Sådan skifter du karriere
Hvis du overvejer at skifte karriere eller branche, bør du tænke dig godt om.
Her fortæller vi dig, hvad du skal være særlig opmærksom på, før du gør alvor
af overvejelserne. Vi fortæller dig, hvordan du bør henvende dig til
arbejdsgiverne, hvad du skal være særligt opmærksom på, hvilke typer af
CV'er du kan anvende.
●●●
Idé og tekst: Cecilie Hansen, PeopleInSync. Redigeret: Berlingske Research
September 2012
2
03 Introduktion
04 Hvad skal der ske med karrieren?
05 Brancheskift - årsager til brancheskift
06 Hvad skal du være særlig opmærksom på ved et brancheskift?
06 Hvordan kan du henvende dig til arbejdsgiverne?
06 Kan jeg bruge LinkedIn når jeg ønsker et brancheskift?
07 Karriereskift
07 Hvad skal du være særlig opmærksom på ved et karriereskift?
07 Hvilken type CV skal du anvende?
08 Hvordan finder du ud af hvad du vil? Og hvordan kommer du i
gang?
09 Fra chefredaktør til fysioterapeut - Casehistorien
13 Hvilken CV-type skal du anvende?
3
Introduktion
Hvad gør man hvis man er løbet sur i
sin jobfunktion eller ganske enkelt har
fået lyst til at prøve noget helt nyt?
De overvejelser, du kan gøre dig, er at
foretage et brancheskift eller et
karriereskift.
Selve guiden er derfor delt op i to små
sektioner. Samtidig får du en artikel om
karriereskift og historien om Christina
Bøllingtoft, der skiftede redaktørstillingen
ud med et job som fysioterapeut.
Vejen til et nyt job kan nemlig gå i mange
retninger. Det kræver, at du kigger ind i de
muligheder, du ønsker og realistisk set har
mulighed for at opnå. Det er vigtigt her at
undersøge nøje, hvilke muligheder der er
på jobmarkedet, og gøre op med dig selv, i
hvilken retning du ønsker at bevæge dig.
4
Hvad skal der ske med
karrieren?
Ferien er slut. Rigtig mange har brugt
ferien til at komme på afstand af
hverdagens udfordringer og en ofte travl
hverdag, hvor det kan være en udfordring
at få arbejde og privatliv til at gå op i en
højere enhed. Men ferieperioden bruges
også af mange til at gøre status over
nuværende og fremtidig karriere. Er man
der, hvor man gerne vil være? Er man på
en arbejdsplads, hvor man bliver
udfordret, og hvor ens kompetencer
udnyttes på bedst mulige måde? Eller er
der drømme og ambitioner, som skal
indfries på anden vis? Tankerne kan være
mange.
Af Vibeke Skytte
Tanker om ny retning på karrieren går ofte
på skift til anden virksomhed eller måske
til anden branche. Men tankerne kan også
kredse omkring ændringer i det job, man
har i dag, måske muligheden for helt andre
arbejdsopgaver, eller måske en position
højere i hierarkiet.
D et handler helt grundlæggende om at
finde ud af, hvad man egentlig vil med sit
arbejdsliv.
Hvad brænder man for, og hvor vil og kan
man være med til at gøre en forskel. Et
pejlemærke i disse overvejelser er bl. a.
ens personlige værdier. Det handler om at
finde ud af, hvad der er vigtigt for én selv,
og hvad der helt fundamentalt skal være til
stede, for at man trives og oplever
arbejdsglæde, motivation og livskvalitet.
Når man gør sig tanker om ens karriere, er
der selvfølgelig en masse faktorer, der
spiller ind som f. eks. sammenhæng
mellem arbejdsog privatliv, økonomi,
uddannelse og kompetencer, nuværende
jobsituation og måske frygten for det
ukendte, hvis man vælger et jobskifte.
Alle faktorer, der skal arbejdes med, og
nogle kræver selvfølgelig flere og mere
grundige overvejelser end andre. Men i
sidste ende handler det om at få en
balanceret sammenhæng mellem arbejds-
og privatliv.
