betonN u m m e r 2

m a j

2 0 1 4

T e m a :

Land- og byskaberLæs om fantastiske og smukke betonbelægninger side 4

3386 en arkitekt efter kvaLitet

Prisen betyder mindre

riLLet og rustik

Sort beton på mole

stedets kunst af beton

Skulpturer i Vejen og omegn

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

Få en kompetent dialog om beton..!

Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.

2+2=5

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

M a J 2 0 1 4 • 3

N r . 2 | m a j 2 0 1 4 | 3 1 . å r g a N g

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonproduk-ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kend-skabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton

redakTion:jan Broch Nielsen (ansvarshavende)redaktionen@danskbeton.dkTlf. 57 80 78 69

abonnemenT og adminisTraTion:Dansk ByggeriNørre Voldgade 106, postboks 21251015 København Kanette Berrig, abg@danskbyggeri.dkTlf. 72 16 01 91

annoncer:media-PeopleOle Bolvig Hansenannoncer@danskbeton.dkTlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

grafisk prodUkTion:KLS grafisk Hus a/S

forsidefoTo:jan Broch Nielsen

abonnemenTspris:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland, kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms

ISSN 1903-1025

www.danskbeton.dk

Husk at begeJstre en arkitektDenne udgave af Magasinet Beton præsenterer den ypperste, smukkeste og mest eks-klusive brug af beton, der længe er set i Danmark.

Indrømmet, det er store ord fra en redaktør af vestjysk oprindelse – men hold da kæft, hvor flot det er: Kvæsthusmolen, Kongernes Jelling, Novo Nordisks park, CBS’ campus-område og de tre kulturbygninger, der er nominerede til In-Situ prisen.

Oven i købet kan man også læse et interview med en landskabsarkitekt, der ønsker sig mere kvalitet, flere farver, større udvalg – og så pyt med prisen. Budskabet er, at arkitek-ter helst træffer deres materialevalg på et æstetisk grundlag. Det rette materiale til netop denne opgave. Beton fordi beton er det rigtige.

En anden landskabsarkitekt efterlyser flotte billeder, så det bliver nemmere af sælge tanken om beton. En kommentar til det kunne være, at mange betonvirksomheder har masser af ganske nydelige billeder på hjemmesider og i brochurer. Men, hvis sandheden skal frem – det er ikke altid billeder, der ligefrem kan begejstre en arkitekt.

Som man kan se og læse i dette magasin, kommer arkitekterne i høj grad betonen i møde. Udfordrende, spændende og til tider nærmest ekstravagante projekter med fokus på både helheder og detaljer.

Begejstrede arkitekter kan sælge beton til selv den mest stivsindede bygherre. Så alle i betonbranchen har god grund til at tænke over overskriften. Hvornår har du i øvrigt sidst begejstret en arkitekt?

Ja n b r o c h n i e l s e n | r e d a k tø r

h U s k aT b eg eJ sT r e e n a r k i T e k T 3tema: b e To n f o rTæ l l e r o m h a r a l d b l åTa n d s b o r g 4tema: s o rT o g r i l l e T b e To n på kø b e n h av n s n y e p l a d s 6tema: l a n d s k a b s a r k i T e k T e f T e r ly s e r f l e r e k va l i T e Ts p r o d U k T e r 8tema: k l i m a f l i s e k l a r e r r e g n va n d e T 10Tema: vå d sTø bT f l i s e n y h e d 12tema: r e n e by e r e r h å r dT f o r b e l æ g n i n g e r 14tema: fa n Ta sT i s k b r U g a f b e To n i n y pa r k 18tema: b e To n sT e n v i n d e r k l i m a p r i s 21f o r n e m b e To n p r o m e n a d e på f r e d e r i ks b e r g 22i n T e r n aT i o n a lT b e To n sy m p o s i U m T i l d a n m a r k i 2 0 1 5 24m a m m U T 25k r æ v e r s p ec i a l i sT v i d e n aT sæ lg e a r m e r i n g 26T r e kU lT U r byg n i n g e r n o m i n e r e T T i l i n - s i T U p r i s e n 2 0 1 4 28e n s ø J l e s o m e n b lø d dy n e 32m U s e U m s aTs e r sTo rT på b e To n kU n sT 33nyt fra: fa b r i ks b e To n g r U p p e n 36nyt fra: b e To n e l e m e n T- f o r e n i n g e n 38nyt fra: T e k n o lo g i s k i n sT i T U T 42nyt fra: a a l b o r g p o rT l a n d 44nyt fra: d a n s k b e To n f o r e n i n g 48

beton

i n d H o L d :

DANSKBETONFORENING

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

Få en kompetent dialog om beton..!

Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.

2+2=5

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

4 • b e t o n

Gorm den Gamle, Thyra Danebod, Harald Blåtand, Jellingestenene, de to kæmpemæssige høje og verdens største skibssætning. Jelling har i mange år været Dan-marks vigtigste kulturarvsmonument, kendt af de fleste om ikke andet så fra historieundervisningen skolen.

Nu er beton med til at gøre historieskrivningen endnu

mere spændende. I forvejen var højene og skibssætnin-gen omkring dem af imponerende størrelse, men så – i 2005 – fandt arkæologerne stolpehuller fra en palisade på ikke mindre end 360 gange 360 meter, som har beskyttet et område på 130.000 kvadratmeter. Der blev også fundet spor af tre langhuse, der har ligget langs palisaden.

beton fortæller om harald blåtands borgStorfliser og søjler illustrerer den over 1,4 kilometer lange palisade, der blev fundet i jelling i 2005

Tema: land- og

byskaberBeton til byrum, pladser, parker. Fast grund

under fødderne, naturligvis. men spændende brug af beton tegner i stigende grad også landskabsar-

kitekternes ambitioner om at skabe smukke og funktionelle omgivelser for alle. Læs mere

om fantastisk brug af betonbelægning i dette tema.

Tema | L and- og bysk aber

M a J 2 0 1 4 • 5

Nu er såvel skibssætningen, palisaden og de 23 meter lange huse markeret med hvid beton. Skibssætningen med fliser, palisaden med fliser på 1,2 m gange 2,4 meter og til-spidsede søjler, langhusene med en belægning af fliser med samme størrelse som palisadens fliser.

Landskabsarkitekt Kirstine Jensens tegnestue har tegnet Monumentpladsen i samarbejde med kunstneren Ingvar Cronhammar, der har designet betonsøjlerne. Både fliser og søjler blev produceret af Aarhus Cementvarefabrik.

Et spændende islæt er brugen af Graphic Concrete til at markere palisadens stolper og ikke mindst til at visualisere langhusenes stolper og vægge.

Dermed er moderne betonteknologi med til at fortælle om et storstilet vikingebyggeri fra år 968, som er det år, hvor

dendrokronologi har vist, at egetræet til palisaden blev fæl-det. Harald Blåtand var konge mellem 958 og ca. 987.

Monumentområdet i Jelling blev indviet den 10. septem-ber 2013. Jelling Monumenterne har siden 1994 været på UNESCOs ’World Heritage List’ i selskab med så storslåede historiske bygningsværker som Akropolis, Stonehenge og den kinesiske mur. jbn

I 968 opførte Harald Blåtand en træpalisade på 360 gange 360

meter. I dag viser betonfliser og –søjler, hvor palisaden stod.

Arkæologerne fandt spor af tre langhuse langs palisaden.

Stolpehuller og vægge er vist på fliserne.

6 • b e t o n

sort og rillet beton påkøbenhavns nye plads

Tema | L and- og bysk aber

kvæsthuspladsen ved Skuespilhuset får en spektakulær betonbelægning i verdensklasse

Københavnere og turister får en spek-takulær betonbelægning at glæde sig over, når Kvæsthuspladsen på den gamle Kvæsthusmole ved siden af Skuespilhuset efter planen er færdig i 2015.

Ikke mindre end 15.000 kvadratme-ter sort beton i store felter og med en særlig rillet overflade skal skabe illusio-nen om et rustikt, maritimt slæbested. Det er arkitektvirksomheden Lund-gaard & Tranberg, der har tegnet plad-sen, som bliver et sammenhængende og plant areal fra molespidsen og helt til den modsatte side af Skuespilhuset. Pladsen skal fleksibelt kunne bruges til mange forskellige aktiviteter fra kon-certer til bådfestival.

Kvæsthusselskabet A/S, som er byg-herre, har valgt Per Aarsleff A/S til at udføre betonbelægningerne på Kvæst-husmolen.

Ulrik Andreasen fra Aarsleff oplyser, at rillemønstret skal laves af en særlig rilleteringsmaskine.

Betonen udstøbes i felter omgi-vet af vandrender. Felterne har en sidelængde på fra 8 til 14 meter. Efter udstøbning vibreres betonen med en bjælkevibrator.

Derefter gælder det om at finde det rette tidspunkt til at bruge rilleterings-maskinen, der vibrerer rillerne ned i den friske beton, som derfor hverken må være for blød eller for afbundet.

Aarsleff har udviklet den konkrete betonrecept i samarbejde med Pel-

con Materials & Testing. Betonen har et forholdsvis stort indhold af sten for at mindske svindrevner. De færdige belæg-ninger får en tykkelse på 15 cm, så der til det samlede projekt skal anvendes lidt over 2.000 kubikmeter sort beton.

Realdania har doneret anlægget af Kvæsthuspladsen til Kulturministeriet. Desuden opfører Realdania et parke-ringsanlæg med plads til 500 biler under pladsen. jbn

Kvæsthuspladsen får en belægning af rillet, sort beton i felter. Illustration: Lundgaard & Tran-berg.

Prøvestøbningen illustrerer beton-

overfladen, som skal være ’rustik og

ikke en altertavle’.

M a J 2 0 1 4 • 7

Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement.

– Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik

– Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer

– Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler

Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume

Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N

Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer

DS/ INF 135-1

Dyckerhoff AG Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tysklandtelefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, dk@dyckerhoff.com

DyB Anz.PZ Dreifach DK_2013.indd 1 09.01.13 13:22

sort og rillet beton påkøbenhavns nye plads

8 • b e t o n

kvaLitetsprodukterlandskabsarkitekt efterlyser flere

Æstetik og kvalitet kommer først og pri-

sen i anden række. det fastslår kreativ direktør

morten Borup fra GHB Landskabsarkitekter.

»Generelt har vi et fint samarbejde med betonindustrien, men der er også ting, som vi synes kunne gøres bedre«.

Det siger kreativ direktør og teg-nestueejer, arkitekt MAA MDL Morten Borup fra GHB Landskabsarkitekter. Baggrunden er et spørgsmål om, hvad en landskabsarkitekt kunne ønske sig af be-tonindustrien.

Det gælder fx den æstetiske kvalitet af betonprodukter, hvor Morten Borup understreger, at landskabsarkitekten kun meget sjældent vælger beton på grund af prisen.

»Valget af beton er æstetisk begrun-

det, fordi en betonbelægning vil være den rigtige løsning til det konkrete projekt. Vi kunne godt tænke os et større udvalg af betonprodukter med høj kvalitet; forma-ter, farver, overflader. Det gør ikke noget, at produkterne bliver dyrere, æstetikken er det vigtigste til mange projekter. Vi kan godt acceptere højere pris og længere leveringstid for høj kvalitet«, siger Morten Borup.

beton er et kvalitetsproduktHan mener, at betonbranchen burde slå mere på, at beton er et kvalitetsprodukt, for at imødegå den opfattelse, at beton

Tema | L and- og bysk aber

M a J 2 0 1 4 • 9

kvaLitetsprodukterer en nødløsning, der vælges, når granit eller teglklinker bliver for dyre. Og han synes, at betonbranchen skelner for lidt mellem forskellige kundesegmenter så som landskabsarkitekten, der designer store byrum, og den private køber af be-lægningssten til indkørslen.

»Behovene er vidt forskellige, men produkterne langt hen ad vejen de sam-me. Nogle af vores projekter kræver imid-lertid produkter, der virkelig kan noget i arkitektonisk forstand. Gerne i form af modulære og gennemtænkte systemer. Her synes jeg udvalget er for beskedent. Jeg tror, industrien i højere grad skal ud-

vikle forskellige produkter til forskellige kundesegmenter«, tilføjer han.

Morten Borup ser også gerne produk-ter, hvor der som standard er mulighed for at vælge mellem flere farver og over-flader.

»Farver betyder også i dag meget for byggeriet. Derfor vil vi gerne kunne arbej-de med farver, der passer til omgivelserne og i højere grad have mulighed for selv at specificere farver - eller have et større udvalg af standardfarver end grå«.

Tolerancer en udfordringTolerancerne på fliser og belægningssten kan også være en udfordring i de projek-ter, hvor arkitekten skal have et kompli-ceret mønster til at gå op. Fx hvor fuger mellem kantsten skal passe med fugerne mellem belægningssten i forskellige for-mater. Her kan et par millimeters forskel på 30 cm fliser være afgørende, selv om det ikke overskrider den lovede tolerance fra producenten.

»Når det lykkes, ser høj præcision bare så godt ud. Men desværre gør tole-rancerne på produkterne det ofte svært at opnå den præcision, vi gerne vil«, siger Morten Borup, som desuden peger på bedre adgang til ’reservedele’, som et øn-ske til branchen.

»Vi har fx været ude for et projekt, hvor vi skulle bruge en tilpasningssten ved udvidelse af et område med forholds-vis tung trafik. Det viste sig imidlertid, at denne sten ikke længere blev produceret med den ekstra tykkelse, som var nød-vendigt af hensyn til belastningen. Det var et ret irriterende problem at skulle løse, siger Morten Borup.

