonymer for essentielt er blandt andet

fundamentalt og … væsentligt.

I min hjemstad København bor de fleste af

os i små kompakte lejligheder, og halvdelen

af os bor alene på vores adresse. Ikke ideel-

le rammer for at være væsentlige og leve et

væsentligt liv. For vi kan kun gøre et væsen

ud af os, hvis der står et menneske foran os.

Kun i fællesskabet kan vi blive set og hørt,

være. At være i fællesskab, af fællesskab, til

fællesskab.

Vi har brug for Guds hjælp og ledelse, og vi

har brug for indsigt og mod til at stå ved vo-

res væsen. Dem vi er skabt til at være. Lad

os modtage Paulus’ forbøn ind over vores

liv og også bede den for hinanden. I vores

kerne, i vores inderste inderste, i vores es-

sens, i vores væsen, vores væren, derinde

ved vi godt, hvad der er essentielt. Men det

kan være svært at finde derind. Og det kan

også være svært at se os selv i øjnene der-

inde, for vi vil finde ting, vi kan have svært

ved at forlige os med. Gamle sår og egoisti-

ske sider af os selv. Lad det ikke stoppe dig

i at gøre et væsen ud af dig, for netop dette

kan gøre dig til et større medmenneske. Når

vi har indset vores egen mangelfuldhed,

kan det afføde større forståelse og medfø-

lelse for mennesker omkring os. I stedet for

at vende os bort i væmmelse og frustration

over det, vi ikke kan lide ved os selv, lad os

da bruge disse erfaringer til at indgå i fæl-

lesskab i øjenhøjde og med større empati.

Gør et væsen ud af digAf Rebekka Fischer-Nielsen, [email protected]

& MEDIERKULTUR

29

befolkningen fandt at have størst indfly-

delse på deres lykke, var penge, materielle

goder og jobbet.

Skal det så betyde, at hvis et eller flere

af disse tre elementer bliver truet eller helt

forsvinder, vil det lede til et ulykkeligt men-

neske? De seneste episoder med fædre, der

vælger at udrydde hele familien på grund

af skam, lader ikke til at afvise en sådan

påstand. Her har det netop været dårlig

økonomi og fyringer, der har ført til de

tragiske udveje.

Det nagende spørgsmål er, om vi som

kristne er mere sikrede fra denne nye

folkesygdom. Kan vi, fordi vi har andre im-

materielle overbevisninger at binde vores

Først får vi at vide, at Danmark og dets

indbyggere er verdens lykkeligste samfund.

Nu kan OECD fortælle os at vi er førende i

antal med psykiske lidelser! Er der tale om

et ualmindeligt voldsomt dyk i vores glæde,

eller hvad er det helt præcist, der er sket?

Undersøgelsen, der i 2007 meldte ud,

at ”Danskerne er verdens lykkeligste”, fandt

frem til, at 49 procent af alle danskere følte

sig lykkelige, hvilket tilsyneladende var nok

til en førsteplads. Til sammenligning ligger

henholdsvis Australien (47 procent) og USA

(46 procent) på anden- og tredjepladsen.

Hvad der måske er mere interessant,

men ikke overraskende, er, at undersøgel-

sen samtidig viste, at de ting som verdens-

lykke fast i, se os fri fra depression, skam og

stress? De fleste ved nok, at svaret er nej. Vi

har ikke fundet den magiske trylledrik, der

gør os immune overfor de samme drømme

om succes, velstand eller unikhed.

Hvad vi derimod har, er et socialt og ån-

deligt netværk, der er i stand til at fokusere

og være opmærksom på faren ved at lade

sig rive med af sine individuelle drømme – i

en sådan grad at andre og deres drømme,

inklusive Guds, bliver tilsidesat.

Det er ikke forkert at have drømme for

sin egen fremtid, men på hvilken bekost-

ning, før vi kan få dem opfyldt?

