30. november 2017

Sagsnr. NMK-41-00328 og

NMK-33-03013

KlageID: 69358

BRDBA-NMKN

CLARI-NMKN

PLANKLAGENÆVNET

Toldboden 2

8800 Viborg

Tlf. 72 40 56 00

CVR nr. 37795526

EAN nr. 5798000026070

nmkn@naevneneshus.dk

www.naevneneshus.dk

AFGØRELSE

i klagesag om Hillerød Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan

395 for Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård og kommuneplan-

tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013 for Hillerød Kommune med tilhø-

rende miljøvurdering

Hillerød Kommune har den 28. januar 2015 endeligt vedtaget lokalplan

395 for Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård og kommuneplantillæg

nr. 1 til kommuneplan 2013 for Hillerød Kommune med tilhørende mil-

jøvurdering. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelserne.

Planklagenævnet ophæver lokalplan 395, kommuneplantillæg nr. 1 og

den tilhørende miljøvurdering. Det betyder, at miljøvurderingen og pla-

nerne ikke længere gælder.

2

Indholdsfortegnelse

1. Klagen ............................................................................................... 4

2. Sagens oplysninger .......................................................................... 4

2.1. Området .......................................................................................... 4

2.1.1. Planområdet ................................................................... 4

2.1.2. Åer, søer og fjord .......................................................... 6

2.2. Nuværende og fremtidige anlægsforhold ....................................... 7

2.2.1. Nuværende anlægsforhold ............................................. 7

2.2.2. Fremtidige anlægsforhold ............................................. 7

2.2.3. Næringsstofkoncentrationer til Pøle Å-

vandløbssystemet .................................................................... 8

2.3. Internationalt beskyttede områder og vandplaner .......................... 8

2.3.1. Generelt om påvirkning af internationalt beskyttede

områder og overfladevande ..................................................... 8

2.3.2. Pøle Å ............................................................................ 8

2.3.3. Arresø ............................................................................ 9

2.3.4. Havelse Å og Roskilde Fjord ........................................ 9

2.4. Vurdering af Natura 2000-områder .............................................. 10

2.4.1. Væsentlighedsvurdering i forbindelse med VVM-

redegørelsen .......................................................................... 10

2.4.2. Væsentligheds- og konsekvensvurdering af maj

2014 (habitatvurderingen) ..................................................... 10

2.5. Miljørapport .................................................................................. 12

0-alternativ ............................................................................ 14

2.6. Vedtagelse af lokalplan, kommuneplantillæg samt

miljøvurdering ..................................................................................... 14

2.6.1. Offentlighedsfasen ...................................................... 14

2.6.2. Ændring af fordelingen af spildevandsstrømmen ....... 14

2.6.3. Vedtagelsen af planforslagene mv. ............................. 15

2.7. Efterfølgende udledningstilladelse ............................................... 15

2.8. Klagen og supplerende bemærkninger ......................................... 16

2.9. Kommunens bemærkninger .......................................................... 16

2.10. Hillerød Forsynings bemærkninger ............................................ 17

3. Planklagenævnets afgørelse og bemærkninger........................... 17

3.1. Indledende bemærkninger om regelgrundlaget ............................ 17

3.2. Planklagenævnets kompetence og prøvelse ................................. 18

3.2. Væsentligheds- og konsekvensvurderinger efter habitatreglerne . 19

3.2.1. Generelt om væsentligheds- og

konsekvensvurderinger .......................................................... 19

3.2.2. Omfanget af væsentligheds- og

konsekvensvurderingen ......................................................... 21

3.2.3. Nævnets vurdering af væsentligheds- og

konsekvensvurderingen ......................................................... 22

3.3. Vandrammedirektivet og vandplanerne ....................................... 24

3.3.1. Generelt om reglerne ................................................... 24

3

3.3.2. Planklagenævnets vurdering i forhold til vandplan

2009-2015 .............................................................................. 26

3.4. Miljøvurdering af planerne ........................................................... 26

3.4.1. Generelt om miljøvurdering af planer ......................... 26

3.5. Vedtagelsen af planerne ............................................................... 28

3.6. Planklagenævnets afgørelse.......................................................... 28

4

1. Klagen

Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede den 4. marts 2015 over

kommunens afgørelser til Natur- og Miljøklagenævnet.

Klagen er pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet, jf. § 14, stk. 2,

i lov om Planklagenævnet. Klagen behandles under sagsnumrene NMK-

33-03013 og NMK-41-00328.

DN har desuden klaget over kommunens VVM-tilladelse af 3. februar

2015 til Energi-, Klima- og Miljøpark på Solrødgård samt kommunens

tilladelse af 21. december 2016 til udledning af renset spildevand fra Hil-

lerød Centralrenseanlæg Syd til Pøle Å og Havelse Å efter miljøbeskyt-

telsesloven. Disse klager behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet

under sagsnumrene NMK-34-00466 og NMK-10-0177.

Klageren har navnlig klaget over følgende:

VVM-redegørelsen1 er på afgørende punkter mangelfuld og mis-

visende og kan ikke udgøre et retvisende beslutnings- eller plan-

grundlag for den vedtagne lokalplan og kommuneplantillæg.

Udledningen af spildevand blev ændret i forbindelse med vedta-

gelse af planerne, men ændringen er ikke indarbejdet i lokalpla-

nen. Lokalplan og kommuneplantillæg er derfor vedtaget på et

mangelfuldt planmæssigt grundlag.

Det vedtagne strider mod habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og

vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip.

Klagerens klagepunkter er nærmere uddybet i afsnit 2.7.

2. Sagens oplysninger

2.1. Området

2.1.1. Planområdet

Lokalplanområdet ligger i landzone syd for Hillerød by. Mod nord af-

grænses området af Roskildevej med Favrholm som nærmeste beboelses-

område. Området grænser op til byudviklingsområdet Hillerød Syd, som

også kommer til at rumme Nyt Hospital Nordsjælland, en ny S-

togsstation mellem Allerød og Hillerød samt et større boligområde.

Det fremgår af lokalplanens redegørelse, at Hillerød Byråd besluttede at

igangsætte udarbejdelsen af lokalplanen på baggrund af en anmodning fra

Hillerød Forsyning om etableringen af Energi-, Klima- og Miljøpark,

Solrødgård.2 Solrødgård skal omfatte en række anlæg: Et renseanlæg, en

genbrugsstation, et geotermisk anlæg inklusiv et biomassefyret proces-

varmeværk og et vådområde til forsinkelse af regnvand.

1 VVM-redegørelsen indgår som et bilag til miljørapporten med den påklagede miljøvurdering.

2 Redegørelsen, s. 8.

5

Det fremgår af lokalplanen, at den bl.a. har til formål at sikre det plan-

lægningsmæssige grundlag for lokalplanens anvendelse til offentlige

formål med tekniske anlæg, jf. planlovens § 1. Lokalplanens delområde 1

må bl.a. anvendes til renseanlæg, jf. lokalplanens § 3.1. Det fremgår af

lokalplanens § 9, som regulerer bebyggelsens omfang og placering, at ny

bebyggelse skal placeres inden for de viste anlægszoner med en principiel

afgrænsning som vist på lokalplanens kortbilag B, jf. § 9.1, og at der i

delområde 1, anlægszone D, må opføres renseanlæg og husstandsvind-

møller.

Figur 1. Lokalplanens Kortbilag B indeholdende delområder samt anvendelse.

6

Lokalplanområdet har indtil vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 1 væ-

ret omfattet af kommuneplan 2013, rammeområde HS.D.5 og HS.T.1.

Område HS.D.5 var udlagt til offentligt formål med anvendelse som ud-

dannelse, udstilling, genbrugsstation og materielgård. Område HS.T.1 var

udlagt til teknisk anlæg med anvendelse som renseanlæg.

Kommuneplantillægget lægger rammeområderne sammen til et samlet

rammeområde HS.D.5. Det nye rammeområde HS.D.5 er udlagt til of-

fentligt formål med anvendelse som tekniske anlæg i form af genbrugs-

station, renseanlæg, materielgård, uddannelse og udstilling. Inden for

området må der etableres virksomheder inden for miljøklasse 3 – 5. Om-

rådet fastholdes i landzone.

2.1.2. Åer, søer og fjord

Renset spildevand fra renseanlæg i området vil kunne udledes til to for-

skellige vandløbssystemer i form af Pøle Å mod nord og Havelse Å mod

sydvest.

