ombr. ordet nr. 2/05-5...8ordblinde bladet 3 · 2008 – få hjælp med vital til læsning og...

B L A D E T

NR . 1 MARTS 2 0 0 0 . ÅRGANG 57

OrdblindeOrdblindeOrdblindeOrdblindeB L A D E T

N R . 3 S E P T. 2 0 0 8 · Å R G A N G 65

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Find de kreative muligheder!og Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs artiklerne på side 7 og 12

FOTO

:ERIK

K.

RASM

USSEN


Hans kongelige Højhed Kronprins Frederik

er protektor for

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark.

ISSN 0109-7806

Eftertryk er tilladt med tydeligkildeangivelse.

Indlæg sendes til:Ordblinde/Dysleksiforeningen i DanmarkKløverprisvej 10b2650 Hvidovre

Redaktion:Hans-Pauli Christiansen (ansvarshavende)Erik K. RasmussenTom WestKen Qvist JensenLinda Nybo AndersenMona SteinicheLouise Skov Hansen

Ordblindebladet udkommer fire gange omåret – også på cd-rom.

Abonnement, blad: 200 kr. pr. år,abonnement, blad + cd-rom: 300 kr. pr. år,(abonnement er inkluderet i kontingent tillandsforeningen).

Årligt kontingent:Alm. medlemskab 250 kr.Familiemedlemskab 350 kr.(blad og eventuelt cd-rom er inkluderet)Institutionsmedlemskab 350 kr.

Enkeltnumre: 50 kr. inkl. forsendelse.

Bestilling af abonnement, enkeltnumreeller bladet på cd-rom kan ske hos:SekretariatetKløverprisvej 10b2650 HvidovreTlf.: 36 75 10 88E-mail: [email protected]

Annoncebestilling:SekretariatetKløverprisvej 10b • 2650 HvidovreTlf.: 36 75 10 88 • Fax: 36 38 85 84E-mail: [email protected]

Layout: atsatsTryk: Handy-PrintOplag: 2.600 ekspl.

SekretariatetKløverprisvej 10b • 2650 HvidovreTlf.: 36 75 10 88 • Fax: 36 38 85 84E-mail: [email protected]Åbent mandag til fredag fra 10 til 15

Internet adresse: www.ordblindeforeningen.dk

FOTO

:ST

EEN

EVA

LD

B L A D E TOrdblindeOrdblindeOrdblindeOrdblindeB L A D E T


Læserbreve bragt i Ordblindebladet er nødvendigvis ikke udtryk forOrdblindeforeningens holdning og politik. Redaktionen forbeholder sigret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve.

2 Ordblinde Bladet 3·2008

Indhold

Ordblinde Bladet 3·20083

Bestyrelsenog lokale repræsentanterBestyrelsen:Formand:Hans-Pauli ChristiansenJægerhusene 41,2620 AlbertslundTlf. 43 62 13 82E-mail: [email protected]

Næstformand og bestyrelsesmedlem:Erik K. RasmussenBaunehøj 106, Osted4000 RoskildeTlf. 46 49 75 81E-mail: [email protected]

Kasserer og EDA-repræsentant:Lars SanderMøllevænget 348362 HørningTlf. 86 92 24 58E-mail: [email protected]

Repræsentant for det nordiskesamarbejde:Tom WestSølunden 4, 3700 RønneTlf. 56 95 00 07 – fax: 56 95 27 07E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemLars VissingTorvegade 49, 2.th.1400 København KTlf. 32 54 59 54E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemMichael PedersenSyrenvej 29 E9310 VodskovTlf. 31 13 00 37E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemThomas Friis RasmussenUglevang 80, 2.th.3450 AllerødTlf. 21 27 17 55E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemLisbet WesterlinPorsevej 44600 KøgeTlf. 61 79 37 35E-mail: [email protected]

Kredsrepræsentanter:København – Frederiksberg – Amager:Leif Schultz NielsenDronningensgade 69, 4, 451420 København KTelefon: 32 95 13 10E-mail: [email protected]

Storkøbenhavn:Henvendelse til Sekretariatet

Bornholm:Tom WestSølunden 4, 3700 RønneTlf. 56 95 00 07 – fax: 56 95 27 07E-mail: [email protected]

Nordsjælland:Jette VillumsenVipstjertvej 4, 3400 HillerødTelefon: 48 26 95 13E-mail: [email protected]

Fyn:Lene BaaschKivmosevej 105690 TommerupTelefon: 64 76 16 87E-mail: [email protected]

Nordjylland:Flemming GaaeiHans Dyres Vej 51, 9300 SæbyTlf. 60 64 90 95E-mail: [email protected]

Vestjylland:Ib JensenNørrevang 3, Skave7500 HolstebroTlf. 97 46 82 75E-mail: [email protected]

Roskilde:Esben AndersenMøllevej 204040 JyllingeTlf. 46 78 94 08E-mail: [email protected]

Storstrøm:Stella SteengaardIbsvej 7 · 4720 PræstøTlf. 55 99 39 19E-mail: [email protected]

Sydjylland:Susanne CordingHjortøvej 6, 6100 HaderslevTlf. 74 53 26 92E-mail: [email protected]

Vejle:Henvendelse til Sekretariatet

Vestsjælland:Susanne DalumSandbakkevej 124390 VipperødTlf. 59 18 15 14E-mail: [email protected]

Viborg:Bent DalgaardBrovej 8, 8800 ViborgTlf. 86 61 14 08E-mail: [email protected]

Østjylland:Claus H. JensenResendalvej 278600 SilkeborgTlf. 86 85 43 25E-mail: [email protected]

Indhold

Sidste frist for indlevering afindlæg til Ordblindebladet 2008er:

1. oktober

Ordblindebladet modtager gerneindlæg for vores læsere og andremed interesse for ordblindhed.

Meget gerne på e-mail:[email protected], menselvfølgelig også indlæg skrevetpå maskine, indtalt på bånd ellerhåndskrevet.

Husk, at der også gerne må væreillustrationer eller billeder med!

HUSK!

Formanden har ordet ............ 4Det frie skolevalg ................. 5Find de kreativemuligheder! .......................... 7Krav om klare handleplaner . 10UngdommensUddannelsesvejledning iRoskilde................................ 1215.500 kroner tilOrdblindeforeningen ............ 15Lydaviser .............................. 16Børn og unge med handicapsiger deres mening! .............. 17Hvad får jegfor mine penge?.................... 18Når bøgerne viser tænder ..... 21Portræt af en forfatter ........... 23Boganmeldelse:Læsevanskeligheder ............. 25Ordblinde/Dysleksiforeningen,Vestjylland............................ 26Nyt fra sekretariatet.............. 27Nyt fra kredsene ................... 29

Formandens har ordet


Hans-Pauli Christiansen,formand forOrdblinde/Dysleksiforeningeni Danmark

Kommunalbestyrelsen i den nye storkommune Xxx har sat sigsammen og vil drøfte, hvordan kommunen kan forbedrespecialundervisningstilbudet til elever medordblindevanskeligheder.Kommunalbestyrelsen har besluttet, at man vil udvikle et

specialundervisningstilbud, som er på højde med det bedste iDanmark.Kommunalbestyrelsen har allerede vedtaget lignende

beslutninger om folkeskolens almene fagrække. Xxx harmatematikundervisning, hvor der anvendes de mest modernemetoder og fagbøger og undervisningslokalerne er at høj standard.Man har besluttet, at man vil give kommunens børn de bedstebetingelser. Det gælder deres liv og velfærd.Nu vil man også have det bedste til de ordblinde elever. Det er

ikke vanskeligt for kommunens embedsmænd, at fremlæggeoverfor kommunalbestyrelsen, hvordan det bedste ordblindetilbuder sammensat. Der peges på »Ordblindeinstituttet i Ballerup«.

Xxx kommune ser hurtigt de muligheder, som det frieskolevalg giver forældre til ordblinde elever.

Det vil betyde, at xxx kommunesspecialundervisningstilbud til ordblinde elever vil blivesøgt af elever fra nærliggende kommuner. Ogforældrene kan frit vælge xxx kommunes tilbud.Xxx kommune har hurtigt lagt en plan for

fagindholdet på deres ordblindeskole. Det er identiskmed indholdet på »Ordblindeinstituttet i Ballerup«.

Økonomien er også hurtigt på plads, det er nemlig muligt atfå de relevante oplysninger. Xxx kommune har besluttet at detskal være etisk i orden i forhold til de kommuner, som skal betaleforskellen.Xxx kommune har selvfølgelig informeret og indkaldt til

samarbejde med nabokommunerne, men har principielt besluttet,at man vil starte ordblindeskolen, fordi det er fair overfor deordblinde skoleelever, at man tænker fremadrettet - både hvad derkan gavne xxx kommunes egne børn, men også børn i en lidtstørre geografi. Og så ved man i xxx’s kommunalbestyrelse, iforvaltningen og på den enkelte skole, at al faglig pædagogiskudvikling er begyndt i fremsynede kommuner.Dette er en stærk opfordring til landets kommuner om at

udvikle undervisningstilbudene til de ordblinde skoleelever.

Det frie skolevalg

Ordblindeforeningen har spurgtundervisningsminister BertelHaarder, og fået bekræftet, aten elev med ordblindevanske-ligheder, der er henvist til etordblindeundervisningstilbud isin hjemkommune frit kan væl-ge, at modtage sin specialun-dervisning i en anden kommu-ne. Ordblindeforeningens hen-vendelse til undervisningsmini-steren og svaret fra ministerenkan læses i en helhed på Ord-blindeforeningen hjemmeside.Der er flere afgørende og

betydningsfulde muligheder,som dette svar giver. Vi ved atflere forældre allerede nu harfået deres ordblinde barn opta-get i undervisningstilbud, derligger udenfor egen kommune.Selvfølgelig er det en yderstkritisabel mangel, hvor en kom-mune ikke har et tilbud til ord-blinde elever, der lever op tilfolkeskoleloven og forældresberettigede forventninger. Mendenne mulighed med det frieskolevalg giver altså forældremulighed for at flytte deresbørn hen til et specialundervis-ningstilbud, som er bedre enddet hjemkommunen tilbyder.Forældrene har ret til at få

deres barn optaget. De skal ikkespørge eller søge om tilladelse.Den modtagne kommune skalgive tilbuddet, hvis der er pladsi den pågældende klasse. Erfolkeskolepladsen dyrere enddet, der betales i hjemkommu-nen, skal hjemkommunenbetale, hvad pladsen koster iden valgte kommune.

