tema facader i beton

N U M M E R 3

AUGUST

2 0 2 1

22 3004 VI ELSKER BETON

Fotokonkurrence

STORE BETONRØR TIL MERE VAND

Klimaet udfordrer

DEN RENEBETONFACADE

Nye muligheder

T E M A

FACADER I BETONUdvikling, muligheder, anvisninger side 4

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 [email protected]

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk

Tag med på rejsen og stå stærkere til at levere bæredygtige betonløsninger: www.aalborgportland.dk/futurecem

Leveringsklar med fremtidens cement til bæredygtige betonløsninger

Et af de første anlægsprojekter med FUTURECEM er motorvejsbroen ved Rødby på Lolland.Foto: Torben Eskerod / Dansk Beton

Op til 30%mindre CO2-aftryk

FUTURECEM er en Portland kompositcement i styrkeklasse 52.5 N. Den er baseret på en patenteret teknologi, der udnytter synergien mellem kalcineret ler og kalkfiller. Det muliggør udskiftning af cement-klinker, hvorved CO2-aftrykket mindskes op til 30%, mens styrke og øvrige egenskaber bevares.

FUTURECEM har opnået alle relevante godkendelser og certificeringer af Dansk Standard og er forsynet med godkendt miljøvaredeklaration (EPD).

FUTURECEM er designet til at indgå i betonløsninger, hvor overskriften er bæredygtighed med følgende anvendelsestekniske egenskaber:

• Lavt CO2 aftryk med samme høje styrke• Kan anvendes til alle typer beton• Godkendt til alle miljøpåvirkninger og et bredt omfang af eksponeringsklasser• Reduceret indhold af reaktivt alkali giver stor frihed i valg af tilslagsmateriale• Reduceret varmeudvikling• God bearbejdelighed og robust mod variationer

• Giver point til miljøcertificeret byggeri

AU G U S T 2 0 2 1 | 3

DEN SMUKKE BETONFACADEBeton er et uomgængeligt, robust og holdbart byggemateriale til grundkonstruktionen af bygninger – fra fundament til råhus. Hvad vi mangler er at få flere til at få øjnene op for kvaliteterne i den synlige beton, herunder betonen som facade. De mange industrielle boligbyggerier i beton medførte et ringe omdømme og mange byggerier har siden anvendt facader i beton, hvor uæstetisk patinering og manglende vedligehold har givet et negativt indtryk. Beton byggeri med for lidt omtanke. Men der er også en anden bevægelse. En mere bevidst bevægelse mod at udnytte betonens kvaliteter, også visuelt. Det viser vi i denne udgave af magasinet med fokus på facader i beton.

Der er glædelige tegn på, at de synlige betonoverflader er på vej tilbage i arkitekturen i nye udtryk og formater – hjulpet af ny teknologi der gør det muligt at fremstille mere nuancerede overflader. Tekstildesigneren Line Kramhøft spørger retorisk: Er det muligt at tilføre betonoverflader en æstetik og stoflighed, der kan gøre materialet mere nærværende og interessant for beskueren og ikke mindst dem, der bor og arbejder i betonbyggerier? Og ja, det er det. De kreative kræfter hos arkitekter og designere kan i et samspil med de tekniske muligheder og materialer hos innovative producenter skabe gode løsninger. De kan realiseres med efterspørgsel hos bygherrerne.

Hvis der altså ønskes smukke betonfacader.

KIM SEJR | REDAKTØR

KOLOFON

NUMMER 3

AUGUST 2021

38. ÅRGANG

ISSN 1903-1025

Betons formål er at fremme

optimal og bæredygtig brug af

beton og betonprodukter både

teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt. Det sker ved

at orientere om udviklingen

inden for betonteknologi og

betonproduktion samt ved at

udbrede kendskabet til betons

anvendelsesmuligheder.

Denne publikation er trykt med farver og på papir, som er certificeret

efter en af verdens strengeste miljøcertificeringer CradletoCradle.

UDGIVER Samvirket for udgivelse af magasinet BETON

REDAKTION Kim Sejr (ansvarshavende redaktør)

Jan Pasternak,

[email protected] / 48 13 13 73 – 51 29 01 34

ANNONCER [email protected] / 40 46 15 57

GRAFISK PRODUKTION KLS PurePrint A/S

FORSIDEFOTO Stig Rune

ADMINISTRATION Se mere på www.danskbeton.dk

ABONNEMENT OG ADRESSEÆNDRINGER [email protected]

DANSKDANSKBETONFORENING BETONFORENING

LEDER INDHOLD

Tema: Den rene facadeDen rene betonfacade på vej tilbage i arkitekturen, muliggjort af ny udvikling i teknologien

Tema: Udvikling af æstetiske overfladerNår en tekstildesigner overfører sine fornemmelser for overflader og teksturer til det hårde byggemate-riale beton

Tema: Fiberbeton og højstyrkebeton til facaderFiberarmeret beton og ultra højstyrkebeton giver arkitekterne nye muligheder for at designe udfor-drende facader

Tema: Råt men godtFor nogle arkitekter er beton nøglen til at skabe unikke og langtidsholdbare villaer og sommerhuse

Roskilde Amtsgård – et hovedværkByggeriet fra 1976 står som et af de vigtigste danske betonbyggerier, fordi det viser flere sider af betonens muligheder

Vi elsker betonFritidsfotograf med beton-pletskud i fotokonkurren-cen #jegelskerbeton, udskrevet af Dansk Beton

Betonens stjerner blev hædretDansk Beton hædrede 22. juni årets bedste beton-byggerier i tre kategorier – vinderne blev CODAN Medical, Karen Blixens Plads og Orientkaj Station

Rådhus-fundament med genbrugsbetonHøje-Taastrup Kommune er med i pionerprojekt, hvor fundamentet til kommunens nye rådhus byg-ges med genrugsbeton

Store betonrør til klimaudfordringenSkybrudstunneller i beton med meget store tværsnit er en vigtig, men udfordrende del af klimasikringen i de større byer

3D-print i beton3D-printere fra COBOD International A/S har fået opført et råhus i henholdsvis Belgien og Tysklandaf gammel beton på Langelandsbroen bruges en nedbrydningsrobot.

Nyt fra BetonverdenenNyheder fra Fabriksbetonforeningen, Beton element-Foreningen, Teknologisk Institut, Aalborg Portland og Dansk Betonforening

4

8

12

16

20

22

26

29

30

33

34

4 | B E T O N4 | B E T O N

TEMA: FACADER I BETONFo

to: H

BN

.

Betonoverflade fra DRs koncertsal i Ørestaden tegnet af Jean Nouvel.

Betonelementerne er støbt med en tilfældigt udlagt

plastfolie nederst i formen, hvilket resulterer i glatte,

men foldede betonoverfla-der. Foto: HBN.

DEN RENE BETONFACADEEfter mange år i skammekrogen er den rene betonfacade på vej tilbage i arkitekturen, både i form af den rå og grå beton, men også i fint nuancerede overflader, der er muliggjort af ny ud-vikling i teknologien

Tekst: Jan Pasternak, arkitekt

D et var den franske arkitekt Le Corbusier, der i forbindelse med boligbyggeriet Unité

d'habitation i Marseille fra 1952 opfandt begrebet ”béton brut” – byggerier hvor den rå beton får lov at stå frem i facaderne. Den brutalistiske arkitektur bredte sig i de næste par årtier, og udtrykket blev i nogen grad også overtaget i de elementbaserede byggerier, der var fremherskende i Danmark.

Men ikke alle har gennem tiden været lige begejstret for den nøgne betons udtryk. 1960’ernes og 70’ernes industrielle boligbyggerier i beton og deres manglende popularitet har været med til at give mange en negativ opfattelse af beton, og ”betonbyggeri” og ”betonfacade” bruges sjældent i positiv betydning i den almindelige debat. Langt de fleste byggerier er dog i praksis fortsat beton

byggerier, men oftest pakket ind i skalmure i tegl. Imidlertid er der tegn på, at betonfacaden er

ved at blive taget til nåde igen, formentlig godt hjulpet af nye muligheder og teknologier, der giver mulighed for at arbejde med farver, teksturer, overflader og konstruktioner på en helt anden måde end tidligere.

INSPIRATION UDEFRAPraksis Arkitekter vandt i 2017 Betonelement Prisen for boligbyggeriet Frihavnstårnet i Nordhavn i København. Byggeriet tager udgangspunkt i en af DLGs ikoniske betonkornsiloer og transformerer den om til et moderne boligbyggeri i 12 etager ved hjælp af betonelementer bygget uden på den gamle silo. Her er tale om et betonbyggeri med flere lag, hvor de nye facader nærmest opløses i et filigran af tynde dæk og spinkle søjler i et springende modul, der giver den store volumen en forbløffende lethed. Elementerne er udført i glatstøbt, hvidmalet beton, der står helt skarpt.

– Vi har nogle sager nu, hvor vi har mulighed for at dykke mere ned i brugen af beton. Det begynder nok at blive lidt mere comme il faut igen, og der begynder også at være en villighed hos

AU G U S T 2 0 2 1 | 5

›

Foto

: Th

oma

s Ju

ul A

nd

erse

n.

Foto: Torben

Eskerod

.

entreprenører og elementproducenter til at strække sig længere i stedet for, at det blot handler om at hælde den der næsten blå beton i en stålform med affasede kanter, siger Christian Tilma, der er partner i Praksis Arkitekter.

På tegnestuen er man meget inspireret af den måde, der arbejdes med betonbyggerier i lande som Tyskland og Schweiz. Christian Tilma fremhæver især Caruso St John Architects RIBAprisbelønnede byggeri på Europaalle I Zürich som inspiration. Byggeriet er som noget ret sjældent på de kanter et elementbyggeri.

– I bygningen bruger de elementerne både som konstruktive lag, men i høj grad også som ornamentik, og som kompositorisk system for hele facaden. I det hele taget har man sydpå i de senere år givet betonbyggeriet en drejning, hvor man har løftet det ind på et andet æstetisk spor end tidligere og får mere ud af betonen. Det gælder ikke mindst i insitu byggerierne, som de er afsindigt dygtige til dernede, og hvor det er totalt standardiseret. Vi håber insitubyggeriet også kan få en større rolle herhjemme, fordi det giver nogle muligheder for at lave anderledes former og slanke konstruktioner med mindre forbrug af beton, men det er i praksis svært at få den slags byggerier udført i Danmark, så det står helt rigtigt, siger Christian Tilma.

BOLIGBYGGERI I BETONChristian Tilma er i øjeblikket optaget af et stort boligbyggeri, hvor det er lykkedes at få bygherren med på, at det skal laves i sandwichelementer, men ikke på traditionel vis.

Flodhestehuset i Københavns Zoo fra 2007 tegnet af Dall & Lindhardtsen Arkitekter. Her er facaderne støbt med bræddeforskalling som mange brutalisti-ske byggerier, men her med et blødere indtryk takket være smalle brædder og en varm, tonet beton.

I arkitektfirmaet Entasis boligbyggeri Emaljehaven fra 2006 har man løftet indtrykket væk fra det tradi-tionelle elementbyggeri ved at bruge små elementer sammensat i et utraditionelt modul. Betonen er iblandet marmortilslag og slebet.

– Når man bygger på den måde, er det en mere besværlig proces end med skalmuring. Man må gå all in, og prøve at vende byggeprocessen til en fordel, men det kræver en stillingtagen til alle detaljer på forhånd. Vi er inde og dyrke overgange, fuger, recesser og matricer, fordi vi arbejder med elementer på måske 10x3 meter, så intet kan overlades til tilfældighederne. Vi vil gerne presse mulighederne så langt som muligt og prøver, at kombinere betonfladerne med nogle istøbte elementer i form af klinker eller andet, men samtidig skal vi tage hensyn til pris, produktion og holdbarheden på langt sigt. Vi arbejder også med at tone betonen, så den bliver lidt varmere og med at variere overfladerne fra noget helt glat til noget mere struktureret, ligesom vi prøver at opbygge vores facadekomposition med forskellige felter i betonforpladerne, forklarer Christian Tilma.

NØGNE FACADERArkitekt og teamleder på Teknologisk Institut Thomas Juul Andersen har ligeledes gennem årene gjort sig mange overvejelser om betonens forskellige udtryk, og hvornår en betonfacade bliver interessant.

6 | B E T O N

DE STORE FLADER I REN BETON KAN MÅSKE NOK STÅ PÆNT, NÅR DE ER NYE, MEN DE PATINERER OFTE GRIMT

“

TEMA: FACADER I BETON

– Betonen kan jo næsten hvad som helst, og der er mange muligheder for at give den sit helt eget udtryk, uden at man forsøger at få den til at ligne noget andet. Men der er desværre mange eksempler på betonfacader lavet uden omtanke, og det tror jeg, er noget af det folk reagerer negativt på. Problemet er ofte de store, ensartede flader uden detaljering. Jo større modulet er, desto mere industrielt ser byggeriet ofte ud – som noget der bare skal gå stærkt. Man bliver ikke nysgerrig på sådan en facade. De store flader i ren beton kan måske nok stå pænt, når de er nye, men de patinerer ofte grimt. En løber eller nogle mågeklatter kan nemt ødelægge indtrykket, fordi fladerne står nøgne og sarte.

Ifølge Thomas Juul Andersen, skal der ikke nødvendigvis så meget til at gøre betonoverfladen interessant. Han fremhæver elementerne i DR Koncerthuset, der er støbt i en form med tilfældigt udlagt plastdug nederst, hvilket har givet en glat, foldet overflade, ikke ulig elefanthud. En anden løsning, der fremhæves, er bræddeforskallingen på flodhestehuset i Zoo tegnet af Dall & Lindhardtsen. Bræddeforskalling, der ellers kan have et brutalistisk udtryk, bliver her delikat, fordi der er anvendt smalle brædder og en beton iblandet gulligt sand.

SKALA OG STRUKTURMen betonens farve og struktur er jo kun halvdelen af historien. En facade er også en komposition og samspillet mellem de forskellige elementer: Vægflader, vinduer og døre, eventuelle søjler og de valgte materialer.

– Jeg har ikke nødvendigvis opskriften på en pæn facade, men det der kendetegner en god facade er, at der virkelig er arbejdet med den, og at der er tænkt på skalaen og detaljerne. Vi kan godt lide murværket, der altid har samme skala og som i øvrigt patinerer pænt. Men de samme typer betonoverflader, som kan virke negativt på folk, kan give et smukt byggeri, hvis de indgår i en fin komposition med de rette elementer i en facade,

Praksis Arkitekter vandt med deres transformationsprojekt Frihavnstårnet i Nordhavn Betonelement-Prisen 2017.

De luftige facader er opbygget i hvidma-lede, glatstøbte elementer, som er opbyg-

get udenpå den oprindelige betonsilo.

hvor man har taget hensyn til den menneskelige skala. Betonens farve betyder også noget. Den helt grå beton med maskinelt look kan godt virke kold, men hvis man lige knækker den lidt bliver den varmere og mere tiltalende. Derfor er Aalborg Portlands nye FUTURECEM faktisk en gave, da den jo i sig selv har en lidt varmere tone, siger Thomas Juul Andersen. ■

Foto: Torben

Eskerod

.

Orientkaj Metrostation er en futuristisk, bæredygtig manifestation

og vinder af Bæredygtig Beton Prisen 2021.

BÆREDYGTIGT SAMARBEJDEEn betonstøbning kan ikke gøres om. Den kræver, at du er ekspert og tør love, at du gør det rigtigt første gang – hver gang.

Unicon leverer færdigblandet beton til hele Danmark, og vi føler et

særligt ansvar; for at danske byggerier er af en standard, der lever op til

de højeste forventninger og krav; både nu og i fremtiden. Så både de, der

bygger, og de, der skal leve og virke i de nye rammer, har tryghed for, at

tingene er gjort ordentligt.