Kend dine kompetencer For alle drømme er der et mål i den anden
ende. Er målet efter sommerens
overvejelser et nyt job - måske endda et
lederjob, må et af delmålene være at finde
ud af, om man har de kompetencer, der
skal til. Kompetencerne er nemlig
afgørende for, hvordan man udfylder
lederrollen og de ledelsesmæssige opgaver
og udfordringer, der følger med.
Kompetencer er evnen til at omsætte
viden, færdigheder og erfaringer til
konkret handling. Har man indsigt i sine
kompetencer, ved man også, hvor man har
sine stærke og svage sider.
Man kan opdele kompetencer i to typer:
Personlige kompetencer, som er bestemt
5
af grundlæggende menneskelige
egenskaber, værdier, selvindsigt og
erfaring, og faglige kompetencer, der
beskriver hvilke arbejdsopgaver, man kan
udføre. Uddannelse har selvfølgelig
betydning for faglige kompetencer, men
kompetencer kan også være udviklet i
nuværende job, igennem tidligere
ansættelser eller f. eks. gennem
fritidsaktiviteter.
En kompetenceprofil giver større indsigt i
egne styrker og bevidsthed i lederrollen og
sætter fokus på, hvad man kan, i stedet for
hvad man ikke kan. Netop dette er en
vigtig forudsætning for at kunne komme i
betragtning til et lederjob.
At arbejde med sine kompetencer og til
slut ende med en gennemarbejdet
kompetenceprofil er ikke gjort på én dag.
Vi hører tit i tilbagemeldingerne fra de
medlemmer, som ledelsesrådgiverne i
Lederne har givet sparring til i forbindelse
med kompetenceafklaring, at det kan tage
fra uger til måneder at få sat ord på og
skabt et overblik. Det er et stort arbejde -
men så er fundamentet til jobsøgningen til
gengæld også klart.
En god investering Lige meget, om tankerne her i sommer er
gået i retning af »blot« at sætte lidt mere
fokus på en ny karriere i nuværende
virksomhed, eller om de har kredset
omkring mulighederne for et skift til
anden virksomhed, vil det under alle
omstændigheder være en god investering
at få udarbejdet en kompetenceprofil. For
både jeg og andre ledere, som fra tid til
anden rekrutterer til lederjob, kan
desværre ofte konstatere, at de fleste
kandidater fint husker, hvilke
virksomheder de har været ansat i, og
hvilke job, de har haft i tidens løb, men de
færreste kan beskrive deres kompetencer -
altså hvad de kan - og det er faktisk det, vi
har behov for at vide.
Det kan godt være, at man bliver fravalgt
på grund af et stærkt ansøgerfelt, men det
er ærgerligt at misse muligheden for at
introducere sig selv til en samtale, fordi
man ikke i sit ansøgningsmateriale får
præsenteret, hvad man egentlig kan. Og
jeg kan kun bekræfte, at en god selvindsigt
og forståelse for egne kompetencer er
vejen til et lederjob, og i allerhøjeste grad
altafgørende, hvis man ønsker en
invitation til en indledende samtale.
Brancheskift
Planlægger du et brancheskift, er det
vigtigt at huske at de udfordringer du vil
få, typisk vil være identiske med det du
kender i forvejen. Det er naturligvis en
fordel, at du ved et brancheskift medtager
de kompetencer du allerede til dato har
opnået. Dette gør dig naturligvis attraktiv i
din jobsøgning, da du kan sælge dig selv
på dine kompetencer.
Af Cecilie Hansen
En beslutning om et brancheskift kan
have mange årsager:
Du ønsker nye udfordringer
Du er løbet sur i din branche og
ønsker at prøve kræfter med en
anden branche
Der er ikke udfordringer nok der
hvor du befinder dig nu.
Du har udviklet dig indenfor dit fag
og ønsker nye udfordringer.
6
Hvad skal du være særlig
opmærksom på ved et brancheskift?
Den nok største udfordring ved et
brancheskift er at have styr på dine
kompetencer, og at du tydeliggør
disse i dit CV, hvor du medtager de
kompetencer der er vigtige for lige
netop det job, du søger. Dvs., at du
skal tilpasse dit CV til den enkelte
ansøgning.
