referat - jammerbugt28. status beskæftigelsesområdet pr. 1.maj 4 29. resultatrevision 5 30....

Referat

Beskæftigelsesudvalget

09.05.2007 kl. 16:00Brovst Rådhus, lokale 1

Jammerbugt Kommune

Beskæftigelsesudvalget 09.05.2007

Punkter på åbent møde:

26. De 16-29 årige i Nordjylland 127. UU 228. status beskæftigelsesområdet pr. 1.maj 429. Resultatrevision 530. partnerskabsaftaler 631. Projekt Aktiv Sund Trivsel 732. Nyt medlem fra DA 833. LBR referat 29.marts 9

Punkter på lukket møde:

Afbud:Carla Madsen (A)Jens Chr. Golding (A)Mogens Wiese (V)


26. De 16-29 årige i Nordjylland

1849-10753/ Karen Marianne Vraa Jensen

BeslutningstemaDrøftelse af de 16-29 årige i Nordjylland.

SagsbeskrivelseBeskæftigelsesregion Nordjylland har udarbejdet en analyse af de 16-29 årige i Nordjylland vedrørende befolkning, beskæftigelse, uddannelse og ledighed.

En analyse som viser, at næst efter Læsø er Jammerbugt den kommune, som har den højeste andel af kortuddannede unge i alderen 16-24 år. En andel på89,3%.

I bestræbelserne på at imødegå denne problematik er der startet et samarbejde mellem VUC, AMU, specialskolen for voksne, produktionsskolerne, familiehuset og beskæftigelsesafdelingen. Der er dannet en arbejdsgruppe, som målrettet arbejder med at koordinereindsatsen for denne gruppe af unge for at sikre dem en kompetancegivende uddannelse. Midlerne er blandt andet intensiv brug af mentorordning, samarbejde og netværk mellem disse aktører. Arbejdsgruppen er endnu i start/udviklingsfasen. Intentionerne er dog, at der udarbejdes et oplæg inden sommerferien på, hvorledes dette samarbejde og netværk skal fungere mest optimalt. I det omfang det er muligt, søges der midler, der kan undestøtte arbejdsgruppens intentioner.

Retsgrundlag

Økonomi og finansiering

Høring/borger- og brugerinvolveringIkke relevant

IndstillingTil drøftelse

Bilag:mentor analyseunge analyse

Beskæftigelsesudvalget, den 09.05.2007Taget til efterretning - og anbefales


Fraværende:Tilbage til toppen


27. UU


BeslutningstemaDrøftelse af tilbud fra UU Øst-Vest og UU Aalborg.

Sagsbeskrivelse

På baggrund af temamødet i Kommunalbestyrelsen den 1. marts 2007 samt efterfølgende beslutning i Børne- og Kulturudvalget og Beskæftigelsesudvalget om at udsende Jammerbugt Kommunes kravspecifikation til den fremtidige vejledningsindsats til henholdsvis UU Øst-Vest og UU Aalborg, har der være afholdt møde og telefoniske drøftelser med de to UU-centre. Endvidere har UU Øst-Vest fremsendt tilbud påvaretagelse af vejledningen i Jammerbugt Kommune, samt hvorledes denne opgave organisatorisk søges løst.

Børne- kulturforvaltningen har være i kontakt med UU Aalborg, der for nuværende endnu ikke har fremsendt et tilbud og en beskrivelse af en evt. fremtidig opgavevaretagelse i vejledningen i Jammerbugt Kommune.

UU Øst-VestI tilbagemedlingen fra UU Øst-Vest vedr. varetagelse af UU-vejledningen jævnfør kravspecifikationen fra Jammerbugt Kommune anføres, at udgiften hertil vil være:

2007: 2.808.000,- kr.2008: 2.865.222,- kr.

Endvidere anfører UU Øst-Vest, at man automatisk ønsker en overførsel af DUT-midlerne til varetagelse af nye opgaver i forbindelse med diverse reformer m.m. Denne praksis er der allerede lavet aftale om mellem UU Øst-Vest og Brønderslev Kommune.

UU AalborgLederen af UU Aalborg har tilkendegivet, at Jammerbugt Kommune senest den 1. maj 2007 vil have modtaget et bud på opgavevaretagelsen fra UU Aalborg.

Retsgrundlag




IndstillingBeskæftigelseschefen indstiller på det foreliggende grundlag til politisk drøftelse af punktet med en forventning om:

at der senest inden mødet er fremkommet tilbud fra UU Aalborg•at der foreligger indstilling fra Børne- kulturudvalget. •

Bilag:Øst Vest tilbud til UU vejledning

Beskæftigelsesudvalget, den 09.05.2007Beskæftigelsesudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, at UU Øst-Vest vælges. Der er ikke modtaget tilbud fra Aalborg. Det bemærkes, at DUT-midler ikke automatisk vil blive overført.

Fraværende:

Tilbage til toppen


28. status beskæftigelsesområdet pr. 1.maj


BeslutningstemaStatus på beskæftigelsesområdet

SagsbeskrivelseBeskæftigelseschefen orienterer mundtligt om statustal pr. 1.1. 07 og 1.5.07 for beskæftigelsesområdet.På mødet vil der blive omdelt materiale.

Retsgrundlag


Høring/borger- og brugerinvolvering

IndstillingTil orientering

Bilag:

Beskæftigelsesudvalget, den 09.05.2007Taget til efterretning. Der udarbejdes supplerende og uddybende materiale.

Fraværende:

Tilbage til toppen


29. Resultatrevision


BeslutningstemaResultatrevisionen som skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret samt resultater og effekter fordelt på stat og kommune bliver ikke udarbejdet i år.

SagsbeskrivelseResultatrevisionen skal udarbejdes efter en fælles skabelon og på grundlag af de data, som indgår i jobindsats.dk. Rent praktisk vil der blive genereret nogle prædefinerede tabeller, som automatisk bliver udfyldt med data. Det er dog ikke muligt at genere disse tabeller, idet Jobindsat.dk endnu ikke fungerer. I forlængelse af den sidste udmelding fra Beskæftigelsesregionen om, at resultatrevisionen ville blive fremsendt ultimo marts, har regionen nu oplyst, at den slet ikke vil blive udarbejdet i år.

Retsgrundlag


Høring/borger- og brugerinvolveringikke relevant


Bilag:

Beskæftigelsesudvalget, den 09.05.2007Taget til efterretning.

Fraværende:

Tilbage til toppen


30. partnerskabsaftaler


BeslutningstemaDer er for tiden tre partnerskabsaftaler klar til at blive indgået på ny af Jammerbugt Kommune.

SagsbeskrivelsePartnerskabsaftalen mellem de gamle Jammerbugt kommuner og de faglige organisationer / A-kasser er rettet til, således den er målrettet Jammerbugt kommune. Ligeså er Partnerskabsaftalen mellem Danish Crown og kommunale samarbejdspartnere og Partnerskabsaftalen mellem A/S Peder Nielsen Beslagfabrik og Jammerbugt kommune tilrettet. Aftalerne skal efterfølgende indgåes på ny mellem aftalens parter.

Alle aftaler forventes underskrevet i løbet af maj måned.

Retsgrundlag




Bilag:A/S Peder Nielsen Beslagfabrik og Brønderslev KommunePartnerskabsaftale Danish Crown.docPartnerskabsaftale m. de faglige organisationer/A-kasse


Fraværende:


Tilbage til toppen


31. Projekt Aktiv Sund Trivsel


BeslutningstemaOrientering om Projekt Aktiv Sund Trivsel

SagsbeskrivelseBeskæftigelses- og sundhedsafdelingen i Jammerbugt kommune er indgået i et samarbejde omkring Projekt Aktiv Sund Trivsel.Projekt Aktiv Sund Trivsel er et projekt der skal være med til at bedre ligheden i sundhed og til at højne sundheden blandt kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt kommune. Projektet gennemføres i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og med tæt kontakt til 5 øvrige modelkommuner.

Retsgrundlag

Økonomi og finansieringDer er søgt om 3.000.000 kr. fra Sundhedsstyrelsen. Derudover er der en egenfinansiering på 653.600 kr. Egenfinansieringen er beregnet til lige knap en femtedel, primært lønninger. Herudover yder kommunen via Sund By´s tilbud (f.eks. psykologisk rådgivning m.v.) også støtte og opfølgning til handleplanerne.

Høring/borger- og brugerinvolvering


Bilag:BILAG 1 Projekt Sund TrivselBilag 3 egenevaluering færdig.docBilag 4 BUDGET Lighed i sundhed uddybet med kommentarer sendt 29.3.docBILAG 5 Projekt Aktiv Sund trivselProjekt sund trivsel projektansøgningStatus Projekt Aktiv Sund Trivsel.doc


Fraværende:


Tilbage til toppen


32. Nyt medlem fra DA


BeslutningstemaAllan Thomsen udtrådte af det lokale beskæftigelsesråd pr. 1. april 2007. DA har indstillet et nyt medlem.

SagsbeskrivelseI forlængelse af, at Allan Thomsen udtræder af det lokale beskæftigelsesråd indstiller DA personalechef Niels Jørgen Jensen til det lokale beskæftigelsesråd i Jammerbugt kommune. Dansk Arbejdsgiverforening vil senere vende tilbage med udpegning af ny suppleant.

Persondata: Personalechef Niels Jørgen Jensen Fårup SommerlandPirupsvejen 1479492 BlokhusTlf 96 73 92 03 [email protected]

Retsgrundlag


Høring/borger- og brugerinvolveringikke relevant


Bilag:


Fraværende:


Tilbage til toppen


33. LBR referat 29.marts


BeslutningstemaDer har den 29. marts 2007 været afholdet møde i Det lokale beskæftigelsesråd.

SagsbeskrivelseDer har været afholdt møde i LBR d. 29. marts og referatet herfra fremsendes som bilag.

Retsgrundlag




Bilag:LBR Referat 29. marts.doc


Fraværende:

Tilbage til toppen


Underskrifter

Gunhild Bach Nielsen (B)Mogens Richter (V)Per Halsboe-Larsen (A)Torben Sørensen (V)

1

Anvendelse af mentorordningen

i de nordjyske kommuner

Arbejdspapir nr. 2, marts 2007:

Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

2

Anvendelsen af mentorordningen i de nordjyske kommuner Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed for, at der kan ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller uddannel-se. Formålet med denne analyse er at belyse udbredelsen af mentorfunktionen til aktive-rede kontanthjælpsmodtagere i de nye nordjyske kommuner. Udbredelsen måles ved at se på de kommunale driftsudgifter (2003-2005) og budgetterede udgifter (2003-2007) til men-torfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Analysen er baseret på data fra Dan-marks Statistik. Der er - hvor det er fundet nødvendigt - foretaget beregninger på baggrund af data fra de tidligere kommuner således, at analysen afspejler udgangspunktet for an-vendelse af mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i de nye kommu-ner/jobcentre. Om mentorfunktionen Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder på en virksomhed, en uddannelsesinsti-tution eller en ekstern konsulent påtager sig en særlig opgave med at introducere, vejlede og/eller oplære en person udover, hvad en arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution sæd-vanligvis kan forventes at varetage. Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutionen og i mindre virksomheder kan men-torfunktionen dog varetages af en ekstern konsulent. Støtte til arbejdsgiveren bevilliges til dækning af lønomkostninger for virksomheden eller uddannelsesinstitutionen til frikøb af den medarbejder, der varetager mentorfunktionen eller til dækning af honorar til den eksterne konsulent. Der ydes dækning for de timer, hvor medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner, fordi vedkommende fun-gerer som mentor. Timetal for mentorfunktionens omfang fastsættes i samarbejde med arbejdsgiveren og er baseret på en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der er under oplæring. Der kan desuden bevilliges tilskud til uddannelse til en mentor på virksomheden således, at medarbejderens mulighed for at varetage mentorfunktionen forbedres. Der kan ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller en uddannelse for følgende målgrupper:

• dagpengemodtagere • kontant- og starthjælpsmodtagere • revalidender • sygedagpengemodtagere, der skal have afklaret arbejdsevnen • personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager før-

tidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på ned-sat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet

• til nyuddannede personer med handicap • personer på ledighedsydelse med henblik på at styrke introduktionen på en ar-

bejdsplads

3

Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan opnå ansættelse. Det skal desuden bemærkes, at regeringen som en del af Velfærdsaftalen ønsker at sætte øget fokus på anvendelse af mentorordningen til integration af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Eksempel på anvendelse af ordningen Mentorfunktionen kan for eksempel anvendes i forbindelse med introduktionen af en med-arbejder med anden etnisk baggrund på arbejdspladsen. For nogle etniske grupper eksisterer der kulturelle retningslinier, der betyder, at nogle ar-bejdsopgaver og situationer på arbejdspladsen kan virke grænseoverskridende og derfor kræver en ekstra forklaring eller noget ekstra tilvænningstid. Sådanne grænseoverskri-dende oplevelser kan være medvirkende til, at personen bliver skræmt væk fra en ar-bejdsplads eller er tilbageholdende med at påtage sig et arbejde. Mentorfunktionen kan her være relevant, da mentoren netop kan påtage sig opgaven med at introducere og for-klare arbejdsgaver og arbejdssituationer, der måske ikke ville være grænseoverskridende for en person af dansk herkomst. Personer med anden etnisk baggrund kan for eksempel være tilbageholdende med at påtage sig arbejde, hvor de skal arbejde sammen med per-soner af det andet køn, job der indeholder arbejdsopgaver med intim hygiejne, servering af mad eller servicefunktioner, , hvor personen fx skal give hånd. Dertil kommer at selve opstartsdagen kan medføre ekstra stress og nervøsitet for perso-ner, hvor det danske samfund og/eller arbejdsmarkedet stadigvæk er nyt. Dertil kommer de tilfælde, hvor virksomheder ikke har andre medarbejdere med anden etnisk baggrund ansat. Alene det forhold at personen måske ikke kender særlig mange danskere, kan væ-re medvirkende til, at der skal mere overvindelse til førend personen kommer ud på ar-bejdsmarkedet. En mentor kan her være med til at lette adgangen. Virksomhederne og jobcentrene skal for personer med anden etnisk baggrund være op-mærksom på, at der kan være sociale og arbejdsmæssige situationer på virksomheden, som de øvrige medarbejdere tager for givne. De uskrevne regler på en arbejdsplads kan dog være vanskelig gennemskuelige for en person med anden etnisk baggrund eller en person, der har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Her kan mentoren være med til at skabe tryghed på arbejdspladsen, da denne kan være med til at kommunikere, hvordan virksomheden fungerer i det daglige - både fagligt og socialt. Lignende forhold kan gøre sig gældende for personer, der har stået uden for arbejdsmar-kedet i længere tid, personer med særlige behov, personer der er sygemeldte pga. stress, mobning eller lignende. Mentorfunktionen kan finde anvendelse både i forhold til praktik på virksomheden eller i forbindelse med ansættelse i ordinært job. Som nævnt er det en forudsætning for, at der kan ydes støtte til mentorfunktionen, at denne er afgørende for, at personen kan komme i praktik eller opnå ansættelse på virksomheden.

4

Anvendelse af mentorordningen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere Antallet af kommuner, der anvender mentorfunktionen og omfanget af anvendelsen bely-ses ved hjælp af de afholdte driftsudgifter til mentorfunktionen samt kommunernes budget-terede udgifter til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Tabel 1 viser, at der fra 2003 til 20051 er sket en stigning i driftsudgifterne til mentorfunkti-onen i forbindelse med aktivering af kontanthjælpsmodtagere i region Nordjylland og lan-det som helhed. Samtidig er det værd at bemærke, at der er store forskelle i driftsudgifter-ne imellem kommunerne. Vesthimmerland Kommune adskiller sig markant fra de andre nordjyske kommuner ved at have driftsudgifter til mentorfunktionen svarende til 548.000 kr. i 2005, mens Hjørring og Læsø kommuner ikke havde driftsudgifter til ordningen til akti-verede kontanthjælpsmodtagere i samme år. Tabel 1: Udgifter til mentor til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Kommunale driftsregnskaber, fordelt på kommuner og år. Målt i kr. År 2005 År 2004 År 2003 Brønderslev Kommune 142.000 32.000 0 Frederikshavn Kommune 13.000 3.000 0 Hjørring Kommune 0 9.000 0 Jammerbugt Kommune 31.000 0 0 Læsø Kommune 0 0 0 Mariagerfjord Kommune 32.000 0 0 Morsø Kommune 66.000 0 0 Rebild Kommune 21.000 33.000 0 Thisted Kommune 179.000 72.000 0 Vesthimmerland Kommune 548.000 454.000 0 Aalborg Kommune 81.000 96.000 14.000 Region Nordjylland 1.113.000 699.000 14.000 Hele landet 17.038.000 9.153.000 762.000 Kilde: Danmarks Statistik, REG53 Der er i forbindelse med ovenstående tabel foretaget beregninger på de tidligere kommu-ners anvendelse af mentorfunktionen. Beregningerne skjuler imidlertid, at enkelte af de tidligere kommuner har anvendt mentorordningen i markant højere grad end andre. For eksempel har den tidligere Løgstør Kommune afholdt driftsudgifter svarende til 548.000 kr. til mentorfunktionen i 2005, dvs. at samtlige udgifter for Vesthimmerland Kommune i 2005 faktisk er afholdt af den tidligere Løgstør Kommune. Der er i materialet klare indikationer på, at der er sammenhæng mellem afsatte midler på de kommunale budgetter og anvendelse af mentorordningen til aktiverede kontanthjælps-modtagere. Jo flere midler der afsættes, jo flere midler anvendes - og omvendt. Tabel 2 viser, hvor mange midler de nye kommuner har budgetteret med til mentorordningen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i perioden 2003-2007.

