spildevandsplan 2012 - 2020 - vesthimmerland...3. indledning med vedtagelsen af spildevandsplan...

Spildevandsplan2012 - 2020

December 2012

Indholdsfortegnelse1. Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2. Læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

3. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63.1 Hvad er en spildevandsplan? .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63.2 Ansvar for administration af spildevandsplanen . . . . . . . . . .63.3 Spildevandsplanens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73.4 Spildevandsplanens vedtagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83.5 Revision af spildevandsplanen .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83.6 Klagevejledning .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

4. Lov- og planlægningsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104.1 Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104.2 Plangrundlag .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

5. Målsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135.1 Målsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135.2 Konkretisering af målsætninger .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145.3 Konkrete miljø- og servicemål .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

6. Recipienters kvalitet og målsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176.1 Statustilstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176.2 Vandplanens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

7. Spildevandsstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207.1 Status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207.2 Plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

8. Renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228.1 Status . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228.2 Plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

9. Slamhåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

10. Kloakoplande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3110.1 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3110.2 Status for kloakeringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3310.3 Princip ved omkloakering og nyanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . 3310.4 Planlagte ændringer af kloakken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3310.5 Oplandsbeskrivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

11. Kloakfornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5311.1 Hydraulisk funktion af kloaksystemet .. . . . . . . . . . . . . . . . 5311.2 Kloaksystemets omfang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5511.3 Plan for fornyelse af kloak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

12. Kloakbygværker og udløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5912.1 Pumpestationer .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5912.2 Overløbsbygværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6012.3 Bassinanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6112.4 Udløb fra det offentlige kloaksystem . . . . . . . . . . . . . . . . . 6212.5 Vejafvanding .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Vesthimmerlands Kommune - Spildevandsplan 2012 - 2020

13. Spildevandsrensning i det åbne land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6413.1 Forbedret spildevandsrensning i det åbne land . . . . . . . . . . 6413.2 Udpegninger i Vesthimmerland og status for oplandene . . . . 6513.3 Påbud om forbedret spildevandsrensning . . . . . . . . . . . . . . 6713.4 Tidsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

14. Administrative forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6914.1 Betalingsvedtægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6914.2 Offentlig og privat kloak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6914.3 Pligt og ret for grundejer og forsyning . . . . . . . . . . . . . . . . 7414.4 Udtræden af det offentlige kloakfællesskab . . . . . . . . . . . . 7714.5 Omkloakering fra fælleskloak til separatkloak . . . . . . . . . . . 7914.6 Offentlige kloakanlæg på privat areal .. . . . . . . . . . . . . . . . 7914.7 Tilslutningstilladelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8014.8 Processpildevand .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8114.9 Dimensionering af kloaksystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8114.10 Udledningstilladelser/Nedsivningstilladelser . . . . . . . . . . . . 8214.11 Adskillelse af rørlagte vandløb og kloakanlæg . . . . . . . . . . . 83

15. Tids- og investeringsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8415.1 Renseanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8415.2 Nykloakering .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8415.3 Transportanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8415.4 Kloakfornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8415.5 Bygværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8515.6 Samlet tids- og investeringsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

16. Miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8616.1 Miljømål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8716.2 Miljøvurdering .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

17. Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94Bilag 1 Kloakoplande, status Kloakoplande, planBilag 2 Udløb, status Udløb, planBilag 3 RenseanlægBilag 4 Dimensioneringspraksis i Vesthimmerlands KommuneBilag 5 Beregningsforudsætninger

Kort ses på www.vesthimmerland.dkSøg på ”Kort over kommunen”

Vælg ”Spildevand”


http://www.vesthimmerland.dk

1. ForordSpildevandsplanen er udarbejdet for at sikre, at alle – borgere og virksom-heder – kan få håndteret deres spildevand på en betryggende måde, og så vi sikrer vores omgivende miljø.

Meget tyder på, at vi i fremtiden kan blive ramt af både meget langvarige og ekstreme nedbørshændelser, som det allerede er oplevet flere steder i landet med oversvømmelser på terræn, ved bassiner og i lavtliggende områder.

Årsagen tilskrives klimaforandringer – og dermed har vi en ny opgave, som vi skal søge at imødegå. Det gør vi bl.a. ved at separere vores afløbs-systemer, så spildevandet alene ledes i et rør, der ikke påvirkes af regn-vandet. Og så skal vi kunne tilbageholde regnvand lokalt i såvel ledninger som bassiner.

Vi vil også fokusere på, at de øgede regnvandsmængder i højere grad end hidtil tilbageholdes ved naturlig nedsivning eller udnyttes bæredygtigt, bl.a. til at forøge kommunens naturområder.

Det vil samtidig være initiativer, der kan sikre, at vi kan opfylde nye og skrappere miljømål for vandløb, vådområder og grundvand, som er fast-lagt i de statslige vandplaner.

Der skal derfor ske en udbygning af afløbssystemet. Det vil primært ske i forbindelse med den løbende renovering samt ved nybygninger og større ombygninger.

På Byrådets vegne

Niels Krebs HansenFormand for Teknik & Miljø


4

2. LæsevejledningSpildevandsplanen er opbygget af elementer, der henvender sig til forskel-lige målgrupper.

I kapitel 3 er skrevet, hvad en spildevandsplan er, dens retsvirkning, ind-hold, m.v. Spildevandsplanens lov- og planlægningsgrundlag er beskrevet i kapitel 4, mens kapitel 5, beskriver kommunens specifikke målsætninger på spildevandsområdet.

Recipientbeskrivelse er i kapitel 6, mens eksisterende forhold samt planer for kommunens spildevandsstruktur er beskrevet i kapitel 7. Kapitel 8 og 9 indeholder elementer omkring renseanlæg og slamhåndtering og i kapitel 10, 11 og 12 gennemgås nuværende og planlagte forhold for kloakoplan-de, kloakfornyelsesplanlægning samt kloakbygværker og udløb.

Spildevandsrensning i det åbne land er beskrevet i kapitel 13 og kapitel 14 omhandler en række administrative forhold, så som betalingsforhold, udledningstilladelser, tømningsordning m.v.

Tidsfølgen for den samlede indsats, og økonomien forbundet hermed, er beskrevet i kapitel 15.

Hvilke dele af planen er interessant for dig?

Er du Mest relevante kapitler for dig

Borger/virksomhed bosat i om-råde, der er kloakeret

Kapitel 7: SpildevandsstrukturKapitel 10: KloakoplandeKapitel 11: KloakfornyelseKapitel 14: Administrative forholdKapitel 15: Tids- og Investeringsplan

Borger/virksomhed bosat i landområde uden for kloakeret område

Kapitel 7: SpildevandsstrukturKapitel 13: Spildevandsrensning i det åbne landKapitel 14: Administrative forholdKapitel 15: Tids- og Investeringsplan

Miljømyndighed Kapitel 6: RecipienterneKapitel 7: SpildevandsstrukturKapitel 8: RenseanlægKapitel 9: SlamhåndteringKapitel 13: Spildevandsrensning i det åbne landKapitel 14: Administrative forholdKapitel 15: Tids- og InvesteringsplanKapitel 16: Miljøvurdering

Politiker Kapitel 5: MålsætningerKapitel 7: SpildevandsstrukturKapitel 14: Administrative forholdKapitel 15: Tids- og InvesteringsplanKapitel 16: Miljøvurdering

Der er foretaget en miljøvurdering af spildevandsplanen, og denne frem-går af kapitel 16.


5

3. Indledning Med vedtagelsen af Spildevandsplan 2012-2020 ophæves de 4 gamle kom-muners spildevandsplaner.Spildevandsplanerne med tilhørende tillæg, der ophæves, er:

• Aars Kommunes Spildevandplan, 2004-2008

• Løgstør Kommunes Spildevandsplan, 2001-2010

• Farsø Kommunes Spildevandsplan, 2002-2012

• Aalestrup Kommunes Spildevandsplan, 2001-2008

Denne Spildevandsplan 2012-2020 har til formål at sammenfatte viden om spildevandsområdet fra de tidligere kommuner og de forløbne 6 år i Vesthimmerlands Kommune. Et andet vigtigt formål er at sikre et fæl-les grundlag for de kommende års administration af spildevandsområdet i kommunen. I denne udgave af spildevandsplanen er indarbejdet:

• Kommunalreformen. Sammenlægning af de tidligere Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup Kommuner til Vesthimmerlands Kommune. Ophør af Nordjyllands og Viborg Amt samt oprettelsen af det statslige Natur-styrelsen i Aalborg.

• Selskabsdannelsen. Som følge af vandsektorloven blev Vesthimmer-lands Vand A/S dannet med virkning fra 1. januar 2010.

• Vedtagelse af Vandplan 2010-2015.

3.1 Hvad er en spildevandsplan?I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en spilde-vandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende forhold og planlagte tiltag indenfor spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen.

Spildevandsplanen udgør det juridiske grundlag for

• at udbygge og vedligeholde de offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, kommuneplanen samt borgernes afledningssikkerhed inden for de økonomiske rammer, der er gældende for Vesthimmerlands Vand A/S

• at grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor

• at meddele påbud om separatkloakering af fælleskloakerede ejendomme i takt med, at de offentlige fælleskloaksystemer ændres til separatkloak

• at meddele påbud om forbedret rensning af spildevand på ejendomme i det åbne land

• at Vesthimmerlands Kommune kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rå-dighedsindskrænkninger, pålægge servitutter m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg

3.2 Ansvar for administration af spildevandsplanen

For borgerne er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet.Ansvaret for spildevandshåndteringen i kommunen er fordelt på følgende to parter:


6

• Myndighedsforhold: Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø

▪ Vurdere påvirkningen af miljøtilstanden i vandløb, søer og kyst-vande samt meddele udledningstilladelser for private og offentlige spildevandsanlæg (herunder vejanlæg).

▪ Meddele tilladelse til private renseanlæg og samletanke på ejen-domme uden for kloakeret opland.

▪ Myndighedsforhold ved tømningsordningen.

▪ Påbyde tilslutning til offentlige kloakanlæg.

▪ Påbyde ændring af eksisterende private kloakanlæg, blandt andet separatkloakering af fælleskloak.

▪ Påbyde forbedret spildevandsrensning på enkeltbeliggende ejen-domme i det åbne land.

• Driftsforhold (kloak- og renseanlæg): Vesthimmerlands Vand A/S

▪ Udbygge det offentlige kloaknet i overensstemmelse med spilde-vandsplanen.

▪ Transportere spildevand og regnvand fra ejendomme i offentligt kloakerede områder via tætte kloakanlæg med tilstrækkelig ka-pacitet. Herunder drift af pumpestationer, andre kloakbygværker og ledningsanlægget.

▪ Rense spildevand, så udledningstilladelser overholdes; dette gæl-der både renset spildevand, opspædet spildevand og separat overfladevand.

▪ Administrere betalingsvedtægten.

▪ Drive tømningsordningen.

▪ Bortskaffe slam i henhold til lovgivningen; det vil sige at begræn-se restproduktmængden samt at fremme genanvendelsen mest muligt.

▪ Etablere og drive renseanlæg til forbedret rensning i det åbne land ved indgåelse af kontraktligt medlemskab af Vesthimmer-lands Vand A/S.

3.3 Spildevandsplanens indholdI spildevandsplanen beskrives eksisterende forhold samt de kommende års aktiviteter inden for spildevandsplanens område.

Elementer i spildevandsplanen:

• Målsætninger for spildevandshåndteringen

• Gennemføre renseanlægsstrategi

• Udbygge og forny kloaksystemet

• Slamhåndtering

• Spildevandsrensning i det åbne land

• Administrative forhold

• Budget- og tidsplan for anlægsprojekter


7

3.4 Spildevandsplanens vedtagelseEt forslag til Spildevandsplan 2012-2020 godkendes i Byrådet og fremlæg-ges derefter i offentlig høring i minimum 8 uger. Miljøscreeningen offentlig-gøres som en del af selve spildevandsplanen.

Byrådet vedtager på baggrund af kommentarer i høringsfasen det endelige indhold af Spildevandsplan 2012-2020. Kommunens vedtagelse kan ikke ankes til anden administrativ myndighed.

Vedtagelsen af Spildevandsplan 2012-2020 offentliggøres i lokale aviser. Selve planens indhold vil kunne læses på Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside.Forslag til spildevandsplanen er forelagt Byrådet den 23.08 2012 og ende-lig vedtaget af Byrådet den 29.11 2012.

3.5 Revision af spildevandsplanenSpildevandsplanen angiver de overordnede hensigter for den fremtidige håndtering af spildevand i Vesthimmerlands Kommune.

Forud for anlægsprojekter udarbejdes særskilte tillæg til spildevandspla-nen, hvis de afviger fra spildevandsplanen. I den forbindelse orienteres alle berørte borgere og virksomheder om tillæggets betydning for dem, og de opfordres til at komme med kommentarer/indsigelser i løbet af offentlighedsfasen på minimum 8 uger.

For at opnå en hensigtsmæssig administrativ praksis for ajourføring af den digitale spildevandsplan er kompe-tencen for fremtidige revisioner fastlagt som følger:

• Berigtigelser, der primært har administrativ karakter, betragtes ikke som egentlige revi-sioner og ændres af Vesthimmerlands Vand A/S og Vesthimmerlands Kommune:

▪ tilrette grænser for kloakoplande med samme kloakeringsprincip

▪ ændre placering af kloakledninger via ny opmåling, sanering m.v.

▪ ajourføre fællesprivat kloakerede områ-der i takt med, at dokumentation tilveje-bringes

• Justeringer, der ikke medfører udgifter eller rå-dighedsindskrænkninger for grundejere, foretages i et samarbejde mellem Vesthimmerlands Vand A/S og Vest-himmerlands Kommune:

▪ tilslutte enkeltejendomme, jf. tilbud om kontraktligt medlemskab (åbne land)

▪ tilslutte enkeltejendomme uden for kloakeret opland efter anmod-ning fra grundejer

• Egentlige revisioner vedtages af Byrådet som særskilte tillæg efter en offentlighedsfase på minimum 8 uger.


8

3.6 KlagevejledningByrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan i henhold til miljøbeskyttel-seslovens § 32 ikke påklages til anden administrativ myndighed.

I henhold til planlovens § 58, stk. 4 kan der klages til Natur- og Miljøklage-nævnet over miljøvurderingen. Der kan kun klages over retlige spørgsmål.

Se nærmere ved annonceringen på www.vesthimmerland.dk og i de lokale ugeaviser.


9


4. Lov- og planlægningsgrundlag

4.1 LovgivningSpildevandsplanen er udarbejdet, iht. miljøbeskyttelseslovens § 32 samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslo-vens kapitel 3 og 4.

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 32 gælder:

§ 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Pla-nen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten

og -pligten helt eller delvis, 3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse

til direkte tilslutning til spildevandsforsyningsselskabet, 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og

planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg,

6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning sva-rende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsom-råder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau,

7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,

8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene

udført.

Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbesty-relsens planlægning efter stk. 1.

Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod vandplanen, jf. miljømålsloven, kom-muneplanen og forudsætninger efter stk. 5.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddra-gelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven.

Administrationen af spildevandsområdet er yderligere reguleret via et an-tal love og bekendtgørelser, hvoraf de mest centrale er gengivet nedenfor:


10

Udsnit af gældende love og bekendtgørelser inden for spildevandsplanlæg-ning:

• Lov om miljøbeskyttelse, Lov nr. 879 af 26. juni 2010 (miljøbeskyttelsesloven)

• Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens ka-pitel 3 og 4, BEK nr. 1448 af 11. december 2007 (spildevandsbekendtgørelsen)

• Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., LBK nr 633 af 7. juni 2010 (betalingsloven)

• Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, BEK nr 1022 af 25. august 2010

• Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr 932 af 24. september 2009 (miljømålsloven)

• Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer

• Lov om afgift af spildevand, LBK nr. 636 af 21. august 1998 (spildevandsafgifts-loven)

• Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, Lov nr. 469 af 12. juni 2009

4.2 PlangrundlagVandplanenVandplan 2010-2015 konkretiserer de indsatser, der skal til for at kunne forbedre vandmiljøet i forhold til miljømålslovens regler. De kommunale handleplaner laver den overordnede plan for at gennemføre indsatserne. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen må ikke være til hinder for, at målsætninger inden for vandområdet kan opnås, og fastlægges i øvrigt under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsy-ningsanlæggene.

Forhold til KommuneplanEn spildevandsplan må ikke stride imod kommuneplanen. Kommunepla-nen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for kommunens udvikling.Denne spildevandsplan er koordineret med den gældende Kommuneplan 2009 med tillæg.I spildevandsplanen er angivet, hvilke områder der allerede er kloakeret (status), og hvor der planlægges ny kloakering inden for de rammer, der er udstukket i kommuneplanen og godkendte lokalplaner (se spildevands-planens kapitel 10).

Forhold til RegionplanRegionplan 2005 for Nordjyllands Amt og Viborg Amt blev som følge af kommunalreformen ophøjet til landsplandirektiv.De er nu afløst af Kommunalplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune og vedtagelse af Vandplan 2010-2015.

Forhold til lokalplanerDer skal være overensstemmelse mellem spildevandsplanen og kommu-nens lokalplaner. I lokalplaner er der typisk fastsat begrænsninger i bebyg-gelsens karakter og udstrækning og dermed spildevandsafledningen.I forbindelse med vedtagelse af nye lokalplaner vil det ofte være nødven-digt også at foretage en mindre revision af spildevandsplanen for at sikre


11

fuld overensstemmelse mellem f.eks. byggemodning og etablering af spil-devandsanlæg.

Forhold til vandforsyningsplanEn vandforsyningsplan beskriver den nuværende og planlagte forsynings-struktur med drikkevand, herunder om de enkelte ejendomme er forsynet via et alment vandforsyningsanlæg eller egen boring til indvinding af drik-kevand. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsan-læggene.

Forhold til miljømålslovenFolketinget har vedtaget de endelige vandplaner den 22. december 2011 med indsatsprogrammer, som kommunerne skal udarbejde handleplaner efter. Vesthimmerlands Kommune har indarbejdet kravene i den nye vand-plan i grundlaget for denne spildevandsplan.


12

5. Målsætninger

5.1 MålsætningerVesthimmerlands Kommune har fastlagt en række målsætninger for hånd-teringen af spildevand og regnvand. Målsætningerne udstikker de overord-nede rammer for de kommende års aktiviteter og virke.

ForsyningspligtVesthimmerlands Vand A/S skal opretholde forsyningssikkerheden over for tilsluttede ejendomme.

Serviceniveau over for borgere og virksomhederBorgerne skal generelt opleve et højt serviceniveau i forbindelse med henvendelser. Vesthimmerlands Vand A/S skal arbejde for, at borgerne er velinformerede om aktu-elle arbejder samt får mulighed for at fremkomme med egne forslag forud for større anlægsarbejder.

Teknisk funktion af kloaksystemetRegn- og spildevand skal bortledes hurtigt, effektivt og uden sundhedsmæssige risici under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder.Nye ledninger skal dimensioneres under hensyntagen til de varslede klimaforandrin-ger, herunder med risikovurdering af konsekvenser ved kloakbetingede oversvøm-melser.Det skal sikres, at nye ledningsanlæg får en forventet levetid på 80 - 100 år.Gener (lugt, støj m.v.) skal minimeres og afhjælpes, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.Rottegener skal forebygges.Ud- og indsivning fra kloakledninger skal reduceres.

KloakeringsformOverordnet princip: Central håndtering af spildevand, decentral håndtering af over-fladevand.

Nykloakering udføres som separatkloak eller spildevandskloak. Spildevand skal så vidt muligt afledes via en separat spildevandsledning direkte til et renseanlæg. Tag- og overfladevand skal så vidt muligt bortskaffes lokalt ved nedsivning på egen grund eller afledes til en regnvandsledning.Ved kloakfornyelse i fælleskloakerede områder skal det i videst muligt omfang til-stræbes at omlægge kloakken til separatsystem; alternativt bortskaffe overfladevand lokalt ved nedsivning på egen grund.

RenseanlægKvaliteten af det rensede spildevand skal leve op til de gældende krav med god mar-gen. Det rensede spildevand skal have en kvalitet, der ikke hindrer, at vandløbene kan nå deres målsætning.

Udledninger fra afløbssystemetUdledninger fra det offentlige spildevandsanlæg samt indgreb i vandløbenes fysiske forhold må ikke være til hinder for, at de opsatte kvalitetsmål for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes.

SlamhåndteringSpildevandslam fra de offentlige renseanlæg i kommunen udbringes ikke i OSD1 eller indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Dette gælder både ved udbring-ning i Vesthimmerlands Kommune og ved udbringning i andre kommuner.

Spildevandshåndtering ved ukloakerede ejendomme i det åbne landEjendomme langs afskærende kloakanlæg kan tilsluttes, hvis det er økonomisk eller miljømæssigt fordelagtigt.Rensning af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land skal leve op til ren-seniveauet angivet i tidligere regionsplaner samt i Vandplan 2010-2015.Septisk slam fra den kommunale tømningsordning skal håndteres under størst mulig hensyntagen til miljø og energiforbrug samt økonomien for ordningens medlemmer.

Økonomi, miljø og energiDe økonomiske midler skal anvendes ud fra en samlet vurdering af tekniske mulighe-der, hensyn til miljøet og energiforbruget (CO2) samt omkostningerne ved de enkelte løsninger. Anlægsprojekterne prioriteres ud fra disse mål.

1) OSD – områder med særlige drikkevandsinteresser.


13

5.2 Konkretisering af målsætningerDe overordnede målsætninger er suppleret med en række funktionskrav, der har til formål at konkretisere de overordnede målsætninger, så de kan måles.

ForsyningspligtI henhold til lovgivningen er Vesthimmerlands Vand A/S forpligtet til at modtage og håndtere spildevand fra samtlige tilsluttede ejendomme, vej-arealer og private ledningsanlæg, der er tilsluttet det offentlige kloaknet. For visse ejendomme med særlige afledningsforhold er vilkårene for ud-ledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg reguleret i en tilslutningstilladelse.Selskabet er endvidere forpligtet til at anlægge og drive anlæg ved ejen-domme i ukloakerede områder, når ejendommene indgår kontraktligt med-lemskab af Vesthimmerland Vand A/S.