Du skal forberede dig på en evt.
samtale allerede inden du skriver
ansøgningen, da disse to ting
kommer til at have en
sammenhængende betydning. Stil
dig selv spørgsmål, f.eks. hvad kan
de finde på at spørge om vedr.: Dit
ønske om et brancheskift? Din
vurdering af at dine kompetencer
kan tilføre virksomheden værdi?
Osv.
Du skal ikke alene være yderst
realistisk, men også delvis ydmyg,
for at skabe en åbning. Med
ydmyghed menes en faglig og
professionel bevidsthed, ikke at du
skal underspille dig selv.
Hvordan kan du henvende dig til
arbejdsgiverne?
Søger du på stillingsopslag, følge
du den angivne procedure, men gør
opmærksom på at du er klar over
og bevidst omkring branchen, at du
har et ønske om lige netop at være i
den givne branche, så der ikke kan
herske tvivl når din ansøgning
læses.
Søger du uopfordret, er det vigtigt
at du læser alt, hvad du kan finde
om den virksomhed du søger job
hos, læs også deres værdisæt
igennem, og forhold dig til, hvad
det er ved den virksomhed, der får
dig til at søge job, og brug så de ord
du når frem til har en betydning for
såvel dig, som for virksomheden, i
dit ansøgningsmateriale. Denne
research vil spare både dig og
virksomhederne for unødigt
arbejde. Det er af betydning for
virksomhederne, at de får seriøse
henvendelser, og da det er
tidskrævende for begge parter, så
søg uopfordret der, hvor du ser det
giver mening at søge.
Kan jeg bruge LinkedIn når jeg
ønsker et brancheskift?
Ja, du kan til enhver tid bruge
LinkedIn i din jobsøgning, men vær
særlig opmærksom når du ønsker et
brancheskift, at du på din LinkedIn
profil skal have fokus på dine
kompetencer, og informere om at
du ønsker dette skift.
Find evt. på en god og relevant
overskrift, der skaber blikfang.
Gå hele din nuværende LinkedIn
profil igennem og tilret, så den oser
af dit ønske.
Gennemgå alle dine kontakter og se
om der herigennem kan skabes en
åbning for kontakt ind i den
virksomhed du søger hos, og hold
dig ikke tilbage fra at spørge dine
kontakter på en venlig måde, om de
vil hjælpe dig, det vil de ofte gerne.
Men respektér et nej, vi kender
ikke altid vores kontakter så godt,
at vi kan bede dem om
vennetjenester.
7
Karriereskift
Overvejer du et karriereskift, er det
naturligvis vigtigt at du er opmærksom på,
at der er skarp konkurrence fra de
kandidater, der allerede har kompetencer
til et givent job. Det skal dog ikke holde
dig tilbage fra at søge, måske ryger du
nederst i bunken, men hav tålmodighed,
viser du at du er topmotiveret til dit
karriereskift , at du har kendskab til den
konkurrence du er oppe imod, og tilmed
har gode argumenter for din beslutning, så
er det bare om at komme i gang.
Af Cecilie Hansen
En beslutning om et karriereskift kan have
mange årsager:
Du har længe haft hovedansvaret
for familiens indtægt, og har derfor
fastholdt et stabilt job, for at have
den økonomiske sikkerhed. Nu er
børnene flyttet hjemmefra, du/I har
solgt huset og du kan tillade dig
ikke at have den samme indtægt
som før. Du har altid haft en drøm
om en anden karriere end det du
”tilfældigvis” havnede i.
Du har en uddannelse indenfor et
område, men har ændret dine
ønsker for din fremtidige karriere.
Du har ganske enkelt et ønske om
at skrive et nyt kapitel i din bog,
forfølge en drøm eller prøve helt
nye udfordringer af.
Et karriereskift giver nye muligheder, dog
sletter du en stor del af de kompetencer du
tidligere har opnået, og må derfor være
ydmyg overfor de muligheder du kan
opnå/skabe. En overvejelse kan være at
foretage et kompromis, hvor tidligere
opnåede kompetencer kan gavne i et vist
omfang, og hvor nye ønskede
kompetencer kan opnås med henblik på
det fremtidige job ønske. Er du allerede i
job, kan det evt. være en mulighed at se,
om der kunne være en åbning for at blive
flyttet til en ny jobfunktion indenfor
virksomheden, måske blot som et
midlertidigt kompromis, for at opnå nogle
kompetencer på vej til drømmejobbet.