En vej frem kunne være en dialog mellem arkitekterne og betonbranchen

om begrebet ’godt nok’, hvor Morten Borup oplever markant forskellige opfat-telser. En del af det, som betonbranchen finder er ’godt nok’, når det fx gælder tolerancer eller overflade, er slet ikke ’godt nok’ for en landskabsarkitekt med et ambitiøst projekt. jbn

Partner og landskabsarkitekt mDL Inge Bauer fra gBL, der er en del af rambøll, har

skrevet følgende ønskeseddel til beton-branchen:

Niveaufri adgang kræver en eller anden

form for sokkelaffugter. P.t anvender vi enten en affugter i stål, eller vi bygger den op som en ralkasse med en betonkantsten

(flise på højkant). Sidstnævnte kunne vi godt tænke os blev udviklet som et specia-lelement i beton, så man enten kan lægge

en rist over eller fylde den med ral.

Vi mangler tit en ”høj” Albertslundkantsten. Fx 15 x 60 x 60 – gerne med radiesten. Vi mangler også tit en ”høj” kantningssten.

Fx 10 x 50 x 60 cm.

Endelig savner vi flotte fotos af de forskel-lige betonvarer. Vi forsøger jo at ’sælge’

produkterne til bygherren.

ØnskeseddeLTil beTonbranchen

fra gbl

Kreativ direktør Morten Borup fra GHB Landskabsarkitekter mener, at betonbranchen bør slå mere på beton som kvali-

tetsprodukt for at imødegå den opfattelse, at beton er en nød-løsning, der vælges, når andre

materialer bliver for dyre.

Landskabsarkitekten vælger ikke beton på grund af prisen, mener Morten Borup.

Valget af beton er æstetisk begrundet, fordi en betonbelægning vil være den

rigtige løsning til det konkrete projekt. Her Frederikskaj i København.

10 • b e t o n

Tema | L and- og bysk aber

Med støtte fra kampagnen Klimaspring under Realdania skal den københavnske arkitektvirksomhed Tredje Natur nu færdig- udvikle en modulær klimaflise, som både kan håndtere byernes regnvand og skabe nye oplevelser.

Konkret er der tale om en klimaflise til fremtidens fortove og byrum. Klimaflisen kan transportere regnvand i indstøbte kana-ler og kan desuden bidrage til rekreative elementer i byrummet.

Det treårige produktudviklingsforløb har et samlet budget på otte millioner kroner. Tredje Natur samarbejder med ACO

Nordic, Orbicon, Wewers, Kollision og Teknologisk Institut. Am-bitionen er, at Klimaflisen er en færdigudviklet løsning, som er velafprøvet og klar til markedet i 2017.

Tredje Natur beskriver Klimaflisen som et ’modulært ’plug & play’ system, der sammenkobler adskilte funktioner på byens under- og overside’.

Klimaflisen består af et vandhåndteringssystem, der kobles direkte med legende rekreative elementer i byrummet.

I fremtiden vil fortovet derfor kunne opsamle og håndtere vand, samtidigt med at det eksempelvis bidrager til fx begrøn-ning af byen, et bedre mikroklima eller mere bevægelse og leg.

Alene København har 700 kilometer fortove. Klimaflisen vil kunne anvendes både ved etablering af nye fortove og pladser samt ved genopretning efter fx fjernvarmeprojekter. jbn

klimaflise klarer regnvandet

Den modulære klimaflise kan både håndtere byernes regnvand og skabe nye, rekreative oplevelser. Tegning: Frits Ahlefeldt.

realdania støtter udvikling af modulært betonflisesystem. efter planen klar til markedet om tre år.

M a J 2 0 1 4 • 11

• Kraftigt plastificerende – lavt forbrug• Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke• Effektiv produktion af selv- kompakterende beton

produkter til betonelement industrienProduktivitets-forbedrende

DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter

• Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton• Effektiv fjernelse af bleeding• Højeffektive – lavt forbrug

VISCOSTAR - Stabiliserende produkter

• Forbedret kompaktering• Forbedrede overflader og styrker• Mindre støj og slitage• Modvirker kalkudfældninger

VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton

• Perfekt slipevne• Overflader uden defekter• Modvirker opbygning i formudstyr• Stor rækkeevne – lavt forbrug• Miljøvenlig mineralolie baserede• Biologisk nedbrydelige emulsioner

MAPEFORM - Formolier

12 • b e t o n

Tema | L and- og bysk aber

SoftLine hedder en ny, vådstøbt flise fra IBF. Flisen er fremstillet i gennemfarvet beton og har et naturligt farvespil, der bryder med den traditionelle idé for udendørsbelægning.

SoftLine anvendes i fire cm tykkelse til

terrasser, haveanlæg, gangstier, atrium-gårde og udestuer samt som gulv inden-for i f.eks. stue og badeværelse. Flisen kan også fås med en tykkelse på otte cm, så den kan anvendes, hvor der forekommer begrænset trafik med personbiler. jbn

vådstøbt flisenyhedN O T e r :

anvisninger om lyd

SBi har udgivet en serie af anvisninger om lydforhold med særligt fokus på lydisolering i boliger. Serien om omfatter tre SBi-anvisninger med eksempler på byggetekniske løsninger:

sbi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger - nybyggeri

sbi-anvisning 243 Lydisolering mellem boliger - eksisterende byggeri

sbi-anvisning 244 Lydisolering af klimaskærmen

Til disse tre anvisninger knytter sig to anvisninger om lydteori og måling af lyd:

sbi-anvisning 245 Lydisolering i bygninger - teori og vurdering

sbi-anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger.

rådgivning om leTbane

COWI vandt rådgivningsopgaven vedrørende trafik, plan og anlæg på ring 3-Letbanen, som skal køre fra Lundtofte nord for København til Ishøj i syd. Samtidig er COWI med som underråd-giver på den arkitektoniske del. Letbanestrækningen bliver 27 kilometer lang og får 27 stop. Letbanen får stationer ved bl.a.

glostrup Hospital og DTU i Lundtofte.

nyT navn: præfa beTonelemenT

Præfa Byg i Østervrå har skiftet navn til Præfa Betonelement a/S. Virksomheden blev etableret i 1974 og leverer betonelementer

til landbrug, erhverv, industri og alle typer inden for boligbyggeri, herunder både bagmurs- skillevægs- og sandwichelementer. Præfa Betonelement har egen montageafdeling og tegnestue.

M a J 2 0 1 4 • 13

Man kan godt redde liv, mens vi renoverer Læs historien på mth.dk/man-kan-godt

14 • b e t o n

Tema | L and- og bysk aber

reNe Byer er Hårdt for BeLÆGNiNGer

de store renholdelsesmaskiner er effektive, men de kan skade fugerne mellem belægningssten, påpeger lektor torben dam fra københavns universitet

nsket om rene byer uden ciga-retskod, ispapir og glasskår på fortove og pladser kan

være hård kost for byernes belægninger af fliser eller natursten. For hvad gør vi ved fugerne, der altid skal være tætte og fyldte, selv om vi fejer og suger dem op hele tiden?

Det var et af budskaberne på konfe-rencen Byens Gulv i slutningen af februar 2014, hvor lektor Torben Dam, fra Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet beskrev di-lemmaet mellem den gode byoplevelse og mere eller mindre skadede belægninger.

»De store byer bruger store maskiner, der fejer belægningerne og suger snavset op. Disse feje/suge-maskiner er imid-lertid også hårde ved fugerne mellem belægningssten, og det kan føre til skader på belægningerne«, fastslog Torben Dam, som efterlyste innovation på området. Gerne i form af mere skånsomme ren-holdningsmaskiner, der løser opgaven

med mindre sug, som ellers let tager fugemateriale med sig.

en stor opgaveOpgaven med renholdelse er stor. Fx har København en ambition om at være Europas reneste hovedstad. Det har sin pris: 110 mio. kr. årligt til ind-samling af cirka 70 ton affald om ugen. På de store strøggader tømmes skralde-spandene fire gang i døgnet.

I 90’erne brugte København 10 årsværk til at holde cirka 25.000 kvadratmeter rene. I 2010 blev der brugt 87 årsværk til 350.000 kvadratmeter.

Derfor kan det ikke un-dre, at renholdningsmaski-ner ofte sælges efter, hvor mange kvadratmeter de kan klare pr. time – ikke efter, hvor skånsomme de er ved belægningerne.

Et eksempel på ødelagte fu-ger er Rødovre Fortsætter på side 16

Hvad gør vi ved fu-gerne, der altid skal være tætte og fyldte,

selv om vi fejer og suger dem op hele ti-

den? Det spørgsmål rejste lektor Torben

Dam fra Køben-havns Universitet.

ÉT BRAND. ÉT TEAM. UENDELIGE MULIGHEDER

Med lanceringen af Master Builders Solutions har BASF samlet mere end 30 forskellige varemærker under ét fælles brand. Resultatet er maksimale synergier og helt nye muligheder for at skabe stærke totalløsninger. Samtidig giver Master Builders Solutions dig adgang til hele BASF’s verden af viden og erfaring – på tværs af både faglige specialer og geografiske grænser. Uanset hvilken byggeudfordring du står over for, er der med andre ord mange gode grunde til at tage fat i vores erfarne salgsteam. Vi har produkterne. Vi har løsningerne. Og vi har svarene på selv de mest udfordrende spørgsmål. Lige ved hånden.

Ring til os på tlf. 74 66 15 11, eller læs mere på www.master-builders-solutions.basf.dk

16 • b e t o n

Fortsat fra side 14Rådhusplads, der er tegnet af Arne Ja-cobsen og i dag fredet sammen med rådhuset. Belægningen består af store betonfliser, som er lagt uden forbandt, fordi de gennemgående fuger i begge ret-ninger skal spille sammen med facadens arkitektur.

»Men i dag er fugematerialet mel-lem fliserne væk, og der er komposteret plantemateriale i fugerne, hvor der gror ukrudt. Det er både et æstetisk og et hold-barhedsmæssigt problem, fordi fliserne flytter sig ved tung trafik på pladsen. Ud over sætninger begynder der så også at opstå afskalninger«, fortalte Torben Dam.

Tema | L and- og bysk aber

Arne Jacobsen tegnede Rødovre Rådhus og pladsen foran, så de gennemgående fuger i begge retninger kunne spille sammen med rådhusets facade. I dag er den æstetiske detalje ikke længere så synlig, selv om både bygning og plads er fredede.

Fagkonsulent Kim Tang fra Dansk Anlægsgartnere opfordrer til at overve-je drift og vedligehold mere ved design af belægninger. Fx er det en god idé at tænke i robuste løsninger uden sårbare fuger til områder, der kræver meget renholdelse som fx pladsen foran Frederiksberg Gymnasium.

M a J 2 0 1 4 • 17

mere omtanke ved designFagkonsulent Kim Tang fra Dansk An-lægsgartnere understregede på konfe-rencen, at det er nødvendigt at tage stil-ling allerede ved design af belægningen, idet der findes mere hårdføre måder at lave fuger på end den traditionelle.

»Jeg efterlyser mere omtanke ved de-sign af belægninger. Man skal tænke ind fra starten, om man vil vælge en dyrere løsning eller have større driftsmæssige udfordringer«, sagde han på konferencen.

Kort sagt kan bygherren kan vælge mellem dyrere bundne fuger med lille vedligeholdelse eller billigere ubundne fuger, som så skal efterfyldes løbende. Ifølge Kim Tang gerne flere gange årligt.

Bundne fuger af fx beton, epoxy, voks eller bitumen holder som hovedregel bedre og kræver mindre vedligehold.

Til gengæld er de vanskeligere og dyrere at udføre. Hårde fuger som beton eller epoxy kræver desuden et hårdt bærelag af beton eller asfalt for ikke at revne ved belastning af belægningen.

De ubundne fuger kan være med sædvanligt fugesand eller med mate-rialer, der kitter bedre sammen som fx lerholdigt grus eller stenmel. Her er det altid vigtigt at holde fugerne fyldte, så de kan overføre belastninger og forhindre kantafskalninger.

Desuden påpegede Kim Tang, at det vil være en fordel at designe belægninger med så få fuger som muligt til steder, hvor rengøringsaktiviteten er stor. Og at det under alle omstændigheder er vig-tigt, at fuger udføres omhyggeligt.

Byens Gulv var arrangeret af Køben-havns Universitet, Dansk Beton Belæg-

ningsgruppen, Danske Anlægsgartnere, Dansk Byplanlaboratorium og Dansk Landskabsarkitektforening. Indlæggene fra konferencen kan ses som video på www.byensgulv.dk eller ved at scanne koden.

Byens Gulv afholdes næste gang den 28. januar 2015, hvor konferencen konkreti-serer tendenser, giver indsigt og lægger op til at nytænke byens gulv som en cen-tral del af fremtidens by. jbn

VEDLIGEHOLDELSESFRIE BETONGULVE?

• Benyttestilsåvelfiberarmeredesomtraditioneltarmeredebetongulve

• Fuge&forskallingiétprodukt• Dornmedhøjkapacitet• Udviklettiltungogkontinuerligtrafik• Sikrergulvetenlanglevetid

Vejen til problemfrie industrigulve

TERA Joint kraftoverførende dilatationsfuge

www.peikko.dk

18 • b e t o n

Tema | L and- og bysk aber

100 meter hvid, in-situ støbt betonbelægning fra vejen til Novo Nordisks ny domicil.

M a J 2 0 1 4 • 19

fantastisk brug af beTon i ny park

Novo Nordisks ny domicil i Bagsværd demonstrerer betons store muligheder i landskabet

n svævende isflage, en smeltende isskosse, en plads med na-turskifer omkranset af brede betonfuger og en cirka 100 meter lang, hvid Rambla udført som en sammenhængende, in-situ støbt betonplade med skiftevis glittede og kostede felter.

