sund nyt 7

SUND NYT 7Marts 2013

Uddannelse & Undervisning

2

Om SUND NYT

FORORDUnder åbningen af Aalborg Universitetshospital udtalte sund-hedsminister Astrid Krag, at hun ligesom resten af regeringen har høje forventninger til Aalborg Universitetshospital. For-ventninger til, at vi leverer endnu mere og bedre klinisk forsk-ning og innovation til gavn for ikke blot vores egen region, men hele Danmark. Vores forskning har vundet genklang på ’Borgen’. Hun fremhævede telemedicin-projektet ”TeleCare Nord” med KOL-patienter, der er et samarbejde mellem uni-versitetet, Region Nordjylland, de nordjyske kommuner og praktiserende læger, som et helt unikt projekt og et eksempel til efterfølgelse i resten af landet.

Jeg har også høje forventninger til, at vi sammen med det nye universitetshospital kan udvikle en konkurrencedygtig læge-uddannelse og sætte flere tværfaglige forskningsprojekter i gang, hvor bl.a. vores ekspertise i sundhedsteknologi kobles til at udvikle den kliniske forskning. Som I kan læse i denne udgave af SUND NYT, har forskningschef og leder af Klinisk Institut, Lars Hvilsted Rasmussen, og hele ledelsesgruppen sat overliggeren højt fra starten. Vi vil have et universitetsho-spital i international klasse.

Det får vi ved at samarbejde – især internt på fakultetet, med industrien og med udenlandske partnere, men også ved at ud-vikle vores forskerspirer, der kommer med gå-på-mod og nye ideer til forskning. På fakultetet har vi unge studerende, der

vil forskning, og som gør en forskel selv under deres ud-dannelse. Vi præsenterer to af dem i dette nummer, MedIS-studerende Kasper Bendix Johnsen og Hjalte Holm Ander-sen, der begge netop har modtaget et Novo-scholarship til støtte i deres specialer. Men vi har også idrætsstuderende Michael G. Johansson og MedIS-studerende Dolarose Ku-las, der begge har modtaget støtte fra Siemensfonden til deres studieprojekter. Vi har mange flere engagerede unge studerende - forhåbentligt kommende forskere - som gør en mærkbar indsats for sundhedsvidenskaben.

Egon Toft.

SUND NYT er et medarbejderblad til alle ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det vil sige ansatte på institutterne og i fakultetsadministrationen. SUND NYT er tilgængelig for alle på hjemmesiden, og vi håber, at stu-derende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser samt interne og eksterne samarbejdspartnere også vil finde SUND NYT relevant.

Bidrag til SUND NYT er meget velkomne og sendes til Cecilia Honores Møller på [email protected].

Næste SUND NYT har deadline 14. maj 2013.

Forsvar af ph.d. på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

4 - 7O r g a n i s a t i o n

1 3 - 2 1F o r s k n i n g

8 - 1 2U d d a n n e l s e & U n d e r v i s n i n g

Indhold

Jan Rüterbories, den 13. marts 2013Afhandlingens titel: Improved gait cycle detection for use in gait rehabitation

Thomas Lorrain, den 8. marts 2003Afhandlingens titel: Towards the reliable and intuitive myoelectic control for hand protheses

Bram Zuur, den 1. marts 2013Afhandlingens titel: Human locomotion and motor cortex - Drive to the motoneuron and the role of afferent input

Mayuri Sinha Presad, den 14. februar 2013Afhandlingens titel: Molecular mechanisms underlying the effect of hypoxia on stem cell growth and differentiation

Jacob Handberg Svendsen, den 8. februar 2013Afhandlingens titel: Characterization of sub-acute and chronic low-back pain in activities of daily living using linear and nonlinear tools

Yderligere information på fakultetets hjemmeside: www.sundhedsvidenskab.aau.dk under ”Forskning”

3

Organisation

4

Åbning af Aalborg Universitetshospital Den 7. marts 2013 blev Aalborg Universitetshospital officielt åbnet ved et storstilet arrangement iværksat af hospi-talet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Åbningen bød på taler af bl.a. sundhedsminister Astrid Krag, der også havde en hilsen med fra uddannelsesminister Morten Østergaard, rektor Finn Kjærsdam, regionsrådsfor-mand Ulla Astman, hospitalsledelsen, forskere og studerende.

Talerne gav indblik i det helt særlige samarbejde samt planerne og forventningerne til det nye hospital.

Finn Kjærsdam og Ulla Astman benyttede lejligheden til at takke hinanden for den fælles indsats, der har ført til, at Nordjylland i 2013 har fået sit eget universitetshospital. Taknemligheden blev udmøntet i fælles gaver som symbol på det tætte samarbejde. Finn Kjærsdam overrakte Ulla Astman en cykelhjelm med den genkendelige ’AAU hjerne’ på, og bød hende hjertelig velkommen til at cykle rundt på universitetet. Ulla Astman gengældte hans venlighed med et adgangskort til hospitalet, så rektor nu har adgang på lige fod med resten af hospitalets ansatte.

Før, under og efter talerne kunne ministeren og de øvrige deltagere se og prøve forskning fra Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet og universitetshospitalet, idet forskerne havde stillet op med stande i Medicinerhusets forhal.

Organisation

5

SUND har en sund økonomiDet Sundhedsvidenskabelige Fakultets økonomiske resultat for 2012 er tilfredsstillende. Der var budgetteret med et lille underskud på 242.000 kr., men resultatet blev i stedet et lille overskud på ca. 500.000 kr.

I forhold til budgettet for 2012 er der afvigelser i positiv og negativ retning på både indtægts- og omkostningssiden – men på bundlinjen rammer vi næsten det budgetterede. Der var mange forhold, som på budgettidspunktet var vanskelige at forudsige, og fakultetets økonomi påvirkes også af forhold, vi ikke har direkte indflydelse på.

Fakultetets indtægter er direkte afhængige af, hvor meget der produceres på uddannelses- og forskningsområdet. Uddan-nelsesproduktion måles på, hvor mange ECTS der bestås ved eksaminer (1 STÅ = 60 ECTS), og i hvor høj grad de stude-rende bliver færdige til tiden.

Selv om der i 2011/2012 er færre STÅ end budgetteret og der-med en mindre indtægt, er det ikke udtryk for et fald i uddan-nelsesaktiviteten. Der har været anvendt en prognose-model, der var for upræcis. Den måde, som det forventede STÅ-tal for 2012/2013 er opgjort på, ser på nuværende tidspunkt ud til at give en langt mere sikker prognose.

Der blev i 2012 indskrevet 51 ph.d.-studerende mod oprinde-lig anslået ca. 40 nye ph.d.-indskrivninger. Dette giver en bety-delig merindtægt i forhold til det budgetterede i 2013.