Hvad skal du være særlig
opmærksom på ved et karriereskift?
Den største udfordring ved et
karriereskift er, at du bevidst har
taget stilling til at du faktisk vil
foretage dette skift, og hvorfor du
ønsker det.
Et karriereskift kan medføre
lønnedgang, det er vigtigt at du har
regnet på dette, og gjort dig selv
klart, hvad dit ønskede lønniveau
er, og om det er realistisk i den
branche du søger ind i.
Du skal være parat til at starte på et
lavere niveauer end du oprindeligt
kommer fra, det kan her være en
fordel at søge ind i en branche,
hvor dine kompetencer kan
værdsættes/omsættes.
Hvilken type CV skal du anvende?
Ved et karriereskift vil du typisk
anvende et kompetence CV
kombineret med elementer fra et
kronologisk CV.
Hvorfor denne kombination af CV? Du
skal sælge dig selv på dine
8
kompetencer, men det er vigtigt for
virksomheden af få information om
hvad du tidligere har arbejdet
med/som, for at de kan få et godt
overblik. Det er ligeledes her
væsentligt at fremhæve de områder der
kan have relevans for det enkelte job
du søger, altså tilpas din ansøgning og
dit CV, hver gang du søger nyt.
Se mere om CV'er til sidst i guiden.
Hvordan kan du henvende dig til
arbejdsgiverne?
Se under »brancheskift«
Kan jeg bruge LinkedIn når jeg
ønsker et karriereskift?
Se under »brancheskift«
At foretage et brancheskift og et
karriereskift samtidig, er en stor
udfordring, der kræver stort mod, en
masse vilje, en stor arbejdsindsats og
tålmodighed.
Har du truffet beslutningen om at foretage
både et brancheskift og et karriereskift på
samme tid, skal du være særligt
opmærksom på følgende:
At du har taget stilling til hvilken
retning du ønsker og hvorfor.
At du kender dig selv og dine
ønsker så godt, at ethvert spørgsmål
om dit skift kan besvares fra din
side. Få evt. gode venner eller
familie til at stille dig ”borende”
spørgsmål, og skriv ned der, hvor
du ikke har et klart svar, og kig så
ind i, hvorfor du ikke kan svare,
spørg dig selv om du skal justere
lidt på den retning du har valgt, og
overvej så om det er realistisk. Gå
evt. i tænkeboks med de
ubesvarede spørgsmål, måske har
du trods alt et svar, din
mavefornemmelse vil typisk
fortælle dig, om du har det godt
med såvel spørgsmål som svar.
Hvordan finder du ud af hvad du vil?
Og hvordan kommer du i gang?
Det første skridt har du måske
allerede taget, da du måske har
gjort op med dig selv, i hvilken
retning dine ønsker går.
Ved du endnu ikke hvad du vil, du
ved blot, at der skal ske noget nyt,
kan det anbefales at du sætter dig
ned og laver en liste over dine
kompetencer, og husk det skal være
alle dine kompetencer også dem du
har opnået i dit privatliv. Når du
har denne liste, laver du en ny, hvor
du skriver de kompetencer du
ønsker at anvende i din
professionelle karriere, du må
gerne drømme her. Derefter laver
du en kort beskrivelse af dit
drømmejob, gå evt. tilbage i tid og
husk, hvad du oprindeligt drømte
om. Nu begynder du at nærme dig
et ønske om et mål, skriv målet ned
og lav så en plan for, hvordan du
vil nå dit mål. Her vil der evt. opstå
behov for yderligere
uddannelse/kurser, opnåelse af
kompetencer der kun kan opnås
ved at varetage en bestemt jobtype i
en periode, delmål er her vigtige at
9
have for øje. At indgå
kompromisser kan naturligvis være
nødvendigt, da du jo også skal være
realistisk omkring såvel mål som
ønsker.
