kontekst | 3

LEDER REDAKTIONENFølgende har været med til at lave dette blad:

Redaktører:

Helle Martens Jørgensen og Jens Gerner-Smidt

Layout:

Jess Andreas Olsen, Marie Jensen, Signe Roholt,

Rikke S. Lindhard og Rasmus Gylling.

Økonomi- og annonceansvarlige:

Anne Meldal Nørgaard

Web:

Nicholai Friis Pedersen

Skribenter:

Heidi Vinther Knudsen, Iben Sander Christensen,

Anne Siig Nørregaard, Anna Kirstine Jensen,

Hanne Aaen Lassen, Thor Hampus Bank.

Fotografi på forsiden fundet på sxc.hu og taget

af Lars Sundström.

I dette nummer af Kontekst har vi igen et vist

fokus på studiestart. Netop fordi det er studiestart,

og fordi vi får et par hundrede nye studerende på

IMV de næste par dage. På Kontekst vil vi gerne

sige velkommen til dem og håber, at de alle har

haft en god første uge.

Vi har noget, der minder om et studiestartstema.

Vi har en ordliste og har kigget på forholdene for

de, der har søgt ind på IMV nu til sommer. Vi har

fået Anna (fra DD) og Anne (fra Inf.) til at skrive om

deres oplevelser, da de begyndte på IMV sidste

sommer. De har gennemgået et temmelig forskel-

ligt forløb med temmelig forskellige konsekvenser.

Dette bad vi dem om at skrive endnu en artikel om

denne sommer. Heri kan man læse, hvordan Anna

har ændret mening i forhold til studievalg, mens

Anne synes tilfreds med at have valgt, som hun

gjorde.

Kontekst har i denne sommer været til festival.

Vi har oplevet, hvordan Skanderborg festivalen

tænker i oplevelsesøkonomiske baner, når de skal

tage kampen op mod Danmarks største festival

Roskilde, som i stedet satser på godheden i dets

deltagere. På samme måde har Thor Hampus

Bank forfattet en artikel, der tager temperaturen

på godheden (eller mangel på samme) i den vest-

lige verden, når vi storforbruger elektronik.

Endelig har vi taget et kig på Studenterrådet (SR).

Jeg mener på linje med Ask Foldspang, at SR er

et gode for AU, men samtidigt at deres temmelig

uklare rolle i forhold til Universitetets administra-

tion og valgene herpå virker hæmmende, eller

i hvert fald ikke fordrende, for de studerendes

interesse i studenterpolitik.

Jens Gerner-Smidt

kontekst7.indd 3 27/08/08 15:11:06

4 | kontekst

TRAIN Et moderne kulturhusIben Sander Christensen, BA i Medievidenskab

Omsvøbt af industrikvarterets tårnhøje, tilsodende skorstene, ligger Train-huset og putter sig i

Århus havn. Huset har været i aktion siden 1998, og formåede på kort tid at slå sin eksistensbe-

rettigelse som live-spillested fast i byens bevidsthed. For hovedparten af husets besøgende er

bygningerne primært kendt som et af nattelivets tilholdssteder. Men på kontorerne i Train-huset

har man en mission om være mere end det. De vil networke med hele Århus for at skabe et aktivt

og dynamisk bymiljø. Og de har inviteret os - de studerende – med ombord.

Networking - et af tidens helt store busswords.

Der antydes ved studiestart en kærlig for-

ventning fra instituttets side om, at de studerende

er parate til at networke en vis del ud af bukserne.

Hvad enten det så udspiller sig som konkrete

forbindelser til erhvervslivet eller en mere casual

optræden ved sociale arrangementer med andre

studerende, så kan et godt og bredt netværk efter

sigende resultere i en nemmere vej mod de gode

jobs.

Før vi alle gik på sommerferie havnede en

networking-intivation i mailboksen hos IMV’s

festforening PANIK og Fredagsbar.dk. Vi blev

kontaktet af Trains udviklingschef Kim Skettrup og

inviteret til at deltage i et uhøjtideligt møde i loka-

lerne ved havnen. Her skulle vi sammen med ca.

30 andre repræsentanter fra diverse festforeninger

på Universitetet og Handelshøjskolen diskutere

mulighederne for et fremtidigt samarbejde mellem

Train og de studerende i Århus.

Fest og ballade og netværk

Train-huset har i løbet af de sidste par år finpudset

visionerne. Man vil ikke nøjes med at være endnu

et spillested i Århus. De seneste år har man bl.a.

satset hårdere på afvikling af diverse events for

både virksomheder og private selskaber. Med

tiltag som Kupé, Perron, Klub MiskMask samt en

del store kulturarrangementer rammer Train-huset

både det brede klientel og det smalle. Train-huset

har både lokalerne, personalet og ikke mindst et

stærkt brand til at udfylde rollen som moderne

kulturhus i Århus og den rolle vil man udnytte til at

opdyrke et dynamisk bymiljø.

I forbindelse med finpudsningen af visionerne blev

Kim Skettrup opmærksom på en overset gruppe –

de studerende. Invitationen til mødet blev således

startskuddet til et forhåbentligt spændende

samarbejde mellem Universitet, Handelshøjskolen

og Train-huset.

Samarbejdet består af to dele. For det første kan

Train tilbyde faciliteterne, personalet og PR-ma-

terialet til arrangementer, der kræver mere plads,

tid og penge eller bare trænger til at komme lidt

væk fra det normale festlokale i en mørk og våd

kælder på Campus. Begrænsninger er få, så kun

kontekst7.indd 4 27/08/08 15:11:06

kontekst | 5

fantasien sætter grænser: ryste sammen-tur for

festforeningen i forbindelse med studiestart, afvik-

ling af workshops, studenterforeningsmøder eller

fællesjulefrokost, fastelavnsfest eller sommeraf-

slutning med andre studier. Netop idéen om fælles

arrangementer ligger bag samarbejdets anden og

bærende del. En stor del af mødet gik nemlig ud

på at få lagt byggestenene til et netværksforum

mellem de forskellige festforeninger og fredagsba-

rer. Der skal i løbet af efteråret opbygges et online-

forum og en god gammeldags adresseliste, så alle

festforeninger kan komme i kontakt med hinanden.

Netværket bliver oprettet af Train-huset, men vil

fungere uafhængigt af virksomheden. Formålet

er at skabe mulighed for relationer på tværs af

studieretningerne, hvilket på længere sigt vil styrke

studiemiljøet i Århus. Om man vælger at holde sit

arrangement i Trains lokaler er uden betydning.

En god forretning for begge parter

Under mødet sad flere af os kynisk og ventede

på, hvornår betingelser og modydelser blev smidt

på bordet. Men til stor forundring skete det aldrig.

Faktisk ser det ud til, at Trains vision om det

dynamiske bymiljø ikke har noget twist udover at

være en god idé. Naturligvis vil Train tjene penge

på barsalget fra de arrangementer, vi måtte ønske

at holde i huset. Men samtidig åbner samarbejdet

op for at kunne skabe events, som ingen af fest-

foreninger har hverken råd eller faciliteter til at gå i

gang med på egen hånd.

Networking er et bussword, som er kommet for

at blive. Og det er forfriskende og ikke mindst

inspirerende at blive inviteret med til samarbejde

og networke af Århus nybagte kulturhus.

Train består af:

Train – spillested og natklub (1998)

Kupé – House- og lounge club (2003)

og Perron – restaurant.

train inviterer festforeningerne på AU til et sam-

arbejde, som alle involverede forhåbentligt kan

få glæde af. Foto: andreyutzu@sxc.hu.

kontekst7.indd 5 27/08/08 15:11:07

6 | kontekst

I to år har Steffen Brandorff nu været kaptajn på

det skib, vi kalder IMV. Og nej, det er skam ikke

nogen synkende skude. Steffen har ansvaret for at

give alle på IMV de bedste betingelser, hvad enten

det drejer sig om forskning, undervisning eller ad-

ministration, og siden han tiltrådte som institutle-

der, er der sket store forandringer. Selvom det ikke

er alt, der har været op til Steffen at bestemme, så

er han dog manden ved roret, manden med ansva-

ret, manden med kontakten til universitetets højere

magter og manden, der formelt set afgør skæbnen

for alle os andre. Så hvem er han egentlig, hvad

laver han, hvor kommer han fra og hvor er han på

vej hen?

For godt tyve år siden var Steffen gymnasielæ-

rer. Fagene var musik og geografi, men da der

begyndte at komme datamaskiner på gymnasierne

fandt han også interesse for dem. Straks han var

færdig med bifaget i datalogi, sagde han farvel

til gymnasiet, men interessen for musik vedblev.

Således ledte vejen til IMV bl.a. Steffen forbi en

ansættelse i Musikhuset Aarhus og et ph.d.-forløb

ved Musik i Aalborg. Da han i 2000 blev ansat som

adjunkt her på stedet, var det med et håb om at

møde Peter Bøgh. Steffen mente nemlig, at Peter

havde noget interessant at sige, som også kunne

bruges i forbindelse med musik. At Peter samtidig

rejste til Aalborg for en periode var, som Steffen

selv siger det, lidt en fuser, men det satte dog ikke

en stopper for hans ønsker om at arbejde med

blandingen af computere og musik og lyd - eller at

arbejde sammen med Peter.

Steffen arbejder for tiden med et projekt, der går

ud på at lave storpartiturer til musikudgivelse.

IMV personlighed: Steffen BrandorffAf Rasmus Gylling, BA i Informationsvidenskab, cand. public. 1. semester

Formelt set er han den mest magtfulde person på IMV. Det er dog ikke noget, man bemær-

ker, når man taler med den hyggelige herre, IMV’s institutleder Steffen Brandorff.

Hvis steffen ikke er på kontoret, når man kommer forbi til et uformelt møde, bliver man i stedet mødt af en af hans mange post-it notes.

kontekst7.indd 6 27/08/08 15:11:07

kontekst | 7

Lidt forsimplet betyder det, at det system, han

er med til at lave, kan genkende noderne i gamle

værker og omdanne dem til computer-håndterbar

tekst, hvorudfra nye noder kan udskrives i et mere

moderne og læsevenligt layout. Derved slipper

man for manuelt at indtaste noderne, og det bliver

muligt at tilpasse nodernes æstetik uden at være

afhængig af deres oprindelige grafiske repræsen-

tation. Systemet skal være klar til jul, hvilket dog

afhænger af samarbejdspartnerne på Aalborg

Universitet, som skal lave nodegenkendelsesdelen.

Dette projekt optager imidlertid en meget lille

del af Steffens tid. Kun 2-3 timer om ugen kan

han skifte institutleder-kasketten ud med forsker-

kasketten. Selvom han havde håbet, at det med

tiden kunne blive til mere, er han glad for i mindste

at have nogle timers afveksling, hvor han kan

passe sin forskning. Der er nemlig nok at se som

institutleder.

En institutleders hverdag

Det meste af dagen går med møder. Også selvom

det måske ikke fremgår af Steffens kalender, at

han er travlt optaget af møder: ”Hvis jeg har 3-4

møder på en dag i kalenderen, så har jeg typisk

8-10 uformelle møder, hvor folk bare kommer

ind. Noget af det er så kort som, at de bare skal

have en underskrift. Andre gange er det, at der

er opstået et problem eller at der er noget, vi i

fremtiden skal tage højde

for.” Steffen er eneste

trin i hierarkiet mellem

dekanen og IMVs ansatte,

så han tager sig af store

såvel som små ting. Ofte handler det om økonomi,

når nogen skal tale med Steffen. Hvad enten det

drejer sig om forskning, administration eller IMVs

fysiske rammer, så er det Steffen, der i sidste ende

bestemmer, hvad der skal bruges penge på. Han

er således også ansvarlig for de studerendes fysi-

ske forhold og sikkerhed, om end det er studiele-

deren, der har ansvaret for selve uddannelserne og

de undervisningsmæssige forhold.

Posten som studieleder har Steffen også været en

tur forbi, før han for to år siden blev institutleder.

Det blev han ca. samtidig med, at den nye univer-

sitetslov og dens nye bekendtgørelser trådte i kraft,

hvilket ikke ligefrem gjorde skiftet nemmere. Han

havde på det tidspunkt kun været på IMV i seks

år, og ikke mindst IMVs ansatte må have været

spændte på, hvad der nu

skulle ske af forandringer,

når den nye mand kom

til. Og med god grund for

den nye universitetslov

gav formelt set institut-

lederen al magten. Steffen er dog ikke tilhænger

af, at han enerådigt skal bestemme alting: ”Vi kom

fra et system i den ene grøft, hvor de fastansatte

bestemte alting, til den anden grøft hvor de nu

ingenting bestemmer. Begge dele er helt galt efter

min smag. Det første kan ikke professionaliseres

og det andet kan ikke blive god kvalitet.”

Begge dele er helt galt efter min smag.

Det første kan ikke professionaliseres

og det andet kan ikke blive god kvalitet.

kontekst7.indd 7 27/08/08 15:11:08

8 | kontekst

Det har således været Steffens opgave at sikre

både professionalisering og kvalitet. I første

nummer af Kontekst bragte vi et interview med

en medarbejder i administrationen som tydeligt

mærkede at tingene skulle professionaliseres. Nu,

snart halvandet år senere, svarer Steffen således

på, hvordan det siden er gået: ”Der

skete en eksplosion, da de fik sam-

let energi sammen til, at nu skulle

vi altså have styr på det her. De har

været overbebyrdet i en meget lang

periode. Vi har så lavet en seminar-

række og nogle møder osv. for at prøve at finde

ud af, hvordan vi kan undgå denne overbelastning

ved at have en mere strømlinet administration. Det

er de gået ind i med liv og sjæl, og vi er kommet

utroligt langt bare det sidste år.”