Fakultetets forskningsindtægter afhænger af antallet af forsk-ningsaktive samt videnskabelig publicering (BFI-point) og eksterne forskningsmidler. Eksterne forskningsmidler er ikke blot vigtige i sig selv. De er også vigtige, fordi evnen til at søge eksterne forskningsmidler hjem og anvende dem, præmieres i den måde, som AAUs indtægter fordeles til fakulteterne på. Budgettet for 2012 lød på 35,3 mio. kr. i eksterne forsknings-midler – resultatet blev på 32,2 mio. kr. Det store projekt Eir fik først meget sent i 2012 bevillingsskrivelse, hvilket betød en mindre indtægt på 3,4 mio. kr. Det er midler og aktivitet, der så er udskudt til 2013.

Det gode resultat for 2012 er udtryk for forsknings- og under-visningsaktiviteter, der udvikler sig meget tilfredsstillende samt for fornuftig anvendelse af de økonomiske midler. Der er tale om en rigtig god indsats fra medarbejdere og ledere inden for administration, uddannelse og forskning.

Organisation

6

SUND Nytårskur 2013Traditionen tro blev det nye år hilst velkommen af dekan Egon Toft ved en nytårskur den 3. januar. Egon Toft fortalte om året, der gik, og alle de nye tiltag og projekter, der er i vente i 2013 – med både nyt institut og ny samarbejdspartner, Aalborg Universitetshospital. Årets undervisere på fakulte-tet blev udnævnt – prisen gik i år til lektor Meg Duroux fra Faggruppen for Biomedicin og adjunkt Shellie Boudreau fra Sanse-Motorisk Interaktion.

Nytårskuren bød på jazzmusik, champagne, kager og en lille konkurrence om sundhed.

Til arrangementet var hele fakultetets medarbejderstab invite-ret herunder naturligvis vores nye kollegaer i Klinisk Institut samt vores nye samarbejdspartnere fra universitetshospitalet.

Deltog du ikke i nytårskuren, kan du se Egon Toft’s præsenta-tion på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets website under ”Nyheder”.

’Hvem-ved-mest-om-sundhed’-konkurrenceUnder nytårskuren blev der holdt en lille konkurrence om sundhed. Konkurrencen var iværksat af studielektor John Hansen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi i sam-arbejde med dekanens sekretær Ann Karina Schelde.

Konkurrencen gik ud på at teste, hvem der ved mest om sund-hed. 112 personer valgte at deltage i konkurrencen. Over-raskende nok var der ingen, der havde svaret rigtigt på alle spørgsmål i undersøgelsen, hvorfor der ikke blev fundet en entydig vinder af konkurrencen.

Der blev dog alligevel fundet en vinder, idet der blev truk-ket lod blandt deltagerne i konkurrencen. Den heldige blev Birgitte Bisgaard Nielsen, kommunikationsmedarbejder på Fakultetskontoret. Birgitte Bisgaard Nielsen vandt – for sund-hedens skyld - en bog ”Skridttællerbogen” af Bente Klarlund Pedersen samt en skridttæller.

Organisation

7

Levnedsmiddel

Gås

Flæskesteg

Laks

Torsk

Deltagernes svar(hvor mange der svarede)

5

1

3

102

Det rigtige svar

x

Rigtigt svar udspeci�ceret kcal pr. 100 gr.

371

330

177

82

Blomkål

Karto�el

Patinak

Radise

16

2

7

71

x

25

82

63

11

Rødkål 16 30

Snaps 40 %

Rødvin

Kakaoskummetmælk

Letmælk

28

11

38

47

230

75

60

48

Øl, Carlsberg/Hof 5 38x

Appelsin

Banan

Fersken

Friske dadler

43

2

5

2

x

47

85

39

270

Æble 60 52

Land

Danmark

Italien

Norge

Spanien

Deltagernes svarLetteste mand

6

32

23

21

Det rigtige svar

x

Rigtigt svar Letteste kvinde

x


3

33

32

21

Sverige 2916

Den letteste fødevare = den med det laveste indhold af kalorier pr. 100 gr.

I hvilket land tror du, de letteste mennesker bor (baseret på data fra 2008 fra fagtidsskriftet Lancet)

And 1 404

Levnedsmiddel

And

Gås

Laks

Torsk

Deltagernes svar(hvor mange der svarede)

1

5

3

102

Det rigtige svar

x

Rigtigt svar udspeci�ceret kcal pr. 100 gr.

404

371

177

82

Blomkål

Karto�el

Patinak

Radise

16

2

7

71

x

25

82

63

11

Rødkål 16 30

Snaps 40 %

Rødvin

Kakaoskummetmælk

Letmælk

28

11

38

47

230

75

60

48

Øl, Carlsberg/Hof 5 38x

Appelsin

Banan

Fersken

Friske dadler

43

2

5

2

x

47

85

39

270

Æble 60 52

Land

Danmark

Italien

Norge

Spanien

Deltagernes svarLetteste kvinde

6

32

23

21

Det rigtige svarLetteste mand

x

Rigtigt svar Letteste kvinde

x


3

33

32

21

Sverige 2916

Den letteste fødevare = den med det laveste indhold af kalorier pr. 100 gr.

I hvilket land tror du, de letteste mennesker bor (baseret på data fra 2008 fra fagtidsskriftet Lancet)

Om undersøgelsenHer er resultatet af undersøgelsen.Undersøgelsen gik ud på, at deltagerne skulle sammensætte det letteste måltid med en fødevare fra hver boks.


8

Årets undervisere 2012 på SUNDTil nytårskuren i januar blev årets undervisere i 2012 kåret. Prisen gik til lektor Meg Duroux og adjunkt Shellie Boudreau. Begge prisvindere modtog en buket blomster og et diplom.

Meg Duroux vandt prisen som årets underviser for sit store engagement over for de studerende og smittende entusiasme i undervisningen. Fra begrundelsen lød det blandt andet, at Megs engagement er inspirerende; hun tvinger de studerende til at tænke ud af boksen. Der er altid god balance mellem ev-nen til at støtte de studerende, når de har brug for det, og til at lade de studerende nå frem til resultater gennem diskussioner i fællesskab.

Shellie Boudreau vandt prisen som årets underviser for hen-des interessante og tankevækkende forelæsninger, der i høj grad fanger de studerende, og hendes motivation i vejleder-møder. Fra begrundelsen lød det blandt andet, at både Shel-lies udstråling og tilrettelæggelse af undervisningen er med til at få de studerende til at forlade forelæsningerne med en følelse af at have lært noget, der kan bruges fremover. Specielt Shellies forelæsning ’paper presentation skills’ har udrustet de studerende med anvendelige redskaber og nye perspektiver.

Shellie Boudreau er også indstillet til at modtage Den Obelske Undervisningspris 2013. Hvem vinderen af prisen bliver, af-gøres til Doktorpromoveringen den 12. april.

Lektor Meg Duroux

Adjunkt Shellie Boudreau.