Husk at det kan tage tid når du ønsker et
branche, karriereskifte eller et karriere/
branche skift, så giv ikke op. Dine ønsker
og krav til nye udfordringer, kan også
ændre sig under jobsøgningen så du skal
være indstillet på at ændre dit CV/
ansøgninger og online profiler.
Det er en god ide når du får afslag, så vidt
det er muligt, at spørge arbejdsgiveren om
en begrundelse for afslag, så du kan
forbedre dit Cv/ ansøgning til andre job.
__________________________________
Nedenfor kan du læse en god historie om
Christina Bølling, der foretog et markant
karriereskifte.
Fra chefredaktør til
fysioterapeut
Sceneskiftet har været noget drastisk for
Christina Bølling. Den mangeårige
chefredaktør byttede for et år siden
kontorstolen ud med en rolle som
fysioterapeutstuderende. Et skifte, der
skete i kølvandet på den grufulde
erkendelse af, at hun var begyndt at føle
sig mere tilpas i sit arbejde end i sin
familie.
af Nathalie Ostrynski, oktober 2010
Stilheden sidder tungt i de store huse. Som
den nu gør sådan en simpel formiddag ude
i Hellerup. Der sidder hun så. I et
designer-hjem med designermøbler, iført
hvad hendes eget segment ville kalde for
»smart« tøj og med en moderigtig mops
placeret i skødet. Et stilleben taget lige ud
af de livsstilsmagasiner, som Christina
Bølling tidligere selv var chefredaktør på.
For et par år siden ville det billede have
skræmt hende. Da var hun begravet til
halsen i den velkendte voksen-angst. Den,
der handler om at have det rette job og
penge. Og som går hånd i hånd med den
lige så velkendte voksen-længsel: »Måske
skal jeg hive et halvt år ud af kalenderen.«
»Måske bør jeg rejse jorden rundt.«
»Måske skal vi bare flytte ned til Toscana
og drive en vingård.« Nu har hun valgt at
læse til fysioterapeut på Skodsborg
Fysioterapeutskole.
Et studie, hun blev optaget på takket være
den ældgamle studentereksamen fra 1981.
Hun er 47 år, har tre børn i alderen fra
seks til 16 år og har en lang karriere bag
sig med 20 år hos blandt andet Egmont
Magasiner, hvor hun var chefredaktør på
»GRAVID«, »Vi Forældre« og »fit
LIVING«. Alligevel har hun fundet sin
plads der mellem de 20-årige
studiekammerater.
»Den største forskel er, at jeg selv kan
bestemme mit arbejde. Jeg har måske for
første gang i mit liv mulighed for at følge
det flow, der er i mig selv. Nogle dage er
jeg langsom, mens jeg andre dage er
hurtig. Jeg har tidligere haft arbejdsdage
10
på op til 12 timer, hvor jeg nærmest ikke
var i mit hjem. Jeg havde aldrig troet, at
det skulle have så stor betydning for mig
bare at være hjemme.«.
Ambitioner og status
Da hun var magasin-chefredaktør, drømte
hun om det her liv. Dengang var hun bare
for bange til at tage skridtet.
»Jeg er jo ambitiøs, og ligesom så mange
andre havde jeg arbejdet hårdt for at nå en
position. I gamle dage nød man sin status.
Christina har tidligere været chefredaktør
på en række magasiner, men er i dag gang
med at uddanne sig som fysioterapeut.
Det findes ikke i dag. Man skruer jo kun
op for mere og mere. Jeg var bange for at
kunne miste det hele.« Christina
Bølling er ikke længere den sidste, der
henter børnene. Nu er hun en af de første.
For et år siden vidste hun godt, at det var
ved at være sidste udkald. Hendes søn på
seks år skulle begynde i skole, og hvis hun
overhovedet skulle nå at være der for ham,
var det nu. Alligevel trængte erkendelsen
ikke rigtig igennem.
»Jeg har altid været meget entreprenant,
og for hvert projekt, der blev til en realitet,
trak det lidt tænder ud. Det skete, uden jeg
selv lagde mærke til det. For jeg elskede
det jo samtidigt. Problemet var, at når jeg
havde fri, havde jeg det dårligt. Det
begyndte på en ferie i Toscana, hvor jeg
fik angstanfald. Og jeg anede ikke, hvad
der skete med mig. Jeg synes, at min
familie var enormt irriterende og
krævende. Mine børn forlangte ting af
mig, og det samme gjorde min mand. Jeg
havde det virkelig sådan: gå væk med jer,«
siger hun.
