1

KONTEKST

Læs blandt andet: Overvågning, IMV - Awards, Stafetten om mediebrug i Mongo-liet og Laos, rapport fra læringsworkshop, Cand. public., Richard Raskin, anmeldelse af Figurines koncert, og meget mere..

NR. 3, ÅRGANG 1

2

Disclaimer: IMV tager ikke ansvar for noget der måtte stå i dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

INDHOLD3 Leder

4 Richard Raskin

6 Digital overvågning

8 Bekymring og modstand - udfordringer til overvågningsforskningen

10 Selvsikre Figurines tog Århus med storm

12 Mode i øjenhøjde

16 Virale videoer

20 Cyber South America

24 Fremtidens journalist

26 Plant et træ

28 IMV - awards: Og vinderen er..

33 Stafetten - Poul Erik Nielsen

38 En medievidenskaber i det offentlige

40 Ad nye veje

42 Læring, faglighed og gruppearbejde er til diskussion..

44 Personalia

45 Nekrolog

46 Kalender

3

VREDAKTIONENFølgende har været med til at lave dette blad:

Redaktører:Helle Martens Jørgensen og Jens Gerner-Smidt

Layout: Jess Andreas Olsen, Stine Skaarup og Rikke S. Lind-

hard

Økonomi- og annonceansvarlige: Anne Meldal Nørgaard, Christoffer Thaudal Jakobson

og Sebastian Christophersen

Web: Jesper Algren Thomsen og Kim Nørskov

Skribenter: Heidi Vinther, Hanne Aaen Lassen, Johanne Højbjerg

Møller, Marie Jensen, Peter Lauritsen, Iben Sander

Christensen, Poul Erik Nielsen, Helle Rohde Andersen,

Anders Hylander og Nicholai Friis Pedersen

LEDERi har endnu engang udvalgt en række artikler

som vi mener er spændende og relevante for

IMV’ere. Således er der en række artikler der

dækker både medie- og informationsvidenskab, men

der er også artikler, der er mere specifikke for de to

studier. I øvrigt er vi selvfølgeligt altid interesserede i

at få digitale designere som skribenter, layoutere eller

andre ting.

I dette nummer af Kontekst sætter vi fokus på over-

vågning. Peter Lauritsen giver sit bud på konsekven-

serne af den øget overvågning i samfundet. Og vi har en

artikel der opsummerer hvad bekendtgørelsen inde-

bærer og kritikken af den.

I dag kan man lynhurtigt blive berømt eller berygtet vis

Youtube, og vi ser nærmere på de virale videoer. Der var

også berømtheder og glamour til IMV awards, hvor der

blev uddelt priser til de studerende for deres produk-

tioner i faget Audiovisuelle medier.

Hvad vil du så når du er færdig? Det spørgsmål bliver

studerende nærmest stillet hver dag. Er du også en

af de mange der endnu ikke har fundet svaret, kan

du i læse om en medievidenskaber der arbejder i det

offentlige. Du kan også læse om kandidatuddannelse

cand.public, og om to studerende der med en masse gå

på mod skabte den populære hjemmeside gademode.

dk

Vi vil dog også gerne på Kontekst anspore til diskus-

sion og opfordre alle til at komme med indlæg. Der

burde være nok at skrive om; ”fra-tanke-til-faktura” -

tankegangen versus Humboldt, A/B – eksamensskellet,

fagsammensætning, almindelige irritationsmomenter og

idiosynkrasier, find selv på flere..

Alle meninger er velkomne.

Helle Martens Jørgensen og Jens Gerner-Smidt

4

ichard er oprindeligt fra USA med en uddannelse

i fransk litteratur. Han ville dog gerne flytte for at

komme til at “bo i et civiliseret land”, som han

udtrykker det. At det så lige blev Danmark, var mere eller

mindre tilfældigt. Richard og hans kone var i 1968 på ferie

i Amsterdam, en by de syntes godt om. Efter mødet med

et dansk ægtepar besluttede de sig dog for, at Danmark

også kunne være en mulighed. Richard sendte derfor an-

søgninger til universiteter både i Holland og Danmark. Det

betød, at Richard i 1972 begyndte at undervise på Aarhus

Universitet på Romansk Institut, hvor han hovedsagligt

underviste i franske film. Midt i 80erne begyndte han også

at undervise i kunsthistorie - Richard maler nemlig også

selv. Her spurgte en kollega, Anders Troelsen, om det ikke

kunne være skægt at undervise i videoproduktion. Det

kunne det, og Richard kastede sig ud i projektet uden at

vide noget synderligt om det. For 10 år siden skiftede han

til Medievidenskab for fortsat at undervise i videoproduk-

tion - ”Og nu er jeg det rigtige sted”, siger han.

En verden af filmRichard underviser både på bachelor- og supplerings-

uddannelsen på Medievidenskab samt film- og tv på

sidefag. Han synes, det er spændende at arbejde med

de studerende, ”Man ved aldrig, hvad de studerende kan

finde på, og det er altid spændende med gode overra-

skelser”

Richard nøjes dog ikke med at undervise i film; han har

tidligere selv lavet film. ”Jeg var meget stolt dengang.

Men nu viser jeg dem ikke rigtig mere. Kun til afslutninger

med de studerende, hvor de først har fået lidt at drikke”.

Han skriver dog stadig manuskripter til kortfilm, hvoraf to

går i produktion inden for den nærmeste fremtid. Derud-

over har det været nødvendigt for Richard at udarbejde

eget undervisningsmateriale. ”Der er ikke mange bøger

om kortfilm. Jeg var nødt til at oparbejde min egen model

for storytelling.” - En model, han også bruger i forsk-

ningsøjemed, hvor emnet netop er storytelling i kortfilm.

Richard har udvalgt 7-10 af verdens bedste kortfilm, og

forsøger at lave iagttagelser af, hvordan de fungerer.

Desuden er Richard kendt for at arrangere International

Short Film Symposia, der snart fejrer 13 års fødselsdag,

og som altid er en stor succes. Hvert år kommer nogen

af verdens bedste kortfilmsinstruktører og præsenterer

deres film. Herudover får de studerende i visuelle medier

feedback på deres manuskripter - et samarbejde, som

både de studerende og instruktørerne er rigtig glade for.

Richard er også ofte ude som jurymedlem, hvilket til tider

medfører spændende rejser. Senest har han deltaget i ju-

ryen til IMV awards, et arrangement hvor han tidligere selv

Richard Raskin er en af IMVs helt store personligheder. Selv de studerende der ikke har været så heldige at have ham til undervisning kender ham. Richard smiler meget og hilser på alle med sin amerikanske accent. Men hvordan er en mand fra New York egentlig havnet i Århus?

IMV personlighed:

Richard RaskinAf Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 5 semester.

R

5

har modtaget flere statuetter. På det lille kontor står der

nemlig 7 forgyldte statuetter der i årenes løb er givet til

Richard som en ærespris. Én er endog for bedste danske

accent. Jo, det er tydeligt, at Richard er populær blandt

de studerende.

Bøger med alvor og sjovDet er dog ikke kun film Richard beskæftiger sig med.

Han nærer også en stor interesse for jødedommen, hvilket

har affødt flere bøger om emnet. I 1987 skrev han en bog

om dokumentar filmen ”Nuit et Brouillard” (Nat og tåge),

som var den første dokumentarfilm, der skildrede holo-

caust på en alvorlig måde. Filmen var nomineret i Can-

nes i 1956, men tyskerne fik taget den af programmet.

Derudover har han skrevet en bog om et holocaustbillede,

taget i Warszawa af en SS fotograf i 1943. Richard har

nærmest været besat af billedet, og besluttede sig for at

gå på jagt efter dets oprindelse. Bogen hedder ”A Child at

Gunpoint”, og billedet optræder i mange forskellige sam-

menhænge såsom film, malerier og diverse hjemmesider.

”Det var en barsk men også spændende opgave at skrive

bogen”, fortæller Richard. Selvom bogen er skrevet, har

han dog endnu ikke fået helt ro i sjælen; billedets historie

blev nemlig ikke helt afklaret.

Richard svinger meget imellem at skrive om

alvorlige og sjove emner. Således har han også

skrevet en bog om jødiske vittigheder. Han har

valgt 7 klassiske jødiske vittigheder, og har

sporet deres oprindelse. ”Vittighederne kan ofte

forstås på meget forskellige måder, som jeg

prøver at kortlægge. Den komiske handling kan

skifte betydning. Der er altid mindst tre fortolk-

ningsmåder, og jo mere man reflekterer over

pointen, jo mere kan se, at betydningen kan være

anderledes end først antaget” Har man fået lyst

til at stifte nærmere bekendtskab med bogen

hedder den ”Life is like a Glass of tea” og er fra

1992.(Richard fortalte mig et par af vittighederne,

og kan bestemt anbefales)

Det er dog filmene, der har den største plads

i Richards hjerte, og det er da også tydeligt

at se på hans kontor, der rummer over 1000

vhs bånd. Jeg får dog at vide, at han er ved

at overføre nogle af dem til dvd, men det er et

langsommeligt projekt. Men hvad er det, der er

så spændende ved kortfilm? ”Der er noget magi

over kortfilm”, siger han og henviser til et af sine

yndlingscitater fra komikeren Jerry Seinfeld:

”Hvis jeg ønskede en lang, kedelig historie uden

pointe, kunne jeg bruge mit eget liv”.

Hele Richards egen livshistorie er bygget på

tilfældigheder, siger han, ” men jeg havde nok ikke været

så tilfreds hvis jeg var havnet i Holland”. Havde det været

tilfældet, ville IMV da også have været en stor personlig-

hed fattigere.

Richard Raskins egen yndlingsjoke:A grandmother is walking along the beach with her

three-year-old grandson when an enormous wave

crashes up on the beach and carried the little boy

out to see. The grandmother is desperate and turns

to the heavens saying, “Please God. I’ll do anything.

I’ll become the best person. I’ll pray in the syna-

gogue three times a day. I’ll give charity to the poor.

Just send the boy back!” The very next moment,

another wave carries the boy safely back onto the

beach. The grandmother looks at him, then turns to

the heavens and says: “He had a hat!”

6

DIGITAL OVERVÅGNING -“Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning”

Den 15. september 2007 blev den såkaldte logningsbekendtgørelse sat i kraft. Den betyder reelt, at internetudbydere skal gemme oplysninger om deres kunder i op til et år, og at politiet og PET har adgang til det uden nødvendigvis at have en dommerkendelse på forhånd. Bekendtgørelsen baserer sig på et grundlag, som er lagt i 2002 men først nu bliver effektueret. Dette har skabt nogen furore, og mens justitsministeren forholder sig tavs om emnet mødes tiltaget med kritik fra IT-bran-chen, teleudbyderne og den akademiske verden.

olitikkerne står ikke ligefrem i kø for at rose den

nye lov. Således er det hovedsagligt kritikerne,

der er kommet til orde i sagen, hvor især bran-

cheforeninger for IT-industrien og teleudbyderne høres.

PROSAs formand, Peter Ussing, karakteriserer loven

som ”sjusket og hullet som en svejtsisk ost”. I magasi-

net Computerworld istemmer TDC både kritikken og det

sproglige billede, og anfører at loven er “hullet som en si”.

Derudover er TDC stærkt utilfredse med den ekstra udgift,

de naturligt pålægges ved at skulle gemme den enorme

datamasse. At teleudbyderne skal opbevare oplysninger

om deres kunders trafik i et år betyder, at der bliver et

enormt administrativt arbejde - foruden problemer med

lagerpladsen. Det er ikke selve indholdet af kommunika-

tionen, der skal gemmes, men istedet oplysninger om til

hvem - og hvornår - denne kommunikation er forløbet til.

Loven har sin naturlige baggrund i terrorangrebet den

11. september. Efter selvmordsangrebene i New York i

2001 blev hele den vestlige verden pludselig bevidst om

en trussel fra terrorister (virakken blev naturligvis ikke

mindre da Madrid, London og Bali ligeledes blev ramt).

Denne nye bevidsthed udmøntede sig også i den danske

lovgivning. “Indgreb i meddeleseshemmeligheden, ob-

servation og dataaflæsning” er navnet på den ændring i

retsplejeloven, som blev vedtaget 31. maj 2002. Der står

om denne: at ”hensigten med forslaget var (...) at sikre, at

dansk lovgivning blev i stand til at yde en effektiv indsats

mod terrorisme” og endvidere, at det gav mulighed for at

ratificere forskellige aftaler i FN og EU regi.

“Vi har fået de redskaber, vi skal bruge for at bekæmpe

terror”, siger PET-chefen, Jakob Scharf, til Information, og

bekræfter, at de nye beføjelser er blevet til blandt andet

efter tjenestens ønske.

Dobbelt kritikMens akademikere og fagfolk for en stor dels vedkom-

mende er utilfredse med det nye tiltag, så er den danske

befolkning som helhed slet ikke så store modstandere

af den øgede overvågning. Som Peter Lauritsen (se

“Bekrymring og modstand”) også referer til, så viser

undersøgelser at danskerne i høj grad er gået fra at se

overvågning som en trussel, til at se det som et bolværk

mod en trussel (terroren). Hvorfor så denne virak? Hvis

folk alligevel er ligeglade? Peter Ussing udtaler: “Det er

PROSAs formand Peter Ussing er meget kritisk overfor logn-ingbekendtgørelsen

Af Jens Gerner-Smidt, Informationsvidenskab, 9. semester

P

7

helt i orden at folk selv vælger overvågningen til i form af

kameraer og forskellige tiltag, men det er netop valget

der er det afgørende. Folk skal selv have mulighed for at

vælge om de vil overvåges. Det er et principielt spørgs-

mål om hvor langt statsmagten kan gå.” Men PROSA og

IT-Politisk forening mener ikke bare at sagen er principiel;

den er også sjusket udført. “Telebranchen har været hørt,

men der er ikke blevet lyttet.”