9

Velbesøgt KandidatDag på AAU 26. februar blev der holdt KandidatDag for første gang på Aalborg Universitet. SUND’s kandidatuddannelser var repræsenteret til arrangementet, der var velbesøgt af universitetets egne bachelorstuderende og studerende fra andre universiteter.

KandidatDag er et nyt arrangement på Aalborg Universitet, der har fokus på kandidatuddannelser. Arrangementet er mål-rettet kommende kandidatstuderende, der ønsker at få mere information om de forskellige kandidatuddannelser, de har mulighed for at vælge i mellem, og hvad de enkelte uddan-nelser kan medføre af job- og karrieremuligheder.

Dagen var organiseret med informationsstande centrale ste-der på universitetet - i kantinerne på Fibigerstræde 16, Fred-rik Bajers Vej 7 og Kroghstræde 3. Informationsstandene var bemandet af studievejledere, studerende og færdiguddannede kandidater, der gav råd og vejledning om uddannelserne. Si-deløbende blev der holdt foredrag om uddannelserne i tilstø-dende mødelokaler og auditorier.

SUND’s uddannelser var præsenteret i kantinen på Fibiger-stræde 16, og der blev holdt foredrag om samtlige uddan-nelser. Der var stor tilslutning af interesserede studerende til

Foredraget om kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab var populært. Der deltog flere studerende end der var fysisk plads til i lokalet.

Adjunkt Shellie Boudreau.

Af: Cecilia Honores Møller, kommunikationsmedarbejder, Fakultetskontoret

SUND’s informationsstande, så studievejlederne og de stude-rende var travlt beskæftigede.

Der var også god tilslutning til foredragene om SUND’s kan-didatuddannelser – særligt Folkesundhedsvidenskab var vel-besøgt. Her deltog flere studerende, end der var fysisk plads til i lokalet. Herudover kan nævnes, at Rie Thaarup Høeg, færdiguddannet kandidat i Sundhedsteknologi og nu projekt-leder ved CSC Scandihealth, gav en flot præsentation af kan-didatuddannelsen i Sundhedsteknologi og fortalte de frem-mødte om karrieremulighederne i CSC Scandihealth, hvor hun har været ansat, siden hun blev færdiguddannet i 2005.

Medicin, som er SUND’s seneste kandidatuddannelse, og som endnu ikke har produceret nogen kandidater, blev præsente-ret af lektor og forskningsansvarlige overlæge Sten Rasmus-sen fra Aalborg Universitetshospital, der kunne fortælle om den verden, der venter de studerende, når de kommer på kan-didatuddannelsen på universitetshospitalet.


10

Kandidatuddannelsen i Medicin For første gang udbyder Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Medicin. De studerende kan se frem til tre rigtig spændende år, hvor hovedparten af undervisningen vil foregå på Aalborg Universitetshospital.

Som læge foregår arbejdet overvejende i et klinisk miljø, og derfor vil undervisningen på kandidatuddannelsen være kli-nisk forankret, således at de studerende får en solid erfaring med miljøet, inden de skal ud på arbejdsmarkedet. Der vil blive lagt stor vægt på læge-patient-forholdet, så de kommu-nikative færdigheder vil fortsat være et centralt omdrejnings-punkt.

På kandidatuddannelsen holdes der fast i den problembase-rede undervisning. Ud over kliniske øvelser vil undervisnin-gen bestå af forelæsninger, symposier, casearbejde, faglig re-fleksion, porteføljearbejde mv. En gang om ugen vil der blive afholdt opsamlingssymposier, hvor der reflekteres over ugens undervisning. Disse symposier skal også bruges til diskussion og interaktion baseret på forskellige temaer og de studerendes opgaver.

Boot-campSom forberedelse til kandidatuddannelsen arrangeres der en uges ”Boot-camp” for de kommende kandidatstuderende. Boot-campen bliver afholdt i august, og den kommer hoved-sageligt til at foregå i simulationslaboratoriet. Formålet er at give de studerende mulighed for at få genopfrisket og udbyg-get de basale kompetencer, de har opnået på bacheloruddan-nelsen. Derudover er det også en forberedelse til opholdet på de kliniske afdelinger. De studerende vil få mulighed for at øve tekniske færdigheder og mere komplekse kliniske færdig-heder i et sikkert læringsmiljø uden risiko for mennesker.

ArbejdsugenDe studerende på kandidatuddannelsen har nok at se til. Ud over en studieuge med undervisning fra 8 – 16 hver dag, er der ind i mellem også aften- og weekendaktiviteter. For at de studerende skal få det maksimale ud af undervisningen, vil de om formiddagen være delt ind i grupper på tre og om ef-termiddagen i grupper på 12, undtagen når de har klinisk un-dersøgelsestræning, hvor de kun er seks personer pr. gruppe.

Af: Dorthe Bille, kommunikationsmedarbejder, School of Medicine & Health

Lektor og overlæge Tom Buur giver de kommende kandidatstuderende et indblik i arbejdet på dialyseafdelingen på Aalborg Universitetshospital.


11

8 - 10

Mandag

Morgenmøde og stuegang

Undervisning på de forskellige kliniske

afdelinger

Forberedelse til casearbejde

Casearbejde

10 - 13

13 - 14

14 - 16

Tirsdag



afdelinger

Patologi(demo/gruppearbejde)

Patologi(forelæsning)

Onsdag



afdelinger

Klinisk undersøg-elsestræning

Klinisk undersøg-elsestræning

Fredag



afdelinger

Fredagssymposium.Hver 2. gang

klinisk-patalogisk symposium

Tordag



afdelinger

Forberedelse til casearbejde

CasearbejdeFredagssymposium.

Hver 2. gang klinisk-patalogisk

symposium

Eksempel på studieuge for de kandidatstuderende på Medicin:

Hvorfor valgte du at læse medicin i Aalborg?Jeg valgte at læse medicin i Aalborg, fordi jeg har mine rødder i dette område og havde lyst til at blive her i min studietid. Da medicinuddannelsen blev tilgængelig net-op samme år, som jeg skulle søge ind på en uddannelse, virkede det oplagt at søge ind på AAU og afprøve denne nye type uddannelse.

Er der noget, der har overrasket dig positivt ved uddannelsen?Uddannelsen har overrasket mig positivt ved at have fo-kus på den kliniske situation allerede her på bachelorde-len. At vi lærer og arbejder ud fra patientcases samt har mulighed for at tilse og ”øve os” på patienter løbende via klinikophold på Sygehus Vendsyssel.

Hvad forventer du af kandidatuddannelsen på Aalborg Universitetshospital?Jeg forventer en kandidatuddannelse, hvor læringen ta-ger udgangspunkt i patienterne på hospitalets kliniske afdelinger, samt at jeg bliver fortrolig med at modtage, undersøge, udrede og samtale med patienterne under vejledning af dygtige og kompetente undervisere.

