greenpeace action efterår 2013

#4/2013

Oliegiganter spiller hasard med Arktis' miljøsini tog til arktis For at deltage i en Fredelig protestog Blev Fængslet For pirateri SIDE 8

Nyhed

DU KAN SPØRGE SARA

OM GREENPEACE SIDE 15

Europa

Sådan tømmer

monstertrawlerne

vores have SIDE 6

Verden

LANDBRUGETS SPRØJTEGIFTE TRUER BIERNE

SIDE 2

det går DINE PENGE TIL! Bagsiden kræv at ARCTIC30 løslades – skriv UNDER!

Din støtte gør en forskel. Verden rundt. Hver dag.

midter -siderne og side 11

Et blad til dig, der støtter Greenpeace Efterår 2013

En rapsblomstØjeblikket

Squash, abrikoser og mandler er nogle af de mere end 4000 fødevarer, som ville forsvinde, hvis ikke det var for bier og andre insekter, der bestøver blomsterne.

Støt

bierne!

SMS: MILJØ100 til 1231

OG STØT MED 100 KR.

DET KOSTER 100 KR (+ aLM. SMS–TaKST)

Giv din

Støtte nu!

action • et blad fra Greenpeace • efterår 2013 • 3

En rapsblomst

I slutningen af 1990-erne kom de første beretninger

fra biavlere i Europa og Nordamerika om forsvundne

bier. Bistaderne var fulde af bivoks og endda honning, fortalte biavlerne – men bierne var væk.

Konsekvenserne af den igangværende bidød er svære at overskue, fordi tamme bier sammen med vilde bier og andre insekter som som-merfugle, humlebier og hvepse er vigtige for bestøvningen af en lang række afgrøder. Ca. en tredjedel af al den mad, vi spiser, er afh ængig af insektbestøvning. Alene i Europa er over 4000 typer grønsager afh ængige af disse insekter.

En af de største trusler mod bierne er sprøj-tegifte, der anvendes i landbruget – først og fremmest den gruppe sprøjtegifte, der kaldes neonikotinoider. Men bierne er også sårbare over for klimaforandringer, parasitter og det moderne stordriftslandbrug, hvor den samme afgrøde dyrkes på meget store landarealer.

Greenpeace har startet kampagnen ”Save the Bees” med det mål at få stoppet brugen af syv sprøjtegifte, som dræber bierne. I foråret skete der et første vigtigt fremskridt for kampagnen, da EU besluttede midlertidigt at begrænse land-brugets anvendelse af tre af disse kemikalier.

Det kræver dog stadig meget arbejde, hvis det skal lykkes at redde verdens bier.

GREENPEACE ARBEJDER FOR:

• Et øjeblikkeligt stop for sprøjtegifte, der er skadelige for bier.• At EU nedbringer støtten til industrielt landbrug og i stedet bruger støtten til at fremme økologisk landbrug. ●

du kan læse mere om Greenpeaces arbejde for at redde bierne på www.sos-bees.org.

Hvor blev bierne af?

fred d

afT

4 • action • et blad fra Greenpeace • efterår 2013

Kina

Kinas regering offentlig-gjorde i september en plan for at forbedre luftkvali-teten i bl.a. hovedstaden Beijing. Ifølge planen skal Kinas mest forurenede provinser nedbringe deres kulforbrug. Tre af pro-vinserne, Beijing, Hebei og Shandong, som i 2011 tilsammen brændte mere kul af end hele EU, har allerede forpligtet sig til at

reducere deres kulforbrug med sammenlagt 73 mio. ton inden 2017. Baggrun-den for Kinas beslutning er de voksende problemer med sundhedsskadelig luftforurening, som Greenpeace de seneste år har været med til at sætte fokus på. Samtidig er Ki-nas voksende kulforbrug en af de største trusler mod Jordens klima.●

Synes godt om Greenpeace på Facebook! Gå ind på facebook.com/greenpeacedanmark og hold dig opdateret.

Island

i starten af juli stop-pede aktivister fra Greenpeace en sen-ding finhvalkød på vej fra island til Japan.

Det skete i Hamborg, hvor aktivister demon-strerede mod container-skibet Cosco Pride, der var lastet med 130 ton hvalkød.

Efter et møde med Greenpeace besluttede de involverede rederier at sejle den kontro-versielle last tilbage til Island. De lovede samtidig at stoppe al transport af hvalkød fremover. Rederiernes beslutning er et vigtigt fremskridt for Green-peaces arbejde for at stoppe kommerciel hvalfangst.

– EU bør straks lukke for det smuthul i lovgivningen, der gør, at det fortsat er tilladt

at fragte hvalkød via europæiske havne, siger hav- og fiskerimedar-bejder Sune Scheller fra Greenpeace.