En af de største anker mod tiltaget er dets ineffektivitet

- det er simpelthen for let at omgå. Således udsendte

PROSA en cd med deres medlemsblad ProsaIT kaldet

“Privatlivets Fred”. På denne cd findes der en række

værktøjer til at omgå denne logning af ens kontaktoplys-

ninger. Der findes blandt andet programmer til at skifte

MAC-adresse, og der er et program til kryptering af

IP-telefoni. I et indlæg til avisen.dk udtaler justitsminister,

Lene Espersen: “Derfor er det jo også stærkt betænkeligt,

at Prosa-bladet tidligere har udsendt en cd med krypte-

rings- og sløringssoftware. For mig at se er der kun en

meget begrænset gruppe, som kan have gavn heraf.”

Og henviser til at politiet stadig kun vil reagere hvis der

foreligger en konkret mistanke. Til dette udtaler Ussing,

at “data gerne vil bruges” og henviser som eksempel til

sagen om Per Stig som fik trukket en spritdom frem, der

for længst burde have været fjernet, da han stod til at

blive de konservatives næste formand.

Ud af synePeter Ussing fortæller hvor nemt det helt generelt er at

komme udenom “store-

brors” synsvinkel. Det er

rigeligt at benytte de fleste

webmails og vil man være

helt sikker, kan man skrive

‘https’ foran adressen til

f.eks. gmail (https:/www.

gmail.com); dermed benyt-

ter man en krypteret udga-

ve. Der er altid muligheden

for at benytte offentlige

computere på biblioteket

eller net-cafeer, og hvis

der foregår kommunikation

mellem to personer med

samme internetudbyder,

finder der heller ingen

logning sted. Derudover

er der opstået tvivl hos

Horesta (brancheforening

for hoteller og restauranter)

om hvorvidt hoteller selv

skal stå for denne logning.

Dette mener Ussing, gør det sær-

deles nemt at omgå tiltaget. Desuden ved man af erfaring,

at Al-Qaeda bruger krypteret information. Som en sidste

anke, vil tiltaget kun sjældent kunne fungere forebyg-

gende, og i disse tilfælde kun til at kortlægge hvem der

har gjort hvad i en given efterforskning.

At alle har interesse i at undgå terrorisme, kan de fleste

blive enige om, men metoderne er yderst forskellige.

Peter Ussing noterer sig, at logningsbekendtgørelsen ”er

som at skyde gråspurve med kanoner” og et spild af res-

sourcer. Han mener, at man i stedet skulle holde fokus på

den mere ”analoge” del af de grupper, som måske udtryk-

ker tendenser i forhold til terrorisme, som for eksempel

moskeer.

Fakta- PROSA: “er det eneste fagforbund ude-lukkende for it-professionelle.” Tæller 13.000 medlemmer. (prosa.dk)

- itpol.dk: foreningen IT-politisk forening-shjemmeside. Er ligesom PROSA stærkt kritiske overfor den nye bekendtgørelse.

- Læs bekendtgørelsen: link på itpol.dk.

- Læs mere om overvågning i “Bekymring og modstand” på de følgende sider

IT - Politisk forening demonstrerer i forbindelse med at logningsbekendtgørelsen trådte i kraft.

8

Bekymring og modstand- udfordringer til overvågningsforskningen Af Peter Lauritsen, lektor Informationsvidenskab

Overvågning har i de senere år fået stor omtale, og eksemplerne fra medierne er legio: Er det ok, at restaurationer filmer deres gæster? Må bankerne filme deres facader (”røvernes omklæd-ningsrum”)? Skal Danmark have et komplet Dna-register? Hvad må PET? Og hvad laver de? Må arbejdsgivere overvåge ansattes mail og internetbrug? Sælger virksomheder virkelig deres kunde-oplysninger videre? og så videre. Som eksemplerne viser, er der mange overvågningsteknologier og mange forskellige overvåg-ningssituationer, som kan have stor indflydelse på vores liv. Hvad kan vi købe? Hvor kan vi færdes? Hvilke privilegier har vi adgang til? Og hvilke velfærdsydelser kan vi opnå?

Den bekymrede humanismeGroft sagt følger debatten to hovedspor. Det ene er

den ”nødvendige optimisme”. I følge dette synspunkt

er overvågning en nødvendig strategi, som må tages i

anvendelse, hvis borgerne skal leve under et acceptabelt

sikkerhedsniveau. Politikere følger ofte dette spor, og for

nylig konkluderede en konsu-

lentundersøgelse, at ”dansker-

ne er vilde med overvågning”,

og at de oven i købet vil have

mere af den. I følge undersø-

gelsen har især terrortruslen

ændret danskernes holdning til

overvågning. Overvågning er

ikke længere en trussel, men en

frelser.

Det andet hovedspor kan

betegnes som ”den bekymrede

humanisme”. Det er især dette

spor, jeg vil hæfte mig ved i

det følgende, for det er i rollen

som den bekymrede humanist,

at man oftest genkender den

sociologiske overvågnings-

forskning. Analysen, som også

præsenteres af ngo’er, fortæller

her, at den stigende overvåg-

ning langt fra er frelsende,

men tværtimod en trussel

mod privatliv, civilsamfund og

basale menneskerettigheder.

At forskningen tilsyneladende

foretrækker dette spor, er måske ikke så underligt. Det

er således ikke nogen væsentlig forenkling at sige, at

langt de fleste analyser af overvågning baserer sig på to

teoretiske overvågningsforståelser – begge er ganske

bekymringsvækkende.

Den ene er George Orwells roman ”1984”. Heri beskri-

ver Orwell et samfund gennemsyret af overvågning.

Teleskærme på væggene, mikrofoner i buske og børn

med hørerør er blandt de

væsentligste teknologier. Og

moralen er, at mennesket

fratages sit menneske-

værd, sin integritet og sin

subjektivitet. Selvom Orwells

arbejde er af ældre dato og

har form som skønlitteratur,

har det stadig en forbløf-

fende gennemslagskraft

i aktuelle diskussioner af

overvågning.

Den anden dominerende

teoriforståelse er pan-

optikon; en model for et

fængsel foreslået af Jeremy

Bentham, men gjort kendt af

Michel Foucault. Kort sagt

er ideen, at fangerne i et pa-

noptisk fængsel er principielt

synlige for en vagt placeret

i fængslets midte, men

fangerne kan ikke se fange-

vogteren. De kan derfor ikke

vide, om de bliver overvåget,

men de er nødt til at gå ud fra det, hvilket medfører en

form for selvdisciplinering – i hvert fald i teorien.

9

Trods deres forskelle har de to ovennævnte forståelser

et væsentligt fællestræk: De indskriver begge et bestemt

dominansforhold mellem overvåger og den overvågede.

Førstnævnte er den magtfulde udøver, sidstnævnte er

den magtesløse og føjelige. Ligeledes er det et fælles-

træk, at overvågningen er total; der er ikke mulighed for

at undslippe og modstanden er begrænset og forgæves.

I kort form kan man sige, at for begge forståelser gælder,

at overvågningssituationen defineres af overvågeren.

OvervågningsmodstandBig Brother og panoptikon dominerer mange analyser af

overvågning. Men dette giver analyserne en blind plet,

fordi teorierne i vid udstrækning kommer til at skygge

for, hvad der faktisk er på spil i overvågningssituationer.

Især er det vanskeligt for forskningen at få øje på den

modstand, som aktører udøver. Men ser man ordentligt

efter, bliver det tydeligt, at ikke alle aktører uden videre

accepterer overvågningen. De udvikler i stedet kreative

strategier, som gør det muligt for dem at håndtere den

eller ligefrem omgå den.

Kunsten er et område, hvor overvågningsmodstanden

bliver tydelig. Et kendt eksempel er kunstnergruppen

Surveillance Camera Players, der har gjort det til sit

varemærke at opføre teaterstykker foran overvågningska-

meraer. Andre kunstnere, f.eks. fra det tidligere DDR, har

også taget overvågning op som et tema, og overvågning

var hovedtema på Ars Electronica i 2007. Man kan lære

meget om overvågning og dens modstrategier ved at

undersøge kunsten. Men ser man på overvågningssocio-

logien, behandles kunsten kun sporadisk og som et

spøjst indslag.

Et andet område, hvori overvågningsmodstanden

artikulerer sig, er de såkaldte Privacy Enhancing

Technologies (PETs); det vil sige teknologier, som be-

skytter mod eller afslører overvågning. Udviklingen af

sådanne teknologier er blevet forretningsområder for

store it-virksomheder; de samme virksomheder, som

ikke er helt uskyldige spillere i forhold til overvågning

af Internet og e-mail.

Et aktuelt eksempel på en PET er Prosas compu-

terprogram, som beskytter mod overvågning af

aktiviteter på nettet. Eksemplet er interessant, fordi

med forholdsvis enkle midler lykkedes Prosa at tage

brodden af regeringens meget omtalte og højtprofi-

erede lovgivning, som har til formål at bekæmpe

terrorisme mere effektivt. Overvågningssituationen er

blevet omdefineret.

Hensigten med disse eksempler er ikke at pege på, at

så er det hele nok ikke så slemt endda. Min pointe er

den mere beskedne, at hvis man vil forstå overvågnings-

situationer, så må man også forstå den friktion og den

modstand, som findes i dem.

Nye ressourcerOvervågningsforskningens teoretiske begreber har en

indbygget misantropi og en mangel på opmærksomhed

overfor overvågningens modstand. Teorien skygger for,

hvad der rent faktisk er på spil i overvågningssituationer.

Derfor er det nødvendigt at tilføre overvågningsforsknin-

gen fornyede ressourcer. Sådanne ressourcer må bestå af

i hvert fald tre elementer. For det første en viden om infor-

mationsteknologi. Dette er nødvendigt fordi IT er en inte-

greret del af stort set alle overvågningssituationer. For det

andet må de teoretiske ressourcer indeholde en forståelse

af organisation. Dette er nødvendigt, fordi overvågning

ikke kun er et spørgsmål om at registrere visse hændelser,

men i lige så høj grad om at lagre, finde og anvende de

indhentede informationer. Endelig er det nødvendigt, at

overvågningsforskningen tilføres en etnografisk følsom-

hed. Netop en sådan følsomhed kan være et værn mod,

at te-orien på forhånd definerer overvågningssituationen.

I center for Science-Technology-Society studier, som er

placeret ved Institut for Informations- og Medievidenskab

har vi lanceret et forskningsprojekt, som blandt andet

tager sigte på at tilføre overvågningsforskningen nye be-

greber og metoder. Centeret vil i foråret 2008 være vært

for en workshop om emnet og på samme tid vil de første

publikationer fra projektet være klar.

Panokptikon som Jeremy Bentham forestillede sig det.

10

Selvsikre Figurines tog Århus med storm

Af Anders Hylander, Medievidenskab, 5. semester

en særdeles integreret del af. Specielt ved den unikke og

superlækre rockballade ”The Wonder” tog det fart, og det

er åbenlyst, at der efter dette nummer, ikke kunne findes

så meget som én tør armhule på Voxhall!

De, fra publikum, der måtte have frygtet, at det var et helt

Figurines var uhyre veloplagte, da de fredag d. 5. okto-ber indtog Voxhall med deres rendyrkede indierock.

fter at have startet deres Dan-

marks turné med at spille for

udsolgte huse i Odense og Kø-

benhavn var der da heller ikke noget at

sige til, at det var et selvsikkert band,

der mødte deres Århusianske publi-

kum for første gang siden udgivelsen

af den nye plade ”When the deer wore

blue”. Denne plade har i øvrigt allerede

solgt det dobbelte af sin succesrige

forgænger ”Skeleton”.

Et udsolgt Voxhall vidnede om, at

bandet bestemt har noget at have

deres selvsikkerhed i. Det er heller ikke

hver dag, at et dansk rockband samler

fulde huse landet over. Undertegnede

husker eksempelvis en koncert på selvsamme Voxhall

med Figurines’ nordjyske egnsfæller, The Blue Van, hvor

man hurtigt fik talt de omkring 50 trofaste fans, der var

dukket op.

Op til udgivelsen af ”When the Deer wore blue” har ban-

det flere gange udtalt, at de med denne skive har bedre-

vet det hidtil ypperligste. Denne tilfredshed skinnede helt

klart igennem på aftenens setliste, hvor samtlige numre

fra den nye plade var at finde. Publikum var generelt godt

med på de nye numre, og specielt førstesinglen ”Hey Girl”

satte smæk på menneskemængden foran scenen. Også

et nummer som ”Let’s head out” skabte en rask energisk

stemning hos det århusianske publikum, der bestemt var

lige så oplagt som bandet.

Det var imidlertid numrene fra bandets forrige plade,

”Skeleton”, der for alvor fik gang i Voxhall og specielt

crowd’en foran scenen, som denne skribent i øvrigt var

Figurines spiller tidligere på året i Vega. Foto: Miriam Dalsgaard.

E

11

anderledes

Figurines,

end de var

vant til at

se, blev be-

stemt ikke

skuffede.

Selvom

bandet har

skiftet ud i

originalbe-

sætningen

og nu ikke

længere

er helt så

nordjyske,

som de var

engang, så

var det sta-

digvæk den

gode gamle

Figurines-lyd, man fik tæsket i øregangene. Blot med en

masse nye spændende elementer, som specielt numrene

fra den nye plade var garant for.

For mit eget vedkommende var jeg forud

for koncerten også spændt på, om koncer-

tens tempo ville blive for langsomt i forhold

til tidligere tider; jeg forventede helt klart

en tempofyldt koncert. Men da ”When the

Deer wore blue” helt klart er et album med

langt færre up-tempo numre end de to før-

ste plader, kunne det jo godt kollidere med

min forventning. Men nej, det var lige som

om, at man ikke bemærkede at tempoet er

gået ned på Figurines’ nye numre, og det

skal sikkert tilskrives dynamikken mellem

det uhyre veloplagte band og deres ligeså

oplagte publikum – der var gang i den!

Forud for koncerten varmede jeg tradi-

tionen tro op med en håndfuld øl, en dejlig flaske 60 %

finsk vodka og selvfølgelig masser af Figurines musik. Til

denne lille opvarmningsfest mødte jeg to af mine bekend-

te; Niklas og Monster, som begge havde deres Figurines

præference i det første album ”Shake a Mountain”. På

vegne af Niklas og Monster vil jeg derfor gerne komme

med den eneste mulige indvending jeg overhovedet kan

finde omkring koncerten: Hvorfor, Figurines, spillede I ikke

”Bright”? (Hittet fra Figurines’ første plade, red.) Niklas og

Monster nærmest skreg deres lunger ud i et febrilsk og

forgæves forsøg på at høre netop dette nummer. Hvorfor

spillede I den ikke? Dette barnlige ønske synes jeg godt

Foto: Miriam Dalsgaard.

man som selvsikkert og succesfuldt rockband kunne have

indfriet.