Vibe Maria Laden Nielsen, studerende på 6. semester


12

”Impossible is Nothing” – Studieophold hos adidas i Herzogenaurach, Tyskland Hvilken rolle spiller løberens vægt i forhold til de mekaniske fjederegenskaber i en løbesko, og hvordan kan de op-timeres? Nicolai Mifsud, 10. semester- studerende på Idrætsteknologi, tog til Tyskland på studieophold hos adidas for at deltage i et projekt om udvikling af løbesko.

» Ved adidas fik jeg dels mulighed for at lave semesterpro-jekt omhandlende en ny koncept-løbesko, og dels indgik jeg i det normale team, hvis opgave var at bidrage ud fra en in-geniørmæssig baggrund til, hvordan eksisterende og kom-mende produkter kan optimeres, fortæller Nicolai Mifsud.

I løbet af det seks måneders ophold var Nicolai involveret i ca. 10 forskellige projekter. Det største projekt gik ud på at udvikle en løbesko, der skulle optimere løberens fremdrift. En af Nicolais opgaver var at lave tests af skoen, komme med forslag til forbedringer og rapportere tilbage til udvik-lingsafdelingen.

En af de forbedringer, han arbejdede med, var forholdet mellem løberens vægt og skoens mekaniske fjederegen-skaber. Nicolai Mifsud så nærmere på, om det ville være rentabelt at producere sko med forskellige fjederegenska-ber, så løbere kunne købe sko, der ville give dem den bedst mulige affjedring alt efter deres vægt. Derudover var han også involveret i synliggørelsen af produktets muligheder i forhold til markedsføring. Adidas forventer, at skoen kom-mer på markedet i 2014

» Det har været rigtig spændende at arbejde i så stor en virksomhed og opleve, hvordan de forskellige afdelinger arbejder sammen om udvikling. I Research- og Ingeniøraf-delingen, hvor jeg arbejdede, var 80 % af de ansatte tyskere. Det gav et rigtig godt indblik i tysk kultur, som jeg fandt meget inspirerende, og jeg fik god mulighed for at træne det tyske sprog, fortæller Nicolai Mifsud.

Af: Dorthe Bille, kommunikationsmedarbejder, School of Medicine & Health

Nicolai Mifsud i adidas innovation team research hall.

Forskning

13

Sammen står vi stærkere Aalborg Universitetshospital skal løfte den kliniske forskning og sikre sundere nordjyder. Forskningschef samt leder af Klinisk Institut og dekan Egon Toft sætter overliggeren højt for samarbejdet og ser frem til at sætte kursen for Danmarks nye universitetshospital og lægeuddannelse.

Med etableringen af Aalborg Universitetshospital er 10 års universitetsfællesskab med Aarhus Universitet ophørt, og sygehuset i nord har påbegyndt et nyt samarbejde og fælles-skab med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

» Vi vil gøre Aalborg Universitetshospital til et hospital, der kan konkurrere både nationalt og internationalt om at tilbyde patienterne den bedste diagnostik, pleje, behandling og reha-bilitering og sammen skabe den bedste lægeuddannelse i lan-det, fortæller forskningschef og leder af Klinisk Institut, Lars Hvilsted Rasmussen.

Én af fordelene ved at blive selvstændigt universitetshospital er, at hospitalet er forpligtet til at forske inden for alle specia-ler. Derfor øges antallet af kliniske professorater for at sikre, at forskning integreres i det daglige kliniske arbejde.

» Med professorerne er der en tæt forankring mellem ansva-ret for at drive afdelingen forskningsmæssigt og klinisk frem-ad, forklarer Lars Hvilsted Rasmussen.

Løft i den kliniske forskningIfølge Egon Toft vil det tætte samarbejde mellem universitet og hospital betyde et løft til den kliniske forskning.

De grundlæggende videnskaber som bioteknologi, matematik og fysik, som vi har på universitetet, er alle støttefunktioner til den kliniske forskning, forklarer han og tilføjer:

» Når vi får hospitalets og vores kunnen kombineret, bliver vi bedre til i fællesskab at finde de rigtige forskningsspørgs-mål. Vi har en unik mulighed i Aalborg ved, at vi med det nye hospitalsbyggeri kommer til at bo dør om dør.

»

”Det er jo ikke en marmeladefabrik”Egon Toft påpeger, at kommende kandidatstuderende fra Aalborg Universitets lægeuddannelse får et eksklusivt uddan-nelsestilbud på hospitalet:

» Det er meget udtalt, at de studerende i København, Aarhus og Odense enten har meget begrænset kliniktid eller træder hinanden over tæerne for at komme til, og mange er nødt til at lave ordninger, hvor de skiftes til at blive hjemme. Det kom-mer vi ikke til at se i Aalborg.

Lægeuddannelsen på Aalborg Universitet har 50 studieplad-ser, og det er langt færre end på landets øvrige universiteter, men det er ikke noget, der bekymrer Egon Toft:

» Der er ikke noget, der tyder på internationalt set, at man ikke kan lave en lægeuddannelse, som er lille, og som er lige så god. Det er jo ikke en marmeladefabrik; det er mennesker af kød og blod, som kommer ud og skal se folk i øjnene og tage ansvar for liv og lemmer.

Sundere nordjyderBåde Lars Hvilsted Rasmussen og Egon Toft er overbeviste om, at samarbejdet på sigt vil føre til en sundere nordjysk be-folkning.

» Vi har fra starten sat overliggeren højt. Det er vejen til at tiltrække bedre læger og skabe en kultur og et engagement i organisationen, hvor man hele tiden stræber efter at højne fagligheden. Når de ting sker, møder man et hospitalsvæsen, som kan give patienterne en bedre behandling, forklarer Egon Toft.

Lars Hvilsted Rasmussen og Egon Toft ser frem til sammen at sætte mål og gennemføre en strategi, der skal sikre, at Aalborg Universitetshospital får national og international anerkendel-se for sin forskning, lægeuddannelse og patientbehandling.

Af: Dorte Heide Pedersen og Peter Friis Jeppesen, Afdelingen for Universitetshospitalsanliggender, Aalborg Universitetshospital

Forskningschef og leder af Klinisk Institut, Lars Hvilsted Rasmussen og dekan Egon Toft sætter fra starten overliggeren højt. De er sikre på, at

samarbejdet på sigt vil føre til sundere nordjyder.

Forskning

14

Klinisk Institut har vokseværk

Klinisk Institut har nu formelt og officielt startet sin eksistens, og det nye institut spilder ikke tiden. Således tæller antallet af ansatte ved udgangen af februar måned allerede næsten 50 personer. Primært videnskabelige medarbejdere, enten over-ført fra deres midlertidige arbejdssted på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, overført fra lignende tilknytninger på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, eller helt friske ansigter.