Undervisningsministeriet vil iaugust lægge oplysninger omdisse muligheder på Ministerietshjemmeside. Det er vigtigt, atdenne forældreret er fuldtbelyst, og det er vigtigt at kom-munerne er åbne og positivt vej-ledende i forhold til forældrenesønske om at opnå det bedste til-bud til deres ordblinde børn.Der er katastrofal stor forskel

på de specialundervisningstil-bud, som kommunerne giver tilordblinde elever. I de kommu-ner, hvor tilbuddene er ringe,

ser vi at forældre søger mod til-bud i andre kommuner. Vi vedat forældre er villige til at ladederes børn rejse rigtig langthver dag for at komme til etordblindetilbud og at de harkæmpet hårdt for det. Det er pålang sigt ikke rimeligt, at ord-blinde børn skal have så langtransporttid. Vi ved også at den-ne mulighed, for frit skolevalg,i praksis ikke vil løse ordblinde-undervisningen for langt hoved-parten af de ordblinde elever.Der er ganske enkelt ikke tilbud


Det frie skolevalgDer er frit skolevalg i folkeskolen - også for ordblinde elever, der har behov forspecialundervisning eller er henvist til specialklasse.

��

Vorupørvej 60 I Sjørring I 7700 Thisted I Tlf. 9619 1119 I www.thy-ordblind.dk

PrøvPlanPro!

Det frie skolevalg

inden for geografisk rækkevid-de.Men nu er der mulighed for,

at kommunerne kan udvikle enstrategi på området hurtigereend det ellers ville være tilfæl-det. Det er en fordel at være enkommune, der har et godt spe-cialklassetilbud til ordblindebørn. Det er en stor fordel forBallerup kommune, at Ordblin-deinstituttet ligger i kommunen– og prisværdigt af kommunen,at føre Ordblindeinstituttet medover i den nye strukturreform.Ordblindeinstituttet er søgt afmange elever fra nabokommu-nerne. De ordblinde elevermodtager god specialundervis-ning, der er afgørende for deresliv.Det kommuner nu kan gøre i

et geografisk område, for

eksempel 4-5 kommuner, er atsætte sig sammen og aftale aten af kommunerne udvikler ettilbud, der er på højde med detman gør på Ordblindeinstituttet.Det ville være klogt og fairoverfor de ordblinde børn ogklogt i forhold til den sam-fundsmæssige opgave somkommunerne har i forhold tilspecialundervisning af ordblin-de børn.Det ville også betyde at kom-

munerne på længere sigt kunnelave egne tilbud til ordblindebørn af høj kvalitet.En vej frem er også at de mest

visionære kommuner selvfølge-lig straks gik i gang med at lavetilbud af så høj kvalitet somOrdblindeinstituttet, fordi manvidste at det ville blive søgt ogsåaf nabokommunernes forældre.


Nislevgård Efterskole • 5450 OtterupOrdblindeefterskolen for normaltbegavede læse-/staveretarderede� mange dansktimer på små hold� idræt i egen hal� struktureret og tryg hverdag� værelse med egen bad/toilet� www.nislevgaard.dk� e-mai.: [email protected]

Ring for at aftale tid til at

komme på besøg.

Telf.: 64 82 12 64(bedst mellem

kl. 8.00 og 14.00)

Kommuner der har »Ordblinde-institutter« vil også have en ræk-ke fordele: Man vil have et ord-blindetilbud i egen kommune ogman vil have en stor viden, derville komme specialundervisnin-gen og den almene undervisningtil gode i resten af kommunen.Økonomisk vil det også være enfordel, at have et sådan tilbud,fordi der vil være en stabil søg-ning.Hvor stor fordel det vil være

for den enkelte vil bero på,hvordan kommunerne – ogkommunerne i fællesskab – villeve op til det positive i tankenom det frie skolevalg, og se densærlige forpligtelse man somkommune har overfor at fåudviklet fagligheden på netopdette område.

Hans-Pauli Christiansen

Find de kreative muligheder

Jeg har det sidste år haft en storlyst til at berette om de mangepositive oplevelser, jeg har haftved at anerkende mit handicap,dysleksi og derefter været mod-tagelig over for de mange til-bud, der jo endelig findes til osordblinde.Jeg håber med denne artikel,

at jeg kan inspirere andre til at»springe ud« som ordblind,modtage undervisning, få udvi-det deres horisonter og dermedfå et lettere og rigere liv.Min baggrund er, at jeg i 45

år har brugt utrolige mængderaf energi på at kamuflere minordblindhed både for omverde-nen, men bestemt også for migselv.Jeg har gjort det så godt, at

ikke mange opdagede mit han-dicap. Det blev i hvert tilfældeikke nævnt for mig før, jeg star-tede på VUC Lyngby.Jeg modtog undervisning i

spansk.Min lærer syntes ikke, der

var en overensstemmelse mel-lem min verbale formåen ogmin skriftlige fremstilling. Hunforeslog en ordblindetest!Det blev starten på mit nye

liv, et liv med dyslektikerensmuligheder.Jeg indvilligede i at tage en

test, og fik derefter diagnosen»Dyslektiker«.Det er nu ikke testen, jeg

husker klarest, men den usikrefølelse jeg fik, da jeg skulle indaf døren til testlokalet, som stårhelt klart for mig.Selv den dag i dag, hvor jeg

har fået så meget godt ud af atmodtage ordblindeundervis-ning, kan jeg tydeligt huskeubehaget og den usikre følelse

samt demangeresurser,jeg skullebruge forat kom-me overdørtærsk-len ogind tiltesten.

Testen var nødvendig, kanjeg se i bakspejlet.Den var med til at præcisere

mit indlæringsbehov.Det viser sig jo, at vi ordblin-

de er meget forskellige steder ivores indlæringsproces alt efter,

hvor vi er blevet opgivet ellerselv har opgivet i folkeskole-årene.Som et lyn fra en klar him-

mel kom billeder fra min folke-skoletid og de mange nederlagfrem.Det blev det første bevis på,

at de mange nederlag, jeg havdehaft i skolen, havde en megetstørre betydning for min psyke,end jeg egentlig havde væretklar over.Dagligt møder jeg voksne

ordblinde, som siger, at de kla-rer sig udmærket i deres hver-dag, og at de ikke behøver nog-le af de mange tilbud, der givestil ordblinde i ordblindeunder-visningen.Hvorfor er vi som ordblinde

ikke helt vilde for at få lærtmere, få lært nogle strategier, sådet skriftlige sprog også kanblive en udtryksform, vi kanbruge?Jeg oplever, at mange ord-

blinde bruger meget energi ideres hverdag på at klare sigigennem en dag fyldt medskrevne ord. Nogle har fundetsig en niche på deres arbejds-plads, hvor det at kunne stave


de kreative muligheder!

��

FindOOrrddbblliinndd??


ikke er en nødvendighed, menhvorfor sætte begræn sninger forsig selv? Det viser sig ofte, atvi ordblinde vælger mange tingfra. Det være sig læsning af

bøger, udenlandske film meddanske undertekster, uddannel-ser, læsning af aviser osv. Derer stor sandsynlighed for, atman sætter sig selv uden forindflydelse, hvis man ikke harmulighed for at forstå eller gen-give en skreven tekst.Vores samfund er et informa-

tionssamfund, hvor viden ogoplysning er vigtige ingredien-ser for vores valgmuligheder.

Viden og oplysninger, som af -gives i skrevne tekster. End -videre er vores valg af uddan-nelse selvfølgelig præget afvores evner og formåen, såhvorfor ikke udvide vores for-måen? De to et halvt år med fire

timers ordblindeundervisningugentligt på VUC Lyngby, de århar været en udfordring. Heletiden bliver man konfronteretmed sin manglende formåen, ogdet er utroligt hårdt. Det har krævet stort empati

fra underviserens side, og detmå jeg sige, der har været. Påden relative korte tid har jeg

forstået og indlært, hvad jegselvfølgelig skulle have haft»check på« efter endt folkesko-legang. Jeg har endvidere brugt en

del af mine ugentlige undervis-ningstimer og samvær medmine ordblinde »kollegaer«,som et slags frikvarter eller fri -rum, hvor vi har kunnet snakkeom det at være ordblind.Det har været en stor styrke

for vores selvværd. Jeg mener egentlig ikke, at vi

alle skal være ens. Det er et rigtsamfund, der giver plads til alleintelligenser, men det er yderstvigtigt at oplyse om den ord-


– få hjælp med ViTal til læsning og stavning!

Med ViTal kan du få din computer til at læse højt for dig, og på den måde få hjælp til at læse og stave.

Vi har licens til at forhandle ViTal til vores private medlemmer til ca. 1/3 af den normale pris.

• ViTal 2.700 kroner• ViseOrd 800 kroner• ViTal og ViseOrd 3.200 kroner• ViTex (scannerprogram) 2.000 kroner• ViTal + ViseOrd + ViTex 4.700 kroner

Alle priser er inkl. moms.

Ring og bestil på telefon 36 75 10 88 (sekretariatet)


blindeundervisning, som jo fin-des.En undervisning, der også til-

bydes den voksne dyslektiker,der endelig har kæmpet sig påplads i samfundet. Undervisningen kan altid

være med til at gøre ens hver-dag nemmere. Jeg ser, der lig-ger en stor opgave i oplysningomkring de tilbud, der findes tilos ordblinde.En lige så stor opgave er at

fastholde den frivillige elev iordblindeundervisningen. Man-ge af os har så dårlige oplevel-ser med undervisningssystemet,at bare det at blive tilbudtundervisning, kan føles kvælen-de, og alle vores forsvarsmeka-nismer bliver kørt i stilling.Før vi ved bedre, tror vi jo af

bitter erfaring, at indlæring erdet samme som endnu et neder-lag. Jeg tror, det er yderst vig-tigt inden undervisningen går igang, at vi som ordblinde fårlov til at vise, hvad vi er godetil. Mange af os har jo fundet eteller andet at lægge vores ener-gi i: sport, musik, madlavning,spejder, foreningsarbejde osv.Det er meget vigtigt, at ord-

blindeundervisningen tagerudgangspunkt i den ordblindesliv.Måske skal den ordblinde

udarbejde en pjece til at hvervenye medlemmer til sportsklub-ben, den madglade ordblindeskal måske skrive en bog medletlæselige opskrifter, eller denordblinde studerende skalmåske have grammatisk hjælptil sine opgaver. Det er vigtigtfor vores indre kamp og vilje, atdet er os, der sætter målet.

