0 798 forslag lokalplan2017... · kortbilag 2-fremtidige forhold side 32 kortbilag 3 -grønne tage...

LOKA

LPLA

N Forslag

Bebyggelse omkring Vestergade, Torvegade og Fisketorvet

0-798

2

Hvad er en lokalplan En lokalplan er en juridisk bindende plan for et afgrænset område. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelser-ne og hvordan. Grundejere ved således, hvilke arbejder de må gen-nemføre, og hvilke arbejder de kan forvente, at naboen gennemfører.

Plansystemet Kommunernes planlægning af de fysiske omgivelser er reguleret i Lov om Planlægning. Lovens hensigt er at sikre en sammenhæng i plan-lægningen, at bevare byens kvaliteter og beskytte landskab og miljø. Herudover er det et særligt formål at høre offentlighedens synspunkter, inden byrådet træffer endelig beslutning om lokalplanens indhold.

I kommuneplanen skal byrådet fastlægge de overordnede rammer for planlægningen af de enkelte arealer i kommunen. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan.

Der skal altid vedtages en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsar-bejde eller en større nedrivning sættes i gang. Desuden skal der vedta-ges en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Byrådet kan på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.

Lokalplanens bestemmelser skal have hjemmel i Lov om Planlægning og må ikke stride mod den overordnede planlægning, fx kom-muneplanen. Lokalplanens bestemmelser må dog gerne være stram-mere end kommuneplanens.

Lokalplanens bestemmelser En lokalplan kan indeholde bestemmelser om for eksempel -

områdets anvendelse

udstykninger

vej- og stiforhold

placering og udformning af bebyggelsen

bevaring af bygninger og landskabstræk

sikring af friarealer

etablering af fællesanlæg

Offentlig høring Inden en lokalplan kan vedtages skal den være fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger. Alle har her mulighed for at fremsætte be-mærkninger til det foreslåede. Synspunkterne behandles i byrådet i forbindelse med planens endelige vedtagelse.

Lokalplanens opbygning

Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold, lokalplanens forhold til anden planlægning samt lokalplanens foreløbige retsvirkninger. Bestemmelserne udgør den juridiske del af planen og er bindende for alle faste ejendomme inden for lokalplanens område.

Kortbilaget viser lokalplanens område.

Om planlægning

3

Offentlighed

Offentlig høring Du kan komme med indsigelser mod lokalplanforslaget ved skrift-lig henvendelse til Odense Kommune senest …...

Byrådet tager stilling til alle indsigelser i forbindelse med den en-delige politiske behandling af lokalplanen.

Du er velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål til indholdet i lokalplanforslaget.

Planlægger Marianne Tonim Nielsen Tlf. 6551 2548

Planlægger Christian Weber Juncker Tlf. 5142 8911

Adresse

Odense Kommune, Byplan Nørregade 36, 5100 Odense C. E-mail: [email protected] eller www.odense.dk/hoering

5

Indhold

Om planlægning side 2

Offentlig høring side 3

Om lokalplanen side 6

REDEGØRELSE Baggrund side 7

Lokalplanområdet side 8

Lokalplanens formål side 12

Forhold til anden planlægning side 12

Miljøforhold side 16

Tilladelser fra andre myndigheder side 18

Foreløbige retsvirkninger side 19

BESTEMMELSER

1. Lokalplanens formål side 21

2. Område og zonestatus side 21

3. Anvendelse side 21

4. Udstykning side 22

5. Vej, sti og parkering side 22

6. Bebyggelsens omfang og placering side 22

7. Bebyggelsens ydre fremtræden side 23

8. Facadebegrønning side 25

9. Skiltning side 26

10. Udendørs opholdsarealer side 27

11. Pladser og byrum side 28

12. Forudsætning for ibrugtagen side 28

13. Lokalplanens varige retsvirkninger side 28

Vedtagelsespåtegning og offentlighedsperiode side 29

Kortbilag 1 - Eksisterende forhold side 30 Kortbilag 2 - Fremtidige forhold side 32 Kortbilag 3 - Grønne tage og facader side 34 Kortbilag 4 - Promenade, adgangsforhold og aktive facader side 36 Kortbilag 5 - Illustrationsskitse side 38

Bilag 6 - Principsnit side 39

6

Lokalplanen er udarbejdet for at kunne etablere nye bebyggelser i om-rådet omkring krydset mellem Vestergade/Overgade og Torvegade samt for at sikre variation og kvalitet i bebyggelsen.

Hele lokalplanområdet samt den sydlige del af Thomas B. Thriges Ga-de mellem Østre Stationsvej og lokalplanområdet har været genstand for en arkitektkonkurrence. Vinderforslaget dannede grundlag for dels en helhedsplan med retningslinjer for arkitektur og byrum, dels en ram-melokalplan, der blev vedtaget for det samlede område i 2014. Ramme-lokalplanen fastlægger byggefelter og byrum og giver mulighed for at etablere parkeringskælder under byggefelterne. Rammelokalplanen er fortsat gældende.

Denne lokalplan dækker den sydlige del af Thomas B. Thriges Gade-området og omfatter to karréer ved Albani Torv og Fisketorvet samt et byhus i Nørregade.

Oversigtskortet viser lokalplanens område

Om lokalplanen

Lokalplanområdets placering i

Odense Kommune

Redegørelse

Lokalplanforslag nr. 0-798 7

Lokalplanens væsentligste formål og indhold

Lokalplanen for omdannelse af Thomas B. Thriges Gade er en bygge-retsgivende lokalplan, der følger op på den allerede vedtagne ramme-lokalplan. Lokalplanen skal give mulighed for at etablere nye bebyg-gelser i områdets 3 byggefelter. Lokalplanen indeholder således be-stemmelser for bebyggelsens omfang og udtryk.

Baggrund

Thomas B. Thriges Gade blev anlagt i 1960’erne for at modernisere Odense trafikalt, så bilerne kunne komme hurtigt igennem bymidten til og fra havnen. I årtierne herefter har gaden udgjort såvel en trafikal som en mental barriere i Odense bymidte.

Det nuværende projekt for området er resultatet af en indbudt, inter-national projektkonkurrence. Konkurrencevinderne har efterfølgende i samarbejde med Odense Kommune bearbejdet vinderprojektet til en helhedsplan, der har dannet baggrund for udbuddet af byggerierne og for gældende rammelokalplan og kommuneplantillæg med VVM fra 2014.

Rammelokalplanen fra 2014 giver dog kun mulighed for opførelse af parkeringskælder og udførelse af områdets byrum. Omdannelsen af konkurrenceområdets sydlige del er derfor igangsat med udgravningen af parkeringskælder, der senere sammenbindes med parkeringskælde-ren i den nordlige del. Rammelokalplanen er fortsat gældende, men giver ikke byggeret i de enkelte byggefelter. Med denne lokalplan kan der derimod opføres ny bebyggelse ovenpå parkeringskælderen om-kring Vestergade og Overgade, Albani Torv og Fisketorvet.

Vision

Med omdannelsen af gaden sikres, at byrådets vision om en sam-menhængende, levende og bæredygtig ny bydel kan udvikles med boliger, service, butikker, erhverv, letbane, parkeringsanlæg og byrum som de bærende elementer.

