N r . 2 • 1 9 . å r g a N g • j u N i 2 0 1 2

LOS – LaNdSfOreNiNgeN af OphOLdSSteder, bOtiLbud Og SkOLebehaNdLiNgStiLbud

Gi‘ LOS

Arbejdsgruppe om værdidebat og strategioplæg for LOSside 19

Børn og unge i klemmeside 4

LOS medlemmerne i mediernes søgelysside 8

2 Gi’ LOS • 2-2012

Geert Jørgensendirektør i LOS

L OS og medlemmerne er for tiden under et stort pres i forbindelse med de kommunale nedskærin-

ger efter kommunalreformen. I et stigende antal kommu-ner er opskriften en øget hjemtagning af ’opgaverne’. I praksis betyder det i flere tilfælde hjemtagelse af såvel børn og unge på opholdssteder som hjemtagelse af voksne i §107-tilbud. På skoleområdet flyttes en lang række børn og unge tilbage i Folkeskoleregi i inklusio-nens navn.

I nogle af de sager, som LOS har været inde over, har vi kunnet se en rystende tilsidesættelse af den enkeltes tarv, og har medvirket til at få rejst afgørelserne i klage-systemet. Ofte med underkendelse af de kommunale afgørelser som resultat. Det er da også i en rapport fra Statsforvaltningen i Midtjylland påvist, at flere kom-muner spekulerer i at ’afprøve grænserne’ for hvad de kan slippe af sted med, hvilket såvel Statsforvaltningen som førende juridiske eksperter har erklæret ulovligt. Kommunen skal altid give borgeren et tilbud, som man mener svarer til dennes behov.

Det har betyDet, at en stadig stigende andel af LOS’ medlemmer har ledige pladser, og at en del af dem, har måttet tage konsekvenserne heraf og er lukket. Det be-tyder også noget for LOS’ økonomi, og såvel bestyrelsen som jeg følger udviklingen nøje.

MeDIernes ensIDIge negatIve fokus på området har naturligvis ikke gjort det nemmere for hverken LOS eller medlemmerne, og derfor er LOS også i gang med at udvikle en ny mediestrategi og nye initiativer på denne front.

Lede

r

alt I alt er vi alle under et kraftigt pres. Et pres der kal-der på en grundig gennemgang af LOS’ arbejde. Jeg er derfor personligt glad for, at bestyrelsen efter debatten på generalforsamlingen har nedsat den foreslåede ar-bejdsgruppe, som skal vurdere foreningens nuværende situation, internt og eksternt og komme med forslag til arbejdet med den fremtidige strategi for LOS’ fortsatte udvikling som interesseorganisation. (Se mere herom inde i bladet.) Det er en del af planen for arbejdsgrup-pen, at invitere alle medlemmer til på et strategiseminar den 31. august at komme med indspark i arbejdet.

Jeg ser freM til nogle gode og konstruktive drøftelser og forslag, som kan understøtte en fortsat udvikling af LOS til gavn for medlemmernes fortsatte arbejde. En af LOS’ værdier er mangfoldighed, og i disse tider er det vigtigt, at vi alle står sammen om at udvikle området. Jeg håber derfor på aktiv opbakning fra flest mulige med-lemmer i bestræbelserne på at nå dette mål.

De prIvate tIlbuD er en vigtig del af udsatte børn, unge og voksnes muligheder for at få et godt liv. Sam-men skal vi styrke fokus på, at få disse muligheder gjort til virkelighed.

Sammenhold

3Gi’ LOS • 2-2012

GI‘ LOS • NR. 2 • 19. ÅRGANG • JUNI 2012 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. august 2012 Se annoncepriser mv. side 56.Forside: LOS Landsmøde. Foto: Christian Rindom

UdgiverLOS – Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 5. • 2400 København NVTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer 4 børn og unge i klemme

6 Krise giver også nye muligheder

8 los-medlemmer i mediernes søgelys

10 Kokke og pædagoger

11 ledelse af primadonnaer

12 branding handler om substans

13 noter

14 los’ økonomi skrumper

15 arbejdsgruppe skal vurdere los

16 nyt fra los

20 Juranyt

22 et liv som psykisk syg og efterbehandling

der gør en forskel

25 10 stærke historier

26 Det batter, når brugerne bestemmer

29 epr contribution to los magazine

30 los: når svenskerne kan, så kan vi også

32 hvb-sektorn alltmer professionaliserad

33 evidensbaseret praksis og praksisbaseret evidens

- hvaD vIrKer

36 når ord forpligter

38 annoncer

4

10

14

23

LAND

SMØD

E OG

GENE

RALF

ORSA

MLIN

G

4 Gi’ LOS • 2-2012

blevet løsenet på alt. Det kan også bruges til noget på nogle områder. Men i forhold til de mest belastede børn og unge er det en alt for ringe indsats,« understregede han. Blandt deltagerne på landsmødet gik snakken om, at der er færre kli-enter. Enkelte tilbud kan dog stadig berette om at være fuldt belagt.

Økonomi før børn»Vi har fået mange udfordringer i det år, der er gået,« sagde Kim Simonsen. Han nævnte især, at kommunerne i

LOS LAndSmøde

Det er der nok nogle af brugerne, der ikke får,« sagde Kim Simonsen. Situationens alvor understreges af, at Børne- og Ungeudvalget i LOS ligefrem har udarbejdet et værktøj: »Når jeg skal lukke mit sted« med gode råd om. Konsulent Peter Jensen fra SPUK redegjorde for, at antallet af anbrin-gelser falder kraftigt. »Hvor bliver de udsatte unge så af? Jo, nogle flytter på værelse eller kollegie, måske med tilsyn, måske ikke. Kontaktpersonsordninger er

Af journalist Eskil Mann Sørensen

L OS’ landsmøde blev præget af, at der er krisetid blandt

opholdssteder og botilbud. Kommunerne sparer. »Krisen kradser. Krisen koster på mange planer. Der er nogle af vores kolleger, som har lukket deres tilbud. Men først og fremmest er det vores brugere, der betaler,« sagde Kim Simonsen, formand for LOS. »Vi opholdssteder og botilbud får sikkert en chance mere om nogle år.

Børn og unge i klemmeKommunerne lader økonomien diktere omfanget af anbringelser, selv om børn og unge har krav på en socialfaglig vurdering. nogle af de børn og unge får ikke en chance igen, sagde los’ formand Kim simonsen.

Fra venstre: Børn- og Ungedirektør Henrik Beyer, Herning Kommu-ne, konsulent Peter Jensen, SPUK, direktør Geert Jørgensen, LOS.

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

5Gi’ LOS • 2-2012

LOS LAndSmøde

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

stigende grad foretager økonomiske vurderinger, fremfor pædagogiske vurderinger af anbringelser. »Politikerne lægger pres på de medarbejdere, som laver udredninger og afgørelser om klienter. Men børn og unge har krav på en socialfaglig vurdering om, hvilken type anbrin-gelse, som er bedst for den enkelte. Kommunerne må ikke lade afgørelser diktere af økonomi,« sagde han. LOS-medlemmer blandt andet fra Nordsjælland pegede på, at økonomiske hensyn i større og større grad influerer på beslutningerne i kommunerne.

Til at svare på kommunernes vegne var Børn- og Unge-direktør Henrik Beyer fra Herning Kommune inviteret. »Det er vanskeligt for mig at kommentere. Men hvis det er sådan, så er det ikke i overensstemmelse med god forvaltningsskik eller med serviceloven,« sagde han.Selv om landsmødet var præget af en krisestemning, så blev det også præget af en vilje til at se på nye muligheder. (Se artiklen: »Krise giver også nye muligheder« side 6).

Formand Kim Simonsen, LOS.

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

6 gi’ LOS • 2-2012

Krise giver ogsånye muligheder

LOS LAndSmøde

Peter Jensen fra konsu-lentfirmaet SPUK beskrev flere nye muligheder for LOS-medlemmerne.

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

7Gi’ LOS • 2-2012

Af journalist Eskil Mann Sørensen

V i er i en tid, hvor kommunerne søger at skabe nye typer af

tilbud, eksempelvis anbringelse af unge i værelser med tilknytning af en kontaktperson. I den situation kan det være en god idé for opholdssteder og botilbud at byde ind med alternative anbringelser eller støtteordninger.Det blev blandt andet bekræftet af Køge Kommunes social- og sund-hedsdirektør Svend Tabor på LOS’ landsmøde. »Vi er interesserede i at drøfte løsningsforslag med jer, som ved noget om området. Når der er så mange forandringer, og vi i kom-munerne prøver at skabe nye tiltag, så skaber det også nogle mulighe-der for jer,« sagde han. Han gav som et eksempel at Autismeforeningen foreslog at oprette et specielt tilbud for autister i Køge, og det blev til virkelighed. »Det har udviklet sig til et rigtigt fint samarbejde. Hvis begge sider er

klar til at samarbejde, så lykkes det,« sagde han. Svend Tabor nævnte, at Køge Kommune ofte har behov for, at private tilbud kan reagere hurtigt. »Vi har forventning til, at man kan starte med meget kort varsel. Det kan godt være, at vores krav ikke helt bliver opfyldt i første omgang, men hvis det kan sættes hurtigt i gang, så er det en stor fordel,« sagde han. Peter Jensen fra konsulentfirmaet SPUK, der arbejder på det sociale område, beskrev en række tilbud i forskellige kommuner, som netop ikke er heltidsanbringelser. Eksem-pelvis »Fredericia Basement«, som er et tilbud for unge mellem 10 og 16 år og er et alternativ til anbrin-gelse. Målet er at integrere de unge i normalmiljøet og træne deres sociale kompetencer.

I kan kvalificere tilbud»Der findes også børnehuse rundt omkring, hvor børn og deres foræl-dre selv definerer, hvornår de har brug for støtte. Det er sådan nogle

LOS LAndSmøde

I en sparetid opstår der også nye muligheder. Kom-munalchef opfordrede los-medlemmer til at komme med forslag til nye typer foranstaltninger.

tilbud, som er i gang i øjeblikket. Der er også nogle, der arbejder med fleksible døgninstitutioner. Den slags tilbud vil I kunne kvalificere væsent-ligt med de erfaringer, I har,« sagde Peter Jensen LOS’ direktør Geert Jørgensen hæftede sig også ved nye mulighe-der. »Kommunerne efterspørger nye til-budstyper med et kortere forløb. Det kan være en mulighed for de private tilbud, som tit er mere fleksible end offentlige institutioner,« sagde han. Enkelte opholdssteder er alle-rede gået i gang med utraditionelle tilbud. Det gælder Bryggergården på Samsø, som skal i gang med at opbygge et børnehus for kommunen som tilbud til udsatte børn. Ligeledes er Solvang ved Brovst ved at starte et aflastningssted med plads til otte børn. Det fortalte ste-dets leder Jacob Hoydal.

Svend Tabor, Køge Kommune.

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

mFo

to: m

ike

re

ute

r

8 Gi’ LOS • 2-2012

Af journalist Eskil Mann Sørensen

A dskillige opholdssteder er blevet sat under kritisk lup i

TV2 Nyhederne og i DR’s TV-Avisen det sidste halve år. Mange medlem-mer udtrykte på LOS’ landsmøde bekymring over de negative indslag. »Det fylder meget hos mig og hos mange andre. Vi synes vi gør et godt og ærligt stykke arbejde. Jeg håber det er noget LOS kan tage hånd om,« sagde Poul Bo Nielsen, leder Fonden Landlyst ved Hadsund. Formand Kim Simonsen var ligele-des bekymret. »Et enkelt indslag på nogle få mi-nutter i TV kan ødelægge mange års arbejde. Hvis man bliver kritiseret of-fentligt, er det ofte umuligt at svare igen på kritikken på grund af vores tavshedspligt. Vi har set uhyggeligt

journalistisk arbejde i denne vinter. Både DR og TV2 har sat fokus på os. Det er også i orden. Det skal bare være lødigt. De indslag vi har set, har desværre været meget ensidige. Vi har set nogle af vores kolleger blive hængt ud af nogle af stedernes unge eller af tidligere medarbejdere. Det bliver desværre fremlagt som om, at det er den endelige sandhed,« sagde Kim Simonsen. »Medier og det omgivende samfund skal forstå, hvad der sker i botilbud og opholdssteder, og hvad det er for børn, unge og voksne vi arbejder med. Det er eksempelvis udadreagerende unge, som kommer fra hjem med druk, svigt og vold, og som ikke føler, at de har noget at tabe,« sagde Kim Simonsen. Geert Jørgensen, direktør for LOS, supplerede:

LOS-medlemmer i mediernes søgelys

LOS LAndSmøde

»En stor del af sagerne opstår ved at fyrede medarbejdere udbreder deres antipati mod deres tidligere arbejdspladser. Vores medarbejdere arbejder med de allervanskeligste unge, de, som har karakterforstyrrel-ser. Nogle er indstillet på at sige hvad som helst til journalister. Nogle unge har endda truet en leder på livet. Medierne er sjældent interesserede i komplicerede sammenhænge,« udtalte han. Geert Jørgensen fortalte også, at LOS har brugt meget tid på medier.Han opfordrer LOS-medlemmer, der bliver kontaktet af pressen med en kritisk vinkel, til at tage kontakt til LOS. »Vi har kontakt med medierådgi-vere, som kender vores område, og som vi kan anbefale,« sagde Geert Jørgensen.

to minutters hård kritik i tv-avisen kan ramme et opholdssted hårdt. los-formand opfordrer medierne til at være mere lødige.

Mange LOS-medlemmer er bekymrede over de negative indslag i medierne.

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

9Gi’ LOS • 2-2012

Jeg er bestemt ikke tilfreds med den behandling Danmarks Radio har givet mig. De havde jo bestemt deres historie på forhånd. Vi brugte en hel dag til at vise DR’s journalist Michael Bech rundt. Vi havde interview i over en time. Men alt det, der ikke passer ind i deres historie, klippede de fra. En af de unge, som de brugte som kilder, er selv dømt for vold mod mig. Vi håbede, at journalisten ville lade sig påvirke af virkeligheden.

Men det vi fortalte, interesserede ham overhovedet ikke. Sådan en omtale giver en masse støj i forhold til omgivelserne, og tilsynsmyndighederne bliver i tvivl om, hvad vi laver. Men vi har ikke mulighed for at tage til genmæle over for tidligere elever, for så ville vi bryde vores tavshedspligt. Vi opfordrede Dan-marks Radio til at få de tidligere elever til at skrive under på en fuldmagt, så vi kunne svare på anklagerne. Men det skete ikke.

LOS-medlemmer i mediernes søgelys

Jacob hoydal, leder solvang, opholdssted for adfærdsvanskelige børn og unge mellem 12 og 18 år, brovst, nordjyl-land:

Jeg synes, medierne er meget negative. Jeg er skuffet over den tilgang de har til vores område. Selvfølgelig skal medierne være på vagt. Men de kommer med påstande om nogle af vores kol-leger, som ikke bliver underbyg-get. Det er en skam i forhold til at udvikle vores område. Alle er jo næsten skræmt fra vid og sans. Sådan oplever jeg stemningen. Det er nemt at blive forarget over så mange penge, der bliver brugt på en enkel anbringelse. Men medierne springer let og elegant hen over, hvad det egentlig er, vi laver. Jeg synes, at Danmarks Radio er sprunget med på en populistisk journalistik.

LOS LAndSmøde

Historie bestemt på forhåndsøren virenfeldt, leder af solhaven, opholdssted for børn og unge, farsø, nordjylland.søren virenfeldt har været udsat for stærk kritik i Dr tvavisen, og er sigtet for vold. han har pt. orlov fra sin lederstilling:

medierne er negative

kim

ba

rg

ste

en

, lan

db

as

en

10 Gi’ LOS • 2-2012

Kokke og operasangere kan sagtens være gode medarbejdere på et op-holdssted, sagde konsu-lent peter Jensen. Men hvor mange kokke kan vi være bekendt at præ-sentere de unge for, lød modspørgsmålet.