Udledning via Pøle Å

Ved udledning til Pøle Å løber spildevandet gennem engsøerne ved Strø-

dam, Solbjerg og Alsønderup til Arresø, der gennem Arresø Kanal afvan-

der til Roskilde Fjord ved Frederiksværk.

Strødam Engsø er en kunstig sø, der blev skabt i 1996 ved opstemning af

Pøle Å. Strødam Engsø blev anlagt som en bundfældningssø for at redu-

cere påvirkningen af Arresø.

Udledning via Havelse Å

Ved udledning til Havelse Å ledes spildevandet direkte ud i Roskilde

Fjord i Frederikssund Bredning, der ligger godt 10 km syd for Frederiks-

værk og dermed længere inde i Roskilde Fjord.

Roskilde Fjord

Roskilde Fjord er opdelt i en inderfjord med flere vige og i en yderfjord

bestående at flere bredninger. Fjorden er generelt lavvandet med en sejl-

rende, og fjorden er karakteriseret af en lav saltholdighed og opblandede

vandområder med lavt afstrømningsindeks.

7

Figur 2. Placering af eksisterende renseanlæg (Hillerød centralrenseanlæg (CR) og Skævin-

ge Renseanlæg) og det nye centralrenseanlæg (CRSYD), samt Pøle Å- og Havelse Å-

systemerne og deres afledningsveje i relation til Natura 2000-områder.

2.2. Nuværende og fremtidige anlægsforhold

2.2.1. Nuværende anlægsforhold

Det eksisterende Hillerød Centralrenseanlæg (CR), der udleder til Pøle Å,

har en kapacitet på 80.000 PE, og Hillerød Kommune vurderer, at anlæg-

get pga. beliggenhed ikke kan udbygges yderligere.

Derudover findes i området i dag Gadevang Renseanlæg, der udleder til

Pøle Å-systemet.

Endelig findes der i dag fire små renseanlæg i Uvelse, Nr. Herlev, Ham-

mersholt og Skævinge Renseanlæg, der udleder til Havelse Å.

På nuværende tidspunkt udledes i alt 188 l/s fra renseanlæggene langs

Pøle Å og i alt 35 l/s fra renseanlæggene langs Havelse Å.

2.2.2. Fremtidige anlægsforhold

I lokalplanområdet skal etableres et nyt renseanlæg, Hillerød Centralren-

seanlæg Syd (CRSYD), som vil få en kapacitet på ca. 100.000 PE. Ren-

seanlægget vil modtage sanitært spildevand og industrispildevand, herun-

der spildevand fra bioteknologiske virksomheder, samt det planlagte nye

sygehus i Hillerød Syd. Anlægget vil aflede renset spildevand til både

Pøle Å og Havelse Å.

8

Herudover udvides kapaciteten på det eksisterende renseanlæg i Skævin-

ge, der udleder til Havelse Å.

Dette betyder en større omlægning af spildevandsrensningen i Hillerød

Kommune, og som følge heraf nedlægges det eksisterende CR, Gadevang

Renseanlæg, samt de tre små renseanlæg i Uvelse, Nr. Herlev og Ham-

mersholt.

2.2.3. Næringsstofkoncentrationer til Pøle Å-vandløbssystemet

I VVM-redegørelsen er angivet de koncentrationer, som er anvendt i for-

bindelse med vurderingen af påvirkningen af bl.a. Pøle Å og nedstrøms-

liggende recipienter. Disse koncentrationer er lagt til grund i såvel habi-

tatvurderingen fra 2014, jf. afsnit 2.4.2 nedenfor, og i miljørapporten.

Koncentrationerne for udledning til Pøle Å er gengivet nedenfor i skema

1.

Forhold Renseanlæg Koncentration

af fosfor

Koncentration

af kvælstof

Spildevands-

strøm

Nuværende

faktiske

forhold

CR 0,15 mg P/l 4,6 mg N/l 181 l/s

Gadevang 0,28 mg P/l 7,8 mg N/l 7 l/s

Vurderet

hovedforslag CRSYD 0,27 mg P/l 6,0 mg N/l 146 l/s

Skema 1. Anvendte næringsstofkoncentrationer til beskrivelse af belastning fra renseanlæg,

der udleder til Pøle Å under de nuværende, faktiske forhold og ved etablering af det nye

renseanlæg CRSYD som vurderet i habitatvurdering og miljørapport (vurderet hovedfor-

slag).

2.3. Internationalt beskyttede områder og vandplaner

2.3.1. Generelt om påvirkning af internationalt beskyttede områder og

overfladevande

Etablering af renseanlæg medfører udledning af renset spildevand. Ud-

ledning af spildevand vil primært påvirke de berørte overfladevande. Hil-

lerød Kommune har identificeret udledningen af renset spildevand som

en af de væsentligste påvirkninger af miljøet.

På tidspunktet for vedtagelse af planerne gjaldt vandplan 2009-2015, Ise

Fjord og Roskilde Fjord, Hovedvandopland 2.2.

2.3.2. Pøle Å

Natura 2000-område nr. 133

Pøle Å løber igennem bl.a. Strødam Engsø, der ligger i Natura 2000-

område nr. 133 (Gribsø, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov). Natura

2000-området rummer habitatområde H117 og H190 samt fuglebeskyttel-

sesområde F108.

9

Vandplan 2009-2015

Strødam Engsø er i vandplanen ikke målsat, og den økologiske tilstand er

ikke vurderet i planen.

Solbjerg Engsø og Alsønderup Engsø er heller ikke målsat i vandplan

2009-2015.

2.3.3. Arresø

Natura 2000-område nr. 134

Pøle Å udmunder i Arresø, der ligger i Natura 2000-område nr. 134 (Ar-

resø, Ellemose og Lille Lyngby Mose), der rummer habitatområde H118

og fuglebeskyttelsesområde F106.

Arresø er en del af udpegningsgrundlaget. Arresø er kortlagt som natur-

typen 3150, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store

vandaks. Udpegningsgrundlaget omfatter bl.a. stor vandsalamander, stor

kærguldsmed og fuglene rørdrum, havørn, rørhøg, fiskeørn, isfugl og stor

skallesluger.

I Natura 2000-plan 2010-2015 for området fremgår det, at Arresø er vur-

deret som stærkt næringsberiget. Den dårlige vandkvalitet reducerer fø-

degrundlaget og vurderes at være en trussel mod rørdrum, stor skalleslu-

ger og fiskeørn, der er en del af udpegningsgrundlaget for F106. Flere af

vandløbene i Natura 2000-området er desuden påvirket af næringsstoffer

og organiske stoffer.

Vandplan 2009-2015

Af vandplanen fremgik, at miljømålet for økologisk tilstand i Arresø var

god, og at kravet til målopfyldelse var en klorofyl a koncentration på < 25

µg/l med et niveau for støtteparametrene fosfor og kvælstof på hhv. 0,070

mg/l og 0,96 mg/l. Søens økologiske tilstand, udtrykt ved overfladevan-

dets klorofyl a indhold som sommermiddel, var imidlertid ifølge vand-

planen dårlig, pga. en koncentration på 122 µg/l.

Arresø var overbelastet med næringsstoffer, og det fremgik af vandpla-

nen, at der udover den vedtagne indsats i oplandet skulle reduceres med

yderligere 365 kg fosfor pr. år.

2.3.4. Havelse Å og Roskilde Fjord

Natura 2000-område nr. 136

Med undtagelse af den yderste del af Frederiksværk bredning, er Roskilde

Fjord en del Natura 2000-område nr. 136 (Roskilde Fjord og Jægerspris

Nordskov), der rummer habitatområderne H120 og H199 samt fuglebe-

skyttelsesområderne F105 og F107.

Havelse Å udmunder i Frederikssund Bredning, der ligger i Natura 2000-

område nr. 136.

10

Vandplan 2009-2015

Roskilde Fjords økologiske tilstand var i vandplanen vurderet på bag-

grund af ålegræssets udbredelse. Roskilde Fjord levede ikke op til mål-

sætningen om god økologisk tilstand, og tilstanden i inderfjorden var

”ringe”, mens miljøtilstanden i yderfjorden var ”moderat”. Målet for god

økologisk tilstand er sat til en dybdeudbredelse af ålegræs på 4,1 meter i

yderfjorden, hvilket forventes muligt, når støtteparameteren, kvælstof, når

et niveau på 399 μg/l.

Det fremgik af vandplanen, at belastningen med næringsstoffer har bety-

det store opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroal-

ger i fjord og laguner og mange steder en tilbagegang i udbredelsen af

ålegræs. Det er primært kvælstof, der begrænser algevæksten i fjorden,

men der forekommer også perioder med fosforbegrænsning i foråret i

varierende omfang.