Et konkret eksempel er Orientkaj Metrostation, et fantastisk projekt, som vandt Bæredygtig Betonprisen 2021. Her har Unicon været

leverandør og samarbejdspartner, det er vi stolte af. Projektet er meget

omfattende og utroligt komplekst, med ekstra store krav til sikkerheden

og øget kontrol. Den slags udfordringer er som skabt for Unicon.

Men for os handler det ikke kun om markante projekter i de største byer. Vi kommer også hver dag i de fjerneste hjørner af landet; og er klar til at gå all in ved selv de mindste støbninger. Hos Unicon er alle projekter verdens vigtigste.

Et samarbejde med Unicon er bæredygtigt i enhver forstand. Her har du som bygherre/entreprenør garanti for, at der er tænkt grønt i videst mulig omfang – og tryghed for, at arbejdet er gjort ordentligt.

FORDI DU KUN STØBER ÉN GANGunicon.dk

22588_Unicon_Annonce_297x210.indd 122588_Unicon_Annonce_297x210.indd 1 27.05.2021 16.1427.05.2021 16.14

Foto

s: S

tig

Ru

ne.


UDVIKLING AF ÆSTETISKE BETONOVERFLADER

Hvad sker der, når en tekstildesigner overfører sine idéer og fornemmelse for overflader og teksturer til det hårde og praktiske byggemateriale beton?


F or nogle år siden stillede tekstildesigneren Line Kramhøft sig selv spørgsmålet: Er det muligt

at tilføre betonoverflader en æstetik og stoflighed, der kan gøre materialet mere nærværende og interessant for beskueren og ikke mindst dem, der bor og arbejder i betonbyggerier?

Tankerne førte til projektet ”Udvikling af æstetiske betonoverflader”, i samarbejde med betonelementfabrikken Spæncom og finansieret af fonden Realdania og med støtte fra Aalborg Portland, der også bidrog med deres ekspertise indenfor testning af beton.

I dag er der tegn på, at de synlige betonoverflader i nogen grad er på vej tilbage i arkitekturen, ofte i nye og mere velovervejede udgaver og godt hjulpet af nye fremstillingsteknologier, der giver anderledes muligheder for at nuancere overfladerne. Derfor er det interessant at tage et nyt kig på Line Kramhøfts arbejde, der kan betragtes som en slags designmæssig grundforskning, hvor hun har udforsket og udfordret betonen og dens væsen.

Teknik: Ind-lagt gummi-

materiale i håndlavet støbeform.

8 | B E T O N

AU G U S T 2 0 2 1 | 9

›

UDVIKLING AF ÆSTETISKE BETONOVERFLADER

– Jeg beundrer det meget, når beton bliver anvendt bevidst i byggerier på en æstetisk enkel og funktionel måde, men der er desværre også rigtig mange betonbyggerier, der ikke giver noget fra sig, og hvor betonoverfladen fremstår trist og lukket, siger Line Kramhøft.

INDLEJREDE MATERIALERLine Kramhøft fik et værksted hos Spæncom i de to år projektet varede og adgang til firmaets ekspertise inden for betonteknologi. Det førte til en fin dialog med elementvirksomheden, der i forvejen rådede over en masse teknikker til at skabe forskellige typer overflader på deres præfabrikerede betonelementer.

– For mig var beton et helt nyt materiale. Jeg er vant til overflader og teksturer i tekstiler, og det inspirerede mig til undersøge, hvilke tekniske og æstetiske muligheder der er for at åbne betonoverfladerne og skabe nye stofligheder. Spæncom arbejdede allerede med ætsninger af overfladen, retarderætsninger og andre typer bearbejdning.

Teknik: Æts-ning og ind-lagt gummi-materiale i håndlavet støbeform.

Teknik: Indlagt

gummi-materiale i håndlavet støbeform.

Teknik: Indstøbte metalspåner i håndlavet støbeform.

I DAG ER DER TEGN PÅ, AT DE SYNLIGE BETONOVERFLA-DER I NOGEN GRAD ER PÅ VEJ TILBAGE I ARKITEKTUREN, OFTE I NYE OG MERE VELOVER- VEJEDE UDGAVER

“

10 | B E T O N


Alt sammen teknikker som jeg indarbejdede i mit projekt.

Men jeg ville et spadestik dybere og prøve at lave større variationer i selve materialet, så jeg arbejdede også meget med at indlejre forskellige typer materialer i selve betonmassen ved at lægge dem ned i formen for at se, hvordan jeg kunne påvirke betonen – også i dybden. Jeg prøvede bl.a. med metalspåner, glasstykker og forskellige typer sten – i nogle tilfælde kombineret med ætsning af betonens overflade, fortæller Line Kramhøft.

Af praktiske årsager foregik det meste af arbejdet med mindre testprøver i formatet 35x50 cm, men ifølge Line Kramhøft vil det formentlig være muligt at skalere nogle af idéerne op i industriel skala.

PERSPEKTIVERResultaterne af projektet blev udstillet på bl.a. Utzon Center, Arkitektskolen Aarhus og i Øksnehallen og medførte stor interesse og dialog med arkitekter. Line Kramhøft udførte efterfølgende også flere udsmykningsopgaver med basis i de udviklede teknikker, bl.a. et stort relief ved tunnelen på Åhavevej i Aarhus. Relieffet blev lavet ved hjælp af støbeforme udført med robotteknologi udført af firmaet Odico.

– Hvis man kunne forestille sig en fase 2 på projektet, skulle det handle om at implementere mulighederne i en egentlig masseproduktion af betonelementer. Enten ved at arbejde direkte med selve facadeelementerne, eller måske mere oplagt med betonplader til beklædning af facaderne, siger Line Kramhøft og tilføjer:

– De anvendte teknikker og materialer skal også udvikles med henblik på, at de skal have en

ligeså lang levetid som selve betonen. I praksis vil det jo i høj grad handle om arkitekternes råderum og økonomien i det enkelte projekt, hvis mine idéer skal omsættes til virkelighed i en større skala i byggerier. Jeg ser muligheder i forhold til både facader og de indvendige rum, men det ville være vigtigt at komme ind i byggeprocessen så tidligt som muligt, så arkitekternes viden kan komme i spil sammen med de mere kreative muligheder i materialet, siger Line Kramhøft. ■

Teknik: Aftryk af tekstilmateriale i håndlavet støbeform.

Teknik: Indlagt gummimateriale i håndlavet støbeform.

21 %Lavere drivhuseffekt (GWP)*

10 %Mere effektiveproduktionsprocesser * 20 %

Mindre stål (vægt)*

* De angivne tal henviser til stålarmering og er baseret på data fra et fælles studie med Unibloks betonelementfabrik i Toledo i Spanien. Uniblok er en virksomhed i Velatia-gruppen.

KONKRETE, BÆREDYGTIGE FORDELE – SKÅN MILJØET, OG STYRK DIN BUNDLINJE

Den spanske betonelementproducent, Uniblok, har opnået store forbedringer i produktiviteten på præfabrikerede betonkamre. Hvordan? Ved at erstatte en del af stålarmeringen med en letvægtsløsning – MasterFiber. Ved at benytte MasterFiber polypropylen-fibre fra Master Builders Solutions er det muligt at bruge mindre stål, hvilket sparer både tid og energi. Dermed mindskes både omkostninger og miljøbelastninger ved produktionen.

sustainability.master-builders-solutions.com

Reducer forbruget af stålarmering MasterFiber - let og stærk beton armering til element og in situstøbninger

12 | B E T O N


Fiberarmeret beton og ultra højstyrke beton giver arkitekterne helt ny muligheder for at designe slanke og formmæssigt udfordren-de facader til både nybyggeri og renoverings projekter


F iberbeton er en beton, der er iblandet plastfibre, glasfiber eller stålfibre. Man iblander

typisk fibre som armering for at opnå højere bøje og trækstyrke, for at imødegå og mindske svindrevner eller for at højne brandsikkerheden. Fiberbeton er meget formbart, let, holdbart og stærkt, og egner sig derfor fint til facadebeklæd

ning – ikke mindst til renoveringsformål, hvor det er en fordel med de lette og tynde elementer, der reducerer konstruktionens samlede tykkelse.

I en ultra højstyrkebeton består fibrene typisk af stål. Der findes flere typer af UHPC (Ultra High Performance Concrete), og den første af disse blev opfundet og udviklet af Aalborg Portland i 1986, da de udviklede CRC (Compact Reinforced Composite). UHPC har i de sidste 15 år vundet indpas til særligt krævende konstruktioner. I USA bruges materialet i høj grad til broer, mens det i bl.a. Mellemøsten og andre lande især har vundet indpas til facader. UPHC har normalt en karakteristisk trykstyrke på mindst 150 MPa, men i praksis er den høje sejhed og tæthed lige så interessant.

FIBERBETON OG ULTRA HØJSTYRKEBETON TIL FACADER

Herningsholm Erhvervsskole fra 2016 tegnet af C.F. Møller, er et nyskabende byggeri, hvor der er

anvendt en blanding af sandwichelementer, facade-paneler og vægskiver leveret af Hi-Con.

AU G U S T 2 0 2 1 | 13

ARMERING MED STÅLFIBREVirksomheden HiCon i Hjallerup er en af verdens største producenter af ultra højstyrkebeton, som man har produceret siden 2001. Firmaet producerer primært skræddersyede altaner, trapper, broer og facader, hvor man kan udnytte betonens egenskaber til at skabe meget slanke og stærke konstruktioner, der ikke mindst appellerer til arkitekter. HiCon producerer udelukkende elementer i UHPC, nærmere bestemt den CRC, der blev udviklet af Aalborg Portland for 35 år siden, og som HiCon siden har videreudviklet.

– Til facader bruger vi udelukkende stålfibre, oftest i kombination med almindelig armering. Facade elementer i fiberbeton er normalt ikke bærende, mens vores facadeelementer næsten altid er bærende. Stålfibrene giver sejhed på mikroniveau, mens den traditionelle armering giver sejhed på makroniveau. Stålfibrene modvirker også revnedannelser, og så giver de en vis trækstyrke og bedre sejhed, forklarer udviklingschef i HiCon, Bendt Aarup.

HiCon har lavet højstyrkebeton med trykstyrker op til omkring 350 MPa til specielle formål som pengeskabe. Deres beton ligger dog typisk på ca. 165 MPa, men man regner i praksis med 110 MPa, da styrken af betonen i deres konstruktioner i praksis ikke betyder så meget. Det der ifølge Bendt Aarup har betydning for, hvor langt man f.eks. kan udkrage en altan er stivheden, og her ligger CRC med 4245 GPa ikke så meget højere end en almindelig beton. Imidlertid giver den meget stærke beton en tæt matrice med lav porøsitet, og det er

med til at give denne type betonkonstruktioner en ekstremt god holdbarhed i alle miljøer og dermed en meget lang levetid på mindst 100 år.

STOR DESIGNFRIHEDDen store styrke i facaderne gør dem meget velegnede til specielle opgaver, hvor almindelige betonelementer ikke kan følge med, men hvor CRC giver en udpræget designfrihed og mulighed for at lave meget tynde konstruktioner. Firmaet laver både løsninger med cladding, sandwichelementer, elementer med ensidig isolering, boksmoduler samt curtain walls til især dekorative formål. Et eksempel på sidstnævnte er de spektakulære perforerede ydre facader på Syddansk Universitets fakultetsbygning fra 2015 tegnet af C.F. Møller.

Produktchef for facader og konceptaltaner hos HiCon Michael Uhrenholt oplever en stigende interesse for de facadeløsninger HiCon kan levere, men også stadig en vis konservatisme hos både entreprenører og arkitekter i forhold til at benytte nye byggesystemer. En stor del af firmaets leverancer går til den nordlige del af Europa, som man satser mest på, men virksomheden får også mange henvendelser fra især USA og Asien.

– Vi kan f.eks. ikke være med i priskonkurrencen i forhold til almindelige sandwichelementer. Vores styrke ligger i de helt specielle løsninger, facader med store dybder, storformat facader med forplader på 89 meter, som kan hænge på en bærende indervæg eller et søjle/dæksystem og hurtigt kan monteres, elementer, hvor store dele

Til Syddansk Universitet fra 2015 tegnet af C.F. Møller fremstillede Hi-Con 292 perforerede facadeelementer i CRC ultra højstyrkebeton, der fungerer som et dekorativt ekstra facadelag.

›

14 | B E T O N


af overfladen er perforeret og den slags. Vi laver også mange renoveringsprojekter, og her er vi i nogle tilfælde begyndt at blæse isoleringen ind på stedet mellem den gamle bagvæg og vores nye forelement.

Et af de nyeste projekter er ombygningen af det gamle DSB byggeri på Kalvebod Brygge. Her leverer HiCon selvbærende facadeelementer, der er så stærke, at de nye to meter dybe altaner på gavlene simpelthen hænger i facadeelementerne uden behov for yderligere forankring eller understøttelse.

FACADERENOVERING MED FIBERBETONEt eksempel på et højtprofileret byggeri, hvor en mere traditionel fiberbetonløsning har været den rigtige løsning til renovering af facaderne, er ”Ørkenfortet” på Christianshavn i København. Det markante byggeri, der vender ud mod Strandgade, er tegnet arkitekten af Palle Suenson og opført som kontorhus i 1962. Ejendommen blev i 1995 købt af ATP, der nu er ved at ombygge den mere end 33.000 m2 store ejendom til hotel.

Byggeriet er oprindeligt i otte etager og har facader med en helt taktfast rytme med høje vinduer med lave brystninger adskilt af smalle søjler. Den nederste etage ud mod Strandgade fremstod som en mur beklædt med meget karakteristisk formede bastionsblokke i beton. Både blokke og de øvrige betonfacader fremstod med fritlagte sten. I renoveringen har man været nede til råhuset. Bygningen har fået tilføjet en ekstra etage med rene glasfacader og også i husets store base er der lavet omfattende ændringer.

– Byggeriet er bevaringsværdigt, så det har været arkitekternes intention at bevare husets oprindelige udseende bedst muligt. Vores udfordring var, at vi skulle efterisolere og opdatere huset til moderne standard, samtidig med, at vi bevarede den grundlæggende struktur. Vi overvejede at bruge en gammeldags sandwichelementkonstruktion som den oprindelige, men endte med at lave det om til et fiberbetonprojekt i samarbejde med BB

Takket være tynde fiber-

beton-bryst-ninger og

søjler fra BB Fiberbeton

er det lykke-des at bibe-

holde det oprindelige

udtryk på Ørkenfortets facader selv

efter totalre-novering og energiopti-

mering.

De markante bastionsblokke har altid været en vig-tig del af underfacaderne på Ørkenfortet. De oprin-delige har været i massiv beton, mens de nye er lavet som hule skaller i fiberbeton, men udtrykket med fritlagte sten er bevaret.

Fiberbeton, hvilket gav mulighed for at bevare de slanke søjler og de øvrige elementer, så udtrykket er bevaret, fortæller senior produktionschef fra totalentreprenøren NCC Tonni Jørgensen.

De nye brystninger og søjler i fiberbeton er ophængt på en bagvedliggende, let facadestruktur. Betonelementerne har indstøbte montagebeslag og er armeret med glasfibre, men ellers er der ingen armering, da de ikke har nogen bærende funktion. Elementerne støbes med et 1012 mm tykt facemix iblandet tre forskellige farver stentilslag med en retarder på formsiden. Herefter støbes vådt i vådt en 12 mm fiberarmeret bagplade. Når elementet er kommet ud af formen spules forsiden, så stenene kommer til syne.

De markante bastionsblokke, der tidligere var massive, er nu genskabt som hule skaller, men geometrien er identisk. Blokkene er støbt med samme lag facemix, men understøttet af et tykkere lag fiberbeton, så den samlede tykkelse når op på ca. 40 mm. ■

LOK-TEST and MERLIN are test methods that can be used for testing the curing quality of the cover layer, and the effect on service life.

