kontekst | 1

+ film + gadget + bøger + kulturkalender + festbilleder

- bladet for IMV-studerende

46sider om livet på IMV

og studieliv generelt

IMV’ere i udlandet - s. 6-9

SAMS: Medier & Politik - s. 16

Ude af kontekst - keitsurfing - s. 22

SAIS på virksomhedsbesøg - s. 28

TEST: Robotstøvsuger - s. 30

Kulturliv: En tidlig latte - s. 36

+ FILM + SPIL + KULTURKALENDER + FESTBILLEDER + MEGET MERE

Nr. 2 - Årgang 4

2 | kontekst

Kontekst har altid brug for nye skribenter og layoutere, så vi kan sikre at bladet bliver ved med at være en del af IMV.

Sidder du og brænder inde med en historie som du vil dele med dine medstuderende eller som kan skabe lidt debat højere oppe i systemet så vil Kontekst hellere end gerne høre fra dig! Både store og små bidrag modtages og ingen tvinger dig at lave mere end du har lyst til. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage.

Kontekst giver dig muligheden for at få noget studierelevant erfaring på CV’et og en masse kompetencer inden for layout, journalistik og meget mere.

Har du spørgsmål eller vil du med på vores mailingsliste for information om redaktionsmøder så kontakt os på imvblad@gmail.com

Bliv en del afKontekst

IMV tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

INDHOLDH O R I S O N T

A N M E L D E L S E RI M V U P D AT E

U D E A F KO N T E K S T

F O R E N I N G E R

K U L T U R

4

6

8

Et trin op

Erasmus

Bruxelles - udlandspraktik

10

14

16

19

20

Jeg er IMV’er

Århus er First in Motion

Stafetten - Medier & Politik

Forsker podcast

Cand.public

22 Kitesurfing

26

28

29

SAMS - Spin på IMV

SAIS - Virksomhedsbesøg

KONTEKST - Generalforsamling

30

32

34

Gadget - Robotstøvsuger

Film - Submarino

Spil - Battlefield BC 2

36

38

En tidlig latte

Kulturkalender (maj/juni)

D I V E R S E

40

44

Specialer

Billeder

kontekst | 3

Når det gælder betalingsaviserne har vi stadig at

gøre med en politisk presse, og vi kan stadig tale

om en centrum-/venstrepresse på den ene side

og en højrepresse på den anden. Den politiske

interesse udtrykkes ikke kun på lederpladsen, men

også i de redaktionelle valg, og dansk og interna-

tional forskning viser, at politisk nyhedsrapporte-

ring kan påvirke befolkningens meningsdannelse,

og at politiske eliteaktører kan ”spinne” borgernes

holdninger. Derfor og ikke mindst på baggrund af

det netop overståede SAMS-seminar om medier

og politik kan vi i dette nummer af Kontekst bringe

en række artikler om selvsamme emne.

På side 26 gør vi status over årets SAMS-seminar,

og i stafetten på side 16 fortæller forsker Geoff

Cox om sin deltagelse i forskningsprojekter over

temaet medier og politik. Du kan desuden læse

vores udlandsreportager eller deltage i konkurren-

cen om et gavekort til et kitesurfingkursus.

LEDER

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

Redaktører:

Pernille Christiansen, Simon Kunddal

Kontakt: imvblad@gmail.com

Hjemmeside: www.kontekst.it

Layout: Jonas Kirkegaard, Simon Kunddal &

Johannes Aagaard (forsiden)

Webansvarlig: Simon Kunddal

Annonceansvarlig: Pernille Christiansen

Skribenter: Maria Gaarde, Anne Siig, Niels

Holm, Eva Hauerslev, Britta Ank Pedersen, Ane

Nygaard Meyer, Geoff Cox, Signe Trier Simon-

sen, Pernille C, Anders Borchorst, Simon K,

Mikkel Lund, Villars Gimm, Anne Clausen.

Foto: sxc.hu, Anders Warrer, Signe Larsen,

Søren Holm, Fotoklub Katrinebjerg

R E D A K T I O N E N

4 | kontekst

Suppleringsfagene har i perioder måtte blegne

bag de voksende elektroniske papirstakke, der har

bugnet sig op på computernes skriveborde; Lav tre

opkald, ret et indlæg, tilpas hjemmesiden, skriv 40

e-mails, husk at købe ind til næste skribentmøde.

De mange påmindelser på mobiltelefonerne har

i løbet af de seneste par måneder spillet som én

lang jingle i døgnet, alt imens vi har løst utallige

opgaver.

Guld på skrift

I februar bidrog skribenterne for alvor med deres

guld til OPtrin.dk. Hjemmesidens indhold voksede

fra at være en blogoversigt til en kalender, der rø-

ber interessante detaljer om kommende måneders

arrangementer. I marts fik vi journalist Lasse Blond

Larsen til at holde foredrag om at skrive på nettet,

og her fik flere af skribenterne for alvor øjnene op

for, hvordan man fanger folk med en fremragende

overskrift og får bagt en lækker skorpe på ens

artikel, så det knaser vellykket, når læseren bider

i den.

Handelsskoledrenge og skaldede mænd

Da skribenternes indlæg efterhånden poppede op

flere steder på hjemmesiden, hoppede vi i slutnin-

gen af februar ombord på iværksætterweekenden

StartupLab. Som de to eneste piger og eneste

humanister stak vi en smule op blandt skjorten-

uden-på-kraven-drengene fra Handelshøjskolen og

de skaldede iværksættermænd. 10 mentorer hjalp

os i løbet af den hårdtarbejdende weekend på rette

spor, og alle havde de en mening om projektets

fremtid. Hjemmesidens formidling og ikke mindst

vores egen mundtlige præsentation blev finpudset

af blandt andre Line P., der til dagligt driver kon-

sulentvirksomheden ”Ordkløveren”. Weekendens

store udfordring var at lære, hvordan man i løbet af

tre minutter skal introducere sit projekt, så det kan

forstås af alle; humanister som handelsskoledren-

ge, mænd som kvinder, pressefolk som iværksæt-

tere. De mange gode råd fra weekenden er lagret i

en stor skattekiste, som vi med jævne mellemrum

lukker op for og gør brug af.

Blød sang i hårdt kontormiljø

Alt imens vi havde fået mange gode råd med på

vejen som grønne iværksættere, besluttede vi os

sidst i marts for at slå dørene op for vores første

intimkoncert. Nogle timer forinden havde vi slæbt

øl- og sodavandskasser over til Studentervækst-

hus Århus, hvor koncerten skulle afholdes. Det

kølige kontormiljø blev omdannet til cafélignende

tilstande, hvor stearinlys og lyskæder blandede sig

i det dæmpede rum. Gæsterne begyndte så småt

at ankomme til stedet, og kapslerne blev knap-

pet af. Anna Gottlieb, aftenens store navn, slog

tonerne an på Hummingbird-guitaren og sang med

I løbet af de sidste par måneder har fingrene syrede efter at have ramt tastaturet indlæg efter ind-

læg, og vi er hovedkulds blevet kastet ind i nye udfordringer. Skribenterne er blevet introduceret til

skriveøvelser, mens vi selv blev sat dybere ind i projektet på en iværksætterweekend. Desuden har

vi afholdt intimkoncert med singer/songwriteren Anna Gottlieb.

,m

H O R I S O N T

ET TRIN OP Af Maria Garde & Anne siig, Informaitonsvidenskab 6. semester

kontekst | 5

H O R I S O N T

en stemme, der fik de hårde kontorstole til at om-

danne sig til bløde sofaer og publikum til at sukke

efter mere. De rørende sange limede sig fast til

stemningen. Aftenen forløb lige efter planen, så

det er ikke udelukket, at OPtrin holder en lignende

koncert i fremtiden.

Næste trin op

OPtrin har nu været i gang i et par måneder. De

mange nye fans på Facebook og det stigende

besøgstal har skubbet os endnu længere ud

over kanten. Hvad der i efteråret startede som en

flaske hvidvin en torsdag aften, er i dag blevet en

omfattende hjemmeside med hjælp fra dygtige

skribenter. Næste trin op ad stigen er at gøre

OPtrin.dk til en endnu mere lækker hjemmeside.

Ved hjælp af videoindslag vil vi lave stemnings-

beretninger fra arrangementer og fra studerendes

og forskeres hverdag. Videoerne vil stå side om

side med de skriftlige indlæg på hjemmesiden, så

læserne nemt og overskueligt kan vælge og vrage

mellem alt det, der gør det interessant at være

studerende. Det faglige skal fortsat gøres farverigt

og udvælges af dem, der ved mest om det; nem-

lig de studerende!

ET TRIN OP

Intimkoncert med Anna Gottlieb

MAJÅRHUSSTUDENTERHUS

WWW.STUDENTERHUSAARHUS.DK

8

Priser og åbningstider er med forbehold for ændringer. Tjek altid vores hjemmeside

8

MUSIKVIDENSKAB MGPMELODI GRAN PRIX FOR STUDERENDEDØR: KL. 20 PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

STRIVING VINES + OH STACYROCK MED FANTASTISK VOKAL OG FÆNGENDE MELODIERDØR: KL. 21 PRIS: 60/40

ANNASAID RELEASERELEASEPARTY FOR ÅRHUS BANDET DØR: KL. 21 PRIS: GRATIS

THE SICKLEITALIENSK BAND BESØGER EN INTERNATIONAL AFTENDØR: KL. 20 PRIS: 20

MOURITS/HØRSLEV + PETTERSONDANSKSPROGET ROCK/POPDØR: KL. 20 PRIS: 60/40

FÆLLESÆSTETISK FESTDE ÆSTETISKE FAG HOLDER FESTMERE INFO SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

INTERSPOTIT’S A MUSICAL + BAUCHKLANG + MAMA ROSIN3 INTERNATIONALE NAVNE GÆSTER SPOTFESTIVALENDØR: KL. 20 PRIS: 50/30

METALSPOT - THE NORDIC EXPLOSIONEN DEL AF SPOTFESTIVALENDØR: KL. 21 PRIS: 60/40

SPOTAFTERPARTYBODEBRIXEN + GREEN LIVES + SKJULTDØR: KL. 24 PRIS: 40/60

SYGEPLEJESKOLENS FESTSØSTRENE INVITERER TIL FESTMERE INFO SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

MODULERET MELODI GRAN PRIXELEKTRONISKE MUSIKERE MODULERER MGP LIVEDØR: KL 20 PRIS: 60/40

INTERNATIONAL NIGHTS4TH OF MAY: EVENING OF LIGHT11TH OF MAY: ITALIEN BANDDOOR: KL 20 PRICE: SEE STUDENTERHUSAARHUS.DK

SØNDAGS SALSA OG TANGODØR: KL 18 PRIS: SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

SECONDHAND BAZAR LÆKRE DESIGNER TREATSDØR: KL 12 PRIS: GRATIS

JOBCRAWL - TA’ PÅ VIRKSOMHEDSBESØGMERE INFO SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

DANISH OPEN I STAND UP 20101. INDLEDENDE RUNDE - TORSDAG D. 6. MAJ - PRIS: 50/302. INDLEDENDE RUNDE - ONSDAG D. 12. MAJ - PRIS: 50/30FINALEN - FREDAG D. 14. MAJ - PRIS: 70/50

CORPORATE NIGHTFIND INSPIRATION TIL KARRIERENMERE INFO SE STUDENTERHUSAARHUS.DK

SPILAFTENDØR: KL 15 PRIS: GRATIS

BARSELSCAFÉ FÅ RÅD OM ØKONOMI VED DANSKE BANKS RÅDGIVERE

08LØR

22FRE

07FRE

11TIRS

21FRE

29LØR

15LØR

28FRE

13TORS

20TORS

EVERYTUESDAY

02LØR05

ONS

10MAN

30SØN

31MAN

01LØR

HVERSØN

LIVE

EVENT

Hovedsponsorer:

Århus Kom-Øvrige sponsorer:

INCUBASCIENCE PARK

6 | kontekst

Hvert semester udbyder fakultetet et hav af ud-

vekslingspladser på andre universiteter i Europa

gennem Erasmus-ordningen, men mange af dem

bliver ikke brugt. Den plads jeg har fået her i Paris,

var en restplads, der ikke var blevet søgt i første

ansøgningsrunde. Da jeg startede på Aarhus

Universitet, havde jeg en idé om, at jeg gerne ville

studere et semester i udlandet, men jeg syntes

det virkede uoverskueligt at ansøge, og jeg blev

ved med at udskyde til sidste øjeblik, og det endte

med, at jeg ikke fik søgt inden fristen var overskre-

det den 15. februar. Heldigvis blev jeg opmærksom

på, at der kan søges på restplads senest den 1.

oktober og jeg fik arrangeret et møde med en koor-

dinator. Herefter gik det nogenlunde smertefrit, og

lige nu nyder jeg et halvt år i Paris med flere penge

om måneden end jeg har derhjemme.