1 Det er på analysetidspunktet ikke muligt at hente data fra 2006.

5

Tabel 2: Udgifter til mentor til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Kommunale budgetter, fordelt på kommuner og år. Målt i kr. 2007 2006 2005 2004 2003 Brønderslev Kommune 60.000 59.000 58.000 61.000 0 Frederikshavn Kommune 0 125.000 0 0 0 Hjørring Kommune 270.000 50.000 0 0 0 Jammerbugt Kommune 0 0 0 0 0 Læsø Kommune 0 0 0 0 0 Mariagerfjord Kommune 55.000 10.000 0 0 0 Morsø Kommune 293.000 286.000 278.000 0 0 Rebild Kommune 0 140.000 120.000 0 0 Thisted Kommune 267.000 236.000 101.000 99.000 0 Vesthimmerland Kommune 2.300.000 1.403.000 920.000 900.000 0 Aalborg Kommune 0 21.000 50.000 48.000 0 Region Nordjylland 3.245.000 2.330.000 1.527.000 1.108.000 0 Hele landet 22.671.000 21.944.000 18.495.000 9.351.000 0 Kilde: Danmarks Statistik. For årene 2003-2006 er der anvendt data fra BUD53, mens der for år 2007 - pga. kommunesammenlægningen - er anvendt data fra BUDK53. To af regionens store nye kommuner – Frederikshavn og Aalborg – har ikke decideret budgetteret med driftsudgifter til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i 2007. Det betyder dog ikke, at der ikke er midler til mentorordningen i konkrete tilfælde. Frederikshavn Kommune har tidligere budgetteret med mere end 100.000 kr. årligt til men-torfunktionen. I Vesthimmerland og Hjørring Kommuner er budgettet til mentorordningen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere blevet øget betragteligt fra 2006 til 2007. Sammenholdes tabel 1 og 2 ses, at der er sammenfald mellem kommuner, der anvender mentorordningen og kommuner, hvor der er afsat midler på de kommunale budgetter. Ek-sempelvis har kommuner, der i 2005 har haft store driftsudgifter til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, typisk også budgetteret med væsentlige udgifter til ordningen i både 2005 og 2006. Dette kan indikere, at anvendelse af mentorordningen sker på baggrund af bevidste prioriteringer i kommunerne. De kommunale budgetter peger i retning af, at der er sket en opprioritering af mentorfunk-tionen i den kommunale beskæftigelsesindsats. For det første har der på både regionalt plan og landsplan været en stigning i de budgetterede udgifter til mentorfunktionen til akti-verede kontanthjælpsmodtagere. For det andet har kommuner, hvor mentorordningen har været anvendt tidligere, typisk afsat flere midler til mentorfunktionen i hhv. 2006 og 2007. Det ser altså ud til, at de kommuner, der har anvendt værktøjet aktivt, har så positive erfa-ringer, at det fra politisk side er blevet besluttet at budgettere med endnu flere udgifter til ordningen i årene efter. Der kan derfor opfordres til, at der budgetteres med driftsudgifter til mentorordningen, samt at der fra både politisk og administrativ side signaleres til medarbejderne i de nye jobcent-re, at mentorordningen anses for et velegnet redskab i den kommunale beskæftigelses-indsats.

6

Driftsudgifterne til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere kan antages at afhænge af kommunens størrelse og antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunen. Af nedenstående tabel ses driftsudgifterne til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælps-modtagere i kommunen sat i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere og indbyggere i kommunerne pr. 1. januar 2005. Ved beregningen antages antallet af kontanthjælpsmod-tagere og indbyggere i kommunen at være konstant over hele året. Tabel 3: Driftsudgifter til mentor til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i 2005, i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere og indbyggere i kommunen pr. 1/1 2005. Målt i kr.

Driftsudgifter i 2005 Driftsudgifter pr.

kontanthjælpsmodtager Driftsudgifter pr.

indbygger Brønderslev Kommune 142.000 333,3 4,0 Frederikshavn Kommune 13.000 14,7 0,2 Hjørring Kommune 0 0,0 0,0 Jammerbugt Kommune 31.000 96,0 0,8 Læsø Kommune 0 0,0 0,0 Mariagerfjord Kommune 32.000 59,4 0,8 Morsø Kommune 66.000 307,0 2,9 Rebild Kommune 21.000 79,5 0,7 Thisted Kommune 179.000 410,6 3,9 Vesthimmerland Kommune 548.000 1.254,0 14,5 Aalborg Kommune 81.000 23,4 0,4 Region Nordjylland 1.113.000 139,4 1,9 Hele landet 17.038.000 185,0 3,1 Kilde: Danmarks Statistik, REG53, KONT1 og BEF1A07 Der er stor forskel på, hvor mange midler der anvendes til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i de nordjyske kommuner - både målt i forhold til det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne og i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne. Sættes udgifterne til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne ses, at fire nordjyske kommuner an-vender flere midler pr. kontanthjælpsmodtagere til mentorfunktionen end der anvendes på landsplan. Sammenlignes der i forhold til antallet af indbyggere afholder tre kommuner flere driftsudgifter til mentorfunktionen end på landsplan. Her adskiller Vesthimmerland Kommune sig igen ved at anvende væsentlig flere midler til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere – både målt i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere og indbyggere i kommunen. Ovenstående beregninger viser, at antallet af indbyggere og kontanthjælpsmodtagere i kommunen ikke nødvendigvis har indflydelse på, hvor mange midler, der anvendes til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. De store forskelle i driftsudgifter til og anvendelse af mentorfunktionen kan skyldes praksisforskelle i kommunerne, men også at sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere kan variere fra den ene kommune til den anden. Dertil kommer, at udgifterne til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere kan afhænge af om værktøjet prioriteres i den daglige indsats, herunder om der fra politi-

7

ske side budgetteres med udgifter til ordningen i forbindelse med den årlige budgetlæg-ning i kommunerne.

De 16-29 årige i Nordjylland

- Befolkning, beskæftigelse, uddannelse og ledighed

Arbejdspapir nr. 1, marts 2007:

��Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 72223600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

2

Resume: � Befolkningen for de 16-24 årige stiger med 4 % frem mod 2020 og falder med 6% frem mod

2030 i forhold til 2006.

� Befolkningen for de 25-29 årige stiger med 1% frem mod 2020 og falder med 5% frem mod 2030 i forhold til 2006.

� De 16-24 årige er fortrinsvis beskæftiget inden for privat handel og service, mens de 25-29

årige fortrinsvis er beskæftiget i privat handel og service og offentlig service.

� De 16-24 årige er hovedsageligt kortuddannede, mens der er flest faglærte blandt 25-29 åri-ge, og denne aldersgruppe har generelt et højere uddannelsesniveau end befolkningen samlet set.

� 10,1% af de 15-24 årige står uden for arbejdsmarkedet, og 11,2% af de 25-29 årige står uden

for arbejdsmarkedet. 21,5% af de 15-69 årige står uden for arbejdsmarkedet

� 95,9 % af de 15-24 årige, der står uden for arbejdsstyrken, er kortuddannede, mens 72,2% af de 25-29 årige, der står uden for arbejdsstyrken, er kortuddannede. 10% af de 25-29 årige der står uden for arbejdsstyrken har en videregående uddannelse.

� Aalborg kommune har 56,1% af den samlede ungdomsledighed i Nordjylland

� 67,0% af de ledige 16-24 årige er ikke forsikrede, mens 30,1% af de ledige 25-29 årige er

ikke forsikrede.

3

Indholdsfortegnelse

RESUME:.......................................................................................................................................................................... 2

BEFOLKNING, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE ......................................................................................... 4

BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN FREM TIL 2030 ............................................................................................................... 4 BESKÆFTIGELSEN FOR DE 16-29 ÅRIGE. ...................................................................................................................... 5 DE UNGES BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ BRANCHER .................................................................................................. 7 DE UNGES UDDANNELSESNIVEAU.................................................................................................................................. 8

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESNIVEAU OG SOCIOØKONOMISKE STATUS ....................................... 10

UDDANNELSESNIVEAUET FOR BESKÆFTIGEDE .......................................................................................................... 11 PERSONER UDEN FOR ARBEJDSSTYRKEN.................................................................................................................... 12 ARBEJDSLØSE I NORDJYLLAND .................................................................................................................................. 13

DEN AKTUELLE LEDIGHED I NORDJYLLAND BLANDT DE UNGE.............................................................. 14

DE LEDIGES KØNSFORDELING .................................................................................................................................... 16 FORSIKREDE OG IKKE-FORSIKREDE LEDIGE (DEC. 2006).......................................................................................... 18

4

De 16-29 årige i Nordjylland – Befolkning, beskæftigelse, uddannelse, og ledighed.

Beskæftigelsesregion Nordjylland belyser i en serie arbejdspapirer arbejdsmarkedssituationen for unge i alderen 16-29 år. Dette notat – som er det første i rækken - handler primært om at skabe et overblik over gruppen af unge ud fra deres beskæftigelse, ledighed og uddannelsesniveau. Alders-mæssigt opdeles de 16-29 årige i to grupper for hhv. 16-24 årige og 25-29 årige.1

Befolkning, beskæftigelse og uddannelse Indledningsvis beskrives befolkningsudviklingen frem mod 2030 for gruppen af unge, som afgræn-ses til de 16-24 årige og de 25-29 årige. Derefter følger en beskrivelse af de unges beskæftigelse og uddannelsesniveau.

Befolkningsudviklingen frem til 2030 Befolkningen stiger med 4% i Nordjylland for de 16-24 årige frem mod 2020 i forhold til 2006 ni-veauet.2 Det er en vækst fra 59.400 i 2006 til 61.874 2020. Frem mod 2030 falder den 16-24 årige befolkning med 6% i forhold til 2006, fra 59.400 til 55.613 i 2030. Befolkningen af 25-29 årige stiger med 1% fra 2006 til 2020, fra 32.687 i 2006 til 33.092 i 2020. Frem til 2030 falder den 25-29 årige befolkning med 5% i forhold til 2006. Det er et fald fra 32.687 i 2006 til 31.008 i 2030. Der er markante variationer mellem kommunerne. Aalborg oplever en vækst på 15% i de 16-24 årige frem mod 2020, mens Læsø oplever et fald på 25%.

Diagram 1. Indekseret befolkningsfremskrivning frem til 2030

Befolkningsfremskrivning for de 16-24 årige og 25-29 årige frem til 2020 og 2030 indekseret ud fra 2006 = 100

60

70

80

90

100

110

120

Kilde: Danmarks Statistik; Prog1

Inde

ks: 2

006=

100

16-24 år 2020 104 100 94 98 92 97 75 98 102 98 115 98

16-24 år 2030 94 87 81 90 78 85 67 90 90 87 106 87

25-29 år 2020 101 101 93 103 94 96 90 102 102 96 106 96

25-29 år 2030 95 95 86 98 87 91 83 97 96 90 99 89

N.jylland Morsø Thisted Br.slev Fr.havn V.him.land Læsø Rebild Ma.fjord Jam.bugt Aalborg Hjørring

1 Enkelte aldersmæssige opdelinger er for 15-24 årige fordi den bagvedliggende statistik ikke er opdelt efter 16-24 år. 2 Prognosen er baseret på 2005 tal

5

Tabel 1. Antalsmæssig befolkningsfremskrivning frem mod 2030


Beskæftigelsen for de 16-29 årige. Gruppen af unge 16-29 årige rummer markante forskelle mht. orienteringen mod uddannelse eller arbejde. Det er derfor hensigtsmæssigt at opdele gruppen i de 16-24 årige, hvor en stor del er rettet mere mod uddannelse end arbejde, og i gruppen af 25-29 årige, som er mere rettet mod arbejde end uddannelse. Det fremgår, at gruppen af 16-24 årige i 2005 udgør 13,2% af den samlede beskæftigede i Nordjyl-land. Det svarer til 36.656 personer. Der er tale om et fald fra 2000, hvor der var 49.043 beskæfti-gede i denne alderskategori. Denne udvikling gælder for alle kommuner. Læsø adskiller sig fra de øvrige kommuner ved, at denne gruppe unge udgør en mindre del af beskæftigelsen end i de øvrige kommuner.

Diagram 2. Beskæftigede unges andel af den samlede beskæftigelse i 2000 og 2005

Beskæftigede unges andel af den samlede beskæftigelse fordelt på alder i 2000 og 2005 i Nordjylland

0

5

10

15

20


And

el i

pct.

16-24 år 2.000 17,0 16,1 17,2 16,9 17,5 12,3 16,0 17,0 16,8 17,6 15,9 17,4

16-24 år 2.005 13,2 13,5 13,7 13,3 13,1 10,4 12,5 13,0 13,1 13,6 12,9 13,1

25-29 år 2.000 10,1 8,7 9,2 9,6 10,0 8,5 9,3 9,0 9,8 8,8 8,8 11,5

25-29 år 2.005 9,1 8,3 8,3 7,8 8,4 4,8 7,9 7,5 8,4 8,1 8,8 10,8

N.jylland Br.slev Fr.havn Hjørring Jam.bugt Læsø Ma.fjord Morsø Rebild T histed V.him.land Aalborg

Befolknings-udviklingen i de nordjyske kommuner 2006-2020-2030 N

.jylla

nd

Mor

sø

This

ted

Br.

slev

Fr.h

avn

V.h

im.la

nd

Læsø

Reb

ild

Ma.

fjord

Jam

.bug

t

Aal

borg

Hjø

rrin

g

2006 59.400 2.084 4.389 3.193 5.774 3.640 96 2.477 4.076 3.206 23.955 6.510

2020 61.874 2.084 4.108 3.141 5.301 3.515 72 2.424 4.145 3.151 27.525 6.408

16-2

4 år

2030 55.613 1.809 3.559 2.875 4.520 3.108 64 2.226 3.683 2.793 25.287 5.689

2006 32.687 901 2.103 1.611 2.735 1.750 48 1.231 1.821 1.688 15.499 3.300

2020 33.092 913 1.966 1.658 2.562 1.685 43 1.255 1.854 1.614 16.366 3.176

25-2

9 år

2030 31.008 854 1.815 1.572 2.381 1.592 40 1.197 1.757 1.525 15.345 2.930

6

Tabel 2. Antal beskæftigede i 2000 og 2005

Antal beskæf-tigede i Nord-jylland i 2000 og 2005

N.jy

lland

Br.s

lev

Fr.h

avn

Hjø

rrin

g

Jam

.bug

t

Læsø

Ma.

fjord

Mor

sø

Reb

ild

This

ted

V.h

im.la

nd

Aal

borg

16-24 år 43.679 2.004 4.958 4.860 2.697 98 2.961 1.539 1.690 3.763 2.769 16.340

2000

25-29 år 28.995 1.237 3.020 3.149 1.756 89 1.950 949 1.096 2.145 1.717 11.887

16-24 år 36.656 1.847 4.174 4.164 2.045 104 2.623 1.361 1.453 3.271 2.477 13.137

2005

25-29 år 25.267 1.143 2.518 2.443 1.317 48 1.649 790 936 1.948 1.689 10.786 Kilde: Danmarks Statistik; Pend11 Andelen af de beskæftigede 24-29 årige, er ligeledes faldet fra 2000 til 2005, men kun fra 10,1% til 9,1%. Denne udvikling er særlig markant for Læsø. I faktiske tal er beskæftigelsen for aldersgrup-pen på Læsø faldet fra 89 i 2000 til 48 i 2005. Aldersgruppen udgør begge år en større andel af be-skæftigelsen i Aalborg end i de øvrige kommuner.

Tabel 3. Beskæftigelse og befolkning fra 2000 til 2005 i Nordjylland Udvikling i beskæfti-gelse og befolkning 2000 2005 Abs. udv. Rel. udv.

16-24 år 43.679 36.656 -7.023 -16,1% Beskæftigede (efter arbejdssted)3 25-29 år 28.995 25.267 -3.728 -12,9%

16-24 år 44.022 37.068 -6.954 -15,8% Beskæftigede (efter bopæl)4 25-29 år 29.312 25.659 -3.653 -12,5%

16-24 år 63.469 58.975 -4.494 -7,1% Befolkning

25-29 år 36.950 34.261 -2.689 -7,3% Kilde: Danmarks Statistik; Ras2, Ras111 og Pend11 Det fremgår, at befolkningen faldt med 7,1% for de 16-24 årige og med 7,3% for de 25-29 årige fra 2000 til 2005. Det er en markant forskellig udvikling i forhold til udviklingen i beskæftigelsen der er faldet med 16,1% for de 16-24 årige og med 12,9% for de 25-29 årige. Den generelle befolk-ningsudvikling kan dermed ikke alene forklare udviklingen i beskæftigelsen.

3 Antal beskæftigede personer der arbejder i Nordjylland, uanset hvor de bor. Det omfatter også personer der bor uden for Nordjylland, men som arbejder i Nordjylland. 4 Antal beskæftigede personer der bor i Nordjylland, uanset hvor de er beskæftiget. Det omfatter også personer der er arbejder uden for Nordjylland.