Så imponerende er brugen af beton i forbindelse med den 31.000 kvadratmeter store park omkring Novo Nordisks nye domicil i Bagsværd. En park, der skal indbyde til spadsereture, dynamik, videndeling og synergi.

Parken er tegnet af SLA, som er et byudviklings- og rådgivningsfirma, der arbejder med landskab, byrum og byplanlægning.

samarbejde med alectiaDen hvide Rambla med masser af organiske bugtninger, plantehuller og specialfrem-stillede plinte er en betonkonstruktion ud over det sædvanlige.

»Bygherren ville ikke have fuger af hensyn til den daglige drift, og af hensyn til ud-seendet ville vi også helst undvære fuger«, fortæller projektdirektør, landskabsarkitekt Rasmus Astrup fra SLA.

Derfor indledte SLA et tættere sam-arbejde end normalt ved sådanne pro-jekter med betonspecialist Jens Mejer Frederiksen fra den rådgivende ingeni-ørvirksomhed Alectia, som har projekte-ret en omfattende armering til den store betonplade. Armeringen består af lige Y20 jern, netarmering Y12/100 og netar-mering Y10/100.

Ramblaen har også fine detaljer i form af koniske plantehuller, støbt ved hjælp af stålform, og fint bugtede kanter, der visse steder er dobbeltkrumme.

»Jo, der har også været en del tømrer-arbejde på projektet«, bekræfter Rasmus Astrup, som tilføjer, at han som arkitekt arbejder med at blive udfordret af mate-rialet, i stedet for at udfordre materialet.

»Vi elsker at arbejde på materialets præmisser og er så fascinerede af beton, Fortsætter på side 20

SLA havde et tæt samarbejde med Alectia, der har designet den hvide ramblas armering. Tegning: Alectia.

20 • b e t o n

Tema | L and- og bysk aber

Fortsat fra side 19fordi det i plastisk form kan bearbejdes på uendeligt mange måder«, siger Ras-mus Astrup.

beton giver styrke til skiferOgså på ankomstpladsen på den modsatte side af den runde bygning er der brugt masser af beton. Belægningen er af natur-skifer, men med meget brede betonfuger, der gør det muligt at udnytte skiferstenene optimalt. Og neden under skiferen ligger en solid betonplade, fordi belægningen delvist ligger på en parkeringskælder.

»Vi valgte også her en armeret beton-plade for ikke at få problemer med kræf-terne på grund af de to forskellige un-derlag, der ellers ville have været«, siger Rasmus Astrup, som tilføjer, at isflagerne og den smeltende is på den anden side af vejen er med til at understrege de mange muligheder, beton giver i landskabet.

Selv om beton er et tungt materiale opleves en af isflagerne let og nærmest svæ-vende. Og den smeltende is er et bølgende, topografisk landskab, som i øvrigt blev mo-delleret ved håndkraft på stedet. jbn

Alle detaljer er gennemtænkt

og udført med stor omhu. Foto: SLA.

SLA har hentet inspiration til områ-derne omkring den runde domicilbyg-ning i et nordisk dødislandskab. Her en smeltende isskosse af hvid beton. Foto: SLA.

Fra bygningen træder man ud på isflager af hvid beton. Foto: SLA.

M a J 2 0 1 4 • 21

N O T e r :

Betongruppen RBR fra Varde vandt i februar 2014 Klimaprisen på Byggerimes-sen i Fredericia for virksomhedens Miljø-sten til permeable belægninger.

Miljøstenen er en belægningssten, som ved hjælp af relativt store afstands-knaster sikrer, at befæstede arealer får brede fuger, hvor overfladevand hurtigt kan trænge ned og dermed forebygge oversvømmelser.

»Miljøstenen fremstilles henholdsvis som 30 x 60 cm, der er et populært format i private haver og indkørsler, og som 21

x 21 cm, der er velegnet til større arealer som f.eks. parkeringspladser«, oplyser adm. direktør Trine Brinch Sørensen fra Betongruppen RBR.

Miljøstenen lægges på et bærelag af granitskærver i forskellige fraktioner i stedet for traditionelt stabilgrus. Opbyg-ningen bevirker, at bærelaget kommer til at fungere som et reservoir, hvor over-fladevandet opbevares, indtil det dræner ned i de underliggende lag. De brede fuger fyldes også med granitskærver, der leder vand væk bedre end fugesand. jbn

betonsten vinder klimapris

RBR havde royalt besøg på standen på Byggerimesse i Fredericia.

ny blok Til sTøTTemUre

IBF har lanceret easyblokke med

indbygget låsetap til støttemure i haven. Når den nederste række er sat, skal blokkene blot

stables. muren afsluttes øverst med easyblok

dæksten. Lodrette mure med easyblokke kan

opføres i fire stens højde med jordtryk og vandret terræn, fx med et bed el-ler græsplæne oven for

muren. Ved større højder er det nødvendigt med enten forankring eller

bagstøbning. alternativt kan den nederste række blokke vippes, så muren

får hældning.

opp sygehUs i veJle

ejendomsforvaltningsselskabet DeaS og entreprenøren mT Højgaard i samarbejde med PKa, PensionDanmark og Sampensi-on har vundet det første offentligt-private sygehusbyggeri i Danmark. Parterne skal

projektere og opføre en ny psykiatrisk afdeling til Vejle sygehus for region Syd-danmark - samt stå for drift, vedligehol-delse og finansiering i 25 år. afdelingen

rummer psykiatrisk skadestue, børne- og ungeafdeling samt cirka 100 psykiatriske sengepladser. Den bygges sammen med

Vejle Sygehus via en 200 meter lang tunnel. Byggeriet er på cirka 17.000 kva-

dratmeter og går i gang til sommer.

opgradereT beTonfabrik

Unicon har opgraderet sin fabrik på avedøre Holme. Fabrikkens øverste silo-

anlæg blev udskiftet med et to-strenget silosystem, som sikrer, at et eventuelt

nedbrud ikke stopper blan-deproces og leverancer. endvidere får fabrikken

større fleksibilitet gennem hurtigere og lettere omstil-

ling mellem forskelige typer af beton.

beTonelemenTer Til domicil i esbJerg

ambercon skal levere sandwichelementer til Semco maritimes nye domicil på 15.000 kvadratmeter i esbjerg. Bygningen skal huse 750 medarbejdere og får 500 parkeringspladser på grunden lige nord for esbjerg Havn. entreprenøren er NCC. Sandwichelementerne udføres med bræddestruktur i hvid beton og leveres fra

sommeren 2014 til efteråret 2014.

22 • b e t o n

F r e m r a g e N D e B e T O N a r K I T e K T U r :

Campusområdet mellem CBS’ bygninger på frederiksberg har en smuk promenade, der forbinder de store bygninger og skaber et levende byrum med plads til både travlhed og ro.

Promenaden er udført i in-situ støbt beton med cirkulære huller til træer og forskellige græsarter. Hensigten er at skabe et stiliseret billede af nedlagte eller slidte arealer, hvor vilde græsser og pio-nervækster bryder igennem, så snart der findes en sprække i den faste skorpe.

Betonen er opdelt i felter, der er adskilt af stokke af azobétræ. overfladen er kostet for at opnå en stoflig struktur med lys og skyggespil. Langs promenaden løber en vandrende af betonele-menter med en glat overflade, som danner en kontrast til den kostede overflade. jbn

Fornem betonpromenade på Frederiksberg

Foto: Lars Schmidt

arkitektur

M a J 2 0 1 4 • 23

proMenadefakta

Byg H e r r e : copenhagen business school,

frederiksberg

L a N D S K a B S a r K I T e K T:marianne levinsen landskab

U D F Ø rT:2006

D I m e N S I O N e r :400 meter x 8-10 meter

B e P L a N T N I N g :rødeg, siv, græsser og stauder

Scan koden og hør arkitekt

mDL, Par marianne Levinsen fortælle

om promenaden på Campusområdet.

Videoen findes også på

www.danskbeton.dk/beton+magasin/

videoarkiv/CBScampus.

Foto: Torben Petersen.

Foto: Torben Petersen.

Foto: Torben Petersen.

Foto: Torben Petersen.

24 • b e t o n24 • b e t o n

betonviden

inTernaTionalT beTonsymposiUm

300 deltagere fra hele verden forventes til fib Symposium 2015 i københavn

m et år får dan-ske betonfolk en enestående mulighed for at stifte bekendt-skab med den

nyeste, internationale betonviden, når fib Symposium 2015 finder sted i København.

Kaare K. B. Dahl, der ’til daglig’ er se-nior projektchef i Rambøll, forventer som formand for organisationskomiteen cirka 300 deltagere fra hele verden til symposi-et den 18. – 20. maj 2015.

»Symposiet vil omfatte cirka 150 fag-lige indlæg, så der bliver rig mulighed for at danne sig et overblik over, hvad der sker i verden på betonområdet«, siger Kaare K. B. Dahl.

global organisationfib (fédération internationale du béton) er en global organisation med 33 natio-nale medlemmer. Heriblandt betonorga-nisationer fra USA, Kina, Japan og Indien samt cirka 20 europæiske lande. Dansk Betonforening er det danske medlem.

Symposiet er kun en del af arrange-mentet, som varer 6-7 dage i alt. Blandt an-det afholder fib generalforsamling, og der er møde i den tekniske komité. Desuden

benytter mange af fib’s arbejdsgrupper an-ledningen til at mødes forud for symposiet.

Et så stort fagligt arrangement sætter også fokus på værtslandet.

»Den danske betonbranche får en mu-lighed for at markere sig internationalt. Jeg deltog ved det seneste symposium i Mum-bai, hvor jeg blandt andet blev opmærksom på, at også lande med billig arbejdskraft som fx Indien i stigende grad interesserer sig for betonelementer«, siger Kaare K. B. Dahl.

flere indlæg fra industrienVed symposiet i København forventer fib at få flere indlæg fra betonindustrien på programmet.

»Hidtil har det været en barriere for mange industrifolk at skulle udarbejde en formel teknisk artikel til symposiet. Det har vi nu forsøgt at lempe på – men uden at gå på kompromis med kvaliteten«, forklarer Kaare K. B. Dahl.

Konkret betyder det, at alle indlægshol-dere stadig skal indsende et abstract på to sider. Men i stedet for den formelle artikel kan indlægsholdere, der ikke kommer fra forskningsverdenen, indsende en præ-sentation, der så vil blive vurderet af den tekniske komité lige som de mere viden-skabelige artikler. jbn

fakTa

fib Symposium 2015 med titlen ’Concrete – Innovation and

Design’ finder sted den 18.-20. maj 2015 på Tivoli Hotel og

Kongres Center i København.

Symposiets organisationskomité er: Kaare K. B. Dahl, rambøll

(formand); jørgen Schou, Unicon (næstformand); Henrik

Stang, DTU Byg; mikael W. Bræstrup, rambøll; Uffe g.

jensen, COWI; mette glavind, Teknologisk Institut; Helle

Klestrup, DIS Congress Service.

Den videnskabelige komité, der blandt andet står for review af artikler og præsentationer, har

28 medlemmer fra 18 lande. Professor Henrik Stang fra DTU

Byg leder komiteens arbejde.

Se mere på www.fibcopenhagen2015.dk

eller ved at scanne koden

Til danmark i 2015Titlen på fib Symposium 2015 I København er ’Concrete - Innovation and Design’.

M a J 2 0 1 4 • 25

be

ton

Se tidligere numre af

magasineT

beTon på www.danskbeton.dk.

betonN u m m e r 3

A u g u s t

2 0 1 3

T e m a :

Beton med facon

Læs om betons formbare natur side 8

34

16

22arkitekter

tænker rundt

Mange runde huse skyder op

Vindmølle tårne

af Beton

200 meter høje tårne samles af betonringe

SVendeStykke

for unik Beton

Fantastisk konstruktion i Aarhus

betonN u m m e r 4

N o v e m b e r

2 0 1 3

T e m a :

Byggeri til uddannelse

Læs om gode fysiske rammer for læring side 4

34

1626studieByggeri

i aalBorg

Højt og stort ved Limfjorden

Beton ude

og inde

Gennemført betonhus i RandbølMegafedt

at Montere

Montør elsker jobbet

betonN u m m e r 1

F e b r u a r

2 0 1 4

T e m a :

Beton med stålfiBreLæs om nye muligheder for konstruktiv armering side 4

28

620

fordele med fiBreResultater af tre års innovation

fugtmåling hvordan

Flere metoder i spil

30 år som rådgiver

Betonmand elsker jobbet

mammutSom et meget synligt resultat af arbejdet i EU-projektet Tail-orCrete knejser en mammut, skildpadde, fisk – kær pavillon har mange navne – nu på forpladsen hos Paschal Danmark a/s i Aarhus.

Betonkonstruktionen måler seks gange tyve meter og er seks meter høj. Væggene blev støbt i forme af EPS (polystyren), der blev fræset ud af EPS-blokke af en industrirobot, som fik data direkte fra en 3D-model. Dækket er støbt

med ’Multi-edge formwork’, som er en videreudvik-

ling af traditionel pladeforskal-

ling.