Der er nok mange andre studerende, der sy-

nes, at det kunne være fedt at komme til udlandet

i et halvt år, med SU og 250 euro i Erasmus stipen-

dium om måneden. Hvis de også vidste, hvor ligetil

det er at søge pladsen og eventuelt skrabe ekstra

penge sammen ved at søge private fonde, ville de

måske få søgt den plads.

Ansøgningen

Det kan virke uoverskueligt, når man forsøger at

finde information om, hvordan en ansøgning skal

skrues sammen. Det er lidt forskelligt hvilke papi-

rer, der skal udfyldes afhængig af om man rejser

ud på kandidaten eller på sit suppleringsår på ba-

cheloren. Men det essentielle og mest vanskelige

for at kunne ansøge er at sammensætte præcis 30

ECTS-points på det udenlandske universitet, som

skal godkendes af Århus Universitet, inden du kan

søge. Derfor koncentrer vi os kun om de 30-ECTS

for denne gang. De andre få formaliteter kan du

selv læse om på Universitetets hjemmeside.

De vanskelige ECTS-point

Det kræver ofte timer på værtsuniversitetets hjem-

meside at finde præcis 30 points, og det er især

vanskeligt, hvis hjemmesiden ikke er på engelsk.

Her er google translate eller en ven med de efter-

spurgte sprogegenskaber nyttig. Desværre er det

heller ikke altid nok, da det ikke er alle universite-

ter der er lige gode til at udbyde information om

kurser og ECTS point på deres hjemmesider. Her

kan det betale sig at være lidt aggressiv og ringe

til værtsuniversitetet og bede dem om at maile de

efterspurgte dokumenter. Hvis de virkelig vil være

unyttige, så få din koordinator til at rykke for papi-

rerne. De kurser du finder, skal godkendes af Århus

Universitet for, at du kan søge om pladsen. Her er

Det her kunne have været en artikel om Erasmusfester på diverse klubber i Paris, og det sammen-

hold man oplever, når man studerer i udlandet. Der kunne have været en beskrivelse om forskelle

mellem danske og franske universiteter, om hvor udfordrende og lærerigt det er at tilpasse sig,

forstå et fremmed system eller lære sproget, men det har jeg ikke tænkt mig. I stedet for det vil jeg

skrive, om dét, der holder de fleste studerende tilbage fra alle de oplevelser, som jeg har lige nu -

den åndssvage og bureaukratiske ansøgningsproces man skal igennem inden.

ERASMUSDEN MINDST RINGE VEJ TIL ET HALVT ÅR I UDLANDET

Af niels Holm Pedersen, Digital Design 6. semester

,m

H O R I S O N T

kontekst | 7

det vigtigt at notere, at de kurser, du finder, godt

må være kurser, universitetet har holdt tidligere,

og altså før du vil studere på universitetet. Ofte

offentliggør universitetet først de kurser du kan

følge, efter du har søgt, og derfor kan din sam-

mensætning kun være et udtryk for, hvad du har

planer om. Hvis kurserne ikke bliver oprettet, så

finder du bare et andet, når du ankommer. Da jeg

kom til Paris, ændrede jeg halvdelen af de kurser,

jeg oprindeligt havde tænkt mig at følge. Virke-

ligheden er heldigvis ikke så struktureret som en

ansøgning, og alting har været meget fleksibelt,

efter jeg ankom.

Så se nu bare at få lavet den ansøgning med de

midler, der er til rådighed, så falder det hele på

plads af sig selv efterfølgende.

Ok, du får alligevel en lille historie om mine

oplevelser i Paris. Jeg bor i en lille lejlighed ud til

Canal Saint-Martin. Området blomstrer med unge

mennesker og caféer. Inden vi tager i byen om

torsdagen, mødes vi og drikker øl ved kanalen.

Jeg har lært mere fransk end jeg forventede. Det

kommer hurtigt, når man er tvunget til at snakke

det hver dag. Det er en oplevelse at genkende

flere og flere ord, på samme måde som det er en

oplevelse at genkende steder i byen. Jeg har fået

gode venner fra hele verden, som jeg vil besøge

efter mit ophold er slut, så det slutter ikke her i

Paris.

ERASMUS

Gode venner

Saint Martin

Ahh...

Chinese newyear

,m

H O R I S O N T

8 | kontekst

Umiddelbart havde tanken om at tage til Bru-

xelles aldrig faldet mig ind. Interesse for politik

har jeg aldrig haft og EU-systemet er ikke ligefrem

noget, jeg har beskæftiget mig med på studiet

eller i fritiden. Men i august 2009 faldt jeg over et

opslag til praktikantstillingen hos Region Midtjyl-

lands EU-kontor og tanken var pludselig ikke så

fjern. Det, der i opslaget tændte ilden i mig, var de

formidlingsmæssige opgaver, projektudvikling og

procesvejledning og ikke mindst de organisatoriske

opgaver, der fulgte med jobbet. Med interessen for

arbejdsområderne på plads og med en baggrund

i Informationsvidenskab, mente jeg at jeg var

kvalificeret til jobbet. Dog bortset fra det solide

kendskab til EU-systemet, som også var et krav.

Jeg kom derefter i kontakt med tidligere praktikant,

som bekræftede mig i, at et ophold kunne være

interessant for mig og på trods af et blankt ansigt

til jobsamtalen, da jeg blev spurgt om strømnin-

gerne i EU, blev jeg ansat og startede så på mit

Bruxelles-eventyr til februar i år.

Men pludselig befinder jeg mig i en verden, hvor

det at møde en humanist, er en sjældenhed –

modsat det miljø, jeg normalt befinder mig i. I det

store danske praktikantnetværk er der, udover én

studerende fra Medievidenskab og to journalister,

stort set kun studerende fra Samfundsfagligt Fa-

kultet eller Handelshøjskolen. Udover at de fleste

har haft fag på studiet omkring diverse EU-emner

og derved har en langt større viden om stedet end

jeg, oplevede jeg også at det var andre årsager,

der lå til grund for valget om Bruxelles. De fleste

er fanget af politik, lobbyisme, EU’s lovgrundlag

etc. – kort sagt EU’s sammensætning og påvirk-

ning af hjemlige og internationale interesser. Især i

starten følte jeg det angstprovokerende hele tiden

at befinde mig i et ukendt miljø men samtidig er

det givende, at være sammen med folk, der har

en anden baggrund end en selv. På den måde er

det muligt at forstå hvordan jeg som informations-

videnskaber og humanist adskiller mig fra andre;

hvad er det, der gør mig unik, hvad kan jeg tilbyde

arbejdsmarkedet og hvad har jeg lyst til at arbejde

med efter studietiden? Det er en svær og langvarig

proces at finde definitionerne – men jeg er på vej

mod svar på spørgsmålene.

Men at min viden og mine interesser ikke er

normen her, betyder ikke at det ikke er interes-

sant at være her. I det daglige arbejder jeg mest

med områderne uddannelse og forskning, kultur

og IKT og det er spændende at være et sted, hvor

der sker meget på alle områder. Den viden, jeg

har samlet op på studiet, finder jeg nyttig i mange

sammenhænge og når ordet ”IT” eller ”kommu-

nikation” kommer op, føler jeg mig hjemme. Mine

arbejdsopgaver omfatter blandt andet at skrive

Hvad laver en humanist / wannabe computernørd i Europas politiske hjerte, hvor statskundskabere

og jurister får pulsen op og sved på panden af at være midt i det rasende politiske spil og de tunge

beslutningsprocesser og hvor grå bukser med pressefold er den nye cowboy-buks?

BRUXELLESEN IMV’ER I UDLANDSPRAKTIK

Af eva Maria steensig Hauerslev, Informationsvidenskab, 8. semester

,m

H O R I S O N T

kontekst | 9

nyhedsbreve, opdatere hjemmeside, deltage i

konferencer, holde foredrag og assistere kontorets

konsulenter i projektopgavernes mange faser. Fra

studiet bruger jeg især min erfaring med at organi-

sere og udføre projektarbejde, formidle skriftligt

og mundtligt, evnen til at kunne overskue meget

materiale og finde det væsentlige, ikke at være

teknologiforskrækket og huske ikke at tænke

firkantet men have blik for sagens mange sider.

For tre måneder siden syntes jeg, at EU var en

værre indviklet og uigennemsigtig størrelse. Det

synes jeg stadig – og derfor er der brug for nogen,

der gider gøre det mere gennemskueligt både for

Fru Jensen, uddannelsesinstitutioner og erhvervs-

liv. Har EU og Bruxelles brug for en IMV’er? Helt

bestemt!

BRUXELLES

Et slot...

Rådhuset

Bruxelles centrum

BRUXELLES

Action-filmstjernen Jean-Claude Van Damme

(a.k.a. the Muscles From Brussels) var engang

belgisk mester i karate.

I Bruxelles ligger hovedsædet for EU og NATO.

Bruxelles er inddelt i 19 distrikter, men har to

hovedområder: den nedre bydel og den øvre.

Er man i Belgien skal man ikke gå glip af en øl

og en chokoladetrøffel.

Manneken Pis

,m

H O R I S O N T

10 | kontekst

Ikke alle studerende er ens. Denne umiddelbart

indlysende sandhed er et resultat af en under-

søgelse, som blev gennemført på IMV i 2009, og

som er beskrevet i rapporten ”Jeg er IMV’er”. Men

selvom det virker som en selvfølgelighed, mener

undersøgelsens bagmænd, Helle Martens og

Hannah Oxenvad Svarrer, at det er væsentligt for

instituttet at tænke på de studerendes forskel-

lighed ved planlægning af undervisning og andre

aktiviteter.

Man skal være opmærksom på, at folk vil have

noget forskelligt. Det, der er rigtigt for den ene,

kan være helt forkert for den anden. Derfor er det

også helt i orden, at nogle studerende bare er

inde på supplering og så forsvinder igen. Man kan

ikke tiltrække alle typer af studerende, siger Helle

Martens.

Det, det handler om, er så at gøre forholdene

bedst mulige for de typer af studerende, der

passer ind, supplerer Hannah Svarrer. De to er

begge kandidatstuderende på Medievidenskab

og indledte arbejdet med undersøgelsen i februar

sidste år. Opgaven blev givet af ledelsen på IMV

med økonomisk støtte fra it-vest.

Instituttet havde et ønske om, at få flere bachelorer

fra Informationsvidenskab og fra instituttets sup-

pleringsfag til at tage deres kandidatuddannelse

på IMV. Derfor skulle undersøgelsen afdække de

parametre, som studerende vælger ud fra, ligesom

det skulle undersøges, hvad instituttet eventuelt

kan gøre for at få flere studerende til at vælge it-

kandidatuddannelserne på IMV. Der har ikke været

fokus på Medievidenskab, da der erfaringsmæssigt

er mange bachelorstuderende herfra, der vælger

også at blive kandidater i Medievidenskab.

Er du en joborienteret studerende, der vælger studie ud fra, at du vil være sikker på et godt job,

når du er færdig? Eller hører du til de mere lystorienterede, for hvem studiet først og fremmest

skal være sjovt og spændende her og nu? I begge tilfælde er der stor sandsynlighed for, at du vil

befinde dig godt på IMV’s it-kandidatuddannelser.

JEG ER IMV’ER Af Britta Ank Pedersen, It-Vest

Undervisningen er i top

,m

I M V U P D AT E

kontekst | 11

Fem studietyper

I undersøgelsen har forfatterne arbejdet med fem

typer af studerende for at afdække, hvilke typer

der findes på IMV, og hvem der trives på instituttet.

Studietyperne er hentet ud fra en studielivsunder-

søgelse på Københavns Universitet i 2003, men

har vist sig særdeles velegnet til arbejdet med at

identificere studietyperne på IMV, mener Hannah

og Helle.

De fem studietyper er:

• Den lystorienterede, der vælger studieforløb

primært ud fra interesse.

• Den udviklingsorienterede, for hvem studiet

handler om personlig udvikling og fordybelse.

• Den joborienterede, der vil sikre sig de bedst

mulige betingelser for en god ansættelse i

fremtiden.

• Den socialt orienterede, der ønsker mulighed

for at indgå i sociale sammenhænge på

studiet.

• Den engagementssøgende, der leder efter

gejsten ved studiet, og som er ganske usikker

i sine valg

I forhold til studietyperne har undersøgelsen vist,

at der er mange lystorienterede og joborienterede

studerende på IMV, og de trives godt. Der er også

en del engagementssøgende, men de er lidt min-

dre tilfredse. Socialt orienterede er der færre af, og

forfatterne har slet ikke mødt de udviklingsoriente-

rede studerende på IMV’s it-kandidatuddannelser.