Af Morten Keilow, stud.cand.it,

[email protected]

En lykkelig fremtid

Om musikken

Bandet har lavet nogle gode arrangementer,

hvor guitaren på de første numre er frem-

herskende – og her leveres varen. Sangene

er behagelige at lytte til, stilen er primært

mainstream-rocket, men varieres af mere

stille numre, f.eks. den meget smukke ’Ikke

synlig, dog altid nær’ med vokal, piano,

cello. Balancen, mellem hvor fremtrædende

de forskellige instrumenter er i lydbilledet,

er altid smag og behag, men jeg foretræk-

ker personligt lidt mere bas.

Bandets kvindelige vokal er overvejende

solid og blød, og stemmen egner sig godt

til flydende melodier som i ’Himmel og

jord, de skal forgå’, ’Der er en stille klang’,

og ’Kom nu til kilden’. Den mandlige vokal

synger med stor personlighed, format og

I april 2010 udgav nor:lyd CD’en ’Handler

om dig’, støttet af KFS, LMU, IMU og ELU.

Bandet så en anledning til at udgive en CD

med numre fra ’Fællessang’, da 3. udgave af

sangbogen skulle udkomme. Det er således

ikke selvskrevne numre, der er på udgivel-

sen, men musikudtrykket er deres eget.

Dog er det sidste nummer ’Handler om dig’

skrevet af bandets bassist og findes ikke i

Fællessang. I fremtiden har bandet således

også planer om at skrive og udgive mere af

deres egen musik. Her og nu, knapt et år

efter CD’ens release, er den første festivitas

ovre, og bandet har tid til at koncentrere

sig om nye koncertforløb – i øjeblikket er

de på vej til flere danske fængsler for at

sprede håbet om Jesus gennem musikken

fra ’Handler om dig’.

overskud på numrene ’Nåde! jeg råber Gud’,

’Ikke synlig, dog altid nær’, samt afslut-

ningsnummeret ’Handler om dig’.

Lytter man til teksterne er de alsidige og

rummer både proklamation, opfordring,

tilbedelse og råb. Jeg synes, nor:lyd har

truffet nogle gode sangvalg, og at CD’en er

et par lyttende ører værd. Specielt hvis man

kan lide blød rock.

Handler om digAnmeldelse af kontormedarbejder i KFS

Louise Graversen

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.CREDO.DK

EUGENE H. PE TERSONLIV MED MENING

R ANDY NEWM ANAT SVARE MED SPØRSGMÅL

»Liv med mening« giver mod på at dykke ned i Jeremias’ liv og budskab. Og der er meget at hente! Gennem refleksioner over udvalgte passa-ger fra Jeremias’ Bog tager Peterson os med på en rejse gennem Jeremias’ liv. Med indlevelse, skarpsindighed og sans for detaljen, viser han os, at profetens budskab ikke kun var beregnet for samti-den, men i høj grad også er aktuelt for os i dag.

Inspiration til at tale om tro.»Giver hjælp til ikke at diskutere, men at lytte og selv blive hørt. Giver gode tip til at lære andres tro at kende og tage udgangspunkt i det andet menneske.Skaber kærlighed, omsorg og interesse for dit medmenneske.«Erik Nielsen, pionermissionær og børnekonsulent

272 sider299,95 kr.

232 sider199,95 kr.

Nyheder fra Credo

Frivillige abonnementerFrivillige abonnementer på Til Tro

er fradragsberettigede ligesom al-

mindelige gaver.

Hvis du vil støtte med et frivilligt

abonnement, kan du benytte giro-

kortet på bagsiden eller overføre

pengene til reg. nr. 9541, konto nr.

0004054954. Det koster cirka 45

kr. at trykke og udsende ét Til Tro.

trosforsvar

trosangrebtro og psykologi

bibelens troværdighed

skabelse vs. evolution

Sandhedsrelativisme

tro vs. fornuft

lidelsens problemTvivl og trosmæssige udfordringer

Sandheden Tro i KærlighedSTiK

STiKSandheden Tro i Kærlighed

2011

25. - 29. junipå LTC, Ødsted

Kristeligt Forbund for Studerende - KFS

kfs.dk/stik

STiKplakat.indd 1 07/03/11 15.16

LTC – et godt sted at være på MENIGHEDSLEJR el. FAMILIELEJR

MASSER AF LEDIGE UGER/WEEKENDER

APRIL-OKTOBER 2011

Pris: Voksne: 90 kr. pr. pers. pr. nat. Børn: ½ pris

Mindstepris for weekend: 3000 kr.