7

De unges beskæftigelse fordelt på brancher Det er generelt en mindre andel af de 16-24 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse i for-hold til de 25-29 årige. Derfor er der klare grænser i deres beskæftigelsesmuligheder. Det viser sig bl.a. ved, at hovedparten er beskæftiget i brancher, hvor der er behov for et lavere kvalifikationsni-veau, der typisk kan varetages af kortuddannede.

Diagram 3. De unges beskæftigelse fordelt på hovedbrancher i Nordjylland

Beskæftigedes branchemæssige fordeling efter aldersgrupper i 2000 og 2005

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

16-24 år (2000) 6,3% 18,3% 7,3% 49,9% 18,2%

16-24 år (2005) 6,5% 13,2% 8,6% 55,6% 16,2%

25-29 år (2000) 4,1% 23,5% 7,3% 35,0% 30,1%

25-29 år (2005) 4,3% 17,1% 7,6% 38,3% 32,8%

Landbrug m.v. Industri Bygge og anlæg Privat handel og service

Offentlig service

Privat handel og service har over halvdelen af beskæftigelsen for de 16-24 årige i 2005. Her tegner detailhandel sig for den største andel, efterfulgt af hotel- og restauration. I den offentlig sektor er det sociale institutioner, som er den store aftager af den unge arbejdskraft. De 24-29 årige har en anderledes fordeling på brancher end de 16-24 årige. Den offentlige sektor beskæftiger næsten lige så stor en andel som privat handel og service. Det skyldes bl.a., at der i den offentlige sektor er ansat mange med en videregående uddannelse. Landbruget har en mindre andel end blandt de 16-24 årige, mens det er omvendt for industrien.

Andelen af unge beskæftigede inden for landbruget er steget med 0,2%-point fra 2000 til 2005. Det dækker dog over, at det faktiske antal er faldet, som det fremgår af tabel 4. Der har været et markant fald, i andelen af unge der er beskæftigede inden for industrien.

Tabel 4. Antal beskæftigede unge fordelt på hovedbrancher i Nordjylland

Antal beskæftigede fordelt på brancher i 2000 og 2005

Land

brug

mv.

Indu

stri

Bygg

e og

anl

æg

Priv

at h

ande

l o

g se

rvic

e

Offe

ntlig

ser

vice

I alt

16-24 år (2000) 2.734 8.006 3.181 21.804 7.954 43.679 16-24 år (2005) 2.397 4.822 3.141 20.372 5.924 36.656 25-29 år (2000) 1.193 6.824 2.119 10.134 8.725 28.995 25-29 år (2005) 1.081 4.326 1.913 9.666 8.281 25.267 Kilde: Danmarks Statistik; Pend11

8

Den største antalsmæssige forskel i de unges beskæftigelse i 2005 findes inden for privat handel og service med 20.372 beskæftigede 16-24 årige mens der er 9.666 beskæftigede 25-29 årige. Den mest markante udvikling, har været inden for industrien, hvor antallet af beskæftigede 16-24 årige er faldet med 3.184, hvilket svarer til et fald på 39,8%. De 25-29 årige har ligeledes oplevet et mar-kant fald på 2498 beskæftigede, hvilket svarer til et fald på 36,6%.

De unges uddannelsesniveau Det fremgår bl.a. at der er en markant overvægt af kortuddannede blandt de 16-24 årige. De 25-29 årige har et højere kvalifikationsniveau end befolkningen samlet set.

Diagram 4. Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Nordjylland efter alder Befolkningens højeste fuldførte uddannelse efter alder i Nordjylland

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: Danm arks Statis tik; Krhfu3 og Hfu1

And

el i

pct.

Videregående uddannelser 1,8% 26,3% 18,9%

Faglærte 10,3% 38,5% 35,3%

Kortuddannede 87,9% 35,2% 45,8%

16-24 år 25-29 år 15-69 år

Tabel 5. Befolkningens uddannelsesniveau efter alder. Befolkningens uddannelsesniveau i 2006 efter alder Antal

16-24 år Andel 16-24 år

Antal 25-29 år

Andel 25-29 år

Antal 15-69 år

Andel 15-69 år

-- GRUNDSKOLE 37.029 62,6% 6.368 19,5% 147.084 36,3% -- GYMNASIALE UDDANNELSER 13.568 22,9% 4.184 12,8% 26.964 6,7% - Kortuddannede -- UOPLYST 1.357 2,3% 962 2,9% 11.600 2,9%

- Kortuddannede i alt 51.954 87,9% 11.514 35,2% 185.648 45,8% - Faglærte i alt -- FAGLÆRTE 6.080 10,3% 12.596 38,5% 142.994 35,3%

-- KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 318 0,5% 1.556 4,8% 15.007 3,7% -- MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 222 0,4% 3.689 11,3% 43.555 10,7% -- BACHELOR 472 0,8% 1.482 4,5% 3.704 0,9%

- Videregående uddannelser

-- LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 79 0,1% 1.874 5,7% 14.507 3,6% - Videregående ud dannelser i alt 1.091 1,8% 8.601 26,3% 76.773 18,9%

Uddannelse i alt 59.125 100% 32.711 100% 405.415 100% Kilde: Danmarks Statistik; Krhfu3 og Hfu1 9 ud af 10 i aldersgruppen 16-24 år er kortuddannede5. Hver femte nordjyde i alderen 25-29 svaren-de til 6.368 personer har ikke nogen uddannelse ud over folkeskolen. I betragtning af stigende kva-

5 Kortuddannede repræsenterer et uddannelsesniveau til og med gymnasialt niveau. Uoplyst tælles med, da en del af denne gruppe ingen formel uddannelse har, og andre har en uddannelse der ikke kan placeres i forhold til et dansk ud-dannelsessystem.

9

lifikationskrav og af, at der er tale om en ung gruppe, er det en stor andel, som ikke har nogen kom-petencegivende uddannelse.

Der er en stor andel på 45,8% af den nordjyske befolkning, i alderen 15-69 år, der er kortuddannede. Heraf har 36,3% svarende til 147.084 personer ingen fuldført uddannede ud over folkeskoleniveauet. Gruppen af 25-29 årige har med 26,3% en markant højere andel med en videre-gående uddannelse i forhold til den nordjyske befolkning samlet set, hvor andelen er 18,9%.

Diagram 5. Højeste fuldførte uddannelse for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland

De 16-24 åriges højeste fuldførte uddannelse i Nordjylland i 2006

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: Danmarks Statistik; Krhfu3

Videregående uddannelse 1,8% 1,0% 0,6% 0,9% 0,6% 0,0% 1,1% 0,6% 0,8% 0,7% 0,7% 3,6%

Erhvervsuddannesle 10,3% 11,7% 11,4% 11,5% 10,0% 9,6% 10,4% 11,7% 11,1% 11,8% 10,9% 8,7%

Kortuddannede 87,9% 87,3% 88,0% 87,6% 89,3% 90,4% 88,4% 87,7% 88,1% 87,5% 88,4% 87,7%


Diagram 6. Højeste fuldførte uddannelse for den 25-29 årige befolkning i Nordjylland

De 25-29 åriges højeste fuldførte uddannesle i Nordjylland i 2006

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Videregående uddannelse 26,3% 19,5% 15,1% 17,6% 15,1% 8,3% 17,2% 16,5% 18,8% 13,7% 16,3% 36,7%

ERHVERVSUDDANNELSER 38,5% 47,4% 48,8% 46,2% 49,1% 56,3% 48,7% 44,4% 49,4% 50,2% 47,9% 28,4%

Kortuddannede 35,2% 33,1% 36,0% 36,2% 35,8% 35,4% 34,1% 39,1% 31,8% 36,1% 35,8% 35,0%


Der er markante forskelle i uddannelsesniveauet for de to aldersgrupper. De 16-24 årige er overve-jende kortuddannede, mens der er markant flere med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 25-29 årige. Der er markante forskelle mellem kommunerne. I Aalborg er der med 36,7% markant flere med en videregående uddannelse end i de øvrige kommuner.

10

Tabel 6. Uddannelsesmæssig fordeling mellem kommunerne i 2006

Uddannelsesniveauet i den nordjyske befolkning fordelt på alder og kommuner

N.jy

lland

Br.s

lev

Fr.h

avn

Hjør

ring

Jam

.bug

t

Læsø

Ma.

fjord

Mor

sø

Rebi

ld

This

ted

V.hi

m.a

nd

Aalb

org

- Kortuddannede 51.954 2.943 5.383 5.944 3.125 122 3.769 1.903 2.324 4.083 3.310 19.048 - Faglærte 6.080 396 697 783 351 13 445 253 293 550 410 1.889 - Videregående uddannelse 1.091 33 38 62 22 0 49 13 20 35 26 793 16

-24

år

Uddannelse i alt 59.125 3.372 6.118 6.789 3.498 135 4.263 2.169 2.637 4.668 3.746 21.730 - Kortuddannede 11.514 535 974 1.180 581 17 607 347 366 738 614 5.555 - Faglærte 12.596 766 1.320 1.505 796 27 868 394 569 1.026 822 4.503 - Videregående uddannelse 8.601 315 409 575 245 4 306 146 217 280 280 5.824 25

-29

år

Uddannelse i alt 32.711 1.616 2.703 3.260 1.622 48 1.781 887 1.152 2.044 1.716 15.882 Kilde: Danmarks Statistik; Krhfu3

Befolkningens uddannelsesniveau og socioøkonomiske status Det fremgår, at andelen af beskæftigede vokser markant fra de 15-24 årige til de 25-29 årige. Sam-tidig falder andelen af befolkningen under uddannelse tilsvarende. Der er 21,5% af befolkningen der står uden for arbejdsstyrken og 4,5% arbejdsløse i 2005.6 Det skal bemærkes, at der blandt de unge 15-24 årige er 6.694, som står uden for arbejdsstyrken og 3.807 blandt de 25-29 årige, som står uden for arbejdsstyrken. Der er desuden 321 arbejdsløse blandt de 15-19 årige og 1.511 ar-bejdsløse blandt de 20-24 årige, som dermed ikke er under uddannelse.

Diagram 7. Befolkningens socioøkonomiske status fordelt efter alder. Befolkningen i Nordjylland (15-69) år fordelt efter alder og socioøkonomisk status (2005)

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Udenfor arbejdsstyrken 21,5% 10,1% 11,2%

Arbejdsløs 4,5% 2,8% 6,2%

Beskæftigede 60,1% 21,8% 62,4%

Under uddannelse 13,9% 65,4% 20,2%

15-69 år 15-24 år 25-29 år


6 RAS tal der opgøres en gang årligt i november måned. Tallene angiver et niveau, som kan variere hen over året.

11

Tabel 7. Befolkningens socioøkonomiske status efter alder i 2005


Uddannelsesniveauet for beskæftigede Der er 242.585 beskæftigede i aldersgruppen 15-69 år i Nordjylland. Heraf er der 14.432 beskæfti-gede i aldersgruppen 15-24 år og 21.282 beskæftigede i aldersgruppen 25-29 år. Den største gruppe findes blandt de faglærte 25-29 årige som tæller 10.702 personer. Der er markante forskelle i ud-dannelsesniveauet for de beskæftigede afhængigt af deres alder. De 15-24 årige har et markant lave-re uddannelsesniveau end de 25-29 årige. De 25-29 årige har et højere uddannelsesniveau end gen-nemsnittet af alle beskæftigede.

Diagram 8. De beskæftigedes uddannelsesniveau Højeste fuldførte uddannelse for beskæftigede i Nordjylland - fordelt på alder (2005)

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Videregående uddannelse 24,7% 2,6% 27,5%

Faglærte 44,7% 34,8% 50,3%


I alt 15-69 år 15-24 år 25-29 år


Tabel 8. De beskæftigedes uddannelsesniveau.


7 Beskæftigelsestallet varierer i forhold til tabel 2. Beskæftigede i tabel 2 inkluderer en stor del som samtidig er under uddannelse ex. gymnasieelever der har et fritidsjob (i mere end 9 timer om ugen). I tabel 7 betragtes befolkningen ud fra deres hovedaktivitet, og man kan kun have en hovedaktivitet. I tabel 7 kan personer under uddannelse ikke samtidig være i beskæftigelse. I tabel 7 vil ex. en gymnasieelev med et fritidsjob kun optræde som ”under uddannelse” og ikke som beskæftiget.

Antal personer 15-24 år 25-29 år 15-69 år 15-19 år 20-24 år - Under uddannelse 43.307 6.873 55.964 29.358 13.949 - Beskæftigede7 14.432 21.282 242.585 2.619 11.813 - Arbejdsløs 1.832 2.128 18.237 321 1.511 - Udenfor arbejdsstyrken 6.694 3.807 86.621 2.787 3.907 Befolkning 15-69 år i alt 66.265 34.090 403.407 Su

pple

rend

e op

delin

g af

de

15-2

4 år

ige

35.085 31.180

Antal personer 15-69 år 15-24 år 25-29 år - Kortuddannede 74.384 9.029 4.738 - Faglærte 108.363 5.028 10.702 - Videregående uddannelse 59.838 375 5.842 Beskæftigede i alt 242.585 14.432 21.282

12

Personer uden for arbejdsstyrken. Der er 86.621 personer uden for arbejdsstyrken i Nordjylland. Heraf er de 6.694 i aldersgruppen 15-24 år og 3.807 i aldersgruppen 25-29 år. Der er markante forskelle i uddannelsesniveauet afhængigt af aldersgrupperne. 95,9% af 15-24 årige uden for arbejdsstyrken er kortuddannede, mens det er 72,2% af de 25-29 årige der er kortuddannede. Der er 239 faglærte 15-24 årige, der står uden for arbejdsstyrken og 679 25-29 årige uden for arbejdsstyrken.

Diagram 9. Højeste fuldførte uddannelse for personer uden for arbejdsstyrken Højeste fuldførte uddannelse for personer uden for arbejdsstyrken i

Nordjylland - fordelt på alder (2005)

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Faglærte 26,6% 3,6% 17,8%


I alt 15-69 år 15-24 år 25-29 år


Tabel 9. Højeste fuldførte uddannelse for personer uden for arbejdsstyrken

Antal personer 15-69 år 15-24 år 25-29 år - Kortuddannede 54.811 6.417 2.747 - Faglærte 23.024 239 679 - Videregående uddannelse 8.786 38 381 Uden for arbejdsstyrken i alt 86.621 6.694 3.807 Kilde: Danmarks Statistik; Krhfu2

13

Arbejdsløse i Nordjylland Er var 18.237 arbejdsløse i Nordjylland i 2005. Heraf var der 1.832 arbejdsløse i aldersgruppen 15-24 år og 2.128 arbejdsløse i aldersgruppen 25-29 år. Blandt de 15-24 årige arbejdsløse var der 70,1% kortuddannede svarende til 1.285 personer. Blandt de 25-29 årige arbejdsløse var der 941 kortuddannede.

Diagram 10. Højeste fuldførte uddannelse for arbejdsløse i Nordjylland Højeste fuldførte uddannelse for arbejdsløse i Nordjylland - fordelt på alder (2005)

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Faglærte 38,5% 27,2% 34,4%


I alt 15-69 år 15-24 år 25-29 år


Tabel 10. Højeste fuldførte uddannelse for arbejdsløse

Andelene af unge kortuddannede arbejdsløse er nogenlunde de samme på landsplan som i Nordjyl-land. På landsplan er 70,9% af de arbejdsløse 15-24 årige kortuddannede og 47,2% af de arbejdslø-se 25-29 årige er kortuddannede. Ud fra diagrammerne 8, 9 og 10 fremgår, at uddannelsesniveauet stiger, jo mere tilknytning perso-nerne har til arbejdsmarkedet. De beskæftigede har det højeste uddannelsesniveau, mens personer uden for arbejdsstyrken har det laveste uddannelsesniveau, og de ledige har et uddannelsesniveau mellem de to ydergrupper. Det er samtidig en indikation af, at mere uddannelse fører til en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Antal personer 15-69 år 15-24 år 25-29 år - Kortuddannede 8.710 1.285 941 - Faglærte 7.013 499 731 - Videregående uddannelse 2.514 48 456 Arbejdsløse i alt 18.237 1.832 2.128 Kilde: Danmarks Statistik; Krhfu2

14

Den aktuelle ledighed i Nordjylland blandt de unge Ledigheden8 er faldet markant i Nordjylland det seneste år fra 19.145 i december 2005 til 14.676 i december 2006, et fald på 4.469, hvilket er et fald på 23,3%. De 16-24 åriges ledighed er faldet fra 2.234 i december 2005 til 1.905 i december 2006, et fald på 329 (-14,7%). De 25-29 åriges ledighed er faldet fra 2.273 til 1.717, et fald på 556 (-24,5%). Aalborg kommune har 56,1% af den samlede ungdomsledighed i Nordjylland, hvilket svarer til 2.032 ud af 3.622 16-29 årige ledige i Nordjylland. Heraf udgør gruppen 16-24 årige i Aalborg kommune 31,3% af den samlede nordjyske ungdomsledighed, hvilket svarer til 1.132 ud af 3.622. Gruppen af 25-29 årige i Aalborg kommune udgør 24,8% af den samlede nordjyske ungdomsledig-hed, hvilket svarer til 900 ledige ud af 3.622 ledige. Læsø kommune har den mindste andel af den nordjyske ungdomsledighed med kun 0,1%.