Det har været overraskende, hvor meget vi har

kunnet bruge studietyperne, og hvor nemt det har

været at identificere typerne blandt dem, der har

været med i undersøgelsen, siger Helle Martens.

Blandt 92 studerende, der er blevet spurgt, tager

61 deres kandidatuddannelse på IMV, mens 31

har valgt kandidatuddannelse et andet sted efter

at have læst grundfag, supplering eller begge dele

på IMV.

Jeg troede, at man ville kunne se et mønster i, hvor

folk forsvandt hen, hvis de valgte kandidat et ►

JEG ER IMV’ER

koncentrede It-vest studerende

,m

I M V U P D AT E

12 | kontekst

andet sted. Men det kan man ikke. IMV adskiller

sig meget fra andre humanistiske uddannelser, og

det vil sikkert ikke være hensigtsmæssigt at for-

søge at fastholde de meget udviklingsorienterede

studerende, der bruger et suppleringsfag på IMV

til at erhvervsrette deres uddannelse. Til gengæld

vil det sikkert være muligt at gribe fat i flere af de

engagementssøgende studerende, siger Hannah

Svarrer.

Anbefalinger følges

Ledelsen på IMV er godt i gang med at behandle

de anbefalinger til forbedringer på instituttet, som

undersøgelsen ”Jeg er IMV’er” er mundet ud i.

Det handler blandt andet om en webtjeneste med

information til de studerende, ændring af program-

merings-undervisningen og forventningsafstem-

ning i forhold til, hvad de enkelte fag indeholder,

fortæller institutleder Steffen Brandorff.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af instituttets

studerende er overvejende tilfredse med både IMV

generelt, det faglige niveau og det sociale niveau.

Kun de fysiske omgivelser scorer under middel

blandt de nuværende og tidligere studerende, der

har deltaget i undersøgelsen.

Rigtigt mange af de studerende på IMV er

meget tilfredse. Det skal vi ikke glemme. Men i

vores interviews har vi også haft fokus på, hvad

der eventuelt kunne gøres bedre, og derudfra har

vi så lavet nogle anbefalinger til instituttet, siger en

af forfatterne bag undersøgelsen, Helle Martens.

Én af de ting, der allerede er taget fat på, er under-

visningen i programmering, som mange stude-

rende finder svært:

Vi har lavet forsøg i år, så de studerende starter

med systemudvikling og med det samme får

et indtryk af, hvad det er, programmering skal

bruges til. Og det har allerede givet en helt anden

stemning på faget, fortæller institutleder Steffen

Brandorff, der sammen med den øvrige ledelse har

gennemgået rapportens anbefalinger og agter at

prøve at følge dem alle.

Vi vil gerne gøre det endnu bedre. Anbefalingerne

er meget relevante, og de har bestemt ramt nogle

punkter, der er ømme, siger Steffen Brandorff.

Et andet arbejde, der er i gang, er udvikling af Mit

Studium – en webservice, der skal sikre, at de

studerende nemt kan finde de informationer, de har

brug for.

- Jeg håber, det ender med, at alle de informa-

tioner, som de studerende kan få brug for, er lige

ved hånden. Der er også et ønske om forbedring

af studiestart, og det gør vi gerne. Forbedringen

af studiemiljøet og mere plads til de studerende

regner vi med at kunne opfylde, når den nye

hjørnebygning er færdig i juni 2011. Her bliver der

IT-VEST

It-vest, der har støttet udarbejdelsen af rap-

porten “Jeg er IMV’er”, er et uddannelses- og

forskningssamarbejde mellem Aarhus Univer-

sitet, Aalborg Universitet og Syddansk Uni-

versitet. Målet for samarbejdet er en fortsat

udvikling af universiteternes it-uddannelser og

stadig stigning i antallet af it-kandidater. Se

www.it-vest.dk.

It-vest har netop lavet en spritny hjemmeside,

der skal brande cand.it.-uddannelserne ved de

tre universiteter. Fra IMV præsenteres Audiode-

sign, Digital Design og Informationsvidenskab.

Se www.cand-it-vest.dk.

Derudover kan it-vest støtte op om konkrete

projekter. Aktuelt på IMV for eksempel udvikling

af en webportal for studerende og indretning af

nye lokaler til undervisning for blandt andre mas-

ter i it-studerende.

,m

I M V U P D AT E

kontekst | 13

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagNaturfags - afdelingen flytter til Stakbogladen, Studenternes husden 1. maj 2010

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Læsestativ i solidt egetræ

kr. 198,-

Medie- og kommunikationsleksikonRedigeret af Søren Kolstrup,Niels Brügger, Gunhild Agger &Kim Schröderkr. 399,- (- 10% studierabat)

Udkommer i 2. rev. udgaveden 26. april 2010

læsepladser, café og bibliotek, fortæller Steffen

Brandorff.

Nogle af rapportens anbefalinger var ledelsen

allerede opmærksom på. Andre har været mere

overraskende. F.eks. et ønske om, at der ansættes

en studenterkonsulent til at arbejde med studiemil-

jøet, og at studerende oplever, at underviserne ikke

følger studieordningen.

Det var værre. Der er noget, der tyder på, at de

studerende har tolket teksten anderledes end

underviserne, så det er noget, vi vil kigge på.

Studieordningerne suppleret med kursuskataloget

bør i klart sprog udtrykke, hvad hvert enkelt kursus

handler om, og underviserne skal naturligvis følge

studieordningen, siger Steffen Brandorff.

en forårsdag ved IMV

,m

I M V U P D AT E

14 | kontekst

Under Berlins Filmfestival gik startskuddet til et

foreløbigt treårigt europæisk tværfagligt samarbej-

de i den audiovisuelle verden, og Århus’ filmmiljø

er med, hvor det sker. Kristian Krämer, projektleder

ved Alexandra Instituttet og Søren Poulsen, leder

af Århus Filmby er de eneste danske repræsen-

tanter, når der skal arbejdes med og ikke mod

digitaliseringen af de audiovisuelle medier. Modsat

musikbranchen, der i mange år har kæmpet mod

den uundgåelige digitalisering, vil et af fokusom-

råderne i First Motion være at imødegå de nye

udfordringer og få det bedste udbytte af den nye

medievirkelighed. Projektets økonomiske grundlag

er 28 millioner, primært finansieret af EU og af dem

modtager Århus 5 millioner. Søren Poulsen udtaler

i Stiftstidende, at: ”First Motion kan være svaret på

film– og mediebranchens krise.”

Århus’ filmmiljø opruster

Koden til den nye digitale medievirkelighed skal

knækkes af fagfolk og forskere fra kommunikati-

onsområdet, film, computerspil og animation. Kri-

stian Krämer fra AI forklarer i et interview, hvordan

samarbejdet er et forsøg på at komme ud over den

traditionelle silotænkning. Projektet skal være et

samarbejde mellem alle de involverede parter fra

ide til distribution af indhold på tværs af medieplat-

forme, så de kan drage nytte af hinandens viden.

Århus’ filmmiljø er altså ved at forberede sig til

kamp. Samarbejdet fokuserer på de muligheder og

barrierer hele den audiovisuelle sektor står overfor

i en digitaliseret fremtid. Kristian Krämer mener, at

projektet vil være med til at opkvalificere lokalom-

rådet og derved tiltrække kreative ressourcer og

helt konkret produktioner fra hele verden.

Den digitale distributionsplatform

Kristian Krämer forklarer, at gruppen arbejder ud

fra den tese, at modtageren i dag i langt højere

grad end tidligere ønsker at blive involveret. Det

traditionelle filmmedie og distributionsformen un-Cross media

Nyt europæisk samarbejde vil revolutionere filmdistributionen, måden at fortælle historier på og

ændre relationen mellem afsenderen og modtageren. Århus’ filmmiljø er med helt i front, når digita-

liseringens udfordringer inden for den audiovisuelle verden tages op i et internationalt udviklings-

samarbejde.

FIRST IN MOTION Af Ane nygaard Meyer

ÅRHUS ER

,m

I M V U P D AT E

kontekst | 15

HVAD ER FIRST MOTION?

• Et internationalt udviklingssamarbejde i

film og mediebranchen.

• Forksning og formidling indenfor:

Nye forretningsmuligheder, afsætnings-

muligheder, kreative processer og nye

medieprodukter/ formater

• Baltic Univers

En digital distributions platform

• Deltagende nationer:

Danmark, Estland, Letland, Norge, Polen,

Sverige og Tyskland

derstøtter ikke dette behov, men ”Baltic Univers,”

der er navnet på samarbejdets fremtidige digitale

distributionsplatform, vil have dette som hovedsig-

te. ”Baltic Univers” vil kunne imødegå disse nye

behov og tilmed udvikle det som dets særegen-

hed. ”Baltic Univers” vil økonomisk være baseret

på meget små engangsbeløb eller via abonne-

ment, forklarer Kristian Krämer. Til spørgsmålet

om, hvorvidt han mener, at ”Baltic Univers” har en

chance over for det kun voksende udbud af gratis

fildelingsportaler på Internettet så som Ninjavideo

og Pirat Bay, svarer Kristian Krämer: ”Det digitale

medie og historien skal være så involverende og

motiverende, at folk gider betale for det.” Videre

forklarer han, at det netop også er her, at den nye

platform vil være i stand til at differentiere sig fra

andre lovlige som ulovlige udbud af film og andet

kreativt indhold. ”Interaktion kan nemlig ikke kopie-

res” siger han.

Historien og modtageren er i fokus

Den digitale distributionsplatform vil bane vej for

en lang række nye og anderledes medieproduk-

ter, spår Kristian Krämer. Den gode historie skal

være kernen, der skal fungere i flere formater og

forbinde de forskellige medieprodukter på mange

platforme. Et eksempel kunne være en historie,

der udfolder sig både som kortfilm, computerspil

og på et musikalbum, der alle vil være forbundet

på Baltic Univers. Udviklingssamarbejdet har til

formål at yde bistand til afsenderen, så denne

bedre kan tilpasse eller nærmere udnytte de nye

formaters muligheder. Interaktionsmulighederne

vil direkte ændre forholdet mellem afsenderen,

indholdet og modtageren. Afsenderen vil være nød

til at indregne den interaktive bruger, hvilket vil øge

modtagerens magt i forbrugssituationen.

Demokratiseringspotentialet

”Der er fokus på at skaffe finansiering i stedet

for at kigge på modtageren og filmoplevelsen,”

beretter en utilfreds Krämer om film –og medie-

branchens daglige virke. Traditionelt er det de

store distributionsfirmaer, der skummer fløden på

det kreative indhold, men dette vil den nye digitale

distributionsplatform ændre på. Baltic Sea vil

tilbyde en art åben digital infrastruktur, der kan for-

binde afsenderen og modtageren direkte, således

at pengene faktisk havner i hænderne på kunst-

nerne. Denne struktur er også skabt for særligt at

tage hensyn til Nordeuropas hovedsageligt små

indholdsproducenter, så de penge, de har, faktisk

kan gå til udvikling af indhold og ikke distribution.

Dette vil gøre dem konkurrencedygtige på niveau

med større og mere organiserede afsendere,

hvilket kan være med til at ændre karakteren af de

film, der udbydes radikalt. Omstruktureringen af

pengestrømmen og den tilgængelige infrastruktur

mellem afsender og modtager kan betragtes som

en demokratisering af film –og mediebranchen,

hvilket vil skabe plads for langt mere nichepræ-

get indholdsproduktion. Modsat Danmark har en

række af de andre deltagende nationer forskere

og undervisere fra højere læreranstalter direkte

tilknyttet projektet. En mere direkte samarbejdsvej

og vidensdeling i Danmark vil også være positivt i

et akademisk udviklingsperspektiv.

FIRST IN MOTION

,m

I M V U P D AT E

16 | kontekst

In Autumn 2009, Arnolfini ran a series of projects

called 100 Days in the lead up to the 15th UN Con-

ference on Climate Change (COP 15), presenting

exhibitions, performances, screenings and debate

around issues of climate change, social justice

and the contested relationship between art and

activism1. The season included exhibitions, such

as Ursula Biemann’s Black Sea Files, a research

project into Caspian oil geography, Ocean Earth’s

Situation Room, presenting various proposals to

replace fossil fuels with sustainable alternative

technologies, as well as a regular Speakers Corner

event in the foyer of the venue for anyone to speak

freely in ‘public’.