Kravet til indsatsen i første vandplanperiode var sat til en reduktion på

126 tons N pr. år.

2.4. Vurdering af Natura 2000-områder

2.4.1. Væsentlighedsvurdering i forbindelse med VVM-redegørelsen

I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen for Energi-, Klima-

og Miljøparken Solrødgård, gennemførte Hillerød Kommune en Natura

2000-væsentlighedsvurdering af Energi-, Klima-, og Miljøpark Solrød-

gård.

Det kunne i væsentlighedsvurderingen ikke udelukkes, at der kunne fore-

komme væsentlige påvirkninger af Natura 2000-område nr. 136 (Roskil-

de Fjord og Jægerspris Nordskov).

2.4.2. Væsentligheds- og konsekvensvurdering af maj 2014 (habitatvur-

deringen)

En konsulentvirksomhed udarbejdede et dokument i maj 2014, som virk-

somheden benævnte ”Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård, Natura

2000 konsekvensvurdering”. Ifølge indledningen omfatter dokumentet en

væsentlighedsvurdering af Natura 2000-områderne nr. 133, 134, 136, 137

og 139 samt en konsekvensvurdering af Natura 2000-område nr. 136.

Dokumentet er herefter i denne afgørelse benævnt ”habitatvurderingen”.

Af habitatvurderingen fremgår det, at de aktiviteter eller dele af projektet,

som vurderes at kunne påvirke udpegningsgrundlaget i et Natura 2000-

område, alle er knyttet til driftsfasen og omfatter bl.a. udledning af renset

spildevand til Havelse Å og reducering af udledning af renset spildevand

til Pøle Å3.

3 Habitatvurderingens afsnit 1.2.5.

11

Forudsætningerne for habitatvurderingen

Det er i habitatvurderingen lagt til grund, at afledningen af renset spilde-

vand fra det nye renseanlæg på Solrødgård (CRSYD) bliver fordelt med

halvdelen til Havelse Å og den anden halvdel til Pøle Å, svarende til en

udledning på 146 l/s til hvert af vandløbene.

Det er desuden lagt til grund, at næringsstofkoncentrationerne ved udled-

ning fra CRSYD til Pøle Å er henholdsvis 6 mg N/l og 0,27 mg P/l.4

Vurderingen i forhold til Pøle Å og Strødam Engsø (Natura 2000-område

nr. 133)

Det fremgår af habitatvurderingen, at den mindre udledning af renset

spildevand til Pøle Å kan påvirke tilstanden i selve Pøle Å og i Strødam

Engsø, som åen løber igennem. Det fremgår desuden, at hvis der sker en

ændring i Pøle Å eller Strødam Engsø, kan der ske en afledt påvirkning af

arter på udpegningsgrundlaget, som er afhængig af naturtyperne. Det

fremgår endvidere, at spildevand er en trussel mod naturtypen, men at

prognosen for gunstig bevaringsstatus er ukendt. Alt andet lige vil en

reduktion af tilførslen af renset spildevand dog være til gavn for naturty-

pen.5

Det fremgår, at opholdstiden i Strødam Engsø forøges fra 1 til 2 dage.

Som følge af den reducerede udledning af renset spildevand falder tilled-

ningen af kvælstof med 9 %, mens fosfortilledningen er uforandret. Det

fremgår, at den øgede opholdstid i Strødam Engsø kan have en negativ

effekt på vandkvaliteten i søen særligt i sommertiden, men at ændringen

ikke er væsentlig og opvejes af den mindre tilførsel af næringsstoffer.

Med udgangspunkt i de relativt beskedne ændringer i næringsstofbelast-

ningerne vurderes en væsentlig påvirkning af arterne knyttet til Pøle Å at

kunne udelukkes.6

Vurderingen i forhold til Arresø (Natura 2000-område nr. 134)

Det fremgår, at hvis der sker en ændring i Arresø, kan der ske en afledt

påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget, som er afhængig af naturty-

pen.

Det fremgår endvidere, at en mindre vandmængde til Arresø fra Pøle Å

formentlig ikke vil kunne registreres i søen. Det anføres i habitatvurde-

ringen:

4 Habitatvurderingens afsnit 4.2.

5 Habitatvurderingens afsnit 3.1.1.

6 Habitatvurderingens afsnit 4.3.1.

12

Når der udledes en mindre mængde renset spildevand, vil mængden af

tilført fosfor også mindskes, selvom kravene til koncentrationen i vandet,

der ledes ud, ikke ændres.7

Den reducerede afledning af renset spildevand vil resultere i en ændring

af opholdstiden i Arresø fra 2,5 til 2,7 år. Det er i habitatvurderingen lagt

til grund, at den aktuelle tilførsel af kvælstof mindskes med 3,9 tons per

år, mens tilførslen af fosfor er uændret ved fuld udnyttelse af renseanlæg-

gets kapacitet. For fuglene på udpegningsgrundlaget har ringe vandkvali-

tet, som påvirker fødegrundlaget, betydning. Reduktionen i tilledningen

af næringsstoffer vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af

fuglene på udpegningsgrundlaget. Det anføres, at alle seks fuglearter let

tilpasser sig til såvel næringsrige som næringsfattige søer, men at forhold

som forbedret sigtdybde på sigt vil kunne gavne arterne.8

Vurderingen i forhold til Roskilde Fjord (Natura 2000-område nr. 136)

Det fremgår, at Roskilde Fjord kan blive påvirket som følge af øget til-

ledning af næringsstoffer med det spildevand, der udledes til Havelse Å,

samt mindsket tilledning af næringsstoffer ved Frederiksværk. Det frem-

går, at projektet medfører en øget udledning af såvel kvælstof som fosfor

i forhold til de eksisterende forhold. Kvælstoftilførslen øges med ca. 30

tons N/år svarende til en stigning på ca. 16 %, og fosfortilførslen forøges

med 2,5 tons P/år svarende til ca. 28 %.9

2.5. Miljørapport

Hillerød Kommune har udarbejdet en miljørapport, der indeholder en

miljøvurdering efter miljøoplysningsloven, da det efter screening af pla-

nerne blev konkluderet, at den foreslåede planlægning kunne få væsentlig

indvirkning på plante- og dyreliv, arkæologi og kulturarv, overfladevand

og trafik.

Der blev foretaget offentlig bekendtgørelse, da miljørapporten og forslag

til lokalplan og kommuneplantillæg forelå.

Følgende bilag er tilknyttet miljørapporten:

Habitatvurderingen fra maj 2014

VVM-redegørelsen

Det er i miljørapporten lagt til grund, at afledningen af renset spildevand

fra det nye renseanlæg på Solrødgård (CRSYD) bliver fordelt med halv-

delen til Havelse Å og den anden halvdel til Pøle Å, svarende til en ud-

ledning på 146 l/s til hvert af vandløbene. I forbindelse med vurderinger-

ne af påvirkning af vandmiljøet, er der forudsat et rensekrav for CRSYD

7 Habitatvurderingens afsnit 3.1.4.

8 Habitatvurderingens afsnit 4.3.2.

9 Habitatvurderingens afsnit 3.1.5.

13

på 6 mg N/l og 0,27 mg P/l. Dette er således de samme forudsætninger

som dem, der ligger til grund for habitatvurderingen fra maj 2014.

Hillerød Kommune anfører i miljørapporten, at det er udledningen af ren-

set spildevand, der er den væsentligste parameter i forhold til påvirkning

af de omkringliggende Natura 2000-områder. Hillerød Kommune vurde-

rer, at udledningerne af renset spildevand til Havelse Å og Pøle Å vil

kunne påvirke Natura 2000-områderne nr. 133 (Gribsø, Esrum Sø, Esrum

Å og Snævret Skov), nr. 134 (Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose)

og nr. 136 (Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov).

Vurdering i forhold til Pøle Å, Strødam Engsø og Arresø

Det er i miljørapporten lagt til grund, at udledningen af renset spildevand

til Pøle Å reduceres med 0,8 mio. m3 per år, når det eksisterende CR og

Gadevang renseanlæg nedlægges og CRSYD etableres. Dette medfører,

at kvælstofbelastningen til Pøle Å bliver reduceret med 2,8 tons per år,

mens fosforbelastningen forbliver uændret.10

Det fremgår af miljørapporten, at etableringen af CRSYD vil medføre, at

udledningen af renset spildevand til Pøle Å reduceres, hvilket forøger

opholdstiden fra 1 til 2 dage i Strødam Engsø i Natura 2000-område nr.