Beliggenhed: 10 min. kørsel fra Vejle C.

- Plads til ca. 40 overnattende -

Heraf 16 værelser m. udtrækssenge

- Gode bad- og toiletforhold -

- Gode køkkenfaciliteter -

- Spisestue -

- Opholdsstue -

- UV lokale m. projektor -

Kontakt: [email protected]/tlf 3543 8282, lokalnr.1

Få dine annoncer i Til Tro!

Mangler din organisation, virksomhed eller for-ening et sted at annoncere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS?

Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller [email protected] og hør mere

Vi søger friske unge mennesker

... som ønsker at tage en tørn i Israel gen-nem Meet The People volontør-program-met. Kontakt Lise Søndergård, Israels-missionens Unges volontørkoordinator, på tlf. 26 744 229 eller [email protected]

Israelsmissionens Unge

Bliv mærket for livet..!

ung.israel.dk

Som volontør i Israel kommer du TÆT PÅ.

- Tæt på mennesker fra hele verden- Tæt på farverig tro og kultur- Tæt på Bibelens arnested- Tæt på dig selv

Du kommer forandret hjem!

online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343

Af forfatterne til · Det feminine hjerte · Det maskuline hjerte

Hver for sig taler Stasi og John Eldredge åbent om deres erfaringer og følelser.

Sammen afslører de, hvad prøvelser og udfor-dringer i deres samliv har lært dem. Bogen er skrevet i en smertefuld erkendelse af, at ægte-skabet kan være utrolig svært. Men budskabet er, at det kan lade sig gøre!

Ved at følge Stasi & John Eldredge på deres vandring vil andre ægtepar opleve, at deres fæl-les rejse får mere dybde og større værdi, end de nogensinde havde forestillet sig.

280 sider indb. kr 249,95

Kærlighed & krig– at finde vej i ægteskabet

Børkop Højskole • Indre Missions BibelskolePeder Breths Vej 1, 7080 Børkop • Tlf. 75 86 60 22www.imb.dk • e-mail: [email protected]

»Jeg vil ikke fortælle om fag, linjer, valgfag, fritid, fælles-skab osv.

– Jeg vil bare sige, at bibelskoleopholdet er noget af det bedste, der er sket i mit liv. Så kom af sted – og og send andre her til!«

Rasmus Breindahl, elev efterår 2010.

Ta´ på bibelskoleTid til GudTid til andreTid til dig selv

”Vi vil vise eleverne Jesus,

så de aldrig glemmer ham”

Henrik Nymann Eriksen, forstander

Ansgarvej 2 · 3400 Hillerød · Tlf. 4826 0766 · [email protected] · www.lmh.dk

Avisen Tro&Mission, den 25. juni 200410

Telefonandagt

74 52 66 44ny andagt hver dag

Kristne brugte bøger sælges4-5.000 bøger fra mange forlag

på lager - ring og spørg - liste til-sendes - 97 25 20 77- Svend

Ikast Kristne Antikvariatwww.bogsvend.dk

SMF’s årsmøde 2004Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, SMF hol-der årsmøde på Nyborg Strand i dagene 13.-15.august 2004.Til årsmødet er inviteret en række hjemmeværendemissionærer, som vil fortælle om deres arbejde i detfremmede.»Hvordan bliver man en god evangelist« ved pastorMassoud Fouroozandeh.Missionsforedrag »Guds trofasthed gennem 40 år imission« ved Annelise og Peter Madsen.Bibeltime ved Annelise og Peter Madsen.Gudstjeneste ved pastor Nete Ertner Rasmussen.Henvendelse om program og tilmelding til Hans Chr.Kallesø, Tlf. 75 24 62 56.

Sædding Efterskolesøger forstander /

forstanderparVi søger en forstander / forstanderpar pr. 1. januar2005 eller efter aftale

Vi er en skole• med 10 lærere og 6 øvrige medarbejdere• som er tilknyttet Luthersk Missionsforening• med gode undervisningsfaciliteter• med en sund økonomi• som først og fremmest ønsker at være en kristen

efterskole

Vi ønsker en leder, der• er et med skolens værdigrundlag og holdninger• vil engagere sig i elevernes efterskoleliv• har sans for økonomi og administration• er synlig, men som også vil uddelegere opgaver og

ansvar

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellemFinansministeriet og LC. Løninterval (pt) mellem370.651,32 kr og 417.993,07 kr.

Nærmere oplysninger fås hos skolens formand, HansKlausen, 75 24 10 60, eller hos forstander Ebbe Kaas,97 36 23 62

Skriftlig ansøgning skal være fremme senest den 29.juni 2004 og sendes til Hans Klausen, Skelvej 3, 6870Ølgod

Frederiksborg ApotekSlotsgade 263400 HillerødTlf: 4826 5600

www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Frederiksborg Apotek

www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________

Apoteket har døgnvagt

Slotsgade 263400 Hillerød

Tlf. 48 26 56 00

GirokortRibevej 71, Ødsted7100 Vejle

Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

MMP • ID-nr. 42728

KFS har i efteråret været rundt på en lang række

studiesteder for at interviewe studerende om deres

forhold til kristendommen. Næsten 900 interviews

er det blevet til, og en masse gode samtaler, som har

været med til at gøre Jesus kendt. Vi kan konstatere,

at studerende generelt ikke er blufærdige, når det

gælder deres syn på og forhold til kristendommen.

Det lader sig gøre at sidde i et fællesrum på et gym-

nasium og snakke om, hvor ofte man beder til Gud.

Skal man tro resultatet, kan man også konklu-

dere en anden ting: For rigtig mange studerende er

der stort set ingen huller i deres uvidenhed om kri-

stendommen. På spørgsmålet om, hvad kristendom-

mens væsentligste budskab er, svarer hele 77 %,

at det er næstekærlighed eller moral og leveregler,

mens kun godt 8 % svarer: ”Guds tilgivelse”.

Kristendommen er selvfølgelig tæt forbundet

med næstekærlighed og moral. Men det har aldrig

været dens væsentligste budskab. Der er mange

religioner, som primært taler om vores kærlighed

til hinanden eller vores gode gerninger. Men fælles

for dem er, at de enten fører os ud i fortvivlelse el-

ler hovmod. Fortvivlelse over ikke at kunne leve op

til religionens eller Guds krav, eller hovmod når det

lykkes mig at bilde mig selv ind, at jeg i al fald klarer

mig bedre end de andre. Men ingen af de to reaktio-

ner fører kærlighed med sig. Tvært imod.

Kristendommens væsentligste budskab er ikke

et krav til os om at elske Gud eller næsten, men en

proklamation af Guds evige kærlighed til os, sådan

som vi ser den i maksimum opløsning gennem Jesu

død på korset.

Undersøgelsens resultat ryster mig. Vi lever

trods alt i et land, hvor der er undervisning i kristen-

dom i skolerne, hvor over 80 % af befolkningen er

medlem af en kristen kirke, og hvor over halvdelen

af befolkningen har gået i søndagsskole, til mini-

konfirmandundervisning eller er blevet konfirmeret.

Samtidig må jeg indse, at vi i KFS ikke har været

gode nok til at gøre Jesus kendt blandt studerende.

Der er mere end nogensinde før brug for KFS og

alle andre gode kræfter til at fylde hullerne ud.

Kristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Der er stort set ingen huller i uvidenheden

Af generalsekretær

Robert Bladt

[email protected] Generalens

Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle

til tro nr. 2 2011 vokseværk

Documents