sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...sådan skifter...

14
Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig godt om. Her fortæller vi dig, hvad du skal være særlig opmærksom på, før du gør alvor af overvejelserne. Vi fortæller dig, hvordan du bør henvende dig til arbejdsgiverne, hvad du skal være særligt opmærksom på, hvilke typer af CV'er du kan anvende. ●●● Idé og tekst: Cecilie Hansen, PeopleInSync. Redigeret: Berlingske Research September 2012

Upload: others

Post on 19-Jun-2020

20 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

Sådan skifter du karriere

Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig godt om.

Her fortæller vi dig, hvad du skal være særlig opmærksom på, før du gør alvor

af overvejelserne. Vi fortæller dig, hvordan du bør henvende dig til

arbejdsgiverne, hvad du skal være særligt opmærksom på, hvilke typer af

CV'er du kan anvende.

●●●

Idé og tekst: Cecilie Hansen, PeopleInSync. Redigeret: Berlingske Research

September 2012

Page 2: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

2

03 Introduktion

04 Hvad skal der ske med karrieren?

05 Brancheskift - årsager til brancheskift

06 Hvad skal du være særlig opmærksom på ved et brancheskift?

06 Hvordan kan du henvende dig til arbejdsgiverne?

06 Kan jeg bruge LinkedIn når jeg ønsker et brancheskift?

07 Karriereskift

07 Hvad skal du være særlig opmærksom på ved et karriereskift?

07 Hvilken type CV skal du anvende?

08 Hvordan finder du ud af hvad du vil? Og hvordan kommer du i

gang?

09 Fra chefredaktør til fysioterapeut - Casehistorien

13 Hvilken CV-type skal du anvende?

Page 3: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

3

Introduktion

Hvad gør man hvis man er løbet sur i

sin jobfunktion eller ganske enkelt har

fået lyst til at prøve noget helt nyt?

De overvejelser, du kan gøre dig, er at

foretage et brancheskift eller et

karriereskift.

Selve guiden er derfor delt op i to små

sektioner. Samtidig får du en artikel om

karriereskift og historien om Christina

Bøllingtoft, der skiftede redaktørstillingen

ud med et job som fysioterapeut.

Vejen til et nyt job kan nemlig gå i mange

retninger. Det kræver, at du kigger ind i de

muligheder, du ønsker og realistisk set har

mulighed for at opnå. Det er vigtigt her at

undersøge nøje, hvilke muligheder der er

på jobmarkedet, og gøre op med dig selv, i

hvilken retning du ønsker at bevæge dig.

Page 4: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

4

Hvad skal der ske med

karrieren?

Ferien er slut. Rigtig mange har brugt

ferien til at komme på afstand af

hverdagens udfordringer og en ofte travl

hverdag, hvor det kan være en udfordring

at få arbejde og privatliv til at gå op i en

højere enhed. Men ferieperioden bruges

også af mange til at gøre status over

nuværende og fremtidig karriere. Er man

der, hvor man gerne vil være? Er man på

en arbejdsplads, hvor man bliver

udfordret, og hvor ens kompetencer

udnyttes på bedst mulige måde? Eller er

der drømme og ambitioner, som skal

indfries på anden vis? Tankerne kan være

mange.

Af Vibeke Skytte

Tanker om ny retning på karrieren går ofte

på skift til anden virksomhed eller måske

til anden branche. Men tankerne kan også

kredse omkring ændringer i det job, man

har i dag, måske muligheden for helt andre

arbejdsopgaver, eller måske en position

højere i hierarkiet.

D et handler helt grundlæggende om at

finde ud af, hvad man egentlig vil med sit

arbejdsliv.

Hvad brænder man for, og hvor vil og kan

man være med til at gøre en forskel. Et

pejlemærke i disse overvejelser er bl. a.

ens personlige værdier. Det handler om at

finde ud af, hvad der er vigtigt for én selv,

og hvad der helt fundamentalt skal være til

stede, for at man trives og oplever

arbejdsglæde, motivation og livskvalitet.

Når man gør sig tanker om ens karriere, er

der selvfølgelig en masse faktorer, der

spiller ind som f. eks. sammenhæng

mellem arbejdsog privatliv, økonomi,

uddannelse og kompetencer, nuværende

jobsituation og måske frygten for det

ukendte, hvis man vælger et jobskifte.