133. Som følge af den reducerede udledning af renset spildevand falder

tilledningen af kvælstof med 9 %, mens fosfortilledningen er uforandret.

Hillerød Kommune vurderer, at den øgede opholdstid i Strødam Engsø

kan have en negativ effekt på vandkvaliteten i søen særligt i sommerti-

den, men at ændringen ikke er væsentlig og opvejes af den mindre tilfør-

sel af næringsstoffer. Påvirkningen af fiskeørn og isfugl vurderes ikke at

være væsentlig.

I henhold til miljørapporten vil den reducerede afledning af renset spilde-

vand resultere i en ændring af opholdstiden i Arresø fra 2,5 til 2,7 år. Det

er i miljørapporten lagt til grund, at den aktuelle tilførsel af kvælstof

mindskes med 3,9 tons per år, mens tilførslen af fosfor er uændret.11

Samlet set vurderes det i miljørapporten, at etableringen af CRSYD ikke

vil forringe søens tilstand, og at reduktionen af næringsstoffer på længere

sigt vil medføre en væsentlig forbedring for søen. For fuglene har ringe

vandkvalitet, som påvirker fødegrundlaget, betydning. Reduktionen i

tilledningen af næringsstoffer vurderes i miljørapporten ikke at medføre

en væsentlig påvirkning af fuglene i udpegningsgrundlaget. Det anføres,

at alle seks fuglearter let tilpasser sig til såvel næringsrige som nærings-

fattige søer, men at forhold som forbedret sigtdybde på sigt vil kunne

gavne arterne.

10

Miljørapportens afsnit 4.5, side 19. 11

Miljørapportens afsnit 4.5, side 21.

14

Miljørapporten konkluderer på baggrund af disse vurderinger, at tillæg nr.

1 til kommuneplan 2013 og lokalplan 395 for Energi-, Klima- og Miljø-

park Solrødgård ikke vil påvirke Natura 2000-områderne nr. 133 (Gribsø,

Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov) eller nr. 134 (Arresø, Ellemose og

Lille Lyngby Mose).

Vurdering i forhold til Havelse Å

For Havelse Å er det lagt til grund i miljørapporten, at etableringen af

CRSYD, øget udledning på Skævinge renseanlæg samt nedlæggelse af

renseanlæggene i Uvelse, Nr. Herlev og Hammersholt medfører en for-

øgelse af udledningen på 4,9 mio. m3

renset spildevand per år. Ændringen

vil medføre en øget udledning af 32,8 tons kvælstof og 2,7 tons fosfor.

0-alternativ

I miljørapporten er beskrevet et 0-alternativ, som tager udgangspunkt i en

fremskrivning af byudviklingen af Hillerød Syd, nyt regionshospital, ud-

bygning af Østbyen osv. Hillerød Kommune anfører, at det formentligt

vil være nødvendigt med en renovering og en mindre udbygning af det

eksisterende centralrenseanlæg for at kunne håndtere den øgede spilde-

vandsmængde, som udbygningerne i kommunen vil medføre.

2.6. Vedtagelse af lokalplan, kommuneplantillæg samt miljøvurde-

ring

2.6.1. Offentlighedsfasen

Den 27. august 2014 vedtog Hillerød Kommune forslag til lokalplan 395

og forslag til kommuneplantillæg 1. Forslagene med tilhørende miljørap-

port har været i høring fra den 3. september til den 29. oktober 2014.

Der indkom 40 høringssvar under offentlighedsfasen. Høringssvarene

vedrørte primært udledningen af renset spildevand til Havelse Å og de

ændringer i vandstand og afvandingsdybde, udledningen vil forårsage for

lodsejerne langs Havelse Å.

2.6.2. Ændring af fordelingen af spildevandsstrømmen

Det fremgår af høringsnotatet udarbejdet i forbindelse med planvedtagel-

sen12, at den foreslåede fordeling af udledningen af renset spildevand er

150 l/s til Pøle Å og 150 l/s til Havelse Å.13

Det fremgår desuden, at man i høringsperioden har udført en beregning af

en ændret fordeling af udledningen, så Havelse Å i stedet kun skulle

12

Høringsnotat, lokalplanforslag 395 for Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård samt kommu-

neplantillæg 1, side 16. 13

Det fremgår ikke, hvorfor der angives en fordeling på 150 l/s til hvert vandløbssystem i stedet

for de 146 l/s til hvert vandløbssystem, som er lagt til grund i habitatvurderingen og miljørappor-

ten.

15

modtage 111 l/s, og at Pøle Å skulle modtage en udledning på samme

niveau som i dag.

Det fremgår endvidere, at det vil betyde en reduktion i udledningen af

kvælstof til 20 tons N/år i stedet for 30 tons N/år til Natura 2000-området

ved udløbet af Havelse Å. I høringsdokumentet oplyses det, at de 10 tons

i stedet udledes til Roskilde Fjord gennem Arresø, som det også sker fra

CR i dag.

Der blev ikke i forlængelse af høringsfasen udarbejdet en ny/supplerende

vurdering af påvirkningen af habitatområderne i lyset af den nye forde-

ling af spildevandsstrømmen. Der blev heller ikke foretaget en

ny/supplerende vurdering i forhold til vandplanen. Desuden blev der ikke

udarbejdet en ny/supplerende miljøvurdering efter miljøvurderingsloven,

ligesom forholdet ikke er behandlet i redegørelsen i miljørapporten.

2.6.3. Vedtagelsen af planforslagene mv.

Hillerød Kommune vedtog den 28. januar 2015 endeligt lokalplan 395 for

Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård og kommuneplantillæg nr. 1 til

kommuneplan 2013 for Hillerød Kommune med tilhørende miljøvurde-

ring. Afgørelse om endelig vedtagelse af plangrundlaget er offentligt be-

kendtgjort på kommunens hjemmeside den 2. februar 2015.

På samme møde, hvor byrådet vedtog lokalplanen, kommuneplantillæg-

get og miljøvurderingen med ændringer, vedtog byrådet også VVM rede-

gørelsen og VVM-tilladelsen til Energi-, Klima- og Miljøpark på Solrød-

gård med ændringer. I VVM-tilladelsen blev der på baggrund af hørings-

svarene tilføjet et vilkår om, at udledningen til Pøle Å skulle fastholdes

på det samme niveau som i dag, og at udledningen af renset spildevand til

Havelse Å skulle reduceres fra 150 l/s til 111 l/s.

Af miljørapportens redegørelse efter miljøvurderingslovens § 9, stk. 2,

fremgår det, at det på baggrund af høringssvarene er beregnet, hvad det

betyder for afvandingsdybden, hvis udledningen nedsættes til 111 l/s.

Hillerød Kommune fandt, at afvandingsdybden kunne øges fra 5-25 cm

til 5-20 cm, hvis udledningen til Havelse Å blev reduceret fra 146 l/s til

111 l/s. I miljørapportens sammenfattende redegørelse anbefales det, at

udledningen ændres, så der udledes 111 l/s til Havelse Å.

2.7. Efterfølgende udledningstilladelse

Hillerød Kommune har efterfølgende den 21. december 2016 givet ud-

ledningstilladelse, hvori der er fastsat skærpede udledningskrav i forhold

til de udledningskrav, som vurderingen efter habitatreglerne og miljøvur-

deringen tog udgangspunkt i.

16

2.8. Klagen og supplerende bemærkninger

DN har gjort gældende, at VVM-redegørelsen er mangelfuld og misvi-

sende, og det er DN’s opfattelse, at VVM-tilladelsen derfor er i strid med

vandrammedirektivet samt habitatdirektivets artikel 6.3 om planer og

projekters indvirkning på Natura 2000-områder.

Til støtte herfor anfører DN, at kommunen i forbindelse med den endeli-

ge vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg besluttede at ændre

fordelingen af udledningen, så udledningen i forhold til det oprindelige

høringsforslag blev reduceret fra 146 til 111 l/s til Havelse Å, og øget

tilsvarende fra 146 l/s til 181 l/s til Pøle Å. DN anfører, at dette betyder,

at udledningen via Havelse Å reduceres fra 30 til 20 tons N, mens de re-

sterende 10 tons N i stedet udledes via Pøle Å. DN anfører, at konsekven-

serne af denne ændring ikke er indarbejdet i lokalplanen, hvorfor der ikke

gives et retvisende billede af det vedtagne projekts miljøkonsekvenser.

Lokalplanen og kommuneplantillægget er derfor vedtaget på et mangel-

fuldt grundlag.