Et skråplan
Det var i det moment, at det ramte hende.
At hun ikke kunne finde ud af at være i sin
egen familie.
»Jeg vidste da, at jeg blev nødt til at gøre
noget. Men jeg vidste bare ikke hvad. Det
var et skråplan. Mit job var jo bare så fedt.
Jeg havde trængt mig selv op i et hjørne.
Men jeg var nødt til at tage en beslutning,
11
om jeg skulle trække luft eller fortsætte
højdesygen,« siger hun.
Da hun sagde op hos Egmont, havde hun
det skidt. Mest fordi hun synes, at hun var
tarvelig over for virksomheden.
»Det var vemodigt, fordi jeg enormt godt
kunne lide kollegaerne og arbejdspladsen.
Men det begyndte også at krible i min
krop, som det ikke havde gjort i 15 år.«
Egentlig troede hun, at fysioterapi var en
slags udvidet massage. Men hun havde set
sin brors kæreste have et job med god løn
og uden personaleansvar.
»Pludselig tænkte jeg: Der er også andre
måder at arbejde på. Så når jeg virkelig
skulle helt til bunds, var jeg selv allermest
bange for at miste prestige. Man bliver jo
klar over, hvad det er for nogle ting, der
styrer én.
Jeg følte, at jeg havde buret mig selv inde.
Efter jeg gav slip og bare gjorde tingene i
et andet tempo, er der faldet fuldstændig
ro på.« Hvilke overvejelser havde du
dengang i forhold til prestigetabet? »Det
var noget, jeg var rigtig bange for. Og så
viste det sig, at det var noget i min fantasi.
Det kunne da godt ske, at jeg havde noget
prestige før. Men den prestige jeg oplever
nu, fordi jeg har truffet det her valg, er
større. Nu synes folk jo, at jeg er modig.
Før var jeg bare god til at tjene penge.«
Når det i sidste ende blev fysioterapien,
var det, fordi hun altid har beskæftiget sig
med krop og sundhed i det journalistiske
arbejde.
»Til at begynde med tænkte jeg, at jeg
måske ville arbejde som en form for
privattræner. Måske have min egen klinik.
Men nu har jeg blandt andet været ude på
Frederikssund sygehus og arbejde med
amputationer.
Det gjorde stort indtryk. Mange af de ting
jeg var sikker på før, dem er jeg slet ikke
sikker på mere.«.
Strammere økonomi
Beslutningen om at skifte karriere trak
hele familien med. I begyndelsen var
hendes mand heller ikke tilfreds med
udsigten til en SU i den fælles indkomst.
Fraværet af penge har dog vist sig at have
sine fordele.
»Der er bare nogle ting, vi i dag ikke har
råd til, og det bliver vi også nødt til at sige
til vores børn. De har opdaget, at der er
noget, der hedder den første. Det vidste de
ikke før. Jeg var jo hele tiden bagud på
point, så pengene sad løst. I dag tager vi
kun ud på Eksperimentarium, hvis
børnene virkelig gerne vil det. Vi har
skåret ned, og det er virkelig sundt med
den nedskalering. Vi tager ikke længere på
ferie fire gange om året. Jeg føler, at jeg
har fået mere ægte frihed,« siger hun.
Christina Bøllings studiekammerater
havde ambitiøse planer om at drikke den
væsentlig ældre studine hønefuld til
julefrokosten. Det lykkedes dem til dels.
Selv om der er en klar fysisk forskel
mellem de andre studerende og hende, har
hun også her opdaget nogle fordele.
12
»Jeg har ikke samme næsegrus respekt for
systemet. Jeg stiller kritiske spørgsmål.
Jeg er også lidt moderlig.
Jeg opdagede blandt andet, at en af mine
medstuderende var ordblind - og tog det
op med underviseren. Det ville jeg jo ikke
have haft overskud til, hvis jeg havde
været midt i 20erne.« Den
altoverskyggende udfordring i det nye liv
er at læse op. At læse på den rigtige måde,
så der kommer viden ind. Altså helt ind.