Ansvaret for IMVs ansatte

Steffen mener ikke, at denne lavine af positiv

udvikling er en, han som sådan kan tage æren

for, men han har bidraget til den ved at lytte og

være positivt indstillet, når folk har sagt ”Vi kunne

jo også...”. Hvor det tidligere måske mere føltes

som en pligt for de ansatte, at der skulle laves

om på tingene, så er det nu nærmere de ansatte,

der siger ”Nu vil jeg altså have det bedre med

mit arbejde, nu vil jeg sørge for at det her går

godt”. Det er meget tilfredsstillende for Steffen at

opleve denne energieksplosion. Den skyldes i høj

grad, at Steffen er en mand, man

kan snakke med. Han arbejder ud

fra det udgangspunkt, at selvom

han formelt har magten, så kom-

mer man ikke nogen vegne ved at

træffe beslutninger, som er imod

de ansattes ønsker: ”Det mest givtige er at finde

ud af, hvad de ansatte gerne vil, og så koble det

med, hvad der er muligt i den struktur som dekan,

rektor og ministeren bestemmer. Få flest muligt af

ønskerne opfyldt med, det vi kan gøre.”

Det har været et stor skift at få personaleansvaret.

Som institutleder skal man til at tage stilling til

folks liv lige så meget, som deres pligter. Folk hol-

der op med at være kolleger, de bliver dem, man

skal ‘passe på’: ”Hovedgaven kan defineres som

at sørge for, at de ansatte har de bedst mulige for-

Det er de gået ind i

med liv og sjæl, og vi er

kommet utroligt langt,

bare det sidste år.

steffen Brandorff prøver Wienerbygningens espressomaskine. På redaktion vil vi gerne give steffen ret i at en sådan maskine højner arbejdsmiljøet. Foto: søren s. kjeldgaard.

kontekst7.indd 8 27/08/08 15:11:09

kontekst | 9

hold til at passe deres arbejde, ellers får man ikke

god forskning, undervisning eller administration.”

Men Steffen er også glad for at skulle involvere sig

i de ansattes private liv. Det er med til at danne

et mere komplet indtryk af folk, hvad enten det

drejer sig om sygdom, børnepasningsproblemer,

stress eller noget helt fjerde. ”Hvis man kan hjælpe

med det, så synes man, at man laver noget, der er

fornuftigt.”

I det hele taget vil Steffen

bare gerne have, at alle

på IMV har det godt. Han

understreger: ”Det handler meget om miljø. At få

økonomien til at fungere så folk får mulighed for at

gøre, det de gerne vil. Få de administrative proce-

durer til at køre. Ikke ved egen indsats, men ved at

lytte til alle de gode råd, der er og få dem systema-

tiseret. At skabe et godt forskningsmiljø.” En af

de udfordringer Steffen kæmper med er, hvordan

man skaber et forskningsmiljø, hvor de studerende

også får kontakt til forskningen, når undervisere og

studerende er adskilt i forskellige bygninger. Det

nye byggeprojekt (beskrevet i sidste nummer af

Kontekst) er i den forbindelse noget, der interes-

serer Steffen meget.

Hvad fremtiden bringer

Byggeprojektet vil Steffen gerne involvere sig i

uanset, hvad fremtiden bringer. Men om det bliver

som institutleder er endnu uvist. Steffens embeds-

periode udløber om et år, og han har endnu ikke

besluttet, om han ønsker at fortsætte. Der skal

selvfølgelig være opbakning fra de ansatte. Des-

uden skal dekanen naturligvis også være indstillet

på at lade ham fortsætte i yderligere tre år. Hvis

Steffen vælger at stoppe som institutleder får han

et år til at få sin forskning startet op igen.

Til den tid vil Steffen have rundet de 60. På

nuværende tidspunkt er der dog intet, der tyder

på, at Steffen er på vej på pension. Til nytår skal

han forhåbentlig igang med et nyt forskningspro-

jekt omhandlende indlæring af danske lyde for

indvandrere. Igen er det blandingen af computere

og lyd, der trækker i ham, men denne gang dog

med et twist af sprog. Netop sprog er også blandt

Steffens fritidsinteresser. I fremtiden vil han gerne

lære nogle flere. Han synes nemlig, at sprog er no-

get af det mest spændende og morsomme. Denne

sprog-hobby er affødt af en tur til Luxembourg,

hvor Steffen fik en lille bog på luxembourgsk. “Den

er bare så sjovt at sidde

og kigge i. De lyder som

idioter, men det er et

rigtigt sprog...” Selvom

han er sproglig student

har Steffen i mange år beskæftiget sig med teknik.

Men som han selv siger kunne det tyde på, at han

trænger til også at dyrke den anden side.

Hvad laver en institutleder?

Institutlederen er rektors mand overfor de

ansatte. Han har dekanen som chef og har

ansvaret for de ansatte, administrationen og

forskningen på instituttet. Foruden person-

aleansvaret står han for fordelingen af de

økonomiske midler, hvad enten det drejer sig

om forskning, opførelsen af nye bygninger,

studieblade, eller hvad man ellers kunne for-

estille sig at der skal bruges penge på eller

gives tilskud til. Alle på IMV er således af-

hængige af hans beslutninger, både ansatte

og studerende. Stillingen som institutleder

forveksles til tider med stillingen som stud-

ieleder (som Steffen Brandorff i øvrigt også

har haft). Forskellen består i at studielederen

er ansvarlig når det drejer sig om instituttets

uddannelser. Personalemæssigt hører stud-

ielederen under institutlederen, men reelt er

det et tostrenget system hvor parterne har

hvert deres ansvarsområde.

Det handler meget om miljø. At få øko-

nomien til at fungere så folk får mulig-

hed for at gøre, det de gerne vil.

kontekst7.indd 9 27/08/08 15:11:09

10 | kontekst

Roskilde Festival livsstil og overskudAf Marie Jensen, Medievidenskab 7. semester.

Årets Roskilde Festival er nu for længst overstået,

og jeg var da også en af de omtrent 100.000

heldige deltagere, som i en uge på en mark nød

godt af musik, dejligt vejr og lune øl. Men Roskilde

Festivalen handler ikke kun om timelange koncer-

ter, græs mellem tæerne og en lidt for høj promille.

Man kan fristes til at sige, at dyrskuepladsen i

Roskilde også huser et overskudsorgie og en livs-

stilsmesse, hvor man som festivaldeltager for alvor

kan give sine holdninger til kende ved at støtte

sager som økologi, fair trade, genbrug og andre

godgørende formål. I en uges tid dyrker man en

overskudsagtig og tilbagelænet livsstil, hvor den

hektiske dagligdag blot er et ekko og solidaritet,

eftertanke og omtanke i stedet er i højsædet.

Økologi og fair trade på menuen

Når man vågner en tidlig morgen i sit solopvarme-

”Kaffe som forandrer verden.” Reklamefoto for Max Havelaar (FairTrade).

kontekst7.indd 10 27/08/08 15:11:11

kontekst | 11

de festivaltelt og drømmer om cola og junk food,

så er det selvfølgelig inden for rækkevidde. Men

faktisk er der også meget bedre og vigtigere ting

på menuen. Roskilde Festival sætter nemlig fokus

på økologi og fair trade. I samtlige morgenmad-

stelte er det muligt at få sig et fyldigt morgenmåltid

bestående af økologisk brød, yoghurt og andet

godt, som kan skylles ned med økologisk kakao,

mælk eller kaffe brygget på fair trade bønner.

Faktisk er det ikke et valg, man træffer i købs-

situationen. Mange boder sælger udelukkende

økologiske varer, hvilket naturligt medfører, at det

er det, der bliver købt – økologisk bevidst køber

eller ej. Man kunne på den ene side synes, at folk

skulle have lov til selv at vælge, men på den anden

side, hvorfor egentlig? Varerne bliver solgt til rime-

lige priser, og de kan samtidig gøre en stor skare af

forbrugere bevidste om fordelene ved og tankerne

omkring økologi og fair trade. Roskilde Festivalen

melder da også klart ud, at det er et af de fokus-

punkter de prioriterer højt, og faktisk gør de det

meget let for festivalgængerne at følge dette valg,

denne livsstil. Man får mulighed for at signalere, at

man har omtanke for miljø og bæredygtig udvikling.

Festivalen rammer sine deltagere i et rigtigt øjeblik,

for livet på en festival handler netop om at slappe

af, opbygge overskud og have omtanke for sine

omgivelser. Det er svært at sige, om festivalens

idealistiske fokus medfører at flere efterfølgende

vil prioritere samme idealistiske livsstil. Men den

bliver uden tvivl støttet og dyrket ugen igennem

på festivalen, og synes at være en vigtig del af

festivaldeltagernes image.

Affaldsindsamling er ikke kun surt arbejde

Affaldsindsamling og genbrug er endnu et af Ros-

kilde Festivalens fokuspunkter. Med sloganet ”less

trash more music” indledte festivalen i år den kam-

pagne, som skulle gøre Roskilde Festival 2008 til

den reneste. Forskellige tiltag som for eksempel en

affaldsindsamling med store præmier på højkant

har resulteret i, at festivalens affaldsmængde har

været på det halve af, hvad den var i 2007. Det har

især været festivalens deltagere, som har kunnet

tage æren for resultatet. Strategien er simpel: Ind-

samler man affald, bliver man belønnet. Og sådan

må det også siges at fungere ude i ” den virkelige

verden”. Hvis vi handler med omtanke for vores

miljø, samler op efter os selv og i det hele taget

forsøger at holde vores affaldsmængde nede på

et minimum, så er belønningen – dog noget mere

langsigtet – at vi og vores næste generationer kan

leve i en renere verden. Roskilde Festivalen er i en

uge et lille samfund, som kun kan fungere, hvis

alle tager del i slæbet, og tilsyneladende er mange

deltagere ivrige for at deltage i kampen for et

renere samfund.

At tænke på sine næste

Som festivaldeltager vælger man glædeligt at

betale de lidt under 2000 kr., som en billet koster

for at ligge og vride sig i en sovepose i et telt.

Andre har ikke det valg og må året rundt sove

uden tag over hovedet. Derfor er der på Roskilde

også mulighed for at donere sit telt, sin sovepose,

ja selv sit aflagte festivaltøj til hjemløse i Danmark.

Mange deltagere viser det fornødne overskud og

afleverer ved festivalens afslutning alt, hvad de kan

undvære til fordel for andre. Udover det konkrete

fokus på hjemløse i Danmark får Roskilde også

generelt sat fokus på nødhjælp. Selvom kræf-

terne på festivalens sidste dag er små, får man

som deltager lov til at sende et afsluttende signal

og vise sit overskud. En fin sløjfe bliver dermed

bundet på en uge fyldt med idealisme og en livsstil

i overskudsklassen.

kontekst7.indd 11 27/08/08 15:11:11

12 | kontekst

Skanderborg

Skanderborg Festival skaber i teorien en ople-

velse med begrænset levetid, som er afgræn-

set til 2. weekend i august. Men festivalgængerne

formår selv at skabe referencer til festivalen, som

fastholder oplevelsen i bevidstheden. Eksempelvis

beholder mange af festivalens gæster deres arm-

bånd på i lang tid efter festivalen er slut.

En rituel begivenhed

For mange af festivalsgæsterne er Danmarks Smuk-

keste Festival en årlig begivenhed, som planlægges

flere måneder i forvejen. Ritualer er derfor et udbredt

fænomen blandt festivalgængere. At vælte hegnet

kan ses som en helt speciel ”ceremoni”, der fore-

kommer aften før den officielle åbning. I år havde

festivalens ledelse planlagt den officielle åbning af

teltpladsen en dag tidligere, hvilket blot resulterede

i, at festivalgæsterne kom en dag før for at vælte

hegnet. Gennem årene har nogle af de gæve festi-

valgængere udviklet forskellige ritualer. Personer el-

ler grupper, som er iført samme hatte eller specielle

kostumer år efter år, er blot nogle af de ritualer, der

findes på festivalen.

Festivalens markedsføring bygger på at få vide-

rekommunikeret hvilke bands, der spiller på årets

festival. Ifølge den oplevelsesøkonomiske teori er

denne markedsføring med til at fastslå værdien af

oplevelsen. Herigennem er det muligt at sætte bil-

letpriserne op eller gøre det lettere at sælge dem.

Ud fra dette perspektiv er det ikke selve oplevel-

sen, som festivalens arrangører prøver at sælge,

men derimod de koncerter, oplevelsen indeholder.

Selvom koncerter er helt centrale for festivalen, er

andre oplevelserne på festivalpladsen og teltplad-

sen vigtige. Oplevelserne bliver videregivet ”mund-

til-mund” og bør ses som en central del festivalens

”markedsføring”.

Skrevet af Heidi Vinther og Hanne Aaen Lassen, Medievidenskab 7. semester.

For festivalgængerne er Skanderborg mere end blot en uge i august, og arrangørerne har planer om

at kombinere musik med gravøl. For 29. gang har Dyrehaven ved Skanderborg lagt rammer til dette

års Danmarks Smukkeste Festival. Selv om årets udgave var en af de mere våde af sin slags, syntes

humøret ikke at dale i takt med den silende regn.

kontekst7.indd 12 27/08/08 15:11:12

kontekst | 13

Et af kendetegnene for festivalen er dens mange

nye årlige tiltag indenfor events og unikke happe-

nings. Disse ideer kommer dog ikke bare ud af det

blå, men tager afsæt i de visioner, festivalorgani-

sationen har nedfældet. Primært sker disse events

og happenings i samarbejde med sponsorer og

mediepartnere, som organisationen selv kalder ”le-

gekammerater”. Disse ”legekammerater” skal leve

op til kravene om at tilføre festivalen kvalitet frem

”Skanderborg er bare noget helt specielt. Den har

bare den der hygge, som ingen af de andre festi-

valer har. I år har jeg lokket min veninde med, som

ellers aldrig har været på festival før,” siger en af

festivalgængerne, som er draget hele vejen fra Kø-

benhavn for at gæste årets Skanderborg Festival.