Den internationale

hvalfangstkommission (IWC) forbød komm-erciel hvalfangst i 1982. Desværre fortsætter Island, Norge og Japan med at dræbe

hvaler – også selvom efterspørgslen på kødet er faldende. Islands fangster eksporteres til Japan, fordi der ikke er nogen efterspørgsel

på hvalkød på Island. De seneste år er det islandske hvalkød blevet solgt som luksushundefoder i Japan. ●

Hvalkødstransport stoppet130 ton hvalkød sendt retur til island

Kina bremser væksten i sit kulforbrug

Hvalfjordur havn, Island. Årets første finhval er blevet fanget af den islandske hvalfanger Kristján Loftsson trods det internationale forbud.

Luften i Beijing er kraftigt forurenet og udgør en

alvorlig trussel mod befolkningens helbred.

green

peace

nyheder yin

kuan

g

Sverige

På Arktisk Råds møde i maj vedtog landene en beredskabsaftale for olieudslip i Arktis. En aftale, som Greenpeace allerede inden mødet havde kritiseret. “Det er beskæmmende, at Danmark har været med til at vedtage en aftale, der faktisk ikke stiller et eneste konkret krav til beredskabet." siger Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace. En positiv nyhed er dog, at over

40 organisationer og repræsentanter for de oprindelige, arktiske folk få dage inden Arktisk

Råds møde underskrev en deklaration, der blandt andet kræver stop for olieboringer til havs. ●

Leder

Først ignorerer de dig… Men sammen vinder vi!

Langt ude på havet, midt i den uberørte arktiske natur, planlægger den russiske oliegigant Gazprom at blive de første, der producerer olie i Arktis. Boreplatformen er rusten

og boringen ulovlig, fordi Gazprom ikke har fremvist den lovpligtige miljøredegørelse. vores afsløringer af Gazproms utallige olieudslip på land er en stærk advarsel om, at olieboringerne i Arktis er en uoverskuelig miljøkatastrofe, der bare venter på at ske.

Tidligt om morgenen 18. september nærmer vores aktivister sig for at lave en fredelig protestaktion. De mødes af maskerede russiske kystvagter med pistoler og knive. Næste dag border bevæbnede russiske sikkerhedsstyrker ulovligt vores skib Arctic Sunrise i internationalt farvand. Russerne overtager kontrollen med skibet og tager de 30 personer, der er om bord, til fange. To uger senere bliver alle 30 anklaget for pirateri. Straff en er op til 15 år.

Ghandi er citeret for at have sagt: "Først ignorerer de dig, så ler de af dig, så bekæmper de dig, og så vinder du." Du og 4 millioner andre mennesker fra hele verden er nu med i bevægelsen for at beskytte Arktis. 4 millioner par øjne hviler på Gazprom og den russiske regering. den voldelige russiske magtdemonstration og de absurde pirateri-anklager er et forsøg på at lukke munden på os, og viser tydeligt, at regeringer og virksomheder ikke længere bare kan ignorere eller le af vores bevægelse og kravet om at undgå denne miljøkatastrofe.

Vi har nu mere end nogensinde brug for din hjælp. Jeg håber, at du vil hjælpe os med at få befriet vores 30 venner i Rusland og med at blive rigtigt mange, der kræver Arktis beskyttet. Læs mere på midtersiderne i bladet om, hvordan du kan hjælpe.

Sammen vinder vi!

Mads Flarup Christensengeneralsekreterare, greenpeace norden

Papirbåde for bæredygtigt fi skeri Lige inden slutforhandlingerne om EU's fremtidige fi skeripolitik overrakte Greenpeace 110.000 underskrevne papirbåde med krav om et mere bæredygtigt fi skeri. Fiskerireformen blev et skridt i den rigtige retning. Nu skal politikernes beslutning gøres til virkelighed. (Læs mere på side 6.)

inland

Finland har som det første af de otte arktiske lande forpligtet sig til at arbejde for at beskytte det sårbare miljø i Arktis. Det fremgår af Finlands nye strategi for Arktis, at landet bl.a. vil arbejde for at

frede området omkring Nordpolen, hvilket er helt i tråd med kravene fra Greenpeace og de 4 mio. mennesker verden over, som indtil videre har underskrevet kravet om at redde Arktis. ●

Finland tager et vigtigt skridt for Arktis

Sku� else efter Arktisk Råds møde

philip reyn

aers

chrisTian

Åslun

d

joh

ann

a han

no

chrisTian

Åslun

d

Finland er det første arktiske land, der vil arbejde for at frede området omkring Nordpolen.

Oprindelige, arktiske folk og Greenpeace demonstrerer sammen ved Arktisk Råds møde.

befri Arctic 30! Skriv under på midtersiderne – bed dine venner gøre det samme og hjælp os med at blive fl ere.

Tak! Vores arbejde for at beskytte miljøet er kun muligt takket være din støtte!


Overfiskeri

er glade for resultatet. Nu er vores næste udfordring at sørge for, at EU’s medlemslande rent faktisk implementerer og overholder de nye regler.