ServiceniveauMålsætningen er opfyldt, hvis:

• Kundernes (borgere og virksomheder) samt Vesthimmerland Kommune’s og Vesthimmerlands Vand A/S’s rettigheder og forpligtel-ser er entydige i den konkrete sag.

• Kunderne oplever en tilfredsstillende reaktionstid i forbindelse med henvendelse til Vesthimmerlands Vand A/S og Vesthimmerlands Kom-mune om problemer med spildevandsanlæggets funktion.

• Generel og let forståelig information om aktiviteter findes på hjemme-sider, i eventelle foldere samt i lokale aviser/blade.

• Husejere, der bliver direkte berørt af kloakfornyelse og andre anlægs-projekter, skal kontaktes, indbydes til borgermøde eller orienteres ved anden form for information, så de har mulighed for at fremkomme med egne ønsker.

Teknisk funktion af kloaksystemetMålsætningerne er opfyldt, hvis:

• Gældende anbefalinger i ”skrift nr. 27/29 fra Spil-devandskomiteen vedr. gentagelsesperioder for opstuvning i kloaksystemet til terræn” samt sikring over for fremtidige klimaændringer er overholdt ved nye ledningsanlæg.

• Ledninger, brønde og bygværker er velfun-gerende og intakte, så der ikke sker sam-menbrud under normal påvirkning.

• Brønddæksler så vidt muligt er fritlagte.

• Indsivningen af grundvand i spildevands- og fællesledninger reduceres i planperioden.

• Nyanlæg skal etableres som selvrensende i det omfang, det er muligt.

• Nye ledninger skal opfylde tæthedskravene angivet i gældende standarder.


14

• Kloakrelaterede gener (lugt, støj m.v.) skal, hvis det er teknisk og øko-nomisk muligt, påbegyndes afhjulpet inden for 1 arbejdsuge efter an-meldelsen.

• Fejlkoblinger i separatsystemer opspores og påbegyndes udbedret in-den for en måned efter, at de er konstateret.

KloakeringsformMålsætningen er opfyldt, hvis:

• Håndteringen af spildevand i kommunen påbegyndes centraliseret i lø-bet af planperioden.

• Håndteringen af regnvand decentraliseres i løbet af planperioden – en-ten ved at overfladevand i større omfang nedsives lokalt på de enkelte grunde eller ved at aflede overfladevand uden om overløbsbygvær-ker og renseanlæg.

• Arealet af områder med fælleskloaksystem i kommu-nen falder i planperioden.

RenseanlægMålsætningen er opfyldt, hvis:

• Det rensede spildevand fra de offentlige ren-seanlæg som minimum overholder gælden-de kravværdier, gerne med god margen.

• Mængden af tungmetaller og miljøfrem-mede stoffer, der tilledes kloakanlægget, minimeres. Større enkeltkilder opspores, og tilledningen standses eller nedbringes til et miljømæssigt acceptabelt niveau.

• Tilslutningstilladelser til særligt forurenende virksomheder meddeles med hensyntagen til de enkelte virksomheders aktuelle behov samt i over-ensstemmelse med kapaciteten på renseanlæggene.

Udledninger fra afløbssystemetMålsætningen er opfyldt, hvis:

• Udledningen fra regnvandsudløb, bassiner og overløbsbygværker ikke er en hindring for opnåelse af vandkvalitetsmålsætningen.

• Aflastede mængder fra overløbsbygværker reduceres målt over plan-perioden (ud fra en prioritering af indsatsen efter ”mest miljø for pen-gene”).

SlamhåndteringMålsætningen er opfyldt, hvis:

• Vesthimmerlands Vand A/S sikrer, at slammet udbringes korrekt. Det dokumenteres overfor kommunen ved rapport, hvor udbringningsarea-lerne fremgår.


15

Spildevandshåndtering i det åbne landMålsætningen er opfyldt, hvis:

• Spildevandsrensningen på enkeltejendomme i de udpegede oplande inden udgangen af 2015 lever op til renseklasserne angivet i regionpla-nerne fra 2005 og Vandplan 2010-2015.

• Der er sikker drift i forhold til tømningsordningen.

Økonomi, miljø og energiMålsætningen er opfyldt, hvis:

• Udskiftning af kloaksystemet koordineres med andre ledningsejere samt vej- og belægningsarbejde med det formål, at sanering af kloak-ken ved opgravning så vidt muligt forenes med andre behov for op-gravning.

• Fornyelse af kloaksystemet gennemføres, så der opnås den bedst mu-lige totaløkonomi (summen af anlægsudgifter og driftsudgifter i anlæg-genes levetid)

• I valget af konkrete anlægsløsninger indgår energibesparelser (CO2-reduktion) som en faktor.

• Investeringer i det offentlige spildevandsanlæg er tilstræbt prioriteret efter princippet ”mest miljø for pengene”.

5.3 Konkrete miljø- og servicemålMed vandsektorloven er der fra 2011 indført prisloft i vandsektoren. Driftsomkostninger, der er omfat-tet af prisloftet, er underlagt effektiviseringskrav. Driftsudgifter til nye miljømål og servicemål kan udløse tillæg til prisloftet, som ikke er underlagt effektiviseringskrav, men som dog skal være fremkommet på effektive og markedsmæssige vilkår.

Ved miljømål forstås mål, som opnås ved at gen-nemføre aktiviteter til gavn for miljø og sundhed, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringer.

Ved servicemål forstås mål, som opnås ved at gennem-føre aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger og/eller en samfundsmæssig gevinst.

Vesthimmerlands Kommune ønsker i den forbindelse at opsætte konkrete miljø- og servicemål:

1) Forbedre miljøforholdene ved overløbsbygværker. I første omgang med registrering af overløb, antal, varighed og mængde med henblik på at vurdere behovet for omlægning/ombygning.

2) Forbedre spildevandsforhold i sommerhusområder uden kloakering, blandt andet for at sikre badevandskvaliteten og mindske udledningen til fjorden og grundvandet.


16

6. Recipienters kvalitet og målsætning Ved recipienter forstås vandløb (herunder dræn og grøfter), søer (her-under moser) og havområder, som modtager spildevand eller overflade-vand fra et afløbssystem. Når spildevand afledes via nedsivning, fungerer grundvandet som recipient.

6.1 StatustilstandI Vesthimmerlands Kommune er der ca. 418 km vandløbsstrækning, som er målsat efter kvaliteten i det enkelte vandløb. I figur 6.1 er vist, hvordan det enkelte vandløb er målsat i Vandplan 2010-2015 for hovedoplandet 1.2 Limfjorden. Vandløbene fordeler sig med 389 km vandløb der er mål-sat til ”god økologisk tilstand” og 29 km der er målsat til ”godt økologisk potentiale”.

Figur 6.1 Det enkelte vandløbs målsætning i vandplanen 2010-2015


17

Ca. 53 % af vandløbene opfylder allerede deres målsætning. For de øvrige skal der foretages en indsats inden 2015, men for nogle er tidsfristen for målopfyldelse dog udskudt.

SøerI Vesthimmerlands Kommune findes der 7 målsatte søer. De er alle målsat til ”god økologisk tilstand”. Kun i én af søerne forventes der målopfyldelse. Der venter kommunen en stor opgave, før søerne når deres målsætning.

Navn Målopfyldelse Indsats

Farsø Sø Nej Ingen

Sjørup Sø Ja Ingen

Navn Sø Nej 1 kg P/år

Sjørupgård Sø Nej Ingen

Øje Sø Nej Ingen

Måge Sø Ukendt Ingen

Louns Sø Nej Ingen

Farsø Sø er af rekreative hensyn delvist oprenset i 2011.

KystvandAlle vandløbene i Vesthimmerlands Kommune afvander til Limfjorden. De kystnære recipienter er Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning, Risgårde Bred-ning, Bjørnsholm Bugt, Løgstør Bredning og Halkær Bredning. Hele Lim-fjorden er målsat til God Økologisk tilstand, men tilstanden er i øjeblikket ringe. Tidsfristen for målopfyldelse er i den første planperiode udskudt på grund af tekniske årsager. Derfor er der ikke tildelt nogen indsats for Lim-fjorden, men forventningen er, at de indsatser, der gennemføres i oplandet, vil forbedre tilstanden. Det er især indsatsen overfor de diffuse kilder, der kan være med til at forbedre tilstanden i Limfjorden. Indsatsmetoderne omfatter vådområder, randzoner, p-ådale1 og andre landbrugsrelaterede virkemidler.

6.2 Vandplanens betydningAf Vandplan 2010-2015 fremgår indsatsen overfor punktkilder i Limfjords-oplandet. Der skal ske indsats overfor 1 renseanlæg, ca. 828 ejendomme i det åbne land og 34 regnbetingede udløb.

Krav til kommunernes gennemførelse af indsats overfor den spredte be-byggelse fremgår af bilag 2 i vandplanen. Her er skitseret indsatsen over-for de ejendomme, som allerede efter regionplanerne skulle have forbed-ret rensning samt den supplerende indsats i forhold til vandplanen.

Den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb er fastlagt under hensyntagen til kommunernes generelle ønske om fristforlængelse for spildevandsindsatsen for at sikre, at indsatsen er praktisk realiserbar. Det er på baggrund heraf fastlagt, at den supplerende indsats for de regnbe-tingede udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn

1) Arealer i ådale som i perioder oversvømmes kan fjerne fosfor fra vandløbene.


18

investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode.

Af retningslinje 15, jf. kapitel 1.4 fremgår kriterier for kommunalbestyrel-sens prioritering af gennemførelse af spildevandsindsatsen:Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen.

Indsats i kommunenIndsatsen i vandplanen overfor spildevandspåvirkning er begrænset. Der er udpeget et område ved Klotrup-Bygum, hvor ejendommene skal have forbedret rensning af spildevandet. Der er ca. 48 ejendomme der skal gen-nemgås.

Et område i Ullerup med ca. 23 ejendomme, er udpeget til forbedret spil-devandsrensning i Regionplan 2005, som er baseline for Vandplan 2010-2015 og altså også et område, hvor der skal laves en indsats.

Der er ingen indsats krævet i forhold til renseanlæg, men derimod til to overløbsbygværker i Overlade. Her sker hyppige overløb ved regnskyl, så mekanisk renset, fortyndet spildevand løber i søen. Dermed kan afløbet fra søen ikke nå målsætningen.


19

7. SpildevandsstrukturDette kapitel beskriver den nuværende og planlagte spildevandsstruktur i Vesthimmerlands Kommune.

7.1 StatusI Vesthimmerlands Kommune findes der fire større og ét mindre rense-anlæg. De drives alle af Vesthimmerlands Vand A/S. Renseanlæggene er nærmere beskrevet i spildevandsplanens afsnit 8.

Aggersund Nord afleder til Fjerritslev Renseanlæg, der er placeret i Jam-merbugt Kommune.

Fra Viborg Kommune modtages spildevand fra Hvam og Gl. Hvam.

7.2 PlanPå baggrund af vurderingsrapport fra marts 2008, (COWI, 2008) omhand-lende en analyse af den fremtidige spildevandsstruktur, planlægges Aale-strup Renseanlæg og Gedsted Renseanlæg nedlagt. Der er i rapporten foretaget en sammenligning af den nuværende situation (0-alternativet) med en situation, hvor Gedsted Renseanlæg nedlægges og afskæres til Stistrup (Alternativ 1) samt en situation, hvor både Gedsted Renseanlæg og Aalestrup Renseanlæg nedlægges og afskæres til Stistrup Renseanlæg (Alternativ 2).

Miljømæssigt vil den konstante udledning af renset spildevand til Simested Å ophøre i forbindelse med nedlæggelsen af Aalestrup Renseanlæg. Sam-tidigt vil der ikke være risiko for væsentlige recipientpåvirkninger i tilfælde af driftsforstyrrelser på renseanlægget.

Rent økonomisk fremstår Alternativ 2 som den løsning med de laveste omkostninger, idet en sådan løsning dog fordrer, at der skal foretages en detailmæssig vurdering af, om Stistrup Renseanlæg skal udvides. Om en sådan udvidelse skal gennemføres vil først endeligt kunne vurderes, når de planlagte tiltag (primært separatkloakering), der ligger forud for cen-traliseringen, er gennemført.

Fordele ved fremtidig spildevandsstrukturVed gennemførelsen af en centralisering af renseanlægsstrukturen kan føl-gende fordele opnås:

• Et forbedret vandmiljø. Udledninger til de følsomme recipienter fjernes på sigt, da spildevand afskæres fra de mindre renseanlæg til større renseanlæg, der udleder til mindre følsom recipient.

• Der bliver mulighed for over de næste 5 - 10 år at gennemføre de plan-lagte saneringsprojekter i byerne, så disse på sigt kan afskæres til et større renseanlæg

• Forsyningssikkerheden forbedres

• Stor fleksibilitet med hensyn til by- og erhvervsudvikling

• Nedslidte renseanlæg nedlægges

• Centraliseringen medfører et forbedret arbejdsmiljø


20

• Den planlagte centralisering giver mulighed for en væsentlig reduktion i driftsudgifter, dels på grund af bedre og mere stabil drift på rense-anlæggene og dels på grund af reduktion af transportafstandene for driftspersonalet.

• Mere fremtidssikker over for bl.a. fremtidige krav om yderligere rens-ning af f.eks. mikroorganismer og miljøfremmede stoffer.

Miljøkonsekvenserne ved strukturændringen er detailvurderet som led i spildevandsplanlægningen, hvilket er nærmere omtalt i miljøvurderingen afsnit 16.

I forbindelse med centraliseringen af de to renseanlæg anlægges afskæ-rende ledninger fra Aalestrup til Gedsted og videre til Stistrup Rensean-læg, jf. de stiplede linjer på figur 7.1. De afskærende ledninger vil primært komme til at bestå af trykledninger.

Situationskort over den planlagte spilde-vandsstruktur i Vest-himmerlands Kom-mune. De påtegnede ledningsføringer er vejledende.

Figur 7.1 Planlagt spildevandsstruktur i Vesthimmerlands Kommune.


21

8. Renseanlæg I Vesthimmerlands Kommune findes der fire større renseanlæg samt ét mindre, der alle drives af Vesthimmerlands Vand A/S.

8.1 StatusAlle anlæg renser vandet meget tilfredsstillende og overholder udlednings-kravene med en god margin. Alle anlæg renser spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk.

Vesthimmerlands Kommune er godkendelsesmyndighed i forhold til Vest-himmerlands Vand A/S, mens Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed med hensyn til recipienttilstanden omkring udledningen, samt med overhol-delse af udledningstilladelsens vilkår.

Anlæg Dimensioneret kapacitet [PE]

Stofmæssig be-lastning [PE]* Type Anlæg

Aars 105.000 50.000-80.000 MBNDKL

Løgstør 75.000 23.000-40.000 MBNDK

Stistrup 20.000 7.000-10.000 MBNDK

Aalestrup 14.000 6.000-14.000 MBNDK

Gedsted 3.000 1.300-3.000 MBNDK

Tabel 8.1 Godkendt kapacitet samt variation af den gennemsnitlige årlige stofmæssige belastning på renseanlæggene målt i perioden 2007-2010. *Belastningerne på de enkelte renseanlæg varierer meget fra år til år.

Typer af renseanlæg

M angiver, at der foretages mekanisk rensning af spildevandet på anlægget.

B angiver, at der sker en biologisk rensning af spildevandet på anlægget.

N angiver, at der sker biologisk kvælstoffjernelse ved nitrifikation. Det er det 1 trin i en proces hvor mikroorganismer omdanner ammoniumsforbindelse/ammoniak til nitrit (NO2) og nitrat (NO3). 2. trin er denitrifikation.

D angiver den proces, benævnt denitrifikation, hvorved mikroorganismer med orga-nisk stof som energikilde, omdanner nitrat (NO3) over nitrit (NO2) til frit kvælstof (N2). Det frie kvælstof afgives til atmosfæren og fjernes dermed fra spildevandet.

K angiver, at der på anlægget indgår kemisk rensning.

L angiver, at der foregår efterpolering i laguner.

Tabel 2 indeholder data for de respektive renseanlæg målt for 2010.

AnlægHydraulisk belastning [m3/år]

Stofmæssig belastning [PE]

Vandmængde pr. PE [l/PE/døgn]

Aars 1.195.289 68.392 48

Løgstør 1.000.229 23.044 119

Stistrup 516.204 6.971 203

Aalestrup 593.110 6.254 260

Gedsted 157.617 1.336 323

Tabel 8.2 Den gennemsnitlige stofmæssige og hydrauliske belastning på renseanlæggene i 2010.


22

Tallene i kolonnen ”Vandmængde pr. PE” siger noget om koncentrationen af stof i spildevandet, og et højt tal kan således være udtryk for, at der er meget uvedkommende vand i form af f.eks. indsivning i oplandet til et ren-seanlæg. Dette er dog ikke entydigt, idet kloakeringsprincippet også har en indflydelse (mere regnvand i fællekloak), ligesom placeringen af tun-gere industri kan have en stor indflydelse i modsat retning, hvilket netop her er tilfældet med Danpo i Aars.

FaktaEt renseanlægs kapacitet og belastning beskrives ud fra betegnelsen PE (Personekvi-valent). 1 PE angiver den gennemsnitlige spildevandsproduktionen fra 1 person på en dag. En PE er defineret som:

• 21,9 kg organisk stof pr. år (BI5),

• 4,4 kg total kvælstof pr. år, eller

• 1,0 kg total fosfor pr. år

Den godkendte kapacitet er udtryk for det antal PE, som er udlagt i spildevandsplanen til maksimalt at måtte tilføres det pågældende renseanlæg. Den godkendte kapacitet er således en ren administrativ størrelse. Til kontrol af overholdelsen af den godkend-te kapacitet anvendes tørvejrsvandmængden i indløb samt BI5 i indløb.

Supplerende detaljer om renseanlæggene fremgår af bilag 3.


23

Aars Renseanlæg

Indledende oplysningerVirksomhedens navn: Aars RenseanlægEtableringsår: 1976. Sidste udbygning 1999Kapacitet: 105.000 personækvivalenterBeliggenhed: Skivumvej 154, 9600 AarsMiljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Aalborg Miljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 1. januar 2001 Spildevand fra husholdninger og virksomheder ledes via Aars og oplands-byers kloakanlæg til Aars Renseanlæg. Ca. 80 % af spildevandet kommer fra industrien, hvoraf Danpo-slagteriet levere langt den største stofbelast-ning til renseanlægget. Spildevandet indeholder organisk stof, kvælstof, fosfor og bakterier, som fjernes fra spildevandet inden udledning til Halkær Å. Åen løber ud i Halkær Bredning og derefter til Limfjorden. Halkær Å har en lille vandføring og er derfor følsom for tilledning af spildevand.

Fosfor i spildevandet fjernes hovedsagelig ved hjælp af fældningskemi-kalier, mens de øvrige komponenter fjernes ved biologiske processer. De biologiske processer forbruger ilt, som tilføres vandet ved hjælp af beluf-tere. Ved rensningen produceres slam, som afvandes efter tilsætning af afvandingsmiddel (polymer) for til slut at blive tilsat brændt kalk.

Slutproduktet, kalkstabiliseret slam, har et højt indhold af fosfor og kvæl-stof, hvorfor det tilføres landbrugsjord som gødning. Herved erstatter det brugen af kunstgødning og kalk. Kalkstabiliseret slam er af en høj hygi-ejnisk kvalitet, og det kan tilføres som gødning uden at give anledning til gener. Der føres kontrol med virksomhedernes produktion og udledning for at sikre genanvendelsen på landbrugsjord. Slammet kontrolleres løbende. Læs mere i afsnit 9.

Der produceres renset vand, kalket slam og mindre mængder affald. Affald findes i form af fedt, sand/jord og ristestof. Fedt genbruges på biogasan-læg, hvor det indgår i produktionen af gas. Ristestof brændes på affalds-forbrændingsanlæg, mens sand/jord vaskes og iblandes kalkstabiliseret slam, hvorefter det udspredes på landbrugsjord.

Anlægget ligger med god afstand til naboer.


24

Løgstør Renseanlæg

Indledende oplysningerVirksomhedens navn: Løgstør RenseanlægEtableringsår: 1975 og er siden løbende udbyggetKapacitet: 75.000 personækvivalenterBeliggenhed: Havnevej 77, 9670 LøgstørMiljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen AalborgMiljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 1. januar 2001 Spildevand fra husholdninger og virksomheder ledes fra den nordlige del af Vesthimmerlands Kommune (svarende til den gamle Løgstør Kommune) til Løgstør Renseanlæg. En del af spildevandet kommer fra industrien, som fortrinsvis forarbejder landbrugsprodukter. Spildevandet indeholder orga-nisk stof, kvælstof, fosfor og bakterier, som fjernes fra spildevandet inden udledning til Limfjorden.

Fosfor i spildevandet fjernes biologisk, dog tilsættes der en mængde jern-sulfat. De øvrige komponenter fjernes ligeledes ved hjælp af biologiske processer. De biologiske processer forbruger ilt, som tilføres vandet ved hjælp af beluftere. Ved rensningen produceres slam, som afvandes efter tilsætning af afvandingsmiddel (polymer).

På Løgstør Renseanlæg behandles spildevandsslammet med en mesofil udrådning, hvorved der produceres biogas, og slammængden reduceres med ca. 1/3, hvilket bevirker en opkoncentration af fosfor og kvælstof. Dette tilføres som gødning til landbrugsjord. Herved erstatter det brugen af kunstgødning. Udrådnet slam er let håndterbart, og det kan tilføres som gødning på landbrugsjord uden at give anledning til gener. Der føres kontrol med virksomhedernes produktion og udledning for at sikre gen-anvendelsen på landbrugsjord. Slammet kontrolleres løbende. Læs mere i afsnit 9.

Der produceres renset vand, udrådnet slam og mindre mængder affald. Affald findes i form af fedt, sand/jord og ristestof. Fedt genbruges i rådne-tanken, hvor fedtet bliver omdannet til metangas, som bruges til produk-tion af varme. Ristestof brændes, mens sand/jord vaskes. Anlægget ligger i Løgstør by, men denne centrale beliggenhed giver ikke anledning til klager.


