BYM I LJ ØFA C A D E R O G

S K I L T E

Grønnegade med den gamle »Ringkøbing-mur«.

UdgiverVejledningen er udarbejdet af Ringkøbing Kommune, Teknisk Forvaltning.

Vejledning fås hosRingkøbing Kommune, Teknisk ForvaltningVed Fjorden 66950 RingkøbingTlf: 99 75 99 75

MedudgiverRingkjøbing Håndværker- og Industriforening,Foreningen til Bevarelse af Ringkjøbing By ogOmegns Særpræg.

Tekst og fotosClaus Josefsen, arkitekt m.a.a.,Teknisk Forvaltning, Ringkøbing Kommune,Britta Hygum, arkitekt m.a.a.,Teknisk Forvaltning, Ringkøbing KommuneSøren Damgaard, arkitekt m.a.a., Foreningen tilBevarelse af Ringkjøbing By og Omegns Særpræg,HAK’s Pressefoto, Ringkøbing.

Illustration og layout Claus Josefsen, arkitekt m.a.a.,Teknisk Forvaltning, Ringkøbing Kommune,Britta Hygum, arkitekt m.a.a.,Teknisk Forvaltning, Ringkøbing Kommune.

Grafisk produktionA. Rasmussens BogtrykkeriNørregade 7-96950 RingkøbingTlf: 97 32 11 00

ISBN 87-986847-0-1

Forsidefoto: Hjørnet af Algade 4.

3Indholdsfortegnelse

Bevaringsdeklarationen 4-5

Forord 6

Vejledningen 7

Bygningernes og facadernes proportioner 8

Hovedregler for bygningernes og facadernes proportioner 9

Facader og facadeudformning 10

Hovedregler for facader og facadeudformning 11

Butiksfacader 12

Hovedregler for butiksfacader 13

Alle skiltetyper 14

Hovedregler for alle skiltetyper 15

Hovedregler for facade- og udhængsskilte 16

Hovedregler for lys- og henvisningsskilte 17

Markiser og baldakiner 18

Hovedregler for markiser og baldakiner 19

Tag, kviste og ovenlysvinduer 20

Hovedregler for tag, kviste og ovenlysvinduer 21

Vinduer 22

Hovedregler for vinduer 23

Døre og porte 24

Hovedregler for døre og porte 25

Bygningernes detaljer 26

Hovedregler for bygningernes detaljer 27

Pladser, torve, gader og slipper 28

Hovedregler for pladser, torve, gader og slipper 29

Træer, beplantning, hegn, belægning og Ringkøbing-muren 30

Hovedregler for træer, beplantning, hegn og belægning 31

Tekniske installationer og belysning 32

Hovedregler for tekniske installationer og belysning 33

Generelt 34

Kommuneplan for Ringkøbing Kommune 1997 35

Litteraturliste 36

4 Bevaringsdeklarationen

DeklarationenRingkøbing Byråd vedtog den 26. april 1972 en beva-ringsdeklaration, som er grundlaget for udarbejdelsen afdenne vejledning. Deklarationen blev tinglyst 18. sept.1973.

Bevaringsdeklarationen bestemmerCitat: - at enhver ændring af en bygnings ydre i forbin-delse med vedligeholdelse, ombygning eller nybygningherunder ændring af bebyggelsens indhegning, karakteri-stiske beplantning eller skiltning m.v. skal godkendes afbyrådet (se næste side).

Bevaringsdeklarationens formål● er at bevare bykernens smukke helhedspræg og● at undgå ødelæggende og uhensigtsmæssig omdannelse

af den eksisterende bevaringsværdige bygningsmasse.● Derudover ønsker byrådet i videst mulige omfang at

genskabe de originale bygningsudtryk, samtidig med at ● der sikres arkitektonisk acceptable løsninger såvel

ved ombygninger af som ved nybygninger til deneksisterende bygningsmasse.

På kortet herunder ses det område, hvor bevaringsde-klarationen gælder.

5Bevaringsdeklarationen

Ringkøbing Byråd har i sit møde den 26. april 1972vedtaget, at man i henhold til § 43 i Landsbyggeloven(lov nr. 246 af 10/6 1960) vil tinglyse bestemmelsernei bygningsvedtægtens § 17 på en del ejendomme i dengamle bykerne for derved at undgå ødelæggendeomdannelser.

§ 17 i bygningsvedtægten har følgende ordlyd:

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan gøre en byggetilla-delse afhængig af, at bebyggelsen i sine væsentligetræk får en sådan ydre udformning og fremtræden, atder i forbindelse med den øvrige bebyggelse på ste-det kan opnås en god helhedsvirkning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsenstille de krav, der er nødvendige for, at bebyggelsensåvel som dens hegning, skiltning m.v. kan fremtrædepå en i forhold til dens omgivelser og til den øvrigebebyggelse på stedet rimelig og forsvarlig måde.

Stk. 3. Når de i stk. 1 og 2 nævnte hensyn eller arkitek-toniske hensyn i øvrigt kræver det, kan kommunalbe-styrelsen forlange, at en bebyggelses ydre fremtrædenbevares i samme skikkelse, i hvilken den forefindes,således at ændringer af disse forhold kun må udføresmed kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse.

Stk. 4. Bygningsmyndighedens beslutning efter stk. 3 erbindende for ejere og indehavere af andre rettighederover de pågældende ejendomme uden hensyn til, hvor-når retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader beslut-ningerne tinglyse på ejendommene. Beslutningerne kanaf vedkommende ejer påklages til reguleringskommissi-onen for vedkommende landsretskreds. Klagefristen er30 dage fra den dag, da afgørelsen er meddelt denpågældende tillige med oplysning om denne frist og om,at klage må rettes til reguleringskomissionen.

De tinglyste ejendomme / matr. nr. er ikke medtagethér.

Bevaringsdeklaration tinglyst 18. September 1973

Ø. Strandgade med den karakteristiske købstadsbebyggelse og den smukke naturstensbelægning.

6 Forord

Ringkøbing bymidteRingkøbings smukke gamle bymidte skal bevares!

Derfor vedtog byrådet i 1972 en *)Bevaringsdeklaration,hvis hovedformål er at bevare bykernens smukke hel-hedspræg. I denne vejledning kan De læse, hvilke ret-ningslinier byrådet følger for at håndhæve deklaratio-nens formål.

Bymidtens stramme gadenet med de smalle gader erbevaret så godt som uændret, siden byen blev anlagtengang i middelalderen.

Ringkøbing by opstod i midten af 1200-tallet. Detførste skriftlige vidnesbyrd om Ringkøbing som købstadstammer fra 1443. De fleste af husene er opført fra slut-ningen af 1800-tallet frem til omkring 1940’erne.

Da bygningerne blev opført, byggede man mindre endi dag. Mange huse er forholdsvis små og lave og største-delen af dem er opført af anonyme bygmestre, der i man-ge tilfælde har fulgt den traditionelle byggeskik eller harladet sig inspirere af førende arkitekter og bygmestre.

Ikke to bygninger er ens. Men for dem alle gælder det,at de er tilpasset de eksisterende bygningers proportio-ner og materialer, samtidig med at huset er udtryk forden tid, det er opført i.

Byrådet ønskerfortsat at bevare den gamle bymidte.

De enkelte bygninger skal også fremover fremstå medde oprindelige elementer, som er særpræget for netopden enkelte bygning. Det kan opnås ved f.eks. at gen-skabe de originale vinduer eller andre specielle udtrykved bygningen, der er gået tabt gennem udskiftningereller uheldige forandringer.