Tailorcrete er et fireårigt forsknings- og udviklingspro-gram, som medfinansieres af EU’s 7. rammeprogram. Det samlede budget er på cirka 65 mio. kroner. Partnerne i projek-tet er: Teknologisk Institut, Chalmers, ETH Zürich, Syddansk Universitet, Czech Technical Universit, El Caleyo Nuevas Te-chnologías, Paschal Danmark a/s, Superpool, Gibotech A/S, DesignToProduction, Grace, Dragados, Unicon, Bekaert og MT Højgaard. jbn

F & u

26 • b e t o n

arbejdsLiv

P å a r B e j D e I B e T O N B r a N C H e N

kræverspecialistviden

aT sælgearMeringanders egø Larsen fra Lemvigh-müller blev bidt af byggebranchen som dreng og elsker stadig at komme ud på pladserne. Nu hjælper han som salgsingeniør entreprenører med et designe, dokumentere og fremstille armering.

n gang først i 90’erne kiggede en dreng igen og igen på byggepladser

og entreprenørmaskiner med stor fasci-nation. Så gik han i skole, i gymnasiet og på ingeniørhøjskole og kom i praktik hos NCC under opførelsen af hotellet Bella Sky, hvilket var med til at skærpe den faglige interesse i retning af betonkon-struktioner.

I dag er Anders Egø Larsen diplomin-geniør i bygge og anlæg samt master i international teknologiledelse. Han har i cirka halvandet år været ansat som salgs-ingeniør hos Lemvigh-Müller, der leverer armering til broer, bygninger og alle an-dre former for betonkonstruktioner over hele landet.

»Jeg elsker stadig at komme ud på pladserne og tale med folk. Jeg tror ikke, jeg kunne fungere som rådgivende inge-niør, fordi det er for meget kontor hele tiden«, siger Anders Egø Larsen, som dog må erkende, at hovedparten af det daglige arbejde som salgsingeniør trods alt foregår bag computerskærmen med telefonen for øret.

rådgivning og dokumentationMeget har ændret sig, når det gæl-der armering, som i stigende grad leveres som færdige moduler, produce-ret på fabrik.

I mange tilfælde er Lemvigh-Müller mere en partner, der hjælper med at finde den bedste løsning til kunden, end en leve-randør af stål i traditionel forstand. En stor del af Anders Egø Larsens opgave er derfor kunderådgivning og at udarbejde dokumentation for løsningerne.

»Tidligere blev der bukket og bundet meget på byggepladserne. Nu er der ikke mange bukkemaskiner tilbage derude. Vi kan lave 16 bøjler i minuttet på vores automater, så det giver entreprenøren en stor fordel at købe dem færdige hos os«, siger Anders Egø Larsen, som tilføjer, at der simpelthen ikke længere findes standardbøjler i sortimentet – alt laves på bestilling.

Samtidig vinder større, svejste ar-meringskonstruktioner indpas – ikke mindst til de mange motorvejs- og ba-nebroer, der er under opførelse. Igen fordi det gør opgaven på byggepladsen enklere, når armeringen ankommer fra fabrik i lastbilstore moduler.

»Vores opgave er i stigende grad at være armeringsspecialisten, der hjælper entreprenøren med designe og producere den optimale armeringsløsning. Den del af opgaven er faktisk meget større, end jeg forventede, da jeg blev ansat, siger Anders Egø Larsen, som løbende glæder sig over at se projekterne blive færdige.

netop flyttet til køgeLemvigh-Müller er netop flyt-

tet fra Helsinge til nye og store faciliteter i

transport-Lemvigh-Müller har ikke længere standardbøjler i produktsortimen-tet. Alle bøjler buk-kes på bestilling.

Fascineret af byggepladser: »Jeg tror ikke, jeg kunne fungere som rådgivende ingeniør, fordi det er for me-get kontor hele tiden«, siger Anders Egø Larsen

centret ved Køge, lige ved forgreningen af motorvejen mod syd og vest. Ud over de logistiske fordele er der også lang bedre plads til de maskiner, der i stigende grad færdiggør armeringen til kunderne.

Det gælder ikke mindst rullenet, som er et meget efterspurgt produkt. I ste-det for at udlægge traditionelle net, kan entreprenøren bruge rullearmering, der består af lige stænger af kamstål holdt sammen med snoet bindetråd og rullet sammen som et gulvtæppe.Til store flader er det meget hurtigere at rulle armering ud på langs og på tværs end at bruge traditionelle armeringsnet. Lemvigh-Müllers maskiner kan producere rullearmering i bredder fra 3 meter til 18 meter og med en længde på op til 30 me-ter. jbn

M a J 2 0 1 4 • 27

danmark har fået tre nye turistattraktioner i verdensklasse. de er alle opført med beton støbt på stedet. en af de tre bygninger får derfor in-Situ Prisen 2014.

Dansk Beton Fabriksbetongruppen har nomineret tre spændende kulturbyg-ninger til In-Situ Prisen 2014, der uddeles den 11. juni 2014 hos prisvinderen.

De tre bygninger er: Musikkens Hus i Aalborg, M/S Museet for Søfart i Hel-singør og Det ny Moesgård Museum i Skåde Bakker, syd for Aarhus. Fælles for de tre bygninger er optimal brug af pladsstøbt beton til at realisere den spæn-dende arkitektur suppleret med betonelementer til dele af konstruktionen. Se de tre nominerede bygninger på de følgende sider.

In-Situ Prisens formål er at sætte fokus på det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder for unikke løsninger, som anvendelsen af pladsstøbt beton giver.

Prisen gives til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, og som har udfordret materialets formbarhed og potentiale. In-Situ Prisen blev første gang uddelt i 2004.

In-Situ Prisen uddeles af Dansk Beton Fabriksbetongruppen, som er en brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Byggeri. Prisen består af 50.000 kr. eller anden erkendtlighed, der har relation til det værk eller den ger-ning, der ønskes præmieret.

In-Situ Prisen 2014 uddeles med støtte fra Aalborg Portland og Paschal Danmark. jbn

in-situ prisen 2004-2013

2 0 1 3

arkitektvirksomheden 3XN og entreprenøren mT Højgaard for Den Blå Planet i Kastrup.

2 0 1 2

arkitektvirksomheden Nordarch samt entreprenørerne Hoffmann og grindlines for

Skateparken i Fælledparken i København.

2 0 1 1

a2 arkitekterne og entreprenør mT Højgaard for Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro.

2 0 1 0

arkitekt Steven Holl fra Steven Holl architects i New york og C. C. Contractor for kunstmuse-

et HearT i Herning.

2 0 0 9

Foster + Partners og e. Pihl & Søn for elefanthuset i Københavns Zoo.

2 0 0 8

Sophus Søbye arkitekter m.a.a. og entreprenør-firmaet Frede Hansen & Co. ringe a/S for Hinde-mosehus – et moderne spejderhus ved Odense.

2 0 0 6

Zaha Hadid architects og e. Pihl & Søn for Ordrupgaards tilbygning.

2 0 0 4

arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik

jensen a/S for kunstmuseet aroS i aarhus.

Prisværdigt

Tre kUlTUrbygninger

prisenin-situ

2014

nominereT Til

M a J 2 0 1 4 • 29

N O m I N e r e T T I L I N - S I T U P r I S e N 2 0 1 4

Musikkens Hus i Aalborg er på mere end 20.000 kvadratmeter fordelt på ni plan. Publikum kan nyde fire koncertsale, restauranten og den spændende foyer. Desuden rummer Musikkens Hus under-visnings- og administrationsfaciliteter – samt plads til Aalborg Symfoniorke-ster, Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborgafdeling, Aalborg Universitets musikuddannelser og Center for Dansk Jazzhistorie.

Der er brugt næsten 11.000 kubik-meter pladsstøbt beton til bygningen til bærende og stabiliserende konstruktio-ner samt fundamenter, kældervægge og slebne gulve.

Musikkens Hus er nomineret til In-Si-tu Prisen som et godt eksempel på, hvor-dan unikke konstruktioner med særlig geometri kan skabes ved at udnytte den pladsstøbte betons formbarhed og stabi-liserende egenskaber. jbn

arkitektur med masser af musik i

Musikkens Hus

Byg H e r r e : fonden musikkens

hus i nordjylland

a r K I T e K T:coop himmelb(l)au

r å D g I V e r :rambøll;

bollinger & grohman

e N T r e P r e N Ø r :mT højgaard a/s

prisenin-situ

2014 Foto: Hélène Mogensen de Monléon.

Foto: Hélène Mogensen de Monléon.

1

30 • b e t o n

Det ny Moesgård Museum er en 16.000 kvadratmeter stor bygning, der som en moderne elverhøj er bygget ind i landskabet. Ud over udstillingerne rummer bygningen museumsbutik, café, særlige rum til skoleformidling, auditorium til 250 personer, konferencefaciliteter og små ”oaser” til forskellige akti-viteter. Hertil kommer 12.000 kva-dratmeter grønt udsigtstag, hvor det højeste punkt er 21 meter over terræn.

Arkitekten valgte en beton med hvid cement, synlige konushuller og en glat overflade til de mange in-situ støbte vægge. I alt blev der anvendt 9.500 kubikmeter plads-støbt beton. Det ny museum byg-ges i energiklasse 1. Museet åbner den 11. oktober 2014.

Moesgård Museum er nomine-ret til in-situ prisen som et smukt eksempel på, hvorledes in-situ støbt beton kan anvendes i samspil med betonelementer. jbn

moderne elverhøj fortæller historien

N O m I N e r e T T I L I N - S I T U P r I S e N 2 0 1 4

Foto: Jens Lindhe

2

Moesgård MuseuM

Byg H e r r e : moesgård museum

a r K I T e K T:henning larsen architects

r å D g I V e r :coWi

e N T r e P r e N Ø r :mT højgaard a/s

Prisværdigt

M a J 2 0 1 4 • 31

Danmarks ny søfartsmuseum er på enestående vis opført uden om Hel-singør Værfts 150 meter lange tørdok, som nu udgør et spændende gårdrum omkranset af dokkens arrede beton fra 1955. Indvendigt er de in-situ støbte betongulve i udstillingsarealet svagt faldende, så de besøgende vil bevæge sig rundt i huset og samtidig gå nedad i en spiral.

Teknisk er søfartsmuseet et kompli-ceret byggeri, som blandt andet er sikret af 461 40 meter dybe jordankre, der sørger for, at grundvandet ikke presser bygningen op.

Søfartsmuseet er nomineret til in-situ prisen som et godt eksempel på, hvorledes en utraditionel anvendelse af den gamle tørdok kan realiseres ved brug af pladsstøbt beton. jbn

N O m I N e r e T T I L I N - S I T U P r I S e N 2 0 1 4

3

M/s Museet for sØfart

Byg H e r r e : maritim museums byg aps

a r K I T e K T:big – bjarke ingels group

r å D g I V e r :rambøll

e N T r e P r e N Ø r :e. pihl & søn a/s

ny beton møder gammel

Foto: Jens Lindhe

32 • b e t o n

uddanneLse

»Det er meget spændende at arbejde med beton og fascinerende, at der er så mange muligheder. En af søjlerne ligner en blød dyne, andre arbejder med over-gangen mellem det bløde og det hårde«, siger arkitektstuderende Marianne Moth, der var en af deltagerne, da Kunstakade-miets Arkitektskole i København vanen tro lærte de studerende om beton på en workshop.

Den årlige Betonworkshop for første-årsstuderende er en del af kurset TEK1, der introducerer de studerende til de byggetekniske fag (lyd, lys, konstrukti-ons- og materialelære). Opgaven i år var at støbe søjler i tekstilforskalling.

»Vi kommer fra forskellige afdelinger, men alle har været glade for workshop-pen og fundet opgaverne spændende. Det inspirerer til nye måder at anvende beton på«, siger Marianne Moth.

Workshoppen nød godt af sponsorbe-ton og en betonpumpe fra Unicon samt tekstil til forskallingen fra den skotske producent af tekniske tekstiler J & D Wil-kie Ltd. jbn

en søJle som

en blød dyne

Betonstøb-ning kræver fuld koncen-tration…

Resultatet af workshoppen på

Kunstakademiets Arkitektskole i

København blev seks meget for-

skellige betonsøj-ler, støbt i tekstil-

forskalling.

Tekstilforskalling kan give den hår-de beton et blødt udtryk.

M a J 2 0 1 4 • 33

Halløj, hvad er mon det? Sådan har der været god grund til at tænke i Vejen og omegn siden sommeren 2013, hvor for-skellige emner i beton er dukket op på veje, pladser og sågar grønne enge. Kunst, byinventar eller noget helt tredje?

Forklaringen hedder Egnsbeton, som er et skulpturprojekt med udspring i Vejen Kunstmuseum. Det handler om betonskulpturer skabt til en bestemt egn og sted; stedspecifikke værker.

Den første fase i Egnsbeton blev gen-nemført i 2013, hvor billedhuggeren Esben Klemann udførte 14 betonværker med udgangspunkt i lokal inspiration. Det er de 14 betonkunstværker, skabt til netop det sted, de står, som nu kan ses i Vejen Kommune mellem Kolding og Esbjerg.

Drivkraften i projektet er museums-leder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmu-seum. Fortsætter på side 34

museum satser stort på betonkunst

Vejen kunstmuseum er blevet til et omdrejnings-punkt for kunstnerisk brug af beton med en dyna-misk museumsleder som drivkraft. kunstprojektet egnsbeton er nu i fase to, og flere faser er på vej.

»De fleste forbinder uvilkårligt beton med kedelige kilometerarkitektur. En af missionerne med Egnsbeton er at byde på helt andre vinkler, der viser materialets potentiale«, siger muse-umsleder Teresa Nielsen, som i øvrigt sidder på et skilt af beton, der reklamerer for Egnsbeton.

se film om egnsbeTon

På youTube kan du se en film om egnsbeton og tilblivelsen af esben Kleemans skulptu-rer. Skriv ’egnsbeton’ i søge-

feltet eller scan koden.

kunst

34 • b e t o n

Fortsat fra side 33»Missionen er at få folk til at stoppe

op og tænke over kunstens væsen, mærke efter og tilmed opleve en uventet brug af et materiale, som mange har fordomme overfor. De fleste forbinder uvilkårligt be-ton med kedelige kilometerarkitektur. En af missionerne med Egnsbeton er at byde på helt andre vinkler, der viser materialets potentiale. Få ved, at beton kan afforme lige så præcist som bronze, men koster en brøkdel af prisen, er tungt og relativt hær-værkssikret«, oplyser Teresa Nielsen.

ny værker til sommerFase 2 i Egnsbeton er nu i gang.