Derudover er der adskillige videnskabelige medarbejdere på vej, ligesom en større mængde undervisere, som tidligere var tilknyttet Aarhus Universitet, også er i gang med at blive ansat. Sidstnævnte for at bidrage til opfyldelsen af et af det nye instituts fornemste opgaver, nemlig at levere klinisk un-dervisning til de studerende på kandidatuddannelsen i Medi-cin, som modtager sin første årgang nogensinde 1. september 2013.

På den administrative front drager instituttet stor nytte af sin (midlertidige) beliggenhed tæt på Forskningens Hus på Søndre Skovvej 15 i Aalborg, som huser en velfungerende forskningsadministration, der understøtter Aalborg Universi-tetshospital. Derfor består administrationen på Klinisk Institut stadig kun af to personer – én HR-ansvarlig og én økonomi-ansvarlig. Men efterhånden som aktiviteterne tager til i inten-sitet, vil også administrationen på Klinisk Institut vokse i takt med opgaverne.

Af: Jakob Adelhard Kristensen, HR ansvarlig i Klinisk Institut

Teknologi til måling af forsnævring af kranspuls-årene får 27 mio. kr. i støtte Medtech-virksomheden Acarix og forskere fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi modtager 27 mio. kr. til markedsmodning af produktet CADScor® System. Systemet giver hurtig diagnosticering af koronar hjertesygdom med forsnævringer i kranspulsårene.

CADScor® System bruges til måling af mislyde i hjertet hos patienter, der formodes at lide af koronar hjertesygdom med forsnævring af kranspulsårene. Sygdommen er meget ud-bredt, og i globalt perspektiv vil mere end 20 % af jordens be-folkning dø af sygdommen og en fjerdedel heraf vil dø spon-tant uden at have været diagnosticeret med lidelsen.

Med CADScor® System er det muligt at stille en tidlig diagno-se og deraf følgende behandling. Måling af hjertet finder sted med patienten liggende i stilling og tager cirka tre minutter. Herefter kan patienten enten frikendes eller sendes til yderli-gere udredning i henhold til almindelig praksis.

Produktet CADScor® er udviklet af forskerne Samuel Sch-midt, Claus Graff og Johannes Struijk fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi i samarbejde med Acarix. Nu kan for-skerne glæde sig til få 27 mio. kr. til markedsmodning af pro-duktet, der forventes at komme på markedet i løbet af 2014.

Investorerne Sunstone Capital, Seed Capital, Coloplast og Se-venture ser et stort potentiale i CADScor system, hvorfor de til sammen har rejst 27 mio. kr. til produktets endelige udvikling og markedsføring.

For mere information se hjemmesiden: www.klinisk.aau.dk

Forskning

15

Officiel åbning af Sexologisk ForskningscenterForskerne i Sexologisk Forskningscenter har været i gang med at organisere forskningstiltag og planlægge masteruddannel-sen i sexologi i det meste af 2012, og nu – i 2013 - er tiden endelig kommet til at holde et officielt åbningsarrangement. Arrangementet afholdes torsdag den 11. april kl. 12-17 i Medi-cinerhusets auditorium på Aalborg Universitetshospital.

Åbningen af Sexologisk Forskningscenter bliver markeret ved en række indlæg fra centrets forskere, der beskriver sexolo-giens spændvidde lige fra ’fra celle til samfund’. Dernæst vil leder for Klinisk Institut Lars Hvilsted Rasmussen og dekan Egon Toft holde åbningstaler for det nye forskningscenter, og efterfølgende bydes der på indlæg fra formanden for

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, Flemming Møller Mortensen, og fra forskellige samarbejdspartnere fra

Danmark, Sverige og Norge. Desuden vil grundlæggeren af den kliniske sexologi i Danmark, den nu 85-årige professor emeritus Preben Hertoft, være gæst ved arrangementet.

Arrangementet afsluttes med tapas, vin og jazz ved Søren Lundby’s trio.

Vil du vide mere om arrangementet, kan du se programmet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets website under ”Ar-rangementer”.

Novo-støtte til MedIS-studerende To specialestuderende fra Medicin med Industriel Specialisering har hver modtaget et Novo-scholarship stipen-dium for deres forskning i henholdsvis migræne og kræftbehandling. Stipendiet giver hver studerende optimale betingelser for at fokusere på specialerne.

23-årige Hjalte Holm Andersen og 23-årige Kasper Ben-dix Johnsen, der er i gang med specialeskrivning på Me-dicin med Industriel Specialisering, har begge modtaget et Novo Scholarship stipendium på 70.000 kr. som aner-kendelse af deres forskning i hvert speciale.

Hjalte Holm Andersens speciale omhandler forskning i biomarkører, der skal understøtte diagnosticering af migræne hos patienter. Selvom sygdommen er udbredt, går mange migrænepatienter stadig ubehandlede rundt, fordi den nuværende diagnosticering ikke er helt præcis. Målet med specialet er at undersøge muligheden for at anvende eksempelvis blodprøver til at diagnosticere pa-tienter, der lider af migræne. Det vil han gøre ved blandt andet at analysere tilstedeværelsen af en klasse moleky-ler kaldet microRNA. Projektet kan bidrage til at øge for-ståelsen og belyse muligheden for at anvende microRNA som biomarkører for migræne.

Kasper Bendix Johnsens speciale omhandler nye metoder til at fragte medicin ind i en sygdomsramt hjerne. Hjernen er svær at få lægemidler ind i, men det skal Kasper Bendix Johnsen forsøge at ændre med sit speciale. Målet i specialet er at undersøge, om partikler kaldet ”exosomer” kan bruges til at fragte medicin ind i hjernen på patienter, der eksempelvis lider af hjernekræft. Kasper Bendix Johnsen vil forsøge at udstyre partiklerne med microRNA-molekyler, der kan regulere celler og dermed be-handle kræften.

Novo-Stipendierne er givet på vegne af to af Danmarks førende forskningsvirksomheder, Novo Nordisk og NovoZymes. De studerende fik overrakt stipendierne den 22. januar ved en officiel ceremoni hos Novo Nordisk i København. Professor Torben Moos, lektor Meg Duroux og lektor Parisa Gazerani er vejledere for de to studerende, og Meg Duroux og Parisa Gazerani led-sagede de studerende til overrækkelsen i København.

Hjalte Holm Andersen

Kasper Bendix Johnsen

Tilmelding skal ske til: [email protected] (forskningsleder Birgitte Schantz Laursen). T Tilmelding skal ske senest 2. april af hensyn til bestilling af forple-ning.Ved tilmelding angiv venligst, hvis du kun deltager i dele af arrangementet.

Forskning

16

Faggruppen for Medicinsk Informatik I de forrige numre af SUND NYT har vi præsenteret forskningscentre og –grupper i Institut for Medicin og Sund-hedsteknologi, og nu er tiden kommet til Faggruppen for Medicinsk Informatik. Faggruppens forskning har gen-nem 20 år udviklet sig fra primært fokus på beslutningsstøttesystemer til nu at favne forskellige it-systemer og devices til sundhedsvæsenet.