Vedrørende nybyggeri ønsker byrådet, at nye huseskal tilpasse sig den eksisterende helhed, samtidig medat bygningerne arkitektonisk udtrykker, hvad der ertypisk for deres egen tid.*) Se nærmere om bevaringsdeklarationen side 4-5.

Ø. Strandgade 13. V. Strandsbjerg 1, Den gamle toldbod.

Kirken.

Vestergade 5.

7Vejledning

Vejledningenhenvender sig til husejere, butiksindehavere, håndvær-kere, advokater, ejendomsmæglere, forsynings- og led-ningsejere, rådgivende arkitekter og ingeniører ogandre, der skal bygge om, bygge til, udskifte, bygge nytm.m. - altsammen indenfor bevaringsdeklarationensområde.

Der bliver gjort opmærksom på de hensyn, der skaltages til Ringkøbing bymidtes helhedspræg. Vejled-ningen indeholder Hovedregler for de enkelte bygnin-gers proportioner, vinduer, døre, for etablering af butiks-facader, skilte og endelig for gademøbler, tekniskeinstallationer, træer og beplantning m.m. AlleHovedregler gælder for det område af bymidten, som eromfattet af bevaringsdeklarationen.

Byrådet håber endvidere, at denne vejledning vil blivebrugt som inspiration og arbejdsgrundlag såvel vedændringer, om- og nybyggeri i den gamle bymidte som ihele kommunen.

På denne og foregående sideer vist billeder af alle de fre-dede bygninger, der liggerindenfor bevaringsområdet.Se side 34 vedrørende fred-ning.

Østergade/Nørregade 2. »Den gamle Købmandsgaard«.

Torvet 18 - Hotel Ringkjøbing.

V. Strandgade 33.

Den gamle borgmestergård på Torvet.

8 Bygningernes og facadernes proportioner

Byens særprægI bymidtens ældre bebyggelse er ikke to bygninger ens.Alligevel er der fællestræk ved bygningernes størrelse ogudseende, der skaber en helhed.

Facadelængder og husdybder er beskedne. Saddel-tagene er symmetriske, og alle facaderne er under 2 eta-ger. Om facadernes udseende gælder det, at vinduer ogdøre er placeret på en næsten ens måde i alle bygninger.Alt i alt kan man sige, at facadernes lodrette og vandret-te opdeling er et fællestræk, der er med til at give gader-ne et ensartet udseende.

Enkelte ældre bygninger er undtagelsesvis større endnabohusene. Facaderne er her opdelt, så de synes korte-re, hvorved de tilpasser sig det harmoniske gadebillede.

Den gamle borgmestergård på Torvet er en af disseundtagelser. Den lange bygning er opdelt i pudsede fel-ter og rødt murværk, der er brudt på midten En andenundtagelse på en større bygning er den tidligere spare-

kasse i Østergade, tegnet af arkitekt Ulrik Plesner.Bygningens overetage er trukket tilbage fra gaden, bort-set fra den midterste del, der i øvrigt er en kopi af detlave nabohus (Harpøth’s hus).

ProportionerVed om- og nybygning er det vigtigt at vurdere, omhusets proportioner er tilpasset omgivelserne. Skitsen pånæste side forestiller en facaderække fra Nygade.

Her ses, at selvom hver enkelt bygning er opdelt på sinegen måde, er opdelingen på nær en enkelt ejendom til-passet hele facaderækken, således at gaden udgør et hel-hed. Ved særligt høje eller lange bygninger bør facadenderfor opdeles for at opnå en tilfredsstillende tilpasningtil helheden.

Vedrørende husdybden gælder det, at man opnår denmest harmoniske løsning, hvis dybden er i overensstem-melse med de eksisterende bygninger.

Til højre:Øster Strandgade.Én af Ringkøbings gamlegader. Husene er vidt for-skellige. Alligevel fremtræ-der gaden med et helheds-præg.

Herunder til højre:Søren Harpøth’s hus iØstergade ved siden af dentidligere sparekasse tegnet afUlrik Plesner.

Herunder:Den gamle fredede borgmestergård på Torvet.

9Hovedregler for bygningernes og facadernes proportioner

1. Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder, børbygningens proportioner dvs. højde, dybde, tag-hældning m.m., tilpasses såvel nabobebyggelsensom bymidten.

2. Ved nybyggeri skal facadelængden uden opdelingfastsættes af bygningsmyndigheden i hvert enkelttilfælde.

3. Ny bebyggelse skal som hovedregel opføres somsluttet bebyggelse i gadelinien.

4. Ved byggeri over flere grunde skal facaden opde-les, så den fremtræder som flere mindre enheder,der som minimum følger matrikelopdelingen.

5. Hvor helt specielle forhold kan dokumentereseller historisk begrundes, kan bygningsmyndighe-den give dispensation fra reglerne. Dog kun hvisdet samtidig er arkitektonisk acceptabelt.

1. En harmonisk facaderække med individuelt opførte bygninger fra Nygade.

2. Hvis der trækkes linier for vinduer, døre, etager, tag m.m., vil der fremkomme et mønster i såvel denenkelte bygning som i hele facaderækken.

3. Mønsteret viser facadernes opdelinger. Man ser, at der er harmoni og variation, fordi hver enkelt byg-nings proportioner er tilpasset resten af facaderækken.

Hovedregler for bygningernes og facadernes proportioner

10 Facader og facadeudformning

ByggestilBygningsfacaderne i bymidten er ikke symmetriske.Alligevel fremtræder de med en harmoni, hvilket skyl-des, at vinduer og døre er ensartet placeret. Se i øvrigtunder afsnittet Bygningernes og facadernes proportionerside 8-9 vedrørende facadernes opdeling.

Vinduernes udformning følger en gammel byggetradi-tion med vandrette og lodrette poster og sprosser.Facaderne er desuden udstyret med en række karakteri-stiske detaljer f.eks. gesimser, sålbænke, sokler, døre- ogportindfatninger.

Den varierede detaljerigdom, som generationershåndværkertraditioner har sikret de forskellige huse,kan med få uheldige indgreb let ødelægges, hvis deruden omtanke udskiftes eller ændres i facaderne.

MaterialerMange facader er opført af de karakteristiske mørkrøde,hårdtbrændte teglsten eller fremstår som pudsede, vand-skurede, kalkede eller malede facader. Tagene er belagtmed røde vingeteglsten. Vinduer og døre er af træ ogmalede. Kviste og tagrender af zink. Denne anvendelseaf ensartede materialer skal bevares, idet den er med tilat skabe helhed i bymidten.

Billederne viser eksempler på, at bygningerne med deres for-skellige facadeudtryk alligevel danner en helhed.

Vestergade.

V. Strandgade.

I Smedegade ses et eksempel på en nyere bebyggelse, der på enfin måde er indpasset med såvel proportioner, materialer m.m.

Hjørnet af Nygade og Nørregade.

11Hovedregler for facader og facadeudformning

1. De ældre eksisterende bygningers oprindeligefacadeudformning skal bevares med de materialer,stilelementer og detaljer, der hører bygningen til.

2. Ved ombygning, ændring, renovering el. lign.skal facaden så vidt muligt føres tilbage til sitoprindelige udseende, herunder bygningernesoprindelige fagdeling. Hvor det ikke er muligt,skal udformningen af facaden ske under hensyn-tagen til nabobebyggelsens gesimshøjder, faca-deflugt, -bredder og -rytme. Alt udført på enarkitektonisk acceptabel måde.

3. Facadebeklædninger bør i princippet ikke anven-des. Ved ændringer skal eksisterende facadebe-klædninger fjernes.

4. Facader i ny bebyggelse og tilbygninger skal til-passes den ældre eksisterende bebyggelse ogsamtidig udtrykke, hvad der er typisk for bygnin-gens /tilbygningens “egen tid”.

5. Bygningernes facader skal udgøre en helhed frasokkel til tag.

6. Blank mur i røde teglsten prioriteres højt, menogså pudsede, berappede, vandskurede og maledeydermure kan godkendes. Farver skal godkendesi hvert enkelt tilfælde.

7. Andre materialer vil kunne godkendes i særligetilfælde, hvis de indgår i en samlet arkitektoniskløsning, der er acceptabel såvel for den enkeltebygning som for helheden.

Hovedregler for facader og facadeudformning

Byrådets målsætninger at bevare de eksisterende ældre bygningers facadermed de oprindelige stilelementer og detaljer, som erkarakteristiske for den tid, de er opført i.

Nyere eksisterende huse og tilbygninger bør tilpassesden ældre bebyggelse. Hvis det ikke allerede er tilfældet,bør tilpasningen ske, når der alligevel skal foretagesændringer eller udskiftninger.

Ø. Strandgade.

12 Butiksfacader

Butikkerblev tidligere oftest etableret i tilknytning til købmands-gårde eller til de forskellige handelsfag og håndværk, derudviklede sig i købstaden. Man indrettede enten butik iforbindelse med bygningens opførelse eller inddrog are-al fra den eksisterende bygnings boligareal.

Butiksfacadersudseende blev bestemt af vinduernes størrelse og place-ring. Udstillingsvinduerne var små og placeringenafstemt i forhold til murfladens vandrette og lodretteopdeling. Af konstruktive årsager var murværket mel-lem vinduer og døre ført lodret igennem hele facaden frasokkel til tag.

Detailhandelen har været i rivende udvikling op gen-nem dette århundrede. Derfor har butikkerne etableretstørre og større udstillingsvinduer. Samtidig er der frem-kommet nye materialer og konstruktionsprincipper.Dette bevirker, at stueetagen i såvel nye huse somombyggede gamle bygninger ofte består af rene sam-menhængende glasforløb i underetagen. Husene oplevessom svævende på en glasunderdel. Den øverste del afhuset mister på denne måde kontakten med stueetagen,og huset bliver delt på midten.

På denne og næste side er vist eksempler på vellykkede butiks-facaderenoveringer og -ombygninger. Alle er eksempler påbutiksfacader, der både synsmæssigt og konstruktivt udgør enhelhed fra sokkel til tag.

Torvet 14.

Nygade 20.

Nygade 9-11.

13Hovedregler for butiksfacader

1. Såvel nye som eksisterende butiksfacader skalbåde synsmæssigt og konstruktivt udgøre en hel-hed fra sokkel til tag.

2. Såfremt en enkelt butiksfacade strækker sig over fle-re bygninger eller flere matrikelnumre, bør butiks-facaden opdeles og udformes under hensyntagen tilde enkelte bygningers udseende og facaderytme.

3. Nye butiksfacader skal opdeles og udformes, såde harmonerer med de omgivende og eksisteren-de butiksfacader.

4. Murpiller i stueetagen skal bibeholdes. Hvis demangler, bør de ved facadeændring genskabes ioverensstemmelse med facadens oprindeligeudseende og rytme

5. Se i øvrigt:Hovedregler for facadeudformning side 11,Hovedregler for vinduer/butiksvinduer side 23 ogHovedregler for døre og porte side 25.

Hovedregler for butiksfacader

Byrådets intentioner, at der skal være harmoni imellem bygningernes stue-etage og 1. sal, idet facaden skal udgøre en helhed frasokkel til tag. Store sammenhængende glasfacader inederste etage skal undgås. Nyere eksisterende huse,som er opført uden denne helhed, og som samtidig ikkeer harmonisk indpasset i facadens rytme, skal ændresved ombygninger på en arkitektonisk acceptabel måde,således at helheden genskabes.

Facadebeklædningeri stueetagen virker fremmede for husets arkitektur ogkan desuden skjule eller helt ødelægge husets oprindeli-ge, spændende detaljer.

For at bevare det harmoniske bybillede må der derforikke anvendes facadebeklædninger, og hvor de findes,bør facaden bringes tilbage til sit oprindelige udseende.

Algade 18.

14 Alle skiltetyper

Tidligere tiders skiltningvar mere enkel end i dag. Den bestod for en stor delsvedkommende af en simpel tekst og de respektive fagslaugsymboler. Symbolerne var både alment kendte oglet genkendelige. Bogstaverne var malet direkte på faca-den. Laugskiltene var oftest opsat som udhængsskilte.

I 1960’erne og 70’erne skete der en voldsom forøgelseaf skiltningens omfang og udtryk. De store lysskilte kun-ne fylde hele facaden og derved skjule bygningens detal-jer. Herved ændrede bygningens identitet sig, og skilte-skoven kunne være så tæt, at skiltene i realiteten ikkelængere havde nogen effekt.

Op gennem 80’erne og i starten af 90’erne er der sket envoldsom og aggressiv landsdækkende reklamekampagnefra de store kædeforretninger og branchesammenslutninger.Mange byers centre er gjort ens og identitetsløse gennemudbredelse af vimpler, slogans og mærkevareskiltning.

Skilte i bymidten i dagI Ringkøbing bymidte findes der kun få uheldige og domi-nerende butiksskilte. De fleste er tilpasset husets størrel-se og udseende. Derfor kan butiksvinduerne let ses, ogsamtidig er det forholdsvis let for kunderne at finde rundt.

I billedrækken til venstre ses eksempler på udhængsskilte, derer tilpasset bygningens størrelse, arkitektur m.m. Alle skilte erenkelt og klart udformede. Fra oven og nedefter ses:Bioslippen, Nygade og Torvet.

Udhængsskiltene herover og herunder er fra Apoteket i Algadeog Hotel Ringkjøbing på Torvet. Skiltene er eksempler på letgenkendelig skiltning af ældre dato, men stadigvæk aktuelle.

15Hovedregler for alle skiltetyper

1. Skiltningen skal tilpasses bygningens størrelse,arkitektur og omgivelserne i øvrigt, og skal i prin-cippet følge opdelingen af vinduer, døre og porte.

2. Skiltningens omfang skal begrænses til det nød-vendige, og ingen skilte må være så store, at dedominerer facaden.

3. Udformning og placering af skilte på samme faca-de for forskellige butikker skal samordnes, så deropnås en god helhedsvirkning.

4. Skiltning må ikke dække over bygningsdetaljer ogskal som udgangspunkt placeres i stueetagen.

5. Effektfarver, fluoriserende eller selvlysende far-ver tillades ikke.

Hovedregler for alle skiltetyper

Om alle skiltetyper gælderat skiltet først og fremmest skal angive butikkens navn,og evt. hvad der handles med. Der skal tages hensyn tilskiltets læselighed, og som udgangspunkt skal det udfor-mes på dansk,

Teksten på skiltet bør kun indeholde navn, branchesamt symboler, bomærke, laugsmærke og lignende.Butikkens navn, indehaverens navn og den lokale iden-titet har førsteprioritet. Mærkevarereklamer må ikkeindgå i skiltningen. Teksten må ikke kun indeholdekæde- eller branchenavn.

Man kan fremhæve forretningens identitet gennem etsymbol eller bomærke, der enkelt og præcist fortællerom forretningen. Evt. de gamle laugssymboler i en nye-re udformning.

For at undgå tidligere tiders overdimensioneredeskiltning, er det nødvendigt at fastholde regler for skilt-ningen. For alle skiltetyper gælder nedenstående regler.Vedrørende facadeskilte, udhængsskilte, lysskilte oghenvisningsskilte: Se de følgende 2 sider.

Skilt i V. Strandgade. Et moderne, enkelt og let opfatteligt skilt. Materialerne passer til murværket.

16 Hovedregler for facade- og udhængsskilte

1. Facadeskilte placeres umiddelbart over stueeta-gens vinduer og må ikke være sammenhængendeover hele facadens længde.

2. Som udgangspunkt skal facadeskilte udformes medenkeltbogstaver og opsættes direkte på facaden,hvor dette er muligt.

3. Skilte på murpiller bør kun anvendes, hvor andenskiltning ikke er mulig - og kun i begrænset omfang.

4. Skiltetekst på butiksruder må kun udføres med enkelt-bogstaver. Der må ikke opsættes streamers, bortset framidlertidig oplysning om udsalg og lignende.

5. Tilklæbning eller blænding af vinduer må ikke fin-de sted.

6. Der kan som udgangspunkt kun gives tilladelse tilét udhængsskilt pr. butik.

7. Arealet på et udhængsskilt skal generelt væremindre end 0,5 m2. Skiltets fremspring fra facadenskal være mindre end 1 m. Skiltets underkant skalvære mindst 2,30 m over terræn. Yderkanten skalvære mindst 1 m fra fortovskantens lodrette flugt.

8. Bundfarven i et udhængsskilt bør være i en mør-kere nuance end selve teksten.

9. Opsætning af flag og vimpler må ikke finde sted.

Hovedregler for facade- og udhængsskilte

Billeder herover:Et enkelt udformetudhængsskilt i Nygade.

Billedet til venstre:Udnyttelse af butiksru-den til skiltning beståen-de af enkeltbogstaver.

Billedet herover til højre:Et moderne udhængs-skilt i Algade med enopfindsom blanding aftradition og fornyelse.

Billedet til højre:Facadeskiltning somenkeltbogstaver direktepå facaden iMellemgade.

10. Se i øvrigt side 15 vedr. alle skiltetyper.

17Hovedregler for lys- og henvisningsskilte

1. Lysskilte skal etableres enten som enkeltbogsta-ver med bagudrettet lys på facaden (coronabelys-ning) eller som spotbelyste skilteflader.

2. Lysarmaturkasser, lyskakler og lignende kan somudgangspunkt ikke opsættes.

3. Skiltning med neonskrift kan kun i særlige tilfæl-de tillades opsat på facaden.

4. Henvisningsskilte kan kun tillades opsat forbutikker og virksomheder, der ikke har facademod gaden.

5. Henvisningsskiltet skal placeres på bygningen tætved adgangen til virksomheden, f.eks. ved en port-åbning.

6. Se i øvrigt side 15 vedr. alle skiltetyper.

Hovedregler for lys- og henvisningsskilte

Herover til venstre:Enkel facadeskiltning iAlgade tilpasset bygningensproportioner.

Herover til højre:Udhængs- og henvisnings-skilt ved portåbning påTorvet.

Til venstre:Eksempel på lysskiltning påTorvet. Enkeltbogstaver satop direkte på facaden medbagudrettet lys - corona-belysning.

18 Markiser og baldakiner

Om markiser og baldakinerVisse fødevarebutikker har lovkrav om afskærmning forsollys. Derudover er der af vejrmæssige årsager hos nog-le handlende et ønske om at kunne overdække arealetforan udstillingsvinduerne.

Ældre fotografier illustrerer, at der i næsten alle dan-ske byer har været en enkel og smuk markisetraditionmed hvide lærredsmarkiser. Markiserne var placeretover de enkelte vinduer og respekterede således bygnin-gernes helhed og specielt facadeopdelingens rytme.

Med butikshandelens voldsomme udvikling er der i defleste byer etableret en del permanente faste baldakiner.

De faste baldakiner er svære at tilpasse et ældre hus, idetde ofte er udført i materialer, der ikke harmonerer medbygningen. Desuden kan de “skære huset over”, såledesat man ikke nedefra kan se facaderne fra 1. sal og opef-ter og ej heller fornemme hele gaden/byrummet. IRingkøbing midtby tillades faste baldakiner ikke. Seunder hovedreglerne.

Løse stofmarkiser er den bedste løsning, eftersom deudenfor butikkens åbningstid kan sammenfoldes elleroprulles. Hermed kan de være med til at signalere, hvor-når butikken har åbent.

I alle de her viste eksempler følger markiserne pænt vindues-formen og -opdelingen. Markisedugen er af lærred eller etstoflignende materiale.

Herover til venstre:Markiser i Algade.

Herover:Markisedugen skal helst kunne trækkes ind, når butikken erlukket, som det ses ved disse markiser i Nygade.

Til venstre:Markise i Nygade.

19Hovedregler for markiser og baldakiner

1. Stofmarkisens form og farve bør tilpasses bygnin-gens arkitektur, så der tilsammen opnås en godhelhedsvirkning herunder tilpasning til bygnin-gens fagdeling, vinduesfag og dørformat.

2. Store og gennemgående markiser i hele facadenslængde tillades ikke.

3. Markisedugen skal være af lærred eller et stoflig-nende materiale. Plastikbelagte overflader ellerreflekterende materialer tillades ikke.

4. Markiserne skal være foldbare og i princippettrækkes ind, når butikken er lukket.

5. Markisedugen skal friholdes for skrift og rekla-mer. Markisedugens tunge kan dog benyttes tilskiltning, hvis det er butikkens eneste skiltemulig-hed.

6. Faste baldakiner tillades ikke.

7. Af sikkerhedsgrunde skal følgende regler princi-pielt overholdes ved løse stofmarkiser:

a. Markisens underkant skal være hævet mindst 2,3m over fortovets niveau. Ved tunge- eller flæse-kant: 2,2 m.

b. Markisens forkant skal altid holdes min. 1 m frakantstenslinien.

c. Markisens fremspring foran facadelinien skal til-passes de konkrete forhold - herunder gadeud-formningen på stedet.

I gågader, sivegader og på bilfrie torve er der ofteikke nogen kantsten og derfor heller ingen kants-tenslinie, som nævnt under 7, pkt. b.

Hvis man ønsker opsat en markise her, kan dergives nærmere oplysninger om, hvor stor markisenmå være ved henvendelse til Teknisk Forvaltning.

Hovedregler for markiser og baldakiner

Disse markiser i Algade følger pænt vinduesformen og -opdelingen. »Markisetungen« er desuden anvendt til skiltning.

20 Tag, kviste og ovenlysvinduer

Røde tegltage, tagform på45°, kviste og ovenlys-vinduer, der er tilpassethusets stil - alt er kendeteg-nende for Ringkøbingbymidte.

Et kvistvindue i V. Strandgade.

Vellykkede ovenlysvinduer i en ejendom i Østergade.

Østergade.

V. Strandgade.

21Hovedregler for tag, kviste og ovenlysvinduer

1. Tagbeklædningen på alle bygninger skal være rødedanske vingetegl i den traditionelle størrelse (ikkeøkonomilængder).

2. Der kan i enkelte tilfælde tillades andre tagbe-klædninger, hvor historiske forhold taler for det(f.eks. naturskifer).

3. På udhuse, mindre tilbygninger og bygningsdetal-jer kan andre materialer anvendes, f.eks. zinkeller tagpap.

4. Tagformen skal som hovedregel være saddeltagemed en taghældning på 45°.

5. Kviste og ovenlysvinduer skal tilpasses husets stil.

6. Den samlede længde af kviste skal være mindreend 1/3 af tagfladens samlede længde.

7. Ovenlysvinduer skal udføres, så de er mindre endtre tagsten høje og mindre end tre tagsten brede.Antal, placering, udseende og type skal godken-des af bygningsmyndigheden.

8. Hvor helt specielle forhold eller hensyn til anven-delse eller arkitektur kan dokumenteres, kan byg-ningsmyndigheden give dispensation fra reglerne.

Hovedregler for tag, kviste og ovenlysvinduer

Ringkøbings røde tageI Ringkøbing er der tradition for røde tegltage med 45graders taghældning. Kun ganske få ældre huse har enanden tagform, idet der er enkelte bygninger medmansardtag - blandt andet den gamle borgmestergård.

Røde håndstrøgne vingetagsten har været næsten ene-rådende i byen, og der er kun få eksempler på ældre tageaf andre materialer. Kirkens blytag og enkelte tage mednaturskifer er blandt disse eksempler.

De røde tage er i høj grad med til at give Ringkøbingsit helhedspræg. Andre tagmaterialer vil kun i enkeltetilfælde falde ind i helheden.

Mange af tagene i Ringkøbing er i dag forsynet medkviste og tagvinduer. Førhen var det ikke sådan, fordiloftrummet ikke var udnyttet.

Der er enkelte eksempler på nyere huse med fladetage. Hvis facadelængden samtidig er for lang, er detvanskeligt at tilpasse bygningstypen i helheden.

22 Vinduer

VinduerneI ældre bygninger er vinduerne opdelt i et mønster afmindre ruder. Lod- og tværposter opdeler vinduet i flereoplukkelige rammer, som igen kan være opdelt medspinkle sprosser. Den fine profilering af træet er med tilat blødgøre den hårde lyskontrast mellem ude og inde.

Et tilmuret vindue eller et nyt vindue i en anderledesstørrelse eller udseende kan helt ændre en bygningsfacade og derved forstyrre den harmoniske helhed. Manbør derfor så vidt muligt bevare den originale opdelingaf vinduer med små ruder.

BundglaslistenDen traditionelle metode med at kitte glasset fast, er vig-tigt for vinduets udtryk. Metoden er igen ved at vindeudbredelse - også for termoruder. Bundglaslister af trækan udføres, så de minder om kit, men ofte virker de forstore i forhold til vinduet som helhed. Bundglaslister,

som udføres af aluminium, virker meget voldsomme ivinduer med de mindre dimensioner.

TermoglasHvis man ønsker at bevare de små ruder, og samtidigbenytte termoglas, kræver det en kraftigere dimensione-ring af sprosserne. Dette giver imidlertid vinduet et tun-gere og ofte også klodset udseende. Derfor vil det væreen bedre løsning enten at lave en forsatsramme eller etvindue med to koblede rammer, hvor den yderste rammehar de originale dimensioner. Isoleringsværdien kankomme helt på højde med moderne termoruder.

Andre materialerModerne metalvinduer og plasticvinduers sprossedi-mensioner og materialevirkning virker helt fremmede iet ældre byhus, hvorfor de ikke vil blive godkendt.

Eksempler på oprindeligegamle vinduer som er tilpas-set bygningen i størrelse,opdeling m.m.

To-rammet vindue medvandret og lodret sprosse-inddeling i V. Strandgade.

To-rammet vindue med envandret sprosseinddeling iØ. Strandgade.

Fire-rammet klassicistisk vinduer i Nygade.

Seks-delt korspostvinduemed lodrette og vandrettesprosser på V. Strandsbjerg.

Fire-rammet klassicistiskvindue i Algade.

Fire-rammet dannebrogs-vindue på Chr. Hustedsvej.

23Hovedregler for vinduer

1. Oprindelige ældre vinduer bør repareres og beva-res, hvis det er muligt.

2. Nye vinduer skal udformes i overensstemmelsemed de oprindelige vinduer med hensyn tilstørrelse, materialer, udformning og farver.

3. Ved udskiftning af opsprossede vinduer skal nuti-dens krav om isoleringsevne løses ved forsatsram-mer, forsatsglas eller koblede rammer. Det yder-ste lag glas skal være isat med kit.

4. Er vinduet ikke opdelt med sprosser (f.eks. dan-nebrogsvinduer) vil det normalt kunne tillades, atder isættes termoglas med trekantede træglaslistereller kit. Vinduets øvrige detaljer skal tilnærmesde originale.

5. Ved udskiftning af uheldige helrude-vinduer tilsprossede vinduer, kan disse undtagelsesvis udføressom sprossevinduer med termoglas, hvis det vilvære en klar forbedring af bygningens helhed.

6. Bundglaslister af metal eller plastic vil ikke kunnegodkendes.

7. Størrelsen på udstillingsvinduer skal være således,at bygningen kan opfattes som en konstruktiv hel-hed fra sokkel til tag. Vedr. butikkens facade somhelhed: se side 11 og 13.

8. Butiksvinduer skal som hovedregel udføres af træefter samme principper som øvrige vinduer. Vedr.butikkens facade som helhed: se side 11 og 13.

9. Tilklæbning eller blænding af vinduer må ikke fin-de sted.

Hovedregler for vinduer

Torvet: Et af de få eksempler på gamle, fint udformede støbejernsvinduer.

10. Hvis det efter byrådets opfattelse er arkitektoniskacceptabelt, kan butiksvinduer i helt særlige tilfæl-de udføres af aluminium. Sprosserne skal i dettetilfælde være meget tynde og specielt udformede.

11. Der må hverken isættes tonede ruder eller buetglas.

24 Døre og porte

Der er i Ringkøbing mangefine eksempler på gamle velbevarede døre og porte.

Ø. Strandgade.

V. Strandgade. Vestergade. Algade.

Ø. Strandgade.

25Hovedregler for døre og porte

1. Nye døre og porte skal i alle detaljer udføres, såde er tidstypiske for huset og harmonere medresten af facaden. Oprindelige ældre døre børrepareres og bevares, hvis det er muligt.

2. Nye døre skal udformes i overensstemmelse medde oprindelige døre med hensyn til størrelse,materialer, udformning og farver.

3. Asymmetriske døre med sideparti i glas ellerandet materiale vil ikke blive godkendt.

4. Glas i fordøre vil kun blive godkendt i begrænsetomfang.

5. Alle døre - også butiksdøre - skal udføres i træ. Senæste pkt.

6. I særlige tilfælde kan det dog tillades at butiks-døren udføres i aluminium, når der er tale omsærligt forarbejdede dørtyper med specielt udfor-mede detaljer. Vedrørende butikkens samledefacade: se side 11 og 13.

Hovedregler for døre og porte

Døre og porteer blandt husets væsentligste bestanddele.

I Ringkøbings ældre bydel er en del af de oprindeligedøre endnu bevaret. Såvel dørene som portene er tilpas-set facadernes øvrige proportioner.

Mange døre er forsynet med forskellige fyldninger og

dekorationer alt efter tidens stil og en del af dem ermalet med kraftige glade farver, der tilfører bygningerneen personlighed.

Mange porte indgår ligesom døren som en del af helefacadens arkitektur.

Ø. Strandgade V. Strandgade

26 Bygningernes detaljer

DetaljerSkorstene, vinduer, velbevarede døre, særligt udformedegesimser, murudsmykninger, sålbænke, trapper, havemu-re m.m. er altsammen detaljer, der fortæller om livet ihusene. Detaljerne er med til at gøre oplevelsen af byenstørre. Det er derfor vigtigt, at bevare selv mindre delepå bygningen og ikke skjule detaljerne med beklædning,skilte eller lignende.

Skorstenener en vigtig detalje. Den bryder tagryggens vandrettelinie og er derfor med til at give taget karakter. Medfjernvarmens indførelse er mange af de gamle skorsteneuheldigvis blevet fjernet. Man kan sige, at et hus udenskorsten er som et sejlskib uden mast. Skorstenen børbevares, også selvom den ikke har nogen funktion i for-bindelse med husets opvarmning. Den kan måskeanvendes til aftræk fra brændeovn, køkken eller bade-værelse.

De gamle skorstenspiberer ofte fint detaljerede og derfor helt i harmoni med byg-ningen. Derfor bør man ved renovering bevare skorste-nene med alle detaljerne.

Tagrender og nedløber også vigtige detaljer. Mange steder er zink- eller kob-bertagrender og nedløb udskiftet med plastic. Dette har-monerer dårligt med de øvrige materialer.

TrapperDe fleste gamle trapper er af granit. Desværre er en delaf dem i tidens løb udskiftet med beton og belagt medklinker eller lignende. Dette virker fremmed for de gam-le huse, hvorfor de gamle granittrapper bør bevares oggenindføres, hvor det er muligt.

Detaljer er en vigtig del af bybilledet. Ofte kan en detalje påbygningen være med til at fortælle husets historie.Billederne viser forskellige detaljer.

Herover er vist en af de gamle granittrapper i Nygade.

Nederst til venstre på denne og på næste side:Hvidmalede gesimser. En detalje, der er typisk for Ringkøbing.

På næste side:Flere eksempler på detaljer på bygninger i Ringkøbing.Murdetalje i formsten fra Nygade, et gammelt navneskilt på enbygning i Østergade og et årstal hugget ind i muren.

27Hovedregler for bygningernes detaljer

1. Ved såvel renovering som om- og tilbygning skalalle bygningsdetaljer med deres udformning ogplacering tilpasses såvel helheden som den enkel-te bygning.

2. Ved om- eller tilbygning skal skorstenen bevareseller genskabes i stil med huset, både hvad angårudformning, detaljer, samt placering og overflade.

3. Tagrender og nedløbsrør skal udføres i zink ellerkobber ved såvel nybygning som om- og tilbygning.

4. Plastiktagrender og -nedløbsrør godkendes ikke.

5. De gamle granittrapper skal bevares.

6. Ved bygning af nye trapper skal der i særlig gradtages hensyn til gangbesværede og handicappede.

Hovedregler for bygningernes detaljer

28 Pladser, torve, gader og slipper

Byens rum Ringkøbing torve, gader og slipper er blandt byens aller-vigtigste byrum. Her kommer byens borgere oftest. Herudspilles de vigtigste daglige scener i byen, og her fore-går højdepunkterne i byens liv. De centrale byrum erogså det første sted byens gæster søger hen. Det er her,man promenerer og ser byen an.

Slipperne er et specielt fænomen for Ringkøbing. Deer en vigtig del af det stramme gadenet, idet de forbin-der de parallelle hovedgader med hinanden, samtidigmed at de skaber en naturlig forbindelse fra gader tilgårdrum og P-pladser.

Det er vigtigt at bevare helheden og sammenhængen iRingkøbing midtby under hensyntagen til de mange ofteforskellige interesser i byens fælles byrum.

GademiljøKulturelle udstillinger udendørs samt udstilling af vareri gader og på torve er med til at gøre byen levende forsåvel de handlende som turister og andre gæster.

Det er derfor byrådets mål at bevare og udvikledet levende og oplevelsesrige by- og gademiljø medudgangspunkt i de eksisterende torve, gader og slip-per.

Til gadehandel knytter sig en række problemer. Tit bli-ver fortove og gågader overfyldt med tøjstativer, para-soller, henvisningsskilte m.m. Det kan ofte fylde såmeget, at der bliver mindre plads til fodgængere ogmåske også mindre plads til at se på varerne. Samtidigkan det være vanskeligt at opleve såvel bygningerne somde åbne rum i byen.

Herover til venstre:Bioslippen - et eksempel på enaf Ringkøbings mange slipper,der forbinder hovedstrøgenemed hinanden.

Til venstre:Algade - en sivegade, hvorbilerne skal køre langsomt afhensyn til gående, cyklende,turister, handlende m.m.

Til højre ses eksempler pågadeinventar, der med deresmaterialevalg og udseende ertilpasset den gamle bydel.

29Hovedregler for pladser, torve, gader og slipper

1. Antallet af færdselsskilte og henvisningsskilte skalminimeres til det mest nødvendige og udføresmed de mindst mulige dimensioner.

2. De nødvendige skilte skal placeres under hensyntil såvel gademiljøet som byrummet som helhed.

3. Alle former for gadeinventar skal udformes ogplaceres, så de udtrykker kvalitet. Inventaret skalplaceres, så det medvirker til smukke og hensigts-mæssige byrum. Der skal ved placeringen tageshensyn til bygningernes facader.

4. Udstillingsmontre, -stativer og -kasser og lignen-de midlertidigt gadeinventar skal placeres inden-for de rammer, der er fastsat i den enkelte gadesregulativ.

5. Ved placering af gadeinventar skal der tages hen-syn til trafikken i bred forstand, herunder tageshensyn til redningskøretøjer efter de fastlagte reg-ler. Der skal tages hensyn til såvel gående somkørende, og der skal endvidere vises hensyn tilgangbesværede, handicappede og svagtseende.

Hovedregler for pladser, torve, gader og slipper

Byrådets ønskerGadeudstillinger bør begrænses. Det kan f.eks. ske vedat fastlægge et afgrænset areal udfor hver butik, hvorder må udstilles. Der henvises i den forbindelse til desærlige gaderegulativer for de enkelte handelsgader iRingkøbing.

De private udstillingsmontre, borde, bænke, parasol-ler m.m. bør fremstå som en helhed. Det kan opnås vedet samarbejde mellem de handlende med henblik på atopnå et helhedsbillede.

Det skal tilstræbes at højne kvaliteten af såvel det pri-

vate gadeinventar som det offentlige gadeudstyr. Derforbør man minimere omfanget af færdselsskilte, henvis-ningsskilte, telefon- og elskabe og lignende og samtidigsøge at få de tekniske installationer anbragt så hensyns-fuldt som muligt.

På langt sigt er det byrådets hensigt at udvikle eneksempelsamling med gode eksempler på gadeinventar,der harmonisk kan indpasses i de forskellige byrum.Indtil da er det vigtigt at fastlægge følgende hovedreglerfor gadeinventar i det offentlige byrum.

På billedet ses Torvet, der eret af byens samlingspunkter.Hotel Ringkjøbing påTorvet er et af de få bin-dingsværkshuse, der er til-bage i byen. Bygningen eropført omkring 1600, ogderfor en af de ældste byg-ninger i byen.

30 Træer, beplantning, hegn, belægning og Ringkøbing-muren

TræerDet er vigtigt, både at træerne beholdes, og at nye pla-ceres på strategisk rigtige steder. Dette kræver omtankei forhold til de forskellige gaders kvaliteter. Det vil f.eks.ikke være en god idé at plante allétræer i en gade, derikke har karakter af en allé.

Beplantning og hegnMan ved fra gamle malerier, tegninger og fotografier atbeplantning og hegn altid har indgået som en vigtig delaf byens ældre tætte bymidte.

I Ringkøbings gamle gader er der meget beplantning ide private haver. Op ad husfacaderne har mange af hus-ejerne plantet roser og forskellige former for klatreplan-ter, f.eks. efeu og vin.

Der har aldrig været reguleret for beplantning og hegni byen før i nyere tid, hvor man bl.a. har beplantet torveog P-pladser udfra et bevidst ønske om at tilføre byenkvalitet og undgå tomme og øde pladser.

Belægningernepå fortov og veje spiller en særlig stor rolle for det sam-lede synsindtryk af såvel torve, gader, slipper og gård-rum m.m. Ved at variere materialer og mønstre kan manbåde understrege forskelle mellem byrummene og sam-le dem med visse fællestræk. I Ringkøbings gamle gaderog gårdrum. er naturstensbelægningen med til at skabehelhed.

Man kan derudover definere en bestemt anvendelse afbyrummet. F.eks. vise hvor kørebanen er, vise fortovetsplacering, og vise hvor der evt. må placeres gadeinventar.

Ringkøbingmuren- den gamle havemur med murede piller, afsluttet for-oven af en trinpyramide - er byens lokale havemurstra-dition. I dag er de fleste af de ældste mure væk, menenkelte står dog stadigvæk. F.eks. i Grønnegade.Arkitekt Ulrik Plesner genoptog traditionen, bl.a. vedØrnhøj-banens administrationsbygning på hjørnet afEnghavevej og I. C. Christensens Allé.

På billedet ses en del af den gamle stammehæk udfor HotelRingkjøbing på Torvet.

Et eksempel på naturstensbelægning i en af Ringkøbings gader.Pigsten, bordursten og brosten.

De rumdannende træer udfor det gamle rådhus på Torvet.

31Hovedregler for træer, beplantning og hegn

1. Eksisterende beplantning og hegn må ikke udenbyrådets godkendelse fjernes, hvis det ved sin pla-cering, størrelse og udseende er med til at givebyen karakter og identitet.

2. Ved ny bebyggelse skal der tages videst muligthensyn til eksisterende beplantning og hegn.

3. Såfremt det af forskellige årsager er nødvendigt atfjerne eksisterende beplantning og hegn, f.eks.ved træsygdomme eller ny bebyggelse, skal derske en ny beplantning eller etableres nye hegn,der medvirker til at understrege de særlige kvali-teter, der eksisterer i gader, torve og P-pladser.

4. Ny beplantning og hegn kan selv danne nye rum,hvilket kan udnyttes på torve og pladser.

Hovedregler for træer, beplantning og hegn

Til venstre:En typisk »Ringkøbing-mur« i Mellemgade.

Herunder til venstre:Et af Ringkøbings mangesolitærtræer. Dette står påKirkepladsen.

Herunder:Et eksempel på en smuk ogfunktionel belægning. Her inatursten og betonfliser.

32 Tekniske installationer og belysning

Tekniske installationerDen moderne udvikling af vores samfund har medførtbehovet for en lang række tekniske installationer.Imidlertid er disse og specielt deres udformning ikkealtid forenelig med de kvaliteter, der karakterisererbymiljøet i Ringkøbing. Elskabe, elledninger, antenner,telefonskabe m.m. hører med til bybilledet i dag.

Det er byrådets mål, at udformning og placering af denødvendige tekniske installationer tager størst mulighensyn til, at helheden i bymidten kan bevares.

BelysningKonflikten mellem de forskellige belysningsformer ibyens centrale rum, dvs. det høje og det lave lys og detfjerne og det nære lys, hænger bl.a. sammen med de for-skellige krav, der stilles til kørende og gående trafik.Derudover kan man stille krav til at belysningen skalvære i harmoni med byrummet som helhed.

I Ringkøbing er meget belysning placeret direkte påbygningerne og derved med til at understrege den gam-le bydels specielle karakter.

I Ringkøbing er der mange eksempler på lamper, der passersmukt til den gamle bydel.

»Nyhavnslampen« - en moderne og smuk belysning i Vestergade.

En ældre lampe i Nørregade.

En mindre udgave af lampen »Kobberfaklen« i Vestergade. Ældre belysning på Torvet.

33Hovedregler for tekniske installationer og belysning

1. Alle tekniske installationer herunder elledninger,elskabe, telefonskabe, antenner m.m. skal medderes udformning og placering tilpasses såvel hel-heden som den enkelte bygnings udformning.

2. De nødvendige elskabe, telefonskabe m.m. skaludføres i zink. Plastik vil ikke blive godkendt.

3. Etablering af fællesløsninger kan nedbringe antal-let af enkeltinstallationer. Derfor skal fælles-løsninger foretrækkes, hvis det er muligt.

4. Alle tekniske installationer skal placeres således, atde kan ses mindst muligt og samtidig er til mindstmulig gene for bymiljøet og overfor naboer.

5. Tilslutning til radio og TV-modtagelse skal foreta-ges til hybridnet.

6. Paraboler kan kun tillades opsat for forretninger,der forhandler radio- og TV-udstyr.

7. Belysningen skal være i harmoni med byrummetsom helhed.

Hovedregler for tekniske installationer og belysning

På denne side ses en enkel, moderne, tilpasset gadebelysning i Ø. Strandgade.Lampen »Kobberfaklen« er opsat direk-te på husene, hvorved facaderne eroplyste om aftenen.Gaderummet er dermed klart afgrænsetaf bygningerne, såvel om dagen som omaftenen.

Råd og vejledningKommunen arbejder for at understøtte den positiveudvikling i bevaringsarbejdet i midtbyen.

Derfor tilbyder teknisk forvaltning at bistå med råd ogvejledning (dog ikke projektering) i forbindelse medfacadeændringer, nye skilte m.m.

Grundejere og erhvervsdrivende opfordres til at hen-vende sig på teknisk forvaltning, før projekteringenpåbegyndes med henblik på en drøftelse af den pågæl-dende ejendoms muligheder.

Forvaltningens bygningsarkiv kan være til inspiration.Det indeholder bl.a. en række opmålinger af gadefaca-der og et fotomateriale af de fleste facader indenforbevaringsområdet.

Sluttelig kan nævnes, at Ringkøbing kommune ind-samler og opbevarer forskellige bygningsmaterialer franedrivninger, f.eks. teglsten og vingetagsten.

Materialerne kan for et mindre beløb tilbydes de pri-vate husejere og håndværkere til genbrug ved istandsæt-telse og reparationer af murværk, tag m.m.

LåneordningRingkøbing Kommune har for øjeblikket en særlig låne-ordning for private husejere i bevaringsområdet.

Låneordningen muliggør rente- og afdragsfrie lån tiludskiftning af tag, døre, vinduer og kviste. Lånene for-falder ved ejerskifte. Ordningen er dog begrænset til dehusejere, som har ejet deres ejendom fra før d. 1. jan.1981. Byrådet vil i øvrigt i den kommende tid se påmulighederne for at modernisere låneordningen.

TilladelseTilladelse til udskiftninger, ændringer m.m. i henhold tilbevaringsdeklarationen kræves bl.a. til følgende:

Udskiftning af tage, døre, porte, vinduer, hegn, hegns-mure samt andre bygningsdele såsom tagrender, ned-løbsrør, trapper, skorstene m.m. ligesom belysning ogudvendige ledningsføringer på facaden og lignende.

Derudover skal der søges om tilladelse til ændring affacadefarver, materialevalg og overfladebehandling.

Projektmateriale og ansøgningEn ansøgning om tilladelse til ændring af eksisterendeforhold eller nyetablering indenfor bevaringsdeklaratio-nens område skal indeholde et projektmateriale, der såfuldstændigt som muligt oplyser om de pågældendeændringers konsekvenser. Det gælder udformning, farveog materialevalg.

En ansøgning må derfor, udover hvad er følger efterbyggelovgivningen, indeholde et materiale, der giverkommunen mulighed for at bedømme ændringensomfang.

Projektmaterialet bør indeholde følgende:

1. Et fotografi af bygningen eller en perspektivtegningmed de nærmeste omgivelser og den tænkte ændringkopieret eller tegnet på.

2. En facadetegning med ændringen vist i mål 1:100eller 1:50.

3. Et lodret snit af facaden med ændringen i mål 1:50eller 1:20.

4. Detailtegninger i mål 1:20 eller 1:10 med f.eks. etskilts tekst vist i fuld udstrækning og endeligeudformning.

5. Oplysninger om materiale, farver og udførelse skalvære påført tegningerne.

6. Evt. udvendig belysning skal være vist på tegninger-ne.

7. Evt. farveprøver/materialeprøver vedlægges.

En sags forløbEjeren/brugeren, der ønsker at bygge nyt, om/tilbygningaf en facade eller opsætning af et skilt eller lignende skaludføre et projekt, der kan godkendes af husets ejer ogmed dennes påtegning sendes til Teknisk forvaltning,plan- og bygningsafdelingen. Sagen vil herefter blivebehandlet i forvaltningen.

Ved behandling af sagen vil det være afgørende, bådeat projektet er en forbedring sammenlignet med de eksi-sterende forhold, og at projektet følger hovedreglerne idenne vejledning.

Nogle bygningerer fredet i henhold til Lov om bygningsfredning. Derfindes i øjeblikket 9 fredede bygninger i Ringkøbingby. 8 af disse ligger i den del af bymidten, der er omfat-tet af Bevaringsdeklarationen. Se side 6 og 7.

I tilfælde af ombygninger, ændringer, renoveringerm.m. af en fredet bygning er det Skov- og Natursty-relsen, der er godkendende myndighed.

Bygninger omfattet af Bevaringsdeklarationenskal følge hovedreglerne i denne vejledning.

Byrådet er øverste myndighed i administrationen afBevaringsdeklarationen. Derfor skal nybyggeri, ænd-ringer, renoveringer, udskiftninger m.m. i bevarings-området godkendes af byrådet. Se også side 4-5.

Bevaringsværdier et begreb, som anvendes i Kommuneatlas forRingkøbing Kommune, udgivet 1993. Alle bygninger ikommunen, der er opført før 1940, er i samarbejdemed Skov- og Naturstyrelsen vurderet og har fået enkarakter - en bevaringsværdi.

Bygningerne er herefter sorteret således:Høj bevaringsværdi: bygninger i kategori 1, 2, 3.Middel bevaringsværdi: bygninger i kategori 4, 5, 6.Lav bevaringsværdi: bygninger i kategori 7, 8, 9.

I tilfælde af ombygninger, ændringer m.m. er detbyrådet, der er godkendende myndighed. Som nævntpå side 35 er byrådet særligt interesseret i at bevare byg-ninger med en bevaringsværdi indenfor kategori 1-6.

34 Generelt

Generelt om fredning m.m.

35Kommuneplan for Ringkøbing Kommune 1997

I Kommuneplan 1997 for Ringkøbing er der vedtagetmål, strategier og et handlingsprogram for bevarings-arbejdet såvel i by som på land.

Byrådet finder, at der er mange bevaringsværdigehuse og miljøer også udenfor den del af bymidten,hvor bevaringsdeklarationen er gældende.

Byrådet vil i den forbindelse bl.a. arbejde for, at føl-gende vejstrækninger og byområder bliver omfattetaf bevaringsbestemmelser i lighed med bevaringsde-klarationen i bevaringsområdet. Det drejer sig omområderne ved I. C. Christensens allé, Chr.Hustedsvej, St. Blichersvej, Nørredige, MyliusErichsensvej, Tangsvej, Hoffgaardsvej, Fjordallé,Kongevejen og langs Holstebrovej. Det samme ergældende i byzonebyerne Lem og Tim, samt i lands-bycentrene og landområderne.

Kommuneatlasset danner grundlag for byrådets vur-dering af, hvilke ejendomme der er bevaringsværdigesamt indgår som administrationsgrundlag ved ansøg-ning om nedrivninger, ombygninger og udskiftningeraf bygningsdele.

Byrådet vil i forbindelse med udarbejdelse og sags-behandling af lokalplaner vurdere samtlige bygnin-ger indenfor den enkelte lokalplans område efter debedømmelseskriterier, der er benyttet i kommuneat-lasset. Byrådet er særlig interesseret i at bevare byg-ninger med en bevaringsværdi indenfor kategori 1-6.

Kommuneatlasset omhandler i øvrigt ikke bygningeropført efter 1940. En stor del af kommunens ejen-domme er derfor ikke vurderet eller bedømt udfra dekriterier, som er anvendt i atlasset, selvom de måkarakteriseres som bevaringsværdige.

Kommuneplan 1997

Grønnegade set mod byen med sit karakteristiske forløb: Gaden er bred mod havnen og snæver mod byen.

36 Litteraturliste

Kommuneatlas Ringkøbing.Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Ringkøbing Kommune, 1993.

Byens skilte - et vigtigt træk i byens ansigt.Stig Nørhald og Kunstakademiets forlag/Arkitektens forlag, 1993.

Byens rum - et katalog om pladser og gader.Håndværksrådets forlag, 1988.

Bedre byrum.Jan Gehl, Lars Gemzøe, Bo Grønlund og Steen Holmgren. Dansk ByplanlaboratoriumsSkriftserie, nr. 40.

Vinduer, tradition, vedligeholdelse og forbedring.Det særlige Bygningssyn, Fredningsstyrelsen, april 1977.

Byernes forældelse og fornyelse.Byfornyelsesselskabet Danmark, september 1994.

Den bevaringsværdige bolig på land og i by.Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1984.

Om byggeskik og vedligeholdelse.Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, 1983 og 1984.

Byhuset.Curt von Jessen m.fl. København 1980.

Ringkjøbing Købstads Historie.Carl Lindberg Nielsen.Udgivet af Ringkjøbing Byraad.A. Rasmussens Bogtrykkeri ca. 1970.

Ringkjøbing I.Den gamle byplan og arkitektoniske værdier.Ejvind Draiby, eget forlag, 1963.

Ringkøbing II.10 år for Ringkjøbing 1964-1974.Ejvind Draiby, eget forlag, 1974.

Ringkjøbing gadebilleder, dengang og nu.Jens Aarup Jensen, Jørgen Borg.Bollerup Boghandels Forlag, 1981.

Ringkøbing set fra Østergade.Poul Ellerbek.Bollerup Boghandels forlag, Ringkøbing 1989.

Ringkøbing Kommuneplan 1997.

Foto- og billedarkiv på Ringkjøbing Museum og Teknisk Forvaltning.