En sammenbinding af bymidten på tværs af den tidligere trafikåre ved hjælp af nye, grønne byrum er bærende i denne vision, og bygningerne skal danne rammerne om alle de nye pladser og stræder. Sammenbin-dingen af Vestergade og Overgade og gendannelse af Fisketorvet i sin oprindelige form er blandt de vigtigste nedslagspunkter i det samlede projekt.

Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold, lokalplanens forhold til anden planlægning samt lokalplanens foreløbige rets-virkninger.

Konkurrenceområdet for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade vises med hvid

afgrænsning. Denne lokalplan omfatter kun den sydlige del

Oversigt over planforløbet for Thomas B. Thriges Gade (TBT)

Redegørelse


Lokalplanområdet

Lokalplanområdet er vist på luftfotoet side 6 og omfatter I. Vilhelms Werners Plads og Fisketorvet op til Nørregade. I. Vilhelm Werners Plads nedlægges, da der her etableres et byggefelt for den sydligste af lokalplanens to karréer. Ved etablering af den nordligste karré indsnæv-res Fisketorvet til torvets middelalderlige udstrækning, som det havde inden gadegennembruddet, der skabte Thomas B. Thriges Gade.

Eksisterende forhold

Lokalplanområdet, der ligger i den centrale bymidte, er ryddet for be-byggelse og beplantning, ligesom den tidligere vejbane er gravet op til etablering af parkeringskælder. Omkring området ligger eksisterende bebyggelse, heraf en del i stor skala som højhuset ved Fisketorvet på 11 etager, rådhuset og andre etageejendomme på 4-6 etager.

Området har tidligere ligget som torvearealer, omkranset af træer, præ-get af trafik og fortrinsvis anvendt til parkering. På I. Vilhelm Werners Plads ligger en fredet ruin, som Slots– og Kulturstyrelsen har godkendt skal flyttes nogle meter mod nordvest og dermed indpasses i projektet.

Fremtidige forhold

Der gives mulighed for ny bebyggelse i form af to karrébebyggelser og et byhus. Tracé for Odenses kommende letbane ligger på bebyggelser-nes østside.

Den sydlige karré

Den sydligste karré, også kaldet Albanikarréen, danner facade mod Albani Torv, Torvegade og Vestergade og mod rådhuset. Mod rådhuset genskabes dermed middelalderens Sankt Albani Stræde. Foran bygnin-gen mod Torvegade etableres en letbanestation. Letbanestationen bli-ver byens mest centralt beliggende i forhold til gågadenettet.

Karréen skal indeholde en gennemgående torvehal i de to nederste etager. I stueplan skal endvidere være cykelparkering, teknikrum og opgange til boliger på etagerne over. I stueplan skal den fredede ruin

I. Vilhelm Werners Plads kort efter etablering i 1970’erne. Ruinen ses

midt i billedet.

Torvegade/Fisketorvet inden omdannelsen gik i gang, der kigges mod Nørregade

Vejledende illustrationsplan, der viser lokalplanområdet, de nye bebyggelser og placeringen af byrum. Ill. Arkitema

Ruinen på I. Vilhelm Verners Plads er rester-ne af et middelalderligt toetages gotisk sten-hus. Huset blev bygget som købmandsgård på Overgade 3 i 1420 efter en bybrand. Kæl-deren var således magasinrum, og et af lan-dets ældste rum beregnet til handelsvirksom-hed.

Redegørelse


indgå i bebyggelsen. Ruinen vil blive flyttet, så den ligger i bygningens hjørne mod Vestergade og rådhuset. Indgangsparti til torvehallen er også placeret i hjørnet ved ruinen. Mod øst vil der være perron til let-banestation, som bygningens 1. sal krager ud over.

På 1. sal vil der blive mulighed for erhverv og fra 2. sal for boliger. Der laves opholdsareal i karréens midte på 2. sals niveau. Karréen vil få altaner mod gårdrummet, der vil blive fælles tagterrasser på taget.

For at bryde det store bygningsvolumen op, så det bedre indpasses i bymidtens udtryk, skal karréen opføres med et varieret facadeudtryk og have varieret etageantal. Der vil blive mellem 5 og 7 etager, højest mod nordøst.

Den sydlige karré, også kaldet Albanikarréen set fra Fisketorvet. Hjørnet med ruinen ses i bygningens højre hjørne. ll. Arkitema

Den sydlige karré, også kaldet Albanikarréen, facade mod rådhuset, ill. Arkitema

Snit i den sydlige karré, der viser den gen-nemgående torvehal, opholdsarealet på 2.

sals niveau og udkragning af bygningen over letbaneperronen. Ill. Arkitema

Redegørelse


Den nordlige karré

Den nordligste karré, også kaldet Fisketorvskarréen, danner facade mod Vestergade og Nørregade. Karréen placeres på det nuværende Fisketorv, således at Fisketorvet indskrænkes til sin middelalderlige trekantede form mellem Nørregade, Dansestræde og Vestergade. Mod øst danner karréen facade mod letbanen i forlængelse af facaden på den sydlige karré.

Karréen skal indeholde butikker og restauranter i stueplan sammen med opgange til boliger, teknikrum og cykelparkering. På etagerne over bliver der boliger. Der etableres et fælles gårdrum i karréen i 1. sals niveau, ligesom der også her kommer altaner og fælles tagterras-ser på taget. Karréen skal opføres i et varieret udtryk og have varieret etageantal. Der vil blive mellem 4 og 8 etager, højest mod sydøst.

Begge karréer

Begge karréer udformes med et promenadeforløb mod øst, langs let-banen. Bygningernes 1. sal krager ud over promenaden. Bymidtens mest centralt beliggende letbanestation i forhold til middelalderbyen og gågaderne ligger ved byggefelt 1.

Der etableres minimum et fællesrum til ejendommenes beboere i be-

byggelsen.

Den nordlige karré, også kaldet Fisketorvskarréen, facade mod Torvegade, ill. Arkitema

Den nordlige karré set fra Fisketorvet. ill. Arkitema

Bygningernes udkragning over pro-menaden. ill. Arkitema

Redegørelse


Byhuset i Nørregade

Nørregade afsluttes af et hus i 4 etager. I stueplan er der butik og på de øvrige etager boliger. Det er et smalt byhus, der passer til Nørrega-des skala. Bygningen opføres med lyse facader og kort facade mod Nørregade.

Materialer og udtryk

Bebyggelsen skal fremstå meget urban og indeholde skalaspring og variationer, og skal med sin kvalitet berige bymidten. Stueplan udføres med en større etagehøjde for at give volumen til de butikker og caféer, der kommer i bebyggelsen. Alle bygningerne opføres med flade tage. De tagflader, der ikke benyttes til ophold, skal fremstå som grønne tage, der kan opsuge regnvand. Der er også mulighed for solceller. Facaderne skal begrønnes for at bidrage til områdets grønne identitet og give herlighedsværdi i bebyggelsen. På grund af butikker og andre åbne funktioner i stueplan vil en del facadebegrønning skulle etableres i gårdrummene og på tilbagetrukne facader på etagerne. De to karréer skal have skiftende facadematerialer, hvor tegl i forskellige udformnin-ger eller farver bliver dominerende. Byhuset i Nørregade skal fremstå med lyse overflader. Der skal være stor variation i bygningernes ele-menter, eksempelvis forskellige udformninger af vinduer.

