NUMMER 6 | ÅRGANG 11 | 1. MAJ 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

Ny quiz i Sund & Hed Diagnose søges! I forbindelse med udgivelsen af 17. udgave af Medicinsk Kompendium begynder Sund & Hed en ny sundhedsquiz s. 30 s. 12-13

Prisbelønnet studieforskningFakultetets forskere bliver konstant belønnet. Men også de studerende vinder priser og legater for deres forskning – Martin Reichhardt er en af dem. s. 4-7

Dansesko og udklædning Idrætsstuderende kridter også danseskoene. Læs om det sociale liv på idræt.

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redak-tionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Univer-sitetstrykkeriet • Forsidefotos: Tommy H. Jørgensen, Marius Kløvgaard

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

ArtiklerBaggrund: Forskere trækker penge til fakultetet Side 4Baggrund: Forskning sker i grupper Side 4Baggrund: Bred forskning på sundhedsområder Side 5Nyhed: FADL-kritiker anker eksklusion Side 5Baggrund: Belønnet for sin forskning i studietiden Side 6-7Baggrund: Psykiatri kan også vinde priser Side 8 Resume: Tre prisbelønnede opgaver Side 9Specialepennen: Klinisk immunologi Side 10-11Fotorep: Demokratiet eksisterer på Idræt Side 12Fotorep.: Festhumør på Idræt Side 13Karens klumme: Hvorfor lugter mine fingre ikke af frugtsalat Side 14Anmeldelse: Medicinsk kompendium, 17. udgave Side 16-17 Anmeldelse: Atlas of Anatomy Side 18

Debat Side 19-21

Opslag Diverse stillinger og studieinformation Side 22-28

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges! Side 30

InfoDen sjove kalender Side 29Andre medier skriver Side 30-31Træffetider faglige vejledere Side 31Sund & Hed-kalenderen Bagsiden

INDHOLD

SUND & HED FORÅR 2009

Deadline Udkommer

1,. maj 15. maj22. maj 5. juni

Side 3

Indianermedicin i RandersAt nåle kan kurere ubehag og smerte, er næppe den store overraskelse.

I hvert fald hvis der – når nålen er stukket gennem huden – trykkes på sprøjten, så dens bedøvende væske sendes ind i patienten.

At nålen i sig selv kan dæmme op for ubehaget, er derimod lidt sværere sådan lige at få hjernen til at acceptere. Ikke mindst fordi stikket jo gør ondt i sig selv.

Alligevel er hjernerne på regionshospitalet i Randers kommet til den konklusion, at trods beviser for at bedøvende medicin faktisk virker bedøvende, er alt det for enden af kanylen un-derordnet, når patienterne skal kureres for kvalme forårsaget af operationssmerter.

Efter godt hundrede års kamp for at forankre al medicinsk behandling til en evidensbaseret grundpille har hospitalet i Randers simpelthen valgt i visse tilfælde at droppe medicinen og i stedet give patienterne akupunktur. Og her tales der vel og mærke ikke om, at hospitalet hjælper de patienter, der i deres smertehelvede skulle ønske alternative veje, videre til netop de alternative behandlere. Nej, sygehuset har simpelthen fået en sygeplejerske til selv at lege med nålene.

Dermed har hospitalet taget en behandlingsform til sig, som mere end 8000 undersøgelser ellers viser er nytteløs – eller, hvis det går højt, viser kun har en meget ringe effekt på smerter.

Den pludselige blåstempling af akupunkturen giver dog ikke kun lægerne i Randers muligheden for at ordinere en be-handling uden virkning. Blåstemplingen gør også, at grænsen mellem evidensbaseret medicin, som hospitalerne netop skulle værne om, og den ikke-evidensbaserede medicin, som udføres af dem, man før i tiden kaldte kvaksalvere, forsvinder i disen.

Det er helt okay, at folk søger alternativ behandling. Men på landets offentligt betalte sygehuse kan man nu godt kræve, at behandlingens effekt kan dokumenteres.

Det fremgår også af den nyeste udgave af Medicinsk Kom-pendium. En udgave, der som noget nyt og forfriskende inde-holder et afsnit om alternativ behandling – og som netop bru-ger det på at fortælle om vigtigheden af at benytte alternativ behandling ud fra en evidensbaseret tilgang.

Den nye udgave af det medicinske kompendium var selvfølge-lig ikke udgivet, da hjernerne i Randers indførte akupunktur på sygehuset.

Under alle omstændigheder burde de dog have vidst, at de med beslutningen om at anvende akupunktur har forsøgt at nedbryde skellet mellem dokumenteret behandling og udoku-mentet behandling i det danske sundhedsvæsen.

Med et er man altså tilbage til den tid, hvor man ikke behø-vede lave randomiserede og kontrollerede undersøgelser for at finde ud af en behandlingseffekt. Hvis bare lægens mavefor-nemmelse siger, at det virker, er den godt nok.

Den tilgang gør det selvfølgelig alt andet lige nemmere og hurtigere at få nye behandlingsformer og medikamenter ind i det danske sundhedsvæsen. Men på den anden side betyder det også, at vi lige så godt kunne behandle alt med årelad-ning, sådan som lægerne i stor stil gjorde for ikke så forfærdelig mange år siden. En behandlingsform, der formenligt har skadet flere, end den har gavnet.

Når det er sagt, åbner akupunkturens indtog på regionshospi-

talet i Randers selvfølgelig også for et ellers uset samarbejde.Næste skridt kunne nemlig være, at byens sygehus fusio-

nerer med turistattraktionen Randers Regnskov. På den måde kunne man give yderligere plads til urfolkenes indianermedicin i sundhedsvæsnet. Det ville gøre, at patienterne ikke længere var tvunget til Sydamerikas jungle for at blive behandlet med røg fra våd bark og urtemos tilsat slangegift, eller hvad medi-cinmændene i regnskoven nu giver deres syge medmennesker.

Den eksakte dosering kan jeg ikke lige huske, men i sommer-ferien så jeg netop en tv-serie, hvor to unge, engelske læger forsøgte at afprøve en lang række urfolks behandlingsformer.

Især husker jeg afsnittet, hvor en medicinmand gennem flere dage forsøgte at helbrede en baby med forskellige urter. De to læger fulgte interesseret med fra sidelinien, indtil de ikke længere kunne holde den konstant forværrede situation ud, og derfor greb ind og stak den lille dreng med en nål. Vel og mær-ke en nål, der sad for enden af en sprøjte. For det var antibiotika og ikke nålen i sig selv, som reddede barnets liv.

Måske de skulle se den tv-serie i Randers.

Marius KløvgaardChefredaktør

LEDER

Side 4

Forskere trækker penge til fakultetet

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed

BAGGRUND

Over en tredjedel af omsætningen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet kommer fra forskere, der har vundet priser og le-gater.

Forskerne på Det Sundhedsvidenskabeli-ge Fakultet på Syddansk Universitet, SDU, sikrer ikke kun en lind strøm af ny viden, som både kan anvendes til at gøre folk mere sunde og raske, og til at teste de studerende i.

De sørger også for, at fakultetet tjener penge. Mange penge.

Hvor for eksempel Det Humanistiske Fakultet på universitetet i høj grad lever af de såkaldte taxameterpenge fra staten, som følger med de studerende, ser det noget anderledes ud på Det Sundhedsvi-

denskabelige Fakultet. Her hiver forskerne hvert år store sum-

mer hjem. Enten fordi deres forskning er så enestående, at forskerne vinder priser for den, eller fordi deres forskningsområ-de er så eftertragtet uden for universite-tets mure, at virksomheder og fonde står klar med legater eller anden økonomisk støtte for at sikre, at de nye ideer bliver ført videre.

Studerende henter også pengeHvert år omsætter Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet med dets cirka 3000 ansatte og studerende således for om-kring 450 millioner kroner. Heraf står fa-kultetets forskere for indtægter på over 170 millioner kroner. Gennem priser, legater og fondspenge sikrer forskerne altså mere end en tredjedel af fakultetets omsætning.

Senest fik genforsker og professor Jan Mollenhauer – der tidligere har været ansat på universitetet i Heidelberg, Tysk-land, men nu forsker i kræft på SDU – i slutningen af marts et legat på 300.000 kroner.

Og nogle uger tidligere fik antropolog og professor Helle Johannesen ti millio-

ner kroner til forskning i den individuelle behandling af patienter.

Faktisk er det inden for alle fakultetets områder, at forskerne henter penge hjem. Det er ikke kun inden for medicin, men også inden for blandt andet kiropraktik og idræt, at forskerne vinder priser og legater.

Ind i mellem sker det endda, at stu-derende via deres forskning i studietiden vinder priser og fondsmidler. Det skete for eksempel for biomedicinstuderende Martin Reichhardt, der fik 72.000 kroner fra Novo Nordisk til sin specialeforskning og efterfølgende en pris for sin præsen-tation af denne.

Specialansat legatsøgerForskernes indtjening til Det Sundheds-videnskabelige Fakultet er så stor en gevinst, at fakultetet netop har ansat en fundraiser.

Han skal udelukkende hjælpe de mange forskere med at vinde endnu flere priser og legater fra blandt andet EU, Forskningsrådet eller private fonde som TrygFonden, der sidste efterår gav fakul-tetet 100 millioner kroner over en fem-årig periode.

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Forskningsprojekter er ikke no-get, der sker hjemme ved køk-kenbordet.

»Man skal være i en gruppe for at lave forskning. For det kræver så mange maskiner, at det ikke er noget, man kan lave selv,« siger Martin Reichhardt, der i over et år har forsket på Institut for Medicinsk Biotek-nologi på Syddansk Universi-tet, SDU, i forbindelse med sit speciale i biomedicin.

Martin Reichhardt forklarer, at de studerende på biome-dicin i forbindelse med deres halvårlige bachelorprojekt får lov til at tjekke, hvad de for-skellige forskningsgrupper på SDU laver. På den måde ved de studerende allerede, hvil-ken forskning de kan kaste sig

over, når de skal afslutte ud-dannelsen med deres etårige speciale.

»Min gruppe forsker i im-munologi. Ved siden af er der kræftforskningen, mens andre arbejder med hjerneceller. Så det handler om at finde det, man synes er interessant,« si-ger Martin Reichhardt.

Når den interessante for-skergruppe er fundet, handler det efterfølgende om at snakke med professoren i gruppen.

»Hvis professoren er inte-resseret og har et projekt, så starter man. Og hvis projektet er interessant nok, kan man få hjælp til at søge et legat hos de forskellige medicinalvirk-somheder,« siger Martin Reich-hardt, der selv fik 72.000 kroner i støtte til sin specialeforskning af Novo Nordisk.

Forskning sker i grupper

Side 5

BAGGRUND

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Normalt sker forskning på sundhedsom-rådet i forbindelse med landets universi-tetshospitaler.

En professor skal nemlig være tilknyt-tet en forskningsenhed på et universitet, hvilket alt andet lige er lettere, hvis uni-versitetet og hospitalet ligger side om side.

Men på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, SDU, har ledelsen valgt, at professorer godt kan være tilknyttet fakultetets forsknings-enheder, selv om de arbejder og forsker på andre af regionens sygehuse og ikke udelukkende på Odense Universitetsho-spital.

Det gør, at forskningen i Region Syd-danmark på sundhedsområdet ikke kun bliver løftet af et stort universitetshospi-tal, men også at forskningen selv i Esbjerg

på nogle punkter er fremme i skoene.

ForskningsdageFor at samlet op på forskningen inden for de forskellige forskningsområder i regio-nen afholder SDU sammen med Region Syddanmark hvert år en Åben Forsker-dag.

Sidste gang var den 30. april i Frede-ricia, hvor forskere på sundhedsområdet var inviteret til at fortælle om deres forsk-ning.

Den årlige forskningsdag er åben for interesserede, der gerne vil vide, hvad der foregår inden for forskningen lige nu, men målgruppen er forskere.

Det brede publikum forsøger fakulte-tet i stedet at ramme med arrangementer som Forskningens Døgn, der blev afholdt den 24. april i Odense. Her tog fakultetet sammen med resten af SDU ud til folket for at vise, hvad der forskes i bag univer-sitetets betonmure.

Bred forskning på sundhedsområdet Novo Nordisk ScholarshipNovo Nordisk uddeler sammen med Novozymes hvert år mere end 30 scholarships til studerende, der er ved at lave deres speciale.Modtagere af legatet får samtidig mulighed for at deltage i en work-shop om kommunikation inden for forskning samt for – som en slags ambassadør for de to medicinalvirk-somheder – at undervise om forsk-ning på folkeskoler og gymnasier.

Krav for at få legatet:Den studerende skal være tilknyttet et dansk universitet eller universitetet i Lund i Sverige.Specialet kan dog udføres overalt i verden.Der må ikke modtages anden støtte.Det forventes, at den specialestu-derende ikke arbejder ved siden af forskningen.

Næste ansøgningsfrist er 1. novem-ber 2009. Læs mere på: http://www.novonor-disk.com/science/fellowships/scho-larships.asp

Vidar-André Wøien vil lade hovedforeningen i FADL af-gøre, om han skal smides ud.

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Den ekskluderede FADL-kri-tiker Vidar-André Wøien har valgt at anke sin eksklusion af Foreningen af Danske Læge-studerende, FADL.

Vidar-André Wøien blev ef-ter en længere tids debat og kritik af FADL, ekskluderet af foreningen den 17. marts i år, fordi han havde brudt de me-dicinstuderendes fagforenings kollegiale vedtægter ved at arbejde for det konkurre-rende vikarbureau Medikom. En eksklusion, der blev truffet af FADL’s repræsentantskab i Odense, som tilmed fandt det som en skærpende omstæn-dighed, at Vidar-André Wøien godt vidste, at han brød for-eningens vedtægter via sit arbejde.

Efter en tænkepause har

den 23-årige medicinstude-rende så valgt at anke eksklu-sionen.

Derfor skal hovedforenin-gen i FADL nu tage stilling til, om Vidar-André Wøien skal smides ud af foreningen.