Elektroniske patientjournaler, elektroniske devices, der evt. indopereres i patienter, telemedicinske løsninger med diag-nostik og pleje i hjemmet og meget mere. Der er alsidighed i forskningsprojekterne hos Faggruppen for Medicinsk Infor-matik - men dét, der er fælles for projekterne, er ’sundheds-it’ – også kaldet sundhedsinformatik.

Faggruppen for Medicinsk Informatik beskæftiger sig bl.a. med forskning i og udvikling af teknologi til brug i sundheds-sektoren og i industrien. Forskningsprojekterne tager ud-gangspunkt i sundhedssektorens og industriens reelle behov og er ofte et tværfagligt samarbejde mellem forskerne, private og offentlige samarbejdspartnere bl.a. sundhedssektoren og virksomheder fra ind- og udland.

Gruppen samarbejder bl.a. med firmaer som Novo Nordisk, Lundbeck, Roche, CSC Scandihealth, IBM Healthcare, Acarix, AdvanDX, Prodema, GE Healthcare og Phillips.

Alsidighed i forskningenDa faggruppen blev etableret for mere end 20 år siden, var fokus primært på forskning i beslutningsstøttesystemer og medicinsk billedanalyse. Professor Ole Hejlesen blev leder af gruppen i 1998, og gruppen har siden udvidet forskningsind-

satsen til at være mere alsidig inden for sundheds-it.

Faggruppen er særlig aktiv inden for kardioteknologi, klini-ske informationssystemer, medicinsk billedanalyse og teleme-dicin, herunder beslutningsstøttesystemer inden for diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL - rygerlunger).

Et af faggruppens seneste forskningsprojekter er TeleCare Nord-projektet, der er et tværsektionelt samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland og Aalborg Universitet, der startede i 2012. Projektet handler om udvikling og implemen-tering af en telecare-løsning for de flere tusinde KOL-patien-ter, der findes i regionen. Ved telecare forstås, at patienten kan få pleje og behandling i eget hjem af sundhedsfaglige via kommunikations- og informationsteknologi forbundet til sundhedsvæsenets systemer. Patienten får selv indflydelse på behandlingen, idet vedkommende er med til at indtaste egne data i informationssystemet derhjemme, der registreres og vurderes af det sundhedsfaglige personale.

Forskerne fra Medicinsk Informatik bidrager i projektet bl.a. med udformning af det randomiserede og kontrollerede forskningsdesign og videnskabelig analyse af de opnåede re-sultater.

Leder af Medicinsk Informatik professor Ole Hejlesen og i baggrunden ses brugergrænsefladen for et telemedicin-system til diabetesbehandling. Det anvendes af patienter og læger ved justering af insulindosering.


Forskning

17

For mere information om Medicinsk Informatik:http://mi.hst.aau.dk/

UndervisningFaggruppens medlemmer underviser bl.a. på uddan-nelserne i Sundhedsteknologi, Sundhedsinformatik, Medicin, Klinisk Videnskab og Teknologi, Master of Public Administration og Teknoantropologi.

Dynamisk internationalt forskningsmiljøMedarbejderstaben er også udvidet gennem årene til i dag at bestå af 30 forskere, der er en blanding af unge ph.d.-studerende og seniorforskere fra Danmark og udlandet. Forskningsgruppen udgør i dag et aktivt og dynamisk miljø, hvor forskerne har forskellige faglige baggrunde, så de supplerer hinanden med viden og pro-fessionelt netværk.

Forskning inddelt i laboratorierForskningen i Medicinsk Informatik er delt ind i fem la-boratorier. Laboratoriernes forskningsemner ændrer sig løbende i forhold til relevans og behov i sundhedsvæse-net samt nye forskningsideer og projekter, der etableres med interne og eksterne samarbejdspartnere. Gruppens forskere arbejder på kryds og tværs i grupperne om pro-jekterne.

Laboratorium for kardioteknologiForskningen beskæftiger sig med, hvordan teknologi kan bruges til at understøtte det kliniske arbejde med diagnosticering og behandling af hjertesygdomme.

Laboratorium for kliniske informationssystemerForskningen beskæftiger sig med udvikling af infor-mationssystemer til brug på sygehuse og i industrien. Forskningen er alsidig og spænder lige fra udvikling af brugerinterface, struktur og navigation i systemerne til signalprocessering af data mellem systemerne fx mel-lem patientens system i hjemmet og det sundhedsfaglige personales systemer på sygehuset og i kommunerne.

Laboratorium for medicinsk billedanalyseForskningen i systemer til behandling af medicinske bille-der fx fra MR- og CT skanninger med det formål at visua-lisere forskellige strukturer og biologiske processer mere nøjagtigt for sundhedspersonalet, der på baggrund heraf stiller diagnose og indstiller til behandling.

Laboratorium for diabetesForskningen her handler om udvikling af systemer til be-handling af diabetespatienter samt kommunikationssyste-mer mellem patienten og sundhedspersonalet.

Laboratorium for telemedicinForskning i telemedicin omhandler udvikling af avance-rede systemer til patientovervågning og behandling af pa-tienter på afstand.

”Jeg har siden 1. januar 2013 været indskrevet som ph.d. på Berkeley, University of California, hvor jeg i et samarbejde med professor Edmund Seto arbejder med diabe-testeknologi. I dette samarbejde er jeg ved at sætte et studie op, der har til formål at undersøge teknologien kontinuert glucosemonitorering (CGM). CGM er en tekno-logi, hvor en sensor stikkes ind i underhuden på diabetespatienten for at måle suk-kerniveauet i underhuden. Sukkerniveauet i underhuden korrelerer med niveauet i blodet, og derfor er sensormålingen et udtryk for blodsukkerniveauet.

CGM er et supplement til den daglige monitorering af blodsukkeret. Studiet omfatter 30 teenagere diagnosticeret med Type 1 diabetes fra Sacramentos omegn, der ind-går i et randomiseret-kontrolleret forløb for at undersøge, om CGM kan bruges til at reducere situationer med meget lavt blodsukker. Opholdet på Berkeley har indtil nu givet mig et indblik i det amerikanske system og generelt amerikaneres måde at tænke på. Det er meget værdifuldt, især fordi den primære forskning inden for netop diabetesteknologi foregår i USA. Derudover er det spændende at opleve den kultur i USA, som har præget hele ens liv igennem medier, traditioner og måder at tænke på. ”

Morten Hasselstrøm Jensen, ph.d.-studerende ved Medicinsk Informatik og indskrevet på Berkeley University of California

Faggruppens laboratorier

Forskning

18

Ny professor sætter sundhed i kritisk perspektiv Forskningscentret Sund Læring, der hører under Institut for Filosofi og Læring, er blevet styrket med en ny forsker inden for erkendelses- og læringsprocesser i sundhedsuddannelser og sundhedssystemet. Kristian Larsen, profes-sor mso, beskæftiger sig med, hvordan samfund, individ, sundhed og videnskab gensidigt konstituerer hinanden. Hvad er for eksempel konsekvenserne af, at vi i stigende grad diagnosticerer lidelser og prioriterer vores sundhed forskelligt samfundsmæssigt og på tværs af sociale grupper? Det er nogle af de spørgsmål, der optager Kristian Larsen.