However, the major part of the season consisted

of an invited ‘occupation’ of the galleries by an

activist/art group called Platform2. Their project

C Words investigated the interconnections of

carbon, climate, capital and culture, presenting

installations, performances, actions, walks, cour-

ses, discussions and skills-sharing towards their

transposition to the protests at COP 153. Events

also included Hollington & Kyprianou’s auctions

of late capitalist period artefacts with provenance

and history provided by Spinwatch, the Institute for

the Art & Practice of Dissent at Home’s activist cell

during the half-term holiday (run by two adults and

three children), and preparatory workshops of the

Laboratory of Insurrectionary Imagination’s Opera-

tion Bike Block to be later installed in the streets of

Copenhagen.

Reactions from the Media were mostly predicta-

ble, questioning the use of public arts funding for

political means: ‘Artists use public money to fund

Copenhagen summit protest’ ran the headline in

The Guardian newspaper (Oct 2009)4. But perhaps

more significantly, Arnolfini used the opportunity

to question its own motivations behind curating

the project in the first place. Certainly at this time,

ever more liberal cultural institutions seemed to be

engaging with politics, and the politics of climate

change in particular (for instance, FACT’s Climate

for Change, Radical Nature at the Barbican, the

Rethink shows in Copenhagen, to name only a

few). So what was really going on in such initia-

tives? Evidently critique is an essential part of

capitalist production so it should be no surprise

that this is part of the culture industry too. Within

the neo-liberal spaces of contemporary art, opini-

ons not readily acceptable in other public places

can be displayed but the politics can be easily

STAFETTEN

How to begin to speak about the all-encompassing theme of politics and the media? I have de-

cided to play it safe and keep it simple by describing an arts project I have been involved in for

Arnolfini, a contemporary art gallery based in Bristol, UK, where I work on an occasional basis as

an associate curator for online projects (alongside my research position at AU). I have been produ-

cing a number of projects that engage with the politics of participatory media including the release

of an online petition platform by Les Liens Invisibles. I will go on to describe this in more detail but

first I need to outline the context a little more.

Af Geoff Cox, Postdoc Researcher in Digital Aesthetics

,m

I M V U P D AT E

kontekst | 17

contained and neutralised. Mindful of the various

paradoxes in the promotion of critical art practices,

Arnolfini posed a number of simple questions, be-

ginning with ‘Who’s Recuperating Who?5 and then

asking: What are the power relations between art,

activism and cultural institutions? Who ultimately

benefits from these relationships? What critical role

can art and/or activism really have in a situation

where any form of critique is automatically recupe-

rated and neutralised by the mainstream? Under

such conditions, what are effective strategies of

opposition?

On the one hand, art appears to have lost its criti-

cal power as any form of critique is automatically

recuperated; but on the other, the new situation

opens up different strategies of opposition that

respond to the ways in which power is organised.

It is against this backdrop that a new online project

by Les Liens Invisibles was commissioned to

respond to the ways social media have changed

the nature of the political process6. In the wider

culture, such claims are supported by the ap-

parent success of various campaigns that hope

to influence the outcomes of elections and in the

rise of services that offer effective participation in

the political process. For instance, Facebook ap-

plications such as Causes allow users to imagine

the effectiveness of their political engagement by

creating petitions in support of a particular cause.

The ’about’ statement expresses the ambition of

no less than changing the world:

’Facebook Platform presents an unprecedented

opportunity to engage our generation, most of

whom are on Facebook, in seizing the future and

making a difference in the world around us. Our

generation cares deeply, but the current system

has alienated us. Causes provides the tools so that

any Facebook user can leverage their network of

real friends to effect positive change. The goal of

all this is what we call ”equal opportunity activism.”

We’re trying to level the playing field by empowe-

ring individuals to change the world7.

Les Liens Invisibles use the tactic of over-identi-

fication with such statements and a situation ►

Good question...

,m

I M V U P D AT E

18 | kontekst

where activism itself appears to have been recu-

perated8. In the age of over-mediated democracy, repetition provides a platform for activism with

minimal effort, an online petition service with a

difference; offering advanced web 2.0 technologies

to make participatory democracy a truly user-cen-

tered experience9. The success of every campaign

is guaranteed as just one click is all it takes to

generate a whole campaign with up to a million

automatic fake signatures. The project reflects the

acknowledged need for new institutional forms

that challenge existing systems of governance

and participatory representational structures, and

in addition, that challenge the discourse of neo-

liberalism in general.

If this is an example of over-identification with

real existing participatory democracy, then the

provocation is that we need to rethink politics and

develop far better strategies and techniques of

organisation. To speculate further, what Repetiti-

onr suggests is that new publics are required to

engage with and to modify the infrastructures they

inhabit as an extension of the concept of the public

sphere. Evidently publicness is constituted not

simply by speaking, writing, arguing and protesting

but also through modification of the domain or

platform through which these practices are ena-

cted. Thus the contradictions at the heart of action

- between acting and being acted upon – are made

more evident. According to Rancière10, it is the

very ‘axioms of democracy’ (of ruling and being

ruled) that require rupture to open up discussion of

the constitution of the subject and its relations.

Notes:

1 The title ‘100 Days’ was a reference to the project for

Documenta V (Kassel, 1972) by Joseph Beuys, the highly

influential artist/activist, as well as aiming to give a sense

of urgency in the context of COP15.

2 Platform, http://www.platformlondon.org/

3 For more details on C Words, see http://www.arnolfini.

org.uk/event_seasons/index/47

Also see the video from The Guardian newspaper to get

a sense of the diversity of projects on show, http://www.

guardian.co.uk/environment/video/2009/oct/09/bristol-

alnolfini-climate-change

Platform’s reflections on the project can be found on their

blog, http://blog.platformlondon.org/content/disgust-

integrity-solidarity

4 http://www.guardian.co.uk/environment/2009/oct/23/

copenhagen-protest-art...

5 Indeed this was the title of the symposium (that I co-

organized) in November 2009, reflecting on the artist/

activist season at Arnolfini, and examining the relationship

between art and politics in general (http://www.arnolfini.

org.uk/whatson/events/details/474). It included the fol-

lowing speakers: Gustav Metzger, Ursula Biemann, Peter

Fend, Janna Graham, Brian Holmes, Esther Leslie, and

PLATFORM. ‘Recuperation’ is a concept associated with

the Situationists to describe how the mainstream feeds off

the energy of dissent and gains strength from it.

6 Les Liens invisibles is an imaginary art-group from Italy,

comprised of media artists Clemente Pestelli and Giona-

tan Quintini, http://www.lesliensinvisibles.org/

7 http://apps.facebook.com/causes/about

8 The psychoanalytic term ‘over-identification’, often as-

sociated with Slavoj Zizek, has been taken up as a tactic

by many activist-artists, including The Yes Men to expose

a position by exaggerating it wildly, pushing the system to

its extremes in order to conclude that it is unacceptable.

9 http://www.repetitionr.com/

10 Jacques Rancière, ‘Ten Theses on Politics’, in Theory

& Event, 5:3, 2001, http://muse.jhu.edu/journals/theory_

and_event/v005/5.3ranciere.html

FACTS

• Explore Re-Petitions.

• Enjoy the experience of data hallucination.

• www.repetitionr.com

,m

I M V U P D AT E

kontekst | 19

PODCASTFORSKER

HENT PODCAST PÅ

WWW.KONTEKST.IT

Kontekst bryder de grå mure ned til kon-torerne i Wienerbygningen. Vi letter din jagt efter en opgavevejleder og giver et billede af, hvad der forskes i ved Institut-tets skriveborde, hvor bøgerne står sta-blet i bunker. I fremtiden vil der løbende blive uploadet interviews med forskel-lige IMV-forskere, som deler ud af deres viden og fortæller om deres forsknings-områder.

Vores anden forsker-podcast er tilgæn-gelig på kontekst.it. Denne gang for-tæller forsker Poul Erik Nielsen om sine udenlandske medieprojekter, der som

regel har været en del af vestlig støtte til demokratiseringsprocesser i udviklings-lande eller postkommunistiske lande. Poul Erik Nielsen undersøger medier og kommunikationens rolle i politiske, kultu-relle og sociale forandringsprocesser, og han vejleder pt. to specialestuderende inden for emnerne ”Communityradio i Nepal” og ”Politisk kommunikation i det sydlige Afrika”.

20 | kontekst

... for så at finde ud af, at cand.public ikke gør dig

til en færdigstøbt journalist. At være journalist er

således ikke så meget en uddannelse, som det er

et håndværk. Et håndværk der tager års øvelse at

mestre.

Alligevel er cand.public dog et skridt på vejen. På

et halvt år har jeg rykket mig mere som skribent,

end jeg har hele mit liv. Samtidig har jeg også

arbejdet hårdere, taget mere kritik og drukket flere

øl og mere kaffe end tidligere. Sammenlagt har det

været en hård, men fantastisk fornøjelse.

Hvorfor cand.public?

I min ansøgning til Journalisthøjskolen (DJH) tog

jeg udgangspunkt i et Walter Winchell-citat: ”Jour-

nalistlivet er et hundeliv – men det eneste liv, der er

værd at leve”. Om det er sandheden, kan jeg ikke

sige. Men da jeg stod over for at skulle påbegynde

kandidaten, kunne jeg mærke, at Medievidenskab

bare ikke var helt rigtig for mig.

Efter tre år på universitetet søgte jeg således noget

mere håndgribeligt. Jeg ville have redskaber til den

virkelige verden og ikke tørre teorier og navlepil-

lerier fra forskere. kke at Medievidenskab ikke har

givet mig en masse med i min kundskabens ryg-

sæk. Jeg er nu i besiddelse af det, jeg ville kalde

”en mediemæssig dannelse”. Men cand.public

kunne for mig at se bygge ovenpå denne dan-

nelse på en helt anden måde end Medievidenskab.

Derfor valgte jeg den vej.

Ikke en journalistuddannelse

At cand.public så ikke er den komplette journal-

istuddannelse, som jeg havde forestillet mig, var i

begyndelsen en skuffelse. Da semesteret startede

i sommer følte jeg mig eksempelvis sikker på, at

mine interviewkompetencer efter et år på DJH ville

være lige til Deadlines 22.30-udgave. Virkeligheden

er en anden, og efter kort tid måtte jeg sande,

at der er journalistiske færdigheder, som du ikke

kan lære på et år – og god interviewteknik er en

af dem. Det er faktisk den største forskel imellem

akademiske og journalistiske fag: du kan ikke læse

dig til, hvordan man laver et godt interview. Jour-

nalistik er et håndværk, og finesser i det håndværk

kan kun blive perfekte igennem utallige gentagels-

er. Dertil er cand.public for kort et forløb.

Samtidig skal det imidlertid tilføjes, at den aka-

demiske ballast, man som studerende på cand.

public har med sig, er medvirkende til, at du rykker

dig betydeligt hurtigere end almindelige journalist-

studerende. Det siger vores undervisere i alt fald.

Og selvom uddannelsen ikke gør dig til et færdig-

støbt produkt, får du alligevel lov til at smage på

den svære journalistiske praksis – og man skal jo

starte et sted.

At være journalist har altid været en fantasi for mig. Et sløret fatamorgana som igennem mine år på

Medievidenskab blev svagere. Men efter et suppleringsår på Religion, Politik og Samfund fik drøm-

men næring. Og i sommer søgte jeg ind på cand.public.

CAND.PUBLIC– EN DRØM I FORANDRING

Af signe trier simonsen, cand.public 8. semester

,m

I M V U P D AT E

kontekst | 21

Et nyt sprog

Selvom min interviewteknik således stadig kan

bruge ”træning”, har jeg lært meget i forhold til min

skriftlige formulering, hvilket også er cand.public’s

primære fokus.

Netop kærligheden til det skrevne ord var en anden

grund til, at jeg søgte ind på DJH. For jeg elsker at

skrive. Elsker kompliceret, højtravende og overbro-

deret sprog og har altid anset dette som værende

et sprogligt ideal, der skulle stræbes efter.

Og det var også det, jeg troede, at jeg skulle prak-

tisere på DJH. I mit forfængelige hoved forestillede

jeg mig, at mine lærere ville klappe i hænderne

over mine ”fristile”, som mine dansklærere gennem

tiderne har gjort. Jeg blev klogere.

Første dag blev min nyhedsartikel hevet op på en

overhead foran klassen – og skudt i sænk. Jeg

overdrev, brugte unødigt mange ord, havde et ”far-

vet” sprog og ”akademisk” opbygning. Ord som

dog, altså, således, endvidere, dette og ydermere

var bandlyst – hvilket cirka halverede min artikels

samlede antal anslag. Så stod jeg der – med mine

akademiske fletninger i den journalistiske post-

kasse. Det fancy sprog, jeg havde brugt tre år på

at opbygge, blev smadret, og mit forfængelige

sproghjerte blødte.