Den nordlige karré, også kaldet Fisketorvskarréen, samt den lyse facade på byhuset i Nørregade set fra nord. ill. Arkitema

Byhuset i Nørregade set fra nordøst. ill. Arkitema

Detalje fra byggeriet, der viser variati-on i tegl og vinduesudformning. ill. Arkitema

Detalje fra byggeriet, der blandt andet viser variation i højder, materialer og begrønning af facader. ill. Arkitema

Byhuset i Nørregade, facade mod syd, ill. Arkitema

Redegørelse


Byrum, trafik og parkering

Bygningerne danner rammer om nye byrum. Såvel mod Albani Torv som mod Fisketorvet vil bebyggelsen få aktive facader i form af vindu-er og adgange til torvehal, butikker og caféer.

Vestergade vil blive defineret som en forlængelse af gågaden med de nye karréer på hver side. Albani Torv vil blive et veldefineret torv med mulighed for ophold og udeservering langs bygningen mod syd. Fiske-torvet bliver genskabt i sin middelalderlige trekantede form, der skaber en tydelig forbindelse til Nørregade. Her vil der også være mulighed for udeservering.

I byrummene vil der fortsat være trafik i form af letbane og cyklister, blandt andet på en supercykelsti langs letbanens forløb. Også citybus-sen kan få rute gennem området. Biltrafik vil inden for området få ad-gang til parkeringskælder via rampe i Albanigade, lige nord for broen og via rampe under det sydlige byggefelt med tilkørsel fra Skt. Knuds Plads. Undtaget er nødvendig kørsel som for eksempel varetransport

Parkering vil foregå i den samlede kælder under hele projektområdet. Cykelparkering til bebyggelserne samt affaldshåndtering sker generelt inden for lokalplanens tre bebyggelser. Det vil derfor ikke være muligt at opføre skure, garager eller lignende bygninger til disse formål inden for lokalplanområdet.

Byrummene beskrives mere indgående i rammelokalplanen, lokalplan nr. 0-732 for omdannelse af Thomas B. Thriges Gade.

Lokalplanens formål

Det er lokalplanens formål at sikre, at den nye bebyggelse udføres som en varieret og detaljerig bebyggelse, der i højder og dimensioner tilpasser sig de enkelte byrum omkring bebyggelsen. Helhedsindtryk-ket skal således være meget urbant, og spille op til middelalderbyens detaljerigdom ved at indeholde en høj detaljeringsgrad og flere materi-aleskift. Der skal især anvendes tegl og der skal indpasses facadebe-grønning og grønne tage på bebyggelsen.

Lokalplanen skal sikre, at bygningernes stueetager bidrager til gadeli-vet særligt mod Fisketorvet, Vestergade/Overgade, Torvegade og Al-bani Torv ved her at have aktive og indbydende facader og urbane anvendelser i form af butikker eller caféer/restauranter. Endvidere skal ruinen indpasses i facaden mod Vestergade/Overgade.

Lokalplanen skal sikre, at boligerne i området får gode udendørs op-holdsarealer, blandt andet i form af tagterrasser.

Forhold til anden planlægning

Kommuneplan 2016-2028

I kommuneplanen er lokalplanområdet beliggende inden for ramme-området 0.C22. Her er mulighed for bebyggelse af 100 % af det enkel-te grundareal og bebyggelse i 1-8 etager. Der kan frit etableres kælder inden for rammeområdets afgrænsning. Opholdsarealer kan etableres som fælles opholdsarealer og som taghaver og altaner.

Kommuneplanområde 0.C22

Aktive facader er facader med

store vinduer, der bruges til vindu-

esudstillinger og adgang og indkig

til caféer og lignende. Eller facader

med større partier, der kan åbnes

ud mod udeservering eller gadeud-

stilling.

SuperCykelSti

I Odense er en SuperCykelSti en oplevelsesrig, effektiv, sikker og tryg cykelrute.

En SuperCykelSti tilgodeser man-ge forskellige behov, således at alle byens brugergrupper oplever, at det er en super god cykelsti for netop dem.

Cyklisternes By/Odense Kommune

Citybus

Citybussen er et servicetilbud i form af en mindre bus, der kører i ring omkring den indre by.

Redegørelse


Dagligvarebutikker må max. være 3.500 m2, dette eller dele af dette

kan være i form af en torvehal. Udvalgsvarebutikker må max. være 2.000 m

2.

Der må max. være 4.900 m2 detailhandel inden for lokalplanområdet.

Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området.

Kommuneplanens hovedstruktur

Lokalplanområdet er udpeget til byomdannelsesområde i kommune-planen som en del af ”Bymidten”. Det vigtigste formål på dette sted er sammenbinding af bymidten på tværs af det tidligere gadegennem-brud.

Kulturhistorie og kulturhistoriske værdier

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens udpegning af middelalderlige pladser, såsom Albani Torv og Fisketorvet. Begge pladser er med til at fortælle historien om byens oprindelige organise-ring og rummelighed. Pladserne skal bevares og respekteres. Projek-tets bygninger er placeret, så den gamle pladsstruktur genskabes og dermed tydeliggøres. Tilmed genskabes et stræde øst for rådhuset, der i middelalderen hed Skt. Albani Stræde.

Bevaringsværdige bygninger eller sammenhænge

Ruinen, der står inden for byggefelt 1, som vist på kortbilag 1, er byg-ningsfredet. Ruinen skal bevares, men kan flyttes og indgå i omdan-nelsen af området. Lokalplanen udlægger et område til placering af ruinen i byggefelt 1, som vist på kortbilag 2.

For flytning af ruinen, se under ”Tilladelse fra andre myndigheder” s.20.

Der findes ingen bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanom-rådet.

Klimatilpasning - regn og spildevand

Det er kommunens mål at forbygge oversvømmelse i hele kommunen ved at arbejde for øget nedsivning og tilbageholdelse af overflade-vand, hvor det giver mening.

Lokalplanområdet ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget til risikoområde ved ekstremregn.

I forbindelse med rammelokalplan nr. 0-732 blev der foretaget en VVM-vurdering af området (se mere om VVM-redegørelsen s.17). I VVM-redegørelsen er der foretaget vurderinger af muligheder for at aflede regnvandet lokalt, f.eks. ved etablering af grønne tage og grønne facader, som kan fordampe regnvandet, vanding af øvrige grønne elementer og forsinkelsesbassiner.

Med de grønne tage i bebyggelsen forventes at kunne tilbageholdes max. 10 % af regnvandet.

Området bliver i fremtiden separatkloakeret og overfladevand ledes til

Foto af torvedag på Albani Torv inden gadegennembruddet

Middelalderbyens gadestruktur

Redegørelse


et nyligt etableret regnvandsbassin i Eventyrhaven.