Jo mere jeg har skrevet ogtænkt over dette emne og der-med også gennemgået min egenudvikling som ordblindeelev desidste 2,5 år, går det op for mig,at jeg også selv har et ansvarfor min indlæring. Vi som ordblinde bliver nødt

til at synliggøre os selv og for-klare, hvordan vi bedst ind-lærer. Det er endvidere vigtigt, at vi

gør brug af de mange hjælpe-midler, som allerede findes. Vi bliver nødt til at få skabt

os så mange strategier sommuligt, så vi kan deltage på ligefod med ikke ordblinde. En af mine medstuderende

fra ordblindeundervisningensagde den anden dag:»Jeg vil ikke være foruden

mine stavevanskeligheder.De har givet mig muligheden

for se opgaverne fra en andenvinkel. Det, at det er nødven-digt at gå mere ind i ordenesbetydning for at forstå at stavedem, giver nogle flere oplevel-ser.«Jeg håber denne positive

oplevelse af at besidde handi-cappet »Dysleksi« eller Ord-blindhed, også kan blive din.Måske er det ikke lige dig,

som læser denne artikel, der harbrug for ordblindeundervisning,men måske kender du en, somkunne have glæde af lidt indivi-duel undervisning. Hjælp ved-kommende til at komme i gangmed at få udvidet sine mulig -heder.

Skrevet af Birgitte Olsen17. juli 2008

Ordblinde Bladet 3·2008 9

Ordblindeinstituttettilbyder

� vejledendelæseundersøgelser

� læseobservation� supplerende

undervisning� kurser� supervision

med deltagerbetaling

Nærmere oplysninger påtlf. 44 77 61 31 ellerwww.oi.dk

Ordblindeinstituttet er enspecialskole underBallerup Kommune forordblinde elever fra heleKøbenhavnsområdet ogSjælland.

Vi har 76 elever i fuldskolegang på 4.-10.klassetrin fordelt på 10klasser.

Bemærk:Forældreinformationsaften 29. oktober 2008 kl. 19.00og 29. januar 2009.Nærmere oplysninger ogtilmelding på skolenstelefon eller voreshjemmeside.

ORDBLINDEINSTITUTTETBaltorpvej 18 • 2750 BallerupTlf.: 44 77 61 31Mail: [email protected] www.oi.dk

Krav om klare handleplaner

Årsmødet startede med foredragved konsulent Lis Pøhler. Hungennemgik meget grundigtmulighederne for specialunder-visning og pædagogisk bistand ifolkeskolen.Formand, Hans-Pauli Christi-

ansen, talte i bestyrelsens beret-ning blandt andet om betydnin-gen af dommen i Vestre Lands-

ret, hvor et forældrepar fik til-kendt erstatning for de skole-penge, de havde betalt for deresbarns efterskoleophold. For idommen blev det præciseret, atordblinde elever skal tilbydessærlig tilrettelagt specialunder-visning i læsning og skrivning ihele skoleforløbet.Foreningen har i årets løb

samarbejdet med mange, blandtandet fagforeningen 3F, og for-eningen har påvist, at god spe-cialundervisning til ordblindeelever er udviklet i Danmark,men ikke udbredt.Den efterfølgende debat kom

ud i alle kroge. Der blev drøftetemner, som foreningens mål-sætning, foreningens måde at


Krav om klare handleplanerPå årsmødet den 17. maj i Odense Congress Center blev der fremført

en del ønsker fra medlemmernes side. Det er vigtigt, at Ordblindeforeningen har en klar handleplan,

og at foreningen begynder at tænke mere udadvendt. Foreningen må markere sig mere klart over for befolkningen,

medierne og politikerne


promovere sig på, der blev stil-let krav om ny handleplan, for -eningen skal være mere målret-tet mod de socialt svage ord-blinde (for eksempel dem dersidder i fængslerne). For atopfylde alle disse mål skal fore-ningen ud og søge midler – foreksempel gennem fon de ogspon sering fra virksomheder.Mange unge og ældre tog ordetog debatten forløb i en god ånd.Formanden, Hans-Pauli Chri-

stiansen, lovede at tage forslage-ne med ved de næste forret-ningsudvalgsmøder og bestyrel-sesmøder. Han gjorde opmærk-som på, at foreningen er godt igang med en oprustning, idet derer ansat en ny sekretariatsleder.

De 56 delegerede hyldededen afgående næstformand,Esben Andersen, der fik vin afforeningen. Tom West blev hyl-det for sit store arbejde i forret-ningsudvalget. Der var ogsåstor applaus fra salen til Susan-ne Cording for hendes storearbejde i forretningsudvalget. Ny næstformand blev Erik K.

Rasmussen. De to ny valgte tilforretningsudvalget blevStella Steen gaard og LeifSchultz Nielsen. Tom West fortsætter i

udvalget for det nordi-ske samarbejde, LarsSander fortsætter iEDA, Lene Utoft errepræsentant i DBB,Louise Skov Hansen ervalgt til at repræsentereos i SU-styrelsens bruger-råd og Susanne Cording sid-der med i Netværkslokomotivet.



De 56 delegerede på årsmødet deltogflittigt i debatten, som forløb i en god ånd.

Debatten på årsmødet kom ud i alle kroge. Her harSusanne Dalum fra Vestsjælland taget ordet

Den afgående næstformand Esben Andersen blev hyldet og fik fin vinaf foreningen

Årsmødet blev således engod oplevelse, sammenholdetblev styrket, og mødet gavnæring til ny optimisme og tropå, at det nytter noget at holdesammen og kæmpe for en sag!

Tekst og foto Erik K.Rasmussen

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Vejledning på en ny mådeUddannelsesvejledning er i dagen ganske anden sag end for fåår siden. Vejledningen finderganske vist stadig sted på folke-skolerne, men det er UU-vejle-derne, der står for den. Vejled-ningen skal tilpasses den enkel-te unges behov og forudsætnin-ger og omfatter blandt andet:

� i 6. klasse: begynder hverelev på sin egen »uddannel-sesbog«, hvor alle idéer skri-ves ned.

� i 7. klasse: fortælles om ung-domsuddannelserne.

� i 8. klasse: kommer elevernepå introduktionskurser og

� i 8. klasse: begynder hverelev at lave en uddannelses-plan, som indgår i vejlednin-gen.

� i 9. og 10. klasse er der »bro-bygningsforløb«, dvs. en

særlig praktik på bl.a.erhvervsskoler. Uddannelsesplanen følgermed, når eleven begynder enuddannelse.

Hvordan er de første årmed UU gået?Allerede efter det første år medUU blev der lavet en evalue-ring, som på nogle punkter varmeget kritisk. Det drejede sigbl.a. om 1) at vejlederne synesat det er svært at finde ud af,hvilke elever der har særligebehov for vejledning, 2) at vej-lederne er imod at prioriterenogle unge frem for andre og 3)at nyttige oplysninger om ele-verne går tabt, når eleverne for-lader folkeskolen. Folketinget har nu vedtaget

nogle ændringer af loven, somtrådte i kraft i august 2008. Detdrejer sig bl.a. om at


UU – læsehandicappedes vej fra skole til erhvervsuddannelse:

UngdommensUddannelsesvejledning

I 2004 blev al vejledningom valg af ungdomsud-dannelser og erhvervsamlet i »UngdommensUddannelsesvejled-ning«.

Tidligere var det bl.a.folkeskolerne og uddan-nelserne, som stod forvejledningen.

Formålet med den nyelov var at skabe et uaf-hængigt vejlednings -system og at give deunge bedre mulighederfor at træffe deres valg.Et af hovedmålene varat styrke indsatsenoverfor elever medsærlige behov for vej-ledning, for eksempelsom følge af et handi-cap.

Kommunerne har nuansvaret for vejlednin-gen, som finder sted fraca. 50 »UU-centre«, for-delt over hele landet.

Vi har tidligere skrevet i Ordblindebladet om tilbuddenetil læsehandicappede på Erhvervsskolen i Slagelse og i10. klasse Centeret i Holbæk. Denne gang har vi besøgt Ungdommens Uddannelses -vejledning i Roskilde

Af Peter Bislev og Erling Thor Olsen, Kreds Vestsjælland

UU


1) Vejledningen skal isærmålrettes unge, hvor mankan forudse, at de vil havesvært ved at vælge og at gen-nemføre en uddannelse (foreksempel som følge af enfunktionsnedsættelse, som etlæsehandicap).

2) Der skal fra 6. klasse gøresen særlig indsats blandtandet gennem et tættere sam-arbejde mellem grundsko-le/PPR, erhvervsskole ogUU.

3) Der skal være bedre kontaktmellem de 3 parter om ele-vernes udbytte af uddannel-sen det første år, de går påerhvervsskolen.

UU RoskildeSidst i maj besøgte vi UU Ros-kilde, der er dannet i fællesskabmellem Lejre og Roskilde kom-muner (i alt 107.000 indbygge-re), og som har godt 20 ansatte.Vi havde i forvejen sendt noglespørgsmål, som vi fik mulighedfor at drøfte med vejlederne oghøre deres meninger og erfarin-ger.

Læsehandicappede eleverVejlederne mener, at eksperter-ne ikke står stærkt nok i folke-skolen. Det ses blandt andet af,at der ikke er sikkerhed for, atman bliver opmærksom på alleelever med væsentlige læse-sta-vevanskeligheder gennem sko-leforløbet, selvom læsevejleder-ne prøver at spotte alle medvanskeligheder i 6. klasse.For de elever man kender,

gøres dette til et tema i udsko-lingen. PPR er en vigtig samar-bejdspartner.

Ofte har eleverne fået special -undervisning i 3./4. klasse, meni forbindelse med udskolingener der brug for ny testning. Vej-lederne har kompetence til atspørge familien (barnet og for -ældrene), om de må indhente enny test. Det kan ske på VUC,som faktisk laver mange ord-blindetests og læsetests forunge, der mangler dokumen -tation. Ofte er familien mest interes-

seret i, at alle papirer, som lig-ger hos PPR, bliver skrottet. Demener måske, at det er at givebarnet en ny chance, at papirer-ne ikke følger med. Vejlederenkan eventuelt blive nødt til atbede en Teknisk Skole om atforanstalte en test.Hvis det fremgår af uddan-

nelsesplanen, at eleven er en»fokuselev« på grund af ord-blindhed, kan vejlederen måskearrangere en mesterlære-plads,hvor der ikke kræves så megetlæsning.

Læsning i 10 klasseEr der tale om læsevanskelig -heder og behov for læseunder-visning, skal det fremgå af ele-vens uddannelsesplan, som sen-des frem til 10. klasse. Men ofteer eleverne så trætte af at skullearbejde med deres vanskelighe-der, at det er ikke sikkert, at devælger tilbuddet om læsning. I 10. klasse er forældrene og deunges valg styrende.

HjælpemidlerHvis det overlades til TekniskSkole at teste eleven og at søgehjælpemidler, så kan elevenvære langt henne i grundfor-løbet, inden it-hjælpemidlet ertil rådighed. Når det går sådan,kan motivationen til at fortsættei uddannelsen, lide et knæk.Vejlederne mener, at de læse-handicappede skal identificeresi grundskolen og at de her skallære at bruge hjælpemidlerne,inden de går i gang med enuddannelse.


��

UU


Oplysninger om elevenDen 15. marts er en skærings-dato for elever, der er på vej udaf grundskolen. Den dag skalskolerne sende elevernes uddan-nelsesplaner med mere til UU.De, der udskrives fra ordblinde-efterskole, er altid velbeskrev-ne. I Roskilde er der en ordblin-deklasse, som vejlederen kankontakte direkte. Elever, der begynder i 10.

klasse får ikke automatisk sendtderes test med fra den skole, dekommer fra. Test, der er foreta-get i 10. klasse, sendes automa-tisk med.

Vi mener at:Det nye vejledningssystemgiver mulighed for en langtbedre vejledning end tidligere.Men det er indtil nu ikke lykke-des at indfri et af hovedmålene,nemlig at »gøre en særlig indsatoverfor unge med særligebehov for vejledning«:

Der er flere grunde til at dettemål endnu ikke er nået:� Vejlederne har – ifølge eva-lueringsrapporten – haftsvært ved at definere opga-ven.

� Samarbejdet mellem de 3parter – grundskole,

erhvervsskole og UU – harikke været godt nok og dermangler en grundlæggende,fælles forståelse af læsehan-dicaps og betydningen af enlæsefaglig indsats.

� En forudsætning for »godvejledning« er, at elever medlæsevanskeligheder er identi-ficeret i grundskolen, og atder er sat ind med afklaringog hjælpemidler og medudvikling af læsestrategier,bedst fra ca. 4. klasse.

� Der har været usikkerhed ommålgruppen, som er »ungemed særlige behov for vej-ledning« – vi har set den for-vekslet med »unge medsærlige behov«, som jo er enanden gruppe.

SammenfatningSamtalen med UU’erne i Ros-kilde gav et billede af, hvad derkan ske, når grundskolen ikkeløser opgaven: de unge mistermotivationen, forældrene ligesåog testning og vejledning i brugaf hjælpemidler overladesmåske alene til erhvervsskolen.UU-systemet er nyt, men det

virker dynamisk og der er godgrund til at tro, at de nye krav,som loven stiller, vil forbedrede læsehandicappedes mulig -heder.Kvaliteten af vejledningen af

unge læsehandicappede er i højgrad afhængig af den indsats,der gøres i grundskolen, hvorder efter vor mening er urime-ligt store forskelle på, hvordanman griber opgaven an. �


15.500 kroner til Ordblindeforeningen

De nordjyske Hit FM radiovær-ter, Skovmand og Bue satte livog lemmer på spil til fordel forOrdblindeforeningen. Det sketeden 29. maj, hvor der blev kørtGo-cart Grand Prix i ActionHouse i Løkken.Virksomheder har kunnet

byde på go-carter, der skulle

køre Hit FM’s værter Skov-mand & Bue af banen. Og sågalt det ellers om at vinde –også selv om det betød at pres-se konkurrenterne af banen. Skovmand & Bue og Hit FM

fik samlet 15.500 kroner ind tilOrdblindeforeningen.

Om Skovmand & Bue: Skovmand & Bue er et 4 årigtmorgenshow med base i Aal-borg. Udover Nordjylland kanshowet også høres på Hit FM iMidtjylland. Showet blev i2007 kåret som årets morgen -show af radiobranchen. �


15.500 kronertil Ordblindeforeningen

Lydaviser

Som ordblind er det meget vig-tigt at følge med i samfundet,der omgiver os, det kan væreudenrigspolitik eller oplysnin-ger om »Maren i kæret«.

Danmarks Blinde Bibliotek(DBB) udgiver Lands-Lydavi-sen i abonnement, der udkom-mer to gange om ugen - nor-malt onsdag og fredag. Indhol-

det i lydavisen er baggrundsar-tikler om aktuelle emner fralandsdækkende og større regio-nale dagblade. Man kan søgeyderligere oplysninger på DBBpå telefon 39 13 46 00. Mere end 120 lokale lydavi-

ser findes rundt om i hele lan-det. Lydaviserne er fremstilletpå kommunalt eller privat initi-ativ. Danmarks Blindesamfundsførste lydavis udkom i 1958.Den første kommunale lydavisstartede i Esbjerg i 1965. Sam-menslutninger af lydaviser kan iår fejre 30 års jubilæum. På Bornholm har man den 7.

maj fejret 40 års jubilæum, medKaren og Ole Jensen ved roret ialle 40 år. Mange benyttede sigaf muligheden at gratulere pådagen. Man startede med spole -bånd og i 1979 gik man over tilkassettebånd. Nyhederne fraBornholms Tidende og Rytter -knægten bliver nu indspillet påcd-format. Der er desværre for tiden en

tendens til at spare de lokalelydaviser bort. I flere kommu-ner har det dog hjulpet, at manhar protesteret, så lydaviserneikke er blevet lukkede. Jeg håber derfor at flere ord-

blinde fremover vil benytte sigaf lydaviserne til at kunne ori-entere sig om de ting, der rørersig i samfundet, på en andenmåde.

Tom West


Ikke alle de tiltag der er beregnet for blindeegner sig til Ordblinde, men Lydavisen er

meget velegnet for ordblinde, som ikke kaneller har svært for at læse aviser

Lydaviser

Børn og unge med handicap siger deres mening

Det er titlen på et projekt Dan-ske Handicaporganisationer(DH) har stået for siden 2004.Med udgangspunkt i at handi-cappede børn og unge skal havelige muligheder som deresjævnaldrende kammerater, star-tede DH det projekt for at findeud af, hvad børn og unge, der erhandicappede, virkelig føler ogtænker. Derfor samlede DHførst 14 og dernæst 30 børn ogunge i alderen 14 til18 år for atundersøge, hvad de følte ogtænkte indenfor forskelligeområder som; familie, skole,udannelse og arbejdsliv, ung-domsliv, hjælp og støtte, selv-forståelse, kendskab og aner-kendelse. Dette projekt er derkommet nogle meget spænden-de idéer og metoder ud af.Jeg deltog i den afsluttende

konference i juni i år og det vardrønspændende og meget inter-essant at lytte til konklusioner-ne og opfordringerne. Som titlen antyder, blev det

børnene og de unge, der komfor at sige deres mening påkonferencen. Her var det bådepolitikere, kommunalfolk, soci-alrådgivere, forældre, lærere ogmange flere, der stod for skud.De unge havde simpelthen såmange indebrændte tanker ogmeninger, der bare skulle ud.

Den konklusion, jeg hæftedemig allermest ved, var at deunge følte at de midt i deresforældres, skolers og kommu-ners kamp for deres sag, bleventen usynlige eller alt for hur-tig voksne, fordi de skulle tagestilling til alle mulige ting somhjælpemidler, specialskole ellerikke og tilgængelighed.Jeg tog derfra med en følelse

af at vores forening også godtkan lære af dette projekt. Vi haren tradition for at kæmpe bør-nenes sag, men spørgsmålet er,

hvor meget vi lytter til børn ogunge reelt. Hvis nogle af jer nu er blevet

mere interesseret i dette projektog kunne tænke sig at læsemere, har vi på sekretariatet enkasse stående med rapporten, ethæfte med gode råd og metodertil, hvordan man kan lytte tilbørn og unge mere. Kontakt ospå telefon 36 75 10 88 [email protected], så sendervi det til jer, så længe vi harnogle.

Juliane Øhlenschlæger


Børn og unge med handicapsiger deres mening!

Læserbreve

Kontingentet til Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmarkstiger 1. januar 2009 til 310kroner for enkelt medlemmer,til 440 kroner for familiemed-lemmer, til 440 kroner for insti-tutioner. Det lyder umiddelbart af

meget og mange tænker, det ergodt nok for meget. Jeg har endda hørt flere sige:

Så melder jeg mig ud af fore-ningen! For hvad får jeg for dis-se penge?Nu har jeg imidlertid gået og

funderet over, hvad er det sålige, jeg som medlem gennemårene, har fået for disse penge,altså den kontingent, som ikkehar været reguleret i mange,mange år!Vi har et sekretariat, der for-

midler viden om Dysleksi, dersamarbejder med ministerier,Videnscentret for ordblindhed,Hjælpemiddelinstitutter, Ord-blindeinstituttet, DH og mangeflere samarbejde- og hørings-partnere. Sekretariatet er ildsjæ-len i det daglige, kommunika -tionscenter for alle også for digsom medlem. Her kan du få rådog vejledning, her bliver dertaget hånd om dig og dinemuligheder. Endelig kan sekre-tariatet også henvise dig tilkredsene. I kredsene har du

mulighed for at påvirke dinegen situation. Du kan væremed til at gøre foreningenlevende og sprudlende meddine idéer, husk på at det er dinindsats, der tæller i en frivilligforening.Det bedste, synes jeg, ved at

være medlem af Ordblinde/Dysleksiforeningen, er at læreandre forældre til ordblindebørn at kende, at få et netværk,nogen der med det samme for -står, her skal man ikke heletiden forklare, nogen at delemed. Dysleksi er stadig tabu -belagt, megen uvidenhed omhandicappet og læringsstileeksisterer og heraf mangesårende bemærkninger at for-holde sig til. De psykosocialefølger af handicappet, oplevesendnu i dag flere steder somutidighed. Tænk engang, at fåat vide at man har infantilereaktionsmønstre, fordi manikke bliver forstået, det sårer ogfordrer megen støtte, måskeendda professionel støtte. Pro-fessionel støtte, kan for mig,også være en person, der inde-fra kender problematikkerne,der forstår, der aktiv lytter og ermed til at finde nye veje, genve-je, omveje og motorveje. Enfarbar vej frem for stigmatise-ring.

(Den, der stigmatiseres, rammes påsit selvværd, sin selvforståelse ogsin selvfølelse og oplever ofte atblive isoleret. På denne måde kom-mer stigmatisering i sig selv til atfastholde mennesker i den afvigen-de adfærd. Stigmatisering kanbetyde, at man ikke tør tale om sithandicap af frygt for andres ringe-agt. Stigmatisering handler omholdninger og værdier, såvel hosden enkelte som hos samfundet.)

Jo flere der anerkender handi-cappet, gør opmærksom på vil-kårene, står sammen – også omat ændre vilkårene, jo mindretabubelagt bliver handicappetdysleksi og hermed mindskesstigmatisering. Hvorfor byggelæhegne, når vi kan byggevindmøller? Sammen.Vi har haft en voksenrådgi-

ver, der har været den enkeltevoksne til hjælp med bisidder-funktion, lovgivning, opsøgen-de arbejde, altså været ude påarbejdspladserne og vejledt ogbidraget til mere dysleksivenli-ge arbejdspladser. På grund afmanglende økonomi kunne for-eningen ikke bibeholde denneindsats.