Danmarks Smukkeste Festival som brand

En stor del af festivalens succes kan begrundes i

den brandværdi, festivalen besidder. Med Skander-

borgs attraktive brand har festivalen både lettere

ved at lokke nye kunder til, og oprette samarbejde

med andre organisationer. Om nogen så formår

festvalsorganisationen bag Danmarks Smukkeste

Festival at udnytte omgivelserne ved Skanderborg

sø optimalt, men som de selv er bevidste om, så er

tiden en lige så omskiftelig faktor som vejret. Hvor-

for stå i regn og rusk, når det danske sommerland

har så meget andet at byde på? Derfor har festival-

ledelsen har længe arbejdet med en visionsplan for

de næste 5 år, som skal sikre et eksistensgrundlag

for ”Musik & Bøgetræer” langt ud i fremtiden. Som

ledelsen selv udtrykker det, så handler det om at

agere fremsynet og effektivt, og ikke mindst om at

bruge værdigrundlaget, brandet Danmarks Smuk-

keste Festival samt alle deres resurser og knowhow,

til at fremtidssikre Skanderborg Festival.

kashmir var et af de mere traditionelle indslag på årets festival.

Foto: thor Hampus

En oplevelse ud over det sædvanlige

kontekst7.indd 13 27/08/08 15:11:14

14 | kontekst

for kvantitet og være med til at tilføre resurser ude-

fra, så publikum kan få endnu bedre oplevelser for

pengene.

Nyeste tiltag er selskabet Smuk Business A/S, der

skal ses som et ambitiøst projekt, hvor det handler

om at bruge festivalens brand og erfaringer på nye

forretningsområder. Formålet er at ville både styrke

og sikre festivalens økonomi ved at afsøge og af-

prøve forretningsområder, der bygger på festivalens

værdigrundlag, brand, knowhow og resurser. Såle-

des er det alternative bud på teambuilding en tur

til Walthers Hvile på Samsø, hvor klatrevæggen og

fysiske udfordringer er skiftet ud med lydstudie og

rock’n roll.

Smuk skal være smukkere

En af de bedst besøgte barer på festivalen er Val

Torrence, hvor stemningen er på højde med after-

skiing i alperne. Hvorfor så lade festivalgæsterne

vente et helt år med en tur i skibaren? I samarbejde

med Nortlander står Smuk Business bag ”Smukfest

på ski”, hvor turen går til Les 2 Alpes i uge 2, hvor

der er reserveret hoteller udelukkende til Smukfest-

deltagerne. Det er ikke kun fest og ballade, festi-

valledelsen formår at skabe. Bag festivalen er der

lagt et kæmpe arbejde i form af sikkerhedsforan-

staltninger m.m. Derfor tilbyder Smuk Business i

samarbejde med Attention sikkerhedskurser, der er

bygget om Justitsministeriets vejledning for uden-

dørsarrangementer.

Musik og gravøl

En af de mere bizarre ideer, der har været oppe at

vende, er et tilbud til festivalsgæster og andre på

dødens rand; en Smuk Begravelse ved Skanderborg

Sø, hvor Danmarks Smukkeste Festival afvikles

hvert år. Festivalens eventmager, Jonas Pindhund

Hallberg, siger til Århus Stiftstidende, at det kan

blive en mulighed for den almindelige dansker at

vælge et mere festligt begravelsesritual. Her kunne

man for eksempel ønske sig at få en liveoptræden

til sin begravelse eller specialbrygget gravøl, siger

Jonas Pindhund Hallberg.

Men hvor går grænsen for hvor meget, der kan

trækkes på et brand? Vil brandet ikke på et tids-

punkt famle, hvis man eksempelvis som festivals-

gænger ikke længere kan genkende de værdier og

det grundlag, man går til festival på? I hvert fald

bliver det spændende at følge med i festivalorgani-

sationens udvikling gennem det kommende år. Ikke

mindst at høre hvilke nye tiltag, Danmarks Smukke-

ste Festival lancerer for os musik- og ølhungerende

gæster i 2009.

eric Clapton.

kontekst7.indd 14 27/08/08 15:11:15

kontekst | 15

Kontekst er for dig og alle på IMV.

Bladet er skabt, baseret på frivillig

arbejdskraft

Skriv til Helle eller Jens på

imvblad@gmail.com eller kom til

redaktionsmøde hver onsdag kl. 16

LAYOUTERE,

FOTOGRAFER

OG SKRIBENTER

SØGES

KONTEKST

kontekst7.indd 15 27/08/08 15:11:15

16 | kontekst

RÅDETAf Jens Gerner-Smidt, Informationsvidenskab, specialestuderende

Studenterpolitik har ikke den store interesse blandt studerende i Århus. Ved valget til bestyrelsen

var valgprocenten på godt 25%. Hvorfor forholder det sig sådan? Er der nogle strukturelle eller

institutionelle faktorer, der kan siges at spille ind? Vi har taget et kritisk kig på Studenterrådet, og

undersøgt hvorvidt de spiller i den ringe interesse for studenterpolitik.

Studenterrådet i Århus dækker over en bred vifte

af aktiviteter og repræsentationsskaber. De har en

nærmest allestedsnærværende karakter. De skaber

Delfinen, de laver studiestartsmesse, tilbyder

retshjælp og har, især på det seneste, fået megen

omtale på en række højtprofilerede fester.

Hvilke opgaver løfter Studenterrådet præcist? Vi

har undersøgt, hvilken størrelse Studenterrådet

er og talt med en studerende, som bestemt ikke

mener, Studenterrådets ambition om at repræsen-

tere alle studerende holder. Studenterrådet skaber

mange ting på Aarhus Universitet, men der synes

også at være en række punkter, hvor det er muligt

at kritisere “rådets” virke. Deres forvirrende positi-

on som råd, hvor de både sørger for en lang række

arrangementer for alle studerende. Men samti-

digt skal kæmpe om pladserne i universitetets

bestyrelse på linje med andre studenterpolitiske

organisationer. Derudover kan det synes ejendom-

meligt, at institutioner, som f.eks. fagudvalgene og

Delfinen, der på overfladen virker neutrale, alligevel

er en del af Studenterrådets virke.

Studenterrådets historie

Studenterrådet blev skabt i 1932 som ”den af

Universitetet anerkendte repræsentation for de ved

Universitetet immatrikulerede studerende.”, som

der står på Studenterrådets hjemmeside. Da stu-

denterpolitikken var allermest kritisk i slutningen af

60’erne og starten af 70’erne, var Studenterrådet

også i vælten. Her med et venstreorienteret bias

og en aktivisme, som betød boykot og opslittelse.

Siden har Studenterrådet forsøgt at gøre sig mere

apolitisk, og nu tilkendegiver det ingen partipoliti-

ske sympatier. “Studenterpolitik anno 2000 handler

udelukkende om uddannelsespolitik.” (Studenter-

rådets hjemmeside).

kontekst7.indd 16 27/08/08 15:11:15

kontekst | 17

Den daglige ledelse i Studenterrådet varetages af

en styrelse og et sekretariat. Derudover er Studen-

terrådet repræsenteret på de enkelte institutter i

fagrådene, som så igen har plads ved Studenter-

rådets øverste organ, Fællesstudenterrådet. ”Her

udveksler de studerende erfaringer og diskuterer,

hvad man skal mene om forskellige emner, der

vedrører livet som studerende.” (Studenterrådets

hjemmeside). Studenterrådet udgiver bladet Del-

finen, laver Studiestartsmessen, tilbyder retshjælp

og udgiver faglige publikationer.

Organisatorisk er Studenterrådet medlem af

Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som er en

landsdækkende organisation. DSF repræsente-

rer en lang række forskellige studenterpolitiske

organisationer på videregående danske lærings-

anstalter. Udover Studenterrådet repræsenterer

DSF også Studenterrådet ved KU, De Studerendes

Råd ved DPU og Studenterrådet ved RUC. DSF er

Studenterrådets repræsentation som interesseor-

ganisation, ligesom den også påtager sig forskel-

lige kommunikative og organisatoriske opgaver for

dets medlemmer. Derudover optager Studenter-

rådet begge pladser i Univeristetets bestyrelse.

Pladserne opnåede de ved valget sidste efterår.

Udemokratisk system

“Jeg mener ikke det er et frit og åbent valg.” siger

Ask Foldspang Neve om det valg, der fandt sted

sidste november til universitetsbestyrelsen og di-

verse råd. Ask Foldspang er fra Frit Forum, som er

en studenterpolitisk organisation med socialdemo-

kratisk grundlag, og han er dybest set glad for Stu-

denterrådet. “Jeg er faktisk rigtigt glad for, at der er

et studenterråd. Jeg synes, der er mange fine ting

ved tanken om et studenterråd.” Der mangler ikke

erkendelse af de gode ting, som Studenterrådet

foretager sig. Problemet er, at måden systemet er

indrettet på har en række uheldige virkninger.

“Vi er sådan set

både uenige om,

hvordan valgsyste-

met og det studen-

terpolitiske enga-

gement skal foregå.

Studenterrådet fik

Ask Foldspang læser statskundskab. Vi møder ham mens han har travlt med at arrangere seminar om konflikt og en flytning til Trøjborg,

De er faktisk mere

indirekte end på

landspolitisk plan til

folketingsvalgene.

Om valgene til Universitetets

bestyrelse

kontekst7.indd 17 27/08/08 15:11:18

18 | kontekst

ideen til et reelt stu-

denterparlamentm

og det tror jeg

egentligt også, der

var en del indenfor

organisationen, der

gerne vil, men sådan virker det bare ikke. Det er

bare ikke det, der er funktionen lige nu.”

Havde Studenterrådet en parlamentsfunktion ville

Ask gerne deltage, men som han ser det nu, er

problemet for Studenterrådet, at det dels skal

søge konsensus på tværs af fagskel, og dels, at

det opstiller kandidater til valgene på Universite-

tet. “Jeg mener ikke, det er parlamentets opgave

at opstille kandidater. Man har aldrig gjort det

konkurrencepræget. Man har i stedet udvalgt to

spidskandidater, som så skulle ind og vinde de to

bestyrelsesposter. Og så har man lavet et sindrigt

valgsystem, som har sikret, at det omtrent hver

gang er de, to der er blevet valgt.”

Til spørgsmålet om Frit Forum-folkene ikke bare

selv kan bruge Studenterrådet, og opnå kandida-

tur ad den vej, svarer Ask: “Nej, altså man laver

en konstruktion i den øverste ledelse, hvor man

beslutter, hvem der skal være spidskandidater. Så

laver man nogle liste- og valgforbund, som sikrer,

at stemmer kanaliseres hen til de folk, som er

spidskandidater. Dertil bruger man så en masse

kampagnepenge på spidskandaterne.”

Ugennemsigtige forhold

Disse liste- og valgforbund, mener Ask Foldspang

Neve, er med til at gøre valgene ugennemsku-

elige. “De er meget indirekte. Der er meget langt

fra dem, de enkelte studerende stemmer på, og så

til de studerende, der ender med at repræsentere.

De er faktisk mere indirekte end på landspolitisk

plan til folketingsvalgene. Det siger ikke så lidt.”

Et eksempel på dette sås tydeligt i forbindelse

med valget sidste november. Selvom den ene af

de to (begge fra Studenterrådet), der blev valgt til

bestyrelsen ikke fik et synderligt højt personligt

stemmetal, blev pladsen alligevel sikret på grund

af placering på listen. Beslutningen om, at Mikkel

Freltoft Krogsholm skulle indtræde i bestyrel-

sen, synes altså snarere at være taget i en lukket

kreds ved opstillingen end af de studerende ved

valgurnerne.

Ugennemsigtigheden manifesterer sig ikke kun

i valgsystemet, men også i grænserne mellem

Århus Universitet og Studenterrådet. “Problemet er,

når man laver dårlig eller direkte ulovlig forvaltning.”

Ask nævner som eksempel Aarhus Universitets

årsfest, som han mener skulle have været i offent-

lig licitation, men som i stedet automatisk endte

Problemet er, når

man laver dårlig eller

direkte ulovlig forvalt-

ning.

kontekst7.indd 18 27/08/08 15:11:20

kontekst | 19

med at blive en opgave for Studenterrådet. Her

ligger skylden naturligvis ikke kun hos Studenter-

rådet, men “det ville have tjent Studenterrådet til

ære, hvis man havde sørget for, at den alligevel

endte i licitation.” og Ask fortsætter: “Det ville også

tjene Studenterrådet til ære, hvis man fik afklaret

nogle uklare ansættelsesforhold. Der er medarbej-

dere, der er ansat af Universitetet officielt, mens

det er helt umuligt for andre at få folk ansat fra

Universitetet.”

Ændringer?

Studenterrådet er ret sikre på, at to af deres

kandidater ender med at få plads i Universitetets

bestyrelse, de har forret til at afholde officielle

arrangementer, og de ledes af en bestyrelse, som

aflønner sig selv. Dette er ikke ligefrem noget, der

skaber incitament til forandring, og Ask Foldspang

er da også i tvivl om, hvorvidt der overhovedet

kommer til at ske forandringer.

“Men på den anden side er jeg faktisk optimistisk,

især på grund af den kamp vi selv har ført, men

ligeså meget fordi jeg tror, der er medlemmer af

Studenterrådet, der faktisk gerne vil have større

legitimitet.” Universitetet måtte også acceptere

ændringerne, men det behøver ikke blive noget

problem: “Universitetet er meget interesseret i en

aktør, der holder ved status quo og ikke brokker

sig for meget. På den anden side blander de sig

heller ikke, og hvis det her skete, ville de følge trop

og acceptere den nye dagsorden.”

Det er langt fra sikkert, at disse ændringer ville

medføre en “eksplosion af interesse for studenter-

politik”, som Ask udtrykker det. Men hans holdning

er klar: med en mere direkte repræsentation (i

den ene eller anden type studenterparlament) vil

der også blive en større berøringsflade med den

enkelte studerende.

Ask Foldspang Neve læser Statskundskab

på Aarhus Universitet.

Frit Forum er en debatforening med et so-

cialdemokratisk sigte.

Se mere på fritforum.dk

I Kontekst nummer 4 bragte vi en artikel om

Studenterrådet skrevet af et medlem af Stu-

denterrådet. Find artiklen på kontekst.it.

De studerende har to pladser i Aarhus

Universitets bestyrelse. Bestyrelsen er Uni-

versitetets øverste myndighed og beslutter

blandt andet hvilke fag der skal udbydes. De

studerendes to pladser i bestyrelsen bliver

fordelt ved et valg der afholdes hvert år i

november.

Se resultaterne af sidste valg her: au.dk/

valg/resultat/resultat_kampvalg/

Studenterrådets logo.

Udtrykket minder til

forveksling om Univer-

sitetets.

kontekst7.indd 19 27/08/08 15:11:20

20 | kontekst

Første år som IMV’erSidste semesterstart 2007 bad vi Anne og Anna om at skrive en artikel om deres start på et

nyt studie. Her et år efter har vi bedt dem om at skrive endnu en artikel om, hvordan deres

første år på et nyt studie forløb. Deres første år forløb ganske forskelligt fra hinanden. Anna,

som ellers kom godt fra start på Digital Design, fandt i løbet af året ud af, at uddannelsen

ikke var den rigtige for hende, og hun har nu søgt andre græsgange. Anne, som startede på

Informationsvidenskab, lader til at have fundet den gyldne middelvej mellem det seriøse stu-

dieliv og det løsslupne festliv, som følger med en uddannelse på IMV, og har opdaget, at de

tre måneders sommerferie er en belønning, som i høj grad gør eksamensstress og –terperi

umagen værd.

Læs de efterfølgende sider og find ud af, hvordan Anne og Anna oplevede deres første år på

et nyt studie, og hvordan det er gået dem siden.

Anne Siig tv, Anna KIrstine th.

kontekst7.indd 20 27/08/08 15:11:24

kontekst | 21

Nervøse smil, flakkende øjne, en hob af men-

nesker – de fleste fyre. Der bliver udvekslet

få ord. Stemningen dirrer af spænding. Det er den

27. august, første dag af introugen. Omkring 80

mennesker er samlet, alle med forskellig baggrund,

men med samme intention: Vi er her for at starte

på vores nye studie, Informationsvidenskab.

Uden at stille spørgsmål følger man mængden og

stiller sig i kø til et navneskilt og til at blive blitzet

af tutorernes kamera. Lyden af det gamle israelsk

Melodi Grand Prix hit ”Hallelujah” strømmer ud fra

det store auditorium, mens billederne fra rusturen

2006 ruller ind over skærmen i takt med musikken.

Med et sug i maven sætter jeg mig ned og lader

informationer fra diverse folk fra instituttet danne

en klarere ramme om studiet. De efterfølgende

dage med O-løb, salsa, pub-crawl, yoga, øl-staffet

og andre forskellige aktiviteter virker som en

enorm party-booster på det sociale område, mens

man endnu står og roder sig lidt i håret, fordi man

stadig er i tvivl om, hvad det egentlig er, man er

startet på.

Dagen derpå

Her står man så en måned efter studiestart. Klo-

gere, nysgerrigere og nærmest endnu mere

spændt end, da man startede. Informationsviden-

skab er lidt en underlig fisk at forholde sig til. Kom-

munikation og IT kombineres og pludselig kan man

bestige alverdens vidensbjerge. De kloge hoveder

på ældre årgange siger, at man efter et par seme-

stre kan se sammenhæng mellem kommunikation

og IT og ikke mindst det samfundsvidenskabelige,

som vi skal beskæftige os med på andet semester.

Det er ret svært allerede nu at se sammenhængen

mellem to de fag, så i stedet får man blot læst til

forelæsningerne og spist sig igennem stoffet til

øvelsestimerne. Her oversætter en øvet instruktor

det, underviseren har snakket om til forelæsningen.

Hvis man tror, at man kan læse alt, som man

gjorde i gymnasiet, kan man godt tro om igen. De

80-100 sider til hver forelæsning er en umulighed

at tygge sig grundigt igennem, medmindre ens

sociale liv ikke er større end kollegieværelsets få

kvadratmeter.

Informations-videnskabStudie med socialt liv

Personligt mener jeg, at det sociale og det faglige

hænger sammen som word i en officepakke, da

man skal kunne lave lidt ballade med sine medstu-

derende for at få kvalitet ud af det faglige. Dette

indebær selvfølgelig, at man har åbnet bøgerne

mere end én gang, inden man finder en plads i

lokale 134.

Man har meget om ørerne, når man læser Informa-

tionsvidenskab, men med en fornuftig sans for dis-

ponering af sin tid, når man langt. Man skal også

huske på, at man aldrig er alene. Hvis man føler, at

tingene presser på, er jeg sikker på, at der mindst

er fem andre, der har det som mig. Den vældig

Af Anne Siig Nørregaard, Informationsvidenskab 1. semester

Når man hører ordet Informationsvidenskab, kunne man tro, at det er 2. semester på bibliotekarud-

dannelsen. Men studerende i Adorno-bygningen har hverken leverpostejfarvet pagehår eller horn-

briller.

Anne 07

kontekst7.indd 21 27/08/08 15:11:24

22 | kontekst

sociale introuge og rusturen sidst i september har

dannet mange venskaber, der endnu udvikler sig

i et lynhurtigt tempo med læsegruppehygge og

caféture i fritiden.

Humanistisk studie uden nørder

I løbet af det første semester har vi tre fag. Hvor

Programmering er et relativt praktisk fag, er Kom-

munikation og Informationsvidenskabelig metode

mere teoretiske. Inden jeg startede, vidste jeg ikke

helt, hvad jeg skulle forvente af de nye fag.

Da informationsvidenskab er et humanistisk studie,

håbede jeg på, at det IT, vi skulle beskæftige os

med, ikke ville blive alt for nørdet. Programmering

kan virke meget kompliceret, når man i forvejen

ikke har stort held med at ramme de rigtige taster.

Dog giver faget et godt indblik i computerens

anatomi, og måden den reagerer på.

Man kan godt mærke, hvem der sværmer for

IT-delen, og hvem der kredser om kommunika-

tionsdelen. Bliv ikke skræmt af supernørder, der

nærmest kan programmere computeren til at

danse salsa. I stedet må man benytte sig af de

kompetencer, der er i læsegruppen.

Innovationsvidenskab

Informationsvidenskab optager ikke hyldeplads på

et støvet bibliotek. Ord som innovation, udvikling,

nytænkning og kreativitet giver genlyd på institut-

tet. Jeg blev selv overrasket over de uendelige

mange muligheder, der er på tegnebrættet på

Katrinebjerg. Man får ikke lov til at brænde inde

med gode ideer, for der er altid én, der er villig til

at give dig et skub i den rigtige retning, så du selv

kan gennemføre din idé.

Informationsvidenskab skal opleves! Selvom det

kan være hårdt at læse 100 sider til en forelæsning,

holde oplæg med sin læsegruppe i en øvelsestime

og samtidig nå at evaluere over et emne, inden et

nyt emne skal analyseres fra A til Z, er det det hele

værd. Det er sjovt at kunne diskutere ”Luhmann”,

”boolske udtryk” og ”While-loops” med hinanden,

mens omverdenen måber over de ord, som man

selv ville have fundet i en fremmedordbog for en

måned siden.

Selvfølgelig er der altid problemer, når man igen

skal gå fra sommertid over til studietid. Men ef-

terhånden som studieordningen bliver nedmejslet,

letter studiestartstågerne fra horisontlinien. Det

tegner til at blive alle tiders studie!

kontekst7.indd 22 27/08/08 15:11:27

kontekst | 23

Anna 07Af Anna Kirstine Jensen, Digital Design 1. semester

Den 26. august i år startede jeg på Digital De-

sign her på Århus Universitet. Jeg havde glæ-

det mig, været spændt og en lille smule bekymret

også. Især på hvordan den første skoledag ville

blive. Mon der var mennesker som mig, nogle jeg

havde noget til fælles med og kunne snakke med?

Mon jeg ville kunne finde ud af at skulle gå i skole

igen efter et helt år væk fra gymnasiet? Og om jeg

overhovedet egnede mig til at læse på universite-

tet? Dette var blot en smule af det, jeg tænkte på i

dagene op til studiestart.

Den første uge havde vi rusuge. Dette var en af

de ting, der havde bekymret mig en smule. En

hel uge sammen med fremmede mennesker

24-7 uden synderligt meget søvn og med ganske

mange timer med lidt for ondt i hovedet, kan virke

lidt skræmmende. Men man lærte lynhurtigt de

andre at kende, for man blev egentlig bare kastet

ud i nogle situationer, som man ikke lige havde

forventet - også nogle hvor en hel masse alkohol

var inkluderet. Dette hjalp gevaldigt på det. Det

var en super dejlig uge, der fløj af sted og gav et

fantastisk sammenhold på holdet.

Digital DesignEfter rusuge, skulle vi i gang med undervisningen.

Det havde jeg glædet mig rigtig meget til, da jeg

var spændt på, hvordan det egentlig skulle foregå.

For udover at studiet var helt nyt for mig, har det

også været helt nyt for undervisere, universitetet

osv.. Digital Design er en sprit ny uddannelse som

er startet op i år. Så et eller andet sted vidste jeg

faktisk ikke helt, hvad jeg var gået ind til - ingen

vidste det vist helt hundrede. Jeg kan huske, at

underviserne en af de første dage spurgte os om,

hvad vi forventede os af studiet, hvad vi gerne ville

med det? Jeg var et stort spørgsmålstegn. Blot det

at være nået til at skulle starte på universitetet og

hvad man nu skulle læse var en svær beslutning,

men at skulle tænke så langt ud i fremtiden som til

at vide, hvad man gerne ville efter de 5 år, uha, det

var alt for abstrakt og uoverskueligt for mig.

Et eller andet sted vidste jeg faktisk ikke helt, hvad jeg var gået ind til - ingen vidste det helt hundrede.

Men efter de første par uger hvor jeg følte mig

helt på herrens mark, og et par gange havde taget

mig selv i at tænke: “Hvad laver jeg dog her?”,

begyndte jeg at forstå bare en lille smule af, hvad

der foregik til forelæsningerne, og det var virkelig

super fedt. Underviserne havde godt nok fortalt

kontekst7.indd 23 27/08/08 15:11:27

24 | kontekst

os, at det måske kunne virke en smule diffust for

en i starten, at man lige skulle ind i de forskellige

termer, sproget og materialet, men jeg troede

virkelig ikke, det var muligt at føle sig så dum, som

jeg gjorde de første par uger.

Nu har vi været i gang i cirka halvanden måned, og

jeg nyder det virkelig, selvom det kan være svært

stadig, selvom der er meget at læse og selvom

man til tider stadig kan føle sig særdeles dum, så

er der også øjeblikke, hvor man forstår noget og

tænker: “Yes, hvor det bare en fantastisk forelæs-

ning, jeg lige har haft”, så er det virkelig godt, og

man kan overskue læsningen lidt igen.

Der sker også meget socialt. Jeg har nærmest ikke

haft tid til at se venner udover folk fra studiet siden

start. Det har virkelig været godt at have et så in-

tensivt rusforløb. Jeg tror, at hvis man giver meget

af sig selv til studiet, både i undervisningen og det

sociale, så ender man med at få en hel del mere

igen og få nogle super spændende år af sit liv her.

Så selvom det har været svært og hårdt at starte,

så er jeg virkelig glad for, at jeg har gjort det. Jeg

bliver mere og mere sikker på, at det er det rigtige,

jeg har valgt.

Anne 08Af Anne Siig Nørregaard, Informationsvidenskab 3. semester

”Hvad er meningen med galskaben?”, runger underviserens stemme højt i Lille Auditorium. Flere

hold studerende er til forelæsning i teknologihistorie. Langs rækkerne sidder vi, som limet fast til

stolen, og klaprer løs på de bærbare. Med tegninger på tavlen og fægtende arme prøver under-

viseren at overbevise os om, hvorfor teknologihistorie er det vigtigste fag i verden, og hvorfor

alle andre fag er ligegyldige, når man engang kommer ud i virkeligheden. Hvad er meningen med

galskaben?

Et år efter og to semestre klogere er jeg stadig

ikke helt sikker på, at jeg har fundet mening

med galskaben. For et år siden vidste jeg knap,

hvad det var, jeg gik ind til. I dag er jeg blevet lidt

klogere. Jeg synes stadig, det er svært at forklare

andre, hvad det er, jeg studerer.

Et krydsfelt mellem IT, kommunikation og det sam-

fundsvidenskabelige er godt bud, men når jeg bru-

ger denne forklaring over for interesserede, oplever

jeg ofte hævede øjenbryn og et måbende udtryk,

hvorefter det næste spørgsmål lyder: ”Jamen hvad

kan du så bruge det til?”

Ærlig talt har jeg ingen idé om, hvad jeg vil lave i fremtiden.

