greenpeace action, efterår 2014

DET GÅR DINE PENGE TIL! BAGSIDEN ACT FOR ARCTIC – DU KAN OGSÅ VÆRE MED MIDTERSIDERNE

Din støtte gør en forskel. Verden rundt. Hver dag.

Øjeblikket

MONSTERBÅDE TRUER LOKALT

FISKERI SIDE 2

Et blad til dig, der støtter Greenpeace Efterår 2014

#5/2014

Olieudslipspatrulje kortlægger russiske udslipLIGEGYLDIGHED SKYLD I 10.000 UDSLIP ÅRLIGT ÅRLIGT SIDE 8–13

Bagsiden

LEGO stopper

Shellsamarbejde

efter pres fra

Greenpeace SIDE 16

Action 2014-2 DK.indd 1 2014-10-28 15:18

Kiribati, StillehavetØjeblikket

Overfiskeri rammer lokale kystsamfund hårdt

Ca. 10 % af verdens befolkning er af-hængig af fiskeri. Fisk er for mange

mennesker den vigtigste fødevare på spisebordet og en væsentlig kil-de til proteiner og andre nærings-stoffer. For andre er fiskeri den

eneste indtægtskilde og afgørende for, at de kan forsørge familien.

Det gælder ikke mindst i et land som Kiri-bati, der består af 33 øer og ligger omtrent midt imellem Australien og Sydamerika. Stillehavets andenstørste tunfangst finder sted i farvandene omkring dette lille ørige, men det er desværre store udenlandske fiskeflåder fra bl.a. Europa, der lander langt den største del af fangsten. De uden-landske flåder består af enorme fiskefartøjer. Disse ”monsterbåde” kan på få dage fange lige så mange tun som Kiribatis egen flåde samlet fanger på et år.

Resultatet er, at tunbestanden hurtigt bliver mindre, og at det bliver sværere for de lokale fi-skere, der fisker tæt på kysten med skånsomme metoder, at fange nok til at forsørge sig selv og deres familier.

Kiribati er ikke det eneste eksempel på dette problem. 90 % af verdens fiskebestande er enten fuldt udnyttet eller overudnyttet. Det største problem er overkapacitet i verdens industrielle fiskeflåder. Der er simpelthen for mange skibe til for få fisk. Den europæiske fiskeflåde er et klart eksempel på problemet. Den er 2-3 gange større end, hvad der er bæredygtigt.

greenpeace kræver bl.a at: • Lokalt fiskeri og fiskeri med natur-skånsomme metoder skal prioriteres frem for destruktivt, industrielt fiskeri, når der tildeles fiskekvoter og fiskeområder.• De fartøjer, der fisker med de mest skadelige metoder som fx bundtrawl, skal fjernes fra fiskeflåderne. eu-landene bør gå for-rest og reducere størrelsen af deres flåder. ●

2 • action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014

KIRIBATI

Læs mere om Greenpeaces arbejde for at stoppe monsterbådene på www.greenpeace.dk/fairfisk

Action 2014-2 DK.indd 2 2014-10-28 15:18

action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014 • 3

Kiribati, Stillehavet

Kiribati er en nation af fiskere, og en tredjedel af befolkningens diæt består af fisk og skaldyr.

christian

åslun

d

Action 2014-2 DK.indd 3 2014-10-28 15:18

4 • action • et blad fra Greenpeace • ef terår 2014

Amsterdam

I august kunne Arctic Sunrise endelig vende tilbage til sin hjemhavn i Amsterdam, næsten et år efter at de russiske myndigheder havde bordet skibet og tilbage-holdt besætningen efter en fredelig protest mod olieboringer i Arktis.

Siden har Arctic Sunrise gennemgået omfattende reparationer, der bl.a. er blevet betalt af et samlet bidrag fra Greenpeace-støtter i Norden på over 1,6 millioner kr. Snart kan Arctic Sunrise igen sejle for at beskytte Arktis. ●

Arktis

I sommers tog den britiske skuespiller Emma Thompson med Greenpeace-skibet Esperanza til Arktis, hvor hun benyttede lejligheden til at opfordre verdens regeringer til handling for at bremse klimaforandringerne.

– Vi får ofte at vide, at klimaforandringerne er vores egen skyld, at det er os selv, der vil køre bil, og at olieindustrien bare arbejder for at tilfredsstille den grådige befolknings behov. Det er simpelthen ikke fair. De fleste af os ønsker at leve et renere liv, men vores regeringer gør det ikke nemt for os.

Det skriver Emma Thompson i et åbent brev på Greenpeaces hjemmeside efter sit besøg i Arktis i sommers sammen med sin 14-årige datter Gaia.

Forandringerne skal

komme både oppe fra og nede fra, konstaterer hun og opfordrer samtidig verdens regeringer til at gå imod klimaskadelige

virksomheder og gøre det muligt for os alle at leve på en mere bæredygtig måde.

– Hvis ti millioner af os skriver til vores

politiske ledere og kræver handling for Arktis og for klimaet, så ville det kunne gøre en forskel. ●

Emma Thompson opfordrer til handling for klimaet

Succesfuld indsamling til Arctic Sunrise

Emma Thompson ved Smeerenburg-gletscheren på Svalbard.

Efter godt 300 dage i Murmansk i Rusland ankom Arctic Sunrise endelig til Amsterdam.

nick co

bbing

nyhederm

arten van

dijl

”Stop med at føle skyld!”