En konsekvens af reformen er, at medlemslandene skal begynde at nedbringe overkapaciteten i deres eksisterende fiskeflåder. Greenpeace kræver, at de fartøjer, der er mest ødelæggende for miljøet, og som bidrager mindst til økonomien i de lokale kystsamfund, skal tages ud af drift først. Et typisk eksempel på sådanne fartøjer er de monsteragti-ge supertrawlere. De truer ikke blot fiskebestandene, men skader også det sårbare miljø på havbunden. Desuden udkonkurrerer trawlerne de mindre, lokale fiskere, der fisker mere skånsomt – både i Europa og i fattige lande som fx i Vestafrika.

Efter næsten to års forhandlinger enedes EU’s beslutningstagere i maj endelig om en ny fælles fiskeripolitik, der regulerer, hvad,

hvornår, hvordan og hvor meget EU’s medlemslande må fiske.

EU kræver nu, at medlemslan-dene skal sikre de europæiske fiske-bestande ved at mindske presset på dem. Forårets forlig indebærer også, at de myndigheder, der fordeler fiskekvoterne, skal favorisere fiskeri, som er miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.

– Vi ville gerne have haft en klar deadline for genoprettelse af fiskebestandene, fortæller Nina Thüllen, der leder Greenpeaces europæiske arbejde for bæredygtigt fiskeri. Men ambitionen er der, så vi

Monstertrawlerne skal stoppesI maj vedtog EU en ny fælles fiskeripolitik med det mål at stoppe overfiskeri og fremme bæredygtigt fiskeri. Forhåbentlig kan dette også være med til at stoppe supertrawlernes fremfærd på verdenshavene.

Dette åbenlyst skadelige fiskeri modtager økonomisk støtte fra EU, hvilket betyder, at medlemslande-nes skatteyderes penge bliver brugt til at finansiere det. Fx er monster-trawlerne fritaget for skat på brænd-stof, og EU betaler lande uden for Europa for at give europæiske flåder adgang til at fiske i deres farvande.

Formålet med den europæiske støtteordning er, at den bl.a. skal bidrage til at udbygge lokal infra-struktur i form af havne, frysekapa-citet og fabrikker. Men realiteten er, at det er ejerne af de store europæi-ske fiskeflåder, der modtager mest støtte. Til trods for at de til forskel fra det mere skånsomme, kystnære fiskeri beskæftiger få ansatte i for-hold til størrelsen af deres fangster og bidrager meget lidt til lokalsam-fundene.

Med forårets forlig vil det frem-over kun være tilladt for europæiske trawlere at fiske uden for EU, hvis der er et overskud af fisk, og de pågældende bestande er af en stør-relse, der er bæredygtig på lang sigt.

– Det betyder måske ikke enden for supertrawlerne, men det be-grænser helt klart deres muligheder for at finde steder at fiske, siger Nina Thüllen. ●

Fokus

EU støtter fiskeindustrienNæsten en fjerdedel af EU-landenes fiskeri foregår nu i farvande uden for Europa. Det drejer sig primært om det sydlige Stillehav og havene ud for Vestafrika. I perioden 2006-2012 betalte EU, hvad der svarer til over 1 mia. danske kroner for fiskerettigheder i havene ud for Mauretanien og Marokko.

Får hjælp fra satellitterHollandske PFA (Pelagic Freezer-Trawlers Association) er en sammenslutning af ni europæiske virksomheder, der tilsammen ejer over 30 af verdens største trawlere. Disse monstertrawlere kan være til søs i månedsvis og fange enorme mængder af fisk ved hjælp af sonarudstyr, satellitter og anden avanceret teknologi.

alex ho

fford

philip reyn

aers

Nina Thüllen leder Greenpeaces europæiske arbejde for bæredygtigt fiskeri.


Overfiskeri

144 m

10–20 m

Fartøjerne samarbejder, og de dækker �ore

havområder ved hjælp af sonarud�yr

og satellitter.

De �ør�e trawlere kan fange og håndtere ca. 250 ton �sk om dagen.

De kan opbevare op til 6000 ton frossen �sk.

Mon�ertrawlere af denne type har medvirket til over�skningen af �ere arter – bl.a. ud for Ve�afrikas og Sydamerikas ky�er.

Uønsket bifang� som hajer, skildpadder og rokker smides døde tilbage i havet.

Nettene kan være 600 meter lange og have åbninger på 100 x 200 meter.

Nettene kan rumme, hvad der svarer til 13 jumbojetter.

Afrikansk �skerbåd

- "Pirogue".

Sådan fungerer monstertrawlerne

Trawlere truer både sild og makrelEuropæiske trawlere fisker fx efter sild, makrel, hestemakrel, blåhvilling og sardiner. Overkapacitet og effektive fiskemetoder har medført, at mange fiskebestande, der tidligere var store, i dag er overfiskede.