1. LOK-TEST, ASTM C900-19: “Standard Test Method for Pullout Strength of Hardened Concrete”, Strength of cover layer.

2. MERLIN, ASTM C1876-19: “Standard Test Method For Bulk Electrical Resistivity or Bulk Conductivity of Concrete”. Testing of slices of cores, diffusion coefficient and estimation of service life.

Critical Chloride level

Service life Wet curing Air curing

0.050% Cl-/mass 66 years 37 years 0.100% Cl-/mass 92 years 56 years

Curing Resistivity Wet cured r = 166 Ωm Air cured r = 111 Ωm

CURING evaluated by LOK-TEST and MERLIN

Curing LOK-TEST Wet cured 42.7 kN Air cured 33.0 kN Miscured (wind and high temp)

28.3 kN

Example: C40/C50 aggressive class concrete, 56 days old LOK-TEST

compressive strength of the cover layer, the

PEEL

Illustration from testing at the

Great Belt Link

MERLIN resistivity testing of the 50 mm cover layer for two curing conditions resulted in 166 Ωm for wet curing and 111 Ωm for air curing. These resistivity values can be transformed to a chloride diffusion coefficient, Da, using the Nernst-Einstein relation. Wet curing corresponds to a chloride diffusion coefficient of 27.2 mm2/y and air curing to 41.5 mm2/y. By means of the Life 356TM Software, based on Fick’s second law of diffusion, the expected service life in years, t, can then estimated for a given cover layer and exposure condition.

For resistance to chlorides penetration from e.g., the sea or deicing salts, the cover layer is the “Peel of the Orange”, protecting the reinforcement against corrosion. This “PEEL” is the essential part of a new structure, when it comes to durability, not the interior. To achieve a good, durable cover layer, it has to be well compacted, have a sufficient thickness and be well cured. Optimal curing is providing water or keeping the formwork in place during hydration, while less efficient curing is achieved if curing compounds or plastic sheets are applied. No curing has significant detrimental effects, as does exposure to high temperature and wind (miscuring).

Test right – Sleep tight

GERMANN INSTRUMENTS A/S Emdrupvej 102 - DK-2400 Copenhagen NV - Denmark Phone: (+45) 39 67 71 17 , E-mail: [email protected] Internet: www.germann.org

GI

In this manner, a quick on-site strength test, the LOK-TEST, will immediately indicate the cover layer quality. If lower than expected, cores may be drilled and sliced for further testing of the cover layer with the MERLIN for bulk resistivity (or its inverse conductivity) and estimating the remaining service life. Contact us for further details.

For a 50 mm cover layer and sea water splash exposure condition, in the right figure, the estimation shows about a 40% reduction of the service life regardless of the critical limit for corrosion of the reinforcement is considered to be 0.050% Cl- or 0.100% Cl- by concrete mass. For miscured concrete (wind and higher temperature), the reduction would be much larger.

LOK-TEST and MERLIN are test methods that can be used for testing the curing quality of the cover layer, and the effect on service life.

1. LOK-TEST, ASTM C900-19: “Standard Test Method for Pullout Strength of Hardened Concrete”, Strength of cover layer.

2. MERLIN, ASTM C1876-19: “Standard Test Method For Bulk Electrical Resistivity or Bulk Conductivity of Concrete”. Testing of slices of cores, diffusion coefficient and estimation of service life.

Critical Chloride level

Service life Wet curing Air curing

0.050% Cl-/mass 66 years 37 years 0.100% Cl-/mass 92 years 56 years

Curing Resistivity Wet cured r = 166 Ωm Air cured r = 111 Ωm

CURING evaluated by LOK-TEST and MERLIN

Curing LOK-TEST Wet cured 42.7 kN Air cured 33.0 kN Miscured (wind and high temp)

28.3 kN

Example: C40/C50 aggressive class concrete, 56 days old LOK-TEST

compressive strength of the cover layer, the

PEEL

Illustration from testing at the

Great Belt Link

MERLIN resistivity testing of the 50 mm cover layer for two curing conditions resulted in 166 Ωm for wet curing and 111 Ωm for air curing. These resistivity values can be transformed to a chloride diffusion coefficient, Da, using the Nernst-Einstein relation. Wet curing corresponds to a chloride diffusion coefficient of 27.2 mm2/y and air curing to 41.5 mm2/y. By means of the Life 356TM Software, based on Fick’s second law of diffusion, the expected service life in years, t, can then estimated for a given cover layer and exposure condition.

For resistance to chlorides penetration from e.g., the sea or deicing salts, the cover layer is the “Peel of the Orange”, protecting the reinforcement against corrosion. This “PEEL” is the essential part of a new structure, when it comes to durability, not the interior. To achieve a good, durable cover layer, it has to be well compacted, have a sufficient thickness and be well cured. Optimal curing is providing water or keeping the formwork in place during hydration, while less efficient curing is achieved if curing compounds or plastic sheets are applied. No curing has significant detrimental effects, as does exposure to high temperature and wind (miscuring).

Test right – Sleep tight

GERMANN INSTRUMENTS A/S Emdrupvej 102 - DK-2400 Copenhagen NV - Denmark Phone: (+45) 39 67 71 17 , E-mail: [email protected] Internet: www.germann.org

GI

In this manner, a quick on-site strength test, the LOK-TEST, will immediately indicate the cover layer quality. If lower than expected, cores may be drilled and sliced for further testing of the cover layer with the MERLIN for bulk resistivity (or its inverse conductivity) and estimating the remaining service life. Contact us for further details.

For a 50 mm cover layer and sea water splash exposure condition, in the right figure, the estimation shows about a 40% reduction of the service life regardless of the critical limit for corrosion of the reinforcement is considered to be 0.050% Cl- or 0.100% Cl- by concrete mass. For miscured concrete (wind and higher temperature), the reduction would be much larger.

16 | B E T O N


RÅT, MEN GODTFor nogle få danske arkitekter er beton nøglen til at skabe unikke og langtidsholdbare villaer og sommer-huse. Omkostningerne betyder dog, at denne type projekter ikke er reali-stiske for alle nye husbyggere


I mange lande er arkitekttegnede enfamiliehuse i beton ikke ualmindelige, men i Danmark er

betonvillaen bestemt ikke hverdagskost. Ikke desto mindre er der de senere år dukket flere og flere fine eksempler op på gennemtænkte, arkitekttegnede enfamiliehuse og sommerhuse i insitu støbt beton eller betonelementer. Man skal dog ikke vente at se betonbyggerier på hver en villavej i fremtiden.

Småhuse i beton hører nemlig til i den absolut øvre del af markedet på grund af omkostningerne ved at arbejde med beton i den helt lille skala.

– Når bygherrer søger referencer eller inspiration til betonhuse, så er det typisk eksempler fra Schweiz og omkringliggende lande man kigger på, for vi har jo ikke nogen tradition for den slags byggeri i Danmark. Dernede er det oftest insitu byggeri, men det er der ikke ret mange, der kan lave i Danmark, så det kan være en farlig proces rent økonomisk. Vi har haft projekter, hvor vi har støbt dele insitu, og det går desværre for ofte galt, og man kan jo ikke rette på resultatet efterfølgende. Med elementer får man en større sikkerhed på forhånd for, hvordan resultatet og overfladen på betonen bliver, siger partner i N+P Arkitektur i Aalborg Jesper Korf.

Villa RåHus ved Utterslev Mose

i København er tegnet af N+P Arkitektur og

opført i betonelementer.

Foto

s: P

eter

Kra

gba

lle.

AU G U S T 2 0 2 1 | 17

N+P Arkitektur har for nylig opført en betonvilla ved Utterslev Mose i den nordvestlige del af København og har to andre projekter på projekteringsstadiet – en villa tæt ved vandet ved Rungsted Kyst og et stort villabyggeri i Randers.

UTTERSLEV MOSEEnfamiliehuset ved Utterslev Mose startede som et ombygningsprojekt af det eksisterende hus på grunden. Projektet udviklede sig dog ifølge Jesper Korf til et punkt, hvor det gav bedre mening at rive den gamle bygning ned og kun bevare kælderen. Resultatet blev ”RåHus” – et geometrisk stringent hus opbygget i grå betonelementer. Væggene er ubehandlede både ude og inde, og gulvene står også i beton. Til gengæld er der brugt træ i en varm tone i døre og vinduer, til de listebeklædte lofter, køkken, indvendige døre og øvrig detaljering.

– Det var en længere proces, hvor vi begyndte at lege med andre løsninger end man normalt ser i et parcelhuskvarter. Bygherre lyttede til vores forslag og kom selv med rigtig gode input, og gennem forløbet blev de mere og mere ambitiøse, også økonomisk. Vi havde også et rigtig godt samarbejde med Fårup Betonindustri, som gik ind i opgaven med nysgerrighed og et åbent sind og hjalp os med at finde de rigtige løsninger, også i forhold til at begrænse antallet af støbeforme af hensyn til prisen, siger Jesper Korf.

For tegnestuen var det nyt at arbejde med beton elementer i så lille en skala, så projekterin

gen var noget mere krævende end sædvanligt i den slags projekter.

– Udover det rent byggetekniske, så giver elementer nogle samlinger og fuger, som man må acceptere og få til at spille med i arkitekturen. Når man projekterer med elementer, så skal man være helt sikker på, at alt er helt rigtigt første gang. Man kan ikke bare efterfølgende fræse ud til en stikkontakt, som har været overset. Til gengæld får man også noget forærende i og med, at der ikke er en masse detaljering i form af små zinkinddækninger og den slags, som kan ødelægge helhedsindtrykket. Da det var første gang vi byggede et hus af den karakter, har vi skåret helt ind til benet, så huset står med det renest mulige indtryk, nærmest som et bunkerlignende monument, forklarer Jesper Korf.

INSITU HUSEHos arkitektfirmaet Ardess har man stor erfaring med småhuse i beton, men her foretrækker man de insitu støbte løsninger. Grundlægger Sebastian Schroers fortæller, at tegnestuen har tegnet mange villaer og sommerhuse i Danmark og udlandet og ofte bruger beton.

– Vi bygger gerne i insitu, men vi har også arbejdet med sandwichelementer, og vi er faktisk i gang med et projekt lige nu, hvor vi anvender elementer til en tung base. Det er to meget forskellige ting, og jeg synes egentlig elementer passer bedst i det store byggeri. I den lille skala kan elementsam

Den konsekvente brug af beton også til trapper og vægge går igen i husets indvendige. Også her afbalanceret med elementer i træ.

Der er arbejdet meget konsekvent med betonudtrykket i Råhus, og betonen går også igen i indkørsel og terrasser. Der er brugt træ i en varm kulør til at afbalan-cere den kølige beton.

›

18 | B E T O N18 | B E T O N


linger og fuger meget nemt komme til at se mærkelige ud, siger Sebastian Schroers.

Ifølge Sebastian Schroers prøver tegnestuen at finde den rigtige og unikke løsning til hvert projekt uanset materialerne, men de mange referencer med betonhuse tiltrækker nye, potentielle bygherrer, som netop er interesseret i det specielle udtryk, så der er tale om en vis dominoeffekt.

HIGH END PROJEKTERMen økonomien kan være en begrænsende faktor for nogle bygherrer, så på tegnestuen spørger man

som noget af det første ind til økonomi og tidsplan. Når man ifølge Sebastian Schroers stræber efter insitu byggeri på næsten japansk kvalitets niveau (tænk Tadeo Ando), så starter kvadratmeterpriserne så småt ved 25.000 kr. og fortsætter opad.

– Det er oftest i vores high end projekter, der ligger på unikke grunde, at insitu støbning kommer i spil – det handler ikke blot om, at vi synes udtrykket er spændende og smukt. Ligesom ved de store byggerier på havnefronterne, så har vi simpelthen tit brug for at vandtætne en høj kælder, opbygge ramper eller andet, hvor den insitu

N+P Arkitektur har to andre betonvillaer på tegnebrættet. Denne, der ligger naturskønt ved Randers, er meget stor og spiller på kontrasten mellem de tunge beton og de store transparente glasarealer.

Villa V3 ligger på en skrå-

nende grund i Risskov og er

tegnet af ar-kitektfirmaet Ardess. Der er

anvendt in-situ støbt beton

kombineret med lette faca-

der med puds på isolering.

Ren

der

ing:

N+

P A

rkit

ektu

r.

Foto: Jesper R

ay.

F E B R U A R 2 0 1 8 | 29

DELMATERIALER: BLANDEVAND

Kvalitet i særklasseKvalitet i særklasse

3000 L Haarup blander

Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontrans-portvogne, bånd og styringer.

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt.

Effektivt og driftsikkert

Haarup Maskinfabrik A/SHaarupvej 20DK-8600 SilkeborgTel.: +45 86 84 62 55Fax: +45 86 84 53 77

Mail: [email protected]

www.haarup.dk www.haarup.dewww.haarup.com

Haarup Modstrømblander, sikrer en stærk, fleksibel

løsning med optimal blandeevne og 8 års garanti

på gear og kar.

AU G U S T 2 0 2 1 | 19

støbte beton er den eneste løsning, hvis du skal have et vandtæt kar og robuste konstruktioner, forklarer Sebastian Schroers.

I Danmark er det imidlertid svært at finde håndværkere og entreprenører, som vil binde an med den krævende insitu teknik og de høje danske lønninger gør, at byggerierne bliver dyre i praksis.

– Man skal nærmest syd for Alperne for at finde håndværkere, der har tilstrækkelig ekspertise og rutine i insitu. Det kræver stor indsigt i systemforskalling, processer og metoder. I Danmark er insitu støbninger noget, der typisk ligger under jorden eller får en beklædning, men i vores projekter er den støbte overflade den endelige og synlige, og det stiller meget store krav til udførelsen, siger Sebastian Schroers.

VILLA I RISSKOVIkke desto mindre er det lykkedes tegnestuen at realisere adskillige fine småhusbyggerier i Danmark. Typisk kombineres den rå beton med andre materialer som varmt træ og fine detaljer. I Risskov ligger Villa V3, der er bygget på en skrånende hjørnegrund. Huset har insitu støbte terrasser og vægge, der strækker sig fra indkørslen og skråningen og til stue og køkken. Betonvæggenes omhyggeligt designede støbefelter med konushuller kontrasterer med de store vinduesflader uden opdelinger og store, hvide facader, der er opbygget i armeret puds på udvendig isolering med underliggende træskellet.

Indvendigt er der arbejdet med kontrasten mellem de støbte betonvægge og gulve og døre i rustik, men varm douglas fyr.

– Nogle ser betonen som kold, men vi ser den som en flade, der giver noget fra sig – ikke mindst i samspillet med andre materialer. Magien i sådan et hjem opstår i kontrasten mellem det forfinede og det rå, siger Sebastian Schroers.

I kølvandet på den megen diskussion om bæredygtige byggematerialer, og ikke mindst betons store initiale CO2aftryk, fremhæver begge arkitekter betonen som et bæredygtigt materiale, fordi det rent fysisk holder så længe og kræver meget lidt vedligeholdelse gennem sin levetid. Men det kræver så til gengæld også, at arkitekturen er på et højt niveau, for som Jesper Korf fremhæver, så nytter det ikke noget, at en betonvilla eller andre byggerier holder i 100 år, hvis ingen kan holde ud at kigge på dem i al den tid. ■

Ardess sigter efter et forfinet, næsten japansk udtryk i deres in-situ støbte villaer og som-merhuse. Her kontrasteres den rå beton med gulve og døre i douglas fyr. Foto: Jesper Ray.

Foto: Jesper R

ay.

– ET HOVEDVÆRK

ROSKILDE AMTSGÅRD

20 | B E T O N

FACADER I BETON

I sammenstødet mellem element-delen og en in-situ støbte blok ses hvordan arkitekten har fremhævet hver kon-struktionstekniks særlige muligheder.