Lad dit engagement leve videre! Støt fremtidens miljøarbejde med en gave i dit testamente. Læs mere på greenpeace.dk/testamente

Læs mere Her kan du læse

hele Emmas brev: greenpeace.dk/emma

Action 2014-2 DK.indd 4 2014-10-28 15:18

Europa

Honningbien har i flere år været udsat for massedød i hele Europa. En af de primære årsager er det industrielle landbrugs anvendelse af kemiske sprøjtegifte. Det er dog endnu ikke for sent at vende udviklingen, skriver

Greenpeace i sin rapport Plan Bee – living without

pesticides, som anbefaler en række økologiske dyrkningsmetoder, der fungerer i stor skala og ikke udgør en trussel mod bestøvende insekter. ●

Leder

Vi er nødt til at stå sammen – de forandringer, vi har brug for, bør komme både oven fra og nede fra

I september samledes 400.000 mennesker i New York til den største klimademonstration nogensinde, og der var mindre demonstrationer verden over for

at kræve handling på klimaets vegne. Det giver håb at se så mange mennesker samles for at lægge pres på politikerne for at handle for klimaet.

Som den britiske skuespiller, Emma Thompson, skrev i sommers, da hun var med os i Arktis, er der brug for, at vi stopper med at føle os skyldige og magtesløse, når vi konfronteres med konsekvenserne af den globale opvarmning. I stedet opfordrer hun til, at vi står sammen og kræver handling af vores regeringer, så det bliver nemmere for os hver især at leve vores liv på en mere bæredygtig måde.

For få uger siden slog fn’s Klimapanel (ipcc) endnu en gang fast, at vi er nødt til at lade hoved-parten af de kendte fossile brændsler blive i undergrunden, hvis det skal lykkes os at undgå de mest katastrofale klimaforandringer, der vil gøre store dele af planeten ubeboelige for men-nesker og dyr.

Desværre vælger en lang række af verdens regeringer og selskaber at undlade at lytte til videnskaben. De fortsætter i stedet med at foretage uansvarlige investeringer i nye ud-vindings projekter efter bl.a. arktisk olie og gas, kul og skifergas.

Vi er nødt til at stå sammen for at få dem til at lytte. Synet af 400.000 mennesker, der går på gaden i New York for klimaet, og de allerede 6 millio-ner underskrifter for at beskytte Arktis giver mig en stærk tro på, at det nok skal lykkes!

Tak fordi du med til at skabe en bedre frem-tid. ●

Mads Flarup ChristensenGeneralsekretær, Greenpeace Norden

Palmeolie

Efter pres fra Green - peace har mejeri-giganten Arla og Nordens største importør af palmeolie, Aarhus-Karlshamn, nu begge forpligtet sig til at stoppe med at købe palmeolie fra områder, hvor regnskovs- eller tørvearealer ødelægges. Begge virksomheder lover også fremover kun at købe palmeolie, der produceres med respekt for den

oprindelige befolknings og plantagearbejdernes rettigheder. Palmeolie

er i dag den største trussel mod Indonesiens regnskove. ●

En sejr for regnskovene

Økologisk landbrug redder bier joh

ann

a han

no

Rødt kort til skovrydning i MahanIndiens højesteret besluttede for nyligt at annullere licenserne til 214 kulminer. Det er gode nyheder for bl.a. Mahan, et af Indiens ældste skovområder. Greenpeace har sammen med lokalbefolkningen længe protesteret mod planerne om kulminer i Mahan, som er hjem for truede dyrearter som tigre og leoparder samt for omkring 50.000 mennesker, der er afhængige af skoven.

vivek goyal

ulet ifan

sastiOrangutangerne trues af skovrydning.

axel kirchh

of

Bi på arbejde.

Synes godt om Greenpeace på Facebook! Gå ind på facebook.com/greenpeacedanmark og få sidste nyt i dit nyhedsflow.

Facebook “f ” Logo CMYK / .ai Facebook “f ” Logo CMYK / .ai

Bliv del af kampagnen for at beskytte Arktis på en ny og ander-ledes måde – læs mere på midtersiderne eller på actforarctic.org

Download rapporten, hvis

du vil læse mere: sos-bees.org/reports

Action 2014-2 DK.indd 5 2014-10-28 15:18


Kul

klima- og energiekspert hos Green-peace.

– Hovedansvaret ligger helt klart hos den svenske regering, der til trods for, at staten er eneejer af Vat-tenfall, ikke har prioriteret at styre selskabet i retning af en bæredygtig energiproduktion. eu’s mangel-fulde co2-kvotesystem er dog også en væsentlig årsag.

Formålet med eu’s co2-kvotesys-tem er at sørge for, at energikilder, der udleder co2, bliver dyrere end mere miljøvenlige alternativer. Stik imod hensigten er kulkraft de seneste år blevet forholdsvis billig. Årsagen er bl.a., at der i årene 2008 til 2012 under den globale finanskri-se, hvor industriens energiforbrug faldt, ikke blev fjernet en tilsvarende mængde co2-kvoter fra markedet.