Alle faktorer, der skal arbejdes med, og

nogle kræver selvfølgelig flere og mere

grundige overvejelser end andre. Men i

sidste ende handler det om at få en

balanceret sammenhæng mellem arbejds-

og privatliv.

Kend dine kompetencer For alle drømme er der et mål i den anden

ende. Er målet efter sommerens

overvejelser et nyt job - måske endda et

lederjob, må et af delmålene være at finde

ud af, om man har de kompetencer, der

skal til. Kompetencerne er nemlig

afgørende for, hvordan man udfylder

lederrollen og de ledelsesmæssige opgaver

og udfordringer, der følger med.

Kompetencer er evnen til at omsætte

viden, færdigheder og erfaringer til

konkret handling. Har man indsigt i sine

kompetencer, ved man også, hvor man har

sine stærke og svage sider.

Man kan opdele kompetencer i to typer:

Personlige kompetencer, som er bestemt

Page 5: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

5

af grundlæggende menneskelige

egenskaber, værdier, selvindsigt og

erfaring, og faglige kompetencer, der

beskriver hvilke arbejdsopgaver, man kan

udføre. Uddannelse har selvfølgelig

betydning for faglige kompetencer, men

kompetencer kan også være udviklet i

nuværende job, igennem tidligere

ansættelser eller f. eks. gennem

fritidsaktiviteter.

En kompetenceprofil giver større indsigt i

egne styrker og bevidsthed i lederrollen og

sætter fokus på, hvad man kan, i stedet for

hvad man ikke kan. Netop dette er en

vigtig forudsætning for at kunne komme i

betragtning til et lederjob.

At arbejde med sine kompetencer og til

slut ende med en gennemarbejdet

kompetenceprofil er ikke gjort på én dag.

Vi hører tit i tilbagemeldingerne fra de

medlemmer, som ledelsesrådgiverne i

Lederne har givet sparring til i forbindelse

med kompetenceafklaring, at det kan tage

fra uger til måneder at få sat ord på og

skabt et overblik. Det er et stort arbejde -

men så er fundamentet til jobsøgningen til

gengæld også klart.

En god investering Lige meget, om tankerne her i sommer er

gået i retning af »blot« at sætte lidt mere

fokus på en ny karriere i nuværende

virksomhed, eller om de har kredset

omkring mulighederne for et skift til

anden virksomhed, vil det under alle

omstændigheder være en god investering

at få udarbejdet en kompetenceprofil. For

både jeg og andre ledere, som fra tid til

anden rekrutterer til lederjob, kan

desværre ofte konstatere, at de fleste

kandidater fint husker, hvilke

virksomheder de har været ansat i, og

hvilke job, de har haft i tidens løb, men de

færreste kan beskrive deres kompetencer -

altså hvad de kan - og det er faktisk det, vi

har behov for at vide.

Det kan godt være, at man bliver fravalgt

på grund af et stærkt ansøgerfelt, men det

er ærgerligt at misse muligheden for at

introducere sig selv til en samtale, fordi

man ikke i sit ansøgningsmateriale får

præsenteret, hvad man egentlig kan. Og

jeg kan kun bekræfte, at en god selvindsigt

og forståelse for egne kompetencer er

vejen til et lederjob, og i allerhøjeste grad

altafgørende, hvis man ønsker en

invitation til en indledende samtale.

Brancheskift

Planlægger du et brancheskift, er det

vigtigt at huske at de udfordringer du vil

få, typisk vil være identiske med det du

kender i forvejen. Det er naturligvis en

fordel, at du ved et brancheskift medtager

de kompetencer du allerede til dato har

opnået. Dette gør dig naturligvis attraktiv i

din jobsøgning, da du kan sælge dig selv

på dine kompetencer.

Af Cecilie Hansen

En beslutning om et brancheskift kan

have mange årsager:

Du ønsker nye udfordringer

Du er løbet sur i din branche og

ønsker at prøve kræfter med en

anden branche

Der er ikke udfordringer nok der

hvor du befinder dig nu.

Du har udviklet dig indenfor dit fag

og ønsker nye udfordringer.

Page 6: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

6

Hvad skal du være særlig

opmærksom på ved et brancheskift?