Fire danske billedhuggere laver værker i beton til opstilling langs Kon-

geåen, der var Danmarks grænse mod hertugdømmet Slesvig fra 1864 til 1920. Billedhuggerne er Eva Steen Christensen, Sophus Ejler Jepsen, Karin Lorentzen og Morten Modin.

Dermed er Egnsbeton også med til at sætte fokus på en ny vandrerute, som indvies i juni 2014. Ruten bliver etableret med støtte fra støtte fra især A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Skulpturerne præsenteres i august 2014 som led i Tre-kantområdets Kulturfestival.

»Målet er, at folk på travetur vil få en særlig kombination af motion og natur- oplevelser krydret med gode kunstop-levelser, der er skræddersyede til netop de udvalgte 5-10 steder på ruten. Når

Et bueslag på en parkeringsplads i Vejen Brønddæksel på engen ved Skodborg Kirke.

Et højt hul i fortovet ved Hotel Glejbjerg. Foto: Pernille Klemp.

kunstnerne forholder sig til deres udvalg-te sted, sætter de det i scene og skaber en udvidet oplevelse«, uddyber Teresa Nielsen.

omdrejningspunkt for betonkunstTeresa Nielsen er i fuld gang med at gøre Vejen til et omdrejningspunkt for beton-kunst. Planer om ny blomsterkummer med et kunstnerisk islæt til Vejen Midtby er langt fremme, og der er også allerede tanker om flere faser i Egnsbeton med bl.a. internationale kunstnere.

»Lykkes det at føre Egnsbeton-pro-jektet videre over en årrække, kan det resultere i at Vejen og omegn får et nyt potentiale – at folk med interesse for beton valfarter hertil, som man en gang tog til Brande for at se på gavlmalerier eller til Sindal for at opleve byens mange vandkunster. Helt afgørende er det, at der holdes et eksperimenterende, højt kunst-nerisk niveau, så der også tales til kul-turturisterne, der er villige til at flytte sig efter de unikke oplevelser i landskabet«, siger Teresa Nielsen, som er helt på det rene med, hvor interessen for kunstnerisk brug af beton stammer fra.

Tudser og hunde-dragerHistorien er næsten 100 år gammel. Vejen Kunstmuseum blev opført i 1924 ved det ét år ældre Troldespringvand, hvor billed-huggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) på stedet modellerede fire tudser og otte hunde-drager direkte i fugtig beton.

kunst

M a J 2 0 1 4 • 35

En anden slags Hoffmann-klods ved Vejen Idrætscenter. Foto: Pernille Klemp.

Betonkunst anno 1923. Billedhug-geren Niels

Hansen Jacobsen

modellerer en hunde-drage

i beton til Troldespring-vandet foran Vejen Kunst-

museum.

Niels Hansen Jacobsen, der var født i Vejen og uddannet på Kunstakademiet, brugte beton til flere arbejder. Fx i 1914, da han modellerede den skulpturelle udsmykning til sit ateliermuseum ved Skibelund Krat, i begyndelsen af 1920’erne til en fantasifuld kamin i sit sommerhus og i 1928, da han modellerede fire trolde-væsner, der spytter ind på Havfruen i hans fontæne, som nu står i anlægget i Bække.

På www.vejenkunstmuseum.dk under fanen ’Det sker’ kan interesserede læse mere om Egnsbeton og finde en oversigt over Esben Klemanns 14 skulpturer. De er støbt i polystyrenforme hos entre-prenørvirksomheden Frisesdahl a/s i Vejen. K. Hansen Transport sponsorerede transport af formene fra Esben Klemanns værksted i København. jbn

En muteret kantsten ved Øster Lindet Kirke.

36 • b e t o n

d a N S k e B e to N B r o e r

En elegant og slank in-situ støbt stibro med form som en hestesko har siden 2010 skabt forbindelse mellem Vestvol-den og Vestskoven i København til glæde for fodgængere og cyklister.

Broen med kælenavnet ’Hesteskobro-en’ blev opført af Vejdirektoratet i for-bindelse med udvidelsen af Motorring 3 omkring Jyllingevej. Broen blev tegnet af arkitektfirmaet CORE (tidl. Claus Bjarrum Arkitekter). Pihl & Søn A/S var entrepre-nør, og COWI var rådgivende ingeniør.

Broen blev opført som erstatning for en underføring, der lå cirka 150 meter længere mod nord, oplyser projektleder Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet. På grund af vejudvidelsen ville en ny un-derføring blive både lang og dyb, så den løsning blev fravalgt.

»Arkitekterne tegnede broen som en hestesko, fordi der på den ny position var begrænset plads til siderne. Vestvolden

mod øst er fredet område, og mod vest lig-ger en rideskole«, fortæller Niels Gottlieb.

I alt er broen 207 meter lang, og det maksimale frie spænd er 45 meter. Ge-ometrien er kompliceret med krumme flader og et asymmetrisk tværsnit, der giver det elegante udseende. Betonkon-struktionen er 40 cm tyk i den ene side og 150 cm i den anden. Broen har forspændt armering.

Selve støbningen var en spændende udfordring.

Den store form blev opbygget med forskallingsbrædder i tre dele, der før støbning blev samlet hen over vejen. Af hensyn til trafikken blev broen støbt 1,5 meter over den blivende placering. Efter afformning blev broen som en helhed sænket ned på lejerne. Selve støbningen tog cirka 21 timer, hvor i alt 1.050 kubik-meter beton blev pumpet i formen fra begge ender.

207 meter lang stibro støbt eleveret og sænket ned på lejerne

en slank hestesko over motorvejen

Broen er 207 meter lang, og det maksimale frie spænd er 45 meter.

Hesteskobroen forbinder Vestskoven til venstre med Vestvolden til højre. Foto: Vejdirektoratet.

Broens elegance opnås med et kompliceret tværsnit, som tydeligt demonstrerer fleksi-biliteten og de mange mulig-heder, som in-situ støbt beton tilbyder.

M a J 2 0 1 4 • 37

fabriksbetongruppen

Betonværket Brønderslev a/S

DK Beton a/S

Frejlev Cementstøberi a/S

gammelrand Beton a/S

a/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland a/S

K. g. Beton a/S

NCC roads a/S , Bornholms Betonværk a/S

Skagen Cementstøberi a/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik a/S

Unicon a/S

VK Beton og Byggemarked a/S

Wewers Belægningssten a/S

dansk Beton fabriksbetongruppen, Nørre Voldgade 106,, 1358 københavn k, tlf. 72 16 01 91

abg@danskbyggeri.dkwww.fabriksbetongruppen.dk

Fabriksbeton gruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton

Sommer, solskin, udtørringsbeskyttelse… Ikke mindst i sommervejr med stor fordampning er det vigtigt at beskyt-te nystøbte betonoverflader mod udtørring, som kan med-føre svindrevner, forringet styrke og dårlig holdbarhed.

Få Fabriksbetongruppens gode råd om udtørringsbeskyttelse på www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer eller ved at scanne koden.

b e s k y t n y b e to n M o d u dtØ r r i n g

Gulve ødelagt af vand og konstruktioner inficeret med skimmelsvamp. Det er den barske virkelighed for beboerne i de mange boliger, der rammes af over-svømmelse efter orkaner eller mon-sterregn. Hertil skal lægges genhusning i ofte lange perioder, mens skaderne udbedres.

Selvudtørrende beton kan være et plaster på såret, hvis renovering eller byfornyelse omfatter nye betonkon-struktioner. Selvudtørrende beton vil være klar til næste skridt i byggeproces-sen allerede efter to uger, hvor traditio-nel beton måske skal udtørre i et halvt

kortere genhusning med selvudtørrende betonByggeprocessen kan fortsætte få uger efter støbning med selvudtørrende beton.

Genhusning efter oversvømmelser eller ved renovering af boliger er både en stor omkostning og en belastning for be-boerne. Med selvud-tørrende beton kan genhusningsperio-den i mange tilfælde forkortes betydeligt. Foto: Colourbox.

år eller længere, før der fx kan lægges trægulv.

Det kan betyde, at perioden med gen-husning bliver fx tre måneder i stedet for over et halvt år – og dermed langt mindre omkostninger, såvel personlige som øko-nomiske.

Selvudtørrende beton fremstil-les med mindre vand, end cementen bruger ved hærdning. Efter hærdning indeholder betonen derfor ikke over-skudsvand, der skal tørres væk ved for-dampning.

Generelt kan selvudtørrende beton anvendes til alle betonkonstruktioner,

hvor der er brug for et lavt fugtindhold for at fremme byggeprocessen. Bygge-tiden og omkostningerne til udtørring af råhuset kan reduceres drastisk ved at anvende selvudtørrende beton til terræn-dæk, vægge og dæk. Desuden nedsætter selvudtørrende beton risikoen for frem-tidig skimmelvækst, fordi betonen ikke tilfører byggeriet fugt.

Dansk Beton Fabriksbetongruppen udgav i december 2013 ’Selvudtørren-de beton – til gavn for byggeriet’, som beskriver de grundlæggende forhold omkring selvudtørrende beton. Publi-kationen er vedlagt dette blad og kan også hentes på www.fabriksbeton-gruppen.dk/publikationer eller ved at scanne koden.

38 • b e t o n

»Jeg kan godt være lidt misundelig på nordmændene«, lyder det fra faglærer Torben Dybdahl Jensen fra AMU Nordjyl-land efter at have deltaget et kompeten-cegivende kursus for elementmontører.

I Norge er det i modsætning til i Dan-mark obligatorisk, at mindst en medarbej-der i montagesjakket har bestået et kursus i elementmontage. Kompetencekravene er indskrevet i det norske nationale anneks til den europæiske standard for udførelse af betonkonstruktioner, EN 13670.

Kravet gælder også, når danske virksomheder eksporterer elementer til Norge. Hvis en dansk eksportordre også omfatter montage, er det derfor nødven-digt at sende mindst en montør på kursus i Norge med deraf følgende udgifter.

»Jeg deltog i det norske kursus for at få inspiration til, hvad vi kan gøre her-hjemme. Vi overvejer at tilpasse det nu-værende, danske AMU-kursus i element-montage, så det kan anerkendes i Norge. Det vil gøre det både enklere og billigere for elementfabrikkerne, så flere kan få uddannelsen og derved styrke kvaliteten og sikkerheden«, siger Torben Dybdahl Jensen, som tilføjer, at der stadig er tale om indledende tanker – og at det norske ’Betonoplæringsrådet’ naturligvis også skal give tilsagn.

Det norske kursus er mere teoretisk funderet end det danske og forudsætter derfor praktisk erfaring fra byggeplad-serne. Desuden omfatter kurset et modul om højderedning og faldsikring. Kurset afsluttes med en eksamen, hvilket det danske AMU-kursus ikke gør.

En mulig løsning kunne derfor være en revision af indholdet i det danske AMU-kursus, så det lever op til de norske krav, kombineret med en frivillig eksamen for montører, der skal arbejde i Norge.

norsk montagekursus et godt forbilledeamu Nordjylland over-vejer at revidere det eksisterende kursus i elementmontage, så det kan anerkendes i Norge

I Norge er det obligatorisk, at mindst en medarbejder i montagesjakket har bestået et kursus i elementmontage. En idé til efterfølgelse, lyder det fra AMU Nordjylland.

sTrUsofT nyT inTeressemedlemVirksomheden StruSoft Denmark er det seneste interessemedlem i Beto-nelement-Foreningen. Virksom-heden udvikler og forhandler tegnings- og beregningsprogrammer til byggebranchen og har blandt andet CrH og Dan-element på referencelisten.

»BeF er et væsentligt netværk for os, fordi vores produkter i høj grad henven-der sig til medlemmerne. Derfor er det væsentligt for os at følge udviklingen i branchen, således at vores programmer kan tilpasses medlemmernes be-hov«, siger Vice President Dennis Kristensen fra StruSoft Denmark.

StruSoft har software specialiseret til beton og leverer bl.a. Fem program-

mer, som dimensionerer plader og vægge uanset dimensioner og udform-ninger, samt tegnemoduler til autoCaD, som er specificeret til tegning af betonelementer. Virksomheden leverer også Danmarks mest populære danske softwarepakke: StruSoft Dimension.

»Vi kommer aldrig til at erstatte fagfolk, men vi leverer software, som gør arbejdet hurtigere og lettere«, siger Dennis Kristensen, som tilføjer at virk-somheden gerne giver sit bud på, hvor-dan elementfabrikkerne kan optimere deres arbejdsprocesser med hensyn til beregning, tegning og planlægning.

M a J 2 0 1 4 • 39

betonelement-foreningen

Trafikmyndighederne kan nu vælge auto-værn med lydafskærmning til danske veje. Det nye system produceres af Give Elementfabrik A/S, der har designet det i samarbejde med østrigske Oberndorfer, der har udviklet Rebloc-systemet, som i Danmark markedsføres af virksomheden Systemafspærring.

Der er tale om solide autoværn af be-ton, hvor støjskærmen designes fra gang til gang, alt efter kundens ønske om krav til dæmpning af støjen. Alle test er udført, og alle tilladelser er i hus.

Give Elementfabrik indledte samar-bejdet med Oberndorfer om autoværn i begyndelsen af 2011.