– Det har ført til et overskud af kvoter i systemet og en alt for lav pris på co2. I dag koster det ikke mere at udlede et ton co2 end at

I starten af ’00-erne beslut-tede Vattenfall, der tidligere mest havde beskæftiget sig med vandkraft, at begynde at investere i kulkraft. I løbet af få år blev den statsejede

svenske energigigant et af Europas største elselskaber – og en af Euro-pas værste klimaskurke, der i dag ejer ti kulkraftværker og udleder næsten 90 mio. ton co2 om året.

Nu planlægger Vattenfall desu-den at åbne fire nye brunkulsminer for at forsyne sine kraftværker frem til 2050. Brunkul er den mest miljøskadelige type fossil brændsel. Vattenfall driver allerede fem brunkulsfyrede kraftværker i Tyskland og har fået hård kritik for sin miljøødelæggende kuludvin-ding.

Vattenfalls planer går stik imod omverdenens ambitioner om at begrænse udledningen af drivhus-gasser, konstaterer Tarjei Haaland,

Vattenfalls planer undergraver klimamålI august dannede 7.500 mennesker en otte km lang menneske kæde fra Kerkwitz i Tyskland til Grabice i Polen. Målet var at stoppe planerne om ny kuludvinding i regionen, som bl.a. svenske Vattenfall står bag.

Tarjei Haaland er klima- og energiekspert hos Green-peace.

Fokus

Det kan du gøre:● Vælg en leverandør af el, som investerer i at udbygge vedvarende energi. Måske har du også mulighed for at købe en andel i et vindmølleprojekt eller at installere solceller, der hvor du bor.● Kræv at din opsparing investeres på en bæredygtig måde. Spørg dit pensionsselskab, om det har en klima- og miljøpolitik. Spørg også, hvilke virksomheder og brancher det investerer dine penge i. Drag dine egne konklusioner, det er dig selv, der bestemmer, hvordan dine penge skal investeres.

kon

rad ko

ntan

tynow

icz

Menneskekæden gik bl.a. tværs over floden Neisse på grænsen mellem Tyskland og Polen.

købe en caffe latte. Resultatet er, at de virksomheder i eu, der driver kulkraftværker, ikke har noget incitament til at skifte til mere miljøvenlige brændsler. Energiselskaber, der bygger nyt, vælger nu ovenikøbet at investere i kulkraft.

Tarjei Haaland efterlyser en ænd-ring af hele co2-kvotesystemet, og helst i kombination med ambitiøse, nationale og internationale mål for satsninger på energieffektivisering, vedvarende energi og udfasning af kulkraft.

Tarjei Haaland nævner Danmark som eksempel på et land, der har sat denne type mål. Danmark indførte i 1997 et forbud mod nye kulkraftværker, og den nuværende reger-ing har opsat mål om, at al kulkraft skal udfases fra elproduktionen inden 2030, og at halvdelen af al el skal produceres med vindkraft senest i 2020.

Projekter, som dem Vattenfall planlægger i Tyskland, risikerer at undergrave mulighederne for, at man i eu kan nå til enighed om mere ambitiøse klimamål, siger Tarjei Haaland.

– Når først udvindingen er i gang, bliver fristelsen for at fortsætte med kulkraft for stor. Det giver også de politiske beslutningstagere et ar-gument for at sænke ambitionerne for klimamålene. Derfor er det så vigtigt, at vi protesterer højlydt mod Vattenfalls planer. ●

4.272 husstande/årEU's bruttoenergiforbrug fordelt på brændselstyper

EU's kulforbrug siden 2000

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

20002001

20022003

20042005

20062007

20082009

20102011

20122013

(mio. ton)

34%olie23%

gas

14%atomkraft

11%vedvarende energi

1%

17%kul

0 CO2

4,2 kg/dagI 2012 blev der i alt brugt 774,8 mio. ton kol i EU.

Det svarer til, at hver eneste EU-borger i gennemsnit brugte 4,2 kg kul om dagen.

Kilder: Greenpeace, Eurostat, �e Economist Intelligence Unit

(SO2), nitrogen oxides (NOx), particles,volatile organic compounds, heavy metals as

mercury, lead, cadmium, arsenic

Kulkraft i Europa

kvælstofoxider (NOx), partikler og tungmetaller, bl.a. kviksølv,

bly, kadmium og arsen udledes med røgen.

2.737 tonkul

7 mio. kWh/år

7 mio. kWh/år

6.300 ton C

O 2

... svarende til lasten af 342 lastbiler, er den mængde kul,

der går til at producere samme mængde elektricitet, som en

havvindmølle med en kapacitet på 2MW kan

producere på et år.

342 st

Den årlige elproduktion fra en havvindmølle på 2MW er 7 mio. kWh. Det rækker til at forsyne 4.272 europæiske husstande med el i et år. For at producere samme mængde el på et kraftværk afbrændes der 2.737 ton kul.

Action 2014-2 DK.indd 6 2014-10-28 15:18


Kul

4.272 husstande/årEU's bruttoenergiforbrug fordelt på brændselstyper

EU's kulforbrug siden 2000

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

20002001

20022003

20042005

20062007

20082009

20102011

20122013

(mio. ton)

34%olie23%

gas

14%atomkraft

11%vedvarende energi

1%

17%kul

0 CO2

4,2 kg/dagI 2012 blev der i alt brugt 774,8 mio. ton kol i EU.

Det svarer til, at hver eneste EU-borger i gennemsnit brugte 4,2 kg kul om dagen.

