har du talt med din karriere i dag?

5
HENLEY MAGASINET HEADHUNTEREN I den konstante stræben efter kontrol og ‘det andet’ glemmer mange at være til stede DEN NATURLIGE LEDER Margrethe Vestager fortæller om viljen til at forandre, lede og til at tage ansvar THE SPORT OF KINGS En icebreaker til at danne erhvervsmæssige relationer, sammenhold og netværk INSPIRATION MOTIVATION MBA KARRIERE

Upload: henley-business-school-danmark

Post on 21-Jul-2016

216 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

De fleste virksomheder lægger strategier for fremtiden. De identificerer trusler og muligheder, kortlægger egne styrker og svagheder og handler på baggrund af dem. De holder et vågent øje med markedet og er indstillet på at ændre kurs, hvis omgivelser-ne dikterer det. Men når det kommer til os selv og vores egen personlige karriere og livsbane, træder planlægning og refleksion over egen tilværelse i baggrunden. Og det er et paradoks, når vi tilbringer godt en tredjedel af vores liv på arbejdspladsen.

TRANSCRIPT

Page 1: Har du talt med din karriere i dag?

HENLEY MAGASINET

HEADHUNTEREN I den konstante stræben efter

kontrol og ‘det andet’ glemmer mange at være til stede

DEN NATURLIGE LEDER Margrethe Vestager fortæller om viljen til at forandre, lede

og til at tage ansvar

THE SPORT OF KINGS En icebreaker til at danne

erhvervsmæssige relationer, sammenhold og netværk

INSPIRATION MOTIVATION MBA

KARRIERE

Page 2: Har du talt med din karriere i dag?

INDHOLD

5 – Mikael BertelsenDen autodidakte tv- og radiomand og nuværende kanalchef for Radio24syv svarer på spørgsmål om en karriere, der hele vejen igennem har handlet om at have det sjovt og gøre en forskel.

9 – Glæden er vejenLandets førende headhunter og CEO for Mercuri Urval, Christian Kurt Nielsen, om fremtidens lederprofil og tilstedeværelse i nuet.

17 – Når livet tages op til revisionDet personlige lederskab bliver sat i relief, når MBA’ere fra Henley Business School konfronteres med fattige townships og storslået natur i Sydafrikas kontrastfulde hverdagsrealisme.

25 – Den naturlige lederPartiformand, minister og nu konkurrencekommissær i EU. For Margrethe Vestager har ansvar og lederskab altid faldet hende naturligt. Men magt kan være vanedannende, og det

skal man være uhyre bevidst om.

35 – “VL2 er mit professionelle pusterum”Diskretion er alfa og omega, når Mærsk-direktør Lars-Erik Brenø

mødes med ligesindede i det elitære VL-netværk. Men handler møderne om erfaringsudveksling eller lyssky skuffeaftaler?

43 – The Sport of KingsPolo er boldspil, taktik og tempo. Og nu kan alle få et skud

adrenalin på ryggen af de vævre heste. Entreprenøren Christian Mellentin har bragt sporten til Danmark.

48 – Slagmarkens intensitet skaber ny forretningNetworking på hesteryg. Polo er udfordrende og under-

holdende som sport betragtet. Men ikke nok med det. Polo er også adgangsbillet og genvej til eksklusive arrangementer

og erhvervsmæssige relationer.

55 – “Man skal gribe muligheden, når den byder sig”A Once in a Life Time Opportunity. Microsoft-chefen Jeppe

Skovhus Gerholt gør karriere i udlandet. Men hvad med familien? Og er der job at få, når DK atter kalder?

62 – Personlig branding kommer indefraDu bliver nødt til at forholde dig til dit personlige brand og til,

hvordan du kommunikerer det. Rådgiver, forfatter og bran-ding-ekspert Soulaima Gourani giver gode karriereråd.

71 – Et maskulint helleÆdle håndværkstraditioner i maskuline rammer. Barberen

Jonas Shiran Larsen fortæller om at give en uddøende branche et comeback.

79 – Har du talt med din karriere i dag?Hvilke ambitioner har vi med vores karriere, og hvad skal der til,

for at vi kan indfri de ambitioner? En personlig strategi skaber klar-hed og ro og øger sandsynligheden for at vinde på den lange bane.