Foto

s: T

orb

en E

sker

od.

AU G U S T 2 0 2 1 | 21

Arkitekt Knud Munks værk fra 1976 står som et af de vigtigste danske beton-byggerier, ikke mindst fordi byggeriet viser flere sider af betonens muligheder


E t af hovedværkerne i nyere dansk betonarkitektur er uden tvivl Roskilde Amtsgård, nu

Roskilde Rådhus. Byggeriet er tegnet af arkitekt Knud Munk og blev opført i perioden 197476. Byggeriet er disponeret langs en østvestgående akse, og består af to sektioner, der fremtræder meget forskelligt rent arkitektonisk.

Mod øst og Køgevej ligger syv bygningskroppe, der fremstår som selvstændige, kasseformede volumener i insitu støbt hvidgrå beton. Facaderne er udformet som et gridsystem med aflange felter på højkant adskilt af kraftige horisontale spor. Hvert felt har tre præcist placerede konushuller og er en halv etage i højden. De ret få vinduer er udformet som koøjer, cylindriske betonrør, der stikker langt ud af facadeflugten. Bygningerne indeholder bl.a. rådssal, auditorium, bibliotek og kantine.

TIDLØST BYGGERIDen andel del af amtsgården udgøres af kontorfløjen. En langstrakt bygning der forskyder sig i plan midt på. Den er opbygget af præfabrikerede betonelementer i et søjle/dragersystem, hvis konstruktive elementer er meget tydelige at aflæse. Selve facaderne er trukket langt tilbage fra de bærende elementer i front, så man får en dyb reliefvirkning.

Knud Munk har også tegnet en senere tilbygning. En aflang bygning med halvcirkulære gavle,

der lægger sig parallelt med kontorbygningen og forlænger denne mod vest. Endnu en stor ny tilbygning fra 2010 tegnet af TNT Arkitekter med et helt andet formsprog og materialer der ligger som en helt selvstændig bygning.

Spørger man arkitekt og teamleder ved Betoncentret på Teknologisk Institut Thomas Juul Andersen, så er Roskilde Amtsgård faktisk nok hans danske yndlingsbyggeri.

– Det er svært at forestille sig det hus bygget i noget andet materiale end beton. Selvom det er et hus fra 70’erne, så er det ret tidløst, det er ikke bare inspireret af tidens trends. Man kan se japansk inspiration og meget mere. Det er en smuk komposition og simpelthen et flot byggeri, siger Thomas Juul Andersen.

VISER BETONENS MULIGHEDERIfølge Thomas Juul Andersen er det tydeligt, at arkitekten har været inde alle processer og detaljer omkring byggeriet inklusive betonens komposition.

– Bygningen fanger essensen af det tunge in situ støbte og kontrasterer det med det lettere modulbyggeri. Se bare en detalje som søjlerne i kontorfløjen, der går fra at være tredobbelte forneden, så dobbelte for til sidst at blive enkelte øverst oppe på anden sal – et princip som også Jørgen Utzon brugte i Villa Middelboe i Holte. Han har også arbejdet meget bevidst med de insitu støbte dele, hvis facader er underopdelt på en meget nænsom måde og holdt i menneskelig skala. Også indenfor går betonen igen med stor variation. Det er et hus, der viser beton på rigtig mange måder, og det hele er lavet med omtanke, så det virkelig giver mening, forklarer Thomas Juul Andersen. ■

Roskilde Amtsgård er opbygget som to meget forskellige sektio-ner. Den ene del er en søjle/dæk-konstruktion i præfabrikerede betonelementer, mens den an-den består af syv in-situ støbte bygningskroppe.

FOTOKONKURRENCE

22 | B E T O N

BETONPLETSKUD

FRA FRITIDSFOTOGRAF

Vinderbilledet i konkurrencen #jegelskerbeton blev ”circular con-crete” der viser facaden af Roskilde Rådhus, hvor betonens stringente underopdeling i felter fremhæves. Fotograf: Rune Odgaard Jensen.

1.PLADSEN

AU G U S T 2 0 2 1 | 23

Fritidsfotografen Rune Odgaard Jensen løb med både første og andenpladsen i fotokonkurrencen #jegelskerbeton, udskrevet af Dansk Beton

Tekst: Kim Sejr, journalist

D ette års fotokonkurrence #jegelskerbeton blev stilsikkert vundet af den 42årige fritidsfotograf

Rune Odgaard Jensen. En stærk komposition og et godt arbejde med motivet var med til at sikre ham ikke alene førstepladsen, men også andenpladsen.

Vinderbilledet ”circular concrete” fremhæver betonens stringente underopdeling i felter på fa

caden af Roskilde Rådhus med nøje placerede conushuller, cirkulært formede vinduer samt betonens varierede overflade og patinering. Samtidig skaber en hoodieklædt dreng i bunden af billedet forundring i forhold til propositionerne på facaden, hvilket giver billedet endnu et legende element.

Rune Odgaard Jensen har på sit andet billede "below" fanget Lagunebroen ved Amager Strandpark fra en overraskende vinkel. Her vises betonens kraftfulde formgivning, hvor de skråtstillede søjler løfter betonbrodækket op fra vandet. Vandets spejling fremhæver betonens rige farvenuancer og overfladekarakterer, imens et menneske

Motivet er Lagunebroen ved Amager Strandpark, der viser den kraftfulde formgivning med de skråtstillede søjler, der løfter betondækket op fra vandet. Fotograf: Rune Odgaard Jensen.

›

2 .PLADSEN

24 | B E T O N

Trediepladsen gik til dette foto af en mole i Vejle med kostede overfladespor. Fotograf: Lars Holm Andersen.

endnu engang fuldender kompositionen ved at agere forsvindingspunkt mellem søjlerne.

Om sine fotografier forklarer Rune Odgaard Jensen:

– Jeg elsker at gå på opdagelse efter spændende lokationer i byen. I de seneste år har jeg fokuseret meget på arkitektur og i den sammenhæng er beton, gammelt som nyt, et meget spændende og fotogent materiale. Beton synes at være så fleksibelt i bearbejdningen og i konstruktionsøejemed og samtidig er det så tidsløst og stærkt et materiale, siger han.

Med et fokus på kontekst og betonens særlige stoflighed, skød Lars Holm Andersen sig ind på tredjepladsen med et billede, hvor man nærmest kan mærke de kostede overfladespor på en mole i Vejle. Her er arbejdet med en vinkling, der sammen med beskæringen af billedet afslører, hvilken kontekst vi befinder os i.

GLÆDE FOR BETON– Det er skønt at se danskernes glæde for beton som både materiale og motiv, når vi afholder

#jegelskerbeton, siger Dorthe Mathiesen, der som chef for Dansk Beton var en del af dommerpanelet. Hun tilføjer:

– Det var ikke nemt kun at udvælge tre billeder blandt så mange gode, men det lykkedes, og på trods af, at to af billederne er taget af samme deltager, så er årets vinderbilleder forskellige. De fremhæver på hver sin måde betons unikke, taktile, formbare og arkitektoniske egenskaber. Samtidig viser de forskellige eksempler på, hvad beton kan bruges til at skabe – hvad end det er klimatilpasning, en bro eller en bygning.

743 billeder var med i opløbet om de flotte præmier, hvor vinderen af konkurrencen får 5.000 kr., mens anden og tredjepladsen vinder henholdsvis 3.000 kr. og 1.000 kr. Udover pengepræmien får vinderne udstillet deres foto i blandt andet Dansk Betons medier, hvor alle kan nyde et glimt af førsteklasses betonarkitektur.

Man kan finde billederne ved at søge på #jegelskerbeton på Instagram og se vinderne på Dansk Betons Instagram @danskbeton. ■

3.PLADSEN

FOTOKONKURRENCE

FORDELEInstalleres nemt efter øvrig armering er lagtForbedret arbejdsmiljøKonverteres direkte 1:1 i forhold til bøjlerReducerer mængden af armeringFindes i 4 modeller til forskellig anvendelseETA vurderet og CE-mærket

PSB® Hovedankre kunne tidligere kun bruges som gennemlokningsarmering, men takket være en ny ETA (Europæisk Teknisk Vurdering) og CE-mærkning, kan de

nu også anvendes som forankrings- og forskydningsarmering.

PSB® Hovedankre forankrer effektivt armeringsjern i beton. Det er en nem og tidsbesparende løsning til tæt armerede betonkonstruktioner, som for eksempel i

forbindelse med bundpladen til den stabiliserende kerne i et højhus. Her kan de mange lag armering være en tidskrævende og besværlig proces, da bøjler og kroge

skal forbindes fra top til bund.

PSB® Hovedankre kan monteres oppefra, efter alt øvrig armering er udført. Udover at være tidsbesparende er det også en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet for

den udførende medarbejder. Læs mere på www.peikko.dk.

www.peikko.dk

NY ETA GIVER FLERE MULIGHEDER

Traditionel bøjlearmering, som skal sys ind.

Nem og effektiv montage med PSB® Hovedankre.

KOA AalborgETA 21/0373

FORDELE

26 | B E T O N

BETONENS PRISERFo

tos:

Tor

ben

Esk

erod

BETONENS STJERNER BLEV HÆDRET

Selve prisudde-lingen fandt sted i

konferencesalen – her er det In- Situ Prisen der uddeles til byggeriet Karen Blixens Plads med

Cobe Arkitekter som de kreative

kræfter bag.

AU G U S T 2 0 2 1 | 27

Branchesammenslutningen Dansk Beton hædrede 22. juni årets bedste betonbyggerier i tre kategorier. Vinderne blev CODAN Medical, Karen Blixens Plads og Orientkaj Station


Det bliver kaldt betonbranchens Oscaruddeling. En prisuddeling der hvert andet år

hylder de bedste betonbyggerier i tre kategorier: Bæredygtig Beton Prisen, BetonelementPrisen og InSitu Prisen. Og den fandt denne gang sted i Industriens Hus, hvor Dansk Beton nu har sæde efter fusionen mellem Dansk Byggeri og Dansk Industri sidste år.

KLIMAET VIL HAVE KLOG BETONVerdens klimaudfordringer slog tonen an, da Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton, bød de omkring 100 indbudte gæster velkommen.

– Det er første gang ved uddelingen af betonpriser, at bæredygtighed i den grad er i fokus. Selvom det er tyve år siden vi begyndte på udviklingen af grøn beton, så er det første gang, at vi oplever

en byggebranche, der efterspørger materialer, hvor CO2trykket har en betydning, sagde Dorthe Mathiesen og fortsatte:

– Vi står nu som et af de første lande i verden og har vedtaget indførelsen af et nyt funktionskrav vedr. CO2tryk pr. kvm til bygninger som skal gælde allerede om to år. Det kalder på kloge designs af vores konstruktioner og klog anvendelse af materialer for at kunne opfylde fremtidens CO2krav – og derfor skal vi bygge klogere med beton i fremtiden, pointerede Dorthe Mathiesen.

ÆSTETISKE BETONELEMENTERBetonelement Prisen blev som den første uddelt af Kent Martinussen, der udover at være direktør for Dansk Arkitektur Center også er formand for Beton elementPrisens jury.

Prisen gik til byggeriet CODAN Medical, udført i sandwichelementer i reliefmønster, tegnet af Johansen Skovsted Arkitekter og som fik fine ord med på vejen:

– Hvad kan man egentlig gøre, hvis man gerne vil aftvinge betonelementer de særlige muligheder der gør, at netop et byggeri med betonelementer bliver til noget særligt og skaber et visuelt ud

tryk, der giver brugeren æstetisk velvære. Det er blevet demonstreret overbevisende med CODAN Medical som jeg tror, vil få mange arkitektstuderende til at forstyrre bygherren med deres besøg mange år frem, sagde Kent Martinussen og overrakte prisen, suppleret med

Kent Martinus-sen, direktør for Dansk Arkitektur Center(DAC) og for-mand for Betonele-ment-Prisens jury overrakte Betonele-ment-Prisen til det unge arkitektfirma Johansen Skovsted Arkitekter for ar-bejdet med CODAN Medical.

100 gæster var blevet inviteret til uddelingen af betonpriserne. Et arrangement, der fandt sted i In-dustriens Hus – her i bygningens imponerende atrium.

›

28 | B E T O N

– Et fantastisk flot byggeri og samtidig et meget slankt byggeri og dermed et minimeret forbrug af materialer, lød det fra dommer-duoen ved overrækkelsen af Bæredygtigheds Prisen til Orient Kaj Station. I juryen sad Niels Søndergaard, formand for Dansk Beton og arkitekt Rie Øhlenschlæger.

FAKTA

BETONBRANCHENS PRISERDansk Beton, Fabriksbetonforeningen og Betonelement-Foreningen uddeler hvert an-det år tre priser til personer og firmaer, som har stået for et unikt arbejde med beton

1. Bæredygtig Beton Prisen Bæredygtig Beton Prisen uddeles af Dansk Beton og blev uddelt for første gang i 2009.

Bæredygtig Beton Prisen tildeles projekter med en arkitektonisk anvendelse af be-ton, hvor der har været fokus på sociale-, bæredygtige-, energi- og miljø mæssige løsninger. Bæredygtig Beton Prisen er en publikumspris, som alle kan stemme på.

2. In-Situ Prisen In-Situ Prisen uddeles af Fabriksbetonfore-ningen og blev uddelt første gang i 2004. In-Situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende mu-ligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen uddeles med støtte fra et eller flere af Fabriksbetonforeningens interesse-medlemmer.

3. Betonelement-Prisen. Betonelementprisen uddeles af Betonel-ementforeningen og blev uddelt første gang i 1978. Betonelement-Prisen er en arkitekturpris, som hædrer en akitektonisk og innovation anvendelse af betonelementer i byggeriet.

Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton, bød de omkring 100 indbudte gæster vel-kommen. Hun betone-de behovet for at bygge klogere med beton i fremtiden for at løse klima udfordringerne.

en Utzonstatuette. UtzonStatuetten er designet af og har fået sit navn fra den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon, som også selv modtog BetonelementPrisen i 1987.

MARKANT BYRUM HÆDRETKaren Blixen Plads er et af Københavns nye og største byrum ved Københavns Universitet på Amager (KUA) med tre store pladsstøbte og selvbærende betonkupler, der danner overdækning for cykelparkering. Samtidig er der på kuplernes overside placeret varierende opholdsrum.

De kreative tanker bag denne udfordrende insitu opgave kom fra arkitektfirmaet Cobe – og det indbragte altså InSitu Pris.

– Den cirkulære geometri, som projektet er baseret på i såvel plan og snit binder hele forløbet sammen med en fin cadeau til Tietgenkollegiets beslægtede geometri. Anlægget er et smukt eksempel på, at alt falder på plads, når form, funktion og konstruktion så overbevisende går op i et større hele – og samtidig viser, hvordan insitu betonens muligheder kan anvendes stringent og konsekvent, sagde Jesper Gottlieb, Gottlieb Paludan Architects ved prisoverrækkelsen. Han

overrakte på vegne af juryen prisen sammen med Sophus Søbye, Sophus Søbye Architects.

BÆREDYGTIG TOGSTATIONOrientkaj Station på Nordhavn er atypisk ved at være overjordisk og en forudsætning har været, at den skal skabe tryghed. Derfor er der anvendt en konstruktion, hvor bygningen kun står på to små fødder, så der er masser af luft under stationen og plads til et åbent byrum. Resultatet er et svævende udtryk og en station kendetegnet ved et meget slankt design, forspændte insitustøbte konstruktioner, formgivning og markante udkragninger. Kvaliteter der var med til at sikre byggeriet Bæredygtig Beton Prisen, som gik til arkitektfirmaet Cobe.