Kilder: Greenpeace, Eurostat, �e Economist Intelligence Unit

(SO2), nitrogen oxides (NOx), particles,volatile organic compounds, heavy metals as

mercury, lead, cadmium, arsenic

Kulkraft i Europa

kvælstofoxider (NOx), partikler og tungmetaller, bl.a. kviksølv,

bly, kadmium og arsen udledes med røgen.

2.737 tonkul

7 mio. kWh/år

7 mio. kWh/år

6.300 ton C

O 2

... svarende til lasten af 342 lastbiler, er den mængde kul,

der går til at producere samme mængde elektricitet, som en

havvindmølle med en kapacitet på 2MW kan

producere på et år.

342 st

Den årlige elproduktion fra en havvindmølle på 2MW er 7 mio. kWh. Det rækker til at forsyne 4.272 europæiske husstande med el i et år. For at producere samme mængde el på et kraftværk afbrændes der 2.737 ton kul.

grafik: d

aniel g

inem

an

Action 2014-2 DK.indd 7 2014-10-28 15:18

Kortlægning af russisk oliekatastrofe

OlieudslipspatruljeRapport

I sommers rejste Greenpeaces olieudslipspatrulje til Ruslandfor at gøre verden opmærksom på den omfattende miljø-katastrofe, hvor olien i årevis er lækket ud i naturen.Samarbejdet med lokale organisationer og myndigheder i denhårdt ramte Komi-region giver nu nyt håb om bedreregulering af olieindustrien.


Action 2014-2 DK.indd 8 2014-10-28 15:18

action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014 • 9action • et blad fra Greenpeace • e fterår 2014 • 9

Kortlægning af russisk oliekatastrofe

Olien siver ud af sprækker i dårligt vedligeholdte olieledninger og forurener enorme naturområder.

den

is sinyakov

Action 2014-2 DK.indd 9 2014-10-28 15:18


IKomi-regionen i den nordlige del af Rusland har Greenpeace længe arbejdet tæt sammen med lokale organisationer og repræsentanter for

den oprindelige befolkning, fortæller Zhenya Belyakova, som er Arktismedarbejder hos Greenpeace i Rusland.

– Vores arbejde i Komi med at kortlægge omfanget af olieudslippene har lagt pres på de lokale myndigheder og fået dem til at indse, at de ikke længere bare kan lade som ingenting og feje

problemerne ind under gulvtæppet, siger Zhenya Belyakova.

Det er også vigtigt for Greenpeace i Rusland at vise, at Greenpeace er en seriøs samarbejdspartner, der ikke bare er ude efter et enkelt olieselskab, men som ønsker at finde konstruktive løsninger, der gavner Rusland og miljøet.

– Vores internationale olieudslipspatrulje, som i august kortlagde 200 olieudslip i Komi-regionen er et eksempel på, hvordan vi arbejder med at vinde de lokale myndigheders tillid. Allerede da vi begyndte at planlægge

aktiviteten, kontaktede vi de lokale myndigheder og forklarede, hvad aktiviteten gik ud på, og at vores mål var at skabe opmærksomhed om problemet nationalt, fortæller Zhenya Belyakova.

Som afslutning på olieudslips-patruljen arrangerede Greenpeace en rundbordssamtale, hvor både repræsentanter fra lokale organisationer, fra lokale og nationale myndigheder, og fra olieselskaber, der opererer i regionen, deltog. Udgangspunktet for mødet var olieudslipspatruljens dugfriske dokumentation af

”Det går ikke at feje problemerne ind under gulvtæppet”

Det er et vigtigt gennem brud for Green peace i Rusland, at lokale russiske myndig heder nu offentligt støtter vores forslag om strengere lovgivning.

Frivillige fra Greenpeace – bl.a. fra Danmark – og den lokale miljø-organisation, Save the Pechora Committee, oprensede 130 tons olie i Komi-regionen.

Den offentlige opbakning fra de lokale myndigheder i Komi-regionen er etvigtigt gennembrud for Greenpeaces arbejde i Rusland. Det er et væsentligtførste skridt på vejen til at styrke landets miljølovgivning, så fremtidigeolieudslip kan forhindres.


Action 2014-2 DK.indd 10 2014-10-28 15:18


Ved åbningsceremonien talte Vladimir Chuprov, som leder Greenpeaces Arktiskampagne i Rusland, foran de frivillige og lokalbefolkningen.

olieforureningen i området, samt en ny rapport fra Greenpeace i Rusland med 17 konkrete forslag til forbedringer af den eksisterende miljølovgivning og reguleringen af olieindustrien.

Et af forslagene handler om, at olieselskaberne skal begynde at rapportere åbent om, hvor mange og hvor store udslip de står bag. Et andet forslag er, at myndighederne skal kunne inddrage et olieselskabs boretilladelser, hvis det ikke rydder op efter udslip.

Deltagerne i rundbordssamtalen bakkede op om de fleste af

”Det går ikke at feje problemerne ind under gulvtæppet”

Mange af de forurenede områder er svært tilgængelige. Olieudslipspatruljen brugte satellitbilleder for at finde mistænkelige sorte punkter og planlagde derefter dagens rute på et kort.