Den 1. januar 2013 blev 55-årige Kristian Larsen ansat til at lede forskergruppen Læring og Uddannelsesforskning på In-stitut for Filosofi og Læring i København. Forskergruppen, der tæller 18 ansatte, beskæftiger sig med uddannelses- og læringsforskning. Herudover skal Kristian Larsen indgå i det tværfaglige forskningscenter Sund Læring, der forsker i de sundhedsvidenskabelige uddannelsers praksis.

» Jeg har ikke mødt forskerne i Sund Læring endnu, men det er planlagt. Jeg vil gerne finde nye samarbejdspartnere inden for samfunds- og sundhedsvidenskaben, som jeg kan igang-sætte nye forskningsprojekter sammen med, fortæller Kristian Larsen.

Kristian Larsens interesse for og forskning i sundhed spænder vidt – lige fra socialvidenskabelige studier af sundhed, ulighed i sundhed, sundhedsprofessioner og sundhedsuddannelser til fokus på krop og sundhed relateret til arkitektur. Gennem de seneste 15 år har han desuden beskæftiget sig med historiske perspektiver på fremvæksten af erkendelse om krop, sygdom og medicin. Fransk sociologi har været inspiration for ham både i arbejdet som lektor på Danmarks Pædagogiske Univer-sitet i 11 år og senest som professor i helsefag på Højskolen i Oslo, hvor han har været ansat siden 2009.

’En sygdom er en erfaringsproces’Interessen for studiet af sundhed i et sociologisk, pædagogisk og filosofisk perspektiv har optaget Kristian Larsen, siden han blev færdiguddannet som sygeplejerske tilbage i 1983. Og den var delvis årsag til, at han valgte at forfølge en akademisk kar-riere. Spørgsmål som ’hvordan lærer man et fag’ eller ’hvilke effekter har det, at vi stiller diagnoser?’ og ’hvorfor bliver nog-le mere syge end andre’ har bl.a. været centrale i hans forsk-ningsprojekter gennem tiden.

» Jeg har en stor interesse i videnskabsteori i forhold til sundhed. Det er spændende, hvordan vi skaber og opfatter diagnostik og patientbehandling, herunder hvordan vores beskrivelser og analyser ændres over tid. En sygdom er en er-faringsproces - den er en del af en foranderlig diskurs i sund-hedssystemet både på mikroniveau, mellem læge og patient og pårørende, og på makroniveau i det sundhedspolitiske sy-stem, fortæller Kristian Larsen.

Ny viden om rehabiliteringDen brede interesse for sundhed har resulteret i tværfaglige praktisk-teoretiske forskningsprojekter. Et eksempel er et af

Kristian Larsen » Alder: 55 år » Ansat som professor mso og leder af

Forskningsgruppen Læring og Uddannelsesforsk- ning på Institut for Filosofi og Læring i København.

» Forsker i forskningscentret Sund Læring » Professor ved Helsefakultetet ved Højskolen i Oslo

og Akershus 2009-2012 » Lektor i pædagogik og sociologi på

Danmarks Pædagogiske Universitet 1998-2009 » Gift og bosat i København

Kristian Larsens igangværende projekter - et norsk-dansk forskningsprojekt om rehabilitering med fokus på samtidige forandringer i velfærdssamfund, organisationer, sundheds-professioner, klienter og viden. Kristian Larsen, der er leder af forskningsprojektet, undersøger sammen med sin forsker-gruppe bl.a., hvordan forskellige faggrupper handler og tager beslutninger, hvilke vidensformer de anvender, og hvordan klienterne inddrages.

» Projektet skal give viden om patienter i rehabiliteringsfor-løb – deres hverdag i sundhedssystemet, kontakt med lægen og det øvrige sundhedspersonale. Projektet beskæftiger sig også med sundhedspersonalets faglige kundskaber, fortæller Kristian Larsen.

Der er tilknyttet flere forskellige fagligheder i projektet. Bl.a. sociologer, uddannelsesforskere, professionsforskere og an-tropologer. Projektet har kørt i to år, og forskerne er nu i gang med at analysere den store mængde kvantitative og kvalita-tive data.


Forskning

19

- i samarbejde med Aalborg Universitetshospital

Den 2.-4. Maj 2013 afholdes den landsdækkende begivenhed ”Forskningens Døgn”, og planlægningen af begivenheden i Aalborg er allerede i fuld gang. Konceptet bliver, at forsknin-gen skal ud i Aalborgs gader, butikker og butikscentre – der, hvor folk færdes i bylivet. Vejret skal derfor helst vise sig fra sin gode side.

I år – som noget nyt - vil forskere fra Det Sundhedsvidenska-belige Fakultet samarbejde med forskere på universitetshospi-talet om præsentation af sundhedsvidenskabelig forskning til folket. Planen er at vise eksempler på, hvordan universitetet og hospitalet samarbejder og dermed markere det nye for-hold, der er skabt mellem organisationerne.

Det er ambitionen at arrangere foredrag om klinisk og sundheds-teknologisk forskning på universitetshospitalet og opstille forsk-ningsstande både på universitetshospitalet og i Aalborgs gader.

Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital samar-bejder med Aalborg Kommune, Acess2innovation og UCN om planlægning og gennemførelse af Forskningens Døgn. Organisationerne går sammen om markedsføringen af arran-gementet i Aalborg og omegn via lokalradio, aviser, nettet, outdoor-reklamer og internt i organisationerne.

Tiltrædelsesforelæsning ved Ursula Falkmer

Overlæge, ph.d. Ursula Falkmer, Klinik Kirurgi-Kræft, Aal-borg Universitetshospital, er pr. 1. 1. 2013 tiltrådt som klinisk professor i Onkologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet.

Ursula Falkmer er uddannet på Karolinska Instituttet og har siden august 2010 været ansat som specialeansvarlig og forsk-ningsansvarlig overlæge ved Onkologisk Afdeling. Hun har været professor i Klinisk Onkologi siden 1999 ved Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim og

siden 2007 professor i Klinisk Onkologi ved det Medicinska Fakultet ved Universitetet i Linköping. Hun er forfatter og medforfatter til 120 videnskabelige publikationer, heraf cirka 100 peer-reviewed artikler i nationale og internationale tids-skrifter.

Ursula Falkmers forskning har specielt rettet sig mod studier af prognostiske og prediktive faktorer ved maligne sygdom-me. Hun har et bredt internationalt samarbejde og er nu ho-vedvejleder og medvejleder for fire ph.d.-studerende.