Ordet ”IT” kan lede tankerne hen på programmører,

hvis interne sprog inkluderer ord som ”FTP, strings,

kontekst7.indd 24 27/08/08 15:11:27

kontekst | 25

decoding, osv.”, mens kommunikation får flere til

at tænke på lattedrikkende mediearbejdere med

smarte MacBooks.

Hellere VVS-installatør

Nogle gange ville man virkelig ønske, at man ud-

dannede sig til folkeskolelærer eller VVS-installør,

for så var der ikke så meget at rafle om, når snak-

ken faldt på jobmuligheder.

Ærlig talt har jeg ingen idé om, hvad jeg vil lave

i fremtiden. Det er netop denne uvished, der gør

studiet spændende. Den samme usikkerhed gør, at

det på sin vis kan være svært at finde mening med

galskaben: Gruppearbejde, flere timers ugentlige

forelæsninger samt øvelsestimer.

Informations-videnskab Trådene samler sig

I øvelsestimerne berøres emner som: at tabe

ansigt i en samtale, dataindsamling til et godt

interview, programmering af farverige skildpadder

og litteratur om Amerikas bomuldsmarker.

Jeg undrer mig stadig over, hvordan man nogen-

sinde finder rundt i disse forskellige retninger, der

hen af vejen, som en forviklet garnnøgle, engang

skal blive til striktrøjen: Informationsvidenskab.

Selvom jeg stadig er viklet ind i alle disse tråde, ser

jeg langsomt nogle sammenhæng mellem fagene.

Jeg tror ikke, studietiden handler om at fokusere

på målet, altså jobmulighederne. Studiet er nær-

mere vejen dertil. Når spørgsmålet falder på mine

fremtide jobmuligheder, forsøger jeg at forklare de

spørgende, hvad jeg har lyst til at bruge studiet til,

og ikke hvor jeg skal arbejde. Informationsviden-

skab er på mange måder så diffust et studie, at

man skal stige om bord i de spændende fag og se,

hvor de fører én hen.

Stress før sommerferie

Selvom tiden flyver afsted med forskellige under-

visningsformer og mange hundrede siders læsning

hver uge, så virker det til, at den studerende i

sidste ende bliver belønnet.

Trods en måned med skriveblokeringer og stor

trang til overspringshandlinger forløber eksamens-

tiden hurtigt og rimelig smertefrit. Når det sidste

punktum pryder afleveringen, og printeren spytter

de mange sider ud, der kan man ikke fortryde,

hvad man har skrevet. Kopishoppens tætte varme

og de studerendes stressede, små panikskrig

rundt i lokalet øger spændingen. Først når den

tunge opgave er limet sammen, underskrevet

og afleveret sænker stilheden sig – Nej, først når

øllene er knappet op og solen skinner stolt i uni-

parken, kan man med et lettende suk se frem til de

tre måneders sommerferie, som venter på én lige

om hjørnet. Tre velfortjente måneder på afstand af

galskaben.

kontekst7.indd 25 27/08/08 15:11:27

26 | kontekst

Anna 08Af Anna Kirstine Jensen, Dansk København 1. semester

Jeg valgte at stoppe på Aarhus Universitet, IMV, Digital Design efter 2 semestre. Jeg havde faktisk

allerede efter 1. semester næsten besluttet mig for, at det ikke var det rigtige for mig, men det tog

noget tid, før jeg fik taget den egentlige beslutning og fik taget mig sammen til at melde mig ud.

Grunden til at jeg så relativt hurtigt kunne

fornemme, at det ikke var mig, var nok

struktureringen af undervisningen og gruppearbej-

det. Men også det rent faglige, jeg kom med en

forventning om, hvordan det ville være, og hvad

stoffet ville handle om, og det viste sig at være en

hel del anderledes end det. Jeg kom, efter 1 års

pause fra gymnasiet, med en forestilling om, at nu

skulle jeg til at gå i skole igen. Og jeg havde faktisk

glædet mig rigtig meget til, at nu skulle jeg læse

bøger og få en struktureret og overskuelig hverdag

med styr på tingene og skemaer at gå efter. Men

sådan blev det langt fra, og det slog mig nok lidt

ud.

For det første så starter de fleste forelæsninger

først ved 10-tiden, og det kan jeg faktisk ikke

særlig godt lide. Dernæst var vores undervisning

meget løs, det vil sige, at man aldrig helt vidste,

om en time var flyttet eller noget var aflyst. Og

forelæsninger, dem var der ikke mange af, tværti-

mod var der ganske få forelæsninger, hvor man

gennemgik stoffet meget overfladisk. Sådan er

det jo måske nok bare at gå på universitetet, men

jeg var så absolut ikke forberedt. Ikke at det gik

udover det sociale. Der vil jeg sige, at det næsten

gik over mine forventninger, det var virkelig godt.

Det er bare ikke helt nok til at kunne holde gejsten

oppe. Så som sagt kunne jeg mærke, efter 1.

semester, at det ikke var det helt rigtige, men jeg

måtte bruge mange timer at gennemtænke det i.

Også med hensyn til hvad jeg så skulle bagefter,

for det var ikke fordi, jeg ikke gad en uddannelse,

jeg skulle jo bare finde den helt rigtige, og det var

virkelig svært, når det vælter ned over en med

næsten uendelige muligheder.

Digital DesignDet krævede meget mod at sige, nu stopper jeg

helt endegyldigt og går op og melder mig ud. Det

var det sværeste. Det svære var ikke at skulle sige

til alle ”Nu stopper jeg”. Men rent faktisk at gøre

det, var jeg lang tid om at få taget mig sammen til.

Jeg følte lidt, hvad skal der så blive af mig? Jeg

følte det lidt som en falliterklæring; nu stopper jeg,

jeg kan ikke mere. Lidt som at sige ”Ej, det her var

jeg vist egentlig for dum til.”

Men jeg fik det gjort, og her bagefter er jeg ikke et

øjeblik i tvivl om, at det var det rigtige valg for mig.

Nu har jeg efter rigtig mange overvejelser, og hel

del tanker, vist fundet ud af, hvad jeg skal gøre af

mig selv. Jeg er pt. i gang med at tage et supple-

ringskursus i tysk her i min sommerferie. Det skal

kontekst7.indd 26 27/08/08 15:11:27

kontekst | 27

jeg bruge, så jeg kan komme ind på universitetet

igen. Efter den nye reform skal man nemlig have

haft to sprog på minimum B-niveau fra gymnasiet

for at kunne komme ind på et humanistisk fag.

Når jeg er færdig med at sidde og svede med det

tyske, skal jeg begynde at læse Dansk på Køben-

havns Universitet, jeg har fundet en lejlighed og

glæder mig til at komme i gang.

Så nu håber jeg, at jeg kan bruge mine erfaringer

og ikke har for mange forkerte forventninger til uni-

versitetet. Jeg ved nu, at det godt kan betale sig at

følge sine mavefornemmelser sommetider.

Dansk

kontekst7.indd 27 27/08/08 15:11:29

28 | kontekst

Der er en stigende bevidsthed omkring vores for-

brug og de konsekvenser det har. Råvare- og olie-

priserne stiger, som følge af det globale forbrug, og

skaber fødevarekriser på den anden side af jorden.

Men det er nok de færreste, der overvejer, hvilke

konsekvenser det har, når man køber et nyt flad-

skærms-TV, en ny mobil eller en hurtigere bærbar

computer til studiet. Umiddelbart er den eneste

konsekvens et minus på bankkontoen, og hvis vi

har gjort os umage og købt grønt, fair trade, energi-

rigtigt og undgået det værste børnearbejde, så er

Circle of Electronic Life

Af Thor Hampus Bank, 7. semester Medievidenskab.

Container efter container med brugte PC’er, iPods, mobiltelefoner og meget andet fragtes til u-lande

som bistand. Størstedelen er dog så slidt eller medtaget, at det skrottes, så snart det ankommer til

endestationen.

indvirkningen på miljøet vel minimal? Så langt, så

godt, men hvad sker der med vores elektroniske

udstyr, når vi engang er færdige med det eller træn-

ger til noget nyt?

Det digitale skel

Det estimeres, at 50-80% af alt elektronisk udstyr,

der sendes til genbrug og genindvinding, ekspor-

teres til u-lande, hvoraf de største aftagere er Kina

og Indien, efterfulgt af flere afrikanske lande. Denne

eksport sker under påskud af, at man forsyner ver-

kontekst7.indd 28 27/08/08 15:11:30

kontekst | 29

dens fattigste med brugbart elektronisk udstyr, der

kan hjælpe dem i deres udvikling ind i den digitale

tidsalder. Sandheden er dog, at langt det meste af

denne elektroniske bistand er fuldstændig ubruge-

ligt. Op mod 75% af det udstyr, der læsses i con-

tainere til genbrug i u-landene, er så ødelagt, at

det, med det samme det ankommer, bliver kasseret

som affald. En del af udstyret er brugbart eller bliver

repareret, og fungerer i sidste ende til gavn for de

fattige, men resten bliver hugget op og dumpet på

store lossepladser.

Guiyu, Kina

Problemet med disse elektroniske lossepladser er,

at elektronisk udstyr, som PC’er, mobiltelefoner,

fjernsyn, etc., indeholder store mængder af ska-

delige tungmetaller og kemikalier, blandt andet bly,

kviksølv, kadmium og berylium. Disse stoffer opta-

ges gradvist af naturen, hvis de ikke bliver brændt

af på disse lossepladser for at spare plads. Ved af-

brænding dannes giftstoffet dioxin, som er ekstremt

farligt for mennesker, og selv i meget små doser, er

skyld i nedsat produktionsevne, kræft, hormonfor-

styrrelse med mere.

En af de største aftagere af brugt elektronisk ud-

styr er byen Guiyu i Kina, og den omkringliggende

provins nogle få timers kørsel nord for Hong Kong.

Her arbejder dagligt 150.000 børn og voksne på de

voksende bjerge af elektronisk affald med at sor-

tere og smide elektronikken ud, mens andre roder

efter brugbare dele eller brænder motherboards og

ledninger af for at udvinde værdifulde metaller som

kobber og guld. Arbejdsdagen er på 16 timer og

dagslønnen er cirka 8 kroner. For de fleste er det

det eneste alternativ til et liv i dyb fattigdom.

Det er ikke kun menneskerne, der dagligt arbejder

med det elektroniske skrot, der tager skade. Luften i

Guiyu har rekorden for højeste dioxin-niveau nogen-

sinde målt, og Lianjiang-floden, der løber gennem

Guiyu, har mere end dobbelt så højt blyindhold, som

det er tilladt i EU. Selvom man fra regeringens side

har forsøgt at nedbringe forureningen i provinsen,

oplever besøgende stadig hovedpine og en metal-

lisk smag i munden, når de besøger provinsen.

Indvirkningen på miljøet er alvorlig. Tungmetallerne

optages nemt af organismer i naturen, og forårsager

skade, mens de vandrer igennem fødekæden, som

oftest ender tilbage hos mennesket. Selvom Kina er

den største aftager af elektronisk skrot, er Indien og

flere lande i Afrika, herunder Nigeria, Ghana og Li-

banon, store aftagere, og mennesker og natur bliver

i disse egne ligeledes udsat for uoprettelig skade.

I udbytningens navn

Det hele starter i midten af 90’erne, hvor elektronisk

udstyr som PC’er og mobiltelefoner efterhånden

bliver hvermandseje i de vestlige samfund. Rege-

ringerne i EU’s lande, Japan og nogle amerikanske

stater opretter på daværende tidspunkt genbrugs-

ordninger til den stigende mængde elektroniske ud-

styr. De mange giftige tungmetaller gør det dog til

”toxic Import and exports: not all toxins are being exported and im-

ported officially — some are simply dumped on foreign soil or exported,

stored on short-term leased ground and then abandoned.”

Globussen viser strømmen af gifitgt materiale fra I til U-lande. skabt af

den tyske kunstner Ingo Günther.

kontekst7.indd 29 27/08/08 15:11:30

30 | kontekst

nye årtusinde, opdager lossepladserne i ulandene,

at de kan udvinde nogle af de dyrebare tungmetaller

fra det brugte elektroniske udstyr, ved for eksempel

afbrænding, og efterspørgslen på elektronisk affald

stiger tilsvarende. Efterspørgslen og det stigende

problem med elektronisk skrot skaber en sub-indu-

stri i de vestlige lande, hvor container efter contai-

ner med elektronisk ”bistand” sejler fra europæiske

havne mod havnebyer i Afrika og Asien. Det er en

lyssky industri, som i bund og grund er ulovlig, men

da der ikke føres kontrol med den, er der ingen, der

kender det præcise omfang - heller ikke i Danmark.

Dansk eksport

I marts 2006 skrev DR Nyheder en række små ar-

tikler med udgangspunkt i eksporten af elektronisk

en dyr og kompliceret proces at genbruge og gen-

anvende det elektroniske udstyr, uden at hverken

mennesker eller miljø skal lide overlast.

I mange lande bliver man efterhånden ude af stand

til at håndtere de enorme mængder elektronisk ud-

styr, og blikket rettes nu mod udviklingslandene.

Her håndhæves de love, der skal beskytte arbejder-

ne og miljøet, ikke, hvis der overhovedet er sådanne

love. En anden fordel er, at arbejdskraften i disse

lande er ekstremt billig, og det elektroniske udstyr,

der kan genanvendes, kan passende betragtes som

bistand.

Efterhånden som eksporten af brugt elektronisk ud-

styr tager til i slutningen af 90’erne, og specielt i det

Massive mængder elektronisk skrot dumpes langs floden i Guiyu, hvor det behandles med syrer og afbrændes i det fri af lokale børn og voksne

under kritisable forhold.

kontekst7.indd 30 27/08/08 15:11:32

kontekst | 31

skrot til afrikanske lande. I perioden op til disse

artikler registrerede DR Nyheder 8 containere, der,

lastet med elektronisk skrot, havde retning mod

ulande fra Frihavnen i København. En container kan

rumme, hvad der svarer til cirka 100 fjernsyn og 250

DVD-afspillere.