Figurines spillede deres sidste koncert i Danmark i denne

omgang den 6. oktober på Studenterhuset i Ålborg. Turen

er nu gået til USA, hvor bandet, resten af oktober måned,

skal spille en hulens masse koncerter, inden de i novem-

ber igen kommer til Europa for at turnere videre.

De danske fans kan se frem til en landsdækkende

Figurines turné til foråret, hvor bandet vil spille en 10-15

koncerter herhjemme.

Jeg kan kun anbefale at købe billet til en af disse kon-

certer; Figurines er pt. Danmarks bedste indierockband,

såvel live som på plade.

Diskografi- The Detour, (ep) 2001- Shake a Mountain, 2003- Skeleton, 2005- When The Deer Wore Blue, 2007

Hjemmeside:- myspace.com/figurinesdk

12

Mode i øjenhøjdeAf Iben Sander Christensen, Medievidenskab 5. semester og Anne Nørgaard, Medievidenskab 5. semester.

Hvis man gik rundt og troede, at informationsvidenskabere kun snakker om programmering, Java Script og organisationsanalyse, så kan man godt tro om igen. For Helle Rohde Andersen og Mathi-as Vestergaard Jacobsen handler samtalerne om noget helt andet - de handler om mode.

athias og Helle startede begge i år 2005, med

nypudsede sko, på Informationsvidenskab.

De fandt hurtigt sammen gennem deres fælles

interesse for mode. Venskabet og den fælles passion

blev startskuddet til et solidt makkerskab. I dag er Helle

og Mathias frontløbere for sitet Gademode.dk – et site,

der spotter helt almindelige århusianere og viser deres

personlige stil frem for resten af verden.

Projektet begyndte som utallige samtaler og diskussioner

over messenger om emnet mode. Diskussionerne tog

skriftlig form, da Mathias og Helle begyndte at skrive

artikler for Delfinen, der omhandlede mode i forskel-

lige henseender. I et af numrene lavede de et Uni-spot,

hvor de spottede fashionable studerende på de forskelle

fakulteter. Men Helle og Mathias var overbeviste om, at

konceptet havde mere i sig. De gik derfor roligt, men sik-

kert i gang med at idéudvikle.

Godt hjulpet på vej af ung iværksætterånd og inspira-

tion fra New Yorker-sitet The SartoriaList gik jagten på

almindelige århusianeres fede modedetaljer ind. Kunne

man lave et tilsvarende site i en by som Århus? Udover

at få plejet deres store interesse for mode, var projektet

også et opgør med den modeformidling, der findes i

de gængse modeblade. Mathias og Helle vil med siden

gademode.dk slå et slag for en demokratisering af mode.

Mode skal ikke være arrogant og snobbet, men anderle-

des og sjovt. Det er det budskab, der er grundlæggende

for sidens eksistens. Mathias og Helle mener, at det, at

folk kan se moden udfolde sig på gadeplan på alminde-

lige mennesker frem for sivtynde modeller, er noget, en

bred skare kan identificere sig med. De, der ikke interes-

serer sig for mode, kan ved at besøge sitet måske komme

til det. Det henvender sig til alle uanset stiltype, alder og

økonomisk situation.

Gademode – et fænomen på nettetValget af medie til deres projekt faldt meget naturligt på

Et “offer” for Helle og Mathias’ observationerfundet på gademode.dk.

M

13

Internettet. Udover at været en særdeles

billig måde at nå ud til mange mennesker

på, opfordrer en blog til diskussion og debat

af indholdet. Som fast element skriver Helle

og Mathias en kommentar til alle billederne.

Herefter styrer de besøgende diskussioner-

ne. Begge glæder de sig over den voksende

aktivitet og interesse, folk viser for sitet. At

kunne få folk til at ytre deres meninger og

debattere om tøj medfører netop en demo-

kratisering af mode. Mathias ser det desuden

som en ekstra bonus, at han kan tilbyde sitet

til folk, uden at skulle have noget igen, ”Det

skal være sjovt, og det er fedt at kunne give

noget indhold til folk uden at skulle have

noget igen.”

For Helle er Gademode.dk en legeplads. Her

kan man afprøve nogle af alle de ting, man

ikke har prøvet før. At skrive en pressemed-

delelse der bliver bragt i fire aviser, at invitere

til et offentligt releaseparty eller at modtage

mails og invitationer til diverse modeshows

er blot få af de mange spændende arbejds-

opgaver, der er fulgt i kølvandet på projektet.

Mathias og Helle er desuden blevet beløn-

net med en check på 10.000 af Magasin for

“initiativrig og energisk mode-indsats”.

Mathias synes, det har været fedt at mærke, at folk er

villige til at støtte dem, uden at stille mange krav, “Det

skal ikke dø og blive for surt for jer”. Udover den dejlige

mavefornemmelse, succes giver, holder Mathias også af

projektet af mere personlige grunde, ”Det giver os endnu

en undskyldning for at hænge ud med hinanden.”

FremtidenAmbitionsniveauet fejler absolut ikke noget, når man taler

om fremtiden for Gademode.dk. Duoen er for nyligt blevet

udvidet med to fotografer, der skal hjælpe med at spotte

frække modedetaljer rundt omkring i smilets by. Offline

skal Gademode.dk stå for en udstilling til Magasin med

billeder af moderigtige århusianere. Makkerparret blev

tidligere på året headhuntet af undervisningsministeriet til

at skrive nogle artikler til Undervisningsministeriets under-

visningsportal emu.dk. Artiklerne handler om trendspot-

ting, om hvordan moden skal forstås som fænomen, og

hvordan man kan arbejde med den i skoleregi. I den lidt

vildere afdeling drømmer de begge om at få billederne

fra Gademode.dk ud i bybilledet, ”Det kunne være super

fedt at lave nogle plakater, der skulle udstilles på en rå

mur eller på byggestilladser eller tapetsere dem på jorden.

Sådan noget er vi i gang med at søge penge til.”

Fakta- Link til hjemmesiden www.gademode.dk

- Besøgstal: Gennemsnitligt 300 om dagen

- Link til www.emu.dk – de artikler de har skrevet til undervisningsministeriet.

- SartoriaList www.thesartorialist.blogspot.com

- Helle: Læser nu på suppleringen, Journal-istisk Formidling

- Mathias: Læser på suppleringen, Kognitiv Semiotik og er nu bosat i New York

HVORFOR MODE?For Helle er mode et spørgsmål om visuel kommunika-tion: Man afgiver nogle signaler. Det er noget, man ikke kan sætte sig udenfor, for man træffer jo altid et eller andet valg, når man står der foran klædeskabet. Man kan lege med sin egen identitet.”Mode er en leg. Nogle dage gider jeg, og nogle dage gider jeg bare overhovedet ikke”.

Mathias interesserer sig mere for modens indadvirkende effekt, ”Det er en kobling mellem, hvordan man ser ud, og hvordan man har det selv. Det interessante er det tætte bånd mellem mode og individets indre kerne”.

Idéer er der nok af, og det samme gælder lysten til at

føre dem ud i livet. Pas på, Århus! Dette er med garanti

ikke det sidste, vi hører fra Helle og Mathias og projekt

Gademode.

14

Eksempler fra gademode.dk

“Det er lidt svært at se, om det egentligt er en kjole, en top eller en vest, men cool er den og den klæder hende rigtig godt.”

“Funky pige med et look der giver benvarmere en helt ny betydning. Hun minder om danserne fra 80’er kultfilmen Fame.”

“Grå strikhue og strikkjole er en fin sammensætning på en solskinsrig efterårsdag i Århus.”

“Man kan lide det eller lade være, men det her ville man aldrig se i Århus. Jeg synes at det er pudsigt at det ikke bare 100% feminint - han har faktisk et ret voldsomt skæg! Meget mærkelig by.”

15

Velkommentil din nye studieby og til din lokale SparekasseUngGarant – kontante fordele, der betaler sig• Gratis Visa/Dankort eller Visa Electron

• En meget billig uddannelseskredit på op til 25.000 kr.

• En kassekredit op til 25.000 kr.

• En billig forsikringspakke med indbygget rejseforsikring

Alt dette kan du få, hvis du er mellem 18 og 28 år og blot investerer 1.000 kr. i garanti kapital.

Hvis du investerer mere i garantikapital, kan du også deltage i alle de mange garant tilbud: rejser, koncerter og arrange-menter. Ofte med rabat.

Vores kunder er ikke ens Det er vores afdelinger heller ikke. Udadtil er de meget forskellige. Nogle af dem i meget gamle huse, nogle af dem i mo-derne bygninger, som det i sig selv er en oplevelse at besøge. Men bag de forskel-lige facader er der de samme værdier med dine behov og ønsker i centrum.

Men tjek os selv ud!

HUSK - det er gratis at skifte til Sparekassen Kronjylland

Du fi nder os syv steder i Århus:Egå afdeling, Egå Havvej 3 A, 8250 Egå, egaa@sparkron.dk, 86 22 48 00

Skejby Center afdeling, Skelagervej 5, 8200 Århus N, skejbycenter@sparkron.dk, 86 78 51 77

Skejby Sygehus afdeling, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N, skejbysygehus@sparkron.dk, 86 78 48 99

Skt. Pauls afdeling, M.P. Bruunsgade 59, 8000 Århus C, skt.pauls@sparkron.dk, 87 32 11 00

Åbyhøj afdeling, Vølundsvej 1, 8230 Åbyhøj, aabyhoej@sparkron.dk, 87 44 89 00

Århus City afdeling, Vestergade 5, 8000 Århus C, aarhuscity@sparkron.dk, 87 32 13 00

Århus Nord afdeling, Åbogade 1A, 8200 Århus N, aarhusnord@sparkron.dk, 86 78 62 77

16

VIRALE VIDEOER på YouTube.com

e fleste har allerede stiftet bekendtskab med

YouTube.com; sitet med over 30 millioner besø-

gende hver måned og mere end 100 millioner

videoer, uploadet af sitets brugere. Til de få, som ikke er

bekendte med YouTube, er det et site, hvor brugere kan

uploade og dele deres videoer med hinanden og med

hele verden. Man behøver dermed ikke oprette en bruger

for at kigge med. YouTube blev startet i 2005 af nogle af

folkene bag PayPal, men blev sidste år opkøbt af Google

for 1,65 milliarder dollars, og sitet skulle efter forlydende

indtjene godt 31 dollars i sekundet. Disse beløb taler

tydeligt for udviklingen: YouTube er gået fra at være et

sted, hvor brugere frit kan uploade videoer, de enten har

lavet eller har liggende, til at være ‘big business’. Bliver

en video populær, er det på grundlag af dens virale gen-

nemslagskraft. Dette vil sige, at den ’spredes’ (jævnfør

ordstammen: ’vira’) via ‘mund-til-mund’-metoden (eller

digitalt via e-mails). På YouTube findes det meste, og

der findes meget af det. Man kan se alt fra nye og gamle

musikvideoer, videomontager, comedy, dokumentarfilm,

reklamefilm, videoblogs, modtage musikundervisning, se

de kendte dumme sig, se trailers for de sidste nye film og

computerspil samt uendeligt meget mere. Man skal dog

være opmærksom på én ting. Grundet det indlysende

rettighedsproblem, bliver der dagligt slettet en masse

videoer. Derfor er der ingen garanti for gensyn og i øvrigt

heller ingen mulighed for downloading.

YouTubes egne stjerner Udover broadcastingen af allerede eksisterende popstjer-

ner, skaber YouTube også, som ethvert andet populært

medie, sine egne stjerner. Af disse kan blandt andre

nævnes: Judson Laipply, Chris

Crocker, Tay Zonday og Dax

Flame. Fælles for disse er, at

de er slået igennem viralt; via

deres kanaler på YouTube. Jud-

son Laipplys video “Evolution

of Dance” er med sine over

50 millioner views den mest

sete video på hele YouTube.

Af den grund må og skal den

ses, specielt hvis man går med

tanker om at stille op til IMVs

videokonkurrence. I “Evolution

of dance” laver Jason Laipply

en fysisk og historisk gennem-

gang af udviklingen indenfor

det mere festlige aspekt af

den moderne dans, hvilket er

ligeså imponerende, som det er

underholdende.

Som uofficiel introduktion til IMVs videokonkurrence, hvor deltagerne skal dyste indenfor genren viral video, følger her en artikel om det brugerbaserede videosite, YouTube.com. Dette kan måske inspirere nogle til at stille op i konkurrencen, men kan også blot fungere som en uforbeholden an-befaling af nogle gode og sjove videoer.

Af Nicholai Friis Pedersen, 1. semester, suppleringsuddannelse i Medievidenskab

Tay Zonday synger hittet Chocolate Rain

D

17

Et andet og anderledes eksempel på en video med viral

gennemslagskraft er Chris Crockers “Leave Britney

Alone”, hvor den kønsforvirrede unge Chris Crocker for-

svarer Britney Spears ‘kødfulde’ optræden til MTV Music

Awards. Taget i betragtning af, at “Leave Britney Alone”

kun har været oppe i godt tre uger (i skrivende stund), er

det imponerende, at over ni millioner mennesker allerede

har set den. Ligeledes er det imponerende, hvor mange

mere eller mindre kreative parodier, der allerede har set

dagens lys. Laver man en søgning på titlen, skal man

igennem mange siders parodier, før man når til origina-

len. En anden succeshistorie er teenageren Tay Zonday.