4,5 mio. tons olie om åretMiljøkatastrofe. Der sker over 10.000 olieudslip om året i Rusland. Via de russiske floder ender en oliemængde svarende til ca. 18.000 tankbilers last årligt i det sårbare arktiske havmiljø. Omkring 97 % af alle skader på olie ledninger skyldes, at olie-selskaberne for sømmer vedlige-holdelse og ud skiftning af gamle rørledninger. Når der sker olieud-slip, vælger olieselskaberne ofte at dække olien over med sand i stedet for at rydde op efter udslippet. Det er primært russiske olieselskaber som Rosneft, Lukoil og Gazprom, der står bag olieforureningen, men også internationale giganter som Exxon-Mobil, Shell, BP og Statoil er involverede.

Zhenya Belyakova er Arktismedarbejder hos Greenpeace i Rusland.

forslagene og om Greenpeaces udkast til en handlingsplan for de kommende år.

– Det er et vigtigt gennembrud for Greenpeace i Rusland, at lokale russiske myndigheder nu offentligt støtter vores forslag om strengere lovgivning, konstaterer Zhenya Belyakova.

– Der er stadig meget at gøre, så nu håber vi, at det vil lykkes de lokale myndigheder og guvernøren fra Komi at bringe sagen videre til næste niveau, så den kommer på den nationale politiske dagsorden i Rusland. ●

Læs mere om den

russiske olie-katastrofe her: greenpeace.dk/oil-spill

den

is sinyakov

den

is sinyakov

den

is sinyakov

Action 2014-2 DK.indd 11 2014-10-28 15:18



Omfattende beviser for olieforurening. På bare tre uger fandt Greenpeace mere end 200 olieudslip i den russiske Komi-region. Det får frygten til at vokse for, hvad der vil ske, hvis Ruslands storstilede planer om olieudvinding i Det Arktiske Ocean bliver virkelighed.

”Vi må ikke lade dette ske i Arktis”

I løbet af tre uger i august fandt Greenpeaces olieudslipspatrulje, bestående af frivillige, eksperter og lokale aktivister, mere end 200 olieudslip

og store mængder industriaffald i Komi-regionen i det nordlige Rusland. De oprensede desuden 130 tons olie efter et enkelt udslip.

– Det er en stor mængde olie, men desværre forsvindende lidt i forhold til de 4,5 mio. tons, der hvert år lækker fra olieselskabernes rustne rørledninger, siger Jon Burgwald, som er Arktisansvarlig hos Greenpeace i Danmark og følger situationen i Rusland tæt.

– Det, vi ser i dette område og andre dele af Rusland, er ren og

skær ligegyldighed over for naturen, siger han. Olieselskaberne vedligeholder ikke deres udstyr for at forhindre udslippene, og de har ingen planer om at rydde op efter sig. De udviser en total mangel på respekt over for både naturen og de mennesker, der bor i disse områder.

Resultatet er et dødt landskab med forgiftede marker og vandløb, syge dyr og en ekstremt udsat lokalbefolkning, som hele tiden oplever sine livsbetingelser blive forringet, men mangler de økonomiske muligheder for at kunne flytte fra området.

– Det er svært at sætte ord på,

hvor forfærdelig deres situation er, siger Jon Burgwald. De er omgivet af giftige olieudslip, som forurener drikkevandet, de grønsager, de dyrker, og den fisk og det kød, de spiser. Jeg har med mine egne øjne set børn bade i de forurenede floder.

Jo længere problemet får lov til at fortsætte, jo værre bliver følgerne, konstaterer han.

– Det er ikke muligt for os at rydde op efter så omfattende en katastrofe, og det er heller ikke det, der er vores hensigt. Men det er vigtigt, at vi gør verden opmærksom på det, der sker her, siger Jon Burgwald.

– Olieselskaberne er nødt til at begynde at tage ansvar for

forureningen og reparere deres udstyr. Det er nemmere

at forebygge udslip end at rydde op bagefter. Det er nødvendigt, at lovgivningen bliver

strammet op. Indtil det sker, burde olieudvindingen

standses i hele regionen.Situationen i Komi er også et

alvorligt fingerpeg om, hvad der kan ske i det sårbare arktiske miljø, hvis ikke olieselskabernes fremmarch bliver stoppet.

– Når disse olieselskaber ikke engang kan håndtere olieboringer sikkert på landjorden, hvordan skal vi så kunne tro på, at de kan undgå olieudslip til havs i Arktis, hvor forholdene er betydeligt vanskeligere? ●

Greenpeace i Rusland Rusland er verdens største land. Her findes nogle af verdens smukkeste og mest enestående naturområder. I 1989 åbnede Greenpeace sit første kontor i Rusland i Moskva, og i 2001 åbnede vi også et kontor i Sankt Petersborg.

Siden starten af 1990’erne har Greenpeace i Rusland arbejdet for at få landets mest unikke naturområder beskyttet gennem optagelse på UNESCO’s verdensarvs-liste. I dag er ti områder på listen. Urskovene i Komi er et af dem, og Greenpeace

arbejder for, at Rusland skal leve op til sine forpligtelser og beskytte områdets natur.Det er vanskeligt at ind-samle penge i Rusland, og bidrag fra Norden er derfor vigtige for at sikre Green-peaces tilstedeværelse Rusland.

.

Jon Burgwald

tankbiler om året. Så meget olie løber årligt ud i Det Arktiske Ocean via de russiske floder. 18.000

marku

s mau

the

DIN STØTTE ER VIGTIG FOR AT GØRE GREENPEACES ARBEJDE I RUSLAND MULIGT.