– Det er et fantastisk flot byggeri, hvor der er kælet for detaljerne og det hele står pænt. Det er et meget slankt byggeri og dermed et minimeret forbrug af materialer og samtidig er det bæredygtigt fordi det er designet til at holde i rigtig mange år. Endelig er det også socialt bæredygtigt, fordi byggeriet i sin konstruktion er tryghedsskabende, sagde Niels Søndergaard, formand for Dansk Beton, ved prisoverrækkelsen. Han overrakte prisen sammen med arkitekt Rie Øhlenschlæger, der udgjorde dommerduoen. ■

BETONENS PRISER

AU G U S T 2 0 2 1 | 29

RÅDHUSFUNDAMENTET BYGGES MED GENBRUGSBETON

Støbningen af fundamentet til det nye rådhus i Høje-Taastrup Kommune med genbrugsbeton fra nedrevne boligblokke gik i gang i foråret.

GENBRUG AF BETONFoto: H

øje-Taa

strup

Kom

mu

ne.

Høje-Taastrup Kommune er med i pionerprojekt, hvor fundamentet til kommunens nye rådhus bygges med genrugsbeton


Der er revet boligblokke ned i Taastrupgård, hvor betonen er af så god kvalitet, at den kan

bruges til rådhusets fundament i stedet for at bruges til underlag til veje og stier. Betonen er støbt af CEmærkede materialer under en akkrediteret, certificeret produktionskontrol. Betonen har således gennemgået et omfattende testprogram og er blevet kvalitetssikret.

Støbningen af fundamentet gik i gang i begyndelsen af marts, og projektet er resultatet af et samarbejde mellem kommunen, boligselskabet KAB, betonproducenten Unicon, affalds og ressourcevirksomheden Norrecco, betonlaboratoriet Pelcon og entreprenøren Casa – det vil sige hele kæden fra nedrivning og nedknusning af betonfundament til betonblanding, betonproduktion og byggeri.

Rådhuset er den første større offentlige bygning

i Danmark, hvor der anvendes genbrugsbeton. Der skal bruges 1088 tons genanvendt tilslag fra Taastrup gård til rådhuset – det svarer til cirka 27 lastbillæs råstoffer, der ikke skal graves op af jorden.

At støbe med genbrugsbeton er stadigvæk ret nyt. Dels kræver det god planlægning: Når man skal anvende beton, skal man i god tid i kontakt med nogen, der skal af med beton. Dels skal man følge betonen i alle led – nedrivning, nedknusning, betonblanding og så videre – for at holde den i en god kvalitet.

Hos Norrecco ser man perspektiver ved rådhusprojektets fokus på genanvendelse.

– Det er en god og cirkulær måde at forvalte råstofferne i form af sten på. Når vi bruger dem til genanvendelse, som ligger højt i affaldshierarkiet, så understøtter det intentionerne i Miljøstyrelsens affaldsplan, fortæller udviklingschef hos Norrecco, Jette Bjerre Hansen.

Rådhuset er tegnet af PLH Arkitekter og ALL og det bygges af Casa. Byggeriet bliver i otte etager + tagterrasse og kælder. Arealet bliver samlet på godt 8600 kvadratmeter. Indflytningsklar i slutningen af 2022. ■

30 | B E T O N

TEMA: POSTBYEN

30 | B E T O N

KLIMAUDFORDRINGFo

tos:

HO

FO

R.

STORE BETONRØR TIL KLIMAUDFORDRINGENSkybrudstunneller i beton med meget store tværsnit er en vigtig del af klima-sikringen i de større byer, men det er ikke uden udfordringer at producere og etablere rørledningerne


S om så ofte påpeget, så var det ekstreme skybrud over København 2. juli 2011 en øjenåb

ner for både borgere, virksomheder og myndigheder. De enorme vandmasser og heraf følgende omkostninger førte til udvikling af planer for

klimatilpasning af byen, herunder København og Frederiksberg kommunes skybrudsplan fra 2012.

I planen anvises forskellige måder at opmagasinere og forsinke regnvandet på, så man så vidt muligt undgår at overbelaste kloakkerne, da spildevand og regnvandsafledning ikke er separeret ud i det meste af København. Overfladeløsninger og LAR er muligt nogle steder, men planen peger også på dybe, borede tunneler som løsning i de centrale dele af byen, hvor det er trangt med pladsen. Spørger man projektchef i HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) Morten

AU G U S T 2 0 2 1 | 31

Elton Jensen om store betonrør kan medvirke til at løse Danmarks Klimaudfordringer, er svaret et klart ja. Det fremgik tydeligt af et webinar, arrangeret af Dansk Betonforening for nogle måneder siden.

– Pladsen er trang i København, så det er sjældent, at vi kan lave løsninger i terræn. Og under jorden ligger der infrastruktur i tre eller fire lag. Så ofte er den eneste løsning faktisk at lave borede tunneller langt nede i jorden, eller store cut and cover projekter, forklarer projektchef for borede tunneller, Morten Elton Jensen.

SKYBRUDSTUNNELLER MED STORE RØRTil de borede tunneller benyttes oftest Pipe Jacking, der fungerer som en mindre udgave af den metode, der bruges til Metrotunnellerne. Med en tunnelboremaskine forrest presses betonrør stykvis ind i den tunnel som boremaskinen efterlader/borer af hydrauliske donkrafte. I modsætning til Metroprojektet benyttes der hele rør og ikke rørsegmenter. Rørene presses således fra startskakten og hele vejen til modtageskakten, hvilket stiller store krav til rørenes kvalitet og styrke.

– Vi taler meget store rør. I øjeblikket arbejder vi med rør med en indvendig diameter på 1,63,4 meter. Som jeg ser det, er det ideelt med store rør, hvis man har brug for både transportkapacitet og volumen. Valby Skybrudstunnel, som kommer til at løbe fra Valby og ud til Kalvebod er 3,4 km lang og har en indvendig diameter på 3,4 m. Den kan transportere 15 m3 vand i sekundet og får et bassinvolumen på 25.000 m3. Det er en dyr løsning, men det skal sammenholdes med en forventet levetid på mindst 100 år, og at der reelt ikke er andre muligheder. En anden fordel er at rørene er tætte, så tunnellerne kan etableres under grundvandsspejlet samtidig med at man holder spildevand og grundvand adskilt, siger Morten Elton Jensen. ›

Til cut and cover projekter bruges gerne box culvert. Her er det på Teglholmen i Københavns Sydhavn, hvor skybrudstun-nellen etab-leres under vejen.

Pipe Jacking i funk-tion ved etablering af Damhuslednin-

gen i Hvidovre. I halen på tunnelbo-remaskinen presser

en hydraulisk presse betonrørene ind i tunnelen et for et.

32 | B E T O N

TEMA: POSTBYENKLIMAUDFORDRING

ORDFORKLARING

PIPE JACKINGÅben tunnellering, hvor sektioner af betonrør i takt med boringen skubbes ind i åbningen for at danne et permanent tunnelhus.

CUTANDCOVEREn cut-and-cover-tunnel bygges på stedet i en åben udgravning, som siden fyldes til.

SLAGGEBETONDa borede tunneller og cut and cover tunneller er meget dyre løsninger, som skal holde længe og som ikke umiddelbart kan repareres eller udskiftes, skal de anvendte rør være i den højest mulige kvalitet.

Når IBF leverer presrør og box culvert, produceres de i henhold til HOFORs omfattende kravspecifikationer BET 101 (selve betonen) og TUN 101 (tunneller) og en række andre normer og standarder. De runde rør produceres efter DS/EN 1916, der gælder for rør med indvendig diameter under 1750 mm. Større rør produceres efter det danske tillæg DS 24201, der gælder for rør større end 1750 mm. Det er således kun rør op til 1600 mm, der kan CEmærkes. Box culvert og andre firkantede rør produceres efter en standard, der hedder DS/EN 148844.

– Ingen af disse rør er hyldevarer. Baseret på kravspecifikationerne og kravene i det enkelte udbud, designer vi rørene og deres armering specielt til det enkelte projekt, fortæller afdelingschef for afløbsteknik Jesper K.K Bang fra IBF.

Manglen på flyveaske som tilsætning til beton en har betydet, at man har måttet tænke i andre baner. Ingeniørfirmaet Cowi foreslog at tilsætte højovnsslagge til betonrecepten som erstatning, som de havde gode erfaringer med vedr. hensyn til holdbarhed og sulfatbestadighed, hvilket er vigtigt når rørene skal kunne transportere spildevand og vand fra skybrud. Efter tre år er slaggebetonen en sådan succes, at denne relativt bæredygtige beton nu benyttes over hele landet i projekter, hvor IBF leverer tunnelleringsrør og box culvert.

STORT UDSTYROgså når det gælder produktionsfaciliteterne betyder udviklingen i retning af større betonrør helt lavpraktisk, at der er brug for større udstyr i produktionen og ikke mindst: mere plads.

– Da jeg for 16 år siden startede hos IBF i Ringe, var der lige bygget en ny hal med en 16 tons kran. Efter otte år byggede vi en større hal med en 32 tons kran, men den blev også for lille til de største emner. For tre år siden byggede vi en endnu større hal med en 50 tons kran. Når de skal fragtes over Storebælt sker det om natten og man må lukke betalingsanlægget ved broen for at vi kan komme på tværs og udenom dette, siger Jesper K.K. Bang.

Store ordrer kræver også oplagringsplads til måske 50100 kæmpestore presserør. Virksomheden har også måttet anskaffe en truck, der kan løfte 30 ton, en specialsav, der kan tilpasse de store emner og en ny armeringsmaskine, der kan lave armering på rør med en udvendig diameter på op til lidt over 4000 mm. ■

Efterhånden som betonrørene til skybrudstunneller bliver større og større, kræves der også større og større udstyr til at håndtere rørene på fabrikken, under transport og på byggepladsen.

AU G U S T 2 0 2 1 | 33

3D PRINT I BETONFoto: C

obod

Intern

ation

al.

3D-printere fra COBOD International har fået opført et råhus i henholdsvis Belgien og Tyskland


Danske COBOD International A/S opførte i 2017 Europas første 3D printede bygning, The BOD

i Nordhavn, i København. BOD er en forkortelse for “Building on Demand” og en betegnelse, der skal henlede opmærksomheden på, at 3D konstruktionsprint i beton til brug på byggeprojekter

Europas første 3D printede tre etages lejlig-hedsbyggeri i Wallenhausen, Tyskland printet med en COBOD 3D printer.

TO HUSE I EUROPA BYGGET MED 3DPRINT

Europas første 3D printede to etages bygning i Wester-

lo, Belgien printet med en COBOD

3D printer.

gør det muligt at automatisere byggeprocesser.Et eksperiment, der har udviklet sig siden.

Dels med fremstilling af vindmølletårne i beton for GE Renewables, dels med de første regulære 3Dprintede råhuse i beton. De printede betonbyggerier er foretaget i Indien og Afrika, men nu altså også i Europa i to tilfælde: dels et lejlighedsbyggeri på tre etager i Wallenhausen, Tyskland og dels en toetagers bygning i Westerlo i Belgien.

At der er en stigende tiltro til anvendelsen af 3Dprint i byggeriet ses af, at den tyske forskallingsvirksomhed Peri er minoritetsaktionær i COBOD. ■

34 | B E T O N

F O R E N I N G E N

UDFORDRENDE BETONBAKKER PÅ KAREN BLIXENS PLADSKaren Blixens Plads, vinder af In-Situ Prisen 2021, fremstår som blødt bakket betonland-skab i Ørestaden. Opgaven lød på at sikre plads til tusindvis af cykler og samtidig skabe et rekreativt byrum – hvor betonbakkerne giver beboere og studerende mulighed for ophold i læ for Amagervinden, og hvor hulrummene inden i bakkerne sørger for ly til cykelparkering.

Af Birgitte T. HenriksenFotos: NCC

Den flotte – og nu også prisbelønnede plads på hele 20.000 m2 spækket med bløde betonbakker skulle vise sig at strække betonens muligheder til det yderste. Et tæt samarbejde og rettidig regulering blev løsningen for DK Beton, som stod for betonleverancen,

og NCC Danmark, som stod for beton entreprisen.

”De bløde bakker har i høj grad udfordret vores arbejde og insitu betonens muligheder,” siger Kim Høyberg, kvalitetskonsulent i DK Beton, som havde ekstra mandskab og en laboratorievogn på pladsen under hele forløbet for at kunne teste betonen, inden den kom i pumpen. ”En nødvendighed når der er så høje krav til betonen,” understreger kvalitetskonsulenten.

Betonleverancen lød på 600 til 800 kubikmeter hvid fabriksbeton med hvid tilslag, som skulle støbes på armerede kupler. DK Beton prøvestøbte blandinger og overvågede afbinding og konsistens i samarbejde med NCC.

”Sætmålet, som udtrykker betonens konsistens, må svinge plus/minus 30 mm, og det har været en ekstra udfordring på denne type beton, så vi har haft ekstra mandskab til at overvåge konsistensen. Det har været svært at

styre, men det lykkedes,” siger Kim Høyberg.

DK Beton afprøvede betonen ”hjemmefra”, inden den blev transporteret til Karen Blixens Plads ca. 15 minutters kørsel fra fabrikken ved Prøvestenen. Herefter regulerede man betonen løbende, efterhånden som NCC lagde den ud på bakkerne, og man kunne vurdere, om konsistens og afbinding skulle justeres.

DOBBELT SÅ MEGET MANDSKABLigesom hos DK Beton krævede det komplicerede betonprojekt også mere mandskab hos NCC. Faktisk mere end dobbelt mandskab sammenlignet med fx gulvstøbning, og derfor var man nødt til at trække folk over fra andre projekter, mens støbningerne stod på. Det fortæller Bjarki Finnbogason, som er områdedirektør for beton og anlægsprojekter i NCC.

”Selve det at lægge betonen ud tog 18 timer pr kuppel, hvor et hold på 22 medarbejdere arbejdede uafbrudt. Den slags arbejde er tungt og udpræget manuelt. Når først betonen er kommet ud af pumpen, vil den rigtigt gerne løbe nedad, så en af udfordringerne, som vi har arbejdet tæt sammen med DK Beton om, var i høj grad at sikre den rette konsistens på betonen. Det handlede om at undgå at skulle skovle alt for meget beton op på kuplen igen, og samtidig må betonen jo ikke være for

Støbning af bakke.

Opbygning af bakke undervejs.

AU G U S T 2 0 2 1 | 35

Fabriksbetonforeningen

OM KAREN BLIXENS PLADS I ØRESTADEN, VINDER AF INSITU PRISEN 2021Bygherre: Bygningsstyrelsen

Fondsstøtte: A. P. Møller og Hustru Cha-stine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Arkitekt: Cobe

Rådgivere: EKJ Rådgivende Ingeniører

Entreprenør: NCC Danmark

Betonleverandør: DK Beton

Opført: 2019

Areal: 21.415m2

stiv til at blive bearbejdet. Beton er et tungt materiale at skovle og manipulere, virkelig tungt.”

NØDVENDIGT MED DIGITALISERET ARBEJDSMETODEForskalling og armering blev modelleret i 3D, og ifølge NCCs arbejdsleder på projektet, Michael Madsen, ville projektet ikke kunne lade sig gøre uden det digitale.

”Når vi fik tegninger fra ingeniørerne og arkitekterne, arbejdede vi videre med dem i 3D for at skabe geometrier, som kunne formidles til håndværkerne, som derefter fik dem på en tablet. Fx kunne vi på 3Dmodellerne vise, hvor armeringen stødte ind i hinanden, hvilket var en stor fordel.”

Også til forskalling var den digitale arbejdsmetode afgørende. Her brugte man 3D til at sikre formen på pladerne.

”Der er brugt 406 plader til hver kuppel, og fra starten er alle pladerne jo flade, så tegningerne i 3D skulle rettes ud til 2D for at vise, hvordan pladerne skulle skæres ud, så geometrien passede, når de blev sat op og buet igen. Det var et puslespil,” siger han og tilføjer, at pladerne er de felter eller det mønster, man kan se indvendigt i kuplen, hvor cyklerne parkeres.