DN finder desuden ikke, at der er redegjort for konsekvenserne af den

øgede udledning til Havelse Å, da det kun er konsekvenserne for de ned-

strømsliggende vandløbsnære arealer, der omtales. DN finder således, at

den forøgede udledning af 20 tons N og 1,5 tons P direkte i Natura 2000-

område nr. 136 (Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov) ikke er behand-

let fyldestgørende i VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen forsøger,

efter DN’s opfattelse, at bagatellisere betydningen af den forøgede udled-

ning, og konklusionen om koncentrationerne af N og P er i modstrid med

kendte årsagssammenhænge, om at en forøget mængde gødningsstoffer

medfører en forøget eutrofiering, der vil forøge planteplankton produkti-

onen. Dette vil nedsætte lysgennemtrængeligheden og dermed forringe

miljøforholdene for ålegræs.

DN har desuden gjort gældende, at det 0-alternativ kommunen har be-

skrevet ikke er korrekt, da projektets miljøpåvirkning skal sammenlignes

med de faktiske forhold.

2.9. Kommunens bemærkninger

Kommunen har indledningsvist bemærket, at CR ikke kan udbygges til at

håndtere den mængde af spildevand, der er brug for ved den kommende

byudvikling. Byrådet har derfor vedtaget lokalplan 395 for Energi-, Kli-

ma-, og Miljøpark Solrødgård, blandt andet med et nyt renseanlæg, som

sikrer, at renseanlæggene i Hillerød Kommune også fremover har til-

strækkelig kapacitet.

I forhold til DN’s klage over, at der ikke er redegjort for konsekvenserne

af den øgede udledning til Havelse Å, har kommunen bemærket, at kon-

sekvenserne er behandlet i VVM-redegørelsens kapitel 12.

17

Kommunen bemærker desuden, at der ikke er fastsat bestemmelser i lo-

kalplanen, der regulerer spildevandsforhold i Havelse Å, hvilket heller

ikke er muligt, da en sådan regulering ikke fremgår af planlovens § 15,

stk. 2, som udtømmende angiver, hvilke forhold der kan lokalplanlægges

for. Kommunen har i den sammenhæng også gjort opmærksom på, at der

ikke kan fastsættes lokalplanbestemmelser for forhold, som specifikt re-

guleres efter anden lovgivning fx krav vedrørende spildevandsregulering.

Konsekvenserne af byrådets beslutning om at reducere udledningen af

renset spildevand til Havelse Å fra 150 l/s til 111 l/s ved den endelige

vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan 395 skal derfor ikke ind-

arbejdes i lokalplanen.

Kommunen finder desuden, at der i VVM-redegørelsen med tilhørende

bilag er gjort rede for konsekvenserne af udledning af en øget mængde

renset spildevand til Natura2000-området i Roskilde Fjord, og at udled-

ningen ikke vil resultere i en væsentlig påvirkning af området.

Kommunen har endelig anført, at ændringerne i planforslaget som følge

af høringssvarene er behandlet i høringsnotatet og i miljøvurderingens §

9, stk. 2-redegørelse, herunder også redegørelsen for reduktionen af ud-

ledningen til Havelse Å. Derudover er kravet om, at der ikke må udledes

mere end 111 l/sekund til Havelse Å indarbejdet som et vilkår i VVM-

tilladelsen.

2.10. Hillerød Forsynings bemærkninger

Hillerød Forsyning har bl.a. bemærket, at der efter dennes opfattelse er

redegjort for konsekvenserne af de nævnte udledninger for såvel Havelse

Å som Roskilde Fjord, herunder Natura 2000-området ved Frederikssund,

og at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af områderne.

Hillerød Forsyning er desuden kommet med en lang række yderligere

bemærkninger vedrørende forhold omkring Havelse Å samt udledningen

i Frederiksund Bredning i Roskilde Fjord.

3. Planklagenævnets afgørelse og bemærkninger

I sagens behandling har deltaget 11 af Planklagenævnets 11 medlemmer:

Carsten Munk-Hansen (formand), Peter Buhl, Marianne Ellersgaard

(suppleant for Helle Søeberg), Jens Vibjerg (suppleant for Trine Eide),

Henrik Stjernholm, Anders Richelsen, Ole Pilgaard Andersen, Flemming

Damgaard Larsen (suppleant for Henrik Høegh), Peter Thyssen, Keld

Koustrup (suppleant for Susanne Ogstrup) og Philip Hahn-Petersen.

3.1. Indledende bemærkninger om regelgrundlaget

Planloven er ændret ved lov nr. 668 af 8. juni 2017. Det følger dog af § 4,

stk. 2, i denne ændringslov, at loven ikke gælder for planforslag, som er

sendt i offentlig høring efter § 24 i planloven før lovens ikrafttræden den

15. juni 2017. Da forslag til lokalplan 395 og kommuneplantillæg 1 for

18

Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård er sendt i offentlig høring inden

den 15. juni 2017, skal sagen behandles efter de regler i planloven, som

var gældende på det tidspunkt, kommunalbestyrelsen traf beslutning om

planforslaget.

Kommunen har udarbejdet en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven

fra 201314. Loven er ophævet den 16. maj 2017 med ikrafttrædelse af mil-

jøvurderingsloven fra 201715. Ved klage over afgørelser efter miljøvurde-

ringsloven truffet før lovens ikrafttræden finder de dagældende regler

anvendelse, jf. § 57, stk. 2, i miljøvurderingsloven fra 2017. Sagen be-

handles derfor efter de dagældende regler, dvs. miljøvurderingsloven fra

2013.

3.2. Planklagenævnets kompetence og prøvelse

I henhold til miljøvurderingslovens § 16, stk. 1, kan afgørelser efter loven

påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen

eller programmet er udarbejdet i henhold til. Lokalplan 395 og kommu-

neplantillæg 1 for Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård er udarbejdet

i henhold til planloven, og det er derfor planlovens klageregler, der gæl-

der i forhold til miljøvurderingen.

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med

en kommunes afgørelse efter planloven, jf. lovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Retlige spørgsmål omfatter alle spørgsmål om lovligheden eller gyldig-

heden af trufne afgørelser, herunder fortolkning eller forståelse af lovbe-

stemmelser samt overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grund-

sætninger. Det er et retligt spørgsmål, om planlovens og miljøvurderings-

lovens bestemmelser er overholdt i forbindelse med vedtagelsen af lokal-

plan 395 og kommuneplantillæg 1. Nævnet kan desuden tage stilling til,

om kommunen har foretaget den fornødne vurdering efter habitatdirekti-

vet, habitatbekendtgørelsen, vandrammedirektivet og vandplanerne.

Planklagenævnet kan ikke tage stilling til, om myndighedens afgørelser

er hensigtsmæssige, men kan alene afgøre, om myndighedens vurdering i

henhold til bestemmelserne er i overensstemmelse med reglerne.

DN skelner ikke entydigt mellem betegnelserne planer, miljørapport og

VVM-redegørelse. Hillerød Kommune har vedlagt VVM-redegørelsen

som bilag til miljørapporten, og indstillingen til Hillerød Byråd ved ved-

tagelse af tillæg nr. 1 til kommuneplanen var vedlagt VVM-redegørelsen

og miljørapporten. Planklagenævnet opfatter derfor klagen som en klage

over miljøvurderingen af planerne, herunder VVM-redegørelsen i det

14

Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. 15

Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM).

19

omfang, denne er inddraget i miljøvurderingen, jf. miljøvurderingslovens

§ 7, stk. 3, og over den efterfølgende vedtagelse af planerne på dette

grundlag.

Planklagenævnet har i denne sag taget stilling til følgende spørgsmål:

1) Vurderingen efter habitatreglerne, jf. afsnit 3.2.

2) Vandrammedirektivet og vandplanerne, jf. afsnit 3.3

3) Miljøvurderingen af planerne, jf. afsnit 3.4

4) Vedtagelsen af planerne, jf. afsnit 3.5

3.2. Væsentligheds- og konsekvensvurderinger efter habitatreglerne

3.2.1. Generelt om væsentligheds- og konsekvensvurderinger

Habitatdirektivets art. 6, stk. 316 fastsætter:

Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller

nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i

forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lo-

kalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokali-

teten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På bag-

grund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokalite-

ten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myn-

digheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har

sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de –

hvis det anses for nødvendigt – har hørt offentligheden.

Habitatdirektivet er i dansk ret implementeret på tværs af en række lov-

givninger. De konkrete planforslag er vurderet efter habitatbekendtgørel-

sen fra 200717.