»Jeg kæmpede meget i starten, fordi min
hjerne har været indstillet på at skimme
tingene og hurtigt finde frem til essensen i
stoffet. Nu kræver det mere koncentration,
når man skal læse om 400 muskler. Den
evne har jeg virkelig fået trænet.«.
Karrierevenner forstår længslen
Studiekammeraterne har haft svært ved at
forstå hendes valg. Hvorfor droppe en
givende karriere for en opslidende
studietilværelse? Hendes jævnaldrende
karrierevenner har til gengæld forstået det.
For de kender selv til længslen.
»Det, jeg frygtede mest, var, at jeg havde
gjort noget dumt. At der ville gå to
måneder, og så ville jeg fortryde helt vildt.
Det deler jeg nok med mange andre. Før
jeg traf den endelige beslutning, var jeg
også bange for andres holdning. Da jeg
havde truffet den, var jeg ligeglad. Mine
børn synes, at det er superfedt. De
reagerer jo på, at jeg kommer klokken et
og henter dem i skolen. Jeg kan mærke, at
min relation til dem er meget tættere.
Vi hygger os, og jeg er meget mere til
stede. Med mine store piger deler jeg
eksamensoplevelserne. På den måde kan
vi også være sammen om noget andet.«.
At leve i arbejdslivet
Christina Bølling mener, at hendes historie
ikke handler om, at hun havde den
forkerte karriere og ved at skifte den ud,
så ankom lykken. Den handler om at sidde
fast og give sig selv chancen for at leve i
sit arbejdsliv igen. Den handler om at
indse, at man ikke mister alt, hvis man
prøver at gå nye veje i livet.
»Vi moderne mennesker har en tendens til
at udskyde vores liv. Vi opfinder alle
mulige grunde til at udskyde det. Så skal
jeg først gøre sådan og sådan. Men tingene
bliver aldrig til noget, fordi man er bange
for at miste det faste job. Man får skabt en
illusion.
Og tiden går bare. Alt hvad jeg frygtede,
er ikke sket. Og jeg har fået mere, end jeg
havde håbet på.«.
________________________________
På næste side følger en række gode råd
til forskellige typer CV'er
13
Hvilken CV-type skal du anvende?
Der er forskellige CV typer, som du skal
bruge i forskellige situationer: Det
kronologiske CV, kompetence CV’et, et
internationalt CV og leder/direktør-CV’et.
Herunder kan du se forskellene, og hvilket
du skal vælge.
Det er en fordel at skrive et kronologisk
CV ved brancheskifte hvor du skal huske
at fremhæve dine kompetencer og
tværgående erfaringer.
Et kompetence CV kan også ved
brancheskift være yderst relevant,
det er jo når alt kommer til alt dine
kompetencer du skal sælge dig selv
på, og derfor skal underbygge. Du
kan derfor dreje dit CV i en ny
branche retning.
Det kronologiske CV
Det mest almindelige CV, er et standard
CV eller et kronologisk CV. Det kender
og
foretrækker de fleste arbejdsgivere.
I et kronologisk CV står det nyeste
først, altså dit seneste job og erfaringer
herfra samt din sidste uddannelse, etc.
CV’et er bygget op over følgende
hoved elementer:
- Kortfattet personlig profil
- Erhvervserfaring
- Uddannelse
- Kurser
- IT kompetencer
- Sprogkompetencer
- Andre relevante erfaringer, fx
foreningsarbejde, priser, hædersbe
visninger m.m.
- Relevante udlandsophold
- Personlige egenskaber
- Fritidsinteresserer
- Referencer
Du kan vælge at indlede det kronologiske
CV med at beskrive dine vigtigste
kompetencer i forhold til det aktuelle
job, du søger.
Betragt det som en slags personlig profil.
Her skriver du kort om dine erfaringer og
kompetencer, både fagligt og personligt.
Denne del af CV’et giver læseren et
umiddelbart
indtryk af, hvad du kan bidrage
med i forhold til det pågældende job.