Dispensation»Jeg anker afgørelsen, fordi der ikke er nok vagter til alle. Dermed mener jeg ikke, man kan ekskludere medlemmer, som arbejder andre steder, selv om det står i de kolle-giale vedtægter. Grunden til dette er, at FADL’s overord-nede formål er at beskytte medlemmets faglige, sociale og økonomiske interesser. Ved ikke at kunne tilbyde dette via FADL’s vagtbureau i Odense, burde fagforeningen FADL være forstående og vise fleksibilitet i stedet for at eks-kludere medlemmer som mig i dette aktuelle tilfælde,« siger Vidar-André Wøien om sin eksklusion.

Den 23-årige medicinstu-derende håber, at hovedfor-eningen modsat repræsen-

tantskabet i Odense vil være kollegiale over for ham og på den måde give medlemmerne det budskab, at når der ikke er vagter nok, så kan man give dispensation og lade folk ar-bejde andre steder.

»Jeg har været medlem i cirka fire år, betalt mit kontin-

gent og blot ønsket at støtte FADL’s arbejde og få det an-tal vagter, jeg ønsker,« siger Vidar-André Wøien.

Hvornår hovedforeningen i FADL træffer en beslutning i sagen om den højrøstede kri-tiker, vides ikke.

FADL-kritiker anker eksklusion

Vidar arkivpix: Vidar-André Wøien har valgt at anke sin eksklusion af FADL. Arkivfoto

Side 6

BAGGRUND

Biomedicinstuderende Mar-tin Reichhardt fik 72.000 kroner af Novo Nordisk, så han kunne forske i forbin-delse med sin specialeskriv-ning. Da den 25-årige stu-derende efter et års arbejde fremlagde sin forskning, blev han yderligere beløn-net. Martin Reichhardt er altså blandt de forskere på universitetet, der henter penge hjem.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed

Med en lang pipette fylder Martin Reichhardt to reagens-glas.

Han betragter dem nøje. Kigger en ekstra gang, inden de to glas atter ender i deres holder på bordet foran ham.

I laboratoriet på den anden side af gangen er en række maskiner i gang med at bear-bejde nogle af Martin Reich-hardts andre prøver. Og da den unge forsker er færdig med reagensglassene, kryd-ser han gangen for at tjekke dem.

Sådan har hverdagen væ-ret i mere end et år for den 25-årige studerende, der læ-ser biomedicin på Syddansk Universitet, SDU. For i for-

bindelse med sit speciale på studiet har Martin Reichhardt arbejdet som forsker på uni-versitetets Institut for Medi-cinsk Bioteknologi.

Her har han været så god til at forske, at han ikke kun har fået sit eget arbejdsbord på instituttets afdeling på tredje sal i WP 25 i Winsløwsparken i Odense. Novo Nordisk har også fået øje på den unge forsker og givet ham 72.000 kroner til hans forskning i stu-dietiden. En forskning, som medicinalfirmaet yderligere belønnede, da Martin Reich-hardt for nylig fremlagde sine første resultater.

Martin Reichhardt er altså blandt de mange forskere på SDU, der har vundet penge uden for universitetets mure.

Nyt protein»Jeg laver immunologisk grundforskning på Institut for Medicinsk Bioteknologi i in-stitutleder Uffe Holmsgaards gruppe,« siger Martin Reich-hardt og fortsætter:

»Mit projekt handler om makrofager. Mere specifikt om et protein, der sidder på makrofagerne. Nemlig protei-net CD163-L1.«

Proteinet blev for nyligt fundet af forskerne på Institut for Medicinsk Bioteknologi på

SDU. Hvad proteinet gør, ved ingen endnu, så det er netop, hvad Martin Reichhardt forsø-ger at finde ud af i forbindelse med sit speciale i biomedicin.

»Mit projekt er at finde en ligand. Jeg skal finde ud af, hvad proteinet binder til, for det siger noget om, hvad pro-teinet gør. Det vigtige er jo at finde funktionen,« siger Mar-tin Reichhardt og tilføjer med et grin:

»For hvis det nu binder til insulin, så bliver vi milliardæ-rer«.

At projektet er vigtigt, er ikke kun noget, Martin Reich-hardt synes. Institutleder og professor Uffe Holmsgaard deler den opfattelse. Og da institutlederen samtidig fandt den studerendes forskerevner lovende, valgte han i forbin-delse med Martin Reichhardts specialestart at søge Novo Nordisk om økonomisk støtte. Efterfølgende viste det sig, at medicinalfirmaet også så et potentiale i det nyopdagede protein og den studerende.

Gennemarbejdet ansøgning»Novo Nordisk har en scho-larship-ordning, hvor de hvert år uddeler legater inden for forskning i naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Sidste år fik jeg 72.000 kroner. Det er en

god hjælp til SU’en, så jeg ikke har behøvet at arbejde ved si-den af min specialeforskning,« siger Martin Reichhardt.

Han forklarer, at ud over at projektet skal være rele-vant, kræver støtten fra Novo Nordisk, at den studerende er dygtig og har gode karakterer, samt at specialeforskningen foregår i en velfungerende og produktiv forskningsgruppe, der jævnligt får publiceret ar-tikler.

»Og så kræver det, at man har en kontaktperson på Novo Nordisk, så man kan kontakte virksomheden inden ansøg-ningen,« siger den 25-årige specialestuderende, der brug-te mange timer sammen med professor Uffe Holmsgaard på at beskrive forskningsprojek-tet, inden ansøgningen blev sendt af sted.

»Det var ikke bare en an-søgning, jeg lavede søndag aften,« smiler han.

Is i mavenSelv om støtten fra Novo Nor-disk har gjort studielivet lidt sødere for Martin Reichhardt, har det ikke gjort forskningen nemmere.

»I forbindelse med min forskning har jeg skullet få nogle celler til at danne pro-teinet i store mængder, så vi

Belønnet for sin forskning i studietiden

Side 7

BAGGRUND

efterfølgende kunne få pro-teinet til at fange noget – lidt ligesom en fiskestang, billed-ligt talt,« siger Martin Reich-hardt og tilføjer:

»Det har været svært.«Faktisk har den 25-årige

studerende brugt et år på at finde ud af, hvad protein CD-63-L1 binder til, uden at det er lykkedes. Derfor arbejder Martin Reichhardt stadig vi-dere med projektet.

»Det gik okay med at få cellerne til at udtrykke pro-teinet, men man skal også oprense proteinet, så det kun er det ønskede protein, man undersøger, og det har været svært. Det er først lykkedes efter et års arbejde,« siger Martin Reichhardt.

Han har nemlig på den hårde måde måttet sande, at teorien ikke altid lader sig overføre til virkeligheden. Flere af de metoder, der skulle oprense det nye protein, har nemlig ikke virket.

»Det kræver is i maven at være forsker, for man har en del mere modgang end med-gang. Og man skal blive ved med at søge efter nye veje, for der må være noget, der vir-ker,« siger Martin Reichhardt.

Opdagelsesrejsende At ikke alle veje ender blindt, viste sig også i tilfældet med protein CD163-L1.

»Nu har jeg fundet en måde at oprense proteinet på, så nu kommer næste etape, hvor jeg skal finde ud af, hvad det binder til,« siger den 25-årige studerende.

Han forklarer, at den del af arbejdet nødigt skulle volde de store problemer. Protei-net skal, som man ofte gør inden for forskning, sættes fast i bunden af et reagens-glas. Herpå tilsættes forskel-lige stoffer, der, hvis de binder til proteinet, vil give en synlig reaktion, for eksempel ved at væsken i reagensglasset skif-ter farve.

At Martin Reichhardt fandt en vej ud af blindgyderne har samtidig øget hans fascina-tion for forskningen. Også selv om det har taget ham et helt års forskning at nå et lille skridt på vejen mod målet. Det

er også derfor, han fortsætter med projektet.

»Dybest set er det spæn-dingen, der fascinerer mig ved forskningen. For når jeg finder ud af noget, så er jeg den eneste, der ved det. Det er det, der driver mig, sam-men med ønsket om at forstå ting ned i den mindste de-talje,« siger Martin Reichhardt og fortsætter:

»Jeg vil primært finde nye ting. Forskeren er jo dagens opdagelsesrejsende. I renæs-sancen drog man ud og op-dagede Amerika. I dag er det bare i mindre målestok.«

Derimod handler det ikke om pengene.

»Det fede ville jo være at lave en pille, der kunne kurere alle sygdomme. Men man bli-ver ikke millionær af at forske. Hvis det var pengene, jeg gik efter, havde jeg valgt at bruge mine evner på at blive læge,« griner den 25-årige biomedi-cinstuderende.

Med et smil tilføjer han, at hans interesse jo er båret af en søgen på viden, og hvordan ting er bygget op i stedet for at behandle patienter.

»Derfor læser jeg biome-dicin og ikke medicin,« siger han.

Professionel danserMartin Reichhardt tilføjer, at han ikke hele sit liv har drømt om at forske. Ideen dukkede først op i gymnasiet.

»I gymnasiet var jeg in-teresseret i naturvidenskab. Men dengang kunne jeg li-geså godt have valgt at forske i matematik eller fysik. At det så blev molekylærbiologi skyl-des, at jeg fik en bog af min lærer, der handlede om jagten på sandheden,« siger Martin Reichhardt.

Han mindes, hvordan bo-gen beskrev alle de store op-dagelse i menneskets historie, og hvordan han blev fanget, da han havde læst afsnittet om Darwin.

Samtidig har studiemiljøet på biomedicin kun styrket hans interesse for forskning.

»Biomedicin er en forsker-uddannelse. Det er forskellen på biomedicin og medicin. Godt nok har vi nogle fag

sammen, men alle patient-fagene har vi ikke. Derimod har vi flere laboratoriefag. De forskningsfærdigheder medi-cinstuderende får i forbindel-se med en ph.d., får vi allerede fra starten af studiet. Det hele er bygget op om forskning,« siger Martin Reichhardt, der trods den massive forsknings-påvirkning gennem studieti-den har formået at holde fast i en karriere som professionel danser.

»Jeg tænker ikke hele tiden på faget og mit felt, for jeg har også dansen. Derfor har jeg heller ingen idoler inden for forskning. Jeg kender ikke nok store forskere til at vide, hvem der er sej, og hvem der har vundet Nobel-prisen tre gange,« siger Martin Reich-hardt.

Dansende forskningSelv om Martin Reichhardt har brugt lang tid på at komme et lille stykke med sin forskning, er det ikke noget, folkene på pengekassen hos Novo Nor-disk har set ned på. Derimod har de som sagt belønnet den unge forskerspires arbejde yderligere.

»Det er sjældent, man få de vilde resultater på et år. Det ved de også hos Novo Nordisk. Derfor fulgte der heller ingen krav om forskningsresultater med scholarship-legatet. Hvis man først har fået pengene, er man inde i varmen,« siger Martin Reichhardt.

Han tilføjer, at sådan bør det også være, og at det er så-dan, al forskning finansieres. Altså at folkene på pengekas-

sen – hvad enten det er sta-ten, fonde eller virksomheder – giver støtte til et forsknings-projekt i en periode, hvorefter forskerne søger yderligere støtte på baggrund af deres resultater.

Derfor var det eneste krav fra Novo Nordisk til Martin Reichhardt, at han deltog i to symposier.

»Her skulle alle, der havde fået støtte af Novo Nordisk, præsentere deres projekt i en af tre kategorier,« siger Martin Reichhardt.

Nogle lavede et foredrag, andre en populærvidenska-belig artikel, mens de fleste lavede en poster.

»Jeg lavede også en poster, hvilket sådan set er en plan-che, som dem man lavede i folkeskolen. Den brugte jeg til at fremlægge mine resulta-ter,« siger Martin Reichhardt.

Og selv om resultaterne på det tidspunkt var få, fik den 25-årige biomedicinstuderen-de fra SDU alligevel en anden-præmie for sin præsentation.

»Det var kun 1000 kroner, men det er godt at kunne skrive på sit CV,« siger Martin Reichhardt.

Selv om forskningen altså trækker, og han samtidig er så god til den, at han allerede er belønnet, planlægger Martin Reichhardt alligevel at tage en pause fra molekylærbiologien, når specialet er i hus.

Den professionelle karriere som danser trækker nemlig også. Så inden livet bliver fyldt med hvide kitler, vil den unge forsker svinge nogle flotte kjoler.

Blå bogMartin Reichhardt25 årLæser biomedicin og er i gang med sit speciale. Specialet skriver han ved Institut for Medicinsk Bioteknologi på SDU, hvor professor Uffe Holmsgaard er institutleder.Er professionel danser ved siden af studiet og er derfor til-knyttet en eliteordning på Syddansk Universitet. Gennem eliteordningen er Martin Reichhardt tilknyttet en mentor, der for eksempel kan flytte eksamener, hvis de falder sam-men med dansestævner, samt en studerende, der sikrer, at Martin Reichhardt får noter fra undervisningen, hvis han har været borte for at danse. Ifølge Martin Reichhardt kan man ikke dyrke sport på eliteplan og læse på universitetet uden SDU’s eliteordning.

Side 8

Ny pris til specialeopgaver i psykiatri skal øge opmærksomheden for områ-det.

Nanna Julie JørgensenStudent, Sundheds- og Socialpolitisk Kontor, Danske Regioner

I 2008 stiftede Danske Regioner en årlig prisopgave i psykiatri for medicinstude-rende.

Formålet med prisopgaven er dels at motivere medicinstuderende til at for-dybe sig i specialet psykiatri og dels at anerkende en særlig indsats på et højt niveau.

Prisopgaven er en del af Danske Re-gioners kampagne for at øge rekrutterin-gen til psykiatrien. Sidste år bestod dom-merpanelet af de tre psykiatriprofessorer Poul Videbech, Per Hove Thomsen og Merete Nordentoft.

Og da alle opgaverne var læst, var de ikke i tvivl om, hvem der skulle have før-stepræmien på 25.000 kroner. Karoline Krane-Gartisers opgave om psykotiske patienters risiko for hjerte-karsygdom og

diabetes stak nemlig ud i bunken. Ifølge dommerne var den »en fremra-

gende empirisk undersøgelse, der både har krævet slid, stædighed og en god idé. Resultatet er overraskende og interes-sant. Samtidig er opgaven velformuleret og skriver sig ind i en relevant psykiatrisk debat.«

Endnu en konkurrence i årOpgaven fra Karoline Krane-Gartisers var dog ikke det eneste gode bidrag i sidste års konkurrence. To andre opgaver blev også belønnet.