Hvis et planforslag, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt

for et Natura 2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbin-

delse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område

væsentligt, skal der i redegørelsesdelen af planen indgå en vurdering af

forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevarings-

målsætninger, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Det forudsættes således i bestemmelsen, at der først skal foretages en

vurdering af, om planen kan påvirke et habitatområde væsentligt (væsent-

lighedsvurdering). Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en vurdering

af virkningen på området (konsekvensvurdering), og denne vurdering

skal indgå i planens redegørelse.

16

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 17

Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale natur-

beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

20

Der ligger altså allerede på planforslagsstadiet en forpligtelse til at vare-

tage Natura 2000-reglerne. Herunder skal en eventuel konsekvensvurde-

ring foretages i forbindelse med planlægningsprocessen.

EU-domstolen har fastslået, at en vurdering i henhold til habitatdirekti-

vets artikel 6, stk. 3, ikke kan anses for tilstrækkelig, såfremt den er man-

gelfuld og ikke indeholder fuldstændige, præcise og endelige konstaterin-

ger og konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for

så vidt angår virkningerne af de arbejder, som er påtænkt i den omhand-

lede lokalitet. Således anføres i EU-domstolens dom af 11. april 2013 i

sag C-258/11 (Sweetman-dommen), præmis 44:

For så vidt angår vurderingen i henhold til habitatdirektivets artikel 6,

stk. 3, må det præciseres, at den ikke må medføre lakuner, og den skal

indeholde fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusi-

oner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for så vidt angår

virkningerne af de arbejder, der er påtænkt i den berørte beskyttede loka-

litet (jf. i denne retning dom af 24.11.2011, Kommissionen mod Spanien,

præmis 100 og den deri nævnte retspraksis).

EU-domstolen fortolker habitatdirektivet art 6, stk. 3, således, at myndig-

heden skal foretage en vurdering af, om det kan udelukkes, at projektet

eller planen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter

kan påvirke opnåelse af gunstig bevaringsstatus for det udpegede område

væsentligt, herunder om bevaringsstatus for de arter og/eller naturtyper,

som området er udpeget for at beskytte (kaldet udpegningsgrundlaget),

vil blive påvirket væsentligt. Hvis en sådan påvirkning på baggrund af

objektive kriterier ikke kan udelukkes, skal der, såfremt projektet eller

planen ønskes fremmet, gennemføres en nærmere vurdering (konse-

kvensvurdering). Denne vurdering skal omfatte alle aspekter af projek-

tet/planen, som kan påvirke den omhandlede lokalitet, og vurderingen

skal udføres på baggrund af den bedste videnskabelige viden på området.

Denne fortolkning af habitatreglerne følger blandt andet af EU-

domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Hjertemuslinge-

dommen), præmis 61, og dommens punkt 4:

En vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 af en plan eller

et projekts virkninger på den omhandlede lokalitet indebærer, at alle de

aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med

andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for

lokaliteten, skal identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den

bedste videnskabelige viden på området. De kompetente nationale myn-

digheder giver kun tilladelse til en aktivitet som mekanisk fiskeri efter

hjertemuslinger på betingelse af, at de, ud fra konklusionen på vurderin-

gen af denne aktivitets virkninger på den omhandlede lokalitet under

hensyn til bevaringsmålsætningen for denne, har opnået vished for, at

aktiviteten ikke har skadelige virkninger for den pågældende lokalitets

21

integritet. Det forholder sig således, når det ud fra et videnskabeligt

synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virknin-

ger.

Der kan herefter kun gives tilladelse til et projekt eller en plan, såfremt

det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at

projektet eller planen ikke har skadelige virkninger på den omhandlede

lokalitets integritet.

At forsigtighedsprincippet er centralt i konsekvensvurderingen fremgår

ligeledes af Naturstyrelsens vejledning til habitatbekendtgørelsen,18 s. 31-

32:

Viser den foreløbige vurdering, at der er behov for en konsekvensvurde-

ring, finder forsigtighedsprincippet også anvendelse i forhold til tolknin-

gen af selve konsekvensvurderingen. Forsigtighedsprincippet indebærer,

at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at skade ikke

kan udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000-områder til gode.

Hensynet til de udpegede områder skal vægtes højest.

Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilfælde, hvor videnskabelige

oplysninger er ufuldstændige, foreløbige eller usikre, samt i tilfælde, hvor

en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle

skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper.

[…]

Forsigtighedsprincippet kræver, at den kompetente myndighed skal have

vished for, at planen eller projektet ikke kan skade Natura 2000-området,

før planen kan vedtages, eller projektet kan tillades. Det vil sige, at en

plan eller et projekt først må vedtages eller tillades, når det ud fra et vi-

denskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at planen eller

projektet ikke skader Natura 2000-området (omvendt bevisbyrde).

3.2.2. Omfanget af væsentligheds- og konsekvensvurderingen

En væsentligheds- eller konsekvensvurdering skal ikke kun omfatte even-

tuelle påvirkninger af habitatområder i selve planområdet, men også af

nærliggende habitatområder, hvis disse kan blive påvirket. Desuden skal

myndigheden ikke kun vurdere, om planen i sig selv kan påvirke det ud-

pegede område. Myndigheden skal også vurdere dette i sammenhæng

med andre planer og projekter, jf. Hjertemuslingedommen, præmis 61.

Planklagenævnet bemærker, at spørgsmålet om udledning via henholds-

vis Pøle Å/Arresø og Havelse Å ikke er reguleret i lokalplanen.

18

Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af inter-

nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, juni 2011

22

Planklagenævnet konstaterer imidlertid, at udarbejdelsen af lokalplanen

og kommuneplantillægget er blevet igangsat for at kunne etablere Energi-

, Klima- og Miljøpark, Solrødgård, som bl.a. skal omfatte et renseanlæg,

som vil få en kapacitet på ca. 100.000 PE. Etableringen af et renseanlæg

vil udløse et behov for afledning af betydelige mængder af renset spilde-

vand. Dette uanset, hvilken løsning for afledning, der måtte findes. I den

konkrete sag er der afsøgt to muligheder for afledning (henholdsvis Pøle

Å/Arresø og Havelse Å-systemet), og der vil ske udledning til habitatom-

råder, uanset hvilken mulighed eller kombination af disse, der måtte blive

valgt. Kommunen har i den konkrete sag allerede i forbindelse med plan-

lægningen forholdt sig til den konkrete løsning for udledningen, det vil

sige omfanget af udledningen gennem de to berørte vandløb.

På baggrund af de indkomne høringssvar til planforslagene anbefalede

forvaltningen, at der i VVM-tilladelsen blev tilføjet et vilkår om, at ud-

ledningen af renset spildevand til Havelse Å blev reduceret fra 150 l/s til

111/s, hvilket ligeledes er anført i miljørapporten. Byrådet vedtog den 28.

januar 2017 lokalplanen, kommuneplantillægget og miljøvurderingen

med de foreslåede ændringer samt VVM-tilladelsen med den foreslåede

ændring.

Planklagenævnet finder på denne baggrund, at kommunen i den konkrete

sag var forpligtet til at foretage en vurdering af, hvilke konsekvenser

planforslagene ville have for de berørte habitatområder, idet forslagene i

realiteten var konkretiserede med samme dato vedtagne konkrete løsnin-

ger for afledning af spildevandet og VVM-tilladelse.

3.2.3. Nævnets vurdering af væsentligheds- og konsekvensvurderingen

Hillerød Kommune anfører i habitatvurderingen fra maj 2014, at udled-

ningen af spildevand kan være en mulig årsag til en væsentlig påvirkning,

og det er derfor blevet undersøgt nærmere i forhold til Strødam Engsø,

Arresø og Roskilde Fjord, der hhv. er beliggende i Natura 2000-område

nr. 133, 134 og 136.

I habitatvurderingen indgår en række nærmere vurderinger af konsekven-

serne af projektet i forhold til de nuværende faktiske forhold.

Forudsætningen for habitatvurderingen var, at spildevandsstrømmen ville

blive fordelt med 146 l/s via Havelse Å og 146 l/s via Pøle Å.

I habitatvurderingen fremgår bl.a. følgende i forhold til udledningen til

Pøle Å og Arresø:

Alt andet lige vil en reduktion af tilførslen af renset spildevand via

Pøle Å være til gavn for naturtypen i Strødam Engsø.

23

Hvis der sker en ændring i Pøle Å eller Strødam Engsø, kan der

ske en afledt påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget, som er

afhængige af naturtyperne.