Hans musikvideo “Chocolate Rain” er blevet et kæmpe

hit både på og uden for YouTube. Videoen spiller på det

komiske forhold mellem Zondays spinkle, drengede ydre

og hans maskuline baryton-stemme. Den hypnotiserende

baggrund af ‘Casio keyboard’, samt at Zonday flytter sit

hoved en halv meter væk fra mikrofonen for at trække vej-

ret, gør kun det hele yderligere komisk. I den mere ‘insider

trendy’ ende af skalaen findes eneren Dax Flame, der li-

gesom Tay Zonday må betegnes som en speciel karakter-

type. Videoerne: “The story of Dax Flame” og “Dax Flame

great moments” kan anbefales, da de giver en god intro-

duktion til Dax Flames unikke personlighed. Dax Flame

iscenesætter også et komisk modsætningsforhold. Hvor

det hos Tay Zonday er forholdet mellem fysik og stemme,

er det hos Dax Flame forholdet mellem hans nervøse

fremtræden og hans store ego, der skaber dynamik i

videoerne.

Iscenesættelse og interaktionPå YouTube spiller brugerne også en aktiv rolle. Specielt

når det kommer til ‘videobloggerne’, som eksempelvis

Chris Crocker og Dax Flame, er denne rolle tydelig. Fæl-

les for ’videobloggerne’ er måden, de med stor patos

udstiller sig selv i ofte meget private og pinlige situatio-

ner - man kan dog spørge sig selv om, hvor meget der er

ægte, og hvor meget der er iscenesættelse. Dette lader

dog ikke til at røre YouTubes brugere, der trods ‘karakte-

rernes’ (selvforskyldte) udsatte positioner, hver dag fælder

utroligt hårde domme over dem. Decideret mudderkast-

ning, men også mere eller mindre kreative parodier, nyder

stor popularitet blandt brugerne. For på YouTube gælder

reglen, at så snart en video vinder popularitet, er det alles

ret at parodiere den, eller på andre måder ‘skrive’ videre

på teksten. Dette er på ingen måde et kedeligt faktum, for

Britneys største fan: Chris Crocker

18

også blandt parodi-

sterne findes masser

af talent. På YouTube

skabes videoer med

viral gennemslagskraft

altså ofte på baggrund

af eksisterende vi-

deoers virale gennem-

slagskraft, og videoer

som ”Leave Britney

Alone” danner således

hypertekst og referen-

ceramme for mange

andre hyppigt sete vi-

deoer. At nogle videoer

bliver så populære, at

de når udover YouTube,

vidner yderligere om

den gennemslagskraft,

de har. Som eksempler

på, hvordan YouTube

fænomener når ud til

den øvrige medieverden, kan det nævnes, at Tay Zonday

har medvirket og optrådt i forskellige talkshows og ikke

mindst fået selveste John Mayer til at lave en version af

”Chocolate Rain”. Judson Laipply har sit eget talkshow,

og Chris Crocker er blevet parodieret af blandt andre den

etablerede skuespiller Seth Green. YouTubes udvikling

taler for, at YouTube er blevet en alvorlig sag, der må og

Har du fået lyst til at se de omtalte videoer, har jeg oprettet en brugerside til formålet. Den kan du finde på: http://www.youtube.com/nicholaifriis. Mener du, at artiklens eksempler allerede er uddaterede og støvede, kan du besøge underviser Lois Thonsgaards site på: http://www.youtube.com/spacecowboy.dk. Her kan du finde ‘the state of the art’ indenfor viral video samt mange andre spændende ting. Opslag til konkurren-cen kan findes diverse steder på IMV.

skal betragtes som mere end blot et site for amatører og

net-pirater. Dette understreges især af den store kom-

mercielle interesse omkring sitet, men også af de øvrige

mediers store interesse i at deltage.

Dax Flame

19

20

Cyber South AmericaAf Rasmus Fisker, Medievidenskab 5. semester

“Jeres segment har mere til fælles med mennesker i Madrid og Paris, end med folk fra landet i Danmark”. Sådan lød dommen over de studerendes medieforbrug, da daværende chefredaktør for Metro Express International, Per Mikael Jensen, for 2 år siden afholdte festforelæsning på Institut for Informations- og Medievidenskab - og efter en rundrejse i det nordvestlige Sydamerika, kan vi nu også føje hovedstæder som La Paz, Lima og Quito til den tidligere TV2-direktørs liste.

t skulle forberede sig på 2 måneders gennem-

rejse af landene Bolivia, Peru og Ecuador kan

være en udfordrende størrelse, når man ikke har

besøgt kontinentet tidligere.

Hvor gemmer vi vores pas og nødrationen af dollars? I

lommen, i strømpen eller måske på et mere intimt sted,

hvor vi i hvert fald er sikre på at eventuelle overfalds

mænd ikke bevæger sig hen. Er det sandsynligt at vi

taber os 8 kilo pga. den berygtede diagnose: ”racer-røv”

(red. tynd mave)? Og kan vi overhovedet finde Internet,

så vores paranoide mødre ikke får en afsavnshjerneblød-

ning?

De to første spørgsmål findes der individuelt varierende

svar på. Men for det sidste spørgsmåls vedkommende

kan vi glædeligvis øse af vores backpackervisdom.

Internet på spansk? Hvad nogen måske ikke havde forestillet sig er, at ga-

derne i ovenstående hovedstæder vrimler med netcaféer,

hvor unge mennesker i mere eller mindre fast rutine

benytter web 2.0-tilbud, som eksempelvis Myspace og

Facebook. Dette er muligheder, vi ikke troede blev benyt-

tet på samme måde i u-lande som Bolivia, Peru og Ecua-

dor, som det bliver gjort i vores eget lille IT-drømmeland

Danmark.

På trods af de mange ligheder mellem denne del af

Sydamerika og Danmark, kan man dog heller ikke undgå

at se forskellene på brugen af Internettet i Danmark og

de ovennævnte lande. Som eksempel afslører et besøg

om aftenen i en af byerne horder af unge mennesker på

de utallige netcaféer, der tapetserer bybilledet. Et faktum

der, alt andet lige, er et udslag af, at hjemmecomputeren i

dette hjørne af Sydamerika langt fra er standard for det vi

kan kalde den generelle middelklasse. Dette netcafé-sce-

narium afføder endvidere, at det unge hovedstadsmen-

neske parallelt med at eksistere i cyber-communities også

tager del i det fysiske community på net-caféen. Der sker

altså en udveksling af social erfaring, såvel fysisk som

virtuelt, og dermed bliver det at sidde ved en computer,

som i Danmark normalt er et individuelt ritual, i Sydame-

rika til et socialt ritual.

A

21

Den sociale brug er for det første betinget af det faktum,

at under 1% af befolkningen i de omtalte lande har egen

computer med Internetadgang, og der vil derfor være

mange om hver computer. Måske er den sociale brug

dog også et billede på den ”folkementalitet”, som hersker

over det meste af Sydamerika. En mentalitet, hvor folk

søger social kontakt ved eksempelvis at mødes på en af

byernes utallige plazas (torve) for at sludre, spise, hjælpe

eller måske bare se på hinanden. På vores tur løb vi bla.

hovedkulds ind i en alarmerende indkvarteringskrise, da

vi sent på dagen ankom til en mindre by, hvor åbenbart

størstedelen af de lokale havde valgt at holde weekend.

En venlig, men imidlertid relativ beruset bolivianer, som

lignede noget fra en 80’er musikvideo, fulgte os rundt til

byens hostels, men ak – alt var fuldstændig optaget. Her

stod vi så på byens plaza – alt optaget, og som om det

ikke var nok, var det umuligt at få en bus væk fra bolig-

mareridtet før næste morgen. Med et udtryk i hovedet

som mest af alt må have lignet en kandidatstuderende,

der stadig manglede 50 % af specialet til i morgen, mødte

vi endelig dagens mand i skysovs: Marcelo. Han tilbød os

at låne et telt og overnatte i hans reservat, som tog sig af

midlertidigt skadede dyr fra den omkringliggende jungle.

Vi takkede pænt “ja!”

Marcelo udstrålede en social og undertiden nærmest

altruistisk væremåde, som man, som dansker, ved

første indtryk skræmmes af men i sidste ende omfavner

hjerteligt. Bla. fordi den står i befriende kontrast til den

mere eller mindre brugte danske model, hvor man søger

mod det ensomme sæde i bussen og i større eller mindre

grad værner om de private sfærer – såvel i real life som i

cyberspace.

Sivhytter, tv og teknologi Bevæger man sig derimod udenfor hovedstæderne og

de mellemstore byer, er billedet af den teknologiske

infrastruktur et ganske andet. Selvom de større byer er

tæt befolket, afslører landenes samlede befolkningstal,

at størstedelen højst sandsynligt aldrig har benyttet og, i

værste tilfælde, heller ikke set en computer. Generelt er

det dog fornemmelsen, at det blot er et spørgsmål om tid,

22

før computeren bliver allemandseje, også i Bolivia, Peru

og Ecuador - sulten efter kommunikationsteknologi synes

at være umættelig.

Man kan således ikke opdrive den sivhytte, der ikke har

investeret i et TV, og mangt en familie der bor i et skur, er

i stand til stolt at fremvise en mobiltelefon, som er flere

gange mere værd end familiens eget hjem. Denne hunger

efter nye kommunikationsredskaber samt det faktum at

selskaber allerede har fundet det rentabelt at udbygge

et anseeligt mobilnet, peger alt sammen i retning af, at

Internettet om få år nok også er en folkesygdom i det

nordvestlige hjørne af Sydamerika.

Manuel Castells udvikler i bogen”Netværkssamfundet og

dets opståen” en teori, som blandt andet behandler me-

diernes og især Internettets lagdeling af brugerne. Hans

pointe er, at individualiseringen og den øgede kompleksi-

tet i mediets muligheder, skaber et segmenteret samfund,

hvor grupperne er defineret ud fra deres evne til at benyt-

te mediet. Mere specifikt udvikler han to adskilte grupper;

de interaktive, som er i stand til at vælge og vrage i det

samlede mediebillede og udnytte det fulde potentiale af

de nye mediers interaktivitet, og de interagerede, som er

de resterende, der er nødsaget til at anvende præfabrike-

rede muligheder i medierne, og som derfor ikke opnår de

samme fordele som den interaktive gruppe.

U-lande som Bolivia, Ecuador og Peru er efterhånden

ved at finde plads i den digitale globalisering, men som

Peter Lauritsen påpegede sidste nummer, skal graden af

globalisering betragtes ud fra en afgrænset, og i mange

tilfælde, lokal kontekst. Ser vi imidlertid på deres kommu-

nikative muligheder i forhold til os selv, er der stadig lange

udsigter for, hvornår vi kan karakterisere betragtelige dele

af befolkningen som værende interaktive brugere. Pt.

har langt over størstedelen af befolkningen ikke engang

adgang til Internettet, og dem der har, kan vel højest

betragtes som interagerende brugere.

Således er skellet mellem os og u-landene stadig enormt,

og vil måske altid være det. Men selvom de tre omtalte

lande har vedhæftet et “u” og er bagud på både økono-

miske og teknologiske områder, skal man nok ikke afvise

det faktum, at vi kan lære noget af dem. Eksempelvis

kunne det måske være sundt for os alle en gang imellem

at forlade det virtuelle chatrum til fordel for et socialt

fysisk møde. Måske er det netop vores interaktive, indivi-

dualiserede og nærmest narcissistiske brug af Internettet,

der er en af de faktorer, som har resulteret i en anderledes

social mentalitet end den sydamerikanske.

StatistikBoliviaInternetbrugere: 24363Befolkning: 9.119.1520,27% af befolkningen har en personlig computer m. inter-netadgangEller 374 mennesker om computer med internetadgang

PeruInternetbrugere: 270193Befolkning: 28,70,94% af befolkningen har en personlig computer m. inter-netadgangEller 106 mennesker om hver computer.

EcuadorInternetbrugere: 28420Befolkning: 137550000,21% af befolkningen har en personlig computer m. inter-netadgang.Eller 484 mennesker om hver computer.

DanmarkInternetbrugere: 3114000Befolkning: 546800057% af befolkningen har en personlig computer m. inter-netadgangEller 1,76 mennesker om hver computer med internetadgang

Kilde: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/index.html

23

Få et job der gavner din økonomi.Og din kommende karriere

Bliv abonnementssælger og få et af Danmarks mestudfordrende jobs!

Er du på udkig efter:Et studiejob, min. 12 timer om ugen, fleksible arbejdstider og solidekarrieremuligheder - og vil du bestemme din egen løn?

Og er du:Udadvendt, overbevisende, ansvarsbevidst og interesseret i salg ogkommunikation?

Så har vi jobbet til dig!Som abonnementssælger på Berlingske kommer du til at arbejde meden række af Danmarks førende aviser: B.T., Weekendavisen,JydskeVestkysten, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og DeBergske Blade. Hvad enten du går efter fuldtid eller deltid, får du etjob med gode udviklingsmuligheder. Vi sørger for grundig oplæring og tilbyder kurser i salg og kommuni-kation.

Læs mere om jobbet på: www.berlingske.dk/salgsjobSend din ansøgning til salgsjob@berlingske.dk, ellersend “salgsjob” i en SMS til 1277. Så vender vi tilbagetil dig.

Berlingske

24

FREMTIDENS JOURNALISTAf Rasmus Fisker, Medievidenskab 5. semester

Mon ikke der går et par studerende rundt i Adorno, som havde overvejet at læse på Danmarks Journalisthøjskole inden valget faldt på Informations- eller Medievidenskab? Et valg hvor den radikale akademiske tilgang til kommunikation kom i højsædet til fordel for en mere praktisk vinkel. Cand. public er muligheden for at kombinere akademisk teori med journalistisk praksis.

september 2007 startede de første 28 elever på

kandidatuddannelsen: Cand. public. Sammen med

suppleringsuddannelsen i Journalistisk formid-

ling og den internationale masteruddannelse Erasmus

Mundus, udgør cand. public: Center for Journalistiske

Universitetsuddannelser (CJU). Centret er beliggende i

Nobelparken, og selvom cand. public er den nye dreng

i CJU-klassen, har ideen været på tegnebrættet siden

2004.

At der skulle gå 3 år før det første hold kom i gang, er et

udslag af et mindre trekantsdrama mellem Århus Universi-

tet, Syddansk Universitet og Undervisningsministeriet.

Overbygningen eksisterede i forvejen på SDU, og dermed

var ministeriet bange for, at man, via en Århus-udgave,

ville kaste grus i maskineriet på fynboernes original. Per

Mouritsen, som er lektor i statskundskab og centerleder

på CJU, påpeger dog, at der eksisterer en meget regional

ansøgningstendens hos de universitetsstuderende. ”De

studerende kigger først og fremmest i det lokale universi-

tetets fagkatalog, og det er de færreste, der ser Odense

som en mulighed”. Dette faktum samt målsætningen om

ikke at uddanne flere, men bedre journalister, fik ministe-

riet med på vognen, og de to universiteter samarbejder nu

om at udbyde cand public, såvel i Odense som i Århus.

Har vi ikke journalister nok?Uddannelsen er et resultat af den brancheefterspørgsel,

der er på højtuddannede journalister. ”Undersøgelser

viser, at man har brug for flere journalister, som er mere

akademisk funderede og fleksible. Og du er mere flek-

sibel, fordi du ved mere, når du har læst på universitet”,

siger Per Mouritsen. Desuden har de tre musketerer:

Lisbeth Knudsen (Berlingske Tidende), Carsten Juste

(Jyllands-Posten) og Thøger Seidenfaden (Politiken) al-

lerede bekendt deres tro på uddannelsen, og der synes

dermed at være en reel efterspørgsel på nye reflekterende

journalistiske kræfter.

Dette sker blandt andet som en konsekvens af, at den

traditionelle omnibusavis i de senere år er kommet i ben-

hård konkurrence med andre medieplatforme. I kapløbet

med Internettets opdateringsmuligheder, står avisen

tilbage som skildpadden bag målstregen, og det er nær-

mest mere reglen end undtagelsen, at sensationsnyheder

ikke skal findes i avisen. Blandt andet derfor har branchen

brug for at markedsdifferentiere sig via en højere grad af

dybdeborende baggrundsjournalistik. Medmindre avisen,

som vi kender den, skal udvikle sig til en form for niche-

medie.

Per Mouritsen: lektor i statskundskab og centerleder på CJU.

I

25

Det er dog ikke kun indenfor avisbranchen, at journa-

listens rolle er under forandring. Udviklingen indenfor

antallet af magasiner, hvor der nærmest fødes en ny

om måneden, peger i retning af en tendens, hvor den

klassiske journalistik er på retur til fordel for den mere

målgruppeorienterede af slagsen. På den måde forandres

journalistens rolle parallelt med mediematricen, og det er

netop i dette journalistisk ”faglige hul”, at cand. public’en

gør sin entre. Foruden at tilbyde muligheden for at tilegne

sig grundlæggende journalistiske kundskaber, udvikler

overbygningen en journalist, som, via sit grundfag og

supplerings- eller sidefag, har mulighed for at specialisere

sig på en ganske unik måde.

Der er dermed ikke kun tale om at uddanne en journalist,

som har viden til at kunne agere indenfor bestemte om-

råder i mediebranchen, men samtidig en fagmand, eller i

disse ligestillingstider – fagkvinde, som med sit grundfag

in mente, kan besætte højere kommunikationsstillinger.

Akademikeren på prøveAt starte på cand. public vil for de fleste universitetsstu-

derende formentlig være lidt af et kulturchok. Uddannel-

sen er i høj grad projektorienteret, og hver dag arbejdes

der med konkrete cases og deadlines, hvilket betyder

skolegang i størrelsesordenen 8-15 - hver dag!

Rasmus Haukrogh er 24 år og har en bachelor i stats-

kundskab. Han er en del af det første hold cand public’er

på Århus Universitet og slår for tiden sine folder på jour-

nalisthøjskolen, ” Der er flere timer end på uni, men det

vænner man sig til. Til gengæld er der mindre akademisk

læsning, så man har for det meste weekend uden at

skulle læse, hvilket er helt nyt for mig. Man arbejder mere

intensivt på DJH, med korte deadlines, mere produktion

og skrivning, hvilket er fedt, fordi man hurtigt kommer ind

i en journalist-jargon og lærer faget hurtigere.”

Uddannelsens udformning er desuden fast strukture-

ret for de fire semestre. Således er der kun tale om 2

valgfag, som ligger på 3. semester, hvoraf det ene skal

have en medievinkel. Desuden indeholder overbygningen

kun 2 ugers praktik, på eksempelvis et dagblad, hvilket

umiddelbart ikke synes af meget set i forhold til journa-

listhøjskolens 11⁄2 år. Per Mouritsen ser dog ikke dette

som et problem, ”Jeg tror ikke de får problemer med at få

jobs overhovedet. Kommunikationsvirksomheder osv. vil

ansætte dem og så forvente, at de skal bruge lidt længere

tid på at komme ind i tingene. Men sådan er det jo for alle

akademikere, der skal ud i erhvervslivet. Den ide, man

har haft, med at journalister skal have 11⁄2 år i praktik, er

alt for meget. De er jo færdige journalister efter sådan et

ophold! Og hvorfor? Fordi branchen har haft en interesse i

billig arbejdskraft.”

Uddannelsen giver dog ikke blot kompetencer som jour-

nalistisk formidler. Du får endvidere en formidlingsmæs-

sig ballast, som gør dig fleksibel indenfor den udvidende

kommunikations- og mediebranche, og for Rasmus Hau-

krogh var netop dette det springende punkt, ”Den pas-

sede perfekt ind i mit studieforløb. Jeg ville gerne have

noget mere praktisk ind i min kandidatuddannelse. Derfor

var det en perfekt måde at kombinere samfundsforhold

med journalistik. På den måde sikrer jeg mig langt mere

varierede jobmuligheder, end en kandidat i statskundskab

ville kunne tilbyde mig samt indsigt i en medieverden, der

ændrer sig drastisk for tiden, og så er det fedt at kunne

hænge på!

Danmarks Journalisthøjskole i Århus.

26

Klummen

PLANT ET TRÆ n af grundene til at jeg som studerende i Århus

føler mig yderst privilegeret, er det faktum, at

(stort set) hele universitetsområdet er samlet i en

symbiose af bygninger, stier, græs og grønne træer. Til

forskel fra København har vi i Århus ét stort universitets-

område, hvor studieliv og skønne omgivelser går hånd

i hånd. Dette er blandt andet muliggjort af den grønne

universitetspark, hvor man næsten fristes til at sige, at de

gule bygninger og den blå himmel i farvepaletten tilsam-

men har givet resultatet grøn. Selvom den grønne park

ikke rummer alle universitetsstudierne i Århus, er den dog

grundpillen i det smukke studieområde, der er skabt i

nordbyen i Århus. Som det nok fremgår heraf, er jeg no-

get betaget af den måde, hvorpå man, i en så stor by som

Århus, har ladet de grønne områder stå som en befriende

kontrast til de asfalterede veje og den megen bebyg-

gelse – dette er, hvad jeg må kalde et

komplet og unikt studiemiljø.

Så meget desto større var min skuf-

felse da også, da jeg for lidt over

to år siden skulle til at starte på

Medievidenskab, og det for alvor gik

op for mig, hvor jeg som studerende

i Århus skulle have min daglige gang.

Medievidenskab har hovedsæde i IT-

parken (hva’ for en park?), som ligger

på Katrinebjerg. Nærmere bestemt

foregår en stor del af undervisningen

i Adorno-bygningen, Helsingforsgade

8. Hvis man, som mange læsere af

dette blad sikkert dagligt gør, tager

et hurtigt kig på de ydre studiemæs-

sige omgivelser, der møder én på

Helsingforsgade, så hører man et

klart og rungende ekko, hvis man

blot hvisker ordet ”grønt” – der er så

godt som intet græsstrå at se i miles

omkreds. Til gengæld er vi så heldige

at have Defco og Bowling Nord som

naboer (!).

For ikke at komme til at lyde mere

mavesur end jeg er, for IT-parken er

da også til tider et rart sted at være,

vil jeg nu komme med en forklaring

på, hvori min skuffelse præcis består.

Af Marie Jensen, Medievidenskab, 5. semester

Man kan nærmest mærke det grønne græs mellem tæerne

E

27

Som studerende sætter jeg stor pris på et godt studie-

miljø, og det skal derfor siges, at et godt studiemiljø for

mig ikke kun skal forstås som tilstedeværelsen af nogle

ordentlige undervisningslokaler eller gode kammerater.

For mit vedkommende er det også essentielt, at jeg i mine

pauser kan trække noget frisk luft i nogle rare udendørs

omgivelser. Her tænker jeg for eksempel på, når man om

sommeren kan sætte sig på græsset og nyde solen, eller

når man på en tør efterårsdag kan sætte sig på en bænk

og tage en hyggelig snak med sine medstuderende. Så

er det bare jeg må spørge mig selv: kan man nu også det

som studerende på IMV? Svaret er et klart ”nej!” Rundt

om Adorno-bygningen titter der godt nok et par græs-

strå frem i ny og næ, men det reelle udendørsområde må

bestå i trappen, der fører op til hovedindgangen, og bag-

indgangens parkeringsplads, ligeledes med dertilhørende

trappe. Det er, hvad studiets udendørs miljø byder os.

Det skal her retfærdigvis tilføjes, at det bag ved Wiener-

bygningen og foran IT-huset er muligt at finde en bænk

eller to, men græsset og de grønne træer skal man kigge

meget langt efter.

Jeg kan ikke undgå at føle mig en smule forbigået, når

jeg tager et kig rundt på nogle af de andre århusianske

studier og deres tilhørende udendørs miljø. Studier som

Biologi, Medicin, Statskundskab, Jura m.fl. kan alle tage

to skridt ud i friheden for derved at mærke det grønne

græs mellem tæerne. Det eneste, jeg nogenlunde tilsva-

rende kan gøre, er at sætte mig på trappen foran Adorno-

bygningen for bare i fem minutter at nyde den friske luft

– dette sker dog ikke uden ondt i bagen eller larm fra de

forbipasserende biler.

Jeg er af den klare overbevisning, at de grønne univer-

sitetsområder, hvad enten det er i Universitetsparken,

på Kasernen eller andre steder, er med til at skabe et

nødvendigt positivt studiemiljø, som gør, at man hver dag

nyder at komme i skole og efterfølgende, når klokken

ringer ud, ikke bare flygter væk til bedre omgivelser. Man

kunne sagtens forestille sig et IMV, hvor der på varme

sommerdage blev spillet bold i en pause eller hygget på

græsplænen. Så længe vi dog er begrænset til at trippe

rundt på en lille trappe eller en grå parkeringsplads, vil det

uretfærdigvis ikke ske.

Plant et træ, så et stykke græs eller stil en bænk eller to til

rådighed! Dette er alt, hvad jeg beder om.

Bagindgangen ved Adorno med dertilhørende rampe

28

Af Johanne Højbjerg Møller, Medievidenskab, 5. semester

Fredag d. 5. oktober var dagen hvor den årligt tilbagevendende begivenhed, IMV-AWARDS, løb af stabelen i Pakhuset. I bedste Hollywood-stil bød aftenen på rød løber, glamour og indøvede takketaler. Kontekst tog del i festlighederne, og Pakhuset var spækket med god stemning, flotte kostumer og masser af musik.

e første semestre af grunduddannelsen på

Medievidenskab byder på op til flere praktiske

fag indenfor forskellige typer af medier. Hvor de

studerende på 1. semester lærer at begå sig i radioens

unikke verden, står den på 2. semester på læren om tv-

mediet. I faget Audiovisuelle Medier lærer de studerende

således om alle facetterne i det at producere tv – både

manus, skuespil, filmning og klipning skal mestres af de

studerende selv. Eksamensopgaven består i at producere

to kampagne-spots, som så bedømmes ud fra førnævnte

aspekter. Den store forløsning på dette fag, er når eksa-

men er overstået, og de studerende i form af et kæmpe

award show fejrer sig selv og hinanden ved at uddele

priser til de forskellige spots. Arbejdet med spotsene har

været en lang og til tider sej kamp, og derfor får den heller

ikke for lidt til showet, hvor der diskes op med både jury,

statuetter og takketaler på ægte Hollywood-manér.

Temaet for dette års IMV-awards var – meget passende

Fra venstre; Elsebeth Wegeberg, Jonas Unmack, Allan Reichstein, TanjaMattrup

IMV-AWARDS: Og vinderen er...

D

29

– ”kendisser”. Ikke nok med at man kunne få lov at gå

ned at den røde løber, man kunne tilmed gøre det som sin

yndlingskendis.

Selve prisoverrækkelsen var naturligvis aftenens helt store

klimaks, og der var da også – især blandt de produceren-

de grupper – stor spænding om aftenens udfald. Der blev

dystet i følgende kategorier: bedste lyd, bedste klipning,

bedste billede, bedste skuespiller, bedste film, bedste

historiefortælling, bedste koncept og bedste effekt.

Desuden var der to sideløbende priser: undervisernes

specialpris og Amnesty-prisen. Til alle priser var der tre

nominerede spots, som i ægte award-stil blev præsente-

ret på storskærm med tilhørende billede- og lydeffekter.

Vinderne blev kåret af en jury bestående af fem medlem-

mer; tre interne fra IMV, deriblandt de to undervisere

i audiovisuelle medier, Louis Thonsgaard og Richard

Raskin, og Michael Høyer, AV-assistent, samt to eksterne

fra Radiator Film, Stefan Frost og Karin Petersen.

Amnesty-prisenSelve prisoverrækkelsen lignede i sin form et langt stykke

hen ad vejen de foregående års arrangementer, men på

ét punkt skilte den sig ud. Den føromtalte Amnesty-pris er

et nyt initiativ, som er resultatet af et samarbejde gennem

hele semestret mellem Amnesty og IMV. Da produktio-

nen af de forskellige kampagnespots for godt et halvt

år siden gik i gang, udloddede Amnesty en konkurrence

for de producerende grupper. Konkurrencen gik i al sin

enkelthed ud på, at de grupper som havde lyst, skulle

producere et kampagnespot for én af Amnestys mærke-

sager, f.eks. tortur, vold mod kvinder m.m. Dét spot, som

af Amnesty blev kåret som vinder, vandt ikke bare æren,

men også en check på 2300 kr og en mulighed for måske

at få sit spot vist på tv. Amnesty har løbende givet kritik

på spotsene, og har altså været med i hele processen,

hvor de har samarbejdet med både de studerende og

ansatte på IMV. Et samarbejde, som man kan håbe, vil

fortsætte fremover.