Thea Jerpseth og Line Hvidsten fik så-ledes en andenpræmie på 15.000 kroner for en opgave, der handlede om fiskeolies indvirkning på ADHD hos børn, mens tredjepræmien på 10.000 kroner blev gi-vet til Maja Larsen, der imponerede dom-merne ved at skrive om et socialt relevant emne – nemlig hvordan man bedst be-handler psykisk syge hjemløse.

Kåringen af vinderne fandt sted på Danske Regioners konference om fremti-dens Børne- og Ungdomspsykiatri den 3. december 2008 i Odense, hvor Bent Nor-

mann Olsen, formand for Danske Regio-ners Social- og Psykiatriudvalg, overrakte præmierne til de fire forfatteren.

Dette års prisopgave vil blive udskre-vet i løbet af foråret, hvor krav til formalia og indsendelsesfrister vil blive annonce-ret på Danske Regioners hjemmeside og i relevante tidsskrifter.

Psykiatri kan også vinde priser

Læs de belønnede opgaverSund & Hed bringer her resumeerne fra sidste års vinder-artikler i Danske Regioner prisopgave i psykiatri for medicinstuderende.De fulde artikler kan læses på Sund & Heds hjemmeside: www.sundog-hed.sdu.dkEller på Danske Regioners hjemme-side: http://regioner.dk/DanskeRe-gionerWeb/Aktuelt/Nyheder/Nyhe-der%202008/Nyheder%20decem-ber%202008/Vinderne%20af%20prisopgave%20i%20psykiatri%20fundet.aspx

Formand for Danske Regioners Social- og psykiatriudvalg Bent Normann Ol-sen med sidste års vindere af Danske Regioners prisopgave i psykiatri. Foto: Danske Regioner

BAGGRUND

Er du Sund & Heds nye filmanmelder?På Sund & Hed er vi i gang med at øge vores dækning af det blomstrende kulturliv i Odense.

Da vores filmanmelder netop har valgt at stoppe for at hellige sig embedseksamenen på medicinstudiet, søger vi derfor lige nu en række studerende, der har lyst til at anmelde de nye, aktuelle film i Sund & Hed.Så har du altid haft lyst til at være Bogarts Ole Michelsen, eller kan du bare godt lide at se film uden at spille smagsdommer, så er det lige netop dig, vi har brug for.Filmene ses i Café Biografen i Odense, når du har tid – for vi kræver ikke et bestemt antal anmeldelser – kun at du skriver lidt om filmen, når den er set.

Er du interesseret, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Side 9

Resume af vinder-artiklen i Danske Regioner prisop-gave i psykiatri for medicin-studerende.

Karoline Krane-GartiserStud.med.

Baggrund: Det metaboliske syndrom

er en ophobning af risikofak-torer for hjerte-karsygdom og diabetes.

Udenlandske studier viser, at forekomsten af det meta-boliske syndrom blandt ski-zofrenipatienter er større end for nogen anden gruppe, men

der findes ingen tilgængelige data for danske psykiatriske patienter.

Metode: Dette prævalensstudie af

det metaboliske syndrom hos 112 danske patienter i medi-cinsk antipsykotisk behand-ling er baseret på de originale National Cholesterol Educa-tion Program (NCEP) kriterier fra 2001.

Resultater: Af 112 patienter opfylder 46 kriterierne, hvilket giver en total prævalens på

41,1 procent. Blandt kvindelige patienter

er abdominal fedme meget udbredt sammenlignet med mandlige patienter: 76,8 pro-cent vs. 46,4 procent, mens mænd har relativt høje trigly-ceridniveauer: 51,8 procent opfylder dette krav i forhold til 26,8 procent af kvinderne.

Resultaterne er endnu ikke matchet med en passende kontrolgruppe, men sammen-lignet med et studie fra den danske normalbefolkning, er prævalensen af det metabo-liske syndrom mindst dobbelt

så høj.

Konklusion: Selv om et be-grænset antal patienter ind-går i dette studie, er resulta-terne samsvarende med fund i nabolandene. Studiet konklu-derer, at prævalensen af det metaboliske syndrom blandt danske patienter i medicinsk antipsykotisk behandling er høj, og at jævnlig måling af patienternes stofskiftepara-metre derfor bør vurderes at være en fast del af deres be-handling.

Det metaboliske syndrom hos danske patienter i medicinsk antipsykotisk behandling

Resume af den artikel der vandt andenpræmien i Dan-ske Regioner prisopgave i psykiatri for medicinstude-rende.

Line Hvidsten Thea JerpsethStud. med.

Formål:

Vi ønsker med denne opgave at undersøge, om der findes evidens for behandling af ADHD med essentielle fedt-syrer.

Metode:

Relevant litteratur blev fundet ved at søge i databasen Pub-Med, og der blev udvalgt syv relevante artikler.

Resultat:

Fem studier viste signifikant bedring af ADHD-relaterede symptomer ved tilskud afessentielle fedtsyrer, og to studier viste ingen effekt. Med hensyn til design, stu-diepopulation, behandling og

målingsmetode var der stor variation mellem studierne. Fælles for de randomiserede, kontrollerede studier uden ef-fekt var, at de kun behandlede med Omega-3 i modsætning til de øvrige studier, som også behandlede med Omega-6 og blandt andet vitaminer og mineraler.

Diskussion:

Ved gennemgang af artiklerne finder vi en række svagheder ved undersøgelserne i form af informations- og selektions-

bias, confounders, størrelse af studiepopulation og svaghe-der ved målingsværktøj.

Konklusion:

Da der kun foreligger for-holdsvis små og meget få stu-dier, vil det i fremtiden være nødvendigt med flere og større randomiserede, kon-trollerede undersøgelser med en højere kvalitet for at kunne fastslå en sikker evidens for behandling af ADHD med es-sentielle fedtsyrer.

Er der evidens for at behandle ADHD med essentielle fedtsyrer?

Resume af den artikel der vandt tredjepræmien i Danske Regioners prisopgave i psyki-atri for medicinstuderende.

Maja LarsenStud.med.

Formål:

Formålet med denne artikel er at give et overblik over den evidensbaserede behandling af hjemløse, som er psykisk syge. Som outcomes for behand-lingseffekten bruges: Nedsæt-telse af hjemløshed, reduktion af psykiske symptomer, for-øgelse af livskvalitet og for-mindskelse af misbrug.

Metode:

Der er lavet en søgning i Pub-Med med ordene ”Homeless” og ”Mental Disorders”.Der er kun medtaget rando-miserede, kontrollerede un-dersøgelser.

Resultater:

13 ud af 19 studier finder en reduktion af hjemløshed (68 procent). Fire har ACT, Asserti-ve community treatment, eller ICM, intensive case manage-ment, alene som intervention, tre har individuel lejlighed plus ACT som intervention, to har bofællesskaber som inter-

vention, to har section 8 certi-ficate som intervention og ét studie har Critical Time Inter-vention som intervention.4 ud af 11 studier viser reduk-tion af de psykiske symptomer. Tre med ACT som intervention og et med bofællesskab.Tre studier viser effekt på livs-kvalitet, men kun ét studie finder en delvis effekt på mis-brug.

Diskussion:

To ud af tre studier, hvor ACT/ICM ikke havde effekt, havde så stort et case-load, at det knap kunne betegnes som ACT/ICM. Tilbud om bolig gav mindre hjemløshed, men

sammenligningen mellem in-dividuel lejlighed og bofæl-lesskab gav ikke belæg for foretrække det ene frem for det andet.

Konklusion:

Det kan lade sig gøre at hjæl-pe psykiske syge ud af hjem-løsheden, dels ved at tilbyde en billig bolig og dels ved at tilbyde intensiv støtte i form af ACT/ICM.ACT/ICM har nogen effekt på reduktion af psykiske symp-tomer og livskvalitet, men misbrug blev stort set ikke påvirket af nogen af interven-tionerne.

Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse

RESUME

Side 10

SPECIALEPENNEN

”Tiden sårer alle læger.” Sådan lyder en velkendt prognose, der som en skygge hviler over lægestanden. Prognosen er dog god for de læger, der kan kalde sig kliniske immunologer.

Sund & Hed har fanget overlæge, ph.d. Søren T. Lillevang, for at få et ind-blik i, hvorvidt klinisk immunologi er et patientsky skrivebordsspeciale, eller om det er et dynamisk og attraktivt speciale med masser af fremtidsmuligheder.

Præsenterer man sig for lægmanden som ”klinisk immunolog”, må man være forberedt på, at det ikke hver gang udlø-ser en: ”aha, du er læge”-respons. Endda medicinstuderende forbinder ikke det lille speciale, med kun 40 erhvervsaktive læger, med den klassiske lægegerning. Heller ikke mange stud.med.’er drømmer i løbet af studietiden specifikt om at gå immunologiens vej og beskæftige sig med T-celler, mystiske overfladerecepto-rer og sjældne immundefekter.

Dét med patienterne Det mest akutte spørgsmål til Søren T. Lillevang er på baggrund af specialets

”usynlighed” derfor en redegørelse for de overvejelser, der fik ham til at gå netop denne vej.

Det viser sig, at det for Søren var et valg, der igennem årene blev præget af mødet med en inspirerende cheflæge, spændende ansættelser, svære valg, til-fældigheder og omveje – og det meste af tiden en seriøs flirt med nefrologien. Spe-cielt sidstnævnte udgjorde i begyndelsen det bedste alternativ til immunologien:

»I løbet af de to og et halvt år jeg var i nefrologien blev jeg mere og mere over-bevist om, at det var det, jeg ville,« for-tæller Søren.

Nefrologiens tiltrækningskraft bestod dels af spændende forskningsprojekter og et godt arbejdsmiljø, men også i pa-tientarbejdet, som Søren opfattede som et centralt og meget tilfredsstillende aspekt.

»På en afdeling med så mange kroni-ske patienter, kommer man til at kende patienterne rigtigt godt og omvendt – det giver ofte positivt feedback,« forkla-rer han.

Mødet med en mentor Sideløbende med sit arbejde på nyreaf-delingen, indledte Søren dyreeksperi-mentel forskning, hvor glomerulonefritis og xenotransplantation var hans særlige fokusområder. Da begge disse områder indeholder centrale immunologiske pro-blemstillinger, begyndte Søren efterhån-den at indse, at han burde forny og styrke sin viden fra medicinstudiet.

Efter en vellykket ansøgning til Klinisk Immunologisk afdeling på OUH med ef-terfølgende ansættelse oplevede Søren med egne ord et arbejde med »nærmest frie tøjler, hvor der var frit valg på alle hyl-der i laboratoriet.«

Skelsættende betydning fik dog mø-det med Tom Kristensen, daværende administrerende overlæge for Klinisk Im-

munologisk Afdeling på OUH. Han blev via sin inspiration, støtte og vidensdeling en slags mentor for Søren.

Under dette intense forløb savnede Søren dog det givende patientarbejde.

»Men jeg var alligevel overbevist om, at immunologien var endnu sværere at undvære,« fortæller han.

Bred intellektuel stimulationMen hvorfor er immunologi så spænden-de? IgG, T-celle, CD-4, B-celler etc., der alle indgår i snørklede systemer. Er det ikke kedeligt?

Søren lægger ikke skjul på, at immu-nologi er et teoretisk fag:

»Den teoretisk funderede, intellektuel-le tilfredsstillelse man får ved at forske, er den mest markante fordel ved specialet,« siger han, og fortæller at klinisk immuno-logi giver nogle fantastiske muligheder for fordybelse og daglig teoretisk vide-reuddannelse.

Den normale dagligdag på de fleste afdelinger med stuegang, ambulatoriear-bejde osv. findes ikke på klinisk immuno-logisk afdeling. Her er arbejdsdagen flek-sibel og dagligdagen som læge er ikke skemalagt, som i et klinisk speciale. Det bevirker først og fremmest, at man får de bedste vilkår for forskning, men også at man er herre over egen tid, fortæller Søren.

Den kliniske side Immunologerne laver dog andet end at sidde med næsen fordybet i besværlige artikler. Specialet har også en klinisk side, der flugter med den gængse opfattelse af lægetitlen.

»Specialet indeholder mange facetter og et betragteligt klinisk aspekt,« fortæl-ler Søren.

»Det spænder bredt over alt helt fra planlægning af produktion af blodkom-ponenter, udredning af komplicerede pa-

Tiden sårer alle læger- Klinisk Immunologi

Christiana Bay og Anne Marie Jelsig Stud. med.

Side 11

SPECIALEPENNEN

tienter med sjældne sygdomme f.eks. im-mundefekter, diagnostik og monitorering af patienter med HIV-sygdom og hepati-tis, udvikling af immunologiske analyser inden for autoimmunologi og transplan-tationsimmunologi til transfusionsmedi-cinsk rådgivning af kliniske kolleger.«

Aldrig helt fri»Den ikke-skemalagte dagligdag bety-der, at man aldrig kan gå hjem med for-nemmelsen af, at nu er man færdig med dagens arbejde” siger Søren, da han skal redegøre for eventuelle ulemper.

»Der er altid mere, man kunne gøre, og ingen grænser for, hvor mange timer man kan bruge.«

Det er altså anbefalelsesværdigt at være i besiddelse af en veludviklet evne til mentalt at holde helt fri udenfor ar-bejdstid. Også er den minimale patient-kontakt et reelt afsavn for Søren, der dog tilføjer, at dette for nogle læger måske kan betragtes som en fordel.

»På godt og ondt er det således et speciale, hvor arbejdet ikke slutter, når dagens sidste patient er ekspederet, men hvor man dog heller ikke skal bekymre sig om hårde vagter og skæve arbejds-tider. Til gengæld kan man jo bruge sin fritid til at skrive lærebøger eller være sammen med sine børn – og måske lidt til forskning.«

Rivende udvikling Nyuddannede læger, som overvejer at gå ind i specialet, kan glæde sig, da der for tiden er ledige speciallægestillinger over det meste af landet. Dertil kommer, at der er gode fremtidsudsigter for yngre læger i specialet – ikke mindst i kraft af alders-strukturen blandt de nuværende kliniske immunologer.

»Det er for tiden forholdsvis let at opnå uddannelsesstilling, og vejen frem er som sagt åben,« fortæller Søren.

Man skal dog være klar over, at forsk-ningsaktivitet for yngre læger i klinisk im-munologi er et krav, men til gengæld er mulighederne i høj grad også til stede.