»Det er en god samarbejdspartner, der hele tiden videreudvikler produkter-ne. Rebloc-systemet har mange fordele. Det er nemt at låse elementerne sam-men, så montagetiden er kort. Desuden

fås elementerne i længder op til otte me-ter, hvilket også nedsætter montagetiden, og de er meget slanke, hvilket optimerer transporten op bidrager til en god total-økonomi«, fortæller Finn H. Eskildsen fra Give Elementfabrik.

Give Elementfabriks hovedprodukter er vægelementer i letbeton til landbrug og industri samt L-elementer og kana-lelementer til landbruget. Virksomheden blev etableret i 1964 og fejrede den 11. april 2014 sit 50 års jubilæum.

autoværn med støj-skærm på markedetGive elementfabrik producerer betonautoværn med skræddersyet støjskærm til opgaven.

Så nemt monteres lydafskærmningen på de nye autoværn.

nye værkTøJer på hJemmesiden

Betonelement-Foreningens hjemmeside, www.bef.dk indeholder nu endnu flere

nyttige værktøjer til alle, der ar-bejder med betonelementer.

1. beregningsprogrammerne for

elementer er nu suppleret med et udvidet modul for lastnedfø-ring, som kan anvendes til byg-

ninger på op til 15 etager.

2. beregningsprogrammet for let-betonvægge er tilgængeligt bag

det samme log-in som alle de øvrige beregningsprogrammer.

3. miljøvaredeklarationen for

betonelementer er nu også på hjemmesiden. miljøvaredekla-rationen er udarbejdet som en

generelt dækkende deklaration og med tilhørende anvisning

for, hvordan der kan omregnes fra fx vægelementer til andre

elementtyper.

Betonelement-Foreningen har det erklærede mål at med-

virke til at gøre det enkelt og ukompliceret både at designe,

beregne og udføre betonele-mentkonstruktioner. Derfor

tager foreningen meget gerne imod alle former for indspark og gode ideer til forbedringer

af de fællesværktøjer, som Be-tonelement-Foreningen stiller frit til rådighed for studerende, rådgivere og de fabrikker, der

er medlemmer af BeF.

40 • b e t o n

her er ringstedbanens første elementbroot-elementer udgør rygraden i elementbroen, der kan opføres hurtigere og med mindre mandskab end en traditionel bro

Aarsleffs nyskabende brug af betonele-menter til jernbanebroer skrider plan-mæssigt fremad. Den første elementbro, der skal føre banen over Lille Vejleå, er færdigdesignet hos Aarsleffs rådgiver, Rambøll, og designet er sendt til valide-ring hos Banedanmarks rådgiver.

Broen spænder cirka 14 meter mel-lem to in-situ støbte endevederlag. Bropladen består af ni OT-elementer, hvorpå der støbes en betonplade. Oven på denne placeres en fugtisolering, som beskyttes med en overbeton. Herefter er broen klar til ballast, sveller og skinner.

På begge sider af OT-elementerne får broen forholdsvis høje kantbjælker, der også er præfabrikerede, og som fun-gerer som forskalling ved støbning af betonpladen. Hertil kommer gangbroer af stål.

Designet med OT-elementer er vel-kendt fra vejbroer. Det er første gang,

det herhjemme bruges til en banebro, hvor belastningen er langt større end på en vejbro. Ikke mindst når banen er beregnet til højhastighedstog. Men for-delene er store.

»Elementløsningen sparer både tid og mandskab. Vi kan opføre de to in-situ

Broens rygrad er ni langsgående OT-elementer, der spænder cirka 14 meter.

Det første spade-stik i forbindelse

med Udbudspakke 41 blev taget med

maner en diset dag i januar 2014.

i broer udbudspakken på et år. På den samme tid kan vi opføre seks element-broer med det halve mandskab«, fastslår projektleder Esben Misfeldt fra Aarsleff.

Det har krævet en del dialog med bygherre og rådgiver at designe den første bro. Kravene til en elementbro er de samme som til de velkendte in-situ broer, herunder 120 års levetid. Men der er endnu ikke danske erfaringer inden for jernbanen med de nye løsninger.

Det gælder også i forbindelse med broernes fløjvægge, som Aarsleff har valgt at sikre med elementløsningen Reinforced Earth i stedet for de traditi-onelle in-situ vægge. Reinforced Earth består af tynde, lodrette betonelementer med lange, vandrette fladjern. Denne løsning er velkendt fra udlandet, hvor den blandt andet bliver brugt i forbin-delse med højhastighedstog i Frankrig.

»Vi arbejder inden for de samme normer og standarder, men der er endnu ingen præcedens for, hvordan arbejdet konkret skal udføres med elementer«, siger Esben Misfeldt, som understreger, at samarbejdet med Bane-danmark er godt og konstruktivt.

M a J 2 0 1 4 • 41

betonelement-foreningen

medlemsforTegnelseBetonelement-foreningenPostboks 2125 | 1015 københavn ktelefon 72 16 02 68 | www.bef.dk

ambercon a/S, Støvring

ambercon a/S, rødekro

a/S Boligbeton

a/S midtjydsk Betonvare- & elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, esbjerg

Betonelement, ringsted

Betonelement, Viby Sj.

Byggebjerg Beton a/S

Confac a/S

Contiga Tinglev a/S

Dalton

Dan-element a/S

DS elcobyg

eXPaN, Brørup

eXPaN, Søndersø

Fårup Betonindustri a/S

gandrup element

give elementfabrik a/S

guldborgsund elementfabrik a/S

Kähler a/S

Leth Beton a/S

Niss Sørensen & Søn a-s

Perstrup Beton Industri a/S

PL Beton a/S

Præfa-Byg v/O.j. Beton a/S

rC Betonvarer a/S

Spæncom a/S, Hedehusene

Spæncom a/S, Kolding

Spæncom a/S, aalborg

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik a/S

ØSB a/S

samarbeJdsparTnere og inTeressemedlemmeraalborg Portland a/S

BaSF Construction Chemicals Denmark a/S

Convi aps

Dansand a/S

ecoratio

Fosroc a/S

gottfred Petersen a/S

graphic Concrete

HaLFeN gmbH

HauCon a/S

jordahl & Pfeifer Byggeteknik a/S

Kroghs a/S

mapei Denmark a/S

Peikko Danmark

Pretec Danmark a/S

Saint-gobain Weber a/S

Sika Danmark a/S

StruSoft DK

VBm Laboratoriet a/S

følg med i elemenTbroerne

Her på Betonelement-Foreningens sider i magasinet Beton kan du

følge Udbudspakke 41 fra design til færdige broer på den viste stræk-ning. Udbudspakke 41 omhandler

12 broer fra Ishøj Stationsvej til gre-ve Centervej. Ud af de 12 broer i pak-ken er der kun to, der støbes in-situ. Hertil kommer fire elementtunneler fra Perstrup og seks broer med dæk

af OT-bjælker fra ambercon.

Udbudspakken fra 2012 blev i januar 2013 vundet som en totalentreprise på 134 mio. kroner af et konsortium

bestående af aarsleff, aarsleff rail og rambøll som rådgiver.

Betonelement-Foreningens direktør, Poul Erik Hjorth, beder nu om læsernes forslag til, hvem der skal have Betonelement-Pri-sen 2015, som uddeles i marts 2015.

»Vi vil meget gerne høre læsernes forslag til prisværdige elementbyggerier, så de kan indgå i bedømmelsen. Forslagene må meget gerne være ledsaget af fotos samt forsynet med links til relevante data. Det opfattes som et plus, hvis der er synlige betonele-mentoverflader i projektet, men det er på ingen måde et krav«, siger Poul Erik Hjorth.

Betonelement-Prisen er en arkitektur-pris indstiftet af Betonelement-Forenin-gen. Prisen gives som en anerkendelse for at anvende betonelementer på højt arkitektonisk niveau i et byggeri. Betonele-ment-Foreningens Bedømmelseskomite afgør, om der er et byggeri, der er værdigt til at modtage prisen, og til hvem prisen skal tildeles det pågældende år.

Forslag sendes til Poul Erik Hjorth på mailadressen peh@danskbyggeri.dk se-nest den 1. juni 2014.

hvem skal have betonelement-prisen 2015Bef hører gerne dine forslag til prisværdige elementbyggerier

Betonelement-Prisen 2013 og Utzon-statuetten blev vundet af arkitekt maa Kim Flensborg fra arkitektfirmaet Nord A/S i Aalborg for botilbuddet Enghuset i Gistrup ved Aalborg.

42 • b e t o n1 • B e t o n M A J 2 0 1 4 • 2

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Chloridtærskelværdier og levetidsbereg-ningerVed beregning af en betonkonstruktions levetid er det vigtigt at være op-mærksom på kvaliteten og relevansen af de inputdata, som anvendes til be-regningen. Valget af en uegnet chloridtærskelværdi vil eksempelvis resulte-re i en urealistisk levetid for den givne konstruktion. På Teknologisk Institut arbejder vi på at udvikle en ny metode til måling af chloridtærskelværdier, der kan defineres som det minimale indhold af chlorider ved armeringen, som er i stand til at igangsætte korrosion af jernet.

LaboratorieforsøgPå Teknologisk Institut arbejder vi på at udvikle en ny accelereret prøvningsmetode til bestemmelse af chloridtærskelværdier gennem laboratorieforsøg, bl.a. ved deltagelse i en RILEM komité (TC 235-CTC), som netop arbejder med metodeudvikling til chloridtærskel-bestemmelse. I RILEM komitéen er der udarbejdet et forslag til en prøvningsmetode, som netop er blevet afprøvet i en ringtest med deltagelse af 12 forskellige laboratorier rundt om i verden, herunder i betonlaboratoriet på Teknologisk Institut (Fig. 2 og 3).

Metoden er baseret på måling af frie potentialer for armeringsjern indstøbt i betonprøver, som eksponeres for en saltopløsning. Før eksponeringen udtørres prøverne delvist med det formål at accele-rere chloridindtrægningen, som således kommer til at foregå dels ved kapillarsugning og dels ved diffusion. Ambitionen har været at udvikle en hurtig metode, hvor prøvningsresultatet kan opnås i løbet af ca. ½ år.

Resultaterne fra ringtesten viser desværre, at første udkast til prøvningsmetoden ikke er praktisk anvendelig i sin nuværende form, da indtrængningen af chlorider i betonprøverne har væ-ret væsentlig langsommere end oprindelig antaget. Det skyldes formentlig en kombination af flere ting, bl.a. mistænker vi, at udtørringsproceduren har resulteret i uønsket karbonatisering af betonprøverne med reduceret chloridindtrængning til følge. Lige-ledes mener vi, at dannelsen af en tynd calcit-skorpe på prøvernes eksponerede overflader kan have spillet en rolle i forhold til den uventede langsomme chloridindtrængning. Der er således stadig et stort behov for at arbejde videre med at få udviklet en brugbar og pålidelig metode til bestemmelse af chloridtærskelværdier.

Bestemmelse af chloridtærskelværdier ved feltforsøgTeknologisk Institut har siden 2009 fungeret som eksternt betonla-boratorium for Femern A/S, som står for den kommende Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland. I den sammenhæng er der igangsat feltforsøg, hvor i alt 22 betonemner med forskellige betonsammensætninger er eksponeret for havvand ved en marin eksponeringsstation i Rødbyhavn. Syv af betonemnerne indehol-der armering og forskellige typer af sensorer, bl.a. til detektion af korrosionsstart. Disse forsøg har givet mulighed for bestemmelse af chloridtærskelværdier for betoner under realistiske forhold ved må-ling af chloridindholdet ved armeringen efter detektion af korrosi-onsstart. En nærmere beskrivelse af forsøgene kan findes her: http://www.teknologisk.dk/forsoeg-skal-skabe-grundlag-for-be-ton-med-endnu-laengere-levetid/32131.

På Teknologisk Institut tilbyder vi gerne vores viden om chlorid-tærskelværdier og levetidsmodeller til at foretage levetidsberegnin-ger eller til rådgivning om optimalt valg af betontype med henblik på opfyldelse af et specificeret levetidskrav.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligstKonsulent Søren Lundsted Poulsen, Telefon: 72 20 20 25, e-mail: slp@teknologisk.dk

Teamleder Henrik Erndahl Sørensen,Telefon: 72 20 21 72, e-mail: hks@teknologisk.dk

I forbindelse med opførelsen af anlægskonstruktioner bliver der ofte stillet krav til, at den givne konstruktion skal kunne opnå en le-vetid på mindst 100 år eller måske 120 år, som det f.eks. er tilfældet for den kommende Femernforbindelse mellem Danmark og Tysk-land. For større anlægsprojekter anvendes der ofte levetidsmodeller til eftervisning af en specificeret levetid. Det kan f.eks. være HETEK eller DURACRETE, sidstnævnte er beskrevet i fib Model Code for Service Life Design. En sådan model kan bruges til at estimere den forventede levetid.

Chloridindtrægning og levetidsmodellerDet er et velkendt fænomen, at chlorider fra tøsalt eller havvand kan trænge ind i en betonkonstruktion og medføre uønsket korrosion af armeringsjernet og dermed forårsage en nedbrydning af den omgivende beton, hvilket i yderste konsekvens kan føre til kollaps af selve konstruktionen (Fig. 1).

Indtrængningen af chlorider er ofte den dominerende årsag til, at en konstruktion når en tilstand, hvor levetiden må betragtes som værende ophørt. I den sammenhæng er det nødvendig at kunne beregne, hvor hurtigt chloriderne trænger ind til armeringsjernet.