Action 2014-2 DK.indd 12 2014-10-28 15:18

Det var let at miste modet, men i stedet følte

jeg en stærk motivation for at tage fat, fortæller

Thomas Karlsson.

”Stanken var kvalmende”

I august rejste Thomas Karlsson til Komi-regionen i Rusland for at deltage som frivillig i Greenpeaces internationale olieudslipspa-trulje. Efter to dages træning i håndtering af miljøskadelige materialer gik holdet i gang.

– En del af mit arbejde bestod i at tage ud i skoven og dokumentere olieudslippenes omfang. Vi udførte en slags detektivarbejde, hvor vi startede dagen med at undersøge satellitbilleder af et område for at få øje på mulige udslip. Så lagde vi en rute og tog ud for at beskrive og fotografere udslippene, fortæller Thomas Karlsson.

– Det første, jeg var med til at finde, virkede helt overvældende på mig. Midt i alt det grønne lå der pludselig en tjæresort pøl. Stanken var kvalmende, en mellemting mellem brændte bildæk og rådne æg, og vi måtte tage åndedrætsværn og beskyttelsesudstyr på for at nærme os. Alene på min første patrulje fandt vi over 20 udslip!

– Vi arbejdede også med oprydningen af en stor oliepøl. Først sugede vi så meget som muligt af olien op med en pumpe. Så vadede vi ud i sumpen og begyndte ganske simpelt at skovle den forurenede jord op. Det overraskede mig, at dette faktisk er den førende teknik inden for olieoprydning. Det er virkelig hårdt arbejde og desværre ikke særlig effektivt, siger Thomas Karlsson.

– Jeg har aldrig før stået ansigt til ansigt med en så systematisk ligegyldighed over for naturen. Det var barskere, end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig hjemme fra. Det var let at miste modet, men i stedet følte jeg en stærk motivation for at tage fat. Der var en stærk følelse af at være del af et fællesskab af mennesker fra hele verden, og at vi var samlet om et stærkt ønske om at skabe en mere bæredygtig verden. ●

Personligt Thomas Molnàr Karlsson.Frivillig hos Greenpeace. Rejser i øjeblikket i Caribien med organisationen Plastic Change for at sætte fokus på plastikforurening i verdenshavene. Alder: 23 år. Drøm: At leve aktivt og i gensidig respekt med verden omkring os.


den

is sinyakov

den

is sinyakov

Action 2014-2 DK.indd 13 2014-10-28 15:18


Det danske system med fiskekvoter er bygget op, så personer med mest kapital i ryg-gen får fiskene. Ikke de fiskere, der fisker mest bæredygtigt eller sikrer flest lokale arbejds-pladser.

Da Danmark i 2007 indførte omsættelige kvoter for fiskeriet, blev en udvikling skudt i gang, hvor fiskeriet på få år er blevet kon-centreret på få, større fartøjer. De mindre fartøjer, der fisker med mere naturskånsomme metoder, er i fare for snart helt at forsvinde.

I dag fanges 90 % af fiskene i de danske kvoter af 105 store far-tøjer, og mange mindre fiskerihavne er som

konsekvens heraf blevet lukket. Mange af de store fartøjer fisker med bundtrawl. Det foregår ved, at der træk-kes store net henover havbunden.

Bundtrawl ødelægger naturen på havbunden og giver samtidig store

bifangster af fisk, som fiskerne ikke har kvote på og derfor smider døde eller døende tilba-ge i havet. Det intensive og destruktive fiskeri har ført til overfiskeri af flere fiskearter som fx i Kattegat, hvor bestan-dene af torsk, helleflyn-

der og sej er så godt som forsvundet.

– Der er brug for en strukturel ændring af fiskeriet i Danmark og i resten af Europa. I dag favoriserer landene de store, industrielle fartøjer. I stedet bør politikerne i højere grad gøre naturskånsomt fiskeri til et krav for at få adgang til fiske-kvoterne, så det mere bæredygtige fiskeri ikke ender med helt at uddø, siger Hanne Lyng Winter, der er havbiolog i Greenpeace. ●

DanmarkNaturskånsomt fiskeri er truet

Fortæl os, hvis du flytter – vi vil så nødigt miste kontakten med dig! Kontakt Sara på: [email protected] eller tlf. 33 93 53 44

christian

åslun

d

Mindre fartøjer, der fisker naturskånsomt, presses ud af det danske kvotesystem. De er i fare for helt at forsvinde.

Sille Bjelke var i sommers med Green-peace til Folkemødet på Bornholm som frivillig for at skyde Act for Arctic- kampagnen i gang.

I løbet af tre dage i Allinge talte hun med bl.a. Johannes Møllehave, Jakob Holdt og Sebastian Dorset om Arktis og skaffede deres under-skrifter for at få Arktis beskyttet.

– Det handler bare om at komme i gang. Når først man lykkes med den første underskrift, får man

blod på tanden. Jeg er begyndt altid at have en Arktis-deklaration

i tasken. Man ved jo aldrig, hvem man lige render ind i, mens

man er på festival eller i toget, siger Sille. ●

Jeg nåede nærmest kun at sige ”beskyt Arktis”, før han havde underskrevet erklæringen, fortæller Sille om sit møde med Johannes Møllehave.

alban g

rosd

idier

Altid beredt for at beskytte ArktisBLIV DEL AF ACT FOR ARCTIC – SE MIDTERSIDERNE ELLER WWW. ACTFORARCTIC. ORG

Spørgeskema

Tak til alle, der tog sig tid til at besvare spørgeskemaet i sidste nummer af Action.

Det var inspirerende at læse de mange svar og kommen-tarer, og der er mange gode forslag, som vi vil arbejde videre med. Fx har vi i dette nummer lavet to små tiltag til jer, der efterspørger mere information:● Små bokse med information om, hvor man kan læse mere om emnerne.● Infobokse med forslag til ting, du kan gøre for miljøet i din hverdag, fx i artiklen om fiskeri her på siden. Vi modtog også mange spørgsmål, men kunne desværre ikke svare alle, fordi besvarelserne var anonyme. Du er altid velkommen til at kontakte Sara direkte og få svar på dine spørgsmål.

Tak for svarene

Det kan du gøre:Som forbruger kan du være med til øge efterspørgslen på skånsomt fanget fisk ved at spørge dér, hvor du køber fisk, om fisken stammer fra en truet bestand, og om den er fanget med bundtrawl.

Action 2014-2 DK.indd 14 2014-10-28 15:18


Tak. Vores arbejde for at beskytte miljøet er kun muligt på grund af din støtte!

Ingen plads til skifergas! Hjælp os med at sige nej til dansk skifergasudvinding. Skriv under på: greenpeace.dk/skifergas

rasmu

s koed

badre-esfah

ani

Jakob Kragelund Larsen bor i Århus og bruger sine aftener på at

tale i telefon med folk, der støtter Greenpeace, og med at kontakte folk, der har vist interesse for Greenpeace, for at spørge, om de har lyst til at melde sig ind.

Hvordan er det at arbejde som telefundraiser?

Jeg er meget glad for det! Det er dejligt, når man kan se formålet med sit arbejde og stå helt inde for det. Det er fedt at vide, at jeg

er med til at gøre en forskel for miljøet med det, jeg laver.

Hvordan reagerer Greenpeaces støtter, når du ringer?

Generelt er de meget imødekommende og

venlige. Når de hører, at jeg ringer fra Green-peace, bliver de straks positive. Mange ved rig-tig meget, følger godt med og har holdninger til de emner, vi taler om i telefonen. Det gør mit arbejde spændende, og

jeg lærer tit noget nyt af at tale med dem.

Hvad kan du bedst lide ved jobbet?

Jeg taler med nogle vir-kelig interessante men-nesker. Jeg elsker, når jeg kan mærke, at vi er på bølgelængde, og når folk har tid til at snakke. Det er ikke alle, der ønsker eller har mulighed for at sætte deres støttebeløb op, men derfor kan samtalen sagtens være rigtig god og hyggelig alligevel. Det er fantas-tisk at opleve, at der er så mange, der brænder for vores arbejde. ●

”Jeg er vild med

”Det er vildt spændende at tale med så mange forskellige mennesker, der alle brænder for miljøet,” siger Jakob Kragelund Larsen.

Portræt

den gode samtale”

Hej Sara

Min far har fødselsdag i næste måned. Han interesserer sig meget for miljø, så jeg vil høre, om jeg kan give en donation i hans navn til Greenpeaces arbejde?

Hilsen, Arthur

Hej Arthur.

Det kan du tro! Hvornår ønsker du at give gaven? Skal der være en hilsen med, og hvilket motiv kunne du tænke dig på kortet til din far? Du kan også udfylde formularen på vores

hjemmeside: www.greenpeace.dk/gave. Jeg glæder mig til at høre dig.

Venlig hilsen, Sara

Greenpeace Njalsgade 21G, 2. sal 2300 København S

Telefon: 33 93 53 44 [email protected] www.greenpeace.dk

Greenpeace Action

# 5 2014

Ansvarshavende redaktør: Irina Heinonen

Redaktion: Kristine Clement, Sanna Kuusisto, Stefan Bruhn og Annika Wickman

Mail til redaktionen: kristine.clement @greenpeace.org

Forsidebillede: Olieud-slipspatrulje. Foto: Denis Sinyakov

Alle billeder i dette blad tilhører Greenpeace, hvis ikke andet er angivet.

www.greenpeace.dk

Husk, at du på vores hjemmeside kan: • Give et ekstra bidrag• Tilmelde dig Betalings-

service• Give en lykønskningsgave• Bestille information om

testamente• Ændre dine adresse-

oplysninger• Tilmelde dig vores

nyhedsbrev• Deltage i web-aktioner

Papir & miljø

Dette materiale er trykt i Norden på 100 % gen-brugspapir. I vores valg af materialer stræber vi efter at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt.