»Udviklingen inden for immunologien går med rasende fart, specielt inden for klinisk immunologi, som kan opfattes som ”translationel” immunologi – i den forstand at vi prøver at omsætte nye landvindinger inden for basal immuno-logi til forbedret diagnostik og behand-ling.«

Det gode lægelivSøren forsikrer, at han ikke ville vælge an-derledes, hvis han fik mulighed for at spe-cialisere sig til anden side. Og afsluttende får han fremhævet de vigtigste grunde til,

at unge læger skal vælge specialet: »Vi har brug for dygtige unge læger,

der kan omsætte immunologien til pa-tientnytte. Vi kan tilbyde et spændende speciale, der kan danne grundlag for et meget tilfredsstillende lægeliv.«

Søren flirtede ikke kun med nefrologien. Under et sommerferievikariat blev han introdu-ceret for hæmatologien, men også kirurgiens håndværksmæssige finesse fristede ham. Konkluderende fortæller Søren, at hvis omstændighederne havde været anderledes, kun-ne han være blevet glad for næsten ethvert lægeligt speciale.

Læs tidligere Specialepenne på www.sundoghed.sdu.dk

Side 12

FOTOREPORTAGE

Fagrådet på idræt vil synliggøre sig blandt de studerende. Og findes der et bedre sted at diskutere fremgangs-måder end det fynske øhav i forårssol-skin?

Lasse Lyck (tekst og foto)Fagrådet for Idræt og Sundhed

På Idræt er vi et stort fagråd med lyst til at gøre en forskel og sætte vores præg på studiet.

Derfor har vi netop brugt en weekend på Helnæs Mølle på at skrive en hvidbog

om vores rolle på Idræt. Vi brugte også weekenden på at dis-

kutere, hvordan vi gør fagrådet mere synligt og brugbart for de studerende, da vi ønsker at tydeliggøre for vores medstuderende, hvad og hvordan de kan gøre brug af os.

Dagtimerne blev brugt på diskussion af udvalgte emner og udfærdigelse af hvidbogen, og med weekendens solskin og lune vejr var det umuligt at afholde alle møder inde på gården. I stedet for-trak vi ud i de skønne omgivelser om-kring Møllen i det Sydfynske øhav.

Aftenerne var til pleje af de sociale bånd fagrødderne imellem. Kosten stod selvfølgelig på rigeligt med dansk poste-vand, grøntsager og frugt -– for husk nu: 6 om dagen!

Hvad laver vi egentlig i det dér fag-råds-halløj?

»Kan vi overhovedet bruge jer til noget?« spørger medstuderende. Vores svar er ikke overraskede, ja! Et velfungerende fagråd er først og fremmest et fremragende or-gan til at udtrykke de studerendes util-fredshed eller bare gøre opmærksom på småproblemer i samlet flok. Lektorer og personale på instituttet er alle interesse-ret i at optimere studiet og har alle lettere ved at forstå de studerendes forslag, når de udtrykker det igennem fagrådet. Man kan derfor betragte os som et forum, der sammenfatter og videreformidler holde-nes forslag og bekymringer.

Fagrådet er et spændende forum at være en del af og få medbestemmelse i. Derfor håber vi næste år at kunne videre-give et velfungerende fagråd, der moti-verer nye studerende til at deltage.

Så spred rygtet: Demokratiet eksi-sterer på Idræt! (Det er sgu også meget sjovt, og kageordning er et must.)

Vores formand, Thea, kæmper med en dagsorden foran Møllen.

Demokratiet eksisterer på Idræt!

En mindre gruppe er trukket ud i solen for at udfærdige et udkast til fagrådets ”ti bud”.

Med undervisning i udspring er spring fra potteplante jo barnemad. Vi kaster os ud i alt!

Side 13

FOTOREPORTAGE

Det er ikke kun sportsskoene, de idrætsstuderende kan bruge. Danse-skoene har de også fuldstændig styr på. I hvert fald forstår de idrætsstude-rende at holde fest.

Thea Julie RasmussenFormand, fagrådet for Idræt og SundhedFoto: Lasse Lyck

Når de sure sokker, våde håndklæder, beskidte sko og svedige shorts er smidt i tasken, og de idrætsstuderende vender snuden hjemad efter en lang uge i hal-lerne, er det ikke for at slappe af. For weekenden betyder flere timer på boldbanerne, gymnastikgulvene, i svøm-mehallerne og skovene, hvor de stude-rende slår deres motoriske folder. Kampe og opvisninger er dog ikke week-endens højdepunkt for de studerende, der ser mere frem til den motoriske træ-ning på dansegulvet til idrætsfesterne. Her fyres de vildeste breaks og frækkeste danse-moves af i en stil, som kun ses på idræt.

FastelavnsfestDer er sikkert mange, der har undret sig over, hvad det egentlig er for no-gen fester, de idrætsstuderende holder?

For at højne vores praksisfællesskab på idræt og eventuelt udvide det til resten af dDet Sundhedsvidenskabelige Fakul-tet, vil vi fra Fagrådets side forsøge at få nogle artikler i Sund & Hed om de fester og sociale arrangementer, vi afholder. Vi håber hermed, at vi med festlige billeder og andet lir kan øge interessen, så man umuligt kan afslå et tilbud om at komme med til fest på idræt. Billederne i denne artikel er fra faste-lavnsfesten den 20. februar 2009, afholdt af hold B, hvor både udklædning og hu-mør var i top. Der blev desuden slået kat-ten af tønden – hvilket bestemt kan siges blev gjort med et brag.Der er nu ikke noget som overarmen på en idrætsstuderende!

Flere arrangementerNedenfor følger en liste over semesterets fester, samt allerede fastlagte festdatoer for næste semester. Så det er bare om at skrive datoerne i ka-lenderen, pudse danseskoene og stryge skjorten. Det skal lige siges, at alle på Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet er velkomne til festerne, hvor der kan købes billet i døren. Og det er ikke et krav, at man kan danse.

Festhumør på IdrætListe over allerede fastlagte arrange-menter på Idræt og Sundhed:

1. maj – Fredagsbar for hele universite-tet i Kantine II – Det bli’r vildt!2.-3. Maj – Idrætsdag i København med Idræt fra Århus, Odense, KBH og Aalborg26. juni – Sommerfest og julerevy21. august – introfest for Tutorer og nye studerende – andre er velkomne, når vi smutter i byen!J-dag i november – J-dags-fest11. december – Julefest og volleytur-nering

Hertil kommer selvfølgelig en bunke af Idrætsfredagsbarer, hvor vi plejer vores helt eget praksisfællesskab på tværs af årgangene.Billederne i denne artikel kan desuden ses i farver på Sund & Heds hjemme-side, og man kan se flere billeder fra livet på idræt på www.flickr.com/pho-tos/27380154@N05/

Vi glæder os til at se en masse idræts- og sundhedsstuderende til de fantasti-ske sociale arrangementer, året byder på.

Så fandt spejderen Swinger-Inger endelig sin farmer.

Det er hermed bevist, idræt er godt mod alderdommen. Idrætskillingerne er vilde med medicinstuderende! Næste fest er forresten den 26. juni 2009.

Side 14

KLUMME

I dag er det tirsdag. I morgen er det ons-dag. Sådan plejer det jo gerne at være med rækkefølgen af ugens dage, men i morgen er det en ganske særlig onsdag. Det kunne være min fødselsdag. Det kun-ne være juleaften – men det er ingen af delene… I morgen er det onsdagen, hvor jeg skal vælge turnus.

Jeg har lovet mig selv ikke at gå helt amok over at skulle vælge. Det er trods alt kun et år, det drejer sig om. Allige-vel fylder det helt enormt meget i mine tanker. Hvad nu, hvis jeg vælger den el-ler den afdeling? Hvad har jeg hørt om den afdeling i forhold til den afdeling? Hvorfor er der så få forløb med medicin/kirurgi? Hvad gør jeg, hvis afdelingen er elendig? Hvad gør jeg, hvis afdelingen er god, men mine yngre kolleger er nogle ubehagelige væsener? Hvad gør jeg, hvis sygehuset brænder ned til grunden? Hvad gør jeg, hvis alle mennesker i hele verden pludseligt bliver raske og jeg så slet ikke får set spor i min turnus? Hvad nu hvis det passer, at jeg aldrig kan sove på en vagt – og er det overhovedet rime-ligt, at man skal kunne sove på en vagt (man får jo penge for at være der)?

Okay, det lyder måske alligevel, som om jeg er gået en lille smule i selvsving – og at dømme ud fra undervisningen i dag, hvor det meste af al samtale ikke handlede om sygdomme, men om tur-nus, så er jeg ikke den eneste.

Som eksempel, havde jeg tidligere i dag følgende samtale med en medstu-derende, der også venter på at skulle vælge:

Jeg: »Mine fingre lugter af ost. Har lige lavet en ostemad. Og frugtsalat. Hvorfor lugter fingre aldrig af frugtsalat?«

Hun: »Mine fingre STINKER af ost –- Riberhus EKSTRA lagret. Den sma-ger altså også af noget! Og nu stinker tastaturet også, uhm! Ved ikke, hvorfor det ikke lugter af frugtsalat. Underligt – for creme kan jo godt lugte af jordbær, æble eller appelsin. Man laver ski da ikke ostecreme!«

Jeg: » Ha ha! Jeg går ind for frugtsa-latlugt til fingrene! Nåh, nu røg der en mere i Århus.«

Hun: »Det er da bare fint. Fortsæt

med det. I HOLDER JER BARE FRA RE-GION SYD!!!!!« - Jeg: »Enig!!!!«

Måske er det bare på tide at lægge klum-men væk, lægge mig til at sove og så håbe på, at alle vil alle andre steder hen i turnus, end der hvor jeg gerne vil hen… Fortsættelse følger i morgen, forhåbent-ligt sammen med en mere indholdsrig samtale eller tankegang.

Morgenstund har guld i mund, og her til morgen er det så en morgen præget af nervøsitet. Havregrynene bliver hældt på gulvet, mælken står i køkkenskabet, og rosinerne kommer i køleskabet. Nerver-ne driller, og jeg skal tisse ca. 15 gange i timen. Tænk nu, hvis jeg skal til Nordjyl-land i turnus. Hvad nu, hvis alle sygehu-sene lukker? Hvad nu, hvis jeg slet ikke består eksamen til sommer? Hvad så?

Nåh, men op med måsen på cyklen og så derudaf. I skole og møde til tiden. Tiden snegler sig af sted. Underviseren er supergod – en af mine yndlings! Jeg kan bare ikke gøre for det. Koncentratio-nen er middelmådig, og han når knapt at sige: »Pause«, før jeg henvender mig hos sidemanden, der har computeren tændt. På hjemmesiden www.basislaege.dk kan vi følge med i, hvilke forløb der er taget, og hvilke der er tilbage. Jeg håber… Hå-ber på et godt forløb…

Frokost – og der er nu 26 minutter, til jeg skal vælge. Nerverne hænger uden på tøjet! Hvad nu hvis… En af mine ab-solutte favoritter er fortsat ikke taget… 18 minutter… Der røg endnu et forløb i København… Fortsat frit valg blandt mine favoritter på Fyn… 7 minutter… Veninden fik sit favoritforløb i Jylland… 4 minutter… Tiden går meget, meget langsomt… 2 mi-nutter og 34 sekunder – telefonen ringer – og NEJ, jeg vil ikke købe et abonnement på Børsen! 12 sekunder tilbage – manden snakker endnu, og jeg lægger på!!!

YES! HURRA! HURRA! TILLYKKE til mig! Jeg fik mit favoritforløb i køreafstand af min bedårende bolig og min fantastiske kæreste! Hurra! Vent! Alle de væsentlige personer i mit liv må have besked om det NU! Pause!

Tilbage igen… Jeg har nu talt med kæresten, veninden, mor og far, mormor og svigerinden, samt en veninde mere i rækken. På nuværende tidspunkt er der så også gået 2 timer, og jeg er helt våd i øret af at tale i telefon. Men hold da fast, hvor er det bare en dejlig onsdag i dag!

Da jeg havde fået nummer, fik jeg en meget flad fornemmelse. I dag er det lige omvendt. Jeg er helt høj. Nu kan jeg se en ende på studiet. Efter som-merferien venter virkeligheden. Nu har jeg noget at forholde mig til. Straks vælter alle spørgsmålene om fremtiden op. Hele kassen mærket »fremtiden« bliver taget ned fra hylden og ud af den vælter spørgsmål i kategorien »hus, mand og børn«. Hvordan ser fremtiden lige nu med hensyn til børn? Hvad sy-nes kæresten? Hvordan ser økonomien ud, når jeg nu begynder at arbejde og få løn? Skal vi blive boende, hvor vi bor nu?

Hvor er det her altså fedt! Pludseligt aner jeg en ende på studiet. Ude i hori-sonten blev lyset pludseligt en del tyde-ligere… Om lidt bliver jeg læge. Om lidt er jeg færdig på skolebænken. Om lidt skal jeg ud i fremtiden. Det er skræm-mende at skulle forlade den trygge havn på skolebænken, men det er også vildt spændende at skulle ud og bruge min viden. Jeg føler ikke selv, at jeg ved ret meget, og overblik er en by i Rusland lige nu, men på 6 år har jeg lært meget, og om lidt skal det prøves af i praksis. Det bliver fedt, og jeg glæder mig meget til det!

Virkeligheden kalder… Der er lige en mindre detalje, der skiller mig fra mine drømme om fremtiden. Virkeligheden kalder og minder mig om, at jeg lige skal have overstået embedseksamen, inden kassen kan åbnes helt. Jeg slutter derfor af denne gang uden et godt råd eller et ønske for fremtiden. Jeg slutter blot af med at kippe med flaget i dagens anledning, og så er der ellers dømt læs-ning om mavetarmkanalens sygdomme resten af dagen.

Hvorfor lugter mine fingre ikke af frugtsalat? Karen Bonde Christiansen Stud. med.

Karens klumme

Side 15

DEBAT

Side 16

ANMELDELSE

Jeg kunne bare have sagt nej tak, men alligevel ligger et murstensværk i form af 17. udgave af Medicinsk Kompendium på højre side af tastaturet – parat til at blive gennemset, sammenlignet og anmeldt.