Kritik og udvikling hånd i hånd

Vil man imidlertid gå på cand.public, er kritik en

del af gamet. Og efter at være kommet sig over

det første chok, er det faktisk en befrielse altid at

få feedback på det, du producerer. Hvor mange

gange har man ikke prøvet at aflevere en opgave

på universitet – god eller dårlig – og blive overras-

ket over karakteren? Efterfølgende er det imidlertid

ofte umuligt, at få af vide, hvad du har gjort galt

eller godt. Det forekommer aldrig på DJH. Hvis

du er i stand til at sætte dig ud over dit eget ego,

kan du rykke dig med lynets hast på cand.public.

Her lidt over et halvt år inde i uddannelse har jeg

således lært lidt af hemmeligheden bag det simple

sprogs effektfuldhed. Der er lang vej igen, men

cand.public har i det mindste lært mig at skrive,

så min mor kan forstå det, hvilket bestemt ikke var

tilfældet tidligere.

Hårdt arbejde

I mit førnævnte Winchell citat stod der, at en

journalists liv er hårdt. Den del af profetien er

gået i opfyldelse – om det så er journalistuddan-

nelse eller ej. Alene hverdagen på seks timers

skolegang er nok til at hyle enhver humanist ud af

den. Og så er der lektier ligeledes fra dag til dag

i form af artikler om emner såsom Hjemløshed i

Danmark eller indvandrers ægteskabsmønstre. Alt

er desuden inddelt i nyhedstematiske forløb. Det

kan være nyhedsreferat-forløb, magasinforløb eller

avisproduktionsforløb.

Generelt ser man pludselig sin hverdag blive fuld

af forskellige former for deadlines, og det føles lidt

som om man er til eksamen hele tiden.På trods af

det høje tempo, hviler der imidlertid en stemning

over cand.public, som jeg ikke har prøvet siden

gymnasiet. Folk lærer hurtigt hinanden at kende,

og de mange timer sammen hver dag knytter

selvsagt folk tættere. Afslutningen på hvert forløb

fejres desuden gerne med ”en tur i hegnet”, hvilket

naturligvis gør det hele lidt lettere at bære. Status

er, at cand.public er en cocktail af hårdt arbejde,

kritik, påbegyndelsen på et livslangt håndværk,

masser af deadlines og oveni det hele en masse

kaffe og øl. Kombinationen er stærk – og den er

ikke for alle. For mig, har den imidlertid været

berusende.

INFORMATIONMere info om uddannelsen kan findes her:

www.cju.au.dk/candpublic

CAND.PUBLIC

,m

I M V U P D AT E

22 | kontekst

Uden nogen fornemmelse for hvad der er op og

ned, oversømmes jeg af det salte havvand, mens

jeg forvirret prøver at manøvrere kiten over mit

hoved ved at trække tilfældigt i barren, som er

fastgjort til min trapez. Med en kraft der er umulig

at kæmpe imod, bliver jeg trukket gennem vandet,

og for en kort stund lader jeg mig overgive til

naturens enorme kræfter, inden alt pludselig bliver

stille. saForvirret prøver jeg at orientere mig og

finder snart min kite liggende gennemblødt i den

krusede havoverflade. Mit trofaste board sidder

endnu på mine fødder, og i knæhøjt vand står min

instruktør med et opmuntrende smil om munden.

Stakåndet og tappet for al energi kommer jeg igen

på benene, sætter kiten i luften og tager en dyb

indånding, inden jeg på ny giver mig i kast med

naturens kræfter.

når der er god vind, er havet en kæmpe legeplads for den øvede kitesurfer.

Med en kystlinie på over 7.000 kilometer har Danmark de ideelle rammer for al vandaktivitet, og

under de danske himmelstrøg eksisterer således optimale betingelser for den relativt nye sport;

kitesurfing. Tidligere surferfaring er ikke en nødvendighed for at kunne kitesurfe, og jeg er derfor

taget til Ebeltoft for at prøve kræfter med den populære vandsport.

KITESURFING– TIL VANDS OG I LUFTEN

Af Pernille Christiansen, Medievidenskab 2. semester

U D E A F K O N T E K S T

kontekst | 23

Op på boardet… igen

”Lav rolige 8-taller med din kite,” lyder opfordrin-

gen for tiende gang fra min tålmodige kitesurfin-

ginstruktør. Med tungen lige i munden forsøger jeg

at følge instrukserne, men endnu engang må jeg

erkende, at det ikke er helt let at balancere mellem

vindens styrke, vandets kræfter og de tre livlige

liner, der forbinder min barre med den kraftfulde

kite over mit hoved.

Idet jeg kigger mig omkring, mødes mit blik af

en håndfuld andre knoklende nybegyndere, som

på trods af deres besvær er storsmilende og

håbefulde. Gode råd udveksles på kryds og tværs

af det lille hold, der i dag er taget til Ebeltoft for

at deltage i et af de kurser, der hver uge afholdes

af Århus Kiteskole. Skolen ledes af to brødre, der

begge har kitesurfet siden ekstremsporten gjorde

sit indtog i Danmark i begyndelsen af år 2000, og

de mange års erfaring har skabt en velrenommeret

og populær skole.

Begyndervenlig bugt

Kurset foregår i en lille bugt kun få kilometer

fra Ebeltoft, og naturforholdene her skaber et

perfekt kitesurfingspot for nybegyndere. Bølgerne

forekommer kun i små mængder og i overkom-

melige størrelser, og vandstanden bliver sjældent

mere end en halv meter, hvorfor man selv i god

afstand fra kysten kan forsøge at mestre den store

kite uden samtidig at skulle træde vande.

På trods af de begyndervenlige forhold indledes

kurset alligevel med, at vi gennemgår en række

sikkerhedsforanstaltninger, som uafviseligt skal

overholdes inden vi giver os i kast med den store

kite. Den første time bruges således på at flyve

en lille kite på stranden, indtil vi mestrer at holde

dragen i konstant bevægelse uden at miste kon-

trollen. Da denne færdighed er opnået, trækker

hele holdet i våddragter for derpå hver især at

blive koblet på en barre med tilhørende kite, og

mens solen langsomt kommer til syne i horisonten,

vandrer vi nu alle ud i det salte havvand. Mens jeg

mærker adrenalinen pumpe heftigere og heftigere

gennem min krop, bevæger jeg mig længere væk

fra kysten.

Kontrollerbart udstyr

Den sikkerhedsinstruks, som jeg under introduk-

tionen har hæftet mig mest ved, består i, at jeg,

hvis jeg oplever mangel på kontrol, skal slippe min

barre. Dermed føres kiten i en neutral position.

Med anvisningen konstant liggende i baghove-

det, priser jeg mig lykkelig for at hensynsfulde

producenter har taget sig tid til at udvikle sådanne

idiotsikrede systemer, og langsomt samler jeg

derfor mere og mere mod.

Sikkert og kontrollerbart har udstyret dog ikke

altid været, og for blot få årtier siden brugte man

således reservedele fra motorcykelbremser som

styrepinde for kiten, hvilken ligeledes var fremstillet

af beskedne materialer. Med årene er der dog sket

en markant udvikling, og i dag udbydes således

kites i alverdens størrelser og former samt til varier-

ende formål og niveauer. De moderne drager er ►

KITESURFING ORDBOG

Kite: Den drage, som

fastgøres til barren, og som

trækker surferen hen over

vandet.

Trapez: Om livet har surferen fastgjort

et bælte, den såkaldte trapez,

hvortil barren fastgøres.

Board: Det bræt surferen står på, nåder

sejles hen over vandet kaldes et

board.

Barre: Den styrepind, som fastgøres til

surferens trapez, og som via

lange liner kan trække i kiten.

KITESURFING

,m

U D E A F K O N T E K S T

24 | kontekst

yderst kontrollerbare, idet de besidder en neutrali-

seringsfunktion, som gør, at kiten uden anstren-

gelser kan tæmmes og føres over i en neutral og

upåvirket position - en funktion som jeg gang på

gang priser mig lykkelig for.

Et hav af muligheder

Moderniseringen af kitesurfingudstyret har tilmed

medført, at det nu er muligt at justere en række

anordninger på kiten, således at hver enkelt kite-

surfers behov og færdigheder tilgodeses på bedste

vis. Dette foregår blandt andet ved at ændre den

vinkel, i hvilken vinden rammer kiten, således at

en stor berøringsflade med vinden for eksem-

pel resulterer i øget kraft og højere hastigheder.

Tilmed kan kitelinernes længde og kitens størrelse

varieres, hvilket erfarne kitesurfere gør regelmæs-

sigt i forsøget på at tilpasse sig de herskende

vejrforhold.

Sjov ekstremsport

Kiteudstyrets utallige mekanismer skaber altså et

hav af muligheder for de kompetente kitesurfere,

som netop nu begynder at strømme til den ellers

begyndervenlige bugt, hvor jeg befinder mig denne

lørdag formiddag. Mens jeg selv famler med min

kite, kan jeg derfor ikke undgå i små perioder at

lade mig løsrive fra mine gøremål for måbende at

følge de dygtige kitesurfere i deres dans henover

vandet. Godt tilbagelænet suser surferne af sted

for enkelte gange at opbygge så meget fart, at de

kan hæve sig over vandoverfladen, hvormed der

skabes plads til en enkelt salto eller to, inden det

strømlinede board igen berører det salte havvand

for at carve videre i en ren og kontrolleret bevæ-

gelse.

Imponeret som jeg er over de dygtige surfere, der

omslutter mig fra alle sider, glemmer jeg for en

kort stund mit tidligere besvær, og med fornyet

blod på tanden sætter jeg gang i min kite for at

slutte mig til de frygtløse kitesurfere. Med et fast

greb om barren lader jeg min kite skære to skarpe

8-taller i den friske havluft, inden jeg fører dragen

mod højre for at begynde min diagonale bevæ-

gelse over vandet. Min kite accelererer, og med et

pludseligt ryk letter jeg fra havoverfladen, mens

jeg mærker, hvordan boardet under mine fødder

skærer sig gennem det rene havvand. Et selvtil-

fredst smil breder sig omkring min mund, og dér

sidder det fortsat, da min kite efter få sekunder

lander i havoverfladen med et brag, hvorpå jeg

snart befinder mig et virvar af salte bølger, sand og

indviklede kiteliner.

Turen er kort, men fornøjelsen er stor, og det er en

dejlig fornemmelse at mærke, at det hele - vinden,

boardet, kiten og min balance - går op i en højere

enhed.

U D E A F K O N T E K S T

kontekst | 25

,m

U D E A F K O N T E K S T

Web: www.aarhuskiteskole.dk

Mail: aarhuskiteskole@gmail.com

Tlf: 51 50 63 32

Sæson: Fra marts til november

Pris: 1x5 timer: 950 kroner

2x5 timer: 1.495 kroner

3x5 timer: 1.995 kroner

ÅRHUS KITESKOLE

KONKURRENCEVil du også prøve at kitesurfe? Send en mail til imvblad@gmail.com inden den 21. maj og vær med i lodtrækningen om to gavekort til et kitesurfingkursus!

26 | kontekst

”Ja, Mia du har et spørgsmål,” lyder det entusia-

stisk fra Peter Bro, lektor ved journalistuddannel-

sen på Syddansk Universitet, og for tredje gang

kommer Mia til orde: ”Jo, nu nævner du politikkens

medialisering og pointerer, at moderne politik i

høj grad funderes på den journalistiske disciplin.

Er der ikke et kalkmaleri på Christiansborg, som

illustrer netop det?” Peter Bro lyser op, mens han

engageret og uden betænkningstid leverer svaret.

”Det er sjovt du spørger, for på mit næste slide har

jeg faktisk et billede af det kalkmaleri, du spørger

efter,” siger han, mens der på skærmen fremto-

ner det netop omtalte maleri, som tilsyneladende

fanger det rigt facetterede forhold mellem politik

og journalistik i en nøddeskal.

Mias ledende og tydeligvist arrangerede spørgen

gentager sig adskillige gange, og set-uppet ind-

rammer på underholdende vis ét af hovedmålene

inden for politisk kommunikation, idet indslaget

markerer styrken ved det at kunne sætte sin egen

dagsorden. Peter Bro styrer uden tvivl slagets

gang, og da der spørges ind til kalkmaleriet, får

han en planlagt anledning til at fortælle.

Fuglenes sprog

På kalkmaleriet toner en majestætisk rovfugl under

påskriften ”Den, der forstår fuglenes sprog, kan

blive minister,” og hvor tolkningen tidligere lød, at

den, der er magtfuld og dominerende, kan køre

hjem i ministerbilen, læses teksten i dag ud fra den

præmis, at fuglenes sprog i virkeligheden er jour-

nalistikkens sprog. For politik og journalistik er to

tæt knyttede størrelser, og journalistikkens stærke

integrering i politik skaber helt nye rammer for de

to discipliner.

Den rationelle dialog mellem borgere og politikere er måske i oplysningens ånd og demokratiets

tjeneste, men den ideelle forestilling om politisk kommunikation udfordres af mediernes stigende

indflydelse. For hvor stilles demokratiet, når politisk kommunikation foregår gennem en presse, der

både bestemmer, hvad der skal på dagsordenen, og hvordan det skal fremstilles? Der blev gravet

dybt efter svaret på det netop afholdte SAMS-seminar.

SAMS– SPIN PÅ IMV

Af Pernille Christiansen, Medievidenskab 2. semester

oplæg under sAMs-seminaret

,m

F O R E N I N G E R

kontekst | 27

Samfundet underlægges i stigende grad medier og

deres logik, og journalistikkens infiltrering i dansk

politik involverer, at pressen i dag konstituerer en

opinionsindustri, hvorigennem forskellige interes-

ser har mulighed for selv at påvirke en proces.

Pressen formidler altså ikke blot, men strukturerer

tilmed kontakten mellem politikere og befolknin-

gen, og netop heri ligger motivationen for forårets

SAMS-seminar 2010. For hvordan struktureres

kontakten? Af hvem? For hvem? Og imod hvem?

Forholdet er ikke uproblematisk, og da Signe Trier

Simonsen i sidste udgave af Kontekst præsente-

rede det årlige weekendseminar med spørgsmå-

let ”Hvem knalder hvem på den mediepolitiske

scene?” blev der lagt i ovnen til en omfattende og

vedkommende weekend.

Et vellykket arrangement

Det mediepolitiske trekantsdrama blev i løbet af

weekenden belyst fra alle sider, og trods oplægs-

holdernes forskellige baggrunde og arbejdsom-

råder formåede alle at mødes omkring medier,

demokrati og spin som de fælles temaer. Semi-

naret fandt sted i IT-huset på Katrinebjerg, og

weekenden blev indledt af medieforsker Stig Hjar-

vard. Herpå fulgte talere som P1’s Lasse Jensen,

Radikales Marianne Jelved samt Henning Olsson,

tidligere politisk redaktør for DR, og publikum, som

primært bestod af studerende på cand. public,

Statskundskab og Medievidenskab, blev indført i

alt fra pressechefens værktøjskasse og grænser

for spin over framing til journalistens roller og ind-

dragelse af kilder.

Der blev bakket godt op om det succesfulde

arrangement, som da også tog flot hånd om alle

fremmødte med catering fra Mefisto, forfrisknin-

ger undervejs og ikke mindst lørdagens fest med

musik og tre retters menu.

Leverede kurset så den fuldkomne analyse af

forholdet mellem presse, politik og demokrati? Det

spørgsmål vil sikkert aldrig blive besvaret tilbunds-

gående, men seminaret gav masser af inspiration,

anderledes og utraditionelle synsvinkler og spæn-

dende input.

SAMS

Den lækre mad indtages..

,m

F O R E N I N G E R

28 | kontekst

Efter de indledende introduktioner gav Katrine Hald

Kjeldsen en kort introduktion til Systematic. Katrine

er selv uddannet medievidenskaber, har arbejdet

hos Alexandra Instituttet og undervist på IMV.

Systematic har omkring 475 ansatte (60% af dem

er ingeniører og dataloger) og har siden starten i

1985 udvidet med kontorer både i USA, England

og Tampere i Finland (hvor Nokia også har ho-

vedsæde). Virksomheden, der også løser opgaver

inden for national sikkerhed, er Danmarks største

privatejede softwarevirksomhed og har som for-

nemste opgave at simplificere beslutningstagning

i kritiske situationer. Selv om kunderne inkluderer

den amerikanske regering og andre regeringer, der

må anses for at være forholdsvist stabile gen-

nem kriser, er også Systematic blevet ramt af den

finansielle krise og har været nødsaget til at fyre en

række medarbejdere.

Herefter tog Mikkel Michelsen over. Martin er

informationsvidenskaber og design-nørd og har

efter ansættelser hos konventionelle designfirmaer

fået job hos Systematic hvor han arbejder med

user experience, interaktionsdesign og brugercen-

treret design. Af sikkerhedsårsager var der kun få

eksempler på designs, han kunne vise os, men han

fortalte, at han både har arbejdet med udformnin-

gen af cockpits i fly, tank-interiør, EPJ-design og

design af hjemmesider. En af de største forskelle

mellem et traditionelt designfirma og Systematic,

der er præget af dataloger og ingeniører, er, at

Martin har mere frihed i sin arbejdsproces, men

til gengæld også må tilpasse sig, da dataloger og

ingeniører ikke har samme opfattelse af design,

som en designer har.

Næste virksomhedsbesøg i SAIS-regi bliver hos

LEGO i Billund.

Mikkel Michelsen fortæller

Onsdag den 24. marts var 34 forblæste Informationsvidenskabere mødt op på Systematics ho-

vedsæde på Søren Frichs Vej 39 i Århus. Formålet var at blive klogere på denne internationale IT-

virksomhed, der har både våbensystemer og elektroniske patientjournaler i sin portefølje. Virksom-

hedsbesøget var arrangeret af SAIS som en opfølger på besøget hos IBM i efteråret.

SAIS– VIRKSOMHEDSBESØG HOS SYSTEMATICS

Af Anders Borchorst Gårdhus, Informationsvidenskab 9. semester

,m

F O R E N I N G E R

kontekst | 29

SAIS

Mandag den 17. maj 2010 kl. 19.00 afholder vi på Kontekst vores årlige generalforsamling. Dagsor-

denen for generalforsamlingen indeholder følgende punkter:

KONTEKST– GENERALFORSAMLING

Af Pernille Christiansen, Medievidenskab 2. semester

GENERALFORSAMLING

Hvor: Redaktionslokalet i Adorno

Hvornår: Mandag d. 17. Maj kl. 19.00

Hvem: Alle der har lyst

Dagsorden:

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Regnskabsaflæggelse

5. Behandling af indkomne forslag

6. Godkendelse af budget

7. Valg af formand

8. Valg af næstformand

9. Valg af kasserer

10. Valg af 3-7 bestyrelsesmedlemmer og

2 suppleanter

11. Valg af revisor

12. Eventuelt Jf. § 4. stk 5. i vedtægterne skal

forslag, der ønskes behandlet på generalfor

samlingen, være bestyrelsen i hænde senest

8 dage før generalforsamlingen.

Såfremt du er interesseret i at deltage, beder vi dig

melde tilbage på vores hjemmeside:

,m

F O R E N I N G E R

www.KONTEKST . i t

30 | kontekst

Forud for den egentlige test vil jeg dog starte

med at præsenterere teknologien og hvordan en

robotstøvsuger i grove træk fungerer. Robotten

fungerer ved, at den ud fra relativ simpel program-

mering reagerer i forhold til en række inputs i form

af forskellige sensorer. Det primære input kommer

fra en ”støddæmper”, som registrerer, når robotten

har kollideret med noget og vil instinktivt køre en

smule tilbage og dreje lidt mod venstre. Anden

vigtigste sensor er en infrarød (IR) sensor, som kan

detektere forhindringer, før den støder ind i dem

og dermed undgå en kollosion. Derudover har den

en IR-sensor, som kun bruges til at detektere, hvor

ladestationen, samt den virtuelle væg. Sidst men

ikke mindst kan den aflæse dybder, således at den

ikke kører ud over et trappetrin, hvilket er yderst

anvendeligt, så den ikke kører i sin egen grav.

Intelligent?

Et af de store spørgsmål angående robotter, som

også tages op i videnskabsteori, er begrebet

kunstig intelligens. Det har aldrig været hensigten

at robotstøvsugere skulle beside nogen avance-

rede former for intelligens, men derimod er der tale

om en meget simpel algoritmebaseret viden, som

findes i deres hukommelse. Men som det tit er

tilfældet i programmering så er tit de mest simple

metoder, som er de mest effektive.

Indream 8200 har tre forskellige rengøringsalgo-

ritmer, som den gør brug af. Den mest anven-

delige er AUTO, som er en kombination af de to

andre programmer ”Følge væggen”, SPOT, samt

en random kørsel. ”Følge væggen” programmet

vil gøre, at støvsugeren følger væggen (modsat

urets retning). Dette program er yderst effektivt og

kommer helt ud i hjørnerne. Problemer opstår ved

snævre passager, som ikke er meget bredere end

støvsugeren, hvilket vil resulterer i robotselvsving.

Programmet SPOT får robotstøvsugeren til at foku-

sere på ét område ved at køre i en spiral, ind til det

møder en forhindring. Førstnævnte program AUTO

er som sagt en kombination af, at den følger væg-

gen og så på tilfældige tidspunkter vælger den at

køre ud, og hvis den registrerer, at der er et relativt

frit rum omkring den, vil den begynde med SPOT.

Dette vil den blive ved med indtil batteriet er tomt.

Herefter vil den automatisk finde sin ladestation

ved at bruge ”følge væggen”-teknikken.

Så skal der testes!

Efter at robotten havde ladet i 12 timer, var den klar

til første test. Jeg valgte programmet AUTO, da det

vil gøre mest muligt rent. Med lys i displayet

GADGETROBOTSTØVSUGER TIL STUDENTERVENLIG PRIS

Af simon kunddal, Digital Design, 8. semester

For blot få år siden var tanken om robotter i hjemmet en utopisk tanke, som lå langt ude i en meget

fjern fremtid. Tanken om at disse væsener skulle servicere mennesket har og altid været fascine-

rende, men anno 2010 er robotterne for alvor blevet klar til at indtage danskernes hjem, og endnu

bedre, også de studerendes. Priserne har i en lang periode ligget over de 2-3000 kroner og dermed

en halv SU, men nu kan de billigste erhverves helt ned til 1699. Men er de så pengene værd? Vi har

testet den danske model Indream 8200 og sat den på en prøve i en studenterhybel.

Er mor ikke flyttet med?Så er løsningen her!

,m

A N M E L D E L S E

kontekst | 31

FAKTA

Det gode:

God løsning for alle med støvallergi

Én mindre huspligt

Fjernbetjening

Det dårlige:

Æder høje tæpper og ledninger

Du må ikke rodde

Kræver speciel indretning for optimal udnyttelse.

Kræver stadig at du har en almindelig støvsuger.

og relativ høj volume påbegyndte den sin session.

Allerede efter 2 min begyndte den at bippe med

en fejl, og her havde den fået fat i en ledning fra

mobilopladeren. Note: Fjern alle synlige ledninger,

når du bruge robotstøvsuger. Efter der blev ryddet

op i ledninger og gulvet var helt rydeligt, fortsatte

robotten sin tur, og så blev der gjort rent. Som sagt

var de meget simple algoritmer utroligt effektive og

det endte med at den faktisk kom hele vejen rundt

i lejligheden. Det skal dog noteres, at frynserne

fra et tæppe gav den problemer. Efter en relativ

vellykket første test, blev det tid til anden test, som

bestod i at sprede en masse ”skidt” ud i lejlig-

heden for at se om der blev gjort ordenligt rent.

Testskidten bestod af havregryn, kokos og mel,

som blev spredt ud forskellige steder i lejligheden.

Ved at observere måtte det konstateres, at den

ikke kunne suge alt skidten op første gang, men

eftersom den kom forbi samme sted igen, var alt

skidtet faktisk væk og testen var dermed succes-

fuld og godkendt

Konklusion

Efter at have haft støvsugeren i brug i snart to

uger er jeg blevet mere og mere tilfreds. Den har

helt klart sine mangler og den kan til tider være

irriterende, for er den fx først kørt fast, vil den blive

ved med at lave en bip-lyd, indtil man stopper

den. Men den er tilgengæld også genial, fordi den

selv finder tilbage til sin ladestation og ved brug af

virtuelle vægge kan man afskærme områder, den

ikke må gøre rent i. En af de vigtigste overvejelser

at gøre sig er, om ens lejlighed eller værelse er

optimal for en robotstøvsuger. Jeg vil ikke anbefale

den til lejligheder med mange små rum, da den

ikke kan køre over fx dørtrin og dermed skal man

løfte den rundt. Derimod til lejligheder med store

åbne stuer og køkken-alrum er den rigtig fix, og

man vil få fuldt udbytte. Selvom den er besværlig

på nogen områder, mener jeg, at fordelene går

mere end lige op med ulemperne. Der er allerede

sket meget inden for branchen, og de er blevet

MEGET bedre end de første versioner, men der

er i den grad også plads til forbedringer, som

helt sikkert vil være at finde i fremtidige udgaver.

For eksempel så jeg gerne en læringsalgoritme

eller mulighed for at tegne sin lejlighed ind i dens

hukommelse, således den kunne komme endnu

bedre rundt. Indream 8200 er et rigtig fornufitigt

produkt til prisen, og tilbehøret er helt i top. Byg-

gekvaliteten er dog ikke helt på niveau med fx

Roombas produkter, men alt i alt mener jeg, det er

et godt købt til prisen - også for de studerende.

Pas på mobilopladeren når støvsugeren er på jagt...

,m

A N M E L D E L S E

32 | kontekst

Med Submarino er Thomas Vinterberg dog vendt

tilbage til det, han i sin tid viste stor flair for med

Festen. Væk er de kringlede historier, omhyldet

med tung symbolik og kringlede tematikker. Væk er

den eksperimentelle visuelle side, som gennemsy-

rede mange af Vinterbergs film efter Festen.

I stedet er Vinterberg vendt tilbage til det vigtigste

(ifølge ham selv); nemlig den gode historie samt

det gode skuespil. Submarino markerer, for mig at

se, Vinterbergs store comeback til filmindustrien.

Filmen handler om to brødre, som gennemgår en

skæbnesvanger oplevelse i deres barndom. Denne

oplevelse forfølger drengene gennem deres liv ind-

til vi, biografseerne, bliver introduceret for brødrene

i deres voksne version. Allerede her støder vi på en

af filmens helt store styrker. Jakob Cedergren og

Peter Plaugborg er begge utroligt velcastede som

de to brødre. Særligt Cedergren imponerer stort

som storebroderen Nick. Man føler virkelig med

ham hele filmen igennem på trods af hans noget

hårde ydre. Udover de to hovedroller føler jeg mig

forpligtet til også at nævne Gustav Fischer Kjærulff

I slutningen af 90’erne blev en film ved navn Festen udsendt i biografer verden over. Filmen blev en

gigantisk succes, og introducerede filmindustrien for dogme-begrebet. Bag filmen stod instruk-

tøren Thomas Vinterberg, som via Festen stod til at kickstarte en sand storkarriere inden for film.

Vinterberg formåede dog aldrig at følge op på den store succes, som Festen affødte. I stedet blev

det til en lang række film, som mildest talt blev lunkent modtaget af den brede filmverden.

SUBMARINOFILMANMELDELSE

Af Mikkel Lund, Medievidenskab 2. semester

De to brødre nick og Martins far

,m

A N M E L D E L S E

kontekst | 33

FAKTA

Instruktion: Thomas Vinterberg

Medvirkende: Jakob Cedergren, Peter

Plauborg, Morten rose.

Producent: Nimbus Film Productions

Produktionsår: 2010

Længde: 110 minutter

Sprog: Dansk

Genre: Drama

Karakter: 5/6 stjerner

SUBMARINO

som spiller sønnen til Nicks lillebror (man får aldrig

lillebroderens navn at vide). Kjærulff formår på

imponerende vis at holde publikum på kanten af

biografsædet, hver gang han deltager i en af de

hårde scener involverende ham selv og hans, i

filmen, stof-afhængige far.

Ud over de stærke skuespilspræstationer er det

også værd at knytte en kommentar til selve plottet.

Historien, som er hentet fra bogen af samme navn,

er på mesterlig vis blevet overført til filmmediet.

Der er tale om en meget dragende fortælling, som

indeholder nogle velkendte Vinterberg-temaer som

misbrug, forældresvigt og generelt den mere mør-

ke side af livet. Temaerne virker dog aldrig påmast

filmen, men føles derimod som en helt naturlig side

af historien. Man er i bund og grund ”underholdt”

hele vejen, og undertegnede sad aldrig og sukkede

efter at minutterne bare ville gå, så filmen kunne

blive færdig.

På den visuelle front leverer filmen også en del

godbidder. Særligt de mange nærbilleder af de to

hovedkarakterer (Nick og hans lillebror) er meget

stærkt udført. Filmen har generelt et noget lang-

somt tempo, hvilket også understøttes af diverse

lange indstillinger, hvor der øjensynligt ikke sker

meget. Hvor man skulle tro, at det langsomme

tempo ville virke distraherende og som en kilde til

kedsomhed, er der dog tale om, at tempoet passer

perfekt til filmens mørke tematik og opbygning.

At filmen alligevel ikke får den store topkarakter,

på trods af de mange positive elementer, skyldes,

at filmen til tider synes at miste fokus på det, der

virkelig betyder noget for historien. Der er visse

steder filmen igennem, hvor man føler, at enkelte

scener godt kunne være blevet cuttet fra, da de

ikke synes at gøre det store for hverken historiens

opbygning eller temaer.

Alt i alt er Submarino dog stadig en fremragende

film og kan ses som en lille perle i strømmen af

middelmådighed, som dansk film ifølge denne an-

melder er inde i. Ønsker man et rigtigt godt drama-

sus, og er man ikke bange for at blive konfronteret

med den mere mørke side af vores tilværelse, så

kan Submarino varmt anbefales.

submarino

,m

A N M E L D E L S E

34 | kontekst

Af Villars Gimm, Informationsvidenskab, 6. semester

Jeg kan lige så godt lægge ud med at sige, at jeg ikke har prøvet single-player delen af dette spil,

og jeg har også min tvivl til, om jeg nogensinde kommer til at prøve det. Det er ikke fordi spillet er

dårligt, mere fordi multi-player delen føles så poleret og gennemført, at jeg med stor sandsynlig-

hed ikke kommer til at bruge min tid på single-player delen.

Spillet er opdelt i forskellige typer, der tilbyder hver

deres spillestil. Alt efter hvilken type spilleren væl-

ger, er målet forskelligt. Spillet tilbyder Conquest,

Rush, Squad Rush og Squad Deathmatch.

Conquest går i sin enkelhed ud på at dominere

banen over sine modstandere. For at dominere

skal holdene have så mange punkter som muligt i

sin varetægt og ellers dræbe de modstandere, som

prøver at tage punkter fra dem. Runden stopper,

når et hold rammer nul point. Antallet af point er

defineret af serveren.

Rush er en spiltype, hvor to hold kæmper mod

hinanden. Det ene hold er angriberne, og det andet

skal forsvare. Der er så en række punkter, der skal

forsvarers eller angribes. En runde forløber sig

med, at to punkter er tilgængelige ved start, der

bliver givet x antal forsøg til angrebsholdet, og

hvis de når at sprænge de to punkter, inden deres

forsøg er opbrugt, bliver der åbnet op for to nye

punkter, samtidig med at det angribende hold får

ekstra forsøg. På et tidspunkt, bestemt af banen,

vil det angribende hold vinde, hvis de bliver ved

med at sprænge de to punkter.

Squad Rush er det samme som før, men begræn-

set til en gruppe mod gruppe, hvor en gruppe er

på 4 mand, i stedet for 16 mod 16, der ellers er

normalt i spiltypen Rush.

Squad deathmatch er kampe mellem 4 grupper,

der har til opgave at dræbe hinanden. Twistet ved

denne spiltype er, at der kommer ét fælles infanteri

kampkøretøj (IKK) og dette giver selvfølgelig en en Assault nedlægger fjenden...

,m

A N M E L D E L S E

kontekst | 35

FAKTATitel: Battlefield Bad Company 2

Genre: Action, FPS, Multiplayer

Spiltyper: Conquest, Rush, Squad Rush,

Squad Deathmatch

Klasser: Medic, Recon, Assault, Engineer

Pris: 285kr. (Edbpriser), 49€ (Steam)

fordel mod de andre fodtusser, der ikke nåede at få

den og stadig kæmper til fods.

Ellers er spillet som Battlefield plejer at være med

køretøjer og forskellige klasser, der har hver deres

fordel. Forskellen fra de gamle Battlefieldspil er, at

de har skåret mange køretøjer fra og har fokuseret

på nogle af de køretøjer, der giver mest mening i

forhold til moderne kamp og stadig bevare fokus

på kampene i stedet. Dette er modsat fadæsen i

det ældre Battlefield 2, hvor det var muligt at flyve

kampvognsdræberen A-10 Thunderbolt, der gav

en fornemmelse af fart og skudkraft, men desværre

manglede fornemmelsen af skudkamp og krig i far-

ten. Det var selvom minigun’en på snuden af flyet

bragede skud mod modstanderens kampvogne

og de eksploderede. Det betyder at de ”eneste” fly

i Bad Company 2 er helikoptere, der stadig giver

den rigtige fornemmelse af krig. Og man skal ikke

have set We Were Soldiers mange gange, før det

giver billedlige flashbacks at sidde bag geværet i

en lavt hængende blackhawk, der pumper bly mod

fjendens stilling for at trykke ham tilbage, så ens

egne tropper kan rykke frem og tage punkt Alpha

og komme et lille skridt tættere på sejren.

Alt dette bliver akkompagneret af en eminent

lydside, der byder på skarpe sprængninger, hvor

lyden bliver ulden og utydeligt som om ens trom-

mehinder bliver sprængt. Dette sammen med et

sløret syn giver en fornemmelse af at være omtum-

let og være ukampdygtig i et par sekunder, hvilket

er rigelig tid for modstanderen til at nedkæmpe

dig og din gruppe. En af de nye ting i serien er, at

bygninger kan blive ødelagt af eksplosion eller

skuddueller. Det kan skabe nye muligheder for

at lave snigskyttereder i et sprænghul, eller for

at en kampvogn kan nedkæmpe en panserjæ-

ger, der sidder i en bygning og sender ødelæg-

gende raketter mod bagenden af vognen. Det

betyder, at banen fuldstændig ændrer karakter

fra at være en sydamerikansk landsby i

bakkerne til at være en slagmark med

huse, der enten er jævnet med jorden

eller en væg, der står for sig selv i

det ødelagte hus’ grundsten. Det

er så medvirkende til at skabe

den realistiske krigsstemning,

der virkelig bærer det her

spil. Med alt dette sagt skal

det dog også nævnes noget

negativt, fordi spillet giver

ikke meget mening i starten,

idet de fire klasser, der er at

vælge mellem, ikke byder på

den store forskel. Fx kan en

medic ikke gøre noget me-

dicinsk, men hvis man bliver

ved med at spille på ham og

dræber nok fjender tjener man

point nok til at få pakker med

energi til ens medspillere

og defibrillator til at gen-

oplive dem med. Men dette

kommer gennem det indbyg-

gede achievement system,

hvor man stiger i rang alt efter

hvor mange mennesker eller kø-

retøjer, spilleren har dræbt, og

det er også en af de negative sider

ved spillet. Når de introducerer rang

gennem erfaring i stil med rollespil,

starter alle ikke lige, så nogen har

fordele gennem deres våben eller

egenskaber de har optjent. Men

med det sagt er spillet en virkelig gennemført titel

og hvis du er til FPS på et større spektrum end

Quake Live, kan dette spil virkelig anbefales.

,m

A N M E L D E L S E

36 | kontekst

Da vi cyklede ned til Drudenfuss af Århus’ snoede

gader, var jeg ikke helt glad for at Domkirkens ur

kun lige havde slået otte, men den ventende kaffe

skulle nok hjælpe på søvnmanglen. Normalt er

jeg ikke det store morgenmenneske, men da min

veninde havde været i træningscenter kl. 6.00

samme morgen, måtte jeg hellere lige tage mig

sammen, tænkte jeg. På Drudenfuss var de første

morgenfriske unge mennesker allerede mødt frem,

og i baren var to studerende ved at bestille en

morgenkaffe, selvom arrangementet kun var et par

minutter gammelt. Min veninde førte an, da hun

havde deltaget før, men jeg opdagede hurtigt, at

det hele var meget ligetil.

Ren råhygge

Til arrangementet, som gentages i Århus én gang

om måneden, var der ikke nogen dagsorden, og

jeg fandt snart ud af, at vi bare var kommet for

at hygge os og snakke med andre likemindede

mennesker. Der var et overtal af fyre midt i tyverne

og en enkelt anden kvinde, der var mødt op. Min

veninde og jeg falder hurtigt i snak med en fyr fra

Handelshøjskolen, og inden længe havde vi ud-

vekslet erfaringer om alt fra studiet til fritidsinteres-

ser og byture. I løbet af ingen tid var kaffen drukket

og den første time gået.

Et verdensomspændende fænomen

Netop til events som Likemind kan man møde nye

venner, et nyt job, en kæreste, en golfmakker eller

andet, da det er nemt at udvide sit netværk her,

og jeg er sikker på, at jeg cykler mod Drudenfuss

igen, næste gang arrangementet løber af stablen.

Jeg ville alligevel have ligget og sovet formiddagen

væk i min seng, men dette kan godt erstattes med

Min veninde havde fortalt mig om det verdensomspændende koncept Likemind, hvor man mødes

med andre cafégængere for at snakke over en kop kaffe en tidlig fredag morgen. Idéen er netop

kommet til Århus, og min veninde overtalte mig hurtigt til at tage med, for det lød hyggeligt med

kaffe og nye bekendtskaber.