Tidspunkt: 19. april 2013 kl. 13Sted: Auditoriet på Forskningens Hus, Aalborg UniversitetshospitalTitel på forelæsning: ”Fra sennepsgas til individualiseret kræftbehandling”

Vil du vide mere om Forskningens Døgn, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Brian Møller på [email protected].

Forskning

20

Christian Torp-Pedersen » Uddannet cand. med. på Københavns Universitet i 1976 » Overlæge på Gentofte Hospital i 1990 » Professor i kardiologi på Københavns Universitet 2002-2012 » Igangsatte i 1990 i samarbejde kollegaen Lars Køber og et fransk medicinalfirma en undersøgelse af ACE-hæmmere

(Angiotensin Converting Enzyme) på mennesker som behandling af store blodpropper i hjertet. ACE-hæmmere var i slutningen af 1980’erne kun afprøvet på mus. Undersøgelsen blev publiceret i New England of Medicine Journal i 1995 og udgør sammen med to andre udenlandske undersøgelser baggrunden for, at ACE-hæmmere i dag er standardbehandling i hele verden.

» Opbyggede med kollega Gunnar H. Gislason et excellent forskningsmiljø inden for kardiologi på Center for Hjerte- og Karsygdomme på Gentofte Hospital. I 2012 udgav gruppen omkring 60 videnskabelige artikler, bl.a. i British Medical Journal, JAMA og New England Journal of Medicine.

» Gift med Marie Seibæk og far til fire piger

Tiltrukket af pionerånden på AAU Overlæge og professor i kardiologi, Christian Torp-Pedersen, tog den 2. januar bilen fra bopælen i København og satte kurs mod Aalborg. Farvel til jobbet som professor og praktiserende overlæge i kardiologi på Københavns Universitet og Gentofte Hospital og goddag til et job som professor i epidemiologi og nye faglige udfordringer på Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital.

63-årige Christian Torp-Pedersen var ikke i tvivl, da han i 2012 fik tilbudt stillingen som professor i epidemiologi på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet. Han sagde straks ja tak til stillingen, der indebar en flytning til Nordjylland og opbygning af et nyt epidemiologisk forsk-ningsmiljø på instituttet og en klinisk epidemiologisk afdeling på universitetshospitalet. Det giver ham mulighed for at være med til at bygge noget nyt op fra bunden - også selv om det koster ham fire hverdage væk fra familien i løbet af ugen.

» Der er en pionerånd på Aalborg Universitet, som jeg sav-nede i København. Jeg blev tiltrukket af de ambitioner, jeg mødte, og selvfølgelig også af de bevillinger, der er blevet gi-vet i forbindelse med professoratet, forklarer Christian Torp-Pedersen.

Christian Torp-Pedersen var indtil årsskiftet ansat som klinisk professor på Københavns Universitet med tilknytning til Gen-tofte Hospital, hvor han arbejdede på kardiologisk afdeling P på Center for Hjerte- og Karsygdomme. Her har han gennem de seneste 20 år opbygget et forskningsmiljø sammen med kollegaen Gunnar H. Gislason bestående af unge- og senior-

forskere - alle med fokus på hjertesvigt, blodprop i hjertet og hjerterytmeforstyrrelser. Forskergruppen, som han i dag fortsat samarbejder med, beskæftiger sig også med kontrol-lerede, kliniske undersøgelser af lægemidler og undersøgelse af forskellige risikofaktorers betydning for udviklingen af en blodprop i hjertet. I 2011 modtog Christian Torp-Pedersen og forskergruppen på Gentofte Hospital Region Hovedstadens ’Global Excellence”- pris i sundhed for deres excellente bidrag til sundhedsvidenskaben.


Forskning

21

Opbygning af forskergruppeChristian Torp-Pedersen har i en lang årrække beskæftiget sig med registerforskning i forbindelse med hjertesygdomme. Som professor i epidemiologi vil han beskæftige sig med syg-domme inden for alle medicinske specialer – og ikke alene in-den for kardiologien. Noget, som han ser frem til i opbygning af et nyt forskningsmiljø på instituttet og en klinisk epide-miologisk forskningsafdeling på hospitalet, der skal servicere forskerne fra Klinisk Institut og danne grundlag for en del af undervisningen på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvi-denskab.

» I en epidemiologisk forskergruppe skal vi forske i forskel-lige sygdomme og behandling af dem. Jeg ser derfor frem til at samarbejde med forskellige faggrupper på instituttet og universitetshospitalet. Jeg ser faktisk frem til at bryde rammen for kardiologi, som jeg har arbejdet inden for de sidste 25 år, forklarer Christian Torp-Pedersen.

I øjeblikket tæller forskergruppen kun Christian Torp-Peder-sen selv og kontorfuldmægtig Lone Brændgaard Hansen. En ny medarbejder starter 1. marts, og Christian Torp-Pedersen er godt i gang med at planlægge yderligere ansættelser, der skal udgøre forskergruppen. I det arbejde trækker han på sin erfaring fra opbygningen af forskningsmiljøet på kardiologisk

afdeling på Gentofte Hospital, og de mange kontakter han har til samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet.

» Jeg vil opbygge et stærkt epidemiologisk forskningsmiljø på universitetet. En dynamisk forskergruppe bestående af unge såvel som ældre forskere med forskellige faglige bag-grunde. Jeg er i gang med at ansætte en statistiker, og der vil komme flere statistikere til, ligesom der vil blive ansat ph.d.-studerende bl.a. fra bioinformatik, fortæller Christian Torp-Pedersen.

Langt væk fra familienHverdagen foregår for Christian Torp-Pedersens vedkom-mende nu bag et skrivebord på et 14 m2 stort kontor i kon-torbygningen på Niels Jernes Vej 12 i Aalborg langt væk fra patientkontakt, det levende miljø på en hospitalsgang og fa-milien i København.

» Uden patientkontakten får jeg nu tid til at koncentrere mig endnu mere om forskningen, hvilket passer mig fint. Og fami-lien, ja, nu er mine børn ved at være så store, så det er ok med dem og min kone, at jeg er i Aalborg de fire første dage i ugen. Jeg har lejet en lejlighed med en kollega i Aalborg centrum, hvor jeg bor til daglig. Om fredagen arbejder jeg i København – og plejer mit faglige netværk der, forklarer Christian Torp-Pedersen.

Tiltrædelsesforelæsning Christian Torp-Pedersen holder tiltrædelsesforelæsning den 3. maj 2013. Sted og tid for forelæsningen vil blive annonceret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets website.

Professor i epidemiologi Christian Torp-Pedersen har i foråret igangsat en forelæsningsrække om ’Praktisk Videnskab’ for SUND’s studerende og øv-rige sundhedsprofessionelle. Ambitionen er at vække de unges interesse

for forskning.

sund nyt 7

Documents