Af mange årsager er en anmeldelse af Medicinsk Kompendium en yderst pro-blematisk opgave: For det første har jeg kun godt 1,5 måned til kandidateksamen, og jeg kan umuligt – omend jeg burde – nærstudere tobinds-murstens-værket (læs: jeg har besvær nok med at komme igennem 16. udgave). Derudover ind-tager »Kompendiet« i dansk medicinsk litteratur en særstilling – det står uimod-sagt og uden egentlige konkurrenter, hvilket vanskeliggør bedømmelsen af det som »godt« eller »dårligt«.

Ikke desto mindre sagde jeg ja – og den ny havblå udgave med den gribende duft af ”ny bog” er da også lokkende.

Om ikke andet så kan jeg da i hvert fald berøre en række af de aspekter, som de fleste læsere nok vil være interesserede i: 1) hvordan har 17. udgave udviklet sig i forhold til 16. udgave? 2) Hvis man (som stud.med.) indtil nu har læst efter 16. ud-gave, bør man så skifte til 17. udgave? 3) Er kompendiet overhovedet en god læ-rebog?

Samme skelet Det vil glæde de fleste på SDU’s kanter, at Ove B. Schaffalisky De Muckadell, OUH’s egen mastodont-professor, stadigvæk er at finde som en del af redaktør-trioen – denne gang endda som hovedredaktør.

Man kan nok forestille sig, at Schaffa-litzky og de to andre redaktører har haft travlt med at indsamle og redigere de i alt 75 kapitler – ikke mindst fordi en lang række kapitler er omskrevet af nye forfat-tere. Alle kapitler må naturligvis forventes at være opdaterede, men man skal selv-følgelig holde sig det obligatoriske »edi-tors delay« for øje – at materialet ikke bliver opdateret i tiden fra redigering til udgivelse. Men sådan er det nu engang med faglitteratur, der ikke er online.

Kompendiets skelet har ikke ændret sig siden sidste udgave. Slavisk gennem-gås de enkelte områder inden for intern

medicin, og samtidig omtales der en række overlappende medicinske områ-der: arbejdsmedicin, medicinsk genetik, epidemiologi etc. I de vigtigste intern-medicinske kapitler er opbygningen som kendt: En introduktion af kortere eller længere varighed og derefter en kontinuerlig gennemgang af relevante sygdomme med definition, ætiologi, patogenese, paraklinik, diagnose og dif-ferentialdiagnoser, prognose og behand-ling. En række kapitler er efterfulgt af et afsnit med problemorienteret diagnostik, der skal forsøge at give en mere praktisk indføring ud fra symptomer og parakli-niske fund.

Endelig Alternativ Medicin Som antydet har en række af kapitlerne fået nye forfattere. Som eksempler kan det nævnes, at OUH/SDU’s immunologer Torben Barrington og Søren T. Lillevang har overtaget immunologi-kapitlerne, og så kan man endelig slippe for at læse om stofskifteanomalier på norsk (kap 62, 16. udgave). Andre kendte bidragydere fra SDU tæller Peter Juncker (Reumatiske Sygdomme), Kim Brixen (Caciummeta-bolske Sygdomme og Forstyrrelser i Fos-fat- og Magneisumstofskittet og MEN) og Court Pedersen (Infektionssygdomme).

Anmeldelse Medicinsk Kompendium 17.udgave:

BIBLEN er på banen igenImødeset med vanlig spænding er 17. udgave af medicinsk kompendium netop udkommet. Sund & Heds anmelder har kigget på det knap 3000 sider store værk.

Anne Marie Jelsig Stud. med.

Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Stig Haunsø, Hendrik Vilstrup er de stolte redaktører bag den medicinske bibel. Foto: Nyt Nordisk Forlag

Side 17

ANMELDELSE

Specielt må det fremhæves, at re-daktørerne modigt har valgt at tilføje et kapitel om Alternativ Medicin (kapitel 75). Kapitlet, som er længe tiltrængt, er skrevet af en absolut kompetence inden for området, nemlig Peter C. Gøetzsches, som har en lang række publikationer om evidensbaseret medicin på samvittighe-den. Gøetzsches forsøger at afgrænse området omkring alternativ medicin og beskriver herefter de hyppigste former for alternativ medicin: akupunktur, zone-terapi, healing etc. og evidensen for de enkelte områder.

Gøetzsches mildt sagt skeptiske hold-ning til alternativ medicin kan desværre ikke helt skjules, men tilføjelsen af kapitlet er i sig selv et stort plus. Da Kompendiet bliver brugt som lærebog for stud.med.’er, opslagsbog for en hel række læger og samtidig er omgivet af stor respekt, sen-der beskrivelsen af alternativ medicin et stærkt signal til den tøvende lægestand. Tilstedeværelsen af den alternative sektor kan ikke længere fortrænges og kampen for at fastholde evidensbaseret, rationel klinik er hermed indledt for alvor.

2 i 1 Det vil måske være læseren bekendt, at 16. udgave efterhånden halter bagefter med hensyn til afsnittene med »problem-orienteret diagnostik«.

Der er tydeligt, at formålet med afsnit-tene er at udvide kompendiets funktion, så det ikke kun er en opslagsbog, men samtidig formår at give en opskrift på, hvad man for eksempel stiller op med en

patient med lav S-Calcium.Desværre er afsnittene med problem-

orienteret diagnostik ikke blevet væsent-ligt forbedret i den nye udgave, og de fle-ste steder er de gengangere. Problemori-enteret diagnostik virker stadig som om, det lige er blevet proppet ind i sidste øje-blik, og dermed bliver ubalancen mellem det egentlige kompendium og disse prak-tiske kapitler alt for stor, således at man som læser enten overser dem eller bliver

skuffet. Dog vil en udbyg-

ning af afsnittene være en god mulighed for at gøre kompendiet mere attraktivt for studerende, der skal lære den kliniske tankegang. I stedet for at placere pro-blemorienteret diagnostik i afslutningen af et kapitel kunne man for eksempel gøre dem til kapitler for sig.

Men når det er sagt, er det jo ikke nød-vendigvis en selvfølge, at bogen skal være både opslagsværk og praktisk guideline – ønsker man at fremme det traditionelle præg af opslagsværk vil Kompendiet stå ganske fint uden de røde problemafsnit.

Er 17.udgave nødvendig? Det store spørgsmål for ejere af 16. ud-gave er naturligvis, om det er nødvendigt at erhverve sig 17. udgave for at være helt opdateret. For færdiguddannede læ-ger er svaret: Ja – det er klart nødvendigt – specielt hvis man beskæftiger sig med intern medicin og afarter heraf i sin prak-tiske hverdag, hvor detaljerne har be-tydning. For den studerende, der er nået til 8. semester, er sagen en anden. Som studerende kan man stadig supplere med forelæsningerne, og selvfølgelig kan man klare sig igennem med 16. udgave, hvis man regner med at færdiggøre sin ud-dannelse inden for 1 – 2 år. Til gengæld er der jo dem, der gerne vil være helt fremme i skoene, og så må man jo bide i det sure æble, tage et par ekstra vagter og punge ud med de knap 4000 kr.

Kompendiet over alle andre Medicinsk Kompendium indtager uden tvivl en særstilling i medicinsk litteratur, og det har 17. udgave ikke i sinde at æn-dre på. Den nye udgave er nøjagtigt lige så pædagogisk som sin forgænger, og til trods for at emnerne tit kan være vanske-lige at formidle, så æder man sprogligt de fleste kapitler på kort tid.

Medicinsk Kompendium er og bliver det absolut bedste, man kan få af læse-stof som dansk medicinstuderende og læge. Tager man sig sammen og køber dobbeltbindet, behøver man ikke tage hensyn til engelsk/amerikanske forhold kontra danske (som med Harrisons og Kumar/Clark) og man kan, modsat Basis-bogen, få en ordentlig forklaring.

Kompendiet får en varm anbefaling herfra – køb den, hvis du har råd. Jeg glæder mig til at arbejde mig igennem flere af de fine nye kapitler i 17. udgave – men det må vente, til jeg forhåbentligt tager skridtet fuld ud og består eksamen til sommer. Indtil da må det gamle røde kompendium, med de mange chokolade- og colapletter, holde for.

Medicinsk kompendium bind 1-2 Af: Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Stig Haunsø, Hendrik Vilstrup Vejl. Pris 3995 kr Udgiver Nyt Nordisk Forlag ISBN 9788717039339 Udgivelsesår 2009 Udgave 17 Format 290x228 Sprog Dansk

Der blev i bedste rockstjernestil holdt release party i København, da den 17. udgave af Medicinsk Kompendium blev offentliggjort den 31. marts. Foto: Nyt Nordisk Forlag

Side 18

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Stort set fra min første studiedag på me-dicin har Netters anatomiske atlas været på alles læber.

Og selv om der næsten gik et år, før vi på den nye studieordning fik brug for det anatomiske atlas, var den tyske udgave af det klassiske værk alligevel blandt flere af mine medstuderendes første bogkøb.

Siden har Netters atlas holdt sig på al-les læber, når det har handlet om at lære kroppens indre opbygning at kende.

Også selv om der findes alternativer.Seneste skud på stammen af mulige

alternativer til Netter er »Atlas of Ana-tomy« fra forlaget Lippincott Williams & Wilkins.

Der er tale om en latinsk udgave, så selvom de sparsomme tekstafsnit med sjove og brugbare anatomiske detaljer er på engelsk, er de anatomiske navne kor-rekt angivet i forhold til undervisningen på Syddansk Universitet.

Netop den manglende latinske no-menklatur i de engelske, anatomiske atlas, har tidligere været med til at sikre den ty-ske udgave af Netter sin særstatus blandt danske medicinstuderende. Men nu er der altså kommet endnu et fuldstændigt brugbart alternativ til dem, der stejler alene ved tanken om at skulle købe en lærebog på tysk. Her skal det dog tilfø-jes, at der hverken i Netter, Sobotta eller atlasset fra Lippincott Williams & Wilkins står det helt store ud over de anatomiske navne, hvorfor sproget i atlasset er un-derordnet. Det vigtigste er derimod, at der er latinske angivelse af strukturerne, så man undgår hele tiden at skulle over-sætte de engelske betegnelser.

Men hvor sproget – bortset fra den latin-ske nomenklatur – altså er underordnet, forholder det sig selvfølgelig helt ander-ledes med billederne. Det er jo det, et atlas handler om. Og bogen skal derfor helst gengive de anatomiske strukturer så korrekt som muligt.

Her overrasker det nye atlas fra Lip-pincott Williams & Wilkins i særdeles po-sitiv retning. Billederne er pæne, tydelige og lette at orientere sig i. Og som en an-derledes – og nyttig – feature i forhold til Netter er de omkringliggende strukturer også gengivet på tegningerne.

Hvor Netter viser de enkelte muskler og organer, har »Atlas of Anatomy« valgt at vise de pågældende dele i en større sammenhæng. De konkrete strukturer er simpelthen fremhævede, mens de dele, der ligger omkring, er gengivet i en grå-lig farve. Derudover er der flere steder en lille tegning af et skelet, der viser, hvor man befinder sig i det store menneske-landskab.

Det gør alt sammen, at det i »Atlas of Anatomy« er lettere at se, hvor man er i kroppen.

Og samspillet mellem fremhævede farver og de grå nuancer bruges også til at vise nerveforløb i forhold til arterier og omvendt, hvilket virker fantastisk godt.

Men hvor »Atlas of Anatomy« på pæ-dagogisk vis gengiver kroppens struktu-rer i en større helhed, mangler atlasset dog nogle af de mange detaljer, som Netter er fuld af, ligesom Netter flere ste-der går tættere på i forhold til de enkelte muskler, knogler og organdele.

Om man har brug for at zoome helt ind, eller om man hellere vil have et fyl-destgørende overblik, er en smagssag.

»Atlas of Anatomy« virker i hvert fald til at være et yderst brugbart og relevant anatomisk atlas.

ANMELDELSE

Brugbart alternativ til Netter

Atlas of Anatomy, Latin EditionAf Patrick W. Tank og Thomas R. GestUdgivet af Lippincott Williams & Wil-kins432 siderISBN: 978-0-7817-9966-3Pris: 475 kroner

Side 19

DEBAT

Jakob KnudsenStud.med., 9. semester i Århus

Kære medicinstuderende og med-med-lemmer af FADL.

I nogle måneder har vi nu kunnet læse henholdsvis kritik af FADL og svar fra FADL-folk, som sjovt nok mener, at kritik-ken er uberettiget.

Der har især været kritik af de kolle-giale vedtægter, som fastholder medlem-merne af FADL – som hovedsageligt mel-der sig ind for at kunne tage vagter – hos FADL’s vagtbureau.

Kritikken har gået på, at FADL’s fag-forening og FADL’s vagtbureau er for tæt forbundne, og at formålet med dem la-der til at være at tjene vagtbureauerne, fremfor at tjene medlemmerne.

Der har været en diskussion om, hvor-vidt FADL’s vedtægter var lovlige. Dagens Medicin har bragt flere artikler om em-net, blandt andet den 20. februar i år, hvor der står:

”...faglig sagsbehandler i FADL, Torben Conrad, henviser til en afgørelse fra det tidligere arbejdsministerium, der tillader FADL denne skelnen.

»Det er det vitterlige vås, at vi skulle bryde lovgivningen. FADL’s vagtbureau er ikke nogen arbejdsgiver. Det er hospi-talerne, der er arbejdsgivere, og de for-langer ikke, at du er medlem af en særlig fagforening. Det forespurgte vi Arbejds-ministeriet om i 1996, og de fastslog, at det er hospitalet, der er arbejdsgiver,« siger Torben Conrad, hvilket arbejdsrets-eksperten dog ikke giver meget for.

»Hvad Beskæftigelsesministeriet me-ner, det kan være meget hyggeligt, men det tager jeg sjældent særligt højtideligt. Det, har jeg erfaring for, både kan være rigtig og forkert. Der skal være påviselige, saglige grunde for at kunne afskære de studerende fra at søge arbejde via andre bureauer,« siger Hasselbalch.

Kristin Steinthorsdottir, hovedbesty-relsesformand i FADL, forklarer eksklusi-onspraksissen af utro medlemmer med, at den skal værne om FADL-prædikatet, forbundets anseelse i sundhedsvæsenet for blandt andet sin vikaruddannelse og

muligheden for at lave fordelagtige over-enskomster.