Som følge af den reducerede udledning af renset spildevand falder

tilledningen af kvælstof til Pøle Å/Strødam Engsø med 9 %, mens

fosfortilledningen er uforandret.

For fuglene har ringe vandkvalitet som påvirker fødegrundlaget i

Arresø betydning. Ændringen vurderes på længere sigt, at have en

positiv påvirkning af fuglearterne på udpegningsgrundlaget.

Af Natura 2000-plan 2010-2015 for området fremgår i øvrigt, at Arresø

er vurderet som stærkt næringsberiget. Den dårlige vandkvalitet reducerer

fødegrundlaget og vurderes at være en trussel mod rørdrum, stor skalle-

sluger og fiskeørn, der er en del af udpegningsgrundlaget for F106.

Hillerød Kommune vurderer, at den reducerede tilledte spildevands-

mængde ikke vil påvirke Natura 2000-områder nr. 133 og nr. 134 nega-

tivt. På baggrund af vurderingen vurderer Hillerød Kommune, at det kan

udelukkes, at udledningen af renset spildevand vil påvirke Natura 2000-

område nr. 133 og 134 negativt.

Efter høring af planforslagene blev det vurderet, at udledningen til Ha-

velse Å bl.a. kunne medføre problemer i relation til vandstand og afvan-

dingsdybde i Havelse Å. Som følge heraf blev det i forbindelse med den

endelige vedtagelse af planerne besluttet at ændre fordelingen, således

udledningen til Havelse Å blev reduceret fra 146 l/s til 111 l/s, og at ud-

ledningen til Pøle Å blev øget med 24 % fra 146 l/s til 181 l/s.

Det fremgår af VVM-tilladelsen, at udledning af renset spildevand til

Pøle Å er uændret i forhold til de faktiske forhold.

Planklagenævnet finder, at det er korrekt, at vandstrømmen er uændret i

Pøle Å i forhold til den faktiske udledning fra Hillerød Centralrensean-

læg.

Planklagenævnet finder imidlertid ikke, at udledningen af f.eks. nærings-

stoffer er uændret. Nævnet bemærker, at de næringsstofkoncentrationer,

som udledes til Pøle Å fra CR og Gadevang Renseanlæg i dag (vægtet

koncentration 0,15 mg/l fosfor og 4,7 mg/l kvælstof) er mindre end de

næringsstofkoncentrationer, som blev lagt til grund i habitatvurderingen

(fosfor 0,27 mg/l og kvælstof 6,0 mg/l). Ud fra de beregningsforudsæt-

ninger, der lå til grund for habitatvurderingen, vil en udledning på 181 l/s

til Pøle Å derfor medføre en forøgelse af fosforudledningen på 29 % og

en forøgelse af kvælstofudledningen på 5 % i forhold til de nuværende

faktiske forhold anført i VVM-redegørelsen.

Dette forhold er ikke vurderet i habitatvurderingen fra maj 2014 eller på

anden vis, inden planforslagene blev vedtaget.

24

Den passage i redegørelsen efter miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, som

kommunen har henvist til i kommunens bemærkninger til sagen, udgør

ikke en ny/supplerende vurdering af konsekvenserne for Natura 2000-

område nr. 133 og nr. 134.

Konsekvenserne af ændringen i spildevandsudledningen er således ikke

vurderet efter habitatreglerne i forbindelse med vedtagelse af planerne.

Forsigtighedsprincippet kræver, at den kompetente myndighed skal have

vished for, at planerne ikke kan skade Natura 2000-området, før planerne

kan vedtages. Det vil sige, at planerne først må vedtages, når det ud fra et

videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at planerne ikke

skader Natura 2000-området (omvendt bevisbyrde).

Planklagenævnet finder ikke, at dette er tilfældet i nærværende sag, da

væsentligheds- og konsekvensvurderingen ikke er foretaget ud fra de fak-

tuelle forhold, som lå til grund for planvedtagelsen. Det kan ikke udeluk-

kes, at ændringen kan have betydning for Natura 2000-område nr. 134,

bl.a. fordi den dårlige vandkvalitet reducerer fødegrundlaget og vurderes

at være en trussel mod rørdrum, stor skallesluger og fiskeørn, som er en

del af udpegningsgrundlaget for F106.

Det forhold, at udlederkravene efterfølgende er blevet skærpet i udled-

ningstilladelsen i forhold til de forudsætninger, som indgik i vurderingen

efter habitatreglerne, ændrer ikke på, at der ikke på tidspunktet for vedta-

gelsen af planerne forelå en tilstrækkelig vurdering efter habitatreglerne.

Planklagenævnet finder på denne baggrund, at Hillerød Kommunes vur-

dering efter habitatreglerne ikke er tilstrækkelig til at afklare, om planen

kan have væsentlig betydning for bl.a. Natura 2000-områderne nr. 133 og

nr. 134, eller – hvis dette er tilfældet – til at vurdere, om der er vished for,

at aktiviteten ikke har skadelige virkninger på disse områders integritet.

3.3. Vandrammedirektivet og vandplanerne

3.3.1. Generelt om reglerne

Vandrammedirektivet

Vandrammedirektivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for

beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grund-

vand, som blandt andet forebygger yderligere forringelse og beskytter og

forbedrer vandøkosystemernes tilstand, jf. direktivets artikel 1.

Medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med

henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevand-

områder, jf. direktivets artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i. Bestemmelsen inde-

bærer ikke i sig selv et generelt forbud mod forringelse af vandmiljøet,

men indebærer et krav om, at projekter, der kan påvirke vandmiljøet,

25

kræver tilladelse og skal vurderes i forhold til vandmiljøet, og at tilladelse

skal nægtes, såfremt det kan medføre en forringelse af tilstanden for et

overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke opnås

en god tilstand for overfladevand eller et godt økologisk potentiale og

god kemisk tilstand for overfladevand på den i direktivet fastsatte dato.

Denne fortolkning følger blandt andet af EU-Domstolens dom af 1. juli

2015 i sag C-461/13 (Weser dommen), hvor det udtales i præmis 50 og

51:

(…)Den pågældende medlemsstat er følgelig forpligtet til at nægte at

godkende et projekt, såfremt sidstnævnte kan medføre en forringelse af

tilstanden for et berørt overfladevandområde eller indebærer risiko for,

at der ikke opnås en god tilstand for overfladevand, medmindre det på-

gældende projekt anses for at være omfattet af en undtagelse i henhold til

artikel 4, stk. 7, i dette direktiv.

(…)artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i direktiv 2000/60 skal fortolkes

således, at medlemsstaterne – medmindre der indrømmes en fravigelse –

er forpligtede til at nægte at godkende et enkeltprojekt, såfremt det kan

medføre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, eller

når det indebærer risiko for, at der ikke opnås en god tilstand for over-

fladevand eller et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for

overfladevand på den i direktivet fastsatte dato.

Domstolen bemærker desuden, at begrebet forringelse af tilstanden af et

overfladevandområde ikke er defineret i direktivet, men at begrebet skal

fortolkes sådan, at der foreligger en forringelse, når mindst et af kvalitets-

elementerne som anført i direktivets bilag V falder et niveau, selv om

denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en

klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i

den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette element imidlertid en

forringelse af tilstanden for et overfladevandområde i den forstand, hvori

dette udtryk er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra a, nr. i.

Vandplanerne

Vandrammedirektivet var på tidspunktet for vedtagelse af lokalplanen og

kommuneplantillægget implementeret i dansk lovgivning ved miljømåls-

loven og udmøntet i vandplanerne, der fastsætter miljømålene for de en-

kelte vandområder. Indsatsprogrammerne indgik i vandplanerne som

fastsat i miljømålsloven. Indsatsprogrammerne fastlagde de overordnede

virkemidler til opfyldelse af miljømålene, mens den konkrete udmøntning

heraf skete i kommunernes vandhandleplaner.

Planloven

26

Et kommuneplantillæg eller en lokalplan må ikke stride mod en vandplan,

jf. den dagældende planlovs19 § 11, stk. 4, nr. 3 og § 13, stk. 1, nr. 4.

Der må således ikke udlægges et areal til en anvendelse, som er i strid

med bestemmelserne i en vandplan20.

3.3.2. Planklagenævnets vurdering i forhold til vandplan 2009-2015

Fordelingen af udledningen via henholdsvis Pøle Å og Havelse Å er ikke

reguleret af lokalplanen eller kommuneplantillægget.