Den nok største udfordring ved et

brancheskift er at have styr på dine

kompetencer, og at du tydeliggør

disse i dit CV, hvor du medtager de

kompetencer der er vigtige for lige

netop det job, du søger. Dvs., at du

skal tilpasse dit CV til den enkelte

ansøgning.

Du skal forberede dig på en evt.

samtale allerede inden du skriver

ansøgningen, da disse to ting

kommer til at have en

sammenhængende betydning. Stil

dig selv spørgsmål, f.eks. hvad kan

de finde på at spørge om vedr.: Dit

ønske om et brancheskift? Din

vurdering af at dine kompetencer

kan tilføre virksomheden værdi?

Osv.

Du skal ikke alene være yderst

realistisk, men også delvis ydmyg,

for at skabe en åbning. Med

ydmyghed menes en faglig og

professionel bevidsthed, ikke at du

skal underspille dig selv.

Hvordan kan du henvende dig til

arbejdsgiverne?

Søger du på stillingsopslag, følge

du den angivne procedure, men gør

opmærksom på at du er klar over

og bevidst omkring branchen, at du

har et ønske om lige netop at være i

den givne branche, så der ikke kan

herske tvivl når din ansøgning

læses.

Søger du uopfordret, er det vigtigt

at du læser alt, hvad du kan finde

om den virksomhed du søger job

hos, læs også deres værdisæt

igennem, og forhold dig til, hvad

det er ved den virksomhed, der får

dig til at søge job, og brug så de ord

du når frem til har en betydning for

såvel dig, som for virksomheden, i

dit ansøgningsmateriale. Denne

research vil spare både dig og

virksomhederne for unødigt

arbejde. Det er af betydning for

virksomhederne, at de får seriøse

henvendelser, og da det er

tidskrævende for begge parter, så

søg uopfordret der, hvor du ser det

giver mening at søge.

Kan jeg bruge LinkedIn når jeg

ønsker et brancheskift?

Ja, du kan til enhver tid bruge

LinkedIn i din jobsøgning, men vær

særlig opmærksom når du ønsker et

brancheskift, at du på din LinkedIn

profil skal have fokus på dine

kompetencer, og informere om at

du ønsker dette skift.

Find evt. på en god og relevant

overskrift, der skaber blikfang.

Gå hele din nuværende LinkedIn

profil igennem og tilret, så den oser

af dit ønske.

Gennemgå alle dine kontakter og se

om der herigennem kan skabes en

åbning for kontakt ind i den

virksomhed du søger hos, og hold

dig ikke tilbage fra at spørge dine

kontakter på en venlig måde, om de

vil hjælpe dig, det vil de ofte gerne.

Men respektér et nej, vi kender

ikke altid vores kontakter så godt,

at vi kan bede dem om

vennetjenester.

Page 7: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

7

Karriereskift

Overvejer du et karriereskift, er det

naturligvis vigtigt at du er opmærksom på,

at der er skarp konkurrence fra de

kandidater, der allerede har kompetencer

til et givent job. Det skal dog ikke holde

dig tilbage fra at søge, måske ryger du

nederst i bunken, men hav tålmodighed,

viser du at du er topmotiveret til dit

karriereskift , at du har kendskab til den

konkurrence du er oppe imod, og tilmed

har gode argumenter for din beslutning, så

er det bare om at komme i gang.

Af Cecilie Hansen

En beslutning om et karriereskift kan have

mange årsager:

Du har længe haft hovedansvaret

for familiens indtægt, og har derfor

fastholdt et stabilt job, for at have

den økonomiske sikkerhed. Nu er

børnene flyttet hjemmefra, du/I har

solgt huset og du kan tillade dig

ikke at have den samme indtægt

som før. Du har altid haft en drøm

om en anden karriere end det du

”tilfældigvis” havnede i.

Du har en uddannelse indenfor et

område, men har ændret dine

ønsker for din fremtidige karriere.

Du har ganske enkelt et ønske om

at skrive et nyt kapitel i din bog,

forfølge en drøm eller prøve helt

nye udfordringer af.