»Vores vagtbureau består især, fordi vi giver en garanti for faglig dygtighed gennem vores kurser, akkrediterede vagttagere og ordnede forhold mellem hospitaler, vagtbureau og medlemmer. Man kan til enhver tid træde ud af FADL og arbejde frit på sundhedsområdet, dog uden vores vedtægter og kvalitetsstem-pel,« siger Kristin Steinthorsdottir.

I magasinet MOK (bladet for de medi-cinstuderende i København red.) i decem-ber forsvarede formanden for FADL Kø-benhavn, Morten Andresen, eksklusioner som et værn om et ensartet lønniveau og stærkere faglighed for medlemmerne.

»Ved at arbejde gennem andre vikar-bureauer undergraver man det samspil, fællesskab og sammenhængskraft, der er mellem forening og vagtbureau i FADL,« skrev Morten Andresen.

Arbejdsretsekspert Ole Hasselbalch er dog stadig stærkt skeptisk over for for-eningens vedtægtsbårne eksklusionsret og struktur.

»Det er afgørende, om konstruktio-nen vil blive betragtet som et usagligt begrundet organisationsmonopol og en urimelig erhvervsindskrænkning for medlemmerne. Men du kan godt hilse FADL og sige, at de skal se at få under-søgt de her vedtægtsforhold nærmere,« siger Ole Hasselbalch...”

Det har FADL gjort. De har spurgt FADL’s advokat, og FADL’s advokat konkluderer, at det hele er fuldt lovligt. Det er jo meget hyggeligt.

Men hyggeligt er det ikke, at FADL vælger at ekskludere de to kritikere Sven Hector og Vidar-André Wøien. Begge ekskluderes, fordi de har arbejdet for an-dre vagtbureauer.

Baggrunden til eksklusionerne er for-skellige. I Sven Hectors tilfælde skyldes det, at han i sommer flyttede til Køben-havn fra Århus for at læse overbygning, og for at arbejde hos FADL skulle han tage et genoplivningskursus.

Det har han imidlertid endnu ikke haft mulighed for – af flere årsager – og kun-ne derfor ikke tage vagter hos FADL. For at tjene penge har han så arbejdet hos andre vagtbureauer.

I Vidar-André Wøiens tilfælde skyldes det omstændigheder, som er særlige for Odense, nemlig at de ikke har så mange vagter hos FADL, og derfor kvoterer dem

således, at man ryger bagerst i køen, når man har taget to eller tre vagter.

Derfor er det svært at tjene penge, når man har brug for det, og derfor er der mange vagttagere i Odense, som arbej-der for andre vagtbureauer.

Spørgsmålet er jo så, hvorvidt de to har skadet FADL’s interesser. Åbenbart. Men nu er vi tilbage ved det oprindeli-ge kritikpunkt: Er FADL’s interesser altid medlemmernes interesser? Det er for mig svært at se, hvordan det skal være medlemmerne i Odense en torn i øjet, at én medstuderende ønsker at tjene nogle flere penge ved at arbejde som sygeple-jerske. Det er i medlemmernes og andre medicinstuderendes interesse at kunne tjene de penge, man har brug for det, når man har brug for det. Ligesom det er i medlemmernes interesse at have en fag-forening, som bakker dem op, når deres arbejdsgiver ikke opfører sig ordentligt.

Betalte Vidar-André Wøien og Sven Hec-tor ikke begge kontingent til FADL på trods af, at der kun var få eller ingen vag-ter til dem, da de arbejdede for andre bu-reauer? Risikerede de deres medlemskab, da de valgte at stå frem, for at gøre op-mærksom på problemet, eller for at tjene egne interesser?

FADL ekskluderede faktisk blandt an-det Sven Hector, fordi han »optrådt illo-yalt og til skade for foreningens anseelse ved sine aktiviteter i diverse medier«. Altså fordi han kritiserede FADL.

I Odense sender kredsforeningen snart et spørgeskema ud, idet de har mange medlemmer, som arbejder eksternt, for at høre, hvorvidt medlemmerne ønsker at foreslå hovedforeningen en revision af de kollegiale vedtægter.

Det er positivt, og det er ikke, som flere FADL folk fra Århus og København mener, et anliggende, som kun vedkom-mer Odense.

Det vedrører alle medicinstuderende – også i Århus og København, selvom vi ikke er så berørte endnu.

Hvis Odense fremsætter forslag til æn-dring af vedtægterne, må vi, som gerne vil være kollegiale, give udtryk for, at vi ønsker en fagforening, som arbejder for alle medicinstuderende, og ikke arbejder for sine egne vagtbureauer.

Så mød op til generalforsamlingerne og stem for friheden til at vælge, hvad der er bedst for os, og ikke hvad FADL’s folk synes, er bedst for FADL.

FADL ekskluderer foreningens kritikere Også i København og Århus har debatten om de lægestuderendes fagforening på det seneste været heftig. Her opfordres de studerende nu til at deltage i debatten i Odense om de kollegiale vedtægter.

Side 20

DEBAT

Mikkel FodeFADL, Århus Kredsforening

For to og et halvt år siden spurgte min ven Nikolaj, om jeg ville stille op til FADL’s re-præsentantskab.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle tænke.

Det eneste billede, jeg hav-de af FADL, var på det tids-punkt vagtarbejde – specielt de weekendaftener, hvor jeg håbede, at min telefon ikke ville ringe, så jeg i stedet kun-ne liste i byen.

Men jeg sagde ja til at stille op. På grund af den mang-lende interesse for at deltage i FADL’s arbejde var det lig med en automatisk plads i repræ-sentantskabet. Af hensyn til privatliv og studier har jeg nu droslet mit engagement ned, men jeg har været utrolig glad for min tid i foreningen.

Fællesskabet er afgørendeKort efter at jeg kom med i FADL, oplevede vi Aalborgs-agen – en plan om tvangsflyt-ning af århusianske studeren-de til Aalborg – samt indførel-sen af fireårsreglen.

I begge sager blev FADL et samlingspunkt, hvor vi som studerende blev hørt og set som en samlet og stærk grup-pe.

Det fællesskab, jeg følte i sø-auditoriet under Aalborgs-agen og på Christiansborg Slotsplads under fireårsde-moen, var superfedt. At se et hav af engagerede ansigter og mærke lyden af flere hun-drede lægestuderende, der stod sammen om en fælles sag, var stort.

Det fællesskab, der illustre-res i disse sager, gennemsyrer i virkeligheden hele FADL – også på det vagtområde, der nu bliver kritiseret så vold-

somt. FADL er de lægestude-rendes fællesskab. Det fælles-skab kan kun eksistere, hvis alle medlemmerne støtter op om det.

VedtægterneDerfor har det været umåde-lig træls at lægge øre til den seneste tids ret aggressive an-greb på FADL og til tider per-sonligt på de frivillige.

Selve problemstillingen om, hvorvidt det skal være tilladt at arbejde for andre vikarbureauer end FADL, skal jeg ikke gå så meget ind i her – det er blevet gjort grundigt af både Morten og Kristin fra Hovedforeningen.

Jeg vil bare gøre opmærk-som på, at det ser ud til, at hospitalerne i den kommende tid lukker af for brugen af eks-terne vikarer. De eneste, der får lov at fortsætte, er FADL. Hvorfor? Fordi FADL gennem ihærdigt arbejde fra flere ge-nerationer af lægestuderen-de har skabt et enestående stærkt fællesskab, der taler med én stemme.

Ironisk nok er det netop denne konstruktion, der i øje-blikket kritiseres så voldsomt. Det er min opfattelse, at vi vil svækkes markant som gruppe, hvis man afskaffer de kolle-giale vedtægter eller ligefrem deler FADL. Jeg har desuden svært ved at se fordelene i, at vi som lægestuderende afgi-ver vores indflydelse i vagtbu-reauerne. Det er ikke småting, der står på spil.

Endelig vil jeg understrege, at vores kollegiale vedtægter er stemt igennem på demo-kratisk vis. Derfor strider de selvfølgelig heller ikke – som påstået af et par skingre stem-mer i debatten – mod hverken grundlov eller menneskeret-tigheder. Da vore kritikere

vedblivende stiller sig skep-tiske over for denne kends-gerning, har FADL – for an-den gang – måttet betale en advokat for at undersøge og afkræfte disse anklager. Ved-tægterne er til for at gavne de studerende som gruppe og ikke FADL som forening. Jeg mener, at de opfylder det formål.

Misforståelser og på mis-tænkeliggørelse Jeg føler, at jeg er nødt til at knytte en kommentar til må-den, kritikken er blevet frem-sat på. Ikke fordi folk ikke skal sige, hvad de mener, og bestemt ikke fordi jeg er ked af den pludselige interesse for FADL’s arbejde, som kritik-ken er udtryk for. Men deri-mod fordi kritikken på alt for mange måder er baseret på misforståelser og på mistæn-keliggørelse af de frivillige i FADL.

Vi er blevet beskyldt for at være en flok pampere, der lukrerer på godtroende me-dicinstuderende – uagtet at vi selv er medicinstuderende.

I et anonymt indlæg i Acuta (de medicinstuderendes blad i Århus red.) er en medstude-rende i højtflyvende formule-ringer gået så vidt som til at bruge ordene »skruebræk-keri« og »vendekåberi«.

Det er ærlig talt ikke sjov læsning. De, der for eksempel kender Anders, Magnus eller Bruno fra repræsentantskabet i Odense, ved, hvor mange ulønnede timer de – og man-ge andre – lægger i FADL-ar-bejdet.

Når man for eksempel bruger sine weekender – og sidder op mod syv timer i et IC3-tog – på at holde møder om, hvordan vi fremmer de lægestuderendes vilkår, så

synes jeg ærligt talt, det er anstrengende, at man bliver anklaget for »pamperi«, bare fordi FADL dækker ens togbil-let og sponserer en sandwich til henholdsvis frokost og af-ten.

Jeg undrer mig over, at der er nogen, der vil være be-kendt at argumentere på den måde. Oven i købet kommer de aggressive udmeldinger ofte til at dække over mang-lende saglige argumenter. Det virker som om kritikerne ikke har gjort sig den umage at sætte sig ind i FADL’s arbejde, før de har fremsat deres be-skyldninger.

Også de usmagelige udfald der ind imellem bliver rettet direkte mod foreningens for-mand, Kristin, støder mig.

Jeg undres over det gro-teske i, at man først afkræver hende svar for derefter – gen-tagne gange – at angribe hen-de for at forholde sig til, hvad man selv har fremført. På den måde saboterer kritikerne mu-ligheden for en saglig debat.

Åben og demokratisk for-ening – hvis man gider...En anden pointe er, at det virker, som om kritikken kun kommer fra nogle enkelte stu-derende, og heldigvis ikke er udtryk for flertallets holdning.

Men kritikken – og specielt tonen – koster meget energi. Energi, vi i FADL ærligt talt hellere ville bruge på at ar-bejde for bedre vilkår for alle jer medlemmer af FADL.

Til de der er utilfredse, vil jeg gerne sige: I stedet for at hælde galde ud i tasterne på Facebook og i diverse studie-blade, så mød op til general-forsamlingerne. Mød op og hils på jeres repræsentant-skabsmedlemmer og medstu-derende. Mød op og deltag i

FADL – pamperi og vendekåberi?

Side 21

DEBAT

en konstruktiv debat. Det er tilmed muligt for jer at stille op og håbe på, at et flertal vælger jer ind. Så kan I præge vores fælles beslutninger di-rekte.

Dertil er vores repræsen-tantskabsmøder åbne for medlemmer, så kom dog og gør jeres meninger gældende. FADL er medlemmernes or-ganisation. FADL er vores, de

lægestuderendes organisa-tion. FADL er så demokratisk opbygget, at det er muligt for alle at komme til orde og få direkte indflydelse.

Ansvar for fremtidenJeg har svært ved at forstå, at vi igennem diverse medier skal diskutere, hvorvidt vi skal holde fast i vores fællesskab. Både når det gælder sikring af

studierelevant arbejde, mulig-heden for politiske udmeldin-ger, forhandling af forsikring og bankaftaler, sikring af bil-lige bøger og alt det andet, FADL står for – tag et kig på www.fadl.dk.

Efter næsten tre år i FADL kender jeg foreningen rigtig godt.

Jeg kender det store ar-bejde, der bliver udført, og de

resultater, vi har nået. Det er jeg stolt af at have været en del af. Lige nu tænker jeg dog på, hvor synd det vil være at gøre skade på alt det. Det kan hverken vi eller fremtidens læ-gestuderende være tjent med – der er alt for mange udfor-dringer at løfte.

Er der noget på dit studie, du er glad for eller træt af? Skriv til sundoghed@health.sdu.dk

Gik du glip af debatten og den gode nyhed?Tjek Sund & Heds arkiv på www.sundoghed.sdu.dk

Side 22

OPSLAG

FADL informererHusk vores debatmøde tirsdag 5. maj kl. 17.00 i Emil Aarestrup. Emnet bliver FADL’s kollegiale vedtægter, foreningens visioner og vagtbureauets fremtid. Alle er velkomne til at møde op og give deres mening til kende. KanovejrKanosæsonen er startet! Kig forbi FADL og lån de to kanoer Medikamette & Jutlandia og sejl en dejlig tur på Odense Å. Der plads til 3 mand og en kasse drikkevarer.

Snart nye FADL medlemskortSnart skal vi lave nye smarte kort til alle FADL-medlemmer. Vi bruger billedet og informationerne fra din FADL-profil, så vær flink at sørge for, at der er et vellignende pasfoto og korrekt stavet navn på din profil.

Stor tilslutning til lægevikarkurserneVi glæder os over den store tilslutning, der har været til forårets lægevikarkurser. Der har været fuldtegnet på stort set alle kurser.

Ledige stillinger på knoglemarvsholdet på hæmatologisk afdelingSe disse på fadl-vagt.dk samt en række andre hold, der mangler holddeltagere. På holdene er du er sikker på en stabil indtægt.