Diagram 11. De enkelte kommuners og aldersgruppers andel af ledigheden De enkelte komuners og aldersgruppers andel af den samlede

ungdomsledighed (16-29 år) i Nordjylland. Dec. 2006

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

I alt 16-29 år 100% 100% 56,1% 13,4% 7,2% 4,2% 4,2% 3,9% 3,7% 2,7% 2,3% 2,3% 0,1%

25-29 år 55,2% 47,4% 24,8% 6,3% 3,9% 1,9% 2,1% 2,3% 2,2% 1,3% 0,9% 1,4% 0,1%

16-24 år 44,8% 52,6% 31,3% 7,1% 3,3% 2,3% 2,1% 1,5% 1,5% 1,4% 1,3% 0,9% 0,0%

DK N.jylland Aalborg Hjørring Fr.havn V.him .land Br.slev Jam .bugt Ma.fjord Thisted Morsø Rebild Læsø

Kilde: Danmarks Statistik; AB113

Tabel 11. Ledigheden i december 2006 fordelt på aldersgrupper og kommuner


8 CRAM ledige. Gennemsnitsledige over en måned svarende til antal fuldtidspersoner.

Antal ledige på landsplan, i Nordjylland og i kommunerne i Nordjylland DK

N.jy

lland

Aalb

org

Hjør

ring

Fr.h

avn

V.hi

m.la

nd

Br.s

lev

Jam

.bug

t

Ma.

fjord

This

ted

Mor

sø

Rebi

ld

Læsø

I alt 16-29 år 19.794 3.622 2.032 485 259 153 151 140 134 97 82 84 5 25-29 år 10.919 1.717 900 229 141 70 76 85 79 47 34 52 4 16-24 år 8.875 1.905 1.132 256 118 83 75 55 55 50 48 32 1 I alt 16-66 år 96.801 14.676 6.212 1.980 1.789 642 861 981 746 491 517 352 105

15

Diagram 12. Ungdomsledigheden i de enkelte kommuner i Nordjylland

Ungdomsledighedens andel af de enkelte kommuners ledighed dec. 2006

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

I alt 16-29 år 20,4% 32,7% 24,7% 24,5% 23,8% 23,3% 19,8% 18,0% 17,5% 16,2% 14,5% 14,3% 4,8%

25-29 år 11,3% 14,5% 11,7% 11,6% 10,9% 9,7% 9,6% 10,6% 8,8% 10,1% 7,9% 8,7% 3,8%

16-24 år 9,2% 18,2% 13,0% 12,9% 12,9% 13,6% 10,2% 7,4% 8,7% 6,2% 6,6% 5,6% 1,0%

DK Aalborg N.jylland Hjørring V.him.land Morsø Thisted Ma.fjord Br.slev Rebild Fr.havn Jam.bugt Læsø

Kilde: Danmarks Statistik; AB113 Ungdomsledigheden varierer mellem de enkelte kommuner. I Aalborg kommune udgør ungdomsle-digheden (16-29 år) 32,7% af den samlede ledighed (16-66 år), mens ungdomsledigheden kun ud-gør 13,9% af den samlede ledighed i Frederikshavn. I Nordjylland som helhed udgør den gennem-snitlige ungdomsledighed 24,7% af den samlede ledighed for de 16-66 årige. 13,0% af den samlede ledighed i Nordjylland udgøres af de 16-24 årige, og 11,7% af den samlede ledighed i Nordjylland (16-66 år) udgøres af de 25-29 årige. Det er kun Aalborg kommune, der trækker gennemsnittet op, resten af kommunerne i Nordjylland ligger under gennemsnittet. Hjørring, Vesthimmerland og Morsø kommuner har dog en høj ungdomsledighed med mellem 24,5% og 23,5% ungdomsledig-hed.

16

De lediges kønsfordeling Der er 1.906 ledige i aldersgruppen 16-24 år i Nordjylland. Heraf er der 1.022 ledige kvinder og 884 ledige mænd. Det svarer til, at kvinderne udgør 53,6% ad de ledige 16-24 årige og mændene udgør 46,4% af de ledige 16-24 årige. Det er en generel tendens, at der er flere ledige kvinder end mænd i aldersgruppen 16-24 år, med undtagelse af Hjørring kommune og Læsø med kun en ledig i denne aldersgruppe. Ledigheden varierer markant mellem kommunerne i Nordjylland. I Rebild er der kun 31 ledige 16-24 årige, heraf 19 kvinder og 12 mænd.

Diagram 13. Kønsfordelingen mellem de 16-24 årige ledige i de Nordjylland.

Kønsfordelingen for ledige for de 16-24 årige

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kvinder 16-24 år 53,7% 53,6% 57,3% 63,9% 49,2% 61,1% 59,3% 54,2% 61,3% 69,2% 62,7% 51,1% 0,0%

Mænd 16-24 år 46,3% 46,4% 42,7% 36,1% 50,8% 38,9% 40,7% 45,8% 38,7% 30,8% 37,3% 48,9% 100%

DK N.jylland Br.slev Fr.havn Hjørring Jam.bugt Ma.fjord Morsø Rebild T histed V.him.land Aalborg Læsø


Tabel 12. Kønsfordelingen mellem de 16-24 årige ledige i Nordjyland.

Kvinderne udgør 59,0% af den samlede ledighed i Nordjylland (16-66 år), mens de kun udgør 53,6% af de ledige i aldersgruppen 16-24 år. Mændene udgør 41,0% af den samlede ledighed (16-66 år) i Nordjylland, mens de udgør 46,4% af de ledige i aldersgruppen 16-24 år. Der er dermed relativt færre ledige kvinder og flere ledige mænd i aldersgruppen fra 16-24 år forhold til den sam-lede fordeling mellem kvinder og mænd. Den højeste andel af ledige 16-24 årige kvinder findes i Thisted med 69,2%, mens den højeste andel af ledige 16-24 årige mænd findes i Hjørring med 50,8%. Læsø har kun en ledig mand i denne gruppe.

Antal ledige 16-24 år (Dec. 2006) DK

N.jy

lland

Br.s

lev

Fr.h

avn

Hjør

ring

Jam

.bug

t

Ma.

fjord

Mor

sø

Rebi

ld

This

ted

V.hi

m.la

nd

Aalb

org

Læsø

Kvinder 16-24 år 4.766 1.022 43 76 126 33 32 26 19 36 52 579 0 Mænd 16-24 år 4.109 884 32 43 130 21 22 22 12 16 31 554 1 I alt 16-24 år 8.875 1.906 75 119 256 54 54 48 31 52 83 1.133 1 Kilde: Danmarks Statistik; AB113

17

Tabel 13. Den samlede ledighed for de 16-66 årige i Nordjylland og på landsplan Den samlede ledighed i de enkelte kommuner ud fra andel og antal ledige 16-66 år (Dec. 2006) DK

N.jy

lland

Br.s

lev

Fr.h

avn

Hjør

ring

Jam

.bug

t

Ma.

fjord

Mor

sø

Rebi

ld

This

ted

V.hi

m.la

nd

Aalb

org

Læsø

Andel kvinder 16-66 år 57,0% 59,0% 62,8% 64,2% 59,4% 66,5% 64,7% 61,2% 62,0% 60,5% 68,8% 53,6% 59,0% Andel mænd 16-66 år 43,0% 41,0% 37,2% 35,8% 40,6% 33,5% 35,3% 38,8% 38,0% 39,5% 31,2% 46,4% 41,0% Mænd 16-66 år 41.647 6.011 321 640 803 329 263 137 196 194 200 2.885 43 Kvinder 16-66 år 55.154 8.664 541 1.149 1.177 652 481 216 320 297 442 3.327 62 I alt 16-66 år 96.801 14.675 862 1.789 1.980 981 744 353 516 491 642 6.212 105 Kilde: Danmarks Statistik; AB113

Diagram 14. Kønsfordelingen for de 25-29 årige i de nordjyske kommuner

Kønsfordelingen for ledige 25-29 årige

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kvinder 25-29 år 58,6% 58,2% 72,4% 66,9% 64,6% 65,1% 61,5% 68,6% 66,0% 70,2% 73,9% 50,3% 75,0%

Mænd 25-29 år 41,4% 41,8% 27,6% 33,1% 35,4% 34,9% 38,5% 31,4% 34,0% 29,8% 26,1% 49,7% 25,0%


Kilde: Danmarks Statistik; AB113 Andelen af ledige kvinder i Nordjylland i aldersgruppen 25-29 år udgør 58,2% mod 41,8% blandt mændene. Den samlede fordeling blandt kvinder og mænd er på hhv. 59,0% og 41,0%. Dermed ligner kønsfordelingen blandt de 25-29 årige den samlede kønsfordeling på landsplan. Den højeste andel af ledige 25-29 årige kvinder findes i Vesthimmerland med 73,9%, mens den højeste andel af ledige 16-24 årige mænd findes i Aalborg med 49,7%.

Tabel 14. Kønsfordelingen for de 25-29 årige ledige i de nordjyske kommuner

Antal ledige 25-29 år (Dec. 2006) DK

N.jy

lland

Br.s

lev

Fr.h

avn

Hjør

ring

Jam

.bug

t

Ma.

fjord

Mor

sø

Rebi

ld

This

ted

V.hi

m.la

nd

Aalb

org

Læsø

Kvinder 25-29 år 6.402 1.001 55 95 148 56 48 24 35 33 51 453 3 Mænd 25-29 år 4.517 719 21 47 81 30 30 11 18 14 18 448 1 25-29 år i alt 10.919 1.720 76 142 229 86 78 35 53 47 69 901 4 Der er 1.001 ledige kvinder i aldersgruppen 25-29 år, mens der er 719 mænd. I alle kommuner er der flere ledige kvinder end mænd i blandt de 25-29 årige.

18

Forsikrede og ikke-forsikrede ledige (dec. 2006) Der er 1.298 ikke forsikrede ledige i aldersgruppen 16-24 år, mens der er 609 forsikrede ledige i Nordjylland. Der er generelt flere ikke forsikrede 16-24 årige end forsikrede i Nordjylland. De ikke forsikrede udgør med 68,1% en markant højere andel af ledigheden for de 16-24 årige end de ikke forsikredes andel af den samlede ledighed (16-66 år) som er på 22,2% i Nordjylland. Der er ligeledes markante forskelle for de forsikredes vedkommende. De forsikrede ledige 16-24 årige udgør 31,9% af de ledige 16-24 årige mens de forsikrede ledige udgør 77,8% af den samlede ledig-hed i Nordjylland.

Diagram 15. Andelen af forsikrede og ikke forsikrede ledige 16-24 årige ledige Andel forsikrede og ikke-forsikrede 16-24 årige

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ikke-forsikredde 16-66 år 22,5% 22,2% 17,2% 10,8% 23,6% 8,0% 13,0% 29,5% 7,4% 16,7% 20,4% 30,8% 4,8%

Forsikrede 16-66 år 77,5% 77,8% 82,8% 89,2% 76,4% 92,0% 87,0% 70,5% 92,6% 83,3% 79,6% 69,2% 95,2%

Ikke-forsikrede 16-24 år 67,0% 68,1% 58,7% 50,0% 65,5% 50,9% 46,4% 58,3% 48,4% 50,0% 58,5% 75,5% 100,0%

Forsikrede 16-24 år 33,0% 31,9% 41,3% 50,0% 34,5% 49,1% 53,6% 41,7% 51,6% 50,0% 41,5% 24,5% 0,0%



Tabel 15. Antal forsikrede og ikke-forsikrede ledige i kommunerne i Nordjylland

Antal ledige forsikrede og ikke forsikrede (Dec. 2006) DK

N.jy

lland

Br.s

lev

Fr.h

avn

Hjør

ring

Jam

.bug

t

Ma.

fjord

Mor

sø

Rebi

ld

This

ted

V.hi

m.la

nd

Aalb

org

Læsø

Forsikrede 16-66 år 74.999 11.419 714 1.597 1.513 903 648 248 479 409 511 4.297 100 Ikke-forsikrede 16-66 år 21.802 3.260 148 194 468 79 97 104 38 82 131 1.914 5 Forsikrede 16-24 år 2.932 609 31 60 88 27 30 20 16 26 34 277 0 Ikke-forsikrede16-24 år 5.943 1.298 44 60 167 28 26 28 15 26 48 855 1 Forsikrede 25-29 år 7.627 1.159 51 103 147 66 62 19 47 31 44 586 3 Ikke-forsikrede 25-29 år 3.291 555 24 38 83 19 17 15 5 15 24 314 1

Der er 555 ikke forsikrede ledige i aldersgruppen 25-29 år, mens der er 1.159 forsikrede ledige. Der er generelt flere forsikrede end ikke forsikrede 25-29 årige i kommunerne.

19

Diagram 16. Andel forsikrede og ikke-forsikrede ledige 25-29 årige Andel forsikrede og ikke-forsikrede 25-29 årige

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ikke-forsikredde 16-66 år 22,5% 22,2% 17,2% 10,8% 23,6% 8,0% 13,0% 29,5% 7,4% 16,7% 20,4% 30,8% 4,8%

Forsikrede 16-66 år 77,5% 77,8% 82,8% 89,2% 76,4% 92,0% 87,0% 70,5% 92,6% 83,3% 79,6% 69,2% 95,2%

Ikke-forsikrede 25-29 år 30,1% 32,4% 32,0% 27,0% 36,1% 22,4% 25,0% 21,5% 44,1% 9,6% 32,6% 35,3% 34,9%

Forsikrede 25-29 år 69,9% 67,6% 68,0% 73,0% 63,9% 77,6% 75,0% 78,5% 55,9% 90,4% 67,4% 64,7% 65,1%


Kilde: Danm arks Statis tik; AB113

De ikke forsikrede udgør med 32,4% en højere andel af ledigheden i Nordjylland for 25-29 årige end de ikke forsikredes andel af den samlede ledighed (16-66 år) som er på 22,2%. Der er ligeledes forskelle for de forsikredes vedkommende. De forsikrede ledige 25-29 årige udgør 67,6% af de le-dige 16-24 årige i Nordjylland mens de forsikrede ledige udgør 77,8% af den samlede ledighed.

Jammerbugt kommuneToftevej 439440 Aabybro.

UU Vendsyssel Øst VestNy Rådhusplads 19700 Brønderslev.

Vedr. vejledning i Jammerbugt kommune med virkning fra 01.08.2007.

Fremtidig struktur:Team Jammerbugt.

1 ungdomsvejleder med ansvar for gruppen efter grundskolen til det 25. år.Vedkommende vil blive placeret på Jobcentret i Brovst.Stillingen er en fuldtidsstilling, således at centret bliver bemandet i hele dets åbningstid.Vejlederen indgår i et forpligtende samarbejde med de øvrige instanser på centret og med vejlederen med det samme ansvarsområde på Pilotjobcentret i Brønderslev.

For unge med særlige behov for vejledning oprettes der en vejlederstilling med kuratorfunktion. Stillingen kombineres med vejledning på Aabybro skole,Således at den udgør en fuldtidsvejlederstilling. Kuratordelen indgår i etsamarbejde med den tilsvarende funktion i Brønderslev kommune.

Fjerritslev skoledistrikt.Der oprettes en fuldtidsstilling med ansvar for vejledningen i ”den gamle Fjerritslev kommune”.Stillingen deles af 2 vejledere, som har undervisning på Fjerritslev skolei den resterende tid.

Brovst/Skovsgård distrikter.De nuværende vejledere fortsætter, men skal ligeledes dække Biersted skolesamt de til Biersted skole knyttede 7. klasse skoler.Vejlederen på Skovsgårdskolen tillægges en koordinerende funktion i Team Jammerbugt. Vejlederen på Skovsgårdskolen har ligeledes en undervisningsforpligtigelse.Pandrup/Saltum distrikter.1 vejleder på fuld tid dækker vejledningsfunktionen i disse 2 områder.

Rådgivende forum:

Det fremgår af oplægget, at Jammerbugt kommune ønsker at etablere et forum med repræsentanter fra skolerne, forvaltningen og UU. Dette forum har som formål at medvirke til kvalitetssikring og udvikling af den samlede vejledningsindsats i Jammerbugt kommune.UU Vendsyssel Øst Vest vil gerne være tovholder på dette projekt og foreslår, at der afholdes kvartalsmøder mellem disse grupper.

Økonomi:

2007.I budget for 2007 har Jammerbugt kommune afsat kr. 2.808.000 til dækning af vejledningen. Det er det beløb, som vi har at drive vejledning for.

2008.Kr. 2.808.000 + fremskrevet beløb på 2.75 % = 2.865.222 kr.

Kommentarer:

I forbindelse med diverse reformer – vejledning på Jobcenter/B51 ny uddannelse/ny vejledningslov med virkning fra 2008/vejledning på friskoler - pålægges UU Vendsyssel Øst Vest en række lovpligtige opgaver, som vi skal dække ind.DUT-midlerne til disse aktiviteter overføres automatisk til UU Vendsyssel Øst Vestfra Brønderslev kommune. Det ville være fint, hvis vi kunne lave den samme aftale med Jammerbugt kommune, således at vores budget ikke udhules, men fastholdes.

16.04.2007.

Ole Danekilde/centerlederUU Vendsyssel Øst VestNy Rådhusplads 19700 Brønderslev.

Tlf. 99 45 46 78 – 25 26 83 52.Mail: [email protected]

Partnerskabsaftale

mellem A/S Peder Nielsen Beslagfabrik og Brønderslev Kommune

Formålet med partnerskabsaftalen er at opnå fordele for alle 3 parter;

medarbejderenØvirksomhedenØkommunenØ

Det er vigtigt, at alle parter er aktive i samarbejdet for at opnå formålet med denne aftale. Ellers risikerer medarbejderen at miste indtjening, virksomheden får problemer med planlægning og en dårligere økonomi, og kommunen får udgifter i form af sociale ydelser og udgifter til personaleressourcer.

Med partnerskabsaftalen ønsker vi at samarbejde om visitering, kvalificering og rekruttering af udefrakommende personer, samt forebyggelse af fravær og fastholdelse af egne ansatte, der på grund af midlertidig sygdom eller sociale årsager risikerer at miste sit arbejde. Endvidere er det formålet at synliggøre og fastholde det sociale engagement, og en sund og tryg arbejdsplads.

Virksomheden forventes at deltage i kommunale projekter om prøvning, opkvalificering og rekruttering af udefra kommende personer, mens kommunen forventes at stille direkte kontaktpersoner til rådighed for virksomheden og dens medarbejdere.

Der stilles en kontaktperson hos kommunen til rådighed for samarbejde om alle sygemeldinger. Rådgiverens rolle er bl.a. at koordinere og vejlede om rundbordssamtaler. Desuden ydes der rådgivning m.h.t. kortlægning af, hvor hjælpen kan søges f.eks. om alkoholbehandling, familiebehandling og herudover mere konkret sagsbehandling.

Aftalen forudsætter et positivt samarbejde og bygger på frivillighed. Parterne har tavshedspligt.

Virksomheden afgør, hvilke ansatte man vil forsøge at fastholde.

Når en medarbejder sygemelder sig, er udgangspunktet at få den sygemeldte tilbage på arbejdspladsen hurtigst muligt. Uanset fraværets varighed lægges der op til en fortløbende kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste overordnede. Samtidig opfordres den sygemeldte til, hvis tilstanden muliggør det, at deltage i faglige og sociale arrangementer på virksomheden.

Hvis der ikke umiddelbart er udsigt til, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet, indkalder virksomheden indenfor de første 4 uger den sygemeldte og den kommunale kontaktperson til en rundbordssamtale. Medarbejderen kan bede om at få tillidsrepræsentanten med til samtalen. En relevant specialist kan også deltage. På mødet drøftes den sygemeldte medarbejders muligheder for snarlig tilbagevenden til arbejdspladsen. Der aftales en handlingsplan for det videre forløb.

Ved 8. sygefraværsuge indkalder kommunens kontaktperson den sygemeldte til en lovpligtig opfølgningssamtale på Jobcentret. Såfremt der ikke er afholdt møde forinden på virksomheden, kan kommunens kontaktperson indkalde til møde på PN-Beslag efterfølgende. Dette aftales nærmere mellem kontaktpersonen, den sygemeldte og PN-Beslag.

Afhængig af den enkelte sag kan der, hvis det er praktisk muligt, etableres:

delvis sygemelding/raskmelding hvor PN-Beslag udbetaler sædvanlig løn for ♦antal præsterede arbejdstimer og kommunen betaler sygedagpenge for resterende timer.§56-aftale ved kronisk eller længerevarende sygdom, som sikrer PN-Beslag ♦refusion af udbetalte sygedagpenge fra 1. sygedagVirksomhedspraktik for medarbejdere med behov for en langsom opstart i ♦ændret arbejdsfunktion. Optræning kan foregå i en midlertidig periode påsygedagpenge.Fleksjob for medarbejdere med varig nedsat arbejdsevne. Arbejdsgiver ♦refunderes ½ eller 2/3 af den aftalte løn. Ved etablering af fleksjob lægger PN-Beslag stor vægt på, at medarbejderen kan overholde faste mødetider, såvirksomheden kan planlægge opgaver efter medarbejderens tilstedeværelse.

I forbindelse med tilbagevenden til hidtidig arbejdsfunktion og/eller ved oprettelse af fleksjob, kan kommunen bevillige hjælp til værktøjer og arbejdsredskaber, når hjælpen er afgørende for, at den pågældende kan fastholdes eller opnåbeskæftigelse på virksomheden.

Prøvning, opkvalificering og rekruttering af udefrakommende personer :

Med prioritering af personer med bopæl i Brønderslev Kommune er PN-Beslag positiv overfor at bruge følgende ordninger til prøvning, opkvalificering eller rekruttering:

virksomhedspraktik, ulønnet afklaring for personer, der står udenfor •arbejdsmarkedet med en fastlagt jobplan.løntilskud, hvor PN-Beslag modtager tilskud til den aftalte løn til •rekrutterede personer, der står udenfor arbejdsmarkedet.mentorordning, hvor der i en periode frikøbes en medarbejder nogle timer •for at sikre en oplæring på arbejdspladsen.Fleksjob, for personer med varig nedsat arbejdsevne. Arbejdsgiver •refunderes, fra kommunen, ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn for området på PN-Beslag, plus diverse genetillæg. Ved nyansættelser er medarbejderens løn min. PN-Beslag’s startløn for området. Ved etablering af fleksjob lægger PN-Beslag vægt på, at medarbejderen kan overholde faste mødetider, så PN-Beslag kan planlægge med medarbejderens tilstedeværelse.Aftalebaserede jobs for medarbejdere, hvor beskæftigelse kan ske på•særlige løn og ansættelsesvilkår, jvf. sociale kapitler i overenskomsterne.Undervisning i dansk på arbejdspladsen, hvor personer med anden etnisk •baggrund end dansk, opkvalificeres på arbejdspladsen

Rekruttering af nye medarbejdereJobnet er et tilbud til PN-Beslag, som gratis kan få hjælp fra Jobcenter •Brønderslev til at indlægge jobannoncer. Virksomhedskonsulenten kan i CV-banken udsøge mulige ansøgere.

Rekruttering af arbejdskraft fra udlandet: PN-Beslag kan ved ønske om, •at afdække mulighed for at rekruttere arbejdskraft fra udlandet, modtage gratis service fra Jobcenter Brønderslev.

Jobrotation kan anvendes ved ønske om at opkvalificere medarbejdere i •arbejdstiden, mens ledige ansættes som vikarer i uddannelsesperioden

Voksenlærlinge ordningen, kan anvendes ved ønske om at opkvalificere •medarbejdere og ledige indenfor områder, hvor der er mangel påarbejdskraft

Kontaktpersoner:

PN-Beslag:

Vedr. sygemeldinger og rekruttering:Produktionschef Lars Vestergaard NielsenTlf: 96455601Mail: [email protected]

Jobcenter Brønderslev:

Vedr. sygemeldinger:Socialrådgiver Stine EliasenTlf: 99454503Mail: [email protected]

Vedr. rekruttering:Virksomhedskonsulent Allan BachTlf: 99454550 / 20759325Mail: [email protected]

Jobcenter Hjørring:

Vedr. sygemeldinger:

Jobcenter Jammerbugt:


Jobcenter Aalborg

Vedr. sygemeldinger

Jobcenter Frederikshavn:


Aftalen vurderes løbende af alle parter og evalueres årligt.

Aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel.

Aftalen er oprindelig indgået d. 04/03 2004. Den er fornyet d. xx/xx 2007.

Brønderslev d. xx/xx 2007.

PN-Beslag.ProduktionschefLars Vestergaard Nielsen

Tillidsmand 3FJohn Hansen

Tillidsrepræsentant METALJim Riise

Brønderslev KommuneBorgmester Mikael Klitgaard

Jammerbugt KommuneBorgmester

Aalborg KommuneBorgmester

Frederikshavn KommuneBorgmester

Hjørring KommuneBorgmester

1 Der tages højde for lokalaftalen, jfr. ovenfor

Partnerskabsaftale mellem slagterietDanish Crown og kommunale samarbejdspartnereSlagteriet Danish Crown i Sæby indgår hermed aftale med følgende kommuner, der har ansatte i virksomheden: Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Brønderslev-Dronninglund Kommune, Jammerbugt Kommune, Aalborg Kommune, Rebild Kommune og Mariager Fjord Kommune.

Aftalen kan først træde i kraft, når den er tiltrådt af samtlige omfattede kommuner.

Formålet med aftalen er at samarbejde om forebyggelse og fastholdelse af medarbejdere, der pga. sygdom eller sociale årsager risikerer at miste deres arbejde. Endvidere er formålet at skabe et socialt engagement og en sund og tryg arbejdsplads.

Aftalen forudsætter et positivt samarbejde og bygger på frivillighed.

Parterne har tavshedspligt.

Aftalen omfatter følgende tiltag:

Senest når en medarbejder har været sygemeldt i 4 uger underretter Danish Crown kontaktpersonen i den sygemeldtes bopælskommune.

Hvis der ikke umiddelbart er udsigt til, at den ansatte snarest kan vende tilbage til sit arbejde indkalder medarbejderens nærmeste leder den ansatte, den ansattes tillidsrepræsentant og via kontaktpersonen – en sagsbehandler fra kommunen til rundbordssamtale. Mødet skal holdes hurtigst muligt og senest inden 8. uge fra 1. sygedag, og formålet med samtalen er en afklaring af mulighederne for arbejdsfastholdelse.Efter behov kan der indbydes flere relevante deltagere til samtalen.

Såfremt en af parterne i aftalen ønsker det, kan ovennævnte møde afholdes tidligere, ligesom hver af parterne til enhver tid kan anmode om et møde.

Afhængig af den sygemeldtes ressourcer, ønsker og muligheder, kan der etableres:

Etablering af § 56 – aftale ved kronisk sygdom (Almindelig aftale) eller i forbindelse med •indlæggelser eller ambulante behandlinger (midlertidig aftale) som sikrer arbejdsgiver refusion af udbetalte sygedagpenge fra 1. sygedag.

Delvis raskmelding hvor Danish Crown udbetaler sædvanlig løn for antal præsterede •arbejdstimer og kommunen betaler sygedagpenge for resterende timer – jfr. Dagpengelovens § 5, stk. 2 og bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 31, stk. 11. Dog skal der tages højde for lokalaftalen om 40 timer, eksempelvis; arbejder man 20 timer bliver der udbetalt løn for 18½ time, og der skal suppleres med 18½ time.

2 Forudsætter, at pågældende er omfattet af personkredsen i aktivloven § 46 (revalideringsberettiget)3 Forudsætter, at pågældende er omfattet af personkredsen i aktivloven § 46 (revalideringsberettiget)

Eks. Antal arbejdstimer 25,00Hensættelser 7,5% af 25 1,88Antal arbejdstimer reguleret 23,12Supplering (37-23,12) 13,88 (13 timer og 53 minutter)

Arbejdsoptræning for medarbejdere med behov for en langsom opstart i hidtidig •arbejdsfunktion. Optræningen kan foregå i en midlertidig periode på sygedagpenge2.

Ulønnet midlertidig arbejdsprøvning ved Danish Crown med mulighed for at afprøve •anden arbejdsfunktion, hvor der tages hensyn til de skånebehov, den enkelte har3.

Fleksjob for medarbejdere med varig nedsat arbejdsevne. Arbejdsgiver refunderes 1/2 eller •2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn for området plus diverse genetillæg – dog jfr. Lokalaftalen. *)

I forbindelse med tilbagevenden til hidtidige arbejdsfunktion og/eller ved oprettelse af fleksjob kan kommunen bevilge hjælp til værktøjer og arbejdsredskaber, når hjælpen er afgørende for, at pågældende kan fastholdes eller opnå beskæftigelse i Danish Crown.

*) I øvrigt henvises til NNF´s overenskomst.

Integration

Danish Crown påpeger vigtigheden af, at de prioriterer fastholdelse af allerede ansatte •medarbejdere. Danish Crown kan endvidere indgå aftale med kommunen for de personer, der har mistet eller kun har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der kan etableres virksomhedsrevalidering, arbejdsprøvning, fleksjob, løntilskudsjob og •skånejob.

Danish Crown har endvidere mulighed for at indgå aftale om integrations- og projektforløb •for særlige grupper.

Forudsætninger i øvrigt

Aftalen kan ikke tilsidesætte de lokalt aftalte politikker – herunder bl.a. alkohol- og fastholdelsespolitik.

Aftalen kan ikke tilsidesætte den til enhver tid gældende arbejdsmarkeds- og sociallovgivning eller fagretslige aftaler og regler.

Denne aftale vurderes løbende af Danish Crown og de implicerede kommuner og evalueres en gang årligt.

Aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel.

Den x.x.2007

Finn OlesenHjørring KommuneBorgmester

Steffen HupfeldFabrikschefDanish Crown

Henning G. JensenAalborg KommuneBorgmester

Mogens GadeJammerbugt KommuneBorgmester

Mikael KlitgaardBrønderslev KommuneBorgmester

Erik SørensenFrederikshavn KommuneBorgmester

Anny WintherRebild KommuneBorgmester

Hans Christian MaarupMarigagerfjord KommuneBorgmester

1

Partnerskabsaftale mellem

Jobcenter Jammerbugt kommuneog

medunderskrivende fagforeninger og A-kasser

2

Aftalens formål:

Aftalens formål er at styrke forståelsen og samarbejdet mellem aftalens parter for derigennem at opnå en bedre kvalitet i indsatsen for borgere i Jammerbugt kommune.

Parternes samarbejde vil tage udgangspunkt værdigrundlaget for Jammerbugt kommune med fokus på følgende værdier:

Ærlighed og troværdighed•Respekt og loyalitet•Tryghed og ansvarlighed•

Aftalens parter vil:Yde en solid indsats for mennesker, som har svært ved at få eller bevare tilknytning •til en arbejdspladsYde en god service overfor virksomhederne med henblik på at styrke •rummelighedenStøtte netværksdannelse og vidensdeling på tværs af faggrænser og arbejdspladser•Sætte fokus på såvel ordinær beskæftigelse som beskæftigelse på særlige vilkår•

Kommunikationen mellem parterne vil være præget af respekt og ærlighed.

Samarbejdet bygger på gensidig respekt af faglighed og på en erkendelse af, at parterne opnår bedst mulige resultater gennem samarbejde og fælles indsats.

Samarbejdsområder:

Denne aftale omfatter samarbejde på følgende områder:

Forebyggelse af udstødning fra arbejdspladsen (evt. i samarbejde med øvrige •parter)

Tidlig indsats ved sygdom (for både sygemeldte i job og ledige sygemeldte)•

Arbejdsfastholdelse •

Overenskomsternes sociale kapitler•

3

Integration af borgere med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet•

Vejledning om rådighedsvurdering•

Vejledning af personer, der er ansat eller skal ansættes i kommunale •løntilskudsjob (tidligere jobtræning)

Gensidig erfarings- og informationsudveksling (f.eks. ny lovgivning)•

Inddragelse af andre parter eller systemer (eksempelvis praktiserende læger •m.v.)

Revalidering•

Fleksjob•

Løntilskudsjob til førtidspensionister (tidligere skånejob)•

Aftalens betingelser:

Aftalens parter respekterer hinandens kompetencer og gældende lovgivning, fagretlige regler og aftaler.

Den faglige organisation inddrages altid ved etablering af fleksjob og løntilskudsjob til førtidspensionister (tidligere skånejob).

Aftalens parter kan til enhver tid opsige aftalen. Dette skal ske ved en skriftlig meddelelse til alle aftalens øvrige parter.

Når der samarbejdes om en konkret person, er det den pågældende person, der

4

bestemmer samarbejdets omfang og udveksling af oplysninger forudsætter samtykke fra den pågældende.

Aftalens parter forpligter sig til at afsætte ressourcer til samarbejdet og skal hver især udpege en kontaktperson, som er ansvarlig for, at samarbejdet fungerer i praksis, jf. nedenfor.

Kontaktpersoner:

Kontaktpersonerne er samarbejdets centrum og skal:Informere om og sikre forståelse for aftalen i eget system•Sikre en god kommunikation mellem eget system og samarbejdets øvrige parter, •således at alle relevante parter inddrages i konkrete forløbSikre at samarbejdet justeres, hvis ny lovgivning, ny organisering eller andet fordrer •detteSkabe engagement og sikre deltagelse i konkrete initiativer•

Kontaktpersonerne har kompetence til at formulere fælles retningslinier, herunder mere detaljerede samarbejdsaftaler mellem alle eller nogle af denne aftales parter.

Kontaktpersonerne mødes efter behov og deltager som minimum i initiativer som følger af denne aftale, f.eks. fælles møder.

Opfølgning på aftalen og samarbejdet i øvrigt:

Årlige møder mellem aftalens parter:Der afholdes møder med alle aftalens parter efter behov, dog minimum 1 gang årligt. Evaluering af aftalen sættes på som fast punkt på disse møder. Møderne afholdes i maj måned hvert år.

Senest 1 måned før mødets afholdelse sender den kommunale leder af jobcentret Jammerbugt en opfordring til alle kontaktpersoner om indgive punkter til dagsordenen. Derudover vil der være en løbende dialog mellem kontaktpersonerne og jobcentretang. eventuelle temaer/oplægsholdere til årsmøderne.

5

Til årsmøderne inviteres alle interesserede fra aftaleorganisationerne. Som minimum sikrer kontaktpersonerne fremmøde fra 1 person fra hver organisation.

Kontaktpersonerne er ansvarlige for at videresende invitation/dagsorden til alle relevante medarbejdere på egen arbejdsplads, samt ansvarlig for indsamling og videregivelse af tilmeldinger.

Øvrige møder:Udover årsmøderne kan kontaktpersonerne aftale møder efter behov. Disse møder kan finde sted mellem alle aftalens parter eller enkelte af disse.

I håb om et godt samarbejde og deraf følgende gode resultater

_______________________ _______________________

Orla ThomsenFormand3F Midtvendsyssel_______________________ _______________________

6

Per Halsboe-Larsen Leif StevnBeskæftigelsesudvalget FormandJammerbugt Kommune 3F Skagerak

_______________________ ________________________

Frits Pedersen Lene HaugbølleSocialudvalgsformand FormandPandrup Kommune 3F Midtfjord

________________________ _______________________

Eva Rytter Merry HansenSocialudvalgsformand FormandAabybro Kommune FOA Brønderslev

________________________ _______________________

Grethe Pilegaard Kim JacobsenA-kasse leder KassererFOA Aalborg FOA Aalborg

________________________ _______________________

John Larsen Preben A. KristensenFaglig sekretær KassererMetal Nørresundy TIB Aalborg afdeling

________________________ _______________________

Susanne Kjær Jensen Jytte WesterVejleder Amtskredsformand

7

HK Aalborg Dansk Sygeplejeråd

________________________

Erik NielsenAfdelingschefKristelig fagforening

1 Sundhed defineres ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke kun er ’fravær af sygdom’ og sund levevis mht. kost, motion og røg, men også er en følelse af livsmod, livsglæde og en følelse af at kunne mestre livets mange forskellige situationer – samt en følelse af sammenhæng (dvs. en følelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed)’

Bilag 1

Resumé af projektbeskrivelse

Overordnet formål:At bidrage til at højne sundheden1 blandt kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt Kommune

Delmål:At skabe sundere rammer på aktiveringsstederne1)At styrke selvværdsfølelsen ved øget fokus på delagtiggørelse, anerkendelse og 2)meningsfuldhedAt øge den praktiske erfaring med sundhed3)Afprøvning af ”motivations-ambassadører”4)

Specificeret målgruppe:Kommunens kontanthjælpsmodtagere, primært matchgruppe 3, 4 og 5

Aktiviteter :De borgerrettede aktiviteter:

Gennemførelse af rygepolitik på Aktiveringsstederne1)Sundhedsordning for brugerne på Aktiveringsstederne (f.eks. frugtordning, motionstilbud, 2)rygeafvænningstilbud, frokost/kantineordning, tilbud om individuel sundhedsprofil med mulighed for opfølgning omkring netværk, alkoholmisbrug m.v.) Brugerne tænkes medinddraget i udviklingen af sundhedsordningen, bl.a. ved nedsættelse af arbejdsgruppe.Fokus på det meningsdannende (meningsfulde aktiviteter for målgruppen)3)Fokus på at være ’aktør i eget liv’ (kursusforløb på aktiveringsstederne)4)Fokus på behov for sociale netværk (i samarbejde med Frivilligcenter)5)Løbende sundhedskurser m. forskellige valgfag f.eks. omkring praktisk madlavning, 6)forskellige motionstilbud, kropsbevidsthed m.m.Tilbud om vejledning omkring vægttab – efter ønske og behov.7)Kurser for Motivationsambassadører, løbende supervision8)

De personalerettede aktiviteter:Kurser i anerkendende kommunikation1)Sundhedstovholderfunktion2)

Rekruttering af deltagere til projektaktiviteter:Målgruppen rekrutteres via kommunens indsats overfor borgere på kontanthjælp. Målgruppen medvirker direkte i projektet via ændrede rammer og relationer - samt via konkrete sundhedstilbud der giver konkrete erfaringer med sundhed.

Der arbejdes med følgende tilbud:

Tilbud om deltagelse i Daglig motionsaktivitet1)Rygestopkursus eller individuelt rygestop/-reduktionsvejledning2)Frokostordning og brug af kantine3)Individuel sundhedsprofil og opfølgning på denne4)Støtte fra og kobling til det kommunale Frivilligcenter5)Kursus omkring at være ”aktør i eget liv”6)Sundhedskursus med tilvalgsfag 7)Motionskursus – prøv forskellige idræts- og motionsformer8)Individuel vejledning omkring vægttab, efter ønske og behov9)

Arenaer:Projektet kommer primært til at centrere sig om kommunens fælles aktiveringshus på Bransagervej i Pandrup. Alle på kontanthjælp kommer før eller siden i kontakt med dette hus.I forbindelse med de forskellige aktivitets- og opfølgningstilbud flyttes arenaen til andre lokalitetersåsom motionslokaler, Sund By Butik m.v.

Sundhedspolitik:Erfaringer fra projektet forsøges implementeret i kommunens overordnede sundhedspolitik – og omvendt vil kommunens overordnede sundhedspolitik også omfatte projektets målgruppe.

Hovedelementerne i metodeudviklingen er følgende:

Der vil blive arbejdet med erfaringsopsamling på følgende områder:

organisatoriske rammer1.sundhedsmæssige rammer2.arbejdsmiljømæssige rammer3.

Ad 1: Erfaringsopsamling omkring en organisatorisk modelDer udpeges en sundhedstovholder på aktiveringsstedet. Tovholderen bliver ansvarlig for at arbejde med processen omkring at skabe sundere rammer, fastholde arbejdet med sundhed og for at koordinere indsatserne med Sundhedsafdelingen i et samarbejde med projektlederen.Tovholderen deltager i relevante møder i sundhedsafdelingen og er med i styregruppen.Tovholderen bidrager i forhold til udvikling og erfaringsudveksling med de øvrige kommuner der er en del af Lighed i Sundhed.

Der ønskes en erfaringsopsamling af, hvorledes det opleves af medarbejdere på Aktiveringsstederne, tovholdere, projektleder og sundhedsmedarbejdere, at der indenfor Aktiveringsstedet er en person, som er ansvarlig for at skabe, udvikle og fastholde sundere rammer. Hvilke hæmmende og fremmende faktorer oplever tovholderne – både i processen og i den implementerede model? Hvilken effekt vurderer de implicerede parter, at den organisatoriske ramme har i forhold til at få skabt fokus på sundhed? Hvorledes oplever sundhedsmedarbejdere og Aktiveringsmedarbejdere hinandens værdier, fokusområder og arbejdsmetoder? Hvad tilfører projektet fagligt og gensidigt de to medarbejdergrupper? Vurderes den organisatoriske model at være brugbar og implementerbar?

I forbindelse med organisationen etableres ”motivations-ambassadører”. Det undersøges i den

2 Konceptet for den Personlige Sundhedsprofil tager udgangspunkt i det svenske koncept ”Hälsoprofilbedömning”udviklet af Gunner Anderson og Sture Malmgren i 1989 og videreudviklet af især Københavns Kommune. Fagpersonalet som skal udføre sundhedsprofilerne har gennemført et 5 dags kursus i metoden, og det tilstræbes herudover, at personerne har psykiatrisk indsigt. Det forventes, at modellen i løbet af projektperioden vil udvikles og i højere grad målrettes målgruppen.

forbindelse, hvilke hæmmere og fremmere, der er i at etablere dette?

Ad 2: Erfaringsopsamling omkring muligheden for praktiske erfaringers betydningMålgruppen gives i løbet af projektperioden mulighed for opnå selvoplevet erfaring med forskellige sunde rammer, muligheder og aktiviteter såsom f.eks. frugt- og kantineordning, motionstilbud, praktisk madlavning m.v.

Der tages udgangspunkt i et tilbud om en personlig sundhedsprofil2 og en opfølgning herpå. Den personlige sundhedsprofil og en heraf følgende handleplan laves på baggrund af en individuel reflekterende sundhedssamtale af 1½ times varighed – og det aftales, at der en tid herefter vil være en opfølgende samtale af ¾ - 1 times varighed (som udgangspunkt). Målet er at afdække den enkeltes sundhed og dennes ønsker, behov og motivation for ændringer af egen sundhed/livsstil (i bred forstand). Der tilbydes i tilknytning til samtalerne, at der laves en handleplan, hvor den enkeltes planer for eventuelle ændringer af sundheden nedskrives så konkret som muligt. Endvidere etableres konkrete tilbud i tilknytning til sundhedsprofilerne, således at ”den praktiske grænseflade” mellem beslutning og mulighed mindskes mest muligt. De praktiske tilbud kan som nævnt være motionstilbud, hjælp til at få kontakt til alkoholafvænningssted, Frivillighus, selvhjælpsgrupper m.v. I denne forbindelse er den lokale Sund By og sundhedsforvaltning en vigtig samarbejdspartner.

For at øge den motivationsskabende faktor er målet at etablere ”motivations-ambassadører” blandt kontanthjælpsmodtagerne på stedet. Eksempelvis kan én evt. være ”stavgangs-minister”, en anden evt. ”svømme-minister” – med det mål at være motivationsskabende og støttende for sine kolleger påstedet, som har besluttet sig for at komme i gang med de nævnte aktiviteter.

Der ønskes en erfaringsopsamling af, hvilken betydning det har for målgruppen, at rammerne påAktiveringsstederne bliver sammenlignelige med en moderne virksomhed? Hvorledes opleves den nemme adgang til sunde ”livsstilselementer” og at eksempelvis ’praktisk sundhed’ indgår som en integreret del af undervisningen? Hvorledes oplever kontanthjælpsmodtagerne de valgte sundhedstilbud? Sker der en motivationsændring indenfor livsstilsområdet – som eventuelt ogsårækker ud over tiden på aktivitetsstedet? Sker der en ændring i forhold til oplevelsen af at kunne mestre sin livssituation? Hvilken betydning har det for målgruppen, at én eller flere på deres hold er ”motivations-ambassadører”? Øger dette lysten til at ”være med” og afprøve forskellige sunde tilbud?

Ad 3: Erfaringsopsamling omkring anerkendelse, delagtiggørelse og meningsfuldhedDer undervises på kurset i anerkendende kommunikation med udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk tankegang. Anerkendelse ud fra ens egenforståelse ses som et fundamentalt behov. Endvidere sættes fokus på menneskers behov for meningsfuldhed. På denne baggrund samles erfaring omkring øget fokus på anerkendende kommunikation – set ud fra brugerens oplevelser? Giver det følelse af at være mere ressource stærk – et større selvværd? Hvad oplever brugerne, hvad oplever medarbejderne? Sker der øget trivsel?

Hvilke erfaringer kan samles omkring arbejdet med anerkendelse, delagtiggørelse og meningsfuldhed? I hvilken grad oplever målgruppen at blive anerkendt? I hvilken grad oplever målgruppen forløbet og aktiviteterne som meningsfulde?

Der ønskes en erfaringsopsamling af, hvilken betydning det har for målgruppen, at de arbejdsmiljømæssige rammer omkring sundhedsindsatsen på Aktiveringsstederne bliver sammenlignelige med moderne ledelse på en virksomhed?

Bilag 3

Egen-evaluering af Projekt ”Aktiv sund trivsel”

Foreløbig evalueringsplan ift. succeskriterier

Indikator for succes Dokumentation Antagelse og betingelse

Overordnet formålAt højne sundheden blandt kontakthjælpsmodtagere i Aktiveringstilbud i Jammerbugt Kommune

At min. 50% af hele målgruppen oplever, at projektet bidrager til at fremme sundheden mens de går på stedet og at min. 35% også oplever, at projektet vil fremme deres sundhed på længere sigt

- Løbende brugerundersø-gelse (lille interview når kursisten forlader projektet, alternativt tilbud: lille spørgeskema)- Kvalitativ undersøgelse midtvejs og ved afslutning, som giver mulighed for uddybning

Det antages, at positive oplevelser med ”praktisk erfaret sundhed” øger motivationen og muligheden for et fremtidigt sundere liv

Delelementer

Sundere rammer påAktiveringsstedet(sundhedsordning, ryge-politik, frugtordning, motionstilbud, rygeafvænningstilbud, frokost/kantineordning, tilbud om individuel sundhedsprofil med mulighed for opfølgning, kurser som f.eks. i praktisk madlavning og det at være ’aktør i eget liv’ m.m.)

At min. 75% af målgruppen deltager i 1 eller flere sundhedstilbud

At min. 50% af målgruppen oplever at de har været medinddraget i udviklingen af sundhedsordningen

At der løbende sker en læringsproces i forhold til hvert enkelt tilbud

At min. 75% af det implicerede personale vurderer, at tilbudene er gode for målgruppen.

At der indsamles erfaring omkring, hvordan og i hvilken grad ”praktisk sundhedserfaring” har betydning

At der indsamles erfaring omkring, hvorvidt det gør en særlig forskel, at der blandt målgruppen er én eller flere, som fungerer som positive rollemodeller og ”motivatorer”

- Simpel registrering af antallet af deltagere på alle tilbud

- Via den løbende brugerundersøgelse

- Løbende evaluering af hvert tilbud via dialog og spørgeskema

Fokusgruppeinterview – v. midtvejsevaluering og afslutning

Semistrukturerede interviews, uddybning ved projektets afslutning

Semistrukturerede interview, uddybning ved projektets afslutning

Muligheden for den praktiske erfaring kræver deltagelse

Medinddragelse øger muligheden for den positive indstilling til tilbudene og for at tilbudene imødekommer målgruppens behov

Læring øger kvalitet

Personalets holdning har indflydelse

At den kvalitative undersøgelse kan fortælle om nogle af de dynamikker, som sættes i gang

Uddybning med henblik på øget viden på området

Styrke selvværdsfølelsen ved øget fokus pådelagtiggørelse, anerkendelse og meningsfuldhed(vha. kursus omkring anerkendende kommunikation for personalet, målgruppens delagtiggørelse og fokus påmeningsfuldhed for personale og målgruppe)

At min. 75% af deltagende personale oplever:- at kurset er brugbart og at det har haft en positiv indflydelse på arbejdet- at de delagtiggøres i indsatsen- at sundhedsaktiviteterne er medningsfulde

At min. 75% af kontanthjælpsmodtagerne oplever:- at de i forbindelse med sundhedstiltagende føler sig anerkendt- at sundhedsaktiviteterne er meningsfulde- at de delagtiggøres i indsatsen

Spørgeskema ved afslutning af kursets 1. del (m. mulighed for ønsker til 2. del). Endvidere spørges der ind til kurset ved midt- og slutevaluering.

Spørgeskema/lille interview v. afslutning af forløbetSamt uddybes ved slutevalueringen

Erfaringsopsamling omkring organisation

Erfaringsopsamling omkring projektets organisation

Ved projektets afslutning foretages:- fokusgruppeinterview, styregruppen- fokusgruppeinterview, personale

Bemærkning til succeskriterierneDe foreløbige succeskriterierne bygger ikke på et evidensbaseret forventeligt resultatmål, men udelukkende på et forsigtigt skøn. Der kan således på baggrund af yderligere research og erfaringsopsamling ske korrigering.

Evalueringens målgrupper:Sundhedsstyrelsen og øvrige deltagende projektkommuner ifm. ”Lighed i Sundhed”Øvrige kommuner i DanmarkPolitikere i Jammerbugt KommuneStyregruppen som er tilknyttet projektetFagpersoner indenfor sundheds- og beskæftigelsesområdetRegion Nordjylland samt uddannelsesinstitutioner

FormEvalueringens resultater vil blive samlet i en afsluttende rapport, som kan rekvireres af interesserede. I fald projektets evaluering viser erfaringer og resultater, som med fordel kan benyttes af andre kommuner, overvejes artikelskrivning og medvirken i temadage.

MetodeEgen-evalueringen vil bestå af indsamlet løbende procesevaluering, en midtvejsevaluering og en effektevaluering ved projektets afslutning. Der vil blive benyttet såvel kvantitative som kvalitative evalueringsmetoder. Der er opstillet foreløbige succeskriterier for en del af projektet, men endvidere har projektet ogsåformål af uddybende og undersøgende karakter.

Overordnet tidsplanLøbende evaluering hele projektperiodenMidtvejsevaluering medio 2008Slutevaluering ultimo 2009 med forventet slutevalueringsrapport 31.3.2010

EvalueringsbemandingProjektleder forestår den løbende evaluering – herunder bl.a. brug af logbog og udformning af spørgeskema til brug for de løbende evalueringselementer. Ekstern evaluator foretager slutevalueringen, og det forsøges at få en aftale i stand om, at ekstern evaluator hurtigst muligt fungerer som konsulent på hele evalueringsprocessen. Det prioriteres, at evaluator har indsigt i relevant teoridannelse på fagområdet og på akademisk niveau.

ØkonomiDer afsættes kr. 150.000 til ekstern evaluator. Endvidere kalkuleres med kr. 70.000 til internt personale, som skal bistå ekstern evaluator sammen med projektleder og 6.900 til sparring fra

psykolog i afdelingen, som har relativ stor projekterfaring og har deltaget i forskningsundersøgelse.