JuryenTo af jurymedlemmerne, Louis Thonsgaard og Stefan

Frost, lægger begge vægt på, at det først og fremmest er

en god og hyggelig tjans at være med i juryen, selvom de

deltog under temmelig forskellige forudsætninger. Louis

fungerer som underviser i Audiovisuelle medier, så for

ham er det både sjovt og lidt svært at bedømme de stu-

derendes præstationer. Til spørgsmålet om det kan skabe

konflikter med resten af juryen at være både underviser

Fra venstre; Louis Thonsgaard og Stefan Frost

30

og bedømmer, er svaret dog nej. Selvom de måske kigger

på nogle forskellige ting ved spotsene, er de enige om,

hvad der fungerer, og hvad der er knap så godt. Under-

viserne har en mere teoretisk tilgang til filmene, imens

jurymedlemmerne fra Radiator Film som repræsentant

for branchen har en mere praktisk indgangsvinkel. Det

betyder dog ikke, at man ikke kan komme til enighed –

kriterierne for kvalitet er i bund og grund de samme.

Stefan Frost fra Radiator Film, som har erfaring inden-

for både reklame, spille- og kortfilm, er med i juryen af

to årsager: for at have en god aften og for at se, hvad

de studerende på IMV kan. Begge dele er lige vigtigt.

Jurytjansen er en god mulighed for at spotte talentpo-

tentiale, og for i det hele taget at se hvad der rører sig på

IMV. For, som han selv siger, IMV og Radiator Film deler

et langt stykke hen ad vejen grænseflade, og derfor er

det vigtig at holde sig opdateret om hinandens arbejde.

Han understreger samtidig, at det er et supergodt og

vigtigt initiativ at holde disse award-shows, som ifølge

ham skærper både moralen og interessen, ”det er vigtigt

at huske at have det sjovt, at hylde hinanden og sig selv,

og konfirmere at det man laver, giver mening. Det gavner

kreativiteten.”

Endelig blev det award-aften!Det er de studerende selv, der står for at arrangere hele

aftenen – lige fra finansiering til at kontakte jurymedlem-

mer og Studenterhuset samt billetsalg og produktion af

plakater. Den slags kræver tid og masser af arbejde, og

det var da også en lettet medarrangør, Vera Maria Bach

Sørensen, der kunne puste ud efter en vellykket prisover-

rækkelse. Som hun selv siger det, er det mærkeligt men

også skønt endelig at se fire måneders arbejde blive til

virkelighed. Også hun er begejstret for traditionen om at

lave en prisoverrækkelse af denne kaliber – og så er det

et ekstra skulderklap, at professionelle folk fra filmbran-

chen er villige til at rive en dag ud af kalenderen for at

deltage i showet. Som hun siger, ”man ved jo aldrig, om

vi kommer til at arbejde side om side en dag.” Selvom

det ikke blev til nogen pris til hende selv og gruppen for

deres spot, er det alligevel en meget tilfreds Vera Maria,

der kan læne sig tilbage og nyde resten af aftenen –

prisoverrækkelsen har nemlig været en succes. Alt er gået

som det skal, der er dukket flere mennesker op, end de

nogensinde havde turde håbe, og resten af aftenen er det

op til 80ér-bandet Zig Zag at sørge for underholdningen.

Arrangørernes rolle er udspillet – det eneste der mangler

er forestående oprydning, men den er ikke så svær at

overskue, nu hvor aftenen har været så stor en succes.

Vinderne af årets IMV-priser er:

Bedste film: ”Jørgen Clevin” af Jonas Unmack, Allan Reichstein, Elsebeth Wege-

berg, Tanja Mattrup

Bedste koncept: ”Jørgen Clevin” af Jonas Unmack, Allan Reichstein, Elsebeth Wege-

berg, Tanja Mattrup

Bedste historiefortælling: ”Pas på kuglerne! - tjek dem selv!” af Henrik Gregor Knudsen, Helle Vedel Larsen,

Maria Hammelsvang Pedersen, Peter Dollerup,

Christian Bennike

Bedste billedeside:”Vold mod kvinder” af Signe Trier, Marcus Roin Skovhus, Martin Jul,

Thomas Oue, Rannva Fossaberg

Bedste lyd: ”Når bægeret flyder over” af Alexander Forsberg, Katrine Ingvardsen, Jens

Svendsen, Jacob Kiilerich

Bedste klipning:”Bliv testet! - Klamydia” af Didde Freunderdahl, Amalie Kær Jacobsen,

Peter Kragh, Signe Dømgaard

Bedste skuespiller: ”Age with dignity” af Majken Gram, Marie-Louise Bouchet, Mads

Kristiansen, Carl Emil Frost

Undervisernes specialpris: ”Suttetræet” af Helle Elmholt, Simon Fischel, Sara L. Mortensen,

Thomas Wozyhus, Sofie Blegvad, Christine Cleyton

Amnesty-prisen: ”Blindfold” af Ditte Kim Hansen, Johannes Wørts, Rasmus

Blumensatz, Rasmus Eriksen.

31

UDKLÆDNINGAftenens tema til IMV-awards var kendisser, og den røde løber bød på mange forskellige af slagsen. Her er nogle af Konteksts favoritter.

Cameron Diaz i ”Vild med Mary” – Janne, 3. semester“Jeg tænkte meget over, hvad jeg skulle være og over-

vejede først Sandy fra Grease, men så blev det altså til

Cameron Diaz fra ”Vild med Mary””.

Pochahontas – Ditte, 3. semester“Den stod lidt på valget mellem Lucy Liu eller Pochahon-

tas, og så blev det det sidste. Det havde jeg efterhånden

også lovet en del folk, at jeg ville komme som.”

Richard Raskin – Rasmus, 3. semester“Jeg synes det var en oplagt udklædning her til IMV-

awards. Richard er verdenskendt indenfor kampagnes-

pots, han er jo et forbillede. Det ville i mine øjne være det

samme som at komme som Tarantino til et award-show

for spillefilm.”

32

Vi vil ha’ dig!Det her blad skriver jo ikke sig selv. Vil du være med til at lave næste udgave?

Vil du lege journalist, lave layout, skrive anmeldelser eller har du bare en god idé til en artikel?Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Bladet du sidder med her er lavet af en flok frivillige IMV-studerende. Flokken må gerne blive større, faktisk kan den næsten ikke blive for stor. Uanset om du drømmer om at blive fast skribent eller bare har en enkelt artikel, som du brænder for at dele med resten af dit studie, så har du her muligheden for at slå dig løs. Vil du hellere lege fotograf eller lave layout på bladet, så er det også en mulighed. Grib chancen for at få afprøvet om det er noget for dig.

Både store og små bidrag modtages og ingen tvinger dig til at lave mere end du har lyst til. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage…

Hvis du har lyst til at være med til at præge bladets fremtid, så send os en mail. Adressen erimvblad@gmail.com

33

eter Lauritsen havde stafetten i sidste udagave

af Kontekst. Her er Peters spørgsmål til Poul

Erik Nielsen: ” Informations- og kommunikati-

onsteknologi betragtes i mange sammenhænge som en

katalysator for udviklings- og globaliseringsprocesser.

Men diskussionen er ofte luftig og er nærmere baseret på

forhåbninger om IKTs rolle i sådanne processer, end den

er funderet på specifikke iagttagelser. Der mangler med

andre ord en forankring i undersøgelser af specifikke kon-

tekster. Så spørgsmålet er, hvilke sammenhænge mellem

globalisering, udvikling og medier du kan pege på ud fra

dine empiriske undersøgelser? ”

Det globale i det lokale og nationaleKommunikation er af afgørende betydning for globali-

seringen forstået som kompression af tid og afstand.

Den teknologiske udvikling har befordret revolutionære

forandringer i kommunikationsformerne: telegrafen brød

med stedets enhed, de elektroniske medier accelererede

udviklingen og satellitteknologien og Internettet har tilføjet

en global dimension. Det er nu muligt med højhastigheds-

tog at tage fra London til Paris for at gå ud at spise og nå

hjem igen samme aften, ligesom man med fly kan nå alle

verdensdele inden for en dag. Tilgængeligheden betyder

dog ikke, at alle teknologiske muligheder slår igennem og

udnyttes, tværtimod er det den sociale og kulturelle prak-

sis i samspil med økonomiske og politiske forhold, som

afgør mediernes udvikling og betydning. Radiomediet

leverede fra sin start potentialet til at komprimere tid og

afstand ud over nationale grænser gennem kort- og mel-

lembølger, men efter en kort international opblomstring

udviklede radioen sig primært til et nationalt og lokalt

medium. Det er først med Internettet som distributionska-

nal, at radiostationer igen i stort omfang er internationalt

tilgængelige, dog uden for alvor at have udfordret radio-

mediets lokale og nationale karakter.

Tilgængelighed spiller i særdeleshed en rolle, når man ser

på informations- og kommunikationsteknologiens betyd-

ning for udviklings- og demokratiseringsprocesser. Gan-

ske vist er satellit-tv og Internettet i geografisk forstand

globalt tilgængelige, men den reelle adgang til IKT er for

STAFETTEN

Poul Erik Nielsen Er lektor i Medievidenskab. Har tidligere været tilknyttet journalisthøjskolen.

Har arbejdet med medier i udviklingslande, og har udført feltstudier i emnet.

Har tidligere arbejdet som konsulent for udviklingsprojekter i Mongoliet, Albanien og Middeløsten.

Er forskerskoleleder på Forskerskolen – medier, kommunikation og journalistik.

P

34

størsteparten af befolkningen i tredjeverdenslande meget

begrænset. Der eksisterer en afgrundsdyb informations-

kløft, der modsvarer en enorm social ulighed, og man må

formode, at adgang til rent vand og elektricitet står højere

på ønskesedlen end adgang til Internettet og satellit-tv.

I det følgende vil jeg diskutere nogle aspekter af medier-

nes betydning i tredjeverdenslande med udgangspunkt i

nogle konkrete empiriske analyser, som jeg har foretaget i

henholdsvis Laos og Mongoliet.

Laos – at se verden gennem andres øjne Laos er et fattigt

og underudviklet landbrugsland med 5,3 millioner indbyg-

gere, hvor halvdelen af den voksne befolkning er anal-

fabeter. Landet er et af de få kommunistiske lande, hvor

kommunismens internationale sammenbrud er passeret

ubemærket, og hvor de lokale og nationale medier fortsat

er kontrolleret af det regerende kommunistparti. Landet

består af en række etniske grupper, men er politisk og

kulturelt domineret af den største etniske gruppe, Lao

Loum. Mange af de etniske minoriteter har eget sprog, og

de lever ofte afsondret i bjergrige egne.

I 2003 lavede jeg sammen med Khoun og Wassermann

en base-line undersøgelse af adgangen til og brugen af

medier i to provinser i Laos, den bjergrige Luang Prabang

provins og Savannakhet provinsen i Mekongdeltaet

grænsende op til Thailand. Undersøgelsen viste at trykte

medier spiller en ubetydelig rolle i de to provinser, hvilket

skal ses i sammenhæng med, at mange af de lokale sam-

fund er domineret af en oral kultur, eftersom størsteparten

ikke kan læse og skrive. Radio er det mest udbredte me-

dium med to-tredjedels dækning. De lokale radiostationer

dominerer radiolytningen, hvorimod de nationale kanaler

er marginaliseret. De største etniske minoriteter lytter til

nationale programmer på deres eget sprog, og i Savan-

nakhet foregår en mindre del af lytningen på thailandske

stationer.

Tv er i stigende grad ved at vinde frem med en hus-

standsdækning på mellem en tredjedel og halvdelen. I

de to provinshovedstæder, hvor levestandarden er højere

end på landet, og hvor de fleste familier har elektricitet, er

tv-dækningen højere end radiodækningen. Tvs popularitet

overgår langt udbredelsen af apparater, således ser 80%

af befolkningen tv dagligt. Thailandske tv-stationer er

markant de mest populære i Savannakhet, hvor de fleste

husstande kan modtage thai stationer terrestrisk. Det er

ikke muligt i Luang Prabang, men her har over halvdelen

af alle tv-husstande også en parabol primært for at se thai

tv.

Selv i ekstremt fattige afsondrede bjerglandsbyer uden

elektricitet har den lokale befolkning investeret i en

generator, en parabol og et tv, så satellit-tv har stået højt

på ønskesedlen. En primær oral kultur er blevet erstattet

af en ’globaliseret’ audiovisuel kultur. De foretrukne tv-

Billede fra Poul Erik Nielsens rejser i Mongoliet. Foto: Tulga Enhbaatar.

35

stationer i landsbyens elektroniske forsamlingshus er ikke

CNN, BBC World eller Star TV, men transnationale thai-

landske stationer. Laoterne bliver gennem tv præsenteret

for en ny og fremmedartet verden set gennem ’thai øjne’.

De thailandske tv-nyheder udfordrer den statskontrol-

lerede laotiske fortolkning af verden, og i underholdnings-

programmerne præsenteres ’fortryllende’ og tillokkende

steder som Bangkok, men der går ikke højhastighedstog

til det forjættede ’sted’.

De etnisk opdelte orale kulturer i Laos er således sprun-

get over skriftkulturen og gået direkte til de elektroniske

medier. Radioen har primært været et lokalt medium, me-

dens tv er et transnationalt medium. Der eksisterer ikke

et stærkt nationalt medium i Laos. Hvis vi sammenholder

dette med Benedict Andersons konklusion i Imagined

Communities, “that the convergence of capitalism and

print technology …. created the possibility of a new form

of imagined community, which in its basic morphology set

the stage for the modern nation.“ (1996 p. 46), så er det

forståeligt, at det ikke er lykkedes at skabe en sammen-

hængende nationalstat efter kolonitiden.

Den laotiske regering har ikke forbudt modtagelsen af

udenlandsk tv, og på den måde har nabolands tv og

satellit-tv i en stærkt regionaliseret form givet laoterne et

vindue til en ’globaliseret’ verden. Det er åbenlyst, at dette

på længere sigt vil få kulturelle, sociale og måske politiske

konsekvenser, men det er straks vanskeligere at afgøre

omfanget af disse konsekvenser, og det er ikke muligt på

baggrund af vores base-line undersøgelse nærmere at

kvalificere ændringerne.

Lokal kommunikation og nationale medierHvis vi nu vender blikket mod det post-kommunistiske

Mongoliet, så er udviklingen væsentlig anderledes

her. Mongoliet har 2,5 millioner indbyggere, hvoraf en

tredjedel stadig lever som nomader, en tredjedel bor i

trøstesløse afsondrede provinsbyer, medens den sidste

tredjedel bor i en stadig mere moderne hovedstad, Ula-

anbataar. Levestandarden i Mongoliet er markant højere

end i Laos, og der er stort set ingen analfabetisme. Efter

kommunismens sammenbrud i 1990 har landet oplevet en

revolution på medieområdet, og der er i dag forholdsvis

frie medier med et meget stort udbud af såvel trykte som

elektroniske medier. Det er ganske vist bekymrende, at

der fortløbende er indskrænkninger i ytringsfriheden og

overtrædelser af menneskerettighederne i det ekstremt

politiserede samfund, men det er to andre aspekter, som

jeg i det følgende vil diskutere nærmere.

Artiklens forfatter til lille hest. Foto: Tulga Enhbaatar.

36

Gennem de seneste otte år har jeg løbende lavet under-

søgelser af de mongolske medier, og i 2006 lavede jeg

sammen med Redl en omfattende kortlægning af det

mongolske medielandskab for UNESCO. I den forbindelse

kørte jeg i bil på ufremkommelige jordveje fra by til by i

det vestlige Mongoliet. Når vi passerede en nomadefa-

milie var det almindeligt, at der ved siden af deres filttelte

var en parabol drevet af enten sol- eller vindenergi. Lokale

eksperter vurderer, at mellem en tredjedel og halvdelen af

nomaderne har satellit-tv. Der er ikke pålidelige syste-

matiske oplysninger om nomadernes tv-sening, men jeg

foretog tilfældige interviews på vejen, og som hoved-

regel ser nomaderne satellittransmitterede mongolske

tv-stationer eventuelt suppleret med russiske og indre-

mongolske stationer, som mange forstår sprogligt. I de

to vestligste provinser er der et mindretal fra Kasakhstan,

der ser satellit-tv fra hjemlandet. Ud over satellit-tv har de

fleste nomader en transistor radio, hvor de lytter til den

nationale radiostation, og enkelte abonnerer på lokale

eller nationale aviser, der distribueres med flere dages

forsinkelse.

Nomadernes medieforbrug er således domineret af natio-

nale elektroniske medier og adskiller sig dermed markant

fra de laotiske bønders medieforbrug. Nomadernes

præferencer for nationale elektroniske medier frem for til-

gængelige globale og transnationale stationer modsvares

af medieforbruget i hovedstaden, hvor der er pålidelige

seerundersøgelser. I hovedstaden er der en meget høj ka-

bel penetration (over 50%), og mange af kabelsystemerne

tilbyder over 50 kanaler. Alligevel foregår langt største-

parten af tv-forbruget på de mange mongolske kanaler,

og lokalt produceret indhold er mest populært. Der er

ligeledes meget populære regionalt producerede serier og

film fra primært Sydkorea og Sumo brydning fra Japan,

hvorimod vestlige udsendelser har marginal interesse.

Mongoliet er kendetegnet ved et stærkt nationalt sær-

præg. De nationale medier sikrer sammen med en udpræ-

get kollektivistisk tankegang og en genopstået dyrkelse

af Djengis Kahn en vis national sammenhængskraft, men

landet står over for markante udfordringer med at bygge

bro mellem det traditionelle liv på landet og en hurtig

moderniseringsproces i Ulaanbataar.

37

På mine lange køreture bemærkede jeg ligeledes, at der

mange steder var omfattende gravearbejde i gang ved

siden af vejen. Jeg fandt ud af, at man var i færd med at

lægge bredbåndskabler ud til alle provinshovedstæder.

Et ekstremt kostbart donorstøttet projekt i det enorme

land, der er 36 gange større end Danmark. I interviews

med mediefolk og politikere i de først besøgte provins-

hovedstæder fik jeg ikke uopfordret noget at vide om

bredbåndsprojektet. Efterfølgende spurgte jeg direkte til

projektet, men de lokale politikere havde yderst begræn-

set viden om projektet og kun få lokale visioner om at få

hurtigere Internetforbindelser og udbrede Internettet til

hospitaler og skoler, vel vidende at skolerne sjældent har

råd til at købe computere. Det skal nævnes, at provinsho-

vedstæderne i flere år har haft Internetadgang, og unge

entreprenante radiofolk er eksperter i at piratkopiere mu-

sik fra Internettet til sendefladen. Derimod ligger Internet

cafeerne tilknyttet posthusene øde hen i den begrænsede

åbningstid, medens små private computercafeer konstant

er fyldt med børn og unge, der spiller computerspil. Det

kan givetvis diskuteres, hvor vidt den enorme investering i

bredbånd er fremsynet og visionær eller nok et problema-

tisk udviklingsprojekt.

Det er åbenlyst et stort problem, at projektet primært har

fokuseret på tilvejebringelsen af infrastrukturen og ikke

har inkluderet en udfoldet plan for implementeringen af

brugen af de nye muligheder. Umiddelbart fremstår den

enorme investering problematisk, når man medtænker

hvilke udfordringer provinsbyerne ellers står over for, og

hvor få der umiddelbart vil være i stand til at udnytte de

nye muligheder. Risikoen for, at ’informationsmotorvejen’

kommer til at samle støv under de hullede jordveje, er

stor.

Og dog, mobiltelefoni har fået et revolutionerende gen-

nembrud i provinsbyerne. Væk er de lange køer foran

posthusenes fastnettelefoner, hvor det var et lykketræf,

hvis den intenderede modtager ventede på et opkald

ved modtagerposthuset. Nu ringer den lokale befolkning,

ikke mindst de unge, på livet løs til hinanden, på trods af

det er en bekostelig affære. Tilsyneladende har der lokalt

været et stort udækket behov for telekommunikation, og

kommunikationsteknologien har medført væsentlige for-

andringer i folks hverdag. I fremtiden vil bredbåndet blive

rygraden i mobilnetværkene og gøre det billigere at ringe

på kryds og tværs af landet. Bredbåndet vil således blive

udnyttet til mobiltelefoni, men det har næppe været den

primære hensigt med den store investering.

Den overordnede pointe i denne gennemgang af nogle

aspekter af mine undersøgelser er kompleksiteten i

samspillet mellem det lokale, det nationale og det globale

i forhold til medier og kommunikationsteknologi. Der er

stærke globale økonomiske, geopolitiske og teknologiske

udviklingstendenser, der åbner for nye muligheder og

sætter begrænsninger, men det er kun i den lokale og

nationale implementering, at vi kan begribe betydningen

og se mulighederne. Det kræver indsigt i såvel brugernes

behov, forudsætninger og ressourcer som de kulturelle,

sociale, politiske og økonomiske forhold lokalt og natio-

nalt. Nogle udviklingsprocesser virker logiske og dermed

forudsigelige medens andre har været uforudsigelige, de

færreste forudså, at den globale udbredelse af satellit-tv

primært skulle opbygges omkring nationale og regionale

kanaler.

Til sidst blot, globaliseringen foregår i forskellige kredsløb,

jeg så tilfældigvis på mit hotelværelse i Ulaanbataar CNNs

direkte dækning, da det andet fly ramte World Trade

Center.

38

rine er 34 år og er uddannet kandidat på Me-

dievidenskab med suppleringsfag fra Nordisk.

Interessen for formidling og kommunikation har

altid eksisteret, så da bacheloren i Medievidenskab blev

oprettet, var det en god mulighed for

at komme til at arbejde med noget

nutidigt. Specialet blev skrevet i

samarbejde med DRs medieforskn-

ingsafdeling, hvilket var et positivt

samarbejde for begge parter. Det

betød, at Trine, dagen efter hun aflev-

erede sit speciale, blev ringet op af en

af sine samarbejdspartnere fra DR og

blev tilbudt job i et IT-firma, hvor han

lige var blevet ansat som analysechef.

Hun takkede ja og flyttede til Køben-

havn. Jobbet levede dog ikke helt op

til forventningerne, hvilket resulterede

i at hun efter 10 måneder sagde op og

flyttede tilbage til Århus.

Fra lille til stor kommuneEfter nogle måneders jobsøgning fik

Trine arbejde som kommunikationsm-

edarbejder i Støvring kommune i Nor-

djylland, ”Jeg var faktisk hele Støvring

Kommunes kommunikationsafdeling.

Det var en nyoprettet stilling, uden

nogen specifikke opgaver. Det betød,

at jeg meget selv skulle forme mit job,

og det var meget lærerigt. Ulempen

er, at man mangler faglig sparring, når

man kun er sig selv”

Efter 2 år var Trine træt af at pendle fra

Århus til Støvring, og samtidig var der

et jobopslag fra Århus Kommune,

”Man kan vel nærmest kalde min tid i Støvring som et

grundkursus i offentlig forvaltning. Det offentlige system,

kan jo være ret svært at gennemskue”

En medievidenskaber i det offentligeAf Helle Martens Jørgensen, Medievidenskab 5. semester

Trine Kyed Jansen er en af de 500 personer, der har sin daglige gang på Århus Kommunes rådhus. Her blandt borgermøder og budgetforlig er hun medansvarlig for formidlingen til Århusianerne. Men at hun lige skulle ende her, var ret tilfældigt.

T

Foto: Per Ryoft

39

På Århus Kommune fik man 240

ansøgere til stillingen som kom-

munikationsmedarbejder.

Trine mener selv hun fik jobbet

på grund af sin tidligere erfaring

indenfor det offentlige. ”Jeg kendte

jo strukturen og en del af rutinerne,

og så var kemien der bare med

det samme” Hun begyndte derfor i

december 2003 på Århus Kom-

munes rådhus.

Jobbets udformning

Hvad er det så Trine laver på Kom-

munikationscenteret i Borgmeste-

rens Afdeling? Der er fire konsu-

lenter, som sidder i afdelingen

og beskæftiger sig med koncern

kommunikation. Det er et meget

projektorienteret arbejde, hvor der

tit bliver samarbejdet med de andre afdelinger i kom-

munen.

Lige for tiden er der stor fokus på kommunens nye

designlinje og en videreudvikling af Århus kommunes

intranet. Målet er, at de ca. 30.000 offentlige ansatte skal

kunne benytte intranettet hjemmefra. Jobbet byder dog

på mere end intern kommunikation.

”Det mest spændende ved jobbet er at sikre, at der er

en god kommunikation til borgerne på mange planer. Det

er direkte anvendeligt, og man kan se en mening med,

det man laver. For eksempel sidste år, hvor der skulle

spares 300 mio. kr., var det vigtigt med en god dialog

med borgerne og rådgivning omkring borgermøder osv.”

Derudover nævner Trine arbejdsmiljøet og den store flek-

sibilitet i arbejdstiden som nogle af de positive sider ved

jobbet, og så er der et rigtig godt miljø og god stemning

herinde. Afdelingerne holder meget sjov med hinanden,

for eksempel har vi en grim pokal, der går på omgang,

hvis man overtræder sikkerhedsreglerne.”

Udfordringerne

Jobbet ved kommunen er dog ikke helt rosenrødt.

”Nogen gange tager ting bare lang tid! Både fordi det

er en offentlig virksomhed, men også fordi det er en

stor virksomhed med faste arbejdsgange. Kommunen

er opbygget af et hierarki, der skal respekteres, og som

mærkes når beslutningerne skal træffes”

Til tider føler Trine nærmest, at hun skal bære hele den

offentlige administration på skuldrene.

”Til familiefester skal man være lidt af et offentligt leksikon

og svare på mange spørgsmål: ”Hvorfor er vejen lukket,

og hvorfor er der ikke flere penge til de ældre?” Jeg

prøver at forklare det, men må ellers svare at jeg ikke ved

det. Pædagogerne i min datters institution siger at det

altid går ud over børnene, og så føler jeg mig provokeret,

for det er ikke rigtigt. Mange mennesker ser kommunen

som en stor udefinerbar ting der bestemmer, men det er

mere komplekst end som så.”

Fremtiden

Hvordan kan man som studerende forberede sig på over-

gangen til arbejdsmarkedet?

”Tja, mit eget liv har ikke været planlagt. Som studerende

havde jeg ikke gjort mig mange ideer om mit fremtidige

job, og det hele skete lidt tilfældigt. Husk, at det er svært

at starte de spændende og centrale steder, man skal nok

være villig til at starte et andet sted.”

Trine har i sit nuværende job selv været med til at ansatte

folk, og her kigger hun meget på cv’et. ”Det er godt med

praktik og erhvervserfaring i form af studiejob. Vi kigger

stort set ikke på karaktererne, men om folk har lavet

noget spændende og initiativrigt ved siden af”

Trine regner selv med at sidde på Kommunens kommu-

nikationscenter nogle år endnu, men kan også godt se sig

selv arbejde et andet sted.

”Jeg kan lide at sidde centralt placeret, et sted hvor man

samler trådene og har de generelle betragtninger. Når

man først er kommet inden for murerne, er der en masse

spændende projekter Jeg kommer nok ikke væk fra det

offentlige – det har jeg ikke noget behov for”, smiler hun.

40

orelæsninger arrangeret af studerende for stu-

derende Kontekst blev stiftet med det formål at

bygge bro imellem studerende fra Informations-

og Medievidenskab. IMVs nye studieblad er fra starten

tænkt som et sted, hvor studerende fra begge lejre kan

blive klogere på hinanden og finde ud af, hvor eventuelle

faglige og studiemæssige forskelle og ligheder ligger. Da

vi tidligere har haft folk fra Medievidenskab til at overvære

forelæsninger på Informationsvidenskab, og omvendt,

kom vi på ideén om at lave en forelæsningsrække, som

begge studieretninger kunne have faglig interesse i. Da

Det Berlinske Officin tilbød sig som samarbejdspartner,

kunne projektet realiseres, og Kontekst nedsatte et udvalg

af folk fra begge studier til at arrangere og tilrettelægge

de i alt tre forelæsninger. Der blev hurtig enighed om, at

forelæsningerne skulle være et supplement til Informati-

onsvidenskabs fredagsforelæsninger og Medievidenskabs

onsdagsforelæsninger. Ligeledes skulle forelæsningerne

være anderledes end de traditionelle forelæsninger. Det

overordnede mål med forelæsningsrækken er at sætte

fagenes teoretiske aspekter op imod de praktiske, og

derved give de studerende indblik i begge verdener. Den

første forelæsning løb af staben onsdag den 3. oktober

og de næste to vil foregå den 14. og den 28. november.

Den første i rækken Til den første forelæsning invitererede vi til en debat mel-

lem Medievidenskabs Jacob Linaa og Stefan Rikard Brie-

Ad nye veje Af Heidi Vinther og Hanne Aaen Lassen, Medievidenskab 5. semester.

F

41

gel fra Det Berlingske Officin. Til forelæsningen holdte de

hver et oplæg, omhandlende nye mediers indflydelse på

samfundet. Emnet var det samme, men vinklerne var for-

skellige. Jacob Linaas primære fokus var ændringen i den

menneskelige interaktion efter de sidste års eksplosive

udviklinger på internettet. En af hans teser var, at nettets

udbredelse har betydet en væsentlig forskydning i den

måde, vi socialiserer os på. I tråd med Linaas teorier kom

Stefan Rikard Brieghel på banen med en mere praktisk og

økonomisk belysning af emnet. Blandt andet talte han om

de konsekvenser, de nye medier har for et bladhus som

Det Berlingske Officin, og hvorledes de via forskellige

strategier arbejder på at nå ud til den enkelte bruger.

Det primære fokus for Jacob Linaas oplæg var æn-

dringen i den menneskelige interaktion efter internet-

tets eksplosive udvikling gennem de sidste år. Nettets

udbredelse har betydet en væsentlig forskydning i den

måde, vi socialiserer os på. Jacob Linaa fremlage tre

former for fællesskaber på nettet, som ses via debatsi-

der, brugergenereret indhold og nye roller på nettet. Med

sidstnævnte menes der, at vi på nettet er herre over vores

selvfremstilling. Dertil pointerede Jacob Linaa, hvis man

har svært ved at begå sig socialt i samfundet, vil dette

også være gældende for den sociale del på nettet. I det

digitaliserede samfund forekommer der et skel, hvilket

gør, at mennesker indtager forskellige positioner på ”den

digitale motorvej”. Glæden ved digitaliseringen er derfor

differentieret. Jacob Linaa kom med flere gode pointer,

som inddrog et historisk perspektiv, samtidig gav han et

bud på, hvilke digitale platforme, som ikke vil være at se i

fremtiden.

I tråd med dette kom Stefan Rikard Brieghel på banen

med, hvilke konsekvenser digitaliseringen har haft for

et bladhus som Det Berlingske Officin i læserøjemed. I

dag har avisernes internetdel fået en central betydning,

hvilket har ført til ændringer for bladhusets redaktioner.

Konvergens mellem on- og offline medier er i dag blevet

en nødvendighed for bladhusets overlevelse. Med Stefan

Rikard Brieghels kommercielle vinkel, fremlagde han

ligeledes, hvilke strategier Det Berlinske Officin benyt-

ter for at nå ud til den enkelte forbruger. I dag er der

tolv onlinekommunikationsmuligheder for at nå ud til en

given bruger, og kun fire af de tolv bliver på daglig basis

anvendt. Hertil er det kun to, som er overskudsgivende

set fra et finansielt synspunkt. Via digitaliseringen bliver

der distribueret produkter til forskellige platforme som er

gratis for forbrugerne, hvilket i nogle tilfælde er en om-

kostning for koncernen. En vigtig strategi for bladhuset er

at tænke mere i nicher. Det er ikke længere nok at opdele

forbrugerne i segmenter, men nødvendigt at få informa-

tioner om personer helt ned på individ niveauet. En måde

at få oplysninger om det enkelte menneske forekommer

eksempelvis via Aktiespillet, som undervejs spørger til

brugerens præferencer, som senere bliver anvendt i kom-

mercielle sammenhænge.

Trods de to oplægsholderes forskellige udgangspunkter

for oplæggene, var de et pænt stykke hen ad vejen enige,

så en decideret debat var der ikke grundlag for, men

derimod kunne man stille spørgsmål til det teoretiske og

samtidig få svar på, hvorledes det hang sammen ude i

den ”virkelige verden”, hvilket et par stykker også benyt-

tede sig af.

Tilbagemeldinger For at få en vurdering af forelæsningen spurgte vi nogle

af de fremmødte om deres mening. Deriblandt var tre

specialestuderende, som fandt forelæsningen relevant

i forhold til deres specialer. Ideen om, at forelæsningen

både havde praktiske og teoretiske perspektiver, tiltalte

de studerende. En af de adspurgte tilføjede dog, at han

foretrak den teoretiske del, men at det selvfølgeligt var

fint også at få det praktiske aspekt med. Desuden talte

vi med et par førsteårs studerende, som havde følt, at

niveauet var temmeligt højt, og at mange af de anvendte

begreber virkede meget indforståede. De var lidt usikre

på, om opklarende spørgsmål var velkommende under

oplægende. I den forbindelse vil vi på Konteksts vegne

gerne benytte lejligheden til at beklage denne forvirring

og understrege, at alle spørgsmål naturligvis er velkom-

mende undervejs i de kommende forelæsninger. Vi vil

selvfølgelig også gerne takke for den feedback, vi har

fået. Den vil blive brugt til at forbedre de kommende fore-

læsninger. Specielt debatten, som vi håber, bliver mere

livlig i det efterfølgende. Skulle nogen af jer læsere have

yderligere kommentarer eller forslag til forbedringer og

emner, er I meget velkomne til at kontakte os.

De to oplægsholderes præsentationer til foredraget kan findes på kontekst.it

42

uften er tyk og varm og det summer af ivrige

stemmer. De studerende sidder i små grupper og

diskuterer og lytter til hinanden på skift. Koncen-

trationsniveauet er højt, og selvom klokken har passeret

15.00, fornemmer man, at der arbejdes og tænkes på høj-

tryk, ”Lige nu diskuterer de studerende gruppearbejde og

hvordan, man får mest ud af denne arbejdsform,” forklarer

Trine Lumbye, som er studie og erhvervskoordinater på

Institut for Informations- og Medievidenskab.

Bevidsthed om egne kompetencerDiskussionen om gruppearbejde er afslutningen på en

intens dag, hvor de studerende blandt andet har været

igennem et interview om deres personlige læringsstil. I

grupper på tre har de skiftevis interviewet hinanden om en

god læringsoplevelse, de har haft, imens en tredje person

har ageret ressourcespotter og noteret interviewperso-

nens erfaringer om den gode læringsoplevelse,

”Interviewøvelsen trækker på de erfaringer, som de stu-

derende har i forvejen. På den måde er workshoppen en

Læring, faglighed og gruppearbejde er til diskussion på Informationsvidenskab

Tirsdag d. 10. oktober var der for tredje år i træk læringsworkshop på Informationsvidenskab. Workshoppen er et tilbud til de førsteårsstuderende og formålet er at gøre de studerende bevidste om deres faglighed, personlige læring og ruste dem til livet som studerende på informationsviden-skab.

Af Helle Rohde Andersen, Informationsvidenskab, 5. semester

katalysator, der skal bevidstgøre de studerende om deres

faglige og sociale kompetencer, som de kan bruge på

studiet,” fortæller Trine Lumbye. Informationsvidenskab

har i de sidste par år oplevet frafald ved studiestart, og

man har fra instituttets side ønsket at forankre de stude-

rende bedre i uddannelsen:

”For nogen kan det være svært at se sammenhængen

mellem de meget forskellige fag, som man har på grund-

uddannelsen i informationsvidenskab. For andre er det

svært at finde en balance imellem studiet og det sociale,”

forklarer Trine Lumbye om baggrunden for workshoppen

To studerende fremlægger pointer om det gode gruppearbejde

L

Det sociale har betydning for mange aspekter af studiet, mener kunstnerne bag denne plakat.

43

og fortsætter, ”Med læringsworkshoppen har vi forsøgt at

skabe nogle rammer, som de studerendes refleksion og

usikkerhed kan udfolde sig i.”

Lærerig dagPludselig rækker en af arrangørerne hele sin højre arm

lodret op i luften. To studerende får øje på ham og imiterer

bevægelsen samtidig med, at de stopper med at tale.

Flere får øje på de udstrakte arme, og hurtigt breder

der sig en skov af arme. I takt med at armene ryger op,

klapper mundene i og roen bredder sig i lokalet. Armbe-

vægelsen er en effektiv metode til at få ro i den diskus-

sionslystne forsamling, når der skal gives fællesbeskeder.

Workshoppen er ved at være slut, og arrangørerne beder

de studerende om at fortælle, hvad de har fået mest ud af

i løbet af dagen,

”Det har været godt at få klarlagt forventninger og

målsætninger omkring gruppearbejdet,” siger Signe Søn-

dergaard. Lea Øe er enig, men mener også at læringsin-

terviewet var givtigt,

”Det var fedt at få sat fokus på, hvordan man selv lærer

bedst,” siger hun. De studerende diskuterer gruppear-

bejde

FaktaWorkshoppen er udtænkt og faciliteret af tre ildsjæle, der selv er fra informationsvi-denskab. De tre er Louise Tornøe, Solveig Mønsted og Danny Kristiansen.

Det er tredje år, at workshoppen bliver afholdt på Informationsvidenskab og i år er konceptet blevet videreført til den nye ud-dannelse Digtalt design.

Besøg fredagsbar.dk eller panikfest.dk for flere billeder. Husk lang fredagsbar den. 26. okt!

De studerende diskuterer gruppearbejde

44

Personalia- Prof. Frands Mortensen er blevet Ridder af Dannebrog

- Phd studerende Morten Lindholm er død, 33 år gammel (se nekrolog på følgende side).

- Lektor Unni From er på barselsorlov fra den 23. september.

- Phd studerende Signe Herbers Poulsen er på barselsorlov fra den 1. oktober.

- Stinne Aaløkke Ballegaard gik på barsel den 27. juni.

- Bachelor i erhvervssprog Rikke Hougaard Sørensen ansættes foreløbig indtil sommeren 2008 i studiese-kretariatet. Rikkes præcise arbejdsområder vil bliver defineret ultimo oktober.

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 books@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

slaviskStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86194522slavic@stakbogladen.comwww.russianbooks.comÅben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagMatematisk InstitutBygning 1530tlf 86128744naturfag@stakbogladen.comwww.stakbogladen.comÅben mandag-torsdag 10.00-16.00fredag 10.00-15.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opga- ver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Lige nu får du10 brevordnere for 150,-400 plastlommer for 100,- 10 standardblokke for 70,-5 kollegieblokke for 50,-3 elastikmapper for 20,-

45

NekrologMorten Lindholm Nielsen 1974-2007

Med Morten Lindholm Nielsens alt for tidlige bortgang har vi på Aarhus Universitet mistet en særdeles dygtig og

engageret kollega og ven. Morten var ved at afslutte sit ph.d.-studium som omhandlede undervisning i programmer-

ing, da han blev ramt af en alvorlig kræftsygdom. Morten kom sig tilsyneladende over den første operation selvom det

var et hårdt forløb og han vendte tilbage til universitet med stor entusiasme og en ukuelig optimisme. Desværre vendte

sygdommen tilbage, men selv i den situation bevarede Morten sin optimisme og sit positive livssyn. Morten var i det

hele taget en positiv, munter og venlig person, som alle – både studerende og medarbejdere - satte stor pris på.

Morten blev født den 25. januar 1974 på Fyn, og boede nogle år på Sjælland før han valgte Aarhus Universitet og Jyl-

land som sit hjem. Morten blev gift med Bente og de har sammen to små børn, Alexander på 4 år og Nicolaj på godt 1

år. Morten er cand. mag i informationsvidenskab med ekstra tilvalg i softwarekonstruktion under it-vest på Datalogisk

Institut. Han blev efter endt studium ansat som amanuensis og ekstern lektor på Institut for Informations- og Medievi-

denskab (IMV) ved Aarhus Universitet. I 2003/2004 besluttede it-vest at slå et stipendium op ved Aarhus Universitet

inden for undervisning af programmering og her var Morten den oplagte kandidat. Morten brændte for undervisning og

har tidligt opnået stor erfaring med undervisning ligesom han har tilegnet sig en stor teoretisk ballast. Han påbegyndte

sit ph.d.-studium på Datalogisk Institut den 1.2.2004 og var i gang med afrundingen, da han døde.

Morten var en excellent underviser og han har afholdt adskillige kurser både alene og sammen med kolleger, men

Morten tog afgjort mange pædagogiske og didaktiske point. Morten har været den drivende kraft i udviklingen af

kurserne i programmering og systemudvikling på IMV og har derudover undervist i databaser, og han var en stærk kraft

i udviklingen af computerspilkurser, bl.a. i Game Engine Programming, Game Basics (for IMV).

Morten har publiceret adskillige videnskabelig artikler om undervisning og flere af disse er udkommet i internation-

ale tidsskrifter eller konferenceproceedings . Han har også været medforfatter til en artikel, der udkom i computer-

musikkens mest prestigefyldte tidsskrift (Computer Music Journal, MIT).

Med Morten har vi alle mistet en god kollega og ven som det var en fornøjelse at arbejde sammen med. Vi har også

mistet en stærk resurse – gode undervisere og forskere inden for it er en mangelvare. Der er ingen tvivl om at Morten

efter afslutning af sin ph.d. kunne se frem til en stor karriere ved universitetet herunder som en drivende kraft i udvikling

af undervisningen.

Morten efterlader Bente og to små børn. De fleste af os har først lært Bente at kende her i den sidste svære stund, men

vi beundrer alle Bente for den måde hun har håndteret den meget svære situation på. Alle kan forstå den store sorg det

må være at miste Morten i så ung~en alder og stå alene med to små børn. Kære Bente, vi tænker på dig og føler med

dig. Æret være Mortens minde.

På vegne af kolleger~og venner ved Aarhus Universitet

Steffen Brandorff

lektor, institutleder

Inst. for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet

Ole Lehrmann Madsen

Professor

Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

46

47

48

48