Vidste du, at…

FADL forhandler overenskomsten for instruktorer, faglige vejledere og faglige tutorer.· Hver gang du går på vagt, repræsenterer du dig selv, FADL og alle dine kollegaer, der også går på vagt. Jo bedre · indtryk du efterlader, jo større chance er der for, at du og FADL bliver rekvireret igen. Der er ligefrem nogle, der efterlader så godt et indtryk, at de bliver opfordret til at søge lægevikariat i afdelingen. Sikke en opmuntring at have med hjem.På FADL.dk kan man tilmelde sig nyhedsbrev pr. e-mail og få information om nye medlemsfordele, overenskomst, · forhandlinger og andre emner, der rører sig i FADL. På fadl-vagt.dk kan man tilmelde sig nyhedsbrev om vagter, nye hold, m.m.

Redigeret af Kristina Fruerlund Nielsen, kommunikationsudvalget. Henvendelse til: kristina.fruerlund@fadl.dk

Kære studerende!

Denne info henvender sig ALENE til studerende, der forventer at påbegynde den kliniske basisuddannelse i sommeren 2010.

Hvis du forventer at påbegynde uddannelsen på et andet tidspunkt, kan du se bort fra denne info – og ligeledes, hvis du allerede har tilmeldt dig.

Det er nu tid til at tilmelde sig, hvis du skal i gang med den kliniske basisuddannelse - sommeren 2010.

Du kan finde tilmeldingsskemaet her: http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/medicin_kandidat/den%20kliniske%20basisuddannelse.aspx

Fristen er d. 15. maj 2009 (den første frist var d. 17. april 2009, men ikke alle studerende var blevet informeret om denne frist).

TILMELDING TIL KLINISK BASISUDDANNELSE - SOMMER 2010

Side 23

OPSLAG

Brænder du for journalistik og debat-ten omkring dit studiemiljø, og har du lyst til at udvikle Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultets magasin? Så har Sund & Hed et job til dig.

Den nuværende redaktionssekretær på Sund & Hed har pr. 1. juni 2009 opsagt sin stilling. Derfor søger Sund & Hed en ny redaktionssekretær med tiltrædelse fra 1. august 2009 eller snarest derefter. Der vil om nødvendigt forekomme en oplærings-periode i august.Sund & Hed er i gang med en løbende udvikling, som vi forventer, den kommende redaktionssekre-tær vil bidrage til. Ikke mindst via ideer, der kan gøre magasinet for alle på Det Sundhedsvidenska-belige Fakultet endnu bedre, men også gerne via artikler til bladet. Der er dog intet krav om artikel-bidrag i forbindelse med stillingen.

Alle studerende uanset studieretning kan søge stillingen, der omfatter føl-gende ansvarsområder:

Redigering af artikler og opslag fra redaktionen · og eksterne skribenter.Holde Sund & Heds forskellige kalendere opda-· terede samt ajourføre bladets liste over nyhe-der fra andre medier.Holde kontakt og sørge for regninger til Sund & · Heds annoncører.Lede Sund & Heds redaktion i samarbejde med · bladets chefredaktør, herunder afholde redakti-onsmøder.

Vi forventer, at du som redaktionssekretær har:Evnen til at arbejde med presset op mod en · deadline.Et godt sprogøre.· Evnen til at vurdere stoffet til bladet.· En interesse for den videre udvikling af Sund & · Hed.

Stillingen aflønnes med 10 timer om ugen efter de gældende timelønsatser for faglige vejledere. Med jobbet følger betaling af bredbåndsforbindelse.Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kon-takte chefredaktør Marius Kløvgaard på sundog-hed@health.sdu.dk / tlf. 29 80 22 81 eller afgående redaktionssekretær Nadja Albertsen på sundog-hed@health.sdu.dk / tlf. 31 66 51 10.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.Aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervi-sernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende. Ansøgning, mærket ”Stilling: Sund & Hed redakti-onssekretær” skal være Personalekontoret i hænde senest mandag den 1. juni 2009 kl. 12.00. Samtaler finder sted medio/ultimo juni.

Ansøgningsfrist: d. 1. juni 2009 kl. 12Tjenestested: OdenseAnsøgning mærket ”Stilling: Sund & Hed redakti-onssekretær” samt CV sendes til:PersonalekontoretSyddansk UniversitetCampusvej 555230 Odense Meller pr. e-mail: pers@sdu.dk

Ny redaktionssekretær til Sund & HedBLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

Side 24

OPSLAG

SPÆNDENDE STUDIEJOB

FAGLIG TUTOR

PÅ IDRÆT & SUNDHEDHermed opslås 12 stillinger som Faglig Tutor for studerende på 1. år på Idræt og Sundhed. Alle stillingerne besættes under forudsætning af tilstrækkelig optag af studerende.Stillingerne kan søges af nuværende og tidligere Idrætsstuderende.Formålet med tutorordningen er at sikre de nye studerende en grundig introduktion til at studere og således medvirke til at skabe et aktivt og inspirerende studiemiljø. Konkret indebærer arbejdet som faglig tutor, at du er ansvarlig for en gruppe studerende (8-10 stud.) på det første studieår. Gruppen introduceres fagligt, organisatorisk og socialt til studiet gennem samtaler og fælles aktiviteter. Tutoren er ansvarlig for afholdelse af møder og opsamling i samarbejde med studiegruppen. Desuden skal den faglige tutor iværksætte tiltag, der kan støtte studerende med særlige studiemæssige behov. Den faglige tutor er et bindeled mellem studerende og undervisere, og skal desuden have tæt kontakt til undervisere/tovholder og de faglige vejledere.Som faglig tutor er du forpligtet til at deltage i et to-dages introduktionskursus, som finder sted d. 17.-18. august.Arbejdstiden er varierende og efter behov: I det første kvartal er tutoren ansvarlig for at introducere studieteknik, e-learn, gruppeprocesstyrer, og vejleder i de to første forløb som er opbyggede omkring to cases. Tutoren er ansvarlig for at mødes med studiegruppen 2-3 timer pr. uge. I det andet kvartal mødes studiegruppe og tutor 1-2 timer/uge. På 2. semester mødes man efter behov. Hertil kommer deltagelse i møder og kursus.Stillingerne aflønnes med 6 timer om ugen i det første kvartal. De øvrige tre kvartaler aflønnes med 4 timer om ugen. Lønnen som faglig vejleder er i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.Ansøgning samt et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring m.m., samt begrundelse for ansøgningen sendes via mail til Johan Borghäll, Institut for Idræt & Biomekanik på jborghall@health.sdu.dk. I forbindelse med din ansøgning sendes et dokument til dig, der giver mere oplysninger om tutorens arbejde. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Johan Borghäll eller tidligere faglige tutorer.Ansøgningerne skal være afleveret senest fredag den 2. juni 2009 kl. 12.00. Johan Borghäll, ansvarlig for tutorordningen på Institut for Idræt

Side 25

OPSLAG

Har du altid drømt om at lave en naturkatastrofe?- Eller måske smitte den medstuderende, der altid krummer i dit

penalhus, med malaria? Så er det dig, vi mangler!

Global Health Risk Games 2008 blev en kæmpe succes, og den skal selvfølgelig gentages.Brænder du for global sundhed, og har du lyst til at føre Risk Games videre, så det bliver endnu større og bedre i 2009? Så mangler vi dig i arrangør-gruppen til næste event, som finder sted i efterårssemestret 2009.Og husk: vi kan altid bruge flere hjerner, hænder, teknisk snilde, kreativitet eller bare en smule pep! Interesseret eller bare nysgerrig? Kontakt Nadja Albertsen på nalbertsen@health.sdu.dk eller 3166 5110 og hør mere

Grønlandsgruppen under IMCC arrangerer kliniske ophold på Grønland af én måneds varighed. Alle, der har bestået 8. semester, kan ansøge om pladserne.

Nuuk (Dronning Ingrids hospital): 2 pladser i juni og 2 i august 2009. Eksklusiv kost & logi.

Nuuk (lægeklinik): 2 pladser i juni, 1 i juli og 2 i august. Eksklusiv kost & logi.

Paamiut (Dronning Margrethes sundhedscenter): 1 plads hver måned i april, maj, juni, august, september, oktober, november, december, januar, februar og marts. Inkl. logi.

Aasiaat: 1-2 pladser hver måned i april, november, december, januar, februar, marts. Inkl. logi. Hvis der kommer 2 studerende, skal de kunne bo sammen. Husk studiekort.

Ilulissat: 1 plads i juni. Inkl. kost og logi (mht. kost dog kun hvis

den studerende ikke har fondspenge).

Maniitsoq: 1 plads i april, maj, september, oktober, november, december, januar og februar. Inkl. kost og logi.

Uummannaq: 1 plads i april og august. Inkl. kost og logi.

Sisimiut: 2 pladser i maj og februar. Inkl. kost og logi.

Interesseret? Skriv efter ansøgningsskema til greenland@imcc.dk eller download det fra IMCC’s hjemmeside på www.imcc.dk/groenlandRestpladserne fordeles efter først-til-mølle princippet.

Restpladser til klinikophold 2009/10 i Grønland

Side 26

Spørg ikke, hvad dit studie kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit studie!

Medicinerrådets (MR’s) højeste mål er at forbedre kvaliteten af lægestudiet ved Syddansk Universitet (SDU) med udgangspunkt i de lægestuderendes synsvinkel. MR arbejder således for at fremme de lægestuderendes interesser i bredeste forstand. For at opfylde dette betragtes alle lægestuderende ved SDU af princip som medlemmer af MR. MR’s specifikke opgaver og holdninger bestemmes af de aktive i MR. Der er plads til alle de lægestuderende ved SDU, der måtte have lyst til at deltage i MR’s aktiviteter, og der kræves ingen specielle forudsætninger. MR’s arbejdsområder spænder fra at arbejde for løsning af de konkrete problemer, der diskuteres blandt studerende i kantinen, fredagsbaren etc, såsom mangel på læsepladser og knagerækker, til mere overordnede uddannelsespolitiske emner såsom udarbejdelse af undervisningsplaner og tilpasning af studiets målsætninger til lægelivets krav. Derudover har vi i diskuteret porteføljerne, overflytningsproblematik og klinikfordelingsprocedurer. MR har både lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere. Lokalt er det MR’s mål at fungere som bindeled mellem de lægestuderende og SDU’s ledelse og administration. Mange af MR’s medlemmer sidder således i op til flere arbejdsgrupper, udvalg, råd og nævn, som designer og bestemmer studiets fremtid. Nationalt samarbejder Medicinerrådet i Odense med Medicinerrådene i Århus og København. MR’s arbejdsområder diskuteres, fordeles og behandles på de månedlige MR-møder, som alle har adgang til. Der er altid brug for flere aktive, der vil være med til at forbedre deres studie.

Vi søger studerende fra alle semestre og gerne fra bachelordelen!

Fordele ved at være aktiv i MRMulighed for at præge dit studieMulighed for at deltage i nationale samt

internationale kongresserSkabe nye kontakter – sociale som faglige

Man opnår indsigt i studiets opbygning og får tidligt information om ændringer i optag, studieordninger, klinikfordelingsregler mm. Næste møde er den 20. maj kl. 15.15 i det nye lokale i stueetagen i WP 19. Vi opfordrer dig til at møde op og se, om det er noget for dig. Vi håber meget på at se dig!

Laila Füchtbauer (formand)Stefan B. Luef (næstformand)Elise Torp Hoffmann-PetersenLise SoldbroVores mailadresse er mediciner@health.sdu.dk

Nye faglige vejledere

på medicinHej, vi er de nye faglige vejledere på medicin, Maria Steffensen og Jens-Christian Beuke på henholdsvis 5. semester og 7. semester. Vi glæder os til efter vores oplæring og til sammen med de øvrige vejleder at vejlede om stort og småt omkring studiet. Vi ses på kontoret i WP 17.

Maria Steffensen og Jens-Christian Beuke

OPSLAG

Kender du Medicinerrådet?

Ekstraordinær generalforsamling i SAMS Odense D. 5. maj kl. 16 afholder SAMS Odense generalforsamling i frokoststuen på 2. sal i Lægernes Hus på WP 9. Vi har i det forløbne år mærket en faldende interesse for organisationen, og opfordrer derfor alle interesserede til at komme. Dette gælder dog specielt vores medlemmer, da vi ønsker, at foreningen skal bestå, men har svært ved at mærke opbakningen omkring det.Bestyrelsen trænger også til lidt flere hænder, og kunne du tænke dig at være med, er du meget velkommen.

Side 27

“ § 4. stk. 3. FADLs medlemmer må kun tage arbejde som sygeplejevikar (SPV), ventilatør (VT), dialyse- eller kardiologiassistent, når det sker via FADLs vagtbureauer. I særlige situationer kan FADLs kredsforeninger dog give dispensation herfor. ”

DEBATAFTENDer afholdes en åben debataften der omhandler FADLs kollegiale vedtægter, foreningens visioner og vagtbureauts fremtid.

Medvirkende: Repræsentantskabet, FADL Odense FADL medlemmer, Odense Christian Tvede, Direktør, FADL Odense Kristin J. Steinthorsdottir, Formand, FADL HB Torben Conrad, Faglig Sagsbehandler Bo Christensen, Direktør, FADL Hovedforening Øvrige

Tirsdag 5. maj kl. 17.00Emil Aarestrup

Efter debaten har alle medlemmer i FADL odense mulighed for at udfylde et anonymt spørgeskema. Dette vil give os en opfattning om medlemmernes holdning og være til stor hjælp i repræsentantskabets fortsatte arbejde. Spørgeskemat bliver sendt ud med post til dig!

Side 28

FILMANMELDELSE

I 1958 er den 15-årige Michael Berg på vej hjem fra skole i sporvognen, da han pludselig bliver dårlig.

Han stiger af, løber ind i den nærme-ste, menneskeforladte port og kaster op.

En kvinde kommer den syge Michael til undsætning og hjælper ham hjem. Et stykke tid efter er Michael kommet sig over skarlagensfeberen, og han opsøger nu den hjælpsomme kvinde for at takke hende.

Dette er starten på en hemmelig af-fære mellem den unge Michael Berg og den 36 år gamle Hanna Schmitz.

Den strenge og gådefulde Hanna har en forkærlighed for at få læst historier op for sig, så da hun finder ud af, at Michael er en dygtig oplæser, bliver deres rutine

således, at Michael først læser op for hende og derefter belønnes med sex.

En dag, da Michael har været ved stranden med sine skolekammerater, ta-ger han som vanligt hjem til Hanna, men til hans store overraskelse er lejligheden tom, og Hanna er forsvundet på mystisk vis.