25

Stistrup Renseanlæg

Indledende oplysningerVirksomhedens navn: Stistrup RenseanlægEtableringsår: 1973. Siden udbygget i 1989, og i 2005 stod en

gennemgribende udbygning af anlægget færdigt.Kapacitet: 20.000 personækvivalenterBeliggenhed: Viborgvej 78, 9640 FarsøMiljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen AalborgMiljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 21. september

2009

Stistrup Renseanlæg ligger sydvest for Farsø ved Limfjorden. Anlægget modtager spildevand fra tidligere Farsø Kommune samt Hornum og Hav-bro.

I forbindelse med indløbet til Stistrup Renseanlæg er tilkoblet et sparebas-sin til udligning af indløbsvandmængden. Renseprocessen foregår ved en aktiv-slam proces i to ringformede procestanke, som hver er opdelt i tre ringe. Spildevand, recirkulation og returslam ledes til den inderste ring, hvor der sker opformering af de ønskede mikroorganismer. Næste ring fungerer som denitrifikationstank og den yderste ring som nitrifikations-tank. Herfra ledes det rensede spildevand via efterklaringstank til Limfjor-den i en havledning, der udmunder ca. 200 m fra kysten.

Stistrup Renseanlæg er gennemmoderniseret i 2005 og fremstår i dag som et velfungerende og moderne anlæg, der imødekommer nutidens krav til spildevandsrensning og arbejdsmiljø. Der er valgt udstyr og anlæg med høj funktionalitet og kvalitet samt med forventelig lave vedligeholdelses-omkostninger.

Slam fra anlægget afvandes i en centrifuge og pumpes herefter ud på en åben slamlagerplads, hvor det efterfølgende stabiliseres med kalk. Slut-produktet, kalkstabiliseret slam, har et højt indhold af fosfor og kvælstof, hvorfor det tilføres landbrugsjord som gødning. Herved erstatter det bru-gen af kunstgødning og kalk. Kalkstabiliseret slam er af en høj hygiejnisk kvalitet, og det kan tilføres som gødning uden at give anledning til gener. Der udføres kontrol med virksomhedernes produktion og udledning for at sikre genanvendelsen på landbrugsjord. Slammet kontrolleres løbende. Læs mere i afsnit 9.Stistrup udleder til en forholdsvis robust recipient (Risgårde Bredning i Limfjorden).


26

Aalestrup Renseanlæg

Indledende oplysningerVirksomhedens navn: Aalestrup RenseanlægEtableringsår: 1981. Sidste udbygning 2003Kapacitet: 14.000 personækvivalenterBeliggenhed: Ådiget 44, 9620 AalestrupMiljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen AalborgMiljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 1. januar 2005

Aalestrup Renseanlæg ligger i Aalestrups sydlige udkant ved Simested Å.

I forbindelse med indløbet er der etableret et sparebassin. Renseprocessen foregår ved en aktiv-slam proces i aflange ringkanaler. Spildevand, recir-kulation og returslam ledes til denitrifikationstanken, hvorfra spildevandet ledes videre til to nitrifikationstanke. En del af returslammet ledes til en hydrolysetank for biologisk fosforfjernelse. Spildevandet ledes herefter til efterklaringstanken, hvorfra det rensede spildevand udledes til Simested Å.

Denitrifikationstanken er udvidet, fornyet og procesoptimeret i 2003, og der er samtidig anlagt nyt slammineraliseringsanlæg. Der er generelt tale om et ældre anlæg, hvor restlevetiden er lav for flere af anlægskompo-nenterne.

Anlægget er i 2011 udbygget med en ny forbehandlingsbygning. I bygnin-gen er etableret ny ristegodsvasker og presse, ristegodscontainer, sand-vasker og sandcontainer. Risteinstallationen er bibeholdt. I sandfanget er banketternes udformning blevet ændret til sandpumper til erstatning for de tidligere mammutpumper. Under forbehandlingsbygningen, er der etableret nyt trykforøgeranlæg til teknisk vand.

Slammet udpumpes på nærtliggende slammineraliseringsanlæg. Herfra kan slammet tilføres landbrugsjord som jordforbedring/gødning. Dette har dog i flere omgange ikke været muligt, da grænseværdierne på tungme-tallet cadmium har været overskredet. Derfor har slammet måttet depo-neres.

Udledningen af det rensede spildevand sker til Simested Å, som er højt målsat, og må betragtes som en følsom recipient.


27

Gedsted Renseanlæg

Indledende oplysningerVirksomhedens navn: Gedsted RenseanlægEtableringsår: 1985Kapacitet: 3.000 personækvivalenterBeliggenhed: Vesterbro 38, 9631 GedstedMiljøtilsynsmyndighed: Naturstyrelsen AalborgMiljøtilladelser: Seneste udledningstilladelse af d. 25. maj 2004

Gedsted Renseanlæg ligger i Gedsteds nordlige udkant ved Lerkenfeld Å. Anlægget modtager spildevand fra Gedsted by og Vesterbølle.

Renseprocessen foregår ved en aktiv-slam proces i to aflange ringkana-ler. Spildevand, recirkulation og returslam ledes til denitrifikationstanken, hvorfra spildevandet ledes videre til nitrifikationstanken. Herfra ledes spil-devandet til efterklaringstanken og videre til udløbet i Lerkenfeld Å.

Tilstanden af kloaksystemet i Gedsted by er meget dårlig. Der er påbe-gyndt separatkloakering af Gedsted by.

Der produceres ca. 40 tons TS slam årligt. Slammet køres til afvanding på Stistrup Renseanlæg.

Anlægget er ikke renoveret væsentligt, siden det blev anlagt i 1985. Dette vurderes ikke at have en umiddelbar betydning for anlæggets funktion, men restlevetiden for flere af anlægs-komponenterne vil være relativ kort.

Der er ingen biologisk fosforfjernelse på anlægget, hvilket betyder, at der skal doseres kemikalier til processen på anlægget.

Renseanlægget udleder til Lerkenfeld Å, som må betragtes som en følsom recipient.


28

8.2 PlanEn centralisering vil generelt medføre flere fordele af både økonomisk, mil-jømæssige og administrativ karakter, hvilket er nærmere beskrevet i afsnit 7, Spildevandsstruktur.

De tre renseanlæg i Løgstør, Stistrup og Aars er alle tidssvarende anlæg, der bibeholdes og udvides om nødvendigt.

Renseanlæggene i Aalestrup og Gedsted er begge ældre anlæg, som ikke har været moderniseret i samme grad, som kommunens øvrige anlæg.

Kloaksystemet i Gedsted by er i meget dårlig tilstand, og der er her igang-sat separatkloakering, hvilket planlægges færdigt i 2016.

Der er ikke planlagt udvidelse eller ombygninger på Aalestrup Renseanlæg.

Der er igangsat separatkloakering af Aalestrup by og øvrige byer i ren-seanlæggets opland, hvorved den hydrauliske belastning fra oplandet vil blive reduceret. Separatkloakeringen forventes færdig i 2018.

En nedlæggelse af Aalestrup og Gedsted Renseanlæg og de fordele, der kan opnås herved i form af bl.a. en mere stabil og robust spildevandsrens-ning er undersøgt i en rapport, der er udarbejdet i 2008 og omhandler den fremtidige spildevandsstruktur i Vesthimmerlands Kommune, (COWI, 2008).

Det fremgår af rapporten, at omkostningerne ved at drive disse anlæg er på ca. samme niveau som driftsomkostningerne efter en afskæring af spildevandet til det mere fremtidssikrede Stistrup Renseanlæg. Det gæl-der, selvom Stistrup Renseanlæg formentligt skal udvides for at bære den fremtidige belastning (planlagt 2014-15).

Strategien er derfor, at Gedsted Renseanlæg og Aalestrup Renseanlæg nedlægges og afskæres til Stistrup Renseanlæg. Centraliseringsstrategien samt de økonomiske konsekvenser er nærmere beskrevet i afsnit 7 Spil-devandsstruktur og afsnit 15, Tids- og investeringsplan.

Anlæg Godkendt kapacitet [PE]

Stofmæssig belastning [PE]*

Stistrup 25.000 24.000*

Aalestrup Planlægges nedlagt

Gedsted Planlægges nedlagt

Tabel 8.3 Godkendt kapacitet samt den gennemsnitlige årlige (målt i perioden 2007-2010) stofmæssige belastning på Stistrup Renseanlæg såfremt Aalestrup og Gedsted afskæres hertil. *Belastningerne på de enkelte renseanlæg varierer meget fra år til år.

I Bilag 3 findes et skema med detaljerede oplysninger for renseanlæg i status- og plansituationen.


29

9. Slamhåndtering Ved rensning af spildevandet på renseanlæggene dannes der slam. Slam-met er den partikulære del af det organiske stof, kvælstof og fosfor, der adskilles fra spildevandet i efterklaringstankene på renseanlæggene.

Anlæg Afvandingsmetode Slammængde (ca. ton TS/år) Afsætning

Løgstør dekanter 500 landbrugsjord

Stistrup dekanter 400 landbrugsjord

Aars sibåndspresser 2400 landbrugsjord

Aalestrup slammineralisering - forbrænding/deponi

Tabel 9.1 Slamanlæg, afvandingsmetode, slammængde

Slammet fra renseanlæggene i Løgstør, Stistrup og Aars overholder gæl-dende miljøkrav for udbringning på landbrugsjord. Miljøkravene omfat-ter grænseværdier for indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slammet. Krav til udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord regu-leres i øvrigt efter slambekendtgørelsen1.

På renseanlægget i Aalestrup afvandes spildevandsslam-met via et slammineraliseringsanlæg. Der føres løben-de kontrol med slammets kvalitet. Der har igennem en årrække jævnligt været overskridelser af slam-bekendtgørelsens grænseværdi for tungmetaller. Slam fra tømning af mineraliseringsbede kan derfor ikke genanvendes til jordbrugsformål og bortskaffes til enten forbrænding eller deponi.

PlanI planperioden forventes det ikke, at der vil ske nævneværdige ændringer i håndteringen af slam på de enkelte renseanlæg. Der vil fort-sat være fokus på at holde spildevandsslammets høje kvalitet, således at ressourcerne i slammet kan udnyttes via genanvendelse til jordbrugsfor-mål.

Spildevandsslam fra de offentlige renseanlæg ønskes ikke anvendt på landbrugsjord i OSD-områder og i indvindingsop-lande til almene vandværker. Det skyldes den fortsatte usikkerhed om eventuelle miljømæssige konsekvenser ved udbringning på landbrugs-jord.

Dette princip er fastlagt i målsætningerne, afsnit 5.

1) Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, BEK nr. 1650 af 13. december 2006


30

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13056

10. KloakoplandeI dette afsnit gennemgås de enkelte byområder mht. status og plan for kloakeringsforhold.

10.1 GenereltDet kloakerede areal er administrativt opdelt i kloakoplande med forskel-lige kloakeringsprincipper.

Definitioner på forskellige kloakoplande:

Fælleskloak: En-strenget kloaksystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme system.

Separatkloak: To-strenget kloaksystem med regn- og spildevandsledning i adskilte systemer.

Spildevandskloak: En-strenget kloaksystem for spildevand. Alt regnvand bort-skaffes lokalt.

Alternativt skal der være etableret et særskilt kloaksystem til vejafvanding. Dette ejes og drives af Vesthimmerlands Kom-mune.

Kloakeringsprincippet i status- og plansituationen angives på spildevands-planens digitale kortbilag, som ses på www.vesthimmerland.dk.

For ejendomme inden for et kloakopland er der såvel pligt som ret til at til-slutte sig kloaksystemet, når tilslutningsmuligheden til den offentlige kloak er ført frem til grundgrænsen. Tilslutningsretten og -pligten gælder for den enkelte grund og svarer til det kloakeringsprincip, der er angivet for det pågældende kloakopland.

Vesthimmerlands Vand A/S’ forsyningspligt indebærer, at der ved nykloa-keringer fra husstande inden for et kloakeret opland skal kunne afledes spildevand fra stueplan til det offentlige kloaksystem.

Vesthimmerlands Vand A/S driver og vedligeholder stikledninger fra ho-vedkloak ind til skel for de tilsluttede ejendomme, mens afløbsinstallatio-nen på borgerens matrikel er privatejet.

Spildevandsplanens angivelse af kloakoplande er det retlige grundlag for, at Vesthimmerlands Vand A/S kan føre stik frem til grundgrænsen og ef-terfølgende opkræve tilslutnings- og afledningsbidrag.

Spildevandsplanens angivelse af status og plan for de enkelte kloakoplan-de siger ikke noget om, hvorvidt der er betalt tilslutningsbidrag eller ej. Betalingsforholdene administreres af Vesthimmerlands Vand A/S.

Kloakoplande omfatter ikke nødvendigvis hele matrikler.

Fællesprivat kloakerede områderInden for dele af det kloakerede opland er kloaksystemet privatejet i et fællesskab af to eller flere ejendomme (matrikler), der i et privat fælles-skab ejer, driver og vedligeholder kloaksystemet. På kortbilagene for de kloakerede områder er fællesprivate kloakområder angivet ved, at kloak-oplandet omkredses af en stiplet sort linje.


31


Til disse fællesprivat kloakerede områder har Vesthimmer-lands Vand A/S forsyningspligt over for det private kloak-fællesskab med ét sæt stik.

Før end et fællesprivat kloakeret område kan opta-ges i spildevandsplanen, skal der være oprettet et spildevandslag, der varetager anlæggets etable-ring, drift og vedligeholdelse. Udkast til lagets vedtægter skal foreligge samtidig med planfor-slagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles private spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen.

Angivelser af private kloakanlæg på spildevands-planens kortbilag ajourføres løbende, i takt med at Vesthimmerlands Kommune får kendskab hertil.Forhold omkring offentlig og privat kloak er beskre-vet i afsnit 14.2.

Sammenhæng med kommuneplanens rammer Der er generelt sammenhæng mellem kommuneplanens afgræns-ning af rammerne for fremtidig bebyggelse og spildevandsplanens planlagt kloakerede oplande.

I enkelte tilfælde er grænser for det kloakerede opland ikke i overensstem-melse med kommuneplanen. Dette gælder primært i landområderne, hvor landbrugsejendomme typisk har begrænset ret til afledning af spildevand, således at der kun må afledes husspildevand til det offentlige kloaksystem, hvormed det kun er hovedbygningen, der ligger indenfor det kloakerede opland, og ikke hele matriklen, som ellers er standarden.

I andre tilfælde kan enkeltbeliggende ejendomme uden for kommunepla-nens rammer for bymæssig bebyggelse være tilsluttet offentlig kloak – be-tinget af miljømæssige hensyn.

Rekreative områder er generelt ikke indeholdt i de kloakerede områder. Det samme gælder for kirkegårde, med mindre disse områder er drænede, og drænvandet er tilsluttet spildevandssystemet. For disse typer af områ-der ajourføres spildevandsplanen løbende i takt med, at Vesthimmerlands Kommune får kendskab til de konkrete kloakerings-/dræningsforhold.

DrænvandVesthimmerlands Vand A/S er jf. Vejledning om betalingsregler for spilde-vandsanlæg m.v. forpligtet til at modtage drænvand fra kirkegårde, men ikke drænvand fra boldbaner og lignende.

Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. ”Vand fra omfangsdræn fra kloakerede bygninger og drænvand fra kirkegårde be-tragtes almindeligvis også som spildevand, hvorimod andre former for drænvand ikke er omfattet af definitionen. Da drænvand således ikke er omfattet af definitionen af spildevand, må drænvand ikke tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg”


32

10.2 Status for kloakeringen De kloakerede byområder i Vesthimmerlands Kommune udgør ca. 2900 ha.

Inden for det kloakerede opland er der brugt forskellige kloakeringsprin-cipper, hvis fordeling fremgår af følgende figur, jf. registreringen i Vesthim-merlands Kommunes system til håndtering af den digitale spildevandsplan (GIDAS).

Ifølge kortet er kloakoplandene arealmæssigt fordelt på følgende kloake-ringsformer:

Figur 10.1 Arealmæssig fordeling af kloakoplande jf. den digitale spildevandsplan, GIDAS.

10.3 Princip ved omkloakering og nyanlægDet overordnede princip i Vesthimmerlands Kommune er central håndte-ring af spildevand og decentral håndtering af overfladevand.

Nykloakering udføres som separatkloak, og spildevand skal afledes via en separat spildevandsledning direkte til et renseanlæg.

Tag- og overfladevand skal så vidt muligt bortskaffes lokalt ved nedsivning på egen grund eller afledes til en regnvandsledning.

Ved kloakfornyelse i fælleskloakerede områder skal det tilstræbes at om-lægge kloakken til separatsystem: alternativt bortskaffe overfladevand lo-kalt ved nedsivning på egen grund.

10.4 Planlagte ændringer af kloakken Den eksisterende kloakering ændres ved omkloakering eller udbygning inden for udlagte planområder i Kommuneplanen.

Omkloakering af eksisterende kloakoplandeGrundlæggende ønsker Vesthimmerlands Kommune med denne spilde-vandsplan, at spildevandet fremover skal håndteres centralt på få kommu-nale renseanlæg, mens regnvandet skal håndteres decentralt. Adskillelsen


33

vil betyde, at opspædet spildevand ikke risikerer at ende i vandmiljøet, men føres videre i et lukket system til renseanlæg, mens regnvandet kan nedsives eller ledes til forsinkelsesbassiner og nærliggende recipient.

I fælleskloakerede oplande skal kloaksystemet derfor som udgangspunkt ændres til separatkloak, men da det er en økonomisk og tidsmæssigt kræ-vende proces, gennemføres ændringerne gradvist i mindre etaper, der hver for sig vil indgå i særskilte tillæg til spildevandsplanen i det omfang, at de ikke fremgår af denne plan.

De konkrete områder, hvor der i spildevandsplanens periode planlægges ændring af et fællessystem til et separatsystem, fremgår af det digitale kortbilag på Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside samt nedenståen-de oversigt.

Tidsplan for gennemførsel af projekterne fremgår af afsnit 15.

Byområde Kloakopland Antal berørte ejendomme

Fjelsø F1, F3 114

Gedsted G1, G3 og G4 370

Klotrup K1 23

Løgstør A1.4.1, A1.4.2, A1.5.1 og A10 642

Ranum B1.1 438

Simested D1 110

Vesterbølle L1 og L2 54

Østerbølle N1 og N2 58

Aalestrup A1, A2, A3, A4, A5 og A6 902

Tabel 10.1 Fælleskloakerede oplande hvor der planlægges ændring af kloakeringsprincip-pet.

Der er som tidligere antydet forskellige årsager til, at fælleskloak omlæg-ges til separatkloak:

• Miljømæssige hensyn - der undgås kloakoverløbsvand i vandmiljøet.

• Forsyningssikkerhed - der undgås spildevand i kældre pga. kraftige regnskyl.

• Økonomiske hensyn - det undgås at transportere regnvand over læn-gere afstande.

Dette gør sig gældende som årsag for alle ovenstående oplande, hvor det sidste punkt især gør sig gældende for de oplande, der planlægges afskå-ret til Stistrup Renseanlæg.

Inden for de områder der separeres, skal de private grundejere for egen regning adskille spildevand og regnvand i separate kloaksystemer på egen grund. De præcise forhold vedr. varsling af borger m.v. fremgår af spilde-vandsplanens afsnit 14.5.


34

I forbindelse med større ændringer/tilbygninger m.v. på egen grund til-skyndes grundejeren dog generelt til at adskille spildevand og regnvand på grunden og dokumentere det for Vesthimmerlands Kommune med en kloakmestererklæring og en kloakmestertegning.

Byområde Kloakopland

Gatten G02

Næsborg A3L

Overlade B3.1, B3.1.1. og B3.8

Ravnstrup A7.1

Skarp Salling A5.1

Tolstrup A4.1

Vindblæs og Gl. Vindblæs A6.4 og G6.1

Tabel 10.2 Fælleskloakerede oplande, hvor der planlægges separatkloakering efter 2020

Nye planlagte kloakoplandeSpildevandsanlægget skal løbende udbygges i takt med, at rammerne for byudvikling i Kommuneplan 2009-2021 for Vesthimmerlands Kommune udnyttes via nye byggemodninger.

Planlagte oplande, der er udlagt til erhverv i kommuneplanen, spildevands-kloakeres som udgangspunkt med lokal håndtering af overfladevand.

Øvrige planlagte oplande, herunder områder udlagt til bolig mv., er plan-lagt spildevandskloakeret eller separatkloakeret. Spildevandskloakeringen sker med lokal nedsivning af overfladevand. Ejendomme, der planlægges kloakeret i det åbne land, tilbydes kun spil-devandskloakering.

Generelt gælder, at valg af kloakeringsform ikke må være i strid med prin-cipperne for beskyttelsen af grundvandet.

Kloakeringsprincip Status [ha] Ændring i Plan [ha]

Separatkloakeret 1881 +621

Fælleskloakeret 450 -401

Spildevandskloakeret 531 +167

Samletanke 35 8

TOTAL 2887 +387

Tabel 10.3 Kloakeringsprincip i status- og plansituationen

10.5 OplandsbeskrivelseI det følgende er angivet en kort beskrivelse af kloakoplandene i kommu-nen opdelt på byniveau. For hver hovedkloakopland angives renseanlæg der afledes til, kloakeringsprincip samt, hvilke(n) recipient(er), der afle-des direkte til/fra oplandet. Desuden angives evt. planlagte tiltag. Enkelte bysamfund, der hverken er eller planlægges kloakeret, er medtaget for helhedens skyld.


35

I bilag 1 og bilag 2 findes endvidere skemaer med detaljerede oplysninger for oplande og udløb.

Aggersund Eksisterende afløbsforhold Den centrale bydel er separatkloakeret (C1.1, C1.5, C1.6 og C1.7). Den vestlige bydel er spildevandskloakeret via et tryksat system. Spildevandet pumpes til rensning på Fjerritslev Renseanlæg.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold. Der planlægges et nyt separatkloakeret område (C1.4) i den nordvestlige del af byen samt et spildevandskloakeret område (C1.3.1) ved sportsplad-sen i den nordlige del af byen.