Bilag 4Budgetskema gældende for samarbejdsaftalens samlede projektperiode 15.04.06 – 31.12.09

Lighed i Sundhed2007

(Angiv ramme i kr.)2008

(Angiv ramme i kr.)2009

(Angiv ramme i kr.)Samlet ramme

Egenfinansiering

Fra Sundhedsstyrelsen

Egenfinansiering


Egenfinansiering


Egenfinansiering


Projektledelse1.ProjektlederStyregruppeTovholder

035.500

0

297.500LMJ0

33.000LMJ

050.000

0

420.0000

56.000

050.000

0

420.0000

56.000

0135.500

0

1.137.5000

145.000Uddannelse, kurser, 2.workshops og lign.

Personalekursus 100.000LMJ 120.000LMJ 20.000 80.000LMJ 0 0 120.000 200.000Kommunikation og 3.markedsføring samt materialerInfo-materiale 7.200LMJ 0 0 0 0 0 7.200 0Serviceydelser, 4.herunder fx konsulentbistand mv.Sundhedsprofiler

Øvrige sundhedstilbudFrugt

058.000LMJ

0

300.00068.00015.000

099.000

0

300.000116.00026.000

099.000

0

300.000116.00026.000

0256.000

0

900.000300.00067.000

Kvalitetssikring / 5.egenevalueringSupervision, løbendeSlutevaluering

2.300j0

00

2.3000

00

2.30070.000

0150.000

6.90070.000LMJ

0150.000LMJ

Andet6.Adm. og kontorholdKørsel

17.000LMJ7.000LMJ

026.500

7.00010.000

037.000

7.00010.000

037.000

21.00027.000

0100.500

I alt 227.000 860.000 188.300 1.035.000 238.300 1.105.000 653.600 3.000.000

Egenfinansieringen beregnes således til lige knap en femtedel (17,9%), primært lønninger. Herudover yder kommunen via

Sund By’s tilbud (f.eks.psykologisk rådgivning m.v.) også støtte og opfølgning til handleplanerne.

Bilag 5Finansiering fra Sundhedsstyrelsen

Budgetskema gældende for samarbejdsaftalens 1. periode15.04.07 – 31.12.07

Lighed i Sundhed

Aktivitets-omfang(Antal)

Timetal og sats

Beløb i kr. Noter

Projektledelse1. Projektleder

Tovholder

37 timer, årligløn: 420.000

ca. 6 timer ugt. ákr. 200, 27½ uge

297.500

33.000

Uddannelse, 2.kurser,workshops oglign.

Kursus i anerkendende kommunikation

Ramme120.000,

Kommunikation 3.og markedsføring samt materialer

Serviceydelser, 4.herunder fx konsulentbistand mv.

Etablering af sunde rammer/sundheds-ordning

Rammeaftale med sundheds-afd. omkring levering

383.000 sundhedsprofiler, frugt, øvrigesundhedstilbud

Kvalitetssikring / 5.egenevaluering

Andet6. Kørsel

26.500

I alt 860.000

Lighed i Sundhed

Skema om modelprojekt

Frist for indsendelse af projektbeskrivelse

15. marts 2007

Skemaet sendes til

SundhedsstyrelsenCenter for ForebyggelseIslands Brygge 672300 København S

Inden skemaet udfyldes læses ”Vejledning om projektbeskrivelse og budgetopstilling for Lighed i sundhed”. Der tagesudgangspunkt i den indsendte interessetilkendegivelse, men det skal kunne læses uafhængigt af denne.

Som bilag vedlægges følgende:Bilag 1: Projektbeskrivelse.Bilag 2: Dokumentation for samarbejde med eksterne.Bilag 3: Evalueringsplan – egenevaluering.Bilag 4: Budgetskema for samarbejdsaftalens samlede projektperiode 15.04.07 – 31.12.09.Bilag 5: Budgetskema for samarbejdsaftalens 1. periode fra 15.04.07 – 31.12.07.

1. Kommune: Jammerbugt KommuneAdresse: Rådhuset i Brovst, Sundhedsafdelingen,Evt. navn påprojektleder/koordinator:

Borgervænget 12, 9460 Brovst

Maj-Britt Gulstad

Stillingsbetegnelse: ProjektlederTlf. nr.: 41 911 477E-mail: [email protected]

Navn på projektets juridisk ansvarlige person:

Kai Møller

Stillingsbetegnelse: SundhedschefTlf.nr.: 41 912 305E-mail: [email protected]

Sted: ______________Jammerbugt_________________

Underskrift: __________________________

Dato: _14__/3___2007

2. Projektets titel:Aktiv Sund Trivsel

3. Målgruppe: Førtidspensionister ( ) Kontanthjælpsmodtagere ( x)

Arbejdsløse faglærte og ufaglærte ( )

4. Resumé af projektbeskrivelse

Udførlig projektbeskrivelse vedlægges som bilag 1

Overordnet formål:At bidrage til at højne sundheden blandt kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt Kommune

Delmål:At skabe sundere rammer på aktiveringsstederne1)At styrke selvværdsfølelsen ved øget fokus på delagtiggørelse, anerkendelse og 2)meningsfuldhedAt øge den praktiske erfaring med sundhed3)Afprøvning af ”motivations-ambassadører”4)

Specificer målgruppen:Kommunens kontanthjælpsmodtagere, primært matchgruppe 3, 4 og 5

Beskriv de konkrete aktiviteter for borgere og professionelle:De borgerrettede aktiviteter:Rygepolitik, sundhedsordning, fokus på det menningsdannende, at være aktør i eget liv og på sociale netværk.Tilbud om sundhedskurser, vejledn. om vægtta. Kurser for motivationsambassadører.

De personalerettede aktiviteter:Kurser i anerkendende kommunikationSundhedstovholderfunktion

Hvordan sker rekruttering af deltagere til projektaktiviteter?Målgruppen rekrutteres via kommunens indsats overfor borgere på kontanthjælp. Målgruppen medvirker direkte i projektet via ændrede rammer og relationer - samt via konkrete sundhedstilbud der giver konkrete erfaringer med sundhed.

Hvilke tilbud arbejdes der med (fx rygeafvænning og fysisk aktivitet)?Daglig motionsaktivitet1)Rygestopkursus eller individuelt rygestop/-reduktionsvejledning2)Frokostordning og brug af kantine3)Individuel sundhedsprofil og opfølgning på denne4)Støtte fra og kobling til det kommunale Frivilligcenter5)Kursus omkring at være ”aktør i eget liv”6)Sundhedskursus med tilvalgsfag 7)Motionskursus – prøv forskellige idræts- og motionsformer8)Individuel vejledning omkring vægttab, efter ønske og behov9)

Hvilke arenaer foregår tilbudene (fx aktiviteringsprojekter, boenheder, kurser og boligområder)?Projektet kommer primært til at centrere sig om kommunens fælles aktiveringshus på Bransagervej i Pandrup.

Udvikles sundhedspolitikker i de forskellige arenaer?Erfaringer fra projektet forsøges implementeret i kommunens overordnede sundhedspolitik – og omvendt vil kommunens overordnede sundhedspolitik også omfatte projektets målgruppe.

Hovedelementer i metodeudvikling?Der vil blive arbejdet med erfaringsopsamling på følgende områder:

organisatoriske rammer1.sundhedsmæssige rammer2.arbejdsmiljømæssige rammer3.

5. Forventede antalindsatssteder:Institutioner, foreninger mv.

Indsatssteder (art og antal):Efter kommunesammenlægningen foregår alle afklaringsforløb i ét hus i kommunen. Derfor vil det primære indsatssted blive dette hus, hvori der foregår flere afklaringsforløb. Herudover forventes der mulighed for indsatser og opfølgning – eksempelvis i forbindelse med praktikforløb i virksomheder og jobsøgningsforløb hos anden aktør. Der samarbejdes med Frivillighuset i kommunen, med Sund By (en del af sundhedsforvaltningen) og med forskellige fritidsorganisationer (idrætsforeninger m.m.)

6. Forventede antal deltagere:Borgere, professionelle mv.

Antal deltagere (målgruppe og professionelle):Der er i Jammerbugt Kommune i alt ca. 500 kontanthjælpsmodtagere pr. år. Stort set alle berøres af projekt ”Lighed i sundhed”, idet stort set alle gennemgår et afklaringsforløb. Ca. en tredjedel katagoriseres som matchgr. 1 eller 2 og vil derfor relativt hurtigt indenfor ca. 2 uger være afklaret og i job eller praktik, mens matchgruppe 3, 4 og 5 vil deltage i længerevarende forløb.

Pr. 1.3. er der i alt 349 kontanthjælpsmodtagere. Heraf skønnes 250 pr. 1.3. at være den nuværende primære målgruppe i projektet.

Følgende personer forventes at deltage:14 medarbejdere fra Aktiveringsstedet19 personer fra Sundhedsafdelingen 3 administrativt ansatte2 personer fra Frivillighuset2 sagsbehandlere

7. Samarbejde med eksterne aktører:I dette afsnit skal kommunen redegøre for, hvordan andre aktører, fx NGO’er, AMU-centre m.fl. inddrages i aktiviteterne. Tilsagn bedes så vidt muligt vedlagt som bilag 2.

Der planlægges et undervisningsforløb for medarbejderne i anerkendende

kommunikation.

Det er endnu ikke afklaret, hvilken ekstern aktør, der skal afvikle kurset og stå for opfølgningen, men der er rettet henvendelse til regionens kompetenceudviklingsafdeling og yderligere 2 aktører. En nærmere afklaring på dette forventes at foreligge ved udgangen af april.

8. Organisering:I afsnittet beskrives, hvordan kommunen planlægger at organisere projektet, hvorledes der samarbejdes mellem kommunale instanser og andre involverede, planer for projektledelse, bemanding, styregruppe mv.

Der ansættes en projektleder på fuldtid. Projektlederen bliver gennemgående led i alle sammenhænge, yder sparring til tovholder og ambassadører, bliver koordinerende led mellem eksterne interessenter og sundhedsafdelingens ressourcepersoner. Projektlederen bliver endvidere ansvarlig for den løbende erfaringsopsamling.

Der nedsættes en styregruppe bestående af sundhedschef og afdelingsleder, projektleder, leder af aktiveringssted, repr.. fra arbejdsmarkedsafdelingen, tovholder samt socialudvalgsformand og beskæftigelsesudvalgsformand. Styregruppen følger projektet og arbejder for, at der tænkes sundhed ind i kommende tiltag på kontanthjælpsområdet.

9. Fra projekt til drift:I afsnittet skal det beskrives, hvordan kommunen løbende vil integrere erfaringer og vil forsætte med aktiviteterne, efter modelprojektets afslutning ved udgangen af 2009.

Med udgangspunkt i erfaringerne, der drages gennem projektet, er det kommunens ønske efterfølgende at prioritere ressourcerne i sundhedsafd. påen måde, således at målgruppen fortsat kan profitere af de kommunale tilbud.Med udgangspunkt i erfaringerne, der drages gennem projektet, vil beskæftigelsesafdelingen fortsætte sit fokus på sundhed som en vigtig del af aktiveringsforløbene.Samarbejdet mellem de to afdelinger tænkes fortsat med udgangspunkt i den erfaring, der samles op gennem projektet.

10. Egenevaluering:Her redegøres kort for overordnet formål, delmål og succéskriterier. Et eksempel på en metode til at udarbejde en evalueringsplan er Logical Framework Appoach, se side 19 i Vejviser til evaluering. Der skal udarbejdes en selvstændig projektbeskrivelse om egenevalueringen som bilag 3.

Mål:At højne sundheden blandt kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt Kommune

Delmål:1. At skabe sunde rammer på aktiveringsstederne2. At styrke selvværdsfølelsen ved øget fokus på delagtiggørelse,

anerkendelse og meningsfuldhed3. At øge den praktiske erfaring med sundhed4. At undersøge hvilken betydning ”motivations-ambassadører” har

SuccéskriterierAd 1: Indsatsen skal skabe sundere rammer i form af rygepolitik, sundhedsordning (frugtordning, motionstilbud, rygeafvænningstilbud, frokost/kantineordning m.m.), og der skal indhøstes erfaringer med målgruppens oplevelse af implementeringen og brugen heraf. Indsatsen vurderes som udgangspunkt at være en succes, hvis målgruppen dels benytter de sundere rammer, og at brugen af de sundere rammer også øger målgruppens egenoplevelse af sundhed i bred forstand samt motivation for fremtidig sundere livsstil.

Ad 2: Indsatsen skal sætte fokus på målgruppens delagtiggørelse påsundhedsområdet samt på anerkendelse og meningsfuldhed. Indsatsen vurderes at være en succes, hvis evalueringen viser, at personalet dels vurderer, at der sker en positiv ændring - og at målgruppen oplever at de delagtiggøres, anerkendes ud fra deres egenforståelse samt at sundhedsindsatsen (og gerne hele aktiveringsperioden) er meningsfuld. Det undersøges alt i alt, om målgruppen oplever, at indsatsen øger egen oplevelse af selvværd.

Ad 3: Indsatsen har som mål at give målgruppen mulighed for at opnå gode praktiske erfaringer med sundhed, f.eks. i form af praktisk madlavning, deltagelse i motionstilbud m.m. Indsatsen vurderes som udgangspunkt at være en succes, hvis målgruppen dels benytter mulighederne, oplever at det øger sundheden i bred forstand og motiverer til gentagelse.

Ad 4: Indsatsen skal dels afdække, hvilke hæmmere og fremmere, der er i at etablere ”motivations-ambassadører” blandt målgruppen i et aktiveringsforløb – og dels undersøge hvilken betydning det har for målgruppen. Indsatsen vurderes at være en succes, hvis det af henholdsvis personale og målgruppe vurderes, at ordningen medfører en øget motivation til sundhed i bred forstand.

Bemærkninger: Projektets forskellige indsatsområder hænger sammen og vil blive evalueret samlet, eksempelvis vil det være væsentligt, hvorvidt der i forbindelse med eksempelvis et madlavningstilbud opleves anerkendelse, delagtiggørelse og meningsfuldhed. Der sættes ikke tal på, i hvilken grad de enkelte mål skal opfyldes, for at indsatserne er en succes. Det forventes generelt, at min. 75% af kontakthjælpsmodtagerne deltager aktivt i projektet, og at min. 35% oplever, at projektet har medvirket til at højne deres sundhed. Der bør dog bl.a. foreligge en økonomisk beregning for at kunne præcisere et nærmere og konkluderende succeskriterium for det samlede projekt.

11 Tidsplan:Der udarbejdes en plan for hvert finansår.Ved udformning af tidsplanen tages højde for, at der skal indregnes tid til samarbejde med de øvrige modelkommuner og Sundhedsstyrelsen, herunder deltagelse i forundersøgelse, planlægning og gennemførelse af samt deltagelse i workshops for alle samarbejdsparter, erfaringsopsamling, evaluering og formidling. Det anslås, at projektlederen måafsætte 0,2 årsværk til samarbejde med de øvrige modelkommuner og Sundhedsstyrelsen.

Projektet forventes igangsat: primo maj 2007og afsluttet: ultimo december 2009

Angiv en plan for hvert finansår:2007:Forventningsafklaring, arbejde med de sunde rammer/sundhedsordningen, skabe informationsmateriale om projektet, kursus for medarbejderne i anerkendende kommunikation, introduktion af ressourcepersoner fra sundhedsafdelingen. Samarbejde og erfaringsudveksling med øvrige deltagende kommuner

2008:Opfølgning på anerkendende kommunikation, Udarbejdelse af sundhedspolitik, opfølgning på de sunde rammer og øvrige tiltag opstartet i 2007, udvikling af sociale netværk, aktør i eget liv kurser for brugerne, uddannelse og supervision til motivationsambassadører, Samarbejde og erfaringsudveksling med øvrige deltagende kommuner

2009:Opfølgning og udvikling på aktiviteter igangsat i 2007-2008Samarbejde og erfaringsudveksling med øvrige deltagende kommunerPlanlægning af videre aktiviteter i 2010

12. Er der opnået støtte eller bidrag til projektet fra anden side?

Ja ( )Nej ( x)

Hvis ja, angiv hvilken:

13. Budget fordelt påfinansår.Der anføres henholdsvis kommunens andel og finansiering fra Sundhedsstyrelsen.Se nærmere i vejledningsmaterialet og budgetskemaerne. Budget for hele perioden skal vedlægges som bilag 4. Detaljeret budget for første projektperiode vedlægges som bilag 5.

2007:Egenfinansiering: 227.000 krSundhedsstyrelsen: 860.000 kr

2008:Egenfinansiering: 188.300 krSundhedsstyrelsen: 1.035.000 kr

2009:Egenfinansiering: 238.300 krSundhedsstyrelsen: 1.105.000 kr

Samlet ramme: Egenfinansiering: 653.600 krSundhedsstyrelsen: 3.000.000 kr

14 Projektlederens uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence.

Sygeplejerske med 5 års undervisningserfaring fra AMU (bl.a. med målgruppen), 2 års erfaring som sygeplejerske på flygtningecenter, 5 års ledelses erfaring. Pædagogikum fra Danmarks erhvervsfaglige lærerseminarium, 3 moduler af diplomuddannelse i socialt arbejde, igangværende uddannelse som Marte Meo terapeut

Status på Projekt Aktiv Sund TrivselEt projekt der skal være med til at bedre ligheden i sundhed. Projektet gennemføres i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og med tæt kontakt til de øvrige 5 modelkommuner der er udtaget.

Den 16.4 kom samarbejdsaftalen fra Sundhedsstyrelsen, dvs. pengene er i hus.