Læserbreve

Hvad får jeg formine penge?Vedrørende Medlemskontingentet

Før solidariteten: Bitter social uret ogknyttede næver, afmagt.Tegning af George Grosz fra 1922

Læserbreve

Vi har fået en børnerådgiver,der er behjælpelig med at løsede gordiske knuder på hele fol-keskoleområdet. Når manbevæger sig ned i lovgivningenssnørklede områder, så er derfaldgruber og disse hjørner kanvære så specifikke, at de ersvære at overskue.Dette er børnerådgiverens

arbejde, og han er til rådighedfor dig og for kredsene og forsekretariatet.Vi har i bestyrelsen bevidst

valgt at ansætte en daglig lederpå sekretariatet, for opnåelse afbedre kontinuitet.Dette gør et indhug i forenin-

gens midler, men vi tror på atdenne indsats er nødvendig.Juliane har gjort sig mange tan-ker om nytænkning, strukturer,vejledning, formidling, samar-bejde. Hun har selv dysleksi,ved på egen krop, hvad dysleksivil sige, og har derfor de bedstekvalifikationer, for at sætte dig icentrum.Vi har fået Netbiblioteket

E17, der er åbent alle døgnetstimer for dig, som har sværtved at læse almindelig trykttekst. Netbiblioteket er indret-tet, så det imødekommer desærlige behov, man har som føl-ge af en funktionsnedsættelse.E17 giver rum for læsning,inspiration, læring og oplevel-ser. Netbiblioteket udvikles i etsamarbejde mellemDBB, folke -bibliotekerne og interesse -organisationer.I forbindelse med oprettelsen

af E17, har Tom West fra Ord-blinde/Dysleksiforeningen del-taget og gjort en kæmpe frivil-lig indsats for mennesker med

dysleksi, og deres ret til dennegratis adgang.Vi samarbejder og indstiller

til ligestillingsrådet for handi-cappede. Jeg har ofte hørt dissefor mig mærkværdige ord: Manskal ligestilles med – ikke havefordele af et handicap. Her harjeg altid tænkt: Man tager daikke den elektriske kørestol framennesker, fordi det menneskekan køre hurtigere, end jeg vedsiden af kan løbe.Vi har brug for ligestillings-

rådet for handicappede til attale vores sag, men det skerikke af sig selv. Hertil behøvesviden, indsigt, tid og kræfter.Denne viden er for mig lovgiv-ning og specialviden, som ude-lukkende fås ved at menneskermed dysleksi gør opmærksompå faldgruberne, gør krav påretten til ligestilling, tilgænge-ligheden i dagligdagen. At tabu-er og myter ophæves. Hertil harvi kredsene og et sekretariat,som formidler denne videnvidere.I de mange år, jeg har været

med i foreningen, har vi fåetmange henvendelser fra folk,som følte de var kommet iklemme. Uanset de smukkepolitiske hensigtserklæringer,kan der være stor forskel pådisse og den faktuelle virkelig-hed. Sådan ser virkelighedenaltså ud. Du kan som medlem,med dit bidrag, såvel kronersom frivillig indsats, være medtil at ændre, at hensigtserklæ -ringer bliver til virkelighed. Vedat løfte i samlet flok.Ude i kredsene, har vi fået

Dictus, vi har fået Iris ordbank,vi har fået tilbudt biografbillet-

ter (Ny teknik for læsesvage),vi har været på kursus, vi harværet på it-messe. (Alt sammengratis.) Denne viden kredsene herved

får, er alt sammen til gavn fordig som medlem. Medlemmerkan også købe Vital-program-mer fordelagtigt. Desværre harvi oplevet efter købet, at så ersolidariteten lig nul.Ude i kredsene, gøres der

mange tiltag for menneskermed dysleksi, såsom it-læringfor både børn, unge og voksne,konferencer, underholdning,netværksgrupper, foredrag, bi -sidderfunktion og en formand/kvinde, du altid kan henvendedig til, som kan rådgive dig,næsten når du lyster. Dette erdit medlemsbidrag med til atopretholde.Hvad fik jeg ud af mit med-

lemskab gennem mange år? Rig-tig gættet, en solskins historie.Da jeg ved en tilfældighed

opdagede, at der fandtes enOrdblinde/Dysleksiforening iDanmark og blev medlem oghermed viden, fik jeg gennemde sidste to år af folkeskolen ennæsten glad dreng, han blevforstået, en særdeles motiveretdreng, da han på efterskolen fiksine it-hjælpemidler, i hvert faldi dag en glad og værdsat ungmand, der fandt udveje, anbefa-let af de »ældres« erfaringer iforeningen, deres historier fraderes ungdom, deres veje,nogen mere farbare end andre,men særdeles virksomme. En ung, der fandt sin egen

vej, gennem støtten af delteerfaringer, der har taget 10.klasse og nu ved afslutningen af


��

Læserbreve

sit 2. år på HTX, kom hjemmed et 12 tal. Dette havde jegaldrig drømt om, end ikke troetopnåeligt. Med megen slid, vil-je, kompenserende hjælpemid-ler og støtte, kan det altså ladesig gøre, at få en uddannelse udfra sit potentiale, og ikke ud frasit handicap. Den rådgivning og vejledning

jeg og hermed vi, igennem alleårene, har fået ved at være med-lem af Ordblinde/Dysleksi -foreningen i Danmark – og her-ved også muligheden for, atkunne deltage i kurser, tilrette-lagt af eller sammen medVidenscentret, HMI, Ordblinde-

instituttet etc. Alt dette er setmed mine blikke, medvirkendeårsager til denne succeshistorie. Uden denne specifikke viden

om lovgivning, hjælpemidler,opbakning og støtte af andreforældre, de ordblindes egneerfaringer og endelig ikke atforglemme, mødet med en ungit-nørd, som selv har gået vejen,han som blev rollemodellen og»mødrehjælpens« støttepæda-gog. Uden alle disse mennesker,såvel frivillige som ansatte,havde »mødrehjælpen«, nokikke haft det samme overskud,viden og styrke, og ikke mindstglæden ved at være med til atskabe forandring, bedre vilkårfor vore dyslektiske børn ogunge. Endda selv, når tårernehar trillet, når vreden og afmag-ten har taget over, har der værethjælp at hente, i form af: Detkender jeg godt, det har jegogså prøvet. Hvad gør vi?Hvem henvender vi os til? Atkunne dele sårbare og følsom-me hændelser, kan vist ikkekøbes noget steds for penge,ikke mig bekendt. Vil sluttelig indrømme, at

overskriften på dette indlæg,bryder jeg mig i særdeleshedikke om: Hvad er det, jeg kan få for

mine penge! Tænker i stedet påJohn F. Kennedys ord: Hvadkan jeg gøre for mit land. Jegtænker specielt på: Hvad kanjeg gøre, for mennesker medhandicappet dysleksi og adhvilken vej? Hvad kan jegbidrage med? – Hvad kan visammen bidrage med og her-med i fællesskabets ånd forbed-re og udrette?

AP Møller har engang udtalt:Den, der har evnerne, har ogsåforpligtigelsen. Denne tanke-gang, mener jeg, er skabt ud frasolidaritet. Solidaritet betydersamhørighed, sammenhold.I politisk sammenhæng tales

der om solidaritet, når bestemtemennesker, faggrupper osv. gørfælles sag, står last og brastmed andre mennesker, faggrup-per osv., som befinder sig i envanskelig eller truet stilling.Mønstret, som her går igen,

er at den, som viser solidaritet,giver afkald på kortsigtede for-dele på andres bekostning, vedat erkende at han/hun på længe-re sigt og i en større sammen-hæng i grunden er i sammesituation som dem – »det kunnevære mig«. Solidariteten er herudtryk for en identificering medandre, som ikke udspringer afsituationens umiddelbare krav,men ud fra moralske hensyn.Man er solidarisk, men kunneogså have valgt at være usolida-risk. (Kilde: Leksikon/org.)Du kan ved dit medlemskab

af Ordblinde/Dysleksi fore nin -gen være med til at ændre vil-kårene for dig selv, for dinebørn/unge og ikke mindst forandre ligestillede. Være med tilat støtte og ændre vilkårene formennesker med Dysleksi – end-da med et glimt i øjet.Institutioner, fagfolk og ild -

sjæle kan bidrage med viden,solidarisk støtte og ikke mindstfortælle de gode historier tilforeningens blad.Den halte ser, den blinde går

og hånd i hånd de målet når.Mercedes


Læserbreve

At kunne fortælle en solstråle-historie er ikke enhver beskåret;jeg har imidlertid i de senere årlæst og hørt en del. I de mangeår jeg underviste i folkeskolenhar jeg kæmpet en kamp for atfå alle elever med på læsevog-nen – ikke som speciallærer,men ganske almindelig dansk-lærer. Det er der nok kommetnogle solstråler ud af, men ikkenok.Så i elvte time og faktisk for

sent til at gøre noget, der batte-de, for at lette arbejdet for migselv, men så sandelig også forde læsesvage/ordblinde elever imin flok, blev jeg opmærksompå KLO, der i den grad var enøjenåbner, og som sendte lysover land.Gennem mit arbejde som ind-

læser og bestyrelsesmedlem iden frivillige organisation KLO,som gratis stiller lyd til rådig-hed i form af cd’er til betrængteog videbegærlige mennesker,mødte jeg mennesker, som stodpå spring for at hjælpe. Nogleaf dem havde oplevet proble-merne på egen krop og sjæl, ogde vidste alt om, hvad der hav-de bragt dem videre, så de fak-tisk hver og en kunne fortællederes historie, som endte medat blive en solstrålehistorie. Der skal ildsjæle til, og de fin-des altså.

KLO er, eller kan for mangeflere, blive en del af historien.Derfor denne skrivelse til jerlærere.KLO er et interessefælles-

skab med kun en lønnet medar-bejder. Det har eksisteret i over25 år, og blev sidste år afUndervisningsministeriet tildeltet millionbeløb til en tekniskopdatering. Det er at betragtesom et bibliotek, der til enhvertid gratis er parat til at sendecd’er, der omhandler faglittera-tur, ud til såkaldte lånere (cd’er-ne skal ikke returneres). Påopfordring indlæses fagbøger afenhver slags og på mange for-skellige niveauer, men også bio-grafier, årbøger o. lign. For atkunne levere varen søges hvertår fonde og puljer, og ogsåkommunerne giver hvert år til-skudNæste skoleår står for døren.

Lærebøgerne er udpeget ogbestilt. Det kan nås endnu, hvisdu/I allerede nu ved, at Peterikke har en jordisk chance forat læse fysik for 9. klasse ellermatematik for 5. Den tid, dergår fra bestilling til cd’en erfærdig, er afhængig af forlagetog forfatternes godkendelse også selvfølgelig den tid, det tagerat indlæse bogen, men det er tilat overse. Findes den alleredeindlæst i vores samling eller på

folkebiblioteket, bliver cd’ensendt ud med det samme. KLOarbejder ud fra princippet, atdet skal være gratis at tilegnesig viden.

Det skal tilføjes, at registrere-de ordblinde i dag har megetbedre adgang til viden oguddannelse med de hjælpemid-ler, der findes bl.a. i form af IT-rygsækken. Rema-serien(www.ordblind.com), som fin-des helt nede fra de mindsteklassetrin, kan få ordblindebørn med på vognen helt frastarten – også i matematik.Det gælder om at få solstråle-

historierne til at florere.

Pensioneret lærer Henny Knudsenp.v. KLO, Torvegade 1, 6600 Vejentlf. 75 36 31 [email protected]


Dine elever vil gerne have, du læser dette!

Når bøgerne viserTÆNDER...

Jørn JensenPortræt af en forfatter

I 1997 var Ordblindeforeningen med til at tildele Årets Skriverpris til Jørn Jensen. Prisen gives til en forfatter, som skriver letlæst for børn, unge og voksne.

Portræt af en forfatter

Som begrundelse for valget afårets prisvinder nævnte under-visningsministeren blandtandet: »Jørn Jensens forfatterskab

begyndte i 1987 og siden er detblevet til 84 udgivelser. JørnJensen begyndte at skrive, fordihan som lærer i de yngste klas-ser manglede let læsestof til desvage læsere. Dermed begyndtedet imponerende forfatterskab,der forhåbentlig vil fortsætte imange år endnu – for der erbrug for den slags bøger.« Som motivering skriver pris-

udvalget blandt andet, at »JørnJensen er i stand til at skrive let,uden at teksten mister sinspændstighed. Han formår atskabe en spændende historie, sålæserne hænger ved, og på denmåde får han sat mange i gangmed at læse, der ellers villesmutte udenom. Han er omfat-tende i sit emnevalg. Der er ihans forfatterskab læsestof omsnart sagt alle emner og til allealdersgrupper. Selv om bøgerneer skrevet for børn, kan de ogsålæses med udbytte af voksne.Der bliver ikke talt ned til én.«Udvalget skriver endvidere,

at »Jørn Jensen anvender de

ord, der naturligt hører til. Hanomskriver ikke for at gøre tek-sten let, men finder i stedet detletteste ord, der svarer til begre-bet. Man har indtryk af, at hanvejer sine ord på en guldvægt,før han vælger dem. Han tæn-ker på modtagergruppen, nårhan skriver og har en god for-nemmelse for, hvordan det bli-ver læst.«

Jørn Jensen skriver stadigletlæste bøgerI 1997 var forfatteren JørnJensen stadig ansat som tale-pædagog i Høje-Tåstrup kom-mune. Fire år senere forlod hansit faste arbejde for at blive for-fatter på fuld tid. Han har i2008 skrevet mere end 300 lettebøger til de yngste og svagestelæsere. Alle børn i Danmarkkender Jørn Jensens bøger omKasper og Palle, Mark og Sofie,Mia og Mette, Bobo, Ane ogBo, Dyreserien, Stor bog-lillebog fra Maaholm/Borgen,Martin-bøgerne fra Forum,Gådebøgerne fra Forum, 16fantastiske H.C. Andersen even-tyr bearbejdet, så børn kan læsedem selvstændigt, Molbohisto-rier, Fodboldbøger og andre

bøger om sport. I en under-søgelse fra Center for Børnelit-teratur om de mest læste forfat-tere på forskellige klassetrinfremgår det, at Jørn Jensen eren af de mest læste børnebogs-forfattere på 3. klassetrin i Dan-mark. Mange af Jørn Jensens bøger

er oversat til svensk, norsk,islandsk og færøsk, så børnene iNorden læser alle Jørn Jensen. I Norge udgives der hitlister påinternettet og her er JørnJensens bøger ofte højere pålisterne og hyppigere på listerneend Harry Potter-bøgerne afRowling! Noget, som nok kangøre en nutidig forfatter stolt ogglad.

Hvordan får man somforældre og børn fat påbøgerneMange forældre og eleverundrer sig over, at de ikke serbøgerne og andre letlæste bøgeri boghandelen. Det er ganskerigtigt meget sjældent, at bog-handlere har bøgerne hjemmepå hylderne.Derfor er det bedste sted at få

fat i dem på folkebiblioteketeller skolebiblioteket, og spørge



efter dem eller selv finde dem.Man kan også kikke ind påhjemmesiderne på de forlag,som udgiver lette bøger i Dan-mark. Alineas forlag udgivermange af Jørn Jensens bøger.Find dem på www.alinea.dk –dansk – lette bøger. Læs om deforskellige serier. Se de nyestebøger i serierne og downloadeventuelt opgaver til bøgerne,som laves af forfatteren. De ergode til læsekurser på hele klas-ser. Og gratis. Man sparer somlærer både tid og penge.Mange af de lette bøger fra

Alinea er indtalt på lyd på for-laget Den Grimme Ælling iOdense. www. avforlaget.dk. Seunder Læsetræning i venstresidemenu. Mere end 14 sidermed lydbøger. Her kan mankøbe lydbøgerne. De fleste kanogså lånes på bibliotekerne.En gennemgang af de følgen-

de bog-serier viser, hvor alsi-digt Jørn Jensens forfatterskaber.

Palle-serien om drengenPalle og hans utrolige farPalle-bøgerne udkommer påAlrunes forlag i Glamsbjergwww.alrune.com.Til Palle-bøgerne er der udar-

bejdet kopimapper med opgavertil Læse-skrivekurser. Og der erlavet en cd-rom, så meget svagelæsere kan lytte-læse bøgernepå deres pc. En slags e-bog.»Palle skal på ferie« er bog

nummer 31 i serien, som er fuldaf lune og humor. TegnerenClaus Bigum gør sammen medJørn Jensen denne serie tilnoget helt særligt. Bøgerne kanlæses af de yngste og svageste

læsere, men mange større børnog voksne elsker Palle og hansfar og glæder sig til næste bog– og næste grin.

Til de lidt ældre og mere erfar-ne læsere i 4.-7. klasse er derogså nogle spændende bøger.F.eks. Jaget af pushere, GPS-morder og Død eller borte?Jeg citerer lektørerudtalelser-

ne, som er anmeldelser af pro-fessionelle bibliotekarer fraskole- og folkebibliotek.

»Jørn Jensen harofte bevist, at hanskriver både letlæst,morsomt og spænd-ende. Det gælderogså bøgerne i denne

meget nutidige krimiserie omvennerne Magnus og Lasse derforeløbigt omfatter tre titler:Død eller borte, GPS-morder ogJaget af pushere.« Jørn Jensenhar altid været meget populærblandt de yngre læsere, og jeger ikke i tvivl om, at også dennespændende serie vil fænge hosisær drenge i 4.-6. klasse.Bogen er skrevet med stor,tydelig typografi og i et sprog,der gør, at også lidt svage læse-re kan være med. Bogen er forsynet med en flot og drama-tisk forside.« Torben Ringbro(Skole bibliotekar)

Hvis man er mere til historiskebøger og fantasy, er der fleretitler på Alrunes forlag.www.alrune.com. For eksempelJagten på guldkruset, Djæve-lens søn og Kampen mod bød-len. Serien hedder De magiskelys.

Spejlslottet – en nyfantastisk fantasyserie

Lette bøgerFantasy PS’www.alinea.dk – se under dansk– lette bøger – serier.Bøgernes tema er kampen

mellem det gode og det onde.Det onde er personificeret vedherskeren Zakka, der undertryk-ker sit folk. Det gode ved Modoog hans hjælpere.Historien tager sin begyndel-

se, da Modo får besked om, athan skal være slave på Zakkasslot, Spejlslottet. Natten førorkerne kommer for at henteham, sender hans far ham vækmed besked på at finde etmagisk spejl, der vil kunne fæl-de Zakka.Både Zakka og hans far ved,

at der er dødsstraf for at flygtefra Zakka og for at hjælpe tilflugt. Det bliver starten påModos kamp for at undgådøden og for at finde det magi-ske spejl.Der er planlagt 6 bøger og

hver enkelt bog har tilhørendeopgaver, så serien Spejlslottetkan indgå i klassens arbejdemed fantasy-genren. Opgavernekan frit downloades påwww.alinea.dk

Fantasy-serien er læsepædago-gisk tilrettelagt og kan læses


��


både af piger og drenge alleredefra ni år. Større børn, der harbrug for letlæste bøger, vil ogsåblive tryllebundet af seriensfantasy-univers. Som noget nyt får børnene nu

mulighed for at maile til forfat-teren med spørgsmål til serienSpejlslottet, og alle der mailerer med i en konkurrence. Læsmere på www.joernjensen.dk

Jørn Jensen skriver ogsåpigebøgerSe Sofie-bøgerne i ps-serien fraalineas forlag www.alinea.dk –dansk – lette bøger – Sofie-bøgerne PS. De senest udgivnei serien er Sofie sniffer ikke ogTynd eller slank?

Lix: 12Niveau: fra 10 år– Der er fest hos Trine. Sofie ogIda er med. Benny og Arne erder også. De vælter rundt pågræsset og griner hele tiden.Har de drukket øl? Eller måskesniffet?De to nye Sofie-bøger tager

igen udgangspunkt i aktuellepigeemner for de 10-12 årige.Men de 13-15 årige kan også fåglæde af bøgerne, da de ikketaler ned til læserne. Sproget erikke barnligt, men let tilgænge-ligt og læsepædagogisk bearbej-det.Her er tanker og følelser, de

unge kender til, og problemstil-linger de har lyst til at diskute-re. Bøgerne kan bruges både til

oplevelseslæsning og til samtaleog debat i hjemmet – eller iklassen.Nu er der 12 Sofie-bøger som

alle kan ses på www.alinea.dk,hvor der også kan downloadesgratis opgaver til de enkeltebøger.

Koldt BlodDen mest uhyggelige serie tilde virkelig seje læsere er KoldtBlod-serien.

Koldt blodKoldt blod eruhyggelig oggru til gyser-tørstige børnfra 10 år.Seriens gen-nemgåendehovedperso-ner oplever de

mest hårrejsende ting, der kanfange læserne, indtil sidste sidei bogen er vendt – ikke mindstdrengene.I GPS-jagten finder Tobias et

stykke papir med to rækker tal.Han tror, det er telefonnumre,men Simone mener, at det erkoordinater til GPS. Tobias koder tallene ind på

sin fars GPS og så sker dernoget uventet.

De kom om natten handler omnogle røvere, der en nat bryderind hos Tobias og Simone. Tobias tror, de vil stjæle

noget fra dem, men røverne harhelt andre planer.Bøgerne er velegnede til

såvel frilæsning som læsekurserog læsetræning. Og der er merekoldt blod på vej ... Bestil nyKold blod-plakat gratis påwww.alinea.dk. Der er 14 bøgeri serien nu – og der er flere påvej.

Siden Skriverprisen i 1997, harJørn Jensen fået Bog-slugerpri-sen af sine trofaste læsere i Ring købing og været indstillettil Orla-prisen i DanmarksRadio. Han tager ofte ud på skoler i

Danmark og Sverige for atmøde sine læsere. Jørn Jensenhar i to omgange deltaget i Bør-nenes Nobelfest i litteratur påÅlandsøerne og dermed styrketsamarbejdet med andre nordiskforfattere.Mange af Jørn Jensens læsere

skriver til ham med ros og for-slag til nye bøger i serierne.Læs mere om Jørn Jensens

bøger på hans hjemmesidewww.joernjensen.dk. Og skrivtil ham, hvis du har lyst. Hansadresse er [email protected].

I kan godt glæde jer til flere let-te bøger fra Jørn Jensen. EKR


For unge med læse- ogskrivevanskeligheder.IT-hjælpemidler erintegreret i alle fag

Mange dansktimer på små hold

Matematik • Sprog • FysikBiologi • Geografi

Samfundsfag • Historie Kristendom • Sang • Idræt

Fællestime • Svømning

Mange valgfag og liniefag:kreativ, idræt, friluftsliv, spring,

førstehjælp, drama, værkstedsfag, musik, ....

Samarbejde med Handelsskole, SOSU og Teknisk Skole om

meritgivende brobygningsforløbfor elever i 10. klasse

Mulighed forfolkeskolens afgangsprøver

og 10. klasse prøve

Nærmere oplysninger:Overvej 12, Vrigsted

7140 StoubyTlf. 75 68 72 12

Besøg vores hjemmeside med oplæsning:www.vrigsted-efterskole.dk

Boganmeldelse

Carsten Elbro har skrevet en nyog meget betydelig bog i semi-narieserien. På bagsiden afbogen står der følgende: Læse-vanskeligheder tilbyder en sam-let, forskningsbaseret oversigtover læse- og skrivevanskelig-heder, hvad de skyldes, og hvadman kan gøre ved dem. Bogenhandler især om ordblindhed,vanskeligheder med sprogfor -ståelse i læsning og sammensat-te sproglige vanskeligheder ilæsning.Hvert kapitel indledes med

en oversigt over de emner, derbliver behandlet og hvert kapi-tel afsluttes med en konklusion.Læseren er derfor aldrig i tvivlom sigtet med de enkelte kapit-ler. Sproget er enkelt og megetpræcist, men der bruges natur-ligvis mange fagudtryk.I emnet vedrørende læsning

lægges der vægt på at beskriveog forklare betydningen afskriftens lydprincip. Hvis manhar meget svært ved at lære sigat udnytte skriftens grund-læggende lydprincip, så er detsvært at lære at læse i det heletaget. Og det er netop den ord-blindes problem. Når man skalvurdere og undersøge elevernesudnyttelse af de forskelligeprincipper i skriften, er det vig-tigt at vurdere forståelsen aflydprincippet. Derfor er det vigtigt at fast-

holde, at ordblindhed er en ind-læringsvanskelighed. Det erikke umuligt at lære det, men

det er meget vanskeligere forden ordblinde end for andre. Bogen fokuserer på de veldo-

kumenterede årsager til læse-vanskeligheder og deres anven-delse i undervisningen. Dentager hensyn til dansk sprog ogortografi og til danske forhold idet hele taget. Læsevanskeligheder er skre-

vet til alle, der beskæftiger sigmed børn og voksne, der harlæsevanskeligheder. Det er isærfor nuværende og kommende

lærere og specialundervisere,men også læsevejledere, læse-konsulenter, talepædagoger,skolepsykologer, socialrådgiver,uddannelseskonsulenter, studie-rådgivere og særlige interesse-rede forældre.

EKR


Læsevanskeligheder

Boganmeldelse

Bliv medlem afOrdblindeforeningen i DanmarkHvad kan vi tilbyde:� Medlemsbladet »Ordblindebladet«� Vejledning og rådgivning� Organisatorisk fællesskab� Tilbud om kurser og foredrag� Rettigheder om uddannelse� Information om computer� Information om lydbøger og letlæst

litteratur� Pædagogiske programmer, regler og

rettigheder

Ordblinde/Dysleksiforeningen, Vestjylland

Efter showet kan du stillespørgsmål direkte til Kennethom handicappet Dysleksi og detat have viljen til at ville, omviljen til at ville klare sig selv,trods oddsene.

Kenneth Baun skriver:I dag er jeg 33 år og har levet afat trylle i 14 år.Jeg var ordblind indtil jeg

blev 24 år. Men det har nu ikkevære en hemsko for at jeg kun-ne leve af at trylle. Jeg kører50.000 km. om året, uden atkunne læse et vejskilt, det ermåske en grund til at jeg kørerså meget....Der er blevet gjort en masse

for at jeg skulle lære at læse ogskrive. Jeg har haft 12 forskelli-ge dansklærere på seks forskel-lige skoler, uden at det hjalp.Fra jeg begyndte i skolen, fikjeg specialundervisning.I 7. klasse gik jeg på Talein-

stitutet i Århus, i en special-klasse for ordblinde.På efterskolen i 8. og 9. klas-

se fik jeg ekstra timer i dansk. I 10. fik jeg kun special -

undervisning i dansk fire timerom dagen.Derefter har jeg gået fire år

på aftenskole for voksne ord-blinde. Alt sammen uden resul-tat.Det er altså ikke fordi, der

ikke er gjort noget, men der erbare ikke ret mange, der ved,hvad der skal gøres. På DR tv var der en udsen-

delse om mig, der hed, »Fra atil z er ikke let,« den handledeom hvordan jeg kunne klaremig, selvom jeg ikke kunnelæse eller skrive og om hvordanBørge Skoulund lærte mig atlæse.Arrangementet er et synligt

led i frivillighedsugen i Holste-bro kommune den 14.-21. sep-tember 2008, hvor frivillige for-eninger i fællesskab sætterfokus på deres eksistens.Husk: Det foregår torsdag

den 18. september, 2008, kl.16.00, i Rådhushallen, Kirke-stræde 11 i Holstebro. (Se nær-mere herom i dagspressen.)


www.GYLLING-EFTERSKOLE.dk

OPLEVELSER DANSK

UDFORDRING IDRÆT

REJSER MATEMATIK

SELVTILLID KREATIVITET

ENGAGEMENT NATUR

LIVSLYST MUSIK

GLÆDE DRAMA

UDVIKLING FORTÆLLING

VENSKAB HÅNDVÆRK

Skolen for elever med læse- og stavevanskeligheder

E-mail: [email protected] Telefon: 86 55 16 44 www.gylling-efterskole.dk

�

Ordblinde/Dysleksiforeningen, Vestjylland

Vi har fornøjelsen at kunne præsentere et fortryllende show med tryllekunstnerenKenneth Baun, kendt fra udsendelsen:

Fra A til Z, er ikke letsendt på DR.

Nyt fra sekretariatet

Dette er første udgave af en nytradition i Ordblindebladet. Hervil vi fra sekretariatet prøve atsammenkoge de sidste måne-ders aktiviteter og fortælle omde vigtigste, så I alle sammenkan få et overblik over, hvadder foregår i foreningen cen-tralt.Der er sket meget siden sidst.

Der har været afholdt årsmøde iOdense, her blev der blandtandet valgt en ny næstformand(læs også artiklen på side10). Så er der sket en forøgelse af


Nyt fra sekretariatet

Holte-Hus EfterskoleFor ordblinde og læseretarderede

Vejlesøvej 41, 2840 Holte

Tlf.: 45 42 06 22 Fax 45 42 07 26

Ordblindeforeningens nyebogholder, Sanne Erstrup

Er du 14-18 år ordblind

– eller har du læse-skrivevanskeligheder

– skulle du prøve et efterskoleophold.

Udover specialundervisning tilbydes bl.a.

praktiske fag i træ og metal, idræt,

boldspil, musik, cross mv.

Ring efter brochure

Tlf. 65 95 13 86

RÅGELUND EFTERSKOLERÅGELUNDVEJ 179

5240 ODENSE NØ

sekretariatet. Der er nemlig ble-vet ansat en bogholder. I denforbindelse vil vi gerne bydeSanne Erstrup rigtig hjerteligvelkommen. Sanne er startet påsekretariatet den 1. juli ogknokler der ud af med voresregnskaber. Sanne er fleksjob-ber og har før arbejdet på NielsBrock i København som over -assistent i deres elevcenter. Vier meget glade for, at Sanne harvalgt at arbejde hos os. Detbetyder, at Ordblindeforeningennu har fire personer ansat.Lone, som sekretær med ansvarfor medlemskartotek, blad oghjemmeside, Sanne, der siddermed bogholderi og regnskab,Hans Henrik, som er vores bør-nerådgiver og Juliane, der ersekretariatsleder.

Slutteligt har vi en bøn! Det er vores drøm at have mail-adresser på alle de medlemmer,der har en sådan. Vi kunnenemlig godt tænke os at lave enmånedlig nyhedsmail til fore-ningens medlemmer. Nyheds-mailen skulle have det formålkort at fortælle, hvad der fore-går aktuelt i foreningen og sam-tidig informere om nye arrange-menter lokalt og centralt. Der-for vil vi høre, om I ville sendeen mail til os med jeres maila-dresse og jeres medlemsnumrepå [email protected]. Vihåber at det vil gøre kommuni-kations vejen i foreningen hurti-gere og lettere.Med venlig hilsen sekretariatet

Annoncer


Kragelund Efterskole– skolen for unge ordblinde,

der vil gøre noget ved deres læse- og stavevanskeligheder

– gennem et trygt og rart miljømed faste regler, iblandet en god portion humor– arbejder vi på at styrke den enkelte elevs selvværd,bl.a. igennem meget idræt og mange valgfag.

– vi tilbyder mindre niveaudelte dansk- og matematikhold.

Kontakt os for mere udførlige oplysninger.

Kragelund EfterskoleSkolesvinget 18723 Løsning

Tlf. 7589 3522Fax. 7589 3385

Hjemmeside:www.kragelund-efterskole.dk

E.mail:[email protected]

[email protected]

TELEFON 98 63 62 22

� 10 timers dansk på små niveaudelte hold.

� 5 timers matematik� Kristendom� Vi bruger IT-hjælpemidler

i dansk, matematik ogengelsk.