Mange truede dyr som bifangsterTrawlfiskeriet medfører store mængder uønskede bifangster. De seneste 15 år har godt 20 trawlere fra EU dumpet titusindvis af døde eller døende havdyr ud for Mauretaniens kyst. Bl.a. 1500 udryddelsestruede havskildpadder, 18.000 rokker og mere end 60.000 hajer. ●

alex ho

fford

pierre gleizes

grafik d

aniel g

inem

an


Beskyt ArktisRapport

I takt med at isen smelter i Arktis, rykker olieselskabernelængere nordpå for at bore efter olie. I september sejlede skibet Arctic Sunrise til den russiske del af Arktis for atprotestere mod olieboringer. De 30 personer, der var ombord, blev fængslet og anklaget for pirateri.

Fængslet for fredelig protest

Sydkoreas hovedstad, Seoul, var en af de 140 byer verden over, hvor mennesker samledes

den 5. oktober for at vise deres solidaritet og støtte til de 30, der sidder fængslet i Rusland.

jean ch

un

g

Fængslet for fredelig protest action • et blad fra Greenpeace • efterår 2013 • 9


B evæbnede russiske spe-cialstyrkers bording af Greenpeace-skibet Arctic Sunrise i inter-nationalt farvand den 19. september er ikke

første gang, en stat har sat militær-magt ind for at stoppe Greenpeace.

– Dette er den voldsomste trussel mod Greenpeaces frede-lige miljøaktivisme siden 1985, da agenter fra den franske efterret-ningstjeneste bombede Rainbow Warrior i New Zealand og dræbte vores kollega Fernando Pereira, fordi vi protesterede mod franske atomprøvesprængninger i Stille-

havet, siger Kumi Naidoo, der er generalsekretær for Greenpeace International.

Bombningen af Rainbow Warrior har spillet en vigtig rolle i Kumi Naidoos eget liv. Han voksede op mere end 11.000 km derfra, i et township i apartheidtidens Sydaf-rika. I 1985 var han 19 år og anti-apartheidaktivist, og historien om Rainbow Warrior inspirerede og gav ham nyt håb.

– Tænk, at en organisation kunne være så stor en trussel for en magtfuld regering. Brugen af vold var et tegn på den franske regerings svaghed, ikke dens styrke, siger

Kumi Naidoo. Og han mener stadig, at fredelig civil ulydighed er den ab-solut stærkeste drivkraft for sociale og politiske forandringer.

– Handlinger taler højere end ord, siger han. I øjeblikket smelter Arktis for øjnene af os som følge af den hæmningsløse og uansvarlige udnyttelse af miljøet, som de store olieselskaber er frontløbere for. Det er nødvendigt, at der er nogen, der stiller sig op og siger, at «nok er nok», så vi sammen kan skabe en retfærdig verden, hvor vores børn og børnebørn kan vokse op og trives.

De russiske myndigheder har anklaget besætningen fra Arctic

Aktivisme er ikke en forbrydelseDet er nød-vendigt, at der er nogen, der stiller sig op og siger, at «nok er nok».

Arctic Sunrise i Arktis for at protestere mod Gazproms olieboringer.

De russiske anklager mod 30 Greenpeace-aktivister om pirateri er et angreb på retten til fredelige demonstrationer. Et princip, der er en af grundpillerne i et demokrati og i over 40 år har været en grund-læggende del af Greenpeaces arbejde for at stoppe miljøforbrydelser



Svenske Dima Litvinov var med på Arctic Sun-rise som talsperson. Her er han på vej til afhøring i Murmansk.

Sunrise for pirateri. En anklage, som Kumi Naidoo fi nder absurd:

– Den eneste forbrydelse, disse 30 mænd og kvinder har begået, er at have en samvittighed. Anklagen om pirateri er et angreb på princippet om fredelig protest. Anklagens formål er at skræmme og lukke munden på os. Det kommer ikke til at ske.

Flere internationale juridiske eksperter har også meldt ud, at an-klagerne mod Greenpeace-aktivis-terne er grundløse, og at de russiske styrkers bording af Arctic Sunrise var ulovlig.

– Ruslands handlinger strider imod den internationale havret, den

Europæiske Menneskerettigheds-konvention, Wienerkonventionen om konsulære forbindelser og muligvis også andre internationale konventioner, skriver fx professor i menneskerettigheder Stefan Kirch-ner fra University of Lapland.

Også Amnesty International bak-ker aktivisterne op:

– Disse absurde piratanklager mod aktivister, der har deltaget i en fre-delig demonstration, er fuldstændig ubegrundede. De er en hån mod det russiske retssystem og burde frafaldes øjeblikkeligt, siger John Dalhuisen, Amnesty Internationals programdi-rektør for Europa og Asien.●

Aktivisme er ikke en forbrydelsed

enis sin

yakoV w

ill rose

Olieplatformen Prirazlomnaya, som Gazprom planlægger, skal blive den første til at producere olie i Arktis.

will ro

se

dm

iTri sharo

moV

Læs videre: Sini er en af Arctic 30. Læs hvorfor hun tog med.