GODT SAMARBEJDE AFGØRENDENCC og DK Beton er enige om, at betonarbejdet på Karen Blixens har været en udfordring.

”Det var meget udfordrende med pres på fra alle sider i forhold til tidsfrister og arkitekternes høje ambitioner. Og så økonomien der selvfølgelig skulle overholdes. Samtidig var der ingen at spørge til råds, for ingen havde prøvet at arbejde med beton på den måde før,” siger Bjarki Finnbogason og understreger, at det har været en kæmpe fordel, at NCC har samarbejdet med DK Beton på forskellige byggerier gennem mange år.

”Vores samarbejde med DK Beton har været smidigt og effektivt,” siger områdedirektøren, som bakkes op af Michael Madsen: ”Da vi stod i det, var det måske lige udfordrende nok, men nu er vi meget stolte. Både af projektet i sig selv og af at have vundet InSitu Prisen for det. Vores håndværkere har taget godt imod opgaven, de har synes, det har været spændende, og de har gjort en kæmpe indsats. Vi er alle sammen super stolte.”

Også hos DK Beton er man tilfreds med både samarbejde og resultat. ”Det har været spændende, svært og lærerigt. Vi er rigtigt glade for resultatet,” siger Kim Høyberg. Niels Søndergaard, administrerende direktør i DK Beton, supplerer:

”Denne opgave understreger jo netop, hvor vigtigt det er, at vi kan samarbejde leverandør og entreprenør. Beton er et levende materiale, som kræver rettidig omhu for, at det kan lykkes. Har vi det, kan man til gengæld lave flot og spændende byggeri, som Karen Blixens Plads er et udtryk for. Så herfra stort tak for samarbejdet,” siger han.

Opbygning af forskalling på bakke.

36 | B E T O N

Åbninger i bygningen

passer sig ind i facadens

rytme.

Af Birgitte T HenriksenFotos: Johansen Skovsted Arkitekter

ARKITEKT OG BETONLEVERANDØR NØRDEDE BETONELEMENTERFor Johansen Skovsted Arkitekter har CODAN Medical været noget helt sær-ligt. Både fordi projektet var arkitektens allerførste med betonelementer, men også fordi bygningen i Køge gik hen og vandt selveste Betonelement Prisen 2021.

”Det er en fantastisk pris at få, og det betyder virkeligt noget for os at få anerkendelse for at dykke ned i materialet. Vi har nørdet meget med betonelementerne, også i samarbejde med Ambercon, betonproducenten.”

Sådan lød det fra de to partnere i Johansen Skovsted Arkitekter, Sebastian

Skovsted og Søren Johansen, i takketalen til prisfesten den 22. juni, hvor de fik overrakt Utzonstatuetten og Beton element Prisen 2021 for deres arbejde med betonelementer på CODAN Medical.

De startede processen tidligt. Arkitekterne fandt nemlig ud af, at der var ventelister hos betonelementfabrikkerne i perioden med projekteringsforløb, og det gav behov for at booke en plads i produktionen. Johansen Skovsted Arkitekter indgik hurtigt en aftale med Ambercon, og allerede før byggeriet var færdigdefineret besøgte Søren Johansen og Sebastian Skovsted fabrikken i Støvring.

SAMARBEJDE MED UDFØRENDE”Det er langt fra altid, at man får lov at komme ind så tidligt i processen, men

det gjorde vi på CODANprojektet, og det er vi meget taknemlige for. Vores tegnestue er glad for at samarbejde tæt med de udførende,” siger Søren Johansen og forklarer, at han og Sebastian Skovsted besøgte en række forskellige producenter for at se, hvad de kunne tilbyde af tekniske løsninger.

”Vi valgte Ambercon, fordi det betyder noget for os, hvordan produktionsfaciliteterne og formbordet ser ud. Vi vil gerne se vores formgivning blive raffineret på en god måde i den metode, det bliver fremstillet på,” fortæller han.

Eksempelvis var arkitekterne glade for, at Ambercon ikke fandt det nødvendigt at ligge fas på elementerne for, at de kunne komme ud af formen, og ligeledes at betonleverandøren var åben for at lave en ret vinkel på hele siden, så den kunne komme ud af for

AU G U S T 2 0 2 1 | 37

Betonelement-Foreningen

I forløbet gennem bygningen trækker de tilstødende rum lyset og omgivelserne ind fra begge sider.

Søjlerundgang danner et atrium i bygningens ene fløj.

men uden at skulle have en 45 graders kantliste.

”Sådan nogle detaljer har været interessante for os i screeningen af, hvilken betonproducent vi skulle gå videre med,” påpeger Søren Johansen

ENSARTET OVERFLADE OG DEN RETTE FARVEJohansen Skovsted Arkitekter brugte god tid på at nærstudere Ambercons materialekatalog. På den måde kunne de gennem forsøg med beton, tilslag og fritlægning arbejde sig henimod den type beton, som de ønskede. Herefter – da samarbejdet formelt gik i gang – støbte Ambercon mockups med forskellige facadeudtryk. Ambercons projektleder forklarer:

”Vi støbte ud fra arkitektens ønsker og stillede derefter elementerne op på fabrikken til deres besigtigelse,” siger Torben R. Bøttcher, som stod for at foretage forsøg med forskellige betonblandinger og med fritlægning i fabrikkens laboratorium. Han er særligt stolt af, at de frilagte felter i dag fremstår så ensartede og pæne i overfladen, som de gør.

”Det er ikke en normal frilægning med store sten, men nærmere noget

OM CODAN MEDICAL I KØGE, VINDER AF BETONELEMENT PRISEN 2021

BYGHERRE: CODAN Medical

ARKITEKT: Johansen Skovsted Arkitekter

RÅDGIVER: Strunge Jensen

ENTREPRENØR: MT Højgaard

BETONLEVERANDØR: Ambercon

OPFØRT: Forventes færdigt efterår 2021

AREAL: 3.000 m2 (kontor og lager)

der ligner en sandblæst overflade som står i fin kontrast til de skarpkantede fremspring,” siger projektlederen.

Der blev også lagt kræfter i at finde frem til den helt rigtige farve på betonen. Sammen med Ambercon fandt arkitekterne frem til en fritlagt overflade i norsk calcit med den tyndeste retarder. Derved er det kun toppen af cementen, der fjernes ved spulingen, og det giver en meget synlig cement i stedet for sten.

”Vi er meget tilfredse med farven på betonen, som har en fin balance mellem hvid og grå,” siger Søren Skovsted.

INTERESSANT PROCES MED GOD DIALOG”Vi synes, vi har samlet et ret sammensat byggeri på en måde, som udtrykker sig sammenhængende i en ensartet takt eller en rytme. Man kan se, hvordan de varme sandwichelementer og kolde bjælkekonstruktioner fungerer hver især og samtidig hænger sammen som en helhed,” siger Søren Johansen og beskriver CODAN som et korthus med ens og alligevel unikke betonelementer med fine detaljer.

”Vi er meget glade for resultatet og

for de løsninger, vi har opnået. Faktisk er der ikke meget, vi ville have gjort anderledes,” siger han og understreger, at det har været en interessant proces med en god dialog, og at de som arkitekter har lært en masse om, hvordan man bygger med betonelementer.

Fra Ambercon lyder det samstemmende: ”Vi har lyttet til hinanden og haft en fælles forståelse for ønsker og udfordringer. Der har været småjusteringer undervejs, men i store træk har vi formået at følge arkitekternes ønsker til projektet,” konkluderer Torben Bøttcher.

38 | B E T O N

En arbejdsgruppe i Betonelement-Foreningen har udarbejdet en bulletin om sandwichfacader med brandbar isolering. Bulletinen opstiller forudsæt-ninger for isoleringsmateriale uden at gå på kompromis med brandsikkerheden.

Af Birgitte T Henriksen Fotos: Jeppe Majlund Kristensen/NIRASIllustration: NIRAS

Bulletinen konkluderer på baggrund af brandtest i fuldskala af udsnit af en facadevæg udført på Dansk Brandteknisk Institut, at simple lokale tiltag effektivt kan afdække ikkeubrandbar isolering ved bl.a. at anvende kantisolering af stenuldsisolering.

”Man kan ikke ukritisk anvende EPSisolering eller andet ikke ubrandbar isolering uden at tænke sig grundigt

om, både i forhold til isoleringsevnen, brandsikkerhed og CO2aftryk,” siger Gunnar Hansen fra CRH Concrete, der er medlem af arbejdsgruppen i BetonelementForeningen.

I starten af projektet udviklede NIRAS en model til at beregne temperaturfordelingen i betonelementer med forskellige varianter af brandhæmmende isolering og foreslog ud fra det en forsøgsopstilling med isolerede elementer. De blev støbt hos DS Elcobyg og efterfølgende udsat for en brandtest på Brandteknisk Institut. Men det viste sig, at simuleringen af temperaturerne beregnet med modellen ikke stemte overens med resultatet af brandtesten.

”Der skete åbenbart noget undervejs, som beregningsprogrammet ikke kunne tage højde for. Derfor endte det med, at vi fik lavet den nye bulletin, som anviser en måde at lave brandstop på i kanten af et facadeelement, uanset om det er i et vindueshul eller ved en

elementsamling,” forklarer Gunnar Hansen og understreger, at det er godt, at der nu er vished om, at der findes løsninger, som kan dokumentere en tilstrækkelig brandsikkerhed.

FORDELE VED SLANKERE MATERIALERMartin Henriksen, der ligeledes er medlem af arbejdsgruppen, har bidraget med ekspertviden om isolering og med materiale til test. Han er Export Manager i virksomheden IKO og påpeger fordelene ved at kunne reducere isoleringstykkelsen.

”Hvis man anvender PIR, får man mere lys i en bygning, fordi vinduesåbningerne ikke behøver at være så dybe. Faktisk kan isoleringstykkelsen halveres, og dermed øger man også boligens nettoareal,” siger Martin Henriksen.

Han forklarer, at man i Danmark har et begrænset kendskab til PIRisolering, men at Statens Byggeforskningsinstitut

SANDWICHELEMENTER MED STYR PÅ BRANDSIKKERHED

AU G U S T 2 0 2 1 | 39

Betonelement-Foreningen

MEDLEMSFORTEGNELSETlf: 33 77 33 [email protected]

Ambercon A/S

A/S Boligbeton

A/S Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik

BETONELEMENT, Hobro

BETONELEMENT, Esbjerg

BETONELEMENT, Ringsted

BETONELEMENT, Viby Sj.

Byggebjerg Beton Industri A/S

Confac A/S

Contiga A/S

DALTON

Dan-Element A/S

DS Elcobyg A/S

EXPAN, Brørup

EXPAN, Søndersø

Fårup Betonindustri A/S

Gandrup Element A/S

Give Elementfabrik A/S

Leth Beton A/S

Niss Sørensen & søn a-s

Perstrup Beton Industri A/S

PL Beton A/S

RC Beton A/S

Spæncom A/S, Vemmelev

Spæncom A/S, Kolding

Spæncom A/S, Aalborg

Svinninge Beton Industri A/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

Thomas praefab Østervrå A/S

ØSB A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSEMEDLEMMER: Aalborg Portland A/S

BASF Construction Chemicals Denmark A/S

BuildingPoint

CERTEX A/S

DANSAND A/S

Dansk Montage Supply A/S

Drauschke Consult A/S

Ecoratio bv

Fosroc A/S

Gottfred Petersen A/S

Graphic Concrete Ltd.

HauCon A/S

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Konecranes A/S

Kroghs A/S

Leca Danmark A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Nordic Color Danmark ApS

Peikko Danmark

PM Montage-Teknik A/S

Pretec Danmark A/S

Sensohive Technologies ApS

Sika Danmark A/S

StruSoft DK

Find bulletinen ”Sandwichfacader

med brandbar isolering” på

www.bef.dk.

BIBMKONFERENCE I KØBENHAVNDen 14.-16. november 2021 lægger København hus til BIBM-konferencen ”The Future of European Construction – Precast Excellence in Nordic Countries”. Konferencen er udsat fra 2020 og handler om succeser i Nor-den med precast. Læs mere på www.bibmcongress.eu.

i øjeblikket arbejder på at få udarbejdet og lanceret en ny SBIanvisning.

ÆNDREDE KRAV TIL ISOLERINGSEVNEBaggrunden for bulletinen er bygningsreglementets – og branchens – ændrede krav til bygningers isoleringsevne og dokumentation af brandegenskaber. Kravene medfører et behov for at vurdere om isoleringsmaterialer med

gode isoleringsegenskaber, men dårlige brandegenskaber, kan indbygges i sandwichelementfacader uden at gå på kompromis med brandsikkerheden.

Dokumentationen, i form af den nye bulletin, forventes at hjælpe branchen, fordi man vil kunne henvise til afprøvede løsninger ved spørgsmål fra den certificerede brandrådgiver.

”I arbejdsgruppen er vi tilfredse med, at der nu er et udgangspunkt og en model at bygge videre på, hvis der kommer et ønske om afprøvning af et andet produkt, som kunne tænkes velegnet som isolering eller brandstop i vores betonelementer,” siger Gunnar Hansen.

BetonelementForeningen og NIRAS arbejder pt. videre med at få løsningerne i bulletinen sidestillet med en såkaldt ”præaccepteret løsning”, så byggeriets brandklasse er upåvirket af at anvende bulletinen.

Sandwichfacadeelementet umiddelbart efter brandtesten.

Et kig ind iovnen under brandtesten.

40 | B E T O N2 | B E T O N AU G U S T 2 0 2 1 | 3

K-alTan PROJEKT

Teknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 27www.teknologisk.dk

Kaskade-model vs. Totalkontrolmodel for eftersyn af altaner med udliggerjern

I forlængelse af to kollaps med altaner med udliggerjern i hhv. 2016 og 2020 har Teknologisk Institut i samarbejde med Ejendom Danmark og Danske Udlejere opstartet et projekt for Grundejer-nes Investeringsfond. Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt det sikkerhedsmæssigt og økonomisk set vil være hen-sigtsmæssigt at indføre en såkaldt ”kaskademodel” for eftersyn af altaner med udliggerjern, fremfor en model, hvor samtlige alta-ner på en bygning underkastes en tilbundsgående undersøgelse (totalkontrolmodellen).

For at kunne foretage en vurdering af kaskademodellens potentiale, er der behov for at få skabt et solidt dokumentations-grundlag, der sammenligner de to modeller. Det betyder, at der i projektet skal foretages besigtigelse og undersøgelse af et større antal altaner på flere forskellige ejendomme, hvor der indled-ningsvist foretages en undersøgelse efter kaskademodellen og efterfølgende foretages en undersøgelse som totalkontrol på den samme ejendom.

For at kunne udføre de nødvendige analyser i projektet, er det nødvendigt at etablere et samarbejde med ejendomsejere, som ønsker at stille deres altaner til rådighed for undersøgelserne i projektet. Projektets partnere er derfor lige nu i en fase, hvor ejere af ejendomme, som indeholder ældre betonaltaner med udliggerjern, inviteres til at være med i projektet.

I projektets indledende fase opstilles kaskademodellen/undersøgelsesmetodikken med udgangspunkt i de eksisterende modeller og Instituttets mangeårige erfaring med utallige altan–undersøgelser, således at der følges en ensartet fremgangsmåde for undersøgelserne, og resultaterne bliver sammenlignelige.

UNDERSØGELSERNE I PROJEKTETPå hver ejendom, som udvælges til projektet, tilstræbes det at un-dersøge mellem 50-100% af ejendommens altaner, afhængigt af hvor mange altaner ejendommen indeholder, samt hvor mange af ejendommens altaner der i forbindelse med projektet kan op-nås adgang til. På hver udvalgt altan foretages besigtigelse, og der udføres ophugning til udliggerjern ind under facade/murværk til registrering af udliggerjernenes tilstand i den kritiske zone inde i murværket (se Figur 2).

Området markeret med gul cirkel på Figur 2 viser det område på altanerne, som der ophugges til og inspiceres - den såkaldte overgangszone i facademurværket. Zonen inde i murværket er særlig kritisk i forhold til nedbrydning af udliggerjernet, dels fordi nedbrydningen kan foregå skjult, og dels fordi der i dette område er en stor koncentration af kræfter.

Ophugningerne udføres fra oversiden af altanerne og ca. 15-20 cm ind under murværket. Ved ophugning til udliggerjernene

fremkommer et hul i oversiden af altanpladen på ca. 30 x 30 cm, så jernets tilstand i den kritiske zone inde i murværket kan besig-tiges (se Figur 3).

Undersøgelserne varetages af Teknologisk Institut, som medbringer egen entreprenør til at forestå reparationer efter ophugningerne. Undersøgelser og reparationer forventes at vare mellem 2 og 4 timer pr. altan. Alle omkostninger til undersøgel-ser og reparationer er indeholdt i projektet, og pålægges således ikke de ejendomme, der vælger at deltage i projektet. Ejendom-men modtager dermed et gratis eftersyn af sine altaner, idet un-dersøgelserne resulterer i en omfattende sikkerhedsvurdering af ejendommens altaner.

Med de planlagte aktiviteter i K-alTan projektet er det således formålet at skabe et dokumentationsgrundlag, der kan belyse, hvorvidt følgende fordele kan opnås ved implementering af en eftersynsordning baseret på en kaskademodel (frem for en total-kontrolmodel):• En anseelig reduktion i de økonomiske omkostninger for-

bundet med eftersynet af de relevante altaner.• Reduceret risiko for at der forekommer yderligere hændel-

ser med altankollaps i perioden inden et undersøgelses-program, der omfatter alle relevante altaner i Danmark, er gennemført, da anvendelse af kaskademodellen forventes at være mindre tidskrævende end totalkontrolmodellen.

• Reduceret risiko for at indføre potentielle svagheder i ellers ”sunde” altaner, da kaskademodellen ikke nødvendigvis

medfører et behov for at udføre destruktive ophugninger til alle udliggerjern i samtlige altaner, hvilket vil være tilfældet med implementering af en totalkontrolmodel.

Aktiviteterne i projektet omfatter bl.a. udførelse af konkrete felt–undersøgelser af altaner, samt granskning af Teknologisk Insti-tuts tidligere gennemførte opgaver med inspektion af altaner. Formålet med det er at skabe et datagrundlag, der kan bruges til at afklare, om ovennævnte fordele kan opnås med en kaskade-model. De fysiske undersøgelser på altanerne forventes at blive udført i løbet af efteråret. Projektet forventes afsluttet i marts 2022.

INFORMATIONFor yderligere oplysninger om projektet, kontakt venligst

Konsulent Christian Bøgh Jøns Nielsen E-mail: [email protected], telefon: 72 20 14 47

eller

Faglig leder Wilson Ricardo Leal da SilvaE-mail: [email protected], telefon 72 20 10 34

Figur 2: Skitse som viser konstruktionsprincip for den type altaner der undersøges i projektet.

Figur 1: Eksempel af altaner med udliggerjern.

Figur 3: Eksempel på ophugning til udliggerjern fra overside af altan.

AU G U S T 2 0 2 1 | 412 | B E T O N AU G U S T 2 0 2 1 | 3

K-alTan PROJEKT

Teknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 27www.teknologisk.dk

Kaskade-model vs. Totalkontrolmodel for eftersyn af altaner med udliggerjern

I forlængelse af to kollaps med altaner med udliggerjern i hhv. 2016 og 2020 har Teknologisk Institut i samarbejde med Ejendom Danmark og Danske Udlejere opstartet et projekt for Grundejer-nes Investeringsfond. Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt det sikkerhedsmæssigt og økonomisk set vil være hen-sigtsmæssigt at indføre en såkaldt ”kaskademodel” for eftersyn af altaner med udliggerjern, fremfor en model, hvor samtlige alta-ner på en bygning underkastes en tilbundsgående undersøgelse (totalkontrolmodellen).

For at kunne foretage en vurdering af kaskademodellens potentiale, er der behov for at få skabt et solidt dokumentations-grundlag, der sammenligner de to modeller. Det betyder, at der i projektet skal foretages besigtigelse og undersøgelse af et større antal altaner på flere forskellige ejendomme, hvor der indled-ningsvist foretages en undersøgelse efter kaskademodellen og efterfølgende foretages en undersøgelse som totalkontrol på den samme ejendom.

For at kunne udføre de nødvendige analyser i projektet, er det nødvendigt at etablere et samarbejde med ejendomsejere, som ønsker at stille deres altaner til rådighed for undersøgelserne i projektet. Projektets partnere er derfor lige nu i en fase, hvor ejere af ejendomme, som indeholder ældre betonaltaner med udliggerjern, inviteres til at være med i projektet.

I projektets indledende fase opstilles kaskademodellen/undersøgelsesmetodikken med udgangspunkt i de eksisterende modeller og Instituttets mangeårige erfaring med utallige altan–undersøgelser, således at der følges en ensartet fremgangsmåde for undersøgelserne, og resultaterne bliver sammenlignelige.

UNDERSØGELSERNE I PROJEKTETPå hver ejendom, som udvælges til projektet, tilstræbes det at un-dersøge mellem 50-100% af ejendommens altaner, afhængigt af hvor mange altaner ejendommen indeholder, samt hvor mange af ejendommens altaner der i forbindelse med projektet kan op-nås adgang til. På hver udvalgt altan foretages besigtigelse, og der udføres ophugning til udliggerjern ind under facade/murværk til registrering af udliggerjernenes tilstand i den kritiske zone inde i murværket (se Figur 2).

Området markeret med gul cirkel på Figur 2 viser det område på altanerne, som der ophugges til og inspiceres - den såkaldte overgangszone i facademurværket. Zonen inde i murværket er særlig kritisk i forhold til nedbrydning af udliggerjernet, dels fordi nedbrydningen kan foregå skjult, og dels fordi der i dette område er en stor koncentration af kræfter.

Ophugningerne udføres fra oversiden af altanerne og ca. 15-20 cm ind under murværket. Ved ophugning til udliggerjernene

fremkommer et hul i oversiden af altanpladen på ca. 30 x 30 cm, så jernets tilstand i den kritiske zone inde i murværket kan besig-tiges (se Figur 3).

Undersøgelserne varetages af Teknologisk Institut, som medbringer egen entreprenør til at forestå reparationer efter ophugningerne. Undersøgelser og reparationer forventes at vare mellem 2 og 4 timer pr. altan. Alle omkostninger til undersøgel-ser og reparationer er indeholdt i projektet, og pålægges således ikke de ejendomme, der vælger at deltage i projektet. Ejendom-men modtager dermed et gratis eftersyn af sine altaner, idet un-dersøgelserne resulterer i en omfattende sikkerhedsvurdering af ejendommens altaner.

Med de planlagte aktiviteter i K-alTan projektet er det således formålet at skabe et dokumentationsgrundlag, der kan belyse, hvorvidt følgende fordele kan opnås ved implementering af en eftersynsordning baseret på en kaskademodel (frem for en total-kontrolmodel):• En anseelig reduktion i de økonomiske omkostninger for-

bundet med eftersynet af de relevante altaner.• Reduceret risiko for at der forekommer yderligere hændel-

ser med altankollaps i perioden inden et undersøgelses-program, der omfatter alle relevante altaner i Danmark, er gennemført, da anvendelse af kaskademodellen forventes at være mindre tidskrævende end totalkontrolmodellen.

• Reduceret risiko for at indføre potentielle svagheder i ellers ”sunde” altaner, da kaskademodellen ikke nødvendigvis

medfører et behov for at udføre destruktive ophugninger til alle udliggerjern i samtlige altaner, hvilket vil være tilfældet med implementering af en totalkontrolmodel.

Aktiviteterne i projektet omfatter bl.a. udførelse af konkrete felt–undersøgelser af altaner, samt granskning af Teknologisk Insti-tuts tidligere gennemførte opgaver med inspektion af altaner. Formålet med det er at skabe et datagrundlag, der kan bruges til at afklare, om ovennævnte fordele kan opnås med en kaskade-model. De fysiske undersøgelser på altanerne forventes at blive udført i løbet af efteråret. Projektet forventes afsluttet i marts 2022.

INFORMATIONFor yderligere oplysninger om projektet, kontakt venligst

Konsulent Christian Bøgh Jøns Nielsen E-mail: [email protected], telefon: 72 20 14 47

eller

Faglig leder Wilson Ricardo Leal da SilvaE-mail: [email protected], telefon 72 20 10 34

Figur 2: Skitse som viser konstruktionsprincip for den type altaner der undersøges i projektet.

Figur 1: Eksempel af altaner med udliggerjern.

Figur 3: Eksempel på ophugning til udliggerjern fra overside af altan.

Jens Mouritsen Møller | Teknisk konsulent | Aalborg Portland A/S, Industri

E-mail: [email protected]

42 | B E T O N

KALKUDFÆLDNINGER VISUELT FORKLARET

Kalkudfældninger er et tilbagevendende tema og stadigvæk årsagen til uønskede visuelle variationer på overflader i både betonvare, betonelement og fabriksbeton segmentet. Eftersom udfældningsprocessen er afhængig af kemiske processer, der afhænger af små justeringer i både hærdeforhold og betonreceptens sammensætning, er det ikke så sært at de upopulære misfarvninger er et kompliceret emne. For at give læseren en bedre forståelse af kalkudfældninger, er der her til artiklen lavet en visuel præsentation af udfældningsprocessen.

Ikke nok med at det er svært at undgå kalkudfældninger i fuldskalaproduktion, så er det mindst lige så kompliceret at studere kalkudfældninger i laboratoriet. Der findes meget få veldokumenterede forsøgsmetoder med god repetérbarhed, som er i stand til at genskabe kalkudfældninger. I en søgen efter at blive klogere på teorien bag kalkudfældninger er der igangsat et arbejde med en optimering af de eksisterende forsøgsmetoder på Aalborg Portlands laboratorier. Resultaterne af disse forsøg vil blive præsenteret ultimo 2021.

Formålet med forsøgene er at udvikle en optimeret metode til at undersøge cementens og lagringsforholdenes indvirkning på udfældningspotentialet for derved at kunne svare på følgende:

FORKLARING

CaCO3Calciumkarbonat (Tungtopløselig). Findes som kalk, kridt, marmor eller udfældninger på overflader.

CO2 Kuldioxid. Atmosfærisk luft indeholder ca. 0,04% kuldioxid.

Ca(OH)2Calciumhydroxid (Let opløselig). Gør betonen basisk og kan omdannes til CaCO3 ved reaktion med CO2.

H2O Vand. Fungerer som transportmedie for Ca(OH)2 i betonens porer.

Figur 1 – Eksempler på kalkudfældninger [1]

Sådan opstår og reduceres kalkudfældninger.



AU G U S T 2 0 2 1 | 43

”Har en kalkfiller cement et større udfældningspotentiale sammenlignet med en ren klinkerbaseret cement?”

”Hvilke lagringsforhold er bedst for at reducere udfældningspotentialet?”

UDFÆLDNINGSPROCESSENFor at kunne genskabe kalkudfældninger i et laboratorieforsøg må vi først og fremmest have kortlagt udfældningsprocessen.

Udtrykket ”kalkudfældninger” dækker over de uønskede hvide slør, som udfældes på betonoverflader og skaber en uens misfarvning. Det hvide slør opstår når kalkforbindelsen calciumkarbonat, dannes ved reaktionen mellem calciumhydroxid i betonens porevæske og kuldioxid i luften. Hvis der er vand på betonens overflade, vil calciumhydroxid kunne transporteres ud i overfladevandet og herefter reagere med kuldioxid CO2. Det er kun calciumkarbonat, der udfældes på overfladen, som kan blive synligt. Hvis reaktionen sker igennem en tør betonoverflade, vil reaktionen i stedet foregå inde i betonens poresystem, og det bliver derved ikke synligt.

Reaktionen som beskrevet ovenfor kaldes også for karbonatisering. Det er samme reaktion, der over tid gør beton i stand til at optage og binde CO2. Reaktionsligningen er vist herunder.

Ca(OH)2+CO2 ➝ CaCO3+H2O

Calciumhydroxid er et reaktionsprodukt, som dannes ved reaktionen mellem cementens klinkerindhold og vand.

Mængden af calciumhydroxid afhænger derfor af klinkerindholdet i cementen. Cementtypen ”CEM I – Portland cement” vil typisk danne calciumhydroxid svarende til 2025 masse% af cementindholdet. Som nævnt i tidligere publikationer [2] er tilstedeværelsen af en mængde calciumhydroxid svarende til 1 g/m2, nok til at danne det synlige hvidt slør på betonens overflade. Set ud fra dette synspunkt kan vi spørge os selv, hvorfor vi ikke altid ser kalkudfældninger, da en typisk beton blandesats på 1 m3 med et cementindhold på 300kg/m3

(CEM I) vil danne ca. 6075.000 gram calciumhydroxid. Det

vil altså altid være rigeligt til stede for at skabe kalkudfældninger. Kuldioxid stammer fra luften og indholdet er ca. 0,0304% i atmosfærisk luft. Hærdekamre vil typisk indeholde væsentlig mindre kuldioxid, da det optages i betonen under hærdeprocessen.

KALKUDFÆLDNINGSTYPERDer er flere mekanismer efter produktion af beton, som er årsagen til at der opstår kalkudfældninger. Overordnet kan de inddeles i to typer nemlig primære og sekundære udfældninger. Derfor I figur 2 – figur 6 er der her vist en illustrationer af hver udfældningstype og hvilke parametre, som er ansvarlige for udfældningspotentialet.

Primære kalkudfældningerDenne type af udfældninger kan opstå ved at den hærdnende beton udsættes for vand på overfladen, som vist på figuren figur 2 herunder.

Herefter transporteres calciumhydroxid til overfladen hvor det kan reagere med kuldioxid og danne tungt opløseligt calciumkarbonat. Primære kalkudfældninger bliver synlige når overfladevandet fordamper og efterlader calciumkarbonat som et hvidt slør, vist på figur 3.

Figur 2 – Opfugtet betonoverflade [1]

44 | B E T O N



Sekundære kalkudfældningerDenne type udfældninger kan opstå hvis betonoverfladen udsættes for tidlig udtørring hvor al cementen ikke har reageret med vandet, som vist på figuren nedenfor.

Figur 3 – Kalkudfældninger som følge af opfugtning og fordampning af overfladevand [1]

Figur 6 – Sekundære kalkudfældninger, tidlig udtørring efterfulgt af senere opfugtning og udtørring [1]

Figur 4 – Tidlig udtørring af betonoverfladen [1]

Figur 5 – Opfugtning af betonoverflade efter udtørring [1]

Der findes nu en masse uhydratiserede cementkorn i overfladen og karbonatiseringen opstår længere nede i betonen. Ved senere vandpåvirkning fra f.eks. nedbør eller kondens kan cementen reagere med vandet og danne calciumhydroxid.

Calciumhydroxid kan nu transporteres til overfladen og hvor det kan reagere med kuldioxid og danne tungtopløseligt calciumkarbonat. Sekundære kalkudfældninger bliver synlige når overfladevandet fordamper og efterlader calciumkarbonat som et hvidt slør, vist på figur 6.

REDUCERET RISIKO FOR KALKUDFÆLDNINGERTidspunkt for vandpåvirkningEksponering mod vand dækker både over regn og kondensdannelse. Lagringstiden mellem støbning og overfladens eksponering mod vand er den vigtigste faktor for kalkudfæld

AU G U S T 2 0 2 1 | 45



Figur 7 – Karbonatisering af beton uden kalkudfældninger [1]

ninger. Jo tidligere eksponering jo større risiko for kalkudfældninger. Dette relaterer sig til at betonen opnår en tættere porestruktur i pastaen i takt med at modenheden udvikles. Betonoverflader som udsættes for regn inden for de første 19 timer, har markant større risiko for at vise kalkudfældninger, sammenlignet med overflader, som først eksponeres for vand efter 48 timer. Overdækning af kritiske produkter på lagerpladsen kan derfor være et vigtigt værktøj til at reducere udfældningsproblemerne.

KarbonatiseringSelvom calciumkarbonat er det samme stof, som skaber kalkudfældninger, er det samtidig også et effektivt værktøj til at reducere kalkudfældninger, hvis det udnyttes korrekt. I [2] kan vi læse hvordan øget tæthed i pastaen er med til at reducere transporten af calciumhydroxid i porevæsken, og dermed reducere risikoen for kalkudfældninger. Tætheden af betonvarer er ofte antaget at være proportionel med densiteten, men afhænger også af karbonatiseringsdybden. Betonen bliver nemlig tættere når calciumhydroxid reagerer med kuldioxid inden i betonens poresystem.

Hvis overfladen ikke udsættes for vand i den tidlige del af hærdeprocessen f.eks. ved lagring under overdækkede forhold hvor betonens overflade er fri, vil karbonatiseringen nu dannes under betonens overflade, og vil derfor ikke være synlig som vist på figuren herunder.

I stedet sænkes transporten af calciumhydroxid til overfladen, hvilket ved senere vandpåvirkning reducerer risikoen for kalkudfældninger betydeligt.

KILDER:[1] Jordfugtig betonteknologi – i teori og praksis, Jens M. Møller v. Aalborg Portland[2] 20103 Kalkudblomstringer – Lasse Frølich Kristensen

46 | B E T O N

08:30 - 09:00 Registrering og kaffe

09:00 - 09:15 Velkomst og overrækkelse af studielegaterv/ Anette Berrig, Formand for DBF

09:15 - 09:40 Beton, byudvikling og bæredygtighed i Aalborg Kommunev/ Peder Baltzer, Aalborg KommuneAalborg kommunes stadsarkitekt taler om de mange spændende udviklingsprojekter i Aalborg, hvor både nye bydele, flot arkitektur og bæredygtige byrum skyder op. Udviklingen skal ses i lyset af, at stadig flere nye borgere og virksomheder finder vej til byen.

09:40 - 10:10 Nyt Aalborg Universitetshospitalv/ Kasper Heiberg Frandsen, Schmidt Hammer & LassenEt af statens 6 supersygehuse bygges lige uden for Aalborg. Det 170.000 m2 store byggeri består af en del bygninger som bl.a. tæller to tårne på 10 etager. Byggeperioden går fra 2013 2022 og har en overslagspris på 5 milliarder.

10:10 - 10:55 Pause

10:55 - 11:20 Bæredygtig Beton initiativet v/ Dorthe Mathiesen, Dansk BetonDansk Beton lancerede i 2019 Bæredygtig Beton initiativet og udgav i november 2020 branchens køreplan for en halvering af CO2 udledningen fra betonbyggeri i 2030. Siden da har bl.a. Klimapartnerskabet for Bygge og Anlæg arbejdet med anbefalinger til Regeringen om reduktion af CO2 udledningen fra byggeriet, og nu har folketingets partier indgået en aftale om en strategi for bæredygtigt byggeri. Så der er fokus på bæredygtighed som aldrig før. Hvor langt er vi så nået, og hvad er de næste skridt frem mod at indfri betonbranchens ambitiøse målsætning?

11:20 - 11:50 Cirkulær økonomi - Værdiskabende genanvendelse af spildevandsslamv/ Yariv Cohen, EasyMining og Anita Rye Ottosen, RambøllHvordan kan vi genanvende spildevandsslam? Hvordan kan vi genvinde værdifulde næringsstoffer og fosfor? Hvordan kan vi sænke CO2udslippet og gøre beton mere bæredygtigt? Dette projekt med Ash2Phosprocessen

kan hjælpe med at løse disse problemer for at skabe en mere bæredygtig fremtid ved at genanvende spildevandsslamaske, maksimere genvindingen af fosfor og andre næringsstoffer, frasortere farlige stoffer, og producere en bæredygtig cementerstatning.(Indlægget holdes delvist på engelsk)

11:50 - 12:15 Anvendelse af fin calcium carbonat i betonv/ Pascal Gonnon, Omya InternationalAnvendelse af en fin kalkfiller i beton, kan dels være med til at give forbedrede tekniske egenskaber af betonblandingen, dels at give et forbedret CO2aftryk i det færdige produkt. Indlægget vil fokusere på at vise, hvordan en fin kalkfiller fungerer i beton, hvilke parametre man skal være opmærksom på samt hvorledes optimering af recepten kan ske.(Indlægget holdes på engelsk)

12:15 – 13:45 Frokost

13:45 – 14:10 Rådgivning i en digital tidsalderv/ Jesper Wibe Oehlenschlæger, Sweco DanmarkDigitalisering er et kæmpe buzzword i byggebranchen og i dagens Danmark i det hele taget.Med udgangspunkt i udvidelsen af Ystad Havn, vil indlægget komme ind på det digitale samarbejde mellem rådgivere, entreprenører og andre interessenter i byggeriet. Bl.a. opbygning og udveksling af avancerede BIMmodeller, som grundlag for udførslen af komplekse betonkonstruktioner, parametrisk modellering og de fordele og muligheder, som de digitaliserede arbejdsprocesser giver anledning til.

14:10 - 14:35 Lighthouse – Danmarks højeste boligbyggeriv/ Jesper Scharff Jensen, Per Aarsleff Med sine 142 meter bliver Lighthouse ved indsejlingen til Aarhus Ø et nyt vartegn for byen. Indlægget vil give indblik i entreprenørens udfordringer ved opførelsen bl.a. de problemstillinger, der har været ved støbning af bundplade, insitu støbte vægge med indbyggede kølerør, efterspændte dæk, klatreforskalling m.m.

14:35 - 15:00 Spritten – en by i byenv/ Jakob Krog, A. EnggaardDen gamle spritfabriks historie går tilbage til 1846 i dag er fabrikkens område ved at

blive omdannet til en moderne bydel med boligbyggerier, luksushotel, kulturinstitutioner, parkområder mm. Området er udviklet af A. Enggaard – byggeriet startede i 2018 og vil fortsætte flere år frem i tiden.

15:00 - 15:45 Pause

15:45 - 16:15 Ny generation af Eurocode 2v/ Linh C. Hoang, DTU BYGArbejdet med næste generation af Eurocode 2 har været i gang i næsten 10 år. Det endelige resultat forventes klar til officiel høring i efterår 2021. Dette indlæg beskriver en række væsentlige ændringer i den kommende norm – herunder et samlet plasticitet steoretisk grundlag for brudstadieberegninger og nye koncepter for minimumsarmering.

16:15 - 16:45 Vandtætte Betonkonstruktioner - Kan vi stole på selvheling af revner?v/ Carola Edvardsen, COWIEr gennemgående revner tilladt ved design af vandtætte betonkonstruktioner, såsom kældre, tunneller og vandtanke udsat for ensidet vandtryk? Det gælder kun, hvis gennemgående revner ”heler” effektivt inden for relativt kort tid. Præsentationen vil give indsigt i design af vandtætte konstruktioner, selvheling af revner og egne erfaringer fra flere projekter, hvor ikkeselvhelende revner havde alvorlige konsekvenser for betonkonstruktioner, både med hensyn til holdbarhed og strukturel integritet.

16:45 - 16:55 Introduktion til fredagens ekskursionv/ Ivan Nielsen, Brunsgaard

16:55 - 17:00 Afsløring af vindere og tak for i dagv/ Anette Berrig, Formand for DBF

19:00 - 19:30 Velkomstdrink

19:30 - 01:00 Festmiddag, underholdning og natmadEfter middagen er der lagt op til dialog og hyggeligt samvær.Der er ikke dans på programmet grundet Corona risiko.

T O R S D A G D E N 2 3 . S E P T E M B E R 2 0 2 1

DANSK BETONDAG 2021Torsdag den 23. september og fredag den 24. september

på Hotel Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping

Vi overholder selvfølgelig myndighed ernes anvisninger for at

kunne mødes sikkert.

AU G U S T 2 0 2 1 | 47


EkskursionFredagens ekskursion starter med Byggepladsbesøg på AU Sunds og Steno Diabetes Center ved Nyt Aalborg Universitetshospital. Deltagerne forventes delt i 2 grupper, som besøger de to byggepladser på skift.

Herefter er der rundvisning på byggepladsen for den nye bydel – Spritten.

Fra byggepladsen tager vi en kort spadseretur ned til Restaurantskibet Prinses Juliana, hvor dagen afsluttes med en god frokost. På turen passerer vi bænke og både i lys beton, skabt af kreative, unge mennesker i forbindelse med en Betonworkshop initieret af AMU Nordjylland.

HUSK som altid: Hjelm, sikkerhedssko og -vest.

Program:Kl. 9.00 Afgang med bus fra hotel Comwell Rebild Bakker

Kl. 09.45 Ankomst ved Nyt Aalborg Universitets hospitalByggepladsbesøg på AU Sunds samt Steno Diabetes Center – Vært: MT Højgaard og M. Thomsen Støtt

P R A K T I S K E O P LY S N I N G E R :

Følgende virksomheder er udstillere på Dansk Betondag 2021:Christiansen & Essenbæk A/S

COWI A/S

Dansk Natursten A/S

DK Beton A/S

Emineral A/S

Fosroc A/S

Germann Instruments A/S

HauCon A/S

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Konecranes Demag A/S

Kroghs A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Master Builders Solutions Denmark A/S

MC-Bauchemie Danmark ApS

Omya A/S / Dankalk k/s

Peikko Danmark ApS

Pelcon Materials & Testing ApS

Pro-Tex A/S

Rambøll Danmark A/S

Saint-Gobain Denmark A/S

SIKA Danmark A/S

SKAKO Concrete A/S

Teknologisk Institut

Teqton Danmark A/S

Unicon A/S

WEBAC Chemie GmbH

Aalborg Portland A/S

F R E D A G D E N 2 4 . S E P T E M B E R 2 0 2 1

E KS K U R S I O N

Priser:Alle priser er inkl. moms

Betondagen den 23. september 2021, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusive overnatning).

Medlemmer af DBF eller de nordiske betonforeninger ( Medlem af arrangør) kr. 1.995,-

Medlemmer af IDA, men ikke DBF (Medlem) kr. 2.595,-

Medarbejdere ansat hos DBF Firmamedlemmer (Firma medlem) kr. 1.995,-

Juniormedlemmer af DBF/IDA (Studiemedlem) kr. 200,-

Studerende, der ikke er medlem af DBF/IDA (Ekstern studerende) kr. 1.000,-

Kl. 10.45 Afgang fra Nyt Aalborg Universitets hospital og kørsel til Spritten

Kl. 11.00 Byggepladsbesøg på Spritten – Vært: A. Enggaard

Kl. 12.15 Spadseretur til Restaurantskibet Prinses Juliana

Kl. 12.30 Frokost på Restaurantskibet Prinses Juliana

Kl. 13.45 Transport retur med bus

Kl. 14.30 Forventet ankomst til Comwell Rebild Bakker

På vejen retur vil der være mulighed for stop ved Aalborg Banegård.

Bemærk venligst at de anførte tidspunk-ter på ekskursionen er ca. tider, og at mindre ændringer i programmet kan forekomme.

Ledige medlemmer af IDA (Ledig) kr. 1.995,-

Seniormedlemmer af IDA kr. 1.995,-

Øvrige deltagere, ikke medlem af IDA (Ekstern) kr. 2.595,-

Ekskursion den 24. september 2021, inkl. frokost, rundvisning og transport kr. 350,-

Værelsesreservation:Der er den 23.24. september forhåndsreserveret værelser på Comwell Rebild Bakker. For overnatning den 22.23. september er der ligeledes et begrænset antal værelser til rådighed på Comwell Rebild Bakker. Tildeling sker efter "først til mølle princippet". Pris for et enkeltværelse inkl. morgenmad er 810, pr. overnatning.

For DBF’s juniormedlemmer tilbyder foreningen transportgodtgørelse (indenfor rimelighe

dens grænser) samt gratis overnatning den 23.24. september for de første 10 tilmeldte.

Overnatning opkræves sammen med deltagergebyr pr. faktura fra Ingeniør-foreningen, IDA.

Mødested:Dansk Betondag 2021 afholdes på Hotel Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping.

Tel. +45 98 39 12 22 eller email: [email protected] Tilmelding:Sidste frist for tilmelding er 1. september 2021.

Tilmelding sker på https://ida.dk/ arrangementerogkurser/konferencer/dansk betondag

Kontaktperson: Hanne Høy Kejser, 33 18 97 01 eller [email protected]

7 september 2021 // 15:00 – 16:30 ELEMENTEVENT (TEORI) – OGSÅ WEBINARIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 7 september 2021 // 15:00 – 18:00 OPTUM CE – FEMPROGRAM MED BEREGNING AF PLADERAarhus Universitet, Institut for Byggeri og Bygningsdesign – Navitas

8 september 2021 // 16:00 – 18:00 FLYDEBETON – UDFORDRINGER MED STØBNINGER – OGSÅ WEBINARAarhus Universitet, Institut for Byggeri og Bygningsdesign – Navitas 15 september 2021 // 17:15 – 18:15 BÆREDYGTIG DESIGN: HVORDAN GRIBER VI DET AN? DTU, Kgs. Lyngby 5 oktober 2021 // 15:00 – 17:00 ANLÆGSKONSTRUKTIONER LANGS RINGSTED FEMERN BANEN – OGSÅ WEBINARIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 7 oktober 2021 // 17:15 – 18:15 BETON OG HØJHUSE: FORDELE OG UDFORDRINGER VED BETON I HØJHUSE DTU, Kgs. Lyngby 13 oktober 2021 // 15:00 – 17:00 BETON OG HØJHUSE: FORDELE OG UDFORDRINGER VED BETON I HØJHUSE Aarhus Universitet, Institut for Byggeri og Bygningsdesign – Navitas


KALVEBOD BRYGGE 3133, 1780 KØBENHAVN V

MØDETILMELDING

Alle gåhjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger på IDA.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01.

DANSK BETONFORENING

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

HELDAGSARRANGEMENTERGÅHJEM MØDER / WEBINARERDANSK BETONDAG 2021Torsdag den 23. september og fredag den 24. september 2021 Sted: Comwell Rebild Bakker i Skørping Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle indlæg. Om fredagen er der ekskursion til igangværende projekter i Aalborg og omegn. Se det samlede program på de forrige sider. Tilmeldingsfrist: 1. september 2021.

BETONREPARATION OG RENOVERING 2022Tirsdag den 2. februar 2022 Sted: Comwell Hotel – Kolding Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

DANSK BETONFORENINGS STUDIELEGATDansk Betonforening (DBF) støtter vores juniormedlemmers uddannelse gennem uddeling af studielegater. Vi uddeler hvert år 2 3 studielegater á 5.000 kroner. Legaterne overrækkes på Dansk Betondag den 23. september i Skørping. Modtagerne forventes at deltage i Betondagen (gratis deltagelse, overnatning og transport). Læs mere om betingelserne på www.danskbetonforening.dk under Alt om DBF/Studielegat Ansøgning sendes til: Hanne Høy Kejser: [email protected] Ansøgningsfrist: 19. august 2021.

Hold øje med opdateringer og program for kommende møder på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.

tema facader i beton

Documents