DR’s oplysninger begrænser sig i midlertidig til Fri-

havnen i København, og man kan derfor kun gætte

på, hvor mange containere der hver måned sejler ud

fra andre danske havne, herunder Danmarks største

containerhavn i Århus. Ligeledes kan man kun gæt-

te på, hvor de elektroniske apparater stammer fra,

men et godt bud er storskrald og lignende. Ekspor-

tørerne af containere har nemlig ikke nogle kvitte-

ringer for udstyret og myndighedernes manglende

muligheder for kontrol og samarbejde med modta-

gerlandene gør det svært at stoppe eksporten. Det

er ligeledes svært for myndighederne at skelne mel-

lem affald og apparater, der reelt kan genbruges.

Bag det hele står store firmaer, der handler med

elektroniske apparater som køleskabe, Hifi-udstyr,

computere, osv. De forsøger at slippe for at betale

for den dyre genindvindingsproces i de vestlige

lande. Sendes skrottet til u-landene kan de ligefrem

tjene penge på processen, da importørerne i u-lan-

dene ofte betaler et mindre beløb per apparat, som

de kan tjene ind igen ved at skille det ad.

Vejen frem

Der sker dog enkelte fremskridt på området. For det

første øges opmærksomheden langsomt for denne

del af vores forbrugsproces i takt med, at forbru-

gerne i højere grad ønsker at handle med firmaer,

der støtter en bæredygtig udvikling.

For det andet er flere lande, blandt andet EU-lan-

dene, begyndt at lovgive omkring indsamlingen og

genbrug af elektroniske apparater. I EU er det gen-

nem WEEE-direktivet blevet pålagt producenterne

og importørerne at betale udgifterne ved genbrug

og genindvinding. Sendes elektronikken til lande

uden for EU er kravet, at det skal behandles inden-

Kilder:

www.ban.org

www.greenpeace.org

www.storyofstuff.com

www.wikipedia.com

www.dr.dk

Billeder brugt i artiklen tilhører (c) Basel Ac-

tion Network 2005.

Billede ved overskriften: Massive mæng-

der elektronisk skrot dumpes langs floden

i Guiyu, hvor det behandles med syrer og

afbrændes i det fri af lokale børn og voksne

under kritisable forhold.

for samme lovgivningsmæssige ramme, som gæl-

der i EU. Det er dog producentens ansvar at ind-

berette de korrekte mængder udstyr, som de skal

betale for.

Et andet interessant EU-direktiv er benævnet RoHS,

og er rettet mod at fjerne en del af de skadelige stof-

fer fra produkterne allerede i produktionsprocessen.

Man må altså, med få undtagelser, ikke længere

producere og importere elektronisk udstyr i EU, der

indeholder bly, kviksølv og kadmium med flere.

Disse fremskridt har dog ikke haft nogen mærkbar

indflydelse på strømmen af containere fyldt med

elektronisk skrot til ulandene, og eftersom elektro-

nisk udstyr ofte anvendes i en del år, kan der gå

lang tid, før initiativerne får en synlig virkning. Om

problemet er på vej mod en løsning er uvist, men

faktum er, at vores forbrug af elektroniske appara-

ter tager til. En mobiltelefons levetid i de vestlige

lande var i 2005 faldet til mindre end 2 år, mens

computeres levetid er faldet fra 6 år i 1997 til 2 år

i 2005. Samtidig bliver der flere og flere forbrugere

af de elektroniske produkter. Man regner med, at

der indenfor de næste to år vil være 260 millioner

nye computerbrugere alene i Kina og Indien. Hvil-

ken betydning det får for miljøet, er i sidste ende op

til forbrugeren.

kontekst7.indd 31 27/08/08 15:11:32

32 | kontekst

I alt 1.016 uddannelsessøgende har fået tilbud om

optagelse på Humaniora i år. Det er 216 færre end

sidste år og det laveste optagelsestal i over ti år.

Fra 2004 til 2007 har humaniora ellers oplevet en

fremgang på 27 %, men de nye adgangskrav har

sat en stopper for den udvikling. Engelsk har for

eksempel fået 57 nye studerende mod 100 sidste

år, og Musik har fået 34 studerende mod 58 sidste

år. Det er dog ikke nogen overraskende udvikling,

da det var forventet, at de skærpede adgangskrav

ville sætte en stopper for fremgangen. Det er dog

ikke kun Humaniora ved Aarhus Universitet, der er

ramt. Den samme tendens gør sig gældende på

de andre fakulteter og andre uddannelsessteder. På Statskundskab kunne alle således med en

bestået studentereksamen blive optaget i år, hvori-

mod det sidste år krævede et snit på 9,7.

Nye optagelseskrav 2008

Problemet er, at den nye adgangsbekendtgørelse

stiller strenge krav til, hvilke fag man skal have

på hvilke niveauer for at kunne komme ind på en

bacheloruddannelse. Vil man eksempelvis læse

et humanistisk fag skal man have Engelsk på

B-niveau og et andet fremmedsprog på A-niveau

- elles kan man ikke komme ind - uanset om dette

sprogfag er relevant for uddannelsen eller ej. Men

mange har ikke været klar over ændringerne og

har derfor ikke taget de relevante suppleringsfag.

Flere har derfor oplevet, at de ikke kan komme

Adgangskrav og ansøgereAf Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 7. semester.

En tilbagegang på 21 % i 1. prioritetsansøgere på Humaniora har stoppet flere års fremgang. På IMV

betyder det blandt andet, at Informationsvidenskab for første gang i mange år havde ledige pladser

efter første optagelsesrunde.

Adgangskvotient ved udvalgte studier

2008:

Digitalt design: 5,1

Informationsvidenskab -

Medievidenskab: 8,2

Statskundskab: -

Psykologi: 7,4

Engelsk: -

Lægevidenskab: 7,6

Æstetik og kultur: 6,2

Det er ikke farven på studenterhuen, der afgør, hvor man kan komme ind. til gengæld er det vigtigt,at man har valgt det rigtige fag og niveau.

kontekst7.indd 32 27/08/08 15:11:32

kontekst | 33

ind på ønskestudiet og må tage ekstra fag for at

opfylde adgangskravene.

De mange ledige studiepladser gør det samtidig

nemmere at komme ind med et lavt snit på uddan-

nelser med normalt hårde optagelseskrav. Det giv-

er nye muligheder for ansøgere, der kommer med

et lavt gennemsnit fra gymnasiet. Men det kan få

konsekvenser, mener Claus Nielsen, chefkonsulent

fra Den Centrale Studie- og Erhvervsvejledning på

Københavns Universitet: ”Man vil formentlig kunne

se det på gennemførselsprocenten. Der er forskel

på dem, der kommer ind med et snit på over 8

(Red: Efter den gamle karakterskale) og dem med

et på under 8. Der er meget større sandsynlighed

for, at dem med over 8 i snit gennemfører. På den

konto er der nok nogle, som vi hurtigt må sige

farvel til”. Han fremhæver samtidigt, at fordelen er,

at der kommer mange forskellige slags studerende,

der kan drage fordele af hinanden.

Et gunstigt jobmarked

En anden årsag til det lave ansøgertal skyldes den

høje beskæftigelse og de mange muligheder på

jobmarkedet. Mange unge anser det ikke for nød-

vendigt at tage en uddannelse, da de i øjeblikket

har gode muligheder for at få et velbetalt job uden

en uddannelse. Rent samfundsmæssigt kan det

dog have konsekvenser, da de risikerer at miste

jobbet, når økonomien igen går ned.

På IMV

På IMV har man også mærket til de lave ansøger-

tal. Informationsvidenskab havde helt usædvanligt

mange ledige pladser efter første optagelsesrunde.

Efter anden runde er der dog blevet fyldt op og

endda med en venteliste. Solveig Mønsted, der

er daglig leder at studie- og erhvervsvejledningen

fremhæver dog, at der er tale om en overgangs-

fase, fordi de nye adgangskrav er tilpasset den nye

gymnasiereform og ikke den gamle. Det er således

hovedsagligt ansøgere fra den gamle reform, der

kan komme i vanskeligheder. Dekan Bodil Due

har udtalt, at årsagerne for nedgangen nu skal

undersøges for at være bedre rustet til næste års

ansøgninger.

kontekst7.indd 33 27/08/08 15:11:33

34 | kontekst

Af Nicholai Friis Pedersen, Medievidenskab 7. semester

Anmeldelse: L Den nyligt oversatte roman, L, fra norske

Erlend Loe skriver sig ind i en efterhånden lang

række af ”autofiktive” romaner, der blandt

andet kendetegnes af, at hovedpersonens navn

er identisk med forfatterens. Erlend Loe har

udover succes i hjemlandet fået stor opmærk-

somhed i Danmark, specielt med romanerne

NaivSuper og Doppler. Loe er især kendt for sit

sprog, der gennem stream of counciousness

beskriver verden med en karakteristisk barnlig

naivisme – en skrivestil, der siden har fået

betegnelsen ”nynaivisme”. Dog lader Loe også

en mere distanceret og ironisk tone skinne

igennem, hvori Loe’s specielle humor ligger.

Denne skrivestil gør det let at ”sluge” de ofte

tunge eksistentielle temaer, der kendetegner

forfatterskabet.

kontekst7.indd 34 27/08/08 15:11:34

kontekst | 35

Historien begynder i Norge, hvor den 29 årige

Erland Loe reflekterer over sin generations mang-

lende mulighed for store opdagelser og banebry-

dende videnskabelige gennembrud. En aften, hvor

Loe løber på skøjter, udvikler han en teori om, at

stillehavsøerne blev befolket af sydamerikanere,

der i sidste istid skulle have krydset stillehavet

på skøjter. Han beslutter sig for at søsætte en

ekspedition, der én gang for alle skal sætte Norge

på verdenskortet. Målet bliver den øde ø, Manua,

hvor resterne af skøjterne ifølge Loe’s teori befin-

der sig. Holdet kommer til at bestå af seks friske

unge mænd, der trods viljen til at sætte Norge på

verdenskortet ikke har tidligere erfaringer med

ekspeditioner. At Loe er kompetent som ekspedi-

tionsleder baserer han på sine fine udtalelser fra

folkeskolens Orienterings Fag. Disse udtalelser

fremvises stolt for både den norske konge og an-

dre, der kan have interesse i at yde projektet mo-

ralsk og økonomisk støtte. Mod alle odds afvikles

ekspeditionen, men hvorvidt det lykkes at nå ud til

det, Loe betegner som ”The edge of knowledge”,

skal ikke røbes. På baggrund af ekspeditionens

videnskabelige og sociale udfordringer bliver Loe

dog enig med sig selv om, at alle mennesker er en

ø; en visdomssætning, der blafrer i vinden efter de

omtrent 500 siders bevidsthedsstrøm.

Forholdet mellem fiktion og fakta spiller en vigtig

rolle for læsningen af romanen, der udover et

omfattende stikordsregister indeholder tyve siders

billeddokumentation. Hvorvidt den videnskabelige

interesse er så oprigtig, som formen foregiver, dra-

ges dog i tvivl på grund af skrivestilen. Som roman

er L dog vellykket, blandt andet fordi Loe aldrig

lader ironien skinne entydigt igennem. Han lader

således læseren blive i tvivlen om, hvorvidt bogen

skal læses som fakta eller fiktion; som skønlitte-

ratur, journalistik eller som akademisk afhandling.

Derfor spiller Loe et risikofyldt spil, idet læseren

skal tilegne sig stilen og ikke læse bogen som ren

fakta. Derfor er det også en fordel at have stiftet

bekendtskab med det øvrige forfatterskab for at

forstå L’s præmis. Romanen er først og fremmest

sjov at læse, hvis man i forvejen er bekendt med

Loe’s underfundige skrivestil og humor, der i sin

reneste form kan findes i NaivSuper. God læselyst!

Udgivet på norsk i 1999.

Oversat af Sussane Vebel 2008.

Gyldendal.

299 kr.erlend Loe skriver romaner, hvor det kan være svært at skelne forfatter

fra hovedperson. Foto: Jarvin. Wikipedia.

kontekst7.indd 35 27/08/08 15:11:35

36 | kontekst

Adorno: ”I Adorno-bygningen, hvor hovedparten

af undervisningen foregår, hersker en god atmos-

fære” står der på imv.au.dk. Med god atmosfære

må der menes den liflige bouquet der strømmer fra

toiletterne og ud i resten af bygningen.

AV-Allan: Manden af få ord og med en til tider

skræmmende udstråling, står for udlåning af

diverse elektroniske apparater.

Bachelor: 3-årig uddannelse, hvoraf de to kan

foregå på et stamstudie, og hvor det sidste år

foregår på en suppleringsuddannelse. Men hvis

du vil blive til noget i denne verden skal du også

videre på en kandidat bagefter.

Bente: Sekretæren over dem alle, der måske vil

trøste dig, når du grædende kommer ind på kon-

toret. Du kommer til at græde.

Chokolade fabriken: Nå, nej… bare glem det.

ECTS: Fælles standard for at beskrive tyngden af

et givent fag i Danmark og Europa.

Eforen: Bar tilknyttet parkkollegiet. Egentligt forbe-

holdt beboerne på kollegiet, men efterhånden er

det vist åbent for alle.

Forkortelserne:

.ppt (power point presentation): Et format du med

garanti vil støde på i undervisningen på IMV.

DD: Digital Design

HUM: Humanistisk Fakultet

AU: Århus Universitet

SN: Studienævnet

SAIS: Students Association at the department of

Information Studies

SAMS: Sammenslutningen af Mediestuderende

ITO: En kandidat under it-vest. Ligner ind-

holdsmæssigt informationsvidenskab.

Fredagsbaren: Der hvor vi drikker os i hegnet til

diverse temafester.

Fysisk kantine: Universitetets højest beliggende

kantine (og derfor med den bedste udsigt)

Java: Noget informationsvidenskaberne laver.

Kandidat: En specialisering i forhold til det mere

generelle indhold på bachelordelen. Skulle gerne

munde ud i en cand.it eller cand.mag eller hvad de

finder på.

Kemisk kantine: Universitets bedste kantine.

Matematisk kantine: Universitets billigste kantine

med gode frikadeller og kager.

Supplering: Du smides ud efter andet år og skal

derefter tage to semestre på andre fag.

Normalside: 2400 tegn med mellemrum. Bruges

til alle akademiske opgaver.

Nyttige Links:

www.elkan.dk/dialekter/ For at træne din østjyske

ORDLISTE

kontekst7.indd 36 27/08/08 15:11:36

kontekst | 37

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

slaviskStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86194522slavic@stakbogladen.comwww.russianbooks.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagMatematisk InstitutBygning 1530tlf 86128744naturfag@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-torsdag 10.00-16.00fredag 10.00-15.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Lige nu får du10 brevordnere for 150,-400 plastlommer for 100,- 10 standardblokke for 70,-5 kollegieblokke for 50,-3 elastikmapper for 20,-

dialekt

da.wikipedia.org/ - Opslagsværket du ikke må

bruge til dine opgaver, men gør det alligevel.

Ekstrabladet.dk: Perfekt blanding af En skør skør

verden, Pige Special og et effektivt filter imod

nyheder, der bare ikke er spændende nok.

www.ebaumsworld.com/ - overspringshandlingen

over dem alle, når undervisningen bliver lidt for

krævende og tør til, at man kan følge med.

www.kontekst.it – Kåret til den bedste hjemmeside

af en højt anerkendt gruppe.

Techno.pl: Tja..

www.fredagsbar.dk – vores egen lille fredagsbar

med billeder af løsslupne piger og drenge under

påvirkning af alkoholiske drikke.

www.panikfest.dk: PANIK’a hjemmeside, hvor der

bliver uploaded party-billeder.

PANIK: Party All Night I Katrinebjerg (tidligere

Party all night i kælderen). IMV’s festforening, som

afholder nogle vilde temafester.

Receptionsanalyse: Noget medievidenskaberne

laver.

Uni baren: Bar med et stort øl-udvalg og billig

mad. Ligger lige under Stakladen.

kontekst7.indd 37 27/08/08 15:11:36

38 | kontekst

DTSKR

Danmarks største fredagsbar

Stor fredagsbar i forbindelse med årsfesten | Univasitetsparken12. sep ’08

Larsen & Furious Jane

Indierock | sTUDENTERHUSET13. sep ’08

Psykiatriens Børn - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital fejrer 50 års jubilæum.

Udstilling | Psykriatisk hospitals museumFra, 22. aug ’08

Tresserbeton med kærlighed og fremtidsdrømme

Udstilling | Arkitektskolen1-19. sep ’08

kontekst7.indd 38 27/08/08 15:11:37

kontekst | 39

Delvist eksisterende objekter & den gensidige konstruktion af mennesker og teknologi

Fredagsforelæsning ved Casper Bruun Jensen, CBS | IT-huset Lille Aud.3. okt ’08

BUILT TO SPILL (US) + support: Disco Doom

Mandagskoncert på Århus’ bedste spillested | Voxhall.6. okt ’08

Little Programming Language Secrets

Fredagsforelæsning ved Erik Ernst, DAIMI | IT-huset Store Aud.3. okt ’08

Jonatan Spang - ”Familie”

Nyt stand-up show fra teater direktøren | Train24. sep ’08

World Robot Olympiad 2008

LEGO Mindstorms robot konkurrence | Datalogisk institut26-28. sep ’08

Praktik Dating

Speeddating mellem studerende og virksomheder | Stakladen24. sep ’08

Secondhand Bazar

Stort marked | sTUDENTERHUSET20. sep ’08

kontekst7.indd 39 27/08/08 15:11:37

40 | kontekst

Pernille Thorsen er ansat pr. 1.8 som Ac bachelor i webredaktionen

Peter Danholt er tiltrådt i en adjunktstilling i Informationsvidenskab inden for VOS-gruppen.

Jens Bennedsen bliver underviser i Digital Repræsentation.

Randi Markussen tiltråder som gæsteprofessor på IT-Universitetet i København. Foreløbigt i et år.

Martin Brynskov og Rune Nielsen er blevet ansat som adjunkter i Informationsvidenskab.

Ph.d:

Tatiana Bazzichelli, inf.

Tobias Ebsen, Inf.

Jacob Ngomba Teke, Med.

Jørgen Tietze, Inf.

Morten Øllgaard er erhvervs-phd inden for STS

Lars Bo Løfgreen ph.d. tilknyttet Digital Urban Living.

PERSONALIA

En af de mange udfordringer ved at være studerende er at få økonomien til at hænge sammen.

Vi ved godt, at det koster mange penge.

Derfor er Sparekassen Kronjylland parat med stærke tilbud til dig som studerende.

Har du svært ved at fi nde rundt i økonomien?

Århus Nord afdeling · Åbogade 1A · 8200 Århus N · 86 78 62 77 · aarhusnord@sparkron.dk

Besøg os

Kig ind til os i vores afdeling

overfor Storcenter Nord, her er

vi klar til at rådgive og hjælpe dig.

kontekst7.indd 40 27/08/08 15:11:38

kontekst | 41

INfORmATIONsvIDENsKAb2 Jul 2007 Anders Lihn Jørgensen Translating NovoSeven. Bruno Latours translationsmodel som basis for analyse

af innovationsprojektet NovoSeven.

11 Jun 2007 Anne Bundgaard Christensen Virksomhedskultur i Bestseller - en empirisk undersøgelse

14 Jan 2008 Asger Højen Danielsen Digitalisering af den offentlige forvaltning: Et casestudy af forståelsesmæssige variatio-

ners betydning ved indførelsen af fælles elektronisk sags- og dokumentationshåndte-

ring i Ringkøbing-Skjern Kommune

7 May 2008 Aske Dahl Sløk Elektronisk dokumentation i en familiebehandlingsafdeling - en undersøgelse af prak-

sisforandring i det offentlige med Grounded Theory som tilgang

2 Feb 2007 Astrid Maria Holst Refleksionsrum og Læringsøjeblikke - set i et systemisk perspektiv

14 Dec 2007 Barbara Schrøder Weinreich Stress som status? En analyse af arbejdsrelateret stress

15 Jan 2008 Brian Otto Motylinski Videnledelse i ACURE - Et casestudie af en videnintensiv virksomhed

19 Jan 2008 Casper Bue Nielsen Vidensdeling i Netbrand Support - et kvalitativt case studie af en vidensorganisation

1 Jun 2008 Ditte Basballe Vidensformidling gennem oplevelsesorienterede interaktionsdesign

31 Oct 2007 Emil Rossing Olsen Tagpap møder metadata

4 Jan 2008 Jakob Mandøe Nielsen Når musikken spiller - en fysisk tilgang til interaktion og auditivt design

22 Apr 2008 Janus Rau Møller Sørensen Oplevelsen i Spillet, Spillet i Oplevelsen - Et teoretisk fundament for en metode til

evaluering af oplevelse af udfordringer i computerspil

1 Jul 2008 Jens Gadeberg Meningskonstruktion i computerspil

11 Jun 2007 Jeppe Terp Rasmussen Virksomhedskultur i Bestseller - en empirisk undersøgelse

20 Jun 2008 Jes Eriksen eSport: Fundamentale forudsætninger for eSport påvist ved gameplay i StarCraft og

Counter-Strike

4 Jan 2008 Jesper Harding Sørensen Når musikken spiller - en fysisk tilgang til interaktion og auditivt design

3 Apr 2008 Joan Zenia Poulsen Innovationsevne set gennem medarbejderøjne - En metode til at analysere virksomhe-

dens innovationsevne

25 Jun 2008 Johan Thyssen Møller Nielsen Den stakkels leder

11 Feb 2008 Jonas Andersen Netværk og kommunikation

19 Dec 2007 Kåre Stenild IT i Folkeskolen - Hverdagslivsengagement som tilgang til implementering af IT i

læringspraksis

28 Sep 2007 Kasper Andreas Rasmussen Sund fornuft - Organisationskultur i Jyske Bank

17 Jan 2008 Katja Balle Distanceledelse

19 Dec 2007 Klaus Bjørn Nygaard Sharepoint som standard og vidensdelingssystem

30 Aug 2007 Kresten Banke Semco Maritimes fusion med Esbjerg Oilfield Services

SPECIALER

kontekst7.indd 41 27/08/08 15:11:38

42 | kontekst

28 Jun 2007 Kristoffer Bundgaard Forretningsområdet Mobile Device Management - Konfiguration, kontrol og

konvergens i mobilindustrien

13 May 2008 Kristoffer Lippert Organisatoriske problematikker ved SAP implementering - Hvorfor er der SAP imple-

menteringer der går galt?

31 Aug 2007 Leif Olsen Brugerdreven Design af Webløsninger - Refleksioner over en

forundersøgelsesmetode

16 Oct 2007 Line Hjortmose Rask Organisatorisk forandring i et translationsperspektiv. En empirisk under-

søgelse af implementeringen af Team 1

12 Mar 2008 Malene Skov Dinesen Systemisk evaluering - en undersøgelse af muligheden for at bryde paradokset mellem

ønsket, intentionel evalueringsanvendelse og ikke-intentionel anvendelse i praksis

igennem systemisk teori og metode

18 Dec 2007 Marianne Krogh Gadeberg Natsværmeres Flaksen - et studie af storytellingens dynamik hos The Moth

19 Dec 2007 Marie Louise Tøttrup Sociale medier - en undersøgelse af delvis eksistens

21 Aug 2007 Martin Holevang Boundary objects i konkurrent- og forretningsovervågning

23 Jan 2008 Mathias Brøndegaard Høj Den indiske softwaresektor og outsourcing

24 Aug 2007 Mette Keller Stubkjær Så rykker vi…! Ressourcestyring ved en rådgivende ingeniørvirksomhed

- Et pragmatisk perspektiv på timeregistrering og målinger i et IT baseret miljø

12 Jun 2008 Mikkel Nørgaard Hansen Virtual Embodiment - en fænomenologisk analyse af embodiment i virtuelle verdner

19 Dec 2007 Morten Lundsby Jensen Sociale medier - en undersøgelse af delvis eksistens

4 Mar 2008 Morten Thomsen Grænselande i Grænselandet

14 Nov 2007 Mustafa Topic Kulturproblemer i forbindelse med virksomhedssammenlægninger

14 Jan 2008 Nikolaj Gandrup Borchorst Digitalisering af den offentlige forvaltning: Et casestudy af forståelsesmæssige variatio-

ners betydning ved indførelsen af fælles elektronisk sags- og dokumentationshåndte-

ring i Ringkøbing-Skjern Kommune

2 Jul 2007 Nis Rune Thykier Videbæk Translating NovoSeven. Bruno Latours translationsmodel som basis for analyse

af innovationsprojektet NovoSeven.

14 Dec 2007 Ole Daugaard Læring, viden og kommunikation som autopoietiske elementer i et praksisfællesskabs

systemudviklingsproces - Et konstruktivistisk grundlag for refleksiv konceptudvikling af

en virtuel samarbejdspraksis

11 Oct 2007 Peder Burgaard Applicerede innovation strategier indlejret i et netværks samfund; Eksemplifi-

ceret ved IBM’s udforskning af virtuelle forretningsmuligheder.