Det kompetencestyrede CV
Et kompetence CV er ikke så almindelig
brugt, men kan være et alternativ i nogle
tilfælde. Særligt hvis du har været længe
i det samme job eller ønsker at skifte
branche. I et kompetence CV fremhæver
du først dine kompetencer, som går på
tværs af de ansættelser, du har haft. Det
kan f.eks. indenfor ledelse,
kommunikation,
økonomi, marketing, salg, osv.
Herefter skriver du, hvilke ansættelser
du har haft, din uddannelse, sproglig
kunnen og andre relevante forhold for
jobbet.
Du skal dog være opmærksom på at de
fleste fraråder et kompetence CV. Dette
kan til dels skyldes, at det kan virke
14
uoverskueligt for modtageren, hvor det
kan være svært at gennemskue opstart
og varighed fra de enkelte erfaringer.
Jeannette Søndergård Madsen har været
projektleder i IT-branchen i flere år.
Hun har normalt både et kronologisk CV
og et kompetence CV, men når hun søger
job i dag, bruger hun kompetence CV’et,
da hun ønsker et karriereskifte.
Hun har derudover bevidst valgt ikke
at tilføje IT kompetencer, dels fordi de
fylder meget og da hun har erfaret, at
hun vil få tilbudt opgaver der er for tæt
på hendes tidligere funktioner i IT
branchen.
Jeanette har også vejet frem og tilbage,
hvorvidt hun skulle have billede på sit
CV. Hun har tidligere haft det på men
har nu fravalgt det, da hun ønsker at
blive valgt ud fra kompetencer og
erfaringer.
CV’et er meget simpelt bygget op, men
det indeholder de punkter et Kompetence
CV skal indeholde.
Det internationale CV
At skrive CV i forbindelse med
jobsøgning
i udlandet kræver lidt benarbejde,
for det er ikke lig med, at du bare kan
oversætte dit CV til et andet sprog. Det
skal om formateres til den herskende
kultur i det pågældende land. Eftersom
kulturen varierer fra land til land, er det
vigtigt at undersøge, hvordan et CV skal
udformes og fremsendes i de enkelte
lande.
Som udgangspunkt er informationerne
de samme og det internationale
CV kan udarbejdes som et almindeligt
kronologisk CV, men der er for eksempel
forskel på, om dit CV skal ledsages af et
følgebrev, hvor det visse steder skal være
håndskrevet, og måske skal der et billede
med. Men der kan gælde andre normer
for CV’ets længde, skriftstørrelse og
opsætning, ligesom der kan være forskel
på, om du skal ringe og følge op eller helt
lade være.
Som hovedregel skal der, ifølge
HRpartner i PeopleInSync, Cecilie
Hansen, på et internationalt CV stå flere
privatfaktuelle informationer, såsom
borgerskab, civilstatus, fødselsdato og
fødested. Og så er eksamensbeviser, som
regel væsentlige at vedlægge ansøgningen.
Hvordan de kulturelle forskelle er fra
land til land, må lidt researcharbejde
afdække. Kontakt evt. en
rekrutteringskonsulent for at få afklaret
disse spørgsmål.
Vær opmærksom på, at det også kan være
en fordel at udarbejde et internatio- nalt
CV, når du søger arbejde i Danmark
for en international koncern, hvad enten
ansøgningen skal sendes til kontakt
her eller i udlandet. Det skal naturligvis
opvejes mod arbejdets indhold og omfang;
er det et job i DK eller udlandet?
Og hvem skal CV og ansøgning stiles til?
Undersøg det inden du sender dit CV – og
øg chancen for at ramme rigtigt.
Direktør/ leder CV
Et direktør/ Leder CV bygges op som et
kronologisk CV. Her er det en god idé
kort at beskrive den enkelte virksomhed
man har været ansat i: Er den en offentlig/
privat, national eller del af en international
koncern, virksomheds størrelse,
hvem du har refereret til, antal i direkte
reference, udfordringer og opgaver samt
resultater. Du kan afslutte under hvert
jobskift, med at angive baggrunden for
de enkelte jobskift.
Dette CV kan typisk fylde helt op til
10 sider, afhængig af erfaring, opgaver og
ansvar.