Det er – som det fremgår af projektbeskrivelsen – besluttet at projektet primært koncentreres om de borgere, der er på 6 ugers afklaringsforløb på Bransagervej.

Socialforskningsinstituttet har lavet forundersøgelse på Bransagervej, forundersøgelsen er et led i den tværgående evaluering af projektet. Der forventes en rapport fra SFI i løbet af sommeren.

Der arbejdes på at lave kommisorium for styregruppe, så arbejdet der kan komme i gang.

Der afholdes workshop for de deltagende kommuner i Kbh. d. 14. og 15. maj. Her præsenterer kommunerne deres projekter og der tales om evaluering. Per Halsboe Larsen er inviteret med påworkshoppen.

På Bransagervej er personalet meget indstillet på at deltage i projektet, de oplever at det er et stort skub i en retning, som de længe har haft ønske om at bevæge sig mod.

Følgende aftaler er lavet med Bransagervej:

Fra 1.6.07 vil der være en diætist til rådighed en eftermiddag om ugen.

Fra 1.8.07 vil der være mulighed for at borgerne kan få lavet individuelle sundhedsprofiler, ligesom der vil være tilbud om fysisk aktivitet ved en terapeut 4 gange om ugen af en times varighed. PåBransagervej har man i forvejen tilbud om fysisk aktivitet en gang om ugen, denne aktivitet tænkes fortsat, dvs. der bliver fra august tilbud om fysisk aktivitet dagligt.

Der arbejdes på at tilbyde borgerne morgenmad dagligt, ligesom det forventes at en frugtordning snarest kan træde i kraft.

Der arbejdes med at finde lokaliteter (og priser) til den fysiske aktivitet.

Der er truffet aftale med Sundheds-CVU Nord og Region Nord om et samarbejde omkring undervisning i anerkendende kommunikation.

Maj-Britt Gulstad d.27.4.07

1/18

JA MMERBUGT KOMMUNEReferat

Det lokale beskæftigelsesråd

29.03.2007 kl. 17:00Mødelokale 1, Brovst Rådhus

2/18

Det lokale beskæftigelsesråd

Dagsordenspunkter til mødet den 29. marts

Godkendelse af dagsorden1.

Godkendelse af referat2.

Meddelelser3.

Udvidelse af rådets medlemskreds4.

Udtræden af rådet 5.

LBR´s rådgivende rolle6.

Seminar for udvikling af beskæftigelsesstrategier og fastlæggelse af indsatsplan7.

LO´strategi8.

Idè log for kommende tiltag9.

Jobcamp10.

Opsamling vedrørende rundtur på de kommunale projekter11.

Resultatrevision12.

Eventuelt13.

Bilag 1: Revideret e-mail listeBilag 2: Beskæftigelsesstrategi 2007, Jammerbugt, udarbejdet af LO Aalborg Bilag 3: LBR`s indsats i Jammerbugt.Bilag 4: Eksempel på idè logBilag 5: Program for Jobcamp

3/18

Godkendelse af dagsorden1.

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Dagsordnen blev godkendt på baggrund af ny indholdsfortegnelse, idet der var fejl i den fremsendte.

Fraværende den 29. februar:Erling JacobsenKarl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar SørensenRikke Thostrup Nyborg

4/18

Godkendelse af referat2.

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Referatet blev godkendt og blev underskrevet sammen med de tidligere referater.

Fraværende den 29. marts Erling JacobsenKarl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar SørensenRikke Thostrup Nyborg

5/18

Meddelelser3.

SuppleantSom ny suppleant fra LO til LBR, har LO Aalborg udpeget:

Gerda NielsenOle Langesvej 339460 BrovstTlf. 98 23 13 83Mail: [email protected]

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2006Taget til efterretning. Der sker ændring i adresselisten.

Fraværende den 29. marts:Erling JacobsenKarl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar Sørensen

6/18

Rikke Thostrup Nyborg

7/18

4. Udvidelse af rådets medlemskreds

ResumeDer blev på mødet den 8. februar indstillet, at formanden for LBR tilskrev LO og FTF med en opfordring til i fællesskab at indstille et medlem fra a-kasseudvalget til at deltage i LBR.

Ligeledes blev det indstillet, at formanden tilskrev erhvervsrådet med opfordring til at indstille et medlem til at deltage i LBR.

SagsfremstillingPå bestyrelsesmødet den 21. marts har LO Aalborg i samarbejde med FTF-A udpeget A-kasseleder fra FOA Aalborg, Grethe Pilegaard som repræsentant i LBR Jammerbugt:

Der er endnu ikke indkommet svar på opfordringen fra erhvervsrådet.

Indstilling til den 29. martsTil orientering

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2006,Taget til efterretning. Adresselisten rettes til.

Bilag 1: Revideret e-mailliste

Fraværende den 29. marts :

Erling JacobsenKarl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar SørensenRikke Thostrup Nyborg

8/18

5. Udtræden af rådet

Resume:Allan Thomsen udtræder af det lokale beskæftigelsesråd pr. 1. april 2007.

SagsfremstillingPr. 1. april 2007 udtræder Allan Thomsen af bestyrelsen i DI region Aalborg grundet ekstraordinær travlhed i virksomheden. Det betyder i forlængelse heraf, at han ligeledes udtræder af det lokale beskæftigelsesråd. Hvis et medlem eller en suppleant forlader det lokale beskæftigelsesråd i rådets funktionsperiode, indstiller den pågældende organisation et nyt medlem, der udpeges for resten af perioden,

RetsgrundlagForretningsordenen § 4 stk. 7

Indstilling til den 29. martsDet indstilles, at udmeldelsen tages til efterretning og at DA udpeger et nyt medlem for resten af perioden.

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Taget til efterretning.

Fraværende den 29. marts :Erling JacobsenKarl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar Sørensen

9/18


10/18

6. LBR´s rådgivende rolle

ResumeFra Erling Jacobsen, næstformand og Mogen Selmar, næstformand er der stillet forslag til dagsordenen om drøftelse af LBR´s rådgivende rolle.

SagsfremstillingDer ønskes en drøftelse af LBR's rolle mhp rådgivning af kommunalbestyrelsen/beskæftigelsesudvalget indenfor LBR's kompetenceområder

Indstilling til den 29. marts 2007- Til behandling

RetsgrundlagNr. 522 af 24. juni 2005,Lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, §§ 44 – 48 og Forretningsordenen §§ 1 - 2

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Mogens Selmar gav udtryk for at der har været for lidt bredte i LBR´s fokusområder og kompetanceområde. Der har kun været fokus på den kommunale rolle.

Der var et udbredt ønske om at der blev udabejdet noget talmateriale, således der var et ordentligt grundlag at træffe beslutning på omkring etablering af tiltag på området. Der er enighed i at der skal udarbejdes mere talmateriale indenfor LBR´s kompetenceområde. Per Halsboe gør opmærksom på, at det fra administrationen ikke har været muligt at udarbejde dette materiale endnu. Det er også efterspugt i beskæftigelsesudvalget. Per Halsboe oplyser, at der pr. 1. maj 2007 skulle kunne udarbejdes talmateriale. Der efterspørges også tal fra AF. Det er ikke muligt at trække AF´s produktionstal endnu.

I forbindelse med Ny Chance er der udarbejdet nogle tal omkring målsætningerne. Disse tal var vedlagt punktet omkring LO´s beskæftigelsesstrategi, heraf ses også tal gældende for Jammerbugt.

I forbindelse med udarbejdelsen af den kommende beskæftigelsesplan, vil der naturligt komme en større brede i diskussionerne omkring beskæftigelsesindsatsen i Jammerbugt kommune. I forbindelse med beskæftigelsesplanen skal der udarbejdes fokuspunkter for beskæftigelsesindsatsen i 2008.

Fremadretet vil der komme et fast punkt på dagsordnen om orientering fra jobcentercheferne.

11/18

Fraværende den 29. marts 2007:Erling JacobsenKarl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar SørensenRikke Thostrup Nyborg

12/18

7. Seminar for udvikling af beskæftigelsesstrategier og fastlæggelse af indsatsplan

ResumeI henhold til forretningsordenens § 3 for det lokale beskæftigelsesråd, skal der senest med udgangen af april måned afholdes et seminar for at drøfte udviklingen af strategier for den indsats, der skal lægges til grund ved løsning af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcentret har ansvaret for. Ligeledes skal der iht. forretningsordenen § 2 stk. 5 udarbejdes en plan for hvilke initiativer, der påtænkes gennemført det kommende år med henblik på, at styrke den virksomhedsrettede indsats.

SagsfremstillingDer ønskes på mødet en overordnet drøftelse af indholdet af seminariet indenfor forretningsordenens rammer. Ligeledes ønskes der en fastsættelse af datoen for dette seminar. Der er mulighed for at inddrage eksterne konsulenter til at styre processen.

Indstilling til den 29. martsTil behandling

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Der skal arrangeres temadag d. 7 maj – 8. maj, med inddragelse af eksterne konsulenter til at styre processen.

Der vil til seminaret være udarbejdet materiale om erhvervsstrukturen og de målgrupper som jobcentret har kontakt til.

Fraværende den 29. marts:Erling JacobsenKarl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar Sørensen

13/18


8. Beskæftigelsesstrategi 2007, Jammerbugt, udarbejdet af LO Aalborg.

ResumeLO Aalborg har udarbejdet en beskæftigelsesstrategi, som indeholder LO-Aalborgs holdninger og synspunkter på de forskellige elementer i beskæftigelsespolitikken og hvert år udpeges et til to områder, hvor det ønskes særlig fokus.

SagsfremstillingI Beskæftigelsesstrategien er der valgt følgende to fokuspunkter:

En effektiv og kvalificeret virksomhedskontakt, hvor virksomhederne får dennødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Opkvalificering afvirksomhedskonsulenterne, således de er i stand til at hjælpe virksomhedernemed rekruttering af arbejdskraft på kort og lang sigte.

Sammensætning af redskabsviften for såvel forsikrede, som ikke forsikrede ledige – skal indrettes med særlig fokus på brugen af uddannelse og efteruddannelse.

Ligeledes giver LO forslag om følgende principper for og prioritering af LBR- midler i år2007

70 % til udvikling af indsatsen under ”ny chance til alle”•30 % til andre indsatsområder.•

Indstilling til den 29. marts 2007Det indstilles, at det drøftes, hvorvidt denne fordeling kan/skal være retningsgivende ift. Jammerbugt kommune.

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Per Halsboe gør opmærksompå at der er sket en opkvalificering af jobkonsulenterne. Hertil har forvaltningen tidligere anmodet om 100.000 kr. Der er enighed om fordelingen 70/30. De 30 % kan evt. gå til de handicappede. Jævnfør tidl. møde blev der gjort opmærksom på at der ville fremkomme ansøgning om hel eller delvis finansiering til opkvalificering af jobkonsulenterne.

14/18

Bilag 2: Beskæftigelsesstrategi 2007, Jammerbugt, udarbejdet af LO Aalborg.Bilag 3: LBR`s indsats i Jammerbugt.

Fraværende den 29. marts:Erling JacobsenKarl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar SørensenRikke Thostrup Nyborg

15/18

9. Idé log for kommende tiltag

ResumeSom et løbende procesdokument forslås det, at der på hvert møde føres en ideolog, hvor rådets ideer til konkrete beskæftigelsesmæssige tiltag bliver nedskrevet.

SagsfremstillingSom et løbende procesdokument udarbejdes/ajourføres der under hvert møde en idè log under punktet Eventuelt. Formålet med en idè log og er at opfange alle de gode ideer, der kommer til debat på mødet uden de nødvendigvis har været på dagsordenen forud for mødet. Dette kan være medvirkende til at alle gode ideer, som skabes i LBR på baggrund af rådets mangfoldighed, fastholdes og videreforarbejdes. På hvert møde kan rådet efterfølgende vælge et eller flere punkter fra idè logen, som man ønsker videreforarbejdet/analyseret af forvaltningen til et dagsordens punkt til det næstkommende møde.

Indstilling til den 29. marts 2007Til beslutning

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Der er enighed om at det er godt med en idelog. Man ønsker redaktionel ændring i opsætning af skemaet, således det vendes på langs af papieret. Et af de punkter man ønsker er, at unge ledige under 25 år kommer på som et område.

Bilag 4: Eksempel på idè log

16/18

Fraværende den 29. martsErling JacobsenKarl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar SørensenRikke Thostrup Nyborg

17/18

10. JobCAMP

ResumeKL lancerer en ny stor beskæftigelsespolitisk konference også kaldet JobCAMP 07 for bl.a. de lokale beskæftigelsesudvalg, ledende kommunale embedsmænd, folketingspolitikere, medlemmer af de regionale og lokale beskæftigelsesråd, relevante organisationer og ministerier.

SagsfremstillingJobCAMP 07 retter blikket mod det aktuelle politiske paradoks på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne efterlyser arbejdskraft i en tid med over 100.000 ledige og stiller skarpt på debatten om de aktuelle udfordringer i arbejdsmarkedspolitikken.

Konferencen strækker sig over to dage og veksler mellem oplæg og debatmøder. Undervejs er der mulighed for at netværke, lade sig inspirere af stande og meget mere. Den første dag vil slutte af med festmiddag.

jobCAMP 07 løber af stablen den 21.-22. maj 2007 i Aalborg Kongres & Kultur Center og er for kommunalpolitikere, medlemmer af de lokale og regionale beskæftigelsesråd, folketingspolitikere, ledende kommunale embedsmænd samt relevante organisationer og ministerier.

I programmet er der emner som:Skal vi arbejde for velfærd? •

Politisk ledelse - vejrhane eller vejviser •

Hvad vil vi med de unge - og hvad vil de selv? •

Beskæftigelsesindsatsen og medierne - hvordan og hvorfor egentlig? •

Deltagere: Mere end 250 politikere, jobcenterchefer, ledende embedsmænd m.v. har allerede nu tilmeldt sig jobCAMP 07. Tilmeldingsfristen er den 16. april.

Økonomiske konsekvenserTilmeldingsgebyret er kr. 3.595 + momsGebyret dækker deltagelse i konferencen samt 2 x frokost inkl. 1 øl/vand, kaffe/te og festmiddag m/vin.Hotel er ikke inkluderet.Såfremt rådets medlemmer ønsker, at deltage bedes der sendes en mail til [email protected] senest den 13. april.

18/18

Indstilling til den 29. martsTil orientering og eventuel tilmelding.

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Det aftales, at medlemmerne af LBR kan tilmelde sig JobCamp. Såfremt medlemmerne kan blive tilmeldt via andre ser man gerne at man gør det, idet LBR selv skal betale deltagerudgiften. Der skal ske tilmelding til Else Rendbæk.

Bilag 5: Program for jobCAMP

Fraværende den 29. martsErling Jacobsen

19/18

Karl Johan ChristensenAllan ThomsenEjnar SørensenRikke Thostrup Nyborg

20/18

11. Opsamling vedrørende rundtur på de kommunale projekter

ResumeDen 7. marts var beskæftigelsesudvalget og LBR på rundtur til de kommunale projekter i henholdsvis Brovst, Pandrup og Aabybro.

SagsfremstillingTil eventuel inspiration ønskes der en opsamling af deltagernes indtryk af de kommunale projekter efter rundturen.

Indstilling til den 29. marts 2007Til behandling

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Det var en rigtig god og spændende tur, som godt må gentages på et senere tidspunkt. Man gav udtryk for at projekterne var virkelig gode. Der var en god orientering i de forskellige projekter. Medarbejderne virkede meget engagerede og der var en hold ånd i projekterne. Værkstedet var et meget spændende projekt. Specialteamet virkede som et rigtigt godt tiltag og som også så meget lovende ud mht. resultater.

Krogen var noget usselt, og der kunne godt trænge til nogen bedre forhold.

LBR ønsker også at få en tur på rådhuset i åbningstiden, når der er medarbejdere tilstedet. De vil også gerne møde jobkonsulenterne. Det skrives på ide log.


21/18

12. Resultatrevision

ResumeResultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret samt resultater og effekter fordelt på stat og kommune.

SagsfremstillingResultatrevisionen udarbejdes efter en fælles skabelon og på grundlag af de data, som indgår i jobindsats.dk. Rent praktisk vil der blive genereret nogle prædefinerede tabeller, som automatisk bliver udfyldt med data. Det er dog ikke endnu muligt at genere disse tabeller. På forespørgsel til Beskæftigelsesregion Nordjylland, er det meddelt forvaltningen, at det først forventes ultimo marts, at være muligt at udtrække disse tabeller.

Indstilling til den 29. marts 2007Til orientering

Det lokale beskæftigelsesråd den 29. marts 2007Taget til efterretning.


22/18

13. Eventuelt

Sundhedsaftaler:Økonomiudvalget har fået oplæg til en ny sundhedsaftale.

Partnerskabsaftaler:De gamle aftaler som var indgået med alle fire kommuner eksistere stadig. Der skal arbejdes på at få lavet nogle flere aftaler.

AF:Der er i fællesskab med Metal, Nørresundby, arrangeret en dag hvor man har inviteret 5 virksomheder til at møde op og man har samtidig inviteret de ledige til denne jobbørs.

Referent: Karen Vraa Jensen

Underskrifter

referat - jammerbugt28. status beskæftigelsesområdet pr. 1.maj 4 29. resultatrevision 5 30....

Documents