Kumi Naidoo tøver ikke med selv at gå i front for miljøet. Sidste efterår deltog han i en protest mod den samme olieplatform, som var fokus for dette års protest mod Gazproms boringer i Arktis.

Arctic 30besætningen på arctic Sun-rise bestod af aktivister, søfolk og journalister. 30 mænd og kvinder fra hele verden, der aktivt valgte at tage stilling og deltage i en fredelig protest mod olieboringer i arktis. En af aktivisterne er den 51-årige svenske Dima Litvinov, der er ud-dannet antropolog og far til tre. Dima er russisk født, men har arbej-det for Greenpeace i Sverige siden 1994. Han er svensk gift og bor i Stockholm. En anden er 26-årige danske anne Mie Roer Jensen, der er ved at uddanne sig til skibsfører og arbejdede som tredjestyrmand om bord på arctic Sunrise. Læs mere om Arctic 30 her: www.greenpeace.dk/HvemErarctic30

Hjælp Arctic 301) Du kan hjælpe de 30 besætnings-medlemmer fra arctic Sunrise ved at skrive til den russiske ambassade via vores hjemmeside: www.greenpeace.dk/arctic302)Du kan også hjælpe os med at blive endnu fl ere ved at underskrive arket på midtersiderne og bede dine venner og familie gøre det samme. Så sender vi et brev til den russiske ambassade.3) Støt op om vores solidaritets-aktiviteter for arctic 30. Følg med i, hvad der sker på: www.facebook.com/greenpeacedanmark/events

Kumi Naidoo, generalsekretær for Greenpeace International.

“Beskyt Arktis” lyder kravet fra Greenpeace.

den

is sinyakoV


Det var ikke en tilfæl-dighed, at Greenpea-ce i september valgte at protestere mod netop Gazproms boreplatform, Priraz-

lomnaya.– Udvinding af olie i Arktis er i

direkte modstrid med den interna-tionale indsats, der er nødvendig for at begrænse klimaforandringerne, siger Therese Jacobson, leder af Arktis-kampagnen hos Greenpeace i Sverige.

Den seneste rapport fra FN’s kli-mapanel, IPCC, indeholder hund-redvis af sider med argumenter for, at det sårbare Arktis skal beskyttes, og den stadig stigende globale gen-nemsnitstemperatur bremses. Også Det Internationale Energiagentur,

IEA, fastslår, at mere end to tred-jedele af de kendte fossile reserver skal forblive i jorden, hvis vi skal have bare 50 % chance for at undgå mere end to graders opvarmning.

– Hovedparten af de fossile brændsler skal forblive i jorden, hvis vi skal undgå katastro-fale klimaforandringer, der kan gøre store dele af Jorden ubeboelige. Det er en enkel og klar kendsgerning. Alligevel fortsætter uansvarlige olieselskaber som Gazprom og Shell deres jagt på mere olie og gas, selv i ekstremt følsomme områder som Arktis.

– Nu forsøger man at lukke munden på dem, der udtaler sig kritisk mod olieboring i Arktis,

fordi olieselskaberne er bange for international opmærksomhed, siger Therese Jacobson.

Der er meget stor risiko for et olieudslip i Arktis. Det isfyldte far-vand, isbjergene og det ekstreme vejr gør olieboringer enormt vanskelige.

– Spørgsmålet er ikke, OM der vil ske olieudslip, men HVORNÅR, siger Therese Jacobson.

Arktisk Råd, hvor Rusland er medlem, er blevet enige om, at beredskabsplaner for olieudslip skal offentliggøres. Gazprom har imidlertid kun offentliggjort et kort resumé af sin beredskabs-plan. Her fremgår det imidlertid tydeligt, at selskabet ikke forventer

at kunne håndtere en ulykke i Arktis. Dette til trods for,

at Gazprom baserer sin officielle plan på et "værste scenarie" med et udslip på

73.000 tønder olie, som bør ses i forhold til, at udslip-

pet i Den Mexicanske Golf fra Deepwater Horizon-ulykken var på næsten 5 millioner tønder olie.

– Når hverken Gazprom eller politikerne lever op til deres ansvar over for miljøet i Arktis, må almin-delige folk stille sig op og vise mod. Det er vores demokratiske ansvar at udfordre verdens ledere, når de begår fejl, siger Therese Jacobson. ●

Arktis kommer os alle ved


Hvad skete der?

millioner er, hvor mange tønder olie de russiske olieselskaber hvert år spilder i naturen

Greenpeace i Arktis. Gazprom satser på, at olieplat-formen Prirazlomnaya bliver den første til at starte kommerciel olieproduktion i det isfyldte arktiske hav. Samtidig viser FN's seneste klimarapport, at den arktiske olie bør blive i undergrunden.