Bæredygtighed

Der er indarbejdet bæredygtighed i projektet, blandt andet med grønne tage, begrønnede facader, mulighed for solceller og etablering af cen-tral affaldssug. Det centrale affaldssug betyder, at blandt andet dag-renovation suges via underjordiske rør væk fra området. Der skal dermed ikke afhentes dagrenovation i området. Se mere om affalds-suget s.15.

Gældende lokalplaner

Følgende lokalplaner er også gældende i området:

Lokalplan nr. 0-548 for skilte og facader

Rammelokalplan nr. 0-732 Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade

Lokalplan nr. 0-760 Odense Letbane - 1. etape

Rammelokalplan nr. 0-732 giver byggeret til parkeringskælder og fast-lægger bestemmelser for byrummene.

Struktur og forsyningsforhold

Skoledistrikt

Lokalplanområdet ligger med tilknytning til Vestre Skoles skoledistrikt. Byrådet kan ændre skoledistrikterne i overensstemmelse med skoler-nes kapacitet. Områdets skoledistrikttilknytning fremgår af kommu-nens hjemmeside.

Kollektiv trafik

Området vil i fremtiden blive betjent af Odense letbane, hvor første etape vil forløbe fra Tarup i nordvest til Hjallese i sydøst. Letbanen vil køre gennem området i nord-sydgående retning og får station ved Vestergade.

Letbanen opererer med en række sikkerhedsafstande, der skal over-holdes. Disse fremgår af en servitut om letbanedrift, der tinglyses, hvor letbanen kommer igennem. Blandt andet må der i letbanens fritrum, dvs. 2,5 meter fra letbanens spormidte, ikke opføres bebyggelse, plan-tes hække eller anlægges anden fast barriere af hensyn til evakue-ringsmuligheder. Desuden skal letbanens øvrige sikkerheds- og re-spektafstande respekteres. For yderligere oplysninger om dette henvi-ses til ”Servitut om letbanedrift, anmærkning M”. Servitutten er i skri-vende stund ikke tinglyst, men kan rekvireres ved Odense Letbane.

Der vil blive opsat master til letbanen i lokalplanområdet og/eller op-hængt bæreledninger på facader, men lokalplanen regulerer ikke tek-nisk udformning og udførelse af spor- og ledningsanlæg, trafikskilte, gadebelysning, information og belysning i forbindelse med letbanens stationer, mv. Master kan placeres i lokalplanområdet i forskellige af-stande fra sporene.

Overfladevand ledes til bagåen, der er en afgrænset del af Odense Å i Eventyrhaven

Redegørelse


Området ligger endvidere i gåafstand til Odense Banegård. Flere buslinjer passerer på Østre Stationsvej nord for området. Der er mulig-hed for, at citybussen kan krydse letbanesporene ved Overgade/Vestergade og passere gennem området.

Forsyning

Lokalplanområdet forventes varmeforsynet med kollektiv varmefor-syning. Valget af forsyningsform afgøres af Odense Kommune gennem godkendelse af et projektforslag efter Varmeforsyningsloven. Der kan suppleres med alternativ energiproduktion i form af f.eks. el-producerende solceller efter regler fastsat af Odense Kommune.

Området elforsynes af Energi Fyn City Net A/S.

Området vand- og spildevandshåndteres af VandCenter Syd A/S.

Affaldshåndtering

Lokalplanområdet udføres med et centralt affaldssugeanlæg til indsamling af mindst tre affaldstyper. I det centrale af-faldssug suges affald, såsom dagrenovation, plast, papir og småt pap via underjordiske rør fra affaldsindkast i bebyggelsen til containere i en terminalbygning i Enggade. Affaldet suges efter behov og måske flere gange i døgnet alt efter mængden. Når containerne i Enggade er fyldt, afhentes de og affaldet køres til et modtageanlæg.

Indsamlingsmateriel til affald vil således kun være synligt i området i form af indkast, hovedsaligt integreret i bygningerne, i bygningernes gårdrum eller eventuelt som enkelte offentlige affaldskurve. Der stilles derfor krav om affaldsrum i de enkelte bygninger til tekniske instal-lationer til det centrale affaldssug, så tilslutnings– og benyttelsesplig-ten kan opfyldes. Etablering af disse rum skal koordineres med

Principskitse for letbanens fritrumsprofil. Om letbanens øvrige respektafstande, se ”Servitut

om letbanedrift, anmærkning M”.

Redegørelse


Odense Renovation A/S. Der stilles desuden krav om etablering af af-faldsrum og/eller affaldsløsninger i bygninger til affald fra erhverv, her-under det affald, som ikke kan bortskaffes via det centrale affaldssug, som f.eks. glasflasker, paller, stort pap mv.

Tekniske anlæg

Tekniske anlæg såsom transformerstationer skal integreres i bebyg-gelsen.

Teknik på tage - ud over solceller - inddækkes og skal dækkes med grønt tag.

Miljøforhold

Miljøvurdering

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 1533 af 10. december 2015) har til formål at fremme en bæredygtig ud-vikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og pro-grammer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Lokalplanen er screenet efter lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer og Odense Kommune vurderer, at planen ikke får en væ-

Illustration fra vindanalysen, ill. Vind/Vind

Redegørelse


sentlig påvirkning på miljøet og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Projektet er omfattet af en VVM-tilladelse fra juni 2014 med vilkår om, at der skal gennemføres en vindtunnelanalyse. Bygherre har, på vilkår stillet i VVM-tilladelsen (fra juni 2014), leveret vindtunnelanalyser, som fremgår nedenfor.

Vindstudier

Der er udført vindstudier i en model, hvor de nye bebyggelser indgår. Formålet er at optimere vindforholdene på Albani Torv, omkring letba-nestoppet og på Fisketorvet.

Vindstudierne konkluderer, at der ved letbanestoppet, på Vestergade/Overgades østlige del og på Albani Torv er tilstrækkelige komfortfor-hold til længere ophold. Fisketorvet og den vestlige del af Vestergade/Overgade er domineret af vinde, der føres ned i området på grund af det eksisterende højhus. Den nordlige del af Fisketorvet er dog egnet til ophold. Træplantning er den væsentligste afværgeforanstaltning, der kan medvirke til, at vindforholdene i området overordnet set vurde-res som gunstige fremover. Den endelige placering af træer samt stør-relse og antal vil blive fastlagt ved indretning af byrummene. Ved Fi-sketorvet anbefales, at der kan arbejdes med tilbagetrækning af ind-gangspartier til opgange samt vindfang for at øge komforten omkring ind– og udgang, og eventuel en afskærmning i form af udhæng på den nordvestlige facade i byggefelt 2 for at skabe bedre opholdsmulighed.

Vejtrafikstøj/jernbanestøj/virksomhedsstøj/anden støj

Støj fra vejtrafik

Planlægningsgrænsen for vejtrafikstøj ved boliger er Lden = 58 dB(A). Ifølge beregninger udført til brug i VVM-redegørelsen for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, forventes støjen fra den fremtidige vejtra-fik (primært trafik på parkeringskælderenes ramper fra Skt. Knuds Plads og fra Albanigade) at belaste de planlagte beboelsesejendom-me med noget lavere støjbidrag end planlægningsgrænsen. Støj fra vejtrafik forventes derfor ikke at blive et problem.