Et karriereskift giver nye muligheder, dog

sletter du en stor del af de kompetencer du

tidligere har opnået, og må derfor være

ydmyg overfor de muligheder du kan

opnå/skabe. En overvejelse kan være at

foretage et kompromis, hvor tidligere

opnåede kompetencer kan gavne i et vist

omfang, og hvor nye ønskede

kompetencer kan opnås med henblik på

det fremtidige job ønske. Er du allerede i

job, kan det evt. være en mulighed at se,

om der kunne være en åbning for at blive

flyttet til en ny jobfunktion indenfor

virksomheden, måske blot som et

midlertidigt kompromis, for at opnå nogle

kompetencer på vej til drømmejobbet.

Hvad skal du være særlig

opmærksom på ved et karriereskift?

Den største udfordring ved et

karriereskift er, at du bevidst har

taget stilling til at du faktisk vil

foretage dette skift, og hvorfor du

ønsker det.

Et karriereskift kan medføre

lønnedgang, det er vigtigt at du har

regnet på dette, og gjort dig selv

klart, hvad dit ønskede lønniveau

er, og om det er realistisk i den

branche du søger ind i.

Du skal være parat til at starte på et

lavere niveauer end du oprindeligt

kommer fra, det kan her være en

fordel at søge ind i en branche,

hvor dine kompetencer kan

værdsættes/omsættes.

Hvilken type CV skal du anvende?

Ved et karriereskift vil du typisk

anvende et kompetence CV

kombineret med elementer fra et

kronologisk CV.

Hvorfor denne kombination af CV? Du

skal sælge dig selv på dine

Page 8: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

8

kompetencer, men det er vigtigt for

virksomheden af få information om

hvad du tidligere har arbejdet

med/som, for at de kan få et godt

overblik. Det er ligeledes her

væsentligt at fremhæve de områder der

kan have relevans for det enkelte job

du søger, altså tilpas din ansøgning og

dit CV, hver gang du søger nyt.

Se mere om CV'er til sidst i guiden.

Hvordan kan du henvende dig til

arbejdsgiverne?

Se under »brancheskift«

Kan jeg bruge LinkedIn når jeg

ønsker et karriereskift?

Se under »brancheskift«

At foretage et brancheskift og et

karriereskift samtidig, er en stor

udfordring, der kræver stort mod, en

masse vilje, en stor arbejdsindsats og

tålmodighed.

Har du truffet beslutningen om at foretage

både et brancheskift og et karriereskift på

samme tid, skal du være særligt

opmærksom på følgende:

At du har taget stilling til hvilken

retning du ønsker og hvorfor.

At du kender dig selv og dine

ønsker så godt, at ethvert spørgsmål

om dit skift kan besvares fra din

side. Få evt. gode venner eller

familie til at stille dig ”borende”

spørgsmål, og skriv ned der, hvor

du ikke har et klart svar, og kig så

ind i, hvorfor du ikke kan svare,

spørg dig selv om du skal justere

lidt på den retning du har valgt, og

overvej så om det er realistisk. Gå

evt. i tænkeboks med de

ubesvarede spørgsmål, måske har

du trods alt et svar, din

mavefornemmelse vil typisk

fortælle dig, om du har det godt

med såvel spørgsmål som svar.

Hvordan finder du ud af hvad du vil?

Og hvordan kommer du i gang?

Det første skridt har du måske

allerede taget, da du måske har

gjort op med dig selv, i hvilken

retning dine ønsker går.

Ved du endnu ikke hvad du vil, du

ved blot, at der skal ske noget nyt,

kan det anbefales at du sætter dig

ned og laver en liste over dine

kompetencer, og husk det skal være

alle dine kompetencer også dem du

har opnået i dit privatliv. Når du

har denne liste, laver du en ny, hvor

du skriver de kompetencer du

ønsker at anvende i din

professionelle karriere, du må

gerne drømme her. Derefter laver

du en kort beskrivelse af dit

drømmejob, gå evt. tilbage i tid og

husk, hvad du oprindeligt drømte

om. Nu begynder du at nærme dig

et ønske om et mål, skriv målet ned

og lav så en plan for, hvordan du

vil nå dit mål. Her vil der evt. opstå

behov for yderligere

uddannelse/kurser, opnåelse af

kompetencer der kun kan opnås

ved at varetage en bestemt jobtype i

en periode, delmål er her vigtige at

Page 9: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

9

have for øje. At indgå

kompromisser kan naturligvis være

nødvendigt, da du jo også skal være

realistisk omkring såvel mål som

ønsker.