30

ThereseJacobson

18. september: aktivister fra Green-

peace forsøger at klatre op på Gazproms boreplatform, Prirazlomnaya. Den russiske kystvagt dukker op og truer aktivisterne med pistoler og knive. Kystvagten skyder mindst 11 advarselsskud mod Greenpeace-skibet arctic Sunrise.

19. september: Be-væbnede russiske spe-

cialstyrker border ulovligt arctic Sunrise i internatio-nalt farvand. Besætningen tages til fange, og arctic Sunrise bugseres mod Murmansk. Der kommer til at gå fem dage, før det igen bliver muligt at få kontakt til besætningen.

26.–29. september: alle 30 besætnings-

medlemmer varetægts-fængsles i to måneder, mens det undersøges, om de kan anklages for pirateri.

2.–3. oktober: De 30 aktivister og besæt-

ningsmedlemmer anklages for pirateri. Straffen er op til 15 år.

maja brand

”Jeg ser det som min pligt at be-skytte Arktis”

Finske Sini Saarela er en af de 30, der er anklaget for pirateri i Rusland efter en fredelig protest mod olieboringer i Arktis. Det er ikke første gang, hun har deltaget i en Greenpeace-aktion for at beskytte Arktis. Sidste år var hun med til at forsinke byg-

geriet af olieplatformen Prirazlomnaya i fem dage, da hun deltog i en fredelig protest mod Gazproms arktiske olieboringer.

Efter sidste års protest fortalte Sini, hvorfor hun var klar til at løbe en personlig risiko ved at gå i front for at forsvare Arktis og tage til Rusland for at protestere:

– Lige siden jeg var barn, har jeg følt et stærkt behov for at beskytte naturen. Jeg ser det som min pligt at gøre alt, hvad jeg kan for at beskytte Arktis. Jeg elsker kolde vintre, bidende frost og høje snedriver. Det er ting, som jeg ønsker, at vi skal kunne blive ved med at nyde, også i fremtiden. Den arktiske natur er fascinerende: Den er hjem for mange smukke arter, der har tilpasset sig de ekstremt barske forhold.

Sini ser beskyttelsen af Arktis som et konkret skridt, der er absolut nødvendigt, hvis vi skal bremse klima-forandringerne. At stoppe en olieplatform fra at bore efter olie er derfor en vigtig protestform:

– Den vigtigste type protest for mig er den slags, der direkte forhindrer miljøødelæggelser. Vi stoppede Gaz-proms arbejde i fem dage. Jeg er ligeglad med medie- opmærksomhed og omtale. Jeg tænker kun på, at jeg kan være med til at forhindre noget virkelig dårligt i at ske.

– Jeg ville ikke deltage i denne type protester, hvis ikke jeg virkelig troede på, at jeg på den måde kan være med til at stoppe arktiske olieboringer. Når et olieudslip først er sket, er det for sent, og katastrofen kan ikke gøres ugjort igen, sagde Sini for et år siden.●

Sini SaarelaAlder 31 årUddannelse Studerer til havbiologFrivillig i Greenpeace siden 2005Interesser Klatring, skateboarding og løse krydsord

”Det er vigtigt at få politikerne til at forstå, at beskyttelsen af Arktis er et globalt problem. Virkningerne af klima-forandringerne kan ses overalt, og de vil påvirke os alle”, siger Sini Saarela.

Personligt


den

is sinyakoV


i løbet af de næste må-neder skal regeringen nå nærmere en beslut-ning om, hvordan og hvor de 5.000-10.000 tons radioaktivt affald fra risø skal opbevares.

Det radioaktive affald på Forskningscenter Risø stammer fra 50 års forskning i atomkraft. Det består hovedsageligt af lav- og mellemaktivt affald, der de kommende 300 år skal opbevares sikkert, så radioaktive stoffer ikke slipper ud til skade for mennesker, dyr og natur.

I 2001 blev den sidste af Risøs tre reaktorer taget ud af drift, og efterfølgende blev det besluttet, at atomanlæg-gene skulle rives ned.

– Vi har fra starten sagt, at vi mener, affaldet

bør blive ved Risø. Kun på den måde undgår man en lang transport med strålingsfare for omgivelserne, siger Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert

i Greenpeace og har fulgt sagen om affaldet nøje, siden den første gang blev nævnt i Folke-tinget.

Tarjei anbefaler også, at regeringen vælger en

løsning, hvor atomaf-faldet opbevares i et mel-lemlager oven på jorden.