Michaels gensyn med HannaOtte år senere er Michael jurastuderende på Heidelberg Universitet, og i den for-bindelse deltager han i et seminar med en dedikeret juraprofessor. Til den undervis-ning skal de overvære en retssag mod en gruppe kvindelige, tidligere SS-vagter, og her ser han Hanna igen for første gang, siden hun forsvandt. Herefter følger man de to personer under den intense rets-sag, og de skæbnesvangre hemmelighe-der de bærer rundt på.

Er mennesket ondt?Første del af filmen om de to menneskers forhold halter lidt, og jeg synes først, fil-men bliver rigtig spændende, når den når til retssagen.

Der tager filmen virkelig fat på essen-

tielle menneskelige problemstillinger, der var yderst aktuelle for den almindelige tysker efter krigen: Kan mennesket fun-damentalt være ondt? Og hvad fik en hel befolkning til at deltage i den frygtelige, nazistiske bølge?

Det er en interessant film, der vover at vende alting om, og Michael er den person, publikum skal bruge for at se SS-vagterne med to slags øjne: Var de ofre for en ondskabsfuld ideologi, eller begik de bevidst grusomheder mod millioner af mennesker?

Trods alle disse fængslende emner, som filmen berører, kom jeg ud af bio-grafen med en tom fornemmelse. Jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på alle de spørgsmål, der farede rundt i mit hoved omkring Hannas handlinger.

Det er en film, der på en empatisk måde forsøger at fremstille de SS-mon-stre, der arbejdede for Hitler-regimet, som mennesker af kød og blod, og som jeg varmt kan anbefale. Hvis ikke for selve filmen, så for den Oscarvindende præsta-tion af Kate Winslet.

Foto: The Weinstein Company

The Reader Filmatiseringen af den tyske forfatter Bernhard Schlinks roman »Der Vorleser« er et vellykket og tankevækkende drama, der byder på alt fra forbudt kærlighed til efterkrigstidens retsforfølgelser og moralske oprydning i Tyskland.

Mahtab ChehriStud.med.

Side 29

INFO

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København

Epstein Bar Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra kl14 med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning

Fredag 01.05 Them Socks sætter de funky dansemoves på prøve med en lækker blanding af old school funk og moderne popmelodier på Cafe Kræz kl. 22. DJ Support: DJ Direct

Fredag 01.05 Alibi afholder arrangementet The Odd Couple; Chocolate Tunes # 6

Onsdag 06.05 Björn Rydhög: Pop fra skandinaviske himmelstrøg. Björn spiller sammen med sit band egne sange på Dexter Jazzhouse kl. 20. Hør mere på www.myspace.com/karinandbjorn og www.myspace.com/swcircle

Onsdag 06.05 Xzibit (US) – en af hiphoppens allertungeste drenge. Det rygtes, at hans kommende album vil være et samarbejde med Snoop Dogg, Dr Dre og Ice Cube! Posten

Fredag 15.05 Det århusianske band med det klingende navn Oh No Ono spiller på Kulturmaskinen. Musikken kan beskrives som en blanding af 80’er, disco, new wave og helium vokal. Team Karate

Lørdag 30.05– Carl Nielsen Festival i Odense Koncerthus, hvor den danske komponist med entirsdag 09.06 række koncerter bliver hyldet. Der er åbningskoncert lørdag den 30. maj kl. 16

og flere arrangementer frem mod den endelige finalekoncert i en Carl Nielsen klarinetkonkurrence tirsdag den 9. juni kl. 19. Læs mere om festivalen på:

http://www.odensesymfoni.dk/cncomp/show/danish/festival.aspx

Fredag 05.06 Norske Kaizers Orchestra og danske Spleen United, to af den skandinaviske live-scenes nyeste sværvægtere, mødes på Brandts Klædefabrik. Billetter købes via www.gaffabillet.dk – Arrangeret af Team Karate Concerts.

Mandag 15.06 MORRISEY holder koncert på Posten. Koncerten er selvsagt udsolgt, men det er jo et tegn på, at der er ved at ske noget i O-TOWN!

Fredag 26.06 Danske Big Fat Snake spiller i Den Fynske Landsby kl. 20. Billetter via Billetnet.

Fredag 03.07 Den albumaktuelle sangerinde Tracy Chapman (US) spiller i Den Fynske Landsby kl. 20. Billetter via Billetnet.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund & Hed på

www.sundoghed.sdu.dk

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Se flere kulturarrangementer på http://kultur.odense.dk

Side 30

DIAGNOSE SØGES

Andre medier skriver...

Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruge uden for universitetets betonmure.

For at vise at der er en mening med al læsningen, starter Sund & Hed i dette nummer en ny sundhedsquiz, der i den grad skal bringe virkeligheden ind i spalterne. Vi har valgt i rigtig tv-stil at kalde quizzen for ”Diagnose Søges”, og måske kan den tilmed

ruste alle os studerende yderligere til den dag, vi for alvor skal virke i sundhedssektoren.I hvert nummer kommer en professor på fakultetet med en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor

svaret bringes sammen med næste case.

Svarene kan sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dkBlandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Den første case i quizzen bliver stillet af professor, overlæge, dr.med. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell:

Sund & Heds sundhedsquiz

Under dit sommerferievikariat på kirurgisk afdeling modtager du en aften en af afdelingens gamle kendinge til indlæggelse. Årsagen er pludseligt indsættende stærke smerter i epigastriet. Patienten er kendt fra tidligere indlæggelser med kronisk pankreatit – han har som regel et vist forbrug af morfika og har ikke helt efterlevet de gode råd og oplysninger om alkohols skadelige indvirkning på bugspytkirtlen. Da han sidst var indlagt på grund af smerter viste en ultralydscanning talrige forkalkninger og et par cyster i pancreas. Nogle timer efter smerterne var begyndt for cirka ti timer siden, var afføringen helt sort.Han har taget en del Ketogan og er ret svimmel.Du får hånden op af kittellommen og finder ud af, at han er noget øm i epigastriet, men du mener bestemt ikke, at der er defénse. BT 115/43, puls 99.

Efter aftale med din halvsovende bagvagt får han 100 mg petidin s.c.Lidt senere viser det sig, at hans B-HB er 4.2 mM. B-Leukocytter 12.3 x109/l, P-kreatinin 0.111 mM , P-Karbamid 17 mM. Du ordinerer straks tre portioner blod og foreslår gastroskopi næste morgen. Næste dag går det helt godt. Gastroskopien, foretaget af den oprykkede bagvagt, er noget overraskende helt normal fra spiserør til duodenums andet stykke. Senere på dagen får han igen helt vildt ondt og B-Hb falder fra 5.7 til 4.1 mM. Ny gastroskopi – foretaget næste morgen af afdelingens stjerne-endoskopør – viser stadig intet abnormt. Han får noget blod igen, og du konsulterer din nyindkøbte Medicinsk Kompendium 17. udgave.Nu ved du, at diagnosen er ……………………………………..Og at behandlingen er ……………………………………….

Hjerneoperationer mod fedme på vej

En ny og omstridt behandlingsmetode kan være på vej for at få løst problemerne med konstant spisetrang og ekstrem fed-me. Ifølge professor i neurokirurgi og ledende overlæge på Aar-hus Universitetshospital Jens Chr. Sørensen vil der ikke gå lang tid, før hjerneoperationer mod fedme kan blive almindelige herhjemme, skriver dr.dk.Ved at indoperere to elektroder i hjernen, placere en pacemaker i brystet og sende elektrisk aktivitet ind i et center i hjernen er det muligt at regulere sultfornemmelsen.Metoden hedder Deep Brain Stimulation (DSB), og det bruges allerede mod Parkinsons syge og mod dystoni, som er ufrivillige spændinger i musklerne.Indtil videre har to fedmepatienter i USA fået foretaget indgre-bet, og i Danmark afprøver forskere metoden på grise. I udlan-det benyttes metoden også mod depression, tvangshandlinger og anoreksi.

30. mar. 2009 dr.dk

Ny forskning giver håb om evig frugtbarhed

Ny forskning giver kvinder håb om at få børn, når det passer dem og ikke blot det biologi-ske ur. Det skriver hjemmesiden newscientist.com. Forskerne bag undersøgelsen har opdaget stamcel-ler, der ser ud til at fremkalde nye æg i æggestokkene på mus, og som er mundet ud i velskabte museunger. Kan resultaterne på sigt overføres til mennesker, vil det re-volutionere fertilitetsbehandlingen, og både sterile kvinder og kvinder efter overgangsalderen vil igen kunne få børn. Jim Wu, manden bag undersøgelsen på Shang-hai Jiao Tong universitet, ledte først efter cel-ler, der producerede et æg-relateret protein hos mus. Kim Wu opdagede dog hurtigt de hastigt delende celler og lod dem udvikle sig i laboratorier, hvor de fortsatte med at vokse. Cellerne blev derefter indsprøjtet i mus, der tidli-gere var blevet sterile efter kemoterapi. Kort efter indsprøjt-ningen blev musene gravide og fødte sunde museunger.

13. apr. 2009 pol.dk

Side 31

INFO

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelseBirgitte BromarkE-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

FolkesundhedsvidenskabKarina LinnroseOnsdag klokken 8.30 - 10.00Sted: EsbjergTelefon: 65 50 15 63E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

BiomekanikMari og ChristoferTorsdage kl. 8.15-10.15 (Mari)Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer)Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.Telefon: 65 50 29 78E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

MedicinLene Christensen, Nivethitha Ilangkovan, Bo Morberg, Kari Høst-Madsen, Anne Cathrine HaugMandag - torsdag 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: fv@health.sdu.dk

Idræt og SundhedKristian og RuneMandage 10:15 – 12:00Fredage 10:15 – 12:00Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalenTelefon: 65 50 34 45Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkRune: reie@health.sdu.dkKristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Træffetider - faglige vejledere

Keglesnitsoperation øger risiko for tidlig fødsel

Risikoen for at føde for tidligt er dobbelt så høj, hvis kvin-den har fået foretaget en keglesnitsoperation i livmoderhal-sen, viser en ny, stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Risikoen er tredoblet, når det gælder de meget eller ekstremt tidlige fødsler (21-32 uger), viser undersøgelsen, som er offent-liggjort i American Journal of Obstetrics and Gynecology. Kræftens Bekæmpelse har undersøgt over en halv million føds-ler over en niårig periode, hvoraf cirka 19.000 var født for tid-ligt. »De fysiologiske mekanismer kender vi ikke, men jeg kan se, at der er en fordobling af risikoen, selv når jeg justerer for en masse andre faktorer, som giver øget risiko for tidlig fødsel, f.eks. ryg-ning, moderens alder, og om hun er førstegangsfødende,« siger læge og ph.d.-studerende Bugge Nøhr, Kræftens Bekæmpelse. Hvert år får op imod 5.000 danske kvinder konstateret så alvor-lige celleforandringer, at de får en keglesnitsoperation. Operationen udføres for at forhindre, at celleforandringerne udvikler sig til livmoderhalskræft og det er, ifølge Bugge Nøhr, den eneste løsning, der er, for at fjerne vævet. »Der er to muligheder. Den ene er at fjerne vævet, den anden er at se tiden an og se, om vævet helbredes spontant. Den ke-delige bivirkning ved at se tiden an, er, at der er nogle kvinder, hvor der opstår kræft i vævet, man ved ikke hvilke. Det er klart, at den bivirkning er langt værre end øget risiko for tidlig fødsel, selvom der er masser af tilfælde, hvor børnene kommer ud og

ikke har det godt og måske dør,« siger Bugge Nøhr og påpeger, at risikoen for tidlig fødsel stadig ikke er høj, selvom man får en keglesnitsoperation.

7. apr. 2009 dagensmedicin.dk

Nyt antibiotikum mod tuberkulose på vej

En nyidentificeret klasse af antibiotika, benzothia-zioner (BTZ), kan bruges i behandlingen af tuberku-lose, viser et forskningssamarbejde mellem 14 lande. BTZ forhindrer syntese af tuberkulosebakteriens cellevæg, fordi BTZ binder til et protein, som ikke er mål for nogle af de kendte antibiotika imod tuberkulose (TB). Det viser forskningsprojektet New Medicines for Tuberculosis (NM4TB), som den europæi-ske kommission står bag. Opdagelsen kan føre til udviklingen af en ny behandling mod tuberkoluse, mener forskerne bag re-sultaterne. NM4TB er et EU-støttet projekt, som består af 34 forskningsgrupper fra i alt 14 forskellige lande fra forskellige kontinenter, blandt andet USA, Korea og Sydafrika. Danmark er repræsenteret ved Statens Serum Instituts Afdeling for Infekti-onsimmunologi, dvs. studier af hvordan protein-mønstret æn-dres, når BTZ tilsættes kulturer af TB. BZ’s effekt er påvist både i kulturer med tuberkulosebakterien og i forsøg med inficerede mus. Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Science.

30. mar. 2009 dagensmedicin.dk

Afsender:Sund & HedFranzen PortoServicePostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42474

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dkKender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!sundoghed@health.sdu.dk

-kalenderenMaj

Tilmelding til efterårssemestret 1.-31.

Bamsehospital – Åbent Hus 2. Tilmelding senest 30/4 til bamsehospital@gmail.comMøde, studienævn for folkesundhedsvidenskab 5. Møde, studienævn for klinisk biomekanik. 5. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før.

Debataften vedr. FADL’s kollegiale vedtægter 5. Emil Aarestrup kl. 17

Kursus om eksamensnerver 5. Kolding, U2.07, kl. 13.15-16

Kursus i eksamensteknik 7. Campusvej 55, U77, kl. 13.15-16.15 FADL: Ølsmagning 7. Epstein Bar kl. 19, pris 70 kr. Foredrag: Medicinske katastrofer. Er forbrugerne beskyttet af regulatoriske myndigheder? 12 Ved overlæge, dr. med. Christian Glud, Aarestrup kl. 19.30 Frist for tilmelding til klinisk basisuddannelse sommeren 2010 15. Se opslag

Møde, studienævn for medicin 18. Ansøgningsfrist 7. maj

Møde, studienævn for idræt 19. Ansøgningsfrist 5. maj

Deadline, Sund & Hed nr. 8 22.

Konference: BODY WORK 30. Se www.sdu.dk