Husk at det kan tage tid når du ønsker et

branche, karriereskifte eller et karriere/

branche skift, så giv ikke op. Dine ønsker

og krav til nye udfordringer, kan også

ændre sig under jobsøgningen så du skal

være indstillet på at ændre dit CV/

ansøgninger og online profiler.

Det er en god ide når du får afslag, så vidt

det er muligt, at spørge arbejdsgiveren om

en begrundelse for afslag, så du kan

forbedre dit Cv/ ansøgning til andre job.

__________________________________

Nedenfor kan du læse en god historie om

Christina Bølling, der foretog et markant

karriereskifte.

Fra chefredaktør til

fysioterapeut

Sceneskiftet har været noget drastisk for

Christina Bølling. Den mangeårige

chefredaktør byttede for et år siden

kontorstolen ud med en rolle som

fysioterapeutstuderende. Et skifte, der

skete i kølvandet på den grufulde

erkendelse af, at hun var begyndt at føle

sig mere tilpas i sit arbejde end i sin

familie.

af Nathalie Ostrynski, oktober 2010

Stilheden sidder tungt i de store huse. Som

den nu gør sådan en simpel formiddag ude

i Hellerup. Der sidder hun så. I et

designer-hjem med designermøbler, iført

hvad hendes eget segment ville kalde for

»smart« tøj og med en moderigtig mops

placeret i skødet. Et stilleben taget lige ud

af de livsstilsmagasiner, som Christina

Bølling tidligere selv var chefredaktør på.

For et par år siden ville det billede have

skræmt hende. Da var hun begravet til

halsen i den velkendte voksen-angst. Den,

der handler om at have det rette job og

penge. Og som går hånd i hånd med den

lige så velkendte voksen-længsel: »Måske

skal jeg hive et halvt år ud af kalenderen.«

»Måske bør jeg rejse jorden rundt.«

»Måske skal vi bare flytte ned til Toscana

og drive en vingård.« Nu har hun valgt at

læse til fysioterapeut på Skodsborg

Fysioterapeutskole.

Et studie, hun blev optaget på takket være

den ældgamle studentereksamen fra 1981.

Hun er 47 år, har tre børn i alderen fra

seks til 16 år og har en lang karriere bag

sig med 20 år hos blandt andet Egmont

Magasiner, hvor hun var chefredaktør på

»GRAVID«, »Vi Forældre« og »fit

LIVING«. Alligevel har hun fundet sin

plads der mellem de 20-årige

studiekammerater.

»Den største forskel er, at jeg selv kan

bestemme mit arbejde. Jeg har måske for

første gang i mit liv mulighed for at følge

det flow, der er i mig selv. Nogle dage er

jeg langsom, mens jeg andre dage er

hurtig. Jeg har tidligere haft arbejdsdage

Page 10: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

10

på op til 12 timer, hvor jeg nærmest ikke

var i mit hjem. Jeg havde aldrig troet, at

det skulle have så stor betydning for mig

bare at være hjemme.«.

Ambitioner og status

Da hun var magasin-chefredaktør, drømte

hun om det her liv. Dengang var hun bare

for bange til at tage skridtet.

»Jeg er jo ambitiøs, og ligesom så mange

andre havde jeg arbejdet hårdt for at nå en

position. I gamle dage nød man sin status.

Christina har tidligere været chefredaktør

på en række magasiner, men er i dag gang

med at uddanne sig som fysioterapeut.

Det findes ikke i dag. Man skruer jo kun

op for mere og mere. Jeg var bange for at

kunne miste det hele.« Christina

Bølling er ikke længere den sidste, der

henter børnene. Nu er hun en af de første.

For et år siden vidste hun godt, at det var

ved at være sidste udkald. Hendes søn på

seks år skulle begynde i skole, og hvis hun

overhovedet skulle nå at være der for ham,

var det nu. Alligevel trængte erkendelsen

ikke rigtig igennem.

»Jeg har altid været meget entreprenant,

og for hvert projekt, der blev til en realitet,

trak det lidt tænder ud. Det skete, uden jeg

selv lagde mærke til det. For jeg elskede

det jo samtidigt. Problemet var, at når jeg

havde fri, havde jeg det dårligt. Det

begyndte på en ferie i Toscana, hvor jeg

fik angstanfald. Og jeg anede ikke, hvad

der skete med mig. Jeg synes, at min

familie var enormt irriterende og

krævende. Mine børn forlangte ting af

mig, og det samme gjorde min mand. Jeg

havde det virkelig sådan: gå væk med jer,«

siger hun.

Et skråplan

Det var i det moment, at det ramte hende.

At hun ikke kunne finde ud af at være i sin

egen familie.

»Jeg vidste da, at jeg blev nødt til at gøre

noget. Men jeg vidste bare ikke hvad. Det

var et skråplan. Mit job var jo bare så fedt.

Jeg havde trængt mig selv op i et hjørne.

Men jeg var nødt til at tage en beslutning,

Page 11: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

11

om jeg skulle trække luft eller fortsætte

højdesygen,« siger hun.

Da hun sagde op hos Egmont, havde hun

det skidt. Mest fordi hun synes, at hun var

tarvelig over for virksomheden.

»Det var vemodigt, fordi jeg enormt godt

kunne lide kollegaerne og arbejdspladsen.

Men det begyndte også at krible i min

krop, som det ikke havde gjort i 15 år.«

Egentlig troede hun, at fysioterapi var en

slags udvidet massage. Men hun havde set

sin brors kæreste have et job med god løn

og uden personaleansvar.

»Pludselig tænkte jeg: Der er også andre

måder at arbejde på. Så når jeg virkelig

skulle helt til bunds, var jeg selv allermest

bange for at miste prestige. Man bliver jo

klar over, hvad det er for nogle ting, der

styrer én.

Jeg følte, at jeg havde buret mig selv inde.

Efter jeg gav slip og bare gjorde tingene i

et andet tempo, er der faldet fuldstændig

ro på.« Hvilke overvejelser havde du

dengang i forhold til prestigetabet? »Det

var noget, jeg var rigtig bange for. Og så

viste det sig, at det var noget i min fantasi.

Det kunne da godt ske, at jeg havde noget

prestige før. Men den prestige jeg oplever

nu, fordi jeg har truffet det her valg, er

større. Nu synes folk jo, at jeg er modig.

Før var jeg bare god til at tjene penge.«

Når det i sidste ende blev fysioterapien,

var det, fordi hun altid har beskæftiget sig

med krop og sundhed i det journalistiske

arbejde.

»Til at begynde med tænkte jeg, at jeg

måske ville arbejde som en form for

privattræner. Måske have min egen klinik.

Men nu har jeg blandt andet været ude på

Frederikssund sygehus og arbejde med

amputationer.

Det gjorde stort indtryk. Mange af de ting

jeg var sikker på før, dem er jeg slet ikke

sikker på mere.«.

Strammere økonomi

Beslutningen om at skifte karriere trak

hele familien med. I begyndelsen var

hendes mand heller ikke tilfreds med

udsigten til en SU i den fælles indkomst.

Fraværet af penge har dog vist sig at have

sine fordele.

»Der er bare nogle ting, vi i dag ikke har

råd til, og det bliver vi også nødt til at sige

til vores børn. De har opdaget, at der er

noget, der hedder den første. Det vidste de

ikke før. Jeg var jo hele tiden bagud på

point, så pengene sad løst. I dag tager vi

kun ud på Eksperimentarium, hvis

børnene virkelig gerne vil det. Vi har

skåret ned, og det er virkelig sundt med

den nedskalering. Vi tager ikke længere på

ferie fire gange om året. Jeg føler, at jeg

har fået mere ægte frihed,« siger hun.

Christina Bøllings studiekammerater

havde ambitiøse planer om at drikke den

væsentlig ældre studine hønefuld til

julefrokosten. Det lykkedes dem til dels.

Selv om der er en klar fysisk forskel

mellem de andre studerende og hende, har

hun også her opdaget nogle fordele.

Page 12: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

12

»Jeg har ikke samme næsegrus respekt for

systemet. Jeg stiller kritiske spørgsmål.

Jeg er også lidt moderlig.

Jeg opdagede blandt andet, at en af mine

medstuderende var ordblind - og tog det

op med underviseren. Det ville jeg jo ikke

have haft overskud til, hvis jeg havde

været midt i 20erne.« Den

altoverskyggende udfordring i det nye liv

er at læse op. At læse på den rigtige måde,

så der kommer viden ind. Altså helt ind.

»Jeg kæmpede meget i starten, fordi min

hjerne har været indstillet på at skimme

tingene og hurtigt finde frem til essensen i

stoffet. Nu kræver det mere koncentration,

når man skal læse om 400 muskler. Den

evne har jeg virkelig fået trænet.«.

Karrierevenner forstår længslen

Studiekammeraterne har haft svært ved at

forstå hendes valg. Hvorfor droppe en

givende karriere for en opslidende

studietilværelse? Hendes jævnaldrende

karrierevenner har til gengæld forstået det.

For de kender selv til længslen.

»Det, jeg frygtede mest, var, at jeg havde

gjort noget dumt. At der ville gå to

måneder, og så ville jeg fortryde helt vildt.

Det deler jeg nok med mange andre. Før

jeg traf den endelige beslutning, var jeg

også bange for andres holdning. Da jeg

havde truffet den, var jeg ligeglad. Mine

børn synes, at det er superfedt. De

reagerer jo på, at jeg kommer klokken et

og henter dem i skolen. Jeg kan mærke, at

min relation til dem er meget tættere.

Vi hygger os, og jeg er meget mere til

stede. Med mine store piger deler jeg

eksamensoplevelserne. På den måde kan

vi også være sammen om noget andet.«.

At leve i arbejdslivet

Christina Bølling mener, at hendes historie

ikke handler om, at hun havde den

forkerte karriere og ved at skifte den ud,

så ankom lykken. Den handler om at sidde

fast og give sig selv chancen for at leve i

sit arbejdsliv igen. Den handler om at

indse, at man ikke mister alt, hvis man

prøver at gå nye veje i livet.

»Vi moderne mennesker har en tendens til

at udskyde vores liv. Vi opfinder alle

mulige grunde til at udskyde det. Så skal

jeg først gøre sådan og sådan. Men tingene

bliver aldrig til noget, fordi man er bange

for at miste det faste job. Man får skabt en

illusion.

Og tiden går bare. Alt hvad jeg frygtede,

er ikke sket. Og jeg har fået mere, end jeg

havde håbet på.«.

________________________________

På næste side følger en række gode råd

til forskellige typer CV'er

Page 13: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

13

Hvilken CV-type skal du anvende?

Der er forskellige CV typer, som du skal

bruge i forskellige situationer: Det

kronologiske CV, kompetence CV’et, et

internationalt CV og leder/direktør-CV’et.

Herunder kan du se forskellene, og hvilket

du skal vælge.

Det er en fordel at skrive et kronologisk

CV ved brancheskifte hvor du skal huske

at fremhæve dine kompetencer og

tværgående erfaringer.

Et kompetence CV kan også ved

brancheskift være yderst relevant,

det er jo når alt kommer til alt dine

kompetencer du skal sælge dig selv

på, og derfor skal underbygge. Du

kan derfor dreje dit CV i en ny

branche retning.

Det kronologiske CV

Det mest almindelige CV, er et standard

CV eller et kronologisk CV. Det kender

og

foretrækker de fleste arbejdsgivere.

I et kronologisk CV står det nyeste

først, altså dit seneste job og erfaringer

herfra samt din sidste uddannelse, etc.

CV’et er bygget op over følgende

hoved elementer:

- Kortfattet personlig profil

- Erhvervserfaring

- Uddannelse

- Kurser

- IT kompetencer

- Sprogkompetencer

- Andre relevante erfaringer, fx

foreningsarbejde, priser, hædersbe

visninger m.m.

- Relevante udlandsophold

- Personlige egenskaber

- Fritidsinteresserer

- Referencer

Du kan vælge at indlede det kronologiske

CV med at beskrive dine vigtigste

kompetencer i forhold til det aktuelle

job, du søger.

Betragt det som en slags personlig profil.

Her skriver du kort om dine erfaringer og

kompetencer, både fagligt og personligt.

Denne del af CV’et giver læseren et

umiddelbart

indtryk af, hvad du kan bidrage

med i forhold til det pågældende job.

Det kompetencestyrede CV

Et kompetence CV er ikke så almindelig

brugt, men kan være et alternativ i nogle

tilfælde. Særligt hvis du har været længe

i det samme job eller ønsker at skifte

branche. I et kompetence CV fremhæver

du først dine kompetencer, som går på

tværs af de ansættelser, du har haft. Det

kan f.eks. indenfor ledelse,

kommunikation,

økonomi, marketing, salg, osv.

Herefter skriver du, hvilke ansættelser

du har haft, din uddannelse, sproglig

kunnen og andre relevante forhold for

jobbet.

Du skal dog være opmærksom på at de

fleste fraråder et kompetence CV. Dette

kan til dels skyldes, at det kan virke

Page 14: Sådan skifter du karrierea.bimg.dk/node-files/553/5/5553919-sdan-skifter-du-karri...Sådan skifter du karriere Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig

14

uoverskueligt for modtageren, hvor det

kan være svært at gennemskue opstart

og varighed fra de enkelte erfaringer.

Jeannette Søndergård Madsen har været

projektleder i IT-branchen i flere år.

Hun har normalt både et kronologisk CV

og et kompetence CV, men når hun søger

job i dag, bruger hun kompetence CV’et,

da hun ønsker et karriereskifte.

Hun har derudover bevidst valgt ikke

at tilføje IT kompetencer, dels fordi de

fylder meget og da hun har erfaret, at

hun vil få tilbudt opgaver der er for tæt

på hendes tidligere funktioner i IT

branchen.

Jeanette har også vejet frem og tilbage,

hvorvidt hun skulle have billede på sit

CV. Hun har tidligere haft det på men

har nu fravalgt det, da hun ønsker at

blive valgt ud fra kompetencer og

erfaringer.

CV’et er meget simpelt bygget op, men

det indeholder de punkter et Kompetence

CV skal indeholde.

Det internationale CV

At skrive CV i forbindelse med

jobsøgning

i udlandet kræver lidt benarbejde,

for det er ikke lig med, at du bare kan

oversætte dit CV til et andet sprog. Det

skal om formateres til den herskende

kultur i det pågældende land. Eftersom

kulturen varierer fra land til land, er det

vigtigt at undersøge, hvordan et CV skal

udformes og fremsendes i de enkelte

lande.

Som udgangspunkt er informationerne

de samme og det internationale

CV kan udarbejdes som et almindeligt

kronologisk CV, men der er for eksempel

forskel på, om dit CV skal ledsages af et

følgebrev, hvor det visse steder skal være

håndskrevet, og måske skal der et billede

med. Men der kan gælde andre normer

for CV’ets længde, skriftstørrelse og

opsætning, ligesom der kan være forskel

på, om du skal ringe og følge op eller helt

lade være.

Som hovedregel skal der, ifølge

HRpartner i PeopleInSync, Cecilie

Hansen, på et internationalt CV stå flere

privatfaktuelle informationer, såsom

borgerskab, civilstatus, fødselsdato og

fødested. Og så er eksamensbeviser, som

regel væsentlige at vedlægge ansøgningen.

Hvordan de kulturelle forskelle er fra

land til land, må lidt researcharbejde

afdække. Kontakt evt. en

rekrutteringskonsulent for at få afklaret

disse spørgsmål.

Vær opmærksom på, at det også kan være

en fordel at udarbejde et internatio- nalt

CV, når du søger arbejde i Danmark

for en international koncern, hvad enten

ansøgningen skal sendes til kontakt

her eller i udlandet. Det skal naturligvis

opvejes mod arbejdets indhold og omfang;

er det et job i DK eller udlandet?

Og hvem skal CV og ansøgning stiles til?

Undersøg det inden du sender dit CV – og

øg chancen for at ramme rigtigt.

Direktør/ leder CV

Et direktør/ Leder CV bygges op som et

kronologisk CV. Her er det en god idé

kort at beskrive den enkelte virksomhed

man har været ansat i: Er den en offentlig/

privat, national eller del af en international

koncern, virksomheds størrelse,

hvem du har refereret til, antal i direkte

reference, udfordringer og opgaver samt

resultater. Du kan afslutte under hvert

jobskift, med at angive baggrunden for

de enkelte jobskift.

Dette CV kan typisk fylde helt op til

10 sider, afhængig af erfaring, opgaver og

ansvar.