EN TIDLIG LATTELIKEMIND

Af Anne Ranegaard Clausen, Medievidenskab 2. semester

Latte....

,m

K U L T U R

kontekst | 37

FAKTA

Info: Find Likemind på facebook og bliv

opdateret løbende

Who: People like you

What: An opportunity to enjoy coffee and

conversation

Why: Because drinking good coffee

with likeminded people is fun

When: The third friday of every month

(just about)

EN TIDLIG LATTE

en stærk kop amerikansk kaffe denne ene fredag

om måneden. Arrangementet varer fra kl. 8.00 om

morgenen og til de sidste går, og det bliver afholdt

tredje fredag i hver måned. Lasse Chor og Mathias

Vestergaard er mændene, der har startet Likemind

i Århus. Arrangementet finder sted over hele ver-

den på den samme dag og samme tid, dog med

tidsforskellen taget i betragtning. Derfor kan man

også mødes på en café i New York, København el-

ler London for den sags skyld. Så hvis du ligesom

jeg godt kan lide at udvide din horisont, så synes

jeg du skal tage med til næste arrangement, for

hvorfor sove livet væk, hvis du kan møde en masse

søde likemindede mennesker?

Likemind

,m

K U L T U R

38 | kontekst

KALENDER M A J

1 MGP FOR STUDERENDEHvor: Studenterhuset

Hvornår: Lørdag d. 1. maj kl. 20.00

Pris: ?? kr.

Info: www.studenterhusaarhus.dk

8 PEDE B OG KASPER SPEZHvor: Musikhuset

Hvornår: Lørdag d. 8. maj kl. 20.00

Pris: 100 kr.

Info: www.musikhusetaarhus.dk

1 2 BOB DYLAN TEATERKONCERTHvor: Århus Teater

Hvornår: Spiller fra d. 12. maj - 19. juni

Pris: Varierende (Studierabat)

Info: www.aarhusteater.dk

1 5 EMERGENZA FINALE (DK-VEST)Hvor: Voxhall

Hvornår: Lørdag d. 15. maj kl. 21.00

Pris: ??

Info: www.voxhall.dk

2 0 SPOT FESTIVALHvor: Århus

Hvornår: Torsdag d. 20. - Lørdag d. 22. maj

Pris: Varierende

Info: www.spotfestival.dk

,m

K U L T U R

kontekst | 39

KALENDER KALENDER J U N I

4 LITTERATUR & MUSIK I DET FRIHvor: Brabrand sø

Hvornår: Fredag d. 4. juni kl. 16.00 - ca. 00.00

Pris: Gratis

Info: www.lips.dk

1 1 VM I FODBOLDHvor: Sydafrika (eller på TV2)

Hvornår: Fredag d. 11. juni - Søndag d. 11. juli

Pris: Over SU-budget

Info: www.fifa.com

2 6 CLASSIC RACE ÅRHUSHvor: Rundt om Mindeparken

Hvornår: Lørdag d. 26. - Søndag d. 27. juni

Pris: Fra 220 kr.

Info: www.craa.dk

2 7 ROSKILDE FESTIVALHvor: Roskilde

Hvornår: Fra søndag d. 27. juni (warm-up)

Pris: Fra 850 kr. (én dag)

Info: www.roskilde-festival.dk

3 0 THE TWILIGHT SAGA: ECLIPSEHvor: Biografen

Hvornår: Onsdag d. 30. juni

Pris: ca. 75 kr. (Studierabat)

Info: www.twilightthemovie.com/

,m

K U L T U R

40 | kontekst

01.09.2009 Emil Schou Andresen Musikeres dialog med og brug af

www.bandbase.com

01.10.2009 Kim Daugbjerg Jacobsen Projekt red ungdomsfodbolden

06.10.2009 Rasmus Kronborg Steffense Det forgangnes nutid

27.10.2009 Budhadityo Chattopadhyay Old in New

08.10.2009 Mette Skole Mikkelsen Tid til at vælge

08.10.2009 Daniel Holm Johansen Ind&Se i DSB

20.10.2009 Iben Høiriis Voetmann Digitale Medier

23.10.2009 Anne-Sofie Hedegaard Andersen Sponsoratet som medie for CSR

26.10.2009 Simon Jacobsen Dansk professionel fodbold i det

overlevelsesøkonomiske felt

20.10.2009 Ursula Brogaard Samspillet mellem lyd og billed i

kortfilm

26.10.2009 Loa Benedikte Theibel

Viral drengerøvshumor

21.10.2009 Remi Nikolai Nissen Etnisk repræsentation i tv-serien

Livvagterne. En receptionsæste-

tisk analyse.

27.10.2009 Jane Wirenfeldt Nielsen Villy-effekten

04.11.2009 Nina Charlotte Kvindal Modtageren som medprodu-

cent?

05.11.2009 Cathrine Gamst Virksomhedskommunikation i

systemteoretisk perspektiv.

04.11.2009 Christina Friis Schaarup Blueprint af cybersociale adfærd

i Korea og Danmark

04.11.2009 Marie Stoubæk Blueprint af cybersociale adfærd

i Korea og Danmark

06.10.2009 Jacob Røn Forandringskommunikation i en

foranderlig medieverden

SPECIALERMEDIEVIDENSKAB

,m

D I V E R S E

kontekst | 41

06.10.2009 Hans-Peter Degn Forandringskommunikation i en

foranderlig medieverden

25.10.2009 Sofie Petrea Vadmand Når kommunikation bliver

relevant

07.11.2009 Julie Maj Bryderup Simonsen Hvad skal du lave, mens verden

sulter?

07.11.2009 Karina Villumsen Hvad skal du lave, mens verden

sulter?

03.11.2009 Lasse Bech Martinussen Jeg innoverer, derfor er vi!

04.11.2009 Michael Adelholm Andersen En verden til forskel

05.11.2009 Mads Nyeland Aaes Facebooks fagre nye verden

09.10.2009 Michael Bech Jørgensen Viral Markedsføring - nye kom-

mercielle horisonter

26.10.2009 Peter Hauchrog Hesselberg Kulturhistoriske museer i oplevel-

sesøkonomien.

08.11.2009 Line Nørgaard Thomsen Web-tv mellem journalistiske ide-

aler og kommunikationsstrategier

30.09.2009 Mai Weber Andersen En journalistisk forkærlighed for

form i dansk politik?

30.09.2009 Maria Bagge Jensen Dataveillance

26.10.2009 Christian Nørgaard Larsen Undersøgelse af danske sports-

journalisters rolle ved de olympi-

ske lege i Beijing

10.10.2009 Lena Bjørnsen Fredsjournalistikkens udfordrin-

ger i teori og praksis

09.10.2009 Magnus Riis Professionelle selvopfattelser og

idealer blandt politiske journali-

ster i Japan

21.10.2009 Jesper Hallstrøm Eriksen Go Green - et nyt bæredygtigt bo-

lig magasin

16.12.2009 Louise Hagemann Men skynd jer, før det er for sent.

Et udsnit af dansk rejsejournalistik

i postkolonialt perspektiv.

JOURNALISTISK FORMIDLING

,m

D I V E R S E

42 | kontekst

11.09.2009 Ask Risom Bøge Fraktale Forbindelser

09.09.2009 Niels Larsen Forretningsudvikling som ud-

gangspunkt for fremtidig konkur-

renceevne

11.11.2009 Paw A P Schultz Fusioners påvirkning af medar-

bejdernes selvforståelse

14.10.2009 Mathias Uth Ovesen Sociale medier

14.10.2009 Dennis Juul Poulsen Sociale medier

06.10.2009 Christian Bach Petersen Konstituering af samarbejde i en

it-afdeling

29.10.2009 Anne Ivalu Guldager NunaGIS - Digital forvaltning eller

digital forvirring?

11.09.2009 Fenja Søndergaard Læringspotentiale i online læ-

ringssites

26.08.2009 Rasmus Lund Videndeling med praksisfællessk-

aber som omdrejningspunkt

03.11.2009 Haakon Nergaard Animasjoner i brukergrensesnitt.

04.11.2009 David Gråbæk Social erkendelse og bæredygtigt

design

09.10.2009 Karen Elisabeth Syppli Hansen Online identitet

30.10.2009 Marianne Hildesheim Bertelsen StudyRoom

05.11.2009 Andreas Anderskou Udredning af de spundne tråde i

design. Et studie af komponen-

terne i designprocesser

INFORMATIONSVIDENSKAB

08.12.2009 Olav Leenborg Arnkjær Kritisk Journalistik i Kina

15.12.2009 Jeff Jørgensen Læring i redaktionelle udvikling-

sprojekter

15.12.2009 Louise Boo Jespersen Læring i redaktionelle udvikling-

sprojekter

21.12.2009 Ditte Toft Clausen En del af gamet

,m

D I V E R S E

kontekst | 43

DIGITAL DESIGN22.06.2009 Anders Vang Pedersen Identitetsskabelse for computer-

spil

27.08.2009 Henrik Smed Nielsen The Computer Game as a Bodyly

Experience

26.09.2009 Rasmus Nørgaard Viral markedsføring på nettet

23.06.2009 Simon Styrbech Jensen Telefonprofiler som branding

26.08.2009 Rune Skovbo Johansen Automated Semi-Procedural Ani-

mation for Character Locomotion

03.11.2009 Kine Margrethe Klubnes Når reklamer animeres.

09.11.2009 Uffe Tønder Er der brug for en disciplin

der fokuserer på lyddesign i

læringsspil

04.11.2009 Linda Lise Jensen Bannerreklamer der overhaler og

motiverer

30.10.2009 Dan Andrew Brendstrup Prototyping StudyRoom.

06.01.2010 Jesper Larsen Anvendelser af lyd til branding

04.01.2010 Søren Plauborg Knudsen Kommunikativt lyddesign til et

offentligt rum

06.01.2010 Rune Busch Klausen Mediets diktering af det audiovi-

suelle design

27.01.2010 Michael Kauffmann Audio Branding

11.10.2009 Rune Schmidt It-understøttet undervisning i

folkeskolen

27.10.2009 Camilla L. H. Jensen Offentlige ledere i fusion

03.11.2009 Daniel Laursen Spil karakter

03.11.2009 Torben Severin Iversen Spiludvikling

02.11.2009 Jens Jakob Kristensen Interaktionsbaseret vidensdeling

10.11.2009 Jesper Algren Thomsen Åben Innovation

,m

D I V E R S E

44 | kontekst

ELEKTROFEST09.04.10@PANIK

,m

D I V E R S E

kontekst | 45

HAT OG BRILLEBAR 26.03.10@FREDAGSBAR.DK

,m

D I V E R S E

46 | kontekst

,m

D I V E R S E

FOTOKLUBBEN@UNITY

kontekst | 47

Kontekst har altid brug for nye skribenter og layoutere, så vi kan sikre at bladet bliver ved med at være en del af IMV.

Sidder du og brænder inde med en historie som du vil dele med dine medstuderende eller som kan skabe lidt debat højere oppe i systemet så vil Kontekst hellere end gerne høre fra dig! Både store og små bidrag modtages og ingen tvinger dig at lave mere end du har lyst til. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage.

Kontekst giver dig muligheden for at få noget studierelevant erfaring på CV’et og en masse kompetencer inden for layout, journalistik og meget mere.

Har du spørgsmål eller vil du med på vores mailingsliste for information om redaktionsmøder så kontakt os på imvblad@gmail.com

Bliv en del afKontekst

IMV tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

INDHOLDH O R I S O N T

A N M E L D E L S E RI M V U P D AT E

U D E A F KO N T E K S T

F O R E N I N G E R

K U L T U R

4

6

8

Et trin op

Erasmus

Bruxelles - udlandspraktik

10

14

16

19

20

Jeg er IMV’er

Århus er First in Motion

Stafetten - Medier & Politik

Forsker podcast

Cand.public

22 Kitesurfing

26

28

29

SAMS - Spin på IMV

SAIS - Virksomhedsbesøg

KONTEKST - Generalforsamling

30

32

34

Gadget - Robotstøvsuger

Film - Submarino

Spil - Battlefield BC 2

36

38

En tidlig latte

Kulturkalender (maj/juni)

D I V E R S E

40

44

Specialer

Billeder

48 | kontekst

+ film + gadget + bøger + kulturkalender + festbilleder

- bladet for IMV-studerende

46sider om livet på IMV

og studieliv generelt

IMV’ere i udlandet - s. 6-9

SAMS: Medier & Politik - s. 16

Ude af kontekst - keitsurfing - s. 22

SAIS på virksomhedsbesøg - s. 28

TEST: Robotstøvsuger - s. 30

Kulturliv: En tidlig latte - s. 36

+ FILM + SPIL + KULTURKALENDER + FESTBILLEDER + MEGET MERE

Nr. 2 - Årgang 4