Planklagenævnet finder, at der i almindelighed ikke skal tages stilling til

fremtidige udledninger. Planklagenævnet finder imidlertid som følge af

karakteren af den anvendelse, som arealet udlægges til, sammenholdt

med den parallelle behandling af de konkrete løsninger for håndtering af

udledningen, jf. afsnit 3.2.2. ovenfor, at planerne ikke må stride mod

vandplan 2009-2015, Ise Fjord og Roskilde Fjord, jf. planlovens § 11,

stk. 4, nr. 3, og § 13, stk. 1, nr. 4.

Arresø var i Vandplan 2010-2015, der var gældende på vedtagelsestids-

punktet, målsat til godt økologisk potentiale, mens søens økologiske til-

stand blev vurderet som dårlig pga. høje koncentrationer af klorofyl a.

Planklagenævnet finder, at beslutningen om at ændre spildevandsstrøm-

men i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillæg-

get betyder, at udledningen af næringsstoffer til Pøle Å og dermed til Ar-

resø stiger, jf. afsnit 3.2.3. Koncentrationen af klorofyl a afhænger bl.a. af

tilledningen af næringsstoffer, herunder fosfor, og udledningen vil derfor

resultere i øget klorofylkoncentration.

Arresø befinder sig i laveste tilstandsklasse, og enhver yderligere påvirk-

ning er derfor uforenelig med vandrammedirektivet, jf. Weserdommen.

Planklagenævnet finder derfor, at lokalplan og kommuneplantillæg her-

med er i strid med vandplan 2010-2015.

3.4. Miljøvurdering af planerne

3.4.1. Generelt om miljøvurdering af planer

Kommunen har foretaget en miljøvurdering af forslag til lokalplan 395 og

kommuneplantillæg 1 for Energi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård.

Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer planer og pro-

grammer, som fastlægger rammerne for projekter omfattet af miljøvurde-

ringslovens bilag 3 og 4, skal der efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1, udarbejdes

19

Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning. 20

LF 16/2003, almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.4.

27

en miljøvurdering. Den aktuelle plan er blevet miljøvurderet efter miljø-

vurderingslovens fra 201321.

Miljøvurderingsloven bestemmer i § 6, 1. pkt., at der skal gennemføres en

miljøvurdering under udarbejdelse af planen og inden, at der træffes be-

slutning om den endelige vedtagelse, jf. dog § 3, stk. 2.

Formålet med miljøvurderingen er at sikre, at vurderingen af miljøkonse-

kvenser foregår, mens planerne stadig er under forberedelse og behandles

politisk, dvs. før de er endeligt vedtagne. Miljøvurderingen indgår således

i beslutningsgrundlaget for det videre planlægningsarbejde i henseende til

miljøhensyn.

Ved udarbejdelse af en miljøvurdering skal myndigheden sørge for, at der

udarbejdes en miljørapport, som efter lovens § 7, stk. 1, skal fastlægge,

beskrive og evaluere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet

af planens gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til pla-

nens mål og geografiske anvendelsesområde. Rapporten skal indeholde

de oplysninger, der er nævnt i bilag 1 til loven, jf. § 7, stk. 2, som med

rimelighed kan forlanges med hensyn til aktuel viden og gængse vurde-

ringsmetoder samt til detaljeringsgrad og trin i et eventuelt planhierarki.

Der skal bl.a. gives oplysninger om ethvert eksisterende miljøproblem,

som er relevant for planen, herunder navnlig problemer på områder af

særlig betydning for miljøet som f.eks. habitatområder, jf. bilag 1, litra d.

Der skal endvidere gives oplysninger om miljøbeskyttelsesmål, der er

fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og

som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under ud-

arbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn.

jf. bilag 1, litra e.

Oplysninger om planens indvirkning på miljøet, der tilvejebringes som

følge af anden lovgivning, kan, jf. miljøvurderingslovens § 7, stk. 3, be-

nyttes med henblik på at give de oplysninger, der kræves ifølge stk. 2.

Kommunen skal ved den endelige vedtagelse af en plan udarbejde en

sammenfattende redegørelse for bl.a., hvordan miljøhensyn er integreret i

planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i

offentlighedsfasen, er taget i betragtning, jf. § 9, stk. 2.

3.4.2. Planklagenævnets vurdering af miljørapporten

Problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. habitat-

områder

Vurderingen efter habitatreglerne indeholder, som beskrevet under afsnit

3.2, ikke fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og konklusio-

21

Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer.

28

ner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl for så vidt angår

virkningerne af de påtænkte planer. Det samme gælder miljøvurderingen

i øvrigt.

Planklagenævnet finder derfor ikke, at der i miljøvurderingen er givet

tilstrækkelige oplysninger om ethvert eksisterende miljøproblem, som er

relevant for planen, herunder navnlig problemer på områder af særlig

betydning for miljøet som f.eks. habitatområder, jf. dagældende miljø-

vurderingslovs bilag 1, litra d.

Fastsatte miljøbeskyttelsesmål

Det fremgår ikke af miljørapporten, hvilken økologisk tilstand, Arresø

befinder sig i. Desuden fremgår det ikke af miljørapporten, hvordan den

ændrede udledning (181 l/s via Pøle Å) vil kunne påvirke tilstanden i bl.a.

Arresø. Miljørapporten indeholder derfor ikke en vurdering af, hvilken

påvirkning der kan forventes i forhold til Arresø, når spildevandsstrøm-

men ændres i forbindelse med vedtagelse af planerne.

Planklagenævnet finder på den baggrund ikke, at det i miljøvurderingen

er tilstrækkeligt beskrevet, hvordan der under udarbejdelsen af planen er

taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. jf. miljøvurderingslovens

bilag 1, litra e.

På baggrund af ovennævnte finder Planklagenævnet, at miljøvurderingen

lider af væsentlige retlige mangler og derfor er ugyldig.

3.5. Vedtagelsen af planerne

Planklagenævnet finder, som beskrevet under afsnit 3.2 ovenfor, ikke, at

kommunens vurdering af planernes påvirkning af Natura 2000-område nr.

133 og nr. 134 er i overensstemmelse med habitatreglerne.

Planklagenævnet finder desuden, som beskrevet under afsnit 3.3 ovenfor,

at planforslagene er i strid med vandplan 2009-2015, Ise Fjord og Roskil-

de Fjord, Hovedvandopland 2.2.

Planklagenævnet finder herudover, som beskrevet under afsnit 3.4 oven-

for, at miljøvurderingen af planerne lider af væsentlige retlige mangler.

Ovennævnte indebærer, at vedtagelsen af planerne lider af flere væsentli-

ge retlige mangler og derfor er ugyldige.

3.6. Planklagenævnets afgørelse

På denne baggrund ophæver et enstemmigt nævn lokalplan 395 for Ener-

gi-, Klima- og Miljøpark Solrødgård og kommuneplantillæg nr. 1 til

kommuneplan 2013 for Hillerød Kommune med tilhørende miljøvurde-

ring, som er endeligt vedtaget af Hillerød Kommune den 28. januar 2015.

29

Planklagenævnet har ikke med denne afgørelse taget stilling til, hvorvidt

det er i overensstemmelse med miljøvurderingsloven, at kommunen i

miljørapporten har vurderet sagen ud fra et 0-alternativ, som forudsætter

tilladelser, som ikke var givet på det tidspunkt, hvor vurderingen blev

foretaget.

Planklagenævnet har heller ikke med denne afgørelse taget stilling til, om

den påtænkte udledning via Havelse Å til Natura 2000-område nr. 136

(Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov) er foreneligt med habitatregler-

ne, Natura 2000-planen for området, vandrammedirektivet, daværende

vandplaner eller nuværende vandområdeplaner.

Herunder har Planklagenævnet ikke med denne afgørelse taget stilling til,

om de beregningsmetoder, som er benyttet i forhold til vurderingen af

belastningen af Natura 2000-område nr. 136 – herunder kombinationen af

flere forskellige beregningsmetoder – vil være egnede til at give et retvi-

sende billede af påvirkningen af fjorden

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed, jf. § 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet22

.

Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måne-

der, jf. § 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet.

Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 4, stk. 2, i lov om Planklagenævnet.

Planklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid.

Afgørelsen vil blive offentliggjort på http://pknafgoerelser.dk/.

Carsten Munk-Hansen

Formand

Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:

Danmarks Naturfredningsforening, aei@dn.dk, hmj@dn.dk,

dn@dn.dk

Hillerød Kommune, j.nr.: 219-215-12410, khens@hillerod.dk,

hillerod@hillerod.dk

Hillerød Forsyning, att. Preben Boock, prb@hfors.dk

22

Lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet.