nationalpark magasin nr. 2
DESCRIPTION
84 sider om natur, kultur og dyreliv i Nationalpark Vadehavet.TRANSCRIPT
NATIONALPARKMAGASIN
NATURVEJLEDERNE I VADEHAVETDIE RANGERSIM WATTENMEER
NATIONALPARKEN SET GENNEM TO PROFESSIONELLE
FOTOGRAFERS LINSER
Der Nationalpark durch das Objektiv von zweiprofessionellen
Fotografen gesehen
KURHOTELLERNES BLOMSTRINGSTIDTurismens start på Vadehavsøerne
DIE BLÜTEZEIT DER KURHOTELSDer einzug des Tourismus auf den Wattenmeerinseln
SMAGSOPLEVELSER Vadehavets natur og traditioner skaber fødevarer i verdensklasseGeschmackserlebnisse Die Natur und Traditionen im Wattenmeer ergeben Lebensmittel der Weltklas
STORMFLODER Når digernes skal stå deres prøveSturmfluten Wenn die Deiche ihren Mann stehen
GRÆSNING Naturprojekt sikrer flere ynglefugle og lækre bøfferBeweidung Naturprojekt sichert mehr brütende Vögel und leckere Steaks
84 SIDER OM DEN UNIKKE NATUR OG DE FANTASTISKE OPLEVELSER I VADEHAVET84 SEITEN ÜBER DIE EINMALIGE NATUR UND FANTASTISCHE ERLEBNISSE IM WATTENMEER
2 NationalparkVadehavet.dk
NATIONALPARK MAGASINET UDGIVES AF:Nationalpark Vadehavet, Havnebyvej 30, DK-6792 Rømø, tlf. +45 72 54 36 34, www.nationalparkvadehavet.dk, [email protected] redaktør: Søren Christensen, projekt- og formidlingskoordinatorRedaktionen er afsluttet 30. april 2015. Forbehold for trykfejl og manglerTak til Destination Sydvestjylland, Vadehavets Formidlerforum og andre bidragsydereOversættere: Jacob Jonia, Irina Sehling samt RSB TranslationLayout og DtP: detKONCEPT, EsbjergForside foto: Red StarTryk: Rosendahls, EsbjergISBN: 978-87-995234-2-9
^| FOTO Tandrup Naturfilm
VELKOMMENVi, der har valgt at bosætte os ved Vadehavet, ved godt, at det er noget særligt. Men ved vi også hvorfor, det er så specielt, udover at livet ved Vadehavet byder på skiftende tidevand, højt til loftet, en masse mudder, trækfugle, sæler og naturglade turister? Vadehavet er ikke bare et særpræget sted. Det er så enestående, at der ikke findes noget magen til i hele verden. Som et mere end 500 km langt sammenhængende tidsvandsområde, fra Ho Bugt mod nord til Den Helder i syd, er Vadeha-vet internationalt anerkendt som et enestående marsk-, geest- og tidevandsområde med værdier i verdensklasse. Tidevandets dynamik ændrer og beriger hele tiden landskabet udenfor digerne. Det gør det til et af verdens vigtigste områder for cirka 12 millioner fugle, der hvert forår og efterår trækker gennem Vadehavet. Diversiteten i de mange naturlige og geologiske proces-ser er af enestående universel værdi, som er den beteg-nelse UNESCO anvender i beskrivelsen af verdensarv. Det er vores fælles opgave, at beskytte og forvalte de mageløse værdier på forsvarlig vis, så Vadehavets vidun-der også kan komme fremtidige generationer til gode. Det er Nationalparkens fornem- ste opgave i samarbejde med vores tyske og holland-ske naboer. Nationalpark Vadehavet har blandt sine fornemste opgaver at skabe bedre og mere natur, og at styrke de kulturhistoriske værdier, der både er mang-foldige og ændrer sig over tid, i det unikke Vadehav-slandskab. Alt sammen så det kan være til gavn for os alle - beboere, erhvervslivet og gæsterne, med respekt for naturen.Det betyder også, at Vadehavet skal bruges og opleves. Når vi og vores gæster smager på Vadehavet, gør det os næppe til moderne kannibaler. Smagen af Vadehavet er med til at fremme en forståelse af det unikke ved Vadehavet, som Colin Seymoue fortæller mere om i dette magasin. Her kan man få mere viden om stran-denge, stormfloder, endog en ny og gammel strandsø, det levede liv, og det der var. Jeg håber, at de mange fortællinger er med til at pirre til læserens nysgerrig- hed, lysten til at vide mere, og opleve Danmarks inter-nationale Nationalpark igen og igen. Velkommen til vores fælles verdensarv.
WILLKOMMENWir aus dem Wattenmeerraum wissen, dass dieses Gebiet
etwas Besonderes ist. Aber wissen wir auch warum es so
besonders ist, davon abgesehen dass das Wattenmeer
wechselnde Gezeiten, viel Platz, jede Menge Schlick,
Zugvögel, Seehunde und naturliebende Touristen hat? Das
Wattenmeer ist nicht nur ein charakteristischer Ort. Es ist so
einmalig, dass es auf der ganzen Welt keinen vergleichbaren
Ort gibt. Als ein mehr als 500 Kilometer langes zusammen-
hängendes Gezeitengebiet, von Ho Bugt im Norden bis
Den Helder im Süden, ist das Wattenmeer international als
einmaliges Marsch-, Geest- und Gezeitengebiet mit Werten
von Weltklasse anerkannt. Die Dynamik der Gezeiten ändert
und bereichert ständig die Landschaft außerhalb der Deiche.
Damit ist es eines der weltweit wichtigsten Gebiete für 12
Millionen Vögel, die jeden Frühling und Herbst durch das
Wattenmeer ziehen.
Die Diversität der vielen natürlichen und geologischen
Prozesse ist von einzigartigen universellem Wert, wie es die
UNESCO in der Darstellung des Welterbes beschreibt. Es
ist unsere gemeinsame Aufgabe, die beachtlichen Werte
auf sichere Weise zu schützen und zu verwalten, damit das
Wunder des Wattenmeeres auch kommenden Generationen
zugutekommt. Dies ist in Zusammenarbeit mit unseren deut-
schen und holländischen Nachbarn die vornehmste Aufgabe
des Nationalparks. Die Hauptaufgabe vom Nationalpark
Wattenmeer ist es, bessere und mehr Natur zu schaffen und
die vielfältigen kulturhistorischen Werte der einzigartigen
Wattenmeerlandschaft zu stärken. So dass es den Bewoh-
nern, dem Gewerbe und den Gästen zugutekommt, mit
Respekt für das Schutzinteresse.
Das bedeutet auch, dass das Wattenmeer genutzt und erlebt
werden soll. Wenn wir und unsere Gäste das Wattenmeer
kosten, macht dies uns nicht zu modernen Kannibalen.
Wie Colin Seymour es in diesem Magazin beschreibt, trägt
der Geschmack des Wattenmeeres zum Verständnis der
Einzigartigkeit des Wattenmeer es bei. Im Magazin erfährt
man mehr über Strandwiesen, Sturmfluten und sogar über
einen neuen und alten Strandsee, über das jetzige Leben
und die Vergangenheit. Ich hoffe, dass die vielen Erzählun-
gen die Neugierde der Leser wecken wird, und die lust mehr
zu erfahren, und den internationalen Nationalpark immer
wieder zu erleben. Willkommen zu unserem gemeinsamen
Welterbe.
Janne J. LiburdFormand / Vorstandsvorsitzende, Nationalpark Vadehavet / Nationalpark Wattenmeer
3NationalparkVadehavet.dk
4 VERDENSARV VADEHAVET Welterbe Wattenmeer
10 BYGNINGER OG BYGNINGSKULTUR Gebäude und Baukultur
18 NATIONALPARKSKIB Das Nationalparkschiff
20 ARKÆOLOGIENS VADEHAV Archäologie am Wattenmeer
26 LIVET FØLES STØRRE PÅ CYKEL Auf dem Rad ist das Lebensgefühl größer
30 NATIONALPARKERNES FOTOKONKURRENCE Fotowettbewerb der Nationalparks
36 STORMFLODER PÅ VADEHAVSKYSTEN Sturmfluten an der Wattenmeerküste
42 NATIONALPARKEN I OBJEKTIVET Den Nationalpark im Objektiv
52 MØD MARSKENS BEDSTE NATURPLEJERE Treffen Sie die besten Naturpfleger der Marsch
58 SØNDERHO STRANDSØ GIVER MERE LIV I KLITTERNE
Der Sønderho Strandsee verleiht den Dünen mehr Leben
60 VADEHAVETS STRANDENGE Die Strandwiesen des Wattenmeeres
66 KURHOTELLERNES BLOMSTRINGSTID Die Blütezeit der Kurhotels
72 NATUREN TIL BORDS Die Natur zu Tisch
78 STORT OG SMÅT Allgemeines
82 NATIONALPARK-PARTNERE Partner des Nationalparks Wattenmeer
INDHOLD INHALT
worldheritage-waddensea.org
4 NationalparkVadehavet.dk
Im Jahre 2014 wurde der dänische Teil des Wattenmee-res mit dem renommiertesten Naturpreis der Welt aus-gezeichnet – es wurde zum UNESCO Welterbe erklärt. Damit schloss das letzte Kapitel einer fast 25-jährigen Geschichte, die jetzt das Wattenmeer auf die gleiche Stufe mit anderen seltenen Naturjuwelen gestellt hat - u. a. den Galapagosinseln und dem Great Barrier Reef. Gleichzeitig bedeutete der vornehme Titel der UNESCO die Verwirk-lichung vom Nationalpark Wattenmeer als „Dänemarks internationaler Nationalpark”.
I 2014 blev også den danske del af Vadehavet be-smykket med verdens mest prestigefyldte naturpris – UNESCO’s udmærkelse som verdensarv. Hermed blev den sidste brik lagt i en næsten 25 år lang følje-ton, som nu har bragt hele Vadehavet i selskab med andre sjældne naturperler – bl.a. Galápagosøerne og Great Barrier Reef. Samtidig blev UNESCO’s for-nemme titel virkeliggørelsen af Nationalpark Vade- havet som ”Danmarks internationale nationalpark”.
WELTERBE WATTENMEER
FORFATTERVERFASSER
John Frederiksen, Fhv. dansk koordinator for Det Trilaterale Vadehavssamarbejde
VERDENSARV VADEHAVET
- KRONEN I NATIONALPARKEN
– DIE KRONE DES NATIONALPARKS
VERDENSARV VADEHAVET
- KRONEN I NATIONALPARKEN
– DIE KRONE DES NATIONALPARKS
5NationalparkVadehavet.dk
- UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Indstiftet i 1945 og med hovedsæde i Paris.- Verdensarven omfatter i dag 1.007 lokaliteter: 779 steder som kulturarv, 197 områder som naturarv, og 31 som ’både-og’.- Danmark har fået indskrevet seks steder på listen: Roskilde Domkirke, Kronborg og Jelling-Monumentet samt Vadehavet, Stevns Klint og Ilulissat Isfjord.- Vadehavet er det eneste marine verdensarvsområde, der stræk- ker sig over tre lande.- Kulturministeriet er kontakten mellem de danske verdens- arvssteder og UNESCO i Paris. - Kulturministeriet har kontakten til UNESCO i Paris for alle danske udpegninger.
- Die UNESCO ist die Organisation für Ausbildung, Wissenschaft, Kultur und Kommunikation der UNO. Sie wurde 1945 gegründet und hat ihren Hauptsitz in Paris.- Die UNESCO ist die Organisation für Ausbildung, Wissenschaft, Kultur und Kommunikation der UNO. Sie wurde 1945 gegründet und hat ihren Hauptsitz in Paris.- Dänemark ist mit den folgenden sechs Welterbestätten auf der Liste vertreten: Die Kathedrale von Roskilde, das Schloss Kron- borg und die Runensteine von Jelling, sowie das Wattenmeer, Stevns Klint und der Ilulissat Eisfjord.- Das Wattenmeer ist das einzige marine Welterbegebiet, das sich über drei Länder erstreckt. - Das Wattenmeer ist das einzige marine Welterbegebiet, das sich über drei Länder erstreckt. - Das Kultusministerium ist der Kontakt zwischen allen dänischen Welterbestätten und der UNESCO in Paris.
^| FOTO Lars GejlTidevandet producerer enorme mængder biomasse i form af snegle, krebsdyr, orme og skaldyr. De tørlagte vader er et stort ta’ selv bord for 10-12 millioner trækfugle, der fylder depoterne op inden deres videre rejse. Område-tes betydning for trækfuglene er en af UNES-COs begrundelser for at udpege Vadehavet til verdensarv.
Die Gezeiten produzieren enorme Mengen Biomasse in Form
von Schnecken, Krebsen, Würmern und Krustentieren. Die
trockengelegten Wattflächen dienen als Speisekammer für
10-12 Millionen Zugvögel, die Ihre Depots vor der weiteren
Reise auffüllen. Die Bedeutung des Gebietes für Zugvögel ist
einer der Gründe, warum das Wattenmeer von der UNESCO
zum Welterbe ernannt wurde.
6 NationalparkVadehavet.dk
følge UNESCO er verdensarv: "... de uerstattelige kultur- og naturværdier, vi arver fra fortiden, lever med i dag, og giver videre til fremtidige generationer. Menneskehedens kultur- og naturarv
er uerstattelige kilder, som inspirerer og beriger vores liv. Det er vores referencepunkt – vores identitet."Nationernes bestræbelser på at sikre denne verdensarv er nedfældet i Verdensarvskonventionen vedtaget af UNESCO i 1972. Det overord-nede formål er at beskytte og bevare naturområder samt kulturhisto-riske steder og monumenter af ’enestående universel værdi’ for hele menneskeheden. Det enestående ved verdensarv er, at det forstås ens overalt i verden, og at den i princippet tilhører alle folkeslag. For at et naturområde, et kulturhistorisk sted eller et monument kan optages på verdensarvslisten, skal ansøgerlandet/-landene bevise, at det dels besidder denne enestående universelle værdi – fastlagt i ti forskelli-ge udpegningskriterier – dels er ordentligt beskyttet, samt at kravet om uberørthed og/eller oprindelighed er opfyldt.
Derfor blev Vadehavet verdensarvVadehavet opfylder ikke bare et af de ti kriterier – men hele tre: - Som et betydningsfuldt eksempel på en geologisk hovedperiode i jordens udvikling og på landskabsformernes nuværende udvikling.- Som et særligt eksempel, hvor betydningsfulde økologiske processer finder sted.- Som et vigtigt eksempel på et levested for bevarelsen af jordens bio- logiske mangfoldighed – herunder for arter, der er truet af udryddelse.
Vadehavet er en pulserende dynamoVadehavet rummer verdens største system af vadeflader. Ingen andre steder er et så forskelligartet landskab skabt af tidevandet og vinden, som her. Årligt føres flere hundrede tusinde kubikmeter sand og ler langs Nordsøkysten til det danske Vadehav, så turisterne f.eks. på Rømø må gå – eller køre – et par meter længere mod vest hvert år for at kom-me i vandet. Omvendt er turen til Skallingende blevet meget kortere – halvanden kilometer på 25 år.
Vadehavet er et biologisk kraftværkDet er denne dynamik, som gør, at dyr og planter hele tiden møder nye udfordringer og muligheder i Vadehavet. Hvis deres levesteder øde-lægges af vind og vejr, opstår der nye andre steder. Området er derfor levested for flere end 10.000 plante- og dyrearter. Det dansk-tysk-hollandske Vadehav er en vigtig lokalitet for mere end ti millioner af verdens trækfugle. Når der er flest, kan der på en dag tælles én million fugle alene i det danske Vadehav. To gange om året trækker fuglene mellem deres yngleområder i Arktis og deres vinterkvarterer langs den afrikanske vestkyst. Fuglenes kolossale antal og imponerende trækafstande understreger Vadehavets verdensomspændende betydning. Det er her, de kan få oparbejdet tilstrækkelig energi, når de ved lavvande kan gå løs på vadernes overdå-dige indhold af bunddyr. Havbundens mylder af synligt liv skyldes den
I aut der UNESCO bedeutet Welterbe: „... die unersetzlichen Kultur- und
Naturwerte, die wir von der Vergangenheit vererbt bekommen, die heu-
te ein Teil unseres Lebens sind, und die wir an zukünftige Generationen
weitergeben. Das Kultur- und Naturerbe der Menschheit ist eine unersetzbare
Quelle, die unser Leben inspiriert und bereichert. Es ist unser Referenzpunkt –
unsere Identität."
Die Bemühungen der Nationen dieses Welterbe zu sichern, ist Teil der Welter-
bekonvention, die 1972 von der UNESCO verabschiedet wurde. Das überge-
ordnete Ziel der Welterbekonvention ist es, Naturgebiete sowie kulturhisto-
rische Örtlichkeiten von „außerordentlichem universellen Wert“ zu Gunsten
der gesamten Menschheit zu schützen und zu bewahren. Das Einzigartige am
Welterbe ist, das es überall auf der Welt verstanden wird und prinzipiell allen
Menschen gehört.
Um als Naturgebiet, kulturhistorische Örtlichkeit oder Denkmal in die UNES-
CO Welterbeliste aufgenommen werden zu können, müssen die Antragsteller
beweisen, dass das Gebiet, der Ort oder das Denkmal sowohl den außeror-
dentlichen universellen Wert besitzt – der in zehn verschiedenen UNESCO-Kri-
terien festgelegt ist – als auch einem ordnungsgemäßen Schutz untersteht,
und die Voraussetzungen der Unversehrtheit und/oder der Authentizität
erfüllt.
Deshalb wurde das Wattenmeer zum Welterbe ernanntDas Wattenmeer erfüllt nicht nur eines der zehn UNESCO-Kriterien – sondern
drei:
- Es stellt ein bedeutungsvolles Beispiel für die Hauptstufen der Erdentwicklung dar, sowie für die Entwicklung der heutigen Landschaftsformen.- Es ist ein außergewöhnliches Beispiel für im Gang befindliche wichtige ökologische Prozesse.- Es ist ein wichtiges Beispiel für einen Lebensraum, in dem die Bio- diversität bewahrt wird, auch für vom Aussterben bedrohte Arten.
Das Wattenmeer ist ein pulsierender DynamoDas Wattenmeer ist das weltgrößte Wattflächensystem. An keinem anderen
Ort der Welt wird eine so unterschiedliche Landschaft von den Gezeiten und
dem Wind geschaffen. Jährlich werden mehrere hunderttausende Kubikmeter
Sand und Ton entlang der Nordseeküste ins dänische Wattenmeer geführt,
und somit müssen die Touristen, wie z.B. auf Rømø, jedes Jahr einige Meter
weiter Richtung Westen gehen oder fahren, um ans Wasser zu gelangen.
Umgekehrt ist die Fahrt zum Skalling Ende kürzer geworden – 1,5 km in 25
Jahren.
Das Wattenmeer ist ein biologisches KraftwerkDiese Dynamik bedeutet stets neue Herausforderungen und Möglichkeiten
für die Tiere und Pflanzen im Wattenmeer. Wenn die Lebensräume von Wind
und Wetter zerstört werden, entstehen anderenorts neue. Das Gebiet ist
dadurch Lebensraum für mehr als 10.000 Pflanzen- und Tierarten.
Das dänisch-deutsch-niederländische Wattenmeer ist ein wichtiger Ort für
mehr als 10 Millionen Zugvögel. An einem guten Tag kann man mehr als eine
L
^| FOTO AschnablerVadehavet og verdensarven strækker sig fra Blåvandshug i nord til Den Helder i Holland i syd. De enorme vadeflader, der tørlægges to gange i døgnet, gør området til verdens største sammenhængende tidevandsområde.
Das Wattenmeer und Welterbe erstreckt sich
von Blåvands Hug im Norden bis Den Helder in
Holland im Süden. Die enormen Wattflächen, die
zweimal am Tag trockengelegt werden, machen
das Gebiet zur größten zusammenhängenden
Gezeitenfläche der Welt.
7NationalparkVadehavet.dk
kolossale produktion af usynlige alger, der foregår i vadernes øverste lag. Vadehavet er et enormt biologisk kraftværk, med en produktion som på en veldyrket dansk hvedemark.
Vadehavet er blandt verdens ti vigtigste fugleområderDet danske verdensarvsområde har international betydning for tyve fuglearter. Det vil sige, at mere end én procent af artens totale bestand i verden opholder sig her i kortere eller længere tid. For lysbuget knorte-gås, spidsand og gravand står mere end hver tiende fugl af den samlede verdensbestand i Vadehavet. Fra Nordeuropa til Sydafrika har kun én eller to steder samme betydning. Hæver vi blikket til hele verden, er Vadehavet blandt de ti vigtigste fuglelokaliteter.
Vadehavet er levested for truede arterI hele vadehavsområdet lever flere hundrede plante- og dyrearter, som ikke findes andre steder end her. Den lille laksefisk snæblen er én af dem. Den er så sjælden, at dens globale udbredelse i dag er begrænset til den danske del af Vadehavsområdet, hvor bestanden i begyndelsen af ’nullerne’ var nede på ca. 7.000. Snæblen vokser op ude i Vadehavet, men om efteråret vandrer de gydemodne fisk op i de større åløb. For at leve op til sit internationale ansvar om at bevare en naturlig bestand gennemførte Danmark – med støtte fra EU – sit næststørste genopret-ningsprojekt i nationalparkens fire store vandløb fra 2005 til 2013.
En global anerkendelse af beskyttelsen … Verdensarven er også en global anerkendelse af det arbejde, der i årtier er blevet udført indenfor det dansk-tysk-hollandske vadehavssamar-bejde (det Trilaterale Vadehavssamarbejde) for at beskytte det sårbare naturområde. Med udpegningen af hele Vadehavet som verdensarv værdsatte UNESCO samarbejdsprincipper, som det kommer til udtryk i dets fælles vadehavsplan fra 1997: At området skal betragtes som én økologisk helhed. Samtidig sender udpegningen det klare budskab til
Million Vögel zählen, und das alleine im dänischen Wattenmeer.
Zweimal im Jahr fliegen die Vögel zwischen den Brutgebieten in der Arktis
und den Winterquartieren entlang der afrikanischen Westküste hin und her.
Die enorme Anzahl der Vögel und die beeindruckenden Abstände unter-
streichen die weltweite Bedeutung des Wattenmeeres. Hier tanken die Vögel
ausreichend Energie, wenn sie sich bei Ebbe auf den Wattflächen mit ausrei-
chend Nahrung versorgen. Der Meeresboden wimmelt, dank der umfassen-
den Produktion von unsichtbaren Algen in der oberen Wattschicht, nur so von
Leben. Das Wattenmeer ist ein gigantisches biologisches Kraftwerk, mit der
gleichen Produktion wie ein gut angebautes dänisches Weizenfeld.
Das Wattenmeer ist eines der zehn wichtigsten Vogelgebiete der WeltDas dänische Welterbegebiet ist für 20 Vogelarten von internationaler
Bedeutung. Das bedeutet, dass mehr als ein Prozent des gesamten Arten-
bestandes der Welt sich hier für kürzere oder längere Zeit aufhält. Mehr als
jede zehnte Ringelgans, Spießente und Brandgans der Welt hält sich somit im
Wattenmeer auf. Von Nordeuropa bis Südafrika sind nur ein oder zwei andere
Gebiete genauso bedeutungsvoll. Und auf Weltebene ist das Wattenmeer
eines der zehn wichtigsten Vogelgebiete.
Das Wattenmeer ist ein Lebensraum für bedrohte ArtenIm ganzen Wattenmeerraum leben mehrere hunderte Pflanzen- und Tierar-
ten, die es nur hier gibt. Der kleine Nordseeschnäpel ist einer dieser Arten. Die
Art ist so selten, dass die weltweite Verbreitung sich heute auf das dänische
Wattenmeer begrenzt, wo der Bestand Anfang des 21. Jahrhunderts auf
etwa 7.000 Individuen zurückgegangen war. Der Nordseeschnäpel wächst
im Wattenmeer heran, aber im Herbst wandern die Fische in größere Flüsse
um zu laichen. Um der internationalen Verantwortung für die Erhaltung eines
natürlichen Bestandes nachzukommen, wurde in Dänemark – mit Unterstüt-
zung der EU – von 2005 bis 2013 in den vier Flüssen des Nationalparks das
zweitgrößte Restaurierungsprojekt des Landes durchgeführt.
^| FOTO Lars GejlTidevandet, vinden og bølgerne skaber et dynamisk landskab under stadig foran-dring. Dynamikken i landskabet er en af UNESCOs begrundelser for at udpege Vadehavet til verdensarv.
Die Gezeiten, der Wind und die Wellen bilden eine dynamische Landschaft in ständiger
Veränderung. Die Dynamik der Landschaft ist einer der Gründe, warum das Wattenmeer
von der UNESCO zum Welterbe ernannt wurde. Foto: Lars Gejl
8 NationalparkVadehavet.dk
politikere og befolkninger: Og det bør forvaltes uden hensyn til natio-nale eller regionale grænser.
… men også et krav om fortsat høj beskyttelseOmvendt betyder titlen verdensarv, at området hele tiden skal leve op til grundlaget for udpegningen. Gør det ikke det, kan UNESCO over-veje, om stedet skal betragtes som et ’truet område’ med krav om skær-pet overvågning. I yderste konsekvens kan stedet fratages sin fornemme status, hvis det fortsat forsømmes. I løbet af 2015 skal UNESCO tage stilling til, om Great Barrier Reef skal betragtes som et truet område. Store kulhavne, uddybning af sejlrender og forurening har forringet revets oprindelige status i en sådan grad, at store dele af verdens største koralrev nu synes at være i potentiel fare.
Det Trilaterale Vadehavssamarbejde skabte fundamentetHistorien om Vadehavet som verdensarv daterer sig tilbage til 1991. Dengang besluttede de tre landes ministre for Det trilaterale Vade-havssamarbejde, at der skulle udarbejdes et fælles forslag om optagelse på verdensarvslisten. Men tiden gik … og efter knap femten år med diskussioner ’frem og tilbage’ blev Holland og Tyskland i 2005 enige om, at de alene ville fremsende en fælles ansøgning om optagelse. Den blev godkendt af UNESCO i 2009.Grunden til, at Danmark ikke kunne tilslutte sig den fælles ansøgning, var manglende lokal opbakning. Den var dels begrundet i frygten for nye restriktioner og dels begrundet i risikoen for at ’mudre’ den davæ-rende debat om oprettelse af NPV. Under fornyet pres fra de to andre lande lovede Danmark på mini-stermødet i 2010 igen at undersøge muligheden for at fremsende en ansøgning. Vedtagelsen af Nationalpark Vadehavet samme år, hvor den lokale opbakning havde været afgørende, banede vejen for en fornyet dansk debat om verdensarven – nu med positiv udgang. Godt hjulpet på vej af en direkte opfordring fra UNESCO lykkedes det så at få genoprettet treenigheden i vadehavssamarbejdet med udvidelsen af det tysk-hollandske verdensarvsområde med den danske del af Vadehavet i juni 2014. Den lokale holdningsændring til ansøgning om at blive verdenshav skyldes også den kendsgerning, at nationale og internationale natur- udmærkelser efter finanskrisens indtog, anses for at kunne hjælpe den økonomiske vækst i udkantsområdet.
Verdensarvens betydning for turismen …Verdensarven er først og fremmest tæt forbundet med de udenlandske turister, som gerne vil opleve ’verdensnatur’. Men turisterne kommer ikke af sig selv. Meget afhænger af, om man lokalt er i stand til at markedsføre området og oplevelserne ordentligt. Erfaringer fra andre verdensarvssteder viser, at det har stor betydning at kunne læne sig op ad et anerkendt og indarbejdet brand. Når man er på UNESCO’s liste, skal man kunne tilbyde service og andre oplevelser af høj kvalitet, der har sammenhæng med selve oplevelsen af verdensarven. Derfor er det afgørende, at de tre lande har besluttet at arbejdet ud fra fælles bære-dygtige principper, hvor man som udgangspunkt er gæst på naturens betingelser. Det betyder også, at man som lokal turistaktør skal kende konsekvenserne af sine tilbud. At skabe ’fælles fodslaw’ blandt de mange, mange interesser – samtidig med at de lokale særpræg bevares – bliver den helt store udfordring. Men samtidig også kilden til en verdensomspændende interesse for ’Destination Verdensarv Vadehavet’.
Den lokale interesse for at udnytte det ny potentiale er stor”Vi vil gerne forstærke Ribes internationale ry som turistattraktion ved at se marskens hovedstad som en naturlig del af Verdensarv Vadehavet. Der hvor områdets natur og kultur går op i en højere enhed. Vi vil
Eine globale Anerkennung des Schutzes … Das Welterbe ist auch eine globale Anerkennung der Arbeit, die über Jahr-
zehnte von der dänisch-deutsch-niederländischen Wattenmeerkooperation
(die Trilaterale Wattenmeerkooperation) in Sachen Naturschutz durchgeführt
wurde. Mit der Ernennung des gesamten Wattenmeeres zum Welterbe,
würdigte die UNESCO die Prinzipien der Kooperation, wie sie im gemeinsa-
men Wattenmeerplan aus dem Jahre 1997 beschrieben werden: Das Gebiet
ist als eine ökologische Einheit anzusehen. Die Ernennung ist gleichzeitig eine
deutliche Botschaft an die Politiker und die Bevölkerung: Das Gebiet soll ohne
Rücksichtnahme auf nationale oder regionale Grenzen verwaltet werden.
… aber auch eine Forderung nach weiterem großen SchutzDas Prädikat Welterbe bedeutet aber auch, dass ein Gebiet den Grundlagen
der Ernennung jederzeit gerecht werden muss. Ist dies nicht der Fall, kann
die UNESC0 das Gebiet als „bedrohtes Gebiet“ bezeichnen – und vermehrte
Überwachung fordern. Sollte es weiterhin vernachlässigt werden, kann dem
Gebiet in letzter Konsequenz sein vornehmer Titel entzogen werden. Im Laufe
des Jahres 2015 muss die UNESCO entscheiden, ob das Great Barrier Reef als
bedrohtes Gebiet einzustufen ist. Große Kohlehäfen, der Ausbau von Fahrrin-
nen und Umweltverschmutzung haben den ursprünglichen Zustand des Riffs
dermaßen verringert, dass große Teile des weltgrößten Korallenriffs sich jetzt
in potentieller Gefahr befinden.
Die Trilaterale Wattenmeerkooperation bildete das FundamentDie Geschichte vom Wattenmeer als Welterbe beginnt im Jahre 1991. Damals
entschlossen sich die drei Minister der Trilateralen Wattenmeerkooperation
dazu, einen gemeinschaftlichen Vorschlag zur Aufnahme auf der Welterbelis-
te zu erarbeiten. Aber die Zeit verging… und nach fast 15 Jahren mit etlichen
Diskussionen, einigten sich Holland und Deutschland 2005 darauf, alleine
einen gemeinsamen Antrag zu stellen. Dieser Antrag wurde 2009 von der
UNESCO angenommen.
Dänemark konnte sich aufgrund mangelnder örtlicher Unterstützung dem
Antrag nicht anschließen. Einerseits befürchtet man neue Auflagen, anderer-
seits wollte man die damalige Debatte über den Nationalpark im Wattenmeer
nicht weiter „aufheizen“.
Nach erneutem Druck der zwei anderen Länder, versprach Dänemark bei
der Ministerkonferenz im Jahre 2010, die Möglichkeit eines Antrags erneut
zu untersuchen. Die Verabschiedung vom Nationalpark Wattenmeer im
gleichen Jahr, bei der eine örtliche Unterstützung entscheidend war, machte
den Weg für eine neue dänische Debatte über das Welterbe frei – dieses Mal
mit positivem Ergebnis. Mit Hilfe einer direkten Aufforderung der UNESCO,
wurde die Dreieinigkeit der Wattenmeerkooperation, durch die Erweiterung
des deutsch-holländischem Welterbegebietes mit dem dänischen Teil des
Wattenmeeres, im Juni 2014 wiederhergestellt.
Die Änderung der örtlichen Einstellung zum Welterbe in Dänemark, war auch
auf die Tatsache zurückzuführen, dass nationale und internationale „Natur-
auszeichnungen“ nach Einzug der Finanzkrise einen wesentlichen Beitrag
zur finanziellen Entwicklung in wirtschaftlich schwächeren Regionen leisten
können.
Die Bedeutung des Welterbes für den Tourismus …Das Welterbe wird zunächst eng mit einem erhöhten Interesse des internati-
onalen Tourismus verbunden sein, der die „Welterbenatur” erleben möchte.
Aber die Touristen kommen nicht von alleine. Vieles hängt von der örtlichen
Vermarktung des Gebietes und den Erlebnismöglichkeiten ab. Erfahrungen
aus anderen Welterbegebieten zeigen, dass ein anerkanntes und durchdach-
tes Markenzeichen von großer Bedeutung ist. Wenn man Teil der UNESCO
Liste ist, muss man in der Lage sein, Service und Erlebnisse auf höchstem
Niveau zu liefern. Deshalb ist es entscheidend, dass alle drei Länder mit
gemeinsamen nachhaltigen Prinzipien arbeiten, bei denen man grundsätzlich
zu den Bedingungen der Natur zu Gast ist. Das bedeutet auch, dass man als
örtlicher Veranstalter die Konsequenzen seiner Angebote kennen muss.
9NationalparkVadehavet.dk
tilbyde vores medlemmer at blive klogere på denne sammenhæng, så de besøgende kan få endnu mere glæde af deres ophold i vadehavsområdet/egnen”, udtaler formanden, Poul Anker Nielsen. Ribes lokale initiativ ligger i forlængelse af miljøminister Kirsten Brosbøl (s) opfordring ved fejringen af den danske udpegning i august 2014: ”… at udpegningen af det samlede vadehav som verdensarv er en gave fra hele verden. (…) Jeg håber, at I (lokalt) vil pakke gaven op med lige dele varsomhed og begejstring. Potentialet er stort. Og det er jer, der har muligheden for at forløse det!”
… og for Vadehavsområdet Nationalparken vil være en af store drivkræfter i udfoldelsen af verdens-arven. Den nye bestyrelsesformand, professor i turisme på Syddansk Universitet, Janne Liburd, understreger: ”Verdensarven forpligter. Vi skal både være stolte af og ydmyge overfor den skatkiste af naturværdier, som Vadehavet tilbyder. Vi skal påtage os den vigtige opgave både at beskytte og benytte Vadehavet på en bæredygtig måde. Den opgave kan ingen løfte alene. Jeg ser frem til, at vi i nationalparken sammen med vores lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere vil øge de kvaliteter, som også i fremtiden gør Vadehavsområdet til et endnu mere attraktivt sted at bo og besøge. Uanset om man er borger, erhvervsdri-vende, turist – eller trækfugl”. ><
^| FOTO Søren Christensen, Nationalpark VadehavetI forbindelse med festlighederne blev fem hollandske fliser sejlet fra Holland til Danmark på en tysk tremaster. Symbolisering af fællesskabet. Fliserne, med et fælles vadehavsmotiv af kunstneren Else Pia Martinsen Erz, blev tilegnet hver af de fire kommuner og nationalparken.
Im Rahmen der Festlichkeiten wurden fünf holländische Fliesen mit einem deutschen
Dreimaster von Holland nach Dänemark transportiert. Ein Symbol der Gemeinschaft. Die
Fliesen, mit einem gemeinschaftlichen Wattenmeermotiv aus der Hand der Künstlerin Else
Pia Martinsen Erz, sind den vier Wattenmeergemeinden und dem Nationalpark übergeben
worden.
km0 10 20 30 40 50
N
Den Helder
HarlingenLeeuwarden Groningen
DelfzijlEmden
Wilhelmshaven Bremerhaven
Cuxhaven
Heide
Tönning
Husum
Tønder
Ribe
Esbjerg
Oldenburg
Bremen
Varde
VadehavetVerdensarv
DANMARK
TYSKLANDHOLLAND
Nedersaksen
Slesvig-Holsten
Nordsøen
Verdensarvområdet
km0
1020
3040
50
N
Den
Held
er
Harli
ngen
Leeu
war
den
Gron
inge
n
Delfz
ijlEm
den
Wilh
elm
shav
enBr
emer
have
n
Cuxh
aven
Heid
e
Tönn
ing
Husu
m
Tønd
er
Ribe
Esbj
erg
Olde
nbur
g
Brem
en
Vard
e
Vade
have
tVe
rden
sarv
DAN
MAR
K
TYSK
LAN
DH
OLL
AND
Ned
ersa
ksen
Sles
vig-
Hol
sten
Nor
dsøe
n
Verd
ensa
rvom
råde
t
^| FOTO IllustrationVerdensarv Vadehavet er knap 11.500 km2 stort, hvoraf ca. 1.200 km2 er dansk.
Das Welterbe Wattenmeer ist etwa
11.500 km2 groß; etwa 1.200 km2
davon gehören zu Dänemark.
km0 10 20 30 40 50
N
Den Helder
HarlingenLeeuwarden Groningen
DelfzijlEmden
Wilhelmshaven Bremerhaven
Cuxhaven
Heide
Tönning
Husum
Tønder
Ribe
Esbjerg
Oldenburg
Bremen
Varde
VadehavetVerdensarv
DANMARK
TYSKLANDHOLLAND
Nedersaksen
Slesvig-Holsten
Nordsøen
Verdensarvområdet
„Einigkeit” zwischen den vielen Interessen zu schaffen – und gleichzeitig den
örtlichen Charakter zu bewahren – wird eine große Herausforderung sein.
Aber es wird gleichzeitig auch die Quelle zum weltweiten Interesse für die
„Destination Welterbe Wattenmeer“ sein.
Das örtliche Interesse daran, das neue Potential auszunutzen, ist enorm. „Wir würden gerne Ribes internationalen Ruf als Touristenattraktion ver-
stärken, in dem die Hauptstadt der Marsch als natürlicher Teil vom Welterbe
Wattenmeer angesehen wird. Hier erreicht die Natur und Kultur der Region
ein ganz neues Niveau. Wir wollen unsere Mitglieder diesbezüglich inspirie-
ren, damit die Gäste das Wattenmeergebiet noch mehr genießen können”,
sagt der Vorsitzende der Handelsvereinigung in Ribe, Poul Anker Nielsen.
Ribes örtliche Initiative entspricht der Aufforderung der dänischen Umweltmi-
nisterin Kirsten Brosbøl bei der Feier zur Ernennung des dänischen Gebietes
im August 2014: „… die Ernennung des gesamten Wattenmeerraumes zum
Welterbe ist ein Geschenk der ganzen Welt (…) Ich hoffe, dass Sie (örtlich)
das Geschenk sowohl behutsam, als auch mit Begeisterung auspacken. Das
Potential ist groß. Und Sie haben die Möglichkeit es zu nutzen!”
… und für das Wattenmeergebiet Der Nationalpark wird eine der großen Antriebskräfte bei der Entfaltung des
Welterbes sein. Die neue Vorstandsvorsitzende des Nationalparks, Professorin der
Tourismuswissenschaft an der Universität Süddänemark, Janne Liburd, unter-
streicht: „Welterbe verpflichtet. Wir sollten sowohl stolz als auch demütig sein,
in Bezug auf die Schatzkammer voller Naturwerte, die das Wattenmeer anbietet.
Wir müssen uns der wichtigen Aufgabe annehmen, das Wattenmeer nachhaltig
zu schützen und zu nutzen. Diese Aufgabe kann niemand alleine bewältigen. Ich
freue mich darauf, dass wir im Nationalpark zusammen mit unseren örtlichen,
nationalen und internationalen Partnern die Qualitäten, die auch in Zukunft die
Wattenmeerregion zu einem noch attraktiveren Lebens- und Besuchsort machen,
zu steigern. Egal, ob man Bürger, Unternehmer, Tourist – oder Zugvogel ist”. ><
Tidevandsbølgen er symboliseret i det fælles logo for Vadehavet Verdensarv som bruges i Danmark, Tyskland og Holland.
Die Gezeitenwelle dient als gemeinschaftliches Logo für das Welterbe Wattenmeer in
Dänemark, Deutschland und Holland. .
NATURVEJLEDERNE I VADEHAVET
DIE RANGERS IM WATTENMEER
Der Nationalpark Wattenmeer lässt sich am besten bei geführten Touren mit ranger erleben. Christine vom Vadehavscentret und Marco von der Gemeinde Fanø erzählen hier, warum ein
Besuch im Nationalpark Wattenmeer so interessant ist.
Nationalpark Vadehavet opleves bedst på guidede ture med naturvejledere. Christine fra Vadehavscentret og Marco fra Fanø Kommune fortæller her,
hvorfor Nationalpark Vadehavet er et spændende et sted at besøge.
10 NationalparkVadehavet.dk
11NationalparkVadehavet.dk 11NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Red StarDe to naturvejledere Marco Brodde og Christine Røllike Ditlefsen arbejder i Nationalpark Vade-havet. Du kan møde naturvejledere hos en række af nationalparkens formidlingspartnere.
Die beiden Ranger Marco Brodde und Christine
Røllike Ditlefsen arbeiten im Nationalpark Wat-
tenmeer. Sie können den rangers bei mehreren
der Vermittlungspartnere des Nationnalparks
begeghen.
12 NationalparkVadehavet.dk
I bor og arbejder i Nationalpark Vadehavet – hvad fascinerer jer ved området?Chris: Det der fascinerer mig mest, er foran-derligheden. Jeg får tit spørgsmålet fra børn; ”gør du det her hver dag? Bliver det ikke kede-ligt?” Det gør det ikke! Det er altid anderledes, når man går ud, selvom man går ud samme sted. Vejret skifter, vinden skifter, lyset skifter.Marco: Ja, jeg er helt enig. Ud fra en naturfag-lig interesse der siger, at dynamik er lig med en rig natur. Vi befinder os i et af Europas mest dynamiske landskaber. Det er en naturfaglig gejst, der bliver rejst af det! Og så er jeg også til fals for de lidt mere romantiske tanker om, at vi er en del af et af verdens største tidevandsområder. Der er også god natur i en mose, men der er bare noget ”svung” over at være en del af Vadehavet, der går igennem tre lande og som har de spektakulære rekorder – alt er stort; antallet af kubikmeter vand, der strømmer igennem på et højvande, antallet af dyr i vaden, antallet af fugle. Alt er ”big”. Så både ud fra en faglig interesse, men også ud fra den der drengede tankegang om, at vi bare vil have det største …Chris: Moser, skove og søer. Det findes mange steder i landet. Men der er kun ét Vadehav.
I er begge uddannede som naturvejledere, hvorfor?Chris: Jeg arbejdede som forskningsassistent i to år efter, at jeg blev færdig med mit speciale. Jeg arbejdede med vandmænd, og nogle gange vågnede jeg op og tænkte; ”der er fire andre i verden, der interesserer sig for det, jeg laver”. Naturvejledning er den anden vej rundt. Her kommer man ud til en masse mennesker – hvor jeg forhåbentlig brænder igennem med min egen interesse for naturen. Det er ikke sikkert, man kommer så meget i dybden, i hvert fald ikke i alle emnerne og ikke hver dag.
Men man skal have en masse baggrundsviden for også at kunne svare på ekspertspørgsmåle-ne. Det kan jeg godt li’. Og ikke bare det med at formidle, men også at være ude i naturen, der formidles.Marco: For mig har det handlet om at kom-binere en interesse for natur med det vi kalder formidling. Jeg arbejdede med radio i tre år og har læst på seminariet. Så det med at blande journalistik med undervisning og natur – så har du i virkeligheden en naturvejledertype. Det at kunne tygge et stof igennem og så præ-
sentere det, så forskellige målgrupper forstår det. Hele den grundtvigianske tankegang om folkeoplysning, som naturvejledning hviler på, det mener jeg, er en vigtig samfundsopgave. Vi fortæller ikke, hvordan naturen skal se ud, men hvordan den virker. Og hvis man tror på, når ugen er forbi, at der har været stunder, hvor man fik nogen til at tænke, så har det været en god uge.Chris: … og skabe ejerskab til naturen hos vores børn. Det er vigtigt. Ejerskab gør, at de selv tager mere hånd om naturen.Marco: … ja, så ”hippie-agtigt” er det. Og det er ikke bare noget, der er opstået i vores hoveder. Det var faktisk det, der var formålet med at oprette naturvejlederuddannelsen tilbage i 80’erne.
Hvordan ser jeres perfekte dag ud på jobbet?Chris: Det er godt vejr …! Det er ligegyldigt, om det er en voksengruppe eller en børne-gruppe, bare de er interesserede og gerne vil. Det er jo selvfølgelig også op til en selv, om man får dem fanget og noget med en god mål-gruppeanalyse. Det er ikke altid, jeg selv har lavet bookingen, så gælder det om at se på de mennesker, der kommer, at skifte til gummi-støvler og tage jakke på, og så få lagt et niveau efter det. Og bare se nogle engagerede menne-sker, der går op i det. Det er en god dag.Marco: … det er jo meget præcist sagt. Det er rart at være velforberedt. I mit nuværende job er det tit et arrangement, jeg ikke har prøvet før. Det er de samme børn, men det er ofte noget nyt, jeg skal præsentere. Så det med at have haft tid og rum til at tænke arrangemen-tet igennem – sådan rent didaktisk, hvordan får vi dem til at forstå det her?En ting er at grave efter insekter i en skov-bund, men vi skal have knyttet aktiviteter på, der forholder sig til, hvordan børn faktisk lærer. Jeg skal ofte være kreativ på komman-do, for i morgen er vi måske et sted, vi ikke plejer at bruge, med et emne, som jeg ikke har prøvet før – alligevel skal jeg være sikker på, at vi når i mål, og børnene får de vigtigste poin-ter med hjem. Det er fedt at møde op med nerverne lidt uden på tøjet, selv efter mange år i branchen, og så præsentere dem for en ny leg med en faglig pointe. Og opleve, at det måske gik på en anden måde end forventet, men at børnene fangede det faglige.
Hvad er jeres største oplevelse i Vadehavet?Marco: Jeg gik en gang til Neuwerk om natten. Det ligger i Elbens udmunding – det er det område i Vadehavet, hvor tidevandsfor-skellen er størst, der er tre meters forskel. Der var 12 kilometer over vaden, det var nat, der var måneskin og der var morild. Fedt.Chris: Jeg tror … det meste specielle … det var sidste år. Jeg havde en belgisk gruppe, og
Ihr lebt und arbeitet im National-park Wattenmeer – was fasziniert euch so an diesem Gebiet?Chris: Die Veränderlichkeit fasziniert mich am
meisten. Kinder fragen mich oft: „Machst du das
hier jeden Tag? Wird es nie langweilig?” Nein! Jeder
Tag ist anders, auch wenn man an der gleichen Stelle
rausgeht. Das Wetter ändert sich ständig und der
Wind und das Licht ebenso.
Marco: Ich schließe mich dem an. Von einer natur-
fachlichen Perspektive aus gesehen, ist Dynamik mit
reichhaltiger Natur gleich zusetzen. Wir befinden uns
in einer der dynamischsten Landschaften Europas.
Daraus entsteht ein naturfachlicher Enthusiasmus!
Und ich mag auch den leicht romantischen Gedan-
ken, dass wir Teil eines der größten Gezeitengebiete
der Welt sind. Ein Moorgebiet ist auch tolle Natur,
aber es hat einfach mehr „Schwung” ein Teil des
Wattenmeeres zu sein, das sich über drei Länder
erstreckt und das spektakuläre Rekorde hält – alles ist
groß; Die Anzahl Kubikmeter Wasser, die bei Flut hin
und zurück fließen, die Anzahl von Tieren im Watt,
die Anzahl von Vögeln. Alles ist „Big”. Also aus
einer fachlichen Perspektive betrachtet, als auch aus
dem jungenhaften Gedanken woraus, dass wir das
Größte haben wollen…
Chris: Moore, Wälder und Seen. Die gibt es vielerorts
im Land. Aber es gibt nur ein Wattenmeer.
Ihr seid beide ausgebildete Ranger, warum?Chris: Ich habe nach meiner Abschlussarbeit zwei
Jahre lang als Forschungsassistentin gearbeitet.
Ich habe mich dabei mit Quallen beschäftigt und
manchmal bin ich nachts wach geworden und habe
gedacht: „Es gibt nur vier andere Menschen auf
der Welt, die sich auch dafür interessieren”. Das
Leben eines Rangers funktioniert andersherum. Hier
erreicht man ganz viele Menschen – und ich kann
vielleicht ein Stückchen von meinem Interesse für
die Natur weitergeben. Man kann sich vielleicht
nicht wahnsinnig vertiefen, zumindest nicht in alle
Themen und nicht jeden Tag. Aber man braucht viel
Hintergrundwissen um auch Expertenfragen beant-
worten zu können. Das gefällt mir. Und es geht nicht
nur um das Vermitteln, sondern darum inmitten der
Natur zu stehen, die man vermittelt.
Marco: Für mich geht es darum, ein Interesse für
Natur mit dem sog. Vermitteln zu kombinieren. Ich
habe drei Jahre Radio gemacht und auf lehramt
studiert. Wenn man also Journalistik mit Unterricht
und Natur kombiniert – dann hat man einen wahren
Ranger. Die Idee ist toll, dass man ein Thema durch-
Chris: Vi talte om dræber-østers, jeg blødte fra hænderne og belgierne filmede
og tog billeder!
”
”
Chris:Wir haben über Killeraustern
gesprochen, meine Hände bluteten und die Belgier haben mich gefilmt
und fotografiert!
””
13NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Red StarInterview på Kellers Badehotel & Spisehus på Fanø Bad. Kellers Badehotel og Spisehus startede i 1875 som konditori og blev senere til Kellers Hotel. I 2011 fik huset en ansigtsløftning og skiftede navn til Kellers Badehotel.
Interview in Kellers Badehotel & Spisehus im
Fanø Bad. Kellers Badehotel og Spisehus wurde
1875 als Konditorei gegründet und später
wurde daraus Kellers Hotel. Im Jahr 2011
wurde das Haus renoviert und der Name wurde
in Kellers Badehotel geändert.
NATURVEJLEDERUDDANNELSEN Over 300 naturvejledere, deres arbejdsgivere, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Natur-vejleder foreningen er med i Naturvejledning Danmark. Naturvejlederne arbejder mange forskellige steder, fx i Naturstyrelsen, i kommuner, på museer, i organisationer mv. Fællesnævneren er, at naturvejledningen skal styrke befolkningens forståelse for natur og inspirere til en sundere og mere bæredygtig livsstil.
Naturvejlederuddannelsen er en efteruddannelse for personer, som arbejder med naturformidling. Det er Friliuftsrådet, der står bag uddannelsen, og det er Skovskolen, der gennemfører uddannelsen.Kilde: Naturvejlederforeningens hjemmeside – www.natur-vejleder.dk
DIE AUSBILDUNG ZUM NATURFÜHRER
Mehr als 300 Naturführer, ihre Arbeitgeber, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og
Naturvejleder-foreningen sind Teil der Organisation Naturvejledning Danmark.
Die Naturführer arbeiten an vielen verschiedenen Orten, z. B. im Naturstyrelsen,
in Gemeinden, Museen, Organisationen etc. Das gemeinsame Ziel ist u. a. der
Bevölkerung die Naturvermittlung näher zu bringen, das Verständnis für die Natur
zu stärken und Inspiration zu einem gesünderen und nachhaltigeren Lebensstil
zu liefern.
Die Ausbildung zum Naturführer ist eine Weiterbildung für Personen, die mit Na-
turvermittlung arbeiten. Die Organisation Friliuftsrådet ist Stifter der Ausbildung
und Skovskolen ist für die Durchführung verantwortlich.
Quelle: Webseite von Naturvejlederforeningen – www.natur-vejleder.dk
14 NationalparkVadehavet.dk
arbeitet und danach so präsentiert, dass verschiede-
ne Zielgruppen es verstehen. Der Grundtvigianismus
und die Idee der Allgemeinbildung des Volkes gelten
als Grundlage für die Naturvermittlung und ich
denke, dass dies eine wichtige Gesellschaftsaufgabe
ist. Wir erzählen nicht, wie die Natur aussehen soll,
sondern wie sie funktioniert. Und wenn man am
Ende der Woche fühlt, dass man etwas bewegt hat,
war es eine gute Woche.
Chris: … Und wenn Kinder sich die Natur zu Eigen
machen. Das ist wichtig. Dann passen sie besser auf
die Natur auf.
Marco: … Ja, so „hippie-artig” ist es. Und das ist
nicht nur in unseren Köpfen so entstanden. Das
war sogar das erklärte Ziel der Ranger, als sie in den
80ern gegründet wurde.
Wie sieht der perfekte Arbeitstag für euch aus?Chris: Das Wetter ist gut…! Egal, ob es eine Gruppe
mit Erwachsenen oder Kindern ist - Hauptsache sie
sind interessiert und engagieren sich. Man muss sich
selbstverständlich auch selbst engagieren und eine
gute Zielgruppenanalyse machen. Ich buche nicht
selbst alle Ausflüge und deshalb muss man sich die
Menschen anschauen wenn sie kommen und sich
Gummistiefel und Jacken anziehen und man muss
das Niveau dementsprechend anpassen. Einfach
engagierte, interessierte Menschen sehen. Das ist ein
guter Tag.
Marco: … Das war auf den Punkt gebracht. Es
ist toll, wenn man gut vorbereitet ist. In meinem
jetzigen Job gleichen sich die Veranstaltungen selten.
Es sind die gleichen Kinder, aber ich muss oft etwas
Neues präsentieren. Es geht darum Zeit und Raum
zu haben, die Veranstaltung zu durchdenken – rein
didaktisch, wie machen wir uns verständlich? Eines
ist, im Waldboden nach Insekten zu graben, aber wir
brauchen Aktivitäten, die sich den Lernfähigkeiten
der Kinder anpassen. Ich muss oft auf Kommando
kreativ sein, weil wir morgen vielleicht an einem
neuen Ort sind, den ich nicht gut kenne – dennoch
muss ich sicher sein, dass wir das Ziel erreichen und
die Kinder die wichtigsten Punkte mit nach Hause
nehmen. Es ist super immer noch dieses Kribbeln
nach vielen Jahren in der Branche zu spüren und den
Kindern ein neues Spiel mit einer fachlichen Pointe
präsentieren zu können. Und zu erleben, dass es
vielleicht anders als erwartet verlief, aber die Kinder
trotz allem die fachliche Bedeutung verstehen.
Was war euer größtes Erlebnis im Wattenmeer?Marco: Ich bin mal nachts nach Neuwerk gelaufen.
Das liegt in der Elbmündung – der Teil des Watten-
meeres mit dem größten Gezeitenunterschied von
drei Metern. Es waren 12 Kilometer durch das Watt
- es war Nacht, Mondschein und Meeresleuchten.
Einfach cool.
vi gik fra fastlandet til Mandø. Midtvejs ude mødte vi en hættemåge, der næsten ikke kun-ne flyve. På afstand kunne vi se hættemågen flakse rundt. Den havde en kæmpe fod. Da vi kom tættere på opgav hættemågen og satte sig på jorden. Det var en østers, der havde lukket sig sammen omkring dens tå. Mågen har gået
rundt, mens østersen var åben, og så har den fået foden ned i den. Østersen har klappet sig sammen omkring fuglens tå, og når en østers kommer ud af vandet, så holder den skallerne samlet. Jeg havde en kniv med i tasken, og jeg prøvede at åbne østersen. Samtidig ville jeg ikke hakkes af mågen. Det hele gled og jeg blødte, mens belgierne filmede og tog billeder. Hættemågen kom fri og fløj sin vej, vi talte om ”dræberøsters” og den naturlige forklaring. Det var specielt, og det er nok ikke noget jeg lige kommer til at opleve igen. Jeg fortæller tit om det.
^| FOTO Red StarKlitlandskabet på nordspidsen af Fanø med udsigt over Søren Jessens Sand, Skallingen og indsejlingen til Esbjerg.
Dünenlandschaft an der Nordspitze Fanøs, mit Blick auf und
Søren Jessens Sand, Skallingen und der Einfahrt nach Esbjerg.
Marco: Als ich ein Junge war, hörte ich von Tipperne im Ringkøbing Fjord und ich war schon etwas beleidigt, dass
ich hier im Süden aufwachsen musste. Ich habe deshalb hier nach etwas Coolem gesucht, bis ich entdeckte
dass ich inmitten von etwas viel Schönerem lebte!
”
”
Marco: Da jeg var dreng, havde jeg hørt
om Tipperne i Ringkøbing Fjord, og jeg gik rundt og var småfornærmet over, at jeg skulle vokse op her mod
syd. Og jeg ledte efter noget, der var fedt her, indtil jeg fandt ud af,
at jeg levede midt i noget, der var tifoldigt!
”
”
15NationalparkVadehavet.dk
Chris: Ich denke… das Größte… war letztes Jahr.
Ich hatte eine belgische Gruppe und wir gingen
vom Festland bis nach Mandø. Unterwegs trafen wir
eine Fischmöwe, die fast nicht fliegen konnte. Aus
der Ferne konnten wir die Möwe flattern sehen. Sie
hatte einen riesigen Fuß. Als wir näher kamen, gab
die Möwe auf und setzte sich hin. Eine Auster hatte
sich um den Zeh der Möwe festgesetzt. Die Möwe
muss herumgelaufen sein, als die Auster offen war
und den Fuß hinein getreten sein. Danach hat sich
die Auster um den Zeh der Möwe geschlossen und
wenn eine Auster über Wasser kommt, macht sie
nicht mehr den Panzer auf. Ich hatte ein Messer in
der Tasche und habe versucht die Auster zu öffnen.
Gleichzeitig wollte ich das Hacken der Möwe vermei-
den. Alles lief schief und ich habe geblutet, während
die Belgier mich filmten und fotografierten. Die
Fischmöwe kam frei und flog weg, und wir haben
über „Killeraustern” und den natürlichen Ursprüng-
gesprochen. Es war ein besonderes Erlebnis und ich
werde wohl kaum wieder etwas Ähnliches erleben.
Ich erzähle oft davon.
Darf ich eure Laudatio auf den Nationalpark Wattenmeer hören? Worte, die einfach Gäste in Scharen kommen lassen.Chris: … Fang ruhig an, Marco!
Marco: Kulturgeschichte, Landschaft und Natur
hängen zusammen – physisch und historisch. Egal,
ob wir auf Fanø, Mandø oder in der Tønder Marsch
sind, können wir auf Häuser und Dörfer zeigen und
sagen: „Sie sehen so aus, weil die Landschaft so
funktioniert – mit Gezeiten und Sturmfluten.“ Wenn
man in der Tønder Marsch herumfährt und die Höfe
sieht, die immer noch auf Warften liegen und dann
den Hintergrund dafür zu verstehen. Schau auf die
Dörfer der Insel – Sønderho und Nordby – sie sehen
aus einem bestimmten Grund so aus. Alles hängt in
schönster Weise zusammen. Und dann ist da noch
die Größe. An keinem anderen Ort in diesem Land
oder in Zentraleuropa ist die Landschaft so lebendig.
Eine Landschaft, die sich dauernd verändert in einem
Umfang, den wir nur schwerlich verstehen und
akzeptieren können… die Natur kann die Landschaft
„über Nacht“ neu möblieren! Das ist für mich der
Kern unserer Geschichte. Sowie das superkomplizier-
te Zusammenspiel von Bakterien und Algen, größere
Organismen und Bodentieren im Watt. Die Verän-
derungen auf mikroskopis chem Niveau sind für die
gesamte Nahrungskette von Bedeutung – welche
Vögel suchen wo Futter. Und ein Sturm kann genau
die Veränderung sein, die alles neu gestaltet. Man
kann ein ganzes Leben dazu nutzen, dies zu verste-
hen. Das ist meiner Meinung nach als Ranger sehr
interessant, aber auch als Bewohner oder Gast im
Wattenmeer. Der Reichtum der superfaszinierenden
Pointen zur Funktion der Natur ist überwältigend.
Und wenn man erst die Antwort auf eine der Fragen
zur Ökologie des Wattenmeeres findet, stellen sich
zehn weitere Fragen.
Chris: Man sollte ans Wattenmeer kommen, weil
es so veränderlich ist – weil es so groß ist. Und weil
man sich Zeit nehmen sollte, die verschiedenen
Må jeres høre jeres elevatortale om Nationalpark Vadehavet? Ordene der bare får gæsterne til at strømme til.Chris: … du starter bare Marco!Marco: Kulturhistorien, landskabet og naturen hænger sammen – både fysisk og historisk. Uanset om vi er på Fanø, på Mandø eller i Tøndermarsken, kan vi pege på husene og landsbyerne og sige; de ser sådan ud, fordi landskabet fungerer som det gør med tidevand og stormfloder. At køre rundt i Tøndermar-sken og se de gårde, der stadig ligger på værf-ter, og så forstå baggrunden for hvorfor de gør det. Se på byerne her på øen – Sønderho og Nordby – der er en grund til, at de ser ud, som
^| FOTO Red StarI de tilstødende lokaler på Kellers Badehotel & Spisehus. Over Marco og Chris ses et maleri af en af Vadehavets traditionelle skibstyper
In den angrenzenden Räumen von Kellers Badehotel & Spisehus. Über Marco und Chris sieht man ein Bild mit einem
Schiffstyp, der für das Wattenmeer typisch ist.
Dinge im Wattenmeer zu erleben. Man hat vielleicht
das Gefühl, dass man schon Gezeiten, Watt und
Vögel kennt, und man hat sich vielleicht auch mit
der Kulturgeschichte befasst. Dann sollte man einen
Schritt vom Deich zurücktreten und in die Plantagen
oder zum Varde Å gehen – denn dort gibt es auch
unheimlich viel zu erleben. Wie Marco sagt: „Man
wird nie fertig.“ Wenn man hierher kommt, sollte
man unbedingt an einer Führung feilnehmen mit-
machen. Wenn man bei Ebbe auf dem Deich steht,
sieht es einfach nur flach und matschig aus. Und
wenn man selbst einen Spaziergang macht, erlebt
man vielleicht nicht so viel. Aber bei einer Führung,
erkennt man plötzlich den Zusammenhang. Auch bei
einer Seehundtour oder einer Austerntour lernt man
16 NationalparkVadehavet.dk
de gør. Alt hænger utroligt smukt sammen. Og så er der selvfølgelig storheden. Vi finder ikke noget sted i det her land eller i Central-europa, der er så levende landskabsmæssigt. Et landskab, der hele tiden forandrer sig i en grad, som vi næsten har svært ved at forstå og accep-tere … at naturen kan ommøblere landskabet ”over night”! Det synes jeg er kernen i vores historie. Og at hele det superkomplicerede sam-spil mellem alt fra bakterier til alger, lidt større organismer og bunddyr ude i vaden. At æn-dringer helt nede på mikroniveau får betydning hele vejen op i fødekæden – hvilke fugle søger føde hvor. Og en storm kan netop være den ændring, der flytter rundt på det hele. Det kan man bruge et helt liv på at forstå. Det synes jeg er meget spændende både som naturvejleder, men også som beboer eller gæst i Vadehavet. Man får aldrig tømt overflødighedshornet af superfascinerende pointer om, hvordan naturen fungerer. Hvis du først finder ud af hvordan en ting i Vadehavets økologi fungerer, så rejser det ti andre spørgsmål.Chris: Man skal komme til Vadehavet, fordi det er så foranderligt – fordi det er så stort. Og man skal give sig god tid til at opleve de forskellige ting, der er i Vadehavet. Man har måske en fornemmelse af, at der er noget med tidevand, vader og fugle, og måske har man også sat sig ind i kulturhistorien. Så skal man huske at træde tilbage fra digerne og gå ind i en plantage, eller gå op til Varde Å – for der er bare så meget at opleve. Som Marco siger, så bliver man aldrig færdig. Når man kommer hertil, så er det meget vigtigt, at man tager med på tur. Hvis man står på diget og kigger ud ved lavvande, så ser det bare fladt og mudret ud. Og når man selv går der ud, er det ikke sikkert, at man oplever så meget. Når man tager med på tur, så får man øjnene op for hvordan det hele hænger sammen. Selv på en sæltur eller en østerstur hører man også om økologien, kiselalgerne og kulturen, fx hvordan er det at bo på en ø hvor man ikke kan komme fra, når det er højvande? Man skal komme her, fordi det er et rigtig vigtigt område – det har vi jo også Verdensarvsstemplet på. Når man kommer, skal man også huske at bruge området og komme ud og opleve Vadehavet.
Hvilket sted i nationalparken er på jeres ”to-do-liste”?Marco: Jeg har en mangel – et sort hul. Jeg mangler at gå ud til Jordsand. Området er godt nok lukket for færdsel, men hvis det ved en eller anden lejlighed bliver åbnet. Generelt så mangler jeg at gå på vaden ved Lister Dyb. Jeg synes, jeg kommer meget godt rundt i hjørner-ne, men lige det område, det mangler jeg.Chris: Indtil sidste uge, var det Skallingen. Men nu er det Margrethe Kog eller Saltvands-søen, for de gange jeg har været der, har der været lukket på grund af fuglenes yngletid. ><
MARCO BRODDE
Bor i Nordby på Fanø. Uddannet lærer fra Ribe Seminarium. Arbejder som naturvej- leder i Fanø Kommune. Uddannet natur-vejleder.
Tre fantastiske steder i Vadehavet ifølge MarcoFanøs sydspids ”Hønen”. Stedet har det hele … de fleste af Vadehavets naturtyper grænser her op mod hinanden og indgår i et spændende samspil. Her kan vi opleve den foranderlighed, som Vadehavet er så kendt for og som netop udløste den nye status som verdensarv.Ebbevejen til Langli. Når man står på vaden og drejer rundt om sig selv, ser man både de urgamle klinter ved Marbæk og i den anden retning Skallingen, der er noget af det yngste land i Danmark. Det er stærkt fascinerende.Udsigten fra Skibbroen i Ribe mod vest over marsken. Når Vadehavets byer på den-ne måde stadig formår at smelte sammen med landskabet, er det tegn på, at man har taget vare på nogle værdier, der ellers tit kommer under pres.
Tre spændende dyr i Vadehavet ifølge MarcoVandrefalken – det er bare en legendarisk fugl!Den islandske ryle – det må vække respekt, at flyve Jorden rundt hvert år og stadig se så godt ud.Hesterejerne – når de i sensommeren er så talrige på det lave vand, at de myldrer hen over ens bare tæer. Så er man tæt på naturen.
Lebt in Nordby auf Fanø. Ausgebildeter Lehrer
vom Ribe Seminarium. Arbeitet als Ranger in der
Gemeinde Fanø. Ausgebildeter Ranger.
Drei fantastische Orte im Wattenmeer laut MarcoDie Südspitze Fanøs „Hønen”. Der Ort hat alles…
die meisten Naturtypen des Wattenmeeres
grenzen aneinander und spielen auf interessante
Weise zusammen. Hier erlebt man die Veränder-
lichkeit, für die das Wattenmeer so bekannt ist
und für die das Gebiet gerade die Welterbeaner-
kennung erhalten hat.
Den Ebbeweg nach Langli. Wenn man im Watt
steht und sich im Kreis dreht, sieht man sowohl
die uralten Kliffs bei Marbæk und in anderer
Richtung Skallingen, eines der jüngsten Gebiete
Dänemarks. Das ist unglaublich faszinierend.
Die Aussicht vom Skibbroen in Ribe Richtung
Westen über die Marsch. Wenn die Städte im
Wattenmeer immer noch so mit der Landschaft
zusammenschmelzen, werden Werte erhalten, die
sonst oftmals übersehen werden.
Drei interessante Tiere imWattenmeer laut Marco
Der Wanderfalke – einfach ein legendärer Vogel!
Der Knutt – Respekt dafür, dass dieser Vogel jedes
Jahr die Erde umrundet und immer noch so gut
aussieht.
Nordseegarnelen – es ist einfach Natur pur, wenn
die garnelen im Spätsommer im niedrigen Wasser
einem um die nackten Füße wimmeln.
17NationalparkVadehavet.dk
Bor i Ribe. Uddannet biolog med speciale i biologisk oceanografi. Arbejder som na-turvejleder på Vadehavscentret. Uddannet naturvejleder.
Tre fantastiske steder i Vadehavet ifølge ChrisKoresand – Danmarks største højsand, man er helt alene og kan ikke se andet end sand og vand og sæler, så man føler, at man står ved verdens ende.Vaderne – ved første øjekast er vaderne flade, våde og mudrede, men når man begynder at kigge efter, så er der jo helt fantastisk meget liv. Slikkrebs, dyndsnegle, hjertemuslinger og så meget mere.Hviding Engsø – der er altid mange fugle at se.
Tre spændende dyr i Vadehavet ifølge ChrisGopler generelt – lungegopler specielt – de bliver så fantastiske blå sidst på somme-ren, hvor vi også tit finder dem skyllet op på vaderne. Generelt så er gopler vildt interessante, og folk ved ikke så meget om dem, så det er altid nemt at finde på noget interessant at fortælle.Dyndsneglen – den er så lille, at de fleste bare tror, at det er små sten, men vi kan have op til 60.000 dyndsnegle på en kva-dratmeter. Og så kan den surfe …Strandskaden – det er min yndlingsfugl, fordi den er så nem at kende. Sort og hvid med røde ben, rødt næb og røde øjne. Den er også nem at kende på lyden, da den altid skælder ud.
Lebt in Ribe. Ausgebildete Biologin mit dem
Spezialgebiet biologische Ozeanografie. Arbeitet
als Ranger im Vadehavscentret. Ausgebildeter
Ranger.
Drei fantastische Orte im Wattenmeer laut ChrisKoresand – Dänemarks größtes Hochsandgebiet,
man ist ganz allein und sieht nichts als Sand,
Wasser und Seehunde – man fühlt sich wie am
Ende der Welt.
Das Watt – auf den ersten Blick sind die Watt-
flächen flach, nass und matschig, aber auf den
zweiten Blick wimmelt es nur so von Leben.
Schlickkrebse, Wattschnecken, Herzmuscheln und
vieles mehr.
Hviding Engsø – hier gibt es immer jede Menge
Vögel zu beobachten.
Drei interessante Tiere im Wattenmeer laut ChrisQuallen allgemein – vor allem Wurzelmundqual-
len – werden so fantastisch blau im Spätsommer,
wo wir sie im Watt finden. Quallen sind generell
sehr interessant, die Leute wissen nicht viel über
sie und es gibt somit immer etwas interessantes
über sie zu erzählen.
Die Wattschnecke – sie ist so klein, dass die
meisten denken sie sind kleine Steinchen, aber
es leben bis zu 60.000 Wattschnecken auf einem
Quadratmeter. Und sie können surfen…
Der Austernfischer – ist mein Lieblingsvogel, denn
er ist leicht erkennbar. Schwarz und weiß mit
roten Beinen, rotem Schnabel und roten Augen.
Sein Gesang ist auch leicht zu erkennen, denn er
schimpft immer.
^| FOTO Red StarMarco spejder ud over Søren Jessens Sand på nordspid-sen af Fanø. I baggrunden ses skylinen på Esbjerg Havn.
Marco schaut über Søren Jessens Sand an der Nordspitze
Fanøs. Im Hintergrund sieht man die Skyline vom Hafen
in Esbjerg.
über die Ökologie, Kieselalgen und die Kultur, z. B.
wie es ist auf einer Insel zu leben, von der man bei
Flut nicht wegkommt? Man soll uns hier besuchen,
weil es ein sehr wichtiges Gebiet ist – das beweist
der Welterbestempel. Und wenn man kommt, sollte
man unbedingt das Gebiet nutzen und das Watten-
meer aktiv erleben.
Welcher Ort im Nationalpark Steht auf Eurer ”To-do-Liste”?Marco: Mir fehlt noch ein Ort – ein „schwarzes
Loch.“ Ich möchte unbedingt noch zu Jordsand lau-
fen. Das Gebiet ist zwar für den Verkehrt gesperrt,
aber ich will hin wenn es mal erlaubt wird. Generell
war ich auch noch nicht im Watt beim Lister Tief. Ich
finde zwar, dass ich überall herumkomme, aber dort
war ich noch nicht.
Chris: Bis letzte Woche war es Skallingen. Aber jetzt
ist es der Margrethenkoog oder der Salzwassersee,
weil ich immer da war als er aufgrund der Brutzeit
der Vögel gesperrt war. ><
CHRISTINE RØLLIKE DITLEFSEN (CHRIS)
18 NationalparkVadehavet.dk
NATIONALPARKSKIB
FORFATTERVERFASSER
Troels Petersen, Nationalpark Vadehavet
32313029282726252423222120191817161514131211109876543210
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32
BL BL BL BL
BL BL
HOVEDDIMENSIONERLængde overalt 15,88 m Længde målt i dæk for måling (L1) 14,98m Bredde moulded ca. 4,80 m Sidehøjde til hoveddæk midtskibs ca. 1,20 m Højde på dækshus maks. 2,50 m Dybgang 0,875 m Tonnage 19 GT Motoreffekt 220 HP Speed 7-8 knob
HAUPTMAßELänge insgesamt 15,88 m Länge, Messung auf Deck (L1) 14,98m Breite, auf Spanten ca. 4,80 m Seitenhöhe zum Hauptdeck mittig ca. 1,20 m Höhe Deckshaus max. 2,50 m Tiefgang 0,875 m Tonnage 19 GT Motoreffekt 220 HP Geschwindigkeit 7-8 Knoten
32313029282726252423222120191817161514131211109876543210
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32
BL BL BL BL
BL BL
32313029282726252423222120191817161514131211109876543210
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32
BL BL BL BL
BL BL
19NationalparkVadehavet.dk
Etwa 80 % vom Nationalpark Wattenmeer bestehen aus Seeterritotium. Das Nationalparkschiff soll den Bewohnern der Wattenmeerregion dieses Gebiet näherbringen, und eine Reihe von praktischen Aufgaben für den National-park handhaben.
Ca. 80 % af Nationalpark Vadehavet består af søter-ritorium. Nationalparkskibet har til formål at bringe dette areal tættere på Vadehavets beboere, samt at løse en række praktiske opgaver for nationalparken.
NATIONALPARKSKIBDAS NATIONALPARKSCHIFF
eslutningen om at bygge et multifunktionelt nationalparkskib blev søsat i 2012, bl.a. for at synliggøre nationalparkens store maritime værdier og kulturhistorie. Ideen er, at det skal kunne
anvendes til mange forskellige aktiviteter i Nationalpark Vadehavet.
SpecialdesignetSkibet bliver et motorskib specialdesignet til brug i Nationalparken. Inspirationen til skibets udformning kommer fra en kuf, som er en traditionel skibstype fra (især) den hollandske del af Vadehavet. En kuf kendetegnes ved blandt andet at have et lavt skrog og et fyldigt for- og agterskib. Skibet får en flad og ekstra forstærket bund, så det kan ma-nøvrere i det meste af Vadehavet og stilles på grund ved lavvande. Da skibet også skal kunne sejles op af åerne og ind til Ribe og Varde, bliver det et meget lavt skib, så det vil kunne passere under broerne. Skibet kan sejles af to til fire personer og kan medbringe op til 12 gæster.
FleksibeltFor at skibet kan benyttes til de mange forskellige aktiviteter Natio-nalpark Vadehavet har i tankerne, indrettes der er såkaldt ’flexrum’ i skibets dækshus. Flexrummet kan efter behov indrettes til blandt andet undervisningslokale, udstillingsrum, forskningsplatform og møde- lokale. I dækshuset bliver der også plads til et toilet, samt et pantry med køleskab og kogeplader/komfur, hvor det vil være muligt at tilberede lette måltider.Da Nationalpark Vadehavet samarbejder med Vadehavets Vagerlag og Søfartsstyrelsen om at afmærke nationalparkens rekreative sejlruter, monteres der en løfteanordning, så sømærker (vagere) kan håndteres.
Hvor, hvornår og hvordan?Nationalparkskibet bygges af Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted og forventes færdigt i juni 2015. Selve skibet kommer til at koste ca. 3,9 mio. kroner, hvor Fiskeri-LAG Tønder har givet 1.2 mio. kr. i støtte til projektet. SE i Esbjerg sponsorerer nationalparkskibet med 700.000 kroner og Blue Water med yderligere 500.000 kroner.Skibets hjemhavn bliver i vadehavsområdet, men hvor er endnu ikke blevet besluttet. Det vil blive bemandet af et korps af frivillige skippere og gaster. ><
B ie Entscheidung, ein multifunktionelles Nationalparkschiff zu bauen,
wurde 2012 mit dem Ziel getroffen, die reichen maritimen Werte und
die Kulturgeschichte des Nationalparks zu veranschaulichen. Die Idee
ist, das Schiff für viele verschiedene Aktivitäten im Nationalpark Wattenmeer
zu nutzen.
MaßgefertigtDas Schiff wird ein Motorschiff sein, maßgefertigt für die Nutzung im
Nationalpark. Die Inspiration für die Ausformung des Schiffs stammt vom
Kuff, ein traditioneller Schiffstyp aus (vor allem) dem niederländischen Teil
des Wattenmeeres. Ein Kuff hat eine füllige Form und stark gerundete und
hochgezogene Bug- und Heckformen. Dadurch wird der Boden flach und
besonders stark, und das Schiff kann somit in weiten Teilen des Watten-
meeres manövrieren und bei Ebbe auf Grund gelegt werden. Da das Schiff
auch auf den Flüssen und bis nach Ribe und Varde manövrierfähig sein soll,
wird es sehr niedrig sein, damit es unter Brücken hindurchpasst. Das Schiff
wird von zwei bis vier Personen betrieben und bietet Platz für maximal 12
Gäste.
FlexibelDamit das Schiff für die vielseitigen Aktivitäten im Nationalpark Wattenmeer
einsetzbar ist, wird im Deckshaus ein sogenannter ’Flexraum’ eingerichtet.
Der Flexraum kann ja nach Bedarf u. a. als Unterrichtsraum, Ausstellungs-
raum, Forschungsplattform und Tagungsraum eingerichtet werden. Im
Deckshaus wird auch Platz für eine Toilette, eine Kochnische mit Kühlschrank
und Herd für die Zubereitung von leichten Gerichten, sein.
Da der Nationalpark Wattenmeer mit dem ”Bakenverein Wattenmeer” und
der Seefahrtsbehörde in Sachen Markierung der Schifffahrtswege im Natio-
nalpark zusammenarbeitet, wird eine Hebevorrichtung zur Handhabung von
Seezeichen (Baken) installiert.
Wo, wann und wie?Das Nationalparkschiff wird von Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted
gebaut, und wird voraussichtlich im Juni 2015 fertig sein. Das Schiff an sich
wird etwa 3,9 Mio. DKK kosten, wobei LAG Tønder 1,2 Mio. DKK für das
Projekt genehmigt haben. SE in Esbjerg sponsert das Nationalparkschiff mit
700.000 DKK und Blue Water mit weiteren 500.000 DKK.
Das Schiff wird im Wattenmeergebiet beheimatet sein, aber der genaue Ort
ist noch nicht festgelegt. Die Crew wird aus freiwilligen Schiffsführern und
Matrosen bestehen. ><
D
20 NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Sydvestjyske MuseerLandskabsbillede af marsken med græssende får. Det må have set nogenlunde sådan ud også for 1000 år siden.
Landschaftsbild der Marsch mit grasenden
Schafen. So muss es etwa vor 1000 Jahren
ausgesehen haben.
21NationalparkVadehavet.dk
VADEHAVARKÆOLOGIENSMARSKBØNDER, STORMÆND OG SØFOLK PÅ KANTEN AF DEN STORE VERDEN
ARCHÄOLOGIE AM WATTENMEER
Die ergiebigen Marschwiesen sind der Schlüssel zum Ver-ständnis der vielseitigen Archäologie im Wattenmeer. Die endlosen grünen Flächen wurden von großen Tierherden abgeweidet. Diese sind der Grund, weshalb die Watten-meergegenden in Vorzeiten dicht bevölkert waren. Frem-de Kaufleute besegelten schon in der Eisenzeit die Küsten des Wattenmeeres und brachten neue Erfindungen und Entwicklungen mit.
De fede marskenge er nøglen til forståelsen af Vade- havets rige arkæologi. De endeløse grønne vidder blev afgræsset af store dyreflokke. Det er baggrunden for, at Vadehavsegnene var tæt befolkede i ældre tid. Fremmede købmænd besejlede allerede i jernalderen Vadehavets kyster og bragte mange nye strømninger med sig
stenalderen fandtes Vadehavet ikke. Det landområde, vi i dag kal-der Danmark, så dengang helt anderledes ud, men landsænkning og havstigninger har siden da forandret forholdet mellem land og
vand radikalt. Hovedtrækkene i udviklingen har været, at det sydvest- jyske landskab langsomt er sunket, mens havniveauet langsomt er steget.Hele Nordsøbassinet var i den ældre jægerstenalder landfast med England, og datidens mennesker jagede urokser og kronvildt på de store flodsletter, som i dag ligger på havets bund. En gang imellem går der en hjortetaksøkse eller et andet oldgammelt redskab i fiskernes net ude på Nordsøen – den blev tabt på tørt land, i dag står der 50 m vand. En sjælden gang findes også ilandskyllede stenalderredskaber på Vadehavs-kysterne.Havet steg igennem stenalderen, og da vi blev bønder omkring år 4000 f. Kr., lå kystlinien kun lidt vest for det, som i dag er de danske Vade-havsøer, Fanø, Mandø og Rømø. Men langsomt steg vandet op over de første bønders landskaber. I de flade kystegne aflejrede tidevandet frugtbart klæg-ler. Ganske langsomt voksede landet i højden i takt med den generelle landsænkning og havets gentagne oversvømmelser. De
I n der Steinzeit gab es das Wattenmeer noch nicht. Der Landstrich, den wir
heute Dänemark nennen, sah damals ganz anders aus, aber Landsenkun-
gen und das Anheben des Meeresspiegels haben seither das Verhältnis
zwischen Land und Wasser radikal verändert. Der Grundzug dieser Entwick-
lung bestand darin, dass sich die südwestjütländische Landschaft absenkte,
während der Meeresspiegel allmählich anstieg.
Das gesamte Nordseebecken bildete in der Altsteinzeit eine einheitliche
Landmasse mit England, und die Menschen jagten damals Auerochsen und
Edelwild auf den großen Flussebenen, die sich heute auf dem Meeresgrund
befinden. Manchmal geht den Fischern auf der Nordsee eine Hirschhornaxt
oder ein sonstiges uraltes Werkzeug ins Netz – das auf jenem trockenen Land
verloren wurde, wo das Wasser heute 50 Meter hoch steht. An den Küsten
des Wattenmeeres werden auch schon mal an Land gespülte Steinzeitwerk-
zeuge gefunden.
Der Meeresspiegel stieg während der Steinzeit an, und als unsere Vorfahren
um das Jahr 4000 v. Chr. zu Bauern wurden, lag die Küstenlinie nur etwas
westlich von den heutigen dänischen Wattenmeerinseln Fanø, Mandø und
Rømø. Doch langsam überspülte das Wasser die Besitztümer der ersten
Bauern. In den flachen Küstengebieten lagerten die Gezeiten fruchtbaren
I
MARSCHBAUERN, GROßBAUREN UND SEELEUTE AM TOR ZUR GROßEN WELT
FORFATTEREVERFASSER
Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Lene B. Frandsen, Museet for Varde By og Omegn
22 NationalparkVadehavet.dk
Schlick ab, der langsam an Höhe gewann, begleitet von der allgemeinen
Landsenkung und den wiederholten Überschwemmungen durch das Meer.
Die verloren gegangenen Felder der Steinzeit liegen heute unter den glatten
Flächen des Schlicks vergraben und sind nur schwer zu finden. Doch manch-
mal wurden in den dänischen Marschgebieten sowohl Hünengräber als
auch Dolmen aus der Trichterbecherkultur der Jungsteinzeit geortet, die von
Schlickbildungen überwuchert sind. Wann genau die Steinzeitbauern vom
Meer verdrängt wurden, ist schwer zu sagen, aber Kohlenstoff-14-Datierun-
gen der versiegelten Flächen unter dem Schlick deuten darauf hin, dass sich
die Marschlandschaft, die wir heute kennen, während der Bronzezeit bildete.
Die Bauern und ihre Höfe Die mehrfachen Überschwemmungen der Küstengebiete führten mit der Zeit
zur Bildung der ergiebigen Marschwiesen. Die endlosen Weideflächen waren
die Voraussetzung für eine umfassende Tierhaltung, die wiederum viele
Menschen ernähren konnte. Von der Eisenzeit an waren die Marschgegen-
den dicht besiedelt, und heute finden sich viele archäologische Spuren der
ehemaligen Bauernhöfe. Im dänischen Wattenmeer haben sich die Bauern in
der Eisenzeit auf dem Geest-Strand angesiedelt, wo die Marsch auf trocke-
nes, etwas höher gelegenes Land traf.
Die Bauernhöfe trugen Reetdächer, waren aus Holz und mit Lehmwänden
versehen. Die Tragpfeiler der Häuser waren tief in die Erde gegraben. Diese
Pfeilerlöcher können freigelegt werden und liefern viele Informationen
sowohl über die Bautätigkeit als auch über die Wirtschaft der Höfe und
den sozialen Rang der Bewohner. In selteneren Fällen können wir auch die
Gräber der ersten Marschbauern finden. Im ältesten Abschnitt der Eisenzeit
waren die Höfe bescheidene Langhäuser, etwa 5 m breit und 10–15 m lang.
Am östlichen Ende findet man manchmal Spuren von den Trennwänden
der Boxen, wo die Tiere untergebracht wurden. Die kleineren Höfe waren
weit im Land verstreut. Einige waren Einzelhöfe, während andere Teil einer
weiträumigen Dorfstruktur gewesen sein können.
Die Marschhöfe wurden während der Eisenzeit immer größer, und etwa um
200 n. Chr. entwickelte man eine neue Bautradition, bei der man sowohl die
Häuserwände als auch die Hofzäune aus eingegrabenem Bauholz konstruier-
te. Die Pfeilerlöcher dieser Höfe geben genaue Auskunft über deren Grund-
risse, und als typisches Merkmal waren die Höfe von länglichen, in den Zaun
integrierten Gebäuden umgeben, die als Scheunen gedient haben können.
Die Hauptgebäude konnten bis zu 50 m lang sein, und auf den Dorfkoppeln
findet man oft kleine eingegrabene Werkstatthütten, die Grubenhäuser
genannt werden.
Großbauern und KaufleuteWährend der Eisenzeit gab es eine Klassengesellschaft, und Großbauern
herrschten über größere oder kleinere Landstriche am Wattenmeer. Nahe der
Örtlichkeit Dankirke, südlich von Ribe, wurde eine vornehme Eisenzeithalle
ausgegraben, in welcher der Großbauer seine Gastmahle abhielt, bis das
Haus um 500 in Brand geriet.
Funde zeigen, dass fremde Kaufleute das dänische Wattenmeer besegel-
ten, und das Wrack des ursprünglich mehr als 20 Meter langen Greds-
tabte stenaldermarker ligger i dag forseglet under marskklægens jævne flader, og er ikke lette at finde. Men enkelte gange er der i de danske marskegne lokaliseret både jættestuer og stendysser fra bondestenalde-rens tragtbægerkultur, som lå helt overvoksede af klægdannelser. Præcis hvornår stenalderbønderne blev fordrevet af havet er svært at sige med sikkerhed, men kulstof 14-dateringer fra de forseglede flader under marskklægen tyder på, at dannelsen af det marsklandskab, vi kender i dag, tog fart i bronzealderen.
Bønderne og deres gårdeHavets gentagne oversvømmelser i kystegnene førte med tiden til dannelsen af de fede marskenge. De endeløse græsningsarealer gav grobund for et stort dyrehold, som igen kunne ernære mange men-nesker. Fra jernalderen og frem var marskegnene tæt beboede, og de arkæologiske spor efter bøndernes gårde er nu mange. I det danske Vadehav synes bønderne i jernalderen altid at have bosat sig på geestranden, altså hvor marsken møder det tørre, lidt højere land.Bøndernes gårde var stråtækte og bygget af træ med lerklinede vægge. De bærende stolper i husene var gravet ned i jorden. Disse stolpehuller kan udgraves og giver os mange oplysninger om både husbyggeri-ets udvikling, gårdenes økonomi og beboernes sociale status. I lidt sjældnere tilfælde kan vi også finde de første marskbønders grave. I den ældste del af jernalderen var gårdene beskedne langhuse, omkring 5 m brede og 10-15 m lange. I østenden findes nogle gange spor efter båseskillerum, hvor dyr kunne stå opstaldet. Disse små gårde lå spredt i landskabet. Nogle var enkeltgårde, mens andre kan have indgået i en spredt landsbystruktur.Marskgårdene voksede i størrelse igennem jernalderen, og omkring 200 e. Kr. udvikles en ny byggeskik, hvor både husenes vægge og gårdenes hegn konstrueres af jordgravet tømmer. Stolpehullerne efter disse gårde giver præcise oplysninger om gårdenes planløsning og et typisk træk var, at gårdene var omgivet af langstrakte hegnsbygninger, som kan have været hølader. Hovedbygningerne kan nu være over 50 m lange, og på landsbytofterne findes ofte små nedgravede arbejdshyt-ter, som kaldes for grubehuse.
Stormænd og købmændJernalderens samfund var klassedelt, og stormænd har behersket større eller mindre landområder langs Vadehavet. Ved lokaliteten Dankirke syd for Ribe er der udgravet en fornem jernalderhal, hvor stormanden har holdt gæstebud, inden huset brændte omkring år 500.Fundene viser, at fremmede købmænd besejlede det danske Vadehav, og vraget af det oprindelig over 20 m lange Gredstedbro-skib fra 600-årene, fundet langt oppe ad Kongeåen viser, at datidens skibsbyg-geri var højt udviklet.Omkring år 700 e. Kr. grundlagdes handelspladsen Ribe som den første af sin art i Norden. Den tidlige bys centrale element var en mar-kedsplads ved åen, hvor dygtige håndværkere fremstillede glasperler, bronzesmykker, hjortetakskamme, ravsmykker, våben og meget andet.
23NationalparkVadehavet.dk
^ | FOTO Sydvestjyske MuseerPå Ribe Vikingecenter kan man besøge en stormandsgård fra slutningen af vikingeti-den. Rekonstruktionen bygger på en gård udgravet i Gl. Hviding syd for Ribe.
Im Ribe Vikingecenter kann man einen
Gutshof aus der späten Wikingerzeit
besuchen. Die Rekonstruktion beruht
auf einem Hof, der in Gl. Hviding südlich
von Ribe ausgegraben wurde. Foto.
Sydvestjyske Museer.
^| TEGNING: Sydvestjyske Museer.Jernalderens og vikingetidens gårde lå på kanten af marsken med vid udsigt over de endeløse grønne enge og Vadehavet.
Die Höfe der Eisen- und Wikingerzeit lagen
am Rande der Marsch, mit weiter Aussicht
über die unendlichen grünen Weiden und
über das Wattenmeer.
24 NationalparkVadehavet.dk
tedbro-Schiffes aus dem 7. Jahrhundert, weit flussaufwärts in Kongeåen
gefunden, zeugt von einem hoch entwickelten Schiffsbau.
Um 700 n. Chr. wurde Ribe als Handelsplatz am Fluss gegründet, es ist der
erste seiner Art in Skandinavien. Das Zentrum der frühen Siedlung war der
Marktplatz direkt am Fluss, wo tüchtige Handwerker Glasperlen, Bernstein- und
Bronzeschmuck, Hirschhornäxte, Waffen und vieles andere herstellten. Die
meisten der anreisenden Kaufleute waren Christen, und etwa Mitte des 9. Jahr-
hunderts erhielt der Missionar Ansgar die königliche Genehmigung, eine Kirche
in Ribe zu errichten. Neuere Ausgrabungen beim Dom in Ribe deuten darauf
hin, dass dies tatsächlich die Stelle war, an der Ansgar seine Kirche errichtete –
100 Jahre vor Dänemarks offiziellem Übergang zum Christentum 965.
WarftenWährend der Eisen-und der Wikingerzeit wuchsen die Marschflächen, und bei
Ballum und Tønder zogen die Bauern in die Marsch, wo sie sich auf künstli-
chen Anhöhen aus ausgegrabenem Schlick, sogenannten Warften, niederlie-
ßen. Diese existieren nur im südlichen Teil des dänischen Wattenmeeres, mit
der Siedlung Misthusum als das nördlichste Beispiel. Auf diesen bescheidenen
Anhöhen lebten die Bauern mitten in der Marsch und mit dem Meer als
nächstem Nachbarn.
Die Siedlungsstruktur in der Marsch deutet nicht darauf hin, dass Sturmfluten
vor dem 14. Jahrhundert gewöhnlich waren, doch danach traten sie häufiger
auf und forderten viele Menschenleben, was zum Verlassen vieler Warften
und Dörfer führte. Bei Gl. Hviding, südlich von Ribe, sind Großbauernhöfe
aus dem 11. Jahrhundert ausgegraben worden, die von Marschbildungen
überwuchert waren.
Marschhöfe in der NeuzeitAuch im Mittelalter und in der Neuzeit waren die Marschgegenden dicht
bebaut. Die Höfe entwickelten sich zu Fachwerkhäusern, von denen es im
20. Jahrhundert in den Marschdörfern noch viele gab. Doch bereits im 17.
Jahrhundert wurden mit Grundmauern versehene Gebäude aus den charak-
teristischen dunklen Schlicksteinen errichtet, die immer noch das Mauerwerk
der ältesten bewahrten Höfe zieren. ><
Hovedparten af de tilrejsende købmænd var kristne, og allerede ved 800-tallet midte fik missionæren Ansgar kongelig tilladelse til at rejse en kirke i Ribe. Nylige udgravninger ved Ribe Domkirke tyder på, at det virkelig var her, Ansgar rejste sin kirke mere end 100 år før landets officielle overgang til kristendommen omkring år 965.
VærfterIgennem jernalder og vikingetid voksede marskarealerne, og ved Ballum og Tønder valgte bønderne at flytte ud i marsken og bosætte sig på kun-stige forhøjninger af opgravet klægler, såkaldte værfter. De findes kun i den sydlige del af det danske Vadehav med bebyggelsen Misthusum ved Skærbæk som det nordligste eksempel. På disse beskedne forhøjninger levede bønderne midt i marsken med havet som nærmeste nabo.Bosættelsesmønsteret i marsken tyder ikke på, at stormfloder var almin-deligt forekommende før i 1300-tallet. Herefter forekom de til gengæld jævnligt og har gennem årene kostet mange liv og ført til opgivelse af tidligere værfter og landsbyer. Ved Gl. Hviding syd for Ribe er udgravet storgårde fra 1000-tallet, som var overgroet af marskdannelser.
Marskens gårde i nyere tidOgså i middelalder og nyere tid var marskegnene tæt bebyggede. Gårde-ne udviklede sig med tiden til bindingsværksbygninger, som der endnu i 1900-tallet stod mange af i marsklandsbyerne. Men allerede fra 1600-tal-let rejste bønderne grundmurede bygninger af de karakteristiske mørke klægsten, som endnu pryder de ældste bevarede gårdes murværk. ><
Ved Ribe Domkirke er udgravet en stor kirkegård fra vikingetiden. Det var her, missionæren Ansgar allerede ved 800-årenes midte fik kongelig tilladelse til at bygge en kirke. Den har ligget der lige siden og er den ældste kirke i Norden.
Am Dom zu Ribe wurde ein großer Friedhof aus der Wikingerzeit ausge-
graben. Hier durfte der Missionar Ansgar nach königlicher Erlaubnis im 9.
Jahrhundert eine Kirche errichten. Seither ruht sie dort und ist somit die
älteste Kirche Skandinaviens.
OPLEVELSERERLEBNISSE- Langdysser i Abterp ved Bredebro. Her kan man helt bogstaveligt se, hvordan stenalderens landskab er sunket i havet. (Foto fra Historisk Atlas)- I Marbæk plantage er frilagt en række hustomter fra den første del af jernalderen. Husgulvene var brolagte med piksten og angiver stadig præcis omridset af de 2000 år gamle bygninger.- Ved Hjemsted Banke ved Skærbæk er der udgravet en hel lands- by fra 2 - 400-tallet e. Kr. I Hjemsted Oldtidspark kan man i dag se fuld-skala rekonstruktioner af disse gårde.- På Museet Ribes Vikinger er udstillet de rige fund fra byens storhedstid i vikingetid og middelalder.
- Dolmen in Abterp bei Bredebro. Hier kann man buchstäblich sehen,
wie die Landschaft der Steinzeit im Meer versunken ist. (Foto aus dem
Historischen Atlas).
- In der Marbæk-Plantage sind einige Bauplätze aus dem ersten
Abschnitt der Eisenzeit freigelegt. Die Fußböden der Häuser haben
einen Pflasterbelag und zeigen immer noch genau den Grundriss der
2000 Jahre alten Gebäude.
- In Hjemsted Banke bei Skærbæk ist ein ganzes Dorf aus dem 3. bis
5. Jahrhundert n. Chr. ausgegraben worden. Im Urzeitpark Hjemsted
(Hjemsted Oldtidspark) kann man heute eine Rekonstruktion dieser
Höfe in voller Größe bewundern.
- Im Wikingermuseum Ribe (Ribes Vikinger) sind die reichhaltigen Funde
aus der goldenen Ära der Wikingerzeit und des Mittelalters ausgestellt.
^| TEGNING Flemming BauOmkring år 700 e. Kr. opstod handelsbyen Ribe, hvor købmænd fra nær og fjern mødtes. Det var den første by i Norden.
Um etwa Jahr 700 n. Chr. entstand die
Handelsstadt Ribe, wo sich Kaufleute aus nah und
fern trafen. Es war die erste Stadt im Norden.
NationalparkVadehavet.dk 25
Die Wattenmeerregion eignet sich hervorragend zum Fahrradfahren und hat für Freunde des Radsports viele Erlebnisse anzubieten. Egal, ob man Tagesfahrten oder mehrtägige Touren bevorzugt, hat der Nationalpark Wat-tenmeer jede Menge Angebote.
Området omkring Vadehavet er ideelt til cykling og oplevelser med udgangspunkt fra cykelsadlen. Uanset man foretrækker dagstu-re eller flerdagsture på cykel, så rummer Nationalpark Vadehavet mulighederne for det hele.
FORFATTERVERFASSER
Henrik Lythe Jørgensen, Projektkoordinator
26 NationalparkVadehavet.dk
LIVET FØLES STØRRE PÅ CYKELAUF DEM RAD IST DAS LEBENSGEFÜHL GRÖßER
27NationalparkVadehavet.dk
estination Südwestjütland hat – mit dem
Partner Nationalpark Wattenmeer – am
großen Fahrradprojekt Powered by
Cycling: Panorama, für 25 Millionen Kronen teilge-
nommen. Das Projekt wurde gerade abgeschlos-
sen und das Ergebnis ist eine neue und bessere
Beschilderung entlang der nationalen Radroute 1,
die umgangssprachlich Nordseeküsten-Radweg ge-
nannt wird. Es gibt zudem erholsame Raststätten
für Radfahrer und bis jetzt 16 fahrradfreundliche
Übernachtungsmöglichkeiten in Südwestjütland.
Darüber hinaus wurden eine Reihe Routen mit be-
sonderem Wert auf Natur- und Geschichtserlebnis-
se mit Ausgangspunkt im Nordseeküsten-Radweg
erschaffen. Diese Routen werden Panoramarouten
genannt – und es gibt davon 7 im Gebiet.
Alles Verbesserungen, die das Fahrraderlebnis für
Fahrradfreunde noch schöner gestalten sollen.
Der Nordseeküsten-RadwegKeine andere Nationalroute in Dänemark ist so
voller Kontraste wie der Nordseeküsten-Radweg.
Im Süden die reiche flache Marsch, im Norden die
steilen Dünen der Nordsee.
Der Nordseeküsten-Radweg ist eine Erzählung
über Menschen und Meer. Eine 560 km lange
Geschichte vom Leben zu den Bedingungen der
Natur. Ein geliebtes Kind hat viele Namen und
aus diesem Grund heißt die Vestkystruten auch
Nationalroute 1, Vestkyststien, Nordsøruten, North
Sea Cycle Route oder Nordseeküsten-Radweg. Der
englische Name rührt daher, dass der Nordsee-
küsten-Radweg zur EuroVelo Route Nr. 12 gehört.
Wenn Sie im Internet Informationen über diesen
Radweg suchen, sollten Sie auch unter den ande-
ren Bezeichnungen recherchieren.
Der dänische Teil der Route beginnt in Rudbøl und
ist mit einer 4x5 Meter großen Dänemarkkarte
markiert, die in den Asphalt „tätowiert“ ist. In
Rudbøl beginnt auch eine der Panoramarouten, die
u. a. Radfahrer 8 km weiter nach Højer führt, wo
die Welterfliese des Nationalparks steht.
PanoramaroutenPanoramarouten sind Radrundwanderungen, die
Sie zu Orten mit herrlicher Aussicht führen, doch
auch zu kleinen Geheimplätzen, wo Sie in Ruhe
entspannen und in sich gehen können.
Entlang der jütländischen Westküste finden Sie
16 ausgeschilderte Panoramarouten; 7 davon in
Südwestjütland und 4 verlaufen durch den Natio-
nalpark Wattenmeer. Sie sind zwischen 20 und 50
km lang und verlaufen direkt an der Küste oder in
Küstennähe und auf der legendären Vestkystrute.
Da es sich um Rundrouten handelt, können Sie
Ihren Start- und Endpunkt beliebig wählen.
Panoramarouten eignen sich für einen Ausflug
oder zum Beispiel auch für einen Wochenend-
urlaub. Einige Routen sind für Kinder geeignet.
Alle Routen liegen in der Nähe guter Übernach-
tungs- und Einkehrmöglichkeiten, und außerdem
liegen unterwegs interessante Sehenswürdigkei-
ten, die man besuchen kann. Auf der Webseite
estination Sydvestjylland har, med Nationalpark Vadehavet som sam-arbejdspartner, deltaget i det store
cykelprojekt, Powered by Cycling: Panorama, til 25 millioner kr. Projektet er netop afsluttet og har resulteret i ny og forbedret skiltning langs den nationale cykelrute 1, i daglig tale kaldet Vestkystruten. Det har resulteret i rekreative pausesteder for cyklister og indtil videre 16 cykelvenlige overnatningssteder i det sydvestjyske område. Derudover er der skabt en række ruter med særlig vægt på natur- og historieoplevelser med udgangspunkt fra Vest-
kystruten. Disse ruter kaldes Panoramaruter, og der er 7 af disse i området. Alt sammen forbedringer, der er med til at gøre cykeloplevelsen endnu bedre for cykelgla-de turister. VestkystrutenIngen anden national cykelrute i Danmark rummer så store kontraster som Vestkystruten. I syd den rige flade marsk ved Vadehavet, i nord de stejle klitter ved Vesterhavet. Vestkystruten er en fortælling om mennesket og havet. En 560 km lang fortælling om livet på naturens betingelser. Kært barn har mange navne, og derfor hedder Vestkystruten også Nationalrute 1, Vestkyststien, Nordsøruten og North Sea Cycle Route. Det engelske navn skyldes, at Vestkystruten indgår i EuroVelos rute nr. 12, der går igennem otte lande. Når du søger information på nettet om ruten, er det klogt at tjekke, om der står noget under et af de andre navne. Den danske del af ruten starter i Rudbøl og er markeret med et stort 4x5 meters Danmarks-kort, der er ”tatoveret” ned i asfalten. Fra Rud-bøl starter også en af Panoramaruterne, der bl.a. sender cyklisten de 8 km til Højer, hvor nationalparkens verdensarvsflise er placeret.
D
D
^| FOTO Destination Sydvestjylland
^| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmarkDet flade landskab og gode sikre cykelruter gør Nationalpark Vadehavet ideelt til cykling med børn.
Die flache Landschaft und gute sichere Radwege
machen den Nationalpark Wattenmeer zum idealen
Ort für Radtouren mit Kindern.
www.nordseeradweg.dk können Sie eine kostenlo-
se Karte und Routenbeschreibung jeder Panorama-
route ausdrucken. Hier finden Sie auch tolle Tipps
für Radtouren mit Kindern.
Wenn Sie eine gemütliche Panoramatour mit
Action kombinieren möchten, können Sie u. a. in
der Bordrup Plantage einige der besten Mountain-
bikestrecken des Landes testen. ><
PanoramaruterPanoramaruter er cykel-rundture, der tager dig til steder med vid udsigt, men også til små hemmelige pletter med plads til ro og fordybelse.Du finder 16 skiltede Panoramaruter langs den jyske vestkyst; heraf 7 i det sydvestjyske område. Alene 4 af disse kører gennem Natio-nalpark Vadehavet. Cykelruterne er mellem 20 og 50 km lange, og de følger eller går tæt på Vadehavet og Vestkysten og på den legenda-riske Vestkystrute. Eftersom det er rundture, kan man starte og slutte hvor som helst på ruten.Panoramaruter kan være målet for en ud-flugt, eller de kan være indholdet i f.eks. en weekendferie. En del af ruterne er egnede til børn, og alle ruterne ligger tæt på gode over-natnings- og spisesteder. Der er spændende seværdigheder undervejs, som man kan vælge at besøge. På hjemmesiden www.vestkystruten.dk kan du selv printe et gratis kort og rutebeskrivelse ud for hver af Panoramaruterne. Her finder du også gode råd til, hvordan en cykeltur med børnene kan planlægges. Vil du kombinere en Panorama-hyggetur med action, så er der mulighed for at prøvekøre nogle af Danmarks bedste mountainbike-spor i bl.a. Bordrup Plantage. ><
^| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmarkVestkystruten er særdeles velegnet til langturscyklister mens Panoramaruterne er korte mindre dagsture
Vestkystruten eignet sich vor allem gut für Langstrec-
kenfahrer, während es sich bei den Panoramarouten um
kürzere Tagestouren handelt.
^| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmarkMed Bike&Camp appen fra Visitdenmark har du et online rutekort over alle Panoramaruterne.
Mit dem Bike&Camp App von Visitdenmark bekommen Sie eine Online Routenkarte über alle Panoramarouten.
28 NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Niclas Jessen – VisitDenmarkPå Bed+Bike overnatningssteder er du som cyklist sikret gode forhold. Her kan du bl.a. få et aflåst rum til din cykel. Du finder alle Bed+Bike stederne på www.vestkystruten.dk.
Im Bed+Bike finden Sie als Radfahrer garantiert gute
Bedingugen vor. Hier können Sie z. B. Ihr Fahrrad in einen
Raum einschließen. Alle Bed+Bike Übernachtungsmöglich-
keiten finden Sie auf www.nordseeradweg.dk
VIDSTE DU, AT DER I SYDVESTJYLLAND ER:
- Etableret 7 nye Panoramaruter 219 km. i alt - Oprettet fem nye Pausesteder for cyklister- Opsat i alt 585 nye skilte på Panorama ruterne- Opsat 155 nye skilte på Vestkystruten- Etableret en cykelhjemmeside, www. vestkystruten.dk - 16 Bed+Bike overnatningssteder- Mulighed for at købe cykel pakkerejser - Udviklet en app, Bike&Camp, der indeholder alle panoramaruterneSe mere om Panoramaruterne, Vestkystruten, MTB og de andre muligheder for aktiviteter på cykel på hjemmesiden www.vestkystruten.dk
WUSSTEN SIE, DASS ES IN
SÜDWESTJÜTLAND FOLGENDES GIBT:
- 7 neue Panoramarouten,
insgesamt 219 km
- 5 neue Raststätten für Radfahrer
- Insgesamt 585 neue Schilder entlang der
Panoramarouten
- 155 neue Schilder entlang der
Vestkystruten
- Eine Fahrradwebseite,
www.vestkystruten.dk
- 16 Bed+Bike Übernachtungsmöglichkeiten
- Die Möglichkeit Fahrrad Pauschalreisen
zu kaufen
- Mit dem App Bike&Camp erhalten Sie
eine Übersicht über alle Panoramarouten
Lesen Sie mehr über die Panoramarouten,
Nordseeküste-Radweg, MTB und andere
Möglichkeiten für Fahrradaktivitäten und auf
der Webseite www.nordseeradweg.dk
29NationalparkVadehavet.dk
E20463
191
191
24
11
6
24
24
E20191
30
11
12
475
475
487
11
431
431
181
431
463
11
181
465
447
475
32
425
32
425
191
437
24
179
11
11 175
175
175 41
9
11
25
25
401
429
8
435419
419
419 11
11
11
Varde Å
Sneu
m Å
Kongeå
Ribe Å
Rejsby Å
Brøns Å
Brede Å
Vidå
Esbjerg
Varde
Ribe
Skærbæk
Tønder
Fanø
Skallingen
Rømø
Mandø
Blåvandshuk
Oksbøl
Ho
Nordby
Sønderho
Havneby
Højer
Rudbøl
TjæreborgBramming
Møgeltønder
Bredebro Løgumkloster
Gredstedbro
Hjerting
Oksby
Næsbjerg
Agerbæk
Glejbjerg
Vejrup
Holsted
Holsted Stationsby
Jejsing
VisbyHjerpsted
Emmerlev
Ballum Sluse
Juvre
Lakolk
Døstrup
Brøns
Arrild
Egebæk
Vester Vedsted
Vilslev
Gørding
Årre
Marbæk
BillumJanderup
Arnum
Sønder Hygum
Sæd
PANORAMARUTE
405 – Naturpark Vesterhavet
404 – Luft Under Vingerne (Fanø)
403 – Vikinger og Vadehavet (Ribe)
402 – Kommandøren og Kaskelotten (Rømø)
401 – Den Kongelige Marskrute (Tønder, Møgeltønder, Højer, Tyskland)
VESTKYSTRUTEN
N
S
ØV
VESTKYSTRUTEN.DK
30 NationalparkVadehavet.dk
FOTOKONKURRENCENATIONALPARKERNES
FORFATTERVERFASSER
Ulrik Geldermann Lützen, Vadehavets FormidlerforumFOTOWETTBEWERB
DER NATIONALPARKS
31NationalparkVadehavet.dk
FOTOKONKURRENCEDie dänischen Nationalparks sind voller Fotos. Deshalb haben die Nationalparks Thy, Mols Bjerge und Watten- meer einen gemeinsamen Fotowettbewerb als Auftakt zum Tag des Nationalparks 2014 veranstaltet. Alle inte- ressierten konnten am Wettbewerb teilnehmen, solan-ge die Fotos im Zeitraum 23. März bis 25. Mai gemacht wurden, und die Fotos sich mit einer der sieben Wett-bewerbskategorien befassten.
De danske nationalparker er fyldt med billeder. Det var baggrunden for, at nationalparkerne i Thy, Mols Bjerge og Vadehavet afholdt en fælles fotokonkurren-ce som optakt til Nationalparkdagen 2014. Konkur-rencen var åben for alle interesserede, så længe bille-derne var taget i perioden fra den 23. marts til den 25. maj og at billederne forholdt sig til et af konkur-rencens syv kategorier.
FORFATTEREVERFASSER
Ulrik Geldermann Lützen, Formidlingskoordinator Vadehavets
^| FOTO Sandra PrudenzioVinder i kategorien ”Luft/flyv” i Nationalpark Vadehavet.
Sieger der Kategorie „Luft/Fliegen”
im Nationalpark Wattenmeer.
32 NationalparkVadehavet.dk
er praktische Teil des Wettbewerbs wurde von fotografikurser.dk or-
ganisiert, die u. a. zwei kostenlose Fotokurse in jedem Nationalpark
anboten. Die Sieger wurden von einer gemeinsamen Jury gefunden,
bestehend aus Starfotografin Tine Harden, sowie aus zwei örtlichen Juroren
aus jedem Nationalpark. Aus dem Nationalpark Wattenmeer waren die
Juroren Künstlerin Else Pia Martinsen Ertz und John Frikke vom Sekretariat das
Nationalparks Wattenmeer. Die Preise umfassten eine Canon Spiegelreflexka-
mera, Fotoausstattung von Goecker und Fotobücher von Cewe.
Die Sieger aus dem Wettbewerb wurden im Ausstellungszelt des National-
parks am Hafen von Esbjerg während der Tall Ships Races und zur Einweihung
vom Welterbe Wattenmeer 2014 ausgestellt.
Sehen Sie alle Siegerfotos aus den drei Nationalparks auf
www.nationalparkfoto.dk.
Sponsoren: Canon, Goecker und Cewe. ><
en praktiske del af konkurrencen blev arrangeret af fotogra-fikurser.dk, som bl.a. bød ind med to gratis fotografikurser i hver nationalpark. Vinderne blev fundet af en fælles jury,
der bestod af stjernefotograf Tine Harden og to lokale jurymedlemmer fra hver nationalpark. Fra Vadehavet var dommerne kunstner Else Pia Martinsen Ertz og John Frikke fra Nationalpark Vadehavets sekretari-at. Blandt præmierne var et Canon spejlreflekskamera, fotoudstyr fra Goecker og fotobøger fra Cewe. Vinderbillederne fra konkurrencen kunne opleves i nationalparkens udstillingstelt på Esbjerg Havn under Tall Ships Races og indvielsen af Verdensarv Vadehavet i 2014.
Se alle vinderbillederne fra de tre nationalparker på www.nationalparkfoto.dk.Sponsorer: Canon, Goecker und Cewe. ><
^| FOTO Lars Kjærgaard JespersenOveralt vinder af de tre nationalparkers fotokonkurrence og vinder i kategorien ”Mennesket” i Nationalpark Vadehavet.
Gesamtgewinner in den drei Nationalparks und Gewinner der
Kategorie „Mensch” im Nationalpark Wattenmeer.
D D
33NationalparkVadehavet.dk
KATEGORIER FRED OG VELBEHAG Nationalparkernes fotokon-kurrence blev afholdt i forbin-delse med Den Europæiske Nationalparkdag, hvor temaet i anledning af 100-året for første verdenskrig var “Parks for Nature. Parks for well-being. Parks for peace”. Det blev markeret med en kategori om den fred og det velbehag, som vi finder i naturen. VAND/SVØM Intet liv uden vand, og ingen af nationalparkerne er uden vand. Motiverne kunne findes i havet, søerne, regnen, duggen eller noget helt femte.
LUFT/FLYVDer er højt til loftet i natio-nalparkerne. Her finder du fugle i flugt, blade der blæser i vinden og blå himmel med de høje skyer.
MENNESKETMennesket er en del af nationalparkerne. Her bor og arbejder mennesker, her er mennesker, der nyder naturen, og her er spor af mennesker i landskabet.
TÆT PÅ OG LANDSKABETNogen gange finder vi skøn-heden i detaljen. Når vi bøjer os ned over en blomst. En dråbe. Et insekt. Eller bare når naturen kommer rigtig tæt på. Andre gange finder vi det smukke i de store vidder, de dybe slugter, skovene, dalene, højene, strandene og kigget ud i horisonten. Landskabet er en essentiel del af nationalparkernes skønhed.
FRI KATEGORIHer var kategorien helt fri, så længe billedet blev taget i en af nationalparkerne og i den tidsperiode, hvor konkurren-cen løb.
NATIONALPARKDAGENDer foregik en masse i na-tionalparkerne i weekenden omkring Nationalparkdagen 24. maj.se billeder af.
KATEGORIE
RUHE UND FRIEDEN
Der fotowettbewerb der National-
parks fand im Zuge des Eropäi-
schen Tages der Nationalparks
statt. Das Thema war, anlässlich
des 100-jährigen Jahrestages des
Ersten Weltkrieg, ”Parks for Natu-
re. Parks for wellbeing, Parks for
peace”. Deshalb gab es eine Kate-
gorie über die Ruhe und Frieden,
den wir in der Natur finden.
WASSER/SCHWIMMEN
Kein Leben ohne Wasser und kein
Nationalpark ohne Wasser. Die
Motive wurden im Meer, in Seen,
im Regen, Tau oder inetwas ganz
anderem gefunden.
LUFT/FLIEGEN
Der Himmel in den Nationalparks
ist hoch und weitläufig. Hier
finden Sie Zugvögel, Blätter die
im Wind fliegen und den blauen
Himmel mit hohen Wolken.
DER MENSCH
Der Mensch ist auch Teil der
Nationalparks. Hier leben und
arbeiten Menschen, hier genießt
der Mensch die Natur und hier
hinterlässt der Mensch Spuren in
der Landschaft.
NÄHE UND LANDSCHAFT
Manchmal finden wir die Schön-
heit im Detail. Wenn wir uns über
eine Blume bücken. Ein Tropfen.
Ein Insekt. Oder einfach wenn die
Natur ganz nahe kommt. Andere
Male finden wir Schönheit in den
großen Weiten, in tiefen Schluch-
ten, Wäldern, Tälern, Stränden
und durch einen Blick auf den
Horizont. Die Landschaft ist ein
essentieller Teil der Schönheit der
Nationalparks.
FREIE KATEGORIE
Diese Kategorie war frei, solange
das Foto in einem der Natio-
nalparks und im Zeitraum des
Wettbewerbs gemacht wurde.
TAG DES NATIONALPARKS
Um den Tag des Nationalparks am
24. Mai herum, war jede Menge
los.
^| FOTO Hans HansenVinder i kategorien ”Fred og velbehag” i Nationalpark Vadehavet.
Sieger der Kategorie „Ruhe und Frieden” im Nationalpark Wattenmeer.
^| FOTO Lars Kjærgaard JespersenVinder i kategorien ”Vand/Svøm” i Nationalpark Vadehavet.
Sieger der Kategorie „Wasser/Schwimmen” im Nationalpark Wattenmeer.
34 NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Hans HansenVinder af publikums prisen i Nationalpark Vadehavet.
Sieger des Zuschauerpreises im Nationalpark Wattenmeer.
^| FOTO Helga WestergaardVinder i kategorien ”Nationalparkdagen” i Nationalpark Vadehavet.
Sieger der Kategorie „Tag des Nationalparks” im Nationalpark Wattenmeer.
35NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Henrik HansenVinder i kategorien ”Tæt på og landskabet” i Nationalpark Vadehavet.
Sieger der Kategorie „Ganz nähe und Land-
schaft” im Nationalpark Wattenmeer.
^ | FOTO Kristian WintherVinder i den frie kategori i Nationalpark Vadehavet.
Sieger der freien Kategorie im
Nationalpark Wattenmeer.
PÅ VADEHAVSKYSTENSTORMFLODER
- NÅR VANDET PRESSER PÅ
AN DER WATTENMEERKÜSTE- DER DRUCK DES WASSERS
STURMFLUTEN
36 NationalparkVadehavet.dk
PÅ VADEHAVSKYSTEN- NÅR VANDET PRESSER PÅ
Die Bevölkerung an der Wattenmeerküste war schon im-mer der Gefahr von Sturmfluten ausgesetzt, die ihr Land überschwemmten, ihr Eigentum zerstörten und schlimm- stenfalls auch Menschenleben forderten. Sturmfluten waren allerdings nicht nur früher Sinnbild der Auseinan-dersetzung zwischen Natur und Kultur, sondern werden auch in der Zukunft dramatische landschaftliche Heraus-forderungen für die Wattenmeerregion darstellen.
Befolkningen på Vadehavskysten har altid levet med risikoen for stormfloder, der oversvømmede deres jorde, forårsagede store ødelæggelser på deres ejen-domme og i værste fald tog menneskeliv. Stormfloder er dog ikke alene fortidens ultimative kamp mellem natur og kultur, de bliver også fremtidens dramatiske landskabelige udfordringer i Vadehavsregionen.
FORFATTEREVERFASSER
Klaus Melbye (Vadehavscentret) og Anne-Marie Overgaard (Museum Sønderjylland)
37NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Tandrup NaturfilmStormflodernes øgede vandstand forårsages af en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket.
Die großen Mengen Wasser bei Sturmflut
entstehen aus einer Kombination von Windstau,
Gezeiten und niedrigem Luftdruck.
38 NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO A. Martinsen, HøjerVidåen går over å-diget ved Lægan syd for Tønder i 1928.
Der Fluss Vidåen bricht über den Flussdeich
bei Lægan, südlich von Tønder in 1928.
^| FOTO A. Martinsen, Højer Værftgården Vester Anflod i Rudbøl Kog under vinteroversvømmelse i 1920erne.
Der Warfthof Vester Anflod in Rudbøl Koog
bei der Winterflut in den 1920ér Jahren.
39NationalparkVadehavet.dk
turmflut bezeichnet eine Situation, in welcher der Meerwasserpegel
außerordentlich steigt, wobei die daraus folgenden Überschwem-
mungen verheerende Zerstörungen mit sich bringen können. Der er-
höhte Wasserstand wird durch eine Kombination von Windstauung, Gezeiten
und fallendem Luftdruck erzeugt. Eine Windstauung tritt auf, wenn das Meer
bei kräftigem Landwind gegen die Küste gepresst und somit Wasser aufge-
staut wird (also steigt). Die schlimmstmögliche Situation entsteht, wenn ein
kräftiger Sturm bei Hochwasser nach länger anhaltendem kräftigem Landwind
auf die Küste trifft.
Unter normalen Bedingungen beträgt der Luftdruck an der Erdoberfläche
durchschnittlich 1013 hPa, bei Sturm fällt er jedoch auf 970–980 hPa. Da ein
Absinken des Luftdrucks um 1 hPa das Wasser um 1 cm ansteigen lässt, kann
fallender Druck allein schon den Wasserstand um 0,3 bis 0,4 m erhöhen.
Es ist daher sehr unterschiedlich, wie lange und in welcher Weise die Sturm-
fluten auftreten. 1981 entwickelte sich die Sturmflut beispielsweise über vier
oder fünf Hochwasser, während der Orkan am 3. Dezember 1999 nur zwei bis
drei Stunden dauerte und zudem bei Niedrigwasser eintraf. 1999 wurde der
erhöhte Wasserstand allein durch den Effekt eines fallenden Luftdrucks und
einer Windstauung erzeugt. Die Windstauung verursachte allein schon einen
Wasseranstieg von 5,5 m.
Die Großen Mann-Tränkungen und die DeicheZwei Sturmfluten traten in der Geschichte des Wattenmeeres deutlich hervor.
Die beiden sogenannten Großen Mann-Tränkungen 1362 und 1634 verurs-
achten umfangreiche Veränderungen der Wattenmeerlandschaft mit verhee-
renden Zerstörungen und einem großen Verlust von Menschenleben.
Die zweite Große Mann-Tränkung 1634 ist am gründlichsten belegt und hat
in der Landschaft wie auch im Bewusstsein der Küstenbewohner tiefe Spuren
hinterlassen. Das Fischerdorf Sønderside, am heutigen Havnegrøften (Hafen-
graben) auf Skallingen, musste nach der Flut aufgegeben werden, und im
Dom von Ribe wurde in der steinernen Säule an der Kanzel gekennzeichnet,
wie hoch das Wasser stand. Viele der Sturmflutsäulen an der Wattenmeer-
küste markieren ebenfalls den Wasserstand von 1636.
Statt der niedrigen Sommerdeiche, die nur die Saat schützten, begann man,
effektive Meeresdeiche zu bauen, deren Ziel es war, auch die am Wattenmeer
lebenden Menschen zu schützen. Die ältesten Deiche findet man in der Ton-
derner Marsch, in Deutschland und in Holland, wo die Siedlungen auf Warften
in der Marsch üblicher waren. In der schmaleren Marsch im Norden befanden
sich die Siedlungen hauptsächlich auf dem Geeststrand, und hier sind die
Deiche lediglich 100 bis 150 Jahre alt.
Die MeeresdeicheDie Meeresdeiche sind mit ihrer flachen Neigung zum Meer hin widerstands-
fähiger gegen Wellenangriffe, da die Wellen auf ihrem Weg den flachen Hang
hinauf ihre langsam Energie verbrauchen, statt den Deich unmittelbar mit
voller Wucht zu treffen. Gleichzeitig wird ein Deich bei erhöhtem Wasser-
stand auch einem verstärkten Druck gegen seine Sohle ausgesetzt, und zwar
aufgrund der darüberliegenden Wassersäule. Deshalb ist es sinnvoll, dass der
Deich unten am breitesten und stärksten ist, u. a. um das Durchsickern des
Wassers am Deichfuß zu verzögern, das zu Erdfluss und Einbruch führen kann.
Die Wattenmeerküste ist heute auf fast der gesamten 500 km langen Strecke
von Blåvandshuk im Norden bis zum holländischen Den Helder im Süden mit
Deichen versehen. Nur an einzelnen Stellen gibt es keine Deiche, z. B. in der
Ho Bugt, an der Varde Å und dort, wo die Moränenhügel bis zum Watten-
meer reichen, z. B. bei Hjerpsted und Emmerlev Klev.
Die ”jüngeren Sturmfluten”Die Sturmfluten 1976, 1981 und 1999 haben immer wieder die Stärke der
Deiche infrage gestellt.
Die Sturmfluten am 3. und 21. Januar 1976 mit erhöhten Wasserständen von
bis zu 4,8 m haben die Deiche schwer beschädigt. Am 3. Januar wurden die
Marschgebiete bei Tønder und Ribe evakuiert, und gegen 16 Uhr waren etwa
20.000 Menschen in höher gelegenen Gebieten einquartiert. Erstmals berich-
tete der Lokalsender Radio Syd von den Ereignissen, und seitdem ist das Radio
tormflod er en situation, hvor en storm får vandstanden i havet til at stige meget højere end normalt og som kan forårsage voldsomme ødelæggelser gennem oversvømmelser. Den øgede
vandstand forårsages af en kombination af vindstuvning, tidevand og et fald i lufttrykket.Vindstuvning forekommer, når havet presses ind mod land under kraftig pålandsvind og får vandet til at stuves op (dvs. stige) langs med kysten. Den værst tænkelige situation er derfor, at en storm rammer kysten ved højvande efter længere tids kraftig pålandsvind.Under normale omstændigheder er lufttrykket ved jordoverfladen gennemsnitligt 1013 hPa, men i stormvejr falder det ned til 970-980 hPa. Da et fald i lufttrykket på 1 hPa får vandstanden til at stige med 1 cm, kan trykfaldet alene give en forøgelse af vandstanden på op til 0,3-0,4 m.Hvor længe og hvordan stormfloden rammer, er derfor meget forskel-ligt. Fx udviklede stormfloden i 1981 sig over 4-5 højvander, mens orkanen d. 3. december 1999 kun varede 2-3 timer, men ramte ved lavvande. I 1999 skyldtes den forøgede vandstand derfor alene effekten fra vindstuvning og faldet i lufttrykket, og vindstuvningen bidrog med en vandstandsstigning på 5,5 m.
De store menneskedrukninger og digerneTo stormfloder skiller sig ud i Vadehavets historie. De store menneske-drukninger i 1362 og 1634 forårsagede store ændringer af Vadehavs- landskabet med voldsomme ødelæggelser til følge og et stort tab af menneskeliv. Den anden store menneskedrukning i 1634 er bedst dokumenteret og har sat sit tydelige præg både i landskabet og i kystbeboernes bevidst-hed. Fiskerlejet Sønderside, ved den nuværende Havnegrøft på Skallin-gen, måtte opgives efter stormfloden, og i Ribe Domkirke markerede man, hvor højt vandet stod i stensøjlen ved prædikestolen. Mange af vadehavskystens stormflodssøjler markerer også vandstanden i 1636.Fra kun at have lave sommerdiger, der blot beskyttede afgrøderne, begyndte man at bygge de egentlige havdiger, hvis formål også var at beskytte menneskene, der boede langs med Vadehavet. De ældste diger finder man i Tøndermarsken, Tyskland og Holland, hvor bosætning på værfter i marsken har været mere udbredt. I den smallere marsk mod nord har bosætningen primært fundet sted på geestranden, og her er digerne blot 100-150 år gamle.
HavdigerneHavdigerne er med deres flade hældning ud mod havet mere mod-standsdygtige overfor bølgeangreb, da bølgerne mister energi på vej op ad den flade skråning, i stedet for at ramme diget med fuld kraft. Sam-tidig udsættes et dige også for et øget pres mod bunden ved forhøjet vandstand, da vandtrykket her er størst pga. presset fra den overliggen-de vandsøjle. Det giver derfor mening, at diget er bredest og stærkest i bunden, bl.a. for at forsinke vandets gennemsivning ved digets fod, med jordflydning og sammenbrud til følge.Vadehavskysten har i dag diger på næsten hele den 500 km lange stræk-ning fra Ho Bugt og Esbjerg i nord til Den Helder i Holland mod syd. Kun enkelte steder er der ikke diger, fx ved Ho Bugt og Varde Å, samt hvor bakkeøerne når ud til Vadehavet, fx. ved Hjerpsted og Emmerlev Klev.
De ”nye stormfloder”Stormfloderne i 1976, 1981 og 1999 har hver i sær sat spørgsmål ved digernes styrke.Stormene d. 3. og 21. januar 1976 havde, med forhøjede vandstande på omkring 4,8 m, forårsaget store skader på digerne. Den 3. januar evakuerede man marskområderne nær Tønder og Ribe, og ved 16-tiden var omkring 20.000 mennesker flyttet til højere liggende områder. Som noget nyt rapporterede RadioSyd om begivenhederne, og siden da er radioen blevet en fast del af beredskabet og stormflodsvarslingen.
S S
40 NationalparkVadehavet.dk
fester Bestandteil der Bereitschaft und der Frühwarnung. Als Konsequenz der
Stürme wurde der Vordeich bei Højer gebaut und der Ribe-Deich erhöht.
Der Sturm 1981 entwickelte sich über fünf Hochwasser hinweg vom 23. bis
zum 25. November mit einem erhöhten Wasserstand von 5,11 m bei Ribe
Kammersluse. Mit Windböen von 30 m/s verursachte der Sturm große Schä-
den an der gesamten Küste, doch am schlimmsten wurde Mandø getroffen,
wo der Deich an mehr als 100 Stellen beschädigt wurde. Sieben Deichbrüche
ließen die Insel unter Wasser stehen, mit bis zu 4,5 m bei Store Rende. Insge-
samt ertranken 200 Schafe sowie 18 Stück Vieh, und in den Häuslerstellen
(Kleinstbauern ohne nennenswerten Landbesitz) am Stadtdeich stand das
Wasser in den Häusern bis zur Mitte der Fenster. Die meisten Wohnhäuser
i, Hauptort von Manø liegen in den Dünen und blieben somit bei Übersch-
wemmungen verschont.
Am 3. Dezember 1999 erlebte die Wattenmeerküste zum ersten Mal einen
Orkan, der glücklicherweise bei Niedrigwasser eintraf. Der Orkan ging um 19
Uhr an Land und verursachte einen erhöhten Wasserstand von etwa 5 m mit
Rekord-Windböen von 53 m/s, gemessen bei Rømø und in Vester Vedsted.
Das Wasser reichte bis auf 30 cm an die Krone des Ribe-Deiches heran.
Die Sturmfluten der ZukunftDer Weltklimarat der Vereinten Nationen sagt ein wärmeres Klima voraus,
was die Zahl der Stürme in unseren Breitengraden zukünftig erhöhen wird.
Deshalb stehen die Deiche unter Druck und die Städte am Wattenmeer
müssen sich großen Herausforderungen stellen.
Die Zahl der Sturmfluten mit Wasserständen zwischen 2 und 3 m hat sich,
laut den seit 1872 geführten Aufzeichnungen des Esbjerger Hafens, in den
letzten vier Jahrzehnten mehr als verdreifacht, und im Zeitraum 1975–1999
hatten wir gleichzeitig die dramatischsten Sturmfluten seit 1634 mit Was-
serständen bis zu 4 oder 5 m.
Da der Klimarat gleichzeitig eine Anhebung des Meeresspiegels zwischen
9 und 88 cm im Wattenmeer für die kommenden 100 Jahre erwartet, stellt
sich die Frage, ob unsere Deiche sicher genug sind. ><
Stormene var direkte årsag til, at Det fremskudte Dige ved Højer blev bygget, ligesom Ribediget blev forhøjet.Stormen i 1981 udviklede sig over fem højvander fra d. 23. - 25. november med en forøget vandstand på 5,11 m ved Ribe Kammers-luse. Med vindstød på 30 m/s gav stormen store skader langs hele kysten, men værst gik det ud over Mandø, hvor diget tog skade mere end 100 steder. Hele øen stod under vand fra syv gennembrud, og ved Store Rende lå der 4,50 m vand. I alt druknede 200 får og 18 kreaturer, og husmandsbrugene ved bydiget havde vand inde i husene til midt på vinduerne. De fleste huse i Mandø By ligger i klitterne og gik derfor fri af oversvømmelserne.D. 3. december 1999 oplevede Vadehavskysten for første gang en orkan, der dog heldigvis ramte ved lavvande. Orkanen gik i land ved 19-tiden og forårsagede en vandstandsstigning på godt 5 m og nåede rekord høje vindstød på op til 53 m/s målt på Rømø og i Vester Ved-sted. Vandet stod blot 30 cm fra digets top ved Ribediget.
Stormfloder i fremtidenFN’s Klimapanel forudsiger et varmere klima, hvilket vil øge antallet af storme på vores breddegrader i fremtiden. Digerne er derfor under pres, og byerne langs med Vadehavet står overfor store udfordringer.Antallet af stormfloder med vandstande på mellem 2-3 m er, ifølge Esbjerg Havns opgørelser siden 1872, mere end tredoblet i de sidste fire årtier, og i perioden 1975-1999 har vi samtidig oplevet de største stormfloder siden 1634 stormfloden, med vandstande på op til 4-5 m.Klimapanelet forventer samtidig en havspejlsstigning på mellem 9-88 cm over de næste 100 år, og med en stigning på 11 cm de sidste 100 år i Vadehavet, rejser det spørgsmålet, om vores diger er sikre nok? ><
LÆS SKIMMELRYTTEREN AF THEODOR STORM SKREVET I 1898 OM TJENESTEDRENGEN HAUKE HAIEN, DER BLIVER DIGEGREVE OG BYGGER ET NYT DIGE. OM STORMFLOD, SPØGERI, MARSKBØNDER OG LIDENSKABER.
1362 Den store menneskedrukning1634 Den anden store menneske drukning1911 Sidste stormflod, der nåede Ribe1923 Sidste gang der druknede mennesker under en stormflod i Danmark1953 1800 mennesker omkommer i Holland1962 350 mennesker omkommer i Hamburg1968 Isflod med 4.35 m DNN skruninger ved Ribe Kammersluse1976 Digerne svært ødelagte. Radioen blev en del af alarmberedskabet1981 Mandø diger ødelagt. 200 får og 18 kreaturer druknede1999 Den værste orkan målt i Danmark
LESEN SIE "DER SCHIMMELREITER" VON THEODOR STORM AUS DEM JAHRE
1888 ÜBER DEN KNECHT HAUKE HAIEN, DER DEICHGRAF WIRD UND EINEN
NEUEN DEICH BAUT. ÜBER STURMFLUTEN, SPUK, MARSCHBAUERN UND
LEIDENSCHAFTEN.
1362 Die Große Mann-Tränkung
1634 Die zweite Große Mann-Tränkung
1911 Letzte Sturmflut, die Ribe erreichte
1923 Ein letztes Mal ertranken Menschen bei einer Sturmflut in Dänemark
1953 1800 Menschen starben in Holland
1962 350 Menschen starben in Hamburg
1968 Eisflut bei Ribe Kammersluse mit Eisstau von 4,35 m DNN
(Dansk Normal Nul)
1976 Schwer beschädigte Deiche. Das Radio wurde Teil der Alarm-
bereitschaft
1981 Die Deiche auf Mandø wurden zerstört. 200 Schafe und 18 Stück
Vieh ertranken
1999 Der verheerendste Orkan, der in Dänemark je gemessen wurde
Stormfloden i 1825 gik værst udover øen Føhr og værfterne ved Hallig Hooge, der dengang var danske. Naturkatastrofen gav genlyd i befolkningen og tiltrak sig Frederik 6.’s bevågenhed. Under sin tur til halligerne blev kongen dog fanget af et stormvejr og måtte overnat-te på halligerne. I dag er stuen ”Königspesel” en af de store lokale attraktioner.
Bei der Sturmflut von 1825 wurden besonders die Insel Föhr und die ehema-
ligen dänischen Warften bei Hallig Hooge in Mitleidenschaft gezogen. Die
Naturkatastrophe hat bei der Bevölkerung Aufsehen erregt und das Interesse
des Königs Frederik VI. geweckt. Bei einer Fahrt zu den Halligen wurde der
König allerdings in einem Sturm gefangen und musste vor Ort übernachten.
Heute gehört die gute Stube ”Königspesel” zu den örtlichen Attraktionen.
41NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Tandrup Naturfilm
Nedkørslen til stranden ved Lakolk på Rømø under stormflod.
Die Auffahrt zum Strand bei Lakolk auf
Rømø während einer Sturmflut.
OPLEVELSERERLEBNISSEBesøg stormflodssøjlerne ved - Janderup Ladeplads- Ribe Skibbro- Mandø forstrand- Mandø Ebbevej- Sønderho - Nordby - Marskmandshuset i Ballum Enge- Vidå Slusen- Højer gamle Sluse
Besuchen Sie folgende Sturmflutsäulen - Ladeplatz Janderup (Janderup Ladeplads)
- Hafenanlage Ribe (Ribe Skibbro)
- Vorstrand von Mandø
- Zufahrtsweg Mandø Ebbevej
- Sønderho
- Nordby
- Hirtenhaus in Ballum Enge
- Vidå-Schleuse
- alte Schleuse in Højer
42 NationalparkVadehavet.dk
OBJEKTIVETNATIONALPARKEN I
DER NATIONALPARK
IM OBJEKTIV FORFATTERVERFASSER
Søren Christensen, Nationalpark Vadehavet
43NationalparkVadehavet.dk
Das Licht im Wattenmeer und die fantastische Natur zie-hen Fotografen aller Niveaus an. Die zwei professionellen Fotografen, Jan Tandrup Petersen und Lars Gejl, arbeiten seit einigen Jahren an zwei großen Fotoaufträgen im Nationalpark Wattenmeer. Die folgenden Seiten enthalten einige der besten Fotos aus dem Gebiet.
Lyset i Vadehavet og den fantastiske natur tiltræk-ker fotografer på alle niveauer. De to professionelle fotografer, Jan Tandrup Petersen og Lars Gejl, har i de seneste par år arbejdet med to store fotoopgaver i Nationalpark Vadehavet. På de næste sider viser de nogle af deres bedste billeder fra området.
otografen Lars Gejl arbejder på bogprojektet ”Vadehavet, fugle-nes pitstop”, som udgives på Gyldendals Forlag i løbet af 2015. Fotografen Jan Tandrup Petersen arbejder med filmoptagelser
og fotografering til Vadehavscentrets nye udstilling, der åbner i 2016. Jan og Lars har her udvalg en række af deres bedste billeder fra Nationalpark Vadehavet.
F er Fotograf Lars Gejl arbeitet am Buchprojekt „Wattenmeer, Boxen-
stopp der Vögel”, das im Laufe von 2015 vom Verlag Gyldendals
Forlag erscheint. Und Fotograf Jan Tandrup Petersen arbeitet mit
Filmaufnahmen und Fotos für die neue Ausstellung im Vadehavscentret, die
2016 eröffnet wird. Jan und Lars zeigen hier eine Reihe ihrer besten Fotos aus
dem Nationalpark Wattenmeer.
D
|̂ FOTO Tandrup Naturfilm I Svaner letter fra marsken. November 2014. I Schwäne erheben sich los aus der Marsch. November 2014.
44 NationalparkVadehavet.dk
|̂ FOTO Tandrup Naturfilm Bramgæs i flok over marsken. December 2014.
Weißwangengänse über der
Marsch. Dezember 2014.
^| FOTO Lars Gejl FotoSkallingen. Lo og måger. August 2014.
Skallingen. Wattvögel und Möwen.
August 2014.
45NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Tandrup Naturfilm Na-tionalparkens nordligst beliggende ø, Langli. Luftfoto efterår 2010.
Die nördlichste Insel des Nationalparks,
Langli. Luftfoto Herbst 2010.
|̂ FOTO Tandrup Naturfilm Får søger op på diget under Bodil-stor-men. Oktober 2013
Schafe auf dem Deich während des
Orkantiefs ”Bodil”. Oktober 2013.
46 NationalparkVadehavet.dk
|̂ FOTO Tandrup Naturfilm Vadefugleflok over Saltvandssøen. September 2014.
Skallingen. Wattvögel über dem Salzwassersee. September 2014.
JAN TANDRUP PETERSENIndehaver af Tandrup Naturfilm og professionel naturfotograf siden 1989.De seneste år har Jan specialiseret sig i at filme og fotografere fra de nordiske og arktiske områder. Gennem årene har Jan produceret mere end 100 naturfilm til bl.a. DR. I dag er det mere bestillingsopgaver af film og fotos til hjemmesider, reklamer og udstillinger i Danmark, der efterspørges.Lige nu er han i gang med filmoptagelser og fotografering fra Nationalpark Vadehavet til den store udstilling i Vadehavscentret, som åbner sommeren 2016. Du kan læse og se mere af Jans mange film på www.tandrupnaturfilm.dk
Eigentümer von Tandrup Naturfilm und seit 1989 professioneller Naturfotograf.
In den letzten Jahren hat sich Jan auf das filmen und fotografieren in den nordischen und
arktischen Gebieten spezialisiert. Jan hat im Laufe der Jahre mehr als 100 Naturfilme für
u. a. DR produziert. Heute beschäftigt er sich überwiegend mit Aufträgen von Filmen und
Fotos für Webseiten, Werbung und Ausstellungen in Dänemark.
Er macht gerade Filmaufnahmen und Fotos aus dem Nationalpark Wattenmeer für die
große Ausstellung im Vadehavscentret, die im Sommer 2016 eröffnet wird. Lesen und
sehen Sie mehr über Jans Filme auf www.tandrupnaturfilm.dk
LARS GEJLForfatter og professionel naturfotograf.Lars arbejder dedikeret med naturformidling og naturbevarelse via tekst og billeder og er forfatter til en lang række fagbøger, bl.a. Fuglefelthåndbogen, der også fås som app.Siden 2009 har Lars arbejdet på bogprojektet, Vadehavet, Fuglenes Pitstop, som skal formidle Vadehavets internationale betydning for de 12 millioner trækfugle, der årligt raster i området.Læs mere om Lars Gejl på www.larsgejlfoto.dk og på www.naturfotoskolen.dk
Schriftsteller und professioneller Naturfotograf.
Lars hat sich der Arbeit mit Naturvermittlung und Naturerhaltung durch Text und Fotos ge-
widmet und hat eine lange Reihe Fachbücher geschrieben, u. a. Das Vogelfeldhandbuch,
das auch als App erhältlich ist. Seit 2009, arbeitet Lars am Buchprojekt „Wattenmeer,
Boxenstopp der Vögel”, das die internationale Bedeutung für 12 Millionen Zugvögel, die
jährlich im Gebiet rasten, verdeutlichen soll.
Lesen Sie mehr über Lars Gejl auf www.larsgejlfoto.dk und
www.naturfotoskolen.dk
^| FOTO Tandrup Naturfilm Skestork fra Saltvandssøen. April 2012.
Löffler aus dem Salzwassersee. April 2012.
47NationalparkVadehavet.dk
48 NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Tandrup NaturfilmSæl på sælbanke (Langli Flak). Maj 2014.
Seehund auf einer Sandbank (Langli Flak). Mai 2014
|̂ FOTO Lars Gejl FotoKlyder. ynglepar. Mandø. April 2014.
Säbelschnäbler, brütendes Paar. Mandø. April 2014.
^| FOTO Lars Gejl FotoIslandsk ryle, voksen, og almindelige ryler, voksne. Ballum. September 2014. Knutt, adultus und Alpenstrandläufer,
adultus. Ballum. September 2014.
49NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Lars Gejl FotoSandløber, Rømø, nordvestkysten. September 2014.
Sanderling, Rømø, Nordwestküste. September 2014
50 NationalparkVadehavet.dk
^ | FOTO Tandrup NaturfilmNationalparkens største rovfugl, havør-nen på jagt over vadehavet. September 2014.
Der größte Raubvogel des Nationalparks,
der Seeadler auf der Jagd über dem
Wattenmeer. September 2014
^ | FOTO Tandrup Naturfilm Fiskehejre letter fra Tøndermarsken. Juli 2012.
Der Graureiher erhebt sich aus der
Tønder Marsch. Juli 2012.
51NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Lars Gejl FotoPibeænder og får. Mandø. Under pibeænderne ses islandske ryler i vinterdragt. September 2014.
Pfeifenten und Schafe. Mandø. Unter den Pfeifenten
sieht man Knutts in Wintergefieder. September 2014.
|̂ FOTO Lars Gejl FotoStære. Flok letter fra eng med kurs mod tagrørene for overnatning. Tøndermarsken. Oktober 2014.
Stare. Eine Schar fliegt los um die Nacht im Schilf zu
verbringen. Tønder Marsch. Oktober 2014.
52 NationalparkVadehavet.dk
FORFATTERVERFASSER
Troels Petersen
LERNEN SIE DIE BESTEN NATURPFLEGER DER MARSCH KENNEN
MØD MARSKENS BEDSTE
NATURPLEJERE
53NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO John FrikkeKvæg, får og heste er vadehavsområdets bedste naturplejere. De sikrer livsgrundlaget for en række vilde arter af både dyr og planter. Husdyrene holder ikke bare vegeta-tionen lav og lysåben til gavn for planter og engfugle, deres afføring er også føde for mange insekter, mens deres trampende klove og hove skaber små forskelligheder og dynamik i landskabet.
Rinder, Schafe und Pferde sind die besten Naturpfleger des Wattenmeergebietes. Sie
sichern die Lebensgrundlage für zahlreiche wilde Pflanzen- und Tierarten. Die Nutztiere
halten die Vegetation niedrig und hell, zu Gunsten von Pflanzen und Wiesenvögeln. Die
Auscheidungen der Tiere dient als Nahrung für viele Insekten, während die Abdrücke der
Klauen und Hufe kleine Unebenheiten hervorbringen, die zu einer dynamische Landschaft
beitragen.
MØD MARSKENS BEDSTE
NATURPLEJERE
54 NationalparkVadehavet.dk
e ved næppe selv, hvor dygtige de er. Men rundt omkring i marsken og på engene er de i fuld gang. Kreatu-
rerne, fårene og hestene. De gør deres arbejde flittigt og nøjsomt til gavn for os mennesker og for naturens rigdom af planter og dyr.For de græssende husdyr er fremragende na-turplejere. Og deres indsats skaber grundlaget for mange vilde dyr og planter, som gennem tiderne har tilpasset sig det ekstensive kultur-landskab langs Vadehavet.
Det handler om arterDer er en lang række arter, som nyder godt af græsning. Det er blandt andet ynglende engfugle som rødben, stor kobbersneppe, brushane og almindelig ryle. Men også en fugl som viben foretrækker en lav vegetation, mens store flokke af trækkende gæs og svaner gæster Vadehavsområdet, fordi her er enorme arealer med lav vegetation.Det er en målsætning for Nationalpark Vade-havet, at en større del skal afgræsses. Ekstensivt græssede naturtyper har nemlig den største rigdom af arter.- Der er rigtig meget forskning, som viser, at et afpasset græsningstryk giver den største artsdiversitet. Især når det gælder sjældne og sårbare arter, forklarer John Frikke, der er biolog og projektkonsulent for Nationalpark Vadehavet.Det levende kulturlandskab med græssende dyr har kendetegnet området ved Vadehavet i århundreder. Men i de senere årtier har landbruget ændret sig, da det ikke længere er så rentabelt med den ekstensive græsning i de lysåbne naturtyper.- For nationalparken handler det om at gen-skabe græsning i mange af de områder, hvor den er ophørt igennem de senere årtier. Og det kan bedst ske gennem en fælles indsats, hvor mange forskellige mennesker går sammen og tager ejerskab for græsningen til gavn for naturen, men også for at kunne lave gode landbrugsprodukter og sikre en høj dyrevel-færd, forklarer John Frikke.
Marsk, strandenge og hederDe græssende dyr gør gavn på en række naturtyper, som er typisk for Nationalpark Vadehavet.Det drejer sig om de ferske enge, som findes i områderne bag havdigerne. Det vil især sige i marsken. Men det er også strandengene, som tidvist bliver oversvømmet af havet samt
ie wissen selbst nicht, wie gut sie sind.
Aber sie sind überall in der Marsch und auf
den Wiesen mit vollem Einsatz dabei. Rinder,
Schafe und Pferde. Sie arbeiten fleißig und sind zäh,
zum Nutzen der Menschen und der vielen Pflanzen
und Tiere der Natur.
Denn die grasenden Nutztiere sind hervorragende
Naturpfleger. Und der Einsatz der Tiere bildet die
Grundlage für viele wilde Pflanzen und Tiere, die sich
im Laufe der Zeit der extensiven Kulturlandschaft
entlang des Wattenmeeres angepasst haben.
Es handelt sich um ArtenZahlreiche Arten profitieren von der Beweidung.
Unter anderem brütende Wiesenvögel wie der
Rotschenkel, die Uferschnepfe, der Kampfläufer und
Alpenstrandläufer. Aber auch ein Vogel wie der Kie-
bitz bevorzugt eine niedrige Vegetation, und große
Scharen von Zuggänsen und Schwänen besuchen
das Wattenmeergebiet aus dem gleichen Grund.
Eines der Ziele vom Nationalpark Wattenmeer ist es,
einen größeren Teil des Gebietes zu beweiden. Ex-
tensiv beweidete Lebensraumtypen weisen nämlich
die größte Artenvielfalt auf.
- Umfassende Forschung zeigt, dass ein angepasster
Beweidungsdruck die größte Artendiversität ergibt.
Besonders wenn es um seltene und gefährdete Arten
geht, sagt John Frikke, Biologe und Naturprojektbe-
rater für den Nationalpark Wattenmeer.
Die lebendige Kulturlandschaft mit grasenden Tieren
kennzeichnet seit Jahrhunderten das Wattenmeerge-
biet. Aber die Landwirtschaft hat sich in den letzten
Jahrzehnten verändert, da das extensive Beweiden
der lichtoffenen Lebensraumtypen nicht länger
rentabel ist.
- Für den Nationalpark geht es darum die Bewei-
dung in vielen der Gebiete wieder einzuführen, in
denen sie in den letzten Jahrzehnten eingestellt
wurde. Und das gelingt am besten mit einem
gemeinsamen Einsatz, bei dem viele verschiedene
Menschen zusammenkommen und die Verantwor-
tung für die Beweidung zu Gunsten der Natur, sowie
für die Herstellung von guten landwirtschaftlichen
Produkten übernehmen, und gleichzeitig ein hohes
Maß an Tierschutz zu sichern, erklärt John Frikke.
Marsch, Strandwiesen und HeidegebieteGrasende Tiere sind für viele Lebensraumtypen
von Nutzen, die für den Nationalpark Wattenmeer
charakteristisch sind.
Es dreht sich dabei um die frischen Wiesen, die
hinter den Deichen liegen, hauptsächlich also in
der Marsch. Aber auch um die Strandwiesen, die
zeitweise vom Meer überschwemmt werden, sowie
D
Grasende Tiere sind erforderlich, um einige der wichtigsten Lebensraum-typen des Wattenmeeres zu pflegen, denn zahlreiche Tiere und Pflanzen sind vom Beitrag der Nutztiere abhän-gig, wenn es darum geht die Lands-chaft offen zu halten.
Græssende dyr er nødvendige for at vedligeholde nogle af Vadeha-vets vigtigste naturtyper. En lang række dyr og planter er nemlig afhængige af husdyrenes bidrag til at holde landskabet åbent.
^| FOTO John FrikkeEngarealer i Nationalpark Vadehavet syd for Esbjerg, der i dag afgræsses af stude.
Weidegebiete im Dänischen Nationalpark Wattenmeer,
die heute mit Ochsen beweidet werden.
S
55NationalparkVadehavet.dk
56 NationalparkVadehavet.dk
klitterne og hederne, der er på Vadehavets øer og i området syd for Blåvand.Græsningen holder naturtyperne lysåbne og sikrer derved grundlaget for en lang række plantearter, insekter og de sjældne engfugle, som er karakteristiske for Vadehavet.
Mange kilometer hegnDet var dog ikke muligt at have dyr til at græsse i naturområderne, hvis ikke der var dedikerede landmænd med den nødvendige ekspertise.En af dem er Ole Andresen. Han opdrætter slagtekvæg med udgangspunkt fra Bakkegaard, som ligger syd for Billum i første række ned mod de vidstrakte strandenge i Varde Ådal.Han ejer selv 70 hektar, hvoraf mere end halv-delen er eng. Og han har desuden mange af sine dyr til at græsse på mere end 100 hektar jord hos forskellige andre lodsejere. - Jeg har mange kilomenter hegn at se til. For mange af mine dyr går på mindre arealer. Og det er ikke det mest rationelle, siger han.Hans dyr er malkekvæg af blandet race, der som tyrekalve er til overs i den økologiske mælkeproduktion. Hos Ole Andresen får de lov til at gå rundt hele sommeren i nogle af Danmarks fineste og mest beskyttede natur-områder.- Produktionen her er påvirket af en række restriktioner fra Natura 2000 og naturbeskyt-telsesloven. Så det er en meget hensynsfuld landbrugsdrift, der skaber nogle kvalitetspro-dukter, som befolkningen meget gerne må værdsætte, forklarer Ole Andresen, hvis kød blandt andet bliver serveret på nogle af landets mest ambitiøse restauranter.
Store områder er bedstNationalpark Vadehavet arbejder for, at græsningsområderne bliver større og mere sammenhængende. Det er bedst for naturen, men også for at opnå en effektiv produktion.Idealet er det store græsningsprojekt på Skal-lingen, hvor én mand gennem sommerhalvåret tager sig af 600 græssende kreaturer, der har en række forskellige ejere.- Projektet er rationelt for landbruget, men også fremragende i forhold til at bevare en god tilstand for en sårbar naturtype og de arter, som lever der, siger John Frikke.
^| FOTO John FrikkeOle Andresen nyder hvert år at sætte sine kvæg på græs. Og han finder selve processen bag det at producere kød af den ypperste kvalitet meget interessant. Men den restriktive naturnære drift skal kunne betale sig for land-manden. - Det er en meget hensynsfuld landbrugsdrift, der skaber nogle kvalitetsprodukter, som befolkningen meget gerne må værdsætte, siger han.
Ole Andresen freut sich jedes Jahr, wenn er sein Vieh auf
die Weide lassen kann. Er interessiert sich sehr für den Pro-
zess der Herstellung von erstklassigem Fleisch. Allerdings
muss der naturnahe Betrieb, mit den vielen Auflagen, für
den Landwirt auch rentabel sein. – Diese Form von Land-
wirtschaft ist sehr schonend, und bringt Qualitätsprodukte
hervor, die die Bevölkerung wertschätzen sollte, sagt er.
^| FOTO John FrikkeEt eksempel på et ambitiøst græsningsprojekt i Natio- nalpark Vadehavet er for tiden ved at blive stablet på benene i Alslev Marsk i Varde Ådal. Initiativtageren er den lokale landmand Søren Hjorth. Han ærgrede sig over, at området, der tidligere har været en absolut perle for blandt andet engfugle, ikke længere blev af-græsset. Projektet er blevet bakket op af nationalparken og Varde Kommune, mens midler fra Naturerhvervs-styrelsen er sat af til at hegne de 156 hektar ind.
Ein Beispiel für ein ambitioniertes Beweidungsprojekt
im Nationalpark Wattenmeer, wird gerade in der Alslev
Marsch, im Varde Flusstal, eingeleitet. Initiator ist der
örtliche Landwirt Søren Hjorth. Er hatte sich darüber
geärgert, dass das Gebiet - früher eine absolutes Juwel
für u.a. Wiesenvögel, nicht länger beweidet wurde. Das
Projekt wird vom Nationalpark und der Gemeinde Varde
unterstützt, während Mittel von der dänischen Naturge-
werbebehörde zur Einzäunung von den 156 Hektar Land
bewilligt wurden.
57NationalparkVadehavet.dk
Dünen und Heide auf den Wattenmeerinseln und
dem Gebiet südlich von Blåvand.
Beweidung hält die Lebensraumtypen lichtoffen, und
sichert dabei die Grundlage für eine lange Reihe von
Pflanzensorten, Insekten und seltenen Wiesenvö-
geln, die für das Wattenmeer typisch sind.
Viele Kilometer ZaunTiere könnten allerdings nicht ohne engagierte
Landwirte mit den erforderlichen Kompetenzen, in
den Naturgebieten grasen.
Einer dieser Landwirte ist Ole Andresen. Er züchtet
Schlachtvieh am Bakkegaard, südlich von Billum, in
der ersten Reihe der weiten Strandwiesen im Flusstal
von Varde.
Er besitzt selbst 70 Hektar Land, und mehr als die
Hälfte davon sind Wiesen. Außerdem grasen viele
seiner Tiere auf mehr als 100 Hektar bei verschiede-
nen anderen Grundbesitzern.
- Ich habe viele Kilometer Zaun, die ich kontrollieren
muss. Denn viele meiner Tiere stehen auf kleineren
Weiden. Und das ist nicht besonders wirtschaftlich,
sagt er.
Sein Bestand setzt sich aus Milchvieh verschiedener
Rassen zusammen, Stierkälber die in der ökologi-
schen Milchproduktion überflüssig sind. Bei Ole
Andresen dürfen sie den ganzen Sommer in einigen
der feinsten und bestgeschützten Naturgebiete
Dänemarks grasen.
- Die Produktion ist einer Reihe von Auflagen
von Natura 2000 und dem Naturschutzgesetz
unterlegen. Die Landwirtschaft wird sehr schonend
betrieben, und bringt Qualitätsprodukte hervor, die
die Bevölkerung wertschätzen sollte, erklärt Ole
Andresen, dessen Fleisch u.a. in einigen der besten
Restaurants des Landes serviert wird.
Große Gebiete sind am sinnvollstenDer Nationalpark Wattenmeer setzt sich dafür ein,
dass die Weidegebiete größer und zusammenhän-
gender werden. Das ist für die Natur am optimalsten,
aber auch für eine effektive Produktion.
Vorbild ist das große Beweidungsprojekt auf Skal-
lingen, wo ein Mann sich im Sommerhalbjahr allein
um 600 grasende Kühe von verschiedenen Besitzern
kümmert.
- Das Projekt ist für die Landwirtschaft sehr sinnvoll,
es ist aber auch hervorragend im Sinne der Pflege
eines gefährdeten Lebensraumtyps, und der Arten
die dort leben, sagt John Frikke.
Die Größe der Weidegebiete beschäftigt auch Ole
Andresen. Er hat, wie schon erwähnt, viele Kilometer
Zaun zu kontrollieren. Viele seiner Tiere grasen auf
kleineren Weiden, was aus der Perspektive eines
hart arbeitenden Landwirts bei weitem nicht die
wirtschaftlichste Lösung ist.
Er empfiehlt deshalb auch, dass Weidegebiete so
groß wie möglich sein sollten.
- Große Gebiete sind optimal, denn so kann
man das Vieh je nach Jahreszeit und Wetterlage
verlegen. Und dies ist vor allem für den naturna-
hen Betrieb sehr wichtig, der Auflagen unterliegt,
die die Handlungsmöglichkeiten der Landwirte
einschränken, sagt er.
So betont Ole Andresen unter anderem, dass gra-
sende Tiere in Naturgebieten sowohl hochgelegene
trockene Gebiete benötigen, wo sie sich auch bei
schlechtem Wetter hinlegen können, als auch feuch-
te Gebiete, wo auch in Trockenzeiten genügend
Gras wächst.
Wenn die Weidegebiete so groß sind, dass das Vieh
verlegt werden kann, ergeben sich weitere Möglich-
keiten der Naturpflege, sagt John Frikke.
- Der Beweidungsdruck muss abgestimmt und
zielorientiert sein. Mancherorts funktioniert es
besser mit der Heuernte, was auch zur Sicherung
des Winterfutters für das Vieh erforderlich ist. Die
Strandwiesen hingegen sollte man zuwachsen
lassen, damit charakteristische Arten wie Strandaster
und Strandflieder gute Wachstumsbedingungen
bekommen, sagt er.
Nicht nur NaturBeweidung ist eine gute Maßnahme zur Verbesse-
rung der Naturqualität des Wattenmeerraumes, und
ist als solches auch eines der Ziele des Nationalpark-
plans.
Allerdings dient das Beweiden auch anderen überge-
ordneten Zielen.
- Der Nationalpark soll einen guten Naturinhalt si-
chern. Es ist aber auch unsere Pflicht, die Landschaft
und Kulturgeschichte des Gebietes zu bewahren
und für örtliche Gewerbemöglichkeiten zu sorgen.
Es sind also viele Interessen im Spiel, wenn es um
Beweidung geht, erläutert John Frikke.
Aus denselben Gründen wurde im Rahmen des
Nationalparks auch eine Beweidungskommission
gebildet, die mit konkreten Initiativen in diesem
Bereich arbeitet. Mitglieder dieser Kommission sind
Viehzüchter und ein Stellvertreter der Naturschutzbe-
hörde Wattenmeer.
Beweidung für alleDas Ziel der Arbeit des Nationalparks und der
Kommission ist es, die vielen Interessen unter einen
Hut zu bringen. Dies gilt sowohl für Landwirte und
Grundbesitzer, als auch für Bürger, die naturpflegen-
de Beweidung unterstützen möchten.
Es soll grundlegend einfach, relevant und nachhaltig
sein, mit Tieren oder Weidegebieten beizutragen
und auch Laien ohne Land, Kenntnisse oder Stallun-
gen, sollen die Gelegenheit bekommen einen Beitrag
leisten zu dürfen. ><
Størrelsen på de græssede områder optager også Ole Andresen. Han har jo, som han selv forklarer, mange kilometer hegn at se til. For mange af hans dyr går på mindre arealer rundt omkring, hvilket ikke er det mest økonomi-ske set fra en hårdtarbejdende landmands synsvinkel. Han anbefaler derfor også, at de sammenhængende græsningsarealer bliver så store som muligt.- Det optimale er store arealer, hvor det er muligt at flytte dyrene rundt i forskellige fenner alt efter årstid og vejrforhold. Og det er især vigtigt ved naturnær drift, hvor der er restriktioner på, hvad landmanden kan gøre for at påvirke forholdene, siger han.Ole Andresen peger blandt andet på, at græssende dyr på naturarealer helst skal have både højtliggende tørre områder, hvor de kan hvile, når vejret er vådt, og lavtliggende våde områder, hvor græsset vokser godt selv i tørkeperioder.Når græsningsarealer er så store, og dyrene kan flyttes rundt, giver det også andre muligheder af mere naturplejeteknisk karakter, fortæller John Frikke.- Græsningstrykket skal kunne afstemmes og målrettes. Nogle steder fungerer det bedre med høslæt, som jo også er nødvendigt for at sikre dyrenes vinterfoder. Mens der på strandengene er steder, hvor man bør lade det gro til, da det tilgodeser karakteristiske arter som strandasters og hindebæger, siger han.
Ikke kun naturGræsning er et godt værktøj til at forbedre naturkvaliteten i vadehavsområdet, hvilket er en af de målsætninger, som er skrevet ind i nationalparkplanen.Men der er også andre af de overordnede mål, som bliver tilgodeset af græsning.- Nationalparken skal sikre et godt naturind-hold. Men vi har også pligt til at bevare områ-dets landskab og kulturhistorie samt at arbejde for lokale erhvervsmuligheder. Og på den måde er mange fælles interesser i spil, når det kommer til græsning, forklarer John Frikke.Af samme grunde er der også nedsat et græsningsudvalg under nationalparken, som arbejder for at sætte gang i konkrete tiltag på området. I udvalget sidder både kvægopdræt-tere og en repræsentant for Naturstyrelsen Vadehavet.
Græsning for alleIdealet for nationalparkens og udvalgets arbej-de er at bygge bro mellem forskellige interes-ser. Det vil både sige landmænd og lodsejere. Men også almindelige mennesker, som kunne tænke sig at bakke om naturplejende græsning.Grundlæggende skal det være enkelt, relevant og bæredygtigt at deltage med enten dyr eller græsningsjord. Og også lægfolk uden jord, ekspertise eller staldplads bør have mulighed for at være med. ><
Kontakt vedr. græsning: John Frikke, ProjektkonsulentTlf. +45 72 54 36 [email protected]
Der Nationalpark unterstützt ein Projekt, das sowohl die natürlichen Werte verbessern soll, als auch eine verbesserte Vermittlung für das Publikum am Sønderho Strandsee sichern soll.
Nationalparken støtter et projekt, som både skal for-bedre naturværdierne og sikre en bedre formidling over for publikum ved Sønderho Strandsø.
efteråret 2014 blev Sønderho Strandsø anlagt i området mellem havklitterne i den sydlige del af Fanø. Søen er blandt andet etable-ret for at give ynglefugle bedre forhold i klitområdet.
Projektet skal også sikre, at Sønderho Strandsøs andre særlige naturvær-dier i form af planter, insekter og fugle bliver bevaret for fremtiden ved hjælp af naturpleje. Samtidig bliver der gjort en indsats for, at publi-kumsoplevelsen både bliver bedre og mere skånsom for naturen.For at sikre fred og ro til ynglefuglene bliver der anlagt rævesikre øer, og den menneskelige færdsel bliver ledt uden om søen. Den øvrige natur-pleje kommer til at foregå i form af slåning og græsning med køer eller får. Det skal holde området lysåbent til gavn for en lang række arter af planter og insekter.Projektet er blevet til i et bredt samarbejde mellem lokale interesse- organisationer, Fanø Kommune og Nationalpark Vadehavet. Det skal bidrage til udviklingen af turismen på Fanø på en bæredygtig måde.Projektet er finansieret af Fanø Kommune, Lokale Grønne Partnerska-ber, Friluftsrådet og EU’s landdistriktsprogram samt Nationalpark Vadehavet.
m Herbst 2014 wurde Sønderho Strandsee im Gebiet zwischen den Meeres-
dünen im südlichen Teil Fanøs angelegt. Der See soll unter anderem Brutvö-
geln bessere Verhältnisse im Dünengebiet sichern.
Das Projekt soll außerdem sicherstellen, dass die anderen natürlichen Werte des
Sønderho Strandsees in Form von Pflanzen, Insekten und Vögeln für die Zukunft
mittels Naturpflege bewahrt werden. Gleichzeitig soll das Publikumserlebnis
verbessert und zugleich schonender für die Natur werden.
Um den Brutvögeln Ruhe und Frieden zu sichern, werden Fuchssichere Inseln
angelegt, und die Besucher werden um den see herum geleitet. Die übrige Na-
turpflege findet in Form von Abmähen und Beweidung mit Kühen oder Schafen
statt. So soll das Gebiet offen und hell für eine lange Reihe von Pflanzen und
Insekten gestaltet werden.
Das Projekt ist das Ergebnis einer breiten Zusammenarbeit zwischen örtlichen
Interesseorganisationen, der Gemeinde Fanø und dem Nationalpark Wattenmeer,
und soll zur nachhaltigen Entwicklung des Tourismus auf Fanø beitragen.
Das Projekt wird im Übrigen von der Gemeinde Fanø, der Vereinigung Lokale
Grønne Partnerskaber, Friluftsrådet und dem EU-Förderungsprogram zur Entwick-
lung des ländlichen Raumes, sowie vom Nationalpark Wattenmeer finanziert.
I I
58 NationalparkVadehavet.dk
FORFATTER VERFASSER
Troels Petersen
STRANDSØGIVER MERE LIV I KLITTERNE
SØNDERHO
SØNDERHO
STRANDSEEVERLEIHT DEN DÜNEN MEHR LEBEN
^ |FOTO Redstar
Strandsøens historieOmrådet, hvor Sønderho Strandsø er anlagt, var oprindeligt en del af den perlerække af søer og vådområder, som stadig findes i lavningerne mellem havklitterne på Fanø. Men lige her blev området udgravet til et dambrug med opdræt af havørreder i 1957. Dambruget lukkede ned efter få år, og dammene groede efterhånden til i buske og tagrør. Nu er vådområdet genskabt ved en oprensning og ved at lukke en drængrøft, som ledte vandet ud gennem klitten mod vest.Som noget helt særligt er her lommer af opskyllede muslingeskaller i sandet, hvor orkideer og andre sjældne og kalkkrævende planter kan vokse. Her benyttes høslæt med le som en nænsom metode til at bevare den smukke blomstereng med lavvoksende planter.
Mulighed for at se fugleI forbindelse med projektet bliver der opført et skjul ved søen. Det vil give besøgende mulighed for at opleve fuglene på tæt hold uden at for-styrre dem. En udstilling skal fortælle om dammene og om det særlige fugleliv, der kan opleves året rundt. Med lidt held kan man se rørdrum, rørhøg og skægmejse, som yngler i rørskovene omkring søen.En række meget sjældne og truede fuglearter forventes at etablere sig i området, hvor også strandtudsen forventes at få bedre forhold. ><
Die Geschichte des StrandseesDas Gebiet, in dem Sønderho Strandsee angelegt wurde, war ursprünglich
Teil einer Reihe von Seen und Feuchtgebieten, die immer noch in den Senken
zwischen den Meeresdünen Fanøs liegen. Aber gerade hier wurde das Gebiet
1957 für Meerforellenzucht ausgegraben. Die Fischzucht wurde nach nur
wenigen Jahren eingestellt, und Sträucher und Schilf fingen an in den Teichen
zu wachsen. Das Feuchtgebiet ist mittels Reinigung und Trockenlegung eines
Abzugsgrabens Richtung Westen jetzt wieder komplett hergestellt.
Eine Besonderheit sind die Einbuchtungen mit aufgespülten Muscheln im
Sand, wo Orchideen und andere seltene und kalkfordernde Pflanzen wach-
sen. Hier wird das gras mit einer sense gemähht, um die schöne Blumenweide
mit niedrigwachsenden Pflan zen zu bewahren.
Vogelbeobachtung möglichIn Verbindung mit dem Projekt, wird ein Versteck am See gebaut. Von hier
aus haben die Besucher die Möglichkeit Vögel aus nächster Nähe zu beobach-
ten, ohne die Vögel dabei zu stören. Eine Ausstellung soll die Geschichte des
Gebietes erläutern und das besondere Vogelleben beschreiben, das man das
ganze Jahr hindurch erleben kann. Mit ein wenig Glück sieht man Rohrdom-
meln, Rohrweiher und Bartmeisen, die im Schilf um den See herum brüten.
Sehr seltene und bedrohte Vogelarten werden sich voraussichtlich im Gebiet
niederlassen, und auch die Kreuzkröte kann sich auf bessere Lebensverhält-
nisse freuen. ><
59NationalparkVadehavet.dk
STRANDENGEVADEHAVETS
DES WATTENMEERES DIE STRANDWIESEN
Die Strandwiesen sind einer der cha-rakteristischsten Landschaftstypen des Wattenmeeres und ein Beispiel für das beeindruckende Zusammenspiel zwischen Pflanzen, Insekten, Vögeln, Landschaft und dem Einfluss des Menschen.
Strandengene er en af Vadehavets karakteristiske landskabstyper og et eksempel på et fascinerende samspil mellem planteliv, insekter, fugle, landskab og menneskets virken.
FORFATTEREVERFASSER
Marco Brodde, Fanø Kommune og Bent Jacobsen, NaturKulturVarde
ie Bezeichnung Strandwiese deutet an,
dass man diesen Lebensraumtyp unweit
der Küste findet. Ursprünglich war der Be-
griff mit der menschlichen Nutzung dieser Flächen
verknüpft. Die Wiese als solche besteht nur, wenn
die Vegetation z. B. mit Weidetieren oder durch
Heumahd niedergehalten wird. Unterbleibt eine
Nutzung der Wiese, verwandelt sie sich in Moor,
Sumpf oder Gestrüpp.
Die Strandwiese wird meist durch das Salz aus den
Überschwemmungen oder aus der Luft beeinflusst.
etegnelsen strandeng afslører, at denne naturtype skal findes nær kysten. Begrebet eng er egentlig knyttet til
menneskets brug af det pågældende areal. En-gen består kun som sådan, hvis vegetationen holdes nede af fx græssende dyr eller høslet. Hvis engen ikke udnyttes, udvikler den sig til en mose, en sump eller et krat.Strandengen er påvirket af saltet fra havets oversvømmelser og fra luften. I Vadehavet er saltpåvirkningen større end på strandengene
B
60 NationalparkVadehavet.dk
D
STRANDENGEDIE STRANDWIESEN
Im Wattenmeer ist die Salzeinwirkung größer als
an den ostdänischen Küsten. Hier entwickelt sich
generell auch eine größere Dynamik. Die Gezeiten
und die Stürme führen zur Bildung neuer Strand-
wiesen, während andere weggespült werden, und
zwar in einem für dänische Verhältnisse einzigarti-
gen Tempo.
Die tägliche Ablagerung feinkörnigen Materials,
die stattfindet, wenn die Gezeiten über das Watt
ziehen, sorgt für eine langsame Erhebung des
Meeresbodens vor der Küstenlinie. Irgendwann,
ved de østdanske kyster. Her er generelt også en større dynamik. Tidevandet og stormene gør, at nye strandenge dannes, mens andre eroderes med en hastighed, som ikke ses andre steder i landet.Den daglige aflejring af finkornet materiale, der finder sted, når tidevandet vandrer ind over vaden, sikrer, at havbunden så at sige hæver sig langsomt ud for kystlinjen. På et tidspunkt, når niveauet er tilstrækkeligt højt, begynder de første planter at indfinde sig på
det nye land. Jo flere planter, der slår rod i denne zone mellem hav og land, des mere sediment fra vandet holdes tilbage. Ballet er åbent, niveauet hæves yderlige, andre planter står i kø for at indvandre, og et nyt stykke strandeng er dannet.
Græssende dyr har flere funktionerI den yderste, mest kystnære zone af stran-dengen er saltpåvirkningen størst, mens den generelt aftager længere oppe i terrænet, men
61NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Marco BroddeLivet i tidevandszonen er ikke let. Oversvømmel-se, tørke og erosion stresser planterne, og her er kun plads til rigtige specialister.
Das Leben in der Gezeitenzone ist nicht einfach.
Überschwemmungen, Dürre und Erosion sind
purer Stress für die Pflanzen, und hier überleben
nur wahre Experten.
62 NationalparkVadehavet.dk
wenn ein entsprechend hohes Niveau erreicht ist,
beginnen sich die ersten Pflanzen auf dem neuen
Land anzusiedeln. Je mehr Pflanzen in dieser Zone
zwischen Meer und Land Wurzeln schlagen, umso
mehr Sediment wird aus dem Wasser aufgefangen.
Der Prozess beschleunigt sich, das Niveau wird
noch stärker angehoben, und weitere Pflanzen
warten nur darauf, endlich einzuwandern – ein
neues Stück Strandwiese entsteht.
Weidetiere mit vielen FunktionenIn der äußersten und küstennächsten Zone der
Strandwiese ist die Salzeinwirkung am intensivsten,
während sie weiter oben im Gelände grundsätzlich
abnimmt. Ganz so einfach ist es dann allerdings
doch nicht. Niederungen auf dem oberen Teil der
Strandwiese können sich nämlich als am salzhaltig-
sten erweisen, denn wenn die Überschwemmung
einen kleinen isolierten See, eine sogenannte Salz-
pfanne, hinterlassen hat, verdunstet das Wasser,
und das Salz bleibt zurück.
helt så enkelt er det dog ikke. Lavninger på den øvre del af strandengen kan vise sig at være de mest saltpåvirkede, efter at over-svømmelse har efterladt en isoleret lille sø, en såkaldt saltpande, hvor vandet fordamper, men hvor saltet efterlades.Saltpåvirkningen på engen forhindrer mange plantearter i at indvandre. Således holdes høje-re buske væk, og vegetationen vil udelukkende bestå af karakteristiske saltengsplanter. Dog kan tagrør indvandre og forvandle engen til en såkaldt strandrørsump. Denne naturtype har stor betydning for rørskovsfugle som fx skægmejse og rørhøg, men den er langt mere artsfattig end den lysåbne strandeng.Græsningen og den blotte tilstedeværelse af husdyr fremmer den biologiske mangfoldighed på engen. Et er, at græsningen sikrer lys til en lang række planter og insekter, men samtidig skaber dyrenes tramp konstant små nicher i jordbunden, hvor specialiserede arter finder
plads. Dyrene flytter også uforvarende rundt på plantefrø og sikrer dermed spredningen. Tilstedeværelsen af tilstrækkelige lysmængder på de afgræssede enge gør engen rig på insek-ter, der tiltrækker typiske engfugle som vibe og strandskade.
Imponerende tilpasningsevnePlanterne tilpasser sig forskelligt til livet på de salte strandenge.Den smukke strandasters samler saltet i ældre blade, der så dør og smides, mens planter som hindebæger og vadegræs forsøger at slippe af med saltet gennem kirtler på bladenes under-side. Dette kan både ses og smages ved at køre en finger over eller rettere under bladet på en sommerdag, hvor fordampningen af vand fra cellerne er størst, og behovet for udskillelse af salt dermed stiger.Andre planter som den enårige kveller fortyn-der saltet. Det sker kort og godt ved at vokse,
^ | FOTO Marco BroddeStrandenge, der aldrig har været under plov, men som græsses af husdyr, har stor botanisk værdi. Grønningen på Fanø.
Strandwiesen, die noch nie gepflügt wurden,
sondern zum Beweiden mit Vieh verwendet
werden, haben großen botanischen Wert.
Grønningen auf Fanø.
63NationalparkVadehavet.dk
Die Salzeinwirkung auf die Wiese hält viele
Pflanzenarten von der Einwanderung ab. Deshalb
kommen höhere Sträucher nicht vor, und die Ve-
getation besteht ausschließlich aus den charakte-
ristischen Salzwiesenpflanzen. Schilfrohr kann die
Gegend jedoch in ein sogenanntes Strandröhricht
verwandeln. Dieser Lebensraumtyp hat große
Bedeutung für Rohrvögel, wie z. B. Bartmeise und
Rohrweihe, ist aber wesentlich artenärmer als die
lichtdurchlässige Strandwiese.
Haustiere fördern durch das Abweiden und mit
ihrer bloßen Anwesenheit die biologische Vielfalt
der Wiese. Einerseits verschafft das Abweiden
einer langen Reihe von Pflanzen und Insekten
mehr Licht, und andererseits führt das Getrampel
der Tiere zu immer neuen Nischen im Erdboden, in
denen spezialisierte Arten Platz finden. Unwis-
sentlich verteilen die Tiere zudem Pflanzensamen
und sichern somit deren Ausbreitung. Der erhöhte
Lichteinfall auf den abgeweideten Wiesen macht
diese reich an Insekten, die wiederum typische
Wiesenvögel wie Kiebitze und Austernfischer
anziehen.
Einmalige AnpassungsfähigkeitDie Pflanzen passen sich in unterschiedlicher Weise
dem Leben auf den salzhaltigen Strandwiesen an.
Die hübsche Strandaster lagert das Salz in älteren
Blättern, die verwelken und abfallen, während
andere Pflanzen, wie Strandnelke und Schlickgras,
versuchen, das Salz durch Drüsen auf der Unter-
seite der Blätter auszuscheiden. Dies kann man
sehen und schmecken, wenn man mit dem Finger
über bzw. unter einem Blatt entlangstreicht, und
zwar an einem Sommertag, wenn die Wasserver-
dunstung der Zellen am größten ist, und damit das
Bedürfnis, Salz abzustoßen, steigt.
Andere Pflanzen, wie der einjährige Queller,
verdünnen das Salz. Dies tun sie ganz einfach,
indem sie wachsen, da das Gewebe dieser Pflan-
zen aus wasserhaltigen Zellen besteht. Nach einer
Saison muss der Queller allerdings aufgeben. Doch
der langfristige Erfolg ist gesichert, die Samen sind
ausgebildet und werden mit den Gezeiten effektiv
verbreitet.
Paradoxerweise müssen die Pflanzen der Strand-
wiese jedoch das Salz in einer höheren Konzen-
tration in den Zellen einlagern können als die
umliegende Erde. Wäre dies nicht möglich, würde
das Wasser aus der Pflanze in die Erde dringen, um
einen Salzausgleich herbeizuführen. Die Pflanzen
müssen die Salzkonzentration somit regulieren
können, denn eine zu niedrige Konzentration
würde zu einem Wasserverlust führen, während
eine zu hohe Konzentration einer Salzvergiftung
gleichkäme. Das Leben auf der Strandwiese ist gar
nicht so einfach.
Hinzu kommt, dass die Pflanzen auch in der Lage
sein müssen, ein Stück unter Wasser zu stehen
oder vorübergehend ganz überschwemmt zu wer-
den. Doch nicht nur der Sauerstoffgehalt des Was-
sers ist gering, die Überschwemmungen reduzieren
auch das Sonnenlicht, womit die Fotosynthese in
einer Art Warteposition verharrt. Überschwem-
SMÅ KRYBInsekter på strandenge eller vaden, som lever med oversvømmelser og et iltfattigt miljø, er mindre end gennemsnittet af insekter. De har derfor et lille stofskifte og en kort transporttid for ilten. Insekterne kan derudover medbrin-ge et iltdepot, fx under vingerne.
INSEKTERNES TIDEVANDSURMange insekter på strandengen og vaden har et indre tidevandsur. Selvom de befinder sig i et laboratorium langt fra kysten, ved de, hvornår vandet stiger og falder, hvilket er bemærkelsesværdigt, da disse tidspunkter forskubber sig hver dag. Nogle insekter har endda synkroniseret deres æglægning med springfloden, der indtræffer hver 14. dag.
Winzige Tierchen
Die Insekten auf den Strandwiesen oder im
Watt, die sich den Überschwemmungen und
einer sauerstoffarmen Umwelt angepasst haben,
sind kleiner als durchschnittliche Insekten. Daher
haben sie einen begrenzten Stoffwechsel und
eine schnelle Umsetzung des Sauerstoffs. Die
Insekten können außerdem ein Sauerstoffdepot
mit sich führen, z. B. unter den Flügeln.
Die Gezeitenuhr der Insekten
Viele Insekten auf der Strandwiese oder im Watt
besitzen eine innere Gezeitenuhr. Obwohl sie
sich in einem Laboratorium weit entfernt von
der Küste befinden, wissen sie, wann das Was-
ser steigt und fällt, was insofern bemerkenswert
ist, als diese Zeitpunkte von Tag zu Tag verscho-
ben werden. Einige Insekten haben sogar ihre
Eiablage auf die alle vierzehn Tage eintretende
Springflut abgestimmt.
da plantevævet består af vandholdige celler. Efter en sæson må kvelleren bukke under. Suc-cesen er dog opnået, frøene er sat og spredes effektivt med tidevandet. Paradoksalt nok skal strandengens planter være i stand til at ophobe en større saltkoncentration i cellerne end i den omgivende jord. Hvis ikke det var muligt, ville vand vandre fra planten og ud i jorden for at oprette saltbalancen. Derfor skal planterne kunne regulere saltkoncentrationen, da en for lille en koncentration betyder tab af vand, mens en for høj koncentration betyder saltfor-giftning, livet på strandengen er ikke nemt.Dertil kommer, at planterne også må være i stand til at stå i vand eller at være helt over-svømmede i perioder. Ikke alene er iltforhol-dene i vand ringe, en oversvømmelse reducerer mængden af sollys, og fotosyntesen sættes mere eller mindre på standby. Oversvømmelse slider samtidig på planterne og gør det til en udfordring at holde fast i jorden, der eroderes af vandets bevægelser.Den manglende ilt i det vandmættede miljø
^| FOTO Marco BroddePå strandenge, der hverken gødskes eller pløjes kan man opleve tuerne fra gul engmyre. Tuerne udgør en selvstændig lille verden for et særligt planteliv og bruges ofte som udkigspost af fuglene. Her en vibe på Nyeng ved Ho.
Auf Strandwiesen, die weder gedüngt noch gepflügt
werden, kann man den Bau der gelben Wiesenameise
erleben. Die Bauten sind eine kleine Welt für sich, mit
besonderen Pflanzen und sie werden oft von Vögeln als
Aussichtspunkte benutzt. Hier ist es ein Kiebitz auf der
Wiese Nyeng bei Ho
64 NationalparkVadehavet.dk
kompenserer planterne for ved at udvikle eks-tra mange små rødder, hvis primære funktion er at gennemtrævle det øverste jordlag, hvor den størst mulige mængde ilt trods alt findes. Mere spidsfindig er visse planters evne til at sende ilt fra de overjordiske plantedele ned til rødderne under vand. Denne evne kræver et luftvæv, som er karakteristisk for sump- eller strandengsplanter, fx den meget almindelige tagrør.Det fysiske slid, som oversvømmelserne resulterer i, har fx annelgræsset udviklet et forsvar overfor. Når små fragmenter af græsset spredes, fx. via køernes tramp, vil de enkelte stykker græs slå rod og hurtigt sende udløbere ud over jorden.
Diger og designet naturI Vadehavet findes nogle af de mest værdi-fulde strandenge i Danmark. Samtidig er det svært at forestille sig hvor store engarealer, der tidligere og helt op til 1900-tallet fandtes i regionen. Først med inddigningen af fast-landets marsk mistede de store tidevandspå-virkede strandenge fra Esbjerg til Højer deres forbindelse til havet. I dag findes strandengene derfor udelukkende på øerne og foran digerne. I Margrethe Kog efterligner man de naturlige processer ved at pumpe saltvand ind i det ellers inddigede og ferske bagland, hvor man således stadig finder salttålende planter og et dertil knyttet fugleliv.
OplevelserNogle af de mest vidtstrakte strandengsområ-der i Vadehavet er på Skallingen og på Grøn-ningen på Fanø. Begge steder kan man på fineste vis opleve de forskellige plantezoner fra de højere liggende klitter til de lave saltpåvir-kede enge. Tag hensyn til de græssende dyr. De har en vigtig funktion her ude. Strandengenes planteliv kan studeres fra maj til oktober, flest arter blomster i juli. ><
mungen zerren gleichzeitig an den Pflanzen, die
sich nur schwer in der Erde festhalten können, die
mit dem bewegten Wasser wegzuspülen droht.
Den fehlenden Sauerstoff im wassergesättig-
ten Milieu gleichen die Pflanzen aus, indem sie
zusätzlich viele kleine Wurzeln entwickeln, deren
Hauptfunktion im Abtasten der oberen, sauerstof-
freicheren Erdschichten besteht, denn dort gibt es
trotz allem die größtmöglichen Sauerstoffmengen.
Noch ausgeklügelter ist die Fähigkeit bestimmter
Pflanzen, Sauerstoff aus den oberirdischen Pflan-
zenteilen in die unter Wasser stehenden Wurzeln
zu leiten. Diese Fähigkeit verlangt ein Luftgewebe,
das für Sumpf- und Strandwiesenpflanzen kenn-
zeichnend ist, z. B. das weitverbreitete Schilfrohr.
Gegen den physischen Verschleiß durch die Über-
schwemmungen hat beispielsweise der Salz-
schwaden eine spezielle Strategie entwickelt.
Wenn z. B. durch das Getrampel der Kühe seine
kleinen Grasteilchen verbreitet werden, schlagen
diese sofort Wurzeln, deren Ausläufer sich über die
Erde ausbreiten.
Deiche und DesignernaturIm Wattenmeer findet man einige der wertvollsten
Strandwiesen Dänemarks. Gleichzeitig ist es kaum
vorstellbar, welch große Wiesenflächen die Region
bis ins 20. Jahrhundert hinein besessen hat. Mit
der Eindeichung der Marsch auf dem Festland ver-
loren die großen von den Gezeiten beeinflussten
Strandwiesen von Esbjerg bis Højer ihre Verbin-
dung zum Meer. Heute gibt es Strandwiesen nur
noch auf den Inseln und vor den Deichen. Im Mar-
garethe-Koog ahmt man die natürlichen Prozesse
nach, indem Salzwasser ins eingedeichte süßwas-
serhaltige Hinterland gepumpt wird, weshalb man
dort nach wie vor salzbeständige Pflanzen und das
damit verbundene Vogelleben vorfindet.
ErlebnisseEinige der größten Strandwiesengebiete des
Wattenmeeres erstrecken sich auf Skallingen und
auf Grønningen (Fanø). An beiden Orten kann
man vorbildlich die verschiedenen Pflanzenzonen
erleben, von den höher gelegenen Dünen bis zu
den flachen vom Salz beeinflussten Wiesen. Bitte
auf Weidetiere Rücksicht nehmen, sie erfüllen hier
eine wichtige Funktion. Das Pflanzenleben der
Strandwiese kann von Mai bis Oktober betrachtet
werden, die meisten Arten blühen im Juli. ><
65NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Marco BroddeStrandengen er ofte en del af et dynamisk sam-spil mellem tilstødende landskabstyper. På Fanøs sydspids grænser klit, strand, eng og vadehav op mod hinanden på fineste vis.
Die Strandwiese ist oft Teil eines dynamischen
Zusammenspiels zwischen angrenzenden Land-
schaftstypen. An der Südspitze Fanøs grenzen
Dünen, Strand, Wiesen und Wattenmeer auf
schönste Weise aneinander.
66 NationalparkVadehavet.dk
BLOMSTRINGSTIDKURHOTELLERNES
KURHOTELS DIE BLÜTEZEIT DER
Der Einzug des Tourismus und die ersten Sommerhaussiedlungen auf den Wattenmeerinseln.
Turismens indtog og den første sommerhusbebyggelse på Vadehavsøerne.
FORFATTERVERFASSER
Af.: Jannie Uhre Ejstrud, ph.d.
n den Jahrzehnten um 1900, wuchs der Tourismus auf den Watten-
meerinseln Rømø und Fanø. Die Kurstätten, die bereits auf den deutschen
Wattenmeerinseln weiter südlich existierten, breiteten sich Richtung
Norden aus. Die Insel Rømø, damals unter deutscher Herrschaft, bekam 1898
ihren ersten Kurort, Nordseebad Lakolk. Auf Fanø, die dänisch war, eröffnete
1892 Fanø Nordsøbad. Die umfassenden Sommerhaus- und Kurhotelsiedlun-
gen führten nicht nur dazu, dass die zwei Inseln eine neue ’Sommerbevölke-
rung’ aus der Mittelklasse und der Bürgerschaft bekamen, sondern brachte
auch die Stadtkultur auf die Inseln; auch baumäßig machten sich neue Trends
auf den Inseln breit, die in direktem Kontrast zur traditionellen Bauweise
standen. Heute zeugen die übriggebliebenen Bauten in den beiden Kurorten
von vergangenen Zeiten mit beginnendem Tourismus auf den Inseln.
Tourismus, Tuberkulose und GezeitenMehrere verschiedene Faktoren spielten eine Rolle, als der Kurbadtourismus
seinen Einzug auf den nördlichen Wattenmeerinseln hielt. Der Tourismus an
sich war ganz neu. Früher konnten nur die Reichen Erholungsurlaub machen.
Die Bildungsreise, bei der junge Männer in die Welt hinaus geschickt wurden,
war auch ein Luxus, den sich nur die Vermögenden leisten konnten. Zum
Ende des 19. Jahrhunderts fand in der Gesellschaft eine soziale Entwicklung
statt; ein Ergebnis der industriellen Revolution und eines allgemeinen finan-
ziellen Aufschwungs. Mehr Leute hatten plötzlich Geld und auch Freizeit. Die
Stadtbürgerschaft und die wachsende Mittelklasse konnten frei nehmen und
die Zeit außerhalb der eigenen vier Wände verbringen. Gleichzeitig fand auch
eine wissenschaftliche Entwicklung statt. Wo der Zusammenhang zwischen
Reinlichkeit und einem gesunden Körper bereits im 18. Jahrhundert für die
wissenschaftlich interessierte Elite bekannt wurde, verbreitete sich dieses
Wissen im Laufe des 19. Jahrhunderts auch in die niederen Schichten der
Gesellschaft. Es wurde klar, dass die Luft in den industriellen Städten nicht
die sauberste war. Hier wütete die Tuberkulose und saubere Luft war gefragt.
Das gleiche galt für salziges Meerwasser, das scheinbar einen guten Effekt auf
den menschlichen Körper hatte. Beides gab es an der Wattenmeerküste und
am saubersten war es an der äußersten westlichen Front – auf den Watten-
meerinseln. Hier lebten Bauern und Seefahrer, und auch wenn man durchaus
ein Zimmer auf einem Hof mieten konnte, war dies nicht ausreichend um die
steigende Nachfrage nach luxuriösem Urlaub am Meer zu befriedigen.
årtierne omkring 1900 voksede turismen frem på Vadehavsøerne Rømø og Fanø. Kurbadestederne, som allerede florerede på de tyske vadehavsøer længere sydpå, bredte sig til de nordlige dele af
Vadehavet. Rømø, som dengang var under tysk flag, fik sit første kur-badested, Nordseebad Lakolk, i 1898. På Fanø, som var dansk, åbnede Fanø Nordsøbad i 1892. De omfattende sommerhus- og kurhotel-kom-plekser betød ikke alene, at de to ø er fik en ny ’sommerbefolkning’ fra middelklassen og det bedre borgerskab, som bragte bykulturen med sig til øerne; også rent bygningskulturelt fik øerne nye tiltag, som stod i skarp kontrast til de oprindelige byggestilarter. I dag står de tilbage-værende bygninger fra de to kurbadesteder tilbage som vidner om den første turisme på øerne.
Turisme, tuberkulose og tidevandFlere forskellige faktorer spillede ind, da kurbadeturismen flyttede ind på de nordlige vadehavsøer. Turismen i sig selv var en ny ting. Tidligere havde det kun været de velhavende forundt at tage på rejse alene for rekreationens skyld. Dannelsesrejsen, hvor de unge mænd især blev sendt ud for at blive verdensborgere, var en luksus for de formuende. Hen imod slutningen af 1800-tallet skete der en social udvikling i sam-fundet, som hang sammen med den industrielle revolution og generel økonomisk opgang. Flere havde penge, flere havde fritid. Byborgerska-bet og den voksende middelklasse fik mulighed for at holde fri, og råd til at gøre det væk fra hjemmet. Samtidig skete der en videnskabelig udvikling. Hvor sammenhængen mellem ren(lig)hed og et sundt legeme allerede i 1700-tallet begyndte at stå klar for den videnskabeligt interesserede elite, bredte denne viden sig i 1800-tallet ligeledes nedad i samfundet. Det begyndte at stå klart, at det ikke var i de industritunge byer, luften var renest. Her hærgede tuberkulosen, og den rene luft var efterspurgt. Det samme var det salte havvand, som lod til at have gavn-lige egenskaber for det menneskelige legeme. Begge dele fandtes ved vadehavskysten, og renest var de på den yderste vestlige front – vade-havsøerne. På vadehavsøerne boede bonde- og søfartsfolk, og selvom de jævne folk kunne overtales til at leje et værelse ud på gården, var det slet ikke nok til at tilgodese den stigende efterspørgsel på havbad-ferier med luksuriøse indkvarteringsforhold. Der var grundlag for at tænke i egns-
I I
67NationalparkVadehavet.dk
Entwicklungsmöglichkeiten entstanden, allerdings waren die Initiatoren nicht
die örtlichen Anwohner, sondern fremde Unternehmer, die auch zu der guten
Bürgerschaft – zur Zielgruppe - gehörten. Der Transport zu mehreren Inseln
war anfangs ein Problem für die Umsetzung der großen Pläne. Die Gezeiten
erschwerten die Einfahrt und eine feste Fährverbindung, die nicht auf Grund
ging, war gefragt. Wenn das Transportproblem gelöst war, würden die ge-
fragte Luft und die herrlichen Bäder im Meer für große Teile der Mittelklasse
aus den Industrie- und Tuberkuloseinfizierten Städten in Reichweite sein.
Die deutsche Mittelklasse kommt nach RømøIn Skærbæk war Pastor Jacobsen in den 1890'er Jahren ein bekannter und
angesehener Mann. Der Pastor war sehr geschäftig. Er war nicht nur Pastor,
sondern auch politisch engagiert, deutsch gesinnt und ein fleißiger Unterneh-
mer. Er war Stifter von u. a. Creditbank Scherrebek (1890), der Webschule in
Skærbæk (1896) und dem Ziegelwerk in Frifelt (1897), und ist außerdem für
die Gründung der Karpfenzucht bei Renbæk, der Gaststätte Zum goldenen
Karpfen, einer Brikettfabrik in Hønning Mose und einer Dampfbäckerei in
Skærbæk verantwortlich. Abgesehen von diesen Aktivitäten, war er auch die
treibende Kraft hinter der Etablierung des Kurortes Nordseebad Lakolk, und
damit auch für den Einzug des Tourismus auf Rømø verantwortlich. Pastor
Jacobsen ließ sich vor allem von den Badeorten auf Föhr und Sylt inspirieren.
Mit dem Wunsch etwas Ähnliches im nördlichen Teil des Kaiserreiches (das
jetzige Südjütland) zu entwickeln, reiste er nach Rømø und fand den perfek-
ten Ort an der Westküste der Insel. Das Gebiet war fast unbewohnt – und
sehr unwegsam, aber der breite Strand war perfekt. Pastor Jacobsen konnte
gut Gelder aus Deutschland beschaffen und mit der Gründung von Skærbæk
Rederi, und damit der ersten festen Fährverbindung nach Rømø im Jahre
udvikling. Tankerne om egnsudvikling kom dog ikke fra de lokale, men derimod fra udefrakommende iværksættere, der tilhørte lige præcis det bedre borgerskab, der også var målgruppen for badeferier. Transporten til flere af øerne var i starten en hindring for realiseringen af de helt sto-re planer. Tidevandet besværliggjorde indsejlingen, og der var behov for fast færgeforbindelse, der ikke sejlede på grund. Når transportproblemet var løst, ville den eftertragtede luft og de saliggørende havbade være inden for rækkevidde for store dele af middelklassen fra de industri- og tuberkuloseramte byer.
Den tyske middelklasse kommer til RømøI 1890’ernes Skærbæk var pastor Jacobsen kendt af så godt som alle. Pa-storen var en mand med mange jern i ilden. Ud over sit præsteembede var han politisk engageret, stærkt tysksindet og en driftig iværksætter. Han var initiativtageren bag bl.a. Creditbank Scherrebek (1890), væve-skolen i Skærbæk (1896) og teglværket i Frifelt (1897), foruden karpe-dambruget ved Renbæk, kroen Zum goldene Karpfen, en briketfabrik i Hønning Mose og et dampbageri i Skærbæk. Ud over disse aktiviteter var han den drivende kraft bag etableringen af kurbadestedet Nordse-ebad Lakolk og dermed turismens indtog på Rømø. Pastor Jacobsen var især blevet inspireret af badestederne på vadehavsøerne Føhr og Sild. Med ønsket om at udvikle noget tilsvarende i den nordligste del af kej-serriget (i dag Sønderjylland), rejste han til Rømø og fandt det ideelle sted på Rømøs vestkyst. Området var stort set ubeboet – og stort set ufremkommeligt – men den brede strand var perfekt. Pastor Jacobsen var god til at rejse tyske midler til sine foretagender, og med etablerin-gen af Skærbæk Rederi og dermed den første faste færgeforbindelse til Rømø i 1897, var de første hindringer overvundet. Overfarten var ikke stabil – som følge af tidevandet sejlede færgen ofte på grund – men den var der. I 1898 kunne det splinternye kurbadested Nordseebad Lakolk åbne til sin første sæson.
Nordseebad Lakolk – dragestil og mytologisk sværmeriPastor Jacobsen sværmede for den altyske tanke om det germanske storrige. Han sværmede også for nordisk mytologi og den nationalro-mantiske jugendstil, som var blandt hovedtemaerne for de værker, der blev produceret på hans væveskole i Skærbæk. Bygningerne i Nordse-ebad Lakolk blev opført i en blanding mellem schweizerstil og norsk dragestil. Da stedet var på sit højeste i 1902 bestod det af hotellet Drachenburg, restauranten Kaiserhalle, strandpavillonen Strandhalle, søpavillonen Schwanhildsruh, vinstuen Dünenberg, et par varmba-dehuse samt 37 små sommerhuse. Sommerhusene var opført som blokhuse, dvs. af kløvede træstammer. De var ikke isolerede, for de skulle kun bruges om sommeren. Der var ikke noget køkken, for alle måltider skulle indtages i Kaiserhalle; husmoderen skulle også holde fri.
^| FOTO www.skaerbaek.dk”Hamenaburg” kort efter sin opførelse i 1900. Postkort fra omkring 1900.
„Hamenaburg” kurz nach dem Bau im Jahre 1900. Postkarte von ca. 1900.
^ |FOTO Jannie Uhre Ejstrud, 2013 Sommerhuset ”Hamenaburg” i Lakolk på Rømø er et af de bevarede Pastor Jacobsen-huse i den karakteristiske dragestil.
Das Sommerhaus „Hamenaburg” in
Lakolk auf Rømø ist eines der erhaltenen
Pastor Jacobsen-Häuser im charakteristi-
schen Drachenstil.
68 NationalparkVadehavet.dk
Møbler og andet inventar blev designet så det passede i størrelsen til de små huse, men også så det passede i stilen. Sommerhusene var tegnet af tyske arkitekter og lignede ikke noget, der nogensinde før havde været på Rømø. Snarere noget, der gav mindelser om alperne og den friske bjergluft, hvilket sandsynligvis var en del af konceptet. De små huse, som var samlet fer i not, havde profilerede spær, små spir og dragehove-der på tagenderne. Der var skruet helt op for det pyntelige, som stod i skarp kontrast til den byggestil, der var på øen i forvejen. Den oprinde-lige Rømø-bebyggelse var domineret af de små kommandørgårde, der lå spredt i landskabet med den stærkeste koncentration langs klitrækken på øens østkyst – på ’det tørre land’. Disse var solide, praktiske gårdhuse opført i blank mur med stråtag og gerne med stald i den ene ende af
1897, waren die ersten Hürden überwunden. Die Überfahrt war nicht stabil
– die Fähre ging wegen der Gezeiten oft auf Grund – aber es gab endlich
eine feste Verbindung. Im Jahre 1898 konnte der funkelnagelneue Kurort
Nordseebad Lakolk seine Türen zur ersten Saison öffnen.
Nordseebad Lakolk – Drachenstil und mythologische SchwärmereiPastor Jacobsen war Vertreter des altdeutschen Gedankens von einem ger-
manischen Großreich. Er schwärmte auch für die nordische Mythologie und
dem nationalromantischen Jugendstil, der u. a. auch eines der Hauptthemen
der Werke an der Webschule in Skærbæk war. Die Gebäude im Nordsee-
bad Lakolk wurden in einer Mischung aus Schweizerstil und norwegischem
^| FOTO Jannie Uhre EjstrudDe oprindelige huse fra kurbadestedet Nordseebad Lakolk ligger spredt i klitterne på Rømøs vestkyst.
Die ursprünglichen Häuser vom Kurort Nordseebad Lakolk
liegen in den Dünen verteilt an der Westküste Rømøs.
^| FOTO Museum Sønderjylland Skærbæk
Nordseebad Lakolk mens dragehusene endnu stod i deres glans og satte et nyt præg på Rømø.
Nordseebad Lakolk als die Drachenhäuser noch in voller
Pracht standen und Rømø neu prägten.
69NationalparkVadehavet.dk
Drachenstil aufgeführt. Zur Glanzzeit des Ortes im Jahre 1902 bestand er aus
dem Hotel Drachenburg, dem Restaurant Kaiserhalle, dem Strandpavillon
Strandhalle, dem Seepavillon Schwanhildsruh, der Weinstube Dünenberg, ei-
nigen Warmbäderhäusern und aus 37 kleinen Sommerhäusern. Die Sommer-
häuser wurden als Blockhäuser gebaut, d. h. aus gespaltenen Baumstämmen.
Sie waren nicht isoliert, denn sie wurden nur im Sommer benutzt. Es gab
keine Küche, denn alle Malzeiten mussten in der Kaiserhalle eingenommen
werden; die Hausfrau sollte schließlich auch frei haben. Möbel und andere
Einrichtungsgegenstände waren den kleinen Häusern passten aber, aber
passten auch zum Stil der Häuser. Die Sommerhäuser wurden von deutschen
Architekten gezeichnet und konnten mit nichts, was man bisher auf Rømø
gesehen hatte verglichen werden. Die Häuser sahen eher aus, wie in den
Alpen, und man musste sofort an frische Bergluft denken, was wahrscheinlich
Teil des Konzepts war. Die kleinen Häuser, die im Nut-und Federsystem gebaut
waren, hatten profilierte Dachsparren, kleine Spitzen und Drachen-
köpfe an den Giebeln. Diese extreme dekorative Art stand im Kontrast zu den
ursprünglichen Gebäuden der Insel. Der Baustil auf Rømø war von kleinen
Kapitänshöfen geprägt, die in der Landschaft verteilt, aber vor allem entlang
der Dünenreihe der Ostküste der Insel lagen – auf ’trockenem Land’. Die Höfe
waren solide und praktisch, in blankem Mauerwerk mit Reetdach gebaut,
und hatten üblicherweise einen Stall am einen Ende des Hauptgebäudes und
Wohnhaus am anderen Ende. Die Kaiserhalle, Drachenburg, die Weinstube
und die Pavillons existieren heute nicht mehr. Dort, wo die Drachenburg
lag, wurde 1966 das jetzige Hotel Lakolk im brutalistischem Stil gebaut. Von
den ursprünglichen Blockhäusern im Drachenstil existieren noch 23 – einige
wurden umgebaut, aber 11 davon sind noch intakt, und haben ihr ursprüngli-
ches Aussehen bewahrt. Diese Häuser wurden von der Gemeinde Tønder als
sehr erhaltenswert eingestuft, und zeugen noch heute von der Zeit als der
Badetourismus seinen Einzug auf Rømø hielt.
Nordseebad FanøAuch auf Fanø mischte sich der Baustil der Bürgerschaft mit den örtlichen
Bautraditionen. Bereits Mitte des 19. Jahrhunderts gab es Bade- und
Schwimmhäuser auf Fanø – hauptsächlich bei Nordby an der Ostseite der
Insel. Der ganz große Kurort wurde allerdings erst 1890 bis Detail geplant.
Nach der Nordischen Industrie-, Landwirtschaft- und Kunstausstellung in
Kopenhagen 1888, wurde der Dänische Tourismusverband gegründet, und
eine der ersten Initiativen des Verbandes war es, einen großen internationalen
Badeort in Dänemark einzurichten. Die Wahl fiel auf Fanø und 1892 wurde
die Aktiengesellschaft Fanø Nordsøbad A/S gestiftet. Zwei Jahre später wurde
bereits gebaut und der Badeort konnte die erste Saison einläuten. Die Gesell-
schaft wurde teilweise mit dänischen, aber vor allem mit deutschen Geldern
gestiftet, und sowohl der Vorstand als auch die Gäste kamen hauptsächlich
aus Deutschland. Die Öffentlichkeit betrachtete den Badeort als deutsches
Unternehmen auf dänischem Grund, und erst 1904 wurde die Gesellschaft
dänisch, wonach der ursprüngliche Namen zum dänischklingende Fanø Ves-
terhavsbad geändert wurde.
hovedlængen og beboelse i den anden. Både Kaiserhalle, Drachenburg, vinstuen og pavillonerne er væk i dag. Der hvor Drachenburg lå, blev i 1966 opført det nuværende Hotel Lakolk i brutalistisk stil. Af de oprindelige blokhuse i dragestil er der dog 23 tilbage – nogle er stærkt ombyggede, men 11 har stadig en stor del af deres oprindelige udseende intakt. Disse huse er af Tønder Kommune tildelt høj bevaringsværdi, og de står endnu tilbage som vidner om den første badeturisme på Rømø.
Fanø NordsøbadOgså på Fanø rykkede byborgerskabets byggekultur ind og blandede sig med den lokale byggeskik. Allerede i midten af 1800-tallet var der etableret bade- og svømmehuse på Fanø – først og fremmest på øens østside ved Nordby. Det helt store kurbadested kom dog først på tegne-brættet i 1890. I kølvandet på Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888 var Danmarks Turistforening blevet stiftet, og et af deres første initiativer var at igangsætte planerne om et stort internationalt badested et sted i Danmark. Valget faldt på Fanø, og i 1892 blev aktieselskabet Fanø Nordsøbad A/S blev stiftet. To år senere var byggeriet godt i gang, og badestedet åbnede for den første sæson. Selskabet var rejst for delvist danske men især tyske penge, og bestyrelsen såvel som gæsterne var hovedsageligt tyske. Badestedet blev i offentlighedens øjne betragtet som et tysk foretagende på dansk jord, og først i 1904 blev det et helt danskejet selskab med medfølgende navneforandring til det mere danskklingende Fanø Vesterhavsbad.
Borgerskabets borgeSelskabet bag Fanø Nordsøbad var selv bygherrer bag det prominente Kurhotellet, som stod klar til sæsonåbning i 1892. Strandhotellet fra samme år og hotellet Kongen af Danmark fra 1893 var ejet af loka-le aktieselskaber, og de øvrige jordlodder blev solgt til private, som opførte store udlejningsvillaer. Mange af byggegrundene blev købt af rigmænd fra Hamborg, og det meste tømrer- og snedkerarbejde blev lavet i Tyskland, sendt op med jernbanen og samlet på grundene. Også tæpper, møbler og andet inventar kom fra Tyskland. Enhver bygnings placering og bygningstegning skulle først godkendes af selskabet, og der blev således etableret en ’stil’ for badet. Det danskliggende badested kunne således ikke undslå sig et tysk tilsnit, hvor synlige trækonstruk-tioner gav den samme alpelignende schweizeridyl, som nogle år senere skød frem i Lakolk. I forhold til de små blokhuse i Lakolk var villaerne i Fanø Nordsøbad dog de rene palæer. Da Georg Brandes i 1896 besøgte badet var han ikke begejstret. Kongen af Danmark mindede ham om ”en eller anden Taarnbygning paa Nørrebro”, og alle bygningerne stod efter hans mening i strid med den omgivende natur: ”De er byggede af tyske Arkitekter, som disse vilde bygge i Berlin eller udenfor Berlin, men uden noget Hensyn til Overensstemmelse med Naturen her […]Det burde helst undgaas, at det tilkommende Fanø Nordsøbad kom til at ligne den lange, kedsommelige aandløse Husrække, der udgør
BAUKULTUR IM NATIONALPARK WATTENMEER
Im Jahr 2013 fand in Zusammenarbeit zwischen dem Nationalpark Wat-
tenmeer und vier staatlich anerkannten Wattenmeermuseen – Sydvestjyske
Museer, Museum Sønderjylland, Fiskeri- og Søfartsmuseet und Museet for
Varde By og Omegn – eine Überprüfung der erhaltenswerten Häuser im
Nationalpark statt. Die Überprüfung der etwa 600 Gebäude wurde in einem
Bericht über die erhaltenswerte Baukultur der Region erfasst. Jetzt soll die
Vermittlung des Erhaltungswerts in einem größeren Projekt zwischen dem
Nationalpark Wattenmeer und Sydvestjyske Museer im Mittelpunkt stehen.
Dieser Artikel konzentriert sich auf einige der ersten Sommerhausgebiete des
Landes, die sich vor mehr als 100 Jahren auf den Wattenmeerinseln ent-
wickelten und die immer noch Spuren im Sand hinterlassen.
NATIONALPARK VADEHAVETS BYGNINGSKULTURI 2013 blev der i samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og de fire statsanerkendte Vadehavsmuseer – Sydvestjyske Museer, Museum Søn-derjylland, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Museet for Varde By og Omegn – udført en gennemgang af de bevaringsværdige bygninger i nationalpar-ken. Gennemgangen af de godt 600 bygninger udmundede i en rapport omkring områdets bevaringsværdige bygningskultur. Nu stilles der skarpt på formidlingen af disse bevaringsværdier i et større projekt, der udføres i samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet og Sydvestjyske Museer. Denne artikel sætter fokus på nogle af landets første sommerhusområder, som udviklede sig på Vadehavsøerne for lidt over 100 år siden og endnu har efterladt sig spor i sandet.
70 NationalparkVadehavet.dk
Ostende”. Alle de store hoteller fra Fanø Nordsøbad er væk, kun Kellers står der endnu, og af de mange villaer er kun fire tilbage: Villa Nina, Villa Quissisana, Villa Tusculum og Villa Marie. Ingen af disse er endnu af Fanø Kommune udpeget som bevaringsværdige, selvom de udgør de sidste arkitektoniske levn af Fanø Nordsøbads historie. Det er derimod sommerhusområdet Sønderklit, som ligger i forlængelse af det oprindelige Fanø Nordsøbad og hovedsageligt består af sommerhuse opført i 1930’erne. Disse sommerhuse fortæller historien om en anden tids nostalgi. De er opført i Fanø-stil, med træbeklædte gavle, stråtag og trefarvet stik over vinduerne. Selvom der nok aldrig har været stald i den ene ende, og proportionerne er væsentligt større end på de gamle 1700- og 1800-tals skipperhuse, der endnu er bevaret i Nordby og Sønderho, minder sommerhusene om noget, der hører til øen. Georg Brandes ville have været fornøjet.
Invasive bygningsarter og kultursammenstødBåde på Rømø og Fanø stod den nye, moderne kurbad-bebyggelse i kontrast til den oprindelige byggeskik. Bygningerne skulle signalere stil, komfort og indeholde alle moderne bekvemmeligheder for byborger-skabet. De kom for at holde luksusferie og nyde godt af saltvandet og den rene luft, og den lokale kolorit kunne de fleste nøjes med at opleve på afstand – kun kulturelitens mænd som Georg Brandes opfattede arkitektonisk kontinuitet og samhørighed som en mangelvare. I forhold til kurbadestedernes bygninger var de oprindelige gårdhuse på øerne opført i vind- og vejrbestandige materialer og på de områder på øerne, der var bedst beskyttet mod stormflod: Bag klitrækkerne, på østsiden. Søfartsfolket havde gennem generationer lært at vise havet respekt ved at bygge sikkert og holde sig fra bølgerne. Sjældent kunne søfarerne svømme. Hvorfor forlænge pinen – hvis skibet gik ned, ville man druk-ne. De nye borgerlige badegæster, der strømmede til øerne i hobetal med deres strandtøj og deres fritid, søgte direkte mod øernes udsatte vestkyster og kastede sig i vandet. De tilbageværende bygninger i den-gang ’invasive’ stilarter fortæller i dag historien om turismens udvikling og et mere end 100 år gammelt kultursammenstød. ><
Die Burgen der BürgerschaftDie Gesellschaft hinter dem Nordseebad Fanø erbaute selber das prominente
Kurhotellet, das pünktlich zur Saison 1892 fertig war. Strandhotellet aus dem
gleichen Jahr und Hotel Kongen af Danmark aus dem Jahre 1893 waren im
Besitz von örtlichen Aktiengesellschaften; die übrigen Grundstücke wurden
an Privatleute verkauft, die große Vermietungsvillen bauten. Viele der Grund-
stücke wurden von reichen Leuten aus Hamburg erworben, und die meiste
Tischler- und Schreinerarbeit wurde in Deutschland ausgeführt, mit der Eisen-
bahn nach Fanø transportiert und vor Ort zusammengebaut. Auch Teppiche,
Möbel und die Einrichtung kamen aus Deutschland. Die Lage und Zeich-
nung jedes Gebäudes musste erst von der Gesellschaft abgesegnet werden,
wodurch ein ’Stil’ für den Badeort entstand. Der dänische Badeort bekam
dadurch ein leicht verdeutschtes Aussehen und die sichtbaren Holzkonstruk-
tionen erzeugten die alpenähnliche Schweizeridylle, die auch wenige Jahre
später in Lakolk zu sehen war. Im Vergleich zu den kleinen Blockhäusern in
Lakolk, waren die Villen im Nordseebad Fanø allerdings wahre Paläste. Als
Georg Brandes 1896 den Ort besuchte, war er nicht begeistert. Kongen
af Danmark erinnerte ihn an „irgendein Turmgebäude auf Nørrebro”, und
alle Gebäude widersprachen seiner Meinung nach der umliegenden Natur:
„Sie wurden von deutschen Architekten gebaut, als würden sie in Berlin
oder außerhalb von Berlin stehen, ohne Rücksichtnahme auf die hiesige
Natur. Das neue Nordseebad Fanø sollte ungern wie die lange, einförmige
Hausreihe von Ostende enden”. Alle großen Hotels vom Nordseebades Fanø
sind verschwunden, außer Kellers. Von den vielen Villen, sind nur noch vier
übrig: Villa Nina, Villa Quissisana, Villa Tusculum und Villa Marie. Keiner der
Villen wurde bis jetzt von der Gemeinde Fanø als erhaltenswert eingestuft,
obwohl sie den letzten architektonischen Rest der Geschichte des Nord-
seebades Fanø darstellen. Das Sommerhausgebiet Sønderklit am Ende vom
ursprünglichen Nordseebad Fanø, besteht hauptsächlich aus Sommerhäusern
aus den 1930'er Jahren und wird dahingegen als erhaltenswert betrachtet.
Diese Sommerhäuser erzählen die Geschichte der Nostalgie einer anderen
Zeit. Sie wurden im Fanøstil gebaut, mit holzverkleidetem Giebel, Reetdach
und dreifarbigen Leisten über den Fenstern. Obwohl sich an einem Ende des
Hauses sicherlich kein Stall befunden hat, und die Proportionen wesentlich
größer sind als bei den alten Schifferhäusern des 18. und 19. Jahrhunderts,
die immer noch in Nordby und Sønderho stehen, erinnern die Sommerhäuser
an etwas Inseleigenes. Georg Brandes wäre zufrieden gewesen.
Invasive Baustile und KulturkonflikteSowohl auf Rømø, als auch auf Fanø stand der neue, moderne Kurortbaustil
im Kontrast zur ursprünglichen Bautradition. Die Gebäude sollten Stil und
Komfort signalisieren, und sie sollten alle modernen Annehmlichkeiten für
die Bürgerschaft aus den Städten enthalten. Sie kamen um Luxusurlaub zu
machen und die Vorteile des salzigen Meerwassers und der reinen Luft zu
genießen; die örtliche Atmosphäre war den meisten nicht so wichtig – nur
Herren der Kulturelite wie Georg Brandes empfanden architektonische Konti-
nuität und Zugehörigkeit als Mangelware. Im Vergleich zu den Gebäuden der
Kurorte, waren die ursprünglichen Bauernhäuser auf den Inseln in wind- und
wetterbeständigen Materialien hergestellt, und sie standen an den Orten der
Inseln, die am besten gegen Sturmfluten geschützt waren: an der Ostseite,
hinter den Dünen. Die Seefahrer hatten über Generationen gelernt, dem
Meer Respekt zu zeigen, in dem man sicher und weit von den Wellen ent-
fernt baute. Die Seefahrer konnten nur selten schwimmen. Warum die Tortur
verlängern – wenn das Schiff unterging, würde man ertrinken. Die neuen
bürgerlichen Badegäste, die in Massen auf die Inseln kamen, mit ihren Strand-
sachen und ihrer Freizeit, suchten direkt zur gefährlichen Westküste der Inseln
und warfen sich ins Wasser. Die übriggebliebenen Gebäude in den damals
’invasiven’ Stilarten erzählen heute die Geschichte von der Entwicklung des
Tourismus und von einem mehr als 100 Jahre alten Aufeinanderprallen der
Kulturen. ><
VIL DU VIDE MERE:H.E. Sørensen: Lakolk. Et badested gennem 100 år, 1898-1998. Forlaget Melbyhus, 1998.Museum Sønderjylland – Skærbæk (udstilling om det historiske Nord-seebad Lakolk).John T. Lauridsen: ”Et internationalt badested. Fanø Nordsøbad mel-lem dansk og tysk 1890-1904”. I Den Jyske Historiker, nr. 65, 1993, s. 79-94.Peter Dragsbo: ”Ved Fanø Nordsøstrand – pst strand, pst strand, pst strand…”. I Mark og Montre. Kulturhistoriske museer i Ribe Amt, 25. årgang, 1989, s. 76-80.Georg Brandes: ”Fanø Nordsø-Bad” (1896). I Samlede Skrifter, 15. bind, Nordisk Forlag, 1905, s. 372-378.Historisk Atlas – www.historiskatlas.dk.
MÖCHTEN SIE MEHR ERFAHREN:
H.E. Sørensen: Lakolk. Et badested gennem 100 år, 1898-1998. Forlaget
Melbyhus, 1998.
Museum Sønderjylland – Skærbæk (Ausstellung über des historische Nord-
seebad Lakolk).
John T. Lauridsen: ”Et internationalt badested. Fanø Nordsøbad mellem
dansk og tysk 1890-1904”. I Den Jyske Historiker, nr. 65, 1993, s. 79-94.
Peter Dragsbo: ”Ved Fanø Nordsøstrand – pst strand, pst strand, pst
strand…”. I Mark og Montre. Kulturhistoriske museer i Ribe Amt, 25.
årgang, 1989, s. 76-80.
Georg Brandes: ”Fanø Nordsø-Bad” (1896). I Samlede Skrifter, 15. bind,
Nordisk Forlag, 1905, s. 372-378.
Historisk Atlas – www.historiskatlas.dk.
71NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Jannie Uhre Ejstrud”Villa Nina” er et af de få bevarede huse fra det oprindelige Nordsøbad Fanø. Ligeledes ”Villa Quissisana”, som anes til højre i billedet.
„Villa Nina” ist einer der wenigen erhaltenen
Häuser aus dem ursprünglichen Nordseebad
Fanø. Ebenso „Villa Quissisana”, rechts im Bild
zu erahnen .
^ | FOTO Jannie Uhre EjstrudGeorg Brandes beskrev stilen i Fanø Nordsøbad som meget ulig den oprindelige arkitektur på øen – efter hans mening ikke en udvikling til det bedre. I dag står villaerne som vidnesbyrd om den første kurbadeturisme på de danske Vadehavsøer. Her ”Villa Tusculum”.
Georg Brandes beschrieb den Stil vom Nordsee-
bad Fanø als sehr abweichend von der ursprüngli-
chen Architektur der Insel – seiner Meinung nach
war es eine Entwicklung zum Schlechteren. Heute
zeugen die Villen vom ersten Kurbadtourismus
auf den dänischen Wattenmeerinseln. Hier„Villa
Tusculum”.
72 NationalparkVadehavet.dk
FORFATTERVERFASSER
Colin John Seymour Jr.
^| FOTO Colin John Seymour Jr.De saltholdige kveller kan plukkes i Vadehavet. Kveller eller salturt, er meget anvendelig til salater eller til stegning sammen med kødretter.
Den salzigen Queller können Sie im Wattenmeer
pflücken. Queller oder Salzkraut eignet sich hervor-
ragend für Salate oder Fleischgerichte.
NATURENTIL BORDS
DIE NATUR ZU TISCH
Südwestjütland hat sich zu einer der interessantesten Gourmetregionen Dänemarks entwickelt und weckt zusehends Aufmerksamkeit und Begeisterung auf nationaler und internationaler Ebene.
Sydvestjylland har etableret sig som en af de mest spændende madkulturregioner i Danmark og tiltrækker sig stadig større dansk og international bevågenhed og begejstring.
ie kraftvolle Natur Südwestjütlands hat
zu allen Zeiten sowohl die Rohwaren
als auch die Handwerker des Lebens-
mittelfachs vor Ort geformt. Die Produktion von
Lebensmitteln dieser Gegend richtet sich nach
den Gegebenheiten der Natur und kann häufig
als eigentliche Naturpflege betrachtet werden. An
nur wenigen Orten in Dänemark ist das Zusam-
menspiel zwischen Natur, Züchtern, Lebensmit-
telproduzenten und Restaurantbesitzern so eng
wie hier. Diese enge Zusammenarbeit führt zu
einer beträchtlichen kulinarischen Vielfalt von
ganz besonderem Charakter, die sich von anderen
Gegenden Dänemarks unterscheidet.
Lamm- und Rinderproduktion der SonderklasseSeit Generationen weiß die Bevölkerung am
Wattenmeer, dass die nährstoffreiche und salzige
Vegetation der Gegend sich sehr positiv auf die
Gesundheit der Weidetiere auswirkt und dem
Fleisch eine ganz charakteristische Qualität verleiht.
Die Fleischproduktion ist seit langer Zeit eine
wichtige Einnahmequelle und bereits im Mittelalter
wurden Rinder vom Wattenmeergebiet aus über
das Meer exportiert.
en kraftfulde sydvestjyske natur har til alle tider formet både råvarer og de lokale madhåndværkere. Føde-
vareproduktionen i området sker på naturens præmisser, ofte som egentlig naturpleje, og få steder i Danmark er der et så nært samspil mellem naturen, avlere, fødevareproducenter og restauratører som her. Det tætte samspil giver en anseelig kulinarisk rigdom med en særegen karakter, der adskiller landsdelen fra andre egne af Danmark.
Lam og studeproduktion i særklasseIgennem generationer har befolkningen langs Vadehavet vidst, at den næringsrige og salte vegetation i området er gavnlig for græssende dyrs helbred og giver kødet en særpræget kva-litet. Kødproduktion har historisk set været en vigtig indtægtskilde, og tilbage i middelalderen var der en stor studeeksport via søvejen fra Vadehavsområdet.
Kødet fra områdets dyr er let saltet, mere krydret, dybere og mere nuanceret i smagen - det der på fransk hedder ”pré salé”. I dag græsser over 12.000 får og lam i Sydvestjyl-land. De opdeles i dag i fire typer: hedelam,
D
73NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Red StarØsters fra Vadehavet tilberedt og serveret på Henne Kirkeby Kro.
Austern aus dem Wattenmeer, im Henne Kirkeby
Kro zubereitet und serviert.
D
74 NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Tandrup NaturfilmStude og får afgræsser store arealer i og langs Nationalpark Vadehavet. Afgræsningen skaber en kødproduktion i verdensklasse.
Ochsen und Schafe grasen große Gebiete im und
entlang des Nationalparks Wattenmeer ab. Die
Beweidung ermöglicht eine Fleischproduktion von
Weltklasse.
Das Fleisch der Tiere dieser Region ist leicht
gesalzen, würziger, tiefer und nuancierter im
Geschmack – auf Französisch sagt man: „pré salé”.
Heute weiden über 12.000 Schafe und Lämmer in
Südwestjütland. Sie werden in vier Typen aufgeteilt:
Heidelämmer, Marschlämmer, Wattenmeerlämmer
und Varde Flusstal-Lämmer. Jeder Typ für sich bietet
feine Variationen und Nuancen im Geschmackser-
lebnis, die bezeugen, wie wichtig die Weidege-
biete und das Gelände für den Geschmack sind.
Eine saftige grüne Feuchtwiese in einem Flusstal
verleiht dem Fleisch einen anderen Charakter als
eine salzige Marschwiese. Der Tierschutz steht bei
den Züchtern ganz besonders im Mittelpunkt, und
gleichzeitig ist die Produktion von Lämmern und
Rindern ein Teil der Naturpflege. Durch die Bewei-
dung und Anwesenheit der Tiere werden Deiche,
Marsch und Feuchtwiesen gefestigt und so leisten
die Tiere einen wichtigen Beitrag zur Bewahrung
dieser Natur- und Kulturlandschaften.
Jedes Jahr im Juni wird den Lämmern der Region
ein besonderes Lammfestival gewidmet. Die
regionalen Köche und Produzenten schließen sich
zusammen, um dem Publikum einzigartige Ge-
schmackserlebnisse zu bereiten. Das regionale
Lammfleisch bekommt durch Sonderveranstal-
tungen in den vielen Restaurants der Region eine
markantere Position auf den Speisekarten. Gleich-
zeitig servieren die Köche den Gästen das leckere
Lammfleisch so dicht am Ursprung wie möglich –
draußen auf den Weiden und bei den Produzenten.
marsklam, vadehavslam og Varde Ådal Lam. Alle gemmer på fine variationer og nuancer i smagsoplevelsen, der vidner om græsningsom-rådernes og terrænets betydning for smagen. En saftig grøn vådeng i en ådal giver kødet en anden karakter end den salte marskeng. Dy-revelfærd er i særdeleshed i fokus hos avlerne, samtidig er produktionen af lam og stude med til at pleje naturen. Afgræsningen og dyrenes tilstedeværelse plejer diger, marsk og vådenge og medvirker til at bevare disse vigtige natur- og kulturlandskaber. Hvert år i juni hyldes egnens lam med en lammefestival. Her går landsdelens kokke og producenter sammen om at skabe unikke madoplevelser. Det lokale lammekød får en mere fremtrædende position på menuen ved særarrangementer på de mange restauranter i området. Samtidig tilbyder landsdelens kokke at gæsterne får serveret det velsmagende lammekød så tæt på udgangspunktet som muligt - ude i græsningslandskaberne og hos producenterne.
Specialosteproduktion og andelsmejeribevægelsens vugge Sydvestjylland er også kendt for ostepro-duktion. Andelsmejeribevægelsen startede i Danmark med Hjedding Andelsmejeri syd for Ølgod i 1882. Det lille ydmyge mejeri fungerer nu som mejerimuseum. Danmarks
ældste fungerende andelsmejeri, Tistrup Me-jeri fra 1883, finder man tæt på. Her bliver de populære Tistrup-oste produceret. Arla etablerede i 2014 et osteforædlingscenter et Unika Affinage center på Tistrup Mejeri, hvor Arlas såkaldte unika-oste bliver lagret og forædlet. Tre af unika-ostene bliver også pro-duceret i Tistrup, navnlig råmælksosten Kry, Havgus - en singlefarm ost fra Tøndermarsken, og en ost modnet i rugkerner kaldet Kornly. Området huser udover Tistrup en række mindre håndværksostemejerier, der fremelsker specialsoste med stor personlighed. Disse små mejerier er kendetegnede ved, at osteproduk-tionen foregår skånsomt med håndkraft og med stor passion og kærlighed til produktet. Det er mejerier som Øselund Gedeosteri, Jernved Mejeri, Enghavegård Osteri i Kjelst ved Billum, Endrup Mejeri ved Bramming og det biodynamiske Kristiansminde Gårdmejeri tæt på Ølgod - der i dag ejes af Naturmælk i Tinglev. Deres dygtige mejerister har løftet dansk ost op i gourmetklassen, og du finder ostene på flere af landets bedste restauranter og i lokale delikatesse butikker.
Naturens SpisekammerMed det ny nordiske køkkens fremmarch er det blevet populært for kokke, borgere og turister at hente deres råvarer direkte i naturen. Sydvestjyllands kystlandskaber har
75NationalparkVadehavet.dk
selvsagt masser af spændende strandplanter som kveller, strandtrehage, strandasters m.fl. samt masser af bær og svampe. Mest hyldet af de naturlige råvarer er dog Vadehavsøsters, der sammen med blåmuslinger, hjertemuslinger og knivmuslinger kan findes overalt i tide-vandsområderne. Ved lavvande bliver store banker af østers fritlagt på havbunden, lige til at samle op og nyde. Vadehavsøstersen har en dejlig salt-sød, krydret og cremet smag med en snert af hon-ningmelon. I hele Vadehavsområdet tilbyder forskellige aktører østersture fra september til april. Håndindsamlingen af østers kan betegnes som naturpleje, da stillehavsøsters, er en invasiv art og menes at have en negativ påvirkning af vadehavets økosystem. Ligesom lammene har østersene deres egen festival - Oyster Trophy Week - hvert år i uge 42. Udover de toskallede bløddyr er Vadehavs-rejerne, eller hesterejerne, også ved at vinde frem som lokal delikatesse. Du kan selv stryge disse små velsmagende rejer langs kysten og friturestege dem med skal efter at have vendt dem i lidt durumhvedemel. Du må heller ikke gå glip af den lokale specialitet bakskuld, som er en smørstegt lufttørret og røget ising. Den smager himmelsk på et godt stykke rugbrød sammen med kryddersnaps og en god lokal øl fra Warwik, Fanø eller Ribe Bryghus.
Produktion von besonderen Käsesorten und die Wiege der Bewegung der Molke- reigenossenschaftenSüdwestjütland ist ebenfalls für seine Käseproduk-
tion bekannt. Die Molkereigenossenschaftsbewe-
gung in Dänemark wurde 1882 mit der Hjedding
Andelsmejeri südlich von Ølgod begonnen. Die
kleine bescheidene Molkerei ist heute ein Mol-
kereimuseum. Die älteste funktionstüchtige Mol-
kereigenossenschaft in Dänemark ist die Tistrup
Mejeri aus dem Jahr 1883, die ganz in der Nähe
liegt. Hier werden die beliebten Tistrup-Käsesorten
produziert.
Das Unternehmen Arla gründete 2014 ein Käse-
veredlungscenter in der Tistrup Mejeri, das „Unika
Affinage Center“. Hier werden die sogenannten
Unika-Käsesorten von Arla gelagert und veredelt.
Drei der Unika-Käsesorten werden auch in Tistrup
produziert der Rohmilchkäse Kry, Havgus – ein
Singlefarm-Käse aus der Tonderner Marsch und ein
Käse, der in Roggenkernen reift, Kornly genannt.
Neben der Molkerei in Tistrup gibt es auch eine
Reihe von kleineren Handwerksmolkereien, die mit
viel Liebe Spezialkäsesorten mit großer Persön-
lichkeit produzieren. Typisch für diese kleinen
Molkereien ist, dass die Käseproduktion schonend
mit Handkraft sowie mit großer Leidenschaft und
Liebe zum Produkt vor sich geht. Hierbei handelt
es sich um die Molkereien Øselund Gedeosteri,
Jernved Mejeri, Enghavegård Osteri i Kjelst bei
Billum, Endrup Mejeri bei Bramming und die bio-
dynamische Kristiansminde Gårdmejeri in der Nähe
von Ølgod, die heute Eigentum von Naturmælk in
Tinglev ist. Diese hochqualifizierten Käseexperten
haben dafür gesorgt, dass dänischer Käse jetzt zur
Gourmetklasse gehört. Man findet die Käsesorten
in mehreren der besten Restaurants des Landes
sowie in Feinkostläden vor Ort.
Die Speisekammer der NaturAls Ergebnis des Vormarsches der neuen nor-
dischen Küche ist es bei Köchen, Bürgern und
Touristen beliebt geworden, ihre Rohwaren direkt
aus der Natur zu holen. In den Küstenlandschaften
Südwestjütlands findet man sehr viele interessan-
te Strandpflanzen wie Queller, Strand-Dreizack,
Strand-Astern u.v.m. sowie massenhaft Beeren und
Pilze. Die am meisten gefeierte natürliche Rohware
ist jedoch die Wattenmeerauster oder Pazifische
Felsenauster, die zusammen mit Miesmuscheln,
Gemeinen Herzmuscheln und Amerikanischen
Scheidenmuscheln überall in den Gezeitengebieten
zu finden ist.
Bei Ebbe werden große Bänke mit Austern am
Meeresboden freigelegt, die man einfach sammeln
und dann genießen kann. Die Wattenmeeraus-
ter hat einen schönen süß-salzigen, würzigen
und cremigen Geschmack mit einem Hauch von
Honigmelone. Im gesamten Wattenmeer bieten
verschiedene Veranstalter von September bis April
Austerntouren an. Das Einsammeln der Austern
76 NationalparkVadehavet.dk
DelikatessebutikkerMed alle disse stedspecifikke fødevarer i spil er der gode muligheder for at shoppe delikatesser i Sydvestjylland. Hr. Skov i Blåvand, Spiseriget i Varde, Slagter Christiansen og Rudbecks Ost & Deli i Nordby på Fanø, Johannes i Tønder, Strandvejen 82 i Henne, samt Rømø Slagteren tilbyder alle et godt udvalg af både spænden-de egenproduktion af delikatesser og andre udvalgte lokale produkter.
Landsdelens bedste spisestederKendetegnende ved landsdelens bedste spi-sesteder er, at kokkene er dedikerede til ægte velsmagende og veltillavede fortolkninger af sæsonens lokale råvarer. I 2015 udgaven af White Guide, en fortegnelse over de 330 bed-ste restauranter i Danmark og Skandinaviens svar på Michelin Guiden, er 12 sydvestjyske spisesteder kommet med: Café Stranden ved Henne Strand , Brasserie B på Hotel Britannia i Esbjerg, Henne Kirkeby Kro, Henne Mølle Å Badehotel, Herregårdskælderen ved Brø-rup, Ho Kro, Nymindegab Kro, Restaurant Gammelhavn i Esbjerg, Restaurant Ribehøj i Føvling, Schackenborg Slotskro i Møgeltøn-der, Strandpavillonen på Hjerting Badehotel og Sønderho Kro på Fanø. Ambassaden og Kellers Badehotel & Spisehus i Nordby på Fanø, Chhat i Blåvand, Kolvigs i Ribe og Industrien i Esbjerg fortjener dog også at blive nævnt. ><
von Hand kann als Naturpflege bezeichnet
werden, da die Pazifische Felsenauster, die im Wat-
tenmeer eine invasive Art darstellt, angeblich einen
negativen Einfluss auf das natürliche Ökosystem
des Wattenmeers hat. Genau wie die Lämmer
haben die Austern ein eigenes Festival, die Oyster
Trophy Week, bekommen, die jedes Jahr in der
Kalenderwoche 42 stattfindet.
Neben den zweischaligen Weichtieren sind die
Nordseegarnelen auch dabei, zur lokalen Delikates-
se zu werden. Man kann diese kleinen leckeren
Krabben selbst entlang der Küste fangen und sie
mit Schale frittieren, nachdem man sie in etwas
Durumweizenmehl gewendet hat. Auch sollte
man sich die lokale Spezialität „Bakskuld“, eine in
Butter gebratene, luftgetrocknete und geräucher-
te Kliesche, nicht entgehen lassen. Sie schmeckt
himmlisch auf einer guten Scheibe
Schwarzbrot, dazu ein Kräuterschnaps und ein
gutes hiesiges Bier von Warwik, von der Brauerei
auf Fanø, oder aus dem Ribe Bryghus.
Feinkostgeschäfte voller Delikatessen All diese ortstypischen Lebensmittel haben dazu
geführt, dass es in der Gegend hervorragende
Möglichkeiten gibt, die Delikatessen Südwestjüt-
lands in den Feinkostläden zu erkunden und zu
kaufen. Hr. Skov in Blåvand, Spiseriget in Varde,
Slagter Christiansen und Rudbecks Ost & Deli in
Nordby auf Fanø, Johannes in Tønder, Strandvejen
82 in Henne und der Schlachter auf Rømø – sie alle
bieten eine umfangreiche Auswahl an interessan-
ten selbst produzierten Delikatessen und anderen
ausgesuchten lokalen Produkten an.
Die besten Restaurants des LandesteilsBezeichnend für die besten Restaurants des Lan-
desteils ist, dass die Köche sich echten, leckeren
und exquisit zubereiteten Interpretationen lokaler
saisonaler Rohwaren verschrieben haben. In der
2015 gedruckten Ausgabe von White Guide,
einem Verzeichnis über die 330 besten Restau-
rants in Dänemark, und Skandinaviens Antwort
auf den Michelin Guide, werden 12 Restaurants
aus Südwestjütland genannt: Café Stranden bei
Henne Strand, Brasserie B im Hotel Britannia
in Esbjerg, Henne Kirkeby Kro, Henne Mølle Å
Badehotel, Herregårdskælderen bei Brørup, Ho
Kro, Nymindegab Kro, Restaurant Gammelhavn in
Esbjerg, Restaurant Ribehøj in Føvling, Schacken-
borg Slotskro in Møgeltønder, Strandpavillonen im
Hjerting Badehotel und Sønderho Kro auf Fanø.
Ambassaden und Kellers Badehotel & Spisehus in
Nordby auf Fanø, Chhat in Blåvand, Kolvigs in Ribe
und Industrien in Esbjerg haben es jedoch auch
verdient, erwähnt zu werden. ><
^| FOTO Colin John Seymour Jr.Vadehavstapas med ost, skinke, pølse og laks. I Wattenmeer Tapas mit Käse, Schinken, Wurst und Lachs.
^| FOTO White Guide12 sydvestjyske spisesteder er med i White Guide, der er Skandinaviens svar på Michelin Guiden.
12 Restaurants in Südwestjütland sind im White Guide,
der skandinavischen Antwort auf den Michelinführer,
erwähnt.
77NationalparkVadehavet.dk
^| FOTO Colin John Seymour Jr.Øl fra Fanø BryghusBier aus der Fanø Brauerei
Se alle vores partnere inden for lokale
fødevarer bagerst i magasinet.
Finden sie eine Liste unserer Partner
in Sachen örtliche Lebensmittel weiter hinten im Magazin
^| FOTO Hr. SkovEn række specialbutikker langs Vadehavskysten fremstiller fødevarer med ingredienser fra Natio-nalpark Vadehavet. Her er det Porse Olie fra Hr. Skov i Blåvand.
Eine Reihe Spezialgeschäfte entlang der Watten-
meerküste stellen Lebensmittel mit Zutaten aus
dem Nationalpark Wattenmeer her. Hier ist es
Gagelstrauchöl von Hr. Skov in Blåvand.
^| FOTO Colin John Seymour JrRømørejer dyppet i mel og helstegt i olie.
Rømø Garnelen in Mehl gewendet und in Öl gebraten.
78 NationalparkVadehavet.dk
NATIONALPARKFOLDERENPå 24 sider får du et hurtigt overblik over Nationalpark Vadehavets natur- og kul-turværdier. Guiden indeholder også ti gode steder, du kan opleve på egen hånd, og en række informationer om hvor og hvordan du kommer ud og oplever national-parken på en guidet tur. Folderen findes på dansk, tysk og engelsk og udleveres hos nationalparkens partnere – se partnerlisten bagerst i magasinet.
Die Nationalpark BroschüreAuf 24 Seiten erhalten Sie einen schnellen Überblick über die natürlichen und kulturel-
len Werte vom Nationalpark Wattenmeer. Das Magazin enthält auch zehn gute Orte,
die Sie auf eigene Faust erkunden können, sowie eine Reihe von Informationen darü-
ber, wo und wie Sie den Nationalpark bei einer geführten Tour erleben. Das Magazin ist
auf Dänisch, Deutsch und English bei den Partnern des Nationalparks erhältlich
– die Partnerliste finden Sie weiter hinten in der Broschüre.
6 miscellaneous
NATIONALPARK MAGASINETFør udgivelsen af dette magasin har Nationalpark Vade- havet udgivet Nationalpark Magasin nummer 1, der udkom i januar 2014 samt en særudgave – Nationalpark Magasin Maritim – der udkom i januar 2015. Den maritime særudgave blev lavet i et samarbejde med den tyske nationalpark i Slesvig Holsten. Magasinerne kan læses online på Issuu.com og udleveres, så længe lager haves, hos nationalparkens partnere – se partnerliste bagerst i magasinet.
Das Nationalpark MagazinVor der Veröffentlichung dieses Magazines, hat der
Nationalpark Wattenmeer die erste Nummer vom
Nationalpark Magazin im Januar 2014, sowie ein
Sonderheft – Nationalpark Magazin
Maritim – im Januar 2015 veröffentlicht. Das
maritime Sonderheft entstand in Zusammen-
arbeit mit dem deutschen Nationalpark in
Schleswig-Holstein. Die Magazine sind online
auf Issuu.com zugänglich und außerdem bei
den Partnern des Nationalparks erhältlich,
solange der Vorrat reicht – Die Partnerliste,
finden Sie hinten im Magazin.
79NationalparkVadehavet.dk
FØLG NATIONALPARK VADEHAVET… på Facebook, Instagram, Issuu, YouTube og på vores hjemmeside.
FOLGEN SIE DEM NATIONALPARK WATTENMEER… auf Facebook, Instagram, Issuu, YouTube
und auf unserer Webseite.
vadehavet
#nationalparkvadehavet #vadehavet
nationalpark vadehavet
nationalpark vadehavet
www.nationalparkvadehavet.dk
www
www
www
www
www
vadehavet
#nationalparkvadehavet #vadehavet
nationalpark vadehavet
nationalpark vadehavet
www.nationalparkvadehavet.dk
www
www
www
www
www
WATTENMEER IM UNTERRICHTAuf mitvadehav.dk finden Sie als Lehrer
oder Pädagoge interessantes Unterrichts-
material über das Wattenmeer für die Vor-
und Grundschule. Die Themen werden
fächerübergreifend bearbeitet und das
Material ist allen Fächern der Grund www.
teg.guide.dk schule und den Lehrplänen der
Kindergärten angepasst. Das Material
wurde in Zusammenarbeit zwischen den
Vermittlungseinrichtungen entlang des
Wattenmeeres und dem Projektleiter, ein
ehemaliger Lehrer und pädagogischer
Referent, entwickelt. „Mit Vadehav” ist
heute als erfolgreiches Unterrichtsangebot
bekannt und hat die anderen dänischen
Nationalparks und die Kollegen aus
Holland, Bornholm und der Fehmarn Belt
Region inspiriert.
„Mit Vadehav” wurde 2006 als Projekt
im Vadehavets Formidlerforum gegründet
und wird von Friluftsrådet und der Ge-
meinde Esbjerg unterstützt. Im Jahr 2013
erhielt der Nationalpark Wattenmeer „Mit
Vadehav” vom Vadehavets Formidler-
forum als „Mutterschaftsgeschenk“ und
das Angebot dient somit als offizielles
Unterrichtsportal des Nationalparks. Se-
hen Sie mehr auf www.mitvadehav.dk.
VADEHAVET I UNDERVISNINGENPå mitvadehav.dk kan du som lærer eller pædagog finde spændende un-dervisningsmateriale om Vadehavet til førskole og folkeskole. Emnerne behandles tværfagligt og der findes materiale til alle fag i folkeskolen og børnehavernes læreplaner. Materialet er udviklet i samarbejde mellem for-midlingsinstitutionerne langs Vadeha-vet og projektets koordinator, der har en baggrund som lærer og pædagogisk konsulent. Mit Vadehav er i dag kendt som et vellykket undervisningstilbud og har inspireret de øvrige danske na-tionalparker og kollegaer fra Holland, Bornholm og Femern Bælt regionen.Mit Vadehav startede som et projekt i 2006 under Vadehavets Formidlerfo-rum, støttet af Friluftsrådet og Esbjerg Kommune. I 2013 fik Nationalpark Vadehavet ”Mit Vadehav” i barsels-
gave af Vadehavets Formid-lerforum, og tilbuddet er
dermed nationalparkens officielle undervisnings-portal. Se mere på
www.mitvadehav.dk.
|̂ FOTO Red Star
80 NationalparkVadehavet.dk
GUIDEDE OPLEVELSERPå en guidet tur i Nationalpark Vadehavet får du den spændende historie serveret præcist der, hvor oplevelsen er størst. Guiderne har lokalkendskab, og de bringer dig sikkert ud og hjem i Vade-havet.
HER FINDER DU GUIDEDE TUREwww.sydvestjylland.com – søg i naturkalenderenApp’en sydvest.mobi til IOS og Android – søg i ”det sker”www.kultunaut.dk – skriv ”nationalpark vadehavet” i søgefeltetwww.udinaturen.dk – vælg ”arrangementer” i menuen ”oplevelser”
GEFÜHRTE ERLEBNISSEBei einer geführten Wanderung durch den Nationalpark Wattenmeer
bekommen Sie interessante Geschichten serviert, genau dort, wo Sie
am meisten erleben können. Die Ranger kennen sich aus und bringen
Sie sicher zum Wattenmeer und zurück.
HIER FINDEN SIE GEFÜHRTE WANDERUNGENwww.sydvestjylland.com – suchen Sie im Naturkalender
App sydvest.mobi für IOS und Android – suchen Sie „Das passiert”
www.kultunaut.dk – schreiben Sie „nationalpark wattenmeer” im
Suchfeld www.udinaturen.dk – wählen Sie „Veranstaltungen” im
Menü „Erlebnisse”
Sort solFugletrækØstersSælerStrandenStrandenge
OVERSIGT OVER TURARRANGØRER OG TEMAER I TILKNYTNING TIL NATIONALPARK VADEHAVET
NaturKulturVarde, www.naturkulturvarde.dk • • • • • • • • • •
Naturguiden, Oksbøl, www.naturguiden.info • • • • • •
Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg, www.fimus.dk • •
Fanø Sport & Event, www.fanosportevent.dk • • •
Strandskaden, Fanø, www.strandskaden.dk • • • • • • • •
Vadehavscentret, Ribe, www.vadehavscentret.dk • • • • • • • • • •
Mandø Event, www.mandoevent.dk • • • • •
Mandøbussen, www.mandoebussen.dk • • •
Mandø Kro og Traktorbusser, www.mandoekro.dk • •
Vadehavssmedjen, Ballum, ”Vadehavssmedjen” på Facebook • • • • • • •
Longview Trailriding, Højer, www.longview.dk • •
Marskguiden, Højer, www.marskguiden.dk • • •
Scanoropa Bus, Højer, www.scanoropa-bus.dk • • • • •
Tønder Egnens Guider, www.teg.guide • • •
Naturcenter Tønnisgård, Rømø, www.tonnisgaard.dk • • • • • • • • • •
Sort Safari, Tønder, www.sortsafari.dk • • • • • • • • • • • •
Naturstyrelsen, www.udinaturen.dk • • • • • • • •
ÜBERSICHT ÜBER VERANSTALTER UND THEMEN IN VERBINDUNG MIT DEM NATIONALPARK WATTENMEER Tr
ækf
ugle
Zugv
ögel
Atla
ntvo
lden
Live
t på
vade
rne
Lebe
n im
Watt
Mar
sken
s br
ugM
arsc
hnut
zung
Søfa
rt og
han
del
Seef
ahrt
und H
ande
l
Sort
sol
Sort
sol
Stor
mflo
der
Stur
mflu
ten
Bygn
ings
kultu
rBa
ukul
tur
Atlan
tikwa
ll
Øst
ers
Auste
rn
Tide
vand
Geze
iten
Sæle
rSe
ehun
de
Stra
nden
geSt
rand
wie
sen
Land
skab
etLa
ndsc
haft
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov decSort sol • • (•) • • (•)
Zugvögel • • • • • • •Austern • • • • • • • •Seehunde • • • • • (•) (•) • • • • •Strand • • • • •Strandwiese • • • •
En lang række professionelle aktører står klar til at tage dig med ud i Nationalpark Vadehavet. Guider og naturvejledere sørger for, at du finder de steder, hvor oplevelserne er bedst og fortæller de spændende historier, der hører til. Guiderne sørger for, at sikkerheden er optimal i forhold til tidevand og omskiftelig vejr.
Viele Veranstalter stehen bereit um Ihnen den Nationalpark Wattenmeer zu
zeigen. Vermitter und Ranger sorgen dafür, dass Sie die besten Orte finden,
an denen Sie am meisten erleben können, und erzählen die interessanten
dazugehörigen Geschichten. Die Ranger sorgen für optimale Sicherheit in
Bezug auf Gezeiten und Wetterveränderungen.
GODE OPLEVELSER ÅRET RUNDT INATIONALPARK VADEHAVET
TOLLE ERLEBNISSE DAS GANZE JAHR IM NATIONALPARK WATTENMEER
81NationalparkVadehavet.dk
/
E20463
191
191
24
11
6
24
24
E20191
30
11
12
475
475
487
11
431
431
181
431
463
11
181
465
44747
5
32
425
32
425
191
437
24
179
11
11 175
175
175 41
9
11
25
25
401
429
8
435419
419
419 11
11
11
Varde Å
Sneu
m Å
Kongeå
Ribe Å
Rejsby Å
Brøns Å
Brede Å
Vidå
Esbjerg
Varde
Ribe
Skærbæk
Tønder
Fanø
Skallingen
Rømø
Mandø
Blåvandshuk
Oksbøl
Ho
Nordby
Sønderho
Havneby
Højer
Rudbøl
TjæreborgBramming
Møgeltønder
Bredebro Løgumkloster
Gredstedbro
Hjerting
Oksby
Næsbjerg
Agerbæk
Glejbjerg
Vejrup
Holsted
Holsted Stationsby
Jejsing
VisbyHjerpsted
Emmerlev
Ballum Sluse
Juvre
Lakolk
Døstrup
Brøns
Arrild
Egebæk
Vester Vedsted
Vilslev
Gørding
Årre
Marbæk
BillumJanderup
Arnum
Sønder Hygum
Sæd
N
S
ØV
10 km
Naturpark Vesterhavet
Tirpitz-stillingen
Myrthue
Varde Museum
Fiskeri- og Søfartsmuseum
Esbjerg Museum
Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling
Fanø Museum
Sønderho Gl. Fuglekøje
Sydvestjyske Museer - Ribes Vikinger
Ribe Vikingecenter
Vadehavscentret
Mandøhuset
Kommandørgården
Naturcenter Tønnisgård
Hjemsted Oldtidspark
Museum Sønderjylland - Skærbæk Museum
Museum Sønderjylland - Højer Mølle
Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder
1
2
10
6
14
3
11
7
15
4
12
8
16
5
13
9
17
18
Badestrand
Blå flag strand / Strand mit blauen Flagge
Naturlegeplads / Naturspielpark
Hundeskov / Hundewald
Kitesurfing og windsurfing / Kitesurfen und Windsurfen
Kitebuggy og strandsejlads / Kitebuggy und Strandsegeln
Kajakrute / Kajakroute
Cykel: Vestkystruten / Fahrrad: Nordseeküstenredweg
Cykel: Panoramarute / Fahrrad: Panoramaroute
Sejlrende / Fahrrinne
Færgerute: Esbjerg Fanø / Fähren Überfahrt
Nationalparkens afgrænsning / Nationalparkgrenze
Færdsel forbudt / Zutritt verboten(Langli dog kun 15.09 til 15.07)
Militært skydeområde / Militärschießplatz – adgang forbudt / Zutritt verboten
12
10
6
14
3
11
7
15
4
12
8
16
5
13
9
17
18
82 NationalparkVadehavet.dk
PARTNERE I NATIONALPARK
VADEHAVETPARTNER
IM NATIONALPARK WATTENMEER
83NationalparkVadehavet.dk
Rudbecks Ost & Deli .........................................................................................www.rudbecks.dkRømø Slagteren....................................................................................... www.romoslagteren.dkSjelborg Strand .........................................................................................www.sjelborgstrand.dkSpiseriget ........................................................................................................www.spiseriget.dkStrandvejen 82 .........................................................................................www.strandvejen82.dkSønderho Gårdbutik .......................................................................www.sonderhogaardbutik.dkSønderho Kro ............................................................................................. www.sonderhokro.dkVarde Ådal Lam .......................................................................................www.vardeaadallam.dkVarde Ådals Kød ..........................................................................................................................Vestbien ........................................................................................................... www.vestbien.dkFjordgård Vin & Vadehav ............................................................................... www.fjordgaard.dk EVENTPARTNERE / EVENTPARTNERDansk Blokart Forening ...................................................................................... www.blokart.dkDigeløbet i Højer ..................................................................................................www.højerif.dkKunstrunden Sydvestjylland .......................................................................... www.kunstrunde.dkMandø Marathon ............................................................................... www.mandoemarathon.dkRibe Fodslaw ..................................................................................................... www.fodslaw.dkVadehavs Touren ..................................................................www.facebook.com/vadehavstouren Vadehavsfestival/Kulturregion Vadehavet .............................................. www.vadehavsfestival.dkVadehavsløbet........................................................................................www.vadehavsloebet.dkVarde Å Dag ................................................................................................ www.vardeaadag.dk KUNSTPARTNERE / KUNSTPARTNERGalerie Erz .................................................................................................... www.galerie-erz.dkVærksted og Galleri Nørremølle ............................................................................... www.arlu.dk NON-FOOD PARTNERE Mandø Event Non-Food .............................................................................. www.mandoevent.dkUldsnedkeren ............................................................................................www.uldsnedkeren.dk OVERNATNINGSPARTNERE / UNTERKUNFT PARTNER?Ballum Camping....................................................................................www.ballum-camping.dkBed & Kitchen .......................................................................................www.birgitte-valentin.dkDaler Camping ........................................................................................ www.daler-camping.dkDanhostel Ribe ........................................................................................ www.danhostel-ribe.dkDanhostel Tønder .....................................................................................................www.tsfc.dkDrivvejens Bed & Breakfast ................................................................................ www.visitribe.nuEmmerlev Klev Strandhotel ............................................................................ www.marskferie.dk Enjoy Resorts .............................................................................................www.enjoy-resorts.dkEsbjerg Camping ................................................................................... www.esbjergcamping.dkFeldberg Strandcamping ............................................................. www.feldbergstrandcamping.dkHjerting Badehotel ............................................................................. www.hjertingbadehotel.dkHohenwarte ................................................................................................ www.hohenwarte.dkHotel Ansgar ................................................................................................www.hotelansgar.dkHotel Britannia ................................................................................................ www.britannia.dkHotel Dagmar ............................................................................................. www.hoteldagmar.dkHvidbjerg Strand Feriepark ...............................................................................www.hvidbjerg.dkKellers Badehotel & Spisehus ................................................................ www.kellersbadehotel.dkKlithus Mandø .........................................................................................www.klithusmandoe.dkKlægager ....................................................................................................... www.klaegager.dkMandø Bed & Breakfast ...............................................................................www.bb-mandoe.dkMandø Brugs & Camping ......................................................................... www.mandoebrugs.dkMandø Kro & Traktorbusser ..........................................................................www.mandoekro.dkMotel Rovli ....................................................................................................www.motelrovli.dkNovasol Dansommer ......................................................................................... www.novasol.dkRibe Byferie Resort ....................................................................................... www.ribe-byferie.dkRømø familiecamping og sommerhusudlejning.......................................... www.romocamping.dkSkærbæk Familiecamping ..........................................www.skaerbaekfamiliecamping.dk-camp.dkSkærbæk Fritidscenter .......................................................................www.kursus-fritidscenter.dkSovgodt8 ........................................................................................................www.sovgodt8.dkTidevands Bed & Breakfast ..........................................................................www.tidevandsbb.dkVadehavs Camping ............................................................................. www.vadehavscamping.dkVadehavslejrskolen ............................................................................www.vadehavslejrskolen.dkVanggård .................................................................................................... www.marskgaard.dk UDDANNELSESPARTNERE / AUSBILDUNGSPARTNERHøjer Design Efterskole................................................................ www.hoejerdesignefterskole.dkRybners Gymnasium ........................................................................................... www.rybners.dkTønder Gymnasium ....................................................................................www.toender-gym.dkUngdomshøjskolen ved Ribe ..................................................................................... www.uhr.dkVUC Vest ............................................................................................................www.vucvest.dk
ANDRE PARTNERE / WEITERE PARTNERBlue Water Fonden ..................................................................................................www.bws.dkKonsulenthuset Allégade 24 ......................................................................... www.allegade24.dkSE ............................................................................................................................www.se.dk
FORMIDLINGSPARTNERE / VERMITTLUNGSPARTNERBlåvand Naturcenter .............................................................................www.naturkulturvarde.dkDanmarks Jægerforbund, Kreds Vadehavet .............................................www.jaegerforbundet.dkDestination Sydvestjylland ......................................................................www.sydvestjylland.comDet Maritime Ribe .......................................................................................................................Esbjerg Golfklub ...................................................................................................... www.egk.dkEsbjerg Kommune ............................................................................... www.esbjergkommune.dkFanø Kommune .....................................................................................................www.fanoe.dkFanøNatur .......................................................................................................www.fanonatur.dkFanø Sport & Event ................................................................................. www.fanosportevent.dkFiskeri- og Søfartsmuseet .......................................................................................www.fimus.dkForeningen Mandøhuset ........................................................................... www.mandoehuset.dkForeningen Venner af Rømøs Natur ..............................................................................................Hjemsted Oldtidspark ...................................................................................... www.hjemsted.dkHjerting Kanelaug .....................................................................................www.hjerting-kane.dkISRB .........................................................................................................................www.isrb.dkJanderup Sogneforening ...................................................................................www.janderup.dkKulturcentret Kiers Gaard..............................................................................www.kiers-gaard.dkLongview Trailriding ..........................................................................................www.longview.dkMandø Event.............................................................................................. www.mandoevent.dkMandø Fællesråd .............................................................................................www.mandoe.infoMandøbussen ........................................................................................ www.mandoebussen.dkMarskguiden ..............................................................................................www.marskguiden.dkMit Vadehav .................................................................................................www.mitvadehav.dkMuseet for Varde By og Omegn ................................................................www.vardemuseum.dkMuseum Sønderjylland, Højer Mølle .............................................www.museum-sonderjylland.dkMuseum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder ...............................www.museum-sonderjylland.dkMuseum Sønderjylland, Skærbæk ................................................www.museum-sonderjylland.dkMyrthuegård, Skoletjenesten Esbjerg Kommune ............. www.myrthuegaard.esbjergkommune.dkNaturguiden ..............................................................................................www.naturguiden.infoNaturKulturVarde .................................................................................www.naturkulturvarde.dkNaturstyrelsen Blåvandshuk ......................................................................www.naturstyrelsen.dkNaturstyrelsen Vadehavet .........................................................................www.naturstyrelsen.dkRibe Træskibslaug ............................................................................... www.ribe-traeskibslaug.dkRibe VikingeCenter ...............................................................................www.ribevikingecenter.dkRømø-Tønder Turistforening ................................................................................... www.romo.dkScanoropa Bus ........................................................................................www.scanoropa-bus.dkSkærbæk Avis ............................................................................... www.ugeavisen.dk/skaerbaekSort Safari .......................................................................................................www.sortsafari.dkStrandskaden ............................................................................................www.strandskaden.dkSydvestjyske Museer ......................................................................... www.sydvestjyskemuseer.dkTandrup Naturfilm ............................................................................... www.tandrupnaturfilm.dkTønder Egnens Guider ........................................................................................ www.teg.guide/Tønder Kommune ...............................................................................................www.toender.dkTønnisgaard Naturcenter .............................................................................www.tonnisgaard.dkVadehavets Bådklubber ..............................................................www.vadehavetsbaadklubber.dkVadehavets Formidlerforum ...............................................................................www.vadehav.dkVadehavscentret ....................................................................................www.vadehavscentret.dkVadehavssmedjen ............................................................................... www.vadehavssmedjen.dkVarde Kommune ....................................................................................................www.varde.dkVarde Turistbureau...............................................................................www.visitwestdenmark.dkVesthop ............................................................................................................ www.vesthop.dkVisit Esbjerg ................................................................................................. www.visitesbjerg.dkVisit Fanø ........................................................................................................www.visitfanoe.dkVisit Ribe .......................................................................................................... www.visitribe.dk FRILUFTSLIVSPARTNERE / AKTIVITETSPARTNERGame-On ApS ............................................................................................... www.windriders.dkHavkajakroeren ......................................................................................www.havkajakroerne.dkKajak Fanø ................................................................................................... www.kajakfanoe.dkRømø Cykler .................................................................................................www.romocykler.dk FØDEVAREPARTNERE / VERPLEGUNGSPARTNERBiokom ........................................................................................................www.hoboriginal.dkChhat ApS .............................................................................................................www.chhat.dkFanø Bigård.....................................................................................................www.fanonatur.dkFanø Bryghus ............................................................................................www.fanoebryghus.dkFåravl v/Niels Chr. Nielsen ............................................................................................................Havervadgård ..........................................................................................www.havervadgaard.dkHo Kro ................................................................................................................. www.hokro.dkHr. Skov ............................................................................................................... www.hrskov.dkKolvig Restaurant & Café ...................................................................................... www.kolvig.dkMandø Event.............................................................................................. www.mandoevent.dkMandø Fåreavl ............................................................................................ www.mandoelam.dkMarbækgaard Catering ...........................................................................www.marbaekgaard.dkOle Andresen ..............................................................................................................................Restaurant Ambassaden .....................................................................www.ambassadenfanoe.dk
Experience and help preserve a natural wonderwww.waddensea-worldheritage.org
OUR
WORLD HERITAGE
THERE IS A PLACE – WHERE HEAVEN AND EARTH SHARE THE SAME STAGE P
hoto
: Def
f Wes
terk
amp