Aggersund, Syd Eksisterende afløbsforhold Aggersund Syd er i området D1.1 separatkloakeret. Den nordlige del af byen har bundfældning i septiktanke med efterfølgende nedsivning. Septiktankene er omfattet af den kommunale tømningsord-ning. Alt spildevand ledes til Løgstør Renseanlæg.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold.

Blære – Blære Stationsby Eksisterende afløbsforhold Blære Stationsby er separatkloakeret. Spildevandet pumpes/graviteres til Aars Renseanlæg. Regnvandet ledes via Fælledbæk til Halkær Å. Blære er spildevandskloakeret og spildevandet pumpes/graviteres til Aars Renseanlæg. Regnvandet nedsives på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold. Der planlægges to nye separatkloakerede områ-der (1.D.03 og 1.D.04) i relation til Blære Stati-onsby. Der planlægges et nyt spildevandskloakeret område (1.D.05) i Blære.

Borregård Planlagte afløbsforhold Der planlægges nye spildevandskloakerede om-råder (B4.2, B4.3 og B4.4) i den nordlige og syd-lige del af byen. Kloaksystemet i alle tre kloako-plande skal etableres som fællesprivate anlæg.


36

Borup Eksisterende afløbsforhold Borup er et mindre opland med spredt bebyggelse. Oplandet er spilde-vandskloakeret. Spildevandet pumpes/graviteres til Aars Renseanlæg. Regnvandet nedsives på de enkelte ejendomme.


Brøndum Eksisterende afløbsforhold Hovedparten af byen er separatkloakeret (A2.1 og A2.2). Enkelte ejen-domme er spildevandskloakerede (A2.4). Spildevandet pumpes til Løgstør. Overfladevand ledes til Bredkilde Bæk, efter at have passeret tre pole-ringsbassiner.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold. Der planlægges et nyt spildevandskloakeret område (A2.3).

Ertebølle Eksisterende afløbsforhold Ertebølle by og dele af det nærliggende sommerhusområde er spildevands-kloakeret. Spildevandet pumpes via Myrhøj og Strandby til Stistrup Renseanlæg. Regnvand nedsives på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsfor-hold.

Fandrup Eksisterende afløbsforhold Byen er, bortset fra et mindre spildevandskloakeret område (A02), separatkloakeret. Desuden er der to nærliggende mindre spilde-vandskloakerede oplande, der er direkte tilkob-let det afskærende ledningssystem.Spildevandet pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvand fra det separatkloakerede område udledes til Stensbækken, imens regnvandet fra det spildevandskloakerede område nedsives lo-kalt.



37

Farsø Eksisterende afløbsforhold Størstedelen af Farsø by er separatkloakeret. Enkelte ejendomme i byens nærområde er spildevandskloakerede (F01.2, F08 og F03.1). Spildevandet pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvandet fra Farsø by udledes til vandløbene Røjbæk og Stensbækken.Opland F01 afleder overfladevand gennem regnvandsbassinet på Røjbæk-vej til Røjbækken. Røjbækken er et tilløb til Trend Å. Opland F02 afleder overfladevand til Farsø Sø, der har afløb til Stensbæk-ken. Opland F03 har afløb gennem et regnvandsbassin på Thyrasvej til Skade-bæk, der er et tilløb til Stensbækken. Opland F04 har afløb til en grøft med forbindelse til Røjbæk. Opland F06 har afløb til ledningen fra Farsø Sø til Stensbækken. I de spildevandskloakerede områder nedsives regnvandet på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der er planlagt tre udvidelser af det eksisterende opland F01, som alle anlægges som separatkloakerede områder (F.01.1). I den vestlige del af byen er planlagt et om-råde med institution. I den sydøstlige og sydvestlige del af byen er planlagt områder med industri.Der er planlagt en udvidelse af det separatkloake-rede opland F02. Opland F02 er planlagt udvidet ved Farsø Sø til boligformål (F02.1).Der er planlagt en udvidelse af det separatkloa-kerede opland F06 med to mindre områder, der begge er planlagt separatkloakeret (F06.1).Der planlægges et mindre nyt separatkloakeret opland (F02.2) i den nordøstlige del af byen.

Fjelsø Eksisterende afløbsforhold Fjelsø er primært fælleskloakeret (F1 og F3). En en-kelt ejendom er dog kun spildevandskloakeret (F2). Derudover er der tilkoblet et mindre separatkloakeret opland (F4).Spildevandet transporteres til Aalestrup Renseanlæg. I forbindelse med den afskærende pumpestation er der etableret et overløbsbygværk, som aflaster opspædt spildevand til Stensbæk. Inden det opspædte spildevand udledes til vandløbet, passerer det et forsinkel-sesbassin.

Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt væsentlig udvidelse af det kloakerede opland. Der er lokalplan for et institutionsområde. Der planlægges en separatkloakering af hele byen, dvs. oplandende F1 og F3. Det eksisterende overløbsbygværk planlægges i den forbindelse om-bygget til et regnvandsbassin. Fjelsø planlægges afskåret til Stistrup Renseanlæg via Aalestrup.


38

Flejsborg Eksisterende afløbsforhold Flejsborg er separatkloakeret. Spildevandet pumpes via V. Hornum til Stistrup Renseanlæg. Regnvand udledes til Falde Bæk.


Fredbjerg Eksisterende afløbsforhold Fredbjerg er i dag et ukloakeret område med nedsivning af regn og spil-devand. I området er der problemer med vejvand på terræn.


Gatten Eksisterende afløbsforhold Gatten by er separatkloakeret, fælleskloakeret og spildevandskloakeret.G02 er fælleskloakeret. Det nærliggende golfcenter er spildevandskloakeret (G06) ligesom alle de tilhørende golfhytter. Et mindre boligområde, opland G05 syd for byen, er separatkloakeret. G07 er separatkloakeret og etableret som et fællesprivat anlæg. Spildevandet pumpes via V. Hornum til Stistrup Renseanlæg. Regnvand fra de separatkloakerede områder ledes til Gatten Bæk og Sjø-rup Sø.

Planlagte afløbsforhold Kloakoplandet G02 planlægges separatkloakeret efter 2020.Ellers planlægges der ingen ændringer af de nuværende kloakeringsfor-hold.

Gedsted Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Gedsted består af 2/3 fælleskloak og 1/3 separatkloak. Spilde-vandet renses på Gedsted Renseanlæg. Der er fire overløbsbygværker i byen samt ét overløbsbygværk ved rense-anlægget. I tilfælde af overløb ved kraftig nedbør aflastes opblandet spil-devand fra de fælleskloakerede oplande til Lerkenfeld Å via Mejeribækken og grøft ved Mejeribækken.

Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelse af erhvervsområderne i den sydlige del af byen, i hhv. G7 og G8, samt af mindre boligområde G10. Der forventes endvidere udvidelse af den nordlige del af boligområdet G9. Der planlægges etapevis separatkloakering af områder i Gedsted i oplan-dene G1, G3 og G4.Gedsted planlægges afskåret til Stistrup Renseanlæg.


39

Gislum Eksisterende afløbsforhold Gislum By og ejendomme i nærområdet er spildevandskloakerede. Spildevandet pumpes/graviteres til Aars Renseanlæg. Regnvandet nedsives på de enkelte ejendomme.


Gl. Ullits Eksisterende afløbsforhold Størstedelen af Gl. Ullits er separatkloakeret. En række ejendomme i by-ens yderkanter er spildevandskloakeret. Spildevandet pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvand fra det separatkloakerede område L01 udledes til Østerbløde Bæk, der har tilløb til Troelsbæk og videre til Lerkenfeld Å. Regnvandet fra de spildevandskloakerede områder (L02) nedsives lokalt.


Gundersted Eksisterende afløbsforhold Byen er delvis separatkloakeret og delvis spildevandskloakeret. Spildevandet pumpes/graviteres til Aars Renseanlæg. Regnvandet i de separatkloakerede områder ledes til Vidkær Å og en min-dre sø syd for byen. I det spildevandskloakerede område nedsives regn-vandet på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende klo-akeringsforhold.

Gundestrup Eksisterende afløbsforhold Byen er separatkloakeret. Spildevandet pum-pes/graviteres til Aars Renseanlæg. Spildevandet renses på Aars Renseanlæg. Regnvandet ledes via Sillevad Bæk til Halkær Å.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuvæ-rende kloakeringsforhold.

Havbro Eksisterende afløbsforhold Det meste af byen er separatkloakeret. Enkelte ejen-domme i byens nærområde er spildevandskloakeret (2.H.04). Spildevandet pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvandet ledes via Havbro Bæk til Trend Å. I de spildevandskloakerede områder nedsives regnvandet på de enkelte ejendomme.


40

Planlagte afløbsforhold Der planlægges fire nye separatkloakerede områder (2.H.05, 2.H.06, 2.H.07 og 2.H.08), heriblandt to nye erhvervsområder i den østlige del af byen.

Hornum Eksisterende afløbsforhold Det meste af byen er separatkloakeret. En række ”enkeltområder” er spildevandskloakerede: 2.G.03, 2.G.04, 2.G.08 og 2.G.09.Spildevandet pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvandet i det separatkloakerede område ledes til Ulstrup Bæk, Enig-hedsgrøften og Tværbæk til Trend Å. I de spildevandskloakerede områder nedsives regnvandet på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges et nyt separatkloakeret boligområde i den østlige centrale del af byen (2.G.05).

HyllebjergEt mindre bysamfund der ikke er kloakeret, og hvor der ikke er planlagt kloakering.

Hvalpsund Eksisterende afløbsforhold Det meste af Hvalpsund by er separatkloakeret, mens en mindre del er spildevandskloakeret. De nærliggende sommerhusområder er spildevandskloakerede eller har lokal rensning af spildevandet (nedsivning). Spildevandet samles i pumpestationer langs kysten og pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvand udledes primært til Limfjorden. Fra en del af den østlige bydel (oplandende H02 og H09) ledes regnvandet til Lovns Sø.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges et nyt separatkloakeret erhvervsområde opland (H11). Der planlægges en udvidelse af det eksisterende separatkloakerede om-råde H01. Det nye område er planlagt som boligområde, som skal sepa-ratkloakeres. Overfladevand fra området planlægges udledt i Limfjorden gennem udløb H01RU01. Der planlægges en udvidelse af det eksisterende spildevandskloakerede område H10.En del af sommerhusområdet ved Strandvejen har nedsivning i dag. Om-rådet ændres til et område med samletanke.

Klotrup Eksisterende afløbsforhold Klotrup er udelukkende fælleskloakeret. Spildevandet renses på Aalestrup Renseanlæg. I forbindelse med den afskærende pumpestation er etableret et overløbs-bygværk, som aflaster opspædt spildevand til Bygum Bæk via Klotrup Bæk. Inden det opspædte spildevand udledes til vandløbet, passerer det et forsinkelsesbassin.


41

Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt udvidelse af det kloakerede opland. Det forventes, at nye bygninger kan placeres i det eksisterende kloakopland. Der planlægges en separatkloakering af byen. Det eksisterende overløbs-bygværk planlægges ombygget til regnvandsbassin. Klotrup planlægges afskåret til Stistrup Renseanlæg via Aalestrup.

Kornum Eksisterende afløbsforhold Byen har septiktanke med efterfølgende nedsivning. En enkelt ejendom er spildevandskloakeret. Den afskærende ledning mellem Brøndum og Løgstør passerer gennem byen.


Lendrup Strand (sommerhusområde) Eksisterende afløbsforhold Den østlige del af sommerhusområdet har septiktanke med efterfølgende nedsivning. Den vestlige del af området har samletanke (opland H1.1).


Løgstør Eksisterende afløbsforhold Hovedparten af byen er separatkloakeret.Den centrale del med områderne A1.4.1, A1.4.2 og A1.5.1 er fortsat fæl-leskloakeret, hvilket også gælder det nordøstlige område A1.10. En række mindre områder i byens udkant er spildevandskloakeret.Der findes fem overløbsbygværker i byen, som alle afleder opblandet spil-devand fra de fælleskloakerede oplande til Limfjorden i nedbørssituationer. Alt spildevand ledes til Løgstør Renseanlæg. Overfladevand fra de separatkloakerede oplande udledes til Limfjorden el-ler grøfter/vandløb. Der er etableret sandfang/olieudskiller samt forsinkelsesbassin på to af regnvandsudløbene, hvilket er etableret i relation til bygværkerne Vester Ørbækvej 17 og Bredgade 112D

Planlagte afløbsforhold Der forventes boligudvikling i den sydlige del af byen.Erhvervsudviklingen forventes primært at ske i den sydøstlige del af byen. Der planlægges etapevis separatkloakering af områder i Løgstør i oplan-dene A1.4.1, A1.4.2, A1.5.1 og A10.

Myrhøj Eksisterende afløbsforhold Landsbyen Myrhøj og den nærliggende campingplads er spildevandskloa-keret. Spildevandet pumpes via Strandby til Stistrup Renseanlæg. Regnvand nedsives på de enkelte ejendomme.


42


Nyrup Eksisterende afløbsforhold Nyrup er et mindre opland med spredt bebyggelse. Oplandet er spilde-vandskloakeret. Spildevandet pumpes/graviteres via Gislum til Aars Renseanlæg. Regnvandet nedsives på de enkelte ejendomme.


Næsborg Eksisterende afløbsforhold Byen er fælleskloakeret og spildevandet pumpes til Løgstør. I forbindelse med den afskærende pumpestation er etableret et overløbs-bygværk, som aflaster opspædet spildevand til Brøndum Kanal. Inden det opspædede spildevand udledes til vandløbet passerer det et bassin for til-bageholdelse af olie, sand og partikulære stoffer, og der sker desuden en udjævning af afløbet.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold.Det fælleskloakerede opland A3L planlægges separatkloakeret efter 2020.

Næsby Eksisterende afløbsforhold Byområdet er spildevandskloakeret. Spildevandet pumpes via Ranum til Løgstør Renseanlæg.Regnvand nedsives på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforholdDer planlægges ingen ændring af kloakeringsforholdene.

Overlade Eksisterende afløbsforhold Hovedparten af byen (B3.1.1 og B3.1) er fælleskloakeret og spildevandet pumpes via Ranum til Løgstør. Den sydlige del af byen (B3.5) er separatkloakeret.To enkelt-ejendomme (B3.10 og B3.11) i byens udkant er spildevands-kloakeret.Der findes to overløbsbygværker, som under regn udleder opspædt spilde-vand til Katmosen via to bassiner. Overløbsbygværkerne er udpeget med ”Indsatskrav – Spildevand/regnbetingede udløb” i Vandplan 2010-2015 og indsatsen er beskrevet i vandhandleplanen.

Planlagte afløbsforhold Der ventes en udvidelse med oplandene B3.6., B3.7 og B3.9, der planlæg-ges separatkloakeret.Der planlægges en omkloakering af byen (B3.1.1 og B3.1) til separatkloak lige efter 2020.


43

Ranum Eksisterende afløbsforhold Hovedparten af byen er fælleskloakeret (B1.1).Der er større oplande i byens nyere områder, som er separatkloakeret. Enkelte ejendomme nord for byen er spildevandskloakeret. Der findes et overløbsbygværk, som under regn udleder opspædt spilde-vand til Vilsted Sø fra de fælleskloakerede oplande. Der er etableret bas-siner for tilbageholdelse af sand, flydestoffer og bundfældeligt materiale. I forbindelse med regnvandsudløb til Elkangårdsgrøften er der etableret et bassinanlæg til tilbageholdelse af sand, olie og flydestoffer og til udjæv-ning af vandmængderne. Desuden er der etableret et regnvandsbassin med udløb til Ranum Bæk. Spildevandet fra byen pumpes sammen med spildevandet fra Borregård, Overlade, Rønbjerg og Vilsted til Løgstør renseanlæg.

Planlagte afløbsforhold Der ventes en udvidelse med oplandene B1.7, og B1.7.1, der separatkloa-keres.Der planlægges en etapevis separatkloakering af den fælleskloakerede del af byen (B1.1).Der planlægges et nyt spildevandskloakeret opland (B1.8.1) i den østlige del af byen.

Ravnstrup Eksisterende afløbsforhold Byen er delvis spildevandskloakeret og delvis fælleskloakeret. Enkelte ejendomme er separatkloakerede. Spildevandet pumpes til rensning på Løgstør Renseanlæg. Fra det fælleskloakerede opland er der overløb til Smakmølle Å.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges separatkloakering af det fælleskloakerede område A7.1. efter 2020.

Rønbjerg Eksisterende afløbsforhold Hovedparten af byen, herunder Rønbjerg Feriecen-ter, er spildevandskloakeret. Spildevandet pumpes via Ranum til Løgstør Ren-seanlæg. Overfladevand nedsives på de enkelte parceller eller tilledes en lokal sø på Rønbjerg Feriecenter med udløb til Limfjorden.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændring af kloakerings-forholdene.


44

Simested Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Simested består hovedsageligt af fælleskloak. Der er tre mindre områder med separatkloakering og to mindre områder med spildevands-kloakering. Spildevandet renses på Aalestrup Renseanlæg. I forbindelse med den afskærende pumpestation er etableret et overløbs-bygværk, som aflaster opspædt spildevand til Simested Å via en grøft. Inden det opspædte spildevand udledes til vandløbet passerer det et for-sinkelsesbassin. Der er etableret to separate regnvandsudløb, som afleder til Simested Å via Hverrestup Bæk og Tilløb ved Simested.

Planlagte afløbsforhold Der er planlagt udvidelse af boligområderne D2 og D3. Områderne plan-lægges separatkloakeret. Der planlægges en separatkloakering af byen. Det eksisterende overløbs-bassin planlægges ombygget til regnvandsbassin. Simested planlægges afskåret til Stistrup Renseanlæg via Aalestrup.

Sjøstrup Eksisterende afløbsforhold Byen er spildevandskloakeret. Regnvand nedsives på de enkelte parceller. Spildevandet renses på Aars Renseanlæg.


Skarp Salling Eksisterende afløbsforhold Byen er primært fælleskloakeret (A5.1). Området A5.3 er separatkloake-ret, dog med afledning af både spildevand og regnvand til det fælleskloa-kerede område A5.1. Spildevandet pumpes til Løgstør. Ved den afskærende pumpestation er der etableret et overløbsbygværk, som aflaster opspædt spildevand til Vesterkærgrøften under regn via to poleringsbassiner.

Planlagte afløbsforhold Det fælleskloakerede opland A5.1 planlægges separatkloakeret efter 2020.Der er planlagt et nyt separatkloakeret område A5.2 i den sydlige del af byen.

Skivum Eksisterende afløbsforhold Byen er delvis separatkloakeret og delvis spildevandskloakeret. Spildevandet graviteres til Vegger og pumpes herfra videre til Aars Rense-anlæg. Regnvandet i det separatkloakerede område ledes via grøft til Halkær Å. I det spildevandskloakerede område nedsives regnvandet på de enkelte ejendomme.


45

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold. I det separatkloakerede område renoveres kloakkerne.Der er planlægges et nyt separatkloakeret område, 1.F.04 i den østlige del af Skivum.

Stistrup Eksisterende afløbsforhold Farsø Camping (FC01), Farsø Efterskole (FE01) og enkelte andre ejen-domme er spildevandskloakerede. Spildevandet pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvand nedsives på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold. Der planlægges et nyt spildevandskloakeret område, FC02, i den sydvest-lige del af Stistrup. Ejendomme i nærheden af de eksisterende kloakerede områder kan efter frivillighedsprincippet tilkobles spildevandssystemet.

Strandby Eksisterende afløbsforhold Hovedparten af Strandby er i dag separatkloakeret. I den nordlige del af byen er der to spildevandskloakerede områder (S04 og S06), og i midter-ste (S07) og sydlige del (S05) findes yderligere to spildevandskloakerede områder. Spildevandet pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvandet fra de separatkloakerede områder i Strandby ledes til Lille Møllebæk.I de spildevandskloakerede områder nedsives regnvandet på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold.Der planlægges et nyt spildevandskloakeret om-råde (S08) i den vestlige del af byen.

Svingelbjerg Eksisterende afløbsforhold Den centrale del af Svingelbjerg er separatklo-akeret, mens de øvrige ejendomme er spilde-vandskloakerede. Spildevandet pumpes via Farsø til Stistrup Rense-anlæg. Regnvandet fra det separatkloakerede område udle-des til Svingelbjerg Bæk. Regnvand fra de spildevandskloakerede områder nedsives på de enkelte ejendomme.



46

Søttrup Eksisterende afløbsforhold Byen er spildevandskloakeret. Spildevandet pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvandet nedsives på de enkelte ejendomme.


Testrup Eksisterende afløbsforhold Testrup er udelukkende spildevandskloakeret. Spildevandet ledes til Aalestrup Renseanlæg via Østerbølle. Regnvandet nedsives på de enkelte ejendomme. Der er problemer med, at der i de spildevandsledninger, der ligger i om-rådet, forekommer en del uvedkommende vand, hvilket skyldes, at der er koblet overflade- og/eller drænvand på spildevandssystemet. Der er planlagt ny separat kloakering af området i 2013.

Planlagte afløbsforhold Testrup planlægges afskåret til Stistrup Renseanlæg via Aalestrup.

Tolstrup Eksisterende afløbsforhold Byen er fælleskloakeret (A4.1) og spildevandet pumpes til Løgstør. To ejendomme (A4.2) er spildevandskloakeret. I forbindelse med den afskærende pumpestation er etableret et overløbs-bygværk, som aflaster opspædt spildevand til Dybelgrøften. Inden det op-spædte spildevand udledes til vandløbet passerer det et kombineret bundfældnings- og forsinkelsesbassin.

Planlagte afløbsforhold Det fælleskloakerede opland A4.1 planlægges sepa-ratkloakeret efter 2020.

Trend (sommerhusområde) Eksisterende afløbsforhold Størsteparten af sommerhusområdet har sep-tiktanke med efterfølgende nedsivning. I den nordlige ende er der udlagt en zone på 300 m fra vandværket, hvor der skal være sam-letanke.Der er etableret fællesprivat spildevandskloa-kering af et nyt sommerhusområde B4.2. Spil-devandet fra dette område har afløb til offentlig kloakledning og pumpes via Borregård til rensning på Løgstør Renseanlæg.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges fællesprivat spildevandskloakering af et nyt sommerhusområde syd for Borregård (B4.3 og B4.4). Spildevan-det fra disse områder har afløb til offentlig kloakledning og pumpes via Borregård til rensning på Løgstør Renseanlæg.


47

Ullerup Eksisterende afløbsforhold Ullerup er i dag et ukloakeret område med nedsivning eller udledning af forrenset spildevand til vandløb.Området er i Regionplan 2005 udlagt til forbedret rensning. Området var i Løgstør Kommunes Spildevandsplan, 2001-2010 udlagt til spildevands-kloakering. Dette er dog ikke sket. Det er en forudsætning i Vandplan 2010-2015 (baseline), at området etablerer forbedret rensning.

Planlagte afløbsforhold Med denne spildevandsplan planlægges området ikke klo-akeret.Det er konstateret, at en del spildevandsanlæg ikke fungerer tilfredsstillende, hvorfor der vil blive stillet krav om forbedring. Ejendomme, som i dag ikke har tilfredsstillende afløbsforhold, vil få påbud om at forbedre rensningen.

Ullits Eksisterende afløbsforhold Byen er separatkloakeret. Spildevandet pumpes til Stistrup Renseanlæg. Regnvand udledes til Søkbækken. Forinden for-sinkes det i et regnvandsbassin.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold. Der planlægges et nyt separatkloakeret område (U01.1) i den sydvestlige del af Ullits.

Vegger Eksisterende afløbsforhold Det meste af byen er separatkloakeret. Enkelte ejendomme i den vestlige kant af byen er spildevandskloakerede (E.1.04). Spildevandet pumpes/graviteres til Aars Renseanlæg. Regnvandet ledes via flere udledninger og Sønderup Å til Halkær Å. I det spildevandskloakerede område nedsives regnvandet på de enkelte ejen-domme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold. Der planlægges to nye separatkloakerede områder, 1.E.05 og 1.E.09, i henholdsvis den sydlige og den vestlige del af Vegger.

Vesterbølle Eksisterende afløbsforhold Vesterbølle er udelukkende fælleskloakeret. Spildevandet ledes til Gedsted Renseanlæg. I forbindelse med de to afskærende pumpestationer er etableret to over-løbsbygværker med bassiner og nødoverløb til Lilleå.


48

Planlagte afløbsforhold Vesterbølle planlægges afskåret til Stistrup Renseanlæg via Gedsted.Der planlægges en separatkloakering af hele byen i 2013. De eksisterende overløbsbygværker planlægges ombygget til regnvandsbassiner. Der er planlagt tre nye separatkloakerede oplande (L1.1, L1.2 og L2.1).

Vester Hornum Eksisterende afløbsforhold Det meste af byen er separatkloakeret. En mindre del nord for byen samt den sydlige del af byen, opland V05, er spildevandskloakeret. Spildevandet graviteres/pumpes til Stistrup Renseanlæg. Det nu nedlagte V. Hornum Renseanlæg anvendes i dag som udlignings-bassin. Regnvand fra de separatkloakerede områder udledes til Trend Å. I de spil-devandskloakerede oplande nedsives regnvandet på de enkelte ejendom-me.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges to nye separatkloakerede områder (V01.1 og V01.2). Der planlægges desuden et nyt separatkloakeret erhvervsområde i den nordlige del af byen (V04).

Vestrup Eksisterende afløbsforhold Byen er delvis separatkloakeret og delvis spildevandskloakeret. Spildevandet ledes til Aars Renseanlæg. Regnvandet i det separatkloakerede område ledes via Mejl-strup Bæk til Lerkenfeld Å. I det spildevandskloakerede område nedsives regnvan-det på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværen-de kloakeringsforhold

Vilsted Eksisterende afløbsforhold Hovedparten af byen er separatkloakeret. Min-dre dele af byen er spildevandskloakeret. Spildevandet pumpes til Løgstør Renseanlæg via Ranum. Overfladevand afledes til Vilsted Sø. Inden udløb til søen ledes overfladevandet gennem et sand- og oliefang.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændring af kloakeringsforholdene. Der planlægges et nyt spildevandskloakeret opland (B2.L3).


49

Vindblæs og Gl. Vindblæs Eksisterende afløbsforhold I Vindblæs er hovedparten af byen fælleskloakeret. A6.1 og A6.4, hvor Renovest ligger er spildevandskloakeret. Spildevandet pumpes til Løgstør via Skarp Salling. Der findes et overløbsbygværk, som aflaster opspædt spildevand til jord-bassin, hvor overløbsvandet nedsives. I Gl. Vindblæs er hovedparten af byen spildevandskloakeret. Overflade-vandet nedsives eller afledes lokalt på anden vis. Den østlige del af byen er fælleskloakeret.

Planlagte afløbsforhold Det fælleskloakerede opland, G6.1, planlægges separatkloakeret efter 2020.

Vognsild Eksisterende afløbsforhold Det meste af byen er separatkloakeret. Enkelte ejendomme i byens nær-område er spildevandskloakerede. Spildevandet pumpes/graviteres til Aars Renseanlæg. Regnvandet ledes til Lerkenfeld Å. I de spildevandskloakerede områder nedsives regnvandet på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloake-ringsforhold. Der planlægges et nyt separatkloakeret område, 3.J.03, i den nordlige del af byen.

Østerbølle Eksisterende afløbsforhold Østerbølle er udelukkende fælleskloakeret. Spil-devandet ledes til Aalestrup Renseanlæg. I forbindelse med de to afskærende pumpesta-tioner er etableret to overløbsbygværker, som begge aflaster opspædt spildevand til Lilleå. In-den det opspædte spildevand udledes til vandlø-bet passerer det forsinkelsesbassiner.

Planlagte afløbsforhold Der er ikke planlagt udvidelse af det kloakerede op-land. Der planlægges en separatkloakering af byen, evt. med nye arealer til bassiner til følge. Østerbølle planlægges afskåret til Stistrup Renseanlæg via Aa-lestrup.

Øster Ørbæk Eksisterende afløbsforhold Byen har septiktanke med efterfølgende nedsivning. Fem ejendomme i området er spildevandskloakerede. Den afskærende ledning mellem Brøndum og Løgstør passerer gennem byen.


50


Østrup Eksisterende afløbsforhold Det meste af byen er separatkloakeret. Enkelte ejendomme i byens nær-område er spildevandskloakerede. Spildevandet pumpes / graviteres til Aars Renseanlæg. Det meste af regnvandet fra det separatkloakerede område ledes via Mejl-strup Bæk og Dollemosegrøften til Lerkenfeld Å. I de spildevandskloakerede områder nedsives regnvandet på de enkelte ejendomme.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges ingen ændringer af de nuværende kloakeringsforhold. Der planlægges et nyt separatkloakeret område, 3.L.04 i den østlige del af Østrup samt et nyt separatkloakeret opland, 3.L.06, midt i byen.Der planlægges desuden to mindre spildevandskloakerede oplande, 3.L.05 og 3.L.07.

Aalestrup Eksisterende afløbsforhold Aalestrup er primært fælleskloakeret. Nyere byområder i udkanten af byen er separatkloakeret. Der er fem overløbsbygværker i byen, hvoraf der er bassin på fire af overløbene. I tilfælde af overløb ved nedbørshæn-delser aflastes opblandet spildevand fra de fælleskloa-kerede oplande til Simested Å. Spildevandet renses på Aalestrup Renseanlæg. Overfladevand fra de separatkloakerede oplande udledes til Simested Å, enten direkte eller via grøft ved Dalvangen. Der er etableret bassin på to af de separate regnvandsudløb.

Planlagte afløbsforhold Der planlægges etapevis separatkloakering af områder i Aalestrup i oplandene A1, A2, A3, A4, A5, A6 og A7. Der forventes udvidelse af erhvervsområderne i den vestlige og nordlige del af byen med oplan-dende C1 og C2A.I den sydlige del af byen planlægges to nye separat-kloakerede områder, C8A og C9B. I den østlige del af byen planlægges et nyt spildevands-kloakeret opland, B8, samt to nye separatkloakerede oplan-de, B6 og B7.Eksisterende bassiner i fællessystemet ombygges til regnvandsbassiner. Omfang af bassiner vurderes, når der indhentes tilladelse til udledning af regnvand. Aalestrup planlægges afskåret til Stistrup Renseanlæg.


51

Aars Eksisterende afløbsforhold Bortset fra enkelte spildevandskloakerede ejendomme belig-gende i opland 1.A.02, 1.A.43 og 2.A.53 er hele Aars se-paratkloakeret. Renseanlægget, der er placeret øst for byen i 1.A.70, er spildevandskloakeret.Syd for Aars ligger enkelte spildevandskloakerede ejendomme i 1.M.01.Spildevandet renses på Aars Renseanlæg.

Planlagte afløbsforhold Der er planlagt et nyt separatkloakeret bolig-område øst for opland 1.A.06, hvilket er angivet som planopland 1.A.61 i kortbilaget. Der ventes fortsat byggemodning i de separat-kloakerede boligområder 1.A.63. Der ventes byg-gemodning i området omkring Messevej i 2.A.55. Der planlægges to nye spildevandskloakerede om-råder, 2.A.57 og 2.A.58, i den nordvestlige del af byen.Der planlægges nye separatkloakerede industriområder, 2.A.51.1 og 2.A.52.1, omkring det eksisterende industriom-råde, 2.A.52. I den nordlige del af byen planlægges to separatkloakerede områder, 1.A.37.1 og 1.A.37.2.Et mindre område, 1.A.63, i byens sydlige del planlægges separatkloake-ret.Der planlægges desuden en udvidelse af det nuværende 1.A.11 med om-rådet, 1.A.11.1.


52

11. KloakfornyelseIfølge miljøbeskyttelsesloven skal Vesthimmerlands Kommune redegøre for indsatsen vedrørende fornyelse af kloaksystemet.

Gennemførelse af kloakfornyelsen tager udgangspunkt i de lokale forhold i det konkrete område. Planlægningen og gennemførelsen heraf skal ske ud fra nedenstående generelle principper:

• Anlæggene skal opbygges således, at der opnås en stabil drift, hvor den nødvendige forebyggende vedligeholdelse samt driftsudgifterne er minimeret.

• Anlæggene skal dimensioneres, så der tages højde for de kommende klimaændringer med store regnhændelser.

• Alle anlæg skal opfylde de gældende arbejdsmiljømæssige krav og skal være indrettet så driftspersonalet kan betjene dem uden fare eller ri-siko.

• Kloakledningerne skal være så tætte, at der ikke sker udsivning af spildevand, som kan forurene grundvandet, ligesom ind-sivende grundvand gennem utætte ledninger og brønde skal minimeres. Fejltilslutninger skal fjernes.

• Overfladevand, herunder nødoverløb fra over-løbsbygværker, skal udledes så miljømålene kan nåes (f.eks. ved etablering af olieudskillere og bassiner).

• Afløbssystemets samlede funktion vurderes i sammenhæng med miljømålene for vand-løbene, specielt med hensyn til effekten af regnbetingede udledninger fra overløbsbyg-værker og regnvandsbassiner.

• Afløbssystemerne må ikke give anledning til væsentlige lugtgener.

• Indgreb koordineres i videst mulig udstrækning med andre ledningsejere og vejmyndigheden for at reducere omkostningerne og for at begrænse generne for borgerne mest muligt.

• Der opstilles et langtidsbudget, der danner grundlag for en systematisk indsats tilpasset de opstillede målsætninger.

11.1 Hydraulisk funktion af kloaksystemetDimensionering af afløbssystemet skal foregå efter de gældende anbefa-linger i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27, 28 og 29.

Spildevandskomitéen arbejder i skrift 27 ”Funktionspraksis for afløbssy-stemer under regn” med forskellige niveauer til dimensionering af kloak-anlæg til overfladevand, hvilket er nærmere beskrevet i bilag 4 Dimensio-neringspraksis i Vesthimmerlands Kommune. I Vesthimmerlands Kommune følges spildevandskomitéens anbefaling for separatsystemer, idet der ønskes et serviceniveau ved nyanlæg, kloak-


53

fornyelse eller sanering, hvor der statistisk set ikke vil ske opstuvning af regnvand over terræn oftere end hvert 5. år.

Ved dimensionering af nye separate regnvandsledninger anvendes fuldt-løbende rør som dimensioneringskriterium sammen med en gentagelses-periode på 1 år.

Dette betyder, at der dimensioneres efter den situation, hvor kloakled-ningerne i gennemsnit netop er fyldte én gang om året. Denne situation opstår oftere end opstuvning til terræn.

SystemGentagelsesperiode for fuldtløbende rør (nydi-mensionering)

Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn

Separat regnvandssystem 1 år 5 år

Tabel 11.2 Gentagelsesperiode ved dimensionering af kloakledninger i Vesthimmerlands Kommune.

Ovenstående funktionskrav gælder for nye kloakker eller kloakker, som bliver fornyet.

Ikke-fornyede kloakker vil være dimensioneret efter tid-ligere dimensioneringspraksis (fællessystemer er tra-ditionelt dimensioneret efter, at de statistisk set er fuldløbende hvert 2. år).

Hvis der konstateres kapacitetsmæssige proble-mer på nogle af de eksisterende ledninger, ind-tænkes løsninger for dem i planlægningen.

I separate spildevandsledninger må der al-drig forekomme hydraulisk overbelastning, der medfører opstuvning i ledningerne.

KlimaDer er bred enighed blandt klimaeksperter om, at klimaændringerne har en indvirkning på nedbørs-strukturen i en retning af kraftigere ekstremhændel-ser. Dette er bl.a. eksemplificeret ved Spildevandsko-mitéens udarbejdelse af Skrift 29 ”Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer”, hvor i det anbe-fales, at der i forbindelse med hydrauliske analyser og dimensione-ring af nye kloakanlæg opereres med en såkaldt klimafaktor. I Vesthimmerlands Kommune følges anvisningerne i Skrift 29, og der ta-ges således højde for fremtidens kraftigere regnintensiteter via indregning af sikkerhedstillæg i form af klimafaktorer. Dette er nærmere beskrevet i Bilag 4 Dimensioneringspraksis i Vesthimmerlands Kommune.

Sikkerhedstillæg Dimensioneringen vil der være en række usikkerheder på beregninger af de vandmængder, der skal afledes. Derfor anvendes i beregningerne en sikkerhed, udtrykt ved indførelsen af forskellige sikkerhedstillæg.


54

Sikkerhedsfaktorer for sikkerhedstillæggene er givet i nedenstående Sikkerhedstillæg Sikkerhedsfaktor

Statistisk usikkerhed (modelusikkerhed) 1,2/1,1

Klimaændringer (flere og kraftigere regnskyl) 1,2/1,3

Fortætning (ændret arealanvendelse) 1,0-1,2

Sikkerhedstillæg i alt 1,3-1,9

Tabel 11.3 Sikkerhedsfaktorer ved dimensionering af kloaksystemer.Valg af sikkerhedsfaktorer for det enkelte projekt sker ud fra en konkret vurdering iht. Vesthimmerlands Vand A/S’ retningslinjer. Sikkerhedsfakto-ren ganges på det kloakerede areal.

11.2 Kloaksystemets omfangI kommunen er der ca. 115 km afløbsledninger, som er fælleskloakerede. Inden for de nærmeste ti år planlægges, at der separatkloakeres ca. 45 km fælleskloak i byområderne Fjelsø, Gedsted, Klotrup, Løgstør, Ranum, Simested, Vesterbølle, Østerbølle og Aalestrup.

De resterende fælleskloakerede områder i Gatten, Næsborg, Overlade, Ravnstrup, Skarp Salling, Tolstrup, Vindblæs og Gl. Vindblæs planlægges separatkloakeret efter 2020, og disse vil med tiden indgå i investerings-oversigten, som ajourføres hvert år og gælder ti år frem.

De områder som pt. indgår i investeringsplanen, jf. afsnit 15, er udvalgt, enten fordi det er de områder, som har de mest nedslidte kloakker, eller fordi det er områder, der indgår som en del af strukturplanlægningen, og derfor skal separatkloakeres med henblik på at undgå at pumpe unødigt store mængder regnvand til rensning på Stistrup Renseanlæg, når centra-liseringen er gennemført.

Ud over de større planlagte tiltag er der behov for at kunne investere i diverse kloakering, hvor planlægningshorisonten er forholdsvis kort. Di-verse kloakering omfatter både de i dag separatkloakerede områder og de fælleskloakerede områder, som ikke indgår i investeringsoversigten. Det er driftserfaringer mv., der viser disse behov eller skærpede krav til f.eks. vandmiljø, som kan give anledning til disse investeringer. Der er samtidig et udtalt ønske, om at koordinere indsatsen for fornyelse med andre led-ningsejere og vejmyndigheden således, at borgerne generes mindst muligt og af hensyn til bedre projektøkonomi.

Bestandele Mængder

Hovedledninger 833 km

Stikledninger ca. 13.000 stk

Brønde ca. 12.700 stk

Bassiner 63 stk

Pumpestationer 143 stk

Overløbsbygværker 15 stk

Udløb 160 stk

Tabel 11.3 Hoveddata for det offentlige kloaksystem.


55

Aldersfordelingen for det offentlige kloaksystem i Vesthimmerlands Kom-mune ses i figur 11.4, hvor det fremgår, at hovedparten af kloakken er etableret i halvfjerdserne.

Figur 11.1 Aldersfordeling for det offentlige kloaksystem i Vesthimmerlands Kommune, jf. Vesthimmerlands Vand A/S´s reguleringsmæssige åbningsbalance fra 1.1.2010.

11.3 Plan for fornyelse af kloakSom grundlag for den konkrete kloakfornyelsesindsats gennemføres typisk en planlægningsfase, hvor kloaksystemet undersøges via TV- og brøndin-spektioner, gennemgås for evt. driftsproblemer samt analyseres i forhold til hydraulisk kapacitet, udledninger til recipient og lignende.

Vesthimmerlands Vand A/S benytter den fælles danske afløbsmodel DAN-DAS til registrering af det offentlige kloaksystem, bl.a. med brønd- og TV-rapporter til dokumentation af kloaksystemets tilstand.

I en kloakfornyelsesplan indsamles oplysninger om kloaksystemets:

• Fysisk tilstand (på basis af TV-inspektioner og brøndrapporter)

• Driftsmæssige forhold (som f.eks. indsivning, rotter, lugtgener, vejsætninger etc.)

• Hydrauliske forhold (som f.eks. opstuvninger i kældre eller på terræn).

Ud fra en analyse af disse oplysninger samt ud fra Vesthimmerlands Vand A/S’ tekni-ske grundlag for kloakfornyelse fastlægges tiltag i kloaksystemet.

Kloakfornyelsesplanlægningen omfatter samlet set følgende typer tiltag:

• Optimering af kloaksystemet (etablering/udnyttelse af bassiner; re-duktion af energiforbrug og svovlbrinterisiko ved pumpestationer m.v.)

• Omkloakering af fællessystemer til separatkloak

• Udskiftning af ledninger ved opgravning

• Renovering i form af punktreparationer, opgravningsfrie metoder (NO DIG), m.v.


56

Vesthimmerlands Vand A/S planlægger at gennemføre en etapeopdelt og systematisk planlægning af kloakfornyelse efter en nærmere fastsat prio-riteret plan.

I Vandplan 2010-2015, Limfjorden er der angivet retningslinjer for myn-dighedens administration af miljølovgivningen på spildevandsområdet, herunder kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen, hvor der bl.a. er angivet, at der i denne planlægning bør indgå følgende sideord-nede prioriteringer for spildevandsindsatsen:

• spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning,

• spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand,

• spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning,

• spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder).

Prioriteringen sker efter følgende parametre (uprioriteret rækkefølge):

• De ovenfor anførte retningslinjer i Vandplanen.

• Erkendte problemstillinger i relation til vandmiljøet.

• Driftsproblemer.

• Problemer med overholdelse af serviceniveau (opstuvningsproblemer og kælderoversvømmelser).

• Nedbringelse af uvedkommende vand samt overfladevand i spilde-vands- og fællessystemer i oplande, hvor det lokale renseanlæg skal nedlægges til fordel for rensning på centralrenseanlæg jævnfør struk-turplan for spildevandsrensning.

• Koordinering med anden planlægning (vejområdet samt andre forsy-ninger mv.).

• Fysisk tilstand vurderet efter TV-inspektion.

• Konsekvenser ved sammenbrud (forsyningssikkerhed).

I tids- og investeringsplanen er afsat midler til udarbejdelse af en overord-net kloakfornyelsesplan, der udstikker proces, retningslinjer og handlings-plan for de kommende års indsats.

Tiltag i planperioden• Kloakfornyelsesplanlægning (undersøgelser og analyser) med fokus på primært de

ældre fællessystemer.• Spildevandsmængderne, der løber urenset til vandløb under heftig regn, kan re-

duceres. Det kan ske ved fokus på separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand i fælleskloakerede områder for at nedbringe regnvandsmængderne, der ledes til transport og rensning via den nye renseanlægsstruktur, og spilde-vandsmængderne, der under regn aflastes via overløbsbygværkerne til recipien-terne.

• Fornyelse og renovering af kloaksystemet, hvor dette er nødvendigt – med særlig fokus på begrænsning af uvedkommende vand (drænvand, tilbageløb fra recipien-ter til kloaksystemet og lignende) til spildevandssystemet og renseanlæggene.

• Etablering af bassiner af hensyn til gennemførelsen af renseanlægsstrategien og forbedring af vandkvaliteten i recipienterne.

• Udbedring af fejlkoblinger af spildevand på regnvandskloak (og vice versa).


57

De kommende års indsats resumeres som følger:Reduktion af uvedkommende vandmængderI forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen er det væ-sentligt at få reduceret vandmængderne, der skal transporteres over lange strækninger. Dette vil sikre både mindre anlægs- og efterfølgende drifts-udgifter for nye afskærende kloakanlæg. I den sammenhæng er de uved-kommende vandmængder den væsentligste faktor, da de typisk optræder som en konstant tilledning over hele døgnet, og dette er således et meget centralt forhold i kloakfornyelsesplanlægningen.

Separatkloakering af fællessystemerReduktion af de uvedkommende vandmængder kræver ofte mulighed for en alternativ bortskaffelse end afledning til en spildevandsførende ledning – altså et to-strenget kloaksystem. I forbindelse med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplaner skal det derfor altid vurderes, om det er miljømæs-sigt og økonomisk hensigtsmæssigt at separere fælleskloakerede områder, muligvis i kombination med en lokal afledning af regnvand (LAR).

Fejlkoblinger – opsporing og udbedringFejlkoblinger af spildevand på separate regnvandsledninger har den uhel-dige miljømæssige konsekvens, at spildevand udledes urenset til recipien-ten.Tilsvarende giver fejlkoblinger af regnvand på separate spildevandsled-ninger anledning til forøgede pumpetider (energiforbrug) under regn ved spildevandspumpestationer.Udbedring af opsporede fejlkoblinger har derfor høj prioritet, men fejlkob-lingerne er generelt vanskelige at opspore.


58

12. Kloakbygværker og udløbKloakbygværker omfatter generelt pumpestationer, bassiner og overløbs-bygværker. I forbindelse med udløb kan der være etableret særlige byg-værker til kontraklapper eller lignende.

De traditionelle kloakbygværkstyper og udløbene er vist med særskilte signaturer på spildevandsplanens kortdel. For udløbenes vedkommende er der her skelnet mellem udledninger af renset spildevand, separat overfla-devand og opspædt spildevand (fra overløbsbygværkerne).

Desuden fremgår det af kortene, om kloakbygværker/udløb er eksiste-rende eller planlagte.

12.1 PumpestationerPumpestationer anvendes til at pumpe spilde- eller regnvand, hvor det ikke er anlægsteknisk muligt eller økonomisk rentabelt at gravitere spilde-vandet. Pumpning benyttes i alle dele af kloaksystemet, fra afløbsinstal-lation over hovedkloak og renseanlæg til udledning i recipient.

StatusVesthimmerlands Vand A/S ejer og driver i alt 143 pumpestationer, der fordeler sig som følger:

• 16 stk. karakteriseres som minipumpestationer, der anvendes til pump-ning af spildevand fra ejendomme.

• 125 stk. mindre pumpestationer med en ydelse under 100 l/s.

• 2 stk. større pumpestationer med en ydelse over 100 l/s, der er place-ret i relation til de større afskærende kloakanlæg.

PlanVed evt. kloakering af ejendomme i det åbne land samt ved nykloakeringer vil der være behov for etablering af mindre pumpestationer. Det samlede omfang heraf er ikke kendt.

I forbindelse med gennemførelse af renseanlægs-strategien, hvor Aalestrup og Gedsted Rensean-læg planlægges nedlagt, skal der etableres en række større pumpestationer på det afskæren-de kloaksystem. Ved etablering af nye afskæ-rende pumpestationer på de lokaliteter, hvor der i planperioden nedlægges et renseanlæg, overvejes genanvendelse af bygninger, tanke m.v..

Det er planlagt, at der i alle pumpestationer skal etableres SRO-anlæg (styring, regulering og over-vågning). Oplysninger om drift, alarmer osv. registre-res, hvilket er med til at sikre et godt renseresultat samt til at give overblik og herved danne grundlag for, at der kan foregå en kontinuerlig optimering af driften.


59

12.2 OverløbsbygværkerOverløbsbygværker har til formål at aflaste opspædt spildevand fra kloak-systemet (fælleskloak) til nærmeste recipient for at undgå overbelastning af kloaksystem og renseanlæg under regn.

Overløbsbygværkets funk-tion: Regulering af vandmængden i kloaksystemet under regn, bl.a. for at undgå overbelast-ning af kloaksystemet ned-strøms. Når kloaksystemet er fyldt (ved større regnhændelser) løber den overskydende vandmæng-de gennem risten, over over-løbskanten og ud i recipienten.

Overløbsbygværkerne er i mange tilfælde indbygget i selve kloakbrønds-konstruktionen og er derfor ikke synlige. Udløbsvandet fra overløbsbyg-værkerne er af hygiejniske, æstetiske, hydrauliske og stofmæssige grunde ikke ønskeligt i recipienterne. Generelt er overløbsbygværker pla-ceret i fælleskloakerede oplande eller i forbindelse med ind-løbsbygværker på renseanlæggene.

StatusDer er i alt 15 overløbsbygværker, jf. Vesthimmer-lands Vand A/S´ ledningsregistrering.

PlanI forbindelse med saneringsplanlægningen gen-nemgås overløbsbygværkerne løbende med henblik på at reducere udledningen i de reci-pienter, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Der er i denne sammenhæng fokus på funktion af rist og skumskærm samt funktion af de bassiner, der evt. er placeret i tilknytning til overløbet. Ud over lokale tiltag ved eksisterende overløbsbyg-værker kan en reduktion af recipientpåvirkningen kræve etablering af yderligere bassinvolumen.

Generelt vil der i takt med, at der omkloakeres fra fæl-leskloak til separatkloak, løbende ske en reduktion i antallet af overløbsbygværker. Sanering i form af separatkloakering af et eksisterende fællessystem kan således også være en metode til at redu-cere udledningerne af opspædt spildevand til sårbare recipienter. I disse tilfælde sløjfes overløbsbygværkerne, og der sker en opdeling af spilde-vandet så regnvand ledes til nærmeste recipient, imens alene spildevand løber til de respektive renseanlæg.


60

12.3 BassinanlægBassinanlæg har forskellige funktioner, hvoraf de primært etableres for at sikre den fornødne opmagasinering og rensning af regn- og spildevand, in-den det føres videre frem mod recipienten. Bassiner etableres således for at sikre, at den hydrauliske og stofmæssige belastning af kloaksystemet og recipienterne er i overensstemmelse med de funktions- og miljømæs-sige krav. Det er derfor bl.a. afgørende, at der etableres dykket afløb.

Vesthimmerlands Kommune ønsker desuden, at bassinanlæg bliver ud-formet og indrettet, så der opnås så stor en rekreativ værdi som mulig. Dette gælder især for de bassiner, som kun håndterer regnvand, idet der her er mulighed for at etablere åbne bassiner, der rent visuelt kan bidrage positivt til det omkringliggende miljø. Bassinerne skal være våde bassiner, hvor et dykket udløb sikrer et permanent vandspejl i bassinet. Det er med til, at der både kan opnås en bedre rensning af regnvandet, samt til at bassinet via sit naturlige udseende kan bidrage rekreativt til det omkring-liggende miljø. Endeligt fungerer et sådant bassin som olieudskiller på regnvandsledningen, så evt. oliespild vil opsamles.

Desuden skal bassinerne etableres, så de ikke skaber unødig risiko for, at der kan opstå ulykker, hverken for driftspersonale eller borgere, der fær-des nær bassinerne.

ForsinkelsesbassinFormål: Opsamle og forsinke (neddrosle) udledningen af regnvand fra det separate

regnvandssystem eller direkte til recipient for dels at minimere risikoen for hydraulisk overbelastning (oversvømmelse/erosion) af vandløbet og dels at fjerne forurenende stoffer inden vandet udledes.

Hvor: Ved regnvandsudløb til målsatte recipienter (vandløb).

SparebassinFormål: Opsamle og forsinke det sammenblandede spildevand og regnvand fra

fællessystemet, så dette vand senere kan ledes til renseanlæg i stedet for til nærmeste vandløb eller sø.

Hvor: Ved overløb til målsatte recipienter (vandløb, søer eller kystvand).

I tilknytning til overløbsbygværker etableres ofte sparebassiner. Når klo-aksystemet under regn er ved at blive overbelastet aflastes vandet til bas-sinanlægget i stedet for til recipienten. Bassinanlæggene kan dermed re-ducere antallet af aflastninger fra overløbsbygværkerne og hermed også stofudledningen til recipienten.

Sparebassiner har til formål at opsamle og tilbageholde spildevand. Spa-rebassiner etableres både som interne bassiner, hvor det opspædede spil-devand opmagasineres uden mulighed for overløb, samt som traditionelle bassiner hvor der fra bassinet er overløbsmulighed.

Udformningsmæssigt opdeles bassinerne typisk i lukkede bassiner, i form af ”overdimensionerede” kloakstrækninger, der benævnes rørbassiner el-ler deciderede betonbygværker, eller åbne bassiner (”jordbassiner”).


61

Sparebassinerne bør i bynære områder af sundhedsmæssige, hygiejniske og æstetiske grunde altid være udformet som lukkede bassiner.

StatusVesthimmerlands Vand A/S ejer og driver ca. 63 bassiner. Heraf er de 49 forsinkelsesbassiner og de resterende 14 sparebassiner.

PlanI planperioden vurderes behov for etablering af bassinanlæg som led i klo-akfornyelsesplanlægningen.

Særligt skal der forud for nedlæggelse af eksisterende renseanlæg fore-tages en nærmere vurdering af, hvorvidt tanke m.v. kan genbruges til at udjævne spidsbelastningerne af det fremtidige afskærende kloakanlæg.

Plan for bassinanlæg

• Registrering og tilstandsvurdering (sker som led i kloakfornyelsesplanlægning).

• Funktionskrav bl.a. vedrørende drift og vedligeholdelse, adgangsforhold etc.

• Tømning af regnvandsbassiner efter behov.

For nye og eksisterende bassiner gælder: Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udlednin-ger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). (Retningsline fra vandplanen)

12.4 Udløb fra det offentlige kloaksystem StatusDer er i alt ca. 160 udløb fra det offentlige kloaksystem, hvoraf hovedpar-ten er separate regnvandsudløb.

Udløb

• 5 udløb fra renseanlæg (renset spildevand)

• 140 regnvandsudløb (separat overfladevand)

• 15 udløb fra overløbsbygværker (opspædt spildevand)

PlanAntallet af udløb vil stige i planperioden i takt med, at de planlagt separat-kloakerede oplande udbygges. Udløbene skal udformes så udledningerne ikke er til hinder for, at målsætningerne for recipienterne kan opfyldes, og her vil etablering af forsinkelsesbassiner umiddelbart opstrøms udløbet ofte kunne være en løsning.

12.5 VejafvandingStatusOverfladevand fra befæstede vejarealer uden for kloakoplande nedsives typisk via rabatter eller afledes til lokale grøfter, vandløb, søer m.m.


62

Det skal bemærkes, at vejafvandingsanlæg samt vedligeholdelsen af dem ikke hører ind under Vesthimmerlands Vand A/S, men Vesthimmerlands Kommune.

PlanVed etablering af nye kloakoplande skal overfladevand fra befæstede vej-arealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient.

Udledninger af vejvand til søer skal så vidt muligt undgås.


63

13. Spildevandsrensning i det åbne landI Vesthimmerlands Kommune er ca. 12.700 ejendomme tilslut-tet offentligt kloak, mens ca. 5.400 ejendomme har eget privat spildevandsanlæg.

Det er kommunen, som giver tilladelser til private spildevandsanlæg. Kravene til spildevandsanlæg er gradvist blevet strammet igennem årene, ef-terhånden som der er kommet øget fokus på miljøbeskyttelse.

Som det fremgår af tabel 13.1, er næsten 2/3 af anlæggene i kommunen ældre nedsivnings-anlæg, som ikke opfylder gældende normer i dag. Disse anlæg er lovligt etableret og vil som udgangspunkt stadigvæk være lovlige. Kommu-nen har dog mulighed for at påbyde forbedring el-ler udskiftning af anlæggene, hvis de ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt.

Hvis der sker væsentlige ændringer af et spildevandsan-læg eller forhold som har indflydelse på et spildevandsan-læg, kræver det en fornyet tilladelse1. Ved en fornyet tilladelse skal gældende krav til spildevandsanlæg være opfyldt, og det vil derfor i mange tilfælde være nødvendigt med en udskiftning af anlægget.

Antal Afløb ifølge BBR (gl. koder)

314 Afløb til samletank

1.348 Nedsivningsanlæg (med tilladelse)

3.387 Nedsivningsanlæg (ældre anlæg)

193 Mekanisk rensning med privat udledning til vandløb

71 Mekanisk og biologisk rensning

107 Anden type afløb

Tabel 13.1 Private spildevandsanlæg i Vesthimmerland fordelt på anlægstyper

13.1 Forbedret spildevandsrensning i det åbne landOverbelastningen med næringsstoffer er den primære årsag til dårlig øko-logisk tilstand i vandløb, søer og havet. Spildevand er en kilde til forure-ning med næringsstoffer.

Folketinget vedtog i 1997 en ændring af miljøbeskyttelsesloven, som bl.a. havde til formål at reducere belastningen fra spildevandsanlæg i det åbne land. Dette blev senere fulgt op med Miljømålsloven fra 2003, der imple-menterede EU’s Vandrammedirektiv.

Amterne fik til opgave at kortlægge tilstanden i de danske vandløb og søer. Ud fra denne kortlægning udpegede de en række oplande, hvor der var behov for at reducere spildevandsbelastningen. Efter kommunalreformen

1) Spildevandsbekendtgørelsen § 2


64

varetages denne opgave i dag af Naturstyrelsen og deres udpegninger af belastede oplande fastsættes i Vandplanen.

Der er opstillet renseklasser med krav om forskellig grad af reduktion af næringsindholdet fra spildevandet. Rensekravet afhænger af recipientty-pen og belastningsgraden. Renseklasserne fremgår af tabel 13.2

Renseklasse Organisk stof (BI5)

Total fosfor Kvælstof (Nitrifikation)

SOP 95 % 90 % 90 %

SO 95 % - 90 %

OP 90 % 90 % -

O 90 % - -

Tabel 13.2 Stofreduktionskrav for renseklasserne

Nedenfor ses en liste over de forskellige anlægstyper og deres renseklas-ser.

Type anlæg Renseklasser

Nedsivningsanlæg Opfylder alle renseklasser O, SO, OP, SOP

Pilerenseanlæg Opfylder alle renseklasser O, SO, OP, SOP

Minirenseanlæg Kan opfylde alle renseklasser O, SO, OP, SOP

Biologisk Sandfilter Opfylder renseklasse O, SO

Beplantet filteranlæg Opfylder renseklasse O, SO

Rodzoneanlæg Opfylder kun renseklasse O

Lukket samletank Opfylder alle renseklasser O, SO, OP, SOP

Tabel 13.3 Stofreduktionskrav for renseklasserne

13.2 Udpegninger i Vesthimmerland og status for oplan-deneI Vesthimmerlands Kommune er der udpeget 19 op-lande, hvor der minimum skal ske rensning til en bestemt renseklasse. De udpegede oplande kan ses på figur 13.4.

I de udpegede oplande, er det kommunens opgave at sikre, at de omfattede ejendomme overholder rensekravene. Opgaven blev allere-de inden kommunalreformen løst for hovedpar-ten af oplandene, mens de resterende oplande i gl. Aalestrup Kommune blev gennemgået kort efter reformen. Der er 2 oplande tilbage, hvor der mangler en indsats.


65

Figur 13.4 Oplande med rensekrav

UllerupI gl. Løgstør Kommune blev det besluttet, at oplandet til Mosegrøften/Bjerre Å skulle kloakeres. Kloakeringen er dog aldrig blev udført og rense-kravet i oplandet er derfor ikke opfyldt.

Der er 27 ejendomme i området, hvoraf 19 er registreret i BBR med ned-sivningsanlæg og de sidste 8 med udledning til vandløb.

Klotrup-BygumI Vandplan 2010-2015 for Limfjorden er der blevet udpeget et enkelt nyt opland med rensekrav i Vesthimmerlands Kommune.

Det drejer sig om oplandet til Bygum Bæk, hvor der er 56 ejendomme. Ifølge BBR har 21 ejendomme nedsivningsanlæg, 8 ejendomme har ukendt afledning og 1 enkelt ejendom har udledning til vandløb. De resterende 23 ejendomme i bebyggelsen Klotrup er tilsluttet offentligt kloak.


66

13.3 Påbud om forbedret spildevandsrensningKommunen har med miljøbeskyttelseslovens § 30 mulighed for at påbyde en forbedret spildevandsrensning på de ejendomme, som ikke opfylder rensekravet indenfor de udpegede oplande.

Der er 3 forudsætninger, som skal være opfyldt, før kommunen kan med-dele et påbud1.

1) ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt

2) ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det omhandlede nedstrømsliggende vandområde

3) der skal være dokumentation for, at det omhandlede nedstrømsliggen-de vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det i vandplanen vedtagne mål for vandområdet ikke er opfyldt

Punkt 3 er opfyldt, når et opland er udpeget i vandplanen. Begrundelsen for oplandsudpegningerne i vandplanen er netop, at recipienten er spilde-vandsbelastet, så målsætningen ikke er opfyldt. Dokumentationen frem-går af selve vandplanen.

Punkt 2 omfatter de ejendomme, som har udledning til recipienten, enten direkte eller gennem f.eks. et dræn. Som udgangspunkt er ejendomme med nedsivning af spildevandet ikke omfattet, men der kan være tilfælde med anlæg, som ikke fungerer korrekt og derfor alligevel udleder urenset spildevand til re-cipienten.

Kontraktligt medlemskabNår kommunen giver et påbud om forbedring af spildevandsrensningen til en helårsbeboelse, skal der samtidig gives et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet2.

Et kontraktligt medlemskab indebærer, at spilde-vandsforsyningsselskabet skal stå for etablering, drift og vedligeholdelse af et spildevandsanlæg på ejendommen.

Grundejeren skal betale et standardtilslutningsbidrag og vand-afledningsbidrag, svarende til en ejendom, der tilsluttes kloaknet-tet. Derudover skal grundejeren også betale for ledninger på egen grund, etablering af en bundfældningstank og driftsudgifter til vandforsyning og elektricitet.

13.4 TidsplanDer skal ske en lokal forbedring af spildevandsrensningen i oplandene Ul-lerup og Klotrup-Bygum.

1) Spildevandsbekendtgørelsens § 272) §7a i Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.


67

Kommunen vil i efteråret 2012 kortlægge afløbsforholdene på de enkelte ejendomme indenfor de udpegede oplande.

Efterfølgende vil der blive meddelt et påbud om forbedring af spildevands-rensningen til ejerne af de ejendomme, hvor rensekravet ikke er opfyldt. Påbuddet meddeles med en frist på 1 år, og det forventes, at forbedringen af spildevandsrensningen er gennemført ultimo 2013.

Grundejerne bestemmer selv, om de vil lave et enkelt privat spildevands-anlæg eller om de vil lave et fælles spildevandsanlæg. Hvis de tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab, bestemmer Vesthimmerlands Vand A/S hvilken løsning, der skal benyttes.

Ejendomme udenfor oplande med rensekravDet forventes at der gradvis vil ske en fornyelse af de ældre spildevands-anlæg i den resterende del af kommunen, efterhånden som anlæggene bliver nedslidt, og der er behov for udskiftning.

Denne proces vil blive fremskyndet af indførslen af den nye fælles tøm-ningsordning for alle hustanke i kommunen, hvor det forventes at mange tanke ikke kan opfylde kravene.


68

14. Administrative forhold

14.1 BetalingsvedtægtVesthimmerlands Kommune har udarbejdet en betalingsvedtægt, der gæl-der for ejendomme, som er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg eller på anden måde tilknyttet kloakforsyningen.

Betalingsvedtægten gælder for både eksisterende og fremtidige spilde-vandsanlæg og omfatter endvidere de betalingsmæssige forhold for den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke.

Betalingsvedtægten har til formål at angive betalingsreglerne for opkræv-ning af de forskellige bidrag til finansiering af etablering, drift og vedlige-holdelse af de offentlige spildevandsanlæg.

Vesthimmerlands Kommune godkender én gang om året taksterne for det kommende år. Der henvises til gældende betalingsvedtægt samt takstblad på Vesthimmerlands Vand A/S’s hjemmeside.

14.2 Offentlig og privat kloakVed offentlige spildevandsanlæg forstås renseanlæg, kloakledninger, byg-værker, bassiner, udløb m.m., hvor én eller flere kommuner har ansvaret for anlæggenes drift eller vedligeholdelse.

I Vesthimmerlands Kommune er det Vesthimmerlands Vand A/S, der va-retager etablering, drift og vedligeholdelse af de offentlige spildevands-anlæg – med undtagelse af kloakanlæg, der fungerer udelukkende til vej-afvanding; disse anlæg ejes, drives og vedligeholdes af Vesthimmerlands Kommune. For så vidt angår vejafvanding afsluttes kloakforsyningens led-ningsnet ved hovedledningens tilslutningspunkt til den enkelte stikledning.

Anlæg til forbedret spildevandsrensning i det åbne land, som etableres via kontraktligt medlemskab, drives og vedligeholdes af Vesthimmerlands Vand A/S, men anlægget er privat og ejes af grundejeren.

Alle øvrige kloakanlæg er private, herunder stikledninger eller renseforan-staltninger på privat grund.

Grænse mellem offentlig og privat kloak:Inden for et offentligt kloakeret opland er det den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem den offentlige stikledning og det private kloakanlæg.

Ved fællesprivate spildevandsanlæg ligger snitfladen ved områdeafgrænsningen (den yderste matrikulære grænse) til det fællesprivat kloakerede område.

Fællesprivate anlægI tilfælde af, at flere ejendomme har fælles brug af ét kloakanlæg, beteg-nes dette fællesprivat. Før nye fællesprivate spildevandsanlæg kan opta-ges i spildevandsplanen, skal der oprettes et spildevandslag til varetagelse af anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Vedtægter for spilde-vandslauget tinglyses på de relevante ejendomme efter godkendelse hos Vesthimmerlands Kommune. Kommunen kan stille et udkast til vedtægter til rådighed for kommende spildevandslag.


69

Fællesprivate spildevandsanlæg kan overtages af Vesthimmerlands Vand A/S på vilkår, der fremgår af betalingsvedtægten. Ved offentlig overtagelse af fællesprivate spildevandsanlæg er eventuelle indbyrdes mellemværen-der blandt medlemmerne af det fællesprivate spildevandsanlæg Vesthim-merlands Vand A/S uvedkommende.

Skelbrønde Ved offentlige spildevandsanlæg afsluttes kloakforsyningens ledningsnet ved skel til den enkelte ejendom. Alle ejendomme forsynes med skel-brønde, således at der står en skelbrønd på henholdsvis regn- og spil-devandsstikledningen. Skelbrøndene bekostes af Vesthimmerlands Vand A/S, men overtages og drives af lodsejerne. Ønskes flere skelbrønde end ovennævnt, skal udførelsen bekostes af den enkelte lodsejer. Ejendomme der p.t. ikke har skelbrønde vil blive forsynet i forbindelse med kloakfor-nyelsen i området.

Det skal være nemt for begge parter af kontrollere tilstanden i rensebrøn-den på stikledningen. Dækslet skal derfor være synligt, så det altid er let at komme hurtigt til rensebrønden. Det er således ikke tilladt at lægge fliser eller belægningssten ovenpå dækslet, og dækslet må desuden ikke plantes til med blomster, buske eller lignende (dækslet kan evt. skjules med plantekummer eller andre dekorationer, som hurtigt kan flyttes).

Figur 14.1 Principskitse der illustrerer opdeling af offentlig og privat (grøn) kloak ved skel.

Hvad nu hvis vandet forsvinder langsomt eller det ”klukker”, når der skylles ud?Det kan være tegn på forstoppelse i kloakledningen, og hvis det sker, er det en god ide at begynde med at løfte dækslet på rensebrønden.

Hvis rensebrønden er fuld af vand er der stor sandsynlighed for, at kloakledningen er blokeret i kommunens del af stikledningen. I den situation skal du kontakte Vesthim-merlands Vand A/S.


70

AdministrationspraksisI det følgende er illustreret en række eksempler på definition af grænse-fladen mellem offentlig og privat kloak. Spildevandsanlæg inden for skel gennemføres og drives ved privat foranstaltning.

Det skal bemærkes, at der ikke er taget stilling til lovligheden af at defi-nere grænsefladen som illustreret af eksempelsamlingen.

Illustrationerne viser kun for spildevand

Der er anvendt følgende signaturer i eksempelsamlingens illustrationer:

Bygning

Skelgrænse

Offentligt vejareal

Privatejet vejareal

Vejbrønd

Drænledning o.l.

Offentlig ledning

Offentlig brønd

Deklarationsareal

Privat ledning

Privat brønd

Grænseflade


71

1) Tilslutning af ejendomme til kloak i offentligt vejareal

a) I separatkloakerede områder sættes der 2 skelbrønde ca. 1 m indenfor skel.

2) Tilslutning af flere boligenheder pr. matrikel indenfor kloakopland

a) I separatkloakerede områder sættes der 2 skelbrønde ca. 1 m indenfor skel

3) Tilslutning af ejendomme til offentlig kloak over privat ejendom

a) Tilslutning til offentlig ledning belig-gende på privat grund. Selve tilslutnin-gen (grenrør eller påhug) anses for of-fentligt, mens stikledningen er privat. Der skal være en brønd i tilslutnings-punktet.

Ejendommen anses kun for tilsluttet, hvis der er etableret stik på hovedled-ningen !

b) Tilslutning af flere ejendomme via offentlig kloakledning i ”baghaver”

Typisk et alternativ til offentlig pum-pestation hvis der skal føres stik ind til hver enkelt ejendom fra ”vejsiden”.


72

4) Tilslutning af ejendomme til offentlig kloak ved passage af anden matrikel

a) Stikket anses for offentligt frem til grundgrænse/skelgrænse/matrikelskel for hver ejendom.

Kloakforsyningen skal sikre deklaration af ledningsstrækningen over den første ejendom.

5) Tilslutning af flere ejendomme omkring fællesprivat vej

Privat kloak

a) Tilslutning af fællesprivat spilde-vandsanlæg. Stikket er offentligt frem til første grundgrænse/skelgrænse for de berørte ejendomme.

Af hensyn til at sikre fremtidig drift og vedligeholdelse skal oprettes et spil-devandslag (evt. del af grundejerfor-eningsvedtægter).

Fælles kloak

b) Tilslutning til offentlig kloak i privat fællesvej, hvor vejarealet er særskilt matrikuleret.

Der er ikke behov for deklaration af of-fentligt kloak i udmatrikuleret fællespri-vat vej.


73

c) Tilslutning til offentlig kloak i privat fællesvej, hvor vejarealet er en del af de enkelte parcellers matrikulære areal.

Kloakforsyningen sikrer ikke ledninger ved deklaration i lov om priv. fællesveje §51, Bilag D afsnit III veje ( by-zone-arealer), med mindre specielle forhold taler herfor.Omvendt i §51, Bilag D afsnit II veje (landområder) skal der sikres ved de-klaration

6) Tilslutning af facadebygninger

Ved tilslutning af facadebygninger vil der typisk være flere stik pr. ejendom over skelgræn-sen med henblik på at samle ledningerne og placere eventuelle rensebrønde i vejareal, hvor det er lettere at komme til. Generelt opfattes fundamentsbrønde, tagbrønde og fedtudskil-lere som en del af det private kloaksystem, selv om de er placeret udenfor matriklen.

a) Alle afløbsinstallationer inkl. stikled-ninger opfattes som private til sidste sammenløb inden hovedledningen, når stikket betjener én ejendom/matrikel.

Af hensyn til renseadgang og markering af skilleflade mellem offentlig og privat stikledning, kan der evt. placeres en skelbrønd ved denne afgrening.

7) Tilslutning af fremmede ledninger

For tilslutning af ledninger fra andre ledningsejere, vejmyndighed o.l. gælder, at selve til-slutningen i form af grenrør eller påhug på hovedledningen betragtes som offentlig, mens ledningen frem til tilslutningen er ”ejers” (ledningsejer, vejmyndighed, miljømyndighed o.l.).

a) Stik fra vejafvandingen tilhører ve-jen. Det gælder både for offentligt vej-anlæg henholdsvis privat fællesvej. Selve tilslutningen er en del af det of-fentlige kloakanlæg, stikledninger og vejriste m.v. hører til vejanlægget.

14.3 Pligt og ret for grundejer og forsyningEfter Miljøbeskyttelseslovens § 32 fastlægger Vesthimmerlands Kommune via spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg samt de konkrete vilkår i den forbindelse.


74

Der påhviler forbrugere/grundejere/de vedligeholdelsespligtige vejejere, herunder såvel private som offentlige, en række opgaver og pligter i for-hold til brugen og driften af egne installationer.

GrundejerKloakeringAlle ejendomme, som ligger indenfor de viste kloakoplande, har pligt til at tilslutte sig det fælles kloaksystem, når de har eller får mulighed herfor. Kommunalbestyrelsen afgør nærmere, hvornår en ejendom skal tilsluttes.

Når kommunen i spildevandsplanen har truffet beslutning om kloakering af et opland, er der tilslutningspligt, når der er ført stikledning(er) frem til grundgrænsen inden for oplandet. Ved nykloakeringer (byggemodninger) skal den fysiske tilslutning gennemføres i umiddelbar forlængelse af, at der opføres nye bygninger i området.

Ved omkloakering fra fællessystem til separatsystem er grundejeren for-pligtet til at gennemføre en separering af regn- og spildevand på egen grund, jf. afsnit 14.5.

Ved eksisterende bebyggelse med allerede godkendte nedsivningsanlæg vil den fysiske tilslutning, efter konkret vurdering fra kommunen, i visse tilfælde kunne gennemføres senere – dog senest 10 år efter nedsivnings-anlæggets etablering.

Privat afløbsinstallationSpildevandsanlæg, der udelukkende tjener som afløb for den enkelte ejendom, skal inden for ejendom-mens skel udføres og drives af grundejeren og på dennes bekostning. Grundejer skal selv lade auto-riseret kloakmester foretage separatkloakering af intern kloak.

Installationer på egen grund skal være lovlige og i øvrigt vedligeholdes, så ledninger m.v. er tætte og funktionsdygtige. Grundejer skal sikre forsvarlig afledning af spildevand til offentlig kloak fra lavere niveauer end stuegulvsniveau.

Grundejer er ansvarlig for, at der ikke findes rotter på egen grund og i egen kloak. Forebyggelse mod rottegener sker bl.a. ved at afbryde/fjerne ubenyt-tede kloakledninger.

Grundejer bør undgå at etablere bygninger m.v. oven på stik-ledninger på privat grund og skal i øvrigt overholde evt. tinglyste servitutter.

TømningsordningI forbindelse med den obligatoriske tømningsordning skal borgeren følge de regulativer, der vedrører området og de anvisninger/henstillinger, der fremgår af de tømmesedler, som afleveres i forbindelse med tømningen af bundfældningstanken.


75

NedsivningsanlægAlle ændringer eller udvidelser af nedsivningsanlæg vil blive behandlet efter gældende lov og bekendtgørelser. Det skal endelig bemærkes, at alle tilladelser til nedsivning i følge miljøbeskyttelsesloven er midlertidige og kan trækkes tilbage, hvis dette er nødvendigt i forhold til grundvandsbe-skyttelsen.

VaskepladserVaskepladser skal overdækkes, så der ikke tilføjes unødige vandmængder til spildevandssystemet. Vesthimmerlands Kommune giver ikke tilladelse til nedsivning af vand fra vaskepladser.

Enkeltbeliggende ejendommeEnkeltbeliggende ejendomme uden for kloakeret opland kan efter særskilt aftale tilsluttes det offentlige kloakanlæg, hvis de ligger tæt ved en gravi-tationsledning. Fra disse ejendomme må der kun afledes separat spilde-vand til det offentlige kloaksystem.

Grundejeren etablerer, ejer, driver og vedligeholder selv ledningen frem til den afskærende ledning eller til en spildevandsførende detailledning i det nærmeste kloakopland.

BetalingBetaling af tilslutnings- og vandafledningsbidrag skal ske i henhold til gæl-dende betalingsvedtægt, jf. www.vesthimmerlandsvand.dk.

Enkeltbeliggende ejendomme er pligtige til at betale i henhold til beta-lingsvedtægtens bestemmelser.

Kloakforsyningen – Vesthimmerlands Vand A/SInden for et fastlagt offentligt kloakopland er Vesthimmerlands Vand A/S forpligtet til at etablere, drive og vedligeholde klo-akanlægget frem til privat grundgrænse.

Vesthimmerlands Vand A/S opkræver tilslutningsbi-drag ved indførsel af stik til grundgrænsen.I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv), og at det som led i for-syningspligten er Vesthimmerlands Vand A/S, som skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation.

Ejere af ejendomme, som planlægges kloakeret, og som ikke tidligere har været omfattet af en godkendt spildevandsplan, orienteres om planerne.


76

http://www.vesthimmerlandsvand.dk

Forvaltningen af forsyningspligten:Vesthimmerlands Vand A/S sikrer, at alle tilsluttede grundejere kan aflede deres spil-devand fra stueplan via gravitation (vandet skal kunne løbe af sig selv i kloakken). Lægningsdybden for det offentlige kloakanlæg muliggør ofte afledning af spildevand fra kældre, men det er den private grundejers eget ansvar at sikre sig mod evt. gener ved afløb fra kældre.

Indenfor det offentlige kloakopland anviser Vesthimmerlands Vand A/S tilslutnings-punkt til det offentlige kloaksystem.

I områder med fælleskloak (en-strenget kloaksystem) fører Vesthimmerlands Vand A/S ét stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse (eller det fællesprivate spildevandsanlæg). Det er tilladt at aflede tag- og overfladevand til det offentlige spil-devandsanlæg (regnvand fra tagarealer og befæstede arealer samt omfangsdræn), men Vesthimmerlands Vand A/S ser gerne, at tilledningen reduceres mest muligt.

I områder med spildevandskloak (en-strenget kloaksystem) fører Vesthimmerlands Vand A/S ét stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse (eller det fælles-private spildevandsanlæg). Der må kun ledes sanitært spildevand og processpilde-vand til spildevandsledningen. Tag- og overfladevand (regnvand fra tagarealer og befæstede arealer samt omfangsdræn) skal afledes på anden vis. Nye udledninger af regnvand til recipient må ikke etableres uden accept fra kommunen.

I områder med separatkloak (to-strenget kloaksystem) fører Vesthimmerlands Vand A/S to stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse (eller det fællesprivate kloakanlæg) – ét stik til spildevand og ét stik til tag- og overfladevand. Der må kun ledes sanitært spildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Tag- og over-fladevand (regnvand fra tagarealer og befæstede arealer samt omfangsdræn) må afledes til regnvandsledningen, men kan også anvendes på egen grund.

Ved omfangsdræn forstås drænsystemer til afledning af nedsivende overfladevand etableret i en afstand af bygningskonstruktioner på maksimalt 2 m. Disse dræn, kilde-væld og vand fra permanente grundvandssænkninger må ikke tilledes kloakken, men afledes efter vandløbslovens bestemmelser.

Håndhævelse af ulovlige forholdSåfremt tilslutningen ikke udføres som fastsat af kommunen, kan der ind-gives politianmeldelse for overtrædelse af Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4. Straffebestemmelsen fremgår af lovens § 110.

Håndhævelse af ulovlige forhold foregår almindeligvis via en indskærpelse af den regel/lov/tilladelse (herefter kaldet retstilstand) som er blevet over-trådt. Indskærpelsen rettes imod grundejeren.

Ved en indskærpelse meddeles sædvanligvis en frist for at efterkomme indskærpelsen, og efterkommes denne foretager Vesthimmerlands Kom-mune sig ikke videre. Efterkommes indskærpelsen ikke kan sagen overgi-ves til retsmæssig forfølgelse (politianmeldelse).

14.4 Udtræden af det offentlige kloakfællesskabIfølge spildevandsbekendtgørelsen kan en ejendom/virksomhed, der er tilsluttet offentlig kloak, få ophævet sin tilslutningsret og -pligt helt eller delvist og efterfølgende udtræde helt eller delvist af det offentlige kloak-fællesskab.


77

Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab, hvis:

• Der er overensstemmelse med Vesthimmerlands Kommunes spildevandsplan

• Der er enighed herom mellem grundejeren/virksomheden, Vesthimmerlands Kommune samt Vesthimmerlands Vand A/S

• Der ikke sker en væsentlig forringelse af Vesthimmerlands Vand A/S´ samlede økonomi

• Vesthimmerlands Vand A/S fortsat kan fungere teknisk forsvarligt

Hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab forudsætter:

• at tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt, hvilket kræver, at følgende forudsætninger er opfyldt:

▪ Vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt mål for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet ikke tilsidesættes

▪ Kravene i Spildevandsbekendtgørelsens kapitel 8 (vedr. udledning fra offent-lige renseanlæg) fastholdes, selvom der sker reduktion i den godkendte ka-pacitet

▪ Den samlede spildevandsmængde ikke renses dårligere end hidtil

Med delvis udtræden af kloakfællesskabet menes udtræden for regnvand (tag- og overfladevand), hvorefter grundejeren eller virksomheden frem-over selv bortskaffer regnvand, f.eks. ved lokal nedsivning. Ved udtræden for regnvand kan Vesthimmerlands Vand A/S i henhold til lovgivningen tilbagebetale op til 40 % af det standardtilslutningsbidrag, som ejendom-men – på tidspunktet for udtræden – ville kunne opkræves for tilslutning til kloakforsyningens hovedledningsnet.

Delvis udtræden af kloakfællesskabet vil typisk være begrundet af:

• At den hydrauliske belastning af nedstrøms beliggende kloaksystemer, pumpe-stationer, bassiner, overløbsbygværker og renseanlæg kan reduceres

• At udledning fra et overløbsbygværk til en højt målsat recipient kan reduceres

• At risikoen for opstuvninger i kældre og på terræn kan reduceres

• At energiforbrug til pumpning kan reduceres

• At bassinvolumener kan reduceres/anvendes bedre.

• At den lokale grundvandsdannelse øges.

• At en alternativ traditionel (separat)kloakering er relativt bekostelig


78

14.5 Omkloakering fra fælleskloak til separatkloakHvis det fremgår af spildevandsplanen, kan Vesthimmerlands Kommune påbyde ejendomme og/eller virksomheder at separatkloakere på egen grund i forbindelse med, at et offentligt fællessystem omkloakeres til et separatsystem.

Separatkloakering af et fælleskloakeret opland vil typisk være begrundet af:

• At et overløbsbygværk i kloakoplandet belaster en højt målsat recipient i et om-fang, så målsætningen ikke kan opfyldes

• At det eksisterende fællessystem er nedslidt og generelt trænger til udskiftning

• At risikoen for opstuvninger i kældre og på terræn kan reduceres væsentligt

• At den hydrauliske belastning af nedstrøms beliggende kloaksystemer, pumpe-stationer, renseanlæg m.v. kan reduceres

• At kloakoplandet ønskes afskåret via en transportledning til et centralt rensean-læg uden at øge belastningen på en lokal recipient

Ved en omkloakering udskifter Vesthimmerlands Vand A/S det offentlige enstrengede fællessystem med et nyt separatsystem og fører ét spilde-vandsstik og ét regnvandsstik frem til hver enkelt grundgrænse.De pågældende grundejere er herefter forpligtet til for egen regning, at ad-skille spildevand og regnvand på egen grund i separate kloaksystemer og tilslutte sig de to stik ved grundgrænsen. Tidsfristen for en omkloakering på egen grund fastsættes af Vesthimmerlands Kommune og vil fremgå af kommunens påbud. Den normale tidsfrist er 1 måned, men andre frister kan forekomme.

Spildevandsplanen og Lokalplaner:Påbud om separatkloakering har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 30. Spilde-vandsplanens angivelse af eksisterende og fremtidigt kloakeringsprincip inden for et område har derfor større retsvirkning end formuleringen i en lokalplan.Vesthimmerlands Kommune og Vesthimmerlands Vand A/S samarbejder om koordi-nering af lokalplaners bestemmelser og de fornødne tillæg til spildevandsplanen.

14.6 Offentlige kloakanlæg på privat arealEfter Miljøbeskyttelseslovens § 32 fastlægger Vesthimmerlands Kommune via spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg samt de konkrete vilkår i den forbindelse.I forbindelse med kloakering af et område kan det være nødvendigt at etablere offentlige kloakanlæg, bassiner og pumpestationer m.m. på pri-vate arealer.

Ved etablering af offentlige kloakanlæg på privat grund søges der som ud-gangspunkt indgået frivillig aftale med den enkelte lodsejer. Aftalen fore-tages på et ekspropriationslignende grundlag, således at det sikres at alle lodsejere behandles ligeværdigt. Alle offentlige anlæg på privat grund på-lægges deklaration, som tinglyses.

Hvis det ikke er muligt at indgå en frivillig aftale med grundejeren, kan der træffes beslutning om ekspropriation til anlægget med hjemmel i Miljøbe-skyttelseslovens § 58.


79

Generelt skal offentlige kloakanlæg, der er etableret uden for offentligt vejareal, sikres ved tinglysning af deklaration på de relevante matrikler. Deklarationen beskriver erhvervelse af ejendomsret til arealer, begræns-ning i brugsret eller rådighedsindskrænkning, der er opnået ved aftalen/ekspropriationen. Grundejere, der berøres af dette, og som pålægges ser-vitut, kontaktes skriftligt senest i forbindelse med projektplanlægningen.

Deklaration vedr. kloakanlægVed tinglysning af en deklaration til at sikre et offentligt kloakanlæg på privat ejendom fastlægges følgende forhold for den ”tjenende ejendom”:

• Rådighedsindskrænkninger (inden for deklarationsbæltet)

• Adgangsforhold

• Ulemper/Erstatning

En vejledende tekst fremgår af nedenstående uddrag af en deklaration:

• Deklarationsbælte Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2 meter på hver

side af ledningsanlægget målt fra midte af ledning. Det er ikke tilladt – uden forudgående tilladelse fra kommunen – at gennemføre bygninger eller bygnings-lignende konstruktioner, eller foretage beplantning af træer eller beplantning af buske med dybdegående rødder, samt hegn eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til anlægget

• Adgang til ledningsanlæg Ledningsanlægget skal henligge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de be-

rettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang, kommunen skønner det nødvendigt.

• Ulemper samt retablering m.v. Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle

eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder af ledningsanlægget. Efter et sådant arbejde foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægning m.v.. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved almindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af taksationskommissionen.

14.7 TilslutningstilladelserSpildevandVesthimmerlands Kommune meddeler tilslutningstilladelse til virksomhe-der eller ejendomme, der afleder spildevand til det offentlige kloaksystem i mængder eller med forurening, der adskiller sig væsentligt fra almindeligt husspildevand.

Hensyn ved tilslutningstilladelse

• Tilstopning i/tæring af kloaksystemet.

• Arbejdsmiljø for driftspersonalet og entreprenører.

• Renseanlæggets processer og rensegrader samt udledningstilladelse.

• Anvendelsesmuligheder for slam fra renseanlæg.

• Vandområdet der skal modtage det rensede spildevand

• Virksomhedens muligheder for at reducere afledningen af uønskede stoffer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT).


80

RegnvandDet er en generel målsætning at få begrænset afledningen af overflade-vand til det offentlige kloaksystem. Vesthimmerlands Kommune ønsker at imødegå overbelastning af kloaksystemet som følge af fremtidige klimaæn-dringer, der varsler øgede regnmængder og mere ekstreme regnhændelser. Af spildevandsplanens skemadel fremgår de aktuelle befæstelsesgrader for de enkelte kloakerede oplande.

Begrænse tilledningen af overfladevand til det offentlige kloaksystem

• Eksisterende tilledninger (fra allerede kloakerede grunde). Belastningen af det offentlige kloaksystem fra den enkelte grund under dimensionsgivende regn bør ikke øges i forhold til det nuværende niveau. Der bør søges kompenseret for udvi-delser og/eller ændringer af bebyggelse og befæstede arealer, som forøger afled-ningen af overfladevand til den offentlige kloak, via lokal forsinkelse. Alternativt kan overfladevand bortskaffes lokalt på egen grund efter gældende retningslinjer. Se i øvrigt punktet ”Generelt” nedenfor.

• Nye tilledninger (fra hidtil ikke-kloakerede grunde) og ændringer af eksisteren-de tilledninger. Disse tilledninger fra bebyggede og befæstede områder, herunder vejarealer, til det offentlige kloaksystem, skal som udgangspunkt reduceres til naturlig afstrømning svarende til 1-2 l/s/ha.