– Vi advarer på det stærkeste mod, at man vælger en ”ude af øje, ude af sind” løsning og

graver atomaffaldet ned under jorden i et slutde-pot. Ved at vælge at op-bevare affaldet oven på jorden i et mellemlager, kan man holde øje med det og undgå ulykker, før det er for sent. ●

Danmark

Protest i Tyskland mod det under-jordiske atomaffaldsdepot Asse. Der siver grundvand ind i depotet, og radioaktiv stråling er begyndt at lække. Greenpeace advarer imod en "ude af øje, ude af sind" løsning for Risø-affaldet.

Dansk atomaffald bør blive ved Risøundgå transport og vælg en mellemlagerløsning!

Fredsduer og fakkeloptog 400 mennesker gik i fakkeloptog til den russiske ambassade i København den 5. oktober og sendte fredsduer til danske anne Mie Roer Jensen og de andre fængslede i Rusland. Samme dag var der lignende støt-tedemonstrationer i mere end 140 byer i verden over.

kajsa sjölan

der

tak til Frederikke på 5 år og hendes mor, Kristinna, der har sendt os dette dejlige billede.

– De voksne skal passe på det sted, hvor vi bor,

også i de andre lande. Ellers ved vi jo ikke, hvor alle dyrene og børnene skal bo, når vi bliver sto-re. Så er det hele bare smeltet, siger Frederikke.

– Hjemme hos os bekymrer vi os meget om miljøet og følger

rigtig meget med i arktis og de katastrofale følger, vores enorme udledning af CO2 allerede har haft, supplerer hendes mor.●

De voksne skal passe på Arktis

Hvad skal der ske med affaldet? Seks områder i Dan-mark er blevet udpeget som geologisk egnede til slutdepot for atom-affaldet. Områderne er: Thyholm, Thise, Skive Vest, Kerte-minde, Bornholm og Lolland. Sidst på året bliver de seks områder snævret ned til to.

vis din solidaritet og hjælp de fængslede i rusland. Se hvordan på midtersiderne.

mich

ael löw

a

Læs mere på www.greenpeace.dk/atomaffald


GreenpeaceNjalsgade 21G, 2. sal2300 København S

Telefon: 33 93 53 44 (menuvalg, tryk 1)[email protected]

Greenpeace Action

# 4 2013

Ansvarshavende redaktør: Irina Heinonen

redaktion: Kristine Clement, Raisa Heinämäki, Stefan Bruhnog annika Wickman

Mail til redaktionen: [email protected]

Forsidebillede: Sini Sa-arela, Greenpeace-aktivist fra Finland. Foto af Denis Sinyakov.

Alle billeder i dette blad tilhører Greenpeace, hvis ikke andet er angivet.

.greenpeace.dk

Husk, at du på vores hjemmeside kan: • Give et ekstra bidrag• Tilmelde dig Betalings-

service• Give en lykønskningsgave• Bestille information om

testamente• Ændre dine adresse-

oplysninger• Tilmelde dig vores

nyhedsbrev• Deltage i web-aktioner

Papir & miljø

Dette materiale er trykt i Norden på 100 % gen-brugspapir. I vores valg af materialer stræber vi efter at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.

jason

wh

iTe Det er Saras venlige stemme, du får i røret, når

du ringer til Green-peace. Hun havde selv støttet Greenpeace i fi re år, da hun i april startede som Supporter Care-koordinator.

Hvordan er det at arbejde for Greenpeace?

Det er meget dynamisk. Der er rigtig mange dygtige og engagerede mennesker, der er i gang med en masse spænden-de ting hele tiden. Hver gang jeg kigger op, bliver jeg overrasket over, hvor meget der sker rundt om mig.

Hvad synes du er det bedste ved dit arbejde?

Jeg kan godt lide at have daglig kontakt med vores supportere.Jeg får rigtigt mange spørgs-mål til vores arbejde, og hvorfor vi gør forskel-lige ting.

Nogle gange er der også nogen, der er vrede, fordi de synes, vi er gået over grænsen. Folks grænser er selv-følgelig forskellige, så det er rart at kunne tale med dem og forklare, at grunden til, at vi tit går lige til grænsen, er, at vi gerne vil råbe folk op og

få dem til at tage stilling til miljøet.

Hvad har været din bedste oplevelse hos Greenpeace?

En kvinde ringede ind og fortalte, at hendes familie havde beslut-tet, at de alle skulle støtte en organisation. De er fem i familien, og hendes datter, som gik i femte klasse, havde valgt Greenpeace. Jeg synes, det er en rigtig fi n måde, familien gør det på. Datteren havde haft tema om miljø i skolen, og hun havde

slet ikke været i tvivl om, at det skulle være Greenpeace. ●

Spørg Sara Har du spørgsmål om vores arbejde eller til din støtte, er du altid velkommen til at skrive til Sara på e-mail: [email protected] eller ringe til: 33 93 53 44 (menuvalg, tryk 1) alle hverdage mellem l. 9:00 og 16:00.

”Greenpeace,

"Det er rart, at jeg får så mange spørgsmål. Det viser, at der er

mange, der interesserer sig for miljøet og for vores arbejde,"

siger Sara.