83 – Gode råd til MBA-samtalen med chefenMed den rette forberedelse og timing kan du øge chancen for,

at chefen vil poste penge i din efteruddannelse. Helle Hvilshøj, chefkonsulent i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter, har

fifs til dem med MBA-ambitioner.

88 – Sådan finansierer du din MBAEn MBA er en bekostelig affære, men med brug af bruttoløns-ordningen, bliver finansieringen straks mere overkommelig. Hør skatteeksperten forklare, hvordan det hænger sammen.

93 – “Mit livs bedste investering”Dobbelt op i løn, karriereløft og øget, personlig indsigt.

For Torben Prang, direktør i TDC Hosting, har investeringen i en MBA været godt givet ud.

Fritz_Hansen_Ann_Henley_240x310mm_FHC_Egg.indd 1 06-01-2015 10:27:12

Page 3: Har du talt med din karriere i dag?

54

Har du talt med din karriere i dag?

De fleste virksomheder lægger strategier for fremtiden. De identificerer trusler og muligheder, kortlægger egne styrker og svagheder og handler på baggrund af dem. De holder et vågent øje med markedet og er indstillet på at ændre kurs, hvis omgivelser-ne dikterer det. Men når det kommer til os selv og vores egen personlige karriere og livsbane, træder planlægning og refleksion over egen tilværelse i baggrunden. Og det

er et paradoks, når vi tilbringer godt en tredjedel af vores liv på arbejdspladsen.

Tekst Albert Rønning-Andersson | Foto Tobias Selnaes Markussen

Vi klandrer og kritiserer ofte politikere og andre beslutningstagere for ikke at tænke langt nok frem i tiden. De er populistiske og kort-sigtede, når de den ene dag lovgiver om det ene, og den anden dag annullerer selvsamme. De lader sig styre af konjunkturer og me-ningsmålinger, og de gør sig ikke nærmere ideologiske overvejelser om, hvad deres egentlige grundholdninger er, og hvad der – også på længere sigt – har betydning for dem selv og for det samfund, de er udvalgt til styre. Siger vi.

Kritikken kan være nok så berettiget, men måske bør vi også selv vende blikket indad og fundere mere over, hvad der for os er vigtigt her i livet. I forhold til familie, venner, job og karriere.

For faktisk er mange af os ikke et hak bedre end de politikere, vi yn-der at kritisere. De fleste af os kan i søvne opremse arbejdspladsens organisationsstrategier, visioner og missioner, men når det kommer til vores egne kerneværdier, præferencer og kompetencer – det vi er gode og mindre gode til, kommer vi ofte til kort. For hvem er man egentlig i rollen på jobbet, som person og menneske? Og lever vi i overensstemmelse hermed? Hvilke ambitioner har vi med vores karriere, og hvad skal der til, for at vi kan indfri de ambitioner?

Store spørgsmål, som kan være vanskelige at adressere, men som langt flere ikke desto mindre burde forholde sig til. For gør vi ikke det, og er der uoverensstemmelse mellem de roller, vi udfylder på

såvel arbejdet som i privaten, og de kompetencer og ambitioner vi har for samme, kan det få negative konsekvenser for os selv, for familien, kollegaerne og den organisation, vi arbejder i. Især i en verden, der hele tiden forandrer sig, og hvor vores arbejdsfunktioner kan ændre sig fra dag til dag. Det fortæller Jesper Nytoft, der som direktør for Henley Business School - Danmark har mere end 15 års erfaring med lederudvikling, og som i mange år har undervist i kurset Lederskab og Personlig Strategi.

“Den tid, vi bruger på at tænke over og planlægge vores liv og kar-riere, udgør for de fleste en forsvindende lille del af det tidsforbrug, vi bruger på alle mulige andre – ofte mindre vigtige ting. Og det er paradoksalt, når vi nu tilbringer så mange af døgnets vågne timer på jobbet,” siger han og tilføjer, at det i en verden, der er foranderlig som aldrig før, og hvor dét, der gjaldt i går, måske ikke længere gælder i dag, er særligt vigtigt, at man gør sig de overvejelser.

DET HANDLER OM AT VINDE Det omgivende samfund står nemlig aldrig stille. Organisationer rykker sig konstant, og det samme gør de krav, der stilles til såvel organisationerne som de enkelte jobfunktioner, som organisationernes ansatte udfylder. Omstillingsparathed, fleksibilitet og mod på nye udfordringer er for mange blevet et must. Måske det i virkeligheden er bedre for én selv, ens omgivelser og organisationen, at man begynder at varetage andre arbejdsopgaver, end dem, man oprindeligt blev →

79

Page 4: Har du talt med din karriere i dag?

780

trods for de mange coachingbøger, hjælp til selvhjælpskurser, mind-fulness- og meditationsguruer mv., der de seneste år har gjort deres indtog i den offentlige sfære.

“Vi må bare erkende, at den megen fokus på selvindsigt og indre re-fleksion endnu ikke har slået igennem. Den har ikke for alvor vundet fodfæste, og vi er stadig ikke vant til at stille os selv de spørgsmål, hvis svar er nødvendige for kunne lave den personlige strategi,” siger Jesper Nytoft, der imidlertid har flere gode råd og vejledninger til at få hul på den svære begyndelse.

“Det handler om at kunne definere sine styrker og svagheder. At kunne identificere omverdenens trusler og muligheder og at kun-ne kortlægge sin passion og grundlæggende motivation. At kunne sætte ord på drømmejobbet, som man allerhelst så det, og at kunne italesætte succes såvel som fiasko. At komme dertil kræver en god portion selvindsigt, at man ser indad og finder frem til ‘The Why’, dvs. selve formålet og meningen med det hele,” siger han og under-streger, at det ikke er en nem proces, men at de fleste erfarer, at når blot man kommer i gang, er det ikke så kompliceret endda.

“Hvis man med jævne mellemrum konsulterer sig selv med disse overvejelser, er man et godt stykke ad vejen mod en personlig stra-tegi. En strategi, der blandt meget andet vil kunne blotlægge ens

potentialer og synliggøre, om de indfries til fulde – eller om der i modsat fald bør korrigeres for at få rettet op på karrierekursen. En strategi, der skaber klarhed over egne værdier, som giver ro i sindet, og som gør dig til en vinder – både privat og på jobbet. Til gavn for dig selv, familien, karrieren, kollegaerne og organisatio-nen, du er ansat i. Det tror jeg nok, de fleste vil være interesseret i,” slutter Jesper Nytoft.

Vi bør en gang imel-lem træde et skridt

tilbage og reflektere over os selv, vores liv og karriere

ansat til. Opgaverne kan jo have ændret sig, i takt med at samfundet og organisationen har forandret sig, mens vores kompetencer, evner og præferencer ikke har rykket sig.

“Vi bliver alle ansat med en stillingsbetegnelse af den ene eller anden art, men indholdet af rollen har det med at ændre sig. Spørgs-målet er, om der i den proces opstår et mismatch mellem den rolle, vi blev hyret til – og som vi mener at have evnerne og lysten til at udfylde – og så den rolle, vi i dag forventes at træde ind i. Hvis det er tilfældet, er der grund til at reagere,” siger Jesper Nytoft, der dra-ger paralleller mellem de refleksioner og tanker, man som privatper-son bør gøre sig, og de strategier for fremtiden, enhver virksomhed med respekt for sig selv jævnligt har oppe at vende.

“Alle organisationer lægger jo planer for fremtiden. De opstiller mål, visioner og missioner, og er de under pres fra konkurrenter eller udfor-dret af svigtende konjunkturer, er forventningen, at de ikke tøver med at reagere. Det kunne være ved at skære ind til benet og vende tilbage til kerneydelsen – dét, de oprindelig slog sig op på, og som de for al-vor er dygtige til – eller at de øjner forretningsmæssige åbninger, som de så går all in på. Det samme bør vi gøre som privatpersoner. For li-gesom virksomheden A/S skal skabe resultater, skal vi som privatper-soner have succes med det, vi foretager os, med det man kunne kalde MIG Aps. Vi bør en gang imellem træde et skridt tilbage og reflektere over os selv, vores liv og karriere og over, om de valg, vi har truffet og fremover skal træffe, er de rette i forhold til for alvor at kunne udleve vores fulde potentiale,” siger Jesper Nytoft og fortsætter:

“For nogle kan en forfremmelse og et tilbud om højere løn og mere ansvar være spot on, mens det for andre kan være hensigtsmæssigt at sadle helt om, hvis deres egne definerede succeskriterier ikke indeholder de elementer. Andre vil måske have bedre af at skrue ned for blusset og vægte andre forhold i livet højere end job og karriere – det være sig tid til børnene, ægtefællen, hobbyen eller andet. For ligesom en organisation bestående af flere afdelinger skal kunne interagere og spille sammen, skal man som privatperson vurdere balancen i forholdet mellem arbejde og fritid. Hvis familien ramler, og konen eller manden stejler, fordi man sagde ja til chefstillingen

og lange arbejdsdage, er det jo i sig selv en god nok grund til at tænke sig om en ekstra gang,” siger Jesper Nytoft, der ofte oplever, at mange vægter prestige, status, løn og anerkendelse på den korte bane, men uden at reflektere over, om det nu også er dét, der mere grundlæggende og på lidt længere sigt er, hvad vedkommende moti-veres af og finder betydningsfuldt.

EN PERSONLIG STRATEGI SKABER KLARHED OG RO“Græsset ser ofte grønnere ud på den anden side. Mange higer hele tiden efter noget andet og mere og frygter ikke at være med på det nyeste nye. Nyt job, mere i løn, ledelsesansvar, større bil, huskøb og andre materielle goder er, hvad de lader sig styre af. Men er det nu også lykken? For nogle, ja, men min påstand er, at mange vil komme på andre tanker, hvis de en gang imellem trak stikket ud og gjorde sig nogle grundlæggende overvejelser om, hvad der for alvor har betydning for dem. Hvad der virkelig motiverer, og om egne evner og ambitioner er afstemt med den virkelighed og de aktuelle omstændigheder, man er en del af. Gør man det, stiger sandsynligheden for at vinde på den lange bane,” siger Jesper Nytoft.

“Og her er det, at den personlige strategi og den fremtidige handle-plan kommer ind i billedet. For med en konkret vision og mission for den nære såvel som den mere langsigtede fremtid er man bedre klædt på til at spotte og ændre på uhensigtsmæssige handlemønstre og derved hindre virkeligheden i at overhale én. Man har med en strategi i baghånden bedre mulighed for at tage ansvar for sine valg og sin adfærd – både arbejdsmæssigt, personligt og privat, og man vil forhåbentligt opleve at få en bedre balance med sig selv, en øget selvforståelse, et skarpere fokus og en styrket evne til at prioritere og tage styring over egen tilværelse. Og da ansvaret for at leve lykkeligt jo langt hen ad vejen er et personligt anliggende, er der så meget desto større grund til at investere den rette mængde tid og energi heri,” mener Jesper Nytoft.

STRATEGIPROCESSEN KRÆVER INDSIGT Problemet er imidlertid, at mange nok forsøger sig med karriere-mæssige overvejelser, men at alt for få egentlig ved, hvor de skal begynde i den proces. De mangler viden om, hvilke spørgsmål de med fordel kan stille sig selv, og hvilke rammer de kan tage afsæt i, når det kommer til at udforme selve strategien. Og det endda til

Vi er stadig ikke vant til at stille

os selv de spørgsmål, hvis svar er nødvendi-ge for kunne lave den personlige strategi

Sådan kommer du i gang med at lave din personlige strategi:

1. Identificér dine sande styrker og svagheder.2. Undersøg arbejdsmarkedets tendenser, og definér

dine muligheder og trusler.3. Lav din personlige SWOT-analyse (styrker,

svagheder, muligheder og trusler).4. Identificér din vision, mission, mål, strategi og

taktik.5. Lav en handlingsplan, og gennemfør den.6. Hold din plan ajour.

81

Page 5: Har du talt med din karriere i dag?

Artiklen her er en del af Henley magasinet KARRIERE. KARRIERE henvender sig til ambitiøse ledere, som ønsker inspiration til karrierelivet og den personlige udvikling. Magasinet byder på en skønsom

blanding af portrætinterviews med fremtrædende danske ledere, motiverende karrierestof, fascinerende lystlæsning samt input til MBA overvejelser.

HENLEY MAGASINET

KARRIERE

Læs mere og bestil magasinet gratis her