8 Nov 2007 Sara Skovly Green Pedersen Kaffe, fisk og troværdighed? - En analyse af oplevelsesbaseret kommunikation

og troværdighed på reklamebureau-websitene: 3fisk og Krebs&Co

23 Oct 2007 Simon Witt En HCI tilgang til brugeroplevelse. Udviklingen af en socialkonstruktivistisk

walkthrough med henblik på behovsanalyse og evaluering af interaktive systemer

25 Mar 2008 Sofie Juhl Feeney Køn til forhandling - en analyse af Nikes reklamer til kvinder

7 May 2008 Solveig S. M. G. Mønsted Elektronisk dokumentation i en familiebehandlingsafdeling - en undersøgelse af prak-

sisforandring i det offentlige med Grounded Theory som tilgang

15 Aug 2007 Søren Holm Corporate Venture Capital i Danmark

9 Aug 2008 Stefan Borch Mortensen IT-modenhed i et forretningsstrategisk perspektiv

5 Feb 2008 Steffen Kirkegaard Winther 3D auditivt interfase som kollisionsadvarsel i personbiler

16 Feb 2007 Stinne Bille På jagt efter sociale netværk mellem danske weblogs

27 May 2008 Sune Flindt Jørgensen Medicon Valley - En dansk life science klynge i verdensklasse?

4 Jun 2008 Sune Mejlvang Hvad er innovation? - Om translationer, Aktør Netværks Teori og Innovationsagenter

31 Aug 2007 Thomas Dyrholm Jacobsen Web Content Management Systems i et Long Tail-forretningsperspektiv

kontekst7.indd 42 27/08/08 15:11:38

kontekst | 43

14 Dec 2007 Thomas Gregersen Læring, viden og kommunikation som autopoietiske elementer i et praksisfællesskabs

systemudviklingsproces - Et konstruktivistisk grundlag for refleksiv konceptudvikling af

en virtuel samarbejdspraksis

27 May 2008 Thor Clasen Jonasen Organisationer og konflikthåndtering - med udgangspunkt i Mintzbergs organisations-

konfigurationsteori og Mediation som konflikthåndteringsmetode

15 Jan 2007 Thore Jon Fogh Johansen Den Danske Kulturkanon - fortolket, analyseret og diskuteret som et

kommunikerende socialt system

31 Aug 2007 Tina Rosholm Olesen Innovation og IdeLab hos B&O

24 Aug 2007 Tomas Platz-Christensen Brugercentreret Innovation - En diskussion af brugerdreven innovation i

forhold til en IT-virksomhed

19 May 2008 Torbjørn Stridbæk Edutainment - læring via deltagelse

31 Mar 2008 Troels Sune Mønsted IT-design: En kreativitetsteoretisk udfordring af desingpraksis

16 Jan 2008 Vivi Søndergaard Digital forvaltning i praksis - en case om implementering af ESDH i Økonomiforvaltnin-

gen i Københavns Kommune

mEDIEvIDENsKAb4 Apr 2008 Ane Kirstine Schack Jensen Kunsten at kommunikere organisationsforandringer - en undersøgelse af forandring-

skommunikation som strategisk ledelsesredskab

1 Jul 2008 Anette Linde Larsen Virtuelle bevægelser i kunsten - en receptionsæstetisk analyse af kunstens

fremtrædelsesformer i Second Life

28 Aug 2007 Anne Mette S. Andresen Intern kommunikation som aktivt ledelsesredskab

2 Jan 2008 Asger Colmorn Mortensen Musik med mening - En analyse af betydningsdannelsen omkring musik under indfly-

delse af musikkens ændrede teknologi og tilgængelighed

25 Oct 2007 Birthe Moskjær Aagesen Skole-hjem-samarbejde i en interkulturel kontekst

17 Sep 2007 Christian Vangsgaard

Hansen

Holocaustfilm - brugen af traumet i Shoah og Nat & Tåge

31 Jan 2008 Ditte Sohn Mikkelsen Udsyn fra en fiskebowle - Et teoretisk funderet casestudie af en corporate branding

proces hos kommunikationsbureauet Advice A/S

30 Jan 2008 Eva Mikkelsen Flerkulturel identitet på nationalt tv - en diskurs af flerkulturel identitet i reality-kampag-

nen ”Mission Integration”

24 Aug 2007 Frederik Mejlvang Wiese Birtes TV Avis - en undesøgelse af nærhedsdimensionen i 18:30 TV Avisen

3 Jul 2007 Helene Aagaard Olesen The Best Olympic Coverage Ever? TV 2s dækning af Vinter-OL i Torino 2006 - Flerme-

dialitet og overlevelsespotentiale i vinterolympisk medie event

28 Aug 2007 Hilde Glesnes Intern kommunikation som aktivt ledelsesredskab

4 Jul 2008 Indira Endaya Examining the stigma of N.G.O media - theoretical perspectives to assess notions of

quality in civil society media

16 May 2008 Jakob Draminsky Sprotens potentielle vindue - en empirisk og teoretisk analyse af web-tv

12 Jun 2008 Janne Nielsen Forestillinger om erfaring i publikumsforskningen - en analyse af videnskabelige

grænsedragninger mellem medievidenskab og psykologi

14 Feb 2008 Jeanett Buch Dansk filmdistribution på nye digitale medier og platforme

kontekst7.indd 43 27/08/08 15:11:38

44 | kontekst

18 Jun 2008 Julie B. Ørum Kopp Vidensdeling i en netværksorienteret organisation - med et særligt fokus på corporate

weblogs

4 Oct 2007 Kenneth Schultz Storytelling - en kategorisering af begrebets anvendelsesmuligheder

16 May 2008 Kirstine L. Kristensen Fictional Science or Science in Fiction? En Kvalitativ receptionsanalyse af videnskab,

sandhed og retfærdighed i CSI

26 Jun 2008 Line Jørgensen In-store tv som reklamemedie

3 Jul 2008 Line Randrup Nielsen Fra købmandskultur til kapitalæder - En analyse af Imercos kultur af interne kommu-

nikation i en forandringsproces

16 Jun 2008 Lisbeth Lillelund Wøhlk Danmarksmester, en time i godt selskab. En analyse af radioprogrammet Danmarks-

mester på P4

12 Feb 2008 Lise Heiselberg Socio-kognitiv interviewmetode - En undersøgelse af hvordan interviewmetode, til brug

i kvalitative receptionsundersøgelser af tv-programmer, inden for News Talk Magazine-

genren kan forankres i socio-kognitiv teori

8 Nov 2007 Lise Roland Johansen Smil, du er på. En eksplorativ analyse af medietræning som felt

3 Jul 2007 Lone Romme Thomsen The Best Olympic Coverage Ever? TV 2s dækning af Vinter-OL i Torino 2006 - Flerme-

dialitet og overlevelsespotentiale i vinterolympisk medie event

29 Aug 2007 Lotte Sørensen Public service på TV 2 og DR1 - en komparativ analyse af public

service-kontrakternes og -tilladelsens opfyldelse i 2003 - 2006

10 Jan 2008 Louise Laustsen Pedersen Planlægningsrammen - Strategisk Kommunikation i et Socialkonstruktivistisk og

Sustemisk perspektiv

22 Oct 2007 Louise Refsgaard Petersen Udvikling af Mobil-tv i DR - en analyse af den mulige brug af mediet samt en

diskussion af dets berettigelse i en dansk public service organisation

9 Sep 2007 Mads Rydahl Hollænder Havkatten i Økonomibutikken - en analyse af Jyske Banks kampagnekommunikation

20 Aug 2007 Maja Holm Hvordan får man fysisk inaktive unge på tekniske skoler til at ændre adfærd?

Planlægning af en interventionsstrategi

23 Jun 2008 Maja Sonne Damkjær Flow og forbrug i forældremagasiner

30 Jun 2008 Maria Gaardmand Øster Intern integration af corporate sommunication i et kommunikativt perspektiv - Et case

study i Vestas Wind Systems A/S

31 Jan 2008 Marianne Skaaning Ebbesen Udsyn fra en fiskebowle - Et teoretisk funderet casestudie af en corporate branding

proces hos kommunikationsbureauet Advice A/S

17 Mar 2008 Marie Lærke Justesen ”The Swenkas” myte og autenticitet

12 Feb 2008 Marie Lirstine Lyngholm Als Socio-kognitiv interviewmetode - En undersøgelse af hvordan interviewmetode, til brug

i kvalitative receptionsundersøgelser af tv-programmer, inden for News Talk Magazine-

genren kan forankres i socio-kognitiv teori

26 Mar 2008 Marie Rørdam Fenger Se, hvad jeg hører. En undersøgelse af musikopsøgning i internetbaserede sociale

musiknetværk

20 Aug 2007 Marlene Marie Landsfeldt Radioen som reklamemedie - mens vi venter på gennembruddet

11 Jun 2008 Mette Louise Larsen Ohana Billedet af en krig. En analyse af nyhedsdækningen af Libanonkrigen på dansk tv

11 Mar 2008 Mette Shital Andersen ET FUNDAMENT I FORANDRING - (En produktion på 37 minutter, der han adopterede,

som søger tilbage til deres biologiske familie samt en arbejdsrapport på 40 sider)

27 Aug 2007 Miriam Bitsch Nejsum Tænk ind i boksen! - en analyse af medarbejdernes oplevelse af muligheder og

barrierer for udvikling af nye TV-programmer i DR

4 Jun 2008 Monchanok Anamarn Adaptation of Thai Animation

23 Jan 2008 Nadia Karoline F. Bjørnson-

Langen

KIWI: ugeblad eller kundemagasin? Tekst- og receptionsanalyse af gratismagasinet

KIWI

30 Oct 2007 Rasmus Lybæk ”People here are lazy - that’s the truth” - En analyse af moderniseringsparadigmets

og det participatoriske udviklingsparadigmes berettigelse blandt bønder i Vietnam

kontekst7.indd 44 27/08/08 15:11:38

kontekst | 45

1 Jul 2008 Rikke Andersen Specialet har som hovedformål at undersøge, hvordan fænomenet Lars Lilhold kon-

strueres gennem forskellige trykte medier - med særlige fokus på geografiske forskelle

og popularitetpå

11 Jun 2008 Ronny Linder Flermedial intertexttualitet inom DR Nyheder

8 Oct 2007 Sarah Gram MySpace - noget ved musikken - En analyse af den betydning MySpace har for

musikeres opfattelse af spændingsfeltet mellem kultur og industri

22 Aug 2007 Stinne Gunder Strøm

Olsen

Mellem forbrugerisme og æstetisk ambition - En komparativ tekst- og receptions-

analyse af modereportager i M! og Euroman

10 Jun 2008 Susie Agerholm Balle Mellem mediekritik og værdikamp - en mediesociologisk undersøgelse af lærerstuder-

endes forhandling af ”medierne og folkeskolen”

10 Jan 2008 Tina Broberg Madsen Planlægningsrammen - Strategisk Kommunikation i et Socialkonstruktivistisk og

Sustemisk perspektiv

20 Dec 2007 Tine Malene Pedersen Østjysk Energi: En elefant på foryngelseskur - en analyse af Østjysk Energis interne

kommunikation

3 Oct 2007 Trine Abild Jensen De bedste - eller de største? En analyse af de organisatoriske ændringers

betydning for virksomhedskulturen i LEGOLAND Mad og Drikke

29 Jun 2007 Trine Lundorf Bybranding med et smil? - en analyse af det århusianske brandinginitiativ

26 Mar 2008 Uffe Høy Svenningsen Se, hvad jeg hører. En undersøgelse af musikopsøgning i internetbaserede sociale

musiknetværk

5 Nov 2007 Vicky Enemark Asmussen Mangfoldige medier - splittede identiteter?

- en analyse af unge indvandreres mediebrug og identitetsforhandlinger

mULTImEDIER9 Oct 2007 Daniel Kousholt Animationens mange ansigter - Illusionens ontologi

14 Jun 2007 Hans Kristian Wiborg Kommunikation, videndeling & samarbejde i DJØF StudSamf

(Design af et web-baseret system til en frivilllig organisation)

3 Oct 2007 Ingeborg Vrang Bennett Udvikling af en flora til mobiltelefoner

13 Aug 2007 Karen Johanne Kortbek Kroppen som interaktionsredskab

25 Jun 2007 Kasper Lapp Sværd for dollars i online-rollespil. Handelens årsager og betydning

for spillet og den omgivende verden

15 Aug 2007 Mikkel Christian Grønborg

Eskesen

Implementatinseditorer - En Audiodesigners kreative værktøj til implementering af lyd

i computerspil

17 Oct 2007 Morten Sommer Game Engines til Spil

18 Oct 2007 Nikolaj Bjerno Spil på Nettet, Nettet som Spil

30 Nov 2007 Sarah Starheim Design av interaktive utstillinger som fremmer tenkning som grunnlag for estetiske

oppleveler i vitensentre

15 Oct 2007 Søren Friis Dam Static Firestorm - et interaktivt Værk for Guitar

17 Oct 2007 Tore Sønberg Madsen Game Engines til Spil

kontekst7.indd 45 27/08/08 15:11:38

46 | kontekst

ITO23 Apr 2007 Jacob Fisker Vidensdeling mellem fusionerende kommuner. En kvalitativ undersøgelse af videns-

deling og motiver for vidensdeling blandt medarbejdere fra tre fusionerende løn- og

personalekontorer

29 Apr 2008 Karina Svanborg Forestillinger om samarbejde - Et etnografisk studie i forventninger, udfordinger og

muligheder i et tværdisciplinært arbejdsmiljø

30 Aug 2007 Kasper Duhn Kulturer i IBM

24 Oct 2007 Lars Grubbe Dietrichson Det sociale rums betydning for videndeling. Et speciale om medieret

kommunikation i Computer Supported Cooperative Work

19 Dec 2007 Lone Stub Petersen Evaluering af e-læring i organisationer

27 Sep 2007 Lotte Birkmose E-mail på arbejdspladsen - en analyse af problematisk e-mail brug i en IT

virksomhed

24 Aug 2007 Marie Marbæk Johansen Så rykker vi…! Ressourcestyring ved en rådgivende ingeniørvirksomhed

- Et pragmatisk perspektiv på timeregistrering og målinger i et IT baseret miljø

25 Feb 2008 Mikael Havtorn Petersen Succesfuld rekrutteringskommunikation - hvordan? - et case studie af Dansk Land-

brugsrådgivning med henblik på at fremsætte generaliseringer omkring og forudsætnin-

ger for effektiv rekrutteringskommunikation

6 May 2008 Stine Alvad Coaching i organisationer - selvudvikling i firmaets navn

mEDIER & KOmmUNIKATION18 Dec 2007 Anne Sofie Kruuse Vild med underholdning - en komparativ analyse

26 Nov 2007 Mikal Kjær-Hansen Integrering af brands i tv-programmer - Grænsen mellem indhold og reklame i tv-serien

Las Vegas

14 Sep 2007 Sally Hee Møller Makeover formatet på dansk TV - reception og brug af et radikalt program

21 Aug 2007 Sigrid Soelberg Larsen Internet brug blandt de lavest uddannede danskere - et casestudie i

uddannelsesniveauets betydning for mediebrug

8 Jan 2008 Susan Lindstrøm Hansen ”Altså jeg synes, det virker som virkeligheden…” - en receptionsanalyse af tv-føljetonen

_Forbrydelsen_ med særligt henblik på realismeforhandlinger og refleksionen over

kulturelt medborgerskab

17 Nov 2007 Tina Findorf Christensen Avistid eller krigstid? Om anvendelsen af strategisk kommunikation på avismarkedet

kontekst7.indd 46 27/08/08 15:11:38