Hvorfor ringer Greenpeace? Vi ringer til dig årligt for at høre, om du er tilfreds med os, og om du ønsker at forhøje din støtte. Selvfølgelig er det ikke alle, der kan, men vi oplever, at mange gerne vil give mere. alle bidrag er vigtige – der er så meget, vi gerne vil gøre.

Hvad synes du om bladet? Skriv og fortæl til: [email protected]

Hej Sara

Hvordan undgår man, at det tøj, man køber, er fyldt med farlige kemi-kalier?

Hilsen, Andrea

Hej Andrea. Farlige kemikalier er des-værre blevet en almindelig

del af vores hverdag. Vi har de seneste år sammen med forbrugere over hele verden arbejdet for at få de største tøjproducenter til at stoppe helt med at bruge giftige kemikalier senest i 2020. Flere store tøjmærker som H&M, Zara, Levi´s og Nike er allerede gået med på vores krav.

For at undgå skadelige kemikalier i dit tøj kan du købe tøj i genbrugsbutik-ker eller bytte brugt tøj med veninderne. De farlige kemikalier bliver nemlig med tiden vasket ud af tøjet. Du kan også købe økologisk tøj.

venlig hilsen, sara

DU KAN OGSÅ SPØRGE SARA!33 93 53 44

Portræt

Personligt

Sara HansenAlder: 27Stilling: supporter Care-koordinator i greenpeaceInteresser: Jeg elsker at læse – især danske og nordiske forfattere. og så dyrker jeg yoga i min fritidDrøm: at vi kan gøre en forskel og få et renere miljø ved at være mange, der står sammen.

du taler med Sara…”

NYHEDER: kina Bremser VÆKSTEN i sit kulForBrug side 4

Kina

Stop for phthalater i legetøj

foTo: yan

g d

i (kina), h

eiko m

eyer (euro

pa), green

peace (con

go

) isTock (au

sTralien)

Din støtte gør en forskel. Verden rundt. Hver dag.

3

21

Alaska

Nyt håb for 1000 år gamle koraller

●3 Trods modstand fra fi skeindustrien har North Pacifi c Fishery Manage-

ment Council nu besluttet at beskytte Beringshavets koralrev. De skrøbelige, langsomtvoksende koraller er levested for en rigdom af liv, og nogle er over tusind år gamle. Greenpeaces undersøgelser af havbunden har været afgørende for at få de politiske beslutningstagere til at beskytte dette unikke område.

Mauritius

Tunfi skeri ude af kontrol

●6 I maj samledes forskere, politikere og repræsentanter for fi skeindustrien til Det Indiske Oceans Tunkommissions (IOTC)

møde i Mauritius for at diskutere tunens bevarelse. Greenpeace var også til stede med skibet Esperanza for med frisk dokumentation at vise, at tunen i Det Indiske Ocean fortsat er truet af stordriftsfi skeri, der ofte foregår uden for myndighedernes kontrol.

6

●1 I juli indførte Kina strengere regler for phthalater i legetøj. Greenpeace har længe efterlyst et forbud mod disse kemikalier,

fordi de kan have hormonforstyrrende virkninger på fostre og børn. "I dag skal vi fejre denne lille sejr for vores børn, men vi fortsætter med at arbejde for vores mål om en fuldstændig udfasning af farlige kemikalier fra vores miljø, vores kroppe og vores fælles fremtid," siger Selena Du, kemiekspert hos Greenpeace i Kina.

Europa

Kemigiganten Monsanto forlader EU

●2 Monsanto har trukket sin

ansøgning tilbage om at dyrke genmodifi cerede (GMO) afgrøder i EU. Dette er en stor sejr for EU’s borgere og for Greenpeace, som i fl ere år med din hjælp har arbejdet for at stoppe den nordamerikanske kemigigants planer.

4

Australien

Tv-kampagne pegerpå Coca-Cola

●4 Greenpeace i Australien startede i sommer en

tv-kampagne mod Coca-Cola, som bruger store summer på at modarbejde et pantsystem, på trods af at plastaff ald hvert år forårsager tusinder af havfugles død.

5

Congo

Ulovlig import fortsætter

●5 EU forbød for

nylig import af ulovligt fældet træ efter fl ere års pres fra bl.a. Greenpeace. Desværre gør medlemslandene ikke nok for at håndhæve de nye regler, konstaterer Greenpeace, som i foråret afslørede en ulovlig transport af træ fra Congo på vej til Europa. Greenpeace lægger pres på EU-landene for at tage udfordringen alvorligt og på Congo for at indføre bedre kontrol.

Alaska

Nyt håb for 1000 år

action • et blad fra Greenpeace • efterår 2013

njalsgade 21g, 2. sal, 2300 københavn s

Verden rundt: Dine penge gør gavn!

greenpeace action efterår 2013

Documents