DET GÅR DINE PENGE TIL! BAGSIDEN ACT FOR ARCTIC – DU KAN OGSÅ VÆRE MED MIDTERSIDERNE


Øjeblikket

MONSTERBÅDE TRUER LOKALT

FISKERI SIDE 2

Et blad til dig, der støtter Greenpeace Efterår 2014

#5/2014

Olieudslipspatrulje kortlægger russiske udslipLIGEGYLDIGHED SKYLD I 10.000 UDSLIP ÅRLIGT ÅRLIGT SIDE 8–13

Bagsiden

LEGO stopper

Shellsamarbejde

efter pres fra

Greenpeace SIDE 16

jason

wh

ite

DU KAN OGSÅ SPØRGE SARA!33 93 53 44

Spørg Sara

BLIV DEL AF ACT FOR ARCTIC – SE MIDTERSIDERNE ELLER WWW. ACTFORARCTIC. ORG

Har du spørgsmål om vores arbejde eller din støtte, er du altid velkommen til at kontakte Sara på: [email protected] eller tlf.: 33 93 53 44, hverdage kl. 9:00 - 16:00 (fredag dog kun til kl. 15:00).

Hvorfor ringer Greenpeace til mig?Greenpeace ringer årligt for at sige tak for støtten, og fordi

mange gerne vil give lidt ekstra, når vi spørger.

I år har ca. 1800 valgt at sætte deres støtte bidrag op. Det giver 880.000 kr. ekstra til vores arbejde på

et år og svarer til, hvad det kostede at have vores skib Esperanza i Nord-Norge i sommers for at protestere mod Statoils olieboringer kun 25 km fra den arktiske iskant og tæt på naturreservatet omkring Bjørneøen.

Hvis du ikke ønsker eller har mulighed for at sætte din støtte op, er det helt i orden. Uanset hvad vil vi gerne tale med dig og sige tak for din støtte. Ønsker du ikke, at vi ringer til dig, så kontakt Sara.

Action 2014-2 DK.indd 15 2014-10-28 15:18

NYHEDER: TAKKET VÆRE DIN STØTTE KAN ARCTIC SUNRISE IGEN SEJLE FOR MILJØET! SIDE 4

Danmark

LEGO dropper Shell

foto: u

ffe wen

g(d

anm

ark) mich

ael nag

le(usa) w

ill rose (n

org

e) subrata bisw

as (ind

ien)

●1 Efter tre måneders Greenpeace-kampagne og over en million e-mails fra forbrugere, meldte den danske legetøjsgigant lego

i oktober ud, at den ikke vil indgå nye samarbejdsaftaler med Shell. – lego er Shells vigtigste partner til at købe sig folkelig good-will, så det er et hårdt slag for Shell. Det er et vigtigt skridt på vejen til at stemple Shell og forhåbentligt resten af den aggres-sive olieindustri med planer i Arktis som dårlige samarbejds partnere. Ligesom tobaksindus- trien eller våbenindu- strien før dem, siger Birgitte Lesanner, kampag - nechef i Green- peace.

Norge

Stopper seismiske test ved Svalbard

● Efter pres fra bl.a. miljøorganisationer besluttede Oljedirektoratet i Norge at

afslutte de seismiske undersøgelser efter olie og gas ved Svalbard i august, en måned tidligere end planlagt. Greenpeace rettede skarp kritik mod undersøgelserne, fordi de var et brud med den norske regerings princip

om, at der ikke må foregå udvinding i nærheden af den arktiske iskant.

5

3

6

4

4

2

Njalsgade 21G, 2. sal, 2300 København S

EU/Sydafrika

Nej til omlastning af hvalkød

●4 2.000 ton kød fra Islands fangst efter finhvaler ankom i år til Japan. Greenpeace

forsøgte som sidste år at stoppe fragten. Det lykkedes desværre ikke, men takket være pres fra Greenpeace-støtter har eu besluttet ikke at tillade omlastning i sine havne af kød fra finhvaler og andre truede arter. I Sydafrika måtte skibet opgive at lægge til på grund af protester fra Greenpeace.

Indien

Solen giver energi i Dharnai

●6 Med hjælp fra Green-

peace kunne den indiske landsby Dharnai i sommers indvi sit elnet – det første i landet, som udelukkende drives af solenergi. Landsbyens 2.400 indbyggere ejer og kontrollerer selv elnettet, der forsyner 450 husstande, to skoler, flere vandpumper, byens gadebelysning og det lokale sundhedscenter med strøm. Initiativet er et eksempel på, hvordan et helt lokalsamfund kan få adgang til bæredygtig el.

1

legoi oktober ud, at den ikke vil indgå nye samarbejdsaftaler med Shell.


Kina

Afsløring af ulovlige kulminer

● Greenpeace afslørede for nylig, at der foregår yderst miljøskadelig

kul mine drift i Kinas Quilian-bjerge. Minerne drives af private virksomheder og strider mod både nationale love og regionale naturbeskyttelsesregler. Den ulovlige minedrift truer desuden vand- standen i Den Gule Flod, som er en af Kinas vigtigste floder.

action • et blad fra Greenpeace • efterår 2014

Verden rundt: Dine penge gør gavn!

New York (USA)

Seks mio. under skrifter til Ban Kimoon

●2 Inden FN’s kli-mamøde i New York

i september mødtes en delegation fra Green-peace med FN’s general-sekretær Ban Ki-moon og overrakte ham seks mio. underskrifter med krav om beskyttelse af Arktis. – Jeg modtager disse underskrifter som et bevis på vores fælles for-pligtelse for vores fælles fremtid og for at beskytte vores miljø, ikke bare i Arktis, men i hele verden, sagde Ban Ki-moon.

Læs mere her: greenpeace.dk/

legodroppershell

Action 2014-2 DK.indd 16 2014-10-28 15:18

greenpeace action, efterår 2014

Documents