• Generelt. Vesthimmerlands Kommune vil i forbindelse med byggeprojekter (ny-byggeri, udvidelser, ændringer m.v.) vejlede og rådgive omkring begrænsning af tilledning af overfladevand til det offentlige kloaksystem. Dette kan gøres ved etablering af mindst mulig befæstelse, større arealer med permeabel befæstelse, nedsivning af overfladevand, m.v. på egen grund. Via spildevandsplanens ske-madel fastlægges de maksimale befæstelsesgrader inden for de enkelte kloake-rede oplande.

For at undgå kloaksystemet bliver overbelastet, kan der i lokalplanen fast-sættes grænser for, i hvor stor udstrækning forskellige typer arealer må befæstes.

De forskellige typer arealer er inddelt i kategorier efter, hvad de må an-vendes til ifølge kommuneplan og lokalplaner. Befæstelsesgraden angiver, hvor meget overfladevand, der maksimalt må afledes til kloaksystemet fra ejendommens areal uden forsinkelse.En befæstelsesgrad på 0 svarer til, at intet overfladevand må afledes til kloaksystemet, mens en befæstelsesgrad på 1 svarer til, at overfladevand fra hele matriklens samlede areal må afledes til kloaksystemet uden for-sinkelse.

14.8 ProcesspildevandVirksomheder skal ansøge kommunen om tilladelse til at lede processpil-devand til offentlig kloak (jf. kapitel 14.7) eller udlede til recipient (herun-der udsprøjtning på jord). Kommunen fastsætter vilkårene for at udlede spildevand til såvel det offentlige kloaksystem som til recipient. Kommu-nen er tilsynsmyndighed overfor disse virksomheder.

14.9 Dimensionering af kloaksystemetVesthimmerlands Kommune vil med indførelsen af denne spildevandsplan sikre, at kloaksystemet dimensioneres i henhold til nyeste viden og anbe-falinger, samt at dimensioneringen sker ensartet i hele kommunen.


81

Dimensionering af afløbssystemet skal foregå efter de gældende rekom-mandationer fra Spildevandskomitéen, jf. Skrift 27, 28 og 29. For yderli-gere information herom henvises til Spildevandskomitéens hjemmeside.

Vesthimmerlands Vand A/S har udarbejdet et notat, der indeholder de præcise retningslinjer for fremtidige dimensioneringer og analyser af af-løbssystemet. Dette notat er at finde i spildevandsplanens bilag 4.

14.10 Udledningstilladelser/NedsivningstilladelserI forbindelse med den administrative sagsbehandling af udledninger til vandområder arbejder Vesthimmerlands Kommune på at begrænse be-lastningen af vandområderne mest muligt, såvel forureningsmæssigt som hydraulisk, jf. nedenstående retningslinjer:

• Spildevandsudledninger (inkl. regnbetingede udledninger) skal be-grænses, så de ikke er til hinder for at opfylde målsætningerne for vandløb og søer.

• Regnbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke gi-ver anledning til hydraulisk belastning. Nye eller forøgede udledninger større end 1-2 l/s/ha tillades ikke uden dokumentation for, at de ikke forårsager hydraulisk belastning.

• Alle nye udledninger eller forøgelser af eksisterende udledninger fra bebyggede og befæstede områder, veje og tage til vandløb skal re-duceres til naturlig afstrømning svarende til 1-2 l/s/ha. Dette er en retningslinie fra vandplanen. Det accepteres dog, at udledninger ikke drosles længere ned end til 5 l/s.

Bassiner skal dimensioneres, så de ikke overbelastes hyppigere end hvert 5. år. Dette kan dog fraviges i tilfælde af meget små oplande, el-ler hvis ansøger kan dokumentere, at udledningen ikke giver anledning til hydrauliske problemer, herunder oversvømmelser langs vandløbene, hyppigere end hvert 5. år. Særligt sårbare recipienter kan skærpe kra-vet til overbelastningshyppighed og udledningsvandføring.

• Spildevand fra ejendomme uden for kloakerede områder forudsættes fremover enten renset inden udledning til vandløb og fjord eller bortskaffet ved nedsivning, hvor det er muligt og ikke strider mod grund-vandsinteresserne. Al spildevandsudledning til stillestående vandområder skal i videst muligt omfang undgås.

• Der må ikke etableres anlæg til nedsivning af spildevand inden for de hygiejniske beskyt-telseszoner eller kildepladszoner omkring indvindingsboringer til almene vandværker.

Uden for disse zoner bør der i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og ind-vindingsoplande til almene vandværker som udgangspunkt ikke etableres nedsivningsan-læg med en større kapacitet end 30 PE. Det anbefales også, at OSD-områderne friholdes for individuel nedsivning i landsbysamfund, hvor den samlede nedsivning bliver større end 30 PE.


82

14.11 Adskillelse af rørlagte vandløb og kloakanlægVesthimmerlands Kommune er i forbindelse med spildevandsplanarbejdet blevet opmærksom på, at der nogle steder i kommunen er vandløbs-/klo-akstrækninger, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt strækningernes reelle status er vandløb eller kloak. Rørlagte vandløb administreres efter Vand-løbsloven, mens vandløb/grøfter, der fungerer som spildevandsledninger, administreres efter Miljøbeskyttelsesloven.

Disse strækninger vil blive undersøgt nærmere, så der kan ske de nød-vendige ændringer. På spildevandsplanens kortdel er grænsen mellem det offentlige kloakanlæg og de egentlige recipienter symboliseret ved ud-løbspile ved udledninger fra det offentlige spildevandsanlæg.


83

15. Tids- og investeringsplanGennemførelsen af de opstillede miljøforbedrende tiltag i spildevandspla-nen medfører en række anlægstiltag og investeringer.Den angivne økonomi er baseret på overslag ud fra aktuel viden. Specielt ved større investeringer kan en egentlig prissætning først fastlægges i en projekteringsfase. De angivne priser er eksklusiv moms og i 2012 kroner.

15.1 RenseanlægDer foreligger en vurderingsrapport fra marts 2008, [COWI, 2008] hvor i der konkluderes, at i løbet af de næste 8 år nedlægges 2 renseanlæg i Vesthimmerlands Kommune. Se afsnit 8.2.Der afsættes en årlig ramme til større og mindre investeringer og vedlige-hold på de eksisterende anlæg. I planperioden 2012-2020 er der primært afsat penge til udbygning af Stistrup Renseanlæg.

15.2 NykloakeringI takt med behovet vil der løbende ske en byggemodning.

Der afsættes et beløb til byggemodninger. Dette beløb kan variere fra år til år afhængig af efterspørgslen for nye bygge- og erhvervsgrunde. Det afsatte beløb er et bruttobeløb, hvor indtægter fra tilslutningsbidrag ikke er medtaget.

15.3 TransportanlægI forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg skal der etableres lednings-anlæg til transport af spildevandet. De samlede udgifter forbundet med etablering af transportanlæggene er ca. 19 mio. kr.

Kloakprojekt mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt

Gedsted- Stistrup 4,5 4,5 9

Aalestrup- Gedsted 5,0 5,0 10

Tabel 15.1 Udgifter til transportledninger

15.4 KloakfornyelseVesthimmerlands Vand A/S vil i de kommende år fortsætte fornyelsen af kloaksystemet. De samlede udgifter hertil andrager over de næste 9 år ca. 310 mio. kr. (ca. 35 mio. pr. år). Der kan løbende blive behov for at ændre de afsatte beløb afhængig af behovet for fornyelse.Der er udarbejdet en overordnet saneringsplan for hele Vesthimmerlands Kommune, som vil prioritere indsatsen de kommende år.


Ramme kloaksanering

37,6 40,4 33,2 32,0 32,0 36,0 34,0 36,0 28,0 309,6

Tabel 15.2 Rammer for kloaksanering

Planen skal tages med forbehold, da Vesthimmerlands Vand A/S’ indtæg-ter endnu ikke er kendt.


84

15.5 BygværkerBygværker omfatter pumpestationer, overløbsbygvær-ker og bassinanlæg.Der afsættes økonomi til renovering af pumpesta-tioner og etablering af bassinanlæg, hovedsagligt i forbindelse med kloakrenoveringer. Omfang og placering af bassinanlæg er på nuværende tids-punkt ikke fastlagt, hvorfor det afsatte beløb re-guleres i takt med, at viden herom øges.

15.6 Samlet tids- og investeringsplanDen overordnede prioritering af de i spilde-vandsplanen angivne aktiviteter er baseret på en økonomisk, miljø- og driftsmæssig afvejning. Prioriteringen justeres løbende, således at nye, aktuelle eller relevante aktiviteter kan fremskyndes eller påbegyndes uden videre hensyntagen til spil-devandsplanens prioritering. Den forventede samlede investering i planperioden udgør ca. 350 mio. kr. over de næste 9 år.


Gedsted 7,0 11,0 11,0 11,0 11,0 51,0Vesterbølle 9,0 9,0Røjbækvej, bassin 2,5 3,5 6,0

Testrup 4,0 4,0Skivum 1,5 1,5Gedsted- Stistrup ledning 4,5 4,5 9,0

Aalestrup 19,5 21,0 18,0 17,0 12,0 15,0 10,0 7,0 119,5Østerbølle 9,0 9,0Klotrup 5,5 5,5Fjelsø 8,5 8,5 17,0Simested 8,5 8,5 17,0Aalestrup- Gedsted Ledning 5,0 5,0 10,0

Løgstør 7,5 7,5 7,5 7,5 30,0Ranum 7,5 7,5Andet 7,5 4,5 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 54,0

Tabel 15.3 Forventet samlet investering i planperioden

Der vil løbende kunne søges yderlig information om Vesthimmerlands Vand A/S’s projekter og økonomi på deres hjemmeside www.vesthimmer-landsvand.dk.


85



16. Miljøvurdering Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet et forslag til spildevandsplan 2012-2020. Planen er omfattet af Bek. om miljøvurdering af planer og pro-grammer (LBK nr 936 af 24. september 2009). Stillingtagen til miljøvurde-ring sker gennem screening, hvorefter der tages beslutning/afgørelse på om planen skal miljøvurderes.

Spildevandsplanen beskriver den eksisterende og planlagte spildevands-håndtering i Vesthimmerlands Kommune. Spildevandsplanen belyser des-uden miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de øko-nomiske konsekvenser for Vesthimmerlands Vand A/S.

Spildevandsplanens helt centrale fokus er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldes. Det er desuden Vesthim-merlands Kommunes mission, at spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen til befolkningens sundhed og fore-byggelse af sygdom.

I Spildevandsplan 2012-20 er der 3 punkter, der påkalder sig særlig op-mærksomhed, hvad angår spildevandshåndteringen i Vesthimmerlands Kommune:

• Øget lokal håndtering af regnvand

• Separering af spildevand og regnvand i gl. Aalestrup Kommune for at reducere regnbetingede udledninger og forberede:

• Afskæring af Gedsted og Aalestrup Renseanlæg

Det er et krav i miljøvurderingen, at forslaget til spildevandsplanen skal vurderes i forhold til et 0-alternativ, dvs. en situation hvor planforslaget ikke gennemføres samt i forhold til den nuværende miljøstatus.

Miljøvurderingen belyser miljøet i forhold til den bio-logiske mangfoldighed, befolkning, menneskers sundhed, flora og fauna, jord, vand, grundvand, luft, klima, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv.Spildevandsplanen erstatter spildevandsplaner med tilhørende tillæg fra de fire tidligere kom-muner, der er blevet sammenlagt til Vesthim-merlands Kommune:

Vurderingen er lavet som et led i udarbejdelsen af spildevandsplanen, der har til formål at beskri-ve spildevandsplanens effekt i forhold til et 0-alter-nativ inden for en række miljøparametre.


86

Lov bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009§ 3 Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og pro-grammer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering:1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri,

energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikati-on, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammer-ne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4.

2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbe-skyttelsesområde væsentligt.

3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig ind-virkning på miljøet.

Dette afsnit beskriver resultatet af den udførte screening.

16.1 MiljømålDe overordnede målsætninger for spildevandshåndteringen er beskrevet i kapitel 5 i spildevandsplanen. De vedrører en lang række fokusområder som vandkvalitet, forsyning, serviceniveau etc. Endvidere er spildevands-planen underlagt en række nationale og internationale miljømål udstukket via den overordnede planlægning. Se afsnit 4.1.

ScenarierI henhold til lovgivningen skal spildevandsplanens tiltag som minimum vurderes i forhold til et 0-alternativ.

Hvad er et 0-alternativ:Scenarie, hvor spildevandsplanens tiltag ikke gennemføres.Dette er ikke nødvendigvis det samme som bibeholdelse af status quo, men betyder en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden den foreslåede plan.

0-alternativet udgøres i dette tilfælde af den sammenskrevne udgave af de tidligere kommuners spildevandsplaner med tilhørende tillæg – opdateret til og med primo 2012. Nedenfor er spildevandsplanens væsentligste tiltag og 0-alternativets tiltag forsøgt sammenstillet.Det skal anføres, at der i forbindelse med fastlæggelsen af den overordne-de renseanlægsstrategi har været vurderet et antal alternativer – primært ud fra en økonomisk og driftsmæssig synsvinkel.

Element Spildevandsplan 2012-2020 0-scenarie

Renseanlæg Nedlæggelse af 2 rensean-læg, og etablering af tilhøren-de transportanlæg. Almindelig vedligeholdelse af renseanlæg-gene indtil de nedlægges.

Løbende almindeligt vedlige-hold samt større ombygning af flere nedslidte processer.

Byudvikling Etablering af nye kloakoplande i byområder (i henhold til kom-muneplanen).

Etablering af nye kloakoplan-de i byområder (i henhold til kommuneplanen).

Håndtering afspilde- og regnvand

Generelt princip med central håndtering af spildevand og de-central håndtering af regnvand (gerne lokal nedsivning).

Fortsættelse af eksisterende delvist central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.


87

Kloakeringsform Eksisterende fælleskloakerede oplande separatkloakeres på sigt. Nye kloakoplande separat- eller spildevandskloakeres.

Individuel vurdering af kloa-keringsform ved fornyelse af eksisterende fælleskloake-rede oplande. Nye kloako-plande separat- eller spilde-vandskloakeres.

Målopfyldelse ved udvalgterecipienter

Opfølgning på recipientpåvirk-ning ved udvalgte udløb.

Opfølgning på recipientpå-virkning ved udvalgte udløb. Staten er myndighed.

Kloakering i det åbne land

Kloakering af udvalgte ejen-domme tæt på eksisterende byområder og afskærende led-ninger

Ingen kloakering.

Påbud i det åbne land

Påbud om forbedret lokal rens-ning (Regionplan 2005 og Vand-plan 2012’s krav om forbedret rensning i det åbne land).

Påbud om forbedret lokal rensning (Regionplan 2005´s krav om forbedret rensning i det åbne land).

16.2 MiljøvurderingI henhold til loven skal miljøvurderingens detaljeringsniveau afpasses ef-ter spildevandsplanens detaljeringsniveau. Spildevandsplanen er en sek-torplan, som på overordnet niveau beskriver de kommende års tiltag in-denfor spildevandshåndteringen. Planen angiver de generelle rammer for anlægsprojekterne, mens den detaljerede beskrivelse af projekterne af-venter skitseprojekteringen m.m.

Med basis i ovenstående har Vesthimmerlands Kommune valgt at gen-nemføre miljøvurderingen på overordnet niveau. Ved vurderingen er der anvendt en kvalitativ model udtrykt på en skala fra ”++” (meget positiv effekt) til ”–” (negativ effekt), jf. følgende skematiske oversigt.

Miljøparametre 0-alternativ Spilde-vandsplan Bemærkninger

Natur og landskab

Vandplan + ++ Via tiltag i det åbne land, cen-tralisering af renseanlæg og separatkloakering af fælleskloa-kerede områder reduceres for-ureningen af flere vandområder.Tilstanden for recipienterne for-ventes hermed forbedret.Det vurderes at nedlæggelse af 2 renseanlæg, vil forbedre nær-recipienterne.

Beskyttede og fredede områder (Naturbeskyttelses-loven)

0 + Ved centraliseringen af spilde-vandsrensningen fjernes lokal udledning af renset spildevand til områderne.Transportanlæg placeres så vidt muligt uden for beskyttede og fredede områder.


88

Internationale na-turbeskyttelsesom-råder (Natura 2000)

0 + Ved centraliseringen af spilde-vandsrensningen fjernes lokal udledning af renset spildevand til områderne. Nye afskærende kloakanlæg placeres så vidt muligt uden for Natura 2000 områder – og uden at skade internationale naturbe-skyttelsesområder samt bilag 4 arter.

Landskab generelt, inkl. kulturarv, flo-ra, fauna og biolo-gisk mangfoldighed

0 0

Jord

Jordbundsforhold 0 0

Jordforurening 0 + Kloakfornyelsen vil reducere eventuel udsivning fra kloaksy-stemet til jorden. Nærværende spildevandsplan kræver at nye oplande etableres med bassinanlæg.

Vandforsyning

Grundvandsinteres-ser

0/+ + Nye kloakanlæg og renseløs-ninger i det åbne land placeres under hensyntagen til grund-vandsinteresser. Der nedsives overfladevand i nye kloakoplan-de, hvor det kan forenes med grundvandsinteresserne.

Luft

Emissioner 0 + Ved centraliseringen samles spildevandet på 3 større rense-anlæg. Dvs. evt. emissioner fra 2 anlæg flyttes ud af bymæssig bebyggelse.Pumpestationer på nye trans-portledninger placeres under størst mulig hensyntagen til omgivelserne.

Klimatiske faktorer

Energiforbrug 0 +/++ Energiforbruget er – alt andet lige – større ved rensning end ved transport (pumpning) af spildevandet. Derfor er centra-liseringsløsningen mere gunstig end 0-alternativet, hvilket bliver endnu mere udtalt i tilfælde af behov for transport af slam fra de anlæg, som ikke har selv-stændig slamafvanding.

Sundhed

Støj 0 +/++ Ved centraliseringen flyttes 1 renseanlæg ud af bymæssig be-byggelse.


89

Spredning af syg-domsfremkaldende bakterier

0 ++ Centralisering af spildevands-rensningen vil medføre færre udledningspunkter af renset spildevand – og det vil endvide-re være mere simpelt at etab-lere videregående rensning over for bakterier på større centrale renseanlæg end de i den hense-ende mindre eksisterende ren-seanlæg.

Badevandskvalitet 0 ++

Service

Forsyningssikkerhed + ++ Centralisering af spildevands-rensningen giver en øget forsy-ningssikkerhed i forhold til 0-al-ternativet, da større centrale renseanlæg er mere robuste end de eksisterende renseanlæg over for varierende belastninger og giver bedre fremtidssikring over for eventuelle skærpede krav til spildevandsrensning. Kloakfornyelse giver bedre og mere driftssikre kloaksystemer og færre opstuvninger under regn.

Renseeffektivitet 0 ++ Ved centralisering af spilde-vandsrensningen bliver spilde-vandet samlet set renset bedre og med kvælstoffjernelse på alt spildevand, der ledes til det of-fentlige spildevandsanlæg.

Slamhåndtering 0 + Centralisering af spildevands-rensningen forventes at med-føre en reduceret slammængde

Kemikalieforbrug 0 + Centralisering af spildevands-rensningen medfører generelt et mindre behov for kemikalier.

Resultat fra miljøvurderingen. (++: meget positiv effekt, +: positiv effekt, 0: neutral og -: negativ effekt).

Afbødende foranstaltningerTiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv ind-virkning på en eller flere af de udvalgte miljøparametre. Dog kan spilde-vandsplanens projekter i en vis grad indvirke negativt i selve udførelses-fasen – eller i en overgangsfase, hvor den endelige løsning er undervejs i implementeringen. Desuden pumpes der ved den valgte løsning i højre grad spildevand mellem bysamfundene.

Beskyttede eller fredede områderSom udgangspunkt er det hensigten at søge at undgå at placere trans-portanlæggene i disse områder. Hvorvidt dette er fuldt ud muligt, er p.t. ikke afklaret og fastlægges først endeligt ved detailprojekteringen.Hvis det ikke kan undgås at krydse beskyttede eller fredede områder, vil Vesthimmerlands Vand A/S i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune sikre, at der foretages så lidt indgriben i området som muligt, samt at området reetableres efter aftale og anvisninger fra miljømyndighederne.


90

El-forbrugSpildevandsplanens tiltag vil bevirke et samlet set mindre el-forbrug ved at de eksisterende renseanlæg erstattes af afskærende ledninger og et antal pumpestationer. Der vælges pumper med en god udnyttelsesgrad og optimal energiøkonomi, som er fleksible i de forskellige overgangsfaser mellem udførelsesetaperne.

Tilsvarende tilpasses el-forbrug, kemikalieforbrug m.v. på renseanlægge-ne i takt med, dels at belastningen på det nye centralrenseanlæg gradvist øges, dels at de eksisterende renseanlæg nedlægges. El-forbruget skal gennem energirigtige løsninger minimeres.

OvervågningsprogramDe væsentlige miljøpåvirkninger som Spildevandsplanens gennemførelse måtte have, skal overvåges. De miljøpåvirkninger, som Spildevandsplanen vurderes at have på recipienternes miljøtilstand kan, overvåges ved:

• at følgende status løbende vurdering af miljøtilstanden i recipienter-ne ved at følge det allerede etablerede overvågningsprogram, såsom vandløbsbedømmelser og Natura 2000-overvågning.

• fortsætte etablering af SRO-systemer ved overløb, pumpestationer og bassiner og andre steder, hvor overløb af urenset spildevand til recipien-ter kan forekomme. Ifølge det reviderede badevandsdirektiv (2006/7/EF), skal der iværksættes særlige foranstaltninger for at undgå ekspo-nering af badende, særlige foranstaltninger for at reducere forurening og særlige foranstaltninger til identifikation af forureningskilder. SRO-systemer vil kunne bidrage til at sikre, at der hurtigere kan iværksæt-tes foranstaltninger overfor badende, såsom advarsler om dårlig bade-vandskvalitet eller direkte forbud mod badning.


91

Vesthimmerlands KommuneHimmerlandsgade 279600 Aars

Telefon 99 66 70 00

[email protected]

spildevandsplan 2012 - 2020 - vesthimmerland...3. indledning med vedtagelsen af spildevandsplan...

Documents