Støj fra letbanen

Den relevante grænseværdi for letbanens støjbelastning af de planlag-te boliger er planlægningsgrænsen Lden = 64 dB(A) for støj fra togtra-fik. Ifølge VVM-redegørelsen vil det forventede støjbidrag fra letbanen være lavere end grænseværdien ved boligerne.

Virksomhedsstøj

Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for lokalplanområdet er 55/45/45/40 dB(A) for dag/sen weekend/aften/nat.

Ifølge restaurationsregulativet skal både restauranter uden for lokal-planområdet og kommende restaurationer i selve området overholde støjgrænserne. Eksisterende restauranter nær lokalplanområder vil næppe blive presset støjmæssigt på grund af planlagte boliger. Det skyldes, at hensynet til nuværende boliger tættere restauranten vil være afgørende for, hvor meget støjen skal begrænses.

Vindforholdene på Fisketorvet - uden træer. De hvide linjer viser vindens strømninger på torvet ved de vindretninger, der er markeret. Man kan se, hvordan vinden æn-drer retning, når den rammer bygninger. Illustration Vind/Vind

Redegørelse


Udendørs servering kræver en tilladelse fra Odense Kommune. Nor-malt tillades der ikke musik udendørs i den forbindelse.

Risikovirksomheder

I Kommuneplan 2016-2028 er der i overensstemmelse med Miljømi-nisteriets retningslinjer udlagt et risikoområde med en radius på 500 m omkring risikovirksomheder. Inden for dette område må der ikke etab-leres risikofølsom arealanvendelse, før det er vurderet, at risikoforhol-dene kan betragtes som acceptable. Albani Bryggerierne er som følge af ammoniakoplag udpeget som risikovirksomhed.

Mulige påvirkninger fra Albani Bryggerierne er vurderet af Rambøll i 2013 for bl.a. Odense Kommune og Projektsekretariatet for omdannel-sen af Thomas B. Thriges Gade.

Risikovurderingen viser samlet, at projektet og den ændrede plan-lægning er forenelig med risikoforhold hos Albani Bryggerierne, og at bryggeriernes risikoprofil ikke berøres af projektet.

Tilladelse fra andre myndigheder

Museumsloven

Odense Bys Museer oplyser, at området udgør kernen i Odense i vikingetid og middelalder og som sådan er del af et kulturarvsareal. Status som kulturarvsareal betyder, at området rummer arkæologiske levn af national interesse, og at der derfor ved anlægsarbejder skal udøves en skærpet opmærksomhed. De arkæologiske spor er så-kaldte jordfaste fortidsminder. Jordfaste fortidsminder er omfattet af museumslovens kap. 8 §27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001).

Store dele af lokalplanområdet er blevet undersøgt og er frigivet til byggeri. Der er dog fortsat mindre arealer inden for lokalplanområdet, hvor der stadig er bevarede jordfaste fortidsminder, som er omfattet af ovennævnte lov.

Inden for lokalplanarealet ligger to fredede fortidsminder. Et kælderan-læg fra middelalderen med fredningsnr. 361617 samt resterne af Alba-ni Kirke med fredningsnr. 361611. Fortidsminderne er fredet efter mu-seumslovens bestemmelser. Slots– og Kulturstyrelsen er myndighed i alle sager, der vedrører fredede fortidsminder.

Slots– og Kulturstyrelsen

Mulighed for flytning af ruinen på I. Vilhelm Werners Plads er blevet sendt i høring hos Slots– og Kulturstyrelsen. Efter museumsloven er der mulighed for tilladelse til, at ruinen kan flyttes, da den allerede er flyttet én gang ved gadeudvidelsen i begyndelsen af 1970’erne.

I Slots– og Kulturstyrelsens tilladelse til en ny flytning vil bl.a. indgå vil-kår om, at ruinen placeres så tæt på dens oprindelige position som muligt under hensyn til, at bevaringsforholdene bliver tilfredsstillende, samt at der bliver mulighed for en formidling af ruinen og dens historie.

Den præcise placering af ruinen skal derfor aftales med Slots– og Kulturstyrelsen, og der skal søges om flytning i henhold til museums-lovens § 29 e og j.

Redegørelse


Redningsberedskabet indsats-, adgangs– og tilkørselsmulighe-

der

Redningsberedskabets materiel skal uhindret kunne føres frem til byg-ninger, så redningsmandskabet har mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. Beredskab Fyns adgangsforhold kan ses på www.beredskabfyn.dk.

Foreløbige retsvirkninger

Ifølge Lov om Planlægning § 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke er lokal-planpligtigt.

De foreløbige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i ét år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget.

Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden tre år fra offentliggørelsen.

Redegørelse


Bestemmelser


1. Lokalplanens formål

Lokalplanen har til formål:

At fastlægge rammer for ny bebyggelses anvendelse, omfang

og placering inden for lokalplanområdets byggefelter

At muliggøre flytning og integrering af ruin ved byggefelt 1

At fastlægge rammer for ny bebyggelses udtryk som en bydel i

fortrinsvis tegl med stor detaljeringsgrad og variation i facade-

højder og facadeudtryk

At sikre, at bebyggelsen fremstår med et grønt præg ved fast-

sættelse af grønne tage og facader

At sikre opholdsarealer til boliger i den nye bebyggelse, herun-

der tagterrasser

2. Område og zonestatus

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nr. 443 og 406 samt del af 453 af Odense Bygrun-de, vejlitra 7000dq og 7000dt, samt dele af vejlitra 7000by, 7000gm, 7000du, 7000dy, 7000ds, 7000r og 7000s samt alle parceller, der udstykkes herfra.

2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone. Der ændres ikke på zonefor-holdene.

3. Anvendelse

3.1 Området må kun anvendes til boligformål, kontorerhverv og servi-ce, herunder restauranter. Der må desuden etableres butikker.

Der må i alt etableres 4.900 m2 butikker i området. Den enkelte

dagligvarebutik må max. have en størrelse på 3.500 m2, den en-

kelte udvalgsvarebutik må max. have en størrelse på 2.000 m2.

Stueetagerne i byggefelt 1, 2 og 3 skal anvendes til café/re-staurant eller butik. Der må dog anvendes arealer til cykelparke-ring, teknikrum, rampe til parkeringskælder, trappeopgange mv. I byggefelt 1 må der etableres torvehal. Se byggefelterne på kort-bilag 2.

3.2 Der skal være aktive facader mod Vestergade/Overgade, Fiske-torvet og promenaden langs letbanen, som vist på kortbilag 4. Rum til cykelparkering og lignende må således ikke være oriente-ret mod disse facader.

3.3 Boliger skal have vinduer/lysindtag fra min. to sider. I byggefelt 1 må der dog etableres max. 9 boliger og i byggefelt 2 max. 3 boli-ger, der har ensidigt lysindtag. Disse boliger må kun etableres, hvis dagslysberegninger viser, at boligerne er tilfredsstillende be-lyst. Det vil sige, at der skal være en dagslysfaktor på min. 2 % i min. halvdelen af rummet i alle opholdsrum. Ingen boliger må orienteres ensidigt mod nord.

3.4 Gårdrum i karréerne samt min. 300 m2 på tagfladerne i hver af de

Lokalplanens bestemmelser fast-sættes i henhold til Lov om Plan-lægning (Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer). Bestemmel-serne gælder for det i § 2 nævnte område i Odense Kommune.

Aktive facader er facader med sto-

re vinduer, der bruges til vinduesud-

stillinger og adgang og indkig til café-

er og lignende. Eller facader med

større partier, der kan åbnes ud mod

udeservering eller gadeudstilling.

Bestemmelser


to karréer i byggefelt 1 og 2 skal anvendes til fælles opholdsare-aler.

4. Udstykning

4.1 Matrikler inden for området kan udstykkes efter planens princip-per.

5. Vej, sti og parkeringsforhold

5.1 Vej– sti- og parkeringsforhold reguleres efter bestemmelserne i rammelokalplan nr. 0-732 for omdannelse af Thomas B. Thriges Gade.

Der skal etableres cykelparkering i bebyggelsen som følger:

Boliger: 2 pladser pr. 100 m2 bolig

Kontorerhverv: 5 pladser pr. 200 m2

6. Bebyggelsens omfang og placering

6.1 Der må bygges i alt 28.000 m2 inden for byggefelterne, som vist

på kortbilag 2. Til de 28.000 m2 kan komme tagterrasser og

eventuelle tekniske installationer på tag. Tage skal udføres som flade tage, tekniske installationer skal udformes som en inte-greret del af bygningen. Såfremt tekniske installationer og anlæg placeres på tagplanet, skal disse samles og afskærmes, så de ikke er synlige fra terræn, se også bestemmelse 7.

6.2 Langs letbanesporet skal bebyggelsen opføres med tilbagetruk-ket stueetage, som vist på kortbilag 2. Udkragningen skal over-dække en del af fodgængerarealet som en promenade langs sporet. Udkragningen skal respektere letbanens fritrumsprofil, som beskrevet i redegørelsen s. 15. Frihøjden i promenaden, der ligger i byggefelt 1 og 2, skal være på min. 2,9 m ved perron i byggefelt 1 og 3,2 m i byggefelt 2. Underkant af promenadelof-tet skal flugte i byggefelt 1 og 2, dog må promenadeloftet stige til dobbelthøjde i byggefelt 2 mod Lotzes Have. Bygningernes ud-kragning over promenaden skal være 2,5 m.

6.3 Bygningerne i byggefelt 1 og 2 skal have min. 5 spring i etage-antal. Byggefelt 1 må opføres i op til 7 etager og byggefelt 2 må opføres i op til 8 etager, som vist på kortbilag 2.

6.4 Byggefelt 1 må opføres i max. 7 etager mod øst og nord, max. 6 etager mod syd og vest og max. 5 etager i det nordvestlige hjør-ne, i princippet som vist på kortbilag 2. Ved 7 etager må bygnin-gen have en max. bygningshøjde på 25 m fra terræn og ved 5 etager 18 m fra terræn. Torvehallen i stueplan kan opføres som dobbelthøjt rum i karréens midte. Hjørner med indgange til butik-ker eller torvehal samt sydfacaden må udføres som tilbagetruk-ket facade og med dobbelt loftshøjde. Stueplan skal have en større etagehøjde end de øvrige etager og være på min. 4 m.

Den fredede ruin kan flyttes til en placering under bygningens udkragning mod nordvest, som vist på kortbilag 2.

6.5 Byggefelt 2 må opføres i max. 8 etager mod øst, hvorfra der skal

Bygninger i byggefelt 1 og 2 skal have min. 5 spring i etageantal. De gule linjer viser de fulde volumener af to karréer i henholdsvis 7 og 8 etager. De stiplede linjer viser, hvordan der skal skæres i volumen, så bygningen fremstår i varieret etageantal. Ill. Entasis

Eksempel på dobbelthøjt hjørne. Ill. Arkitema

Snit i promenaden, der viser udkragningens dimensioner og belysning i promenadeloftet

Bestemmelser


trappes ned til 5 etager i det nordøstlige hjørne. Der må opføres max. 7 etager mod syd og max. 6 etager mod sydvest, hvorfra der skal trappes ned til 4 etager i det nordvestlige hjørne, i prin-cippet som vist på kortbilag 2. Ved 8 etager må bygningen have en max. bygningshøjde på 28 m fra terræn og ved 4 etager en facadehøjde på 14,6 m fra terræn. Stueplan skal have en større etagehøjde end de øvrige etager og være på min. 4 m.

6.6 Bygningen i byggefelt 3 skal opføres i 4 etager, med tagterras-ser i 3. sals højde mod øst og vest, således at bygningen får min. 2 spring i etageantallet. Max. facadehøjde ved 4 etager er 14,6 m fra terræn.

6.7 Den eksisterende ruin kan flyttes til en placering under en ud-kragning af bygningen i byggefelt 1, som vist på kortbilag 2.

7. Bebyggelsens ydre fremtræden

7.1 Bebyggelsen i byggefelt 1 og 2 skal udføres med flade tage. De flade tage skal - i det omfang de ikke udnyttes til tagterrasser - udføres som grønne tage. Dette gælder også tage over tekniske anlæg. Tekniske anlæg må ikke syne af hele etager, men skal begrænses i omfang og udformes, så de indgår i en arkitekto-nisk helhed eksempelvis med begrønnet afskærmning. Solceller må kun placeres på tagfladerne og skal integreres i disse og være omgivet af grønt tag. Max. 1/3 af tagfladerne må udnyttes til solceller.

Byggefelt 3 kan have tagbeklædning af tegl eller naturskifer eller lignende naturmateriale, der har gode patineringsegenskaber og i stoflighed og farvesætning harmonerer med bebyggelsen i Nørregade. Byggefelt 3 må ikke have teknik på tag højere end 1 m over tagfladen.

Der må ikke opsættes antenner eller paraboler, så de er synlige fra veje og pladser.

7.2 Altaner mod gaderne skal udføres som indeliggende eller delvist indeliggende og må således ikke være påhængte. Altaner og tagterrasser må ikke have værn, der fremstår i galvaniseret stål, men skal have værn i form af brystninger i murværk, malet metal, matteret glas eller lignende og må først over 2. sal frem-stå transparente. Dog må de udføres som delvist transparente, hvis de fungerer sammen med hængende haver. Der må gerne udføres franske altaner mod gaderne og disse kan have trans-parente værn i glas eller malet metal.

Der må etableres altaner mod gårdrum. Disse må have værn i glas eller malet metal, eller have brystninger i murværk, beton eller lignende.

Der må ikke etableres altangange som primære adgange til boliger eller erhverv.

7.3 Vinduesrammer må ikke udføres i plast og vinduesruder må ikke tones, så det er synligt udefra.

Eventuel solafskærmning skal indarbejdes i facadeudtrykket.

Vinduespartier i stueplan må ikke afblændes. Som brystnings-

Teknik integreres i taget og begrønnes.

Ill. Entasis (Helhedsplan)

Bygning i byggefelt 3 skal have min. 2 spring i etageantal. Ill. Entasis

Eksempel på fransk altan og delvist indelig-gende altan, Ill. Arkitema

Bestemmelser


parti tillades dog afblænding af ruder fra fortov op til 90 cm fra fortovskant.

7.4 I alle byggefelter skal hjørnerne udformes med elementer, der markerer hjørnet som hjørnevinduer og tagterrasser.

7.5 Hvor der gives adgang til de enkelte boliger via en fælles op-gang, skal indgangspartiet detaljeres, så det fremtræder tydeligt og indbydende. Funktioner som husnumre, navneskilte og even-tuelt postkasser skal indtænkes i det samlede udtryk omkring indgangspartiet. I byggefelt 2 kan indgangspartier mod Fisketor-vet trækkes let tilbage i facaden for at beskytte mod vindgener.

Stueetagerne mod promenaden i byggefelt 1 og 2 skal udformes som aktive eller udadvendte facader med store vinduer, ind-gangspartier mv., der ikke må afblændes med reklamer, folie eller lign. Som brystningsparti tillades dog afblænding af ruder fra fortov op til 90 cm fra fortovskant. De aktive facader er vist på kortbilag 4.

I byggefelt 2 skal der på den sydvestlige del af facaden i stue-plan etableres en interaktiv kunstinstallation, som vist på kortbi-lag 4.

7.6 Byggefelt 1 og 2: Facaderne skal opføres med røde tegl i forskellige nuancer og mønstre som det primære materiale. De forskellige tegl skal udgøre flader, der flettes sammen både ver-tikalt og horisontalt. Facaderne skal dog underopdeles horison-talt som følger:

Stueetagen skal have eget udtryk med stor åbenhed, butiksfaca-der og tydelige indgangspartier og markante hoveddøre. Stue-etagerne skal udføres med store glaspartier, hvor der er butik-ker, caféer og torvehal. Ved indgangspartier til opgange og ved service som cykelparkering kan der anvendes tegl eller metal-plader. På vestfacaden i byggefelt 1 og nordfacaden i byggefelt 2 skal der etableres facadebeplantning, som vist på kortbilag 3, se også bestemmelse 8. I byggefelt 2 kan der på den nordvestli-ge del af facaden opsættes fast markise over stueplan for at beskytte mod vindforhold. Markisen skal tilpasses bygningens udtryk og facaderytme.

Mod øst skal begge byggefelter udføres med promenade mod letbanens tracé. Der skal indbygges belysning i promenadens udhæng som et ubrudt bånd i de enkelte byggefelter. Se kortbi-lag 4 og snit i promenade s. 22. Bygningerne må ikke understøt-tes af søjler langs promenaden.

Mellemste etager - fra 1. til 6. sal - skal have et varieret udtryk ved hjælp af materialeskift, tilbagetrækninger, fremspring og dif-ferentieret detaljering omkring vinduer. Ved torvehallen kan dele af 1. salen ligeledes udformes med stor åbenhed og butiksvin-duer. Facadematerialer, der også benyttes i stueplan eller på de øverste etage kan anvendes til at bryde de mellemste etagers teglflader. Facaderne samt loftet omkring ruinen i byggefelt 1 skal på første sal udføres i et afvigende materiale i forhold til de omgivende facadematerialer, eksempelvis metal.

På de to karréers facader mod gader og byrum skal der på hver facade anvendes min. 3 forskellige tegl, der adskiller sig fra hin-

Eksempel på tegldetalje. Ill. Arkitema

Eksempel på teglflader ,der fletter ind i hinanden med farver og mønstre.

Ill. Arkitema

Aktive facader er facader med

store vinduer, der bruges til vindu-

esudstillinger og adgang og indkig

til caféer og lignende. Eller facader

med større partier, der kan åbnes

ud mod udeservering eller gadeud-

stilling.

Udadvendte facader er facader

med store vinduespartier, der for-

midler kontakt mellem ude og inde.

Funktioner bag udadvendte facader

skal kunne acceptere indkig.

Bestemmelser


anden i format eller farve. Farverne skal dog harmonere indbyr-des og tage udgangspunkt i en rød skala. For byggefelt 2 gæl-der dog, at der på de kortere facader mod syd og nord skal an-vendes min. 2 forskellige tegltyper.

Øverste etager udformes som tilbagetrukne penthouses. Pent-houseetagerne skal beklædes med pladematerialer med mat metallisk overflade. Der skal etableres facadebeplantning på penthouses i form af beplantning, der fæstes på wires eller es-paliers.

På karréernes indre facader stiller lokalplanen ikke krav om vari-ation af facadematerialer, men disse skal holdes i lyse nuancer for at optimere lysforholdene i gårdene og lejlighederne. Også brystninger samt undersiden af altanerne skal udføres med lyse overflader for at optimere lysforhold. Der skal ligeledes etableres facadebeplantning i karréernes indre, i et omfang så gårdrum-mene opfattes som grønne rum.

De to karréer i byggefelt 1 og 2 skal differentieres ved forskellige valg af detaljer, såsom farver eller formater på tegl eller plade-materialer og udformning af karnapper, vinduer eller farve på rammer, værn eller andre bygningselementer.

7.7 Byggefelt 3: Byhuset i Nørregade skal udføres med pudse-de facader. I stueplan kan facaden udføres i lyse tegl, stuefaca-den skal have aktive facader med glaspartier, som vist på kortbi-lag 4 og penthouse skal udføres i mørkere pladematerialer.

8. Facadebegrønning

8.1 Der skal etableres grønne facader på bebyggelserne i princippet inden for afmærkningerne, som vist på kortbilag 3. De grønne facader fra stueplan og op skal så vidt muligt etableres med klatrende beplantning, der vokser fra terræn op af bygningerne.

Eksempel på begrønning mod gårdrum-met. Ill. Arkitema

Bestemmelser


Grønne facader, der etableres fra tagterrasser og altaner skal have opret eller klatrende beplantning, der gror fra plantekasser og op - eller udføres med hængende haver, hvor planterne gror i plantekasser og hænger ned af facaderne.

Facaderne kan beklædes med espaliers eller wiresystemer, der støtter og styrer planternes vækst. Disse konstruktioner skal ud-føres i stål og harmonere med bebyggelsens og områdets mate-rialer og farver i øvrigt. Konstruktionerne skal endvidere udføres, så de passer til facadernes udtryk og til de aktuelle planters måde at klatre på.

Grønne facader kan også etableres i form af monterede grønne vægge, hvor beplantede kassetter eller jordplader monteres på facaderne med egne vandingssystemer.

Ved facader, der skal begrønnes med planter, der etableres ved bygningens sokkel, skal der etableres et plantebed med jord eller skeletjord på min. 1 m

3 pr. facademeter. Bedet skal etab-

leres, så planterne får passende mængde vand eksempelvis ved et vandingssystem.

9. Skiltning

9.1 Al skiltning skal tilpasses den enkelte bygnings arkitektur samt næromgivelser med hensyn til dimensionering, materialer, farver og design.

Der må kun opsættes skiltning (i form af navn, logo, adresse og åbningstider) for de virksomheder, der har adresse inden for lokalplanområdet. Skiltning må kun finde sted med baggrund i et firmas fysiske tilstedeværelse på den pågældende ejendom og etage. Der kun må skiltes for firmaer og ikke reklameres for produkter på facaderne. Al virksomhedsskiltning skal opsættes på bygninger.

Skiltning på bygninger skal i størrelse og udstrækning tilpasses bygningens karakter. Skiltning skal fortrinsvis opsættes i stue-plan, eksempelvis ved indgangsdøre. Ved erhverv på etagerne skal skiltning over stueplan udføres diskret, tilpasset facadens dimensioner og udtryk og må kun opsættes ved den aktuelle etage. Hvor erhverv strækker sig over flere etager, må der kun

Forskellige måder at udføre facadebeplantning, planter fra jord op af væg, plantekasset-ter, planter på jordplade, planter fra jord op af wire og planter fra kasser på dæk. De forskellige muligheder giver forskelligt udtryk og egner sig til forskellige planter og faca-der. Ill. Entasis

Eksempel på begrønning af byggefelt 2. Ill. Arkitema

Bestemmelser


skiltes med ét virksomhedsskilt på hver facade.

Erhverv, der strækker sig over hele bygninger eller hele facader, må opsætte domicilskiltning. Dvs. et stort skilt, eventuelt place-ret højt på facaden. En sådan skiltning skal dog fortsat være tilpasset facadens dimensioner. Der må være ét sådan skilt på hver facade.

9.2 Belysning af skilte må ikke være til gene for trafikanter eller na-boer. Der må ikke opsættes skilte med skiftende eller blinkende effekt.

9.3 Der må ikke opstilles flagstænger eller lignende til flagning med virksomheds-/reklameflag hverken på terræn eller facader. Der må ikke opsættes pyloner, surfflag, billboards eller bannerskilt-ning. Reklamestandere, der indgår i kommunens byudstyr, må dog opstilles på offentlige vej– og pladsarealer.

Der må ikke opsættes medieskærme, undtaget er dog skiltning ved letbanestoppet, der må indeholde aktive info-skærme mv. samt den interaktive kunstinstallation i byggefelt 2 (se bestem-melse 7.5.).

Der må ikke skiltes på plantekasser, møbler, parasoller og lig-nende.

For området gælder også lokalplan nr. 0-548 for skilte og faca-der.

10. Udendørs opholdsarealer

10.1 Opholdsarealer til byggefelt 1 og 2 skal udføres som gårdrum, altaner og tagterrasser.

Til byggefelt 3 skal der være egne altaner eller tagterrasser til alle boliger.

10.2 Byggefelt 1 Gårdrummet skal indrettes til fælles brug med opholds– og aktivitetsmuligheder, herunder legemuligheder for mindre børn. Langs facaderne kan indrettes private terrasser, der kan afskærmes med halvmure, blomsterkummer eller lig-nende. Gårdrummet skal indrettes med beplantning i kummer i form af buske, mindre træer, stauder eller små nyttehaver.

Der kan i gårdrummet være ovenlys til torvehallen. Ligeledes skal indkast til affaldssug etableres i gårdrummet, hvis det ikke kan etableres andetsteds i bygningerne.

Så vidt muligt skal alle lejligheder have egne altaner, der kan udføres mod gårdrummet. Hensyntagen til dagslysforhold, ind-retning af lejligheder i hjørnerne eller skyggeforhold, kan medfø-re at enkelte lejligheder ikke får egne altaner.

Der skal indrettes fælles tagterrasser i karréen. Tagterrasserne skal samlet være på min. 330 m

2. Desuden skal der indrettes

private tagterrasser, hvor spring og tilbagetrækninger i byg-ningskroppene giver mulighed for det.

10.3 Byggefelt 2 Gårdrummet skal indrettes til fælles brug med opholds– og aktivitetsmuligheder, herunder legemuligheder for

Eksempel på indretning af fælles tagterrasse. Ill. Arkitema

Bestemmelser


mindre børn. Langs facaderne kan indrettes private terrasser, der kan afskærmes med halvmure, blomsterkummer eller lig-nende. Gårdrummet skal indrettes med beplantning i kummer i form af buske, mindre træer, stauder eller små nyttehaver.

Der skal etableres indkast til affaldssug i gårdrummet, hvis det ikke kan etableres andetsteds i bygningerne.

Så vidt muligt skal alle lejligheder have egne altaner, der kan udføres mod gårdrummet. Hensyntagen til dagslysforhold, ind-retning af lejligheder i hjørnerne eller skyggeforhold kan medfø-re, at enkelte lejligheder ikke får egne altaner.

Der skal indrettes fælles tagterrasser i karréen. Tagterrasserne skal samlet være på min. 300 m

2. Desuden skal der indrettes

private tagterrasser, hvor spring og tilbagetrækninger i byg-ningskroppene giver mulighed for det.

10.4 Byggefelt 3 Altaner skal udføres som indeliggende eller del-vist indeliggende altaner. Der skal etableres tagterrasser til den øverstbeliggende lejlighed.

Om udformning af altaner, se bestemmelse 7.2.

11. Pladser og byrum

11.1 Der må ikke udlægges dæk ovenpå de faste belægninger i for-bindelse med udeserveringer, vareudstillinger og lignende. Lige-ledes må der ikke opsættes faste markiser eller parasoller i be-lægningen eller etableres indkast til affaldssug til bebyggelsen på terræn.

Rammelokalplan nr. 0-732 for omdannelse af Thomas B. Thri-ges Gade indeholder øvrige bestemmelser for byrum og pladser i lokalplanområdet.

12. Forudsætninger for ibrugtagen

12.1 Karakter og udformning af de grønne facader skal godkendes af Odense Kommune og Odense Brandvæsen inden ibrugtagning.

Grønne tage og grønne facader skal være anlagt førstkom-mende vækstsæson efter byggeriets opførelse.

12.2 Bebyggelsens affaldshåndtering skal være indrettet i henhold til Odense Renovation A/S’ anvisninger for det centrale affaldssug.

Bebyggelsen skal være tilsluttet fælles antenneanlæg, kollektiv varmeforsyning og offentligt spildevandsanlæg.

13. Lokalplanens varige retsvirkninger

Lokalplanens foreløbige retsvirkninger er beskrevet i lokalpla-nens redegørelse.

Bebyggelse/anvendelse

Efter Odense Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jf. § 18

Bestemmelser


i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt an-vendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fort-sætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen.

Dispensation

Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dis-pensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsent-lige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved til-vejebringelse af ny lokalplan.

Servitutter og lokalplaner

Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er ufor-enelige med lokalplanen, fortrænges af planen.

Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen.

Ekspropriation

I henhold til § 47 kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspro-priationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen.

Krav om overtagelse

Indeholder lokalplanen bestemmelse om, at en del af bebyg-gelse ikke må nedrives uden tilladelse fra byrådet, kan ejeren - hvis tilladelse nægtes - i henhold til § 49 under visse forud-sætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.

Påtegning

Godkendt til offentliggørelse

By– og Kulturforvaltningen, den ….

Bestemmelser


0 798 forslag lokalplan2017... · kortbilag 2-fremtidige forhold side 32 kortbilag 3 -grønne tage...

Documents