VALGFAG:

� Boldspil, springgymnastik, styrketræning, mountainbike� Motorlære, go-cart, smedning, træ- og metalsløjd � Friluftsliv, jagt, fiskeri, sejlads, spejdersport� Billedkunst, keramik, glaskunst, tøj-design� DraMusica, musik, sang� Landbrug� Engelsk� IT

Skolen har baggrund i en række folkekirkelige ungdomsorganisationer.

For elever med læse-og stavevanskeligheder

Har du læse og stave-vanskeligheder - så er vi skolen,

der gør noget ved detVi tilbyder bl.a.:• 10. kl. med brobygning og mulighed

for meritgivende eksamen• Meget idræt• Sprog• Håndværk• - og meget mereIT er naturligvis en integreret delaf undervisningen

Markdannersvej 3 - Store Andst - 6600 VejenTlf. 75 58 84 22

E-mail: [email protected]

Tjæreb

y·

4230

Skælskø

r·

Tlf.58

14

11

52

ww

w.eftersko

lensolb

akken.dk

En

skolefor

ordblinde

Nyt fra Kredsene

BornholmForeningen var inviteret til atbesøge Rønne bibliotek. Derlaves en undervisningsaften iprogrammet Daisy.

FynDen ny bestyrelse har genetab-leret en lokalforening og harallerede haft gang i mange flot-te aktiviteter. Sikke nogle stær-ke kvinder og mænd. Der arbej-des på at få Marianne Jelved tilat holde foredrag på Fyn. Den 23. april 2008 var der

generalforsamling i kreds Fyn iOdense. Generalforsamlingenstartede med foredrag af ErikK. Rasmussen fra kreds Roskil-de, nu næstformand for Ord-blindeforeningen. Der mødteflere personer op som havdeinteresse for problemet ord-blindhed. Det var en givendeaften.Kreds Fyns plan for i år er

følgende: I august var vi inviteret til

mikroværkstedet i Odense (uge34) for at se og prøve de sene-ste nye hjælpemidler til ordblin-de. Folketingmedlem, oguddannelsesordfører for deRadikale Venstre, Marianne Jel-ved kommer til Fyn i oktober(uge 43) sammen med enembedsmand fra undervisnings-ministeriet for at fortælle omregler for tildeling af støtte ihenhold til de forskelligeuddannelser efter folkeskolen.Nærmere information følger tilmedlemmerne på Fyn, da flereting skal på plads først.

Vi håber i bestyrelsen atmedlemmerne vil komme medidéer til andre arrangementer.Nærmere oplysning fås hos for-manden, Lene Baasch.

København, Amager ogFrederiksberg Efter mange års tro tjeneste iKøbenhavn, Frederiksberg,Amager kredsen valgte LarsVissing at træde af som for-mand. I den forbindelse blev etnyt medlem af lokal bestyrelsenLouise S. Hansen valgt til for-mand. Lars Vissing blev i stedetvalgt som kasserer. Leif S.Nielsen blev også spurgt, omhan ville indtræde som næstfor-mand og takkede ja. Herefter ser bestyrelsen for

København, Frederiksberg,Amager kredsen sådanne ud:Formand: Louise S. Hansen,Næstformand: Leif S. Nielsen,Kasserer: Lars Vissing, Besty-relsesmedlem: Bendt Johansen,Bestyrelsesmedlem: Jimmy Ploug, Bestyrelsesmedlem:Toke HansenVores møder vil fremover

finde sted ved ChristianshavnsTorv, i beboerhuset. Har I godeidéer eller ønsker til kommendearrangementer hører vi gernefra jer på mail:[email protected], og vi vilså vidt det er muligt prøve attilgodese jeres ønsker elleridéer, når vi skal planlæggekommende arrangementer.Vi vil gerne invitere alle

interesserede ordblinde til net-værksmøder en gang om måne-

den. Dette nye initiativ henven-der sig til folk, der måtte haveet ønske om at udvide sit net-værk i forhold til at møde andreordblinde. Det gælder bådefolk, der er studerende, i arbej-de eller andet. Formålet meddette initiativ er at opbygge etnetværk for erfaringsudveks -ling, støtte, rådgivning oghjælp. For at støtte og udvikleordblindes netværk, har Hoved-stadens Ordblindeskole været såflinke, at udlåne os deres loka-ler til dette formål. Datoer for møderne er:Onsdag den.10. september 2008Onsdag den. 8. oktober 2008Onsdag den. 5. november 2008Onsdag den. 3. december 2008 på Hovedstadens Ordblinde -skole, Trondhjems Plads 4,2100 København. Vi håber at seså mange af jer som muligt.Evt. spørgsmål eller henvendel-ser til dette kan stilles [email protected].

NordsjællandBestyrelsen arbejder med atgenoptager it-caféerne, med-lemsmøde med Lis Pøhler tilefteråret, arrangement medDVO og netværksmøde forforældre. Nærmere oplysningerhos formand, Jette Villumsen.

NordjyllandFarsø Efterskole havde 10 årsfødselsdag den 6. september.Kredsen besluttede at give engave, som består af en optrædenaf Kenneth Baun, der er ord-blind og tryllekunstner. Vi har


��

Nyt fra Kredsene

altid haft et godt forhold til sko-len, som er meget anerkendt fordens gode holdninger og under-visning.I ugerne 38 og 39 deltager

Frederikshavn bibliotek i kam-pagnen: »Gi’ dit bibliotek enchance til«. Det er en demonstration af et

»mobilt læringsrum«. Har du encomputer, så er der nyt at hente,hvis du ikke kender til de til-bud, som dit bibliotek kan til-byde. Du kan blandt andet høreom digitale tilbud, blive guidet ibrugen af www.e17.dk og fåforevist DAISY-lydbøger.

RoskildeLørdag den 30. august deltogRoskilde Ordblindeforening iSundhedsdagen. Hver foreninghar en bod, hvor de kan udstillemateriale, som fortæller om for-eningens aktiviteter. Nogle flit-tige mennesker fra bestyrelsenbemandede boden og fik dervedkontakt med et stort publikum. Lørdag den 6. september starte-de Ord-caféen på Roskilde Bib-liotek. Ord-caféen afholdes denførste lørdag i hver måned vin-teren igennem i tidsrummet frakl. 11.00 til kl. 13.00. Alle derhar problemer med ordblindheder meget velkomne til at stillespørgsmål. Ved hver åbningsdagvil der sidde to fra bestyrelsenmed brochurer, pjecer om com-putere, hjælpeprogrammer ogmeget andet.

StorstrømOrdblindeforeningen opfordrertil et tema, der behandler »ord-blindhed kombineret med andrevanskeligheder«. Det er et pro-

blem rådgiverne tit møder ideres rådgivning. Kommunerneglemmer ofte de ordblinde, hvisder er andre problemer. En pro-blematik som foreningen måforholder sig til.Kredsen overvejer også at

lave it-undervisning til foræl-drene i lighed med det i Nord -sjælland.I Storstrøm vil foreningen til-

byde folkeskolerne en ordblindforedragsholder, som kan for-tælle om sejre og nederlag i fol-keskolen og den videre vej gen-nem uddannelserne. Nærmereoplysninger kan fås hos Char-lotte Knudsen og Stella Steen-gaard.

SydjyllandHar fået bevilliget 9.000 kr. fraSofies Kilde. Den 3. septembervar der reception i anledning afindvielse af den ny hjemmesidefor Sydjyllands kredsen.

VestsjællandSusanne Mark Dalum er blevetvalgt til ny formand for Vest -sjællands kredsen, men hun erfaktisk »gammel«. Det vil sige,hun har været formand for Ord-blindeforeningen i Vestsjæl-lands Amt og med i hovedbe-styrelsen tidligere. Susanne erstærkt ordblind, og har alligeveluddannet sig til lærer på Hol-bæk Seminarium. Susanne hararbejdet i otte år som folke -skole lærer. Det er hendes mål atforsøge at gøre folkeskolen tilet bedre sted at være for ord-blinde elever. Så hun ved derforen masse om, hvordan mannemt og godt tilgodeser ord-blinde børn i undervisningen,

på en måde så det også er over-kommeligt for læreren.Susanne har de sidste 15 år

holdt foredrag om, hvad ord-blindhed er og hvordan det kanafhjælpes. Susanne er i mellem-tiden blevet 38 år og nu bosatmed sin mand, 3 børn og 2 hun-de i Vipperød. Om hendes forventninger til

arbejdet i bestyrelsen, sigerSusanne: »Bestyrelsen er meget velfun-gerende, der sidder mange godekræfter, og der er en hel delidéer at gå i gang med. Jeghåber, at jeg her kan være sam-men med andre, der vil detsamme som mig og dervedkomme ud til så mange skoler,uddannelsessteder samt arbejds-pladser, hvor der er behov foroplysning. Det er ikke nok formig at være til rådighed. Jeg vilgerne ud og banke på dørenerundt omkring, for at få oplys-ningen frem«. EKR


At få en uddannelsesvarende til ens forstand

Under denne overskriftbragte vi i Ordblindebladet2/2008 en artikel på side 12-13. Der var desværre opståetnogle fejl/misforståelser. Den RIGTIGE artikel kanlæses på internettet påfølgende link:http://www.ordblind.com/Anette_lena_1.html.

Redaktionen

Annoncer


Du bliver aldrig den samme igen

The true story...

Erhvervs- og uddannelsesrettet – især for ordblinde

VEJEN TIL UDDANNELSE OG JOBSamarbejde med erhvervsuddannelserne · Studieforberedelse · Erhvervs- og uddannelsespraktik · 90% går videre til uddannelse og job

KICKSTARTPersonlig coaching · Vejledning og udvikling af handlingsplan · Mentorordning

ISÆR FOR ORDBLINDEEffektiv ordblindeundervisning · Læsecomputere med skrivestøtte

FAGHORISONTDansk · Matematik · It · Engelsk · Teater · Køkken · Design · Kørekort og mange flere

HØJSKOLENIt overalt · Rummelige værelser · Eget bad og toilet · 5 minutter fra IC-tog og bus

LANGE KURSER10. august - 20. december 2008 (19 uger)11. januar - 20. juni 2009 (23 uger)

Emmerske EfterskoleVi er en efterskole for heltalmindelige unge, der harlæse- og stavevanskeligheder.

Derfor:� 10 dansktimer og 4 mate-matiktimer på små hold

� Sprogundervisning� Idræt� Masser af valgfag/godeværksteds- og idræts-faciliteter.

www.emmerskeefterskole.dk

Emmerske EfterskoleAabenraavej 14 • 6270 TønderTlf. 74 72 44 33

Afsender:Ordblinde/Dysleksiforeningen i DamarkSekretariatetKløverprisvej 10b2650 Hvidovre

Returneres ved varig adresseændring

ombr. ordet nr. 2/05-5...8ordblinde bladet 3 · 2008 – få hjælp med vital til læsning og...

Documents