Af journalist Eskil Mann Sørensen

E n kok kan være lige så dygtig til at hjælpe et ungt menneske

på benene som en pædagog. Sådan lød påstanden fra konsu-lent Peter Jensen fra SPUK, og det satte gang i debatten på LOS’ lands-møde. »I den offentlige debat har der været kritik af, at mange ansatte på opholdssteder ikke har en pædagog-uddannelse. For mig er en pædagog-uddannelse ikke det vigtige. Men det er vigtigt, at de unge bliver mødt af mange forskellige mennesker med forskellige uddannelser. Jeg har for eksempel oplevet et sted, som fungerede rigtigt godt, hvor nogle af de ansatte var en kok, en betonma-ger og en operasanger. De var alle stærke i deres personlige kompeten-cer,« sagde Peter Jensen. »Min erfaring er, at jo flere forskel-lige mennesker et sted har, jo bedre kan vi møde de unge. Om deres viden er teoretisk eller erhvervet ved erfaring er ligegyldigt,« sagde han.Det fik flere i salen til at reagere. »Det er svært for en kok at lave skriftlig pædagogisk dokumenta-tion,« blev det sagt. »Hvor mange kokke kan vi være bekendt at præsentere de unge for,« lød et spørgsmål. »Lige så mange, som har styr på deres sociale og personlige kom-

petencer,« svarede Peter Jensen. Han ville dog gerne indrømme, at alle medarbejdere ikke kunne være kokke. »Men den viden man får på se-minariet er ikke den eneste gyldige. Viden kan også komme andre steder fra, eksempelvis fra intern uddannel-se på stederne,« sagde Peter Jensen.

Kokke og pædagoger

LOS LAndSmøde

Diskussionen om uddannelser fik også flere til at begræde, at socialpæ-dagoguddannelsen ikke findes mere. »Mange af de nyuddannede pædagoger ved slet ikke noget om vores målgrupper. De ved ikke mere end tømreren eller kokken,« sagde Ken Heddinge, leder for opholdsste-det Clemens.

kim

ba

rg

ste

en

, lan

db

as

en

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

11Gi’ LOS • 2-2012

Af journalist Eskil Mann Sørensen

H vordan leder man primadon-naer på Det Kongelige Teater

eller på et opholdssted? Helle Hedegaard Hein gav på LOS’ landsmøde et veloplagt oplæg om at motivere medarbejdere, som sætter sig de højeste mål. Hun har blandt andet studeret »primadonnaer« på Det Kongelige Teater. »Primadonnaer er dem, som Dan-mark skal leve af i fremtiden, fordi de stiller høje krav. Man siger, at de er hysteriske, egocentriske, ledelsesre-sistente og barnlige. Men hvis prima-donnaerne dør på en arbejdsplads, så dør den højere sag,« sagde hun.»Primadonnaer identificerer sig med arbejdet. De har et eksistentielt for-hold til arbejdet og føler en pligt til at stræbe efter den højeste standard. De er i livslang læring.« Primadonnaer føler desuden, at de har ret til ikke at følge deres leder, hvis han ikke sætter standarderne for arbejdet højt nok. »De føler, at de har en pligt til at de-couple lederen, hvis lederne beder om at gå på kompromis. Primadonnaer vil hellere være i konflikt med deres le-dere end med den højeste standard.«

Primadonnaer bliver motiveret af at få det store ’kick’. Oplevelsen af at have nået den højeste standard. »Kick’et er en ekstrem lykkefølelse. Et kick varer evigt. Primadonnaerne kan spole 30 år tilbage i deres liv og fortælle om et kick, som om det var noget, der skete i går. De kan huske hvem, der sagde hvad, og hvilken farve væggen havde.«

præstationstrippereHelle Hedegaard Hein opererer med to andre vigtige kategorier af med-arbejdere, ekstroverte og introverte præstationstrippere. Begge grupper motiveres af gode præstationer, de ekstroverte motiveres meget af den ydre anerkendelse af deres præ-stationer, mens de introverte mere motiveres af at løse et problem. De er en slags nørder. »De ekstroverte er lette at lede. Man skal give dem nogle beløn-ninger, for eksempel som månedens medarbejdere eller ved at give dem ros i rå mængder. De introverte derimod er motiveret af den tilstand, der hedder flow. Den bedste beløn-ning til dem er, at de får nye, sværere opgaver,« sagde Helle Hedegaard Hein.

et godt stykke arbejdeDesuden er der pragmatikere, som er gode, loyale medarbejdere, som er motiveret af at gøre et godt stykke arebjde. De vil godt vide, hvad normen for et godt stykke arbejde, og de kan godt lide at få nogle vejledninger. Hvis ikke de fire typer når deres mål, så kan de ’regrediere’ til lønmod-tagere, i den her forbindelse forstået som mennesker, som mest ser arbej-det, som noget, der skal overstås for at bringe en løn hjem. Helle Hedegaard Heins pointe er, at de forskellige medarbejdertyper skal ledes på forskellige måder. Hvis lederen selv er en bestemt arketype, for eksempel den ektroverte præsta-tionstripper, så vil han eller hun have mest øje for andre ekstroverte præ-stationstrippere. De bedste ledere har også øje for de andre arketyper. »Man kan spørge sig selv som leder, hvordan kan jeg gøre mig fortjent til, at andre følger mig. Er der en af de her arketyper, som vi giver mere plads til end de andre? Det er kun ved, at alle typerne trives, at vi får en god arbejdsplads.«

Ledelse af primadonnaer

LOS LAndSmøde

primadonnaer er en særlig kategori af medarbejdere, som stiller høje krav til kvaliteten af deres arbejde. De kan være svære at lede, men de bidrager meget til arbejdspladsen.

Helle Hedegaard Heins pointe er, at de forskel-lige medarbejdertyper skal ledes forskelligt.

Foto: christian rindom

12 Gi’ LOS • 2-2012

Af journalist Eskil Mann Sørensen

B otilbud og opholdssteder kan godt have brug for at ’brande’

sig i en tid med dalende offentlige budgetter. Men branding er ikke bare at for-tælle historier. Der skal være overens-stemmelse mellem det man siger, og det man gør. Der skal være substans. Det var budskabet, da tidligere LEGO-direktør Christian Maj gaard fortalte om branding på LOS’ landsmøde. Han har arbejdet som marketingdirektør i LEGO og senere som koncerndirektør og arbejder i

dag som konsulent inden for bran-ding. »Et brand er ikke noget man kan konstruere. Det er noget, som sidder inde i hovedet på folk. Branding er ikke noget man gør. Det er noget, der sker helt af sig selv. Et brand er folks indtryk af et firma eller et vare-mærke. Det er et fænomen, som man ikke kan melde sig ud af. Branding sker, når man gør indtryk,« sagde Christian Majgaard. Han nævnte RyanAir, som et firma, som har udviklet substans, nemlig simple flyveture i Europa til en billig pris.

»Det er en no-frill service. Der er ikke noget tingel-tangel. Man får ikke en-gang et sædenummer. På samme tid udviklede SAS overflade og forsøgte at re-brande sig med ’afslappet elegance’ uden held, fordi der ikke var meget substans i det udtryk,« sagde han. Christian Majgaard nævnte også Hotelkæden First, som reklamerer med sloganet »First – Your second home is First«. »Når man spørger medarbejderne, så aner de ikke, hvad det slogan står for. Man kan altså ikke lave mar-kedsføring, som ikke har noget med kulturen i virksomheden at gøre.«

Branding handler om substans

LOS LAndSmøde

Et brand er noget, som sidder inde i hovedet på folk, fortalte brandingekspert Christian Majgaard.

Foto: christian rindom

13Gi’ LOS • 2-2012

Kompetencen forsvinderKompetencen på det specialiserede socialområde forsvin-der lige så stille. Det bekymrer konsulent Peter Jensen, SPUK. »Der bliver ikke anbragt så mange børn som tidligere på grund af kommunernes besparelser. Derfor lukkes opholdssteder, og kompetencerne forsvinder stille og roligt,« sagde han.

magter kommuner tilsyn?Magter kommunerne tilsynet med opholdssteder og botilbud? Det var et af emnerne i paneldebatten på LOS’ landsmøde. »Nogle enkelte kommuner løfter ikke opgaven, men det er derfor de søger ind i nogle tværkommunale sam-arbejder,« sagde Henrik Beyer, Børn- og Unge-direktør i Herning Kommune. Han fortalte, at kommunerne i Region Midtjylland er gået sammen om et tværkommu-nalt tilsyn. »Der skal være minimum to medarbejdere til stede ved et tilsyn, og medarbejderne skal udveksles, så man får et kompetenceløft.« Geert Jørgensen, LOS, argumenterede for, at tilsynet skal ligge i en central godkendelses- og tilsynsinstans. »Der bliver brugt mange flere ressourcer nu, når alle 98 kommuner har deres eget tilsyn, end der gjorde i amter-nes tid,« påpegede han.

Sværere at ekskludereDet bliver lidt sværere at ekskludere medlemmer fra LOS. LOS’ generalforsamling vedtog, at i fremtiden kræves der et kvalificeret flertal på fem ud af bestyrelsens syv med-lemmer, som skal stemme for en eksklusion. »Vi synes, at bestemmelserne om eksklusion er for enkle, som de står nu,« sagde LOS’ formand Kim Simonsen som motivation. »Vi vil gerne have, at hvis nogen skal ekskluderes, så skal sagen være behandlet grundigt.«

Søren Brink i bestyrelseSøren Brink, Ølandhus ved Brovst, blev valgt ind som ny i LOS’ bestyrelse. Han afløser Christin Meikl, Atriumhus, som ikke ønskede at genopstille. Søren Brink sagde, at han ønskede at få Nordjylland på landkortet, og at sprede positive historier om botilbud og opholdssteder.LOS’ formand Kim Simonsen blev genvalgt, ligesom der var genvalg til John Anderskou. Generalforsamlingen valgte to nye suppleanter til bestyrelsen. Det blev Ib Hørup og Majken Dalsgaard.

et betalt netværkDet er er ingen sag at beholde anbragte i de tilbud, hvor de er placeret, men det gælder også om at ændre folks liv til det bedre. »De anbragte skal ikke bare have et betalt netværk. De skal efterhånden udvikle deres eget netværk,« sagde Leif Gjørtz Christensen, direktør for Job og Velfærd i Viborg Kommune. »Vi skal fokusere på, hvordan vi får ændret folks livs-bane, ikke bare på, om de har det godt der, hvor de er.« Leif Gjørtz Christensen mente, at kommunale tilbud sommetider er bedre til at se det aspekt af en anbringelse. »Når vi selv driver tilbuddene, så får vi også klienterne videre. Undskyld jeg siger det.«

ny skolekonsulent i LOS?Skoleudvalget i LOS’ bestyrelse spurgte LOS’ medlemmer om der er behov for en særlig skolekonsulent i LOS. »Vi er er ikke i tvivl om, at en skolekonsulent kunne gøre vores skoletilbud bedre og stærkere. Men vi vil gerne vide, om vi skal gå videre med ideen, eller om vi skal lægge den død,« sagde formand for skoleudvalget Ulrik Rosendahl, Vielshøjskolen. Enkelte af deltagerne i generalforsamlingen udtalte sig positivt om ideen.

LOS LAndSmøde

nOTeR

Søren Brink, Ølandshus, er ny i bestyrelsen.

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

14 Gi’ LOS • 2-2012

E n medlemstilbagegang betyder, at LOS’ økonomi skrumper. Medlemskontingenterne faldt fra 9,8 til

9,6 mio. kroner fra 2010 til 2011. Samtidig måtte LOS i 2011 sluge en ubehagelig ekstraudgift på 457.000 kroner til en kopimaskine, som var leaset hos CopyTosh. »Vi er en af de organisationer, som er blevet snydt af nogle smarte sælgere. Jeg kan kun opfordre andre til ikke at gå ind i den slags leasingaftaler. Køb hellere kopima-skinen,« sagde LOS’ direktør Geert Jørgensen på LOS’ generalforsamling. LOS har tabt en retssag mod CopyTosh om betalingen for apparatet. Ekstraudgiften betyder, at LOS endte med et under-skud på 105.000 kroner i 2011. LOS’ egenkapital ligger dog forholdsvist solidt på to millioner kroner. Fordi flere opholdssteder og botilbud lukker, forventer LOS faldende kontingentindtægter i 2012 og 2013. »Vi forventer en nedgang på 900.000 kroner. Derfor forventer vi, at vi skal spare på en række områder. Jeg laver en løbende tilpasning af budgettet, hvis forudsæt-ningerne ændrer sig,« sagde Geert Jørgensen.

LOS GeneRALfORSAmLinG

LOS’ økonomi skrumper

Trods underskud i 2011 har LOS en forholdsvis solid egenkapital, fortalte Geert Jørgensen.

Foto: christian rindom

Foto

: ch

ris

tian

rin

do

m

15Gi’ LOS • 2-2012

Af journalist Eskil Mann Sørensen

L OS’ tilstand og fremtid skal sættes under lup af en

arbejdsgruppe. Forslaget blev fremsat af Peter Soelberg, bestyrel-sesformand på Ousbjerggaard, på LOS’ generalforsamling. I hans skriftlige forslag stod blandt andet: »På baggrund af den seneste tids mediestorm omkring forholdene hos flere af foreningens medlem-mer og en tiltagende intern kritik af bestyrelsens rolle i den forbindelse, skal der hermed stilles forslag om at der nedsættes en kommission.« »Jeg synes, at vi skal have en værdidebat i LOS. Gør vi det godt nok i foreningen? Det skal ikke ses som en kritik af bestyrelsen. Jeg har stor loyalitet over for LOS. Men jeg mener, at der er noget, man godt kunne synes kunne se ud på en an-den måde. En arbejdsgruppe kunne lægge et katalog frem med forslag til ændringer.« Sådan sagde Peter Soelberg i sin motivation for forslaget. I det skriftlige forslag lagde Peter Soelberg op til, at kommissionen/ar-bejdsgruppen skal vurdere forenin-gens tilstand og på den baggrund foreslå en strategi for, hvordan LOS skal udvikle sig. Peter Soelberg blev blandt andre støttet af Bjørn Sørensen, Solbjerg-hus: »Vi skal finde ud af, hvad vi vil med LOS, og hvordan sekretariatet skal se ud fremover.« Berit Buch, forstander på Semai-skolen i Brønderslev, kunne også godt tænke sig, at LOS’ fremtid bliver diskuteret.

Arbejdsgruppe skal vurdere LOS

LOS GeneRALfORSAmLinG

»LOS må gerne have en 5-års plan, der går ud på, at alle skal akkredite-res, så man kan se, at vi er stuerene, og at der ikke er nogle brådne kar hos os,« sagde hun.

vi har brug for at samleForslaget om en kommission eller ar-bejdsgruppe vakte også nogen kritik. Blandt andet sagde Benny Thom-sen, Buegård, at han syntes, at en værdidebat retteligt hører hjemme i bestyrelsen. Poul Bo Nielsen, Landlyst, var ligeledes kritisk. »Vi har ikke brug for et forslag, der skiller. Vi har brug for at samle nu. Jeg er heller ikke helt klar over, hvad der er formålet med forslaget,« sagde han. Formand Kim Simonsen sagde, at det er vigtigt med åbenhed og med en værdidebat, så han kunne godt støtte, at der blev dannet en arbejds-

gruppe, hvis bestyrelsen kunne være den udfarende kraft i arbejdet. Peter Soelberg ønskede en kort tidsfrist for dannelsen af arbejds-gruppen, men det ønskede bestyrel-sen ikke. »Det er vigtigt, at vi får den tid, vi skal have. Vi skal ikke lave noget hovsa. Jeg synes, vi skal nøjes med ordet ’snarest’, og så lover jeg, at vi går i gang,« sagde Kim Simonsen. Resultatet blev, at forsamlingen vedtog, at bestyrelsen snarest får nedsat en arbejdsgruppe med re-præsentanter fra LOS med mulighed for at inddrage eksterne folk, som har forstand på anbringelsesområdet.

Generalforsamlingen vedtog, at bestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe snarest.

Foto

: c

hr

isti

an

rin

do

m

16 Gi’ LOS • 2-2012

nyT fRA LOS

Kort nyt

LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dæk-ket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond før LOS’ støttefond vil behandle ansøgningen.

eksempler på støttemuligheder• Enung,derskaludskrivestilegetværelse,kan

søge om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen.

• Børn,ungeogvoksnemedsærligebehoviforbin-delse med uddannelse eller fritidsinteresser.

• Vedligeholdafnetværk.

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mær-ket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå.

for yderligere oplysninger kontakt Irene schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer

Børnenes iT-fond Anbragte børn og unge kan ansøge om en compu-ter hos Børnenes IT-Fond. Formålet med Børnenes IT-Fond er at give de cirka15.000 anbragte børn og unge i Danmark bedre adgang til en computer. Organisationerne bag fonden mener, at adgang til en computer er en væsentlig forudsætning for at klare sig godt i det digitale samfund. Anbragte børn og unge skal således have samme muligheder for indlæring, adgang til sociale fællesskaber og tilegnelse af generelle IT-kompetencer, som ikke-anbragte børn fra traditionelle familier. Læs mere på www.bhd.dk

næste nummer af Gi’LOSGi’LOS nr. 3, 2012 udkommer i midten af september

I næste nummer vil vi sætte fokus på debatten om uddan-nelseskrav og kompetencer. Gennem indlæg fra en række fagfolk, medlemssteder og interessenter vil vi prøve at nuancere en debat, der desværre ofte har været meget sort-hvid, når det gælder betydningen af henholdsvis faglig pædagogisk viden og personlige kompetencer. Medlemmer der ønsker at bidrage til temaet er meget velkomne til at kontakte Geert Jørgensen på gj@los.dk.

LOS’ nyhedsbreveLOS sender jævnligt nyhedsbreve vedrørende faglige, politiske og medlemsrelevante emner. Mod-tager du ikke disse nyhedsbreve, vil vi bede dig kontakte Nynne Haarby på nh@los.dk eller på tlf. 70233400.

Den 1. maj 2012 tiltrådte Jacob Føns Lomholt som regional konsulent på Sjælland.

17Gi’ LOS • 2-2012

nyT fRA LOS

Kort nyt

Antal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 357 244 68 %

Botilbud 176 107 61 %

Skoletilbud 60 37 62 %Familietilbud 18 16 89 %Andre sociale tilbud 62 48 77 %Tilbud i alt 673 452 67 %

Medlemssteder i alt 600 383 64 %

AnTAL STedeR med LediGe pLAdSeR mAJ 2012

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

LOS i foretræde for folketingets Børne- og Uddannelsesudvalg Den 24. april var medlem af LOS’ skoleudvalg Robert Stuhr og direktør Geert Jørgensen i foretræde for Folketingets Børne- og Uddannelsesudvalg med henblik på at påvise de uhensigtsmæs-sigheder, som LOS finder i forhold til lovgivningen omkring specialundervisning på anbringelsessteder og dagbehandlings-tilbud. Udvalget viste stor interesse for LOS’ synspunkter og bad om hurtigst muligt at få tilsendt eksempler på cases til belysning af den fremførte problematik. Udvalget stillede efter foretrædet spørgsmål til Børne- og Undervisningsministeren herom. Spørgs-mål og svar kan læses på www.los.dk.

LOS til møde med Børne- og Undervisningsminister Christine AntoriniDen 16. maj havde LOS’ formand Kim Simonsen og di-rektør Geert Jørgensen møde med Børne- og Undervis-ningsminister Christine Antorini, hvor de blandt andet fulgte op på de problematikker, LOS har rejst overfor Folketingets Børne- og Uddannelsesudvalg. Der var desværre ikke den store lydhørhed over for at ændre reglerne omkring visitationen til dagbehandlings-tilbud for hjemmeboende elever, hvor ministeren pegede på lovforslagets udvidede samarbejde mel-lem de involverede kommuner. Der blev til gengæld givet udtryk for forståelse for et udvidet sam-arbejde mellem opholdssteder om interne skoler. LOS vil følge op på lovgivningen. Mødet afsluttedes med en aftale om, at LOS inviterer ministeren ud at besøge et dagbehandlingstilbud og en intern skole.

LOS og Akkreditering danmark til møde med Social- og integrations-minister Karen Hækkerup

Den 4. juli var formanden for Fonden for kvalitetsudvikling, viden og dokumenta-tion, der driver Akkreditering Danmark, Lene Diemer og LOS’ direktør Geert Jørgensen inviteret til et møde med Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup om godkendelse og tilsyn og deres erfaringer omkring udviklingen af en certificerings- eller akkrediterings-ordning. Det er efter mødet LOS’ opfattelse, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvornår der er en afklaring på hele god-kendelses og tilsynsreformen, herunder på kravene i forbindelse med en eventuel certificeringsordning. I den sammenhæng forventer LOS, at der vil blive tale om en enklere model end LOS’ akkrediterings-model, idet der dog må forventes at blive stillet krav om en vis grad af resultatdo-kumentation. På mødet fremførte Lene Diemer og Geert Jørgensen Akkreditering Danmarks overvejelser om at udvikle en basismodel, som tilfredsstiller de kommende krav til certificering i god-kendelses- og tilsynsreformen, ligesom akkrediteringsmodellen naturligvis vil blive udviklet i overensstemmelse med eventuelle øgede krav i lovgivningen og regelsættet på området.

Foto

: jen

s pa

nd

ur

o

18 Gi’ LOS • 2-2012

KURSeR efTeRåR 2012Her er LOS’ spændende udbud af kurser til efteråret 2012.

• Arbejdsmiljøuddannelsen• Efteruddannelse–PsykiskAr-

bejdsmiljø/Sjælland• TemadagomServiceloven• Medicinhåndtering/Århus• Medicinhåndtering/Køben-

havn• Medicin2• Magtanvendelseipraksis–

for opholdssteder og botil-bud

• Personalejura/Århus• Personalejura/København• Konflikthåndteringpåpsykia-

triske botilbud• Efterværnsjura• Samarbejdsbaseretproblem-

løsning for opholdssteder

Datoer, priser og yderligere informationer vil følge i næste nummer af Gi’ LOS. Kurserne vil løbende blive annonceret i LOS’ nyhedsbreve og åbnet for tilmel-dinger på www.los.dkVær opmærksom på at alle kan tilmelde sig LOS’ nyhedsbreve på forsiden af www.los.dk og få informationer om kurser m.m.

Rigtig god fornøjelse!

Har du spørgsmål til kurserne er du velkommen til at ringe til Nynne Haarby, LOS, tlf. 70233400

N edenfor følger uddrag fra høringssvar som LOS har

afgivet de seneste måneder. Der er alene fremhævet de vigtigste elementer fra vores svar. Vores høringssvar kan læses i deres fulde længde på hjemmesiden www.los.dk under »Aktuelt/Nyt fra LOS«.

høringssvar om serviceniveau i forhold til borgerneAf lovforslaget fra Social- og integra-tionsministeriet fremgik bl.a., at »Afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn«. Ministeriet fremførte, at denne formulering blot er en cementering af allerede gældende praksis. LOS frem-førte i sit høringssvar, at vi er enige i, at kommunerne kan inddrage økono-miske hensyn i udmøntningen af den faglige indsats, men vi er dybt uenige i, at den gældende retstilstand er, at de faglige og økonomiske hensyn er ligestillede i vurderingen af hvilken indsats der bør iværksættes over for den enkelte. LOS mener, at gældende retstilstand er, at der først ses på hvil-ken faglig indsats, der er nødvendig. Dernæst, når den besluttede faglige indsats konkret skal udmøntes, ind-drages de økonomiske hensyn. Der er altså ikke tale om ligestillede hensyn. LOS finder det problematisk, at man ved at ændre lovteksten, gør så fundamentalt op med det entydige udgangspunkt om, at fagligheden er afgørende for, hvilken indsats der iværksættes. Dette er en ændring af loven og ikke en præcisering af gæl-dende uskrevne retsgrundsætninger i loven.

høringssvar om specialunder-visning i dagbehandlingstil-bud og anbringelsessteder LOS problematiserede i vores

nyT fRA LOS

LOS’ bidrag til høringer fra ministerierne

høringssvar lovforslagets præmis om, at kommunale specialklas-ser og specialskoler altid er mere inkluderende end interne skoler og dagbehandlingstilbud. Oftest er de elever, der går på interne skoler og dagbehandlingstilbud, netop blevet ekskluderet fra de specialklasser eller andre tilbud, Folkeskolen tilbyder. Omkring interne skoler frem-førte LOS, at det er positivt, at den anbringende kommune med lovforslaget får en større indflydelse på valg af skoletilbud i forbindelse med anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. LOS er dog af den opfattelse, at det alene bør være den anbringende kommune, der kender barnet, der træffer beslutning om hvorvidt barnet skal visiteres til en in-tern skole. Dette bl.a. for at formind-ske det bureaukrati der er forbundet med valg af undervisningstilbud for anbragte børn og unge i dag.

høringssvar om oprettelse af børnekontor hos folketingets ombudsmandLovforslaget omhandlede bl.a. at der oprettes et børnekontor hos ombudsmanden. LOS tilkendegav i sit svar, at vi er positive overfor oprettelsen af et børnekontor, men at vi finder, at det ville have været mere hensigtsmæssigt, hvis der i stedet blev udpeget en selvstændig børneombudsmand, frem for at den nuværende ombudsmandsinstitu-tion udvides med et børnekontor. Vi skriver derudover i vores hø-ringssvar, at vi finder det problema-tisk og bekymrende, at familiepleje i modsætning til opholdssteder ikke bliver omfattet af ombudsmandens tilsynsbeføjelser. Nogle plejefamilier har så mange børn, at det efter LOS’ opfattelse er at sidestille med anbrin-gelsessteder.

19Gi’ LOS • 2-2012

S ocial- og integrationsminister Karen Hækkerup har inviteret organisationer på det sociale område til en

række dialogmøder om den bebudede socialreform, hvor LOS har deltaget og givet vores indspark i debatten. Der har ligeledes lavet en møderække om den kommende tilsynsreform, som indledtes med et Dialogmøde den 29. maj med deltagelse af Karen Hækkerup. På Dialogmødet lagde Karen Hækkerup op til, at tilsynet skulle samles i færre og større selvstændige juridiske enheder med brede tværfaglige kompetencer, uden at hun kom nærmere ind på, hvorledes de skulle organiseres. Hun lagde vægt på, at der fremover skulle et større fokus på resultaterne af indsatsen. Dialogmødet følges op med en række møder om forskel-lige temaer omkring godkendelse og tilsyn:

• Onsdagden6.juni:Formellekriterier(økonomiogsty-ring)

• Mandagden11.juni:Fagligekriterier(metoder,certifice-ring og akkreditering)

• Mandagden18.juni:Takster,Tilbudsportal,servicepakkerog rammeaftaler

Efter hvert møde udarbejdes en opsamling, som udsendes til deltagerne. Interesserede kan se opsamlingerne fra de respektive møder på www.los.dk. Efter gennemførelsen af Dialogmøderne forventer LOS at have et møde med mini-steriet med en uddybning af LOS’ ønsker og forventninger til tilsyns- og godkendelsesreformen.

Arbejdsgruppe om værdidebat og strategioplæg for LOS

G eneralforsamlingen den 16. april behand-lede et indkommet forslag om nedsættelse

af en kommission, som skal vurdere foreningens nuværende situation, internt og eksternt og komme med forslag til arbejdet med den fremtidige strategi for LOS’ fortsatte udvikling som interesseorganisation. På den baggrund beslut-tede generalforsamlingen at bestyrelsen snarest skulle nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle komme med et oplæg til en værdidebat i LOS. Efterfølgende besluttede bestyrelsen på sit første møde den 16. maj at nedsætte en arbejds-gruppe på 10 personer, der skal udarbejde det foreslåede oplæg. Det var bestyrelsens ønske, at arbejdsgruppen afspejler foreningens sam-mensætning. Arbejdsgruppen fastsætter selv sine arbejdstemaer, men bestyrelsen har i sit oplæg til arbejdsgruppen foreslået, at arbejdsgruppen blandt andet ser på bestyrelsens rolle og kommu-nikation, sekretariatets ydelser, konsulentfunktio-ner og kommunikation, mediesager og –håndte-ring, foreningens værdier og krav til medlemskab. Arbejdsgruppen skal mødes den 25. juni og blandt andet stå for et strategiseminar i LOS den 31. august, hvor alle medlemssteder i LOS inviteres til at sende en repræsentant. Arbejdsgruppen kan indkalde eksterne deltagere til strategiseminaret og det efterfølgende møde i arbejdsgruppen den 5. september, hvor de skal arbejde videre med op-lægget med henblik på at mødes med bestyrelsen den 1. oktober for at fremlægge resultatet heraf.

Arbejdsgruppen består af:• PeterSoelberg,Ousbjerggaard• LiselotteJuulSprange,DenMiljøterapeutiske

Organisation• HolgerHviidSørensen,Æblegården• IngvaldáKamarinum,Fjordskolen• AnnetteYdeSørensen,BotilbudetHvidbjerg-

hus• HenrikFrandsen,Søttruphus• KimBargsteen,Landbasen• NannaBjerre,Sønderbjerggaard• SørenBrink,Ølandhus,bestyrelsen• MarianneJonstrup,BotilbuddetSatelitten

(25.6.)/John Anderskou Botilbuddet Vangsbo-vej (5.9.), bestyrelsen

Sekretariatet står for afviklingen af arbejdsgrup-pens møder og bidrager med sekretariats- og tovholderfunktion.

nyT fRA LOSFo

to: c

lau

s b

jør

n l

ar

se

n

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup

Socialministerens dialogmøder

20 Gi’ LOS • 2-2012

§§§§§§§§§§§§§§§§§JURAnyT

JuranytAf jurist Anna Marie Carstens og jurist Anne Mette Andersen, LOS

angående offentliggørelse af tilsynsrapporterLOS har rettet henvendelse til Socialministeriets kontor for jura for at få afklaret, hvordan reglerne er for tilsyns-myndighedens offentliggørelse af tilsynsrapporter. Ministeriet har oplyst følgende pr. telefon: Der er ikke specifikke regler, som regulerer offentliggørelsen. Derfor vil det altid være en konkret vurdering fra tilsynsmyndig-hedens side, hvor der skal tages stilling til reglerne om tavshedspligt, og reglerne som gælder for personfølsom-me oplysninger, samt virksomhedsfølsomme oplysninger. Det betyder rent praktisk, at navne på konkrete personer, som nævnes i forbindelse med driften, skal sløres, hvis navnet kan røbe noget om personens private forhold. Hvad angår de virksomhedsfølsomme oplysnin-ger, så omhandler det oplysninger, som potentielt kan skade virksomheden konkurrenceretligt. I den forbindelse er Tilsynsmyndigheden ansvarlig for, at eventuelle ankla-ger er undersøgt tilstrækkeligt, herunder at det private tilbud er blevet hørt. Det er ministeriets opfattelse, at det er god kutyme at høre stedet, før tilsynsrapporten offentliggøres, da en tilsynsrapport implicit er at opfatte som en afgørelse. Det er ministeriets opfattelse, at stedets kommentarer skal indgå i tilsynsrapporten, som offentlig-gøres. Begrundelsen for det er, at det vil øge gennemsig-tigheden og korrektheden, da det saglige grundlag for rapporten derved fremstår tydeligere.

afgørende kendelse fra statsforvaltningen omkring botilbudStatsforvaltningen Midtjylland har truffet afgørelse om, at en voksen beboer ikke kan flyttes fra et botilbud til et an-det uden samtykke. I sagen var der tale om, at kommunen havde truffet afgørelse om at udvisitere beboeren fra et § 107 tilbud og i stedet visitere beboeren til et bofællesskab oprettet efter almenboliglovens § 105. I afgørelsen fra Statsforvaltningen fremgår det, at der er lagt vægt på, at en flytning til et botilbud kræver samtykke fra borgeren. Medmindre formålet med opholdet på § 107-botilbud-det er opfyldt, såsom hvis beboeren kan klare sig uden støtten eller ikke har yderligere udviklingsmuligheder på stedet. Hvis du som medlem oplever, at en beboer tyde-ligt udtrykker, at han/hun ikke ønsker at flytte til et andet botilbud, bør du udlevere afgørelsen til ham/hende, så den kan anvendes i klagen, beboeren skriver over kom-munens afgørelse.

rygeregler på vejNye regler om røgfri miljøer er på vej, som vi har oriente-ret om i nyhedsbrev. Der er indgået aftale om, hvad reg-lerne skal indeholde i hovedtræk, men lovforslaget er ikke lavet og behandlet i skrivende stund. Reglerne indebærer, at børn og unge under 18 ikke må ryge på egne værelser eller på opholdsstedet generelt. Der er dog mulighed for at aftale, at de unge må ryge udendørs på opholds-stedet. LOS har efter gennemlæsning af aftalen indsendt skrivelse med kommentarer og spørgsmål til ministeriet for at sikre, at der tages stilling til de mere komplekse pro-blemstillinger. Vi har blandt andet bedt ministeriet tage stilling til, hvad man praktisk gør på opholdssteder, hvor der bor unge over 18 år, som er i efterværn. Skrivelsen kan ses på LOS’ hjemmeside.

høring om socialpsykiatri på ChristiansborgLOS var til stede ved Folketingets Socialudvalgs høring den 7. maj 2012 om Socialpsykiatri. Det var en spænden-de dag med både gode faglige input og god diskussion om behovet for forbedringer i socialpsykiatrien i Dan-mark. Som kernepunkter kan nævnes, at behovet for et bedre samspil mellem psykiatrien på sundhedsområdet og socialpsykiatrien blev fremhævet overfor Socialudval-get, da der er brug for en helhedsorienteret indsats. Brug af pårørende og brugeren selv som ressourcepersoner frem for som problembærende var også et diskussions-emne, hvor der kom gode input fra salen i forhold til, hvad der virker i praksis. I samme forbindelse blev brugen af diagnoser også debatteret. Socialudvalget virker meget interesseret i at høre fagpersoners input, LOS skal derfor opfordre vore medlemmer til at holde øje med fremtidige høringer, da der ved høringer er mulighed for at blive hørt og få indflydelse på fremtidige tiltag.

Kommuner har ikke hjemmel til at opkræve ekstra betaling for skærpet tilsynLOS har på baggrund af en konkret sag spurgt Social- og Integrationsministeriet om, der er hjemmel i loven til, at en kommune kan opkræve ekstra betaling for skærpet tilsyn. Social- og Integrationsministeriet har svaret følgende:»Da taksten for tilsynet efter bestemmelsen skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud, indeholder bestemmelsen efter ministeriets opfat-telse ikke hjemmel til opkrævning af et ekstra beløb for et særligt intensivt tilsyn i en periode.« Social- og Integrationsministeriet slår altså fast, at der ikke er hjemmel i loven til, at kommunerne kan opkræve et ekstra beløb for skærpet tilsyn. Skulle I opleve, at jeres kommune opkræver særskilt betaling for skærpet tilsyn, hører vi gerne fra jer.

21Gi’ LOS • 2-2012

§§§§§§§§§§§§§§§§§JURAnyT

ferie og sygdomFerieloven er ændret vedrørende reglerne om sygdom og ferie. Fra 1. maj 2012, har medarbejderen mulighed for erstatningsferie, hvis sygdommen indtræffer under ferien og ikke som før, kun hvis sygdommen indtraf før ferien. Der er dog tre betingelser, der skal være opfyldt for, at medarbejderen kan få erstatningsferie:1. Der er først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag

under ferien, d.v.s. at der er en karensperiode på 5 dage i et ferieår. Karensperioden nedsættes forholdsmæssigt, hvis der optjent ret til mindre end 25 dages betalt ferie. Hvis en medarbejder er syg i 3 dage i sin sommerferie, gi-ver det ingen erstatningsferie. Hvis medarbejderen herefter er syg i 4 dage under ferie i samme ferieår, medfører det 2 erstatningsferiedage i samme ferieår. Sygedage tæller først med i karensperioden fra og med dagen for meddelelsen. Det vil sige, at hvis en medarbejder først melder sig syg på 4. sygedagen, skal der gå endnu 4 sygedage, før medarbejderen har ret til erstatningsferie.

2. De almindelige regler om sygemelding gælder også under ferien. Medarbejderen skal altså have syge-meldt sig på helt normal vis.

3. Det er en forudsætning for erstatningsferie, at medar-bejderen dokumenterer sygdommen over for arbejds-giveren. Medarbejderen skal selv sørge for og selv be-tale for dokumentation fra lægen, og det skal være fra første sygedag.

Medarbejderen skal raskmelde sig på sædvanlig vis, og straks give arbejdsgiveren besked om, hvorvidt ferien fortsat holdes, eller om medarbejderen møder på arbejde. Medarbejdere, der ikke har optjent fuld ferie, har mulig-hed for at kræve erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage under ferien. Erstatningsferien skal holdes indenfor ferieåret efter de almindelige regler. Hvis medarbejderen melder sig rask, er udgangs-punktet, at denne møder på arbejde igen, men kan dog vælge at afholde resten af den planlagte ferie i forlængelse af raskmeldingen; dette skal meddeles arbejdsgiveren ved raskmeldingen. Hvis medarbejderen har været syg under ansættelsen hos en tidligere ar-bejdsgiver, skal sygdommen tilsvarende dokumenteres over for den nye arbejdsgi-ver. Der er ingen ændringer i forhold til sygdom opstået før ferien.

fri telefonFra 1. januar 2012 blev multimedieskatten afskaffet, og der vendes, næsten, tilbage til den gamle ordning med beskatning af fri telefon, pc, m.m. Det betyder i hovedtræk, at en fri telefon, som medar-bejderen også må bruge privat, beskattes medarbejderen af med et beløb på 2.500 kr. årligt. Arbejdsgiver indberet-ter beløbet. Har medarbejderen fri telefon, er dette et løngode, og derfor skal det beskrives i ansættelseskon-trakten eller i et tillæg dertil. En mobiltelefon, der kun bruges i forbindelse med arbejdet er skattefri, og der skal underskrives en tro- og loveerklæring på, at telefonen kun bruges arbejdsmæs-sigt. En smartphone er en telefon; en Ipad er en pc. Betalt internet i hjemmet er skattefrit, hvis medar-bejderen hjemmefra får adgang til stort set de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen. En pc, der stilles til rådighed til brug for arbejdet, er nu skattefri. Hvis pc’en, der stilles til rådighed for medarbej-deren, udelukkende er til privat brug, er den skattepligtig for medarbejderen.

En fri telefon, som medarbejde-ren også må bruge privat, be-skattes medarbejderen af med et beløb på 2.500 kr. årligt.

22 Gi’ LOS • 2-2012

BRev fRA eGHOLT

Af Louise Bjørndal Beboer på Egholt, Sorø

J eg hedder Louise Bjørndal, er 24 år og psykisk syg. Gennem

hele mit liv har jeg været anderledes og er blevet sat i kassen som problembarn og opmærksomheds-søgende, hysterisk, voldelig m.v. Da jeg var 15 år, begyndte man at mistænke, at jeg var psykisk syg. Jeg boede dengang i København og fik tid på Glostrup Ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Efter et stykke tid kom to diagnoser. ADHD og person-lighedsforstyrrelse uden spec. Mine forældre var i vildrede, hvilket nok gjorde mig stresset, og mine vredes-udbrud blev mere voldsomme, og jeg begyndte at høre stemmer. Jeg forsøgte selvmord med Panodil uden held. Igennem et halvt år sloges jeg med og tævede min mor, som måtte melde mig for vold, da jeg var 16 år gammel. Politiet gav opgaven videre til kommunen, og jeg blev som 17 årig anbragt på en ungdomspension. Jeg kom ind et sted med kriminelle unge, unge som var tvangsfjernet eller som af andre grunde ikke kunne bo hjemme. Efter syv mdr. flyttede man mig til et Socialpædagogisk opholdssted for psykisk syge unge mellem 15 og 25 år. Mine vredesud-brud fortsatte og en ellers ikke så fremtræden selvskadende adfærd tog voldsomt til. Efter ét år blev jeg indlagt på en lukket afdeling. Borderline person-lighedsforstyrrelse, psykoser, ADHD, depressioner prægede min hverdag og på trods af en lukket afdeling forsøgte jeg tre gange at hænge mig selv. Den sidste var næsten gen-nemført og døden stod foran mig. Voldsomme oplevelser, overfald på personale, bæltefiksering, tvangsme-dicinering var dagligdag for mig. Jeg

var lige fyldt 19 år og jeg tilbragte syv måneder på en lukket afdeling. På grund af at jeg ikke kunne behandles der, overførte man mig til Psykiatrisk Center Sct. Hans afd. L7, som i dag er sparet væk. En afdeling for unge mellem 18 og 35 år, med psykiske sygdomme. Kognitivterapi, strategier, fastvagt, flyttet midlertidig til lukket afd. Og tilbage til L7. En indlæggelse på godt to og et halvt år. Da L7 skulle spares væk var spørgsmålet, hvad man så skulle stille op med mig, for jeg var på ingen måder klar til at kunne bo alene og klare mig selv. Jeg ville ikke tilbage til det opholdssted hvor jeg kom fra, så jeg gik i gang med at un-dersøge på Internettet, hvad der var af botilbud som kunne være godt til mig. Jeg søgte og søgte, og mange kom op, men efter flere ugers søgen på forskellige botilbud, fandt jeg via Google et Botilbud i Sorø. »Egholt – et sted midt i verden!« Jeg læste hele deres hjemmeside

et liv som psykisk syg og efterbehandling der gør en forskel

Louise Bjørndal har fundet hjælp på Egholt.

igennem, og jeg var ikke i tvivl om, at det var der, jeg skulle hen. Efter godt tre års indlæggelse fandt jeg endelig et sted, hvor jeg kunne udfolde mig, og derfor vil jeg rigtig gerne fortælle om Egholt, for det har i den grad ændret mit liv. Jeg var næsten 22 år, da jeg flyttede ind. En genert og tilsynela-dende stille pige flyttede ind på den store gård i udkanten af Sorø, lige ved Susåen og med nok Vestsjæl-lands smukkeste udsigt. Fra mit værelse kunne jeg se ud på marken, hvor køerne gik og stadig går. Jeg kunne træde ud af hoveddøren og dufte naturen, mærke roen, en ro som jeg ikke havde følt før. Jeg kom fra Københavns larm, og flyttede direkte ud i Vestsjællands stilhed. Det var først skræmmende, men med tiden blev det nydelse. Jeg har nu boet på Egholt i lidt over to år, og Egholt er uden tvivl mit hjem. Selvom Egholt er et behand-lingstilbud, så gør omgivelserne, at man føler det som et hjem. Jeg har

23Gi’ LOS • 2-2012

BRev fRA eGHOLT

aldrig været mere glad for at bo et sted som på Egholt, og jeg bliver respekteret for den jeg er, mine hold-ninger og meninger.

Jeg vil sådan også praktisk gerne fortælle om Egholt. Egholt består af et opholdssted for børn og unge, et botilbud for voksne med psykiske problemstil-linger, et dagtilbud som fra mandag til fredag, er en slags arbejdsplads i struktureret og faste rammer, med personaler som foruden at være miljøterapeuter også er uddannede inden for praktiske fag, såsom smed, kok, tømrer, gartner, landman m.v. Et kompetent team af mennesker som får en hverdag til at være så normal som muligt. Et dagtilbud som stræk-ker sig til uendelige breddegrader af fantasi, håndværk, medbestemmelse og ligeværdighed, samt ansvarlig-hed. Egholt besidder også en lille skole, hvor der er mulighed for folkeskole-forløb og STU-uddannelse. På opholdsstedet, som ligger lidt længere oppe ad vejen bor børn og unge under 18 år. Med en meget struktureret hverdag og en tera-peutisk, næsten usynlig, gør at de beboere føler sig hjemme på trods af, at det er et opholdssted. Botilbuddet, hvor de voksne bor, spiller medbestemmelse, ansvarlighed og almindelig daglig læring en stor rolle med hjælp og støtte fra personalet, som ikke kun er udannede pædagoger, men også afspændingspædagoger, SOSU assi-stenter og sygeplejersker. Og med en aldersspredning som gør det muligt at snakke om nutidens ungdom og til, hvad der skete, før vi overhovedet var tænkt på. En struktureret hverdag med faste spisetider, vaskedage, rengørings-

dag og område. Men alt går ikke op i struktur. Personalerne arbejder miljøterapeutisk, men som er så lidt synlig, at der ikke bliver lagt mærke til det. Et af Egholts helt store mål er relationer. Både personale og beboer imellem og også beboer og beboer imellem. Og der bliver arbejdet med beboerne individuelt, så det er tilret-telagt efter beboerens behov. Vi tager hvert år på en udlands-rejse med blandt andet det formål at lære at mestre at komme til fremmede kulture og være langt væk hjemmefra. Alt personale deltager i persona-lemøde én gang om ugen, hvor der bl.a. snakkes om beboerne, trivsel og en gang om måneden har personalet supervision med en udefrakom-mende psykiatrisk konsulent, som er tilknyttet Egholt, eller psykote-rapeuter. Der udover superviserer personalet også internt hvis der har været situationer som skal vendes. Nogle personaler er under ud-dannelse som psykoterapeuter, ved

siden af deres arbejde på Egholt og nogen har færdiggjort deres uddan-nelse. Egholt lægger meget vægt på triv-sel og viden og derfor har de også uddannelsesdage hvor de er ude at få undervisning i forskellige emner, fx miljøterapi.

Egholt er et efterbehandlingstilbud, som giver mulighed for at skabe en tryg og stabil hverdag i rammer, hvor det er muligt, at man kan blive rum-met uanset ens fortid. Jeg har stadig lang vej til et liv, hvor jeg kan klare mig selv, men hvis ikke jeg var kommet til Egholt havde min verden og min fremtid højst sandsynligt set sort ud, og for at være ærlig så er jeg overbevist om at jeg havde taget mit eget liv. Egholt er, som godt beskrevet på deres hjemmeside »Et sted midt i verden at være når livet ikke passer til livet, når sorg og glæde er ude af balance, når mennesker ikke er til at bære.«

et liv som psykisk syg og efterbehandling der gør en forskel

>

24 Gi’ LOS • 2-2012

>

Mit liv på egholtJeg har haft mange fantastiske oplevelser på Egholt. Jeg har som barn ikke haft kæledyr, men da jeg kom til Egholt fandt jeg ud af at der var et særligt forhold mellem dyrene og mig. Specielt med de store dyr. Jeg har haft en del oplevelser med vores køer. Efter 14 dage på Egholt så jeg en kalv blive kælvet, men det var kun startskuddet til mine oplevelser med specielt køerne. Senere på året fik en af vores køer tvillinger. To små kalve, en kvie og en tyr. Det er ikke så ofte at man ser tvillinger og det gik hurtigt op for mig at den lille tyrekalv blev valgt fra til fordel for sin søster, da han desværre var den svageste af de to. Jeg tog mig af den lille tyrekalv. Han gik ikke rigtig på sine klove så jeg gik ture med ham hver dag flere gange om dagen for at træne ham til at gå. Jeg gav ham sutteflaske tre til fem gange i døgnet og han så mig som sin mor. Det handlede om liv eller død for den lille tyrekalv, som jeg navngav Sigurd. Jeg brugte al min fritid på ham, men efter en måned købte vi en malkeko som tog Sigurd til sig og blev hans plejemor, og i dag går Sigurd på marken sammen med de andre køer. Men ikke nok med det. Så et halvt årstid senere, blev en lille kviekalv kælvet. En dag da jeg kom hjem obser-verede jeg at kalven lå tre meter fra moderen og at der var noget galt. Jeg tog vores ATV, og kørte roligt op på marken. Vores ellers så sky ko lå bare og kiggede på mig da jeg gik hen til hende. Hun forsøgte at rejse sig, men blev ved at vælte og blev liggende. Jeg stod med en svær beslutning, om jeg skulle fjerne kalven fra moderen, og valgte faldt på at fjerne kalven. Jeg fik hjælp af en af mine medbeboere til at køre op på marken med en ATVvogn og hente kalven. Jeg fik hende fanget, men en kalv på 45 kg er ikke bare lige til at løfte, men hun kom op. Jeg sad på ladet og holdte hende fast, og af skræk tissede hun udover det hele. Jeg tog hendes hoved ind til mit bryst og holdt hende for øjnene. Hun blev rolig og da vi kom ind til stalden lagde hun sig ned på gulvet og ville ikke gå, så jeg måtte bære hende ind i en hesteboks og være dér. Jeg lå ved siden af hende og havde min krop ind mod ryggen på hende så hun kunne mærke mit hjerte slå, nussede hende på maven og talte til hende. Hun faldt til ro. Men der lå stadig en syg ko på marken, og vores personale kunne ikke få fat i Egholts tilhørende landmand, så jeg næsten beordrede en af personalerne til at ringe efter en dyrlæge. Mens forsatte jeg mit arbejde med at få koen til at være rolig. De andre køer og tyren samledes om den syge ko, og jeg fik ikke lov at komme til, så fantasien måtte tages i brug. Med lokkemad i form af wrap, fik jeg kø-

erne og tyren et godt stykke væk fra koen, og dermed kunne jeg få elhegnet lukket af så koen var skærmet fra de andre. Det var en lørdag aften og jeg forsøgte at hjælpe koen og kalven. Den kære kalv fik navnet Mathilde da jeg kom til at tænke på kakaomælk når jeg så hende. Koen var syg, så jeg lagde meget i at Mathilde skulle overleve, og da hun var under 24 timer gammel vidste jeg ikke om hun havde fået råmælk fra sin mor. Så jeg måtte forsigtigt skabe tillid til koen så jeg kunne få malket noget råmælk. Ved rolige bevægelser, nærvær og rolig tale til koen, fik jeg lov at malke hende. Der var kun to patter fri fra yveret så jeg knoklede. Mathilde fik den råmælk jeg nu kunne få fra moderen i en stor sut-teflaske. Da mørket var faldet på og klokken var rundet 23.00 kom dyrlægen. Koen var uden tvivl i chok og skulle aflives. Jeg havde aldrig set et dyr blive aflivet, men i samarbejde med dyrlægen fik koen fred. Nu stod vi igen med en kalv uden mor, og det blev en meget lang og positiv oplevelse for mig. I mere end tre måneder var jeg mor for lille Mathilde. Mælk måtte vi hente fra en anden landmand som jeg varmede og gav hende flere gange om dagen. Vi gik lange ture sammen og et helt særligt forhold blev skabt. Mathilde blev min bedste ven. For at hun skulle lære at være en kalv og omgås flokken gik hun ude om dagen sammen med de andre køer. Jeg lukkede hende ud om morgenen og kaldte på hende om efter-middagen hvor hun kom springende i fuld galop, for min stemme betød mad, omsorg, hygge og nærvær. Nærvæ-ret var uden tvivl nok mest mit behov. Dage hvor jeg var ked af det og græd, kunne Mathilde puffe til mig og med snuden fjerne tårerne fra mine kinder. Da hun var tre mdr. gammel skulle hun permanent gå med de andre køer, og det betød at mit samvær med hende blev mindre, men mælk skulle hun stadig have og frugt og grønt spiste hun også med velbehag. Hun kom når jeg kaldte og fik sin mad i fangefolden og vi legede lidt, hvorefter hun blev lukket ud til de andre. I dag er Mathilde blevet en stor kviekalv, men hun kommer stadig når jeg kalder, men bliver tøsefornærmet hvis jeg ikke har godter med til hende. Vi skabte sammen noget særligt. Udover disse to historier har jeg taget mig af par kaninunger. En som blev jagtet over marken af to katte og en lille kanin på blot 67 g. som fik navnet Uldtot fordi den lignede en lille tot uld. Uldtot var en kanin som havde forladt reden lidt for tidligt. Jeg havde ham på mit værelse

Efter godt tre års indlæggelse fandt jeg endelig et sted, hvor jeg kunne udfolde mig...

»BRev fRA eGHOLT

25Gi’ LOS • 2-2012

og to gange om dagen fik han føde i form af blandet kaffe- og piskefløde, samt vand. Den lille kanin livede hurtigt op, men efter tre dage døde den desværre, men jeg havde forsøgt og det var for mig helt okay, og han fik fred. Fire små killinger, med voldsom øjenbetændelse, behandlede jeg med kamillete og saltvand. Og jeg har mange flere oplevelser med dyrene, men de har sat mit liv i et andet perspektiv. Jeg har oplevet så mange ting på Egholt som jeg aldrig ellers ville have oplevet. Mine ideer om de vildeste ting er blevet taget med på møder og blevet behandlet med respekt. Men én ting jeg selv er rigtig stolt af er, at jeg, sammen med en anden beboer, startede et internt blad på Egholt som nu har eksisteret i to år. Vi startede en redaktion på to mennesker, og den er vokset til tre faste redaktører, en billedbehandler og tre eksterne kilder. Vi har afholdt konkurrencer hvor præmierne er sponsoreret af lokale virksomheder eller forretninger i Sorø. I sensommeren 2009 medvirkede jeg i to nyhedsud-sendelser, på henholdsvis TV2 og DR1, hvor der var snak om store besparelser i psykiatrien. Jeg har hørt mange tale om at der mangler efterbe-handlingssteder, til psykisk syge. De er der og Egholt er ét af dem. Men ikke alt er nemt, for der er en grund til at jeg bor på Egholt. Jeg har gået igennem svære situationer, som har kostet blod, sved og tårer. Vredesudbrud som

personalet har tacklet professionelt. Det at arbejde med sig selv, er en hård kamp, og en kamp som man ikke kommer udenom, men jeg priser mig lykkelig for at jeg er omgivet af mennesker som vil mig det bedste og er med til at få mig videre i livet. En hverdag som psykisk syg er ikke nem, men for mig har Egholt gjort det nemmere. Egholt er et efterbehandlingssted hvor der er muligheder for individuelle forløb og hvor at pres bliver fjernet fra éns skuldrer. Egholt er uden tvivl et sted midt i verden at være når livet ikke passer til livet, når sorg og glæde er ude af balance, når mennesker ikke er til at bære.

Jeg håber, at dette kan få øjnene lidt op for at der findes steder som Egholt, der gør en stor indsats for at få os med usynlige handicap videre i livet og give os et værdigt liv.

BRev fRA eGHOLT

Ofte er det kun de negative og skandaleagtige sager, der når frem til avisernes overskrifter og tv-stationernes nyhedsudsendelser.

Lader man disse historier bestemme indtrykket af, hvilke muligheder og vilkår der gælder for børn og unge, der på grund af svigt anbringes uden for hjemmet på botilbud og opholdssteder, får man derfor nemt en negativ opfattelse. Heldigvis er virkeligheden en anden. Kendsgerningen er, at rigtig mange af de i alt 12.000 danske børn og unge, der frivilligt eller ufrivilligt er anbragt udenfor hjemmet, oplever bostederne og opholdsstederne

som noget positivt, og som steder, hvor de efter en tilværelse, hvor svigt, mangel på kærlighed og respekt og nederlag på nederlag har været nor-men, får en chance og en mulighed for en tilværelse og en fremtid. Langt de fleste af de historier, der kan fortælles om og af anbragte børn, er stærke historier. Og positive. Det er historier om chancen for at ændre uværdigt til værdigt. Om oplevelsen ved at blive respekteret. Og om muligheden for at møde den tillid, som er forudsætningen for at skabe sit eget, meningsfyldte liv. LOS har samlet 10 af disse stærke historier, fortalt af unge, der selv har oplevet svigtet, følt smerten og lidt

nederlagene, men som på bosteder og opholdssteder også har mødt respek-ten, omsorgen og muligheden for en positiv og normal fremtid. Folderen afspej-ler således også det store og uselviske arbejde, der udføres at både ledere, pædagoger og andre, som er tilknyttet de private bosteder og opholdssteder - og som den brede offentlighed desværre også alt for sjældent kan læse eller høre om i medierne. Læs historierne på www.los.dk.

10 STæRKe HiSTORieR

stærke historier10

10-stærke-historier.indd 1

15/05/12 11.50

26 Gi’ LOS • 2-2012

BRUGeRinddRAGeLSe på SøHOLm

Det har taget mange år at nå til den høje grad af brugerindflydelse, som finder sted på Søholm.

Af journalist Marianne Bækbøl

S øholm ligger og lyser hvidt i de solbeskinnede sjællandske

bakker. Struttende af landlig idyl og positiv energi, er det ikke overrasken-de, at her er trivslen i top. Det gælder både mennesker, dyr og de omgi-vende landbrugs- og havearealer. »Vores høje grad af brugerinddra-gelse betyder alt for trivslen her på stedet. Jo flere beslutninger vi træffer i fællesskab mellem beboere, brugere og personale, jo færre konflikter og jo bedre en hverdag får vi,« er leder Søren Olsens kommen-tar, da han tager i mod på kontoret i den ene af de gamle længer på gården. Nøjagtig så lavloftet og hyggelig, som sådan en skal være.

afgørende ansættelserTo af brugerrådets medlemmer, Charlotte Karina Larsen og Marc Oelkers, støder til, viser rundt og fortæller om livet på Søholm. Godt bænket i haven fortæller Marc om hjørnestenen i brugernes medbe-stemmelse. Personaleansættelserne. Han mener, at det er meget vigtigt, at beboerne bestemmer så meget som tilfældet er. »Vi har ramt rigtigt hver gang, kan vi se. Vi har jo nogle rigtigt gode personaler, synes vi. Det er meget vigtigt, at de ansatte ikke bare er gode, men at de er rigtigt gode,« som han siger. En ansættelsessamtale er en dobbeltsamtale, når den foregår på Søholm. Først en samtale med

ansættelsesudvalget og så en med Brugerrådet. »Vi spørger til, hvad de har lavet før. Har de arbejdet med handicap-pede eller udviklingshæmmede før? Det vil vi helst have, så de ved, hvad de har med at gøre. Hvis de aldrig har arbejdet med sådanne nogle som os før, er det så jobbet for dem? Det bliver vi usikre på,« fortæller Charlotte og Marc i fælles-skab. Når samtalerne er overståede og ansøgerne sendt hjem, giver både personale og brugerrådet hver især ansøgerne points fra 1-6. Den ansø-ger, der får flest points bliver ansat. Med mindre, at det er på grund af personalestemmer altså. Har Brugerrådet har en anden

det batter, når brugerne bestemmerpå søholm tager de begrebet ’brugerinddragelse’ helt alvorligt. her bestemmer brugerrådet ikke bare farverne på væggen eller næste udflugt. ved nyansættelser af personale, har beboerne lige nøjagtig så meget at skulle have sagt som persona-legruppen. vender brugerrådet tommelfingrene nedad, bliver det et nej.

27Gi’ LOS • 2-2012

BRUGeRinddRAGeLSe på SøHOLm

>

kandidat end personalet, er det Bru-gerrådets mening, der er afgørende. »Så retter personalet som regel ind. Og uden de store problemer,« forklarer Marc, mens Søren Olsen supplerer: »Nogle gange er der konsensus og nogle gange absolut ikke. Som personale ser vi jo primært på de fag-lige kvalifikationer, men vi kan ikke vurdere kropssprog og menneske-lige kvaliteter på samme måde som beboerne. Vi har mange gange taget fejl som personalegruppe, så vi lytter gerne. Også fordi det altid er nogle relevante argumenter om ansøgeren, som brugerrådet kommer med.« På den anden side betyder ansæt-telsesproceduren også, at Bruger-rådet er forpligtet, når den nyansatte møder frem på jobbet. »Det føles positivt for den nyansatte, at de er valgt af et helt brugerråd og det giver Brugerrådet et kæmpe ansvar for, at det skal gå godt, når den nye medarbejder starter,« siger Søren fra sin vinkel som personaleleder. Ligesom han mener, at brugernes store indflydelse smitter positivt af på personaletrivs-len som helhed og fremlægger en fraværsprocent på to, når det gælder sygdom, som bevisførelse.

reel brugerinddragelseI social- og sundhedssektorens prak-tiske hverdag er aktiv inddragelse af brugere blevet indført i meget forskelligt omfang, med vekslende held og svingende entusiasme. For Søren Olsens vedkommende betød det blandt andet en række erfarin-ger med brugerinddragelse, der var mere pseudo end reel. Idéen om så stor brugerinddragelse som muligt blev født i kølvandet på disse erfarin-ger og han svor, at når han skulle stå i spidsen for et bo- og aktivitetssted,

så skulle beboere og brugere have ’rigtig’ indflydelse. Være med til at bestemme så meget som overhove-det muligt. Det betyder, at institutio-nen i dag fremstår med et særdeles veludviklet demokratisk system.

Demokratisk tretrinsraketBeboerne på Søholm og brugerne af Aktivitetsstedet afholder månedlige beboermøder hvor alle deltager, og hvor stort og småt bliver drøftet og diskuteret. Hverdagen, aktiviteter og indkøb til institutionen. Når nogen har specifikke ønsker, der rækker ud over emnerne for bebo-ermødet, bliver disse taget videre i bru-gerrådet, der holder møde hver sjette uge. Ud af fjorten beboere i Søholms selvstændige to-værelses lejligheder og ti dagbrugere i Aktivitetsstedet sidder de seks i Brugerrådet. Rådet drøfter sagen og tager beslutning, som de så indstiller til personalemødet via en referent. Brugerne deltager ikke på selve personalemødet, der altid bliver holdt dagen efter Brugerrådsmødet, så der er hurtige tilbagemeldinger på diverse forespørgsler.

Valgperioderne til rådet er på to år, men der er valg til rådet hvert år, hvor to af medlemmerne på skift er på valg. Den ordning dækker både behovet for kontinuitet i rådet og rimelige udskiftningsmuligheder.

Indsigt i økonomiske forholdDer er grænser for Brugerrådets arbejds- og indflydelsesområde, selvom det er stort. Når det for eksempel kommer til konflikter i relationer, holder Brugerrådet sig ude. »Man tager ikke noget op om utilfredshed med personalet eller andre på hverken beboermøder eller i Brugerrådet. Det tager man med personen alene, fordi beboermødet handler mere om hvordan tingene er sådan generelt og ikke så meget om den enkeltes personlige følelser,« fortæller Marc. Til gengæld er medlemmerne af rådet med til at tale om emner som driftsomkostninger, eventuelle besparelser og økonomi generelt og har også indsigt i en række andre overordnede forhold.

28 Gi’ LOS • 2-2012

>BRUGERRÅDCharlotte og Marc mener at Brugerråd kan hjælpe med:• At de får talt om regler, der er for

stive. • At give mere medbestemmelse til

beboere. • At hjælpe til med at få gladere be-

boere, der brokker sig mindre.

SØHOLM• Søholm er et botilbud for voksne

fysisk / psykisk udviklingshæm-mede med nedsat funktionsevne.

• Søholm blev grundlagt i 1999. Der er plads til 14 beboere (inkl.en akutplads) og 10 eksterne brugere i Aktivitetsstedet.

• Der er i øjeblikket ingen ledige pladser, men venteliste på at kom-me ind.

YDERLIGERE OPLYSNINGERSøholm deler gerne ud af deres erfarin-ger med brugerinddragelse, der batter. Leder Søren Olsen kan træffes på telefon 22 30 31 53

BRUGeRinddRAGeLSe på SøHOLm

Hverdagen på Søholm, hvad der mangler for at alle er glade, hvordan man omgås hinanden ordentligt er dog stadig det, der fylder mest i rådets drøftelser.

en lang procesDet har taget mange år at nå til den høje grad af brugerindflydelse. Der gik seks år før Brugerrådet var med til ansættelserne i nuværende omfang. Blandt andet fordi det er en udfordrende dannelsesproces for beboerne, at deltage i de demokrati-ske processer. »Jeg bliver så stolt, når jeg ser hvordan beboerne udvikler sig ved deres arbejde i Brugerrådet. Hvor gode de bliver til at tage ansvar og være aktive i at forme livet på Søholm,« siger Søren. Både i Brugerrådet og uden for brugerrådet kræver det undervisning og opmuntring at få beboerne til at gøre brug af deres rettigheder og få mest muligt ud af deres demokrati-ske organ. Søren forklarer, »det har været svært for alle ind i mellem, og vi har

været igennem en lang proces, hvor det er blevet fortalt mange gange, hvordan man kan bruge brugerrådet. Det er jo dér idéer samles og kan bæ-res op til ledelsen, forklarer Søren.« Marc supplerer med, at det også kan være nødvendigt at forklare om de begrænsninger, der er i beboernes råderum. »Som regel har de andre beboere respekt for vores beslutninger. Selv-følgelig er der nogen ind i mellem, som kan blive lidt ærgerlige, men sådan er det jo. Som regel tænker de fleste lidt over tingen og så affinder de sig med det og gør det de skal,« fortæller Marc.

profilering og læringEn anden væsentlig opgave for Brugerrådet er, at være med til at profilere Søholm udadtil. Det gør de ved blandt andet at være dem, der tager imod, når der er arrangementer med gæster udefra, eller ved at være fast bemanding på Søholms stand på messer. Det kan også være ved at tage ud til andre handicapinstitutio-ner og mødes med andre brugerråd

Personalet skal jo ikke bare være gode. De skal være rigtigt gode.»

for at udveksle erfaringer. »Nogle gange kører vi ud til andre steder for at se, hvordan de har det og se andres brugerrådsmøder og lære lidt af dem, ligesom de lærer lidt af os. Det er sjovt. De tænker tit, at Søholm er et godt sted at være, når vi har været på besøg, tror jeg.« Besøget på Søholm er ved at være forbi. Det med at der er styr på profileringen bliver helt tydeligt, da Charlotte på vej gennem haven til parkeringspladsen slår fast, at i mor-gen tager hun med det sidste hold beboere over til Sølundfestivalen. Første hold er allerede taget af sted i turbussen. »Så skal vi optræde med bandet. På den STORE scene! Og jeg synger,« klukker hun med et godt glimt i øjet.

29Gi’ LOS • 2-2012

epR

Af Jan Spooren, EPR Secretary General

T he EPR is in many ways a unique organisation,

because it is driven by its members, and the input and work of members is intrinsic to its success. The added value that EPR member organisations bring to our clients and to government and private customers in each of our countries has become even more valuable. The platforms that EPR provides us all with for innovation, collabora-tion and shared learning across organisations and across borders help us to stay to the forefront of advances in rehabilitation and in services to people with disabilities and others who are marginalised, benefiting all the people we serve. The impact of the work of the EPR member organisations is immense. Every day, the lives of thousands of people across Europe are fundamentally improved by the work that is carried out by dedicated, professional staff. The EPR’s Strategic Plan for 2012-2014 focuses on supporting members to further develop their activities as successful and sustainable organi-sations, through facilitating mutual learning, providing platforms and opportunities for research and innovation as well as business development activities. In achiev-ing this, we will also enhance the disability and social services sector

in Europe, and ensure that our collective expertise can offer real benefits in proposing solutions at European level, and in leading and developing change. The most important upcoming event is without any doubt the EPR Annual Conference which is being organised this year in Fevik (Norway) on the theme ‘Continuum of service-delivery’. The programme pays particular attention to the organisation of community-based services, multi-agency

teams, transition arrangements and multi-disciplinary approaches. On 27-28 June, we expect about 150 professionals and managers from different European countries to share expertise through plenary presentations and workshop dis-cussions, and to meet with fellow professionals and friends from other countries. For more information about EPR, its members and its activities, consult the website: www.epr.eu.

epR contribution to LOS magazine

30 Gi’ LOS • 2-2012

den SvenSKe mOdeL

Af journalist Kirsten Holm-Petersen

F or få år siden lød der toner i Sverige, der minder meget om

dem, der bimler og bamler i Danmark i denne tid. En ambitiøs og landsdæk-kende granskning i 2007 af både børn og unge i plejefamilier og på opholdssteder viste blandt andet, at de anbragte børn i Sverige ofte faldt ned mellem to eller flere stole i forhold til inddragelse og viden om egne rettigheder, og at der manglede dokumentation og rutiner, når der skete overgreb eller var voldelige episoder. I 2009 viste en stor statslig udredning, at der var alvorlige mangler i samfundets kontrol med udsatte børn og unges forhold. Og året efter kom den meget omtalte »Vanvårdsrapport« om anbragte børn og unges forhold fra 1950’erne og frem til årtusindskiftet, der fortalte sin grusomme historie om vanrøgt, misbrug og overgreb på anbragte børn i plejefamilier og på institutioner. Politikerne handlede på kritikken og satte en række initiativer i gang. Et af dem var rettet mod familieple-jeanbringelser, hvor man satte et forsøg i gang frem til 2013 med fire årlige tilsynsbesøg i plejefamilierne af statslige inspektører. Et andet initiativ var, at staten overtog god-kendelser af og tilsyn med opholds-steder, de såkaldte HVB’er, Hem for Vård eller Boende og med botilbud for børn og unge med funktions-nedsættelser. Tidligere var ansvaret

for både godkendelser og tilsyn delt mellem de 290 kommuner og 21 lensstyrelser (statsamter) i Sverige. Fra 1. januar 2010 skulle staten ud-føre mindst to tilsynsbesøg om året på både offentlige og private HVB’er, hvoraf det ene skulle være uanmeldt, og de sociale myndigheder fik pligt til at fortælle anbragte børn og unge om deres rettigheder. Om baggrunden for lovændrin-gen skrev regeringen blandt andet, at »Rigsrevisionen har i et flertall rapporter påtalat, at länsstyrelsernas tillsyn har allvarliga bristar. De gene-relle iakttagelser, som återkommer, er at det er for lite tillsyn, att tillsynen är for svak, för begränsad, att bristar inte fölljs upp och att tillsynen är för olika över landet«.

Ikke føre tilsyn med sig selvBåde i Svenska Vård, der er de private HVB’ers brancheorganisation, og i Socialstyrelsen, der nu står for både godkendelserne og tilsynene, er der tilfredshed med centraliseringen.Før 2010 var der over 300 forskel-lige måder at føre tilsyn på. Og kommunerne var både myndighed, konkurrenter og tilsyn. De sad på tre forskellige skole, og det var et problem. Samtidig har man med de statslige inspektører fjernet den personlige relation mellem tilsynet og opholdsstedet og gjort det pro-fessionelle meget tydeligere, siger Patrik Ulander, der er forbundssekre-tær i Svenske Vård, der er branche-

LOS: når svenskerne kan, så kan vi ogsåI sverige er både godkendelser af og tilsyn med opholdssteder styret fra stockholm. Den statslige tilsynsmyndighed og opholdsstedernes organisation, svenske vård, er enige om, at kvaliteten af tilsynet er blevet bedre af, at det fra 2010 har været en uafhæn-gig myndighed, der kontrollerer både offentlige og private institutioner.

Patrik Ulander, forbundssekretær i Svenske Vård

Joonas Terje, sektionschef i Socialstyrelsen

31Gi’ LOS • 2-2012

den SvenSKe mOdeL

organisation for de private, svenske opholdssteder. Synspunkter, han deler med sektionschef i Socialstyrelsen, Joonas Terje. Joonas Terje er leder på en af de seks regionale enheder i Socialsty-relsen, hvis ansatte inspektører i det daglige udfører tilsynet på opholds-stederne – både de private og de offentlige. Pointen med det nye system er, at vi alle udøver tilsynet på den samme måde. Og samtidig er vi en uafhæn-gig myndighed. Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, hvad enten det er deres egne HVB’er eller det er private HVB’er, der sælger tjenester til kommunerne, siger han.Han tilføjer, at alle inspektører er uddannede socialrådgivere med mange års erfaring med børn- og ungearbejdet i kommunerne som myndighedspersoner.

nationale tilsynstemaerJoonas Terje fortæller, at en ar-bejdsgruppe og en styregruppe i Socialstyrelsen ud fra en national tilsynsplan definerer hvilket tema, de enkelte anmeldte tilsynsbesøg skal dreje sig om. Temaet er det samme for hele landet – fx personalets kompetencer eller dokumentation af behandlingen. De uanmeldte tilsynsbesøg har intet tema men for-holder sig til det, man afdækker ved besøgene. Ved alle tilsynsbesøgene skal man tale med alle de børn, der samtykker til en samtale. Socialstyrelsen udarbejder hvert år en rapport over, hvad tilsyns-besøgene viser om tilstanden på opholdsstederne (og på de øvrige områder, hvor staten fører tilsyn). I 2011-rapporten, der kom i april, kan man fx læse, at næsten alle HVB’er udarbejder den lovpligtige behand-lingsplan for børnene og de unge

– men at kvaliteten er svingende. At børnene og de unge i samtalerne med Socialstyrelsen siger, at de føler sig trygge, at de trives og har tillid til personalet. At de offentlige HVB’er (der hyppigst tager sig af uledsagede flygtningebørn) har flere brister end private. Og at styrelsen noterer en positiv udvikling og en effekt af tilsynene.Kravene bør være tydeligereSverige har en række krav til HVB’er, hvoraf nogle adskiller sig fra de danske. I Sverige SKAL lederen af en HVB have en relevant uddan-nelse på mindst tre år, og HVB’en er sammen med anbringende kom-mune ansvarlig for at udarbejde en behandlingsplan for det enkelte barn eller den enkelte unge. Men på nogle områder mangler der præciseringer – hvilket ifølge forbundssekretær i Svenske Vård, Patrik Ulander, er med til fortsat at skabe usikkerhed blandt opholdsstederne – uanset det gode i centraliseringen af tilsynene og godkendelserne. Når vi taler behandlingsmetoder, kvalitet og leder- eller personale-kompetencer er det ikke tydeligt nok, hvad kravene er. Svenske Vård vil gerne have tydeligere retningslin-jer, for ellers bliver det vældig svært at udøve egenkontrol, siger han.Patrik Ulander er dog ret sikker på én ting: At det nye tilsyn vil kunne fange de situationer op, hvor der foregår systematiske overgreb på børn og unge, fx i form af uetiske behand-lingsmetoder.

los’ ønskerEn holdning, der deles i LOS, hvor direktør Geert Jørgensen gennem længere tid har efterlyst en central godkendelses- og tilsynsenhed, der på mange måder minder om den nye svenske model.

Vi vil have et ensartet god-kendelsesgrundlag og en central godkendelsesmyndighed med både juridiske, økonomiske, psykologiske og socialfaglige kompetencer i ste-det for 98 forskellige enheder, hvor der kan være alle mulige irrelevante faggrupper ansat, siger Geert Jør-gensen. Tilsynet skal ifølge LOS udføres af central myndighed med regionale enheder, der også skal føre tilsyn med døgninstitutionerne. Og så hæfter Geert Jørgensen sig ved, at den svenske søsterorganisation suk-ker efter flere nationale retningslinjer ift. behandlingsmetoder, kvalitet og kompetencer. Det er jo noget af det, vi har arbejdet med i LOS. Så det synes jeg, at man skal tage med i den gennem-gang, der er varslet fra regeringens side, hvor man vil se på, hvordan man sikrer kvaliteten på anbringel-sesområdet. Det kræver dog stor viden og forståelse for området på en gang både at sikre kvaliteten og mangfoldigheden. Vi skal fortsat kunne være fleksible og imødekom-me den enkeltes individuelle behov, siger Geert Jørgensen.

LOS: når svenskerne kan, så kan vi også

FAKTA OM HVB’ER• Pr. 1 november 2011 er der i Sve-

rige 690 HVB’er. • 291 af disse er for uledsagede

flygtningebørn. • 352 af disse er »behandlingshjem«. • 47 af disse er for børn og forældre

sammen.• Totalt er cirka 60 procent private

og resten kommunale.Kilde: Socialstyrelsen, Sverige.tion, forsk-ning og analyse.

32 Gi’ LOS • 2-2012

SvenSKA våRd

Af Björn Lennestig

L elle Hagström är ordförande i Svenska Vård och en av

HVB-sektorns profiler. Svenska Vård är den oberoende bransch- och näringspolitiska organisationen för fristående verksamheter inom vård, omsorg och behandling. Lelle Hagström har specialistkom-petens inom KBT, organisation och ledarskap. Därtill är han ofta anlitad som handledare, konsult och förelä-sare, såväl i Sverige som utomlands.

Mer än tolvstegsmodellenI en intervju för HVB & LSS Världen tycker han att branschen bör lyfta blicken utanför tolvstegsmodellen och KBT. Dessa metoder är förvisso bra, men Sverige tycks ha en stark tendens till konsensus avseende metodval. – Jag är övertygad om att tiden talar för en utveckling som pekar mot en alltmer professionaliserad bransch, som inte bara handlar om metoder, utan också förhållningssätt, kvalitetssystem och kompetenskrav, säger Lelle Hagström. Han efterlyser en större mångfald i det vi importerar. Därtill anser han att vi själva med all den kunskap och erfarenhet vi har, också bör kunna

bedriva en seriös metodutveckling i större omfattning i Sverige.

aversiva inslag onödigaLelle Hagström tycker att PBS, Posi-tive Behavior Support, bör beskrivas som en metod där man genom syste-matisk analys utvecklar en insats och förhållningssätt där aversiva inslag blir onödiga. Det vill säga att den genom en god analys och planering leder till ett förhållningssätt som ute-slutande arbetar med förstärkningar. – PBS, är ett exempel på en metod som har funnits länge i USA, och där en tidigare import av denna hade gjort hela debatten om nedlägg-ningar och andra aversiva inslag inom vård och omsorg hade blivit överflödig.

Inskränkning i lagSocialstyrelsen hävdar att vård och behandling för ungdomar inte får uppfattas som aversiv. Här finner styrelsen stöd i både Barnkonven-tionen och socialtjänstlagen. Detta är ett slags begränsningsåtgärder som omfattar såväl HVB som LSS och socialtjänsten. – Aversiva lösningar kan vara individuella, men inte kollektiva. Det finns alternativ till detta.

positivt arbetssätt– Vi bör vända blicken utåt. Det finns internationella metoder. I USA an-vänder man ett arbetssätt som utgår från att klienten ska uppleva det som positivt. Det är den enda tillåtna me-toden för dem med autismspektrum-tillstånd och psykiatrisk problematik.Lelle Hagström ser framför sig en utveckling där all behandling måste vara evidensbaserad. Ingen behand-ling är evidensbaserad förrän man kunnat testa och prova den. Efter två utvärderingar med positivt resultat blir det godkänt.

oande konsekvenserTyvärr är det så att med enbart evi-densbaserade metoder har vi i prin-cip stängt dörren för egen utveckling i Sverige. Socialstyrelsens krav är också att branschen inte kommer att få jobba med annat än evidensbase-rade metoder. – Det är lite synd att de kreativa stimulanserna i socialt arbete sam-tidigt riskerar gå förlorat, säger Lelle Hagström fundersamt.I vår iver över att reglera och syste-matisera kanske vi kastar ut barnet med badvattnet.

HvB-sektorn alltmer professionaliserad

behandlingshemmen går mot en allt mer sakkun-nig och fackmannamäs-sig verksamhet. svenska vårds ordförande lelle hagström ser framför sig en utveckling där all behandling är evidens-baserad. Dock efterlyser han en större mångfald metoder. Lelle Hagström, Svenska Vård

33Gi’ LOS • 2-2012

Af Jan Alder, Projektchef, ja@caku.dk

D en mindste ting der flytter noget – nedbryd ydelsesbe-

skrivelsen i detaljer for at få klarhed over hvilke detaljer, der har betyd-ning?«. således lød en af de små opgaver, som deltagerne i projekt HVAD VIRKER – forstærket fokus på resultater og effekter, skulle kigge på inden 2. samling i projektet, der blev afholdt d. 30. maj.

temasamlingForinden havde vi i marts måned haft en temasamling, hvor vi satte fokus på de IT-programmer, der både

kan være elektroniske dagbøger, log-bøger, dokumentations-værktøj og som også kan indeholde forskellige validerede screenings- og udviklings-måleværktøjer. Det blev en koncen-treret dag, hvor praksis(/Østergård i Stenvad) indledte med at fortælle om deres anvendelse af Unge-PAS til at måle på børnenes og de unges udvikling. Herefter fulgte 4 forskellige producenter af IT-programmer, der på forskellig måde præsenterede, hvorledes deres værktøjer kan hjælpe i dagligdagen ude på tilbud-dene (se faktaboks for nærmere oplysninger).

succesProjekt HVAD VIRKER har forskellige succeskriterier – for de deltagende tilbud er eet af dem, at de bliver i stand til at dokumentere valide re-sultater af deres indsats, men også at kunne indoptage og anvende viden til gavn for brugerne. For området som sådan er det vigtigt at kunne finde de metoder og værktøjer, der virker bedst i forhold til de forskel-lige målgrupper, at andre også kan anvende de indsigter, vi producerer, at vi kan få lavet kriterier for hvorle-des arbejdet med dokumentation, viden og resultater kan bedømmes af eksterne, så kriterierne også kan

Evidensbaseret praksis og praksisbaseret evidens – HVAD VIRKER

CAKU

>

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Temadag i projekt HVAD VIRKER

34 Gi’ LOS • 2-2012

CAKU

IT-FIRMAER

IT-firmaer, der holdt oplæg om elektroniske dagbogs-programmer og elektroniske behandlingsværktøjer på temasamlingen d. 14. marts:• JournalDigital,http://journaldigital.dk• »Unge-PAS«–etpædagogiskanalysesystem,http://www.munkholm.cc/kurser/unge-pas.html

• SUI.dk,http://sui.dk/default.aspx.præsenteretafwww.socialrespons.dk

• TeamOnline(programmetBosted),http://teamonline.dk/bosted

• Planner4youbørogsånævnes,www.Planner4you.dk

> »Skabelon til gennemgang af tilbuddets nuværende vidensbasering«. En lang titel, der dækker over mange forskellige komponenter i den indsats og de resultater, som dagligt laves ude på stederne. Nogle af de komponenter, der kommer til at indgå i skabe-lonen er: Teorier, metoder, indsatser, dokumentation, målgrupper, videnskilder, evaluering, og redskaber til måling (herunder egne målesystemer, eksterne målesystemer, validering, reliabilitet). Det er i denne sammenhæng vigtigt at få afdæk-ket, hvad det egentlig er, som kommunerne efter-spørger hos leverandørerne, så der vil blive udarbej-det et notat om dette. Arbejdet med skabelonen vil forløbe over de næste måneder, hvorefter den skal afprøves på de deltagende steder.

projektets 5 søjlerVi kom også rundt om indholdet i projektets 5 søjler:

søjle 1. Basis om forskning og viden fra det sociale område (forskningsnær)

søjle 2. Forbedring gennem større vidensbasering af institutionernes pædagogiske indsatser

søjle 3. Udbygge eksisterende Kvalitets- og Akkredi-terings-model med resultat-kriterier

blive en del af Akkrediterings Danmarks kvalitets- og ak-krediteringsmodel. Vi havde inviteret Michael Christensen, Ph.D studeren-de i socialt arbejde med udsatte børn og unge ved RUC til at holde et oplæg om videnskab, metoder, forskningsde-signs, teorier og andet. På forbilledlig vis blev dette foldet ud.

skabelon-værktøj skal udviklesEllers stod 2. samling i opstartens tegn, hvor vi gik i gang med at udvikle af et af de centrale værktøjer i projektet:

35Gi’ LOS • 2-2012

CAKU

DElTAgERE I ’hvAD vIRkER’

Oversigtoverdetilbud,derermediprojektHVADVIRKER• Ehlershjemmet,(OPHSogfamiliebehandling)• DomusCura–Åkandehuset,(BOT)• DSOFøniks,(OPHS)• FondenSparta,(OPHS)• Hedehuset,(OPHSogBOT)• Kanonen,(OPHS)• KollektivetHunderup,(OPHS)• Kongsholm,(OPHS)• Lundekollektivet,(OPHS)• OpholdsstedetBjerget• PlanB,(andresocialetilbud)• Reflex,(BOT)• Satellitten,(BOT)• SKReflekt,(andresocialetilbud)• SkolehjemmetSkovgården,(OPHS)• STOA,(BOT)• Søholm(BOT)• VillaVivamus(OPHSogBOT)• ØstergårdiStenvad(OPHS)• Semaiskolen(OPHS)• Ølandshus(OPHS)• ØstergårdiGrenaa(OPHS)• Haugårdhus(OPHS)• Egholt(OPHSogBOT)• Åhuset(OPHS)

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

søjle 4. Bygge bro mellem Praksis og forskning (praksis-nær)

søjle 5. Afklare mulige uddannelsesinitiativer med profes-sionelle uddannelsesinstitutioner.En del af projektets indhold er nu defineret, men der er mulighed for at tone forskellige dele af projektet hen i nye relevante retninger, hvis der opstår behov for det undervejs.

Hvis I har spørgsmål til projektet, er I velkomne til at kontakte projektchef Jan Alder, ja@caku.dk, mobil 22 60 62 34

36 Gi’ LOS • 2-2012

AKKRediTeRinG dAnmARK

Af kvalitetskonsulent Marianne Drachmann, Akkreditering Danmark

A t formulere sig om de daglige arbejdsopgaver, der foregår på de sociale tilbud, er en del af akkredite-

ringsarbejdet. Det stiller store krav til sproget, og den fælles tolkning af de valgte ord. De akkrediterede sociale tilbud udtrykker, primært i ord, bl.a. deres værdigrundlag, ydelsesbeskrivelser, brugerinddragelse, ledelsesform og beredskabsplaner. Den 6. juni 2012 var Kvalitetsnetværket inviteret til netværksmøde i Middelfart, hvor dagens program handlede om faglig kvalitet og udvikling af pædagogisk praksis. Både sproget i ord og illustreret i modeller var på dagsordenen med spændende oplæg og efterføl-gende debat. Et nuanceret sprog fremmer en fælles forståelse. I arbejdet med mennesker er sproget et vigtigt arbejds-redskab, der dagligt bliver udfordret. Sproget har stor betydning for samarbejde mellem mennesker og et samarbejdes aftaler. Det gælder for såvel aftaler mellem personale, og aftaler med brugerne af de sociale tilbud.

Et fælles og nuanceret fagsprog giver evnen til at forklare den enkeltes oplevelse af en situation. Denne kan være knyttet til hverdagens faste rutiner eller til situationer, der er udover de faste rutiner. Det fælles sprog kan også udtrykkes grafisk eller på anden måde illustreres i en model, og kan kombineres med det skrevne eller talte sprog. Billeder, gra-fer og anden visualisering af teori kan hjælpe til at nuancere sproget, når der er en fælles forståelse af tolkningen. Det forpligter dog til at sætte ord på tolkningen, når modeller og anden grafik skal udvikles til at indgå i et fælles fagsprog. Den tavse viden, der er forbundet til en enkelt person, kan deles, så videndeling om det pædagogiske arbejde bliver til et fælles projekt. Det forpligter dog til at prøve at sætte ord på arbejdet med mennesker. Fælles diskus-sion er en måde at gøre den tavse viden til fælles viden, hvor det bliver muligt at udvikle fagudtryk, der passer til stedets værdier og pædagogik. Et fælles forståelsesgrundlag giver mulighed for at se en situation fra forskellige sider, og deraf få opstillet de forskellige måder at forstå situationer på og takle dem på. Er sproget ikke tilpas nuanceret, kan det skrevne ord på uhensigtsmæssig vis føre til for lidt fleksibilitet. Dette kan resultere i samarbejdsaftaler og arbejdsgange, der er svære eller måske umulige at overholde. Et nuanceret sprog, der fremmer den fælles forståelse, fremmer derfor også arbej-det med at blive eller være akkrediteret. På Kvalitetsnetværksmødet den 6. juni 2012 var der op-læg fra Ph.d. Psykolog Mogens Jensen fra Aalborg Univer-sitet og Robin Vickery fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Begge oplæg synliggjorde vigtigheden af spro-gets betydning i arbejdet med kvalitetssikring. Derudover gav det inspiration til at kombinere teori og illustrationer til på visse områder at visualisere det pædagogiske arbejde.

Når ord forpligter

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Netværksmøde i Middelfart.

37Gi’ LOS • 2-2012

A kkreditering Danmark har pr. 1. juni 2012 ansat Marianne Drachmann som barselsvikar. Marianne

er uddannet forstkandidat i 2006, og har en bred erfaring med at arbejde med interne arbejdsprocesser og arbejdsgange. Hun kender således til en række af de overvejelser og udfordringer, der opstår, når der skal sættes ord på forskellige arbejdssituationer. Marianne vil som kvalitetskonsulent varetage sekreta-riatets opgaver med rådgivning om akkrediteringsmodel-len, forberedelse af audit samt det administrative arbejde i forbindelse med indstilling om akkreditering til Nævnet. Derudover vil Marianne varetage kontakten til de steder, der søger om at op akkreditering eller har opnået akkredi-tering. Marianne supplerer Mette Munch-Petersen, hvilket giver mulighed for en fortsat udvikling af Akkreditering Danmarks kvalitetssikring, og udvikling af arbejdet hos de akkrediterede sociale tilbud. I den kommende tid arbejdes for at udbrede ordningen, samt forberede en opdatering af vejledningsmaterialet.

AKKRediTeRinG dAnmARK

MøDE I kvAlITETsnETvæRkET

AkkrediteringDanmarkarrangerertonetværksmøderårligt.Mødernehartilformålatsamlerepræsentanterfraskoletilbud,døgntilbud,dagtilbudogbotilbud,derharindgåetaftaleomakkrediteringellersomerakkrediteret.Kvalitetsnetværkethartilformålatstyrkekvalitetssikringogkvalitetsudviklingblandtdesteder,derertilknyttetakkrediteringsordningen.Netværketgivermulighedforerfaringsudvekslingpåtværsaftilbuddeneogfåinspirationtildetdagligearbejdemedakkreditering.Detskerved,atnetværksmødernesætterfokuspånogleafdeudfordringer,somdesocialetilbudmøderiarbejdetmedakkrediterings-standarderne. Dennæstemødeeretto-dags-mødeden8.og9.november 2012.

AkkREDITERIng ER ET kvAlITETssTEMpEl AF DET pæDAgogIskE ARbEjDE

Atværeakkrediteretbetyder,atdetpædagogiskearbejdesynliggøres.Detskerbl.a.ved,atdersættesordpåbådeværdier, holdninger og pædagogiske teorier, der danner grundlagfordetpædagogiskearbejde.Gennemarbejds-gangsbeskrivelser sættes ord på, hvordan det kommer til udtrykidetdagligearbejdemedbrugerne. Daverdenerforanderlig,ogkonstantpåvirkerdetpædagogiske arbejde, stilles der også krav til, at akkredite-ringen løbende tilpasses. KontaktAkkrediteringDanmarkpåinfo@akkreditering.dk,hvisIønskermereinformationomatbliveakkrediteret.

Ny medarbejder

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKUCenter for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Marianne Drachmann.KontaktMarianne Drachmann, Kvalitetskonsulent Akkreditering DanmarkTelefon: 70 23 77 88Mobil: 24 44 80 55E-mail: md@akkreditering.dk

38 Gi’ LOS • 2-2012

Glimt fra LOS Landsmøde 2012

Fotos: christian rindom

39Gi’ LOS • 2-2012

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen

Jens HedemandUdviklingskonsulentjh@caku.dk

Jan AlderCenterlederja@caku.dk

Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

– Vi kender området!

Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling• Organisationsudvikling• Proceshjælp,pædagogiskbeskrivelseogudvikling• Dokumentationogresultater • Branding• ogmegetandet.

RaBattILLOS-meDLemmeRVi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægts-dækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 12,5 % ved anvendelse af CAKU.

HJÆLPIFORaNDRINGSPROCeSSeRI forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbej-dere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparrings-partner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces.

aKKReDIteRINGCAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være rele-vante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbej-det tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkredite-ringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt. Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og as-sisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

KONtaKtVi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

40 Gi’ LOS • 2-2012

Cektos udbyder nu en 4-årig uddannelse til kognitiv psykoterapeut med start i september 2012.

Om 4 år kan du være

Kognitiv PsykoterapeutMed Cektos 4-årige psykoterapeutuddannelse bliver du kvalificeret til eksempelvis at etablere din egen psykoterapeutiske praksis eller du kan specialisere dig indenfor dit nuværende fag indenfor sundhedsvæsenet, HR, pædagogik, undervisning eller lignende.

Uddannelsen er 4-årig og består af 803 lektioner. Heraf 450 lektioners teoriog øvelser. 203 lektioners supervision og færdighedstræning og 150 lektio-ner med feedback på egen stil. Derudover er der årlig eksamen der skalbestås.

Læs mere på: www.cektos.dk

Alle undervisere er universitetsuddannede psykologer med autorisation (Cand.Psych.Aut) og har minimum to års praktisk klienterfaring.Uddannelsen er under godkendelse ved Dansk Psykoterapeutforening.

Cektos er etableret i 1987 og består i dag af fire afdelinger.2 psykologiske klinikker på Frederiksberg og i Næstved, et forlag og Institut for Forskning & Formidling der danner rammen om et Phd-projekt på University of Manchester.

Spar

10 %ved hurtig tilmelding

Plakat_A3_Uddannelse:Layout 1 06/06/12 13:36 Side 1

41Gi’ LOS • 2-2012

Jeg er privatpraktiserende psykolog (cand.psych.) og beskæftiger mig med terapi, supervision og undervisning.

Jeg har gennem en årrække – ud over denne uddannelse – undervist i forskellige emner ud fra et systemisk og anerkendende perspektiv.

Jeg har arbejdet syv år på opholds­stedet Lundekollektivet, og super­viserer i dag en række arbejdspladser, herunder opholdssteder og andre socialpædagogiske institutioner.

Læs mere på www.jacobmosgaard.dk

Telefon: 51 64 14 99Mail: jm@jacobmosgaard.dk

En uddannelse for personalegrupper på socialpædagogiske opholdssteder

www.jacobmosgaard.dk

Hvem er Jacob Mosgaard?

Jacob Mosgaardautoriseret psykolog

Medlem af Dansk Psykologforening

Fokus vil blive lagt på at styrke

deltagernes faglige tilgang i

den pædagogiske hverdag

– i arbejdet med børn og unge

samt med deres familier og netværk.

Formen vil være en kombination af teoretiske oplæg på baggrund af læst litteratur, praktiske øvelser og supervision af deltagernes egne arbejdsmæssige problemstillinger.

Emner på uddannelsen:

● Introduktion til systemisk tænkning og praksis

● Anerkendelse – hvad er det?

● Systemiske, anerkendende og narrative metoder

● Ansvar og kontekster i den daglige pædagogik

● Hvad virker i anerkendende pædagogisk arbejde?

● Diagnoser og familiebehandling i kontekst

Et forløb på eksempelvis 3 x 2 dage kan arrangeres internt for det enkelte opholdssted, eller flere opholdssteder kan gå sammen.

Kontakt mig med spørgsmål eller konkrete ønsker.

Et fagligt fundament for jer, der ønsker at arbejde systemisk anerkendende i det pædagogiske relationsarbejde. Uddannelsen giver en relations­

fokuseret og anerkendende tilgang til jeres arbejde på opholdsstedet.

Uddannelse i systemisk anerkendende pædagogik

Uddannelse i systemisk anerkendende pædagogik til kant.indd 1 09-02-2012 17:22:44

42 Gi’ LOS • 2-2012

itki

n.d

k

SIDDER DU HVER DAG MED FAMILIER OG SAVNER REDSKABER?ET-ÅRIG EFTERUDDANNELSE I OPLEVELSESORIENTERET FAMILIETERAPI

Psykoterapeutisk Institut tilbyder en kvalitetsgodkendt psykoterapeut uddannelse, efteruddannelser for psykoterapeuter, træningsgrupper, lederuddannelser samt kurser i kommunikation og personlig udvikling. Vi er et af Danmarks største psykoterapeutiske uddannelsessteder og har 30 års jubilæum i år.

13 temaopdelte moduler à to dage med start august 2012Uddannelsen vægter et højt teoretisk niveau og den håndværksmæssige træning i samtaler med eksterne klienter lige højt. Der arbejdes med udgangspunkt i, at relationen sammen med fagligheden er de vigtigste elementer i samarbejdet med familier.

Faglige moduler med fokus på almindelige familier og på familier med særlige problematikker.

Uddannelsen forestås af to erfarne familieterapeuter. Informationsmøder 21. juni og 7. august kl. 17-19.Tilmelding og mere information på psykinst.dk

Psykinst_GivLos_150x110.indd 1 11/06/12 16.56

Mindfulnessi din hverdagHold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

43Gi’ LOS • 2-2012

Galgehøj 15, 8740 BrædstrupPræsentabel villa – meget synlig på en højtbelig-gende grund - på ialt 9.400 m2 – i den nordlige del af Brædstrup med udsigt over byen.

Ejendommen er opført eksklusivt i de bedste materialer med trægulve, stuklofter, gulvvarme, genvex-anlæg, central støvsugeranlæg, teknik mv.

Villaen har 8 soveværelser, 3 badeværelser, stort landkøkken, familieafdeling, møderum, samtale-rum, aktivitetsrum og store opholdsarealer.

Kontantpris 3.125.000 kr.Opført 2006 – Boligareal 349 m2

EjEndomscEntrEt Kurt sKovboBredgade 29 • 8740 Brædstrup • 75754500

Tak til alle udstillerne ved LOS Landsmøde 2012

for spændende inspiration

Foto

: c

hr

isti

an

rin

do

m

44 Gi’ LOS • 2-2012

Mindre motel eller bofællesskab

Indretning:Indgang via entre til stor fællesstue med attraktivt lysindfald og indgang til hver lejlighed. Fra fællesstuen er der desuden adgang til stort køkken med spiseplads til 12 personer samt vaskerum med industrivaskemaskine og tørretumbler. Lejlighederne er indrettet med et stort rum, faste skabe, køkkenniche samt stort handicapvenligt badeværelse. Desuden forefindes der 20 m2 overdækket terrasse til hver lejlighed, som iflg. Byggereglementet og Teknisk forvaltning, Ålborg Kommune kan disse overdækkede terrasser ændres til vinterhaver. I prisen medfølger vinduer og terrassedøre til brug for inddragelsen af de overdækkede terrasser.

Via mellemgang er der separat indgang til parcelhuset med stue, 2 værelser, køkken og bad.

Ejendommen har mange anvendelsesmuligheder som helårsbolig evt. sommerlejligheder, institution eller lign. Der er desuden mulighed for at drive liberalt erhverv med Bed & Breakfast, motel og hotel. Der foreligger tilladelse til udvidelse af ejendommen i forbindelse med erhverv med op til 60% af grundstørrelsen. Ejendommen sælges med indbo og internt kaldeanlæg fra Parcelhus til lejlighederne.

Pris: kr. 2.200.000,- Udb. kr. 150.000,- Sælger har i dag finansieret ejendommen med et F1 lån med hovedstol på kr. 1.760.000,- hvilket månedligt koster kr. 3.125,- før skat. Det forventes, at blive refinansieret billigere i 2013 forudsat renteniveauet er det samme som i dag. Lånet kan overtages med kreditors godkendelse af køber. Eventuel efterfinansiering tilbydes af sælger på et sælgerpantebrev til 5% såfremt køber betaler kr. 200.000,- i udbetaling. Parcelhus-delen af ejendommen kan udlejes for kr. 4.000,- pr. måned.

Henv.: K. Molge tlf. 30 56 47 20

Ejendommen er på 444 m2 og indeholder:

6 lejligheder med eget bad og tekøkken Fælles opholdsstue, køkken og vaskerum+ selvstændigt parcelhus med egen indgangAlt fremstår i særdeles præsentabel stand

Grundareal 2.021 m2 med godkendt indkørsel fra Strandvejen og 8 parkeringspladser.

Kontantpris kr. 2.200.000,-

Centralt beliggende boligejendom i Hou ved Hals udbydes til salg. Ejendommen er beliggende tæt på indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter og offentlig transport.

Opført i kommunalt regi i 1994. 600 m fra strand og lystbådehavn.Christiansminde 1 E, Hou, 9370 Hals

Se også: www.123hjemmeside.dk/molge1

45Gi’ LOS • 2-2012

Beboelsesvogn/pavillion på 12,3m x 3,8m, ca. 45m2. Velegnet til beboelse, opholds- eller aktivitetsrum.

Indeholder forgang med højskab og plads til vaskema-skine. Badeværelse med wc, vask, varmtvandsbeholder og nyere brusekabine. Køkken/Allrum med køl og frys, opva-sker, ovn og emhætte og god opholdsplads. Soveværelse med nyt loft og gulvtæppe.

Den er isoleret hele vejen rundt så den er billig at opvarme hele året. Kunne godt trænge til maling og enkelte nye plader udvendigt.

Kan besigtiges efter aftale i nærheden af Silkeborg.

Transport på egen regning, der anvises gerne billig og god transport.

Er p.t. i brug, overtagelse efter aftale eller pr. 1. juni. Pris 45.000, - kr.

Henvendelse: Knud eriK nielsen, 4157 8153

BeBoelsesvogn/pavillion sælges

Årslev v/ Odense420 m² nyere bygning – med muligt tillægsareal på 220 m². Indeholder 5 separate lejligheder på 40-50 m² m/eget badevæ-relse, mindre køkken, opholdsstue og soveværelse. Herudover stort fælleskøkken og opholdsstue m/adgang til stor terrasse og dejlig have grænsende til åløb. Desuden kontor/vagtstue samt toilet i forbindelse hermed.

Ejendommen, der har været udlejet til kommunen til institution, ligger centralt i Årslev by og med nem adgang til stationen (Odense-Svendborg-banen).Bostedet udlejes på favorable vilkår.

Ring og hør nærmere på tlf. 2343 6922 eller 6598 1980

BoligGruppen A/S • Stærmosegårdsvej 8 • 5230 Odense M • www.boliggruppen.dk

BOSTED UDLEJES

Fortæller hjemmesiden det centrale om jeres tilbud?

Står behandlingsmetoder og resultater lysende klart for kommunerne?

Udnytter I hjemmesiden i jeres markedsføring?

Er svaret nej, nej og nej? Så få hjælp af et kommunikationsbureau, der kender det sociale område til bunds.

Se eksempler på priser på www.holmpkommunikation.dk eller kontakt mig direkte.

HjemmeSIden – det ømme pUnkt

journalist og kommunikationsrådgiver kirsten Holm-petersen

33 34 63 19/ 41 15 22 35 kirsten@holmpkommunikation.dk

46 Gi’ LOS • 2-2012

EN LEVERANDØR=

ALLE MULIGHEDER

• Kontorartikler• Emballage• Grafisk• AV-udstyr• Kontormaskiner• Serviceværksted• Beplantning• Kontormøbler• Indretningsbistand• Logistikløsninger

w w w . w o o d b o . d k

Kontakt Søren Haubek direktepå telefon 24 97 05 44 og få en gratisog uforpligtende demonstration i dag.

+ Daglig aktiviteter+ Medicinering+ Medicin beholdning+ Journalføring+ Opgavestyring

+ Vagtplan+ Lagring af dokumenter+ Kalender+ Rapporter til ledelsen+ Plus meget mere!

Woodbo er et brugervenligt IT-system til opholdssteder, botilbud, interne skoler og dagbehandlingstilbud.

Applikationen giver overblik over dagligdagen i institutionen og skaber bedre kommunikation imellem personalet.

Effektivt IT-værktøj forsocialpædagogiske institutioner

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

jyDSK VAGT- &hUNDETjENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

47Gi’ LOS • 2-2012

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere! – og få overskud til andre ting...

Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

PARTNER

RABAT TIL LOS-MEDLEMMER

Priseksempel:

Software, Dynamicweb Free, drift 99,-kr./md. Softwareadgang: 0,- kr.

Design/implementering, f.eks.: 6.000 kr. - 20% LOS-rabat: 4.800,- kr.

I alt, hjemmeside: 4.800,- kr.

Dynamicweb er danmarks mest solgte CMS-software – flere end 4000 bruger det. Også LOS-medlemmer. Nemt at bruge og godt i forhold til at få en god placering i søgemaskinerne.

Bestil en gRATIS demo og se, hvor let det er at komme i gang.

”Spar 25% på din økonomifunktion”

Mangler I det store overblik?

Går der for meget tid med budgetter?

Bekymringer om korrekt resultat? og store revisorregninger?

Er I trætte af administration og tørre tal?

Vil I have styr på bogføringen og lønnen uden at bruge tid på det?

Vil I have daglig professionel økonomisk sparring?

Kan I svare ja til et af disse spørgsmål – så er det på tide at effektivisere jeres økonomifunktion og kontakte regnskabschef Dorte Skjønnemand – ds@vita-csa.dk

Fonden VITA – Tlf.: 7552 7044

www.vita-csa.dk

Fonden VITA er en nonprofit og værdibåren organisation

Trænger

I til en ny

præsentations-

brochure, så ring

og få et godt

tilbud i dag. ph7 • kommunikationDESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE

48 Gi’ LOS • 2-2012

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

49Gi’ LOS • 2-2012

KONTAKT

Henrik Miltinghm@journaldigital.dk

tlf. 2072 5522 for nærmere aftale.

LÆS MERE PÅ WWW.JOURNALDIGITAL.DK HER KAN DU BL.A. ORIENTERE DIG OM SYSTEMETS MANGE MULIGHEDER, LÆS OM HVORDAN MAN KOMMER BEDST FRA START OG DOWNLOAD EN BROCHURE.

Sæt fokus på RESULTAT- OG EFFEKTMÅLING – gør det med Journal Digital.Her får i præcis og vigtig viden takket være de særlige checklister, som ingen andre evalueringssystemer kan tilbyde

Bedst til effektmåling og kvalitetssikringJournal Digital er et suverænt system til effektmåling og kvalitetssikring. Systemet indeholder også dagsnotaer og en meget god behandlingsplan og målrefleksion, samt mulighed for at generere og udskrive vedkommende rapporter. Det er udviklet i Sverige af professor Kjell Hansson i samarbejde med en lang række praktikere, der alle har mange års erfaring med at anvende effektmåling og evidensprogrammer.

2500 tilfredse brugereJournal Digital er succesfuldt implementeret over hele Sverige, hvor mere end 2000 brugere på 300 behandlings-institutioner og i 90 kommuner dagligt benytter systemets mange faciliteter.

Prøv selv Journal Digital i praksisØnsker I at blive præsenteret for Journal Digitals mange muligheder og få en fornemmelse af brugervenligheden, tilbyder vi en visning. Det kan foregå på flere måde. Som enkeltperson kan man få adgang til systemet, mens man guides pr. telefon. Hvis I er to eller flere i en personalegruppe, som vil se systemet i funktion, kommer vi og demonstrerer de mange faciliteter hos jer.

HVAD VIRKER?

JOURNAL DIGITAL PLANLÆGNING OPFØLGNING DOKUMENTATIONEFFEKTMÅLING

Samler alt omkring

behandlingen ét sted

50 Gi’ LOS • 2-2012

Bliver pension mere inTeressAnT, BAre fordi vi Bruger

en rocksTjerne?Nej. Det kræver, at du møder os.

Vi ved, at pensionsordninger kan være

svære at forstå. Men vi synes nu, at emnet

er for vigtigt til reklametricks. Derfor vil vi

gerne mødes og bruge vores mangeårige

viden om markedet til at rådgive dig or-

dentligt.

Vi kalder det en kvalificeret anbefaling. Den

slags kan ikke klares med en kendt skue-

spiller – uanset hendes formidlingsevner.

Mød os, og få en kvalificeret anbefaling.

51Gi’ LOS • 2-2012

Det handler om mere end penge

www.merkur.dkNetbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor.

Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren.

Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

NET-Revision.dkSpecialist i opholdssteder4050 Skibby - 4750 3080

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

rev@hagesgaard.dk www.hagesgaard.dk

r e g i s t r e r e d e r e v i s o r e r

storegade 4 4780 stege tlf. 55 81 54 60

52 Gi’ LOS • 2-2012

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

Gi' LOS

ANNONCER?

ABONNEMENT?

kontakt sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

53Gi’ LOS • 2-2012

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virk-somhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer.Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17.

Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

54 Gi’ LOS • 2-2012

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores

erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud,

behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor

til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en

forskel.

Vi kan tilbyde:

• Opstartsrådgivning

• Bogføring og lønadministration

• Regnskabsudarbejdelse og revision

• Budgettering og budgetopfølgning

• Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt

Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller

Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

kpmg.dk

10

01

3

Tættere på…

...kunderne

I vores verden er stærke men-

neskelige relationer afgø-

rende. Derfor er vores mål at

komme tættere på. Tættere

på vores marked. Tættere på

vores kunder – altid uden at

miste den nødvendige uaf-

hængighed.

KPMG

Englandsgade 25

Postboks 200

5100 Odense

Telefon 65 58 40 00

odense@kpmg.dk

55Gi’ LOS • 2-2012

56 Gi’ LOS • 2-2012

Priser og deadlines for annoncering i gi’los 2012 Annoncestørrelse Mål Pris1/1 side B:150mm, H:230mm Kr. 2.250,-1⁄2 side B:150mm, H:110mm Kr. 1.350,-1⁄4 side B: 70mm, H:110mm Kr. 750,-Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer, der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan kost lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet, inden en eventuel tilretning af annoncen finder sted.

Faste deadlinesNummer Deadline Udgivelse1 10.02. 1.3.2 10.05. 1.6.3 10.08. 1.9.4 10.11. 1.12.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant (format 19x27 cm) skal være inkl. skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først.

1Gi’ LOS • 3-2009

N r . 3 • 1 6 . å r g a N g • s e p t e m b e r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreningen af OphOLdSSteder, bOtiLbud Og SkOLebehandLingStiLbud

Gi‘ LOS

Et aktuelt ’indspark’ til »Barnets reform«side 4

Enkeltmands- projekterside 24

Udviklingsceminar i LOSside 21

1Gi’ LOS • 4-2009

N r . 4 • 1 6 . å r g a N g • D E C E m b E r 2 0 0 9

LOS – LandSfOreninGen af OphOLdSSteder, bOtiLbud OG SkOLebehandLinGStiLbudGi‘ LOSUngdomskriminalitet kan

forebygges allerede i børnehaven

interview med Geert Jørgensen side 12

I skal have tillid til

jeres eget etiske nævn

interview med

tine bryld side 16

Udsatte børn tages ikke

alvorligt af politikerne

interview med

palle Simonsen side 27

Gi-LOS-4-09.indd 1

06/12/09 18.36

1Gi’ LOS • 1-2010

N r . 1 • 1 7. å r G a N G • M a r T S 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNiNGeN af OphOLdSSTeder, bOTiLbud OG SkOLebehaNdLiNGSTiLbud

Gi‘ LOSLige nu ser det ud som om kommunerne har vanskeligt ved at styre socialområdet

side 4

Ny standard for støttet og beskyttet beskæftigelseside 24

Ikke flere penge til efterværn – kassen er lukketside 18

Gi-LOS-1-10.indd 1

11/03/10 09.22

1Gi’ LOS • 2-2010

N r . 2 • 1 7. å r G a N G • J U N I 2 0 1 0

LOS – LaNdSfOreNINGeN af OphOLdSSteder, bOtILbUd OG SkOLebehaNdLINGStILbUdGi‘ LOSLandsmøde 2010

Vi oplever en

ubehagelig periode i

dansk socialpolitik

side 4

Fra fælles sokkeskuffe

til virkeligheden anno

2010side 16

Gi-LOS-2-10-2.indd 1

08/06/10 14.54

57Gi’ LOS • 2-2012

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk

assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER

ET KONTOR MED:

• SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE

• EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE

LØSNINGER

• ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE

• STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF

SOCIALE VIRKSOMHEDER

• HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT

Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK

58 Gi’ LOS • 2-2012

CPH LEX ADVOKATER

CPH LEX ADVOKATERNy Vestergade 17 • 1471 KøbeNhaVN K

tlf. 33 12 79 13 • fax 33 93 03 13 • www.cphlex.dK

• fonde, institutioner og andre private, der udfører opgaver for det offentlige inden for social-, uddan-nelses- og beskæftigelsesområdet, herunder for-handlinger om stiftelse, godkendelse og driftsover-enskomster med tilsynsmyndigheden i kommunerne

• bestyrelsesarbejde

• Køb af fast ejendom private opholdssteder, botil-bud m.m. og private, forældrekøb og familielån

• familieret herunder separation og skilsmisse, for-ældremyndighed, bopælsret, samværsret, adop-tion, ægtepagter og samlivskontrakter

• Organisations- og virksomhedsudvikling• forvaltningsret• rådgivning af foreninger og organisationer• stiftelse af fonde, foreninger og selskaber

indenfor området• Mediation af konflikter

ADVOKAT LEnE DiEmER, ldi@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

• fondslovgivning og stiftelse af selvejende insti-tutioner og selskaber

• arvelovgivningen herunder udarbejdelse af testamenter til fast pris

• Værgemål og generalfuldmagt

ADVOKAT miCHAEL JøRgEnsEn, mj@cphlex.dk, tilbyder bistand til:

lene diemer er uddannet mediator og fungerer som advokat for lOs.

Advokatfirmaet Karin Høier

Toftebæksvej 2 - 2800 Kgs. Lyngby - kaho@advodan.dk Tlf.: 45 88 05 55 - Fax: 45 88 51 81 - www.advokathoier.dk

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

www.advokathoier.dk

JyllandCa. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne betjene kontorets jyske klienter.

Ny adresseAdvokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på følgende adresse:

Advodan LyngbyToftebæksvej 2,2800 Kgs.Lyngby,tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81mail: kaho@advodan.dkuændret mobilnummer 21 81 18 96

Med venlig hilsen

Karin Høieradvokat

Advodan LyngbyDet er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår sam-arbejde med Advodan Lyngby.

En større helhedJeg glæder mig meget til samarbejdet, som bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en større enhed og helhed, som vil betyde bedre betjening af kontorets klienter inden for flere og andre fagområder, herunder bl.a. køb og salg af fast ejendom, ejendomsadministration, lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entre-priseret, erhvervsrådgivning mv.

Opholdssteder og botilbud Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i endnu videre udstrækning at udvikle mit speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

PERSONLIG OG ENGAGERET ADVOKATRÅDGIVNING

Fra kontor i Jylland

Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholds-steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftig-elsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en person-lig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte BrøbechAdvokat, ph.d. og mediator

Birgitte Brøbech Boesvej 1 T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dkADVOKATFIRMA DK-8660 Skanderborg F +45 86 57 77 28 www.bbadvokat.dk

59Gi’ LOS • 2-2012

Rådgivning med afsæt i din viRkeLighed

Står du over for at skulle starte eller afvikle et opholdssted eller botilbud? Er dit opholdssted eller botilbud gearet til nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Stiller kommunerne urimelige krav til kontrakter? Er der knas med Tilsynet?

Advokat Karin Høier fra ADVODAN Lyngby kender udfordringerne for opholdssteder, botilbud og pædagogiske entreprenører og kan skræddersy løsninger, så de passer optimalt til dit sted og din virksomhed.

Karin Høier er en del af erhvervsafdelingen hos ADVODAN Lyng-by, men rådgiver botilbud og opholdssteder i hele landet. Halvdelen af tiden rådgiver Karin Høier fra sit kontor i Jylland.

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 0555 · www.advodan.lyngby.dk

ADVODAN Lyngby rådgiver både virksomheder og private. Vi ligger ved Lyngby Hovedgade og er i tæt kontakt med mennesker og virksom-heder i Lyngby og omegn. Vi er 25 medarbejdere, heraf 13 advokater. ADVODAN i Lyngby er en del af den landsdækkende kæde ADVODAN, som har kontorer i 43 byer.

Kontakt Karin Høier:kaho@advodan.dktlf. 45 88 05 55/ 21 81 18 96

60 Gi’ LOS • 2-2012

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KøBEnhAVn nVID-NR. 42186

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

kontakt:

Merkur, Lise Arnbo, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til

som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom

der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab

ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.