Men nok så vigtig er det også at have et passende bud på, hvor høj koncentrationen af chlorid skal være ved armeringsjernet, før korrosionsprocesserne går i gang. Netop denne koncentration er også kendt som den såkaldte ’chloridtærskelværdi’, og den afhænger af en lang række faktorer som f.eks. cementtype, vand/cement-for-holdet i betonen, adgangen til ilt, temperaturen, beskaffenheden af armeringsjernets overflade og mængden af mineralske additiver så som flyveaske og mikrosilica. Det vil med andre ord sige, at chlorid-tærskelværdien kan variere fra beton til beton og er stærkt afhængig af eksponeringsmiljøet for den givne konstruktion. I forbindelse med vores arbejde med chloridtærskelværdier har vi udarbejdet en state of the art-rapport, som er frit tilgængelig til download på den-ne webadresse: http://www.concreteexpertcentre.dk/32858.

Små ændringer har stor betydningDen store betydning af netop chloridtærskelværdien i forbindelse med levetidsberegninger kan illustreres ved et lille regneeksempel: Hvis en levetid gennem DURACRETE er blevet beregnet til 140 år ved brug af en chloridtærskelværdi på 1.3 (vægt% af binder), så vil en relativ beskeden ændring af chloridtærskelværdien til eksem-pelvis 1.1 eller 1.5 (vægt% af binder) resultere i beregnede levetider på henholdsvis ca. 100 år og 200 år. Dette eksempel understreger vigtigheden af at kunne foretage en relativt nøjagtig bestemmelse af den specifikke chloridtærskelværdi for en beton, f.eks. gennem la-boratorieforsøg. Desværre findes der pt. ikke en alment anderkendt metode til måling af chloridtærskelværdier, og i forbindelse med levetidsberegninger er man derfor ofte tvunget til at anvende et me-get konservativt skøn af chloridtærskelværdien, hvilket potentielt set kan føre til en dramatisk fejlvurdering af en konstruktions reelle levetid. I DURACRETE (som den er beskrevet i fib Model Code for Service Life Design) er der f.eks. blot foreslået én prædefineret chlo-ridtærskelværdi, som skal gælde for enhver betonsammensætning. Anvendelsen af en sådan ”generel” chloridtærskelværdi medfører selvsagt en væsentlig usikkerhed mht. pålideligheden af levetidsbe-regningerne.

Figur 2: Betonprøver med indstøbte armeringsjern i forsøgsopstilling til måling af chloridtærskelværdier.

Figur 1: Skematisk illustration af chloridindtrængning i en armeret betonkon-struktion.

Figur 3: Skematisk illustration af forsøgsopstilling til måling af chloridtærskel-værdier, hvor ti betonprøver er eksponeret i en 3.3 vægt% NaCl-opløsning. De indstøbte stykker af armeringsjern er tilsluttet en datalogger, som registrerer det elektrokemiske potentiale mellem armeringsjernene og en referenceelek-trode. Efter eventuel korrosionsstart, som indikeres ved en markant ændring i det målte potentiale, bestemmes chloridindholdet (chloridtærskelværdien) ved armeringsjernet.

07042014_SLP_BETON_2_2014_Chloridtærskelværdier og levetidsberegninger.indd Alle sider 07-04-2014 14:24:39

M a J 2 0 1 4 • 431 • B e t o n M A J 2 0 1 4 • 2

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Chloridtærskelværdier og levetidsbereg-ningerVed beregning af en betonkonstruktions levetid er det vigtigt at være op-mærksom på kvaliteten og relevansen af de inputdata, som anvendes til be-regningen. Valget af en uegnet chloridtærskelværdi vil eksempelvis resulte-re i en urealistisk levetid for den givne konstruktion. På Teknologisk Institut arbejder vi på at udvikle en ny metode til måling af chloridtærskelværdier, der kan defineres som det minimale indhold af chlorider ved armeringen, som er i stand til at igangsætte korrosion af jernet.

LaboratorieforsøgPå Teknologisk Institut arbejder vi på at udvikle en ny accelereret prøvningsmetode til bestemmelse af chloridtærskelværdier gennem laboratorieforsøg, bl.a. ved deltagelse i en RILEM komité (TC 235-CTC), som netop arbejder med metodeudvikling til chloridtærskel-bestemmelse. I RILEM komitéen er der udarbejdet et forslag til en prøvningsmetode, som netop er blevet afprøvet i en ringtest med deltagelse af 12 forskellige laboratorier rundt om i verden, herunder i betonlaboratoriet på Teknologisk Institut (Fig. 2 og 3).

Metoden er baseret på måling af frie potentialer for armeringsjern indstøbt i betonprøver, som eksponeres for en saltopløsning. Før eksponeringen udtørres prøverne delvist med det formål at accele-rere chloridindtrægningen, som således kommer til at foregå dels ved kapillarsugning og dels ved diffusion. Ambitionen har været at udvikle en hurtig metode, hvor prøvningsresultatet kan opnås i løbet af ca. ½ år.

Resultaterne fra ringtesten viser desværre, at første udkast til prøvningsmetoden ikke er praktisk anvendelig i sin nuværende form, da indtrængningen af chlorider i betonprøverne har væ-ret væsentlig langsommere end oprindelig antaget. Det skyldes formentlig en kombination af flere ting, bl.a. mistænker vi, at udtørringsproceduren har resulteret i uønsket karbonatisering af betonprøverne med reduceret chloridindtrængning til følge. Lige-ledes mener vi, at dannelsen af en tynd calcit-skorpe på prøvernes eksponerede overflader kan have spillet en rolle i forhold til den uventede langsomme chloridindtrængning. Der er således stadig et stort behov for at arbejde videre med at få udviklet en brugbar og pålidelig metode til bestemmelse af chloridtærskelværdier.

Bestemmelse af chloridtærskelværdier ved feltforsøgTeknologisk Institut har siden 2009 fungeret som eksternt betonla-boratorium for Femern A/S, som står for den kommende Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland. I den sammenhæng er der igangsat feltforsøg, hvor i alt 22 betonemner med forskellige betonsammensætninger er eksponeret for havvand ved en marin eksponeringsstation i Rødbyhavn. Syv af betonemnerne indehol-der armering og forskellige typer af sensorer, bl.a. til detektion af korrosionsstart. Disse forsøg har givet mulighed for bestemmelse af chloridtærskelværdier for betoner under realistiske forhold ved må-ling af chloridindholdet ved armeringen efter detektion af korrosi-onsstart. En nærmere beskrivelse af forsøgene kan findes her: http://www.teknologisk.dk/forsoeg-skal-skabe-grundlag-for-be-ton-med-endnu-laengere-levetid/32131.

På Teknologisk Institut tilbyder vi gerne vores viden om chlorid-tærskelværdier og levetidsmodeller til at foretage levetidsberegnin-ger eller til rådgivning om optimalt valg af betontype med henblik på opfyldelse af et specificeret levetidskrav.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligstKonsulent Søren Lundsted Poulsen, Telefon: 72 20 20 25, e-mail: slp@teknologisk.dk

Teamleder Henrik Erndahl Sørensen,Telefon: 72 20 21 72, e-mail: hks@teknologisk.dk

I forbindelse med opførelsen af anlægskonstruktioner bliver der ofte stillet krav til, at den givne konstruktion skal kunne opnå en le-vetid på mindst 100 år eller måske 120 år, som det f.eks. er tilfældet for den kommende Femernforbindelse mellem Danmark og Tysk-land. For større anlægsprojekter anvendes der ofte levetidsmodeller til eftervisning af en specificeret levetid. Det kan f.eks. være HETEK eller DURACRETE, sidstnævnte er beskrevet i fib Model Code for Service Life Design. En sådan model kan bruges til at estimere den forventede levetid.

Chloridindtrægning og levetidsmodellerDet er et velkendt fænomen, at chlorider fra tøsalt eller havvand kan trænge ind i en betonkonstruktion og medføre uønsket korrosion af armeringsjernet og dermed forårsage en nedbrydning af den omgivende beton, hvilket i yderste konsekvens kan føre til kollaps af selve konstruktionen (Fig. 1).

Indtrængningen af chlorider er ofte den dominerende årsag til, at en konstruktion når en tilstand, hvor levetiden må betragtes som værende ophørt. I den sammenhæng er det nødvendig at kunne beregne, hvor hurtigt chloriderne trænger ind til armeringsjernet.

Men nok så vigtig er det også at have et passende bud på, hvor høj koncentrationen af chlorid skal være ved armeringsjernet, før korrosionsprocesserne går i gang. Netop denne koncentration er også kendt som den såkaldte ’chloridtærskelværdi’, og den afhænger af en lang række faktorer som f.eks. cementtype, vand/cement-for-holdet i betonen, adgangen til ilt, temperaturen, beskaffenheden af armeringsjernets overflade og mængden af mineralske additiver så som flyveaske og mikrosilica. Det vil med andre ord sige, at chlorid-tærskelværdien kan variere fra beton til beton og er stærkt afhængig af eksponeringsmiljøet for den givne konstruktion. I forbindelse med vores arbejde med chloridtærskelværdier har vi udarbejdet en state of the art-rapport, som er frit tilgængelig til download på den-ne webadresse: http://www.concreteexpertcentre.dk/32858.

Små ændringer har stor betydningDen store betydning af netop chloridtærskelværdien i forbindelse med levetidsberegninger kan illustreres ved et lille regneeksempel: Hvis en levetid gennem DURACRETE er blevet beregnet til 140 år ved brug af en chloridtærskelværdi på 1.3 (vægt% af binder), så vil en relativ beskeden ændring af chloridtærskelværdien til eksem-pelvis 1.1 eller 1.5 (vægt% af binder) resultere i beregnede levetider på henholdsvis ca. 100 år og 200 år. Dette eksempel understreger vigtigheden af at kunne foretage en relativt nøjagtig bestemmelse af den specifikke chloridtærskelværdi for en beton, f.eks. gennem la-boratorieforsøg. Desværre findes der pt. ikke en alment anderkendt metode til måling af chloridtærskelværdier, og i forbindelse med levetidsberegninger er man derfor ofte tvunget til at anvende et me-get konservativt skøn af chloridtærskelværdien, hvilket potentielt set kan føre til en dramatisk fejlvurdering af en konstruktions reelle levetid. I DURACRETE (som den er beskrevet i fib Model Code for Service Life Design) er der f.eks. blot foreslået én prædefineret chlo-ridtærskelværdi, som skal gælde for enhver betonsammensætning. Anvendelsen af en sådan ”generel” chloridtærskelværdi medfører selvsagt en væsentlig usikkerhed mht. pålideligheden af levetidsbe-regningerne.

Figur 2: Betonprøver med indstøbte armeringsjern i forsøgsopstilling til måling af chloridtærskelværdier.

Figur 1: Skematisk illustration af chloridindtrængning i en armeret betonkon-struktion.

Figur 3: Skematisk illustration af forsøgsopstilling til måling af chloridtærskel-værdier, hvor ti betonprøver er eksponeret i en 3.3 vægt% NaCl-opløsning. De indstøbte stykker af armeringsjern er tilsluttet en datalogger, som registrerer det elektrokemiske potentiale mellem armeringsjernene og en referenceelek-trode. Efter eventuel korrosionsstart, som indikeres ved en markant ændring i det målte potentiale, bestemmes chloridindholdet (chloridtærskelværdien) ved armeringsjernet.

07042014_SLP_BETON_2_2014_Chloridtærskelværdier og levetidsberegninger.indd Alle sider 07-04-2014 14:24:39

44 • b e t o n

THOrKILD raSmUSSeN | TeKNISK KONSULeNT | aaLBOrg POrTLaND a/S, INDUSTrI | THOrKILD.raSmUSSeN@aaLBOrgPOrTLaND.COm

Beton skal under hærdningen beskyttes mod udtørring indtil den har opnået en styrke og tæthed, så den ikke mister styr-kepotentiale, eller udvikler revner som følge af efterfølgende udtørring.

Reglerne for udtørringsbeskyttelse har gennem årene været beskrevet i BBB, DS 482 samt i DS/EN 13670 + DS 2427, og for betonelementer er det nu DS/EN 13369 (Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter), som håndterer regler for ud-tørringsbeskyttelse.

DS/EN 13369 foreligger efterhånden i flere revisioner, hvoraf den seneste er fra 2013.

Produktstandarderne for de forskellige produkttyper refererer imidlertid til specifikke versioner af standarden, så selv om DS/EN 13369:2004 (med dansk oversættes fra 2007) er ophævet i Dan-mark, er det den der refereres til i gældende produktstandarder.

Forvirrende? – ja og frustrerende, at man ikke formår at koor-dinere udgivelserne bedre – inden for et enkelt byggemateriale.

sammenligning – tidligere og nuværende og kommende reglerPrincipperne i DS/EN 13369 bygger på styrkeudvikling i mod-sætning til principperne i DS 482, som var baseret på hydrati-serings- eller hærdningsgraden af betonen – typisk fastlagt på grundlag af en varmeudviklingsmåling.

Forskellen på de to regelsæt er i det følgende belyst ved et

eksempler med beton i moderat miljøklasse, styrkeklasse 30, hhv aggressiv miljøklasse, styrkeklasse 35.

I moderat miljøklasse har man med lidt planlægning og til-pasning af hærdeforholdene sædvanligvis kunnet opnå tilstræk-kelig lang tids beskyttelse af udtørring indenfor normal afform-ningstid (16 – 18 timer), hvorimod dette har været vanskeligere at opnå for aggressiv miljøklasse..

I DS 482-reglerne var kravet i de to miljøklasser en hærd-ningsgrad på 60 % hhv. 85 %, jf. skema 1.

miljøklasse P m a e

relativ hydratisering % 40 60 85 90

Skema 1. Krav til mindste hydratiseringsgrad i DS 482.

I DS/EN 13369 er reglerne baseret på eksponeringsklasserne, og koblingen mellem miljøklasser og eksponeringsklasser i DS 2426 skal derfor anvendes, jf. skema 2.

miljøklasse P m a e

eksponeringsklasser X0, XC1 XC2, XC3, XC4, XF1, Xa1

XD1, XS1, XS2, XF2, XF3, Xa2

XD2, XD3, XS3, XF4, Xa3

Skema 2. Sammenhæng mellem miljøklasser og eksponeringsklasser.

dokumentation af styrkeudvikling i betonelementer

M a J 2 0 1 4 • 45

I skema 3 ses kravene i DS/EN 13369:2004.

eksponeringsklasse miljøklasse Hærdningsgrad i % af krævet 28 døgn styrke

Cylinder/ terningstyrke mPa

X0, XC1 P 12 / 15

XC2, XC3, XD2, XF1 40 16 / 20

XC4, XD1, XD3, XF2, XF3, XF4, XS1, XS2, XS3, Xa1, Xa2, Xa3

m, a, e 60 25 / 30

Skema 3. Krav til mindste hærdningsgrad / trykstyrke i DS/EN 13369:2004/2007.

Man kan enten vælge at opfylde kravet til hærdningsgraden eller til det absolutte styrkekrav i højre kolonne.

Eksponeringsklasse XC4 er knyttet til moderat miljøklasse i skema 2, hvilket bringer både moderat og aggressiv miljøklasse ned i den nederste gruppe, og kravet til hærdningsgraden er således 60 % i begge miljøklasser - men nu vurderet i forhold til den krævede 28 døgn styrke.

Den midterste gruppe matcher ingen af vore miljøklasser!Det kan måske umiddelbart forekomme rimeligt med sam-

me krav i moderat miljøklasse, men der er stor forskel på, hvor-dan styrke og varme udvikles i en beton. I figur 1 ses forskellen på de to krav.

Figur 1. Styrke- og varmeudvikling for klasse M beton med v/c-tal 0,50.

De tidligere DS 482 regler medfører et krav om udtørringsbe-skyttelse i ca. 21 m.-timer, medens DS/EN 13369:2004 reglerne medfører krav om udtørringsbeskyttelse i ca. 41 m.-timer.

Set med danske øjne havde det været mere rimeligt, at XC4 havde været placeret i den midterste gruppe i skema 3, hvilket ville have medført krav om 40 % af styrken, svarende til knap 20 m.-timer og dermed tæt på kravet med de tidligere danske regler.

Det rådes der så også bod på i DS/EN 13369:2013 (som jo så ikke må anvendes da produktstandarderne fortsat henviser til 2004-versionen?). Heri er XC4 (sammen med XD1) netop flyttet til den midterste gruppe.

I aggressiv miljøklasse, hvor der i DS/EN 13369:2004 også stilles krav om 60 % af styrken, men hvor DS 482 krævede 85 % hydratisering, vender bøtten, og nu er det de nye regler, som er de lempeligste, jf. figur 2.

Figur 2. Styrke- og varmeudvikling for en beton A35 med v/c-tal 0,42.

For en beton i aggressiv miljøklasse, styrkeklasse 35, reduceres kravet typisk fra ca. 50 m.-timer til 30 m.-timer.

For en beton E40 vil de nye regler også medføre behov for ca. 30 m.-timers udtørringsbeskyttelse, medens DS 482 reglerne typisk medførte behov for 60 – 70 m.-timer.

Med et krav på ca. 30 m.-timer begynder der også at være mulighed for at opnå tilstrækkelig udtørringsbeskyttelse in-denfor normal afformningstid for aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse..

Med den anke, at XC4 ”er placeret forkert” i skema 3, forekommer reglerne i DS/EN 13369:2004 rimelige både set fra et produktionssynspunkt og fra et holdbarhedsmæssigt synspunkt.

Man kan måske overveje, om kravene i miljøklasse A og E er blevet for lempelige, men umiddelbart mener jeg ikke, at betoner,

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

1 10 100 1000

Varm

eu

dv

iklin

g i

kJ/k

g p

ulv

er

Try

ksty

rke i

MP

a

Modenhed i timer

Styrke- og Varmeudvikling

Styrke - v/c = 0,50

Varme - v/c = 0,50

60 %

60 %

21 41

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

1 10 100 1000

Varm

eu

dv

iklin

g i

kJ/k

g p

ulv

er

Try

ksty

rke i

MP

a

Modenhed i timer

Styrke- og Varmeudvikling

Styrke - v/c = 0,42

Varme - v/c = 0,42

85 %

60 %

4930

46 • b e t o n

THOrKILD raSmUSSeN | TeKNISK KONSULeNT | aaLBOrg POrTLaND a/S, INDUSTrI | THOrKILD.raSmUSSeN@aaLBOrgPOrTLaND.COm

som har opnået styrker på 20 – 25 MPa vil medføre risiko for udtør-ring i ret stor dybde, selv når de sættes på lager under tørre forhold.

Reglerne i DS/EN 13369:2013 er vist i skema 4. Ud over de nævnte rokeringer af et par eksponeringsklasser, er kravet til hærdningsgraden reduceret til 35 % hhv. 50 % og tilsvarende for de alternative styrkekrav – dog med et supplerende krav for fc,k større end 45 – 50 MPa.

eksponeringsklasse miljøklasse Hærdningsgrad i % af krævet 28 døgn styrke

Cylinder/ terningstyrke mPa

X0, XC1 P 12 / 15

XC2, XC3, XC4, XD1, XD2, XF1

m 35 12 / 15 (dog mindst 25 % af fc,k)

XD3, XF2, XF3, XF4, XS1, XS2, XS3, Xa1, Xa2, Xa3

a, e 50 16 / 20 (dog mindst 35 % af fc,k)

Skema 4. Krav til mindste hærdningsgrad / trykstyrke i DS/EN 13369:2013.

Man må jo have vurderet, at disse krav er tilstrækkelige, men der er tale om en væsentlig lempelse – både i forhold til DS/EN 13369:2004, og ikke mindst i forhold til DS 482.

Der er naturligvis mulighed for i konkrete projekter at stille skærpede krav i projektmaterialet.

dokumentation af styrkeudviklingEn væsentlig fordel ved de nye regler, er at hærdningen doku-menteres ved hjælp af styrker.

Det gør det muligt for alle producenter at dokumentere det – i modsætning til varmeudvikling, som kun kan måles af meget få producenter og et par prøvningslaboratorier.

Dokumentationen af betonens styrke under hærdningen kan enten foretages ved at lagre støbte cylindre på eller ved siden af elementet – typisk under afdækningen, eller ved at benytte modenhedsprincippet sammen med en kendt styrkeud-vikling ved 20 °C.

Med den første metode opnås – i overensstemmelse med DS/EN 13369:2004 – samme grad af udtørringsbeskyttelse for prøverne som for elementet, men temperaturniveauet vil som regel være væsentlig lavere i prøverne end i elementet.

Konsekvenserne af de lavere temperaturer er en lang-sommere styrkeudvikling i prøverne end i elementet, og dermed en undervurdering af styrkeudviklingen med risiko for øgede produktionsomkostninger for at kunne opfylde styrkekravet.

Med den anden metode, er det væsentligt, at der ved fast-

læggelse af reference styrkeudviklingen ved 20 °C sikres en betontemperatur så tæt på 20 °C som muligt. Man bør derfor både tilstræbe en udstøbningstemperatur tæt på 20 °C, og – ikke mindst – at prøverne vandlagres ved 20 °C så hurtigt som muligt. Hvis ikke det er muligt, kan man i stedet korrigere tids-tempera-tur forløbet til modenhed.

Man bør vælge 3 – 4 terminer med mindst to prøver pr. ter-min. Den tidligste termin skal ligge lidt tidligere end den mo-denhed, man forventer at have på afformningstidspunktet.

De øvrige terminer kan f.eks. vælges som 2, 7 og 28 døgn.Det vil som regel give en ganske veldefineret styrkeudvikling.Der har tidligere været en lille gevinst ved at sænke v/c-tal-

let, men den gevinst bliver væsentlig større i kraft af, at det nu skal dokumenteres på grundlag af styrken.

Styrkeudviklingen kan håndteres grafisk, men er man mere til formeludtryk, er Excels ”Problemløser” (eller Solver) et fremra-gende værktøj til at fastlægge konstanterne i styrkeudviklings-modellen:

Fc (M) = Fc,∞ x exp(-(τ e / M)α)

Hos Aalborg Portland har vi sammen med en række kunder udviklet en foreløbig version af programmet ”TempModSty”, som kan fastlægge styrkeudviklingskonstanterne på grundlag af målte styrker, og sammen med temperaturmålinger fra dalog-gere beregne modenheds- og styrkeudvikling for de områder i et element, hvor temperaturen er målt.

Dataloggerne skal kunne levere data i excel-format.

I figur 3 er vist eksempel på udskrift.

0

10

20

30

40

50

60

70

1 10 100 1000

Sty

rke

i M

Pa

Tid i timer

Styrkeudvikling - ved 20 gr. C

S-20

Figur 3. Styrkeudvikling ved 20° C.

f e b r u a r 2 0 1 4 • 47

Figur 4. Eksempel på udskrift fra TempModSty.

Hermed kan man med målinger under forskellige temperatur-forhold og for forskellige elementtykkelser indkredse de betin-gelser, som sikrer den krævede styrke for fjernelse af afdæknin-gen.

I praksis vil det være tynde konstruktioner og lave hal- og betontemperaturer samt lave betonstyrker, som vil begrænse mulighederne for at undgå efterfølgende afdækning.

Efterhånden som man får bygget erfaringsmateriale op, kan behovet for nye temperaturmålinger reduceres væsentligt.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0 3 6 9 12 15 18 21 24

Te

mp

era

tur

i g

r.C

Tid i timer

Temperaturforløb

Hal

Top

Kerne

Bund

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0 3 6 9 12 15 18 21 24

Mo

de

nh

ed

i t

ime

r

Tid i timer

Modenhedsudvikling

Top

Kerne

Bund

0

5

10

15

20

25

30

0 3 6 9 12 15 18 21 24

Sty

rke

i M

Pa

Tid i timer

Styrkeudvikling

Top

Kerne

Bund

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0 3 6 9 12 15 18 21 24

Te

mp

era

tur

i g

r.C

Tid i timer

Temperaturforløb

Hal

Top

Kerne

Bund

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0 3 6 9 12 15 18 21 24

Mo

de

nh

ed

i t

ime

r

Tid i timer

Modenhedsudvikling

Top

Kerne

Bund

0

5

10

15

20

25

30

0 3 6 9 12 15 18 21 24

Sty

rke

i M

Pa

Tid i timer

Styrkeudvikling

Top

Kerne

Bund

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

0 3 6 9 12 15 18 21 24

Te

mp

era

tur

i g

r.C

Tid i timer

Temperaturforløb

Hal

Top

Kerne

Bund

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0 3 6 9 12 15 18 21 24

Mo

de

nh

ed

i t

ime

r

Tid i timer

Modenhedsudvikling

Top

Kerne

Bund

0

5

10

15

20

25

30

0 3 6 9 12 15 18 21 24

Sty

rke

i M

Pa

Tid i timer

Styrkeudvikling

Top

Kerne

Bund

en beTon-Teknolog Takker af

Den 26. juni afholdes afskeds- reception for Thorkild rasmussen,

som efter 35 år hos aalborg Portland har valgt gå på pension.

Thorkild har igennem tiden ydet aalborg Portlands kunder og sam-arbejdspartnere en rigtig god og

professionel rådgivning.

Vi glæder os til at se dig til receptionen.

Tilmeld dig på

http://aalborgportland.dk/tilmelding

Figur 3. Styrkeudvikling ved 20° C.

DANSKBETONFORENING

Gå-Hjem møder H e L daG Sa r r a N G e m e N t e r

20. maj 2014 // 15.00-17.00kan sTålfibre ersTaTTe armering i bærende konsTrUkTioner?AAU, Sohngaardsholmsvej 57, Aalborg

27. maj 2014 // 16.00-17.30beTonkonsTrUkTioner på sTorebælTsforbindelsenSyddansk Universitet, Auditorriet, Campusvej 55, Odense

28. maj 2014 // 15.00-18.00banedanmark – nUTid og fremTidIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

Program for møderne kan ses på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk .

Foreløbige mødedatoer i efteråret 2014 i ingeniørhuset, kalvebod brygge, københavn8. oktober, 29. oktober og 26. november.

Foreløbig mødedato for næste reparationsdag er tirsdag den 3. februar 2015.

mødeTilmelding

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Kejser på hhk@ida.dk eller tlf. 33 18 97 01

dansk beTonforening

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran-dører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

kalvebod brygge 31-33, 1780 københavn v

Torsdag den 22. maj // 09.00-16.00Temadag: korrosion i beTonkonsTrUkTionerDTU Risø, Frederiksborgvej 399, Roskilde

Forståelsen af betons nedbrydningsmekanismer vil blive grundigt behandlet på denne temadag.

Onsdag den 13. august til og med fredag den 15. august 2014.XXii nordic concreTe research symposiUmSted: Harpa – Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter, Island

Nordic Concrete Federation (NCF), der er den fælles sammen-slutning af betonforeningerne i de fem nordiske lande, afholder i august det XXII Nordiske Betonforsknings Symposium i Reykjavik. Der afholdes 3 kongresser på samme tid og sted, med en vis mulig-hed for at flekse mellem disse, læs mere www.rheo.is .

Torsdag den 18. september og fredag den 19. septemberdansk beTondag 2014Sted: Odense Congress Center

Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle indlæg, og der er naturligvis ekskursion om fredagen. Det fuldstændige program forventes at foreligge ultimo juni og kan da ses på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk .